Nyheder

DIN MENING: Skal sønnen dømmes?

  • DIN MENING: Skal sønnen dømmes?

    En ekstremt sjælden sag kommer for Retten i Odense i næste uge.

    Her er en fynsk mand anklaget for for at have hjulpet sin far til at begå selvmord, og man forventer, at sønnen vil tilstå.

    Han er sigtet for at have blandet 94 morfinpiller op med yoghurt og givet faren den livsfarlige blanding. Faren var på det tidspunkt allerede dødelig syg og døde kort efter. Men lægerne har ikke kunne bevise, at det var morfinblandingen, der slog faren ihjel.

    Hvad mener du? Er det okay, når sønnen hjælper sin dødeligt syge far det sidste stykke? Eller er det helt forrykt? Deltag i debatten herunder.

    Seneste Nyt

  • Se billederne: Rød-hvide farver over det hele inden Danmarks første EM-kamp på hjemmebane

    Spillernebussen er ankommet til Parken, og om under en time går det hele løs mellem Danmark og Finland i Parken. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

    Der er godt en time, til det hele går løs. For første gang spiller Danmark en slutrundekamp på hjemmebane i Parken.

    Og det er ikke til at overse i bybilledet. For der er simpelthen rødt og hvidt over det hele. Se billederne fra et fodbold-klar København her.

    • Der var gang i romerlysene og god stemning foran Parken, da spillerbussen med de kampklare spillere ankom. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)
    • ... og en øl skulle der til i sommervarmen. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)
    • Inde i Parken er der efterhånden også ved at være folk på tribunerne og god stemning. (Foto: Jonathan Nackstrand © Ritzau Scanpix)
    • Landstræner Kasper Hjulmand tog sig en tur rundt på banen, da holdet ankom til Parken. (Foto: STUART FRANKLIN © Associated Press)
    • Selv nationaldigteren har fået rødt og hvidt på. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
    • Man skal aldrig gå ned på udstyr - eller på landsholds-gear. Det kan denne fan nikke genkendende til. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
    • Fodbold er for både store og små. Her er et par af de mindste klar til kamp. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
    • Og hvis du endnu ikke har fået alt dit landsholdsmerchandise på plads, er der garanteret stadig mulighed for at supplere et sted i byen. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
    1 / 8
  • Fuldstændig vanvittigt! Aalborg Håndbold er i Champions League-finalen

    En kæmpe sensation. Intet mindre.

    Aalborg Håndbold er klar til Champions League-finalen, efter at nordjyderne lørdag vandt 35-33 over Paris Saint-Germain og Mikkel Hansen ved Final 4.

    Der skulle gå ni minutter, inden aalborgenserne kom på tavlen mod et tændt fransk mandskab. Paris var gennem hele første halvleg lige et skridt foran nordjyderne og gik da også gik til pause foran med to, 15-13.

    I anden halvleg lignede Paris Saint-Germain et hold på vej i finalen, da franskmændene bragte sig foran 19-14 efter 35 minutter, men så tog fanden ved Aalborg-målmand Simon Gade. Han rullede fuldstændig gardinet ned mellem stolperne, og i den anden ende bragte Magnus Saugstrup nordjyderne foran for første gang i opgøret, 25-24, med ti minutter tilbage.

    Herfra formåede Aalborg Håndbold at have is i maven og kørte 35-33 sejren hjem. I finalen møder de vinderen af opgøret mellem FC Barcelona og Nantes.

    Aalborgs Nikolaj Lasø i menneskehænder mellem parisernes Dainis Kristopans (tv.) and Nikola Karabatic (th.) under semifinalen ved Champions League Final 4. (Foto: Sascha Steinbach © Ritzau Scanpix)
  • Putin kridter banen op inden møde med Biden: Forholdet til USA er på et lavpunkt

    Præsident Putin roste i går Donald Trump i et interview med amerikansk tv. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    - Vi har et bilateralt forhold, der er forringet til det dårligste, det har været i de seneste år.

    Sådan lyder meldingen fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, om forholdet til USA.

    Ordene faldt under et interview med den amerikanske tv-station NBC News i går, forud for at Putin og præsident Biden på onsdag mødes ansigt til ansigt i den schweiziske by Geneve.

    Mødet mellem de to præsidenter er det første topmøde mellem de to lande, siden Putin mødtes med Bidens forgænger, Donald Trump, i Helsinki i 2018.

    Topmødet i Helsinki vakte opsigt, da præsident Trump lod til at undsige sine efterretningstjenester og godtage Putins melding om, at Rusland ikke havde forsøgt at blande sig i det amerikanske præsidentvalg. (Foto: GRIGORY DUKOR © Ritzau Scanpix)

    Joe Biden vakte tidligere i år vrede i Moskva, da han kaldte Putin for "morder" og varslede gengældelse for Ruslands angivelige forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg tilbage i november.

    I interviewet, som NBC har offentliggjort et kort uddrag af, roser Putin blandt andet Trump for at være "et ekstraordinært og talentfuldt individ".

    - Du kan synes om ham eller ej, lyder det fra Putin om Trump.

    - Han kom ikke fra USA's etablerede system og havde ikke tidligere haft med toppolitik at gøre.

    Biden beskrives omvendt som en karrierepolitiker, som er "radikalt anderledes" end den "farverige" Trump.

    - Han er en anderledes form for person, og det er mit store håb, at det vil give nogle fordele, selv om der også er ulemper, siger Putin, der mener, at der nu ikke er udsigt til "impulsbaserede udmeldinger" med Biden i Det Hvide Hus.

    Udmeldingen fra den russiske præsident skal ses i lyset af forestående topmøde mellem de to præsidenter, lyder vurderingen fra Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

    - Det er forberedelser til topmødet, hvor man kridter banen op, siger seniorforskeren.

    Han siger, at forberedelserne har været i gang i de russiske medier i noget tid, hvor man har forsøgt at få Putin til at fremstå som en erfaren statsmand, der går åbent men skeptisk ind til topmødet.

    - En anden del af det er at angribe Biden og allerede lægge op til, at hvis topmødet ikke resulterer i noget, så er det Bidens skyld, fordi han for ensidigt fokuserer på USA's interesser og vil have, at alle andre lande retter ind efter USA.

    Ved mødet forventes de to ledere blandt andet at diskutere Ruslands fremfærd over for Ukraine, hackerangreb og forgiftningen og fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj, skriver det amerikanske medie NPR.

    Præsident Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, understregede tidligere på ugen vigtigheden af at mødes med præsident Putin:

    Men når man lægger op til et møde ved at fremhæve problemerne, så er det et tegn på, at forholdet er "rigtig dårligt", og det efterlader spørgsmålet om, hvad der så kan komme ud af et møde, påpeger Flemming Splidsboel.

    - Jeg har meget svært ved at se, hvad de overhovedet skal kunne tale om, når de mødes, siger Flemming Splidsboel

    Han forventer, at begge parter, men især Joe Biden, vil være opsatte på at få markeret, hvor de står, og gøre det klart, at forholdet ikke er som under præsident Trump. Snarere som under Obama-administrationen, hvor Joe Biden var vicepræsident.

    - Det vil sige et rigtig dårligt forhold, hvor amerikanerne vil presse russerne og vil blande sig og forsvare blandt andet menneskerettigheder og demokrati, og det har Biden også lagt op til, siger seniorforskeren, som ikke forventer, at der kommer meget ud af mødet i Geneve.

    - Jeg tror, at der vil komme meget lidt ud af det. Jeg tror, at de vil sidde i en dårlig stemning, og der vil være dårlig stemning, når de går fra hinanden, men de mødes i hvert fald og kan se hinanden an.

    Joe Biden bliver den femte amerikanske præsident, som Vladimir Putin mødes med.

    Demokraten har ikke lagt skjul på, at han ikke er den russiske præsidents største fan. Ifølge Biden så han Putin i øjnene under et møde i 2011 og fortalte russeren, at han ikke troede på, at han havde en sjæl.

    Og i foråret sagde præsident Biden i et tv-interview, at han anser Putin for at være morder.

    Det blev Putin og de russiske medier vrede over, og det førte til, at den russiske præsident foreslog et virtuelt møde, som den amerikanske præsident afviste, siger Flemming Splidsboel.

    - Biden havde egentlig ikke noget ønske om at mødes med Putin og holdt ham ud i strakt arm, siger han.

    Men da Rusland i april sendte omkring 150.000 soldater til den vestlige grænse nær Ukraine, så blev den amerikanske lyst til at tale med Putin større.

    - Spændingen, der var omkring Østukraine tilbage i april, er sådan set anledningen til, at de mødes nu.

    Massiv russisk oprustning ved grænsen til Ukraine skabte i april frygt for en væbnet konflikt. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Og Ukraine fortsætter med at spille en rolle.

    Så sent som i går oplyste det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, at USA vil give landet, som har et mildest talt anspændt forhold til Rusland, yderligere 150 millioner dollar i militær bistand.

    Og Ruslands naboland kan meget vel blive en stor knast mellem de to ledere ved onsdagens møde. For den amerikanske præsident har lagt op til, at han vil fortælle Putin, hvordan han ser verden og Ruslands fremfærd i den.

    - Putin vil helt sikkert afvise det hele. Spørgsmålet er bare, hvor meget Putin vil gå i offensiven, og hvis der er ét område, hvor han måske vil, så er det Ukraine, siger seniorforskeren, der peger på, at Ukraine har fyldt en del i de russiske medier som optakt til topmødet.

  • Ny kæmpedino fundet i Australien: Her er de fem største dinosaurer nogensinde

    Det er resterne af nogle seriøst store knogler, man har fundet i Australien. Her er en lårknogle genskabt, så børn og andre interesserede kan få en fornemmelse af størrelsen på den forhistoriske kæmpe. (Foto: CHINE NOUVELLE/SIPA © Xinhua News Agency.All Rights Re)

    I 2007 stødte en gruppe arkæologer på en række gigantiske knogler i den australske muld.

    Efter et langvarigt arbejde med skovl og børste blev alt fra ryghvirvler til lårben gravet fri.

    Knoglerne passede ikke med nogen dinosaurart, som man kendte til i forvejen.

    De viste sig at stamme fra en helt ny kæmpe, som i sin storhedstid har været blandt de største dinosaurer, der nogensinde har levet.

    Australotitan Cooperensis er den blevet døbt. Eller ’den sydlige titan’.

    Med 30 meter i længde og 6,5 meter i højde er det svært at forestille sig, at fortidskæmperne kunne blive større.

    Men det kunne de.

    Hvis du læser med herunder, kan du læse om de fem absolut største dinosaurer, der har trampet rundt på Jorden.

    Patagotitan var formentlig det største dyr, som nogensinde har gået på landjorden. (Foto: Math Knight © Wikimedia Commens)

    Alle de største dinosaurer hører til den samme familie, som hedder sauropoder.

    Sauropoder havde karakteristiske lange halse og blev alle sammen ufatteligt store.

    Men den største var patagotitanen.

    Med sine 37 meter trampede den stilfærdige kæmpe rundt i det sydlige Sydamerika, hvor den primært havde ét formål med tilværelsen, fortæller Jesper Milán, som er palæontolog ved Geomuseum Faxe.

    - De har været nogle helt eminente grønthøstere, de her giganter. De har fuldkommen kunnet støvsuge områder fra græs og vegetation med deres lange, fleksible halse og enorme rækkevidde. Og der har ikke været ét eneste rovdyr, som de raske voksne eksemplarer har skullet bekymre sig om at blive angrebet af, siger han.

    Patagotitanen er kendt fra et ret komplet fund, så man nogenlunde præcist har kunnet beregne, hvor lang den har været. Men selvom 37 meter lyder af meget, så er det faktisk et konservativt bud. For det har vist sig, at det skelet, man har fundet, stammede fra et ungt individ, der ikke var fuldt udvokset. Så måske kunne den blive endnu større.

    Der findes meget velbevarede skeletter af Argentinosaurussen, og derfor kan man komme relativt tæt på at gætte, hvordan kæmpen har set ud. (Foto: JOE TUCCIARONE/SCIENCE PHOTO LIB)

    Som navnet afslører, er det næste kæmpeeksemplar også fra Sydamerika.

    Argentinosaurussen lignede på mange måder patogotitanen og kunne blive næsten lige så stor.

    Længden anslås til at være omkring 35 meter, og den kan meget vel have været den tungeste af alle dinosaurer. 70 tons kan de største af dem have vejet.

    Særligt ét skelet fra en argentinosaurus gør, at vi ved en del om den langhalsede mastodont.

    Et næsten intakt skelet, som fik de argentinske arkæologer til at gøre noget højst uventet, da det blev fundet, fortæller Jesper Milán.

    - Det er et helt enormt arbejde at udgrave og nænsomt flytte så stort et fund. I Argentina førte det simpelthen til, at man byggede et museum rundt om selve fundet. Det var det mest praktiske – og det giver selvfølgelig også museet noget kant med en god historie, siger han.

