Nyheder

Debat om værnepligt: - Nej, nej og atter nej!

Overblik

  1. Debat om værnepligt: - Nej, nej og atter nej!
    Skal værnepligten afskaffes eller ej? Brugerne er delte, ligesom politikere og ansatte i forsvaret. Vi har samlet de bedste kommentarer fra dr.dk og Facebook. (Foto: Asger Ellekrog)
  2. Danmark får en rusketur i dag - nogle steder af stormstyrke

    I dag får vi årets første efterårsblæsevejr, hvor vi nogle steder i landet kan opleve vindstød af stormstyrke.

    Det er et lavtryk, der trækker nord om Danmark, der skaber situationen - og særligt Vestkysten, de nordvestvendte kyster på Sjælland samt Bornholm vil opleve stor styrke i vinden.

    Billedet er fra molen i Løkken i april i år, hvor der også var kuling og vindstød af stormstyrke. Samme område har i dag et varsel om samme kategori af vind. (Foto: Gunnar Husebø)

    For de områder har DMI udsendt et varsel om voldsomt vejr. Her kan der være vindstød med 25 til 30 meter i sekundet. I resten af landet vil der være op til stormende kuling.

    Med vinden kommer der også regn og skyer. Temperaturen ligger mellem 12 og op til 17 grader.

  3. Venstre foreslår dobbeltstraf for vold og trusler mod fængselsbetjente

    Forud for de kommende forhandlinger om en flerårsaftale for Kriminalforsorgen lufter Venstre nu et forslag om at taksere vold og trusler mod fængselsbetjente med dobbelt straf.

    Til Berlingske siger partiets retsordfører, Preben Bang Henriksen, at der er 'alt for mange trussels- og voldsepisoder i de danske fængsler'.

    - Truslerne og volden sker over for de ansatte i fængslerne, og det er efter min opfattelse helt vanvittigt.

    Ifølge Kriminalforsorgen har fængselsansatte 288 gange været udsat for vold og/eller trusler i de to første kvartaler af 2021.

    I et skriftligt svar til Berlingske lyder det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), at han er positivt stemt over Venstres forslag.

  4. Migranter på græsk ø skal coronatestes af dansk firma

    Det bliver den danske biotekvirksomhed PentaBase, der skal stå for at coronateste migranter i en ny EU-finansieret migrantlejr på den græske ø Samos.

    Det skriver Ritzau.

    Lejren med pigtråd og højteknologisk overvågning er af kritikere blevet beskrevet som et fængsel.

    Men direktør i Pentabase, Ulf Beck Christensen, er glad for opgaven alligevel.

    - Vi er godt klar over, at diskussionen om migration er en varm politisk kartoffel, som man kan have mange meninger om. Ingen ønsker, at der skal være smitteudbrud, lige meget hvilken lejr der er tale om, siger han til Ritzau.

    PentaBase kan tilbyde PCR-test baseret på spyt. Det vil sige, at vatpinde i kropsåbninger ikke er nødvendige.

  5. Merkels kvindekamp, der aldrig rigtigt kom i gang

    Til trods for, at den tyske kansler i 16 år har været en kvinde, så er kvinder underrepræsenteret i tysk politik. (Foto: Friedemann Vogel © Ritzau Scanpix)

    Den nok mest magtfulde politiker i Europa, Angela Merkel, er gennem årtier blevet spurgt, om hun er feminist.

    I sidste uge svarede hun klart og tydeligt til en paneldebat i den tyske by Düsseldorf:

    - Det handler grundlæggende om, at mænd og kvinder skal være lige og tage lige del i samfundet. Og i den henseende kan jeg sige: Ja. Vi burde alle være feminister.

    Angela Merkel blev for knap 16 år siden Tysklands første kvindelige kansler.

    Mange piger har ikke kendt andre kanslere end hende. Men kvinder er alligevel stærkt underrepræsenteret i tysk politik.

    • To ud af 16 ministerpræsidenter i de tyske delstater er kvinder.

    • 9 pct. af Tysklands borgmestre er kvinder.

    • Kun 4 ud af 15 ministre i Merkels regering er kvinder.

    • Ved det seneste valg til den tyske Forbundsdag faldt antallet af kvindelige medlemmer fra 36,6 pct. til 31,4 pct.

    • Til sammenligning er 39 pct. af medlemmerne i det danske folketing kvinder.

    • Kilde: Deutsche Welle.

    Men Angela Merkel bestemmer ikke over, hvilke ministerpræsidenter der bliver valgt, ej heller over de ministre hendes regeringspartnere stiller med.

    Efter en karrierestart i tysk politik som ligestillingsminister, hvor hun sikrede bedre abortregler- og betingelser, kravlede Merkel til tops ved at sætte en stribe mænd på plads, hvilket i nogle kredse gav hende det lidet flatterende tilnavn 'Die Männermörderin'.

    Merkel har da også i nærværende regeringsperiode eksempelvis udnævnt to kvinder til det vigtige hverv som forsvarsminister, først Ursula von der Leyen og siden Annegret Kramp-Karrenbauer, da førstnævnte blev EU-Kommisionsformand.

    Merkel har også i sin tid som kansler været god til at tiltrække kvindelige stemmer. Ved valget i 2013 stemte 44 procent af de tyske kvinder på Merkels parti, i 2017 var det 29,8 procent.

    Kristendemokratiske CDU er ellers på ingen måde et klassisk kvindeparti. Kvindepolitik fylder kun en halv side i CDU’s 76-sider lange 2017-valgprogram.

    Men i 2019 var kun hver tredje virksomhedschef en kvinde – det er en stigning på 0,8 pct. siden 2012. Og der er et løngab mellem tyske mænd og kvinder på 18 procent.

    Flere internationale medier spørger derfor, om hun gjorde nok for kvinder og ligestilling i sine 16 år som kansler.

    I begyndelsen af året godkendte Tysklands forbundsregering en ny lov, som vil tvinge virksomheder til at have mindst ét kvindeligt bestyrelsesmedlem.

    Loven vil omfatte virksomheder, som har over tre bestyrelsesmedlemmer.

    Ifølge undersøgelser foretaget af tænketanken Fidar, der kæmper for at få flere kvinder med i topledelserne i erhvervslivet, så har 44 procent af de børsnoterede selskaber i Tyskland, som bliver berørt af de nye kvoteregler, ikke en eneste kvinde på direktørgangen.

    Det er dog ikke en blomst, der har groet den kristendemokratiske kanslerhave. Det var derimod de tyske socialdemokrater i SPD, som er med i regeringskoalitionen under Angela Merkel, der længe havde arbejdet på at få loven vedtaget.

    Du kan komme tæt på Angela Merkel, når DR's internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue, opsøger den tyske kansler i Berlin og sammen med en række tidligere stats- og regeringschefer i Europa og USA undersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre.

    Det er i dokumentaren ”Merkel, Mutti, Magten & Mændene”. Den ligger allerede på DRTV og sendes i aften 21:25 på DR1.

  6. Morten har taget akuttelefonen i 15 år: 'Hvis vi ikke kan hjælpe dem, er det også noget, vi bliver kede af'

    46-årige Morten Svenning Nielsen har arbejdet i lægevagten i 15 år. Han er desuden formand for Akutudvalget i PLO Syddanmark. (Foto: (Illustration) Søren Winther Nørbæk)

    I den seneste tid er der skrevet flere artikler om, at folk skal vente længe på at komme igennem, når de ringer til lægevagten eller akuttelefonen.

    Men hvordan ser arbejdet egentlig ud for vagtlægerne? Er der tid til rundstykker, og skælder folk ud, når de endelig kommer igennem på telefonen?

    Vi har ringet til praktiserende læge Morten Svenning Nielsen, der udover at være formand for Akutudvalget i Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark, også sidder på den anden side og tager telefonen i lægevagten på 15. år.

    To til tre gange om måneden møder den 46-årige læge ind til en lægevagt, der for ham varer fra klokken 16 til 23. Det er ret typisk, at man som praktiserende læge har et par vagter i måneden, hvor man ikke er på sin klinik, men i stedet sidder på lægevagten.

    Når han møder ind, kan der ske to ting: Enten skal han sidde ved telefonen, eller også skal han ud i den fysiske konsultation. De er omkring 10 personer af gangen ved telefonerne hos lægevagten i Syddanmark, og ifølge ham er det en 'lodtrækning', der afgør, hvor man begynder. Fælles er dog, at man har siddet ved både telefon og i den fysiske konsultation, inden vagten er omme.

    Så ringer den på et tidspunkt, og så har man en patient igennem, og når man lægger på, så ringer den næste umiddelbart efter.
    Morten Svenning Nielsen, praktiserende læge

    Når han får telefontjansen, begynder han med "at melde sig klar på den".

    - Så ringer den på et tidspunkt, og så har man en patient igennem, og når man lægger på, så ringer den næste umiddelbart efter.

    - Man kan godt føle sig presset og stresset og tænke: "Åh, så ringede den allerede igen".

    Der er ingen procedure for, hvordan Morten Svenning Nielsen skal tale med patienterne. Til gengæld er han vant til at tale med mange patienter hver dag fra sin egen klinik.

    - Vi er superrutinerede i at høre på det, folk siger, og ikke mindst det folk ikke siger. Man lægger mærke til toneleje, åndedræt, lyder de glade, lyder de frustrerede.

    Hvis patienten eksempelvis svarer kort "ja" til spørgsmålet om, hvorvidt de har smerter, kan det være tegn på, at der er noget, de ikke vil sige. Sker det, spørger vi, om de kan bruge flere ord, eller kan fortælle, hvad de mærker, forklarer han.

    - Har man et opkald, der varer lang tid eller kører i ring, kan man godt blive utålmodig, men det er sjældent, jeg oplever det.

    På computeren har han mulighed for at trække en oversigt frem, hvor han kan se, hvor mange patienter, der står i kø.

    - Jeg gør det ikke så tit, for jeg kan reelt ikke bruge det til noget, om der står en eller 30 i kø.

    Som vagtlæge kan man ikke give patienterne en henvisning til behandling eller udredning, der ikke er akut. Man kan heller ikke udskrive stærk medicin, og netop det kan gøre, at Morten Svenning Nielsen må sige til folk, at de skal vente og gå til egen læge dagen efter, hvorefter folk kan føle, at de ikke har fået hjælp.

    - Når vi har haft en patient i røret, vil vi gerne kunne sige, at vi har nået patientens mål, og hvis jeg er i en træls situation, hvor jeg ikke kan imødekomme patientens forventning, går det mig på.

    - Vores ønske som læger er at hjælpe folk, så hvis vi ikke kan hjælpe dem, så er det også noget, vi bliver kede af.

    Når han over telefonen skal vurdere, hvad der er galt, bruger han primært sin viden, erfaring og online opslagsværker. Han kigger på, om det er noget genkendeligt, noget ufarligt der kan vente til dagen efter, eller om det er noget, der kræver, de skal ind til den fysiske afdeling af lægevagten. Den afdeling kan de også blive sendt til, hvis han er usikker på, hvad der er galt.

    Det med at skulle snakke i telefon, forholde sig til nye problemer, ikke må ramme ved siden af og ikke må lave fejl, det er hårdt mentalt.
    Morten Svenning Nielsen, læge

    Kan du være bange for, om du får taget den rigtige beslutning?

    - Jeg går ikke hjem og har ondt i maven efter en vagt, men jeg har haft vagter, hvor jeg har været usikker på, om jeg ramte den rigtigt. Og så kan jeg godt finde på at ringe patienterne op igen for at spørge, om de er okay.

    - Det med at skulle snakke i telefon, forholde sig til nye problemer, ikke må ramme ved siden af og ikke må lave fejl, det er hårdt mentalt.

    Det er atypisk med så lange svartider på telefonerne, som man ser nu, forklarer Morten Svenning Nielsen med sine 15 års erfaring. (Foto: (Privat foto))

    Ifølge Morten Svenning Nielsen er der blevet skabt en nulfejlskultur blandt læger, hvilket han også mener, at de lange samtaler med enkelte patienter kan være et udtryk for. Ifølge ham er der læger, som er blevet bange for at tage forkerte beslutninger, fordi de kan havne i pressen eller foran folkedomstolen.

    - Man kan mere blive drevet af en frygt for at fejle frem for at bruge sin viden, hvilket gør, at man ikke får gjort tingene ordentligt.

    Hvordan det?

    - Man kan eksempelvis få sværere ved at vejlede patienter i telefonen, fordi man er bange for at overse noget. Så er det nemmere at invitere patienten ind, og så kan der stå en læge, som også kan være bange for, om man har set det hele - for hvad nu hvis man ender på en forside? Og så agerer man måske ikke rationelt.

