Nyheder
9. okt 2012

Radiovært kastede vand i hovedet på gæst

Radioværten Niels Krause-Kjær smed under optagelserne til sit radioprogram vand i hovedet på sin gæst, der i 2003 kastede maling i hovedet på Per Stig Møller. (Foto: dr)

Det gik anderledes for sig, da radioværten Niels Krause-Kjær i går lavede optagelser til sit radioprogram 'Krause på Tværs' på P1.

Til en snak om politisk aktivisme havde Niels Krause-Kjær inviteret Rune Eltard Sørensen i studiet.

Han er nyhedsredaktør på det venstreorienterede netmedie Modkraft, men mest kendt for at være en af de to aktivister, der i 2003 kom ind på Christiansborg med rød maling.'

Statsminister Anders Fogh Rasmussen blev overfaldet med rød maling af en aktivist fra Globale Rødder

Den ene, Lars Grenaa, ramte tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, mens Rune Eltard Sørensen få minutter senere formåede at smide rød maling i hovedet på den daværende udenrigsminister Per Stig Møller.

I slutningen af optagelserne til radioprogrammet spørger Niels Krause-Kjær, om Rune Eltard Sørensen i dag tager afstand fra malingoverfaldet i 2003.

- Han sagde, at han ikke ville gøre det i dag, men at han på ingen måde tog afstand fra det, han gjorde på Christiansborg, fortæller Niels Krause-Kjær.

Det er da det står klart for radioværten, at Rune Eltard Sørensen på ingen måde har fortrudt, at han kaster et glas vand i hovedet på sin gæst.

Samtidig spørger han, om det at kaste ting på folk ikke er en mærkelig måde at argumentere på - blot fordi man er uenig.

- Han er en frisk fyr, så han tog det meget cool, og vi talte videre med afsæt i det i programmet og sludrede også videre, efter at mikrofonerne var slukket, siger Niels Krause-Kjær.

Vandkastet havde han ikke nøje forberedt, inden programmet gik i gang, men det opstod heller ikke spontant.

- Jeg ville stille ham det spørgsmål og gøre et eller andet, hvis han ikke tog afstand fra det, og hvis stemningen ellers var god i studiet. Men jeg havde ikke besluttet hvordan, siger radioværten og tilføjer:

- Men at kaste vand i hovedet på mine gæster er altså ikke noget, der bliver en vane.

Nyheder

  1. 7 min. siden

    Politiet: Ingen sammenhæng mellem tre dødsbrande

    I november og december sidste år omkom tre personer i tre brande i Fredericia og Kolding.

    Nu kan Sydøstjyllands Politi konkludere, at der ikke er sammenhæng mellem de tre dødsbrande.

    Der er heller ikke tegn på, at der er sket forbrydelser ved brandene.

    Den første brand var 28. november, hvor en 83-årig mand omkom i en villabrand på Højdedraget 34 i Taulov i Fredericia. Årsagen til branden vides ikke.

    To uger senere opstod en brand i en villa på samme vej - denne gang nummer 10B - hvor en kvindelig beboer indebrændte. Her er brandårsagen formentlig rygning i sengen, skriver Ritzau.

    Den 27. december omkom en person i en brand i en campingvogn på Merkurvej i Kolding. Men der er ikke tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse.

  2. 31 min. siden

    WHO-chef: Vi er nået et kritisk punkt i coronapandemien

    Der skal samarbejde til, hvis vi skal afslutte den akutte faste af coronapandemien.

    Sådan lyder det i dag fra chef for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesu, der på et pressemøde opfordrer verdens nationer til at arbejde sammen om at "få bragt en ende på pandemiens akutte fase":

    - Vi kan ikke fortsætte med at lade denne pandemi fortsætte med at trække i langdrag, slingrende mellem panik og forsømmelse, lød det fra WHO-chefen, som også ved tidligere lejligheder har opfordret kraftigt til internationalt samarbejde for blandt andet vaccinelighed.

    I går lød meldingen fra WHO's Europa-direktør, Hans Kluge, at omikronvarianten måske kan blive enden på pandemien i Europa. Han tilføjede i samme ombæring, at 60 procent af Europas befolkning kan blive smittet inden marts.

  3. 42 min. siden

    3F-formands dobbeltliv på dagsordenen i hovedbestyrelsen i morgen

    Det er i morgen hovedbestyrelsen i 3F skal mødes for at diskutere sagen om formand Per Christensens dobbeltliv. Det bekræfter et af bestyrelsesmedlemmerne overfor DR Nyheder.

    I weekenden skrev 3F's næstformand, Tina Christensen, i en mail til Ritzau, at hovedbestyrelsen har brug for at få "nogle afklaringer" i forbindelse med den historie, B.T. lørdag skrev om Per Christensens dobbeltliv.

    Ifølge B.T. har han i en årrække haft flere sideløbende forhold til i alt fire kvinder, og ifølge avisens oplysninger har en lejlighed, som ejes af en fond, hvor fire ud af fem bestyrelsesmedlemmer er ansatte i 3F, undervejs været blandet ind i forholdene til flere kvinder.

    Men 3F har ingen mistanke om, at Per Christensen har misbrugt sin position som formand, lyder det fra Tina Christensen.

    - Med de oplysninger, vi har i sagen, har vi ikke kendskab til forhold, der tyder på misbrug af hverken embede eller 3F-midler i forbindelse med Per Christensens privatliv, skrev hun i mailen til Ritzau i weeekenden.

  4. 47 min. siden

    DF-veteran forlader partiet efter 21 år og stifter et nyt

    Mens partitoppen i Dansk Folkeparti slikker sårene efter gårsdagens årsmøde og længere tids interne partikampe, fortsætter uroen i baglandet.

    John Harpøth har stillet op for Dansk Folkeparti siden 2001, men nu er det slut. Han har forladt DF og i stedet stiftet en ny liste med navnet Ny Holbæk, skriver TV 2 Øst.

    Også det tidligere folketingsmedlem og forhenværende medlem af kommunalbestyrelsen i Holbæk Jeppe Klenitz-Jakobsen er med i det nye parti.

    - Vi er ikke i tvivl om, at det dårlige valg ikke mindst skyldes en ledelsesstil i DF på Christiansborg, som vælgerne har vendt ryggen til, står der blandt andet på hjemmesiden nyholbæk.dk.

  5. I dag kl. 10:50

    Crossdresser, incestoffer eller mørkeræd? Se hvad danske læger prøvede at kurere med LSD i 60’erne

    (Grafik: Emil Thorbjörnsson, DR)

    Fra begyndelsen af 60’erne spredte der sig en idé fra Frederiksberg Hospital til læger over hele Danmark. Ideen var, at det psykedeliske stof LSD kunne kurere en bred vifte af psykisk lidelser f.eks. fødselsdepressioner, OCD, anoreksi og tilmed homoseksualitet, som dengang blev anset som en sygdom.

    Men mange af LSD-patienterne blev ikke kureret for deres lidelser, men endte i stedet med at få det værre. For de blev forfulgt at hallucinationer resten af deres liv, med store konsekvenser både for dem selv og deres familier, viser dokumenter i Rigsarkivet, som P1 i forbindelse med podcasten LSD-kælderen" har fået adgang til.

    I Rigsarkivet ligger sager fra 154 LSD-patienter, som fik udbetalt erstatninger fra staten i 80’erne. Sagerne indeholder oplysninger om LSD-patienternes helbred både før og efter, de blev behandlet med LSD.

    Hans problem var, at han ønskede at gå i kvindetøj.

    Sådan lød begrundelsen for, at en mand i 30’erne blev sat i behandling med LSD på Frederiksberg Hospital.

    Manden fik omkring 30 LSD-behandlinger for at kurere det, lægerne kaldte “transvestitismus.”

    Men efter behandlingerne havde manden stadig lyst til at gå i dametøj. Til gengæld begyndte han at lide af voldsomme mareridt, hvor hallucinationer fra LSD-rusen vendte tilbage. Han drømte f.eks. at være anbragt som død i en kiste, uden at kunne få låget af.

    De hyppige mareridt gav ham så meget søvnløshed og angst, at han til sidst ikke kunne passe sit job og endte på invalidepension. Senere fik han udbetalt erstatning fra staten.

    En anden sag viser hvordan en 15-årig pige blev behandlet med LSD fire gange på et psykiatrisk hospital i Jylland.

    Anledningen var, at hun havde været udsat for incest, og lægerne mente, at LSD’en kunne hjælpe hende med at bearbejde det traume.

    Men sådan gik det ikke. For den incest, hun havde været udsat for, havde udløst nogle hallucinationer, hvor hun oplevede krybdyr, der kravlede rundt på hendes krop. Og efter LSD-behandlingerne blev de hallucinationer forværret og førte til et liv med depressioner og mange selvmordsforsøg, fortæller hun senere. Som voksen ender hun med at få erstatning for LSD-behandlingerne.

    En tredje patient blev sat i LSD-behandling, fordi hun var mørkeræd. Hun skriver selv, at den eneste anledning til LSD-behandlingen var, at hun sov med lyset tændt om natten.

    Men LSD-behandlinger giver hende så meget angst, at hun selv afbryder behandlingerne efter fire gange. Efter behandlingerne udvikler kvinden kronisk angst og depression, og må tage medicin for det resten af sit liv.

    Hun får senere erstatning med den begrundelse, at hendes angst og depression skyldes LSD-behandlingen.

    En pige på 17 år blev behandlet med LSD, fordi hun led af anoreksi, og lægerne syntes ikke, at de kom nogen vegne med almindelig samtaleterapi.

    Men LSD-behandlingerne kurerede ikkekvindens anoreksi. I stedet fik hun kroniske mareridt og flashbacks, hvor hun genoplever hallucinationer fra sin LSD-rus, som hun selv beskriver sådan:

    - Jeg kom ind i et værelse, hvor der stod en seng. Mine hænder blev spændt fast til sengen, ligeledes mine fødder, og om livet et bælte, der blev låst. Derefter fik jeg en sprøjte med LSD i låret. Først så jeg en masse farver og mange smukke blomster, men så blev det slemt. Jeg så min far blive brændt ind til skelettet. Skelettet lå og klagede sig. Jeg selv blev brændt og kunne mærke denne frygtelige smerte. Jeg følte, at jeg skulle dø.

    Kvinden får 25 år senere udbetalt erstatning, efter en speciallæge har vurderet, at LSD-behandlingen var både ‘utraditionel’, ‘ikke særlig velbegrundet’, og ‘ganske uden indflydelse på patientens anoreksi’.

    P1 Dokumentar har forelagt historien for psykiatrien i alle de regioner, hvor patienter er blevet behandlet med LSD. En del er ikke vendt tilbage, men dem der har svaret, siger, at det er svært for dem at kommentere på noget, der ligger så langt tilbage i tiden.

    Region Hovedstadens Psykiatri understreger samtidig, at sikkerheden omkring eksperimentelle behandlinger er langt højere i dag.

  6. I dag kl. 10:40

    CBS-lektorer nægter at undervise: Sammenligner coronapas med jødepas fra Anden Verdenskrig

    To undervisere nægter at undervise på Copenhagen Business School, så længe der er krav om coronapas. (Foto: Anne Bæk © Ritzau Scanpix)

    I alt 120 elever, der den 31. januar skulle have påbegyndt undervisning i makroøkonomi på Copenhagen Business School, modtog for nyligt en meget opsigtsvækkende mail fra to af deres undervisere, fortæller Ekstra Bladet.

    Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg, der begge underviser i makroøkonomi, informerer nemlig deres studerende om, at de ikke vil møde op på skolen og undervise, så længe der er krav om fremvisning af coronapas på universitetet.

    Jeg mener, at ledelsen på vores institut forbryder sig mod paragraf 151 i straffeloven, og derfor kunne jeg da sagtens forestille mig, at jeg ville føre en sag.
    Rasmus Hougaard Nielsen, underviser CBS

    "Under de nuværende omstændigheder bliver der således ikke nogen undervisning i makroøkonomi med os som undervisere. Vi er ikke interesserede i et kompromis," skriver de i mailen, der er begyndt at cirkulere på nettet.

    Både en studerende og den ene af de involverede undervisere bekræfter, at det er den rigtige mail, der er på nettet.

    I mailen fra de to undervisere fremgår også andre - og meget kritiske - holdninger til den generelle håndtering af corona.

    "Vi går ikke selv med maske, da vi oplever masken som et dehumaniserende symbol på underkastelse. Vi lader os heller ikke selv teste, da vi føler det som et overgreb mod vores kropslige suverænitet."

    Her fremgår det også, at hverken Rasmus Hougaard Nielsen eller Ole Bjerg har ladet sig vaccinere.

    "Vi har heller ikke taget nogen genterapiindsprøjtninger, da vi mener, at de i bedste fald er en unødvendig foranstaltning mod en relativt ufarlig sygdom, og i værste fald er en eksperimentel behandling med risiko for alvorlige bivirkninger."

