Nyheder

Mikaels kviklån på 1000 kroner gav et halvt års økonomisk uvejr

Overblik

  1. 20. maj 2015
    Mikaels kviklån på 1000 kroner gav et halvt års økonomisk uvejr
    Michael Dias Hansen har haft svært ved at styre økonomien efter et kviklån på 1000 kroner. (© DR Nyheder)

    Mikael Dias Hansen husker tydeligt, da han sidste efterår gjorde sine første erfaringer med kviklån.

    - Det var min kammerat, der i første omgang fortalte om at låne. Efter en time havde man pengene på kontoen. Det var meget nemt.

    Han var lige flyttet hjemmefra, og han havde ofte lyst til at bruge flere penge, end han havde.

    - Jeg havde brugt lidt for mange penge i byen. Man tænker ikke over, at der kommer en regning bagefter.

    Forløbet er helt klassisk. Unge og andre med lav indkomst er særligt ivrige brugere af kviklån.

    Mikael Dias Jansens første kviklån lød på blot 1.000 kroner, og renter var der ikke noget af.

    Sådan lyder tilbuddene ofte til nye lånere. Den 21-årige mekanikerelev betalte efter et par uger lånet tilbage, og her kunne historien være endt. Men det ene lån tog det næste, og pludselig var Mikael Dias Hansen inde i en mølle, hvor han var nødt til at tage nye lån for at klare udgifterne på de gamle.

    - Jeg begyndte at forlænge lånene hver måned. Og lige pludselig blev det til mange penge.

    Det var nemlig kun det første lån, der var uden gebyrer og renter. Og efter nogle måneder var lånene oppe på 4.000 kroner, og hver måned løb der nye renter og gebyrer på. Det påvirkede Mikael Dias Hansens humør.

    - Det er sådan bare, at man ikke gider komme i skole. Jeg kom meget stresset og havde mange ting at tænke over.

    Så det endte med, at han fortalte sin vejleder på skolen om problemerne. Og så gik oprydningen i gang.

    - Det var vigtigt at synliggøre for Mikael selv, at lukke huller ved hjælp af nye lån ikke er en god idé, fortæller Steen Højveg, studievejleder på Uddannelsescentret Rybners i Esbjerg, hvor Mikael Dias Hansen er mekanikerelev.

    Herefter var det slut med at låne til forbrug. Vejlederen hjalp Mikael med at lægge et stramt budget. Byture blev skåret ned til det minimale. Og i april i år var al gæld betalt af.

    - Jeg kan mærke det. Ikke kun på skolen. Overalt når jeg er ude med vennerne og min familie. Det hele er bare nemmere nu.

    Men mange gange ender det langtfra så godt. Kviklån kan føre til så dårlig økonomi, at det får uddannelsesmæssige konsekvenser, fortæller Steen Højveg:

    - Af dem, der falder fra, er det mit skøn, at 40 procent er på grund af dårlig økonomi. De er jo tvunget til at komme ud og tjene nogle flere penge for at klare de her afdrag.

    Mikael Dias Bech håber, at hans historie kan advare andre:

    - Dengang jeg lånte penge tænkte jeg: Ahr, jeg låner nu, jeg kan betale det tilbage, og det bliver ikke svært. Men det bliver svært med tiden.

    Magasinet Penge ser i aften nærmere på omkostningerne ved de populære kviklån. Det er kl. 21.55 på DR1.

  2. I dag kl. 12:25

    Eksperter anbefaler at sende alle skolebørn hjem fra og med den 15. december

    Ifølge DR Nyheders oplysninger anbefaler eksperterne i Epidemikommissionen at sende alle elever fra børnehaveklasse til 10. klasse hjem fra og med den 15. december.

    Og det er en god idé, mener i hvert fald Liselott Blixt, som er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

    - Hvis det er dem, der driver smitten, så er det da én af de muligheder, som jeg ser. Især nu, hvor vi står foran en juleferie, og det ikke drejer sig om så lang tid, siger Liselott Blixt.

    Sammen med de andre sundhedsordførere skal hun forud for det annoncerede pressemøde i aften drøfte alle anbefalingerne fra Epidemikommissionen. De skal nemlig vedtages i Folketingets Epidemiudvalg, før de kan træde i kraft.

    Efter rekordhøje smittetal og en den nye Omikron-variants opblusning, har Statsministeriet indkaldt til pressemøde kl. 18.30. Det kan du følge både på DR1, DRTV og her på dr.dk.

  3. 5 min. siden

    Antallet af jobannoncer skyder i vejret: 'Det er det højeste tal, vi nogensinde har målt'

    I løbet af november blev der lagt 33.700 nye jobannoncer på nettet. (© (DR Grafik/Søren Winther Nørbæk))

    Der har aldrig været opslået så mange nye stillinger på nettet, som der er nu.

    I løbet af november 2021 kom der 33.700 nye jobannoncer på nettet, viser en ny analyse fra jobsiden Jobindex, der har opgjort antallet af stillingsopslag siden 2003.

    Det er 1.000 flere jobopslag end i oktober.

    - Det er det højeste tal, vi nogensinde har målt, og der er bedre muligheder for at få nyt job nu, end der har været i de seneste 13 år, siger Kaare Danielsen, direktør for Jobindex, i Følg Pengene onsdag.

    Antallet af nye jobannoncer er endda højere end op til finanskrisen i 2007 og 2008.

    Samtidig er der rekordmange ledige stillinger i den private sektor, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

    I årets tredje kvartal var der 69.500 ledige stillinger, når der korrigeres for sæsonudsving, og den store mangel på medarbejdere skaber bekymring blandt virksomhederne.

    Det har senest fået koncernen ISS Danmark til at udlove en dusør på 10.000 kroner til folk, der kan skaffe nye ansatte til virksomheden.

    - Mange virksomheder har udfordringer med at finde ansatte lige nu, og for mange virksomheder er det den vigtigste udfordring kombineret med at skaffe materialer, siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

    Dagligvarekoncernen Coop, der driver blandt andet Superbrugsen, Kvickly og Fakta, har i øjeblikket mellem 350 og 400 opslåede stillinger.

    Koncernen har tæt på 40.000 ansatte i over 1.000 butikker i Danmark. Og her mærker de presset, siger HR-chef Lotte Hjortlund Andersen.

    Før i tiden sad vi jo og modtog ansøgninger og sagde ja tak eller nej tak. Nu er det faktisk omvendt, så vi skal ud og søge kandidater om at komme hos os.
    Lotte Hjortlund Andersen, HR-chef i Coop

    - Vi kan mærke det ved, at folk bliver rekrutteret fra os, altså bliver prikket på skulderen fra andre steder. Så de flytter sig hurtigere. Og så kan vi også se, at når vi skal rekruttere igen, så er det altså sværere, og det tager længere tid, før vi får besat stillingerne, siger hun.

    Manglen på medarbejdere er generel, men det er særligt specialiserede folk, som bagere og slagtere, det er svært at få fat på.

    Derfor arbejder de i Coop med flere langsigtede og kortsigtede planer.

    Blandt andet skal de blive bedre til at fastholde medarbejdere ved at oplyse om og sikre udviklingsmuligheder og arbejdsglæde.

    Og så skal de finde nye måder at søge ansatte på. Her kigger man på videorekruttering og sociale medier som TikTok.

    - Før i tiden sad vi jo og modtog ansøgninger og sagde ja tak eller nej tak. Nu er det faktisk omvendt, så vi skal ud og søge kandidater om at komme hos os, og så kan de sige ja eller nej til os. Og når det er sådan, er vi nødt til konstant at gøre os attraktive og lækre og sikre, at arbejdspladsen er fed at være på, og det skal vi ud og fortælle, så folk vil arbejde hos os, siger hun.

    Coop har i øjeblikket slået mellem 350 og 400 ledige stillinger op på tværs af koncernen, der driver blandt andet Kvickly og Superbrugsen. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix Denmark)

    Og manglen på ansatte, som flere virksomheder bøvler med, ser ud til at være blivende.

    Tallene for november bekræfter nemlig, at de mange jobannoncer, der er kommet på nettet i perioden siden maj, ikke var en engangseffekt knyttet til genåbningen efter vinterens coronarestriktioner.

    - Det buldrer bare derud af. Det var ikke restriktionerne og nedlukningerne, der sinkede jobmarkedet i for halvandet år siden. Det var usikkerheden. Når man skal ansætte en ny medarbejder, er det en stor investering, som skal række flere år frem i tiden, så det gør man ikke, hvis man ikke ved, hvad der sker om 3-4 måneder, siger Kaare Danielsen.

    Det buldrer bare derud af.
    Kaare Danielsen, direktør for Jobindex

    Selv med en lurende ny virusvariant, et pressemøde om coronasituationen i aften og potentielt nye restriktioner på vej, forventes det ikke at have den store effekt på efterspørgslen på arbejdskraft.

    - Det bliver maksimalt noget, der lægger en dæmper på tempoet i væksten, snarere end at det skaber en ny krise. For der er meget stor forskel på den første omgang i coronakrisen, hvor alle holdt igen – også i brancher, der slet ikke var berørt – og nu, siger Las Olsen.

    Han forventer, at eventuelle restriktioner i nattelivet kan komme til at betyde, at der er nogle ferieafløsere, der alligevel ikke skal bruges, og at toppen af presset på den måde bliver lettet.

    - Men til gengæld kan det betyde, at der skal ansættes endnu flere inden for coronaindsatsen til at teste og vaccinere, som jo også har været en drivkraft, som har været med til at presse resten af arbejdsmarkedet, siger han.

    Der er meget stor forskel på den første omgang i coronakrisen, hvor alle holdt igen – også i brancher, der slet ikke var berørt – og nu
    Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

    Og selvom det primært er godt, at mange er i arbejde, skal vi passe på. For fortsætter ledigheden med at falde i samme tempo, har vi inden for fire måneder nået den laveste ledighed nogensinde.

    - Sidst det skete, var der tale om en overophedning i tiden lige før finanskrisen. Men man skal passe på med sammenligninger, for der er altid forskelle. Dengang havde vi også et overforbrug, overinvesteringer og alle mulige andre problemer i økonomien, som vi ikke har i dag, siger Las Olsen.

    Tilbage i Coop regner man med, at ubalancen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft kommer til at fortsætte i lang tid endnu. Og tallene taler samme sprog.

    - Der er ikke noget i vores tal, der tyder på, at der er en opbremsning på vej lige foreløbig, siger Kaare Danielsen.

    Derfor er man nødt til at gøre noget, for at kunne tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft.

    En af de knapper, man typisk kan skrue på, er lønningerne, og det bliver også brugt i konkurrencen mellem virksomhederne.

    - Vi kan godt mærke, at inden for bestemte fag som slagtere, så smutter de til et andet sted, fordi de kan få 3.000 kroner mere i løn. Og så kan de nå at hoppe et par gange og få en ret betragtelig lønstigning, siger Lotte Hjortlund Andersen.

    Det er stadigvæk ret begrænset, hvad vi ser. Men det er de højeste lønvækster, vi har set siden finanskrisen.
    Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

    Og det er ikke nødvendigvis et problem, hvis lønningerne stiger lidt, fordi vi længe har set lav inflation og lave lønstigninger, siger Las Olsen fra Danske Bank.

    - Det er sådan, markedet fungerer. Det er stadigvæk ret begrænset, hvad vi ser. Men det er de højeste lønvækster, vi har set siden finanskrisen.

    I Coop er man ikke nået dertil, hvor man vil hæve lønningerne på tværs af koncernen, fortæller Lotte Hjortlund Andersen.

    - Det er et af de greb, vi har diskuteret, men vi er endnu ikke gået ind og har justeret generelt på vores lønniveau. En stor del af vores arbejdsstyrke er jo på en overenskomst. Vi er også så store, at vi skal passe på, at vi ikke starter en lønspiral.

  4. 8 min. siden

    EU-kommissionen vil have handelssanktioner i våbenarsenalet

    Det er for nemt at lægge pres på EU og de 27 medlemslande, og derfor ønsker EU-kommissionen at få mere slagkraft til rådighed.

    Det skal ske ved, at EU-Kommissionen får magt til at indføre sanktioner på områder som handel og investeringer mod lande uden for EU, der forsøger at presse EU eller medlemslandene økonomisk.

    Men våbnet skal kunne tages i brug med kortere aftræk og uden enstemmighed, som det er tilfældet i dag.

    - Med dette forslag sender vi en klar besked om, at EU står fast på at forsvare sine interesser, siger Valdis Dombrovskis, der EU-kommissær for handel.

    De næste skridt er, at EU-lande og EU-Parlamentet skal drøfte forslaget og blive enige om, hvordan det præcist skal se ud, før værktøjet kan tages i brug, skriver Ritzau.

  5. 25 min. siden

    Corona presser sygehuse i Nordjylland - sender intensivpatienter til Midtjylland

    Presset på sygehusene i det nordjyske har i weekenden været så stort, at det har været nødvendigt at låne sygehuskapacitet i Region Midtjylland og flytte intensivpatienter rundt mellem sygehuse.

    Det fortæller lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt.

    - Fredag formiddag havde vi ti patienter i overbelægning. Der fik vi en aftale med Region Midtjylland om, at de i løbet af weekenden ville modtage fire af vores intensivpatienter.

    Overbelægningen skyldes især coronapatienter, fortæller Michael Braüner Schmidt.

    - Der er kommet rigtig mange coronapatienter - specielt i Region Nordjylland. Vi har flere coronapatienter på intensiv i forhold til regionens størrelse, end man ser på de andre regioners intensivafdelinger.

  6. 18. nov kl. 08:14

    Minkkommissionen dag 22: Mette Frederiksen skal i vidneskranken

    Kommissionen har tre medlemmer. Landsdommer Michael Kistrup i midten er formand. De øvrige medlemmer er professor Helle Krunke fra Københavns Universitet og advokat Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Hvad: Statsminister Mette Frederiksen skal afhøres. Hun bliver dagens eneste vidne. Afhøringen begynder klokken 9.

  7. I dag kl. 12:03

    Trine Bramsen er nærkontakt til omikronsmittet

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er gået i selvisolation, efter at hun i dag har fået oplyst, at hun er nærkontakt til en smittet med coronavarianten omikron.

    Det oplyser Forsvarsministeriet ifølge Ritzau.

    Ministeren skulle have mødtes med den britiske forsvarsminister Ben Wallace, men mødet er nu virtuelt i stedet.

    Forsvarsministeren bliver testet for anden gang på 6. dagen, som er torsdag. Hun er testet negativ to gange og har ingen symptomer, skriver Ritzau.

  8. I dag kl. 11:40

    Formodede pirater får forlænget varetægtsfængsling med to uger

    De fire formodede pirater, der er om bord på den danske fregat Esbern Snare, har fået forlænget deres varetægtsfængsling med yderligere to uger.

    Forsvareren anmodede om, at fristen kun skulle forlænges med en uge.

    Anklagemyndigheden har arbejdet på en løsning, hvor de tilbageholdte blev bragt til Danmark for at blive fremstillet for en dommer, men det har ikke været logistisk muligt, lyder det.

    De fire personer er sigtet for drabsforsøg på de danske soldater, efter de den 24. november var i tæt ildkamp med en gruppe danske soldater, som er en del af fregatten Esbern Snares piratafskrækkelsesmission i Guineabugten ud for Vestafrika.

    Under dagens retsmøde kom det blandt andet frem, at konfrontationen efterlod syv skudhuller i den forreste del af Frømandskorpsets båd.

  9. I dag kl. 11:07

    52-årig mand accepterer livstidsdom efter at have myrdet to tidligere partnere

    I sidste uge blev Flemming Mogensen i retten i Aarhus idømt livstid for at slå sin tidligere partner, Freyja Egilsdottir, ihjel og for efterfølgende at have parteret hende.

    Han udbad sig betænkningstid, og i dag har han så valgt at acceptere dommen, meddeler hans forsvarsadvokat Mads Krarup.

    Flemming Mogensen gik i første omgang efter at få en forvaringsdom.

    Det er ikke første gang, at Flemming Mogensen bliver dømt for drab på en tidligere samlever.

    For 25 år siden blev han dømt for drab på sin ekskæreste, som han dræbte med adskillige knivstik i hendes lejlighed.

  10. I dag kl. 11:04

    Michael Dyrbys chef: Ikke rimeligt at 'tage konsekvenserne bagud'

    Koncernchef hos Berlingske Media, Anders Krab-Johansen (tv), har tillid til Michael Dyrby som chef for BT. (Collage: Nathalie Nystad)

    Michael Dyrby kan fortsætte i sit nuværende job som chefredaktør for BT.

    Det fortæller Dyrbys chef, koncernchef i Berlingske Media, Anders Krab-Johansen.

    Udmeldingen kommer, efter Michael Dyrby har fortalt, at han i sin tid som chef på TV 2 har haft "upassende forhold" til ansatte, udøvet sexisme og magtmisbrug.

    - Han (Michael Dyrby, red.) har vist og bevist, at der er ingenting foregået i de fire år, han har været på BT. Så synes jeg ikke, det vil være rimeligt at tage konsekvensen bagud, siger han.

    Så det skal ikke have konsekvenser?

    - Ikke andet end alvorlig samtale og et gensidigt løfte om, at det accepterer vi ikke på Berlingske Media.

    I kølvandet på dokumentaren 'Sexisme bag skærmen' om en problematisk kultur på TV 2 erkender Michael Dyrby, at han har haft "upassende forhold" til ansatte.

    Konkret hvad det dækker over, kommer han ikke nærmere ind på, men han undskylder i et interview i DR's nyhedspodcast Genstart for at have misbrugt sin magt som chef.

