Nyheder
5. sep 2011

GRAFIK: De faldne soldater

51 danske soldater har mistet livet under udsendelse siden 11. september 2001 i Afghanistan og Irak. Senest lørdag, d. 3. september, hvor en soldat mistede livet i Afghanistan.

dr.dk har samlet dem alle på et kort, du kan se herover.

Her kan du få information om dem alle, og se hvor de kommer fra, hvor gamle de blev, hvor og hvornår de døde, og hvilket regiment, de var udsendt fra.

Og herunder har du mulighed for at mindes og dele dine tanker om de faldne.

Hvis du vil diskutere Danmarks deltagelse i internationale koalitioner bag krigene mod terror, er du velkommen til at gå ind på denne debat: DIN MENING: Danmark i krig.

Nyheder

  1. 8 min. siden

    En el-regning fra 20 til 100 millioner på et år: Høje energipriser presser virksomhederne

    Jørn Krogager er bekymret for fremtiden, hvis ikke der sker et fald i prisstigningerne. (Foto: Natascha Tjørnholm)

    Energiprisernes himmelflugt presser mange danske forbrugere på alle ledder og kanter.

    Men det er ikke kun forbrugerne, der tager sig til hovedet, når varme- og el-regningen dumper ind gennem brevsprækken.

    Også de danske virksomheder må kæmpe med de opadgående priser.

    For 'Winter is coming', og en ekstra regning på 9,5 milliarder venter hos virksomhederne, lyder det fra Dansk industri.

    - Der er tale om noget nær en fordobling af virksomhedernes udgifter. Det er klart, at det er noget, der kan mærkes rundt omkring i virksomhederne, siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

    I løbet af 2021 er elpriserne alene steget med lidt over 275 procent.

    En af dem, der kan mærke det, er direktør Jørn Krogager fra jernstøberiet Mat Dania, der ligger i Aars i Nordjylland.

    - Vi lever i et usundt marked. Vi har nogle energiomkostninger, der aldrig har været højere. Vi har transportomkostninger, der er på himmelflugt, og vi kan ikke finde medarbejdere. Det er en giftig cocktail i min verden, siger han.

    Da jernstøberiet producerer hydraulik-komponenter til store entreprenørmaskiner verden over, skal der bruges meget el.

    Faktisk skal der så meget el til, at fabrikken hvert år bruger den samme mængde strøm som 10.000 husstande, fortæller direktøren i videoen nedenfor.

    Derfor er virksomheden nødsaget til at kigge dybt i tegnebogen, selvom salget stadig går godt. Normalt bruger virksomheden 20 millioner kroner om året på el, men nu hedder regningen 100 millioner kroner.

    - Træerne vokser ind i himlen, så jeg er ikke bekymret for noget lige nu, men energiprisernes himmelflugt har nogle konsekvenser. Hvis ikke vi får dem til at gå ned, er jeg bekymret for, hvor det ender henne, siger Jørn Krogager.

    Og kunderne skal ligeledes have flere penge op af lommen.

    - Vi sender regningen videre til vores kunder, vi har ikke andre muligheder, siger Jørn Kroager.

    De store milliardregninger er den ufiltrerede virkelighed for det danske erhvervsliv, der kæmper med de høje energipriser.

    Især fødevareindustrien får et rap over nallerne.

    - Fødevareindustrien anvender mest energi. Og jo mere energi man bruger, jo mere er man påvirket af de høje priser. Derfor har fødevareindustrien den største meromkostning på 1,7 milliarder, siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

    Derfor skal man ikke blive overrasket, når man står foran køleskabet i supermarkedet, og prisen på mælk er steget.

    - Varerne bliver dyrere at producere, og i sidste ende vil det mærkes ude hos forbrugerne. Sådan må det være, siger Troels Ranis.

    Også Anders Houmøller, der er energiekspert og konsulent for virksomheder i el- og gasindustrien, forventer, at større beløb skal hives op af tegnebogen.

    - Virksomhederne kan forsøge at tage noget af smækket selv ved at minimere prisstigninger, men det rammer dem på indtjening, siger han og fortsætter:

    - Derfor kommer vi forbrugere til at mærke prisstigninger.

    Hvis vinteren forbliver kold og barsk, og priserne holder ved, kan det i sidste ende få store konsekvenser for virksomhederne.

    - Det er et frygteligt problem for den del af erhvervslivet, der har et højt energiforbrug. Og der er desværre ingen kortidsløsning, fordi det er så tungt at ændre energiforbruget, siger Anders Hourmøller og fortsætter:

    - Der kan være virksomheder, der må lukke, fordi de bliver nødt til at hæve priserne til et niveau, hvor forbrugerne ikke vil være med mere. Og det kan koste arbejdspladser også.

    På billedet ses en smelteovn. Mat Dania smelter omkring 26.000 metaller om året, og det kræver meget energi. (Foto: Natascha Tjørnholm)

    Mere optimistisk er tonen hos Dansk Industri.

    - Generelt set, er virksomhederne ikke troet på livet. Men det er klart, at vi følger udviklingen nøje, og vi kigger ind i, hvordan markedet udvikler sig. Men forventningen er, at det vil normalisere sig, siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

  2. 8 min. siden

    Hundredvis af danskere blev behandlet med LSD i 60’erne. Nu fortæller deres børn om konsekvenserne

    Sørens mor Vibeke her på billedet var en af de patienter, der blev behandlet med LSD. (Grafik: Emil Thorbjörnsson, DR)

    - Da jeg var en større teenager, og min stedfar var på forretningsrejse, blev jeg bedt om at komme op og overnatte i min mors seng. Fordi ellers kom der store sorte slanger og orme ud af væggene.

    Søren på 49 år husker tilbage på, hvordan hans mor, Vibeke, ikke turde sove alene. For når hun lagde sig i sengen, blev væggene levende. Orme og slanger krøb ud af tapetet, ligesom ansigter og hænder kom til syne.

    Vibeke led nemlig af kroniske flashbacks efter hun som 17-årig blev behandlet med LSD på Frederiksberg Hospital. Hun var én af de første af de ca. 400 psykiatriske patienter i Danmark, der blev handlet med LSD i årene 1960 til 1974.

    Vibeke fik i alt 27 LSD-behandlinger, hvor doserne af LSD blev større og større. Behandlingerne foregik i et lille kælderrum, som var indrettet til at patienterne kunne ligge uforstyrret, mens de gennemgik timelange LSD-trip.

    Fra starten af 60’erne spredte idéen om at behandle psykiatriske patienter med LSD sig fra Frederiksberg Hospital til læger over hele Danmark. Lægerne mente, at stoffet LSD kunne kurere en bred vifte af psykisk lidelser, f.eks. fødselsdepressioner, OCD og anoreksi.

    Men LSD-behandlingerne gav i stedet Vibeke og mange andre LSD-patienter alvorlige mén. For mange af dem fik voldsomme hallucinationer, som brændte sig fast i hukommelsen og forfulgte dem resten af deres liv.

    Det er sgu bedre at sidde og være lidt ked af at ens mor har haft det så svært, i stedet for at bare være sur på over alt det, de ikke kunne finde ud af
    Søren, søn af LSD-patient

    Det var meget omsiggribende og meget omfattende bivirkninger, siger Jens Knud Larsen, tidligere psykiater på Frederiksberg Hospital, som har forsket i konsekvenserne af de danske LSD-behandlinger.

    Og de flashbacks, der forfulgte mange LSD-patienter, medførte både misbrug, tab af erhvervsevne og endda selvmord.

    For Vibekes vedkommende endte hun i et massivt alkoholmisbrug, som fortsatte indtil hendes død i 2008.

    I 1980’erne fik Vibeke, ligesom 153 andre tidligere LSD-patienter, tilkendt erstatning fra den danske stat, efter en særlig LSD-erstatningslov var blevet vedtaget af folketinget. I Vibekes erstatningssager står der, at hun “uden LSD-behandling formentlig ville have udviklet sig normalt."

    Men det er ikke kun Vibeke, der har betalt en pris for psykiatriens LSD-behandlinger. Det har hende søn Søren også.

    - Der er nogen, der har gjort min mor uret, og de har indirekte haft en ret stor betydning for, hvordan mit liv har udviklet sig. Jeg har kæmpet med ting i mit liv, og kæmper stadig med ting, som har en direkte rød tråd tilbage til min mor og de ting, hun har været udsat for.

    Og Søren er ikke den eneste, der har mærket konsekvenserne af LSD-behandlingerne.

    Det gælder også Helene Heldager fra Hundested, som voksede op med en mor, der altid var træt og nedtrykt.

    - Jeg kan huske hende ligge på sofaen og sove og altid være træt og græde meget. Jeg anede ikke, hvad det handlede om.

    Men da Helene gik i gymnasiet, fandt hun en dag nogle dokumenter på sin mors skrivebord. I papirerne stod, at hendes mor var blevet behandlet med LSD på Frederiksberg Hospital tyve år tidligere og at LSD’en havde forværret den angst, moderen led af i forvejen.

    - Jeg synes jo, at min mor er et offer, jeg synes hun er blevet misforstået og behandlet helt forkert. Og det er helt skørt, at sådan noget kan foregå i så ny tid
    Helene Heldager, datter af LSD-patient

    Og ligesom Søren, fortæller Helene nu, hvordan hendes mors angst bl.a. medførte til et voldsomt misbrug af alkohol og piller resten af hendes liv, som har kastet en skygge over Helenes barndom.

    - Vi har været påvirket af det, min bror og jeg. Hele vejen gennem vores opvækst har det jo trukket spor efter sig, siger Helene.

    Selvom det er omkring 60 år siden, at Søren og Helenes mødre blev behandlet med LSD på Frederiksberg Hospital, så mener begge, at det er vigtigt at få deres mødres historier frem i lyset i dag.

    - Jeg synes jo, at min mor er et offer, jeg synes hun er blevet misforstået og behandlet helt forkert. Og det er helt skørt, at sådan noget kan foregå i så ny tid, siger Helene.

    Og historien kan også hele nogle sår.

    - Der er jo noget forløsende i det her, for mig. Jeg får mere og mere ondt af min mor, og det er godt for mig, fordi jeg har været så sur på hende hele mit liv. Og det er sgu bedre at sidde og være lidt ked af at ens mor har haft det så svært, i stedet for at bare være sur på over alt det, de ikke kunne finde ud af, siger Søren og fortsætter:

    - I min proces er det vigtigt, selvom hun ikke er her mere. Og jeg kunne unde andre også at få den oplevelse.

    I dag står flere pårørende i samme situation som Helene og Søren.

    Det er aldrig blevet undersøgt til bunds, hvad der skete med de omkring 400 danskere der på tværs af landet, blev behandlet med LSD i 60’erne og 70’erne.

    Flertallet af dem henvendte sig ikke, da der var mulighed for at søge om erstatning i 80’erne, og derfor er det uvist, hvilken påvirkning LSD-behandlingerne havde på resten af deres liv.

    Hovedparten af de patienterne blev behandlet på Frederiksberg Hospital, hvor omkring 300 journaler fra tidligere LSD-journaler er bevaret, men kun kan tilgås med samtykke fra pårørende.

    Men det viser sig, at der blev behandlet med LSD på psykiatriske hospitaler over hele landet fra Viborg til Vordingborg, hvor nogle journaler er bevaret, mens andre er destrueret.

    Det er sgu bedre at sidde og være lidt ked af at ens mor har haft det så svært, i stedet for at bare være sur på over alt det, de ikke kunne finde ud af
    Søren, søn af LSD-Patient

    P1 Dokumentar har forelagt kritikken af LSD-behandlingerne for psykiatrien i alle de regioner, hvor patienter er blevet behandlet med LSD. En del er ikke vendt tilbage, men dem der har svaret, siger at det er svært for dem at kommentere på noget, der ligger så langt tilbage i tiden.

    Region Hovedstadens Psykiatri understreger samtidig, at sikkerheden omkring behandlinger er langt højere i dag.

    Søren ønsker ikke at få sit efternavn frem, men redaktionen kender hans fulde navn.

  3. 16 min. siden

    USA beordrer familier til ambassadeansatte i Kiev hjem

    Familiemedlemmer og ikke-essentielle ansatte på den amerikanske ambassade i Ukraines hovedstad skal hentes hjem på grund af "fortsat trussel om en russisk militærhandling", lyder det. (Foto: SERGEY DOLZHENKO © Ritzau Scanpix)

    USA beordrer familiemedlemmer til ansatte ved den amerikanske ambassade i Ukraines hovedstad, Kiev, hjem.

    Samtidig bør alle amerikanske statsborgere i det østeuropæiske land overveje at forlade landet som følge af truslen om militær indgriben fra Rusland.

    Det oplyser USA's udenrigsministerium søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    - Den 23. januar 2022 har udenrigsministeriet godkendt en frivillig afrejse blandt amerikanske ansatte og givet familiemedlemmer ordre om at forlade ambassaden i Kiev på grund af den fortsatte trussel om russisk militærhandling, skriver ministeriet.

    Det er ansatte, som ikke regnes som essentielle for driften af ambassaden, der har fået besked om, at de kan forlade landet.

    I en særskilt meddelelse søndag advarer det amerikanske udenrigsministerium sine borgere mod at rejse til Rusland som følge af "de igangværende spændinger langs grænsen til Ukraine".

    - Amerikanske statsborgere frarådes på det kraftigste at rejse via landjorden fra Rusland til Ukraine gennem denne region, står der i en opdateret rejsevejledning fra ministeriet ifølge Reuters.

    Der er de seneste dage kommet meldinger om, at USA forbereder en evakuering af sine borgere fra Ukraine.

    - Skulle situationen blive forværret, kan amerikanske statsborgere forvente, at de amerikanske myndigheder vil organisere en evakuering, siger en unavngiven talsmand for udenrigsministeriet ifølge nyhedsbureauet AP.

