preload loader
 

Instruktør: Alain Chabat
Skuespillere: Jamel Debbouze, Alain Chabat, Fred Testot, Lambert Wilson, m.fl.
Distribution: Soul Media
DVD: 21. maj 2013

HER KOMMER SPIRILLEN

Tegneren Franquin skabte Spirillen som sit helt eget bidrag til Splint & Co.-universet. I mange år levede Spirillen kun hos de to eventyrere, men siden har han fået sin egen karriere, i tegneserier og tegnefilm.

Om Spirillens fans er klar til en realfilm med ham er svært at sige. Men sidste år havde en stort opsat biograffilm premiere og nu er den nået til Danmark. Den var med på Buster-festivallen sidste år og nu er den ude på dvd.

Hvis Smølferne og Alvin og de frække jordegern kan computeranimeres, må Spirillen også have en chance - det må have været producenternes tanke. Og de har meget klogeligt ladet filmen foregår der hvor Spirillen hører hjemme, midt i den sydamerikanske jungle.

Men hvor Franquin havde Splint og Kvik til at finde det sjældne jungledyr, må filmen i stedet nøjes med en slags kopier, en hårdt presset tv-journalist, der SKAL have en sensation med hjem og en svindler, der selvfølgelig regner med at score kassen på eventyret. Et umage par helt efter bogen, som fylder meget i filmen - næsten mere end Spirillen.

Men når Spirillen så er på, giver filmen mere mening og animationen af ham er ganske fremragende. I starten ser man ham kun i små glimt - og selvfølgelig mest halen - men hen ad vejen bliver han mere og mere tilstedeværende, indtil han endelig støder sammen med den ene af de uheldige helte.

Handlingen i filmen er meget forudsigelig, så det er mest af alt Spirillen i aktion, der er værd at se. Og når han går i gang, er det den klassiske belgiske tegneserieblanding af humor og action i computeranimeret udgave.

Det handler også lidt om Sydamerika, indianere og mytologi. Filmen er ikke så klar på det punkt, men 2D-animatorerne har fået lov til at boltre sig i en helt særlig stil, da de indfødte fortæller om Spirillens oprindelse og betydning for hele Verdens balance.

 

ANDRE FILM

EKSTRAMATERIALET GØR GRAVITY PÅ BLURAY DET HELE VÆRD

Gravity er dog stadig en film der hører hjemme i biografen.

 

CAPTAIN AMERICA - THE WINTER SOLDIER

Captain America er Marvels ældre superhelt og nu er han klar med sin anden film på egen hånd.

 


SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Film > 2013

© Copyright DR 2019. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.