Nyheder

DIN MENING: Skal små børn oplyses om alternative familieformer?

Overblik

  1. 1. feb 2013
    DIN MENING: Skal små børn oplyses om alternative familieformer?

    Den traditionelle kernefamilie er ikke længere en selvfølge. Vi bliver gift og skilt, og nogen lever med kærester af samme køn som dem selv. Det er en virkelighed som også de små skolebørn skal kende til, mener foreningen Sex & Samfund.

    Er det en god ide, at skolebørn i 2. og 3. klasse i en oplysningskampagne fra Sex & Samfund møder lille William, som bor sammen med sin mor og morens kvindelige kæreste? Og er det en god ide, at små børn bliver oplyst om alternative familieformer?

  2. 14 min. siden

    Borgerdrevne dagligvarebutikker vil fremover kunne modtage tilskud fra staten

    Seks millioner kroner om året fra 2022 til 2024 bliver der sat af til lokale dagligvarebutikker drevet af borgere.

    Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S) fortæller, at initiativet, der er en del af en aftale, som regeringen har indgået med alle Folketingets partier, både vil understøtte butikkerne i de mindre byer, fordi de er vigtige for lokalsamfundet, og også skal understøtte borgernes initiativ.

    Tilskuddet ydes ikke til drift, man skal finansiere 50 procent selv og der er maksimalt tale om et tilskud på 600.000 kroner. Derudover må der ikke allerede ligge en anden dagligvarebutik i byen.

    - Det er ikke sådan, at staten skal ind og konkurrere med den lokale købmand nede på hjørnet. Det er ikke meningen med det inititiv, og det er ikke en mulighed, at det kommer til at ske, siger Kaare Dybvad.

  3. 52 min. siden

    Sundhedsstyrelsen skærper Omikron-smitteopsporing

    Er der blot mistanke om smitte med den nye coronavariant Omikron, så igangsættes der nu en mere omfattende smitteopsporing.

    Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    Det betyder, at både nære kontakter og de nære kontakters egne nære kontakter skal gå i selvisolation og blive PCR-testet tre gange på henholdsvis dag 1, 4 og 6.

    Det gælder også, hvis man vaccineret eller tidligere smittet.

    Får man negativt svar på alle tre PCR-test, så kan man bryde selvisolationen.

  4. I dag kl. 15:05

    Statens Serum Institut undersøger ni mistænkte coronatilfælde

    Selvom der blot er to bekræftede tilfælde af den nye Omikron-variant af coronavirus i Danmark, så undersøger Statens Serum Institut (SSI) lige nu ni mistænkte coronatilfælde.

    De nye tilfælde afventer yderligere undersøgelse, før noget kan slås fast.

    - Styrelsen for Patientsikkerhed foretager intensiveret smitteopsporing for disse tilfælde, ligesom at smitteforhold afdækkes, fastslår SSI i pressemeddelelsen.

    I Danmark er der fortsat kun to bekræftede tilfælde, og begge tilfælde er fundet ved folk, der har været på rejse i Sydafrika.

    Varianten frygtes at være mere smitsom end den dominerende deltavariant.

  5. I dag kl. 15:00

    Aftale skal sikre hurtigere internet og mere liv i landsbyer

    Der skal mere liv i landdistrikterne og bymidterne.

    Det er samtlige partier i Folketinget enige om, og det har nu mundet ud i en aftale, der afsætter mere end 550 millioner kroner til blandt andet at forbedre torve og gågader og skabe flere tilbud til ældre.

    Aftalen skal også understøtte lokale dagligvarebutikker i små byer, sikre en god internetforbindelse og give et bedre overblik over naturstier.

    Samtidig forlængedes nedrivningspuljen. Der er en pulje på 200 millioner kroner til nedrivning og istandsættelse.

    - Det betyder, at der er rigtig mange kommuner, der kan være med til at sørge for, at man får ryddet op de steder, hvor der er nogle gamle huse, der ikke bliver brugt, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) til Ritzau.

  6. I dag kl. 14:37

    Kina vil sende én milliard vaccinedoser til Afrika, siger præsident Xi Jinping

    Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har i dag annonceret, at Kina vil donere en milliard covid-19 vaccinedoser til Afrika.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    I september lovede præsidenten at donere 100 millioner vaccinedoser til udviklingslande inden udgangen af året. Et tal han nu ganger med ti.

    Xi Jinpings udmelding kommer i kølvandet på, at den nye coronavariant, Omikrom, blev opdaget i Sydafrika.

  7. I dag kl. 14:21

    Domstol i Botswana slår fast, at homoseksuel sex er lovligt

    Det er ikke ulovligt for homoseksuelle at dyrke sex i Botswana, og sådan bliver det ved med at være.

    En appeldomstol har stadfæstet en dom fra 2019, hvor landets højesteret afkriminaliserede homoseksuel sex, skriver Reuters.

    Før den dom kunne det straffes med op til syv års fængsel.

    Der var enighed blandt de fem dommere i appeldomstolen om, at forbuddet mod homoseksuel sex udgjorde et brud på landets forfatning.

    Dommen kan ikke omstødes.

  8. I dag kl. 14:04

    4.326 nye coronatilfælde det seneste døgn

    4.326 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

    I går var tallet 4.290.

    Der er nu 446 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 11 flere end i går. Af de indlagte er 60 på intensiv afdeling, og 34 af dem får hjælp af en respirator.

    11 personer er døde med corona det seneste døgn.

    Dagens smittetal er baseret på 157.493 PCR-test. Det svarer til, at 2,74 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  9. I dag kl. 13:59

    Magdalena Andersson valgt som Sveriges statsminister - for anden gang på under en uge

    (Foto: 12080 Duygu Getiren / TT © Ritzau Scanpix)

    Socialdemokraten Magdalena Andersson bliver Sveriges næste statsminister efter en afstemning i det svenske parlament, Riksdagen. Dermed får Sverige en socialdemokratisk etpartiregering.

    173 parlamentsmedlemmer stemte imod Andersson, og 176 stemte for eller neutralt. I Sverige gælder det blot om ikke at have et flertal imod sig.

    Andersson blev ellers udnævnt til Sveriges første kvindelige statsminister allerede onsdag i sidste uge. Men efter at en blå finanspolitik blev stemt igennem samme dag, ønskede regeringspartiet Miljøpartiet ikke længere at være en del af regeringen.

    Derfor trak Magdalena Andersson sig som statsminister, blot syv timer efter hun havde fået sin titel. Men nu har dagens afstemning altså afgjort, at hun alligevel får lov at blive Sveriges næste statsminister.

  10. I dag kl. 13:54

    Søren Espersen: 'Jeg kender ikke nogen, som ikke håber på Støjberg som formand'

    Søren Espersen kender ingen, der ikke håber på Inger Støjberg som formand. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)

    Dansk Folkeparti skal have ny formand.

    Og hvis man spørger Søren Espersen, der er et fremtrædende medlem af partiet, og også sidder i Folketinget, så er der ingen tvivl:

    Alle vil gerne have Inger Støjberg som formand.

    - Jeg kender ikke nogen, som ikke håber på Støjberg som formand, siger han til DR Nyheder.

    Partiet skal finde en ny formand til deres ekstraordinære årsmøde den 23. januar næste år, efter at Kristian Thuelsen Dahl har meldt ud, at ønsker at trække sig som formand efter partiet fik en vælgerlussing til kommunalvalget.

    Den nuværende næstformand Morten Messerschmidt har ellers i weekenden meldt sig officielt ind i formandskampen sammen med europaparlamentariker Peter Kofod, der, ifølge Messerschmidt, vil få rollen som næstformand, hvis han bliver valgt på årsmødet til januar.

    Morten Messerschmidt (DF) har meldt sig på banen som Dansk Folkepartis næste formand. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Vi er to forskellige personligheder, men vi vil det samme. Vi er enige om, at baglandet i Dansk Folkeparti skal meget mere på banen, og vi er enige om, at politikudviklingen ikke kun skal ske på Christiansborg. Vi vil derfor være et super stærkt formandsskab, siger han.

    Men på trods af, at Messerschmidt nu selv bejler til formandsposten, så er han villig til at vige pladsen, hvis Støjberg melder sig ind i kampen.

    Peter Kofod(DF) bliver en del af formandsteamet i Dansk Folkeparti som næstformand, hvis Morten Messerschmidt bliver formand. (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)

    - Jeg synes Inger Støjberg er en helt fantastisk politiker, og har en karisma og en politisk gennemslagskraft, som er unik. Hvis Inger Støjberg kommer og siger, at hun vil være formand, så viger jeg pladsen. Det her, det handler ikke om personer. Det handler om, at vi skal samle partiet og den politik og det unikke parti, som dansk folkeparti er. Så hvis Inger gerne vil være med, så får hun det, hun peger på, siger Morten Messerschmidt.

    Han så dog gerne, at hvis Inger vil stille op som formand, at han og Peter Kofod blev en del af det formandsteam.

    - Det skal forståes på den måde, at hvis inger støjbergs betingelse for at komme ind i dansk folkeparti, det er at hun skal være formand, så er det klart, at et trekløver bestående af Inger Støjberg, Peter Kofod og mig, det er bedre end et tokløver, bestående af peter kofod og mig, siger han.

    Det her, det handler ikke om personer. Det handler om, at vi skal samle partiet og den politik og det unikke parti, som dansk folkeparti er. Så hvis Inger gerne vil være med, så får hun det, hun peger på.
    Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti

    Men sådan fungerer det ikke i Dansk Folkeparti, fortæller Søren Espersen.

    - Når Inger Støjberg, hvis Inger Støjberg, bliver valgt som formand i Dansk Folkeparti, så sætter hun holder præcis, som hun vil. Sådan er det, når man er formand i Dansk Folkeparti. Så hvad hun vælger, til den tid - hvis det sker, det håber vi alle sker - så er det hendes afgørelse helt og aldeles alene.

    Han kalder derudover Messerschmidts og Kofods udmelding for 'interessant':

    - Det lyder da interessant, at de har valgt den mulighed, men det kræver nogle vedtægtsændringer, hvis det skal kunne lade sig gøre, siger han.

    Og der er opbakning til Inger Støjberg som formand i Dansk Folkeparti fra flere fremtrædende folk i partiet.

    Den 20. november blev der afholdt hovedbestyrelsesmøde, efter Kristian Thulesen Dahl havde meldt sin afgang. Her blev de enige om, at det bliver den 23. januar, der skal afholdes årsmøde i partiet og dermed også vælges en ny formand.

    Det er en dato, der ligger inden Morten Messerschmidts retssag bliver afklaret, og efter Inger Støjbergs dom er afsagt. Der vil altså kun være afklaring på Støjbergs situation, når der afholdes årsmøde.

    Hvis Inger vælger at melde sig ind, vil det være helt utænkeligt, at hun ikke skulle have en meget fremtrædende rolle i partiet.
    Kristian Thuelsen Dahl, formand i Dansk Folkeparti

    Men Kristian Thulesen Dahl fortalte efter hovedbestyrelsesmødet, at hvis partiet skulle vente flere måneder ekstra, ”var det også en situation, hvor partiet skulle leve i uklarhed om, hvem der er kaptajn på skuden.”

    Adspurgt samme dag om han foretrækker Inger Støjberg, svarer han:

    - Jeg synes, at Inger Støjberg passer en til en i Dansk Folkeparti.

    - Hvis Inger vælger at melde sig ind, vil det være helt utænkeligt, at hun ikke skulle have en meget fremtrædende rolle i partiet.

    Tidligere formand Pia Kjærsgaard og nuværende formand Kristian Thuelsen Dahl vil begge ønske Inger Støjberg velkommen i partiet, hvis hun melder sig ind. (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

    Også tidligere formand for partiet Pia Kjærsgaard er positiv overfor Støjberg på formandsposten.

