Seneste nyt

OVERBLIK: Sådan forløb retssagen mod Breivik

10 ugers historisk retssag er forbi. Dr.dk har fulgt med hele vejen, og her giver vi dig et overblik over, hvad der er sket. Til højre finder du liveblogs fra alle 43 dage.

Uge 1 - Breiviks eget vidneudsagnMassemorder Anders Breivik gennemgår sine egne forbrydelser og erkender sin skyld. På den første retsdag græder han for første og eneste gang i retten, da anklagemyndigheden viser retten hans propaganda-video.

(Foto: © HEIKO JUNGE, Scanpix)

Han indrømmer, at hans angreb har været forfærdeligt, men at han var nødt til at gøre det for at redde Norge. De første par dage sender han en højreekstrem hilsen, når han træder ind i salen.

(Foto: © Cecilie Kallestrup, DR)

LÆS: Breivik indrømmer: Computerspil lærte mig at sigteLÆS: Lægdommer bliver erklæret inhabil efter Facebook-statusopdateringUge 2Anklagerne fortsætter med at gå til Breivik om mandagen. De går hårdt til ham, og han mundhugges voldsomt med anklager Holden.

LÆS: Breivik klynker i retten: Jeg vil ikke på galehuset Dagen efter går de første vidner på fra Oslos regeringskvarter på, og de fortsætter resten af ugen. En 24-årig kvinde sad kun 7 meter fra bomben. Hun er blevet døbt mirakelpigen i norsk folkemunde.

Høyblokka i Regeringskvarteret dagen efter bombeangrebet, der rystede hele den indre by. (Foto: © Aleksander Andersen, Scanpix)

Uge 3I denne uge går retten i gang med at gennemgå Breiviks ankomst til Utøya. AUF's vagt på fastlandet bliver afhørt, og det samme bliver kaptajnen på skibet MS Thorbjørn, der sejlede Breivik til øen. Kaptajnen måtte flygte fra sin datter på øen og så sin kone, Monica Børsei - også kendt som Mor Utøya - blive skudt og dræbt. Det er også i denne uge, at politividner fortæller, hvilke våben Breivik brugte på øen.

utøya (Foto: © Cecilie Kallestrup, DR)

De fortæller, hvor offeret blev fundet, og hvor vedkommende blev ramt af skud. Efterfølgende læser en advokat familiens mindeord højt for en retssal, der ved hvert offer måtte kæmpe mod tårerne. Selv Tingrettens dommer Arntzen græd en af dagene, og det skabte stor debat.Ugen kulminerer med, at en storebror til et offer kaster en sko mod Breivik.

utøya, dræbt, blomster, 22. juli, breivik (Foto: © Louise Damløv, DR)

Onsdag går det første vidne fra Utøya på, og sideløbende med gennemgangen af obduktionsrapporterne afhører retten flere af de unge, der havde overlevet massakren.

LÆS: Utøya-vidne spillede død: Jeg hørte Breivik råbe Whooo!Uge 5Retten afhører flere af de overlevende fra Utøya. Mange fortæller om, hvordan de så deres venner blev skudt, og hvordan de kom hjem uden deres søskende.

elisabeth lie, dødoffer utøya (© NRK)

LÆS: Så sin bedste ven styrte i dødenUge 6Vidnerne fra Utøya fortsætter. I alt bliver 46 overlevende fra Utøya afhørt.

Politiets vidner bliver afhørt fredag, hvor alle Utøya-vidner er blevet afhørt. Her griller bistandsadvokaterne politiet og satte spørgsmålstegn ved, hvorfor politiet ikke reagerede hurtigere.

I denne uge bliver Breiviks venner afhørt. De fortæller, at Breivik var en normal dreng og ung mand frem til år 2006, hvor han begyndte at isolere sig og spille meget computer. De fortæller også, at han var meget forfængelig og fik en næseoperation. Fra 2010 gik han helt ind i sig selv, fortæller de.

LÆS: Vennerne prøvede at hjælpe BreivikTirsdag går politiets efterforskningsvidner på. De fortæller om anholdelsen og efterforskningen af sagen. Den første betjent, der afhørte Breivik fortæller, at massemorderen poserede halvnøgen foran kameraet.

Breivik raser over psykiatri-spekulationer (Foto: © Ntb Scanpix /Scanpix)

I slutningen af uge 7 og hele uge 8 fortæller forsvarets vidner om højreekstremisme og Breiviks ideologi. Forsvaret har indkaldt flere vidner, der vælger ikke at møde op i retten.

