Nyheder
17. nov 2010

Var du på den brændende Oslobåd?

Der var brand på bildækket på Oslo-færgen Pearl of Scandinavia tidligt i morges. (Foto: Torben Christensen © Scanpix)

Tidligt i morges udbrød der brand på den danske færge Peal of Scandinavia, der sejler mellem København og Oslo. Heldigvis melder Københavns Politi at alt er under kontrol, og at ingen er kommet til skade.

Var du på Oslobåden, så vil vi meget gerne høre fra dig. Smid os en mail via denne side eller send os fx et billede på 1212@dr.dk.

Du kan også sende en MMS med et billede. Skriv N, mellemrum og så dit foto.

Form: Oslobåden

Nyheder

  1. 48 min. siden

    Venstre vil sende Barbara Bertelsen hjem omgående

    Barbara Bertelsen er departementschef i Statsministeriet. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Står det til Venstre, skal Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen sendes hjem omgående.

    Det fortæller partiets politiske ordfører Sophie Løhde til DR Nyheder.

    - I Venstre finder vi det naturligt, at Barbara Bertelsen og de øvrige topembedsmænd, der har fået en meget hård kritik fra minkkommissionen hjemsendes, mens sagen undersøges og behandles i det ansættelsesretlige system, siger Løhde.

    Bertelsen og ni andre topembedsmænd har ifølge Minkkommissionen, der kom med sin beretning lige inden sommerferien, begået så grove tjenesteforseelser, at der kan rejses en disciplinærsag mod dem.

    Regeringen har tidligere sagt, at den har behov for rådgivning af, hvad der er det rigtige at gøre. Den rådgivning vil komme fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

    Klokken 14.00 i dag skal statsminister Mette Frederiksen (S) stå skoleret for Folketingets granskningsudvalg, hvor hun skal redegøre for det videre forløb for de embedsmænd, som har fået kritik af Minkkommissionen.

  2. 5 min. siden

    Korrespondent: Lande enige om milliardfond til Ukraine

    I dag er forsvarsministre og højtstående repræsentanter fra 26 lande samlet til en donorkonference i København, hvor formålet er at styrke den langsigtede støtte til Ukraine.

    Konferencen afsluttes i eftermiddag med et pressemøde, hvor de endelige aftaler offentliggøres, men ifølge DR Nyheders forsvarskorrespondent Mads Korsager, er der efter første møde givet tilkendegivelser om økonomisk støtte til en fond på flere hundrede millioner euro, der skal bruges til indkøb af våben og ammunition på våbenmarkedet. En håndfuld lande har forpligtiget sig til at finde yderligere finansiering i nærmeste fremtid.

    - Man håber, at man med pengene kan langtidssikre forsyninger til Ukraine, ved at få gang i fabrikslinjer og produktion af våben og ammunition, så forsyningerne ikke kommer fra de enkelte landes egne forsvarslagre, der jo på et tidspunkt løber tør. Men før det kan ske, har man brug for at vise industrien, at der er finansiering, siger DR’s forsvarskorrespondent Mads Korsager.

  3. 20 min. siden

    Skadelige fluorstoffer holder sig under grænseværdien i badevand

    PFAS findes mange steder i badevandet, men koncentrationerne ligger væsentligt under den vejledende grænseværdi.

    Sådan lyder konklusionen fra Miljøstyrelsen, der sammen med kommunerne har gennemgået 50 kyststrækninger og søer for de sundhedsskadelige flourstoffer.

    Der blev påvist indhold af PFAS under grænseværdien i 48 ud af 50 badevandsanalyser. I de sidste to prøver var der ikke påvist PFAS i et omfang, der kunne måles.

    Det var et fund af PFAS-stoffer i havvand ved Thyborøn i juni, der gav anledning til undersøgelsen.

    Til PFAS-gruppen hører det meget omtalte stof PFOS, som har været anvendt i slukningsskum på brandøvelsespladser landet over. I Korsør havde det den konsekvens, at flere medlemmer af det lokale kogræsselaug uvidende indtog stoffet, fordi deres køer havde græsset nær den tidligere brandøvelsesplads i byen.

  4. 26 min. siden

    Ekstra optagelsesprøve i august skal samle unge op, som fortryder skolevalg

    Ansøgere, der efter skolestart fortryder et uddannelsesvalg, kan fremover deltage i en ekstra optagelsesprøve i slutningen af august.

    Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

    Den ekstra optagelsesprøve giver dem mulighed for at søge ind, selv efter at gymnasierne er startet op.

    Tiltaget gælder allerede fra dette skoleår, og den første af den nye type optagelsesprøver finder sted 25. august.

    - Med indførelsen af en fast optagelsesprøve i slutningen af august vil der ikke længere være behov for at afholde ekstraordinære optagelsesprøver, hedder det i meddelelsen fra ministeriet.

    Ændringen betyder, at der fremover vil være fem optagelsesprøver årligt. De ligger i slutningen af april, midten af juni, slutningen af juni, starten af august og slutningen af august.

  5. 43 min. siden

    Voldsom skovbrand i Frankring sender 10.000 på flugt

    (Foto: THIBAUD MORITZ © Ritzau Scanpix)

    Mere end 1.000 brandfolk kæmper i øjeblikket mod et "monster" af en skovbrand i Frankrig.

    Det siger brandfolkenes repræsentant, Gregory Allione, til franske RTL ifølge BBC.

    Skovbranden, der raser i nærheden af byen Bordeaux i det sydvestlige Frankrig, har allerede ødelagt 7.000 hektar, flere hjem og sendt omkring 10.000 mennesker på flugt.

    Samtidig kæmper brandfolkene mod stærk vind og høje temperaturer, der hæmmer brandslukningsarbejdet.

    Flere europæiske lande har ligesom Frankring oplevet en bølge af dødelige skovbrande, udløst af rekordtemperaturer og tørke i løbet af sommeren. Mere end 1.000 dødsfald er blevet tilskrevet varmen i Portugal og Spanien.

  6. I dag kl. 12:41

    It-nedbrud udskyder operationer i Syddanmark

    Region Syddanmark oplever lige nu et større it-nedbrud på sine systemer, og det påvirker sygehuse over hele regionen.

    It-nedbruddet betyder, at regionen må udskyde operationer og andre aftaler, og derfor arbejder medarbejderne på regionens sygehuse lige nu uden om it-systemerne. Det er derfor fortsat muligt at behandle alle akutte patienter.

    Region Syddanmark oplyser, at man ikke ved, hvad nedbruddet skyldes, og hvornår det er løst.

  7. I dag kl. 12:33

    Jernbanenet gennem Himalaya-bjergene skal forbinde Kina og Nepal

    Verdens højeste bjerg, Mount Everest er en del af bjergkæden Himalaya, der ligger i Asien. (Foto: MONIKA DEUPALA © Ritzau Scanpix)

    Lige nu ligner Himalaya-bjergkæden sig selv med sne på toppen og højtliggende søer mellem nogle af verdens højeste bjerge, men i fremtiden kan der meget vel køre tog gennem bjergkæden.

    Kina og Nepal er nemlig blevet enige om at bygge et jernbanenetværk, der forbinder de to lande. Det skriver Reuters.

    En talsmand for det kinesiske udenrigsministerium siger, at de i løbet af året vil sende eksperter til området for at foretage undersøgelser af Himalaya-bjergkæden, der løber langs grænsen til de to lande.

    Samarbejdet mellem Kina og Nepal blev udvidet, efter at den kinesiske præsident, Xi Jinping, besøgte Nepal i 2019.

    Jernbanenettet over Himalaya er en del af Kinas ambitiøse Bælte- og Vejinitiativ, også kendt som Silkevejen for det 21. århundrede.

  8. I dag kl. 12:14

    Brøndby-fan varetægtsfængslet for at tvinge trøjerne af FCK-fans i tog

    Søndagens superligakamp mellem Brøndby og FCK endte med en sigtelse for tre røverier af FCK-tøj for en af Brøndbys tilhængere, og nu har en dommer ved Københavns Byret valgt at varetægtsfængsle manden.

    Det er netop kommet frem ved et grundlovsforhør ved Københavns Byret.

    Her erkendte den 25-årige Brøndby-tilhænger sig skyldig i ulovlig tvang ved at have tvunget tre ofre til at udlevere to FCK-trøjer og ét FCK-halstørklæde i S-toget, men han afviste, at der skulle være tale om røveri.

    Derfor kom fængslingen som lidt af et chok for den 25-årige.

    - Hvad? Skal jeg varetægtsfængsles? Jeg har samarbejdet hele vejen, lød det ifølge Ritzau fra den 25-årige efter dommerens kendelse.

    Dommeren afviste at fængsle manden for røveri, som der er rejst sigtelse for. Han blev i stedet fængslet for ulovlig tvang.

  9. I dag kl. 11:43

    Sigtet Brøndby-fan: Der blev råbt 'god tur hjem', og så blev jeg sur

    Den 25-årige Brøndby-tilhænger, der er sigtet for tre røverier af FCK-tøj efter søndagens superligakamp, nægter sig skyldig.

    Det er netop kommet frem ved et grundlovsforhør ved Københavns Byret.

    Han erkender sig skyldig i ulovlig tvang ved at have tvunget tre ofre til at udlevere to FCK-trøjer og ét FCK-halstørklæde til ham i S-toget mellem Københavns Hovedbanegård og Køge.

    Men han afviser, at der skulle være tale om røveri.

    Den 25-årige, der er beskyttet af et navneforbud, siger, at han er BIF-tilhænger, og at han typisk ser holdets kampe én gang om måneden.

    Om episoderne i søndags forklarer han, at han var irriteret over 1-4-nederlaget til FCK, og der var dårlig stemning mellem de to fangrupperinger i S-toget.