    Sauroposeidon levede i Nordamerika og kunne blive op til 35 meter lang. (Foto: FRIEDRICH SAURER/SCIENCE PHOTO L)

    Sauroposeidon betyder ”øglen der ryster Jorden”, og er uden tvivl det sejeste dinonavn, du kommer til at læse i denne artikel.

    Det græskklingende navn til trods, levede sauroposeidon i det nuværende Nordamerika og kunne blive mellem 30 og 35 meter.

    De fleste af de store sauropoder har halse, som fortrinsvist peger fremad. På den måde er mange af dem langt ’fladere’ end de majestætiske langhalse, du måske kender fra ’Landet for længe siden’ eller ’Jurassic Park’.

    Her skiller Sauroposeidon sig imidlertid ud, da den tilhører en lille gruppe af sauropoder, som har en mere oprejst kropsholdning og tårner sig op med hovedet mellem trækronerne, fortæller Jesper Milán.

    - Deres diæt har været anderledes end de andre sauropoders, fordi de kunne nå nogle trækroner og blade, som de mere lavstammede slægtninge ikke kunne. De var på mange måder som en flok gigantiske giraffer i den måde, de levede og skaffede føde på, siger han.

    Her ses en imponerende skelet-kopi fra en mamenchisaurus. Det ses tydeligt, at en stor del af den lange krop består af hals. (Foto: Shizuo Kambayashi)

    Det første fossil af en mamenchisaurus blev fundet på en byggeplads i Kina, hvor dinosauren også primært har levet.

    Når man taler om de enorme sauropoder, er der to forskellige kropstyper, de kan have haft.

    Den første er en tætpakket og bastant krop, som for eksempel gør sig gældende hos de tre første kæmper i artiklen.

    Den anden er en meget slankere og langlemmet version, som i den grad passer på en mamenchisaurus.

    Arten udmærker sig blandt andet ved at have den længste hals blandt sauropoderne, fortæller Jesper Milán.

    - Mamenchisaurus kunne blive mindst 25-30 meter lang, og rigtig meget af det bestod af hals. Den har været en ekspert i at skaffe føde, da dens rækkevidde med den fleksible hals har været enestående, siger han.

    Den mest 'klassiske' langhals, som de fleste nok forbinder med de store, planteædende dinosaurer. Den levede over næsten hele verden. (Foto: Owen Humphreys © PA Wire/PA Images)

    Den måske mest ikoniske sauropod er brachiosaurussen, der ligesom sauroposeidon kan kendes på sin mere oprejste kropsholdning.

    For mange er brachiosaurussen billedet på en langhalset dinosaur – kæmpestor, rolig og med hovedet i skyerne for enden af den lange hals.

    Den har været meget udbredt, og der er fundet knogler fra den i stort set alle dele af verden.

    I mange børnebøger om dinosaurer står der, at en brachiosaurus ville kunne kigge ind ad vinduet på fjerde sal, hvis den gik en tur gennem en by i dag.

    Brachiosaurussen og de andre sauropoder har fulgtes ad i flokke, mens de græssede og spiste af træerne.

    Et syn, som kan være tæt på umuligt at forestille sig, fantaserer Jesper Milán.

    - Det ville være som en stor flok elefanter, som kommer brasende og jævner alt med jorden på deres vej. De her elefanter er så bare 35 meter lange og vejer 10 til 20 gange så meget. Det ville være et fantastisk syn, siger han.

  • Kan du huske 'Gangnam Style'? Her er de 7 største trends, der fik os til at gå amok på dansegulvet

  • Blev giftet væk som seksårig og overskred alle grænser: Eventyrlig bog om dansk 'dronning' vinder stor læserpris

    Vinderen af 'DR Romanprisen' bliver fundet ved en afstemning i læseklubber på en lang række af landets biblioteker. (Foto: Michael Hvilhøj © DR)

    - Jeg er enormt rørt og stolt. Jeg sidder jo i lang tid i ensomhed og nørder med at skrive mine bøger. Og så er det selvfølgelig vildt fedt, når nogen kan lide dem, siger forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

    Hun er den glade modtager af DR Romanprisen 2021, som hun lørdag har fået for sin seneste roman, 'Margrete 1'.

    Mine læsere betyder meget for mig.
    Anne Lise Marstrand Jørgensen, forfatter

    Ud af de seks nominerede romaner var det altså Anne Lise Marstrand-Jørgensens historie om Danmarks første kvindelige regent, der løb med hovedparten af stemmerne. De kommer fra 75 læseklubber på landets biblioteker, hvor de nominerede bøger det seneste halve år er blevet grundigt læst og diskuteret.

    - Mine læsere betyder meget for mig. Det handler ikke bare om at få ros, men om det, de giver, og de verdener, jeg føler, vi åbner for hinanden, siger den prisvindende forfatter, som fortæller, at hun ofte får beskeder fra læsere, der kommenterer eller har spørgsmål til hendes bøger.

    - Det er utrolig værdifuldt for mig at føle mig forbundet med folk på den måde. Og jeg synes, det er så generøst, at de vil dele deres oplevelse med mig.

    - Jeg tror ikke helt, jeg har forstået det endnu, sagde Anne Lise Marstrand-Jørgensen, da hun modtog DR Romanprisen 2021 på Aarhus’ hovedbibliotek DOKK1, hvor Diana Bach, vært og journalist fra DR, overrakte prisen og den medfølgende check. (Foto: Michael Hvilhøj © DR)

    I nomineringen til prisen fik 'Margrete 1' også flotte ord med på vejen.

    Her bliver den blandt andet kaldt en "en helt eventyrlig roman, som man som læser forsvinder ind i. Men samtidig fungerer den som vores spejl, eller måske snarere troldspejl, som vi kan stirre på vores nutid igennem."

    Selvom Anne Lise Marstrand Jørgensen efterhånden er ret rutineret udi genren historisk biografi, tog det hende flere år at få hul på historien om den magtfulde kvinde.

    Det er jo vildt, at vi har vores historisk set største regent på en tid, hvor kvinder ikke havde ret meget at skulle have sagt.
    Anne Lise Marstrand Jørgensen, forfatter

    - Hvad er hendes stræben, hvad er det, hun vil? Det er ting, jeg skal have en fornemmelse af, før jeg kan gå i gang med at skrive. Og det kunne jeg simpelthen ikke komme ind til med Margrete, siger den 49-årige forfatter, som blev opfordret af sin forlagsredaktør til at skrive om Margrete 1. for cirka ni år siden.

    På papiret syntes hun ellers, at Margrete, som levede fra 1353 til 1412, var "afsindig spændende".

    - Det er jo vildt, at vi har vores historisk set største regent på en tid, hvor kvinder ikke havde ret meget at skulle have sagt. Hun overskrider alle grænser, fortæller Anne Lise Marstrand Jørgensen, som på trods af sin fascination ikke kunne finde ud af, hvordan hun skulle hægte sig på historien og gøre den til sin egen.

    Mens hun skrev og udgav andre bøger, blev Anne Lise Marstrand Jørgensen alligevel ved med at vende tilbage til Margrete 1. for at få svar på de spørgsmål, hun behøvede for at kunne komme i gang med at skrive:

    - Jeg tog en tredje runde med hende - og så så jeg hende pludselig for mig.

    Hun er alt for lidt kendt. Jeg har mødt mange, der, ligesom mig selv, ikke vidste ret meget om hende.
    Anne Lise Marstrand Jørgensen, forfatter

    Dét, Anne Lise Marstrand-Jørgensen pludselig fik øje på, var barnet Margrete, der som tiårig blev sendt væk hjemmefra for at bo hos den norske kongefamilie. Allerede som seksårig var hun nemlig blevet giftet bort til den norske og noget ældre kongesøn Håkon som en del af en større strategisk manøvre, udtænkt af deres fædre.

    - Det her ensomme, mishandlede barn kaldte på min medfølelse. Og min nysgerrighed. For hvordan vokser man fra det udgangspunkt? Hvordan sætter man sine indre ressourcer i spil? Selvom hun bar rundt på sorg og svigt, så formåede hun at samle kræfter og styrke, forklarer forfatteren, hvis fascination af Margrete kun voksede i takt med, at hun skrev.

    Margrete 1. blev nemlig en stor regent, og selvom de fleste af os nok kender hende af navn, så er det nok de færreste, der kender hendes historie i detaljer.

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen var selv overrasket over, hvor lidt hun egentlig vidste om Margrete 1. Og den manglende viden brugte hun som drivkraft til at skrive om hende.

    - Hun er alt for lidt kendt. Jeg har mødt mange, der, ligesom mig selv, ikke vidste ret meget om hende. Og det står i kontrast til den historiske forskning, hvor hun er en af de middelalderpersoner, man har beskæftiget sig mest med. Men det er ligesom ikke sivet ud og ned i den almindelige forståelse.

    Noget af det, Margrete 1. især fortjener at blive husket for, er ifølge Anne Lise Marstrand Jørgensens hendes strategiske begavelse og vedholdenhed.

    Det lykkedes hende nemlig at sidde på magten over Danmark, Norge og Sverige i mere end 36 år, selvom hun reelt aldrig havde titel af dronning. Margrete regerede i stedet som stedfortræder for først sin søn, Oluf, som var mindreårig, da han overtog den danske - og senere norske og svenske - trone. Senere trak hun i trådene for sin nevø, Erik, der blev kronet som konge, da Oluf døde som 16-årig.

    I sin lange regeringsperiode var Margrete 1. blandt andet med at til at samle de nordiske lande i Kalmarunionen og sikre fred i regionen.

    - Jeg har prøvet at finde ud af, hvad der drev hende. Og jeg tror ikke, det bare handlede om magt. Jeg tror, hun var drevet af en vision om at skabe samarbejde og fred, fordi det er fremmende for al fremgang og trivsel. Og så troede hun på, at hun var den bedste til at gøre det.

    - Mit udgangspunkt for at skrive romaner er, at vi deler noget grundmenneskeligt på tværs af tid, sagde Anne Lise Marstrand-Jørgensen foran publikum, da hun fik overrakt prisen ved et arrangement, som også blev sendt live på P1. (Foto: Michael Hvilhøj © DR)

    Forklaringen på, hvorfor vi ikke hører nok om hende, hænger nemlig også sammen med hendes køn, mener Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

    - Man må konstatere, at mænd bare er blevet mere fortalt om end kvinder. Det er mænd, der primært har fortalt historien, og de har regnet kvinder for mindre interessante. Vi skal huske, at den historieformidling, vi bliver præsenteret for, er valgt af andre - og de vælger ud fra deres orientering. Bevidst eller ubevidst har man traditionelt set fremhævet det, man lettest selv kan spejle sig i.

    Det interesserer mig meget at fortælle om dem, som ikke er blevet fortalt om.
    Anne Lise Marstrand Jørgensen, forfatter

    At udfylde nogle af de huller, som historieskrivningen har efterladt, er efterhånden blevet lidt af en personlig mission for Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som har skrevet flere historiske romaner om store og oversete kvindeskikkelser.

    Hun fik i 2009 sit gennembrud med det første af to bind om den tyske nonne og mystiker Hildegard von Bingen, der levede i middelalderen. Dengang blev Anne Lise Marstrand Jørgensen også nomineret til DR Romanprisen, men vandt ikke.

    Med sine historiske romaner er hun en forgænger for den bølge af såkaldt exofiktion, som for tiden trender blandt danske forfattere på tværs af alder og køn. Det vil sige litterær fiktion om historiske personer, ofte kunstnere, videnskabsmænd og -kvinder.

    - Det interesserer mig meget at fortælle om dem, som ikke er blevet fortalt om, siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som minder om, at historierne er set gennem hendes øjne.

    - Jeg modellerer ikke historier efter mit eget behov, men jeg bidrager som alle andre forfattere med et nutidigt blik, der selvfølgelig også fortæller noget om vores tid, siger hun og relaterer det til sin seneste roman:

    - Margretes køn i form af fertilitet, graviditet og fødsel fylder for eksempel mere i bogen, end man traditionelt ser i historisk fiktion. Og det er forhold, som dels har haft umådelig betydning for middelalderkvinden, hvis primære formål var at reproducere sig. Samtidig forbinder det os på tværs af århundreder og gør det lettere at forholde sig til hende som nutidigt menneske.

    Evnen til at gøre en historisk person levende og relevant er netop noget af det, Anne Lise Marstrand-Jørgensen med 'Margrete 1' er blevet rost for, blandt andet i anmeldelser.

    Men hvad skal vi overhovedet med historien om en monark, der levede for mere end 500 år siden?

    - Hvis der er noget, der kan redde os fra os selv, er det vores evne til at føle med andre og sætte os i andres sted. Historien har vist, hvor gode vi er til at behandle hinanden forfærdeligt - men vi har heldigvis også evnen til at føle med hinanden. At sætte sig i en andens sted får en til at huske, at alle mennesker har værdi i egen ret, svarer den prisvindende forfatter.