    Er det ikke bedre at indkalde en for meget end en for lidt, så man ikke ender i en situation som historien med den kødædende bakterie? (Artiklen kan du læse her)

    - Helt enig, men hvad hvis det er 50 patienter for meget? De enkeltstående sager er ulykkelige, men jeg synes ikke, at man kan generalisere ud fra enkeltstående sager.

    Der er jo skrevet flere artikler om, at patienter venter for længe på at komme igennem til lægevagten. Kan du genkende det?

    - Årk ja. Lægevagten er lige nu belastet over hele landet. Ventetiderne er voldsomme, og man ved ikke præcis hvorfor. Vi synes ikke, folk ringer med ting, som de ikke plejer at ringe med, der er bare flere, der ringer.

    Du har arbejdet i lægevagten i 15 år. Hvordan har det set ud med svartiderne tidligere?

    - Hvis man ser bort fra de traditionelle højtider, hvor der altid er travlt, kan jeg ikke huske, at man har haft så lange svartider på så skæve tidspunkt, som man har nu. Det er meget atypisk.

  7. John og John kører med de døde for Falck: Antallet af seniorer i arbejde stiger

    John Nielsen og John Albrektsen er begge over 70 og har alligevel valgt at fortsætte med arbejde. Dermed er de med i en statistik, der viser, at flere seniorer er på arbejdsmarkedet end tidligere. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    To herrer med gule striber i refleksjakkerne og grå stænk i det sparsomme hår hopper adræt ind i en hvid Falck-bil. Den ene starter bilen, og den anden plotter turen ind på GPS’en. Imens flyver venskabelige drillerier frem og tilbage mellem førersædet og passagersædet.

    John Albrektsen og John Nielsen er begge over 70 og har arbejdet for Falck hele deres arbejdsliv, men ingen af dem følte sig helt klar til at sige farvel til turene i Falck-bilen. Og de er langt fra de eneste seniorer, der fortsætter med at arbejde.

    Antallet af seniorer over 67 år, der stadig er i arbejde, er steget fra 61.952 i 2010 til 102.866 i 2019. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

    Og samtidig er andelen af 65-69-årige, der arbejder, steget fra 15,4 procent i 1996 til 24,8 i 2019. Stigningen skyldes blandt andet en række reformerarbejdsmarkedet, siger seniorforsker Mona Larsen fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

    - Især i forhold til efterlønsordningen, som betyder, at der er flere, der fortsætter til folkepensionsalderen. Samtidig er det blevet mere lukrativt at arbejde, selv om man modtager folkepension, siger hun.

    Samtidig er der mangel på arbejdskraft, supplerer Per H. Jensen, som er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

    - Virksomhederne mangler arbejdskraft, og mange virksomheder gør brug af seniorordninger med henblik på at fastholde seniorerne på arbejdspladsen, siger han.

    Bare en halv time inden vi møder de to gange John på Falck-stationen i Odense, var det malertøj og træsko, der var det passende arbejdstøj. Der gik de nemlig hver især derhjemme og malede gavl og slog græs. Men i stedet for at nyde deres otium på fuld tid kører de - sammen med en håndfuld andre seniorer - rundt på Fyn og henter mennesker, der ender deres dage uden nogen omkring sig. Derefter kører de den afdøde til Retsmedicinsk Institut, hvor dødsårsagen skal fastslås.

    Om sommeren kan man som regel godt få tiden til at gå hjemme i huset, men i den tid, vi går i møde nu, hvor det regner og rusker, så kan man bare sidde og kigge ud. Og jeg synes, jeg gør en forskel. Det arbejde, vi har her, er lidt af en samfundsopgave.
    John Nielsen, 71 år og Falck-mand

    De melder sig ind på vagter af fire timer ad gangen og bestemmer selv, hvor mange arbejdstimer de vil fylde deres uger med. Men selv om det kan dreje sig om få vagter, er timerne i den hvide Falck-bil uundværlige for John Nielsen.

    - Om sommeren kan man som regel godt få tiden til at gå hjemme i huset, men i den tid, vi går i møde nu, hvor det regner og rusker, så kan man bare sidde og kigge. Og jeg synes, jeg gør en forskel. Det arbejde, vi har her, er lidt af en samfundsopgave, siger han.

    Desværre er det danske arbejdsmiljø "ikke specielt godt", når det kommer til at skabe gode rammer for de ældre medarbejdere. Det siger Per H. Jensen.

    - Virksomhederne har ikke taget store initiativer, hvad det angår. Vi ser heller ikke dramatiske ændringer i antallet af virksomheder, der gør brug af seniorordninger, men det er langsomt stigende. Stadigt flere virksomheder gør brug af seniorordninger, siger han.

    Per H. Jensen råder virksomhederne til først og fremmest at sige til seniorerne, at de er ønskede, og at man ikke håber, at de forlader arbejdspladsen, bare fordi de fylder 65 år.

    Vi ser heller ikke dramatiske ændringer i antallet af virksomheder, der gør brug af seniorordninger, men det er langsomt stigende. Stadigt flere virksomheder gør brug af seniorordninger.
    Per H. Jensen, arbejdsmarkedsforsker

    - Og så skal man give dem en lang række tilbud. Nogle af de mest udbredte tilbud på det danske arbejdsmarked er, at man tilbyder seniorerne fleksible arbejdstider og fleksible tilbagetrækningsordninger. Derudover er det sådan noget som ergonomisk jobdesign, altså at man tilpasser arbejdspladsens krav til det enkelte individs ressourcer.

    Hos Falck i Odense fortæller områdeleder Jens Møller Knudsen, at man tager en snak med alle medarbejdere over en vis alder om, hvad de vil bruge deres seniorliv til.

    - Vi anbefaler, at de trapper ned, enten til 20 eller 30 timer, eller laver en model med noget tilkald, som passer ind i deres hverdag, men at de ikke slipper arbejdsmarkedet fra den ene dag til den anden, så de stadig kan holde sig i gang, og vi som arbejdsplads kan fastholde nogle af deres kompetencer og erfaring, siger han.

    Det kan John og John skrive under på. John Nielsen siger:

    - Når man nu har været ambulancemand i så mange år, som jeg var været, og det er mere end 40 år, så skal man jo ikke bare lige stoppe fra den ene dag til den anden. Det har vi set rigtig mange dårlige eksempler på. Altså tidligere kollegaer, der har været lykkelige over at stoppe, og når de så kommer ind på stationen et halvt år efter, så er de jo dybt deprimerede.

    For John Albrektsen er det især kammeratskabet, han havde svært ved at undvære, hvis han skulle være fuldtids pensionist.

    - Der var ikke nogen, der kørte solo, dengang vi kørte ambulancer. Vi kørte alle sammen i hold, og det gav jo en nær kontakt til hinanden. Tit og ofte næsten mere, end vi har derhjemme, fordi vi er så meget sammen. Og det kommer man til at savne, når man kommer hjem og sidde. Det var svært at sidde derhjemme og savne sine kammerater, siger han.

    John Albrektsen (th.) savnede kammeratskabet, da han blev pensionist. Derfor arbejder han stadig for Falck, selv om han nærmer sig de 71 år. I baggrunden er det hans makker, John Nielsen, på 71. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    Udover det sociale og anerkendelsen er struktur på hverdagen noget af det, som seniorerne får som bonus ved at blive ved med at arbejde, forklarer Mona Larsen fra VIVE.

    - Man har noget at stå op til, man har en plan for ugen, og det at man går på arbejde betyder også, at man har andre perioder, hvor man synes, at man kan tillade sig at holde fri. Så det giver sådan en naturlig skillelinje mellem arbejde og fritid, som man ikke oplever, hvis man har forladt arbejdsmarkedet 100 procent.

    Men der er en bagside bag de stigende tal. Per H. Jensen har netop været med til at udgive en rapport i projektet "Seniorarbejdsliv", som viser, at det går den gale vej med helbredet blandt de arbejdende seniorer.

    - Andelen af seniorer, der er på arbejdsmarkedet og rapporterer, at de har et dårligt eller mindre godt helbred, er stigende. Grunden til det er blandt andet, at man har fjernet efterlønsordningen. Dermed tvinger man mange seniorer til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, selv om de har et dårligt helbred.

    Selv om John Nielsen (tv.) er blevet 71 år, har han endnu ikke sat udløbsdato for sit virke som Falck-mand. Her er han og hans makker, John Albrektsen på 70, ved at pakke før endnu en tur i Falck-bilen. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    Både Mona Larsen og Per H. Jensen forventer, at tallet for, hvor mange seniorer der arbejder, vil fortsætte med at stige de kommende år. Men netop helbred er årsagen til, at det ikke vil stige så meget, som regeringen forudser, mener Per H. Jensen.

    - Finansminsteriet forestiller sig, at i 2050 vil vi alle sammen først forlade arbejdsmarkedet, når vi er 72,2 år. Og jeg anser det for urealistisk, at vi alle sammen kan blive hængende så lang tid. Helbredsvilkårene er meget ulige fordelt. Dem, der især har dårlige jobs, er de kortuddannede, og mange kortuddannede bliver slidt ned, og de kan umuligt blive på arbejdsmarkedet, til de er 72,2 år, siger han.

    Den alder nærmer de to gange John sig. Og John Nielsens udløbsdato, som han selv kalder det, kommer da også nærmere, men hvornår præcist den er, kan han ikke sige.

    - Den dag, man ikke synes, det er sjovt længere, skal man stoppe, siger han.

  8. Alt for mange kvinder dukker ikke op til det aftalte tjek for brystkræft

    Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder og rammer sjældent personer under 30 år og oftest kvinder over 60 år. Hvert år får ca. 4.800 danske kvinder brystkræft. (Foto: lev dolgachov © lev dolgachov)

    Én mammografiscreening tager få minutter, men den kan afsløre tegn på brystkræft.

    Alligevel møder et stigende antal kvinder ikke op til undersøgelse i Region Syddanmark, selvom der er afsat tid til det.

    Det viser tal fra regionen.

    Når man bliver screenet hver andet år, har man mulighed for at opdage selv ganske små forandringer. Og jo hurtigere man opdager kræft, jo bedre chancer for helbredelse er der.
    Bjarne Dahler Eriksen, lægefaglig direktør, Odense Universitetshospital

    I 2018 var det omkring ni procent af kvinderne, der udeblev. I første halvdel af 2021 var andelen steget til 16 procent. Det svarer til, at hver sjette kvinde, der havde en tid til mammografi, ikke dukkede op til den.

    Og det er udfordrende for sundhedsvæsnet, siger den lægefaglige direktør på Odense Universitetshospital, Bjarne Dahler Eriksen, der også er formand for den følgegruppe, der beskæftiger sig med mammografi i Region Syddanmark.

    - Vi spilder personalets tid, og lige nu er ydelsen i sundhedsvæsenet en eftertragtet vare. På grund af covid-19 og sygeplejerskestrejke har vi udskudt borgere – dem vil vi jo meget gerne indhente.

    - Hvis folk afbestiller deres tid, vil vi kunne hjælpe med at sikre, at flere kvinder bliver screenet til tiden, siger Bjarne Dahler Eriksen.

    Hvert andet år bliver kvinder mellem 50-69 år tilbudt en screening af brystet for at undersøge det for kræft. Indkaldelsen havner i e-boks sammen med en tid til en screening i nærheden af kvindernes bopæl.

    Og det er enormt vigtigt, at man går til de her undersøgelser, siger Bjarne Dahler Eriksen.

    - Man kan opdage forstadier til kræft, som man måske ikke selv kan mærke. Når man bliver screenet hver andet år, har man mulighed for at opdage selv ganske små forandringer. Og jo hurtigere man opdager kræft, jo bedre chancer for helbredelse er der.

    Var jeg ikke kommet afsted havde det bredt sig, og det var blevet meget værre.
    Henriette Nissen, erklæret fri for brystkræft.

    51-årige Henriette Nissen fra Haderslev udeblev heldigvis ikke fra den første mammografiscreening, som hun blev indkaldt til for snart et år siden. Her afslørede undersøgelsen nemlig en knude på 15 millimeter i venstre bryst, som viste sig at være brystkræft.

    I dag er Henriette Nissen erklæret rask, og hun er taknemlig for, at hun tog afsted til undersøgelsen.

    - Var jeg ikke kommet afsted, havde det bredt sig, og det var blevet meget værre. Så var jeg ikke sluppet med en operation og strålebehandling - så havde det også været kemo.

    Derfor har hun også en meget klar opfordring til andre kvinder i sin alder:

    - De skal bare se at komme afsted. Det er så vigtigt. Det tager to minutter, og så er du ude igen.

    Ved den allerførste mammografiscreening, Henriette Nissen blev indkaldt til, viste det sig, at hun havde brystkræft. I dag er hun glad for, at hun ikke bare blev væk. (Foto: (privatfoto))

    I et forsøg på at få flere kvinder til at møde op til den aftalte undersøgelse, afsætter Region Syddanmark 400.000 kroner i næste års budget til at udvide åbningstiden for mammografiscreening.