    Michael Dyrby havde flere chefstillinger - blandt andet som nyhedsdirektør - i sin tid på TV 2, som han nu undskylder for. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix Denmark)

    I dokumentaren på Discovery+ udstiller flere tidligere og nuværende ansatte på TV 2 en sexistisk og grænseoverskridende kultur. Det bliver blandt andet beskrevet, hvordan chefer havde seksuelle forhold til ansatte - heriblandt praktikanter.

    Michael Dyrby var selv ansat på TV 2 fra 1994 til 2015. I en stor del af den tid bestred han forskellige chefstillinger - til sidst som nyhedsdirektør og en del af direktionen. Og det er hans opførsel i den periode, han undskylder for i Genstart i dag.

    - Ja, jeg erkender, at jeg har haft upassende forhold på TV 2 forstået på den måde, at jeg var chefen og havde magten. Og det må man ikke. Det skal man ikke, det var upassende, og det undskylder jeg simpelthen for, siger han.

    Netop undskyldningen er vigtig for Michael Dyrbys chef, Anders Krab-Johansen.

    - Vi har haft nogle ret alvorlige samtaler her det sidst stykke tid. Det vigtigste for mig er, at Michael Dyrby fik sagt rigtig undskyld til de kvinder, der er med i dokumentaren, og også for sin egen rolle i det, der foregik på TV 2 dengang, siger koncernchefen i Berlingske Media.

    Man reflekterer jo meget over, hvad er rigtig og forkert, hvad skal man og hvad skal man ikke, når man står overfor sådan en situation her
    Anders Krab-Johansen, koncernchef, Berlingske Medier

    - Jeg er meget bevidst om, at det ansvar, jeg har, er det, der foregår på Berlingske Medier, hvor jeg har været fire år nu, Michael Dyrby har været der lidt kortere. Der har vi nultolerance overfor enhver form for sexisme.

    Er det virkelig sådan på Berlingske Media, at det er lige meget, hvad man kommer med i bagagen af upassende, sexistisk opførsel, når man kommer til jer, så bliver tavlen visket ren, og så er man godt i gang?

    - Sådan er det jo ikke. Det vil altid være en vurderingssag.

    - Men der hvor man kan tage firkantet ansvar og give klare meldinger, er groft sagt på det, der foregår på min vagt - det vil sige på Berlingske Media og på BT, siger Anders Krab-Joahnsen.

    Portræt af erhvervskvinden Anna Thygesen. Fotograferet i sit hjem på Amager i København. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    I dokumentaren, der er blevet vist på Discovery+, bliver der ikke sat navn på de chefer, der bliver beskyldt for upassende adfærd. Efterfølgende har tidligere ansat på TV 2 Anna Thygesen fortalt, at den chef, hun beskylder for at have opført sig upassende overfor hende, er Michael Dyrby.

    Beskyldninger, som Dyrby pure afviser.

    Michael Dyrby er ikke gået konkret ind i, hvad hans upassende adfærd dækker over. Heller ikke hans chef Anders Krab-Johansen ved det, siger koncernchefen.

    Kunne du som øverste chef ikke være interesseret i at vide, om der ligger noget i Michael Dyrbys bagage, som er mere konkret, end det, vi hører her, hvor han siger, at han har haft en upassende opførsel og undskylder?

    - Man reflekterer jo meget over, hvad er rigtig og forkert, hvad skal man og hvad skal man ikke, når man står overfor sådan en situation her.

    Jeg kan se, at Michael Dyrby, som han selv siger, har forandret sin indstilling efter sin afsked med TV2
    Anders Krab-Johansen, koncernchef, Berlingske Medier

    - Den første del er jo, at det, der foregår hos mig, har jeg ansvar for fuldt og helt. Det bliver man nødt til at være meget konsekvent omkring, siger Anders Krab-Johansen.

    Han har set dokumentaren, selv hørt sin del om episoderne som også tidligere ansat på TV 2 og hørt konklusionerne af en undersøgelse, TV 2 selv har fået lavet, refereret, siger han.

    - Det er det, jeg har at forholde mig til. Udover det kan jeg kun tage en samtale med Michael Dyrby og så tage en vurdering af, hvordan det står. Når jeg er igennem det, ender jeg der, hvor jeg tager ansvar for det, der er foregået hos mig. Og jeg kan se, at Michael Dyrby, som han selv siger, har forandret sin indstilling efter sin afsked med TV2.

    Hvilket signal synes du, det sender, til de her kvinder, at Michael Dyrby nu kan blive siddende som chef hos jer på BT?

    - Jeg hører til dem, der er rigtig glad for, at det her bliver sagt højt. Tabuiserede ting og ikke-sagte ting er jo forfærdelige for dem, der har oplevet det. Og det er også forfærdeligt for de næste generationer.

    - Hvis det skal sende et signal, så er det, at ja, nu kan man kun arbejde i en organisation, hvor den slags bliver gennemlyst. Man kan ikke være chef, hvis man er sådan mere, siger han.

    Anders Krab-Johansen er koncernchef i Berlingske Media. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Anders Krab-Johansen understreger, at de ting, der er beskrevet fra TV 2, ifølge ham ikke foregår på BT.

    Det sender vel også det signal, at det er stort set lige meget, hvad man har i bagagen - så længe det ikke er noget strafferetligt - kan man have været lige så sexistisk og upassende, man har lyst til før i tiden, bare tavlen bliver visket ren, når man kommer til Berlingske Medier. Det kan man få lov til, og så kan man blive siddende som chef i en af Danmarks største medievirksomheder?

    - Det er lidt historieløst, fordi dem, der kan huske, hvordan Michael Dyrby forlod TV2 og hvorfor, vil jo vide, at det er en mand, der har været i offentligheden og dengang faktisk med en privatsag. Så det er jo ikke helt rigtigt. Man kan heller ikke sige, at det ikke har konsekvenser, siger Anders Krab Johansen.

    Han henviser til, at Michael Dyrby forhold TV 2 efter, at han i kølvandet på en affære efter eget udsagn havde truffet nogle "hensynsløse og forkerte beslutninger", som satte ham i en "sårbar situation".

    Det har ikke konsekvenser hos jer for det nuværende job som chef for BT?

    - Han kan blive i sit job på BT, når han tager ansvar for BT på en ordentlig måde - ikke opfører sig sexistisk og lever op til de regler, der er. Og når der er sager hos os, og det er der nogle gange, bidrager til at få dem løst, siger Anders Krab-Johansen.

  11. I dag kl. 10:54

    Politiet anholder fire i sag om omfattende svindel for 225 millioner

    Politiet stod her til morgen klokken 7.00 klar på otte forskellige adresser rundt omkring på Sjælland.

    Aktionen er den hidtidige kulmination på længere tids efterforskning af en sag om økonomisk kriminalitet, der dækker over omfattende moms- og skattesvig, hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed.

    Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

    Helt konkret er fire personer blevet anholdt i forbindelse med den koordinerede aktion. De er mænd i alderen 21 til 50 år og er blandt andet sigtet for skatte- og momssvig for 225 millioner kroner.

    Ved aktionen beslaglagde politiet et større pengebeløb, kryptovaluta, dyre designereffekter og digitale enheder.

  12. I dag kl. 10:51

    Kunder vælter og kommer til skade på populær ladcykel

    Tim Grams hustru sidder her i ladet på cyklen med parrets søn. Da hun selv cyklede på den, endte hun på hospitalet. (Foto: Kristian Nygaard Jakobsen DR Nyheder)

    Op i ladet med børn, tasker og indkøbsnet og så af sted.

    Ladcykler har i den grad vundet indpas på de danske cykelstier som et praktisk og miljøvenligt alternativ til bilen. I takt med den stigende efterspørgsel er der kommet mange forskellige modeller på markedet i lige så mange prisklasser, og her gælder det om at se sig for.

    Tim Gram tror, han køber en god og sikker ladcykel, da familien investerer i en AM Ladcykel, der sælges under betegnelsen ”dansk design og kvalitet”.

    Familien køber en af AM Ladcyklers topmodeller - en Ultimate Curve til 19.000 kroner - men første gang, Tim Grams hustru er ude at cykle, går det galt.

    - Hun kommer cyklende på vores cykel, som er to dage gammel, og skal ind på grusparkeringen, da hun vælter, fortæller Tim Gram.

    I ladet sidder parrets 8 måneder gamle søn og niecen på fem år. De to børn slipper med knubs, men Tim Grams hustru slår hoften, maven og hånden og må på hospitalet.

    - Hånden er brækket fire steder. Det kunne jo være gået grueligt galt med to børn i ladet, siger Tim Gram.

    Familien føler, at cyklen er så usikker at køre på, at de ikke tør bruge den, og efter en del forhandlinger lykkes det til sidst at få AM Ladcykler til at tage den retur.

    Men Tim Gram og hans hustru er langt fra de eneste, der oplever problemer med AM Ladcykler. DR’s forbrugerprogram Kontant har gennem længere tid modtaget henvendelser fra kunder, der fortæller om problemer med cyklerne og manglende eller dårlig kundeservice fra AM Ladcyklers side.

    Annica Cederholm-Larsen fra Søborg er alenemor til to og helt afhængig af sin ladcykel i hverdagen.

    Hun betaler over 13.000 kroner for premium-modellen fra AM Ladcykler og betaler ekstra for at få opgraderet bremserne til kraftige skivebremser. Alligevel er der problemer.

    - Bremserne hyler allerede fra start, og cyklen rasler og føles ustabil, når jeg kører på den, fortæller hun.

    Jeg tager kontakt til dem og skriver, at vi er væltet på cyklen og forklarer hele situationen. Jeg fortæller også, at den virker ustabil, og at bremserne ikke virker.
    Annica Cederholm-Larsen

    Annica Cederholm-Larsen er flere gange ved at vælte med cyklen, og en morgen er hun lige ved at ramme en modkørende cyklist, fordi cyklen slingrer frem og tilbage.

    Da cyklen er bare fire uger gammel, går det helt galt.

    - Min far er på besøg, og vi vil ud at køre en tur på cyklen. Min far cykler, og jeg sidder i ladet. Min far vil bremse, da der kommer en bakke, og så mister han fuldstændig kontrollen over cyklen, og den begynder igen at slingre frem og tilbage. Heldigvis er der ingen biler, men det ender med, at vi vælter. Jeg ligger i ladet, og min far ligger klemt i cyklen. Jeg har aldrig set ham så bange. Det var meget ubehageligt, fortæller Annica Cederholm-Larsen, der siden har forsøgt at returnere cyklen uden held.

    - Jeg tager kontakt til dem og skriver, at vi er væltet på cyklen og forklarer hele situationen. Jeg fortæller også, at den virker ustabil, og at bremserne ikke virker hensigtsmæssigt, fortæller Annica Cederholm-Larsen.

    Hun har nu inddraget Center for Klageløsning i forsøget på at få sine penge retur, og hun er langt fra den eneste. I alt har 74 kunder haft en sag i Center for Klageløsning med AM Ladcykler. Til sammenligning har to andre populære forhandlere på det danske marked haft tre klager tilsammen.

    Det er dog ikke kun private forbrugere, der fragter børn rundt i AM Ladcykler. Det gør vuggestuer, børnehaver, plejehjem og dagplejere også. Københavns Kommune har eksempelvis købt ind for én million kroner, og Rudersdal Kommune har brugt 378.000 kroner hos AM Ladcykler.

    Laila Nielsen er dagplejer og står i dag tilbage med en AM Ladcykel til over 15.000 kroner, som hun er utryg ved at bruge efter en ubehagelig oplevelse.

    - Jeg kommer cyklende, og der er noget vejarbejde på cykelstien, så jeg skynder mig at bremse, og så ryger jeg bare ud på kørebanen, fortæller hun.

    Laila Nielsen oplever altså også, at cyklen er svær at styre og utilregnelig i situationer ved opbremsninger og pludselige sving. Ligesom Annica Cederholm-Larsen har hun forsøgt at returnere cyklen, da der også mangler en indstigningsbøjle og et skridsikkert underlag til børnene, men AM Ladcykler afviser også i dette tilfælde at tage cyklen retur.

    Kontant tager cyklen med til en test hos Thomas Jæger. Han er en af landets førende ladcykel-eksperter og underviser til dagligt kommende cykelmekanikere på cykelmekanikeruddannelsen CELF.

    Laila Nielsens ladcykel har kørt 162 kilometer, hvilket han betegner som en ny cykel, men Thomas Jæger er ikke imponeret over kvaliteten.

    - Jeg har set situationer, hvor den her type cykel er knækket over på grund af rust, siger han og konstaterer, at bremserne også er problematiske.

    Hvis man kører hen mod et lyskryds i en trafikeret by, risikerer man jo at køre ud foran en bil.
    Thomas Jæger, cykelekspert

    - Det er en fælgbremse, og har man valgt en billig udgave, bliver de for det første slidt hurtigere, og når der kommer skidt og snavs, vil de bremse dårligere. Man kan allerede se, at når jeg trykker bremsen ind, så går bremsegrebet helt ind til styret, og den blokerer ikke bremsen, når jeg kører den fremad, siger han.

    Thomas Jæger prøvekører cyklen for at teste bremserne, og det viser sig, at cyklen bremser skævt og trækker ud til siden, som Laila Nielsen også oplevede.

    - Hvis man virkelig skal lave en nødopbremsning, så når den at trække ret skævt. Det er jo dybt uforsvarligt at køre med. Hvis man kommer med høj hastighed, risikerer man, at cyklen styrer ud på vejen eller i grøften. Og bagbremsen kan ikke rigtigt stoppe mig, siger Thomas Jæger.

    Vi fylder nu vægt i ladet svarende til seks børn, og Thomas Jæger prøvekører cyklen igen. Ifølge eksperten burde bremselængden forblive den samme, men den forøges med hele 3,5 meter, som det fremgår af videoen her.

    - I den tilstand er cyklen livsfarlig at køre på, for den kan ikke bremse. Hvis man kører hen mod et lyskryds i en trafikeret by, risikerer man jo at køre ud foran en bil, siger Thomas Jæger.

    Ifølge AM Ladcyklers markedsføring er deres cykler 100 procent danskbyggede, og firmaet hævder, at ”fagfolk og højtuddannede teknikere med masser af erfaring sikrer dig den bedste ladcykel til prisen”, men det giver Thomas Jæger ikke meget for.

    - Så mangler der en kvalitetsperson på den fabrik, som tjekker, at alt er i orden, inden cyklerne kommer ud, siger han.

    Thomas Jæger står ikke alene med sin kritik. Kontant er kommet i kontakt med Martin Mogensen, der er tidligere værkstedschef hos AM Ladcykler.

    Han sygemeldte sig med stress og blev efterfølgende bortvist. Ifølge ham selv var stressen forårsaget af et ubehageligt arbejdsmiljø med mange konflikter med utilfredse kunder.

    Han fremhæver flere generelle problemer med cyklerne.

    - Egerne i hjulene kan gå løs og knække, og rammen ruster hurtigt. Hvis den har stået ude i regnen, og man vipper den, så vælter det ud med rustent vand, fortæller Martin Mogensen og forklarer, at der især er problemer med bremserne på de billigste modeller.

    - Det er de gammeldags fælgbremser, og du kan næsten ikke bremse. Den er stort set livsfarlig at køre på, siger han.

    Brancheforeningen Danske Cykelhandlere er ligeledes stærkt kritiske over for AM Ladcykler.

    - AM Ladcykler er ikke medlem, og med den situation, der er nu, vil de heller ikke kunne blive det. Vi mener ikke, produkterne er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, og de af vores medlemmer, vi har talt med, takker pænt nej til at reparere dem, siger direktør i Danske Cykelhandlere, Thomas Johnsen.

    I 2018 laver Sikkerhedsstyrelsen en stikprøve hos AM Ladcykler. Her slår et tysk testinstitut fast, at der er voldsomme problemer med netop bremseevnen. Sikkerhedsstyrelsen vil derfor have cyklen trukket af markedet, men AM Ladcykler protesterer og indsender en kinesisk test, der viser, at cyklen bremser udmærket. Kontant har imidlertid undersøgt de indsendte dokumenter, og det viser sig, at det ikke er den samme cykel, der er testet.

    Øverst ses testrapporten fra det tyske testinstitut. Nederst ses rapporten fra Kina. (Foto: Kristian Nygaard Jakobsen DR Nyheder)

    Sikkerhedsstyrelsen oplyser til Kontant, at den kinesiske test ikke var afgørende for, at AM Ladcykler aldrig fik påbuddet. Ifølge styrelsen skyldes det, at AM Ladcykler såede tvivl om den tyske test.

    Men hvorfor vælger et dansk firma, der designer og bygger deres egne ladcykler, at få cyklerne testet på den anden side af Jorden? Det er der måske en god forklaring på, og den findes på den kinesiske handelsportal Alibaba.com. Her kan man købe ladcykler, der til forveksling ligner dem fra AM Ladcykler - bare langt billigere. Og køber man over 50, kan man få sit eget logo på cyklen.

    Kontant har kontaktet den kinesiske producent, som bekræfter at have AM Ladcykler som kunde. Producenten oplyser, at det ikke blot er dem, der producerer cyklerne, men at de også har designet dem.

    Kontant har en lang række spørgsmål til ledelsen i AM Ladcykler, men direktør Martin Andersen ønsker ikke at stille op til et interview, men sender et skriftligt svar.

    Her skriver Martin Andersen, at han ikke kan genkende kritikken af cyklerne, og at cykelbranchens kritik skyldes, at AM Ladcykler sælger cykler uden om de etablerede forhandlere. Han skriver også, at den tidligere medarbejder blev bortvist, og han tager afstand fra hans udsagn.

