Nyheder
7. sep 2011

BILLEDSERIE: 11. september 2001 på nettet

  • Sådan så dr.dk/nyheder ud klokken 17.18 den 11. september. (Foto: Lars Damgaard Nielsen © DR)
  • Det norske website Nettavisen. (Foto: Lars Damgaard Nielsen © DR)
  • DRs servere formåede at holde den sædvanlige dr.dk-forside kørende, selv om de var under et stort trafikpres fra brugerne. Dengang var begrebet breaking news, der ryder fladen, ikke tænkt ind i strukturen. (Foto: Lars Damgaard Nielsen © DR)
  • Sådan så TV2's website ud mens terrorangrebet udfoldede sig den 11. september. (Foto: Lars Damgaard Nielsen © DR)
  • CNN den 11. september 2011. (Foto: Lars Damgaard Nielsen © DR)
  • Om eftermiddagen den 11. september var terrorangrebets fulde omfang gået op for amerikanerne og resten af verden. Her New York Times' website. (Foto: Fra archive.org © DR)
  • Sådan så New York Times' website ud klokken 19.35 lokal tid aftenen efter angrebet. (Foto: Fra archive.org © DR)
1 / 7

Nyheder

  1. 9 min. siden

    Australien lover nye klimamål

    Der skal klimamæssigt nye boller på suppen "Down Under".

    Under et møde torsdag i Fijis hovedstad, Suva, varslede Australiens nye udenrigsminister Penny Wong betydelige ændringer i landets klimapolitik, der skal mindske Australiens udledning af drivhusgasser. Det skriver Ritzau.

    Det forpligtede alle lande sig til under klimatopmødet COP26 i Glasgow i november sidste år.

    Penny Wong tilføjede, at Australien ikke længere vil ignorere Stillehavslandenes opråb om handling mod klimaforandringer.

    Desuden vil Australien gå efter at blive medvært ved kommende FN-møder om klimaet for Stillehavsnationer.

  2. 28 min. siden

    Storbritannien køber 20.000 Bavarian-vacciner mod abekopper

    For en måneds tid siden var der nok ikke mange, som kendte til abekopper, men nu er koppesygdommen kommet til Danmark og flere andre europæiske lande.

    Storbritanniens sundhedsvæsen oplyser på Twitter, at de har anskaffet sig 20.000 doser af Bavarian Nordics Imvanex-vaccine.

    Ifølge agenturet er vaccinerne indkøbt som en del af kampen mod abekopper. Vaccinen vil blive tilbudt personer, der har været nære kontakter til smittede med virussen.

    Den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic meldte ud i sidste uge, at de havde indgået en aftale med et unavngivent europæisk land om levering af koppevaccinen Imvanex, hvilket for øvrigt fik deres aktie til at stige med 29,4 procent.

  3. 46 min. siden

    Vor Frue Kirke melder ansat til politiet efter overgrebsanklager

    Vor Frue Kirke i København anmelder en ansat, der er fritaget for tjeneste, til politiet.

    Det sker på baggrund af anklager rejst i Berlingske om overgreb i 1990'erne.

    Det oplyser den københavnske domkirke i en pressemeddelelse.

    Beslutningen er truffet på et menighedsrådsmøde onsdag aften. Her deltog 13 ud af rådets 15 medlemmer. De besluttede blandt andet at indlede en personalesag mod den pågældende medarbejder.

    Kirken, der også kaldes Københavns domkirke, vil desuden intensivere sit arbejde med en handleplan mod seksuel chikane.

    Beslutningerne er truffet efter, at Berlingske tidligere i maj har beskrevet, at en ansat i Vor Frue Kirke har beholdt sit job til trods for anklager om flere års overgreb mod et barn.

    Overgrebene skulle være begået i 1990'erne.

  4. 53 min. siden

    Kronprins Frederik har fødselsdag: Se de udvalgte billeder gennem 54 somre

    • Den britiske rocksanger- og musiker David Bowie, (tv), sammen med Prins Joachim og Kronprins Frederik under en pause i koncerten i Hamburg. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN)
    • Den danske kongelige famlie med lille prins Frederik. Fra venstre prins Henrik, kong Frederik IX, Dronning Ingrid og kronprinsesse Margrethe. (Foto: Allan Moe)
    • Kronprins Frederik holder et hvil og frokostpause under skiferien med familien i Frankrig. (Foto: NPF/B. Muus)
    • Dronning Margrethe og prins Henrik med prinserne Joachim og Frederik på ferie hos Henriks forældre i Cahors. Her er familien gået en tur i marken. (Foto: Per Pejstrup)
    • Prins Henrik med sønnerne Prins Joachim og Kronprins Frederik. (Foto: Elfelt)
    • Kronprins Frederik fejrer sin 20-års fødselsdag på Fredensborg Slot med sine forældre Dronning Margrethe og Prins Henrik. (Foto: STEEN JACOBSEN)
    • Kronprins Frederik og prins Joachim ved den røde låge ved indgangen til Dyrehaven i Klampenborg nord for København. (Foto: Jørgen jessen)
    • Kronprins Frederik med studenterhue. I kuverten er eksamensbeviset. (Foto: Bjarne Luethcke)
    • Kronprins Frederik kysser sin brud, Kronprinsesse Mary, under bryllupsmiddagen på Fredensborg Slot. (Foto: Jørgen jessen)
    • Kronprinsparret med deres fire børn ved prinsesse Isabellas konfirmation. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)
    1 / 10

    Da Kronprins Frederik fyldte 50 år, var 12.000 mennesker inviteret med som gæst i Royal Arena, og tv-seere derhjemme fik muligvis dejlig chokolade og kage til.

    I år er det en lidt mere afdæmpet affære, hvor kronprinsen fylder 54 år.

    Kongehuset har i dagens anledning delt et billede af kronprinsenInstagram, men ellers fremgår det ikke, hvorledes han fejres.

    Vi har samlet nogle udvalgte billeder gennem kronprinsens liv, der kan ses i toppen af artiklen.

  5. I dag kl. 11:51

    Dansk forbehold skaber blank plet i militær rejseplan: 'Gavnligt' hvis Danmark deltog

    Det vil være gavnligt, hvis også Danmark bliver en del af et EU-projekt, der skal gøre det nemmere at flytte militært materiel som eksempelvis pansrede mandskabsvogne tværs gennem Europa, mener brigadegeneral Hennie Bouman fra Holland. (Foto: Bo Bechsgaard © DR)

    Netop nu samarbejder en kreds af EU-lande om hurtigere at kunne flytte kampvogne, soldater og farligt gods såsom våben og sprængstoffer tværs gennem Europa.

    Det foregår i EU’s faste samarbejde for militære projekter, der med en forkortelse hedder Pesco (Permanent Structured Cooperation).

    På grund af forsvarsforbeholdet er Danmark dog ikke en del af Pesco-projektet om ‘militær mobilitet’.

    Det betyder faktisk, at Danmark er en blind plet på Europakortet, når det handler om at rydde op i junglen af bureaukratiske forhindringer som love, regler og regulationer.

    Det fortæller brigadegeneral Hennie Bouman fra det hollandske forsvar, der står i spidsen for arbejdet.

    - Jeg mener, det er meget vigtigt, at alle europæiske lande - også Danmark - bidrager til og er en del af projektet om militær mobilitet. Når man skal flytte militære styrker fra A til B, så spiller alle nationer en vigtig rolle.

    Forsvarsministeriet bekræfter, at danske myndigheder ikke er en del af projektet eller har leveret informationer.

    - Danmark har ikke været en del af Pesco-projektet om militær mobilitet grundet forsvarsforbeholdet og har heller ikke leveret input til Pesco-projektet, skriver Forsvarsministeriet.

    Pesco-projektet handler kort sagt om at gøre det så let og hurtigt som muligt, når militært materiel eller styrker skal flyttes på tværs af grænserne.

    En ting er papirarbejdet.

    Helt konkret findes der mange love og regulativer, når tungt gods, farlige sprængstoffer eller fremmede landes militære personel skal passere grænserne.

    - Når man skal flytte ting fra A til B er det vigtigt, at der er enkle regulativer. Netop derfor ville det være gavnligt, hvis også Danmark kunne blive en del af projektet, siger brigadegeneralen.

    En anden del af projektet er den fysiske transport på vejene, jernbaner, ad vandvejen eller i luften.

    Her arbejder Pesco-projektet på at kortlægge de præcise strækninger, hvor grejet skal transporteres.

    Hennie Bouman nævner specifikt de danske jernbaner, hvis der eksempelvis skal flyttes kampvogne syd for grænsen og gennem Danmark til den russiske grænse via Sverige og Finland.

    - Da Nato begyndte at flytte tropper for at styrke afskrækkelsen gik det op for alle - inklusive Nato’s styrker i Europa - at de europæiske regulativer gør det svært hurtigt at flytte tropper. Faktisk er det endda meget svært at gøre hurtigt, konstaterer brigadegeneralen.

    Hos partiet Nye Borgerlige mener de ikke, at dansk deltagelse i Pesco og mobilitetsprojektet vil gøre den store forskel.

    Formand Pernille Vermund kalder det for "noget pjat". Danmark kan nemlig sagtens få indflydelse på mobilitetsprojekter ad andre veje, siger hun.

    - Lige så snart beslutningerne er truffet, så ryger det fra Pesco-samarbejdet og over på transportområdet, og der er vi med, siger hun.

    Og hun mener, at Danmark allerede spiller en vigtig rolle, når krigsgrej skal flyttes fra A til B.

    - Der er ikke noget, der forhindrer Danmark i at opgradere vores infrastruktur, så vi har mulighed for i højere grad at transportere materiel og mandskab, siger Pernille Vermund.

    Hun peger på Esbjerg Havn, der i sidste uge fik besøg af forsvarsminister Morten Bødskov. Der var han på visit, efter at Nato og USA har vist interesse for at bruge havnen til at fragte flere militære styrker til Baltikum.

    Alligevel peger Forsvarsministeriet netop på mobilitetsprojektet som et arbejde, der vil være relevant for Danmark, hvis et flertal i befolkningen bestemmer, at det danske forsvarsforbehold skal afskaffes.

    - Angrebet på Ukraine har demonstreret værdien af at kunne flytte styrker og materiel på tværs af landegrænser, skriver Forsvarsministeriet.

    Her kan du se en oversigt over, hvilke Pesco-projekter, der findes i dag.

  6. I dag kl. 11:50

    35 solcremer testet - flere indeholder stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende

    Selvom et enkelt stof i en solcreme ikke er farligt, kan en hverdag, hvor man er i kontakt med mange forskellige stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, muligvis påvirke hormonbalancen i kroppen. (Foto: VIBEKE TOFT © Scanpix)

    Når solen står højest på himlen, smører vi os glædeligt ind med den hvide, tykke solcreme for at undgå røde næser og cykelrytterarme.

    Cremen indeholder nemlig et solfilter, der beskytter mod solens UVA- og UVB-stråler. Strålerne er farlige for huden, fordi de i værste fald kan give dig hudkræft.

    Men nu viser en ny test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, at køberne kan få en uønsket gæst med i købet, når de er på jagt efter en ny solcreme.

    Ud af 35 solcremer og solspray med solfaktor 30 indeholder en tredjedel af de testede solcremer stoffer, som man mistænker at være hormonforstyrrende.

    - Det ser både godt og skidt ud, fordi der er en masse solcremer, der er fri for en række problematiske stoffer. Men så ser vi også en del, der indeholder mistænkte hormonforstyrrende stoffer.

    Det fortæller Christel S. Kirkeby, der er testansvarlig og projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi, som ikke er overrasket over resultatet.

    Forbrugerrådet er en uafhængig forbrugerorganisation, der blandt andet laver uvildige test af produkter på det danske marked.

    Der er en særlig grund til, at vi skal tænke over, hvilke stoffer der er i vores produkter.

    Det vurderer Anna-Maria Andersson, der er seniorforsker og leder for Center for Hormonforstyrrende Stoffer på Rigshospitalet.

    - Man skal være klar over, at når man smører noget på huden, bliver det nødvendigvis ikke på ydersiden af huden. Der er flere af stofferne, som trænger direkte ind i blodet og kører rundt i kroppen.

    Hun peger på, at flere dyreforsøg viser, at stofferne kan hæmme eller pille ved produktionen af særlige hormoner, vi har i kroppen.

    - Nogle gange binder stofferne sig til en hormonreceptor i kroppen og efterligner, hvordan et hormon virker. Så tror kroppen, der er hormoner, hvor der ikke burde være det.

    - Andre gange går stofferne ind og påvirker produktionen af vores egne hormoner, så vi ikke selv er i stand til at danne det hormon, vi har brug for, fortæller Anna-Maria Andersson.

    Og hormonerne er vigtige i vores krop, understreger hun.

    - Hormonerne påvirker blandt andet vores kønshormoner, som styrer vores fertilitet og pubertet. Vi er også styret af vores hormoner i forhold til vores humør, hvad vi føler og vores sexlyst.

    Ifølge Christel S. Kirkeby og Anna-Maria Andersson skal du dog ikke være bekymret for at bruge din solcreme, selvom den er på listen over produkter med mistænkt hormonforstyrrende stoffer.

    - Hvis man har købt en solcreme, som indeholder de mistænkte stoffer, kan man stadig bruge den, siger Christel S. Kirkeby.

    Hun forklarer, at det er mere et spørgsmål om, at vi i vores hverdag bliver udsat for en masse forskellige kemikalier. Og det kan muligvis være problematisk.

    Udfordringen er, hvad den samlede effekt er af denne blanding, når vi får mange kemikalier på én gang.
    Anna-Maria Andersson, seniorforsker på Rigshospitalet.

    For det er ikke det enkelte stof i et enkelt produkt, som man bruger engang i mellem, der gør den helt store forskel, fortæller Anna-Maria Andersson.

    - Udfordringen er, hvad den samlede effekt er af denne blanding, når vi får mange kemikalier på én gang, siger hun.

    Selvom voksne mennesker ikke skal være bange for at bruge deres solcreme, er der stadig en særlig gruppe i befolkningen, som Anna-Maria Andersson anbefaler at være opmærksom.

    - Som gravid vil jeg overveje at tage et af de produkter, som ikke indeholder de mistænkelige stoffer. Det hænger blandt andet sammen med fosterudviklingen, fordi det også er styret af hormoner, og vi ved, at det er en følsom periode under graviditeten, fortæller hun.

    Opfordringen gælder også til de par, der forsøger at blive gravide.

    Hvis du køber et produkt, der er en kombination af den Blå Krans og Svanemærket, kan du få et produkt uden de mistænkt hormonforstyrrende stoffer
    Christel S. Kirkeby, testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk

    - Nogle gange ved man ikke præcis tidspunktet for, hvornår man bliver gravid, og nye data tyder også på, at manden er udsat i den periode, hvor han producerer sædcellerne, som også kan have betydning for barnet senere hen i livet. Det kan betyde, at manden måske også skal overveje, hvilke produkter han bruger, siger Anna-Maria Andersson.

    Her anbefaler Christel S. Kirkeby, at man går efter allergimærker som den Blå Krans.

    - Hvis du køber et produkt, der er en kombination af den Blå Krans og Svanemærket, kan du få et produkt uden allergifremkaldende stoffer og de mistænkt hormonforstyrrende stoffer, siger hun.

    - Og helt generelt: Vær kritisk og køb produkter, der er omfattet af kemikaliereglerne i EU, lyder anbefalingen.

    Du kan se Forbrugerrådet Tænk Kemis bedømmelse af de forskellige solcremer her.

