Nyheder

Se de sjoveste billeder: Twitter og Facebook hylder Felix

Overblik

  1. 15. okt 2012
    Se de sjoveste billeder: Twitter og Facebook hylder Felix
    Felix hopper ud igen og igen på Twitter i dag. (© Scanpix)
  2. I går kl. 23:55

    USA's justitsministerium sagsøger Texas

    Det amerikanske justitsministerium har i dag sagsøgt delstaten Texas på grund af planer om at lave nye valgkredse, der diskriminerer stemmeberettigede sorte og latinoer.

    Det skriver Ritzau og ABC News.

    Texas er anklaget for at have overtrådt sektion to i den amerikanske valglovgivning, lød det fra den amerikanske justitsminister, Merrick Garland, på et pressemøde i dag. Ifølge valglovgivningen må man ikke hindre lige adgang til at stemme og deltage i den politiske proces på baggrund af race eller etnicitet.

  3. I går kl. 23:46

    Tæt på 50 mennesker dræbt i voldsplaget region i Sudan

    I weekenden har næsten 50 mennesker mistet livet i Sudans uroplagede Darfur-region.

    Det oplyser guvernøren for provinsen Vestdarfur, Khamis Abdallah ifølge nyhedsbureauet AFP. Det skriver Ritzau.

    - Volden blev udløst af et skænderi, som eskalerede til drab på seks personer lørdag, og søndag blev over 40 personer dræbt, siger guvernøren.

    Inklusive weekendens hændelser er omkring 100 mennesker blevet dræbt de seneste tre uger i Darfur-regionen.

    I november blev 50 personer ifølge FN dræbt i kampe mellem hyrder, og mere end 1000 boliger blev sat i brand. Der har været utallige af den slags sammenstød mellem civile og sikkerhedsstyrker siden et militærkup 25. oktober, hvor Sudans civile regering blev afsat.

  4. I går kl. 22:34

    FN holder Myanmars generaler og Taliban uden for døren

    Hverken Taliban i Afghanistan eller militærstyret i Myanmar kommer ind i varmen i FN lige med det samme. Begge havde bedt om at få lov til at sende nye ambassadører til FN.

    Men det afviste de 193 medlemslande, der i dag blev enige om at udskyde en beslutning i sagen. Det skriver Ritzau.

    Det betyder, at de nuværende FN-ambassadører for Myanmar og Afghanistan indtil videre bliver siddende. De er udpeget af - og loyale over for - de regeringer, som blev væltet med magt af Myanmars militære styre og af Taliban tidligere i år.

  5. I går kl. 21:56

    Ni smittetilfælde efter koncert - men ingen Omikron

    Styrelsen for Patientsikkerhed bekræfter, at der på nuværende tidspunkt er ni smittetilfælde efter Jung-koncerten i sidste uge, som 11.000 mennesker deltog i.

    På nuværende tidspunkt er der ingen Omikron-tilfælde, oplyser styrelsen, der samtidig opfordrer alle, der var til koncerten, til at tage en kviktest.

  6. I går kl. 21:53

    Danmark får maksimumpoint med videre til mellemrunden ved VM

    Danmark vinder sikkert 35-23 over Sydkorea ved VM i håndbold for kvinder efter en føring på 19-14 ved pausen.

    Det betyder, at Danmark nu har vundet samtlige tre kampe ved VM og dermed får maksimum point med videre til mellemrunden.

    Her skal Danmark møde Tjekkiet, Ungarn og Tyskland. Trods nederlaget er Sydkorea også videre til mellemrunden med to point.

    Se højdepunkter fra Danmarks sejr:

  7. I går kl. 21:39

    Frankrig lukker diskoteker og natklubber i fire uger på grund af corona

    Så er det slut med at gå på klub, hvis man er i Frankrig. I hvert fald de næste fire uger.

    Et stigende antal coronatilfælde lægger pres på landets hospitaler, og det får nu premierminister Jean Castex til at lukke ned for diskoteker og natklubber fra den kommende weekend og så fire uger frem.

    Mens nabolande som Tyskland og Østrig har lavet restriktioner mod uvaccinerede, opfordrer premierministeren til, at alle franskmænd skruer ned for det sociale liv.

    - Situationen kræver en individuel såvel som en kollektiv indsats, siger Jean Castex og peger på, at næsten ni ud af ti voksne franskmænd nu er vaccineret.

  8. I går kl. 20:58

    New York City kræver, at medarbejdere i den private sektor bliver vaccineret

    Antallet af smittede med Omikron-varianten stiger i New York City, og den har spredt sig til mindst en tredjedel af de amerikanske stater, skriver Reuters.

    Derfor har New York City's borgmester, Bill de Blasio, meddelt, at arbejdsgivere i den private sektor skal kræve, at deres medarbejdere bliver vaccineret mod corona.

    Ifølge borgmesteren er det afgørende, at arbejdsgiverne kan få dette mandat, hvis man vil stoppe spredningen af Omikron-varianten.

    Borgmesteren opfordrer alle ansatte i den private sektor til at blive vaccineret inden den 27. december.

  9. I går kl. 20:53

    Flere tusinder opfordres til test efter Jung-koncert

    Omkring 11.000 mennesker var torsdag i sidste uge til koncert med bandet Jung i Royal Arena. Er du en af dem, bør du hurtigst muligt blive testet for coronasmitte.

    Sådan lyder opfordringen fra booking-bureauet United Stage, der har sendt en mail ud til alle, der var til koncerten.

    Siden koncerten er der registreret flere smittetilfælde blandt deltagerne, der befandt sig på gulvet.

    - Vi har været i kontakt med smitteopsporingen, som opfordrer alle, også færdigvaccinerede eller tidligere smittede, til at blive testet hurtigst muligt, skriver bookingbureauet og Ticketmaster, der også står som afsender.

    I malien opfordres man desuden til at følge myndighedernes retningslinjer og blive testet på fjerde- og sjettedagen efter koncerten.

  10. I går kl. 20:50

    Slut med håndværkerfradraget: 'Det vil betyde, vi kan nå at følge med'

    Hvis du skal have installeret solceller og gerne vil have et skattefradrag, så skal du skynde dig. Håndværkerfradraget udfases nemlig fra 1. april 2022. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Nye vinduer eller et solcelleanlæg på taget.

    Det er noget af det, man hidtil har kunnet få skattefradrag for at forbedre boligen med. Men du skal altså skynde dig, hvis du skal nå at have penge retur for håndværkertimerne. For den del af boligjobordningen, der i folkemunde kaldes håndværkerfradraget, bliver nemlig udfaset i april 2022.

    Jeg synes, at der har været mere end travlt og overophedet i byggebranchen i lang tid
    Bjarne Nielsen, Tømrermester i BN Byggeservice

    Det meldte regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne ud i formiddag, da de fremlagde finansloven for 2022.

    - Der, hvor vi har den allerstørste udfordring i forhold til dansk økonomi, er på bygge- og anlæg. Det er derfor, at vi afskaffer håndværkerdelen af boligjobordningen, siger finansminister Nicolai Wammen (S) og henviser til, at der er rigtig travlt på den front - faktisk næsten for travlt.

    Og det giver god mening at afskaffe fradraget, hvis man spørger tømrermester i BN Byggeservice, Bjarne Nielsen.

    - Jeg synes, det er en god idé, så vi kan få byggebranchen ned på et forhåbentligt normalt niveau.

    For der har været drøn på, og nu så tømrermesteren gerne, at tempoet og byggelysten falder en smule.

    - Jeg synes, at der har været mere end travlt og overophedet i byggebranchen i lang tid, siger han.

    Men det er ikke alle, der synes, at den idé er helt i top. Konservatives finansordfører Rasmus Jarlov mener ikke, at det er på det her område, at staten burde spare penge.

    Vi havde håbet, at det, som boligjobordningen koster, i stedet skulle bruges til at lette en indkomstskat. Så nogle generelle skattelettelser, som alle fik, uanset om de bruger pengene på boligjobordningen eller nogle andre steder.
    Ole Birk Olesen, finansordfører i Liberal Alliance

    - Det er alligevel mange penge, 25.000 kroner per familie, som man ikke længere kan trække fra i håndværkerydelse. Det betyder en del for danskernes økonomi. Der synes vi godt, at man kunne have holdt igen med det offentlige forbrug, i stedet for at det er danskernes økonomi, det skal gå ud over.

    Han synes i stedet, at man kunne skære ned på antallet af ansatte i den offentlige sektor.

    - Vi er enige i, at man skal holde lidt igen. For der er rigtig godt gang i økonomien, og vi er ved at se nogle små tegn på inflation, og lønninger stiger. Så man skal holde igen, siger Rasmus Jarlov (K).

    Heller ikke hos Liberal Alliance er man begejstret for formålet med afskaffelsen af håndværkerfradraget i boligjobordningen.

    Afskaffelsen af fradraget er nemlig med til at finansiere de tiltag, som der er blevet sat penge af til i finansloven - så som gratis tandpleje til unge og hjælp til fødegangene.

    - Vi havde håbet, at det, som boligjobordningen koster, i stedet skulle bruges til at lette en indkomstskat. Så nogle generelle skattelettelser, som alle fik, uanset om de bruger pengene på boligjobordningen eller nogle andre steder, siger Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen.

    Hos arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri forstår politisk direktør Emil Fannikke Kiær godt, at man vil forsøge at nedkøle aktiviteten i samfundet.

    - Der er rigtig travlt. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor det altid er boligjobordningen, der bliver set som den eneste løsning.

    Han mener i stedet, at der er andre greb, der ville give en større effekt i den nedkølingsproces.

    - Det offentlige er jo den største bygherre i Danmark, så det giver mening, at de udskyder noget byggeri. Der har man et instrument, der for eksempel er godt at bruge. Også bedre end at afskaffe håndværkerfradraget.

    Han understreger, at han bakker fuldstændig op om, at man strammer finansloven.

    - Vi synes bare, det er ærgerligt, at man gør det ved at afskaffe den her del af boligjobordningen. Den har mange fordele, herunder grøn omstilling, nedbringelse af sort arbejde, energieffektivitet og så videre.

    Radikales formand, Sofie Carsten Nielsen er glad for, at de nu har taget et skrift i den retning, som modarbejder en overophedet byggebranche.

    - Det var helt forkert politik i en opgangstid, siger Radikales formand Sofie Carsten Nielsen. Hun er glad for, at de nu har taget et skridt i den retning, som hun mener kan modarbejde en overophedet byggebranche.

    Jeg er ikke så bekymret for, om der skal komme arbejde nok. Det er jeg sikker på, der er de næste 6-7 år her i vores område i hvert fald.
    Bjarne Nielsen, tømrermester i BN Byggeservice

    Tømrermester Bjarne Nielsen tror ikke bare, at afskaffelsen af håndværkerfradraget vil være godt for branchen - det vil også være godt for kunderne.

    - Det vil betyde, at vi (håndværkerne red.) kan nå at følge med, vil jeg tro. Og at vi kan overholde de ting, som vi siger ja til, siger han.

    Og ifølge Bjarne Nielsen, der har sit firma placeret i Maribo på Lolland, så kommer de - fradrag eller ej - ikke til at mangle arbejdsopgaver lige med det samme.

    - Jeg er ikke så bekymret for, om der skal komme arbejde nok. Det er jeg sikker på, der er de næste 6-7 år her i vores område i hvert fald.

  11. I går kl. 20:49

    Pensionerede sygeplejersker skal hjælpe coronapressede hospitaler: 'Vi er klar - men ikke for enhver pris'

    Landsbestyrelsen i Seniorsammenslutningen i Dansk Sygeplejeråd. Formand Mette Bille (nummer to fra venstre) oplever en stor parathed blandt pensionerede sygeplejersker til at bidrage under coronapandemien.