    Direktøren skriver videre, at det er politikerne, der har det lovgivningsmæssige ansvar for ladcykelmarkedet, og at AM Ladcykler ”meget fint repræsenterer bredden af cykelkvalitet og bremsetyper på hele det danske marked”. Han erkender, at cyklerne bliver produceret i Kina, men fastholder, at AM Ladcykler er dansk design - blandt andet fordi firmaet selv har lavet design- og snedkerarbejde på flere af cyklerne.

    Han skriver også, at deres egne kundeundersøgelser viser høj tilfredshed med virksomhedens cykler og kundeservice og pointerer, at AM Ladcykler har gjort alt, hvad de kan for at hjælpe både Tim Gram og Annica Cederholm-Larsen, og at deres problemer skyldes manglende service eller tilvænning. Laila Nielsens cykel vil de ikke tage retur, da hun har brugt den flere dage, før hun henvender sig. Martin Andersen afviser desuden, at den pågældende model overhovedet skulle have en indstigningsbøjle og skridsikkert underlag.

    Ifølge lovgivningen skal en cykel blot kunne bremse på en sikker og virksom måde, og den må ikke være til fare eller ulempe for den, der kører på den. Der findes desuden en række standarder for de enkelte cykeltyper, som cykelproducenterne skal leve op til - bare ikke når det gælder ladcykler. EU arbejder på at indføre sådanne standarder for ladcykler, men de forventes tidligst klar i 2023.

    Hvis man har bare den mindste smule anstændighed, når man sælger cykler, så vil man aldrig nogensinde sælge sådan noget lort.
    Transportminister Benny Engelbrecht (S)

    Kontant har forelagt sagen for Transportminister Benny Engelbrecht (S) og vist ham cykelekspert Thomas Jægers test af bremserne. Han mener ikke, at manglende standarder fritager forhandleren.

    - Enhver, som ved bare en lille smule om cykler, ved, at det dér ikke er godt nok. Det behøver man ikke en teknisk specifikation i forhold til, siger ministeren.

    Benny Engelbrecht afventer arbejdet i EU, men han nægter at godtage argumentet om, at de lovgivningsmæssige forhold fritager AM Ladcykler for ansvar.

    - Jeg kommer ikke uden om at sige, at en virksomhed, der markedsfører sig sådan her, og har sådan nogle skodprodukter på hylderne, burde skamme sig og lukke deres virksomhed, siger Benny Engelbrecht.

    - Hvis man har bare den mindste smule anstændighed, når man sælger cykler, så vil man aldrig nogensinde sælge sådan noget lort, fortsætter han.

    Benny Engelbrecht vil nu tage myndighedernes kontrol på området op med det ansvarlige ministerium.

    - Jeg tager kontakt til min kollega, erhvervsministeren, som har ansvaret for Sikkerhedsstyrelsen. Så håber jeg selvfølgelig, at vi kan få sat en effektiv kontrol ind, siger han.

  13. I dag kl. 10:50

    Olaf Scholz valgt som kansler: Hans regering varsler et nyt Tyskland med grøn strøm, fri hash og nul faxmaskiner

    Olaf Scholz fjernede mundbindet, så han til klapsalver i Forbundsdagen kunne meddele, at han accepterer valget som Tysklands nye kansler. (Foto: Ina Fassbender © Ritzau Scanpix)

    73 dage efter tyskerne satte deres krydser ved valget, har de nu fået en ny kansler: Socialdemokraten Olaf Scholz er i dag blevet valgt ved en afstemning i det tyske parlament, Forbundsdagen.

    - Ja, svarede han kort og smilende, da parlamentets formand spurgte, om han accepterede valget.

    Den 63-årige nyudklækkede kansler står i spidsen for en regering bestående af hans eget parti, SPD, samt miljøpartiet De Grønne og det liberale parti, FDP.

    De tre regeringspartier gik til valg på en social, grøn og liberal modernisering af Tyskland efter 16 år med Angela Merkels konservative regeringer.

    I deres 177 lange regeringsaftale "At vove mere fremskridt" udstikker den nye regering en markant ny retning for Tyskland på flere centrale områder.

    Det nybrud, der nok er løbet med mest medieomtale, er en legalisering af cannabis, så voksne lovligt vil kunne købe hash for fornøjelsens skyld. Men regeringsaftalen indeholder også langt større reformer af samfundet. Få overblikket over de vigtigste punkter her:

    Det er første gang, SPD, De Grønne og FDP går i forbundsregering sammen, og selvom de har fundet fælles fodslag i den ambitiøse regeringsaftale, "At vove mere fremskridt", spås de svære armlægninger, når ambitionerne skal føres ud i virkeligheden.

    På helt centrale spørgsmål er især De Grønne og FDP milevidt fra hinanden. For De Grønne er klimakampen den altoverskyggende udfordring, som de gerne vil investere massivt i. Omvendt vil FDP hverken hæve skatterne eller optage gæld for at løse klimaudfordringerne.

    Selvom Olaf Scholz' regering lægger op til et opbrud med Angela Merkels konservative kurs, beskrives den nye kansler ofte som en "Merkel 2.0" hvad angår stil og lune.

    Olaf Scholz kender også den afgående kansler ganske godt. De seneste fire år har han været finansminister og vicekansler i hendes regering, og hans valgkamp forsøgte at fremstille ham som Merkels naturlige arvtager, der kan lede landet videre i hendes ånd: Med en sikker hånd på rattet.

    Men hans valgløfter viste, at han rent politisk ikke kan beskrives som en Merkel 2.0: Olaf Scholz gik til valg på klassiske socialdemokratiske mærkesager om højere mindsteløn, flere billige boliger og bekæmpelse af børnefattigdom.

    Den nye kansler har været medlem af det socialdemokratiske parti, SPD, siden han var 17 år. Som ung socialist i 1980’erne var han ihærdig antikapitalist, men et langt liv i politik med diverse ministerposter i Berlin og nogle år som overborgmester i Hamborg har gjort ham en hel del mere midtersøgende - og kedelig, ville kritikere nok indskyde.

    Han har fået det lidet flatterende øgenavn "Scholzomat" i medierne, fordi han som en driftsikker robot holder sig til planen uden at vise følelser eller lade sig ryste ud af kurs. Det er i øvrigt et øgenavn, han selv finder "meget passende", har han fortalt avisen Die Zeit.

    Den nye regering overtager magten midt i en alvorlig fjerde corona-bølge, der presser flere hospitalers intensiv-afdelinger og derfor står allerøverst på regeringens dagsorden.

    Allerede før Olaf Scholz i dag officielt overtog magten, har han strammet corona-kursen. Ikke-vaccinerede kan ikke længere gå på restaurant, til frisør, i fitnesscenter eller komme indenfor i andre offentlige rum. Heller ikke selvom man har en negativ test.

    Det er det seneste forsøg på at overbevise de cirka 30 procent af befolkningen, der endnu ikke er vaccineret, til at lade sig stikke. Og Scholz er også klar til at tage skridtet videre og indføre en meget omdiskuteret vaccinepligt. Det skal nu til afstemning i Forbundsdagen.

    - Smitten, der påvirker os alle i dag, kommer fra de uvaccinerede, sagde Olaf Scholz på et pressemøde i går.

    Tysklands nye sundhedsminister, Karl Lauterbach, er læge og epidemiolog. (Foto: Michele Tantussi © Ritzau Scanpix)

    Den nye kansler sender også et klart signal om en restriktiv corona-linje med udnævnelsen af partifællen Karl Lauterbach som ny sundhedsminister - eller pandemiminister, som den 58-årige socialdemokrat bliver kaldt i pressen.

    Karl Lauterbach, der er læge og epidemiolog, har spillet en fremtrædende rolle under hele corona-pandemien, hvor han har presset på for skrappere restriktioner.

    - Denne pandemi vil vare længere, end mange tror. Men vi vil klare det, sagde Karl Lauterbach under præsentationen af det socialdemokratiske ministerhold, hvor han understregede, at vaccinationer er vejen ud af krisen.

    Men Karl Lauterbach kommer ikke til at have frie tøjler i krisehåndteringen, og især de liberale i FDP har kritiseret frihedsindskrænkende corona-restriktioner og afvist at indføre en vaccinepligt.

    Flere liberale politikere vil også stemme imod vaccinepligten i Forbundsdagen, hvor alle parlamentsmedlemmer er sat fri til at stemme efter egen overbevisning. Men partiformand og nyudnævnt finansminister, Christian Lindner, har i lyset af den "skuffende lave vaccinationsrate" tænkt sig at stemme for en vaccinepligt.

    Corona satte også sit præg på afstemningen i Forbundsdagen, hvor alle parlamentsmedlemmer var iført lovpligtige mundbind. Olaf Scholz modtog stående klapsalver ved valget. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)

    Udover kansleren selv består Olaf Scholz' nye ministerhold - som lovet i valgkampen - af lige mange mandlige og kvindelige ministre. Otte af hver.

    - Det afspejler det samfund, vi lever i, hvor mænd og kvinder hver udgør halvdelen af befolkningen - og hvor kvinder derfor også skal have halvdelen af magten, sagde den nye kansler ved præsentationen af sit ministerhold.

    Tyskland vil blandt andet få sin første kvindelige udenrigsminister med Annalena Baerbock fra De Grønne. Også det tunge Forsvarsministerium og Indenrigsministerieum får kvindelige ministre i spidsen.

    Og så får tyskerne med Cem Özdemir den første tyske minister med tyrkisk baggrund. Den grønne profil er ny landbrugs- og fødevareminister.

    • De Grønnes to medformænd, Annalena Baerbock og Robert Habeck, er henholdsvis udenrigsminister og økonomi- og klimaminister i den nye regering. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • Christian Lindner, der er leder af det liberale parti, FDP, vandt armlægningen med De Grønnes Robert Habeck om den magtfulde finansministerpost i den nye regering. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)
    • Olaf Scholz (tv) har udnævnt partifællen, lægen og epidemiologen Karl Lauterbach (th) som ny sundhedsminister. Hans første og største opgave bliver at styre Tyskland ud af coronakrisen. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)
    • Landbrugs- og fødevareminister Cem Özdemir fra De Grønne bliver Tysklands første minister med tyrkisk baggrund. Cirka tre millioner af Tysklands i alt 83 millioner borgere har tyrkiske rødder. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
    • Der er otte kvinder og otte mænd i kansler Olaf Scholz' regering. Dermed lever han op til sit valgløfte om at lede en regering med lige mange kvinder og mænd. (Foto: STAFF © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Den nu tidligere kansler, Angela Merkel, sad på tilskuer-rækkerne i Forbundsdagen, da Olaf Scholz blev valgt som hendes efterfølger. Hun modtog stående klapsalver fra både politiske venner og fjender i salen.

    Med 16 år og 16 dage i Kanzleramt nåede hun lige præcis ikke at slå partifællen Helmut Kohls rekord som længst siddende kansler med 16 år og 26 dage. Til gengæld er hun den første tyske kansler, der ikke har tabt et valg, men har trukket sig frivilligt fra posten.

    Angela Merkel modtog stående klapsalver, da hun fra Forbundsdagens tilhørertribune fulgte valget af Olaf Scholz. (Foto: Ina Fassbender © Ritzau Scanpix)

    Dagens afstemning markerer også slutningen på Angela Merkels 16 år lange æra som kansler i Tyskland. Du kan gense vores portræt af kansleren, hvor Stéphanie Surrugue sammen med en række tidligere stats- og regeringsledere undersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre. Det er i dokumentaren "Merkel, Mutti, Magten & Mændene" på DRTV:

  14. I dag kl. 10:50

    Julefrokostbranchen holder vejret før mulige nye restriktioner: 'Så skal jeg have lavet en aftale med Frank Hvam'

    Der venter en stor julefrokost-weekend lige om hjørnet. Men spørgsmålet er, om det bliver muligt at holde dem.

    Der er ekstra sved på panden i restaurationsbranchen lige nu.

    Det er højsæson for julefrokoster, men samtidig spreder coronasmitten sig hastigt med flere og flere tilfælde af den nye omikronvariant.

    Både statsminister Mette Frederiksen (S) og Sundhedsstyrelsen har gjort det klart, at der skal gøres mere for at bremse smitten.

    Jeg synes, det er et forkert sted at kigge hen. Det er at skyde gråspurve med kanoner at kigge på vores branche. Det er ikke der, hvor den største smitte er.
    Hoteldirektør Brian Madsen

    Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm pegede i går på julefrokoster og nattelivet, som steder, hvor man kan sætte ind.

    Sker det, vil det få store konsekvenser på Hotel Sabro Kro lidt uden for Aarhus, hvor direktør Thomas Weifenbach Jensen efter planen skal være vært for 250 julefrokostgæster både fredag og lørdag.

    Komikeren Frank Hvam er sågar booket.

    Hotel-direktør Thomas Weifenbach Jensen skal efter planen være vært for 250 julefrokostgæster både fredag og lørdag. (Foto: Simon Heegaard Larsen/DR Østjylland)

    - Vi vil stå med nogle udfordringer med alt det mad, vi har produceret og er i gang med. Og så skal vi lave en aftale med Frank Hvam og orkestret. Så det vil give en lang række udfordringer, siger Thomas Weifenbach Jensen.

    Han er bekymret for den nye omikronvariant, men kan ikke gøre andet lige nu end at gennemføre arrangementet under de nuværende anbefalinger, siger han:

    - Vi har arrangeret levende musik, standup-kunstnere og købt ind hos leverandører. Og vi har ikke mulighed for at sende regningen videre til dem. Det gør, at så længe der ikke er hjælpepakker, er vi tvunget til at gennemføre det, siger Thomas Weifenbach Jensen.

    På Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing mener direktør Brian Madsen, at det vil være urimeligt, hvis restauranterne skal straffes for høj smitte.

    Han påpeger, at restauranterne allerede tager ansvar ved at kræve coronapas, sikre afstand og kræve brug af mundbind.

    - Jeg synes, det er et forkert sted at kigge hen. Det er at skyde gråspurve med kanoner at kigge på vores branche. Det er ikke der, hvor den største smitte er:

    - Vi har været lukket 18 måneder for ikke så lang tid siden, mere eller mindre non stop. Det kan man simpelthen ikke byde os en gang mere, siger Brian Madsen.

    I brancheforeningen Danmarks Restauranter og Caféer mener formand Jacob Niebuhr, at restauranterne griber det rigtigt an ved at klø på, indtil der eventuelt indføres nye restriktioner.

    - Så længe det er den rådgivning, vi får, så er det det, vi er nødt til at følge. Ellers så har vi ikke nogen omsætning, siger Jacob Niebuhr, der selv ejer tre restauranter i Silkeborg.

    Der har allerede været mange smittede til julefrokoster rundt omkring i landet, selvom der er blevet vist coronapas. Derfor ville professor Hans Jørgen Kolmos ved Syddansk Universitet også genoverveje årets julefest, som situationen er lige nu.

    - En julefrokost er ikke nogen livsvigtig begivenhed. Det er vigtigere at beskytte sin familie, og at vi hver især ikke bliver udsat for eller bidrager til smitte, siger han.

    Selvom vi ikke ved meget om den nye variant, har de seneste uger ifølge Hans Jørgen Kolmos lært os én ting om omikron:

    - Det eneste, vi kan sige om situationen lige nu, er, at vi ikke ved ret meget. Vi ved, at den smitter meget, og derefter er alt usikkert, siger professoren.

    Flere julefrokoster været omdrejningspunkt for smitte med coronavirus.

    Det blev på et pressemøde tirsdag med sundhedsmyndighedernes meldt ud, at der kan blive brug for yderligere restriktioner.

    - Netop fordi det er en bekymrende udvikling, vi ser, er vi nødt til at kigge ned i værktøjskassen. Vi skal overveje, om der skal yderligere tiltag til, lød det fra Søren Brostrøm:

    - Der ligger en erkendelse af, at det vi gør nu, nok ikke er tilstrækkeligt, sagde direktøren for Sundhedsstyrelsen.

    6.324 personer er det seneste døgn blevet konstateret smittet med coronavirus, hvilket er rekordhøjt, mens kontakttallet er beregnet til 1,1.

    Statsminister Mette Frederiksen har meldt ud, at hun holder pressemøde i aften klokken 18:30.

    Skal nye restriktioner indføres, kræver det først en indstilling fra Epidemikommissionen og derefter, at der ikke er et flertal imod tiltagene i Folketingets Epidemiudvalg.

  15. I dag kl. 12:32

    Japansk milliardær og hans assistent har sat kurs mod rumstationen ISS

    Det russiske Soyuz MS-20-fartøj, der skal bringe de rumrejsende til ISS. (Foto: ROSCOSMOS PRESS SERVICE © Ritzau Scanpix)

    Den tid er ovre, hvor rumrejser kun var for toptrænede astronauter.

    I 2021 kan alle med en ordentlig sjat penge på kistebunden købe sig til en rejse med retning mod stjernerne.

    I dag blev den japanske milliardær Yusaku Maezawa skudt afsted på sin første rumrejse med et russisk rumfartøj. Destinationen er den internationale rumstation ISS.

    På sin 12 dages rejse ud i rummet har Maezawa selskab af sin personlige assistent og en russisk kosmonaut. Assistenten er med for at filme ekspeditionen til sin overordnedes youtube-kanal.

    For den 46-årige Maezawa slutter rumeventyret ikke med denne tur. Han er allerede i gang med at planlægge en tur, der skal bringe ham rundt om Månen med selskabet SpaceX, der arbejder på at kommercialisere rumrejser.

