Nyheder

DIN MENING: Vil du bruge pseudonymer på nettet?

Overblik

  1. 30. aug 2012
    DIN MENING: Vil du bruge pseudonymer på nettet?

    Firmaer som Facebook og Pinterest er gratis tjenester på nettet, der lever af, at du giver dem oplysninger om dig selv.

    Men vi ved endnu ikke, hvad de oplysninger kan blive brugt til - og derfor bør vi være meget mere forsigtige med, hvad vi forærer væk.

    Forfatter til bogen "Fake It - en guide til digitalt selvforsvar", journalist Pernille Tranberg, opfordrer til, at vi bruger pseudonymer på nettet. Er det noget, du gør? Eller overvejer du at begynde på det? Del din mening herunder.

  2. 15 min. siden

    PET: Fire personer anholdt for at lække oplysninger fra efterretningstjenester

    Politiets Efterretningstjeneste (PET) har anholdt fire personer, som er mistænkt for at have lækket oplysninger fra efterretningstjenester.

    De fire er nuværende og tidligere medarbejdere i to efterretningstjenester.

    De blev anholdt i går efter en aktion, hvor PET sammen med politiet foretog ransagninger på en række forskellige adresser.

    Personerne er sigtet for blandt andet overtrædelse af straffelovens paragraf 109, stykke 1, ved uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne. Det uddybes ikke, hvad der konkret skulle være sket.

    Det oplyses heller ikke, hvordan de fire personer forholder sig til sigtelsen, eller om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

  3. 29 min. siden

    Hongkong-aktivister risikerer fem års fængsel for at deltage i højtidelighed

    Det kan koste tre aktivister i Hongkong lange fængselsstraffe, at de sidste år deltog i en mindehøjtidelighed for massakren på Den Himmelske Fredsplads i Kina i 1989.

    En domstol i Hongkong har kendt dem skyldige i forseelsen, og den 13. december skal straffen udmåles. De risikerer op til fem års fængsel, skriver BBC ifølge Ritzau.

    En af de dømte er Jimmy Lai, der længe har været en højrøstet demokratiforkæmper og grundlagde avisen Apple Daily, der blev lukket, da Hongkong indførte en stram sikkerhedslov. Loven gør det blandt andet ulovligt at tale for uafhængighed af Kina.

    De tre aktivister sidder allerede bag tremmer, dømt for at have forbrudt sig mod sikkerhedsloven på forskellig vis.

    Mediemogulen ankommer til retten i Hongkong den 3. december. (Arkivfoto) (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)
  4. 56 min. siden

    Fire maskerede mænd brød ind i Mark Cavendishs hjem og truede familien med kniv

    Mark Cavendish har vundet 34 Tour de France-etaper gennem sin karriere. (Arkivfoto) (Foto: Stephane Mahe © Ritzau Scanpix)

    Cykelstjernen Mark Cavendish og hans familie blev 27. november udsat for et hjemmerøveri i boligen i engelske Essex.

    Det oplyser Cavendish i et opslag på sine sociale medier.

    - Fire maskerede og bevæbnede mænd brød ind i vores hjem, mens vi lå og sov. De truede min kone og mine børn, og jeg blev voldeligt overfaldet.

    Cykelrytteren skriver, at røverne kom afsted med to ure, som har en stor affektionsværdi, da de truede med kniv.

    - Men langt, langt værre er det, at vores unge families følelse af tryghed, privatliv og værdighed er blevet krænket.

    Han kalder det et "mareridt" for familien, så han håber, at man kontakter politiet, hvis man ligger inde med informationer om sagen.

  5. I dag kl. 07:30

    Prisstigningerboligmarkedet har tabt fart

    Selvom priserne på boliger ikke længere er på den himmelflugt, de oplevede i starten af året, er de stadig rekordhøje.

    Et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter blev i november udbudt til 2,7 millioner kroner, mens en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvadratmeter blev udbudt til 3,1 millioner kroner. Det er en stigning på 9,5 procent og 8,8 procent i forhold til samme måned sidste år, skriver Finans Danmark.

    - Siden juli i år har boliger stået længere tid til salg, men udbuddet er lavt. Det er med til fortsat at understøtte priserne, men vi ser ikke de samme prisstigninger som i starten af året, siger Ane Arnth Jensen fra Finans Danmark.

    Også sommerhusmarkedet er faldet til ro. I november tog det i gennemsnit fire en halv måned at få solgt, mens det i juli tog tre måneder.

  6. I dag kl. 07:18

    Britisk minister: Omikrontilfælde kan nå en million inden januar

    Antallet af smittetilfælde med omikronvarianten kan overstige en million i Storbritannien i slutningen af december ved den nuværende udvikling.

    Sådan lyder det fra sundhedsminister Sajid Javid. Han beskriver varianten som "en endnu mere frygtindgydende fjende".

    I en udtalelse, der er overbragt til det britiske underhus, udtaler Javid, at der er bekræftet 568 tilfælde med omikron. Men det anslåede nuværende antal er "sandsynligvis tættere på 10.000", lyder det ifølge avisen.

  7. I dag kl. 06:54

    Snechancer stort set aflyst af gråvejr, men enkelte steder kan det blive lidt hvidt

    Dagen bliver grå med kun enkelte byger i dag. Her er det ved Kliplev i Sønderjylland. Foto: Roland Olsen

    Mens prognoserne længe spåede, at hele landet ville blive hvidt af sne torsdag, så bliver det nok nærmere farven grå, der bliver dominerende. Meget af snevejret udebliver nemlig, og til gengæld bliver det overskyet uden nævneværdige solchancer.

    Der kan dog i eftermiddag komme en stribe sne- eller sludbyger op over dele af Sjælland, Fyn og Djursland.

    I resten af landet ser det ud til, at der blot kan komme enkelte regnbyger. Temperaturer mellem 0 og 3 grader med en svag til frisk vind fra sydøst.

  8. I dag kl. 05:57

    Instagram-chef i den varme stol: 'Dagene for big techs immunitet er forbi'

    Den republikanske senator Marsha Blackburn og demokraten Richard Blumenthal var bare nogle af dem, der i aftes udspurgte Instagrams chef under en høring i Kongressen i Washington. (Foto: SHAWN THEW)

    - Dagene for absolut og bred immunitet for big tech er forbi.

    Sådan lød det fra den demokratiske senator Richard Blumenthal, da Instagrams leder, Adam Mosseri, i aftes blev afhørt i Senatet i USA.

    - Vi er nødt til at sikre os, at big tech har ansvaret for at putte et sikkert produkt på markedet. I får ikke lov til at skjule, når produkter skader børn. Vi har brug for gennemsigtighed i forhold til algoritmerne og afhængighedsskabende design, sagde senator Blumenthal.

    I sidste måned blev en række interne dokumenter lækket fra virksomheden, og siden har kritikken haglet ned over det sociale medie for ikke at begrænse den skadelige effekt, mediet angiveligt kan have på børn og unges mentale helbred og adfærd.

    Instagram-chef Adam Mosseri. (Foto: SHAWN THEW)

    Et af de nye forslag fra Instagram er, som Mosseri også selv refererede til, er blandt andet at nudge de unge til at tage en pause undervejs, mens de scroller. Den såkaldte "Take a break"-feature vil foreslå pause efter 10, 20 eller 30 minutter alt afhængig af, hvad den indstilles til.

    Men tiltagene fra Instagram er ganske enkelt utilstrækkelige, lød kritikken Blumenthal.

    - De små tiltag, du har foreslået indtil videre er ikke imponerende. Et nudge, en pause, der er ikke noget af det, der redder et barn fra platformens afhængighedsskabende påvirkning, tordnede han.

    Selvom de interne dokumenter var et tilbagevendende tema i høringen, svarede Instagram-bossen også igen på kritikken og sagde blandt andet:

    - Jeg mener ikke, at researchen indikerer, at vores produkter er afhængighedsskabende. Researchen viser faktisk, at i 11 ud af 12 problemer, som teenagere kæmper med, så hjælper Instagram mere, end det gør skade, lød forsvaret fra Adam Mosseri.

    - Vi går altid op i, hvordan folk har det med deres oplevelser på vores platform. Og det er mit ansvar som leder for Instagram at gøre alt, hvad jeg kan, for at folk er trygge, og det vil vi blive ved med at gøre, sagde han.

    Det var i september, at den tidligere Facebook-medarbejder, Frances Haugen, lækkede interne dokumenter fra virksomheden.

    Dokumenterne afslørede blandt andet, at Facebook angiveligt var klar over, at én ud af tre teenagepiger, der har det dårligt med sin krop, får det værre, når de bruger Instagram, som Facebook står bag.

    Tidligere ansat hos Facebook Frances Haugen under en høring tidligere på måneden. (Foto: ALEX WONG © 2021 Getty Images)

    Facebook selv har siden skiftet navn til Meta.

    - Mange af Facebooks interne undersøgelser indikerer, at Facebook gør betragtelig negativ skade på en betydelig del af teenagere og børn, udtalte whistleblower Frances Haugen i oktober, da hun blev afhørt i senatet.

    Du kan høre mere om whistleblower-sagen sag i dette afsnit af Genstart.

    Så sent som i tirsdags annoncerede Instagram flere nye sikkerhedsværkstøjer, der skal understøtte en mere forsvarlig færden for børn på platformen. Blandt andet vil et af de nye værktøjer give forældre mulighed for at føre tilsyn med sit barns Instagram-konto.

    Men det er alt for sent at reagere, lød det fra senator Richard Blumenthal.

    - Instagram skrider først til handling for at imødegå skaderne på børn, dagen før dets administrerende direktør skal vidne for mit underudvalg. Tag ikke fejl: Disse simple tidsstyrings- og forældreovervågningsværktøjer burde have – og kunne have – været implementeret for længe siden, skrev Blumenthal tirsdag på Twitter.

    Foto: Screenshot fra Richard Blumenthals Twitter.
  9. I dag kl. 05:55

    Julegudstjenesten er reddet: Trossamfund slipper for nye restriktioner

    Sådan så en julegudstjeneste ud sidste år, da kirkerne var underlagt hårde restriktioner. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

    Julemåneden bliver igen i år ramt af coronarestriktioner. Det kom frem på et pressemøde onsdag aften i Statsministeriet, hvor regeringen fremlagde nye tiltag for at inddæmme smitten.

    Men der er ikke lagt op til, at julegudstjenester skal aflyses eller underlægges skrappe restriktioner i år.

    - Vi har ikke overvejet yderligere tiltag på trossamfund og folkekirke. Velvidende at det her er en tid, hvor der kommer flere i kirkerne, sagde sundhedsminister Søren Brostrøm på pressemødet.

    Det vil sige, at man i år godt kan komme i kirken og synge julen ind med "Dejlig er den himmelblå" eller "Et barn er født i Bethlehem", hvis man blot følger de anbefalinger, der gælder lige nu for arrangementer i kirken.

    Her gælder det, at alle ansatte i folkekirken skal have et grønt coronapas.

