Nyheder

BAGGRUND: Skatte-sagen dag for dag

Overblik

  1. BAGGRUND: Skatte-sagen dag for dag
    Partileder for Socialdemokraterne, Helle Thorning-Schmidt, har indrømmet, at hun har givet Justitsministeriet og Skat modstridende forklaringer om sin britiske mands skatteforhold og ophold i deres rækkehus på Østerbro i København. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)

    Stephen Kinnock bliver direktør for World Economic Forum i Schweiz

    - Når jeg kommer hjem om fredagen, overtager jeg huset. Jeg laver mad, vasker tøj og kører børnene til alle deres aktiviteter. Jeg er et kendt ansigt i Super Best på Østerbrogade, hvor Camilla [datteren] og jeg handler ind hver weekend, siger Stephen Kinnock i et interview i Politiken.

    Helle Thorning-Schmidt oplyser til Justitsministeriet, at Stephen Kinnock er i Danmark "hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt". Det viser en e-mail fra Thorning-Schmidt til Justitsministeriet, som B.T. har fået aktindsigt i. Oplysningen falder i forbindelse med Thorning-Schmidts forsøg på at få myndighederne til at tillade, at hendes mand står som medejer af hendes bolig på Østerbro.

    B.T. afslører, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark. Han har siden januar 2009 arbejdet som direktør for World Economic Forum i schweiziske Genève, hvor han bor og betaler skat. Flere eksperter sår tvivl om lovligheden i det forhold, fordi hans familie bor i Danmark, hvor han også opholder sig i weekender. Helle Thorning-Schmidt afviser anklagerne og hævder, at hendes mand "bor og arbejder" i Schweiz og er i Danmark mindre end 180 dage om året. Senere samme dag vælger Helle Thorning-Schmidt dog at gå til Skat for at bede dem om en undersøgelse af sin mands skatteforhold.

    Presset på Helle Thorning-Schmidt vokser. Eksperter understreger, at 180 dages-reglen alene ikke er afgørende. Stephen Kinnock er også skattepligtig i Danmark, hvis myndighederne vurderer, at han har sine "livsinteresser" i Danmark, eller hvis han besvarer arbejdsrelaterede e-mails og opkald under sine ophold i Danmark. Samtidig understreger flere eksperter, at der en del uklarheder på området.

    Skat beder på baggrund af pressens omtale af sagen, Stephen Kinnock om at oplyse indkomstforhold for de seneste tre år.

    B.T. oplyser, at Stephen Kinnock har været på forretningsrejse i Danmark, selv om Thorning-Schmidt har påstået det modsatte. Helle Thorning-Schmidts optælling af Kinnocks ophold i Danmark viser, at han har opholdt sig i Danmark 33 forlængede weekender om året, svarende til maksimalt 132 dage, altså mindre end de 180 dage, der udløser et krav om dansk skattebetaling. Helle Thorning-Schmidt meddeler, at Stephen Kinnock vil betale godt en kvart million kroner skat med tilbagevirkende kraft fra januar 2009, hvor han begyndte sit arbejde i Schweiz som privatansat.

    Helle Thorning har oplyst Justitsministeriet om, at hendes mand er i Danmark hver uge. Helle Thorning-Schmidt siger senere på dagen, at hendes oplysninger var usande. Selv beskriver hun det som "en sløset fejl", at hun har givet Justitsministeriet og pressen forskellige oplysninger. Venstre Ungdom vælger at anmelde Helle Thorning-Schmidt til politiet pga. fejlen.

    B.T. mener at have fanget Helle Thorning i endnu en løgn i den mail, hun 14. oktober 2009 sendte til Justitsministeriet. I mailen søger hun om, at hendes britiske ægtemand kan blive godkendt som medejer af hendes hus på Østerbro. I ansøgningen skriver Helle Thorning -Schmidt, at Stephen Kinnock hæfter for lånene i byhuset, nøjagtig lige så meget som hun selv. "Han ( Stephen Kinnock, red.) står ligesom jeg som låntager på de boliglån, vi har, og hæfter på lige fod med undertegnede," skriver hun. B.T. mener dog at kunne dokumentere, at det ikke passer. Stephen Kinnock hæfter ikke for lånene på lige fod med sin hustru.

    Helle Thorning Schmidt afbryder sin ferie og haster hjem til Danmark for at besvare de seneste dages skriverier i hendes mail til justitsministeriet. Hun gentager sin forklaring over for en stor skare journalister i Københavns Lufthavn: Det var en stor fejl og en mail skrevet på en sjusket måde. Men hun understreger, at hun på ingen måde havde til hensigt at snyde.

  2. Regn skaber igen problemer for Formel 1: Træning aflyst

    Heftigt regnvejr har flere gange givet Formel 1-arrangørerne problemer i år.

    Lørdag skete det igen, da tredje og sidste træning til det russiske grandprix i Sotji blev aflyst.

    Aflysningen blev meddelt på løbsseriens hjemmeside, hvoraf det også fremgår, at kvalifikationen lørdag eftermiddag er i fare.

    Træningen skulle være begyndt klokken 11 dansk tid, men regn og torden har præget området i Rusland hele lørdag morgen og formiddag.

    Efter planen skal kvalifikationen til søndagens grandprix køres lørdag klokken 14 dansk tid.

    Men ifølge Formel 1's hjemmeside, har løbsdirektøren for Den Internationale Motorsportsunion (FIA), Michael Masi, luftet tanken om at udsætte kvalifikationen.

    - Hvis det ikke kan lade sig gøre at afvikle kvalifikationen i dag, som vi har set det ske nogle gange tidligere, laver vi et nyt program og afholder kvalifikationen søndag morgen, siger løbsdirektøren.

    /ritzau/

  3. Ed Sheeran spiller endnu en koncert i Danmark næste år: 'Interessen har været enorm'

    (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    For kort tid siden blev billetterne til Ed Sheerans koncert i Tårnby 4. august næste år sat til salg.

    Og nu, blot et kvarter senere, har arrangørerne så offentliggjort endnu en koncert med den britiske stjerne.

    Det bliver dagen efter den første koncert, altså den 5. august næste år, på samme sted. Begge koncerter har plads til 38.000 gæster.

    Billetsalget er i gang, så hvis du har lyst til at synge med på 'Bad Habits' eller 'Shape of You' om et års tid, så er det nu.

    - Forhåndsinteressen for Ed Sheerans koncert i Danmark har været enorm. Vi har her i ugen op til at billetsalget åbnede kunnet se, at én koncert alene ikke er nok, hvis alle Ed Sheerans danske fans skal få mulighed for at opleve ham live, lyder det i en pressemeddelelse fra Søren Gaden, der er pressechef for koncerterne.

  4. Dansk ishockeyformand taber valg til præsidentpost

    Det blev ikke formanden for Danmarks Ishockey Union (DIU), Henrik Bach Nielsen, som overtog det prestigefyldte hverv i Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF).

    Det oplyser forbundet på sin hjemmeside.

    Efter 27 år på posten trådte schweizeren René Fasel tilbage, men i stedet for Henrik Bach Nielsen pegede medlemmerne fra de forskellige nationale forbund på Luc Tardif, der både har fransk og canadisk statsborgerskab.

    Han bliver dermed den blot anden præsident siden 1994.

    55-årige Bach Nielsen meddelte i juli, at han ville gå efter topposten.

    /ritzau/

  5. Rigspolitiet nedsabler spidskandidats drøm om fri hash i København

    - Vi mener, at de følger, der er kommet af hashmarkedet, særligt på Christiania, nu overstiger skadevirkninger af selve stoffet. Det er tid til at kigge på en anden ordning end den nuværende, siger Sophie Hæstorp Andersen. (Arkivfoto) (Foto: Sofie Mathiassen © Ritzau Scanpix)

    Det har ingen gang på jorden, når Socialdemokratiets spidskandidat i København ved kommunalvalget i november, Sophie Hæstorp Andersen, foreslår, at hash skal legaliseres som en forsøgsordning i hovedstaden.

    Sådan lyder det fra Rigspolitiet.

    Man kan undre sig, for det passer ikke rigtig med, hvad man ved om kriminalitet og kriminalitetsudvikling, så alt i alt er det ret tyndt.
    Politiforsker Adam Diderichsen

    I et folketingsvar, som justitsminister Nick Hækkerup har givet til Folketingets Retsudvalg, skyder politiet spidskandidatens forslag helt ned og siger, at det "ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet".

    Rigspolitiet påpeger, at hvis hashen i en eller anden form gives fri, vil det skubbe forbruget over på andre former for narkotika, samtidig med at hashforbruget vil stige. Derudover er vurderingen, at der stadig vil være et sort marked, hvor bander vil kunne sælge hashen for en lavere pris.

    I det forslag, Sophie Hæstorp Andersen lagde frem 11. august, nævner hun, at kommunen skal kunne give tilladelse til at sælge hash under ordentlige og sikre forhold.

    - Jeg bilder mig ikke ind, at det vil løse hele problemet. Men jeg mener grundlæggende, at det er tid til et opgør, skrev hun på sin Facebook-profil.

    Men det ville blive en dyr omgang, og stederne vil formentlig ikke kunne være i fred, advarer Rigspolitiet.

    For år tilbage vurderede Københavns Politi, at hashboderne på Christiania årligt har en omsætning i milliardklassen. (Foto: Anne Bæk © Ritzau Scanpix)

    For indsmugling og distribution af narkotika skønnes rigtignok at være den største indtægtskilde for de organiserede kriminelle, og en legalisering vil kunne mærkes på de kriminelles pengepung, hvilket kan skabe andre problemer:

    - Sikkerheden omkring de foreslåede kommunale salgssteder vurderes ligeledes at udgøre en omkostningsfaktor, idet stederne, efter politiets vurdering, bør være særligt sikret mod overfald og chikane fra det kriminelle miljø, lyder det.

    Slutteligt udtaler Rigspolitiet, at en legalisering vil skabe bøvl for betjente på gaden.

    - Kontrolleret legalisering af hash vil endvidere kunne betyde, at håndhævelsen af illegal besiddelse af hash vanskeliggøres, da det ikke er muligt at skelne mellem legalt og illegalt erhvervet hash.

    Adam Diderichsen er lektor på Københavns Professionshøjsole og politiforsker. Han har kigget folketingssvaret igennem, og han kalder Rigspolitiets argumentation for "en tynd omgang".

    - Der er ikke nogen egentlig begrundelse for de ting, Rigspolitiet siger. Der er hverken teoretiske overvejelser eller forklaringer eller henvisninger. Der er egentlig bare en række ubegrundede holdninger, som Rigspolitiet kommer med.

    - Man kan undre sig, for det passer ikke rigtig med, hvad man ved om kriminalitet og kriminalitetsudvikling, så alt i alt er det ret tyndt, siger Adam Diderichsen.

    Han savner en reel debat i stedet for bare at feje idéen af bordet.

    - Det afhænger meget af, hvad prisen bliver på hashen. Forsøger vi at udkonkurrere banderne på prisen, kan vi sagtens gøre det, men det er der en ulempe ved, for så bliver hashen mere udbredt blandt unge mennesker. Der er et valg der. Det er den type diskussion, vi burde have i stedet for.

    Overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet Sophie Hæstorp Andersen siger i dag, at der er mange gode grunde til, at København skal tage skridtet.

    - Vi mener, at de følger, der er kommet af hashmarkedet, særligt på Christiania, nu overstiger skadevirkninger af selve stoffet. Det er tid til at kigge på en anden ordning end den nuværende.

    - Hashhandlen på Christiania er blevet mere og mere voldelig, og det viser sig også i ofrene. Det kan vi ikke have i vores København, skrev Sophie Hæstorp Andersen på Facebook i august. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Rigspolitiet har mange gode bekymringer, men vi skal også finde løsninger. Når vi ser mange unge mennesker hvert år blive trukket ind i kriminalitet og ender med at få ødelagt deres liv, bliver vi nødt til at se på legalisering af cannabis som andet end blot et rusmiddel, som vi har set os sure på.

    Sophie Hæstorp Andersen tilføjer, at bekymringerne naturligvis skal tages alvorligt. Men hvis man inddrager politiet og samtidig kigger på erfaringer i udlandet, kan København få en god forsøgsordning, mener hun.

    Spidskandidaten kigger blandt andet mod USA, hvor en række delstater har legaliseret cannabis.

    Californien åbnede i 2018 sine første cannabis-butikker. Tidligere har Colorado, Washington, Oregon, Alaska, Nevada, Maine, Michigan og Vermont afkriminaliseret salg af rusmidlet. Også Massachusetts har siden gjort det samme.

    I Portugal har man en noget mere original model. Her er det tilladt at være i besiddelse af en mindre mængde stoffer, som ikke må overskride ti dages forbrug. Men hvis politiet stopper en person med mere end det tilladte, bliver vedkommende ikke retsforfulgt.

    I stedet skal man til et obligatorisk møde med en kommission, der består af en læge, en advokat og en socialarbejder. Her vurderes det, om personen skal i behandling eller rehabilitering.

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til Rigspolitiet for en kommentar. Det har endnu ikke været muligt.

  6. QUIZ: Hvad ved du egentlig om vores naboland Tyskland?

    Det tyske flag vajer foran Rigsdagen i den tyske hovedstad, Berlin, fredag. (Foto: DAVID GANNON © Ritzau Scanpix)

    Søndag den 26. september går tyskerne til valg. De skal stemme om, hvilke politikere der skal sidde i det tyske parlament, Forbundsdagen.

    Tyskland er med 83 millioner indbyggere vores største naboland. De har givet os currywurst, schlagermusik og Volkswagen - men hvor meget ved du egentlig om Tyskland og tyskerne?

    Det kan du teste i quizzen her.

  7. Succesfuld spilserie har solgt 325 millioner: Her er fire ikoniske spil - og ét, som alle hader

    Til venstre ses en af nutidens største fodboldstjerner Kylian Mbappé og til højre ses en af 90'ernes helt store ikoner Roberto Baggio. (Foto: Illustration: Nicolai Bruun © DR)

    Få ting er sikre her i livet.

    Julen falder altid den 24. december. Og der udkommer et nyt 'FIFA'-spil hvert år.

    Sådan har det i hvert fald været siden 1993, hvor det første fodboldspil fra canadiske Electronic Arts (EA) ramte hylderne.

    Siden da har 'FIFA' skrevet sig ind i nærmest alle fodboldelskeres hjerter, og det har udviklet sig til at blive en af de mest genkendelige spilserier i verden.

    Indtil videre er 'FIFA' blevet solgt i mere end 325 millioner eksemplarer, hvilket placerer det blandt de bedst sælgende spilserier nogensinde.

    Der skal noget helt særligt til for at lave et spil, som nærmest alle kender til, og det har EA formået med 'FIFA', der efterhånden næsten er mere synonym med spillet end med den rigtige fodboldorganisation.

    Den 1. oktober lander det 29. spil i rækken, når 'FIFA 22' udkommer på tværs af alle platforme.

    Derfor dykker vi ned i fire af de mest banebrydende spil i serien – og et, som for alvor delte vandene mellem brugere og anmeldere.

    Med 'Fifa International Soccer' bragede EA ind på sportsscenen i Europa. Der skulle gå hele tre år, før de fjernede "Soccer" fra titlen. (© Electronic Arts)

    Den 15. december 1993 skrev EA spilhistorie.

    Her udgav de nemlig det første 'FIFA'-spil, der havde titlen 'FIFA International Soccer'.

    I første omgang kunne det spilles på Super Nintendo Entertainment System (SNES) og Sega Megadrive, og spillet blev taget utrolig godt imod.

    Det er i hvert fald det indtryk, man sidder tilbage med, hvis man har læst anmeldelsen, der var i computermagasinet Games World i 94'.

    - Alle mulige smarte tricks kan lade sig gøre. Man kan lave saksespark, flyvende hollænder, frække lobs og hårde skud, så stolperne ryster.

    - Vil du hellere spille som dem fra Wimbledon (et fodboldhold der i 90'erne var kendt for deres enormt voldelige spillestil), kan du også lave albueslag, glidende tacklinger og på alle måder smadre dig til succes, stod der i Games World.

    I 'FIFA 94' kunne man udelukkende spille med et af de 78 udvalgte landshold, der også talte Danmark, og alle spillerne lignede mere eller mindre hinanden.

    EA havde heller ikke fået rettighederne til de officielle spillernavne, så om man spillede med John 'Faxe' Jensen eller Flemming Povlsen var op til fantasien.