    På Copenhagen Business School, CBS, skal de studerende kunne fremvise et coronapas, hvis en vagt beder dem om det. (Foto: MATHIAS BOJESEN © Scanpix Denmark)

    CBS sammenlignes også med tyske embedsmænd under Anden Verdenskrig, mens coronapasset perspektiveres til begyndelsen af jødeudryddelsen.

    "For os er der ingen væsentlig forskel på coronapasset og det jødepas, som blev indført under Anden Verdenskrig," står der i mailen.

    DR Nyheder har kontaktet CBS, der ikke ønsker at stille op til interview om sagen, og hvad det får af konsekvenser for de to undervisere, at de nægter at gennemføre undervisningen. I et skriftligt svar lyder det fra HR-chef Anders Lauesen:

    - CBS følger myndighedernes retningslinjer i håndteringen af covid-19, men CBS kan som arbejdsgiver ikke udtale sig om enkeltsager, men helt generelt er det naturligvis sådan, at det kan få ansættelsesretslige konsekvenser, hvis man ikke overholder disse retningslinjer eller i øvrigt ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser, lyder det i svaret.

    Lidt klarere i mælet er den ene af de involverede undervisere, Rasmus Hougaard Nielsen, dog, da DR Nyheder fanger ham søndag.

    - Dags dato er vi fortsat ansat på CBS, men der kører en intern sag lige nu. En ansættelsesretlig sag, det giver sig selv, siger han.

    Han fortæller samtidig, at hele motivationen for at skrive brevet og indstille undervisningen er, at han frygter at tage del i en strafbar handling ved at undervise et sted, der kræver fremvisning af et coronapas.

    - Det, der foregår, er på grænsen til en kriminel handling. Jævnfør paragraf 150 i straffeloven om tvang i offentligt embede. Man tvinger de studerende til enten at blive testet eller blive vaccineret, og der kan der være elever, der står tilbage med psykiske mén eller fysiske bivirkninger, og det vil jeg ikke stå til strafferetligt ansvar overfor, forklarer Rasmus Hougaard Nielsen.

    Han mener samtidigt, at ledelsen på CBS overtræder straffeloven ved at kræve, at undervisere som ham selv skal kræve coronapas fra de studerende.

    - Jeg mener, at ledelsen på vores institut forbryder sig mod paragraf 151 i straffeloven, og derfor kunne jeg da sagtens forestille mig, at jeg ville føre en sag.

    Så du overvejer at lægge sag an mod CBS?

    - Ikke mod CBS, men mod de personer, der har truffet beslutninger om det her. Så er det et spørgsmål om, hvor langt vi skal op, siger Rasmus Hougaard Nielsen.

    Han er ekstern lektor på CBS, mens Ole Bjerg er fastansat på universitetet. Ole Bjerg er ikke vendt tilbage på DR's henvendelser, men bekræfter overfor Ekstra Bladet, at han skrevet mailen.

    Rasmus Hougaard Nielsens særdeles stærke holdninger til coronahåndteringen er da også blevet ytret tidligere.

    Har du luftet dine holdninger, når du tidligere har undervist i makroøkonomi?

    - På et studie, der handler om økonomi, filosofi og politik, har jeg svært ved at se et problem med, at man lufter sine personlige holdninger. Det skal selvfølgelig være på en måde, så det er muligt for de studerende at give modsvar, siger Rasmus Hougaard Nielsen.

    Har det spillet ind på de studerendes bedømmelser, om de har delt din holdning til coronahåndteringen?

    - Nej, nej, nej. Det er jo slet ikke det, vores fag handler om. Det handler om samfundsøkonomi.

    Der er ret højt til loftet på et universitet. Eller, det er der ikke længere, men det har der været.
    Rasmus Hougaard Nielsen

    Kan du så ikke godt se, at det kan virke mærkeligt, at din holdning skal blandes ind i det?

    - Nej, det er et universitet. Der er ret højt til loftet på et universitet. Eller, det er der ikke længere, men det har der været.

    En af de mest opsigtvækkende dele af mailen til de studerende er sammenligningen mellem coronapasset og det jødepas, der efter nazisternes magtovertagelse viste, at en person var jøde og derfor ikke havde samme rettigheder som andre borgere.

    - Jeg ser parallellen i, at du indfører et pas, der er nødvendigt for at være en integreret del af samfundet og komme ind visse steder.

    Men hvis du skal ind på et diskotek, skal du vel også dokumentere, at du er 18 år. Er det så også at sammenligne med et jødepas?

    - Det er et objektivt kriterie. Det her piller ved folks holdning og politiske overbevisning. Ting, der er subjektive for den enkelte.

    Men jeg behøver jo ikke at lade mig vaccinere. Jeg har jo mulighed for at lade mig pode?

    - Ja, men hvad hvis du mener, at det er et overgreb at lade sig pode, afslutter Rasmus Hougaard Nielsen.

  7. I dag kl. 10:37

    Taliban-medlem politianmeldt under diplomatisk besøg i Norge

    Anas Haqqani, som sidder bagerst til højre, er blevet politianmeldt i Norge for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Han er del af den 15 mand store delegation fra Taliban, som lige nu besøger Norge. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    I går ankom en delegation fra Taliban til Norge, hvor bevægelsen for første gang skal mødes med vestlige diplomater, siden de tog magten i Afghanistan i august sidste år.

    Ved ankomsten ventede ikke bare møder med diplomater og menneskerettighedsgrupper, men også en politianmeldelse af et af delegationens medlemmer.

    - Vi har politianmeldt ham for krigsforbrydelser og for forbrydelser mod menneskeheden, siger norskafghanske Zahir Athari, som har indgivet anmeldelsen, til NRK.

    Det er den 27-årige Anas Haqqani, en afghansk militærkommandant og ledende skikkelse Haqqani-netværket, som er blevet politianmeldt. Ifølge Athari skyldes anmeldelsen, at Haqqari-netværket, som er en del af Taliban, står bag omfattende overgreb på Afghanistans civilbefolkning.

    - Han og netværket står bag nogle af de mest dødelige angreb mod civilbefolkningen i Afghanistan siden 2001. Det gør ondt, at han kommer her som respekteret gæst i Norge, i stedet for at blive lagt i håndjern og ført til menneskerettighedsdomstolen, siger Athari til det norske medie.

    Anas Haqqani er lillebror til Talibans næstkommanderende, Sirajuddin Haqqani.

    De er begge en del af Haqqani-netværket - et netværk stiftet af deres far, som førhen har kæmpet imod både Sovjetunionen og senere USA i Afghanistan, men som i dag er en integreret del af Taliban. Organisationen har stået bag en række brutale angreb i Afghanistan gennem de seneste 20 år, og i dag er Haqqani-netværket stadig kategoriseret som en terrororganisation af USA.

    Men netværkets angreb har ikke kun berørt afghanerne.

    Haqqanis storebror og leder af netværket, Sirajuddin Haqqani, er fortsat eftersøgt af FBI for angrebet.

    Trods sin unge alder var Anas Haqqani også en del af Talibans diplomatiske delegation, der var i forhandlinger med Afghanistans regering op til Talibans magtovertagelse. Her ses Haqqani yderst til venstre under et diplomatisk besøg i Moskva i oktober 2021. (Foto: MARIA TSVETKOVA © Ritzau Scanpix)

    Fem andre mistede livet under angrebet, hvor også den nuværende norske statsminister, Jonas Gahr Støre, var til stede.

    - Broren til en af dem, der er i Oslo i dag, er indenrigsminister med en ledende position i det netværk, som antages at have stået bag angrebet i Serena. Jeg var på hotel Serena, og det er altid stærk kost at høre navnet blive nævnt, men det der dem, som styrer Afghanistan i dag, siger han til NRK søndag.

    - Vi mistede den norske journalist Carsten Thomassen, en af mine medarbejdere blev næsten dræbt, og det var grufuldt for os andre, der var der. Men spørgsmålet er, om det skal betyde, at dem, som styrer Afghanistan nu, ikke skal udfordres? Jeg mener, at det er det rigtige at gøre, selvom det ikke er let, siger han om besøget.

    Jeg mener, at det er det rigtige at gøre, selvom det ikke er let.
    Jonas Gahr Støre, Sveriges statsminister

    Statsministeren selv deltager ikke i møderne med Taliban, da han er i New York for at deltage i et møde i FN’s Sikkerhedsråd. Han forstår godt, at besøget vækker voldsomme reaktioner blandt nordmændene.

    - Men vi må tage udgangspunkt i verden, som den er, lyder det fra statsministeren, som blandt andet henviser til den alvorlige humanitære situation i Afghanistan.

    - Vi må vende blikket indad og spørge os selv, om vi kan gøre noget for at undgå katastrofen. Hvis den måde, vi gør det på nu, udfordrer dem, som sidder med magten, så mener jeg, at det er det rigtige at gøre.

    Ifølge den norske regering ved man ikke, om besøget bliver en succes, og man har heller ikke haft nogen indflydelse på, hvem Taliban sendte i sin delegation til Norge. Det fortæller den norske udenrigsminister, Anniken Huifeldt, til NRK.

    - Vi ved, at flere af dem er eftersøgt. Det er derfor, at de er kommet til Norge på den måde, de er, siger hun.

    Zahir Athari er langt fra den eneste nordmand, der er vred over Talibans besøg. Flere er blandt andet stærkt utilfredse med, at den norske stat har betalt for det privatfly, som har fragtet delegationen til Norge. Det fortalte DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev, i går.

    - Det er et utroligt svært dilemma. Det står lysende klart, også her i Norge, at forargelsen er gigantisk, især over at de norske skatteydere kommer til at betale syv millioner norske kroner for at fragte delegationen herop i privatfly.

    Repræsentanter for Taliban på Soria Moria hotel i Oslo, hvor der igen i dag er forhandlinger undervejs. (Foto: TORSTEIN BE © Ritzau Scanpix)

    Møderne med Norge har også mødt kritik fra blandt andet fra Danmark, der har valgt ikke at sende diplomatiske repræsentanter til mødet. Men i Norge holder man fast i, at Vesten har gavn af, at nordmændene har inviteret Taliban til forhandlingsbordet.

    - Dette er et møde, hvor USA, EU, Frankrig og Storbritannien møder Taliban. Men Taliban må også for første gang sætte sig ned med repræsentanter fra kvindeorganisationer og menneskerettighedsgrupper og diskutere deres krav. Det har vi ikke opnået i nogle andre lande end Norge, siger udenrigsministeren.

    Zahir Athari, som har anmeldt Anas Haqqani, håber nu, at norsk politi vil anholde Taliban-lederen. Han opfordrer samtidig jurister og menneskerettighedsorganisationer til at hjælpe med at føre en sag mod talibaneren.

    - Norske myndigheder bliver nødt til at stå ved ofrenes side – det afghanske folk, siger han.

    Anmeldelsen kan da godt ende med at føre til en retsproces i Norge. Men det afhænger af to ting, fortæller den norske konflikt- og folkeretsforsker Cecilie Hellestveit:

    - Det første spørgsmål er, om norske myndigheder kan retsforfølge disse forbrydelser. Det andet er politisk, altså om de norske myndigheder bør foretage en sådan retsforfølgelse netop nu, siger hun til NRK.

    Hensynet er blandt andet, at Afghanistan lige nu befinder sig i en overgangsfase fra borgerkrig til et efterkrigsregime, og at forbrydelserne ikke bliver misbrugt politisk.

    Afghanistan har også selv førsteret til at retsforfølge personer, der har begået forbrydelser på afghansk jord, og kan gøre det efter pres fra den internationale straffedomstol i Haag.

    - Så spørgsmålet er, om det ville være naturligt, for Norge på nuværende tidspunkt at tage sådan en sag op.

  8. I dag kl. 10:28

    Trods coronakrise er statsgælden faldet til laveste niveau siden 2009

    Den danske statsgæld har sidste år udgjort den laveste andel af Danmarks bnp siden 2009, viser tal fra Nationalbanken.

    Statsgælden har i december 2021 ligget på 438 milliarder kroner. Det svarer til 17,8 procent af det danske bnp, hvilket ikke er set lavere siden 2009, skriver Ritzau.

    Bnp dækker over værdien af alt det, der skabes på de danske arbejdspladser i løbet af et år. Med andre ord udtrykker det værdien af den samlede produktion.

    I Dansk Erhverv kalder cheføkonom Tore Stramer det "helt vildt", at statsgælden på trods af coronakrise og kompensationspakker har udgjort den laveste andel af bnp i 12 år.

    arbejdsmarkedet har beskæftigelsen i løbet af 2021 nået rekordhøje niveauer. Samtidig er ledigheden faldet til det laveste niveau siden slutningen af 2008.

  9. I dag kl. 10:12

    Dansk succestræner forlænger med Brentford

    (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)

    Den danske fodboldtræner Thomas Frank har forlænget sin kontrakt med den engelske Premier League-klub Brentford, så den nu løber til 2025.

    Det meddeler den engelske klub på sin Twitter-profil.

    Udover Thomas Frank har Brentford også forlænget kontrakten med den danske assistenttræner Brian Riemer. Hans kontrakt er også blevet forlænget til 2025.