    Sundhedsstyrelsens solråd

    1. 1

      Skygge: Du kan undgå meget af solens uv-stråling, hvis du søger skygge, når solen er stærkest mellem kl. 12 og 15.

    2. 2

      Solhat/tøj: Dæk bar hud til med tøj og anvend en bredskygget solhat, der dækker hoved og øre og skygger for ansigt og nakke.

    3. 3

      Solcreme: De steder på kroppen, som ikke er dækket af tøj, bør smøres med solcreme. Brug solcreme med mindst faktor 15. Der smøres med rigelige mængder, en god tommelfingerregel er, at bruge én håndfuld solcreme til én krop

  7. I dag kl. 11:44

    USA's våbenlobbyister holder kongres i Texas trods skoleskyderi

    Skoleskyderiet i den lille by Uvalde i det sydlige Texas får ikke Det Nationale Riffelforbund (NRA) i USA til at ændre sine planer.

    NRA afholder fortsat sin kongres i Houston over weekenden, oplyser NRA i en erklæring på sin hjemmeside.

    - Vores dybeste sympati er med familierne og ofrene involveret i denne forfærdelige og onde forbrydelse, skriver forbundet.

    - Selv om undersøgelser er undervejs, og fakta stadig kommer frem, ser vi denne handling som en, der blev udført af en enlig, forstyrret kriminel, hedder det i erklæringen.

    Ifølge forbundet vil tidligere præsident Donald Trump blandt andet tale på kongressen. Trump har tidligere udtalt, at han "aldrig nogensinde vil krænke folks ret til at besidde og bære våben".

    Han tilføjede, at våbenlobbyen havde "en sand ven og forkæmper i Det Hvide Hus".

  8. I dag kl. 11:23

    Region Midtjylland vil til bunds i de seneste ti års amputationer

    Nu skal Region Midtjylland sammen med fagfolk undersøge de seneste ti års amputationer, for at blive klogere på, hvor mange der kunne forhindres.

    Det skriver den socialdemokratiske regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau, i et åbent brev til regionens tidligere patienter og pårørende, hvor han også sender en undskyldning. Det skriver Ritzau.

    - Som de seneste ugers mediedækning beskriver, har regionen (Region Midtjylland, red.) fået lavet en analyse, der viser, at nogle amputationer måske kunne have været forebygget. Vi har dermed skabt både utryghed og bekymring blandt tidligere og nuværende patienter. Det beklager jeg dybt, skriver Anders Kühnau.

  9. I dag kl. 10:54

    Politiet finder nedgravet lig nær Kolding

    Et nedgravet lig er blevet fundet i Vonsild ved Kolding.

    I en pressemeddelelse oplyser Sydøstjyllands Politi, at de mener, der er tale om en savnet 43-årig mand, og at han er blevet dræbt.

    I forbindelse med fundet har Sydøstjyllands Politi iværksat en omfattende efterforskning på og omkring stedet og på andre adresser i Kolding.

    To mænd på 32 og 39 år samt en 35-årig kvinde, alle fra Kolding-området, er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen, og de er alle sigtet for drabet

    De fremstilles senere i dag ved retten i Kolding.

    Politiet mener, at den afdøde mand og de tre anholdte kendte hinanden i forvejen og oplyser ligeledes i pressemeddelelsen, at de pårørende er blevet underrettet.

  10. I dag kl. 10:36

    Fødevareminister har brugt ministerkort til private indkøb

    1.780 kroner på frokostrestauranten Kanalcafeen og 270 kroner på Sørens Værtshus.

    De to beløb figurerer på aktindsigten i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som Ekstra Bladet har søgt.

    Da Rasmus Prehn (S) i november 2020 blev udnævnt som landbrugs- og fødevareminister, var det ikke kun et ministerkontor, der fulgte med, men også et personligt minister-Eurocard.

    Ifølge Ekstra Bladets aktindsigt har ministeren brugt sit minister-Eurocard til at betale flere regninger på barer og restauranter, hvilket er i strid med reglerne.

    Avisen skriver, at Prehn ved tre lejligheder inden for samme år har måttet til lommerne og tilbageføre penge fra sin egen private lønkonto, hvor han årligt modtager sin ministerløn.

    Ifølge ministeries regelsæt, som Ekstra Bladet henviser til, "må kortet udelukkende bruges til udgifter, som kan relateres til tjenesten".

    - Jeg er ærgerlig over, at et kort tilhørende ministeriet er blevet anvendt forkert, udtaler Rasmus Prehn til avisen.

  11. I dag kl. 10:14

    Danske donationer til Ukraine runder 62 millioner kroner

    Dansk erhvervslivs donationer til FN's Flygtningeorganisation (UNHCR) i forbindelse med krigen i Ukraine er nu på 62 millioner kroner.

    Bidragene har aldrig været højere i forhold til andre konflikter i verden, skriver Dansk Industri.

    - Vi har oplevet en interesse for at hjælpe fra virksomheder og fonde, som vi aldrig har set ved tidligere konflikter. Faktisk fra samme aften, hvor Rusland gik ind i Ukraine i februar, siger Eva Raabyemagle, der er chef for UNHCR's afdeling for partnerskaber med private virksomheder i Danmark, til erhvervsmediet DI Business.

    Donationerne placerer Danmark i top-10 over lande, hvor den private sektor ønsker at hjælpe med Ukraine-krisen.

  12. I dag kl. 09:52

    Flere kommuner vil sænke fartgrænsen i byer

    Ligesom Københavns Kommune vil have sænket farten for bilister flere steder, så vil flere af landets kommuner også have lavere farthastigheder i byerne.

    Aarhus, Aalborg, Frederiksberg, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Odense, Randers og Norddjurs kommuner følger nemlig trop for at få bilister til at lette foden på speederen.

    I Aalborg Kommune indfører de allerede i år nedsatte fartgrænser på en række udvalgte veje.

    Fartnedsættelserne skal blandt andet være med til at gøre vejene mere sikre.

    Interesseorganisationen for bilister, FMD, mener, at forsøgsordningen kan give meget fin mening set ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt perspektiv, men det skal gøres de rigtige steder og ikke bare være en generel hastighedsnedsættelse i en politisk kamp mod biler.

  13. I dag kl. 09:37

    El-sikkerheden til festivaler og byfester skal strammes op

    Der skal være mere fokus på el-sikkerhed hos flere festivaler og byfester, siger Sikkerhedsstyrelsen.

    Der skal der være styr på elektriciteten, når scenelyset blænder, radiobilerne kører, og lamperne i boderne lyser op til festivaler og byfester.

    I en pressemeddelelse skriver Sikkerhedsstyrelsen, at de sidste år gennemførte kontrol af 30 byfester, markeder og festivaler, hvor el-sikkerheden skulle forbedres hos 20 procent af dem.

    - Ofte er der godt styr på sagerne hos de helt store festivaler, hvor der er professionelle ansat til at passe på gæsterne og musikerne. Andre steder skal el-sikkerheden have et nøk opad, siger Sikkerhedsstyrelsens vicekontorchef Evy Boe Madsen.

    Sikkerhedsstyrelsen har heldigvis ikke registreret nogle el-ulykker på festivaler.

  14. I dag kl. 09:20

    Kriminalforsorgen skal betale erstatning efter indsats død

    Natten til 17. november 2017 ringede telefonerne hos Nordjyllands Politi.

    I den anden ende sad personalet i Kragskovhede Statsfængsel med en anmeldelse. En 40-årig indsat var afgået ved døden.

    Manden døde af en overdosis, og nu er det slået fast, at fængslet kan stilles til ansvar for hans død.

    Retten i Aalborg besluttede i går, at Kriminalforsorgen skal betale 975.000 kroner plus sagsomkostninger og renter til den afdødes efterladte.

    Det oplyser de efterladtes advokat til Ritzau.

    Kriminalforsorgen er desuden blevet dømt for at have brudt Menneskerettighedskonventionens artikel 2, som handler om retten til liv.

    På aftenen, hvor manden døde, burde fængselspersonalet have handlet anderledes, da en medindsat henvendte sig og fortalte, at den 40-årige havde slugt et glas metadonpiller og lagt sig til at sove.

    I stedet for at tilkalde lægehjælp hentede personalet den 40-årige i hans celle og satte ham i en isolationscelle.

  15. I dag kl. 09:02

    Hjemmeside udnyttede forbrugerne ved at lokke med billig el

    Virksomheden bag hjemmesiden Eltjekket.dk har vildledt forbrugerne til at tro, at de kunne finde den billigste elaftale.

    Det oplyser Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

    I stedet var hjemmesidens formål at indhente forbrugernes samtykke, så elselskaberne var i stand til at kontakte dem.

    - Det er ulovligt, hvis en hjemmeside udgiver sig for at hjælpe forbrugerne med at finde det billigste produkt, men i virkeligheden blot formidler brugernes kontaktoplysninger videre til samarbejdspartneres telefonsælgere, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

    - Hvis en forbruger ikke har givet sit samtykke til at blive kontaktet af en virksomhed, er en aftale indgået på baggrund af denne kontakt ikke bindende for forbrugeren.

    Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at Shiver Marketing har overtrådt loven om markedsføring på flere områder.

  16. I dag kl. 08:47

    Flere konfirmander vælger et alternativ til Gud

    14-årige Nina Esbjørn Søbye blev for nylig humanistisk konfirmeret. Hun fik overrakt et diplom og en rød rose i Magasinet i Odense, hvor ceremonien foregik. Foto: Anders Krogh/Humanistisk Samfund

    På fem år antallet har antallet af humanistiske konfirmationer flyttet sig fra sig fra 145 til 540.

    En af dem er 14-årige Nina Esbjørn Søbye fra Odense.

    - Jeg er ikke kristen, og jeg er heller ikke blevet døbt, og så havde jeg hørt godt om humanistisk konfirmation, siger hun om sit valg.

    Humanistisk konfirmation er et ikke-religiøst alternativ til unge, som ønsker at markere overgangsfasen fra barndom til ungdom.

  17. I dag kl. 08:31

    Zelenskyj afviser at afgive territorium: Politikerne tænker ikke på folket

    Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj talte hårdt mod USA's tidligere udenrigsminister Henry Kissinger, der tirsdag foreslog, at ukrainerne burde afgive territorie som del af fredsforhandlingerne med Rusland.

    CNN skriver, at Kissinger i en videotale til Verdensøkonomiske Forum i Davos i Schweiz opfordrede til, at det bør være et mål i fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, at der dannes grænser langs kontaktlinjerne i Donbas-regionen, så de bliver, som de var, da Rusland invaderede landet 24. februar.

    Men det talte Zelenskyj hårdt imod i en tale onsdag.

    - Uanset hvad den russiske stat gør, er der nogen, der siger: "Lad os tage hensyn til deres interesser". I år blev det igen hørt i Davos, selv om titusindvis af ukrainere bliver dræbt.

  18. I dag kl. 08:16

    Nyt i sagen: Database viste højere antal benamputationer end andre regioner

    Der har været mange advarsler i sagen om de for mange benamputationer i Region Midtjylland.

    Og der har også været advarsler i regionens egne tal, der skal sikre kvalitet i behandling.

    I Region Midtjyllands egne kvalitetsdatabaser har det fremgået, at de havde flere benambutationer end andre regioner et år efter forebyggende karkirurgi.

    Og det er ikke godt nok, hvorfor formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), har øjnene stift rettet mod tallene fra databasen.

    - Der er noget, vi skal reagere på tidligere, når vi kan se, at der er noget med kapaciteten, og noget med den aktivitet, vi foretager os, som ikke er helt i øjet, siger han.

    Koncerndirektør Ole Thomsen har som konsekvens af sagen mistet jobbet, og Region Midtjylland besluttet at lave en ekstern undersøgelse af hele forløbet.

  19. I dag kl. 07:54

    Politi: Tag bus eller tog til pokalfinale

    FC Midtjylland og Odense Boldklub skal i dag spille finale i Sydbank Pokalen 2022 på Brøndby Stadion. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Skal du mod Brøndby Stadion i dag iklædt en hvid og rød eller blå- og hvidstribet fodboldtrøje for at se pokalfinale, så vil det være en god idé at komme dertil med bus eller tog.

    Københavns Vestegns Politi er ude med en opfordring til fans, der har tænkt sig at tage bilen til kampen mellem Odense Boldklub og FC Midtjylland, om at benytte den offentlige transport i stedet.

    For der er få parkeringspladser ved stadion, og på grund af et omfattende vejarbejde med etablering af en letbane, er trafikken omlagt i området.

    Kampen fløjtes i gang klokken 15.

  20. I dag kl. 07:17

    DMI melder om blæsende dag: Lad være med at spise frokost udenfor

    Dagen byder på blæsende vejr med vekslende skydække og byger spredt over hele landet.

    Generelt får alle en del vind i dag, så lad være med at spise udenfor, lyder det fra DMI.

    Vejret vil arte sig bedst i de sydlige egne, mens nord og øst vil have flere byger.

    Temperaturen vil ligge på omkring de 10- 13 grader og når nok ikke over de 15 grader.

    Så ikke det mest behagelige Kristi Himmelfarts-vejr med lidt sol, fortæller DMI.

  21. I dag kl. 06:55

    Kig op og let på speederen: Nu går flere kommuner i gang med at sænke fartgrænsen i byerne

    I en ny forsøgsordning i 16 kommuner vil man sænke hastigheden fra 50 til 40 kilometer i timen i udvalgte områder. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    Nu skal bilister i 16 af landets kommuner snart lette på speederen, når de kører i udvalgte byzoner.

    I en forsøgsordning har kommunerne fået lov til at sænke lokale hastighedsgrænser fra 50 til 40 kilometer i timen på udvalgte strækninger i byområder - uden at spørge politiet om lov, og så længe det ikke har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling.

    Den lavere hastighed skal gøre vejene sikrere.

    En af de kommuner er Aalborg, hvor de allerede i år indfører nedsatte fartgrænser på en række udvalgte veje. Blandt andet i den lille landsby Gunderup.

    Her har de 123 indbyggere i flere år arbejdet for at få sat farten ned. Én af dem er lagerarbejder Per Stig Larsen, der bor lige ud til den store vej, der går igennem byen. Lige i svinget.

    Per Stig Larsen håber, at bilerne vil overholde den kommende fartgrænse.

    - Især lastbilerne er lidt for friske på speederen ind igennem byen. Vi har hørt dem bremse så hårdt, at dækkene fløjtede. For et par år siden fik en vogn luft under hjulet i svinget, fordi han kørte så stærkt, og min kones bil er blevet påkørt, mens hun sad i den, fortæller Per Stig Larsen.

    Det har skabt utryghed for børn og voksne.

    - Det vil være rigtig dejligt, hvis det lykkes at få sat hastigheden ned, så det bliver mere sikkert. Forhåbentlig bliver der mere ro, og vi har også nemmere ved at komme ud fra vores indkørsel, siger Per Stig Larsen.

    Efter planen skal alle veje i landsbyen Gunderup nær Aalborg skiltes med 40 kilometer i timen. Foto: Janus Benjamin Jacobsen (DR)

    Aalborg Kommune har fået henvendelser fra indbyggerne, og kommunen har haft et generelt ønske om at skabe tryghed, sikre skoleveje og en mere tilgængelig bymidte.

    Derfor har kommunen udvalgt flere strækninger inde i midtbyen omkring skoler og offentlige institutioner og på strækninger med mange cyklister. Derudover er to landsbyer foruden Gunderup med i planen over, hvor hastigheden skal sættes ned.

