Nyheder

DIN MENING: Hvornår er et barn for gammel til adoption?

Overblik

  1. DIN MENING: Hvornår er et barn for gammel til adoption?

    Sagen om Masho, der bliver bortadopteret til Danmark som fireårig, har sat sindene i kog herhjemme. Ikke mindst på grund af hendes danske forældre, som mange danskere kalder følelseskolde og egoistiske.

    Men sagen handler om meget mere end bare forældrene. Den handler også om, at en lille pige, der har levet sammen med sine forældre i fire år - og lært dem at kende - bliver bortadopteret til et fremmed land, til nogle fremmde mennesker.

    Er det OK at bortadoptere så gamle børn? Hvornår er et barn for gammel til adoption? Og hvad er måske dine egne erfaringer?

    Kom med din mening i feltet herunder.

    Vi henstiller til, at der holdes en god tone på debatten, selv om det er et følelsesladet emne.

  2. Containerskib med kemikalier i brand

    16 af de ombordværende mandskabsmedlemmer er nu blevet evakueret fra det brændende containerskib Zim Kingston, som ligger ankret ud for Canadas vestkyst.

    - Skibet står i brand og udsender en giftig røg, advarer den canadiske kystvagt. Der er er etableret en sikkerhedszone på 1,6 kilometer rundt om skibet, hvor flere containere, som indeholder giftige kemikalier, brænder. Det skriver canadiske cheknews.ca.

    I fredags mistede det maltesisk indregistrerede skib 40 containere i åbent hav, da det kom ud i hård sø. Skibet var på vej fra Busan i Sydkorea til Vancouver i Canada, da det kom i problemer. Der er stadig fem mand ombord på skibet.

    Fire cascades down from the deck of the container ship ZIM Kingston into the waters off the coast of Victoria, British Columbia, Canada, October 23, 2021, as seen through a pair of binoculars, in this image obtained via social media. SURFRIDER FOUNDATION CANADA via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. MANDATORY CREDIT.NO RESALES.NO ARCHIVES. THIS PICTURE WAS PROCESSED BY REUTERS TO ENHANCE QUALITY. AN UNPROCESSED VERSION HAS BEEN PROVIDED SEPARATELY (Foto: SURFRIDER FOUNDATION CANADA © Ritzau Scanpix)
  3. Små børn bliver vaccineret mod influenza

    Fire procent af de to til seks-årige er indtil videre blevet vaccineret mod influenza. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

    Det er første gang, at aldersgruppen har fået tilbudt vaccinen gratis, som ellers har været anbefalet til de ældre og gravide. Tilbuddet gælder fra den 1. oktober 2021 til den 15. januar 2022.

    Børn får influenzavaccinen med næsespray, hvor der sprøjtes én dosis op i hvert næsebor.

    - Børn mellem to og seks år har en særlig rolle i spredning af influenza og ved at vaccinere dem, kan vi forebygge helt op til 40 procent af den smitte, der er med influenza i en sæson, siger læge og enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg.

    I alt er 826.000 danskere foreløbigt blevet vaccineret mod influenza i år.

  4. Jordskælv rammer Taiwan

    Et stort jordskælv har søndag ramt Taiwan. Det rapporterer de lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet dpa. Jordskælvets epicenter er cirka 23 kilometer syd for det østlige distrikt Yilan, og skælvet har kunnet mærkes på tværs af hele landet.

    Ifølge USA's statslige forskningsinstitution for geologiske undersøgelser, USGS, er der tale om et skælv målt til 6,2 på Richter-skalaen.

    Folk er set løbe ud i gaderne, fordi bygninger har stået og svajet, men indtil nu er der ingen meldinger om alvorligt sårede eller store skader.

    Taiwan ligger en zone, hvor man ofte er udsat for jordskælv, da to af Jordens tektoniske plader støder sammen her. Således var østaten også ramt af et jordskælv for en uge siden.

  5. Grønlands første professor er død

    Robert Pedersen var ikke bare Grønlands første professor. Han var også grundlægger af landets universitet. Lørdag afgik han ved døden, 93 år gammel.

    Det oplyser hans nevø Jakob Petersen til det grønlandske medie Sermitsiaq.ag lørdag, skriver Ritzau.

    - Robert Petersen åndede ud, mens solens første stråler kom frem. Han afgik ved døden efter en uges sygdom, siger Jakob Petersen til mediet.

    Robert Petersen var den første forsker med inuit-baggrund, som forskede internationalt, underviste og banede vejen for det grønlandske universitet. Han ledte Inuit Instituttet, der senere blev til Grønlands Universitet Ilisimatusarfik, fra 1983. I 1989 fik instituttet status som universitet, og Robert Petersen var rektor fra 1987 til sin pension i 1995.

    Robert Petersen blev født i den vestgrønlandske by Maniitsoq i 1928. I 1975 udnævnt som professor i eskimologi ved Københavns Universitet, og i 2010 blev han hædret med en æresdoktorgrad.

  6. Dansk fregat skal afskrække pirater

    Esbern Snare bliver nu sendt af sted på en afskrækkelsesmission i Guineabugten. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Den danske fregat "Esbern Snare" sejler i dag afsted sydpå på en fem måneder lang mission. Den skal patruljere i Guineabugten for at beskytte danske skibe og afskrække de lokale pirater.

    - Det er ikke meningen, at vores besætning og fregat skal fange piraterne. Det er en afskrækkelsesmission, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) til Ritzau om missionen.

    Guineabugten har i årevis været plaget af pirateri. 40 procent af alle de rapporterede piratangreb på verdensplan sker i Guineabugten ud for det vestlige Afrika.

    "Esbern Snare" på 137,6 meter er Søværnets næststørste skib, og besætningen er på 175 personer fra forskellige steder i Forsvaret.

    Fregatten får også en Seahawk-helikopter med til Guineabugten.

  7. Picasso-værker solgt for 640 millioner kroner

    Mere end 100 millioner dollar blev natten til i dag spenderet på forskellige af den verdenskendte spanske kunstner Pablo Picasso.

    11 forskellige værker kom under hammeren ved en auktion i Las Vegas, og de blev solgt for et beløb svarende til omkring 640 millioner danske kroner.

    Maleriet "Femme au beret rouge-orange" fra 1938, der forestiller en af Picassos elskerinder, Marie-Therese Walter, gik for som det dyreste værk for 40,5 millioner dollar, svarende til 255 millioner danske kroner.

    Auktionen blev afholdt på Bellagio-hotellet i Las Vegas, hvor værkerne har været udstillet i årevis.

    Der kunne under auktionen i Las Vegas også bydes på Picasso-værkerne over telefonen. (Foto: RONDA CHURCHILL © Ritzau Scanpix)
  8. Knap en millon tog på gratis ø-tur

    953.88 borgere udnyttede chancen og sagde ja tak til en gratis færgetur ud til en af de danske øer i den forgangne sommer. Det fremgår ifølge Ritzau af en opgørelse fra Transportministeriet.

    Tilbuddet gjaldt både gående, cykler og biler med handicapkort.

    - Det betyder, at der igen i år har været et stort antal besøgende på de danske øer i en tid, hvor der også har været brug for, at danskerne holdt ferie herhjemme, siger transportminister Benny Engelbrecht (S), der forventer, at den kommende sommer bliver mere normal, og at ordningen derfor ikke gentages.

    53 indenrigsfærger og overfarten fra Ystad til Rønne på Bornholm var tilmeldt ordningen, som var en gentagelse af en tilsvarende aftale fra året før. Dengang gjaldt tilbuddet kun i juli måned, mens det i år var færgeselskaberne som selv kunne bestemme hvilke perioder og ugedage, at de tilbød gratis overfart.

    De gratis færger var et tiltag, som skulle sætte gang i turismen herhjemme ovenpå coronakrisen.

  9. 'Video virker': Kommunale kandidater bruger kampagnevideoer som aldrig før

    Videoer er blevet allemandseje, og de kæmper om opmærksomhed, lyder det fra valgforsker Kasper Møller Hansen.

    Stadig flere kandidater tyr til klaptræ, kamera og klippeprogram i deres kamp efter vælgernes stemmer til det kommende kommunalvalg.

    Det kan bestemt flytte stemmer at få folk til at engagere sig i en video. Ikke bare det der lille like, men et lille like kan blive til stemmer.
    Troels Johannesen, kommunikationsrådgiver

    Den kommunale valgkamp kæmpes nemlig ikke kun med valgplakater og vælgermøder. Den foregår i høj grad også på de sociale medier, hvor kandidaternes valgvideoer både kan gå viralt og målrettes helt præcist til vælgere i bestemte postnumre.

    Og spørger man kommunikationsrådgiver Troels Johannesen, der til dagligt arbejder med politisk kommunikation på sociale medier, så kan det bestemt betale sig.

    - Video virker på sociale medier, hvis man er god til at lave små korte, konkrete videoer, der rammer nogle målgrupper i lokalområdet. Det er det indhold, som fungerer bedst, og det, folk helst vil engagere sig i, siger han.

    Der bliver filmet, redigeret, klippet, produceret og distribueret videoer i meget stor stil lige nu, når man tager en tur rundt på byrådspolitikeres sociale medier.

    Kasper Møller Hansen er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, og han har undersøgt, hvor mange lokalpolitikere der benyttede sig af videoer i deres valgkamp ved de seneste tre kommunalvalg.

    Han har noteret sig en pæn stigning:

    I 2009 brugte ni procent videoer. I 2013 hed tallet 16 procent, mens det ved valget i 2017 var oppe på 27 procent.

    Spørgsmålet er, om det overhovedet har nogen effekt, eller om det er spild af tid.

    - Det hele handler om at konvertere opmærksomheden til personlige stemmer. Mange af dem, der ser de her videoer på eksempelvis Facebook, følger i forvejen de pågældende politikere. Hvis de personer vælger at dele videoen, når den ud i næste led. Det er det, der skal til, hvis en video skal have gennemslagskraft, siger Kasper Møller Hansen.

    Hans forskning viser, at hver gang en politiker har to følgere på Facebook, konverteres det til én stemme, hvis de bruger mediet rigtigt. Ti følgere giver fem stemmer og så videre efter samme formel.

    Videoer er blevet allemandseje, og de kæmper om den her opmærksomhed.
    Kasper Møller Hansen, valgforsker, københavns universitet

    - Videoer er blevet allemandseje, og de kæmper om den her opmærksomhed, siger han.

    Og videoerne er da også et vigtigt våben, hvis kandidaterne skal forsøge at veksle Facebook-likes til et kryds på stemmesedlen, siger kommunikationsrådgiver Troels Johannesen.

    - Det kan bestemt flytte stemmer at få folk til at engagere sig i en video. Ikke bare det der lille like, men et lille like kan blive til stemmer. Det kan blive til, at man genkender kandidater, siger han.

    Videoer på Facebook, Instagram eller Twitter er nemlig med til at øge vælgernes kendskab til kandidaten. Men det kræver, at kandidaterne tropper video-velforberedte op til valgkampen:

    - Hvis man kontinuerligt er god til at bruge det det indhold, man har, og hele tiden uge efter uge laver indhold, så bliver man en mere kendt kandidat. Og det er den der kendskabsgrad, man skal have øget for at få folk til at stemme på en.

    En af de kommunalvalgskandidater, der har fuld gang i videoproduktionen, er 68-årige Poul Erik Kristiansen fra Socialistisk Folkeparti i Assens.

    Han har malet væggene på sit kontor grønne, så de kan bruges som green screen, der gør det lettere at fjerne baggrunden i hans videoer. Videoerne optages med et webcamera og teleprompteren er en aflagt PC forbundet til en skærm på stativ.

    Og selvom udstyret er sparsomt og redigeringskundskaberne er selvlærte, så er nogle af Poul Eriks videoer lidt af en succes på Facebook, hvor han også har brugt penge på at promovere videoerne, så de når længere ud. Nogle af hans videoer har flere tusinde visninger, mens andre har ganske få.

    - Der er jo lidt sjov i det, men jeg har også fundet ud af, at der faktisk er temmelig mange, der ser dem. Når du smider en flyer i en postkasse, så er der mange af dem, der ryger direkte over i genbrugsspanden. Når folk ser videoerne på Facebook, så tror jeg på, det giver meget mere, siger han.

    Troels Johannesen har set en af Poul Erik Kristiansens videoer, og han konkluderer, at hans valgvideo godt kan fungere, selvom produktionskvaliteten ikke er helt i top.

    - Jeg synes, den ser rodet og ikke særligt stilet ud. Men når man så lytter, hvad han siger, så kan man jo mærke, han brænder for de ting, han siger, og det engagement, han har. Og det synes jeg klart tjener til hans fordel, lyder dommen.

    En anden, der forsøger sig med video-vejen til flere kommunalvalgsstemmer, er Daniel Madié fra Konservative, der går efter borgmesterposten i Randers.

    Han har forsøgt at udnytte den James Bond-feber, der har trukket hundredtusindvis af danskere i biografen, ved at lave sin egen biografreklame på 15 sekunder, hvor han selv træder i karakter som Agent 007.

    Den konservative James Bond-kandidat fra Randers har tænkt sin video som et anderledes indspark i en valgkamp, hvor alle går og ligner hinanden. Og han er ikke så nervøs for, om folk måske vil have sværere ved at tage ham seriøst efter den nye video.

    - Det er der sikkert nogen, der synes. Og så stemmer de ikke på mig, og so be it. Men jeg håber, der også er nogen, der synes, at det er et friskt pust i en valgkamp, siger han.

    Troels Johannesen tror Daniel Madiés video handler om, at han gerne vil øge lokalbefolkningens kendskab til ham. Og så kan han godt lide, at den konservative kandidat ikke tager sig selv for seriøst.

    -Han griner af sig selv til sidst, og det er dejligt at se. Der må også godt komme noget selvironi ind i de her valgkampe. Vi kan godt lide humor i valgkampe, og det fungerer meget godt, siger han.

    Kan det ikke blive for plat?

    - Rigtig meget valgkampskommunikation er plat og må godt være lidt plat. Men så længe folk kan huske dig, kan det være en mulighed for at blive kendt, så man kan komme af med sine politiske budskaber, siger Troels Johannesen.

    Valgforsker Kasper Møller Hansen fortæller, at de mange valgvideoer er et fremskridt for demokratiet, fordi alle kan lave dem. Men han peger på, at det kræver professionalisme og penge for at blive en succes.

    - Det, der gør, at en video går viralt og når rigtig mange følgere, det er, at man har penge til at booste den (markedsføre, red.) og penge til at lave noget ekstra professionelt. Og så er det stadigvæk de kandidater med flest ressourcer, der kan det her, siger han.

  10. Tracker du dig selv? Tag et unikt kig ind i din krop med teknologi

    Vores søvnbehov er individuelt. Med en smart ring kan du tracke din søvns varighed og forskellige stadier. (Foto: Michael Bowles/Shutterstock)

    Har du sovet godt i nat?

    Medmindre svaret er et klart "nej", kan det være svært at vurdere kvaliteten af din søvn.

    Teknologien bag "self-tracking", der kan tælle dine skridt, registrere dine søvnstadier eller måle hvor ofte dit hjerte slår, gør det muligt at tracke mange fysiologiske processer og indsamle data på netop din krop.