Her fremlægger den retsmedicinske kommission deres videnskabelige vurdering af de to mentalrapporter, der modsiger hinanden. Her blev kommissionen grillet i retten.

breivik (© Scanpix)

Og i dagene efter gennemgår de to retspsykiatere, der står bag den første mentalrapport deres konklusion. De erklærer Breivik paranoid skizofren og derfor strafferetlig utilregnelig.

De første to dage i denne uge gennemgår det andet psykiaterhold deres konklusion. De mener ikke, at Breivik er sindssyg, men indrømmer, at de er i tvivl.

(© Esther Maria Bjørneboe / NRK)

Om onsdagen afhører bistandsadvokaterne deres vidner. Her vidner en mor, der mistede sin søn på Utøya og en mand, der mistede sin kone i til bomben i regeringskvarteret.

LÆS: Mor plages af skyld: Jeg skulle have rådet ham til at svømmeDR Nyheder besøgte også en af Utøya-heltene, der bor 500 meter fra Utøya, der mener, at retssagen har været et cirkus.De sidste to dage af retssagen fremlægger først anklagemyndigheden og dernæst forsvarerne deres krav til dommerne.Anklagerne kræver behandlingsdom til Breivik: Han kan være sindssyg

Det er Breivik, der får det sidste ord i terrorretssagen, der slutter d. 22.juni kl.15, men hans arrige udfald mod den norske stat bliver ikke overværet af de forurettede.

De vælger nemlig at rejse sig op og forlade salen i protest.

Det har været 10 smertefulde uger for overlevende, pårørende og efterladte. Et foreløbigt punktum er sat, og nu kan de endelig komme videre i livet:

Nu vil terror-ofrene videre: Det har været 10 uger i helvede

Nyheder

  1. Navalnyj sigtet for hærværk

    Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj afsoner fængselsdomme på sammenlagt 30 år, men nu har de russiske myndigheder sigtet ham for endnu flere forhold, oplyser Navalnyj.

    På X skriver han, at han er blevet anklaget for hærværk. Det fremgår dog ikke, hvor lang en fængselstraf, det kan medføre.

    Navalnyj blev i august idømt yderligere 19 års fængsel, efter han blev fundet skyldig i at starte og finansiere en såkaldt ekstremistisk organisation.

    Det kom oveni en 11,5 år lang fængselsstraf for overtrædelse af prøveløsladelse, svindel og foragt for retten. Det betragtes af mange som politisk motiverede anklager.

  2. Her får du langtidsprognosernes bud på chancen for hvid jul i år.

  3. Ældreordfører Annette Lind skal være generalkonsul i Flensborg.

  4. 90210-skuespiller har i årevis kæmpet mod kræft: Sygdommen har nu spredt sig til knoglerne

    Du kender hende nok bedst for rollen som Brenda i den amerikanske kultserie 'Beverly Hills 90210'.

    Skuespilleren bag, Shannen Doherty, har længe kæmpet med brystkræft og til People Magazine fortæller hun, at kræften har spredt sig til hendes knogler.

    Det slår dog ikke den 52-årige skuespiller ud.

    - Jeg er ikke færdig med at leve, elske eller skabe ting. Jeg er, forhåbentlig, ikke færdig med at forandre ting til det bedre. Jeg er bare ikke færdig, siger hun.

    Shannen Dothery fik erklæret brystkræft i 2015. To år senere blev hun erklæret kræftfri, men i 2020 fandt sygdommen vej tilbage.

    Shannen Doherty har kæmpet med kræft siden 2015. Arkivfoto (Foto: © zz/RE/Westcom/STAR MAX/IPx, zz/RE/Westcom/STAR MAX/IPx)
  5. Der er ingen begrænsninger, så længe spillerne bliver på deres egen banehalvdel, når de udtaler sig om målsætningen ved VM i Herning.

  6. Forsøg på at købe et lejemord på en aktivist vil ikke for alvor skade forholdet mellem USA og Indien, mener ekspert.

  7. Metroen i København har mistet strøm på flere strækninger

    Opdateret klokken 12.35 med oplysninger om, at Metroselskabet arbejder på at løse problemerne.

    På flere strækninger på M1 og M2 metroerne kører togene ikke lige nu. Det oplyser Metroselskabet på deres hjemmeside.

    Det drejer sig om togdriften mellem Lergravsparken og Københavns Lufthavn, Vanløse og Forum og mellem Sundby og Vestamager.