    Det canadiske spilselskab EA havde allerede i 1988 lavet et amerikansk fodboldspil under titlen 'John Madden Football', men de ville også have et sportsspil, der appellerede mere til et europæisk publikum.

    Valget faldt derfor ikke så overraskende på et fodboldspil.

    Selvom spillet foregik i 2D, var det lavet isometrisk, så det rent faktisk lignede en 3D-fodboldbane, og det adskilte 'FIFA International Soccer' meget fra andre fodbold-titler på daværende tidspunkt.

    Et af de sjoveste aspekter ved spillet var, at man kunne flygte fra dommeren, når han forsøgte at stange en det gule eller røde kort.

    I 'Fifa 98' kunne man spille indendørs fem mod fem. Noget tilsvarende kunne man først igen i 'Fifa Street' flere år senere. (© Electronic Arts)

    Woo-hoo!

    Alle, der har spillet 'FIFA 98', kan nok næsten ikke tænke på andet end fodbold, når de hører det ikoniske udbrud fra forsangeren i Blur, Damon Albarn, i sangen 'Song 2'

    Nummeret var titelsang til det femte FIFA-spil, der udkom i 1997.

    Helt banebrydende var der for første gang musik med fra ægte bands - og endda hele seks af slagsens.

    Siden da er det blevet særdeles populært at få sin sange med på årets FIFA-soundtrack, og det har næsten affødt sin egen musikkategori, der bare går under begrebet "FIFA-musik".

    Tidligere har danske grupper som The Mountains og Outlandish fået deres sange med på den eksklusive liste, og sidste år tog Icekiid overskrifter, da hans sommerhit "Errudumellahvad" blev en del af 'FIFA 21'.

    Og for lige at vende tilbage til selve spillet, så var det også ret banebrydende.

    I 'FIFA 98' kunne man indtage rollen som "de rigtige spillere", der tilmed til dels lignede den ægte vare, og spille kampe på flere af de mest kendte stadions fra hele verden.

    Man kunne også spille indendørs fodbold, en funktion, der senere lagde kimen til den selvstændig 'Fifa Street'- spilserie.

    Derudover havde man muligheden for at spille med samtlige 172 FIFA-registrerede landshold, der i virkelighedens verden kunne kvalificere sig til verdensmesterskaberne i fodbold i Frankrig samme år.

    Og så var der rent faktisk offside med i spillet.

    I 'Troldspejlet' på DR var Stegelmann begejstret for spillet, som især blev rost for grafikken og lydsiden:

    I 'FIFA 09' begyndte EA for alvor at ramme rigtigt igen med deres fodboldspil, hvor spillerne lignede virkeligheden bedre end nogensinde før.

    I dag er det utænkeligt, at Ultimate Team-spilfunktionen ikke skulle være en del af 'FIFA', men faktisk blev den først indført i 'FIFA 09'.

    Og dengang var det lidt af en hed drøm, som gik i opfyldelse for mange, da man endelig fik muligheden for at sammensætte sit helt eget hold af fodboldstjerner og bruge det til at spille mod andre.

    For at få et bedre hold til sit Ultimate Team, må man først og fremmest åbne "lootboxes" i form af særlige kortpakker med spillere. Det minder på mange måder om at samle på digitale fodboldkort, hvor nogle spillere er mere sjældne og bedre end andre.

    Den helt store forskel på virkelighedens fodboldkort og dem i FIFA er dog, at man i Ultimate Team rent faktisk kan spille med sine spillere.

    Kortpakkerne kan enten optjenes i spillet eller købes for både rigtige penge eller en virutel spilvaluta.

    Og er man heldig nok, kan man rent faktisk trække de bedste spillere.

    Hvem drømmer ikke om at kunne tilføje Lionel Messi, Cristiano Ronaldo eller Neymar til sit hold, selvom man oftest ender med Eliaquim Mangala eller Lukáš Hrádecký.

    Selvom chancen for at få de bedste spillere er ufattelig lav, bliver det hurtigt fristende at købe den næste pakke.

    For hvad nu hvis, man rent faktisk var heldig denne gang?

    Ultimate Team har langsomt, men sikkert, vokset sig til at være den vigtigste spilfunktion for EA, og det stopper ikke ved fodbold og 'FIFA', men gælder på tværs af deres mange sportsspil – lige fra basket til ishockey.

    I 2020 alene tjente de samlet mere end 1,62 milliarder dollars på deres Ultimate Team-funktion, hvilket svarede til omkring 29 procent af alle de penge, de hentede hjem det år, viser tal lagt frem af mediet Gameindustry.biz

    Derfor giver det god mening, at det også er den spilfunktion, der får mest opmærksomhed fra EA, når de udgiver et nyt 'FIFA'.

    Fodboldspilleren fra USA, Megan Rabinoe, var den tredje bedste kvindelige spiller i 'FIFA 16' med en vurdering på 90 ud af 99. (© Electronic Arts)

    Det er egentlig ret vildt, at det skulle tage 22 år, før man for første gang kunne spille med en kvindelig spiller i et 'FIFA'-spil.

    Men det var nu engang tilfældet i 'FIFA 16', som for første gang introducerede spilbare kvindelandshold.

    Der var 12 forskellige lande at vælge mellem, men desværre måtte vi se langt efter Pernille Harder og Nadia Nadim, da Danmark ikke var blandt de udvalgte.

    Og det er de desværre stadig ikke.

    En af de kvinder, der dog kunne se sig selv i 'FIFA 16' var amerikaneren Alex Morgan, der blev interviewet af EA i forbindelse med udgivelsen af spillet.

    - Det er en kæmpe ære for kvindelige spillere og vores hold at være inkluderet i 'FIFA 16'. Jeg har altid undret mig over, hvordan det ville være at se os i spillet, og det er fedt, at det nu er en realitet, siger hun og uddyber:

    - Vi professionelle bliver inspireret af de mange piger, der støtter os og stræber efter at være i vores sko en dag. Jeg var engang selv den lille pige, og jeg ved, hvor vigtigt det var for mig at have rollemodeller, jeg kunne efterligne både på og uden for banen, siger Alex Morgan.

    Og selvom det har taget lang tid, er 'FIFA' i dag et langt mere kønsinkluderende spil, end det var tidligere.

    I 'FIFA 21' havde man muligheden for at spille med kvinder i funktionen "Volta", der er street-fodbold, men i 'FIFA 22' går EA skridtet længere.

    Her kan man nemlig for første gang designe sin egen kvindelige spiller i "Pro Clubs"-formatet, hvor man spiller online som en enkelt spiller på et helt fodboldhold med ti andre, der spiller mod 11 andre.

    I 'FIFA 22' har de også valgt at tilføje den tidligere Arsenal-spiller Alex Scott som kommentator, der ligeledes bliver den første kvinde til den post.

    Ifølge de mange brugeranmeldelser fungerede FIFA 20 lige så godt, som Eden Hazard gjorde efter skiftet til Real Madrid samme år. (© Electronic Arts)

    Der findes dårlige anmeldelser, og så findes der elendige anmeldelser.

    Og det må man sige, at 'FIFA 20' fik fra de mange brugere, da det udkom i 2019.

    Intet sted fremgår det tydeligere end på siden Metacritic, der samler spilanmeldelser fra både brugere og anmeldere.

    Her fik 'FIFA 20' godt nok 79 point ud af 100 fra spilanmelderne, men brugerne var langt fra enige i den bedømmelse.

    De 3.582 brugere, som på nuværende tidspunkt har givet spillet en anmeldelse, var nemlig næsten alle sammen negativt stemte over for spillet, hvilket da også har resulteret i en mildest talt katastrofal samlet anmeldelse på 1.2 ud/ 10.

    En bruger, der hedder Rumbledore, begrundede sin anmeldelse på nul ud af ti med, at EA udgiver det samme spil år efter år med nogle få ændringer, som alle er ligeglade med.

    Brugeren PhillsAcer var enig med Rumbledore og gav spillet nul stjerner.

    - 'FIFA' har ikke ændret sig siden 2017. EA får deres lette penge for deres små opdateringer, og det er det samme indhold, vi får år efter år, skrev PhillsAcer.

    Selvom folk tilsyneladende var trætte af, at EA ikke for alvor gjorde noget for at distancere 'FIFA 20' fra de tidligere spil, led spillet også af en masse fejl.

    De kom især til udtryk i karrieredelen af spillet, hvor man indtager rollen som manager for en valgfri fodboldklub.

    Fejlene betød, at modstanderholdene ofte ville stille med tilfældige ungdomsspillere i stedet for den normale startellever, og det var ikke unormalt, at man spillede tre kampe på tre dage i spillet, fordi det ikke kunne planlægge forskellige fodboldturneringer ordentligt.

    Det ledte blandt andet til, at hashtagget #FixCarrerMode begyndte at trende på sociale medier, som der blev skrevet om på mediet EsportsTalk.

    Om 'FIFA 20' i bund og grund var så meget dårligere end 'FIFA 19' eller 'FIFA 21', må være op til den enkelte at vurdere, men det er et godt eksempel på den modstand, som EA i den grad har mødt de seneste par år, hver gang de har udgivet et 'FIFA'-spil.

    Brugerne på Metacritics kritik af 'FIFA 21' er præcis den samme, som man finder til 'FIFA 20' og 'FIFA 19'.

    Derfor bliver det spændende at se brugernes dom over 'FIFA 22'.

  8. Lavamasser hærger stadig de kanariske øer

    Lørdag morgen flød glohed lava fortsat fra vulkanen Cumbre Vieja, efter den fredag aften igen gik i udbrud på den kanariske ø La Palma.

    Den lokale TV-station TV Canarias reporterer om næsten 7.000 evakuerede, og i flere områder har man bedt borgere blive inden døre.

    På en mere positiv note melder Spaniens nationale geografiske institut om, at der ikke har været jordskælv i 24 timer, efter der er blevet registreret mere end 1.000 den seneste uge.

    Man forventer dog, at der vil være lava-strømme fra vulkanen op mod en måned endnu.

    Det er den første vulkanudbrud på La Palma siden 1971.

  9. Christian Poulsen bliver assistenttrænerherrelandsholdet

    Christian Poulsen har spillet 92 landskampe. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Den tidligere landsholdsspiller Christian Poulsen bliver ny assistenttræner på herrelandsholdet i fodbold. Det skriver DBU på sin hjemmeside.

    Han kommer fra en stilling som assistenttræner i hollandske Ajax.

    - Det danske fodboldlandshold har været en stor del af min karriere, og jeg er stolt over at skulle være en del af trænerstaben og det nuværende hold, lyder det fra Christian Poulsen.

    Han har spillet 92 kampe på det danske landshold og lavet seks mål mellem 2001 og 2012.

    Han kommer til at indgå i trænerteamet omkring landstræner Kasper Hjulmand sammen med Morten Wieghorst og Ismael López.

  10. En 46-årig mand er død efter knivstik på Bornholm

    En 46-årig mand blev i mandags overfaldet og stukket med en kniv på et kommunalt drevet værested for personer med misbrugsproblemer.

    Han døde i nat af sine kvæstelser, skriver Bornholms Politi i en pressemeddelelse.

    Manden har været indlagt siden overfaldet i mandags.

    I onsdags blev en 35-årig mand anholdt for knivstikket. Han nægter at have haft til hensigt at dræbe den 46-årige mand, men har erkendt at have begået det, der i straffeloven kaldes grov og farlig vold, skriver Ritzau.

    Hans forsvarer har forklaret knivstikkene med, at han handlede i nødværge.

  11. Canadiske biskopper undskylder for deres rolle på kostskoler for indfødte

    I Canada har en forening af biskopper nu undskyldt for den katolske kirkes rolle i at drive Canadas berygtede tidligere kostskoler, hvor landets oprindelige folk led under overgreb og fejlernæring.

    Det skriver Ritzau.

    Det er første gang, at biskopperne giver en undskyldning.

    Skolerne startede i 1831, og den sidste lukkede først i 1996.

    På skolerne blev børn af oprindelige canadiere indskrevet for, at de skulle vende deres egen kultur ryggen og tilegne sig vestlig kultur.

    Børnene blev i mange tilfælde separeret fra deres familier med tvang og led af fejlernæring. De blev også udsat for fysiske og seksuelle overgreb.

    Mange af skolerne blev drevet af den katolske kirke.

  12. Antallet af døde migranter på grænsen mellem Hviderusland og Polen vokser

    Polske grænsevagter ved en gruppe migranter i nærheden af Usnarz Gorny i Polen. (Foto: Kacper Pempel)

    Antallet af ofre for krisen på grænsen mellem Hviderusland og Polen vokser.

    Senest er en irakisk mand omkommet, og dødsfaldet blev i går bekræftet af de polske grænsevagter. Dermed har mindst fire migranter mistet livet i området alene den seneste uge.

    De polske myndigheder registrerede i alt 347 forsøg på at krydse grænsen i går, men det er uklart, hvor mange migranter der i øjeblikket befinder sig i området.

    Polen har, ligesom Letland og Litauen, erklæret nødretstilstand og bygget et over 2,5 meter højt pigtrådshegn i et forsøg på at holde flygtninge og migranter, der forsøger at krydse over grænsen fra Hviderusland, ude. Mange af dem kommer fra Irak, men også fra Afghanistan og Syrien.

    Nødhjælpsorganisationer har kritiseret regeringen for at forhindre flygtninge og migranter i at søge om asyl og blive tilset af læger.

    Polens regering har anklaget Hviderusland for at føre såkaldt "hybrid-krig" ved at lade migranter krydse grænsen.

  13. Rekordmange nye ladestandere til elbiler blev sat op i august

    I august kom der 600 nye steder i Danmark, hvor man kan lade sin elbil op i det offentlige rum, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

    Det er rekord på en måned.

    I alt er der nu 4.200 offentlige steder, hvor man kan lade sin elbil op i Danmark.

    De seneste tre år er antallet af elbiler i Danmark foredoblet - men antallet af ladestandere er ikke fulgt med i stort nok omfang, skriver Transportministeriet.

  14. DBU om VM hvert andet år: 'Det er en virkelig dum idé'

    VM i fodbold spilles hvert fjerde år. Sådan har det været i snart hundrede år.

    Men står det til Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), skal det i stedet spilles hvert andet år, så vi får dobbelt så meget VM.

    Men forslaget mødet kritik, blandt andet fra Dansk Boldspil-Union (DBU).

    - Fifa skylder sine medlemmer, Uefa og de regionale forbund at indgå i en reel dialog. Vi ser frem til et møde med Fifa, for vi vil gerne give til kende, at vi synes, det er en virkelig dum idé, siger DBU-direktør Jakob Jensen til Ritzau.

    Han mener, at det vil udvande VM, og at det vil give problemer for EM i fodbold.

  15. Danske bueskytter missede VM-bronze

    Det danske mixlandshold i bueskydningsdisciplinen compound skulle sent i går aftes forsøge at sikre sig en bronzemedalje ved verdensmesterskaberne i den amerikanske by Yankton.

    I bronzeduellen mødte danskerne et stærkt Sydkoreansk hold. Og modstanderen viste sig også at være en kende for stærk til det danske hold, der tabte 152-148.

    Dermed misser det danske mixlandshold lige akkurat bronzemedaljen.

    VM i bueskydning fortsætter til og med søndag.

  16. USA lader kinesisk Huawei-chef rejse hjem efter tre års tilbageholdelse

    USA har lavet en aftale med det kinesiske selskab Huawei om at lade firmaets finanschef, Meng Wanzhou, rejse hjem.

    Hun har siddet tilbageholdt i Canada i tre år, siden hun blev pågrebet på baggrund af en amerikansk udleveringsanmodning. Hun blev anklaget for at have brudt USA's sanktioner mod Iran.

    Den aftale, der nu er indgået, betyder, at justitsministeriet udskyder retsforfølgelse af hende til december 2022. Hvis hun til den tid har overholdt de betingelser, der er aftalt, vil tiltalen helt blive droppet.

    Aftalen indebærer også, at USA vil opgive at få Meng udleveret fra Canada. Det betyder, at hun kan forlade Canada, hvilket hun allerede gjorde fredag aften lokal tid, skriver Ritzau.

  17. Colombia har beslaglagt 3.500 hajfinner på vej til Hongkong

    De mange hajfinner blev konfiskeret i lufthavnen. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    De colombianske myndigheder har konfiskeret en stor ladning med omkring 3.500 hajfinner, der ulovligt skulle have været sendt til Hongkong. Det skriver Ritzau.

