Nyheder
26. mar 2013

DIN MENING: Hvem skal passe dit barn under lockouten?

Folkeskolens mindste elever kommer til at stå uden pasning i skoletiden, når en konflikt bryder ud efter påskeferien. Hvordan klarer I den situation på dit barns skole? (Foto: Falck)

Forhandlingerne mellem lærerne i folkeskolen og KL er brudt sammen. Det betyder, at 556.000 folkeskoleelever efter påske vil møde op til hel eller delvis aflyst undervisning.

Forældre til elever i de små klasser får dermed problemer med at få passet børnene i skoletiden, for fritidshjem og pasningsordninger må ikke passe børnene og dermed lave konfliktramt arbejde.

Har du problemer med at få passet dit barn efter påske - eller har du gode råd til, hvordan man klarer situationen? Del dine fortvivlelser eller gode råd herunder.

Nyheder

  1. 3 min. siden

    Ny politisk aftale om asbest skal sikre håndværkere og hjælpe boligkøberne

    Med en ny politisk aftale vil alle Folketingets partier sikre håndværkere og boligejere mod at blive udsat for det sundhedsfarlige mineral, asbest, der blev brugt i byggematerialer frem til 1980’erne.

    I dag er virksomheder forpligtede til at føre protokol over ansatte, der kan være udsat for asbest. Med aftalen skal virksomhederne fremover sende protokollen direkte til de ansatte, som skal kunne bruge informationerne, hvis der senere opstår en arbejdsskadesag.

    Arbejdstilsynet får med aftalen også bedre muligheder for at sætte ind overfor overtrædelser af asbestreglerne.

    For boligejere er der bedre vejledninger om asbest i tilstandsrapporten på vej, mens sælger også i højere grad skal oplyse om asbest i boligen.

  2. 3 min. siden

    Russisk soldat erkender krigsforbrydelse i Ukraine

    I dag begyndte den første retssag om krigsforbrydelser ved retten i Kyiv, Ukraine. (Foto: STRINGER)

    En 21-årig russisk soldat, der er anklaget for at have begået krigsforbrydelser i Ukraine, erkender sig skyldig i alle anklager ved en retssag i Kyiv. Det skriver Ritzau og flere udenlandske medier, herunder BBC.

    Den unge soldat er tiltalt for at dræbe en 62-årig civil i det nordøstlige Ukraine 28. februar.

    Det er den første retssag om krigsforbrydelser, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar.

    Soldaten risikerer en livstidsdom, hvis han kendes skyldig.

  3. 15 min. siden

    EU: Medlemslande bør gå sammen om at købe våben

    EU-formand Ursula von der Leyen præsenterer plan for, at EU-lande skal købe våben i fællesskab. (Foto: JOHN THYS © Ritzau Scanpix)

    Det er dyrt og dumt, at EU's medlemslande hver især går ud og køber nye våben.

    I stedet bør EU-landene gå sammen og lave fællesindkøb, når landenes forsvar skal have nye panserværnsraketter eller fly.

    Det forslag præsenterede EU-Kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, i dag.

    - Vi efterlyser fællesindkøb, fordi det er bedre for de væbnede forsvar, siger Von der Leyen.

    EU vil nu lave et taskforce, der skal se på, hvordan man kan købe ind sammen. EU-Kommissionen vil også til efteråret præsentere en plan for at sørge for, at de fælles forsvarsindkøb er fritaget for moms.

    Hun siger, at krigen i Ukraine har gjort det klart, at EU-landene har brug for lidt på forsvaret.

    - Vi har mistet et årti i forsvarsinvesteringer på grund af besparelser, siger hun.

  4. 19 min. siden

    Solcelle-krav, flere vindmøller og huse, der ikke længere er utætte: Ny plan skal gøre EU uafhængig af Putins energi

    Europa-Kommissionen foreslår blandt andet, at det bliver et krav, at der om få år skal være solceller på nye bygninger. (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

    Hvis EU-landene skal vriste sig fri af Ruslands energikløer i løbet af de kommende år, er der brug for at sætte yderligere skub på hele den grønne omstilling, blandt andet ved kræve solceller på nye bygninger, flere vindmøller og bedre isolering af gamle huse.

    Men der skal også findes nye leverandører af gas, olie og kul, som kan erstatte al den energi, der i dag kommer fra Rusland. Og medlemslandene bliver nødt til at bruge milliarder af ekstra kroner på at omstille deres energisektorer til en fremtid uden russisk energi.

    Krigen viser, hvor skrøbelige vi er ved at være så afhængige af Rusland, når det kommer til importen af fossile brændsler.
    Ursula von der Leyen, EU-kommissionsformand

    Det er meldingen fra Europa-Kommissionen, der i dag har præsenteret sin nye plan for, hvordan EU kan løsrive sig fra russisk energi ”i god tid inden 2030” samt opbygge en mere grøn og robust energisektor.

    Rusland er nemlig Europas største energileverandør, og den russiske invasion af Ukraine har blotlagt, hvor afhængige de europæiske lande er af russisk gas, olie og kul.

    Derfor er energipolitik, ikke mindst den grønne omstilling af Europa, i den grad også blevet et spørgsmål om sikkerhedspolitik, og det har fået Europa-Kommissionen til at skrue op for klimaambitionerne.

    - Krigen viser, hvor skrøbelige vi er ved at være så afhængige af Rusland, når det kommer til importen af fossile brændsler. Derfor bliver vi hurtigst muligt nødt til at mindske den afhængighed, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen.

    Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, håber, at EU-landene så hurtigt som muligt kan løsrive sig fra russisk energi. (Foto: Stephanie Lecocq © Ritzau Scanpix)

    Den omfattende plan, der har fået navnet RepowerEU, består af en række her-og-nu-forslag, som skal forsøge at mindske afhængigheden på den korte bane, og forslag, der bygger på tidligere klimaplaner, og som rækker længere ud i fremtiden.

    Det er først og fremmest gas, der er fokus på.

    Allerede i april var importen af russisk gas nede på 26 procent, så det går i den rigtige retning, men vi bliver nødt til at skrue op for tempoet.
    Ursula von der Leyen, EU-kommissionsformand

    40 procent af den gas, som medlemslandene importerede sidste år, kom fra russiske leverandører, og derfor vil det få enorme konsekvenser, hvis præsident Vladimir Putin helt lukker for gasforsyningen til Europa. Indtil videre har han lukket for gassen til Polen og Bulgarien, da de har nægtet at betale for gassen i rubler.

    Med de nye forslag vil medlemslandene kunne reducere deres import af russisk gas med mindst 155 milliarder kubikmeter om året, hvilket svarer til det, som EU-landene importerede fra Rusland sidste år. Og næsten to-tredjedele af den besparelse kan opnås inden udgangen af i år, hvis landene handler hurtigt.

    - Allerede i april var importen af russisk gas nede på 26 procent, så det går i den rigtige retning, men vi bliver nødt til at skrue op for tempoet, siger kommissionsformanden.

    Det skal på den korte bane blandt andet ske ved, at der bliver importeret mere flydende LNG-gas fra lande som USA, Qatar og Egypten, der kan erstatte den russiske gas. Og det skal være muligt for landene at købe ind i fællesskab, så de ikke begynder at konkurrere mod hinanden.

    Jeg håber og tror, at den nye plan vil få kollegaerne her i huset til at indse, at vi har brug for øgede ambitioner.
    Niels Fuglsang (S), europaparlamentariker

    Derudover skal medlemslandene blive bedre til at spare på energien – eksempelvis ved at isolere huse og bygninger bedre, udnytte overskudsvarmen fra store datacentre eller ved at udrulle fjernvarme til flere hjem.

    - Det er den hurtigste og nemmeste måde at gøre noget ved den nuværende energikrise, siger Ursula von der Leyen.

    Her lægger Europa-Kommissionen op til at hæve det bindende mål for, hvor meget energi der skal spares i 2030, fra 9 til 13 procent. Det er glædeligt med et højere ambitionsniveau, mener Niels Fuglsang (S), der er Europa-Parlamentets hovedforhandler på EU’s nye energieffektivitetsdirektiv. Men han så dog gerne, at energieffektiviseringsmålet blev hævet til 19 procent.

    - Europa-Kommissionens egne beregninger har vist, at hvis man øger energieffektiviteten med én procent, så sænker man gasimporten 2,6 procent. Men jeg håber og tror, at den nye plan vil få kollegaerne her i huset til at indse, at vi har brug for øgede ambitioner, siger han.

    På den længere bane er målet, at mindst 45 procent af EU’s energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder frem for fossile brændsler inden udgangen af årtiet. Det er noget højere end det nuværende mål på mindst 32 procent.

    Det vil kræve, at der i de kommende år bliver installeret endnu flere solceller og vindmøller rundt om på kontinentet – heriblandt i Nordsøen, hvor Danmark, Tyskland, Holland og Belgien netop er blevet enige om at bygge 150 gigawatt havvind inden 2050.

    Derudover ønsker Europa-Kommissionen, at der fra 2025 skal installeres solceller på alle nye offentlige og kommercielle bygninger på mere end 250 m2. Og det krav skal også gælde for nye huse fra 2029.

    Samtidig skal det gøres lettere og hurtigere at få en godkendelse af myndighederne til at bygge nye vindmøller eller solceller eller få koblet dem til elnettet. I dag kan det tage mellem seks og ni år at få godkendt en vindmøllepark, men der skal det maksimalt tage ét år.

    - Jeg ved, det er ambitiøst, men det er realistisk. Vi kan gøre det, siger Ursula von der Leyen.

    Den russiske præsident, Vladimir Putin, har med sin krig i Ukraine sat ekstra skub på medlemslandenes ønske om at løsrive sig fra energi udefra. (Foto: MIKHAEL KLIMENTYEV/SPUTNIK/KREML © Ritzau Scanpix)

    Det bliver dog hverken billigt eller nemt.

    Ifølge planen skal der investeres yderligere godt 1.560 milliarder kroner inden 2030 i eksempelvis mere vedvarende energi og i at udbygge infrastrukturen med flere gasrør og elledninger. Penge, der skal komme fra EU-kassen - både gennem lån og tilskud - medlemslandene og fra den private sektor, og som blandt andet skal hjælpe de medlemslande, der er mest afhængige af russisk energi.

    Omvendt tjener Rusland også omkring 750 milliarder kroner årligt på at eksportere energi til EU-landene. Det er indtægter, der blandt bliver brugt på at finansiere den omstridte krig i Ukraine, og derfor vil det ifølge Europa-Kommissionen kunne presse præsident Vladimir Putin, hvis den pengestrøm hurtigst muligt tørrer ud.

    Det et enkelt regnestykke, at en kilowatt-time sparet betyder færre udgifter til køb af energi
    Troels Ranis, branchedirektør hos DI

    - Vi skal gennemføre massive investeringer i vedvarende energi. Heldigvis har vi allerede opstillet målet om at blive klimaneutrale, og nu øger vi ambitionen for at blive uafhængige af russisk energi så hurtigt som muligt, siger Ursula von der Leyen.

    Hos Dansk Industri er der glæde over planen. Ikke mindst fordi det kan føre til flere job og mere eksport for Danmark, som er en storleverandør af klimaløsninger.

    Ifølge Troels Ranis, der er branchedirektør for DI Energi, er det især vigtigt, at der bliver gjort noget ved den nuværende infrastruktur.

    - Utilstrækkelig infrastruktur er i dag med til at svække vores forsyningssikkerhed og bremse den grønne omstilling. Det er vigtigt, at der bliver lagt nye elkabler og gasrør, som kan transportere el, gas og brint hen til de virksomheder, der har brug for det, siger han og tilføjer, at planen også vil gøre Danmark og de andre lande mindre sårbare over for de stigende energipriser, vi har oplevet på det seneste.

    - Det et enkelt regnestykke, at en kilowatt-time sparet betyder færre udgifter til køb af energi, siger Troels Ranis.

  5. 27 min. siden

    Mette Frederiksen mødes med Nato's generalsekretær i København i morgen

    Statsminister Mette Frederiksen tager i morgen imod Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, i København.

    Sammen skal de blandt andet drøfte Nato's reaktion på Ruslands invasion af Ukraine samt det kommende Nato-topmøde, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

    Mette Frederiksen siger, at den sikkerhedspolitiske situation i Europa er forandret med Putins "brutale krig i Ukraine".

    - Jeg ser meget frem til at mødes med Nato's generalsekretær og drøfte, hvordan vi fremadrettet skal forholde os til Ruslands aggressive adfærd.

    Statsministeren nævner også, at det kommende topmøde bliver vigtigt set i lyset af Sverige og Finlands ønske om at blive Nato-medlemmer.

  6. 29 min. siden

    Mangelfuld redegørelse om amputationer udløser krisemøde

    Styrelsen for Patientsikkerhed er langt fra tilfreds med den redegørelse, som Region Midtjylland har afleveret i sagen om de unødvendige benamputationer.

    Derfor er regionen indkaldt til et hastemøde i eftermiddag for at kaste mere lys over sagen, siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

    - Redegørelsen er mangelfuld, og på mødet skal vi sørge for, at patienterne kan føle sig sikre.

    Redegørelsen kommer, efter at regionen via en ekstern analyse har konkluderet, at op til 47 patienter over en længere årrække kan have fået amputeret deres ben unødvendigt, fordi regionen har lavet for få forebyggende behandlinger.

    Men Styrelsen for Patientsikkerhed mangler fortsat mange svar.

    - Vi skal sikre os, at der ikke sidder patienter på venteliste lige nu, og som ikke er henvist til et andet hospital.

    - Det er dybt alvorligt at få amputeret et ben, hvis det kunne have være undgået, og derfor bør regionen også gennemgå alle patientjournaler inden for en årrække for at finde det svar, siger Anette Lykke Petri.

  7. 32 min. siden

    Vi er 4,2 millioner, der kan stemme ja eller nej 1. juni

    4.261.069.

