Nyheder

BILLEDSERIE: Solformørkelsen 4. jan 2011

Overblik

  1. BILLEDSERIE: Solformørkelsen 4. jan 2011
    • Delvis solformørkelse 4 jan 2011 set fra Mors (Foto: Erik Nørby © DR brugerbillede)
    • Delvis solformørkelse 4 jan 2011 set fra Sønderjylland (Foto: MartinAbrahamsson © DR Brugerbillede)
    • Delvis solformørkelse 4 jan 2011 set fra Horsens (Foto: Anders Boll © DR Brugerbillede)
    • Delvis solformørkelse 4 jan 2011 set fra lige nord for Skive (Foto: Thomas Køser © DR Brugerbillede)
    • Delvis solformørkelse 4 jan 2011 set fra øen Fur (Foto: Birgitte Wagner Olsen © DR Brugerbillede)
    • Delvis solformørkelse 4 jan 2011 set fra Skødstrup (Foto: Rasmus Weber-Esmann © DR Brugerbillede)
    • Delvis solformørkelse 4. jan set fra Horsens gennem et svejseglas (Foto: Jens Ussing Jepsen © DR Brugerbillede)
    • Delvis solformørkelse set fra Mors (Foto: Erik Nørby © DR Brugerbillede)
    • Delvis solformørkelse set fra Aarhus. 4 jan 2011 (Foto: Rasmus Koefoed © DR Brugerbillede)
    1 / 9
  2. Kun ét stik skal i fremtiden oplade alle dine små devices - men er det nu en god idé?

    Er din mobil på to procent, og er du kommet af sted uden en oplader?

    Så ville det være dejligt, hvis alle slags opladere passede til netop din telefon. Men det er ikke tilfældet i dag, hvor blandt andet Apple bruger deres eget Lightning-stik.

    Forskellige producenter bruger forskellige stik til at oplade telefonerne. Men det skal have en ende ifølge EU.

    For nylig kom Europa-Kommissionen med et lovforslag om, at den nyeste version af USB-stikket - USB-C- skal være fremtidens svar på opladning til alle små devices som mobiler og tablets.

    Men er det nu også en god ide?

    Se med i videoen herover og bliv klogere USB-C stikket.

  3. Husker du denne ikoniske, men virkelig dumme gyser? Nu er den blevet til et morderisk eventyr af en serie

    En besked, man ikke har lyst til at blive mødt af på sit spejl: "Jeg ved, hvad du gjorde sidste sommer" - særligt, hvis det, man gjorde, var at slå en ihjel. (Foto: Michael Desmond © Amazon Studios)

    Da jeg var teenager i slutningen af halvfemserne, blev gysergenren pludselig vækket alvorligt til live. Hovedsagligt på grund af to filmserier; 'Scream' fra 1996 'I Know What Did Last summer' fra 1997.

    'Scream' var den selvironiske og intellektuelle teenage-slasher.

    Der var masser af kommentarer til gyserklicheer, og så udspillede filmene sig mere som en krimi, hvor man gættede på, hvem af hovedpersonerne der i virkeligheden gemte sig bag Edvard Munch-masken.

    'I Know What You Did Last Summer'-filmene var meget, meget dummere.

    'Scream'-filmene gjorde sig konstant umage for at kommentere på, hvordan film påvirker os og prøvede hele tiden at vende op og ned på klicheer og forventninger.

    'I Know What You Did Last Summer'-filmene var absolut tilfredse med bare at vade rundt i gyserklichéer. Og det gjorde dem langt hen ad vejen meget mere uhyggelige.

    Filmene kopierede skamløst klassiske teenage-slashers fra 1970'erne og 80'erne som 'Halloween', 'Fredag den 13.' og 'Prom Night'. Masser af billige kneb, høje lyde og forskrækkelser. Ingen satirisk selvbevidsthed, bare en sygt uhyggelig fiskertype i en kuttelignende regnfrakke, der flænser teenagere på striber med en gigantisk klo.

    Nu er kloen blevet til en kødøkse, og historien er blevet spicet op med OnlyFans, psykiske diagnoser, selvmedicinering og et hav af dødsvideoer på folks telefoner.

    'I Know What You Did Last Summer' er oprindeligt en roman fra 1973 af Lois Duncan. I 1997 blev det så til en film (der siden fik to opfølgere), og her i 2021 er historien nu blevet til en tv-serie. Udgangspunktet for dem alle er en fatal bilulykke, som hovedpersonerne beslutter sig at hemmeligholde - med dødelige konsekvenser den efterfølgende sommer. (Foto: Michael Desmond © Amazon Prime)

    Jeg er faktisk ikke helt sikker på det med kødøksen.

    For selvom der er masser af splat i de første fire afsnit, er der ikke så meget "skrigende-hovedperson-bliver-jagtet-af-psykopatmorder" endnu. Så jeg ved ikke engang, om morderen har sin ikoniske fiskerkutte på.

    De trækker tiden så meget, de kan med døde dyr og folk, der finder mennesker, der allerede er blevet dræbt på uhyggelige måder.

    Grundplottet i serieversionen af 'I Know What You Did Last Summer' er det samme som i den oprindelige filmserie. En gruppe venner kører et menneske ned ved et uheld og træffer den fatale – og idiotiske – beslutning at skaffe sig af med liget og holde det hemmeligt i stedet for at gå til politiet.

    Men i den nye version er det ikke en tilfældig fodgænger, de kører ned. Det er hovedpersonen Alisons tvillingesøster Lennon, der bliver kørt ned efter den store dimmisionsfest.

    Alison er usikker, indadvendt og misundelig på Lennons modsatte karaktertræk.

    Lennon bruger skamløst sex til at opnå alt. Venner, penge, stoffer.

    Alison kan ikke engang tage sig sammen til at være sammen med Dylan, som hun er vild med. Da hun finder ud af, at Lennon også har scoret Dylan, bliver hun rasende, stormer ud fra festen og stjæler søsterens jakke på vejen.

    Så nu bliver det rigtig kompliceret – og på kant med troværdigheden. Vennerne tror, at Alison er Lennon og kører af sted med hende, da de kører Lennon ned, som de tror er Alison.

    Alison beslutter sig for at blive i rollen. Så nu er spørgsmålet – var det på en eller anden måde med vilje, at hun kørte Lennon ned, så hun kunne stjæle hendes liv?

    Den hårdtprøvede hovedrolle i serieversionen spilles af 24-årige Madison Iseman, der tidligere har medvirket i de to 'Jumanji'-reboots og gyserfilmen 'Annabelle Comes Home'. (Foto: Michael Desmond © Amazon Prime)

    De efterlader liget i en hule, hvor alle teenagere åbenbart ved, at tidevandet kan tage et lig med, man gerne vil af med.

    Det er i øvrigt også der, tvillingernes mor begik selvmord, og en hel dødskult tilsyneladende endte deres dage. Så det er kort sagt en lille by fuld af hemmeligheder, der kan blive optrævlet ved siden af det centrale mysterium om, hvem der er den sindssyge morder, som leger med dem.

    For da Alison kommer hjem – stadig i rolle som Lennon – til den lille by efter at have været væk et år, er der skrevet med læbestift på hendes spejl:

    "Jeg ved, hvad du gjorde sidste sommer."

    Og Alison bliver bange for, at det er Lennon, der ikke er død og kommer tilbage efter hende.

    Som du nok kan læse ud af min beskrivelse, er der masser af plotkameler, der skal sluges, hvis man vil med på det morderiske eventyr. Men serieskaberne har i hvert fald gjort, hvad de kan for at smide ekstra mystik ind, opdatere plottet til serielængde og tonen til 2021.

    Det er ret sjovt at se, hvad de har fundet på, selvom de anstrenger sig lidt rigeligt for at gøre sproget super teenage-agtigt.

    For eksempel er en kage "def not keto", det er "high key disrespectful" at lave videoer til TikTok, lige når ens ven er død. Og det er "full on villanelle" at have sex på video med en fyr, som andre er interesserede i.

    Forfatteren til bogen, der har fungeret som inspiration til filmene, Lois Duncan, var eftersigende ikke vild med, at historien blev lavet til en slasher. Hun har selv oplevet at miste et barn til et skuddrab og syntes ikke, at "voldelig død er noget, man skal gyse og fnise over". (Foto: Michael Desmond © Amazon Studios)

    'I Know What You Did Last Summer' har altid været kendt for benhård målgruppetænkning.

    De castede fire af de hotteste teenageskuespillere, Jennifer Love Hewitt fra 'Vi bli'r i familien', Sarah Michelle Gellar fra 'Buffy – vampyrernes skræk', Ryan Phillippe og Freddie Prinze Jr.

    Hvis du er over 30, ved du, hvor sindssygt uimodståeligt et cast det er – eller, i hvert fald var i 1997.

    Selvom der ikke var nogen selvironisk distance i selve filmen, blev det hurtigt en del af kulturen, at filmen egentlig var totalt plat, men man så dem alligevel, fordi alle trickene virkede.

    Det er jo uhyggeligt nok at blive jagtet af en fisker med en klo, selvom du ved, at det er plat.

    Titlerne blev også mere og mere latterlige. Toeren havde for eksempel den legendarisk platte titel 'I Still Know What You Did Last Summer'. Kun toppet af treeren fra 2006, hvor det bliver decideret absurd: 'I’ll Always Know What You Did Last Summer' – udgivet direkte på dvd.

    De første fire afsnit af 'I Know What You Did Last Summer' kan ses på Amazon Prime nu. De sidste fire afsnit udkommer ét af gangen hver fredag frem til den 12. november.

  4. Randers sejrer i Odense efter flot comeback

    Randers vandt søndag 2-1 over OB, da de to hold mødtes i Odense.

    Det var ellers OB, der fik den bedste start på kampen. En velspillende Mads Frøkjær bragte fynboerne foran efter 18 minutters spil.

    Derfra stod der dog Randers på det meste, og med scoringer fra Stephen Odey og Vito Hammershøy-Mistrati, hvor sidstnævnte også misbrugte et straffespark, blev kampen vendt til Randers' fordel.

    Med sejren indtager Randers fjerdepladsen i Superligaen, mens OB er på sjettepladsen.

  5. FCM-comeback efter nordsjællandsk drømmestart

    Trods en skidt start formåede FC Midtjylland at klemme sig på 2-2 og få uafgjort med hjem fra Farum. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    De valgte at dele pointene, FC Nordsjælland og FC Midtjylland, da holdene søndag mødtes i Superligaen og spillede 2-2 på Right to Dream Park i Farum.

    Tingene så dog ud til at gå hjemmeholdets vej, da først 19-årige Simon Adingra og siden den tidligere FCM-spiller, Mads Thychosen, sendte FCN foran 2-0 på 30 minutter.

    Den umiddelbare kurs mod tre sikre nordsjællandske point havde gæsterne - og især cheftræner Bo Henriksen - imidlertid noget at indvende imod. Fra bænken foretog Henriksen derfor tre udskiftninger i pausen.

    Det skabte fornyet energi og efter blot tre minutter af anden halvleg faldt første reducering, da Junior Brumado gjorde det til 1-2. Senere fandt angriberen Victor Lind vej til netmaskerne og udlignede til slutresultatet 2-2.

    Det betyder, at FC Midtjylland har 28 point efter 12 kampe og fører 3F Superligaen med fire point ned til FCK, som senere søndag gæster Sønderjyske.

    FCN fik sat en prop i efter fem nederlag på stribe og har nu 14 point på en foreløbig syvendeplads.

  6. Ekspert om 90 til 120 indlagte på få døgn: 'Det her er, hvad vi skulle forvente'

    120 patienter indlagt med corona - for tre dage siden var det 30 færre.

    Det lyder voldsomt, og tallet er også med til at indikere, at der er en begyndende epidemi i Danmark, vurderer Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

    Han hæfter sig ved, at smittetallet også er steget den seneste måned.

    - Noget af det, vi ser nu, med en uge til ti dages forsinkelse, er en stigning i indlæggelser, fordi epidemien vokser. En del af indlæggelserne er blandt yngre, og de bliver sjældent meget syge, siger han til ritzau.

    - Det her er, hvad vi skulle forvente, når vi har lukket op og får en epidemi hos de yngre og først og fremmest de uvaccinerede.

    Der er bestemt ikke noget, der peger mod et indgreb fra myndighederne igen, understreger han.

  7. Efter flere forsøg bliver kæmpe fundament til den nye Storstrømsbro sejlet ud

    Efter flere forsøg lykkedes det endelig for byggeledelsen bag den nye Storstrømsbro tidligt i morges.

    For efter godt en uges ventetid var vind- og strømforhold på plads til at kunne sejle det 22 meter høje og 12.000 tons tunge fundament til brotårnet ud.

    Broen skal forbinde Sjælland og Falster. Den bliver blandt andet anlagt, fordi den nuværende bro har en begrænset kapacitet til at kunne afvikle togtrafikken.

    Se videoen fra da elementet lagde fra land:

  8. 591 nye coronatilfælde det seneste døgn

    591 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

    I går var tallet 753.

    Der er nu 120 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er ti flere end i går. Af de indlagte er 15 på intensiv afdeling, og 11 af dem får hjælp af en respirator.

    Fem personer er døde med corona det seneste døgn.

    Dagens smittetal er baseret på 50.937 PCR-test. Det svarer til, at 1,16 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  9. Pave Frans fordømmer angreb i Norge, Afghanistan og England

    Paven vinker til den fremmødte forsamling på Peterspladsen i Rom. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Ritzau Scanpix)

    Under den ugentlige velsignelse på Peterpladsen i Rom fordømte pave Frans de hændelser, der i ugens løb har ramt Afghanistan, England og vores nordiske naboland Norge.

    Det skriver Reuters.

    - Jeg udtrykker min nærhed til ofrenes familier, og jeg beder om at voldens vej opgives, for det er altid et tab, et nederlag for alle. Lad os huske på, at vold skaber vold, sagde han

    Mindst 41 mennesker blev fredag dræbt i et selvmordsangreb i en moské i Kandahar, Afghanistan. Et angreb, Islamisk Stat har påtaget sig skylden for.

    David Amess fra Storbritanniens konservative parti blev dræbt et angreb i Leigh-on-Sea, øst for London, under et møde med vælgere i en kirke.

    Peterspladsen i Rom var fyldt med mennesker, der ville høre pave Frans' ord. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Ritzau Scanpix)
  10. Præst ved mindegudstjeneste i Kongsberg: 'Vi står sammen i fortvivlelsen'

    Ved en stor gudstjeneste mindes nordmændene de fem personer, der onsdag blev dræbt i den norske by Kongsberg.

    - Vi står sammen i fortvivlelsen, og hvad det har kostet. Vi står også sammen mod de destruktive kræfter, vi har oplevet her, siger sognepræst i Kongsberg Roar Tønnesen ved mindegudstjenesten.

    Til stede ved gudstjenesten i Kongsberg Kirke er blandt andet det norske kronprinspar og landets justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl fra Senterpartiet.