    Thomas Frank og Brian Riemer har haft stor succes i Brentford, som de i sidste sæson førte til oprykning til den bedste engelske fodboldrække, Premier League.

  10. I dag kl. 09:38

    Endnu en journalist er dræbt i Mexico

    Det er bogstavelig talt dødsensfarligt at være journalist i Mexico.

    Det står igen klart, efter endnu en journalist er dræbt i Mexico - den anden på mindre end en uge, skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.

    Denne gang er der ifølge anklagemyndigheden i Tijuana tale om den 49-årige fotojournalist Lourdes Maldonado Lopez. Hun blev skuddræbt i hovedet, da hun søndag sad i sin bil i nærheden af den amerikanske grænse.

    Maldonado havde netop vundet et sagsanlæg mod et tv-selskab, som er ejet af en magtfuld lokalpolitiker.

    Mexico er et af verdens farligste lande for journalister. Mindst syv journalister blev dræbt i Mexico sidste år. Over 100 journalister er blevet dræbt i Mexico siden 2000.

    DR har tidligere været i Mexico for at sætte fokus på journalisterne, der sætter livet på spil.

  11. I dag kl. 09:21

    EU har ingen planer om at trække familier til ansatte hjem fra Ukraine

    Selvom situationen i Ukraine lige nu er højspændt, så har EU ingen planer om at trække familier til EU-diplomater hjem.

    Det er meldingen fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter at USA's regering i nat har beordret familiemedlemmer til ansatte ved den amerikanske ambassade i Ukraines hovedstad, Kiev, hjem. Derudover har den britiske regering valgt at trække omkring halvdelen af sine ambassadeansatte i Kiev hjem.

    Ifølge udenrigschefen er der på nuværende tidspunkt ingen særlige grunde til at gøre det. Men han tilføjer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at EU's udenrigsministre senere på dagen skal tale med den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, og at de her forventer en uddybning af beslutningen.

    Fra dansk side ser man på nuværende tidspunkt heller ikke "et behov for evakuering af familier til ambassadeansatte" i Kiev.

    - Vi følger situationen nøje og har planer klar i skuffen, hvis situationen udvikler sig, lyder det fra ministeriet til Ritzau.

  12. I dag kl. 09:07

    Danske jægersoldater er lige landet i Mali - nu indfører Danmark sanktioner

    Danmark vil indføre sanktioner mod medlemmer af det samme militære styre i Mali, som de danske soldater er sendt til landet for at hjælpe. Det skriver Ritzau.

    Det sker, fordi overgangsstyret i det vestafrikanske land har udskudt et kommende valg i op til fem år, og ifølge flere kilder har de hyret lejesoldater til at træne styrets egne soldater.

    - Danmark vil arbejde benhårdt for at sanktionere de personer i styret, der er ansvarlige for at forhale overgangen til demokrati, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

    Lever styret ikke op til forventningerne, kan det betyde, at de danske tropper kommer hjem før tid, tilføjer han.

  13. I dag kl. 09:00

    E45-motorvejen genåbnet efter uheld

    Så er alle spor åbne igen på E45 Østjyske Motorvej i sydgående retning efter uheldet tidligere på morgenen.

    Ifølge P4 Trafik er der dog op mod syv kilometers kø, som skal afvikles, så der skal forventes forlænget rejsetid.

  14. I dag kl. 08:41

    Hollandsk turist anholdt for at heile under besøg i Auschwitz

    En hollandsk turist er blevet anholdt i Polen for at heile under et besøg i den tidligere koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau.

    Det oplyser lokalt politi ifølge BBC.

    Den 29-årige kvinde fremførte nazi-hilsenen foran den berømte port med skriften "Arbeit Macht Frei".

    Kvinden er blevet idømt en bøde for at promovere nazistisk propaganda.

    Ifølge det polske nyhedsbureau PAP har kvinden forklaret, at hun forsøgte at lave en joke, da hun poserede til et billede.

  15. I dag kl. 08:35

    Dansk Industri: Virksomheder får en ekstra el-regning på 9,5 milliarder kroner

    De danske virksomheder brænder milliarder af kroner af på de stigende energipriser.

    Ifølge erhvervsorganisationen Dansk Industri har virksomhederne fået en ekstra-regning på 9,5 milliarder kroner i 2021 i forhold til 2019 som følge af de høje gas, el og oliepriser.

    - Der er tale om noget nær en fordobling af virksomhedernes udgifter. Det er klart, at det er noget, der kan mærkes rundt omkring i virksomhederne, siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

    I løbet af 2021 er elpriserne alene steget med lidt over 275 procent.

  16. I dag kl. 08:48

    E45-motorvejen spærret i sydgående retning

    Opdateret klokken 8.47: Der er nu et spor farbart, men der er omkring fem kilometers kø frem mod uheldsstedet.

    E45 Østjyske Motorvej er spærret mellem 54 Ejer Bavnehøj og frakørsel 55 Horsens N i sydgående retning på grund af et uheld.

    Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

    Trafikken ledes af og på fra/tilkørsel 55.

    Motorvejen Forventes genåbnet klokken 08:45.

  17. I dag kl. 08:17

    Stor stigning i antallet af ladestandere til elbiler

    Det seneste år er der kommet langt flere muligheder for at få fyldt elbilen op med strøm rundt omkring i landet.

    Ved udgangen af 2020 var der 2.879 offentligt tilgængelige ladepunkter, og et år senere var antallet steget til 4.828, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse. Det svarer til en stigning på 68 procent.

    Og det er gode nyheder, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

    - Dermed ikke sagt, at vi er i mål, for begreber som strømstress og rækkeviddeangst findes stadig.

    Salget af både plug-in-hybrider og elbiler eksploderede sidste år, hvorfor presset på ladestandere også er vokset.

    Antallet af ladepunkter per elbil er de seneste år faldet fra ét ladepunkt per fire elbiler i 2018 til ét ladepunkt per 11 elbiler i august 2021, oplyste De Danske Bilimportører i oktober, skriver Ritzau.

  18. I dag kl. 08:10

    Peru forsøger at redde havfugle fra massivt olieudslip

    Biologer forsøger at fjerne olie fra fugle i Peru. (Foto: Pilar Olivares)

    Peru kæmper for at redde snesevis af havfugle, efter at 6.000 tønder råolie er flydt ud i havet fra et raffinaderi nær hovedstaden Lima.

    Det er sket som følge af et vulkanudbrud i Tonga.

    Flere end 40 fuglearter, herunder den beskyttede Humboldt-pingvin, er bragt til den zoologiske have Parque de Las Leyendas fra forurenede strande.

    Et hold af dyrlæger tager sig af fuglene, som blandt andet bliver vasket med særlige sæber for at fjerne den klistrede olie, skriver Ritzau.

    - Vi har aldrig set noget lignende i Perus historie, siger biolog Liseth Bermudez.

    • Biologer forsøger at fjerne olie fra fugle i Peru. (Foto: -)
    • Døde fugle og sæler er skyllet op på strande i Peru, efter at 6.000 tønder olie er sluppet ud fra et raffinaderi. (Foto: CARLOS REYES © AFP or licensors)
    • Biologer forsøger at fjerne olie fra fugle i Peru. (Foto: Pilar Olivares)
    1 / 3
  19. I dag kl. 07:37

    Erklærer sig skyldig i at have bortført fireårig i Australien

    Fireårige Cleo Smith vinker fra hospitalsseng, efter at hun blev fundet i et hus i kystbyen Carnarvon. (Foto: WESTERN AUSTRALIA POLICE FORCE © Ritzau Scanpix)

    En 36-årig mand, der er tiltalt for at have bortført en fireårig pige fra en afsidesliggende campingplads i Australien, har i dag erklæret sig skyldig.

    Pigen ved navn Cleo Smith forsvandt fra sin families telt i Western Australia i oktober.

    Hendes forsvinden førte til en omfattende eftersøgning, som mange frygtede ville få en tragisk afslutning.

    18 dage senere blev den lille pige dog fundet alene og uskadt låst inde i et hus i kystbyen Carnarvon, skriver Ritzau.

    Kort tid efter fundet blev husets ejer - en 36-årig mand - anholdt af politiet.

    Den 36-årige mand skal for retten igen i marts og vil forblive varetægtsfængslet indtil da.

  20. I dag kl. 07:06

    Modedesigneren Thierry Mugler er død

    Thierry Mugler har klædt nogle af verdens største stjerner på. (Foto: Martin Ouellet-Diotte © Ritzau Scanpix)

    Den franske modedesigner Thierry Mugler er død. Han blev 73 år.

    Han var især kendt for sine designs med brede skuldre og skarpe linjer, der havde referencer tilbage til 1940'erne og 1950'erne, skriver BBC.

    De senere år er det især hans parfumer, som han har været kendt for.

    Han har dog også klædt nogle af verdens største stjerner på de seneste år. Navne som Beyoncé, Lady Gaga og Kim Kardashian har båret hans kreationer.

    Her bærer Kim Kardashian Thierry Muglers kjole ved Met Gala i 2019. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)

    I de senere år kom designeren ud for en række ulykker, der blandt andet betød, at han måtte have ansigtskirurgi.

    Ifølge Muglers agent døde designeren af naturlige årsager.

  21. I dag kl. 06:30

    Ugen starter med gråvejr

    Det bliver en grå mandag. (Foto: Ole Hougaard)

    Det kan vist bedst beskrives som klassisk januar-vejr, når vejrudsigten for mandag skal kategoriseres.

    Der er meget begrænsede chancer for at spotte en solstråle i dag, da skyerne holder sig tæt over hele landet i dag.

    I morgentimerne er der finregn i Østjylland og over Sjælland og Nykøbing Falster, men ellers holder det tørt.

    Temperaturen ligger mellem 4 og 6 grader, og vinden kommer fra vest med en let til frisk styrke.

  22. I dag kl. 06:09

    Taiwan har afvist 39 kinesiske militærfly

    Taiwan har afvist 39 fly fra Kinas flyvevåben, efter at de trængte ind i østatens luftforsvarszone, oplyser Taiwans forsvarsministerium.

    Ifølge ministeriet er der tale om den største kinesiske indtrængen i Taiwans luftforsvarszone siden oktober og sker imens, at spændingerne imellem de to stater stadig er høje, skriver Ritzau.

    Taiwan, som Kina gør krav på som sit eget territorie, har i over et år berettet om, hvordan kinesiske fly gentagne gange har bevæget sig ind i øens udvidede luftforsvarszone.

    Ifølge Taiwans forsvarsministerium inkluderede den kinesiske mission søndag 34 jagerfly, et bombefly og fire såkaldte electronic warfare aircraft, der er bygget til blandt andet at forstyrre radarudstyr.

    Den kinesiske regering har ikke kommenteret hændelsen. Kina har dog tidligere meldt ud, at missionerne blot er øvelser rettet mod at beskytte landets suverænitet.

  23. I dag kl. 05:50

    En el-regning fra 20 til 100 millioner på et år: Høje energipriser presser virksomhederne

    Jørn Krogager er bekymret for fremtiden, hvis ikke der sker et fald i prisstigningerne. (Foto: Natascha Tjørnholm)

    Energiprisernes himmelflugt presser mange danske forbrugere på alle ledder og kanter.

    Men det er ikke kun forbrugerne, der tager sig til hovedet, når varme- og el-regningen dumper ind gennem brevsprækken.

    Også de danske virksomheder må kæmpe med de opadgående priser.

    For 'Winter is coming', og en ekstra regning på 9,5 milliarder venter hos virksomhederne, lyder det fra Dansk industri.

    - Der er tale om noget nær en fordobling af virksomhedernes udgifter. Det er klart, at det er noget, der kan mærkes rundt omkring i virksomhederne, siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

    I løbet af 2021 er elpriserne alene steget med lidt over 275 procent.

    En af dem, der kan mærke det, er direktør Jørn Krogager fra jernstøberiet Mat Dania, der ligger i Aars i Nordjylland.

    - Vi lever i et usundt marked. Vi har nogle energiomkostninger, der aldrig har været højere. Vi har transportomkostninger, der er på himmelflugt, og vi kan ikke finde medarbejdere. Det er en giftig cocktail i min verden, siger han.

    Da jernstøberiet producerer hydraulik-komponenter til store entreprenørmaskiner verden over, skal der bruges meget el.

    Faktisk skal der så meget el til, at fabrikken hvert år bruger den samme mængde strøm som 10.000 husstande, fortæller direktøren i videoen nedenfor.

    Derfor er virksomheden nødsaget til at kigge dybt i tegnebogen, selvom salget stadig går godt. Normalt bruger virksomheden 20 millioner kroner om året på el, men nu hedder regningen 100 millioner kroner.

    - Træerne vokser ind i himlen, så jeg er ikke bekymret for noget lige nu, men energiprisernes himmelflugt har nogle konsekvenser. Hvis ikke vi får dem til at gå ned, er jeg bekymret for, hvor det ender henne, siger Jørn Krogager.

    Og kunderne skal ligeledes have flere penge op af lommen.

    - Vi sender regningen videre til vores kunder, vi har ikke andre muligheder, siger Jørn Kroager.