    Årsagen til at togene holder stille er ifølge selskabet, at metroen har mistet kørestrømmen.

    Metroselskabet skriver også, at rejsegarantien er trådt i kraft mellem Forum og Lergravsparken, og Forum Sundby.

    Der er lige nu uvist, hvornår metroen kan køre normalt igen, da Metroselskabet endnu ikke kan sige, hvad fejlen skyldes, men de arbejder på at løse problemerne.

  8. Selskabet vil udstede nye aktier for fire milliarder svenske kroner, der samtidig gør de nuværende aktier værdiløse.

  9. 25-årig kvinde død efter påkørsel

    En 25-årig kvinde, der tidligere i dag blev indlagt i kritisk tilstand, efter at være blevet ramt af en bil, er afgået ved døden.

    Det oplyser Østjyllands Politi på X.

    Kvinden kom cyklende på Århusvej i Tirstrup, da hun blev ramt af en bil. Den 74-årige fører af bilen er blevet sigtet for spritkørsel og for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

    Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Randers klokken 12.30.

  10. Søren Østergaard har fået Parkinsons sygdom

    Entertaineren Søren Østergaard, der er indehaver af Zirkus Nemo, fortæller i en ny TV2-dokumentar, at han har fået konstateret Parkinsons sygdom.

    - Søren Østergaard har elsket cirkus hele sit liv, og i dag betyder hans eget Zirkus Nemo nærmest alt for ham. Men Søren har fået et alvorligt benspænd - han har fået konstateret Parkinsons sygdom.

    I portrættet fortæller Søren for første gang åbent om sygdommen og kampen for sit helbred - og for sit cirkus, skriver TV2 i sin omtale af dokumentaren.

    Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin, skriver Parkinsonforeningen.

    Skuespiller og ejer af Zirkus Nemo, Søren Østergaard. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
  11. Grønt lys til udbygning af vej mellem Herning og Ringkøbing

    Det skal både være lettere og hurtigere at køre bil mellem Herning og Ringkøbing, og derfor besluttede flere partier tidligere i år, at Rute 15 mellem de to byer skulle udbygges.

    I går behandlede og vedtog Folketinget anlægsloven for udbygningen, hvilket betyder, at arbejdet nu kan begynde, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

    Projektet, der har en ramme på 1,1 milliarder kroner, er inddelt i fire etaper, hvoraf størstedelen af strækningen ombygges til 2+1-vej.

    Rute 15, som forventes at stå færdig i 2028, vil få få en generel hastighedsgrænse på 90 kilometer i timen - dog vil det på visse steder maksimalt være tilladt at køre 70 kilometer i timen af hensyn til trafiksikkerheden.

  12. Lille stigning i nye tilfælde af hiv

    Rettelse: Det fremgik tidligere ved en fejl, at Aids Fondet mente, at der var grund til bekymring, der er retteligt tale om, at Aids Fondet ikke mener, der er grund til bekymring.

    De senere år er antallet af nye hiv-tilfælde faldet, men sidste år skete der en lille stigning, viser tal fra Statens Serum Institut.

    I 2022 blev der registreret 115 nye tilfælde. I 2021 fik 81 personer diagnosen, skriver Aids Fondet i en pressemeddelelse, der understreger, at der ikke er grund til bekymring.

    Opgørelsen fra Seruminstituttet viser også, at mange af dem, der fik en positiv hiv-test, har levet med virusset, længe inden de blev testet.

    60 procent har haft hiv så længe, at deres immunforsvar er alvorligt belastet, og de er i stor risiko for at blive syge.

    Statens Serum Institut anslår at 6.800 personer lever med hiv i Danmark.

  13. EU vil beskytte køleskabe og sensorer fra hackerangreb

    EU's institutioner er nået til enighed om en ny forordning, som skal skærpe kravene til cybersikkerhed i produkter.

    Og det gælder alt fra køleskab til sensorer, der enten direkte eller indirekte er forbundet med en anden enhed eller med et andet netværk, skriver Ritzau.

    Der er dog undtagelser for produkter, der i forvejen er underlagt cybersikkerhedskrav i form af eksisterende EU-regler.

    De nye regler skal efterleves tre år efter forordningens ikrafttræden. Ifølge EU-Ministerrådet bør det give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav.

    Forordningen skal godkendes af EU-medlemsstaternes repræsentanter og bekræftes af EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet, hvorefter den kan vedtages.