    Og deltagere i kirkelige ceremonier skal have et coronapas, hvis der er adgang for flere end 100 deltagere indendørs og flere end 1.000 deltagere udendørs. Der er dog ikke et krav om at bære mundbind i kirken.

    Det vækker stor glæde for Steffen Ringgaard Adresen, der er sognepræst i Vor Frue Kirke i København.

    - Jeg tror, at julegudstjenesten i år vil være det højtidelige, som den også har været andre år. Det er en vigtig måde at fejre jul på, siger han og understreger, at mange formentlig har savnet det fællesskab, som kirken giver i juletiden.

    Sidste år var der stor debat om, hvorvidt det var forsvarligt at holde julegudstjenester.

    Flere ansatte i folkekirken opfordrede regeringen til at gribe ind, da man oplevede, at der opstod smitte blandt ansatte i kirken og kirkegængere.

    Det betød, at regeringen få dage inden jul kom med skærpede retningslinjer til, hvordan gudstjenester skulle afholdes.

    Der måtte ikke synges i kirken, og gudstjenesten måtte ikke vare længere end 30 minutter.

    Mange kirker valgte derfor at afholde gudstjenesterne online eller udendørs, andre valgte helt at aflyse dem.

    Søren Brostrøm håber dog ikke, at det kommer til at ske igen i år.

    - Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan fra min side til, at vi ikke gentager det forløb. Vi har ingen konkrete overvejelser om restriktioner på trossamfund, siger Søren Brostrøm.

    Steffen Ringgaard Andresen forventer ikke, at de i år vil tage alternative metoder i brug.

    - Sidste år holdt vi den jo for lukkede døre og transmitterede den på DR. Det er der ikke nogen grund til i år, siger han.

    - Det er klart, at det vil kunne være tilfældet, hvis der kunne komme yderligere restriktioner, hvis smittesituationen skulle udvikle sig, tilføjer han.

    Hvordan de helt konkret vil gribe situationen an afhænger af, hvad folkekirkens ledere melder ud i den kommende tid.

    Sognepræst Steffen Ringgaard Andresen prædiker i Vor Frue Kirke. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Steffen Ringgaard Andresen tror på, at julegudstjenesterne kan være et lyspunkt i en tid, hvor corona og restriktioner fylder i hverdagen.

    - Der er nogen, der har følt sig ensomme særligt på grund af restriktionerne, siger han.

    Han mener, at det har stor betydning for folks juleglæde, at kirken kan få lov at holde åbent.

    Dog forventer han, at der vil være lidt færre, der deltager i år, end der plejer at være. De seneste uger har de nemlige kunnet se et lille fald i antallet af deltagere til deres gudstjenester.

    - Der er nok nogle, der vil holde sig hjemme, siger Steffen Ringgaard Andresen.

  10. I dag kl. 05:53

    Fodboldverdenen mindes målmandslegenden Lars Høgh

    Høgh, der blev 62 år, nåede at spille hele 817 kampe for OB, og hans tidligere klub kalder ham en "legende".

    - Lars Høgh er en legende i OB’s historie. En af de allerstørste, der nogensinde har repræsenteret klubben og et ikon for rigtig mange fodboldfans og fynboer. Æret være hans minde.

    Også DBU, hvor Høgh var målmandstræner, har udsendt en udtalelse.

    - Vi har mistet en stor personlighed, en kær kollega, en god ven og mest af alt et helt fantastisk menneske. Alle tanker til Lars’ familie i denne svære tid. Æret være Lars Høghs minde.

    Tidligere landsholdsspiller og nuværende fodboldekspert hos TV3 Sport Preben Elkjær stemmer i:

    - Jeg kan ikke forestille mig, at der findes et menneske, der ikke vil sige, at Lars Høgh var fantastisk.

  11. I dag kl. 05:50

    Så åbner hjemmekontoret igen: 'Mange udbryder et stort suk'

    Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, påpeger, at arbejdsmiljøloven også gælder på hjemmearbejdspladsen. Derfor skal arbejdsgiveren være med til at sikre ordnede forhold på hjemmekontoret. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Fra næste uge skal tusindvis af danskere nok en gang indstille sig på at indtage spiseborde, sofagrupper og pulterrum, når arbejdskontoret igen flytter hjem.

    gårsdagens pressemøde om nye coronarestriktioner opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S) til endnu en gang at flytte arbejdet hjem:

    - Der opfordres til, at medarbejdere, og det gælder både på offentlige og private arbejdspladser, i udstrakt grad arbejder hjemme.

    - Jeg ved godt, at for mange er det et uvelkomment gensyn til hjemmearbejdspladsen, og det er der ikke noget at sige til, men lige nu vurderes det at være nødvendigt, sagde Mette Frederiksen.

    I fagforeningen Djøf, der repræsenterer omkring 100.000 akademikere, ærgrer formand Sara Vergo sig over, at hjemmearbejdspladsen nu igen bliver et vilkår for hendes medlemmer.

    - Jeg tror, at mange udbrød et stort suk, da de hørte det her. Det er ikke fedt at være hjemme fem dage om ugen, og sidste års nedlukning endte med at blive meget lang og meget hård for rigtigt mange mennesker, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

    Men hun glæder sig over, at de ansatte opfordres og ikke tvinges til hjemmearbejde:

    - Vi er bedre rustet denne gang: Vi kan trække på de erfaringerne, vi har. Og så glæder jeg mig over, at der er tale om en opfordring. Det giver en anden fleksibilitet. Og det bliver der brug for, siger Sara Vergo.

    Hun foreslår arbejdsgivere at inddele medarbejdere i grupper, så de hjemsendte også får mulighed for at komme lidt ud af hjemmeboblen.

    - Man kan organisere sig sådan, at ikke alle arbejder samtidig. Så der er et onsdags- og et torsdagshold for eksempel. Det hjælper, at man kan blive luftet og komme ind på sin plads en gang om ugen for eksempel, siger Sara Vergo, der repræsenterer 30.000 offentligt ansatte.

    Gårsdagens opfordring fra statsministeren har sendt ledelser i virksomheder landet over på overarbejde, fordi de allerede fra den 10. december skal have styr på, hvordan de vil omsætte budskaberne fra statsministeren.

    Det fortæller Morten Granzau Nielsen, der er underdirektør i landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri.

    - Sådan en anbefaling gør jo, at der er nogle direktører og nogle ledelser, som lige nu har rigtig travlt med at snakke om, hvordan man skal gribe det her an. Man har en nogenlunde idé om, hvor mange der kan arbejde hjemme, for det har de prøvet før. Men de skal finde ud af, hvor højt op på klingen de skal, siger han.

    Morten Granzau Nielsen anerkender dog, at smittesituationen gør det nødvendigt at indføre nye restriktioner og anbefalinger herunder at genstarte hjemmekontoret.

    - Vi havde klart håbet på, at vi kunne undgå at komme ud i en situation, hvor hjemmearbejde igen bliver nødvendigt. Men vi må acceptere, at sådan er situationen rent sundhedsmæssigt. Og så kan vi i det mindste trøste os ved, at vi har prøvet det før, siger han.

    Men hjemmearbejde er ikke et ubetinget gode, og derfor håber han, at opfordringen trækkes tilbage, så snart coronasituationen tillader det:

    - Det kan ikke undgå at gå ud over, hvad der kan produceres og gå ud over humøret og i hverdagen, at man går glip af det sociale, siger Morten Granzau Nielsen.

    Opfordringen til at arbejde hjemme gælder i første omgang i fire uger.

    Onsdagens pressemøde bød på en palette af restriktioner, som nu indføres for at bremse spredningen af den nye coronavariant, omikron.

    Hårdest går det ud over nattelivet. Det vil sige koncertsteder, diskoteker og serveringssteder.

    Og det er netop den type virksomheder, som i forvejen er hårdest ramt af den efterhånden langvarige pandemi.

    - Det er nemlig nogle af de brancher, der er hårdest ramt i forvejen, og hvor mange virksomheder har opbygget en stor gæld i form af udskudte betalinger af blandt andet moms og skatter, siger Jakob Ussing, erhvervskorrespondent i DR.

  12. I dag kl. 05:18

    New Zealand vil indføre tobaksforbud for næste generationer

    New Zealands regering har fremsat et lovforslag, der gør, at personer, der er under 15 år, når loven træder i kraft, aldrig vil kunne købe tobak lovligt i landet.

    Det skriver nyhedsbureauet dpa ifølge Ritzau.

    - Vi vil sikre os, at unge slet ikke begynder at ryge, så derfor gør vi det ulovligt at sælge eller levere tobaksvarer til horder af unge mennesker, siger sundhedsminister Ayesha Verrall.

    Loven er stadig ikke blevet behandlet i landets parlament.

    Det holder dog ikke Ayesha Verrall tilbage fra at være synligt begejstret.

    - Dette er en historisk dag for vores folkesundhed, siger hun.

    Lovforslaget beskæftiger sig ikke med dem, der allerede er gamle nok til at købe tobaksvarer.

  13. I går kl. 23:03

    Lars Høgh er død, 62 år gammel

    Lars Høgh udgav for nylig bogen 'Der er antal på alt' om sin karriere og de seneste års kræftsygdom. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere fodboldmålmand Lars Høgh er død, 62 år gammel. Det oplyser familien til Ritzau.

    Høgh, der med 817 kampe for OB var en legende i dansk fodbold, har gennem længere tid været syg af kræft.

    - Det er med ubeskrivelig sorg, at vi må meddele, at vores højt elskede, livsglade og altid positive Lars er sovet stille ind her til aften, skriver familien.

    Lars Høgh gav for blot en måned siden et længere interview om sin kræftdiagnose. Du kan se en del af det her:

    Han blev for nylig optaget i dansk fodbolds hall of fame.

    Lars Høgh blev danmarksmester i 1977, 1982 og 1989. Han har spillet otte kampe for det danske fodboldlandshold.

    Arkivfoto - Lars Høgh græder af glæde, efter OB mirakuløst har slået Real Madrid ud af UEFA Cuppen 6. december 1994. Kampen kaldes populært "miraklet i Madrid". (Foto: BERNABE CORDON © Scanpix Danmark)
  14. I går kl. 22:35

    Hej til hjemmeundervisning, farvel til natteliv og koncerter: Her er de nye restriktioner

    Få overblikket over de nye restriktioner her. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © DR)

    Da Mette Frederiksen trådte ind i Spejlsalen i Statsministeret flankeret af sundhedsmyndighederne, fik man et af de deja vu, man nok inderst inde gerne havde været foruden.

    Med sig under armen havde de nemlig en række velkendte restriktioner, der skal være med til at dæmpe smitten med coronavirus, der er steget den seneste tid.

    For selvom mange danskere har taget imod tilbuddet om at blive vaccineret, der er skruet op for antallet af test, og vi igen har taget maske på og vist coronapas, så har det ikke været nok til at stoppe smitten med delta-varianten.