    - Jeg var sur og ophidset over, at vi havde tabt, og så var der en, der råbte "god tur hjem", og så blev jeg sur.

    - Jeg tager halstørklædet af ham, men jeg rørte ham ikke. Han havde et smøret smil, men jeg ved godt, at det ikke undskylder det.

    Mandens forsvarer fortæller, at han siden hændelserne, som delvist er blevet offenttligjort på sociale medier, har modtaget mellem 20-30 dødstrusler.

    Anklagemyndigheden kræver manden varetægtfængslet.

  10. I dag kl. 11:26

    Kommuner forbereder sig på stor regning for vejsalt til vinter

    Prisen på vejsalt stiger voldsomt i øjeblikket, og derfor må kommunerne forberede sig på ekstra udgifter, når det igen bliver koldt.

    Den gennemsnitlige pris for vejsalt ventes ifølge Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) at blive 29 procent højere end normalt.

    I Skive Kommune bruger man på en normal vinter cirka 3.000 ton vejsalt, og her vil prisstigningerne resultere i en ekstraregning på en halv million kroner, lyder prognosen.

    Det betyder ikke, at kommunen vil bruge mindre salt, lyder det fra fungerende borgmester for Konservative i Skive Kommune Mogens Birkelund, der ikke vil gå på kompromis med sikkerheden.

    Til gengæld betyder det, at der bliver færre penge til for eksempel forbedringer på skoler og andre ting, siger han.

  11. I dag kl. 11:12

    Zelenskyj advarer om ny atomkatastrofedonorkonference i København

    Ukaines præsident indledte sin tale ved en international konference for Ukraine på Christiansborg med at tale om atomulykken i Tjernobyl i 1986.

    En sådan katastrofe kan ske igen, mener han og henviser til et atomkraftværket i Zaporizjzja i Ukraine, som ligger i krigszonen og har været genstand for kampe i den seneste uge.

    - Vi må sammen beskytte Europa imod denne trussel, siger Volodymyr Zelenskyj over videolink ved åbning af international konference om støtte til Ukraine på Christiansborg.

    Det skriver Ritzau.

    I talen kaldte den ukrainske præsident endnu en gang Rusland for en terrorstat og efterlyste mere hjælp til våben, ammunition og finansiel støtte.

    - Vi må have så meget ammunition, som der er brug for, sagde han.

  12. I dag kl. 11:08

    Justitsministeren vil se på, om bøller på fodboldstadions kan straffes hårdere

    Det gik voldsomt for sig blandt fansene, da FC København og Brøndby IF søndag spillede superligakamp mod hinanden i Parken. FCK vandt kampen 4-1 (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    - Vi skal gøre, hvad vi kan for at få slået ned på den ene procent, som bruger fodbolden som kulisse til at begå vold.

    Det siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) efter nye fodbolduroligheder i forbindelse med superligakampen mellem Brøndby IF og FC København i weekenden.

    Han vil nu samle aktører fra fodboldmiljøet for at se nærmere på, om hooligans kan straffes hårdere, når de laver ballade i forbindelse med en kamp.

    Ministeren overvejer, om det for eksempel skal være nemmere at komme i hooliganregisteret, hvor bestemte personer får forment adgang til stadion, og om der skal strengere straffe til for de personer, som står i registeret.

    - Jeg står ikke med et færdigt lovkatalog, men nu må vi lytte til alle de mennesker, der har forstand på, hvad der foregår her, siger Tesfaye.

  13. I dag kl. 11:01

    Tidligere regnskabschef i grønlandske KNI er mistænkt for svindel i millionklassen

    En tidligere regnskabschef i det statsejede grønlandske selskab KNI er mistænkt for at have svindlet for 5,4 millioner kroner over en årrække.

    Det kom frem på selskabets generalforsamling i går, skriver det grønlandske medie KNR.

    Regnskabschefen skulle i flere tilfælde have formået at få administrationen i KNI til at udbetale uberettigede beløb til ham, fortæller KNI-direktør Jeppe Jensen ifølge Ritzau.

    Direktøren vil ikke sige, hvor længe svindlen skulle være foregået. Det er en politisag, pointerer han.

    Sagen har i første omgang været for Kredsretten, der gav KNI medhold, men regnskabschefen ankede dommen, som derfor skal afgøres i Landsretten.

  14. I dag kl. 10:58

    Voldtægt af otte kvinder under optagelse af musikvideo har ført til klapjagt på 'zama zamas' i Sydafrika

    Lokale satte for tre dage siden ild til skure og huse i optøjer rettet mod illegale minearbejdere efter en sag om en voldsom voldtægt. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Ritzau Scanpix)

    Myndighederne i Sydafrika har sigtet syv mænd i en voldtægtssag, der har ført til klapjagt og overfald på udlændinge.

    Mændene er sigtet for at deltage i en massevoldtægt af otte kvinder under optagelserne af en musikvideo i en forladt guldmine, og ifølge myndighederne er de illegale minearbejdere - såkaldte zama zamas.

    Voldtægten har i denne måned ført til nye demonstrationer, men også til klapjagt og overfald på illegale indvandrere.

    - Sagen rammer lige ned i to af Sydafrikas mest omtalte problematikker: Vold mod kvinder og illegale immigranter. Det er to af de mest brændende samtaleemner i landet, fortæller Søren Bendixen, DR's Afrika-korrespondent.

    Voldtægten fandt sted, da det lokale filmhold skulle optage en musikvideo i en forladt guldmine ved byen Krugersdorp. Filmholdet blev overmandet af en større gruppe af bevæbnede mænd, og de otte kvinder blev udsat for flere voldtægter.

    - Han sparkede mig og sagde, at jeg skulle tage mit tøj på, men de andre fortsatte med at voldtage mig på skift, mens en anden pegede en pistol mod mig, har en af kvinderne anonymt fortalt til BBC.

    - Jeg troede, at jeg skulle dø, ligesom det sker for utallige kvinder, som er blevet voldtaget i dette land, fortæller hun.

    Politiet mener, at gerningsmændene var illegale indvandrere, der ulovligt graver efter guld i de forladte miner.

    - Nu har politiet sat en kæmpe klapjagt ind, og har anholdt 350 af de såkaldte "zama zamas", som man kalder de her illegale minearbejdere. Her er syv er sigtet for voldtægten, siger Søren Bendixen.

    Fænomenet med ulovlig minedrift har eksisteret i Sydafrika i årtier.

    - De, der prøver lykken, er oftest fattige mennesker fra nabolandene, primært fra Zimbabwe, der forsøger at trække det sidste guld ud af de årer, der nu måtte være i de forladte miner, fortæller han.

    - Det er et meget brutalt miljø. Det er ikke alene et vanvittigt farligt job. De går ned i mineskakterne uden nogen form for beskyttelse og sprænger sig vej. De udsætter sig selv for meget stor risiko. Det er farligt og hårdt, men finder de noget guld, er de nødt til at gå i fællesskab med kriminelle, fordi de ikke kan komme af med guldet på lovlig vis, siger DR's korrespondent.

    Vreden over voldtægten har ført til voldsomme reaktioner mod zama zamas og andre indvandrere.

    - Det er ikke bare sådan, at man taler grimt om dem. Det er voldsomme overfald og drab, siger Søren Bendixen.

    - I den her forbindelse har vi ikke bare set, at politiet jagter udlændinge, men det gør lokalbefolkningen også. Vi har set nogle meget ydmygende scener. Nøgne mænd, der bliver drevet gennem gaderne, siger han.

    I Sydafrika, der i forvejen har verdens højeste arbejdsløshed, skaber den ulovlige indvandring spændinger, og nu taler politikere om heller ikke at forny opholdstilladelser for lovlige gæstearbejdere, fortæller DR's Afrika-korrespondent.

    Politi og lokale borgere skærmer en gruppe mænd, som er blevet trukket gennem gaderne under optøjer efter en massevoldtægt i en forladt mine. Mændene blev angrebet, fordi de lokale mener, at de er illegale minearbejdere. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, har i sit ugentlige nyhedsbrev opfordret befolkningen til at hjælpe politiet med at finde gerningsmændene.

    Men kritikere rejser også spørgsmålet; hvad præsidenten egentligt har gjort for at forberede trygheden for kvinder i Sydafrika, siden han for tre år siden - efter en anden voldsom sag - udråbte problemet til en "national krise".

    - Jeg var selv med til demonstrationerne for tre år siden, fortæller Søren Bendixen.

    - Alle politikerne sagde, at de ville gøre noget. Virkelighed er bare, at der ikke er sket særlig meget, og at det er blevet endnu farligere at være kvinde i Sydafrika, siger han.

    De første tre måneder i år blev der anmeldt 11.000 voldtægter i Sydafrika, fortæller Søren Bendixen.

  15. I dag kl. 10:52

    Regeringen tøver med konsekvenser i minksagen, og det undrer eksperter: ’Normalt er det en afgørelse, man træffer på ganske få dage’

    Mattias Tesfaye reagerede hurtigt i instrukssagen, der handlede om Inger Støjbergs adskillelse af unge asylpar. Sagen endte med, at Støjberg blev dømt i rigsretten. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Samme dag, som beretningen fra Instrukskommissionen blev fremlagt, handlede Mattias Tesfaye.

    Dengang var han udlændinge- og integrationsminister og havde dermed ansvaret for de embedsmænd i ministeriet, der fik kritik i sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar.

    Ministeriet udsendte den 14. december 2020 en pressemeddelelse med citater fra Tesfaye.

    - Det kan desuden oplyses, at det på baggrund af delberetningen er besluttet, at en afdelingschef i ministeriets departement fritages for tjeneste indtil videre, sagde Tesfaye.

    Tesfaye hjemsendte afdelingschefen på baggrund af en delberetning. Beretningen, som fokuserede på embedsmændenes ansvar, kom først i april 2021, men Tesfaye handlede altså inden, den kom.

