Nyheder

LIVE: K.B. Hallen brænder

Overblik

  1. LIVE: K.B. Hallen brænder
    (Foto: Morten Germund © Scanpix)

    K.B. Hallen, der har dannet rammen om koncerter, fester, messer og fodbold, er i brand.

    Ifølge brandvæsnet er der risiko for sammenstyrtning. Folk opfordres til at lukke døre og vinduer.

  2. WHO undskylder: Kvinder og piger blev seksuelt misbrugt under ebola-udbrud

    WHO's generalsekretær Tedros Ghebreyesus undskylder nu for de seksuelle overgreb, som organisationens nødhjælpsarbejdere begik mod lokale kvinder og piger i DR Congo under et stort ebola-udbrud i landet i perioden 2018-20, og som en uafhængig kommission nu har afdækket i en ny rapport.

    - Undskyld. Undskyld for det der blev gjort mod jer af folk, som WHO havde ansat for at hjælpe og beskytte jer. Undskyld for den vedvarende smerte, som disse begivenheder må medføre. Undskyld for, at I har måttet genopleve dem, da I skulle fortælle om jeres oplevelser til kommissionen. Tak for, at I havde modet til at gøre det, siger Tedros Ghebreyesus ifølge The Guardian.

    Ifølge kommissionen har undersøgt omkring 80 tilfælde, hvor piger og kvinder mellem 13 og 43 er blevet udsat for overgreb. De fleste ofre var udsatte unge kvinder med økonomiske problemer. 21 WHO-ansatte er blevet identificeret som sexkrænkere, heriblandt flere tilfælde af voldtægt. Der er både tale om lokalt ansatte og udenlandske WHO-ansatte.

  3. PSG slår City i stormøde, mens Real Madrid skuffer fælt

    Den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi scorede tirsdag aften sit første mål for Paris Saint-Germain, da den franske klub vandt 2-0 over Manchester City i Champions League. Idrissa Gueye scorede parisernes første mål.

    Andetsteds i Champions League-turneringen var Real Madrid i store problemer på hjemmebane mod upåagtede Sheriff Tiraspol fra Moldova. Real Madrid skuffede fælt og tabte 1-2.

    AC Milan, uden en skadet Simon Kjær, tabte 1-2 mod Atletico efter en overtidsscoring på straffespark af Luis Suarez. RB Leipzig med Yussuf Poulsen tabte 1-2 til Club Brügge, mens Liverpool vandt sikkert med 5-1 over Porto. Dortmund vandt 1-0 over Sporting.

  4. Strid i kongressen kan tvinge USA til at at lukke kassen i

    USA risikerer snart at mangle penge i statskassen, hvis Kongressen ikke hæver loftet for, hvor meget staten må låne. Den 18. oktober kan regeringen ikke længere betale sine forpligtelser, medmindre loftet for gælden hæves, advarer finansminister Janet Yellen ifølge AFP nu om i et brev til kongressens ledere.

    - Det er usikkert, hvorvidt vi stadig kan opfylde alle nationens forpligtelser efter den dato.

    - Det er afgørende, at Kongressen hurtigt tager sig af gældsloftet. Hvis den ikke gør, vil USA for første gang i historien ikke kunne betale, lyder det fra Yellen.

    Ifølge økonomer kan det koste USA seks millioner arbejdspladser og sende landet ud i en recession.

  5. Regionsformand: Infektioner presser hospitalernes akutafdelinger

    Over hele landet oplever hospitalerne i disse dage et stigende pres på akutafdelingerne, fordi flere og flere bliver syge med forskellige infektioner.

    Det siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V) til i en skriftlig kommentar til Ritzau.

    - Vi registrerer lige nu et stigende pres på akutafdelingerne landet over. Vi er ved at danne os et overblik over situationen i de enkelte regioner og på tværs af afdelinger, men indtil videre får vi de samme meldinger ind.

    - Nemlig at det i høj grad er forskellige infektioner, der desværre sender en hel del danskere i kontakt med sundhedsvæsenet på den ene eller anden måde, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

    Sidste uge oplyste Sundhedsstyrelsen, at der er markant flere børn end normalt indlagt med RS-virus, og at der er tale om en meget høj belastning af børneafdelingerne.

  6. 3.500 har søgt om tilskud til klima-forbedringer af boligen

    I løbet af tirsdagen har boligejere søgt om tilskud for 80 millioner kroner til at lave grønne forbedringer i boligen.

    I alt har Bygningspuljen modtaget 3.500 ansøgninger, oplyser Energistyrelsen.

    Dermed var der ikke så meget run på i dag som sidste gang i april, hvor der på 13 timer blev ansøgt om 250 millioner kroner.

    Denne gang er der 340 millioner kroner i puljen, så der er stadig gode muligheder for at få tilskud, når der i morgen igen åbnes op for ansøgninger.

  7. SE BILLEDERNE: Isbjørn leder efter føde, mens isen smelter

    • En sulten isbjørn går langs bredden nær Pyramiden, en tidligere russisk bebyggelse på Svalbard. (Foto: Olivier Morin © Ritzau Scanpix)
    • Isbjørnen bevæger sig rundt nær Pyramiden, en afsides beliggende russisk mineby, som Sovjetunionen købte af Sverige i 1927, og som blev lukket i 1998 af det statslige russiske kulmineselskab Arktikugol. Indtil 2007 stod Pyramiden som en tom spøgelsesby, men herefter har man forsøgt at gøre stedet til en turistattraktion. I 2013 genåbnede man således byens hotel. (Foto: Olivier Morin © Ritzau Scanpix)
    • Overalt på Svalbard er der skilte, som advarer om, at man skal være opmærksom på isbjørne. (Foto: Olivier Morin © Ritzau Scanpix)
    • Nordenskiöld-gletscheren nær Pyramiden smelter og falder ned i havet. (Foto: Olivier Morin © Ritzau Scanpix)
    • I de senere år har man målt rekordhøje temperaturer på Svalbard - endnu et tegn på den globale opvarmning. (Foto: Olivier Morin © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Ny norsk forskning konkluderer, at den hastigt smeltende havis betyder, at variationen i isbjørnenes genetik på Svalbard bliver stadig mere begrænset, efter at de har studeret isbjørnebestanden på stedet gennem de sidste 20 år.

    Normalt biver der tilført frisk blod til bestanden på Svalbard og dermed også nye gener, som forhindrer indavl, når isbjørne fra andre steder krydser isen til øgruppen. Men med stadig mindre havis på grund af forhøjede temperaturer bliver der også færre nye isbjørne, som spreder deres gener på Svalbard, lyder forskernes konklusion.

    Isbjørnen er også afhængig af et isdækket hav for at overleve. På havisen finder isbjørnen det meste af sin føde, og den migrerer mellem jagt- og hiområder over isen. Der findes omkring 20-25.000 isbjørne i verden, og den betegnes som en sårbar dyreart.

    Opvarmningen af Arktis går dobbelt så hurtigt som resten af verden. Forskere har tidligere advaret om, at isbjørnene på Svalbard kan være uddøde om 50 år.

  8. Enhedslisten er mest populær hos gruppe af danske journaliststuderende. Men er det et problem?

    Enhedslisten har godt fat i fremtidens journalister, viser undersøgelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. (© Søren Winther Nørbæk)

    Der er noget grundlæggende problematisk ved den måde, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) rekrutterer nye studerende på.

    Sådan lyder det fra Anders Krab-Johansen, der er koncernchef hos Berlingske Media.

    Meldingen kommer, efter at en undersøgelse, som er blevet foretaget blandt journaliststuderende på andet og tredje semester, viser, at Enhedslisten er det største parti blandt de studerende.

    DR har - ligesom det borgerlige medie Kontrast gjorde forleden - fået udleveret resultatet af undersøgelsen fra DMJX. Det viser, at ud af de 423 studerende, der deltog fra 2019-2021, svarede 24,3 procent af dem, at de ville stemme på Enhedslisten, hvis der var folketingsvalg i morgen.

    Og det givet et verdensbillede, som bliver "skævvredet", mener Anders Krab-Johansen.

    - Det er vigtigt, at dem, der arbejder i pressen, også har en bred repræsentation. Det kan groft sagt være tykke, tynde, fynboer, københavnere, jyder. Det skal være folk med forskellig politisk observans.

    I alt har 1.246 DMJX-studerende deltaget i undersøgelsen.

    - Jeg synes ikke, det er sjovt at se på, siger Anders Krab-Johansen. (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

    - Jeg synes, det er et problem i det danske mediebillede, at det er så orienteret mod en bestemt måde at se verden på. Det er ikke folks individuelle holdning til klima eller til det ene eller det andet lovforslag, men det er verdensbilledet, som bliver skævvredet, og det tror jeg er et problem, siger Anders Krab-Johansen til P1 Morgen.

    Han slår fast, at han er "erklæret borgerlig," og at han også ville finde det problematisk, hvis en overvældende del af de studerende tilsluttede sig et parti i den anden ende af det politiske spektrum.

    Berlingske er en af de aviser, som Anders Krab-Johansen er udgiver på. Når det kommer til, hvad journalisterne stemmer, er det dog ikke noget, der udgør et problem i det daglige.

    Journalisterne kan hvert fald godt holde deres politiske observans ude af spalterne, forsikrer Anders Krab-Johansen.

    - Det tror jeg godt, de kan.

    - Vi er interesserede i de mest kritiske og mest optændte journalister. Om de er til venstre eller højre er ikke vigtigt. Det er ikke interessant. Det, der interesserer mig, er, at det er en skævvridning i den måde, man rekrutterer ind på journalisthøjskolen, siger han.

    Undersøgelsen er gennemført alle år fra 2014-2021 med enslydende spørgsmål hvert år af lektor Kresten Roland Johansen:

    Anders Krab-Johansen mener, at skolen i højere grad skal tænke over, hvem det er, man appellerer til i sin optagelsesproces.

    - Journalisthøjskolen har jo haft det kendetegn, at det i gamle dage var mesterlære, så folk kom ind med forskellig baggrund. I optagelsesprocessen bør ledelsen tænke over, hvad der trækker op, når man søger ind. Kan det eksempelvis være erfaring som politimand eller ingeniør, eller andet hvor man har været ud at arbejde på en anden måde?

    Det kan også være, at der er noget i vores optagelsesprøver, der passer godt til en bestemt gruppe, men ikke til nogle andre. Det er noget, vi hele tiden arbejder på.
    Uddannelsesleder på journalistik Henrik Berggren

    DMJX synes sådan set, at Anders Krab-Johansens betragtninger lyder fornuftige, fortæller uddannelseschefen på journalistikuddannelsen, Henrik Berggren.

    - Isoleret set ser jeg som sådan ikke det her som et problem, men jeg ser det som en påmindelse om, at vi skal sikre en høj diversitet og være opmærksomme på, hvordan vi optager.

    - Vi snakker hele tiden om, om vi kan gøre nogle ting for et bredere optag. Det kunne godt være, at der var noget i vores kommunikation, der skal ændres. Det kan også være, at der er noget i vores optagelsesprøver, der passer godt til en bestemt gruppe, men ikke til nogle andre. Det er noget, vi hele tiden arbejder på, siger Henrik Berggren.

    Han fortæller, at skolen taler med tidligere studerende for at høre, hvad deres oplevelser har været.

    Uddannelseschefen peger på, at studerende med anden etnisk herkomst end dansk blandt andet nævner, at det kan have indflydelse på andre i samme gruppe, hvordan medierne dækker eksempelvis flygtningespørgsmål og integration.

    - Lige det kan vi jo ikke styre. Men vi kan jo godt i vores markedsføring blive bedre og få flere interesseret i uddannelsen, for der er masser af dygtige folk derude, og vi skal have alle med, siger Henrik Berggren.

    Overordnet set er der ikke noget overraskende i resultatet fra undersøgelsen på DMJX, lyder det fra valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

    - Som ung er du jo fokuseret på din uddannelse og at etablere dig. Du har endnu ikke mødt ejendomsskatten eller kravet til pension, som jo er nogle bekymringer, der kommer senere i livet.

    - Det tilsiger så også, at man stemmer en lille smule anderledes, når man bliver ældre. Det er sådan set også noget, der er beskrevet i litteraturen, at vi ser, unge i gennemsnit bliver en lille smule mere blå med alderen, siger han.