    Så mange vælgere kan 1. juni gå ind i en stemmeboks, gribe blyanten og sætte et kryds ved enten ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Med mindre de vælger at brevstemme på forhånd.

    Og det er lidt over 41.500 flere vælgere end ved folketingsvalget i 2019.

    Det viser en foreløbig opgørelse fra Indenrigs- og Boligministeriet, som i går talte, hvor mange vælgere, der denne dag var registreret i cpr-registret med bopæl i Danmark.

    Tallet ventes dog at ændre sig lidt, for udlandsdanskere kan frem til 25. maj søge om at komme på valglisten. Dagen er også seneste frist for vælgere, der flytter fra udlandet til Danmark inden folkeafstemningen.

    Hvis du vil vide mere om folkeafstemningen, så tjek DR’s tema om forsvarsforbeholdet.

  8. 45 min. siden

    Kæmpe klimaaftale i Esbjerg kan booste dansk økonomi, men byder også på store udfordringer

    EU skal være klimaneutral i 2050, og hvis det skal lade sig gøre, skal der produceres meget grøn strøm. Mødet handler derfor om at sætte tempoet for udvinding af havvind i Nordsøen op. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Der skal skrues gevaldigt op for antallet af havvindmøller i Nordsøen, hvis EU skal nå målet om at være klimaneutrale i 2050.

    Derfor er der i dag godt gang i topmøderne i klimaets tegn for de europæiske regeringschefer.

    I Bruxelles bliver EU’s plan for uafhængighed af russisk gas, kul og olie (RePowerEU) fremlagt og lidt længere mod nord i Esbjerg er stats- og regeringschefer samlet for at præsentere nye klimaplaner.

    Håbet er, at aftalen i Esbjerg både skal forsyne millioner af europæere med grøn strøm, hjælpe på klimaforandringerne, gøre Europa uafhængig af Putins gas og samtidig booste dansk erhvervsliv.

    Det er nogle store ambitioner, men det er også det, der skal til i den her situation, vi er i i dag.
    Kresten Ørnbjerg, chef for Public Affairs i Vestas.

    I den vestjyske havneby inviterer statsminister Mette Frederiksen (S) i dag til europæisk topmøde om en stor satsning for havvind i Nordsøen.

    Gæstelisten består af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Tysklands kansler, Olaf Scholz, Nederlandenes premierminister, Mark Rutte, og Belgiens premierminister, Alexander De Croo.

    Øverst på mødets agenda står, at EU skal være klimaneutral i 2050, og hvis det skal lykkes, skal der produceres meget mere grøn strøm, end tilfældet er i dag.

    Hvis alt går efter planen, skal regeringslederne derfor underskrive en erklæring om at bygge tusindvis af kæmpevindmøller, der tilsammen kan producere mindst 150 gigawatt havvind.

    Det svarer til halvdelen af EU's behov for havvind i 2050 og en tidobling af den havvind, der er i Nordsøen i dag. Til sammenligning bliver Danmarks største havvindmøllepark Thor, som står klar i 2027, på 1 gigawatt.

    Det er ikke helt tilfældigt, at Esbjerg lægger havn til topmødet. Havnen er nemlig den førende for udskibning af vindmøller i Europa. Topmødet er den perfekte anledning for både byen, men også for danske virksomheder generelt, til at vise sig som de førende i verden, når det kommer til havvind og vindteknologi.

    Udover de fire landes regeringsledere har en række erhvervsledere fra de fire lande fået en invitation til at deltage på mødet for at præsentere nogle af deres løsninger over for toppolitikerne.

    Den grønne strøm fra Nordsøen vil nemlig kræve investeringer på over 1000 milliarder kroner. Det kan danske virksomheder få del i. Det gælder både store energivirksomheder som Ørsted og Vestas, men også hundredvis af mindre virksomheder.

    Èn af de helt tunge drenge i vindenergi-klassen er vindmølleproducenten Vestas, der også sidder med ved bordet i dag, og herfra ser man meget positivt på det, man kalder 'en meget ambitiøs plan':

    - Vi er rigtigt godt tilfredse og ser meget positivt på den her udmelding.

    - Det er nogle store ambitioner, men det er også det, der skal til i den her situation, vi er i i dag, siger Kresten Ørnbjerg, der er chef for Public Affairs i Vestas.

    Det er et vigtigt skridt på vejen til at løse klimakrisen.
    Jacob Østergaard, professor og divisionschef, DTU

    Og der er da også et stort potentiale for havvindmøller i Nordsøen, siger Vestas-chefen:

    - På det fysiske potentiale er Nordsøen et enormt godt sted at sætte vindmøller op, fordi der, ja – er enormt meget vind.

    - Og så ligger det tilfældigvis blandt seks-syv lande, som alle sammen har et stort energiaftag.

    Vi ved ikke endnu, hvor havvindmølleparkerne skal ligge, men der er flere i Esbjerg, der håber, at de kan blive forsyningshavn til nogle af parkerne, og at det vil skabe en række nye arbejdspladser i området.

    Èn af de lokale virksomheder, som også er én af de særligt indbudte til dagens topmøde er Semco Maritime, der laver installationer og transformatorer til vindparker. De har i dag 1.800 ansatte og håber. det tal kommer til at stige med dagens aftale, siger virksomhedens administrerende direktør, Steen Brødbæk:

    - Jeg synes, det er utroligt spændende, det vi står foran i dag. Det betyder rigtigt meget for hele området, hele Danmark. Hele følgeindustrien fra produktion af de store vindturbiner, til serviceindustrien og opbygningen af de store energiøer. Det er der mange arbejdspladser i.

    - Vi er klar og har været det i lang tid. Vi har ønsket den her energiø længe, siger han.

    Markedschef i interesseorganisationen Dansk Erhverv Ulrich Bang er også rigtig glad for mere havvind i Nordsøen, der vil betyde kronede dage for giganter som Vestas, men også investorerne og sektoren bag, der servicerer og opstiller møllerne.

    - For det første betyder det et boost til hele den erhvervsklynge, der ligger omkring vedvarende energi. Men resten af erhvervslivet vil faktisk også få glæde af det her i form af billig, grøn strøm.

    - Så hvis ambitionerne bliver ført ud i livet, så er det en rigtig god nyhed, siger han.

    Men det er heller ingen hemmelighed, at det bliver en kæmpe opgave at tidoble havvindmølle-kapaciteten inden 2050, forklarer han og peger på et par af de største udfordringer:

    Der er den fare, at hvis vi ikke får tænkt de rigtige løsninger og innovationen ind fra start, at vi hindrer det vi rigtig gerne vil opnå og spilder tiden.
    Jacob Østergaard, professor og divisionschef, DTU

    - De største udfordringer lige nu er, at teknologien er klar, investorerne er klar, udviklere kan stille op og vi kan servicere møllerne, men rammerne og reguleringen mangler til den her voldsomme udrulning.

    Udover konflikter med hensyn til naturen, og at det ofte tager mange år at få de nødvendige tilladelser, så er den største hovedpine lige nu at få forbedret elnettet på land, så nettet kan transportere de store mængder strøm, der hen hvor det skal erstatte kul, gas og olie. Det bliver en udfordring for Danmark, men i endnu højere grad i Tyskland at få flyttet strømmen.

    Den form for fleksibel og robust omstilling af energisystemet arbejder professor og divisionschef på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jacob Østergaard med.

    Og selvom de mange flere gigawatt lyder godt i hans ører, så understreger han, at et tal i sig selv ikke er nogen garanti. Hele håndteringen er også vigtig:

    - Det er et vigtigt skridt på vejen til at løse klimakrisen, men det er også vigtigt, at vi tager aktion på det nu, for det er en kæmpe opgave.

    - Der er den fare, at hvis vi ikke får tænkt de rigtige løsninger og innovationen ind fra start, at vi hindrer det, vi rigtig gerne vil opnå, og spilder tiden, siger han.

    Ud over målet i 2050 lover de fire lande også, at de i 2030 vil opsætte 65 gigawatt havvind. Det er en firdobling i forhold til i dag. Og det er især de kortsigtede mål, som mange klimaeksperter som Jacob Østergaard holder øje med.

    Det er nemlig vigtigt, at udbygningen kommer hurtigt i gang for at nedbringe CO2 i tide, siger Jacob Østergaard:

    - De nyheder, vi har i dag med de 150 GW, er på den lange bane, men det kræver også, at vi allerede i 2030 har en vis udbygning, og at vi starter i dag for at kunne nå målet i 2050, siger han.

  9. 49 min. siden

    Russisk militæranalytiker vækker opsigt på stats-tv: 'Hele verden er imod os, selvom vi ikke vil indrømme det'

    Militæranalytiker og pensioneret oberst Mikhail M. Khodaryonok har flere gange deltaget i debatprogrammet '60 minutter' for at diskutere invasionen af Ukraine. (Foto: Russia-1)

    Det russiske militær har ikke haft den nemme vej til sejr i Ukraine, som de havde håbet på. Her 83 dage efter Putins tropper invaderede Ukraine, hører man i stigende grad om, at de russiske tropper lider store nederlag.

    Den besked blev også russiske tv-seere præsenteret for i bedste sendetid i mandags.

    Hans udtalelser har fået mange vestlige medier til at spærre øjnene op. Men det er svært at konkludere, hvor stor effekt den tidligere obersts udtalelser har på den russiske befolkning.

    I programmet kunne russerne på en af de to største kanaler se den pensionerede oberst og militæranalytiker Mikhail M. Khodaryonok give sit bud på, hvorfor Rusland ikke har mere succes på slagmarken og på, hvor alvorlig situationen mellem Rusland og Vesten egentlig er.

    Det skete, da analytikeren medvirkede som gæst i det populære debatprogram '60 Minutter' påden russiske kanal 1.

    - Vi er i geopolitisk isolation, og hele verden er imod os, selvom vi ikke vil indrømme det. Vi skal finde en udvej, sagde Mikhail M. Khodaryonok.

    • Debatprogrammet '60 minutter' udkommer flere gange om dagen og er et populært tv-program i Rusland. (Foto: Russia-1)
    • Tv-værten Olga Skabeyeva arbejder sammen med sin mand på den russisk statsejede kanal Russia-1. (Foto: Russia-1)
    1 / 2

    Ifølge Flemming Splidsboel, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, kan udtalelserne nemlig være iscenesatte med et vist formål.

    - Vi ved ikke, om han er blevet inviteret ind i studiet for at fortælle sine egne analyser, eller om han er blevet inviteret med et formål, siger Flemming Splidsboel.

    Undervejs blev programmet styret af studieværten Olga Skabeyeva. Hun er en kendt vært i Rusland, og hun har stærke tråde til Kreml. Det fortæller Valentyna Shapovalova, der har en ph.d. i russiske mediers kommunikation ved Københavns Universitet.

    Hvor stor en betydning, vi kan lægge i udtalelserne, er der mange gæt på.

    Valentyna Shapovalova mener ikke, at det er kontroversielt i forhold til at ændre den russiske befolknings syn på, hvad der sker i Ukraine.

    - I Vesten er det her klip gået viralt, men i russiske medier er der stort set ingenting om det, fortæller Valentyna Shapovalova.

    - Når man sidder som russisk seer, så er det ikke, fordi det her ændrer ens verdensbillede. Men det viser, at der er et massivt pres fra ukrainerne på slagmarken, siger hun.

    En teori kan være, at Rusland måske ser ind i en tilbagetrækning. Modsat kunne en teori også være, at Rusland ikke vinder, medmindre de bruger mere effektive våben som atomvåben.
    Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS

    Ifølge begge eksperter er det dog ikke tilfældigt, at den russiske militæranalytiker er inviteret i studiet.

    - Det her kan tyde på, at den pensionerede oberst er blevet inviteret ind i studiet for at forberede den russiske befolkning på, at der vil ske en tilbagetrækning af de russiske tropper, siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS.

    I debatprogrammet '60 Minutter' fortalte den russiske militæranalytiker også, at ukrainernes moral på slagmarken er større end russernes. Og at det var en af forklaringerne på, hvorfor Ukraine strategisk har haft større fremgang.

    - Som de klassiske marxistiske-leninister sagde, så er det ultimativt moralen hos dem, som kæmper, der afgør sejren på slagmarken, sagde han i debatprogrammet.

    Russiske pansrede mandskabsvogne eskorterede de busser, der kørte de ukrainske soldater væk, som havde været indespærret på Azovtal stålværket i Ukraine i flere uger. 17. maj, 2022. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

    Ifølge Flemming Splidsboel viser de seneste meningsmålinger blandt den russiske befolkning også, at støtten til invasionen i Ukraine er faldende, på trods af at støtten stadig er høj.

    - En teori kan være, at Rusland måske forbereder en form for tilbagetrækning. Modsat kunne en teori også være, at Rusland ikke vinder, medmindre de bruger mere effektive våben som atomvåben, siger Flemming Splidsboel.

    Her til morgen har vores naboer i Norden, Sverige og Finland officielt indgivet en ansøgning om medlemskab i Nato.

    Ikke så overraskende er Putin ikke den største fan af Finland og Sveriges ansøgning om at blive en del af forsvarsalliancen Nato.

    Krænkelser af grænser, øget militær aktivitet i grænseområdet og øget aktivitet i Østersøen er nogle af de ting, som Finlands præsident Niinistö overfor det finske medie Yle nævner som sandsynlige russiske reaktioner.

    Vi er i geopolitisk isolation, og hele verden er imod os – selvom vi ikke vil indrømme det. Vi skal finde en udvej
    Mikhail M. Khodaryonok, militæranalytiker og pensioneret oberst

    Men ifølge Mikhail M. Khodaryonok så er hjælpen fra Vesten en vigtig faktor for, hvorfor Ukraine står så stærkt, som de gør.

    - Den generelle strategiske position viser, at Ukraine har midler til at bevæbne en million soldater. Det ville de ikke kunne alene, men hjælp fra de europæiske lande gør, at de har muligheden. For os betyder det, at situationen vil blive værre, sagde Mikhail M. Khodaryonok i debatprogrammet.