    Nu er Mattias Tesfaye justitsminister og har dermed en nøglerolle i forhold til, hvad der skal ske med en række af de embedsmænd, der er under kritik i minksagen.

    Minkkommissionen kom med sin rapport den 30. juni. Ifølge kommissionen havde ti embedsfolk svigtet deres ansvar i sådan en grad, at der var grundlag for en disciplinær sag.

    Det er de enkelte ministerier, der har ansvar for at håndtere sagerne. Som justitsminister har Tesfaye ansvar for fem af de ti kritiserede embedsfolk. Det er dem fra Justitsministeriet og Rigspolitiet.

    Men her seks uger efter, at beretningen fra Minkkommissionen blev offentliggjort, er der stadig intet sket i forhold til de embedsfolk, der får hård kritik. De fortsætter med at styre statsadministrationen fra deres ledende stillinger.

    Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, er en af de eksperter, der undrer sig over, at der endnu ikke er sket noget i minksagen.

    - Det strider imod hidtidig praksis. Det er en omfattende sag, hvor rigtig mange ledende embedsmænd er involveret, og det gør selvfølgelig, at det kan tage længere tid at foretage sagsbehandlingen. Men andre gange er det foregået meget hurtigt.

    Mattias Tesfaye sendte en afdelingschef hurtigt hjem i instrukssagen. Her er der endnu ikke sket noget. Hvad siger du til det?

    - Det hænger jo i høj grad sammen med, at han som integrationsminister ryddede op efter forgængeren fra en anden regering. Her er det regeringens egen misere, som man skal have ryddet op i. Det er nok den primære forklaring på den forskel, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

    Det strider imod hidtidig praksis
    Jørgen Grønnegård Christensen

    Lektor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet Birgitte Poulsen havde også forventet, at der på nuværende tidspunkt ville være handlet.

    - Det er gået relativ lang tid, hvor der ikke er sket noget. Umiddelbart kan det godt undre, for der har været en voldsom kritik af de her embedsmænd. Jeg tror, de fleste forventede, der ville komme nogle hjemsendelser med det samme, siger hun.

    Birgitte Poulsen understreger, at hun ikke kan vide, hvorfor der endnu ikke er sket noget. Men hun har nogle bud.

    - Sagen er speciel, fordi det er nogle af de allerøverste embedsmænd i centraladministrationen. Så hvis alle ti ryger, hvem er det så, der skal varetage deres funktioner?

    - Det kan være ét argument for, at det trækker ud.

    - Et andet kan være, at man rent politisk ikke synes, at Minkkommissionen har taget tilstrækkeligt hensyn til, hvilket pres embedsmændene arbejdede under, siger hun.

    Dagen efter, at beretningen fra Minkkommissionen var landet, holdt Mette Frederiksen pressemøde. Her sagde hun, at regeringen nu bad om rådgivning i forhold til de kritiserede embedsmænd hos Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Der ligger sagen fortsat.

    Styrelsen vil ikke sige noget om, hvornår der sker noget i sagen, eller hvilke overvejelser der bliver gjort.

    Mattias Tesfaye har afvist at stille op til interview om sagen. I stedet har han via sin presseafdeling sendt et skriftligt citat.

    Her forklarer, at der er forskel på de to sager, fordi det er ministeriets departementschef Johan Legarth, der er udsat for kritik i minksagen.

    'Det betyder, at hele departementet er inhabilt, og det er derfor jeg modtager rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. I Instrukssagen var der derimod tale om en afdelingschef. Derfor kunne jeg dengang godt modtage rådgivning fra mit eget ministerium.'

    'En anden forskel er, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ikke på forhånd har haft lejlighed til at læse Minkkommissionens rapport. Det er de nu i gang med. Og jeg vil, når jeg har modtaget rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, tage stilling til den videre proces,' skriver han.

    Det er ikke kun i instrukssagen, at en embedsmand blev sendt hurtigt hjem. Da Statsløsekommissionen i 2015 kom med sin beretning, blev to embedsmænd sendt hjem med øjeblikkelig virkning.

    Og det er ikke kun i direkte forlængelse af kommissionsberetninger, at der er sket hjemsendelse af embedfolk.

    Flere topembedsmænd er også blevet sendt hjem forud for kommissionsundersøgelser.

    I 2020 blev chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen og tidligere departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel sendt hjem efter en rapport fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Efterfølgende blev der nedsat en kommission, der rensede de embedsmænd, der var blevet hjemsendt.

    Og i 2012 blev departementschefen i Skatteministeriet, Peter Loft, sendt hjem i forbindelse med en kommissionsundersøgelse af, hvad der skete, da Helle Thorning-Schmidts private skattepapirer blev lækket til pressen under valgkampen i 2011.

    Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing siger, at det er en skønsmæssig vurdering, om der skal ske hjemsendelser.

    Han bemærker dog, at minksagen bliver grebet an på en anden måde end de andre sager.

    - Det er svært at lave en vurdering af forskelsbehandling, men det er i hvert fald en markant anden proces. Der er ikke nogen særlig nødvendighed i, at det tager lang tid. Det er ikke de store juridiske overvejelser, der skal gøres. Det er en skønsmæssig afgørelse.

    Det er i hvert fald en markant anden proces.
    Sten Bønsing

    Er det overrasket over, der ikke er sket noget endnu?

    - Jeg er lidt overrasket over, vi ikke har fået en melding på enten det ene eller andet. Normalt er det en afgørelse, man træffer på ganske få dage. Og derfor undrer det mig, at vi ikke har fået en melding om, at de ikke skal hjemsendes eller noget andet.

    Han siger, at der kan være en række bevæggrunde for at hjemsende de folk, der har fået kritik, mens sagerne bliver færdigbehandlet.

    - Ofte er det et spørgsmål om, at man ikke mener, det er hensigtsmæssigt, at medarbejderne går rundt på gangene. Dels fordi, de har fået en voldsom kritik, og dels fordi, der pågår et arbejde, hvor man skal lave nogle undersøgelser.

    - Det kan også være et spørgsmål om, at man vil markere som myndighed, at man tager det seriøst og har nogle overvejelser i gang.

    - Det kan også være for at skåne de pågældende medarbejdere. At man synes, det kan være ubehageligt at løse arbejdsopgaver samtidig med, at man har sager til vurdering. Så der kan indgå mange forskellige elementer, siger han.

    Statsminister Mette Frederiksen skal på et møde i eftermiddag i Folketingets Granskningsudvalg redegøre for, hvordan sagerne med de kritiserede embedsmænd bliver håndteret.

  16. I dag kl. 10:50

    Kan atomkraft blive nødvendigt, hvis vi skal løse klimakrisen?

    Atomkraft står måske overfor en renæssance.

    Det mener nogle i hvert fald.

    Uanset om man kan lide den omdiskuterede energiform eller ej, så har den dét kørende for sig, at selve atomkraftværket ikke udleder CO2, når det producerer strøm.

    Og derfor er atomkraft på vej tilbage i varmen.

    For på trods af, at 196 af verdens lande stadig prøver at mindske CO2-udslippet, så fortsætter jorden med at blive varmere og varmere.

    Ruslands invasion af Ukraine har også sat skub i spørgsmålet om, hvor man skal få energi fra i fremtiden.

    Mange lande er nemlig akut blevet nødt til at frigøre sig fra russisk naturgas.

    Mens nogle lande kigger mod en hurtigere omstilling til vedvarende energi, som vind og sol, så er andre nødsaget til at lægge klimamålene på hylden for nu.

    Et land, som for alvor sidder i energisaksen, er Tyskland.

    Tyskland er dybt afhængig af russisk gas, og besluttede i 2011 at udfase alle sine atomkraftværker efter ulykken på Fukushima i Japan.

    Mens mange af deres atomkraftværker nu er jævnet med jorden, står Tyskland overfor et stort dilemma.

    Skal de beholde de tre atomkraftværker de stadig har, som faktisk producerer ren energi, eller skal de tilbage på den klimabelastende kulvogn?

    Hvis du vil vide mere om atomkraft, så se videoen øverst i denne artikel

  17. I dag kl. 10:45

    'Det er dating på steroider': Her er de nye deltagere i Gift ved første blik

    Disse 10 singler kommer vi til at lære meget bedre at kende, når den nye sæson af 'Gift ved første blik' snart får premiere. (Foto: Mette Uhl)

    Det er blevet den tid på året.

    Tid til, at vi skal følge med, når ti singler kaster sig ud i det, der formodentlig bliver deres livs eventyr, når de for rullende kameraer siger "ja" til at blive gift med én, de vel at mærke aldrig nogensinde før har mødt.

    For den kommende sæson af 'Gift ved første blik' er nemlig lige på trapperne og nederst i denne artikel kan du få en kort introduktion til de ti singler, som bliver smedet sammen i programmet.

    Udover de ti singler skal seerne naturligvis også møde de eksperter, der har sammensat parrene, og som undervejs skal hjælpe dem mod vejen til – forhåbentlig – at finde kærligheden.

    Vi kender allerede psykolog Gert Martin Hald, der har været med siden allerførste sæson, og etnolog Julia Lahme. Men for første gang er Nina Reventlow, som er psykoterapeut med speciale i parterapi og uddannet i teologi, også med:

    - At være en del af matchingprocessen har været en meget rørende og en vildt grundig rejse for mig. Og i mødet med de skønne medvirkende har det rørt mig, hvor grundlæggende betydningsfuldt det uanset alder og køn er at finde en mage, siger hun.