    Hajfinnerne blev beslaglagt i Colombias hovedstad, Bogota. Man vurderer, at mellem 900 og 1.000 hajer har måttet lade livet for at give så mange finner.

    I flere lande sælges hajfinner under påskud af, at de har helbredende effekter. I Kina indgår finnerne eksempelvis i traditionel kinesisk medicin.

  18. 15-årige Daniella blev kørt ned og brækkede ribben, ben og bækken: Tre ud af fire biler kører for stærkt i kommune

    - Jeg vågner af min mors skrig, og jeg kan næsten regne ud, at det er min søster, den er gal med.

    Mila Davidsen sætter ord på en oplevelse, hun havde for få uger siden, som har brændt sig fast i hukommelsen.

    Jeg når lige at se bilen et par meter foran mig, før den rammer mig, og så stivner jeg ligesom.
    Daniella Davidsen, 15 år

    Hendes 15-årige lillesøster, Daniella Davidsen, var netop gået ud af indkørslen og over vejen for at tage skolebussen i den lille by Særslev på Nordfyn, da ulykken skete.

    - Jeg kigger mig til begge sider for at se, om der er biler, men der er ikke nogen, siger Daniella Davidsen.

    Alligevel nåede hun kun et par få skridt over vejen, før hun blev ramt af en bil.

    - Jeg når lige at se bilen et par meter foran mig, før den rammer mig, og så stivner jeg ligesom. Derefter er det bare lidt tåget, hvad der er sket, fortæller hun.

    Om Daniellas ulykke kommer med i statistikken over trafikuheld, som er sket på grund af for høj hastighed, er endnu uvidst, da Fyns Politi oplyser, at de fortsat er i gang med efterforskningen.

    Men i Nordfyns Kommune bliver der i flere af de mindre byer kørt for hurtigt. Det viser en opgørelse fra Nordfyns Kommune.

    I Særslev, Uggerslev og Hårslev er det mellem 75 og 80 procent af bilisterne, der trykker for hårdt på speederen inden for byskiltene.

    Hovedgaden i Særslev, som Daniella Davidsen skulle over ved 7.30-tiden på ulykkesmorgenen, er vanskelig at krydse, fordi der hverken er vejbump eller vejchikaner, som får bilerne til at sætte farten ned.

    - Der er ingenting, der tvinger bilisterne til at fokusere på vejen og sænke farten, og det mangler vi, siger storesøster Mila Davidsen.

    Da storesøster Mila Davidsen hørte sin mors skrig, stormede hun ud til sin lillesøster, som lå på vejen.

    - Der står en mand, som prøver at holde mig tilbage, men jeg siger: 'Det er min søster, der ligger der'.

    - Jeg kommer ned til hende og prøver at snakke til hende. Jeg stryger hende lidt på armen og siger til hende: 'Mor og jeg er her, du skal nok klare det, du skal nok blive god igen, det skal nok gå, skat', fortæller Mila Davidsen.

    Daniella var ikke ved bevidsthed og responderede ikke. Mila var bange for, at hendes søster var død. Der stod mange folk rundt om Daniella, og hun havde fået en pude og dyne på, mens hun lå på den kolde asfalt med huller i sokkerne og uden sko, som var fløjet af i uheldet.

    Mila Davidsen tog et billede med sin mobil af den bil, der havde kørt hendes lillesøster ned. (Foto: PRIVATFOTO)

    En mand, som holdt Daniella i aflåst sideleje, fortalte Mila, at hendes lillesøster trak vejret.

    - Åh, det er bare vigtigt. Men på det tidspunkt ved vi jo ikke, hvor slemt det står til med resten af kroppen, siger Mila Davidsen.

    Der er ingenting, der tvinger bilisterne til at fokusere på vejen og sænke farten.
    Mila Davidsen, storesøster til Daniella

    Bilen, som kørte Daniella ned, holdt et stykke længere nede ad vejen. Den var skadet i fronten, på siden og på forruden.

    Og også Daniella Davidsen kom meget slemt til skade.

    - Jeg har brækket mit ben to steder og mit bækken, og så har jeg brækket ribben og punkteret lungen og fået en rift i leveren og nyren, og så har jeg også problemer med min tyktarm, siger Daniella Davidsen, som midlertidigt sidder i kørestol efter ulykken.

    Daniella Davidsen blev hentet i ambulance, efter hun blev påkørt. (Foto: Foto: Alexander Aagaard //Grafik: Signe Heiredal)

    Familien Davidsen er ikke den eneste, som er træt af hurtigtkørende bilister.

    Mange af de lokalråd, der er på Nordfyn, arbejder for, at politikerne bruger flere penge på trafiksikkerhed.

    Blandt andre Maren Grønlykke fra lokalrådet i Skåstrup og omegn.

    - Der bliver kørt for hurtigt - ikke mindst af lastbiler og landbrugsmaskiner - så forældre tør ikke lade deres børn stige på skolebussen, vente på skolebussen eller stige af den alene, siger hun.

    Mogens Jørgensen, som er formand for Morud Lokalråd, kæmper for, at bilerne skal sænke farten i lokalområdet.

    - Vi vil meget gerne, at det lykkes os at få sat fartgrænsen ned på Søndersøvej i Morud. Vi er som lokalråd i dialog med Nordfyns Kommune om at finde en løsning for at få hastigheden sænket, siger han.

    Rigtig meget handler om bilisternes og de øvrige trafikanters opmærksomhed.
    Louise Rasmussen, Driftschef, Nordfyns Kommune

    Også formanden for lokalrådet i Hårslev, Thomas Olsen, får en del henvendelser fra borgere i sognet, som er optaget af, at der bliver gjort noget - ikke for at trafikken bliver reduceret - men at farten kommer ned.

    Og de har et forslag til, hvordan det kan lykkes.

    - Vi har et ønske om at få sænket trafikken lige uden for landsbyen, så folk slipper pedalen, inden de rammer byskiltet, siger Thomas Olsen.

    Politikerne i Nordfyns Kommune fortæller, at de gerne vil bruge endnu flere penge på trafiksikkerheden i kommunen, men ved de seneste budgetforhandlinger i sidste uge blev der ikke sat ekstra midler af til trafiksikkerhed end tidligere år.

    (Foto: Foto: Nordfyns Kommune // Grafik: Signe Heiredal)

    Men Anders Thingholm (K), der er formand for teknik- og miljøudvalget, vil gerne se på, om der kan gøres mere.

    - Jeg synes, vi prioriterer det højt, men dermed ikke sagt, at vi ikke kan prioritere det endnu mere. Det vil jeg i hvert fald gerne arbejde for, siger han.

    Også Brian Lebæk (S), næstformand i teknik- og miljøudvalget i Nordfyns Kommune, understreger, at trafiksikkerhed er et vigtigt område.

    - Vi er enige om, at det skal prioriteres, men det, der bliver diskuteret, er blandt andet fremkommeligheden. Der er nogle, der prioriterer landbrugsmaskiner og mejetærskere højere, end vi gør i Socialdemokratiet, siger han.

    (Foto: Foto: Nordfyns Kommune // Grafik: Signe Heiredal)

    Trafiksikkerhed i den lille skala er ikke så omkostningstungt, fortæller Brian Lebæk.

    - Små projekter, som måske gør en stor forskel for lokalområdet, synes jeg helt sikkert, vi skal bruge noget mere energi og nogle flere penge på, siger han.

    Driftschef i Nordfyns Kommune Louise Rasmussen modtager en del henvendelser fra borgere med ønsker om mere trafiksikkerhed, og hun tænker også, at det er realistisk at indfri flere af dem.

    - Mange gange er det jo ikke store, forkromede trafiksikkerhedsprojekter. Så er det måske opstribning eller skiltning eller et andet tiltag, som kalder på en adfærdsændring. Rigtig meget handler om bilisternes og de øvrige trafikanters opmærksomhed, siger hun.

    Siden 2014 har der været flere end 650 politiregistrerede uheld i Nordfyns Kommune.

    Daniella Davidsen er begyndt i genoptræningsforløb og håber på, at kroppen på sigt bliver sig selv igen. Men hun er blevet lidt utryg ved at krydse vejen.

    - Det kan jo godt ske igen. Det håber jeg ikke, det gør, men det kan jo også ske for andre, siger Daniella Davidsen.

    Også Daniellas mor, Lana Victoria Davidsen, har fået en frygt for trafikken uden for døren.

    - Min største bekymring er den dag, hvor hun begynder at skulle tage bussen igen. Hvordan skal vi så beskytte hende? Det syn, jeg har set, vil jeg ikke ønske for nogen eller for mine naboer, som også har børn, siger Daniellas mor, som tydeligt er berørt af ulykken.

    Der ligger endnu ingen politirapport, og DR kender derfor ikke den konkrete årsag til Daniella Davidsens ulykke.

  19. Helle Thorning-Schmidt: Mit første møde med Angela Merkel var på dametoilettet

    Merkel siger snart "tschüss" til kanslerposten. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)

    Hun er blevet kaldt for ”Mandedræberen”, ”Mutti” og ”Europas Dronning”.

    I en ny DR-dokumentar fortæller en lang række tidligere statsledere og politikere om deres oplevelser med den tyske kansler, Angela Merkel.

    - Hun tjente Tyskland og Europa og hele verden meget, meget godt. Jeg tror, at hun vil blive husket som en af Europas største ledere, siger USA’s tidligere præsident Barack Obama til DR.

    Herhjemme mener tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, at Merkel én gang for alle har slået fast, at kvinder kan sidde på de allerhøjeste embeder.

    - Hun har vist, at kvinder kan forhandle med de største. De kan slå i bordet. De kan magten og aftvinge den allerstørste respekt. Det er en kolossal bedrift.

    Helle Thorning-Schmidt var statsminister fra 2011 til 2015 og husker tydeligt sit første møde med Tysklands kansler.

    Det var på dametoilettet under et møde i Det Europæiske Råd.

    - Jeg kom som helt frisk og grøn statsminister, og jeg står tilfældigvis og vasker hænder på samme tid som Angela Merkel. Vi taler om noget af det, vi snakker om inde på mødet, og så blinker hun til mig og siger: ”Nu er vi i en ny situation. For nu er det kvinderne, der ordner det politiske ude på toilettet” med en henvisning til, at det har mændene gjort til alle tider.

    Merkels måde at håndtere mandeverdenen på imponerede også Jean Claude-Juncker, der som formand for Europa-Kommissionen fra 2014 til 2019 var en nær, europæisk kollega til Merkel.

    - Vi havde en flok machoer i Det Europæiske Råd, men det påvirkede hende ikke.

    Men hvem er Tysklands afgående kansler, Angela Merkel, egentlig bag lukkede døre?

    Og hvordan lykkedes det en stille præstedatter fra Østtyskland at blive en af verdens vigtigste politikere i en mandsdomineret verden?

    For rigtigt at forstå, hvordan det lykkedes, må man spole tiden tilbage til Angela Merkels barndom og ungdom i det kommunistiske Østtyskland, DDR.

    Angela Dorothea Kasner blev født i 1954 og voksede op, mens Tyskland var delt i øst og vest.

    Med sine to søskende, sin far, der var præst, og sin mor, der var uddannet lærer, men husmor på fuld tid, boede hun i den lille østtyske by Templin, 70 kilometer nord for Berlin.

    I Templin bor to af Merkels tidligere skolelærere stadig. De beskriver hende begge som et barn, der på den ene side var meget genert og på den anden side ufattelig klog.

    - Hun var meget flittig og populær blandt de andre elever, fordi hun var så klog. Hun vidste alt, fortæller hendes tidligere russisklærer, Erika Benn.

    Merkel vandt DDR’s skolemesterskaber i russisk, men følte sig endnu bedre tilpas i matematikkens verden.

    - Jeg har aldrig haft andre piger af hendes slags. Hun var set med mine øjne noget helt særligt. Hun var meget flittig, målrettet og gav aldrig op, siger Merkels tidligere matematiklærer, Hans-Ulrich Beeschow.

    Som teenager drømte den unge Angela om Beatles, USA og frihed.

    Hun flyttede til Leipzig som 19-årig for at studere fysik ved universitetet. Hun syntes, at naturvidenskaben var politisk neutral.

    Hun forfulgte senere en forskerkarriere i Østberlin, men hun havde ikke ret mange penge, fortæller DR’s Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

    - Så i første omgang var hun faktisk bz’er i Prenzlauer Berg i Berlin. Hun og hendes venner borede en lås op og satte en ny i og flyttede ind. Det var relativt almindeligt, fordi det var svært at få en lejlighed i Berlin.

    Det var hér i Berlin, at hendes liv tog en uventet drejning og ledte hende ind i storpolitik.

    - Der var et kreativt og politisk miljø, og det var her, hun begyndte at tale med folk om, at der var et opbrud i Sovjetunionen på vej. Det var de første skridt ind i en politisk verden, fortæller Michael Reiter.

    Vil du høre vores podcast "Merkel Spezial", ligger der fem episoder om kansleren i Stjerner og striber - Ta'r til Tyskland.

    DDR-systemets fald blev en regulær åbenbaring for den 35-årige fysikforsker Angela Merkel, og det vækkede hende politisk.

    - Det var et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv, har Angela Merkel blandt andet sagt om Berlinmurens fald den 9. november 1989.

    Merkel var gået i sauna på den skæbnesvangre aften og var bagefter taget hen for at drikke en øl på en beværtning.

    - Hun ser, at der kommer flere og flere mennesker på gaden udenfor, og de går alle i den samme retning. Hun beslutter sig for at gå med og kommer ned til Bornholmer Strasse, der er grænseovergangen, hvor Muren falder som det første sted, fortæller Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

    Merkel blev inviteret med til fest i en lejlighed, men da de andre ville fortsætte ned på Vestberlins hovedstrøg, Kurfürstendamm, hvor en kæmpe fest var i gang, takkede Merkel nej.

    - Merkel siger, at det går ikke. Hun skal hjem og på arbejde næste morgen. Og det på trods af, at det er den største politiske begivenhed i måske et halvt århundrede. Men hun skal op på arbejde, for sådan er hun, siger Michael Reiter.

    Efter Murens fald tog Merkels politiske lynkarriere fart.

    Hun var begyndt i det kristent-konservative parti CDU, og Tysklands mægtigste mand, genforeningskansleren Helmuth Kohl, tog den østtyske nybegynder under sine vinger og gjorde hende til minister for kvinder og ungdom i 1991.

    - Det var en overraskelse for os alle. Jeg tror, at han ville have en, der var ubelastet. Og det passede godt, at hun både var kvinde og fra DDR, siger CDU-politikeren Paul Krüger, der på det tidspunkt var tæt på Merkel.

    Men Angela Merkel blev også den første i partitoppen, der tog afstand fra Helmuth Kohl, da han blev ramt af en sag om ulovlig partistøtte, der fik hans karriere til at styrte i grus.

    Herefter lykkedes det Merkel at udmanøvrere de andre kronprinser i CDU-toppen og blive CDU’s første kvindelige leder i år 2000.

    - Hun går efter magten. Og i tysk politik bliver man så kaldt mandedræber, fordi der er rigtig mange mænd i tysk politik, siger tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt om et af Merkels øgenavne.

    Da det i 2005 lykkedes Angela Merkel at blive kansler, skrev hun historie på flere planer. Hun blev ikke bare den første kvindelige kansler, men med sine 51 år var hun også den yngste kansler i Forbundsrepublikkens historie.

    - Angela er ikke kun usædvanligt intelligent. Hun er også meget klog. Det vil sige, at hun kan få noget ud af sin intelligens og bruge den til noget. Det er ikke alle intelligente mennesker, der kan det, siger CDU-politikeren Paul Krüger.

    Som Forbundskansler og leder af Europas stærkeste økonomi trådte Angela Merkel for alvor ind på den internationale scene.

    I løbet af de 16 år på posten opnåede hun også tilnavnet ”krisekansleren”, da hun både skulle navigere i eurokrisen, flygtningekrisen og senest coronakrisen.

    Angela Merkels håndtering af flygtningekrisen i 2015, herunder hendes berømte ord "wir schaffen das" - det vil sige "vi klarer det" - delte i den grad vandene og gør det stadig i dag.

    - 'Wir schaffen das' blev et signal om, at alle er velkomne, og så eksploderede det hele, siger Lars Løkke Rasmussen, der var statsminister herhjemme under flygtningekrisen.

    Han mener, at Merkels 'moral og kristne hjerte vandt over kynismen', men at det hverken var i Tysklands eller Danmarks interesse.