    På den måde gør man det nemmere for kvinder på arbejdsmarkedet at få lavet screeningen udenfor normal arbejdstid, siger Poul-Erik Svendsen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

    De nye åbningstider betyder, at kvinder i Syddanmark kan blive tjekket frem til kl. 18.00 mindst én gang i ugen.

    Der bliver jo opdaget en del kræft ved screeningerne. Noget af det så tidligt, at det kan helbredes. Så det er da ualmindelig dumt at blive væk,
    Poul-Erik Svendsen (S), formand for Sundhedsudvalget, Region Syddanmark.

    Region Syddanmark står ikke alene med problemet. Det er en landsdækkende tendens, siger Poul-Erik Svendsen. Men han har ingen forklaring på, hvorfor flere og flere udebliver fra deres aftaler.

    - Der bliver jo opdaget en del kræft ved screeningerne. Noget af det så tidligt, at det kan helbredes. Så det er da ualmindelig dumt at blive væk, siger han.

    - Det er jo frivilligt, så oplysning er vigtigt. Vi må klø på med informationen, siger Poul-Erik Svendsen.

    Ved en mammografiscreening bliver brystet undersøgt grundigt. Som regel består screeningen af røntgenbilleder af hver bryst, som maskinen her klarer. Derudover undersøger en læge både med sine hænder og ultralyd bryst og armhuler for synlige og mærkbare forandringer. Sommetider bliver der også taget en biopsi af vævet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

    I alt bliver cirka 84 procent af de indkaldte kvinder screenet for brystkræft, og ifølge Bjarne Dahler Eriksen har det tal ligget nogenlunde stabilt de sidste år.

    - Og hvis der opdages noget, tager kvinderne i meget høj grad imod de yderligere undersøgelser, de bliver indkaldt til. Der møder næsten 100 procent af kvinderne op.

    Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil to-fem procent af de undersøgte kvinder blive genindkaldt til yderligere undersøgelser. Omkring en fjerdedel af de kvinder, der sendes til videre undersøgelser, viser sig at have kræft eller forstadier. Men der kan også være tale om helt godartede forandringer.

  9. Forhandlinger om George Floyd-politireform stødt på grund i USA

    Demokraternes bud på en reform af amerikansk politi har sendt i aftes dansk tid lidt et nederlag i Washington.

    Her var reformen til forhandling i Senatet, efter at Repræsentanternes Hus godkendte den i marts.

    Ifølge Republikanerne er det Demokraternes ønske om at skære i politibudgetterne, der skiller parterne ad.

    Reformen, som nu går en uvis fremtid i møde, er en direkte konsekvens af drabet på den sorte amerikaner George Floyd, som blev kvalt af politibetjenten Derek Chauvin under en anholdelse i Minneapolis i Minnesota 25. maj 2020.

    Episoden udløste en voldsom bølge af demonstrationer mod politivold i både USA og en række andre lande.

    Derek Chauvin blev sidst i juni i år idømt fængsel i 22,5 år for drabet.

  10. Fransk ubådsværft er ved at opgøre Australiens regning

    Inden for de kommende uger kan Australien forvente at modtage en regning fra den franske forsvarsentreprenør Naval Group, der delvist ejes af den franske stat.

    Her er man ved at sammensætte en detaljeret oversigt over de omkostninger, som det franske værft har haft i forbindelse med en stor ubådsaftale med Australien, som den australske regering har skrottet.

    Det skriver Ritzau på baggrund af AFP.

    I 2016 sagde Australien ja til at købe 12 dieseldrevne ubåde bygget af Naval Group.

    Aftalen blev omtalt som 'århundredets forsvarskontrakt' og havde en værdi af 31 milliarder euro - cirka 230 milliarder kroner, som sejere er blevet opjusteret til 56 milliarder euro svarende til cirka 416 milliarder kroner.

    I sidste uge blev aftalen dog droppet af Australien til fordel for atomdrevne ubåde baseret på teknologi fra USA og Storbritannien.

  11. Evergrande-aktie stiger kraftigt efter betalingsaftale

    Kursen på den gældsplagede kinesiske ejendomsudvikler Evergrandes aktie har taget et hop på 32 procent.

    Efter en handelspause på grund af helligdage i Kina har investorerne således kvitteret efter selskabets aftale om rentebetaling på et obligationslån.

    Det skriver Reuters.

    Der er dog stadig et stykke op til tidligere tiders højder for Evergrande-aktien, der er faldet med 85 procent i løbet af året.

    Samtidig har selskabet stadig et gældsbjerg at slås med på over 1.900 milliarder kroner.

  12. 11 mænd dømt for massevoldtægt i Marokko

    11 mænd er i Marokko blevet idømt hver 20 års fængsel for bortførelse og massevoldtægt af en 17-årig pige i 2018.

    Det oplyser offerets advokat onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Sagen har udløst national forargelse i det nordafrikanske land. Pigen har oplyst, at hun blev taget til fange i to måneder, hvor hun blev voldtaget og tortureret.

  13. Tunesiens præsident giver sig selv mere magt

    Tunesiens præsident, Kais Saied, har onsdag erklæret, at han vil give præsidenten mere magt og ignorere dele af forfatningen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Saied har mere eller mindre haft den fulde magt i Tunesien siden 25. juli, hvor han fyrede premierministeren og suspenderede parlamentet. Saied har forsvaret sine handlinger ved at henvise til en national nødsituation.

    Hans modstandere kalder det et kup.

    Tunesiens præsident, Kais Saied, har både fyret premierministeren og suspenderet parlamentet. (Foto: FETHI BELAID © Ritzau Scanpix)
  14. PET registrerede ulovligt demonstranter og musikere

    Politiets Efterretningstjeneste (PET) har de tre seneste år ulovligt registreret 59 personer alene på grund af deres politiske observans.

    Det skriver Politiken, der har set nærmere på en ny årsredegørelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

    - Tilsynet har i den omtalte sag ikke kritiseret, at PET havde indhentet oplysningerne, men derimod at PET ikke havde slettet oplysningerne hurtigt nok, skriver efterretningstjenesten til avisen.

  15. Dansk topchef trækker sig efter krænkelser

    Danbreds adm. direktør, Thomas Muurmann Henriksen, trækker sig fra sin stilling.

    Det sker efter en række kvinder har klaget over krænkende og seksuelt chikanerende tilnærmelser fra Thomas Muurman Henriksen.

    - Med den store opmærksomhed, der er på min person lige nu, har jeg vurderet, at det ikke er til gavn for selskabet, at jeg fortsætter som direktør, og derfor trækker jeg mig, skriver Thomas Muurmann Henriksen i pressemeddelelsen.

    Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer ejer godt halvdelen af svineavlsselskabet Danbred, der sidste år omsatte for over 1 milliard kroner.

    Efter en intern undersøgelse i juli, hvor krænkelserne blev blotlagt, udtalte bestyrelsen i DanBred kritik af Thomas Muurmann Henriksen, men samtidigt mente man, at han godt kunne blive i jobbet.

  16. Spidskandidaterne Anders og Anders er enige: 'Vagtlægen skal svare, når folk ringer'

    Anders Kühnau Hansen (S) og Anders Georg Christensen (V). (Grafik: Søren Winther Nørbæk, DR Nyheder)

    Ingen af de fem regioner herhjemme lever op til en målsætning om at besvare et bestemt antal opkald til vagtlægen inden for en fastsat tidsgrænse, og det er ikke godt nok.

    - Vagtlægen skal svare, når folk ringer og beder om hjælp.

    Sådan lyder det enstemmigt fra to mænd med samme fornavn, som 'på papiret' er politisk uenige og lige nu hinandens største konkurrent til jobbet som formand for Region Midtjylland efter valget den 16. november: Anders Kühnau Hansen (S) og Anders Georg Christensen (V).

    Lægevagten tager over og hjælper folk med symptomer på sygdom, når de praktiserende lægers klinikker holder lukket, men det er stadig de praktiserende læger, som besvarer opkaldene til lægevagten i ydertimerne.

    Når folk ringer, skal opkaldet besvares inden for fem minutter i alle andre regioner end Hovedstaden, hvor grænsen ligger på tre minutter, og hvor vagtlægefunktionen varetages af Akuttelefonen 1813.

    Har man et sygt barn eller selv et behov for at snakke med vagtlægen, har man jo en forventning om, at telefonen bliver taget, når man ringer efter hjælp.
    Anders Georg Christensen (V), spidskandidat til regionsrådsvalget, Region Midtjylland

    - Det er ikke tilfredsstillende. Har man et sygt barn eller selv et behov for at snakke med vagtlægen, har man jo en forventning om, at telefonen bliver taget, når man ringer efter hjælp, siger Anders G. Christensen til DR Nyheder.

    Han er Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget.

    Anders Georg Christensen. (Foto: Marie Ravn)

    Anders Kühnau - socialdemokratisk regionsrådsformand siden 2018 - peger på de praktiserende lægers vagtplanlægning som den væsentligste årsag til problemet. De er simpelthen ikke nok på vagt.

    - Der er udfordringer med for lange ventetider i alle de regioner, hvor der er aftaler med de praktiserende læger om at dække lægevagten. De lever ikke op til de aftaler, vi har lavet med dem. Det er uacceptabelt, og det skal vi have lavet om på. Vi må bede dem sætte flere på vagt, siger Anders Kühnau.

    - Vi har en løbende dialog med lægerne. Vi har et nyt møde om nogle dage, hvor vi vil indskærpe over for dem, at de skal overholde de servicemål, vi har aftalt. De skal tage langt flere patienter ind hurtigere end i dag. Det er ikke ret meget, der skal til for den enkelte læge, men det vil have stor betydning for borgerne, og det er sådan, vi kan løse den her udfordring.

    Opgørelser, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, viser, at i to af de fem regioner har lægevagten ikke nået sine mål for ventetid en eneste måned i to og et halvt år. Det gælder Midtjylland og Sjælland.

    Nordjylland har ikke nået sit nuværende mål en eneste måned siden januar 2020.

    I Hovedstaden og Syddanmark er der enkelte måneder, hvor målsætningen bliver nået.

    Det hører med til det samlede billede i hele landet, at der kan være enkelte dage, hvor borgere kommer hurtigere igennem til lægevagten eller Akuttelefonen, men på månedsbasis er det en sjældenhed.

    Vi har også jævnligt påpeget det her problem over for de praktiserende læger, men vi har desværre ingen sanktionsmuligheder, når de ikke lever op til målsætningen.
    Anders Kühnau Hansen (S), regionsrådsformand, Region Midtjylland

    - Problemet har altså stået på igennem længere tid, så hvorfor er det først nu, I som politikere reagerer på det?

    - Vi har jævnligt påpeget det her problem over for de praktiserende læger, men vi har desværre ingen sanktionsmuligheder, når de ikke lever op til målsætningen. Vi skal lave en ny aftale i det nye år, og her er der mulighed for at lave nogle bindende mål og nogle sanktionsmuligheder, siger Anders Kühnau.

    Anders Kühnau Hansen. (Foto: Philip Davali)

    Den nye aftale, der henvises til, er overenskomsten mellem de enkelte regioner og lægerne, som skal laves i samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

    Dets formand, Jørgen Skadborg, erkender, at tallene ikke er gode nok. Han mener imidlertid, at de målsætninger, der er sat op for lægerne, er forældede.

    - De er fra dengang, man dannede regionerne for omtrent 14 år siden. Tiden er løbet fra dem, for befolkningstallet er steget betydeligt, samtidig med at vi er 15 procent færre læger. Derfor skal servicemålene revideres, lyder det fra Jørgen Skadborg.

    Hans forslag er, at man laver en løsning, hvor det er muligt at skelne imellem, hvilke patienter der har mest brug for hjælp. De skal først til.

    - En anden løsning kunne være, at regionen (Midtjylland, red.) selv tager opgaven på sig, ligesom man har set i Hovedstaden. Det er klart en mulighed, hvis vi ikke kan lave en ny, tilfredsstillende aftale med lægerne, fastslår Anders Kühnau.

    Anders G. Christensen er enig.

    - Vi er nødt til at se på alle faktorer, der kan give anledning til de her lange ventetider. Det handler om, at borgerne ikke skal vente, når de har brug for hjælp. Måske kan regionen hjælpe til på ydertidspunkterne. Det er ofte nattevagterne, der er svære at få besat, siger han.

    Én af dem, der har prøvet at vente længe i telefonkø, er den 57-årige socialpædagog Charlotte Skibsted Jensen fra Struer.

    I denne artikel fortæller hun, hvordan en veninde fik at vide, at hun var nummer 94 i telefonkøen, da hun den 4. september i år ringede til lægevagten i et forsøg på at hjælpe Charlotte, som havde kraftige mavesmerter.

