Tema Historier om Danmark

Lav din egen Danmarkshistorie

Tilmeld klassen den landsdækkende film-konkurrence, hvor eleverne kan komme med deres bud på Danmarkshistorien.

(© (c) Colorbox)
Kolofon

Kolofon

Undervisningsmaterialet ’Historier om Danmark’ er et samarbejde mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og kulturstyrelsen støttet af Nordea-fonden.

Forfattere:
Katrine Berg Pedersen, Nationalmuseet
Sophie Blønd Vestergaard Hansen, Niels Brock Gymnasium

I redaktionen:
Line Nordbo, DR
Leise Godt, DR
Katrine Holst, DR
Sidsel Risted Staun, SLKS
Amalie Donsbjerg Petersen, SLKS

Nu er det din tur til at fortælle danmarkshistorier.

Alle Danmarks elever fra gymnasiale uddannelser kan deltage i den landsdækkende filmkonkurrence, hvor de bedste film om danmarkshistorien bliver kåret i efteråret 2017.

Rammer for filmkonkurrencen

Eleverne skal lave en film på max 2 minutter indenfor én af følgende tre kategorier:

  • Danmarkshistorie ud fra et lokalt udgangspunkt

Her skal eleverne lave en film på baggrund af de lokale spor, som eleverne finder vigtigt i deres nærmiljø. Det kunne være en fæstning eller en jættestue, men det kunne også være skolen eller byens gågade.

  • Danmarkshistorie ud fra kilder, så som film, fotos, genstande, osv.

Her skal eleverne lave en faglig formidling på baggrund af 3-5 kilder, fx museumsgenstande

  • Danmarkshistorie ud fra eleven selv

Her skal eleverne bruge deres egne spor og skabe den historie om nutiden, der fortælles til eftertiden

Sådan kommer klassen godt i gang

Der er lavet en nem elevguide til at komme i gang med at lave en simpel film.

Den kan printes her

Filmforløbet er tænkt som et projektforløb, hvor eleverne i grupper producerer en film inden for én af de tre kategorier. Vi anbefaler, at læreren overordnet vælger hvilken af de tre kategorier, eleverne skal lave deres film indenfor.


I filmen skal eleverne vise, at de kan lave historisk research og anvende historiske kilder. Samtidig må filmen meget gerne være kreativ og spændende, så publikum er godt underholdt.

I gymnasieskolen kan filmprojektet laves som en del af kronologiforløbet i 1.g, eller i 2.g eller 3. g som enkelte eller flere pinde i kernestoffet, eksempelvis Danmarks tilblivelse, reformationen, dansk demokrati, national identitet, velfærdsstaten.

Tag med på Solvognens rejse. (C) Filmen er lavet af studerende på Medievidenskab på KU. Filmen deltager ikke i konkurrencen.


Der er ikke nogen krav til emne eller tidsperiode i danmarkshistorien, så længe filmen lever op til én af de tre kategorier. Det står derfor frit for, hvordan eleverne fokuserer deres filmprojekt, og læreren kan med fordel skabe nogle overordnede rammer for eleverne i forhold til klassens konkrete undervisningsplan.

Sådan tilmelder du din klasse

Konkurrencen åbner for bidrag den 30. september 2017, og sidste frist for at aflevere film til konkurrencen er den 9. oktober 2017.

Tilmeld allerede nu én eller flere af dine klasser til konkurrencen.

Tilmeldingen sker ved at sende en mail til: undervisning_historieromdanmark@slks.dk

For at sikre, at vi har alle de korrekte kontaktoplysninger fra starten, vil vi bede dig om at skrive alle nedenstående oplysninger i mailen. Husk at du sagtens kan tilmelde flere klasser, dog i hver deres særskilte mail. Altså én mail per klasse du tilmelder.


Vi har brug for:

· Lærerens kontaktoplysninger: navn og mailadresse

· Skolens navn, adresse, postnummer, by

· Klassetrin, på klassen der tilmeldes

· Forventede antal film (fx én for hver elev, eller fx 3 stk. da det er tænkt som en gruppeopgave)

· At vide om I ønsker at deltage i et nationalt eller lokalt arrangement såfremt, at jeres film vinder

Når filmene er færdige skal de ligeledes sendes til undervisning_historieromdanmark@slks.dk.

Filmene skal sendes som links til eksempelvis YouTube, Vimeo eller andre platforme, hvor filmene er blevet udgivet.

Vi kårer vindere i november

Vi kårer den bedste filmproduktion fra hhv. mellemtrinnet, udskolingen og de gymnasiale uddannelser. En professionel jury bestående af dygtige filmfolk, historikere og to børn er klar til at vurdere elevernes film.

Selvportrætter krævede tålmodighed. (C) Filmen er lavet af studerende på Medievidenskab på KU. Filmen deltager ikke i konkurrencen.

Når man er tilmeldt filmkonkurrencen, er der mulighed for at vinde både lokalt og nationalt for den bedste film.

Det landsdækkende arrangement med kåring af bedste film foregår på Nationalmuseet i København den 17. november.

De lokale arrangementer vil foregå på:

Kvindemuseet, Aarhus, den 15. november
Arbejdermuseet, København, den 16. og 17. november
Ringkøbing-Skjern Museum, Skjern, den 17. november
Museum Lolland-Falster, Maribo, den 17. november
Danmarks Jernbanemuseum, Odense, den 17. november

Tema Historier om Danmark Gå til tema

  1. Klip fra Historien om Danmark
  2. Ordforklaringer
  3. Historiebrug gennem tiden
  4. Eksistentiel historiebrug
  5. Politisk historiebrug
  6. Bag om Historien om Danmark
  7. Kronologi som værktøj
  8. Dekonstruktionen af perioder
  9. Når historien må skrives om