    Det betyder, at du kan få langt mere viden om din egen krop og dermed optimere den tid, du er vågen.

    En halv times mere søvn eller ti minutters ekstra bevægelse kan måske være dét, der gør dig skarpere på jobbet eller i skolen.

    Store datasæt fra self-tracking er især brugt blandt OL-atleter, der skal præstere én gang hvert fjerde år, hvor det virkelig gælder. Det fortæller Jesper Dyrby Carlson, der er landstræner i speedskating.

    - Jeg bruger tracking til at optimere træningsprogrammer til den enkelte. Og så kan vi ofte forudse, når folk er udbrændte og trænger til en pause.

    Her kigger landsholdstræneren på "heart rate variability" (HRV), som er tidsintervallet mellem to hjerteslag. Med et pulsbælte kan du måle din HRV. Her viser forskningen en sammenhæng mellem en lille HRV og stresstilstande i kroppen.

    Men optimering af kroppen er ikke længere forbeholdt topatleter.

    Mange almindelige mennesker bruger tracking til at få et unikt indblik i deres sundhed og aktivitetsmønstre.

    Du kan prøve at tjekke i din lomme, hvor der garanteret ligger en smartphone. Langt de fleste telefoner har i dag indbygget en skridttæller.

    Har du en telefon fra Apple, ligger der i appen "Sundhed" en historik over dine daglige skridt, mens Android bruger "Google Fit".

    På de fleste smartwatches kan du indstille dine daglige mål for fysisk aktivitet. (Foto: RYAN STONE © Unsplash)

    Siden den første skridttæller kom på markedet i 60’erne, har 10.000 skridt om dagen været en sundhedsmilepæl.

    I dag optager ideen om de 10.000 skridt stadig forskerne, der for nylig udgav en undersøgelse, som justerer lidt på antallet.

    Det betyder dog ikke, at flere skridt ikke kan betale sig - det kan de godt.

    - Hvis man er den person, der tænder på tal og føler motivation ved at kigge på en skridttæller, skal man gøre det. Men er man skræmt over tallene, så lad være, råder Jesper Dyrby Carlson.

    Journalist Anders Høeg Nissen er storforbruger af self-tracking.

    Gennem ti år har han tracket sin vægt og fedtprocent med sin badevægt med WiFi-opkobling.

    Han er stor tilhænger af at gentage noget, han mener, er sundt for sin krop ved at få små påmindelser om at spise en vitaminpille eller være aktiv. Det motiverer ham.

    - Jeg er vild med høje "streaks" (kæde af handlinger udført dag efter dag, red.). En af mine højeste streaks var, da jeg over tre år forbrændte 500 kalorier om dagen ved ekstra aktivitet. Men så byttede jeg mit aktivitetsur ud, og så missede jeg én dag, siger Anders Høeg Nissen og fortsætter:

    - Det kan godt være lidt psykisk hårdt at gå meget op i tracking. Jeg siger det selvfølgelig med et glimt i øjet, men jeg har det sådan, at hvis der ikke er tal på det, er det ikke sket.

    Tracking gennem længere tid giver dig mulighed for at justere og optimere på dine vaner. (Foto: David Mcnew)

    Det kan være lidt sværere at holde øje med, hvordan du sover, og hvordan kvaliteten af din søvn er.

    Søvnbehovet ligger som udgangspunkt på 7,5 time, men er individuelt for os alle. Derfor kan det være interessant at tracke, hvad der fungerer bedst for dig.

    Tracking kan hjælpe dig med den målbare del af din søvn.

    "Smart rings" kan for eksempel tracke fire stadier af din søvn: Fase 1, 2, 3 og REM-søvnen, der er afgørende for hjernens restitution, indlæring og hukommelse.

    Men tracking er ikke for alle, mener landsholdstræner Jesper Dyrby Carlson.

    - For mig er sundhed frisk luft og løbeture. Sundhed er de vaner og værdier, der spiller godt sammen med det liv, jeg lever. Jeg har personligt ikke lyst til at tracke alt.

    Søvntracking kan også have den bagside, at det skaber et psykologisk pres, når du lægger hovedet på puden, som har den modsatte effekt.

    - Søvntracking kan give et psykologisk pres til at falde hurtigt i søvn, som gør, at du netop ikke kan sove, siger Anders Høeg Nissen.

  11. SæÞór fra 'Bagedysten' er færdig med at stå i skyggen af sin kæreste: 'Fremover er det måske mig, folk gerne vil høre om'

    (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Når dit vækkeur ringer om morgenen, er der stor sandsynlighed for, at SæÞór Kristínsson allerede står med tunge vægte i hænderne nede i fitnesscentret.

    Faktisk er det muligt, at han allerede er kommet hjem fra sin daglige morgentræning, har været i bad og sidder og spiser morgenmad med sin datter, Gloria, inden du overhovedet har forladt din dyne.

    29-årige SæÞór (der udtales Sejfor) når nemlig sin vigtige og næsten daglige træning allerede klokken fem om morgenen.

    - Det er mit frirum. Jeg føler lidt, det er en mindfulness-øvelse, fordi jeg virkelig er til stede i min krop, når jeg træner. Jeg får mærket efter i mig selv, siger han.

    SæÞór har faktisk ikke bagt så mange kager i sit liv. Ikke før 'Den store bagedyst'. Det blev mest til en to-tre fødselsdagskager om året. De var til gengæld så gode, at flere igennem årene har foreslået ham at melde sig til 'Bagedysten'. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Når SæÞór løfter vægte, får han slukket for sit hoved. For eksempel behøver han ikke tænke på hverken sit arbejde som regnskabsassistent eller på den uddannelse, han er ved at tage i økonomi- og ressourcestyring ved siden af.

    Han behøver heller ikke tænke på, hvordan moussen skal smage, eller hvordan kagen skal pyntes.

    Sådan slap han i hvert fald kage-mylderet i de travle uger, hvor han deltog i 'Den store bagedyst'.

    - Nogle optagedage trænede jeg faktisk også inden, for det hjalp mig, hvis jeg var nervøs. Jeg bliver så groundet af at træne – og jeg bliver faktisk lidt rastløs, hvis jeg ikke får trænet i to dage, siger han og griner.

    'Den store bagedyst' har i det hele taget været et hæsblæsende forløb for SæÞór, der flyttede med sin familie fra Island til Danmark som syvårig.

    Hans hverdag er i forvejen skemalagt, så han kan nå alt det, han gerne vil. Ikke mindst at have rigeligt med tid sammen med sin otteårige datter og kæresten Thomas Evers Poulsen, der er kendt fra 'Vild med dans'.

    Så to ugentlige dage i Jylland med tv-optagelser oveni plus masser af kage-øvetid hjemme i lejligheden i Vanløse har været heftigt, indrømmer han.

    - Det har været vanvittigt, megasjovt, hårdt og intenst, siger han og ser næsten lidt forpustet ud ved tanken.

    Det var vigtigt for mig at få mesterbagerforklædet lige netop der, hvor jeg dedikerede en bagning til min mor.
    SæÞór

    Når SæÞór kaster sig over en udfordring, går han nemlig all in. Han har altid øjnene på guldet, for han hader at tabe. Som minimum vil han i hvert fald bare gerne lykkes med de delmål, han sætter sig.

    - Jeg er et kæmpe konkurrencemenneske og melder mig ikke til noget uden et mål om at vinde. Jeg har heller aldrig ladet Gloria vinde i spil, for hun skal jo lære, at man ikke altid kan vinde, siger han med et stort smil.

    Selvom hans gemyt er roligt, er SæÞór en mand, man lægger mærke til. Hans vægtløfter-krop og de markante (og mange) tatoveringer, der er placeret over det meste af hans krop, fylder i landskabet. For tiden er han i øvrigt ved at få lavet en kæmpe tatovering på ryggen. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Det er nu også gået ganske godt indtil videre i 'Bagedysten'. SæÞórs første mål var at undgå at blive sendt hjem som den første – og da han gik videre, stilede han benhårdt efter mesterbagerforklædet.

    Det kunne han så endelig binde om livet i denne uges afsnit, hvor han blandt andet lavede en flot mosaik af småkager pyntet med et sømandshjerte, hvor der stod "mor" indeni.

    Kagen var da også en hyldest til hans mor, der døde i januar.

    - Det var vigtigt for mig at få mesterbagerforklædet lige netop der, hvor jeg dedikerede en bagning til min mor. Det var bare så kæmpestort, fortæller han.

    Det var også især moderen, der inspirerede ham til at melde sig til 'Den store bagedyst'.

    - Min mor har altid haft en tro på, at lige meget hvad hendes børn sætter sig for, så kan vi godt. Så da hun blev syg, tænkte jeg: Hvad har jeg at tabe ved at melde mig til?

    - Vi lever jo kun denne ene gang, tilføjer han.

    Det er ikke første gang, at SæÞór kaster sig ud i noget nyt, fordi livet skal leves fuldt ud.

    Det lå for eksempel slet ikke i kortene, at han skulle blive kæreste med en mand, for SæÞór var i mange år slet ikke bevidst om, at han var homoseksuel.

    Det passede ligesom bare ikke ind i hans vennegruppe hjemme på Lolland, hvor han tilbragte de fleste af sine teenageår.

    - Det har nok altid ligget i mit baghoved, men jeg har bare været i nogle miljøer, hvor det ikke var særligt acceptabelt at være homoseksuel – så det blev ikke der, jeg sprang ud, fortæller han.

    SæÞór føler sig ikke synderlig islandsk mere. - Jeg har boet i Danmark det meste af mit liv. Da vi flyttede hertil, stoppede min mor hurtigt med at tale islandsk til os derhjemme, så en stor del af mit islandske sprog er fadet ud, fortæller SæÞór. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Men hans omgivelser var ikke alene om at lægge en dæmper på hans sande seksualitet.

    - Jeg har altid gået med drømmen om far, mor og børn, og at være homoseksuel harmonerede bare ikke med min forestilling om kernefamilien, erkender han.

    SæÞór fandt da også tidligt sammen med en jævnaldrende kvinde. De bosatte sig i hovedstadsområdet, og da han var 21 år, blev de forældre til Gloria.

    Men flytningen til København, hvor LGBT+-miljøet er noget større end i provinsen, fik ham til at åbne øjnene for, at han faktisk havde gået rundt og gemt på noget inde i sig selv.

    - Jeg troede, alle homoseksuelle var sådan nogle ekstravagante typer – det er jo dem, man ser på tv, og dem, der er spændende i mediebilledet. Men her fik jeg øjnene op for, at vi kommer i alle afskygninger. Der blev plantet et lille frø i mig.

    'Den store bagedyst' har givet mig en større tro på mig selv og det, jeg kan.
    SæÞór

    Så da Gloria var halvandet år, gik SæÞór og kæresten fra hinanden.

    - Jeg blev enig med mig selv om, at jeg var nødt til at lytte til den lille stemme i mit hoved, hvis jeg ville give mig selv en chance for at blive oprigtigt glad.

    Glad er han i sandhed blevet med sin kæreste, Thomas Evers Poulsen.

    Når vækkeuret ringer tidligt om morgenen, er han virkelig oprigtigt glad helt ind i knoglerne.

    Glad for sin træning, sin lille sammenbragte familie, sit travle, men gode liv – og at han kom med i årets udgave af 'Bagedysten', der har lært ham så meget.

    - 'Den store bagedyst' har givet mig en større tro på mig selv og det, jeg kan. Nu ved jeg, at jeg ikke skal være så hård ved mig selv, for jeg kan faktisk godt. Det er nok det største, jeg tager med derfra, siger han.

    SæÞór står her med en tegning af sit mesterværk fra fjerde afsnit, der var med til at sikre ham mesterbagerforklædet. Det er tv-holdet, der har sat deres underskrifter på tegningen som hilsen. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    SæÞór er ellers ikke typen, der har gået med en drøm om at vise sine talenter frem på tv. Som barn var han endda meget genert, fortæller han.

    Hans fem søstre, som han er meget tæt med, kæresten og vennerne har godt nok sagt til ham, at han virker mere åben efter 'Den store bagedyst', men det er nu ikke noget, han har lagt synderligt mærke til selv.

    - Jeg er ret introvert af natur og gemmer mig måske lidt i min egen skal, men det har jeg jo været nødt til at overvinde nu. Den opmærksomhed, der er kommet efter 'Bagedysten', er også lidt mærkelig for mig.

    Hvis der til gengæld er én, der er vant til både tv, opmærksomhed og interviews, er det SæÞórs kæreste, Thomas. Ud over sine mange år som professionel danser i 'Vild med dans' har han også medvirket i et væld af andre tv-programmer.

    Derfor har det også været ganske trygt at stå lidt i baggrunden som kærestens ledsager på den røde løber. Men det har også haft sine ulemper at stå i skyggen af ham, siger SæÞór.

    - Så snart nye bekendtskaber finder ud af, hvem min kæreste er, er det altid ham, snakken går på. Fokus bliver taget væk fra mig, mens Thomas og 'Vild med dans' bliver det spændende, og så bliver min relation til personen allerede lidt skæv.

    Den slags snakke kan der dog nemt komme færre af nu, hvor SæÞór selv er trådt ind på tv-scenen.

    - Fremover er det måske mig, folk gerne vil høre om og ikke kun min kæreste. Så det bliver da meget sjovt ikke længere bare at være "Thomas' kæreste", siger han.

    Nu er det måske Thomas, der må finde sig i at blive kaldt "SæÞórs kæreste"?

    - Tja, nu må vi se, siger SæÞór og griner.

    Find opskriften på SæÞórs mesterværk, som sikrede ham mesterbagerforklædet, her:

  12. Colombias mest eftersøgte narkobaron er anholdt

    Så gik den ikke længere for Colombias mest eftersøgte narkobaron Dario Antonio, som også går under navnet Otoniel.

    Otoniel, der har ledet en gruppe kendt som Golfklanen, er blevet anholdt i byen Necolí på landets caribiske kyst nær grænsen til Panama. Det oplyser præsident Iván Duque Márquez lørdag lokal tid, skriver Ritzau.

    Golfklanen er landets mest magtfulde narkokartel.

    - Dette er det største nederlag for narkotikahandlen i dette århundrede i vores land, siger præsidenten på et pressemøde lørdag.

    Han sammenligner anholdelsen med drabet på narkobaronen Pablo Escobar i 1993.

    Otoniel er anklaget for forskellige forbrydelser herunder handel med narkotika, drab, afpresning og bortførelser, og han var også på USA's liste over mest eftersøgte mennesker.

  13. To personer stukket med kniv i den norske by Trondheim

    To personer er stukket med kniv i den norske by Trondheim. Begge behandles nu på hospitalet for deres skader.

    Det oplyser norsk politi på Twitter.

    Politi rykkede lørdag aften ud til et knivstikkeri i bydelen Møllenberg i Trondheim, og senere er endnu en person blevet stukket med kniv i bydelen Ila.

    Det vides endnu ikke, om der er en sammenhæng mellem de to episoder, skriver politiet.

    Efter den seneste hændelse har politiet pågrebet den formodede gerningsmand, men det er som sagt endnu uklart, om han står bag begge knivstikkerier.

  14. Cathrine Dufour vinder sæsonens første World Cup-stævne på hjemmebane

    Den danske dressurrytter Cathrine Dufour vinder freestylekonkurrencen ved sæsonens første World Cup-stævne, der fandt sted i Boxen i Herning i dag.

