Nyheder
8. sep 2012

DIN MENING: Ok at sige nej til job?

de færreste ledige slipper for en tur omkring jobcenteret. men er det helt lige meget, hvilke aktiveringstilbud man bliver mødt med? (Foto: Jakob Andresen © DR København)

Robert Nielsen er en blandt mange arbejdsløse. Men han er slet ikke interesseret i de jobs, han bliver tilbudt gennem aktivering.

Hvad mener du: Er det ok at sige fra, eller skal ledige tage alle former for job?

Nyheder

  1. I dag kl. 10:16

    Dødstal i Rusland stiger til 13 dræbte efter skoleskyderi

    Mindst 13 personer blev dræbt, og 21 såret efter et skyderi på en skole i Izjevsk omtrent 1000 kilometer øst for Ruslands hovedstad, Moskva.

    Gerningsmanden dræbte sig selv efterfølgende, ifølge en efterforskningskomité, skriver Reuters.

    De dræbte tæller blandt andet syv børn, to skolelærere og to sikkerhedsvagter.

    - Der er ofre blandt børnene, og der er også sårede, siger guvernøren i Udmurtien-regionen, Alexander Bretjalov, i en videoudtalelse.

    Der er ingen detaljer om motiv endnu.

    Byen Izjevsk har omkring 640.000 indbyggere.

    Dødstallet i artiklen er opdateret.

    Artiklen opdateres løbende...

  2. 15 min. siden

    To mænd anholdt for medvirken til skyderi i Oslo

    Politiet i Oslo har i går anholdt to mænd for medvirken til et skyderi på en bar, som fandt sted i Oslo tilbage i juni.

    Det oplyser politiet i en pressemeddelelse ifølge det norske nyhedsmedie VG.

    Personerne blev anholdt i Oslo og er sigtet for medvirken til terrorisme.

    - En mand er i 40'erne og har somalisk statsborgerskab. Den anden mand er i 30'erne og har norsk statsborgerskab. Begge mænd er kendt af politiet fra tidligere. De bor begge i Oslo, står der i pressemeddelelsen.

    Fredag oplyste politianklager Børge Enoksen, at den norske islamtisk Arfan Bhatti er internationalt eftersøgt og sigtet for medvirken til terror. Han er ikke blevet anholdt.

  3. 20 min. siden

    Alt ser ud til, at Italien får den mest højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig

    Giorgia Meloni på scenen ved sit partis valgfest i Rom. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Ritzau Scanpix)

    Alt tyder på, at Fratelli d' italia - Italiens Brødre - med Giorgia Meloni i spidsen bliver det italienske parlamentvalgs helt store vinder.

    Hun og partiet er en del af en højrefløjsalliance med de to partier Forza Italia, ledet af tidligere premierminister Silvio Berlusconi, og partiet Lega, ledet af tidligere indenrigsminister Matteo Salvini.

    Internt i den regeringskoalition, som Giorgia Meloni vil stå i spidsen for, står hun meget stærkt.
    Anna Gaarslev, Europakorrespondent.

    Og de sidste tal fra exitpollsne giver alliancen cirka 42 procent af stemmerne.

    Meloni erklærede sig som sejrherre i nat, selvom alle stemmer ikke er talt op.

    - Hun ligger til at få 25 procent af stemmerne, både i Underhuset og i Senatet (de to kamre i Italiens parlament, red.). Til gengæld skvulper hendes samarbejdspartnere omkring 10 procent. Så internt i den regeringskoalition, som Giorgia Meloni vil stå i spidsen for, står hun meget stærkt, forklarer DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev.

    Flere forventer, at det vil blive den mest højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig.

    Matteo Salvini til venstre, Silvio Berlusconi i midten og Giorgia Meloni yderst til et vælgermøde 22. september. (Foto: YARA NARDI © Ritzau Scanpix)

    Det har givet flere panderynker hos EU. For Meloni er i den grad nationalist, fortæller Anna Gaarslev.

    - Selvom hun er tilhænger af EU, så er hun i politisk familie med Viktor Orban i Ungarn og Marine Le Pen i Frankrig. Hun har lovet at forsvare Italiens interesser i EU, de skal ikke bare gøre, hvad tyskerne og franskmændene dikterer. Italien skal stå stærkere. Så der vil man fra europæisk hold holde øje med; hvad er det præcis, hun kommer med?

    Blandt andet er man fra EU's side bekymret for, om Melonis værdisæt og politiske mærkesager stemmer overens med EU's på den lange bane.

    Selvom Meloni selv er tilhænger af EU, er Matteo Salvini, lederen af Lega, ikke lige så begejstret for EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Her protesterer han og hans parti imod hende den 23 september. (Foto: GIOVANNI GREZZI © Ritzau Scanpix)

    Det gælder blandt andet holdningen til Ukraine, den økonomiske politik, abortlovgivning, migranters rettigheder og rettigheder for LGBTQ-miljøet.

    Det forklarer forsker i Italiens højrefløj ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Alberte Bové Rud.

    - EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, sagde for en uges tid siden, at hvis Italien tog en vending mod noget udemokratisk, var man villig til at bruge en række redskaber, man også har brugt mod Polen og Ungarn, altså tilbageholde midler fra EU’s genopretningsfond. Men hun sagde samtidig, at man naturligvis vil samarbejde med enhver demokratisk valgt leder.

    I forhold til støtten til Ukraine kunne det tyde på, hvis tallene holder stik, at der ikke vil være de store ændringer i den italienske holdning.

    - Begge hendes partnere i koalitionen, Salvini og Berlusconi, har tætte bånd til Putin, men Meloni er tilhænger af Vestens hårde kurs mod Putin efter Ruslands invasion af Ukraine. Og der har hun simpelthen fået for mange stemmer til, at den nuværende kurs ser ud til at ville ændre sig, forklarer Anna Gaarslev.

    Hun hedder Giorgia, hun er en kvinde, hun er en mor, hun er italiener, og så er hun kristen.

    Med de ord og i den rækkefølge introducerede hun sig selv til et vælgermøde i Rom for et par år siden.

    Og gennem valgkampen har Giorgia Meloni fastholdt, at hendes værdipolitik er gennemsyret af konservativisme og det, hun mener, er kristne værdier.

    - Når Giorgia Meloni taler om den naturlige familie, så mener hun en heteroseksuel mand og kvinde, der får børn sammen. Regnbuefamilier og homoseksuelle skal ikke regne med at få flere rettigheder. Hun har eksempelvis afvist, at homoseksuelle skal have lov til at adoptere, siger Anna Gaarslev.

    - Vi skal heller ikke regne med, at det bliver nemmere for italienske kvinder at få aborter. Tværtimod er en af Melonis mærkesager, at italienske kvinder skal få flere børn. Nedenunder den diskussion ligger også det tema, at hun hellere ser, at det er italienske kvinder, der får børn, frem for migrantkvinder.

    Giorgia Meloni har ved flere lejligheder sagt, at hun mener, at der er vigtigere og mere presserende emner for italienerne end homoseksuelles rettigheder. (Foto: Andreas Solaro © Ritzau Scanpix)

    Og apropos migranter, så er det også en af Melonis mærkesager.

    Hun mener nemlig, at der kommer alt for mange flygtninge og migranter til Italien via Middelhavet, og at Italien alt for længe har stået med ansvaret alene.

    Det vil hun sætte en stopper for - blandt andet er hun fortaler for, at Italien skal have asylcentre i Afrika.

    Og så forestiller hun sig også en form for flådeblokade i Middelhavet.

    - Hvis ikke der kommer blokader med skibe – hvilket virker som en ret umulig opgave - så kunne man forestille sig en løsning ala den, som regeringen i 2018 havde i tankerne: nemlig at man simpelthen afviser skibe med flygtninge og migranter ved de italienske havne, og at man i mindre udstrækning vil bruge landets kystvagt til at samle flygtninge og migranter op ude i Middelhavet, siger Alberte Bové Rud, der forsker i Italiens højrefløj ved DIIS.

    De, der ikke er tilhængere af Meloni, frygter, at spøgelserne fra landets fascistiske fortid igen vil vise deres ansigt med hende som premierminister.

    Fascismen blev stiftet af den italienske diktator Benito Mussolini efter Første Verdenskrig.

    Og der er fascistiske rødder i partiet. I Melonis ungdomsår var hun også forsvarer af Mussolinis projekter under det fascistiske diktatur.

    Meloni foran partiets logo, en flamme bestående af de italienske farver. Logoet er præcis det samme, som blev brugt af den Italienske Sociale Bevægelse, et nyfascistisk parti, der eksisterede fra 1945 til 1996. (Foto: Andreas Solaro © Ritzau Scanpix)

    Alberte Bové Rud forklarer, at partiet – og Meloni selv – har rykket sig, og de har i et vist omfang lagt afstand til den fascistiske fortid og understreget, at de betragter det som en dårlig ting.

    Man kan dog ikke fuldstændigt afvise, at der er nogle fascistoide tendenser både hos Meloni, men også i partiet. Nogle partimedlemmer bliver indimellem set heile, der er symbolske og historiske referencer i Melonis sprogbrug, og partiets logo er også "utvetydigt fascistisk".

    - Så på den ene side holder hun fascismen ude i strakt arm og siger: Det har ikke noget med os at gøre længere. Men på den anden side holder hun fast i den i det omfang, at det holder fast i de vælgere, der kommer fra det yderste højre og som altid har været en del af partiets DNA, siger Alberte Bové Rud.

    Det er ikke kun Giorgia Melonis politik, som italienerne og politikerne er nødt til at forholde sig til i den nærmeste fremtid.

    Ifølge den italienske indenrigsminister var det kun 63,9 procent af italienerne, der stemte ved søndagens valg. Ved sidste valg var det 72,9 procent.

    Årets valgdeltagelse er altså faldet med ni procentpoint og er det laveste siden Anden Verdenskrig.

    Årsagen skal måske findes i den politikerlede, der gennemsyrer landet. Folk føler nemlig, at det er ligegyldigt, hvem der bliver valgt, fortæller Europakorrespondent Anna Gaarslev:

    - Jeg overhørte en samtale over et stykke pizza i aftes. Den ene spurgte: "Fik du stemt?" Den anden svarede: "Nej, jeg magtede det ikke. Hvad med dig?" Så svarede den første: "Jeg stod i kø for at få fikset mit valgkort, men køen var så lang, at jeg ikke magtede det. Men det er ligegyldigt. Jeg skulle på arbejde, og det nytter alligevel ikke noget." Det hører jeg så ofte fra italienerne – det nytter alligevel ikke noget, uanset, hvem vi stemmer på. Der er ikke noget, der ændrer sig.

    En frivillig uddeler julegaver til trængte borgere i Milano under coronapandemien i 2020. Flere steder i landet er de økonomiske og sociale problemer ikke blevet mindre, men kun blevet værre. (Foto: FLAVIO LO SCALZO © Ritzau Scanpix)
  4. 20 min. siden

    'Putins kok': Jeg grundlagde Wagner-gruppen

    Den russiske forretningsmand Jevgenij Prigozjin siger nu, at det var ham, der grundlagde den omstridte lejehær Wagner-gruppen.

