Nyheder

BILLEDSERIE: Buseksplosion i Bulgarien

Overblik

  1. BILLEDSERIE: Buseksplosion i Bulgarien
    • Røgsky fra eksplosionen. (© Scanpix)
    • Bussen efter eksplosionen. (© Scanpix)
    • Bussen efter eksplosionen. (© Scanpix)
    • En mand og en dame reagerer på eksplosionen. (© Scanpix)
    • Politiet afspærrer området. (© Scanpix)
    • Politihunde leder efter sprængstof. (© Scanpix)
    • Politihunde leder efter sprængstof. (© Scanpix)
    • Bulgariens præsident Rosen Plevneliev ankommer til ulykkestedet. (© Scanpix)
    • Bulgariens præsident Rosen Plevneliev ankommer til ulykkestedet. (© Scanpix)
    • Tilskuere ankommet til ulykkestedet. (© Scanpix)
    • Sårede hjælpes efter eksplosion. (© Scanpix)
    • Sårede hjælpes efter eksplosion. (© Scanpix)
    • Sårede hjælpes efter eksplosion. (© Scanpix)
    1 / 13

    Tidligere i dag skete en eksplosion i Bulgariens lufthavn i Burgas. Et israelsk øjenvidne siger til den israelske hærs radio, at det tilsyneladende var en selvmordsbomber, der udløste sin sprængladning ved bussens dørindgang.

    Eksplosionen var et overlagt angreb. Det fastslår den bulgarske indenrigsminister, Tsvetan Tsvetanov, over for den bulgarske radiostation BNR. Ifølge flere medier er fire mennesker bekræftet omkommet i bombeangrebet, som ingen endnu har taget skylden for. Ifølge bulgarske medier er mindst 27 kørt på hospitalet. Heraf er tre alvorligt såret. Bulgarsk politi er i gang med at efterforske sagen og kan endnu ikke sige noget om de nøjagtige omstændigheder for eksplosionen.

  2. DI begejstret for aftale om penge til forskning

    Tidligere i aften kunne Uddannelses- og forskningminister Jesper Petersen (S) fortælle, at regeringen med opbakning fra samtlige partier i Folketinget har indgået en aftale om at afsætte 2,9 milliarder kroner på Finansloven til forskning.

    Den aftale er Dansk Industri begejstret for.

    - Stor ros til alle folketingets partier for at lande en bred og vigtig aftale på forskning, der i den grad har fokus på at investere der, hvor behovet er. Det er godt, at der igen afsættes penge til den grønne forskningsstrategi, til Life Science og digitalisering. Men vi er også meget glade for, at der er fokus på avanceret produktion og teknologiudvikling, siger underdirektør Mette Fjord Sørensen, DI.

    Hun fremhæver blandt, at der som en del af aftalen skal skal udarbejdes en kortlægning af kvanteområdet med henblik på en kvanteforskningsstrategi. For kvantecomputere kommer ifølge underdirektøren til at revolutionære computerteknologien og bliver en gamechanger for alle brancher.

  3. Delaftale om finansloven på plads: 2,9 milliarder kroner til forskningsmidler

    Den første delaftale i forbindelse med finanslovsforhandlingerne er indgået mellem regeringen og samtlige af Folketingets partier. Der er blevet afsat 2,9 milliarder kroner, som skal bruges til opretholde et højt niveau for grøn forskning og give et markant løft til områder som digitalisering, ny teknologi og sundhedsforskning.

    - Det er den første aftale, jeg indgår som ny minister, og jeg er meget glad for, at vi har indgået en bred aftale. Med aftalen prioriterer vi at finde løsninger på store samfundsudfordringer og skabe danske arbejdspladser, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

    Der er afsat en samlet bevilling på 1,6 milliarder grøn forskning. Det betyder, at det samlede niveau for øremærkede bevillinger til grøn forskning og udvikling i 2022 bliver 2,4 milliarder kroner.

  4. Biden vil bruge milliarder på børnepasning, så kvinder kan arbejde

    Præsident Joe Biden præsenterede her til aften en "historisk" ny plan for den amerikanske økonomi.