    Inden året 2015 var omme, havde Tyskland modtaget 890.000 flygtninge og migranter.

    - Når man har været kansler så længe, som Merkel har været, laver man også fejl. Og jeg tror, at håndteringen af flygtningekrisen var en af de fejl, vi må notere, mener også Helle Thorning-Schmidt.

    Anderledes ser den tidligere Europa-Kommisionsformand Jean-Claude Juncker på det. For havde Merkel lukket grænserne, ville flygtningene stadig være på banegården i Budapest og på gader og stræder, mener han.

    - Så hun havde ret. Og hun var modig, for hun skulle træffe beslutninger imod dele af offentligheden i Tyskland og dele af sin egen regering. Hun stod frem som en statskvinde, siger Jean-Claude Juncker.

    Angela Merkel er lige nu den EU-leder, der har siddet længst på magten. Og i hendes regeringstid har der været fire forskellige amerikanske præsidenter.

    - Angela var en mine foretrukne partnere på verdensscenen. Jeg var ikke altid enig i alt, hvad hun gik ind for. Ligesom hun ikke var enig i alt, hvad vi gjorde. Men jeg stolede på hende, siger USA’s tidligere demokratiske præsident Barack Obama.

    Hans forgænger, den republikanske George W. Bush, husker Merkel som en kollega, der "havde klasse og værdighed på en meget vigtig post".

    Men ikke alle amerikanske præsidenter har været så begejstrede for Tysklands kansler.

    - Jeg plejede at være Merkel-fan. Jeg synes, at det, har hun gjort mod Tyskland, er en skændsel. Jeg er ikke længere fan, har en anden tidligere republikansk præsident, Donald Trump, tidligere udtalt med henvisning til Merkels flygtningepolitik.

    Lars Løkke Rasmussen husker, hvordan Merkel optrådte ”næsten almoderligt” over for Donald Trump, når han sagde "rigtig mærkelige ting" på for eksempel Nato-topmøder:

    - Hun har talt til ham, som en mor ville gøre til et ustyrligt barn: 'Donald, prøv nu lige at høre her' og 'Donald, nu må du lige'. Hun er ekstremt udholdende og vedholdende.

    Og netop hendes udholdenhed vil Lars Løkke Rasmussen huske Merkel for.

    - Det er jo i sig selv en bedrift at være kansler i så mange år. Hun har haft en fantastisk ro og orden til at holde samling på tingene. Det er lidt sværere, hvis man må være kritisk, at se hendes store fremadrettede vision for fremtidens Tyskland, lyder det fra den tidligere danske statsminister.

    Angela Merkels vigtigste karakteristika bliver ofte beskrevet som udholdende, vedholdende og en fantastisk evne til at samle tropperne til syvende og sidst.

    - Hendes tålmodighed var afgørende, men nogle gange irriterende. Men tålmodigheden var med til at hjælpe hende gennem vanskelige øjeblikke i hendes politiske karriere. Hun lod tiden arbejde for sig, siger Grækenlands tidligere premierminister Alexis Tsipras, som var i benhårde forhandlinger med Merkel under eurokrisen.

    Den tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker husker også Merkel for hendes humoristiske sans.

    - Ingen tror det, men hun kan godt lide at grine.

    Kan du give et eksempel?

    - Hun er rigtig god til at imitere andre.

    Hvem?

    - Andre, siger Jean Claude-Juncker og smiler.

    Helle Thorning-Schmidt husker også Merkel for hendes lune humør, og at hun var meget nem at snakke med.

    - Der kunne være lille sjov bemærkning eller ironisk kommentar om noget, der var sket, eller noget, Putin havde sagt, eller andre ledere havde sagt. Så får man lidt værkstedshumor omkring, hvad der sker i det politiske miljø.

    Og netop det direkte og almindelige ved Merkels personlighed gør kun kontrasten til det at være magtfuld politiker endnu større, siger DR’s Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

    - På den ene side er hun fuldstændig normal. Hun er en forsagt forskersjæl, der er grænsende til det kedelige, og på den anden side er hun fuldstændig spektakulær som en af mest betydningsfulde politikere, vi har haft i Europa de sidste 20 år, siger Michael Reiter.

    Nu nærmer Merkel-æraen sig sin afslutning.

    I morgen er der valg til Forbundsdagen. Og når først den nye kansler og regering er fundet, takker Angela Merkel af efter 16 år på posten.

    Kom tæt på Angela Merkel, når Stéphanie Surrugue opsøger den tyske kansler i Berlin og sammen med en række tidligere stats- og regeringschefer i Europa og USA undersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre. Det er i dokumentaren ”Merkel, Mutti, Magten & Mændene”.

  20. Armin Laschet sætter slutspurten ind efter tumultarisk valgkamp: 'Han træder hele tiden i spinaten'

    Armin Laschet var udset til at blive kansler Angela Merkels afløser. Men han og CDU-partiet har haft en usædvanligt tumultarisk valgkamp. (Foto: LUKAS BARTH-TUTTAS / POOL © Ritzau Scanpix)

    - Han træder hele tiden i spinaten. Jo længere valgkampen varer, jo mere træder han i spinaten.

    Sådan lyder den hårde dom over Armin Laschet fra Delia Meier, en kunstner, som DR's udsendte reporter møder på gaden i Erfstadt i delstaten Nordrhein-Westphalen.

    Og hun er ikke den eneste af de lokale, som DR møder, der er utilfreds med spidskandidaten fra den tyske kristenkonservative alliance, CSU/CDU.

    Også den 20-årige studerende Meret Kochbeck er kritisk overfor Laschet:

    Armin Laschet er ministerpræsident i det folkerige Nordrhein-Westphalen, og i foråret var han favoritten til at overtage den tunge rolle som tysk kansler efter Angela Merkel.

    Men siden er det gået voldsomt ned ad bakke for Laschet, der i meningsmålinger er blevet overhalet indenom af socialdemokraten Olaf Scholz forud for det vigtige valg i Tyskland i morgen.

    I dag holder han sit sidste vælgermøde i hjembyen Aachen, hvor han skal forsøge at kapre de sidste stemmer efter en katastrofal valgkamp.

    Gennem 16 år har det kristenkonservative CDU været Tysklands største parti, men ved morgendagens valg ser det meget mere usikkert ud for partiet.

    Faktisk er situationen for Armin Laschet og de kristenkonservative "katastrofal" her dagen før valget, lyder vurderingen fra Michael Reiter, DR's Tyskland-korrespondent.

    - CDU/CSU har været Tysklands altdominerende parti i generationer. For bare et år siden lå de på næsten 40 procent i målingerne. Men i mellemtiden er de raslet ned på lidt over 20 procent, siger Michael Reiter.

    - Det tegner til det værste resultat nogensinde, siger korrespondenten, der kalder det et chok for partiets selvforståelse.

    Tilbage i april blev det bestemt, at det skulle være Armin Laschet, der skulle forsøge at løfte den tunge arv efter Angela Merkel, som har været Tysklands kansler i 16 år. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    Her blev kanslerkandidaten fanget på kamera midt i et grineflip, mens Tysklands forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, holdt en sober tale til de katastroferamte i området.

    De tyske medier var hurtige til at sætte spot på Laschet efter episoden. Her skrev den store tyske avis Bild 'Laschet griner, mens hele landet græder'. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    En af dem, der er vred over Armin Laschets opførsel, er Thomas Schlick. Han er postbud og fra netop Erftstadt.

    - Laschet er ikke min type. Jeg kan simpelthen ikke lide hans politik, siger Thomas Schlick til DR.

    Heller ikke kunstneren Delia Meier har meget tilovers for kanslerkandidatens opførsel:

    Herefter tog kurven et alvorligt knæk, men nedturen for Laschet og CDU startede faktisk før det nu verdensberømte grineflip, fortæller Michael Reiter.

    - Nedturen startede i virkeligheden under coronakrisen, da Laschet stadig kun var ministerpræsident i Nordrhein-Westphalen. Han virkede ikke til at tage krisen alvorligt og tog meget let på smitten, siger Michael Reiter.

    - Han var ikke meget for at lukke ned og blev kritiseret for det. Det fik hans popularitet til at dale, siger korrespondenten.

    Jürgen Krey har ikke specielt meget tilovers for Armin Laschet eller CDU:

    I starten af i år blev Armin Laschet valgt som formand for regeringspartiet CDU. Her blev han ramt af flere dårlige sager.

    - Da de konservative partier blev ramt af en stor korruptionsskandale, var den nye formand længe tavs og greb kun halvhjertet ind mod de skyldige. Og i dønningerne efter skandalen lykkedes det ham ikke at forhindre to katastrofalt dårlige delstatsvalg for CDU. Han fremstod som en svag leder, og kort efter tog partiets nedtur fart, forklarer Michael Reiter.

    - Da han så blev kanslerkandidat i stedet for den populære modkandidat, Markus Söder fra CSU, fik han også partiets græsrødder mod sig. Og så kom grineflippet og den dårlige håndtering af oversvømmelser, og så styrtdykkede han og partiet i meningsmålingerne.

    Armin Laschets og CDU's katastrofale valgkamp har ført til, at der nu er tæt løb mellem de kristenkonservative og socialdemokraterne fra SPD.

    Derfor tager man nu et ekstra våben i brug i håb om at vinde valget på de sidste meter, fortæller Michael Reiter.

    - De bringer Merkel ind i valgkampen, selv om hun egentlig ikke ville være en del af den, siger korrespondenten.

    Den seneste uge har kansleren optrådt med Laschet i både sin gamle valgkreds i det nordøstlige Tyskland såvel som i den anden ende af landet i den bayerske hovedstad, München.

    Angela Merkel er med til tre af Armin Laschets valgkamp-møder i denne sidste uge af valgkampen - selvom hun egentlig på forhånd havde sagt, hun ikke ville deltage i valgkampen. (Foto: Michaela Rehle © Ritzau Scanpix)

    Og i dag går turen altså til Laschets hjemby: Aachen.

    - Måske kan hendes støtte give CDU/CSU de procentpoint, der skal til. Det er vigtigt for Merkel, for det er hendes arv og hendes eftermæle, der er truet, siger Michael Reiter, der peger på, at mange job i partiet er på spil ved valget.

    Og selv om Armin Laschet er upopulær, så kan støtten fra Merkel blive afgørende ved valget, hvor intet er afgjort endnu, vurderer Michael Reiter.

    - CDU/CSU ligger mulehår bag SPD. Men tyskerne er et konservativt folkefærd. Når de står i stemmeboksen, kan det sagtens være, at de skæver til andre partier, der lover opbrud. Men så vælger de alligevel mere af det samme, fordi de kender det. Og fordi de orienterer sig mere efter partier end efter kandidater.

    Du kan komme tæt på Angela Merkel, når Stéphanie Surrugue sammen med en række tidligere stats- og regeringscheferundersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre i dokumentaren "Merkel, Mutti, Magten & Mændene" på DRTV.

  21. 23-årige Mikkels job er 'det fedeste i verden' - og det synes tusindvis af følgere også

    Op mod 100 timers arbejdsuger, nul fritid... og en lejlighedsvis lugt af gylle i tøjet.

    Selvom det ikke just lyder som opskriften på arbejdsglæde for de fleste, så kan den 23-årige landmand, Mikkel Smedegaard, ikke forestille sig at lave noget andet.

    - Det her med at få ting til at gro. Det, synes jeg, er det fedeste i hele verden, fortæller han om jobbet, der også byder på betjening af store landbrugsmaskiner i marken.

    Elsker dine videoer, du må aldrig stoppes.
    Føler på Mikkel Smedegaards kanal

    - Når jeg sidder der i mejetærskeren med fuld solskin og god udsigt og hører noget L.O.C. eller Niarn, og det vælter ind med korn, så har jeg det bare fantastisk.

    Faktisk synes Mikkel Smedegaard, at hans arbejde med at dyrke jorden på en gård uden for Aarhus er så fedt, at han besluttede sig for at lave videoer til YouTube.

    Det blev et hit.

    I dag har Mikkel Smedegaard tusindvis af følgere, der er vilde med at følge ham, hvilket landmanden mærker i kommentarfelterne. Her lyder det blandt andet fra et par begejstrede følgere på YouTube:

    - Du er den bedste YouTuber. Ps. elsker dine videoer, du må aldrig stoppes.

    - Virkelig god video! Det er fedt, som det altid er!

    I videoen fortæller Mikkel Smedegaard om, hvorfor det giver mening at være landmand på YouTube.

  22. Stor migrantlejr i Texas er ryddet for mennesker

    I den amerikanske grænseby Del Rio i Texas har myndighederne i går ryddet en stor lejr for migranter, skriver Reuters.

    Lejren, der ligger på grænsen mellem USA og Mexico, husede på et tidspunkt op mod 15.000 migranter på én gang.

    Nu er der kun enkelte arbejdsfolk tilbage, der fjerner det sidste af lejren, mens flere politibetjente ifølge Ritzau står langs kanten til floden Rio Grande for at afskrække nye migranter fra at forsøge at krydse floden ind i USA fra Mexico.

    USA's minister for indenlandsk sikkerhed, Alejandro Mayorkas, siger, at myndighederne de seneste to uger har truffet cirka 30.000 migranter i Del Rio - størstedelen af dem fra Haiti.

  23. Rigspolitiet: Legalisering af hash vil ikke have den ønskede effekt

    En delvis legalisering af hash vil ikke svække kriminelle bander og deres indtjening. Sådan lyder vurderingen fra Rigspolitiet i et svar til Folketingets Retsudvalg ifølge Berlingske.

    Retsudvalget har stillet spørgsmålet på baggrund af overborgmesterkandidat i København Sophie Hæstorp Andersens (S) melding om, at hun gerne ser hash bliver legaliseret.

  24. Avis trækker et-stjernet boganmeldelse tilbage: Anede ikke, at der var to bind

    Forfatteren Christian Jungersens fjerde roman 'Du kan alt' fik ikke ligefrem lovprisende ord med på vejen af Jyllands-Postens anmelder, der blot uddelte en enkelt stjerne.

    Hvis Jungersen har ærgret sig over den lidt hårde medfart, så kan han nu glæde sig over, at Jyllands-Posten giver bogen en ny chance.

    Anmelderen havde således overset, at at 'Du kan alt' består af to bind.

    'Da anmeldelsen ved en fejl kun baserede sig på bind 1 yder den ikke værket fuld retfærdighed. Vi vender på et senere tidspunkt tilbage med en anmeldelse af det samlede værk.' skriver avisen på sin hjemmeside.

  25. Trine Bramsen får kritik for endnu et ø-besøg

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er genstand for ny kritik, skriver BT.

    De Konservative kalder det 'dårlig dømmekraft', at Bramsen under et besøg på Samsø både førte valgkamp for en borgmester og kæresten Niels Fuglsang, mens hun også besøgte Hjemmeværnet som forsvarsminister.

    Dermed fik hun stillet færgeoverfart, egen chauffør og minibus til rådighed af ministeriet.

    Sidste fredagblev Trine Bramsen kaldt i samråd om et besøg på Ærø midt under Afghanistans fald til Taliban.

    Tidligere fremgik det, at Trine Bramsen var indkaldt til et nyt samråd i forbindelse med sin tur til Samsø. Dette er ikke korrekt, da samrådet er indkaldt i forbindelse med forsvarsministerens tur til Ærø.

  26. USA fordømmer Talibans planer om at genindføre henrettelser og afhugning af lemmer

    Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Ned Price siger ifølge Ruters, at USA's regering på det kraftigste fordømmer Taliban-styrets planer om at at genindføre henrettelser og amputationer som straf i Afghanistan.

    Til nyhedsbureauet AP har Mullah Nooruddin Turabi, der har ansvaret for Afghanistans fængsler, sagt, at afhugning af hænder er "nødvendige af sikkerhedsårsager" med henvisning til, at det vil have en afskrækkende effekt.

    - Vi står side om side med det internationale samfund i løftet om, at vi vil holde udøvere af den slags mishandlinger ansvarlige for deres handlinger.

    Den amerikanske regering har fastslået, at en eventuel international anerkendelse af Taliban-styret kommer an på, om styret respekterer menneskerettighederne.

  27. Håndværkere i høj kurs: I dag blev Sophie svend og allerede på mandag kalder byggepladsen

    Sophie Mathilde Leth blev antaget med ros, da hun i dag fik overrakt sit svendebrev - og oveni det fik hun et diplom og en murerske i sølv for sin store interesse i faget under uddannelsen. (© DR)

    - Det føles godt. Nu kan jeg kræve lidt mere, lyder det fra 20-årige Sophie Mathilde Leth.