    Prigozjin - der er kendt som 'Putins kok', da han hører til Putins inderkreds og har tjent sin formue på catering og restauranter - har tidligere benægtet sin forbindelse til det private sikkerhedsfirma, der er blevet anklaget af stå bag krigsforbrydelser i Syrien og Ukraine.

    Men for nyligt dukkede en video om, hvor han rekrutterede blandt fanger i et russisk fængsel.

    Prigozjin siger nu, at han dannede lejehæren af "patriotiske grunde" efter den russiske besættelse af Krim-halvøen i 2014.

    - Jeg rensede selv de gamle våben, sorterede de skudsikre veste og fandt de specialister, der kunne hjælpe mig. Fra det øjeblik, 1. maj 2014, var en gruppe patrioter født, kaldet Wagner-bataljonen, siger han i en pressemeddelelse, der ifølge nyhedsbureauet Reuters er postet på sociale medier af hans firma.

  5. 26 min. siden

    Regeringen vil fjerne statslig lovgivning på velfærdsområder

    Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer i dagreformudspillet 'Danmark kan mere III' på et pressemøde. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Regeringen vil have fjernet mere statslig lovgivning og regulering i kommunerne.

    Det fremgår af reformudspillet "Danmark kan mere III".

    Derfor foreslår regeringen, at alle landets 98 kommuner sættes fri på ét af de store velfærdsområder: Dagtilbud, folkeskole, beskæftigelse eller ældrepleje.

    Det betyder, at næsten al statslig lovgivning og regulering fjernes på ét af de nævnte områder, så kommunerne selv kan tilrettelægge, hvad der er bedst for den enkelte borger i hverdagen.

    - Det menneskelige i velfærden har fået mindre tid, og dokumentation og kolde tal har fået mere tid, sagde Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

    I forvejen er kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg Kommune såkaldte frikommuner på ældreområdet.

    Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) vil forslagene i udspillet samlet set frigøre 4,5 milliarder kroner. 2 milliarder kroner findes ved at skære i universitetsuddannelserne, mens 2,5 milliarder skal findes ved at fjerne bureaukrati.

    Det er planen, at pengene skal bruges på velfærd.

  6. 41 min. siden

    Pårørende efter Scandinavian Star vil have erstatning fra den danske stat

    Pårørende efter branden på skibet Scandinavian Star vil have erstatning fra den danske stat.

    Derfor har "Støttegruppen for efterladte og overlevende efter Scandinavian Star" skrevet et brev til Erhvervsminister Simon Kollerup, hvori de beder om erstatningen.

    Det sker, efter at en uvildig undersøgelse bestilt af Erhvervsministeriet i begyndelsen af måneden konkluderede, at Søfartsstyrelsen skulle have foretaget en kontrol af skibet, inden det sejlede med passagerer første gang i Danmark 1. april 1990 – kun en uge før branden fandt sted.

    - En erstatning vil være en erkendelse af statens ansvar, men det vil også være en erkendelse af, at de overlevende har fået en forkert historie gennem 32 år, siger Jan Harsem, der mistede sin gravide hustru i brandkatastrofen, til Radio4.

    Ulykken kostede 159 personer livet og kaldes den største, maritime katastrofe i nyere dansk historie.

  7. 45 min. siden

    Eksperter: Underdosering af vacciner kan skade tilliden til Sundhedsstyrelsen

    Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på et pressemøde i Statsministeriet om coronastrategi. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Sagen om underdosering af coronavaccine kan ifølge eksperter betyde et knæk i befolkningens tillid til Sundhedsstyrelsen.

    Sagen handler om, at omkring tre millioner danskere er blevet underdoseret med coronavaccine fra Pfizer-BioNTech. En underdosering, der er sket, fordi Sundhedsstyrelsen i sine anbefalinger er gået ud over det grundlag, som vaccinen er godkendt. En historie, DR fortalte i går.

    - Hvis man får en opfattelse af, at Sundhedsstyrelsen er gået uden for godkendelsesgrundlaget, kan det skabe mistillid. Derfor er det vigtigt, at man kommunikerer åbent og transparent omkring de sundhedsfaglige beslutninger, man træffer, siger Michael Bang Petersen.

    Han er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i befolkningens tillid til myndighederne. De seneste år har han desuden været leder af et projekt, der stillede skarpt på befolkningens adfærd under coronapandemien.

    Ole Frilev Olesen er professor ved Københavns Universitet og direktør for den uafhængige institution ”European Vaccine Initiative”, der forsker i vaccine.

    Han er overrasket over, at Sundhedsstyrelsen gik ud over det grundlag, som Pfizer-BioNTech-vaccinen var godkendt til. Netop fordi, at det kan sætte befolkningens tillid til myndighedernes vaccineindsats over styr.

    - Meget af det her bygger jo i virkeligheden på tillid. Tillid fra befolkningens side til, at myndighederne rent faktisk ved, hvad de gør. Og at de gør det på et fagligt forsvarligt grundlag, hvor der er videnskabelige data, som bakker det op, siger han.

    Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har på baggrund af store videnskabelige studier godkendt, at man skal have en dosis på 0,3 mL, når man bliver vaccineret med coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech.

    Samtidig står der i godkendelsen fra EMA, at man højst kan tage seks doser ud af hvert lille hætteglas med vaccine.

    Sundhedsstyrelsen anbefalede i maj 2021 landets vaccinationssteder at trække coronavacciner fra Pfizer-BioNTech op af vaccineglas med en særlig metode.

    På det tidspunkt var det mangel på vacciner i Danmark. Og målet med den særlige optræksmetode var at trække syv frem for seks doser op af hætteglassene.

    Men som DR kunne fortælle i går, har brugen af den særlige metode betydet, at tre millioner danskere har fået sprøjtet ti procent mindre vaccine ind i kroppen, end vaccinen er godkendt til. Det viser interne dokumenter fra myndighederne og et forsøg, som Teknologisk Institut har lavet for DR.

    Selvom manglen på vacciner stoppede i sommeren 2021, fortsatte Sundhedsstyrelsen sin anbefaling om at trække syv doser op af vaccineglassene fra Pfizer-BioNTech med den særlige metode frem til maj 2022.

    Det er størstedelen af de danskere, der er blevet vaccineret med Pfizer-BioNTech fra maj 2021 til maj 2022, der er blevet underdoseret. Og de burde have fået besked, vurderer Michael Bang Petersen.

    - Vi ved, at folk bekymrer sig omkring vaccineeffektivitet, når de tager en beslutning om at modtage en vaccine, så hvis der har været måder at behandle vaccinen på, som kunne skabe bekymring hos befolkningen omkring effektiviteten, er det noget, som man burde italesætte, siger han.

    Måske kunne det være svært for folk at forstå, hvad underdosering kunne betyde. Kunne det være bedre for dem ikke at vide?

    - Folk har under coronakrisen fået en grundlæggende uddannelse i smitsomhed og i, hvordan vacciner virker. På den måde kan man sige, at man kunne nok godt forklare borgerne, hvad konsekvenserne ville være. Så jeg mener ikke, at befolkningens uvidenhed på det her område udgør en grund til ikke at diskutere det eller ikke informere om det, siger Michael Bang Petersen.

    Hvordan kan det have konsekvenser for fremtidige tillid til myndigheder og vacciner?

    - Vi ved, at noget af det, som er med til at opretholde tillid til myndighederne, er en oplevelse af, at de kommunikerer åbent. At de lægger tingene frem, som de er. Derfor er det også vigtigt for Sundhedsstyrelsen, at de i denne her sag får forklaret, hvorfor har man handlet på den måde, man har handlet.

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har i et interview med DR afvist, at styrelsens retningslinjer har ført til underdosering.

    - Vi lavede kvalitetskontrol undervejs, så har vi været ekstremt præcise i forhold til at sikre korrekt dosering i Danmark, siger Søren Brostrøm.

    Interviewet fandt sted før den undersøgelse, som Teknologisk Institut har foretaget for DR. En undersøgelse, der viser, at den særlige optræksmetode første til en underdosering på omkring 10 procent. Teknologisk Instituts rapport om forsøget kan du læse her:

    DR ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen til undersøgelsens resultater, der er i modstrid med Søren Brostrøms udtalelser om, at der ikke er sket underdosering.

    DR har derfor forelagt forsøgets resultater for Sundhedsstyrelsen for at få et nyt interview. Men styrelsen afviser at stille op, før den har haft lejlighed til at gennemgå den fulde rapport.

    DR har talt med flere eksperter i vacciner og immunsygdomme. De vurderer, at underdoseringen ikke har haft en betydning for Pfizer-BioNTech-vaccinens effekt. Omvendt vil flere af dem ikke afvise, at det har haft en betydning, da det ikke har været undersøgt.

    Sundhedsstyrelsen har i maj i år ændret sin retningslinje tilbage, så der nu igen skal tages seks og ikke syv doser ud Pfizer-BioNTechs vaccineglas

  8. 54 min. siden

    Rusland-ekspert: Tre ting står i vejen for, at russiske protester kan skabe forandringer

    Demonstrant anholdt i Sankt Petersborg i forbindelse med protester mod den delvise mobilisering, der vil sende 300.000 russere til slagmarken i Ukraine. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Putins delvise mobilisering har bragt krigen ind i de russiske hjem på en helt ny skala.

    Nu kan russiske mænd pludselig risikere at blive sendt til fronten for at kæmpe mod den ukrainske krigsmaskine, der især i den seneste del af krigen har vist sig som en uhyre velsmurt en af slagsen.

    Og det har skabt en gnist af utilfredshed, der i flere end 30 byer har antændt demonstrationer mod mobiliseringen. Noget, der har fået det russiske styre til at slå hårdt ned på demonstranterne.

    En af de mest farlige ting for styret ville være, hvis en politisk elite begyndte at stille spørgsmålstegn ved Putin
    Katrine Stevnhøj, ph.d.-studerende

    Ifølge menneskeretsgruppen OVD-Info er over 2.000 russere blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne, og der har samtidig været flere eksempler på, at de anholdte er blevet indkaldt til hæren i forbindelse med deres anholdelse.

    Men vi er alligevel et godt stykke vej fra, at demonstrationerne vokser til noget, der kan få Putin og resten af Kreml til at ryste på hånden, vurderer Katrine Stevnhøj, der forsker i politisk aktivisme i Rusland som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.

    - Det er svært at se det, der foregår i Rusland lige nu, som en egentlig protestbevægelse. Der skal vi op på egentlige masseprotester, så regimet ikke kan undgå at forholde sig til det.

    - Derudover er det også sjældent, at man ser sådan nogle protester her lykkes, hvis ikke der er andre faktorer i samfundet, der kan hjælpe med at omstyrte systemet, lyder hendes vurdering.

    Hun peger på tre faktorer, der lige nu spænder ben for, at protesterne i Rusland overhovedet kan komme i nærheden af en folkelig opstand, der kan presse Putins politik.

    Også udenlandske medier er blevet tvunget ud af Rusland på grund af den omfattende censur, som medier i landet er underlagt. (Foto: SERGEI BOBYLEV / SPUTNIK / KREML © Ritzau Scanpix)

    Selvom billederne af demonstranter fra blandt andet den muslimsk region Dagestan har fyldt meget i vestlige medier, så bliver de i den grad dysset ned på de store russiske medier, der er underlagt klare retningslinjer fra styret.