    Julia Lahme (til venstre), Gert Martin Hald og Nina Reventlow, som er ny i programmet, er dette års eksperter. (Foto: Nicolaj Niebuhr Demant)

    Sammenlagt har man forsøgt at klæde deltagerne endnu bedre på til det på mange måder vanvittige eksperiment, de kaster sig ud i, fortæller DR-redaktør på programmet, Anna Askov:

    - Deltagelsen i 'Gift ved første blik' rummer de helt store følelser, og på kort tid vender et ægteskab op og ned på deltagernes tilværelse. Vi vil gerne forberede deltagerne bedst muligt og klæde dem på til denne omvæltning.

    Forberedelsen sker blandt andet gennem et seminar, hvor deltagerne er blevet klogere på konflikthåndtering.

    Og forventningerne er naturligvis høje, lyder det fra én af deltagerne, 35-årige Anders:

    - Jeg håber at finde ham, som jeg skal blive gammel med. Og så håber jeg på at få åbnet for nogle ting, som man ikke får gjort, når man dater traditionelt.

    Anders er samtidig den ene del af det homoseksuelle par, som kommer til at skrive 'Gift ved første blik'-historie i Danmark. For første gang nogensinde bliver to personer af samme køn nemlig viet i årets programrække.

    Om Anders – og de øvrige ni singler – finder kærligheden, kan du finde ud af fra den 25. august og de næste mange uger frem, når 'Gift ved første blik' får premiere.

    Mød singlerne her og hør, hvorfor de meldte sig til programmet.

    (Foto: Mette Uhl)

    Mette er 58 år, bor i Gilleleje i Nordsjælland og er "aktiv pensionist".

    - Det her er jo dating på steroider, og den ultimative måde at gå til det på. Jeg er meget eventyrlysten, så jeg har været til casting på programmet tre år i træk.

    - Jeg håber på at finde big love, en soulmate eller min allerbedste ven. Under alle omstændigheder håber jeg, at det bliver en fed oplevelse og sjov og ballade.

    (Foto: Mette Uhl)

    Patrick er 26 år, bor i Odense og arbejder til daglig som gartner.

    - Jeg havde været single i et stykke tid og havde tidligere overvejet at melde mig. Da jeg så hørte et radiospeak, hvor de søgte deltagere, gav det så den endelige anledning til, at jeg tilmeldte mig.

    - Dating og Tinder er overfladisk, så det her åbner for en helt anden tilgang.

    (Foto: Mette Uhl)

    Anders er 35 år, bor på Frederiksberg i København og arbejder som journalist.

    - Mit håb med programmet er at finde en partner for resten af livet. Dating-miljøet er overfladisk, og det er, som om man skal kvalificere sig selv til bare at få en date med til en kop kaffe rundt om søerne.

    - Derfor er det spændende med eksperterne, for ser de nogle ting, jeg ikke selv kan se? Jeg håber i hvert fald at kunne lære en masse om mig selv og om, hvordan jeg dater.

    (Foto: Mette Uhl)

    Benny er 54 år, bor i Marielyst på Falster og arbejder som konsulent på en erhvervsskole.

    - Jeg har en tro på konceptet og på, at jeg kan finde den store kærlighed. Forhåbentlig kan jeg blive matchet på den rigtige måde med eksperternes hjælp.

    - Jeg tænkte, at det, jeg ikke selv har kunnet finde, måske kunne komme herigennem. Så det er derfor, jeg er sprunget ud i det.

    (Foto: Mette Uhl)

    Melissa er 33 år, bor på Nørrebro i København og arbejder som designer.

    - Det er en shitty dating-kultur, for der er simpelthen for lidt commitment (forpligtelse). Så jeg meldte mig til programmet, fordi her er der en periode, hvor man er forpligtet til at prøve det af. Alle har gjort sig umage, så jeg tænkte, at det fortjente et ordentligt skud.

    - Jeg er kæmpe fan af programmet, og det er fedt, at matchingprocessen er så grundig.

    (Foto: Mette Uhl)

    Steen er 59 år, bor på Frederiksberg i København og er direktør i sit eget firma.

    - Jeg tilmeldte mig for eventyret og for at finde kærligheden, fordi jeg er et godt sted i livet med familie og arbejde.

    - Jeg har set alle programmerne og tænkt, at det var det helt rigtige for mig. Og så er jeg helt rolig i forhold til, hvem jeg bliver gift med.

    (Foto: Mette Uhl)

    Olivia er 25 år, bor i Brønshøj i København og arbejder med at sælge køkkener.

    - Jeg var træt af at date i uvished om, hvorvidt man bliver efterladt med en skuffet følelse bagefter. Så jeg håber, at eksperterne kan finde noget andet end det, jeg måske egentlig selv søger.

    (Foto: Mette Uhl)

    Sebastian er 29 år, bor i København og arbejder som ingeniør.

    - Det har været svært for mig at finde en partner, for hvis der ikke er kemi, har jeg – groft sagt – en tendens til at trække mig efter ti minutter. Så ved at melde mig til programmet kunne jeg presse mig selv ud i noget – og lære noget om mig selv.

    - Jeg har set programmet før, og har især været nysgerrig omkring den matchingproces, der finder sted.

    (Foto: Mette Uhl)

    Tanja er 50 år, bor i Aarhus og arbejder til daglig som socialrådgiver.

    - Det er jo den ultimative blind date og meget utraditionelt, for man kan ikke bare skride og sige "nej tak" til date nummer to.

    - Jeg har prøvet at finde kærligheden i singlemiljøer, online og lidt af hvert, så nu skulle det her koncept prøves af – for her kaster man sig ud fra den højeste etage.

    (Foto: Mette Uhl)

    Mikael er 36 år, bor i Silkeborg og arbejder i militæret.

    - Mine søskende prikkede til mig for at få mig til at melde mig til programmet. De mente, jeg skulle prøve det, nu hvor jeg havde været single i tre år. Jeg havde selv kun set meget lidt af programmet, og jeg tænkte, at det værste, der kunne ske, var, at personen, jeg var blevet matchet med, sagde nej.

    - Jeg synes, online-dating er overfladisk, for man lærer ikke folk ordentligt at kende.

  18. I dag kl. 10:24

    FN's Sikkerhedsråd holder ekstraordinært møde om atomkraftværket i Zaporizjza

    FN's Sikkerhedsråd ventes i aften klokken 21 at holde et ekstraordinært møde om krisen ved atomkraftværket i Zaporizjzja i Ukraine.

    Her vil rådet blandt andet blive briefet om situationen omkring kraftværket, som pt. er under russisk kontrol, af generaldirektøren for Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA), Rafael Mariano Grossi.

    Mødet finder sted, efter angreb og kampe omkring værket i weekenden og starten af ugen skabte stor bekymring for en potentiel atomkatastrofe.

    Atomkraftværket i Zaporizjzja er et af Europas største og har seks reaktorer.

  19. I dag kl. 10:20

    Tidligere nøglefigur i Dansk Folkeparti slutter sig til Inger Støjberg

    En række tidligere DF-politikere har sagt farvel til partiet og er enten gået over på Inger Støjbergs side eller har luftet tanken om at gøre det.

    Og nu har en af DF's tidligere nøglemedarbejdere valgt at tilslutte sig Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne.

    Der er tale om den tidligere partisekretær Steen Thomsen, der er blevet ansat hos Støjberg. Det siger han til Politiken.

    Han stoppede i DF i marts.

  20. I dag kl. 10:18

    Cathrine Laudrup-Dufour takker danskerne for støtten ved VM i dressur

    En guldmedalje og to sølvmedaljer blev det til. Men Cathrine Laudrup-Dufour ville ønske, at hun kunne have givet danskerne noget mere.

    For støtten på hjemmebanen ved VM i ridesport i Herning har været helt vild, og den fortjente et maksimum antal point, understreger den 30-årige dressurrytter.

    - Kæmpestort tak. Det har været en drøm, som er gået i opfyldelse. Jeg havde håbet, jeg kunne give jer tre guldmedaljer, men tusind tak, siger Cathrine Laudrup-Dufour til DR Sporten.

    Onsdag aften nappede hun en sølvmedalje i disciplinen Grand Prix freestyle. Det bragte Danmark op på seks medaljer i alt ved VM.

    Mandag fik Sheena Bendixsen bronze i voltigering, onsdag vandt Katrine Kristensen guld i paradressur, og senere samme dag nappede Danmark sølv for hold i voltigering.

  21. I dag kl. 10:06

    Ryanairs ultrabillige billetter droppes på grund af høje udgifter til brændstof

    En tur til London for ti pund svarende til 88 kroner. Sådan en pris er fortid hos Ryanair, for tiden med flybilletter til næsten ingen penge er forbi, siger luftfartsselskabets chef, Michael O'Leary, til BBC.

    Årsagen er ifølge O'Leary de stigende priser på brændstof.

    - Jeg tror ikke, du vil se sådanne priser de kommende år, siger han til det britiske medie.

    I maj måned blev det offentliggjort, at lavprisselskabet havde tabt 2,6 milliarder kroner i det seneste regnskabsår på blandt andet flybrændstof.

    Udgifterne var så store, at en tredobling af deres omsætning i forhold til samme periode året før stadig ikke var nok til, at indtægterne overgik udgifterne.

  22. I dag kl. 09:51

    Største danske donation af værnemidler på vej til Ukraine

    Seks lastbiler har allerede forladt landet, og snart bliver omkring 20 flere sendt afsted. Med sig har de 750 paller med værnemidler.

    Det er den hidtil største donation af værnemidler fra Danmark, der er på vej mod Ukraine.

    De ukrainske myndigheder har gennem EU's kriseberedskab (ERCC) anmodet Danmark om at bistå med værnemidler, skriver Styrelsen for Forsyningsikkerhed i en pressemeddelelse.

    Danmark donerer omkring 3,1 millioner mundbind, 0,6 millioner kitler, 7,2 millioner handsker, 10.000 liter håndsprit og 40.000 visirer til Ukraine.

    Der er tale om værnemidler, som er i overskud på det nationale beredskabslager. Donationen påvirker derfor ikke det danske beredskab.