  9. Gamle kulkraftværker bliver genoplivet for at ’grave’ efter bitcoins

    Meget af den strøm, som går til bitcoin-mining kommer fra kinesiske kulkraftværker, som kan levere den billigt. Andre steder i verden genåbner private virksomheder gamle kraftværker for at dække deres eget strømforbrug - og det kan potentielt ske oftere, nu hvor den kinesiske regering har forbudt handel med bitcoin i Kina, fortæller Peter Sestoft, leder på Computer Science afdelingen på IT-Universitetet i København. (Foto: STRF/STAR MAX/IPx)

    Bitcoin har stort set været på alles læber de seneste år.

    Den populære kryptovaluta har gang på gang sat tårnhøje rekorder for, hvor meget én fiktiv mønt kan være værd.

    Mange er blevet millionærer ved at udføre såkaldt bitcoin-mining, hvor specialbyggede computere indædt ’graver’ efter de værdifulde bitcoins.

    Derfor bliver der investeret store summer i det rigtige udstyr, og i nogle tilfælde arbejder flere tusinde supercomputere side om side. Og supercomputere kræver super meget strøm.

    Strømforbruget for verdens samlede bitcoin-mining er ofte sammenlignet med hele nationers – for eksempel bruger bitcoin-industrien cirka samme mængde strøm som lande som Finland, Danmark eller Filippinerne, ifølge beregninger.

    For nogle af de helt store spillere på markedet er behovet for strøm nu blevet så stort, at de har genoplivet gamle kulkraftværker, som skal levere strøm til deres hær af computere.

    Men selvom det lyder voldsomt, overrasker det ikke Peter Sestoft, som er professor og leder af Computer Science afdelingen på IT-Universitetet i København.

    - Bitcoin-mining handler om at komme først, og det gør du kun, hvis du har udstyret i orden. Det kræver en enorm processorkraft at slå de andre, og det fører til helt groteske strømforbrug. At genåbne et kulkraftværk til eget brug er selvfølgelig ikke hverdagskost, men det er strøm i den størrelsesorden, der skal til for at dominere, siger han.

    De store computere kører i døgndrift for at løse en lang række matematiske problemer.

    Bag hvert regnestykke ligger der en præmie i form af 6,25 bitcoins. I skrivende stund er én bitcoin cirka 267.000 kroner værd.

    Det er kun den første computer til at have det rigtige svar, som kan få en præmie for netop den løsning.

    Man låser rettigheden til en ny blok i den såkaldte blockchain op, og det er en helt central del i den måde, bitcoin fungerer, fortæller Peter Sestoft.

    - Når man handler med noget, er der normalt en betroet tredjepart involveret. Eksempelvis en bank eller staten, som man stoler på. Med bitcoin er det i stedet arbejdet med at løse blockchain-regnestykkerne, som udgør tredjeparten – det kaldes ’Proof of Work’, og indtil videre har den metode beskyttet kryptovalutaen mod svindel og snyd, siger han.

    Flere steder i verden er der lagerrum på lagerrum med computere, der forsøger at 'mine' bitcoins. Her er vi på Island, hvor forholdene er ekstra gode på grund af billig strøm og gratis nedkøling fra det kolde vejr. (Foto: HALLDOR KOLBEINS © AFP or licensors)

    Kapløbet mellem de speciallavede computere er altså årsagen til det enorme strømforbrug, som i yderste tilfælde fører til genopstandne kulkraftværker.

    Men i det lange løb bliver bitcoin-samfundet tvunget til at søge væk fra den metode, mener Peter Sestoft.

    - De kan ikke blive ved med at gøre tingene på den måde for evigt. Det enorme energiforbrug og den tilhørende CO2-udledning vil tiltrække sig så meget negativ opmærksomhed, at det ikke længere er holdbart. Og vigtigere endnu bliver omkostningerne til strøm på et tidspunkt så store, at det rent økonomisk bliver en dårlig forretning, siger han.

    Der findes allerede kryptovalutaer, som har fundet et alternativ til det strømslugende ’Proof of Work’.

    Firmaet Cardano, som råder over kryptovalutaen ADA, bruger en væsentlig mere bæredygtig metode til at undgå både snyd og mellemmænd, fortæller Peter Sestoft.

    - Cardano bruger metoden ’Proof of Stake’, hvor det er ligegyldigt, hvor stor en computer du har. ’Proof of Stake’ bygger på en form for lotteri, hvor du får tildelt den mængde lodder, som din nuværende bitcoin-formue gør dig fortjent til, siger han.

    De store spillere på markedet får altså flest lodder i puljen, men de gigantiske computere er ikke længere nødvendige, fordi de svære regnestykker er taget ud af ligningen.

    Cardano ADA er den tredjestørste kryptovaluta ifølge Bloomberg, og benytter sig allerede af 'Proof of Stake'-metoden. (Foto: STRF/STAR MAX/IPx)

    ’Proof of Stake’ gjorde sit indtog for cirka fire år siden, og indtil nu har usikkerheden været, om nogen kunne finde på måder at snyde i lodtrækningen.

    Usikkerheden virker imidlertid til at være væk, og der er enorme mængder strøm at spare, hvis bitcoin skiftede metode, understreger Peter Sestoft.

    - ’Proof of Stake’ kræver omkring 2000 gange mindre strøm end den nuværende metode. Det kan være forskellen på at udlede samme mængde CO2 som et helt land – eller som en mindre landsby. På den måde ville de gamle kulkraftværker for eksempel kunne forblive lukkede, og store mængder strøm fra kinesisk kulkraft kunne undgå at blive brugt på bitcoin, siger han.

    Det er oplagt at spørge sig selv, hvorfor bitcoin ikke bare skifter metode med det samme.

    Og svaret er ganske simpelt, fortæller Peter Sestoft: Der er for mange penge i klemme.

    - Bitcoin-hardware er specialbygget og tæskedyrt. Der er investeret mange penge i udstyr til bitcoin-mining, og med den høje kurs på bitcoin giver det stadigvæk en stor profit at være foran på isenkram. Derfor tror jeg ikke, der er meget velvilje at finde til et metodeskifte lige nu, siger han.

  10. Kontakttallet stiger og SSI varsler smittestigning: 'Ikke nogen umiddelbar trussel for vores sundhedsvæsen'

    Den almindelige dansker vil højst sandsynligt blive ramt af en almindelig ikke-alvorlig luftvejsinfektion. Men sundhedspersonalet kan få travlt, siger Allan Randrup Thomsen. (© Søren Winther Nørbæk)

    10 coronasmittede vil skabe 11 nye smittetilfælde. Sådan lyder meldingen, efter ugens kontakttal er beregnet til 1,1.

    I sidste uge var tallet 0,7, og derfor er det en markant stigning, men ikke noget der giver anledning til bekymring lige nu. Sådan siger professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup Thomsen.

    - Det, der er vigtigst i øjeblikket, er i høj grad antallet af indlagte og antallet af ny-indlæggelser. De er stadigvæk meget lave, så der er ikke nogen umiddelbar trussel for vores sundhedsvæsen og for vores samfund i øvrigt.

    Beregningen af denne uges kontakttal kommer efter Statens Serum Institut, SSI, i går udgav en rapport for, hvilke corona-scenarier efteråret kan komme til at byde på.

    Kombinationen af at vi formodentlig både har corona, influenza og RS-virus cirkulerende i samfundet på samme tid, kan give vist tryk på de relevante afdelinger i efteråret og vinteren.
    Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

    I de fleste scenarier spår SSI et fald i smitte og indlæggelser på den korte bane, men derefter, at smitten og indlæggelsestallene vil stige.

    Men dagens nye kontakttal kan ikke sige noget om, hvorvidt den stigning er begyndt, understreger Allan Randrup Thomsen:

    - Hvorvidt det er den rigtige bølge eller et tilfældigt udsving, det er selvfølgelig svært at sige på basis af en enkelt dags tal. Men overordnet forudser vi jo, at der i løbet af efteråret kommer en stigning.

    Han forklarer, at ingen af de modeller, der bliver brugt til at forudsige coronavirus, kan sige noget om, præcis hvor stor stigningen bliver, eller hvornår den kommer.

    Alt i alt er corona ikke noget, der på nuværende tidspunkt får professoren til at frygte fremtiden:

    - Det er muligt, at der kan komme lokale restriktioner i større eller mindre områder, men jeg forestiller mig ikke landsdækkende restriktioner, siger han og fortsætter:

    - Jeg forestiller mig, at der kommer et stigende antal indlagte, og der kommer også et vist tryk på sundhedsvæsenet. Men ikke i en grad, som repræsenterer en udfordring for vores sundhedsvæsen i den grad, som vi frygtede på tidligere tidspunkter i epidemien.

    I begyndelsen af coronapandemien brugte sundhedsminister Magnus Heunicke ofte denne graf, med den grønne og røde kurve, til at forklare om belastningen af sundhedsvæsenet, og hvorfor smitten ikke måtte stige over et vist niveau. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Selvom Allan Randrup Thomsen ikke spår, at corona vil lamme sundhedsvæsenet, så kan det blive et travlt efterår på nogle af afdelingerne, der håndterer den type patienter.

    - For den almindelige dansker vil det nok blive et efterår præget af en eller anden form for luftvejsinfektion. For de fleste en banal luftvejsinfektion, som ikke er alvorlig. Men det bliver nok på mange måder et tungt efterår at komme igennem, hvis man er hospitalsansat, siger han.

    Det skyldes særligt en ting:

    - Kombinationen af, at vi formodentlig både har corona, influenza og RS-virus cirkulerende i samfundet på samme tid, kan give et vist tryk på de relevante afdelinger i efteråret og vinteren, forklarer Randrup Thomsen.

    Kombinationen af luftvejsinfektioner kan skabe den perfekte storm, der kan ramme sundhedsvæsenet, fortæller han. Derfor bliver denne vinter en slags trykprøvning af, hvordan fremtiden kommer til at se ud, spår han:

    Hvis vi giver de sårbare et ekstra skud, så de bliver mere modstandsdygtige, så vil det reducere antallet af indlæggelser her i efteråret og dermed også indirekte antallet af eventuelle dødstal på grund af corona.
    Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi.

    - Det er formodentlig den værste vinter, vi går i møde, siger han.

    Derudover påpeger han, at tidligere udskudte operationer på grund af både corona og sygeplejestrejken også har udsat arbejdsopgaver, der nu ligger og venter.

    Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at de er godt i gang med at give tredje stik med coronavacciner til folk over 85 år. Plejehjemsbeboere og personer med særligt svækket immunforsvar er også allerede ved at blive stukket tredje gang.

    Når de grupper er færdige med at få et booster-stik, så vil turen komme til borgere over 65 år, sundhedspersonale og personer i øger risiko, har styrelsen meldt ud i dag.

    Og det er en god beslutning, fordi vaccinerede mister immunitet over tid, siger Allan Randrup Thomsen:

    - Det er jo de ældste, der er vaccineret tidligst, og det er også dem, hvor risikoen for, at det går galt, er størst.

    Og det kan få betydning for belastningen på landets sygehuse:

    - Hvis vi giver de sårbare et ekstra skud, så de bliver mere modstandsdygtige, så vil det reducere antallet af indlæggelser her i efteråret og dermed også indirekte antallet af eventuelle dødstal på grund af corona.

  11. USAs forsvarschef: Om et år kan al-Qaeda igen true USA fra Afghanistan

    USA's forsvarschef, Mark Milley, ved dagens høring i Kongressen. (Foto: ELIZABETH FRANTZ © Ritzau Scanpix)

    Den islamistiske bevægelse Taliban har ikke brudt forbindelsen til terrororganisationen al-Qaeda, der står bag de terrorangreb, der rystede USA for 20 år siden.

    Det siger USA's forsvarschef, general Mark Milley, under en høring i Kongressen tirsdag.

    - Jeg gør mig ingen illusioner om, hvem vi har med at gøre, siger han ifølge nyhedsbureauet Ritzau.

    - En genskabt al-Qaeda eller ISIS (Islamisk Stat, red.) med ambitioner om at angribe USA er en meget reel mulighed, der kan vise sig i løbet af de næste 12-36 måneder.

    Og det nye styre i Afghanistan "var og er stadig en terrororganisation", lyder det videre ved tirsdagens høring, der handler om USA's exit efter den 20 år lange militære indsats i Afghanistan.

    Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kom i forbindelse med evakueringen fra Afghanistan ellers fejlagtigt til at sige:

    - Al-Qaeda er ikke mere i Afghanistan. Der er ikke en trussel fra dem mod os mere, som vi så manifesteret den 11. september 2001.

    En udtalelse han siden har været nødt til at moderere.