    - Uden smerte læges sorg desværre ikke, og det er den tunge vej, som mange af dem, der stod ofrene nærmest, må gå.

    - Vi må hjælpe hinanden med at hele sorgerne, det er vores alles opgave.

  11. CDU-lederen Laschet trækker sig som ministerpræsident i delstat

    Armin Laschet vil have fornyelse i CDU-partiet og ønsker ny ledelse. Det siger han på en kongres for partiets ungdomsorganistation.

    Samtidig trækker han sig fra sin post som ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen. Det har dog hele tiden været planen.

    I disse dage sidder socialdemokraterne, SPD, i forhandlingslokaler med De Grønne og De Frie Demokrater om en regeringsdannelse. Det peger derfor i retningen af, at SPD's leder, Olaf Scholz, bliver ny forbundskansler i Tyskland.

    CDU-partiet står til at miste magten. Som forbundskanslerkandidaten påtager Laschet sig skylden for, at de kristelige demokrater fik et historisk dårligt valg og tabte regeringsmagten efter 16 år med Angela Merkel.

    CDU fik 24,1 procent af stemmerne ved valget, mens SPD under ledelse af Olaf Scholz blev det største parti med 25,7 procent.

  12. Er du bange for drabsmænd i mørket? Så lille er risikoen for at blive dræbt

    I to ud af tre drab er det en mand, der er offer. Det er også ofte en mand, der er gerningsmand. Det er tilfældet i ni ud af ti drab. (Foto: Benn Mcguinness © Unsplash)

    Det er mørkt, du har lige sagt farvel til dine venner, og du ved, at du på vejen hjem skal gå et stykke ad en øde sti.

    Pludselig løber tankene af med dig.

    Alle uhyggelige scener, du nogensinde har set i gyserfilm, kører på repeat for dit indre blik.

    Pludselig kan en forbipasserende blive forvandlet til en drabsmand i dine tanker, og du kan mærke, hvordan dit hjerte banker hurtigere.

    Frygten er reel, men er risikoen også det? Hvor sandsynligt er det, at du pludselig bliver slået ihjel af en helt fremmed?

    Asser Hedegård Thomsen er retsmediciner og har skrevet en ph.d. ved Aarhus Universitet om drab i Danmark. Her har han kortlagt alle drab mellem 1992 og 2016.

    På de 25 år er der i alt blevet begået 1.417 drab.

    Han fortæller, at sandsynligheden for, at en fremmed dræber dig, er ganske, ganske lille.

    - Hvis vi kigger på drab, hvor der ingen relation er mellem gerningsmand og offer, er det omkring ti procent af drabene. Det svarer til 135 drab på 25 år, siger han og fortsætter:

    - Udover de ti procent er der dog en gruppe på fem til seks procent, hvor gerningsmanden ikke er fundet. Blandt dem må der være drab, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden.

    I tallene medregner Asser Hedegård Thomsen ikke eksempelvis bandedrab, hvor to rivaliserende medlemmer ikke kender hinanden i forvejen, men den ene part bliver dræbt.

    Der er også situationer, hvor for eksempel en sexarbejder bliver dræbt af en kunde. Her kender offeret og gerningsmanden ikke hinanden, men det er en situation, der ‘knytter’ dem sammen.

    - Det er sjældent, at der sker drab, hvor gerningsmand og offer på ingen måde kender hinanden, siger han.

    Når vi kigger overordnet på drabssager fra 1992-2016 er det hyppigst en mand, der er både er offer og gerningsmand.

    Gerningsmanden er en mand i ni ud af ti af drabssagerne. Ofret er en mand i to ud af tre drab.

    Men der er forskel på i hvilke situationer, der sker drab.

    Man kan overordnet sige, at kvinder bliver dræbt i familien, mens mænd bliver dræbt uden for familien.

    Hvert fjerde drab på mænd sker, hvor der er alkohol eller stoffer involveret eksempelvis til en fest
    Asser Hedegård Thomsen, retsmediciner

    I 76,5 procent af sagerne med kvindelige ofre, bliver de slået ihjel inden for familien. Eksempelvis af en partner.

    Hos mandlige ofre sker det i 24 procent af tilfældene.

    - Mænd bliver i højere grad slået ihjel ved slagsmål, konflikter med venner og bekendte eller lignende. Helt nøgternt bør mænd i højere grad være bange for at blive slået ihjel end kvinder, men det er ofte afhængigt af, hvilke miljøer mændene færdes i, siger Asser Hedegård Thomsen.

    Asser Hedegård Thomsen fortæller, at det er godt at være påpasselig, når man eksempelvis går hjem alene en mørk aften.

    Men ud fra statistikkerne skal du ikke være bange for at blive slået ihjel af en fremmed.

    - Jeg synes ikke, at frygten er fuldstændig irrational. Sandsynligheden er lille, men den er der stadig, siger han.

    Rent evolutionsmæssigt er du et byttedyr, og i mørket er du mere udsat
    Henrik Høgh-Olesen, Aarhus Universitet

    Han påpeger dog, at du nok i højere grad burde være nervøs, når du er til en fest, end når du er på vej hjem fra en fest.

    - Hvis vi kigger på statistik, burde du være mere nervøs for at blive slået ihjel af en til festen - din ven eller din kæreste - end at gå hjem alene fra festen, siger han og fortsætter:

    - Hvert fjerde drab på mænd sker, hvor der er alkohol eller stoffer involveret eksempelvis til en fest, siger han og fortsætter:

    - Her kan det også være en fremmed, der udfører drabet, men der vil her ofte være en forudgående kontakt mellem offer og gerningsmand. Eksempelvis ved en konflikt før et slagsmål eller knivstikkeri.

    Når du er nervøs på vej hjem alene, er det med stor sandsynlighed mørket, der gør dig utryg.

    - Det er de færreste, der er bange for drabsmænd, uhyrer eller spøgelser ved højlys dag. Også selvom de går alene på gaden, siger Henrik Høgh-Olesen, der er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

    Han fortæller, at det giver god mening, hvis man bliver mere nervøs i mørket.

    - Rent evolutionsmæssigt er du et byttedyr, og i mørket er du mere udsat, siger han.

    Vi har fantasien, så vi forestiller os, hvad der kunne være ude i mørket. Alt det, du er bange for, kan gemme sig derude
    Henrik Høgh-Olesen, Aarhus Universitet

    Går vi tilbage til vores forfædre, får mennesket en masse muligheder, da de opdager ilden.

    - De kan lave bål, hvor de kan sidde med deres stamme, og det er trygt, kendt og varmt. Men ude i mørket lurer rovdyrene, som har bedre nattesyn end mennesket, og som jager om natten, siger Henrik Høgh-Olesen.

    Når du er urolig for at være alene hjemme om aftenen, kan du også takke din fantasi for det.

    - Vi har fantasien, så vi forestiller os, hvad der kunne være ude i mørket. Alt det, du er bange for, kan gemme sig derude, siger han.

    Det er helt særligt for mennesket, der kan blive bange uden, at der er tegn på fare.

    - Andre dyr bliver ikke bange i mørket, som mennesket gør. Hvis et dyr hører en lyd eller får færten af en duft, er det på vagt. Men ellers er dyret ikke bange, siger han og fortsætter:

    - Når en hund ligger i en varm kurv, og der ingen fare er, begynder hunden ikke at ryste af skræk og tænke: ‘Hvad nu hvis det her sker?’.

  13. Verdens største befolkning risikerer snart at skrumpe

    Yael (t.h.) og hendes kæreste Martin er nogle af de unge kinesere, de oplever pres fra både deres familier og den kinesiske regering til at få børn - også selvom de økonomiske realiteter gør det svært for dem og mange andre unge. (© DR Nyheder)

    Yael og Martin bliver jævnligt plaget af deres familier, om det ikke er tid til at få børn, selvom parret blot er i midten af 20'erne. Børneplageri er nemlig en national familiesport i Kina, hvor tidligere tiders etbarnspolitik gør det svært at få nye skud på stammen.

    - Vi har otte bedsteforældre, fire forældre og kun os to til at få et barn. Så hele familien venter på, at vi får et afkom, siger Yael på 26 år.

    Hun bor sammen med sin kæreste, Martin, i Kinas største by, Shanghai, hvor parret ikke er afvisende over for tanken om at danne familie, men er bekymret for, hvordan det økonomisk og praktisk skal lade sig gøre.

    En mere individualistisk kultur i Kina gør, at børn er røget ned af unges rangliste af prioriteter. Tre årtiers etbarnspolitik har præget Kinas unge.

    26-årige Yael og hendes kæreste bor i den kinesiske storby Shanghai. (© DR Nyheder)

    Parret Yael og Martin bor i en toværelses lejelejlighed i centrum af Shanghai, der koster 12.000 kroner om måneden.

    Beløbet er i forvejen mere end en gennemsnitlig kinesisk månedsløn. Skal de finde en treværelses i samme område, vil lejen øges med cirka 5.000 kroner. En nærmest umulig prisstigning for de fleste yngre par.

    DR besøgte det unge par i deres lejlighed i Shanghai. (© DR Nyheder)

    Yael og Martin nyder også tilværelsen i Kinas største by, der byder på alverdens kulturelle tilbud, restauranter og natteliv. Før covid-19 rejste de også verden tynd, trods familiernes spørgsmål om børnebørn.

    - Mine forældre spørger mig hele tiden. Faktisk hver eneste uge, forklarer Martin på 25 år.

    Høje boligpriser i storbyerne er en af forklaringerne på, at kinesiske par tøver med at få børn, trods en lovændring i år, der gør det lovligt at få tre børn.

    Andre faktorer som mangel på børnehaver, svær adgang til gode skoler og benhård konkurrence i undervisningssystemet spiller også ind.

    Nu er det også Kinas regering, der plager de unge om at reproducere verdens største befolkning, der forventes at blive overhalet af Indiens i 2027.

    I dag er der 1,4 milliarder kinesere, men allerede i fjor vakte det opsigt, da en prognose i tidsskriftet The Lancet forudså, at befolkningen vil være halveret ved århundredeskiftet. Senere viste et kinesisk studie, at halveringen allerede indtræffer omkring år 2065, altså om bare 44 år.

    Om blot 44 år vil Kinas befolkning være halveret, viste en kinesisk undersøgelse for nylig. (© DR Nyheder)

    Hvis befolkningen faktisk skrumper så voldsomt, vil det det få enorme konsekvenser for Kina, der fortsat er verdens største produktionsland og som er blevet klodens næststørste økonomi på ryggen af billig arbejdskraft.

    Tallene skræmmer den kinesiske regering, der lover bedre vilkår for børnefamilier uden at indrømme, at den tidligere og benhårde etbarnspolitik muligvis var en demografisk fejltagelse.

    Mangel på babyskrig er kun én af Kinas demografiske udfordringer. En anden er landets lave pensionsalder, der typisk er 55 år for kvinder og 60 år for mænd. Reglerne er fra en tid, hvor størstedelen af befolkningen var nedslidte bønder eller industriarbejdere med kort levetid.

    I nogle tilfælde kan offentligt ansatte endda gå fra fem år tidligere. Som Fang på 52 år i den nordøstlige by, Yantai.

    Efter årtier som regnskabsansat på et hospital, bruger hun det meste af tiden på at indrette sin nye lejlighed i to etager. Manden er også stoppet med at arbejde og er fritidsinvestor på aktiemarkedet.

    Fang og hendes mands toetagers lejlighed ligger i toppen af en bygning, som dem man kan se i baggrunden på billedet her. (© DR Nyheder)

    Fang drømmer om børnebørn og livet i en storfamilie. Men på grund af den tidligere etbarnspolitik har hun kun ét barn, en datter, til at opfylde håbet. Fang spørger jævnligt datteren, om hun har mandlige beundrere, så familieforøgelsen snart finder sted.

    - Når jeg bliver gammel, kan vi måske bo sammen her i lejligheden, ovenpå og nedenunder og passe på hinanden. Når hun får en baby, kan jeg hjælpe, og når jeg bliver gammel, kan hun være sammen med mig.

    Den kinesiske regering ved udmærket, at den lave pensionsalder er en tikkende bombe under landets vækst og fremtidige budgetter, men har indtil nu været tøvende med pensionsreformer, der kunne vække befolkningens vrede.

    Emnet bliver nævnt hvert år i premierminister Li Keqiangs taler om økonomien, men i realiteten sker meget lidt for at ændre systemet. Til gengæld skruer regeringen op for retorikken omkring fødselstal og lover flere børnehavepladser, bedre skoler og mere støtte til unge par.

    Men Yael og Martin i Shanghai tøver stadig.

    - I de seneste 10 år er mange flyttet tilbage til deres hjemstavn. De nyder deres livsstil her i Shanghai, men i realiteten har de ikke råd til at bor her, forklarer Martin.

  14. Hårdt og råt arbejdsmiljø gør fængselsbetjente syge. Milliondyr kampagne skal lokke nye til

    Du kan godt skrive mig på tabslisten.

    Nærmest som en falden soldat fortalte Michael Ytting i 2018 sin institutionschef, at han ikke kom på arbejde igen. Efter 24 år som fængselsbetjent var han færdig. Totalt færdig.

    Det er ingen tilfældighed, at Michael Ytting satte punktum for sit arbejdsliv med en krigsmetafor. For han følte, at det nærmest udviklede sig til en daglig kamp at være ansat i et dansk fængsel. En kamp med de indsatte, men med tiden også en indre kamp.

    Den i dag 52-årige og tidligere fængselsbetjent mærkede ikke, at han efter ti år som betjent så småt begyndte at tabe kontrollen over sig selv. Han havde det tværtimod som om, han var ovenpå. Han var sådan "lidt macho" og "ikke bange for noget", som han selv beskriver det.

    Så når der var optræk til ballade og slagsmål, eller hvis der var brug for magtanvendelse, så var Michael Ytting en af dem, kollegerne og ledelsen bad om hjælp. Han havde nemlig flere gange bevist, at han kunne stå distancen.

    Lige indtil han ikke kunne længere. Den dag i 2018. Dér tabte han kampen mod sig selv.

    I film er det altid fangerne, der flygter fra fængslet. I virkelighedens verden er det ofte de ansatte, der forsvinder. Som Michael Ytting, der "måtte helt ned at ligge, før han indså, hvor galt det stod til". (Foto: Nikolaj Viborg)

    Michael Ytting er langt fra ene om at forlade sit job i en tidlig alder. Sammenlagt er mere end 500 kolleger stoppet fra 2015 til i dag. Det svarer til mere end en femtedel.

    Af de 500 er over halvdelen, nemlig 300, stoppet på grund af helbredsmæssige årsager. Det skriver fængselsbetjentenes fagforforening Fængselsforbundet.

    Og ikke nok med at mange forsvinder fra jobbet. Der kommer samtidig også færre nye til.

    Lige nu er der under 2.000 fængselsbetjente tilbage i de danske fængsler, og de skal tage sig af 4.200 indsatte. Og det efterlader det danske fængselsvæsen i en kæmpe stor krise.