    Og nu er endnu en virusvatiant kommet til Danmark, der ifølge sundhedsmyndighederne allerede har fået så godt fat, at der nu er tale om samfundssmitte med omikron.

    - Det er forventningen, at det vil betyde flere smittede, flere syge og dermed potentielt flere indlagte. Dermed indebærer den nye variant også en betydelig risiko for kritisk at overbelaste sundhedsvæsenet, og det er derfor, vi nu er nødt til at gøre mere, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

    Hvad det indebærer, kan du blive meget klogere på her, hvor vi både gennemgår restriktionerne og de anbefalinger og opfordringer, som statsministeren og sundhedsmyndighederne kom med under aftenens pressemøde.

    Om en uge bytter skoleeleverne klasselokalet ud med børneværelse, køkkenet eller stuen. (Foto: Anthon Unger © Ritzau Scanpix)

    Fra den 15. december sendes eleverne i grundskolen hjem. De skal dog ikke på tidlig juleferie, da de igen skal have hjemmeundervisning.

    Mette Frederiksen understregede på pressemødet, at man udemærket er klar over, at det ikke lige var det, som hverken børnene eller deres forældre havde ønsket sig.

    Årsagen er dog, at smitten er stor blandt børn og unge, hvorfor man håber, at mange af dem vil blive vaccineret, inden de vender tilbage i skole.

    - Der er brug for at dæmpe aktiviteten, der hvor der er mange uvaccinerede sammen, og det er der blandt vores børn, sagde Mette Frederiksen.

    Efter planen kan de vende tilbage til klasselokalet og vennerne 5. januar 2022.

    Natklubber lukker, mens barer og restauranter kun må holde åbent til midnat fra fredag. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    De var de sidste til at åbne igen efter nedlukningen, og nu er de de første til at lukke. Natklubberne.

    Hvis du havde håbet på at danse natten lang i den kommende weekend, så bliver det i hvert fald ikke i byen.

    Fra fredag lukkes nemlig "lokaler og lokaliteter, hvor der drives natklub, diskotek eller lignende med et dansegulv", som Erhvervsministeriet skriver det.

    Derudover skal serveringssteder som restauranter og barer være lukket fra midnat til klokken 5.

    Og i samme tidsrum vil det heller ikke være muligt at købe alkohol - eller det er i hvert fald forbudt at sælge det.

    Du skal også til at bære mundbind igen på restauranten og baren, når du står op.

    Regeringen og aftalepartierne har i forbindelse med offentliggørelsen af restriktionerne sagt, at man er klar til kigge på yderligere hjælp til de virksomheder, der bliver ramt.

    Restriktionerne gælder til og med 6. januar.

    Restriktionerne betyder også et farvel til koncerter, hvor man står op- som her hvor The Minds of 99 gav koncert i Parken i september. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Fra på fredag er det også slut med at afholde koncerter, hvor der er flere end 50 stående publikummer.

    Forbuddet gælder kun for stående publikummer, og altså ikke hvis man sidder ned.

    Det er ikke kun store koncerter, der sættes en stopper for, men også scenekunstforestillinger, forevisninger, storskærmsarrangementer og andet, hvis publikum står op.

    Og så lægger regeringen op til, at man vil genåbne kompensationsordningerne, skriver Kulturministeriet.

    Restriktionerne gælder til og med 6. januar.

    Coronapassets varighed forkortes fra et år til syv måneder. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Før pressemødet kom det også frem, at varigheden af coronpasset forkortes.

    Det betyder, at det holder syv måneder efter sidste stik i stedet for et år, som det har været hidtil.

    - De syv måneders varighed tager højde for, at immuniteten falder over tid og vil forhåbentlig også øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet endnu mere, så smitten holdes i skak, siger sundhedsminister Magnus Heunicke, der ikke selv var med til pressemødet, fordi han selv er coronasmittet, i en pressemeddelse.

    Der er endnu ikke et tilbud om revaccination til de 15-17-årige, som også er omfattet af reglerne for coronapas, hvorfor der ikke er en udløbsdato for deres coronapas efter færdigvaccination, skriver Sundhedministeriet.

    De ændrede regler om coronapas træder i kraft i midten af januar, oplyses det.

    Arbejdspladser opfordres til at aflyse julefrokosten. (Foto: VIBEKE TOFT © Ritzau Scanpix)

    Udover restriktionerne opfordrede både Mette Frederiksen og sundhedsmyndighederne til, at arbejdspladser aflyser julefrokosten og andre sociale arrangementer.

    Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen direktør, kalder det en "kraftig opfordring", og hos Sundhedsstyrelsen har man også valgt aflyse julefrokosten for andet år i træk.

    - Det er jeg selvfølgelig ærgelig over, men jeg ved, det er det rigtige at gøre, sagde han.

    Det betyder dog ikke, at man skal aflyse mindre arrangementer hjemme i det private i juletiden, slår han fast.

    - Men der er en kraftig opfordring til, at være ekstra opmærksom på at følge vores gode smitteforebyggende råd - også når I mødes i familien til julehygge, siger Søren Brostrøm.

    Sidst, men ikke mindst, blev der også opfordret til, at de, der kan, bør arbejde hjemme.

    - Jeg ved godt, det for mange vil være et uvelkomment gensyn med hjemmearbejdspladsen. Det er der sådan set ikke noget at sige til. Men lige nu vurderes det at være nødvendigt, sagde Mette Frederiksen.

  15. I går kl. 22:08

    40 millioner kroner skal få flere til at læse fransk og tysk

    Der er for få, der vil læse tysk og fransk. Og for mange af dem, der søger ind på studierne, falder fra igen.

    Det mener samtlige partier i Folketinget, der nu vil gøre noget ved problemet. Derfor afsætter man 40 millioner kroner til initiativer, som skal gøre uddannelserne mere attraktive og give flere studerende mulighed for at træne sproget gennem mere praktisk undervisning, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

    - Vi har brug for dygtige sproglærere i folkeskolen og på gymnasierne, og erhvervslivet har brug for medarbejdere, der mestrer fremmedsprog og forstår de kulturelle koder, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen i pressemeddelelsen.

  16. I går kl. 21:57

    Danmark er et skridt nærmere kvartfinalen ved VM efter sejr over Ungarn

    (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Danmark et skridt nærmere VM-kvartfinalen, efter de onsdag aften besejrede Ungarn med 30-19.

    Men selvom danskerne endte med at trække det længste strå, var det faktisk aftenens modstandere, der startede bedst ud. Ungarn spillede i et højere tempo, end danskerne hidtil havde stået over for, og så kom Jesper Jensens hold til at halse efter fra start.

    Det var som om, danskerne lige skulle vænne sig til, at verdensmesterskabet i Spanien nu for alvor var gået i gang med mellemrundens start. Men da landsholdet først havde vænnet sig til det, så de sig heller ikke tilbage.

    Efter lidt mere end et kvarters spil kom Danmark foran for første gang. Føringen slap de aldrig, og derfor endte det med en sejr på 30-19 over Ungarn.

    Du kan se højdepunkter fra kampen her.

  17. I går kl. 21:22

    Den slemme kurve og tre andre vigtige ting fra aftenens pressemøde

    På pressemødet havde Henrik Ullum igen i dag taget en graf med, som viser, hvordan det kan gå med indlæggelserne for omikronvarianten. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Multitaskede du, imens statsminister Mette Frederiksen (S) holdt pressemøde om coronasituationen, eller fik du bare kun hørt det sporadisk, da de nye restriktioner blev indført?

    Så kan du gense fire af de vigtigste nedslag her.

    Endnu engang kunne Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut, hive en graf frem, der viste, hvorfor det netop er så bekymrende, at omikronvarianten spreder sig.

    Denne gang gav planchen et billede af udviklingen i indlæggelser for både delta- og omikronvarianten. Den blå graf illustrerede, at indlæggelserne ved deltavarianten er nogenlunde stabile.

    Og så var der den røde graf, som viste, at omikronvarianten godt nok ligger under nu.

    - Men fordi den kommer ind i eksponentiel vækst, vil antallet gøre, at den over tid risikerer at komme op i et rigtig, rigtig ubehageligt niveau, og det er det, der gør, at vi reagerer, fortalte han.

    Den eksponentielle vækst kan altså betyde, at man får et "kæmpe problem". Han oplyste, at der er seks indlagte med omikronsmitte, som det ser ud nu.

    Firmajulefrokosten bør aflyses, nattelivet skal lukke ved midnat, og vi skal til at bruge mundbind på restauranterne. Det er nogle af de nye tiltag, som betyder, at virksomheder og andre bliver ramt hårdt.

    Og til dem, det går ud over, lovede erhvervsminister Simon Kollerup (S) hjælpepakker.

    - Der er ikke nogen tvivl om, at restriktionerne vil få betydning for virksomheder og lønmodtagere - særligt i enkelte brancher.

    Det er barer, natklubber og firmaerne, der leverer julemad og musik til julefrokosten.

    - Denne gang vil vi også have et særligt fokus på dem, der har deres primære omsætning i julemåneden.

    Næste skridt er derfor at gå i dialog med Folketingets partier om at få etableret de nødvendige hjælpepakker.

    Det ser ud til, at du må snuppe sildemadden og snapsen derhjemme i år. For på pressemødet opfordrede Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, kraftigt til, at virksomheder og arbejdspladser - både private og offentlige - aflyser større arrangementer herunder julefrokoster.

    - Jeg kommer til at fortælle medarbejderne i Sundhedsstyrelsen, at for andet år i træk kan vi ikke holde julefrokost, sagde Søren Brostrøm, hvorefter anbefalingen lød, at andre bør gøre det samme.

    - Men mindre private arrangementer i ens eget hjem kan man godt holde, sagde han yderligere.

    Så længe du er ekstra opmærksom på de smitteforebyggende råd, når der skal julehygges.

    Er du en af dem, der har reserveret tid til en tredje coronavaccine, men står til først at kunne komme til om et par uger, er meldingen, at du skal gå ind og forsøge at genbooke din tid.

    Det fortalte statsminister Mette Frederiksen på pressemødet.

    - Det gælder i alle regioner. Der er ledige tider til vacciner, så har du booket, så forsøg at få det fremrykket, sagde hun.

  18. I går kl. 20:54

    Boris Johnson får verbale tæsk efter snak om julefest under lockdown: 'Hvordan sover du om natten?'

    En ulykke kommer sjældent alene, lyder det, og det må Boris Johnson kunne nikke genkendende til i disse dage.

    Efter flere uger med møgsager er den britiske premierminister nemlig kommet i vælten igen efter offentliggørelsen af en video fra december sidste år. Her øver hans pressefolk øjensynligt, hvordan de skal svare på meldinger om, at hans ansatte få dage forinden har holdt en fest på premierministerens adresse i Downing Street.