    Sverige har i dag ansøgt om medlemskab i Nato. Her ses svenske hjemmeværnssoldater på militærøvelse på Gotland 17. maj 2022. (Foto: Jonathan Nackstrand © Ritzau Scanpix)

    Danmark har meldt sig klar til at beskytte Nato-ansøgerne Sverige og Finland. Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i mandags.

    Under den russiske tv-udsendelse '60 Minutter' sagde den russiske militæranalytiker også, at det ikke giver mening at rette trusler mod Finland.

    - Lad os ikke tale om missiler i retning af Finland. Vi er i geopolitisk isolation, og hele verden er imod os – selvom vi ikke vil indrømme det. Vi skal finde en udvej, sagde Mikhail M. Khodaryonok.

  10. 54 min. siden

    Villavejene mangler kryb: Her er fire insektvenlige tricks, du kan bruge i haven

    - Haverne kan udgøre oaser og steder, hvor insekter og dyr kan få et lille pusterum og kan få lov til at være, forklarer biolog Louise Berg Hansen fra Herning Kommune. (Foto: Peter Brøndsted - DR Midt & Vest)

    Selvom det er forår og højsæson for summende insekter, så er der langt færre end før i tiden.

    Især står det skidt til i byer og villakvarterer. Det viser resultaterne af et nyt forskningsprojekt fra Statens Naturhistoriske Museum.

    Men som haveejer kan man let være med til at gøre en forskel.

    - Haverne er jo fantastiske små oaser, hvor der er plads til mange forskellige blomster og levesteder til dyr, siger biolog ved Herning Kommune Louise Berg Hansen.

    Hun har været med til at etablere en inspirationshave i Lind ved Herning, som bliver indviet i dag. Den skal gøre det lettere for haveejere at få biodiversitet på matriklen.

    - Hvis vi giver insekterne lidt plads i haverne, kan vi alle sammen være med til at løfte på biodiversiteten, som jo er i krise, fortæller hun.

    Det behøver ikke være sværere at bygge et insekthotel end at lægge en masse sten i en bunke et sted i haven. (Foto: Peter Brøndsted - DR Midt & Vest)

    En stor dynge med sten er en form for insekthotel.

    - Sten fungerer som en radiator. Når solen skinner på dem, bliver de varme, og det kan insekterne godt lide at sidde på, forklarer biolog Louise Berg Hansen.

    De har brug for steder, hvor de kan sidde og tanke solvarme op, inden de flyver videre.

    Der er også en masse hulmrum imellem stenene, som kan danne gemmesteder og overvintring for snoge, skovfirben, mus og humlebier.

    Hvis man kun klipper en tredjedel af plænen og lader resten stå, får man hurtigt variation i græsset. Året efter kan det være en ny tredjedel, man klipper. (Foto: Peter Brøndsted - DR Midt & Vest)

    Det er en god idé at skabe variation i sin græsplæne ved at klippe den tilfældigt "som en fuld mand".

    - Hvis vi kun klipper noget af græsset hver gang, opnår man mange forskellige højder af græs og mange variationer i græsplænen. Det giver forskellige skjulesteder og levesteder, siger Louise Berg Hansen.

    Det giver også mulighed for, at nogle af blomsterne i græsset rent faktisk kan blomstre. Det er guf for mange insekter, som skal have nektar eller pollen.

    En del sommerfugle overvintrer i det lange græs, hvor mus og harer også kan gemme sig.

    Grene og gamle rødder kan udgøre et fantastisk spisekammer for flere mindre dyr. (Foto: Peter Brøndsted - DR Midt & Vest)

    - Hvis man har et træ, der har tabt en gren, så lad den ligge i haven og lad være med at køre den på genbrugspladsen, anbefaler Louise Berg Hansen.

    Grenene danner hulrum, som giver skjul og mulighed for overvintring for insekter, padder og krybdyr. Under bark kan der også gemme sig mange små kryb.

    Især mariehøns, bænkebidere, skrubtudser, gærdesmutter, mus og pindsvin vil elske at bo og spise her.

    Det kan lyde selvmodsigende, men jord uden grønt er med til at styrke biodiversiteten. (Foto: Peter Brøndsted - DR Midt & Vest)

    Man kan også lave en jorddynge eller etablere en skrænt, hvor man lader jorden være bar.

    Flere arter af bier og biller vil gerne yngle på sydvendte, tørre skråninger med bar jord. De graver gange og lægger æg nede i jorden.

    - Vi mennesker er for dygtige til at ordne og gøre pænt i haverne, og så mangler der levesteder til insekterne, siger Louise Berg Hansen.

    Insekterne danner fødegrundlag for mange andre dyr, for eksempel fuglene i haven.

  11. I dag kl. 13:46

    Anmelder i Cannes: Pludselig dukkede den brutale virkelighed op på verdens største filmfestival

    Det ser voldsomt ud, men det er i dén grad kun for sjov. 'Coupez! er en rigtig grinebider af en film, selvom den nok ikke er for sarte sjæle. (Foto: Lisa Ritaine)

    Åbningsceremonier i Cannes er altid den samme smøre. Mere eller mindre.

    Først vælter alle mulige filmstjerner op ad den røde løber, mens de poserer for filmfans og fotografer. Så holder en smuk værtinde en lang tale på fransk.

    Derefter bliver årets jury præsenteret – ikke med larm og buldrende bifald som i Hollywood, men andægtigt og respektfuldt. De er jo kunstnere. Og i Frankrig tager man filmkunsten – le cinema! – mere alvorligt end i noget andet sted i verden.

    Den ukrainske præsident i den positur og i det tøj, vi har lært´at beundre ham i, dukkede pludselig op på det gigantiske biograflærred i Cannes i går aftes. (Foto: Christian Monggaard)

    Men i år skete der noget helt nyt. Midt i fejringen af Filmkunsten med enormt F dukkede den brutale virkelighed op.

    Pludselig sad han der, den ukrainske præsident, Volodymyr Oleksandrovytj Zelenskyj, iklædt grøn army-t-shirt. Bleg og sammenbidt som han plejer, men også med et enormt overskud og en imponerende veltalenhed.

    Zelenskyj var ikke til stede i den fine kæmpesal Théâtre Lumière i Cannes, men via en sløret zoom-forbindelse, som om han talte fra en sikker bunker et hemmeligt sted i Kyiv, hvilket muligvis også var tilfældet.

    Og så begyndte han ellers, roligt, myndigt og med stor sikkerhed, at tale om filmmediets evne til at forandre verden. Mens filmfolk og journalister fra hele verden sad som i chok over, at boblen omkring Filmkunsten var blevet brudt af et menneske, der har noget endnu vigtigere at tage sig af.

    Hvis man ellers må sige sådan noget i Cannes

    Zelenskyj kom bl.a. omkring Charlie Chaplins ’Diktatoren’ (1940), en film, der gjorde grin med Adolf Hitler og hans verdensdrømme under 2. verdenskrig, og som ikke alene gjorde Hitler rasende, men også åbnede verdens øjne for den tyske Führers galskab.

    Den film understregede Filmkunstens store potentiale, ifølge Zelenskyj.

    Det smarte ved at nævne ’Diktatoren’ var naturligvis også, at han dermed prikker direkte til sin hovedmodstander i Moskva, Vladimir Putin, der – ligesom Hitler – fantaserer om en ny storhedstid til sit folk.

    Så var årets filmfestival i Cannes – den 75. af slagsen – sparket i gang. Med bravour og vigtighed. Med at understrege Filmkunstens store betydning.

    Det er så afgjort noget, Cannes’ kan bruge til noget i pressede tider. Der er ikke kun krig i Europa og en coronapandemi, der har lukket verden ned. Festivalen og Filmkunsten er også truet af streamingtjenesterne, der buldrer frem og underminerer biografernes betydning – hvilket nærmest er helligbrøde i franske filmkredse, hvor ordet Filmkunst også betyder biograf. Le cinema!

    Kort før Zelenskyjs tale havde årets juryformand, skuespilstjernen Vincent Lindon, holdt en følelsesladet tale om Filmkunstens pligt til at fortælle historier om menneskelig lidelse og nød i verden. Filmkunstens armbevægelser kunne ikke være meget større i aftes i Cannes.

    Romain Duris fyrer den af som den talentløse filminstruktør, der skal have en zombiefilm i kassen. (Foto: Lisa Ritaine)

    Ironisk nok var årets åbningsfilm, der dukkede op små ti minutter efter Zelenskyjs tale, lige præcis overhovedet IKKE sådan en film, Lindon og Zelenskyj efterspørger.

    Derimod er den nok lige præcis det, europæiske biografgængere efterspørger i de her tider med pandemi, krig og inflation – en rigtig uforpligtende grinebider af en film.

    Franske ’Coupez!’ (der hedder ’Final cut’ i den internationale filmverden), som åbningsfilmen hedder, fortæller om et filmhold, der er i fuld gang med at optage en zombiefilm, da de bliver angrebet af rigtige zombier.

    Filmen er instrueret af Michel Hazanavicius, der for 11 år siden væltede filmverdenen med noget så mærkeligt i 2011 som en stumfilm, ’The Artist’. ’Coupez!’ har samme tone – sjov, legende og fuld af filmisk overskud. Men altså ikke en film, der vælter Putin.

    Ironisk nok forsøgte Hazanavicius at følge succesen med ’The Artist’ op med en film, der netop forsøgte at fortælle om menneskelig lidelse og nød, ’Løftet’, om russernes overgreb på Tjetjenien i 1990’erne.

    Den film fik alvorlige tæsk af kritikerne i Cannes i 2014 og blev et flop. Den kom fx aldrig op i danske biografer.

    Det gør ’Coupez!’ højst sandsynligt.

  12. I dag kl. 13:43

    Rusland vil genoplive pensioneret Sovjet-bilmærke: 'Det var lort fra start til slut'

    Det eller nedlagte bilfirma Moskvich skal nu udvikle en bil, der kan produceres i den fabrik som Renaults exit fra landet efterlader. (Foto: Wikimedia/Dmytri)

    Mens den russiske offensiv i Ukraine gradvist har fået sværere og sværere ved at komme fra A til B, så ser det samme symptom ud til at flirte med de russiske privatbilister.

    Bilproducenter som Toyota og Volkswagen lukkede nemlig allerede sine forretninger i Rusland omkring krigens udbrud, og nu har den franske bilgigant Renault valgt at forlade landet og sælge alle dets aktier i den russiske bilproducent Avtovaz til den russiske stat.

    Der er ikke én model, der har et godt omdømme. Det er kort sagt lort fra start til slut.
    Christian Grau, bilekspert

    Ifølge Ruslands eget organ for udenlandske investorer, så tegnede Renault og dets strategiske partner Nissan samt russiske Avtovaz sig i 2016 for 35,4 procent af bilsalget i Rusland.

    Kort sagt: De vestlige bilproducenter forlader Rusland, og det koster arbejdspladser og biler.

    Derfor oplyser Moskvas borgmester, Sergei Sobyanin, at man vil genstarte produktionen af det sovjetiske bilmærke 'Moskvich'.

    - Vi kan ikke tillade, at tusindvis af arbejdere står uden arbejde. Derfor har jeg besluttet, at fabrikken, som er byens ejendom, skal genoptage produktionen af biler under det historiske mærke 'Moskvich', siger borgmesteren.

    Han uddyber ikke præcis, hvad det er for en bil, der nu skal bygges under Moskvich-mærket, der har lagt navn til 60 forskellige biltyper i perioden 1940-2002.

    Ideologien bag var jo ligesom, at der bare skulle bygges en masse biler med en tålelig kvalitet.
    Niels Jonassen, historiker

    Fælles for dem alle er, at russerne nok ikke tænker tilbage på dem med specielt varme følelser, fortæller Christian Grau, der er bilekspert, foredragsholder og motorredaktør på Euroman.

    - Når du fortæller russerne, at de skal til at køre i sådan noget lort igen, så er der nok ikke nogen, der synes, at det her er en god nyhed.

    - Det er jo et bilmærke, der er født ud af ressourcemangel, og det har aldrig været populært. Der er ikke én model, der har et godt omdømme. Det var kort sagt lort fra start til slut, siger Christian Grau.

    Hans bastante udmelding hænger sammen med den forbandelse, der hvilede over rigtig mange Sovjet-biler - nemlig ringe holdbarhed.

    - Der var ekstremt mange mekaniske problemer med dem. Det var simpelthen skruet dårligt sammen, forklarer han.

    Samme melding kommer fra Peter Clausen, der er redaktionschef på MotorClassic -FDM's magasin om klassiske biler og veteranbiler.

    - Da den meget solgte Moskvich 1500 for eksempel kom på gaden, var den på papiret ikke nogen dårlig bil, den var bare virkelig dårligt lavet og blev ikke moderniseret, siger han.

    Niels Jonassen er historiker og har skrevet flere bøger om biler i et historisk perspektiv.

    Han minder om, at bilproduktion i det gamle Sovjet tjente andre formål end bare at lave biler nok til befolkningen. Det sovjetiske produktionsapparat skulle samtidig vise Vesten, hvad den kommunistiske ideologi kunne udrette.

    - Ideologien bag var jo ligesom, at der bare skulle bygges en masse biler med en tålelig kvalitet.

    Og det var lige præcis, hvad Moskvich leverede.

    - Deres biler kunne holde til koldt vejr og dårlige veje, men det var ikke nogen høj kvalitet.

    - Grundkonstruktionen fejlede ikke noget, men de enkelte komponenter var ikke holdbare. Så gik tændingen i stykker, så gik bremserne i stykker, så gik lygterne i stykker, forklarer Niels Jonassen.

    Tilbage i 2013 samledes over 1000 deltagere i Tyskland for at hylde de gamle Sovjet-køretøjer. (Foto: Patrick Pleul)

    Nu som dengang spiller den russiske bilproduktion altså en større rolle end bare at lave biler. Men Christian Grau har svært ved at se, at man kan dreje genoplivningen af den sovjetiske ronkedor til en sejr overfor russerne.