  23. I dag kl. 09:30

    Politiet: Mand truede sig til flere FCK-trøjer i S-toget

    Siden i søndags er en video blevet delt vidt og bredt på de sociale medier. På videoen truer en mand iført Brøndby-trøje en anden mand til at aflevere sin FCK-trøje i S-toget.

    Men det er ikke den eneste FCK-trøje, manden tog med sig fra toget. Den 25-årige Brøndbyfan er sigtet for i tre tilfælde at have frataget FC København-trøjer fra passagerer i S-toget i søndags.

    Manden er sigtet for røveri og bliver stillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling senere i dag, oplyser Københavns Politi på Twitter.

    Den sigtede meldte sig selv i går eftermiddags, hvor han blev anholdt.

  24. I dag kl. 08:58

    Ventetiden på at komme til psykiater hamrer i vejret

    Knap 63 uger. Så lang er ventetiden lige nu på at komme til praktiserende psykiater. Og den fortsætter med at stige.

    Det viser nye tal, som DR har trukket fra sundhed.dk - og tendensen er ikke ny.

    I 2018 var den gennemsnitlige ventetid 23,6 uger. I 2021 sprang den til 37,4 uger. Og lige nu - cirka et halvt år inde i 2022 - er den gennemsnitlige ventetid over et år.

    Landsforeningen Sind, der er talerør for folk med psykiske lidelser og deres pårørende, kalder de lange ventelister "tragiske".

    - Det er en alt for lang ventetid. Imens folk går og venter på at komme til psykiater, går deres liv i stå. Det er ikke kun det menneske, der bliver syg, det går udover. Det er hele familier, siger Sinds formand, Mia Kristina Hansen.

  25. I dag kl. 08:40

    Ed Sheeran, Smukfest og feriefolk sørgede for trafikrekord over Storebælt

    116.000 køretøjer krydsede Storebæltsbroen i sidste weekend.

    Og det er rekordmange, hvorfor weekenden nu er den største rejseweekend nogenside.

    Årsagen til de mange biler på broen er en kombination af Ed Sheerans koncerter i København, Smukfest og de mange danskere, der vendte hjem fra sommerferie i weekenden.

    - Vi har klart kunnet mærke, at det har været en oplevelsesrig weekend for danskerne. Søndag sætter givetvis også rekord grundet de mange nye efterskoleelever, som i tætpakkede biler med cykler bagpå skulle afleveres af deres forældre inden skolestart mandag, siger Jens Kjær Nielsen, chef for betalingsanlægget, i en pressemeddelelse.

  26. I dag kl. 08:30

    Første skib fra Ukraine lægger til i Tyrkiet

    Fragtskibet Razoni er et af de første skibe fra Ukraine, der er ankommet til Tyrkiet. (Foto: MEHMET CALISKAN © Ritzau Scanpix)

    26.000 ton majs er nu nået vejen frem til Tyrkiet.

    Det er en del af lasten på de første fragtskibe, der forlod Ukraine som led i aftalen mellem Rusland, Ukraine, Tyrkiet og FN. Det skriver The Guardian.

    Fragtskibet Razoni forlod havnen i Odesa 1. august og skulle have lagt til i Tripoli i Libanon sidste weekend. Men den fem måneder lange forsinkelse fik den libanesiske køber til at afvise at tage imod forsendelsen.

    Skibet har derfor ligget for anker ud for den tyrkiske middelhavsby Mersin de seneste dage, men er nu sejlet i havn.

    Ifølge mellemøstlige medier har man nu fundet en ny, tyrkisk køber af lasten, som nu vil blive losset på havnen i Mersin.

  27. I dag kl. 08:20

    SF holder sommergruppemøde og stiller krav om naturlov og bedre trivsel hos børn og unge

    SF holder i dag sommergruppemøde og præsenterer i den forbindelse 16 krav til den næste regering.

    - Jeg synes, danskerne skal vide, hvad de forskellige partier virkelig ønsker at gøre med regeringsmagten, siger partiets formand, Pia Olsen Dyhr, forud for sommergruppemødet.

    Blandt andet kræver partiet en bindende biodiversitetslov, der skal sikre mere natur. Og så vil SF have et ministerium, som skal tage sig af mistrivsel blandt børn og unge.

    Pia Olsen Dyhr præsenterer de 16 forhandlingskrav på partiets sommergruppemøde i Karrebæksminde senere i dag. Det er med partiformandens egne ord "klassisk SF" og består af allerede kendte mærkesager.

  28. I dag kl. 08:10

    Region Syddanmark tilbyder nu vaccine mod abekopper

    Region Syddanmark begynder nu at vaccinere mod sygdommen abekopper.

    Det skriver regionen på sin hjemmeside.

    Her opfordrer man mænd, der har sex med andre mænd, til at finde en tid til en vaccine. Især dem, der har flere og skiftende partnere. Er der kvinder eller transkønnede i netværket opfordres de også til at få de to stik, som vaccinen kræver.

    Sundhedsstyrelsen valgte at udvide målgruppen i tirsdags, så det ikke kun er nære kontakter til smittede, som tilbydes vaccinen.

    Det er tre uger siden, at Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærede sygdommen for en "global sundhedskrise". Indtil nu er der registreret 120 tilfælde af abekopper i Danmark.

    Også Region Nordjylland begynder nu at vaccinere mod abekopper, oplyses det her til morgen.

    Artiklen er opdateret med information om Region Nordjyllands vaccinetilbud.

  29. I dag kl. 08:01

    Satellitbilleder viser tilsyneladende store ødelæggelser på luftbase på Krim

    Satellitbilleder taget, før og efter flere voldsomme eksplosioner tirsdag fandt sted på en militær luftbase på den russisk-annekterede Krim-halvø, viser tilsyneladende store ødelæggelser.

    Billederne er taget af amerikanske Planet Labs, som overvåger hundredvis af satellitoptagelser over Ukraine. Det skriver BBC.

    De viser flere nedbrændte områder omkring basen, og hvad der ser ud til at være flere beskadigede fly. Ifølge det britiske medie er billederne den første uafhængige bekræftelse af skaderne på luftbasen.

  30. I dag kl. 07:51

    Dansk EM-stjerne glæder sig til tempofyldt fodbold i England

    Mikkel Damsgaard forventer at få bedre muligheder for at boltre sig fremad på banen i England end i Italien. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    I går blev den danske landsholdsspiller Mikkel Damsgaard præsenteret i engelske Brentford.

    Dermed er han fortid i Sampdoria, som spiller i Italiens bedste række. I et interview med sin nye klub fortæller den 22-årige dansker, der brød igennem ved EM i 2021, at han havde sine udfordringer med det italienske fokus på et "disciplineret og hårdt forsvar".

    - Spillet er ikke så åbent, som man ser mere her (i England, red.). Tempoet her er hurtigere, men det er også mere åbent. I Italien er det mere disciplineret, og forsvarsspillerne er meget mere disciplinerede, siger Damsgaard.

    Med det sagt har danskeren lært meget af sine to år i Seria A for Sampdoria.

    - Jeg er vokset meget defensivt, og jeg har også udviklet mig offensivt. Man er nødt til at gøre nogle anderledes ting, når man møder forskellige forsvarsspillere. Defensivt har jeg lært meget, fortæller han.

    Landsholdsspilleren har underskrevet en aftale med Brentford frem til sommeren 2027.

  31. I dag kl. 07:40

    Flere små festivaler begynder i dag

    Sommerens festivalprogram er slet ikke slut.

    I dag begynder hele tre af de små, hyggelige festivaler.

    Det er blandt andet Avernax Festival, der løber af stablen på Avernakø i det sydfynske øhav.

    Festivalen har et all-inclusive-koncept med fri fadøl og fællesspisning.

    Festivalsgæsterne kan høre blandt andre The Savage Rose og Nikolaj Nørlund.

    Københavns nye tre dages musikfestival AiaSound begynder også i dag og varer til og med den 13. august.

    AiaSound har et urbant miljø, og kunstnere som Tiestö, Tyga, Steve Aioki, Tobias Rahim, Hans Philip og Sivas optræder.

    I Sønderjylland starter Schackenborg Musikfest, som har fokus på klassisk musik. 13 komponister og 14 kunstnere, herunder Nicolas Alstaedt, Alexander Lonquich & Mojca Erdmann, spiller på festivalen.

  32. I dag kl. 07:34

    Vaccineproducent er bekymret over opsplitning af doser mod abekopper

    Flere lande oplever lige nu mangel på vacciner mod abekopper, og for at sikre sig nok vacciner mod sygdommen har den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, nu valgt at give grønt lys til at dele vaccinerne op i flere doser.

    Men den beslutning vækker bekymring hos den danske vaccineproducent Bavarian Nordic. Det skriver avisen The Washington Post ifølge Ritzau.

    I Storbritannien har man valgt at vaccinere med kun et enkelt stik, og den strategi får opbakning fra Paul Chaplin, der er administrerende direktør for Bavarian Nordic.

    - Hvis lande beslutter sig for at give ét skud nu, har de lang tid til at tilbyde boosteren og stadig opnå den samme holdbarhedsfordel. Der er masser af data til at understøtte ét skud, sagde Chaplin i juli til Science.

    Herhjemme er der også mangel på vacciner mod abekopper.

  33. I dag kl. 07:20

    I dag skal Mette Frederiksen forklare, hvad der skal ske med embedsmænd i minksagen

    Regeringen har bedt om rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i forhold til, hvad der skal ske med embedsmændene. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Statsminister Mette Frederiksen (S) møder i dag op til et lukket møde i Granskningsudvalget i Folketinget.

    På mødet skal statsministeren blandt andet svare på, hvorfor ti ledende embedsmænd ikke blev hjemsendt, selv om de blev udsat for hård kritik i Minkkommissionens rapport.