    • Sagen er på forsiden af mange britiske aviser i dag. (Foto: Screenshot fra avisen Twitter-profil)
    • (Foto: Screenshot fra avisen Twitter-profil)
    • (Foto: Screenshot fra avisen Twitter-profil)
    1 / 3

    Ifølge den britiske tabloid-avis The Mirror blev der op til jul sidste år afholdt adskillige fester i Downing Street i det nedlukkede London - herunder en den 18. december, hvor dusinvis af mennesker efter sigende var samlet til vin og selskabslege.

    Det har skabt stor vrede, fordi sociale sammenkomster var forbudt ifølge de britiske coronaregler.

    Videoen fra ITV News er i skrivende stund blevet set af over 9,3 millioner mennesker på Twitter alene:

    Det førte til en intens spørgetime i det britiske underhus i dag, hvor BBC's politiske korrespondent Rob Watson tidligt konkluderede, at han aldrig før havde set en britisk premierminister "være så meget ude i tovene" i en spørgetime.

    Labour-politikeren Rosena Allin-Khan, der også er læge, kaldte meldingerne om fester i Downing Street "en fornærmelse mod alle, der ikke kunne sige deres sidste farvel":

    - Hvordan sover premierministeren om natten?, spurgte hun retorisk Boris Johnson.

    Ved dagens spørgetime undskyldte premierministeren for videoen, som han sagde gjorde ham "rasende". Han holdt dog fast i, at der ikke var blevet holdt fest, og at der ikke var brud på coronareglerne, men at han ville bede sin kabinetsekretær om at kigge nærmere på sagen.

    Det var ikke nok for oppositionen i Underhuset, der flere gange satte spørgsmålstegn ved Johnsons troværdighed.

    Underhusets formand, Lindsay Hoyle, måtte flere gange bryde ind og bede om ro i salen under dagens ophedede spørgerunde, som mediet Politico på forhånd havde dømt til at blive Johnsons hårdeste hidtil i karrieren.

    Jeg har ikke oplevet en vrede som den her mod ham før. Han er en presset premierminister.
    Tinne Hjersing Knudsen, DR's korrespondent i Storbritannien

    Her lød der højlydte buh-råb og spontane udbrud rettet mod den britiske premierminister, da han forsøgte at forsvare sig mod talrige verbale mavepustere fra blandt andet oppositionslederen, Keir Starmer.

    - 489 døde af covid den dag, der var fest i Downing Street, lød det blandt andet fra Keir Starmer, der sagde, at premierministeren "er blevet taget på fersk gerning".

    Boris Johnson pointerede omvendt, at han er blevet forsikret om, "at ingen regler blev brudt" og beskyldte oppositionen for at handle politisk under coronakrisen.

    Ian Blackford fra det skotske parti SNP opfordrede i dag Boris Johnson til at trække sig:

    Keir Starmer henviste også til historien om professoren Trisha Greenhalgh, hvis mor døde af covid-19 sidste jul uden at få besøg på grund af de britiske coronarestriktioner.

    - Mens premierministerens stab grinede af at dække over festen, blev Trishas mor indlagt på hospitalet, lød det fra Labours formand.

    - Trisha fulgte reglerne og besøgte hende ikke. To dage senere døde Trishas mor. Det, Trisha vil have svar på, er følgende: Forventer premierministeren, at hun accepterer, at reglerne tillod en fest i Downing Street, men ikke tillod hende at besøge sin døende mor?

    Det er ikke kønt, det er faktisk rigtig grimt, lyder vurderingen af sagen fra DR's Storbritannien-korrespondent, Tinne Hjersing Knudsen:

    Den seneste turbulens er langt fra Johnsons første tur i møllen. I de seneste uger er Johnson-regeringen kommet under skarp kritik i forbindelse med blandt andet korruptionsanklager, en omfattende forsyningskrise og beskyldninger om brudte løfter om alt fra hurtigtog til støtte til pensionister og situationen i Nordirland efter brexit.

    Samtidig er den verserende sag langt fra første gang, at Johnson-regeringen er blevet beskyldt for hykleri, hvad angår coronarestriktioner.

    Den her sag kunne ikke være værre for Boris Johnson. For briterne vil den bekræfte, at den konservative regering mener, de er hævet over alle andre.
    Tinne Hjersing Knudsen, DR's Storbritannien-korrespondent

    Herunder i foråret 2020, hvor Boris Johnsons daværende toprådgiver, Dominic Cummings, flyttede sin familie til det nordøstlige England trods instrukser fra regeringen om, at den britiske befolkning skulle blive hjemme.

    Her til aften valgte Boris Johnsons tidligere presserådgiver Allegra Stratton, der optræder i videoen fra ITV News, at sige op.

    - Briterne har i stor stil ofret sig under den igangværende kamp mod covid-19. Jeg indser nu, at mine udtalelser i den lækkede video er blevet en distraktion i den kamp, lød det fra en grædende Allegra Stratton.

    - Mine udtalelser bagatelliserede de regler, som folk gjorde alt for at overholde.

  19. I går kl. 20:49

    Analyse: Kan en statsminister kræve kontrol uden at få ansvar?

    Minkkommissionen har sat en hel dag af til at afhøre Mette Frederiksen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Graden af statsministerens hang til topstyring og kontrol er ikke et af de emner, som Minkkommissionen er sat til at kulegrave. Det samme gælder den kontrol og ledelsesstil, hendes departementschef udøver.

    Men efter afhøringerne af de første 52 vidner er det åbenlyst, at kommissionen interesserer sig levende for det tema.

    Med mails, sms’er og spørgsmål bliver der boret i, om det i virkeligheden var statsministeren og Statsministeriet, der pressede på for at få aflivet minkene. Også før bekymringen for Cluster5 og rædselsscenariet med et muligt nyt Wuhan i Hjørring.

    Ligesom kommissionen har boret i, hvor langt Statsministeriet havde fingrene nede i arbejdet med beslutningsgrundlaget frem til det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november sidste år.

    Et godt bud er, at den statsministerielle kontrol også bliver et hovedtema, når det torsdag er statsminister Mette Frederiksens tur til at svare på spørgsmål fra kommissionen.

    Et godt bud er, at den statsministerielle kontrol også bliver et hovedtema, når det torsdag er statsminister Mette Frederiksens tur til at svare på spørgsmål fra kommissionen.

    Ligesom det var, da departementschef Barbara Bertelsen var i den varme stol. Her indledte kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen sin afhøring med en stribe spørgsmål til den styrkelse af Statsministeriet, som Mette Frederiksen havde som programerklæring, da hun rykkede ind i juni 2019.

    Udspørgeren har ligefrem læst bogen ”Det første år”, skrevet af journalist Anne Sofie Kragh, som har haft og stadig har eksklusiv adgang til statsministeren. Eller i hvert fald den del af bogen, der beskriver Mette Frederiksens ambition om at styrke den politiske ledelse af regeringen med udgangspunkt i et stærkere statsministerium.

    Den garvede advokat Jakob Lund Poulsen fungerer som udspørger i Minkkommissionen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Kommissionen har også fremlagt en stribe kontante og farverige sms’er fra Barbara Bertelsen, som ikke umiddelbart har meget at gøre med kommissionens hovedopgave: at kulegrave hvad regeringen vidste om den manglende lovhjemmel til at aflive alle mink i Danmark, da beslutningen blev truffet og i dagene efter.

    Til gengæld illustrerer sms’erne en departementschef, som virker særdeles aktiv med at blande sig i, hvordan fagministerierne løser deres opgaver og med at forsøge at skærme sin chef, statsminister Mette Frederiksen, mod politiske problemer.

    Barbara Bertelsen forsøgte over for kommissionen at nedtone styrkelsen af Statsministeriet. Efter hendes erfaring havde alle statsministre i den nyere historie ”haft serveretten”. Det er jo ligesom konceptet, som hun sagde.

    - Alle statsministre synes, at det er deres rolle at bestemme, forklarede Barbara Bertelsen baseret på mange års erfaring som embedsmand under skiftende statsministre.

    Barbara Bertelsen efter sin afhøring i Minkkommissionen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Samtidig har det dog traditionelt været en politisk leveregel, at en statsminister skal sørge for ikke at være dybt nede i detaljerne i fagministrenes sager. Fordi det så kan være svært at trække statsministeren ind som problemknuser, hvis en sag går i hårdknude. Men først og fremmest for at undgå at få direkte andel i ansvaret, når noget går helt galt.

    Man kan ofre en fagminister. Men man kan ikke fyre en statsminister, uden at hele regeringen ryger.

    Man kan ofre en fagminister. Men man kan ikke fyre en statsminister, uden at hele regeringen ryger.

    Både i og uden for kommissionen har flere fremhævet, at når der i det daværende Miljø- og Fødevareministerium var en viden om, at der kunne være problemer med lovhjemlen til at aflive alle mink, så var det deres pligt at gøre opmærksom på det. Højt og tydeligt og ikke begravet i et bilag, som blev sendt ud til mødedeltagerne få minutter før mødet i koordinationsudvalget gik i gang.

    - Øh nej, som Mette Frederiksen sagde, da hun på et pressemøde blev spurgt til sit eget ansvar, når hun nu havde siddet for bordenden, da beslutningen blev truffet.

    - Jeg mener ikke, man kan sige, hvis ikke jeg er blevet tilvejebragt en nødvendig oplysning, at jeg så har ansvaret for dét, lød det fra statsministeren.

    Mette Frederiksen afviste på et pressemøde 3. november at have ansvaret for den manglende lovhjemmel. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Kommissionen har ikke fundet en rygende pistol i spørgsmålet om, hvad regeringstoppen vidste om den manglende lovhjemmel, da beslutningen om minkene blev truffet. Eller da den blev meldt ud på et pressemøde dagen efter. Hverken i dokumenter eller i afhøringer.

    Men spørgsmålet er, om Minkkommissionen alligevel kan komme frem til, at statsministeren i et eller andet omfang er ansvarlig for at sikre, at beslutningen om minkene var ordentligt belyst.

    Men spørgsmålet er, om Minkkommissionen alligevel kan komme frem til, at statsministeren i et eller andet omfang er ansvarlig for at sikre, at beslutningen om minkene var ordentligt belyst.

    Fordi Statsministeriet har været styrende i hele corona-håndteringen og dermed også i mink-sagen, og fordi ansvaret måske har været lidt diffust. Ansvaret for minkene lå i Miljø- og Fødevareministeriet. Ansvaret for folkesundheden lå i Sundhedsministeriet. Mens det var Justitsministeriet, der af Barbara Bertelsen fik ansvaret for at forberede sagen til mødet i koordinationsudvalget.

    Svaret får vi først, når kommissionen afleverer sin beretning omkring 1. maj næste år.

    Status lige nu er, at Mette Frederiksen har fået alvorlige ridser i lakken. Debatten om de slettede sms’er har slidt på hendes troværdighed, og Barbara Bertelsens sms’er har givet ny næring til opfattelsen af en til tider brutal ledelsesstil i Statsministeriet.

    Men først til foråret kan det politiske regnskab og de langsigtede konsekvenser af minksagen gøres op.