    Yusaku Maezawa har helt åbenlyst glædet sig til turen. Her ses han på et pressemøde før opsendelsen. (Foto: ROSCOSMOS PRESS SERVICE © Ritzau Scanpix)

    Rettelse: Vi skrev, at Yusaka Maezawas næste tur ville være med selskabet Blue Origin. Sådan forholder det sig ikke. Det er tværtimod rivalen SpaceX, han planlægger en tur med.

  16. I dag kl. 10:47

    Dansk tenniskomet sikret plads ved Australian Open

    (Foto: Robert Deutsch © Ritzau Scanpix)

    Den 18-årige Holger Rune er sikret en direkte plads ved tennisturneringen Australian Open.

    Det er første gang i karrieren, at danskeren undgår kvalifikationsspillet til en af de såkaldte Grand Slam-turneringer.

    Tidligere i år deltog Holger Rune ved sin første Grand Slam, US Open. Han røg ud i første runde efter et nederlag til verdensetteren Novak Djokovic.

    Holger Rune er nummer 103 på verdensranglisten, hvilket altså er adgangsgivende til Australian Open, der begynder i januar.

    Clara Tauson er som nummer 44 i verden også sikret en plads ved Australian Open.

  17. I dag kl. 12:07

    Danmarks naboer mod nord siger farvel til krammet og sætter grænser for gæster i hjemmet

    Norges sundhedsminister, Ingvild Kjerkol, da Norges regering i går varslede nye corona-restriktioner. (Foto: Stian Lysberg Solum © Ritzau Scanpix)

    Bliver det julefrokosterne, der ryger, gør hjemmeskolen comeback eller venter en nedlukning om hjørnet?

    I aften venter der med al sandsynlighed danskerne nye restriktioner og tiltag, når statsminister Mette Frederiksen (S) klokken 18.30 holder pressemøde om den nuværende coronasituation i Danmark.

    Men hos Danmarks naboer mod nord har man allerede taget sine forholdsregler.

    Det gælder blandt andet i Norge, hvor regeringen i går annoncerede en række nye restriktioner, der skal sikre, at omikronvarianten ikke kommer ud af kontrol i det norske samfund.

    - De tiltag, som bliver indført, skal bremse spredningen af omikron. Vi ved endnu ikke, om omikronvarianten vil øge antallet af indlæggelser yderligere. Men tiltagene vil give os tid til at indhente mere viden om variantens smitsomhed og alvor og til at vaccinere flere, siger sundhedsminister Ingvild Kjerkol ifølge NRK.

    De nye tiltag i Norge ser sådan her ud:

    • Alle bør holde en meters afstand til andre end medlemmer af ens egen husholdning eller tilsvarende nære.

    • Yderligere antalsbegrænsning på arrangementer, butikker og indkøbscentre.

    • Man bør ikke have mere end ti gæster på besøg i hjemmet udover medlemmerne af ens egen husstand. Man må have op til 20 gæster på besøg én gang i løbet af jule- og nytårshøjtiden, men der bør være en meters afstand mellem gæsterne.

    • Nationalt påbud om at bære mundbind, når det ikke er muligt at holde en meters afstand.

    • Nationalt udskænkningsstop ved midnat.

    • Maksimalt 20 personer til private sammenkomster på offentlige steder og i lånte eller lejede lokaler.

    • De norske restriktioner vil i første omgang gælde i fire uger.

    • Kilde: NRK

    Hos den norske regering var det ellers håbet, at nordmændene i år kunne holde jul ”som normalt”, men sådan bliver det ikke, siger statsminister Jonas Gahr Støre.

    - Vi havde inderligt håbet på, at vi var færdige med coronapandemien nu, og at julen i det mindste kunne blive som før og som normalt, men nu er situationen med smitte alligevel blevet så alvorlig, at vi må sætte ind med nye tiltag, siger han ifølge NRK.

    Ifølge statsministeren er det faren for en overbelastning af sundhedssystemet og spredningen af den tilsyneladende mere smitsomme omikronvariant, der gør de nye tiltag nødvendige.

    Nu er situationen med smitte alligevel blevet så alvorlig, at vi må sætte ind med nye tiltag.
    Jonas Gahr Støre, Norges statsminister

    Indtil videre har Norge bekræftet 29 tilfælde af smitte med omikronvarianten, mange af dem efter at have deltaget i en stor julefrokost i Oslo den 26. november.

    Man frygter, at endnu flere af de mange hundrede, der deltog i julefrokosten, kan være smittet.

    Det norske folkesundhedsinstitut, FHI, vurderer, at varianten vil være den dominerende i Norge i løbet af "nogle uger", og da meget endnu er ukendt ved den nye variant, bliver man nødt til at tage så mange forholdsregler som muligt.

    Norge, der huser knap 5,4 millioner indbyggere, oplever lige nu smittetal, der ligner de danske, og også i Norge har man i den seneste tid set en markant stigning i antallet af smittede.

    I går testede 5.143 nordmænd positive for corona. I Danmark lød antallet på 6.324.

    Her kan du se, hvor mange tilfælde af omikronvarianten, der er registreret i Danmark i den seneste uge:

    Omkring 70 procent af den norske befolkning er færdigvaccinerede, og det skaber lidt større frygt for omikronvarianten, end der er i Danmark, fortæller journalist ved NRK, Joakim Reigstad. Alligevel er modtagelsen af de nye restriktioner blandet, fortæller han.

    - Al den stund at de fleste er enige om, at man må gøre noget for at få smittetrykket ned i Norge og fjerne noget af presset på sundhedsvæsnet, så vil spørgsmålet for mange være, om det her er for meget tilbage til start, siger han.

    I grafikken her kan du se, hvor mange der er færdigvaccinerede rundt omkring i verden:

    Også i Sverige har man taget de stigende smittetal til efterretning og indført nye restriktioner, der gælder fra i dag.

    Her er man dog gået lidt mindre hårdt til værks og indfører blandt andet krav om mundbind i offentlig transport og opfordring til at holde afstand.

    Samtidig opfordrer statsminister Magdalena Andersson til, at svenskerne tager en pause fra krammeriet.

    - For alle, som er vaccinerede, gælder det om at være lidt mere forsigtig, end man plejer, for eksempel ved at tage en pause fra at kramme personer, som man ikke ved om er vaccinerede eller ej, lød det i går fra Andersson på et pressemøde ifølge SVT.

    De nye svenske restriktioner ser sådan her ud:

    • Alle opfordres til at holde afstand i det offentlige rum, særligt indendørs.

    • Alle voksne opfordres til om muligt at undgå trængsel i offentlig transport og anvende mundbind i den offentlige transport, hvis det ikke kan undgås.

    • Arbejdsgivere opfordres til at understrege over for deres medarbejdere, at de bør lade sig vaccinere.

    • Arbejdsgivere opfordres også til at gøre det muligt for ansatte at holde afstand til hinanden ved f.eks. møder, i kantiner og omklædningsrum.

    • Større forsamlinger indendørs med mange deltagere bør undgås.

    • Det skal være muligt for ansatte at arbejde hjemmefra i et vist omfang.

    • Kilde: SVT

    Artiklen er opdateret klokken 12.05 den 8. december: I den øverste faktaboks om de norske restriktioner stod der oprindeligt, at det var tilladt at have op til 20 gæster ad gangen i løbet af juleferien. Det var dog ikke korrekt, da de norske myndigheder kun tillader op til 20 gæster én gang i løbet af ferien. Fejlen er nu rettet.

  18. I dag kl. 10:33

    Statsministeriet holder pressemøde klokken 18.30 om coronasituationen

    I aften klokken 18.30 holder Statsministeriet pressemøde om coronasituationen i Danmark.

    I den kortfattede melding fra ministeriet fremgår der ikke mere om, hvad der vil være på dagsordenen.

    Men i går antydede statsminister Mette Frederiksen er der kan være nye restriktioner på vej.

    - Det er myndighedernes vurdering, at der er behov for flere tiltag - blandt andet for at forsinke udbredelsen af den nye variant, skrev hun på Facebook.

  19. I dag kl. 10:20

    Socialdemokraten Olaf Scholz er valgt som Tysklands nye kansler

    Tysklands nye kansler er socialdemokratiske Olaf Scholz. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

    Med 395 stemmer ud af Forbundsdagens i alt 736 parlamentsmedlemmer er Olaf Scholz blevet valgt som Tysklands nye kansler.

    Til stående klapsalver fra både politiske venner og modstandere accepterer han valget.

    Den 63-årige socialdemokrat tager nu til Scholss Bellevue, hvor forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier officielt skal udnævne ham som kansler.

    Olaf Scholz og hans socialdemokratiske parti, SPD, danner ny regering med miljøpartiet De Grønne og det liberale parti, FDP. Det er første gang, de tre partier er i forbundsregering sammen, og de varsler et socialt, grønt og liberalt opbrud for Tyskland.

    De vil blandt andet sætte turbo på klimakampen ved at udfase kul i 2030, digitalisere den offentlige sektor, hæve lønnen for ti millioner lønmodtagere, legalisere cannabis, sænke valgretten fra 18 til 16 år og skærpe tonen over for Kina og Rusland.

    Valget af Olaf Scholz afslutter konservative Angela Merkels 16 år lange regeringstid.

  20. I dag kl. 09:52

    10,4 milliarder har staten kradset ind fra skyldnere sidste år, og det er ny rekord

    Der har været store problemer med Skattestyrelsens nye system til at inddrive gæld, men noget tyder på, at det efterhånden er ved at være på plads.

    I 2020 sikrede det 10,4 milliarder kroner til staten i inddrivelsesprovenu.

    En del af succesen skyldes, at det nu er muligt blandt andet at trække skyldnere i løn, tilbageholde overskydende skat og inddrage penge på en skyldners bankkonto, ligesom Gældsstyrelsen kan tage sikkerhed i fast ejendom og sælge det, hvis der ikke bliver afdraget på gælden, skriver Skatteministeriet.

    Skatteminister Morten Bødskov (S) varsler samtidig, at han ønsker en bred politisk aftale om nye initiativer til gældsinddrivelse.

    Gælden til det offentlige var ved udgangen af 2020 på 135 milliarder kroner.

  21. I dag kl. 09:43

    Gud, det er jo min! Kunstmuseum efterlyser ejere til uafhentede vulvaafstøbninger

    Afstøbningerne er nu hærdet og blevet bearbejdet af kunstneren Amalie Grauengaard. Foto: Amalie Grauengaard. (Foto: Alona Vibe © ALONA VIBE)

    Mangler du din vulvaafstøbning?

    Sådan lyder overskriften på et facebookopslag fra Kunsten kunstmuseum i Aalborg.

    I sommer kunne museet tilbyde kvindelige besøgende at få lavet en gratis afstøbning af deres nedre dele.

    Rigtig mange greb muligheden og fik også afhentet deres afstøbning på museet, efter materialet var hærdet og blevet bearbejdet af kunstneren Amalie Grauengaard.

    Men der står stadig uafhentede eksemplarer på museets hylder og venter på deres rette ejerkvinde.

    Museet har nu pakket de uafhentede afstøbninger ind. Og som museet skriver, har du måske en kreativ og unik julegave til dig selv eller en, du holder af, liggende på deres hylde.

  22. I dag kl. 09:19

    Redningsarbejdere leder efter ofre for vulkanudbrud på den indonesiske ø Java

    • En redningsarbejder hopper over en af de kanaler, lavaen er strømmet igennem, i et område på den indonesiske ø Java. (Foto: WILLY KURNIAWAN © Ritzau Scanpix)
    • Redningsarbejdere leder efter overlevende efter weekendens vulkanudbrud. Katastrofemyndighederne har tidligere meddelt, at størstedelen af de mindst 34 ofre er døde som følge af brandskader. (Foto: WILLY KURNIAWAN © Ritzau Scanpix)
    • En landsbybeboer redder sine ejendele fra sit ødelagte hjem i landsbyen Curah Kobokan på den indonesiske ø Java. (Foto: Juni Kriswanto © Ritzau Scanpix)
    • Et luftfoto af beskadigede huse i det område, der er ramt af vulkanen Semerus udbrud. Flere steder er hele huse blevet fuldstændig begravet i aske. (Foto: WILLY KURNIAWAN © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Redningsarbejdere er i fuld gang med at grave sig vej gennem murbrokker og tykke lag af varm aske for at finde overlevende efter weekendens vulkanudbrud på den indonesiske ø Java.

    Mindst 34 er omkommet under vulkanen Semerus udbrud, og flere er meldt savnet.

    Semeru, der er en af Indonesiens mest aktive vulkaner, gik i udbrud i lørdags. Den er én af næsten 130 aktive vulkaner i Indonesien.

  23. I dag kl. 09:03

    Formodede pirater har haft mulighed for at ringe til deres familier

    De fire formodede pirater, der er tilbageholdt på den danske fregat Esbern Snare i Guineabugten, har været i kontakt med deres familier.

    Det skete, da der blev stillet telefonlinjer til rådighed for dem, oplyser Forsvaret.

    På videoforbindelse har de også haft mulighed for at tale med deres beskikkede advokater i Danmark.

    De tilbageholdte personer sidder indespærret, men de får dagligt lov at komme ud på gårdture på dækket.

  24. I dag kl. 08:41

    Rekordmange ledige stillinger i den private sektor

    For tredje kvartal i træk er der rekordmange ledige stillinger i den private sektor.

    Alt i alt var der 59.500 ledige stillinger i det private erhvervsliv i årets tredje kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

    Det er 6.200 flere end kvartalet før og altså tredje kvartal i træk, hvor antallet er rekordhøjt ifølge cheføkonom Niklas Praefke, Ledernes Hovedorganisation.

    - Siden genåbningen har virksomhedernes appetit på nye medarbejdere været tæt på umættelig, skriver han i en kommentar til Ritzau.

    Han peger på, at det på den ene side er glædeligt, for tusindvis af danskere er kommet i arbejde. Men på den anden side er det blevet usædvanligt svært for lederne at skaffe nye medarbejdere.

  25. I dag kl. 08:33

    OB: Selvfølgelig er der plads til Christian Eriksen

    Christian Eriksen i aktion for Danmark. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)

    Christian Eriksens fremtid som fodboldspiller er fortsat uvis, men superligaklubben OB bejler nu helt åbent til den kreative midtbanespiller.

    Over for B.T. slår direktøren i selskabet bag OB, Odense Sport & Event, fast, at dørene står åben for den tidligere ungdomsspiller i klubben.

    - Selvfølgelig er der plads til Christian i OB, hvis han beslutter sig for at spille fodbold igen, siger Enrico Augustinus til B.T.

    Eriksen har benyttet OB's træningsbaner i Ådalen, og ifølge Augustinus er klubben i løbende sms-kontakt med 29-årige Eriksen.

    OB vil ikke presse Eriksen, men er klar til at skrue en kontrakt sammen, hvis et samarbejde skulle blive aktuelt.

    - Vi kan strække os et stykke. Men der er vel ingen danske klubber, der har penge til at købe ham fri. Måske FCK har.

    Eriksen har kontrakt med italienske Inter frem til sommeren 2024.

    /ritzau/

  26. I dag kl. 08:01

    Olaf Scholz' regering skal godkendes i den tyske Forbundsdag

    I dag stemmer medlemmerne i den tyske Forbundsdag om, hvorvidt Olaf Scholz og hans bud på en ny regering bestående af de tyske socialdemokrater, de liberale og de grønne kan godkendes.

    Afstemningen kommer, efter de tre partier i går underskrev deres bud på en 177 sider lang regeringsaftale.

    Den kommende trepartiregering lover med regeringsaftalen et opbrud efter 16 år med Merkels konservative regeringer.

    Blandt andet har partierne lagt op til at digitalisere den offentlige sektor og hæve minimumslønnen for ti millioner lønmodtagere.

    Olaf Scholz bliver i dag med al sandsynlighed valgt som Tysklands nye kansler. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)
  27. I dag kl. 07:49

    Tyske juleturister sørger for rekordmange bookinger af danske feriehuse

    For udlejere af sommerhuse og ferieboliger kommer årets store julegave sydfra.

    Tusindvis af tyskere har besluttet at holde jul og nytår i Danmark, og indtil videre har de booket i alt 17.275 husuger i december.

    Det er langt størstedelen af det samlede antal på 22.669 husuger og ny rekord for julemåneden, skriver Danmarks Statistik.

    - Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse covid-19-tider, siger Paul Lubson, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik.

    Den dag, der er flest tyskere, er faktisk ved årsskiftet, hvor hele 12.474 danske feriehuse danner rammen om en tysk nytårsfejring.

  28. I dag kl. 07:19

    Storebæltsbroen er igen lukket for vindfølsomme køretøjer

    Hård blæst har de seneste dage gjort Storebæltsbroen utilgængelig for vindfølsomme køretøjer ad flere omgange.

    I dag er ingen undtagelse, og Sund & Bælt meddeler på Twitter, at man ikke kan passere broen, hvis man er i et vindfølsomt køretøj.

    Forbuddet forventes først at blive ophævet onsdag aften klokken 19.

    Det er nyt, at Sund & Bælt på den måde udstikker forbud. Tidligere blev det præsenteret som anbefalinger. Kører et vindfølsomt køretøj trods forbuddet over Storebæltsbroen, har Sund & Bælt ikke bemyndigelse til at sanktionere. Det kan kun politiet.

  29. I dag kl. 07:02

    Omikron får OL-vindere til at trække sig fra VM i badminton

    Når VM i badminton starter på søndag, bliver det uden en lang række af stjerner.

    Indonesiens badmintonlandshold har valgt at blive hjemme fra turneringen. Det meddeler landets badmintonforbund (PBSI) på Twitter.

    Det er på baggrund af den stigende coronasmitte, at landsholdet bliver hjemme.