    - Derfor er Mette Frederiksen selvfølgelig nødt til nu at svare på, hvad der skal ske i forhold til de højtstående embedsmænd, siger Sophie Løhde (V), der er formand for Granskningsudvalget.

    - Minkkommissionen har meget tydeligt konkluderet, at der er begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige drager dem til ansvar, siger hun.

  34. I dag kl. 06:40

    I dag starter det varme sommervejr

    Blå himmel over bondens guld. Lyngå. (Foto: Tove Skipper © DR Brugerbillede © DR)

    Du skal huske vand, solcreme og solbriller både i dag og de næste mange dage frem.

    Et højtryk stabiliserer nemlig vejret i Danmark de næste mange dage, og tørt og solrigt vejr med temperaturer mellem 23 og 28 grader i dag. Lokalt kan temperaturen nå 30 grader, og nogle steder langs Vestkysten må man nøjes med cirka 20 grader.

    Svag til jævn vind fra vestlige retninger. DMI har desuden udvidet deres forvarsel om hedebølge til at omfatte en større del af landet, og helt ind til mandag aften.

    Det betyder, vi kan forvente temperaturer på 28 grader alle dage indtil da.

  35. I dag kl. 06:27

    Formodet fjerde medlem af IS-torturcelle er blevet anholdt i Storbritannien

    En mand, som menes at være det fjerde medlem af en Islamisk Stat-celle af torturbødler ved navn "The Beatles", er blevet anholdt i Storbritannien efter anklager om terror.

    Den 38-årige Aine Davis blev ifølge BBC anholdt onsdag aften efter at være ankommet til lufthavnen i Luton fra Tyrkiet, hvor han netop havde afsonet en dom på syv et halvt års fængsel for at være medlem af IS.

    Ifølge BBC blev Davis anholdt for have overtrådt en antiterrorlov fra 2000 og for at være i besiddelse af genstande til terrorformål.

    Under retssagen nægtede han at være en del af "The Beatles"-cellen, som fik sit tilnavn efter det berømte rockband fra Liverpool på grund af de fire medlemmers britiske accent.

    Også den danske freelancefotograf Daniel Rye, der blev holdt som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien, har efter han blev frigivet i 2014 fortalt om fangevogtere, som de døbte "The Beatles".

  36. I dag kl. 06:01

    Nordkoreas leder erklærer coronavirus for nedkæmpet

    I Nordkorea bliver alle coronarestriktioner nu beordret ophævet. Det sker fordi landets leder Kim Jong-un har erklæret coronavirusset for nedkæmpet.

    Det meddeler Nordkoreas statslige nyhedsbureau KCNA, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Siden 29. juli er der ikke registreret nye smittetilfælde i Nordkorea, hvor det officielle dødstal lyder på 79 ud af en befolkning på cirka 26 millioner.

    Kim Jong-un betegner det beskedne antal døde som et "uhørt mirakel", rapporterer KCNA.

    I nabolandet Sydkorea med omkring 52 millioner indbyggere, er der registreret over 25.000 dødsfald. Det viser en aktuel opgørelse fra statistiksiden Worldometer.

    Eksperter har derfor udtrykt skepsis overfor det lukkede lands opgørelse, som ifølge dem ikke tegner det fulde billede.

    Det vakte også forundring, at Nordkorea i modsætning til stort set samtlige andre lande i verden ikke havde registreret så meget som et eneste smittetilfælde før 12. maj 2022.

  37. I dag kl. 05:55

    Patienter må stå i kø over et år: Psykiaternes ventetider hamrer i vejret

    Cirka et halvt år inde i 2022 viser et øjebliksbillede, at den gennemsnitlige ventetid på at komme til praktiserende psykiater er over et år. Illustration: Morten Fogde Christensen

    Vi har hørt det før. Ventetiden på at komme til psykiater stiger, og tendensen fortsætter. Faktisk hamrer ventetiden i vejret.

    Nye tal, som DR har trukket fra sundhed.dk, viser, at det lige nu i gennemsnit tager knap 63 uger at få tid ved en praktiserende psykiater. Det vil sige over et år.

    Landsforeningen Sind, der er talerør for folk med psykiske lidelser og deres pårørende, kalder de lange ventelister 'tragiske.'

    - Det er en alt for lang ventetid. Imens folk går og venter på at komme til psykiater, går deres liv i stå. Det er ikke kun det menneske, der bliver syg, det går udover. Det er hele familier, siger Sinds formand, Mia Kristina Hansen.

    Det er ikke nyt, at det kræver stor tålmodighed at få tid ved en praktiserende psykiater. I 2018 var den gennemsnitlige ventetid 23,6 uger. Altså lige knap et halvt år. I 2021 sprang den til 37,4 uger.

    Og lige nu - cirka et halvt år inde i 2022 - viser et øjebliksbillede altså, at den gennemsnitlige ventetid er over et år.

    Sind mener ikke, at politikerne har gjort nok for at bekæmpe de lange ventetider.

    - Vi har kendt problemet i mange år, og vi skal gøre noget ved det nu, fastslår formand Mia Kristina Hansen.

    Den udmelding er 19-årige Maiken Theil fra Aalborg enig i.

    Hun bor i Region Nordjylland, hvor psykiaterne lige nu har allerlængst ventetider.

    I gennemsnit må nordjyderne vente 84 uger på at få en tid.

    For omkring halvandet år siden blev Maiken Theil sygemeldt fra sit praktiksted som social- og sundhedshjælper efter en stribe slemme angstanfald.

    Lige nu venter hun på, at en psykiater skal undersøge, om hun lider af ADD. En adfærdsforstyrrelse, der betyder, at hun har svært ved at fastholde opmærksomheden og koncentrationen.

    Men ventetiden får hende til at miste modet.

    - Man føler sig sådan lidt håbløs. Lidt uden håb, siger hun.

    Maiken Theil var næsten færdig med sin uddannelse som social- og sundhedshjælper, da hun måtte sygemelde sig efter flere slemme angstanfald. Siden sygemeldingen har hun også kæmpet med en depression.

    Hun oplever, at de negative tanker kører i ring, når hun går hjemme hver dag uden at få hjælp til at håndtere dem.

    - Der kommer meget tankemylder, og det betyder, at de mindste lyde og oplevelser, jeg har, især de negative, ret hurtigt bliver suget ind. Den samme negative tanke kører ligesom på repeat.

    Hun er bekymret for, at de svære tanker på sigt får så meget overtag, at hun må indlægges.

    - Det er nok det, jeg frygter allermest, tilføjer hun.

    Hos Danske Regioner erkender Jacob Klærke (SF), der er formand for psykiatri- og socialudvalget, at ventetiderne er alt for lange.

    Han begrunder det blandt andet med, at langt flere bliver henvist til en praktiserende psykiater.

    - Det er ikke en ukendt problematik med lange ventetider. Desværre har vi en situation, hvor vi mangler psykiatere på tværs af psykiatrien både på hospitalerne, men også ude i praksis, siger han.

    Faktisk har der i hvert fald siden midten af 1990'erne været opråb om, at der er brug for mere uddannet personale i psykiatrien.

    Jacob Klærke erkender, at det ikke er godt nok, at problemet med mangel på psykiatere endnu ikke er løst.

    - Vi har sat fokus på det rigtig mange gange, men desværre kan vi ikke løse alt med de muligheder, vi har i regionerne. Vi har brug for et folketing, der også spiller ind.

    Helt konkret opfordrer Danske Regioner og Sind til, at Folketinget hurtigst muligt vedtager den længe ventede 10-års plan for psykiatrien.

    Tilbage i januar udgav Sundheds- og Socialstyrelsen et fagligt oplæg til psykiatriplanen. I oplægget er der 37 anbefalinger.

    - Det er vigtigt, at man tager alle 37 anbefalinger. Hvis man begynder at plukke og lave lappeløsninger, ender vi i det samme igen, og så får vi ikke løst problemerne i psykiatrien, siger Jacob Klærke.

    Samme toner lyder fra Sind:

    - Vi skal kigge hele vejen rundt. Det nytter ikke noget, at vi bare skruer på et par knapper i systemet, siger Mia Kristina Hansen.

    - Politikerne er nødt til at tage alle anbefalingerne seriøst og finde nogle reelle ressourcer, mener hun.

    I regeringens forståelsespapir står der, at ventetiderne i psykiatrien skal falde, men når det gælder ventetiderne hos de praktiserende psykiatere, er der altså sket det stik modsatte i denne valgperiode. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Regeringen gik til valg på at løfte psykiatrien. I det forståelsespapir, regeringen lavede med sine støttepartier, står der blandt andet, at ventetiderne i psykiatrien skal nedbringes.

    DR ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), om det er godt nok, at ventetiderne til de praktiserende psykiatere er steget markant under denne regering - trods hensigterne om det modsatte.

    Det her er på ingen måder okay, der er så mange, der er desperate for at få hjælp inklusiv mig selv
    Maiken Theil, sygemeldt

    Vi ville også gerne have spurgt, hvad han vil gøre for at hjælpe de mennesker, der lige nu venter på at komme til psykiater, og hvad han konkret vil gøre for at løse den årtier lange udfordring med at skaffe psykiatere.

    Desuden ville vi gerne have spurgt, om det er regeringens politik at følge alle de 37 anbefalinger, som Sundheds- og Socialstyrelsen for et halvt år siden lagde frem.

    Men sundhedsministeren afviser at stille op til interview.

    I stedet har ministeriet sendt en mail, hvor der står, at regeringen og regionerne i "Aftale om regionernes økonomi for 2022" har besluttet at øge antallet af hoveduddannelsesforløb i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

    I mailen står der også, at Magnus Heunicke den 9. september har indkaldt til forhandlinger om 10-års planen for psykiatrien.

