Justin Bieber må ikke give koncert i Kina

Justin Bieber skal på turne i Asien, og har blandt andet planer om at besøge Japan, Singapore og Filippinerne.

Bieber skulle også have været forbi Kina, men det er nu blevet aflyst.

Kina har nemlig forbudt ham at komme ind i landet.

Dårlig opførsel

Grunden til at kineserne ikke vil have besøg af Bieber er fordi, de mener, han har opført sig dårligt.

Justin Bieber er blandt andet blevet taget i at køre i bil, mens han var fuld.

Kineserne mener derfor, at han vil forstyrre landets ’renhed’ ved at komme og optræde.

Aflyst turné

I slutningen af juli aflyste Justin Bieber den verdensturné, han var i gang med.

Bieber nåede at optræde 150 steder inden han sagde stop. Men han kom aldrig til Asien.