Kastevold i Indien

Oprøret var en kamp for værdighed, siger de urørliges talsmand.

Ranvir militsen har hovedbase i en lille by, Bellaur, ca. 120 km. fra Bihars hovedby Patna. Man kommer til byen af små dårlige veje. Selvom byen befolkes af højkastefolk, som i daglig tale kaldes 'godsejere', er byen fattig og nedslidt. Ingen beboere har tv eller bekvemmeligheder som elektriske fans, selvom temperaturen i mange måneder er pænt over 40 grader. Der er et par offentlige telefoner, men ellers virker byen afsondret fra alt.

Ravindra er leder og grundlægger af Ranvir Militsen. Han fortæller, at byen for ca. 10 år siden var scene for de kasteløses oprør mod højkasten. Et oprør, som blev støttet – og formentlig iscenesat - af maoisterne. Højkasten fordrev de kasteløse i et natligt slag, der kostede liv på begge sider. Derefter startede højkastefolkene deres egen våbenproduktion og har siden med held forsvaret deres by og de få hektar jord, hver familie ejer.

Reservationspolitikken
Ravindra mener, at hovedårsagen til konflikten mellem højkaster og kasteløse er, at kasteløse har fået nogle privilegier på bekostning af fattige i andre kaster.

For at forbedre de kasteløses levevilkår og stilling i det indiske samfund, har Indien siden 50'erne givet positiv særbehandling til kasteløse på en lang række områder. De regler og love, som tilgodeser kasteløse, kaldes reservationspolitikken. Blandt andet reserveres en bestemt kvote uddannelsespladser på videregående uddannelser til kasteløse. Kasteløse har et antal pladser i parlamentet svarende til deres andel af befolkningen, og de har fortrinsret til en række offentlige stillinger. Kasteløse (og de laveste kaster) får også gratis skolemad og undertiden et lille vederlag, for at forældrene ikke holder børnene hjemme af økonomiske grunde.

Reservationspolitikken skaber vrede blandt andre kaster, fordi de har medlemmer, som er lige så forarmede som mange kasteløse. Det er blandt andet nogle af beboerne i Ravindras landsby. Men de nyder ikke de sammen fordele, fordi de ikke er kasteløse. Uddannelsespladser og offentlige stillinger besættes ofte med mindre kvalificerede kandidater, fordi kvoten af kasteløse skal bruges. Der er fortalere i Indien for at resevationspolitikken skal afskaffes og at støtte udelukkende skal gives efter fattigdomskriterier. Reservationspolitikkens modstandere mener også, at det er med til at fastholde kastediskrimination, at staten fordeler goder ud fra kastebestemte kriterier. De kasteløse vil derimod gerne fastholde og udbygge reservationspolitikken.

De kasteløses fordrivelse
De kasteløse, som blev fordrevet fra Bellaur lever nu i en ny landsby, de etablerede på et tilfældigt stykke jord. Mange af familierne bor i lerklinede hytter – nærmest huler - som knap er en meter høje. Oprøret var en kamp om værdighed, fortæller deres talsmand. Folk blev udnyttet og undertiden holdt som gældsslaver. Og de fik tæv, hvis de ikke makkede ret. Nu forsøger de kasteløse at knække højkasten ved lade være med at arbejde på deres marker, med mindre de får ordentlig betaling. Dvs. omkring 4 kr. om dagen. Til trods for de goder reservationspolitikken giver kasteløse, er der meget få børn, der er i skole. Forældrene holder dem hjemme og udnytter deres arbejdskraft.

Konflikten mellem de kasteløse og højkastefolkene i Bihar er konflikt mellem to grupper fattige. Den ene gruppe – højkastefolkene har religiøst mandat til at dominere den anden gruppe – de kasteløse. De kasteløse nærer mange års opsparet had til højkastefolkene og er nemme at rekruttere for de yderligtgående politisk-militante maoister.