  • Afghanere i Grækenland får ti års fængsel for at brænde migrantlejr ned

    Tusindvis af flygtninge og migranter måtte flygte fra Moria-lejren, da den stod i flammer i 2020. Arkivfoto. (Foto: ANGELOS TZORTZINIS © Ritzau Scanpix)

    I 2020 blev en migrantlejr på øen Lesbos med 10.000 mennesker ødelagt af en brand.

    I dag fik fire unge afghanske asylansøgere så hver ti års fængsel for at have antændt brænden i Moria-lejren. Det skriver Ritzau.

    Lejren blev oprindeligt opført i 2013 til at tage imod 3.000 mennesker. Men siden blev lejren overfyldt under flygtninge- og migrantkrisen i 2015.

    To andre unge afghanere fik i marts fem års fængsel i samme sag.

  • G7-landene er blevet enige om ny plan: Bedre infrastruktur skal hjælpe fattige lande

    De såkaldte G7-lande er i dag blevet enige om en plan, der skal hjælpe fattige lande med at bygge infrastruktur.

    Udover at hjælpe udviklingslande med infrastrukturen, skal planen også ses som et modtræk til lignende initiativer fra Kina, skriver Det Hvide Hus ifølge Ritzau i en erklæring.

    Planen skal tilbyde udviklingslandene partnerskaber om infrastruktur, og G7-landene skal derudover hjælpe med at få øget investeringerne fra den private sektor i de pågældende lande.

    G7 er et forum af syv af verdens dominerende økonomiske magter. Det er USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien. De mødes i denne weekend i Carbis Bay i England.

  • Moskvas borgmester vil give borgere fri for at mindske smitte

    - Working nine to five, som Dolly Parton så fint synger, bliver der ikke meget af i Moskva i den kommende uge.

    I et forsøg på at bremse smittespredningen i den russiske hovedstad har byens borgmester, Sergei Sobyanin, varslet en række 'ikke–arbejdsdage'.

    Ifølge borgmesteren vil perioden fra tirsdag den 15. til lørdag den 19. juni være 'ikke–arbejdsdage'. Det betyder, at borgere kan holde fri med løn. Alle barer, restauranter og kultursteder kommer samtidig til at skulle lukke senest klokken 23 indtil søndag den 20. juni.

    Borgmesteren understreger, at beslutningen om at give borgere fri ikke kommer til at få betydning for vedligeholdelsen af byens infrastruktur og militæret.

  • Indisk landsby beder til 'corona-gudinde': Måske kan vi blive befriet for virusset

    Indbyggere i den indiske landsby Shuklapur, der ligger i det nordlige Indien, har lavet en form for alter til en ny gudinde. Læg især mærke til det blålige mundbind, hun har på.

    Hun er nemlig ikke en, hvem som helst. Det er tale om 'gudinden corona', og indbyggerne ofrer gaver til hende i håb om, at hendes guddommelig indblanding kan gøre det af med coronavirusset.

    Ifølge Reuters har indbyggerne i Shuklapur bedt bønner og efterladt helligt vand samt blomster ved alteret, som blev rejst tidligere denne uge.

    – Måske med hendes velsignelse kan vores indbyggere, vores landsby og alle andre få befrielse, siger indbyggeren Sangeeta ifølge Reuters.

    Indien har i april og maj været hårdt ramt af coronavirusset med rekordhøje daglige smittetilfælde.

    Den seneste tid har antallet af smittetilfælde dog været lavere end førhen. I dag er der registreret knap 85.000 smittetilfælde, hvilket er det laveste antal i to måneder.

    • 'Gudinden Corona' ved sit gule alter. (Foto: Reuters Tv © Ritzau Scanpix)
    • Måske er landsbyindbyggernes bønner blevet hørt, for Indien havde i dag det laveste antal smittede i to måneder. (Foto: Reuters Tv © Ritzau Scanpix)
    • 'Gudinden Corona' ved sit gule alter. Covid-19 har dræbt 367.081 personer i Indien, ifølge data fra regeringen, oplyser Reuters. (Foto: Reuters Tv © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  • Forsvarsministeren: Danmark er ikke det eneste land, der oplever at få sit luftrum krænket af Rusland

    Forsvaret oplyste tidligere i dag, at de har sendt to F-16 kampfly til Bornholm.

    I går fløj to russiske fly ind i dansk luftrum, hvilket betød, at det danske luftafvisningsberedskab måtte på vingerne for at håndtere situationen.

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) siger i dag til Ritzau, at Danmark ikke er det eneste land, der oplever at få sit luftrum krænket af Rusland.

    Derfor vil temaet også blive vendt på Nato-topmødet mandag, siger hun.

    - Danmark står jo sammen med en lang række Nato-allierede.

    - Derfor er det ikke bare dansk luftrum, der krænkes, det ses som en krænkelse af de aftaler, vi har, og dermed også som en krænkelse af vores Nato-allierede.

    - Derfor er det noget, vi kommer til at drøfte med vores Nato-partnere, siger hun.

  • Finsk landstræner inden EM-brag: 'Presset er på Danmark i aften'

    Der er ikke mange, der er i tvivl om, at Danmark løber på banen til EM-premieren mod Finland som store favoritter.

    Heller ikke hos finnerne. Og det har landstræner Markku Kanerva tænkt sig at udnytte.

    - Danmark er under mere pres. De føler ikke, at de skal tabe point til Finland. Det er en stor chance for os, og jeg tror på, at vi får et godt resultat, siger han på pressemødet før kampen.

    Kanerva har stået i spidsen for holdet fra de tusinde søers land i knap fem år. I de seneste år er det blevet til flere store resultater for de finske slutrundedebutanter.

    Det er blevet til en 2-0 sejr i en testkamp over Frankrigs verdensmestre som den klart største sejr. Udover det har finnerne leveret flotte resultater mod vores svenske naboer såvel som Irland, Ukraine og Grækenland de sidste år.

    - Vi har vist de seneste år, at vi kan spille godt mod de store hold, siger landstræner Markku Kanerva.

    Finlands landstræner er ikke bleg for at hjælpe til med at løfte træningsredskaber til den finske træning i Parken frem mod kampen mod Danmark. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
  • 437 nye smittetilfælde siden i går. Antallet af indlagte falder med 12

    437 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. To personer er døde.

    Antallet af indlagte falder med 12 til 99. Det er det laveste siden slutningen af september sidste år.

    Det fremgår af dagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

    Dagens smittetal er baseret på 163.188 pcr-test. Det svarer til, at 0,26 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er samtidig foretaget 449.008 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

    Af de 99, der er indlagt på de danske hospitaler, er 20 på intensiv og 14 ligger i respirator. Det er færre indlagte end i går, hvor tallene var 23 og 16.

    Vaccinationsindsatsen skrider også fremad, og 2.658.203 personer har påbegyndt vaccination, mens 1.475.437 er færdigvaccinerede.

    Det svarer til henholdsvis 45,5 og 25,2 procent af den danske befolkning ifølge Statens Serum Institut.

  • Coronasmitten stiger i Rusland - særligt i Moskva

    Antallet af nye coronatilfælde i Rusland er steget med 47 procent sammenlignet med for en uge siden.

    I det seneste døgn er der konstateret 13.510 nye tilfælde i hele landet sammenlignet med 9.163 tilfælde 6. juni.

    Særligt i Moskva breder smitten sig - her er der registreret 6.701 tilfælde, mens der var 2.936 nye tilfælde sidste lørdag.

    Her har myndighederne varslet skrappere håndhævelse af kravet om brug af mundbind og handsker i den offentligt transport, butikker og på offentlige steder.

    Brud på reglerne straffes med bøder på 5.000 rubler, hvilket svarer til knap 430 kroner.

  • 13 personer er såret under skudepisode i Austin

    Mindst 13 personer er såret under en skudepisode i Austin, der er hovedstad i staten Texas.

    To af de tilskadekomne er i kritisk tilstand, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

    - Jeg kan ikke sige, at der ikke er yderligere fare på færde, fordi den formodede gerningsmand stadig ikke er anholdt, siger afdelingschef i politiet i Austin Joseph Chacon.

    Skudepisoden fandt sted i byens underholdningsdistrikt natten til lørdag lokal tid, hvor der potentielt var titusindvis af mennesket samlet, skriver det lokale medie Austin American-Stateman.

    Det skyldes, at Texas' store motorcykelstævne bliver afholdt i hovedstaden denne weekend, hvilket typisk tiltrækker tusindvis af motorcyklister til byen - og især til underholdningsdistriktet.

    Årsagen til skudepisoden er ifølge afdelingslederen i politiet endnu ukendt.

    - Det står ikke klart, hvad der satte det i gang. Men for en sikkerheds skyld har vi underrettet FBI's terrortaskforce, siger han.

  • Saudi-Arabien sætter grænsen ved 60.000 pilgrimme i år

    På grund af coronapandemien sætter Saudi-Arabien endnu en gang grænser for, hvor mange muslimer der kan deltage i pilgrimsrejsen til Mekka.

    Antallet er 60.000 i år, mens det sidste år blot var 1.000 personer, der fik lov til at foretage pilgrimsfærden Hajj til islams helligste by.

    Pilgrimsfærden tillades dog kun for muslimer bosat i Saudi-Arabien.

    Sidste år var to tredjedel af dem udenlandske statsborgere fra 160 lande, som normalt er repræsenteret ved pilgrimsfærden.

    Den sidste tredjedel var sikkerhedspersonale og sundhedspersoner.

  • Forsvaret har sendt to F-16-kampfly til Bornholm

    Forsvaret har i dag sendt to F-16-kampfly til Bornholm for at håndhæve dansk suverænitet, skriver Forsvaret på Twitter.

    Det sker, efter at to russiske fly i går krænkede det danske luftrum omkring Bornholm, og det danske luftafvisningsberedskab måtte derfor på vingerne for at håndtere situationen.

    Forsvaret oplyser, at det er almindelig procedure indimellem at anvende andre flyvepladser end F-16-basen, der ligger i Skrydstrup.

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kaldte i går sagen meget alvorlig og oplyste til Ritzau, at man nu forsøger at komme til bunds i sagen.

    Krænkelsen af det danske luftrum fik også udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til at indkalde Ruslands ambassadør i Danmark til en samtale i Udenrigsministeriet.

    - Her vil det blive gjort umisforståeligt klart, at Danmark ser med stor alvor på sagen, og vi forventer at få en både god, hurtig og fyldestgørende forklaring på de her hændelser.

    Over for DR uddyber Forsvaret, at gårsdagens begivenheder er en understregning af, at det er en god idé engang imellem at træne foranstaltning og handlingsmuligheder.

  • Italiensk politi anholder mand i sag om døde flygtninge i Storbritannien

    En internationalt efterlyst rumænsk statsborger er i dag blevet anholdt i Italien i forbindelse med sagen om de 39 vietnamesiske flygtninge, der blev blev fundet døde i en lastbil nær London i oktober 2019.

    Det skriver Reuters.

    Lastbilens chauffør, der er blandt de dømte, ringede selv til alarmcentralen, men da var det for sent. (Foto: Peter Nicholls © Ritzau Scanpix)

    Der er angiveligt tale om den 28-årige mand, der leverede den lastbil, som blev brugt til at smugle flygtningene - to af dem blot 15 år - ind i Storbritannien.

    Her blev de blev dog fundet døde af iltmangel, da chaufføren ville se til dem.

    I januar blev fire mænd kendt skyldige i uagtsomt manddrab og idømt lange fængselsstraffe.

  • Midt i fodboldfesten 'snylter' flere på DBU og landsholdet end nogensinde før

    DBU har op til EM-slutrunden haft travlt med at kontakte adskillige erhvervsdrivende, som de vurderer lukrerer på deres brand uden tilladelse. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Mens de danske drenge i de kommende uger skal kæmpe for de røde og hvide farver til EM i fodbold, så er deres arbejdsgiver, Dansk Boldspil Union (DBU), også i gang med en hård kamp uden for kridtstregerne.

    Op til EM-slutrunden har DBU nemlig set flere erhvervsdrivende end nogensinde før, som ifølge unionen selv krænker landsholdets brand.

    Det gør de ved, at virksomhederne - både små som store - for eksempel bruger billeder af landsholdsspillere, viser DBU's logo eller bruger landsholdstrøjer i reklamer for deres egen virksomhed.

    - Der er flere sager denne her gang, end der har været ved tidligere slutrunder. Vi har mellem 100 og 150 sager af forskellig karakter, og 15-20 stykker af dem er relativt alvorlige, siger kommerciel direktør i DBU Ronnie Hansen.

    - Det hele er blevet mere digitalt, og det er meget nemt at stjæle et billede af nogle landsholdsspillere og lægge det ind i en reklame, udybber han.