    I sidste uge mødte Pia Kjærsgaard op i Rigsretten, for at støtte Inger Støjberg i sagen adskillelse af asylpar, hvor den ene part var under 18 år.

    Her blev Pia Kjærsgaard også spurgt, om Inger Støjberg er den rigtige formand for Dansk Folkeparti.

    Ville du synes hun kunne blive en god formand?

    - Det tror jeg da bestemt, hun kan. Nu ser vi, hvilke kandidater, der melder sig. Det tror jeg godt hun kan, hvis hun har lyst.

    Er det hende, du helst vil have?

    - Det tror jeg slet ikke, at jeg vil tage stilling til på nuværende tidspunkt. Der er en frist, der hedder 7. januar, og så må vi se, hvem der melder sig. Jeg kan kun sige, at hun er meget velkommen.

    Inger Støjberg selv har afvist at kommentere på snakken om formandsposten, indtil der er afsagt dom i Rigsretssagen.

    Inger Støjberg vil ikke kommentere på, om hun vil stille op som formand i Dansk Folkeparti, før der er afsagt dom i Rigsretssagen. Der forventes dom før jul. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    - Nu går jeg jo klart efter en frifindelse, og jeg forventer en frifindelse. Og så tager jeg stilling til, hvad jeg skal, efterfølgende, sagde hun 25. november.

    Om hun selv ønsker posten, afviser hun også at svare på.

    - Jeg kan sige så meget, at det kommer jeg ikke til at sige noget som helst om, siger hun.

    - Jeg er utrolig glad for støtten fra Dansk Folkeparti. Og jeg kommer ikke til at forholde mig til noget i forhold til, om jeg skal være med eller ej. Men jeg har da fulgt med, og jeg ved godt, hvad der bliver snakket om.

  11. I dag kl. 13:50

    Medicinalgiganter kan opdatere coronavaccine til Omikron-variant på 100 dage

    Pfizer-vaccinen kan være klar indenfor 100 dage, lyder det fra firmaerne bag. (Foto: Jeff Pachoud © Ritzau Scanpix)

    Forskere og myndigheder verden over holder lige nu godt øje med den såkaldte Omikron-variant af coronavirusset.

    Det særlige ved varianten, der er opdaget i Sydafrika, er, at den har en del mutationer. Hvad det præcist betyder for virussets evne til at smitte eller give alvorlig sygdom, ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

    Men frygten er blandt andet, at varianten er mere smitsom end den nuværende, dominerende Deltavariant, og at den kan undvige vaccinerne.

    Den sidste del er vi heldigvis forberedt på. Vaccinerne kan nemlig opdateres relativt nemt, hvis det bliver nødvendigt.

    Det, man frygter, er, at de antistoffer, vi har fået fra den oprindelige vaccine, ikke genkender virusset i tilstrækkelig grad
    Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

    Det forklarer Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

    - Firmaerne og myndighederne er godt forberedt på sådan et scenarie. Det har man taget med i strategierne fra starten, siger hun.

    Ifølge det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er det lige nu for tidligt at svare på, om vaccinerne bør opdateres i forhold til Omikron-varianten.

    - Det vil vi få svar på indenfor de næste par uger. Indtil da er strategien at forsinke varianten så meget som muligt, siger Camilla Foged.

    Pfizer/BioNTech og Moderna har netop meldt ud, at de kan opdatere deres vacciner relativt hurtigt, hvis det bliver nødvendigt mod Omikron-varianten.

    Meldingen fra Moderna er, at de kan have en opdateret vaccine klar tidligt næste år. Pfizer/BioNTech kommer med en mere konkret melding, og de siger indenfor 100 dage.

    Det lyder ikke helt urealistisk, mener Camilla Foged.

    - Styrken ved mRNA-teknologien er, at man ret hurtigt kan tilpasse vaccinerne til de nye varianter. Det kræver ikke særligt stort arbejde, siger hun og fortsætter:

    - Når det er sagt, vil det selvfølgelig tage tid at producere doser til hele verden.

    Dermed vil der formentlig gå længere tid end 100 dage, før vi har vaccinerne ude, så de kan bruges i befolkningen.

    Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er bygget på mRNA-teknologi.

    Det er en teknologi, som får kroppen til at producere såkaldte spike-proteiner, som findes på coronavirusset, og som virusset bruger til at trænge ind i kroppens celler.

    Vaccinerne får dermed immunforsvaret til at lære, hvordan man bekæmper proteinerne. Bliver kroppen efterfølgende smittet med covid-19, kan immunforsvaret genkende og nemmere bekæmpe virusset.

    - De vacciner, vi har nu, er lavet ud fra en opskrift fra den oprindelige Wuhan-variant af SARS-CoV-2, siger Camilla Foged og fortsætter:

    - For at opdatere vaccinerne skifter man den opskrift, som koder for spikeproteinet, ud med opskriften, som koder for spikeproteinet i den nye variant. Alt andet i produktionsprocessen er nøjagtig det samme som tidligere.

    Selvom vaccinerne ikke skal laves fra bunden for at kunne modstå nye varianter, er det stadig vigtigt, at de bliver testet i kliniske forsøg.

    - Men man skal ikke lave nær så store forsøg, som man i sin tid skulle for at få vaccinen godkendt til at starte med, siger Camilla Foged.

    Det er immunresponset og bivirkningerne, der skal testes i de opdaterede vacciner.

    - Men jeg kan ikke forestille mig, at bivirkningsprofilen vil ændres, fordi man udskifter opskriften, siger Camilla Foged.

    Da Deltavarianten begyndte at sprede sig, gik vaccinefirmaerne også i gang med at udvikle en opdateret vaccine mod Deltavarianten. Men det viste sig ikke at være nødvendigt at tage dem i brug.

    For selvom vi nu ser smitte med Deltavarianten blandt vaccinerede, er problemet ikke stort nok til, at man vil bruge ressourcer på at udskifte vaccine-doserne rundt i verden.

    - Vi har faktisk temmelig god beskyttelse mod Deltavarianten med de nuværende vacciner. Og vi opnår høj beskyttelse med boosterne, siger Camilla Foged.

    I modsætning til Deltavarianten minder Omikron-varianten meget mindre om den oprindelige Wuhan-variant.

    - Der er mange steder på spikeproteinet, der er ændret. Det, man frygter, er, at de antistoffer, vi har fået fra den oprindelige vaccine, ikke genkender virusset i tilstrækkelig grad, siger Camilla Foged.

    - Men det er det, vi tester nu og får svar på om nogle uger, fortsætter hun.

  12. I dag kl. 13:40

    Nyt ulvepar har formentlig fundet sammen i det vestlige Jylland

    Meget tyder på, at en hunulv Jylland har fundet sig en mage. Holder det stik, forventes det, at de får unger til foråret, skriver Miljøstyrelsen.

    Der er gentagne gange fundet spor af to ulve, der følges ad, og et ulvepar er også blevet fotograferet af en borger, der færdes i området ved Skjern.

    Derfor mener forskerne, der overvåger ulvebestanden i Danmark, at det kan konstateres, at et nyt par har etableret sig i Danmark.

    Siden vinteren sidste år har en hunulv levet alene i området, og forskerne er derfor heller ikke overraskede over, at hun nu formentlig har fundet sig en mage.

  13. I dag kl. 13:38

    Partier til højre og venstre undrer sig: Hvorfor har transportministeren intet gjort ved togulykke?

    Otte personer mistede livet i togulykke ved Storebæltsbroen i januar 2019. Det var den mest alvorlige togulykke i Danmark i 30 år, men ingen er nogensinde blevet straffet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Transportminister Benny Engelbrecht (S) bliver kritiseret fra flere partier på Christiansborg.

    Det sker selv om han nu vil have lavet jernbaneloven om, så der bliver større mulighed for at straffe de ansvarlige, hvis der sker en ulykke på jernbanen.

    Men ministeren bliver alligevel klandret for, at det har taget for lang tid.

    - Jeg synes, der er gået for lang tid, og at regeringen burde have reageret noget før og kommet med forslag til lovændring, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

    Ønsket kommer på baggrund af togulykken på Storebælt for snart tre år siden, hvor otte personer omkom – men hvor ingen blev holdt ansvarlig og straffet.

    I oktober afleverede Lasse Pedersen et brev til transportministeren. Han mistede sin forlovede i togulykken, og siden da har han kæmpet for at få ændret loven, så jernbaneoperatører kan blive straffet, hvis de ikke spænder deres gods forsvarligt fast.

    Hvor er vores politikere til at kigge ind i loven efter så alvorlig en ulykke? Jeg tænker det er underligt at man bare lader stå hen,
    Lasse Pedersen, pårørende

    For mens det er muligt at blive straffet, hvis man som bilist eller lastbilchauffør taber sin last på vejen, så findes der ikke en tilsvarende paragraf i jernbanelovgivningen. Og det er altså den lovgivning, som nu skal ændres.

    Ifølge Transportminister Benny Engelbrecht (S) er det udelukkende på baggrund af Lasse Pedersens arbejde, at ministeriet nu vil kigge på loven, så den kan blive lavet om.

    Et stykke arbejde som Benny Engelbrecht betegner som ekstraordinært grundigt.

    - Når man er efterladt og har oplevet så stor en sorg, så har man også mulighed for at gå i en dybde, som hverken anklagemyndighed eller mine jurister nødvendigvis har haft mulighed for at gøre, siger Benny Engelbrecht.

    Men det undrer Lasse Pedersen, at lovændringen kommer baggrund af, at en pårørendegruppe har fundet huller i loven. Han mener, at retssystemet og politikerne burde have fået øje på manglerne på baggrund af den mest alvorlige togulykke i Danmark i 30 år.

    - Hvor er vores politikere til at kigge ind i loven efter så alvorlig en ulykke? Jeg tænker, det er underligt, at man bare lader stå hen, siger Lasse Pedersen.

    DR er i besiddelse af mails, hvor anklagemyndigheden helt tilbage i 2019 forsøgte at finde en paragraf, der gav mulighed for at tiltale godstogsvirksomheden DB Cargo for ikke at sikre sit gods tilstrækkeligt.

    Men ifølge Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, burde ministeren som minimum være gået i gang med ny lovgivning sidste år, hvor anklagemyndigheden droppede at rejse tiltale i sagen, fordi ingen kunne drages til ansvar efter den gældende lovgivning.

    Det er første gang jeg bliver bevidst om, at her er noget, som er så udfordrende og så grundigt belyst, som det Lasse Pedersen har lavet, at her er der behov for at se det nærmere efter
    Benny Engelbrecht (S), Transportminister

    - Når man får en fuldstændig klar tilkendegivelse af, at der mangler strafbestemmelse, så bør man omgående tage skridtet til at få den ind i jernbanelovgivningen. Jeg synes, det er decideret kritisabelt, siger Henning Hyllested.

    Transportordførerne fra Enhedslisten, SF, DF og Venstre har nu bedt ministeren svare på, hvor længe hans departement har kendt til, at der var begrænset strafhjemmel i loven.

    - En minister har jo et departement, og der er det deres pligt at sørge for, at når der kommer nogle tvister og nogle beskrivelser af, at vi har en lovgivning, der ikke er god nok, så skal man gribe ind. Det har ministeren valgt ikke at gøre, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Hans Kristian Skibby.

    Men ifølge Benny Engelbrecht har han ikke tidligere været opmærksom på, at der skulle være problemer med lovgivningen. Han forklarer, at der nogle gange sker ny lovgivning på baggrund af henvendelser fra befolkningen.

    - Det er første gang jeg bliver bevidst om, at her er noget, som er så udfordrende, at der er behov for at se nærmere på det. Det er meget grundigt belyst, det Lasse Pedersen har lavet, siger Benny Engelbrecht og uddyber:

    - Jeg er utrolig glad for, at Lasse har gjort det, han har gjort. Og jeg forstår også godt, at man kan sidde tilbage og være ærgerlig over, at det ikke er noget, som systemerne har fanget af sig selv, siger Benny Engelbrecht.