    De store milliardregninger er den ufiltrerede virkelighed for det danske erhvervsliv, der kæmper med de høje energipriser.

    Især fødevareindustrien får et rap over nallerne.

    - Fødevareindustrien anvender mest energi. Og jo mere energi man bruger, jo mere er man påvirket af de høje priser. Derfor har fødevareindustrien den største meromkostning på 1,7 milliarder, siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

    Derfor skal man ikke blive overrasket, når man står foran køleskabet i supermarkedet, og prisen på mælk er steget.

    - Varerne bliver dyrere at producere, og i sidste ende vil det mærkes ude hos forbrugerne. Sådan må det være, siger Troels Ranis.

    Også Anders Houmøller, der er energiekspert og konsulent for virksomheder i el- og gasindustrien, forventer, at større beløb skal hives op af tegnebogen.

    - Virksomhederne kan forsøge at tage noget af smækket selv ved at minimere prisstigninger, men det rammer dem på indtjening, siger han og fortsætter:

    - Derfor kommer vi forbrugere til at mærke prisstigninger.

    Hvis vinteren forbliver kold og barsk, og priserne holder ved, kan det i sidste ende få store konsekvenser for virksomhederne.

    - Det er et frygteligt problem for den del af erhvervslivet, der har et højt energiforbrug. Og der er desværre ingen kortidsløsning, fordi det er så tungt at ændre energiforbruget, siger Anders Hourmøller og fortsætter:

    - Der kan være virksomheder, der må lukke, fordi de bliver nødt til at hæve priserne til et niveau, hvor forbrugerne ikke vil være med mere. Og det kan koste arbejdspladser også.

    På billedet ses en smelteovn. Mat Dania smelter omkring 26.000 ton metaller om året, og det kræver meget energi. (Foto: Natascha Tjørnholm)

    Mere optimistisk er tonen hos Dansk Industri.

    - Generelt set, er virksomhederne ikke truet på livet. Men det er klart, at vi følger udviklingen nøje, og vi kigger ind i, hvordan markedet udvikler sig. Men forventningen er, at det vil normalisere sig, siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

  24. I dag kl. 05:50

    Hundredvis af danskere blev behandlet med LSD i 60’erne. Nu fortæller deres børn om konsekvenserne

    Sørens mor Vibeke her på billedet var en af de patienter, der blev behandlet med LSD. (Grafik: Emil Thorbjörnsson, DR)

    - Da jeg var en større teenager, og min stedfar var på forretningsrejse, blev jeg bedt om at komme op og overnatte i min mors seng. Fordi ellers kom der store sorte slanger og orme ud af væggene.

    Søren på 49 år husker tilbage på, hvordan hans mor, Vibeke, ikke turde sove alene. For når hun lagde sig i sengen, blev væggene levende. Orme og slanger krøb ud af tapetet, ligesom ansigter og hænder kom til syne.

    Vibeke led nemlig af kroniske flashbacks efter hun som 17-årig blev behandlet med LSD på Frederiksberg Hospital. Hun var én af de første af de ca. 400 psykiatriske patienter i Danmark, der blev handlet med LSD i årene 1960 til 1974.

    Vibeke fik i alt 27 LSD-behandlinger, hvor doserne af LSD blev større og større. Behandlingerne foregik i et lille kælderrum, som var indrettet til at patienterne kunne ligge uforstyrret, mens de gennemgik timelange LSD-trip.

    Fra starten af 60’erne spredte idéen om at behandle psykiatriske patienter med LSD sig fra Frederiksberg Hospital til læger over hele Danmark. Lægerne mente, at stoffet LSD kunne kurere en bred vifte af psykisk lidelser, f.eks. fødselsdepressioner, OCD og anoreksi.

    Men LSD-behandlingerne gav i stedet Vibeke og mange andre LSD-patienter alvorlige mén. For mange af dem fik voldsomme hallucinationer, som brændte sig fast i hukommelsen og forfulgte dem resten af deres liv.

    Det er sgu bedre at sidde og være lidt ked af at ens mor har haft det så svært, i stedet for at bare være sur på over alt det, de ikke kunne finde ud af
    Søren, søn af LSD-patient

    Det var meget omsiggribende og meget omfattende bivirkninger, siger Jens Knud Larsen, tidligere psykiater på Frederiksberg Hospital, som har forsket i konsekvenserne af de danske LSD-behandlinger.

    Og de flashbacks, der forfulgte mange LSD-patienter, medførte både misbrug, tab af erhvervsevne og endda selvmord.

    For Vibekes vedkommende endte hun i et massivt alkoholmisbrug, som fortsatte indtil hendes død i 2008.

    I 1980’erne fik Vibeke, ligesom 153 andre tidligere LSD-patienter, tilkendt erstatning fra den danske stat, efter en særlig LSD-erstatningslov var blevet vedtaget af folketinget. I Vibekes erstatningssager står der, at hun “uden LSD-behandling formentlig ville have udviklet sig normalt."

    Men det er ikke kun Vibeke, der har betalt en pris for psykiatriens LSD-behandlinger. Det har hende søn Søren også.

    - Der er nogen, der har gjort min mor uret, og de har indirekte haft en ret stor betydning for, hvordan mit liv har udviklet sig. Jeg har kæmpet med ting i mit liv, og kæmper stadig med ting, som har en direkte rød tråd tilbage til min mor og de ting, hun har været udsat for.

    Og Søren er ikke den eneste, der har mærket konsekvenserne af LSD-behandlingerne.

    Det gælder også Helene Heldager fra Hundested, som voksede op med en mor, der altid var træt og nedtrykt.

    - Jeg kan huske hende ligge på sofaen og sove og altid være træt og græde meget. Jeg anede ikke, hvad det handlede om.

    Men da Helene gik i gymnasiet, fandt hun en dag nogle dokumenter på sin mors skrivebord. I papirerne stod, at hendes mor var blevet behandlet med LSD på Frederiksberg Hospital tyve år tidligere og at LSD’en havde forværret den angst, moderen led af i forvejen.

    - Jeg synes jo, at min mor er et offer, jeg synes hun er blevet misforstået og behandlet helt forkert. Og det er helt skørt, at sådan noget kan foregå i så ny tid
    Helene Heldager, datter af LSD-patient

    Og ligesom Søren, fortæller Helene nu, hvordan hendes mors angst bl.a. medførte til et voldsomt misbrug af alkohol og piller resten af hendes liv, som har kastet en skygge over Helenes barndom.

    - Vi har været påvirket af det, min bror og jeg. Hele vejen gennem vores opvækst har det jo trukket spor efter sig, siger Helene.

    Selvom det er omkring 60 år siden, at Søren og Helenes mødre blev behandlet med LSD på Frederiksberg Hospital, så mener begge, at det er vigtigt at få deres mødres historier frem i lyset i dag.

    - Jeg synes jo, at min mor er et offer, jeg synes hun er blevet misforstået og behandlet helt forkert. Og det er helt skørt, at sådan noget kan foregå i så ny tid, siger Helene.

    Og historien kan også hele nogle sår.

    - Der er jo noget forløsende i det her, for mig. Jeg får mere og mere ondt af min mor, og det er godt for mig, fordi jeg har været så sur på hende hele mit liv. Og det er sgu bedre at sidde og være lidt ked af at ens mor har haft det så svært, i stedet for at bare være sur på over alt det, de ikke kunne finde ud af, siger Søren og fortsætter:

    - I min proces er det vigtigt, selvom hun ikke er her mere. Og jeg kunne unde andre også at få den oplevelse.

    I dag står flere pårørende i samme situation som Helene og Søren.

    Det er aldrig blevet undersøgt til bunds, hvad der skete med de omkring 400 danskere der på tværs af landet, blev behandlet med LSD i 60’erne og 70’erne.

    Flertallet af dem henvendte sig ikke, da der var mulighed for at søge om erstatning i 80’erne, og derfor er det uvist, hvilken påvirkning LSD-behandlingerne havde på resten af deres liv.

    Hovedparten af de patienterne blev behandlet på Frederiksberg Hospital, hvor omkring 300 journaler fra tidligere LSD-journaler er bevaret, men kun kan tilgås med samtykke fra pårørende.

    Men det viser sig, at der blev behandlet med LSD på psykiatriske hospitaler over hele landet fra Viborg til Vordingborg, hvor nogle journaler er bevaret, mens andre er destrueret.

    Det er sgu bedre at sidde og være lidt ked af at ens mor har haft det så svært, i stedet for at bare være sur på over alt det, de ikke kunne finde ud af
    Søren, søn af LSD-Patient

    P1 Dokumentar har forelagt kritikken af LSD-behandlingerne for psykiatrien i alle de regioner, hvor patienter er blevet behandlet med LSD. En del er ikke vendt tilbage, men dem der har svaret, siger at det er svært for dem at kommentere på noget, der ligger så langt tilbage i tiden.

    Region Hovedstadens Psykiatri understreger samtidig, at sikkerheden omkring behandlinger er langt højere i dag.

    Søren ønsker ikke at få sit efternavn frem, men redaktionen kender hans fulde navn.

  25. I dag kl. 05:42

    USA beordrer familier til ambassadeansatte i Kiev hjem

    Familiemedlemmer og ikke-essentielle ansatte på den amerikanske ambassade i Ukraines hovedstad skal hentes hjem på grund af "fortsat trussel om en russisk militærhandling", lyder det. (Foto: SERGEY DOLZHENKO © Ritzau Scanpix)

    USA beordrer familiemedlemmer til ansatte ved den amerikanske ambassade i Ukraines hovedstad, Kiev, hjem.

    Samtidig bør alle amerikanske statsborgere i det østeuropæiske land overveje at forlade landet som følge af truslen om militær indgriben fra Rusland.

    Det oplyser USA's udenrigsministerium søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    - Den 23. januar 2022 har udenrigsministeriet godkendt en frivillig afrejse blandt amerikanske ansatte og givet familiemedlemmer ordre om at forlade ambassaden i Kiev på grund af den fortsatte trussel om russisk militærhandling, skriver ministeriet.

    Det er ansatte, som ikke regnes som essentielle for driften af ambassaden, der har fået besked om, at de kan forlade landet.

    I en særskilt meddelelse søndag advarer det amerikanske udenrigsministerium sine borgere mod at rejse til Rusland som følge af "de igangværende spændinger langs grænsen til Ukraine".

    - Amerikanske statsborgere frarådes på det kraftigste at rejse via landjorden fra Rusland til Ukraine gennem denne region, står der i en opdateret rejsevejledning fra ministeriet ifølge Reuters.

    Der er de seneste dage kommet meldinger om, at USA forbereder en evakuering af sine borgere fra Ukraine.

    - Skulle situationen blive forværret, kan amerikanske statsborgere forvente, at de amerikanske myndigheder vil organisere en evakuering, siger en unavngiven talsmand for udenrigsministeriet ifølge nyhedsbureauet AP.

    Rusland har ifølge en vurdering fra blandt andet det ukrainske forsvarsministerium indsat op mod 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine. Det har fået flere vestlige lande til at frygte en russisk invasion.

    I sidste uge mødtes russiske topdiplomater med blandt andet Nato og USA for at diskutere situationen. Det dæmpede dog ikke spændingerne.

    Mandag skal EU's udenrigsministre mødes i Bruxelles for at diskutere situationen. Det ventes at munde ud i endnu en advarsel til Rusland.

    /ritzau/

  26. I dag kl. 05:41

    Taberne overvejer situationen efter Messerschmidts formandssejr

    Merete Dea Larsen og Martin Henriksen var oppe imod Morten Messerschmidt for at få formandsposten i Dansk Folkeparti. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Tonen var forsonende, da Morten Messerschmidt som ny formand gik på talerstolen i Herning under Dansk Folkepartis årsmøde i går.

    Eftermiddagens højdepunkt var, da partiet skulle vælge ny formand, hvor Morten Messerschmidt, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen kæmpede om posten. Men den gik altså med mere end 60 procent af stemmerne til Morten Messerschmidt.

    - Jeg er glad for dem, der har stemt på mig. Men jeg nærer den dybeste respekt for dem, der har stemt på Merete og Martin, og jeg nærer den dybeste respekt for Merete og Martin.

    - Der kommer nu en tid, hvor vi skal hele vores parti, hvor vi skal samle vores parti, og hvor der vil være plads til alle. Der vil ikke komme nogen repressalier for, hvad der er sket i den tid, der er gået, sagde Morten Messerschmidt fra talerstolen i Herning.

    Morten Messerschmidt bliver hyldet, efter han er blevet valgt til ny formand ved Dansk Folkepartis ekstraordinære årsmøde i Herning søndag. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Men de søde ord om forsoning er ikke noget, der giver fuldstændig tryghed hos udfordrerne.

    Martin Henriksen, der fik 219 stemmer – og dermed næstflest stemmer efter Morten Messerschmidts 499, skal hjem og tygge lidt på resultatet.