  14. Kommune og politi inviterer til borgermøde, efter 15-årig blev knivdræbt

    Norddjurs Kommune og Østjyllands Politi inviterer til et borgermøde i næste uge. Det sker, efter at en 15-årig dreng søndag mistede livet ved Grenaa Station.

    Drengen blev stukket i brystet, og en jævnaldrende dreng er anholdt og sigtet for manddrab.

    Folkeskolens ældste elever og deres forældre er inviteret til mødet, men alle interesserede er velkomne, siger vicepolitiinspektør i Østjyllands Politis forebyggelsesafdeling, Camilla Nielsen.

    - Vi vil gerne informere om, hvordan vi ser situationen og svare på spørgsmål fra forældre, borgere og andre interesserede, siger hun.

    Borgermødet bliver afholdt torsdag 7. december i Grenaa Idrætscenter og starter klokken 17.

  15. Israel og Hamas giver hinanden skylden for, at våbenhvilen ikke er blevet forlænget.

  16. Amfetaminhandler idømt 14 års fængsel

    Fra juli til oktober i 2020 var en i dag 41-årig mand i besiddelse af samlet 141 kilo amfetamin.

    Det koster ham 14 års fængsel, har Retten i Horsens besluttet, efter han i dag tilstod over for en dommer.

    Den 41-årige blev sigtet og varetægtsfængslet efter en anholdelsesaktion i august 2023, hvor en 37-årig medgerningsmand også blev anholdt. Denne mand blev idømt 14 års fængsel i sagen i september, skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

    Som en del af dommen har Retten i Horsens konfiskeret 500.000 kroner i udbytte fra narkotikahandlen. Pengene tilfalder statskassen.

  17. Får Danmark point mod Tyskland fredag aften, er landsholdet én sejr fra en OL-billet.

  18. Kong Charles på COP28: 'Verden er frygteligt langt fra at være på rette vej'

    Briternes kong Charles har i dag holdt åbningstale ved FN's klimatopmøde COP28.

    I talen sagde kongen, at verden er "frygteligt langt fra at være på rette vej", og opfordrede til handling på klimaområdet.

    - Jeg beder af hele mit hjerte for, at COP28 vil være endnu et afgørende vendepunkt mod reel transformerende handling, siger kong Charles ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    FN's klimatopmøde bliver i år afholdt i Dubai, og i går blev statslederne fra FN's medlemslande enige om rammerne for en tab- og skadefond, som skal hjælpe de lande, der bliver ramt af klimakatastrofer.

  19. Kim Jong-un opfordrer militæret til at være forberedte på 'provokationer'

    Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har overværet en flyopvisning ved en militærluftbase.

    Det skriver det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA.

    Kim Jong-un opfordrede også militæret til at være forberedte på at reagere på "provokationer fra fjenden" og lovede at indsætte flere væbnede styrker samt nye våben langs grænsen mod Sydkorea, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Spændingerne på den koreanske halvø er steget, siden Nordkorea opsendte en militærsatellit i sidste uge, hvilket fik styret i Sydkorea til at suspendere en klausul i en militæraftale fra 2018 mellem de to lande.

    Billederne stammer fra det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA, og DR har ikke haft mulighed for at verificere dem.

    • Nordkoreas leder, Kim Jong-un, besøger militærbasens hovedkvarter. (Foto: © KCNA)
    • "Luftfartens dag" i Nordkorea blev blandt andet markeret med en flyopvisning. (Foto: © kcna)
    • Dagen markerer Nordkoreas grundlæggelse af flyvevåbnet i 1945. (Foto: © KCNA)
    1 / 3
  20. Israel er skyld i den genoptagede krig, siger Hamas

    Israel bærer ansvaret for, at krigen mellem dem og Hamas er genoptaget efter en uges våbenhvile.

    Det siger terrorbevægelsen i en meddelelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Hamas beskylder Israel for at afvise tilbud om løsladelse af gidsler. DR har ikke været i stand til at verificere oplysningen, og Israel har umiddelbart ikke besvaret beskyldningen.

    Ifølge Israel har Hamas også brudt reglerne for våbenhvile. Det skulle blandt andet være sket ved at angribe Israel.

  21. Fagforeningen Dansk Sygeplejeråd og flere folketingspolitikere mener, at regeringen bør udrulle de midler, som de har øremærket sundhedsvæsenet frem mod 2030 nu.

  22. Kriseramte Viaplay lider stort driftstab og udsteder nye aktier for to milliarder kroner

    Efter at have været udskudt flere gange er Viaplays regnskab landet, og det ser ikke kønt ud.