    - Al-Qaeda er desværre fortsat tilstede i Afghanistan, ligesom de er i en række andre lande, skrev ministeren i et svar Folketingssvar.

    Den amerikanske tilbagetrækning fik en kaotisk afslutning, da Taliban med en lynoffensiv indtog store dele af Afghanistan og derpå hovedstaden Kabul.

    Det betød, at USA og flere andre lande i hast skulle evakuere titusindvis af egne statsborgere samt afghanere, der har arbejdet for de udenlandske styrker.

    Republikanske senatorer retter en skarp kritik mod præsident Joe Biden, som de holder ansvarlig for den kaotiske tilbagetrækning i august.

    Den amerikanske præsident Joe Biden har fået skarp kritik for sin håndtering af evakueringen fra Afghanistan. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Ritzau Scanpix)

    Senator James Inhofe, der er en højst placerede republikaner i Senatets forsvarsudvalg, mener, at Biden har ignoreret de militære lederes anbefalinger.

    Inhofe beskylder også Biden for at have ladt mange amerikanere i stikken i forbindelse med den hastige evakuering.

    - Vi var alle vidner til de rædsler, præsidenten selv skabte, siger senatoren.

    USA's endelige exit fra Afghanistan ses som den hidtil største krise, Biden har gennemgået i sin tid som præsident.

  12. USA's forsvarschef under høring i Kongressen: 'Taliban er stadig en terrororganisation'

    Taliban er stadig en terrororganisation, og det nye styre i Afghanistan har ikke brudt med det militante netværk al-Qaeda, som stod bag terrorangrebet i USA i 2001.

    Det siger USA's forsvarschef, general Mark Milley, under en høring i Kongressen om USA's exit fra Afghanistan.

    Han advarer om, at et "rekonstrueret al-Qaeda" kan angribe USA indenfor et til tre år.

    Republikanske senatorer har forud for høringen kritiseret præsident Biden for ikke at have lyttet til de militære lederes anbefalinger om situationen i Afghanistan.

    Senatorerne mener, at Biden er ansvarlig for den kaotiske evakuering af amerikanere fra Afghanistan.

  13. For 50 år siden talte John Lennon med fire teenagere i Thy: Nu er lydoptagelse fra mødet solgt for 370.000 kroner

    Også fotografier af Yoko Ono og John Lennon fra deres besøg i Thy var med i salget. (Foto: Jesper Jungersen. © Bruun Rasmussen)

    Det ser ikke ud af meget, kassettebåndet med den påklistrede papirlap. Med 50 år på bagen er papiret blevet lidt gullig i kanten og æsken er godt ridset.

    Men den håndskrevne tekst på papirlappen afslører, at der er tale om et ikke helt almindeligt kassettebånd.

    'John Lenon, Skyrum Bjerge', står der, og det gemmer på en så ekstraordinær optagelse, at det netop er blevet solgt for 370.000 kroner hos det danske auktionshus Bruun Rasmussen.

    For de mange tusinde kroner har køberen - en udenlandsk samler - erhvervet sig 33 minutters lydoptagelse med verdensstjernen John Lennon og hans kone Yoko Ono fra deres besøg i Thy i 1970. På kassettebåndet er et interview med kendisparret og optagelser af Lennon, der fremfører sangen 'Give Peace a Chance' og det aldrig udgivede 'Radio Peace'.

    Sådan ser det ud, det 50 år gamle kassettebånd. (Foto: Henrik Wichmann © Bruun Rasmussen)

    Og den halve times lyd er så ekstraordinær, at intet mindre end 200 medier fra hele verden har bragt historien om, at optagelsen skulle på auktion.

    - Det har jeg aldrig oplevet før i mine 19 år hos Bruun Rasmussen, siger Ralph Lexner, som er afdelingsleder hos auktionshuset.

    En af årsagerne til den store interesse er den usædvanlige historie bag optagelserne på det dyre kassettebånd, vurderer Lexner.

    Den lille stavefejl med det manglende 'n' i Lennons navn på papirlappen giver et hint om, at de nu tidligere ejere af båndoptagelsen var ganske unge, da de satte deres håndskrift på båndet.

    Dengang 16-årige Jesper Jungersen var en af de fire skoledrenge, der mødte John Lennon og Yoko Ono, og han tog flere billedere af parret. (Foto: Jesper Jungersen. © Bruun Rasmussen)

    Sælgerne er fire tidligere skoledrenge fra Brovst i Nordjylland. I en alder af 16-år lykkes det dem tilbage i 1970 på forunderlig vis at få lov til at møde og interviewe kendisparret, der var på et månedlangt besøg i Danmark.

    På kassettebåndet kan man høre de fire danske teenagere interviewe Lennon og Ono om alt fra fred i verden til længden på Lennons hår. Efterfølgende danser de rundt om et juletræ, mens de to verdensstjerner nynner med på danske julesange.

    Det er "rørende" optagelser, mener Ralph Lexner.

    - Lennon er meget åbenhjertig over for de 16-årige knægte, han taler med. Det er ikke et interview med den etablerede presse, og blandt andet derfor skiller det sig ud fra andre gamle båndoptagelser med ham, siger afdelingslederen fra Bruun Rasmussen.

    Men hvordan lykkes det lige for fire teenagere fra en lille skole i Brovst i Nordjylland at møde to af verdens på det tidspunkt mest kendte mennesker?

    - Det var på den tid, hvor hippiebevægelsen var på sit aller højeste, og for ungdommen var fredsbudskabet et meget vigtigt budskab. Da vi så i et lokalt dagblad, at John Lennon og Yoko Ono var på vores egn, så var vi fast besluttede på, at selvfølgelig skulle vi møde dem, siger Karsten Højen, der er en af de fire, der dengang mødte kendisparret, til P5-programmet 'Det gode selskab'.

    Herunder kan du høre en del af den solgte lydoptagelse, hvor Karsten Højen spørger Lennon: Hvordan kan folk som mig hjælpe med at skabe fred i verden?

    De fire drenges største problem var, at den dag, pressemødet skulle foregå, var den første skoledag efter juleferien, så skoleinspektøren skulle snøres, hvis de skulle have lov til at skippe skolen for at møde deres idoler.

    - Vi havde forskellige argumenter - både noget med engelskkundskaber, vi ville formidle den oplevelse, vi havde, og det ville også give noget i forhold til samfundskundskab, siger Karsten Højen.

    Skoleinspektøren købte mod forventning den kreative argumentation, drengene fik skaffet lydoptager og kamera, lejet en lokal vognmand og så gik turen mod pressemødet. En detour og voldsomt snevejr gjorde dem så forsinkede, at de først nåede frem efter pressemødet.

    Hvad gør man så, hvis man gerne vil møde to verdensstjerner? Banker på døren, selvfølgelig. Ind kom de fire drenge, og resten kan man høre på de dyrebare 33 minutter, hvor skoleeleverne og verdensstjernerne blandt andet får sig en snak om verdensfred.

    I videoen kan du høre John Lennon svare på spørgsmål fra "de rigtige journalister" under pressemødet.

    Udover kassettebåndet får den nye glade ejer også en stak billeder med i prisen og et eksemplar af det skoleblad, hvor drengenes interview med stjernerne blev bragt. Fotografierne er taget af en anden af de fire drenge - Jesper Jungersen - og viser det celebre par og Yoko Onos dengang femårige datter Kyoko.

    - Det er en hel historie, der er blevet solgt. En rørende, sød historie, der er lidt anderledes, siger Ralph Lexner.

    Alt i alt er hele pakken guf for en samler, forklarer Kaj Madsen, der selv har samlet på Beatles-ting i 58 år.

    Bruun Rasmussens forhåndsvurdering på mellem 200.000 og 300.000 for lydoptagelsen og billeder holdt ham fra at byde på samleobjekterne, men han forstår godt den store interesse.

    - Alt omkring Beatles og John Lennon er interessant, fordi der er mange samlere. Og Beatles er ikke fortid endnu, siger den 73-årige samler.

    Selv har han omkring 2.000 plader og cd'er, som er relateret til The Beatles. Derudover rummer hans samling et Beatles-kompas, der altid kan vise vej mod Liverpool, Beatles-nylonstrømper og så yndlingsobjekterne: Fire buster, der forestiller de fire bandmedlemmer.

    Når man først er begyndt at samle "går der sport i den", som Kaj Madsen udtrykker det.

    Måske kan det forklare, hvorfor en samler nu har betalt 370.000 kroner for 33 minutters lydoptagelse og billeder af den kvalitet, som den slags jo var for 50 år siden.

  14. Svensk politi tror ikke på naturlig årsag til eksplosion i Göteborg

    Der er ikke noget, der tyder på, at der lå "naturlige årsager" såsom en gaslækage bag den eksplosion, der tirsdag morgen ramte en boligblok i det centrale Göteborg.

    Eksplosionen udløste flere brande, og 16 mennesker blev sendt på skadestuen.

    En pressetalsmand fra svensk politi siger, at en eller flere gerningsmænd formodentlig har placeret noget ved eller inden i bygningen.

    Politiet er også i gang med at undersøge, om eksplosionen kan være banderelateret.

    Svenske aviser skriver, at en politibetjent, der har været vidne i flere banderelaterede retssager, boede i bygningen.

    Til avisen Expressen siger betjenten, at han selv regner med, at politiet vil undersøge, om han var målet for eksplosionen.

  15. Lennon-kassettebånd solgt på auktion for 370.000 kroner

    Sammen med en 33 minutter lang lydoptagelse er en række billeder af John Lennon og hans kone Yoko Ono blevet solgt hos Bruun Rasmussen i dag. (Foto: Jesper Jungersen © Bruun Rasmussen)

    370.000 kroner.

    Sådan lød hammerslaget på en 33 minutter lang båndoptagelse med Yoko Ono og John Lennon fra deres besøg i Danmark i 1970.

    Det mere end 50 år gamle kassettebånd er sammen med nogle billeder fra besøget netop blevet solgt hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

    Sælgerne er fire mænd, der dengang i 1970 var skoledrenge, og som på forunderlig vis lykkedes med at få lov til at interviewe de to verdensstjerner, der var på besøg i Thy.

    På optagelsen kan man høre de dengang 16-årige skoledrenge tale med verdensstjernerne om blandt andet verdensfred. Derudover synger Lennon sangen 'Give Peace a Chance' og nummeret 'Radio Peace', som aldrig er blevet udgivet.

  16. Læs eksperternes svar om lang ventetid på psykologhjælp

    (ARKIV) Modelfoto den 21. september 2016 (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)
  17. Forlænget forbud mod mink får vreden frem hos Venstre og De Konservative

    Den 4. november sidste år beordrede regeringen alle mink aflivet. Det skyldtes mutationer af coronavirus i den danske minkbestand. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Forbuddet mod at holde mink i Danmark bliver forlænget med et år - frem til slutningen af 2022. Sådan lyder forslaget fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), der har opbakning fra et flertal af partierne i Folketinget.

    - Statens Serum Institut (SSI) vurderer stadig, at det at have mink i Danmark er forbundet med risiko for mennesker af ukendt størrelse. Og set i det lys mener regeringen, at det eneste rigtige er at forlænge det forbud, som der har været i år, med et år ekstra, siger ministeren.

    I stedet skal der om et år tages en ny beslutning om fremtiden for landets minkavlere, hvilket giver god mening, mener Rasmus Prehn (S).

    - Det, vi hører fra SSI, er jo også, at der vil være nye erfaringer og viden i løbet af 2022, der gør, at vi på et mere kvalificeret grundlag kan vurdere, hvad der skal ske med minkavl fremadrettet.

    Jeg må indrømme, at jeg er rystet over de overraskelser, jeg har fået. Hvordan man direkte har taget pis på de familier, der psykisk går rundt på en ejendom og bliver holdt for nar endnu et år. Det er helt vildt at være vidne til.
    Thomas Danielsen, Venstres minkordfører

    Rasmus Prehn (S) og Folketingets partier har i dag drøftet fremtiden for minkerhvervet, og forud for det opdaterede Statens Serum Institut (SSI) sin risikovurdering fra juni i år.

    En opdatering, som lød på, at risikovurderingen fra juni stadig gjaldt. Nemlig, at minkavl kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af "ukendt størrelse".

    Men risikovurderingen fra SSI er mangelfuld, mener både blå partier i Folketinget og Institutleder på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, Birgit Nørrung, der kritiserer Rasmus Prehn (S) for ikke at have bedt SSI lave vigtige beregninger.

    Institutleder Birgit Nørrung mener, at SSI kunne have regnet på risikoen for eventuelt fremtidigt minkhold ud fra forskellige scenarier.