    - Nu har russerne så fået en smag af frihed, og så bliver de sendt tilbage i sådan noget møg. Det er svært at propagandere sig ud af, at det er dårligt nyt, siger han.

    Han har også svært ved at se, hvordan man vil få startet produktionen af Moskvich's nye bil - men måske låner man produktionsmetoder fra virksomhedens storhedstid.

    - Jeg tænker, at man starter op på noget af det, som Renault har igangsat. I gamle dage var tricket ofte, at man købte en vestlig bil, der var på vej ud, og så lavede man en østbil på den. De gamle Lada'er var for eksempel bygget på Fiat'er, fortæller han.

    Vælger man den løsning, så står man over for voldsomme problemer med at få de reservedele, der skal til, siger bileksperten.

    - Der er generelt reservedelskrise i hele bilbranchen. På nogle biler er ventetiden halvandet år. Og hvis det er et problem for Volkswagen i Wolfsburg, så tør jeg ikke tænke på, hvad det vil være for Moskvich i Moskva, siger Christian Grau.

    Moskvich 2142 var en af de sidste biler, som virksomheden nåede at producere, inden den begærede konkurs i 2002. (Foto: Wikimedia)

    Peter Clausen fra MotorClassic peger på, at det typisk tager tre-fem år at udvikle en ny type bil. Får man fra russisk side udviklet en ny bil, så vil krigen i Ukraine og dens politiske efterdønninger faktisk kunne hjælpe salget, lyder det.

    - De kan måske få noget succes med den på hjemmemarkedet, fordi der er en del nostalgi i Rusland omkring Sovjets storhedstid lige nu.

    - Men personligt tror jeg ikke meget på, at de får lavet noget, jeg ville kalde en god bil, siger Peter Clausen.

  13. I dag kl. 13:08

    Volodymyr og Olena Zelenskyj set sammen for første gang siden krigens start

    • Volodymyr Zelenskyj og hans kone, Olena, ankommer her til begravelsen af den tidligere præsident Leonid Kravchuk i Kyiv i går. (Foto: VIACHESLAV RATYNSKYI © Ritzau Scanpix)
    • Det var første gang, at parret viste sig offentligt sammen, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar. (Foto: VIACHESLAV RATYNSKYI © Ritzau Scanpix)
    • Siden den russiske invasion har præsidentfruen og parrets to børn opholdt sig et hemmeligt sted. (Foto: VIACHESLAV RATYNSKYI © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og hans kone, Olena, har ikke vist sig offentligt sammen, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar.

    Men i går blev de set sammen for første gang i 82 dage, skriver Reuters.

    De dukkede op sammen i Kyiv til begravelsen af Leonid Kravchuk, der var landets første præsident siden løsrivelsen af Sovjetunionen i 1991. Han døde 10 maj, 88 år gammel, efter ’lang tids sygdom’.

    Kravchuk var præsident i Ukraine fra 1991 til 1994.

  14. I dag kl. 12:25

    Regeringen vil stoppe ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver

    Regeringen støtter Dansk Folkeparti i et forsøg på at komme ulovlig helårsbeboelse til livs.

    I et notat, DR Nyheder er kommet i besiddelse af, skriver Indenrigs- og Boligministeriet, at regeringen støtter forsøget på at bekæmpe ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver. Notatet kommer i forbindelse med, at Dansk Folkeparti i dag fremsætter et beslutningsforslag med samme dagsorden.

    Mange kommuner, blandt andet Odense, har store problemer med personer, der ulovligt bor i deres kolonihavehus hele året.

    Ministeriet skriver i notatet, at regeringen vil komme med en ændring af kolonihaveloven i næste folketingssamling.

    En af de mest markante ændringer er, at det bliver kommunerne og ikke kolonihaveforeningernes bestyrelser, der kan smide folk ud af deres kolonihavehus.

    "Lovforslaget vil fastsætte et generelt forbud mod helårsbeboelse", står der i notatet.

  15. I dag kl. 12:07

    Verdenshavene er varmere end nogensinde

    I 2021 var verdenshavene varmere end nogensinde. Samtidig har smeltende iskapper bidraget til, at havniveauet har nået nye højder.

    Det viser den årlige rapport om klimaets tilstand fra Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), der hører under FN.

    Rapportens dystre konklusioner ligger i tråd med de seneste klimarapporter fra FN.

    Her har ledende forskere slået fast, at menneskeheden skal mindske udledningen af drivhusgasser betydeligt. Ellers står man over for flere katastrofale ændringer i verdens klima.

    Niveauet af drivhusgasser i atmosfæren slog også tidligere rekorder i 2021, viser rapporten fra WMO.

  16. I dag kl. 11:49

    Hvalrossen på Læsø er forsvundet igen: Se den svømme mod solnedgangen

    Den store hvalros med de lange stødtænder, som mandag aften slog sig ned på Østerby Havn på Læsø, er forsvundet igen.

    Efter at have slumret langs kysten i lidt over et døgn, drog den væk fra den nordjyske ø i går aftes, og Lars Rosenfeldt Jespersen fangede det på video:

    Det er anden gang i år, vi har haft besøg af en hvalros i Danmark, og det er specielt, understregede naturvejleder Morten D.D Hansen i går.

    - Det er stærkt usædvanligt, at vi har en hvalros i Danmark. Det sker jo langt fra hvert år, og at der så dukker to op, det er endnu mere usædvanligt, sagde han.

  17. I dag kl. 11:07

    Enhedslisten vil ikke stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet i lækagesag

    Enhedslisten kommer ikke til at stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet i lækagesag.

    Det siger politisk ordfører Mai Villadsen til Ritzau.

    - Vi kommer ikke til at stemme for at ophæve Claus Hjorts immunitet, medmindre Folketinget får en indsigt i tiltalen. Og det ser ikke sådan ud. Derfor kommer vi til at stemme nej, siger Villadsen.

    Samme melding lød tidligere i dag fra Dansk Folkeparti.

    Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, siger, at partiet også vil stemme nej, hvis ikke Venstres folketingsmedlemmer får indsigt i sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen (V).

    Rigsadvokaten har indstillet til at rejse tiltale i sagen mod den tidligere forsvarsminister.

    Sagen er hemmeligholdt, og partilederne er blevet orienteret i sagen af justitsminister Mattias Tesfaye (S), men de må ikke fortælle resten af Folketinget om indholdet.

    Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have lækket statshemmeligheder. Men han kan først blive tiltalt, hvis et flertal i Folketinget ophæver hans immunitet.

  18. I dag kl. 11:00

    Patienterstatningen vil gerne undgå at sende brev ud til 4.000 benamputerede patienter

    Det er fortsat uklart, hvordan Region Midtjylland vil identificere de patienter, der kunne have undgået benamputation.

    Flere patientforeninger har opfordret benamputerede i regionen til at henvende sig til Patienterstatningen med det samme, men deres direktør, Karen-Inger Bast, advarer nu om, at hvis gruppen ikke afgrænses, kan der komme op mod 4.000 breve.

    - Hvis alle søger erstatning, vil dem, der faktisk har krav på erstatning, som måske er 400 patienter, drukne i de andre. Det vil være synd for de patienter, der har et erstatningskrav, vi kan imødekomme, siger hun.

    Sagsbehandlingstiden i Patienterstatningen er lige nu i omegnen af otte måneder, men den formodes at stige voldsomt, hvis der kommer 4.000 nye sager ind.

    Patienterstatningen holdt i går møde med Region Midtjylland om, hvordan øvelsen kan gribes an. Her blev det blandt andet drøftet, hvem der kan skæres fra.

    - Patienter, der er kommet til skade i trafikulykker og får amputeret et ben, skal ikke have erstatning. Der vil også være knoglekræftformer, hvor man er nødt til at amputere. De kan også udelukkes, siger Karen-Inger Bast.

    Hun understreger, at Patienterstatningen ikke er imod, at folk søger om erstatning i deres sager, men de råder til, at man venter.

  19. I dag kl. 10:52

    Coronavirus brager løs i Nordkorea: 'Landet er på ingen måde forberedt på et virusudbrud'

    Myndighederne er ved at desinficere banegården i hovedstaden Pyongyang (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Nordkorea registrerede i sidste uge officielt det første coronarelaterede dødsfald. Nu anslås det, at mere end en halvanden million mennesker er blevet smittet siden slutningen af april.

    Det er noget nær en katastrofe for et af verdens mest lukkede lande. De omkring 25 millioner indbyggere er ikke vaccineret, og sundhedsvæsenet er ikke i stand til at håndtere en pandemi, vurderer flere eksperter.

    Mens pandemien har lagt store dele af verden ned i løbet af de seneste to år, så har Nordkorea haft held til at holde covid-19 fra døren. I hvert fald officielt. For det er begrænset, hvilke informationer der slipper ud fra landet.

    Det her er et land, der, uden vacciner og uden et velfungerende sundhedssystem på ingen måde er forberedt på et virusudbrud.
    Philip Khokhar

    Men nu ser det ud til at være slut. I går aftes var den officielle melding, at landet nu har registreret 1,72 millioner tilfælde af det, som styret kalder ”feber-sygdom”, siden slutningen af april, skriver blandt andre The Guardian.

    Det er ikke bekræftet, at der er tale om coronasmittede. Det skyldes blandt andet, at Nordkorea har begrænset testkapacitet.

    Men corona har formentlig været i landet længere tid. Det er bare først nu, at landet har været nødt til at indrømme det, vurderer DR’s Asien-korrespondent, Philip Khokhar:

    - Formentlig er smitten så udbredt i Nordkorea, at myndighederne ikke længere kunne holde det skjult, og derfor blev de nødt til at anerkende, at der er et stort udbrud i Nordkorea, også selvom de primært kalder det for en feber.

    Og det kan blive ganske alvorligt, lyder det fra Philip Khokhar.

    - Det her er et land, der, uden vacciner og uden et velfungerende sundhedssystem, på ingen måde er forberedt på et virusudbrud.

    Nordkoreas ubestridte leder, Kim Jong-un, langede i den her uge ud efter sit embedsværk og sagde, at det ikke havde håndteret situationen ordentligt.

    Derfor har han nu taget sagen i egen hånd og indført en række restriktioner, deriblandt nedlukninger og forsamlingsforbud, skriver BBC.

    Men spørgsmålet er, om det nordkoreanske sundhedssystem overhovedet er gearet til en pandemi. FN’s organisation for menneskerettigheder, OHCHR, er dybt bekymret over situationen i Nordkorea.

    - Nordkorea har en meget begrænset sundhedsinfrastruktur i forhold til at kunne håndtere en krise som den her, fordi de mangler testkapacitet, nødvendig medicin og udstyr, siger Liz Throssell, der er talsperson for FN’s højkommissær for menneskerettigheder.

    Nordkoreas leder, Kim Jong Un, indfører restriktioner efter et udbrud af Covid-19. (Foto: KCNA © Ritzau Scanpix)

    Både det internationale samfund og flere af Nordkoreas nabolande har tilbudt at sende vacciner til Nordkorea. Men indtil videre har det lukkede land afvist international hjælp. I stedet har landet satset på lukkede grænser som vejen frem.

    Netop den strategi har givet alvorlige panderynker hos Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

    - WHO er dybt bekymret over risikoen for yderligere spredning af covid-19 i landet. Særligt fordi befolkningen ikke er vaccineret, og mange har underliggende sygdomme, der betyder, at de er i risiko for alvorlige sygdomme og død, siger WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

    Også det amerikanske udenrigsministerium kommenterede i går på Nordkoreas manglende vilje til at tage imod vacciner.

    - Uheldigvis har Nordkorea indtil nu afvist alle vaccinedonationer fra Covax, siger talsperson Ned Price.

    - Vi er dybt bekymrede over, hvordan det nuværende covidudbrud i Nordkorea vil ramme den nordkoreanske befolkning.

    Når Nordkorea først nu anerkender, at corona er kommet til landet, så handler det ifølge DR’s Asien-korrespondent om, at styret ikke vil vise svaghed.

    - Styret har svært ved at indrømme, at det ikke kan tage vare på egen befolkning. Så hvis de først åbner Pandoras æske og skal forklare deres befolkning, hvorfor de ikke har taget imod vacciner, hvorfor de ikke har et bedre sundhedssystem, så har du i virkeligheden en diskussion omkring systemet selv, siger Philip Khokhar.

    Ifølge de nordkoreanske myndigheder er mere end 1,7 millioner mennesker blevet smittet med ”febersygdommen” siden slutningen af april. Omkring en million skulle være blevet raske igen, men cirka 600.000 er under en form for behandling.

  20. I dag kl. 10:48

    Glem 'døren' på Mars: Her er 3 billeder fra Curiosity, som forskeren finder mere interessante

    NASA's Mars-rover Curiosity tog 7. maj et foto af noget, som kan ligne en mørk åbning. Men ifølge forskerne er der ikke tale om en dør. (Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke en dør til marsboernes hemmelige base, fastslår eksperterne.

    Nok snarere en klippe, der er brækket af.

    Alligevel er et billede, som Curiosity-roveren har taget på Mars, blevet delt flittigt hernede på Jorden.

    Sammen med mere eller mindre gakkede teorier.

    Og det er ganske forståeligt, mener Jens Frydenvang, planetforsker ved Københavns Universitet.

    Han er selv med til at styre det lille køretøj, der i snart ti år har møvet sig frem i Mars-støvet og udforsket planetens overflade.

    - Det er jo en opdagelsesrejse, siger han.

    - Hver eneste gang, vi kører rundt om et klippefremspring, finder vi noget nyt, siger Jens Frydenvang.

    - Sådan en opdagelsesrejse vækker noget i os mennesker, siger han.

    Forklaringen på den såkaldte "dør" er - i modsætning til andre af Curiositys opdagelser - dog ikke særlig interessant, siger planetforskeren.

    - Det er en fraktur i klippen, altså et eller andet, der er knækket af, og så lige i den vinkel, som billedet er blevet taget i, kan det godt ligne en dør, siger han.

