Sitet opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om viden og tech på dr.dk/nyheder/viden.

preload loader
 
Emma Mærsk containerskib
 

Spørgsmål og svar - Emma Mærsk

20. feb. 2007 11.34 

Spørgsmål:
Hvad er det værste du har været ude for i den tid du har sejlet
Og hvor mange forskellige skibe har du sejlet.

Svar:
Tak for din mail.
Om bord på containerskibet "Louis Mærsk" var jeg engang involveret i en redningsoperation ud for Hong Kong. Vejret var meget meget dårligt. Et mindre kinesisk skib var sunket, og lige pludselig lå der 12 mænd i vandet. Ca. en time senere fik vi øje på den sidste, der klamrede sig til noget vraggods. Han blev også reddet.
Jeg har kun sejlet med stykgodsskibe, der gik i liniefart mellem faste havne. Fra begyndelsen af halvfjerdserne blev de gradvist afløst af containerskibe, hvor jeg så fulgte med over.
Det er så blevet til ca. 60 skibe gennem alle årene, men mange af dem har jeg jo gjort tjeneste på flere gange.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Hejsa, hvad føler Du er den største udfordring på et sådanne kæmpemæssigt skib, samt om hvilke tanker, som gik gennem Dig som tiden kom nærmere og nærmere for den endelige dag for overtagelse af komandoen af dette fantastiske skib.
MVH.
H. T. Sørensen

Svar:
Kære H. T. Sørenesen,
Tak for din mail

Det er helt klart, at besætning, last og skib bliver ført sikkert og forsvarligt fra havn A til havn B uden ulempe for andre og på den mest miljøvenlige måde.
Skabe et godt sted at leve og arbejde.
Før overtagelsen har hele besætningen i månedsvis gennemgået intense ledelseskurser af både menneskelig- og teknisk karakter.
Følgelig følte jeg mig "Klædt rigtigt godt på" til at løse opgaven.
Selve udbugseringen fra Lindø gennem Odense Fjord og Gabet er nok det mest koncentrerede og præcise navigationsarbejde jeg har været med til.
Som altid måtte intet gå galt.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Henrik Solmer, det var en dejlig udsendelse om Emma Mærsk vi så tirsdag aften på DR2. Jeg kan fortælle om hvor sjovt det er at stå på f.eks Enebærodden og se de store skibe blive trukket ud gennem Gabet. Vi har jo taget afsked med 2 siden Emma sejlede. Vi er oppe ved Gabet eller Enebærodden ved hver afsejling. Når man står der så kan man ikke lade være med at ønske man var ombord og mit spørgsmål er lige til, kan det overhoved lade sig gøre og hvad er prisen i fald det er muligt.
Venlig hilsen
Birthe Krag
Rudkøbing

Svar:
Kære Birte Krag,
Tak for din e-mail, det glæder os at høre. Vi medtager desværre ikke passagerer på vore containerskibe. Der er dog stadigvæk andre rederier, der tilbyder at medtage passagerer. Se for eksempel http://www.freighterworld.com/ eller http://members.aol.com/CruiseAZ/freighters.htm.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Hej Solmer hvordan starter man hovedmaskinen ?
Og hvordan får man skibet til at bakke - vender man skruebladene eller vender man omdrejningsretningen på maskinen?
MVH
Ib Andersen
ERA Transport Odense.

Svar:
Kære Ib Andersen,
Tak for din mail.
For at få skibet til at bakke slår vi moteren i bak. Hvis vi sejler med fuld fart, er normalt lastet, og vi slår fuld bak, vil det tage cirka 10 minuter eller knap otte kilometer at standse skibet.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Kan man få oplyst, hvem der har leveret motoren til Emma Mærsk?
Mvh. Maggie Wullum 

Svar:
Kære Maggie Wullum,

Tak for din mail.

Motoren er en Sulzer-Wärtsilä 14RT-Flex96 fra Wärtsilä. Se http://www.wartsila.com.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Generelt: Hvordan standser man et så stort skib, hvis det fx sejler med 25kn?
1)Hvilke midler har man som kaptajn til rådighed, for at standse sit skib hurtigst mulig.
2) Hvor lang sejler skibet, før det er bragt til standsning.
3)Hvilken situation kunne man tænke sig, hvor der ville være brug for en maximal hurtig standsning. Har de selv været ude for nogle situationer, hvor det har været nødvendigt.
4) Normalt skubbes skibet fremad af skibets skrue, men ved at "slå bak", får man skruen til at rotere den modsatte vej, hvilket gør at skruen nu trækker i skibet? Men kan man få samme kraftudvikling, som ved normal fremad drift, da skruen antagelig ikke er optimal konstrueret til at "trække" i skibet.
5) Vil skruen rotere med sammen omdrejninger ved max. bak, som ved max. fremad.
Undskyld mit ikke maritime sprogbrug, jeg er ikke engang "boldværksmatros", men til gengæld en meget interesseret seer af disse programmer.
De må have et af verdens mest spændende jobs.
Jeg ser frem til Deres svar.
Venligst
Jan Thomsen
Skolebakken 1
2820 Gentofte
e-mail: jan1@city.dk