    - Hvor mange minkfarme tror vi, at der vil komme, hvor stor afstand og hvilke rammer kan man sætte op? Kan man vaccinere minkene, hvordan kan man lave smittebeskyttende tiltag, hvilke krav skal der være til de mennesker, der må komme og gå, siger hun.

    - Så ville man kunne lave nogle mere konkrete risikovurderinger af forskellige scenarier, siger Birgit Nørrung.

    Jeg synes, at løsningen på kort sigt er at forlænge det midlertidige forbud. SSI vurderer stadig, at der er en risiko for os mennesker forbundet med hold af mink.
    Zenia Stampe, landbrugsordfører, Radikale Venstre

    I stedet mener Birgit Nørrung, at Seruminstituttet skulle have kigget til udlandet for at se, hvordan de gør der:

    - Der må man jo se på, hvad er der af muligheder for at begrænse smitten mellem mink og mennesker. Eller fra mennesker til mink, for de skal jo smittes først for at kunne smitte tilbage. Det gør man i andre lande, hvor man fortsat har en minkproduktion, siger hun med henvisning til USA og Finland, hvor man vaccinerer mink.

    Både hos Venstre og De Konservative er der utilfredshed med forlængelsen på et år.

    Beslutningsgrundlaget er mangelfuldt, mener Thomas Danielsen, der er Venstres minkordfører.

    - Det er under al kritik, at man ikke engang har bedt SSI om at undersøge under hvilke omtændigheder, at man kunne have minkproduktion i Danmark - som man ellers har lovet Folketinget og minkavlerne.

    Han mener, at regeringen ikke tænker på minkavlerne:

    - Jeg må indrømme, at jeg er rystet over de overraskelser, som jeg har fået. Hvordan man direkte har taget pis på de familier, der psykisk går rundt på en ejendom og bliver holdt for nar endnu et år. Det er helt vildt at være vidne til.

    Men ifølge fødevareminister Rasmus Prehn (S) ville det være spild af ressourcer, hvis man havde igangsat den slags undersøgelser allerede nu:

    - Det er ærgerligt at bruge samfundets i øvrigt knappe ressourcer på en måde, hvor man sætter research i gang, som man først kan bruge senere, og så er det forældet. Vi venter med den del af undersøgelsen, indtil vi er enige om, at vi eventuelt skal starte op igen, siger han.

    Men risikovurderingen kom jo i sommer – hvorfor bad du ikke om de her supplerende vurderinger i de måneder, der er gået?

    - Det har vi jo også været i løbende dialog omkring. Vi har haft forskellige sonderinger med politiske partier, om hvordan vi kan lande det her. Jeg skal være den første til beklage, at det har taget de måneder, det har. Jeg havde gerne set en hurtigere afgørelse. Det her var det, der var muligt, politisk og fagligt, siger han.

    Regeringen har opbakning til forlængelsen af minkforbuddet fra de røde partier, men Rasmus Prehn (S) håber på, at et bredt flertal vil bakke op.

    Et af de partier, der inden drøftelsen gjorde det klart, at de vil bakke op om regeringen, er Radikale Venstre med landbrugsordfører Zenia Stampe i spidsen:

    - Jeg synes, at løsningen på kort sigt er at forlænge det midlertidige forbud. SSI vurderer stadig, at der er en risiko for os mennesker forbundet med hold af mink.

    Men om det skal være et lukket erhverv for altid, mener hun, er for tidligt at vurdere:

    - Vi har tænkt os i foråret at tage stilling til fremtidig minkhold i Danmark. Der er simpelthen for mange usikkerheder til, at de kan lave de her vurderinger endnu.

  18. Daniel Craig siger farvel til agent 007, mens han hyldes for 'at gøre James Bond til feminist'

    For femte og sidste gang spiller Daniel Craig James Bond i 'No Time to Die', der har premiere torsdag efter flere års forsinkelse. (Foto: MGM)

    Når 'No Time to Die' får premiere på torsdag, er det sidste gang, vi skal se Daniel Craig bede om en "shaken, not stirred" Martini, køre lynhurtige biler og omgive sig med smukke og karismatiske kvinder, alt imens han i rollen som James Bond skal bekæmpe en ondsindet skurk.

    Men hvad er det for en Bond, Daniel Craig gennem 15 år og fem film har lagt krop til? En helt ny, moderne og - hold nu fast - feministisk James Bond.

    Sådan lyder det sammenstemmende fra castet på 'No Time to Die', som dr.dk har været i online audiens hos.

    At Bond i skikkelse af Daniel Craig har været gennem en stor transformation, er først og fremmest Craigs egen fortjeneste. Det mener den franske skuespiller Lea Seydoux, der for anden Bond-film i træk har rollen som psykologen Madeleine Swann, der er Bonds kæreste.

    - Fordi Daniel Craig er den person, han er, har han virkelig forandret James Bond. Han har gjort ham til en feminist. Og det, tror jeg, var den rigtige udvikling for karakteren.

    Daniel Craig, som første gang spillede Bond i 'Casino Royale' fra 2006, er da heller ikke selv bleg for at erkende, at hans egen personlighed har præget hans fremstilling af den berømte agent 007:

    - Jeg fik ret tidligt en mulighed for at genopfinde Bond, hvilket var et privilegie. Hver skuespiller efterlader en smule af sig selv i Bond, og jeg synes, der er lidt af mig i Bond, siger han og tilføjer med et grin:

    - Men der er ikke meget Bond i mig.

    En af de iøjefaldende ting, der har ændret sig gennem Daniel Craigs 15 år som Bond, er agentens forhold til kvinder, samt den måde filmen portrætterer dem på.

    For mens de såkaldte Bond babes har været en stor del af franchisen siden den første film med Sean Connery i 1962, bliver de medvirkende i dag i højere grad end tidligere portrætteret som kvinder med substans. Sådan ser Lea Seydoux i hvert fald på det.

    - De kvindelige karakterer plejede at blive set gennem en mands perspektiv, gennem the male gaze. Nu er kvinderne blevet mere interessante karakterer, og det er noget, som Daniel Craig har forandret i franchisen. Det var hans ønske, siger hun.

    Den franske skuespiller Léa Seydoux har medvirket i Bond-filmene 'Spectre' og 'No Time to Die' og figurerer dermed på den korte liste over kvindelige karakterer, som medvirker i flere Bond-film. Hun slog bredt igennem og fik stor anerkendelse for sin rolle i den franske film 'Adéles liv' fra 2013. (Foto: JACOVIDES-MOREAU / BESTIMAGE © JACOVIDES-MOREAU / BESTIMAGE)

    Lea Seydoux er da også en af de få kvinder, hvis rolle er med i mere end én Bond-film. For Madeleine Swann er nemlig Bonds love interest både i 'Spectre' fra 2015 og altså den nye 'No Time to Die'. Og det er hun naturligvis godt tilfreds med:

    - Det, jeg godt kan lide ved hende, er, at hun ikke er som klicheen på en Bond-pige. Hun er der ikke for at tilfredsstille James Bonds seksualitet, men hun er en interessant kvinde med en kompleks personlighed, siger Lea Seydoux om rollen som Madeleine Swann og tilføjer:

    - Tidligere har Bond-pigerne været lidt reducerede. Man så dem i badetøj eller i en sexet kjole, og de blev altid objektiviseret. Denne gang er de rent psykologisk blevet mere interessante, og det har vi brug for, ikke sandt? For det er virkeligheden.

    Gennem sine knap 60 år på det store lærred har James Bond-filmene altid afspejlet den tid, de er blevet lavet i. Under den kolde krig kæmpede agenten eksempelvis mod russiske skurke, men Bond har også været udfordret af udspekulerede mediemoguler, alt imens han omgiver sig med toptunet teknologi.

    Det er ikke meget, man endnu ved om handlingen i den nye 'No Time to Die'. Men det skabte stor opmærksomhed, da det for et par år siden år kom frem, at en sort kvinde skulle være Bonds kommende agent 00-kollega.

    Og det er ikke altid let at forene en filmfranchise med knap 60 år på bagen med nye, samfunds- og kulturmæssige vinde som BlackLivesMatter og MeToo, erkender instruktøren bag 'No Time to Die', Cary Fukunaga:

    - Bond-fimene afspejler altid den tid, de bliver lavet i - på godt og ondt. Siden 'Spectre' udkom for seks år siden, har verden forandret sig meget, og det mente vi var vigtigt at anerkende, men samtidig skulle vi være tro over for Bond-karakteren. Det har skabt interessante konflikter såvel som forandringer, siger han.

    Amerikanske Cary Fukunaga overtog instruktørstolen i 2018 efter britiske Danny Boyle, der ellers først var blevet annonceret som Bond-filmens instruktør, men forlod filmen efter "kreative uenigheder". (Foto: Gilbert Bellamy © Ritzau Scanpix)

    Ifølge Fukunaga så man allerede i den første af Daniel Craigs Bond-film, 'Casino Royale', tegn på forandring i filmens portræt af Vesper Lynd, som var Bonds love interest.

    - Med hende så man en kvinde, der fra deres første møde mere eller mindre overgik ham intellektuelt, siger han og fremhæver også en af sine øvrige samarbejdspartnere på 'No Time to Die'; den britiske skuespiller, komiker og manuskriptforfatter Phoebe-Waller Bridge, der som den kun anden kvinde nogensinde har været med til at skrive manuskriptet til en James Bond-film.

    - Daniel Craig anbefalede hende, og jeg synes, hun er en fantastisk forfatter. Hun havde nogle rigtig sjove ideer til karaktererne og til nogle af scenerne, siger han.

    For nylig gik en video af Daniel Craig viralt, hvor han holder en kort tale for holdet, da de sidste optagelser til 'No Time to Die' kom i kassen tilbage i 2019. I videoen ser man en tydelig rørt Craig, der takker holdet for en fantastisk indsats.

    Det er med andre ord slutningen på en meget betydningsfuld periode i den 53-årige brites karriere:

    - Jeg er blevet rig på oplevelser gennem de år, jeg har spillet Bond. At få chancen for at arbejde sammen med nogle af de bedste i branchen og at lære fra dem hver dag. Jeg har måttet knibe mig selv i armen over al det talent, der har været til stede, når jeg har kigget rundt i rummet på dem, jeg har samarbejdet med, siger Daniel Craig.

    Også den 36-årige skuespiller Lea Seydoux lægger vægt på, at det er en helt speciel James Bond, vi nu skal tage afsked med:

    - Daniel Craig er min generations James Bond, og han har virkelig forandret filmens tone og gjort franchisen fuldstændig fantastisk. Han har skabt en meget skrøbelig karakter, og jeg tror, at det er, derfor folk er så vilde med ham, siger hun.

  19. Tidligere drabschef overrasket over dom for brud på tavshedspligt

    Fra 2011 til slutningen af 2018 var Jens Møller Jensen leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet, som blandt andet efterforsker drab. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Normalt har den tidligere drabschef i Københavns Politi Jens Møller Jensen siddet på tilhørepladserne, når straffesager har kørt i retten.

    Men nu har han også prøvet at sidde på anklagebænken.

    Den tidligere drabschef blev i dag i Københavns Byret dømt i en sag, der udspringer i forbindelse med udgivelsen af hans bog 'Opklaret - Drabschefens erindringer' fra 2018.

    Jens Møller Jensen blev fundet skyldig i embedsmisbrug ved at have slået op i politiets interne sagssystem 17 gange uden tjenestelig grund.

    Det var opslag i to konkrete straffesager, som bliver beskrevet i kapitler i bogen.

    Derudover blev han dømt for at have brudt sin tavshedspligt i forbindelse med beskrivelsen af en konkret drabssag i bogen.

    Man er vel aldrig glad, når man som mangeårig politimand bliver dømt.
    Jens Møller Jensen, tidligere drabschef

    - Man er vel aldrig glad, når man som mangeårig politimand bliver dømt. Det er jo klart, det er jeg nødt til at tage til efterretning, siger han om rettens resultat.

    Han blev idømt 15 dagbøder á 1000 kroner.

    - Man må også kigge indad og sige: 'Har jeg gjort noget, som jeg ikke har måtte gøre, så skal jeg også have en bøde for det, siger Jens Møller Jensen.

    Han har nægtet sig skyldig i alle forhold undervejs.

    Anklagemyndigheden havde i sagen krævet, at den tidligere drabschef skulle have en bøde på ikke under 50.000 kroner.

    Bogen 'Opklaret' om hans tid i politiet er skrevet i samarbejde med journalisten Stine Bolther.