    Til sidst valgte veninden at ringe 1-1-2.

    Det viste sig at være tarmslyng, som Charlotte Skibsted Jensen blev indlagt og opereret for. Hun har det godt i dag.

  17. Rusland genoptager flere flyruter - heriblandt til Danmark

    Nu bliver det igen snart muligt at komme til Moskva. (Foto: Maxim Shemetov)

    Borsjtj- eller andre russerbegejstrede danskere kan snart igen besøge verdens største land.

    Fra 5. oktober bliver flere flyruter, heriblandt til Danmark, nemlig genoptaget.

    Det skriver nyhedsbureauerne Tass og Ria, der citerer den russiske vicepremierminister, Tatjana Golikova.

    Der er i første omgang tale om en flyrute mellem Danmark og Sankt Petersborg. Der bliver samtidig også åbnet for ruter til Sydafrika, New Zealand, Peru og Djibouti.

    Rusland har haft strenge indrejsekrav siden begyndelsen af corona-pandemien sidste år i marts, hvoraf en del af dem stadig er gældende. Myndighederne har haft fastholdt restriktionerne med henvisning til smitterisikoen.

  18. 'Når filmen er forbi, vil du opdage, at et par tårer ubemærket er trillet ned ad dine kinder'

    Uberto Pasolini er en italiensk filmproducer og -instruktør, der er særligt kendt for filmene 'Det' Bare Mænd' og 'Machan'. (© Scanbox)

    Det er torsdag eller fredag aften. Du står foran to biografsale.

    Hvis du går til højre, ind i den store sal, går du ind til 'Ternet Ninja 2'.

    Når du har set den, vil du være i godt humør, klar til at gå videre ud og drikke et par øl eller måske bare til at sludre med dine børn eller din kæreste eller kone/mand eller hvem du nu tager i biffen med.

    Alt vil være godt. Livet er jo opbyggeligt – man kan altid finde en vej ud af probIemerne.

    De fleste vil afgjort vælge at gå til højre.

    Men hvis du går til venstre, måske fordi du aldrig rigtig har lært at se forskel på højre og venstre, eller måske fordi du er nysgerrig, vil verden se helt anderledes ud.

    Du vil gå ind til en ung mand, en nordengelsk vinduespudser, der forsøger at bortadoptere sin lille, søde fireårige dreng.

    "Hvad er der galt med manden?", vil du spørge dig selv.

    Knægten er fantastisk, og manden ser godt ud. Han bliver jo spillet af James Norton, der kunne ligne en lillebror til Mads Mikkelsen. Så svært er livet da heller ikke.

    Men så finder du langsomt ud af, at den unge vinduespudser i det engelsk/rumænsk/italienske drama 'Nowhere Special' er dødsmærket af sygdom, og at knægtens mor har forladt mand og barn, og er rejst hjem til sit fødeland, Rusland.

    Drengen har brug for nye forældre. Snart.

    James Norton, der spiller rollen som far i 'Nowhere Special', blev i 2015 nomineret for bedste mandlige birolle til BAFTA TV Awards for sin præstation i 'Happy Valley'. (© Scanbox)

    Derfor besøger vinduespudseren John det ene hold mulige adoptivforældre efter det næste.

    Et enkelt par er forfærdelige, et andet er lidt for overklasset, et tredje er for sære. Ingen føles rigtigt rigtige.

    Alt imens begynder fireårige Michael at fornemme, hvad der er på færde, når hans far sidder overfor fremmede mennesker og taler om "at skulle afsted". Og vi fornemmer, at John selv har haft en svær opvækst som adoptivbarn på et hjem.

    Det er ikke kun John, der forbereder sig. Efterhånden som farmand bliver svagere, begynder Michael at interessere sig for det der mærkelige 'død'-noget.

    Han ser en bille, der ligger livløs i parken.

    - Hvad er der galt med den?, spørger han.

    - Den har forladt sin krop, svarer John.

    - Er den ked af det?, spørger Michael – inden isbilen dukker op med sin lyksalige ding-ding-lyd og redder far og søn fra mere svær snak.

    Senere lægger du mærke til, at rollerne mellem de to er blevet byttet rundt.

    I begyndelsen er det John, der trækker sin lille søn henover fodgængerovergangen og over i børnehaven. Hen mod slutningen er det Michael, der beslutsomt trækker sin syge far over fodgængerfeltet.

    I de øjeblikke ligger du også mærke til, hvor utroligt lille Daniel Lamont er i rollen som Michael. Han spiller ikke skuespil. Han er.

    Det nysgerrige blik, han sender James Norton, der er ved at forklare begrebet 'død', er den slags, filminstruktører kun kan drømme om.

    Daniel Lamont debuterer i 'Nowhere Special' som den fireårige søn. (© Scanbox)

    Og når filmen er forbi, og du sætter dig på en café for at sunde dig med en øl eller en kop kaffe eller en stiv whisky og en god snak, vil du opdage, at et par tårer ubemærket er trillet ned ad dine kinder.

    Filmens tema er så trist, at det ikke er til at bære, men instruktøren Uberto Pasolini har ikke skabt en af den slags film, der konstant prikker til dine følelser og kræver en vild og voldsom reaktion.

    Den beder dig i højere grad tænke og forsøge at forstå det her lille, grumme benspænd, tilværelsen har givet John og Michael.

    Hvad det betyder for en far at sige "farvel", lige efter han har sagt "goddag".

    Hvad der sker med en far, der indser, at han aldrig kommer til at se sit barn vokse op, men må drømme på drengens vegne i stedet.

    Og hvad det betyder for et lille barn, at hans eneste faste holdepunkt fortæller ham, at det snart forsvinder.

    Der er ingen svar.

    Men Uberto Pasolini stiller spørgsmålene utroligt klart med forbavsende skuespil og med så stor realisme, at det virker sandsynligt, at John og Michael lige nu går rundt i York eller Sheffield og forbereder sig på deres farvel.

    (© Scanbox)
  19. Nykøbing FC ydmyger FCK i pokalen

    FC København fik blot en enkelt kamp i denne sæsons pokalturnering. Onsdag aften måtte FCK allerede i turneringens tredje runde, som holdet trådte ind i, se sig elimineret.

    På udebane mod Nykøbing FC, der har den tidligere topspiller Claus Jensen som cheftræner og formand, tabte Jess Thorups tropper med 0-3.

    Det undertippede hjemmehold var klart bedst i første halvleg, og efter pausen formåede Nykøbing at stå imod det hårde FCK-pres.

    FCK blev taget på sengen af det meget veloplagte hjemmehold, som inden der var spillet 20 minutter førte med 2-0.

    I begge tilfælde scorede angriberen Sebastian Koch, der til nytår skifter til Lyngby, og han kronede indsatsen med en assist i slutfasen.

    Dermed måtte FCK for anden gang på fire dage se sig slået uden at score selv. Søndag tabte man 0-1 til FC Midtjylland i Superligaen efter at have spillet mere end en time i overtal.

  20. 6,2 milliarder kroner er doneret til Notre Dame i Paris

    Der er samlet over 6,2 milliarder kroner ind til genopbygningen af Notre Dame.

    Det siger Jean-Louis Georgelin, der står i spidsen for genopbygningen.

    En voldsom brand ramte i 2019 den ikoniske katedral i Frankrigs hovedstad, Paris, og forårsagede store skader.

    Siden da har man arbejdet på at sikre bygningen mod kollaps - og det arbejde er nu officielt færdiggjort.

    Dermed kan genopbygningen af den 850 år gamle katedral gå i gang.

    Jean-Louis Georgelin forventer, at katedralen vil stå klar til at genåbne i april 2024.

    • Sådan ser der ud inde i Notre Dame, hvor arbejdet med at stabilisere katedralen er i gang. Foto fra juni, 2021. (Foto: THOMAS SAMSON © AFP or licensors)
    • Sådan så det ud, at en brand raserede Notre Dame i april 2019. (Foto: Rafael Yaghobzadeh)
    1 / 2
  21. LÆS SVARENE om at melde sig syg: 'I år er det ikke normale omstændigheder'

  22. Vildt vejr til kitesurfens Champions League: 'Vi ved, at vi kan'

    Der er udsigt til vildt vejr i morgen, når Big Air, der minder om kitesurfings Champions League, afholdes.

    Og selvom DMI siger, at vi skal sikre havemøbler og trampoliner, så glæder Sports Director i Big Air, Mads Bloch, sig over vejrudsigten.

    - Hvis vi skulle skrive i en drejebog, hvad vi ønsker os, så er det præcis det her vejr.

    Eventet bliver afholdt i Thy, og deltagerne surfer ud for den nordjyske by Vorupør.

    18 af verdens bedste kite-surfere deltager, og arrangørerne er klar:

    - Vi ved, at vi kan. Nu må vi bare se, hvordan vejret er i morgen, når vi står op, siger Mads Bloch.

  23. Samtale mellem Macron og Biden: Fransk ambassadør rejser tilbage til USA

    Frankrig vil sende sin ambassadør tilbage til USA.

    Det meddeler den franske præsident, Emmanuel Macron, og USA's præsident, Joe Biden, i en fælles udtalelse.

    Det sker, efter at de to ledere havde en telefonsamtale i dag, skriver Reuters.

    Biden og Macron har også besluttet at mødes i Europa i oktober.

    Frankrig kaldte sin ambassadør hjem fra USA i sidste uge, efter at en ny forsvarsalliance mellem USA, Storbritannien og Australien kom i stand.

    Den betød samtidig, at Frankrig mistede en millardordre om levering af ubåde til Australien.

  24. Joe Biden: Vi har yderligere 500 millioner vacciner på vej til udviklingslandene

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, lover på en covid-19-konference, at der er hjælp på vej til de mange udviklingslande, der fortsat er hårdt plaget af coronavirus.

    USA vil donere yderligere 500 millioner doser af Pfizer-vaccine. Dermed vil USA totalt donere over en milliard doser.

    Det er dog langtfra tilstrækkeligt, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at behovet er mindst elleve gange større.

  25. Svensk IS-kvinde anklaget for krigsforbrydelser

    Svensk politi har frihedsberøvet en 49-årig kvinde fra det vestlige Sverige.

    Hun er mistænkt for grove krigsforbrydelser, blandt andet skulle hun have medvirket til, at et barn under 15 år er blevet brugt som børnesoldat.

    Den svenske kvinde, der er vokset op i Sverige, rejste selv hjem fra Syrien forrige år, men er altså først blevet anholdt nu, skriver SVT.

    Kvinden rejste til Syrien i 2013 angiveligt for at tilslutte terrororganisationen Islamisk Stat og tog sine dengang fem børn med sig, men under opholdet i Syrien er to af dem ifølge SVT omkommet.

    Kvinden skal i grundlovsforhør i Stockholm i morgen.

    - Det er første gang, så vidt jeg ved, at vi skal prøve en sag vedrørende børnesoldater for en svensk domstol. Det er en usædvanlig sag, siger kammeranklager Reena Devgun.

  26. WHO strammer kravene til luftkvalitet for første gang i 16 år

    WHO har blandt andet rykket grænseværdierne for NO2 ned til en fjerdedel af anbefalingerne fra 2005. (Foto: Mads Jensen © www.fedefotos.dk/Scanpix)

    Luftforurening er skyld i omkring syv millioner for tidlige dødsfald om året på verdensplan.

    Vurderingen kommer fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, der nu for første gang siden 2005 opdaterer deres anbefalinger om luftkvalitet.

    WHO sænker grænseværdierne for, hvor stor en mængde af bestemte partikler og gasser der må være i luften, før det bliver betegnet som sundhedsskadeligt.

    - Det er et stærkt signal at sende. Det vil være godt for folkesundheden, hvis luftkvaliteten bliver forbedret, siger Marie Pedersen, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

    Opdateringen af retningslinjerne sker, fordi vi i de senere år har fået mere viden om konsekvenserne af luftforening.

    - Der er mange nye, omfattende og robuste undersøgelser fra Europa og Nordamerika, som peger på, at luftforurening er årsag til et betydenligt antal for tidlige dødsfald, siger Marie Pedersen.

    Derudover har forskere fundet ud af, at luftforening spiller en rolle for en række sygdomme. Det gælder for eksempel hjerte-kar-sygdomme, lungekræft, diabetes og astma.

    Ifølge WHO kan de nye anbefalinger, hvis de bliver overholdt, redde millioner af liv verden over.

    Luftforureningen er meget høj i Asien og Afrika, og det er derfor også de steder, man kan undgå flest tidlige dødsfald, hvis man formår at nedsætte mængden af farlige partikler og gasser i luften.