    Det fortæller Jan Nymark Thaysen, der er rådmand for By og Land-afdelingen.

    - Vi ved, at hastigheden har været til stor gene for mange borgere og har skabt utrygge forhold. Hvis vi kan komme dem i møde, vil vi gerne det. Det er vigtigt at kunne færdes på en ordentlig måde og skabe bedre forhold i trafikken, siger Jan Nymark Thaysen.

    Inden udgangen af 2022 har Aalborg Kommune sat skiltning op på alle de udvalgte strækninger, hvor hastighedsgrænsen skal sættes ned.

    I Københavns Kommune er de længere. Her skal der stemmes om fartnedsættelse allerede på mandag, og man går også skridtet videre.

    Forslaget i hovedstadskommunen er, at der i hele indre by maks må køres 30 kilometer i timen. I den ydre del af kommunen hedder det 40 kilometer i timen, og på enkelte store veje bevares skiltene med 50.

    Det skal gælde i hele Københavns Kommune, for her er øget trafiksikkerhed ikke det eneste formål, fortæller teknik- og miljøborgmester Line Barfoed (Ø).

    - Vi vil gerne sænke hastigheden, fordi det kan være med til at nedbringe CO2-udslippet. Vi får bedre byrum, færre alvorlige trafikulykker, mindre luftforurening og støjgener, siger Line Barfoed.

    På den måde er hastighedsnedsættelserne både en del af forsøgsordningen og en del af en aftale om at nedbringe CO2.

    I Københavns Kommune færdes bilister, cyklister og fodgængere tættere på hinanden i trafikken.

    Hos FDM, som er en interesseorganisationen for bilister, mener man, at forsøgsordningen kan give meget fin mening set ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt perspektiv.

    Men det skal gøres de rigtige steder og ikke bare være en generel hastighedsnedsættelse, siger chefkonsulent Dennis Lange.

    - De enkelte kommuner skal konkret tage stilling til, i hvilke områder der er særlige behov. I et villakvarter eller foran en skole eksempelvis. Den måde, Københavns Kommune vil gøre det på, er forkert. Forsøgsordningen lægger ikke op til at sætte hastigheden ned i hele kommunen, siger Dennis Lange.

    - Det handler mere om en politisk modvilje mod biler og om at forsøge at sætte bilerne ud, mener han.

    Kritikken bider imidlertid ikke på teknik- og miljøborgmester Line Barfoed.

    - FDM har som opgave, at de gerne vil have, at bilerne kan komme til så mange steder som muligt. Vi har valgt at bruge de regler, der er kommet fra Christiansborg, og så må FDM tale med Christiansborg, hvis de mener, at reglerne skal laves om igen. Vi kommer ikke til at lave om på dem.

    Hvis forslaget om hastighedsnedsættelser bliver stemt igennem på mandag, begynder kommunen med at sætte farten ned i Valby, og derpå rulles tiltaget ud over resten af byen løbende over de næste år.

    DR Nyheder har været i kontakt med syv af de 14 andre kommuner, der er med i forsøgsordningen, og her skal de først i gang med at se på konkrete vejstrækninger og økonomien i det hele.

    Det gælder blandt andet i Furesø Kommune, hvor vejingeniør Anne Lisbeth Sørensen fortæller, at man for nuværende har udset sig tre zoner, hvor fartgrænserne skal ned.

    - Vi skal som det første lave nogle hastighedsmålinger, så vi kan se, hvor der helt præcist i de områder er behov for at lave ekstra hastighedsdæmpende foranstaltninger som skilte, chikaner og vejbump. Det sker allerede i år. Først i 2023 går vi fysisk i gang med arbejdet, for vi har ikke fået pengene bevilget til det her endnu, siger Anne Lisbeth Sørensen.

  22. I dag kl. 06:50

    Mange siger ja i disse dage: Men flere konfirmander vælger et alternativ til Gud

    14-årige Nina Esbjørn Søbye blev for nylig humanistisk konfirmeret. Hun fik overrakt et diplom og en rød rose i Magasinet i Odense, hvor ceremonien foregik. Foto: Anders Krogh/Humanistisk Samfund

    Da 14-årige Nina Esbjørn Søbye fra Odense blev konfirmeret forrige weekend, var det uden kirkeklokker, salmer og orgelspil.

    Hun er en af 540, der i år lader sig blive humanistisk konfirmeret. For fem år siden var det tal blot 145.

    - Jeg er ikke kristen, og jeg er heller ikke blevet døbt, og så havde jeg hørt godt om humanistisk konfirmation, siger hun om sit valg.

    Langt de fleste af kammeraterne skulle konfirmeres i kirken, og det gjorde valget lidt svært, indrømmer Nina Esbjørn Søbye.

    - Der er mange, der ikke ved, hvad det er, så det har jeg skullet forklare. Det sværeste har nok været, at ens klasse gør noget andet, så man er lidt uden for. Men jeg gjorde det sammen med en af mine veninder, så vi var sammen om det.

    Jeg er ikke kristen, og jeg er heller ikke blevet døbt, og så havde jeg hørt godt om humanistisk konfirmation.
    Nina Esbjørn Søbye, humanistisk konfirmand

    Både Ninas fætter og hendes storebror er humanistisk konfirmeret, og hendes mor, Anne Esbjørn, var glad for datterens valg.

    - Hun siger, hun ikke er kristen, og det er vi jo heller ikke, så det har været rigtig fint, at der var et alternativ til den kristne konfirmation. Fordi når hele klassen og mange unge i den alder bliver konfirmeret, er det fint at have et alternativ, så der også er en ceremoni og en dag, hvor man kan blive fejret af familien.

    Det er foreningen Humanistisk Samfund, der står for den alternative konfirmation. Over to weekender bliver konfirmanderne undervist i emner som humanisme, menneskerettigheder, etik, moral, identitet, tolerance og seksualitet.

    Ifølge forkvinde for Humanistisk Samfund Lone Ree Milkær skyldes stigningen, at der er et behov hos de unge for at markere overgange i livet.

    - Og at det er et almenmenneskeligt behov, som ikke er specifikt religiøst funderet, siger hun.

    Stigningen er et udtryk for, at de unge er blevet mere bevidste om, at der er en langt større mangfoldighed i dag.

    Spørger man religionssociolog Henrik Reintoft Christensen, har der manglet et alternativ for en række unge mennesker.

    - Men jeg tror også, stigningen er et udtryk for, at de unge er blevet mere bevidste om, at der er en langt større mangfoldighed i dag, end der var tidligere, siger lektor Henrik Reintoft Christensen fra Aarhus Universitet.

    (Foto: Privatfoto og Anders Krogh (Humanistisk Samfund))

    Tidligere overvejede de unge ikke, om de skulle konfirmeres, det var bare noget, man gjorde ligesom alle ens klassekammerater, mener han.

    - I dag kan man se, at i den samme klasse kan der være nogle, der slet ikke skal konfirmeres, nogle der skal kirkeligt konfirmeres, nogle der skal humanistisk konfirmeres, og så er der nogle, der vælger nogle af de andre alternativer. Så jeg tror, der er en større erkendelse af mangfoldighed og en større accept af, at man kan gøre forskellige ting.

    Samtidig er de unge i dag også mere reflekterede omkring de mere eksistentielle valg i livet end tidligere, mener Henrik Reintoft Christensen.

    Det er Hanne Bøgild enig i. Hun er teologisk medarbejder på Folkekirkens Konfirmandcenter og oplever, at der er flere konfirmander i dag, der selv træffer deres valg.

    - Og det valg, de træffer, bliver respekteret af de voksne, uanset om det er konfirmation eller ej. Og det er også vigtigt for de voksne, at børnene får lov til at træffe deres eget valg. Og når man skal træffe sit eget valg, kalder det jo på en refleksion; så er det ikke noget, man bare automatisk træder ind i.

    Jeg tror, der er potentiale for at kunne udbrede det til mange flere.
    Lone Ree Milkær, forkvinde for Humanistisk Samfund

    Humanistisk Samfund forventer, at antallet af konfirmationer i foreningens regi vil stige de kommende år. Foreningen har nemlig stort set ikke gjort reklame for tilbuddet.

    - Den måde, vi har fået vores konfirmander på, er mund til mund. Så jeg tror, der er potentiale for at kunne udbrede det til mange flere, der kunne opdage, at det var en mulighed, siger Lone Ree Milkær.

    Foreningen begyndte at arrangere humanistiske konfirmationer herhjemme i 2010. I Norge har søsterforeningen Human-Etisk Forbund eksisteret siden 1956 og har 100.000 medlemmer, og i år forventer foreningen 13.801 konfirmationer. Det er omkring halvdelen af en årgang.

    Der er dog lang vej til norske tilstande herhjemme, mener religionssociolog Henrik Reintoft Christensen.

    - Det, tror jeg ikke, kommer til at ske inden for en overskuelig fremtid i Danmark. Vi har haft en lidt anden kirkehistorie i Danmark. I Norge har man haft nogle store debatter om religion allerede for mange årtier siden, som vi ikke på samme måde har haft i Danmark, og der har ikke været den her store etablerede forening, som har fyldt meget, siger han.

    En stigning forventer han dog, og spørger man Nina Esbjørn Søbye, kan andre unge roligt vælge den konfirmation, hun fik.

    - Jeg kan helt klart anbefale det. Jeg synes bare, man skal gøre det. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt det.

  23. I dag kl. 06:50

    Vred politiker afbrød pressemøde om skoleskyderi: 'Det her er jeres skyld'

    Vrede ord fløj gennem lokalet, da den tidligere præsidentkandidat Beto O'Rourke i går aftes dansk tid afbrød et pressemøde om skoleskyderiet i byen Uvalde i delstaten Texas.

    - Det er nu, vi skal standse det næste skyderi, og I gør ingenting, sagde demokraten Beto O'Rourke, og pegede mod scenen.

    Her sad den republikanske guvernør Greg Abbott og senator Ted Cruz, der var midt i et pressemøde om skoleskyderiet på Robb Elementary School, hvor to voksne og mindst 19 børn tirsdag blev dræbt.

    Men Beto O'Rourke, der er Demokraternes kandidat til guvernørposten, ville - foran verdens medier - konfrontere sin modkandidat, Greg Abbott, og de republikanske politikere.

    - Det er jer, der bærer skylden. Indtil I vælger at gøre det anderledes, vil det fortsætte med at ske, sagde han, inden han blev ført væk.

    Hans eneste interesse er våbenlobbyisterne.
    Beto O'Rourke (D) om Greg Abbott (R)

    Han anklager især guvernør Abbott, der har modsat sig skrappere våbenlovgivningen og blandt andet har underskrevet en lov, der gør, at de fleste i Texas åbent kan bære våben i butikker.

    - Hans eneste interesse er våbenlobbyisterne, sagde han og henviste til, at Abbott skal tale ved våbenlobbyorganisationen The National Rifle Associations konference i Houston i weekenden.

    - Bare dage efter at de her børn blev slagtet her i Uvalde, efter at de blev slagtet på Santa Fe High School, i Sutherland Springs, i Midland-Odessa, i El Paso i Texas. Fem af de værste masseskyderier i USA's historie lige i denne stat i de sidste fem år, og han var guvenør for dem alle, sagde Beto O'Rourke, der forsøgte at blive Demokraternes kandidat til præsidentvalget i 2020.

    • Den demokratiske politiker Beto O'Rourke forstyrrede pressemødet, dagen efter at 19 børn i alderen 7-10 år blev dræbt i et skoleskyderi. (Foto: VERONICA CARDENAS © Ritzau Scanpix)
    • Beto O'Rourke blev mødt af råb og protester fra salen og podiet for sin afbrydelse. (Foto: VERONICA CARDENAS © Ritzau Scanpix)
    • Beto O'Rourke er vred over, at Texas på flere punkter har lempet våbenlovgivningen, mens Greg Abbott har været guvernør. Han beskylder Abbott for at være i lommen på våbenlobbyen. (Foto: VERONICA CARDENAS © Ritzau Scanpix)
    • Den republikanske guvernør Greg Abbott beskyldte derimod O'Rourke for at udnytte tragedien til at fremme sin egen politiske dagsorden. (Foto: Jordan Vonderhaar © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Den republikanske guvernør, Greg Abbott, anklagede dog O'Rourke for at udnytte tragedien politisk.

    - Der er familier, der græder lige nu. Der er pårørende, som har fået deres hjerter knust, og der er ingen ord fra nogen, der kommer her og råber, som kan hele disse knuste hjerter, sagde han.

    - Vi har alle - alle texanere, alle amerikanere - ansvaret. Vi bliver nødt til at fokusere på det, og ikke på os selv og vores politiske dagsordener, sagde han.

    Borgmester i Uvalde, Don McLaughlin, kaldte O’Rourke "et sygt røvhul" for afbrydelsen.

    Episoden afspejler, at våbendebatten i USA er mere polariseret end nogensinde.

    Våbenspørgsmålet er nemlig blevet genstand for en kulturkamp, forklarer Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

    - Hovedhistorien er, at USA bevæger sig i to forskellige retninger, når det gælder våben. Lige som i så mange andre spørgsmål, der bliver genstand for en kulturkamp, fortæller han.

    - Det er blevet en kulturel markør, og for nogen vælgere er det det eneste politiske spørgsmål, de interesserer sig for, siger han.

    Et overvældende flertal af amerikanere vil faktisk gerne have for eksempel bedre baggrundschecks af våbenkøbere.

    - Men der er alligevel nok vælgere, som går så meget op i en uhindret ret til skydevåben, at de med støtte fra våbenlobbyen udgør en magtfaktor i Det Republikanske Parti, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

    Så du har en kultur omkring våben, hvor du har familier, der er bevæbnet til tænderne.
    Niels Bjerre-Poulsen, lektor, Syddansk Universitet

    Så mens demokratisk-ledede "blå stater" som New York og Californien har indført skrappere våbenlovgivning, har flere "røde" republikansk-ledede stater på flere punkter lempet lovgivningen.

    - Du har steder, hvor det for nogle år siden var obligatorisk at tage et par timers undervisning i sikkerhed, inden du kunne få en våbenlicens, siger han.

    - Men så har der været politiske krav: "Der er ikke nogen, der skal bestemme, hvad vi skal kunne, inden vi får vores våben". Der er en form for fundamentalisme, som er slået igennem i stater som Texas og Florida, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.

    Og mens der generelt er færre amerikanere, der ejer et våben, har våbenejerne til gengæld fået flere og kraftigere våben.

    - Så du har en kultur omkring våben, hvor du har familier, der er bevæbnet til tænderne, siger lektoren.

    Debatten er også blevet langt mere indædt og kompromisløs.

    - Hvis du går 30 år tilbage, var argumentet, om det ikke er rimeligt, at man har en pistol liggende derhjemme, så man kan forsvare sig mod en indbrudstyv. Det er slet ikke der, vi er nu, siger han.

    - Nu lyder kravet fra våbentilhængerne: Det er rimeligt, at jeg har fem halvautomatiske våben i et stort skab derhjemme. Og jeg vil have lov til at gå i supermarkedet bevæbnet til tænderne.

    Og begrundelsen for, at en del af amerikanerne frygter at miste deres våben, har også ændret sig.

    - Hvis argumentet en gang var personlig sikkerhed og ret til selvforsvar, så får du flere og flere på den yderste højrefløj, der siger: "Vi har ret til at bevæbne os mod en tyrannisk regering eller mod den dybe stat", siger Niels Bjerre-Poulsen.