    Dressurrytteren fik en samlet score på 87.115, og det var nok til at sikre hende og hesten Cassidy førstepladsen lige foran danske Carina Cassøe Krüth på andenpladsen og hollænderen Dinja van Liere, der sluttede på tredjepladsen.

    Udover Cathrine Dufour og Carina Cassøe Krüth sluttede hele fire andre danskere i top ti i dagens freestylekonkurrence.

    World Cup-stævnet i Herning slutter søndag.

  15. Danmarks og ni andre landes ambassadører uønskede i Tyrkiet: 'En dramatisk og meget bastant udmelding'

    Recep Tayyip Erdogan kalder de ti ambassadørers opførsel i sag om fængslet aktivist for 'uforskammet'.

    Tyrkiets præsident, Recep Tayiip Erdogan, har nu taget det første diplomatiske skridt inden en reel udvisning af Danmark og ni andre landes ambassadører.

    Det sker, fordi de ti lande i en erklæring, som mandag blev afleveret til Tyrkiet, har opfordret til løsladelse af den tyrkiske aktivist Osman Kavala.

    Stormagter eller større magter finder sig ikke i, at man blander sig i deres indre forhold. Det er det, der ligger i beskeden her.
    Mogens Pelt, lektor på Saxo-instituttet ved Københavns Universitet

    - Jeg gav de nødvendige instrukser til min udenrigsminister. Jeg sagde: Du skal øjeblikkelig erklære de ti ambassadører for persona non grata, lød det i en tale fra Erdogan i dag.

    Ud over Danmark har Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland, USA, Canada og New Zealand underskrevet erklæringen.

    Her står der blandt andet, at fortsatte forsinkelser i Kavalas retssag 'kaster en skygge over respekten for demokratiet, retssikkerheden og gennemsigtigheden i det tyrkiske retsvæsen'.

    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tidligere opfordret Tyrkiet til at løslade Kavala.

    Han blev for fire år siden fængslet for sin påståede rolle i forbindelse med regeringsfjendtlige protester i Gezi Park i Istanbul i 2013.

    Siden da er han blevet løsladt og fængslet igen.

    Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har her til aften udsendt en udtalelse om sagen.

    Her oplyser han, at Udenrigsministeriet ikke har modtaget nogen officiel henvendelse om, at ambassadøren, Danny Annan, skulle være persona non grata.

    - Jeg kan dog oplyse, at vi er i tæt kontakt med vores venner og allierede om sagen, og vi vil fortsat stå vagt om vores fælles værdier og principper, som også udtrykt i fælleserklæringen, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

    Udenrigsministeriet har for nu ikke yderligere kommentarer.

    I erklæringen henviser Danmark og de ni andre landes ambassader til afgørelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2019.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har endnu ikke modtaget en officiel henvendelse fra Tyrkiet om den danske ambassadør. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Domstolen mente, at der ikke var beviser for, at Osman Kavala havde begået de alvorlige lovbrud, han var beskyldt for.

    I februar 2020 frikendte en tyrkisk domstol da også Kavala og otte andre i forbindelse med de regeringsfjendtlige protester i 2013 - men friheden varede ikke længe.

    Kort tid efter sin løsladelse blev han hentet af politiet igen, da anklageren havde udstedt en ny arrestordre på ham.

    Denne gang på anklager om indblanding i et kupforsøg i Tyrkiet i 2016. Selv nægter Osman Kavala sig skyldig.

    Herhjemme kalder Mogens Pelt, der er lektor på Saxo-instituttet på Københavns Universitet og ekspert i tyrkiske forhold, Erdogans udmelding for dramatisk.

    - Det er en dramatisk og meget bastant udmelding om, at ambassadørerne kan forvente ikke at skulle være i Tyrkiet meget længere.

    - De er i hvert fald ikke velkomne, og det er skridtet lige før, man afbryder de diplomatiske forbindelser, siger Mogens Pelt, der i år har udgivet en bog om Tyrkiet og Erdogans politik.

    Se ham udtale sig til TV-Avisen 18.30 i klippet herunder.

    Mogens Pelt forklarer, at situationen har potentiale til at efterlade dybe ridser i de ti landes forhold til Tyrkiet.

    Erdogan bryder sig ganske enkelt meget lidt om, at andre lande belærer Tyrkiet om menneskerrettigheder.

    - Stormagter eller større magter finder sig ikke i, at man blander sig i deres indre forhold. Det er det, der ligger i beskeden her.

    Sagen understreger ifølge Mogens Pelt endnu en gang, at Tyrkiet bevæger sig længere og længere væk fra en dag at kunne blive medlem af EU.

    - I forhold til den normbaserede del af processen har Tyrkiet fjernet sig fra det, der set med EU-briller er et fælles projekt, siger han.

  16. Har du også undret dig over de mange coronasmittede på trods af vacciner? Forstå hvorfor

    Mange af dem, der testes positiv for corona er vaccineret. Men det er der en god grund til, forklarer Allan Randrup Thomsen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Før gav firecifrede smittetal røde advarselslamper og frygt for nedlukninger i horisonten.

    Men så kom vaccinerne, og langsomt blev de røde advarselslamper sat på standby, og nedlukninger blev fortid.

    Alligevel stiger smittetallene. Det seneste døgn er 1.262 personer smittet med covid-19.

    Det kommer i halen af en række dage, hvor smittetallet har været over 1.000.

    Når man ser på det i absolutte tal, er der rigtig mange vaccinerede, der er smittet, fordi de udgør den største del af befolkningen. Fordi der er langt flere vaccinerede end uvaccinerede. Og derfor er der rigtig mange vaccinerede blandt de smittede nu.
    Allan Randrup Thomsen, virolog

    Samtidig er vi ret godt dækket ind med vaccinerne herhjemme. 75 procent af indbyggerne i Danmark - svarende til 4,4 millioner mennesker - er færdigvaccinerede mod covid-19.

    Men hvorfor stiger smittetallene, når så mange er vaccineret? Og hvorfor kender du måske flere vaccinerede, der alligevel er blevet smittet med corona?

    Det er en kombination af, at så mange er vaccineret, og at vaccinerne ikke dækker fuldstændigt imod at blive smittet, forklarer virolog Allan Randrup Thomsen.

    - Når man ser på det i absolutte tal, er der rigtig mange vaccinerede, der er smittet, fordi de udgør den største del af befolkningen. Fordi der er langt flere vaccinerede end uvaccinerede. Og derfor er der rigtig mange vaccinerede blandt de smittede nu.

    Altså ser vi flere, der er vaccineret, men som også bliver testet positive for corona, fordi de fleste i den danske befolkning er vaccineret mod corona.

    Men det betyder altså også, at man ikke er fuldstændig sikker på ikke at få corona, bare fordi man har fået to stik med Pfizer eller Moderna.

    Hvis de er vaccineret, kan de godt blive smittet, men i reglen vil de have mildere symptomer og kræve mindre behandling.
    Allan Randrup Thomsen, virolog

    - Vi har hele tiden vidst, at vaccinerne ikke beskytter 100 procent. Når man vurderer en vaccines beskyttelse, er der flere parametre, man kan se på. Det kan være beskyttelse mod død, sygdom eller infektion. Vaccinerne giver god effekt mod død og indlæggelser, men man kan stadig i et vist omfang blive inficeret, forklarer han.

    Men selvom man kan blive smittet trods vaccine, så er der god grund til at få den alligevel, fastslår Allan Randrup Thomsen.

    For man undgår ofte en slem infektion.

    - For de uvaccinerede i 40-60 års gruppen er konsekvenserne store, og det kan gå hen og blive alvorligt – hvis de ikke er vaccineret. Hvis de er vaccineret, kan de godt blive smittet, men i reglen vil de have mildere symptomer og kræve mindre behandling.

    Og det er også en af grundene til, at smittetallet ikke længere er det, der afgør, om de røde advarselslamper bliver tændt.

    Selvom man kan blive smittet med corona trods fuld vaccination, så får man med stor sandsynlighed et mildere forløb, fortæller Allan Randrup Thomsen. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    - Der er ikke samme 1-1 overflytning for smittede og indlagte. Det er heldigvis godt, fordi det gør, at vi ikke alene får færre indlagte, men også fordi belastningen på sundhedssystemet bliver mindre, forklarer Allan Randrup Thomsen og fortsætter:

    - Færre bliver indlagt og dem, der bliver indlagt, kræver kortere forløb og mindre behandling. Der har vi altså en smule ekstra snor, også når vi skal vurdere presset på sundhedsvæsenet (pres i forhold til corona, red.).

    Lige nu rækker en del af befolkningen armen frem for tredje gang. Det gør de for at få endnu et vaccinestik, der skal værne dem endnu bedre mod corona.

    Men spørger man Allan Randrup Thomsen, så er der ikke umiddelbart evidens, der gør, at han mener, at den yngre gruppe af befolkningen skal gøre det samme.

    - Der er jeg ikke så overbevist om, at der er så meget at vinde på nuværende tidspunkt.

    Derfor er der god grund til at vente med at stikke hele befolkningen.

    - Mange er vaccineret for omkring 4 måneder siden. Og alt, hvad vi har af data, tyder på, at man er immun længere end 4 måneder, siger virologen.

    Men det kan vise sig, at et tredje stik kan fungere som en booster, der gør, at vi ikke skal vaccineres med så jævne mellemrum. Lidt som man måske har prøvet, hvis man har rejst og fået vaccinen mod Hepatitis. Først to stik med relativt kort mellemrum og så en booster, der gør vaccinen 'langtidsholdbar'.

    Men det er altså data på virkningen ved et tredje stik, som Allan Randrup Thomsen savner, før han vil konkludere, om han synes, at hele befolkningen skal stikkes igen.

    - Det, der vil være afgørende for mig, i forhold til om alle i befolkning skal have stikket, det vil være, om det giver en langvarig effekt, så vaccinen holder længere. Den type data til at konkludere det, den har vi ikke.

    - Det, der vil være afgørende for mig, i forhold til om alle i befolkning skal have stikket, det vil være, om det giver en langvarig effekt, så vaccinen holder længere. Den type data til at konkludere det, den har vi ikke.
    Allan Randrup Thomsen

    Og den data hænger ikke på træerne. For da en meget stor gruppe i Danmark er vaccineret, så bliver det sværere at undersøge virkningen for tredje stik, forklarer Randrup Thomsen.

    - Normalt i et forskningsdesign, så tager man en stor gruppe personer og deler den i to og følger dem i en tid. Så regner man med, at alle andre faktorer, der kan påvirke smitte, udlignes, fordi gruppen er så stor. Nu er gruppen, der er tilbage uden vaccine en meget selekteret gruppe, vi ikke ved, om vi kan sammenligne. De er ikke nødvendigvis repræsentative for resten af befolkningen.

    Derfor er det også alt for tidligt at sige, om du skal gennem hele møllen med vaccinekø og ømme overarme tredje, fjerde, og femte gang.

  17. Tungt bevæbnede mænd har angrebet fængsel i Nigeria og befriet over 800 indsatte

    Omkring 575 undslupne fanger er stadigvæk på flugt i Nigeria, efter at svært bevæbnede mænd fredag aften angreb et fængsel i delstaten Oyo og befriede mere end 800 indsatte.

    Det oplyser fængselsvæsenet i Oyo ifølge Reuters, som tilføjer, at gerningsmændene bag angrebet brugte 'sofistikerede våben'.

    Efter en skudveksling med fængslets vagter fik gerningsmændene adgang til fængselsgården ved at sprænge muren med dynamit.

    Nigeria har den seneste tid oplevet flere lignende hændelser.

    I sidste måned undslap 266 indsatte i forbindelse med et andet angreb på et fængsel i delstaten Kogi, og tilbage i april blev mere end 1.800 indsatte sluppet fri fra et fængsel i delstaten Imo, skriver Reuters.

  18. Suveræn Axelsen er i finalen ved Denmark Open

    For første gang i karrieren er den danske badmintonspiller Viktor Axelsen klar til finalen ved Denmark Open, der spilles i Odense.

    Lørdag aften var han helt suveræn i semifinalen mod Cheuk Yiu Lee fra Hong Kong.

    21-9, 21-11 stod der på tavlen, da kampen var overstået.

    I finalen søndag møder Viktor Axelsen enten verdensranglistens nummer et, Kento Momota, eller Tommy Sugiarto fra Singapore, som er nummer 32 på verdensranglisten.

  19. Kofod om dansk ambassadør, som ikke længere er ønsket i Tyrkiet: Vi vil fortsat stå vagt om vores fælles værdier

    Tidligere i dag beordrede Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, sit udenrigsministerium til straks at erklære ti ambassadører, heriblandt den danske, for 'persona non grata' - eller uønskede i Tyrkiet.

    Men der er endnu ikke tikket en officiel udmelding om den diplomatiske løftede pegefinger ind hos Udenrigsministeriet.

    - Jeg kan dog oplyse, at vi er i tæt kontakt med vores venner og allierede om sagen, og vi vil fortsat stå vagt om vores fælles værdier og principper, som også udtrykt i fælleserklæringen, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en skriftlig udtalelse.

    Tyrkiets udmelding kommer på baggrund af, at Danmarks ambassadør i Tyrkiet sammen med ambassadørerne for ni andre lande har sendt en fælles erklæring, hvori de opfordrer til løsladelsen af aktivisten Osman Kavala, som siden 2017 har siddet fængslet i Tyrkiet.

    At erklære ambassadører for 'persona non grata' er typisk det første diplomatiske skridt inden en reel udvisning.

  20. Danske bane-helte fra Tokyo misser VM-podiet i parløb

    Cykelrytterne Amalie Dideriksen og Julie Leth endte på femtepladsen i parløb ved VM i banecykling i Frankrig.

    På velodromen i Roubaix måtte de danske sølvvindere fra OL i Tokyo se Holland nappe guldet foran Frankrig og Storbritannien.

    Holland vandt VM-titlen med 35 point foran Frankrig med 30 point og Storbritannien med 24 point.

    Italien vandt den sidste spurt og var med 23 point tæt på at fravriste Storbritannien bronzemedaljen.

    /ritzau/

  21. Spanien sætter fart i nødhjælpsindsats til berørte af vulkanudbruddet på La Palma

    Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, lover nu at sætte fart i processen med at få den lovede nødhjælp frem til de tusinder af borgere på den spanske ø La Palma, som har mistet deres hjem eller levebrød som følge af vulkanudbruddet.

    Det skriver AP.

    Vulkanen Cumbre Vieja gik i udbrud tilbage i september, og siden da er mere end 7.500 personer blevet evakueret, og mere end 2.100 bygninger er blevet ødelagt.

    Den spanske regering har allerede øremærket 63 millioner euro til de berørte og seks millioner euro til den lokale landbrugs- og fiskeriindustri.

  22. Dansk golfspiller tilbageerobrer førsteplads

    Den danske golfspiller Jeff Winther er tilbage på førstepladsen ved Mallorca Open før morgendagens runde.

    Den 33-årige dansker spillede en god runde lørdag, og noterede sig undervejs for otte birdies. Golspilleren gik runden otte slag under banens par, og dermed rykker han nu en enkelt placering frem og overtoger førerpositionen, efter han tilbragte et døgn på andenpladsen.