    I dag er en festdag for hende, for efter flere års slid på erhvervsskolen Learnmark Tech i Horsens kan hun endelig kalde sig murersvend.

    Der er dog ikke megen tid til at slappe af og nyde afslutningen, for allerede på mandag starter hun som murer i den virksomhed, hvor hun stod i lære.

    - Det må jo have betydet, at de har kunnet lide mig, siger hun.

    Sophie Mathilde Leth er langt fra ene om at rykke direkte ud på byggepladsen. For faktisk har alle hendes medstuderende også landet et job, allerede før de har fået svendebrevet.

    Så mens regeringens forslag til en sænket dagpengesats for nyuddannede diskuteres ivrigt, er der ikke mange håndværkere, der behøver at bekymre sig om det. For lige nu er der rift om lærlingene, så snart de kommer ud af skolerne. Det fortæller de erhvervsuddannelser, som DR har talt med.

    Sophie Mathilde Leth har også planer om at rejse ud som naver, når hun har arbejdet noget tid i håndværksvirksomhed, som har ansat hende. (Foto: Frederik Orry Jensen © DR)

    Det er JC Tegn & Byg i Odder, hvor Sophie Mathilde Leth også stod i lære, der stod klar med en kontrakt til hende, allerede før hun fik svendebrevet.

    Her ser murersvend Steen Clausen, som blandt andet har haft Sophie Mathilde Leth som lærling, frem til, at hun støder til på byggepladserne. For lige nu er der enormt travlt i firmaet.

    - Det er guld værd. Så kan vi dele os op i to sjak i stedet for et, og så kan vi måske nå det dobbelte, siger han.

    - Vi er næsten altid bagud, når vi kommer ud et nyt sted. Så det er bare derudad.

    Det er en situation, som langt fra er enestående, fortæller direktør i DI Byggeri Peter Stenholm.

    For der er nemlig så travlt i byggebranchen, at de nyuddannede lige nu har en høj stjerne og gode muligheder for at finde et job.

    - Vi hører næsten dagligt fra vores medlemmer, at det kniber med at få en kvalificeret arbejdskraft, og det betyder jo, at de risikerer at skulle sige nej tak til opgaver eller sige til kunderne, at de bliver forsinket, siger han.

    - Så alle kvalificerede hænder, vi kan opdrive, siger vi ja tak til.

    Fra politisk side er der da også fokus på problematikken, og her har regeringen blandt andet udarbejdet en strategi for, hvordan endnu flere unge kan lokkes til at gå direkte fra 9. eller 10. klasse og ind på en erhvervsuddannelse som f.eks. tømrer, murer eller noget tredje.

    Og ikke mindst skal flere gennemføre uddannelserne.

    De gode jobmuligheder, der er lige nu, vil dog næppe få flere til at rette blikket mod en faglig uddannelse, når det er slut med folkeskolen.

    - Det har vi sagt til de unge mennesker i mange år, og det har ikke flyttet så mange flere fødder over i erhvervsuddannelserne, siger Arnt Louw, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

    Ifølge ham er den helt store udfordring, at valget af en erhvervsuddannelse som eksempelvis maler dermed også sætter retningen for ens arbejdsliv efterfølgende. Et valg, som kan være svært at tage, når man som 16-17-årig skal tage næste skridt i livet.

    - Vi ved jo fra mange års forskning, at anledningen til at vælge en gymnasial uddannelse er det der med at holde dørene åbne og udskyde et indsnævrende erhvervsvalg i nogle år, siger han.

    - Det er de to parametre, der gør, at man vælger en gymnasial uddannelse, når man står der i 9.-10. klasse, selvom det godt kan være, at man gerne vil være tømrer.

  28. Sådan foregår samtykke i Paradise Hotel: 'Du skal satme være hurtig, hvis du skal nå at smutte den ind, inden de har ringet til dig'

    Den 18. sæson af Paradise Hotel havde premiere i onsdags, og det er den anden sæson, hvor produktionsselskabet Nent Group har krævet tydeligt samtykke fra deltagerne. (Foto: Viaplay/Janus Nielsen © Viaplay/NENT Group)

    - Du skal satme være hurtig, hvis du skal nå at smutte den ind, inden de har ringet til dig.

    Sådan siger Nikolaj Hvidman om sin oplevelse med sex og samtykke på Paradise Hotel i sæson 17.

    På luksushotellet i Mexico havde han flere gange samleje med sin nuværende kæreste, Anne Plejdrup.

    Hver gang skulle de fortælle til produktionen, om de havde lyst til at gå hele vejen.

    - Inden man skal til at gå i gang, så ringer de bare lige, når de kan fornemme, at der er ved at være lidt hyggelig stemning, fortæller han.

    Nikolaj Hvidman og Anne Plejdrup mødte hinanden i sidste sæson af Paradise Hotel. De er stadig kærester. (Foto: (Privat foto) Nikolaj Hvidman © Nikolaj Hvidman)

    Den 18. sæson af Paradise Hotel havde premiere i onsdags, og det er den anden sæson, hvor produktionsselskabet Nent Group har krævet tydeligt samtykke fra deltagerne.

    Også i det norske Paradise Hotel er der blevet indført krav om et tydeligt samtykke fra deltagerne, før de har sex. Det kan enten ske mundtligt eller ved, at deltagerne giver thumbs up til kameraerne.

    Og det kan måske lyde lidt akavet og invaderende i en intim situation, at nogen på den anden side af et kamera ringer og spørger, hvorvidt man vil have sex eller ej. Men det var faktisk helt okay, siger 24-årige Nikolaj Hvidman.

    - De var gode til at time det, så det ikke blev på et akavet tidspunkt.

    Kravet om samtykke er indført for at følge med tiden, forklarer Kenneth Kristensen, der er programdirektør i Nent Group, som producerer programet. Han kalder det "fuldstændig naturligt" at indføre en regel om samtykke - særligt set i lyset af, at der er blevet vedtaget en samtykkelovgivning i Danmark.

    - Det ville være spøjst, hvis vi ikke reflekterede det i et program som Paradise Hotel, der henvender sig til en yngre målgruppe. Så det, synes jeg, virker meget naturlig. Og helt i tråd med samfundet, siger han.

    - Det er for at passe på de unge mennesker, som er modige og vil være med i den rejse, som Paradise Hotel er. Vi vil passe på dem og hjælpe dem til at passe på sig selv.

    Nent Group har ikke selv meldt ud, at de har indført samtykke i programmet, og de viser det heller ikke til seerne. Årsagen er, at sex har en mindre fremtrædende rolle i Paradise Hotel i dag, forklarer programdirektøren.

    - Det (samtykke, red.) er jo ikke noget, vi gør til en aktiv indholdsmæssig ting i forhold til seerne, af den årsag at vi ikke rigtig viser sex mere, siger han.

    Da kæresteparret havde været gennem møllen nogle gange med telefoner, der ringede, inden de kunne overgive sig endeligt til hinanden, forsøgte Nikolaj Hvidman og Anne Plejdrup at få et fast samtykke.

    - Vi spurgte, om vi kunne få et ’for altid ’-samtykke, men den gik sgu ikke, så de blev ved med at ringe til os, siger Nikolaj.

    Generelt har det ikke været svært at overbevise 'paradisoerne' om, at samtykkekravet var en god idé, forklarer Kent Kristensen.

    - De har taget rigtig fint imod det og har på ingen måde set det som noget, der har ødelagt noget. Der er faktisk ikke rigtig blevet stillet spørgsmålstegn ved det, siger han.

    I Nikolaj og Annes forhold er der ikke længere behov for, at de skal forsikre andre end hinanden om, at de har lyst til hinanden.

    Men derfor var det alligevel en god idé, at det var en regel på paradis-hotellet, siger Nikolaj.

    - Hvis nogen er i tvivl, så kan det helt klart gå hen og redde nogen situationer.

    - Jeg tænker, mange synes, det kan være en træls ting, men så skal de fandme oppe deres game! Hvis det ødelægger det, at man skal give samtykke, så er der noget galt, fastslår han.

    Han er da heller ikke i tvivl om, at produktionen bag programmet var skredet ind, hvis ikke samtykket havde været dokumenteret, inden nogle begyndte at blive for intime.

    - De havde satme banket på den dør et halvt sekund efter, hvis jeg ikke havde taget den telefon.

    Inden parret skulle have sex på hotellet, blev de ringet op fra produktionen, der fulgte med på kameraer. Nikolaj og Anne skulle bekræfte, at de begge ønskede at have samleje. (Foto: (Privat foto) Nikolaj Hvidman © Nikolaj Hvidman)
  29. En voldsdom i København kan udløse karantæne fra nattelivet i hovedstaden - men også i Jomfru Ane Gade

    Vold og våbenbesiddelse kan fremover udløse et tidsbegrænset forbud i nattelivet. (Arkivfoto) (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Dage, uger eller måneders karantæne for at gå i byen.

    Det kan blive den nye virkelighed for personer, der er dømt for visse former for kriminalitet i nattelivet.

    For en lov, der trådte i kraft den 1. juli, giver politikredsene mulighed for at etablere såkaldte nattelivszoner. Det er et værktøj, som gør, at det er forbudt at tage ophold i zonerne, hvis man er dømt for uroligheder i nattelivet.

    Og forbuddet er landsdækkende. Så hvis man er dømt for vold på en beværtning i Kødbyen i København, så er man også forment adgang til en eventuel nattelivszone i eksempelvis Jomfru Ane Gade i Aalborg.

    Lige nu er det kun Københavns Politi, som har taget det nye greb i brug. Den 14. september etablerede landets største politikreds fire zoner, som gælder for populære gå-i-byen-områder omkring Gothersgade, Vestergade, Vesterbrogade og Kødbyen.

    Jeg synes sådan set, at loven kan være meget fornuftig.
    Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller

    Det er kun en dommer, der kan idømme en kriminel et nattelivsforbud. I og med at de fire zoner kun har levet i ti dage, er det for tidligt at fælde dom over værktøjet.

    Men Københavns Politi er glad for muligheden, lyder det fra politiinspektør Tommy Laursen.

    - Som udgangspunkt er vi rigtigt glade for det værktøj, for det er noget, der rammer de få, men er til gavn for de mange. Den helt almindelige borger vil aldrig opleve det her som andet, end at han ikke vil møde lige så mange voldsmænd i nattelivet som tidligere, siger han.

    Som udgangspunkt udløber zonerne i København om to år. De fire er valgt ud fra "valide undersøgelser", som blev foretaget inden epidemien, fortæller Tommy Laursen.

    Dermed ikke sagt, at flere ikke kan være på vej.

    - Det er klart, at hvis der sker noget på eksempelvis Frederiksberg eller andre steder, og der opstår en ny form for natteliv, så er det noget, vi holder øje med. Det er en dynamisk proces.

    Ifølge Københavns Politi kan der opstå situationer, hvor det kan være nødvendigt at begive sig ud i en af nattelivszonerne, selvom man har et forbud.

    Hvis nu en mand, der arbejder som bartender i Gothersgade, er i byen i Kødbyen og ender med at få en voldsdom, kan han så passe sit arbejde?

    - Det vil jeg mene, at det kan han ikke. Men man har mulighed for at søge tilladelse hos Københavns Politi til at komme ind i en nattelivszone af den ene eller den anden årsag. Men det er noget, som vores jurister vil vurdere, så jeg kan ikke endeligt svare på det.

    Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet har kigget loven i gennem, og siger, at "det er ikke noget, jeg kan hidse mig op over".

    - Jeg synes sådan set, at loven kan være meget fornuftig.. Men det er klart, at det kommer an på, hvordan den bliver udmøntet.

    Kødbyen på Vesterbro i København er et populært sted at gå i byen. (Arkivfoto) (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Han peger på, at man skal være varsom med at bruge loven, i og med at forbuddet gælder i samtlige zoner på tværs af landet.

    - Man kan diskutere, om man burde have den mulighed, men jeg synes ikke, at vi er oppe i det røde felt, og jeg har tiltro til, at domstolene kan finde det rette niveau.

    Nordjyllands Politi oplyser i et skriftligt svar, at kredsen ikke på nuværende tidspunkt har planer om at indføre nattelivszoner:

    - Men det er klart, at Jomfru Ane Gade er ét af områder, vi har særligt fokus på for at sikre trygheden for alle nattelivets gæster. Vi følger naturligvis udviklingen tæt, og hvis der opstår behov generelt eller konkret, så er nattelivszone et nyt redskab i den politifaglige værktøjskasse, som vi vil gøre brug af, lyder det.

    Ud over nattelivszoner i udvalgte områder med mange beværtninger og aktivitet om natten kan politiet etablere nattelivszoner af mere kortvarig karakter.

    Det kan eksempelvis være i forbindelse med en festival eller andre events. En nattelivszone kan ikke dække en hel by, og en zone kan udpeges for op til to år med mulighed forlængelse.

  30. Forældre frygter, at nye normeringstal kan misbruges i valgkampen

    Nye tal om normeringer kaster grus i valgkampen, mener FOLA, der frygter, at politikerne vil misbruge dem frem mod kommunalvalget. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Der er masser af voksne til at passe vores børn i børnehaven.

    Sådan ser de nyeste tal for normeringerne ud fra Danmarks Statistik, hvor de fleste sjællandske kommuner ser ud til at klare sig godt.

    Det bliver meget nemt at fortælle folk, at nu lever vi op til nogle minimumsnormeringer, så det behøver vi slet ikke at diskutere i en valgkamp. Men det gør vi, for vi er slet ikke i må.
    Stine Andersen, FOLA

    Men tallene er fra 2020, hvor coronaen rasede, og der kom statslige penge til at ansætte ekstra personale i daginstitutionerne til at gøre rent og holde børnene i små grupper.

    Og det giver misvisende tal, mener Stine Andersen, som er medlem af forældrenes landsforening FOLAs bestyrelse, og det er uheldigt her op til kommunalvalget.

    - Jeg har lyst til at grine af det, men jeg bliver også en smule indigneret over det, siger hun og fortsætter:

    - Det bliver meget nemt at fortælle folk, at nu lever vi op til nogle minimumsnormeringer, så det behøver vi slet ikke at diskutere i en valgkamp. Men det gør vi, for vi er slet ikke i mål, siger hun.

    Debatten om minimumsnormeringer har raset i flere år med forældrebevægelse "Hvor er der en voksen?" i front, som i en længere periode afholdte demonstrationer både lokalt rundt om i kommunerne og på Christiansborg.

    I december 2020 indgik Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet en aftale om minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.

    Aftalen betyder i følge Børne- og Undervisningsministeriet lovbundne minimumsnormeringer på kommuneniveau fra 2024 og et løft af normeringer i årene frem til da. Ifølge aftalen vil det svare til, at der kommer mere end 3.900 ekstra pædagogisk personale i daginstitutionerne frem mod 2024.

    Målet er som minimum 6 børn per voksen i børnehaver og 3 per voksen i vuggestuer fra 2024.

    Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik lever for eksempel Odsherred Kommune mere end op til minimumsnormeringerne i børnehaverne. Det har borgmester Thomas Adelskov (S) da også været ude at bryste sig af på Facebook.

    Men det er ikke i orden at bryste sig af gode normeringer, når tallene er fra et coronaår, der gav ekstra penge fra staten, lyder det fra Pernille Duus, der er fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Odsherred:

    - Sådan er virkeligheden og hverdagen jo ikke længere. Nu er vi tilbage til det, som kommunen bestemmer i budgettet og de tildeler institutionerne, siger hun.

    Men det er Odsherreds borgmester Thomas Adelskov uenig i:

    - I det omfang, at vi har hyret ekstra rengøringsfirma ind, så er de ikke med i opgørelsen og går man tilbage til tallene fra 2019, så lægger vi også pænt i forhold til normeringerne dér, siger han.

    BUPL Odsherred har søgt aktindsigt i budgetterne for 2019, og de viser, at både personale på barsel og langtidssygemeldte tæller med i normeringen.

    Men sådan gør alle kommuner, lyder forklaringen fra borgmesteren.

    Også i Næstved Kommune ser det ud til, at man allerede har nået minimumsnormeringerne i børnehaverne, for ifølge Danmarks Statistik var der i 2020 mellem 5,6 og 6 børn per voksen i gennemsnit i børnehaverne i Næstved.