    - Vi ønsker ikke at tage nogen risiko. Atleternes sikkerhed og sundhed er altafgørende. Vi har også diskuteret det med spillerne, og de blev enige om at trække sig fra verdensmesterskaberne, siger Rionny Mainaky, der er udviklingschef i det indoseniske badmintonforbund.

    Uden den stjernespækkede badminton-nation skal man altså kigge langt efter blandt andet Anthony Ginting - verdens nummer fem i herresingle - samt OL-vinderne i damedouble - Greysia Polii og Apriyani Rahayu, men også verdens bedste herredouble i form af Marcus Gideon og Kevin Sukamuljo.

    VM i badminton starter søndag d. 12. december i Spanien.

  30. I dag kl. 07:01

    Mistænkt i sagen om drabet på kritiker af det saudiske regime anholdt i Paris

    En 33-årig mand, der er mistænkt for at have været medvirkende til drabet på Kamal Khashoggi, er blevet anholdt i Frankrig.

    Manden blev anholdt i Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris, og han bliver nu tilbageholdt, skriver BBC.

    Jamal Khashoggi var en ivrig kritiker af det saudiarabiske styre, og han blev myrdet på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul i 2018.

    En sag, der vakte international opsigt og fordømmelse af Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman. Han benægtede at have spillet en rolle i sagen.

    Otte personer blev senere dømt for mordet i Saudi-Arabien. En FN-udsending kaldte retssagen "retfærdighedens antitese".

    Saudi-Arabien har tidligere afvist at udlevere den mand, der nu er tilbageholdt af fransk politi, til retsforfølgelse i Tyrkiet.

    Jamal Khashoggi var flyttet til USA, hvor han i blandt andet Washington Post kritiserede de saudiske magthavere. (Foto: Mohammed al-Shaikh © Ritzau Scanpix)
  31. I dag kl. 06:26

    Onsdag kan give sne, slud og regn

    Du kan ikke vide dig helt sikker på, hvad der venter dig i luften i dag, hvis du bor i Jylland, Fyn eller øerne omkring.

    Allerede fra morgentimerne trækker skyer op fra sydvest, og de kan have alt fra regn til sne og slud med sig. Det afgørende bliver, hvad temperaturen er lokalt.

    Den vil i dag svinge fra 0 til højest tre grader. De fleste steder ligger vi dog over frysepunktet i dag.

    Der kan også være byger over Sjælland, men det ser ud til at være færre end resten af landet.

    Vinden har taget til i styrke, med frisk vind til kuling fra sydøst. Derfor vil dagen også føles mere kold end i går. Der er fortsat risiko for glatte veje.

    I dag vil snemængderne rundt i landet muligvis svinde ind, da temperaturen de fleste steder vil være over frysepunktet. Byger kan dog lokalt føje mere til. Her det Vestenkysten mellem Løkken og Nr. Lyngby. (Foto: Liselotte Kahns © PRIVATFOTO)
  32. I dag kl. 06:22

    Stor eksplosion i det centrale Malmø

    (Foto: 10600 Andreas Hillergren/TT © Ritzau Scanpix)

    Lidt efter klokken 1 i nat var der en stor eksplosion i den centrale del af Malmø, der smadrede adskillige ruder og butiksvinduer, skriver SVT.

    Svensk politi ved endnu ikke, hvad der var årsag til eksplosionen.

    - Vi ved, at der er noget, som har skabt en kraftig trykbølge, men vi ved ikke hvad, siger Peter Martin, der vagthavende ved politiet i Malmø.

    Ingen personer er kommet til skade ved eksplosionen. Pladsen, hvor den fandt sted, forventes at være afspærret frem til klokken 06.30.

  33. I dag kl. 05:50

    Michael Dyrby misbrugte sin stilling som chef på TV 2 og havde 'upassende forhold' til ansatte

    "Blåskjorterne", kaldte TV 2-ansatte den gruppe af chefer og profilerede værter, der ifølge dem var bannerførere for en problematisk kultur på tv-stationen. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix Denmark)

    Michael Dyrby, B.T's chefredaktør, har ikke haft meget at sige om sin tid som chef på TV 2, siden discovery+ i sidste uge sendte dokumentaren 'Sexisme bag skærmen' om sexisme på netop TV 2.

    Men det har han nu. For efter lidt over en uge på ferie fra sit job på B.T. er han kommet frem til en erkendelse om, at han har været "i fornægtelse" om, hvad der foregik i hans mange år på TV 2, hvor han blandt andet var nyhedschef og nyhedsdirektør.

    - Men jeg må også nå frem til den erkendelse, at som øverste chef, så var jeg jo den vigtigste for kulturdannelsen det sted, siger Michael Dyrby til DR's nyhedspodcast Genstart.

    Jeg synes, at jeg kommer nu her og erkender, at jeg var en del af problemet, og ja, jeg havde upassende forhold, og det synes jeg faktisk er en meget stor erkendelse at lægge på bordet.
    Michael Dyrby

    Han har altså været i fornægtelse i forhold til kulturen på stationen. Men ikke nok med det - Han har også haft det, han selv kalder "upassende forhold" til ansatte på stationen.

    - Ja, jeg erkender, at jeg har haft upassende forhold på TV 2 forstået på den måde, at jeg var chefen og havde magten. Og det må man ikke. Det skal man ikke, det var upassende, og det undskylder jeg simpelthen for.

    Han nægter dog at fortælle konkret om, hvad de upassende forhold bestod i. Han vil heller ikke tale konkret om de ting, som en række nuværende og tidligere ansatte kvinder på TV 2 fortæller om i dokumentaren.

    Spørgsmål: Har du i din tid som chef på TV 2 været bevidst om, at andre chefer har haft seksuelle forhold til folk, de havde magt over, for eksempel i forhold til løn, forfremmelse eller ansættelse?

    - Det tror jeg ikke, nej. Jeg kan kun tale på egne vegne.

    Så lad os holde os til egne vegne. Har du selv haft seksuelle relationer til ansatte på TV 2, som du havde magt over i forhold til løn, ansættelse eller forfremmelse?

    - Jeg siger, at jeg har haft upassende forhold, og så vil jeg holde mig til det. Og så synes jeg ikke, jeg vil gå yderligere ind i det.

    - Men det er klart, at når jeg siger, jeg har haft upassende forhold, og vi taler om sexisme her, så har jeg misbrugt den stilling, jeg har. Jeg havde magt, jeg havde ledelsesansvaret. Det var upassende, det var dårlig dømmekraft, og det undskylder jeg for.

    Blandt mange historier i dokumentaren fortæller den, hvordan kvindelige praktikanter på TV 2 blev udsat for sex-chikane fra chefer og profilerede værter, og hvordan nogle gik efter at komme i seng med praktikanterne.

    Har du været med til at tale om praktikanters udseende?

    - Formentlig. Det vil jeg tro, alle mandlige ansatte har. Det tror jeg, alle mandlige ansatte gør alle mulige steder. Men jeg synes, det er en af de meget stærke ting, der står ud i dokumentaren. Det at beskrive praktikanterne som en buffet. Den er så grim. Og det har jeg også meget svært ved at vedkende mig. Det er ikke sket i min tid.

    Men har du været med til at tale om praktikanters udseende?

    - Formentlig, men jeg har ikke nogen stærk erindring om det. Det har jeg formentlig, det vil jeg tro, alle har. Hvis man tog båndoptagelser derfra, så har jeg formentlig talt om deres udseende.

    Michael Dyrby stoppede som nyhedsdirektør på TV 2 i 2015 efter at have haft en affære, hvor nogle "hensynsløse og forkerte beslutninger" efter Dyrbys eget udsagn satte ham i en sårbar position, der gjorde, at han måtte stoppe i jobbet.

    Men nu har tiden på TV 2 altså indhentet ham igen.

    Ser du dig selv som offer i den her sag?

    - Nej. Da jeg forlod TV 2 for nogle år siden, tog jeg mit liv op til revision. Jeg blev klar over, at jeg havde svigtet min familie groft. At jeg skulle skifte kurs, lægge mit liv om. Der fik jeg professionel hjælp og en meget stærk opbakning fra min familie til at lægge min kurs om. Og det har jeg gjort. Jeg er en anden udgave af Michael Dyrby i dag, end jeg var for ti år siden.

    Arkivfoto fra 2004. Dengang var Michael Dyrby nyhedschef på TV 2. (Foto: Jørgen jessen © ScanPixDanmark)

    Hvem var Michael Dyrby for ti år siden?

    - Han var succesfuld på overfladen, men i kraft af det også magtfuldkommen og var dermed også blevet privilegieblind, som er en dårlig cocktail.

    Dette interview er ikke Michael Dyrbys første kommentar til dokumentaren om kulturen på TV 2. Kort efter premieren på dokumentaren udtalte han sig i et skriftligt citat til sit eget medie, hvori han bedyrede, at han tog "sin del af ansvaret". Men heller ikke meget mere end det:

    - Jeg var nyhedsdirektør i perioden 2002-2015 og burde have set den sexisme, som nu bliver beskrevet. Jeg så det ikke dengang, og det undskylder jeg for, som jeg også gjorde tidligere i år, lød det kort efter dokumentarens premiere.

    Men nu handler det altså om mere end ikke at have set noget.

    I hele det granskningsarbejde med dig selv, der er der ikke kommet nogen form for erkendelse om den kultur, som du understøttede og var en del af og ansvarlig for i de 12 år som chef for TV 2?

    - Jo helt sikkert. Jeg har fornægtet det. Men jeg har ikke ønsket, at det kom frem.

    Men hvad betyder fornægtet?

    - Jamen, jeg har fornægtet, hvordan virkeligheden så ud. Det er jo det, jeg har brugt de seneste mange dage på at nå frem til en erkendelse af. Ja, det jeg så omkring TV 2, som var den her familie, hvor der var mange fine ting, der har jeg nægtet at se i øjnene, at der også var rigtig mange dårlige ting.

    Nu siger du fornægtelse, men det er vel at lyve, hvis man har set ting, hørt historier og været en del af snakken, og så skriver at man ikke har set det, ikke har hørt det og ikke været en del af snakken. Det er vel bare at lyve?

    - Men jeg synes, du blander tingene lidt sammen. Det, jeg skrev, var, at den del, som jeg ville vedkende, som var sexistisk, den så jeg, men jeg gjorde ikke noget ved det. Det var det, jeg beskrev i den klumme. Men min egen rolle i det har jeg desværre ikke været tydelig nok omkring. Den sexisme, som jeg ikke så, det var den der hverdagssexisme…

    "blåskjorterne", kaldte TV 2-ansatte ifølge dokumentaren 'Sexisme bag skærmen' den gruppe af chefer og profilerede værter, der ifølge dem var bannerførere for en problematisk kultur på tv-stationen. (Foto: Stine Heilmann © Stine Heilmann)

    Så den grove sexisme så du, men den mindre grove sexisme så du ikke?

    - Nu synes jeg, du manipulerer det lidt. Det, jeg sagde i sin tid, var, at da jeg var nyhedschef, var der redaktioner, hvor der helt tydeligt var sexisme. Det så jeg, det prøvede jeg på at stoppe, jeg gjorde ikke nok. Men at hele miljøet var seksualiseret og omfattet af sexisme, det så jeg ikke dengang.

    150 kilder har medvirket i dokumentaren om TV 2. De fleste anonymt, men 11 kvinder stiller sig frem og fortæller åbent deres historier om ting, der blandt andet foregik mens Michael Dyrby havde ansvaret for stationens nyhedsafdeling.

    Den gamle Michael Dyrby var på mange parametre en dygtig chef, men på det helt afgørende parameter – nemlig at sikre en tryg og ligeværdig kultur – fejlede han. Stort.
    Michael Dyrby

    Nogle af de historier er ekstremt grove. Det er langt ud over sexisme og chikane. Det lyder som overgreb, når kvinderne beskriver det, i nogle meget ulige magtforhold. Det har du været ansvarlig for, den kultur har du været en del af – måske endda underbygget og understøttet. Hvordan kan du med sådan en forsømmelse i bagagen fortsætte som chef?

    - Det synes jeg da er et relevant og vigtigt spørgsmål. Først og fremmest en erkendelse og en stor, velment undskyldning for det, der er foregået. Jeg er jo ikke på TV 2 i dag. Og jeg synes, jeg har taget mit liv op til revision.

    - Jeg synes, jeg har forandret mig og er en anden udgave af mig selv. Mit bidrag er selvfølgelig at komme her og sige, at ja, jeg var en del af problemet, og jeg havde upassende forhold, mens jeg var der.

    Så gamle Michael er ikke egnet til at være chef, men nye Michael er egnet til at være chef?

    - Den gamle Michael Dyrby var på mange parametre en dygtig chef, men på det helt afgørende parameter – nemlig at sikre en tryg og ligeværdig kultur – fejlede han. Stort.

    Tiden på TV 2 får ikke konsekvenser for Michael Dyrbys nuværende job i spidsen for B.T. Det bedyrede hans chef, koncerndirektør i Berlingske Media Anders Krab-Johansen, i går til Ritzau.

    Hør hele interviewet med Michael Dyrby i DR's nyhedspodcast Genstart her.

  34. I dag kl. 05:47

    Venstre om chaufførmangel: Lad de 19-årige køre bus

    Venstre vil sænke den nuværende aldersgrænse på 24 år for buschauffører for at løse problemer med chaufførmangel. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Aktuelt mangler der 1.000 buschauffører, og hvis ikke chaufførmanglen skal komme til at gå ud over rutebusserne og den brede kollektive trafik, skal der gøres noget nu. Sådan lyder det fra brancheforeningen Dansk Persontransport.

    Det kommer til at blive rigtig dyrt, hvis først den kollektive trafik kommer til at lide under det her.
    Kristian Pihl Lorentzen (V), transportordfører

    Af samme grund vil Venstre blandt andet sænke aldersgrænsen for, hvornår man må køre bus med passagerer.

    - Det kommer til at blive rigtig dyrt, hvis først den kollektive trafik kommer til at lide under det her, siger Kristian Pihl Lorentzen og tilføjer:

    - Derfor skal vi først og fremmest sørge for, at flere unge får lyst til at søge ind som chauffør. Derfor foreslår vi også, at man sænker aldersgrænsen for, hvornår man må køre bus.

    I dag skal man være 24 år, før man må køre store busser med passagerer på strækninger længere end 50 kilometer og 21 år på strækninger under 50 kilometer.

    Venstre foreslår, at unge som 18-årige kan begynde at tage buskørekort og indgå i en oplæringsordning med erfarne chauffører. Som 19-årige skal buschaufførerne ifølge Venstre kunne føre busserne selv.

    Brancheforeningen Dansk Persontransport bakker op om forslaget.

    Ifølge Dansk Persontransport har mange chauffører skiftet branche i forbindelse med de seneste to års coronanedlukninger, og nu, hvor der igen er brug for chaufførerne, er de svære at lokke tilbage.

    Det skal være trygt at køre bus, og det vil efter min opfattelse ikke være tilfældet, hvis vi tillader helt unge mennesker at køre bus.
    Benny Engelbrecht (S), transportminister

    Transportminister Benny Engelbrecht (S) erkender problemet, men mener ikke, det er en løsning at sænke aldersgrænsen.

    - Jeg mener ikke, det er den rigtige vej at gå at reducere alderskravene. Det er min opfattelse, at det vil have en negativ indflydelse på den oplevede tryghed blandt passagererne, siger ministeren og fastslår:

    - Det skal være trygt at køre bus, og det vil efter min opfattelse ikke være tilfældet, hvis vi tillader helt unge mennesker at køre bus.

    I stedet for at sænke aldergrænsen fokuserer transportministeren på at fastholde flere ældre i chaufførjobbet.

    - Derudover skal vi forsøge at tiltrække nye kræfter til branchen, siger Benny Engelbrecht og nævner et projekt ved UC Plus i Aarhus, som arbejder målrettet på at uddanne indvandrerkvinder som buschauffører.

    Er det nok til at dække den mangel, der er?

    - Det kræver noget ekstraordinært, men det kræver altså også noget ekstraordinært af branchen selv. Vi skal i fællesskab have italesat, at det er fedt at arbejde i transportbranchen, hvor der jo er en stor grad af frihed, svarer Benny Engelbrecht.

    Efter nytår skal der afholdes en høring, hvor de konkrete løsningsforslag, og eventuelle lovændringer skal diskuteres nærmere.

  35. I dag kl. 05:46

    Mulige restriktioner deler Folketinget: Skal vi tage forholdsregler eller afvente?

    Det er muligt, at trængslen til landets natklubber bliver mindre de kommende weekender. (Arkiv) (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Det daglige antal smittede med coronavirus var i går på 6.324, hvilket er rekordhøjt.

    Og de høje smittetal blandet med den nye virusvariant Omikron betyder, at der kan blive brug for skærpede restriktioner.

    Sådan lød det fra Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde i går.

    - Netop fordi det er en bekymrende udvikling, vi ser, er vi nødt til at kigge ned i værktøjskassen. Vi skal overveje, om der skal yderligere tiltag til, lød det fra Søren Brostrøm.

    Han understregede, at det er en politisk beslutning, hvilke tiltag man vil indføre, men han mener, at et af de områder, der skal kigges på, er nattelivet.

    Jeg synes, det er klogt, at man for eksempel lukker nattelivet, og jeg synes også, at vi skal kigge på, om vi kan være så mange sammen ad gangen, som vi er nogle steder i samfundet.
    Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører, SF

    Mette Frederiksen varslede i går på Facebook et pressemøde om mulige restriktioner onsdag aften.