    Vinteren står for døren, og et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen kan se frem mod en lang coronavinter med stigende indlæggelsestal, pres på akutafdelingerne og aflyste operationer.

    Men en ekstra milliard kroner på finansloven skal sikre, at der er hænder nok til at hjælpe hospitalsafdelingerne gennem nogle lange vintermåneder.

    Vi kan stadig bruges, og vi bliver brugt.
    Mette Bille, pensioneret sygeplejerske og formand for Seniorsammenslutningen i DSR.

    - Det store problem er, at vi mangler hænder, siger Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner.

    Et oplagt sted at skaffe ekstra hænder er blandt de omkring 22.000 pensionerede sygeplejersker, hvoraf omkring 2.500 har forladt arbejdsmarkedet inden for de sidste to år.

    Derfor har flertallet bag finansloven også aftalt, at pensionerede sygeplejersker ikke skal modregnes i deres pension, hvis de tager en tørn på et hospital i 2022.

    - Vi kan håbe på, at vi kan få nogle af dem, der har forladt sundhedsvæsenet, til at vende tilbage i en periode. Og dermed også bruge midlerne til rekruttering, som samlet set kan understøtte, at vi kan få sundhedsvæsenet igennem vinteren, siger Stephanie Lose.

    Fra de pensionerede sygeplejersker lyder budskabet, at de er klar til at trække i den hvide kittel og hjælpe i en ekstraordinær situation, hvis der er brug for dem.

    Det vurderer Mette Bille, der er formand for Seniorsammenslutningen, som forener tusindvis af pensionerede sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd.

    - Der er helt sikkert nogen, der kunne tænke sig at komme tilbage til deres fag og løfte i en svær tid. Men det kommer helt an på de arbejdsmæssige vilkår, og hvad det er for et arbejdsmiljø, vi kommer ind i, siger Mette Bille, der er 71 år gammel og selv har 48 års erfaring som sygeplejerske.

    Hun nævner som eksempel, at pensionerede sygeplejersker har trukket et stort læs for at få befolkningen vaccineret mod Covid-19.

    - De pensionerede sygeplejersker har vist en parathed til at yde en utroligt stor indsats under corona. Det er fantastisk at opleve den entusiasme, ildhu og stolthed, som de pensionerede sygeplejersker kommer med. Vi kan stadig bruges, og vi bliver brugt, siger Mette Bille.

    Hun bor selv i Holstebro, hvor over halvdelen af de ansatte på det lokale vaccinationscenter er pensionerede sygeplejersker, som altså for en stund har vendt pensionisttilværelsen ryggen for at iføre sig visir, kittel og kanyle.

    - Jeg tror, at vi stort set allesammen vil gøre en indsats i den udstrækning, vi har energi, kompetencer og kræfter til det. Men det handler også om, hvilke kompetencer vi har med os, og hvor vi bedst muligt kan anvende dem. Derfor er det ikke nogen let øvelse, siger hun.

    Hun påpeger, at der er sket meget inden for faget, siden de lod sig pensionere. Derfor ligger der en vigtig opgave for hospitalerne i at prioritere og planlægge.

    - Hvis jeg nu skulle ind som 71-årig og arbejde igen, så skulle det være på nogle vilkår, som jeg kunne holde til, og hvor jeg ikke blev pålagt at arbejde ud over de otte timer. For det ville jeg ikke kunne holde til, siger Mette Bille.

    - Sygehusene er nødt til at indrette sig efter os, hvis de vil gøre brug af os. Vi kan ikke bare komme ind fra gaden og sige: Så udfylder vi den stilling. Mange af os har været væk fra arbejdslivet i lang tid, og det betyder, at vi ikke kender til den elektronik og digitalisering, som er. Men vi kan passe og pleje og yde omsorg, det kan vi, siger Mette Bille.

    Netop bidraget fra pensionerede sygeplejersker kan blive helt afgørende for at sikre, at de danske sygehuse kan holde et beredskab under coronavinteren.

    Det fortæller Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

    - Med den ekstra milliard på finansloven kan man købe den personaletid, vi lige nu mangler. Vi kan formentlig undgå at lukke akutsenge, hvis det lykkes at få de eksisterende sygeplejersker til at arbejde lidt mere og tiltrække nogle af dem, der har forladt sundhedsvæsenet, siger han.

    Er det udelukkende et spørgsmål om penge det her?

    - Det er også et spørgsmål om penge. Det kan være en god måde at vise personalet, at man faktisk værdsætter en ekstra indsats. Der er begået nogle fodfejl for eksempel ved at uddele honninghjerter til personalet, som derfor har følt sig gjort til grin. Så det er godt med den pengemæssige belønning til at gøre en ekstra indsats de næste måneder, som kan blive hårde for sygeplejerskerne, siger Jes Søgaard.

  12. I går kl. 20:40

    Chris var for syg til fængsel. For første gang i mere end ti år falder antallet af danskere dømt til behandling

    (Foto: Dr © DR Aarhus)

    47-årige Chris ser farlig ud. Og det er lige præcis, hvad han er. Eller i hvert fald var.

    Det har han rettens ord for. Og lægens ord for. Og faktisk er det også det, han siger om sig selv fra sit værelse på sjette etage på retspsykiatrisk afdeling i Viborg.

    Her bor Chris, som kun ønsker at få sit fornavn frem af hensyn til sig selv og sin familie, side om side med ni andre kriminelle langtidsindlagte patienter fra Region Midtjylland.

    Psykisk er de alle for syge til at få en almindelig fængselsstraf. De har brug for en anden form for hjælp til at komme ud af deres kriminalitet.

    Naboerne på gangen har typisk mange og lange domme bag sig. Og en bred pallette af psykiatriske diagnoser.

    Det kan være mennesker, der har myrdet, brændt folk inde, voldtaget eller andre voldsomme ting. Mere end halvdelen af de retspsykiatriske patienter med en anbringelsesdom har nemlig fået deres dom for at begå vold. Og i flere tilfælde grov vold. Som Chris siger, så er der ingen på gangen, der er der, "fordi de har stjålet en Mars-bar".

    Alle Chris' tatoveringer har en betydning for ham. Tårerne ved øjet symboliserer, at han græder sammen med sin bonusdatter, der har mistet sin far. (© DR Aarhus)

    I 2020 blev der afsagt 731 domme til behandling. Det viser nye tal fra Justistministeriets Forskningskontor, der hvert år laver en opgørelse over foranstaltningsdomme.

    Den nye undersøgelse viser et klart fald i forhold til året før, hvor der blev afsagt 817 domme til behandling. Og 731 er faktisk det laveste antal domme siden 2009.

    I dag er der sammenlagt mere end 4.000 kriminelle i Danmark, som i forbindelse med deres domsafsigelse blev erklæret psykisk syge i gerningsøjeblikket.

    De fik i stedet en såkaldt foranstaltningsdom. Det er en fælles betegnelse for de forskellige former for domme til psykiatrisk behandling.

    Kun en mindre del af de retspsykiatriske patienter får anbringelsesdomme som Chris. Af de 731 domme i 2020 var kun 40 en anbringelsesdom. Langt over halvdelen fik ambulant behandling.

    Chris optræder ikke selv i den nye statistik, som kun tæller nye domme afsagt i 2020. Men ifølge ham selv, så var det helt rigtigt at låse ham godt og grundigt inde, dengang han for efterhånden mange år siden fik sin første anbringelsesdom.

    Den nuværende dom er nemlig langt fra første, 47-årige Chris sidder inde for. Det fortæller han åbent og ærligt til DR-værten Anders Agger.

    DR har i forbindelse med programmet “Indefra - med Anders Agger” fået en helt unik adgang til en ellers hermetisk lukket verden på den retspsykiatriske afdeling i Viborg. Her kommer ingen normalt indenfor de høje hegn og dørene af panserglas. Ikke udover de ansatte og de vagter, der nogle gange sidder på gangene.

    Chris har med egne ord været i systemet, siden han var lille. Hans barndom var ikke for børn. Den var fyldt med svigt, kriminalitet, stoffer og alkohol. Han gik ud af 3. klasse og kom aldrig tilbage i skolen igen.

    Som otteårig lavede han en kirkegård hjemme i sin mors have, hvor han gravede nogle af sin søsters dukker ned og hængte andre op i galger. Det resulterede i hans første møde med psykiatrien, på børnepsykiatrisk afdeling. Den første behandlingsdom fik han som 18-årig.

    Chris mistede den frihed, han lige nu kun kan kigge ud på, fordi han hjalp en kammerat med at flygte fra et røveri. Ifølge Chris anede han ikke, at kammeraten havde begået noget kriminelt. Han troede blot, at han skulle køre ham en tur. (© DR Aarhus)

    Sin første anbringelsesdom fik han senere. Den fik han, fordi han havde hørt om en mand, der ville voldtage en otteårig pige. Og det følte Chris, at han "lige skulle tage sig af".

    Chris er en af de få på Retspsykiatrisk Afdeling i Viborg, der gerne fortæller, hvad hans kriminelle løbebane består i. Ikke fordi han er stolt af det, men fordi at han godt forstår, at han fik en dom for det. Den havde han "fortjent".

    Præcis ligesom den mand, Chris' ugerninger gik ud over, havde fortjent det. Det mente Chris i hvert fald dengang, hvor han låste manden, som han mente ville voldtage den lille pige, inde i en kælder i Aarhus.

    I tre måneder sad manden bundet fast og fik kun ét dagligt måltid, som Chris serverede for ham om morgenen. Og som manden i øvrigt selv betalte for.

    Det gav Chris en anbringelsesdom på ubestemt tid for frihedsberøvelse.

    I 2020 var næsten halvdelen af foranstaltningsdommene, 48,7 procent, uden tidsbegrænsning. Det er den største andel nogensinde.

    I alt endte Chris med at afsone 12 år for den dom. De fem af dem på Sikringsafdelingen i Slagelse, som er en afdeling for dømte, der vurderes til at være til ekstraordinær fare for andre.

    Her bad Chris selv om at komme over, efter han to gange var stukket af for at forsøge at slå den mand ihjel, han havde haft holdt fanget i en kælder. Når nu Chris alligevel havde fået en af landets hårdeste straffe for at holde ham fanget i første omgang, kunne han jo "ligeså godt gå hele vejen". Det blev dog kun ved tankerne og flugtforsøgene.

    Chris har for nyligt trappet ud af den antipsykotiske medicin, han har fået en stor del af sit liv. Så nu skal han også til at kæmpe med sine egne følelser, som han for alvor kan mærke uden medicinens påvirkning. (© DR Aarhus)

    Gruppen af retspsykiatriske patienter deles i Justitsministeriet årlige opgørelser over foranstaltningsdomme op i tre forskellige grupper ud fra patienternes mentale tilstand.

    Ud af de 731 domme i 2020 var 70 procent psykisk syge. 17 procent mentalt retarderede som eksempelvis udviklingshæmmede. Mens 13 procent var mangelfuldt udviklede, hvilket dækker over personer med blandt andet en udtalt personlighedsforstyrrelse, svagtbegavede personer samt personer med følgevirkninger fra alkohol- eller stofmisbrug.

    Chris hører til den største gruppe. Med de psykisk syge. Og han ved godt, at han gennem livet har gjort mange forkerte ting. Men det er mest efterfølgende, han er blevet opmærksom på sine fejltrin. For mens det stod på, var han i nuet. Så når støvlen var på vej mod et andet menneske, der lå ned, virkede det ikke forkert. Det virkede kun forkert, hvis han ikke sparkede igennem. Så det gjorde han. Og sparkede løs på sine modstandere.

    Chris har været oppe at slås. Han har lemlæstet. Han har stukket med kniv. Han har været ligeglad med andre. Også med sig selv. Følelser var ikke noget, Chris kendte til. Han har aldrig været bange, følt sig ked af det eller mærket en stor glæde ved noget.