    - Men luftforurening kan også have en skadelig effekt i de områder, hvor koncentrationerne er lave. Det har flere undersøgelser bekræftet. Derfor anbefaler WHO nu også lavere koncentrationer her, siger Marie Pedersen.

    WHO har for eksempel rykket grænseværdierne for NO2 ned til en fjerdedel. Det bliver svært for Danmark at overholde.
    Marie Pedersen, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab

    Hun nævner Danmark som et eksempel, hvor det kan blive svært at overholde de nye retningslinjer.

    - Det er faktisk lykkes i Danmark og mange andre lande at nedsætte luftforureningen. Men det kræver mere omfattende foranstallinger at nedsætte luftforureningen yderligere, også i Danmark.

    De nye anbefalinger lyder på et årsgennemsnit på ti mikrogram NO2 per kubikmeter luft.

    I 2019 var årsgennemsnittet på 33 mikrogram pr. kubikmeter målt på HC Andersens Boulevard i København, som rummer de højeste koncentrationer i landet.

    Koncentrationen af fine partikler var også højere end de nye anbefalinger.

    - Forureningen kommer blandt andet fra vores kraftvarmeværker og fra trafikken. Men der kommer også forurening fra andre lande. Når de for eksempel brænder kul i Polen, så ender forureningen i Danmark, siger Marie Pedersen.

    Ifølge Marie Pedersen sætter WHO’s nye anbefalinger et pres på myndighederne i EU og resten af verden, og det kan måske påvirke miljølovgivningen i blandt andet EU.

    - WHO har arbejdet med de bedste forskere, som har samlet al den seneste forskning, evalueret evidensen og basereret deres anbefalinger derpå, siger Marie Pedersen.

    Hun forklarer, at vi har undersøgelser og data fra mange steder i verden over de forskellige gasser og fine partikler i luften, der kan være skadelige.

  27. Ukraines præsident truer med hårdt modsvar efter attentatforsøg mod rådgiver

    Skudhullerne i Sergej Sjefirs bil er markeret med tal. (Foto: SERHII NUZHNENKO © Ritzau Scanpix)

    Ukrainsk politi jagter stadig en eller flere ukendte gerningspersoner, der onsdag formiddag forsøgte at dræbe den ukrainske præsidents toprådgiver, Sergej Sjefir.

    Ifølge de ukrainske myndigheder blev der affyret mindst 10 skud fra et automatvåben mod den bil, som Sjefir sad i, i landsbyen Lesniki uden for hovedstaden Kiev.

    Bilens chauffør blev såret, men det ukrainske indenrigsministerium bekræfter, at han er udenfor livsfare.

    Selv slap Sjefir fra attentatforsøget uden men.

    Sjefir, der er en af præsident Volodymyr Zelenskijs nærmeste rådgivere, afviser, at attentatet skulle være fordi, der er intern splittelse i landets politiske top. Han betragter udelukkende attentatet som et forsøg på at true den øverste ledelse.

    Sergej Sjefir (tv.) ses her med Volodymyr Zelenskij ved præsidentens indsættelse i Kiev tilbage i 2019. (Foto: PRESIDENTIAL PRESS SERVICE HANDO © Ritzau Scanpix)

    I en video på Facebook siger præsident Zelenskij ifølge nyhedsbureauet Unian, at attentatet er et forsøg på at sende ham en besked, samtidig med at han kalder det "svagt" og advarer om, at der vil "blive svaret hårdt igen" mod gerningsmændene.

    Præsident Zelenskij er i disse dage i New York City, hvor han deltager i FN's generalforsamling.

    Men hvis målet med attentatet mod hans rådgiver har været at forstyrre det, så har det fejlet, siger præsidenten.

    - Det mål, vi har om forandring, for gennemsigtighed i økonomien, for bekæmpelse af kriminalitet, forbliver upåvirket, siger Zelenskij.

    • Politiet har markeret, hvor skudene ramte Serhiy Shefirs bil. (Foto: SERHII NUZHNENKO © Ritzau Scanpix)
    • Der blev affyret mere end 10 skud mod bilen. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge præsidentens rådgiver blev skudene affyret af et automatvåben. (Foto: SERHII NUZHNENKO © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Motivet for attentatforsøget er endnu ukendt, men ifølge indenrigsministeriet efterforsker man blandt andet, om gerningsmændene eventuelt kan have forbindelser til udenlandske sikkerhedstjenester.

    En af præsidentens øvrige rådgivere, Mikhail Podoljak, vil dog ikke afvise, at der også kan være lokale ukrainske magtfulde rigmænd, de såkaldte oligarker, på spil.

    - Zelenskij har sat gang i en transformation af staten, der skal være mere gennemsigtig, men jeg vil ikke tilskrive alt oligarkerne, siger han.

    Vi har set en del politisk motiverede angreb og mord de seneste år, og det har ramt både støtter og modstandere af de ukrainske myndigheder
    Matilde Kimer, DR's Ruslands- og Ukrainekorrespondent

    Skulle attentatet være politisk motiveret, vil det da heller ikke være første gang, forklarer DR's Ruslands- og Ukrainekorrespondent, Matilde Kimer.

    - Vi har set en del politisk motiverede angreb og mord de seneste år, og det har ramt både støtter og modstandere af de ukrainske myndigheder. Lige nu er der folk, der peger på magteliten i Ukraine, mens andre retter mistanken mod Rusland, siger hun.

    Enhver spekulation om, at der kan trækkes tråde til Rusland, afvises dog af den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov.

    - Desværre er det sådan for tiden i Ukraine, at ligemeget hvad der sker, er der ingen af de nuværende politikere, der er i stand til udelukke "den russiske forbindelse", siger han ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

    Volodymyr Zelenskij vandt præsidentvalget i 2019 med en agenda om at bekæmpe korruption og få afsluttet krigen i det østlige Ukraine.

    Han har fleret gange understreget, at den eneste vej til varig fred i den krigshærgede Donbas-region er et ukrainsk medlemsskab af forsvarsalliancen Nato.

    Så sent som i foråret vakte det bekymring, at der blev mobiliseret russiske styrker ved grænsen mod Ukraine og ved Krim-halvøen.

    Tilbage i 2014 annekterede Rusland Krim-halvøen og har støttet den væbnede separatist-bevægelse i Donbas.

  28. Uefa kritiserer VM-plan og ønsker dialog med Fifa

    Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) drøm om at afholde VM hvert andet år i stedet for hvert fjerde år er ikke blevet taget godt imod af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

    Tidligere har Uefa-præsident Aleksander Ceferin kritiseret idéen kraftigt, og onsdag er Uefa så kommet med en officiel udtalelse om emnet.

    Her kritiserer Uefa blandt andet måden, Fifa har fremsat VM-planerne på. I maj blev det i Fifa besluttet, at man i Fifa ville undersøge muligheden for at afholde VM hvert andet år som en del af en generel omstrukturering af den internationale fodboldkalender.

    Siden har Fifa promoveret VM-idéen kraftigt, blandt andet med hjælp fra fodboldikoner som Peter Schmeichel og brasilianske Ronaldo.

    Forbundet skriver desuden, at man sammen med de europæiske fodboldforbund har bedt om at få et møde med Fifa, men at man ikke har fået svar på, om det kan lade sig gøre.

    Uefa-præsident Aleksander Ceferin har tidligere luftet muligheden for, at de europæiske lande ville boykotte VM, hvis det bliver afholdt hvert andet år.

  29. Nationalbankdirektør: ’Det går rigtig godt med dansk økonomi’

    Nationabanken fremlagde i dag sin analyse af udsigterne for dansk økonomi. Og udsigten er godt, er den helt korte version. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad)

    - Økonomien er et rigtig godt sted.

    Sådan lød det fra Lars Rohde, der er direktør i Nationalbanken, efter han havde fremlagt hovedpunkterne fra Nationalbankens analyse af udsigterne for dansk økonomi.

    Vi er godt på vej ud af coronakrisen, beskæftigelsen er høj, og lønnen stiger hos forbrugerne. Men hvis man dykker lidt længere ned i analysen, så er der både gode takter og mindre gode.

    Vi har her samlet tre hovedpointer, du kan tage med fra Nationalbankens analyse.

    (© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    Det brandvarme boligmarked har længe været en varm kartoffel i dansk finanspolitik – og det er det stadig.

    Nationalbankens analyse viser, at priserne på enfamiliehuse fortsat vil stige med 11,6 procent i år, men de vilde stigninger er bag os og vil aftage. I 2022 forventes prisstigningen at være på 4,6 procent og i år 2023 1,2 procent.

    Men der er stadig en del usikkerhed om prisudviklingen. Og derfor mener Nationalbanken, at gårsdagens udmelding fra erhvervsministeriet, om at man ikke vil lave et indgreb på boligmarkedet, er 'ærgerlig'.

    - Jeg synes, at der er brug for mere robuste strukturer, som både gør den enkelte boligejer mere modstandsdygtig overfor fald i boligpriserne, men som også gør hele samfundet mere robust, siger Lars Rohde, der er direktør i Nationalbanken.

    Allerede i juni meldte Nationalbanken ud, at der var behov for indgreb, hvor der blev stillet 'højere krav om afdrag for de mest forgældede boligejere og lavere skatteværdi af rentefradrag'.

    Den holdning er uændret, lyder det fra nationalbankdirektøren, som understreger, at ansvaret for beslutningen ligger alene hos regeringen.

    - Hvis man vælger ikke at følge de råd, som både vi og Det Systemiske Risikoråd har givet, så påtager man sig også et ansvar, og det er jeg sikker på, at regeringen er på det rene med.

    (© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    Der er rekordmange danskere i arbejde. Det er i udgangspunktet godt. Men den tårnhøje beskæftigelse betyder også, at arbejdsgiverne har problemer med at finde arbejdskraft.

    Det er især hotel- og restaurationsbranchen, der mangler folk. Men også byggeriet og industrien har vanskeligt ved at få den nødvendige arbejdskraft.

    Det er et problem for de mange virksomheder, men det kan i sidste ende være godt for dig og din pengepung.

    - Det betyder, at lønnen må forventes at stige, forklarer nationalbankdirektør, Lars Rohde.

    Men kommer det ikke til at ramme virksomhederne?

    - Jo, men der er plads til det, tilføjer han.

    (© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    Samfundet er ved at vende tilbage til normalen efter coronapandemiens mange restriktioner. Og det samme er vores forbrug.

    Nationalbankens rapport viser, at vi bippede mere og mere med betalingskortet i takt med, at restriktionerne forsvandt. Det er faktisk kun vores rejseforbrug, der stadig ikke er kommet i omdrejninger igen.

    Når vi vender blikket mod danskernes bankkonti, så er der også masser af penge at forbruge. For da pandemien var på sit højeste, fik mange en 'ufrivillig' opsparing, fordi der ikke var samme muligheder for at bruge sine penge.

  30. Nu kan virksomheder skilte med 'D-mærket', hvis de passer godt på dine data

    D-mærket er blevet lanceret i dag. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © DR)

    Ø-mærket, Svanemærket, e-mærket.

    Der er masser af mærker at forholde sig til som forbruger, men snart kan det være, at vi skal til at lære et nyt at kende: D-mærket.

    Bag det nye mærke, der er lanceret i dag, står Industriens Fond sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk.

    Målet med mærket er både at give danske virksomheder en mulighed og et redskab til at øge deres it-sikkerhed, men også at gøre det nemmere for forbrugerne at se, hvem der passer godt på ens data.

    En ting er, hvad de siger, men vi tjekker, om det holder vand. Virksomheder med D-mærket kan man i højere grad stole på end virksomheder uden.
    Mikael Jensen, direktør, D-mærket

    Alle virksomheder kan søge om at blive en del af D-mærket, men der er forskel på, hvad virksomhederne skal leve op til for at kunne skilte med det.

    Det fortæller Mikael Jensen, der er direktør for D-mærket.

    - Der er forskel på den lokale låsesmed og den største it-koncern i Danmark. Der er det vigtigt, at krav og kriterier er tilpasset virkeligheden.

    Mikael Jensen er direktør for D-mærket. (© DR)

    D-mærket skal kort sagt være med til at integrere arbejdet med datasikkerhed i hverdagen, fortæller Malene Stidsen, der er programchef for Industriens Fonds cyberprogram, der har betalt for udviklingen af mærket.

    - Og det skal hjælpe virksomheder, der synes, at det er svært at komme i gang med rejsen, fordi det er komplekst, og fordi truslen udvikler sig hele tiden.

    50 virksomheder er i gang med at blive en del af D-mærket. Én af dem er Vissevasse, der sælger alt fra plakater og kort til spil og notesbøger på nettet.

    Selvom de ifølge direktør Karsten Noel Poulsen allerede havde godt styr på datasikkerheden, så har det alligevel været en givende proces.