    - Det er myndighedernes vurdering, at der er behov for flere tiltag - blandt andet for at forsinke udbredelsen af den nye variant, skriver hun.

    Inden pressemødet mødes Folketingets sundhedsordfører i Epidemiudvalget i eftermiddag for at diskutere mulighederne for at forsinke smitten med Omikron-varianten.

    Her vil sundhedsmyndighederne også opdatere ordførerne på situationen og komme med mulige anbefalinger.

    Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører for SF, er klar på at indføre restriktioner.

    - Jeg synes, det er klogt, at man for eksempel lukker nattelivet, og jeg synes også, at vi skal kigge på, om vi kan være så mange sammen ad gangen, som vi er nogle steder i samfundet, siger hun.

    Herefter er der møde i Epidemikommissionen, hvor nye restriktioner også er på dagsordenen.

    Også Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener, at nye restriktioner er en nødvendighed, og man bør starte med de områder, der også fik lov at åbne sidst efter nedlukningen.

    - Det afgørende nu er, at vi får begrænset risikoen for supersprederbegivenheder, og det er typisk julefrokoster og natteliv. Derfor synes jeg, at det vil være helt fornuftigt at sætte ind der først, siger han.

    Flere andre partier, blandt andre Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative vil afvente, hvad sundhedsmyndighederne vil anbefale, før de vil tage stilling til, om der skal være nye restriktioner.

    En af dem er den konservative sundhedsordfører, Per Larsen.

    - Jeg vil godt lige se, hvad det er for nogle restriktioner, Epidemikommissionen i givet fald lægger op til. Og så er det også et spørgsmål, om der er kompensationsmuligheder for de virksomheder, der givetvis vil lide et tab, hvis der er noget, som lukkes ned, siger han.

    Lars Boje Mathiesen, der er sundhedsordfører for Nye Borgerlige, mener, at det er alt for tidligt at tale om restriktioner, fordi antallet af indlagte med coronavirus de seneste dage har været relativt stabile.

    - Der er ikke noget i tallene, som siger, at nu er det her en meget mere alvorlig smitte, som betyder, at flere bliver indlagt. Hvis vi ser sådan nogle tal, så er det klart, at der skal reageres, fortæller Lars Boje Mathiesen.

    Han vil have dokumentation for, hvilken effekt eventuelle restriktioner vil have, før han stemmer for dem. Ifølge ham vil en mulig nedlukning af nattelivet være "en fortsættelse af et overforsigtighedsprincip fra sidste år."

    Folketingets sundhedsordfører i Epidemiudvalget mødes virtuelt klokken 14.

  36. I dag kl. 05:44

    EM, Eriksen og coronapas var de mest populære søgeord i løbet af året

    Et par af de mest fremtrædende roller i 2021 blev spillet af en virus ved navn corona og fodboldspilleren Christian Eriksen.

    Og det kan ses på danskernes søgninger på Google, oplyser søgemaskinen i en pressemeddelelse.

    De tre mest populære søgeord var "EM" efterfulgt af "coronatest" og "Christian Eriksen".

    Mens antallet af søgninger på "EM" formentlig er faldet drastisk, så er der stadig nok en del, der stadig følger med i, hvordan det går med de to sidstnævnte.

    Andre populære søgeord var "indefrosne feriepenge", "coronapas" og "Albert Dyrlund". Youtuberen Albert Dyrlund mistede livet under en tur til Italien tidligere på året.

  37. I dag kl. 05:34

    Kongressen nærmer sig aftale om at hæve USA's gældsloft

    Lederne i Senatet i USA har indgået aftale om en engangslov, der giver Demokraterne mulighed for at hæve grænsen for statens maksimale optagelse af gæld uden at være afhængig af stemmer fra republikanske senatorer.

    Dermed ser USA ud til at undgå en "katastrofal" situation, hvor staten ikke er i stand til overholde sine gældsforpligtelser. Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.

    Et flertal i Repræsentanternes Hus stemte sent tirsdag aften lokal tid for at vedtage den løsning, som lederne i Senatet er nået til enighed om.

    Senatet ventes at vedtage engangsloven en af de nærmeste dage.

  38. I dag kl. 06:05

    Australien følger USA's eksempel og varsler diplomatisk boykot af vinter-OL i Kina

    Australske demonstranter opfordrer til boykot af vinterlegene under en protest i juni i år. (Foto: Saeed Khan © Ritzau Scanpix)

    Officielle repræsentanter fra Australiens regering kommer ikke til at deltage i vinter-OL i Beijing i februar 2022.

    Det fortæller landets premierminister, Scott Morrison, onsdag, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Beslutningen skyldes ifølge Morrison Australiens vanskeligheder med at genåbne diplomatiske kanaler med Kina for at diskutere påståede krænkelser på menneskerettigheder i den kinesiske provins Xinjiang.

    Og derudover Beijings tiltag med at forsinke og blokere importer af australske varer.

    Dog gælder boykottet ikke atleter, tilføjer han.

    Australiens premierminister, Scott Morrison, siger ifølge Reuters, at den kinesiske regering ikke har gjort nogen forsøg på at reagere på flere problemstillinger, som Australien har rejst. (Foto: Lukas Coch © Ritzau Scanpix)

    Den australske udmelding kommer få dage efter, at USA meddelte, at de ikke vil sende officielle repræsentanter til OL i Beijing.

    - Præsident Bidens administration vil ikke sende nogen diplomatisk eller officiel repræsentation til vinter-OL i Beijing i 2022 på grund af det igangværende folkedrab og de forbrydelser mod menneskeheden, der foregår i Xinjiang, samt andre krænkelser af menneskerettighederne, sagde talskvinde for Det Hvide Hus Jen Psaki mandag.

    Se et klip fra pressemødet i Det Hvide Hus her:

    Xinjiang er den provins i Kina, hvor befolkningsgruppen uighurerne bor.

    Uighurerne, der hovedsageligt er sunnimuslimer, er af Kina blevet beskyldt for at stå bag en terrorkampagne. Kina beskyldes for at stå bag massefængslinger, masseovervågning og undertrykkelse af gruppen.

    Atleter fra USA vil fortsat deltage.

    Tirsdag oplyste også New Zealands vicepremierminister, Grant Robertson, at landet ikke vil sende repræsentanter for landets regering til vinter-OL, skrev Reuters. Den new zealandske beslutning skyldes dog coronakrisen.

    Grant Robertson tilføjede, at beslutningen ikke er taget på grund af USA's varsel om en diplomatisk boykot.

    Kina har afvist både USA og Australiens afbud som værende "politisk manipulation", da de officielle repræsentanter fra de to lande ifølge Kina alligevel ikke var inviteret.

    Den kinesiske ambassade i Australien opfordrer samtidig den australske regering til at tage "konkrete skridt" til at forbedre forholdet mellem de to lande. Det skriver Reuters.

    Meldingerne fra landene kommer samtidig med, at sagen om den 35-årige kinesiske tennisspiller Peng Shuai har fået stor international opmærksomhed.

    I november skrev hun på sociale medier om, hvordan hun var blevet tvunget til sex af Kinas tidligere vicepremierminister Zhang Gaoli.

    I tre uger efter beskyldningerne blev hun ikke set offentligt, og internationalt var der bekymring for hendes velvære.

    Peng Shuai under en kamp i Australian Open, 21. januar 2021. (Foto: Kim Hong-Ji © Ritzau Scanpix)

    21. november fik Thomas Bach, præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC) lov til at gennemføre et videoopkald med tennisspilleren.

    Her forsikrede hun, at hun var i sikkerhed og havde det godt.

    I torsdags fortalte IOC, at endnu et videomøde havde fundet sted. Efter videomødet gav IOC udtryk for samme bekymring for Peng Shuais velvære, som WTA, kvindernes internationale tennisforbund, har gjort.

    WTA har valgt at suspendere alle sine turneringer i Kina.

    /ritzau/

  39. I dag kl. 05:20

    Australien varsler også diplomatisk boykot af vinter-OL i Kina

    I forgårs meddelte USA, at man ikke ville sende diplomatiske repræsentanter til vinter-OL i Beijing næste år.

    Nu følger Australien trop med en lignende beslutning, fortæller landets premierminister Scott Morrison.

    Ifølge Morrison har den kinesiske regering ikke gjort nogen forsøg på at reagere på flere problemstillinger, som Australien har rejst. Blandt andet om påståede krænkelser på menneskerettigheder.

    - Så derfor er det ikke overraskende, at repræsentanter fra den australske regering ikke tager til Kina til de lege, siger premierministeren til journalister i Sydney ifølge Reuters.

    Det australske flag vil dog stadig vaje ved legene i Kina, for boykotten gælder ikke for atleter.

  40. I går kl. 23:37

    Sverige genindfører coronatiltag for at håndtere smitte

    Sverige indfører coronatiltag fra i morgen, som skal håndtere smitten i samfundet. Blandt andet bør man undgå trængsel og om nødvendigt tage mundbind på. Sådan lød det fra de svenske sundhedsmyndigheder og socialminister Lena Hallengren (S) på et pressemøde i dag. (Foto: 12080 Duygu Getiren/TT © Ritzau Scanpix)

    Arbejdsgivere bør give deres medarbejdere mulighed for at arbejde hjemme. Og så er det frem med mundbindet, hvis trængsel i den offentlige transport ikke kan undgås.

    Sådan lyder nogle af de tiltag og anbefalinger, som den svenske socialminister, Lena Hallengren (S), har meldt ud på et pressemøde i dag. Det skriver SVT.

    Den svenske regering håber på, at tiltagene kan bremse smittespredningen og mindske risikoen for, at presset på sundhedsvæsenet bliver for højt. Ellers er myndighederne klar til at lave yderligere tiltag med kort varsel, lyder det.

    - Indtil videre har Sverige en lav smittespredning, men vi ønsker ikke en sværere situation, siger Lena Hallengren (S) til SVT.

    Myndighederne opfordrer til, at man generelt undgår større forsamlinger og trængsel på restauranter, ligesom voksne bør holde afstand i offentlige miljøer.

    De nye tiltag træder i kraft i morgen.

  41. I går kl. 23:13

    Atletico Madrid spiller sig videre i Champions League, mens AC Milan misser avancement

    Den spanske fodboldklub Atletico Madrid er videre i Champions League.

    Det står klart, efter den spanske topklub tirsdag aften besejrede portugisiske Porto med 1-3 på udebane. Dermed snupper Atletico Madrid andenpladsen i gruppe B, mens de må se Liverpool løbe med førstepladsen.

    Netop Liverpool slog onsdag AC Milan med 2-1, og dermed ender italienerne, der med en sejr ellers kunne kæmpe sig op i tabellen, på puljens sidsteplads, mens Porto tager tredjepladsen.

    Andetsteds vandt Real Madrid med 2-0 over Inter, og dermed tager de førstepladsen i gruppe D. Begge hold var dog allerede inden kampen sikret videre avancement i turneringen.

    Der trækkes lod til ottendedelsfinalerne i Champions League på mandag. Først skal de fire sidste grupper dog spilles færdige onsdag.

  42. I går kl. 22:25

    Chefen freder Michael Dyrby - kan fortsætte som chefredaktør på B.T.

    Michael Dyrby kan fortsætte som chefredaktør på B.T., efter han har erkendt at have haft "upassende forhold" på sin tid som chef på TV 2.

    Det siger Dyrbys chef, Anders Krab-Johansen, der er koncernchef for Berlingske Media. Dyrby har i et interview med Berlingske og et interview med DR's nyhedspodcast Genstart, der udkommer i morgen, sagt, at han var en del af del af problemet med den kultur på TV 2, som blev portrætteret i dokumentaren 'Sexisme bag skærmen' på Discovery+.

    - Når det gælder Michael Dyrbys ansættelse som chefredaktør på B.T., så er det en præmis, at man opfører sig ordentligt.

    - Vi har haft en alvorlig samtale. Han kender mine synspunkter og mine forventninger. Og derfor fortsætter samarbejdet, siger Anders Krab-Johansen til Ritzau.

    Dyrby siger til Berlingske, at han er klar til at vende tilbage til arbejdet i morgen. Han har holdt ferie i kølvandet på, at dokumentaren udkom mandag i sidste uge.

    Hør hele interviewet med B.T.'s chefredaktør i Genstart fra 04.00 onsdag morgen her og læs mere senere på morgenen her på dr.dk.

  43. I går kl. 22:03

    Montenegro kæmpede forgæves mod Frankrig

    Montenegro pressede længe de olympiske mestre fra Frankrig, da de to nationer mødtes i indledende runde ved VM i håndbold. I sidste ende blev det dog til en fransk sejr på 24-19.

    Det betyder, at Frankrig får maksimum point med videre til mellemrunden. Montenegro får ingen point med videre til mellemrunden.

    Norge kommer også til mellemrunden med fire point, da de slog Rumænien sikkert med 33-22. Det samme gør sig gældende for russerne, som slog Serbien med næsten samme cifre, 32-22.

    Fra Gruppe D tager både Holland og Sverige tre point med videre til mellemrunden, efter de spillede 31-31 tirsdag aften.

  44. I dag kl. 05:22

    Michael Dyrby erkender 'upassende forhold' i sin tid på TV 2: 'Jeg var chefen og havde magten. Og det må man ikke'

    Michael Dyrby var nyhedschef og nyhedsdirektør på Tv 2 mellem 2002 og 2015. Arkivfoto. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix Denmark)

    B.T.'s chefredaktør, Michael Dyrby, erkender, at han i sin tid som chef på TV 2 havde "upassende forhold" til ansatte på tv-stationen.

    Det siger han i et interview med DR's nyhedspodcast Genstart, der udkommer 04.00 i morgen tidlig. Interviewet kommer efter mere end en uges tavshed i kølvandet på dokumentaren 'Sexisme bag skærmen' på Discovery+ om blandt andet en sexistisk kultur på TV 2 og problematiske forhold mellem chefer og ansatte.

    - Jeg har været i fornægtelse. Og det har jeg været længe. Jeg har ikke villet indse, hvordan det stod til.

    - Men jeg må også nå frem til den erkendelse, at som den øverste chef var jeg jo den vigtigste for kulturdannelsen det sted. Og jeg erkender også, at jeg har haft upassende forhold på TV 2 forstået på den måde, at jeg var chefen og havde magten. Og det må man ikke. Det skal man ikke, det var upassende, og det undskylder jeg simpelthen for, siger Michael Dyrby.

    Hør hele interviewet med B.T.'s chefredaktør i Genstart her og læs mere i morgen tidlig her på dr.dk.

  45. I går kl. 21:33

    Messi på tavlen for PSG i Champions League

    (Foto: IAN LANGSDON © Ritzau Scanpix)

    Der var gang i måltavlen, da den franske fodboldklub Paris Saint-Germain her til aften mødte Club Brugge i Champions League.

    Både klubbens franske stjerne Kylian Mbappe og argentineren Lionel Messi scorede to mål i 4-1-sejren. Sejren betyder dog ikke meget for stillingen i Champions League-puljen.

    Manchester City havde nemlig, til trods for et 2-1-nederlag til RB Leipzig her til aften, allerede sikret sig førstepladsen, og dermed må den franske klub tage til takke med andenpladsen.

    RB Leipzig slutter på puljens tredjeplads, der giver adgang til en plads i 16.-delsfinalerne i Europa League.

  46. I går kl. 21:29

    Mette Frederiksen forventer pressemøde i morgen 20.30

    Statsminister Mette Frederiksen (S) forventer, at regeringen holder pressemøde onsdag klokken 20.30 om nye restriktioner. Det skriver hun på Facebook.

    - Det er myndighedernes vurdering, at der er behov for flere tiltag - blandt andet for at forsinke udbredelsen af den nye variant. Det drøfter Folketingets Epidemiudvalg i morgen, skriver hun.

    Nye tiltag skal vedtages af Folketingets Epidemiudvalg. Udvalget mødes onsdag ved middagstid, hvor det skal forholde sig til anbefalinger fra Epidemikommissionen om nye restriktioner.

  47. I går kl. 20:57

    Detektor: Nul jobhenvisninger i København “skreg til himlen” - 58 kommuner gør det samme

    Jobcenter København (Foto: Mathias Eis © Ritzau Scanpix)

    Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at Roskilde er en del af Region Hovedstaden. Artiklen er opdateret så det tydeligt fremgår, at Rosklide ikke er en del af Region Hovedstaden.

    Berlingske afdækkede i oktober, at Københavns jobcentre havde lavet nul henvisninger af ledige til jobs de seneste to år.

    Det fik Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører til at udtale skarp kritik: "Det skriger til himlen," sagde Henrik Møller (S) til Berlingske.

    Efter historien om de nul henvisninger valgte beskæftigelsesborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard at fjerne jobcenterdirektøren fra området.

    En aktindsigt til alle landets kommuner viser nu, at 58 kommuner også har nul henvisninger i 2020 og 2021.

    Én af de kommuner, hvor man ikke bruger henvisninger, er Jammerbugt. Her forklarer Morten Klessen (S), formand i beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt Kommune, at kommunerne i stedet for henvisninger bruger andre værktøjer til at få ledige i job:

    - Hvis de fra Christiansborg en gang i mellem gad at lette deres bag og komme ud og se, hvad der sker ude i kommunerne, så kunne de måske få en smule indsigt i, at vi faktisk gør det, som virker, som virker lokalt, og som virker i samarbejde med virksomhederne.

    I kølvandet på historien om Københavns nul jobhenvisninger skrev Berlingske, at “København står stort set alene i hovedstadsområdet”.

    Men heller ikke i hovedstadsområdet står København alene. Her viser Detektors optælling, at 20 ud af de 29 kommuner i Region Hovedstaden har nul henvisninger. København står altså hverken alene på landsplan eller i hovedstadsområdet.