    Men det er ikke den oplevelse, som Stine Andersen fra FOLAs bestyrelse har, når hun taler med forældre og pædagoger i Næstved.

    - Jeg talte med en pædagog den anden dag, der fortalte om en situation, hvor hun står om morgenen med nummer 12, 13 og 14 barn som kommer ind, alle med et behov for hjælp. Og så må hun prioritere, hvem der er mest brug for hjælp. Hun var ret bevæget af det her, siger Stine Andersen.

    I Næstved har vi en valgkamp kørende i øjeblikket, og der er nogle, der har interesse i at tegne et billede af, at der mangler voksne omkring børnene.
    Lars Hoppe Søe (R), formand for Næstveds Børn- og Skoleudvalg

    Men begge sider i sagen er i valgkamp, mener formand for Næstveds Børn- og skoleudvalg, Lars Hoppe Søe (R), som mener at de pæne normeringer er reelle.

    - I Næstved har vi en valgkamp kørende i øjeblikket, og der er nogle, der har interesse i at tegne et billede af, at der mangler voksne omkring børnene. Og det ville også være dejligt med flere voksne. Men det ændrer ikke ved, at Næstved Kommune har investeret massivt i at få flere voksne ud i vores dagtilbud, og det er jo det, tallene afspejler.

  31. Nyt vulkanudbrud på La Palma i Spanien

    Flere byer er blevet evakueret efter vulkanudbrud på La Palma. (Foto: Emilio Morenatti © Ritzau Scanpix)

    Endnu et vulkanudbrud har ramt øen La Palma, der er en del af De Kanariske Øer.

    De lokale myndigheder oplyser, at vulkanen Cumbre Viaja igen er gået i udbrud, hvilket betyder, at man har aflyst flere fly til og fra øen. Første udbrud skete for fem dage siden.

    - Vulkanen er i en ny eksplosiv fase. Brandfolk kan ikke fortsætte indsatsen mere i dag, meddeler brandvæsenet fra naboøen Tenerife, der er sat ind for at hjælpe til.

    Det er den første vulkanudbrud på La Palma siden 1971. Flere end 7.000 personer er blevet evakueret fra øen.

  32. Rwanda bliver vært for cykel-VM i 2025

    Verdens bedste cykelryttere skal i 2025 kæmpe om regnbuetrøjen i Rwandas hovedstad, Kigali.

    Fredag har Den Internationale Cykelunion (UCI) lagt sig fast på, hvem der skal vært for VM i landevejscykling om fire år, og det blev altså Rwanda.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Det bliver første gang nogensinde, at cykel-VM afholdes i et afrikansk land, og det stod på forhånd klart, at det ville blive tilfældet i 2025.

    - Vi har 54 cykelforbund på det afrikanske kontinent, og det er på tide, at vi takker dem for deres bidrag til cykelsporten, siger UCI-præsident David Lappartient ifølge AFP.

    I disse dage afholdes der VM i Belgien.

    /ritzau/

  33. USA lader Huawei-chef rejse hjem

    Meng Wanzhou kan nu sige farvel til Canada efter næsten tre år i husarrest. (Foto: TAE HOON KIM © Ritzau Scanpix)

    Den kinesiske telegigant Huaweis finanschef, Meng Wanzhou, har været tilbageholdt i Canada i næsten tre år.

    Wanzhou har været under anklage for at have vildledt banker om Huaweis forretninger med Iran, mens amerikanerne også mener, at hun har stjålet forretningshemmeligheder fra T-Mobile.

    Nu får Huawei-chefen så lov til at forlade sin husarrest i Canada og rejse hjem til Kina, da hun har indgået en aftale med de amerikanske myndigheder.

  34. Russisk politi tilbageholder aktivister forud for protester

    Russisk politi har udsendt en udtalelse om, at man i løbet af den sidste uge har anholdt 30 ulovlige demonstranter på grund af en protest i mandags rettet mod sidste uges parlamentsvalg. Samtidig har politiet bebudet, at man vil stoppe'ulovlige demonstrationer' i weekenden.

    Det sker efter, at flere oppositionspolitikere, primært fra Ruslands kommunistiske parti, har opfordret til protester mod sidste uges resultater.

    følge menneskerettighedsgruppen OVD-Info har man i dag tilbageholdt seks aktivister fra oppositionen, og man har forsøgt at finde flere.

    Kommunisterne mener, at de er blevet snydt for en valgsejr. De giver et online-valgsystem skylden og vil have systemet afskaffet. Partiet opfordrer også til, at resultatet i hovedstaden Moskva skal revideres.

    I dag er det endelige valgresultat blevet offentliggjort. Vladimir Putins Forenede Rusland får 324 ud af de 450 pladser i Dumaen.

  35. I valgkampens allersidste slutspurt forsøger Merkel at give sin efterfølger et meget tiltrængt rygstød

    Der var øl og brezel ved kristendemokraternes store afsluttende valgkamp-fællesstævne, hvor Angela Merkel gav en brandtale for Armin Laschet (th). (Foto: Michaela Rehle © Ritzau Scanpix)

    Hun er ikke selv på stemmesedlen, men her i den tyske valgkamps absolutte slutspurt sætter kansler Angela Merkel sin personlige popularitet ind på at hjælpe kanslerkandidat Armin Laschet op til valget på søndag.

    I dag optrådte de to kristendemokratiske partifæller fra CDU sammen med lederen for deres bayerske søsterparti, CSU's Markus Söder, ved et stort sidste fællesstævne i den bayerske hovedstad, München.

    Her sad partitop og partisoldater skulder ved skulder ved langborde dækket med brezel og andre bayerske specialiteter og klappede energisk af Merkels valgkamp-tale:

    - Hvis Tyskland fortsat skal være stabilt, så skal Armin Laschet være kansler – og CDU/CSU skal være det største parti, sagde hun.

    Men den kristendemokratiske union spås i målingerne kun til at blive det næststørste parti.

    Efter at have indledt året med meningsmålinger på den pæne side af 35 procent, er CDU/CSU raslet ned i målingerne og står nu til blot 22 procent i Politicos gennemsnit af målinger.

    Godt nok har de vundet et enkelt procentpoint her i valgkampens sidste uge, mens hovedmodstanderne i det socialdemokratiske SPD har tabt et procentpoint til 25, men Armin Laschet står stadig til at føre kristendemokraterne til det dårligste valg nogensinde.

    Det hidtil dårligste valg skal vi helt tilbage til 1949 for at finde. Dengang lød valgresultatet på 31 procent. Det næstdårligste resultat var ved det seneste valg i 2017, hvor de med Angela Merkel i spidsen fik 32,9 procent af stemmerne.

    Hvad der for fire år siden blev udlagt som et lidt fesent resultat, ville på søndag være et rent drømmescenarie for Armin Laschet.

    Angela Merkel er med til tre af Armin Laschets valgkamp-møder i denne sidste uge af valgkampen - selvom hun egentlig på forhånd havde sagt, hun ikke ville deltage i valgkampen. (Foto: Michaela Rehle © Ritzau Scanpix)

    Angela Merkel brugte en stor del af sin tale til at advare om, hvad der vil ske, hvis socialdemokraterne med Olaf Scholz i spidsen vinder valget.

    Mens hun igen og igen gentog, at det "ikke er ligegyldigt, hvem der regerer Tyskland", oplistede hun konsekvenserne af en rød-grøn regering: Den vil gøre livet svært for tysk erhvervsliv og forsøge at forbyde sig ud af klimakrisen - i stedet for at løse den med tekniske fremskridt og kloge grønne investeringer, lød kanslerens analyse.

    - I denne valgkamp har vi talt alt for lidt om erhvervslivet, sagde Angela Merkel og tilføjede:

    - Bayern er et godt eksempel på, at det ikke er ligegyldigt, hvem der regerer. Det går godt her i Bayern, og det har det gjort længe, fordi CSU har regeret længe.

    Den afgående kansler roste samtidig Armin Laschet for hans fokus på digitalisering.

    - Armin Laschet taler med rette om nødvendigheden for et moderniserings-årti. Da jeg blev kansler, var der ikke nogen iPhone. Facebook var kun et år gammel. Verden ændrer sig hurtigt, sagde Merkel, der blev kansler i 2005 - kort før den første iPhone kom på markedet.

    Angela Merkel og Armin Laschet på det første vælgermøde i valgkampens slutspurt i den nordøsttyske by Stralsund tirsdag aften. (Foto: JOHN MacDougall © Ritzau Scanpix)

    Da Angela Merkel og Armin Laschet i tirsdags indledte deres fælles charme-slutspurt var det på Merkels hjemmebane, i hendes mangeårige valgkreds - i byen Stralsund på den tyske kyst ud til Østersøen.

    Men der var ikke megen hjemmebanefordel over besøget.

    Så snart de to gik på scenen, væltede en kraftig regn ned over pladsen, og store dele af deres taler blev delvist overdøvet af et pibekor af corona-skeptikere, der var mødt op for at vise deres utilfredshed med regeringens håndtering af coronakrisen.

    På et tidspunkt bad en tydeligt irriteret Armin Laschet de buh'ende demonstranter om at "besøge landets intensivafdelinger, hvis I ikke tror på, at pandemien eksisterer", beretter Politico. Armin Laschet roste derefter Merkels krisehåndtering:

    - Hun har guidet os godt igennem fire store kriser: Den globale finanskrise, den europæiske gældskrise, flygtningekrisen og nu pandemien, sagde han.

    I morgen møder Merkel-Laschet-duoen op til valgkampens sidste fællesarrangemet, når de besøger Armin Laschets hjemby, Aachen, hvor han er født og opvokset og stadig bor i et rækkehus med sin kone.

    Du kan komme tæt på Angela Merkel, når Stéphanie Surrugue sammen med en række tidligere stats- og regeringscheferundersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre i dokumentaren "Merkel, Mutti, Magten & Mændene" på DRTV.

  36. Konklusionerne i omstridt notat blev diskuteret, så 'blodet sprøjtede' - men det strandede i Støjbergs ministerium

    Støjbergs tidligere departementschef, Uffe Toudal Pedersen, var dagens vidne i Rigsretten (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Selvom Uffe Toudal Pedersen som departementschef accepterede en pressemeddelelse, der ikke lagde op undtagelser for adskillelser af unge asylpar, skulle det ikke opfattes som en decideret instruks.

    Det forklarede den tidligere departementschef i Rigsretten i dag, da han blev afhørt af anklagerne.

    Her fortalte han, at han den 10. februar efter en 'armlægning' med Inger Støjberg, der dengang var udlændingeminister, og hendes spindoktor havde accepteret, at der blev udsendt en pressemeddelelse, der ikke lagde op til undtagelser.

    - Det kører frem og tilbage med en armlægning, og så siger jeg på et tidspunkt: 'Okay okay okay, så tag det ud', husker Uffe Toudal Pedersen, der også husker at have sagt til Støjberg, at der ville blive administreret med undtagelser.

    Herefter blev pressemeddelelsen, hvor Støjberg satte en 'stopper for indkvartering af barnebrude på asylcentre' sendt ud, og den blev også sendt videre til Udlændingestyrelsen, der skulle sørge for, at adskillelserne blev iværksat.

    Men pressemeddelelsen skulle ikke forstås som en instruks, der skulle administreres efter, for man kunne ikke lave en ordning uden undtagelser.

    Det var ifølge Toudal blevet slået fast i et notat, som Inger Støjberg har kaldt det 'juridiske grundlag' for ordningen om adskillelser, og som Uffe Toudal i dag i Rigsretten kaldte det dokument, der 'formede deres holdning' til sagen, hans 'referenceramme'.

    Notatet blev godkendt af Inger Støjberg den 9. februar, altså dagen inden pressemeddelelsen blev sendt ud.

    Det var ministernotatet her, som Udlændingestyrelsen tilbage i januar 2016 begyndte at skrive på.

    Men Udlændingestyrelsen fik aldrig notatet. De fik kun pressemeddelelsen og et opkald fra ministeriet.

    Og det fik både anklager og retsformand Thomas Rørdam til at undre sig.

    For hvorfor fik Udlændingestyrelsen ikke notatet eller andre skriftlige retningslinjer at forholde sig til, når nu pressemeddelelsen ikke skulle opfattes som en instruks?

    Det spørgsmål havde den tidligere departementschef lidt svært ved at svare klart på.

    - Vi havde en klar forventning om, at når et notat blev vinget af i syv led, og det så er færdigt, at det så går videre til dem, der er involveret, herunder styrelsen, sagde Uffe Toudal.

    - Jeg er så med på, at notatet ikke fandt vej til styrelsen. Det kan man så beklage. Men det ændrer ikke ved den forståelse, som alle havde, at man ikke kunne administrere den her opfattelse uden undtagelser - at den var gældende, sagde han med henvisning til notatet.

    Der er dog langt fra enighed om notatets betydning.

    Den daværende chefjurist i ministeriet, Lykke Sørensen, har tidligere forklaret i Rigsretten, at hun nærmest ikke kan huske notatet, og at det ifølge hende ikke spillede en rolle.

    Toudal så anderledes på det, forklarede han i dag.

    - Det spillede i hvert fald en meget klar rolle for mig, sagde Toudal.

    - Analysen og konklusionen forsvandt jo ikke. Den havde vi været igennem, så blodet sprøjtede, sagde han med henvisning til de diskussioner, der været om undtagelsesmulighederne, inden notatet blev godkendt.

    - Hvordan skulle Lykke Sørensen forstå, at man internt skulle gøre noget andet, end det der stod i pressemeddelelsen, spurgte anklageren.

    - Jeg har aldrig oplevet, at en pressemeddelse blev til en instruks, lød svaret fra Toudal.

    Anklageren havde også svært ved at forstå, hvorfor Toudal ikke havde sikret sig, at notatet blev sendt videre, hvis det skulle opfattes som ordningen.

    - Jeg gjorde ikke noget specifikt omkring det, for det lå som en følge af det, vi havde været igennem, og den sag, vi havde godkendt, sagde Toudal.

    - Gjorde du noget for, at notatet blev sendt ud?, spurgte anklageren.

    - Nej.

    Uffe Toudal ville ikke svare på spørgsmål efter afhøringen, men vi spurgte Inger Støjberg, hvorfor notatet ikke blev videresendt. Se videoen - artiklen fortsætter nedenunder.

    Udlændingestyrelsen fik dog ikke kun pressemeddelelsen. De fik også et opkald fra Line Skytte Mørk Hansen i ministeriet. Ifølge Lene Vejrum, der tog telefonen i Udlændingestyrelsen, var beskeden, at der skulle administreres efter pressemeddelelsen, altså uden undtagelser.

    Line Skytte Mørk Hansen har tidligere afvist den udlægning af telefonopkaldet, men udlægningen blev ikke desto mindre bekræftet i et svar til Folketinget.

    Det havde retsformand Thomas Rørdam svært ved at se logikken i, når nu Toudal havde brugt tid på at forklare, at pressemeddelelsen netop ikke var instruksen.

    - Kan du huske, om du har godkendt besvarelsen?, ville han vide, hvilket Toudal bekræftede.

    - Jeg har godkendt det. Jeg har godkendt alle svarene.

    Toudal forsvarede sig blandt andet med, at der rent faktisk blev administreret med undtagelser. Han pegede på fem par, som Udlændingestyrelsen sendte videre til departementet i ministeriet, fordi styrelsen ikke mente, de skulle adskilles.

    - Hvad tænkte du, Udlændingestyrelsen brugte som administrationsgrundlag for adskillelse?, spurgte anklageren.

    - Der var en armslængde, der betød, at det var styrelsen, der administrerede sagerne. Der var holdningen, at det først og fremmest var styrelsen selv, der med deres ekspertise og erfaring administrerede, forklarede han.

    - Var der andet grundlag end pressemeddelelsen?, spurgte anklageren.

    - Der var pressemeddelelsen, ja. Der var ikke et fuldt skriftligt grundlag. Men der var dialog med vores folk, sagde Toudal.

    Uffe Toudal fortalte også i Rigsretten i dag, at han var af den opfattelse, at Støjberg accepterede, at der kunne være undtagelser for adskillelserne, da hun godkendte notatet.

    Støjberg havde dog 'uendeligt svært' ved at slippe tanken om, at man ikke kunne adskille alle unge asylpar, og derfor vendte hun gang på gang tilbage til emnet.

    Men ifølge Toudal handlede det ikke om, at hun ville udfordre notatet.