    - Jeg er sikker på, hvis du kører ti meter længere væk og tager et nyt billede, så ligner det overhovedet ikke en dør, forklarer han.

    Der er dog andre billeder fra Curiosity-roveren, som er mere interessante, forklarer han.

    Her er tre fotos, der illustrerer, hvad roveren har lavet på planeten.

    Curiosity-roveren tog i august 2015 dette foto, der umiddelbart lader til at vise en "svævende ske". Der er nok snarere tale om en sten, der er blevet slebet af vinden. (Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS)

    Billedet af den "svævende ske" har også givet anledning til morskab og vilde teorier.

    Men ifølge Jens Frydenvang er forklaringen mere interessant. Det siger nemlig meget om de specielle forhold, der hersker på Mars.

    - Det er vinde, som har eroderet klippen væk, og så har et stykke åbenbart været lidt mere resistent end resten, så den er blevet tilbage, mens resten er eroderet væk, sandsynligvis over de sidste to milliarder år, siger Jens Frydenvang, der er adjunkt ved Centre for Star and Planet Formation på Københavns Universitet.

    - Det ser mærkværdigt ud, når man ser billedet, men det er en af de ting, der adskiller Mars fra Jorden, forklarer han.

    - Du har ikke hverken vand eller mennesker og dyr, der render rundt og ødelægger sådan nogle klipper, så de får lov til at stå i milliarder af år, og bare erodere væk, som vinden blæser, og så kan du få de her helt fine delikate strukturer, der står tilbage, siger han.

    Curiosity tog dette billede i 2014, der viser klipper med en række tynde lag. Det er et mønster, der viser, at flydende vand en gang har løbet til en sø og aflejret sedimenter. (Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS)

    Men faktisk forestiller mange af de billeder, som forskerne selv flipper over, klipper, som for de fleste kan se "kedelige" ud.

    For Curiosity-roverens opgave er i høj grad at undersøge kedelige klipper.

    I snart ti år har roveren udforsket det såkaldte Gale-krater, som for tre milliarder år siden var en stor sø. Vandet er forlængst forduftet, men de fine lag af sedimenter afslører Mars' fortid.

    - Vi ser de her helt fine lagdelinger i klipperne, siger Jens Frydenvang.

    - Hvor spændende det er for andre, kan jeg ikke sige, men det er nogle af vores hovedresultater, som vi får ned gennem billeder af kedelige klipper. Det er meget essentielle geologiske resultater, siger forskeren.

    - Hovedresultatet, som jeg tror, vi vil stå tilbage med fra Curiosity-roveren, er, at der var masser af flydende vand på Mars i millioner af år tidligt i planetens historie.

    - Curiosity-roveren har vist os klart, at Mars for cirka tre milliarder år siden har lignet Jorden og måske endda har haft forhold, som har gjort, at liv, som vi kender det, har kunnet opstå tidligere, end vi kender det fra Jorden, fastslår Jens Frydenvang.

    Lyse områder omkring klippesprækker, kaldet "haloer" med højt siliciumindhold i Gale-krateret på Mars. Det indikerer ifølge forskerne, at der har eksisteret flydende vand på Mars i længere tid, end forskerne hidtil har troet. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

    Curiosity har nu i løbet af snart ti år tilbagelagt omkring 29 kilometer på Mars.

    Farten tillader ikke mange svinkeærinder, men en opdagelse fik alligevel de mere end 400 forskere, der arbejder med Curiosity, til at vende roveren rundt for at undersøge nærmere.

    En overraskende måling fra roverens ChemCam-laser, der kan bruges til at måle indholdet af grundstoffer i omgivelserne, førte i 2015 til, at man vendte om.

    Man fandt nogle lyse områder omkring klippesprækker – kaldet "haloer" – med et højt indhold af grundstoffet silicium.

    Det viser ifølge forskerne, at Gale-krateret har indeholdt vand i meget længere tid, end man først troede.

    - Så selv i perioden, efter at søen, der engang var i Gale-krateret, er forsvundet, har der været grundvand, der har været aktivt, forklarer Jens Frydenvang

    - Dermed er den tid, som Gale-krateret har haft et miljø, som kunne understøtte liv, som vi kender det, kraftigt forlænget, siger han.

    For to år siden ankom den nyere Perserverance-rover til Mars. Og dens opgave bliver at bygge videre på Curiositys resultater.

    Perserverance skal tage prøver, der kan gøre os klogere på, om liv så også opstod på Mars, nu når Curiosity har vist, at forholdene var til det.

    - Tanken er, at i 2033, hvis alt går som planlagt lige nu, så skulle vi gerne have prøverne fra Perserveance-roveren tilbage på jorden, siger Jens Frydenvang og tilføjer:

    - Og det er nok der, at vi for første gang kan få et håndfast svar på, om "liv" er opstået andre steder end på Jorden - og at vi dermed sandsynligvis ikke er helt alene i Universet.

  21. I dag kl. 10:33

    Nordjysk mor har lavet 'Trustpilot' for børnehaver og vuggestuer. Men institutioner skal ikke være 'supermarkeder, man shopper imellem', lyder kritikken

    Mette Topholm er uddannet sygeplejerske og startede hjemmesiden med bedømmelser af vuggestuer og børnehaver, efter hun skulle finde en institution til sin søn. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    For anmeldelser af hoteller findes der hotels.com. Restauranter får stjerner på rejsehjemmesiden TripAdvisor. Og webshops får ord med på vejen fra både glade og utilfredse kunder på trustpilot.dk.

    Og på en ny hjemmeside kan vuggestuer og børnehaver i hele landet nu også blive anmeldt og vurderet.

    Jeg følte, at det var forældres fulde ret at have sådan en hjemmeside her.
    Mette Topholm, stifter af voressmaa.dk

    Hvordan er de udendørs faciliteter? Hvordan ser det ud med normeringen? Og hvordan klarer de ansatte deres opgaver? Det er blandt andet sådanne spørgsmål, som forældre kan svare på, inden vurderingen sendes afsted på hjemmesiden voressmaa.dk.

    På hjemmesiden kan alle give en anmeldelse og knytte en kommentar til besvarelserne, som bedømmes med én til fem stjerner.

    Bag hjemmesiden står Mette Topholm fra Nordjylland, der selv er mor til to.

    - Jeg synes, det var skrækkeligt at skulle sende sit barn afsted for første gang, når man er førstegangsmor. At kunne hjælpe andre forældre til at tage et nemmere og lidt mere trygt valg er min store passion.

    Som tilflytter til en ny kommune skulle hun for få år siden selv vælge institution til sit barn. Her oplevede hun, hvor svært det var at finde information om daginstitutioner.

    - Jeg lå i min sofa med fortvivlelse og græd faktisk i tre-fire dage, fordi jeg simpelthen ikke vidste, hvad jeg skulle gøre.

    På voressmaa.dk skal forældre bedømme vuggestuer og børnehaver ud fra disse ti spørgsål og give mellem 1-5 stjerner. (Foto: Screengrab fra voressmaa.dk © DR Nyheder)

    Samtidig oplevede hun – særligt på Facebook – at rigtig mange forældre stod i samme situation og skrev opslag, hvor de efterlyste erfaringer fra andre mødre og fædre.

    - Kommunens hjemmeside var indviklet, og jeg kunne ikke rigtig læse mig frem til, hvad der var godt og skidt. Derfor følte jeg, at det var forældres fulde ret at have sådan en hjemmeside her.

    På hjemmesiden er der i alt ti spørgsmål, som skal besvares. Sammen med bedømmelserne og eventuelle kommentarer, kan det være med til at gøre andre forældre klogere, fortæller Mette Topholm.

    - Hvis man for eksempel er en vegansk familie, kan det være rart at vide, at den slags mad rent faktisk bliver serveret i institutionen.

    Hverken hos Forældrenes Landorganisation eller pædagogernes fagforbund får den nye hjemmeside en varm modtagelse.

    - Jeg kan godt forstå, man laver det, fordi man er frustreret. Men jeg synes ikke, det er løsningen, for jeg synes ikke, det er anderledes end Trustpilot, siger Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landorganisation (FOLA).

    Også selvom mange forældre har et stort ønske om at blive klogere på, hvilken daginstitution de skal sende deres børn i.

    Jeg synes ikke, det er løsningen, for jeg synes ikke, det er anderledes end Trustpilot.
    Signe Nielsen, fmd. Forældrenes Landsorganisation

    - Der er helt klart et behov for forældre i at kunne læse om de dagtilbud, de skal vælge. Vi kan endda nogle gange have forældre, der ringer og spørger os, om vi kender et dagtilbud, vi kan anbefale, fortæller Signe Nielsen.

    Hjemmesiden er ikke den første, FOLA har set, men online anmeldelser fra forældre er ikke den rette vej for at løse problematikken, lyder det.

    - Faldgruberne er helt sikkert, at man ikke kan vide, hvem der sidder og skriver derinde. Det, der kan være god kvalitet for den ene familie, er ikke nødvendigvis god kvalitet for den anden familie – og så går det skævt.

    - Det bliver subjektivt, for det bliver ud fra min egen oplevelse og ikke ud fra en faglig vurdering af den pågældende vuggestue eller børnehave.

    (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    I stedet mener FOLA, at kommunerne bør give forældre bedre information.

    - Det er dem, der har den rette viden, det er dem, der kan offentliggøre den, og det er dem, der kan lave uvildige tilsyn og en faglig vurdering af deres egne dagtilbud.

    Men at det netop ikke er kommunernes ord, men forældrenes, mener Mette Topholm, der står bag hjemmesiden, er styrken ved hendes tiltag.

    - Da jeg skulle vælge institution, ville jeg rigtig gerne vide, at folk rent faktisk var glade for det her sted, så det ikke bare kom til udtryk på institutionens hjemmeside, men at der rent faktisk kom ud af munden på andre forældre.

    Formand for pædagogernes forbund, BUPL, Elisa Rimpler, synes heller ikke om ideen bag hjemmesiden.

    - Det er vigtigt, at vi ikke gør vores institutioner til en slags supermarkeder, som man shopper imellem, som man gør med pizzeriaer, en restaurant eller et par nye gummisko.

    Folk kan finde på at svine de forskellige steder til, og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt. For jeg er helt sikker på, at institutionerne har en masse fedt at byde på.
    Mette Topholm, stifter voressmaa.dk

    Elisa Rimpler mener, at anmeldelser på nettet er meget lidt brugbare, når det gælder daginstitutioner. Og selv om mange forældre allerede i dag deler gode og dårlige erfaringer fra institutionerne via Facebook, så bør det aldrig stå alene.

    - Det bliver jo en meget subjektiv vurdering, og vi er jo både som forældre og børn meget forskellige og har forskellige behov, siger hun.

    Derfor mener hun, det er vigtigt, at forældre i stedet besøger institutionerne og danner sig sit eget indtryk.

    Desuden kan der af og til opstå konflikter mellem forældre og pædagoger i en institution, hvis der for eksempel er bekymring for et barns trivsel, forklarer BUPL-formanden.

    - Og hvis en forælder har givet én stjerne til en institution på hjemmesiden, ved man jo ikke, hvad der ligger bag. Derfor skal man bruge sin sunde fornuft og møde hinanden, siger Elisa Rimpler.

    - Vi er meget villige til at være åbne over for, at forældrene kommer, og vi giver svar på alle de spørgsmål, de måtte have, så de føler sig trygge ved os.

    Formand for BUPL, Elisa Rimpler, mener, at forældrene skal kunne få hjælp og rådgivning ude hos institutionerne selv. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Mette Topholm er godt klar over, at der kan rejse sig en række dilemmaer i forbindelse med den nye side. Men hun mener, alternativet er værre.

    På forskellige hjemmesider har hun oplevet, at kommentarsporene "går helt amok", når forældre spørger efter anbefalinger til institututioner. På hendes side er det ikke muligt for brugere at kommentere på anmeldelserne.

    - Folk kan finde på at svine de forskellige steder til, og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt. For jeg er helt sikker på, at institutionerne har en masse fedt at byde på, og så bliver det ødelagt af de her kommentarspor.

  22. I dag kl. 10:33

    Rusland: Knap 1000 soldater på stålværk har overgivet sig

    Ukrainske soldater bliver i bus evakueret fra det belejrede stålværk Azostal i Mariupol. (Foto: ALESSANDRO GUERRA)

    694 ukrainske soldater på stålværket Azovstal i Mariupol har overgivet sig i løbet af de seneste 24 timer.

    Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge det russiske nyhedsbureau RIA.

    I alt har 959 soldater fra Azovstal overgivet sig siden mandag. 80 af dem har været såret ifølge ministeriet.

    Ukraine har ikke bekræftet de russiske meldinger. Det fremgår ikke, om der ifølge Rusland er flere soldater tilbage på stålværket.

    Sent mandag aften blev 264 ukrainske soldater evakueret fra det belejrede stålværk med hjælp fra de russiske styrker. Og ifølge Rusland er flere altså blevet evakueret siden.

    Ukraine meddelte mandag, at soldaternes kampmission på stålværket er overstået.

    • Efter mange ugers intens russisk belejring, er den blodige kamp om det enorme ukrainske stålværk Azovstal ved den udbombede havneby Mariupol nu tilsyneladende ovre. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)
    • Styrkerne i jern- og stålværket, der har holdt stand i og under det enorme værk, er under krigen blevet et slags symbol på Ukraines modstand mod Ruslands angreb. (Foto: ALESSANDRO GUERRA © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge Rusland har 694 ukrainske soldater på stålværket Azovstal i Mariupol overgivet sig i løbet af de seneste 24 timer. (Foto: ALESSANDRO GUERRA © Ritzau Scanpix)
    • De ukrainske soldater blev kørt væk fra stålværket i busser, eskorteret af russiske styrker. Det fremgår ikke, om der ifølge Rusland er flere soldater tilbage på stålværket. (Foto: ALESSANDRO GUERRA © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  23. I dag kl. 10:28

    AGF ophæver samarbejdet med David Nielsen

    (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)

    Indledningen af artiklen er blevet præciseret, så det nu fremgår, at der ikke er tale om en fyring, men parterne efter gensidig aftale har ophævet samarbejdet.