    - Motivationen for os er i første omgang intern. Det kræver lidt tid, før kunderne også bliver opmærksomme på mærket. Lige nu handler det om, at vi får styr på vores processer, og at vi er sikre på, at vi gør tingene, som vi skal, siger han.

    Karsten Noel Poulsen er direktør for virksomheden Vissevasse, der er i gang med at få D-mærket. (© DR)

    Mange læringer er helt lavpraktiske, som at huske at skifte passwords og få styr på, hvem der egentlig har adgang til webshoppen. Men virksomheden er også blevet mindet om, hvor dyrebare deres egne data egentlig er.

    - Mister vi de data, er man på den som virksomhed. Det har ikke noget med kunderne at gøre, men det er gået op for mig, at vi skal sikre dem bedre, siger Karsten Noel Poulsen.

    D-mærket er en frivillig ordning for virksomheder. Først skal de ansøge om at blive en del af mærket, hvorefter de skal svare på en række spørgsmål, der placerer dem i en af fire virksomhedsgrupper alt efter virksomhedens størrelse, forretningsmodel, brug af data, it og dets indflydelse på mennesker.

    Herefter skal virksomheden evaluere sin egen indsats på op til otte forskellige kriterier.

    Herefter kontrollerer D-mærket, om der er dokumentation for, at kriterierne er overholdt, hvorefter mærket tildeles.

    Det kan lyde som en lidt lang og kompliceret proces, men netop processen skal ses som et håndgribeligt redskab for virksomhederne, der i dag har svært ved at finde ud af, hvornår nok egentlig er nok, når det kommer til it- og data-sikkerhed, siger Mikael Jensen.

    Og så skal hele virksomheden være med på rejsen.

    - Det her er et frivilligt mærke, hvor de aktivt siger, at de tager datasikkerhed og dataetik alvorligt, og det vil de gerne skilte med. En ting er, hvad de siger, men vi tjekker, om det holder vand. Virksomheder med D-mærket kan man i højere grad stole på end virksomheder uden, fortæller Mikael Jensen.

    For at kunne skilte med D-mærket skal virksomhederne betale et årligt beløb alt efter, hvilken gruppe de er i. De mindste virksomheder betaler 2.800 kroner, mens de største betaler 52.250 kroner eller derover.

    Danske virksomheder skal dog stoppe med at se på it-sikkerhed og datahåndtering som besværligt og en trussel, der skal fjernes, men i stedet se det som en forretningsmæssig mulighed, mener Malene Stidsen.

    Hun håber, at D-mærket kan blive internationalt konkurrenceparameter for danske virksomheder, og noget vi kan brande os på.

    - Arbejder man seriøst med det, kan det skabe værdi i virksomheden, fordi man bliver tilvalgt frem for fravalgt, siger Malene Stidsen.

    - Kan du vise, at du har styr på det, så kan det sagtens være, at du har en tysk samarbejdspartner, der vælger dig fremfor en anden partner, der ikke kan vise, at de har styr på datahåndtering og sikkerhed.

    Forbrugerrådet Tænk er en del af D-mærket, fordi det skal være lettere for forbrugerne at gennemskue, hvilke virksomheder man kan stole på, og hvem der gør noget ekstra for at passe på vores privatliv, fortæller chefjurist Anette Høyrup.

    Anette Høyrup er chefjurist i Forbrugerrådet Tænk, der er en del af D-mærket. (© DR)

    Hun lægger ikke skjul på, at vi sagtens kunne have brugt et initiativ som D-mærket tidligere, da vi jo allerede har givet data væk mange gange. Men hun håber, at det nye mærke kan få os til at tænke mere over adfærden digitalt.

    - Vi skal ikke længere bare sidde bevidstløst og klikke ja tak til nogle vilkår, vi ikke har læst, siger Anette Høyrup.

    Hun tror også på, at D-mærket kan blive et konkurrenceparameter for danske virksomheder, der kan blive et alternativ til de store, internationale tjenester.

    - Danskerne er optaget af priser og gode tilbud, men de er også i højere og højere grad optaget af dataetik og beskyttelse af oplysninger.

    - Forhåbentligt kan det her fremme konkurrencen, så nogle danske og europæiske virksomheder får mod på at gøre op med forretningsmodeller, vi har levet med længe og vil gøre tingene på en anden måde, siger Anette Høyrup.

    D-mærket er i første omgang finansieret til og med 2022.

  31. Formand i Parken: En udvidelse af stadion er ikke rentabel

    Københavns Kommune har afsat en million kroner til at afsøge mulighederne for at øge tilskuerkapaciteten i Parken, hvor der i øjeblikket er plads til godt 38.000 tilskuere.

    Landsholdets popularitet er historisk høj, og Kasper Hjulmands tropper spiller derfor for tiden for fyldte tribuner, så en udvidelse burde ligge lige for.

    Sådan ser man dog ikke på det hos Parken Sport & Entertainment, der ejer Parken og er selskabet bag FC København, der også benytter Parken til deres hjemmekampe.

    - Hånden på hjertet så forventer vi ikke at have 50.000 tilskuere til alle kampe, om det er i Superligaen eller landsholdet, siger formanden for Parken Sport & Entertainment, Allan Linneberg-Agerholm til Berlingske.

    - Udfordringen bliver økonomien. For vi er et privatstadion, der betaler husleje og ejendomsskat. Og de der ekstra pladser vil alt andet lige ikke i sig selv være rentable. Det tror jeg simpelthen ikke, siger han.

  32. Næsehornets dag: 2.500 horn brændt af

    Næsten 2.500 horn fra næsehorn er blevet brændt af i Bokakhat i den indiske delstat Assam for at vise omverdenen, at trods myter om det modsatte så har hornene ingen helbredende eller medicinsk effekt.

    - Med denne afbrænding ønsker vi at understrege, at hornene blot er komprimeret hår og er helt uden medicinsk effekt. Vi vil gerne opfordre folk til ikke at dræbe disse sjældne dyr eller købe deres horn på grund af overtro, siger Assams øverste minister, Himanta Biswa Sarma.

    Afbrændingen sker i forbindelse med 'World Rhino Day', hvor der verden over er fokus på leveforholdene for næsehorn.

    Afbrændingen af næsehorn i Kaziranga National Park i Bokakhat på 'World Rhino Day'. 2.479 horn blev brændt af ved den lejlighed. - Nogle siger, at vi burde sælge hornene i stedet for at brænde dem, men man sælger heller ikke beslaglagte stoffer, siger delstatens øverste minister, Himanta Biswa Sarma. (Foto: BIJU BORO © Ritzau Scanpix)
  33. Usædvanlig opfordring fra DMI: Pluk frugten på dine frugttræer nu

    Hvis du har moden frugt på dine frugttræer, vil det være en god idé at få dem plukket, hvis ikke du vil risikere, at de bliver spredt for alle vinde.

    Sådan lyder opfordringen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, forud for en særdeles blæsende dag.

    Torsdag passerer et lavtryk nemlig lige nord om Danmark, og det bringer både regn og blæst med sig.

    Det gælder særligt ved kysterne, hvor vindstødene ifølge DMI vil nå stormstyrke, og nogle steder endda stærk storm eller måske endda orkanstyrke.

    Derfor vil det nok også være en god idé at huske, at havemøbler, trampoliner og løsdele enten skal fjernes eller fortøjres, når der er blæsevejr, siger DMI.

  34. Ståpladser tilbage i engelsk fodbold efter 25 års fravær

    Fra årsskiftet kan engelske fodboldfans igen se frem til at kunne købe billetter til ståpladser på udvalgte stadioner.

    Det har regeringen i Storbritannien besluttet, skriver Reuters.

    Regeringen har bedt landets Sports Grounds Safety Authority (SGSA) om at igangsætte arbejdet med at kunne tillade ståpladser på stadion i landets to bedste fodboldrækker, Premier League og The Championship.

    Det er første gang i 25 år, at det bliver tilladt. Regeringen ulovliggjorde ståpladser i de to bedste rækker efter ulykken på Hillsborough i 1989, der kostede 96 Liverpool-fans livet.

    Planen er, at en række klubber bliver valgt til et pilotprojekt, hvor ståpladser bliver tilladt og efterfølgende evalueret med henblik på at udbrede det og gøre det permanent.

    Klubberne kan frem til 6. oktober søge om at blive en af dem, som fra årsskiftet kan tilbyde ståpladser.

  35. Østre Landsret stadfæster forvaringsdom for drab på læge

    En 56-årig tidligere patient er idømt forvaring ved Østre Landsret for drab på læge Charlotte Asperud.

    Dermed stadfæster landsretten den dom, som byretten kom frem til i februar i år.

    Den 56-årige mand dræbte lægen i hendes hjem i Tisvildeleje i april 2019.

    Drabet var hævn for en tvangsindlæggelse fem år tidligere.

    Forvaringsdommen betyder, at den dømte skal være frihedsberøvet på ubestemt tid.

    Først når han vurderes ikke længere at udgøre en fare for samfundet, kan han løslades, skriver Ritzau.

  36. Tysk forsvarsministerium efterforsker højt placeret embedsmand for ekstremisme

    Forsvarsministeriet i Tyskland efterforsker en embedsmand i egne rækker for at være en del af det højreekstremistiske miljø.

    Det sker, efter at den militære efterretningstjeneste har advaret om en af de ansattes aktiviteter.

    Det skriver ugemagasinet Der Spiegel.

    Den mistænkte har haft adgang til følsomme oplysninger og arbejdet i en plangruppe for militære operationer i udlandet. Vedkommende har også haft til opgave at følge specialstyrkers operationer.

    - Der er tale om en mistænkelig sag om højreekstremisme. Personen er en civilt ansat, siger en talsmand for ministeriet ifølge Reuters.

  37. Dronningen og kronprinsen aflægger statsbesøg i Tyskland til november

    Til november aflægger dronning Margrethe og kronprins Frederik det første statsbesøg siden november 2019.

    Turen går til Tyskland i dagene 10. til 13 november, skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

    Invitationen kommer fra Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier.

    Besøget begynder i hovedstaden Berlin med både dronningen og kronprinsen, hvorefter dronningen fortsætter til delstaten Bayern.

    Statsbesøget vil indeholde et erhvervsfremstød samt besøg ved kulturinstitutioner.

    Under besøget mødes dronningen og kronprinsen også med Tysklands kansler og besøger desuden Brandenburger Tor.

    I alt er det 55. gang, at dronning Margrethe tager på et statsbesøg i udlandet.

    Da hun senest var på statsbesøg med kronprinsen var det i Argentina i marts 2019.

  38. Ishockeyunion afviser at være blevet tildelt kvinde-VM

    Forvirringen i Dansk Ishockey Union (DIU) har været total i denne eftermiddag, da det tidligere blev annonceret af Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF), at Danmark i 2022 skulle være vært for A-VM for kvinder.

    Dansk Ishockey Union var hurtige til at afvise, at det skulle være tilfældet, og for kort tid siden trak IIHF også nyheden tilbage.

    Direktør for DIU, Ulrik Larsen, udtaler til ritzau, at danskerne blot har vist interesse.

    - Vi har sagt, at vi er interesseret, men er slet ikke i mål med budget, byer med mere, siger Ulrik Larsen.

    - Jeg er lidt ærgerlig over, at en fjer på den måde kan blive til fem høns. At det på grund af en misforståelse kan gå så stærkt, siger Ulrik Larsen.

    Kvindernes A-VM skal afvikles i august 2022.

  39. 346 nye coronasmittede det seneste døgn

    Der er det seneste døgn registreret 346 smittede med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut.

    Antallet af indlagte på hospitalerne falder med 7 til 89. En person er død.

    De nye smittetilfælde er fundet blandt 39.896 PCR-prøver.

  40. Vi venter for længe på lægevagten. Men egentlig skulle de fleste kun vente få minutter

    Egentlig burde størstedelen af brugerne af Lægevagten eller Akuttelefonen kun vente i 3-5 minutter på at komme igennem. Men ofte er ventetiden længere. (Foto: Grafik: Lærke Kromann)

    Når feberen pludselig stiger, eller smerterne tager til, så oplever mange at vente længe på at komme igennem til lægevagten.

    For nyligt fik 57-årige Charlotte Skibsted Jensen fra Struer stærke mavesmerter og kontaktede vagtlægen fra morgenstunden.

    Da var hun nummer 39 i køen.

    - Ventetiden var jo frygtelig. Det var jo frygteligt at ligge med telefonen og være syg og så bare få at vide: 'Du er nummer 39 nu', 'du er nummer 27 nu'. Og man tænker, at når jeg når nummer 5, så er det ikke sikkert, jeg er her mere, for jeg har simpelthen så ondt, fortæller hun.

    Efter flere timer opgav Charlotte Skibsted Jensen, og en veninde ringede i stedet op til lægevagten. Da fik de kønummer 94 og valgte i stedet at ringe til 1-1-2.