    Fængselsforbundet mener, at der lige nu mangler op mod 700 ansatte for at deres medlemmer kan få ordentlige vilkår og udføre deres arbejde tilfredsstillende.

    Det er især det resocialiserende arbejde, som fængselsbetjentene ikke kan få tid til i deres hverdag på grund af den nuværende massive underbemanding. I et fængsel er sikkerheden det vigtigste, og derfor er det primært kontrolopgaver, der bliver prioriteret blandt de mange arbejdsopgaver. Det er et problem, siger professor Linda Kjær Minke, der i mange år har forsket i fængsler og straf, i en pressemeddelelse fra Fængselsforbundet.

    Hun peger på, at underbemandingen betyder, at de indsatte skal være længere tid i deres celler, og dermed får mindre tid til aktiviteter, som i sidste ende kan være med til at forberede dem til livet efter fængslet.

    For samfundet kan det i sidste ende betyde, at flere vil falde tilbage i kriminalitet efter løsladelse.

    Ifølge Linda Kjær Minke giver det et hårdere og mere råt arbejdsmiljø, hvis en fængselsbetjent kun har tid til at tænke på kontrol og sikkerhed, og det gør det sværere at få folk til at søge ind som fængselsbetjent.

    Det er Kriminalforsorgens opgave at rekruttere arbejdskraft til de danske fængsler. Også her ser man manglen på betjente som "særdeles kritisk".

    Derfor forsøger Kriminalforsorgen med deres hidtil mest omfattende indsats at få flere til at interessere sig for branchen.

    En seks millioner kroner dyr kampagne indebærer blandt andet et mobilt showroom på 62 kvadratmeter, som kører rundt til en række danske byer. Her kan besøgende se, hvordan livet er i et fængsel. Blandt andet kan man se en fængselscelle i fuld størrelse og via såkaldte virtual reality-briller komme med ind i Vestre Fængsel. Dermed håber Kriminalforsorgen at kunne lokke egnede ansøgere til.

    Kriminalforsorgen giver den fuld skrue i håbet om at få fat i flere fængselsbetjente:

    Michael Ytting var ikke svær at lokke, da han som 25-årig tilbage i september 1994 blev træt af konditorfaget og startede som betjent i Nyborg Fængsel. Det lå lige til ham, for både hans mor og stedfar arbejdede under Kriminalforsorgen.

    Dengang var stemningen god mellem de indsatte og de ansatte, husker han. Det var normalt, at personalet var sammen med de indsatte og spillede fodbold, bordtennis og billard med dem.

    Men da den såkaldte Rockerkrig mellem Bandidos og Hells Angles begyndte i midthalvfemserne, skete der noget. Der kom flere grupperinger blandt de indsatte, som gav interne magtkampe, og trusler blev en del af arbejdsdagen. Det fortæller Michael Ytting i dokumentarserien 'Vold bag tremmer'.

    Tilbage i 1998 medvirkede en ung Michael Ytting i TV Avisen. Han beskriver, hvordan han havde oplevet at blive truet med "at blive nakket":

    Volden tog til. Det begyndte med trusler, men efterfølgende blev deciderede overfald en del af hverdagen for flere af Michael Yttings kolleger. De svære arbejdsforhold gjorde, at fængselsbetjente i stigende grad forlod deres job. En udvikling som er fortsat.

    Ikke nok med, at antallet af fængselsbetjente falder. Antallet af indsatte er samtidig steget støt siden 2017.

    Med flere indsatte og færre fængselsbetjente skal hver betjent passe på flere indsatte. I dag skal hver betjent passe på 2,1 indsat. Det er en markant stigning i forhold til tidligere, hvor en betjent passede på 1,5 indsat.

    Grafen viser, at normeringen egentlig ok set på landsplan i 2016, men for Michael Ytting var der ikke noget, der var ok. Han havde fået nok og var presset mentalt.

    Manden, der altid havde haft klæbehjerne, begyndte at glemme ting. Han måtte bruge post-its og kalenderen i sin telefon for at huske aftaler og den slags.

    Det var da også der, det for alvor gik op for Michael Ytting, at han var blevet syg af sit job. Han ved helt præcis hvor, hvornår og hvorfor.

    Det var i Køge Arrest den 27. juli 2016. Michael Ytting var øverste chef i arresten, hvor der med hans egne ord var en god pærevælling af bandefolk, terrorsigtede og andre fanger.

    Den juli-dag "slog det klik" for ham.

    Det havde været en kaotisk dag med ballade lige fra morgenstunden, beskriver Michael Ytting. Først havde han været hos en indsat, som "ville bokse". Den dag kunne han mærke, at han faktisk var lidt ligeglad, så han kom i håndgemæng med den indsatte. Der kom personale til, og den indsatte kom i en såkaldt observationscelle.

    Da Michael Ytting efterfølgende blev kaldt ind i en anden indsats celle, blev han angrebet med en bordkniv.

    Han husker ikke episoden i detaljer, men han ved, han reagerede meget voldsomt og slet ikke havde styr på sig selv. Hans kolleger greb ind, og det er Michael Ytting glad for den dag i dag, for han siger, at hvis ingen havde blandet sig, "så tror jeg, jeg havde slået ham ihjel".

    Efter den episode gik det op for Michael Ytting, at han var kommet helt derud, hvor han var bange for sig selv. Bange for, hvad han kunne finde på.

    Det gik op for ham, at han ofte var på nippet til at optrappe konfrontationer med de indsatte fremfor at nedtrappe dem. For det kunne give ham udløsning for den vrede, han havde ophobet.

    Det gik op for ham, at han var blevet syg. Af at passe sit arbejde.

    Både irritabilitet, øget alarmberedskab og vredesudbrud er klassiske symptomer på ptsd. Og en udredning resulterede da også i diagnosen kronisk svær ptsd.

    Det er langt fra en fremmed sygdom blandt fængselsbetjente. Faktisk er næsten hver syvende fængselsbetjent i dag ramt af ptsd.

    Hvis man spurgte Michael Ytting i tiden før 2016, ville han hårdnakket have påstået, at han ikke tog sit arbejde med sig hjem. Hvis man spørger ham i dag, er han ikke i tvivl om, at han lod sit voldsomme temperament gå ud over familien.

    Han skammer sig over, at han var en dårlig ægtemand og en hård kæft-trit-og-retning-far.

    Det havde store konsekvenser for hans allernærmeste:

    I dag er Michael Ytting i en alder af 52 år førtidspensionist. Han holdt 24 år i jobbet som fængselsbetjent.

    Han ville ønske, han havde ladet sig skrive på tabslisten allerede for 20 år siden.

    Så han ikke skulle helt ned at ligge, før han indså, hvor slemt det stod til.

    Så han ikke skulle tage medicin mod forhøjet blodtryk og både antipsykotisk og antidepressiv medicin resten af sit liv.

    Imens fortsætter Kriminalforsorgen sin kampagne på højeste blus. Det er Kriminalforsorgens mål at rekruttere mange flere elever til faget. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er så stor, at Kriminalforsorgen garanterer, at alle de kandidater, der søger uddannelserne, og som er egnede til jobbet, vil blive optaget på uddannelserne.

  15. 'Stop nu med det slik!' Madblogger har fået nok af populær kagetrend

    (Foto: Illustration: Nicolai Bruun © DR)

    Vi har set et hav af fiktive politimænd og tegneseriefædre guffe dem i sig i amerikanske film og serier.

    Donuts er bløde, hullede og i denne uges udgave af 'Den store bagedyst' kastede deltagerne sig ud i den stolte amerikanske kunstform: at bage bløde, søde og lækre dejringe.

    Kaitlin Orr er fra Los Angeles, men flyttede til Danmark sidste år med sin kæreste, Anders Husa. Herfra rejser parret rundt i verden for at spise og dele oplevelserne med deres flere hundrede tusinde følgere. (Foto: Anders Husa © Anders Husa)

    Det kan ikke være helt tilfældigt, for donuts har de seneste år taget plads i gadebilledet og kagemontrene overalt i de danske byer - ofte i højtbelagte versioner toppet med alt fra syrlige vingummiorme, farverige chokoladeknapper og salte lakridser.

    Men der er dog noget, vi har misforstået, påpeger den amerikanske madblogger Kaitlin Orr, som bor i Danmark.

    - Den første ting, danskerne skal lære om donuts, er at stoppe med at putte slik på!, siger hun.

    Og selvom det er sagt med et grin, er der ingen tvivl om, at hun mener det alvorligt.

    Kaitlin Orr har længe undret sig over de mange forretninger, der fylder bjerge af slik ovenpå hendes hjemlands runde gærkager, der som oftest har det ikoniske hul i midten.

    - Det er ikke, fordi donuts er sunde, for det er jo en sød dessert med sukker i, men at dække dem med vingummi eller M&M's er virkeligt unødvendigt. De er jo allerede søde, så hvorfor?

    Svaret: De er fotogene.

    Instagram-rådgiver Mette Willert har tidligere udtalt til dr.dk, at sociale medier har meget at sige, når det gælder donutens popularitet herhjemme.

    - Du kan ikke tage et dårligt billede af en donut. De er bare ekstremt fotovenlige. Der er masser af farver på, og man får lyst til donuts af at se billederne. I dag handler det i høj grad om, hvad du ser med dine øjne. Magien ligger i hullet, sagde hun.

    Kaitlin Orr, som er opvokset med donuts, er mest til de helt enkle donuts, der ikke prøver at være mere, end de er.

    - Jeg har mange favoritter, men en af dem er en apple fritter, der har æblestykker blandet ind i dejen. Den er sådan lidt ekstra friteret og er en ret tung donut. Men en simpel, fluffy donut med sukkerglaze på er også mere end perfekt, siger Kaitlin Orr.

    Vil du blive kloge på donutens historie, kan du tage denne quiz:

    Netop letheden, mener hun, er afgørende for den gode donut, som både kan laves af en kageagtig, tæt dej, eller med en gærdej, som ifølge Kaitlin Orr giver den bedste og mest fluffy donut.

    Hun leder dog stadig efter en donut på dansk jord, der kan måle sig med dem fra hendes hjemby, Los Angeles, som ifølge hende har nogle af USA's absolut bedste donutbutikker.

    - Jeg savner det! Det er en af de ting, jeg altid skal have, når jeg kommer hjem, siger Kaitlin Orr og opfordrer alle, der kan, til at tage til donutnationen og smage en ægte amerikansk donut.

    I sin søgen efter en perfekt donut i Danmark, er det dog overraskende nok ikke i donut-kategorien, hun finder de bedste kandidater.

    - Det tætteste på det, jeg forbinder med en donut, som jeg har fundet i Danmark, er det, I kalder en berliner. Den er nemlig også virkeligt let og fluffy, fortæller hun med henvisning til bagværket med tysk oprindelse, der typisk har syltetøj i midten.

    Udover at lade os inspirere af dejen fra den klassiske berliner, opfordrer Kaitlin Orr til at spise donuts som andet end eftermiddagskage eller dessert, som de slikfyldte sukkerbomber ellers ofte bliver herhjemme.

    En donut skal nemlig skylles ned med morgenkaffen, mener Kaitlin Orr.

    Kaitlin Orr fortæller, at donuts er en morgenkage på lige fod med vafler og amerikanske pandekager - ligesom meget af vores danske weinerbrød.

    - Amerikanere har en sød tand, særligt når det kommer til morgenmad. Vi havde en æske donuts med over til mine bedsteforældre hver søndag morgen i min barndom, mindes hun.

    Selvom hun elsker donuts, får hun stadig stillet sin trang til sukkerholdigt bagværk med dansk bagværk, som hun heldigvis også holder meget af.

    Hvis du har lyst til donuts, kan du afprøve disciplinen derhjemme med Bagedyst-deltagerne SæÞórs eller Frederiks donut-opskrifter:

  16. To kvinder arresteret i forbindelse med olympisk arrangement

    En af aktivisterne viste det tibetanske flag i forbindelse med, at den olympiske ild skal tændes i Athen. (Foto: ELIAS MARCOU © Ritzau Scanpix)

    I dag bliver den olympiske ild tændt og overrakt til den kommende vinter-OL værtsby, Beijing. Det sker i Akropolis i Athen, men det er en ceremoni, der har mødt uro allerede inden starten.

    To kvindelige aktivister fra USA med en baggrund fra henholdsvis Tibet og Hongkong er nemlig blevet anholdt, efter de kom med flere bannere til ceremonien, hvor de viste deres utilfredshed med, at Beijing er værtsby.

    Med sig havde de både et tibetansk flag og et banner, hvor der stod 'Free Hong Kong Revolution'.

    - Nu er det tid til, at det internationale samfund og alle samvittighedsfulde personer tager stilling og boykotter Beijing 2022. Alt mindre end det vil være en tilslutning til folkedrab og Kinas regime, siger den 18-årige tibetanske student Tsela Zoksang ifølge AP.

    Vinter-OL i Beijing starter den 4. februar næste år og varer indtil den 20. februar.

  17. MINUT FOR MINUT: Mindehøjtidelighed for ofrene for angrebet i Kongsberg

    Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit deltog i mindegudstjenesten for de fem dræbte i Kongsberg. (Foto: TERJE PEDERSEN © Ritzau Scanpix)

    LIGE NU: I Kongsberg Kirke afholdes der mindehøjtidlighed for de fem personer, der blev dræbt af en dansk-norsk mand onsdag aften i den norske by Kongsberg.

  18. Otte mister livet efter voldsomme oversvømmelser i Indien

    En mand redder sin hund fra de voldsomme oversvømmelser i Indien. (Foto: APPU S. NARAYANAN © Ritzau Scanpix)

    Otte er døde og mindst 12 personer er forsvundet i den indiske stat Kerala, efter et voldsomt regnvejr har skabt kæmpe oversvømmelser.

    Frygten er, at dødstallet kan stige, mens redningsoperationen udvikler sig. Det skriver AP.

    Regnen startede lørdag, og myndighederne i området meddeler, at nedbøren er stilnet af, hvilket giver bedre mulighed for at udføre redningsaktioner.

    Det er ikke første gang, at Kerala oplever en voldsom oversvømmelse. I 2018 var den katastrofal, da 223 personer mistede livet, mens flere end 100.000 blev drevet fra hus og hjem.

    Det er specielt distrikterne Kottayam og Idukki, der er hårdt ramt af oversvømmelserne. (Foto: APPU S. NARAYANAN © Ritzau Scanpix)
  19. Norsk kronprinspar deltager i mindegudstjeneste for de dræbte i Kongsberg

    Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit deltager i en mindegudstjeneste i Kongsberg Kirke søndag formiddag.

    Derudover deltager den norske justits- og beredskabsminister, Emilie Enger Mehl fra Senterpartiet, i gudstjenesten, der ledes af sognepræst Roar Tønnesen.

    Gudstjenesten starter klokken 11 og efterfølges af et arrangement på rådhuset i Kongsberg, hvor kronprinsparret også deltager.