    Og det betyder, at både omfanget af demonstrationerne og de centrale budskaber ikke når hele den russiske befolkning.

    - De bliver ikke rigtigt beskrevet i de statsstyrede russiske medier, siger Katrine Stevnhøj.

    Ifølge flere uafhængige russiske medier er muslimerne i Dagestan i langt højere grad blevet indkaldt end andre befolkningsgrupper.

    Kort efter krigens begyndelse blev der indført en lov, der gør det muligt at straffe aktører, der spreder "misinformation" om krigen, med op til 15 års fængsel.

    Der er stadig uafhængige russiske medier, men flere af dem er blevet tvunget til at operere uden for Rusland. Og samtidig er det begrænset, hvor meget russerne får deres nyheder derfra, vurderer Katrine Stevnhøj.

    - Hvis demonstrationerne skal have momentum, så skal det ikke bare ud til de mennesker, der følger med i de forbudte medier, siger hun.

    Russian police officers detain a person during an unsanctioned rally, after opposition activists called for street protests against the mobilisation of reservists ordered by President Vladimir Putin, in Moscow, Russia September 21, 2022. REUTERS/REUTERS PHOTOGRAPHER TPX IMAGES OF THE DAY (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)

    Foruden Ruslands effektive krigscensur, så hæmmes demonstranternes mulighed for at nå deres mål også af, at der ikke for alvor er en opposition, der taler deres sag, siger Katrine Stevnhøj.

    - Det er sjældent, at man ser de her massebevægelser få succes, hvis der ikke er en eller anden form for indblanding fra den politiske elite. Det kan både være politikere eller personer, der har en eller anden forankring i medielandskabet.

    - En af de mest farlige ting for styret ville være, hvis en politisk elite begyndte at stille spørgsmålstegn ved Putin, siger Katrine Stevnhøj.

    Enkelte røster er dog begyndte at tale højt om Ruslands manglende resultater på slagmarken og mobiliseringen. Blandt andet har formanden for det russiske overhus, Valentina Matviyenko, kritiseret, at syge og uerfarne mænd er blevet indkaldt ved en fejl.

    - Vi kan se, at der er nogle mere lokale aktører, der har været ude og givet lidt indrømmelser. Man medgiver, at der måske er sket fejl i forbindelse med mobiliseringen, men det er ikke på Kreml-niveau, lyder med henvisning til, at Sergei Melikov, guvernør i Dagestan, har været ude at indrømme, at "der er sket fejl" i mobiliseringen.

    Demonstrationer mod Belarus' præsident Lukashenko tilbage i 2020. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Mens langt størstedelen af demonstranterne først er gået ind i den politiske kamp, da meldingen om den delvise mobilisering kom sidste uge, så har det russisk regime forberedt sig på kampen mod indre utilfredshed i årevis.

    - Problemet for demonstranterne i Rusland er, at der er installeret et system, der er designet til at lukke ned for de her masseprotester, siger Katrine Stevnhøj.

    Hun peger blandt andet på den ti år gamle lov om "udenlandske agenter", der har givet meget svære vilkår for blandt andet menneskerettighedsorganisationer og aktivister.

    - Man har siden Det Arabiske Forår og en række revolutioner i det tidligere sovjetiske områder installeret nogle love, som man kan bruge i tilfælde af, at det her skulle ske i Rusland. Så man har skabt nogle rammer, der gør det enormt svært for en protestbevægelse at lykkes.

    Det betyder ikke, at det billede ikke kan ændre sig.

    - Det er ikke umuligt, at demonstranter lykkes med at få ændret noget. Vi ved, at sådan nogle protester kan accelerere meget hurtigt, men lige nu er der langt for de russiske demonstranter.

    Hvad tror du, Putins træk bliver, hvis de her demonstrationer fortsætter?

    - Jeg tror, at han vil fortsætte med at slå hårdt ned på demonstranter, som vi så i Belarus.

    - Man kan godt sammenligne Rusland med Belarus. Her gik revolutionen galt, fordi styret slog meget hårdt ned på det.

  9. 55 min. siden

    Båd med pilgrimme forlist. Mindst 32 omkommet

    Folk samlet ved bredderne af Karotoa-floden i Bangladesh, hvor en bådforlis har ført til mindst 32 omkomne. (Foto: FIROZ AL SABAH © Ritzau Scanpix)

    En båd fyldt med hindupilgrimme forliste i går i Karotoa-floden i Bangladesh, skriver nyhedsbureauet AFP.

    Mindst 32 passagerer fra båden er omkommet, mens ti er bjærget og indlagt.

    De fleste i båden var kvinder og børn.

    Ti af passagerne er bjærget og indlagt, men op mod 60 personer skulle fortsat være savnet.

    Båden var på vej til et populært tempel, og ifølge det lokale politi var der tre gange så mange mennesker om bord på båden, som den havde kapacitet til.

    Forliset skete under et kraftigt regnvejr.

  10. I dag kl. 10:45

    LIVE: Regeringen præsenterer nyt reformudspil med store ændringer i uddannelsessystemet

    Regeringen er klar med reformudspillet 'Danmark kan mere 3'.

    Udspillet har blandt andet fokus på refomer af uddannelsessystemet. Som navnet antyder er det det tredje i rækken af større reformudspil fra regeringen.

    Følg med her.

  11. I dag kl. 10:10

    Fransk premierminister om italiensk valg: EU har visse værdier

    Selvom der endnu ikke er offentliggjort et endeligt resultat af valget i Italien, kommenterer den franske premierminister, Élisabeth Borne, nu valget. (Foto: Fred Tanneau © Ritzau Scanpix)

    Den franske premierminister, Élisabeth Borne, siger, at hun ikke direkte ønsker at kommentere "det italienske folks demokratiske valg", efter at det højrenationalistiske parti Fratelli d’Italia står til en stor valgsejr.

    Hun udtaler dog, at EU har visse værdier, som skal opretholdes.

    - I Europa har vi visse værdier, og vi er naturligvis opmærksomme, siger hun.

    - Det drejer sig om menneskerettigheder, respekt for andre og især retten til abort, der skal opretholdes af alle, siger Élisabeth Borne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Giorgia Meloni, der står til at blive Italien første kvindelige premierminister, ser sig som en forkæmper for kernefamilien.

    Hun vil ikke forbyde abort, men hun ønsker at gøre det mere besværligt for kvinder at få en.

  12. I dag kl. 09:56

    Dronning Margrethe er ude af coronaisolation

    Dronning Margrethe fejrede d. 11. september sit 50-års regentjubilæum på Christiansborg. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Dronning Margrethe er ude af coronaisolation og deltager som planlagt ved tildelingen af Nordens Sprogpris 2022 og efterfølgende gallamiddag i Oslo i dag.

    Det oplyser Kongehuset til Ritzau.

    Dronningen testede positiv for corona tirsdag den 20. september, og hun måtte i den forbindelse udeblive fra en gallamiddagen i fredags.

  13. I dag kl. 09:52

    Ny aftale om DR's fremtid på plads

    Regeringen har indgået en ny public service-kontrakt med DR.

    Det skriver kulturministeriet i en pressemeddelelse.

    Kontrakten definerer rammer og krav for DR's arbejde fra 1. oktober 2022 til 31. december 2025.

    Den indebærer blandt andet, at det skal være muligt for borgerne at søge i DR's arkiver via Det Kongelige Bibliotek.

    Desuden skal DR gå forrest, når det gælder om at sikre ligestilling og mangfoldighed. DR skal derfor fremover redegøre for andelen af kvindelige kunstnere, der spilles på DR's platforme.

    Det skrives også ind i kontrakten, at DR har et ansvar for at sikre, at indholdet er produceret under ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

    Til gengæld får DR bedre mulighed for i fremtiden at stille store udenlandske biograffilm og tv-serier til rådighed på nettet.

    - De internationale streamingtjenester og tech-giganter har skabt en hård konkurrence om vores opmærksomhed. For mig er det fuldstændig afgørende, at DR har nogle rammer, der giver dem mulighed for at tage kampen op med de udenlandske platforme, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen.

  14. I dag kl. 09:32

    Forsyningsselskab opfordrer: Vent med at tænde for varmen

    19 grader er den rumtemperatur, som er indført for de statslige bygninger. Hofor opfordrer nu husstande til at prøve at ligge på samme niveau. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Selvom kalenderen viser efterår, og det derfor kan være fristende at tænde for varmen derhjemme, så bør man vente lidt endnu med at skrue op for radiatoren.

    Sådan lyder rådet fra Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, til deres kunder i hovedstaden.

    - Vi er nødt til at tage de varme sokker og tæpper frem og prøve at vente med at tænde for varmen, til indendørstemperaturen falder til under 19 grader, siger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Hofor, i en pressemeddelelse.

    Opfordringen kommer i en periode, hvor energikrisen banker på døren, og bekymringer over energisituationen i Europa fylder herhjemme.

  15. I dag kl. 09:18

    EU-ambassadører skal drøfte situationen i Rusland på krisemøde

    Ambassadørerne fra EU-landene i Bruxelles er indkaldt til møde klokken 10 i dag i EU's krisekoordinationsmekanisme (IPCR), hvor man skal drøfte situationen i Rusland.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    EU-ambassadørerne er normalt ikke til stede ved møderne hos IPCR, som skal sørge for, at unionen reagerer hurtigt på kriser.

  16. I dag kl. 09:12

    Fire ud af ti australiere ramt af hackerangreb. Nu skal reglerne strammes

    Australien planlægger at skærpe reglerne for privatlivets fred for at tvinge virksomheder til at underrette banker hurtigere, når de oplever cyberangreb. Det sagde premierminister Anthony Albanese tidligere i dag.

    Det sker, efter at hackere fornylig ramte Australiens andenstørste teleselskab, Optus.

    Det skriver nyhedsbureuet Reuters.

    Optus udtalte i sidste uge, at hjemmeadresser, kørekort og pasnumre på op til 10 millioner kunder, eller omkring 40 procent af befolkningen, blev kompromitteret i et af Australiens største databrud.

    Albanese har kaldt angrebet for "et kæmpe wake-up call" for erhvervslivet.

    - Vi vil sikre os, at vi ændrer nogle af privatlivsbestemmelserne, så hvis folk bliver fanget på denne måde, kan bankerne få besked, så de også kan beskytte deres kunder, udtalte han til radiostationen 4BC.

  17. I dag kl. 09:11

    Hollandsk cykelstjerne slipper med en bøde

    Mathieu van der Poel slipper med en bøde for hotelballade inden VM. (Foto: DAVID Stockman © Ritzau Scanpix)

    Den hollandske cykelstjerne Mathieu van der Poel har mandag fået en bøde efter ballade på et hotel natten før VM i linjeløb i Australien.

    Det skriver det hollandske medie NOS.

    Rytteren fik forstyrret sin nattesøvn af larm ude på hotelgangen, hvilket fik ham til at konfrontere to piger på 13 og 14 år.

    En australsk dommer har mandag givet ham en bøde på 1000 australske dollar for at skubbe til den ene pige og en bøde på 500 dollar for at skubbe til den anden. I alt svarer de to bøder til godt 7500 kroner.