    Tv- og streamingselskabet Viaplay har i tredje kvartal set et driftstab på 538 millioner svenske kroner - det svarer til omkring 351 millioner kroner.

    Selskabet oplyser ifølge det finansielle nyhedsbureau Marketwire samtidig, at det vil udstede nye aktier for 3,1 milliarder svenske kroner - omkring to milliarder kroner.

    Det vil betyde, at de nuværende aktier reelt mister deres værdi, og her til morgen falder aktien også tungt på den svenske fondsbørs.

    Den handles til en pris af fem kroner stykket, hvilket er en femtedel af prisen ved gårsdagens børsluk.

  23. Efter stort hackerangreb er nordjysk erhvervsskole først tilbage til normaltilstand om en måned

    Siden tirsdag har tilkaldte eksperter arbejdet på at rette op på skaderne efter et hackerangreb på HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Aars og Hobro.

    Tre døgn efter det omfattende angreb med såkaldt ransomware mod skolens it-systemer er hverdagen så småt vendt tilbage. Det fortæller skolens direktør, Ulf Givskov Bender.

    - Vi har fået nok sikkerhed op at stå til at etablere en ny, afgrænset internetforbindelse.

    Selvom de 1.200 elever og 300 ansatte på skolen har fået hul igennem til nettet, så går der tid inden alt kan kaldes normalt igen.

    - Min forventning er, at vi er henne imod jul, før måske 90 procent af systemerne er oppe at køre igen, siger Ulf Givskov Bender.

  24. Et flertal på Københavns Rådhus vil have turister til at betale afgift, når de kommer til hovedstaden. Erhvervsministeren siger nej tak til ideen.

  25. Tre boligområder er nye på regeringens liste over parallelsamfund

    Der er kommet flere udsatte boligområder og parallelsamfundsområder i år sammenlignet med sidste år.

    Det viser den nye liste over parallelsamfund, som Social- og boligministeren i dag har offentliggjort.

    Samlet er der nu 12 parallelsamfundsområder mod 10 sidste år. Der er tre nye boligområder på listen, nemlig Vejleåparken i Ishøj Kommune, Skovgårdsparken i Aarhus Kommune og Motalavej i Slagelse Kommune.

    Mjølnerparken optræder ikke længere på parallelsamfundslisten, fordi antallet af beboere er faldet til under 1.000 som følge af områdets udviklingsplan.

    På listen er der i år 19 udsatte boligområder mod 17 på sidste års liste. Tallene viser, at fem nye områder er kommet på listen, mens tre områder udgår.

  26. Brand i lastbil på E20 Vestmotorvejen

    Opdateret kl. 11.00 med oplysninger om, at der nu er ryddet op efter lastbilbranden.

    En mindre lastbil var tidligere i dag i brand på E20 Vestmotorvejen mod Køge.

    Det oplyser P4 Trafik.

    Lastbilen holdt i nødsporet efter afkørsel 35 Ringsted Ø og kort før Kongsted Rasteplads. Det gav opbremsning og kø på motorvejen.

    Brandvæsnet har nu fået slukket og ryddet helt op efter branden. Samtidig er køen blevet afviklet.

  27. Skrantende økonomi i Region Midtjylland forhindrer en undersøgelse af, om det er forurening, der gør, at Thyborøn og Harboøre har en øget forekomst af kræft.

  28. Torsdag aften bankede FC Nordsjælland det tyrkiske storhold Fernebache 6-1 i Conference Leagues gruppespil.

  29. Sneen kan falde på julens første dag

    Fredag er den første dag i vinteren og den første dag af julemåneden.

    Det afspejler sig også, hvis man kigger ud af vinduet her til morgen.

    - De fleste står op til endnu en kold morgen med temperaturer, der stedvis er ned til minus ti grader, fortæller Hans Peter Wandler, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.

    Ifølge meteorologen bliver det skyet vejr med enkelte snebyger. I Østjylland, på Fyn og i Vest- og Nordsjælland kan der være spredte snebyger.

    I aften bliver det også mest skyet, mens det bliver mellem fem og ti frostgrader.

  30. Uheld spærrede Farøbroerne i nordgående retning

    Artiklen er opdateret klokken 09.43 efter Farøbroerne igen fuld fartbar

    Det er også en udfordring i trafikken, der er plaget af glatte veje og sneglende trafik flere steder.