  20. Bidens store klimaplan i fare på grund af stridigheder i hans eget parti

    Joe Manchin er ikke bange for at være en sten i skoen på sin partifælde i Det Hvide Hus. Den moderate demokratiske senator har før gjort klart, at hans førsteprioritet er hans hjemstat, og at han ikke nødvendigvis vil stemme for Joe Bidens politikker. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Der er klima-uenighed internt i det demokratiske parti i USA forud for det vigtige klimatopmøde COP26, der starter ved udgangen af oktober.

    Den demokratiske præsident Joe Biden har fremlagt en stort anlagt plan, men blandt andre den demokratiske senator Joe Manchin skaber uro.

    Det skriver New York Times og Washington Post.

    Kampen handler om et forslag om, at man kan belønne forsyningsselskaber, der øger deres produktion af grøn energi med fire procent hvert år, mens man straffer dem, der ikke gør det. Forslaget er en del af en stor økonomisk plan, der har til formål at fremme Bidens bredere økonomiske vision.

    Men nogle stater, herunder Joe Manchins egen hjemstat, West Virginia, er stærkt afhængige af kul.

    Denne interne kamp har bragt Bidens løfte om at halvere drivhusgas-udledningerne i 2030 i fare.

  21. Skuespillerinde og filminstruktør lander på jorden efter optagelser i rummet - se videoen

    Når den russiske film 'Challenge' kommer på det store lærred, så bliver det med helt unikke optagelser. Den russiske skuespillerinde Julia Peresild og russiske filminstruktør Klim Sjipenko er nemlig i dag landet på jorden efter 12 dage i rummet.

    Filmen handler om en kirurg, som bliver sendt til Den Internationale Rumstation for at redde en kosmonaut.

    Det var med hjælp fra kosmonaut Oleg Novitskij, at fartøjet landede i Kasakhstan i morges lokal tid.

    - Nedstigningsfartøjet fra det bemandede rumfartøj Soyuz MS-18 står oprejst og sikkert. Besætningen har det godt, skriver det russiske rumagentur, Roscosmos, på Twitter.

    Se video fra landingen her:

  22. Ny undersøgelse vækker bekymring om populære e-cigaretter

    Mange ser e-cigaretten som et mindre skadeligt - eller endda uskadeligt - alternativ til rygning. Men forskere, myndigheder og foreninger som Kræftens Bekæmpelse er bekymrede for e- cigaretterne.

    Og nu viser en ny undersøgelse fra John Hopkins University i USA, at der er op mod 2.000 ukendte kemiske forbindelser samt flere velkendte, som mistænkes for at skade helbredet, i væskerne fra e-cigaretter.

    - Det er et virkelig stort antal stoffer, vi ikke kender effekterne af. Når så mange kemiske forbindelser er til stede i samme væske, kan det være en farlig cocktail, siger Charlotta Pisinger, som er forskningsoverlæge på Rigshospitalet og professor i tobaksforebyggelse.

    De fire mærker, som er blevet undersøgt, er Juul, Mi-Salt, Blu og Vuse. Sidstnævnte er den eneste, som kan købes i Danmark.

  23. Efterårsgråt og byger: 'Solen kommer du til at kigge langt efter i dag'

    Det er en skyet affære, Danmark står op til her til morgen.

    Efteråret er for alvor over os, og dagen i dag bliver skyet med få byger, men en front bringer mere regn med sig fra sydvest, når vi kommer til eftermiddagen, så overvej at tage regntøjet med, hvis du skal på nyde efterårsferien udendørs.

    Sådan lyder prognosen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

    - Solen kommer du til at kigge langt efter i dag. Skyer i forskellige grå nuancer iblandet lidt regn hist og her, skriver DMI på Twitter.

    Mellem 10 og 12 grader med svag til jævn vind fra vest.

  24. Michael Laudrup hyldes på sociale medier for sin rørende tale

    - Det er med blandede følelser, at jeg står her. På den ene side er jeg fantastisk stolt over at have fået prisen, og folk der har stemt på mig. På den anden side synes jeg ikke, at man kan lave det her til en konkurrence, indledte Michael Laudrup sin tale. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Det var en tydeligt bevæget Michael Laudrup, der indtog scenen med sin takketale, efter han blev kåret som det største sportsnavn i 125 år ved Danmarks Idrætsforbunds store jubilæumsshow i DR's Koncertsal.

    Og fodboldikonets tale har fået mange danskere til tasterne for at rose den.

    Eminent, fantastisk og flot er bare nogle af de ord, der går igen i kommentar efter kommentar på de sociale medier.

    Se talen i videoen herunder:

  25. Der er færre lokallister på valgkortet til kommunalvalget

    Der bliver længere mellem lokallisterne på landets valgkort til kommunalvalget i november.

    I år er der 159 forskellige kommunale lister, hvor der i flere tilfælde kun er én enkelt kandidat. I 2017 var der 180 lokallister, og i 2013 var tallet 202.

    - De mangler tit en organisation bag sig. Og så er de store partier gode til at tage enkeltsager op i kommunerne og tage stilling lokalt uden af tage hensyn til, hvad moderpartiet mener. Og det presser lokallisterne, at Venstre, Socialdemokratiet eller Konservative godt kan være lidt lokalliste-agtige, siger kommunalforsker Ulrik Kjær.

  26. Op mod 17 amerikanske missionærer og familiemedlemmer er bortført i Haiti

    En bande har lørdag bortført op mod 17 amerikanske missionærer og deres familiemedlemmer i Haitis hovedstad, Port-au-Prince. Det oplyser myndigheder i Haiti ifølge New York Times.

    Gruppen var på vej mod lufthavnen i en bus for at sende kolleger afsted, da de blev bortført.

    En talskvinde i Udenrigsministeriet i USA udtaler til Reuters, at man ser nærmere på situationen.

    AFP skriver, at de bortførte personer, hvor der også er børn, bliver tilbageholdt af en bevæbnet gruppe af kriminelle.

    Kidnapninger har været et kæmpe problem i Haiti i 2021 og specielt siden juli, hvor antallet er stedet med næsten 300 procent.

  27. Rækken af lokallister skrumper, men 'de er vigtige for demokratiet'

    Til kommunalvalget har 80 af landets 98 kommuner en lokalliste på stemmesedlen. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

    Når du den 16. november skal sætte dit kryds i stemmeboksen til kommunal- og regionalvalget, vil der måske stå et specielt listenavn på sedlen.

    Men der bliver længere mellem navne som 'Havenisse-partiet', 'Sten i Skoen' og 'Fælleslisten'.

    For antallet af lokallister er endnu engang faldende. I år er der 159 forskellige kommunale lister, hvor der i flere tilfælde kun er én enkelt kandidat. Det er et fald fra 180 lokallister ved det seneste valg for fire år siden. I 2013 var der 202.

    De bliver presset af flere ting, ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær.

    - De mangler tit en organisation bag sig. Og så er de store partier gode til at tage enkeltsager op i kommunerne og tage stilling lokalt uden af tage hensyn til, hvad moderpartiet mener. Og det presser lokallisterne, at Venstre, Socialdemokratiet eller Konservative godt kan være lidt lokalliste-agtige, siger han.

    Men de helt små lister er stadigvæk kommet for at blive, mener Ulrik Kjær.

    - Selvom der ikke er så mange af dem, så har de en vigtig funktion. Dels når der er bevægelser eller politiske holdninger, som ikke passer i et etableret parti. Dels, når der er personer, der ikke passer ind. Så jeg tror, at der hele tiden vil være lokallister, siger Ulrik Kjær.

    Kristian Bro laver selv sine "valgplakater". 'Q' er listebogstavet for 'Sten i Skoen', der bliver lavet af pap og plastikrør. (Foto: Janus Jacobsen - DR Nordjylland)

    I Thisted Kommune kan vælgerne stemme på ’Sten i Skoen’, der består af én mand: 68-årige Kristian Bro.

    - Jeg sammenligner mig med en solist fra musikkens verden. Jeg kan slet ikke tåle at være usynlig, så det må give de skrammer, det giver.

    - Men jeg kan godt samarbejde. Under tvang, smiler Kristian Bro.

    Han er i gang med at bygge sine uortodokse valgplakater på køkkenbordet. Først folder han et stykke plastikrør til lyslederkabler, så enderne når sammen og danner et stort 'O'. Men det partibogstav er optaget - det samme er 'Ø'. Og hvad gør man så?

    Gaffatape er selvfølgelig svaret - sammen med et stykke pap.

    - Voila, et 'Q', siger Kristian Bro og viser det hjemmelavede bogstav frem, som også står på stemmesedlen ved siden af 'Sten i Skoen'.

    - Jeg er blevet kaldt en sten i skoen, fordi jeg godt kan være kritisk. Og det er både positivt og negativt. Jeg mener jo også, at jeg er konstruktiv i min kritik. Men resultatet, når jeg nu kommer til at sidde i byrådet, skal jo være til glæde for borgerne.

    Han går til valg på at arbejdsklimaet skal være bedre i kommunen.

    - Hvis folkene på kommunen er happy, når de går på arbejde, så bliver borgerne også happy, siger Kristian Bro.

    John Brædder er én af to borgmestre i landet, der sidder i en lokalliste. Den anden er Anders Gerner Frost i Gribskov Kommune, der er valgt for 'Nytgribskov'. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

    I den modsatte ende af landet sidder John Brædder. Han og Guldborgsundlisten er ikke kun langt fra Thisted rent fysisk. De er også den diamentrale modsætning på lokalliste-spektret.

    John Brædder sidder nemlig med borgmesterkæden om halsen i Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster. Og listen har i alt 10 byrådsmedlemmer, hvilket gør det til den største liste i kommunen.

    - Lokallister er gode til at samle byrådet på tværs. Jeg synes, vi her hos os formår at samle fløjene godt inde på midten til gavn for borgerne, siger John Brædder.

    - Jeg synes, at Guldborgsundlisten er mere i sync med borgerne i kommunen. Men det kommer jo også tit på an på persongalleriet, hvor godt lokallisterne klarer sig.

    Han er også formand for paraplyorganisationen Lokallisterne i Danmark.

    - Jeg synes faktisk, det er ret flot, at der er i omegnen af 160 lokallister. Så kan man kalde det tilbagegang. Men interessen og motivationen for faktisk at prøve at blive valgt ind på en lokalliste i stedet for et landsdækkende parti, den må vi konstatere stadigvæk er til stede, siger John Brædder.

  28. Populære e-cigaretter indeholder skadelige stoffer og massevis af ukendt kemi

    Tal fra Danmarks Statistik og Kræftens Bekæmpelse anslår, at omkring fem procent af danskere bruger e-cigaretter. (Foto: Jose Luis Magana © AFP or licensors)

    Mange ser e-cigaretten som et mindre skadeligt - eller endda uskadeligt - alternativ til rygning.

    Tidligere forskningsartikler peger da også på, at e-cigaretter indeholder færre af de sundhedsskadelige stoffer, som findes i tobaksprodukter.

    Alligevel er forskere, myndigheder og foreninger som Kræftens Bekæmpelse bekymrede for e- cigaretterne.

    Blandt andet fordi de sættes i forbindelse med skader på lunger og hjerte.

    Og nu vækker en ny undersøgelse vækker endnu engang bekymring.

    Her har en gruppe forskere fra John Hopkins University i USA kortlagt indholdet i fire populære e-væsker på det amerikanske marked.

    Hvor tidligere undersøgelser har fokuseret på at teste e-cigaretter for de skadelige stoffer, vi allerede kender fra tobaksprodukter, går den nye undersøgelse langt bredere til værks.

    Det fortæller Charlotta Pisinger, som er forskningsoverlæge på Rigshospitalet og professor i tobaksforebyggelse.

    Her har forskerne kigget på, hvad der rent faktisk er i væskerne, og resultaterne viser, at der er op mod 2.000 ukendte kemiske forbindelser samt flere velkendte, som mistænkes for at skade helbredet.

    Det kan forklare nogle af de lunge- og hjerteproblemer, som kædes sammen med brug af e-cigaretter, siger hun.

    En stor del af de kemiske forbindelser, som forskerne fandt i væskerne, er ukendte.

    Antallet af ukendte stoffer varierede blandt de testede væsker. Det laveste antal var omkring 800, mens det højeste var tæt på 2.000.

    At stofferne er ukendte, betyder ikke, at de er skadelige.

    Men mængden alene er bemærkelsesværdig, fortæller Charlotta Pisinger.

    - Det er et virkelig stort antal stoffer, vi ikke kender effekterne af. Når så mange kemiske forbindelser er til stede i samme væske, kan det være en farlig cocktail, siger hun.

    Væskerne rummer også stoffer, vi kender i forvejen.

    Blandt dem skiller et par stykker sig ud, fordi de har sundhedsskadelige egenskaber, fortæller Charlotta Pisinger.

    - Der blev for eksempel fundet vanilin, som er en kemisk forbindelse, der giver irritationer i luftvejene og tributylfosfinoxid, som er ætsende ved kontakt med hud og væv. Desuden fandt forskerne også spor af fedtstoffer, som kan forklare nogle af tilfældene af den alvorlige akutte lungeskade, EVALI, som de seneste år har ramt mange unge amerikanere, siger hun.

    Selvom tre af væskerne fra testen ikke forhandles i Danmark, er der alligevel grund til at være opmærksom på lignende produkter på det danske marked.

    Stort set alle e-væsker indeholder nemlig samme ’base’ som den, der er blevet testet, fortæller Charlotta Pisinger.

    - Hvis vi testede væskerne i Danmark, ville der være lige så mange ukendte og potentielt skadelige stoffer. Og kigger man på produkter med tilsat smag, vil det være endnu højere, er jeg sikker på, siger hun.

    E-cigaretter er for ung en opfindelse til, at vi kender omfanget af de helbredsmæssige konsekvenser ved at bruge dem gennem længere tid.

    Men der findes stærke indikationer på, at e-cigaretterne er skadelige, understreger Charlotta Pisinger.

    - Fra eksperimenter med dyr, celler og mennesker kan vi tydeligt set, at e-cigaretter skader lungevævet og ødelægger cellerne i lungerne. Risikoen for luftvejssygdomme bliver større, og der er også indikationer på, at det kan øge risikoen for nogle typer kræft. Undersøgelser tyder også på, at for eksempel risikoen for blodpropper og slagtilfælde stiger, siger hun.

    Den nye undersøgelse er første gang, indholdet i e-væsker kortlægges bredt og uden fokus på bestemte stoffer.

    Og det vil være en stor fejl ikke at fortsætte med at undersøge de kemiske forbindelser, mener Charlotta Pisinger.

    - Jo mere viden vi får om indholdet, desto bedre kan vi vurdere risikoen ved at bruge produkterne. For selvom det måske ikke er lige så skadelig som tobaksrygning, så kan det stadigvæk være farligt, siger hun.

    Du kan læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger om e-cigaretter her.