    Den kommer ifølge New York Times med et prisskilt på 1,85 billioner dollars (1.850.000.000.000) og skal gå til "menneskelig infrastruktur" i form af uddannelse, sundhedssektoren, børneinstitutioner og ren energi.

    Og her skal der blandt andet bruges milliarder på at gøre det billigere at få passet sit barn, så flere amerikanske kvinder kan komme på arbejdsmarkedet, mener præsidenten.

    Ifølge Biden er der nemlig næsten to millioner af dem, der ikke arbejder, fordi de ikke har råd til at betale for en plads i en daginstitution. I nogle stater bruger den typiske familie nemlig op mod 92.000 kroner om året på det, siger han.

    Derfor vil han sikre, at familier fremover ikke skal bruge mere end syv procent af deres indkomstdaginstitutioner.

    Amerikanske forældre står stort set med hele regningen selv, hvad angår børnepasning. (© New York Times)
  5. Racismedømt DF'er melder sig ud af partiet kort før valg

    Steen Jensen, der sidder i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune, har meldt sig ud af Dansk Folkeparti.

    Det bekræfter DF's partisekretær, Steen Thomsen over for DR Nyheder.

    I sidste uge kom det frem, at Steen Jensen for omkring et år siden havde fået en dom for racisme. Han blev dømt for et Facebook-opslag, hvor han blandt andet skrev, at "Islam myrder løs overalt i Europa".

    DF's partisekretær forklarer, at Steen Jensen ikke havde kommunikeret klart om selve opslaget og dommen.

    - Han havde først forklaret noget helt andet om sit opslag og den dom, han fik. Så da jeg fik kendskab til, hvad han faktisk havde skrevet og var blevet dømt for, reagerede jeg med det samme.

    Til TV2 Østjylland siger han:

    - Jeg har snakket med Steen Jensen, og han kan godt se, at det er ud over grænsen, og for ikke at skade partiet, har han meldt sig ud.

  6. Olie-topchefer står skoleret for deres rolle i klimakrisen

    Det er på tide, at oliebranchen stopper årtier med vildledning og forsinkelse af den grønne omstilling.

    Sådan lyder budskabet i dag fra flere amerikanske politikere over for en række topledere fra flere af verdens største olieselskaber.

    De står i skrivende stund skoleret i Kongressen, hvor flere medlemmer af Repræsentanternes Hus i dag har grillet topbosserne for deres rolle i klimakrisen.

    Dagsordenen for dagens høring er at "undersøge rollen, som olieindustrien har haft i forhold til at sprede klima-misinformation og opvarme planeten" - og ifølge flere demokrater, så har oliebranchen bevidst vildledt om klimakrisen for at tjene flere penge.

    Ifølge politikerne har olieindustrien siden 1977 haft videnskabelige beviser for farerne ved klimaforandringerne.

    - Men i årtier har branchen spredt skepsis og tvivl om skaderne fra dens produkter, undermineret videnskaben og forhindret betydningsfuld handling i forhold til klimaforandringer, selv mens den globale klimakrise blev mere og mere alvorlig, lød meldingen fra kongresudvalget inden dagens høring.

    Høringen ses som startskuddet til et stort opgør med olieindustrien og finder sted få dage inden klimatopmødet COP26 i Glasgow, som mange klimaforskere anser som sidste chance, hvis menneskeheden skal vende udviklingen og afbøde de værste konsekvenser af den globale opvarmning.

    De demokratiske medlemmer af kongresudvalget gik flere gange hårdt til olieindustrien.

    Ikke mindst Carolyn Maloney, der drog paralleler til opgøret med de amerikanske tobakgiganter i 1990'erne, hvilket førte til milliardbøder og strammere lovgivning.

    - Alt for længe har olieindustrien flygtet fra sit ansvar for sin centrale rolle i at bringe kloden på randen af en klimakatastrofe, lyder budskabet fra Carolyn Maloney.

    Men mens de demokratiske medlemmer af udvalget langede hårdt ud efter oliebranchen, valgte flere af de republikanske politikere at kritisere Demokraternes dagsorden og præsident Bidens oplæg til grøn omstilling.

