Test din viden om menstruation

Test din viden om menstruation i Ultra Nyts store menstruationsquiz!

I Kenya er det ikke alle familier, der har råd til at købe bind. Men en ny lov sikrer, at alle piger i Kenya har adgang til gratis menstruationsbind på deres skole. Det fejrer vi med en menstruationsquiz, hvor du kan teste din viden.

Noter dine svar undervejs, og tæl til sidst, hvor mange rigtige svar du fik.

Hvornår får de fleste deres første menstruation?

A: Mellem 7-9 år

B: Mellem 10-14 år

C: Mellem 16-20 år

Er det rigtigt, at veninder kan få menstruation samtidig?

A: Ja, men det sker KUN, hvis man er bedste veninder.

B: Nej, det er bare en fjollet myte.

C: Ja, hvis man er meget sammen, kan det godt ske, at veninder får menstruation samtidig.

Hvor meget bløder en pige cirka, hver gang hun har menstruation?

A: 4 spiseskefulde blod

B: 6 spiseskefulde blod

C: 8 spiseskefulde blod

Hvad kan man bruge for at undgå, at man bløder igennem tøjet?

A: Tre par underbukser

B: En flyverdragt

C: Bind, tamponer eller en menstruationskop

Hvor mange dage bløder man cirka, når man har menstruation?

A: Ca. 14-30 dage

B: Ca. 7-14 dage

C: Ca. 3-7 dage

Er der større risiko for at blive spist af en bjørn, når man har menstruation?

A: Ja da! Risikoen er større, fordi bjørnen kan lugte blod.

B: Nej, der er ingen beviser for, at menstruation tiltrækker bjørne.

C: Hmm. Måske...?

Hvilken farve har menstruationsblod?

A: Rødt og mørkebrunt

B: Blåt og gult

C: Gråt og grønt

Hvad er menstruation et tegn på?

A: Det er tegn på, at man sover for meget.

B: Det er tegn på, at en pige er kønsmoden. Det betyder, man er i stand til at blive gravid.

C: Det er tegn på, at man er klar til at blive konfirmeret.