  29. Tysk politi anholder 76 under rydning af besat hus i Berlin

    Politiet trængte fredag ind i området omkring huset på 137 Köpenicker Straße i Berlin, i går kunne tysk politi så berette om antallet af anholdte og tilskadekomne. (Foto: Paul Zinken © Ritzau Scanpix)

    Sammenstød mellem aktivister og politi i Tysklands hovedstad, Berlin, resulterede i går i 76 anholdelser

    Det oplyser tysk politi ifølge flere tyske medier.

    Balladen startede, da politiet ryddede det besatte hus Köpi, der ligger på adressen 137 Köpenicker Straße.

    46 betjente kom til skade under sammenstødene.

    Köpi-huset har været besat siden 1990 og har blandt andet fungeret som et autonomt kulturhus i lighed med det nedrevne Ungdomshuset på Jagtvej i København.

    Sigtelserne mod de mange anholdte omfatter blandt andet overtrædelse af den offentlige orden, overfald på betjente, forsøg på farlig legemsbeskadigelse samt beskadigelse af ejendom.

    Rydningen første til demonstrationer i gaderne omkring Köpi-huset, som det kan ses i videoen hér:

  30. Løkke vil skære i SU'en og gøre boligsalggevinster skattepligtige

    Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen løfter i en bog, der udkommer mandag, lidt af sløret for, hvad hans nye parti, Moderaterne, har af konkrete visioner.

    Løkke skriver blandt andet i sin bog, at boligsalggevinster skal gøres skattepligtige, mens han også ønsker at skære i SU'en.

    Derudover ønsker Løkke blandt andet at udvide undervisningspligten fra 10 til 12 år.

  31. Michael Laudrup er kåret som den største af de største sportsstjerner

    Michael Laudrup blev lørdag kåret som det største danske sportsnavn i de seneste 125 år.

    Det blev han ved Danmarks Idrætsforbunds store 125 års jubilæumsshow i DR's Koncertsal.

    - Det er med blandede følelser, at jeg står her. På den ene side er jeg fantastisk stolt over at have fået prisen. På den anden side synes jeg ikke, at man kan lave det her til en konkurrence, siger Michael Laudrup og fortsætter.

    - Vi snakker 125 års forskellige epoker. Vi har en masse sportsfolk, der ikke er her mere. Vi har nogle, som jeg kan huske tilbage på, da jeg var dreng.

    Du kan se Michael Laudrups tale i klippet her.

    Michael Laudrup anses generelt som Danmarks største fodboldspiller nogensinde med blandt andet 104 kampe på landsholdet.

    Han havde som klubspiller sin storhedstid i den spanske klub FC Barcelona, som han fire år i træk var med til at gøre til spansk mester.

    I 1992 var han med til at sikre Barcelona klubbens første sejr i Europa Cuppen for mesterhold.

  32. Rigmand dømt for mord tidligere på ugen: Nu er han i respirator

    Robert Durst blev torsdag idømt livstidstraf for mordet på vennen Susan Berman, som Durst fra kort afstand skød i baghovedet i hendes hjem i 2000. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Rigmanden Robert Durst, der tidligere på ugen blev idømt livstid for et mord begået for over 20 år siden, er blevet lagt i respirator.

    Den 78-årige morder er blevet smittet med coronavirus. Det siger hans advokat Dick DeGuerin til amerikanske NBC.

    - Han er blevet testet positiv for covid-19, han er indlagt på hospitalet og er lagt i respirator. Han så forfærdelig ud i torsdags. Jeg har aldrig set ham værre. Han havde svært ved at trække vejret, han havde svært ved at tale, siger DeGuerin.

    Robert Durst blev verdenskendt, da han i HBO-dokumentaren 'The Jinx' tilsyneladende talte over sig og erkendte sin skyld i flere mord.

  33. Jesper Bank er blandt de 125 største sportsstjerner: 'Jeg havde lidt glemt, at jeg var en del af det her fine selskab'

    I aften kårer Danmarks Idrætsforbund det største navn af dem alle.

    Danmark har fostret mange store sportsnavne, og i forbindelse med at Danmarks Idrætsforbund i år fejrer sit 125-års jubilæum, udpegede de i juni de 125 største navne siden 1896.

    En af atleterne på listen er Jesper Bank.

    - Da jeg fik besked på, at jeg var blandt de 125, blev jeg glad og pavestolt - og faktisk også rørt, fortæller han under showet og fortsætter.

    - Jeg havde lidt glemt, at jeg var en del af det her fine selskab.

    Jesper Bank vandt ved OL i Barcelona i 1992 guld i Soling sammen med gasterne Steen Secher og Jesper Seier, og ved OL i 2000 i Sydney gentog han triumfen - denne gang med Henrik Blakskjær og Thomas Jacobsen som gaster. Det blev til bronze i samme bådklasse ved OL i 1988. Jesper Bank er desuden flerfoldig verdens- og europamester i forskellige bådklasser.

  34. Lavaflod ødelægger 1.817 bygninger på spansk ø

    FILE PHOTO: Lava flows down behind houses in Los Llanos as the Cumbre Vieja volcano continues to erupt on the Canary Island of La Palma, as seen from Tajuya, Spain, October 13, 2021. REUTERS/Sergio Perez/File Photo (Foto: Sergio perez © Ritzau Scanpix)

    Omkring fire uger efter et vulkanudbrud på øen La Palma strømmer den glohede lava stadig ud. Og den brændende lava har ødelagt i alt 1.817 bygninger siden.

    Det viser en opgørelse lørdag ifølge den spanske tv-station RTVE, skriver ritzau.

    Dermed er der føjet yderligere 269 bygninger til listen, siden den seneste optælling af ødelæggelser blev foretaget.

    Desuden er der siden midnat registreret 40 mindre jordskælv i øens undergrund. Det kraftigste af dem havde en beregnet styrke på 4,6 og lå på 37 kilometers dybde.

    - Jordskælvene tyder på, at udbruddet fortsætter, siger seismolog Eduardo Suarez fra det spanske Nationale Geografiske Institut.

    Der er dog ikke umiddelbart planlagt flere evakueringer, meddeler RTVE.

  35. Ny forskning: Folk med stammen stopper med at stamme, hvis de tror, ingen lytter

    24-årig Emil Bækdahl fra Aarhus har stammet lige så længe, han kan huske. (© Emil Bækdahl)

    - Jeg sidder nogle gange helt fast i ét enkelt ord.

    Sådan lyder det fra 24-årig Emil Bækdahl fra Aarhus. Han har stammet lige så længe, han kan huske.

    - Jeg begynder at stamme, så snart jeg bliver presset. Det kan for eksempel være, når jeg skal tale i telefon med andre, siger han.

    Men han oplever, at stammen forsvinder, hvis han for eksempel sidder alene derhjemme og forbereder et oplæg til arbejdet.

    - Når jeg er alene, forsvinder min stammen. Men når jeg så skal holde oplægget foran andre, så begynder jeg at stamme. Det er meget frustrerende, siger Emil Bækdahl.

    Emil Bækdahl er ikke er alene om at have det på den måde.

    Ny forskning fra blandt andet New York University viser nemlig, at folk der stammer, stopper med at gøre det, hvis de tror, at ingen lytter til dem.

    - Det kan jeg godt genkende. Og det er jo en stor frustration, at jeg kan tale flydende det ene øjeblik, og så snart der så er andre folk i lokalet, så kan jeg ikke, siger Emil Bækdahl og fortsætter:

    - Omvendt så er det positivt at vide, at det faktisk er fysisk muligt at tale flydende, og at det er nogle ting oppe i hovedet, der skal arbejdes på.

    Selvom Emil Bækdahl oplever at tale mere flydende, når folk ikke lytter med, er det, ifølge Stammeforeningen i Danmark, ikke alle stammere, der genkender forskernes pointe.

    Ifølge lektor og talepædagog ved VIA University College i Aarhus Helle Brandt, som i mange år har beskæftiget sig med stammen, underbygger tidligere forskning dog undersøgelsens konklusion.

    - Når kravene til ens kommunikation nedsættes, så stammer man mindre. Det kender vi fra tidligere forskning, der viser, at når børn, der er disponeret for stammen, snakker med dem selv eller med hunden, så stammer de ikke. Men når de indgår i en dialog med forældre, bedsteforældre, større søskende og pædagogisk personale, så ændrer de sproglige krav sig, og stammen kan opstå.

    Forskere har stadig ikke helt styr på, hvorfor nogle mennesker stammer.

    Men de har nogle teorier.

    - Stammen er et fænomen, som ny forskning i dag antager handler om nogle ustabile startsignaler i hjernens komplekse samspil om at generere sprog. Når vi kigger ind i hjernen på mennesker, der stammer, kan vi se, at der foregår noget, som udløser brud i talen, siger Helle Brandt og fortsætter:

    - Nogle gange sker det, hvis ikke man får sovet nok, eller man er stresset. Andre gange sker det, hvis man glæder sig meget til noget, eller man er forventningsfuld.

    Hun forklarer, at der findes forskellige hjælpestrategier, som folk, der stammer, kan bruge. For nogle virker vejrtrækningsøvelser, mens sang virker for andre.

    Der kan være forestillinger om, hvad andre tænker om en. Eller der kan være følelser af at være inkompetent.
    Emil Bækdahl.

    - I venstre hjernehalvdel har vi centre for sprogforståelse og udtryk. Men det at synge eller lave skuespil ligger i højre halvdel af hjernen. Bruger man del af hjernen, vil ordene ofte være mere flydende, hvis man stammer, siger Helle Brandt.

    Hun kunne se en hjælpestrategi for sig, hvor folk, der stammer, forestiller sig, at der ikke er nogen, som lytter med.

    - Det kunne være spændende at eksperimentere med, om man kan frembringe den her forestilling om, at man står og taler til sit eget spejlbillede eller måske sin hund, siger Helle Brandt og fortsætter:

    - Hvis det virker, og man er tryg ved det, så kan man jo bruge det i praksis, når man skal holde en tale på arbejdet eller i skolen.

    Emil Bækdahl, der selv bruger vejrtrækningsøvelser til at styre sin stammen, vil gerne blive klogere på, hvornår han egentlig når grænsen for at begynde at stamme.

    - Vi har haft nogle eksaminer her i coronatiden, som er foregået virtuelt. Der har jeg nogle gange tænkt på, hvor grænsen går fra, at jeg ikke stammer til, at jeg stammer. Hvad sker der eksempelvis, hvis jeg starter et videoopkald, uden at der er andre til stede? Begynder jeg først at stamme, så snart andre kommer på, siger han og fortsætter:

    - Eller hvad nu hvis jeg ikke ved, at der er andre, der hører mig tale under et videomøde? Hvad sker der så med min tale? Man kunne godt undersøge, hvor grænsen går.

    For Emil Bækdahl er det største problem ved at stamme den indre kamp. Der foregår nemlig en masse konflikter inde i hans hoved.

    - Der kan være forestillinger om, hvad andre tænker om en. Eller der kan være følelser af at være inkompetent. Selvom den ydre del af problemet er fysisk hårdt, er det klart den indre del, der fylder mest hos mig. Og det er også den, jeg arbejder mest på at styre, fortsætter han.

  36. Birgitte sælger sin festivalbillet, fordi Northside dropper kødet: 'De kan ikke være det bekendt'

    Birgitte Søby Vagnholm har billet til Northside 2022, men hun vil sælge den, fordi festivalen kun serverer plantebaseret mad.

    Selv om Birgitte Søby Vagnholm har nydt at være på Northside Festival flere gange, så er det slut nu.

    Nyheden om, at der fra næste år kun serveres plantebaseret mad i boderne, har fået hende til at sætte sine to lørdagsbilletter til salg.

    Northside Festival er et fedt sted at komme til at lære den plantebaserede mad bedre at kende.
    Charlotte Hedegaard Søby

    - Jeg har købt billet til den festival for to år siden, så det jeg købte billet til dengang, er noget andet nu. Det bliver noget, som jeg ikke vil være en del af, siger Birgitte Søby Vagnholm, der bor i Ugelbølle lidt uden for Aarhus.

    Med plantebaseret mad menes "et måltid, der er bygget op omkring planter, og som kan suppleres med en mindre andel animalske fødevarer", som det hedder i den pressemeddelelse, Northside sendte ud i torsdags.

    Det betyder blandt andet, at NorthSide helt fravælger kød og fisk, og at der maksimalt vil blive brugt 15 procent ost, æg eller mayonnaise per portion.

    Den populære festival, der har været sat på pause i 2020 og 2021 på grund af corona, har igennem mange år forsøgt at brande sig på bæredygtighed. Blandt andet fjernede de i 2019 engangsplastkrus og salg af vand på flaske.

    Den udvikling har Birgitte Søby Vagnholm fulgt med interesse, og hun støtter også op om den. Men at indføre 100 procent plantebaseret mad i festivalens boder fra den ene dag til den anden er alligevel for meget, mener hun.

    - Det, de gør her, er for meget på én gang. De fratager folk valgfriheden til at være den person, de nu er. Jeg synes ikke, de skal bestemme, hvad jeg skal spise. Jeg er over 60 og følger med tiden, og jeg kan sagtens spise vegetarisk mad, men jeg vil gerne have lov at bestemme selv, hvornår jeg gør det.

    Men det er en enkelt dag eller to i dit liv, og klimaforandringerne skriger på handling fra alle sider?

    - Det er jeg med på, men de kan ikke være det bekendt over for de mennesker, som har været solidariske med dem under nedlukningen. Jeg synes, de burde have sagt, at næste år er halvdelen af boderne med vegetar- eller veganermad, og derefter er det så udelukkende det. De burde have lavet det mere glidende, siger Birgitte Søby Vagnholm:

    - Det er ikke vejen frem at buldre af sted. Det tager noget tid. Det vil det her også gøre. Vi rydder ikke bare op efter en klimakrise på en weekend.

    Charlotte Hedegaard Søby har også været fast deltager på Northside Festival. Hun bakker op om deres omdiskuterede tiltag.

    Charlotte Hedegaard Søby mener, at det er oplagt, at Northside dropper kødet næste år.

    - Jeg synes, det er rigtig fint. Det er jo ikke sådan, at der kun er én festival, man kan besøge. Man kan surfe lidt rundt. Og så er Northside Festival et fedt sted at komme til at lære den plantebaserede mad bedre at kende. Det er optimalt sted at introducere det, siger den 44-årige grafiske designer fra Ulstrup.

    Men er det ikke at fratage folk deres frihed til at vælge selv?

    - Det har jeg selv tygget lidt på. Jeg er meget for frit valg, uanset hvad det gælder. Jeg er lidt delt der, men jeg er alligevel landet på, at det jo ikke er den eneste festival, der findes i Danmark. Vi er ikke afskåret fra at deltage i en festival, hvor du kan få kød, siger Charlotte Hedegaard Søby.

    Hun mener, at situationen med klimaet er så alvorlig, at vi har brug for at blive hjulpet til at træffe nogle valg.

    - Der er nogle ting her i livet, der er for planetens bedste. Vi er nødt til at passe på den, og hvis det er sådan, at vi ikke selv er gode nok til at ændre noget, så kan det være godt nok, at nogen hjælper os lidt, siger Charlotte Hedegaard Søby.