    Rusland har ifølge en vurdering fra blandt andet det ukrainske forsvarsministerium indsat op mod 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine. Det har fået flere vestlige lande til at frygte en russisk invasion.

    I sidste uge mødtes russiske topdiplomater med blandt andet Nato og USA for at diskutere situationen. Det dæmpede dog ikke spændingerne.

    Mandag skal EU's udenrigsministre mødes i Bruxelles for at diskutere situationen. Det ventes at munde ud i endnu en advarsel til Rusland.

    /ritzau/

  4. 17 min. siden

    Taberne overvejer situationen efter Messerschmidts formandssejr

    Merete Dea Larsen og Martin Henriksen var oppe imod Morten Messerschmidt for at få formandsposten i Dansk Folkeparti. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Tonen var forsonende, da Morten Messerschmidt som ny formand gik på talerstolen i Herning under Dansk Folkepartis årsmøde i går.

    Eftermiddagens højdepunkt var, da partiet skulle vælge ny formand, hvor Morten Messerschmidt, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen kæmpede om posten. Men den gik altså med mere end 60 procent af stemmerne til Morten Messerschmidt.

    - Jeg er glad for dem, der har stemt på mig. Men jeg nærer den dybeste respekt for dem, der har stemt på Merete og Martin, og jeg nærer den dybeste respekt for Merete og Martin.

    - Der kommer nu en tid, hvor vi skal hele vores parti, hvor vi skal samle vores parti, og hvor der vil være plads til alle. Der vil ikke komme nogen repressalier for, hvad der er sket i den tid, der er gået, sagde Morten Messerschmidt fra talerstolen i Herning.

    Morten Messerschmidt bliver hyldet, efter han er blevet valgt til ny formand ved Dansk Folkepartis ekstraordinære årsmøde i Herning søndag. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Men de søde ord om forsoning er ikke noget, der giver fuldstændig tryghed hos udfordrerne.

    Martin Henriksen, der fik 219 stemmer – og dermed næstflest stemmer efter Morten Messerschmidts 499, skal hjem og tygge lidt på resultatet.

    Jeg vil prøve at have tillid til, at Morten kan samle partiet og ikke skille sig af med de 40 procent, der ville noget andet.
    Merete Dea Larsen

    - Nu er afgørelsen faldet, og så skal vi lige se, hvad der sker. Jeg har jo tidligere sagt, at der har været nogle forsøg på at presse mig ud undervejs, og det går jeg ud fra vil fortsætte. Men nu er der kommet en afgørelse, og så tygger vi på det og ser, hvad der sker, siger Martin Henriksen.

    På spørgsmålet om, hvorvidt Martin Henriksen ønsker at være en del af partiets ledelse under Messerschmidt, er svaret dog mere køligt.

    Martin Henriksen fik 219 stemmer, da der blev stemt i Herning. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    - Messerschmidt er tit en mand, der er svær at arbejde sammen med, har jeg erfaret. Om det bliver bedre, ved jeg ikke. Men nu ser vi på det, siger han.

    Han ønsker Morten Messerschmidt tillykke og siger, at han respekterer de delegerede og medlemmernes valg. Men om der kan undgås repressalier, tvivler han ifølge Ritzau på.

    - Nu har jeg jo været i partiet i cirka 20 år, så jeg ved godt, hvordan tingene de fungerer, svarede han, da pressen ville vide, hvad han mente om Morten Messerschmidts garanti.

    Merete Dea Larsen, der måtte nøjes med 107 stemmer, siger, at hun nu skal hjem, smække benene op på sofabordet og trække vejret. Men hun bliver i partiet.

    - Jeg vil prøve at have tillid til, at Morten kan samle partiet og ikke skille sig af med de 40 procent, der ville noget andet. Jeg håber, han vil inkludere og levere på det, han har sagt, siger hun.

    Merete Dea Larsen (th.) blev blandt andet støttet af DF'eren Liselott Blixt. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Hun frygter ikke personlige repressalier, men er mere nervøs for, hvad der kommer til at ske med partiet. Ifølge hende skal man væk fra "personfnidderet, rundsav og beskidte tricks".

    - Det er med til at gøre, at folk mister tillid til demokratiet, og det er jeg rigtig bange for vil fortsætte. Men jeg håber, at Morten vil vise mig og andre, at det ikke vil ske.

    Så du vil gerne fortsætte dit arbejde i partiets hovedbestyrelse?

    - Ja, helt sikkert. Men jeg tænker også at trække vejret lidt, og så må jeg se, hvordan partiet udvikler sig og vurdere, om jeg kan være i det. Det håber jeg, jeg kan.

    Men Merete Dea Larsen garanterer, at hun fremover vil trække sig lidt tilbage fra mediedækningen efter valgkampen.

    - Der vil komme forsider med jævne mellemrum, der ikke vil handle om politik, og der vil jeg ikke udtale mig negativt om vores formand, siger hun og peger blandt andet på den kommende retssag mod Morten Messerschmidt i Meld- og Feld-sagen.

  5. 18 min. siden

    Kommuner vil sætte turbo på tankning af elbiler med tilskud til ladestandere

    Det kan være svært at finde en ledig ladestander til elbilen. Men til april kan kommunerne give økonomisk tilskud, og det vil vi benytte os af, lyder det fra Kommunernes Landsforening. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Nu bliver der sat yderligere skub i etableringen af ladestandere til elbiler.

    Kommunerne får med en ny lov mulighed for at betale en del af udgiften, når der skal sættes nye ladepunkter op.

    Det skal hjælpe ejere af elbiler, som ikke kan lade hjemme i garagen. Men også turistområder og landdistrikter kan få gavn af ordningen.

    Henrik Laursen fra Vejle har med glæde kørt på strøm i tre år, men først for en måned siden fik han mulighed for at lade op derhjemme.

    Henrik Laursen har først for nylig fået mulighed for at lade derhjemme. I (Foto: PRIVAT © Michael Alstrup)

    Indtil da måtte han flere gange om ugen cirkulere rundt i byen og kigge efter ledige ladestandere.

    - Jeg synes, at Vejle er et lidt et uland, når det handler om ladestruktur, siger Henrik Larsen.

    Men Henrik Larsen kan godt begynde at glæde sig. For Vejle er en af de kommuner, som lige nu kigger på, hvor der kan blive behov for, at kommunen betaler en del af udgiften til ladestandere.

    Det fortæller specialkonsulent Johannes Engers Gregersen.

    - Vi kommer til at lave noget medfinansiering på for eksempel gadeparkering i Vejle og i centerbyerne, vurderer Johannes Engers Gregersen.

    Også andre kommuner er i gang med at finde ud af, hvor der kan sættes ladestandere op, og hvor det kan blive nødvendigt at give kommunalt tilskud.

    Det gælder blandt andet i Middelfart, Frederikshavn og på Samsø.

    Loven skal give kommunerne mulighed for at lave udbud i områder, hvor der er behov for ladestandere.

    Men de kan også støtte økonomisk på kommunale grunde, hvor der ikke er så mange penge i at sætte ladestandere op.

    Det kan for eksempel være tilfældet i mindre byer, gadeparkering i byområder, i landdistrikter eller i sommerhusområder, hvor der ikke er så mange elbiler udenfor sæsonen.

    Vi har manglet nogle værktøjer i værktøjskassen. Dem har vi fået, og dem vil vi benytte os af.
    Birgit Stenbak Hansen (S), formand for miljø- og forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening

    Det siger Birgit Stenbak Hansen (S), der er formand for miljø- og forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening.

    - Vi har manglet nogle værktøjer i værktøjskassen. Dem har i fået, og dem vil vi benytte os af, siger Birgit Stenbak Hansen (S).

    Et af værktøjerne er en statslig pulje på 100 millioner kroner.

    Her kan kommunerne ansøge om at få dækket en del af deres udgift efter først-til-mølle princippet.

    Paw Bro Larsen er mobilitetschef i Vejle. Han fortæller om, hvordan en statslig pulje på 100 millioner kroner kan bruges til flere ladestandere i videoen herunder:

    Fra december 2020 til december 2021 er antallet af offentlige ladepunkter steget med 68 procent - fra 2.879 til 4.828.

    Det viser helt nye tal fra transportministeriet.

    Og transportminister Benny Engelbrecht (S) har en forventning om, at den udvikling fortsætter blandt andet med hjælp fra den nye lov, som giver kommunerne mulighed for at byde ind.

    - De penge kan komme til at række rigtig, rigtig langt. Og derfor har jeg enorme forventninger til antallet af nye ladestandere der bliver sat op i år, siger Benny Engelbrecht (S).

    Men hvorfor skal kommunerne bruge penge på, at private kan lade deres elbil op?

    - I nogle tilfælde er vi nødt til at accelerere investeringerne, så vi er sikre på, at der kommer ladeinfrastruktur til hele landet. Men det er først og fremmest noget markedet skal levere, men understøttet at det offentlige, siger Benny Engelbrecht (S).

    Men selv om der hele tiden åbnes nye ladestandere, er det svært at følge med.

    I december blev der solgt flere fuldt elektriske og plug-in hybridbiler end biler på diesel og benzin, viser tal fra De Danske Bilimportører.

    Man kan godt mærke at der er kommet godt gang i salget af elbiler. Der er blevet trangt her i byen, meget trangt.
    Henrik Laursen, elbilejer, Vejle

    Det kan Henrik Laursen fra Vejle også mærke, når han skal have tanket strøm. Indtil for halvandet år siden gik det fint med at finde en hurtiglader. Men det har ændret sig.

    - Man kan godt mærke, at der er kommet godt gang i salget af el-biler. Det er blevet trangt her i byen, rigtig trangt, siger Henrik Laursen.

    Så han ser frem til, at kommunerne kommer i gang med at udpege flere steder, hvor der er brug for ladestandere.

    - Det, synes jeg, vil være rigtig lækkert, siger Henrik Laursen.

    Også regionerne mulighed for at give tilskud til ladestandere til elbiler.

    Loven skal vedtages i folketinget inden første april.

  6. 21 min. siden

    Uvaccinerede kan ikke længere gå på restaurant eller bar i Frankrig

    Der findes vel næppe noget mere fransk end at sidde på en fortovscafé og få sig en kop kaffe og en croissant.

    Fra i dag træder strenge restriktioner dog i kraft i Frankrig for personer, som ikke er vaccineret mod coronavirus eller har været smittet, så de ikke ikke længere kan gå på restauranter og barer eller til kultur- og sportsarrangementer, skriver Ritzau.

    Det er heller ikke tilladt for de uvaccinerede at rejse med fjerntog.

    Tiltaget kommer, i takt med at Frankrig indfører vaccinepas.Det er altså ikke længere nok at kunne fremvise en negativ coronatest.

    Der vil i første omgang være undtagelser for dem, som har besluttet sig for at blive vaccineret i den nærmeste fremtid.

  7. 30 min. siden

    Norges statsminister efter kritik: Forstår undren over Taliban-besøg

    Det har vakt stor opsigt både i Norge og internationalt, at landet som det første vestlige land får besøg af Taliban, efter gruppen indtog magten i Afghanistan i august.

    Og Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, erkender, at det for mange kan se underligt ud, at en delegation fra Taliban er i Norge til forhandlinger med FN, EU og vestlige lande.

    - Jeg forstår, at mange reagerer ved synet af Taliban i Norge. Det er en bevægelse, som har stået for terrorhandlinger. Det er en bevægelse, som har overtaget (magten, red.) i Afghanistan. De har værdier, som ligger langt fra vores, siger Støre.

    Han understreger, at Norge har tilrettelagt det sådan, at repræsentanterne for Taliban først møder civile afghanere, før de møder EU, FN, USA og norske diplomater.

    Støre befinder sig frem til onsdag i New York City, hvor han skal deltage i møder i FN's Sikkerhedsråd.

  8. 38 min. siden

    USA beordrer familier til ambassadeansatte i Kiev hjem og advarer statsborgere

    Familiemedlemmer til ansatte ved den amerikanske ambassade i Ukraines hovedstad, Kiev, beordres nu hjem.

    Samtidig bør alle amerikanske statsborgere i det østeuropæiske land overveje at forlade landet som følge af truslen om militær indgriben fra Rusland.

    Det oplyser USA's udenrigsministerium søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters, skriver Ritzau.

    Det er ansatte, som ikke regnes som essentielle for driften af ambassaden, der har fået besked om, at de kan forlade landet.

    I en særskilt meddelelse søndag advarer det amerikanske udenrigsministerium sine borgere mod at rejse til Rusland som følge af "de igangværende spændinger langs grænsen til Ukraine".

  9. I går kl. 23:58

    Taliban-medlem i Norge er blevet politianmeldt: 'Som var det Anders Behring Breivik'

    At Norge har inviteret en delegation fra talibanregeringen i Afghanistan til landet, møder hård kritik fra flere sider.

    Ikke mindst fordi Anas Haqqani er med blandt de 15 personer, der i går kom med fly til Oslo.

    Han er en del af det berygtede Haqqani-netværk, som står bag flere terrorangreb i Afghanistan.

    Det har fået norsk-afghaneren Zahir Athari til at politianmelde ham for forbrydelser mod menneskeheden, skriver NRK.

    - Det gør så ondt. Som var Anders Behring Breivik kommet til et andet land med samme status, siger han.

    Henover de tre dage i Norge skal repræsentanterne for Taliban blandt andet møde diplomater fra USA, EU og Norge.

    Delegationen fra Afghanistan på vej til Norge i går. Anas Haqqani sidder bagerst til højre. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
  10. I går kl. 22:56

    Blå partier vil ikke være med til at sænke dagpengesatsen for nyuddannede

    Venstre, De Konservative og Liberal Alliance vil ikke være med til at sænke dimittendsatsen for nyuddannede, skriver Børsen ifølge Ritzau.