    Trafikken kan køre fra ved 43 Nørre Alslev og køre over Storstrømsboen i stedet, dog må lastbiler over 10 ton ikke køre over broen.

    På Fyn er der melding om sne- og isglat på vejene, hvilket betyder langsom afvikling af trafikken.

    Farøbroerne var tidligere spærret i nordgående retning, men er nu igen fuldt fartbar.

  31. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) afviser at afskaffe kontantpligten.

  32. SAS-topchef bliver ny formand for klimapartnerskab

    Regeringen har udnævnt administrerende direktør i SAS, Anko van der Werff, til formand for klimapartnerskab for luftfart.

    Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

    - Regeringens klimapartnerskab for luftfart har en vigtig rolle i forhold til at levere erhvervets indspark til, hvordan vi får skabt en grønnere luftfart i fremtiden, siger transportminister Thomas Danielsen.

    - Derfor glæder det mig, at Anko van der Werff vil påtage sig ansvaret for at lede formandskabet i det videre arbejde.

    Udskiftningen i formandsstolen sker, efter den tidligere formand Thomas Woldbye har fratrådt sin stilling som administrerende direktør i Københavns Lufthavne.

    Anko van der Werff tiltrådte stillingen som direktør for flyselskabet SAS i 2021. (Foto: © Christine Olsson/TT, Ritzau Scanpix)
  33. Tysk ægtepar slår verdensrekord med 555 dekorerede juletræer

    I et hus i den lille tyske by Rinteln er der sprængfyldt med julestemning.

    Det tyske ægtepar Susanne og Thomas Jeromin har nemlig pyntet det indre af deres hus med hele 555 dekorerede juletræer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Dermed kan de ikke blot kalde sig sande juleentusiaster, men ifølge det tyske institut for rekorder har parret dét hus i hele verden med allerflest dekorerede juletræer.

    Parret overgik dermed også deres egen rekord fra for to år siden, hvor de havde 444 dekorerede juletræer stående.

    Man kan finde juletræerne i husets samtlige værelser - endda på sove- og badeværelse.

    • Susanne and Thomas Jeromin har forskellige temaer for deres jueltræ. Et træ er for eksempel pyntet med snemænd og et andet med "Batman"-motiver. (Foto: © JANA RODENBUSCH)
    • Parret siger, at de har brugt et femcifret beløb på julepynten. (Foto: © JANA RODENBUSCH)
    • Gæster i parrets hjem kan lægge sig til at sove blandt en masse julekugler. (Foto: © JANA RODENBUSCH)
    • Allerede i sommer startede parret med at dekorere deres hus. (Foto: © JANA RODENBUSCH)
    1 / 4
  34. Danmark møder fredag aften Serbien i den første af tre indledende gruppekampe ved VM.

  35. Folk i landkommuner er typisk dårligere sikret mod klimaforandringer end byboere, siger forsker.

  36. Trafikråd opfordrer til at tage bilnøgler fra berusede

    For mange byder juletiden på julefrokoster - og måske en øl eller to.

    Sæsonen er derfor en god anledning til at tænke over, hvordan man overtaler andre til at lade bilnøglerne ligge, skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

    - Skal du til julefrokost i den kommende tid, så grib ind, hvis en person finder sine bilnøgler frem efter at have indtaget flere genstande, siger Morten Wehner, der er seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

    Rådet anbefaler at alliere sig med andre i selskabet for at forhindre spirituskørsel.

    Antallet af spiritusulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne er stagneret de seneste år, men ser man ti år tilbage er antallet faldet.

  37. Israels militær har genoptaget kampe i Gaza

    Hamas har brudt våbenhvilens regler, og Israels militær har genoptaget kampe i Gazastriben.

    Det siger Israels hær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Tidligt i morges lød det fra Israel, at luftalarmerne lød nær grænsen til Gaza.

    Kort efter havde Israel nedskudt et raketangreb fra enklaven, oplyste militæret.

    Våbenhvilen stod til at udløbe fredag morgen klokken 07.00 lokal tid - klokken 06.00 dansk tid.

    Screendump.

    Vi følger situationen, og du kan holde dig opdateret i vores liveblog og i TVA Live.

  38. Antal af personulykker og nærved-ulykker på jernbanen er steget

    I 2022 blev 16 personer ramt af et tog, fordi de opholdt sig ulovligt på banearealer og var uopmærksomme.

    Det er seks mere end året før, og det højeste antal i syv år ifølge en ny rapport fra Trafikstyrelsen, skriver Jyllands-Posten.