    Jeg vil prøve at have tillid til, at Morten kan samle partiet og ikke skille sig af med de 40 procent, der ville noget andet.
    Merete Dea Larsen

    - Nu er afgørelsen faldet, og så skal vi lige se, hvad der sker. Jeg har jo tidligere sagt, at der har været nogle forsøg på at presse mig ud undervejs, og det går jeg ud fra vil fortsætte. Men nu er der kommet en afgørelse, og så tygger vi på det og ser, hvad der sker, siger Martin Henriksen.

    På spørgsmålet om, hvorvidt Martin Henriksen ønsker at være en del af partiets ledelse under Messerschmidt, er svaret dog mere køligt.

    Martin Henriksen fik 219 stemmer, da der blev stemt i Herning. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    - Messerschmidt er tit en mand, der er svær at arbejde sammen med, har jeg erfaret. Om det bliver bedre, ved jeg ikke. Men nu ser vi på det, siger han.

    Han ønsker Morten Messerschmidt tillykke og siger, at han respekterer de delegerede og medlemmernes valg. Men om der kan undgås repressalier, tvivler han ifølge Ritzau på.

    - Nu har jeg jo været i partiet i cirka 20 år, så jeg ved godt, hvordan tingene de fungerer, svarede han, da pressen ville vide, hvad han mente om Morten Messerschmidts garanti.

    Merete Dea Larsen, der måtte nøjes med 107 stemmer, siger, at hun nu skal hjem, smække benene op på sofabordet og trække vejret. Men hun bliver i partiet.

    - Jeg vil prøve at have tillid til, at Morten kan samle partiet og ikke skille sig af med de 40 procent, der ville noget andet. Jeg håber, han vil inkludere og levere på det, han har sagt, siger hun.

    Merete Dea Larsen (th.) blev blandt andet støttet af DF'eren Liselott Blixt. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Hun frygter ikke personlige repressalier, men er mere nervøs for, hvad der kommer til at ske med partiet. Ifølge hende skal man væk fra "personfnidderet, rundsav og beskidte tricks".

    - Det er med til at gøre, at folk mister tillid til demokratiet, og det er jeg rigtig bange for vil fortsætte. Men jeg håber, at Morten vil vise mig og andre, at det ikke vil ske.

    Så du vil gerne fortsætte dit arbejde i partiets hovedbestyrelse?

    - Ja, helt sikkert. Men jeg tænker også at trække vejret lidt, og så må jeg se, hvordan partiet udvikler sig og vurdere, om jeg kan være i det. Det håber jeg, jeg kan.

    Men Merete Dea Larsen garanterer, at hun fremover vil trække sig lidt tilbage fra mediedækningen efter valgkampen.

    - Der vil komme forsider med jævne mellemrum, der ikke vil handle om politik, og der vil jeg ikke udtale mig negativt om vores formand, siger hun og peger blandt andet på den kommende retssag mod Morten Messerschmidt i Meld- og Feld-sagen.

  27. I dag kl. 05:40

    Kommuner vil sætte turbo på tankning af elbiler med tilskud til ladestandere

    Det kan være svært at finde en ledig ladestander til elbilen. Men til april kan kommunerne give økonomisk tilskud, og det vil vi benytte os af, lyder det fra Kommunernes Landsforening. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Nu bliver der sat yderligere skub i etableringen af ladestandere til elbiler.

    Kommunerne får med en ny lov mulighed for at betale en del af udgiften, når der skal sættes nye ladepunkter op.

    Det skal hjælpe ejere af elbiler, som ikke kan lade hjemme i garagen. Men også turistområder og landdistrikter kan få gavn af ordningen.

    Henrik Laursen fra Vejle har med glæde kørt på strøm i tre år, men først for en måned siden fik han mulighed for at lade op derhjemme.

    Henrik Laursen har først for nylig fået mulighed for at lade derhjemme. I (Foto: PRIVAT © Michael Alstrup)

    Indtil da måtte han flere gange om ugen cirkulere rundt i byen og kigge efter ledige ladestandere.

    - Jeg synes, at Vejle er et lidt et uland, når det handler om ladestruktur, siger Henrik Larsen.

    Men Henrik Larsen kan godt begynde at glæde sig. For Vejle er en af de kommuner, som lige nu kigger på, hvor der kan blive behov for, at kommunen betaler en del af udgiften til ladestandere.

    Det fortæller specialkonsulent Johannes Engers Gregersen.

    - Vi kommer til at lave noget medfinansiering på for eksempel gadeparkering i Vejle og i centerbyerne, vurderer Johannes Engers Gregersen.

    Også andre kommuner er i gang med at finde ud af, hvor der kan sættes ladestandere op, og hvor det kan blive nødvendigt at give kommunalt tilskud.

    Det gælder blandt andet i Middelfart, Frederikshavn og på Samsø.

    Loven skal give kommunerne mulighed for at lave udbud i områder, hvor der er behov for ladestandere.

    Men de kan også støtte økonomisk på kommunale grunde, hvor der ikke er så mange penge i at sætte ladestandere op.

    Det kan for eksempel være tilfældet i mindre byer, gadeparkering i byområder, i landdistrikter eller i sommerhusområder, hvor der ikke er så mange elbiler udenfor sæsonen.

    Vi har manglet nogle værktøjer i værktøjskassen. Dem har vi fået, og dem vil vi benytte os af.
    Birgit Stenbak Hansen (S), formand for miljø- og forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening

    Det siger Birgit Stenbak Hansen (S), der er formand for miljø- og forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening.

    - Vi har manglet nogle værktøjer i værktøjskassen. Dem har i fået, og dem vil vi benytte os af, siger Birgit Stenbak Hansen (S).

    Et af værktøjerne er en statslig pulje på 100 millioner kroner.

    Her kan kommunerne ansøge om at få dækket en del af deres udgift efter først-til-mølle princippet.

    Paw Bro Larsen er mobilitetschef i Vejle. Han fortæller om, hvordan en statslig pulje på 100 millioner kroner kan bruges til flere ladestandere i videoen herunder:

    Fra december 2020 til december 2021 er antallet af offentlige ladepunkter steget med 68 procent - fra 2.879 til 4.828.

    Det viser helt nye tal fra transportministeriet.

    Og transportminister Benny Engelbrecht (S) har en forventning om, at den udvikling fortsætter blandt andet med hjælp fra den nye lov, som giver kommunerne mulighed for at byde ind.

    - De penge kan komme til at række rigtig, rigtig langt. Og derfor har jeg enorme forventninger til antallet af nye ladestandere der bliver sat op i år, siger Benny Engelbrecht (S).

    Men hvorfor skal kommunerne bruge penge på, at private kan lade deres elbil op?

    - I nogle tilfælde er vi nødt til at accelerere investeringerne, så vi er sikre på, at der kommer ladeinfrastruktur til hele landet. Men det er først og fremmest noget markedet skal levere, men understøttet at det offentlige, siger Benny Engelbrecht (S).

    Men selv om der hele tiden åbnes nye ladestandere, er det svært at følge med.

    I december blev der solgt flere fuldt elektriske og plug-in hybridbiler end biler på diesel og benzin, viser tal fra De Danske Bilimportører.

    Man kan godt mærke at der er kommet godt gang i salget af elbiler. Der er blevet trangt her i byen, meget trangt.
    Henrik Laursen, elbilejer, Vejle

    Det kan Henrik Laursen fra Vejle også mærke, når han skal have tanket strøm. Indtil for halvandet år siden gik det fint med at finde en hurtiglader. Men det har ændret sig.

    - Man kan godt mærke, at der er kommet godt gang i salget af el-biler. Det er blevet trangt her i byen, rigtig trangt, siger Henrik Laursen.

    Så han ser frem til, at kommunerne kommer i gang med at udpege flere steder, hvor der er brug for ladestandere.

    - Det, synes jeg, vil være rigtig lækkert, siger Henrik Laursen.

    Også regionerne mulighed for at give tilskud til ladestandere til elbiler.

    Loven skal vedtages i folketinget inden første april.

  28. I dag kl. 05:37

    Uvaccinerede kan ikke længere gå på restaurant eller bar i Frankrig

    Der findes vel næppe noget mere fransk end at sidde på en fortovscafé og få sig en kop kaffe og en croissant.

    Fra i dag træder strenge restriktioner dog i kraft i Frankrig for personer, som ikke er vaccineret mod coronavirus eller har været smittet, så de ikke ikke længere kan gå på restauranter og barer eller til kultur- og sportsarrangementer, skriver Ritzau.

    Det er heller ikke tilladt for de uvaccinerede at rejse med fjerntog.

    Tiltaget kommer, i takt med at Frankrig indfører vaccinepas.Det er altså ikke længere nok at kunne fremvise en negativ coronatest.

    Der vil i første omgang være undtagelser for dem, som har besluttet sig for at blive vaccineret i den nærmeste fremtid.

  29. I dag kl. 05:28

    Norges statsminister efter kritik: Forstår undren over Taliban-besøg

    Det har vakt stor opsigt både i Norge og internationalt, at landet som det første vestlige land får besøg af Taliban, efter gruppen indtog magten i Afghanistan i august.

    Og Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, erkender, at det for mange kan se underligt ud, at en delegation fra Taliban er i Norge til forhandlinger med FN, EU og vestlige lande.

    - Jeg forstår, at mange reagerer ved synet af Taliban i Norge. Det er en bevægelse, som har stået for terrorhandlinger. Det er en bevægelse, som har overtaget (magten, red.) i Afghanistan. De har værdier, som ligger langt fra vores, siger Støre.

    Han understreger, at Norge har tilrettelagt det sådan, at repræsentanterne for Taliban først møder civile afghanere, før de møder EU, FN, USA og norske diplomater.

    Støre befinder sig frem til onsdag i New York City, hvor han skal deltage i møder i FN's Sikkerhedsråd.

  30. I dag kl. 05:20

    USA beordrer familier til ambassadeansatte i Kiev hjem og advarer statsborgere

    Familiemedlemmer til ansatte ved den amerikanske ambassade i Ukraines hovedstad, Kiev, beordres nu hjem.

    Samtidig bør alle amerikanske statsborgere i det østeuropæiske land overveje at forlade landet som følge af truslen om militær indgriben fra Rusland.

    Det oplyser USA's udenrigsministerium søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters, skriver Ritzau.

    Det er ansatte, som ikke regnes som essentielle for driften af ambassaden, der har fået besked om, at de kan forlade landet.

    I en særskilt meddelelse søndag advarer det amerikanske udenrigsministerium sine borgere mod at rejse til Rusland som følge af "de igangværende spændinger langs grænsen til Ukraine".

  31. I går kl. 23:58

    Taliban-medlem i Norge er blevet politianmeldt: 'Som var det Anders Behring Breivik'

    At Norge har inviteret en delegation fra talibanregeringen i Afghanistan til landet, møder hård kritik fra flere sider.

    Ikke mindst fordi Anas Haqqani er med blandt de 15 personer, der i går kom med fly til Oslo.

    Han er en del af det berygtede Haqqani-netværk, som står bag flere terrorangreb i Afghanistan.

    Det har fået norsk-afghaneren Zahir Athari til at politianmelde ham for forbrydelser mod menneskeheden, skriver NRK.

    - Det gør så ondt. Som var Anders Behring Breivik kommet til et andet land med samme status, siger han.

    Henover de tre dage i Norge skal repræsentanterne for Taliban blandt andet møde diplomater fra USA, EU og Norge.

    Delegationen fra Afghanistan på vej til Norge i går. Anas Haqqani sidder bagerst til højre. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
  32. I går kl. 22:56

    Blå partier vil ikke være med til at sænke dagpengesatsen for nyuddannede

    Venstre, De Konservative og Liberal Alliance vil ikke være med til at sænke dimittendsatsen for nyuddannede, skriver Børsen ifølge Ritzau.

    Dermed går de imod et af de vigtige punkter i den reformpakke, som regeringen fremlagde i fredags.

    Det kan de gøre, fordi der allerede er et forlig på det område, og de interne spilleregler på Christiansborg er sådan, at man ikke bare kan bryde et forlig midt i en valgperiode.

    En del af reformaftalen er at sænke dagpengesatsen for nyuddannede - dimittendsatsen - fra 12.018 kroner om måneden til 9.514 kroner, og det blokerer de blå partier altså for.

    Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen siger, at partiet vil indkalde til drøftelser med de blå partier, der er en del af kredsen bag dagpengereformen.

  33. I går kl. 22:06

    De første smittetilfælde er opdaget ved vinter-OL i Beijing

    Den 4. februar begynder vinter-OL i Beijing, og de første atleter og øvrige personer, der på forskellige måder skal deltage i legene, er ankommet til Kina.

    I alt drejer det sig om 2.586 personer, og de er blevet underlagt strenge testkrav, og der er i den forbindelse opdaget 72 smittetilfælde. Ingen af dem har dog været blandt de 171 atleter, der er kommet til landet, skriver Reuters.

    Alle deltagere skal under legene være så isolerede som muligt med daglige test, og arrangørerne forventer, at der bliver foretaget flere end 330.000 test i de tre uger, OL varer.

    I søndags blev der indført yderligere restriktioner af bystyret i Beijing, efter at der blev registreret ni lokale smittetilfælde.