Svar:
Kære Jan Thomsen

1) Afhængig af farvandets beskaffenhed har jeg følgende muligheder: Vi kan bruge maskineriet og slå maskinen bak. Vi kan stoppe maskineriet og bruge roret (til at øge modstanden) og derved mindske farten. Og vi kunne eventuelt (hvis farten er tilstrækkelig lav) bruge ankrene til at stoppe skibet.
2) Hvis vi sejler med fuld fart, er normalt lastet, og vi slår fuld bak, vil det tage cirka 10 minuter eller knap 8 kilometer at standse skibet.
3) De tænkelige situationer er næsten uendelige, men heldigvis er det ikke noget som er almindeligt forekommende. Normalt vil det i et skib som Emma være nemmere og hurtigere at manøvrere sig ud af farlige situationer. Alene de store distancer, som er påkrævet for at standse skibet (uden brug af ror) vil kræve næsten overnaturlige evner af styrmænd og kaptajn - det er jo de færreste der kan se 10 minutter ud i fremtiden!
4) Skruen er optimeret til fremad drift, derfor er kraftudviklingen ikke den samme ved en bakmanøvre.
5) I teorien ja, men da vi først når max omdrejninger efter stykke tid og normalt kun anvender bak ved havneanløb, er dette ikke helt sammenligneligt.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Til kaptajn Henrik Solmer.
Spørgsmål 1: Hvad er den kortest mulige standsestrækning fra tophastigheden til stop
med fuld last, og hvor lang tid tager det ?
Spørgsmål 2: Hvad er den mindste diameter i den cirkulære bane, som Emma Mærsk
med fuld last kan gennemsejle stabilt ved tophastighed ?
De bedste hilsner
Karl Nicolaisen

Svar:
Kære Karl Nicolaisen,
Tak for din mail
1) Hvis vi sejler med fuld fart, er normalt lastet, og vi slår fuld bak, vil det tage cirka 10 minuter eller knap 8 kilometer at standse skibet.
2) Vi har desværre ikke mulighed for at svare på dit spørgsmål helt præcist, da denne slags ting bliver målt på prøveturen uden last ombord. Hvis man sejler cirka 24 knob (ca. 44 km/t) og lægger roret fuldt til bagbord, vil diameteren være ca. 1,500 meter. Grunden til at jeg nævner bagbord, er, at turen styrbord rundt er lidt større (ca. 1,550 meter) på grund af skruens skæring. Med last ombord ville diameteren blive større på grund af den større vægt.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Hvorfor har Emma Mærsk bro og maskine midtskibs og ikke agter som supertankerne? Man kunne da spare plads og vægt til den lange skrueaksel!
Hvor meget bevæger den højtliggende bro sig sideværts, når skibet ruller i jævnt kraftig søgang?
m.v.h Ove S. Pedersen

Svar:
Kære Ove S. Pedersen,
Tak for din mail.
Skibsdesigneren og hans hold har placeret aptering (hus), bro og maskinrum under hensyn til skrogets stivhed. En placering af maskinrummet agten for aptering og bro vil have resulteret i en nedsættelse af lastindtaget.
Broen vil ved en 20 graders krængning svinge cirka 35 meter fra side til side.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Hr. Solmer
Som sømand med mange år på havet og fra en tid, hvor starten på en karriere på havet startede "foran for masten", må der næsten ikke være det spørgsmål, som du ikke kan svare på.
I dag er det ikke nødvendigt med en sekstant for at kunne finde vej på havet. Elektronisk udstyr har vel overtaget det meste. Nødvendigvis skal søfrartsreglerne overholdes, hvilket kræver en dygtig besætning med ansvar, som ikke kan erstattes af nok så meget teknologisk navigation.
Hvor meget "overtager" vejrstationer og oplysninger om strømforhod i forbindelse med ruteplanlægning?
Bliver der automatisk udarbejdet deviation, ført skibsdagbøger etc.
Bliver søkort af papir anvendt?
Findes der en "sort boks" ombord på Emma Maersk, som man kender det fra fly.
Bliver skibets data, som fart, kurs konstant registeret på Rederiet og hvor meget føler besætningen, at man følger med hjemmefra.
Skulle det have dig og din besætnings interesse, vil jeg anbefale, at skibs biblioteket anskaffer sig Carsten Jensens nye roman "Vi, de druknede".
Jeg har læst mange gamle beretninger om sømandslivet, som regel omhandlende livet ombord fra dæksdreng til matros.
Skulle du være bekendt med en god bog, om hvordan skippere fandt vej med sekstanten og bestik (Kløvedal er læst), vil dette have min interesse.
Emma Maersk og besætning ønskes fortsat god rejse hjem!
Med venlig hilsen
Jan Fuglsang
Silkeborg
yachtskipper af 1.G