    Hvis han har følt, har det højst været følelsen af fortrydelse, når han ikke trykkede af på aftrækkeren, hvis han havde "en gøb inde i munden på en mand".

    Så når lægen siger, at Chris har psykopatiske træk, er han faktisk ikke rigtig uenig.

    Men nu får Chris hjælp til at tøjle sin vrede. En gang om ugen går han til en særlig terapi, hvor han skal lære at falde ned igen, når han bliver sur. For det gør han. Og det vil han fortsætte med, tror han.

    Han vil i hvert fald ikke love nogen, at han ikke dummer sig igen. For hvis det så alligevel sker, vil han have løjet. Både over for den, han har lovet noget og overfor sig selv.

    Chris er bevidst om, at det er et helt liv, der nu skal laves om. Og den store forskel på Chris for 20 år siden og Chris i dag er, at han dengang ikke rigtigt havde noget at miste.

    Det føler han ikke, han har haft det meste af sit liv.

    Men det har han nu. Denne gang skal det lykkes at komme ud. Af retspsykiatrisk afdeling. Og ud af kriminalitet. En 40 år lang karriere i systemet skal slutte, for denne gang er der nemlig noget på spil.

    Chris har haft en kæreste og en bonusdatter igennem otte år. De venter på ham derude. Præcis som han venter på dem herinde.

    Chris bruger meget tid på at tegne i sin hverdag på retspsykiatrisk afdeling. Denne tegning af ham og kæresten hænger på Chris' dør. Den er et symbol på, at de to skal være sammen for evigt. (© DR Aarhus)
  13. I går kl. 19:56

    USA vil boykotte vinter-OL diplomatisk

    Når vinter-OL afholdes i den kinesiske hovedstad, Beijing, i februar 2022, bliver det uden officielle amerikanske besøgende. USA boykotter nemlig vinter-OL diplomatisk, siger talspersonen for Det Hvide Hus, Jen Psaki, på et pressemøde i dag. (Foto: Chip SOmodevilla © Ritzau Scanpix)

    USA boykotter vinter-OL i Beijing diplomatisk.

    Det oplyser talspersonen for Det Hvide Hus, Jen Psaki, på et pressemøde i dag.

    - Biden-administrationen vil ikke sende diplomatiske eller officielle repræsentanter til vinter-OL og -PL på grund af Kinas fortsatte folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden i Xinjiang, siger Jen Psaki ifølge CNN.

    Jen Psaki henviser til den kinesiske behandling af det religiøse mindretal, uighurerne, når hun taler om Xinjiang, som er uighurernes hjemstavn.

    Vinter-OL afholdes i den kinesiske hovedstad, Beijing, i februar 2022, og det bliver altså uden officielle amerikanske besøgende. Det betyder dog ikke, at de amerikanske sportsudøvere tager del i boykotten.

    I oktober fortalte Kulturministeriet DR, at man endnu ikke havde taget stilling til, om Danmark ville boykotte vinterlegene diplomatisk.

  14. I går kl. 19:34

    Minister om dansk nej til mindsteløn: EU skal ikke blande sig

    Det blev et meget principielt nej fra Danmark, da spørgsmålet om en EU-mindsteløn i dag blev diskuteret på et ministermøde i Bruxelles. Derfor stemte Danmark nej til medlemslandenes mandat til videre forhandlinger på området.

    Det fortæller social- og ældreminister Astrid Krag (S), der vikarierede for beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S), til Ritzau.

    - For os er det meget principielt. Vi har en meget velfungerende dansk model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forholder sig til lønspørgsmål.

    - Den har vi ikke noget ønske om at få ødelagt. Vi mener ikke, at det er noget EU-skal blande sig i, siger hun.

    Trods det danske nej blev forhandlingsmandatet vedtaget af et stort flertal.

  15. I går kl. 19:31

    Congo spiller sig en plads i mellemrunden og bryder ud i vild jubel

    For første gang i nationens historie er Republikken Congo klar til mellemrunden ved VM i håndbold for kvinder.

    Det står klart, efter de mandag aften slog Tunesien overbevisende med 33-24. Det hele blev fejret med fantastiske jubelscener

    Også Tjekkiet er klar til mellemrunden efter en sejr på 24-23 over Slovakiet. Her skal de møde Danmark, Ungarn og Tyskland.

    Andetsteds sikrede Brasilien, at de fik maksimum point med over i mellemrunden, da de slog Paraguay med 33-19.

    Argentina får to point med over i mellemrunden. Det står klart, da de sikkert slog Kina med 36-24.

  16. I går kl. 19:18

    Soldater skal hjælpe med corona-vaccinationerne i hovedstaden

    Omkring 80 soldater fra Forsvaret og otte redningsspecialister fra Beredskabsstyrelsen skal hjælpe Region Hovedstaden med at skrue op for kapaciteten på regionens 11 vaccinationscentre.

    Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

    Allerede fra i morgen vil soldaterne og redningsspecialisterne møde ind til undervisning, så de kan blive klar til at vaccinere, observere de vaccinerede og hjælpe med det praktiske.

    - Det er fantastisk, at vi så nemt og hurtigt kan få aftaler i stand på tværs af sektorer. Det kan man kun blive imponeret og stolt af, siger Helene Bliddal Døssing, vicedirektør i Akutberedskabet, som har stået for aftalen med Beredskabsstyrelsen.

    Alt personale uddannes grundigt af sundhedsfaglige og arbejder under sundhedsfagligt tilsyn, oplyser regionen i meddelelsen.

  17. I går kl. 18:39

    Kapløbet om at forstå Omikron er i gang - men hvad ved vi egentlig?

    Thailand er bare et af de lande, hvor den ny Omikron-variant er blevet identificeret. (Foto: Narong Sangnak)

    Ny dag, nyt land. Eller rettere: Ny dag, flere nye lande.

    For sådan er det lidt i øjeblikket med listen af lande, der melder om bekræftede tilfælde af Omikron-varianten - og listen vokser.

    Så sent som i dag er den indtil for to uger siden næsten ukendte variant også fundet i Rusland, der med flere end 1.200 dødsfald med corona om dagen i forvejen er hårdt ramt.

    Siden Verdenssundhedsorganisationen, WHO, meddelte, at Omikron giver anledning til dybe panderynker, har en række lande, heriblandt Danmark, kvitteret med at indføre indrejseforbud for flere sydafrikanske lande.

    Samtidig har flere lande indført nye nationale restriktioner - både som følge af stigende smittetal, men også begrundet med, at det er et forsøg på at inddæmme Omikron-varianten.

    Men der er mange ubesvarede spørgsmål. For endnu er det ikke fastslået, om Omikron-varianten forårsager værre symptomer end eksempelvis delta-varianten. Det er også uklart, hvordan vaccinerne reagerer på Omikron-varianten.

    Så hvad foregår der rundt omkring i verden?

    Det forsøger vi at give et overblik over - indtil det hele altså ændrer sig igen.

    (Foto: AMIT DAVE)

    På nuværende tidspunkt har sundhedsmyndigheder i tæt på 50 lande verden over bekræftet tilfælde af Omikron fundet ved segmentering af positive coronaprøver.

    Det første kendte tilfælde af Omikron blev fundet i en prøve taget den 9. november i Sydafrika. Størstedelen af de bekræftede tilfælde er på en eller anden måde knyttet til rejsende, der har opholdt sig i nogle af de sydafrikanske lande, hvor den første kendte spredning af varianten ifølge WHO er fundet sted.

    Efterhånden er der dog flere lande, som ifølge Det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme rapporterer om smittetilfælde, der udelukkende har rejst eksempelvis i Europa, eller som ikke lige umiddelbart kan spores til rejseaktivitet.

    (Foto: SUMAYA HISHAM)

    I Sydafrika har man i den seneste uge oplevet en kraftig stigning i antallet af dagligt smittede. Mandag var tallet på omkring 2.200 ud af lidt over 21.000 testede, altså en positivprocent på omkring 10.7 procent, mens tallet i går var omkring 24.8 procent.

    Derfor er landet også i fuld gang med at forberede hospitalerne, så de kan håndtere de potentielle indlæggelser, der måtte komme som følge af det øgede smittetryk.

    Ifølge landets præsident, Cyril Ramaphosa, tyder det på, at Omikron-varianten er den hyppigst forekomne i de nye smittetilfælde, og han opfordrede i dag sydafrikanerne til at sørge for at blive vaccineret.

    - Sydafrika har nu en tilstrækkelig mængde af vacciner. Vacciner er helt afgørende for, at vores økonomi igen kommer på benene, fordi i takt med at flere bliver vaccinerede, vil flere dele af økonomien også åbne igen, lyder det fra Ramaphosa.

    Præsidenten gjorde det i dag tillige klart, at det nationale beslutningsråd for coronavirus snart skal samles for at vurdere, om den nuværende situation vil kræve, at der bliver taget flere forholdsregler.

    Ifølge den sydafrikanske sundhedsminister, Joe Phaahla, er der indikationer på, at Omikron-varianten er meget smitsom, og at både tidligere smittede og vaccinerede risikerer at blive smittet af varianten, men symptomerne lader til at være milde, lyder sundhedsministeren vurderet.

    Ifølge WHO vil det tage endnu et par uger, før det kan fastslås mere eksakt, hvor smitsom og hvor farlig Omikron-varianten egentlig er.

    A passenger waits for a Covid-19 test at the Schiphol airport on November 29, 2021. - Dutch health authorities said November 29 they have found another case of the new Omicron Covid-19 variant among passengers arriving from South Africa, bringing the total to 14. "With the help of sequencing, it has now been confirmed in 14 people that it is the Omicron variant, " Health Minister Hugo de Jonge said in a letter to parliament. (Photo by Kenzo TRIBOUILLARD / AFP) (Foto: Kenzo Tribouillard © AFP or licensors)

    Der er den seneste uge blevet fyret adskillige bredsider af mod de lande, der i kølvandet på opdagelsen af Omikron, hastigt indførte indrejseforbud mod en række sydafrikanske lande.

    opfordring fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, indførte Danmark eksempelvis restriktioner mod rejsende, der kommer fra Botswana, Zimbabwe, Mozambique og Namibia - udover Sydafrika.

    Afsender af kritikken var de berørte lande, men den blev hurtigt fulgt op af både WHO og FN, der ikke har langt fingre imellem og kaldt reaktionerne for "uberettigede" og "rejse-apartheid".

    - Vi har midlerne til at sørge for sikre rejseforhold. Lad os benytte os af dem for at undgå det her - jeg vil tillade mig at kalde det rejse-apartheid, lød det før weekenden fra FN's generalsekretær, Antonio Guterres.

    Bekymringen fra organisationerne er, at ved at indføre målrettede restriktioner mod de lande, der har indrapporteret fund af Omikron, vil afholde lande fra at være åbne om fund af nye varianter i fremtiden.

    Men trods kritikken gør flere lande brug af både strikse karantæneregler og indrejseforbud med et argument om at "købe mere tid" til at få bedre styr på situationen.

    I dag er eksempelvis Nigeria havnet på Storbritanniens liste over lande, der er omfattet af særlige karantæneregler, og det har fået Nigerias højkommisær i Storbritannien til at råbe op.

    - Rejserestriktionerne er som apartheid forstået på den måde, at der ikke er tale om en situation knyttet til eet område, men en pandemi. Det, der forventes, er en global handling, ikke en afgrænset, siger Sarafa Tunji Isola til BBC.

    (Foto: Narong Sangnak)

    Det er stadig ikke meget, forskerne er helt sikre på, når det gælder Omikron-varianten, der altså første gang blev offentligt bekræftet af WHO den 24. november.

    Endnu har der ikke været nogle meldinger om dødsfald knyttet til den nye variant, og foreløbige undersøgelser peger på, at sygdomsforløbet som følge af smitte med Omikron-varianten måske endda kan være mildere end tidligere varianter.