    Maiken Theil har siden sin sygemelding været i et selvbetalt psykologforløb og fået medicin mod angst og depression. Lige nu venter hun på at blive udredt for, om hun lider af adfærdsforstyrrelsen ADD.

    I Aalborg håber Maiken Theil på hurtig handling.

    - Det her er på ingen måder okay, der er så mange, der er desperate for at få hjælp, inklusiv mig selv, siger hun.

  38. I dag kl. 05:55

    SF stiller 16 krav til en ny regering: Naturen skal have sin egen lov, og børns trivsel sit eget ministerium

    Pia Olsen Dyhr (SF). (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Der er godt nok ikke udskrevet valg, men valgkampen er alligevel i fuld sving.

    Og i dag stempler SF for alvor ind i den med 16 krav til en ny regering på den anden side af det valg, som med det radikale ultimatum senest skal være udskrevet 4. oktober.

    SF-formand Pia Olsen Dyhr præsenterer de 16 forhandlingskrav på partiets sommergruppemøde i Karrebæksminde senere i dag. Det er med partiformandens egne ord "klassisk SF" og består af allerede kendte mærkesager.

    Men nu er 16 af mærkesagerne blevet til forhandlingskrav.

    - Jeg synes, danskerne skal vide, hvad de forskellige partier virkelig ønsker at gøre med regeringsmagten, siger Pia Olsen Dyhr forud for sommergruppemødet.

    16 krav er mange krav. Hvor mange af dem skal være opfyldt, før I kan gå i regering?

    - For os handler det om politikken og den samlede masse. Jeg kommer ikke til at sige, at det er krav to, seks og otte, der er afgørende. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at børn og unges mistrivsel står højt, og det gør naturens lov også.

    Betyder det, at du ikke kan være en del af en regering, hvor de to ting ikke er med i regeringsgrundlaget?

    - Nu må vi forhandle. Der er nogle ting, der er tættere på ens hjerte end andet, men for SF er det en samlet masse, de her 16 forhandlingskrav.

    De 16 krav er defineret af SF's landsledelse sammen med partiets medlemmer. Du kan se dem alle herunder i overskrifter:

    Kravet om en bindende naturlov er inspireret af den klimalov, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2020 og fastslår, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

    På samme vis vil SF give naturen sin egen lov for at sikre mere biodiversitet. Mindst ti procent af det danske areal skal være strengt beskyttet natur. Heraf skal mindst fem procent udgøre urørt skov, lyder kravet.

    - Vi skal have mere urørt natur i Danmark. I dag har vi cirka fem procent urørt og beskyttet natur. Det skal vi have mere af. Vi foreslår ti procent, fordi vi ved, at hvis vi ikke lader det vokse, så er der arter, der uddør, siger Pia Olsen Dyhr.

    Hvornår målet skal være opnået, har SF dog ikke sat noget årstal på. Men "det haster", siger partiformanden. Det samme gør hendes andet centrale krav om at sætte ind over for børn og unges stigende mistrivsel.

    - Trivslen hos børn og unge er styrtdykket. Det kan vi på ingen måde være bekendt, siger Pia Olsen Dyhr.

    Hun har ikke ét konkret krav, der skal løse mistrivslen, men en række forslag om blandt andet at give børn og unge ret til nærværende voksne og ret til hurtig hjælp, hvis de mistrives.

    Ansvaret for indsatsen har SF tidligere sagt, at partiet vil placere i et nyt særskilt ministerium for mental sundhed og trivsel under Børne- og Undervisningsministeriet. Det skal sikre, at ansvaret ikke falder ned mellem flere ministerstole.

    SF formulerede også op til det seneste valg i 2019 en liste med 15 forhandlingskrav. Det lykkedes at få centrale krav som minimumsnormeringer og klimalov opfyldt, fremhæver Pia Olsen Dyhr.

    Men flere af kravene fra 2019-valgkampen er ikke opfyldt: Blandt andet er udviklingsbistanden ikke blevet øget, og der er ikke kommet en ny offentlighedslov, som styrker fri og kritisk presse.

    Hvad nytter det at lave 16 nye krav, når jeres tidligere krav ikke er opfyldt?

    - Vores politik er selvfølgelig ikke kun de her 16 krav. Men det er for at sige, hvor vi vil bruge vores forhandlingsmuskler. De forskellige partier, der skal forhandle om regeringsmagten, vil jo komme med forskellige ønsker. Og vi får ikke alle sammen al vores politik igennem.

    Men hvorfor lave nye krav, når I har krav, der kun er tre år gamle, og som ikke er opfyldt?

    - Fordi verden også er forandret de tre år. Der er ting, der er blevet endnu mere problematiske på de tre år, siger Pia Olsen Dyhr.

    Selvom De Radikales ultimatum har sat gang i valgforberedelserne hos partierne på Christiansborg, har Mette Frederiksen formelt set helt frem til 5. juni 2023, hvor valget ifølge Grundloven senest skal være afholdt.

    Herunder kan du se udviklingen i vælgeropbakningen til SF siden valget i 2019:

  39. I dag kl. 05:51

    Stort topmøde i København skal styrke Ukraines kamp mod 'brutale' Putin på tre områder

    Forsvarsminister Morten Bødskov sammen med Sveriges forsvarsminister, Peter Hultqvist, ved et pressemøde mandag i Malmø om øget nordisk samarbejde. (Foto: 10600 Andreas Hillergren/TT © Ritzau Scanpix)

    Flere våben, mere træning af det ukrainske forsvar og støtte til minerydning i Ukraine.

    Det er, hvad forsvarsministre og delegationsledere fra 26 lande i dag skal drøfte på Christiansborg i København.

    Her er forsvarsministrene fra Danmark, Ukraine og Storbritannien værter for en stor såkaldt donorkonference. Formålet er at styrke den langsigtede støtte til Ukraines kamp mod Ruslands invasion.

    - Hvordan kan vi forstærke hjælpen til Ukraine, så den kamp, de kæmper mod Putins brutale invasion, kan blive styrket? Det er det, det hele handler om. Også i dag, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

    I går aftes kom det frem i Politiken, at Danmark vil give tilsagn om at støtte Ukraine med 820 millioner kroner, som skal gå til våben og træning.

    Tidligere på dagen meddelte Bødskov, at 130 danske soldater skal træne ukrainere til krig mod Rusland.

    De skal hjælpe med uddannelse og gøre helt almindelige ukrainske civilister til soldater i Storbritannien, der står for projektet.

    Netop træning af det ukrainske forsvar er et af de temaer, der skal tales om på konferencen i dag.

    Derudover skal landene se på muligheder for fælles finansiering af våbenproduktion samt støtte til at rydde russiske miner i landet, forklarer Morten Bødskov.

    I foråret annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark ville sende våben for 600 millioner kroner til Ukraine.

    I slutningen af maj oplyste Morten Bødskov i et svar til Folketingets Forsvarsudvalg, at det samlede danske bidrag på forsvarsområdet til Ukraine lå på cirka to milliarder kroner. Penge, som er øremærket våben og andet militært udstyr.

    Ifølge forsvarsministeren er Danmark nu klar til at skrue yderligere op for støtten. Også når det handler om våbendonationer.

    - Danmark donerer våben til Ukraine, og det har vi gjort i lang tid. Vi har doneret for et stort beløb, og det kommer vi til at fortsætte med. De konkrete våbendonationer, vi skal diskutere i dag, vil der også være dansk involvering i, fordi vi kan se, at det hjælper, siger Morten Bødskov.

    Forsvarsministeren vil dog ikke præcisere, hvilke konkrete våbendonationer Ukraine kan forvente fra dansk side.

    Den viden skal Rusland nemlig ikke have mulighed for at opsnappe, lyder det.

    Det, der gør forskellen, er, når vi gør det sammen i Europa med vores amerikanske og canadiske venner og landene i Asien og Stillehavsregionen, der støtter os.
    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S)

    En bred vifte af europæiske lande deltager i dagens konference.

    I alt er 24 lande repræsenteret enten med forsvarsministre eller delegationsledere. Også nationer som USA, Canada og Japan er på listen.

    Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), er ikke i tvivl om, at det har afgørende betydning, at landene står sammen, når det handler om støtten til Ukraine.

    Det fortalte han onsdag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, der netop handlede om krigen i Ukraine.

    - Det, der gør forskellen, er, når vi gør det sammen i Europa med vores amerikanske og canadiske venner og landene i Asien og Stillehavsregionen, der støtter os. Det har gjort, at vi har kunnet lægge et massivt pres på Putin, og det vil vi fortsætte med, sagde Jeppe Kofod.

    Blandt deltagerne ved konferencen i dag er også Sveriges forsvarsminister, Peter Hultqvist.

    Han er ligesom Morten Bødskov indstillet på at skrue op for hjælpen til Ukraine.

    Sverige har ligesom Danmark tidligere leveret våben til Ukraine. Vores naboland forpligtede sig også for nylig til at træne ukrainske soldater i det britisk-ledede træningsprojekt, som Danmark nu også bidrager til.

    Til og med året ud vil Sverige sende op mod 120 instruktører til Storbritannien. De skal ligesom de danske soldater være med til at træne ukrainske civile i basale militære færdigheder.

    - Vi har fra svensk side bestemt, at vi skal være med til at udvikle ukrainske soldater i Storbritannien, siger Peter Hultqvist og tilføjer:

    - Det her initiativ (donorkonferencen, red.) handler om produktion af våben til Ukraine, og det bliver vigtigt at diskutere, hvordan man skal gøre det her rent praktisk.

  40. I dag kl. 05:44

    Ukraines præsident holder åbningstale ved dansk konference

    Senere i dag afholdes en donorkonference om den videre støtte til Ukraine, og det er en prominent gæst, der er åbningstaler ved konferencen.