    - Hvis du hører folk til Trumps vælgermøder, der taler om deres våben, så hører du den slags argumenter.

    Når der så sker et skoleskyderi som det i Uvalde, får det ikke disse vælgere til at genoverveje, om nem adgang til våben er en god ide.

    - Når der er sådan et masseskyderi, så bliver der solgt endnu flere våben, fordi der er folk, der tænker: "Nu bliver det nok forbudt". Ligesom danskerne skyndte sig ud og købte gær, da der var generalstrejke, siger Niels Bjerre-Poulsen.

  24. I dag kl. 06:46

    'Fart, kærlighed og sommersol': I ny Top Gun-film har intet forandret sig. Næsten

    Til trods for at første film var en stor succes, skulle der gå 36 år, før de kom med opfølgeren Top Gun: Maverick. (Foto: Scott Garfield © 2022 Paramount Pictures Corporation. All rights reserved.)

    Noget af det første, man lægger mærke til i 'Top Gun 2' er Jennifer Connellys tænder. "Kæft, de er hvide."

    Det kan sagtens være, at andre lægger mærke til noget andet. For eksempel de flotte jagerfly, der drøner hen over himlen i de mest akrobatiske manøvrer i lækkert solskin. Eller den labre sølvgrå Porsche i allersidste scene. Eller Tom Cruises tænder. De er nemlig også helt hvide.

    De fleste registrerer nok også, at hverken Jennifer Connelly eller Tom Cruise har et eneste gråt hår på hovedet. På trods af at Connelly er 51 år og Cruise bliver 60 om en god måned. Flere af deres jævnaldrende i filmen har grå hår på hele knoppen, og Val Kilmer ser direkte syg ud, hvilket han sådan set også er. Han har kæmpet med halskræft siden 2014, og det kan ses i den korte scene, han er med i.

    Men Cruise og Connelly ser så raske ud, som var de teenagere i 1980'erne. Og det er lige præcis det, der er pointen. 'Top Gun: Maverick' eller 'Top Gun 2' er en fejring af Action på drengen-filmene, som vor far lavede den i Hollywood i 1980'erne, 'Indiana Jones', 'Tilbage til Fremtiden', 'Beverly Hills Cop' og 'Days of Thunder'. Den slags, hvor en handlekraftig ung mand fikser sagerne, og hvor der er en ung smækker kvinde i baggrunden som en slags præmie til den kvikke knægt.

    Den slags film laver man ikke længere. Eller jo, det gør man faktisk lige præcis. For eksempel i 'Transformers', 'Baby Driver', 'Jack Reacher' eller 'Top Gun 2'.

    Tom Cruise har før arbejdet sammen med instruktøren Joseph Kosinski i science fiction-filmen 'Oblivion'. (Foto: Scott Garfield © 2019 Paramount Pictures Corporation. All rights reserved.)

    Mange amerikanske filmfolk er vokset op med 80'erens friskfyrsoptimisme i film af Steven Spielberg og Robert Zemeckis. Tom Cruises og Harrison Fords 80'er-helte er lige så ikoniske figurer i amerikansk film som John Waynes gamle cowboys. Faktisk er det underligt, at det skulle tage 36 år at følge succesen med 'Top Gun' op med en 2'er.

    Men nu er den her. Og næsten intet har forandret sig på de år. Der er en anelse mere kartoffel over Tom Cruises næse, men tænderne er hvide, smilet er bredt. Tom Cruise er Hollywoods Peter Pan, evigt ung og altid klar på en flyvetur mere.

    Effekterne og actionscenerne er, naturligvis, endnu vildere i 2022. Det samme er spilletiden på 2 timer og 11 minutter. Men handlingen er mere eller mindre den samme som i den første film – en flok seje piloter fra det amerikanske luftvåben gør sig klar til en opgave. Der er noget venskab og noget uvenskab og en skøn kvinde og nogle fly – og så afsted!

    Cruises figur, Pete 'Maverick' Mitchell, er blevet en levende legende, der nu skal træne en flok unge piloter til en farlig – måske endda umulig – mission i et udefinerbart land, der ligner en blanding af Norge og Iran.

    Blandt piloterne er 'Rooster' Bradshaw, søn til Mavericks ven, Goose, der døde i den første film. Rooster har ikke tilgivet Maverick, heller ikke selvom det jo var tydeligt i den første film, som Rooster åbenbart ikke har fået set, at det ikke var Mavericks skyld. Og på sidelinjen huserer 'Hangman', der hellere end gerne driller 'Rooster' og pisker en stemning op, ligesom Val Kilmers figur, 'Iceman', i den første film. Testosteronen pisker rundt i luften på pilotskolen – med et lille drys østrogen fra den nye pige i klassen, 'Phoenix'.

    Monica Barbaro, der spiller rollen som 'Phoenix', er kendt for sine optrædener i 'The Good Cop', 'Splitting Up Together' og 'Unreal'. (© 2022 Paramount Pictures Corporation. All rights reserved.)

    Det er alt sammen sat utrolig lækkert op, som i en Coca Cola-reklame fra 80'erne. Sollys fra de sene eftermiddagstimer pakker det hele ind i en fornemmelse af evig sommer.

    Scenerne med flyene i træning eller kamp kan få enhver til at fantasere om at blive jagerpilot.

    Maverick sværmer omkring Penny, der passer baren på basen, og i øvrigt bliver spillet af Jennifer Connelly med meget hvide tænder. Og intet af det skal tages alt for alvorligt. Tag gerne bubblegum med mintsmag med i biffen.

    Bortset fra lidt mere diversitet blandt piloterne har instruktøren Joseph Kosinski intet gjort for at rykke historien ud af 80'erne.

    Cruises og Connellys tænder er evigt unge. Tiden står stille. Drømmen om et liv med fart, kærlighed og sommersol lever i bedste velgående.

  25. I dag kl. 06:43

    Folketingets mobiler skal undersøges for spionprogram

    Folketingets it-afdeling skruer op for sikkerheden på folketingsmedlemmernes mobiltelefoner, så uvedkommende gæster ikke kigger med på skærmen.

    I går skrev Jyllands-Posten, at Folketinget nu opruster mod spionprogrammet Pegasus, der tidligere er blevet brugt til spionage mod Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

    - Folketinget er bekendt med Pegasus, og vi har anskaffet software til at skanne for, om Pegasus har inficeret telefoner, siger it-chefen i Folketingets Administration, Johanne Albjerg, til avisen.

    Pegasus kan installeres på en mobiltelefon, uden at brugeren gør noget. Det kan sendes til et nummer og installere sig selv. Et opkald behøver end ikke blive besvaret.

  26. I dag kl. 06:22

    11 nyfødte mister livet i brand på hospital i Senegal

    En ufattelig tragedie har ramt Senegal, hvor 11 nyfødte babyer har mistet livet i en hospitalsbrand i den vestlige del af landet.

    Det oplyser Senegals præsident, Macky Sall, på Twitter natten til torsdag dansk tid.

    - Med smerte og rædsel har jeg netop hørt om 11 nyfødte babyers død i en brand på neonatalafdelingen på det offentlige hospital i Tivaouane. Jeg udtrykker min dybfølte sympati til børnenes mødre og deres familier, skriver præsidenten.

    En neonatalafdeling bruges til at behandle for tidligt fødte babyer og syge småbørn.

    Præsidenten oplyser ikke noget om årsagen til branden. Men ifølge den senegalesiske politiker Diop Sy skyldtes den "en kortslutning".

    - Branden spredte sig meget hurtigt, siger han ifølge Ritzau.

    Tivaouanes borgmester, Demba Diop, oplyser, at det lykkedes at redde tre babyer ud af bygningen.

  27. I går kl. 23:04

    Roma vinder Conference League og sikrer Mourinho femte europæiske titel

    Som symbol på sine europæiske triumfer rakte José Mourinho fem fingre i vejret, da slutfløjtet lød i Tirana onsdag aften. (Foto: MARKO DJURICA © Ritzau Scanpix)

    Italienske AS Roma skrev et stykke fodboldhistorie onsdag aften, da Rom-klubben med en 1-0-sejr over Feyenoord blev den første vinder af Conference League.

    Nicolo Zaniolo blev matchvinder med kampens eneste mål før pausen, og derfra sørgede en solid defensiv præstation sat sammen af træner José Mourinho for at holde stand.

    Det er Romas første trofæ, siden klubben i 2008 vandt hjemlandets pokalturnering, Coppa Italia.

    Dermed cementerede Mourinho også sin status som uovervindelig, når det kommer til europæiske finaler. Han har nu stået i fem finaler og vundet alle fem.

    Uefa Cuppen og Champions League med FC Porto, Champions League med Inter, Europa League med Manchester United og nu Conference League med Roma har han på meritlisten.

    /ritzau/

  28. I går kl. 22:17

    Gerningsmand bag skoleskyderi i Texas delte kort inden angreb sin plan på Facebook

    Den 18-årige, som tirsdag skød og dræbte 19 børn og to lærere på Robb Elementary School i byen Uvalde i delstaten Texas, delte kort inden angrebet sine planer på Facebook.

    Det oplyser delstatens guvernør, Greg Abbott på et pressemøde.

    - Jeg vil skyde en grundskole, lød det ifølge guvernøren i opslaget.

    Han skrev endvidere, at han havde tænkt sig at udføre angrebet med en AR-15, som er en semiautomatisk riffel.

    Ifølge guvernøren er der indtil videre ikke noget der tyder på, at gerningsmanden havde en kriminel historik, eller at han havde haft mentale problemer. Og foruden Facebook-opslagene var der indtil angrebet ikke nogle indikationer på, at den 18-årige var til fare for andre.

  29. I går kl. 22:09

    Aalborg Håndbold tager stort skridt mod tredje DM-finale i rap

    Nikolaj Læsø blev Aalborg-topscorer med ni mål. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Vurderet ud fra dagens semifinalekampe ligner GOG og Aalborg Håndbold de bedste bud på to DM-finalister.

    Aalborg Håndbold slog sent onsdag aften Bjerringbro-Silkeborg med 24-22 i de to klubbers første semifinaleopgør, hvor der spilles først til tre point.

    Med sejren skal nordjyderne nu blot bruge et enkelt point i de to klubbers andet opgør i næste uge, hvis de forsvarende danske mestre for tredje gang i streg skal spille om det danske mesterskab.

    I 2019 og 2021 vandt Aalborg DM-guld, mens sæsonen i 2020 blev afsluttet før tid på grund af Covid-19.

    Tidligere på aftenen vandt GOG i sikker stil på hjemmebane med 33-23 over Skjern.

  30. I går kl. 21:07

    Texas-guvernør: Grænsebetjent skød formodet gerningsmand

    Guvernør i Texas Greg Abbott (nederst til venstre) taler på en pressekonference. (Foto: Aaron M. Sprecher © Ritzau Scanpix)

    Det var en grænsebetjent, der skød den formodede gerningsmand bag tirsdagens skoleskyderi i byen Uvalde i delstaten Texas. Det siger guvernør, Greg Abbott, på et pressemøde her til aften.

    - I samarbejde med de andre myndigheder løb grænsebetjenten efter gerningsmanden i et klasselokale, hvor han her skød og dræbte ham, siger Greg Abbott.

    Ifølge guvernøren blev tre betjente såret under skyderiet på skolen, hvor 19 børn og to voksne blev dræbt.

    Forinden havde gerningsmanden skudt sin bedstemor, der overlevede og var i stand til at ringe til politiet.

    Guvernør Greg Abbott forklarer desuden, at det indtil videre ikke tyder på, at gerningsmanden havde en kriminel historik, eller at han havde haft mentale problemer. Og der havde ikke været nogle advarsler om angrebet forinden.

  31. I går kl. 21:02

    Kate Moss afviser i retten beskyldning om, at Johnny Depp skulle have skubbet hende ned ad en trappe

    Kate Moss var i dag med via videolink i retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Listen over kendisser, der tager plads i vidneskrænken i retssagen mellem Johnny Depp og ekskonen Amber Heard, fortsætter med at vokse.

    I dag var supermodellen Kate Moss, der var kærester med Johnny Depp mellem 1994-1998, indkaldt som vidne, skriver The Guardian.

    Via videolink afviste Kate Moss, at Johnny Depp skulle have skubbet hende ned ad en trappe under en rejse til Jamaica.

    - Han (Johnny Depp, red.) har aldrig skubbet, sparket eller kastet mig ned ad en trappe, nej, sagde hun om påstanden og tilføjede, at hun gled ned ad trappen og slog ryggen, og at Johnny Depp hjalp hende tilbage på værelset og skaffede lægehjælp.

    Kate Moss var indkaldt som vidne, da Amber Heard i retten havde påstået, at Johnny Depp netop skulle have været skyld i Kate Moss' ulykke.

    Der træffes efter planen afgørelse i retssagen på fredag.

  32. I går kl. 20:45

    Dansk mor i Texas: Det handler ikke om våben, men om et sygt, ungt menneske

    Plejemor og ejendomsinvestor Mikkeline Hicks bor i Houston i Texas, hvor hun har tre børn og tre plejebørn. Hun er dobbelt statsborger og har været i USA i 17 år. (Foto: (privatfoto))

    Debatten om adgangen til skydevåben er igen blusset op i USA efter endnu et skoleskyderi.

    Tirsdag blev mindst 19 børn og to voksne dræbt på Robb Elementary School i Uvalde i den amerikanske delstat Texas.

    Men spørger man en dansk mor, der dagligt sender sine børn i skole i den samme stat, er problemet ikke adgangen til våben.

    - Jeg synes, at det er rigtigt, rigtigt trist, men jeg synes også, at det er rigtig trist, hvis vi gør det her politisk, siger 44-årige Mikkeline Hicks.

    Hun bor lidt uden for Houston, hvor hun til dagligt tager sig af seks børn. Tre, som hun har selv sammen med sin mand, og tre, som hun er plejemor for.

    Hun mener, at det er forkert, når debatten i USA atter kommer til at handle om, hvorvidt man skal indskrænke adgangen til våben og for eksempel indføre skærpede baggrundstjek eller forbyde visse former for automatvåben.

    - Det her har ikke noget med våben at gøre, siger hun.

    - Det handler om et barn, der har problemer, som ikke har det godt, og som gerne vil have sine 15 minutters berømmelse, siger hun.

    Den formodede gerningsmand bag tirsdagens skyderi er ifølge politiet en 18-årig, der også var elev på skolen. Han blev selv dræbt af politiet, men ikke før han var trængt ind i et klasselokale og havde dræbt mindst 21 personer.

    Ifølge guvernøren i Texas, Greg Abbott fra Republikanske parti, har myndighederne dog ikke kendskab til, at gerningsmanden skulle have psykiske problemer. Det fortæller han ifølge nyhedsbureauet Reuters på et pressemøde onsdag aften dansk tid.

    Motivet er ukendt, men ifølge politiet tyder alt på, at den 18-årige handlede alene. Ifølge Texas-senatoren Roland Gutierrez købte den formodede gerningsmand to skydevåben kort efter sin 18-års-fødselsdag.

    De her børn får det så dårligt. De kan ikke engang gå hjem og få en pause, før de igen skal hen og drilles i skolen. Det fortsætter hele tiden.
    Mikkeline Hicks, mor

    Flere amerikanere kalder derfor igen på strammere våbenlovgivning. Blandt andet Nicole Hockley, der for snart 10 år siden mistede sin søn, Dylan, i et skoleskyderi på Sandy Hook Elementary School i Connecticut.