Svar:
Kære Jan Fuglsang,
Tak for din mail.
Når vi krydser oceaner (Atlanterhavet eller Stillehavet), søger vi rutevejledning gennem DMI (Meteorologisk Institut). Dette gør vi for at afveje risikoen for dårligt vejr kontra den ekstra sejlads, som skal udføres for at sejle udenom det dårlige vejr. Ikke mindst søger vi at undgå dårligt vejr for besætningens og lastens velbefindende.
På deres daglige vagter udarbejder vor styrmænd deviation og fører skibsdagbogen.
Vi anvender stadig søkort af papir. Vi har også elektroniske søkort, men disse fungerer endnu som tillæg til de almindelige søkort.
På Emma og vor andre skibe har vi en "recorder", der tildels kan sidestilles med en "sort boks". Vi kalder den VDR "Voyage Data Recorder". Denne modtager input fra stort set alle instrumenter og gemmer informationerne i mindst 12 timer.
Skibets data bliver ikke kontinuerligt registreret på Rederiet som sådan. Skibets fart, kurs, position, olieforbrug osv. bliver dog registreret én gang dagligt, i hvad vi kalder vores "Performance System". Disse informationer bliver bl.a. brugt til at afgøre, hvornår det er særligt fordelagtigt at sende skibet i dok.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Hr kaptajn Henrik Solmer.
Når man ser billeder af de mange containerskibe, synes det som om, at de er lastet med de mange containere til en større højde end kommandobroens højde - eller nok lige under.
Spørgmålet er så: Har man egentlig ret meget udsyn fremover deroppe fra kommandobroen?
Venlig hilsen fra Oscar i Hammel.-
NB:
I ønskes en rigtig rigtig god tur ud i den vide verden! LEV VEL.-

Svar:
Kære Oscar,
Tak for din mail.
Ja, og et flot udsyn tilmed! Og der er helt klare regler for, hvor meget man skal kunne se fra et skibs bro. Der er krav om, at man under alle forhold altid skal kunne se horisonten (kimmingen) fra lige frem og 112°5 på begge sider af boven. Ligeledes er der krav om, at man skal kunne se havoverfladen 500 meter foran for skibet, 10° på hver side af boven. Disse regler overholder vi selvfølgelig altid, både på Emma og rederiets andre skibe.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Hej
Sad og så udsendelsen viden om sammen med min søn. Vi studsede over at den, over 100 m lange aksel til skruen blev omtalt
som massiv og i et stykke. Ville det ikke være mere praktisk hvis den var i flere stykker / dele som var i forlængelse af hinanden -
Således at man kunne skifte eventuelle brud eller skader ud, på f.eks. 20 m ? Vi undrede os også over hvordan man har fået den ind i skibet i et stykke ?
Eller hvis den skal udskiftes ved brud - så må det da kræve en temmelig lang dok, at trække den ud af bugen. Bare transporten må have været et ingeniørstykke uden lige !
Ligeledes undrer vi os over at akslen skulle være massiv, troede faktisk at den ville være stærkere hvis den var hul/rørformet ! Men vi resonerede os frem til
at det måske er pga. svingningerne bedre absorberes i en massiv aksel ?
Mvh
Morten Staal

Svar:
Kære Morten Staal,
Tak for din mail.
Dine observationer er rigtige. Akslen er faktisk samlet i adskillige stykker. Det er således ikke praktisk muligt at maskinere eller installere i et stykke. Det er korrekt, at den største belastning på akslen ligger yderste i periferien, men skrueakslen på Emma Mærsk er massiv.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Kære Kaptajn Solmer.

Det var imponerende at se dit skib i Viden Om. Nogle af mine spørgsmål om f.eks. dybgang, antal ansatte, etc. kunne jeg få besvaret på nettet, så jeg har blot et enkelt spørgsmål:

Er du vidende om hvad den samlede værdi af den mest kostbare last du nogensinde har fragtet på Emma Mærsk er? (Jeg noterede mig at et enkelt forlis af store containerskibe kunne påvirke globale aktiekurser, så der må sommetider være tale om astronomiske summer!)

Venlig hilsen Morten Bo Johansen

Svar:
Kære Morten Bo Johansen,

Tak for din mail.