    En lovteknisk henvisning er, når man tvinger en borger til at søge et konkret job, og hvis borgeren nægter, sanktioneres de med fratagelse af deres kontanthjælp eller dagpenge.

    Henvisninger bruges blandt andet til at afprøve, om den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, som de skal ifølge loven.

    Detektor har søgt aktindsigt i alle 98 kommuners brug af henvisninger fra 1. januar 2020 og til 8. november 2021.

    Her har 58 kommuner svaret, at de ikke benytter henvisninger, mens 14 kommuner benytter det i det, de beskriver som: “yderst begrænset omfang”, “et fåtal af gange” og “ikke i nævneværdigt omfang”.

    Derudover er der 13 kommuner, der har anvendt henvisninger et sted mellem 1 og 134 gange de seneste to år. Seks kommuner kan ikke oplyse, om de har brugt henvisninger, mens syv ikke er vendt tilbage.

    Flere kommuner med nul henvisninger oplyser, at det er med fuldt overlæg, at de ikke bruger henvisninger til at få ledige i job.

    - Det er et bevidst valg. Der er ikke rigtig nogen virksomheder, der ønsker det. Så det er med åbne øjne, at vi har nul henvisninger, og det er gjort i samarbejde med virksomhederne, siger Bent Jørgensen, byrådsmedlem for Venstre i Roskilde og formand for kommunens beskæftigelsesudvalg.

    Formændene for beskæftigelsesudvalgene i Jammerbugt, Aalborg, Silkeborg og Horsens fortæller samme historie. Det er med åbne øjne, at de ikke bruger henvisninger.

    - Vi smider ikke bare en ledig ud til et potentielt arbejde. Det skal jo være sådan, at det kan blive til noget. Det koster jo mange penge, hvis vi får smidt vedkommende tilbage i hovedet igen efter en måned. Det er jo ikke specielt smart, siger Morten Høgh, formand for beskæftigelsesudvalget i Silkeborg.

    De giver ikke meget for Socialdemokratiets kritik om, at nul henvisninger “skriger til himlen”.

    - Det ville glæde mig, hvis politikere begyndte at sætte sig ind i tingene, før de udtaler sig. Nogle gange viser politikere deres handlekraft ved at skynde sig at udtale sig noget, som de ikke ved nok om. Det er også sket i det her tilfælde, siger Mai-Britt Iversen, socialdemokratisk rådmand for Beskæftigelse i Aalborg Kommune.

    Henrik Møller (S) vil da også gerne moderere sin kritik, da Detektor præsenterer ham for, at 58 kommuner heller ikke bruger henvisninger.

    - Det giver jo nogle nuancer på det, når det er mere end halvdelen, der slet ikke benytter det her redskab. Men jeg står sådan set ved, at i denne situation, hvor vi mangler arbejdskraft, at jobcentrene har en mulighed for at få nogen ud. Og her er henvisninger en af redskaberne, siger Henrik Møller.

    Du er beskæftigelsesordfører. Hvorfor undersøgte du ikke praksis i andre kommuner, før du kritiserede København?

    - Det var en direkte henvendelse fra et medie, der bad om en kommentar, og den giver jeg så. Det er ikke sådan, at jeg generelt laver en eller anden stor research på alle de henvendelser, jeg får, før jeg udtaler mig.

    Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V). (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Ritzau Scanpix)

    Detektor ville gerne have spurgt, om det kommer bag på beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V), at København langt fra står alene med en praksis, hun til Berlingske kaldte "rystende". Men hun har ikke ønsket at stille op til interview.

    Berlingske skrev som opfølgning på artiklen om Københavns nul henvisninger, at “København står stort set alene i hovedstadsområdet”.

    I artiklen har Berlingske spurgt 23 kommuner i hovedstadsområdet. Syv vendte tilbage, hvoraf seks kommuner meddelte til Berlingske, at de bruger henvisninger “i større eller mindre grad”.

    De seks kommuner er ifølge Berlingske: Allerød, Roskilde, Helsingør, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Gribskov.

    Detektors optælling blandt alle kommuner viser dog et andet billede. Ud af 29 kommuner i Region Hovedstaden oplyser 20, at de ikke har brugt henvisninger de seneste to år.

    Heriblandt Herlev og Lyngby-Taarbæk, som ellers fortalte til Berlingske, at de bruger henvisninger. Det samme oplyser Roskilde Kommune, som ikke er en del af Region Hovedstaden, men en del af Berlingskes artikel om hovedstadsområdet.

    Til Detektor oplyser de tre kommuner, at de har givet forskellige svar til henholdsvis Detektor og Berlingske, fordi de har svaret på to forskellige ting.

    Til Detektor har de svaret på antallet af lovtekniske henvisninger. Detektor har været i kontakt med Københavns Kommune, der oplyser, at de svarede på antallet af lovtekniske henvisninger, da de fortalte Berlingske, at de havde foretaget nul henvisninger.

    Til Berlingske har de tre kommuner svaret på henvisninger i mere generel forstand. Det er også det, Berlingske selv siger, de har spurgt dem til.

    - Vi har ikke spurgt til lovtekniske henvisninger. Vi har brugt henvisninger mere generelt, fordi det er sådan, det er formuleret i loven, og det er sådan de eksperter, vi taler med på området, bruger betegnelsen. Det er jobcenterchefer eller deres pressemedarbejdere, vi har spurgt om det her. Vi har ikke fået at vide, at vi spørger til et forkert begreb undervejs, siger redaktionschef på Indland og Metropol på Berlingske, Kasper Krogh.

    - Ja, vi formidler ledige til konkrete formidlingsopgaver, som vi får i samarbejdet med virksomhederne, skriver Roskilde Kommune eksempelvis til Berlingske.

    Til gengæld svarer Roskilde Kommune til Detektors aktindsigt, at kommunen ikke bruger lovtekniske henvisninger.

    - Roskilde Kommune bruger ikke henvisninger, da det ikke er noget, virksomhederne ønsker. I stedet formidler vi ledige borgere til job i virksomhederne.

    - Det er korrekt, at det er to forskellige ting, vi har svaret på, skriver Roskilde kommune i en mail til Detektor.

    Til Detektor skriver Lyngby-Taarnbæk:

    - Det er ikke vores oplevelse, at virksomhederne efterspørger denne form for samarbejde med jobcentret.

    Kommunerne svarer til Detektor, at de har svaret på forskellige ting. Det betyder, at Berlingske sammenligner tal på forskellige ting, når de konkluderer, at “København stort set står alene” med ikke at bruge henvisninger.

    Når Berlingske skriver, at København står “stort set alene i Hovedstadsområdet”, er det altså ikke tilfældet, når kommunerne svarer på de samme lovtekniske henvisninger, som Københavns Kommune har svaret nul til.

    Her viser Detektors aktindsigt, at 20 kommuner ud af de 29 hovedstadskommuner har nul henvisninger i den samme periode. Det gælder altså også Roskilde, Herlev og Lyngby Taarbæk, som i Berlingskes artikel bliver nævnt som nogle af dem, der netop bruger henvisninger.

    På Berlingske kan redaktionschef på Indland og Metropol Kasper Krogh ikke genkende, at de sammenligner to forskellige former for henvisninger. Ifølge ham har de klart refereret til avisens artikler om København for at eksemplificere, hvilke henvisninger de ville have svar på.

    - Så hvis nu der skulle være flere forskellige typer henvisninger i spil her, så undrer det os, at de ikke svarede det retur til os i første omgang. Vi har jo skrevet artiklen, og den blev offentliggjort for et par uger siden. Hvis der var tale om en misforståelse eller et forkert svar eller andet, så går jeg ud fra, at de medvirkende ville have kontaktet os og sagt: “Hey, I har misforstået det her henvisningsbegreb”, men det har de ikke gjort.

    Men når nu jeg fortæller dig, at de har bekræftet overfor os, at det ikke er det, I har fået svar på, at det er noget andet, I har fået svar på. Og at det er Detektor, der har fået svar på de lovtekniske henvisninger, så undrer det mig, at du ikke vil anerkende, at det nu engang er sådan, landet ligger?

    - Ja, men det kan være måden, man spørger på. Vi har ikke spurgt til lovtekniske henvisninger. Vi har brugt henvisninger mere generelt, fordi det er sådan, det er formuleret i loven, og det er sådan, de eksperter, vi taler med på området, bruger betegnelsen. Det er jobcenterchefer eller deres pressemedarbejdere, vi har spurgt om det her. Vi har ikke fået at vide, at vi spørger til et forkert begreb undervejs. Er det os, der spørger forkert, eller er det jer, der spørger forkert, eller får vi forskellige svar i det her, det synes jeg fremstår uklart, ærligt talt.

    Men forstår du, hvad forskellen på det, vi har fået svar på, og det, I har fået svar på, er?

    - Jeg kan godt se, at der er en forskellig skelnen i det, og det kan der jo godt komme forskellige svar ud af. Men når jeg ser den artikel, vi har skrevet, og hvordan vi bruger begrebet, så synes jeg stadig, vi er på sikker grund.

    Men der ligger jo et ægte antal af henvisninger derude, som er de her lovtekniske henvisninger, som man kan kalde det helt tungt. Dét tal er nul, og det er jo ikke det tal, I har fået?

    - Nej, men så kan det være, de har svaret mere bredt, altså nogen kalder det også et match ude på jobcentrene, hvor man formidler kontakt mellem en arbejdssøgende og en arbejdsgiver.

    Ifølge Kasper Krogh har Berlingske ikke spurgt Københavns Kommune udelukkende til sanktionshenvisninger.

    Men det er det, I har fået svar på, det bekræfter Københavns kommune overfor os.

    - Det har København kommune ikke oplyst os om i de artikler, vi har lavet. Så går jeg også ud fra, at Københavns Kommune ville være vendt tilbage til os.

    Kasper Krogh vil ikke på baggrund af Detektors forelæggelse af, at kommunerne ifølge dem selv har svaret på to forskellige former for henvisninger, bringe en rettelse i avisen.

    - Skulle der være noget i vores research, som viser sig at være forkert, jamen, så må vi jo rette det. Men vi mener, vi har spurgt ud fra, hvad man gør i København for at kunne lave en sammenligning. Og det har vi gjort opmærksom på undervejs i vores research, og når vi har talt med jobcentrene. Vi har ikke fået nogen indikation i den research på, at vi spurgte på noget forskelligt eller fik svar på noget forskelligt. Derfor har vi skrevet, som vi gør. Hvis kommunerne har følt sig misforstået eller har svaret på noget andet end det, vi har spurgt til, så må vi jo tage det til efterretning. Men vi har ikke hørt noget fra nogen af de kommuner. Det, jeg bare siger, er, at jeg vil gerne have det fra kommunerne og høre deres syn på det, om de mener, at vi har lavet noget forkert i vores research.

    Lad os antage, at vores research er korrekt, det vil du jo ikke helt anerkende, kan jeg godt mærke på dig. Er det så godt nok?

    - Jamen, prøv at høre, det er jo, fordi jeg ikke har adgang til jeres research og ikke har hørt det her fra kommunerne. Jeg får det via en mellemvej så at sige, som er jer. Og det er også fint. Lad os antage at kommunerne henvender sig og siger, at vi har misforstået noget, så vil jeg da gerne gentage, at hvis vi har lavet en fejl, så retter vi den.

    Hør hele interviewet i sidste uges Detektor her.

  48. I går kl. 22:51

    Biden advarer Putin efter oprustning ved grænsen til Ukraine

    Præsident Putin og præsident Biden holdt i dag et to timer langt virtuelt topmøde, hvor særligt Ukraine var i fokus. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Præsident Biden har i dag udtrykt "dyb bekymring" over Ruslands oprustning langs grænsen til Ukraine.

    Det oplyser Det Hvide Hus, efter den amerikanske præsident i dag afholdt et virtuelt topmøde med sin russiske modpart, præsident Putin.

    Her advarede Joe Biden den russiske præsident om, at "USA og dets allierede vil reagere med kraftige økonomiske og andre tiltag i tilfælde af en militær optrapning", lyder meldingen fra Det Hvide Hus her til aften.

    Ifølge præsident Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, tror man ikke, at præsident Putin har truffet en afgørelse endnu i forhold til en militær optrapning over for Ukraine.

    USA vil svare igen med økonomiske sanktioner og yderligere forsvarsudstyr til Ukraine, hvis Rusland invaderer landet, lyder meldingen her til aften fra Jake Sullivan:

    Derfor har Joe Biden gjort det klart, at det vil få store konsekvenser for Rusland, hvis præsident Putin vælger at invadere, lyder meldingen fra Jake Sullivan, der blandt andet pegede på den 11 milliarder dollar dyre gasledning Nord Stream 2 som et muligt sanktionsmål.

    - Gassen flyder endnu ikke gennem Nord Stream 2. Og hvis Putin vil se gassen flyde, skal han ikke invadere Ukraine, lyder meldingen fra Sullivan, der siger, at USA også er klar til at sende flere tropper til Nato-landene i Østeuropa.

    Mængden af oplysninger, der er kommet ud af Biden og Putins to timers lange videotopmøde, er nedslående lille, lyder det fra DR's korrepondent i Rusland, Mathilde Kimer.

    En enkelt lille meddelelse er det blevet til på Det Hvide Hus’ hjemmeside, mens Kremls side blot rummer en notits om, at mødet er afsluttet.

    - Det er svært at forestille sig, at parterne er nået frem til banebrydende resultater, når det mest ophidsende man videreformidler fra mødet er, at ”de to præsidenter har bedt deres folk om at følge op, siger hun.

    Fra Moskva lyder meldingen efter det virtuelle topmøde, at de to lande fortsat skal "samarbejde om praktiske spørgsmål".

    - Det er svært at forvente et pludselig gennembrud, men præsidenterne viste deres villighed til at fortsætte det praktiske arbejde og begynde at diskutere følsomme emner, der virkelig bekymrer Moskva, siger Putins udenrigspolitiske rådgiver, Yuri Ushakov, efter videotopmødet. Det skriver Reuters.

    Ifølge Ushakov understregede Putin og Biden samtidig behovet for at normalisere landenes problemfyldte relationer og fortsat samarbejde om fælles interesser som cypersikkerhed.

    Her forklarer DR's USA-korrespondent, Lillian Gjerulf Kretz, og DR's Rusland-korrespondent, Matilde Kimer den seneste udvikling:

    Der var på forhånd lagt op til, at Ukraine ville være det altoverskyggende emne, da de to ledere mødtes virtuelt i dag.

    Rusland menes nemlig at have opmarcheret omkring 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, hvilket har skabt bekymring i både Kiev såvel som Washington om russiske invasionsplaner.

    Langt de fleste af de russiske tropper har opholdt sig på halvøen Krim, siden Rusland annekterede den i 2014, men i det seneste halve år er endnu flere kommet til, oplyser Ukraines regering.

    Det skyldes ikke mindst frygten for en gentagelse af begivenhederne i 2014, hvor Rusland sendte tropper til den ukrainske Krim-halvø. Kort efter annekterede Rusland halvøen, så den - i hvert fald ifølge russerne - er en del af Rusland.

    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, besøgte i går en af de ukrainske udposter i Donetsk-regionen i den østlige del af landet. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Det fik i sidste uge Nato til at advare Rusland.

    - Rusland vil møde alvorlige konsekvenser, hvis de endnu en gang anvender magt mod en uafhængig, suveræn stat - Ukraine, lød det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

    Fra russisk side har man blankt afvist, at der skulle være planer om at angribe Ukraine. Russerne mener i stedet, at det er Vesten, der er skyld i den tilspidsede situation.

    - Vi oplever aggressiv og fjendtlig retorik fra de europæiske hovedstæder og Washington, lød det i går fra Dmitry Peskov, talsperson for den russiske regering.

    Efter dagens møde med præsident Putin deltog præsident Biden i et videomøde med USA's vigtigste allierede i Europa i form af Tysklands Angela Merkel, Frankrigs Emmanuel Macron, Storbritanniens Boris Johnson og Italiens Mario Draghi, beretter Ritzau.

    Det er gruppen af europæiske lande, som Biden i går konsulterede forud for dagens møde med Putin. Landene har aftalt, at de vil holde tæt kontakt for at koordinere deres reaktion på en eventuel russisk optrapning af situationen ved grænsen til Ukraine.

  49. I går kl. 20:54

    Landsret ophæver tilbageholdelse af russisk skib i Skagen

    Det russiske forskningsskib 'Akademik Ioffe' har siden 1. november været tilbageholdt i Skagen Havn. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

    Siden begyndelsen af november har det russiske forskningsskib 'Akademik Ioffe' ligget i såkaldt "skibsarrest" ud for Skagen Havn.

    Men nu konkluderer Vestre Landsret i en afgørelse tirsdag, at der ikke er grundlag for at tilbageholde statsskibet.

    Dermed ophæver retten en tidligere kendelse fra Retten i Hjørring, der tog fartøjet i arrest på baggrund af en økonomisk strid mellem et selskab i Canada og et videnskabeligt akademi i Rusland.

    Kendelsen betød, at skibet ikke måtte sejle videre.

    Men landsretten lægger i sin afgørelse vægt på, at man ikke kan foretage arrest i skibe, "som en fremmed stat ejer eller benytter, og som anvendes udelukkende i statsøjemed af ikke-forretningsmæssig art."

    Da 'Akademik Ioffe' blev tilbageholdt, var det på vej til at gennemføre en oceanografisk videnskabelig ekspedition.

    - Dette måtte anses for at være et statsligt øjemed af ikke-forretningsmæssig art, skriver retten i afgørelsen.