    Charlotte Skibsted Jensen blev straks indlagt og senere opereret for den potentielt livstruende sygdom tarmslyng.

    Smerterne i maven hos 57-årige Charlotte Skibsted Jensen var, allerede natten inden opkaldet til Lægevagten, så stærke, at hun ikke kunne holde til at gå op ad trapperne i hendes eget hjem. (Foto: Martin Stenbæk Hansen - DR Midt & Vest)

    I alle landets fem regioner er der målsætninger om, hvor lang tid borgerne må vente på at få en læge eller sygeplejerske i telefonen. For eksempel skal 90 procent af brugerne af Region Midtjyllands vagtlægeordning være kommet igennem til en læge inden for 5 minutter. Men en række aktindsigter, søgt af DR, viser, at målsætningerne sjældent bliver overholdt.

    I to af fem regioner har lægevagten ikke nået sine mål for ventetid en eneste måned i to og et halvt år. Det gælder Region Midtjylland og Sjælland.

    I Region Nordjylland har lægevagten ikke nået sit nuværende mål en eneste måned siden januar 2020.

    I Region Hovedstaden og Region Syddanmark er der enkelte måneder, hvor målsætningen bliver nået.

    Det hører med til det samlede billede i hele landet, at der kan være enkelte dage, hvor borgere kommer hurtigere igennem til lægevagten eller Akuttelefonen. Men på månedsbasis er det altså en sjældenhed.

    Det er de praktiserende læger, der står for driften af lægevagten i fire af de fem regioner.

    Formand Jørgen Skadborg slår fast, at tallene ikke er gode nok.

    - Det er klart utilfredsstillende for borgerne. Og det skal laves om, siger han.

    Han peger på, at målsætningerne er op til 14 år gamle og forældede.

    - Tiden er løbet fra de her gamle såkaldte servicemål, for befolkningstallet er steget betydeligt, samtidig med at vi er gennemsnitligt 10 procent færre læger. Og derfor skal servicemålene revideres, siger Jørgen Skadborg.

    Han foreslår, at man i stedet for skal skelne imellem patienter, så det bliver dem, der har mest brug for hjælp, der hurtigere kommer til.

    Hos Danske Regioner er chefforhandler Bo Libergren (V) ikke afvisende over for sådan en løsning, når der skal forhandles en ny overenskomst mellem de enkelte regioner og de praktiserende læger.

    Men han slår fast, at det er lægerne, som skal tage hånd om den aktuelle ventetid.

    - Man venter længere, end man egentlig skal, og derfor er det jo vigtigt, at der bliver taget en dialog i de enkelte regioner mellem regionen og de praktiserende læger, så de praktiserende læger bliver holdt op på de aftaler, som er indgået, og sørger for at leve op til aftalerne, siger Bo Libergren.

  41. Kunstner vil placere en fem meter høj statue af gravid kvinde foran Marmorkirken, men præst siger nej tak

    Sådan skal skulpturen 'Opstandelsen' begået af kunstner Suste Bonnén se ud, når den placeres foran Marmorkirken - hvis altså forslaget godtages af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune (Foto: Suste Bonnen)

    Rundt om Marmorkirken i København er der placeret 14 statuer af mænd.

    Præsten Thomas Kingo, filosoffen Søren Kierkegaard, salmedigteren N.F.S. Grundtvig og missionæren Hans Egede for et nævne et par stykker.

    Men de 14 herrer skal have selskab af en kvinde, mener kunstneren Suste Bonnén, som derfor har ansøgt Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune om lov til at opstille en ny skulptur.

    Nærmere bestemt en 5,5 meter høj statue støbt i bronze, der forestiller en højgravid, nøgen og ukendt kvinde. Det skriver Berlingske.

    Her ses en skitse af, hvordan statuen kunne se ud. (Foto: Suste Bonnen © Suste Bonnen)

    Men hvorfor skal denne kvinde stå iblandt de 14 historiske mænd?

    - Så vi får lejlighed til at fejre fødselsmiraklet på samme måde, som vi har fejret mænds bedrifter gennem tiderne. De fleste bronzestatuer forestiller magtens mænd, og her ved Marmorkirken er det kirkens mænd, der står hele vejen rundt, siger Suste Bonnén til P1 Morgen.

    Ifølge kunstneren vil man med skulpturen af den gravide kvinde få mulighed for at "højne moderskabet og den bedrift det er at føde et barn".

    I sin ansøgning til Teknik- og Miljøudvalget har Suste Bonnén beskrevet den gravide kvinde som "nutidig og tidsløs".

    Skulpturen, som skal have navnet 'Opstandelsen', hvis den altså får grønt lys, falder dog ikke i god jord hos Mikkel Wold, der er sognepræst ved Marmorkirken.

    I en skriftlig kommentar til P1 Morgen udtaler han:

    - Det her forslag er ikke velplaceret efter min opfattelse. At sige at den har noget at gøre med opstandelsen er misforstået, synes jeg. Statuen i sig selv kunne man måske nok opstille, men at sætte den op ad kirken er at blande to helt forskellige budskaber sammen. Du kan ikke udtrykke opstandelsens indhold med en statue af en gravid kvinde.

    Opstandelsen er - helt kort fortalt - troen på, at Jesus opstod fra de døde 1. påskedag efter at have været korsfæstet og begravet. Med andre ord troen på at der er liv efter døden.

    Suste Bonnén står blandt andet bag skulpturen 'Agnete og havmanden', som er placeret under vandet i kanalen ved Højbro Plads midt i København. (Foto: søRen Bidstrup © Ritzau Scanpix)

    Men den kritik preller af på Suste Bonnén:

    - Er det ukristent at hylde det lille barn og moderskabet? spørger hun retorisk og tilføjer:

    - Kvinden har gennem kød, blod og mandens sæd videregivet barnet til denne verden. I kirken taler de kun om faderen, sønnen og helligånden.

    De 14 statuer af mænd, der lige nu er placeret omkring Marmorkirken, har det til fælles, at de har haft en betydning for den danske kirke.

    Statuerne står der, fordi de har opnået forskellige meritter på deres cv. Hvilken merit er det i den sammenhæng at være gravid?

    - At være gravid er den allerstørste merit, man kan opnå. Man har bidraget med et nyt liv til livet. De andre (de eksisterende statuer, red.) har skrevet om det, men det er mødrene, der skaber livet, siger Suste Bonnén.

    Hvornår Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune træffer en beslutning om, hvorvidt statuen skal opstilles ved Marmorkirken eller ej, vides ikke.

  42. 20-årig tankpasser blev skudt, da han bad en kunde tage mundbind på: Nu advarer tysk politi om voldelige corona-fornægtere

    Blomster foran den tankstation, hvor en 20-årig medarbejder lørdag blev skudt og dræbt, efter han havde bedt en kunde om at iføre sig et mundbind. (Foto: ANNKATHRIN WEISS © Ritzau Scanpix)

    Det var et simpelt krav om at iføre sig et lovpligtigt mundbind kombineret med lang tids opsparede frustrationer over de strenge tyske corona-restriktioner, der i weekenden fik en 49-årig mand til at skyde og dræbe en 20-årig tankpasser i delstaten Rheinland-Pfalz.

    Det har den formodede gerningsmand ifølge politiet selv forklaret.

    Drabet har først og fremmest udløst sorg og fordømmelse blandt tyskerne, men på visse internetfora for corona-fornægtere hyldes det som en "befrielseskamp mod corona-diktaturet". Det får nu det tyske politiforbund til at advare om øget radikalisering i miljøet.

    I timerne op til drabet udspillede sig en scene, som statsanklager Kai Fuhrmann har beskrevet sådan her:

    Lørdag aften klokken 19.42 kom en 49-årig mand ind på en tankstation i byen Idar-Oberstein uden at være iført et mundbind. Han ville gerne købe to sixpack øl, men den 20-årige medarbejder bag kassen ville ikke sælge ham dem, før han tog et mundbind på.

    Den 49-årige kunde blev vred, knyttede truende sin ene næve, men forlod tankstationen uden sine øl.

    Under to timer senere, klokken 21.30, vendte han tilbage til tankstationen. Efter endnu en vred ord-udveksling med den unge medarbejder bag kassen trak den 49-årige en revolver og skød tankpasseren direkte i hovedet.

    Efter anholdelsen begrundede den 49-årige skuddet med sine frustrationer over corona-restriktionerne. Han følte sig trængt op i et hjørne og "så ingen anden vej ud", fortæller statsanklager Kai Fuhrmann ifølge Spiegel. Den 20-årige tankpasser blev "ansvarlig for hele situationen, fordi han havde håndhævet reglerne".

    I dagene siden drabet er flere tyske medier dykket ned i den 49-åriges profiler på de sociale medier og kan i dag afdække, at han har været aktiv i forskellige fora for konspirationsteoretikere og fantaseret åbent om vold.

    Han har beskrevet folk, der bærer mundbind, som "skøre", corona som "opfundet" og vaccinen som "dræbende", hvorfor han heller ikke selv er blevet vaccineret, beretter avisen Die Zeit.

    I de mest yderligtgående grene af corona-fornægter-miljøet bliver der udtrykt åben skadefryd over drabet. Det fejres som selvforsvar, et længe ventet skridt i befrielseskampen mod corona-diktaturet, skriver avisen Der Tagesspiegel.

    De politikere, der "tyranniserer" borgerne med unødvendige corona-restriktioner, er selv skyld i det, lyder det videre.

    Corona-restriktionerne bestemmer blandt andet, at man skal være vaccineret, raskmeldt efter corona-smitte eller have en negativ test, hvis man vil indenfor på offentlige steder.

    Og fra den 11. oktober skal ikke-vaccinerede tyskere selv betale for at blive testet, hvis de eksempelvis vil på restaurant - hvis restauranten overhovedet vil godtage en negativ test. Mange steder er nemlig kun åbne for folk, der enten er vaccineret eller er raskmeldt.

    Sammenstød mellem betjente og demonstranter under en demonstration mod corona-restriktioner i Frankfurt i december. (Foto: Kai Pfaffenbach © Ritzau Scanpix)

    Efter drabet på tankpasseren og modtagelsen i visse miljøer advarer politiets fagforening om en stigende radikalisering blandt corona-fornægtere. Blandt andet oplever både betjente og pressefolk i stigende grad at blive angrebet under de mange demonstrationer mod corona-restriktionerne.

    - Dette er det første tilfælde af et drab i forbindelse med corona, siger forbundets næstformand Jörg Radek til Funke Mediegruppen, og tilføjer:

    - Vi har været opmærksomme på radikaliseringen blandt corona-fornægtere siden sidste år.

    Derfor opfordrer politiforbundet nu sikkerhedsmyndighederne til at fokusere på radikale kræfter fra både højre og venstre for at forebygge nye angreb.

    Under overskriften "Så brutal er protesterne mod corona-reglerne blevet" opremser avisen Der Tagesspiegel en række angreb mod vaccinationscentre og offentlige myndigheder, hvor formodede corona-fornægtere har sat ild til telte og bygninger.

    Men der findes også en langt mere fredsommelig modstand mod restriktionerne. En modstand fra tyskere, der forklarer, at de har sundhedsmæssige årsager til ikke at ville lade sig vaccinere eller er skeptiske over, at vaccinerne ikke er blevet testet over en lang årrække.

    De kalder corona-restriktionerne for vaccine-tvang ad bagdøren, når de ikke kan få lov til at leve et normalt socialt liv uden at blive vaccineret.

    Det spørgsmål blev de tre kandidater, der kæmper om at overtage kanslerposten efter Angela Merkel ved det tyske valg på søndag, stillet i valgkampens sidste store tv-debat i søndags.

    Ingen af dem kunne svare.

    Men de var alle tre enige om, at tyskerne først kan få deres frihed tilbage, når flere er blevet vaccineret. De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, har endda nævnt muligheden for at indføre obligatorisk vaccine for visse faggrupper som ansatte på hospitaler og plejehjem.

    Alle tre kanslerkandidater forsikrer dog, at der ikke er nye hårde nedlukninger på vej - selvom tyskerne skal forberede sig på corona-restriktioner et stykke tid endnu.

    Sundhedsminister Jens Spahn har i dag udtalt, at han forventer, at Tyskland er ude på den anden side af pandemien til foråret. Først til den tid vil man kunne begynde at løfte restriktionerne.

    - Man vil på et tidspunkt opnå flokimmunitet. Spørgsmålet er bare hvordan: Om det vil ske gennem vaccination eller smitte. Vaccinationen er helt sikkert den sikreste måde at nå dertil. Enhver, der ikke bliver vaccineret, risikerer at blive syg, siger han ifølge nyhedsbureauet DPA.