    Dermed går de imod et af de vigtige punkter i den reformpakke, som regeringen fremlagde i fredags.

    Det kan de gøre, fordi der allerede er et forlig på det område, og de interne spilleregler på Christiansborg er sådan, at man ikke bare kan bryde et forlig midt i en valgperiode.

    En del af reformaftalen er at sænke dagpengesatsen for nyuddannede - dimittendsatsen - fra 12.018 kroner om måneden til 9.514 kroner, og det blokerer de blå partier altså for.

    Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen siger, at partiet vil indkalde til drøftelser med de blå partier, der er en del af kredsen bag dagpengereformen.

  11. I går kl. 22:06

    De første smittetilfælde er opdaget ved vinter-OL i Beijing

    Den 4. februar begynder vinter-OL i Beijing, og de første atleter og øvrige personer, der på forskellige måder skal deltage i legene, er ankommet til Kina.

    I alt drejer det sig om 2.586 personer, og de er blevet underlagt strenge testkrav, og der er i den forbindelse opdaget 72 smittetilfælde. Ingen af dem har dog været blandt de 171 atleter, der er kommet til landet, skriver Reuters.

    Alle deltagere skal under legene være så isolerede som muligt med daglige test, og arrangørerne forventer, at der bliver foretaget flere end 330.000 test i de tre uger, OL varer.

    I søndags blev der indført yderligere restriktioner af bystyret i Beijing, efter at der blev registreret ni lokale smittetilfælde.

  12. I går kl. 21:10

    Medicinalfirma arbejder på vaccine, der kun skal gives én gang om året

    Medicinalfirmaet Pfizer arbejder på at producere en vaccine mod coronavirus, der kun skal gives én gang om året.

    Firmaets direktør, Albert Bourla, siger i et interview med israelsk tv, at revaccinering flere gange om året "ikke er et godt scenarie".

    Ét stik om året er nemmere at huske og nemmere at overbevise foilk om at få, siger han og tilføjer, at Pfizer ser på at lave en vaccine mod omikron, der også dækker mod andre varianter.

    Albert Bourla har tidligere sagt, at Pfizer er klar til at ansøge om godkendelse af en vaccine specifikt mod omikron allerede i marts.

  13. I går kl. 20:54

    Taliban på besøg i Norge: 'Det bliver diskuteret, om de i virkeligheden ruller en rød løber ud for Taliban'

    Taliban ankom i går aftes til Norge med privatfly. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Ritzau Scanpix)

    - Det bliver i høj grad diskuteret, om det her i virkeligheden er at rulle en rød løber ud for Taliban.

    Sådan lyder det fra Anna Gaarslev, der er DR's europakorrespondent, om den islamistiske militante gruppe Talibans officielle besøg i Norge.

    Det er det norske udenrigsministerium, der har inviteret Taliban i et forsøg på at afværge en humanitær katastrofe i Afghanistan.

    Og det er første gang, at Taliban er til møde i et vestligt land, siden bevægelsen tog magten i Afghanistan i sommer. Mødet i Norge startede i dag og varer tre dage, hvor Taliban blandt andet skal tale med diplomater fra USA og EU.

    Sådan så det ud, da Taliban i går aftes ankom til Norge:

    Den norske udenrigsminister, Anniken Huitfeldt, fortæller, at de ikke ved om mødet bliver vellykket, men at hun er meget urolig for den humanitære katastrofe i Afghanistan.

    - Jeg tænker, at vi gør noget for det internationale samfund. Det er et møde, hvor USA, EU, Frankrig og Storbritannien møder Taliban. Samtidig skal Taliban for første gang møde repræsentanter fra kvinde- og menneskerettighedsorganisationer i Norge, og de skal diskutere deres krav. Det er aldrig foregået i andre lande end i Norge, siger udenrigsministeren til NRK.

    En af dem, der i dag har stået ansigt til ansigt med taliban-delegationen, er Jamila Afghani, der leder den afghanske afdeling af International Women's League for Peace and Freedom.

    - Forhåbentligt åbner det muligheder for forhandlinger, kommunikation og dialog, siger Jamila Afghani til NRK.

    Talibans entre i Norge er ikke blevet taget glædeligt imod af alle nordmænd, fortæller Anna Gaarslev, der er i Norge for at følge mødet.

    - Det er et utroligt svært dilemma. Det står lysende klart, også her i Norge, at forargelsen er gigantisk, især over at de norske skatteydere kommer til at betale syv millioner norske kroner for at fragte delegationen herop i privatfly.

    Dét, at de bliver fløjet i privatfly til Norge, har fået flere nordmænd til at slå i bordet.

    - Løsningen er vel dialog, men at vi skal bruge vores skattepenge på at hente dem herop, bryder jeg mig ikke om, siger Martin Pira, der gik tur nær det hotel, delegationen mødes på, til NRK tidligere i dag.

    Siden Taliban overtog kontrollen i Afghanistan, er fattigdommen vokset i Afghanistan. Mange sulter, og rettighederne for for kvinder er stærkt forringede.

    FN har gennem længere tid advaret om en humanitær krise i landet, hvor befolkningen dør af sult. For en uge siden kunne 21 Søndag vise voldsomme billeder fra et fængsel i Kabul, hvor fængslede narkomaner må spise græs for at overleve.

    Da Taliban overtog magten i landet i august sidste år, indførte vestlige lande sanktioner og stoppede bistanden.

    Men nu lyder der en appel om omgående at sende mere humanitær hjælp.

    - Vi kan ikke have en kollektiv afstraffelse af det afghanske folk for de forkerte ting, Taliban har gjort, siger Antonio Guterres, der er generalsekretær i FN, og fortsætter:

    - Det er en fortvivlende situation. Over halvdelen af befolkningen har desperat brug for humanitær hjælp, og den skal tilvejebringes.

    Taliban-delegationen, som ankom til Norge i aftes, består af 15 mand ledet af den afghanske udenrigsminister, Amir Khan Muttaqi.

    Ud over diplomater fra Norge, EU og USA, skal Taliban også mødes med repræsentanter fra civilbefolkningen og det tidligere styre i Afghanistan.

    Medlemmet, som ifølge NRK er manden Anas Haqqani, er på USA's sorte liste for at have forbindelse til terroraktiviterer, og er blandt andet bror til lederen af Haqqani-netværket, som stod bag angrebet.

    - Det gør ondt, at han kommer her, som en del af en respekteret delegation af Taliban i stedet for at blive ført i håndjern til Menneskerettighedsdomstolen i Haag, siger Zahir Athari, der i dag var mødt op til en demonstration for afghanere mod Talibans besøg i Oslo.

    I videoen kan du se det hotel, hvor mødet mellem Taliban og en række forskellige repræsentanter finder sted:

    Der er ingen danske repræsentanter til stede ved det møde, der finder sted på et hotel i Oslo.

    For der er ikke noget ønske om at mødes personligt med den militante bevægelse, lyder det fra dansk side.

    Alligevel er det stadig vigtigt, at omverdenen lægger så meget pres som muligt på taliban-styret, siger den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

    - Det vigtigste er, at vi alle sammen er enige om ikke at anerkende Taliban og lægge maksimalt pres på det her middelalderlige styre, for ikke at alle kvinders rettigheder bliver taget fra dem.

    - Jeg er ikke i tvivl om, at der er nogen i Taliban, der vil kunne udnytte det her til deres egen propaganda. Det skal vi alle sammen gøre en indsats for ikke sker.

  14. I går kl. 20:52

    LÆS SVARENE om DFs nye formand: 'Vermund glemmer da ikke, hvad han har sagt'!

    Morten Messerschmidt taler til Dansk Folkeparti's ekstraordinære årsmøde i Herning søndag den 23. januar 2022. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup)
  15. I går kl. 20:45

    Forlæng dit liv med 10 år: Så meget gør et rygestop og 10.000 skridt om dagen

    (© DR)

    Et nyt år er lig med nye begyndelser og ikke mindst nytårsforsætter, der skal få kiloene til at rasle af og tvinge cigaretrøgen ud af lungerne.

    Du kender det sikkert:

    Det går glimrende i en uge eller to, og så begynder motivationen så småt at dale.

    Rygestop og ambitionen om at dyrke mere motion er blandt klassikerne inden for nytårsforsæt.

    Og det er da også to oplagte steder at begynde, hvis man ønsker en sundere livsstil, fortæller overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet Bente Klarlund.

    - Hvis man kun orker at ændre én vane og er ryger, så skal man afgjort gå i gang med et rygestop.

    - Det er jo helt vildt, at vi korter ti år af vores liv, hvis vi ryger. Og inden vi dør, kan vi se frem til en masse år med sygdom, hosten og hakken, dårlig sårheling og impotens, siger hun.

    Hvis man ikke er ryger, er det vigtigste at dyrke noget mere motion, mener Bente Klarlund. For mangel på det er også med til at slå os ihjel, siger hun.

    Bonnie, Mayianne, Niels og Rasmus er fire danskere, der gerne vil ændre deres usunde vaner.

    Igennem to måneder har Bente Klarlund og et hold af sundhedseksperter fulgt de fire, mens de har forsøgt at få mindre røg og mere motion ind i hverdagen.

    For det positive er, at der ér noget, man kan gøre for at holde nytårsforsættet.

    De fire personers motivation for at ændre livsstil spænder bredt.

    Bonnie ønsker at kunne være sammen med sin datter uden at tænke på cigaretter, mens Mayianne foruden helbredet er motiveret af den økonomiske gevinst, der er ved at kvitte røgen.

    For Niels er det udsigten til at kunne holde et liv med diabetes for døren, der motiverer. Rasmus ønsker at leve et mere aktivt og sundt liv.

    Men selvom motivationen er stor, er det alligevel lettere sagt end gjort.

    Inden eksperimentet skulle deltagerne igennem en række test - se dem i videoen:

    Bente Klarlund fortæller, at en af årsagerne til, at det er så svært at overholde et nytårsforsæt og generelt vedholde livstilsændringer, er, at vores omgivelser ofte indbyder til en usund livsstil.

    - Vi kan jo ikke leve i verden uden at se cigaretter over det hele. Så hvis man har hang til nikotin, så er det svært at holde op. Og så har vi jo også indrettet vores tilværelse sådan, at vi med hjemmekontor og coronaisolation nærmest ikke behøver at bevæge os.

    Men det kan lade sig gøre.

    - Vi siger ofte, det er svært at ændre vaner, når man først er blevet voksen. Men det er en myte: Under coronaen har vi lært, at vi skal spritte hænder, holde afsted, arbejde hjemme. Vi kan godt som granvoksne mennesker ændre vaner, siger Bente Klarlund.

    For deltagerne i eksperimentet, der forløb over to måneder, var der også hurtigt fremskridt at spore. Men som ugerne gik, blev det sværere og sværere at holde modet oppe.

    Det kan være en kamp at ændre vaner:

    Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når vi begynder at dyrke mere motion og stopper med at ryge? Hvor hurtigt kan vi mærke effekten? Og hvordan holder vi ud?

    Der er mange fordele ved at lægge smøgerne på hylden og bruge benene i stedet for bilen, forklarer Bente Klarlund.

    - I begge tilfælde – rygestop og motion – vil man få en 'her og nu'-effekt både fysisk og mentalt, og på lang sigt vil man nedsætte risikoen for en masse forskellige sygdomme, og man vil øge sandsynligheden for et langt liv uden skranteår, siger hun.

    Sådan gik det deltagerne:

    Efter to måneder i forsøget havde begge mænd nået målet om de 10.000 skridt i gennemsnit om dagen, mens kvinderne havde sværere ved helt at droppe cigaretterne.

    Der var sket en reduktion i mændenes fedtprocent og en forøgelse af muskelmasse, mens kvinderne ikke havde nogen særlige fysiske fremskridt - men de kunne til gengæld mærke forandringen selv.

    Farvel til hovedpine og morgen-hoste:

    Ifølge Bente Klarlund er der flere ting, man kan mærke hurtigt efter et rygestop.

    - Når man holder op med at ryge, så sker der noget umiddelbart. Det er ikke altid, man kan måle det, men blodet ilter bedre, blodtrykket bliver bedre, man begynder at sove bedre, man smager mere, lugter mere, og ens vejrtrækning bliver påvirket.

    - Man trækker vejret lettere, hoster mindre og får mindre hovedpine, siger hun.

    - På længere sigt mindsker man desuden markant risikoen for blodpropper og cancer.

    Hvis du stadig står over for en livsstilsændring eller har svært ved at holde nytårsforsættet, er det vigtigste ifølge Bente Klarlund at sætte realistiske og specifikke mål.

    For eksempel at sætte sig for at gå 10.000 skridt om dagen.

    - 10.000 skridt er ikke et magisk tal, men det er noget, man kan huske. Og hvis man går 10.000 skridt hver dag, øger man sin overlevelse, og man får nu og her en sundhedsgevinst, siger hun.

    - Hvis man er meget fysisk inaktiv eller har et dårligt helbred, kan bare det at øge sine skridt fra 2.000 til 4.000 skridt halvere risikoen for at dø for tidligt, siger hun.

    Her kan du se, hvad 10.000 daglige skridt gjorde for Niels på to måneder:

    Du kan se det fulde indslag om de fire testpersoners livsstilsændring i 21 Søndag klokken 21 på DR1 eller DRTV.

  16. I går kl. 20:45

    Valget af Messerschmidt får ikke kritikere til at holde mund - og flere overvejer nu deres fremtid

    Marie Krarup er en af dem i DF's folketingsgruppe, der har været mest kritisk over for Morten Messerschmidt. Hun fastholder en del af sin kritik efter valget. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Valget af Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti får ikke kritikken af ham til at forsvinde som dug for solen.