    Efter dagens runde har Jeff Winther nu et forspring på to slag til den nærmeste forfølger, spanieren Jorge Campillo, med 18 huller tilbage.

    Jeff Winther har endnu sin første sejr på Europa-touren til gode.

  23. Dansk herredouble booker finalebillet

    Danmarks bedste herredouble, Anders Skaarup og Kim Astrup, er klar til finalen ved Denmark Open.

    Det står klart, efter de to danskere lørdag slog Goh Sze Fei og Nur Izzuddin fra Malaysia med 21-11, 19-21, 21-18 i en semifinalen.

    Frem til midten af andet sæt styrede de to danskere duellen mod malaysierne, men så ændrede kampen sig.

    På få minutter lykkedes det Goh Sze Fei og Nur Izzuddin at vinde andet sæt mod de to danskere, der i slutningen af sættet havde svært ved at få spillet til at hænge sammen.

    Tredje sæt blev en sand gyser, men i sidste ende trak danskerne det længste strå, da malaysierne sendte fjerbolden ud af banen to gange i streg.

    Søndag venter japanerne Takuro Hoki og Yugo Kobayashi i finalen i Odense.

    Senere på lørdagen skal Viktor Axelsen forsøge at spille sig i finalen i herresingle.

  24. Indskiftede Yussuf Poulsen satte fut i Leipzig

    Yussuf Poulsen fik lørdag en omgang personlig succes, da RB Leipzig havde besøg af Greuther Fürth i Bundesligaen.

    Danskeren blev skiftet ind til anden halvleg, og inden der var gået to minutter, havde han sendt bolden i kassen. Kort efter fremprovokerede han et straffespark, som Emil Forsberg omsatte til mål.

    På den måde kickstartede Poulsen nærmest egenhændigt opgøret for Leipzig, der ved pausefløjt var nede 0-1.

    Leipzig endte med at vinde 4-1 og tog dermed tre meget vigtige point i kampen for at hænge på i toppen af tabellen.

    /ritzau/

  25. 17-årige Gustav Egeberg stiller op til kommunalvalget: 'Jeg vil give ungdommen en stemme i byrådet'

    Gustav Lyngaal Egeberg stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet i Middelfart Kommune.

    Når du bevæger dig uden for døren i dag, er der nok lidt flere øjne, der "holder øje" med dig end normalt.

    Fra i dag klokken 12.00 har kandidaterne til det kommende kommunalvalg nemlig fået grønt lys til at hænge deres valgplakater op i lygtepælene.

    En af dem, der har haft travlt, er 17-årige Gustav Lyngaal Egeberg, der om tre dage kan fejre sin 18 års fødselsdag.

    Han tror på, at han som ung kandidat med unge mærkesager kan få flere unge til at stemme.

    - Ja, det tror jeg. Når man har muligheden for at stemme på en ung kandidat, så tror jeg, de unge vil have en højere sandsynlighed for at stemme, når det ikke bare er de gamle, der "slås" med hinanden, men at der er en ung, der gerne vil have noget til at ske.

    - Jeg kan vise dem, at der er et alternativ til de gamle byrådsmedlemmer. At der er en person, der kan gøre en forskel for dem, siger Gustav Lyngaal Egeberg, der samtidig håber at kunne inspirere andre unge til også at engagere sig politisk.

    Han stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet i Middelfart Kommune og har i dag været rundt for at hænge 35 plakater op med hans smilende ansigt og bogstavet 'A' på.

    Med sine bare 18 år og 21 dage på valgdagen den 16. november, når han lige præcis at være gammel nok til at stemme - og den stemme bliver på ham selv.

    Gustav Lyngaal Egeberg fortæller, at det var Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, der via sin søn spurgte, om han kunne have lyst til at stille op. De to går nemlig på gymnasium sammen.

    - Jeg fik pludselig at vide, at der var en plads på listen (kandidatlisten for Socialdemokratiet i Middelfart Kommune, red.), og om jeg ville have den. Og så tog jeg den, siger den unge kandidat.

    Ud over at gå i 3.g på Middelfart Gymnasium er han også formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Middelfart.

    Egentlig var planen at tage et sabbatår efter gymnasiet, hvor han ville arbejde og tjene nogle penge, før turen skulle gå til Odense for at studere – sandsynligvis statskundskab.

    Men hvis han bliver valgt ind i byrådet den 16. november, står den i stedet på fire alternative sabbatår med byrådsarbejde som det primære fokus.

    Allerede i sidste måned skød Gustav Lyngaal Egeberg valgkampen i gang. Her havde han allieret sig med en popcorn-maskine og stod i tre dage og delte popcorn og politiske budskaber ud til sine gymnasiekammerater.

    Det blev der ifølge den socialdemokratiske kandidat taget godt imod.

    - Jeg tror, de er glade for, at der er en ungdomskandidat, og der er nok flere, der er blevet klar over, at kommunalvalg er en ting. Det primære spørgsmål jeg får, er, hvornår valgdagen er.

    - Jeg har haft nogle samtaler med folk, som jeg ikke ville have haft, hvis ikke jeg stillede op. Vi får talt lidt om, hvad min politik er, og hvad der sker.

    Selvom gymnasieeleverne har taget godt imod hans kandidatur, ved Gustav Lyngaal Egeberg dog også, at de politiske budskaber ikke glider lige så let ned som de popcorn, han serverede dem sammen med.

    - Det er ikke sådan, at jeg har fået et kæmpe "gennembrud", og at alle pludselig er interesseret i politik.

    Gratis psykologhjælp til alle unge under 25, sammenhængende offentlig transport for unge og klimaet er nogle af de mærkesager, Gustav Lyngaal Egeberg vil kæmpe for i byrådet, hvis han bliver valgt ind den 16. novembr.

    Skal man tro statistikken er hans adgangsbillet dog langt fra sikret.

    Han henvender sig nemlig til en svær målgruppe, når det handler om interesse i kommunalvalg.

    Ifølge rapporten 'Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget 2017', som valgforsker og professor i statskundskab Kasper Møller Hansen står bag, lå stemmeprocenten blandt de 19-21-årige og de 22-29-årige ved seneste kommunalvalg et godt stykke under den samlede valgdeltagelse på 70,8 procent.

    Til forskel skiller de 18-årige sig ud ved at ligge et stykke over gennemsnittet og havde endda den højeste valgdeltagelse nogensinde målt for den aldersgruppe ved seneste valg.

    Den væsentligste årsag til forskellen på de 18-årige og de andre unge grupper er ifølge Kasper Møller Hansen, at mange 18-årige stadig bor hjemme.

    - Mange unge er i en situation, hvor de flytter hjemmefra og "mister" deres mor og far, som de plejer at stemme sammen med. Nu skal de finde et nyt netværk at gøre det med.

    - Måske bor de sammen med andre unge, som også har en lav valgdeltagelse, og hvor de påvirker hinanden til ikke at stemme. Måske er de også flyttet til en ny by med nye kommunalpolitikere og skal stemme på en skole, de aldrig har hørt om før, fortæller Kasper Møller Hansen.

    Samtidig har unge ikke den samme relation til kommunen som for eksempel børnefamilier, fortæller Kasper Møller Hansen.

    - Så det er sådan set ikke underligt, at de stemmer lidt.

    Kan et ungt ansigt på plakaten som Gustav Lyngaal Egeberg få flere unge til at stemme?

    - Jeg har ikke håndfast bevis for, at det er sådan, siger valgforskeren.

    - Men vi har i hvert fald set i mange andre sammenhænge, at det, at der er rollemodeller, som man kan identificere sig med, er vigtigt i forhold til at deltage i valget. Valgdeltagelsen blandt invandrere stiger, hvis kandidater af deres etnicitet stiller op for eksempel, fortæller Kasper Møller Hansen.

    Snart fortsætter Gustav Lyngaal Egeberg sin valgkamp på flere uddannelsesinstitutioner, hvor han håber at få fat på ungdommen i Middelfart Kommune.

    Kun én person under 30 år blev ved seneste valg stemt ind i Byrådet i Middelfart Kommune. Det mener Gustav Lyngaal Egeberg er med til at give hans kandidatur en berettigelse.

    - Jeg tror, at når de ældre politikere tænker "børn og unge", så tænker de kun "børn", for den eneste relation, de har til det, er deres egne børn og børnebørn, som går i folkeskolen. Så det betyder, at der ikke rigtigt er nogen repræsentation for de unge og ikke nogen, som helt forstår, hvordan det er at være ung.

    - Jeg vil give ungdommen en stemme i byrådet. Så vi ikke bare skal tigge hos de ældre politikere om at gøre det, vi gerne vil have, men at vi har nogle, der direkte kan tale den unge sag.

  26. El-tog på vej: Sally og Mark blev vækket af Banedanmarks motorsav klokken et om natten

    Sally og Mark Madsen har oplevet, at Banedanmark kom og brugte en motorsav tæt på deres hus midt om natten. Nu kan de snart se frem til mere støj.

    Børnene vågner og græder, og hunden pisker rundt i huset.

    Klokken er et om natten. Familien Madsen i Tilst ved Aarhus er lige blevet vækket af motorsavslarm fra baghaven.

    Mark Madsen tager tøj på og går ud for at finde ud af, hvad der foregår. Han ser nogle mænd, der fjerner grene ved togskinnerne neden for baghaven.

    Som ansat ved DSB ved han, at det kræver, at en tilsynsmand er til stede.

    Man fratager reelt borgerne en reel beskyttelse, som skal gælde i forhold til støj og for at få mulighed for at klage.
    Professor Ellen Margrethe Basse

    - Ham finder jeg, og han undskylder mange gange og siger, at han ville hive fat i sin overordnede. Han forstår ikke selv, at det her arbejde skal udføres om natten, fortæller Mark Madsen.

    Banedanmark er på det her tidspunkt i gang med at forberede elektrificeringen af det danske jernbanenet. Der skal skaffes plads til master og køreledninger.

    Det har ikke været muligt at få en forklaring fra Banedanmark på episoden, og hvorfor parret ikke var blevet varslet i forvejen.

    På det seneste har der været relativt stille omkring huset i Tilst, der ligger lige ved en bro over jernbanen mellem Aarhus og Randers.

    Men om få måneder kommer Banedanmark tilbage for at gøre jernbanestrækningerne ved Aarhus klar til el-tog, der efter planen skal køre fra 2027. Der skal blandt andet rives en bro ned tæt på Sally og Mark Madsens hus.

    Parret har fået at vide, at arbejdet begynder i slutningen af november og strækker sig næsten et år. I perioder vil det larme rigtig meget. Og meget af den larm kan komme om natten, i weekender og ferier – og på helligdage.

    Et nyt lovforslag vil lade Banedanmark slippe udenom kommunernes støjgrænser, når jernbanerne skal elektrificeres i den kommende tid. I hvert fald hvis støjkravene betyder, at jernbanen bliver væsentligt forsinket eller dyrere.

    I Aarhus Kommune er de meget utilfredse med regeringens lovforslag. Støjgenerne kan nemlig ramme flere tusinde borgere i Aarhus-området.

    Ved Gammel Viborgvej i Tilst, hvor Sally og Mark Madsen bor, er det op mod 1.000 boliger, som kan blive ramt i perioder næste år. Og i Brabrand er det op mod 130 boliger. Det fremgår af Banedanmarks egne beskrivelser af arbejdet.

    Sally og Mark Madsen forstår godt, at Banedanmark er nødt til at arbejde på skæve tidspunkter for at færdiggøre elektrificeringen af jernbanenettet, men efterlyser bedre planlægning.

    Det er Sally Ingemann Madsen ked af.

    - Det kommer til at gå ud over vores familie, og vi har børn, der gerne skal op og i skole hver dag. Jeg tror, det bliver rigtig hårdt for os, og vi risikerer at blive ramt på helbredet, siger hun.

    Ifølge de dokumenter, som parret har modtaget, er noget af det mest støjende arbejde planlagt til at foregå i den kommende vinterferie og påskeferie.

    - Vi er ikke de mest velbemidlede, så vi kan ikke bare rejse af sted med en flyver. Vi havde planlagt at skulle være i haven i de ferier, men som det ser ud nu, kommer vi ikke til at kunne opholde os i vores egen bolig i de ferier. Jeg ved ikke, hvad vi skal stille op, siger Sally Madsen.

    Parret kan godt forstå, at arbejdet med elektrificeringen af jernbanenettet er nødvendigt, men de efterlyser bedre planlægning.

    - Jeg kan da godt forstå det. Det vil også være rart at slippe for dieselos, nu man bor så tæt på. Men vi skal jo leve under det her, så vi håber, at de tilgodeser os, siger Mark Madsen, der ikke er afvisende over for at tage imod et eventuelt tilbud om genhusning:

    - Men vi er udfordrede, fordi vi har børn og hund, og det er jo ikke kun én gang, de skal larme. De har det lagt støjende arbejde i mange forskellige perioder. Så vi tror, det kan blive et problem, siger han.

    Hvis lovforslaget bliver vedtaget, kan transportminister Benny Engelbrecht (S) fra 1. januar tilsidesætte støjkrav i kommunerne, hvis de betyder, at elektrificeringen af jernbanen bliver væsentligt forsinket eller dyrere.

    Til gengæld kan naboerne få kompensation eller mulighed for at blive genhuset. Det står der i hvert fald i lovforslaget.

    Kortet herunder giver en status på elektrificeringen af jernbanenettet fra marts 2020:

    Men ifølge Ellen Margrethe Basse, der er professor i miljøret på Aarhus Universitet, giver lovforslaget reelt ikke naboerne krav på nogen af delene.

    - De kan håbe på, at de kan få en kompensation og tilbudt at kunne overnatte på et hotel, men det har de ikke retskrav på, siger hun.

    Loven giver så at sige mulighed for at sætte den almindelige miljølovgivnings støjkrav ud af kraft, forklarer Ellen Margrethe Basse.

    - Man fratager reelt borgerne en reel beskyttelse, som skal gælde i forhold til støj og for at få mulighed for at klage. Man overdrager vidtgående kompetencer til den myndighed, som selv gennemfører projektet. De skal selv vurdere, om borgerne har ret til kompensation eller kan få overnatning. Der er ingen retskrav i loven, og det er yderst uheldigt, siger professoren.

    Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, bakker op om regeringens lovforslag.

    Han har lagt vægt på, at det er transportministeren selv, der skal tage ansvaret, hvis støjkravet skal sættes ud af spillet.

    Men reelt kommer vurderingen til at ligge et andet sted, vurderer Ellen Margrethe Basse.

    - I forarbejderne står der, at det er uddelegeret fra ministeren til Banedanmark. Det er ikke ministeren som sådan, der kommer til at træffe beslutningen, siger hun.

    Dansk Folkeparti støtter også loven, og transportordfører Hans Kristian Skibby (DF) lægger også vægt på, at loven skal give mulighed for at give kompensation til de støjplagede naboer.

    Men den mulighed er altså heller ikke juridisk sikret, siger Ellen Margrethe Basse.

    - Det er jo ikke en ret. Loven er formuleret sådan, at man kan, men ikke skal, og samtidig er det i praksis Banedanmark, der får den kompetence, siger hun.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Benny Engelbrecht (S), men Socialdemokratiets Malte Larsen, der er medlem af Folketingets transportudvalg, erkender, at det kan blive nødvendigt at ændre i lovforslaget for at give naboer ret til kompensation eller genhusning.