    Northside Festivals sustainability manager, Martin Thim, der er ansvarlig for bæredygtighed på festivalen, står helt fast på beslutningen om at blive 100 procent platebaseret.

    - Vi gør det, fordi vi står midt i en klimakrise, og dér er det her et vigtigt tiltag. Vi vil gerne gå foran og være med til at præge hele vores branche og prøve nye ting af. Jeg håber, folk vil lade sig overraske og tør tage den her rejse sammen med os, siger han.

    Martin Thim er dog ikke overrasket over, at tiltaget har skabt debat:

    - Vi havde selvfølgelig forventet, at der både ville være for og imod. Vi træder jo lidt ind i en værdikamp med det her valg. Vi går jo ikke ud og siger, at folk skal spise plantebaseret i resten af deres liv. Men vi har taget et valg om at blive en plantebaseret festival, siger han.

    Northside Festival afholdes fra 2. - 4. juni 2022.

  37. De største danske atleter bliver hyldet i barndomsklubberne - og du kan være med

    Danmarks Idrætsforbund fylder 125 år, og derfor kårer de 125 atleter til liveshowet 'Den største af de største sportsstjerner' på DR1 lørdag klokken 21. (Foto: Scanpix, Collage: Maria Eriksen Volthers og Line Ettinger Julsgaard) (© DR)

    Når bolden sidder lige i hjørnet af målet eller der bliver sat ny rekord i svømmebassinet, føles det godt i hele kroppen - også selvom man bare er publikum.

    Atleterne bag de vilde sportspræstationer kan opnå stjernestatus, når de gang på gang viser deres værd.

    Op netop sådanne atleter vil Danmarks Idrætsforbund hylde i anledning af deres 125 års fødselsdag.

    - Fælles for de danske topatleter er, at de er rundet af foreningsidræt. Alle de store navne er startet i en klub, hvor sporten i sit udgangspunkt var leg og glæde. Når vi hylder 125 atleter fra de seneste 125 år, er det i virkeligheden også en hyldest til alle de frivillige trænere og alle dem, der får vores foreningsliv til at blive til store fællesskaber.

    Det siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør i Danmarks Idrætsforbund.

    Find et event nær dig på kortet herunder.

    125 atleter modtager i aften DR’s bevægelsesstafet under liveshowet ‘Den største af de største sportsstjerner’. Nu giver de de stafetten videre til foreningslivet.

    DR har sammen med foreningslivet arrangeret events i sportslegendernes barndomsklubber, hvor du kan komme med. Arrangementerne bliver afholdt i løbet af efteråret 2021.

    Om du allerede dyrker masser af sport eller ønsker at komme i gang, får du nu mulighed for at træde i sportslegendernes fodspor.

    Det betyder, at du kan komme ud spille håndbold, der hvor for eksempel Mikkel Hansen startede karrieren.

    - Når man dyrker idræt i en forening, kan man forvente, at have det sjovt i form af leg og fysisk aktivitet. Og så får man nok først og fremmest gode venner i foreningslivet, siger Morten Mølholm Hansen.

    Bagsværd: Fodbold, håndbold og basketball, Akademisk Boldklub (AB), Hylder Knud Lundberg, Dato kommer.

    Brovst: Brovst Speedway Club, Hylder Hans Nielsen, 21. november kl. 11-15.

    Brønshøj: Cykling, Arbejdernes Bicykle Club, Hylder Ole Ritter, Dato kommer.

    Esbjerg: Triatlon, Esbjerg tri- og mulitsport, Hylder Camilla Pedersen, Dato kommer.

    Speedway, Esbjerg motorsport, Hylder Erik Gundersen, Dato kommer.

    Fredensborg: Roning, Fredensborg Roklub, Hylder Rasmus Quist, 21. november kl. 10 - 12.

    Frederiksberg: Kørestolsrace, Parasport Frederiksberg, Hylder Connie Hansen, Dato kommer.

    Svømning, Hovedstadens Svømmeklub, Hylder Else Jacobsen, Dato kommer.

    Svømning, Dansk Kvindegymnastik Forening med Hovedstadens svømmeklub, Hylder Inge Sørensen, Dato kommer.

    Svømning, Dansk Kvindegymnastik Forening med Hovedstadens svømmeklub, Hylder Karen Margrethe Harup, Dato kommer.

    Udspring, Kvindelig Idrætsforening (KI), Hylder Stefanie Fryland-Clausen, Dato kommer.

    Parasport, Parasport Frederiksberg, Hylder Jackie Christiansen, Connie Hansen og John Petersson, 30. oktober 10 - 14.

    Håndbold: BK Ydun, Hylder Kasper Hvidt, 13. november kl. 10 - 14.

    Frederikshavn: Fodbold, Frederikshavn Forenede Idrætsklubber, Hylder Harald Nielsen, 5. februar 2022 kl. 11.

    Gentofte: Cykling, Société Bic, Hylder Leif Mortensen, Dato kommer.

    Badminton, Gentofte Badminton Klub, Hylder Tonny Ahm, Dato kommer.

    Cykling, Ordrup Cyckle klub, Hylder Willy Falck Hansen, Dato kommer.

    Dressur, Sportsrideklubben København, Hylder Lis Hartel, 5. december kl. 14.30 - 16.

    Cykling, Ordrup Cykle Club, Hylder Erwin Schrader, 29. oktober kl. 15-18 og 30. oktober kl. 12-15 og 1.november kl. 9-10.

    Badminton, Gentofte Badminton Klub, Hylder Morten Frost, 27. november kl. 11 - 15.

    Cykling, Gentofte Ordrupbanen Hylder Henry Hansen, 15. januar kl. 19.

    Hellerup: Sejlsport, Hellerup Sejlklub Hylder, Ole Berntsen, Dato kommer.

    Sejlsport, Hellerup Sejlklub, Hylder Paul Elvstrøm, Dato kommer.

    Sejlsport, Kongelig Dansk Yatchklub, Hylder Poul Richard Høj Jensen, 29. oktober

    Helsinge: Badminton, Helsinge Badminton, Hylder Poul-Erik Høyer, Dato kommer.

    Helsingør: Håndbold, Helsingør Håndbold, Hylder Jørgen Petersen, Dato kommer.

    Håndbold, Helsingør IF, Hylder Mikkel Hansen, Dato kommer.

    Svømning, Helsingør Svømmeklub, Hylder Ragnhild Hveger, Dato kommer.

    Herning: Badminton, Herning Badminton Klub, Hylder Thomas Lund, Dato kommer.

    Holbæk: Fodbold, Holbæk Bold og Idrætsforening, Hylder Susanne Augustesen, Dato kommer.

    Cykling, Holbæk Cykelklub, Hylder Mads Pedersen, 26. december.

    Holstebro: Kajak Kajakklubben, Paggaj Hylder Erik Hansen, Dato kommer.

    Holsted: Speedway, Holsted Speedway Klub, Hylder Nicki Pedersen, 24. april kl. 11.

    Horsens: Boksning, Horsens Atletikklub, Hylder Thyge Pedersen, Dato kommer.

    Humlebæk: Sportsdans, Humlebæk Biograf, Hylder Hans-Henrik Laxholm, Dato kommer.

    Sportsdans, Humle Bio, Hylder Anne-Margrethe Laxholm, 22. april 2022.

    Hvidovre: Cykling, Hvidovre Cykel Klub, Hylder Niels Freborg, Kay Werner og Dan Frost, Dato kommer.

    Curling, Hvidovre Curling Club, Hylder Helena Blach-Lavrsen, 14. november kl. 10-13.

    Højbjerg: Badminton, Højbjerg Badminton Klub, Hylder Camilla Martin, Dato kommer.

    Sportsdans, Dance Academy Laxholm, Hylder Anne-Magrethe Laxholm, 24. november.

    Ikast: Fodbold, Tulstrup-Faurholt IK, Hylder Pernille Harder, Dato kommer.

    Kolding: Fodbold, Kolding Boldklub, Hylder Lone Smidt-Nielsen, 30. oktober kl. 14 - 19.

    Kongens Lyngby: Kano, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub, Hylder Arne Nielsson, Dato kommer.

    Kano, Nybro-Furå Kano- & Kajakklub, Hylder Christian Frederiksen, 7. november kl. 10.

    Svømning, Lyngby Svømmeklub, Hylder Jeanette Ottesen, 17. november kl. 17 - 20.

    Tennis, Lyngby Tennisklub, Hylder Kurt Nielsen, 11. december, kl. 12 - 15.

    Bueskydning, Lyngby Bueskyttelaug, Hylder Einar Tang-Holbek, 1. november.

    København: Atletik, KIF Atletik, Hylder Gunnar Nielsen, Holger Nielsen, Niels-Holst Sørensen og Wilson Kipketer, 21. November kl. 11-15.

    Badminton, Københavns Badminton Klub, Hylder Erland Kops og Finn Kobberø, 29. oktober, kl. 15-18 og 30. oktober kl. 12-15 og 1.november kl. 9-10.

    Fodbold, BK Frem, Hylder Pauli Jørgensen, Dato kommer.

    Fægtning, Salle d'armes Mahaut, Hylder Ellen Osiier, 14. november.

    Fægtning, Salle d'armes Mahaut, Hylder Ivan Osiier, Dato kommer.

    Håndbold, KFUM København, Hylder Niklas Landin, 5. december.

    Skydning, Københavns Flugtskytte Klub, Hylder Kjeld Rasmussen, Dato kommer.

    Skydning, Kjøbenhavns Skytteforening, Hylder Lars Jørgen Madsen, Dato kommer.

    Fodbold, Boldklubben FREM, Hylder John Hansen, Dato kommer.

    Roning, Danske Studenters Roklub (DSR), Hylder Eskild Ebbesen, Dato kommer.

    Boksning, Idrætsklubben af 1899, Hylder Johnny Bredahl, Dato kommer.

    Fægtning, Fægteklubben Trekanten, Hylder Karen Lachmann, Dato kommer.

    Boksning, Bokseklubben Sparta, Hylder Knud Larsen, 9. december kl. 12 - 16.

    Badminton, Københavns Badminton Klub, Hylder Erland Kops, 31. november.

    Boksning, Idrætsklubben af 1899 på Østerbro, Hylder Johnny Bredahl, 27. november kl. 13.

    Fægtning, atletik, håndbold, skydning, Københavns idrætsforening, Hylder Holger Nielsen, 21. november kl. 11-15.

    Atletik, KIF Atletik, Hylder Wilson Kipketer, 21. november kl. 11-15.

    Vægtløftning, IK99 Vægtløftning Klub, Hylder Svend Olsen,12. november, kl. 17 og 13. november kl. 11.

    Vægtløftning, atlatik, gymnastik, IK99 Vægtløftning klub, Hylder Viggo Jensen, 12. november kl. 17 og 13. november kl. 11.

    Lillerød: Svømning, Sigma Swim Allerød, Hylder Lotte Friis, 12. december.

    Nakskov: Svømning, Nakskov svømmeklub, Hylder Mette Jacobsen, 5. december kl.10-12.

    Nykøbing Falster: Roning, Nykøbing Falster Roklub, Hylder Mads Rasmussen, 23. oktober kl. 9-12.

    Nørager: Motorsport, Motorsport Nordjylland, Nysum Banen, Hylder Tom Kristensen, maj 2022.

    Nørresundby: Boksning, Lindholm Bokseklub (BK), Hylder Jørgen Hansen, 7. november kl. 10 - 16.

    Odense: Svømning. Svømmeklubben FREM, Hylder Rikke Møller Pedersen, Dato kommer.

    Håndbold, IF Stjernen, Hylder Anja Andersen, 6. nov kl. 11-13.

    Cykling, Cykling Odense, Hylder Thorvald Ellegaard, 27. november kl. 11 - 15.

    Badminton, Odense Badminton Klub, Hylder Viktor Axelsen, 11. december kl. 10.

    Cykling, Odense Cykling, Hylder Lasse Norman Hansen, Dato kommer.

    Randers: Kajak, Kano og Kajakklubben Gudenaa, Hylder Karen Hoff, Dato kommer.

    Håndbold, Hornbæk SF, Hylder Janne Kolling, 14. november.

    Ringsted: Roning, Ringsted Ro- og Kajakklub, Hylder Thomas Ebert, Dato kommer.

    Risskov: Håndbold, Vejlby-Risskov Idrætsklub, Hylder Karin Mortensen, Dato kommer.

    Roskilde: Bordtennis, Roskilde Bordtennis, Hylder Michael Maze, 12. december.

    Rødovre: Ishockey, Rødovre Skøjte & Ishockey Klub, Hylder Lars Eller, Dato kommer.

    Sommersted: Orienteringsløb, Orienteringsklubben HTF, Hylder Maja Alm, Dato kommer.

    Sorø: Roning, Sorø Roklub, Hylder Richard Olsen, 30. oktober kl. 12 - 15.

    Søborg: Fodbold, Høje Gladsaxe Idrætsforening, Hylder Peter Schmeichel, 20. november kl. 13-15.

    Svømning, Gladsaxe Svømmehal, Hylder Pernille Blume, 18. november.

    Sønderborg: Håndbold, Vidar Sønderborg, Hylder Lars Christiansen, Dato kommer.

    Vallensbæk: Dressur, Sportsrideklubben Vallensbæk, Hylder Anne Grete Törnblad, 7. nov kl. 10-18.

    Vanløse: Fodbold, Vanløse Idrætsforening (Brøndby IF), Hylder Michael Laudrup, Dato kommer.

    Fodbold, Vanløse IF, Hylder Preben Elkjær, Dato kommer.

    Viborg: Håndbold, Viborg HK, Hylder Anette Hoffmann, Dato kommer.

    Virum: Håndbold, Virum-Sorgenfri Håndboldklub, Hylder Camilla Andersen, 7. maj kl. 13 - 17.

    Vordingborg: Fodbold, Vordingborg IF, Hylder Morten Olsen, Dato kommer.

    Aalborg: Boksning, AK Jyden, Hylder Hans Nielsen, Dato kommer.

    Atletik, Aalborg AM (Atletik og Motion), Hylder Joachim B. Olsen, Dato kommer.

    Para-bordtennis, I. H. Aalborg, Hylder Peter Rosenmeier, Dato kommer.

    Badminton, GUG Badminton Aalborg, Hylder Peter Gade, 9. november kl. 17.

    Amerikansk fodbold, AaB 89ers, Hylder Morten Andersen, 25. november kl. 15 - 18.

    Aarhus: Cykling, Aarhus Cykel klub, Hylder Kay Werner, Dato kommer.

    Cykling, Aarhus Baneklub, Hylder Niels Fredborg, Dato kommer.

    Atlatik, Aarhus 1900 Atletik og Løb, Hylder Sara Slott Petersen, Dato kommer.

    Atletik, Aarhus Fremad Atletik, Hylder Jesper Tørring, 7. maj 2022 kl. 17.