    Jens Møller Jensen var tiltalt for at have talt over sig i ni passager i bogen.

    Københavns Byret fandt det dog kun bevist, at der var et enkelt sted i bogen, hvor Jens Møller Jensen gik over stregen.

    Det var i et kapitel, som omtaler den såkaldte 'Morfar-sag', hvor en gerningsmand blev idømt livstid for drabsforsøg på sin svigersøn og drab på sin svigersøns advokat i forbindelse med en børnesamværssag.

    I anklageskriftet, som DR Nyheder har fået udleveret, står der, at Jens Møller Jensen i bogen havde skrevet følgende:

    'Skuddet gik igennem ham, og projektilet ramte et stort vindue i kontoret og smadrede det ene lag glas i termoruden. Vores senere tekniske undersøgelser af projektilet viste vævsrester fra eks-svigersønnen'.

    Og her kan man tale om personfølsomme oplysninger, der er givet under tavshedspligt, mener retten:

    - Retten lægger til grund, at tiltalte må have kendt oplysningen i kraft af sin stilling som leder af den afdeling i Københavns Politi, der efterforskede sagen.

    - Oplysningen om den forurettedes væv på projektilet er en personfølsom oplysning, der er undergivet tavshedspligt, lyder det i dommen.

    Morfar-sagen handlede om en morfar, der i forbindelse med datterens samværssag, skød sin tidligere svigersøn og dræbte dennes advokat. Morfaren blev idømt livstid. (Foto: Simon Skipper © Scanpix Denmark)

    Og den begrundelse overrasker Jens Møller Jensen.

    - Det overrasker mig, at jeg er dømt for brud på tavshedspligten ved at fortælle, at der er fundet vævsrester på et projektil, som er gået gennem foden på en mand.

    - At han er blevet skudt gennem foden, har været offentligt fremme i retten, og man skulle tro, at det var indlysende, at der så er fundet vævsrester og DNA på projektilet, siger han.

    Jens Møller Jensen blev frikendt for otte andre passager i bogen.

    Her lagde retten vægt på, at de fleste af oplysningerne allerede inden bogudgivelsen har været bragt i medierne, og at mange af oplysningerne har været offentligt tilgængelige, da de blev fremlagt i retten.

    På den ene side er det en lettelse, at der er faldet en afgørelse, og på den anden side er der noget af afgørelsen, som jeg ærgrer mig over.
    Jens Møller Jensen, tidligere drabschef

    Anklagemyndigheden lagde i sagen vægt på, at dømte og forurettede skal have fred, og at de ikke hele tiden skal mødes med skriverier af personer, som har haft sagerne tæt inde på livet professionelt.

    - Burde man ikke beskytte ofrene, så tidligere politifolk, som dig selv, ikke ripper op i de her lidt ældre sager?

    - Jo, det er jeg enig i. Men det er en afvejning. Jeg mener, at med viden og indsigt, så kommer tryghed. Jeg har gerne ville give indtryk af, at dansk politi gør et godt stykke arbejde, siger Jens Møller Jensen.

    Han skal efter dagens dom nu tage stilling til, om han ønsker at gå videre med sagen og forsøge at få den i landsretten.

    - På den ene side er det en lettelse, at der er faldet en afgørelse, og på den anden side er der noget af afgørelsen, som jeg ærgrer mig over. Det, at mit navn og min person kan knyttes sammen med en dom om overtrædelse af tavshedspligt, er ikke behageligt, siger han.

    - Men omvendt er det rart, at der er sat et punktum i sagen. Næsten tre års sagsarbejde er også noget, man bliver træt af, og som slider på en.

    Jens Møller Jensen blev for alvor kendt i offentligheden, da han stod i spidsen for efterforskningen af drabet på den svenske journalist Kim Wall. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
  20. Nyd det gode vejr onsdag formiddag - nu kommer regnen

    Der er udsigt til regn og rusk de kommende dage. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Det gælder om at stå tidligt op og komme udenfor i morgen onsdag, hvis du foretrækker sol frem for regn og rusk.

    Efter en nat med fortrinsvis tørt vejr begynder dagen ifølge DMI i morgen med et lidt sløret sol, inden det bliver overskyet, og i løbet af eftermiddagen får vi udbredt regn over store dele af landet.

    Oven i købet får vi også vind fra sydøst, som tiltager, og ved kysterne i det østlige del af landet stedvis bliver til hård vind.

    Der er ingen udsigt til bedre vejr resten af ugen. Det bliver fortrinsvis blæsende og skyet med udbredt regn. Undtagelsen er Bornholm, som både fredag og lørdag har udsigt til tørvejr og måske endda lidt solskin.

    Lørdag er der dog muligheder for, at bygerne bliver aflyst af perioder med sol og tørvejr i den vestlige del af landet, men ellers bliver der formentlig langt mellem solskinstimerne.

  21. Danske aktier i stiv modvind - det største kursfald siden starten af maj

    De danske aktier har været i stiv modvind i dag, hvor det toneangivende C25-indeks tog det største dyk i flere måneder.

    Indekset faldt med 2,5 procent. Det er det største kursfald siden starten af maj og blandt årets største kursfald på en dag, skriver Ritzau.

    Det er tredje dag i træk med et fald på over 1,5 procent til aktierne i C25, der omfatter de 25 toneangivende aktier på det danske marked og fungerer som en slags vejrhane for markedet.

  22. Tre personer fra lægeklinik sigtet for svindel med tilskud

    Tre personer med tilknytning til en lægeklinik i Charlottenlund er blevet sigtet for svindel med offentlige midler.

    De er blevet sigtet for at have registreret fiktive ydelser i flere patienters og ansattes navne samt dobbeltfaktureringer, hvor lægehuset har modtaget betalinger fra borgere og afregning fra regionen flere gange for de samme ydelser.

    Sigtelserne kommer, efter at Nordsjællands Politi har gennemført en ransagningsaktion på flere adresser.

    - Efterforskningen er dog på ingen måder færdig, og der ligger fortsat et stort arbejde for at få samlet puslespillet og få klarlagt den endelige rollefordeling, der har været i lægehuset, siger politikommissær Jesper von Bülow i en pressemeddelelse.

  23. Mette Frederiksen: Klima-beslutninger skal være på plads senest i 2025

    Danmark skal senest i 2025 have truffet alle beslutninger, der er nødvendige for at nå klimamålet i 2030.

    Det siger statsminister Mette Frederiksen på Dansk Industris topmøde i København.

    Klimaminister Dan Jørgensen vil på et pressemøde i morgen fortælle mere om det, siger statsministeren.

    Regeringens klimamål er at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

  24. Fodboldklubben Esbjerg tildelt bøde for tilskuers racistiske tilråb

    Fodboldklubben Esbjerg er blevet straffet med en bøde for en tilskuers racistiske tilråb mod en dommer i kampen mod Hobro i 1. division tidligere i september.

    Det oplyser Fodboldens Disciplinærinstans på Dansk Boldspil-Unions hjemmeside.

    Bødestraffen lyder på 12.500 kroner.

    Af dommerens indberetning fremgår det, at der råbt abelyde efter dommerteamet, da det forlod banen.

    Samme person råbte "perkersvin" efter dommerne, lyder det i Esbjergs redegørelse.

    Klubben oplyser, at personen blev udpeget og tilbageholdt af kontrollører, hvorefter politiet blev tilkaldt.

    Esbjerg har nu udstedt karantæne til personen til både hjemme- og udekampe, lyder det.

    Esbjerg vandt den pågældende hjemmekamp med 2-1.

    /ritzau/

  25. Folketingsflertal vil forlænge minkforbuddet til og med 2022

    Et flertal i Folketinget vil forlænge forbuddet mod hold af mink til og med 2022. Det oplyser landbrug- og fødevareminister Rasmus Prehn (S).

    Det sker efter et møde, hvor han har drøftet sagen med ordførere fra Folketingets partier.

    Regeringens støttepartier havde forud for mødet givet udtryk for, at de bakkede op om enten at forlænge forbuddet eller at gøre det permanent. Det gjorde de blandt andet på grund af Statens Serum Instituts vurdering af, at minkhold fortsat kan udgøre en risiko 'af ukendt størrelse' for mennesker.

    Minkhold er i øjeblikket forbudt året ud, men det forbud er der altså flertal for at forlænge med yderligere et år.

    Opdateret med yderligere detaljer.

  26. Brasilien ramt af voldsomme sand- og støvstorme

    • Byen Frutal i delstaten Minas Gerais rammes af sandstorm. (Foto: ANDREY LUZ © AFP or licensors)
    • Byen Franca i delstaten Sao Paulo indhyllet i støv- og sandstorm. Billedet er fra den 26. september. (Foto: Igor do Vale © Igor do Vale)
    1 / 2

    Det sydøstlige Brasilien er de seneste dage blevet ramt af voldsomme sand- og støvstorme.

    Sandstormene har især ramt delstaterne Sao Paulo og Minas Gerais.

    En langvarig tørke og en lav luftfugtighed har givet perfekte betingelser for sandstormene.

  27. 13 personer anholdt i stor kokainsmugler-sag

    200 kilo kokain. Så meget af det hvide pulver har en større gruppe af kriminelle ifølge politiet forsøgt at indsmugle og handle med i Danmark.

    Politiet har i en stor aktion anholdt 12 mænd og en kvinde i alderen 20 til 56 år på forskellige adresser i København, på Vestegnen og i Nordsjælland.

    Der blev samtidig beslaglagt en stor mængde kokain og heroin og et større kontantbeløb, oplyser politiet, som betegner sagskomplekset som 'organiseret kriminalitet i den absolut høje ende af skalaen'.

    Anholdelserne kommer efter længere tids efterforskning og de hænger sammen tidligere beslægtede sager, hvor der er blevet beslaglagt i alt cirka 20 millioner kroner, en større mængde kokoain og skydevåben.

    Seks personer er allerede idømt i alt 27 års fængsel i de beslægtede sager, mens andre afventer deres domme.

  28. Hercules-fly sikkerhedslandet efter fejl på motor

    Et af Forsvarets Hercules-fly måtte her til morgen foretage en sikkerhedslanding efter en fejl på en motor.

    Landingen skete på Flyvestation Aalborg.

    Piloten foretog et såkaldt PAN-Call, hvorefter beredskabet blev aktiveret, så man kunne assistere ved eventuelle yderligere komplikationer, oplyser Air Transport Wing, der står for Forsvarets lufttransport og luftbårne overvågningsoperationer.

    Efter en kontrolleret sikkerhedslanding kunne alarmen afblæses.

    Den præcise årsag til fejlen kendes ikke endnu, men vil blive undersøgt nærmere.

  29. Johnson & Johnson-vaccinerede får tilbudt et ekstra stik

    De omkring 50.000 personer, der har fået en enkelt dosis coronavaccine med Johnson & Johnson, får nu tilbud om at blive revaccineret med en mRNA-vaccine.

    Det vil sandsynligvis blive et ekstra stik med enten Pfizer eller Moderna-vaccine.

    Det sker i forbindelse med Sundhedsstyrelsens nye plan for revaccination.

    Sundhedsstyrelsen oplyser, at undersøgelser viser, at beskyttelsen mod corona er lavere med en Johnson & Johnson-vaccine.

    - Derfor mener vi, at det bedste er at anbefale, at borgere, som har modtaget vaccinen fra Johnson & Johnson i tilvalgsordningen, får en booster med en mRNA vaccine, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.

  30. Nye retningslinjer: Ministres, departementschefers og særlige rådgiveres e-mails skal gemmes i 25 år

    Justitsministeriet udsender nu nye retningslinjer for statslige myndigheders opbevaring af slettede e-mails.

    Her fremgår det, at ministres, departementschefers og særlige rådgiveres slettede e-mails og deaktiverede e-mailkonti skal opbevares i en periode på 25 år.

    For kontorchefer og andre i højere stillinger gælder det i ti år, mens medarbejdere og fratrådte medarbejderes e-mailkonti skal opbevares i fem år.

    - Formålet med retningslinjerne er at sikre at alt materiale, der er eller forventes at kunne blive relevant for en kommende kommissionsundersøgelse mv., vil kunne udleveres hertil, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

    Et flertal uden om regeringen krævede i sommer politisk handling på området efter en afsløring i 21Søndag.

    Her kunne DR fortælle, at undersøgelseskommissionen i Inger Støjbergs instrukssag ikke havde kunnet undersøge mailbokse hos topembedsmænd i Udlændingestyrelsen og i Udlændinge- og Integrationsministeriet, fordi mailboksene var blevet slettet.