    - Det er et super godt bidrag at få ind her i høringsfasen, hvor vi arbejder med lovforslaget og har det på vej igennem udvalget. Tanken er jo netop, at vi skal stille borgerne, som må lide, bedre end i dag og give dem nogle muligheder, mens arbejdet står på, siger Malte Larsen.

    Så du vil arbejde for, at det bliver et retskrav at kunne få kompensation eller mulighed for overnatning et andet sted?

    - Ja, det kunne være lækkert at få med igennem her. Om det er muligt, må vi kigge på i udvalgsarbejdet, men det lyder som en rigtig god ide at få båret med ind i arbejdet, siger Malte Larsen.

    Han mener ikke, at der er nogen vej uden om, at Banedanmark skal arbejde om natten, i weekender, ferier og på helligdage.

    - Der er groft sagt to muligheder ved elektrificering: Enten arbejder man i dagtimerne, og dermed kan togene ikke kører, når der er passagerer til det. Ellers arbejder man om natten og generer borgere lige i nærheden, siger Malte Larsen.

  27. Husker du den første iPod? Sådan har den formet den teknologi, du bruger i dag

    Design og farveudvalg har ændret sig gennem iPod'ens levetid, men allerede den første version havde flere banebrydende features, som har præget den teknologiske udvikling siden. (Foto: Wikimedia Commons)

    Du står og venter på bussen, mens du pludselig får en uimodståelig trang til at høre musik.

    Året er 2001, og du hiver din trofaste discman op af lommen for at smække den nyeste med Safri Duo på.

    Sammen med en tidlig version af Mp3-afspilleren, med plads til 8-10 sange, er det din bedste mulighed for at høre musik på farten.

    Men det ændrer sig brat den 23. oktober 2001, hvor Apple lancerer iPod Classic.

    Med fem gigabyte hukommelse og sloganet ’1.000 sange i din lomme’ brager den firkantede musikafspiller ind på markedet og gør især teenagelivet langt federe.

    Pludselig kan man købe sange enkeltvis i det nyopfundne iTunes og skabe sig et stort musikbibliotek, som nemt kan overføres til den lille, bærbare enhed.

    Selvom den klassiske iPod næsten er lagt i graven før sin 20 års fødselsdag, kan du med rette sende den en venlig tanke, når du i dag bruger din smartphone eller hører musik via streamingtjenester som Spotify.

    Det fortæller Nicolai Franck, som er ekspert i forbrugerteknologi og redaktør på mediet Techliv.dk.

    - IPod’en er sammen med iTunes startskuddet til, at vi begynder at købe og abonnere på digitalt medieindhold, som vi kan forbruge, mens vi er på farten. Det er forløberne for iPhone og App Store, som senere har givet grobund for blandt andet musikstreamingtjenester, siger han.

    I samarbejde med sin partner-in-crime, iTunes, tager iPod Classic verden med storm.

    Digital musik er pludselig tæt på den samme høje kvalitet, som man var vant til fra CD’en, og man kan selv håndplukke sine favoritsange.

    iPod'en blev lynhurtigt populær, fortæller Nicolai Franck.

    - Det blev en dille, som på virkelig kort tid smittede millioner af mennesker. Drejeskiven, man brugte til at vælge sange med, var super intuitiv og gjorde iPod let at betjene, og der kom hurtigt prestige i at gå rundt med de karakteristiske hvide høretelefoner, så folk kunne se, at man havde en iPod, siger han.

    Men udviklingen på området er kun lige startet.

    I årene efter iPod Classics indtog lancerer Apple en række modeller, som formentlig vækker minder hos mange.

    Den slankere iPod Nano, den lillebitte iPod Shuffle og ikke mindst iPod Touch, hvor man kan bruge pølsefingrene til at styre direkte på skærmen.

    • iPod Classic åbnede ballet i 2001, og havde plads til omkring 1000 sange i den første udgave. (Foto: Wikimedia Commons)
    • I 2004 lancerede Apple iPod Mini, som kun blev lavet i cirka to år. Den havde både et mindre display og var smallere, end den oprindelige iPod Classic. (Foto: Wikimedia Commons)
    • I 2005 kom en endnu mindre udgave på banen: iPod Shuffle. Den lillebitte firkant havde intet display og en langt mindre hukommelse - men den var sindssygt nem at have med sig, og blev blandt andet populær blandt løbere. (Foto: Wikimedia Commons)
    • 2005 blev også året, hvor iPod Nano tog over for iPod Mini. Designet blev endnu slankere, men stadigvæk mindre end den klassiske variant. (Foto: Wikimedia Commons)
    • I 2007 dukkede iPod Touch op, og pludselig var nærmest hele iPod'en et stort display, som man ovenikøbet kunne trykke på direkte med fingrene. (Foto: Wikimedia Commons)
    1 / 5

    Og det danner fundamentet for et stykke teknologi, som mange ville have svært ved at leve uden i dag, fortæller Nicolai Franck.

    - Det helt store skridt i udviklingen er uden tvivl den første iPhone. Pludselig er det ikke bare 1.000 sange i din lomme, men en hel computer, som Steve Jobs introducerer som telefon, iPod og internet-device i én.

    I kølvandet på iPhone kommer også AppStore, som giver andre virksomheder mulighed for at byde ind med apps.

    Det bliver en del af startskuddet til de mange streamingtjenester, vi kender i dag.

    Det er sjældent, at man til en 20-års fødselsdag snakker om, at fødselsdagsbarnet allerede er udbrændt.

    Men sådan er det efterhånden med iPod’en.

    Apple har ikke produceret nye iPod Classics siden 2014, og bare få år efter ’uddør’ varianterne Shuffle og Nano også.

    Den eneste type iPod, du stadigvæk kan købe, er iPod Touch, som fik sin sidste opdatering i 2019.

    Tiden er ganske enkelt løbet fra musikafspilleren, selvom der kun er gået 20 år, fortæller Nicolai Franck.

    - iPod var det ultimative forbrugerprodukt i sin tid. Den ramte en perfekt storm, hvor musikken blev til filer, internettet blev til en handelsplads, og en harddisk kunne passes ind i et apparat, der kunne være i lommen. Og så var den til at betale, siger Nicolai Franck.

    I dag er vi vant til at have millioner af sange til rådighed på diverse streamingtjenester.

    Det kan virke vildt, at vi på 20 år er kommet fra CD’er og discman til, at vi kan have musik fra tusindvis af kunstnere fra hele verden på én og samme telefon.

    Men teknologien udvikler sig hurtigt, og det mest bemærkelsesværdige ved iPod’ens død er måske i virkeligheden, at det er Apple selv, der udkonkurrerede den med introduktionen af iPhone, mener Nicolai Franck.

    - Havde de ikke gjort det, kunne iPod-navnet nemt have stået på listen over brands som Kodak og Blockbuster, der blev kørt over af den teknologiske udvikling. Nu står Apple så i stedet som et af verdens mest værdifulde firmaer. iPod kickstartede den udvikling, og iPhone fuldførte den, siger han.

  28. Dansk ambassadør og ni andre er erklæret uønskede i Tyrkiet efter opfordring til at løslade aktivist

    Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har beordret sit udenrigsministerium til at erklære ti ambassadører, heriblandt den danske, for 'persona non grata' - eller uønskede i Tyrkiet.

    Det skriver AP.

    Det sker, da ambassadørerne i en fælles erklæring har opfordret til løsladelsen af aktivisten Osman Kavala, som siden 2017 har siddet fængslet i Tyrkiet.

    Osman Kavala er tiltalt for at have givet økonomisk støtte til at arrangere regeringskritiske protester og for at have deltaget i det fejlslagne militærkup i landet i 2016. Han nægter sig skyldig i begge dele.

    Ud over Danmark har Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland, USA, Canada og New Zealand underskrevet brevet.

    At erklære ambassadører for 'persona non grata' er typisk det første diplomatiske skridt inden en reel udvisning.

  29. Retssag mod tidligere italiensk minister er begyndt: Matteo Salvini er anklaget for kidnapning i sag om migranter på et skib

    I dag er retssagen mod den tidligere italienske indenrigsminister Matteo Salvini begyndt.

    Matteo Salvini, der er formand for højrefløjspartiet Lega, er anklaget for kidnapning og frihedsberøvelse, efter at han i 2019 nægtede et redningsskib med 147 migranter ombord at gå i land i Italien.

    I stedet måtte migranterne, som var blevet reddet på Middelhavet ud for Libyen, blive på skibet på åbent hav i flere uger.

    - Det er surrealistisk at skulle gennemgå en retssag, fordi jeg gjorde mit job, sagde Matteo Salvini ifølge AP under den første dag i retssagen.

    Matteo Salvini var på daværende tidspunkt indenrigsminister i regeringen bestående af Femstjernebevægelsen og hans parti Lega. Regeringen førte en hård flygtningepolitik, og der er flere eksempler på, at skibe med migranter ombord er blevet afvist adgang til italienske havne.

    Ifølge Reuters står Matteo Salvini til op mod 15 års fængsel, hvis han findes skyldig i anklagerne.

  30. 91-årig på valgplakaten: Det er næppe på skolerne, at man finder mine stemmer

    91-årige Peter Scherning er ikke bange for at for at prøve noget nyt. I en moden alder stiller han således for første gang op til kommunalvalget, hvor han er på stemmesedlen for De Konservative i Middelfart Kommune.

    - Det er klart, at når det er de ældre, som jeg har med at gøre, så anbringer vi vores plakater, hvor de ældre er. Jeg forventer ikke, at vi skal ud på skolerne, for det er næppe der, at man finder mine stemmer, sagde Tscherning, da hans valgplakat i dag kom op i lygtepælene på Vestfyn.

  31. 1.262 nye coronasmittede det seneste døgn

    1.262 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn. En person er død med covid-19.

    Der er nu 156 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 12 flere end i går.

    16 af dem ligger på intensiv, og 9 af dem har brug for hjælp fra en respirator til at trække vejret.

    Dagens smittetal fra Statens Serum Institut er baseret på 82.573 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,53 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  32. Nyt luftangreb mod Tigray tvinger FN-fly til at vende om

    Et FN-fly måtte i går vende om i luften på grund af et igangværende luftangreb mod Mekele, hovedbyen i Tigray-provinsen

    Det oplyser FN ifølge The Guardian.

    Gårsdagens bombardement af Mekele er ifølge de etiopiske myndigheder det femte på en uge, beretter det britiske medie.

    Røg over Mekele efter et luftbombardement i onsdags. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    FN-flyet havde 11 nødhjælpsarbejdere ombord, der skulle til den hårdt prøvede Tigray-provins, hvor regeringsstyrker kæmper mod en tigrinsk oprørshær. Kampene er gået hårdt ud over områdets civile befolkning. Ifølge FN har syv millioner mennesker - herunder fem millioner i Tigray - behov for humanitær hjælp.

    - 400.000 af dem befinder sig i det, man kalder en hungerlignende situation. Det vil sige, at de reelt risikerer at dø af sult, så det er en utrolig desperat situation, siger Søren Bendixen, DR's Afrika-korrespondent.

  33. Olympisk sprinter fundet død i Ecuador

    Den ecuadorianske sprinter, Alex Quinonez, er fredag aften fundet død i sit hjemland.

    Ifølge mediet El Universo blev Quinonez og en anden mand fredag skudt og dræbt i en del af Guayaquil, der er Ecuadors største by.

    Vidner fortæller til mediet, at en bil ankom til gerningsstedet, hvor flere personer steg ud og skød mod ofrene.

    Sprinteren gjorde sig mest bemærket på 100- og 200meter-distancerne.

    Ved OL i 2012 slog han national rekord, da han løb i tiden 20.28 sekunder i det indledende 200meterløb. Senere sluttede han som nummer syv i finalen.

  34. Regeringen: EU-direktiv om barsel skal kun gælde lønmodtagere

    Den nuværende barselslovgivning skal ændres, efter et EU-direktiv har pålagt alle medlemslande at øremærke minimum to måneders barsel til begge forældre.

    Men regeringen vil have, at selvstændige skal være undtaget de nye regler.

    - Der er nogle særlige vilkår for selvstændige, som gør, vi ikke synes, de skal omfattes, siger beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet Henrik Møller.

    Og det kan lade sig gøre at lave særlige regler for selvstændige. For direktivet fra EU omfatter kun lønmodtagere. Dermed kan medlemslandene selv beslutte, om reglerne også skal gælde selvstændige.

  35. Verdensetter i tennis dropper sæsonens sidste turnering

    Den forsvarende Wimbledon-mester og etteren på kvindernes verdensrangliste i tennis, Ashleigh Barty, kommer ikke til at svinge ketsjeren til flere turneringer i år.

    Det meddeler australieren ifølge Ritzau lørdag.

    - Jeg vil gerne lade alle vide, at jeg ikke konkurrerer i flere turneringer i 2021. Inklusive WTA Finals i Mexico, siger Barty ifølge AFP.

    Den 25-årige tennisstjerne er forsvarende mester i WTA Finals, der senest blev afholdt i 2019.

  36. Mistænkt for krigsforbrydelser i Syrien: To formodede IS-kvinder i Sverige er løsladt

    Torsdag aften blev tre kvinder anholdt i Sverige, efter at de var vendt tilbage fra Syrien. Kvinderne er under mistanke for at have begået krigsforbrydelser.

    Men nu er to af kvinderne blevet løsladt, oplyser den svenske anklagemyndighed ifølge Aftonbladet.

    - For de to kvinder, der er blevet løsladt, er de foreløbige undersøgelser stadig i gang, men der er ingen grund til, at de mistænkte skal tilbageholdes, lyder det fra kammeranklagerne Reena Devgun og Hanna Lemoine i en pressemeddelelse ifølge Aftonbladet.

    Den tredje kvinde afhøres fortsat ifølge Ritzau.

    Den svenske anklagemyndighed har indtil i morgen klokken 12 til at beslutte, om de vil begære kvinden varetægtsfængslet.

    De tre kvinder landede torsdag eftermiddag i Sverige sammen med i alt otte børn.

  37. Regeringen vil undtage selvstændige for regler om øremærket barsel til far

    Der er uenighed i forhandlingerne om, hvorvidt selvstændige skal have øremærket barselsuger eller ej. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    Er du lønmodtager og bliver far, så kan du se frem til, at en del af barslen fremadrettet bliver øremærket til dig. Men er du selvstændig med egen virksomhed, så får du ikke flere øremærkede uger.

    Det er i hvert fald det, regeringen lægger op til i forhandlingerne om øremærket barsel.

    Den nuværende barselslovgivning skal ændres, efter et EU-direktiv har pålagt alle medlemslande at øremærke minimum to måneders barsel til begge forældre.

    Men regeringen vil have, at selvstændige skal være undtaget de nye regler.

    - Der er nogle særlige vilkår for selvstændige, som gør, vi ikke synes, de skal omfattes, siger beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet Henrik Møller.

    Da fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) er på ferie, henviser ministeriet til Socialdemokratiets ordfører på området.

    Og det kan lade sig gøre at lave særlige regler for selvstændige. For direktivet fra EU omfatter kun lønmodtagere. Dermed kan medlemslandene selv beslutte, om reglerne også skal gælde selvstændige.

