preload loader
 

50 CENT: BLOOD ON THE SAND

Den første version af hip-hop-kampspillet 50 Cents: Bulletproof blev en pæn succes, og straks efter gik produktionen af en toer igang. Men problemer dukkede op, og en overgang så det ud til, at toeren ville kuldsejle. Nu er den her så alligevel - og dennegang foregår det i Mellemøsten, hvilket muligvis er årsagen til, at den nye udgave har fået undertitlen Blood on the Sand - blod på sandet.

Man kan ikke sige forventningerne har været høje, for Bulletproof fik en generelt dårlig modtagelse af både kritikere og spillere verden over. Det var nok også derfor, at Blood on the Sand havde problemer med at blive udgivet indtil THQ overtog licensen. Det har heldigvis vist sig at være meget positivt, for Curtis Jackson alias 50 cents nyeste ombæring overrasker.

50 Cents og hans bande af bøller kaldet G-Unit er i mellemøsten på turné, men da arrangøren snupper den betaling som "musikerne" skulle have haft, beslutter "Fitty" sig for at få den tilbage, koste hvad det vil. Derfra starter en turbulent tur over stok og sten, hvor det flere gange virker mere presserende bare at overleve, end at få sin betaling.

Spillet er flot lavet og har masser af flotte effekter, som gør actionoplevelsen bedre. Desværre kan lydsiden ikke altid følge med og man kommer hurtigt til at føle en vis irritation over helikopterkampene pga deres enormt irriterende skudlyde.

Overraskende godt er stemmeskuespillet. For det meste spiller 50 Cent og hans kumpaner helt hæderligt og det er kun skurkene det falder fuldstændig igennem.

Styringen fungere særdeles godt: Det er nemt at drøne rundt i de ødelagte gader og skyde fjender. Mens også dækningssystemet er vældig vellykket og det hjælper alt sammen til en god og sammenhængende oplevelse.

50 Cent: Blood on the Sand er meget kort og kan snildt gennemføres på 5 timer, men selvom det måske ikke er meget, så er det til gengæld 5 sjove timer med masser af tåbelige bemærkninger fra den hårdt pumpede rapper. Så er man til rapmusik og action, så vil man helt sikkert nyde Blood on the Sand. 

Platforme
: PS3, Xbox 360
Genre: Action
Udvikler: Swordfish Studios
Distributør: THQ
Antal spillere: 1
Udgivelse: 20. februar 2009

 

ANDRE SPIL

INFAMOUS - SECOND SON

Det er svært at være andet end begejstret for det nye superflotte spil i inFAMOUS serien.

 

CAPTAIN AMERICA - THE WINTER SOLDIER OFFICIAL VIDEO GAME

Filmens officielle spil udkommer samme dag som biografpremieren.

 


SØG PÅ DR.DK/TROLDSPEJLET

Søge formular

 
Følg Troldspejlet på Facebook
Følg Troldspejlet på Instagram

 


 

AFSTEMNING: BEDSTE FILMSPIL

Så har Troldspejlets seere og brugere stemt og vi har nu fundet svaret på et af livets store spørgsmål: Hvilken filmspil er det bedste vi har set til dato?

 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Troldspejlet > Spil > 2009

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.