    Fodboldklubben AGF har opsagt samarbejdet med David Nielsen som cheftræner i klubben.

    Det meddeler klubben i en pressemeddelelse. Dermed ophæver AGF samarbejdet med træneren et år før kontraktens oprindelige udløb.

    - David Nielsen har været en fantastisk træner for AGF gennem flere sæsoner og har skabt flotte resultater for klubben. Men nu er vi nået til vejs ende efter fem år, hvor den seneste sæson på ingen måder har været tilfredsstillende. Energien er brugt, og vi trænger til nye ideer og en frisk start, siger AGF's sportschef, Stig Inge Bjørnebye.

    Hvem der kommer til at overtage for David Nielsen, skriver klubben intet om.

    David Nielsens sidste kamp i spidsen for AGF, bliver på lørdag når den aarhusianske klub møder FC Nordsjælland i den sidste spillerunde af 3F Superligaen.

  24. I dag kl. 10:15

    Trusselsniveauet hæves: Risikoen for prorussiske hackerangreb mod Danmark er blevet meget større

    Risikoen for hackerangreb mod Danmark er blevet højere siden Ruslands invasion af Ukraine.

    Derfor hæver Center for Cybersikkerhed (CFCS) nu trusselsniveauet for cyberaktivisme mod Danmark fra 'lav' til 'middel.

    Det oplyser CFCS i en pressemeddelelse.

    I begyndelsen af krigen gik prorussiske hackere efter mål i Ukraine, Rusland og Hviderusland. Men den seneste tid er det også gået ud over vestlige Nato-mål, og det er muligt, at hackerne vil gå efter mål i Danmark herunder i særlig grad danske organisationer eller personer med relationer til Ukraine, skriver CFCS.

    - I de seneste uger har cyberaktivister også ramt mål i vesteuropæiske NATO-lande. De pro-russiske cyberaktivistiske gruppers øgede aktivitetsniveau øger også truslen for cyberaktivistiske angreb mod Danmark, skriver Center for Cybersikkerhed i pressemeddelelsen.

  25. I dag kl. 09:55

    Dansk-norsk mand erkender sig skyldig i drab med bue og pil

    Den formodede gerningsmand bag drabene i norske Kongsberg i oktober sidste år, en 38-årige dansk-norsk mand, erkender sig skyldig i alle anklager.

    Det siger han i dag, hvor retssagen mod ham er gået i gang. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

    Han er tiltalt for at have dræbt fem mennesker, 11 drabsforsøg og 13 tilfælde af grove trusler.

    Han er også tiltalt for flere andre forhold, heriblandt for at have kastet en kniv efter tre politibetjente.

    Selv om han har erkendt sig skyldig i alle anklager, er det stærkt tvivlsomt, om han kan straffes. Tre retspsykiatere har konkluderet, at han havde en stærk afvigende sindstilstand, da han gik til angreb. Den vurdering kan føre til, at han regnes som utilregnelig og dermed ikke kan straffes.

    Anklagemyndigheden har varslet, at den under retssagen vil gå efter at få ham idømt tvunget psykiatrisk behandling. Det er dog i sidste ende op til retten at afgøre, om at han var utilregnelig i gerningsøjeblikket.

  26. I dag kl. 09:32

    Kofod: Sverige og Finlands Nato-ansøgning er godt nyt for Danmark

    Natos generalsekretær Jens Stoltenberg viser her Sverige og Finlands officielle ansøgninger om at blive medlemmer af Nato. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

    Og det er godt nyt for Danmark, Europa og Nato, mener Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

    - Fra dansk side bakker vi helhjertet op om, at Finland og Sverige bliver en del af Nato. Vi vil i regeringen gøre alt for, at det sker så hurtigt som muligt.

    - Det vil styrke Nato med nordisk samling, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

    Kilder i Nato har tidligere meddelt, at der vil være et møde for Nato-landenes ambassadører, umiddelbart efter at ansøgninger er afleveret. Her vil det formentlig blive besluttet at indlede en formel medlemskabsproces.

    Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

  27. I dag kl. 09:08

    Region Midtjylland på vej med ny undersøgelse i amputationssagen

    Region Midtjylland bestiller nu en ny undersøgelse af det karkirurgske område.

    Det sker, efter en anden undersøgelse for nylig konkluderede, at der kan være foretaget op til 47 benamputioner om året i Region Midtjylland - uden at det var nødvendigt.

    Den tidligere undersøgelse, som regionen også selv havde bestilt, sammenlignede kun Region Midtjylland med det øvrige Jylland.

    Den nye undersøgelse skal laves af Regionernes Kliniske Kvalitetsorganisation og skal omfatte hele landet.

    Formålet er at få større sikkerhed for forekomsten af amputationer sammenlignet med resten af landet.

  28. I dag kl. 08:48

    Dansk Folkeparti ønsker ikke at stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet

    Dansk Folkeparti kan ikke stemme for at ophæve folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet i sag om mulig lækage af statshemmeligheder.

    Det siger DF's formand, Morten Messerschmidt, ifølge Ritzau.

    I går var Messerschmidt indkaldt til et møde hos justitsminister Mattias Tesfaye (S), hvor han blev orienteret om sagen, der er tophemmelig for offentligheden.

    For selvom partilederne har fået lov at få indsigt i de hemmelig sagsakter, så må de ikke fortælle resten af Folketingets medlemmer det.

    Rigsadvokaten har indstillet til at rejse tiltale i sagen mod den tidligere forsvarsminister.

    Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have lækket statshemmeligheder. Men han kan først blive tiltalt, hvis et flertal i Folketinget ophæver hans immunitet.

  29. I dag kl. 08:46

    V-retsordfører trækker sig fra formandspost efter afsløring af handel med Rusland

    Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er færdig som bestyrelsesformand for den nordjyske fiskevirksomhed Kangamiut.

    Han trækker sig fra posten, efter Nordjyske Stiftstidende har afdækket, at virksomheden fortsat køber råvarer i Rusland trods internationale sanktioner.

    - Det, at der bliver fokus på det i offentligheden, gør, at jeg bliver nødt til at agere på det. Jeg burde have handlet på et tidligere tidspunkt, siger Preben Bang Henriksen.

    Han fortæller, at beslutningen om at fastholde handlen med Rusland skete for at beskytte Kangamiut.

    - Hvis man har kontrakter med folk, der skal købe fiskene, så risikerer man meget store erstatningskrav. Derfor besluttede vi os for, at vi ville udfase handlerne, som kontrakterne udløb.

  30. I dag kl. 08:17

    Fagforeningerne mister medlemmer for første gang i otte år

    Fagforeningerne fik sidste år færre medlemmer.

    Det viser tal fra Danmarks Statistik.

    I slutningen af 2021 var 1.890.900 danskere fagforeningsmedlemmer, hvilket er et fald på 5200 sammenlignet med 2020.

    Det er første gang i otte år, at fagforeningerne oplever faldende medlemstal.

    Organiseringsgraden - målt som andelen af fagforeningsmedlemmer ud af den samlede arbejdsstyrke - faldt også fra 65,9 procent til 65,7 procent, skriver Ritzau.

  31. I dag kl. 08:14

    Sverige og Finland har nu ansøgt om Nato-medlemskab

    Finlands Nato-ambassadør Klaus Korhonen og Sveriges Nato-ambassadør Axel Wernhoff afleverede ansøgningerne om Nato-medlemsskab til forsvarsalliancens generalsekretær Jens Stoltenberg. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

    Sverige og Finland har her til morgen officielt indgivet deres ansøgninger om medlemskab i forsvarsalliancen Nato.

    Det er sket under en lille ceremoni ved Natos hovedkvarter i Bruxelles, hvor ansøgningerne blev afleveret af de to landes Nato-ambassadører til alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg.

    - Det er en god dag på et kritisk tidspunkt for vores sikkerhed, sagde Jens Stoltenberg.

    Han takkede Sverige og Finland for ansøgningerne og sagde, at de to lande er Natos tætte allierede og bidrager til at øge Natos sikkerhed.

    - Jeg byder Sverige og Finlands ønske om at blive del af Nato varmt velkommen.

    - Det her er et historisk skridt.

    Siden Nato blev oprettet i 1949, har både Finland og Sverige været neutrale lande og holdt sig ude af den nordatlantiske forsvarsalliance.

    Men efter Ruslands invasion af Ukraine i slutningen af februar kom Nato-spørgsmålet hurtigt på den politiske dagsorden i begge lande.

    Ansøgninger blev underskrevet af udenrigsministre fra de to lande tirsdag. De formelle beslutninger om at søge medlemskab er blevet taget de foregående dage.

    Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), mener, at Sverige og Finlands ansøgninger er godt nyt for Danmark, Europa og Nato.

    - Fra dansk side bakker vi helhjertet op om, at Finland og Sverige bliver en del af Nato. Vi vil i regeringen gøre alt for, at det sker så hurtigt som muligt.

    - Det vil styrke Nato med nordisk samling, siger han i en skriftlig kommentar.

  32. I dag kl. 07:35

    I dag mødes EU's spidser på Esbjerg Havn for at tale om havvindmøller

    Statsminister Mette Frederiksen (S) samler EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Tysklands kansler, Olaf Scholz, Nederlandenes premierminister, Mark Rutte, og Belgiens premierminister,Alexander De Croo, til europæisk topmøde om havvind i Esbjerg.

    EU skal være klimaneutral i 2050, og hvis det skal lade sig gøre, skal der produceres meget grøn strøm. Mødet handler derfor om at sætte tempoet for udvinding af havvind i Nordsøen op.

    Energiministre fra de fire lande og en række virksomheder kommer også til at deltage.

    - Vi er gået sammen om at sige, at vi vil løfte den kæmpestore udfordring, at Europa skal gøres grøn. At energiforsyningen i Europa skal væk fra fossile brændstoffer og bruge meget mere havvind, siger den danske klimaminister, Dan Jørgensen (S).

  33. I dag kl. 07:28

    Netflix afskediger 150 ansatte

    Streamingtjenesten Netflix har afskediget 150 ansatte, efter firmaet for nylig for første gang i ti år meldte om tilbagegang i antallet af abonnenter.

    Det oplyser Netflix ifølge BBC.

    Afskedigelserne omfatter primært medarbejdere på Netflix' kontor i Californien.

    I april chokerede streaminggiganten branchen, da den afslørede, at den havde mistet 200.000 abonnenter i de første tre måneder af 2022, og advarede om, at yderligere to millioner forventes at stoppe i det kommende kvartal.

    Nyheden fik firmaets aktier til at styrtdykke med over 30 procent på én dag.

  34. I dag kl. 06:49

    Retssagen begynder mod dansk-norsk mand, som er tiltalt for drab med bue og pil

    Der er afsat en lille måned til sagen, som bliver behandlet i Buskeruds tingrett i Hokksund. Det skriver Ritzau.

    Anklagemyndigheden har tidligere sagt, at den vil have manden idømt tvungen psykiatrisk behandling, hvis han kendes skyldig.

    Den tiltaltes forsvarer, Fredrik Neumann, har ikke kommenteret, hvordan han stiller sig til tiltalen.

    Politiet forventer desuden, at ordensmagtens egen ageren, da angrebet skete, også bliver afdækket.

  35. I dag kl. 06:45

    Onsdag bliver varm, men solen holder sig bag skyerne

    Der vil være overskyet i den vestlige del af landet, men resten af landet vil oftest opleve solen bag slørede skyer også. (Foto: Rasmus Bjerner)

    Der er gode muligheder for, at vi i dag måler årets hidtil højeste temperaturer, fordi prognoserne giver helt op til 24 grader i de sydligste dele af Jylland i dag.

    Temperaturen vil være meget forskellig alt efter hvor i landet, man er.

    Bornholm, det østlige Sjælland og Nordjylland ligger mellem 12 og 15 grader, mens resten af landet får mellem 18 og 22 grader.

    Solen ligger dog dagen igennem bag skyerne de fleste steder, og vinden kommer fra sydlige retninger med en let til frisk styrke, langs kysterne dog op til en hård vind.

  36. I dag kl. 06:09

    Trumps ambassadør i Danmark misser plads i Senatet i USA

    Den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark Carla Sands må se sig slået ved primærvalg i delstaten Pennsylvania.

    Her stillede Carla Sands op for at blive valgt til Senatet for Republikanerne.

    Med 99 procent af stemmerne talt op har Carla Sands fået 5,7 procent af stemmerne. Det skriver Ritzau og henviser til tal fra det amerikanske medie NPR.

    Der er med knap seks procent af stemmerne lang vej op til Sands' tre republikanske partifæller Dave McCormick, Mehmet Oz og Kathy Barnette, der står til henholdsvis 31,4 procent, 31,2 procent og 24,4 procent af stemmerne.

    Carla Sands forlod posten som ambassadør i Danmark i januar 2021, da Joe Biden blev præsident. (Foto: HANNAH BEIER © Ritzau Scanpix)
  37. I dag kl. 05:56

    21-årig russisk soldat kan få livstid for krigsforbrydelser

    I dag begynder den første retssag om krigsforbrydelser i Ukraine, siden Rusland invaderede landet.

    En 21-årig russisk soldat ved navn Vadima Sjisjimarina er tiltalt for at dræbe en 62-årig civil i det nordøstlige Ukraine 28. februar.

    Ukrainske myndigheder siger, at den 21-årige samarbejder med efterforskerne, og at han har tilstået de hændelser, der fandt sted, kun fire dage efter at Rusland invaderede Ukraine.

    Ved retssagen, der foregår i den ukrainske hovedstad Kyiv, er den 21-årige russer tiltalt for krigsforbrydelser og overlagt drab.

    Sjisjimarina risikerer en livstidsdom, hvis han kendes skyldig.

    Retssagen ventes at blive den første i en række om krigsforbrydelser efter invasionen.