    Og her er Socialdemokratiets besked klar:

    - Det er et direktiv fra EU, der omhandler lønmodtagere, det er vores udgangspunkt. Så vi vil ikke lægge selvstændige med ind i ordningen, siger Henrik Møller.

    Det har været kendt siden 2019, at Danmark ville blive nødt til at ændre barselsregler, efter et direktiv om mindst to måneders barsel til både mor og far blev vedtaget i EU.

    For en måned siden spillede arbejdsmarkedets parter ud med et forslag, der vil øremærke 11 ugers barsel til hver forælder for at leve op til de nye EU-regler.

    Og det er den model, som regeringen og Folketingets partier lige nu forhandler om.

    Grafik: Nathalie Nystad/Søren Winther Nørbæk

    Men forslaget om flere øremærkede uger til far har vakt stor debat herhjemme.

    I en måling, som Epinion har lavet for DR, svarer 55 procent af danskerne, at de ønsker at holde fast i de nuværende barselsregler.

    Kun 25 procent bakker op om, at barselsreglerne skal ændres, så fædre får mere øremærket barsel.

    Et borgerforslag imod den nye barselslovgivning har da også på rekordtid opnået 50.000 underskrifter, og skal dermed behandles i Folketinget.

    Bekymringen fra intiativtagerne til borgerforslaget lyder blandt andet, at far ikke kan tage alt den barsel, han får øremærket.

    Hvis en af forældrene ikke holder de øremærkede 11 uger, vil de falde bort, da de ikke kan overføres mellem forældrene.

    Der er måske selvstændige, der lige er startet op, som kan have udfordringer med at skulle forlade virksomheden i opstartsfasen.
    Hans Andersen, beskæftigelsesordfører for Venstre

    Og det er særligt et problem for selvstændige, mener brancheorganisationen SMVDanmark.

    Derfor er de glade for, at regeringen nu lægger op til at undtage selvstændige fra den øremærkede barsel.

    - Lønmodtagere har et job at komme tilbage til efter barsel. Det vil mange selvstændige opleve ikke at have, hvis de forsvinder i en længere periode, siger politisk chefkonsulent Alexander Nepper.

    Også Venstre, der er det eneste borgerlige parti, der stadig sidder med ved forhandlingsbordet, ønsker at selvstændige bliver undtaget de nye barselsregler.

    - Der er måske selvstændige, der lige er startet op, som kan have udfordringer med at skulle forlade virksomheden i opstartsfasen. Derfor synes vi ikke, at det skal implementeres for selvstændige, siger Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen.

    Venstre har ellers skilt sig ud i den borgerlige flok ved at være positivt indstillet over for den øremærkede barsel til far.

    Partiets ligestillingsordfører Fatma Øktem har været ude at forsvare de øremærkede uger, som hun mener gavner ligestillingen.

    Når I i Venstre siger, at I går ind for, at den øremærkede barsel skal fordeles lige, hvorfor skal det så ikke gælde de selvstændige?

    - Fordi vi også siger, at vi går ind for en minimumsimplementering af direktivet. Vi er optaget af at få det implementeret bedst muligt med en ligelig fordeling mellem far og mor. Det handler om lønmodtagere, og det er den opgave, vi har. Det handler ikke om selvstændige, siger Hans Andersen.

    Men regerinen skal stadig finde et flertal i forhandlingerne, der er klar til at undtage selvstændige fra den øremærkede barsel.

    Og det kan blive svært.

    For samtlige af regeringens støttepartier mener, at selvstændige skal omfattes.

    - Det ikke nok for os, at vi kun ser på lønmodtagere. Selvfølgelig skal fædre, der er selvstændige, også have de samme rettigheder, siger Samira Nawa, der er beskæftigelses- og ligestillingsordfører for Det Radikale Venstre.

    Hun mener, at den øremærkede barsel er en rettighed for både far og børn.

    - Det handler om, at mænd får samme ret til at være sammen med deres helt små børn. Og det er en ret for børnene at have deres far tæt på. Barnet skelner jo ikke mellem, om far er lønmodtager eller selvstændig, siger hun.

    Samme melding kommer fra Enhedslisten.

    Her mener ligestillingsordfører Pernille Skipper, at det klinger hult, at brancheorganisationer og politikere først råber op om problemerne med øremærket barsel nu.

    - De sidste 20 år har der været øremærket 14 uger til kvinder, også de kvindelige selvstændige, og de har fundet ud af det, siger Pernille Skipper.

    De nye barselsregler skal træde i kraft i alle medlemslande senest i august næste år.

  38. Retsdokumenter: Alec Baldwin fik at vide, at pistol var sikker

    Optagelserne til western-filmen Rust er stoppet på ubestemt tid, efter en filmfotograf blev dræbt ved en fejl i torsdags. (Foto: KOB TV NEWS © Ritzau Scanpix)

    En assisterende instruktør gav uforvarende skuespilleren Alec Baldwin en ladt pistol og sagde, at den var sikker, inden skuespilleren torsdag dræbte en 42-årig filmfotograf under en filmoptagelse.

    Det beretter nyhedsbureauet AP på baggrund af retsdokumenter.

    Her fremgår det, at den assisterende instruktør meldte, at der var tale om en såkaldt "cold gun", hvilket er et udtryk i filmbranchen for et våben, der ikke indeholder nogen former for ammunition.

    Alec Baldwin har en lang karriere bag sig og er blandt andet kendt for sin rolle i tv-serien 30 Rock samt rollen som Donald Trump i Saturday Night Live. (Foto: Lucy Nicholson © Ritzau Scanpix)

    Men det viste sig altså ikke at være sandt, og kort efter skød og dræbte Alec Baldwin filmfotografen Halyna Hutchins med et skud i brystet, mens instruktør Joel Souza, der stod bag hende, blev såret af et skud i skulderen.

    Han er siden blevet udskrevet fra hosptalet.

    Ifølge en retskendelse var den assisterende instruktør uvidende om, at våbnet var ladt med skarp ammunition, da han gav skydevåbnet til Alec Baldwin.

    I skrivende stund er ingen sigtet i sagen.

    Det lokale politi i Santa Fe i New Mexico fik i går godkendt en ransagningskendelse, så de kan indsamle bevismateriale på filmsettet. Her vil de blandt andet undersøge Baldwins blodplettede kostume, såvel som pistolen, der blev affyret, og eventuelle optagelser af hændelsen, skriver AP.

    Den affyrede pistol var en blandt tre, som filmens våbenansvarlige havde lagt frem på en vogn foran bygningen, hvor filmoptagelserne fandt sted, og den blev affyret under indspilningen af en scene, fremgår det af retsdokumenterne.

    Halyna Hutchins nåede i løbet af sit korte liv at gøre sig bemærket på film som 'Archenemy', 'Blindfire' og 'The Mad Hatter'. (Foto: SWEN STUDIOS © Ritzau Scanpix)

    Det vides endnu ikke, hvilken type skydevåben, der var tale om, eller hvor mange skarpe skud, der blev affyret. Den våbenansvarliges forklaring fremgår heller ikke, skriver New York Times.

    Meldingen fra myndighederne er, at Alec Baldwin har samarbejdet med efterforskerne, og at han er "en fri mand".

    Den amerikanske skuespiller kommenterede i går ulykken for første gang. Her omtalte han hændelsen som en "tragisk ulykke".

    - Der er ingen ord, der kan beskrive mit chok og min sorg efter den tragiske ulykke, der tog Halyna Hutchins' liv. En kone, en mor og en dybt beundret kollega, skriver Baldwin på Twitter.

    - Jeg er i kontakt med hendes mand og tilbyder min støtte til ham og hans familie. Mit hjerte er knust for ham, deres søn og alle, der kendte Halyna, skriver skuespilleren.

    Selv om vådeskud på filmset hører til sjældenhederne, så er torsdagens dødsfald ikke uden fortilfælde. Gennem årene har en række skuespillere og filmfolk mistet livet under indspilningen af skudscener.

    Mest kendt er formentlig ulykken under optagelserne til filmen The Crow i 1993. Her blev Brandon Lee, søn af kampsportslegenden Bruce Lee, skudt og dræbt af en patron, der fejlagtigt indeholdt skarp ammunition.

    "Ingen bør nogensinde blive dræbt af en pistol på et filmsæt. Punktum", skriver Brandon Lees søster, Shannon Lee, fra en Twitter-side dedikeret til sin afdøde bror. (Foto: Screenshot fra Twitter)
  39. Københavns ukronede burger-dronning er skuffet over amerikanerne: 'Danmark laver bedre burgere end USA'

    (Foto: Privatfoto. Illustration: Oliver Seppo og Nicolai Bruun © DR)

    De fleste kan lide en saftig burger med salte pomfritter og en iskold cola dagen efter en bytur.

    Og mange har måske gode minder med drive in-snask på bagsædet af forældrenes stationcar.

    Men Julie Engelmann Mollerups forhold til burgere er lidt udover det sædvanlige.

    Det er bestemt ikke urealistisk, at hun sætter tænderne i en burger op til fire gange om ugen, og hun deler flittigt sin passion med sine mere end 18.000 følgere på Instagram.

    Meget passende går hun under navnet 'burgerqueenofcopenhagen' - på dansk 'Københavns burger-dronning' - på det sociale medie.

    Navnet er Julie Engelmann Mollerups søsters påfund.

    - Det blev lidt en joke, efter jeg var i USA i 2014, hvor jeg spiste en helt absurd mængde burgere på tre uger, griner hun.

    De mange oplevelser med snaskede boller, bøffer og fritter i burgerens moderland resulterede ikke bare i en ny titel som ukronet burgerdronning.

    Den amerikanske burger-tour plantede nemlig også en tanke i Julie Engelmann Mollerup.

    En tanke, der potentielt kan få de stolteste, burgerelskende amerikanere til at få burgerbollen galt i halsen:

    "Dét burde man sgu da kunne gøre bedre."

    Da Julie Engelmann Mollerup kom hjem fra USA, ventede den københavnske burgerscene.

    Og som den burgerdronning hun var blevet, spiste hun sig igennem burgerlandskabet herhjemme for at be- eller afkræfte tanken, der stadig lurede i baghovedet.

    Et næsten systematisk og massivt hav af burgere senere, tør hun nu godt at slå fast:

    - Burgerne er meget bedre i København end i USA.

    Det store fokus på råvarer og nicher indenfor burgerfaget i Danmark er især noget, der skiller sig ud, mener hun.

    - Der er en tankegang, hvor man fokuserer på nogle bestemte ting og optimerer dem, i stedet for at det skal være så overflods- og samlebåndsagtigt som i mange af de store kæder.

    Julie Mollerup har ikke fået en passion for hvide boller med bøf, ost og dressing fra fremmede. Faktisk er hele hendes familie godt og grundigt vilde efter burger. - Min far elsker det bare. Vi er vokset op med take away-søndag, fortæller hun. (© PRIVATFOTO)

    Af samme årsag spiser hun kun sjældent burgere fra de store burgerfranchises, som ellers også fylder godt i landskabet herhjemme. I stedet går hun efter steder, hvor hun kan mærke, at der er kælet for hver enkelt burger.

    Det er oplagt at tro, at Julie Engelmann Mollerup efterhånden må kende hver en afkrog af den danske burgerbranche, men burgerdronningen føler sig langt fra mættet - hverken på oplevelser eller lysten til at spise burger så intensivt, som hun gør.

    - Den danske burgerscene er kæmpestor, og der er en stor burgerhype, så der sker hele tiden noget nyt. Jeg kan jo nærmest ikke følge med, griner hun.

    Hun peger på, at den danske burgerscene kun bliver mere og mere divers, fordi alt fra gourmetkokke og andre passionerede iværksætter efterhånden har kastet sig over burgerdillen.

    - Der så mange forskellige muligheder, så det er jo ikke bare en caféburger, man får mere. Jeg synes, det er sjovt at udforske alle de muligheder, der egentlig er i en burger, siger hun.

    Hun har spist burger med alt fra trøffel til quinoa-bøffer og har svært ved at sætte en finger på, hvad der udgør den perfekte burger.

    Så selvom hun bestemt ikke er burgerkræsen, er der alligevel én ting, der kan få hendes burgerhjerte til at briste.

    - Det må simpelthen bare ikke blive for tørt, siger hun.

    Meget af sin inspiration til burgersteder og nye oplevelser finder Julie Engelmann Mollerup på Instagram. Og hun er langt fra den eneste, der dyrker fællesskabet om den simple bolle med fyld på platformen.

    - Jeg går helt klart mest ud og spiser burgere, men det hænder da, at jeg laver det selv, når jeg er sammen med folk. Men det er sjældent mig, der foreslår det, fordi jeg synes, jeg i forvejen udsætter dem for så mange burgere i løbet af en uge, siger Julie Mollerup. (© PRIVATFOTO)

    - Der er rigtig mange på Instagram, der ikke fokuserer på andet end burgere, fortæller den ukronede burgerdronning, som udelukkende ser sin profil som en hobbyaktivitet ved siden af sit job som farmaceut.

    Hun har mødt flere ligesindede burgerelskere gennem platformen, som hun udveksler erfaringer, anbefalinger og anekdoter - og likes - med.

    - Det giver jo en eller anden form for åndssvag bekræftelse at lægge noget op, som andre kan lide, siger hun.

    Men det virtuelle fællesskab udmunder ikke bare i likes og virtuelle relationer. Julie Engelmann Mollerup har også fået nye venskaber og mødt flere af de burgerglade instagrammere i den virkelige verden.

    Derfor behøver hun heller aldrig at være nervøs for at mangle nogen at tage med på burgereventyr.

    Både virtuelle og virkelighedens venner står klar, men det er ikke mindst med familien, hun har de største burgeroplevelser.

    - Vi har været i alt fra Aabenraa til Frederikshavn, fordi der var burgere, jeg bare skulle prøve. Hele familien tager med, for at jeg kan udvide min burgerviden, griner hun.

  40. Verdens største olieeksportør vil være CO2-neutral - men ikke nødvendigvis skære ned i olieproduktionen

    Den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, har på førstedagen for et saudisk forum for grønne initiativer fremlagt et ambitiøst mål om, at landet skal være CO2-neutralt i 2060. (Foto: BANDAR AL-JALOUD © Ritzau Scanpix)

    Verdens største olieeksportør, Saudi-Arabien, vil være CO2-neutral i 2060.

    Sådan lyder en - for nogle måske overraskende - melding fra landets kronprins og reelle magthaver, Mohammed bin Salman, på førstedagen af et saudisk forum for grønne initiativer.

    Men løftet betyder ikke nødvendigvis, at ørkenstaten vil begrænse sin olieproduktion.

    For selv med den nye målsætning vil det fortsat stå Saudi-Arabien frit for at eksportere sin olie til andre lande, hvor den kan indgå i for eksempel fabriksproduktion, som flere internationale observatører bemærker.

    Selvom Saudi-Arabien gennem de senere år har bestræbt sig på at blive mindre afhængig af fossile brændstoffer, udgør olie- og gaseksport stadig rygraden i landets økonomi.

  41. Rekordmange corona-dødsfald i Rusland og Ukraine

    Coronadøds- og smittetallene stiger fortsat i Rusland og Ukraine.

    Ifølge Reuters er der i dag registreret 1.075 covid-19 dødsfald i Rusland, og det er ny rekord for femte dag i træk.