    - På dage som disse er jeg forfærdet og rasende over, at USA ikke har stoppet disse dødelige angreb på vores børn, skriver hun i en debatindlæg i avisen USA Today.

    - Våbenvold og skoleskyderier burde ikke ske. Alle børn, der går i skole, bør komme hjem. Sammen kan vi stoppe disse tragedier, skriver Nicole Hockley.

    Hun er medstifter og direktør, for organisationen Sandy Hook Promise, der arbejder for at forbyde, at private kan købe den slags stormgeværer, som man bruger i militæret.

    Folk sørger foran Robb Elementary School i Texas, hvor mindst 19 børn og to voksne tirsdag blev dræbt. De dræbte børn var mellem syv og ti år gamle. (Foto: NURI VALLBONA © Ritzau Scanpix)

    Men Mikkeline Hicks mener ikke, at våben er problemet.

    - Det handler om det miljø, vi har skabt med alle de her ulykkelige børn og teenagere. Og alt det her med sociale medier. Man skal være på en bestemt måde, og man skal have likes, og jeg tror, at det er der, vi skal gribe fat, siger hun.

    - Jeg tror udelukkende, at det er der, problemet er, siger hun.

    - For hvis man vil have et våben, så kan man skaffe et våben. Det er jeg sikker på, at man kan i mange lande, hvis det virkeligt er det, man vil, siger hun.

    Så du tænker ikke, at det med at begrænse adgangen til skydevåben på nogen som helst måde er en del af løsningen?

    - Nej. Det er et helt andet sted, vi skal tage fat. Nu svarer jeg ikke på spørgsmålet, men alligevel... For eksempel er min datter på 13 år blevet drillet i skolen, men det stopper jo ikke i skolen, det fortsætter på sociale medier derhjemme, fortæller hun.

    - De her børn får det så dårligt. De kan ikke engang gå hjem og få en pause, før de igen skal hen og drilles i skolen. Det fortsætter hele tiden. De bliver ikke inviteret til et eller andet, mens de kan se, deres andre venner blive inviteret. Der er simpelthen så mange ulykkelige børn, siger hun.

    Hendes mand, Eric, er politibetjent, og hun kender personligt nogle af de betjente, der holder vagt på de lokale skoler. De fortæller, siger hun, om ulykkelige børn, og mangel på betjente, så den samme betjent må passe på flere skoler samtidigt.

    - Som jeg forstår det, er det også tilfældet i denne sag, at han var på den anden skole, siger hun.

    Vi opdrager vores børn til, hvordan man skal forholde sig til våben, hvordan skal man passe på og låse dem inde på den rigtige måde.
    Mikkeline Hicks, mor i Texas

    - Hvis han havde været på den skole, så var der ikke så mange, der var døde. En løsning kunne også være, at der kom flere politifolk på hver skole, siger Mikkeline Hicks.

    Hun tænker meget på de forældre, hvis børn aldrig kom hjem fra skole tirsdag.

    - Det kan jeg næsten ikke bære at tænke på. Hvor forfærdeligt det må være for de forældre. Og hvor meget jeg elsker mine børn. Tænk, hvis det var dem, der var blevet skudt i skolen, siger hun.

    Hun har talt med sine to teenagebørn om skyderiet. Hendes søn, der er 14 år, ønsker sig en pistol, næste gang han har fødselsdag.

    - Han har jo været ude på skydebanen med min mand en gang om måneden og lært at skyde og om våbensikkerhed.

    - Så vi opdrager vores børn til, hvordan man skal forholde sig til våben, hvordan skal man passe på og låse dem inde på den rigtige måde, siger hun.

    Og hvis man så bliver gal i skralden en dag, der tænker du ikke, at det er farligt at have den slags liggende?

    - Nej, ikke hvis man er … Og nu siger jeg noget, der gør danskerne gale... hvis man er mor og far hjemme med sine børn og taler med dem dagligt. Og mor går hjemme, og hun altid har tid til en snak, og hvis man er gal over noget, så ved man, at man kan komme til sin mor eller far. Så tror jeg, at det nok skal gå, siger hun.

    Opdatering: Artiklen er opdateret med oplysninger om, at myndighederne ifølge guvernøren ikke har kendskab til, at den formodede gerningsmand skulle have psykiske problemer.

  33. I går kl. 20:44

    Længe ventet rapport om fester i Downing Street er landet: 'Jeg vil ikke sætte mine penge på, at de får væltet Johnson'

    Boris Johnson siger, at han tager det fulde ansvar, efter offentliggørelsen af den længe ventede Partygate-rapport. (Foto: Leon Neal © Ritzau Scanpix)

    - Jeg vil gerne sige, at jeg tager det fulde ansvar for alt, hvad der er foregået på min vagt.

    Sådan lød det i dag fra Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, da han talte i det britiske parlament, Underhuset.

    Kort forinden var en længe ventet rapport blevet offentliggjort. I rapporten har embedskvinden, Sue Gray, undersøgt en række fester, der er foregået i Johnsons embedsbolig, Downing Street 10, under coronanedlukningen i landet.

    Sue Grays rapport har lagt vægt på, at det er op til lederskabet i Downing Street 10 at tage det fulde ansvar, og det gør jeg naturligvis.
    Boris Johnson

    - Sue Grays rapport har lagt vægt på, at det er op til lederskabet i Downing Street 10 at tage det fulde ansvar, og det gør jeg naturligvis, sagde Boris Johnson uden at komme nærmere ind på, hvad han præcis tager ansvaret for.

    I rapporten beskrives blandt andet et miljø med en vild festkultur, der ved nogle lejligheder har indebåret både opkast og mindre slagsmål. Boris Johnson selv kobles med enkelte begivenheder, og han har da også modtaget en bøde af politiet for at bryde coronareglerne ved at deltage i en fejring af hans egen fødselsdag den 19. juni 2020.

    Overordnet set bringer den længe ventede rapport med tilnavnet ’Partygate-rapporten’ ikke meget nyt til bordet. Det vurderer Ole Helmersen, der er lektor ved CBS og ekspert i britiske forhold.

    - Der er nok nogle detaljer om særligt én af festerne i Downing Street, som måske kan siges at vise noget nyt. Der er et billede af ham, hvor han står med glas hævet og åbenbart holder en tale i et forholdsvis lille rum, hvor der er ganske mange mennesker til stede og står en hel del af, hvad der ligner vinflasker.

    Dette billede fra Sue Grays rapport viser Boris Johnson ved en fest i Downing Street 10 den 13. november 2020, hvor Storbritannien var lukket ned af corona. (Foto: SUE GRAY REPORT / GOV.UK © Ritzau Scanpix)

    - Det er i forbindelse med en afskedsreception for en af hans nære kommunikationsmedarbejdere. Han har tidligere sagt i Parlamentet, at han ikke var til stede, så der er måske noget der, siger Ole Helmersen.

    Spørgsmålet er nu, hvilke konsekvenser – hvis nogen – den vilde festkultur og de mange fester får for Boris Johnson. Det er op til de konservative parlamentarikere fra hans eget parti at afgøre.

    På den ene side af vægtskålen er han et aktiv for partiet, fordi han er god til at vinde valg.
    Ole Helmersen, lektor på CBS

    - Om det får nogen konsekvenser for ham, må tiden vise. Det er jo kun hans eget konservative parti, der kan drage nogle konklusioner og tage nogle konsekvenser af rapporten, hvis de ønsker det. Og det har de hidtil ikke ønsket, siger Ole Helmersen.

    - På den ene side af vægtskålen er han et aktiv for partiet, fordi han er god til at vinde valg. På den anden side af vægtskålen begynder nogen måske at synes, han er lidt for meget en belastning for partiet, når han bliver ved med at være rodet ind i den her skandale. Hvornår balancepunktet nås, kan jeg ikke sige noget om, men jeg er ret sikker på, at en del politikere sidder med de overvejelser i øjeblikket.

    De seneste måneder har Boris Johnson adskillige gange stået skoleret i Underhuset, hvor han hver onsdag skal svare på spørgsmål fra parlamentsmedlemmerne. I dag var ingen undtagelse, og kritikken haglede igen ned over Johnson fra oppositionen.

    Gå af før dette parlament er nødt til at fjerne dig, lød det fra den skotske socialdemokrat,
    Ian Blackford, britisk politiker

    - Denne rapport står som et monument over hybris og arrogance fra en regering, der mente, at der gjaldt nogle regler for dem, og nogle andre regler for alle andre, sagde Labour-formand, Keir Starmer, mens en anden kom med et forslag:

    - Premierminister, tiden er udløbet. Gå af, gå af. Gå af før dette parlament er nødt til at fjerne dig, lød det fra den skotske socialdemokrat, Ian Blackford, fra SNP.

    Labour-leder, Keir Starmer, har i månedsvis været bannerfører i kritikken af Boris Johnson. (Foto: JESSICA TAYLOR © Ritzau Scanpix)

    De næste dage venter formentlig en offentlig debat om Sue Grays endelige rapport, om Boris Johnsons indblanding i og ansvar for festerne, om kulturen i regeringskontorerne og om Downing Street 10.

    Jeg vil ikke sætte mine penge på, at de får væltet ham nu
    Ole Helmersen, lektor på CBS

    Ender det så med at koste Boris Johnson topjobbet i britisk politik? Sandsynligvis ikke, mener Ole Helmersen.

    - Boris Johnson har jo overlevet det mest utrolige. I denne sag har han formentlig overlevet noget, som stort set ingen andre politikere ville kunne. Så jeg vil ikke sætte mine penge på, at de får væltet ham nu. Men det ser i hvert fald ikke bedre ud for ham.

  34. I går kl. 20:42

    Casper har padlet Danmark rundt stående på et surfbræt: Det har været det vildeste

    Casper Steinfath har siden 2. april sejlet landet rundt. Han ankommer efter planen tilbage i Klitmøller efter cirka 1.450 kilometer. (Foto: Foto: Kasper Bøttern)

    Der er langdistance, ekstrem- og ultradistancer. Og så er der, hvad Casper Steinfath selv finder på: 1.400 kilometers sejllads rundt om de danske kyster på et Stand Up Paddle-bræt - også kendt som et SUP-board. Og det hele klaret på et par og halvtreds dage, mens de vinterlige strøg knap havde sluppet landet endnu.

    - Det har været det vildeste, jeg har aldrig nogensinde prøvet noget lignende. Det har presset mig ekstremt - både fysisk men også psykisk, siger 28-årige Casper Steinfath fra sit bræt et sted ud for kysten ved Thyborøn.

    Han er onsdag i gang med den sidste del af sin Danmarks-rundsejling, og i dag er distancen 70 kilometer.

    - Det blæser noget mere fra vest, end prognoserne sagde, så det betyder, at jeg hele tiden bliver presset ind mod kysten. Så det kan godt være, jeg først er inde i aften omkring 7-8-tiden, siger han.

    Turen startede tilbage i april, hvor han satte sit bræt i vandet ud for Klitmøller, hvor han normalt bor. Normalen de seneste to måneder har dog været det telt, der er surret fast sammen med resten af oppakningen på brættet.

    - Wow, der kom lige et marsvin, udbryder han midt i et svar. De pludselige hændelser og den mentale forberedelse på, at han ikke ved, hvad der venter ved næste paddel-tag, har været en del af turens udfordringer.

    - Der er så mange perspektiver på sådan en tur. Det har virkelig presset mig ud i stadier, jeg ikke vidste, jeg kunne kapere. Jeg har padlet mellem 6 og 14 timer hver dag. Bevægelsen er ikke så hård, men når jeg er i gang i så lang tid, så føler man sig pludselig som en zombie.

    Hele turen er foregået ud for kysterne, og med undtagelse af nogle øer har de fleste landsdele og øer været inden for rækkevidde i løbet af de seneste måneders sejllads.

    En enkelt del af landet fik han også oplevet på gåben, da han valgte at krydse Sønderjylland til fods med sit bræt og oppakning på en hjemmebygget vogn. Den trak han efter sig, inden han satte brættet i Vadehavet.

    Jeg kan jo ikke finde et rationelt argument for, at jeg skal gøre det, når jeg ligger i soveposen og fryser, og kroppen er helt brugt.
    Casper Steinfath

    De mange timer alene på bølgerne har også givet plads til tankerne, fortæller Casper Steinfath.

    Særligt inden turen spekulerede han på, hvordan man psykisk motiverer sig til den forestående udfordring.

    - Svaret kom faktisk først to til tre uger inde i turen. For mig handlede det om, at jeg skulle blive tilpas med, at min krop er helt udmattet. Derfra tog min rutine over. Den ved, at jeg kan.

    - Et paddeltag, fem paddeltag, ti paddeltag og pludselig er dagen godt i gang. Jeg kan jo ikke finde et rationelt argument for, at jeg skal gøre det, når jeg ligger i soveposen og fryser, og kroppen er helt brugt.

    At fokuserere på vanen og det endelige mål har indtil videre været tilstrækkeligt til at få motivation til de tusindvis af paddeltag, og der har ikke været mange andre inputs på bølgerne. En enkelt lydbog er han dog nået igennem: 'The Subtle Art of Not Giving a F*ck'. Et budskab, han kunne relatere til, når han blev nødt til at fokusere på bølgerne omkring sig.

    - Det var vildt spændende at være i, det var et punkt, hvor jeg ikke bekymrede mig så meget og bare lyttede til kroppen, jeg reagerede på instinkter. Hey, det er okay, din krop er helt ødelagt, men du klarer det.

    De fleste kyster har haft den 28-årige verdensmester i SUP forbi. Her er det ved Møns Klint. Foto: Kasper Bøttern

    Da denne linje skulle skrives, ringer telefonen. Det er Casper Steinfath i den anden ende. Han vil sikre, at billeder og videoer, han har sendt afsted, er kommet frem. Og så vil han lige opdatere på vejret. Vinden er gået i sydvest og hjælper nu på fremdriften med middelvind på omkring ti meter i sekundet. Så Casper Steinfath retter sig selv.

    - Lige nu kører det bare, jeg er i hvert fald hjemme i aften, siger han med et grin. Den optimisme har han ikke kunnet holde under hele turen, fordi vejret også har givet ham næsten alle facetter. Fra 20 grader og sol ved Ebeltoft til en snestorm omkring Hirtshals.

    Det er vand, men det er ikke bare vand. Ikke to dage er ens. Bølger, vind, strøm, man bliver nødt til at være opmærksom på, at det ændrer sig.
    Casper Steinfath

    - Jeg tænkte på, hvordan vi danskere plejer at være glade for snevejr... de første 30 minutter, og derfra er vi trætte af det. Da jeg havde padlet i en snestorm i seks til syv timer, havde jeg ikke den samme fascination af sne, siger han og griner.

    Andre gange har vejret også direkte truet den videre færd. Eksempelvis efter gåturen mod Vadehavet.

    - Jeg blev virkelig forskrækket, da jeg var lige omkring Rømø. Jeg havde ikke holdt godt nok øje med vejrudsigten, så pludselig hørte jeg et kæmpe brag, og der var en tordencelle lige øst for mig. Men alt gik godt, jeg kom i land og fik søgt ly.

    Forårsturen er bare en af mange, som den forsvarende verdens- og europamester i Stand Up Paddle har begivet sig ud på det seneste år, men denne gang har det også været den hårdeste tur, han og brættet har overkommet. Og det har givet tanker, der vil vare ved, når han igen har et knap så gyngende underlag.