    DB Cargo ønsker ikke at stille op til interview med DR om sagen. Men de oplyser i en mail til DR, at man har fulgt alle regler på området, og at intet er vigtigere for dem end sikkerheden.

    - Derfor har DB Cargo undersøgt alle hændelser, ligesom der er samarbejdet med alle myndigheder om at træffe de passende sikkerhedsforanstaltninger for fremtiden, skriver jernbaneoperatøren.

  14. I dag kl. 13:14

    Tysker bliver midlertidig manager for Manchester United

    Det bliver Ralf Rangnick, der i første omgang skal få Manchester United på ret kurs igen.

    Mandag er den 63-årige tysker blevet ansat som midlertidig manager i den engelske storklub frem til udgangen af sæsonen. Det skriver United på sin hjemmeside.

    Rangnick overtager posten fra Michael Carrick, der i klubbens seneste to kampe har stået i spidsen for United efter fyringen af Ole Gunnar Solskjær.

    Carrick vil dog fortsat tage sig af førsteholdet, indtil tyskerens arbejdstilladelse er på plads, lyder det. United oplyser desuden, at det er planen, at Rangnick efter indeværende sæson fortsætter i klubben i en konsulentrolle i yderligere to år.

    - Jeg er glad for at komme til Manchester United og fokuseret på at gøre denne sæson succesfuld for klubben, siger Rangnick på Uniteds hjemmeside.

    /ritzau/

  15. I dag kl. 13:08

    TV 2-direktør reagerer på dokumentar om sexisme: 'Der har været et ledelsessvigt'

    I dag har dokumentaren "Metoo: Sexisme Bag Skærmen" haft premiere på discovery+.

    Den fortæller om en usund kultur med seksuelle undertoner på tv-stationen TV 2, som helt åbenlyst har været problematisk, siger TV 2's nuværende direktør, Anne Engdal Stig Christensen.

    - Det har været voldsomt, og det er indlysende, at der har været et ledelsessvigt fra TV 2's side, siger hun ifølge tv2.dk.

    Blandt andet står vært Janni Pedersen frem i dokumentaren om en oplevelse med en chef.

    - Jeg fik at vide, at jeg ville blive fastansat inden for en måned, hvis vi havde sex, fortæller hun.

    Den omtalte chef har siden fratrådt sin stilling.

    Janni Pedersen arbejder i øjeblikket på TV 2 News. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
  16. I dag kl. 12:53

    13 er smittet med Omikron på portugisisk fodboldhold

    Spillerne på den Lissabon-baserede fodboldklub Belenenses SAD inden kampen mod Benfica i fredags. 13 fra holdet er nu smittet om den nye coronavariant, Omikron. (Foto: Patricia de melo Moreira © Ritzau Scanpix)

    Smitten med den nye coronavariant Omikron spreder sig verden over. I dag har de portugisiske sundhedsmyndigheder identificeret 13 tilfælde af Omikron-virussen blandt den Lissabon-baserede fodboldklub Belenenses SAD.

    En af spillerne har nemlig for nylig været i Sydafrika, hvor de første tilfælde af Omikron er rapporteret fra. Og nu er myndighederne i Portugal ved at undersøge, om der er tale om nogle af de første tilfælde af smitte med Omikron, der er sket udenfor det sydlige Afrika.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Pårørende og nærkontakter til de smittede er sendt i isolation, uanset om de er vaccinerede eller ej, og spillerne på Portugals største fodboldhold, Benfica, som spillede mod Belenenses SAD lørdag, vil også blive testet. Det oplyser landets generaldirektør for sundhed, Graça Freitas, til den lokale TSF radio.

  17. I dag kl. 12:20

    Nu har tyskerne taget første spadestik til Femern-forbindelsen, der ventes klar i 2029

    Det har været mange år undervejs, men nu er anlægsarbejdet til Femern-forbindelsen begyndt på tysk jord.

    Det er flere måneder siden, at det samme skete her i Danmark, hvor forbindelsen skal gå fra Lolland til den tyske ø Femern.

    Projektet har blandt andet været forsinket af protester fra borgere, miljøorganisationer og rederier, men i begyndelsen af november sidste år blev alle klager fejet af bordet ved forvaltningsdomstolen i Leipzig.

    Oprindeligt var der planlagt en bro, der skulle være åbnet i 2018, men efter forsinkelser og en ændring af planerne, håber transportminister Benny Engelbrecht (S) nu, at den 18 kilometer lange tunnel kan åbne i 2029.

  18. I dag kl. 12:05

    Australien udskyder længe ventet genåbning på grund af ny coronavariant

    Australien har besluttet at udskyde en planlagt fase af sin genåbning, fordi myndighederne er bekymrede over den nye Omikron-variant.

    Den 1. december skulle det ellers have været muligt for uddannet arbejdskraft og studerende igen at rejse ind i landet, men det får de nu tidligst lov til om 14 dage.

    Udsættelsen af åbningen er et slag mod Australiens økonomi og erhvervsliv. Arbejdsgivere har længe ventet på, at studerende og faglært arbejdskraft kunne komme til landet, da der mange steder er stor mangel på arbejdskraft, skriver Ritzau.

  19. I dag kl. 11:54

    Sydafrikas håndtering af ny coronavariant har 'uden tvivl reddet mange liv', siger EU-chef

    Selvom Sydafrika igen bliver forbundet med en bekymrende variant af corona, er der god grund til at rose landet for den måde, det har håndteret sagen på.

    Det mener Ursula von der Leyen, EU's kommissionsformand.

    - Sydafrikas analytiske arbejde og gennemsigtighed ved at dele resultater har været altafgørende for at kunne reagere hurtigt globalt.

    - Det har uden tvivl reddet mange liv. Og det er en model for, hvordan internationalt samarbejde bør fungere, når der er grænseoverskridende sundhedstrusler, siger hun.

    Varianten, der har fået navnet Omikron, frygtes at være mere smitsom end den dominerende Delta-variant.

  20. I dag kl. 11:12

    Anklaget for at skaffe purunge piger til Epstein - sagen mod Ghislaine Maxwell starter i dag

    Politiets billeder af Ghislaine Maxwell og Jeffrey Epstein. Sagen mod Maxwell begynder i dag. Hun er anklaget for at skaffe unge piger, som Jeffrey Epstein kunne begå seksuelle overgreb mod. (Foto: Laura Cavanaugh © Ritzau Scanpix)

    Over en tiårig periode skulle britiske Ghislaine Maxwell have rekrutteret og hjulpet den nu afdøde rigmand Jeffrey Epstein med at skaffe piger, som han kunne misbruge seksuelt.

    Sådan lyder anklagen mod 59-årige Maxwell. Blandt andet skulle hun have skaffet purunge teenagepiger, som Jeffrey Epstein kunne begå seksuelle overgreb mod.

    Hun har afvist alle anklager i det 24 sider lange anklageskrift. Kendes hun skyldig, risikerer hun op til 80 års fængsel.

    Jeffrey Epstein selv begik selvmord i sin fængselscelle i 2019.

  21. I dag kl. 11:02

    Skuespilleren Matthew McConaughey dropper at stille op til guvernørvalg

    Matthew McConaugheys navn kommer ikke til at optræde på stemmesedlerne i Texas i denne omgang.

    Skuespilleren havde ellers leget med tanken om at stille op til guvernørvalget i delstaten, og meningsmålinger viste, at han stod til at klare sig bedre end både den republikanske og demokratiske kandidat.

    - Tanken om en politisk løbebane gør mig ydmyg, og den inspirerer mig, men det er også en vej, som jeg ikke vælger at gå på nuværende tidspunkt, siger den 52-årige McConaughey, der er kendt fra blandt andet tv-serien 'True Detective'.

    Han har beskrevet sig selv som 'en aggressiv centrumpolitiker', men han har ikke udtalt sig om specifikke emner, skriver Ritzau.

    Matthew McConaughey har spillet med i en lang række store hollywoodproduktioner såsom Interstellar, Dallas Buyers Club og Tropic Thunder. (Foto: VALERIE MACON © Ritzau Scanpix)
  22. I dag kl. 11:17

    WHO: Omikron udgør 'meget høj' global risiko, og verden skal forberede sig

    Fra Australien til Danmark har man suspenderet fly, indført indrejseforbud og hotelkarantæner i et forsøg på at standse spredningen af Omikron-varianten. Her ses en rejsende i fuldt beskyttelsesudstyr i lufthavnen i Sydney, Australien. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Den nye Omikron-variant af coronavirusset kommer med stor sandsynlighed til at sprede sig over hele verden. Og den er derfor en "meget høj" global risiko de steder i verden, hvor en stor smittestigning i forvejen ville få alvorlige konsekvenser.

    Sådan lyder det i dag fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som råder sine 194 medlemslande til at sætte fut i vaccinationsprogrammerne – ikke mindst når det kommer til de særligt sårbare.

    - En stigning i antallet af tilfælde, uafhængigt af hvor alvorlige de er, kan føre til overvældende krav til sundhedsvæsnet og til en øget dødelighed og sygelighed. Påvirkningen på den sårbare del af befolkningen vil være mærkbar, særligt i lande med en lav vaccinationsrate, lyder det ifølge Reuters.

    Verdenssundhedsorganisationen slår samtidig fast, at der er meget, man endnu ikke ved om Omikron-varianten, og at der skal mere forskning til, før man får klarhed om, hvordan varianten for eksempel reagerer på vacciner og tidligere smitte.

    - Covid-19-tilfælde og infektioner er forventet hos vaccinerede personer, men i små og forudsigelige proportioner, lyder det fra WHO.

    Danmark har på lige fod med en hel række andre lande indført rejserestriktioner over for Sydafrika, hvor Omikron-varianten blev opdaget, og ni andre lande i det sydlige Afrika. I grafikken her kan du se hvilke:

    Den seneste variant blev kendt onsdag i sidste uge, efter den blev identificeret af forskere i Sydafrika. Fredag fik den så navnet Omikron af WHO, som i samme åndedrag kategoriserede varianten som værende ”af bekymring”.

    Siden er den blevet registreret overalt på kloden - fra Australien over Canada til Danmark, Italien og Holland, hvor 13 ud af 61 coronasmittede ombord på et fly fra Sydafrika i weekenden testede positivt for den nye variant. Senest har også Skotland og Portugal meldt ud, at de har registreret henholdsvis seks og 13 tilfælde.

    Vi må også forvente, at varianten er endnu mere udbredt end som så, vurderer Flemming Konradsen, som er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

    Vi har set toppen af isbjerget ved dem, der er registreret i blandt andet Holland, så vi må forvente, at den er meget vidt udbredt.
    Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet

    - Den er fundet fra Australien til Europa og Nordamerika. Og vi har set toppen af isbjerget ved dem, der er registreret i blandt andet Holland, så vi må forvente, at den er meget vidt udbredt, siger han.

    Han understreger ligesom WHO, at meget fortsat står hen i det uvisse om Omikron-varianten, som lader til at have trumfet den meget smitsomme Delta-variant i visse regioner i det sydlige Afrika.

    - Vi har en formodning om, at den smitter nemmere end tidligere varianter. Vi ved ikke om den er mere sygdomsfremkaldende - der er kommet nogle meldinger fra Sydafrika om, at den er mindre sygdomsfremkaldende, men bottom line er, at vi simpelthen ikke ved det. I forhold til om vaccinerne beskytter mod den, ved vi det heller ikke, siger han og tilføjer, at der kan gå to til tre uger, før vi får svar på de mest presserende spørgsmål.

    Der er stor forskel på, hvordan verdens lande reagerer på opdagelsen af den seneste variant af corona-virusset.

    Flere steder i verden har man valgt at suspendere flyvninger til og fra det sydlige Afrika - et træk, som Sydafrika har kritiseret på det skarpeste.