    - Den diskussion opfattede jeg ikke som en diskussion af notatet, og hvad vi kunne eller ikke kunne, men et holdningsmæssigt grundsynspunkt, siger han.

    Afhøringen af Uffe Toudal fortsætter på tirsdag.

  37. Vold, seksuelle overgreb og misbrug: 18 tidligere kostskoleelever kræver millioner i erstatning fra staten

    Havregårdens Kostskole er i dag lukket efter en stribe belastende historier om svigt af eleverne. (Foto: KELD NAVNTOFT © Ritzau Scanpix)

    For Sarah Christensen var tiden på kostskolen Havregården et af de mørkeste kapitler i hendes liv.

    Selvom det har været så tydeligt, at der var noget galt, og de var omgivet af voksne, så var der ikke nogen, der gjorde noget ved det.
    Mads Pramming, advokat

    Kostskolen var et sted for børn og unge med sociale vanskeligheder, der havde brug for særlig omsorg og støtte, men for Sarah Christensen blev det et ophold præget af svigt, selvskade og i sidste ende selvmordsforsøg.

    - Jeg følte ikke, der var noget tilbage at have i det her liv, hvis det skulle være de her vilkår, jeg skulle leve under, har hun tidligere fortalt om sit ophold på institutionen i Gilleleje i Nordsjælland.

    I dag er hun en af de 18 forhenværende elever, der er gået sammen om at kræve erstatning fra staten for de svigt, de mener, de blev udsat for. De kræver hver især 300.000 kroner, og det beløber sig i alt til 5,4 millioner kroner.

    Kravet om erstatning er rejst mod Socialtilsyn Hovedstaden, Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet under Undervisningsministeriet samt Arbejdstilsynet.

    Advokat Mads Pramming repræsenterer de 18 tidligere elever.

    - De her børn har virkelig levet i noget, hvor der har været daglig vold, seksuelle overgreb, voldtægter, misbrug, mistrivsel og mobning i årevis.

    - Selvom det har været så tydeligt, at der var noget galt, og de var omgivet af voksne, så var der ikke nogen, der gjorde noget ved det. Og det er det, vi prøver at råde bod på nu ved at tage fat på de voksne, der skulle have gjort noget, forklarer han om baggrunden for erstatningskravet.

    Mads Pramming har som advokat på vegne af Godhavnsdrengene tidligere stævnet staten, og i år blev der indgået et forlig, hvor 17 tidligere beboere på Godhavn blev tilkendt en erstatning på 300.000 kroner hver. (Foto: Dr © DR)

    I 2020 afdækkede P1 Dokumentar i serien 'Kostskolen', at der i årevis havde været problemer på Havregården. Det fik den konsekvens, at bestyrelsen kort efter afsløringerne besluttede at lukke skolen.

    Advokat Mads Pramming kalder mødet med sine klienters sagsdokumenter 'for virkelig trist læsning', og han mener, at de viser brud på helt basale menneskerettigheder.

    - Vi siger, at den behandling, børnene har været udsat for, mens de sad på Havregården, har været umenneskelig og nedværdigende efter menneskerettighedskonventionens artikel 3.

    Sagt om Havregården i 'Kostskolen'

    • Det var ikke efter lærernes regler, det var efter elevernes regler. Fordi, det var ikke lærerne, der satte dagsordenen.

    • Jeg føler, at jeg blev set som en byrde. Jeg lærte meget hurtigt, at det var jeg. Jeg var til besvær, så jeg holdt mig meget inde på mit værelse.

    • Altså, hvis jeg ikke var startet deroppe, så havde jeg højst sandsynligt aldrig endt ud i et misbrug.

    • Når for eksempel det sociale tilsyn skulle komme, så er der blevet rettet i [logbøgerne], sådan så det så pænere ud, end det var.

    Listen med anklager mod Havregården og de ansvarlige myndigheder er lang.

    Nogle tilsynsmyndigheder kendte til problemerne på skolen, mens andre myndigheder ikke advarede om dem, er det blevet dokumenteret i P1-serien 'Kostskolen'.

    Flere børn var fejlanbragt, og Havregården blev i 2019 og 2020 også kritiseret for at tilbageholde information om de ting, der havde fundet sted på kostskolen, hvor der også er dokumenteret adskillige selvmordsforsøg.

    Eva Naur Jensen, der er lektor i socialret på Juridisk Fakultet ved Aarhus Universitet, kalder det samlede billede af svigtene på Havregården 'rigtig, rigtig grimt'.

    De forhold, de har levet under, og den kultur, der har været på stedet, har været helt uacceptabel.
    Eva Naur Jensen, lektor

    - De forhold, de har levet under, og den kultur, der har været på stedet, har været helt uacceptabel. Det er forhold, vi normalt vil beskytte børn imod, og det er ofte derfor, at vi anbringer børn og unge uden for hjemmet.

    - Det er jo både de kommuner, der har haft ansvaret for at anbringe, der måske ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn, det er de tilsynsmyndigheder, der har været der, har heller ikke evnet at opdage, hvor slemt det stod til, og så er der selvfølgelig massive svigt fra ledelsen og det personale, der arbejdede på stedet, og som skulle tage sig af de unge, siger Eva Naur Jensen.

    Camilla Lilleø er en anden af de 18 tidligere elever på Havregården, der er med i erstatningskravet.

    Hun ankom til Havregården med en fortid, der havde budt på seksuelle overgreb og omsorgssvigt.

    Camilla Lilleø er en af de 18 tidligere elever, der vil have erstatning fra staten. (Foto: Dr © DR)

    Selvom hun husker tilbage på tiden med visse gode minder om sammenholdet blandt eleverne, har den alligevel efterladt hende med social angst.

    - Hvis man ikke var med i det øverste hierarki, så var man bare et af de der mobbeofre, og det gør, at jeg i dag har svært ved at holde et job og holde på mine venner. Ja, faktisk bare har svært ved at leve et normalt ungdomsliv, siger hun.

    I dag er hun butiksansat, og for hende er motivationen bag erstatningskravet ikke økonomisk vinding, men i stedet at sørge for, at andre unge mennesker ikke skal udsættes for det samme.

    - For mit vedkommende er det bare en retfærdighed, så de er klar over det til næste gang, så man er mere opmærksom på eleverne, og hvad der sker, siger hun.

    Hvis staten ikke efterkommer erstatningskravet eller indgår forlig, kan de 18 tidligere elever i stedet stævne staten og gå videre med en retssag.

    Hverken undervisningsministeren, Socialtilsyn Hovedstaden eller Arbejdstilsynet ønsker at udtale sig om sagen til DR Nyheder i dag.

  38. Thulesen Dahl efter hård kritik: Håber kommunalvalg stopper formandsdiskussion

    I weekenden afviste Pia Kjærsgaard ikke, at hun vil træde til som formand i stedet for Kristian Thulesen Dahl, hvis partiet får et dårligt kommunalvalg. Læs hvad siger Kristian Thulesen Dahl til, at hun ikke kategorisk afviste netop det. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Trods hård kritik sidste weekend, hvor flere medlemmer ville have Kristian Thulesen Dahl afsat, og Pia Kjærsgaard til at overtage formandsposten, drømmer DF-formanden nu om et godt kommunalvalg, der afliver den diskussion én gang for alle.

    I den forløbne uge har partistifter Pia Kjærsgaard ikke villet afvise at gå efter formandsposten, hvis Dansk Folkeparti får et dårligt kommunalvalg den 16. november. På spørgsmålet om, om hun er klar til at træde som formand, hvis kommunalvalget bliver dårligt, svarede hun:

    - Det er ikke den dagsorden, jeg har lige nu. Lige nu har jeg en dagsorden om, at kommunalvalget skal gå så godt som muligt. Der er et par måneder til, og et par måneder i dansk politik er lang tid, sagde Pia Kjærsgaard.

    Og de udtalelser har lagt et pres på DF-formand Kristian Thulesen Dahl:

    Hvad tænker du om, at Pia Kjærsgaard siger sådan her?

    - Det, jeg i virkeligheden hører Pia Kjærsgaard sige, det er, at hun vil kaste sig ind i kampen og gøre, hvad hun kan for at få et rigtig godt kommunalvalg den 16. november. Og det har jeg valgt at tage imod med kyshånd. Vi har brug for alle gode kræfter. At Pia også vil kaste sig ind i den valgkamp, det synes jeg er godt, siger Kristian Thulesen Dahl i et interview til DR-podcasten ”Slotsholmen”.

    Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti har de siden deres succesfulde Folketingsvalg i 2015 kæmpet med nedadgående meningsmålinger, vælgerlussing ved Folketingsvalget i 2019 samt problemer i partiets bagland. Problemer, der i foråret og sommeren 2020 førte til at syv byrådsmedlemmer forlod partiet - nogle med kritik af formand Kristian Thulesen Dahl.

    Undskyld mig Kristian Thulesen Dahl, men det kan godt fremstå lidt som komiske Ali, når du prøver at fremstille det, at Pia Kjærsgaard helt åbenlyst holder muligheden for at vippe dig af pinden åben, som noget positivt?

    - Det kan du jo godt mene. Men ikke desto mindre, så er det sådan, at hvis jeg nu lige pludselig fik den her berømte tagsten i hovedet, så skal der jo være et parti, der kommer videre. Så det er da fint, at Pia byder sig til, og så må man se, om den situation opstår, hvor vi overhovedet kommer til at skulle diskutere det her, siger han.

    Se interview med Pia Kjærsgaard her:

    Men Kristian Thulesen Dahl, det er partiets tidligere formand og i øvrigt hende (Pia Kjærsgaard, red.), der lige er blevet opfordret til at overtage formandsposten fra dig i utide, der bevidst ikke afliver diskussionen om, at hun kan overtage formandsposten. Det er vel ikke et udtryk for respekt og tillid til din myndighed som formand?

    - Det er vel mest udtryk for hendes frustration over vores situation. Og i stedet for at blive sur over det, så vil jeg jo hellere se, hvordan jeg kan benytte det konstruktivt. Og det kan jeg, ved at jeg får Pia til at kaste sig ind i valgkampen og bruge tid på det: Tage rundt i vores lokalforeningen og bakke dem op. Være med på kampagner for os. For mit mål det er jo sådan set, at vi får et kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november, der gør, at den her diskussion, den er meningsløs, siger han.

    Pia Kjærsgaard giver interview på årsmødet. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Ved seneste kommunalvalg i 2017 fik Dansk Folkeparti 8,8 procent af stemmerne og gik dermed tilbage med 1,3 procentpoint fra 2013-valget.

    - DF har skuffet ved adskillige kommunalvalg. Det i 2021 bliver heller ikke prangende, skrev DR's politiske analytiker, Jens Ringberg, i sin analyse efter weekendens årsmøde.

    I juni måned mistede partiet sin eneste borgmester - Læsøs borgmester, Karsten Nielsen, som besluttede at skifte parti til Venstre, simpelthen fordi, han ikke spår Dansk Folkepartis chancer ved novemberens kommunalvalg som store nok til, at han kan få plads i en kommunalbestyrelse.

    Men du har været i politik i tilstrækkeligt mange år til at vide, hvad det er for et signal, det sender, når Pia Kjærsgaard går ud og ikke afliver muligheden for at vippe dig af pinden. Det ved hun også godt selv. Hun kunne jo også have valgt at sige det, som du siger, nemlig at ”hvis Kristian Thulesen Dahl en dag får en tagsten i hovedet, så vil jeg ikke afvise det. Men der skal en tagsten til, før jeg er spil som formand”. Men det er jo ikke det, hun siger?

    - Nej, Pia har været med i rigtig mange år, så jeg må da gå ud fra, at hun ved, hvad hun siger. Og det, hun siger her, er, at hendes frustrationer er så store, at hun synes, at alt skal stå åbent. Og så kan jeg som formand for partiet vælge at gøre det til et kæmpestort problem, eller jeg kan vælge at benytte det positivt. Og det kan jeg gøre ved at tage hende på ordet og sige: ”godt, så kast dig ind i valgkampen ligesom os andre”, siger Kristian Thulesen Dahl.

    Ville du hellere have været det her foruden: At hun sår tvivl om, hvorvidt hun i forestående fremtid skal overtage formandsposten?

    - Jamen, det kan jeg jo komme ind på, når jeg engang om mange år skal sidde og skrive mine erindringer.

    Kan vi få en lille forsmag her i Slotsholmen, Kristian Thulesen Dahl?

    - Nej, for når man er leder i en organisation, så har man ansvaret for at se på, hvordan man bedst kommer videre. Jeg skal prøve at se perspektiverne, og hvordan vi kan bruge det, folk gør, til at vi kommer ud over stepperne. Og jeg kan vælge at gøre det, Pia gør på landsmødet til et kæmpe problem, eller jeg kan vælge at se muligheder i det. Og jeg vælger det sidste. Det er mit lod som formand.

    Sådan står det til for Dansk Folkeparti i meningsmålingerne siden deres succesfolketingsvalg i 2015:

    På årsmødet blev du genvalgt som formand for et år. Men Pia Kjærsgaard opererer med en deadline på to måneder. Hvad tænker du om, at en tidligere formand er ude og sige, at hun opererer med sin egen deadline, og at vi må se, hvad der sker på den anden side af kommunalvalget? Er det også noget, du bare vil tolke positivt?

    - Jeg har jo svaret på det ved at sige, at jeg som formand vælger at se tingene med muligheder og perspektiv. Nu har jeg og partiet to måneder til et kommunalvalg, og jeg synes, alle skal kaste sig ind i at få det bedst mulige resultat for Dansk Folkeparti, siger han.

    Men hvordan er det, du tolker det positivt, at den tidligere formand, efter du er blevet valgt som formand for et år, går ud og siger i offentligheden, at hendes deadline i forhold til din position som formand, den gælder to måneder frem?

    - Jeg tolker det som, at hun er parat til at kaste sig ind i kampen, også valgkampen, og det kommer vi til at benytte os af og glæde os over. Og så må vi jo diskutere de ting internt i partiet, som vi skal diskutere. Jeg er valgt som formand frem til næste efterår. Og det er min tidshorisont i det her, siger Kristian Thulesen Dahl.

    Kommunalvalget finder sted den 16. november.

  39. Detektor: Direktør kalder egen påstand om nikotinposer "helt i skoven"

    Direktør i Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk fik sat et lidt for højt tal på nikotinindholdet i de hvide poser. (Foto: Michael Bager © Ritzau Scanpix)

    Da regeringen i sidste uge foreslog at hæve prisen på nikotinposer, blev det budt velkommen af direktør i Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk.

    Direktøren fik dog i samme forbindelse sagt noget forkert om de omdiskuterede poser.

    Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde 80. Jeg sagde bare et højt tal.
    Morten Grønbæk, direktør i Statens Institut for Folkesundhed

    Grønbæk påstod nemlig i P1 Morgen, at nikotinindholdet i nikotinposerne er ekstremt højt.

    - Der er utrolig meget nikotin i poserne. Flere af dem er der 80 gange så meget nikotin i en pose, som i en almindelig cigaret, sagde Morten Grønbæk.

    Men det er langt fra korrekt.

    I Danmark sælges der officielt kun nikotinposer med et indhold på op til 30 mg nikotin per gram. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen, der kontrollerer tobakssalget i Danmark, i en mail til Detektor.

    Ifølge Kræftens Bekæmpelse indeholder de mest almindelige produkter i Danmark 14 mg nikotin, og til sammenligning indeholder en cigaret 10-12 mg.

    Altså indeholder de mest anvendte nikotinposer omtrent det samme som en cigaret, siger Kræftens Bekæmpelse til Detektor.

    Hvis nikotinindholdet i nikotinposerne reelt var 80 gange højere, ville det svare til over 1000 mg nikotin per pose.

    - Hvis du tager 1000 mg ind under overlæben, så vil jeg opfordre dig til at hurtigst muligt at spytte det ud igen. WHO siger, at hvis man optager bare 60 mg ren nikotin, så er det en dødelig dosis, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær.

    Direktør i Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk anerkender over for Detektor, at tallet er forkert og en markant overdrivelse.

    Vidste du godt, at tallet var forkert, da du sagde det i P1 Morgen?

    - Nej, det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Jeg troede, at der var meget mere i. Jeg ved ikke, hvor jeg præcis havde 80 fra. Jeg lægger mig fladt ned, for det er fuldstændig helt i skoven at sige 80. Men jeg ved bare, at det er meget.

    Hvordan kunne du som fagperson på området tro, at de kunne være 80 gange så stærke?

    - Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde 80. Jeg sagde bare et højt tal. Jeg havde hørt det et eller andet sted, men jeg ved ikke, hvor jeg har det fra.

    Er det godt nok?

    - Det er slet ikke godt nok, og det er forhåbentlig den eneste gang, at jeg siger noget forkert i radioen.

    Statens Institut for Folkesundhed er et dansk forskningsinstitut under Syddansk Universitet, der beskæftiger sig med forskning i folkesundhedsvidenskab. Udover at være direktør ved instituttet er Morten Grønbæk også formand for Vidensråd for Forebyggelse.

    I interviewet med Morten Grønbæk gransker Detektor også direktørens påstand, om at det er “meget sandsynligt”, nikotinposerne kan få flere unge til at starte med at ryge.

    Du kan høre resten af historien om nikotinposerne i denne uges program her

  40. Dommer løslader catalansk separatistleder

    En dommer i Italien har ifølge El Pais besluttet at løslade den catalanske separatistleder Carles Puigdemont, efter at han igår blev anholdt.

    Dommeren har dog besluttet at Puigdemont skal blive på Sardinien. Men han er på på fri fod på øen, indtil en domstol afgør, om separatistlederen skal udvises til Spanien.

    Puigdemont er anklaget for sammen med andre catalanske politikere at stå bag en ulovlig folkeafstemning i 2017 om Cataloniens løsrivelse fra Spanien.

    Puigdemont har i de seneste år levet i selvvalgt eksil i Belgien, efter at Spanien udsendte en arrestordre på ham i oktober 2019.

  41. To medlemmer af Levakovic-familien udvises af Danmark

    Fire medlemmer af Levakovic-famillien, som er godt kendt af politiet for en lang række forbrydelser, er blevet idømt i alt 16 års og 9 måneders fængsel ved retten i Glostrup.

    To af de dømte er kroatiske statsborgere. De er ud over fængselsdommene også dømt til udvisning fra Danmark.

    Dommene falder efter en række tricktyverier begået mod ældre mennesker, hvor de fire familiemedlemmer troppede op hos ældre borgere og påstod, at de kom fra kommunen og skulle ind og spritte af.

  42. Ny rejsevejledning: Norge lemper restriktioner

    Indrejserestriktionerne i Norge lempes i morgen lørdag klokken 16.

    Det betyder, at alle danskere som udgangspunkt kan rejse ind i Norge. Det gælder dog ikke for voksne, der er bosat i Region Hovedstaden. De skal i karantæne, hvis de ikke er færdigvaccinerede. Alle ikke-vaccinerede skal desuden testes, når de kommer hjem.

    Fem regioner i Spanien farves grønne. Det er Galicien, Navarra, La Rioja, Castilla y León og Extremadura. I forvejen er Asturien og De Kanariske Øer grønne. Det samme gælder for Normandiet i Frankrig og de to italienske regioner Ligurien og Sardinien.

    Det betyder, at danske rejsende - uanset vaccinationsstatus - kan tage derned uden at skulle testes ved hjemkomsten til Danmark.

    Er et land eller en region gult, betyder det, at man fint kan rejse dertil, men at man skal være ekstra forsigtig og tage en test, når man kommer hjem, hvis man ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet.

  43. EU beskylder Rusland for "ondsindet" cyberangreb

    EU langer ud efter Rusland og beskylder landet for at være involveret i "ondsindede cyberaktiviteter".

    Her opfordrer de 27 EU-lande Moskva om at "overholde normerne for ansvarlig statslig opførsel i cyberspace" - ellers vil Bruxelles overveje at tage yderligere skridt, beretter mediet Deutsche Welle.

    Russerne beskyldes for at være involveret i en hackerkampagne under navnet Ghostwriter, som skulle være rettet mod en række EU-lande. Kampagnen menes blandt andet at sprede misinformation via falske emails, hjemmesider og forfalskede dokumenter.

    Ifølge EU's udenrigschef, Josep Borrell, var "det ondsindede cyberangreb" rettet mod adskillige parlamenter, myndighedspersoner, politikere og journalister såvel som civilsamfundet. Ifølge Borrell gik cyberangrebet ud på at stjæle data og få adgang til flere computersystemer og brugerkonti.

  44. Danmarks indsats i Afghanistan skal undersøges

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) oplyser til Information, at regeringen vil igangsætte en uvildig historisk udredning af Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan.

    - Vi skal se på alle led af vores 20 år, både den militære og civile ende. Og jeg vil gerne drøfte med Folketingets partier, hvordan vi konkret tilrettelægger det arbejde, men jeg synes, vi skylder hinanden at få det undersøgt, siger han til Information.

    Både De Radikale, Enhedslisten og SF bakker op om idéen.

  45. Efter kritik: Nu indkalder Prehn til mink-møde

    Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har indkaldt Folketingets partier til et møde i næste uge om minkerhvervets fremtid.

    Det fremgår af en mail, som DR Nyheder har set.

    Indkaldelsen kommer i kølvandet på, at Prehn har været udsat for hård kritk for ikke at have skaffet en opdateret risikovurdering i forhold til mink og corona, sådan som han havde lovet.

    På mødet vil der nu komme en mundtlig opdatering.

    "Mødet vil blive indledt med en opdatering af sundhedsmyndighedernes risikovurdering i forhold til minkhold fra 2022. Herefter vil der være mulighed for at stille opklarende spørgsmål til Statens Serum Institut (SSI).", står der i mailen.

    Forbuddet mod mink gælder indtil videre frem til den 31. december. Vurderingen er, at omkring 50 minkavlere vil være klar til at genoptage erhvervet.

    Før regeringen besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives, var der mere end 1.000 minkavlere herhjemme.

  46. Krisestemning i Storbritannien: Mangler benzin og dagligvarer

    En alvorlig mangel på lastbilschauffører begynder at gøre ondt på briterne.

    Nyheden har fundet vej til flere britiske avisforsider.

    Siden brexit blev til virkelighed for 10 måneder siden, har 25.000 udenlandske chauffører forladt Storbritannien, og det gør, at der er for få hænder til at køre brændstof og dagligvarer ud i landet.

    Derfor er flere tankstationer i øjeblikket lukket, og supermarkeder melder om, at de ikke kan få kørt dagligvarer ud, beretter Ritzau. Og julen kan også komme i fare.

    - Medmindre der findes nye chauffører de næste 10 dage, så er det uundgåeligt, at vi vil se betydelige forstyrrelser op til julen, siger Andrew Opie, der leder British Retail Consortium.

    Lige nu mangler der 90.000 lastbilchauffører i landet, skriver Reuters.

    Den britiske transportminister, Grant Shapps, siger til BBC, at det kan blive nødvendigt at sætte hæren ind for at løse problemet, men han afviser at lukke "billigere europæiske chauffører" ind i Storbritannien igen, for det kan udkonkurrere britiske lastbilchauffører.

  47. 26-årig mand død efter frontalt sammenstød med lastbil

    En 26-årig mand har mistet livet, efter at han tidligere i dag stødte frontalt med en lastbil. Ulykken skete på Hovedvej 15 mellem Ringkøbing og Videbæk i Vestjylland omkring klokken 11.40.

    Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jesper Brøndum til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

    Føreren af lastbilen kom ikke alvorligt til skade.

    - Personbilen er kørt fra vest mod øst, hvor den ifølge lastbilchaufføren af uvisse årsager trækker over i hans vognbane, siger vagtchefen til avisen.

    Vejen er spærret i begge retninger, og den forventes åbnet igen cirka klokken 15.

  48. Syv ud af ti plejehjemsbeboere har fået tredje stik

    Mere end syv ud af ti plejehjemsbeboere i Danmark har nu fået et tredje stik med en coronavaccine.

    Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.

    Helt præcist har 72,9 procent af plejehjemsbeboerne taget mod et ekstra stik. Det svarer til 28.052 personer.

    Myndighederne begyndte for to uger siden at revaccinere plejehjemsbeboerne med et ekstra stik af coronavaccinerne.

  49. 382 nye coronasmittetilfælde det seneste døgn

    Der er det seneste døgn registreret 382 smittede med coronavirus. Det oplyser Statens Serum Institut i den daglige opdatering.

    Antallet af indlagte på hospitalerne er uændret på 87, mens to personer er døde med corona. Der er nu 17 personer indlagt på intensiv, mens 11 ligger i respirator.

    De nye smittetilfælde er fundet blandt 39.641 PCR-prøver, og det giver en positivprocent på 0,96.

  50. 20 nordsjællandske træer bukkede under for blæsevejret

    Nordsjællands Politi oplyser ifølge Ritzau fredag, at man har modtaget anmeldelser om flere end 20 væltede træer, som generede trafikken.

    Anmeldelserne kom ind fra eftermiddag og ud til sent på aftenen. Den første anmeldelse løb ind klokken 16.19, hvor et træ var væltet ind over Søborggårdsvej mellem Søborg og Gilleleje. Sidste melding om væltede træer blev modtaget klokken 22.31 og drejede sig om et træ, der var væltet hen over en vognbane på Helsingørmotorvejen ved Nivå.

    Ud over væltede træer modtog Nordsjællands Politi en melding om en væltet lygtepæl i Skibby i Hornsherred.

  51. Kontroversielle udtalelser om forholdet til Danmark skygger for landstingsåbning i Grønland i dag

    Det grønlandske landsstyres udenrigsansvarlige, Pele Broberg, er kommet i politisk modvind efter et opsigtsvækkende interview i søndags. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    De to regeringspartier i Grønland, Naleraq og Inuit Ataqatigiit, IA, har kun skullet enes med hinanden som regeringspartnere i knap seks måneder, men er allerede havnet i en regulær krise.

    Problemerne er opstået efter kontroversielle udtalelser fra regeringens udenrigsansvarlige, Pele Broberg. Han har blandt andet luftet tanker om, at kun folk med inuit-baggrund skal kunne stemme ved en eventuel fremtidig løsrivelsesafstemning.

    De interne stridigheder er så markante, at flere eksperter vurderer, at det hele i yderste konsekvens kan ende med valg i Grønland.

    - Det her er et stort problem for lederen af det grønlandske landsstyre, Mute B. Egede, siger Martin Breum, der er journalist med speciale i Arktis.

    Hele miseren stammer fra et interview, der blev bragt i Berlingske søndags. Her tog Pele Broberg forskud på rammerne for en mulig fremtidig afstemning om Grønlands selvstændighed.

    Konkret sagde han til Berlingske, at det må "være klart, at thailændere, danskere, englændere, franskmænd, spaniere, og hvem der ellers måtte bo her, ikke har krav på selvstændighed. Det er inuit. Hvad man føler og mener som tilflytter, det har ingen betydning for denne her afstemningsdebat".

    I samme interview med Berlingske sagde Pele Broberg også, at han ikke længere vil bruge ordet rigsfællesskab, fordi han ikke mener, der er tale om et fællesskab, men tværtimod dansk overherredømme. Og han toppede de opsigtsvækkende udmeldinger med at lufte forventningen om, at Grønland på sigt overtager Danmarks plads i Arktisk Råd.

    Og det faldt mildt sagt ikke i god jord hos landsstyreformand Mute B. Egede, der kommer fra det andet parti i regeringen, AI.

    Senere samme dag måtte Mute B. Egede direkte modsige sin udenrigsminister i en pressemeddelelse, hvor han gjorde det klart, at Brobergs udtalelser om forskelle i stemmeret ikke var landsstyrets holdning.

    Kontroversielle udtalelser fra Grønlands udenrigsminister har kastet landsstyreformand Mute B. Egede ud i en regeringskrise. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Reaktionen faldt så prompte fra landsstyreformanden, fordi Broberg i sine udtalelser bevæger sig omkring "racetænkning", forklarer Martin Breum.

    - Det bliver altså ikke tolereret på regeringsniveau i Grønland, siger han.

    Samtidig har regeringens støtteparti Atassut meddelt, at de ønsker, at Pele Broberg træder af som udenrigsansvarlig.

    Hvilke konsekvenser udtalelserne vil få for Broberg og regeringen er endnu uvist frem mod, at Grønlands Landsting samles for første gang dette efterår i dag klokken 15 dansk tid.

    Trods mange henvendelser fra både danske og grønlandske medier har Mute B. Egede ikke fortalt, om han agter at handle på Brobergs udtalelser og i så fald hvordan, men i dag skal han på talerstolen foran landstinget.

    Der er flere mulige scenarier for, hvad der kan komme til at ske.

    En mulighed er en regeringsrokade, hvor Mute B. Egede fjerner Broberg som udenrigsminister og giver ham en anden post.

    Martin Breum forklarer her hvorfor.

    Men ifølge Ulrik Pram Gade, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i Rigsfællesskabets forandring, passer posten som udenrigsansvarlig Pele Broberg rigtig godt. Med den kan han nemlig tale rigtig meget om sit yndlingsemne: Grønlands selvstændighed.

    - Så jeg tror, det er meget svært at få ham væk fra den post, siger han.

    En anden mulighed er at afsætte Broberg som minister, men det kan samtidig også blive et farvel til regeringen, vurderer Ulrik Pram Gade.

    - Pele Broberg er kronprins i Naleraq, så man kan ikke rigtigt smide ham ud - så går Naleraq formentlig, siger han.

    Sammen sidder Naleraq og IA på lige præcis de 16 mandater, der skal til for at have flertal i det grønlandske parlament, så uden Naleraq forsvinder flertallet for regeringen.

    Med stor sandsynlighed vil det betyde et nyt valg i Grønland, vurderer Ulrik Pram Gad.

    - Der er et begrænset antal partier, der er store nok til at kunne lave flertal, siger han.

    Det eneste andet parti, der er store nok, er Siumut, som IA egentlig er enig med på mange områder, men der er et helt afgørende område, der gør, at de vil få svært ved at samarbejde - nemlig det store valgtema, uran.

    IA er stærk modstander af, at der skal udvindes uran fra den grønlandske undergrund, mens Siumut er mere positivt stemt overfor det.

    En tredje mulighed er mindre dramatisk - nemlig status quo.

    - Et scenarie kan være, at regeringen fortsætter uden forandringer, men at man laver endnu en aftale internt om, at nu må Pele Broberg altså lige dæmpe sine retoriske udfald mod Danmark, siger journalist med speciale i Arktis Martin Breum.

    Efter at have mødt massiv kritik for sine udtalelser skrev Broberg mandag på sin Facebook-profil, at artiklen i Berlingske er "fordrejet", og at han mener, at “alle grønlændere skal kunne stemme ved en fremtidig folkeafstemning om Grønlands selvstændighed. Overfor det grønlandske medie KNR har Berlingske afvist anklagen.

    Det opsigtsvækkende interview er ikke første gang, at Broberg har gjort sig bemærket med en markant linje overfor Danmark. Tidligere er han blandt andet udeblevet fra et planlagt pressemøde med den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), om en forsvarsaftale i protest over dansk militærs tilstedeværelse i Grønland.

    Pele Broberg (th.) og Mute B. Egede (i midten) er enige om at ønske grønlandsk selvstændighed, men Pele Brobergs pari Naleraq er mere indædte fortalere for løsrivelse fra Danmark. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Her og nu vurderer begge grønlandskendere, at landsstyreformanden er nødt til at tage affære overfor sin udenrigsminister på den ene, anden eller tredje måde.

    - Det er klart, at det her udfordrer Mute B. Egede som politisk leder af Grønland. Han er nødt til nu at markere og vise, at han faktisk styrer den her regering - også i tilfældet Pele Broberg, siger Martin Breum.

    Han tør ikke komme med et bud på, hvad udfaldet bliver.

    - Hvordan han så vælger at gøre det, og hvilke konsekvenser, der får - det skal jeg ikke spå om, siger han.

    Mit gæt er, at koalitionen og han som udenrigsminister også vil overleve det her, men alt kan ske i grønlandsk politik
    Ulrik Pram Gade, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

    Ulrik Pram Gad tør godt tage et forsigtigt kig ud i fremtiden.

    - Mit gæt er, at koalitionen og han som udenrigsminister også vil overleve det her, men alt kan ske i grønlandsk politik, siger han.

    Fortsætter koalitionen, bliver det næppe kedeligt at følge Grønlandsk politik den kommende tid, hvor flere store slagsmål venter mellem de to koalitionspartier, hvis de fortsætter samarbejdet, mener Ulrik Pram Gade.

    - Der vil være utrolig mange anledninger det kommende efterår til, at koalitionen kan blive uvenner med sig selv, siger han.

Mere fra dr.dk