Sitet opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om viden og tech på dr.dk/nyheder/viden.

preload loader
 
Sky af gas og stjernestøv i Svane-stjernetågen.

En sky af gas og stjernestøv i Svane-stjernetågen, som befinder sig 5.500 lysår væk i stjernebilledet Skytten.

Foto: European Space Agency, NASA, and J. Hester (Arizona State University)

 

Skrevet af: Ole Carlo Petersen

 

Viden Om - Livets stjernestøv

03. april 2007 kl. 20:00 på DR2

Se udsendelsen

Vi er alle skabt af støvet fra stjernerne, og for astronomer er det fine stjernestøv nøglen til at forstå planeternes og livets opståen. Ny forskning tyder på, at stjernestøvet kom så tidligt i universets historie, at der allerede for mere end 10 milliarder år siden var mulighed for planeter og måske også for liv.

Kulstof er grundlæggende for liv
Stjernestøv består af grundstoffer som ilt, magnesium, silicium, jern og kulstof.
Det er grundstoffer som de nødvendige byggeklodser for dannelse af klippeplaneter som jorden og for livs opståen. Især kulstof er nødvendigt, hvis vi skal have liv, for alt levende er opbygget af organiske molekyler, som indeholder kulstof.

Liv blev muligt med klippeplaneter
I Big Bang blev der stort set kun skabt de to simpleste grundstoffer brint (også kaldet hydrogen) og helium. De resterende 105 grundstoffer er siden hen blevet dannet i stjerners indre.
Det betyder, at der ikke var nogen klippeplaneter i det tidlige univers, idet de
grundstoffer, som f.eks. Jorden er dannet af, ikke fandtes. Astronomerne regner med, at klippeplaneter er nødvendige for at liv kan opstå. Klippeplaneter har nemlig en overflade, hvor der kan være flydende vand, og flydende vand gør det væsentlig nemmere for de organiske molekyler at lave de kemiske bindinger, som er nødvendige for at danne selv primitive levende organismer.

Stjernestøv fra døde stjerner
Der er således gået et vist tidsrum efter Big Bang, før der var tilstrækkeligt af de nødvendige grundstoffer til at danne planeter og dermed muligheden for liv.
De nødvendige grundstoffer skulle nemlig først dannes inde i stjernerne. En stjernes indre er som et gigantisk atomkraftværk, der sammensmelter/fusionerer brint til helium, som igen - i stjernens sidste leveår - fusioneres til de tungere grundstoffer. Når der ikke er mere brint tilbage i stjernens indre, dør den, og de grundstoffer, som er dannet i dens indre, kan blive spredt ud i rummet som stjernestøv. Stjernestøvet indgår i et kosmisk kredsløb og bliver genbrugt i nye stjerner og planeter.

Læs en anmeldelse af programmet

Se den på storskærm

Ugens Viden Om bør egentlig ses i planetariet. I mangel af bedre kan en storskærm, projektor eller lignende sikkert også gå an, men på mit lille 20-tommers TV forsvandt noget af magien i de fantastisk flotte billeder som udsendelser om universet plejer at give.

 

Et af de helt store spørgsmål i den forbindelse er: Hvor lang tid tog det at få dannet nok af de nødvendige grundstoffer i stjernerne til at lave klippeplaneter?
Her har astronomer tidligere troet, at der tog så lang tid, at vi meget vel kunne være blandt den første generation af levende væsener i universet, fordi der ikke var stjernestøv nok i universet til at danne klippeplaneter, før omkring det tidspunkt, hvor vores jord blev dannet for små fem mlliarder år siden.

Stjernestøv fandtes tidligere end hidtil troet
Men astrofysiker Anja C. Andersen fra Dark Cosmology Center på Niels Bohr Instituttet og hendes kolleger har undersøgt lyset fra de tidligste proto-galakser kaldet kvasarerne, og ud fra lyset kan de se, at der formentlig er store mængder af stjernestøv i disse tidlige galakser. Det tyder på, at der allerede for godt 10 milliarder år siden var de nødvendige grundstoffer i så rigelig mængde, at der kunne dannes klippeplaneter.

Anja C. Andersen modtog i december 2006 DRs ærefulde Rosenkjærpris, nu kan du høre hendes fascinerende foredrag om stjernestøv og galakser.

Anja C. Andersen besvarer spørgsmål fra seerne i i uge 14

Spørg astrofysiker Anja C. Andersen
Her kan du læse spørgsmål og svar til udsendelsen Livets Stjernestøv.
OBS! Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Anja C. Andersen.

 

Hør også Anja C. Andersen Rosenkjærforedrag på P1

 
CMS - videnom sendetider 
 

Søg på Viden Om

Søge formular

 
 

Viden Om på facebook

Besøg Viden Om på facebook, og bliv fan af programmet.

 

Videnskabstemaer

Verdens vidundere

i dette tema sættes der fokus på underværker af enhver art: Fra fortidens Grækenland og den øvrige verdens, til de moderne vidundere og naturens og kulturens ditto.

 

Landets skarpeste hjerner forelæser om den russiske revolution, sushi og uendeligheden. Et helt univers på et enkelt website.

 

Lone Frank

Hulemanden i det moderne menneske

Se videnskabsserien fra sommeren 2008. I 4 programmer ser videnskabsjournalister Lone Frank på, hvordan naturvidenskaben krydser ældgamle skel...

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > VidenOm > Programmer > Viden Om med Ann Marker > Programmerne > 2007 > 04

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.