    Når WHO alligevel har kategoriseret varianten som "grund til bekymring", er det blandt andet fordi, at varianten har flere end 50 mutationer, hvoraf mange af dem er i det såkaldte spike-protein. Bekymringen er, at de har en bedre evne til at "komme udenom" antistofferne, som er bygget op af en vaccine eller tidligere smitte.

    Derudover er der også noget, der tyder på, at den er meget smitsom og i flere lande, heriblandt Storbritannien, forventer nogle eksperter, at det er et spørgsmål om tid - måske endda bare uger - før den bliver dominerende.

    De store vaccineproducenter er allerede i gang med at teste, hvad effekten af vaccineren er på varianten. Men selv hvis det skulle vise sig nødvendigt at tilpasse vaccinerne, bør det kunne ske "forholdsvist hurtigt", lød det i sidste uge fra Ugur Sahin, der er chef for virksomheden BioNTech, som sammen med Pfizer har udviklet en af vaccinerne.

    Han slog samtidig fast, at det stadig er hans overbevisning, at vaccinen grundlæggende bør være tilstrækkelig til at undgå et mere alvorligt sygdomsforløb.

  18. I går kl. 18:28

    Finanslov afsætter trecifret millionbeløb årligt til fødselsområdet: Men hvordan skal pengene bruges?

    Udover ekstra penge til fødselsområdet er der i finansloven for 2022 også landet en "corona-vinterpakke" på en milliard kroner til sundhedsvæsenet. (© (DR Grafik/Søren Winther Nørbæk))

    Pressede fødestuer og forældre, der må forlade barselsgangen, før de føler sig klar til det.

    Sådan lyder nogle af de forhold, som særligt har gjort sig gældende i hovedstadsområdet, og som en ny aftale nu skal være med til at forbedre.

    Regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er nemlig blevet enige om, at der fremover skal afsættes flere penge til fødselsområdet - herunder gravide og jordemødre. Det sker som et led i finansloven for 2022, der faldt på plads i dag.

    Helt konkret er der afsat 100 millioner kroner i 2022, 110 millioner kroner i 2023, 115 millioner kroner i 2024 og 150 millioner kroner i 2025.

    Og det er glædeligt og vil kunne mærkes for de fødende, mener Ninna Thomsen, der er direktør i organisationen Mødrehjælpen, som rådgiver og støtter gravide og børnefamilier.

    Til trods for det har hun dog ikke hænderne over hovedet endnu, da det stadig ikke er på plads, hvad pengene skal bruges på.

    - Jeg har brug for at se noget mere konkret, inden mine hænder er oppe i luften over den her aftale.

    - Er det de to dages ekstra indlæggelse, fødselsforberedelse i små hold eller bedre normeringer? Det ved vi simpelthen ingenting om, siger Ninna Thomsen.

    Står det til Mødrehjælpen, skal pengene gå til fødselsforberedelse i små hold, gode normeringer på fødegangene og bedre hjælp til de familier, der får en fødselsreaktion.

    Jordemoderforeningen er ligeledes glad for politisk anerkendelse af, at der mangler jordemødre til at løfte kvaliteten. Men også spørgsmålet om, hvordan pengene helt konkret bliver brugt, fylder her.

    - Bruges pengene alene på at hælde nye opgaver over på personalet, så er vi lige vidt. Derfor er det min forventning, at pengene bruges til at sikre alle fødende en jordemoder under fødslen, siger foreningens formand, Lis Munk, til Ritzau.

    Det er dog først nu, at næste step går i gang, hvor man skal til at se på, hvordan pengene konkret skal fordeles, fortæller finansminister Nicolai Wammen (S).

    - Det skal forhandles ovre hos sundhedsministeren med de partier, som er en del af finansloven, og jeg håber, at de hurtigst muligt kan bruge pengene på en rigtig god måde, for det er der brug for.

    Men det løfte er endnu ikke blevet indfriet.

    - Vi vil fra Socialdemokratiets side - i de kommende forhandlinger - arbejde for, at vi får de to dage gennemført. Der er andre partier, der hellere vil bruge dem på noget andet, og nu skal det forhandles hos sundhedsministeren, siger Nicolai Wammen (S).

    Udover de mere end 100 millioner kroner årligt til fødselsområdet, er der også afsat to millioner kroner i 2022 til, at Sundhedsstyrelsen kan igangsætte en analyse og kortlægning af normeringer på fødselsområdet.

    Finansminister Nicolai Wammen (S) er i færd med at præsentere finansloven for 2022. Foruden ham deltager repræsentanter fra Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Og det er næsten det mest interessante i aftalen, mener Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.

    - Langt hen ad vejen trænger området til en kortlægning af, hvordan man bruger ressourcerne, og hvorfor der - til trods for at der kommer flere jordemødre - alligevel ikke kommer flere på fødegangene.

    - Så det mest spændende er næsten, at man får noget vidensgrundlag til, at man mere målrettet kan tilføre ressourcerne, siger han.

    Til spørgsmålet om, hvorvidt mere end 100 millioner kroner årligt til fødselsområdet er meget, lyder svaret fra Jakob Kjellberg, at "det er ganske mange penge, fordi fødselsområdet ikke er særlig stort."

  19. I går kl. 18:24

    Vi dropper plastikposen, men hvad er egentlig bedste alternativ?

    Vi er blevet bedre til at genbruge plastikbæreposerne eller have et indkøbsnet med hjemmefra, når vi handler ind. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Vi er i stor stil begyndt at droppe plastikbæreposen, når vi handler ind.

    Og det, skulle man umiddelbart tro, var det allerbedste, der kunne ske for miljøet.

    Men helt så simpelt er det ikke, lyder det fra eksperter på området. Det kommer nemlig helt an på, om du erstatter plastikbæreposen med en mulepose af bomuld eller i stedet tyer til en pose af papir.

    - Det bedste er at bruge det, man nu har liggende i forvejen, for så skal der ikke produceres noget nyt, fortæller Jannick Schmidt, der er professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

    Hvis man bruger sine plastposer bare to gange, så er det bedre end papirposen
    Jannick Schmidt, professor ved AAU - Institut for Planlægning

    - Men jeg vil bruge enten en plastpose eller en mulepose, hvis jeg er rigtig god til at passe på begge dele. Men en papirpose kan man næsten aldrig genbruge. I hvert fald ikke dem, jeg har.

    Sådan en udmelding vil nok komme bag på mange, for plastposen har fået et dårligt ry.

    Men forklaringen skal findes i den måde de forskellige poser produceres – og hvordan vi bruger dem, forklarer eksperter.

    En plastpose vejer mindre end en papirpose, som igen vejer mindre end en mulepose af bomuld. Derfor skal der produceres mere materiale, alt afhængig af hvad posen består af, forklarer Jannick Schmidt.

    - Så hvis jeg har en papirpose, som vejer det dobbelte af en plastpose, så skal jeg producere dobbelt så meget papir som plast.

    Jannick Schmidt har selv forsøgt at lave grove beregninger af, hvor mange gange en mulepose af bomuld rent faktisk skal bruges, før den slår klassikeren af plastik.

    - Hvis du kun bruger plastikposen én gang, så skal du bruge din mulepose 20-30 gange. Men fra min egen husholdning ved jeg, at jeg måske bruger plastikposen 10-20-30 gange. Og så skal man op og bruge en mulepose op mod 4-600 gange. Og så længe er det ikke alle muleposer, der kan holde.

    Regnestykket ser en smule anderledes ud for posen af papir. Men ofte kan den ikke bruges mere end én gang, og det gør den til en dårlig udfordrer for plastikposen, siger Jannick Schmidt.

    Jannick Schmidt understreger, at regnestykket for, præcist hvilket produkt der er bedst, er særdeles komplekst. Og med i regnestykket hører også, hvordan de forskellige typer poser er produceret.

    - Det, man nok skal undgå, hvis man tænker på miljøet, er papir i hvert fald. Hvis man er meget omhyggelig med at genbruge poserne, så afhænger det af, hvor mange gange, det lykkes at bruge poserne, om plast- eller bomuldsposen er bedst, lyder det fra professoren.

    Helt overordnet er det positivt i det omfang, at danskerne går fra engangsprodukter til at bruge produkter, der kan bruges flere gange. Det er den vej, vi skal.
    Mette Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

    Generelt er det vigtigt, at vi bliver bedre til at genbruge lyder det fra Kristian Syberg, der er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø ved RUC.

    - Når vi har produkter, vi kan bruge mange gange, kan de godt mange typer materialer, hvor plastik sagtens kan være en del af løsningen, siger han.

    - Vi bruger i Danmark fire gange så mange ressourcer om året, som vi skal. Så vi skal undgå engangsprodukter, og vi skal blive bedre til at lave miljørigtige flergangsprodukter.

    Samme budskab kommer fra Mette Ranfelt, som er miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

    - Muleposer og netposer i stedet for plastikposer gør en forskel, hvis folk bruger dem rigtigt. Man skal selvfølgelig bruge dem mange gange, og de skal være af en vis kvalitet. På den måde undgår vi at skabe affald, siger Mette Ranfelt.

    - Helt overordnet er det positivt i det omfang, at danskerne går fra engangsprodukter til at bruge produkter, der kan bruges flere gange. Det er den vej, vi skal.

    I år forventes det, at hver af os bruger 32 plastikbæreposer - og dermed har vi allerede nu indfriet EU’s målsætning om, at vi skal have et forbrug på under 40 poser pr. borger i 2025.

  20. I går kl. 18:21

    Nu står Danmark nærmest alene i kampen mod EU-mindsteløn

    Den danske regering er lodret imod Europa-Kommissionens forslag om at indføre lovbestemt mindsteløn i EU. (Foto: POOL New © Ritzau Scanpix)

    Nej, nej og atter nej.

    Den danske modstand mod EU-forslaget om en lovbestemt mindsteløn blev hamret fast med syvtommersøm, da medlemslandenes regeringer her til formiddag skulle tage stilling til det omstridte forslag fra Europa-Kommissionen, der skal forhandles på plads i det nye år.

    Vi er bare nogle skandinaviske lande, der har nogle meget succesrige arbejdsmarkedsmodeller, og det har vi fået ved, at politikerne har holdt sig langt væk fra dem
    Mattias Tesfaye (S), fungerende beskæftigelsesminister

    Her valgte den danske regering sammen med Ungarn som de eneste medlemslande at stemme imod medlemslandenes fælles mandat til de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet.

    I Danmark er det nemlig arbejdsmarkedets parter – altså fagforening og arbejdsgiverne – og ikke politikerne, der hovedsageligt bestemmer løn- og arbejdsvilkårene.

    Derfor frygter stort set alle danske politikere, at de kan blive tvunget til at indføre mindstelønninger ad bagvejen, hvis forslaget bliver ført ud i livet.

    - Jeg forstår godt, at der er en diskussion om mindsteløn i mange europæiske lande, for rigtig mange lønmodtagere arbejder til lave lønninger – syv, otte, ni euro i timen – og har svært ved at leve et ordentligt liv. Men vi er bare nogle skandinaviske lande, der har nogle meget succesrige arbejdsmarkedsmodeller, og det har vi fået ved, at politikerne har holdt sig langt væk fra dem, lyder det fra fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S).

    Spørgsmålet om det, der bliver kaldt "passende mindstelønninger i EU", har længe stået højt på Europa-Kommissionens dagsorden. Målet er ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen at sikre "en fair minimumsløn', som folk rent faktisk kan klare sig for.

    Sådan er det ikke nu, hvor knap hver tiende arbejdstager ifølge Europa-Kommissionens tal befinder sig på fattigdomsgrænsen. Og tanken er, at mindstelønnen skal tilpasses forholdene i de enkelte lande, så den ikke nødvendigvis bliver ens i hele unionen.