    Ulykkestallene er renset for selvmord.

    Antallet af gange, hvor det var tæt på at gå galt, steg også fra 2021 til 2022. Her lyder stigningen på 28 procent til 5.040 nærved-ulykker sidste år.

    Ifølge DSB's sikkerhedschef, Carsten Dam, ses den bekymrende udvikling også i andre lande.

    - Derfor er en af vores hypoteser, at der kan være tale om en post-corona-ting. At der er kommet rigtig mange ud efter coronaen og har skullet ud og have det sjovt.

  39. I dag kommer regeringens parallelsamfundsliste.

  40. NFL-stjerne melder sig selv til politiet i sag om vold i hjemmet

    Von Miller, der er forsvarsspiller for NFL-holdet Buffalo Bills, har meldt sig selv til politiet, efter der blev udstedt en arrestordre mod ham.

    Arrestordren er udstedt i en sag, hvor han beskyldes for vold i hjemmet mod sin gravide kæreste ifølge politiet i Glenn Heights, der ligger i Dallas i delstaten Texas.

    Den amerikanske fodboldspiller kom til fængslet, hvor han stillede kaution og senere blev løsladt.

    Miller beskyldes for at have skændtes med en gravid kvinde og efterfølgende overfalde hende.

    Overfald mod gravide kvinder er, hvad der kaldes en forbrydelse i tredje grad i Texas. Det betyder, at det kan straffes med mellem to og ti års fængsel eller bøder på op til 10.000 dollar - knap 69.000 kroner.

    Buffalo Bills' forsvarsspiller Von Miller har meldt sig selv til politiet, efter at der er blevet udsendt en arrestordre med hans navn (Arkivfoto). (Foto: © John Minchillo/Ritzau Scanpix)
  41. Eksperter frygter en læse- og skrivekrise i New Zealand

    New Zealands skoler kunne engang prale af at være blandt verdens bedste, når det kommer til læsefærdigheder.

    Men læse- og skriveniveauet i landet er blevet forværret og er nu nået til et punkt, hvor eksperter frygter, at der er en "krise" i klasseværelserne.

    Derfor vil regeringen forbyde telefoner i skoler.

    Den konservative premierminister, Christopher Luxon mener, at politikken vil stoppe forstyrrende opførsel og hjælper eleverne med at fokusere.

    Forskere i den newzealandske velgørenhedsorganisation Education Hub har advaret om en "læsekrise" i 2022, efter at de fandt ud af, at en tredjedel af de 15-årige knap nok kunne læse eller skrive.

  42. Moderaterne vil have klimadifferentieret moms på fødevarer

    Mens den længe ventede rapport om CO2-afgift på landbruget igen er blevet udskudt, melder et af regeringspartierne nyt ud på klimaområdet.

    Nemlig Moderaterne.

    I Politiken foreslår fødevare- og landbrugsordfører, Charlotte Bagge Hansen, at fødevarer med lav klimabelastning, som gulerødder og blomkål produceret i Danmark, har en en lavere moms end fødevarer med højere klimabelastning som eksempelvis oksekød.

    Konkret foreslår Charlotte Bagge Hansen, at momsen på fødevarer med lav klimabelastning skal halveres, mens der lægges en afgift på mere klimaskadelige fødevarer.

    Ifølge Skatteministeriets beregninger vil en halvering af momsen på en række "grønne" dagligvarer koste mellem 2 og 2,5 milliarder kroner.

  43. Autoværksteder kimet ned af bilister, der vil skifte til vinterdæk

    Det kraftige snevejr, der i går ramte landet, har fået mange bilister til at opdage, at de skal have skiftet til vinterdæk.

    - Folk har kimet os ned og har forsøgt at bestikke os med lidt af hvert for at få vinterdæk på, siger Søren Katholm Eriksen, der ejer Hornslet Autoværksted på Djursland.

    Men Søren Katholm Eriksen har måtte skuffe mange bilister. Det er svært at få en tid til dækskifte hos ham. Hans kalender er stort set booket for resten af december.

    - Vi skal jo også lave andre ting. Men vi vil gerne hjælpe, siger han.

    DR Østjylland har talt med flere andre værksteder, hvor meldingen stort set er den samme. Det er meget svært hurtigt at få en tid til et dækskifte.

  44. Amerikansk udenrigsminister efter møde i Israel: Civile i Gaza skal kunne være uden for skudlinjen

    Om få timer udløber den midlertidige våbenhvile mellem Israel og Hamas i Gaza, som i går morges blev forlænget med et døgn.