    Den kommercielle direktør fortæller videre, at det i langt de fleste sager omhandler mindre virksomheder, som frivilligt retter deres markedsføring til, når de bliver kontaktet. Derfor er det kun i de færreste tilfælde, hvor det potenielt kan ende med en erstatningssag.

    Hvis man ser på en mindre virksomhed - for eksempel et værtshus, som viser kampen. Hvad forskel gør det så i virkeligheden, at man lige kan se et DBU-logo på deres Facebook-side?

    - Der er en grund til, at vi også er nødt til at bede de mindre om at gøre noget ved det. Denne type jura siger, at hvis du ikke sikrer, at alle skal overholder reglerne, så kan det blive sværere at håndhæve næste gang, siger Ronnie Hansen fra DBU.

    Baren Kargo i København kan have forbrudt sig mod DBU's kommercielle rettigheder, når de reklamerer for, at man komme og se kampene hos dem. Foto: Kargocph.

    En af de mindre virksomheder, der risikerer at få ørerne i DBU-maskinen, er baren og natklubben Kargo i København.

    I forbindelse med slutrunden har de lavet flere opslag på deres sociale medier.

    For eksempel bruger de et billede af Kasper Schmeichel i et Facebook-event uden tilladelse fra DBU.

    Generelt føler ejer Oscar Trap Elers, at det er rigtig svært at gennemskue, hvad de må, og hvad de ikke må op til EM-slutrunden.

    - Du har så mange forskellige elementer af ophavsrettigheder. Du har fotografen selv, så har du dem, der udbyder billeder, og så har du måske DBU i det her tilfælde eller andre store organisationer, som også har en holdning til, hvordan du må bruge det i markedsøjemed, siger han.

    Herunder fortæller barejeren om Facebook-eventet, hvor de har brugt et billede af den danske landsholdmålmand.

    Hvad gør I, hvis DBU kontakter jer og siger, at I krænker deres rettigheder, når I for eksempel bruger et billede af Kasper Schmeichel?

    - Så må vi tage billedet ned og så finde en ny måde at angribe det på. Men det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke må bruge den del, som folk er interesserede i, fordi blikfang er en stor del af sociale medier, siger barejeren.

    Hvis man ser lidt nærmere på de sociale medier, så går der ikke længe, før man er helt klar over, hvorfor DBU lige nu kan have rigtig travlt med at se på sager om potenielt misbrug af deres rettigheder.

    DR Nyheder har de seneste dage overvåget udviklingen, og lige nu er der stadig adskillige konkurrencer, reklamer for arrangementer og lignende, som ikke overholder de kommercielle retningslinjer, DBU selv har skitseret.

    I forvejen er det en jungle at navigere i også i andre øjemed – så når det kommer til DBU og UEFAs måde at gøre det på, så er det endnu sværere for os at finde ud af, hvad der er hoved og hale i de her ting
    Barejer Oscar Trap Elers

    Vi har også talt med adskillige erhvervsdrivende, som samstemmende fortæller, at de ikke er klar over, at de potentielt krænker DBU's rettigheder. De vil dog alle rette ind, hvis DBU retter henvendelser til dem, siger de.

    Ifølge Jan Trzaskowski, der er professor i markedsføringsret på CBS, så er det ikke uden grund, at DBU vælger at tage kampen op mod mulige rettighedsbrud.

    DBU har nemlig store indtægter på alt, hvad der hedder landsholdet og har de fulde kommercielle rettigheder til brandet.

    Der er dog adskillige gråzoner for, hvad man må og ikke må, hvilket gør det svært for blandt andet mindre virksomheder, fortæller professoren.

    - Hvis vi ser isoleretDBU’s logo, så er det et varemærke, der er registreret, så der er ikke noget at diskutere. Der, hvor tingene bliver mere diffuse, er, når man taler om landsholdet som fænomen.

    - Når man hører ordet ’landsholdet’, så tænker man på det landshold, der er knyttet til DBU. Derfor ligger der en værdi i landsholdet som brand, som DBU har rettighederne til, siger professor Jan Trzaskowski.

    Ud over en hel række små sager om muligt brud på DBU's rettigheder, så er der også, hvad DBU betegner som de mere alvorlige.

    En af disse sager er mod elektronikgiganten Power, der har lavet en konkurrence, hvor de udlover billetter til Danmarks første EM-kamp. Det har fået DBU til at rasle med sablen.

    I sidste uge sagde Ronnie Hansen fra DBU følgende til Radio4 om sagen:

    - Vi er sikre på, at Power er ude og bruge nogle rettigheder, der ikke tilhører Power. De nasser på det brand, DBU og landsholdet har opbygget over mange år.

    Power er dog stærkt uenig og nægter at have gjort noget galt.

    - Jeg synes helt ærligt, at DBU skyder med spredehagl og bruger bøllemetoder, og det mener jeg ikke er DBU værdigt som organisation, lød det fra Powers direktør, Jesper Boysen, i en pressemeddelelse fra sidste uge.

    DR Nyheder har været i kontakt med Power, der ikke har yderligere at tilføje til striden med DBU.

    Denne reklame er et af stridspunkterne mellem DBU og elektronikgiganten Power.

    DBU ønsker over for DR Nyheder ikke at forholde sig til, hvad man vil gøre i den konkrete sag mod Power, men bekræfter, at de er klar til at gå til domstolene, hvis enkelte sager vurderes til at være grove nok.

    - Når først vi har sendt en skrivelse, og sagen er så alvorlig, at vi har tænkt os at reagere, så går vi jo hele vejen. Vi sender ikke sådan noget her ud for sjov, siger kommerciel direktør Ronnie Hansen og fortsætter:

    - Sagerne kan handle om, at man har brugt vores landsholdstrøje, man har brugt DBU’s logo, eller at man på anden måde sådan har snyltet på landsholdets brand eller landsholdets symboler.

    Fodboldunionen har da også tidligere gjort alvor af truslerne og har endda haft held med at tage en sag i retten.

    I januar sidste år blev onlinecasinoet LeoVegas dømt til at betale 500.000 kroner i erstatning til DBU for en reklamekampagne, hvor ekslandsholdspilleren Thomas Gravesen og landsholdsstjernen Nadia Nadim var iklædt de rød-hvide-farver.

    Og selv om de senere gjorde trøjerne orange, så faldt hammeren alligevel over LeoVegas.

    - Den efterfølgende ændring af farven på trøjerne til LeoVegas’ orange farve i kombination med hvid, distancerer ikke reklamekampagnen tilstrækkeligt fra den oprindelige kampagne, lød det i dommen fra Sø- og Handelsretten.

    Så hvis man i den kommende tid skal reklamere og bruge EM og landsholdet, så er det gode råd fra ekspert i markedsføringsret Jan Trzaskowski, at man skal forsøge at holde det helt nøgternt.

    - Man kan for eksempel nævne hvilken kamp, og hvor man kan se den henne. Og så skal man lade være med at give indtryk af, at landsholdet eller DBU er involveret, siger han.

    Tilbage på baren Kargo i København glæder de sig til, at EM bliver skudt i gang og håber på godt med gæster. Og derfor har det været nødvendigt med reklamer på Facebook, som de indtil nu har vurderet til at være inden for skiven.

    Er det ikke jeres eget ansvar at have styr på, hvad I må og ikke må?

    - Selvfølgelig er det vores ansvar at holde styr på, at vi ikke bryder nogle rettigheder. Men i forvejen er det en jungle at navigere i også i andre øjemed – så når det kommer til DBU og UEFA's måde at gøre det på, så er det endnu sværere for os at finde ud af, hvad der er hoved og hale i de her ting, siger ejer Oscar Trap Elers.

    Danmark spiller sin første kamp i EM mod Finland i dag klokken 18. Den kan du se på DR1.

  • Første aften med åbent til midnat: 'Fadøllene smager bare bedre efter 22'

    - Det er fremragende. Fadøllene smager bare bedre efter klokken 22.

    Sådan siger medejer af Old Irish Pub, Morten Ejby. Og han er en glad mand. Efter utallige måneder med tvangsnedlukninger er det lige, hvad han manglede.

    - Det er rigtig stort for os. Det er et stort skridt i den rigtige retning.

    I torsdags indgik de fleste af Folketingets partier nemlig endnu en genåbningsaftale, der betyder, at restaurationer nu må holde åbent til midnat. Inden da var sidste udskænkning klokken 22, og gæsterne blev sendt hjem, når klokken ramte 23.

    Og ifølge Morten Ejby er det helt afgørende, at gæsterne nu må blive til midnat.

    - Det er perfekt timing med EM i fodbold. Kampen er lige begyndt (klokken 21 fredag aften, red.). Gæsterne kan se den færdig og drikke, indtil den er færdig, siger han.

    Man skal fortsat fremvise coronapas, når man besøger steder som Old Irish Pub. Men fra på mandag er det ikke længere et krav med mundbind, når man går på bar.

    Det er også vigtigt for flere af gæsterne, at de nu kan heppe på de danske drenge på fodboldbanen med en fadøl i hånden.

    Aftenen og natten er forløbet rigtig fint uden hverken vold eller andet i bybilledet. Så en rolig nat
    Peter Tholstrup, vagtchef Østjyllands politi

    En af dem er bargæsten Magnus Merrild, der nyder en kold fadøl, imens han ser EM-åbningskampen.

    - Hvis folk kun kunne være her til klokken 22, så var der måske kun halvt fyldt herinde. Der var mange, der var smuttet i forvejen. Så jeg synes helt klart, det gør noget ved stemningen.

    De mange iskolde fadøl, der for første gang længe blev skænket efter 22, har ikke skabt større problemer i København.

    - Politimæssigt har det været en god nat. Der har selvfølgelig været travlt, fordi der har været mange mennesker, men absolut en god nat, siger politiinspektør ved Københavns politi, Tommy Laursen.

    Han fortæller, at folk har opført sig ordentligt og været i godt humør. De få sager, der har været, har været i den milde kategori.

    Det er et kæmpe boost for vores forretning. Mange af vores afdelinger vil mærke en fordobling.
    Morten Ejby, partner Old Irish Pub

    Det billede gentager sig i Aarhus og omegn.

    - Aftenen og natten er forløbet rigtig fint uden hverken vold eller andet i bybilledet. Så en rolig nat, siger Peter Tholstrup, vagtchef ved Østjyllands Politi.

    Ifølge ham har der været mange mennesker i byen, særligt i Aarhus. Men også her har fadøllene altså ført til god stemning.

    Selvom der er god stemning på baren i København, så er der et gennemgående ønske.

    - Vi er mange, der savner den der lange bytur til klokken tre om natten. Men vi tager de små skridt, og så må vi se, hvor det fører hen, siger bargæsten Mathias Christiansen.

    Han er også taget i byen for at se, om Italien eller Tyrkiet ville løbe med sejren ved dette EM's åbningskamp.

    Og han er ikke den eneste, der drømmer om længere åbningstider. Det samme gør partner i Old Irish Pub, Morten Ejby.

    - Vi ønsker selvfølgelig mere, men vi tager alt, hvad vi kan få lige nu.

    For ham er de udvidede åbningstider utrolig vigtige, siger han.

    - Det har været rigtig, rigtig hårdt at holde forretningen kørende. Så det er lige, hvad vi manglede.

    Han spår, at de ekstra to timer vil gøre en kæmpe forskel for forretningens økonomiske situation.

    Vi er mange, der savner den der lange bytur til klokken tre om natten. Men vi tager de små skridt, og så må vi se, hvor det fører hen
    Mathias Christiansen, bargæst

    - Det er et kæmpe boost for vores forretning. Mange af vores afdelinger vil mærke en fordobling. Og selvfølgelig en fordobling af glade gæster.

    De udvidede åbningstider er en del af en større genåbningsplan. Fra den 15. juli må restauranter og barer holde åbent til klokken to om natten.

  • Tysklands regering vil afsætte to procent af landarealet til vindenergi

    Den tyske miljøminister Svenja Schulze vil øremærke to procent af Tysklands landareal til vindenergi.

    Det skriver nyhedsbureauet dpa.

    - Når man siger ja til mere klimabeskyttelse, så må man også sige ja til mere strøm fra vind og sol, udtaler hun.

    Tyskland skal nedbringe udledningen af klimagasser med 65 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990 - og blive klimaneutral inden 2045.

    Det indebærer blandt andet, at en større del af elforbruget i Tyskland skal dækkes med vedvarende energi.

  • De Grønne holder landsmøde, der kan blive afgørende for partiets valgkamp

    Kanslerkandidaten, Annalena Baerbock, fra De Grønne havde taget mange tyskere med storm, og det lovede fantastisk godt for efterårets parlamentsvalg i Tyskland.

    I nogle meningsmålinger havde partiet ovenikøbet overhalet Angela Merkels konservative CDU, der er landets største parti.

    Så propperne på den økologiske boblevin var klar til at blive løsnet, men de bliver måske på lidt endnu, for weekendes digitale landsmøde ser ud til at blive et krisemøde, mener DR's Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

    Baerbock har flere uheldige sager i rygsækken - herunder pengegaver og et pyntet CV.

