preload loader
Danmarks indsamling 2013
 

Fakta om Danmarks Indsamling 2013

 

Danmarks Indsamling 2013 er en fælles indsamling til fordel for Afrika, som DR og 12 af Danmarks største humanitære organisationer står bag.

Organisationerne arbejder for at hjælpe Afrika ud af fattigdom og fremme FN’s 2015-mål. Indsamlingen løber i hele januar måned og kulminerer med et tv-show den 8. februar 2013.

Læs også: Wolff og Koppel i spidsen for Danmarks største liveshow

Stadig store problemer
Med Danmarks Indsamling 2013 sætter Danmarks største humanitære organisationer ind med 12 konkrete projekter i 11 afrikanske lande. 12 projekter som vil betyde alverden, dér hvor behovet er størst.

For selvom der er fremgang at spore, lever alt for mange mennesker stadig under forhold, vi danskere svært kan forestille os:

  • I Burkina Faso er hvert fjerde barn kronisk underernæret.
  • I Niger sulter over fem millioner mennesker.
  • I Sydsudan har 40 pct. af befolkningen ikke adgang til rent drikkevand.
  • I Uganda betyder både tørke og oversvømmelser, at forældre ikke kan brødføde deres børn.
  • I Rwanda er det kun hvert tredje barn, som får mere end seks års skolegang, mens skolebørn i Mozambique både mangler lærere og bøger.
  • I Kenyas slumområder får hver tredje ikke engang ét måltid om dagen.
  •  I DR Congo udsættes mange kvinder for overgreb eller voldtægt.
  • På hele det afrikanske kontinent lider estimeret to millioner kvinder af den alvorlige fødselskomplikation fistula.

Dét vil Danmarks Indsamling sætte ind over for. Det sker helt konkret med 12 projekter i 11 afrikanske lande:

Tidligere indsamlinger

Danmarks Indsamling, logo, 410x150

Tidligere indsamlinger

Der er samlet næsten 500 millioner kroner ind, siden Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i 2007. Pengene er gået til udviklingsprojekter i Afrika og i 2010 ekstraordinært til det jordskælvsramte Haiti.

  • 2007: HIV-AIDS: 55,1 mio. kr.
  • 2008: Børnedødelighed: 65,1 mio. kr.
  • 2009: Fattige familier: 80,4 mio. kr.
  • 2010: Afrikas kvinder (og jordskælv i Haiti): 132 mio. kr.
  • 2011: Afrikas unge: 85,6 mio. kr.
  • 2012: Børn på flugt: 87 mio. kr.

Læs mere: Sådan har pengene gjort gavn

 
 

2013: 12 konkrete projekter

Underernæring må ikke stoppe fremtiden

UNICEF vil bekæmpe fejlernæring blandt børn i Burkina Faso.

 

Fra forældreløs og udsat til veluddannet, ressourcefuld ung

SOS Børnebyerne vil gøre forældreløse børn i Rwanda til veluddannede og ressourcefulde unge.

 

Naturkatastrofer rammer de mest udsatte familier hårdest

Røde Kors vil i Uganda styrke udsatte menneskers evne til at modstå naturkatastrofer.

 

Lossepladsen overtog Kahasos jord

Mellemfolkeligt Samvirke vil forbedre vilkårene for lossepladsens ofre i Kenya.

 

Det skal være sikkert at føde et barn

Læger uden Grænser vil etablere fistula-camps i den Centralafrikanske Republik og i den Demokratiske Republik Congo.

 

Glade skoler giver glade elever

IBIS vil udvikle modelskoler med kvalitetsuddannelse i Mozambique.

 

Hjælp til sårbare familier i Karamoja

Folkekirkens Nødhjælp vil bekæmpe sult ved at skabe bæredygtige levevilkår for udsatte familier i Uganda.

 

Den hjælp, der er allermest brug for

Dansk Flygtningehjælp vil styrke opbygningen af verdens nyeste land, Sydsudan.

 

Nigers befolkning skal rustes mod kommende kriser

CARE Danmark vil styrke fattige kvinder i Niger, før katastrofen rammer.

 

En god start på livet

BØRNEfonden vil give små børn i Burkina Faso ordentlig sundhed og uddannelse.

 

Vil du voldtages, eller vil du dø?

Adra vil reducere vold og diskrimination af kvinder i Øst DR Congo.

 

Uddannelse der nytter

Red Barnet vil i Somaliland styrke unges mulighed for at bestemme over eget liv.

 

Danmarks Indsamling, Støt via SMS

SMS 'DI' til 1212 og støt med 150 kroner ( alm. SMS-takst).

 
Danmarks Indsamling, Støt via telefon

Ring 90 56 50 20 og støt med 150 kroner.

 

Fire landsdele - fire shows

Danmarks Indsamling, billet

Fredag den 8. februar 2013

Køb billet til din landsdel:

Nordylland, Ålborg
Midtjylland, Horsens
Syddanmark, Odense
Østdanmark, Roskilde

 
 

 

Tema på Ligetil

DRs nyhedssite for læsesvage, DR Ligetil, har lavet et tema om Danmarks Indsamling.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Danmarks Indsamling 2013 > Artikler_2013

© Copyright DR 2019. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.