  20. I går kl. 20:48

    Andreas Christensen og Chelsea misser førsteplads efter uafgjort mod russere

    (Foto: Paul Childs © Ritzau Scanpix)

    På et mål i overtiden får den russiske fodboldklub Zenit Skt. Petersborg 3-3 hjemme mod Chelsea.

    Resultatet betyder, at Andreas Christensen og Chelsea mister førstepladsen i Champions Leagues gruppe H til Juventus. Den italienske topklub slår nemlig svenske Malmö FF med 1-0 i samtidig, og dermed klatrer italienerne lige akkurat op over den engelske klub i puljen.

    Chelsea må derfor tage til takke med puljens andenplads, der dog også giver adgang til en plads i turneringens knockoutfase.

  21. I går kl. 20:41

    Også England genindfører coronarestriktioner

    England aktiverer den såkaldte plan B og indfører skærpede coronaregler som resultatet af stigende smitte med omikron-varianten.

    Sådan lyder det fra den britiske premierminister, Boris Johnson, på et pressemøde onsdag aften.

    Fra fredag vil der derfor være krav om brug af mundbind de fleste offentlige indendørs steder, mens der på natklubber og andre steder med mange mennesker skal vises coronapas.

    Samtidig opfordres briterne til i højere grad at arbejde hjemme.

  22. I går kl. 20:37

    Snart kan forældre overvåge børnenes Instagram - men det får en skeptisk modtagelse

    Mere end 40 procent af Instagrams brugere er 22 år eller yngre. (Foto: DADO RUVIC © Ritzau Scanpix)

    Der findes mange ting på internettet, der ikke skal ses af unge menneskers øjne.

    Også på sociale medier.

    Derfor har det sociale medie Instagram nu annonceret en række tiltag, der skal gøre appen sikre for teenagere fremover.

    Instagram er ejet af Meta, som tidligere hed Facebook.

    - Instagram har længe arbejdet på at beskytte unge mennesker på appen. Og i forbindelse med det arbejde annoncerer vi nu nogle nye redskaber og funktioner, der skal gøre det endnu mere sikkert, skriver Adam Mosseri, der er chef for Instagram, i en meddelelse.

    For det første vil forældre blive mere involveret i deres børns profiler.

    Tidligt næste år kan forældre nemlig følge med i, hvor meget tid deres børn bruger på Instagram og sætte tidsbegrænsninger for dem.

    Tidsbegrænsninger kan man også selv slå til, så appen fortæller, når du har brugt et vist antal minutter. Det tiltag blev indført i går i en række lande, men ikke i Danmark.

    Derudover vil man ikke længere kunne tagge teenagere på opslag, medmindre de allerede følger dig.

    Instagram vil også skubbe de unge mennesker over mod nye emner på appen, hvis de har brugt for lang tid på et bestemt emne.

    Disse ændringer vil også blive rullet ud for alle tidligt næste år.

    De nye opdateringer kommer i kølvandet på en række lækkede Facebook-dokumenter, som skabte en heftig modvind for tech-giganten.

    Dokumenterne viste blandt andet, at det sociale medie Instagram er skadeligt for unge mennesker, og at Facebook kendte til problemerne. Det skrev Wall Street Journal tilbage i september.

    De nye tiltag kommer heller ikke en dag for sent ifølge interesseorganisationen Digitalt Ansvar, som blandt andre Børns Vilkår og Red Barnet står bag.

    - Det er virkelig på tide, at de her tiltag kommer, for der skal ske noget. Spørgsmålet er, om det er nok, siger næstformanden i Digitalt Ansvar, Ask Hesby Krogh.

    De tjener penge på, at børn og unge er på Instagram.
    Ask Hesby Krogh, næstformand i Digitalt Ansvar

    Tiltagene får en skeptisk modtagelse af Ask Hesby Krogh. Generelt tager Instagram for lidt ansvar, mener han.

    - Man kan diskutere, hvem der skal have ansvaret. Det ville være mere nærliggende, hvis Instagram var bedre til at sætte rammerne. Man skubber ansvaret over på forældrene.

    Især tidsbegrænsningsfunktionen er mangelfuld.

    - Det kan lyde meget godt, men der er nogle kæmpe problemer med det, for det er ikke en standard indstilling. Så hvis ikke det er slået til, er der nok ikke mange, som vil bruge det.

    Kan de her tiltag dog være med til at skabe en ændring for unge mennesker på appen i sidste ende?

    - Tiltagene vil hjælpe lidt, men det adresserer ikke hovedudfordringerne. De tjener penge på, at børn og unge er på Instagram. Det ville nok være bedre med nogle klare rammer og lovgivning, siger Ask Hesby Krogh.

    Annonceringen af de nye opdateringer kommer dagen inden, chefen for Instagram, Adam Mosseri, skal til høring i den amerikanske Kongres.

    Det skal han i forbindelse med de lækkede dokumenter.

    Timingen i de nye tiltag er et klart strategisk træk fra Instagrams side af, mener DR's tech-korrespondent Henrik Moltke.

    Adam Mosseri er 38 år og har været chef for Instagram siden 2018. (Foto: Beck Diefenbach © Ritzau Scanpix)

    - Det gør de for at komme kritikken i forkøbet. Og det er sådan set positivt. Men det er nok umuligt at inddæmme den kritik, der kommer. Mange vil nok mene, at tiltagene kommer for sent, siger han.

    Ejeren af Meta, Mark Zuckerberg, har tidligere været i kongreshøring.

    Derfor bliver det spændende at se, hvordan hans kollega, Adam Mosseri, kommer til at agere, lyder det fra Henrik Moltke.

    - Mark Zuckerberg har mange gange lagt sig ned og sagt undskyld, mens Adam Mosseri er mere impulsiv, så det bliver spændende at se, hvordan han klarer flere timers høring.

    - Spørgsmålet er, om han begynder at forsvare sig og svare igen, for det kan potentielt skade ham på længere sigt. Adam Mosseri har en mere direkte stil end Mark Zuckerberg, så det kan gå begge veje, siger han.

  23. I går kl. 20:27

    Aalborg Håndbold slår nordmænd i Champions League

    Med en sejr på 34-28 over norske Elverum holder håndboldherrerne fra Aalborg sig til i toppen af sin Champions League-gruppe.

    Sejren over det norske hold betyder nemlig, at det det danske mesterhold overtager puljens andenplads fra tyske THW Kiel. Andenpladsen giver en plads direkte i turneringens kvartfinale.

    Aalborg har 14 point, mens det tyske hold er på 13 point.Tyskerne har dog spillet en kamp færre. Montpellier topper gruppen med 17 point for samme antal kampe som Aalborg.

    Nummer tre til seks i gruppen skal gennem en playoffkamp for at nå kvartfinalerne.

  24. I går kl. 20:20

    DR fik over 1000 spørgsmål om corona efter pressemøde: Her er nogle af svarene

  25. I går kl. 20:08

    Congo-spiller scorer på straffekast efter flot finte

    Congos Fanta Diagouraga lavede en god kandidat til det flotteste straffekastmål ved VM, da hun på fornem vis satte bolden ind mod Tyskland.

    Trods det flotte mål tabte Congo kampen med 29-18 til Tyskland.

    Tyskland har derfor seks point i toppen af Danmarks mellemrundegruppe.

    Brasilien slog samtidig Østrig 38-31, og har også seks point i deres mellemrundegruppe, mens Østrig har nul.

    Du kan se det flotte mål her.

  26. I går kl. 19:30

    Canada slutter sig til diplomatisk boykot af OL i Kina

    Canada slutter sig til den diplomatiske boykot af vinter-OL i Kina i februar 2022, oplyser landets premierminister, Justin Trudeau.

    - Mange partnere rundt om i verden er ekstremt bekymrede over den kinesiske regerings gentagne krænkelser af menneskerettighederne, siger Trudeau.

    - Derfor meddeler vi i dag, at vi ikke sender nogen diplomatisk repræsentation til OL i Beijing.

    Canada er det fjerde større land, der boykotter det kommende vinter-OL ved at undlade at sende ministre og embedsmænd til Beijing, hvor legene foregår.

    Tidligere på ugen har USA, Storbritannien og Australien meddelt, at også deres regeringsansatte bliver væk fra legene.

  27. I går kl. 19:22

    Ingen restriktioner for julegudstjenester på vej

    Der er ikke lagt op til, at julegudstjenester skal aflyses eller underlægges restriktioner i år. Det siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde her til aften.

    - Vi har ikke overvejet yderligere tiltag på trossamfund og folkekirke. Velvidende at det her er en tid, hvor der kommer flere i kirkerne, siger han.

    Sidste år blev julegudstjenesterne aflyst med meget kort varsel i de fleste af landets kirker.

    - Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan fra min side til, at vi ikke gentager det forløb. Vi har ingen konkrete overvejelser om restriktioner på trossamfund, siger Søren Brostrøm.

  28. I går kl. 23:10

    Folketinget indfører en række restriktioner for at dæmpe coronasmitten

    Nattelivet lukker, skoleelever sendes hjem til onlineundervisning og koncerter med flere end 50 stående gæster må ikke afholdes.

    Sådan lyder nogle af de restriktioner, statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede på et pressemøde onsdag aften.

    Regeringen har med opbakning fra et flertal i Folketinget har valgt at gøre brug af tiltagene for at mindske smitten med coronavirus og især den nye variant omikron.

    - Da vi gik ind i efteråret, var vi forberedt på, at smitten ville stige, at flere desværre ville blive indlagt. Vi kendte den risiko, og den håndterer vi først og fremmest ved at skrue op for vaccineindsatsen, siger Mette Frederiksen.

    Omikron-varianten har dog spredt sig så meget, at Epidemikommissionen har anbefalet, at der skrues ned for aktiviteten i samfundet.

    - Det er forventningen, at det vil betyde flere smittede, flere syge og dermed potentielt flere indlagte. Dermed indebærer den nye variant også en betydelig risiko for kritisk at overbelaste sundhedsvæsenet, og det er derfor, vi nu er nødt til at gøre mere.

    Selvom antallet af smittede altså er steget de seneste uger, havde situationen været en helt anden, hvis ikke så mange danskere havde takket ja til en vaccine mod coronavirus, siger statsministeren.

    En af de mest omtalte restriktioner forud for pressemødet var, at skolebørn skal hjem foran computeren og have hjemmeundervisning fra 15. december.

    Årsagen til det er faktisk også vacciner - eller mangel på samme, siger Mette Frederiksen.

    - Der er brug for at dæmpe aktiviteten, der hvor der er mange uvaccinerede sammen, og det er der blandt vores børn.

    Håbet er, at mange børn når at blive vaccineret, inden de vender tilbage i skole 5. januar i det nye år.

    Udover restriktionerne, der altså rammer alt fra skolebørn til nattelivet, opfordrede Mette Frederiksen også til, at arbejdspladser aflyser julefrokosten og andre sociale arrangementer.

    Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen direktør, kalder det også en "kraftig opfordring".

    - Det er jeg selvfølgelig ærgelig over, men jeg ved, det er det rigtige at gøre, siger han.