  43. Død 'Sex and the City-stjerne' hyldes af stjernerne: 'Han fik mig til at føle mig set og forstået'

    Willie Garson skulle igen spille Stanford Blatch i forbindelse med 'And Just Like That...', som er HBO's opdatering af serien om veninderne i New York, der snart har premiere. Her ses han sammen med Sarah Jessica Parker, der spiller Carrie Bradshaw. (Foto: Craig Blankenhorn © Scanpix/Capital Pictures)

    Hvis du har set 'Sex and the City', husker du ham måske som Carrie Bradshaws bedste homo-ven, Stanford Blatch. Den morsomme fyr med de klichéfyldte stumme s'er i sin udtale.

    Skuespilleren Willie Garson, der spillede Stanford Blatch, er død i en alder af 57 år, og det har fået flere skuespillerkolleger til at mindes ham på de sociale medier.

    Flere af de tidligere medvirkende i 'Sex and the City' har allerede tastet løs på Twitter, hvor de mindes deres tidligere kollega. Blandt andet skriver Cynthia Nixon, der spiller Miranda Hobbes, at hun er meget ked af, at vi har mistet Willie Garson.

    - Vi elskede ham alle, og vi elskede at arbejde med ham. Han var uendelig sjov foran kameraet og i hans virkelige liv, skriver hun blandt andet.

    Men også blandt mange andre vækker dødsfaldet sorg. Blandt andre hos den britiske sanger Sam Smith, der i 2014 stod frem og fortalte, at han var homoseksuel. For i 1998 var det ikke specielt udbredt at se den slags homoseksuelle karakterer, som Willie Garson spillede.

    I en story på Instagram beskriver Smith dødsfaldet som hjerteskærende.

    - Willie Garson var en af de første mennesker, jeg så i tv, som fik mig til at føle mig set og forstået. Mine tanker går til hans familie, venner og hans kære i denne svære tid, skriver Sam Smith.

    Sam Smith siger i en story, at Willie Garson har gjort stor indtryk. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)

    Også mediet Vanity Fair beskriver Willie Garson som en, der sparkede døren ind for at få flere homoseksuelle karakterer ind i tv-serier og film ved at tale om sex, dating og usikkerhed. Desuden fulgte man ham også i filmen 'Sex and the City 2', hvor han var blevet gift - fem år før den amerikanske højesteret gjorde det muligt at blive gift for homoseksuelle par.

    Det iøjefaldende ved hans karakter var, at det virkede tilfældigt, at han var gay, og at vi samtidig fik lov til at følge hans udvikling.
    Kasper Lundberg

    Willie Garson, der ikke selv er homoseksuel, har også tidligere udtalt, at han har været stolt af rollen, fordi den både har underholdt og skabt mere accept og tolerance.

    - Det er meget vigtigt i serien at vise, at det også er sjovt at være homoseksuel, når man er stolt og åben om det, sagde han i et interview med The Huffington Post.

    Kasper Lundberg, der er serieekspert, har fulgt med i 'Sex and the City' igennem sin ungdom, og han er enig i, at Willie Garson har haft stor betydning.

    - Det iøjefaldende ved hans karakter var, at det virkede tilfældigt, at han var homoseksuel, og at vi samtidig fik lov til at følge hans udvikling. Det var så elegant lavet, at man ikke rigtig bemærkede, at han var homoseksuel, og at man fik lov til at komme ind under huden på ham og høre om hans følelser, siger Kasper Lundberg.

    Willie Garson var ifølge IMDb.com med i 27 afsnit af 'Sex and the City'. (© Scanpix)

    Willie Garson var første gang med i 'Sex and the City' i 1998, samme år som tv-serien 'Will and Grace' også begyndte, hvor homoseksuelle karakterer spiller en væsentlig rolle i handlingen. Derfor ser Kasper Lundberg Willie Garsons rolle som Stanford Blatch som en del af starten på en bevægelse i tv, hvor der blev større plads til flere ikke-heteroseksuelle karakterer.

    Selvom Kasper Lundberg kalder karakteren for klichéfyldt – blandt andet med de lidt løse håndled, og fordi han var en anelse krukket, så havde 'Sex and the City' ifølge ham netop evnen til at tage stereotyperne og behandle dem på en intelligent måde. Og det samme var gældende for Stanford Blatch.

    - Selvom den virker forældet, så er udgangspunktet for serien jo klichéer og forskellen mellem mænd og kvinder. Men der er plads til refleksioner, og derfor er serien faktisk bedre, end den nogle gange kritiseres for – selvom kritik også er berettiget.

  44. Udsigten til vindstød af stormstyrke sender Blokhus’ badehuse i vinterhi før tid

    Normalt bliver de hvide badehuse på Blokhus Strand først fjernet senest 1. oktober.

    Men allerede i dag er lastbilerne i fuld gang med at køre huse væk.

    Der er nemlig storm på vej, der forventes at kunne give vindstød af 'stærk stormstyrke' i løbet af torsdag, og det kan gå hårdt ud over badehusene, fortæller strandfoged Keld Sørensen.

    - Der er 47 badehuse i alt. Ved den forrige storm, vi havde, var der 19 af dem, der blev totalsmadret og resten af dem blev skadet. Så folk får dem fjernet i god tid i år, siger han.

    • De hvide badehuse bliver normalt fjernet den 30. september. (Foto: Agnes Dalhoff Pedersen / DR Nordjylland)
    • Der er 47 badehuse ved Blokhus Strand, men næsten 500 i alt ved de nordjyske sandstrande ved Vesterhavet. (Foto: Agnes Dalhoff Pedersen / DR Nordjylland)
    1 / 2
  45. Dommer afviser at løslade fem personer fra terrormistænkt familie

    Retten i Holbæk har besluttet at forlænge varetægtsfængslingen af fem personer fra den gruppe på 13 mænd og kvinder, der blev anholdt i februar.

    Siden er otte blevet løsladt, mens de fem - to syriske brødre, to irakiske søstre og en mand med bopæl i Sverige, der har barn med en af søstrene - fortsat sidder bag lås og slå.

    Det skriver Ritzau.

    Specialanklager John Catre Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at retten har besluttet at forlænge varetægtsfængslingen for de fem foreløbig frem til 15. oktober.

    Sagen drejer sig om planlægning af et terrorangreb i Danmark eller i Tyskland, og politiet har ifølge sigtelserne i sagen blandt andet beslaglagt våben, ammunition, kemikalier og en mobiltelefon, der var ombygget til at fungere som detonator.

    Også et flag, som anvendes af den militante bevægelse Islamisk Stat, er blevet beslaglagt. Det er et sort flag, hvorpå den islamiske trosbekendelse er påtrykt med hvid arabisk skrift.

    Beslaglæggelserne er sket på to adresser i Holbæk og på en adresse i Dessau i Tyskland.

  46. Ukraines præsident lover at svare hårdt igen efter mordforsøg på toprådgiver

    Ukraines præsident Zelenskij lover ifølge AFP at 'svare hårdt igen', efter at hans toprådgiver i dag har været udsat for et mordforsøg.

    Præsidenten udtaler desuden, at han ikke ved, hvem der står bag mordforsøget på hans toprådgiver, men at det kunne være indenlandske eller udenlandske "magter", skriver Reuters.

    Den russiske regering aviser at have noget med angrebet at gøre, skriver AFP.

    Onsdag morgen blev der blevet affyret en række skud mod en bil med den ukrainske præsidents toprådgiver, Sergij Sjefir, i nærheden af hovedstaden Kiev.

    Ifølge nyhedsbureaet Reuters oplyser ukrainsk politi at flere end ti skud har ramt bilen ved landsbyen Lesniki. En chauffør meldes såret, mens Sergji Sjefir skal være uskadt.

  47. Danmark skal være VM-vært i ishockey i 2022

    Rettelse: Danmarks Ishockey Union afviser at være blevet tildelt værtskabet for næste års A-VM for kvinder. Den Internationale Ishockeyunion har trukket nyheden tilbage.

    Når kvindernes VM i ishockey skal afholdes i 2022, bliver det med Danmark som vært.

    Det oplyser Det Internationale Ishockeyforbund på sin hjemmeside. Der er dog endnu ikke sat navn på værtsbyerne, og forbundet oplyser, at man fortsat er i dialog med de potentielle lokationer for slutrundens kampe. Men det står altså klart, at det danske landshold er på hjemmebane til august næste år.

    Danmark var også repræsenteret ved det seneste A-VM i Canada, som blev afviklet i august. Det blev dog ikke til nogen sejr, og landsholdet måtte se sig slået af Tjekkiet, Japan, Tyskland og Ungarn.

    Tidligere har VM været droppet i OL-år. Men det har Det Internationale Ishockeyforbund ændret, så de to turneringer fremover kan afvikles samme år. Derfor skal Danmark altså være værter for verdens bedste ishockeynationer i 2022.

  48. Brutalt drab på åben gade i Aalborg blev filmet

    Det oplyser efterforskningsleder Frank Olsen fra Nordjyllands Politi.

    - Der har været mange vidner, og der er nogle, der har lavet optagelser. De har filmet både optakten og selve drabet også, siger han.

    Politiet opfordrede i weekenden vidnerne til ikke at dele videoerne på sociale medier, men i stedet sende materialet til politiet. Den opfordring gentages i dag:

    - Rent bevismæssigt er det godt til at klarlægge hændelseforløbet, og så er der lavet aftaler med dem om, at de skal slette videoen, og det er de indforstået med, siger Frank Olsen.

    En 52-årig mand erkendte lørdag drabet. De havde tidligere været gift.

  49. Mette Frederiksen kaldt i samråd om omstridt Israel-rejse

    Mens Danmark fortsat var mere eller mindre nedlukket, rejste statsminister Mette Frederiksen den 4. marts i år en tur til Israel for at mødes med landets daværende premierminister, Benjamin Netanyahu.

    Og det har nu fået Venstre til at kalde hende i samråd, skriver Belingske.

    For det er fortsat uklart, hvad der konkret er kommet ud af Mette Frederiksens stærkt omdiskuterede besøg i Israel, mener partier, som vil have hende til at svare på netop det.

    Officielt var baggrunden for besøget, at der skulle skaffes flere vacciner til Danmark.

  50. Influenzavacciner til børn er ikke klar 1. oktober: Uvist hvornår første stik bliver givet

    Opdateret 16:15: Artiklen er rettet efter henvendelse fra SSI. SSI understreger, at der ikke er tale om en forsinkelse, da det hele tiden har været planen, at de første doser vil komme til landet 'i løbet af uge 40.'

    Forældre må vente lidt endnu, før deres børn i alderen to til seks år kan få en gratis influenzavaccine.

    Ifølge SST var planen, at vaccinerne skulle tilbydes fra 1. oktober. Men vaccinerne, der gives i form af en næsespray, kommer først i løbet af uge 40.

    Det bekræfter Statens Serum Institut (SSI) over for DR.

    Vaccinerne leveres først til SSI altså tidligst den 4. oktober. Og derefter skal de distribueres videre ud.

    Det er første gang, at børn tilbydes gratis influenzavaccine. Det sker for at mindske smitten af influenza i befolkningen, hvor børn i institutionsalderen er store smittespredere.

    Præcis hvornår børnene kan blive vaccineret, og hvor mange doser der er, er endnu uvist.

    DR har heller ikke kunne få oplyst, om det bliver apotekerne, lægerne, private vaccinationsklinikker eller alle tre, der kommer til at tilbyde vaccinen.

    Svar på de spørgsmål forventes, når Sundhedsministeriet er klar med bekendtgørelsen om influenzavaccinen. Den ventes klar i næste uge, lyder meldingen fra ministeriet.

  51. En person er fundet død efter brand på bosted på Møn

    Det var brandvæsenet, der i formiddag fandt den afdøde person i bygningen. De øvrige beboere meldes alle i god behold. (Foto: Presse-fotos.dk © Ritzau Scanpix)

    En person er fundet død efter en stor brand på et bosted i Askeby på Møn.

    Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

    Den afdødes identitet er ikke fastlagt, men politiet er af den opfattelse, at der kan være tale om en ansat på bostedet, som har mistet livet.

    - Det er vores formodning. Men vi kan ikke sige det med sikkerhed, før den pågældende er identificeret, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til DR Nyheder.

    Politiet har i løbet af formiddagen fået sikkerhed for, at alle unge fra bostedet er i god behold.

    På nuværende tidspunkt kan politiet ikke sige noget nærmere om årsagen til branden, som en nabo slog alarm om klokken 5.03 i morges.

    - Men vi kan fortælle, at bygningen er svært brandskadet og mere eller mindre udbrændt, siger Søren Ravn-Nielsen.

    De næste dage skal politiets teknikere arbejde med at klarlægge brandårsagen.

    Der er iværksat psykologiske støttetiltag for de berørte parter og de unge, der bor på stedet.

Mere fra dr.dk