    Weekendens landsmøde kan blive afgørende for partiets valgkamp. Hvis landsmødet bliver kaotisk, og partiets valgprogram bliver præget af yderligtgående politiske krav, kan Annalena Baerbocks kanslerdrømme være ovre, før de overhovedet har taget rigtig form, skriver Michael Reiter.

    Søndag den 26. september er der valg til Forbundsdagen og delstatsvalg i Berlin, Mecklenburg-Vorpommern og Thuringen. (Foto: Sean Gallup / POOL © Ritzau Scanpix)
  • Danske Spil taber 40 millioner kroner, hvis Danmark vinder EM

    Tiltroen til Danmark er historisk stor i spillemæssig forstand.

    For Danske Spil står til at tabe 40 millioner kroner, hvis Danmark vinder EM i fodbold.

    - Vi har aldrig oplevet den større. Og vi forventer, at der kommer endnu flere spil på Danmark, især hvis det går godt mod Finland i aften, siger oddsansvarlig hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.

    - Det kan sagtens ende med et tab på et trecifret millionbeløb, hvis Danmark går hele vejen.

    Omkring 50 procent af alle indsatser på EM-vinderen er sat på Danmark, der lige nu giver pengene 26 gange igen hos Danske Spil. Det matcher nogenlunde resten af oddsmarkedet.

    Danske Spil modtog allerede i 2017 indsatser på EM-vinderen, og enkelte spillere fik dengang spillet Danmark som europamester til odds 100.

    Det seneste års tid har oddset ligget på omkring 35-40, men er altså siden faldet yderligere, eftersom holdet har præsteret på banen, og slutrunden har nærmet sig.

  • Fra mandag kan du næsten droppe mundbindet i den kollektive trafik - men husk det i lufthavnen

    Fra mandag ophæves langt de fleste mundbindskrav i det offentlige rum.

    Men inden du kyler dem ad Pommern til, så overvej lige om du i løbet af sommeren skal på en flyvetur.

    De danske lufthavne følger nemlig internationale retningslinjer, når det kommer til mundbindsrestriktioner, og derfor skal du fortsat bruge mundbind eller visir, når du flyver.

    Det gælder både indenrigs- og udenrigsfly, skriver Transportministeriet.

    Og det er også en god idé lige at have et ekstra mundbind i lommen eller et visir ved hånden, når du skal med bussen, toget, metroen, letbanen eller færgen.

    For har du en ståplads i den kollektive trafik, skal du fortsat huske mundbindet. Du kan tage det af, når du sidder ned, men det skal på igen, når du skal ud af kollektive transportmidler. Det samme gælder, når du går ind.

  • G7-lande ventes at vedtage pandemi-plan i dag

    Statslederne i USA, Tyskland, Japan, Frankrig, Storbritannien, Canada og Italien ventes i dag at forpligte hinanden på at bruge alle de fornødne ressourcer for at stoppe pandemier inden for 100 dage.

    Amtibitionen er en del af den plan, som den videnskabelige rådgiver Sir Patrick Vallance og filantropen Melinda French Gates præsenterer på G7-topmødet i Cornwall ifølge en erklæring fra den britiske regering.

    Landene skal blandt andet sikre hurtigere udvikling af vacciner samt behandling og diagnosticering.

    Sydkorea, Sydafrika, Australien, Indien, FN og flere internationale organisationer deltager også i G7-topmødet.

  • Læk af palmeolie skaber lang kø på sønderjysk motorvej

    Tidligt i morges brød en lastvogn i brand på Sønderjyske Motorvej, hvilket betød, at motorvejen blev spærret af i begge retninger.

    Ved uheldet stødte lastvognen sammen med en personbil. Ingen fik alvorlige fysiske skader. Umiddelbart har vagtchef Ole Aamann ikke oplysninger om, hvordan sammenstødet kunne ske, skriver Ritzau.

    Tankvognen er fyldt med palmeolie, der nu lækker. Olien skal tømmes fra vognen, før den kan bjærges, og det kan tage flere timer at rydde op.

    Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at man forventer, at afspærringen vil vare frem til klokken 15.

    Der er lige nu flere kilometers kø, skriver Sydjyllands Politi på Twitter. Skal du mod nord, kan du med fordel køre af ved afkørsel 67 mod Haderslev N og på ved 66 mod Christiansfeld.

  • Fiskers historie går verden rundt: Hævder at have været i munden på pukkelhval

    Kan du huske, da Pinocchio blev slugt af en hval og inde i maven på hvalen fandt sin far Geppetto, som havde ledt efter ham?

    Det samme er angiveligt næsten sket for en amerikansk hummerfisker, skriver flere internationale medier, herunder BBC.

    Det hævder han i hvert fald selv.

    Michael Packard fortæller, at han i cirka 40 sekunder befandt i munden på en enorm pukkelhval ved kysten til byen Provincetown, der ligger i Massachuetts.

    Den 56-årige hummerfisker troede i første omgang, at han blev angrebet af hvide hajer, men da han kunne ikke mærke nogle skarpe tænder, indså han:

    - Åh gud, jeg er fanget inde i munden på en hval, og han prøver at sluge mig. Nu sker det, jeg dør.

    Men hvalen ombestemte sig muligvis for Packard blev spyttet ud og landede i vandet, fortæller han.

    - Jeg var fri, og jeg flød bare rundt. Jeg kunne ikke tro det...

    Brandvæsenet i Provincetown bekræfter over for CBS News, at de svarede på et opkald klokken 08:15 lokal tid, for at hjælpe en skadet hummerfisker.

  • Engelske reportere tror på Danmark som EM's store overraskelse

    Næsten alle EM-turneringer har et hold, der overrasker alt og alle.

    Vi husker alle, hvordan det gik i 1992. I 2004 var det Grækenland, fire år senere stod Rusland som EM's store surprise og i 2016 var det vores islandske naboer.

    Men hvem bliver EM's kanin i hatten i år? Det har 13 fodboldskribenter fra den store engelske avis The Guardian forsøgt at gætte på.

    Og her har hele fire af dem valgt Danmark, som dem de tror mest på til at skabe turneringens helt store positive overraskelse.

    - De er meget solide med lige præcis så meget kreativitet, at de kan skabe gode resultater, skriver blandt andet den kendte engelske sportsjournalist og forfatter Jonathan Wilson.

    Og så glemmer vi lige med aftenens kamp mod Finland i baghovedet, at en af de engelske journalister også har de finske slutrundedebutanter som sit bud på en EM-overraskelse.

  • Den tyske præsident slår et smut forbi Danmark og fejrer Genforeningen

    Som alle andre festligheder blev fejring af 100-året for Genforeningen, hvor vi fik Sønderjylland tilbage, aflyst sidste år på grund af du-ved-nok-hvad. Covid-19.

    Men det betyder, at vi i stedet kan fejre det i år.

    Den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, besøger Danmark hen over weekenden, han kommer blandt andet forbi en række sønderjyske byer.

    Sidste sommer var det 100 år siden, at Christian 10. stadfæstede den lov, der indlemmede Sønderjylland i Danmark. Den tyske forbundspræsident Frank-Walte Steinmeier kommer blandt andet og fejrer Genforeningen. (Foto: FILIP SINGER © Ritzau Scanpix)
  • Putin varmer op til møde med Biden: Forholdet er det dårligste i årevis

    De bilaterale relationer mellem Rusland og USA er under præsident Joe Biden sunket til det laveste niveau i årevis.

    Sådan lyder vurderingen fra den russiske præsident Vladimir Putin, der skal mødes med USA's præsident Joe Biden i Geneve i Schweiz i næste uge.

    - Vi har et bilateralt forhold, der er smuldret til det laveste punkt i de seneste år, siger Putin til NBC.

    Joe Biden vakte tidligere i år vrede i Kreml, da han kaldte Putin for 'morder' og varslede gengældelse for Ruslands angivelige forsøg på at få præsidentvalget i 2020 til at falde ud til Donald Trumps fordel.

    I interviewet med NBC roser Putin den tidligere amerikanske præsident, som han kalder både 'talenfuld' og 'usædvanlig'.

    Samtidig lader han forstå, at Bidens hårde ord ikke bekymrer ham det mindste.

  • S-tog holder stille efter personpåkørsel

    Der har tidlig i morges været en personpåkørsel ved Jægersborg Station i Nordsjælland.

    - Det betyder at linje A kører kun mellem Køge og Gentofte og igen mellem Lyngby og Hillerød, skriver DSB på sin hjemmeside.

    Nordsjællands Politi, redningsmandskab og Bane Danmark er til stede ved ulykkesstedet.

    Påkørslen skete klokken 05.50.

    Det fremgår ikke, hvornår togene kører normalt igen.

  • Grænseovergang spærret efter uheld

    Der er sket et færdselsuheld umiddelbart syd for den danske grænse ved Frøslev, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

    Vejdirektoratet oplyser, at der nu er genåbnet i retning Grænsen.

    Politiet oplyser desuden, at der også er et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej mellem Haderslev N og Christiansfeld. En lastvogn er kørt ind i en bil, hvilket har medført brand. Motorvejen er i øjeblikket spærret af i begge retninger.

    Bilister mod syd opfordres til at køre af ved afkørsel 66 og på ved 65 - og omvendt for bilister, som kører mod nord.

    Lastvognen, der tidligere brød i brand, skal tømmes før den kan bjærges fra stedet.

    Det betyder, at den ene vognbane mod nord er lukket frem til klokken 15, og derfor kan der opstå kø.

  • Politiet melder om fredelige fester i nat

    I går aftes var det første gang i mere end et halvt år, at vi igen måtte bestille iskolde fadøl indtil midnat.

    Og selvom det betød mange folk på barer og i gaderne, så har det været en rolig nat i København.

    - Politimæssigt har det været en god nat. Der har selvfølgelig været travlt, fordi der har været mange mennesker, men absolut en god nat, siger politiinspektør ved Københavns Politi, Tommy Laursen.

    Og det billede ser ud til at være det samme i Århus og omegn.

    - Den er forløbet rigtig fint uden hverken vold eller andet i bybilledet. Så en rolig nat, siger Peter Tholstrup, vagtchef Østjyllands Politi.

  • KRONER & CORONA: Pas på, der er ild i dine penge!

    Der er fut i prisstigningerne i Danmark og i udlandet.

    Ild er en genial metafor for økonomi.

    Økonomien er et bål, der kan flamme op eller dø ud, alt efter hvor meget blus der er på.

    Ild kan man varme sig ved. En sund økonomi luner i vores liv med job, stabile indtægter, overskud til at støtte dem, der har brug for det og råd til at investere i nye ideer, der kan gøre verden til at bedre sted.

    Men man kan også brænde sig på den, ilden. En eksplosiv økonomisk optur kan ende med et brag, der koster job, udløser indtægtstab og sætter verden i stå.

    Ilden er sin egen herre og kan være svær at forudsige - men den kan også påvirkes af os.

    Man kan kaste benzin på bålet for at få mere gang i sagerne. Som når staten sprøjter ekstra penge ud i økonomien, eller nationalbanker sænker renterne. Eller man kan pøse vand på, for at dæmpe flammerne, når man strammer finanspolitikken og hæver renterne.

    Ild-metaforen er så genial, fordi den rummer økonomiens to sider – det opbyggende og det ødelæggende.

    Og hvorfor nu dette sprog-nørderi her i Kroner & Corona, hvor jeg fra uge til uge gerne vil give et billede af økonomiens tilstand efter coronakrisen?

    Fordi meget tyder på, at der er rimelig godt gang i bålet. Et af de steder, hvor økonomerne kigger opmærksomt hen lige nu, er prisstigningerne, inflationen, der i praksis opleves som, at vores penge bliver mindre værd: Dine penge brænder.

    En af ugens vigtigste økonomiske nyheder var:

    Det er intet galt i, at priserne ulmer, det skal de helst. Det bliver set som et sundhedstegn i økonomien.

    Derfor er der heller ikke noget problem i, at en Magnum-is er flere gange dyrere, end da den kom på markedet for 30 år siden – for generelt har vi alle sammen fået flere penge mellem hænderne.

    Men det må ikke gå for vildt for sig. Økonomer vil gerne have, at prisstigningerne er nogenlunde lige så kedelige som at se maling tørre. De bør stige stabilt uden de store udsving.

    Og det kan godt være, at den seneste udvikling ikke får økonomerne til at ligge søvnløse nat efter nat, men de sover ikke helt så roligt, som de plejer.

    Nye tal fra Danmarks Statistik viste torsdag, at de seneste stigninger i forbrugerpriserne ikke er set større siden 2012. Forbrugerprisindekset i Danmark steg med 1,7 pct. i maj i forhold til samme måned året før. Det kommer efter en række måneder, hvor prisstigningerne er taget til måned for måned.