  38. I dag kl. 05:53

    Skød omkring sig med bue og pil: I dag begynder retssagen mod dansk statsborger i Norge

    Dansk-norsk mand skal for retten i en sag, hvor han er tiltalt for at have dræbt fem tilfældige mennesker. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © DR)

    Norsk politi håber, at alle kortene kommer på bordet, når det gælder politiets håndtering af drabene i Kongsberg.

    Det siger politichef Ole Bredrup Sæverud til avisen VG.

    Udtalelsen kommer forud for retssagen mod den drabstiltalte danske statsborger, der går i gang i dag.

    Den 38-årige danske statsborger er tiltalt for at gå til angreb med bue, pil og stikvåben på tilfældige ofre i den lille by Kongsberg i oktober sidste år.

    Fem mennesker mistede livet i angrebene.

    Allerede i dagene efter hændelsen slog politiet fast, at politiets håndtering af sagen skulle vurderes.

    Ved retssagen vil detaljer om politiets håndtering komme frem, skriver VG. Derudover forventes en ekstern rapport at blive offentliggjort i juni.

    - Jeg er meget glad for, at Politidirektoratet har nedsat et udvalg, der har til opgave at lave en ordentlig gennemgang af, hvad der skete, siger Ole Bredrup Sæverud til VG.

    Politichefen siger videre, at sådan en gennemgang kan give politiet vigtig læring til at håndtere fremtidige sager både regionalt og nationalt.

    Den nu 38-årige dansk-norske mand blev pågrebet, en halv time efter at politiet først var i kontakt med ham, ved en Coop-butik i Kongsberg.

    De fem døde blev alle dræbt i løbet af den halve time.

    Senere er det også kommet frem, at den første patrulje på stedet ikke havde beskyttelsesudstyr på sig. Det lå i patruljebilen.

    Ole Bredrup Sæverud blev kaldt på job kort efter den første melding om angrebet. Det var ham, der havde det overordnede ansvar for at lede den efterfølgende efterforskning. Han holdt desuden flere pressemøder i sagen.

    - At man har behov for at få svar på, hvad der skete, er helt åbenlyst. Det er en vigtig og nødvendig del af jobbet, siger politichefen til VG.

    Der er afsat en lille måned til sagen, som bliver behandlet i Buskeruds tingrett i Hokksund.

    Anklagemyndigheden har tidligere sagt, at den vil have manden idømt tvungen psykiatrisk behandling, hvis han kendes skyldig.

    Den tiltaltes forsvarer, Fredrik Neumann, har ikke kommenteret, hvordan han stiller sig til tiltalen.

    Drabene i Kongsberg er den mest alvorlige drabssag i Norge siden 22. juli 2011, hvor massemorderen Anders Behring Breivik dræbte 77 mennesker.

    /ritzau/

  39. I dag kl. 05:45

    Overraskende forskning: Der er stort set ingen insekter tilbage på villavejene

    Over 600 danskere har kørt sådan her rundt. Nettet har fanget flyvende insekter, imens chaufføren har kørt maksimalt 50 kilometer i timen. (Foto: Jan Skriver © Insektmobilen)

    Et net på toppen af en bil. En flaske med sprit. En vægt. Og over 600 frivillige.

    Dét er opskriften på at finde ud af, hvor mange insekter der lever i Danmark.

    De frivillige har nemlig hjulpet forskerne på Statens Naturhistoriske Museum med at indsamle ny viden om, hvor insekterne har det godt og skidt. Projektet hedder 'Insektmobilen,' og efter tre års køreture er resultatet nu kommet:

    Insekterne har det slemt i vores byer og på villavejene. Til gengæld er der andre områder, som ikke er så hårdt ramt, som forskerne gik og troede.

    - Det var en stor overraskelse, at der er så få insekter i byerne, når vi ser det i forhold til landbrug. Der havde jeg regnet med, at det så værre ud end i byerne, siger Anders Tøttrup, som er forsker og leder af Citizen Science.

    Han tilføjer:

    - Hvis vi kigger på villahaverne med buske og blomsterbede, så er der ingen insekter. Det er overraskende, at det er så tydeligt.

    Aldrig før har alle områder i Danmark været med i en undersøgelse, der kan fortælle os, hvilken tilstand den danske natur reelt er i.

    Alle frivillige chauffører fik to planlagte ruter på 10 kilometer hver. Ruterne skulle køres med maksimalt 50 kilometer i timen, og når ruten var endt, skulle nettet tømmes. De små kryb fik hældt sprit over sig og blev derefter sendt tilbage til forskerne. Her blev insekterne fra hver rute tørret og vejet.

    Ud fra vægten kunne forskerne få et billede af, hvor der lever få og mange flyvende insekter. Dyrene blev gemt, så de efterfølgende kunne artsbestemmes.

    Billederne viser ægteparret Gitte og Jens Peder Holm, som meldte sig frivilligt og fik ruter i Himmerland.

    Insektmobilerne fandt det første år 1.829 forskellige arter under indsamlingen. Det kan lyde af mange, men faktisk er der en del insektarter, der ikke længere findes.

    - Vi ved, at der på verdensplan og i Danmark bliver færre insekter. Mange sjældne insektarter er ved at forsvinde. Vi er ved at miste sommerfuglene, og vi har allerede mistet flere flotte arter, fortæller Anders Tøttrup.

    - Kan du huske, hvornår forruden sidst var smattet til, da du kørte en tur en sommeraften? spørger forskeren.

    - Nej, og dét kommer du til at opleve sjældnere, svarer han selv.

    - Men hvorfor er det et problem?

    - Fordi insekterne er en grundlæggende motor i vores natur. De er bestøvere og nedbrydere. De er ekstremt vigtige for naturen, fordi de er nøglen til biodiversiteten.

    Når der er færre insekter, så er der flere andre pattedyr og fugle, som ikke vil kunne leve i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har påvist, at tre millioner fugle er forsvundet de seneste 40 år. En stor del af forklaringen er færre insekter.

    Mens nogle arter ikke blev fanget i nettene, så fandt forskerne 17 andre insektarter, som ikke tidligere er registreret i hverken Danmark eller vores nabolande.

    Og det er ikke den eneste positive læsning i rapporten.

    Undersøgelsen viser nemlig tydeligt, at selv små grønne områder kan gøre en kæmpe forskel for insekterne i byområderne. Det betyder, at vi alle kan være med til at hjælpe insekterne i villahaverne, i firmaets gårdhave eller i de offentlige parker.

    - Ganske små grønne områder i byerne slår ud i vores modeller og viser, at det øger antallet af insekter. Så du og jeg kan altså være med til at hjælpe den biodiversitetskrise, vi står i, vurderer forsker Anders Tøttrup.

    Insektlarverne er afhængige af vand eller dødt træ, hvor de kan leve. De voksne har brug for blomster, hvor de kan finde nektar.

    - Så der er brug for varieret natur inde i byerne. Og jo flere grønne arealer, der er, jo flere insekter, forklarer Anders Tøttrup.

    Det bekræfter naturvejleder Leif H. Sørensen. Han viser to eksempler på hække på en villavej: Den ene er ikke god for insekter - den anden er rigtig god.

    Men selvom "vilde haver" er blevet moderne, så er det ikke nødvendigvis noget, der rykker.

    - Vi skal passe på, at det ikke bliver for vildt, hvor vi slet ikke gør noget i haven. For så er det brændenælder, skvalderkål og brombær, der overtager det hele. Og så er vi ikke ret langt, for dem har vi allerede meget af i dansk natur, forklarer Leif H. Sørensen.

    Leif H. Sørensen er naturvejleder ved Trente Mølle på Fyn. Han foreslår, at vi lægger gamle sten eller dødt træ i et hjørne i haven. Det er godt for især insektlarverne. (Foto: Charlotte Freisleben)

    Hvis du gerne vil gøre noget godt for insekterne i din have, så foreslår han:

    - At du laver bede med krydderurter eller køber bærbuske, frugttræer og forskellige danske buske. De trækker mange arter til.

    Han forklarer, at jo længere tid en busk eller træ har været i Danmark, jo flere kryb vil bruge det. Der er for eksempel kun to til tre insektarter, der får glæde af syrener, mens omkring 800 insektarter er tilknyttet det danske, gamle egetræ.

    Resultaterne fra Insektmobilen viser, at insekterne har det allerbedst i skovområder.

    (Billeder fra Camilla Fisker, Jan Skriver og UFZ Huang & Nayan)

  40. I dag kl. 05:42

    Godkender forslag om at give kvinder fri ved menstruationssmerter

    Tirsdag godkendte den spanske regering et forslag, der giver betalte sygedage til kvinder, der lider af alvorlige menstruationssmerter. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Lovforslaget skal stadig behandles af det spanske parlament, før det kan blive til virkelighed.

    Spanien er det første europæiske land til at sende et lovforslag om betalte sygedage ved menstruation til afstemning i parlamentet.

    Lovforslaget er en del af en opdateret abortlov, der også skal fjerne en forældregodkendelse ved abort for kvinder mellem 16-18 år. Desuden vil regeringen med lovpakken fjerne momsen på menstruationsprodukter.

    Det ventes, at der går måneder, før der skal stemmes om forslaget i parlamentet.

  41. I dag kl. 05:40

    Statsgaranti skal gøre det lettere at få lån til huse på landet

    Jens og Sif Andreasen fik nej i tre realkreditinstitutter til at låne 500.000 til deres hus i landsbyen Vivild. I (Foto: Tina Vestergaaard Andersen - DR Østjylland)

    OPDATERET 18/05/2022 10:46: Fejl i faktaboks rettet.

    Selvom huse på landet kan være forførende billige, er det ikke altid let at få lov til at låne penge til et af dem. Sådan opleves det i hvert fald for dem, der forelsker sig i et hus på landet.

    Den tendens vil regeringen nu til livs med en ny lov om statsgaranti for realkreditlån til landets billigste huse.

    En gamechanger, mener Jens Andreasen, der bor på Djursland.

    - Det vil ændre alt, for bankerne vil ikke kunne undslå med en undskyldning om, at de er bange for at miste pengene, siger han.

    Det var nemlig begrundelsen, da han selv og familien i 2013 fik nej til et realkreditlån på 500.000 kroner fra tre banker til en gammel skrædderforretning i landsbyen Vivild.

    - Vi solgte en lejlighed i Aarhus, der lå til omkring en million på det tidspunkt, så vi tænkte ikke, at det ville være et problem at låne det halve herude, siger Sif Andreasen.

    Vi vidste jo godt, da vi flyttede herud, at det kunne blive svært at låne. Men at det alligevel var på den måde, havde vi ikke set komme.
    Sif Andreasen, husejer i landsbyen Vivild

    - Vi vidste jo godt, da vi flyttede herud, at det kunne blive svært at låne. Men at det alligevel var på den måde, havde vi ikke set komme.

    - Vi solgte en lejlighed i Aarhus, der lå til omkring en million på det tidspunkt, så vi tænkte ikke, at det ville være et problem at låne det halve herude, siger Sif Andreasen, der fik et nej til et realkreditlån til huskøbet i landsbyen Vivild. (Foto: Tina Vestergaard Andersen - DR Østjylland)

    I stedet valgte parret et dyrere banklån med forhåbning om en senere omlægning til realkredit.

    - Vi overholdt alle aftaler. Vi gjorde alt det, vi fik at vide, vi skulle gøre ved huset og fjernede alle K2’ere og K3’ere. Men det var ikke nok. Der var altid én ting mere, vi skulle gøre, siger Jens Andreasen.

    Til sidst var det taget, der manglede at blive skiftet på huset fra 1912, men Jens og Sif Andreasen fik også nej til at låne 270.000 til at skifte det.

    - Så stod vi der, nærmest bogstaveligt talt uden tag over hovedet, fordi det var så utæt.

    Parret fik klart det indtryk, at afvisningen skyldtes, at huset lå i en landsby ude på landet.

    - Det sagde bankrådgiveren jo ikke direkte. Men hun sagde, at ”hvis vi havde boet tættere på Randers…”

    Tre pengeinstitutter afviste at give realkreditlån til at købe den gamle skrædderforretning. Efter to års tovtrækkeri med banken fik parret et lån fra Sifs forældre til at skifte taget, og så var huset endeligt i en stand, hvor parret kunne få et realkreditlån.

    - Så nu sidder vi helt vildt godt i det, siger Sif Andreasen.

    Hos den lokale ejendomsmægler bliver forslaget om statsgaranti også godt modtaget.

    Her går hushandler jævnligt i vasken, fordi banken siger nej, og det undrer mægler hos EDC i Assentoft, Ulrik Hedegaard.

    - Det er træls, at man ikke kan få belånt et helt almindeligt hus. Murstenene holder jo lige så længe her, som de gør i Aarhus. Hvis kunden kan få lov til at låne pengene, så ville det i min verden være rart, hvis de selv kunne få lov til at bestemme hvor, de ville købe hus.

    Realkredittens skepsis skyldes ikke altid, at der ikke er købere til husene langt fra nærmeste hovedvej.

    Det er træls, at man ikke kan få belånt et helt almindeligt hus. Murstenene holder jo lige så længe her, som de gør i Aarhus.
    Ulrik Hedegaard, ejendomsmægler, EDC Assentoft

    - Når vi snakker med kolleger, der arbejder inde i byen, så kan de ikke forstå, at vi faktisk har mange købsaftaler, der ikke bliver til noget. Også med kunder, der er blevet godkendt i pengeinstituttet. Men når de får en købsaftale, så er det måske ikke helt på plads alligevel, siger Ulrik Hedegaard.

    - Når vi snakker med kolleger, der arbejder inde i byen, så kan de ikke forstå, at vi faktisk har mange købsaftaler, der ikke bliver til noget, siger Ulrik Hedegaard fra EDC i Assentoft. (Foto: Tina Vestergaard Andersen - DR Østjylland)

    Ulrik Hedegaard hører kun bankens begrundelse på anden hånd via den skuffede køber, men han mistænker, bankernes nej har noget med postnummeret at gøre.