    Den ene pige blev skubbet ind i væggen, mens den anden faldt og slog armen.

    Mathieu van der Poels advokat oplyser til NOS, at rytteren har tænkt sig at appellere kendelsen med et ønske om frikendelse.

    /ritzau/

  18. I dag kl. 08:52

    Zelenskyj i videohilsen til Dagestan: Hvorfor skal mænd, brødre og sønner dø i krigen?

    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sendt en særlig hilsen til russerne i Dagestan, som er et af de mange steder, hvor der har været protester mod den militære mobilisering, som Putin har beordret.

    - Hvorfor skal deres mænd, brødre og sønner dø i krigen? En krig, som én mand ønsker. En krig i vores land og mod os. Han sender ikke sine børn i krig, siger Zelenskyj med henvisning til den russiske præsident Vladimir Putin.

    Flere end 100 personer er blevet anholdt i Dagestan, ifølge den uafhængige russiske menneskerettighedsgruppe OVD-Info.

  19. I dag kl. 08:18

    Den næste iPhone skal også laves i Indien

    Apple flytter en del af sin produktion af den nyeste iPhone 14 fra Kina til Indien.

    Det oplyser teknologigiganten i en pressemeddelelse skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Apple skriver, at man er "begejstret" for at skulle til at producere i Indien, der efter Kina er verdens største smartphone-marked.

    Ifølge analytikere fra finanshuset J.P.Morgan forventes Apple fra i år at flytte fem procent af iPhone 14-produktionen til Indien, men i 2025 kan hver fjerde af firmaets telefoner komme fra Indien, skriver Reuters.

    Skiftet sker blandt andet på grund af frygten for handelskonflikter med Kina og nye skrappe kinesiske coronanedlukninger, der kan true produktionen.

  20. I dag kl. 07:58

    Brand sender ildelugtende røg ud over Djursland

    En brand i Studstrupværket nord for Aarhus har henover weekenden sendt ildelugtende røg ud over Djursland.

    Men røgen er ikke sundhedsskadelig, lyder meldingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som i aftes holdt møde med med brandvæsenet og Østjyllands Politi.

    Det er en silo med 56.000 tons træpiller, der er i brand ved Studstrupværket. Da træpillerne ligger i en silo, er beredskabsfolkene nødt til først at tømme den for at finde ind til gløderne.

    Fredag lød vurderingen fra Østjyllands Brandvæsen, at det arbejde kan tage op til to uger.

    Brandvæsenet mødes igen i dag med politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed for at give en ny status på arbejdet.

  21. I dag kl. 07:49

    Rekordlav deltagelse ved det italienske valg

    Italienerne gik i går til valg, men stemmeprocenten var den laveste siden Andens Verdenskrig. (Foto: JESSICA PASQUALON © Ritzau Scanpix)

    Forholdsvis få italienere valgte at lægge vejen forbi stemmeboksen i går for at afgive deres stemme ved parlamentsvalget i Italien.

    Kun 64 procent af de stemmeberettigede italienere afgav deres stemme, oplyser det italienske indenrigsministerium.

    Det er markant færre end de 74 procent, der stemte ved det seneste valg i 2018 og en rekordlav valgdeltagelse i landet, der ellers historisk set har haft en stærk vælgeropbakning.

    Valgdeltagelsen for fire år siden var den laveste siden Anden Verdenskrig.

    Alt tyder indtil videre på en valgsejr til højrefløjen.

    De seneste exitpolls viser, at højrefløjskoalitionen, ledet af partiet "Italiens Brødre" med Giorgia Meloni i spidsen, har fået lidt over 42 procent af stemmerne.

  22. I dag kl. 07:38

    Pakistansk militærhelikopter styrter: Seks dræbte

    Seks soldater meldes omkommet, efter at en helikopter fra det pakistanske militær i nat lokal tid styrtede ned i den sydvestlige del af landet.

    Det oplyser militæret i Pakistan ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Ifølge lokale pakistanske medier er der to majorer blandt de omkomne.

    Omstændighederne omkring ulykken er ikke nærmere oplyst.

  23. I dag kl. 07:20

    Mandag starter med regn, men slutter tør

    De mørke skyer er igen over os. Her er det nogle af de skyer, der gav byger i Jylland søndag, her i Ringkøbing. (Foto: Ole Sørensen)

    Der bliver god brug for den vandafvisende del af efterårsgarderoben i dag, da de fleste står op til et større regnvejr, der efterhånden har omsluttet det meste af landet.

    Bornholm og de østlige dele af Sjælland går nok fri, men ellers venter der fortsat en del timer med mørke, dryppende skyer.

    Udsigten i dag giver også flest skyer. Det er kun de østlige egne, der får lidt sol.

    Derfor ligger temperaturen også lavere end i sidste uge, med et niveau mellem 11 og 15 grader.

    Vinden er let til frisk fra syd, det er dog væsentligt mere blæsende langs kysterne.

  24. I dag kl. 06:48

    Trods advarsler fortsætter demonstrationer i Iran

    Store demonstrationer med det iranske styre i går i Teheran. Lederen af Revolutionsgarden, Hossein Salami (i midten), talte med demonstranterne. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Ritzau Scanpix)

    På trods af advarsler fra domstolene fortsatte demonstrationer i Iran i går på tiende dag.

    Demonstrationerne begyndte, efter at den 22-årige kvinde Mahsa Amini mistede livet i det iranske moralpolitis varetægt.

    Leder af de iranske domstole Gholamhossein Mohseni Ejei, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at han gerne ville "understrege behovet for resolut handling uden mildhed" over dem, der står for det, han kalder optøjer.

    Mindst 41 personer er døde, siden demonstrationerne startede, viser officielle tal. De fleste af de døde er demonstranter, men der er også medlemmer af Irans sikkerhedsstyrker, der har mistet livet.

  25. I dag kl. 05:50

    I nat smadrer NASA et rumskib ind i en asteroide for at ændre dens kurs

    Sondes hamres ind i en type asteroide, som kan ramme Jorden med cirka 5.000 års mellemrum. (© Nasa)

    Det er som taget ud af en science fiction-blockbuster.

    Inden længe vil en amerikansk rumsonde tonse ind i en asteroide 11 millioner kilometer væk fra Jorden.

    Går alt efter planen, vil missionen, der har kostet knap 330 millioner dollars (2,5 milliarder kroner), skubbe til asteroiden, så dens bane bliver ændret en smule.

    Missionen har fået navnet DART (Double Asteroid Redirection Test), og det er den amerikanske rumfartsorganisation NASA, som står bag.

    Man bruger en del penge på sådan en mission her, fordi det faktisk kan redde liv, hvis en asteroide har kurs mod Jorden.
    Line Drube, astrofysiker ved DTU Space.

    Asteroiden har ikke kurs mod Jorden, og der er i det hele taget ingen fare forbundet med kollisionen.

    Alligevel har NASA et formål med at lave det kosmiske stunt. De vil blive klogere på, hvordan vi i fremtiden kan forhindre objekter, der har kurs mod Jorden.

    - Det her er første forsøg på at finde ud af, om vi ved at skubbe til en asteroide kan ændre dens bane, så den ikke rammer Jorden, siger ph.d. og astrofysiker fra DTU Space Line Drube.

    Hun har blandt andet forsket i, hvordan vi forsvarer planeten mod objekter udefra.

    - Man bruger en del penge på sådan en mission her, fordi det faktisk kan redde liv, hvis en asteroide har kurs mod Jorden, siger Line Drube.

    Sammenstødet bliver fotograferet af en lille satellit, der kobles fra rumskibet, så vi senere kan se det nede på Jorden.

    Asteroiden, som hedder Dimorphos, har en diameter, som er vurderet til at være mellem 120 og 180 meter.

    Sådan en størrelse kan udslette en storby som København og desuden skade omkringliggende områder, hvis den rammer Jorden,

    - Man plejer at sige, at størrelsen af krateret er omkring 20 gange større end selve asteroiden. Men området, som bliver påvirket, vil være endnu større på grund af alt materialet, som bliver sendt op, og på grund af selve trykbølgen og ildkuglen, siger Line Drube

    Asteroider på den størrelse rammer dog heldigvis ikke så ofte Jorden. Ifølge Line Drube rammer de med cirka 5.000 års mellemrum.

    - Men statistikken siger til gengæld ikke noget om, hvorvidt, der så går 5.000 år, før sådan et nedslag kommer til at ske. Det kan i princippet ske i morgen, siger Line Drube.

    En kunstners illustration af DART-missionen. Her ses sonden på vej ind i asteroiden Dimorphos, som kredser om den større asteroide Didymos. (© NASA/Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory)

    Forskere holder i øjeblikket godt øje med de asteroider, der potentielt kan ramme Jorden om op til 100 år.

    De helt store af slagsen - a la den, der i sin tid udryddede dinosaurerne - skal vi ikke være særlig bekymrede for, forklarer Line Drube:

    - Det er dem, som er over en kilometer store. Over 90 procent af dem har vi observeret, og der er ingen af dem, der er på vej mod Jorden.

    Derimod har forskere sværere ved at opdage asteroider i mindre størrelser. Jo mindre de er, desto flere er der, og derfor er der også større sandsynlighed for, at de rammer vores planet.

    - Går vi ned i 150 meter (i diameter, red.), har vi observeret omkring halvdelen. Går vi ned i 40 meter, har vi kun observeret en procent, siger Line Drube.

    Og selvom de små asteroider ikke er lige så farlige, kan de godt gøre stor skade.

    - I 2013 ramte en asteroide på bare 18 meter en milionby i Rusland. Trykbølgen fra eksplosionen smadrede ruderne i tusindvis af bygninger, og flere hundrede personer endte på hospitalet på grund af glasskår, siger Line Drube.

    Forskerne forventer, at Dimorphos er det, man kalder en løsbundet asteroide. Det vil sige, at den består af en masse partikler, der er sat sammen af stykker fra en asteroide, som blevet smadret tidligere.

    Der var faktisk nogle, der overvejede på et tidspunkt, om sonden blot vil flyve gennem asteroiden, fordi den er så løs.
    Line Drube, astrofysiker ved DTU Space.

    Tyngdekraften har så samlet stykkerne.

    - Tyngdekraften, der holder asteroiden sammen, er meget let. Derfor reagerer tingene meget underligt på overfladen, når den bliver ramt af asteroiden.

    Den type asteroide kan være besværlig at ændre banen på. Men man forventer, at der vil være en del af den slags derude. Derfor er Dimorphos, ifølge Line Drube, god at øve sig på.

    - Der var faktisk nogle, der overvejede på et tidspunkt, om sonden blot vil flyve gennem asteroiden, fordi den er så løs. Men det forventer man nu ikke, vil ske, siger hun og fortsætter:

    - Hvor effektivt metoden med at sende et rumskib ind i en asteroide er til at ændre dens bane, afhænger meget af, hvor meget materiale, der bliver smidt ud i rummet under nedslaget, da det vil forøge skubbe-effekten.

    Kollisionen finder sted kl. 01:14 i nat. Eksperimentet kan følges her.