  50. I går kl. 20:51

    Vaccineuligheden i verden er stor – men der hersker uenighed om, hvis skyld det er

    En chilensk pige bliver vaccineret med den kinesiske Sinopharm-vaccine. (Foto: MARCELO SEGURA © Ritzau Scanpix)

    Der skal gang i corona-stikkene, hvis ikke pandemien fortsat skal stikke af i hele verden på grund af forhøjet smitte og nye mutationer. Men stikker de vestlige ledere halen mellem benene, når det kommer til at hjælpe i de fattige dele af verden?

    Det er politikerne, der sidder med nøglen til det. Og dermed også politikerne, der ikke har haft den tilstrækkelige vilje til at gøre noget ved det her endnu.
    Kristian Weise, generalsekretær, Oxfam IBIS

    Det mener i hvert fald Kristian Weise, der er generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam IBIS, som kæmper mod ulighed i verden.

    – Det er et politisk valg, siger han.

    – Hvad enten det er, fordi man ikke bruger nok ressourcer på at hjælpe verdens fattigste lande med at få de vacciner, der er til stede, eller det er modstand mod at frigive patenter, så landene selv kan producere coronavacciner, så er det politikerne, der sidder med nøglen til det. Og dermed også politikerne, der ikke har haft den tilstrækkelige vilje til at gøre noget ved det her endnu, lyder det fra generalsekretæren.

    Den kritik er udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) ikke enig i. Han mener, at vi i Danmark gør alt, hvad vi kan, for at få flere vaccineret i verden.

    – Danmark har faktisk gjort rigtig meget. Det har vi gjort fra første færd af, da pandemien ramte verden. Vi har det princip i regeringen, at der ikke er én vaccine, der må gå til spilde, siger ministeren.

    Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er det væsentligt, at alle i verden får adgang til vacciner.

    – Verdensomspændende adgang til covid-19-vacciner giver det bedste håb for at bremse coronavirus-pandemien, redde liv og sikre et globalt økonomisk opsving, skriver WHO på organisationens hjemmeside.

    Manglende politiske engagement mener også Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet, er en del af problemet.

    – Der er ikke helt den politiske vilje til at få øget produktionskapaciteten lokalt og få systemerne på plads til at fordele vaccinerne. Samtidig er der for mange rige lande, der holder for mange doser i deres egne lagre i stedet for at de går direkte til lavindkomstlande, mener Konradsen.

    – Det går ud over vaccinerne i forhold til at se pandemien som det, den er: En global udfordring, der kræver globalt lederskab, siger han.

    Se her, hvor mange der er færdigvaccinerede på hvert kontinent:

    Ifølge Flemming Konradsen burde vi have kapaciteten til at producere vacciner nok til både verdens rige og fattige lande inden for de næste måneder. Det skyldes blandt andet, at Kina og Indien har skaleret deres produktion af vacciner op, siger professoren.

    Det kræver, at man tænker udover sin egen nations grænser, og er villige til at finde løsninger, der er globale i sigte.
    Flemming Konradsen, professor i global sundhed

    Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen kan dog ikke genkende billedet af, at der er vacciner nok i verden.

    – Indtil i dag har vi ikke haft den tilstrækkelige vaccineproduktion. Hvis vi får det om en måned eller om tre måneder, så er jeg lige så glad som Flemming Konradsen. Og så tror jeg, at verdenssamfundet nok skal sørge for at hjælpe i det omfang, der er behov for det, for hele verden ryster stadigvæk af pandemien, siger ministeren.

    Men som der ser ud nu, har verdens fattige lande svært ved at følge med og få vaccineret deres befolkninger. Og der mener Kristian Weise fra Oxfam IBIS, at vi i de vestlige lande bærer skylden.

    – Der er en tendens til, at de vacciner, vi producerer her i Europa og i USA, går til vores egne lande. I mange situationer ender de på lager eller går til, at nogen kan få et tredje stik. Men der er altså mange steder i verden, hvor de ikke engang har fået det første, siger Weise.

    Ifølge professor Flemming Konradsen er det vigtigt, at vi i vores del af verden ikke kun tænker på os selv i kampen mod covid-19.

    – Det kræver, at man tænker udover sin egen nations grænser og er villige til at finde løsninger, der er globale i sigte, siger han.

    Før musen over hvert land på verdenskortet for at se, hvor mange der er færdigvaccinerede:

    Flemming Konradsen mener, vi i Danmark burde påtage os en større del af ansvaret for at få vacciner ud i verden. Ikke mindst for at sikre, at udviklingen i verdens fattigste lande ikke stagnerer eller går den gale vej som følge af pandemien.

    – Det ville klæde Danmark og en lang række andre lande at sige, at vi er i en exceptionel situation. Og hvis vi skal sikre fremskridt, skal vi undgå, at pandemien får langvarige konsekvenser på uddannelse, sundhed og økonomisk udvikling i verdens 92 fattigste lande, siger professoren.

    Lige nu er under halvdelen af verdens befolkning fuldt vaccineret mod covid-19. Men i lavindkomstlande er det kun seks procent, der har modtaget mindst ét stik. Til sammenligning er 59 procent af europæerne færdigvaccinerede.

    Vaccineuligheden i verden er altså stor. Men Danmark har gjort en del for at få flere vaccineret ved at donere vaccinedoser til de mest udsatte dele af verden.

    Den 1. december meddelte Sundhedsministeriet, at de vil donere 3,7 millioner vaccinedoser til vaccinealliancen COVAX. Dermed har Danmark nu tilsammen lovet at donere 10 millioner vacciner til andre lande – og millioner af dem er allerede sendt afsted.

    – Det er et rigtig flot, substantielt bidrag til den globale vaccineudrulning. Udover det, har vi også givet 100 millioner kroner til COVAX og 100 millioner kroner til Unicef, fortæller udviklingsminister Flemming Møller Mortensen om Danmarks bidrag.

    Ifølge Flemming Konradsen er det godt, men langt fra nok at forære vacciner til de udfordrede lande i verden. Professoren kommer derfor med flere forslag til, hvad man ellers kunne gøre for at få flere vaccineretglobalt plan.

    – Det kræver ekstraordinære midler at løfte særligt lav- og mellemindkomstlande gennem krisen. Det kan være gældseftergivelse, øget bistandshjælp eller handelsaftaler. Eller at man investerer teknologi, viden, samarbejde og penge i at øge sundhedssystemernes kapacitet i de her lande, foreslår Konradsen.

    Sydsudan er et af verdens fattigste landeog et af de lande med færrest vaccinerede. DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, har besøgt landet, hvor det lige nu virker umuligt at opnå flokimmunitet:

    Se hele indslaget på DRTV.

    Det har længe været diskuteret, hvorvidt man burde ophæve patentet på corona-vaccinerne. Argumentet er, at hvis medicinalvirksomhederne delte opskriften på deres coronavaccine, ville man kunne producere vaccinerne i flere dele af verden og til en billigere pris.

    – Vores anbefaling har i mere end et år været, at man kiggede på de patenter, der er på vacciner, og ophæver patenterne midlertidigt, fortæller Kristian Weise fra Oxfam IBIS.

    Indtil videre har der ikke været stor global konsensus om at gå af patentvejen. Men for mig er det målet, der er det vigtige, og dét er, at alle bliver vaccineret.
    Mette Frederiksen, statsminister (6. maj 2021)

    I juni opfordrede Europa-Parlamentet faktisk til, at man midlertidigt ophævede patentet på covid-19-vacciner. Herhjemme talte regeringen også allerede i maj om at se på, om patentet kunne fjernes.

    – Vi har kun én interesse allesammen, og det er, at hele verdens befolkning bliver vaccineret så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre. Indtil videre har der ikke været stor global konsensus om at gå af patentvejen. Men for mig er det målet, der er det vigtige, og dét er, at alle bliver vaccineret, lød det dengang fra statsminister Mette Frederiksen (S).

    Det er dog ikke blevet til noget endnu, og medicinalvirksomheder som Pfizer og AstraZeneca sidder fortsat på deres vaccinepatenter.

    Når vi sammen med andre EU-lande har en vis skepsis over for tanken om at suspendere patentet, er det fordi, vi stadig har til gode at blive overbevist om, at patenterne rent faktisk er problemet.
    Flemming Møller Mortensen, Udviklingsminister

    Og her ligger skylden til dels hos EU, mener man hos Oxfam IBIS.

    – Det er i høj grad EU, som er bagstopperen på det her i øjeblikket. I den sammenhæng er det også den danske regering, som har et medansvar, siger Kristian Weise.

    – Vi kan se, at man for eksempel i USA har sagt, at man var med på at frigive de her patenter. Et land som Norge har også tilsluttet sig for nylig. Men i EU er man stadig imod, og der har Danmark også en rolle at spille i forhold til at presse mere på, mener han.

    Den kritik er udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, ikke enig i. Han tror ikke på nuværende tidspunkt, at det vil løse problemet at frigive vaccinepatenterne.

    – Når vi sammen med andre EU-lande har en vis skepsis over for tanken om at suspendere patentet, er det fordi, at vi stadig har til gode at blive overbevist om, at patenterne rent faktisk er problemet, siger han.

    Se billeder fra vaccinationssteder forskellige steder i verden:

    • En mand bliver vaccineret på en cafe i München, Tyskland. (Foto: LUKAS BARTH © Ritzau Scanpix)
    • Mennesker i Kenya står i kø til at modtage coronavaccinen. (Foto: BAZ RATNER © Ritzau Scanpix)
    • Kirken St. John's Church i London er blevet et midlertidigt vaccinationscenter. (Foto: DANIEL LEAL © Ritzau Scanpix)
    • En palæstinensisk læge giver her et stik med Pfizer/BioNTech-vaccinen i Gaza. (Foto: SAID KHATIB © Ritzau Scanpix)
    • Sydsudan er et af de lande i verden, hvor færrest er blevet vaccineret. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © DR)
    1 / 5

    Der findes da også flere argumenter imod at ophæve patentet, påpeger Flemming Konradsen.

    – Et argument er, at hvis vi fratager medicinalvirksomhederne de her patenter, vil man måske underminere den fremtidige interesse i at skyde store kapitalbeløb i forskning og udvikling. For så er man ikke sikker på, at ens investering vil komme én selv til gode, fortæller professoren.

    – Et andet argument er, at det ikke er patentet, der er problemet. Problemet er godkendte produktionsfaciliteter med folk, der har 'knowhow' til at omsætte opskriften til reelle produkter, siger han og fortsætter:

    – Der er også problemet med at få forsyninger, der skal indgå i en produktion af vacciner. Det kommer ikke pludselig til veje, bare fordi man deler opskriften.

    Det samme argument nævner også udviklingsminister Flemming Møller Mortensen som en del af årsagen til, at han og regeringen lige nu ikke tror på, at løsningen på vaccineulighed er at ophæve patentet på vacciner.

    Udover disse argumenter tror Flemming Konradsen også, at penge er en del af forklaringen på, at patenterne ikke bliver frigivet.

    – Jeg er sikker på, at det handler om penge. Medicinalvirksomhederne er der for at tjene penge. Derfor kan man også med rimelighed sætte krav til dem, mener professoren.

  51. I går kl. 20:51

    Psykolog dømt for seksuelt misbrug af incestoffer: 'Han udnyttede mig for at opfylde sine egne behov'

    Over en periode på omkring to måneder misbrugte en nordsjællandsk psykolog flere gange, at hans kvindelige klient var blevet afhængig af ham, slog Retten i Hillerød fast i dag. Illustration: Søren Winther Nørbæk

    I 2018 opsøgte en kvinde i akut krise en nordsjællandsk psykolog for at få hjælp til at håndtere kraftige angstanfald, som relaterede sig til kvindens barndom, hvor hun igennem flere år blev udsat for seksuelle overgreb af et familiemedlem.

    Men kvinden – som DR i denne artikel af hensyn til hendes privatliv kalder ”Kathrine” – endte i stedet med at blive udsat for seksuelt misbrug af den psykolog, hun fæstede sin lid til.

    Det fortalte hun i 2019 i DR’s podcastserie ”Det Perfekte Offer II”, og i dag idømte en enig domsmandsret i Retten i Hillerød psykologen tre måneders ubetinget fængsel for ”groft at have misbrugt” Kathrines ”behandlingsmæssige afhængighed” til flere gange at forsøge at skaffe sig samleje med hende og til blandt andet at udføre oralsex på hende.

    - Han har udnyttet, at jeg havde svært ved at mærke mine egne grænser, fordi de er blevet udvisket som barn. Han har groft udnyttet mig for at opfylde sine egne behov, siger Kathrine i dag til DR.

    Psykologen nægter sig fortsat skyldig, og hans forsvarsadvokat oplyser til DR, at han og hans klient har anket sagen til landsretten, da de ikke er enige i afgørelsen.

    Under retssagen, som forløb over tre retsdage, fortalte Kathrine, at hun hurtigt udviklede et afhængighedsforhold til psykologen, der til at begynde med var omsorgsfuld og hjælpsom.

    Undervejs i behandlingsforløbet begyndte psykologen og Kathrine at sende mails og sms’er til hinanden – en korrespondance der, som månederne gik, fik en seksuel karakter.

    Ifølge Kathrine begyndte psykologen på et tidspunkt at beskrive sit sexliv detaljeret, hvilket hun i retten kaldte ”utroligt grænseoverskridende”, og som gjorde, at hun fik det svært med deres kontakt.

    - Han gør det altid for at hjælpe mig, skriver han. Men jeg bliver stresset og ked af det, han trøster mig, og så kører det forfra. Og jeg bliver mere og mere afhængig, fortalte Kathrine i retten.

    Anklagemyndigheden fremlagde undervejs i retssagen et dokument, som psykologen selv har forfattet og sendt ind til Psykolognævnet, hvor han skriver, at Kathrine blev ”dybt afhængig” af ham.

    I retten sagde psykologen, at han i dag ikke er sikker på, han ville mene, der var tale om afhængighed.

    Uddrag fra korrespondance mellem ”Kathrine” og psykologen fra februar 2019, som hun indsendte til Psykolognævnet som en del af sin klage. sms’en indgik i anklagemyndighedens dokumentation af sagen i Retten i Hillerød. Psykologen afviste i retten, at hans sms skulle læses som en erkendelse af, at han ville have sex med ”Kathrine”.

    Ifølge Retten i Hillerød befandt Kathrine sig dog i et afhængighedsforhold til psykologen, som han misbrugte groft, da han ifølge retten flere gange forsøgte at gennemføre samleje med Kathrine.

    Ifølge dommen skete det i tiden efter den sidste konsultation.

    I retten forklarede Kathrine, at psykologen fortalte hende, at de skulle have sex med et terapeutisk sigte.

    - Han mener min seksualitet ligger inden for BDSM (forkortelse for bondage, dominans, sadisme, masochisme submission og dominans, red.). Hvad enten jeg har lyst eller ej, skal han bare tage mig. Han siger hele tiden, at det her skal åbne mig seksuelt. Jeg skal lære at nyde sex, fortalte Kathrine, da hun vidnede i begyndelsen af december.

    En af episoder, som psykologen blev dømt for, foregik i psykologens daværende klinik. Kathrine fortalte under retssagen, at hun havde det meget skidt, da hun ankom til hans praksis.

    - Han snakker til mig, men jeg kan slet ikke sige noget. Der kommer ikke nogen ord ud. Han begynder at klæde mig af og dyrker oralsex på mig. Bagefter havde jeg det rigtigt dårligt.

    Ifølge psykologen skete der ikke noget seksuelt i hans klinik på noget tidspunkt. Han fortalte i retten, at han efter aftale med Kathrine gav hende et langt kram på otte-ti minutter. Noget, han ”normalt ellers aldrig gør”.

    Psykologen afviste i det hele taget alle anklagerne imod ham. Han fortalte, at han blev forelsket i sin klient og tillod sig at blive ”for engageret” i hende, og at han derfor efterfølgende fraskrev sig sin autorisation som psykolog, fordi han ikke ville være ”sådan en psykolog”.

    I 2019 kunne DR-podcastserien ”Det Perfekte Offer II” første gang løfte sløret for sagen.

    DR afslørede, at Psykolognævnet valgte ikke at inddrage psykologens autorisation midlertidigt, selvom nævnet selv politianmeldte ham for mulige seksuelle overgreb af den kvindelige patient.

    Den håndtering medførte massiv kritik af nævnet og var medvirkende til, at socialminister Astrid Krag lancerede en række tiltag, der skulle sikre, at nævnet i fremtiden ville gribe hurtigere ind.

    Samtidig nedsatte Socialministeriet og Sundhedsministeriet en arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge, om der skal indføres en helt ny autorisationsordning af psykologer.

    For Kathrine er det ikke selve straffen, men rettens ord, der betyder noget.

    En af senfølgerne efter at have været udsat for incest i barndommen er, at Kathrine mange gange har svært ved at tro på, om andre vil tro på hende.

    - Det vigtigste er at blive troet på. Tvivlen vil nok altid følge mig, men jeg har fået styrket troen på, at jeg kan have større tillid til, at der bliver lyttet.

    - Jeg håber selvfølgelig også, at sagen har været med til at sætte fokus på, at det er nødvendigt med et skærpet tilsyn med psykologer, og at de udelukkede arbejder med problematikker, som de fagligt er i stand til at håndtere, siger Kathrine til DR.

    DR kender Kathrines identitet.

    Psykologen har ikke ønsket at kommentere oplysningerne i denne artikel.

    Han oplyste i retten, at han har fraskrevet sig sin autorisation, er stoppet som psykolog og har lukket sin klinik. Det har Psykolognævnet tidligere bekræftet over for DR.

Mere fra dr.dk