    - Vi kan ikke konkret sige, at det er præcist, fordi huset ligger der, hvor det ligger, fordi det får køberne måske ikke altid at vide. Men så kan der være alle mulige andre ting. ”Der er oliefyr, så I skal bruge 100.000 på en anden varmekilde”. Undskyldninger er der i princippet nok af.

    Han vurderer, at en handel bremses af banken omtrent en gang om måneden.

    I vinter fik en køber nej fra banken til en lille rødstensvilla i landsbyen Allingåbro til 600.000 kroner.

    - Banken og realkreditinstituttet mente, at der skulle nyt tag på, og at de ville ikke have råd til. Så de endte med at købe et hus i Auning til 1,2 million. Og det kunne de sjovt nok godt få lov til, fordi lå i Auning.

    Auning med 3.000 indbyggere ligger syv kilometer fra Allingåbro.

    Men hos banker og realkreditinstitutternes brancheorganisation Finans Danmark afviser viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen, at der er postnumre, der på forhånd er blacklistet.

    - Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mærkeligt, men årsagen kan være, at boliger er nemmere at omsætte i byområder. Hvis man skal skilles, bliver fyret eller skal flytte efter et andet job, og huset så skal sælges, så er det lettere at omsætte – og dermed også lettere at få et lån til – et hus i byen, siger hun.

    Regeringen mener altså, det giver en skæv fordeling af huslån mellem landet og byen, og der står et flertal bag et lovforslag, der giver folk mulighed for at få statsgaranti for en del af lånet, hvis huset er meget billigt.

    - Man skal ikke køre meget rundt i Danmark for at møde unge par og familier, der fortæller den samme historie om, at der ikke kunne gives et lån, fordi ejendommen ligger, hvor den ligger, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

    - Vi skal have gang i de områder af vores land, der ligger lidt længere væk fra de store byer, og derfor har der været brug for et politisk tiltag som det her, siger han.

    Boligkøberne skal stadig kreditvurderes og have en økonomi, der kan bære at eje et hus, men statsgarantien skal sikre, at ejendomme kan sælges, forklarer Simon Kollerup.

    - Det gode ved at kunne sælge en ejendom i et område, der i dag er en sort plet på landkortet, er, at det skaber en positiv spiral. Bliver der solgt ét hus, kan det næste også sælges. Så begynder der pludselig at være omsætning i det lokale boligmarked, og så bliver der måske slet ikke brug for en statsgaranti, siger han.

    I Finans Danmark mener viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen ikke, at loven vil løse det problem.

    - Helt grundlæggende ser vi ikke behovet for en statsgarantiordning, siger hun.

    - Der er nogen, der oplever at få et nej, og det er der ingen, der synes, er en god oplevelse. Det gælder cirka 10 procent – både i byen og på landet. Når man får et afslag, skyldes det ofte, at man ikke har økonomi til at sidde med lånet, og det skal vi sikre, siger Ane Arnth Jensen.

    Når man får et afslag, skyldes det ofte, at man ikke har økonomi til at sidde med lånet, og det skal vi sikre
    Anne Arnth Jensen, viceadministrerende direktør, Finans Danmark

    - Men vi ser faktisk, at der bliver givet flere realkreditlån til boligkøb end tidligere, og det gælder også landdistrikterne.

    Men for ejendomsmægleren på Djursland lyder statsgarantien som en strålende idé, selvom han ærgrer sig over, at banker og realkreditinstitutter i bund og grund ikke behøver at ændre noget.

    - De vil stadig hellere pantsætte huse i byerne, fordi de mener, at det er mere sikkert. Men man kan jo spørge sig selv, hvor de tabte fleste penge i 2007 og 2008? For det var altså ikke i Ørsted eller Allingåbro. Eller på herr og fru Danmark.

    Ane Arnth Jensen peger dog på, at der var områder på for eksempel Vestsjælland, hvor priserne faldt så dramatisk efter finanskrisen, at boligejerne blev insolvente og ikke kunne sælge deres huse uden tab.

    Efter planen vedtages loven 7. juni.

  42. I dag kl. 05:34

    Nordkoreas leder giver embedsværk skylden for coronaudbrud

    Nordkoreas leder, Kim Jong-un, giver regeringsmedlemmer og embedsmænd i sundhedssektoren skylden for sundhedskrisen i landet. Foto er fra et møde tirsdag. Kim Jong-un sidder for bordenden. Foto: Str /ritzau/scanpix/

    Over halvanden million mennesker i Nordkorea har febersymptomer efter landets første coronaudbrud.

    Det seneste døgn har det lukkede land således opdaget 232.880 nye tilfælde med febersymptomer og seks nye dødsfald. Det er ikke oplyst, hvor mange af febertilfældene der skyldes covid-19.

    Nordkoreas leder, Kim Jong-un, giver regeringsmedlemmer og embedsmænd i sundhedssektoren skylden for krisen i landet. Det skriver Reuters.

    Han kritiserer embedsmændene for at reagere "umodent" på landets første coronaudbrud ved at udvise en "uansvarlig arbejdsmoral".

    Analytikere har tidligere sagt, at det nordkoreanske sundhedssystem vil have svært ved at håndtere et stort udbrud af coronavirus. Det skyldes, at Nordkorea mangler både basal medicin og udstyr.

    Udbruddet har fået landets regering til at iværksætte en striks nedlukning.

  43. I går kl. 23:46

    Taliban nedlægger Afghanistans menneskerettighedskommission

    Sådan så den ledende Taliban-forsamling ud, da de for nylig vedtog, at afghanske kvinder skal bære burka i offentligheden. (Foto: AHMAD SAHEL ARMAN © Ritzau Scanpix)

    Det islamistiske Taliban-styre er godt i gang med at opløse alle de dele af Afghanistans offentlige system, som bare lugter lidt af demokrati.

    I dag annoncerede den militante bevægelse, at styret har nedlagt fem offentlige institutioner - herunder landets menneskerettighedskommission - fordi "de ikke bliver betragtet som nødvendige".

    Det skriver flere internationale medier.

    - Vi har nogle andre organisationer til at varetage aktiviteter, der er relateret til menneskerettigheder, udtaler Inamullah Samangan, der er talsmand for styret.

    Menneskerettighedskommissionen stoppede sit arbejde, da Taliban kom til magten i oktober sidste år, og lederne er siden flygtet i eksil.

  44. I går kl. 22:46

    Liverpool fastholder pres på Manchester City med smal sejr

    Selv om Jürgen Klopp havde skiftet på 9 af 11 positioner i forhold til startopstillingen i weekendens FA Cup-triumf, lykkedes det Liverpool at hente en sejr på 2-1 ude mod Southampton.

    Hjemmeholdets Nathan Redmond bragte gæsterne foran efter 13 minutter, inden japanske Takumi Minamino udlignede for Liverpool.

    Midtvejs i anden halvleg blev Joel Matip matchvinder med et hovedstødsmål.

    De tre point betyder, at Klopps tropper holder maksimalt pres på Manchester City i guldduellen forud for sidste runde søndag.

    City fører med et enkelt point ned til Liverpool. De møder henholdsvis Aston Villa og Wolverhampton i sidste runde, der spilles samtidig søndag eftermiddag.

    /ritzau/

  45. I går kl. 22:23

    Oasis-guitar solgt for svimlende beløb sammen med en note fra den tidligere ejer

    Buddene for Noel Gallaghers Gibson ES-355 guitar startede ved 150.000 euro, men hammerslaget lød på 385.500 euro. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

    Guitaren, som blev smadret den aften i 2009, hvor det britiske band Oasis gik i opløsning, er blevet solgt på en auktion i Paris.

    Ifølge nyhedsbureauet AFP faldt hammeren, da en køber bød 385.500 euro, som svarer til lidt mere end 2,8 millioner kroner.

    Guitaren, som har tilhørt Noel Gallagher, blev smadret, inden bandet skulle på scenen ved en koncert i Paris.

    Her kom de to brødre Noel og Liam Gallagher op at skændes, og Gibson-guitaren måtte betale en høj pris. Koncerten endte med at blive aflyst.

    Siden da er guitaren blevet repareret, og den blev solgt i sin originale kasse med en note fra den tidligere ejer:

    - Fred, kærlighed og bananer, står der.

  46. I går kl. 21:55

    Babymad tilbagekaldes på grund bly

    Hvis du lige har stukket en ske med gulerodsmos i munden på din baby, så tjek, lige om der står Sempers gulerodspuré på glasset.

    Hvis der gør det, så få baby til at spytte ud og sæt låg på igen.

    Firmaet Semper Danmark har nemlig fundet et forhøjet indhold af bly i et parti gulerodspuré og tilbagekalder derfor produktet.

    Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

    Produktet er solgt i otte forskellige butikker spredt over hele landet. Det drejer sig om MENY-, Spar- og Superland-butikker.

    Fødevarestyrelsen råder til, at man leverer det tilbage til butikken eller kasserer det.

  47. I går kl. 21:45

    Biden efter masseskyderi i supermarked: Der løber en gift gennem USA

    - Idéen om et hvidt overherredømme er en gift, der løber gennem vores system, og som har inficeret os lige foran vores øjne.

    Sådan lyder ordene fra præsident Biden.

    Han er i øjeblikket på besøg i byen Buffalo i delstaten New York, hvor 10 personer - fortrinsvis afroamerikanere - blev dræbt under et masseskyderi i et supermarked i lørdags.

    Præsidenten og førstedame Jill Biden besøgte tidligere i dag området, hvor lørdagens masseskyderi fandt sted. (Foto: Nicholas KAMM © Ritzau Scanpix)

    En 18-årig hvid mand er anholdt og mistænkt for at stå bag ugerningen, som politiet har kaldt "racistisk voldelig ekstremisme". Han nægter sig skyldig.

    Ifølge præsident Biden er det på tide, at USA ser sig selv i spejlet.

    - Vi har et problem med hjemlig terrorisme. Det er reelt, siger han ifølge Ritzau.

  48. I går kl. 21:34

    TTH Holstebro sikrer ny sæson i Herreligaen

    Efter to playoffsejre er TTH sikker på endnu en sæson i den bedste danske håndboldrække. (Foto: Morten Stricker © Ritzau Scanpix)

    Det har mildest talt været en forfærdelig sæson for TTH Holstebro.

    Den traditionsrige håndboldklub har ad flere omgange bejlet til nedrykning, men tirsdag aften gjorde vestjyderne den tanke til skamme.

    Med en sejr på 33-27 over 1. divisionsholdet HØJ Elitehåndbold sørgede TTH for, at klubben igen er at finde i den bedste håndboldrække, når sæsonen starter op efter sommerferien.

    TTH tog tirsdag til Ølstykke Hallen, hvor HØJ har hjemme, med en nimålssejr i bagagen fra det første opgør, hvilket betød, at vestjyderne kunne nøjes med et uafgjort resultat i aftenens kamp.

    Efter de første 30 minutter var stillingen 14-14, men i anden halvleg trak gæsterne fra og satte et flot punktum på en ellers mindre køn sæson.

  49. I går kl. 21:30

    Zelenskyj citerer Charlie Chaplin i videohilsen under Cannes Festivalens åbningsceremoni

    • Volodomyr Zelenskyj sender en hilsen til de fremmødte gæster. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)
    • Den amerikanske skuespiller Forest Whitaker modtager en særlig hæderspris for en lang liste af præstationer på det hvide lærred. (Foto: GUILLAUME HORCAJUELO © Ritzau Scanpix)
    • Nogle af filmindustriens største stjerner har her til aften gjort deres entre på den røde løber i Cannes. Her er det amerikanske Juliane Moore. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Ritzau Scanpix)
    • Den franske instruktør Michel Hazanavicius (i midten, red.) og den franske skuespillerinde Simone Hazanavicius ankommer til visningen af Hazanavicius' "Final Cut", der vises som den første på årets festival. (Foto: GUILLAUME HORCAJUELO © Ritzau Scanpix)
    • Fotografer på den røde løber. Årets Cannes Festival fejrer 75-års jubilæum. Med i årets konkurrence om festivalens hovedpris er blandt andet den dansk-iranske film "Holy Spider". (Foto: Antonin Thuillier © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    - Menneskers had vil passere, og diktatorer dør, og den magt, de tog fra folket, vil vende tilbage til folket.

    Sådan lød ordene fra Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj, i en videohilsen til nogle af filmindustriens største stjerner under åbningsceremonien for Cannes Film Festival ifølge New York Times.

    Passagen i talen havde han lånt fra den ikoniske Charlie Chaplin-film "Diktatoren", og publikum kvitterede med lange klapsalver.

    Festivalen, der løber fra den 17. til den 28. maj, kan i år fejre 75-års jubilæum.

    Udover Zelenskyjs tale tæller aftenens program en særlig hæderspris til den amerikanske skuespiller Forest Whitaker efterfulgt af screeningen af den franske zombie-komedie "Final Cut".

  50. I går kl. 21:11

    Halvdelen af EU's havvind skal komme fra Nordsøen: I morgen går de i gang på Esbjerg Havn

    Danmark, Tyskland, Holland og Belgien råder til sammen over en stor del af Nordsøens kystlinje. Derfor går de nu sammen om den store klimaplan. (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

    Hvis alt går efter planen, så er EU klimaneutral, når vi rammer 2050.

    Men for at det kan lade sig gøre, skal der produceres en del mere grøn strøm, end der bliver lige nu. En rigtig stor del endda.

    Derfor har Danmark, Tyskland, Holland og Belgien indgået en aftale om at bygge 150 gigawatt havvind i Nordsøen inden 2050.

    Det er ti gange så meget, som der findes i dag, og svarer til halvdelen af den havvind, som EU selv regner med, at der bliver brug for, hvis vi skal nå klimamålet.

    Det storstilede projekt sættes igang i morgen, hvor regeringscheferne fra de fire Nordsølande og EU-Kommissionens formand, Ursula van der Leyen, mødes på Esbjerg Havn for at præsentere planerne.

    Læs hele historien her.

Mere fra dr.dk