  26. I dag kl. 05:48

    Alt tyder på valgsejr til den italienske højrefløj: 'Folket har sendt et klart signal'

    Giorgia Meloni mødte pressen i Rom med et skilt, hvor der står 'Tak, Italien'. Hendes parti, Fratelli d’Italia, ser ud til at blive landets største, ifølge de seneste exitpolls. (Foto: Andreas Solaro © Ritzau Scanpix)

    Alle målinger op til valget tydede på en sejr til højrefløjen ved det italienske valg, og det ser ud til, at det holder stik.

    Selvom de sidste stemmer stadig mangler at blive optalt, viser de seneste exitpolls, at en højrefløjskoalition, der er ledet af partiet Fratelli d’Italia – Italiens Brødre – med Giorgia Meloni i spidsen, har fået lidt over 42 procent af stemmerne.

    Dermed ser koalitionen ud til at få flertal i det italienske parlamentet.

    Fratelli d’Italia står til at blive det største af de tre partier i højrefløjsalliancen med mellem 22,5 og 26,5 procent af stemmerne ifølge den seneste exitpoll.

    Italienerne har sendt et klart signal om deres ønske om en højrefløjsregering, ledet af Fratelli d’Italia.
    Giorgia Meloni, partileder, Fratelli d’Italia.

    Hvis Giorgia Meloni kan danne regering med sine partnere, ser hun ud til at blive landets første kvindelige premierminister.

    Og Meloni har i nat også erklæret sig selv som vinder af det italienske valg.

    - Italienerne har sendt et klart signal om deres ønske om en højrefløjsregering, ledet af Fratelli d’Italia, sagde hun til de fremmødte journalister ved partiets valgfest i Rom.

    Hun understregede, at partiet vil stå i spidsen for alle italienere og ikke forråde folkets tillid.

    - Hvis vi bliver bedt om at danne landets regering, gør vi det for alle italienere og med alle. Vores mål er at forene folket og fokusere på det, der samler os, i stedet for det, der deler os. Vores største mål som politisk magt er, at italienerne igen skal være stolte over at være italienere og bære landets farver med stolthed. Det er vores mål, lød det fra Meloni.

    De øvrige partier i højrefløjsalliancen er Forza Italia, ledet af tidligere premierminister Silvio Berlusconi, og partiet Lega, ledet af tidligere indenrigsminister Matteo Salvini.

    Bliver Meloni premierminister, som det lige nu ser ud til, vil hendes fokus først og fremmest være rettet mod italienerne.

    Det siger Anna Gaarslev, DR’s Europakorrespondent.

    - Hun er nationalist. Hun er på samme hold som Ungarns Viktor Orban og Frankrigs Marine Le Pen. Hun vil sænke skatterne, hjælpe med elregningerne og forsvare italienernes interesse i EU.

    • Selvom alle stemmer ikke er talt op, erklærede Giorgia Meloni sig som vinder i nat. (Foto: ETTORE FERRARI © Ritzau Scanpix)
    • Her takkede hun alle, der havde stemt på hende, samt hendes partnere i de andre højrefløjspartier. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Ritzau Scanpix)
    • Og hun understregede, at hun ikke vil svigte deres tillid. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Og hvis tallene fra de seneste exitpolls holder, så har hun en fordel, når der skal dannes en højrefløjsregering.

    - Sagen er den, at hendes parti er blevet større end forventet, og de andre partier i højrefløjskoalitionen er blevet mindre end forventet. Så derfor står hun stærkt internt i det trekløver, der ser ud til at skulle lave regering. Set udefra betyder det blandt andet, at den hårde line mod Rusland, som Italien har været en del af indtil nu, den bliver der nok ikke rokket ved, siger Anna Gaarslev.

    Berlusconi og Salvini har lange og tætte bånd til Rusland og præsident Putin, og de har åbent kritiseret Vestens hårde kurs mod Putin efter invasionen af Ukraine. Meloni derimod er fast tilhænger af Vestens hårde linje.

    Sent i aftes så valgdeltagelsen ud til at blive en af de lavere af slagsen. Og det holdt også stik.

    Ifølge den italienske indenrigsminister var det kun 63,9 procent af italienerne, der stemte ved søndagens valg. Ved sidste valg var det 72,9 procent.

    Og selvom alle stemmer ikke er talt op, har centrum-venstreblokken, med Det Demokratiske Parti, erkendt deres nederlag.

    - Det er en trist aften for landet, siger Debora Serracchiani, næstformand i Det Demokratiske Parti, natten til mandag, ifølge Reuters.

    - Højrefløjen har flertal i parlamentet, men ikke i landet, siger hun og tilføjer, at partiet fremover vil være det største oppositionsparti.

    Centrum-venstreblokken står til at få mellem 25,5 og 29,5 procent af stemmerne, viser seneste exitpoll.

    Næstformand i Det Demokratiske Parti, Debora Serracchiani. (Foto: Tiziana Fabi © Ritzau Scanpix)

    De, der ikke er tilhængere af Meloni, frygter, at spøgelserne fra landets fascistiske fortid igen vil vise deres ansigt med hende som premierminister.

    Fascismen blev stiftet af den italienske diktator Benito Mussolini efter Første Verdenskrig.

    Det forventes da også, at Meloni vil danne den mest højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig, skriver BBC.

    (Situationen i Italien og EU, red.) kræver, at alle bidrager, og at der opretholdes den gensidige respekt, der er basis for enhver dialog i et demokratisk system.
    Giorgia Meloni, partileder, Fratelli d’Italia.

    Men Giorgia Meloni har flere gange understreget, at Fratelli d’Italia er et fuldt og helt demokratisk parti, hvor der ”ikke er plads til nostalgiske holdninger”.

    - Italiens højrefløj har for længst lagt fascismen bag sig, forsikrede hun for nylig.

    Det var også mere moderate toner, der lød fra Meloni under hendes sejrstale i nat.

    Hvor hun ved tidligere arrangementer har lagt meget vægt på, hvad hun i hvert fald ikke brød sig om – blandt andet Gurli Gris – sagde hun, at samarbejde med alle er nødvendigt for at tackle de problemer, der er i Italien, men også i EU.

    - Dette er en stolt nat for os, men det er kun begyndelsen og ikke en målstreg. Den situation, Italien og også EU er i lige nu, er utrolig kompleks. Og den kræver, at alle bidrager, og at der opretholdes den gensidige respekt, der er basis for enhver dialog i et demokratisk system, sagde hun i nat.

    Meloni og hendes, måske, kommende regeringspartnere: Lederen af partiet Lega, Matteo Salvini (venstre) og lederen af partiet Forza Italia, Silvio Berlusconi, ved et valgmøde 22. september. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Ritzau Scanpix)

    Artiklen er opdateret med citater fra DR's Europakorrespondent, Anna Gaarslev.

  27. I dag kl. 05:45

    Overlæge slog alarm om underdosering: Sundhedsstyrelsen fik flere advarsler

    Cheflæge Bent Windelborg Nielsen ledede i 2021 vaccinationscentret i Randers, hvor der er blevet givet mere end 400.000 stik med Pfizer-BioNTech-vaccinen mod coronavirus. (Foto: (C) DR © DR)

    Cheflæge Bent Windelborg Nielsen fik sidste forår et resultat, han måtte dele.

    Han var leder af vaccinationscenteret på Regionshospital Randers i Østjylland. Kort forinden var hospitalet begyndt at vaccinere danskere mod coronavirus. Og nu havde Sundhedsstyrelsen bedt vaccinationscentret i Randers og andre vaccinationssteder i landet om at afprøve en særlig metode til at håndtere vaccinerne.

    Metoden var målrettet coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech og handlede om, hvordan vaccinen blev trukket op af de små hætteglas, som vaccinerne bliver leveret i.

    Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt, at coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech skal gives i en dosis på 0,3 mL, og at vaccinen i hvert hætteglas rækker til højst seks doser.

    Målet med at afprøve den nye metode fra Sundhedsstyrelsen var at se, om det kunne lykkes at trække syv doser op.

    Bent Windelborg Nielsens vaccinationsteam i Randers nåede frem til, at det ikke kunne lade sig gøre.

    Hvis man trak syv doser op med den særlige metode, blev der sprøjtet omkring 10 procent mindre vaccine ind i kroppen på borgerne end den godkendte dosis på 0,3 mL.

    Resultatet om underdoseringen skrev Bent Windelborg Nielsen i et notat. Og notatet blev sendt til blandt andet Sundhedsstyrelsen i slutningen af april 2021.

    DR har fået aktindsigt i dokumentet. Her står der, at ”den indgivne dosis bliver mindre end de anbefalede 0,30 mL”.

    - Jeg gør opmærksom på, at når vi i vores hænder bruger den metode, kan vi ikke få det til at give den dosis vaccine, som vi gerne vil have ind i borgeren. Der kommer cirka en tiendedel mindre vaccine ind end de 0,3 mL, der er foreskrevet, siger Bent Windelborg Nielsen i dag til DR.

    Den mindre dosis bekymrede ham tilbage i april 2021.

    - Når vi skal arbejde med en ny vaccine, er det jo vigtigt, at vi giver den dosis, den er godkendt til. På den måde sikrer vi kvaliteten af behandlingen, siger Bent Windelborg Nielsen.

    Det var ikke kun Bent Windelborg Nielsen, der advarede om underdosering.

    Som DR fortalte i går, sendte Statens Serum Institut i april 2021 advarsler til Sundhedsstyrelsen om, at metoden førte til lavere doser, end vaccinen er godkendt til.

    - Vi skal anvende metoder, som ikke systematisk underdoserer, skrev faglig direktør hos Statens Serum Institut (SSI), Anne-Marie Vangsted, til Sundhedsstyrelsen 24. april 2021.

    Trods advarslerne fra Regionshospital Randers og SSI valgte Sundhedsstyrelsen at skrive metoden ind i styrelsens retningslinjer om håndtering af vacciner mod coronavirus.

    Sundhedsstyrelsens officielle retningslinjer fra maj 2021. Her anbefales det første gang at benytte den særlige metode. Anbefalingen blev bibeholdt i de efterfølgende versioner af retningslinjerne helt frem til 17. maj 2022. (© DR)

    Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen blev udgivet den 20. maj 2021 og gjaldt frem til maj 2022. I den periode fik omkring tre millioner danskere et eller flere stik med Pfizer-BioNTechs vaccine.

    Selvom Sundhedsstyrelsen anbefalede den særlige metode til at få syv doser op, ville Bent Windelborg Nielsen ikke bruge metoden i Randers.

    - Det syntes jeg, var en dårlig idé. Det ville jeg have svært ved som læge at sige ok til.

    Størstedelen af landets vaccinationscentre fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalede metode. Men på Regionshospital Randers valgte de at bruge en anden metode til at trække vaccine op.

    - Vi vidste, at det var vigtigt, at vi doserede den godkendte mængde vaccine. Det holdt vi fast i, siger Bent Windelborg Nielsen og tilføjer:

    - Jeg så det som mit lægefaglige ansvar at give vaccinen i den dosis, den er godkendt med.

    Vaccinationscenteret i Randers har uddelt over 400.000 vaccinestik.

    DR har fået det uafhængige Teknologisk Institut til at undersøge, hvor stor en dosis der er givet ved brug af Sundhedsstyrelsens anbefalede metode.