    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil nemlig indlede konferencen fra en videoforbindelse fra den ukrainske hovedstad Kyiv. Det oplyser forsvarsminister Morten Bødskov til Ritzau.

    Morten Bødskov mener, at det "betyder alt" for donorkonferencen, at præsidenten deltager.

    - Det er en meget stor ære for Danmark og for os, der deltager i konferencen, at han vil bruge sin tid midt i en krig på at åbne vores konference og være i dialog med os om det, der er det vigtige, siger han.

    Donorkonferencen afholdes på Christiansborg. Danmark er vært sammen med Storbritannien og Ukraine.

  41. I dag kl. 05:25

    Næsten alle 7-Eleven-butikker er genåbnet efter hackerangreb

    Efter et hackerangreb tvang samtlige af 7-Elevens butikker i Danmark til at lukke, er næsten alle butikker nu tilbage til stabil drift med hjælp fra et backupsystem.

    Det oplyser butikskæden til Ritzau.

    Ifølge 7-Eleven er cirka 169 butikker nu tilbage til normal drift, og i mange af butikkerne kan du igen betale med betalingskort.

    - Vi forventer, at alle butikker uden for togstationer kan tage imod alle Visa, Mastercard og Dankort i løbet af i morgen formiddag og alle butikker på togstationer i løbet af ugen, skriver kæden til Ritzau.

    Butikskæden blev mandag ramt af et hackerangreb. Det medførte, at samtlige butikker lukkede. 7-Eleven har oplyst, at hackerangrebet er et såkaldt ransomwareangreb.

  42. I går kl. 23:53

    Malis regering: 42 soldater dræbt i IS-angreb

    Ifølge Malis regering er 42 soldater blevet dræbt i et angreb, som man mener, at Islamisk Stats vestafrikanske sektion er ansvarlig for. Det skriver Reuters.

    De 42 soldater blev dræbt søndag nær ved byen Tessit. Tidligere har regeringen opgjort dødstallet til 17, men nu er det blevet væsentligt opjusteret.

    Ved den seneste folketælling i 2019 boede der 19 millioner mennesker i Mali, hvor Assimi Goita for to år siden tog magten ved et militærkup.

  43. I går kl. 23:41

    Millioner vil se Toy Story og Star Wars: Kunderne strømmer til Disneys streamingtjeneste

    Streamingtjenesten Disney+ får stadig flere kunder i nettet. Ved udgangen af det seneste kvartal er man nu oppe på 152,1 millioner abonnementer på verdensplan.

    Det svarer til en stigning på 31 procent, hvis man sammenligner med det samme kvartal sidste år.

    Det fremgår af Walt Disney-koncernens kvartalsregnskab, der er blevet offentliggjort her til aften.

    Konkurrenten Netflix har en kurve, der peger den moddsatte vej. Således har man den seneste kvartal mistet omkring en million kunder. Til gengæld er man stadig størst med knap 221 millioner streaming-abonnenter verden over.

  44. I går kl. 23:23

    30-årig mand død efter motorcykelpåkørsel

    En 30-årig bornholmsk fodgænger er nu død af de skader, som han pådrog sig, da han blev påkørt af en 23-årig motorcyklist for halvanden uge siden, lørdag den 30. juli, ved Aakirkeby på Bornholm.

    Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi, Anders Knudsen, til Ritzau.

    Begge de involverede mænd kommer fra Bornholm.

    Den 23-årige motorcyklist blev allerede dagen efter ulykken meldt udenfor livsfare.

    Der er ikke taget stilling til, om der vil blive rejst en sigtelse mod ham.

  45. I går kl. 23:21

    85-årige Berlusconi vil stille op til italiensk parlamentsvalg

    Silvio Berlusconi vil igen vælges til det italienske parlament. (Foto: REMO CASILLI © Ritzau Scanpix)

    Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi vil stille op til det kommende parlamentsvalg den 25. september.

    Den 85-årige Berlusconi, der er leder af det højrepopulistiske parti Forza Italia, siger ifølge det tyske nyhedsbureau dpa i et radiointerview, at han er blevet opfordret af så mange mennesker til at stille op, at han vil gøre det.

    Berlusconi har tidligere været premierminister i omkring ni år fordelt på tre omgange imellem 1994 og 2011.

    Han var i mange år italiensk parlamentsmedlem, indtil han i 2013 blev valgt ind i senatet, men senere samme år blev han smidt ud på grund af en dom for skattesvindel.

    Siden 2019 har Berlusconi været medlem af Europa-Parlamentet.

    Forza Italia indgår ved valget i en alliance med de to stærkt højreorienterede partier, Fratelli d'Italia (Italiens Brødre) og Liga.

  46. I går kl. 23:09

    Real Madrid besejrer Lindstrøm og Frankfurt i Super Cuppen

    Real Madrids David Alaba gjorde det til 1-0 mod Frankfurt. (Foto: JAVIER Soriano © Ritzau Scanpix)

    Champions League-vinderen Real Madrid havde ikke de store problemer med at sparke sæsonen i gang med en titel i den europæiske Super Cup onsdag.

    Den spanske storklub var et niveau over Jesper Lindstrøm og Eintracht Frankfurt, sidste sæsons Europa League-vindere, og vandt komfortabelt 2-0 med en scoring i hver halvleg.

    Real Madrid var dominerende i spillet fra start, men tyskerne kom også frem til nogle pæne chancer. Faktisk var det Lindstrøms hold, der var tæt på at tage føringen efter lidt over et kvarters spil.

    Men derefter tog Real Madrid over og bragte sig foran med en scoring af David Alaba.

    I anden halvleg var det Karim Benzema, der bragte spanierne yderligere foran med 2-0, hvorefter kampen var afgjort.

    /ritzau/

  47. I går kl. 22:55

    Iran afviser beskyldninger om forsøg på at snigmyrde Bolton

    USA har rejst tiltale mod en iransk statsborger, som man mener, er en del af Den Iranske Revolutionsgarde, og som man har tiltalt for at ville forsøge at få den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton dræbt.

    Drabet på Bolton skulle være en hævn for, at amerikanerne i et droneangreb i januar 2020 dræbte Qassem Soleimi, der var kommandør i Irans Islamiske Revolutionsgarde.

    Men ifølge Irans udenrigsministerium er der ikke hold i de amerikanske anklager, som man betegner som 'grundløse'.

    - Iran advarer på det stærkeste mod enhvert anslag mod iranske statsborgere på baggrund af disse latterlige og grundløse beskyldninger, siger talsmanden Nasser Kanaani ifølge Reuters til iranske statsmedier.

  48. I går kl. 22:51

    Cathrine Laudrup-Dufour vinder VM-sølv i dressur

    Medaljen blev Cathrine Laudrup-Dufours tredje ved VM i Herning. (Foto: FRISO GENTSCH © Friso Gentsch/picture-alliance/dpa/AP Images)

    Det var lige ved og næsten for Cathrine Laudrup-Dufour onsdag aften.

    Danskeren vandt VM-sølv med hesten Vamos Amigos i dressurdisciplinen Kür, som er en Grand Prix freestyle til musik.

    Den danske ekvipage red sammen ellers et næsten perfekt ridt og fik scoren 89,411. En fejl i begyndelsen viste sig at være afgørende.

    Men desværre var englænderen Charlotte Fry og hesten Glamourdale overlegne, da de fik en score på hele 90,654.

    Cathrine Laudrup-Dufour kan dog glæde sig over et medaljehattrick ved VM i Herning. Søndag vandt de danske dressurryttere guld i holdkonkurrencen, og mandag tog Laudrup-Dufour sølv ved disciplinen Grand Prix Speciale.

  49. I går kl. 22:30

    Bødskov: Danmark vil støtte Ukraines hær med 820 millioner kroner

    Repræsentanter fra mere end 20 lande samles i morgen til en konference i København, om hvordan de vil sikre den langsigtede støtte til Ukraines krig mod Rusland.

    Fra dansk side vil Mette Frederiksen love, at Danmark vil støtte Ukraine for 820 millioner kroner. Pengene skal bruges på våben og træning af den ukrainske hær.

    - Det betyder, at det samlede danske bidrag til støtte til Ukraine nu er over 3 mia. kr. siden Putins brutale overfald på Ukraine 24. februar, siger forsvarsministeren.

    Den danske regering er vært for konferencen #CopenhagenUkraine sammen med den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, og den britiske forsvarsminister, Ben Wallance.

    En del af de mange millioner er afsat til en træningsindsats af tusinder af soldater fra den ukrainske hær, der finder sted i Storbritannien i løbet af de kommende måneder. Det drejer sig specifikt om 100 millioner kroner.

  50. I går kl. 22:12

    Poliovirus i kloakfund: Nu skal Londons børn vaccineres

    Der er konstateret poliovirus i prøver fra kloakker i London. Derfor bliver børn mellem et og ni år nu tilbudt en ekstra dosis poliovaccine, skriver CNN.

    - Det vil sikre et højt beskyttelsesniveau i forhold til lammelse, og det vil hjælpe til at begrænse den videre spredning af virus, lyder det fra Det Britiske Sundhedssikkerhedsagentur.

    Der er omkring en million børn i den alder i London-området ifølge den seneste opgørelse fra Det Britiske Kontor for Nationale Statistikker.

    Myndighederne understreger, at vaccinerne er en forebyggende foranstaltning, og at man ikke har konstateret nogle poliotilfælde.

    - Men vi ved, at de områder i London, hvor poliovirus bliver overført, har den laveste vaccineudbredelse, siger epidemiolog Vanessa Saliba.

    Polio kan ikke kureres, og derfor er det afgørende at være vaccineret. Omkring en ud af 200 smittede vil udvikle alvorlige symptomer, såsom hjernebetændelse, rygmarvsbetændelse og lammelse.

Mere fra dr.dk