    Samtidig er der også konstateret 37.678 nye smittetilfælde i landet, hvor det kun er omkring en tredjedel af befolkningen, som er vaccineret.

    Om fem dage gennemfører Moskva en delvis nedlukning, hvor det kun vil være apoteker og supermarkeder, som stadig vil være åbne. Præsident Vladimir Putin har godkendt en nedlukning af landets arbejdspladser fra og med den første uge i november.

    I nabolandet Ukraine har man ifølge AP ligeledes registreret nye rekorder med 614 nye covid-19-dødsfald og 23.785 nye smittede det seneste døgn. Her er kun omkring 15 procent af befolkningen vaccineret, selvom man frit kan vælge mellem Pfizer-BioNTech, Moderna, AstraZeneca og Sinovac-vaccinerne.

  42. Norsk efterretningschef: Vi vil se flere angreb som Kongsberg

    Der vil med al sandsynlighed ske flere angreb i Norge, som det der skete i den lille by Kongsberg for 10 dage siden, hvor en 38-årig mand dræbte fem personer. Det forudser Arne Christian Haugstøyl, der er sektionsleder i det norske politis efterretningstjeneste, PST.

    - Denne type angreb, der er udført impulsivt af en person med enkle midler, vil ske igen. Hvor tragisk udfaldet bliver af sådanne angreb afhænger mere af politiets reaktionstid, end i hvilken grad man har kunnet forudse det, siger han ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

    Efterretningstjenesten havde på forhånd kendskab til den drabssigtede 38-årige, som tidligere havde optrådt truende i en video på nettet.

    - Ugentligt får vi kendskab til utrolig mange videoer, kommentarer, billeder og opslag, som er grovere og mere ekstreme end denne video, siger Haugstøyl.

  43. Rekordmange migranter tilbageholdt ved grænsen mellem USA og Mexico

    Flere end 1,7 millioner migranter er de seneste 12 måneder blevet tilbageholdt af de amerikanske myndigheder efter at have forsøgt at krydse grænsen mellem USA og Mexico.

    Det er det højeste antal, der nogensinde er blevet registreret, siden de amerikanske myndigheder begyndte at spore rejsende over ind grænsen i 1960'erne.

    Det skriver flere internationale medier på baggrund af data fra USA's told- og grænsemyndigheder.

    Mere end en million af migranterne blev ifølge de amerikanske myndigheder udvist til Mexico eller til deres respektive hjemlande efter at være blevet pågrebet.

    De amerikanske grænsebetjente har i løbet af året tilbageholdt personer fra mere end 160 forskellige lande.

  44. Østrigs regering klar til at indføre udgangsforbud for uvaccinerede

    I Østrig er den konservative-grønne koalitionsregering nu klar til at indføre udgangsforbud for ikke-vaccinerede, hvis antallet af coronasmittede, som bliver indlagt på sygehusenes intensivafdelinger, kommer til at overstige 600.

    Det meddeler landets bundeskansler Alexander Schallenberg (ÖVP).

    - Der er stadig for mange, der tøver og nøler, sagde Schallenberg ifølge den tyske avis Der Zeit med adresse til vaccineskeptikerne.

    Det vil dog stadig være undtagelser, så det vil være muligt for uvaccinerede at forlade deres bopæl, hvis de enten skal på arbejde, på indkøb efter de daglige fornødenheder eller besøge nære familiemedlemmer.

    Aktuelt er der ifølge Kronen Zeitung i alt 1.004 indlagte med corona, heraf 224 på intensivafdelingerne. 62 procent af østrigerne er fuldt ud vaccinerede, og der er 11.233 døde med corona siden pandemiens udbrud.

  45. Valgplakat-sæsonen skydes i gang: Nu går jagten ind på de bedste lygtepæle

    De er blevet beskyldt for at være både belastende for miljøet og grimme at se på.

    Ikke desto mindre bliver der nu igen kamp om landets lygtepæle fra klokken 12, når der må hænges valgplakater op i forbindelse med kommunalvalget.

    I enkelte små kommuner har man dog helt droppet valgplakaterne - det gælder for eksempel på Fanø.

  46. Merkel til sine efterfølgere: Kun mænd - det er tiden løbet fra

    Angela Merkel opfordrer til, at CDU/CSU sørger for at få flere kvinder på de ledende poster. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    På tærskelen til sin afgang fra posten som tysk bundeskansler kommer Angela Merkel med et opråb til sine partifæller: Sørg for at få flere kvinder ind på topposterne.

    - Kun mænd, det er tiden løbet fra, siger Merkel i et stort afskedsinterview med Süddeutsche Zeitung.

    - Hvis man vil være et folkeparti, er man nødt til at komme tæt på lige fordeling mellem kønnene, siger Merkel.

    - Og selvom der er nogle kvinder, så er det jo ikke ligefrem sådan, at de er med i kampen om at blive ny partiformand, siger Merkel blandt andet i interviewet.

    Da Merkel bekendtgjorde sin afgang som partiformand tilbage i 2018, blev Annegret Kramp-Karrenbauer valgt til posten.

    Men med dårlige valgresultater i Europaparlamentsvalget og i lokalvalg, der blandt andet midlertidigt førte til en kontroversiel koalition mellem FDP, CDU og AFD i Thüringen, valgte Kramp-Karrenbauer at trække sig fra posten. Hun blev i foråret 2021 afløst af Armin Laschet.

  47. I dag hænger politikerne valgplakater op: Et sted har alle partier helt droppet det

    Fanø er en af landets mindste kommuner, og der sidder da også kun 11 byrådspolitikere på rådhuset i dag. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)

    Fra middag i dag kommer det til at vrimle med byrådskandidater og frivillige på stiger, i lygtepæle og træer i kampen for at hænge valgplakater op på de mest synlige pladser i bybilledet.

    Da jeg kom i byrådet ved valget i 1989, brugte vi heller ikke valgplakater. Der var, inden jeg kom ind, lavet en gentlemanaftale, om ikke at hænge valgplakater op på Fanø.
    Erik Nørreby (V), borgmesterkandidat, Fanø Kommune

    Men i én kommune kan byrådskandidaterne roligt læne sig tilbage og nyde en langsom lørdag.

    På Fanø skal der nemlig ikke hænges en eneste valgplakat op – det har øens partier og lister i årevis haft en aftale om.

    Fanøs nuværende borgmester, Sofie Valbjørn, fortæller, at øen har en meget streng skiltepolitik. Man vil for eksempel ikke have neonskilte i gadebilledet. Derfor mener hun også, at det er på sin plads, at øens politikere viser et godt eksempel og ikke bruger valgplakater. (Foto: John Randeris)

    - Der er faktisk ingen, der kan huske, hvornår det er indført. Men det er så længe siden, at der heller ikke er nogen, der husker, at der nogensinde har været valgplakater på øen, siger Sofie Valbjørn fra Alternativet, der er øens nuværende borgmester, men som ikke genopstiller til kommunalvalget i år.

    Erik Nørreby er borgmesterkandidat for Venstre og tidligere borgmester på øen. Og selvom han har siddet i byrådet i rigtig mange år, kender han heller ikke til andet, end at valgplakater bare ikke findes på Fanø.

    - Da jeg kom i byrådet ved valget i 1989, brugte vi heller ikke valgplakater. Der var, inden jeg kom ind, lavet en gentlemanaftale, om ikke at hænge valgplakater op på Fanø. Og den gamle aftale har vi så fortsat i al den tid, jeg har været med i lokalpolitik, siger han.

    Han er glad for at slippe for at bruge tid og ressourcer på at hænge valgplakater op, og pille dem ned om 3,5 uge igen.

    Men han erkender også, at det selvfølgelig giver ham en fordel, når nu han er et kendt ansigt i politik på øen.

    - Det er klart, at flere kender mig, fordi jeg har siddet så længe og har været borgmester i 12 år. Men for 32 år siden var jeg jo det nye ansigt, som ikke havde en eneste plakat. Og jeg formåede alligevel at blive valgt til byrådet dengang, siger Erik Nørreby.

    Lasse Harder Schousboe er et af øens nye politiske ansigter. Han er flyttet til øen for tre år siden og er spidskandidat for Enhedslisten – et parti, der ikke er repræsenteret i byrådet i dag.

    Ud fra et miljøhensyn er han begejstret for, at valgplakaterne er boykottet på Fanø. Men som ny i politik på Fanø, er han klar over, at det kan være en ulempe for ham.

    Alle ved, hvem den tidligere borgmester er. Som tilflytter og repræsentant af et nyt parti havde det været fint, hvis folk kunne sætte ansigt på mig.
    Lasse Harder Schousboe (EL), spidskandidat, Fanø Kommune

    - Alle ved, hvem den tidligere borgmester er. Som tilflytter og repræsentant af et nyt parti havde det været fint, hvis folk kunne sætte ansigt på mig. Når man bare hører et navn, kan det måske være svært at huske, om man har mødt mig før, siger Lasse Harder Schousboe.

    Begge byrådskandidater er dog enige om, at de når ud til alle vælgerne alligevel, når de deltager i valgdebat på øen, er med i radio og tv, skriver læserbreve og opretter annoncer i øens ugeavis.

    Og ifølge den nuværende borgmester kan valgplakaterne sagtens undværes, fordi valget på Fanø er meget mere personligt end mange andre steder.

    - Man møder vælgerne, fordi vi er et lille samfund. Og kandidaterne er meget synlige i gadebilledet. Nogen deler flyers ud, mens andre serverer kaffe nede ved færgen. Men man skal også indstille sig på, at vælgerne selv henvender sig til en, hvis de vil høre, hvad en kandidat vil gøre ved et givent problem, siger Sofie Valbjørn.

    Ser man på valgdeltagelsen på Fanø, er der da heller ikke noget, der tyder på, at manglen på valgplakater gør, at vælgerne ikke træder ind i stemmeboksen. Ved de seneste fire valg har Fanø og Læsø været de to kommuner med den højeste stemmeprocent.

    Men selvom fravalget af valgplakater måske ikke påvirker stemmeprocenten på Fanø, har valgplakater stor betydning for de personlige stemmer, fortæller Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Købehavns Universitet.

    Fanø er helt speciel, fordi det er en lille kommune, hvor chancen for at rende ind i byrådskandidater naturligvis er større, end den er i mange andre kommuner. Her betyder den personlige relation meget.
    Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor i Statskundskab ved Købehavns Universitet

    - Jo flere valgplakater man sætter op, jo flere personlige stemmer giver det. Når vi står i stemmeboksen, er der mange af os, der ikke kender kandidaterne personligt. Men det, at man måske har set et smilende ansigt og kender et navn, gør, at vi flytter vores kryds ned ad listen og giver en personlig stemme.

    Netop det, at plakaterne hænger steder, du ikke kan undgå at se dem, når du for eksempel kører på arbejde eller er på vej til dit uddannelsessted, er afgørende, siger han.

    - Men Fanø er helt speciel, fordi det er en lille kommune, hvor chancen for at rende ind i byrådskandidater naturligvis er større, end den er i mange andre kommuner. Her betyder den personlige relation meget, og derfor har valgplakater mindre betydning end det eksempelvis har i større byer, siger Kasper Møller Hansen.

    Men selvom valgplakater ifølge professoren sandsynligvis ville styrke Lasse Harder Schouboes valg, har Enhedslistens spidskandidat ikke i sinde at bryde øens gentlemanaftale.

    - Folk ville blive mega sure. Du vil ikke bare blive konfronteret af de andre politikere, men også af andre på øen. Vi møder hinanden meget oftere, end man gør andre steder. Og man vil jo ikke kunne gemme sig her, siger han.

    Derfor tror han også, at det er helt unikt for Fanø, at den her aftale er en succes.

    Også Venstre vil gøre deres for, at aftalen bliver ved med at eksistere fremadrettet, lyder det fra Erik Nørreby.

    Ved kommunal- og regionsvalget den16. november kan fannikkerne stemme på en af 37 kandidater fordelt på ni partier og lister.

  48. Køen ved teststederne vokser i takt med smittestigningen: 'Man har ikke savnet det'

    Selvom humøret var godt i testkøen hos kæresteparret Niklas Høgh-Andersen og Anna Diekelmann, lagde de ikke skjul på, at de ikke havde savnet at blive testet. (Foto: Martin Hermansen © DR)

    Efter en sensommer med lave smittetal har antallet af daglige coronasmittede i slutningen af denne uge passeret 1.000.

    Det var dog forventet af både sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Statens Serum Institut og eksperterne.

    Og da antallet af nye indlagte på hospitalerne grundet den store vaccinetilslutning slet ikke følger smittetallene på samme måde som tidligere, er der ingen bekymring at spore.

    Ude hos landets regioner følger man dog situationen tæt, da det ikke kun er smittetallene, der er steget den seneste tid. Det er antallet af testede nemlig også.

    I går blev der foretaget næsten 80.000 test. De seneste uger har tallet ligget på mellem 40.000 og 50.000.

    Efter vaccineudrulningen har man dog skruet ned for både antallet af teststeder og deres åbningstider, hvilket skaber trængsel flere steder i landet.

    Det er ikke hensigtsmæssigt med kø uden for teststederne - slet ikke med det vejr og vind, vi har lige nu.
    Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nordjylland (S)

    I Region Nordjylland har man derfor valgt at åbne to nye teststeder, ligesom man ansætter flere podere og udvider åbningstiderne.

    - Vi vil gerne have, at folk bliver testet og ikke giver op, fordi der er lang kø eller bliver afvist, fordi de kommer tæt på lukketid. Det er ikke hensigtsmæssigt med kø uden for teststederne - slet ikke med det vejr og vind, vi har lige nu, siger Ulla Astman, der er regionsrådsformand i Region Nordjylland (S).

    I øjeblikket er der 147 aktive PCR-teststeder i Danmark, men i dag er kun 93 af dem åbne. Da der var flest i slutningen af juni i år, var der 508 åbne teststeder, som dog både dækker PCR og lyntest, oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed til DR.

    Ifølge Ulla Astman skyldes den øgede interesse for at blive testet, at der i Nordjylland er flere, mindre smitteudbrud i øjeblikket, så folk bliver testet for en sikkerheds skyld.

    Der er blandt andet lokale smitteudbrud i Skagen og Frederikshavn.

    - Man vil gerne være på den sikre side, så man kan passe sit arbejde og skole. Det er også en god ide, for mange, der er vaccineret, oplever måske ikke de store symptomer, men man kan jo godt være rask smittebærer og udsætte andre måske mere skrøbelige personer for smitte, fortæller Ulla Astman.

    Det er dog langt fra kun i Nordjylland, at man holder øje et skarpt øje på smittetallene. I Region Sjælland følger man udviklingen tæt.

    - Hvis vi ser, at efterspørgslen stiger og overstiger vores kapacitet, vil vi tage spørgsmålet om en kapacitetudvidelse op med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, siger enhedschef Anne Hjortshøj, der er testansvarlig i Region Sjælland, i et skriftligt svar.

    Den øgede smitte skyldes ifølge Jens Lundgren, der er er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, både, at der stadig er folk, der ikke er vaccineret og den simple årsag, at vaccinerne aldrig har beskyttet 100 procent.