    I Japan har regeringen valgt at lukke landets grænser for udefrakommende fra i morgen tirsdag, mens andre lande afviser, at den nye variant i første omgang giver anledning til nye interne restriktioner.

    Sådan lyder det blandt andet fra Storbritanniens vicesundhedsminister, Edward Agar, og Danmarks egen sundhedsminister, Magnus Heunicke, som søndag slog fast, at de seneste restriktioner kun gælder dem, der for nylig har besøgt det sydlige Afrika.

    Dagens udmelding fra WHO kommer på den første dag af et ekstraordinært virtuelt møde i WHO's Verdenssundhedsforsamling, WHA, hvor embedsmænd fra medlemslandene er repræsenteret.

    Her skal de frem til den 1. december diskutere, om der skal oprettes en særlig pandemi-komité og indføres særlige pandemi-traktater, som skal hjælpe verden med at være bedre forberedt i tilfælde af en ny pandemi i fremtiden.

  23. I dag kl. 11:51

    Coronavinteren er tilbage: Fuldskæg og mundbind kan være 'pænt irriterende'

    Selvom de fleste hellere var foruden mundbind, så er der forståelse for de nye regler. (© DR Grafik/Montage Nathalie Nystad)

    Hvis du skulle have overskud til at give sidemanden i bussen et smil med på vejen, skal det være med øjnene.

    I dag trådte en række nye restriktioner nemlig i kraft, som betyder, at man blandt andet skal vænne sig til igen at have mundbind på i den offentlige trafik.

    Det generer dog ikke Poul Nielsen, der er it-konsulent og ventede på S-toget på Nørreport Station i København.

    Poul Nielsen var en af de pendlere, der havde fundet mundbindet frem igen i morges.

    - Det er okay. Vi har jo været vant til det før, så hvis det er det, der skal til, så må vi jo gøre det.

    Synes du, det er mere trygt at tage toget med mundbind på?

    - Ikke for mig, men jeg håber da, det hjælper andre. Jeg er vaccineret, så jeg tænker ikke, at det hjælper mig selv, men hvis det kan bremse smitten for andre, så må det være sådan, siger han.

    Han medgiver dog, at kombinationen af fuldskæg og mundbind kan være 'pænt irriterende'.

    Anja Leisten har haft mundbindet liggende i lommen i lang tid.

    Anja Leisten, der er social- og sundhedshjælper, havde heller ikke noget problem med at finde mundbindet frem, da hun skulle med toget i morges.

    - Det synes jeg er helt i orden. Vi skal jo passe på hinanden, og jeg har i forvejen haft mundbindet i lommen, til hvis der har været rigtig mange mennesker i toget, siger hun.

    Men Sarah Degn, der er møbelpolstrer og på vej på arbejde i Hillerød, har dog lidt sværere ved se meningen med de nye restriktioner.

    - Det er pisseirriterende. Jeg havde glemt det, så jeg skulle lige forbi for at købe nogle her tidligt om morgenen, siger hun.

    - Det giver måske meget god mening, hvis der er proppet i toget, men lige nu er der ikke skidemange i togene, så jeg synes, det er sådan lidt ligegyldigt.

    Sarah Degn havde glemt de nye restriktioner og måtte ud og købe mundbind tidligt i morges.

    Ifølge Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB, går det godt med at huske mundbindene her til morgen.

    - Langt de fleste har mundbind på i den kollektive trafik og på stationer og perroner, som de skal, siger han.

    - Der er nogle få stykker, der skal have en påmindelse om mundbindet, eller som af forskellige årsager er fritaget.

    Man behøver for eksempel ikke at have mundbind på, hvis man er barn under 12 år, er i gang med at spise eller drikke, eller af helbredsmæssige årsager er fritaget.

    Men ifølge Tony Bispeskov kan man trygt fortsætte med at tage den kollektive trafik på trods af mundbind og stigende smitte.

    - Vi henstiller til, at man retter ind efter de regler og anbefalinger, der er, og så skal det nok gå, siger han.

    Det er dog ikke kun i den offentlige transport, at der træder nye regler i kraft i dag. Studerende på alle uddannelsesinstitutioner skal nu vise gyldigt coronapas.

    Derfor stod rektoren på Aalborghus Gymnasium klar i døren i morges for at tjekke coronapas.

    - Mens jeg har stået der, har vi kun afvist en. Nogle døjer med at finde coronapas, fordi de ikke har vist det i lang tid. Den ene var ikke vaccineret, og PCR-testen var fire dage gammel, så vi var nødt til at sende hende hjem igen, siger rektor Torben Poulsen.

    Langt de fleste elever på Aalborghus Gymnasium havde coronapas klar, da de mødte til time i morges. Men de nye regler skabte alligevel lidt kø. (© DR)

    Det er ikke et krav, at der skal tjekkes coronapas, før elever og lærere må komme ind på uddannelsesinstitutionerne.

    Men det har man valgt at gøre på Aalborghus Gymnasium i denne uge, så man får et overblik over, hvor mange der har styr på coronapasset. Ifølge Torben Poulsen er langt størstedelen af eleverne dog enten vaccineret, eller også har de været smittede.

    - Jeg tror ikke, at det kommer til at kræve så meget. Efter denne uge regner vi med at lave stikprøver i klasserne.

    Rektor Torben Poulsen var med til at tjekke coronapas i morges. (© DR)

    Og de elever vi talte med i morges, havde da heller ikke noget imod at finde mobilen frem med coronapas-appen på.

    - Det fint nok. Det har ikke den store påvirkning på min dag, for jeg er vaccineret. Så det er jo bare at åbne appen, siger Johannes Arnth Tørresø, der går i 1.g.

    Han vil i hvert fald hellere vise coronapas, end at skulle sidde hjemme foran computeren for at få undervisning.

    - Det tror jeg, de fleste hellere vil, siger han.

    Johannes Arnth Tørresø går i 1.g på Aalborghus Gymnasium. (© undefined)

    Og det giver Monica Søndergaard Nielsen, der er på sidste år af sin HF ham ret i.

    - Jeg vil hellere i skole, og at alle har coronapas, end at man skal være derhjemme. Man lærer ikke så meget, når man er derhjemme, siger hun.

    Og de nye regler betyder også, at hun føler, at det en smule mere sikkert at tage i skole.

    - Det er rart, at alle enten er vaccineret eller testet for nyligt. Det er dejligt, at man ved, der er sikkert at være på skolen, siger hun.

    Monica Søndergaard Nielsen er i gang med sit andet år af HF på Aalborghus Gymnasium. (© DR)

    Også på Professionshøjskolen Absalons afdelinger i Slagelse, Næstved og Nykøbing Falster er der fra morgenstunden blevet tjekket coronapas hos både studerende og ansatte.

    Trille Nissen er 20 år og studerer på sygeplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon i Slagelse. Hun blev afvist ved døren til sit uddannelsessted i morges, fordi hun ikke har et gyldigt coronapas.

    - Jeg tjekkede tider til PCR-test i søndags, og der kunne jeg først få en tid i dag klokken 12, og en kviktest kunne jeg få klokken 8. Men jeg skal jo møde i skole klokken 8.15, så det kan jeg ikke nå.

    Trille Nissen er ikke vaccineret, fordi hun er nevøs for bivirkningerne.

    Trille Nissen måtte stå i kø i en time ved kviktestcenteret i Slagelse for at kunne komme i skole her til morgen. (Foto: Anders Bøgelund Friis)

    - Jeg synes, det er lidt åndsvagt, at jeg læser på en uddannelse, jeg ikke har adgang til, siger hun.

    Hun har i dag stået i kø i en time for at blive testet, så hun kan komme til undervisning.

    - Det kommer til at tage meget tid for mig, at jeg skal stå og vente på at blive testet hver anden dag. Det synes jeg er lidt spild af tid og ressourcer.

    Selvom de helst var fri for coronatiltaget, så er det et vigtigt værktøj for at holde skolen åben, mener Ole Worregård, der er tovholder på coronaindsatsen på Professionshøjskolen Absalon.

    - Vi gør det her, fordi vi skal. Det er vigtigt, at vi kan holde smitten nede og holde undervisningen i gang, siger han.

    Hos Coop var man forbedt på de nye krav, så der er masser af mundbind ude i butikkerne.

    Det fortæller Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef i Coop.

    - Vi har masser af mundbind. Vi har over ti millioner mundbind på lager, der er kørt ud til butikkerne. Så der burde være nok til alle.

    Han frygter ikke, at man igen skal til at huske kunderne på, at de skal have mundbind på, når de træder ind i butikkerne.

    - I de fleste tilfælde så vejleder man. Når vi siger til langt de fleste kunder, at de lige skal have mundbind på, så siger de, "nåh ja, det er rigtigt", og så går de ud i bilen og henter det eller køber et i kiosken, siger Lars Aarup.

    En ting man skal vænne sig til som kunde, er dog, at der kan sidde en ekspedient uden mundbind i kasse 3, mens der kan sidde en med mundbind i kasse 4.

    - Det er frivilligt, om man vil vise coronapas eller bære mundbind. I butikkerne vil man kunne se medarbejdere med mundbind og nogle uden mundbind, fordi de har vist coronapas.

  24. I dag kl. 10:42

    WHO: Alle lande må forberede sig på Omikron-varianten

    Coronavarianten Omikron er allerede fundet i en lang række lande, og den kommer med al sandsynlighed til at sprede sig til det meste af verden.

    Sådan lyder meldingen fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der taler om 'en vældig høj' global risiko, hvis smitten får frit løb.

    WHO opfordrer derfor sine 194 medlemslande til at vaccinere udsatte grupper og sundhedspersonale.

    - Omikron har et hidtil uset antal spike-mutationer, hvor nogle er meget bekymrende, med tanke på hvordan de kan have indflydelse på pandemiens indvirkning, skriver WHO ifølge Reuters.

  25. I dag kl. 10:34

    Mistanke om Omikron-variant lukker skole midlertidigt

    Styrelsen for Patientsikkerhed har mistanke om, at en elev er smittet med den nye variant Omikron, som er fundet i Sydafrika. Det oplyser styrelsen her til formiddag, skriver Ritzau.

    Den pågældende er elev på Rasmus Rask Skolen i Odense. Forældre og elever fik besked sent søndag aften om, at skolen fra i dag ville lukke, fordi der er fundet smitte med en coronavariant hos en elev.

    Det oplyser Odense Kommune i en pressemeddelelse.

    Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at der smittespores ud i tredje led af nærkontakter, lyder det.

    Desuden anbefales kontakter helt ud til tredje led at sendes hjem i isolation. Det gælder, indtil de pågældende personer bliver testet negative på, hvad der for kontakten er fjerde- og sjettedagen.

  26. I dag kl. 10:01

    18.500 forældre har bestilt tid til coronavaccine af ungerne

    Over 1.000 børn havde i går fået det første stik med coronavaccinen. Samtidig har omkring 18.500 forældre bestilt tid til vaccination af deres børn.

    Det viser en opgørelse frem til søndag aften klokken 22, oplyser Statens Serum Institut (SSI) ifølge Ritzau.

    Der er omkring 431.256 børn i aldersgruppen 5-11 år, og fredag sendte SSI cirka 135.000 invitationer ud til de ældste i gruppen.

    I næste uge vil børn i alderen syv til ni år blive inviteret, mens børn på fem og seks år vil blive inviteret fra 6. december.

  27. I dag kl. 09:57

    Danmark indfører skærpede rejserestriktioner for yderligere tre afrikanske lande

    Står man over for en tur til enten Angola, Malawi eller Zambia, skal man være opmærksom på, at de danske myndigheder har skærpet rejsereglerne.