    Hvorvidt våbenhvilen bliver forlænget endnu en gang er endnu uvist.

    USA's udenrigsminister Anthony Blinken ankom sent i aftes til Israel, og her har han holdt møder om krigen med blandt andre Israels premierminister Benjamin Netanyahu og højtstående israelske politikere.

    - Jeg har gjort det helt klart, at før Israel genoptager større militære operationer i Gaza, skal der laves nogle humanitære foranstaltninger for at beskytte de civile og for at minimere yderligere tab af palæstinensiske liv, herunder ved klart og præcist at udpege områder og steder i det sydlige og centrale Gaza, hvor de kan være sikre og uden for skudlinjen, sagde Blinken blandt andet på et efterfølgende pressemøde.

    Våbenhvilen udløber klokken 06.00 dansk tid, hvis ikke Hamas og Israel når til enighed om en forlængelse.

    Følg situationen i Gaza i DR's liveblog her

  45. Dommer stopper forbud mod TikTok i staten Montana

    Det sociale medie TikTok kan alligevel ikke forbydes i den amerikanske stat Montana.

    Det har en føderal dommer netop afgjort, skriver nyhedsbureauet AP.

    Det var ellers planen, at TikTok, der er udviklet i Kina, skulle forbydes den 1. januar 2024.

    Men sådan et forbud "overskrider den magt staten har og krænker brugernes og virksomhedernes forfatningsmæssige rettigheder", siger dommer Donald Molloy ifølge AP.

    Da Montanas guvernør, Greg Gianforte, underskrev lovgivningen i maj, var det for at beskytte delstatens indbyggere.

    - For at beskytte Montana-borgernes personlige og private data fra Det Kinesiske Kommunistparti har jeg forbudt TikTok i Montana, skrev han på det sociale medie Twitter, der siden har ændret navn til X.

    Blandt flere amerikanske politikere har der været en bekymring for, om den kinesiske regering eventuelt udnytte informationer fra appen.

    TikTok har afvist, at virksomheden deler data med den kinesiske regering.

  46. FC Nordsjælland tæver tyrkisk tophold og napper førsteplads

    Svenske Benjamin Nygren scorede et hattrick i anden halvleg. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

    Torsdag aften byggede FC Nordsjælland videre på den flotte europæiske kampagne i Conference League.

    På hjemmebane vandt superligaklubben hele 6-1 over Fenerbahce, som topper den tyrkiske liga.

    FC Nordsjælland gik til pause foran 2-1, inden Christian Rasmussens ene og Benjamin Nygrens tre mål i anden halvleg cementerede sejren.

    Dermed overtager FC Nordsjælland førstepladsen i gruppe H med 10 point inden sidste spillerunde. Fenerbahce ryger helt ned på gruppens tredjeplads efter Ludogorets' sejr torsdag over bundproppen Trnava. Både Ludogorets og Fenerbahce har ni point.

    Gruppevinderen avancerer til ottendedelsfinalerne i den europæiske turnering, som rangerer under Champions League og Europa League, mens andenpladsen vil betyde avancement til 1/16-finalerne.

    FC Nordsjælland runder gruppespillet af den 14. december på udebane mod Ludogorets.

  47. Dressurstjerne må ikke længere have elever

    Dressurrytter Andreas Helgstrand og tre ledere hos Helgstrand Dressage er blevet ekskluderet fra Dansk Ride-Instruktør Forening.

    Det skriver TV2 på baggrund af en pressemeddelelse fra foreningen.

    Ekskluderingen betyder, at Andreas Helstrand ikke længere må have elever.

    Beslutningen er truffet ved en ekstraordinær generalforsamling, efter TV2-dokumentaren 'Hestemilliardærens hemmeligheder' har afdækket, hvordan heste på Helgstrand Dressage, der ejes af dressurrytteren Andreas Helgstrand, blev behandlet dårligt.

    De elever, der er tilknyttet Andreas Helgstrands dressage, vil få tilbud om at få hjælp til at komme til nye læresteder.

    Skal han og de tre ledere optages igen, er det op til en fremtidig generalforsamling at beslutte.

    /Ritzau/

  48. Efter næsten to års krig mellem Ukraine og Rusland står krigen næsten stille. Frontlinjerne rykker sig kun få meter, og ukrainernes fremskridt er begrænset

Mere fra dr.dk