    I marts 2018 fortalte DR P1 Orientering ligeledes, at de fem øverste politichefers mails blev slettet inden Tibetkommissionens undersøgelser af grundlovsbrud under kinesiske statsbesøg.

    Siden kom det frem, at Tibetkommissionen heller ikke havde fået adgang til mailkonti i Udenrigsministeriet, Statsministeriet og Rigspolitiet.

  31. Sundhedsstyrelsen forventer at tilbyde alle fra 65 år et ekstra stik

    Sundhedsstyrelsen har fremlagt en ny plan for revaccination.

    Her vil man for det første tilbyde et ekstra stik til alle fra 85 år og derover.

    Det sker ud over beboere på plejehjem og borgere med særligt svækket immunforsvar, som man allerede nu tilbyder et tredje stik.

    Sundhedsstyrelsen forventer i næste fase at tilbyde et ekstra vaccinestik til alle, der er 65 år eller derover.

    Næste fase vil også inkludere sundhedspersonale og personer under 65 år i øget risiko for alvorligt forløb med COVID-19.

    Sundhedsstyrelsen melder intet ud om datoen for, hvornår næste fase går i gang.

  32. Tidligere drabschef idømt bøder - men frikendt for flere udtalelser i bog

    Fra 2011 til slutningen af 2018 var Jens Møller Jensen leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere drabschef i Københavns Politi Jens Møller Jensen er blevet idømt 15 dagbøder á 1.000 kroner.

    Den tidligere drabschef er blevet dømt for embedsmisbrug ved at have foretaget opslag i politiets sagsbehandlingssystem, uden at det var tjenstligt begrundet.

    I alt foretog Jens Møller Jensen 17 opslag sagssystem i to sager, som begge er omtalt i hans erindringsbog 'Opklaret' fra 2018.

    - På denne baggrund finder retten det godtgjort, at tiltaltes opslag ikke var tjenstligt begrundet, men derimod var begrundet i et ønske om at tjekke fakta til den bog, som tiltalte som privatperson var i gang med at skrive, skriver retten på sin hjemmeside.

    Derudover er han blevet dømt for at bryde sin tavshedspligt i ét tilfælde i forbindelse med bogen, hvor han beskrev nogle tekniske undersøgelser i en drabssag.

    Jens Møller Jensen blev frifundet for otte andre passager i bogen. Han har undervejs nægtet sig skyldig i alle forhold.

    Den tidligere drabschef blev for alvor kendt i offentligheden, da han stod i spidsen for efterforskningen af drabet på den svenske journalist Kim Wall.

  33. Anna er 27 år gammel. Hun har netop vundet den valgkreds, Merkel har siddet tungt på i 31 år

    (Foto: Foto: Laura Schirrmeister)

    Efter 16 år med Angela Merkel som kansler, er der forandring på vej i Tyskland. Hendes partiunion CDU/CSU har formøblet arven og præsteret det dårligste Bundesvalg nogensinde.

    Men også "hjemme" i Merkels egen valgkreds i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i det nordlige Tyskland, som hun har repræsenteret i Forbundsdagen siden 1990, er der sket lidt.

    - Nu skal der skabes social politik for mennesker, skriver Kassautzki på sin Instagram-profil.

    DR Nyheder forud for valget CDU-kandidaten i valgkredsen, Georg Günther, der altså skulle forsge at løfte arven efter Merkel. CDU gik 23,6 procent tilbage i valgkredsen også et af de dårligste resultater nogensinde.

  34. Efter eksplosion i Göteborg i morges: 16 personer kørt på sygehuset

    Eksplosionen skete kort før klokken 5 i morges. (Foto: BJÖRN LARSSON ROSVALL © Ritzau Scanpix)

    Fire meldes alvorligt såret - og i alt 16 personer er kørt på hospitalet efter den voldsomme eksplosion i en etageejendom i Annedal i det centrale Göteborg tidligt i morges.

    Det skriver SVT.

    Samtidig er hundredvis af beboer blevet evakueret - flere af dem var selv hoppet ned fra bygningen eller havde firet sig ned ved hjælp af sammenbundne lagener.

    Politiet i Göteborg mistænker eksplosionen for at være planlagt.

    - Hvad der eksploderede, og hvor mange eksplosioner der var, vil efterforskningen vise. Men lige nu ser vi ingen naturlige forklaringer. Formentlig betyder det, at noget var placeret der, sagde politiets pressetalsmand, Thomas Fuxborg, på et pressemøde tidligere i dag.

    Politiet mener, at eksplosionen er sket indenfor i bygningen, men ønsker ikke at uddybe det nærmere.

  35. Taxabranchen mangler vognmænd efter genåbning

    Der er igen blevet travlt på landets gader efter genåbningen.

    Det kan de også mærke i taxabranchen, som nu mangler vognmænd til bilerne på vejene.

    Sådan lyder det blandt andet fra Danmarks største taxaselskab, Dantaxi.

    - Det er specifikke tidspunkter, hvor vi har svært ved at dække det behov, der er. Det er især i morgentimerne og i weekenderne, siger Vibeke Wolfsberg, der er kommerciel direktør hos Dantaxi.

    Ifølge Vibeke Wolfsberg er manglen en direkte konsekvens af de mange coronanedlukninger, som gør, at der nu mangler taxaer på gaden.

    - Der er en række vognmænd, som har valgt at stoppe. Det er specielt de vognmænd, som er i 60’erne, der har brugt coronaen som anledning til at stoppe, siger hun.

  36. 457 nye coronasmittede det seneste døgn

    457 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    Det er det højeste antal smittede i 18 dage, skriver Ritzau.

    Seks personer er døde.

    Der er nu 93 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er to færre end i går.

    Dagens smittetal fra Statens Serum Institut er baseret på 35.160 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,3 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  37. Legoklodsen er populær som aldrig før: ’Den perfekte coronavare’

    (© Illustration: Nathalie Nystad)

    Leg godt.

    Det er de to ord, der i sin tid smeltede sammen og blev til Lego. Og lige nu bliver der virkelig leget godt med Lego rundt om i verden.

    Der blev nemlig omsat Lego for 23 milliarder kroner bare det første halvår af 2021.

    - Den primære årsag ser ud til at være, at coronapandemien har været med til at give folk en tænkepause. Der tror jeg, Legos værdier; kreativitet, leg og læring, står meget skarpt og har været det perfekte produkt i en svær tid, siger Henrik Byager, der er kommunikationsrådgiver med fokus på livsstil og forbrug.

    Ingen virksomheder går så kraftigt frem uden selv gøre nogle ting rigtigt.
    Casper Schrøder, økonomikorrespondent, DR Nyheder

    - Man føler som forældre, man gør noget godt for sine børn med Lego, så det ikke kun går op i YouTube og PlayStation.

    Den pointe står ikke alene. Lego er nemlig også enormt nem at håndtere for både virksomheden og forbrugeren, lyder det fra DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder.

    - Lego er den perfekte coronavare, fordi den rammer lige ned i at mennesker i hele verden har været tvunget til at finde nogle hjemlige sysler at tage sig til under nedlukningerne, samtidig med at den egner sig godt til netsalg og pakkepost.

    Men succesen kan ikke tilskrives coronakrisen alene. Lego selv har været enormt omstillingsparate i en svær tid, forklarer Casper Schrøder.

    - Ingen virksomheder går så kraftigt frem uden selv gøre nogle ting rigtigt - at man har udviklet de rigtige produkter til det rigtige tidspunkt, at man er dygtig til at producere og distribuere dem uhyre effektivt, siger han.

    De har fået opbygget en meget stærk position.
    Henrik Byager, kommunikationskonsulent

    Den effektivitet og øget interesse har resulteret i, at salget til forbrugere er vokset med 36 procent i det første halvår af 2021. Og det er endda i forhold til samme periode sidste år, hvor coronakrisen også buldrede derudaf.

    Fortsætter Lego i samme tempo vil 2021 blive et rekordår for virksomheden.

    Men nu hvor coronakrisen er afblæst herhjemme og verden i det hele taget begynder at vende tilbage til en mere normal hverdag, så vil Lego med høj sandsynlighed ikke være i samme høje kurs.

    - Det vil blive mere normalt den kommende tid, nu hvor forbruget i verden også er ved at blive mere normalt. Mange lande genåbner, og man igen kan bruge penge på oplevelser, så vareforbruget vil nok falde en anelse tilbage, vurderer økonomikorrespondent, Casper Schørder.

    Men på trods af det, så vil der nok også være Lego i mange børneværelser i fremtiden.

    - De har fået opbygget en meget stærk position. Så når børn har fødselsdag og det bliver jul, vil der stadig blive givet Lego i gave. Så vi kommer stadig til at se mange generation med Lego i fremtiden, siger Henrik Byager, der er kommunikationsrådgiver.

    Lego har i dag 4.300 ansatte i Danmark.

  38. Han har ført Merkels stolte parti til det værste resultat nogensinde - nu vender partifæller sig mod Armin Laschet

    Armin Laschet i går på pressemøde i CDU-hovedkvarteret. (Foto: Maja Hitij © Ritzau Scanpix)

    Søndagens valgresultat var en regulær katastrofe for de tyske kristendemokrater. Unionen risikerer at miste sin status som folkeparti. Det må kanslerkandidat Armin Laschet erkende - og ydmygt indrette sig efter vælgernes vilje.

    Sådan lyder en bred kritik fra både partispidser og partisoldater, efter Armin Laschet har ledt de kristendemokratiske søsterpartier CDU/CSU til Unionens værste valgresultat nogensinde. Enkelte kræver endda hans øjeblikkelige afgang.

    Valgresultatet er "en katastrofe for Unionen og for Tyskland", fastslår Michael Kretschmer, der er CDU's ministerpræsident i delstaten Sachsen.

    - Grundindstillingen om, at vi bare skal fortsætte som tidligere, vil ødelægge os. CDU tabte valget, siger han ifølge avisen Welt.

    Forklaringerne på den katastrofale vælgerlussing er mange. Kritikken retter sig både mod kursen, kampagnen og kanslerkandidaten.

    - Vi bør nu ydmygt og respektfuldt acceptere vælgernes vilje med anstændighed. En ændring var ønsket, siger CDU-chef i delstaten Niedersachsen, Bernd Althusmann, ifølge Der Spiegel.

    Også økonomiminister Peter Altmaier (CDU) anbefaler Armin Laschet en "portion ydmyghed". Og så mener han, at partiet nu må reorganiseres, fortæller han til avisen Rheinische Post:

    - Vi har lidt et knusende nederlag. Vi har mistet mange svingvælgere. Det må afgøre vores videre færd og opstilling i den kommende periode.

    I starten af året lå CDU/CSU stadig på den gode side af 35 procent i målingerne. Det begyndte først at gå ned ad bakke, da partiet i foråret valgte Armin Laschet som kanslerkandidt - og nedturen tog fart, efter han i juli grinede under et besøg i en landsby, der var blevet hårdt ramt af voldsomme oversvømmelser, som kostede 180 tyskere livet.

    Nu mener enkelte af hans partifæller, at han må tage konsekvensen og trække sig. Blandt dem er Ellen Demuth, der er medlem af delstatsparlamentet i Rheinland-Pfalz. Hun kalder på "større selverkendelse" fra Armin Laschet:

    Armin Laschet, du har tabt. Vær sød at indse det. Undgå at skade CDU yderligere og træk dig.
    Ellen Demuth (CDU), medlem af delstatsparlamentet i Rheinland-Pfalz

    Også blandt partiets ungdomspolitikere er der stor utilfredshed med kanslerkandidaten.

    - Vi tabte valget. Punktum, lyder det fra den kristendemokratiske ungdomsformand, Tilman Kuban.

    - Når man kun får andenpladsen, så ligger bolden definitivt på Olaf Scholz’ banehalvdel – og ikke hos Unionen, sagde han i går aftes til tv-stationen ARD men henvisning til, at det i førtste omgang er de sejrende socialdemokraters ret at forsøge at danne regering.

    - Vi har brug for en ny start. Det kan kun lykkes, hvis Armin Laschet drager konklusionen oven på dette tillidstab og trækker sig, lyder opfordringen fra den ungdomspolitiske formand i Sachsen, Marcus Mündlein.

    I toppen af partiet ser CDU-veteranen Norbert Röttgen en "eksistentiel fare" for CDU/CSU’s status som et folkeparti. Han opfordrer til fornyelse, men fraråder en hurtig udskiftning i toppen:

    - Vi kan ikke sætte vores egen interne konkurrence i gang parallelt med regeringsforhandlinger, siger han til Kölner Stadt-Anzeiger.