    Fra i dag fraråder Udenrigsministeriet alle rejser til de tre lande, og indrejsende, der senest ti dage før har været i et af landene, skal have foretaget en test indenfor 24 timer, ligesom man skal isolere sig i ti dage efter indrejse.

    Når 'den røde sikkerhedsventil aktiveres', skyldes det, at landene kun overfører få eller slet ingen coronaprøver til en international database, og derfor er det vanskeligt at risikovurdere, hvor udbredt den nye Omikron-variant er. Der er altså tale om et forsigtighedsprincip, skriver Sundhedsministeriet.

    Nu har Danmark rejserestriktioner mod ti afrikanske lande.

  28. I dag kl. 09:25

    Børn kan nu blive influenzavaccineret på apoteker og på private vaccinationsklinikker

    Siden 1. oktober har det været muligt at få ungerne mellem to og seks år vaccineret mod influenza hos egen læge. Det er knap 24 procent af børnene blevet indtil nu.

    Men for at sætte fart på vaccinerne vil det nu være muligt at smutte forbi apoteket eller en privat vaccineklinik - uden at det kræver tidsbestilling, ligesom det kan gøres udenfor normal arbejdstid.

    Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    - Vi opfordrer til, at man som forælder får sit barn vaccineret så hurtigt som muligt. Så er barnet godt beskyttet, inden influenzasæsonen for alvor rammer os. Derfor gør vi det så nemt som muligt for forældre at få deres børn vaccineret, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.

    Influenzavaccinen til børn gives som en næsespray, og det kan også stadig foregå hos lægen.

  29. I dag kl. 09:05

    Sygeplejersker nedlagde arbejdet igen: 'Sundhedsvæsenet er ved at brænde sammen'

    Her til morgen nedlagde sygeplejersker over hele landet deres arbejde i en time.

    De hvide kitler ville endnu en gang vise omverdenen og politikerne, at presset på dem er blevet for stort, og at de ikke har glemt regeringens indgreb i sommer.

    - Vi bliver jo desværre nødt til at blive ved og ved. Der er åbenbart ikke nogen inde på Borgen (Christiansborg, red.), der synes, at det her er alvorligt nok til, at de skal gøre noget ved det, siger sygeplejerske Mette Vestergaard.

    Sammen med cirka 200 andre demonstrerede hun på hospitalet OUH i Odense.

    Rigshospitalet i København var der også en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

    - Der er behov for nogle bedre vilkår, og vi har behov for at vise, at sundhedsvæsenet er ved at brænde sammen, siger sygeplejerske Sabrina Andersen.

    Sabrina Andersen var en af de sygeplejersker, der i dag nedlagde arbejdet igen. (Foto: Dr © DR)
  30. I dag kl. 08:53

    Politiet oplever snyd med coronapas: Advarer om dobbeltstraf

    I takt med at vi skal vise gyldigt coronapas i skolen, på arbejdet, og når der handles julegaver, får det flere til at forfalske dem.

    Det oplever de lige nu hos Østjyllands Politi. Vicepolitiinspektør Allan Nielsen advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser.

    Straffen er nemlig typisk betinget fængsel på mellem 20 og 40 dage.

    - Jeg tror godt, at folk kan blive overraskede over det. For det kan virke banalt at snyde med det, men det har en konsekvens, siger han om de skærpede straffe, som et flertal i Folketinget har besluttet.

    Østjyllands Politi arbejder i øjeblikket med tre sager om snyd med coronapas – blandt andet fra en fodboldkamp i torsdags i Randers.

  31. I dag kl. 08:18

    Skole i Odense er blevet lukket efter fund af coronavariant

    Elever og lærere på Rasmus Rask Skolen i Odense får ikke adgang til klasselokalerne i dag.

    Det skyldes, at der er fundet en variant af corona, som man endnu ikke har fået identificeret, skriver Odense Kommune.

    Mens varianten undersøges, lyder anbefalingen at smitteopspore ud i tredje led af nærkontakter, og at både første, andet og tredje led sendes hjem i isolation.

    Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurderer, hvornår det er nødvendigt at lukke en skole, mens det er kommunen, der står for at sørge for, at det sker.

  32. I dag kl. 08:09

    Danske Bank erkender brud på dataregler for 250.000 kunder

    250.000 kunders personlige oplysninger er blevet behandlet af Danske Bank i strid med databeskyttelsesreglerne. Det erkender banken, som er landets største finansielle virksomhed, sort på hvidt.

    Erkendelsen fremgår af en ny, uvildig advokatrapport om Danske Banks gældsinddrivelsessag, der blev offentliggjort tidligere på måneden.

    Men trods det åbenlyse brud på reglerne afviser Datatilsynet foreløbig at undersøge sagen.

    Thomas Ploug, professor i kommunikation ved Aalborg Universitet med speciale i databehandling, kalder tilsynets passivitet "stærkt kritisabel", skriver avisen.

    - Når Datatilsynet sidder på hænderne i en så alvorlig sag, så kan de sidde på hænderne i alle sager. Det er ikke særligt betryggende, og det er ikke særligt godt for ens retsfølelse.

  33. I dag kl. 08:00

    Næsten 30.000 har ansøgt om at få Arne-pension på fire måneder

    Den 1. august blev der åbnet for ansøgninger til den såkaldte Arne-pension, og fire måneder senere har 29.893 forsøgt at få fingre i den.

    Tallene viser, at omkring 10.500 personer har fået den maksimalt mulige ret til at gå tre år tidligere på pension, og at over 11.500 personer har fået ret til et eller to år på tidlig pension, skriver Ritzau.

    Ordningen fungerer sådan, at hvis man for eksempel som 61-årig har været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen. 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

  34. I dag kl. 07:47

    Par på flugt fra coronakarantæne anholdt af hollandsk politi

    Det var ikke langt, de kom, det kærestepar der ellers skulle være i karantæne på deres hotel i Holland, efter at 61 flypassagerer på et fly fra Sydafrika fredag blev testet positive for corona.

    Parret, en 30-årig spansk mand og en 28-årig portugisisk kvinde, forsøgte i går at flygte fra deres hotel, skriver CNN. Men de blev efterfølgende anholdt på et fly, der var ved at lette mod Spanien.

    - Politiet i Schiphol (Amsterdams lufthavn, red.) har her til aften anholdt et par, der var flygtet var deres karantænehotel, siger talsmand for hollandsk politi Stan Verberkt.

    Parret er nu tilbage i isolation, men på hver sit hotel. En af de to er testet positiv for coronavirus, mens den anden er testet negativ. De risikerer nu at blive sigtet for at bringe den offentlige sikkerhed i fare.

  35. I dag kl. 07:36

    Vask dit nye stofmundbind, så undgår du problematiske stoffer, anbefaler Miljøstyrelsen

    Fra i dag er det igen et krav, at der skal bruges mundbind flere steder i samfundet.

    Og er du en af dem, der foretrækker at bruge et af stof, så skal du måske lige smide det i vaskemaskinen, inden du smækker det på ansigtet.

    Miljøstyrelsen har nemlig undersøgt 40 forskellige mundbind produceret i både EU-lande og resten af verden og konstateret, at der kan være forskellige problematiske stoffer i dem.

    - Vi ved, at der kan være brugt kemikalier under fremstillingen. Men en stor del af den kemi kan vaskes ud, og derfor anbefaler vi, at man vasker sit stofmundbind før brug, siger Elisabeth Paludan fra Miljøstyrelsen.

  36. I dag kl. 06:58

    Ny coronavariant får Japan til at lukke grænserne midlertidigt for alle udlændinge

    Japans premierminister Fumio Kishida svarer på spørgsmål om landets håndtering af den nye coronavariant, omikron. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Japans regering vil midlertidigt lukke landets grænser for alle udlændinge fra tirsdag på grund af Omikron-varianten af coronavirus.

    Det bekræfter premierminister Fumio Kishida mandag eftermiddag lokal tid, skriver CNN og nyhedsbureauet AFP.

    - Vi vil forbyde indrejse for udlændinge fra hele verden fra og med 30. november, siger premierministeren ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Japan har i forvejen strammet indrejsereglerne for rejsende, der for nylig har været i Botswana, Eswatini, Lesotho, Malawi, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe.

    Rejsende herfra skal ti dage i isolation ved ankomst til Japan, rapporterer mediet Nikkei Asia.

  37. I dag kl. 06:53

    Iran og verdens stormagter gør et nyt forsøg på at lave atomaftale

    Efter fem måneders stilstand genoptager Iran i dag samtalerne med verdens stormagter i et forsøg på at få en atomaftale på plads.

    Den tidligere atomaftale blev indgået mellem Iran og FN's Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer - Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA - samt Tyskland.

    Den indebar, at Iran skulle afvikle centrale dele af sit atomprogram - mod at omverdenen løftede en række omfattende økonomiske sanktioner mod landet.

    USA's tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af aftalen i 2018, og i de efterfølgende år har iranerne forbrudt sig mod aftalen.

    Irans udenrigsministerium har krævet en garanti for, at USA ikke fremover pludselig trækker sig fra en eventuel aftale, skriver BBC.

  38. I dag kl. 06:40

    Mandag bliver kold og flot

    Der kommer sol til de fleste i dag. Her er det på Nordals. (Foto: Claus Hjelm)

    Hvis du ikke kan få gang benene her til morgen, så stik hurtigt udenfor - så skal temperaturen nok få vækket alle led i kroppen.

    Mange steder ligger temperaturen under frysepunktet uden udsigt til, at den kommer meget over i dag. Lunest op til tre grader.

    I morgentimerne kommer der regn og slud i den sydlige del af landet især på Bornholm, men senere en opklaring og sol til de fleste. Vinden kommer fra nordøst, men drejer senere mod nord og nordvest. Op til frisk vind, men på Bornholm dog op til hård vind. I nat og morgen tidlig fortsat risiko isglatte veje.

  39. I dag kl. 11:43

    WHO indkalder til ekstraordinært sundhedsmøde

    Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at det var sundhedsministre fra medlemslandene, som var indkaldt. Det er ikke korrekt, da mødet foregår på embedsmandsniveau.

    For kun anden gang i historien holder Verdenssundhedsorganisationen (WHO) et ekstraordinært møde, hvor det skal diskuteres, om der skal oprettes en særlig pandemi-komité og indføres særlige pandemi-traktater, som skal hjælpe verden med at være bedre forberedt i tilfælde af en ny pandemi i fremtiden.

    Mødet foregår på embedsmandsniveau, og Sundhedsministeriet har meddelt, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) derfor ikke deltager, skriver Ritzau.

    Det vil foregå virtuelt og begynder i dag og varer til den 1. december.

  40. I dag kl. 06:26

    Den svenske Riksdag stemmer om Magdalena Andersson som statsminister - igen

    Onsdag blev socialdemokraternes formand Magdalena Andersson godkendt som Sveriges første kvindelige statsminister. Det varede i få timer, så indgav hun sin afskedsbegæring, da regeringspartneren Miljøpartiet trak sig fra regeringen.

    I dag skal det svenske parlament, Riksdagen, så igen stemme om, hvorvidt Magdalena Andersson skal være landets nye statsminister. Det sker klokken 13.

    Denne gang går hun efter posten som statsminister for en et-parti-regering udelukkende bestående af Socialdemokratiet.

    Andersson nåede ikke formelt at blive statsminister, før hun måtte trække sig igen. I dag skal hun undgå at have et flertal imod sig i Riksdagen. Lykkes det, bliver hun statsminister, når hun kan præsentere en regering.

  41. I dag kl. 06:34

    Sydafrikas præsident 'dybt skuffet' over rejseforbud: Vil kun skabe større ulighed i kampen mod corona

    Rejsende i i lufthavnen i Cape Towns lufthavn i Sydafrika denne weekend. (Foto: Nic Bothma © Ritzau Scanpix)

    Rejserestriktioner over for Sydafrika og dets nabolande vil kun skabe større ulighed i kampen mod coronavirusset.