  34. I går kl. 21:10

    Medicinalfirma arbejder på vaccine, der kun skal gives én gang om året

    Medicinalfirmaet Pfizer arbejder på at producere en vaccine mod coronavirus, der kun skal gives én gang om året.

    Firmaets direktør, Albert Bourla, siger i et interview med israelsk tv, at revaccinering flere gange om året "ikke er et godt scenarie".

    Ét stik om året er nemmere at huske og nemmere at overbevise foilk om at få, siger han og tilføjer, at Pfizer ser på at lave en vaccine mod omikron, der også dækker mod andre varianter.

    Albert Bourla har tidligere sagt, at Pfizer er klar til at ansøge om godkendelse af en vaccine specifikt mod omikron allerede i marts.

  35. I går kl. 20:54

    Taliban på besøg i Norge: 'Det bliver diskuteret, om de i virkeligheden ruller en rød løber ud for Taliban'

    Taliban ankom i går aftes til Norge med privatfly. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Ritzau Scanpix)

    - Det bliver i høj grad diskuteret, om det her i virkeligheden er at rulle en rød løber ud for Taliban.

    Sådan lyder det fra Anna Gaarslev, der er DR's europakorrespondent, om den islamistiske militante gruppe Talibans officielle besøg i Norge.

    Det er det norske udenrigsministerium, der har inviteret Taliban i et forsøg på at afværge en humanitær katastrofe i Afghanistan.

    Og det er første gang, at Taliban er til møde i et vestligt land, siden bevægelsen tog magten i Afghanistan i sommer. Mødet i Norge startede i dag og varer tre dage, hvor Taliban blandt andet skal tale med diplomater fra USA og EU.

    Sådan så det ud, da Taliban i går aftes ankom til Norge:

    Den norske udenrigsminister, Anniken Huitfeldt, fortæller, at de ikke ved om mødet bliver vellykket, men at hun er meget urolig for den humanitære katastrofe i Afghanistan.

    - Jeg tænker, at vi gør noget for det internationale samfund. Det er et møde, hvor USA, EU, Frankrig og Storbritannien møder Taliban. Samtidig skal Taliban for første gang møde repræsentanter fra kvinde- og menneskerettighedsorganisationer i Norge, og de skal diskutere deres krav. Det er aldrig foregået i andre lande end i Norge, siger udenrigsministeren til NRK.

    En af dem, der i dag har stået ansigt til ansigt med taliban-delegationen, er Jamila Afghani, der leder den afghanske afdeling af International Women's League for Peace and Freedom.

    - Forhåbentligt åbner det muligheder for forhandlinger, kommunikation og dialog, siger Jamila Afghani til NRK.

    Talibans entre i Norge er ikke blevet taget glædeligt imod af alle nordmænd, fortæller Anna Gaarslev, der er i Norge for at følge mødet.

    - Det er et utroligt svært dilemma. Det står lysende klart, også her i Norge, at forargelsen er gigantisk, især over at de norske skatteydere kommer til at betale syv millioner norske kroner for at fragte delegationen herop i privatfly.

    Dét, at de bliver fløjet i privatfly til Norge, har fået flere nordmænd til at slå i bordet.

    - Løsningen er vel dialog, men at vi skal bruge vores skattepenge på at hente dem herop, bryder jeg mig ikke om, siger Martin Pira, der gik tur nær det hotel, delegationen mødes på, til NRK tidligere i dag.

    Siden Taliban overtog kontrollen i Afghanistan, er fattigdommen vokset i Afghanistan. Mange sulter, og rettighederne for for kvinder er stærkt forringede.

    FN har gennem længere tid advaret om en humanitær krise i landet, hvor befolkningen dør af sult. For en uge siden kunne 21 Søndag vise voldsomme billeder fra et fængsel i Kabul, hvor fængslede narkomaner må spise græs for at overleve.

    Da Taliban overtog magten i landet i august sidste år, indførte vestlige lande sanktioner og stoppede bistanden.

    Men nu lyder der en appel om omgående at sende mere humanitær hjælp.

    - Vi kan ikke have en kollektiv afstraffelse af det afghanske folk for de forkerte ting, Taliban har gjort, siger Antonio Guterres, der er generalsekretær i FN, og fortsætter:

    - Det er en fortvivlende situation. Over halvdelen af befolkningen har desperat brug for humanitær hjælp, og den skal tilvejebringes.

    Taliban-delegationen, som ankom til Norge i aftes, består af 15 mand ledet af den afghanske udenrigsminister, Amir Khan Muttaqi.

    Ud over diplomater fra Norge, EU og USA, skal Taliban også mødes med repræsentanter fra civilbefolkningen og det tidligere styre i Afghanistan.

    Medlemmet, som ifølge NRK er manden Anas Haqqani, er på USA's sorte liste for at have forbindelse til terroraktiviterer, og er blandt andet bror til lederen af Haqqani-netværket, som stod bag angrebet.

    - Det gør ondt, at han kommer her, som en del af en respekteret delegation af Taliban i stedet for at blive ført i håndjern til Menneskerettighedsdomstolen i Haag, siger Zahir Athari, der i dag var mødt op til en demonstration for afghanere mod Talibans besøg i Oslo.

    I videoen kan du se det hotel, hvor mødet mellem Taliban og en række forskellige repræsentanter finder sted:

    Der er ingen danske repræsentanter til stede ved det møde, der finder sted på et hotel i Oslo.

    For der er ikke noget ønske om at mødes personligt med den militante bevægelse, lyder det fra dansk side.

    Alligevel er det stadig vigtigt, at omverdenen lægger så meget pres som muligt på taliban-styret, siger den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

    - Det vigtigste er, at vi alle sammen er enige om ikke at anerkende Taliban og lægge maksimalt pres på det her middelalderlige styre, for ikke at alle kvinders rettigheder bliver taget fra dem.

    - Jeg er ikke i tvivl om, at der er nogen i Taliban, der vil kunne udnytte det her til deres egen propaganda. Det skal vi alle sammen gøre en indsats for ikke sker.

  36. I går kl. 20:52

    LÆS SVARENE om DFs nye formand: 'Vermund glemmer da ikke, hvad han har sagt'!

    Morten Messerschmidt taler til Dansk Folkeparti's ekstraordinære årsmøde i Herning søndag den 23. januar 2022. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup)
  37. I går kl. 20:45

    Forlæng dit liv med 10 år: Så meget gør et rygestop og 10.000 skridt om dagen

    (© DR)

    Et nyt år er lig med nye begyndelser og ikke mindst nytårsforsætter, der skal få kiloene til at rasle af og tvinge cigaretrøgen ud af lungerne.

    Du kender det sikkert:

    Det går glimrende i en uge eller to, og så begynder motivationen så småt at dale.

    Rygestop og ambitionen om at dyrke mere motion er blandt klassikerne inden for nytårsforsæt.

    Og det er da også to oplagte steder at begynde, hvis man ønsker en sundere livsstil, fortæller overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet Bente Klarlund.

    - Hvis man kun orker at ændre én vane og er ryger, så skal man afgjort gå i gang med et rygestop.

    - Det er jo helt vildt, at vi korter ti år af vores liv, hvis vi ryger. Og inden vi dør, kan vi se frem til en masse år med sygdom, hosten og hakken, dårlig sårheling og impotens, siger hun.

    Hvis man ikke er ryger, er det vigtigste at dyrke noget mere motion, mener Bente Klarlund. For mangel på det er også med til at slå os ihjel, siger hun.

    Bonnie, Mayianne, Niels og Rasmus er fire danskere, der gerne vil ændre deres usunde vaner.

    Igennem to måneder har Bente Klarlund og et hold af sundhedseksperter fulgt de fire, mens de har forsøgt at få mindre røg og mere motion ind i hverdagen.

    For det positive er, at der ér noget, man kan gøre for at holde nytårsforsættet.

    De fire personers motivation for at ændre livsstil spænder bredt.

    Bonnie ønsker at kunne være sammen med sin datter uden at tænke på cigaretter, mens Mayianne foruden helbredet er motiveret af den økonomiske gevinst, der er ved at kvitte røgen.

    For Niels er det udsigten til at kunne holde et liv med diabetes for døren, der motiverer. Rasmus ønsker at leve et mere aktivt og sundt liv.

    Men selvom motivationen er stor, er det alligevel lettere sagt end gjort.

    Inden eksperimentet skulle deltagerne igennem en række test - se dem i videoen:

    Bente Klarlund fortæller, at en af årsagerne til, at det er så svært at overholde et nytårsforsæt og generelt vedholde livstilsændringer, er, at vores omgivelser ofte indbyder til en usund livsstil.

    - Vi kan jo ikke leve i verden uden at se cigaretter over det hele. Så hvis man har hang til nikotin, så er det svært at holde op. Og så har vi jo også indrettet vores tilværelse sådan, at vi med hjemmekontor og coronaisolation nærmest ikke behøver at bevæge os.

    Men det kan lade sig gøre.

    - Vi siger ofte, det er svært at ændre vaner, når man først er blevet voksen. Men det er en myte: Under coronaen har vi lært, at vi skal spritte hænder, holde afsted, arbejde hjemme. Vi kan godt som granvoksne mennesker ændre vaner, siger Bente Klarlund.

    For deltagerne i eksperimentet, der forløb over to måneder, var der også hurtigt fremskridt at spore. Men som ugerne gik, blev det sværere og sværere at holde modet oppe.

    Det kan være en kamp at ændre vaner:

    Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når vi begynder at dyrke mere motion og stopper med at ryge? Hvor hurtigt kan vi mærke effekten? Og hvordan holder vi ud?

    Der er mange fordele ved at lægge smøgerne på hylden og bruge benene i stedet for bilen, forklarer Bente Klarlund.

    - I begge tilfælde – rygestop og motion – vil man få en 'her og nu'-effekt både fysisk og mentalt, og på lang sigt vil man nedsætte risikoen for en masse forskellige sygdomme, og man vil øge sandsynligheden for et langt liv uden skranteår, siger hun.

    Sådan gik det deltagerne:

    Efter to måneder i forsøget havde begge mænd nået målet om de 10.000 skridt i gennemsnit om dagen, mens kvinderne havde sværere ved helt at droppe cigaretterne.

    Der var sket en reduktion i mændenes fedtprocent og en forøgelse af muskelmasse, mens kvinderne ikke havde nogen særlige fysiske fremskridt - men de kunne til gengæld mærke forandringen selv.

    Farvel til hovedpine og morgen-hoste:

    Ifølge Bente Klarlund er der flere ting, man kan mærke hurtigt efter et rygestop.

    - Når man holder op med at ryge, så sker der noget umiddelbart. Det er ikke altid, man kan måle det, men blodet ilter bedre, blodtrykket bliver bedre, man begynder at sove bedre, man smager mere, lugter mere, og ens vejrtrækning bliver påvirket.

    - Man trækker vejret lettere, hoster mindre og får mindre hovedpine, siger hun.

    - På længere sigt mindsker man desuden markant risikoen for blodpropper og cancer.

    Hvis du stadig står over for en livsstilsændring eller har svært ved at holde nytårsforsættet, er det vigtigste ifølge Bente Klarlund at sætte realistiske og specifikke mål.

    For eksempel at sætte sig for at gå 10.000 skridt om dagen.

    - 10.000 skridt er ikke et magisk tal, men det er noget, man kan huske. Og hvis man går 10.000 skridt hver dag, øger man sin overlevelse, og man får nu og her en sundhedsgevinst, siger hun.

    - Hvis man er meget fysisk inaktiv eller har et dårligt helbred, kan bare det at øge sine skridt fra 2.000 til 4.000 skridt halvere risikoen for at dø for tidligt, siger hun.

    Her kan du se, hvad 10.000 daglige skridt gjorde for Niels på to måneder:

    Du kan se det fulde indslag om de fire testpersoners livsstilsændring i 21 Søndag klokken 21 på DR1 eller DRTV.

  38. I går kl. 20:45

    Valget af Messerschmidt får ikke kritikere til at holde mund - og flere overvejer nu deres fremtid

    Marie Krarup er en af dem i DF's folketingsgruppe, der har været mest kritisk over for Morten Messerschmidt. Hun fastholder en del af sin kritik efter valget. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Valget af Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti får ikke kritikken af ham til at forsvinde som dug for solen.

    Flere folketingsmedlemmer har været kritiske over for den nyvalgte formand. Særligt udtalt har kritikken lydt fra integrations- og indfødsretsordfører Marie Krarup.

    Hun sagde forud for valget, at hun havde hørt antydninger om, at hun ville blive ekskluderet, hvis Messerschmidt blev formand. Hun pegede samtidig på Martin Henriksen som sin foretrukne formandskandidat.

    - Jeg synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, for jeg havde håbet, at det blev Martin Henriksen.

    - Det betyder jo, at hvis Inger Støjberg opretter et nyt parti, som jeg kan se mig selv i, så vil jeg gerne gå derover. Men det ved vi jo ikke endnu, om hun gør. Og indtil jeg ved det, så vil jeg selvfølgelig forsøge at få Dansk Folkeparti til at hænge sammen.