    Derudover har årstiden også en del af skylden, da coronavirus ligesom influenza har en markant sæsoneffekt. Derfor kan det også være udfordrende at vide, hvornår man egentlig skal lade sig teste, siger han.

    - Det var meget klart i foråret. Det er det ikke i øjeblikket. Hvis man er i tvivl, kan man kontakte egen læge, der kan guide i, hvornår det er rimeligt at gøre.

    Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin har på det seneste igen opfordret til, at man lader sig coronateste.

    Jens Lundgren skrev sammen med kollegaer en rapport til regeringen og Folketinget, hvor de blandt andet understregede, at massetest ikke vil give samme mening som i efteråret, hvorefter der blev skruet ned for testkapaciteten.

    Den vigtigste pointe er, at man holder sig væk fra andre, indtil man ikke har symptomer, så man ikke smitter, hvad end man nu har.
    Lone Simonsen, professor, RUC

    Og det ændrer de stigende smittetal ikke på, siger Jens Lundgren.

    - Det er fint, at der er en reserve af testkapacitet, man kan accelerere og bruge, hvis tingene udvikler sig. Ligesom vi ser, at de gør i Region Nordjylland.

    - Vi skal ikke på nuværende tidspunkt tilbage til at teste 400.000 dagligt, men det kan være, at det bliver nødvendigt at teste mere over vinteren.

    Ifølge Lone Simonsen, der er professor og leder af pandemiforskningscenteret på Roskilde Universitet, har test slet ikke samme funktion, som inden vaccinerne.

    I sidste ende handler det om at blive hjemme, hvis man har symptomer, mener hun.

    - Den vigtigste pointe er, at man holder sig væk fra andre, indtil man ikke har symptomer, så man ikke smitter, hvad end man nu har.

    Lone Simonsen er professor på Roskilde Universitet. (Foto: Carsten Jandorf © undefined)

    Ved Sundholm på Amager stod københavnerne tidlig fredag i kø til at blive PCR-testet.

    Som nogle af de sidste i køen stod kæresteparret Niklas Høgh-Andersen og Anna Diekelmann, der ikke er blevet testet, siden de blev vaccineret mod coronavirus.

    - Men jeg har været lidt forkølet den seneste uges tid. Man har ikke savnet det, sagde Anna Diekelmann.

    - Nej, det er meganedern, sagde Niklas Høgh-Andersen - dog med et smil på læben.

    De bor i centrum af København, og selvom der ikke er mange kilometer til teststedet på Amager, så kan de godt mærke, at der er kommet færre steder at blive testet.

    - Det er ikke fordi, at det tager superlang tid, men man er blevet vant til, at det lå lige rundt om hjørnet. Men det går nok, siger Anna Diekelmann.

    Henrik Krogh Vinther stod i køen med sine to børn for at blive testet. (Foto: Martin Hermansen © DR)

    Foran dem i køen stod Henrik Krogh Vinther med sine to små børn, der var troppet op i vintertøjet. Ifølge ham er de mange coronatest efterhånden røget ud af bevidstheden i daligdagen.

    - Men nu har jeg et par unger, der begge er lidt forkølede og hoster lidt, så jeg tænkte, nu må vi hellere gøre det, sagde han.

    For Mads Pagsberg var det ikke længe siden, at han havde haft vatpinden i svælget. Hans datter er nemlig smittet med coronavirus, så han stod i køen for at få sin anden test. Han havde dog ingen symptomer.

    Han tror, at vi kommer til at blive testet mere den kommende tid.

    - Jeg tror, der er gang i et opsving, men det er sådan det er. Vi er blevet bedre til at håndtere det i forhold til tidligere, sagde han.

    Mads Pagsberg kunne selv tage turen til teststedet på rulleskøjter, men han forstår godt, hvorfor nogen bliver afskrækket af lange køer og distancer til teststederne.

    - Men hvis der kommer flere smittede, vil jeg da også tro, at der kommer flere teststeder, fortalte han.

    Mads Pagsberg skulle testes, fordi hans datter er blevet smittet med coronavirus. (Foto: Martin Hermansen © DR)
  49. Solen kigger frem efter våd og blæsende efterårsferie

    Har man holdt sig til museumsbesøg og biografture i efterårsferien for at undgå det våde vejr, er det måske nu blevet tid til at nyde feriens sidste dage udendørs.

    Vi får nemlig en weekend med mere sol og mildere vejr, forudser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

    Vinden aftager, og især i dag bliver vejret flot med stort set tørt vejr og sol mange steder.

    Søndagen starter derimod mere skyet, og der kan komme lidt små dryp i Nord- og Vestjylland.

    Men efterhånden holder det tørt, og solen kommer også mere og mere frem - først over den sydlige del af landet.

    Temperaturen er på et helt almindeligt leje for årstiden med dagtemperaturer på mellem 9 og 12 grader, mens nattemperaturerne kommer ned mellem tre og otte grader.

  50. Tidligere politikvinde fundet skyldig i at dræbe slægtninge for forsikringspenge

    En 46-årig tidligere politikvinde er ved en domstol i Palm Ridge i Sydafrika blevet fundet skyldig i at stå bag mordene på fem slægtninge og sin kæreste i årene 2012-18. Det er sket efter en tre måneder lang retssag, som har optaget en stor del nationen, skriver BBC.

    Nomia Rosemary Ndlovu blev afsløret, da personen, som hun betalte for at dræbe hendes søster og søsterens fem børn, gik til politiet. Den 46-årige kvinde, der hele tiden har afvist alle beskyldninger trods alle vidneudsagn, vil få sin straf udmålt i den kommende måned.

    Hun blev dømt for systematisk at have sørget for at få lavet livs- og begravelsesforsikringer for sine slægtninge og så efterfølgende sørge for at få dem dræbt.

    De fleste af mordene lod hun begå af lejemordere, men i 2013 forgiftede og kvalte hun selv sin søster. Derudover sørgede hun at for få dræbt sin fætter, sin kæreste, sin niece og to nevøer.

    Hun nåede i alt at få udbetalt 1,4 millioner rand svarende til 600.000 kroner i forsikringspenge, inden hun blev afsløret.

  51. Kontroversiel 'knalde-kage' og gigantisk nedsmeltning: Her er 5 ikoniske øjeblikke fra 'Bagedysten', der fik nettet til at gå amok

    Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen har i deres tid som dommere i 'Den store bagedyst' måttet lægge smagsløg til saltbomber, mens deres forgængere, Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen, havnede i en decideret shitstorm. De indsatte overskrifter er i øvrigt taget fra virkeligheden. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR © Grafik: Nicolai Bruun/DR)

    Det kan godt være, at 'Den store bagedyst' primært handler om lækre mousser, luftige lagkagebunde, perfekt tempereret chokolade og "en god krumme".

    Men det handler også om passion, store følelser og den hårfine grænse mellem mesterværk og fiasko.

    Netop derfor er 'Bagedysten' noget, som rigtig mange danskere taler om – og sikke en masse samtaler, vi har haft de seneste ti år, hvor 'Bagedysten' har rullet over skærmen. Både i medierne og hjemme i stuerne.

    En af dem, der har haft mange snakke om programmet igennem årene, er P3-vært og 'Bagedysten'-fan Mathias Helt.

    Og hans samtaler fortsætter for fuldt blus denne sæson.

    Lige nu er Mathias Helt nemlig vært på DR-podcasten 'Et stykke med Bagedysten', der hver uge ser nærmere på kageræset i den aktuelle sæson og går tæt på deltagernes mange op- og nedture.

    - Hvis man ser 'Den store bagedyst' med de helt rigtige briller på, kan man få en helt anden dimension ud af programmet end bare det, der kommer ud af fjernsynet, siger han.

    Sammen med Mathias Helt ser vi her tilbage på nogle af de deltagere og kager fra programmets historie, som virkelig satte gang i snakken ude foran skærmene.

    Man skal ikke græde over spildt mælk, lyder et ordsprog – men må man godt græde over en mislykket kage? Svaret er naturligvis ja, og i 'Bagedysten' får følelserne hyppigt frit spil.

    Allerede i programmets anden sæson i 2013 gik det op for seerne, at der er mere på spil end bare kager. Det stod klart, da deltageren Annemette Voss brød grædende sammen og udtalte de nu 'Bagedysten'-ikoniske ord: "Og så er det bare en kage, men den kage betyder bare alt."

    Den sætning indkapsler, hvad 'Den store bagedyst' kan som tv, mener Mathias Helt.

    - Annemette banede vejen for, hvor mange følelser et program som 'Bagedysten' kan indeholde. Hun var den første, der fik en gigantisk nedsmeltning og var med til at vise os, at det her faktisk betyder noget.

    - Og det kan da godt være, at det bare er en kage, men du kan ikke gøre det om. Du har endda sat dit liv på pause og taget fri fra arbejde for at lave de her kager, og hvis du fucker op, må du jo ikke være med længere, tilføjer han.

    Annemette Voss endte dog med at vinde sæsonen, så på den måde fik hun heldigvis en velfortjent oprejsning.

    Sådan så Gunnar Reinhardts polterabend-kage ud, da 'Den store bagedyst' i 2016 skruede op for noget "mandehørm". En fræk hyrdetime på et lyserødt hjerte faldt dog uden for temaet, mente dommerne, og derfor røg Gunnar ud. (© DR)

    Noget, der skabte mange overskrifter i 2016, var, da deltageren Gunnar Reinhardt fra femte sæson fik os til at diskutere, hvad maskulinitet egentlig er. Alt sammen på grund af en kage.

    Under temaet "mandehørm" lavede han nemlig en hjerteformet, lyserød polterabend-kage, som han pyntede med fire buttede fødder under et tæppe af fondant.

    Men det var slet ikke mandehørmet nok, mente dommerne og sendte ham ud af programmet – og dermed opstod #Gunnargate og et væld af meninger på de sociale medier.

    Mange mente, at programmets syn på maskulinitet var alt for kønsstereotypt.

    - Gunnar kunne jo kun fortolke temaet ud fra sin egen referenceramme. Og hvis han synes, at en romantisk seng med jordbær og hygge under dynen er mandehørm, så siger man jo ikke kun, at hans kage er forkert, men også at hele hans reference er. Det var det, folk var sure over, siger Mathias Helt.

    "Mandehørms"-temaet vakte altså allerede debat i 2016, så hvad ville der ske, hvis man bestemte sig for et lignende tema her i 2021?

    - Så havde man jo nærmest lukket DR, siger Mathias Helt grinende.

    Det sker en sjælden gang imellem, at man får byttet om på ingredienserne, når man bager. I 'Den store bagedyst' er det sket to gange.

    Måske husker du, da Emil Obel – den senere vinder af sæson syv – ved en fejl fik udleveret kartoffelmel frem for flormelis. Det beklagede produktionsholdet da også dybt bagefter.

    Men for Mathias Helt er det Marianne Bjerring Hansens salt-chok fra samme sæson, der står som den mest mindeværdige fejl. Hun fik byttet om på salt og sukker i sin remonce, og resultatet var desværre – som du kan se i klippet herover – en direkte uspiselig kage.

    - Det var genialt tv og et større drama end med Emil, fordi dommerne slet ikke kunne spise hendes kage, siger Mathias Helt, der var erklæret "Marianne-fan".

    Marianne selv blev naturligvis ked af fejlen, men hun klarede skærene uden at blive sendt hjem

    - Jeg tror ikke, at vi seere helt forstår, hvor pressede deltagerne er. Så der er ikke noget at sige til, at man går lidt op i limningen indimellem, siger Mathias Helt.

    Nok var det Tobias Hamann, der endte med at vinde tredje sæson af 'Den store bagedyst', men det var nu alligevel konkurrenten Mettes finalekage her, der blev talt mest om umiddelbart efter finalen. (Foto: Conny Kaalund O'Carroll © DR)

    Kan man lade sig inspirere for meget af en kage på nettet? Og hvornår er noget overhovedet plagiat?

    De spørgsmål var pludselig på alles læber i 2014, da Mette Hassing Mikkelsen i finalen af 'Bagedystens' tredje sæson fik stor ros af dommerne for sin tredelte superheltekage.

    Men idéen til den flotte udsmykning med Superman, Spider-Man og Batman på kagerne var ikke kun hendes egen.

    En seer havde i hvert fald googlet "superhero cake" og fundet en kage, der mindede meget om Mettes. Og så havde vi ellers balladen! Ikke alene DR og Mette selv, men også kendte konditorer måtte en tur i medierne og forholde sig til plagiat-beskyldningerne.

    - Problemet er jo lidt, at internettet findes, siger Mathias Helt.

    - Engang stilede man efter, at det skulle ligne det, man så på billedet i 'Karolines kogebog', men nu må det ikke ligne noget, der findes.

    Man må naturligvis gerne låne enkelte elementer eller twiste designet, og derfor er det lige før, at Mette bare kunne have byttet rundt på rækkefølgen af kagerne, foreslår han, og siger samtidig, at Mette næppe er alene.

    - Det her er jo bare ét tilfælde. Det er det ene, vi har opdaget, for der er da helt sikkert andre tilfælde derude. Plus, hvornår er noget en kopi, og hvornår er noget en nyfortolkning?

    - 'Bagedysten' handler i øvrigt ikke om at lave den mest originale kage eller om, hvordan vi kan få deltagerne ned med nakken, understreger Mathias Helt.

    I løbet af de sidste ti år har vi lært intet mindre end 100 kageglade og modige danskere at kende i 'Den store bagedyst'. Nogle har været korte bekendtskaber, mens andre af deltagerne stadig har en helt særlig plads i 'Bagedysten'-fans' hjerter.

    Hvem husker eksempelvis ikke sønderjyske Katja og hendes kach? Inge og hendes ikoniske edderkoppekage? Eller Micki Cheng og hans evigt smittende humør?

    Blandt de mange skønne deltagere formåede særligt én at tage hele Danmark med storm: Rosa Kildahl.

    Faktisk behøver man bare at sige fornavnet, så er stort set alle med på, hvem der er tale om. For Rosa viste ikke kun, at hun var god til at bage i sjette sæson – hun smittede også os alle sammen med sit gode humør og positive sind.

    - Hun gik bare i hjertet på os alle sammen og havde en enormt inspirerende tilgang til livet, siger Mathias Helt.

    Efter 'Bagedysten' ville mange andre da også have en bid af Rosa, der derfor har leveret smil og optimisme i en række andre tv-programmer. For eksempel kan hun bryste sig af at være den første amatørbager til at deltage i 'Vild med dans' – og for nylig er hun sågar blevet spurgt, om hun ikke vil stille op til det næste måneds kommunalvalg.

    Rosa har i det hele taget gjort det "vildt godt", mener Mathias Helt. Hun har lige solgt sit firma, og så ernærer hun sig allerede som foredragsholder og youtuber, hvilket også bliver fokus fremover for den nu 63-årige iværksætter.

    - Hun prøver aldrig at sælge os, at alt skal være perfekt. Rosa viser os, at det ikke gør noget, at det indimellem går lidt galt. Hun har bare en dejlig og let tilgang til livet, siger Mathias Helt.

    Kan du slet ikke få nok af 'Den store bagedyst'? Så husk, at du kan se samtlige sæsoner på DRTV lige herog husk også at tjekke den spritnye podcast om 'Bagedysten', 'Et stykke med Bagedysten', med Mathias Helt ud her.

Mere fra dr.dk