    En selfie fra Vesterhavet onsdag formiddag, hvor der stadig venter cirka 50 kilometer inden hjemstavnen Klitmøller er i sigte. - Drømmescenariet er at fange en bølge og gå i land og give min mor et kram og et kys til forlovede. Foto: Casper Steinfath

    - Jeg har helt sikkert fået en portion ydmyghed, det får man af det barske vand i Danmark, og giver respekt for vandet. Det at være tilstede, hvor det betyder noget. Hver halve time skal jeg lige kigge op og se, hvor jeg er, og hvor meget jeg er i live. Det er så lidt abstrakt, som noget kan være, siger han med knap 30 kilometer tilbage til Klitmøller. Og når han er der, vil han også tænke på lærdommen fra brættet og bølgerne.

    - Jeg vil være bedre til at opsøge de tidspunkter, hvor man føler sig fordybet. Det giver perspektiver. Jeg har fået styr på min radar og ved, at værdier som familie er noget, jeg måske har taget for givet før, og jeg vil gerne være tilstede for min forlovede, mor og far, og værdsætte nære relationer noget mere. Rejse mindre og være der (hjemme i Klitmøller, red.) mere.

    Du kan se hele Casper Steinfaths rute her.

  35. I går kl. 20:16

    GOG tog første stik i DM-semifinale, da Mathias Gidsel gjorde comeback

    Efter fire måneders skadespause var Mathias Gidsel onsdag tilbage på håndboldbanen. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

    Mathias Gidsel er blevet sin skade fra EM-bronzekampen mod Frankrig i januar kvit.

    Onsdag aften var den danske landsholdskomet tilbage i aktion, da han og GOG besejrede Skjern Håndbold med 33-23 i den første af maksimalt tre DM-semifinaler.

    På hjemmebanen i Gudme var den 23-årige dansker at finde på banen fra start, hvor han af naturlige årsager ikke var i samme vigør, som man har set på landsholdet.

    Den danske landsholdsback fik dog sat fire scoringer ind og hjalp dermed holdkammeraterne til et godt udgangspunkt.

    De to mandskaber mødes igen i Skjern om en uge, hvor GOG med en sejr eller et uafgjort resultat vil være klar til DM-finalerne.

    I den anden semifinaleduel spiller Aalborg Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg senere onsdag aften ligeledes første kamp.

  36. I går kl. 19:57

    Claus Hjort Frederiksen: Sag om læk af statshemmeligheder fortsætter hos anklagemyndigheden

    Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om læk af statshemmeligheder fortsætter nu hos anklagemyndigheden.

    Det oplyser Claus Hjort Frederiksen på Facebook.

    Justitsministeren har ifølge Claus Hjort Frederiksen returneret hans sag til Rigsadvokaten, da der ikke kunne samles et flertal i Folketinget for at ophæve den tidligere forsvarsministers immunitet og dermed ikke kan rejses tiltale.

    - Jeg tager det oplyste til efterretning og går fremtiden i møde med sindsro.

    - Som det er fremgået af mine hidtidige udtalelser i anledning af sagen, er det min faste overbevisning, at jeg ikke har gjort noget forkert, og da slet ikke noget, der minder om landsskadelig virksomhed, skriver Claus Hjort Frederiksen på Facebook.

    Det er uvist, om det betyder, at der kan blive rejst en tiltale mod Hjort, når han ikke længere er beskyttet af sin immunitet som folketingsmedlem.

    En række af Folketingets partier har ikke villet stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet, da Folketinget ikke har kunnet få indsigt i sagens karakter.

  37. I går kl. 19:40

    Snydt for kontanthjælp: Politisk flertal vil have minister til at undersøge sagen

    Et politisk flertal vil nu have beskæftigelsesministeren på banen i sagen om kontanthjælpsmodtagere, der ulovligt får frataget støtte.

    Enhedslisten, SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Venstre vil have ministeren til at pålægge kommunerne at få undersøgt sagen til bunds.

    DR Nyheder kunne i går fortælle, at kommunernes it-systemer automatisk har sænket ydelsen for kontanthjælpsmodtagere, selvom de har begrænset arbejdsevne.

    - Jeg kommer til at tage fat i beskæftigelsesministeren for at høre, hvad han vil stille op, siger Samira Nawa fra de Radikale.

  38. I går kl. 19:22

    Bevæget DR-korrespondent i Uvalde: 'Det er en by i dyb sorg'

    Et voldsomt skoleskyderi fandt i går sted i den amerikanske by, Uvalde, i den sydlige del af delstaten Texas. DR’s korrespondent i USA, Lillian Gjerulf Kretz, er i dag ankommet til den sørgende by, hvor myndighederne stadig arbejder på at identificere ofre.

    - Det er en by i dyb, dyb sorg. 19 børn og to lærere på byens lokale skole er døde. Adskillige børn er stadigvæk indlagt, og nogen af dem er stadig i kritisk tilstand. Bag mig er myndighederne i gang med at kalde forældrene ind i takt med, at man forsøger at identificere de her børn, fortæller en bevæget Lillian Gjerulf Kretz.

    - Når vi taler om, at forældre har været nødt til at levere DNA-materiale, er det, fordi der blev brugt et semiautomatisk våben ved det her forfærdelige skoleskyderi, og derfor er det den slags, der skal til, for at forældrene kan finde ud af, om det er deres barn, man nu har fundet.

    Angrebet på Robb Elementary School i Uvalde er 27. gang, der er et skyderi på en amerikansk skole alene i år.

    I videoen øverst i artiklen kan du se Lillian Gjerulf Kretz berette fra Uvalde i Texas.

  39. I går kl. 18:46

    Ukraines udenrigsminister kritiserer Nato: 'De gør bogstaveligt talt ingenting'

    Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, siger, at Nato "bogstaveligt talt intet foretager sig på baggrund af Ruslands invasion af hans land".

    Kritikken af den vestlige alliance blev fremsat på Verdens Økonomiske Forum i alpebyen Davos i Schweiz, skriver Ritzau.

    - Nato som en alliance, som en institution, er røget helt ud på sidelinjen og gør bogstaveligt talt ingenting. Jeg er ked af at sige det, siger Kuleba.

    Modsat roser han EU for deres støtte til Kyiv.

    Ifølge udenrigsministeren har Bruxelles truffet "revolutionære, epokegørende beslutninger, som de ikke engang selv havde ventet at træffe."

  40. I går kl. 18:22

    Mange flere kontanthjælpsmodtagere kan være blevet trukket ulovligt i kontanthjælp: Politisk flertal vil have ministeren på banen

    Sagsbehandlingssystemerne i landets kommuner er sat op til helt automatisk at tage kontanthjælp fra borgere, til trods for at de har en så begrænset arbejdsevne, at kommunerne slet ikke må fratage dem deres hjælp. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)

    "Rystet", "Kæmpe monster" og "helt galt".

    Sådan beskriver flere partier det faktum, at kontanthjælpsmodtagere ulovligt er blevet trukket i kontanthjælp.

    - Denne her sag skal undersøges til bunds. De mennesker der ikke har fået de penge, de er berrettiget til, skal have dem, siger Karsten Hønge, der er beskæftigelsesordfører i SF.

    I går kunne DR fortælle, at sagsbehandlingssystemerne i landets kommuner er sat op til helt automatisk at tage kontanthjælp fra borgere, til trods for at de har en så begrænset arbejdsevne, at kommunerne slet ikke må fratage dem deres hjælp.

    - Vi må jo have oprydning i vores ydelsessystem og kontanthjælpssystem helt generelt, siger Samira Nawa, der er beskæftigelsesordfører i Radikale Venstre. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Og det er helt uacceptabelt, mener De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa (RV).

    Det viser jo alt, hvad der er galt med vores beskæftigelsessystem, at vi ikke ser på mennesket som individer, men som nogen, der skal opfylde nogle forskellige krav i et system. Sådan hænger verden jo ikke sammen
    Samira Nawa, beskæftigelsesordfører i Radikale Venstre

    - Det viser jo alt, hvad der er galt med vores beskæftigelsessystem, at vi ikke ser på mennesket som individer, men som nogen, der skal opfylde nogle forskellige krav i et system. Sådan hænger verden jo ikke sammen, siger Samira Nawa.

    Det kommer også helt bag på Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Rene Christensen, at den slags kan ske i det kommunale system.

    - Jeg bliver faktisk lidt rystet over, at vi har fået sådan et system, for det er jo en rettighed, folk har, og det er jo deres forsørgelsesgrundlag, som de bliver trukket i, siger Rene Christensen.

    Allerede i 2020 fik Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) mistanke om problemet. Derfor bad styrelsen kommunerne om at undersøge udvalgte ugifte kontanthjælpsmodtagere med begrænset arbejdsevne.

    Men der kan være tale om en større gruppe end den, der er blevet undersøgt. Det mener professor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen.

    - Der er utvivlsomt flere end dem, vi allerede har fået afdækket. Og der er god grund til at få afklaret, hvor mange det faktisk handler om. Der er altså en række borgere, der ikke har reageret på de her varslingsbreve og afgørelser, siger John Klausen.

    I Randers Kommune har man undersøgt problemet med it-systemet - og her bekræfter Per Damgaard Petersen, der er afdelingsleder i Jobcenter Randers, at problemet gælder for flere, end man først har undersøgt.

    Der er også nogen andre, som er blevet reduceret i deres ydelser, lyder det fra Per Damgaard Petersen, afdelingsleder i Jobcenter Randers.

    - Vi har simpelthen været inde og undersøge de borgere, som var gifte og omfattet af 225-timers-reglen for at se, om der også var sket fejlagtig reduktion af deres ydelser. Og den viste, at det var der også sket der i nogle tilfælde, siger Per Damgaard Petersen.

    Samtlige kommuner bør undersøge omfanget på samme måde, lyder det fra Rene Christensen.

    - Der skal rettes op hurtigst muligt, man skal standse ulykken, for det skal ikke fortsætte, siger Rene Christensen (DF) om, at kontanthjælpsmodtagere ulovligt er blevet trukket i kontanthjælp. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    - Kommunerne skal overholde lovgivningen, og den er fuldstændig klar. Det er en ulovlig handling, og derfor bør kommunerne gå ind og tjekke alle deres sager og se, om nogen er blevet trukket ulovligt, siger han og fortsætter.

    - Det må ikke være en sovepude, hvor kommunerne siger: "hvis der ikke er blevet klaget, så gør vi ikke noget ved det". De mennesker skal have deres penge tilbage.

    Et politisk flertal bestående af Enhedslisten, SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Venstre vil nu bede beskæftigelsesministeren om at finde en løsning.

    Partierne vil have ministeren til at pålægge kommunerne at få undersøgt sagen til bunds.

    - Jeg kommer til at tage fat i beskæftigelsesministeren for at høre, hvad han vil stille op. Om det er den ene eller anden løsning. Men jeg synes, der er nogen, der er nødt til at tage det her op. Noget skal i hvert fald gøres, siger Samira Nawa fra de Radikale.

    I Enhedslisten kalder beskæftigelsesordføreren sagen for "et kæmpe monster".

    Hver kommune skal gennemgå de her regler og se, om de har overholdt loven. Det er jo ulovligt at tage penge fra syge borgere, og det skal kommunerne rydde op i, og det haster.
    Viktoria Velasquez, beskæftigelsesordfører i Enhedslisten

    - Hver kommune skal gennemgå de her regler og se, om de har overholdt loven. Det er jo ulovligt at tage penge fra syge borgere, og det skal kommunerne rydde op i, og det haster, siger Viktoria Velasquez.

    Men det er også vigtigt at sikre, at det ikke sker igen fremover, siger DF's Rene Christensen.

    - Jeg vil gå til ministeren og sikre mig, at der bliver lavet stikprøvekontrol på alle 98 kommuner og se, om man får betalt de her penge tilbage. Også skal der være en løsning på det her, siger han.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) anerkender problemet, men lover ikke en omfattende undersøgelse. Han vil først have afdækket, om der er behov for en større undersøgelse.

    Jeg er enig med det politiske flertal for der er ingen af os, der kan leve med, at de borgere har mistet rettigheder, som de har krav på, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

    - Jeg har kun én interesse som minister for området, og det er, at ingen borgere bliver trukket uretmæssigt i ydelse, og hvis det så også betyder at få afdækket det yderligere, så må vi gøre det, siger Peter Hummelgaard og fortsætter.

    - Helt grundlæggende, så er det kommunernes ansvar, at der bliver administreret efter loven, og at ingen borgere uretmæssigt bliver trukket i ydelse, siger han.

    I det omfang der er sket fejlagtige udbetalinger og ydelser, det er klart, så skal borgerne have den ydelse, de har krav på. Det behøver vi ikke at gøre kommunerne opmærksom på, for det er de opmærksomme på
    Morten Mandøe, direktør for beskæftigelses- og integrationsområdet, KL

    Ifølge direktør for beskæftigelse- og integrationsområdet i KL, Morten Mandøe, er det ikke KL's opgave at opfordre kommunerne til at foretage en undersøgelse af, hvilke borgere, der kan være omfattet af sagen.

    Vil KL opfordre kommunerne til at gennemgå alle de sager, hvor borgere uretmæssigt kan være blevet frataget kontanthjælp på grund af denne her automatik?

    - Det vi vil opfordre kommunerne til, det er at forsøge at indsætte en slutdato, der er så langt ude i fremtiden, sådan så man sikrer, at der ikke sker uretmæssig nedsætning i ydelser fremadrettet. Derudover vil vi også bede kommunerne om at foretage nogle revisioner altså kontroller af området, for netop på stikprøvevis identificere, om der er nogle borgere, der uretmæssigt har fået nedsat sine ydelser, siger Morten Mandøe.

    Så I vil ikke svare på, om I vil opfordre kommunerne til at gennemgå alle de sager, hvor borgere ulovligt kan være blevet frataget deres ydelser?

    - Det er den enkelte kommunes egen beslutning. Det er en rigtigt god idé, at man kan lave nogle kontroller, hvorvidt man kan identificere, hvorvidt der er en udfordring eller sket en fejl, siger Morten Mandøe.

    Det er den enkelte kommunes egen beslutning, om man vil lave en undersøgelse, lyder det fra Morten Mandøe, der er direktør for beskæftigelses- og integrationsområdet i KL.

    Han forventer, at kommunerne udbetaler penge til de borgere, der ulovligt er trukket i kontanthjælp, hvis kommunerne finder frem til dem.

    - I det omfang der er sket fejlagtige udbetalinger og ydelser, det er klart, så skal borgerne have den ydelse, de har krav på. Det behøver vi ikke at gøre kommunerne opmærksom på, for det er de opmærksomme på, siger Morten Mandøe.

  41. I går kl. 18:21

    Journalist bag protest på russisk stats-tv modtager europæisk menneskerettighedspris

    Marina Ovsjannikova, der demonstrerede på russisk stats-tv, modtager i dag en menneskerettighedspris for sin demonstration. (Foto: CHANNEL ONE)

    Måske kan du huske navnet Marina Ovsjannikova. Hvis ikke, kan du måske bedre huske billederne af en kvinde, der holdt et skilt op på russisk stats-tv, hvorpå der stod ”ingen krig".

    Videoen af den russiske journalist gik verden rundt, da hun mandag den 14. marts løb ind bag nyhedsværten, der var i gang med aftenens udsendelse. På plakaten havde Marina Ovsjannikova skrevet: ”Stop krigen, tro ikke på propagandaen. De lyver for jer” på russisk.

    Knap fem sekunder nåede hun at være på, før kameraet klippede væk fra hende og viste et indslag.