    Andre valgte også at bruge deres taletid til at tale om andre emner så som krigen i Afghanistan og Kinas udledninger af drivhusgasser.

    Hos oliebosserne lød meldingen, at man tager klimakrisen seriøst, og at man tager aktivt del i indsatsen for at reducere mængden af CO2, der bliver lukket ud i atmosfæren.

    Samtidig afviste samtlige topchefer at have godkendt misinformationsindsatser.

    Det er for tidligt at spå om, hvad høringernes konsekvenser bliver, men det står klart, at et markant flertal af den amerikanske befolkning støtter store ændringer, når det handler om kampen mod global opvarmning, siger Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent:

    Gennem årene har kritikere beskyldt olieselskaber for at sprede misinformation og bruge lobbyister og skyggeselskaber til fortsat at promovere fossile brændstoffer og bremse den grønne omstilling, mens de udadtil har talt for en grøn dagsorden.

    Beskyldingerne blev ikke mindre af, at en lobbyist fra oliegiganten Exxon Mobil Corp i sommer gik i en fælde, som miljøorganisationen Greenpeace havde lagt.

    Her iscenesatte organisationen en falsk jobsamtale, hvor en af oliegigantens lobbyister udtalte, at firmaet udadtil støtter CO2-afgifter, fordi man ikke tror, at planen om at stoppe klimakrisen nogensinde vil få nok politisk støtte til at blive til virkelighed, beretter NBC News.

    Toplobbyisten talte ifølge NPR også om at arbejde med "skyggegrupper" og at påvirke senatorer, så de ville svække klima-elementerne i præsident Bidens store infrastrukturplan.

    Exxon tog efterfølgende skarp afstand til udtalelserne og sagde, at de ikke repræsenterer selskabets holdninger.

    Men det var ikke nok til at overbevise Carolyn Maloney, der indledte dagens høring med at henvise til hændelsen, der ligeledes blev vist ved høringen, som forventes at blive den første af flere.

  7. Coronasmitten er steget kraftigt: 'Landet splitter sig i to dele. Dem, der er vaccinerede, og dem, der ikke er vaccinerede'

    Magnus Heunicke (S) har indkaldt Folketingets partier til en "grundig briefing" om coronasituationen i morgen. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Det går den helt forkerte vej med coronapandemien lige nu. Antallet af nye smittetilfælde er steget markant den seneste måned, og specielt i efterårsferien gik det pludselig stærkt med smittespredningen.

    Det viser en ny såkaldt tendensrapport, som Statens Serum Institut (SSI) i dag har udgivet, og som fremover vil udkomme hver uge.

    Af rapporten fremgår det, at antallet af nye covid-19-tilfælde steg med 73 procent fra uge 41 til ugen efter. I samme periode steg antallet af nyindlagte med 51 procent.

    Afdelingslæge Rebecca Legarth fra Statens Serum Institut (SSI) kalder de nye tal for "bekymrende".

    - Smitten stiger i øjeblikket kraftigt på tværs af hele landet, men det er allerværst i Region Hovedstaden, hvor både positivprocenten og indlæggelsesprocenten er højere end i de øvrige regioner, siger hun.

    Måske er det snart på tide, at de ikkevaccinerede påtager sig noget af ansvaret for, at vi ikke ender med nye samfundsrestriktioner
    Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet

    Derudover peger hun på, at det er meget tydeligt, hvor det står værst til - nemlig blandt de danskere, der ikke er vaccinerede.

    - Vi ser en stigning både blandt dem, der er vaccinerede, og dem, der ikke er. Men både smitten og antallet af indlæggelser er markant højere blandt de ikkevaccinerede, siger hun.

    Hun understreger, at hvis vi vil have styr på smittesituationen igen, så skal mange flere af de danskere, der endnu ikke er vaccinerede, lade sig stikke med Pfizer- eller Modernavaccinen.

    Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, har også noteret sig den store forskel i smitten, og derfor har han et ret klart budskab.

    - Landet splitter sig i to dele. Dem, der er vaccinerede, og dem, der ikke er vaccinerede. Så måske er det snart på tide, at de ikkevaccinerede påtager sig noget af ansvaret for, at vi ikke ender med nye samfundsrestriktioner.