    Flere folketingsmedlemmer har været kritiske over for den nyvalgte formand. Særligt udtalt har kritikken lydt fra integrations- og indfødsretsordfører Marie Krarup.

    Hun sagde forud for valget, at hun havde hørt antydninger om, at hun ville blive ekskluderet, hvis Messerschmidt blev formand. Hun pegede samtidig på Martin Henriksen som sin foretrukne formandskandidat.

    - Jeg synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, for jeg havde håbet, at det blev Martin Henriksen.

    - Det betyder jo, at hvis Inger Støjberg opretter et nyt parti, som jeg kan se mig selv i, så vil jeg gerne gå derover. Men det ved vi jo ikke endnu, om hun gør. Og indtil jeg ved det, så vil jeg selvfølgelig forsøge at få Dansk Folkeparti til at hænge sammen.

    Kritikken af Morten Messerschmidt fastholder hun. For hun mener ikke, at Messerschmidt har været loyal over for den nu tidligere formand Kristian Thulesen Dahl.

    - Jeg synes jo ikke, at det er sjovt at skulle være under en formand, der har modarbejdet den tidligere ledelse, og som nu bliver belønnet for det, mens han står foran en retssag, hvor han kan blive dømt. Han kan jo være ude om et øjeblik og kaste en skygge over os alle sammen, siger hun.

    Det sidste med henvisning til, at Morten Messerschmidt er tiltalt for svig og dokumentfalsk.

    Sagen skal gå om, da der blev rejst tvivl om en dommers habilitet i sagen. Den skal efter planen afvikles ved Retten i Lyngby her til foråret. Datoerne er endnu ikke fastlagt.

    Morten Messerschmidt fik en overvældende sejr, da mere end 60 procent af de fremmødte medlemmer af Dansk Folkeparti stemte på ham. Men flere i folketingsgruppen overvejer nu deres fremtid.

    Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted havde på forhånd sået tvivl om sin fremtid i partiet, hvis Messerschmidt vandt valget.

    - Jeg håber, at han er fornuftig og får alle inkluderet i det, han vil.

    - Morten skal lige have en chance til at få styr på det hele, og så finder vi ud af, hvad der sker. Jeg afventer og ser, hvad der sker inden for de næste 14 dage. Jeg har sagt, at jeg vil gøre min stilling op inden for de første 14 dage efter formandsvalget.

    Sundhedsordfører Liselott Blixt var også yderst kritisk før valget, hvor hun sagde, at hvis det var "de mennesker og det projekt", så havde hun "ikke tillid til dem" og havde "svært ved at fortsætte".

    Nu er tonen en anden.

    - Vi må se, hvad der sker de næste par uger. Det kommer til at være afgørende.

    Formandskandidat og hovedbestyrelsesmedlem Martin Henriksen vil tage hjem og overveje fremtiden, siger han til Ritzau.

    - Der er ikke nogen tvivl om, at dem, der har forsøgt at presse mig ud af partiet de sidste to-tre år, nu har fået den absolutte magt i partiet.

    - Og det er klart, at det skal man lige hjem og tygge lidt på, sagde han efter afstemningen.

    Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby er derimod forsonende i sin reaktion på valget af Messerschmidt.

    - Det er vores medlemmer, der bestemmer, hvem der skal være partiets formand. Og med den flotte sejr, han har fået, så er der ikke nogen tvivl om det. Jeg synes jo faktisk, at det er rart, at der var sådan en fin afklaring i forhold til det, siger Skibby.

    Morten Messerschmidt er - ikke overraskende - klar på forsoning med sine kritikere. Han siger, at han er klar til at slå en streg over, hvad der er sagt i valgkampen. Samtidig håber han, at så mange som muligt i folketingsgruppen bliver.

    - Jeg vil opfordre dem til at blive og kæmpe for det parti, de er valgt for.

    - Det er egentlig ikke et spørgsmål om, at de skal føle sig overbeviste om mit lederskab. Det, der jo er spørgsmålet, er, om de er villige til at lade tvivlen komme mig til gode.

    - Eller om de på forhånd vil sige, at dét der - det vil de overhovedet ikke.

    Et af de dramaer, der har set dagens lys de seneste par dage, er mellem de to tidligere formænd af partiet. Kristian Thulesen Dahl mener, at Pia Kjærsgaard har blandet sig for meget, mens Pia Kjærsgaard omvendt har sagt, at hun mener Thuelsen Dahl var bedst tjent med at 'stoppe i værdighed'.

    Thulesen Dahl har opfordret Pia Kjærsgaard til ikke at være i ledelsen i partiet. Det afhænger imidlertid af, om Messerschmidt ønsker det, siger hun nu.

    - Jeg gør det, som Morten gerne vil have, for han er formand. Jeg synes, at man skal bakke op om ham, og under alle omstændigheder vil jeg meget gerne arbejde for Dansk Folkeparti. Jeg har masser af energi og masser af arbejdskraft, siger hun.

    Tirsdag aften holder Dansk Folkeparti sit første gruppemøde.

    Herunder kan du se, hvem der støttede hvem i partiets folketingsgruppe.

  17. I går kl. 20:31

    Armeniens præsident savner indflydelse og trækker sig

    Armen Sarkissian vil ikke længere være præsident for Armenien. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Armen Sarkissian vil ikke længere være præsident for Armenien. Han savner indflydelse og føler sine beføjelser begrænset, oplyser han ifølge Ritzau.

    Han mener, at Armenien mere end nogensinde har brug for "fornuftige, gennemtænkte og afbalancerede tiltag". Han opfordrer til, at forfatningen ændres, så præsidenten kan arbejde i et mere "afbalanceret miljø".

    Sarkissian har været præsident i fire år. Han var sidste år midtpunkt i en indenrigspolitisk krise, der brød ud i kølvandet på en krig mellem Armenien og Aserbajdsjan i 2020.

    Armen Sarkissian har i sin tid på posten haft eb række kontroverser med premierminister Nikol Pashinyan.

  18. I går kl. 19:40

    Blind passager overlevede flyvetur fra Afrika til Amsterdam

    Det er en risikabel affære at rejse som blind passager med et fly, og for de fleste ender turen fatalt. Både de lave temperaturer og manglen på ilt kan ende med at koste livet.

    Men det er heldigvis ikke hver gang, det går galt, og det seneste bevis på det blev fundet af hollandsk politi i lufthavnen i Amsterdam, skriver BBC.

    I hulrummet til hjulene på et transportfly fra Afrika opdagede de en levende person, der blev bragt til hospitalet i stabil tilstand.

    - Det er ret bemærkelsesværdigt, at han stadig er i live, siger en talsperson for det hollandske politi.

    Flyet var undervejs i 11 timer, og ifølge BBC fløj det fra Johannesburg i Sydafrika med et enkelt stop i Nairobi Kenya. Hvor den blinde passager stod på, vides ikke.

  19. I går kl. 19:32

    Hård aften for Højbjerg og Tottenham, der taber terræn til Chelsea

    Pierre Emile Højbjerg (t.h.) og Tottenham tabte med 2-0 på Stamford Bridge. (Foto: Peter Cziborra © Ritzau Scanpix)

    Den danske landsholdsspiller Pierre Emile Højbjerg og hans engelske klub Tottenham Hotspur tabte søndag med 2-0 på udebane til lokalrivalerne fra Chelsea.

    Danskeren spillede samtlige 90 minutter i opgøret, der bleve afgjort på to scoringer af Chelseas Hakim Ziyech og Thiago Silva.

    Tottenham bragte sig ellers foran i første halvleg, men Højbjergs holdkammerat Harry Kane begik frispark i opspillet til målet, der derfor blev annulleret.

    Efter et utal af udsatte kampe i Premier League grundet coronasmitte er det svært at konkludere meget ud fra tabellen. Med dagens sejr ligger Højbjerg og Tottenham nummer syv og er 11 point efter Chelsea på tredjepladsen, men de har til gengæld spillet fire kampe færre.

    Danske Andreas Christensen var ikke med i Chelseas kamptrup.

    Søndag eftermiddag var også Joakim Andersen i Premier League-aktion, da han med Crystal Palace tabte 3-1 til Liverpool. Kasper Schmeichels Leicester spillede 1-1 mod Brighton, mens opgøret mellem Arsenal og Burnley endte målløst 0-0.

  20. I går kl. 18:45

    WHO-direktør: Omikron kan blive enden på coronapandemien i Europa

    Flere eksperter har mere eller mindre direkte antydet, at udbredelsen af omikronvarianten også kan føre til, at coronapandemien stille og roligt når endestationen.

    Og samme optimistiske budskab lyder nu også fra Hans Kluge. Han er direktør for den europæiske afdeling af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

    - Det er sandsynligt, at regionen bevæger sig i retning af et slutspil for pandemien, siger han til AFP.

    Han tilføjer i samme ombæring, at 60 procent af befolkningen i Europa kan blive smittet inden marts.

  21. I går kl. 18:11

    Stor demonstration mod coronapas udviklede sig til optøjer i Belgien

    89 procent af den voksne befolkning i Belgien er fuldt vaccineret, og 67 procent har fået boosterstikket, skriver Reuters. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)

    Politiet i den belgiske by Bruxelles har brugt vandkanoner og tåregas mod demonstranter, der kastede sten under en protest mod Belgiens coronaregler.

    Belgiske myndigheder vurderer, at omkring 50.000 mennesker deltog i demonstrationen, skriver Reuters.

    Selvom coronarestriktionerne blev lempet en smule i fredags trods rekordhøje smittetal, så slog den belgiske regering samtidig fast, at folk skal have et boosterstik med vaccinen for at få et gyldigt coronapas.

    Coronapasset skal bruges for at gå på restaurant, museum og andre steder med offentlig adgang, og det har mødt voldsom modstand fra en del af befolkningen.

    • Det var femte gang de seneste to måneder, der har været demonstrationer mod coronareglerne, skriver The Brussels Time. (Foto: HATIM KAGHAT © Ritzau Scanpix)
    • Der blev brugt tåregas mod demonstranterne. (Foto: HATIM KAGHAT © Ritzau Scanpix)
    • - Jeg er meget vred over, at mine børn skulle have vaccinen, sagde en kvindelig demonstrant ifølge Reuters. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)
    • I november udviklede en demonstration i Bruxelles med 35.000 deltagere sig også voldsomt. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)
    • Det seneste døgn er der registreret 40.235 nye smittetilfælde i Belgien. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  22. I går kl. 18:02

    Terror i Paris: Fransk kirurg forsøgte at sælge røntgenfoto af skudsår

    En kirurg fra et hospital i Paris er kommet i uføre, efter et medie opdagede, at han forsøgte at sælge et røntgenfoto af et skudsår uden patientens tilladelse. Det skriver France24.

    Billedet viser en arm med et projektil fra en kalashnikov-riffel, der har boret sig ind i kødet.

    Det var sat til salg på en hjemmeside, der specialiserer sig i såkaldte NFT'er, der er unikke digitale værker. Prisen var sat til lige over 18.000 kroner.

    Chefen for hospitalerne i Paris har kaldt det "skamfuldt" og "skandaløst", og han siger, at der vil blive indledt en sag mod kirurgen, der efterfølgende har beklaget.

    Ifølge salgsteksten til billedet tilhører armen en ung kvinde, der blev såret under terrorangrebet i Paris i 2015, hvor hun også mistede sin kæreste.

  23. I går kl. 17:24

    Messerschmidt efter formandssejr: Det her er ikke ”winner takes it all”

    Morten Messerschmidt bliver valgt til ny formand ved Dansk Folkepartis ekstraordinære årsmøde i Herning søndag den 23. januar 2022. Han skal afløse Kristian Thulesen Dahl. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Han er blevet kaldt partiets kronprins.

    Og nu skal han sidde øverst på tronen i Dansk Folkeparti som den kun tredje formand i partiets historie.

    En sejr, som han med egne ord er rigtigt glad for.

    - Det vil jeg sige. Jeg synes, at det er et klart mandat, at vi ikke skal ud i en anden runde (af afstemningen, red.).

    499 delegerede satte deres kryds ud for Morten Messerschmidt ved partiets ekstraordinære årsmøde i Herning i dag, og han kunne derfor modtage sin hyldest på scenen med et overvældende flertal af stemmerne i ryggen.

    Rivalen og Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen løb med 219 stemmer, mens Merete Dea Larsen, der sidder i byrådet i Roskilde Kommune, fik 107 stemmer.

    Kampen om formandsposten er blevet kaldt både beskidt og uskøn, men Messerschmidt vil nu lægge mudderkast og stikpiller bag sig.

    - Jeg forstår godt, at der i sådan en proces her kan falde nogle hårde ord. Følelserne sidder uden på tøjet. Det slår vi en streg over.

    Og som en del af det, som Messerschmidt selv kalder en inkluderende lederstil, bærer den nyvalgte formand ikke nag over for de medlemmer, der valgte at stemme på én af de to andre kandidater.

    - Selvfølgelig nærer jeg dyb respekt for dem, der har stemt på en anden kandidat, fordi sådan må det jo være, når man har sådan en proces her, siger han.

    - Og derfor er det også ekstremt vigtigt, at vi nu lytter til hinanden, og det er vigtigt, at de tanker, som både Merete og Martin har om, hvor Dansk Folkeparti skal hen, bliver inddraget.

    Jeg forstår godt, at der i sådan en proces her kan falde nogle hårde ord. Følelserne sidder uden på tøjet. Det slår vi en streg over.
    Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti.

    Med over 60 procent af stemmerne fik Morten Messerschmidt en overbevisende sejr, men han mener alligevel ikke, at der hverken er vindere eller tabere efter dagens formandsopgør.