    På baggrund af den episode modtog hun i dag Vaclav Havel-prisen, der er en menneskerettighedspris, der hvert år uddeles til personer, der ifølge prisuddelerne på enestående vis gør en indsats for menneskerettighederne.

    Samme aften som hendes protest på russisk tv foregik, lagde hun en video op på internettet, hvori hun forklarede sin protest. Marina Ovsjannikova er født i Odesa og har en ukrainsk far og russisk mor. Hun voksede op i Rusland og begyndte at arbejde for den russiske tv-station Kanal 1 i 2003.

    - Jeg har været med til at lave propaganda for Kreml her. Jeg skammer mig over at have været med til at sprede løgne og at have hjernevasket russerne, lød det blandt andet fra den russiske journalist i videoen, der blev lagt ud på nettet.

    - De næste ti generationer vil ikke kunne fjerne skammen fra krigen.

    Se hele videoen, som Marina Ovsjannikova lagde ud på sociale medier, herunder.

    I dag arbejder den russiske journalist for det tyske medie Welt. Her er hun korrespondent og dækker Ukraine og Rusland.

    Efter hun startede sit nye job, har hun skrevet flere klummer om sit gamle arbejde ved en af Ruslands største tv-kanaler.

    I et af dem beskriver hun, hvordan en del af hendes arbejdsopgaver bestod i at gennemsøge internettet for dårlige historier om USA og andre vestlige lande.

    - En af opgaverne var konstant at fortælle, hvor dårligt livet i USA og i Vesten generelt er - også i Ukraine. Alle skulle fremstilles dårligt. Kun i Rusland var tingene altid rosenrøde, skriver Marina Ovsjannikova i et indlæg i Welt.

    Det har blandt andet fået den ukrainske NGO Vitsche Berlin til at være skeptiske overfor Marina Ovjsannikova.

    Med base i Tysklands hovedstad, arbejder organisationen for at hjælpe ukrainske flygtninge.

    Efter det tyske medie Welt annoncerede, at de havde hyret Ovsjannikova, protesterede Vitsche Berlin foran mediet. I en udtalelse skriver NGO'en, at de er imod hendes ansættelse, fordi ”det er umuligt at finde ud af, om Marina har stoppet sit samarbejde med Rusland.”

    - Der findes sådan noget som ex-propaganda eller ex-propagandist, lyder det fra aktivisterne i deres udtalelse.

    Den russiske stat ejer 51 procent af den russiske tv-kanal Kanal 1, hvor Marina Ovsjannikova arbejdede. (Foto: Ilya Naymushin © Scanpix Denmark)

    For en af stifterne bag Vitsche Berlin, Eva Yakubovska, er det nemlig svært at tro på, at Marina Ovsjannikova nu kan leve op til journalistiske standarder, som objektivitet i sin rapportering, efter at have produceret propaganda i flere år.

    Under organisationens demonstration af Marina Ovsjannikovas ansættelse ved Welt, svarede mediets chef for udlandsredaktionen, Klaus Geiger, at han er overbevist om, at hun er oprigtig.

    Til det amerikanske medie Politico har chefredaktøren for Welt, Ulf Porschardt, udtalt, at han synes, at man burde være mere åben overfor mennesker, der ikke længere ønsker at være en del af systemet i Rusland mere.

    - Og med vores historie i Tyskland, har vi haft kolleger, som har været journalister i det tidligere DDR, og som efterfølgende blev meget dygtige journalister her.

    Alligevel jubler organisationen ikke over, at Marina Ovsjannikova bliver prismodtageren af dette års Vaclav-Havel pris. De så hellere, at prisen blev delt ud til en anden journalist eller aktivist, der har arbejdet mod det russiske regime i flere år.

    - Når vi ikke sætter fokus på dem, siger vi det samme som Putins og Ruslands imperialistiske regime: I er alene. Ingen kerer sig.

    - Vi kæmper stadig ikke for lighed og menneskerettigheder. Vi kæmper bare om rampelyset, siger Eva Yakubovska.

    Ifølge hende er støtten til Ukraine altid vigtig - og hellere sent end aldrig.

    Dog er hun bekymret for, hvordan Marina Ovsjannikova bruger sin stemme med den platform, som hun nu har fået som korrespondent for Welt.

    En af den russiske journalists opgaver har indtil videre bragt hende til Moldova, hvor hun interviewede ukrainske flygtninge. Men det er ifølge Vitsche Berlin et helt forkert sted at bruge Ovsjannikovas kræfter.

    Hvis dem, der tør at sige fra bliver mødt med had fra begge sider, fra russere og ukrainere, så er det en gave til Kremls propaganda.
    Marina Ovsjannikova

    - I stedet for at skulle interviewe ukrainske flygtninge i Moldova, burde hun fortælle alt om sit tidligere arbejde.

    - Med de historier, som hun kan fortælle, kunne vi finde ud af, hvordan propagandaen fungerer, og hvordan vi kan overvinde den. Men lige nu misser vi den vigtigste historie, siger Eva Yakubovska.

    I en anden klumme i Welt skriver Marina Ovsjannikova, at det for hende lyder som en ny form for censur, hvis ikke hun skulle få lov til at arbejde for et vestligt medie, fordi hun tidligere har lavet propaganda.

    - Hvis dem, der tør at sige fra bliver mødt med had fra begge sider, fra russere og ukrainere, så er det en gave til Kremls propaganda, skriver hun i indlægget.

    - Så kan de bare sige "se, hvad der sker med jer, hvis i går imod os. Ingen vil takke jer, de vil bare ødelægge jer."

    Ifølge udlandschefen for Welt var netop det også en del af motivationen for at ansætte den russiske journalist. Til Vitsche Berlin sagde han, at hendes materiale kunne være med til at hjælpe andre russere til at vælge protestens vej.

    Den russiske statskontrollerede tv-kanal Kanal 1 er den ældste og en af de største tv-kanaler i Rusland.

    Her arbejdede Marina Ovsjannikova i 18 år, hvor hun som redaktør var en af de få mennesker i Rusland, der havde ubegrænset adgang til nyheder fra Vesten gennem nyhedsbureauer og medier som Reuters, BBC og The New York Times.

    - Jeg arbejdede på udlandsredaktionen. Jeg så reaktionerne på den anden side, jeg så, hvad folk sagde. Jeg så, hvordan vores regering løj, og det blev et symbol på Kreml – løgne og konstant kynisme.

    - Væmmelsen voksede over årene. Gennem de sidste år voksede det så meget, at jeg blev dødtræt af det, siger Marina Ovsjannikova til det amerikanske medie, Politico.

    Marina Ovsjannikova kunne forlade den russiske domstol den 15. marts, der var dagen efter hendes protest. (Foto: Reuters Tv)

    Da krigen startede, brugte den russiske Kanal 1 ifølge Marina Ovsjannikova ikke længere billeder fra internationale medier. Kun billeder, som russiske myndigheder havde lavet eller som deres korrespondenter sendte hjem, blev strålet ud i hjemmene til russiske borgere.

    - Vi viste ikke omfanget af den humanitære krise, flygtninge i Polen. Selvom jeg kunne se det på mine skærme, viste vi det tydeligvis ikke, siger Marina Ovsjannikova til Politico.

    Flere antikrigsdemonstranter i Rusland er blevet idømt bøder og fængselsstraffe, efter at en ny lov trådte i kraft i Rusland, der gør det strafbart med op til 15 års fængsel, hvis man spreder det, der ifølge russiske myndigheder er ”falske informationer”.

    Det indebærer blandt andet, at medier ikke må bruge ordet ”krig” i deres dækning af krigen i Ukraine. I stedet skal man kalde det en "militær specialoperation".

    Derfor fik det også skeptikere til at rynke brynene, da Marina Ovsjannikova kun skulle betale 30.000 russiske rubler, på det tidspunkt svarende til omkring 2.000 kroner, i bøde for den video, som efter protestaktionen blev lagt op på internettet.

    Marina Ovsjannikova har ikke modtaget nogen straf eller bøde for selve protesten, der foregik under live-udsendelsen på russisk-tv. (Foto: Reuters Tv)

    Men ifølge Marina Ovsjannikova var det Kremls genistreg at give hende en lille bøde, da det ifølge hende selv har ført til, at hverken russere eller ukrainere stoler på hende.

    - Kreml er ret kloge. De har tænkt det igennem og har en ret god strategi: De prøver på en hvilken som helst måde at devaluere min handling, siger hun til Politico, og fortsætter:

    - Jeg er hadet på begge sider, og for Kreml er det nyttigt. Jeg tror, at de gnider sig i hænderne over, hvor godt et stykke arbejde de har gjort, for at løse deres problem.

  42. I går kl. 18:20

    Genistreg af en film tager abort-problematikken under kærlig behandling

    Den franske film vandt den prestigefyldte hovedpris, Guldløven, under Venedig Film Festivalen, da den enstemmige jury overrakte den eftertragtede statuette til filmens instruktør, Audrey Diwan. (© Wild Bunch)

    Altså, grundlæggende er 'Hændelsen' en lille film om en ung kvinde, der kæmper for at få en abort på et tidspunkt, hvor det ikke er tilladt at abortere.

    Det er naturligvis en seriøs krise – ingen tvivl om det – men som fortælling er det temmelig meget lige ud ad landevejen.

    Når 'Hændelsen' alligevel er en halvstor genistreg, skyldes det måden, fortællingen bliver fortalt. Alt er så sindrigt konstrueret og så præcist sat i scene omkring unge Anne, at 'Hændelsen' også fremstår som et katalog over de vigtige tematikker og problematikker omkring abort.

    Anamaria Vartolomei, der spiller hovedrollen som Anne, har vundet seks priser for sin rolle i 'Hændelsen'. For eksempel prisen som EFP Shooting Star til Berlins internationale filmfestival. (© Wild Bunch)

    På et tidspunkt i filmen vil Annes veninde, Brigitte, der er særligt glad for fyre, lige vise sine veninder noget.

    Hun sætter sig på sengen med en stor pude mellem benene og gnider underlivet frem og tilbage over puden. mens hun forklarer sin teknik for veninderne. Inden længe begynder hun at stønne, højere og højere, dybere og dybere. Pointen er klar. Unge kvinder har (også) en utæmmelig lyst, som de nogle gange skal have piftet luften ud af. Men piger skal jo være pæne. Såvel i 1960'ernes Frankrig som i dag.

    I et par andre scener bliver det understreget, at både unge mænd og kvinder har sex på hjernen. Forskellen er bare, at mænd kan lufte deres hormoner frit og springe på hvad som helst. Kvinder skal derimod hele tiden være i kontrol og passe på.

    I en fjerde scene bliver Anne snydt af en læge, der foregiver at hjælpe hende. I den sammenhæng får vi at vide, at hovedparten af franske læger i 1960'erne ikke mente, at kvinder skulle råde over deres egen krop og deres fremtid. Det var kulturelle og religiøse konventioner, der bestemte – ikke et rationalt forhold til en graviditets konsekvenser. Sådan er det som bekendt stadig flere steder i verden i dag – ikke mindst i USA.

    I en femte scene opsøger Anne den unge mand, der gjorde hende gravid. Han er ked af det – han troede, han passede på. Det er ikke alle unge mænd, der gør det.

    I en sjette scene vil Annes lærer på universitet gerne vide, hvorfor hun har været så ukoncentreret i en lang periode. "Har du været syg?" spørger han. Anne kan naturligvis ikke fortælle sandheden, men svarer kort. "Ja, med den sygdom, der gør kvinder til husmødre".

    Voila! Kompleksiteten omkring abort er på begavet vis pakket sammen i en lille historie.

    Filmen er baseret på den franske stjerneforfatter Annie Ernaux' roman af samme navn. (© Wild Bunch)

    Netop sygdommen, der "gør kvinder til husmødre" er sagens kerne for Anne – og for forfatteren Annie Ernaux, der selv oplevede det samme, da hun var ung i 1960'erne, og som har skrevet den roman, der er forlæg for filmen.

    Anne har andre planer for fremtiden. Hun vil uddanne sig og skrive. Hun har ikke tænkt sig at passe et barn, der skal vokse op og opdage, at det ikke var ønsket, bare fordi dele af samfundet har fundet på et dogme.

    Unge Anamaria Vartolomei er fremragende som kvinden i midten, Anne, der sårbart, men selvsikkert, insisterer på at leve sit eget liv. Instruktøren Audrey Diwan har nærmest konstant kameraet hængende på skuldrene af Vartolomei, uanset om hun er på universitet, er til fest, i bad, diskuterer med mere ærbare veninder eller har sex (hun er jo alligevel gravid i forvejen).

    Det kan godt være begivenhederne og historien fandt sted for 60 år siden, men ingen, der ser den her lille knyttede næve af en film, kan være i tvivl om, at kravet om fri abort lever og har det rigtigt godt.

  43. I går kl. 18:15

    Priserne stiger - men det gør lønnen også: Største lønstigning i 13 år

    For hver måned, der er gået på det seneste, er dine penge blevet mindre værd. Men flere har også fået lønstigninger. Illustration: Søren Winther Nørbæk

    Det er næppe gået nogens næse forbi, at priserne er steget gevaldigt hen over de seneste mange måneder.

    Men det er altså ikke kun priserne, der har taget en himmelflugt.

    For i første kvartal af 2022 er lønnen steget med 3,8 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvilket er de største lønstigninger i 13 år på det private arbejdsmarked. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

    Helt nøjagtigt er det den gennemsnitlige timeløn på DA's område, det drejer sig om. DA har over 25.000 medlemsvirksomheder og er en hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger herunder Dansk Erhverv og Dansk Industri.

    Ifølge Anders Borup Christensen, der er cheføkonom i DA, skyldes de høje lønstigninger flere faktorer.

    - Det afspejler den mangel på arbejdskraft, der har præget det danske arbejdsmarked de seneste måneder. Og så hænger det også sammen med den stigende inflation, vi har set i den danske økonomi, siger han.

    Blandt andet har bygge- og anlægsbranchen manglet arbejdskraft. Og det er især denne branche, der får hevet gennemsnittet op. Her er lønnen steget med 4,4 procent det seneste år.

    Se lønudviklingen i grafen nedenfor.

    Man skal dog ikke glæde sig for tidligt, for tegnebogen vil stadig indeholde færre penge sidst på måneden, end den har gjort tidligere.

    For selvom lønnen er steget med 3,8 procent, steg priserne for samme periode med 4,8 procent. Altså et procentpoint mere, og det svækker købekraften.

    Siden hen er priserne steget endnu mere, hvor inflationen i april lå på 6,7 procent, hvilket er den største stigning i næsten 40 år.

    Derfor skal medarbejdere kæmpe for at få endnu mere, lyder det fra fagforeningen 3F, der har over 260.000 medlemmer.

    - Det er da ubehageligt at gå på arbejde og opleve, at købekraften af ens løn falder. Men det er jo en konsekvens af, at inflationen er steget så hurtigt og kraftigt.

    - Vores medlemmer skal selvfølgelig tage bestik at situationen ude på virksomhederne. Lige så vel som virksomhederne forsøger at sende de stigende omkostninger videre i form af højere priser, må vores medlemmer kigge på deres stigende omkostninger og dække det ind på den bedst mulige måde, siger Frederik I. Pedersen, der er cheføkonom i 3F.

    Det er ikke noget, der slå bunden ud af lønmodtagernes økonomi.
    Anders Borup Christensen, cheføkonom i DA

    Hos DA mener man dog, at de danske lønmodtagere i forvejen er godt polstret mod de stigende priser.

