preload loader
Ybox-logo
 

MICROSOFT LANCERER NY SPILLEKONSOL: Y-BOX 720

X-Box, Playstation og Nintendo er for drenge og mænd - indtil nu!

Langt den største del af alle computerspillere er af hankøn, og det har længe frustreret branchen, som i verdens kvinder ser en helt ny og uopdyrket målgruppe. Derfor satte Microsoft for to år siden i største hemmelighed gang i udvikling af en helt ny spillekonsol med særlig adresse til piger og kvinder.

Og nu er den så langt fremme at computergiganten har afsløret dens navn og en lille smagsprøve på dens udseende. Den nye boks hedder - helt oplagt: Y-BOX 720.

Designerne har Microsoft lånt fra de hæderkronede Pixar-studier, hvor den kvindelige robot Eva har været det smukke forbillede for den nye box, hvis udseende er præget af bløde, kvindelige former. Ligesom den populære X-BOX 360 kan Y-BOX'en sluttes direkte til et tv, og den har samme tekniske specifikationer hvad angår lyd, grafik og hastighed. Dog skulle det tilhørende joypad blive en lille smule mindre end man er vandt til hos "storebroderen".

Producenten håber at kunne få de første Y-BOX maskiner klar i butikkerne til julehandlen, men har dog fastsat en mere realistisk releasedato til 1. april 2012.


 

Smugkig på den nye Y-BOX 720:

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.



SE OGSÅ:

TROLDSPEJLET BYGGER EN SUPERCOMPUTER

Hvor meget man kan opgradere en computer, så den leverer den ultimative spille-oplevelse?

 

XBOX ONE KOMMER TIL DANMARK TIL SEPTEMBER!

Danskerne må vente yderligere et halvt år før det er muligt at købe en Xbox One i landets butikker.

 


SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Nyt > 2011

© Copyright DR 2019. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.