    Historisk set er en inflationen på 1,7 pct. ikke så meget. Gennem de sidste cirka hundrede år har priserne taget store sving, og i lange perioder har stigningerne ligget meget højere. Ikke mindst omkring de to verdenskrige, men også i mere normale tider.

    De seneste to årtier er vi så blevet vant til en mere rolig udvikling med en inflation på omkring to pct. om året – og set det som en fin blus-styrke for økonomien.

    Alligevel optager inflationen lige nu økonomer – ikke bare i Danmark, men i hele verden. De tilsvarende tal for forbrugerpriserne i maj i USA lyder på en stigning på fem pct. Et tal, der gav international genlyd i ugen, der gik.

    For hvad er det, der skaber inflationen, og risikerer den at stikke helt af – er der tale om en overophedning af økonomien, ikke bare i Danmark, men i hele verden?

    Der kan være gode grunde til, at priserne stiger, og så er det ok, men der kan også være dårlige grunde, og så er det tid til at pøse vand på bålet for at dæmpe udviklingen.

    På vej ud af coronakrisen har to ting fået priserne til at stige.

    Der har været coronakaos i udbud og efterspørgsel. Pandemien satte store dele af verdens produktion i stå, fabrikker lukkede ned, containerskibe kastede anker. Det skete for at beskytte mod coronaudbruddet, men også fordi mange forventede et stort fald i efterspørgslen.

    Men netop som verdensøkonomien virkede udslukt, skete der noget. Efterspørgslen steg med uventet eksplosionskraft.

    Fabrikkerne måtte i gang igen, skibene atter på havene. Det store efterspørgselspres, mens udbuddet var skruet ned til vågeblus, har sendt priserne op, og i nogle brancher ligefrem givet mangel på varer, blandt andet fordi mange virksomheder pludselig køber store ekstra mængder ind til at have på lager, hvis verden igen lukker ned.

    Det er bøvlet lige nu, men det går over, lyder det fra mange økonomer, der ser coronakaoset i udbud og efterspørgsel som et midlertidigt hop i priserne.

    Den anden årsag skal man væk fra virksomhederne og forbrugerne for at finde og i stedet ind i verdens finansministerier og nationalbanker. Her har man reageret prompte på corona. De har været i skuret efter den helt store dunk med benzin.

    Regeringer i hele verden har – ligesom i Danmark – reageret på coronachokket ved at sprøjte penge ud over økonomien som aldrig før for at holde gang i den. Mest markant er den gigantiske hjælpepakker på 1.700 mia. dollar i USA.

    Samtidig har centralbankerne reageret ved at understøtte økonomien med fortsat lave renter og store hjælpeopkøb i finansmarkederne. Endnu en pengeudpumpning.

    Ingen er i tvivl om, at der var brug for benzin, da corona ramte. Kunsten er nu at ramme den rigtige dosering og at stoppe med at hælde på det rigtige tidspunkt. De stigende priser kan være et tegn på, at det er tid til at stille benzindunken tilbage i skuret.

  • Nedtur hos 'Die Grünen' i Tyskland efter pengegaver og sminket CV

    Kanslerkandidaten, Annalena Baerbock, fra De Grønne havde taget mange tyskere med storm, og det lovede fantastisk godt for efterårets parlamentsvalg i Tyskland. Nu er valgkampen kørt af sporet efter flere dårlige sager. (Foto: MICHAEL KAPPELER)

    Det gik ellers lige så godt for Tysklands miljøparti Die Grünen – ”De Grønne”.

    I ugevis havde deres nyslåede kanslerkandidat, Annalena Baerbock, storsmilet på samtlige avisforsider. Hendes skarpe intellekt og ungdommelige vigør havde taget mange tyskere med storm.

    I nogle meningsmålinger havde De Grønne endda overhalet landets største parti, Angela Merkels konservative CDU. Det lovede fantastisk godt for efterårets parlamentsvalg i Tyskland.

    Så propperne på den økologiske boblevin var klar til at blive løsnet. I denne weekend skulle De Grønnes digitale landsmøde markere den officielle start på partiets valgkamp.

    I stedet tegner landsmødet til at blive et krisemøde.

    For lige som festen skal til at starte, knækker popularitetskurven. Pludselig kan langt færre tyskere se for sig, at Annalena Baerbock overtager kanslerkontoret i Berlin efter Merkel, der ikke genopstiller. Det viser en frisk meningsmåling for tv-stationen ZDF.

    Hvad går der galt for Tysklands politiske himmelstormere?

    Bliver landsmødet kaotisk og valgprogrammet præget af yderligtgående politiske krav, kan Annalena Baerbocks kanslerdrømme være ovre, før de overhovedet har taget rigtig form.

    I slutningen af maj bliver det afdækket, at Annalena Baerbock modtog gratialer fra sit parti, som hun ikke opgav til den tyske parlamentsforvaltning, selvom hun var forpligtet til det.

    Ifølge nyhedsmagasinet SPIEGEL er der tale om et samlet beløb svarende til godt 188.000 danske kroner. Baerbock, der er De Grønnes partileder, fik blandt andet pengegaverne som tak for en succesrig valgkamp til Europaparlamentet i 2019 – og for sit arbejde under coronapandemien i 2020. Ifølge en talskvinde har partilederen ganske enkelt "glemt" at opgive beløbene, hvilket man får rettet op på.

    Annalena Baerbock har ikke gjort noget decideret ulovligt, hun har undskyldt og kaldt forløbet en "dum forseelse". Alligevel skader affæren kanslerkandidatens og miljøpartiets ry. For De Grønne har ofte krævet større gennemsigtighed hvad angår politikeres biindtægter. Nu fremstår de dobbeltmoralske.

    I begyndelsen af juni kommer det frem, at Annalena Baerbock har sminket sit CV på internettet.

    Indtil for nylig kunne man blandt andet læse, at hun er medlem af FN's flygtningehøjkommissariat og tænketankene German Marshall Fund og Heinrich-Böll-Stiftung. Men FN-institutionen optager slet ikke enkeltmedlemmer. Og i den ene tænketank var hun kun stipendiat, men ikke medlem – og den anden har hun meldt sig ud af.

    Annalena Baerbocks pressefolk er hurtige til at rette fejlene i CV’et, kanslerkandidaten undskylder igen og kalder sagen noget møg. Men hos nogle tyskere efterlader den et indtryk af, at den relativt uerfarne politiker prøver at fremstå mere kvalificeret til kanslerposten, end hun egentlig er.

    Sidst men ikke mindst kommer Annalena Baerbock for nylig ud med et tilsyneladende uformidlet krav om, at prisen på benzin bør forhøjes i Tyskland - et følsomt emne i et land, hvor privatbilisme er en hellig ko.

    Og reaktionerne kommer prompte – og fra samtlige andre partier. Den konservative kanslerkandidat, Armin Laschet, kalder forslaget "småligt". Den socialdemokratiske kandidat, Olaf Scholz, fastslår, at tiltaget "ikke vil sørge for bedre klimabeskyttelse, men for mere frustration". Flere partier kritiserer, at højere benzinpriser især vil ramme de økonomisk svage.

    De konkurrerende politikere skæver formentlig til meningsmålinger, der viser, at tre ud af fire tyskere er imod prisstigninger på benzin. At De Grønne desuagtet holder fast i deres krav, ser nu ud til at skade deres valgkamp. For det bekræfter et billede, kritikerne gerne tegner af miljøpartiet: at De Grønne vil forbyde og regulere sig ud af klimakrisen, og at det kommer til at blive dyrt for almindelige tyskere.

    I dønningerne på de uheldige sager, der med ét omgiver Tysklands miljøparti og dets kanslerkandidat, har De Grønne hårdt brug for at få deres valgkamp tilbage på sporet. Weekendens landsmøde burde være en oplagt mulighed. Men den truer med at synke ned i kaos.

    Der er blevet indgivet over 3.000 ændringsforslag til det valgprogram, De Grønne skal stemme om. Det er usædvanligt, selv for et parti hvis delegerede holder af at diskutere. Men der er mange, der synes, partiet er blevet for midtsøgende og for villigt til at indgå kompromiser. De vil have et mere venstreorienteret valgprogram, og det vil de kæmpe for.

    Partitoppen har kunnet koge antallet af forslag ned til omkring tyve. Men flere forslag truer fortsat et valgprogram, der gerne skal favne ind over den politiske midte og sikre De Grønne kanslerposten.

    Således vil oprørerne i partiet have endnu højere CO2-priser og en højere topskat, end hvad der er blevet formuleret i det foreløbige valgprogram. De vil have endnu skrappere hastighedsbegrænsninger på de tyske veje og et endnu tidligere stop for biler med forbrændingsmotorer.

    Ifølge Manfred Güllner, direktør i det tyske analyseinstitut Forsa, bliver landsmødet afgørende for De Grønnes valgkamp. Partitoppen skal "forhindre et venstreorienteret oprør," og "forsvare sin midtsøgende kurs, hvis partiet skal holde på vælgerne. Det er skadeligt, at de gang på gang falder tilbage i rollen som et forbudsparti," siger han til finansavisen Handelsblatt.

    Bliver landsmødet kaotisk og valgprogrammet præget af yderligtgående politiske krav, kan Annalena Baerbocks kanslerdrømme være ovre, før de overhovedet har taget rigtig form.

    Får De Grønne derimod styr på baglandet og på programmet, kan det meget vel være, at vælgerne ser igennem fingre med partiets fejl og fadæser i de seneste uger. Så kan det stadig være, at miljøpartiet får vendt nedturen i meningsmålingerne frem mod parlamentsvalget i september.

  • Mathias købte study drugs for bitcoins, men hans krop betalte prisen

    Mathias havde ikke noget problem med at fylde sin mund med de piller, der landede i hans postkasse. (Foto: Grafik: Simone C. Møller)

    Da Mathias som medicinstuderende på ulovlig vis købte stoffet modafinil, skete det gennem en indisk hjemmeside, der i dag er lukket.

    Han betalte med bitcoins, og kom af med hvad der svarer til godt 1.100 kroner for 200 piller. Det kan man se på kvitteringen for et af hans køb.

    I dag arbejder Mathias som læge. Men som studerende tog han i perioder af flere måneder pillerne hver eneste dag for bedre at kunne fokusere – for eksempel til kedelige forelæsninger, fortæller han.

    Nu kigger han tilbage på det, han selv kalder for ‘et misbrug’, der ikke nødvendigvis gjorde ham til en dygtigere studerende, men i stedet havde konsekvenser for hans helbred.

    Da alle symptomerne – depressive tanker, udbrændthed og stress kom i spil - blev jeg en dårligere studerende
    Mathias

    - I starten blev jeg bedre til at koncentrere mig. Men da alle symptomerne – depressive tanker, udbrændthed og stress kom i spil - blev jeg en dårligere studerende, siger Mathias i dag.

    Mathias er ikke hans rigtige navn, da han ønsker at være anonym. Redaktionen er bekendt med hans identitet.

    Siden 2016 har myndighederne ved stikprøvekontrol fundet knap 600 forsendelser med study drugs.

    - Vi ser især modafinil indført ulovligt til Danmark. Forsendelserne kommer fra lande udenfor EU, siger Karen Juul Jensen, som er specialkonsulent og jurist i Lægemiddelstyrelsen.

    I 2021 er der allerede fundet cirka 120 forsendelser, der normalt bruges til at behandle narkolepsi - og altså hjælper patienter med at holde sig vågne. I 2016 var det tal 33, mens der i 2018 blev fundet hele 208 forsendelser.

    Styrelsen oplyser, at man ikke med sikkerhed kan sige noget om, at det betyder, at der bliver indført flere study drugs til Danmark - blot at myndighederne finder mere.

    Mathias købte medicinen hjem, fordi han gerne ville han være så effektiv som muligt.

    Det var de tanker, der gik gennem ham, da han de første gange klikkede rundt på nettet for at undersøge mulighederne for studydrugs.

    Det føltes som om, der var ro i mit hoved. Jeg havde ikke alle mulige tanker og bekymringer kørende i baggrunden
    Mathias

    - Jeg vil ikke sige, at jeg følte, at jeg var nødt til at tage det her medicin. Jeg vil nærmere sige, at jeg altid har følt mig nysgerrig på, hvordan jeg kan få mest muligt ud af ting.

    - Jeg ville gerne kunne det hele på den halve tid. Det lød enormt tiltalende, siger Mathias.

    Det blev da også nemmere at fokusere til undervisningen.

    - Det føltes som om, der var ro i mit hoved. Jeg havde ikke alle mulige tanker og bekymringer kørende i baggrunden. Mine tanker begyndte ikke at køre ud ad alle mulige tangenter, siger Mathias.

    Normalt bruger man modafinil til at behandle personer med narkolepsi - altså en sygdom, som gør, at man har svært ved at holde sig vågen. Derfor kunne Mathias også sagtens gå i seng efter midnat og stå op næste morgen klokken 6 for at læse, når han tog stoffet, fortæller han.