    - Vi har haft en otte-årig lang periode, hvor reallønnen er steget med 13 procent. Nu falder den så med en procent, og det er ikke noget, der slå bunden ud af lønmodtagernes økonomi, siger Anders Borup Christensen, der er cheføkonom i DA.

    Man skal dog huske på, at lønudviklingen kun gælder for DA's medlemmer, der er på det private arbejdsmarked - og ikke alle danskere. For de offentlige ansatte ser det nemlig noget værre ud.

    Deres overenskomster giver en lønstigning på under to procent, hvilket svækker deres købekraft betydeligt.

    Den stigende løn kan dog også blive et længerevarende problem for danskerne, selvom mere i løn lyder skønt, nu hvor priserne stiger.

    Men på sigt kan det få stor betydning for de danske virksomheder.

    - Det presser virksomhederne, der i forvejen er presset af inflationen. Oven i det kommer nu høje lønstigninger, og det presser deres konkurrenceevne, og deres muligheder for at konkurrere på vores eksportmarked, siger Anders Borup Christensen.

    Og det er ikke kun konkurrenceevnen, der kan blive påvirket. Udviklingen kan nemlig holde hånden under efterspørgslen - og dermed forlænge levetideninflationen.

    Det siger DR Nyheders erhvervskorrespondent, Jakob Ussing.

    - På den ene side er den svækkede købekraft som følge af prisstigningerne både et problem for den enkelte, hvor pengene rækker kortere, men også for økonomien, hvis det fortsætter sådan i længere tid, da forbruget kan aftage så meget, at hele økonomien går i bakgear, siger han.

    - På den anden side øger prisstigningerne presset for tilsvarende massive lønstigninger, men det vil kunne have den negative effekt, at inflationen så bare presses yderligere opad og kan risikere at komme ud af kontrol.

    Den klassiske måde at tøjle inflation på er, at centralbankerne hæver renterne, og dermed dæmper efterspørgslen.

    Mange økonomer mener, at centralbankerne er kommet meget sent i gang med at hæve renterne. Når inflationen først har nået nuværende niveau, er det vanskeligt at tøjle den uden at lande pladask på maven, fortæller Jakob Ussing.

    - Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken herhjemme håber på en blød landing på den måde, at den nuværende inflation får forbruget og økonomien til at miste lidt fart og på den måde tøjler inflationen, men uden at miste al farten, så mere normale tider dermed kan vende tilbage.

    - Vel at mærke uden en byge af massive rentestigninger. Men om det er ønsketænkning eller realistisk, vil de kommende måneder vise, siger han.

  44. I går kl. 18:05

    Fem skoleskyderier, der rystede USA

    En af de største skoleskyderier satte gang i March for Our Lives-bevægelsen, der kæmper for nye våbenlove i USA. (Foto: Jim WATSON © Ritzau Scanpix)

    I går mistede mindst 19 børn livet i den tragiske massakre på Robb Elementary School i Uvalde i den amerikanske delstat Texas.

    I flere timer ventede bekymrede forældre på at høre, om deres børn, der skulle have nydt en af de sidste skoledage inden sommerferien, ville vende hjem igen.

    Gårsdagens skyderi står langt fra alene. Siden nytår har der været 27 skoleskyderier i USA. Her er fem skoleskyderier, der har udløst protester mod våbenlovgivningen.

    I alt blev otte studerende og to lærere dræbt under skoleskyderiet ved Santa Fe High School. (Foto: JONATHAN BACHMAN)

    Klokken halv otte fredag den 18. maj 2018 åbnede den formodede gerningsmand ild på Santa Fe High School i Santa Fe i Texas.

    Ifølge øjenvidner startede skyderiet i et af skolens billedkunstlokaler og førte til, at otte elever og to lærere mistede livet. Den formodede gerningsmand er en 17-årig elev på skolen og hedder Dimitros Pagourtzis.

    Ifølge myndighederne var det gerningsmandens plan at begå selvmord efter angrebet, men han ombestemte sig. Ifølge skolen havde der ikke været nogle tegn på, hvad den formodede gerningsmand havde planlagt.

    Den 17-årige havde tilstået i en sandsynlighedserklæring, at han skånede dem, som han kunne lide, og var gået efter at skyde dem, som han ikke kunne lide, beretter CNN.

    I alt dræbte gerningsmanden ti mennesker og sårede 14.

    Selvom det er fire år siden, at den formodede gerningsmand blev taget af politiet, har han ikke kunnet få en dom endnu, da han ifølge en klinisk undersøgelse ikke er i stand til at være i en retssag.

    Den daværende amerikanske præsident Donald Trump sagde i en tale, at "det her har stået på i alt for lang tid i vores land" og at hans "administration vil gøre alt i sin magt for at beskytte landets studerende, sikre skolerne og gøre alt, hvad de kan for at holde våbene ude af hænderne på dem, der kan gøre skade på sig selv eller andre."

    Et af hans forslag til at gøre skolerne mere sikre var blandt andet at udstyre flere lærere med våben.

    Skoleskyderiet ved Marjory Stoneman Douglas High School startede bevægelsen "March for Our Lives", der kræver strengere våbenlove. (Foto: Aaron P. Bernstein)

    Den 14. februar 2018 trådte Nikolas Cruz ind på sin skole. Han var iført en bordeauxrød T-shirt med skolens logo og havde en rygsæk hængende på skuldrene og en sort sportstaske i den ene hånd. Ingen kunne på det tidspunkt vide, at han havde fyldt sin rygsæk med magasiner til den halvautomatiske riffel, som han havde liggende i den sorte taske.

    Den 19-årige elev satte sig i en trappeopgang ved hallerne til de førsteårsstuderende på skolen. Et øjenvidne mødte ham derinde, hvor gerningsmanden advarede om, at "han hellere måtte skynde sig ud derfra, fordi det her bliver ubehageligt." Eleven løb ud og advarede nogle af skolens lærere.

    Men kort efter stod Nikolas Cruz i hallen på førstesalen og skød mod elever. På under to minutter havde han dræbt 11 mennesker og såret 13. Herefter fortsatte han op på anden sal, hvor han også skød, men ikke ramte nogen. På den tredje og sidste sal, skød og dræbte han yderligere seks mennesker og sårede fire.

    Hans angreb varede omkring fire minutter og efterlod 17 døde.

    Efter angrebet i Parkland startede en af de største demonstrationer mod den amerikanske våbenlovgivning. March for Our Lives-bevægelsen blev ledet af studerende ved Marjory Stoneman Douglas High School og omkring 1,2 til 2 millioner mennesker marcherede for en strammere våbenlovgivning i USA.

    En af bevægelsens ønsker er et universelt baggrundstjek på salg af alle våben og et andet er at hæve mindstealderen for at købe våben til 21 år.

    12 piger, otte drenge og seks voksne kvinder blev dræbt under skoleskyderiet ved Sandy Hook Elementary School i 2012. (Foto: Mike Segar © Scanpix Denmark)

    Angrebet på Sandy Hook Elementary School var et af de største skoleskyderier i USA. Skolen husede på daværende tidspunkt omkring 456 børn, der gik i børnehave og op til fjerde klassetrin.

    Den 14. december 2012 skød den 20-årige Adam Lanza sin egen mor fire gange i hjemmet med et våben, som hun havde købt. Derefter samlede han flere våben, som moren havde købt og kørte i hendes bil hen til skolen.

    Da han ankom til skolen begyndt han at skyde mod døren og blev mødt af skolens rektor og en skolepsykolog. Han dræbte begge ved at skyde dem og fortsatte videre ind i skolen.

    Her gik han ind i et klasseværelse, hvor han skød en lærer og 14 børn. Herefter fortsatte han ind i et andet klasselokale, hvor en underviser havde gemt sine elever i et skab. Hun prøvede at aflede ham ved at sige, at eleverne befandt sig et andet sted, men han skød både hende og seks børn, der prøvede at flygte fra deres gemmested.

    I alt dræbte han 26 mennesker og endte med at skyde sig selv.

    Ovenpå det massive skoleskyderi sagde den daværende amerikanske præsident Barack Obama, at han ville bruge alle sine kræfter på at forhindre yderligere masseskyderier. Inspireret af angrebet kom lovforslaget "Assault Weapons Ban of 2013" til afstemning i senatet.

    Med lovforslaget ville det blive forbudt at sælge mere end 150 skydevåben og magasiner med flere end 10 skud. Selvom der var en stor offentlig opbakning til lovforslaget, blev det nedstemt i Senatet. Det samme blev flere lignende lovforslag efterfølgende.

    Gerningsmanden havde tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi hans bofælle var bekymret for, om han ville begå selvmord. (Foto: CHRIS KEANE © Scanpix Denmark)

    På universitetet Virginia Tech i Blacksburg i Virginia blev i alt 33 mennesker dræbt i et skoleskyderi. Gerningsmanden Seung Hui Cho var studerende på universitetet og havde tidligere haft flere udfordringer med sin mentale sundhed ifølge skolen. I 2005 havde han været indlagt på psykiatrisk afdeling på et hospital, men havde efter 2005 ikke kontakt til nogen form for psykiatrisk behandling.

    Den 16. april 2007 omkring klokken 7.15 om morgenen skød og dræbte han to personer ved et kollegie. To timer senere sendte han en pakke med et manifest samt fotos og videoer af sig selv til det amerikanske medie NBC news.

    Heri forklarede han, at han følte sig nødsaget til at begå skyderiet.

    Kort efter det fortsatte han sit angreb på skolen, hvor han dræbte 30 mennesker. 17 blev såret og flere fik skader, da de forsøgte at flygte fra skolen - blandt andet ud ad vinduerne.

    Da politiet stormede bygningen omkring klokken 10, tog Cho sit eget liv.

    Angrebet var det dødeligste masseskyderi i moderne amerikansk historie indtil 2016, hvor 49 mennesker blev dræbt i et skyderi i en natklub i Orlando, Florida.

    Angrebet startede igen en debat om våbenloven i USA, men satte også fokus på huller i systemet for mental sundhed.

    Gerningsmændene havde placeret to propanbomber i kantinen, der ikke sprang. Hvis de var sprunget havde dødstallet været langt højere, lød det fra lokale myndigheder. (Foto: Jeff Mitchell © Scanpix Danmark)

    Omkring klokken 11.19 tirsdag den 20. april 1999 trådte to unge mænd ind på deres skole med hver deres halvautomatiske rifler og pistoler.

    De to gerningsmænd, Eric Harris på 18 år og Dylan Klebold på 17, havde placeret to propanbomber i kantinen, der var sat til at gå af klokken 11.17. De havde planlagt at stå ved udgangene og skyde dem, der flygtede ud. Men da bomberne ikke sprang, gik de ind på skolen og begyndte at skyde i kantinen og skolens bibliotek.

    På under 20 minutter dræbte de to 12 medstuderende og en lærer og sårede 21. Efter en skududveksling med politiet skød de unge elever sig selv.

    Ingen ved, hvorfor de to mænd skød flere af deres medstuderende, men drabene satte gang i en stor national debat om, hvordan man skulle stoppe skoleskyderier.

    Flere skoler i USA indførte en "nul-tolerance"-politik over for trusler om vold fra elever.

    Nogle af ofrenes familier prøvede efterfølgende at føre retssager mod skolen og politiet, men de fleste sager blev ikke godkendt til retsbehandling.

  45. I går kl. 17:59

    Ecco regnskab viser fremgang i omsætning og indtjening

    Skofirmaet Ecco har netop offentligjort sit regnskab for 2021, og regnskabet fra Ecco Holding A/S afslører en ret markant fremgang i både omsætning og indtjening.

    Eccos omsætning stiger fra 8,6 milliarder kroner i 2020 til 10,8 milliarder kroner i 2021.

    Samtidig har Ecco formået at vende et underskud i 2020 til et trecifret millionoverskud i 2021 på 352 millioner kroner.

    Ecco har været mødt af heftig kritik, da firmaet står fast på at fortsætte sine aktiviteter i Rusland, som en række andre firmaer har valgt at trække sig fra siden Ruslands invasion af Ukraine.

    Eccos topchef, Panos Mytaros, har tidligere begrundet beslutningen med, at firmaet fastholder sine aktiviteter af hensyn til sine russiske medarbejdere.

    Det nu offentligjorte regnskab ligger forud for invasionen og kan derfor ikke aflæses i det lys.

  46. I går kl. 17:46

    Motorring 3 er igen farbar, efter havareret lastbil spærrede vejen

    En havareret lastbil skabte i eftermiddag en massiv kø på E47 Motorring 3 mellem Lyngby og Avedøre.

    Men lastbilen er nu kommet videre, og motorvejen er igen farbar.

    Der er dog stadig kø, som nu er i gang med at blive afviklet.

  47. I går kl. 16:47

    Politiet har siden dokumentar om forhold på Herlufsholm modtaget 36 henvendelser

    Siden TV2-dokumentaren, der afdækkede vold, mobning og seksuelle overgreb på Herlufsholm Kostskole, løb over skærmen, har politiet modtaget 36 henvendelser, der har forbindelse til kostskolen.

    Det oplyser Justitsministeriet i et svar til Folketinget, der er baseret på oplysninger fra Rigspolitiet.

    Der er på nuværende tidspunkt oprettet 25 anmeldelser på baggrund af de 36 henvendelser.

    23 af anmeldelserne er ifølge svaret indgivet af elever og ansatte på Herlufsholm, som i forlængelse af dokumentaren er blevet truet på livet.

    De øvrige to anmeldelser handler om forhold, der minder om dem, der beskrives i dokumentaren om forholdene på Herlufsholm, oplyser Rigspolitiet i svaret til Folketinget.

  48. I går kl. 16:34

    FBI: Iraker planlagde at dræbe tidligere præsident Bush

    En irakisk mand i USA er blevet anholdt og mistænkt for at have planlagt et attentat mod den tidligere præsident George W. Bush.

    Ifølge mediet Forbes trækker sagen tråde til Danmark, fordi den anholdte iraker skulle have fortalt en informant fra forbundspolitiet, FBI, at han ville smugle fire andre irakere ind i USA for at tage del i attentatet.

    Én af de personer skulle smugles ind fra Danmark.

    Forbes skriver, at man har oplysningen fra en ransagningskendelse. Det har ikke været muligt for DR at se kendelsen.

    DR har været i kontakt med FBI, der i en mail oplyser, at en eventuel ransagningskendelse på nuværende tidspunkt ikke er offentlig tilgængelig.

    - Som sagen skrider frem, kan flere dokumenter blive tilgængelige, lyder det i mailen.

    Politiets Efterretningstjeneste oplyser, at man ikke har nogen kommentarer.

    Planen var, at gerningsmændene skulle anskaffe sig skydevåben og en varevogn til at gennemføre attentatet.

    Selve attentatet skulle angiveligt foregå i George W. Bushs hjem i Texas.

    Ifølge de amerikanske myndigheder ønskede gruppen at dræbe den tidligere præsident som hævn for de irakere, der blev dræbt under invasionen i Irak i 2003.

    Det vides ikke, hvordan den anholdte iraker forholder sig til mistanken.

  49. I går kl. 16:28

    Havareret lastbil skaber lang kø på E47 Motorring 3

    En havareret lastbil på E47 Motorring 3 skaber i øjeblikket massiv kødannelse fra Lyngby mod Avedøre.

    Lastbilen spærrer det venstre spor i sydgående retning ved frakørsel 21 Frederikssundsvej, oplyser P4 Trafik.

    Vejdirektoratet skriver, at der er forlænget rejsetid på op til 45 minutter, og at der først forventes normal trafik først på aftenen.

Mere fra dr.dk