    Morten Messerschmidt møder pressen, efter han er blevet bliver valgt til ny formand ved Dansk Folkeparti's ekstraordinære årsmøde i Herning søndag den 23. januar 2022. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    - Det er ikke sådan, at ”winner takes it all.” Nu har vinderen en forpligtelse til at få partiet samlet. Det gælder også Liselott (partiets sundhedsordfører, red.) og de andre i folketingsgruppen, som jo har valgt at sige offentligt, at de stemmer på andre kandidater.

    - Det er vi ikke dårligere kollegaer af, siger Messerschmidt med et smil.

    Alt vil dog ikke være ved det gamle, når Morten Messerschmidt sætter sig i formandsstolen og afløser Kristian Thulesen Dahl, der har styret slagets gang siden 2012.

    - Det er klart, at hvis Dansk Folkeparti skal fremad, så er vi også nødt til at gøre nogle ting på en anden måde. Jeg har tænkt mig at sætte en retning, hvor alle er inkluderet, og hvor alle kan føle sig velkomne, fortæller han.

    Allerede inden dagens formandsvalg havde flere medlemmer af den 16 personers store folketingsgruppe udtalt, at de agtede at forlade partiet, hvis Morten Messerschmidt løb med stafetten. Det gælder blandt andre Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

    Partiets nye frontfigur mener, at samtaler kan løse meget, men efter sejren kommer han med en opfordring til sine partifæller.

    - Det er klart, at man også er nødt til at træffe et valg. Når man er valgt for Dansk Folkeparti, så må man også forvente, at folk bakker op. Især fordi jeg som leder agter at sætte en inkluderende lederstil.

    - Målet er ikke, at folk skal forlade Dansk Folkeparti. Målet er, at vi skal holde på dem, vi har, siger han.

  24. I går kl. 17:12

    53-årig mand varetægtsfængslet efter samlevers død: Erkender vold med døden til følge

    En 53-årig mand, der er sigtet for drab på sin 50-årige samlever i Ebeltoft lørdag aften, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

    Det har en dommer afgjort ved et grundlovsforhør i Retten i Randers søndag eftermiddag. Det skriver Randers Amtsavis ifølge Ritzau.

    Grundlovsforhøret blev ifølge avisen afholdt for lukkede døre, og derfor er det begrænset, hvad offentligheden kan få indsigt i.

    Det kom dog frem, at manden nægter drab, men erkender vold med døden til følge.

  25. I går kl. 16:56

    Rusland anklaget for planer om kup i Ukraine: 'Deres største ønske er at få styret af vejen'

    De pro-russiske kræfter er blevet færre de seneste år, siger ekspert. Her bliver et billede af Ruslands præsident, Vladimir Putin, brugt som skydeskive af ukrainske styrker. (Foto: AnatoliI Stepanov © Ritzau Scanpix)

    Rusland har planer om at gennemføre et kup i Ukraine, der skal føre til, at en person med sympati for Rusland overtager regeringsmagten.

    Sådan lyder en anklage fra den britiske regering, der kom frem i går aftes.

    - Den information, der offentliggøres i dag, viser omfanget af de russiske aktiviteter, der skal være med til at træde Ukraine under fode, og den giver indsigt i den måde, som Kreml tænker på, sagde den britiske udenrigsminister, Liz Truss, i går.

    Anklagen mod Rusland kommer samtidig med, at situationen ved den russisk-ukrainske grænse er højspændt.

    For i takt med at Rusland menes at have opmarcheret op mod 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, er flere lande begyndt at frygte en egentligt invasion.

    Ifølge Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, er det ikke helt tilfældigt, at anklagen mod Rusland kommer nu.

    - Den kommer lige nu for at gøre opmærksom på, hvor alvorligt det her er. Derfor betyder det ikke nødvendigvis, at det er russernes helt store plan, men der er jo mange spekulationer i, hvad en russisk militær aktion kunne gå ud på.

    - Jeg tror, at russernes største ønske er at lave et såkaldt 'modkup' i Ukraine, og få det styre, som de betragter som illegitimt af vejen, og få installeret et pro-russisk styre i Ukraine, siger Claus Mathiesen.

    Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.

    Det britiske udenrigsministerium har en helt klar idé om, hvem den person, der ifølge dem er udvalgt til at kuppe magten, er.

    For i deres anklage bliver Yehven Murayev, der er tidligere ukrainsk parlamentsmedlem, kaldt 'en potentiel kandidat' til at overtage magten.

    Murayev mistede sin plads i det ukrainske parlament, da hans parti ikke fik de fem procent af stemmerne ved valget i 2019, som var nødvendige for at komme ind.

    Derudover har han grundlagt en tv-kanal, som flere gange er blevet forsøgt lukket af myndighederne, fordi den er blevet anklaget for at udsende pro-russisk propaganda. Det skriver Al-Jazeera.

    l dag har han selv opfordret til, at der skal ske forandringer i Ukraine.

    - Det ukrainske folk har brug for retsstatsprincippet, fred, en sund og pragmatisk økonomi- og socialpolitik og nye politiske ledere, skriver Murayev på Facebook ifølge Al-Jazeera.

    Begrænsningen af de pro-russiske medier er et resultat af, at den ukrainske kurs er rettet mod at mindske den pro-russiske indflydelse, fortæller Claus Mathiesen.

    - Det seneste års tid er de pro-russiske politiske kræfter i Ukraine blevet stillet en række hindringer i vejen. Der er blandt andet kommet begrænsninger på nogle af de mest fremtrædende pro-russiske politikeres tv-kanaler, siger han og fortsætter:

    - I virkeligheden kan man godt hævde, at dét, at russerne er gået over til i højere grad at true med at anvende militære midler, er et udtryk for, at deres politiske bestræbelser i Ukraine mere eller mindre er mislykkedes.

    Det britiske udenrigsministerium påstår også, at de har oplysninger om, at russiske efterretningstjenester har forbindelse til en række tidligere ukrainske politikere. Heriblandt Mykola Azarov, der var premierminister fra 2010-2014.

    Netop i den periode havde Ukraine en pro-russisk regering, men siden da er de pro-russiske stemmer blevet færre og udgør nu langt fra størstedelen af den ukrainske befolkning, fortæller Claus Mathiesen.

    - Hvis der skulle ske et kup, ville russerne få det til at se ud som om, at det er det største ønske fra befolkningen, men det ville blive noget af en cirkusforestilling.

    Rusland har afvist, at de skulle have planer om, at en pro-russisk politiker skulle kuppe magten og kaldt det 'misinformation'.

    - Vi opfordrer udenrigsministeriet til at stoppe med at sprede nonsens, skriver det russiske udenrigsministerium på Twitter.

    Det britiske udenrigsministerium har endnu ikke fremlagt beviser for sine anklager.

    Briterne er ikke de eneste, der har anklaget Rusland for at forsøge at planlægge et kup i Ukraine.

    I dag slog også den britiske justitsminister, Dominic Raab, fast, at Rusland vil blive mødt af adskilligere sanktioner, hvis briterne får ret i deres anklager.

    - Der vil være meget alvorlige konsekvenser, hvis Rusland beslutter sig for at forsøge at invadere, men også hvis de forsøger at installere et marionet-regime, fortalte den britiske justitsminister til Sky News.

  26. I går kl. 16:45

    72 originale minutter: Sådan har du aldrig set en film før

    Pigen Nelly møder en dag børneudgaven af sin egen mor, og de to bliver bedste venner.

    Du har med garanti ikke set sådan en film før.

    Det betyder ikke nødvendigvis, at du bliver blæst bagover eller får en åbenbaring eller har brug for en drink på den nærmeste café efter 'Petite Maman'. Det er ikke sådan en oplevelse.

    Den lille franske film, der ikke fylder mere end 72 minutter, kommer ikke buldrende i fjæset på dig for at ændre verden og vinde fornemme priser i bunkevis. Men den ændrer faktisk noget. Den ombygger verden, så at sige. Den piller det, vi plejer at se og høre og læse, ned og bygger det op igen.

    De fleste fortællinger om sorg er noget med at græde, at tale ud, at komme overens og rense ud. 'Petite Maman' – på dansk, 'Lille mor' – fungerer helt anderledes.

    Den fortæller om Nelly, en 8-9-årig pige, der netop har mistet sin mormor, da filmen begynder. Sammen med sin mor og far rejser hun hjem til sin mormors hus – hendes mors barndomshjem – for at rydde op og rydde ud.

    Tvillingesøstrene Joséphine og Gabrielle Sanz spiller Nelly og hendes mor. Her går der 'kage' i bagningen.

    En morgen er hendes mor rejst hjem – hun kunne ikke holde ud at rode mere i minderne.

    Og så sker det særlige ved 'Petite Maman'. Nelly går en tur i skoven ved huset og møder en jævnaldrende pige, Marion, der ligner Nelly til forveksling.

    De finder straks sammen i leg og går hjem til Marion - til et hus, der ligner mormors hus. Møblementet og tapetet er bare anderledes. Alt ser 25-30 år ældre ud.

    Ganske hurtigt går det op for Nelly, at søde Marion er hendes egen mor.

    Hvad er nu det for noget? Har Nelly rørt ved et træ, der fungerer som tidsmaskine? Drømmer hun? Fantaserer hun? Forestiller hun sig, at hun taler med sin mor om deres fælles sorg over mormorens død?

    Eller giver det bare bedst mening for Nelly i sin sorg at finde ind til sin mor ved at forestille sig, at de er veninder?

    Det bestemmer vi tilskuere selv. Instruktøren Céline Sciamma, der fik et internationalt gennembrud for at par år siden med 'Portræt af en kvinde i flammer', har forklaret, at 'Petite Maman' er skabt med tanke på alle de børn, der er lukket inde og lukket ned under coronapandemien, og som ofte er overladt til deres fantasi, når bedsteforældre dør af covid-19.

    'Petite Maman' har den knugende følelse – at af være lukket inde. Det kan godt være, at Nelly har plads til at løbe rundt ude i en stor og fin bøgeskov, men hun er også spærret inde i skoven og i mormors hus.

    Uanset om Nelly kæmper med sin sorg, med sin mors fravær, med corona-metaforer eller en stor skov, har Céline Sciamma fundet en særlig måde at berette om sorg – en finurlig og legende tilgang, der i høj grad beder publikum om at lege og digte med.

    Følelserne bliver på ingen måde mast i fjæset på publikum. Der bliver ikke grædt.

    Der bliver knap nok talt om mormor. Og slet ikke talt om alt det hyggelige, Nelly havde sammen med mormor og derfor får hende til at savne.

    Céline Sciamma, der fik et internationalt gennembrud for at par år siden med 'Portræt af en kvinde i flammer', men 'Petite Maman' er noget helt andet.

    Det havde været spændende at se Céline Sciamma finde på en masse sjove lege mellem Nelly og hendes jævnaldrende mor, men sådan fungerer 'Petite Maman' på ingen måde.

    Der bliver kastet lidt med pandekager i køkkenet og spildt mælk under stor fnisen, men derudover fortæller Sciamma sin historie knastørt. Der er ingen musik. Ingen vilde og spektakulære scener.

    'Petite Maman' er ikke – som 'Portræt af en kvinde i flammer' – en film, der gør opmærksom på uretfærdigheder, og som kræver forandring. Der er en pige, der leger, at hendes mor er hendes veninde.

    Det er det. Og det har du helt sikkert ikke set før.

  27. I går kl. 16:31

    Martin Henriksen skal 'hjem og tygge lidt på' valgnederlaget til Messerschmidt

    Martin Henriksen blev ikke valgt som formand for Dansk Folkeparti. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Martin Henriksen tabte formandskampen i Dansk Folkeparti til Morten Messerschmidt.

    De to skød med skarpt mod hinanden i valgkampen, og det stod klart, at der ikke var mange varme følelser imellem dem.

    Nu skal Martin Henriksen så finde ud af, hvad fremtiden for ham i partiet bringer.

    - Der er ikke nogen tvivl om, at dem, der har forsøgt at presse mig ud af partiet de sidste to-tre år, nu har de fået den absolutte magt i partiet. Og det er klart, at det skal man lige hjem og tygge lidt på, siger Martin Henriksen til Ritzau.

    Morten Messerschmidt fik 499 stemmmer fra de delegerede, mens Martin Henriksen måtte nøjes med 219.

  28. I går kl. 16:05

    DF'er efter Messerschmidts sejr: 'En ting er, hvad man siger, noget andet er, hvad man gør'

    Det stod på forhånd klart, at Liselott Blixt ikke var en af Morten Messerschmidts støtter, men efter hans sejr i partiets formandskamp må hun acceptere ham som ny partileder.

    I sin sejrstale slog han en forsonende tone an, men det vil folketingsmedlem Liselott Blixt se, før hun tror på det.

    - En ting er, hvad man siger, noget andet er, hvad man gør. Derfor er jeg meget spændt på de næste uger, hvor vi skal se på, hvem der skal have forskellige ordførerskaber, og om man vil prøve at rykke rundt på noget i gruppeledelsen.

    - Kommer der magtkampe, eller vil man prøve at arbejde sammen? Det må de næste uger vise, og så må vi se, hvordan det går, siger hun.

  29. I går kl. 15:58

    Vælgerflugt og magtkampe: Hvad gik galt for Dansk Folkeparti?

    Beskeden var ikke til at tage fejl af, da Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i 2015 gik på scenen efter en suveræn valgsejr.

    - Vi er et parti, som de andre bare ikke kan komme udenom. Vi er et parti, som skal tages alvorlig i det her land.

    Efter folketingsvalget i 2015 var Dansk Folkeparti blevet det andenstørste parti i Danmark.

    Dansk Folkepartis optur blev dog ikke ved.

    Først fik partiet en vælgerlussing ved folketingsvalget i 2019 og efter et katastrofalt kommunalvalg i år, hvor partiet gik tilbage i samtlige af landets 98 kommuner, meddelte Kristian Thulesen Dahl, at han træder af som formand for partiet.