    Sådan lød det i går en tale fra den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, efter flere vestlige nationer i de seneste dage har indført indrejseforbud for rejsende fra blandt andet Sydafrika.

    Forbuddene vil ikke bremse spredningen af den nyopdagede virusvariant, Omikron, lød det fra præsidenten, som ifølge BBC er "dybt skuffet" over blandt andet EU's og USA's reaktion på opdagelsen af den nye mutation.

    - Den eneste ting, som rejserestriktionerne vil medføre, er at gøre yderligere skade på økonomierne i de ramte lande og underminere deres evne til at reagere på og komme sig ovenpå pandemien, lød det fra Cyril Ramaphosa i en tale søndag.

    Her opfordrede han samtidig de lande, der har indført rejserestriktionerne til at omgøre deres beslutninger med det samme "før der sker større skade på Sydafrikas økonomi".

    Man ved fortsat meget lidt om Omikron, men varianten har et højt antal mutationer, og det giver anledning til bekymring, lød det fredag fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

    Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa (Foto: Pool © AFP or licensors)

    Ifølge den sydafrikanske præsident bør opdagelsen af den nyeste variant af corona-virusset fungere som et wake up-call til verden om at få udlignet den vaccineulighed, der stadig eksisterer.

    Før man får vaccineret hele verden, og ikke kun de mest velstående lande, så vil der blive ved med at dukke nye varianter op, mener han.

    Også Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har advaret mod at indføre forhastede rejserestriktioner mod Sydafrika. I stedet bør beslutningen tages baseret på et "risikobaseret og videnskabeligt grundlag", lyder det søndag fra WHO's Afrika-direktør, Mathidiso Moeti.

    Det er et angreb på den globale solidaritet, at rejserestriktioner er målrettet mod Afrika
    Mathidiso Moeti, WHO's Afrika-direktør

    - Når nu Omikron-varianten er registreret i flere regioner rundt omkring i verden, så er det et angreb på den globale solidaritet, at rejserestriktioner er målrettet mod Afrika, siger han ifølge BBC.

    Omikron-varianten er i de seneste dage blevet registreret i en hel række lande rundt omkring i verden, heriblandt Danmark, Storbritannien, Tyskland, Australien og Israel.

    I går testede 13 ud af 61 coronasmittede ombord på et fly fra Sydafrika til Holland positive for den nyopdagede variant.

    I Danmark betyder rejserestriktionerne blandt andet, at man skal lade sig teste og gå i isolation i 10 dage, når man kommer til Danmark fra Sydafrika og de tilstødende lande Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini - tidligere kaldet Swaziland.

    Det er det internationale sundhedsregulativ, som blandt andet Danmark har trukket på, når man har valgt at indføre rejserestriktioner over for Sydafrika.

    Ifølge den sydafrikanske læge, Angelique Coetzee, som er en af de forskere, der opdagede varianten, så er det en overreaktion, når det internationale samfund vælger at indføre restriktioner.

    Og det har hun en pointe i, vurderer Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

    - WHO har ikke meldt ud, at de anbefaler rejserestriktioner, og der er måske ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens for, at det er nødvendigt at indføre rejserestriktioner. Så Sydafrika har en pointe i, at det er på grænsen af det internationale sundhedsregulativ.

    Ifølge professoren, så er Sydafrikas identifikation af Omikron-varianten et resultat af "skrap og dygtig overvågning" blandt landets forskere og er ikke ensbetydende med, at varianten rent faktisk stammer fra Sydafrika.

    I Sydafrika frygter man, at den internationale reaktion kan udløse, at andre lande fremover vil afholde sig fra at dele lignende opdagelser for at undgå at komme i den situation, som landet er i nu. Også her har de en pointe, siger Flemming Konradsen.

    - Hvis man indfører restriktioner, der kunne underminere interessen blandt nationale myndigheder eller enkelte forskningsgrupper for at rapportere, at der er opstået en ny variant, så har det på mellem og lang sigt en undergravende effekt i forhold til at dele information bredt globalt, siger han.

    I grafikken her kan du se, hvilke sydafrikanske lande de danske myndigheder har indført rejserestriktioner overfor:

  42. I dag kl. 05:52

    Vi 'husker' det fra 2. Verdenskrig: Fællessang hjalp os til at forstå coronakrisens alvor

    Ikke længe efter nedlukningen den 11. marts 2020 bød Phillip Faber og Mads Steffensen velkommen til 'Fællessang - hver for sig' for allerførste gang. (Foto: Benita Marcussen © DR)

    Så du med, da Phillip Faber og Mads Steffensen inviterede til ‘Fællessang - hver for sig’ under de første corona-nedlukninger?

    Så er du ikke alene.

    Nogle fredage tændte mere end en million danskere for skærmen.

    Mens vi holdt afstand og kedede os, var målet med fællessangen at styrke det nationale bånd på tværs af landsdele og generationer.

    Lidt på samme måde som det skete under 2. Verdenskrig. Her mødtes danskere i hundredtusindvis til datidens fællessang - kaldet alsang.

    Men nu viser forskning, at det slet ikke var en følelse af fællesskab, vi fik ud af ‘Fællessang - hver for sig’.

    - Det ser ud som om, at folk i højere grad har brugt programmet til at forstå, at landet befandt sig i en alvorlig, national krise.

    Det fortæller Katrine Frøkjær Baunvig, der er lektor på Aarhus Universitet, hvor hun har undersøgt fællessangens effekt på danskerne.

    Fællessang blev pludselig populært i Danmark, da pandemien rasede. Og det er altså ikke første gang, at det er sket under en krise.

    - Fællessang er ret interessant. Ikke mindst, hvis man er interesseret i dansk historie, hvor fællessang ofte dukker op i historiebøgerne i krisetider, siger Katrine Frøkjær Baunvig.

    Et eksempel på historisk fællessang er alsang under besættelsen.

    Alsang var en række begivenheder i Danmark, der blev afholdt i de tidlige krigsår under 2. Verdenskrig, hvor mange tusinde mennesker mødtes og sang sammen.

    - Ved alsangen demonstrerede danskerne entydigt en form for kulturel robusthed: ‘Her er vi: Et folk som stiller sig sammen og viser, at vi synger sammen - og derfor hører vi sammen', fortæller Katrine Frøkjær Baunvig.

    Sange om fædrelandet styrkede nationalfølelsen og ikke mindst følelsen af at være en del af et fællesskab.

    Corona-krisen var ikke lige så tydelig en krise, som det var i 1940’erne, da store dele af verden var i krig med hinanden.

    For de fleste af os var det bare en masse kedelige måneder med isolation og afstand.

    - Jeg tror, at det for rigtig mange mennesker ikke føltes som en akut krise. Der var selvfølgelig mennesker for hvem, det var livstruende, og mennesker der mistede familiemedlemmer. Men i de store dele af befolkningen har corona først og fremmest været irriterende og besværlig, siger Katrine Frøkjær Baunvig.

    ‘Fællessang - hver for sig’ hjalp derfor mange til at mærke, at vi stod i en krise, der i starten virkede svær at forholde sig til.

    Mens videoer af Familien Danmark i sang rullede over skærmen, gik alvoren op for seerne.

    - Vi forstod pludselig, at krisen var akut. Og hvorfor gjorde vi det? Det gjorde vi, fordi vi sang sammen, og det plejer vi at gøre, når vi er i krise, fortæller hun.

    Hvor danskerne under besættelsen brugte fællessang til at styrke følelsen af fællesskab, viste Katrine Frøkjær Baunvigs undersøgelse ingen tegn på, at det har været tilfældet under corona.

    I stedet vendte det den anden vej rundt: Under krigen sang vi fællessang, fordi vi var i krise. Under corona sang vi fællessang igen og vidste derfor, at vi var i krise.

    - Det viser, at den danske befolkning har et billede af fællessang som noget, der er fællesskabsdannende. Så i en vis forstand bekræfter det fællesskabet og historien om Danmark, siger Katrine Frøkjær Baunvig og fortsætter:

    - Men en forstærkende følelse af forbundethed til nationen og andre danskere kunne programmet ikke hjælpe med.

  43. I dag kl. 05:50

    Transportminister vil ændre loven efter togulykke på Storebælt: Jernbaneoperatører skal kunne straffes

    Transportminister Benny Engelbrecht (S) har fået overleveret et brev fra flere pårørende, der har mistet familiemedlemmer i togulykken på Storebæltsbroen i januar 2019. (Foto: Foto: Ritzau/Scanpix Grafik: Emil Thorbjörnsson)

    Det er snart tre år siden, et godstog kolliderede med et DSB-tog på Storebæltsbroen og otte personer omkom i januar 2019. Ulykken skyldtes en lås på godstoget, der ikke virkede.

    Men der er aldrig nogen, som er blevet stillet til ansvar og straffet for det. Efter anklagemyndighedens opfattelse er der tale om et uheldigt sammenfald af en række omstændigheder, som ingen særskilt kan gøres ansvarlig for.

    Der findes nemlig ikke nogen paragraf i lovgivningen til at straffe den type uheld på skinner, vurderede anklagemyndigheden i december sidste år.

    Jeg ved jo godt, at Line ikke kommer tilbage. Men der er bare ikke andre, som skal lide samme skæbne som Line og de syv andre.
    Lasse Pedersen, pårørende til omkommet

    Derfor vil transportminister Benny Engelbrecht (S) nu ændre loven, så det fremover bliver nemmere at straffe jernbaneoperatører, der ikke sikrer deres gods ordentligt.

    - Vi er nødt til at tydeliggøre for fremtiden, at ansvaret for at gods er korrekt monteret, det ligger hos den, der opererer med godset. Jeg kan med sikkerhed sige, at loven kommer til at blive tydeliggjort, loven kommer til at blive ændret, siger han.

    Det var en lastbilstrailer på en godsvogn fra jernbaneoperatøren DB Cargo, som rev sig løs under en storm og ramte passagertoget med 120 kilometer i timen.

    Efter et år med undersøgelser konkluderede Havarikommissionen i slutningen af 2019, at låsen på godsvognen ikke virkede, fordi den ikke var vedligeholdt. Derfor kunne sættevognstraileren blæse af sin plads på godstoget og kollidere med DSB-toget.

    DB Cargo ønsker ikke at stille op til interview med DR om sagen. Men i en mail til DR oplyser firmaet, at man har fulgt alle regler på området, og at intet er vigtigere for dem end sikkerheden.

    - Derfor har DB Cargo undersøgt alle hændelser, ligesom der er samarbejdet med alle myndigheder om at træffe de passende sikkerhedsforanstaltninger for fremtiden, skriver jernbaneoperatøren.

    Transportministerens ønske om at kigge på lovgivningen kommer efter et nyt pres fra pårørende til ofrene.

    I slutningen af oktober i år mødtes transportminister Benny Engelbrecht med Lasse Pedersen, der mistede sin 28-årige forlovede Line Henriksen i togulykken.

    Der findes ganske enkelt ikke en bestemmelse i jernbaneloven, der dækker en situation som denne her
    Martin von Bülow, advokaturchef hos Fyns Politi

    Han har sammen med pårørende til seks af de omkomne forfattet et brev, hvor de opfordrer transportministeren til at ændre loven.

    - Jeg håber at få ændret loven, så det aldrig sker igen. Så det bliver klart tydeligt, hvad godstogsoperatører skal gøre, og hvad der sker, hvis de ikke gør det, siger Lasse Pedersen.

    Han mener, det er utroligt, at det er dem som pårørende, der skal lægge pres på, før der sker noget, og at problemet bliver taget alvorligt.

    - Det har været Davids kamp mod Goliat. Jeg kan ikke gøre mere. Vi kan ikke gøre mere. Så at sidde til mødet med Benny (Engelbrecht, red.) var forløsende, og det har lagt låg på, siger Lasse Pedersen.