    Danmark er blandt de seks EU-ande, som ikke allerede har en mindsteløn i dag. Og Europa-Kommissionen har flere gange garanteret, at lande med kollektive overenskomstsystemer ikke vil blive berørt af udspillet. Der vil nemlig være "fuld respekt for nationale systemer", lyder det.

    Men garantierne har ikke været nok til at berolige de danske politikere, som alligevel frygter, at de alligevel kan blive tvunget til at indføre mindsteløn, hvis spørgsmålet ender hos EU-Domstolen. Det er nemlig den, der tager stilling til, hvordan EU’s lovgivning skal tolkes. Og i lignende sager har domstolen tidligere overtrumfet nationale særundtagelser.

    - Jeg er ikke tryg ved de politiske garantier, der er blevet givet, og derfor bør vi slå en streg i sandet og sige, at politikerne – både på Christiansborg og i Bruxelles – skal holde snitterne væk fra den måde, vi har løndannelse på, siger Mattias Tesfaye.

    Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) frygter, at der kan være tale om en glidebane fra Europa-Kommissionens side, hvor den begynder at blande sig i flere løn- og arbejdsmarkedsforhold. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Udover Danmark og Ungarn, der stemte imod forhandlingsmandatet, undlod Østrig og Tyskland at stemme. Omvendt var der bred opbakning fra en lang række lande, heriblandt Frankrig. Og den svenske regering valgte noget opsigtsvækkende også at stemme for.

    I Sverige er det ellers også arbejdsmarkedets parter, der fastsætter løn- og arbejdsvilkår, og den svenske regering er ligesom den danske imod udspillet. Men ifølge arbejdsmarkedsminister Eva Nordmark er det trods alt bedre at sidde med ved forhandlingsbordet end at stå på sidelinjen.

    Det her spørgsmål er så vigtigt for Sverige, de svenske lønmodtagere, arbejdsgiverne og hele vores model, at vi må sidde med ved forhandlingsbordet.
    Eva Nordmark, Sveriges arbejdsmarkedsminister

    - Den danske regering ved godt, at når man siger nej, så bliver det også sværere at påvirke de forhandlinger, som kommer. Og jeg ved, hvor utrolig vigtigt det er, at man er med hele vejen, så man kan dele sin viden - og så man ikke slipper taget i det, lød det inden dagens møde fra Eva Nordmark.

    - Det her spørgsmål er så vigtigt for Sverige, de svenske lønmodtagere, arbejdsgiverne og hele vores model, at vi må sidde med ved forhandlingsbordet, understregede ministeren.

    Medlemslandene har igennem længere tid forhandlet deres mandat, og efter hårdt pres fra både dansk og svensk side er det blandt andet blevet tilføjet, at lønmodtagerne ikke får nye rettigheder med den nye lov.

    Beskæftigelsesministeriet vurderer, at medlemslandenes kompromistekst ikke vil få "umiddelbare konsekvenser for reguleringen af den danske arbejdsmarkedsmodel".

    Og ifølge Eva Nordmark ser "den tekst, der ligger på bordet nu, meget god ud" set med svenske briller.

    - Jeg føler mig meget tryg ved, at det med den nuværende tekst ikke vil komme til at indebære, at Sverige bliver nødt til at indføre en lovbestemt mindsteløn, sagde arbejdsmarkedsministeren.

    Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, der også er imod mindstelønsudspillet, er der fuld opbakning til den danske regerings forhandlingskurs. Næstformand Bente Sorgenfrey understreger, at man fra EU’s side slet ikke må blande sig i lønforholdene rundt om i medlemslandene.

    Når vi nu så klart markerer, at EU ikke skal blande sig i lønforhold, så lægger vi også sporene til, at man i sidste ende kan gå til EU-Domstolen og forsøge at få et muligt kommende direktiv annulleret.
    Nikolaj Villumsen (Ø), europarlamentariker

    - Derfor er det ret principielt for os. For hvad bliver det næste? Er det vores strejkeret, man vil røre ved? Det bekymrer os, og derfor bliver vi nødt til at være så bastante på det her spørgsmål, siger hun.

    Forhandlingerne mellem medlemslandene og Europa-Parlamentet går efter planen i gang i begyndelsen af det nye år. Den franske regering, der overtager EU-formandskabet efter årsskiftet, presser på for, at der hurtigt skal landes en aftale.

    Et bredt flertal af europaparlamentarikerne bakker op om forslaget – dog ikke blandt de danske, hvor modstanden er stor. Og ifølge Enhedslistens Nikolaj Villumsen, der er medlem af beskæftigelsesudvalget, bør Danmark være klar til at gå "hele vejen", hvis forslaget bliver vedtaget.

    - Når vi så klart markerer, at EU ikke skal blande sig i lønforhold, så lægger vi også sporene til, at man i sidste ende kan gå til EU-Domstolen og forsøge at få et muligt kommende direktiv annulleret. Det skal vi være klar til at gøre, siger han.

    Enhedslistens Nikolaj Villumsen er blandt de danske europaparlamentarikere, der har kæmpet hårdt mod mindstelønsdirektivet. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
  21. I går kl. 18:21

    Norges tidligere statsminister Kåre Willoch er død

    Kåre Willoch var statsminister i Norge mellem 1981-1986. Først for en ren Høyre-regering, siden i en regeringskoalition med Senterpartiet og Kristelig Folkeparti. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere statsminister og partileder af Høyre, Kåre Willoch, er gået bort. Han blev 93 år gammel.

    Kåre Willoch sov stille ind i sit hjem på Ullern, oplyser det konservative parti Høyre ifølge det norske nyhedsmedie VG.

    - Det er med stor sorg, at Høyre i dag modtog den sørgelige nyhed om Kåre Willochs død, siger Høyres leder, Erna Solberg, i en pressemeddelelse.

    Statsminister Jonas Gahr Støre siger til VG, at hans tanker går til Kåre Willochs familie, venner og partifæller i Høyre.

    Kåre Willoch var Norges statsminister fra 1981 til 1986, og konservativ parlamentarisk leder i elleve år før det. Han fik konstateret kræft i 2016.

  22. I går kl. 18:17

    LÆS SVARENE om finansloven: 'Det er svært at se et overordnet sigte med denne del'

    Nicolai Wammen (S) under præsentationen af Finansloven for 2022 i Finansministeriet i København, mandag den 6. december 2021. Foruden finansministeren deltager repræsentanter fra Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
  23. I går kl. 18:00

    Digital børnelokker idømt 1,5 års fængsel for grooming

    En 59-årig mand er idømt halvandet års fængsel for at krænke 51 piger seksuelt via det sociale medie Snapchat.

    Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

    Via falske profiler har manden udgivet sig for at være flere forskellige unge drenge og i ét tilfælde en pige. Pigerne, han har chattet med, er mellem 11 og 15 år gamle. Manden havde sendt dem nøgenbilleder af sig selv og prøvet at lokke dem til at sende billeder til ham.

    - Sagen er alvorlig, og rigtig mange piger skal leve med mandens krænkelser.

    - Vi ser endnu engang, at den kyniske børnelokker via internettet kan nå helt ind i børneværelset og manipulere børnene, skriver Københavns Vestegns Politi i pressemeddelelsen.

    Ud over fængselsdommen er manden også idømt forbud mod at kontakte børn under 18 år på internettet.

  24. I går kl. 17:42

    Den Blå Planet får en redningskrans fra finansloven

    Den Blå Planet får 11,5 millioner i ekstraordinært tilskud til næste år. Det står der i den nye finanslov. Ifølge akvariets direktør, Jon Diderichsen, betyder det, at akvariet, der var hårdt ramt af coronanedlukningen, er tættere på at overleve. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)

    11,5 millioner kroner. Så meget får Den Blå Planet i et ekstraordinært tilskud næste år. Det står i den nye finanslov, der blev præsenteret tidligere i dag.

    Det betyder, at akvariet er tættere på overlevelse, siger administrerende direktør Jon Diderichsen til Ritzau.

    - Det er altafgørende for vores drift næste år. Vi er en kulturattraktion, der lever af rigtig mange internationale gæster. Normalt er mere end 60 procent af vores gæster internationale turister i København.

    Akvariet har været hårdt ramt af coronanedlukningen, der gik ud over mængden af besøgende turister.

    Der bor 21.000 dyr i Den Blå Planet, der under coronakrisen satte nogle dyr til salg på Den Blå Avis for at skaffe penge til driften.

  25. I går kl. 17:03

    Dansk landsholdskeeper skifter til norsk fodbold

    Lene Christensen har spillet 10 landskampe for Danmark. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Keeperen på det danske fodboldlandshold, Lene Christensen, skifter til norsk fodbold og Rosenborg.

    Det skriver Rosenborg på sin hjemmeside.

    21-årige Lene Christensen har spillet 10 landskampe for Danmark, og hun skifter nu tilværelsen i Kolding IF ud med Rosenborg. Den norske klub vandt sølv i den netop overståede sæson.

    - Jeg er utroligt stolt, glad og spændt over mit nye kapitel i Rosenborg. Jeg glæder mig til at udvikle mig i et nyt miljø og stå over for nye udfordringer i Norge.

    - Jeg kan ikke vente med at møde mine nye holdkammerater og komme i gang, skriver Lene Christensen på sin Instagram-profil om skiftet.

    Lene Christensen spillede 45 kampe i Kolding, før turen nu går til Norge, hvor hun skal spille med nummer 12 på ryggen, oplyser Rosenborg.

  26. I går kl. 16:52

    To flodheste er testet positive for corona i belgisk zoo

    • To flodheste i Antwerpens zoologiske have er testet positive for corona og er derfor i karantæne. (Foto: ANTWERP ZOO © Ritzau Scanpix)
    • Flodhestene Imani på 14 år og Hermien på 41 år har ingen symptomer, bortset fra løbende næser. (Foto: ANTWERP ZOO © Ritzau Scanpix)
    • Ingen af dyrepasserne i Antwerpens zoologiske have har for nylig haft sympotomer eller er testet positiv for corona. (Foto: ANTWERP ZOO © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Imani på 14 år og Hermien på 41 år har ingen symptomer, bortset fra løbende næser. Men de to flodheste i Antwerpens zoologiske have er testet positive for corona og er derfor i karantæne.

    - Så vidt jeg ved, er det første gang for denne art. På verdensplan er visrusset rapporteret primært hos aber og kattedyr, siger Francis Vercammen, som er dyrlæge i Antwerp zoologiske have.

    Haven er nu ved at undersøge årsagen til udbruddet. Ingen af dyrepasserne har for nylig haft sympotomer eller er testet positiv for corona.

  27. I går kl. 16:18

    Genk fyrer cheftræneren: Forfremmer Glen Riddersholm på foreløbig basis

    Glen Riddersholm har ikke været længe i den belgiske fodboldklub Genk, men allerede nu er han blevet forfremmet til cheftræner på foreløbig basis.

    Det sker efter, at klubben har fyret John van den Brom. Det oplyser Genk på klubbens hjemmeside.

    Klubben skriver, at Glen Riddersholm sammen med Domenico Oliveri vil stå i spidsen for klubbens førstehold og have det sportslige ansvar i klubben.

    Glen Riddersholm kom til Genk i begyndelsen af november i en rolle som en del af trænerstaben omkring førsteholdet. Oliveri har ligeledes været en del af førsteholdets trænerstab indtil nu.

    Det er skuffende resultater, der ligger til grund for fyringen af van den Brom, oplyser Genk. Klubben har blot vundet to af de seneste ti ligakampe og indtager en aktuel ottendeplads i den belgiske liga.