    Det betyder dog ikke, at man skal aflyse mindre arrangementer hjemme i det private i juletiden, slår han fast.

    - Men der er en kraftig opfordring til, at være ekstra opmærksom på at følge vores gode smitteforebyggende råd - også når I mødes i familien til julehygge, siger Søren Brostrøm.

    Det der står allerøverst på Sundhedsstyrelsens corona-ønskeliste er dog, at der bliver taget imod vaccinen.

    - Hvis I mødes i familien, særligt på tværs af generationer, hvor de ældre er med, så er min anbefaling, at I skal væres vaccinerede, siger Søren Brostrøm.

    - Det er vaccinerne, der skal bringe os igennem den her vinter, og så vi kan holde et fortsat åbent samfund uden behov for yderligere restriktioner. Vacciner, vacciner, vacciner.

    Hos Statens Serum Institut (SSI) har man fokus på omikron-varianten, som man forsøger at blive klogere på så hurtigt som muligt. Ifølge Henrik Ullum, direktør for SSI, har vi at gøre med en ubehagelig virusvariant, da den har mange mutationer, og fordi den på kort tid har spredt sig i hele verden.

    Herhjemme er der fundet 577 tilfælde - 158 det seneste døgn. Ni ud af ti af tilfældene bliver nu smittet i Danmark, så der er altså ikke længere tale om importeret smitte fra personer, der har været ude at rejse.

    Og især i hovedstaden ser man en voldsom stigning i smitte med omikron.

    - De tal følger desværre en matematisk kurve lige nu, så man på to dage ser en fordobling. Det er en hurtigere stigning, end vi har set med nogle af de andre i øvrigt ubehagelige varianter, vi har set tidligere i epidemien, siger Henrik Ullum.

    Hovedproblemet er netop en fremskrivnign af den smittestigning, fordi det i sidste ende kan betyde flere indlagte og mere pres på et i forvejen presset sygehusvæsen.

    Vi skal gå ud fra, at omikron giver nogenlunde de samme symptomer, som det vi har set fra tidligere udgaver af virus. Situationen er ekstrem alvorlig.
    Henrik Ullum, SSI

    Der har været meget snak om vaccinernes virkning på omikron. Ifølge Henrik Ullum viser de først data, at når man har høje niveauer af antistoffer, så kan omikron hæmmes.

    - Det er derfor, jeg vil støtte Søren Brostrøm budskab. Vi skal lade os vaccinere. Det er vigtigt med tredje stik, så vi får boostet vores immunitet. Det er det, der gør os stærke som samfund og individuelt, fortæller han.

    En anden usikkerhed ved omikron er også, hvor syg man bliver af den i forhold til for eksempel delta-varianten. Her ser man mod Sydafrika, hvor omikron blev fundet først.

    Her er antallet af indlagte tidoblet på fire uger, som også er perioden, hvor omikron er vokset frem. Flere af de smittede er børn, indlæggelserne er kortere end ved tidligere bølger, og færre får ilt.

    Det er dog alt for tidligt at konkludere, at man bliver mindre syg af omikron.

    - Vi skal gå ud fra, at omikron giver nogenlunde de samme symptomer, som det vi har set fra tidligere udgaver af virus. Situationen er ekstrem alvorlig.

  29. I går kl. 18:53

    Regeringen vil genindføre hjælpepakker for coronaramte virksomheder

    Regeringen vil give økonomisk kompensation til virksomheder, der bliver "hårdt ramt" af de nye coronarestriktioner.

    Det siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) på aftenens pressemøde.

    Restriktionerne vil få betydning for virksomheder - særligt i enkelte brancher. Det gælder barer, natklubber, spillesteder og leverandører, lyder det.

    - Derfor vil der også være hjælpepakker. Vi foreslår, at vi igen ruller et stærkt sikkerhedsnet ud under dele af dansk erhvervsliv, siger Simon Kollerup.

    - Mange principper vil virksomhederne kunne genkende fra tidligere. Men vi vil også have særligt fokus på dem, der her i julemåneden har deres primære omsætning.

    Folketingets partier er indkaldt til forhandlinger om hjælpepakker torsdag.

  30. I går kl. 18:43

    Opfordring fra Mette Frederiksen: Drop julefrokosten på arbejde og arbejd hjemmefra i udstrakt grad

    På et pressemøde her til aften siger statsminister Mette Frederiksen, at man på grund af den stigende coronasmitte og udbredelsen af omikron-varianten opfordrer til, at julefrokoster og større sociale arrangementer på arbejdspladserne helt aflyses.

    Og så skal flere til at vænne sig til at arbejde hjemmefra igen.

    - Derudover opfordres der til, at medarbejdere – både på offentlige og private arbejdspladser – i udstrakt grad arbejder hjemme.

    - Jeg ved godt, det for mange vil være et uvelkomment gensyn med hjemmearbejdspladsen. Det er der sådan set ikke noget at sige til. Men lige nu vurderes det at være nødvendigt, siger Mette Frederiksen.

  31. I går kl. 18:24

    Koncerter med flere end 50 stående publikummer forbydes fra på fredag

    Fra på fredag bliver der indført et forbud mod at afholde koncerter, hvor der er flere end 50 stående publikummer.

    Det siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) efter et møde i Folketingets Epidemiudvalg, hvor et flertal har bakket op om tiltaget, der indføres for at bremse coronasmitten.

    - At det lige rammer spillestederne handler om, at mens man kan gå rundt på et museum og undgå at komme for tæt på hinanden, så er koncerter af en anden karakter. Her er der ofte mange kontaktflader, siger hun.

    Forbuddet gælder kun for stående publikummer, og altså ikke hvis man sidder ned.

  32. I går kl. 18:22

    Pfizer-vaccine ser ud til at give delvis beskyttelse mod omikron

    Langt de fleste forskere er enige om, at det er meget usandsynligt, at vaccinerne slet ikke virker mod omikron, siger vaccine-ekspert. (Foto: Joel Saget © Ritzau Scanpix)

    Forskere arbejder lige nu på højtryk for at finde ud af, hvor godt vaccinerne virker mod corona-varianten omikron, der spreder sig hurtigt i verden.

    Nu er de første resultater fra test af Pfizer-vaccinen dukket op.

    De peger i retning af, at vaccinen ikke beskytter lige så godt som mod andre varianter. Men den ser ud til at give en delvis beskyttelse.

    Resultaterne kommer fra et lille studie fra Det Afrikanske Institut for Sundhedsforskning. Studiet er endnu ikke peer-reviewed, hvilket vil sige, at det ikke er blevet fagbedømt af andre uafhængige forskere.

    Resultaterne kan ændre sig i takt med, at der bliver lavet større studier af vaccinernes beskyttelse. Det forklarer Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet:

    - Det er for lille et studie til at konkludere noget med sikkerhed. Men det er da en indikation, siger hun og fortsætter:

    - Vi bliver meget snart klogere på det. Så lige nu skal vi slå koldt vand i blodet.

    Forskerne har analyseret blod fra 12 personer, som var blevet vaccineret med to stik af Pfizer-vaccinen.

    Overordnet viste antistofniveauet sig at være 40 gange lavere end mod den oprindelige variant af virusset.

    Men i fem ud af seks tilfælde var der stadig nok antistoffer til at bekæmpe omikronvarianten.

    - Og det er vigtigt at holde fast i. Vi ved også, at et tredje stik vil øge antistofniveauerne. Så det er gode nyheder, siger Camila Foged.

    - Langt de fleste forskere er enige i, at det er meget usandsynligt, at vaccinerne slet ikke virker mod omikron. Så jeg er fortrøstningsfuld, fortsætter hun.

    Medicinalfirmaet Pfizer-BioNTech har netop meldt ud i en pressemeddelse, at tre stik ser ud til at give bedre beskyttelse end to stik mod omikronvarianten.

    Forskere fra Sverige har også løftet sløret for nogle foreløbige resultater af Pfizer-vaccinens effekt på omikron-varianten.

    De har ligesom de sydafrikanske forskere kigget på antistofniveauet og skriver i et tweet, at vaccinen ikke virker lige så godt som på delta-varianten, men det er ikke så slemt, som de havde forventet.

    Det svenske studie er heller ikke peer-reviewed endnu.

    Forskere arbejder stadig på at finde ud af, hvor høje niveauer af antistoffer, der skal til for at man er godt beskyttet mod smitte.

    Men beskyttelse mod corona handler ikke kun om antistoffer.

    Antistofferne udgør kun en del af immunresponset, der skal beskytte os. En anden vigtig del er de såkaldte T-celler. Det er immunceller, som bekæmper de celler, der er blevet inficeret med coronavirus.

    - Vi ved simpelthen ikke, om det er T-celler eller antistoffer, der er vigtigst. Eller om de begge er vigtige, sagde professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Martin Tolstrup til DR for en måned siden.

  33. I går kl. 18:18

    Dansk golfstjerne frikendes i britisk retssag

    Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen bliver frikendt for seksuelt overgreb, vold og for at være beruset på en flyvetur fra USA til London i 2019.

    Retssagen mod golfspilleren startede, efter næsten to og et halvt års venten, mandag, og nu er der altså faldet dom.

    Det skriver Ritzau og det britiske medie Sky News.

    De anklager, golfspilleren frifendes for er "sexual assault on a female", hvilket dækker over berøring af seksuel karakter uden samtykke, "assault by beating", som i engelsk lov dækker over et overfald af mindre grov karakter, samt for at være beruset på flyet.

  34. I går kl. 18:15

    LÆS SVARENE om Tysklands nye Kansler: Man vil gerne have et opbrud efter 16 års stilstand med Merkel

    (Foto: FABRIZIO BENSCH)
  35. I går kl. 18:11

    Flere stormagter boykotter vinter-OL i Kina, men skal Danmark gå samme vej?

    Foto: Yara Nardi/Reuters © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers

    Hverken Boris Johnson eller Joe Biden bliver at finde på tilskuerrækkerne, når den olympiske ild bliver tændt i Beijing til februar.

    Det står klart onsdag eftermiddag, hvor også Australien, New Zealand og Litauen har tilsluttet sig Storbritanien og USA, og dermed ikke sender officielle repræsentanter til Beijing.

    Faktisk har det danske kulturministerie endnu ikke meldt ud, om de støtter beslutningen og ønsker at gøre det samme.

    Men står det til Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, kommer hverken vinter-OL i Beijing eller fodbold-VM i Qatar til at blive boykottet.

    - Der er som sådan ikke taget stilling til den danske regerings deltagelse i Kina, men det kommer ikke til at være en diplomatisk boykot.

    - Vi får ikke noget ud af at boykotte turneringer som vinter-OL eller VM. Vi skal ikke føre udenrigspolitik med vores atleter. Og jeg tror ikke, at det ville ændre som helst på hverken menneskerettighederne i Qatar eller Kina, hvis vi vælger at blive væk, siger Kasper Sand Kjær.