    I dag blev Dansk Folkepartis nye formand så valgt - og det bliver Morten Messerschmidt, der fremover skal forsøge at skabe sammenhold i partiet og få vendt udviklingen.

    Men hvad gik der galt for Dansk Folkeparti? Og hvorfor begyndte vælgerne at vende partiet ryggen? Bliv klogere i videoen øverst.

  30. I går kl. 15:56

    Morten Messerschmidt er valgt som ny formand for Dansk Folkeparti

    Morten Messerschmidt på podiet efter valgsejren. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Morten Messerschmidt bliver med mere end 60 procent af stemmerne ny formand for Dansk Folkeparti.

    Det står klart, efter at Dansk Folkepartis 825 delegerede har valgt en ny formand på partiets årsmøde.

    499 af stemmerne gik til Morten Messerschmidt.

    219 stemte på Martin Henriksen, der fik næstflest stemmer. Den tredje kandidat var Merete Dea Larsen. Hun fik 107 stemmer.

    Efter klapsalver og overrækkelse af blomsterbuket indtog Morten Messerschmidt talerstolen.

    - Jeg er glad for de, der har stemt på mig. Men jeg nærer den dybeste respekt for dem, der har stemt på Merete og Martin og jeg nærer den dybeste respekt for Merete og Martin, sagde han.

    Se Morten Messerschmidt sejrstale på Dansk Folkepartis årsmøde.

  31. I går kl. 16:11

    Morten Messerschmidt er valgt som ny formand for Dansk Folkeparti

    Morten Messerschmidt taler til Dansk Folkeparti's ekstraordinære årsmøde i Herning søndag den 23. januar 2022. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    41-årige Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti.

    Det står klart, efter at 828 stemmeberettigede medlemmer af partiet har ladet deres stemmer tale og valgt ham som ny formand for partiet på et ekstraordinært årsmøde i Herning.

    Af dem har 499 stemt på Morten Messerschmidt. Martin Henriksen har fået 219 stemmer, mens Merete Dea Larsen har fået 107 stemmer.

    Dermed afløser han Kristian Thulesen Dahl, der meddelte sin afgang efter partiets skuffende kommunalvalg i november sidste år. Morten Messerschmidt bliver den kun tredje formand i partiets historie.

    - Jeg er glad for de, der har stemt på mig. Men jeg nærer den dybeste respekt for dem, der har stemt på Merete og Martin og jeg nærer den dybeste respekt for Merete og Martin, siger Morten Messerschmidt.

    Se Morten Messerschmidt vindertale herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.

    Messerschmidt talte inden afstemningen om, at alle begår fejl - herunder ham selv, ligesom han mente, det var en fejl, at partiet ikke gik med i regeringen i 2015, da Lars Løkke Rasmussen.

    - Næste gang, der kommer et borgerligt flertal, begår vi ikke samme fejl, sagde Messerschmidt inden afstemningen.

    Valget har splittet Dansk Folkepartis 16-personer store folketingsgruppe. Men Morten Messerschmidt har nydt størst opbakning. Her har fem folketingsmedlemmer peget på deres næstformand - foruden selvfølgelig ham selv.

    I ugevis har kandidaterne Morten Messerschmidt, Merete Dea Larsen og Martin Henriksen kæmpet om formandsposten. En kamp, der har været præget af stikpiller og en særdeles uforsonlig tone kandidaterne imellem. Gamle modsætninger er bragt frem til overfladen, og bebrejdelser fyger bestandigt mellem kandidaterne.

    Også Erik Høgh-Sørensen stillede op som formandskandidat, men han valgte at trække sig – med henvisning til DR Nyheders historie tidligere på ugen om, at Messerschmidt for få måneder siden talte for, at Erik Høgh-Sørensen skulle ekskluderes fra DF. Det skete i en mailudveksling i partiets hovedbestyrelse.

    Den nyvalgte formand afviser dog i sin vindertale umiddelbart efter stemmerne er offentliggjort, at nogen skal smides ud af partiet.

    - Der kommer nu en tid, hvor vi skal hele og samle vores parti, og hvor der vil være plads til alle. Der vil ikke komme nogen repressallier for den tid, der er gået, siger Morten Messerschmidt.

    Flere af de bedst kendte politikere i partiets 16 personer store folketingsgruppe har åbent støttet eller har taget afstand fra de opstillede formandskandidater. Dansk Folkepartis stifter og mangeårige formand, Pia Kjærsgaard, har udtrykt fuld støtte til Morten Messerschmidt som ny formand. Allerede ved DF’s årsmøde i september kom det til udtryk, at Pia Kjærsgaard ikke er positivt stemt over for Martin Henriksen, eftersom hun demonstrativt vendte tommelfingeren nedad under hans tale.

    Omvendt har integrationsordfører Marie Krarup meddelt, at hun agter at forlade partiet, hvis Morten Messerschmidt bliver valgt.

    Sundhedsordfører Liselott Blixt har også udtalt, at hun tvivler på at fortsætte i Dansk Folkeparti, hvis Messerschmidt overtager formandsposten. Det samme gør beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

    Siden rekordvalget i 2015 er opbakningen til Dansk Folkeparti faldet drastisk. Se udviklingen herunder. Artiklen fortsætter efter grafen.

  32. I går kl. 15:22

    Afrikansk fodboldlandshold rammes af coronaudbrud før ottendedelsfinale: Har ingen målmand

    Fodboldlandsholdet for herrer fra Comorerne er havnet i lidt af en kattepine.

    Det afrikanske landshold har ved sit første afrikanske mesterskab kvalificeret sig til ottendedelsfinalen mod Cameroun. Men forud for opgøret er holdet blevet ramt af intet mindre end 12 coronatilfælde.

    Heriblandt træneren, Amir Abdou, og så har begge målmænd i truppen også testet positiv for coronavirus. Trods den svære situation nærer landsholdets holdleder, El Hadad Himidi, dog alligevel håb.

    - Vi vil gøre alt i vores magt for at finde en løsning, siger holdlederen ifølge BBC.

    Comorerne møder Cameroun i morgen i ottendedelsfinalen.

  33. I går kl. 14:33

    Taliban skal de næste tre dage mødes med diplomater og afghanske statsborgere

    Det er på konferencehotellet Soria Moria, at taliban mødes med en række diplomater og afghanske statsborgere. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Ritzau Scanpix)

    15 medlemmer fra den militante bevægelse Taliban er ankommet til et hotel i Oslo.

    I løbet af de næste tre dage skal de blandt andre tale med diplomater fra USA, EU og Norge samt en række afghanske statsborgere. Blandt dem er kvinder, journalister og menneskerettighedsaktivister.

    Ifølge NRK skal den norske udenrigsminister ikke mødes med delegationen.

    Taliban har begrænset kvinders frihed, siden bevægelsen indtog Kabul og kontrollen over Afghanistan i august.

    Og på grund af situationen har den norske regeringen følt sig nødsaget til at indlede en dialog med Taliban.

    - Den humanitære situation i Afghanistan er så desperat, at man med norske øjne, bliver nødt til at tale med dem, som har magten. Også selvom man ikke bryder sig om den, siger DR's Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

  34. I går kl. 14:00

    Der er registreret 42.018 smittetilfælde det seneste døgn

    42.018 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Der er 12 nye dødsfald.

    Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i sin daglige opgørelse

    I går var tallet 36.120.

    2.755 af de nye tilfælde har tidligere været smittet.

    Dagens smittetal er baseret på 228.118 pcr-test. Det svarer til, at 18,4 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er samtidig foretaget 169.416 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

    Der er nu 813 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 32 flere end i går.

    Af de indlagte er 42 på intensiv afdeling, og 27 af dem får hjælp af en respirator.

  35. I går kl. 13:41

    Svensk præst prøveløslades 18 år efter drabssag, der satte Sverige på den anden ende

    Den berygtede sag om Knutby satte hjemlandet Sverige på den anden ende for 17 år siden.

    Den svenske præst Helge Fossmo blev dømt for at medvirke til drab og drabsforsøg, da han overtalte sin barnepige til at dræbe hans hustru.

    I dag er Fossmo efter 18 år i fængsel blevet prøveløsladt. Det skriver Ritzau.

    Under retssagen i 2004 blev der tegnet et billede af, hvordan barnepige Sara Svensson nærmeste blev hjernevasket af præsten.

    Hun fortalte, at den dengang 32-årige Helge Fossmo, udnyttede hende seksuelt og beordrede hende til at udføre ordrer efter anvisning fra Gud.

    - Det afhang af mig at sørge for, at præstens hustru kom i himmelen, sagde Sara Svensson dengang.

    Svensson blev dømt til psykiatrisk behandling og kom ud i 2011.

    Helge Fossmo fik i 2019 nedsat sin straf fra livstid til 26 års fængsel. Det er normalt i Sverige, at man kan blive prøveløsladt efter at have afsonet to tredjedele af sin straf.

  36. I går kl. 13:19

    Buddhistiske munke siger farvel til topskikkelse ved begravelsesceremoni

    • Munke beder foran Thich Nhat Hanhs jordiske rester i byen Hue i Vietnam. (Foto: NHAC NGUYEN © Ritzau Scanpix)
    • Buddhistiske munke bærer Thich Nhat Hanhs legeme under hans begravelsesceremoni. (Foto: NHAC NGUYEN © Ritzau Scanpix)
    • Mange munke er mødt frem op at sige farvel til Thich Nhat Hanh. (Foto: NHAC NGUYEN © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    En af de mest indflydelsesrige personligheder inden for buddhismen, munken Thich Nhat Hanh, døde i går.

    Han gik bort i en alder af 95 år, og bliver i dag begravet efter traditionel skik.

    Thich Nhat Hanh sov stille ind i et tempel i byen Hue, der er Vietnams buddhistiske højborg.

    Han blev betragtet som den næststørste skikkelse i det buddhistiske samfund, kun overgået af Dalai Lama.

  37. I går kl. 12:44

    Dramaet om 2.000 hamsteres skæbne fortsætter: Endnu en gnaver er testet positiv for covid-19

    Man kunne fristes til at sige hamstergate, for dramaet om over 2.000 hamsteres skæbne i Hongkong fortsætter.

    Endnu en hamster er testet positiv for covid-19 og går en trist skæbne i møde, skriver Reuters.

    I tirsdags beordrede embedsmænd, at tusindvis af hamstere fra en kæledyrsbutik skulle aflives, efter flere af dem havde fået corona.

    Myndighederne bad borgere, som havde købt en lille gnaver efter 22. december om at indlevere dem, så de kunne aflives.

    Det fik flere borgere til at melde sig til at adoptere en hamster, så de ikke skulle sige farvel til tilværelsen i hamsterhjulet.

    Hongkongs regeringleder, Carrie Lam, var i går også ude at forsvare beslutningen om masseaflivningen, da myndighederne frygter, at virussen skal sprede sig til mennesker - selvom flere forskere har sagt, at der ikke er bevis for overførsel.

    - Jeg forstår, at kæledyrsejere er utilfredse... den største offentlige interesse er at kontrollere pandemien, sagde hun ifølge BBC.

    • Hamsteren 'Ring' er en af de heldige, som har fået et nyt hjem. (Foto: BERTHA WANG © Ritzau Scanpix)
    • Cheung er en af de borgere, som har adopteret en af de over 2.000 hamstere, der så en mørk fremtid i møde. Mange borgere har udtrykt deres utilfredshed. Tusindvis har skrevet under på en underskriftsindsamling mod aflivningen, og tusinder flere har tilbudt på sociale medier at redde kæledyrene. (Foto: BERTHA WANG © Ritzau Scanpix)
    • Dyr - som hunde, katte, mink og gnavere, kan godt blive smittet med corona, men der er ingen klare beviser for, at kæledyr nemt kan overføre infektionen til mennesker. (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  38. I går kl. 11:57

    Finland stemmer til første regionsrådsvalg i historien

    De finske vælgere har for første gang muligheden for at afgive deres stemme ved et regionsrådsvalg. Det sker, når der på grund af en ny reform skal sammensættes 21 nye regionsråd til 21 nyoprettede regioner, skriver Ritzau.

    Regionerne skal overtage ansvaret for blandt andet sundhedsvæsenet, sociale tjenester og beredskabsvæsenet fra landets 310 kommuner - lidt som man kender det fra regionerne i Danmark.

    Den finske valgprofessor Markku Jokisipilä forudser dog, at stemmeprocenten kan blive relativt lav.

    - 50 procent er en ret kritisk tærskel. Når der er flere, der bliver væk, end der stemmer, rejser det nogle spørgsmål om den internationale legitimitet ved den valgte forsamling, siger han ifølge Ritzau til det finske medie Yle.

  39. I går kl. 11:50

    Kristian Thulesen Dahl kritiserer Kjærsgaard: Hun vil sidde i baggrunden og styre tingene

    Der har været kold luft mellem DF's afgående formand Kristian Thulesen Dahl og partistifter Pia Kjærsgaard forud for formandsopgøret i Herning i dag.

    Og nu kritiserer Kristian Thulesen Dahl igen Pia Kjærsgaard for at blande sig for meget.

    - Det har ikke været nemt hele vejen igennem, siger han og uddyber:

    - Det er ikke nogen hemmelighed, at Pia – også i de senere år – har haft lyst til at sidde i baggrunden og styre tingene. Og det skaber en masse forvirring. Jeg tror, at det ville være godt for partiet, hvis vi rent faktisk er parate til at lade næste geled tage over og lede partiet.

    Kristian Thulesen Dahl har allerede opfordret Pia Kjærsgaard til at holde sig ude af partiets ledelse, når hans efterfølger tager over.

    Dansk Folkeparti finder sin nye formand i eftermiddag, hvor de delegerede skal vælge mellem tre kandidater: Morten Messerschmidt, Merete Dea Larsen og Martin Henriksen.