    Teknologisk Institut når i sit forsøg frem til samme konklusion, som de gjorde på Regionshospital Randers i foråret 2021:

    Med metoden bliver der sprøjtet omkring 10 procent mindre vaccine ind i kroppen end den fulde dosis på 0,3 mL, som EMA har godkendt. Rapporten om forsøget kan du læse her:

    Allan Randrup er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet og ekspert i immunforsvaret og vacciner. Han bakker op om Bent Windelborg Nielsens beslutning om at fravige fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

    - Den beslutning kan jeg kun have respekt for. For den er i overensstemmelse med det, som vi normalt gør inden for sundhedsvæsenet. Altså at man holder sig til de doseringer, som er anbefalet, og ikke forsøger at sjusse sig til et eller andet dosisområde, siger han.

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har i et interview med DR afvist, at styrelsens retningslinjer har ført til underdosering.

    - Vi lavede kvalitetskontrol undervejs, så har vi været ekstremt præcise i forhold til at sikre korrekt dosering i Danmark, siger Søren Brostrøm.

    Interviewet fandt sted før den undersøgelse, som Teknologisk Institut har foretaget for DR.

    DR ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen til undersøgelsens resultater, der er i modstrid med Søren Brostrøms udtalelser om, at der ikke er sket underdosering.

    DR har derfor forelagt forsøgets resultater for Sundhedsstyrelsen for at få et nyt interview. Men styrelsen afviser at stille op, før den har haft lejlighed til at gennemgå den fulde rapport.

    Med det kendskab Bent Windelborg Nielsen har til Pfizer-BioNTech-vaccinen i dag, tror han ikke, at det har haft nogen sundhedsmæssig betydning, at omkring tre millioner danskere har fået en mindre dosis vaccine end foreskrevet.

    - Men det vidste vi jo ikke noget om på det tidspunkt. Det var en relativt ukendt vaccine, der var ganske ny. Det var også en sygdom, vi ikke kendte så meget til. Og der var mulighed for, at det kunne få betydning, siger Bent Windelborg Nielsen.

    Overlægen håber, at det danske sundhedsvæsen vil lære af det vaccineforløb, der har været under coronapandemien.

    - Vi burde kunne blive klogere ved at samle viden op om, hvorvidt alle har haft lige god virkning af vaccinationen, siger Bent Windelborg Nielsen.

    Derudover håber Bent Windelborg Nielsen på, at det også fremover vil være muligt ”for sådan en lille fisk som mig her i Randers”, at gøre opmærksom på, at der er et problem.

  28. I dag kl. 05:40

    En 'historisk presset situation': Strømmen kan ryge uden varsel til vinter

    Hvis afbrydelserne kommer, vil de ramme små lommer af elforbrugere rundt om i landet. (Foto: (Illustration) Søren Winther Nørbæk)

    For de fleste danskere er det ikke særligt sjovt at kigge på sine energiregninger for tiden.

    Og til vinter kan et nyt problem melde sin ankomst.

    Her kan helt almindelige elkunder nemlig - uden varsel - opleve at få slukket for strømmen i op til to timer ad gangen.

    Vi er nødt til at forberede os på den mest udfordrede vinter i mange, mange år
    Kristian Ruby, Eurelectric

    Det bliver konsekvensen, hvis energikrisen forværres, og vejret viser sig fra sin koldeste side.

    Så vil der nemlig ikke være nok el til alle hele tiden.

    Lige nu er myndighederne nemlig ved at finpudse kriseplanerne. I dem står der, at de i yderste konsekvens må lukke for strømmen i dele af Danmark.

    Den gode nyhed er, at det ikke er sikkert, at planerne kommer i brug.

    Prognosen er faktisk lige nu, at det ikke bliver så slemt. Men risikoen er steget, fortæller Kristoffer Böttzauw, der er direktør i Energistyrelsen.

    - Det er første gang i rigtig, rigtig mange år, at vi er i en situation, hvor vi reelt kigger ind i, at det kan blive nødvendigt, siger Kristoffer Böttzauw.

    - Hvis vi nu rammer en meget hård, kold vinter - og det samtidig er vindstille, så vi ikke har energi fra vindmøllerne - så vil vi være et sted, hvor vi har et presset energisystem, forklarer han.

    Vurderingen bakkes op af Kristian Ruby. Han er chef for den europæiske elbranches organisation, Eurelectric, og kan også se energikrisen buldre derudad.

    - Det er en historisk presset situation. Vi er nødt til at forberede os på den mest udfordrede vinter i mange, mange år. Jeg vil ikke tøve med at sige 40-50 år, siger Kristian Ruby.

    I hele Europa er man derfor lige nu - ligesom i Danmark - ved at få styr på nødplanerne.

    - Uden sådan at male fanden på væggen, så tror jeg, man er nødt til at være ærlig og sige, vi kan godt risikere en situation, hvor man vil have midlertidige afbrydelser af strømforsyning i dele af Europa, fortæller han.

    Det betyder ikke, at systemet bryder ned og går i sort i hverken uger eller dage.

    - Men når der er en akut situation, hvor der simpelthen ikke er strøm nok, så kan man være tvunget til - i et begrænset tidsrum - simpelthen at afbryde forsyningen, siger Kristian Ruby.

    Sådan er nødplanen også i Danmark.

    - Vi ved cirka dagen før, om vi har et problem, fortæller Kristoffer Böttzauw fra Energistyrelsen.

    Derefter får elselskaberne “et døgns tid” til at skabe balance ved at få store elslugere som for eksempel kraftvarmeværker med elkedler til at skrue ned.

    Hvis man stadig ikke er i mål på det kritiske tidspunkt, bliver der lukket ned for strømmen til helt almindelige kunder som boliger og virksomheder.

    I alt vil det svare til måske 10 eller 20 procent af kunderne i enten halvdelen af eller hele Danmark.

    - Det vil være mindre områder ad gangen - et mindre lokalområde, et mindre byområde, som bliver lukket ned - i op til to timer i rullende, kontrollerede afbrydelser.

    - Hvis der så er brug for at lukke mere ned for strømmen, så er det nogle nye områder, der vil blive ramt, siger Kristoffer Böttzauw.

    Der er ingen særlig beskyttelse for nogen i nødplanerne. Så sygehuse - som i forvejen har nødforsyning på plads - kan i princippet rammes på lige fod med fabrikker og villakvarterer.

    Kristoffer Böttzauw understreger, at nedlukningerne kun kommer i spil som det sidste værktøj i kassen i en krisesituation og for at undgå, at hele systemet bryder sammen, så alt går i sort.

    Desuden kan vi selv gøre meget for at minimere risikoen ved at spare på vores energiforbrug, påpeger han.

    Herhjemme er vi desuden som udgangspunkt bedre stillet end mange andre lande, påpeger Kristian Ruby fra Eurelectric.

    - I resten af Europa er situationen formentlig en lille smule mere akut end i Danmark, siger han og nævner, at der i blandt andet Finland og Frankrig er store problemer.

    Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen ved Aalborg Universitet anser det heller ikke for at være sandsynligt, at strømmen bliver slukket i Danmark.

    - Det er meget urealistisk, at vi kommer i den situation. Men det ville være helt uansvarligt, hvis vores myndigheder ikke var klar, hvis det var noget, man blev nødt til.

    Dog kan de største lande i Centraleuropa godt begynde at vænne sig til, at strømmen kan ryge kortvarigt, spår han.

    - Jeg forventer, at der kommer elafbrydelser i Tyskland og Frankrig i udvalgte områder, men jeg forventer bestemt ikke, at det sker i Danmark.

    Han tilføjer, at der skal "yderligere elementer til den perfekte storm", før det kan udløse kortvarige strømafbrydelser.

    - Det kunne være meget elforbrug i Norge, Sverige og Tyskland, samtidig med at vi har nogle udfald på kraftværker rundt omkring. Det vil kunne betyde, at landene ville få problemer med deres forsyning, og det kan få betydning for Danmark.

    Brian Vad Mathiesen påpeger, at risikoen, "hvis man kan tale om det", er størst i Østdanmark, hvor kraftværkkapaciteten er lavest.

  29. I dag kl. 05:28

    Britiske skattelettelser sender pund i frit fald

    Det britiske pund dykkede til rekordlavt niveau, efter at Storbritanniens finansminister Kwasi Kwarteng forleden kom med en række nye skattelettelser.

    Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

    På de asiatiske markeder faldt det britiske pund helt ned til 1,035 amerikanske dollar, hvilket ifølge nyhedsbureauet er det laveste nogensinde.

    Den britiske finansminister lancerede sin nye plan i fredags, og kort efter begyndte det britiske pund at falde.

    Planen indeholder blandt andet store skattelettelser for selskaber og erhvervsdrivende.

    Kwarteng hævder, at planen vil sætte skub i den britiske økonomi.

    - Det her er en hidtil uset pakke af skatteincitamenter, til at selskaber kan investere, vokse og skabe arbejdspladser på tværs af hele landet, sagde Kwarteng ifølge avisen The Guardian fredag om pakken.

  30. I dag kl. 05:16

    Det største højrefløjsparti erklærer valgsejr i Italien

    Italienerne har talt. Og med deres stemmer har de givet klar opbakning til en centrumhøjreregering ledet af partiet Italiens Brødre med Giorgia Meloni i spidsen.

    Det siger partiformanden natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Foreløbige resultater viser, at højrekoalitionen har fået omkring 43 procent af stemmerne, og at koalitionen er godt på vej til at få flertal i parlamentet i Italien.

    Italiens Brødre står ifølge en valgstedsmåling til at få mellem 22,5 og 26,5 procent af stemmerne og bliver dermed det største parti i højrekoalitionen.

    Og ifølge Meloni har hun ikke har i sinde at forråde italienernes tillid.

    - Hvis vi bliver kaldt til at regere denne nation, vil vi gøre det for samtlige italienere med henblik på at samle folket og ophøje det, der forener dem, snarere end det, der adskiller dem, siger hun.

  31. I dag kl. 00:05

    Kroatien-kampene og andenpladsen irriterer Hjulmand og Mæhle

    Den danske landstræner Kasper Hjulmand står tilbage med en bittersød følelse efter andenpladsen i Nations League. (Foto: Franck FIfe © Ritzau Scanpix)

    Med fire sejre og to nederlag slutter det danske fodboldlandshold for mænd på andenpladsen i Nations League-puljen.

    Og selvom Danmark søndag aften vandt en flot 2-0-sejr mod Frankrig, ærgrer landstræner Kasper Hjulmand sig over slutstillingen i gruppen.

    - Andenpladsen kan ikke fjerne vores følelse af, at vi har leveret en toppræstation. Men når man kigger tilbage, er de to Kroatien-kampe da irriterende, siger landstræner Kasper Hjulmand til Ritzau.

    Helt frem til sidste spillerunde var Danmark med i kampen om førstepladsen i puljen, der giver en billet til Nations Leagues finale-turnering mellem de fire gruppevindere i det øverste lag.

    Men Kroatiens 3-1-sejr mod Østrig søndag aften betyder, at de snupper billetten for snuden af danskerne. Det ærgrer Joakim Mæhle.