  28. I går kl. 16:08

    Myanmars afsatte leder Suu Kyi får straf nedsat med to år

    Myanmars afsatte leder idømmes to års fængsel i stedet for fire år. (Foto: FRANCK ROBICHON / POOL © Ritzau Scanpix)

    Den afsatte leder i Myanmar, Aung San Suu Kyi, blev tidligere i dag idømt fire års fængsel.

    Suu Kyi er dømt for at forbryde sig mod Myanmars corona-lovgivning. Dommen er nu reduceret med to år, efter hun er blevet benådet af Myanmars militærchef. Det skriver Reuters.

    Aung San Suu Kyi blev afsat under et militærkup i Myanmar i februar, hvor hun har siddet fænglet lige siden.

  29. I går kl. 15:34

    261 er nu bekræftet smittet med Omikron

    Der er nu fundet 261 tilfælde herhjemme, der er bekræftet smittet med den nye Omikron-variant, skriver Statens Serum Institut.

    Ved positive PCR-test laver Statens Serum Institut en såkaldt variant-PCR-test for at undersøge om den positive coronaprøve er et Omikron-tilfælde.

    Når en variant-PCR-test påvises som et Omikron-tilfælde, er testen nu så sikker, at tilfældet regnes med som en Omikron-smittet.

    Derfor opgøres de tidligere "mistænkte tilfælde" nu som påviste, skriver Statens Serum Institut.

  30. I går kl. 15:16

    Tømrermester glæder sig over farvel til håndværkerfradrag: ’Så kan vi følge med igen’

    - Byggebranchen skal køles lidt ned.

    Sådan sagde finansminister Nicolai Wammen (S) tidligere i dag, da regeringen og støttepartierne fremlagde næste års finanslov, hvor et af punkterne er et farvel til håndværkerfradraget.

    Det er en god idé, mener tømrermester Bjarne Nielsen, der er indehaver af BN Byggeservice i Maribo.

    - Først og fremmest vil det betyde, at vi kan følge med, og vi kan overholde nogle af de ting, vi får sagt ja til.

    - Jeg er ikke så bekymret for, om der skal komme arbejde nok. Det er jeg sikker på, at der nok skal komme de næste seks til syv år, siger han.

  31. I går kl. 15:03

    Vejen er banet for ny tysk regering: Alle tre kommende regeringspartier har stemt for aftale

    Onsdag stemmer det tyske parlament, Forbundsdagen, om socialdemokraten Olaf Scholz som ny kansler. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Ritzau Scanpix)

    Miljøpartiet De Grønnes over 120.000 medlemmer har stemt ja til den regeringsaftale, partitoppen har indgået med det socialdemokratiske parti, SPD, og det liberale parti, FDP.

    Dermed er vejen officielt banet for den nye tyske trepartiregering med socialdemokraten Olaf Scholz som kansler.

    I weekenden blev regeringsaftalen nemlig godkendt af 92,2 procent af de delegerede ved et en ekstraordinær partikongres i FDP og af 98,8 procent ved en partikongres i SPD.

    Hos De Grønne var opbakningen en smule lavere, nemlig på 86 procent. Det var også ventet efter en intern debat om, hvorvidt regeringsaftalen var ambitiøs nok på klimafronten.

    - Vi glæder os over den store opbakning, siger De Grønnes ene formand Annalena Baerbock ved fremlæggelsen af resultatet.

    Den 177 sider lange regeringsaftale udstikker en ny retning for Tyskland. De tre partier vil blandt andet sætte turbo på klimakampen, digitalisere den offentlige administration, hæve den lovbestemte mindsteløn og legalisere cannabis.

    Olaf Scholz skal rent formelt vælges af det tyske parlament, Forbundsdagen, ved en afstemning på onsdag, før han officielt overtager kanslerposten fra Angela Merkel.

  32. I går kl. 14:45

    Unge er glade for gratis tandlæge: ’Det var på tide’

    18-årige Visar Krasniqi kalder det et "rigtig godt initiativ". Foto: Niklas Møller Jørgensen.

    Det vækker glæde hos studerende i Aabenraa, at de 18-21-årige ikke længere skal have pungen frem, når de skal til tandlæge.

    - Man skal jo selvfølgelig passe sine tænder, men der er jo nogle ting, man ikke selv er herre over. Så det er et rigtig godt initiativ, lyder det fra 18-årige Visar Krasniqi, der går på Teknisk Gymnasium i byen.

    Og selvom 24-årige Cecilie Hansen, der studerer til socialrådgiver, ikke selv kan få glæde af tilbuddet, synes hun, at ordningen giver god mening.

    - Det var da på tide. Hvis vi har gratis læge, bør vi også have gratis tandlæge. Det er jo bevist, at det er en rigtig vigtig del af sundheden.

    Men hun ærgrer sig dog over, at tilbuddet ikke omfatter alle unge, der studerer.

  33. I går kl. 14:25

    Ekstra politi på gaderne skal bremse skyderier i de københavnske gader

    Efter tre dage med skudepisoder i København og Rødovre indsætter politiet nu betjente, der skal skabe tryghed i områderne, fortæller politiinspektør hos Københavns Politi Rasmus Bernt Skovsgaard til Ritzau.

    Københavns Politi opretter mobile politistationer omkring Nørrebro og Frederiksberg, hvor skudepisoderne fandt sted torsdag og lørdag. Rasmus Bernt Skovsgaard siger, at politiet vil være til stede i gaderne både til fods og i patruljebiler.

    - Vi har fuld forståelse for, at det rokker ved trygheden, når sådan noget sker. Det kan vi godt forstå. Derfor er der en ret intensiv indsats ude i nærmiljøerne, siger han til Ritzau.

    Torsdag eftermiddag blev en mand i 20'erne dræbt af skud omkring Nørrebrogade. Fredag blev en 17-årig bulgarsk dreng dræbt i en frisørsalon i Islev i Rødovre. En 15-årig dreng samt en 21-årig mand blev også såret i forbindelse med skudepisoden. Lørdag aften blev en 39-årig mand såret af skud på en vandpibecafé området omkring Frederiksberg, hans tilstand er stadig kritisk.

  34. I går kl. 14:22

    Der er nu fundet 253 mistænkte Omikron-tilfælde

    Der er nu fundet 253 mistænkte Omikron-tilfælde i Danmark.

    Det oplyser Statens Serum Institut i sin daglige opdatering.

    - Vi ser en bekymrende stigning i antal Omikron-smittede i Danmark, sagde Henrik Ullum, administrerende direktør i Statens Serum Institut (SSI), i går i en pressemeddelelse.

  35. I går kl. 14:14

    Nu er Omikron også fundet i Rusland og Kroatien

    Der går næsten ikke en dag uden, at et nyt land slutter sig til flokken.

    For der bliver hele tiden fundet nye tilfælde af Omikron-varianten. Så sent som i dag er tilfælde blevet bekræftet i Rusland, skriver nyhedsbureauet Ria og det statslige nyhedsbureau, Tass.

    Der er konkret tale om to personer, der begge har været i Sydafrika.

    Også i Kroatien har sundhedsmyndighederne bekræftet de første to identificerede tilfælde af Omikron.

    - Vi er ikke sikre på, hvad der er kilden til infektionen, da ingen af de to har rejst, siger Bernard Kaic, epidedmiolog ved statens sundhedsstyrelse.

    Han oplyser, at de to personer kan være blevet smittet ved et forretningsmøde, de begge har deltaget i.

  36. I går kl. 14:03

    Antallet af coronaindlæggelser stiger med 21: Smittetal er tårnhøjt efter fejl i weekendens tal

    Antallet af coronarelaterede indlæggelser er steget med 21 siden i går, hvilket bringer det samlede tal op på 468.

    Det oplyser Statens Serum Institut.

    Heraf er 65 indlagt på intensiv, hvoraf de 39 er i respirator.

    Der er det seneste døgn blevet registreret 7.146 nye coronasmitede i Danmark, men tallet er kunstigt højt, fordi der har været kø til at få analyseret prøver i weekenden

    - Grundet udsving i prøve-flowet og svartid i løbet af weekenden, og en generel underliggende stigning i smitten, er dagens smittetal meget høj i forhold til i går, skriver SSI.

    Der er registreret ti coronarelaterede dødsfald det seneste døgn.

  37. I går kl. 14:00

    Nu er finansloven landet - her er de 8 vigtigste punkter i aftalen

    Få et overblik over de vigtigste nedslag i finansloven for 2022. (© Illustration Katrine Holst)

    De har forhandlet i ugevis, og nu er den her så. Finansloven for 2022 er færdig og er netop blevet præsenteret på et pressemøde her til formiddag.

    Regeringen har indgået aftalen om finansloven med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, og der er blevet plads i budgettet til blandt andet gratis tandpleje til unge, en milliard til sundhedsvæsenet og hjælp til fødegangene. Men så er håndværkerfradraget til gengæld blevet fjernet.

    Her kan finde hele finanslovsaftalen - men ellers så har vi samlet de otte største og vigtigste nedslag nedenfor.

    Unge mellem 18-21 år kan nu få gratis tandpleje. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Nu skal unge kunne gå gratis til tandlæge til og med, de er 21 år. Lige nu er reglerne ellers sådan, at når man fylder 18 år, så er et besøg hos tandlægen for egen regning. Men nu afsætter regeringen penge på finansloven til, at flere unge kan få gratis hjælp til at holde styr på tandsættet.

    Den gratis tandpleje for de 18 til 21 årige forventes at blive implementeret midt i 2022, og skal foregå via den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

    Der er afsat 40 millioner kroner i 2022, 170 millioner kroner i 2023, 260 millioner kroner i 2024 og 350 millioner kr. i 2025 og frem.

    Derudover har aftalepartierne også afsat penge til en digital tandlægevælger, så man fremover nemt kan vælge tandlæge ved flytning. Derudover vil den nye digitale tjeneste også gøre det muligt at sammenligne priser hos forskellige tandlæger, så man lettere kan vælge den billigste.

    Sygehusvæsenet får 1 milliard kroner i en corona-vinterpakke (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Personalet skal fastholdes, og aktiviteten på sygehusene skal styrkes. Derfor afsættes der én millard kroner til sundhedsvæsenet i finansloven, som også bliver kaldt for en 'coronavinterpakke'. Det blev aftalepartierne allerede enige om i går aftes.

    Der er tale om penge til midlertidige tiltag, og anvendelsen af midlerne kan tilgodese alle personalegrupper i sundhedsvæsenet, står der i aftaleteksten.

    Det er regionerne, som står for at fordele pengene, men formålet med coronavinterpakken er klar, siger finansminister Nicolai Wammen i dag på pressemødet.

    - Formålet er, at det skal være til gavn for patienterne, og skabe bedre forhold til vores ansatte, så vi samlet set kan løfte vores sundhedsvæsen.

    Håndværkerfradraget bliver fjernet den 1. april 2022. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Det skal ikke længere være muligt at få et skattefradag, hvis du får udskiftet dine vinduer eller får malet husfacaden. For med den nye finanslov bliver en del af boligjobordningen - den del, som også bliver kaldt for håndværkerfradraget - udfaset den 1. april 2022.

    Det skal dog stadigvæk være muligt at få fradag for serviceydelser - såsom rengøringshjælp, vinduespusning eller børnepasning.

    Afskaffelsen af håndværkerfradraget sker for blandt andet at dæmpe aktititeten i bygge- og anlægsbranchen, og for at finansiere de forskellige tiltag i finansloven.

    Det forventes, at afsakffelsen kan give statskassen et merprovenu, altså en indtægt ved opkrævning af skatter og afgifter, på 260 millioner kroner i 2022, og 370 millioner kroner i 2023.

    Der skal laves mere vindenergi fra havvindmøller. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Vi skal producere over dobbelt så meget grøn energi fra vindmøller, end vi gør i dag. Det blev aftalepartierne enige om i lørdags, da de fremlagde en delaftale i finansloven om grønne investeringer.