    Kritikken af Morten Messerschmidt fastholder hun. For hun mener ikke, at Messerschmidt har været loyal over for den nu tidligere formand Kristian Thulesen Dahl.

    - Jeg synes jo ikke, at det er sjovt at skulle være under en formand, der har modarbejdet den tidligere ledelse, og som nu bliver belønnet for det, mens han står foran en retssag, hvor han kan blive dømt. Han kan jo være ude om et øjeblik og kaste en skygge over os alle sammen, siger hun.

    Det sidste med henvisning til, at Morten Messerschmidt er tiltalt for svig og dokumentfalsk.

    Sagen skal gå om, da der blev rejst tvivl om en dommers habilitet i sagen. Den skal efter planen afvikles ved Retten i Lyngby her til foråret. Datoerne er endnu ikke fastlagt.

    Morten Messerschmidt fik en overvældende sejr, da mere end 60 procent af de fremmødte medlemmer af Dansk Folkeparti stemte på ham. Men flere i folketingsgruppen overvejer nu deres fremtid.

    Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted havde på forhånd sået tvivl om sin fremtid i partiet, hvis Messerschmidt vandt valget.

    - Jeg håber, at han er fornuftig og får alle inkluderet i det, han vil.

    - Morten skal lige have en chance til at få styr på det hele, og så finder vi ud af, hvad der sker. Jeg afventer og ser, hvad der sker inden for de næste 14 dage. Jeg har sagt, at jeg vil gøre min stilling op inden for de første 14 dage efter formandsvalget.

    Sundhedsordfører Liselott Blixt var også yderst kritisk før valget, hvor hun sagde, at hvis det var "de mennesker og det projekt", så havde hun "ikke tillid til dem" og havde "svært ved at fortsætte".

    Nu er tonen en anden.

    - Vi må se, hvad der sker de næste par uger. Det kommer til at være afgørende.

    Formandskandidat og hovedbestyrelsesmedlem Martin Henriksen vil tage hjem og overveje fremtiden, siger han til Ritzau.

    - Der er ikke nogen tvivl om, at dem, der har forsøgt at presse mig ud af partiet de sidste to-tre år, nu har fået den absolutte magt i partiet.

    - Og det er klart, at det skal man lige hjem og tygge lidt på, sagde han efter afstemningen.

    Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby er derimod forsonende i sin reaktion på valget af Messerschmidt.

    - Det er vores medlemmer, der bestemmer, hvem der skal være partiets formand. Og med den flotte sejr, han har fået, så er der ikke nogen tvivl om det. Jeg synes jo faktisk, at det er rart, at der var sådan en fin afklaring i forhold til det, siger Skibby.

    Morten Messerschmidt er - ikke overraskende - klar på forsoning med sine kritikere. Han siger, at han er klar til at slå en streg over, hvad der er sagt i valgkampen. Samtidig håber han, at så mange som muligt i folketingsgruppen bliver.

    - Jeg vil opfordre dem til at blive og kæmpe for det parti, de er valgt for.

    - Det er egentlig ikke et spørgsmål om, at de skal føle sig overbeviste om mit lederskab. Det, der jo er spørgsmålet, er, om de er villige til at lade tvivlen komme mig til gode.

    - Eller om de på forhånd vil sige, at dét der - det vil de overhovedet ikke.

    Et af de dramaer, der har set dagens lys de seneste par dage, er mellem de to tidligere formænd af partiet. Kristian Thulesen Dahl mener, at Pia Kjærsgaard har blandet sig for meget, mens Pia Kjærsgaard omvendt har sagt, at hun mener Thuelsen Dahl var bedst tjent med at 'stoppe i værdighed'.

    Thulesen Dahl har opfordret Pia Kjærsgaard til ikke at være i ledelsen i partiet. Det afhænger imidlertid af, om Messerschmidt ønsker det, siger hun nu.

    - Jeg gør det, som Morten gerne vil have, for han er formand. Jeg synes, at man skal bakke op om ham, og under alle omstændigheder vil jeg meget gerne arbejde for Dansk Folkeparti. Jeg har masser af energi og masser af arbejdskraft, siger hun.

    Tirsdag aften holder Dansk Folkeparti sit første gruppemøde.

    Herunder kan du se, hvem der støttede hvem i partiets folketingsgruppe.

  39. I går kl. 20:31

    Armeniens præsident savner indflydelse og trækker sig

    Armen Sarkissian vil ikke længere være præsident for Armenien. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Armen Sarkissian vil ikke længere være præsident for Armenien. Han savner indflydelse og føler sine beføjelser begrænset, oplyser han ifølge Ritzau.

    Han mener, at Armenien mere end nogensinde har brug for "fornuftige, gennemtænkte og afbalancerede tiltag". Han opfordrer til, at forfatningen ændres, så præsidenten kan arbejde i et mere "afbalanceret miljø".

    Sarkissian har været præsident i fire år. Han var sidste år midtpunkt i en indenrigspolitisk krise, der brød ud i kølvandet på en krig mellem Armenien og Aserbajdsjan i 2020.

    Armen Sarkissian har i sin tid på posten haft eb række kontroverser med premierminister Nikol Pashinyan.

  40. I går kl. 19:40

    Blind passager overlevede flyvetur fra Afrika til Amsterdam

    Det er en risikabel affære at rejse som blind passager med et fly, og for de fleste ender turen fatalt. Både de lave temperaturer og manglen på ilt kan ende med at koste livet.

    Men det er heldigvis ikke hver gang, det går galt, og det seneste bevis på det blev fundet af hollandsk politi i lufthavnen i Amsterdam, skriver BBC.

    I hulrummet til hjulene på et transportfly fra Afrika opdagede de en levende person, der blev bragt til hospitalet i stabil tilstand.

    - Det er ret bemærkelsesværdigt, at han stadig er i live, siger en talsperson for det hollandske politi.

    Flyet var undervejs i 11 timer, og ifølge BBC fløj det fra Johannesburg i Sydafrika med et enkelt stop i Nairobi Kenya. Hvor den blinde passager stod på, vides ikke.

  41. I går kl. 19:32

    Hård aften for Højbjerg og Tottenham, der taber terræn til Chelsea

    Pierre Emile Højbjerg (t.h.) og Tottenham tabte med 2-0 på Stamford Bridge. (Foto: Peter Cziborra © Ritzau Scanpix)

    Den danske landsholdsspiller Pierre Emile Højbjerg og hans engelske klub Tottenham Hotspur tabte søndag med 2-0 på udebane til lokalrivalerne fra Chelsea.

    Danskeren spillede samtlige 90 minutter i opgøret, der bleve afgjort på to scoringer af Chelseas Hakim Ziyech og Thiago Silva.

    Tottenham bragte sig ellers foran i første halvleg, men Højbjergs holdkammerat Harry Kane begik frispark i opspillet til målet, der derfor blev annulleret.

    Efter et utal af udsatte kampe i Premier League grundet coronasmitte er det svært at konkludere meget ud fra tabellen. Med dagens sejr ligger Højbjerg og Tottenham nummer syv og er 11 point efter Chelsea på tredjepladsen, men de har til gengæld spillet fire kampe færre.

    Danske Andreas Christensen var ikke med i Chelseas kamptrup.

    Søndag eftermiddag var også Joakim Andersen i Premier League-aktion, da han med Crystal Palace tabte 3-1 til Liverpool. Kasper Schmeichels Leicester spillede 1-1 mod Brighton, mens opgøret mellem Arsenal og Burnley endte målløst 0-0.

  42. I går kl. 18:45

    WHO-direktør: Omikron kan blive enden på coronapandemien i Europa

    Flere eksperter har mere eller mindre direkte antydet, at udbredelsen af omikronvarianten også kan føre til, at coronapandemien stille og roligt når endestationen.

    Og samme optimistiske budskab lyder nu også fra Hans Kluge. Han er direktør for den europæiske afdeling af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

    - Det er sandsynligt, at regionen bevæger sig i retning af et slutspil for pandemien, siger han til AFP.

    Han tilføjer i samme ombæring, at 60 procent af befolkningen i Europa kan blive smittet inden marts.

  43. I går kl. 18:11

    Stor demonstration mod coronapas udviklede sig til optøjer i Belgien

    89 procent af den voksne befolkning i Belgien er fuldt vaccineret, og 67 procent har fået boosterstikket, skriver Reuters. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)

    Politiet i den belgiske by Bruxelles har brugt vandkanoner og tåregas mod demonstranter, der kastede sten under en protest mod Belgiens coronaregler.

    Belgiske myndigheder vurderer, at omkring 50.000 mennesker deltog i demonstrationen, skriver Reuters.

    Selvom coronarestriktionerne blev lempet en smule i fredags trods rekordhøje smittetal, så slog den belgiske regering samtidig fast, at folk skal have et boosterstik med vaccinen for at få et gyldigt coronapas.

    Coronapasset skal bruges for at gå på restaurant, museum og andre steder med offentlig adgang, og det har mødt voldsom modstand fra en del af befolkningen.

    • Det var femte gang de seneste to måneder, der har været demonstrationer mod coronareglerne, skriver The Brussels Time. (Foto: HATIM KAGHAT © Ritzau Scanpix)
    • Der blev brugt tåregas mod demonstranterne. (Foto: HATIM KAGHAT © Ritzau Scanpix)
    • - Jeg er meget vred over, at mine børn skulle have vaccinen, sagde en kvindelig demonstrant ifølge Reuters. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)
    • I november udviklede en demonstration i Bruxelles med 35.000 deltagere sig også voldsomt. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)
    • Det seneste døgn er der registreret 40.235 nye smittetilfælde i Belgien. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  44. I går kl. 18:02

    Terror i Paris: Fransk kirurg forsøgte at sælge røntgenfoto af skudsår

    En kirurg fra et hospital i Paris er kommet i uføre, efter et medie opdagede, at han forsøgte at sælge et røntgenfoto af et skudsår uden patientens tilladelse. Det skriver France24.

    Billedet viser en arm med et projektil fra en kalashnikov-riffel, der har boret sig ind i kødet.

    Det var sat til salg på en hjemmeside, der specialiserer sig i såkaldte NFT'er, der er unikke digitale værker. Prisen var sat til lige over 18.000 kroner.

    Chefen for hospitalerne i Paris har kaldt det "skamfuldt" og "skandaløst", og han siger, at der vil blive indledt en sag mod kirurgen, der efterfølgende har beklaget.

    Ifølge salgsteksten til billedet tilhører armen en ung kvinde, der blev såret under terrorangrebet i Paris i 2015, hvor hun også mistede sin kæreste.

  45. I går kl. 17:24

    Messerschmidt efter formandssejr: Det her er ikke ”winner takes it all”

    Morten Messerschmidt bliver valgt til ny formand ved Dansk Folkepartis ekstraordinære årsmøde i Herning søndag den 23. januar 2022. Han skal afløse Kristian Thulesen Dahl. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Han er blevet kaldt partiets kronprins.

    Og nu skal han sidde øverst på tronen i Dansk Folkeparti som den kun tredje formand i partiets historie.

    En sejr, som han med egne ord er rigtigt glad for.

    - Det vil jeg sige. Jeg synes, at det er et klart mandat, at vi ikke skal ud i en anden runde (af afstemningen, red.).

    499 delegerede satte deres kryds ud for Morten Messerschmidt ved partiets ekstraordinære årsmøde i Herning i dag, og han kunne derfor modtage sin hyldest på scenen med et overvældende flertal af stemmerne i ryggen.

    Rivalen og Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen løb med 219 stemmer, mens Merete Dea Larsen, der sidder i byrådet i Roskilde Kommune, fik 107 stemmer.

    Kampen om formandsposten er blevet kaldt både beskidt og uskøn, men Messerschmidt vil nu lægge mudderkast og stikpiller bag sig.

    - Jeg forstår godt, at der i sådan en proces her kan falde nogle hårde ord. Følelserne sidder uden på tøjet. Det slår vi en streg over.

    Og som en del af det, som Messerschmidt selv kalder en inkluderende lederstil, bærer den nyvalgte formand ikke nag over for de medlemmer, der valgte at stemme på én af de to andre kandidater.

    - Selvfølgelig nærer jeg dyb respekt for dem, der har stemt på en anden kandidat, fordi sådan må det jo være, når man har sådan en proces her, siger han.

    - Og derfor er det også ekstremt vigtigt, at vi nu lytter til hinanden, og det er vigtigt, at de tanker, som både Merete og Martin har om, hvor Dansk Folkeparti skal hen, bliver inddraget.

    Jeg forstår godt, at der i sådan en proces her kan falde nogle hårde ord. Følelserne sidder uden på tøjet. Det slår vi en streg over.
    Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti.

    Med over 60 procent af stemmerne fik Morten Messerschmidt en overbevisende sejr, men han mener alligevel ikke, at der hverken er vindere eller tabere efter dagens formandsopgør.

