Sitet opdateres ikke længere.

preload loader
Kontant: Dyre fornøjelser

Små børn bruger tusindvis af kroner på at spille på iPad og iPhone, uden at forældrene ved det.

 

Skrevet af: 

 

Sådan undgår du at ryge i Apples pengefælde

09. apr. 2013 11.46 Gode råd

Det er de såkaldte in app-køb i de populære spille-applikationer til iPad og iPhone, som skaber problemer for børnefamilierne. Altså hvor man inde i spillet kan købe eksempelvis fiktive smølfebær eller guldmønter for rigtige penge på sin konto i iTunes.

Problemet er, at din konto står åben og kan bruges uden kodeord i 15 minutter efter, at koden er indtastet i spillet. Men der er en enkel løsning. Følg dennne guide, så du kan få rettet indstillingerne på din iPhone eller iPad.

1. Gå ind i "Indstillinger"
2. Tryk på "Generelt"
3. Tryk på "Begrænsninger", og indtast en firecifret kode (så dit barn ikke selv kan ændre indstillinger).
4. Slå begrænsninger "til"
5. Tryk på "Kræv adgangskode". Her kan du ændre til "Straks". Nu vil du blive spurgt om adgangskoden til iTunes,  hver gang du foretager et køb.

Du kan også slå "Indkøb i programmer" (in- app-køb) helt fra (den ligger lige over "Kræv adgangskode"), så du slet ikke kan købe noget i de apps, som du har installeret. Apple har desuden lavet en forældre-guide i iTunes.

Til de større børn
Har man større børn, som skal have lov til selv at installere apps, er det en god ide at oprette en speciel iTunes-konto til formålet.

Til denne konto skal man ikke tilknytte et kreditkort, men derimod  iTunes-gavekort, der kan købes online hos Apple eller i butikker, der forhandler Apples produkter. På den måde kan du sætte et loft for forbruget. 

Hvis uheldet er ude
Tjek jævnligt din konto. Hvis der pludselig er regninger fra iTunes, som du ikke kan genkende, er der gode chancer for at på pengene tilbage fra Apple.

Apple har ingen dansk klagebehandling, men følgende mailadresser har flere brugt med held: musicstore_mac_sc@apple.com eller itunes_esc_eu@apple.com 

Forbrugerombudsmanden tilbyder også at hjælpe, hvis man ikke kan få sine penge tilbage. Han har allerede hjulpet 20 forældre med at få pengene refunderet.

Du kan henvende dig til Forbrugerombudsmanden her.

En mulighed kan også være at henvende sig direkte til spil-udbyderen. Det danske firma Kiloo, der blandt andet har udviklet det uhyre populære spil Subway Surfers, siger til Kontant, at kunderne gerne må klage til dem. 

 

 

Søg i Kontants arkiv

Søge formular

 



Har du en klage eller en god historie, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os en mail eller et brev.

 

Forbrugerpanel:

Kontants forbrugerpanel

30. okt. 2012 16:29Kontant

Vi har stadig brug for flere medlemmer i vores forbrugerpanel. Vil du være med?

 

Klager og svar:

Svar på kritik af Samsung-program

4. feb. 2013 12:23Klager & svar

BFE/Samsung benytter desværre det gammelkendte kneb at skyde på budbringeren, når budskabet gør ondt. Samsung har fået alle muligheder for at komme til orde i denne sag og fremlægge synspunkter, statistikker, whatever, for at overbevise Kontant om, at der ikke var en sag. Hvad gør man? Undlader at svare på alle vores konkrete spørgsmål. Holder os hen. Sender et helt overordnet svar, hvor man i al korthed nægter at anerkende, at der er et problem.

 

Nyhedsbrev fra Kontant

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Kontant og modtag nyeste forbrugerafsløringer samt gode råd direkte på din mail.

Nyhedsbrev

 

Kontant Twitter!

Twitter 4

Husk du kan følge Kontant på Twitter!

 

 
kontant

Magasinet Penge giver indblik og dykker kritisk ned i et aktuelt emne.

 
 

 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Kontant

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.