    Det er blandt andet blevet besluttet, at der helt præcist skal produceres to gigawatt strøm fra havvindmøller frem mod 2030 - udover den mængde, som allerede er aftalt.

    Desuden er der også blevet afsat penge til at reducere udledningen af CO2 frem mod 2025 med 0,5 millioner tons.

    Samlet set er regeringen og aftalepartierne blevet enige om at prioritere 247,8 millioner kr. i 2022, 397,4 millioner kroner i 2023 og 328,1 millioner kroner i 2024 samt 335 millioner kroner i 2025 til målrettede klima- og miljøindsatser.

    Der skal færre børn i de helt små klassetrin. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Loftet for, hvor mange børn der må være i de helt små klasser i folkeskolen, skal sænkes. Lige nu er loftet på 28 elever per klasse, men det skal nu sænkes til 26 elever.

    Det nye klasseloft skal gælde for 0. til 2. klasse for de nye årgange - fra og med skoleåret 2023/2024. I særlige tilfælde må der dog være 28 elever i de helt små klasser.

    Der er afsat 95 millioner kroner i 2023, 146 millioner kroner i 2024, 199 millioner kroner i 2025 samt 154 millioner kroner i 2026 og frem, til at sikre at elevtallet i de mindste klasser kan blive holdt nede.

    Klasseloftet for de større klasser fra 3. til 9. klasse vil forsat være 28 elever, med mulighed for op til 30 elever i helt særlige tilfælde.

    Fødegangene får flere penge i finansloven. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Der kommer flere penge til fødselsområdet. De skal give flere rettigheder til fødende samt sikre flere jordemødre. Det står der i aftaleteksten. Men hvordan pengene helt konkret skal fordeles, er ikke blevet besluttet endnu. Det skal nemlig aftales nærmere mellem aftalepartierne.

    Regeringens støttepartier kritiserede i sidste uge regeringen for ikke at levere på deres eget valgløfte, om at nybagte forældre skulle have ret til at blive to dage på hospitalet, hvis de ønskede det. Men vi ved ikke endnu, om aftalen i dag ender med, at valgløftet bliver indfriet.

    Der er afsat 100 millioner kr. i 2022, 110 millioner kroner i 2023, 115 millioner kroner i 2024 samt 150 millioner kroner i 2025 til fødselsområdet.

    Derudover er der også afsat to millioner kroner i 2022 til, at Sundhedsstyrelsen kan igangssætte en analyse og kortlægning af normeringer på fødselsområdet.

    Det skal være lettere at udskyde skolestart. (© Illustration af Morten Fogde Christensne og Kristine Holst.)

    Alle, der har behov for et ekstra år i børnehaven, skal have mulighed for at udskyde deres skolestart.

    Derfor er der blevet afsat en pulje penge, som skal give et økonomisk løft til kommunerne, og skal dække udgifterne for en udskudt skolestart, men også til at styrke både dagtilbud og skolernes arbejde med at sikre børn en god skolestart.

    Det er lederen i barnets dagtilbud, som vurderer, i samarbejde med pædagoger, forældre og skolelederen på barnets kommenende, hvorvidt der er behov for, at barnet bliver et ekstra år i børnehaven.

    Der er afat 109 millioner kroner i 2023, 200 millioner kroner i 2024 og 202 millioner kroner 2025 samt 200 millioner kroner årligt fra 2026 til området.

    Læreruddannelsen og fritidstilbud får et økonomisk løft. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    I finansloven bliver der også afsat penge til at styrke både læreruddannelse og de forskellige fritidstilbud for børn og unge.

    Læreruddannelsen skal styrkes med udgangspunkt i en række anbefalinger, som netop er blevet offentliggjort fra udviklingsgruppen for en ny læreruddannelse, der er nedsat af uddannelses- og forskningsministeriet.

    Men hvordan pengene konkret skal fordeles, er noget som regeringen og aftalepartierne videre skal diskutere. Der er afsat 65 millioner kroner i 2022 og 125 millioner kroner årligt fra 2023 og frem til at styrke læreruddannelsen.

    Derudover kommer der også et løft af diverse fritidstilbud for børn og unge, såsom fritidshjem og klubtilbud, da de spiller en stor rolle for børn og unges trivsel og udvikling.

    Derudover er aftalepartierne blevet enige om, at der ikke er et godt nok kendskab til normeringerne i fritidstilbud, og derfor bliver der også startet en aftale herom.

    I alt afsættes der 46,8 millioner kroner i 2022 og 123,4 millioner krone årligt i perioden 2023-2025 til at løfte skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud.

  38. I går kl. 13:48

    Hele landet ventes at blive ramt af snevejr i denne uge

    Det meste af landet står til at opleve sne i denne uge. I Nordjylland ligger der fortsat sne mange steder fra sidste uges snefald. Her er det i Hjørring.

    Vinteren er kommet stærkt fra start i år, hvis man kigger på snefald og temperaturen. Meget friske dage, hvor vind fra øst holder os under frysepunktet, og det giver et vinterlandskab nogle steder i Danmark.

    Men senere i denne uge kan det hvide landskab udvides ganske betragteligt. Allerede i morgen er der chancer for snefnug i luften, siger Anders Brandt, vejrvært ved DR Vejret.

    - Det kan stedvis give lidt slud eller sne. Det bliver dog nok ikke de store mængder, og så vil sneen ved temperaturer lige omkring frysepunktet falde som den våde tunge tøsne.

    Søndag lå der stadig pæne mængder sne i det meste af Nordjylland, her Øksedal nær Sebbersund. Torsdag kan der bliver føjet 5-8 centimeter yderligere til, fordi temperaturen ser ud til at holde sig i ro omkring frysepunktet.

    På trods af de lidt spinkle chancer for en kælketur tirsdag, så venter der en bedre mulighed senere på ugen. Der er nemlig en større front på vej mod Danmark, og samtidig holder temperaturen sig tæt på frysepunktet. Det fortæller Anders Brandt.

    - Torsdag kommer der et nedbørsområde op over store dele af landet fra sydøst. Det er endnu noget usikkert, hvad der præcis kommer til at ske, men meget tyder på, at der er en overgang i løbet af torsdagen, og natten til fredag kan der komme udbredt sne, siger han og retter igen blikket mod den nordlige del af landet, der også i sidste uge fik mest opmærksomhed i vejrudsigterne.

    - I den østlige del af landet og i Nordjylland ser det ud til at ske ved temperaturer lige omkring eller endda under frysepunktet. Og med en frisk til hård vind fra sydøst er der de steder risiko for snefygning.

    I nogle prognoser for snedybden kan man se, at der vil ligge mest sne i Nordjylland, hvor estimatet hedder omkring 25 centimeter fredag. Men med i de centimeter er altså også den sne, der allerede i dag ligger.

    I resten af landet, der lige nu er ret golt og gråt, siger prognosen mellem 5 og 8 centimeter sne op til weekenden.

  39. I går kl. 13:09

    Børn får bedre mulighed for senere skolestart, hvis der er brug for et ekstra år i børnehave

    Som en del af den finanslovsaftale, der faldt på plads i dag, har man aftalt at sætte penge af til, at børn får bedre mulighed for at starte senere i skole, hvis der er behov for det.

    Der afsættes 109 millioner kroner til det i 2023, der vokser til 200 millioner kroner årligt fra 2026.

    Partierne bag aftalen er enige om, at der skal være mulighed for at starte et år senere i skole, hvis et barn trivselsmæssigt, socialt og fagligt har brug for et år mere i børnehave.

    Det er børnehaven, pædagogerne, forældrene og skolelederen, der skal vurdere, om der er behov for senere skolestart. Men i sidste ende er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutningen.

  40. I går kl. 12:24

    Hackere truer med at offentliggøre stjålet data fra Vestas

    Vestas, der er blandt Danmarks allerstørste virksomheder, melder nu ud, at hackere har haft held med at stjæle data fra virksomheden.

    19. november blev Vestas ramt af et cybersikkerhedsangreb. Senere har DR afsløret, at der var tale om et ransomwareangreb, altså at hackernes formål var pengeafpresning.

    Nu oplyser selskabet så, at hackerne er lykkedes med at stjæle data, og at disse potentielt kan være blevet tilbudt til en tredjepart.

    - Desværre lykkedes det angriberne at stjæle data fra Vestas, og den data er blevet delt eksternt på ulovlig vis, lyder det fra Henrik Andersen, der er administrerende direktør i Vestas.

    DR Nyheder kan konstatere, at ransomwaregruppen Lockbit, som menes at have russisk ophav, på sin hjemmeside truer med at offentliggøre kompromitteret data fra Vestas.

    Tidsfristen lyder på lidt over et døgn.

    Vestas bekræfter over for DR, at det er gruppen Lockbit, der har angrebet virksomheden.

  41. I går kl. 11:50

    Tandpleje bliver gratis for unge mellem 18 og 21

    Som en del af finansloven for næste år bliver tandpleje gratis for unge mellem 18 og 21 år.

    Det har partierne bag aftalen - regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne - lige præsenteret i forbindelse med, at de er blevet enige om en ny finanslov.

    Til det bliver der afsat 40 millioner kroner i 2022, 170 millioner kroner i 2023, 260 millioner kroner i 2024 og 350 millioner kroner i 2025 og frem.

    Gratis tandpleje har været noget af det, Enhedslisten havde med til forhandlingerne om finansloven. Partiet havde ønsket, at den gratis tandpleje skulle gælde for 18-25-årige.

  42. I går kl. 11:43

    Ny finanslov sætter mere end 100 millioner kroner af til fødende årligt

    Forholdende på fødeafdelingerne på landets hospitaler har været blandt de større politiske diskussioner den seneste tid. Især på grund af historier om mangel på personale og for meget travlhed.

    Det vil man i finansloven for næste år gøre noget ved. Derfor bliver der næste år sat 100 millioner kroner af til området, som så skal vokse til 150 millioner kroner årligt i 2025.

    Hvordan pengene konkret skal bruges er dog ikke aftalt endnu.

    SF's Pia Olsen Dyhr kalder det "børnenes finanslov", blandt andet fordi der også bliver indført et loft over antallet af elever i klasserne i 0. til 2. klasse på 26 elever.

  43. I går kl. 12:09

    Finanslov 2022: Gratis tandlægehjælp til unge og slut med håndværkerfradraget

    Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne står bag aftalen om næste års finanslov. (Grafik: Morten Fogde, DR Nyheder) (© Scanpix)

    Det kan være dyrt at få tjekket tænderne. Og det fylder måske mere i budgettet, når man er ung.

    Men fremover bliver det gratis, hvis man er mellem 18 og 21 år.

    Sådan lyder det fra regeringen og støttepartierne - SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. Også Alternativet og Kristendemokraterne er med.

    Lige nu fremlægger de finansloven for 2022.

    Vi holder hånden under vores velfærd. Der er, i forhold til vores skoler, vores børn og vores ældre, sat penge af,
    Nicolai Wammen, finansminister (S)

    - Vi holder hånden under vores velfærd. Der er sat penge af til vores skoler, vores børn og vores ældre, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

    Og gratis tandlægehjælp for unge mennesker er altså en af de ting, de er nået til enighed om.

    I aftalen ligger mulighed for gratis tandeftersyn- og pleje af tænderne gennem den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

    - Det er en stærk velfærdsrettighed, og vi synes, det er skørt, at hvis man brækker benet, kan man få hjælp i sundhedsvæsenet, men hvis man knækker en tand, så dækker velfærden ikke, siger politisk ordfører i Enhedslisten Mai Villadsen, der er glad for, at unge nu får den gratis tandpleje.

    Derudover har partierne bestemt, at du ikke længere skal kunne få et skattefradrag, hvis du har haft hjælp fra håndværkere.

    Håndværkerfradraget bliver nemlig afskaffet.