    Sådan fortsatte han, indtil han kunne mærke, at hans ellers sunde og raske krop ikke kunne holde til det.

    - De fleste har prøvet at køre søvnunderskud i kortere eller længere tid. Og det er ikke holdbart. Jeg begyndte at få spændingshovedpine og blive irritabel og vred. Stresssymptomer og store humørsvingninger, forklarer Mathias.

    I dag kan han se, at han kørte sig selv så hårdt, at hans krop blev stresset.

    - Jeg havde lange perioder, især i sommerferierne, hvor jeg overhovedet ikke kunne noget. Jeg var nødt til at ligge i min seng og lave ingenting.

    Mathias fortæller, at det var nemt at finde forskellige sider på nettet, hvor man kunne bestille medicinen, som blev sendt til Danmark fra USA, Indien eller Seychellerne.

    Det er i strid med loven, fordi det i Danmark er ulovligt at købe medicin hjem fra lande uden for EU. Også selv om det ikke kræver en recept i det land, medicinen er sendt fra.

    Hvis du indfører medicin ulovligt, kan du blive straffet med en bøde. Hvis du videresælger medicin ulovligt, kan det give en bøde eller op til halvandet års fængsel, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

    Det handler blandt andet om, at der er en række bivirkninger ved Ritalin og modafinil. Derfor skal man kun tage det, hvis en læge har vurderet, at det er forsvarligt, lyder det fra de eksperter, vi har talt med.

    Mathias havde ikke noget problem med at fylde sin mund med de piller, der landede i hans postkasse.

    - Ligesom med alt andet misbrug, er man jo ligeglad med, hvor det kommer fra. Hvis man kan mærke en effekt, tager man det, siger han.

    Jeg synes virkelig ikke, at effekten er det værd, hvis jeg kigger på, hvad det koster helbredet
    Mathias

    Mathias har ikke brugt study drugs siden han skiftede studiebøgerne ud med lægekitlen.

    Han har dog overvejet det.

    - Jeg arbejder som hårdt presset læge i et sundhedssystem, der kører utrolig stærkt. Hvis man laver forskning, hvilket jeg også har gjort, vil man jo gerne være den bedste indenfor feltet.

    Men, siger han, indtil videre er det blevet ved tanken:

    - Jeg synes virkelig ikke, at effekten er det værd, hvis jeg kigger på, hvad det koster helbredet.

    DR Nyheder har også mødt en anden ung, der tager study drugs. Det er Rasmus. Du kan høre et interview med ham i videoen herunder.

  • Danmark sender 500.000 vragede vacciner til Ukraine - men hvorfor netop dem?

    - Vi har et godt og tæt forhold, og jeg har selv besøgt landet som udenrigsminister. Derfor er det også glædeligt, at vi nu har mulighed for at hjælpe Ukraine med adgang til vacciner på et tidspunkt, hvor Ukraine har hårdt brug for dem i deres egen vaccineudrulning, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i forbindelse med donationen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    EM i fodbold var kun lige sparket i gang, da Udenrigsministeriet fredag aften kunne bekræfte overfor DR Nyheder, at man vil sende en halv million coronavacciner til Ukraine.

    Der er tale om AstraZeneca-vacciner, som ikke længere indgår i det officielle vaccinationsprogram herhjemme. Tidligere har regeringen meddelt, at man forventer at donere tre millioner vacciner til udviklingslande i løbet af 2021.

    Men af alle lande, hvorfor er det så netop Ukraine, man har valgt at give 500.000 vacciner til?

    - Ukraine er en tæt samarbejdspartner for Danmark og et helt afgørende land i vores nærområde, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der samtidig tilføjer, at landet har hårdt brug for det.

    Kigger man på tallene, er det indtil videre kun 0,5 procent af befolkningen i Ukraine, der er fuldt vaccineret, forklarer Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, og blandt andet beskæftiger sig med Rusland og Ukraine.

    Derfor er det ifølge ham rigtigt, at landet har hårdt brug for vaccinerne.

    - Ukraine har været i en rigtig vanskelig situation og har været hårdt ramt gennem flere bølger. Nu virker det som om, der er ved at være mere styr på det, men landet står overfor en stor udfordring med at finde en mere langsigtet løsning med vacciner, forklarer Flemming Splidsboel Hansen.

    Grunden til, at så få er fuldt vaccineret i Ukraine, er ifølge Flemming Splidsboel Hansen, at landet har fravalgt de russiske vacciner af politiske årsager og samtidig har problemer med at betale for nogle af de vestlige vacciner.

    - Derfor er Ukraine afhængig af at få noget bistand fra anden side, vurderer han.

    Der ligger dog også et klart politisk signal i at donere vacciner til netop Ukraine, vurderer Flemming Splidsboel Hansen.

    - Vi har gennem nogle år forsøgt at hjælpe Ukraine på forskellig vis, både økonomisk, politisk, militært og nu også sundhedsmæssigt i erkendelse af, at Ukraine er i en meget vanskelig situation blandt andet på grund af landets forhold til Rusland, forklarer han.

    Han vurderer, at Rusland nok kommer til at se det som en lille fornærmelse, men det vil formentlig ikke være noget, landet reagerer yderligere på.

    Ifølge Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er det det helt rigtige skridt at tage.

    - Ukraine er voldsomt presset af især Rusland, og derfor synes jeg, det er den helt rigtige beslutning, regeringen har taget, mener han.

    Men man skal vel ikke uddele vacciner på baggrund af politik. Det er vel mere i forhold til, hvem der har brug for dem sundhedsmæssigt?

    - Jo, men samtidig er det også et geopolitisk redskab, som især Rusland og Kina bruger. Og vi ved godt, at Rusland selvfølgelig ikke vil sende vacciner til Ukraine, og derfor er der brug for, at nogle af Ukraines venner bakker op, siger Michael Aastrup Jensen.

    Hos Enhedslisten bakker man også op om vaccinerne til Ukraine, fordi de har hårdt brug for dem, og det vigtigste er at få dem brugt, inden de bliver for gamle.

    Det er dog vigtigt, at vaccinerne bliver fordelt efter helbredshensyn og ikke politik, mener Eva Flyvholm, der er udenrigsordfører hos Enhedslisten.

    - Der er ingen tvivl om, at Ukraine har brug for vaccinerne, så det er udmærket. Men der er et meget klart politisk signal i det her, og i mine øjne er det vigtigste, at vaccinerne bliver fordelt efter et helbredshensyn, og ikke ud fra en politisk agenda, forklarer hun.

    - Derfor er vores opfordring til regeringen, at man sørger for, at det meste kommer ud gennem FN's vaccinationsprogram, Covax, forsætter Eva Flyvholm.

    Statsminister Mette Frederiksen har da også tidligere udtalt, at donationer skal ske gennem Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale vaccinesamarbejde, Covax.

    WHO har iværksat Covax-samarbejdet, som skal sikre, at fattigere lande også modtager tilstrækkeligt med coronavacciner.

    Sundhedsministeriet oplyser til DR Nyheder, at vaccinerne til Ukraine endnu ikke er afsendt.

  • Indien registrerer laveste smittetal i to måneder

    Med knap 85.000 smittetilfælde har Indien i dag registreret det laveste antal nye coronatilfælde i to måneder.

    Det skriver Reuters.

    Dermed er der nu registreret 29,4 millioner coronatilfælde i Indien under pandemien.

    Med 4.002 døde med coronavirus i det seneste døgn er det samlede antal coronarelaterede dødsfald oppe på 367.081 i Indien.

    Landet med 1,3 milliarder indbyggere har i de seneste måneder været hårdt ramt af en tredje bølge af coronavirus.

  • Hongkong-aktivist løsladt fra fængslet

    Efter at have afsonet mere end seks måneder i fængsel er Hongkong-aktivisten Agnes Chow nu blevet løsladt.

    Det skriver AP.

    Agnes Chow er blevet løsladt under stor pressevågenhed. (Foto: JEROME FAVRE © Ritzau Scanpix)

    Agnes Chow blev anholdt og fængslet for at have deltaget i forbudte forsamlinger under protesterne mod regeringen i Beijing i 2019.

    Omstridt lovgivning, der indskrænker frihedsrettighederne i den tidligere britiske kronkoloni, medførte dengang voldsom uro.

    Det har desuden ført til fængselsstraffe til demokratiaktivisterne Joshua Wong og Jimmy Lai. Andre har søgt asyl i udlandet.

  • Frem med sweateren: Blæst og køligere vejr i dag

    Lørdagen byder på blæst og køligere vejr - med nogen sol. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut på Twitter.

    Dagtemperaturerne kommer på mellem 15 og 19 grader.

  • Ekstatiske Italien-fans afbryder interview efter sejr over Tyrkiet

    Italien besejrede her til aften Tyrkiet med 3-0 i åbningskampen ved EM i fodbold.

    Og den sejr vakte stor glæde hos de italienske fans. Så stor at en række tilskuere fra den fodboldglade støvlenation afbrød et DR-interview umiddelbart efter kampen. Bare se med i vidoen foroven.

    Du kan se kampen mellem Italien og Tyrkiet på fem minutter her.

  • Vinderne i KarriereKanonen 2021 er fundet

    Årets to vindere i talentprojektet og musikkonkurrencen KarriereKanonen hedder Pil og Marcus.wav.

    De er netop blevet kåret som vindere ved et finaleshow i DR Koncerthuset.

    Vinderne modtager blandt andet et skræddersyet talentudviklingsforløb, som skal klæde dem på til at blive etablerede kunstnere på den danske musikscene.

    Ti navne blev udvalgt til årets forløb i januar, hvorefter de spillede semifinalekoncerter i april, og feltet blev skåret ned til fem.

    Nu kan de to vindere gå i fodsporene på tidligere vindere som Patina, The Minds of 99 og Marie Key.

  • EM-fest i Rom: Italien sparker slutrunden i gang med storsejr

    Selvom den italienske sanger Andrea Bocelli smukt indledte EM-slutrunden med 'Nessun Dorma', var der ikke mange store chancer i første halvleg af åbningskampen ved EM mellem Tyrkiet og Italien.

    Men det vendte i den grad i anden halvleg, hvor Italien fortsatte det store pres og efter en lille time bragte sig foran med 1-0 på et selvmål af Merih Demiral.

    Det skulle også blive 2-0 og 3-0 senere i kampen, hvor henholdsvis Ciro Immobile og Lorenzo Insigne sørgede for italienske scoringer. Dermed indledte Italien flot EM-slutrunden med en 3-0-sejr på hjemmebanen i Rom.

    Der var stor glæde hos de italienske spillere, da Lorenzo Insigne scorede til 3-0. (Foto: ETTORE FERRARI / POOL © Ritzau Scanpix)
  • Nu lukker barerne først ved midnat: 'Fadøllene smager bare bedre efter klokken 22'

    EM i fodbold er begyndt, og det samme er de nye coronarestriktioner. Det betyder, at barerne må holde åbent til midnat i stedet for at skulle lukke klokken 22.

    Det glæder Morten Ejby, der er partner hos baren The Old Irish Pub i København.

    - Det er fremragende. Fadøllene smager bare bedre efter klokken 22. Fodboldfeberen raser over Danmark. Det er smukt.

    - Vores gæster tager virkelig positivt imod det. Gæsterne er her længere, og omsætningen er bedre. Alt er bare godt, siger han.

  • Rusland vil opfatte Danmarks vaccinedonation til Ukraine som en 'lille fornærmelse', siger ekspert

    Det er ikke tilfældigt, at det netop er Ukraine, som Danmark vil sende en halv million AstraZeneca-vacciner afsted til.

    Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Flemming Splidsboel.

    - Der ligger jo et klart politisk signal i det, siger han med henvisning til Rusland.

    Flemming Splidsboel vurderer dog ikke, at russerne ryster i bukserne.

    - I Rusland vil man nok se det som en lille fornærmelse og som et dansk forsøg på at styrke ukrainsk uafhængighed.

    - Men det er for lidt og ubetydeligt, men det spiller selvfølgelig en rolle i det samlede billede.

  • Danmark sender 500.000 AstraZeneca-vacciner til Ukraine

    - Ukraine er en tæt samarbejdspartner for Danmark og et helt afgørende land i vores nærområde, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S). (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Danmark sender 500.000 coronavacciner fra AstraZeneca til Ukraine.

    Det bekræfter Udenrigsministeriet i en mail til DR Nyheder.

    - Ukraine er en tæt samarbejdspartner for Danmark og et helt afgørende land i vores nærområde, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

    - Vi har et godt og tæt forhold, og jeg har selv besøgt landet som udenrigsminister. Derfor er det også glædeligt, at vi nu har mulighed for at hjælpe Ukraine med adgang til vacciner på et tidspunkt, hvor Ukraine har hårdt brug for dem i deres egen vaccineudrulning.

    Sundhedsministeriet oplyser til DR Nyheder, at vaccinerne endnu ikke er afsendt.