  40. I går kl. 16:30

    LIVE Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti med overvældende flertal

    Martin Henriksen, Morten Messerschmidt eller Merete Dea Larsen? Det er valget, som medlemmerne af Dansk Folkeparti skal tage stilling til i dag.

    Hvad sker der?

    Morten Messerschmidt er valgt til ny formand for Dansk Folkeparti.

    Følg med i pressemødet med ham i playeren herover eller i vores liveblog herunder.

  41. I går kl. 11:47

    Positiv coronatest fik Philip forvist fra fødegangen: I naboregionen ville han være velkommen alligevel

    Det tog Alvina lang tid at komme til verden. Men det var ikke de eneste vanskeligheder for Philip Birkefeldt og hustruen Trine i forbindelse med fødslen. (Foto: Nick Sølvhøj © (C) DR Nyheder)

    En positiv PCR-test på sundhed.dk kommer sjældent på det rigtige tidspunkt.

    Men hvis den kommer, når man som 30-årige Philip Birkefeldt befinder sig på en af Region Hovedstadens fødegange med en fødende hustru, kan timingen faktisk dårligt blive værre.

    - ”Fuck” er jo den første tanke, siger han.

    Både Philip Birkefeldt og hustruen Trine fik taget positive PCR-tests om morgenen d. 25. december.

    Personalet drøftede, hvad der skulle ske med den coronasmittede partner.

    Og da Region Hovedstadens linje er, at coronasmittede partnere ikke må være med til fødsler, var der til sidst ingen vej udenom:

    Philip Birkefeldt skulle forlade fødegangen, mens hans kone blev isoleret og måtte fortsætte fødslen uden ham.

    Iført maske og engangshandsker tog Philip Birkefeldt den lange tur fra fødegang til bil og til hjemmet på Frederiksberg.

    - Det var den værste nat i mit liv, siger han.

    Det burde jo slet ikke kunne forekomme i et lille land som Danmark, at der er så stor forskel på at bo i Køge eller på Frederiksberg, om du kan komme med til dit barns fødsel eller ej, fordi du har pådraget dig en coronavirus.
    Philip Birkefeldt, far

    Dagen efter havde Trine Birkefeldt stadig ikke født.

    Takket være en ihærdig jordemoder kom Philip Birkefeldt alligevel tilbage og fik lov til at overvære datteren Alvinas fødsel.

    Han har nemlig diagnosen Aspergers Syndrom (en autismespektrumforstyrrelse), og det betyder, at der blev taget særligt hensyn til ham i forbindelse med fødselsforløbet.

    Det ændrer dog ikke på den følelse, det gav ham at forlade hustruen natten over i nødens stund.

    - Det var forfærdeligt, siger Philip Birkefeldt.

    Det er ikke enestående, at coronapositive partnere må forlade fødestuer eller slet og ret blive hjemme.

    I Region Hovedstaden, i Region Nordjylland og på tværs af sygehusene i Region Syddanmark er udgangspunktet, at coronasmittede partnere ikke må komme med til fødsler.

    Men i Region Sjælland er de smittede partnere derimod velkomne, og det er de også i de fleste tilfælde i Region Midtjylland.

    Det skriver regionerne til DR.

    Philip Birkefeldt forstår ikke den røde tråd - eller fraværet af samme - i regionernes fødselsregler.

    - Det burde jo slet ikke kunne forekomme i et lille land som Danmark, at der er så stor forskel på at bo i Køge eller på Frederiksberg, om du kan komme med til dit barns fødsel eller ej, fordi du har pådraget dig en coronavirus, siger han.

    Det har ikke været muligt at få et interview med Region Hovedstaden, som Philip Birkefeldt og konen fødte hos. Men i et skriftligt svar til DR skriver Charlotte Hosbond, der er direktør for Center for Sundhed:

    - Vi står i en særlig situation i Region Hovedstaden, fordi vi har landets højeste smittetryk og samtidig har en mangel på jordemødre. Derfor er vi nødt til at passe godt på vores personale, som kan risikere at blive syge, ligesom vi skal passe godt på vores patienter.

    - Når det er sagt, så har jeg rigtig stor forståelse for, at det er en svær situation at stå i som vordende forældre, da en fødsel jo er en helt særlig begivenhed, som man selvfølgelig gerne vil dele med hinanden, lyder det fra Charlotte Hosbond, der understreger, at hospitalerne kan foretage en konkret vurdering, der alligevel gør det muligt at komme med til fødslen.

    Regionen hilser en ny retningslinje fra Sundhedsstyrelsen velkommen, lyder det.

    Manglen på fælles fødegangs-retningslinjer er "noget rod".

    Det siger Forældre & Fødsel, der er interesseorganisation for de fødende.

    Det er en meget voldsom ting at blive frarøvet muligheden for at se sit barn blive født.
    Mie Ryborg-Larsen, formand, Forældre & Fødsel

    Formand Mie Ryborg-Larsen har hørt fra flere par, der er frustrerede over reglerne. I forvejen fylder bekymringen for positive coronatests enormt meget hos par tæt på termin, siger hun.

    - Hvis de så støder på, at der er forskel regionerne imellem, må de føle en stor uretfærdighed, hvis de hører til den region, hvor man som udgangspunkt ikke må få partneren med, når man må i naboregionen, siger Mie-Ryborg-Larsen.

    Jordemoderforeningen er enige med Forældre & Fødsel i, at fødselsområdet ville have godt af fælles fodslag på tværs af regionerne.

    - Det må være lidt forvirrende for parrene, for hvorfor er det en ting her og noget andet i Region Sjælland? Men jeg tror, at det er fordi, at man hen ad vejen har fundet ud af, hvad man kan stille om til, og så har man lempet på de regler, man egentlig havde fra en start, siger formand Lis Munk.

    - Jeg synes overordnet, at det ville være bedst, hvis vi kunne sige det samme overalt, lyder det fra formanden, der mener, at det er vigtigt, at partneren er med til den livsbegivenhed, en fødsel er.

    - Vi lægger op til, at hvis det kan lade sig gøre, så er det godt, men der skal også være en mulighed for på det enkelte sted at sige, at det har vi simpelthen ikke kapacitet til, siger Lis Munk fra Jordemoderforeningen om coronasmittede partnere på fødestuerne. (Foto: Oliver Salim Benameur © (C) DR Nyheder)

    Forældre & Fødsel vil nu have ensrettede regler i hele landet. Og i det regelsæt ser Mie Ryborg-Larsen gerne, at alle partnere får lov til at komme med til fødsler fremover - positiv coronatest eller ej.

    Jordemoderforeningen frygter dog, at flere smittede på fødegangene også medfører en øget risiko for personalet - og dermed større risiko for udfordringer på kapaciteten og for jordemødrenes helbred.

    Derfor skal personalet på det enkelte sted kunne sige fra, lyder det.

    Jordemoderforeningen har for nylig rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen om retningslinjerne.

    - Vi synes, at det kunne være godt, at de meldte noget klart ud, men vi har også givet dem vores bekymring for, at hvis man giver carte blanche på det her, er der en risiko for, at man kan lægge fødeafdelinger ned, siger Lis Munk

    Og der er faktisk godt nyt på vej til de par, der går og frygter en positiv coronatest på den store dag.

    Det siger Bolette Søborg, der er enhedschef og overlæge i Sundhedsstyrelsen.

    - Det er uhensigtsmæssigt at have forskellige retningslinjer for den samme tilstand på tværs af landet. Det har vi i Sundhedsstyrelsen været opmærksomme på, fordi vi også har fået henvendelser, siger hun.

    Det, Sundhedsstyrelsens retningslinje kommer til at sige, er, at som udgangspunkt skal den smittede partner have lov til at deltage.
    Bolette Søborg, enhedschef, Sundhedsstyrelsen

    I den kommende uge vil Sundhedsstyrelsen udgive en ny retningslinje på fødselsområdet.

    - Det, Sundhedsstyrelsens retningslinje kommer til at sige, er, at som udgangspunkt skal den smittede partner have lov til at deltage, siger Bolette Søborg.

    Retningslinjen rummer dog også et forbehold:

    - Vi siger, at der på de enkelte sygehuse eller i den enkelte region kan være særlige undtagelser af og til, som gør, at man må undvige fra anbefalingen om, at de skal have lov at deltage, siger Bolette Søborg og understreger, at det er ledelsens ansvar at træffe den beslutning.

    Men når I giver det enkelte sygehus mulighed for at fravige reglerne, er der så ikke en risiko for, at vi ender det samme sted?

    - Når Sundhedsstyrelsen udgiver sin retningslinje, er det som udgangspunkt sådan, det skal foregå. Det vil sige, at fra nu af skal det som udgangspunkt foregå sådan, at partneren får lov til at deltage. Og så er det kun i særlige tilfælde, at man kan fravige. Det vil sige, at man ikke kan lave et nyt udgangspunkt, hvor man siger, at her er det udgangspunktet, at de ikke deltager.

    I dag bliver Alvina fire uger gammel, og Philip Birkefeldt er glad for, at han til trods for sin positive coronatest fik lov til at se hende i øjnene i minutterne efter fødslen. (Foto: (privatfoto))

    Klokken 19.18 2. juledag sagde Alvina efter en lang fødsel godaften til verden - og til både mor og far - på Herlev Hospital. Heldigvis havde Philip Birkefeldts mor fået lov til at være sammen med hans hustru, til han selv måtte komme tilbage.

    Og Philip Birkefeldt er meget taknemmlig for, at han nåede at få de første øjeblikke med sin datter på trods af Region Hovedstadens retningslinje.

    Hvorfor er det, at det er så vigtigt at være der i øjeblikket?

    - Det er jo den største dag i ens liv. Vi har været igennem tre års fertilitetsbehandling, og det er formentlig det eneste barn, vi får. Så jeg ville have været sønderknust, hvis jeg ikke fik lov til at overvære det og være med, siger han.

    DR har i Philip Birkefeldts kones journal set dokumentation for, at han blev bedt om at forlade fødestuen og fik lov til at komme tilbage dagen efter.

  42. I går kl. 11:45

    Detektor: Enhedslisten siger, skilsmisser går bedre i regnbuefamilier, men ved det faktisk ikke

    Ligestillingsordfører fra Enhedslisten, Pernille Skipper, bygger det på egne oplevelser, når hun siger, at skilsmisser går bedre i regnbuefamilier. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Enhedslisten vil gøre det muligt at registrere tre til fire juridiske forældre til et barn i stedet for kun to.

    På Twitter bliver partiets LGBT-ordfører, Pernille Skipper, spurgt, om hun er sikker på, at det er i barnets tarv, da det kan ende i en skilsmisse, hvor ikke bare to, men fire forældre kommer i tvist om barnet.

    - Det er jo vilkåret for alle familier, at det kan ende i en tvist. Faktisk går det ofte bedre i regnbuefamilier, fordi de taler tingene mere igennem på forhånd, skriver Pernille Skipper som svar på Twitter.

    Pernille Skipper har ikke dokumentation for at skrive, at det går bedre i regnbuefamilier.

    Men det har hun ingen dokumentation for, indrømmer hun over for Detektor.

    - Det er helt klart en twitter-hårdt-skåret måde at sige det på. Hvis det skal være helt rigtigt, skal jeg sige, at det er min oplevelse, at det kan gå bedre i regnbuefamilier, fordi de har talt tingene igennem på forhånd.

    Men du har ikke nogen dokumentation i form af forskning?

    - Nej, det er korrekt, siger Pernille Skipper til Detektor.

    Enhedslisten foreslog muligheden for flere juridiske forældre allerede tilbage i august 2019.

    Det er nu blevet aktuelt igen, fordi et nyt borgerforslag om anerkendelse af medfædre har fået massiv opbakning.

    Der hvor vi bliver bekymrede og oprigtigt bekymrede, det er, når man tror, at man kan etablere samvær med flere forældre end to.
    Ingrid Hartelius Dall, Juridisk seniorrådgiver hos Børns Vilkår.

    - Dem jeg har mødt og talt med, de har talt tingene igennem på en måde, som man på ingen måde kunne forstille sig, at et heteroseksuelt par gør, før de danner familie.

    - Efter min opfattelse gør det, at de er endnu bedre forberedt på at være en familie, siger Pernille Skipper til Detektor.

    Du kan høre hele interviewet med Pernille Skipper i Detektors podcast her.

    Forslaget om flere end to juridiske forældre bliver mødt med bekymring fra Børns Vilkår.

    - Der hvor vi bliver bekymrede og oprigtigt bekymrede, det er når man tror, at man kan etablere samvær med flere forældre end to, siger Ingrid Hartelius Dall, juridisk senirorådgiver hos Børns Vilkår.

    Hun fortæller, at hun har set eksempler på regnbuefamilier med fire forældre, hvor der opstod konflikter, selvom de havde forberedt sig rigtig godt på at få et barn sammen.

    - I det øjeblik der kommer konflikter, så bliver det meget svært for barnet, fordi der er dobbelt så mange voksne, som føler, at de skal have en bid af barnet.

    Indvendingen fra Børns Vilkår afskrækker ikke Enhedslistens Pernille Skipper.

    - Børns Vilkår har også en oplevelse af noget. De har heller ikke nogen forskning på, at det skulle være værre for en regnbuefamilie med for eksempel tre forældre at gå fra hinanden, end det er for en familie med to forældre, siger Pernille Skipper.

  43. I går kl. 11:42

    Hollandsk EM-topscorer testes positiv før møde med Danmark

    Hollands håndbolddrømme må lide et lille knæk før mødet mod de danske håndboldherrer i morgen ved EM's mellemrunde.

    EM-topscoreren Kay Smits er nemlig testet positiv for coronavirus. Det oplyser Hollands Håndboldforbund.