    På valgaftenen havde Armin Laschet selskab af kvinden, han stadig håber at efterfølge i Kanzleramt: Angela Merkel takker af efter 16 år som Tysklands kansler og fik stående klapsalver af partifællerne. (Foto: CLEMENS BILAN / POOL © Ritzau Scanpix)

    Krikken har ikke rystet Armin Laschet ud af kansler-kurs.

    I går fik han officielt grønt lys fra resten af partiledelsen til at se, om det er muligt at danne en såkaldt Jamaica-regering, der har navn efter de tre partiers farver, der tilsammen giver det jamaicanske flag.

    Udover kristendemokraterne består den af miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP. De to partier har magten til enten at gøre Armin Laschet eller socialdemokraten Olaf Scholz til kansler.

    På selve valgaftenen søndag talte Armin Laschet om et kristendemokratisk krav på regeringsdannelse. Trods partiets massive tilbagegang mente han at have fået et mandat fra tyskerne til at gå efter kanslerposten.

    Men på et pressemøde i går eftermiddags tonede Armin Laschet ned for retorikken og kaldte det i stedet et tilbud om regeringsforhandlinger. Her erkendte han også, at han ikke er uden skyld i vælgerlussingen:

    - Selvfølgelig har jeg også min personlige andel i valgresultatet, sagde Armin Laschet på pressemødet.

    Han betonede samtidig, at Olaf Scholz trods valgsejren med 25,7 procent af stemmerne ikke kan gøre krav på kanslerposten:

    - Intet parti kan udlede et regeringsmandat fra valgresultatet – heller ikke SPD.

    SPD er gået mere end fem procentpoint frem siden valget i 2017. CDU/CSU har omvendt tabt næsten ni procentpoint. Men fordi ingen af de to store partier er over 30 procent, kan ingen af dem gøre krav på kanslerposten, argumenterede Armin Laschet.

    Han har endnu ikke offentligt lykønsket Olaf Scholz med valgsejren.

    Selvom socialdemokraterne kun vandt knebent over kristendemokraterne, har tyskerne på denne side af valget en klar kanslerfavorit: 63 procent foretrækker Olaf Scholz i en ny måling, som instituttet Civey har foretaget for magasinet Der Spiegel.

    Kun 24 procent foretrækker Armin Laschet. Samme billede tegner sig i andre lignende målinger.

    Selv blandt de vælgere, der svarer, at de har stemt på CDU/CSU, foretrækker 18 procent Olaf Scholz som kansler, mens 62 procent foretrækker deres egen Armin Laschet.

    Hvis det går, som flertallet tilsyneladende ønsker, synes Armin Laschets politiske karriere forbi.

    Før valget meddelte Armin Laschet nemlig, at han vil trække sig som ministerpræsident for Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, uanset valgets udfald.

    Så hvis han taber kanslerkampen, vil han blot være ét af 196 kristendemokratiske medlemmer af Forbundsdagen. Med mindre han får opbakning til at blive oppositionens leder.

    Senere i dag afgør den nye kristendemokratiske gruppe i Forbundsdagen, hvem der skal være partiets gruppeleder.

    Få en dugfrisk analyse af det tætte tyske valg i dagens afsnit af Verden ifølge Gram.

    Du kan også læse et politisk portræt af miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP, der lige nu forhandler om, hvem de sammen vil gøre til Tysklands næste kansler:

    Artiklen er opdateret i de sidste to afsnit med spillet om at blive gruppeleder og oppositionsleder i Forbundsdagen.

  39. Kontakttallet stiger til 1,1

    Kontakttallet er for første gang i flere uger steget markant.

    Det er nu beregnet til 1,1, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.

    I sidste uge var tallet 0,7.

    Heunicke skriver, at tallet er behæftet med usikkerhed.

    - Men også de andre nøgletal indikerer, at faldet i epidemien er stoppet, og at vi nu befinder os i en stabil eller svagt stigende epidemi, oplyser han.

    Heunicke understreger dog, at det vigtigste er, at antallet af indlagte stadig er lavt, og at flere fortsat bliver revaccineres.

  40. Erhvervsminister genaktiverer bankernes økonomiske airbag på en procent

    Erhvervsminister Simon Kollerup (S) følger nu en tidligere anbefaling fra Det Systemiske Risikoråd og sætter den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer til en procent med virkning fra 30. september.

    Det betyder, at banker og realkreditinstitutter bliver pålagt at lægge en krone til side for hver 100 kroner, som bankerne har i risikoeksponerede aktiver.

    - Vi har klaret coronakrisen rigtig godt, og nu udnytter vi den solide økonomiske situation til at understøtte stabiliteten i den finansielle sektor.

    - Det er et godt værktøj, som Det Systemiske Risikoråd har anbefalet at tage i brug igen, og det er sund fornuft at sikre, at bankerne har noget at stå imod med, hvis økonomien vender, udtaler Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

    Den kontracykliske kapitalbuffer blev indført i forlængelse af finanskrisen.

    Den sikrer, at regeringen kan beordre bankerne til at lægge ekstra penge til side ud over de polstringskrav, som der i forvejen er til bankerne.

  41. Engang kunne litauiske Juozas frit vandre til Hviderusland. Nu er grænsen lukket med pigtråd fra Danmark

    I de seneste måneder har de litauiske myndigheder i al hast lagt kilometervis af pigtråd ud langs grænsen til Hviderusland for at forhindre, at folk ulovligt krydser grænsen. (Foto: JANIS LAIZANS © Ritzau Scanpix)

    Juozas Griegelis kan stadig huske de dage, hvor han frit kunne krydse grænsen til Hviderusland, der ikke ligger mere end et par kilometer fra hans hjem i den litauiske landsby Svendubre.

    Dengang plejede han at gå på diskotek i nabobyen Privalka lige syd for grænsen.

    - Der plejede at være en masse piger derovre, mindes den midaldrende litauer, som har boet hele sit liv i grænselandet mellem Litauen og Hviderusland – eller Belarus, som landet nu formelt hedder.

    Jouzas Griegelis kan huske dengang, han frit kunne krydse grænsen til Hviderusland. Det kan han ikke længere (Foto: DR Nyheder)

    - Det var dengang, livet var sjovt, tilføjer Juozas Griegelis.

    Men alt det er fortid, og i dag er grænsen mellem de to nabolande nærmest lukket helt i.

    I de seneste måneder har de litauiske myndigheder i al hast lagt kilometervis af pigtråd ud langs grænsen, som også udgør en del af EU’s yderste grænse – og derved indgangen til hele den europæiske union.

    Det er blandt andet sket med hjælp fra den danske regering, der har solgt 15 kilometer af den barberbladsskarpe stålwire til litauerne for 5,5 millioner kroner.

    Og langs grænsen går der lige nu uniformerede vagter rundt og holder øje med, at der ikke er nogen, der forsøger at snige sig over den for at rejse videre ind i Europa.

    Formålet er at bremse de tusindvis af mennesker fra især Irak men også andre dele af Mellemøsten, Afrika og det sydlige Asien, som i den seneste tid har forsøgt at rejse ind i Litauen via Hviderusland.

    I forsommeren valgte den belarussiske diktator, Aleksandr Lukasjenko, nemlig at åbne grænserne til Litauen, Letland og Polen i et forsøg på at presse EU-landene, som i det seneste år har indført skrappe sanktioner imod Hviderusland.

    Det har ført til, at Litauen alene i årets første otte måneder har registreret flere end 4.100 migranter, hvoraf flere nu er blevet indkvarteret på nedlagte skoler, mens deres sager bliver behandlet.

    Det skal ses i forhold til, at der i hele 2020 ankom blot 81 personer til det lille baltiske land.

    Men det midlertidige pigtrådshegn er ikke længere nok, for i denne uge går myndighederne i gang med at bygge et tre meter højt permanent hegn, der skal løbe langs den 508-kilometer lange grænse mellem Litauen og Hviderusland.

    Og det har skabt debat.

    Flere af de personer, der er ankommet til Litauen i den seneste tid, er blevet indkvarteret på nedlagte skoler i byen Kazitiskis. (Foto: JANIS LAIZANS © Ritzau Scanpix)

    Hegnet, som den litauiske regering forventer kommer til at koste mere end 1,1 milliarder kroner, skal stå færdigt om et år, og ifølge premierminister Ingrida Simonyte er "en fysisk barriere afgørende for os, hvis vi skal afværge dette hybridangreb, som det belarussiske regime har igangsat mod Litauen og EU".

    Og netop derfor så den litauiske regering også gerne, at man fra EU’s side hjalp til med at finansiere det. Det sker nemlig ikke i dag, da grænsehegn ifølge Europa-Kommissionen ikke er "det mest effektive redskab til at forbedre grænseforvaltningen".

    - Vores mål er altid at bruge EU-midler, hvor de har den højeste merværdi, skriver Europa-Kommissionen i en mail til DR Nyheder og understreger, at det eksempelvis handler om bedre grænseovervågning og et hurtigere system til at behandle folks asylansøgninger.

    Vi skal ikke være for fine til også at bidrage til at bygge fysiske barrierer på EU’s ydre grænser.
    Mattias Tesfaye (S), udlændingeminister

    Fra EU's side har man blandt andet valgt at støtte Litauen med knap 90 millioner kroner, og både Frontex, der er den europæiske grænse- og kystvagt, og EU’s asylstøttekontor har iværksat operationer i landet.

    Europa-Kommissionen tilføjer dog i mailen, at "en barriere kan være en god idé, når det kommer til situationen ved EU's ydre grænse mod Belarus". Men der vil altså ikke blive brugt EU-penge på det.

    Men spørger man den danske integrations- og udlændingeminister, Mattias Tesfaye (S), burde man netop begynde bruge EU-midler på at hjælpe Litauen og andre lande, der vælger at bygge hegn og mure.

    For er der bare ét hul i EU’s ydre grænse, kan det gå hen og blive et problem for Danmark og de andre medlemslande, mener han.

    - Vi skal ikke være for fine til også at bidrage til at bygge fysiske barrierer på EU’s ydre grænser. Det kan ikke passe, at det skal være de medlemsstater, der ligger yderst, der står alene med den opgave, siger ministeren, der i dag er i Litauen for med egne øjne at se grænsehegnet.

    - Vi er ikke imod migration, men vi er imod ulovlig migration. Og det er ikke kun et spørgsmål om migration, men også om europæisk sikkerhed, tilføjer Mattias Tesfaye.

    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er i dag på besøg i Litauen. Han mener godt, at man kan bruge EU-midler på at bygge fysiske barriere langs EU's ydre grænser. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Det er nemlig ikke kun i Litauen, at politikerne bruger millioner af euro på at bygge pigtrådshegn og mure for med egne ord at beskytte sig selv og EU‘s ydre grænser.

    I sidste måned færdiggjorde de græske myndigheder et 40 kilometer langt hegn langs grænsen mod Tyrkiet.

    Grækenland er en af de såkaldte frontlinjestater, som tusindvis af migranter og flygtninge ankommer til hvert eneste år. Og her frygter man blandt andet for nye, store migrant- og flygtningestrømme fra Afghanistan, efter at Taliban i august generobrede magten.

    - Vi kan ikke bare læne os tilbage og vente på, at det måske sker. Vores grænser skal forblive ukrænkelige, lød det fra den græske minister for borgerbeskyttelse, Michalis Chrisochoidis,

    I Polen, som lige nu har tilsvarende udfordringer med folk, der rejser ind fra Belarus, er man også gået i gang med at etablere et meterhøjt grænsehegn. Derudover har Spanien opført hegn omkring enklaverne Ceuta og Melilla, der ligger i den nordligste del af Afrika.

    Tidligere på året forsøgte tusindvis af mennesker at krydse grænsen Ceuta, der er en del af Spanien. Her blev de mødt af et flere meter højt hegn. (Foto: Jon Nazca © Ritzau Scanpix)

    Det er dog ikke mange år siden, under flygtningekrisen i 2015, at den ungarske premierminister, Viktor Orbán, blev mødt med hård, fordømmende kritik fra de andre EU-lande, da han valgte at opføre et pigtrådshegn langs grænsen mod Serbien og Kroatien for at holde flygtninge ude.

    Dengang blev grænsemure set som nyrestød mod EU‘s grundværdier om åbenhed og tolerance, og daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker fastslog, at "mure og hegn ikke hører hjemme i en EU-medlemsstat".