    Og mens kulturministeriet ikke har meldt noget ud, savner støttepartier og partier fra opositionen, at ministeriet tager bladet fra munden.

    Hos Socialistisk Folkeparti mener idrætsordfører Charlotte Broman, at man er nødt til at tage stilling og følge det amerikanske, australske og britiske eksempel med en diplomatisk boykot.

    Storbritannien, med Boris Johnson i spidsen, er det seneste land, der har valgt at boykotte vinter-OL i Beijing diplomatisk. (Foto: Neil hall)

    - Problemet er, at hvis man boykotter helt, så spillerne ikke deltager, så mister vi muligheden for at skabe politisk indflydelse. Og der vil vi gerne presse på med det, vi kan gøre. Men vi kan ikke se, at vi kan tage afstand og samtidig tage derned og blåstemple det. Der er vi nødt til at sige fra.

    Men vil du presse på for en diplomatisk boykot?

    - Ja. Jeg vil helt klart opfordre kulturministeren til det, siger Charlotte Broman.

    Selvom flere partier appellerer til, at man på den ene eller anden måde skal tage politisk stilling til vinter-OL i Kina, så mener Dansk Folkepartis idrætsordfører, Dennis Flydtkjær, ikke, at man er nødt til at blande sport og politik sammen. For atleterne har brug for støtten.

    Der er som sådan ikke taget stilling til den danske regerings deltagelse i Kina, men der kommer ikke til at være et diplomatisk boykot.
    Kasper Sand, Kulturordfører (S)

    - Vi sender vores atleter ud for at repræsentere Danmark, og så skal vi også bakke op om dem. Jeg tror, det betyder rigtig meget, at sådan en som kronprinsen kommer ned i omklædningsrummet og ønsker tillykke efter en sejr eller en medalje. Men det betyder ikke, at vi blåstempler styret. Vi kan tage afstand fra Kina på mange andre måder, siger Dennis Flydtkjær.

    Blandt andre borgelige partiers side er der også uenighed om, hvad man bør gøre.

    For mens DF er imod at droppe vinterlegene, støtter Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, de lande, der boykotter legene diplomatisk.

    - Danmark burde gøre det samme. Det vil sende det stærkest mulige politiske signal til det kommunistiske styre i Kina mod deres ageren i blandt andet Hongkong. Der er behov for, at vi tager politisk afstand, har han udtalt til Ritzau.

    Udover at det officielle Danmark skal holde sig fra Beijing og vinter-OL, mener SF's Charlotte Broman også, at der skal laves en mere langsigtet plan, når det kommer til fremtidige uddelinger af store sportsbegivenheder.

    - Det allervigtigste ville være, at vi fik lagt så meget pres på og får arbejdet så ihærdigt politisk, at vi fik ændret på, at store sportsbegivenheder ikke kommer til at ligge i regimer, som undertrykker mennesker og overtræder basale menneskerettigheder.

    - Det næste stykke tid kan jeg se, at vi er 'home safe' med de næste tildelinger af sportsbegivenheder. Så den store kamp er om de tildelinger, der skal være fra 2030 og frem, siger idrætsordføreren, siger Charlotte Broman.

    Vinter-OL i Beijing finder sted fra 4. februar til 20. februar 2022.

  36. I går kl. 18:00

    DR-chef stopper efter grænseoverskridende adfærd: 'Hammeren falder, når man på den måde kører over for rødt'

    (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR)

    I dag har DR indledt en personalesag mod en chef, der med grænseoverskridende adfærd har brudt mediehusets kodeks for god adfærd.

    Det oplyser DR i en pressemedelelse, og DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn siger til DR, at det var nødvendigt med klare konsekvenser i sagen.

    - Når man som chef kører overfor rødt lys på det her område, så falder hammeren altså. Derfor er der indledt en personalesag, og vedkommende er stoppet, siger hun.

    Chefen har som konsekvens selv valgt at sige sit job op.

    Generaldirektør Maria Rørbye Rønn sætter ikke navn på chefen og vil ikke gå ind i detaljer, da der er tale om en personalesag.

    Til gengæld sætter han onsdag selv ord på sin opsigelse på Facebook – hvilket i øvrigt er de samme ord, som han har skrevet ud til sine medarbejdere tidligere på dagen.

    - Jeg tager det fulde ansvar for, hvad der er sket, og giver hermed jer alle min uforbeholdne undskyldning, skriver Jakob Sloma Damsholt, der blandt andet har været chef for en række programmer på P1.

    Han forklarer videre, at han under episoden var så fuld, at han "mistede sig selv og sin dømmekraft".

    - Jeg har i den situation opført mig grænseoverskridende og hverken levet op til DR's adfærdskodeks eller mine egne værdier for, hvordan man er menneske og chef, fortsætter han.

    Jeg er meget ked af det, der er sket, og vil gerne gentage min oprigtige undskyldning.
    Tidligere DR-chef

    - Jeg forstår til fulde, at DR's ledelse har taget sagen op, og jeg har taget det fulde ansvar og sagt min stilling op i dag. Jeg er meget ked af det, der er sket, og vil gerne gentage min oprigtige undskyldning, skriver han.

    I en sms til dr.dk skriver den nu tidligere DR-chef, at han ikke har yderligere kommentarer til sagen.

    DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn siger til DR, at det har det været vigtigt at vise, at ledelsen er tydelig, og at den handler på de henvendelser, den får om krænkelser og grænseoverstridende adfærd i mediehuset.

    Og ikke mindst at vise, at der er konsekvens, når man bryder det kodeks, DR har for god adfærd.

    Vi har handlet på det, og vi tager nu tydeligt konsekvensen af de handlinger
    Maria Rørbye Rønn, DR's generaldirektør

    Maria Rørbye Rønn vil ikke udtale sig om sagen i detaljer, da der er tale om en personalesag, men hun forklarer, at chefen var blevet sendt hjem, da han sagde op, og at ledelsen var i "fuld gang med personaleretlige skridt".

    - Midt i den her meget triste sag, som det jo er, når nogen har oplevet noget upassende, har vores systemer virket, fordi vedkommende har rettet henvendelse, og vi har handlet på det, og vi tager nu tydeligt konsekvensen af de handlinger, siger generaldirektøren.

    Denne sag er ikke DR's første, når det kommer til grænseoverskridende adfærd. Her ses DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn for eksempel i november under en pressebriefing om resultatet af en advokatundersøgelse af krænkelser i DR Pigekoret. De sager lå dog flere år tilbage. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    DR har det seneste halvandet år arbejdet med at klæde både DR's ledelse og medarbejdere på i forhold til god opførsel, og hvad, der til gengæld ikke vil blive tolereret. Blandt andet med kurser for alle ansatte og et nyt adfærdskodeks.

    Er det et udtryk for, at det ikke har været nok, når den her sag kommer nu?

    - Jeg synes, at der har været gode initiativer, og jeg oplever, at der arbejdes meget seriøst med det, og jeg oplever ikke, at nogen er i tvivl om, hvad vi kræver af god opførsel i DR. Den her sag viser, at det kan ske alligevel, og derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at arbejde med det. Man skal ikke tro, at man er i mål, fordi man har arbejdet intensivt med det i halvandet år. Det er man tydeligvis ikke, når det stadig kan ske, og det kommer jeg til at tale med cheferne om fremadrettet, siger Maria Rørbye Rønn.

    Er det her et udtryk for, at DRs ledelse har fejlet?

    - Jeg synes, at vi har taget tingene utroligt alvorligt og har arbejdet seriøst med dem, og jeg oplever ikke, at nogen er i tvivl om, hvad der forventes. Det kan alligevel ske, at nogen kører over for rødt, så må vi sætte foden ned, og det må få konsekvenser.

    Der har været stor fokus på krænkelser og upassende opførsel i mediebranchen lige siden tv-vært Sofie Linde satte gang i metoo-debatten herhjemme under en tale til Zulu Comedy Galla i 2020.

    I november fremlagde DR for eksempel en stor undersøgelse om Pigekoret, der beskrev en lang række seksuelle krænkelser fra 1970'erne og frem til 2010. De mange piger, der oplevede krænkende adfærd fik i samme forbindelse en undskyldning af DR's generaldirektør.

    Og for en uge siden blev blikket så rettet mod nyhedsafdelingen på TV 2, da en række tidligere og nuværende ansatte kvinder stod frem i dokumentaren 'Metoo: Sexisme Bag Skærmen'.

    I kølvandet på dén erkendte TV 2's tidligere nyhedschef og -direktør, Michael Dyrby, i aftes, at han har haft "upassende forhold" til sine ansatte, og han undskyldte i samme ombæring for den sexistiske kultur, der har hersket på tv-stationen under hans ledelse.

  37. I går kl. 17:59

    Nattelivet lukker fra på fredag, salg af alkohol forbydes efter midnat, og mundbind vender tilbage på restauranter

    Fra på fredag lukker nattelivet igen. Det siger erhvervsminister Simon Kollerup (S), efter at have været til møde i Folketingets Epidemiudvalg, der har givet opbakning til nye restriktioner.

    Her har man besluttet, at der lukkes for nattelivet og salg af alkohol efter midnat.

    Og så skal man igen til at have mundbind på og vise coronapas, når man går ind på en restaurant, siger erhvervsministeren.

    - Det er nye tiltag, som skal begrænse udviklingen af smitte. Det er jeg glad for, at Folketinget bakker op om. Det er det eneste ansvarlige at gøre i den her situation, siger Simon Kollerup.

  38. I går kl. 17:44

    LIVE Statsministeren holder pressemøde om nye restriktioner mod corona

    I går skrev statsminister Mette Frederiksen (S) på Facebook, at det er myndighedernes vurdering, at der er behov for flere tiltag - blandt andet for at forsinke udbredelsen af den nye variant. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Statsminister Mette Frederiksen, erhvervsminister Simon Kollerup, SSI-direktør Henrik Ullum og direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, holder pressemøde om coronasituationen i Danmark og de restriktioner, et flertal af Folketingets partier er blevet enige om.

  39. I går kl. 17:10

    Fremover gælder coronapas efter vaccination kun i syv måneder

    Coronapassets gyldighed efter vaccination bliver forkortet.

    Det står klart, efter at Folketingets Epidemiudvalg her til eftermiddag har drøftet nye tiltag, der skal bremse smitten.

    - Det er simpelthen for at sikre, at vaccinepasset har så stor sikkerhed som muligt, forklarer Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

    I dag har fuldt vaccinerede borgere et coronapas i 12 måneder efter det sidste stik.

    De ændrede regler om coronapas træder i kraft i midten af januar, oplyses det.

  40. I går kl. 17:08

    Skoleelever sendes hjem med onlineundervisning fra 15. december

    Skoleelever i grundskolerne sendes hjem fra 15. december.

    Det siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) efter et møde i Folketingets Epidemiudvalg, hvor regeringen har skaffet et flertal for at sende eleverne hjem.

    Der er ikke tale om en forlænget ferie - der vil stadig blive lavet onlineundervisning, siger ministeren.