    Hvis en bilist eller lastbilchauffør taber noget på landevejen, kan vedkommende blive straffet. Men en lignende mulighed for at straffe på jernbaneområdet eksisterer ifølge anklagemyndigheden ikke.

    - Der findes ganske enkelt ikke en bestemmelse i jernbaneloven, der dækker en situation som denne her, siger Martin von Bülow, der er advokaturchef ved Fyns Politi, som har stået for efterforskningen af ulykken på Storebælt.

    Er det din vurdering, at en tilsvarende ulykke på landevejen havde fået et andet udfald?

    - Det er noget, man kun kan gisne om. Men der foreligger regler på færdselslovsområdet, der nøje beskriver, hvordan man kan blive ansvarlig, hvis man taber noget gods. Så jeg tror, mit umiddelbare svar nok vil være, at den bestemmelse, den ville man nok kunne have bragt i anvendelse, hvis det samme havde været gældende på jernbanerne, siger han.

    Transportminister Benny Engelbrecht forklarer, at arbejdet med at ændre loven går i gang her tre år efter ulykken, fordi han først efter mødet med Lasse Pedersen blev klar over, at loven var mangelfuld.

    Siger du, at Lasse Pedersen har haft mulighed for at lave et mere grundigt stykke arbejde end juristerne i Transportministeriet?

    - Da jeg holdt møde med ham, og han redegjorde for sagen, stod der klart for mig, at det her er noget, vi er nødt til at kigge på. Det har jeg udfordret, og mine jurister er enige i, at vi er nødt til at klargøre loven på det her punkt. Og sådan er det nogle gange, at når noget bliver udfordret udefra, så finder man nogle gange nogle svagheder. Det har man gjort her, og det kan jeg kun være taknemmelig for.

  44. I dag kl. 11:53

    Har du husket det? Her træder restriktionerne i kraft i dag

    Fra i dag skal vi igen til at bruge mundbind og vise gyldigt coronapas flere steder i samfundet. (© (DR Grafik/Søren Winther Nørbæk))

    Rettelse: Tidligere fremgik det, at mundbind er et krav på restauranter, men her gælder kun krav om coronapas. Krav om mundbind gælder dog ved afhentning af take-away, hvis det ligger i et center eller en bazar. Det fremgik ligeledes, at besøgende i ældreplejen og på sociale tilbud skal bære mundbind, men de skal i stedet vise coronapas. Det er også tilføjet, at børn under 15 år er fritaget for coronapas, såvel som elever i grund- og folkeskolen.

    Det er ikke kun en ny uge, men også en "ny virkelighed" du er vågnet til.

    I dag træder nemlig en række restriktioner i kraft i forsøget på at bekæmpe den stigende coronasmitte i samfundet.

    Og har du kun to sekunder, inden du skal ud af døren, så er budskabet, at det nok er en god idé at huske mundbind og et gyldigt coronapas.

    Hvis du omvendt har lidt længere tid, kommer her en liste, som viser, hvad der gælder for en række af de steder, du formentlig rammer i løbet af ugen.

    Der vil løbende blive lavet kontrol ude uddannelserne for at tjekke, om de studerende ankommer med gyldigt coronapas. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix Denmark)

    Begynder du mandagen med at skulle studere, skal du nok huske coronapasset, da der er indført krav om netop dette på flere uddannelsesinstitutioner.

    - Det betyder, at elever, studerende og besøgende med videre skal kunne fremvise et gyldigt coronapas for at kunne møde fysisk op på uddannelsesinstitutionerne, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet på dens hjemmeside.

    Der vil dog ikke stå en permanent vagt ved indgangen for altid at tjekke dit coronapas, men i stedet vil der ifølge bekendtgørelsen blive lavet løbende kontrol- altså stikprøver.

    Har du ikke et coronapas, når du bliver bedt om at fremvise det, risikerer du at blive bortvist fra stedet.

    Det gælder dog ikke børn under 15 år og personer, der kan dokumentere, at de er undtaget fra covid-19-tests, og kravet gælder ikke på grund- og folkeskoler.

    Det kommer til at foregå med mundbind, hvis du skal ud i butikkerne for at få årets julehandel i hus i de kommende uger. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Søger du mod butikkerne for at købe julegaver eller smutter en tur i storcentret i den kommende tid, skal du huske mundbind eller visir. Bredt set hedder det, at kravet gælder i landets indkøbscentre og detailhandlen som eksempelvis supermarkedet.

    Du skal også fra i dag vise coronapas hos landets liberale serviceerhverv som tatovører og frisører. Nogle steder vil der være hjælp at hente som eksempelvis hos Salon Madonna i Esbjerg.

    - Vi sender en reminder ud aftenen før til de, der har en tid hos os, og når den kommer ud, vil der stå i beskeden, at man skal huske coronapas, siger Ulla Ritter, der er indehaver af salonen.

    Selvom du skal bruge mundbind fremover, må du altså gerne fjerne det helt eller delvist, hvis du eksempelvis skal indtage mad eller drikke. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Udover madpakken skal du fra i dag også huske at få pakket enten mundbind eller visir i tasken, hvis du er 12 år eller ældre og skal ud i trafikken. Kravet vil gælde i indenrigsfly, bus, tog, taxi, færge, letfærge, fjernbus, og hvad du ellers kan komme i tanke om af kollektive transportmidler. Og det gælder allerede, når man træder ind på stationen eller terminalen.

    Hvis diverse krav allerede nu fyger rundt i hovedet, så husk, at på det her område gælder de samme restriktioner, som du kender dem fra tidligere.

    Nægter du at følge reglerne, kan du blive afvist, og hvis du oveni det ikke vil forlade transportmidlet, er næste skridt politiet.

    Husk desuden, at hvis du ser en chauffør eller andre ansatte uden mundbind, så undgå at give det dømmende blik - de er nemlig fritaget for krav ligesom i butikkerne, hvis deres arbejdsgiver kræver coronapas af dem.

    Derudover skal der vises coronapas, når man opholder sig på køreskolen, i skolevognen og ved teori- og køreprøver.

    Allerede før weekenden oplyste Dansk Industri, at de hat fået "utrolig mange henvendelser" fra virksomheder, som ønsker at gøre brug af muligheden med coronapas og eventuelt test af medarbejdere. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)

    Kigger din chef afventende på dig, når du træder ind på arbejdspladen her til morgen, kan det måske skyldes, at hun eller han vil se coronapasset. Egentlig trådte det i kraft allerede i fredags, at din chef kan kræve, at du viser gyldigt coronapas - men en del har nok været på weekend og mærker først til det i dag.

    Nogle arbejdspladser har allerede meldt ud, at de kommer til at afkræve gyldigt coronapas af deres medarbejdere, som eksempelvis hos hotelkæden Scandic og en række kommuner.

    Andre har endnu ikke lagt linjen, mens nogle helt tredje - som supermarkedskæderne Coop og Salling Group - ikke har tænkt sig at brede det ud til alle medarbejdere, som situationen er nu.

    Derfor må du tjekke mailindboksen eller forhøre dig hos chefen for at finde ud af, hvad der gør sig gældende hos jer.

    Du skal også være klar på, at din arbejdsgiver kan kræve, at du bliver testet for corona og oplyser testresultatet.

    Mundbind eller visir bliver også et krav i sundhedssektoren fra i dag. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

    Besøgende, patienter og medarbejdere på offentlige og private sygehuse, klinikker og andre i sundhedssektoren vil også skulle bære mundbind fra i dag.

    Det gælder dog ikke for besøgende i ældreplejen og på sociale tilbud, her gælder til gengæld coronapas.

    Desuden gælder det alle steder, at for dem, der ikke har coronapasset i orden i form af at være vaccineret eller tidligere smittet, så udløber gyldigheden af testene hurtigere end tidligere. Nu gælder lyntest i 48 timer, mens en negativ PCR-test gælder i 72 timer.

    Børn yngre end 12 år behøver ikke bære mundbind. (Foto: SEBASTIAN CASTAÑEDA © Ritzau Scanpix)

    Selvom vaccinationen af børn mellem 5 og 11 år er igang, og nogle butikker sælger børnemundbind, er børn altså i store træk undtaget fra de ovenstående restriktioner.

    Børn under 15 år afkræves nemlig ikke coronapas, som det ser ud lige nu, og børn yngre end 12 år skal ikke bære mundbind de pågældende steder.

    Kravet om mundbind eller visir gælder heller ikke personer 'med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir', som det hedder. Man kan også være fritaget for test, og dermed være afskåret fra coronapas, såfremt man ikke er vaccineret. Det skal man dog kunne dokumentere.

    Der er en række andre undtagelser herunder, hvis man kortvarigt indtager mad og væske.

  45. I dag kl. 05:35

    'Den kæmper med en ustyrlig og grotesk historie': To døtre hjælper selvcentreret far med at dø i ny film

    Francois Ozons nye film 'Alt gik godt' er baseret på en bog af Emmanuéle Bernheim. Det er ikke første gang, at den franske instruktør lader sig inspirere af forfatteren. Hans tidligere film 'Swimming Pool' er nemlig baseret på et værk af Bernheim. (© Scanbox)

    Pascale og Emmanuéle har godt nok fået noget at slås med. Hold da kæft.

    Lige fra pigerne var små, har deres far været en spade. Han hakkede især på Emmanuéle, der var for tyk og for dum.

    Nu er André Bernheim blevet en gammel mand på 85, der ligger i sin hospitalsseng og klager over alt. Alt. Sådan har manden i princippet altid været – selvcentreret og brokkende – men nu har han fået en hjerneblødning, og så er alt meget værre end før.

    Faktisk er alt så slemt, at manden beslutter sig for, at han vil dø. Og hans døtre skal hjælpe ham.

    Det er jo en umulig situation at sætte mennesker i.

    Først er Pascale og Emmanuéle fortvivlede over, at deres far er tæt på at dø. Det kan godt være, at han er en selvcentreret skiderik, men han er dog så meget til at holde ud, at Pascale og Emmanuéle elsker ham. Og da de først har hjulpet ham med at komme på benene igen, skal de tilmed gøre en indsats for, at han kan dø for alvor.

    Emmanuéle elsker sin spade af en far så meget, at hun kontakter et center i Schweiz, hvor aktiv dødshjælp er tilladt.

    Faderens ønske kan altså blive opfyldt, men det er ikke uden risiko for Emmanuéle og Pascale. Hvis de franske myndigheder opdager, at de har hjulpet ham med at dø, risikerer de fem års fængsel.

    Det er rigeligt at slås med, men det bliver værre endnu i den franske film 'Alt gik godt'.

    Emmanuéle og Pascales mor er lettere senil og næsten lige så umulig at være i nærheden af som deres far. Derudover kommer deres far sig så grundigt over sin hjerneblødning, at han kan begynde at nyde livet igen. Det ændrer dog ikke ved, at han har besluttet sig for at dø. Så selvoptaget er han.

    - Jeg var meget bevæget af historien om erfaringerne med hendes far. Jeg elskede rytmen, tonen og den accelererende slutning med stor suspense, som føltes som en krimiroman, har Francois Ozon udtalt i en pressemeddelelse, om da han første gang læste bogen, der har fungeret som inspiration til hans film. (© Scanbox)

    Det havde sådan set været rigeligt, hvis franske Francois Ozon havde fortalt en historie om en søn eller datter, der skal hjælpe sin søde gamle far med at dø.

    Det vil til enhver tid være en næsten ubærlig opgave for et menneske.

    Det så vi i Bille Augusts 'Stille hjerte', hvor familien mødes for at sige farvel til gamle og syge Ghita Nørby. Sådan en situation er bestemt dramatisk nok.

    Men den er også lidt for nem, lidt for lige-ud-ad-landevejen for Francois Ozon.