    - En andenplads i så svær en gruppe havde vi købt inden. Dermed ikke sagt, vi er tilfredse, for vi vil gerne have mere, og det der nager os er kampene mod Kroatien, siger han til DR Sporten.

  32. I går kl. 23:47

    Tyskland indgår aftale om køb af gas fra Emiraterne

    Fra slutningen af december kommer Tyskland til at modtage gas fra De Forenede Arabiske Emirater.

    Det tyske energiselskab RWE har indgået en aftale om at købe gas af Abu Dhabi National Oil Company (Adnoc) i De Forenede Arabiske Emirater.

    Derudover har Tyskland også lavet en aftale om at kunne købe 250.000 ton diesel fra landet per måned fra 2023. Det skriver Emiraternes officielle nyhedsbureau ifølge Ritzau.

    Det er en relativ lille gasleverance, men det er stadig nok til, at den kan hjælpe på Tysklands gasbehov, nu da der er lukket for russisk gas i forlængelse af krigen i Ukraine.

    Tyske embedsmænd siger, at de håber, at aftalen vil hjælpe med at tage luften ud af de høje energipriser.

    Hensigten er, at gasleverancerne skal fortsætte flere år ud i fremtiden.

  33. I går kl. 23:21

    Schmeichel efter storspil mod Frankrig: 'Det bliver aldrig bedre end en sejr i Parken'

    Søndag aften sikrede Danmarks fodboldlandshold for mænd en imponerende 2-0-sejr mod Frankrigs verdensmestre.

    En flot indsats, og værre bliver det ikke af, at det er anden gang, landsholdet slår Frankrig på blot få måneder. I juni vandt Danmark nemlig på udebane i Paris, men der er intet som en sejr foran et feststemt dansk publikum, fortæller målvogter Kasper Schmeichel til TV 2 efter kampen.

    - Det bliver aldrig bedre end en sejr i Parken, siger Schmeichel.

    Målmandens landsholdskollega Christian Eriksen spillede en stor kamp mod Frankrig, og Kasper Schmeichel har også ros til overs for sin kollega.

    - Eriksen er en verdensklasse fodboldspiller. Det er dejligt at have ham på holdet. Han er den mand, der får tingene til at tikke.

    Læs mere om Danmarks sejr her.

  34. I går kl. 23:20

    Exitpoll tyder på sejr til højrefløjen i det italienske parlamentsvalg

    Valgstedsmålingen fra det italienske parlamentsvalg, som er blevet afholdt søndag, tyder på, at det bliver en sejr til den politiske højrefløj i landet.

    Højrefløjs-alliancen anført af Giorgia Meloni og hendes parti, Italiens Brødre, står til at få mellem 41 og 45 procent af stemmerne, efter valgstederne i Italien lukkede klokken 23, viser en exitpoll fra italienske Rai tv.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    De øvrige partier i højrefløjs-alliancen er Silvio Berlusconis Forza Italia-parti og Matteo Salvinis Lega.

    Italiens Brødre står til at blive det største af de tre partier i højrefløjs-alliancen med mellem 22,5 og 26,5 procent af stemmerne ifølge exitpollen.

    Centrum-venstreblokken står til at få mellem 25,5 og 29,5 procent af stemmerne, viser samme valgstedsmåling.

  35. I går kl. 23:03

    Fyns Politi fandt ingen tegn på skud efter anmeldelse

    Tidligere søndag rykkede Fyns Politi ud til en anmeldelse om skud i Odense.

    Nu er efterforskningen færdig, skriver Fyns Politi på Twitter.

    - Efterforskningen har ikke kunne godtgøre, at der er afgivet skud, og afspærringen er klokken 22.50 ophævet, lyder det.

  36. I går kl. 22:51

    Kroatisk slutspurt slukker dansk drøm om gruppesejr

    En glad Luka Modric efter gruppesejren i Nations League. (Foto: Joe Klamar © Ritzau Scanpix)

    Kroatiens fodboldlandshold slår Østrig med 3-1 på udebane, og dermed får Danmark ikke den hjælpende hånd fra østrigerne, som landsholdet havde brug for at tage førstepladsen i Nations League-gruppen.

    Med to mål mod slutningen af kampen, scoret af Hadjuk Split-spilleren Marko Livaja og Zenit Sankt Petersborg-spilleren Dejan Lovren, sikrede Kroatien sig gruppesejren i Nations League gruppe 1.

    Danmark havde brug for en sejr og et kroatisk pointtab for at tage førstepladsen, og selvom det danske landshold opfyldte sin del af kravet, så var det ikke nok til at spille sig videre til Nations Leagues final 4-turnering.

  37. I går kl. 22:37

    Forrygende Danmark slår Frankrig i Nations League

    (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Danmarks fodboldlanshold for mænd havde intet at tabe, men alt at vinde, da de søndag løb på banen mod Frankrig i Nations League.

    Godt nok kom franskmændene bedst fra start, men efter et par og tyve minutter viste Kasper Dolberg, at han ikke har glemt, hvor målet står. Efter flot opspil kom den danske angriber først på et fladt indlæg, og så stod det 1-0, mens Parken eksploderede i jubel.

    Herefter fortsatte landsholdet de forneme takter, og kort efter var de også på pletten igen. Efter et hjørnespark havnede kuglen for fødderne af Andreas Skov Olsen, der hamrede bolden i kassen. 2-0.

    I anden halvleg kæmpede Frankrig bravt for at komme tilbage i kampen, men et velspillende dansk mandskab holdt stand, og der blev ikke scoret flere mål. Dermed kan Kasper Hjulmands tropper række armene i vejret og juble over at have slået Frankrig for anden gang på et par måneder.

    Kroatien endte dog også med at vinde deres kamp mod Østrig 3-1, og dermed slutter de på puljens førsteplads, mens Danmark ender på andenpladsen.

  38. I går kl. 22:19

    Superstjernen Rihanna skal optræde ved Super Bowls pauseshow

    Søndag aften har organisationen NFL meddelt, at den ikoniske sanger Rihanna skal optræde ved pauseshowet til den verdensberømte sportsbegivenhed Super Bowl.

    Begivenheden er finalen i hver sæsons udgave af amerikansk fodbold og trækker hvert år et tre-cifret millionantal af seere.

    Udover spillet på banen, er pauseshowet et af begivenhedens allerstørste trækplastre. År efter år optræder de største navne fra musikkens verden.

    Til februar bliver Super Bowl spillet i Arizona, hvor det altså bliver den 34-årige sangerinde fra Barbados, der får æren af at spille op til dans.

    - Rihanna er en af sin generations største talenter, der kommer fra ydmyge kår, men har oversteget alle forventninger, lyder det fra Shawn 'Jay-Z' Carter, der er medejer af Rihannas pladeselskab Roc Nation.

    Allerede i 2019 fik Rihanna tilbudt at optræde ved Super Bowls pauseshow, men her takkede verdensstjernen nej.

    Årsagen var, at hun i solidaritet med spilleren Colin Kaepernick ikke ville optræde. 34-årige Kaepernick var på daværende tidspunkt blevet frosset ud af amerikansk fodbold, fordi han protesterede i sympati med Black Lives Matter-bevægelsen.

  39. I går kl. 22:03

    Storebæltsbroen er genåbnet

    Storebæltsbroen er genåbnet, efter den kortvarigt var lukket søndag aften.

    Broen lukkede for al biltrafik på grund af en omlægning til dobbeltrettet trafik, men den genåbnede klokken 21.50.

    Det skriver Sund & Bælt på Twitter.

    Det oplyses også, at der lige nu er et overhalingsforbud på Østbroen, samt at der er en hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen.

    Hastighedsbegrænsningen ventes ophævet i morgen tidlig klokken 06.00, skriver Sund & Bælt.

  40. I går kl. 21:43

    Socialdemokratiet vil skære 2,5 milliarder kroner i kommunernes administration

    Socialdemokratiet vil skære 2,5 milliarder kroner i kommunernes administration og i stedet bruge pengene på "kernevelfærd".

    Det er en del af udspillet "Danmark kan mere III", som bliver præsenteret mandag. Det skriver Avisen Danmark.

    - Vi foreslår, at kommunerne skal bruge færre penge på administration. Vi kan se, at siden kommunalreformen i 2007 er antallet af ansatte inden for administration, ansatte på akademikeroverenskomst og chefer steget med 18 procent i kommunerne, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) til Avisen Danmark.

    Udover at fjerne administrative medarbejdere vil Socialdemokratiet mindske omfanget af registreringer og dokumentation.

    - Vi ønsker nu at rulle næsten 10 års voksende bureaukrati i kommunerne tilbage, og det skal give en mulighed for at prioritere velfærd med 2,5 milliarder ekstra, siger han.

  41. I går kl. 21:21

    Bakken Bears spiller sig i Champions League

    Der er god grund til jubel hos Bakken Bears' træner Anders Sommer efter sejren over serbiske FMP Meridian. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

    Efter en dramatisk kamp der skulle afgøres i overtid spiller danske Bakken Bears sig i Champions League-gruppespillet med en sejr på 88-82 over serbiske FMP Meridian.

    Den ordinære spilletid endte 74-74, og derfor skulle danskerne i en nervepirrende duel i overtid. Her var det forsvarende danske mesterhold bedst, og så kunne holdet sikre billetten til Champions League.

    Seneste Bakken Bears var i Champions League-gruppespillet var i 2020/21-sæsonen.

    Champions League er den mest prestigefyldte turnering i europæisk basketball.

  42. I går kl. 21:17

    Storebæltsbroen er kortvarigt lukket søndag aften

    Storebæltsbroen er lukket for al biltrafik søndag aften. Det skriver Sund og Bælt på Twitter.

    Det forventes, at broen er åben for biltrafik igen klokken 21.45.

    Den kortvarige lukning skyldes, at trafikken skal omlægges til at være dobbeltrettet, lyder det.

  43. I går kl. 20:44

    Canada sætter tropper ind for at hjælpe efter ødelæggende orkan

    I Canada bliver soldaterne nu aktiveret for at hjælpe med at få styr på ødelæggelserne efter orkanen Fiona.

    Det voldsomme vejr har efterladt flere hjem uden elektricitet, flået tage af huse og sågar fejet hele huse væk.

    Ifølge forsvarsminister Anita Anand skal soldaterne hjælpe med at fjerne væltede træer, reparere ødelagt infrastruktur og gøre, hvad der ellers kræves.

    Hun specificerede ikke, hvor mange soldater der vil blive indsat.

    • En person ser mod havet ved Port Aux Basques i Newfoundland i Canada efter stormen. REUTERS/John Morris (Foto: JOHN MORRIS © Ritzau Scanpix)
    • Ødelæggelserne har været omfattende i Canada (Photo by Pauline Billard / Pauline Billard / AFP). (Foto: PAULINE BILLARD © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  44. I går kl. 20:40

    Ruslands øverste top kritiserer kaotisk militærindkaldelse

    Toppolitikere tæt på Putin forstår godt utilfredsheden over, at forkerte personer er blevet indkaldt til hæren. (Foto: GAVRIIL GRIGOROV/SPUTNIK/KREMLIN © Ritzau Scanpix)

    Formanden for det russiske overhus, Valentina Matviyenko, kritiserer den måde, en delvis mobilisering af den russiske befolkning er sket på, skriver The Guardian.

