preload loader
 

Hvordan er burkaens historie?

Spørgehjørnet 02. juni 2010 kl. 11:03 på P1

Vi efterforsker denne mere end 3.000 år gamle beklædningsgenstand, der måske har et helt praktisk oprindeligt formål: ikke at få sand i munden.

Burkaen har mange navne, fordi der forskellige steder i den islamiske verden på forskellige tidspunkter i historien har eksisteret forskellige fortolkninger af Koranens ord om tildækning og forskellige tøjmoder. I dagens Danmark hersker der også en del forvirring om, hvad sådan en burka er. Men typisk forbinder vi i Europa burkaen med Afghanistan og den klædedragt, som nogle af de afghanske og centralasiatiske kvinder benytter sig af.

Fællesbetegnelse for mange typer slør
Hvis man slår op under Burqa i det appendiks, der fulgte med den nyligt udarbejdede burkarapport, kan vi læse at: "[...] ordet burqa oftest bruges som en fællesbetegnelse for ansigtsslør i mange variationer." 

Desuden nævnes en række eksempler på de mest udbredte anvendelser af burqa-betegnelsen i dag. Her kan vi læse, at det enten kan være et ansigtsslør bestående af to dele, en heldragt med enten huller til øjnene eller gitter for øjnene.

Ansigtsslør har en mere end 3000 år lang historie. Og når vi sætter grænsen her, er det fordi vi må forholde os til de skriftlige kilder - det stof som slør er lavet af, forgår jo i sagens natur, så vi har ikke arkæologiske vidnesbyrd om slør og tørklæder, der kan dateres så langt tilbage. Til gengæld har vi fra Mellemøsten - eller Mesopotamien - en ganske detaljeret beskrivelse af ansigtsslør, som stammer fra en lov nedskrevet under den assyriske hersker Tiglath-Pileser I, der levede fra år 1114-1076 f.v.t. - altså mere end 1600 år før, der var tænkt på Islam.

Her blev der lagt vægt på, at ansigtssløret ikke måtte bæres af hvem som helst. Det var simpelthen forbeholdt kvinder fra de højere samfundslag, og en del af loven opridser, hvorledes kvinder af lavere byrd skulle straffes, hvis de dristede sig til at bære det fine slør.

Grækerne var der også
Også i det antikke Grækenland kendte man til ansigtsslør. Her kaldte man det slør, kvinderne brugte til at dække sig med, for et tegidion, og det regnes for forgængeren til den klassiske niqab.

Det er bemærkelsesværdigt, at sløret vandt udbredelse i en periode, hvor kvindernes muligheder for at tage del i det offentlige og sociale liv faktisk var for opadgående. En mulig forklaring kan være, at sløret faktisk kan have bidraget til kvindernes større frihed og anseelse, da sløret har givet dem mulighed for at bringe privatsfæren, som de ellers var henvist til, med sig i byen så at sige.

Islam videreførte gammel skik
I Det Gamle Testamente er ansigtsslør heller ikke nogen fremmed ting. Og fra det Byzantinske rige har vi kilder, der peger på, at den passende påklædning for fornemme kvinder var fuld tildækning af ansigtet.

Vi kan altså se et mønster, der peger hen imod, at tildækning af ansigtet har været særdeles udbredt i de områder, der senere blev erobret og befolket af muslimer. Så det er nok ikke nogen helt forkert antagelse, hvis vi går ud fra at islam simpelthen har videreført de skikke og normer for påklædning, som var gældende, da religionen kom til.

Hvis vi kort skal se lidt på, hvad Koranen fortæller om tildækning af kvinder, så må vi konkludere, at det er ganske sparsomt.

Mest direkte kommenteres kvindernes påklædning i Sura 24: 30-31, hvor der fortælles, at man skal: "Sig[e] til de troende kvinder, at de skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn; de må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt, og de skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring." 

Men ansigtsslør og burka nævnes ikke direkte hverken i Koranen eller i den anden type autoritative tekster inden for Islam Hadith, det der også kaldes "Profetens sædvane".

Slør til mænd
Der er rent faktisk en hel del eksempler på, at mænd har båret slør. Mest kendt er nok tuaregerne, der er et nomadefolk, der beboer et område, der dækker dele af det nuværende Algeriet, Mali, Burkina Faso, Libyen og Niger.

Tuaregerne bekender sig i dag til Islam, men deres religion er stadig delvist påvirket af deres tidligere animistiske tro.

Hos tuaregerne er det mændene, der bærer en slags turban med et slør for det meste af ansigtet, mens kvinderne højst bærer slør.

Denne turbanlignende hovedbeklædning hedder en tagelmust, og den består af et ca. 10 meter langt stykke klæde, der kun efterlader øjnene frie. Ifølge tuaregernes tradition og tro hjælper tagelmusten med at holde onde ånder væk, men det er meget muligt, at det hårde klima og de utrolige mængder sand, som livet i Sahara byder dem, har været en medvirkende faktor i deres valg af hoved og ansigtsbeklædning.

Og det med sandet er faktisk et argument, man støder på flere steder: at Islam simpelthen har overtaget de eksisterende normer for anstændighed, som måske er opstået, simpelthen fordi det var praktisk at holde sandet ude.

Desuden:

Hvorfor hedder det et flygelhorn?

flygelhorn


- det ligner jo hverken et flygel eller et horn.


Hvorfra stammer citatet "Nu kan spillet begynde"?

Vi vil forsøge at hjælpe en lytter med ikke at blive vanvittig.

Spørgehjørnets quiz:

Denne uges opgave:

Her er det en beskrivelse fra Illustreret Reisehaandbog fra 1870, der skal sætte scenen, hvor de deciderede stednavne er udeladt og markeret med (xxx)
"Husene i Byen give den Karakteren af en lille Kjøbstad: Kjøbmænd og Haandværkere boe Side om Side. Tæt forbi Kroen strækker sig en Bakkerække, oversaaet med Kæmpehøie; hvorom Sagnet melder, at de skjule en Skat, "som engang skal vorde Danmarks Hjælp". Den Kæmpehøj, som ligger ligefor Kroen, bør bestiges; der aabner sig her en høist i n t er e s s a n t  U d s i g t: ligefor (xxx) i sin hele Udstrækning, lidt til Højre de teglhængte Huse i Ladepladsen (xxx) og den smalle Vig, der skjærer som en Flod ind i Landet og danner Havn for en lang Række Fiskerbaade; længere borte mod Vest seer man Skumtoppene vælte sig frem ad Aabningen, som Havet har banet gjennem den smalle Landtange."

Hvor er vi henne i Danmark?

Løsningen på sidste uges opgave:

Ø-gruppen hedder Andamanerne og er en indisk øgruppe i Den Bengalske Bugt.

Den britiske Antropolog hedder Alfred Radcliffe-Brown (1881-1955)

Bogen fra 1922 hedder The Andaman Islanders.

Ugens vinder:

Emir Jevric, Roskilde

 

Tilrettelæggelse

Andreas Bonne Sindberg, Jens Michael Nielsen og Carsten Wiedemann

 
 

Få Spørgehjørnet som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 
 

Programarkiv:

Spørgehjørnet er ophørt pr 31/12 2010

 

Seneste fra Radioklassikeren

 

Seneste Danmark Kort

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > arkivP1 > Spørgehjørnet > Udsendelser

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.