    Der er ofte et eller andet ekstra komplekst på spil i Ozons fortællinger, hvad enten det er 'Frantz', hvor en tysk kvinde forelsker sig i en ung franskmand, der muligvis har slået hendes mand ihjel under Første Verdenskrig. Eller i 'Selv i de bedste hjem', hvor en lærer vil hjælpe en elev til at blive en bedre forfatter, men muligvis også fordi han gerne vil snage i elevens spændende privatliv.

    'Alt gik godt' bygger på virkelige hændelser, sådan som forfatteren Emmanuéle Bernheim oplevede dem.

    Men Francois Ozon har med garanti skruet og drejet lidt på dramaet. 'Alt gik godt' ville ikke være en Francois Ozon-film, hvis ikke alt var lidt mere speget, end det plejer at være.

    Emmanuéle og Pascale skal ikke hjælpe deres rare, gamle far med at dø. De skal hjælpe deres stodder af en selvcentreret far, som de har brugt enorme kræfter på at lære at elske, med at dø. Dét er hårdt. Dét er et drama.

    Rollen som den selvcentrerede far spilles af Andre Dussollier. Han fik sin første rolle i 1970 og har siden da vundet et hav af priser. Eksempelvis har han vundet tre César-priser for sine præstationer i 'Melo', 'On connaît la chanson' og 'La chambre des officiers'. Ligesom han har modtaget international anerkendelse for sin medvirken i 'En lang forlovelse' og 'Fortæl det ikke til nogen'. (© Scanbox)

    Måske også lige en tand mere end selv myreflittige og altid spændende Francois Ozon kan styre.

    Ozon kan skabe de mest vidunderligt velkomponerede og elegante film, hvor historie, æstetik og håndværk går op i en højere enhed, som i 'Frantz' og 'Ung & smuk'.

    'Alt gik godt' er mere hakkende og kantet. Måske fordi der skal ske så utrolig meget i den lille familie. Måske fordi filmen foregår i mindre eksotiske omgivelser, såsom hospitalsstuer og lejligheder.

    'Alt gik godt' flyder ikke afsted på en lækker filmagtig måde.

    Det er også noget underligt noget at forlange af en film om to søstre, der skal gå gennem grumme kvaler for at hjælpe deres far med at dø.

    'Alt gik godt' glider ikke. Den slås. Den kæmper med en ustyrlig og grotesk historie af den slags, der faktisk sker derude i virkeligheden. Det er bestemt også en kvalitet.

    (© Scanbox)
  46. I dag kl. 05:22

    Nye arbejdsnedlæggelser kan ramme sygehuse fra morgenstunden

    Siden sommerens strejke og henover efteråret har der været punktvise arbejdsnedlæggelser blandt utilfredse sygeplejersker på sygehusene landet over.

    Her til morgen har Den Nationale Gruppe for Arbejdsnedlæggelser kaldt til landsdækkende arbejdsnedlæggelse mellem klokken 7.45 og klokken 8.45.

    Det siger sygeplejerske Luca Pristed, der er talsperson for gruppen.

    - Jeg har en forventning om, at der kan kan deltage nogle hundrede fra hvert hospital, så vi snildt kan komme op over 1000 sygeplejersker nationalt.

    Det er utilfredshed med sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår, der har fået sygeplejersker på barrikaderne. Arbejdsnedlæggelserne er tidligere kendt ulovlige og koster deltagerne en bod.

  47. I dag kl. 05:16

    Nissan investerer over 100 milliarder i sats på elbiler

    Over de næste fem år vil den japanske bilfabriakant Nissan investere et beløb svarende til omkring 115 milliarder kroner i at udvide antallet af modeller baseret på el- og hybridteknologi frem for de traditionelle benzin- og dieselbiler.

    I 2030 skal halvdelen af Nissans globale salg udgøres af elektriske- eller hybridbiler.

    Det meddeler Nissan mandag, skriver Ritzau.

    - Planen vil forvandle Nissan til en bæredygtig virksomhed, siger Nissans administrerende direktør, Makoto Uchida.

    I 2020 udgjorde salget af el- og hybridbiler kun cirka ti procent af Nissans salg verden over.

  48. I går kl. 22:47

    Fodboldlegenden Maradona hyldet med flere statuer i Napoli

    • Diego Armando Maradona døde 25. november 2020. (Foto: CESARE ABBATE)
    • Derfor hyldede hans tidligere klub ham med en statue i forbindelse med etårsdagen for Diego Maradonas dødsfald. (Foto: CIRO FUSCO)
    • Statuen vil blive placeret foran omklædningsrummene. (Foto: CESARE ABBATE)
    • Statuen blev afsløret inden Napolis kamp mod Lazio. I kampen spiller Napoli i specielle hyldesttrøjer med Diego Maradonas ansigt på. Napoli vandt kampen 4-0 og fører ligaen. (Foto: CIRO FUSCO)
    1 / 4

    Napoli, hvor den argentinske legende Diego Maradona nød sin storhedstid fra 1984 til 1991 og som han førte til klubbens foreløbigt to eneste mesterskaber, hylder nu den afdøde legende med flere statuer.

    Inden Napolis kamp søndag aften mod Lazio blev en statue af Maradona afsløret på stadion, som Napoli i forvejen har omdøbt til Stadio Diego Armando Maradona.

    Argentineren nåede inden sin død at få lavet afstøbninger til statuen af sin magiske venstrefod og sin lige så berømte venstrehånd, som han brugte til at score et af sine mest berømte mål med mod England ved VM i Mexico i 1986, som Argentina vandt.

    Statuen vil fremover blive placeret tæt ved omklædningsrummene på stadion.

    Torsdag blev den en anden statue af Diego Maradona afsløret foran stadion i Napoli.

    Diego Armando Maradona døde den 25. november 2020. Han blev 60 år.

  49. I går kl. 21:57

    Rejser man til Schweiz er der 10 dages isolation i vente

    Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser her til aften, at hvis man agter at rejse til Schweiz, så skal man fra midnat gå direkte i 10 dages isolation ved ankomst.

  50. I går kl. 21:18

    3.000 etiopiske jøder får lov at komme til Israel

    Den israelske regering har besluttet at lade 3.000 etiopiske jøder komme til landet, selvom man så sent som i går oplyste, at man agter af lukke landegrænserne af frygt for den nye coronavariant Omikron.

    De etiopiske jøder får lov at komme ind i Israel på grund af situationen i Etiopien, hvor der er kampe mellem regeringsstyrker og Tigray-oprørere.

    Det skriver nyhedsbureauet AP, der citerer flere israelske medier.

  51. I går kl. 20:50

    Overvågningsfly skal være med til at stoppe professionelle smuglernetværk ved Den Engelske Kanal

    - Når de arresterer ti smuglere, popper ti nye smuglere op, fortæller grænsevagten Nicolas Laroy. (Foto: Mohammed Badra © Ritzau Scanpix)

    Politi og kystvagter står over for en svær opgave, når skal skal bekæmpe de smuglernetværk, der fragter både med migranter over Den Engelske Kanal.

    Derfor stiller EU´s grænseagentur, Frontex, fra 1. december et overvågningsfly til rådighed, der skal spotte migranter og menneskesmuglere ved den franske kyst.

    Det var ét af de tiltag, der kom frem, efter ministre fra Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland i dag var samlet for at diskutere migranttrafikken i kanalen mellem Frankrig og Storbritannien. Europa-Kommisionens kommisær for Indre Anliggender, Ylva Johansson, deltog også i mødet.

    For det kræver en fælles europæisk indsats, hvis man vil de professionelle smuglernetværk til livs, lød det fra Tysklands viceindenrigsminister efter mødet:

    - Det er ikke kun et fransk, hollandsk eller belgisk problem, men et europæisk problem.

    Den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, understegede også, at de europæiske lande skal stå sammen i kampen mod 'kriminelle smuglere, der ignorerer vores grænser, vores lovgivning, udnytter mennesker og sælger dem drømmen på den anden side af Kanalen.'

    Ministrene mødtes i den franske havneby Calais efter 27 mennesker onsdag mistede livet, da en utæt gummibåd kæntrede i kanalens kolde vand.

    Det var planen, at også Storbritannien skulle tage del i mødet. Men den franske regering annullerede invitationen efter en strid om mellem de to lande.

    Nær den franske havneby Dunkirk bor migranter i små telte, inden de forsøger at komme videre til Storbritannien. Ifølge Reuters er 25.700 personer i år ankommet til den britiske kyst fra Frankrig i små både. Det er tre gange flere end i hele 2020, skriver de. (Foto: JUAN MEDINA © Ritzau Scanpix)

    Rekordmange migranter forsøger i år at komme til Storbritannien ved at krydse den Engelske Kanal i små både.

    Ifølge Frankrigs kystvagt har flere end 33.000 migranter forsøgt at krydse kanalen i 2021. Til sammenligning forsøgte færre end 10.000 migranter at nå Storbritannien via samme rute i 2020. Det skriver mediet Politico.

    - Nogle aftener er der op mod 50 både, der forlader kysten. Vi fanger halvdelen, men det er ikke nok. Vi kan ikke placere en politibetjent bag hver eneste klit, fortæller Nicolas Laroye til Politico. Han er grænsevagt i den franske kystby Calais.

    Smuglerne er blevet bedre til organisere de farefulde rejser over havet.

    - Det er ikke så meget det, at antallet af både er steget, siger Véronique Magnin, der er talsmad for Frankrigs søfartsmyndigheder til Politico.

    - Smuglerne er blevet meget mere professionelle. De putter mange flere mennesker i hver båd, omkring 30 til 40 mennesker per fartøj, og tager afsted på havet uden at blive stoppet af politiet.

    Ifølge Frankrigs indenrigsminister er flere end 1.500 smuglere blevet anholdt siden årets start.

    Men stopper ikke nye smuglere, siger grænsevagten Nicolas Laroy:

    - Når de arresterer ti smuglere, popper ti nye smuglere op.

    Ifølge BBC får smuglertnetværkene ofte migranter til selv at stå for logistikken, når bådene forlader den franske kyst. Det indebærer blandt andet at holde udkig efter politi og kystvagter og fortælle smuglerne, hvornår kysten er fri.

    De migranter, der hjælper smuglerne, har ofte brug for pengene eller håber på selv at få en plads på en af bådene, skriver BBC.

    • Nær den franske by Dunkirk får migranterne varme fra bål ved forladte togskinner. (Foto: JUAN MEDINA © Ritzau Scanpix)
    • Storbritannien har i de seneste uger anklaget Frankrig for at lade tusindvis af migranter sætte kursen mod England fra den franske kyst - en anklage, som Frankrig afviser. (Foto: JUAN MEDINA © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Omkring to trejdedele af de migranter, der ankommer i både til Storbritannien kommer fra Iran, Irak, Sudan og Syrien. Der er også mange migranter fra Eritrea i Østafrika, der forsøger at krydse Den Engelske Kanal.

    Ifølge Peter Walsh fra Oxford Universitet er det migranter fra disse lande, der har størst chance for at asyl når de søger om det.

    Det skriver den britiske avis the Guardian.

    I oktober 2020 druknede en kurdisk-iransk familie på fem, da de i båd forsøgte at krydse kanalen til England. Familien stammede fra byen Sardasht nær grænsen til Irak.

    Ifølge The Guardian, kommer mange af de migranter, der lige nu holder til i små telte i den franske kystby Calais, fra Sudan. I det østafrikanske land er 2,3 millioner mennesker internt fordrevet blandt andet som følge af to borgerkrige og konflikten i Darfur-provinsen.

    Derfor forsøger mange at søge videre mod Europa.

    - Det handler om værdier, værdighed og selvværd. I et land hvor du bliver voldtaget, dræbt og dit hus bliver sat i brand, er der ingen fremtid, fortæller Altahir Hashim til The Guardian.

    Han flygtede fra Sudan for 10 år siden og bor nu i Storbritannien.

Mere fra dr.dk