    Morten Messerschmidt møder pressen, efter han er blevet bliver valgt til ny formand ved Dansk Folkeparti's ekstraordinære årsmøde i Herning søndag den 23. januar 2022. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    - Det er ikke sådan, at ”winner takes it all.” Nu har vinderen en forpligtelse til at få partiet samlet. Det gælder også Liselott (partiets sundhedsordfører, red.) og de andre i folketingsgruppen, som jo har valgt at sige offentligt, at de stemmer på andre kandidater.

    - Det er vi ikke dårligere kollegaer af, siger Messerschmidt med et smil.

    Alt vil dog ikke være ved det gamle, når Morten Messerschmidt sætter sig i formandsstolen og afløser Kristian Thulesen Dahl, der har styret slagets gang siden 2012.

    - Det er klart, at hvis Dansk Folkeparti skal fremad, så er vi også nødt til at gøre nogle ting på en anden måde. Jeg har tænkt mig at sætte en retning, hvor alle er inkluderet, og hvor alle kan føle sig velkomne, fortæller han.

    Allerede inden dagens formandsvalg havde flere medlemmer af den 16 personers store folketingsgruppe udtalt, at de agtede at forlade partiet, hvis Morten Messerschmidt løb med stafetten. Det gælder blandt andre Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

    Partiets nye frontfigur mener, at samtaler kan løse meget, men efter sejren kommer han med en opfordring til sine partifæller.

    - Det er klart, at man også er nødt til at træffe et valg. Når man er valgt for Dansk Folkeparti, så må man også forvente, at folk bakker op. Især fordi jeg som leder agter at sætte en inkluderende lederstil.

    - Målet er ikke, at folk skal forlade Dansk Folkeparti. Målet er, at vi skal holde på dem, vi har, siger han.

  46. I går kl. 17:12

    53-årig mand varetægtsfængslet efter samlevers død: Erkender vold med døden til følge

    En 53-årig mand, der er sigtet for drab på sin 50-årige samlever i Ebeltoft lørdag aften, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

    Det har en dommer afgjort ved et grundlovsforhør i Retten i Randers søndag eftermiddag. Det skriver Randers Amtsavis ifølge Ritzau.

    Grundlovsforhøret blev ifølge avisen afholdt for lukkede døre, og derfor er det begrænset, hvad offentligheden kan få indsigt i.

    Det kom dog frem, at manden nægter drab, men erkender vold med døden til følge.

  47. I går kl. 16:56

    Rusland anklaget for planer om kup i Ukraine: 'Deres største ønske er at få styret af vejen'

    De pro-russiske kræfter er blevet færre de seneste år, siger ekspert. Her bliver et billede af Ruslands præsident, Vladimir Putin, brugt som skydeskive af ukrainske styrker. (Foto: AnatoliI Stepanov © Ritzau Scanpix)

    Rusland har planer om at gennemføre et kup i Ukraine, der skal føre til, at en person med sympati for Rusland overtager regeringsmagten.

    Sådan lyder en anklage fra den britiske regering, der kom frem i går aftes.

    - Den information, der offentliggøres i dag, viser omfanget af de russiske aktiviteter, der skal være med til at træde Ukraine under fode, og den giver indsigt i den måde, som Kreml tænker på, sagde den britiske udenrigsminister, Liz Truss, i går.

    Anklagen mod Rusland kommer samtidig med, at situationen ved den russisk-ukrainske grænse er højspændt.

    For i takt med at Rusland menes at have opmarcheret op mod 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, er flere lande begyndt at frygte en egentligt invasion.

    Ifølge Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, er det ikke helt tilfældigt, at anklagen mod Rusland kommer nu.

    - Den kommer lige nu for at gøre opmærksom på, hvor alvorligt det her er. Derfor betyder det ikke nødvendigvis, at det er russernes helt store plan, men der er jo mange spekulationer i, hvad en russisk militær aktion kunne gå ud på.

    - Jeg tror, at russernes største ønske er at lave et såkaldt 'modkup' i Ukraine, og få det styre, som de betragter som illegitimt af vejen, og få installeret et pro-russisk styre i Ukraine, siger Claus Mathiesen.

    Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.

    Det britiske udenrigsministerium har en helt klar idé om, hvem den person, der ifølge dem er udvalgt til at kuppe magten, er.

    For i deres anklage bliver Yehven Murayev, der er tidligere ukrainsk parlamentsmedlem, kaldt 'en potentiel kandidat' til at overtage magten.

    Murayev mistede sin plads i det ukrainske parlament, da hans parti ikke fik de fem procent af stemmerne ved valget i 2019, som var nødvendige for at komme ind.

    Derudover har han grundlagt en tv-kanal, som flere gange er blevet forsøgt lukket af myndighederne, fordi den er blevet anklaget for at udsende pro-russisk propaganda. Det skriver Al-Jazeera.

    l dag har han selv opfordret til, at der skal ske forandringer i Ukraine.

    - Det ukrainske folk har brug for retsstatsprincippet, fred, en sund og pragmatisk økonomi- og socialpolitik og nye politiske ledere, skriver Murayev på Facebook ifølge Al-Jazeera.

    Begrænsningen af de pro-russiske medier er et resultat af, at den ukrainske kurs er rettet mod at mindske den pro-russiske indflydelse, fortæller Claus Mathiesen.

    - Det seneste års tid er de pro-russiske politiske kræfter i Ukraine blevet stillet en række hindringer i vejen. Der er blandt andet kommet begrænsninger på nogle af de mest fremtrædende pro-russiske politikeres tv-kanaler, siger han og fortsætter:

    - I virkeligheden kan man godt hævde, at dét, at russerne er gået over til i højere grad at true med at anvende militære midler, er et udtryk for, at deres politiske bestræbelser i Ukraine mere eller mindre er mislykkedes.

    Det britiske udenrigsministerium påstår også, at de har oplysninger om, at russiske efterretningstjenester har forbindelse til en række tidligere ukrainske politikere. Heriblandt Mykola Azarov, der var premierminister fra 2010-2014.

    Netop i den periode havde Ukraine en pro-russisk regering, men siden da er de pro-russiske stemmer blevet færre og udgør nu langt fra størstedelen af den ukrainske befolkning, fortæller Claus Mathiesen.

    - Hvis der skulle ske et kup, ville russerne få det til at se ud som om, at det er det største ønske fra befolkningen, men det ville blive noget af en cirkusforestilling.

    Rusland har afvist, at de skulle have planer om, at en pro-russisk politiker skulle kuppe magten og kaldt det 'misinformation'.

    - Vi opfordrer udenrigsministeriet til at stoppe med at sprede nonsens, skriver det russiske udenrigsministerium på Twitter.

    Det britiske udenrigsministerium har endnu ikke fremlagt beviser for sine anklager.

    Briterne er ikke de eneste, der har anklaget Rusland for at forsøge at planlægge et kup i Ukraine.

    I dag slog også den britiske justitsminister, Dominic Raab, fast, at Rusland vil blive mødt af adskilligere sanktioner, hvis briterne får ret i deres anklager.

    - Der vil være meget alvorlige konsekvenser, hvis Rusland beslutter sig for at forsøge at invadere, men også hvis de forsøger at installere et marionet-regime, fortalte den britiske justitsminister til Sky News.

  48. I går kl. 16:45

    72 originale minutter: Sådan har du aldrig set en film før

    Pigen Nelly møder en dag børneudgaven af sin egen mor, og de to bliver bedste venner.

    Du har med garanti ikke set sådan en film før.

    Det betyder ikke nødvendigvis, at du bliver blæst bagover eller får en åbenbaring eller har brug for en drink på den nærmeste café efter 'Petite Maman'. Det er ikke sådan en oplevelse.

    Den lille franske film, der ikke fylder mere end 72 minutter, kommer ikke buldrende i fjæset på dig for at ændre verden og vinde fornemme priser i bunkevis. Men den ændrer faktisk noget. Den ombygger verden, så at sige. Den piller det, vi plejer at se og høre og læse, ned og bygger det op igen.

    De fleste fortællinger om sorg er noget med at græde, at tale ud, at komme overens og rense ud. 'Petite Maman' – på dansk, 'Lille mor' – fungerer helt anderledes.

    Den fortæller om Nelly, en 8-9-årig pige, der netop har mistet sin mormor, da filmen begynder. Sammen med sin mor og far rejser hun hjem til sin mormors hus – hendes mors barndomshjem – for at rydde op og rydde ud.

    Tvillingesøstrene Joséphine og Gabrielle Sanz spiller Nelly og hendes mor. Her går der 'kage' i bagningen.

    En morgen er hendes mor rejst hjem – hun kunne ikke holde ud at rode mere i minderne.

    Og så sker det særlige ved 'Petite Maman'. Nelly går en tur i skoven ved huset og møder en jævnaldrende pige, Marion, der ligner Nelly til forveksling.

    De finder straks sammen i leg og går hjem til Marion - til et hus, der ligner mormors hus. Møblementet og tapetet er bare anderledes. Alt ser 25-30 år ældre ud.

    Ganske hurtigt går det op for Nelly, at søde Marion er hendes egen mor.

    Hvad er nu det for noget? Har Nelly rørt ved et træ, der fungerer som tidsmaskine? Drømmer hun? Fantaserer hun? Forestiller hun sig, at hun taler med sin mor om deres fælles sorg over mormorens død?

    Eller giver det bare bedst mening for Nelly i sin sorg at finde ind til sin mor ved at forestille sig, at de er veninder?

    Det bestemmer vi tilskuere selv. Instruktøren Céline Sciamma, der fik et internationalt gennembrud for at par år siden med 'Portræt af en kvinde i flammer', har forklaret, at 'Petite Maman' er skabt med tanke på alle de børn, der er lukket inde og lukket ned under coronapandemien, og som ofte er overladt til deres fantasi, når bedsteforældre dør af covid-19.

    'Petite Maman' har den knugende følelse – at af være lukket inde. Det kan godt være, at Nelly har plads til at løbe rundt ude i en stor og fin bøgeskov, men hun er også spærret inde i skoven og i mormors hus.

    Uanset om Nelly kæmper med sin sorg, med sin mors fravær, med corona-metaforer eller en stor skov, har Céline Sciamma fundet en særlig måde at berette om sorg – en finurlig og legende tilgang, der i høj grad beder publikum om at lege og digte med.

    Følelserne bliver på ingen måde mast i fjæset på publikum. Der bliver ikke grædt.

    Der bliver knap nok talt om mormor. Og slet ikke talt om alt det hyggelige, Nelly havde sammen med mormor og derfor får hende til at savne.

    Céline Sciamma, der fik et internationalt gennembrud for at par år siden med 'Portræt af en kvinde i flammer', men 'Petite Maman' er noget helt andet.

    Det havde været spændende at se Céline Sciamma finde på en masse sjove lege mellem Nelly og hendes jævnaldrende mor, men sådan fungerer 'Petite Maman' på ingen måde.

    Der bliver kastet lidt med pandekager i køkkenet og spildt mælk under stor fnisen, men derudover fortæller Sciamma sin historie knastørt. Der er ingen musik. Ingen vilde og spektakulære scener.

    'Petite Maman' er ikke – som 'Portræt af en kvinde i flammer' – en film, der gør opmærksom på uretfærdigheder, og som kræver forandring. Der er en pige, der leger, at hendes mor er hendes veninde.

    Det er det. Og det har du helt sikkert ikke set før.

  49. I går kl. 16:31

    Martin Henriksen skal 'hjem og tygge lidt på' valgnederlaget til Messerschmidt

    Martin Henriksen blev ikke valgt som formand for Dansk Folkeparti. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Martin Henriksen tabte formandskampen i Dansk Folkeparti til Morten Messerschmidt.

    De to skød med skarpt mod hinanden i valgkampen, og det stod klart, at der ikke var mange varme følelser imellem dem.

    Nu skal Martin Henriksen så finde ud af, hvad fremtiden for ham i partiet bringer.

    - Der er ikke nogen tvivl om, at dem, der har forsøgt at presse mig ud af partiet de sidste to-tre år, nu har de fået den absolutte magt i partiet. Og det er klart, at det skal man lige hjem og tygge lidt på, siger Martin Henriksen til Ritzau.

    Morten Messerschmidt fik 499 stemmmer fra de delegerede, mens Martin Henriksen måtte nøjes med 219.

  50. I går kl. 16:05

    DF'er efter Messerschmidts sejr: 'En ting er, hvad man siger, noget andet er, hvad man gør'

    Det stod på forhånd klart, at Liselott Blixt ikke var en af Morten Messerschmidts støtter, men efter hans sejr i partiets formandskamp må hun acceptere ham som ny partileder.

    I sin sejrstale slog han en forsonende tone an, men det vil folketingsmedlem Liselott Blixt se, før hun tror på det.

    - En ting er, hvad man siger, noget andet er, hvad man gør. Derfor er jeg meget spændt på de næste uger, hvor vi skal se på, hvem der skal have forskellige ordførerskaber, og om man vil prøve at rykke rundt på noget i gruppeledelsen.

    - Kommer der magtkampe, eller vil man prøve at arbejde sammen? Det må de næste uger vise, og så må vi se, hvordan det går, siger hun.

Mere fra dr.dk