    Det er Radikale Venstres formand Sofie Carsten Nielsen godt tilfreds med:

    - Vi dropper det håndværkerfradrag, der har sat bål til et i forvejen ophedet bolig- og byggemarked.

    Regeringen og aftalens partier er også blevet enige om, at der skal være et loft over, hvor mange børn der fremover må sidde på skolebænken i de mindste klasser i folkeskolerne.

    Helt konkret skal der være et loft på 26 elever i 0.-2. klassetrin.

    - Det er der, hvor udfordringen er allerstørst for vores børn, i forhold til at have ro på, have stilhed i klassen og have opmærksomhed omkring det enkelte barn, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, der kalder det 'Børnenes finanslov.'

    I særlige tilfælde kan loftet dog hæves til 28 børn.

    Det er ikke kun et loft over antallet af børn i klasseværelserne, som partierne har besluttet i denne omgang.

    Vi dropper det håndværkerfradrag, der har sat bål til et i forvejen ophedet bolig- og byggemarked.
    Sofie Carsten Nielsen, formand Radikale Venstre

    Man skal også have lov at lade sit barn blive i børnehaven, hvis man ikke synes, det er parat til at starte i skole. Det skal ske ud fra en vurdering lavet af lederen for dagtilbuddet, pædagoger, forældre og skolelederen på barnets kommende skole.

    Og så skal der bruges penge på at forbedre uddannelsen af dem, der underviser vores børn i dansk og matematik, og meget andet, i de første 10 år af deres skoletid. Læreruddannelsen skal med andre ord have et løft.

    I løbet af weekenden har regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fremlagt flere delaftaler som en del af Finansloven.

    Klokken 21.00 søndag aften fremlagde de den sidste delaftale i denne finanslov. Aftalen er en sundhedpakke, der tilfører én milliard kroner til sundhedsvæsenet. De penge skal gå til at afhjælpe det pres, der lige nu er på blandt andet sygehusene.

    Det er endnu ikke klart, hvordan pengene præcis skal skaffe mere arbejdskraft og afhjælpe pukler. Pengene skal nemlig uddeles af regionerne, der beslutter hvor pengene bliver brugt bedst.

    Men det er ikke kun sundhedsvæsenet, der har fået opmærksomhed.

    I lørdags var det en delaftale om klima, der så dagens lys.

    Her har partierne besluttet, at der skal produceres næsten dobbelt så meget strøm fra havvindmøller frem mod 2030, som der bliver i dag. Helt præcist to gigawatt mere end det, der allerede er planlagt.

    Desuden er der også blevet afsat penge til at reducere udledningen af CO2 frem mod 2025 med 0,5 mio. tons.

  44. I går kl. 11:38

    Håndværkerfradraget forsvinder 1. april

    Det går rigtig hurtigt i byggebranchen for tiden. Måske endda for hurtigt.

    I hvert fald mener finansminister Nicolai Wammen, at byggesektoren skal køles lidt ned. Det siger han i forbindelse med præsentationen af finansloven for næste år, som regernigen er blevet enige med SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne om.

    For at køle det hele lidt ned bliver håndværkerdelen af den såkaldte boligjobordning - også kendt som håndværkerfradraget - afskaffet fra 1. april.

    Samtidig vælger man at udskyde renoveringsprojekter i den offentlige sektor for omkring to milliarder kroner.

  45. I går kl. 11:36

    Et flertal af EU-landene bakker op om EU-mindsteløn. Men Danmark er fortsat imod

    Der er brug for en lovbestemt EU-mindsteløn, lydet der fra et flertal af medlemslandenes regeringer, som her til formiddag har vedtaget et fælles mandat til de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet.

    Den danske regering er dog imod forslaget, og derfor stemte social- og ældreminister Astrid Krag (S), der repræsenterer regeringen ved dagens møde i Bruxelles, imod den fælles indstilling.

    I Danmark er det nemlig arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der hovedsageligt fastsætter løn- og arbejdsvilkår. Derfor frygter et bredt flertal i Folketinget, at Danmark kan blive tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn ad bagvejen.

    Direktivet gælder dog kun lande med mindsteløn, hvilket Danmark ikke har. Og man har fået forsikringer om, at det ikke vil betyde noget for den danske model.

    De afgørende forhandlinger mellem EU-landenes regering og Europa-Parlamentet går efter planen i gang i begyndelsen af det nye år.

  46. I går kl. 11:33

    Sydafrika opruster sine hospitaler: Omikron har sat skub i fjerde bølge

    De sydafrikanske hospitaler gør nu klar til at tage imod endnu flere patienter, efter smittetallene i den seneste tid er steget voldsomt.

    Det oplyser landets præsident, Cyril Ramaphosa, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Ifølge præsidenten bliver Sydafrikas fjerde bølge drevet frem af Omikron-varianten, som landets forskere identificerede for knap to uger siden. Fra mandag til fredag i i sidste uge steg antallet af dagligt smittede fra 2.300 til mere end 16.000.

    Omikron-varianten lader til at udgøre størstedelen af de nye smittetilfælde i størstedelen af Sydafrikas ni provinser, lyder det fra Cyril Ramaphosa, som samtidig opfordrer flere sydafrikanere til at tage imod vaccinen.

  47. I går kl. 11:27

    Omikron-ramt skole holder eleverne hjemme indtil torsdag

    I fredags blev det bekræftet, at en lærer på Aalestrup Skole i Vesthimmerlands Kommune er smittet med den nye Omikron-variant.

    Siden er tre elever blevet smittet - dog er det uvist, om det også er med den nye variant.

    Skolen vil holde lukket indtil torsdag, og fundet af varianten har stor betydning i lokalsamfundet, fortæller direktør i kommunens børne- og arbejdsmarkedsforvaltning, Morten Lund.

    - Det, der gør det svært, er, at vi er helt ude i tredje led. Nogle gange er det håndboldtrænere, som også skal lade sig isolere. Det betyder, at vi per automatik kommer til at lukke dele af vores samfund ned, hvis der kommer ret mange flere Omikron-tilfælde.

  48. I går kl. 11:18

    Ny tysk kansler indfrier sit første valgløfte: Halvdelen af hans ministre er kvinder

    Otte kvinder og otte mænd.

    Sådan lyder kønsfordelingen på det nye tyske ministerhold under den kommende kansler, socialdemokraten Olaf Scholz.

    - Det afspejler det samfund, vi lever i, hvor mænd og kvinder hver udgør halvdelen af befolkningen - og hvor kvinder derfor også skal have halvdelen af magten, siger Olaf Scholz under præsentationen af de nye socialdemokratiske minister her til formiddag.

    De to andre kommende regeringspartier, miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP, præsenterede deres ministre i sidste uge.

    Olaf Scholz lovede i valgkampen en lige kønsfordeling i regeringen, hvis han blev kansler. Derfor stod det i sidste uge klart, at fire af hans syv socialdemokratiske ministre måtte være kvinder, hvis han skulle leve op til sit eget valgløfte.

    Olaf Scholz skal rent formelt vælges af det tyske parlament, Forbundsdagen, ved en afstemning på onsdag, før han officielt overtager kanslerposten fra Angela Merkel.

  49. I går kl. 11:07

    Tre LTF-medlemmer er dømt for drabsforsøg

    Tre mænd med tilknytning til den forbudte bande Loyal To Familia (LTF) er i dag ved Retten i Glostrup blevet kendt skyldige i drabsforsøg på en mand fra en rivaliserende bande, skriver Ritzau.

    De tre mænd sad i maj 2020 i en bil og ventede i seks timer på at slå en mand ihjel - blandt andet bevæbnet med en maskinpistol. Det skete over for Café Victoria i Hvidovre, hvor de ventede på, at manden, der boede et par etager over caféen, skulle dukke op i sin lejlighed.

    Det gjorde han dog aldrig. Og der blev aldrig skudt mod ham.

    De tre mænd er altså derfor dømt for at planlægge drabsforsøget, og ikke for reelt at føre det ud i livet.

  50. I går kl. 10:55

    To milliarder til sundhedsvæsenet havde været bedre end én. Men det havde ikke været dobbelt så godt, siger ekspert

    Det er nu op til regionerne at fordele pengene (Foto: Grafik: Katrine Holst Nielsen)

    Én milliard er godt. To milliarder ville også være godt. Men ikke dobbelt så godt.

    Sådan lyder analysen fra Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, efter at Folketinget i går blev enige om en "coronavinterpakke" i finansloven, som sikrer en ekstra milliard kroner til det pressede sundhedsvæsen.

    Det er vigtigt at huske, at det er en covid-19-krisepakke, og derfor tror jeg, at der på de enkelte sygehuse lige nu laves opgørelser over, hvor skoen trykker mest.
    Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard

    - For en milliard kan man få rigtig meget personaletid. Det er jo lønkroner, det er ekstrabetaling, og det er jule- og vintertillæg til en trængt sektor, der har knoklet hårdt de sidste tre-fire år. De ville kunne mærke et lønloft, som der vil blive behov for de næste tre-fire måneder, siger Jes Søgaard.

    Det er regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, der er blevet enige om den ekstra pose penge. Pengene er ekstraordinære midler, hvis primære funktioner er at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på sygehusene.

    - Jeg vil sige det sådan, at to milliarder havde været bedre end én. Men det havde ikke været dobbelt så godt. Man kan nå rigtig meget med én, og det betyder først og fremmest, at man skal forsøge at undgå at smøre dem for tyndt ud på brødet. Vi skal have nogle penge ud til de forskellige faggrupper, og jeg er faktisk ikke sikker på, at man kunne få dobbelt så meget personaletid med to milliarder, siger Jes Søgaard.

    Jeg tror, at man skal sige, at regeringen sagde, at man gerne ville have en vinterpakke, efter de havde været under massivt pres fra både SF og Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne.
    Politisk analytiker Pia Glud Munksgaard

    - Det handler om, at der simpelthen er et bestemt antal sygeplejersker og bioanalytikere, og derfor mener jeg, at en milliard er meget fornuftigt.

    Det er nu op til regionerne at beslutte, hvor pengene i sidste ende skal bruges. Det skal ske i dialog med de faglige organisationer.

    Og netop dét er en vigtig pointe, påpeger Jes Søgaard.

    - Der må ikke gå for meget arbejdsmarkedspolitik i det her. Det er vigtigt at huske, at det er en covid-19-krisepakke, og derfor tror jeg, at der på de enkelte sygehuse lige nu laves opgørelser over, hvor skoen trykker mest.

    Sådan lød det i går fra Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

    Derfor er det også svært for Jes Søgaard at vurdere, hvor pengene kommer til at få mest gavn.

    - De ved meget mere om det ude hos de enkelte sygehusdirektioner, og de informationer må gå opad til regionen og videre til forretningsudvalgene og i de enkelte regionsråd, og så må de bruge den viden, når de forhandler med medarbejdergrupperne.

    Jes Søgaard siger, at rent politisk sender det et signal til sundhedsvæsenet om, at man anerkender, at branchen er spændt hårdt for.

    Samme analyse kommer fra Pia Glud Munksgaard, der er politisk analytiker i DR Nyheder.

    Hun understreger dog, at idéen til en coronavinterpakke i højere grad blev født i støttepartiernes have - og ikke så meget regeringens.

    - Jeg tror, at man skal sige, at regeringen sagde, at man gerne ville have en vinterpakke, efter de havde været under massivt pres fra både SF og Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne.

    - For de partier har det været helt afgørende, at man fandt nogle penge, der kunne komme til hjælp ude i sundhedsvæsenet, siger hun.

  51. I går kl. 10:55

    LIVE: Finansloven præsenteres

    Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede finansloven. (Arkivfoto) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvad? Finansloven for næste år blev her til formiddag præsenteret ved et pressemøde i Finansministeriet.

Mere fra dr.dk