    - Vi ved, at det er svært for de mindste børn at få onlineundervisning, og jeg vil understrege, at for forældre, der er i arbejde eller er erhvervsdrivende, har man mulighed for at få nødpasning af sine børn, også hvis man arbejder hjemmefra, siger hun.

    Formålet er at give så mange elever som muligt chancen for at blive vaccineret mod coronavirus, inden skolerne åbner igen efter juleferien, siger ministeren.

    Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde klokken 18.30.

  41. I går kl. 17:02

    Sydkorea snupper sikker sejr over Tjekkiet i Danmarks gruppe

    Sydkorea sikrede sig to vigtige point i Danmarks mellemrundegruppe, da de slog Tjekkiet med 32-26 ved VM i håndbold.

    Med sejren spiller Sydkorea sig op på fire point i gruppen, og de er dermed stadig i spil en plads i kvartfinalen.

    Danmark og Tyskland har også fire point, men begge nationer har spillet en kamp mindre end Sydkorea.

    Andetsteds fik Kroatien deres to første point i mellemrunden, da de slog Argentina 28-22.

  42. I går kl. 16:51

    Hackere har offentliggjort Vestas’ data

    Den kriminelle cybergruppe Lockbit har gjort alvor af truslen om at offentliggøre den data, den har stjålet fra den danske vindmøllegigant Vestas.

    Lockbit er blandt de mest ’produktive’ ransomwaregrupper. Formålet er at afpresse Vestas for penge, og gruppen menes at have russisk ophav.

    Cyber-indbruddet hos Vestas fandt sted 19. november, og siden da har virksomheden kæmpet for at få rettet op på skaderne.

    Tidligere på ugen meldte Vestas dog ud, at hackerne var lykkedes med at stjæle en stor mængde filer, som man ikke længere havde kontrol over.

    På Lockbits hjemmeside på det såkaldte Tor-netværk har man de seneste dage kunnet se en nedtælling til tidspunktet for offentliggørelsen. Efter et par tilsyneladende uforklarlige udskydelser har gruppen altså nu offentliggjort over 7.000 dokumenter.

    Vestas afviser at kommentere og henviser til en pressemeddelelse fra mandag.

  43. I går kl. 16:50

    Erhvervsministeren lover kompensation til virksomheder, der bliver ramt af restriktioner

    Forud for et pressemøde i aften, hvor regeringen ventes at præsentere restriktioner, der skal dæmpe den stigende coronasmitte, forsikrer erhvervsminister Simon Kollerup (S), at der vil være hjælp til de virksomheder, der bliver ramt.

    - Det har været sådan tidligere, at når der var restriktioner, så har der også været kompensationer, og det princip har vi sådan set stadigvæk, siger han.

    Der er pressemøde i Statsministeriet klokken 18.30, og her vil regeringen løfte sløret for, hvilke restriktioner der er tale om, og hvilke brancher som vil få mulighed for at søge om hjælpepakkerne.

    Folketingets partier er netop nu samlet for at drøfte restriktionerne. Hjælpepakkerne bliver et emne for et senere forhandlingsforløb - men:

    - Hvis vi er lige så dygtige, som vi har været til at forhandle hjælpepakker, så er jeg også fortrøstninsfuld om, at det skal vi nok kunne, siger Simon Kollerup.

  44. I går kl. 16:08

    Norsk skakfænomen kun en enkelt sejr fra forsvar af VM-titel

    Magnus Carlsen er blot en enkelt sejr fra at forsvare sin VM-titel. (Foto: Giuseppe Cacace © Ritzau Scanpix)

    Det var hurtigt overstået, da norske Magnus Carlsen og russiske Ian Nepomniachtchi onsdag mødtes i det tiende parti ved VM i skak.

    2 timer og 5 minutter skulle der blot gå, før det stod klart, at partiet endte i et remis. Dagens parti var det hidtil korteste i duellen.

    Med dagens resultat er nordmanden nu blot en enkelt sejr fra at forsvare sit verdensmesterskab. Han fører nemlig nu med 6,5-3,5, og den første, der først når 7,5 point, vinder.

    Duellanterne holder hviledag i morgen, men genoptager VM-dysten fredag.

  45. I går kl. 16:00

    Antallet af omikron-tilfælde i Danmark stiger til 577

    Der er nu fundet i alt 577 tilfælde af den såkaldte omikron-variant af coronavirus i Danmark mellem 22. november og 7. december.

    Det oplyser Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

    Det er 179 flere tilfælde end i går, hvor der var fundet 398 tilfælde.

    Ifølge Sundhedsministeriet udgør omikron-varianten nu omkring to procent af epidemien i Danmark.

  46. I går kl. 15:33

    Angela Merkel giver stafetten videre til Olaf Scholz

    Angela Merkel fik en buket blomster af sin efterfølger i Kanzleramt, Olaf Scholz, der samtidig takkede hende for hendes bedrifter som kansler. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)

    Med kærlige ord og et ønske om held og lykke har konseravtive Angela Merkel netop overdraget det tyske statsministerium, Kanzleramt, til socialdemokraten Olaf Scholz.

    - Jeg ved, at det er et bevægende øjeblik, sagde Angela Merkel under ceremonien, som hun selv deltog i for første gang, da hun blev valgt som kansler for 16 år siden.

    Den nu tidligere kansler opfordrede samtidig sin efterfølger til at tage ejerskab over Kanzleramt.

    Olaf Scholz takkede for ordene og for et "tillidsfuldt samarbejde" i hans tid som finansminister og vicekansler under Angela Merkel, som han kalder en af Tysklands "store kanslere".

    - Jeg ser frem til den nye opgave, sagde Olaf Scholz og lovede med et underspillet smil, at han vil fortsætte Merkels "nordtyske mentalitet" i Kanzleramt.

    Udover Olaf Scholz' socialdemokratiske parti, SPD, består den nye tyske regering af miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP.

  47. I går kl. 15:27

    Region Syddanmarks første eldrevne akutbil er nu klar til at rykke ud

    Region Syddanmark har fået sin første akutbil, der kører på el. Og i dag er første dag, redderne fra Ambulance Syd i Tinglev kan rykke ud i den.

    Den nye bil vækker begejstring hos Morten Aagaard, der er paramediciner og er en af dem, der skal køre i den.

    - Den er utrolig behagelig at køre i, og så har den et voldsomt optræk. Den flytter sig – lad os sige det sådan. Og det er jo vigtigt, når vi skal hurtigt frem.

    Den nye akutbil er en Mercedes EQC, og den kan accelerere fra 1 til 100 kilometer i timen på 5,4 sekunder. Beredskabets gamle dieseldrevne akutbil står også stadig i garagen som backup.

  48. I går kl. 15:23

    DR-chef stopper efter grænseoverskridende adfærd

    DR oplyser i en pressemeddelelse, at man har indledt en personalesag mod en chef for grænseoverskridende adfærd.

    - Vi har i dag indledt en personalesag mod en chef, der gennem grænseoverskridende adfærd har overtrådt det kodeks, vi har for god adfærd. Forelagt sagen og oplyst om de personaleretslige skridt, som DR har igangsat, har chefen valgt at sige op. Vi handler, når de fælles spilleregler klart overtrædes, og det blev de i dette tilfælde, siger Gustav Lützhøft, ledende redaktionschef i afdelingen Kultur, debat og musik.

    Chefen, der også var ansat i DR Kultur, debat og musik, bekræfter på Facebook, at han har sagt op på baggrund af en episode, hvor han har været så fuld, at han "mistede sig selv og sin dømmekraft".

    - Jeg har i den situation opført mig grænseoverskridende og hverken levet op til DR's adfærdskodeks eller mine egne værdier for, hvordan man er menneske og chef.

    - Jeg forstår til fulde, at DR's ledelse har taget sagen op, og jeg har taget det fulde ansvar og sagt min stilling op i dag. Jeg er meget ked af det, der er sket, og vil gerne gentage min oprigtige undskyldning.

    Han oplyser til dr.dk, at han ikke har yderligere kommentarer til sagen.

  49. I går kl. 15:20

    Borgerlige partier kræver kompensation i forhandlinger om nye restriktioner

    Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, er én af dem, der vil have kompensationsordninger på plads, før restriktionerne bliver til virkelighed. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Når politikerne i Folketingets Epidemiudvalg netop nu diskuterer nye restriktioner, mangler der en vigtig ting på bordet.

    Det mener flere borgerlige partier, som er forargede over, at der ikke er lagt op til at følge kompensationsordninger med de smittedæmpende tiltag.

    - Man kan ikke være det bekendt overfor hverken for kulturlivet, restaurationslivet eller andre, at man indfører nogle meget vidtgående restriktioner, uden at vi ikke også giver dem sikkerheden for økonomisk kompensation, siger Sophie Løhde.

    Problemet er ifølge politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti Mai Mercado, at regeringen lægger op til, det hun kalder "luftige anbefalinger". Den slags er svære at forholde sig til.

    - Jeg ser hellere, at der kommer nogle helt klare retningslinjer, hvor man ved, præcist hvad man skal henholde sig til, og at det bliver fulgt op af kompensation til dem, der bliver ramt, siger hun.

  50. I går kl. 14:58

    Nattelivszoner bliver rullet ud flere steder i Sydøstjylland og på Fyn

    Sydøstjyllands Politi indfører fra den 23. december fire nattelivszoner i henholdsvis Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens.

    Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

    Zonerne betyder, at personer, der er idømt et forbud "mod at deltage i nattelivet", ikke må færdes i de udpegede områder mellem midnat og klokken fem om morgenen. De må heller ikke besøge serveringssteder i områderne i det samme tidsrum.

    Også Fyns Politi indfører den 22. december en nattelivszone i Odense og en i Svendborg. Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

    Nattelivszonerne blev en mulighed for politikredsene, da en lovændring trådte i kraft 1. juli i år.

    De betyder, at man kan pålægge personer, som er dømt for visse former for kriminalitet, et nattelivsforbud. Det kan for eksempel være en person, der er dømt for vold eller våbenbesiddelse, som er begået i nattelivet.

  51. I går kl. 14:56

    Danmarks håndboldlandshold tester negativ før vigtig VM-kamp

    Samtlige medlemmer af det danske håndboldlandshold testede negativ i dagens coronaprøve. Det bekræfter Dansk Håndbold Forbund (DHF) til DR Sporten.

    Østrig og Kroatien har været hårdt ramt af corona i løbet af slutrunden i Spanien. Det er dog ikke et problem for landstræner Jesper Jensen, som har alle spillere til rådighed.

    Før VM krævede det internationale håndboldforbund (IHF), at spillerne skulle lade sig teste ved ankomst, efter gruppespillet og efter mellemrunden. Men det blev senere ændret til daglige tests - blandt andet på opfordring fra Danmark.

    Det danske landshold møder Ungarn i aften klokken 20.30. Du kan følge kampen på DRTV og DR 1 med optakt fra klokken 20.

Mere fra dr.dk