    Udover topscoreren, der har scoret 45 mål ved slutrunden, har spillerne Samir Benghanem og Jasper Adams og en fysioterapeut i den hollandske stab også afleveret en positiv coronatest.

    I den danske lejr har ingen nye spillere eller ledere fået et positivt testsvar efter seneste PCR-test. Det oplyser Dansk Håndbold Forbund på sin Twitter-profil.

    Danmark møder Holland mandag klokken 18. Kampen kan følges på dr.dk, i LIGA på P3 og på TV2.

  44. I går kl. 11:40

    Er du poleret på Instagram? Nyt socialt medie presser dig til at være mere ægte med vennerne

    På det sociale medie Bereal gælder det om at tage et foto med både front- og selfiekamera inden for to minutter, hvis man vil kunne se, hvad vennerne lægger op. Det resulterer i knap så prangende billeder, men skal omvendt få folk til at være mere ægte på de sociale medier. (© Bearbejdet af Søren Winther Nørbæk)

    For omkring to til tre måneder siden blev 26-årige Andreas Kjemtrup spurgt af sin roomie, om han havde hørt om det sociale medie "BeReal"?

    En fransk opfindelse, der som navnet afslører, handler om at være mere ægte sammen med vennerne.

    Nej, det havde Andreas Kjemtrup ikke, men kort efter downloadede han appen, fordi det mest af alt kunne være fedt for en gang skyld at være firstmover på den slags.

    - Jeg synes især, der er to ting, som gør BeReal rigtig sjovt. Det ene er, at du har to minutter på dagen til at tage et billede af det, du laver lige nu, og det andet er, at folk kan se, om du har taget billedet om - så det er lidt antiinstagram og antiperfekthedskultur, fortæller han.

    I begyndelsen havde han kun ganske få kontakter derinde, ja faktisk kun hans roomie og en anden, men langsomt spredte appen sig i venneflokken.

    Og mediet er da også begyndt at rotere i Danmark, hvilket TV2 skrev om tidligere på ugen. Tager vi et kig på Apples App Store-hitliste, placerer BeReal sig i skrivende stund på en andenplads over de gratis applikationer, som bliver mest downloadet til iPhones i Danmark. Kun overhalet af MitID på førstepladsen.

    Her kan du se nogle af de BeReals, som folk har lavet:

    I begyndelsen af juli 2021 fik BeReal 10.000 downloades om dagen og havde omkring 400.000 daglige brugere, skrev det franske medie La Parisien på daværende tidspunkt.

    BeReal fungerer på den måde, at du får en notifikation på et uvist tidspunkt i løbet af dagen, og når du trykker ind på den, får du 120 sekunder til at tage et billede med både front- og selfiekameraet, hvorefter du bliver nødt til at lægge det ud til vennerne, hvis du vil have adgang til deres indhold.

    26-årige Andreas Kjemstrup har i nogle måneder brugt Bereal med vennerne. (Foto: (Privat foto))

    Du kan altså ikke bruge timer på at tage de perfekte billeder, skifte mellem forskellige filtre og undlade at lægge billeder op fra de dage, hvor håret fedter og der sidder indtørrede yoghurtrester på joggingtrøjen.

    - Det er altid interessant at følge, når nogle har et nyt take på de sociale medier, og det her er et interessant bud på et socialt medie, der gør op med det retoucherede, siger Jonas Ravn, der er seniorrådgiver i børn og unges digitale liv hos Center for Digital Pædagogik.

    - Ægtheden er nogle gange udfordret på Instagram, og BeReal er nogenlunde noget andet.

    Jonas Ravn vurderer, at mediet især florerer blandt de unge, og derfor følger han også nøje med i, hvordan appens popularitet udvikler sig.

    Det, at mange downloader BeReal lige nu i Danmark, kan dog også skyldes, at medierne skriver om det, og at vi generelt synes, det er spændende, når der kommer noget nyt, fortæller Jonas Ravn.

    Vælger du at bruge BeReal, er det dog ingen garanti for, at du udelukkende vil blive eksponeret for dine venners autentiske liv.

    - På to minutter kan man godt nå at planlægge noget eller gøre noget mere interessant, end det er, så det er ikke en garanti for, at man slet ikke har det retoucherede, siger Jonas Ravn.

    Det er Eva Fog, rådgiver i børns brug af digitale medier, enig i.

    - Du kan nå at vælge den rigtige vinkel, de rigtige briller samt tøj og om du sidder et instagrammable sted. Du kan stadig iscenesætte dig selv enorm meget.

    Du behøver heller ikke at påbegynde de to minutter, når du får notifikationen, men kan vente med at starte dem, til du eksempelvis sidder i nogle mere fancy omgivelser.

    Til gengæld vil det blive synligt for dine venner, hvor længe du har ventet, og hvor mange gange, du har taget billedet om, fortæller brugeren Andreas Kjemtrup og understreger med et glimt i tonen, at det regnes for dårlig stil.

    - Det er sket flere gange, hvor nogle af mine venner har lagt noget rigtig fedt op, og så bliver der kommenteret med, at "nåå så ventede du lige, til du lavede noget fedt, hva?"

    BeReal er stadig nyt, så det er svært at vide, om det blot er - som det så ofte sker - et af de sociale medier, der popper op, bliver en dille, for så at hoppe ned igen, fortæller artiklens to eksperter.

    Men et bevis på, at det godt kan lade sig gøre at vinde markedsandele fra de helt store spillere, er TikTok, som blev frigivet til markedet uden for Kina i 2017.

    Alene i 2021 blev appen ifølge det amerikanske erhvervsmagasin Forbes downloadet 656 millioner gange, hvilket gjorde TikTok til den mest downloadede app på verdensplan. Andenpladsen gik til Instagram med 545 millioner downloads, mens Facebook tog tredjepladsen med 416 millioner downloads.

    Det er voldsomt realistisk og fuldstændig normalt, at når noget virker godt, vil de andre forsøge at tage det.
    Eva Fog, konsulent i børn og digitale medier

    - Ingen troede, at TikTok blev stort, og nu er det et af de største og mest veletablerede sociale medier, siger Jonas Ravn.

    - Så det vil være forkert at sige, at det ikke kan lade sig gøre at få fodfæste.

    En trussel for BeReals levetid kan være, hvis nogle af de store platforme som Facebook og Instagram, hvor vi i forvejen har en stor følgerskarer, pludselig hapser nogle af BeReals særegne funktioner.

    - Det er voldsomt realistisk og fuldstændig normalt, at når noget virker godt, vil de andre forsøge at tage det. Og man kan ikke tage patent på den type ideer og måder at gøre tingene på, så derfor kan hvem som helst kopiere det, siger Eva Fog.

    Det samme mener Jonas Ravn og nævner som eksempel, hvordan konceptet bag Snapchats mystories også rykkede over til Instagram.

    Hvordan det kommer til at gå BeReal må tiden vise, men udviklingen bliver i hvert fald fulgt nøje hos Center for Digital Pædagogik. For hvad vil blive delt, når det skal gå forholdsvis hurtigt, og kan det give udfordringer for nogen unge?

    - Historisk kommer det bag på platforme, når det vælter ind med brugere. Så vi ser på, om der bliver delt noget, der ikke må deles, om der er moderatorer til at fjerne det, og om historier med krænkende billeder flytter med derovre, siger Jonas Ravn.

  45. I går kl. 11:31

    Mindst 87 døde i Yemen i luftangreb, melder Læger uden Grænser

    Mindst 87 er døde og 266 sårede efter det luftangreb, der fredag ramte et fængsel i Yemens nordlige Saada-provins. Konflikten i Yemen begyndte i 2014, da de iransk støttede houthier indtog hovedstaden Sanaa og store dele af det nordlige Yemen, hvilket tvang regeringen til at flygte mod syd og derefter i eksil i Saudi-Arabien. Det skriver nyhedsbureauet AP. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    I det krigshærgede Yemen er yderligere fem døde bjærget fra murbrokkerne af det fængselsanlæg, der fredag blev ramt af et luftangreb fra den saudi-ledede koalition.

    Dermed bringes dødstallet op på mindst 87, oplyser nedhjælpsorganisationen Læger uden Grænser ifølge nyhedsbureauet AP.

    Ahmed Mahat, leder af Læger uden Grænsers mission i landet siger, at redningsfolkene sent lørdag afsluttede deres eftersøgningsarbejde på stedet for fængslet i Yemens nordlige Saada-provins. Området er en højborg for Houthi-oprørerne og ligger på grænsen til Saudi-Arabien.

    266 mennesker blev såret i luftangrebet, oplyser Ahmed Mahat.

    Samtidig er internetadgangen i landet stort set nede på grund af endnu et luftangreb.

  46. I går kl. 11:06

    Kristian Thulesen Dahl: Messerschmidt vil give mig den mindste rolle i DF

    Flere medlemmer af Dansk Folkepartis 16 personer store folketingsgruppe har tilkendegivet, hvilken kandidat de helst ser overtage formandsposten i partiet.

    Afgående formand Kristian Thulesen Dahl har derimod holdt kortene tæt ind til kroppen, men inden det ekstraordinære årsmøde i Herning, kommer han med en stikpille til Morten Messerschmidt.

    Thulesen Dahl spår nemlig, at han fremtid i partiet ser sortest ud, hvis Messerschmidt overtager stafetten:

    - Morten er den formand, der nok har proklameret den mindste rolle til mig, mens Merete og Martin har sagt, at de meget gerne vil bruge mine kompetencer, siger han.

    Det er Dansk Folkepartis delegerede, der i eftermiddag skal stemme om, hvem der skal være den tredje formand i partiets historie. Valget står mellem Merete Dea Larsen, Martin Henriksen og Morten Messerschmidt.

    - Når de delegerede skal tage stilling til den samlede pakke i forhold til de tre kandidater, afvejer de selvfølgelig de her ting. Hvad de så når frem til, det må vi alle sammen respektere, afslutter Kristian Thulesen Dahl.

    Han deltager ikke selv i mødet, da han har været smittet med corona.

  47. I går kl. 10:40

    Sundhedsstyrelsen kommer med retningslinje: Coronasmittede partnere må godt være med til fødsel

    Hvis coronatesten er positiv, må partneren blive hjemme fra fødslen i nogle regioner. I andre må den smittede partner godt komme med ind på fødegangen.

    Det er uhensigtsmæssigt at have forskellige regler, lyder det fra Sundhedsstyrelsen, som nu kommer en retningslinje.

    - Det bliver fremadrettet sådan, at Sundhedsstyrelsen udgiver en retningslinje, hvor der vil stå, at som udgangspunkt skal smittede partnere have lov til at deltage ved fødsler, siger Bolette Søborg, enhedschef og overlæg i Sundhedsstyrelsen.

    Sundhedsstyrelsen har været opmærksom på problemet, da de har fået henvendelser fra borgere.

    Den nye retningslinje vil være gældende fra den kommende uge, fortæller Bolette Søborg.

    Som det ser ud i øjeblikket, må smittede partnere ikke komme med ind på fødegangen i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og som udgangspunkt også i Region Syddanmark.

  48. I går kl. 10:36

    Canadisk snowboarder slår egen vild rekord

    Den canadiske snowboarder Mark McMorris har natten til søndag slået fast, at han hører til blandt de absolut største stjerner inden for vintersport.

    Ved årets vinter-X Games i amerikanske Aspen sikrede han sig en guldmedalje i slopestyle-konkurrencen, hvor udøverne scorer point ved at lave tricks på hop og såkaldte rails.

    Men ikke nok med det så slog han også sin egen rekord for flest vundne medaljer nogensinde ved vinterudgaven af ekstremsportsbegivenheden. Ud af de 21 medaljer, den 28-årige canadier har vundet, har 10 af dem været af guld.

    X games startede d. 21 januar og slutter i dag.

  49. I går kl. 09:14

    Pfizer arbejder mod en årlig coronavaccine frem for hyppig revaccination

    De seneste år har vi rullet ærmet op og fået stukket nålen i armen med et skud coronavaccine.

    Medicinalvirksomheden Pfizer arbejder mod at producere en årlig vaccine, så vi ikke skal have et boosterstik så ofte.

    Det sagde medicinalfirmaets administrerende direktør, Albert Bourla, i et interview i går med den israelske tv-station N12 News.

    I interviewet bliver den administrerende direktør spurgt, om han tror, at revaccination hver fjerde til femte måned bliver en realitet fremover.

    - Det vil ikke være et godt scenarie. Det, jeg håber, er, at vi vil have en vaccine, som du vil modtage en gang om året, siger Albert Bourla.

    I Danmark er særligt sårbare grupper blevet tilbudt et fjerde vaccinestik, men myndighederne har ikke meldt ud, om det også kan blive en realitet for resten af befolkningen.

  50. I går kl. 08:57

    Kedelig årsdag: Wuhan gik i corona-lockdown i dag for to år siden

    Det er nok ikke et jubilæum, der vækker særlig meget begejstring.

    Men dagen i dag markerer den anden årsdag for nedlukningen af den centralkinesiske by Wuhan, hvor coronavirussen først blev opdaget. Det skriver nyhedsbureauet AP.

    På den 23. januar 2020 kunne kinesiske statsmedier meddele, at byen ville lukke udgående fly og tog i et forsøg på at standse spredningen af en ny virus, der havde kostet 17 mennesker livet og gjort hundredvis af andre syge.

    Samme dag lød det fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, at virussygdommen endnu ikke var en global sundhedskrise, men "den kan endnu blive det".

    Siden da har Kina ført en striks coronapolitik med massetest og nedlukninger i byområder for at bremse spredningen af corona.

    I øjeblikket er de tre kinesiske byer Xi'an, Anyang og Tianjin i lockdown. Landets nationale sundhedskommission har rapporteret om i alt 4-636 dødsfald som følge af virussen i løbet af de sidste to år.

Mere fra dr.dk