    Det er den helt forkerte vej at gå at begynde at bygge hegn.
    Martin Lemberg-Pedersen, chef hos Amnesty International

    Det er da også kun et fåtal af de 27 medlemslande, der som Danmark og Litauen ønsker at bruge EU-midler på at bygge fysiske barrierer. Og spørger man menneskerettighedsbevægelsen Amnesty International, bør landene helt afholde sig fra at gøre det.

    - Det kan føre til alvorlige menneskerettighedskrænkelser – vi har blandt andet set, hvordan folk har fået eksempelvis alvorlige skader og kødsår, når de har forsøgt at krydse hegnene og er blevet fanget i dem - og det kan være med til at understøtte undertrykkende regimer. Og så har de til formål at forhindre, at folk kan udøve deres ret til at søge asyl, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er chef for politik og samfund hos Amnesty International Danmark.

    - Vi bør i stedet sikre, at der er sikre og lovlige flugtruter for folk, der ønsker at søge asyl, og derfor er det bekymrende toner, vi nu hører fra ministeren.

    Martin Lemberg-Pedersen mener, at EU-landene bør sætte sig ned og finde en politisk løsning på problemet.

    Sidste år præsenterede Europa-Kommissionen et omfattende udspil til en ny fælles asyl- og migrationspolitik for medlemslandene. Men de er ikke kommet langt med forhandlingerne, for landene er dybt uenige – blandt andet i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt man på tværs af medlemslandene skal omfordele de mennesker, der kommer til EU for at søge om asyl.

    Apolonija Jocipiene er overbevist om, at et hegn langs grænsen til Belarus vil få hende til at føle sig mere tryg. (Foto: DR Nyheder)

    I dag står frontlinjestater som Grækenland og Italien med store udfordringer, fordi det er de lande, som mange migranter og flygtninge først kommer til. Men Danmark er blandt de lande, der er imod enhver form for omfordeling på tværs af landegrænserne.

    - Hvis EU-landene begyndte at tale om omfordeling fremfor hegn, så ville de andre lande ikke længere kunne presse os på det her punkt, siger Martin Lemberg-Pedersen.

    I landsbyen Svendubre i Litauen tror Juozas Griegelis heller ikke, at det kommende hegn kommer til at sætte en stopper for de mange mennesker, der prøver at finde et smuthul ind til Litauen. Men det gør 84-årige Apolonija Jocipiene, der er en af naboerne i byen, til gengæld.

    Hun er glad for, at den litauiske regering nu sætter et hegn op for at standse de mange flygtninge og migranter, der pludselig er begyndt strømmet igennem hendes kvarter.

    - Præsident Lukasjenko er den værste skidtspand i verden, lyder fra den litauske kvinde, som er overbevist om, at hegnet igen vil gøre hendes hjemby tryg og rolig.

    - Det vil være super. Super, siger Apolonija Jocipiene.

  42. Salling Fondene donerer 50 millioner kroner til Team Danmark

    Team Danmarks atleter får ekstra gode betingelser frem mod OL i Paris i 2024. Salling Fondene donerer nemlig 50 millioner kroner til Team Danmarks arbejde frem mod det kommende OL.

    Det oplyste Team Danmark på et pressemøde tirsdag.

    I følge Team Danmarks direktør, Lars Krarup, er donationen med til at muligøre at danske atleter kan blande sig i verdenstoppen.

    - Midlerne giver Team Danmark mulighed for at hjælpe dem til at nå højeste niveau, og deres præstationer er med til at samle hele Danmark, som vi senest har oplevet i den imponerende sportssommer vi har haft i år.

    Donationen skal bruges til at lave målrettede investeringer, ansætte trænere, økonomisk støtte til atleter og udvikle set-up, metoder og materialer, der kan give atleterne de vigtige afgørende marginaler i kampen om medaljer.

  43. EU-chef åbner døren for albansk medlemskab

    Albanien hører til i EU. Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde tirsdag.

    Hendes mål er derfor at genoptage snakke om optagelse i EU inden udgangen af året.

    - Albaniens fremtid er i EU. Albanien har tydeligt gjort, hvad vi bad dem om. Så nu er det vores tur til at levere, siger Ursula von der Leyen under et besøg i Albanien.

    EU-landene blev i 2020 enige om at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien. Dengang blev det understreget, at Albanien skulle gøre fremskridt på visse områder, før et EU-medlemskab kunne blive en realitet.

  44. Finanstilsynet advarer igen: 'Kryptovaluta er Det Vilde Vesten'

    I modsætning til de fleste andre investeringsprodukter er der ingen lovgivning, som sætter grænser for, hvor risikabel en investering i kryptovaluta må være.

    Det skriver Finanstilsynet i sit nyhedsbrev, hvor der advares mod kryptovaluta som Bitcoin, Ethereum og Tether - og de platforme, hvor de handles.

    - Finanstilsynet planter et advarselsskilt på kryptovaluta, fordi udstedere af kryptovaluta ikke er lovregulerede eller underlagt tilsyn fra myndighederne. Det samme gælder ofte handelstjenesterne.

    - Forbrugerne kan derfor ikke føle sig beskyttet i samme grad, som hvis forbrugerne handler med regulerede finansielle produkter som aktier og obligationer, udtaler kontorchef Ulla Brøns Petersen.

    EU arbejder i øjeblikket på at etablere en fælleseuropæisk regulering af markedet for kryptovalutaer.

  45. Straffesag mod Sanjay Shah begynder om et år

    Dommen i den hidtil største sag om bedrageri mod det offentlige kan formentlig blive afsagt i forsommeren 2023.

    Det står klart, efter at Retten i Glostrup netop har fastlagt datoerne i straffesagen om svindel med refusion af udbytteskat, skriver Ritzau.

    Tabet ved bedrageriet er af anklagemyndigheden opgjort til ni milliarder kroner, og desuden er der tiltale om forsøg på bedrageri med hensyn til 553 millioner kroner.

    Det første retsmøde i sagen mod Sanjay Shah og Mark Anthony Patterson holdes 4. oktober 2022, og det sidste finder sted 20. maj 2023 ifølge Ritzau.

    I alt er der afsat 60 retsmøder i perioden.

    Sanjay Shah befinder sig i Dubai, mens Mark Anthony Patterson bor i Storbritannien.

    Begge mænd nægter sig skyldig.

  46. Højesteret: Helt i orden at stoppe TV 2's skjulte optagelser fra plejehjem

    Det var helt efter lovens bogstav, da en byretsdommer og siden tre dommere i Vestre Landsret sidste år forbød TV 2 at vise optagelser med skjult kamera i forbindelse med dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden'.

    Det fastslår Højesteret i en kendelse ifølge Ritzau.

    Højesteret fastslår endda, at optagelser af en dement kvinde i intime situationer var en krænkelse af hendes menneskeret, hendes ret til privatliv - uanset om hendes pårørende og hun selv måtte have givet tilladelse.

    Optagelserne blev foretaget over 16 dage i efteråret 2019, da journalister med skjult kamera filmede, hvad der foregik i demensramte Else Marie Larsens lejlighed på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.

    Højsteret fastslår samtidig, at TV 2 skal udlevere råbåndene med de skjulte optagelser til politiet.

  47. Ferieboliger og turisme splitter Ringkøbing forud for kommunalvalget

    En plan om at bygge 250 nye feriehuse helt nede på havnen i Ringkøbing skaber stor diskussion blandt byens borgere og politikere.

    Ringkøbing-Skjern Kommune ved Vesterhavet er i forvejen landets fjerdestørste turistkommune, og udsigten til endnu flere turister er blevet en del af kommunalvalgkampen, hvor borgmester Hans Østergaard fra Venstre er på ja-siden.

    - Det er med til at skabe en udvikling her i Ringkøbing, siger Hans Østergaard.

    Modsat står for eksempel byrådsmedlem Jørgen Rabjerg fra SF. Han er medlem af Erhvervs- og Vækstudvalget og vil stemme nej til forslaget.

    - Jeg tror, at det fuldstændig vil ødelægge det unikke havnemiljø, vi har i Ringkøbing, siger han.

  48. Flere kommuner kræver, at skoler tilbyder erhvervspraktik

    Hvordan forløber arbejdsdagen egentlig på en maskinfabrik eller på byggepladsen?

    Det kan man få et lille indblik i ved at være i erhvervspraktik, mens man går i folkeskolens ældste klasser. Mange skoler har dog ikke et fast tilbud om erhvervspraktik.

    Men flere østjyske kommuner gør det nu obligatorisk for skolerne at komme med et tilbud om en uge ude i arbejdslivet.

    For eksempel skal skolerne i Aarhus fra i år tilbyde erhvervspraktik, og i morgen er det et punkt på byrådsmødet i Skanderborg.

    Det er sød musik i Dansk Industris ører.

    - Eleverne får øjnene op for mulighederne i det private erhvervsliv. Det kan være svært at forholde sig til, hvad en industritekniker eller bygningskonstruktør laver, siger vicedirektør Mette Fjord Sørensen.

  49. Råd: Boligejere kan gældsætte sig 'uforholdsmæssigt højt' uden strammere lånevilkår

    Danske boligejere risikerer at låne sig til uforholdsmæssig stor gæld, hvis ikke regeringen går ind og strammer lånevilkårene på boligmarkedet.

    Rådet, der blev nedsat efter finanskrisen, peger på, at muligheden for afdragsfrihed for låntagere med stor gæld bliver begrænset.

    Den henstilling har regeringen dog ikke valgt at følge med henvisning til, at det ser ud til at være kommet mere ro på markedet, der har været brandvarmt under corona.

    - Danske boligejere vil fortsat have adgang til afdragsfrie realkreditlån helt op til den maksimale lånegrænse, skriver rådet i en pressemeddelelse.

    - I kombination med de meget lave renter tilskynder afdragsfriheden til, at boligejere kan gældsætte sig uforholdsmæssigt højt.

  50. Skade tvinger formstærk Tauson til at holde ny pause

    Tennisspilleren Clara Tauson triumferede i forrige uge i WTA-turneringen i Luxembourg og banker kraftigt på til verdensranglistens top-50, men nu forstyrres hendes vej mod den absolutte top igen af en skade.

    I første omgang missede hun denne uges Astana Open, men også Indian Wells-turneringen, der regnes som den største turnering i tenniskalenderen ud over de fire grand slam-turneringer, bliver uden danskeren.

    Det fortæller kometens far, Søren Tauson, til Ekstra Bladet.

    - Clara døjer med en mindre skade i benet og har derfor været nødsaget til at melde fra til Astana og Indian Wells.

    Man sigter efter, at Clara Tauson kan komme i kamp igen til Tenerife Ladies Open, der spilles på hardcourt fra 18. til 24. oktober.

    Ud over turneringssejren i Luxembourg vandt Tauson tidligere på året WTA-turneringen i Lyon, og som optakt til US Open vandt hun en turnering i Chicago, hvor hun i finalen slog den senere US Open-vinder, Emma Raducanu.

    Danskeren er aktuelt nummer 52 i verden.

  51. 24-årig får 10 års fængsel for at planlægge terror

    24-årige Abdullah Akbulut blev i foråret 2020 anholdt med en pistol, to magasiner og 50 patroner.

    Våbnet og ammunitionen havde han kort forinden købt af en politiagent fra PET, og det skulle ifølge rettens afgørelse bruges til at begå terror i Danmark eller udlandet.

    I dag faldt der dom i sagen i Retten på Frederiksberg.

    - Han havde ikke et konkret mål, han handlede alene, og det kan føre til, at straffen fastsættes til 10 år, lød det fra retsformand Kari Sørensen.

    Det var et enigt nævningeting, der fastsatte straffen.

    Den 24-årige har desuden mistet sit danske statsborgerskab, og han bliver udvist af Danmark for bestandig.

    En stor del af beviserne i sagen var Abdullah Akbuluts korrespondance med en politiagent på en krypteret beskedtjeneste. Her fortalte han agenten, at han ville hævne sig på vantro, og at han kunne tænke sig at skære hovedet af politifolk.

    - Jeg vil udføre krig mod kuffar (vantro, red.) på samme måde ved skudveksling, skrev Abdullah Akbulut med henvisning til et terrorangreb i Frankrig.

    PET havde også opsat hemmelig rumaflytning hos Abdullah Akbulut, der boede hos sin mor. Her kunne efterretningstjenesten høre den 24-årige tilbede Islamisk Stat.

    Samtidig fandt PET et IS-flag over hans seng.

Mere fra dr.dk