Det er store værdier, vi og de andre store containerskibe sejler med. Men selvom vi sejler med meget last, kan man sagtens forestiller sig, at et mindre skib sejler rundt med en mere værdifuld last. Personligt får jeg ikke en opgørelse, så jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Der blev sagt, at skrueakslen var massiv. Plejer de ikke, at være hule for at spare vægt, da den største belastning alligevel ligger længst væk fra centrum af akslen ?
Spændende udsendelse! Tak!
Mvh.

Svar:
Kære Ulrik Hansen,
Tak for din mail.
Det er rigtigt, at den største belastning på akslen ligger yderste i periferien. Men det er ligeledes sandt, at skrueakslen på Emma Mærsk er massiv.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Hej DR 2
Spm. 1 : Hvordan når skibet skal bakke under havnemanøvrer, stoppes hovedmotoren og gangskiftes således den kører baglæns rundt ??
Propellerakselen er fast forbundet til hovedmotoren da skibet ikke er udstyret med vendbare skrueblade.
Spm. 2 : Hvordan foregår gangskiftningen, er det rent mekanisk hvor kamakselen drejes 30 grader eller foregår det elektronisk således man på en
knap ændrer omdrejningsretningen ??
Jeg tænker på hvordan det rent styringsmæssigt foregår idag og ville gerne havde en forklaring på dette..
Spm. 3 : Hvor mange tons fuelolie forbruges på hovedmotoren ved normal servicefart og hvor meget forbruges på hjælpemotorerne pr døgn ??
Spm. 4 : Hvor stort er skibets bunkers beholdning ??
Spm. 5 : Hvad er skibets egenvægt når det forlader værftet, ( incl bunkers, motorolie og ballastvand ) ??
Spm. 6 : Hvor mange tons jern der går til bygning af skibet ??
Spm. 7 : Hvor mange dage går der til at samle skibet i dokken, der blev nævnt 36 dage i udsendelsen, er det faktiske arbejdsdage for efter min
beregninger hvis der 5 arbejdsdage pr. uge er byggetiden 8 kalenderuger og hvor mange dage ligger den ved udrustningskajen inden prøvetur ??
Spm. 8 : Hvor mange måneder tager det at bygge skibet fra den første kølsektion bliver lagt i dokken og indtil skibet er bygget færdigt ??
Håber at det kan lade sig gøre at skibsføreren kan besvare de mange sprøgsmål.
Venlig hilsen
Ebbe Nielsen

Svar:
Kære Ebbe Nielsen,
Tak for din mail.
1) Ja, og det er også korrekt, at propellerakselen er fast forbundet til hovedmotoren.
2) Skibet er udstyret med en elektrisk styret hovedmotor Sulzer-Wartsila 14RT-Flex96, hvor motorens omdrejningsretning styres ved, at man ved start tilfører 30 bars startluft til hver enkelt cylinder. Når motoren er begyndt at rotere, tilføres brændstoffet, og timingen af dette bestemmer motorens omdrejningsretning.
3-8) Vi kan desværre ikke svare på disse spørgsmål af konkurrencemæssige hensyn.

------------------------------------------------

Spørgsmål:
Mojn Henrik,
indledningsvis sender jeg de bedste lykønskningshilsner til Rederi og Skib med leveringen og driften af EMMA MÆRSK.
Mine spørgsmål:
1) Er der nogen begrænsninger (dybdegang, bredde, last etc.) på et skib som EMMA MÆRSK ved passage af Suez-kanalen?
2) Hvordan håndteres lastning/lodsning af EMMA MÆRSK's containere i de havne/terminaler, som ikke råder over kraner med tilstrækkelig bredde (Århus er mig bekendt et eksempel herpå)?
3) Vil APMM åbne op for at medtage passagerer i lighed med det P&O (nu APMM) har gjort på f.eks. Afrika-Europa ruterne?
Med venlig hilsen
Knud Jæger

Svar:
Kære Knud Jæger
1) Der er kun en restriktion for Emma Mærsk i Suez. Skibet må/kan ikke passere Suez med den såkaldte anden sydgående konvoy. På grund af modgående trafik er denne konvoy nødt til at ligge for anker et sted, hvor Emma Mærsk ikke kan gå ind. Bortset herfra er der ingen begrænsninger.
2) Ved lastning af skibet tager vi højde for, at kraner eventuelt ikke kan række hele vejen på tværs. Med andre ord sørger vi for, at det er muligt at losse alle containere, der skal af, med de kraner, der er til rådighed.
3) Vi medtager ikke og har heller ikke planer herom passagerer på vore containerskibe. Der er dog stadigvæk andre rederier, der tilbyder at medtage passagerer. Se for eksempel http://www.freighterworld.com/ eller http://members.aol.com/CruiseAZ/freighters.htm.

 
CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Programmer > Viden Om med Ann Marker > Spoergsmaal_og_svar

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.