  38. Tryl sæsonens æbler om til lækker drik ... du bliver nærmest høj af det

    (Foto: Illustration: Nicolai Bruun © DR)

    De fleste af os har nok smagt en hjemmelavet æblekage eller drukket et glas friskpresset æblemost.

    Eller bare gnasket et sprødt, sødt og syrligt æble plukket direkte fra et af de mange æbletræer, der netop nu bugner med lækker frugt.

    Men har du nogensinde overvejet at brygge din egen cider?

    Hvis svaret er nej, er det måske, fordi du tænker, det er for besværligt, dyrt eller måske bare umuligt at lave derhjemme.

    En cider af almindelige haveæbler og uden tilsat sukker vil have en alkoholprocent på mellem fem og syv procent. (Foto: André Spange Nabulsi © André Spange Nabulsi)

    Den undskyldning holder dog ikke, mener kok og cider-entusiast, André Spange Nabulsi. Han er forfatter til bryggebogen 'Cider & Frugtvin', som introducerer nybegyndere for frugtbryggeriets hemmeligheder.

    - Hvis man kigger sig selv i spejlet og tænker, at det er lidt for svært at gå i gang med at brygge cider selv, så skal man kigge sig selv i spejlet igen, siger han med et smil.

    - Alle kan lære det!

    André Spange Nabulsis interesse for at omdanne frugt til syrlige, alkoholiske drikke begyndte, da han fandt ud af, at der ikke fandtes særligt meget brugbar viden på området. I hvert fald ikke formidlet på dansk.

    Derfor satte han sig for at knække koden til ciderens forunderlige verden. Da han cirka to år senere stod med sin første rigtigt vellykkede cider, fik han en følelse af at have åbnet en dør til en ukendt verden.

    - Det var helt vildt! Rigtig mange af de ting, vi går og nyder i hverdagen, er lidt omgærdede af en mystik, vi ikke helt forstår. Så når man drikker sin første cider, føler man lidt, at der er et slør af mystik, der bliver fjernet, siger han.

    Men André Spange Nabulsi brygger ikke bare cider for smagens skyld.

    Der er nemlig mange andre grunde til at bruge efterårets æbler til netop den alkoholiske frugtdrik.

    - Jeg tror, de fleste, der laver cider, vil få en "aha"-oplevelse og tænke: Var det bare det? Er det bare det, de gør inde på fabrikken?, siger André Spange Nabulsi, der er kok og har skrevet flere kogebøger. (Foto: Martin Kay Hansen © Martin Kay Photography)

    Ifølge André Spange Nabulsi er cider-brygning den perfekte fælles aktivitet, uanset om du er en børnefamilie, et nabofælleskab eller bare en flok gode venner.

    - Det lægger utroligt meget op til, at man er fælles om det med sine naboer eller venner. Man kan jo købe en saftpresser og et bryggesæt sammen og så arrangere en dag, hvor man samler æbler og brygger sammen.

    - Og når det så er klar til at drikke, passer det jo nok med, at man har en sommerfest næste år, hvor man kan sidde og drikke det, siger han.

    Selv har André Spange Nabulsi sine børn med i hele bryggeprocessen og anser det som en familieaktivitet, der tilfører værdi i hverdagen.

    Børnene får lov at nyde den rene æblemost, mens André Spange Nabulsi kan høste frugterne af efterårets ciderbrygning hele året rundt – og selvom ciderbrygningen reelt set kan klares på en enkelt hyggelig efterårsdag, er den efterfølgende lagringstid en proces, der bare bliver ved med at give, mener han.

    Går du i gang med at lave din egen cider, vil du opleve, at det kan være svært at holde nallerne fra de gyldne flasker.

    Men cideren skal gære i 14 dage, før den hældes på flaske, og derefter skal den optimalt set helst lagre i et års tid, før den når sit fulde potentiale.

    André Spange Nabulsi sammenligner cider-brygning med brødbagning. - Den gær, du køber i supermarkedet, er funktionsmæssigt lig med bryggegær. Der udvikles også alkohol i en brøddej, der står og hæver. Helt indtil du tager dejen og bager den, er det samme proces, der sker i brødet som i cideren. I princippet kunne man tage en bagegær og lave cider på – det fraråder jeg af den ene årsag, at forskellige gærtyper giver forskellig smag. (Foto: André Spange Nabulsi © André Spange Nabulsi)

    Alligevel er det at kunne åbne flasker løbende og opleve ciderens udvikling over året noget, du ikke må snyde dig selv for – særligt i begyndelsen af din cider-karriere.

    - Man har måske først smagt på den efter 14 dage, hvor den er utroligt sur. Men det er faktisk fuldstændigt lige meget på det tidspunkt, for man er stadig høj over, at man har fået det her til at lykkes.

    - Efter seks måneder er det så ikke længere surt, men tørt, for så begynder smagene at komme tilbage... Og så lige pludseligt åbner man "den der sure cider" igen, og så er den blevet rund i smagen og smager helt anderledes og dejligt, siger han.

    - Historisk set har der været gæret frugtvin siden stenalderen – og det er jo, fordi processen er så nem.
    André Spange Nabulsi, kok og cider-entusiast

    Han forklarer, at hjemmebrygget cider ikke bliver lige så sød som supermarkedsvarianterne, men den vil derimod være tør i smagen – næsten som en meget tør hvidvin.

    - Det er lidt ligesom en fin, fransk vin, der har ligget i en støvet kælder i lang tid. Den udvikling, lagringen giver, kan både være god og dårlig. For det meste er den god. Og i den udvikling bliver noget af den syre nedbrudt og holdt tilbage, og så begynder den gode aroma at komme frem fra æblerne.

    Hvis du drømmer om at servere din egen cider til vennerne næste sommer, er det faktisk slet ikke så utopisk en tanke, som du måske tror.

    Du har måske hørt, at ølbrygning kræver vildt fokus på detalje, præcise mål og stringent overholdelse af faste opskrifter. Det gælder ikke for cider, hvor man i langt højere grad kan sjusse sig frem og erstatte frugten med alternativer eller justere på mængderne, fortæller André Spange Nabulsi.

    - Hvis du har noget frugtsaft, skal du bare kigge på det, og så bliver det til vin.

    Det er måske en sandhed med moderationer, for det kræver selvfølgelig tid, udstyr og fokus at lave cider. Men han slår fast, at det ikke er noget, man skal være bekymret for at kaste sig ud i.

    - Historisk set har der været gæret frugtvin siden stenalderen – og det er jo, fordi processen er så nem, siger han.

    Når det gælder udstyr, behøver man da heller ikke gå all in på dyre frugtpressere fra starten.

    Man kan starte hjemme i køkkenet med en juicer og det mest skrabede bryggesæt, du kan finde. Det har reelt set ikke den store forskel på den færdige cider.

    - Det handler egentlig bare om, hvor meget man vil styre processen, og hvilken sværhedsgrad, man vil sætte for sig selv, siger han.

    Har du fået cider på hjernen, så hjælper André Spange Nabulsi dig i gang med bryggeriet her med en tjekliste, inden du skal i gang. Nedenunder finder du hans opskrift på en enkel nybegyndercider.

  39. Antallet af RS-smittede falder

    For fjerde uge i træk er der færre RS-smittede end ugen før.

    848 personer blev i sidste uge konstateret smittet. Ugen før var det 1002.

    Tallet er dog stadig tre til fire gange højere end normalt ifølge Statens Serum Institut.

    Virusset giver milde forkølelseslignende symptomer, men kan især hos spædbørn give alvorlig sygdom.

  40. Russerne vil ikke lade sig vaccinere: Runder 1.000 coronadødsfald på ét døgn

    For første gang under coronaepidemien har Rusland registrereret over 1.000 coronarelaterede dødsfald på ét døgn.

    - Med en situationen, hvor smitten stiger, er det vigtigt at blive ved med at forklare folk, at de bliver nødt til at blive vaccineret, siger Dmitry Peskov, en talsmand for den russiske regering, ifølge BBC.

    - Det er virkelig uansvarligt ikke at blive vaccineret. Det koster liv, siger han.

    Blot en tredjedel af befolkningen i Rusland har fået et stik med coronavaccine. Over 220.000 russere har mistet livet efter smitte med coronavirus.

  41. De danske badmintonherrer misser finalen i Thomas Cup

    De danske badmintonherrer taber semifinalen i Thomas Cup, VM for herrelandshold, med 1-3 til Indonesien.

    De misser derfor finalen og må nøjes med bronze i turneringen, der afholdes på hjemmebane i Aarhus.

    Det startede ellers godt i dagens første opgør, hvor det blev til en sikker sejr til Viktor Axelsen.

    Derefter blev det til nederlag til doublen Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen, singlespilleren Anders Antonsen og doublen Mathias Christiansen og Frederik Søgaard.

    Indonesien skal møde Kina i finalen, der spilles søndag.

  42. For et år siden blev skolelærer halshugget for at vise en muhammedtegning - så hvor står Frankrig i dag?

    Samuel Paty var en vellidt lærer, der underviste i historie og geografi på skolen College de Conflans-Sainte-Honorine nordvest for Paris. (Foto: Alain Jocard © Ritzau Scanpix)

    I dag er det et år siden, at den franske skolelærer Samuel Paty blev halshugget på åben gade i en forstad til Paris, fordi han havde vist muhammedtegninger i sin undervisning.

    Derfor bliver han i dag mindet på tværs af Frankrig.

    De første mindehøjtideligheder fandt sted i går, hvor skoler over hele landet mindedes den dræbte lærer, mens præsident Macron her til eftermiddag tog imod Samuel Patys forældre i Élyséepalæet.

    Desuden er det blevet offentliggjort, at en plads tæt på Sorbonne Université i Paris kommer til at bære Patys navn.

    • (ARKIV) Samuel Paty blev halshugget på åben gade på vej hjem fra arbejde. Mordet blev begået af en 18-årig radikaliseret flygtning fra Tjetjenien, der efterfølgende blev skudt af politiet. (Foto: Charles platiau © Ritzau Scanpix)
    • Drabet rystede Frankrig og sendte tusindvis af borgere på gaden på tværs af hele landet. (Foto: Charles platiau © Ritzau Scanpix)
    • Den franske premierminister, Jean Castex, præsenterede i dag en mindetavle til ære for Samuel Paty. (Foto: Julien de Rosa © Ritzau Scanpix)
    • Lokale kunne i dag mindes skolelæreren ved en ceremoni i Eragny-sur-Oise i det nordøstlige Paris. (Foto: Alain Jocard © Ritzau Scanpix)
    • Skoler på tværs af Frankrig valgte i går at mindes Samuel Paty. (Foto: Philippe Desmazes © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Drabet på skolelæreren har dog affødt meget mere end blot mindeord og kransenedlæggelser. Den brutale handling har nemlig i høj grad påvirket det franske skolevæsen.

    - Det har betydet enormt meget for de franske læreres måde at undervise på, fortæller Stéphanie Surrugue, international korrespondent hos DR.

    - For det første er der mange af Frankrigs lærere, der har været bange for at vende tilbage på arbejde efter begivenhederne sidste år, siger hun.

    - Og så er der flere, der anonymt fortæller til den franske presse, at de er ekstremt varsomme med, hvad det er, de vælger at undervise i, fordi de frygter repressalier og ikke vil puste til ilden, som de siger.

    Men mens flere lærere har indført selvcensur, så har den franske regering forsøgt at sætte endnu større fokus på ytringsfrihed, fortæller Stéphanie Surrugue.

    Ytringsfrihed kom allerede på de franske elevers skoleskema i 2015 i kølvandet på de store terrorangreb i Paris på blandt andet satiremagasinet Charlie Hebdo og spillestedet Bataclan.

    Vi har set undersøgelser i Danmark, hvor lærere og undervisere siger, at der er emner, de ikke tør undervise i. Så det her er altså også aktuelt i Danmark.
    Nina Palesa Bonde, medstifter af Gruppen Paty

    Men efter drabet på Samuel Paty sidste år valgte den franske undervisningsminister, Jean-Michel Blanquer, at ytringsfrihed skulle fylde endnu mere i de franske elevers skoleskemaer.

    - Det kom simpelthen højere op og står mere centralt i undervisningen som et specifikt emne, hvor målet er at styrke det franske demokrati og elevernes forståelse af, at Frankrig er et sekulært (stat og tro er adskilt, red.) og ikke et religiøst samfund, fortæller korrespondenten.

    Derfor har det franske undervisningsministerium blandt andet fået produceret en "republikansk guide", som de franske skoler har adgang til samt plakater, som forklarer betydningen af sekularisme, beretter mediet RFI.

    Den franske premierminister, Jean Castex, sagde i dag, at drabet på Samuel Paty havde mærket hele Frankrig. Samtidig slog han fast, at den franske folkeskole er sekulær:

    Som reaktion på drabet varslede præsident Macron i oktober sidste år også et opgør med de muslimske parallelsamfund i Frankrig.

    - Det er et opgør, der stadig er i fuld gang, for der er mange eksempler på, at der er mindre grupper i Frankrig, hvor sharia-lovgivning bliver vægtet højere, end det man kalder republikkens lovgivning, og det er altså en kamp, der fortsætter, siger Stéphanie Surrugue, der siger, at den allerede fylder i den franske præsidentvalgkamp, der bliver afgjort til april næste år.

    Det er ikke kun i Frankrig, at man har markeret årsdagen.

    Den danske støttegruppe Gruppen Paty afholdt her til eftermiddag en mindehøjtidelighed med kransenedlæggelse foran den franske ambassade på Kongens Nytorv i København.

    Nina Palesa Bonde, der er medstifter af gruppen, mener ikke, at det alene er en fransk kamp at slås for ytringsfriheden i skolerne.

    Den er ligeså vigtig i de danske klasselokaler.

    - Vi har set undersøgelser i Danmark, hvor lærere og undervisere siger, at der er emner, de ikke tør undervise i. Så det her er altså også aktuelt i Danmark.

    - Derfor er vores budskab, at alle skolelærere og undervisere i Danmark skal kunne undervise frit uden at være bange for at modtage trusler, siger Nina Palesa Bonde.

    Drabet på Samuel Paty sendte sidste år chokbølger gennem lærerstanden i Danmark og antændte en ophedet samfundsdebat om undervisning i muhammedtegningerne.

    Nina Palesa Bonde, der også er formand for Dommerfuldmægtigforeningen, mener, at det har afgørende samfundsmæssig betydning, at lærerne kan undervise uden at frygte konsekvenser.

    - Vores skolelærere og underviser danner og uddanner alle børn i Danmark. Og når vi møder hinanden ude i samfundet, så skal vi have lært at enes uden at bruge vold, når vi er uenige.

  43. Chancen for at overleve et hjertestop er nu lige stor på landet og i byerne

    Hvert år falder 5.400 danskere om med hjertestop uden for hospitalerne i Danmark. Her kan hjertestartere spille en afgørende rolle. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Når man falder om med et hjertestop, er der forskel på hvor hurtigt ambulancen kan være fremme, alt afhængig af hvor i landet man bor.