    Mobiliseringen betyder, at 300.000 russere bliver indkaldt til hæren.

    Kritikken kommer på baggrund af, at mænd, som ikke burde være blevet indkaldt, alligevel er blevet det.

    Russiske befalingsmænd er ligeglade med russernes liv - de skal bare udfylde de tomrum.
    Volodymyr Zelenskyj, præsident i Ukraine

    Ifølge en chefredaktør på det statskontrollerede russiske medie RT, var det meningen, at det kun var mænd op til 35 år, som skulle indkaldes, men der skulle altså være mænd op til 40 år, der fejlagtigt har modtaget en besked om, at de skal i krig.

    Ifølge The Guardian er det også syge og uerfarne mænd, der ved en fejl er blevet indkaldt til den russiske hær.

    Det har fået overhusformand Valentina Matviyenko til at reagere på det sociale medie Telegram, hvor hun kalder det fuldstændig uacceptabelt, og at hun godt kan forstå, at det har udløst en reaktion i befolkningen.

    Valentina Matviyenko er ikke tilfreds med den måde, den delvise mobilisering er sket på. Arkivfoto. REUTERS/Maxim Shemetov (Foto: Maxim Shemetov © Scanpix Denmark)

    Hun siger desuden til de lokale russiske myndigheder, at de har det fulde ansvar for at få implementeret mobiliseringen.

    - I skal sikre, at implementeringen af den delvise mobilisering sker i fuld overensstemmelse med kriterierne. Uden nogen former for fejl.

    Også Vyacheslav Volodin, der er formand for det russiske underhus, Dumaen, siger, at hvis der er sket fejl, så skal de rettes, og at myndighederne på alle niveauer er nødt til at forstå deres ansvar.

    • I Rusland er 800 demonstranter blevet anholdt. (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)
    • Personer er på gaden for at vise deres utilfredshed med mobiliseringen. (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)
    • En demonstrant bliver tilbageholdt af russisk politi i Moskva. (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)
    • Demonstrationerne bliver opløst af politiet. (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Utilfredsheden med Putins mobilisering har været under opsejling, allerede inden forkerte personer blev indkaldt til militæret.

    De seneste dage har der været demonstrationer i flere end 30 russiske byer, og mere end 2.000 mennesker er blevet anholdt, oplyser menneskerettighedsgruppen OVD-Info.

    Rusland er notorisk kendt for at slå hårdt ned på demonstrationer, men siden krigen i Ukraine brød ud, er grebet strammet yderligere, vurderer Katrine Stevnhøj, der er ph.d.-studerende på Københavns Universitet og forsker i politisk aktivisme i Rusland.

    Tidligere risikerede demonstranter at blive straffet efter mildere paragraffer som ”forstyrrelse af den offentlige ro og orden”, men sådan er det ikke længere, lyder det fra Katrine Stevnhøj.

    - Nu er det i højere grad paragraffer, som har noget med krigen at gøre altså ”spredning af misinformation om den russiske hær” eller ”diskreditering af hæren”, som giver langt højere straffe, end vi har set tidligere.

    Derfor løber demonstranterne en ekstra risiko.

    Der har tilmed været tilfælde, hvor mandlige anholdte paradoksalt nok har modtaget indkaldelser til den krig, de demonstrerer imod.

    I byen Jakutsk i det østlige Rusland var nogle hundrede demonstranter samlet. Hovedparten var kvinder, som lavede en traditionel kædedans og råbte vi vil have fred." Demonstrationen blev opløst af politiet, og flere blev ført med på politistationen.

    Alt imens den russiske præsident opruster på mandskabsfronten i Ukraine, opfordrer den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, de russiske soldater til at overgive sig til ukrainerne.

    Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj sender en appel til russiske soldater om at overgive sig til Ukraine (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Lørdag sendte han en direkte besked til de russiske soldater i en video.

    - Jeg vil sige det her til russerne, og jeg vil sige det på russisk, lød det fra den ukrainske præsident.

    Ifølge Zelenskyj risikerer de russiske soldater død eller lemlæstelse, hvis de fortsætter med at kæmpe.

    - Russiske befalingsmænd er ligeglade med russernes liv - de skal bare udfylde de tomrum, som kommer efter de døde og sårede.

    Og Zelenskyj lover altså en alternativ skæbne for de russiske soldater, der ønsker at overgive sig, end den, de ifølge Zelenskyj ellers har i vente.

    - I vil blive behandlet på en civiliseret måde, og ingen i Rusland vil få at vide, at I har overgivet jer frivilligt. Hvis I er bange for at vende tilbage til Rusland og ikke ønsker at en udveksling, vil vi finde en måde at sikre det på, sagde han.

  45. I går kl. 20:40

    Dansker indkaldt til at vidne i komiteen, der skal finde ud af, hvad der skete i stormen på USA's kongres

    På onsdag skal den danske journalist og filminstruktør Christoffer Guldbrandsen sammen med sin kollega Frederik Marbell stå klar til at vidne foran 6. januar-komiteen i Washington DC.

    Komiteen undersøger, hvad der skete, da USA's kongresbygning blev stormet af Trump-tilhængere.

    Og i den forbindelse har Christoffer Guldbrandsen et unikt indblik. Christoffer Guldbrandsen fulgte, sammen med sit hold, politisk rådgiver Roger Stone, der var en del af Donald Trumps inderkreds.

    De havde fulgt Roger Stone i lang tid forinden stormen mod Kongressen, og da demonstranterne trængte ind i parlamentsbygningen, var Guldbrandsen og Marbell sammen med Roger Stone med rullende kameraer.

    - Vi er blevet stævnet af 6. januar-komiteen, fordi vi har nogle optagelser. Vi var de eneste, der var et særligt sted i Washington, da angrebene fandt sted, og det er det, de interesserer sig for, siger Christoffer Guldbrandsen.

    Roger Stone har været Donald Trumps politiske rådgiver gennem en årrække. (Foto: YARA NARDI © Ritzau Scanpix)

    Han var, sammen med sin kollega Frederik Marbell, til stede på The Willard Hotel, som på dagen fungerede som en slags hovedkvarter for Trump-bevægelsen, forklarer Christoffer Guldbrandsen. Sammen med sin kollega Frederik Marbell var de to de eneste journalister på hotellet.

    Det er optagelserne derfra, som 6. januar-komiteen er særligt interesseret i.

    Det har vakt stor opsigt, når komiteen løbende har løftet sløret for sin efterforskning i, hvad der skete 6. januar 2021.

    Det var den dag, Kongressen formelt skulle godkende resultatet af det amerikanske præsidentvalg, hvor Joe Biden vandt.

    Selvom komiteen holder kortene tæt til kroppen i eftersøgningen, er det Christoffer Guldbrandsens indtryk, at det er spørgsmålet om, hvem der vidste, hvad der foregik 6. januar, der er omdrejningspunktet.

    - Det, vi har erfaret, komiteen er særligt interesserede i, er optagelser, der knytter Roger Stone til de her militante grupper, som stod i spidsen for angrebet på Capitol.

    - Vores indtryk er, at det handler om at afdække kæden fra Trump og Det Hvide Hus via Roger Stone og så ud til de grupper, som foretog det voldelige angreb på Kongressen, siger Christoffer Guldbrandsen.

    Men det er også en uvant situation for Christoffer Guldbrandsen, at han potentielt skal vidne i den amerikanske kongres foran 6. januar-komiteen.

    - Jeg har ikke noget at sammenligne det med. Jeg synes, det er meget svært at agere i. Vi skal håndtere FBI, den amerikanske kongres, og det er mærkeligt, men selvfølgelig også interessant som journalist at få lov til at prøve at få et indblik i den verden, siger han.

    Flere end 2.000 personer trængte ind i kongresbygningen 6. januar 2021. (Foto: Shannon Stapleton)

    Christoffer Guldbrandsen beskriver sig selv og sin kollega som brikker i komiteens store puslespil, og derfor ved han ikke synderligt meget om, hvad der kommer til at ske på onsdag.

    Men en ting er sikkert: Det er vigtigt.

    - Det er enormt vigtigt for det amerikanske samfund at få afklaret, hvad der skete 6. januar, hvad det var for nogle kræfter, der blev sluppet løs. I den forstand synes jeg, det er meget vigtigt, siger han.

  46. I går kl. 20:22

    Fyns Politi undersøger melding om skud

    Fyns Politi undersøger en anmeldelse om skud, skriver politiet på Twitter.

    - Der er ingen meldinger om tilskadekomne, lyder det fra Fyns Politi.

    Episoden skulle have fundet sted på Nyborgvej ved Staupudevej i Odense.

    Indtil videre kan politiet heller ikke bekræfte, at der faktisk er afgivet skud.

    Området er spærret af. Det fortæller vagtchef Christian Rasmussen til Ritzau.

  47. I går kl. 20:07

    Storm aflyser fly til og fra De Kanariske Øer

    Stormen Hermine har ramt De Kanariske Øer.

    Det har medført hårde vindstød, store mængder regnfald og mange flyaflysninger.

    Ifølge nyhedsbureauet Reuters var antallet af aflyste fly til eller fra øerne søndag eftermiddag nået op på 141.

    Det regionale styre har lukket øernes skoler mandag som en sikkerhedsforanstaltning.

    • En bil forcerer vandmasserne på Gran Canaria. (Foto: BORJA SUAREZ © Ritzau Scanpix)
    • Her er det på Tenerife, hvor stormen har væltet et træ. (Foto: CECOPALSC © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  48. I går kl. 19:41

    Bordtennis Danmark kritiserer forhold ved VM i Kina

    Anders Lind har i optakten til VM skulle brug energi på andre ting end udelukkende at holde øjnene på bolden. (Foto: Lars Møller © ©Lars Moeller)

    På fredag begynder VM i bordtennis i den kinesiske by Chengdu. Men danskernes optakt har ikke været, som de havde håbet på.

    Søndag eftermiddag kritiserer Bordtennis Danmark nemlig arrangørerne og den kinesiske ambassade for deres håndtering af indrejse og danskernes kommende ophold under turneringen.

    En coronanedlukning i værtsbyen og et nyligt jordskælv betyder, at arrangører og lokale myndigheder tager ekstra forholdsregler. Men de gør, at deltagerne skal spille under kritisable vilkår, mener Bordtennis Danmark.

    - Hvis nogen bliver smittet med corona under opholdet, isoleres man i en uge på sit værelse, hvor man i øvrigt også er isoleret alligevel, undtagen når man er til træning eller skal spise, skriver forbundet i et Facebook-opslag.

    Forløbet op til afrejsen får også kritik af Bordtennis Danmark, der mener, at den kinesiske ambassade har gjort diverse procedurer besværlige.

    Blandt andet fik spilleren Tobias Rasmussen kasseret sit pas, fordi ambassaden mente, det var for 'slidt', mens landsholdskollegaen Anders Linds pasfoto ikke opfyldte kravene til visumansøgningen.

    Derfor måtte Anders Lind rejse rundt i Bulgarien, hvor han befandt sig, for at finde en fotograf, der kunne tage et billede i den tilstrækkelige opløsning.

Mere fra dr.dk