  • EM er skudt i gang med lufttrommer og fyrværkeri: Se den italienske åbningsceremoni her

    Fodboldfeberen er til at mærke og føle på, for nu er EM endelig skudt i gang. I videoen foroven kan du se, hvordan man på bedste italienske vis kickstarter en slutrunde anno 2021 med lufttrommer, fyrværkeri og storslået musik.

    Åbningskampen mellem Italien og Tyrkiet er netop blevet fløjtet i gang, og kan følges på DR1, i Liga på P3 og lige her på dr.dk.

  • Ungarns regeringsparti vil forbyde materiale, der kan fremme homoseksualitet

    Det konservative regeringsparti i Ungarn vil fremsætte et lovforslag, som skal forbyde materiale, der kan "fremme" homoseksualitet for personer under 18 år.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Konkret foreslår Fidesz-partiet at forbyde pornografisk materiale og grafiske illustrationer, der på nogen måde kan opfordre til kønsskifteoperationer og homoseksualitet.

    Regeringen beskriver forslaget som et forslag, der skal beskytte børn mod pædofili, men LGBT+-miljøer advarer mod, at loven vil blive brugt til at diskriminere seksuelle minoriteter.

  • Natklubejer: 'Jeg har hele tiden haft det sådan, at der nok kommer en tid, hvor vi kommer om på den anden side. Og det er så heldigvis nu'

    Der er ikke blev danset til tonerne af Britney Spears eller The Weeknd på landets dansegulve længe.

    Diskoteker og natklubber har nemlig som de eneste, udover festivalerne, været nedlukket uafbrudt siden den 11. marts 2020.

    Men nu kan natklubberne endelig sætte et stort fedt kryds i kalenderen. 1. september kan de igen slå dørene op for danseglade gæster.

    Det fremgår af den aftale, som et bredt flertal i Folketinget præsenterede tidligt torsdag morgen. Vi har derfor besøgt en af de natklubber, som nu er gået i gang med de helt store forberedelser.

    Natklubben Sigurdsgade på Nørrebro i København har været tvangslukket siden marts 2020. Ejerne håber, at de kan få lov til at åbne for alle 700 gæster den 1. september.

    Udefra virker natklubben Sigurdsgade på Nørrebro i København ikke som meget mere end lagerlokaler.

    Men hvis man overhovedet kan tænke tilbage til tiden før corona, har man måske prøvet at stå håbefuld i den timelange kø for så endelig at blive lukket ind i den store, dunkle og lidt edgy natklub på to etager.

    Ejerne af natklubben Sigurdsgade på Nørrebro i København, Flemming Sand og Martin Koch-Søfeldt, kan ikke vente med at lukke danseglade gæster ind på klubben igen.

    Ejerne Flemming Sand og Martin Koch-Søfeldt viser stolt indenfor i de tomme og støvede lokaler.

    De har taget arbejdshandskerne på, for lokalerne skal funkle, når deres store klientel igen kan lægge vejen forbi til september.

    Hvordan har I det nu, hvor I ved præcist, hvornår I må åbne igen?

    - Vi er rigtig glade for, at der er sat dato på, og at det ikke er en uge før, men at vi har rigelig med tid til at forberede os på The Grand Opening, siger Flemming Sand.

    Det bliver vildt at se folks smil og se livsglæden komme tilbage hos vores gæster
    Martin Koch-Søfeldt, natklubejer

    - Det er en lettelse. Vi glæder os til at stå med åbne arme og hilse på alle. Det bliver vildt at se folks smil og se livsglæden komme tilbage hos vores gæster. Vi kommer ikke til at kunne holde os væk, fortsætter Martin Koch-Søfeldt.

    Hvordan har det været at være ejer af en tvangslukket natklub?

    - Vi har tabt adskillige millioner, så det har været et hårdt slag at sidde og bare kigge ud af vinduet og have alt den uvished. Vi har på den anden side været heldige at få dækket 100 procent af de faste omkostninger. Det har været alfa omega i sidste ende, siger Flemming Sand.

    - Det har været megafrustrerende at stå i en situation og ikke vide, hvad enden er. Men jeg har hele tiden haft det sådan, at der nok kommer en tid, hvor vi kommer om på den anden side. Og det er så heldigvis nu, supplerer Martin Koch-Søfeldt.

    • Snart vil der igen boome med dansende gæster foran den tomme DJ-pult.
    • Den store bar på klubben emmer næsten af spidse albuer og råbende gæster, som håber på, at de bliver de næste, som får øjenkontakt med bartenderen.
    • Der er meget, som skal gøres, inden natklubben må åbne igen.
    • Natklubejerne har travlt fra kontoret, hvor de gør klar til at åbne 1. september.
    • Natklubben bærer præg af at have været lukket siden marts 2020.
    • Natklubejerne Flemming Sand og Martin Koch-Søfeldt er sikre på, at deres gæster vil strømme til, når de igen kan indtage dansegulvene.
    • Ismaskinen har passet sig selv.
    • De tre barer på natklubben mangler kun gæsterne.
    • Der er et stort restlager af alkohol på hylderne i baglokalet. Men ejerne skal stadig nå at bestille en masse varer hjem. De regner nemlig med mange gæster, når de får lov at åbne igen.
    1 / 9

    Hvad tænker I om, at I i åbningsmåneden skal tjekke coronapas?

    - Coronapasset er intet problem. Der er jo et testcenter nede i Fælledparken, så det er lige før, at de bare kan tage testen på vejen og så komme ind og feste hos os. Men vi er bange for, at der kommer nogle yderligere restriktioner, så vi ikke kan åbne op for de 700 mennesker, som vi normalt må lukke ind. Det ville blive en helt anden form for vibe og forretning, siger Martin Koch-Søfeldt.

    Leverandørerne har vi løbende kontakt med, og det er bare et spørgsmål om at trykke på knappen, og så får vi de varer, som vi skal have
    Flemming Sand, natklubejer

    Hvordan kommer I til at forberede jer frem til september?

    - Vi har masser af vedligeholdelsesarbejde foran os nu. Lokalerne har stået tomme længe. Så vi skal vaske gulve, købe varer og få styr på personalet igen, siger Martin Koch-Søfeldt.

    - Leverandørerne har vi løbende kontakt med, og det er bare et spørgsmål om at trykke på knappen, og så får vi de varer, som vi skal have. Vi kommer ikke til at løbe tør. De har jo også haft tørke, så jeg går ud fra, at de glæder os lige så meget som os, siger Flemming Sand.

  • Michella kunne ikke få hjælp, fordi hun havde født: Nu politianmeldes flere forsikringsselskaber

    Tre gange forsøgte Michella Meier Morsi at få hjælp af sin forsikring til at dække blandt andet kiropraktorbehandlinger. Hver gang fik hun afslag, fordi der var tale om efterfødselsskader. (Foto: PRIVATFOTO)

    En række af Danmarks største forsikrings- og pensionsselskaber kan de kommende dage se frem til at blive politianmeldt for deres diskriminerende behandling af gravide kvinder.

    Der sad jeg i mit køkken med en kæmpestor ammepude og to små børn liggende, og så begyndte jeg bare at græde. Jeg følte mig så kønsdiskrimineret.
    Michella Meier Morsi, afvist forsikringskunde

    Politianmeldelserne blev omtalt sent i aftes i erhvervsmediet Insidebusiness

    - Det er mit klare indtryk, at samtlige af de involverede selskaber tager sagen dybt alvorlig, og at de stiller sig til rådighed i al det omfang, som myndighederne ønsker, siger direktør for brancheorganisationen Forsikring & Pension Kent Damsgaard.

    En af de kvinder, som oplevede at blive afvist af sit forsikringsselskab, er Michella Meier Morsi.

    Hun var gravid med tvillinger i 2019, og efter fødsel konstaterede hendes læge, at hun havde fået delte mavemuskler - rectus diastase - i ekstrem grad.

    - Normalt heler mavemusklerne af sig selv efter en graviditet, men i mit tilfælde efter en graviditet med to store piger, kom det ikke til at ske uden en operation, fortæller Michella Meier Morsi, som på tidspunktet efter fødslen oplevede mange smerter og derfor startede i fysioterapi.

    Michella Meier Morsi kontaktede sit forsikringsselskab Danica Pension for at få dem til at dække regningerne til fysioterapeuten. Men de afviste blankt den nybagte mor.

    Michella Meier Morsi har været meget åben omkring eftervirkningerne af sin tvillingegraviditet. Blandt andet deler hun billeder og erfaringer på sin Instagram-profil. (Foto: PRIVATFOTO)

    Hvis kundens skader og smerterne kommer fra graviditet, så er der ikke dækning, lød begrundelsen.

    - Der sad jeg i mit køkken med en kæmpestor ammepude og to små børn liggende, og så begyndte jeg bare at græde. Jeg følte mig så kønsdiskrimineret, siger Michella Meier Morsi.

    Hun henvendte sig til Danica Pension igen, da hun skulle have hjælp af en kiropraktor til at lindre rygsmerter i forbindelse med, at hun skulle tilbage på arbejde. Også det krav fik hun afslag på med samme begrundelse.

    Det var jo absurd. Hvis min mand havde henvendt sig, fordi han havde fået ondt i ryggen af at bære vores piger, kunne han godt få hjælp.
    Michella Meier Morsi, afvist forsikringskunde

    - Det var jo absurd. Hvis min mand havde henvendt sig, fordi han havde fået ondt i ryggen af at bære vores piger, kunne han godt få hjælp. Men jeg kunne ikke, fordi jeg havde været gravid med dem, siger Michella Meier Morsi.

    Et par måneder senere blev Michella Meier Morsi indlagt med myoser i underlivet, som krævede, at hun brugte sin sundhedsforsikring for at blive behandlet.

    Også i dette tilfælde afviste Danica Pension at dække hendes udgifter.

    Både Danica Pension og en række andre af Danmarks største forsikringsselskaber har efterfølgende skrifligt erkendt, at de i årevis har haft forsikringsbetingelser, som på ulovlig vis diskriminerede Michella Meier Morsi og andre gravide kvinder.

    Blandt selskaberne var Codan, Danica Pension, GF Forsikring, Gjensidige, If, PFA, Topdanmark, Tryg og AP Pension, som nu også bekræfter, at de forventer at modtage en politianmeldelse.

    Politianmeldelserne kommer på baggrund af en undersøgelse af omkring 20 udvalgte forsikringsselskaber, som Finanstilsynet begyndte i efteråret.

    Resultaterne af undersøgelsen vil ifølge Finanstilsynet blive fremlagt en af de kommende uger.

    - Inden vores opfølgning på undersøgelsen er helt færdig, kan Finanstilsynet ikke kommentere på undersøgelsen og konklusionerne heraf, skriver vicedirektør i Finanstilsynet Carsten Brogaard i et skriftligt svar til DR Nyheder.

    Ifølge Pension & Forsikring er forsikringsselskaberne i gang med at rette op på fejlene og betale kompensation til de kunder, som er blevet diskrimineret.

    Michella Meier Morsis tvillingedøtre er ikke længere babyer, men Michella Meier Morsi kæmper stadig for at få udbetalt kompensation fra sit forsikringsselskab. (Foto: PRIVATFOTO)

    Michella Meier Morsi har modtaget en undskyldning og 5.000 kroner fra Danica, som også har opfordret hende til at føre en sag ved Ligebehandlingsnævnet.

    - Jeg er utrolig ked af Michellas situation, ligesom jeg også er ked af det på andres vegne. Vi har begået en fejl, og det vil jeg gerne undskylde for. Nu er fokus for os at få rettet op på fejlene, og det gælder selvfølgelig også i Michellas sag, sagde administrerende direktør for Danica Pension Ole Krogh Petersen til P1 i november.

    Opfordringen om at oprette en sag ved Ligebehandlingsnævnet har Michella Meier Morsi fulgt.

    Hun blev dog noget overrasket, da hun i marts modtog svar fra nævnet, hvoraf det fremgik, at Danica Pension har hyret et af landets største advokatfirmaer til at forsvare sig i sagen.

    Advokatfirmaet mener kun jeg er berettiget til 2.500 kroner i kompensation og sammenligner mine afslag med at blive afvist i døren til en natklub. Jeg var helt målløs.
    Michella Meier Morsi, afvist forsikringskunde

    - Advokatfirmaet mener kun, jeg er berettiget til 2.500 kroner i kompensation og sammenligner mine afslag med at blive afvist i døren til en natklub. Jeg var helt målløs, siger Michella Meier Morsi, som nu har bedt Institut for Menneskerettigheder om hjælp til at komme med et juridisk svar.

    Michella Meier Morsis sag er dermed ikke afsluttet, men hun beskriver det alligevel som dagens bedste nyhed, at en række forsikringsselskaber nu kan se frem til politianmeldelser.

    - Det taler så meget til min retfærdighedssans. Det er det eneste rigtige at gøre, siger hun.

Mere fra dr.dk