    Men nye tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at der ikke er nævneværdig forskel på at overleve et hjertestop på landet eller i byen, selvom der er forskel på, hvor hurtigt ambulancen kommer frem.

    - Vi kan se, at selvom responstiden er en lille smule længere på landet, så er der ikke nogen forskel i overlevelse, siger Christian Bundgaard Ringgren, der er læge og forsker på hjertemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital og står bag undersøgelsen.

    - Det skyldes med overvejende sandsynlighed, at der er nogle frivillige, der træder til og giver en rigtig god livreddende førstehjælp, inden ambulancen kommer.

    Vi kan se at selvom responstiden er en lille smule længere på landet, så er der ikke nogen forskel i overlevelse
    Christian Bundgaard Ringgren, læge og forsker ved Aalborg Universitetshospital

    Han bakkes op af Frederik Folke, der er overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital, professor ved Københavns Universitet og forskningsleder ved Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

    - I dag har vi mulighed for struktureret og systematisk at alarmere folk, der er i nærheden af et hjertestop, også i tyndtbefolkede områder.

    Det er nemlig afgørende for muligheden for at overleve et hjertestop, at der bliver igangsat førstehjælp hurtigst muligt.

    - Hvis man bor et sted, hvor ambulancen ikke kan komme hurtigt nok frem, så er det altafgørende, at borgere træder til og starter førstehjælpen, indtil den professionelle hjælp kommer frem, siger Frederik Folke.

    Og en af dem, der får besked, hvis der er et hjertestop i lokalområdet, er Anne van der Molen.

    Hun er sygeplejerske og bor i Nørager i Nordjylland - en by med godt og vel 1.000 indbyggere, hvor ambulancer ikke altid er lige i nærheden.

    Anne van der Molen har været hjerteløber siden november 2019 og har været ude til i alt ni hjertestop.

    Siden november 2019 har Anne van der Molen været hjerteløber gennem TrygFonden, og hun er blevet kaldt ud i alt ni gange, hvor borgere i lokalområdet er faldet om med hjertestop.

    En af de allerførste gange, alarmen gik på hendes telefon, var klokken lidt i elleve om aftenen. Anne var fremme på stedet indenfor to minutter og begyndte straks hjerte-lungeredning.

    Kort efter kom der endnu en hjerteløber til med en hjertestarter, og i næsten 15 minutter skiftedes de to til at lave hjerte-lungeredning indtil ambulancen kom frem.

    - Vi bor i en lille by, og vi har heldigvis ofte ambulancer i området, men hvis det ikke er tilfældet, så skal man til Aalborg, og det er godt 15-20 minutter på motorvej, siger hun.

    - Hvis vi ikke var kommet frem, så tror jeg desværre, at det havde haft en anden udgang, for det gør en kæmpe forskel, om man starter førstehjælp efter to minutter eller efter 15 minutter.

    Anne van der Molen oplever, at hjerteløberne betyder meget for trygheden i lokalområdet, og hun har mærket en stigende interesse de seneste år, så der i dag er 9-10 hjerteløbere i Nørager.

    - Jeg synes, det er helt fantastisk at vi er nået dertil, hvor hjælpen ikke er langt væk, uanset hvor man bor, siger hun.

    Gunnar Gislason, der er forskningschef hos Hjerteforeningen, mener, at de nye tal fra Dansk Hjertestopregister grundlæggende er positivt nyt.

    Men han mener også, at der er brug for en mere systematisk udbredelse af hjertestartere for at forbedre overlevelsen yderligere fremover.

    - Det er vigtig, at det offentlige træder til, for det er en offentlig opgave, at udbredningen af hjertestartere sker mere systematisk landet over.

    - Lige nu er det meget båret af private initiativer, firmaer, civilsamfundet og organisationer at udbrede hjertestartere, men det offentlige har også en kæmpestor rolle, siger Gunnar Gislason.

  44. DR-serie lærte unge om sugardating – derfor skal medierne huske deres ansvar

    (Foto: (arkivfoto) Scanpix. Bearbejdet af Nathalie Nystad)

    Vi er på et luksuriøst hotelværelse i indre København. Det er tidlig morgen. Dynerne i sengen er kridhvide, og i den brede vindueskarm sidder Gina Jaqueline og ryger en lyserød cigaret. Hun filmer udsigten over Kongens Nytorv på sin iPhone.

    Da hun forlader hotellet, er der betalt for det hele.

    - Jeg dater rige mænd, og de sørger for, at jeg ikke skal mangle noget, siger hun.

    Sådan foregår en af scenerne i DR3-serien ”En sugardaters fortællinger” fra 2017, som tager os med ind i Gina Jaquelines lyserøde sugardating-univers.

    Serien var med til at lære os om sugardating – i nogle tilfælde har den endda inspireret unge til at oprettet en profil på forskellige danske sugardatinghjemmesider, fortæller to eksperter.

    Betyder det, at medierne har et ansvar? Ja, lyder det fra Christian Groes. Han er kønsforsker og lektor på Roskilde Universitet. Og så er han projektleder på et stort forskningsprojekt om sugardating.

    - Unge nævner dokumentaren som inspiration. Den har gjort dem opmærksomme på at sugardating findes. Antallet af folk, der sugardater, er vokset helt kolossalt de seneste år – både i takt med internettets udbredelse, men også i takt med at medierne dækker det mere massivt, siger han.

    Unge nævner dokumentaren som inspiration. Antallet af folk der sugardater er vokset helt kolossalt de seneste år.
    Christian Groes, kønsforsker på Roskilde Universitet

    Men oplevelsen stemmer ifølge Christian Groes ikke altid overens med forventningen. I serien får Gina Jaqueline ofte gaver og en ny iPhone. De kvinder, han har talt med, siger, at mændene ofte ser sugardating som prostitution, mens de ofte selv ser det som en slags dating, når de starter.

    Der er er altså stor forskel på, hvilke forventninger brugerne inde på de her sugardating-sites har.

    - Og det er klart, at når de har forskellige forventninger, går det galt, og så er der nogle, der får sine grænser overskredet, siger han.

    Derfor mener han, at medierne især har et stort ansvar for at sikre, at vi taler om sugardating på en nuanceret måde, så alle, der overvejer at oprette en bruger, ved, hvad det er for en verden, de møder.

    Hvis det stod til mig, skulle det slet ikke findes. Jeg tror godt, at der er nogle, der kan holde til det i større grad end andre, men man kommer ikke ud af det der, uden at det har sat spor i en.
    "Sofie"

    - Det vigtigste er, at vi hører fra så mange unge som muligt. Uden filter. Uden at man prøver at lave en bestemt historie i sin formidling. Det er vigtigt at høre fra de unge selv og fra så mange forskellige unge som muligt, siger han.

    Mads Høg er teamleder i RedenUng, som rådgiver unge om sex og sugardating. Han er enig i, at det er mediernes ansvar at sikre en nuanceret debat om emnet, men han slår også en ting helt fast:

    - Selvom DR3-dokumentaren kan have været med til at åbne manges øjne for det her sugardating-koncept, så er unge bestemt ikke dumme. Jeg tvivler på, at de ikke har tænkt over konsekvenserne ved sugardating overhovedet, siger han.

    I den forgangne uge har DR Nyheder kunnet fortælle flere historier om sugardatingsites, som både indeholder sexannoncer, og som ikke kontrollerer, at mindreårige bruger deres platforme.

    Historierne bygger på en gennemgang af hundredvis af profiltekster på to dansksprogede sugardating-sites.

    De mænd, der går ind på hjemmesiderne, tror, de går ind ad en dør til et bordel, mens kvinderne tror, de går ind ad en dør til en date som skal være sjov og spændende og hyggelig.
    Christian Groes, kønsforsker på Roskilde Universitet

    Og flere af de tekster, DR Nyheder har fundet, ligner prostitutionsannoncer, lyder det fra flere eksperter.

    I en stikprøve fandt DR Nyheder desuden otte profiltekster på sugardating.dk, hvor personen bag tydeligt skriver, at han eller hun er enten 17, 16 eller 15 år. Én skriver endda: ’Jeg er 13 år’.

    21-årige ”Sofie” har også delt sin historie. Hun blev inspireret til at oprette en profil på et sugardating-site som 17-årig, fordi hun havde set DR3’s dokumentarserie.

    - Det var efter serien om Gina Jaqueline, hvor jeg også har fulgt hendes instagram, og set hvordan hun har levet et glamourøst liv, fortæller hun.

    Fordi Sofies oplevelser har haft store konsekvenser for hende, optræder hun anonymt i denne artikel. Redaktionen er bekendt med Sofies rigtige navn.

    Sofie mener, at det er helt nødvendigt også at fortælle om bagsiderne ved sugardating. I dag er hendes holdning til sugardating helt klar.

    - Hvis det stod til mig, skulle det slet ikke findes. Jeg tror godt, nogle kan holde til det i større grad end andre, men man kommer ikke ud af sugardating, uden at det har sat spor i en. Det tror jeg simpelthen ikke på, siger hun.

    DR Nyheder ville gerne have spurgt DR3, hvordan de forholder sig til det, som eksperterne og Sofie siger.

    Det har ikke været muligt at lave et interview, men ledende redaktionschef, Malene Birkebæk, skriver i et skriftligt svar, at pointen med DR3’s serier er at behandle et fænomen, som findes i de unges verden og starte en debat – uden at fordømme eller forherlige.

    - Det er selvfølgelig en hårfin balance, der kan være flere holdninger til, om vi rammer 100 procent. Uanset hvad, er ambitionen altid at præsentere seerne for relevante og hudløst ærlige fortællinger og de for- og bagsider, der hører med, skriver Malene Birkebæk.

    DR Nyheder har forsøgt at få et interview med sugardating.dk og sugardaters.com, men de har ikke svaret på vores henvendelser.

    Sugardaters.com udtalte i foråret følgende til DR Nyheder, da de blev forelagt en lignende kritik: - Sugardaters er et datingsite som alle andre datingsites. Vi opfordrer ikke til sex for penge.

    Sugardating.dk har efter DR Nyheders henvendelse slettet de otte profiler, som skrev, at de var under 18 år.

  45. Danmarks mest grænseløse radioprogram? I efterårsferien for 25 år siden skrev 'Tæskeholdet' radiohistorie

  46. Rumsonde skal tilbagelægge 6,5 milliarder kilometer

    Her sendes rumsonden Lucy afsted på en 12 år lang mission. (Foto: THOM BAUR © Ritzau Scanpix)

    I løbet af de næste 12 år skal rumsonden 'Lucy', der i dag blev sendt afsted af den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, besøge otte forskellige asteroider for at lære mere om solsystemets dannelse.

    Lucy blev sendt afsted tidligt lørdag morgen klokken 05.34 lokal tid fra Cape Canaveral i Florida, hvor man i flere kilometers afstand blev præsenteret for et flot lysshow, da Lucy blev sendt afsted med en raket.

    - Hver eneste af de asteroider, hver eneste af de uberørte prøver, udgør en del af solsystemets historie og vores historie, siger Thomas Zurbuchen, viceadministrator ved Nasas rummission.

  47. 497,6 kilo græskar snupperførstepladsen i DM I Kæmpegræskar 2021

    Det har krævet litervis af vand og gødning at frembringe årets vinder i DM i Kæmpegræskar 2021. Hele 497,6 kg. vejer vindergræskaret, som er frembragt af Henrik Jensen fra Græsted i Nordsjælland, der altså nu kan kalde sig danmarksmester.

    Det var en stolt og glad vinder som deltog for fjerde gang. På spørgsmålet om, hvordan man avler et så stort græskar, svarede Danmarks nye græskarkonge Henrik Jensen fra Græsted prompte:

    - Det er blevet fodret med rå mængder af naturgødning i form af heste- og hønsemøg samt store mængder af brændenældevand. Mit græskar har også gode gener, for det er barn af sidste års og nordiske og danske mester.

  48. Norsk politi oplyser identiteten på ofrene i Kongsberg

    På et pressemøde her til eftermiddag har politiinspektøren i Sør-Øst politidistrikt, Per Thomas Omholt, oplyst identiteten på de fem ofre, som blev dræbt i onsdags af den 37-årige gerningsmand.

    Der er tale om en kvinde på 52 år, en kvinde på 56 år, en kvinde på 75 år, en mand på 75 år og en kvinde på 78 år.

    Alle deres pårørende er blevet underrettet.

    På samme pressemøde kunne politiinspektøren oplyse, at efterforskningen har vist, at der ikke er noget, som tyder på, at gerningsmanden har samarbejdet med nogen om angrebet.

    Samtidig siger Per Thomas Omholt, at gerningsmanden selv har sagt, at han er konverteret til islam.

    - Det er en hypotese, men det er også en hypotese, at han ikke har gjort det. Efterforskningen viser indtil videre, at han ikke har gjort det seriøst, siger politiinspektøren.

  49. 753 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    Siden i går er 753 personer blevet registreret smittet med coronavirus, viser de seneste tal fra SSI.

    De 753 personer er blevet fundet ud af 42.658 PCR-prøver.

    Samtidig stiger antallet af indlagte med fem personer til 110. En enkelt person er død.

    Antallet af indlagte er det højeste antal i en måned.

    Gårsdagens smittetal var 700 personer.

  50. Ingen slinger i valsen for Viktor Axelsen ved Thomas Cup

    De danske badmintonherrer har fået en god start på Thomas Cup-semifinalen mod Indonesien.

    I dagens første opgør blev det til en sikker sejr til Viktor Axelsen.

    Danmarks olympiske mester viste storform i den første herresingle mod nummer fem på verdensranglisten, Anthony Sinisuka Ginting, som Axelsen vandt 21-9, 21-15.

    Senere i dag har vi også herredoublen Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen, herresinglespilleren Anders Antonsen, herredoublen Mathias Christiansen og Frederik Søgaard og singlespilleren Hans-Kristian Vittinghus på programmet.

    Thomas Cup, VM for herrelandshold, afholdes på hjemmebane i Aarhus.

    Kina og Japan mødes i den anden semifinale.

  51. Darwin-familiens mikroskop skal under hammeren: Vurderingen lyder på flere millioner

    Mikroskopet, der har været i Darwins hænder, forventes at kunne indbringe i omegnen af tre millioner kroner. (Foto: Toby Melville © Ritzau Scanpix)

    Et mikroskop, som den berømte engelske naturforsker og geolog Charles Darwin gav til sin søn, skal sælges på auktion.

    Det har været i familien i 200 år, men nu skal det altså under hammeren, skriver Reuters.

    Mikroskopet blev fremstillet i den tid, hvor Darwin studerede zoofytter, der dækker over organismer som for eksempel koraller og søanemoner.

    Det vurderes til at kunne indbringe tre millioner kroner.

    Darwin udgav sit banebrydende værk 'Arternes oprindelse' i 1859, og dette mikroskop er altså ældre.

    I næsten 200 år har mikroskopet været familie-ejet, men nu skal det finde en ejermand, der ikke nødvendigvis har rødder til manden bag evolutionsteorien. (Foto: Toby Melville © Ritzau Scanpix)

Mere fra dr.dk