preload loader
 

INDIANA JONES OG KRYSTALKRANIETS KONGERIGE

Vi har igennem årene haft fat i Indiana Jones i forskellige former, selv om de gamle film er fra før Troldspejlets tid. Disse gamle indslag kan man se herover, sammen med vores anmeldelse af den nye film.

Efter sigende har Harrison Ford holdt sig i form lige siden 1989, da den sidste Indiana Jones-film blev lavet. Men George Lucas og Steven Spielberg, der har opfundet figuren, har hele tiden haft gang i andre projekter, og seriens fjerde film er konstant blevet udsat. Nu er det så endelig lykkedes, og nu er Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige ude i biograferne.
Produktionen af den nye Indiana Jones-film foregik i dybeste hemmelighed - under flere forskellige titler, som f.eks. The Lost City of Gold. Ingen skulle vide noget før verdenspremieren, og alle medvirkende fik strenge instrukser om ikke at afsløre noget for offentligheden.

Desværre var det bare et reklame-nummer, lavet for at skærpe vores nysgerrighed - og den slags er farligt, for jo mere spændt man er, desto nemmere bliver man skuffet.

Og Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige må bestemt kaldes en skuffelse. Det går meget godt i starten, hvor Harrison Ford er både handkraftig og morsom i sin gamle rolle - men efter tre kvarter løber filmen af sporet og bliver bare en lang gentagelse.

Det hele foregår i 1957, og Indiana Jones møder sin gamle flamme Marion - og overraskende nok også sin egen søn, som han ikke selv vidste, at han havde. Men action-scenerne i junglen, hvor Indy finder El Dorado og spor af mysteriet fra Area 51, overdøver familiedramaet.

Desværre fik vi ikke lov at vise et eneste rigtigt klip fra filmen, for selv efter premieren er filmselskabet hemmelighedsfulde. Men vi kan godt afsløre, at selvom Harrison Ford gør det godt og tempoet er fint, så er den nye Indiana Jones-film ikke nær så forrygende og sjov, som vi havde ventet.

Originaltitel: Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull
Instruktør: Steven Spielberg
Medvirkende: Harrison Ford, Cate Blanchett, Karen Allen, Ray Winstone, John Hurt, Shia LaBeouf, m.fl.
Distribution: UIP
Biografpremiere: 22. maj 2008

 

 

ANDRE FILM

EKSTRAMATERIALET GØR GRAVITY PÅ BLURAY DET HELE VÆRD

Gravity er dog stadig en film der hører hjemme i biografen.

 

CAPTAIN AMERICA - THE WINTER SOLDIER

Captain America er Marvels ældre superhelt og nu er han klar med sin anden film på egen hånd.

 


SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Film > 2008

© Copyright DR 2019. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.