    Han understreger, at coronasituatioen for de knap 4,5 millioner danskere, der er færdigvaccinerede ser fin ud, og at han derfor ikke er "overbekymret".

    - For de vaccinerede og beskyttede er corona ikke andet end en almindelig infektion. Ja, man kan godt blive smittet og blive lidt syg, men man bliver nok ikke dødeligt syg, siger han og fortsætter:

    - Men for de ikkevaccinerede, der ser det mere kritisk ud. Hos dem er der stor infektionsrisiko og spredning. Det ser man også i kurverne, siger han.

    Samfundet er jo fuldstændig åbent, og man ved, at smitten stiger i efterårs- og vintermånederne.
    Rebecca Legarth, afdelingslæge i Statens Serum Institut

    Selvom Rebecca Legarth kalder det bekymrende, at smitten i øjeblikket stiger så voldsomt, så er man hos SSI faktisk ikke specielt overraskede over udviklingen.

    - Det var, hvad vi havde forventet. Samfundet er jo fuldstændig åbent, og man ved, at smitten stiger i efterårs- og vintermånederne. Derudover vidste vi godt, at smitten ville stige blandt børn i skolealderen, som stadig ikke er vaccinerede, og det er præcis det, vi ser nu, siger hun.

    Og netop de ikkeeksisterende restriktioner er kommet på dagsordenen, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere på ugen luftede muligheden for, at mundbind og coronapas kan være på vej tilbage som konsekvens af den stigende smitte.

    I går svarede Magnus Heunicke i DR's Aftenshowet på, om restriktionerne er på vej tilbage:

    - Jeg ved godt, at intet af det her er populært. Hvis det er mundbind eller coronapas, er det ikke populært, men alt er muligt. Vi ønsker intet af det, men vi ønsker heller ikke, at vores sundhedsvæsen skal møde den perfekte storm, som vi ellers måske kan se ind i, lød det fra ministeren.

    Nedenfor ses Magnus Heunickes tweet om den første tendensrapport.

    Ministeren har indkaldt Folketingets partier til en "grundig briefing", som foregår i morgen, og det har ikke været muligt for DR at få en kommentar til de nye smittetal i dag.

  8. STIL SPØRGSMÅL om ældrepleje: Er private plejehjem bedre end offentlige?

  9. Selskabet bag Facebook skifter navn til Meta

    Moderselskabet bag Facebook skifter navn til Meta. Det oplyser stifter og CEO Mark Zuckerberg.

    - I dag bliver vi set som en social medievirksomhed, men i vores dna er vi en virksomhed, som skaber teknologi til at forbinde, og metaverset er den næste grænse, vi skal krydse, ligesom sociale netværk var det, da vi begyndte, sagde Zuckerberg ifølge cnbc.com ved en Facebook-konference.

    Navnet skal afspejle virksomhedens ambitioner indenfor virtual reality, som Zuckerberg betegner som "metaverset".

    Navneskiftet kommer midt en problematisk periode for Facebook, efter at en whistleblower har afsløret, hvordan man ser stort på interne rapporter og advarsler om den skade, som selskabets sociale medier enten har påført eller forstørret hos brugerne.

    Zuckerberg siger, at han forventer, at metaverset vil nå ud til en milliard mennesker inden for de næste ti år, og det vil være stedet, hvor mennesker kan interagere med hinanden, arbejde og skabe produkter og indhold sammen.

  10. Friplejehjem skabte debat om kvaliteten af kommunes ældrepleje - sådan går det nu

    - Jeg ved ikke, om jeg har fået noget ud af det møde, vi har haft. Jeg synes ikke, at det har rykket sig ret meget.

    Så kontant er meldingen fra Susanne Næblerød et par måneder efter, at hun har deltaget i tv-programmet Frisk og Pind. Et program, hvor journalisten Mette Frisk og ekspolitikeren Søren Pind mødes med danskere, som er uenige og forsøger at finde ud af om, der er en gylden middelvej.

    De besøger Susanne Næblerød for at tale om ældrepleje, da hendes far ikke længere kan tage vare på sig selv og derfor er endt på et plejehjem i Frederikssund Kommune.

    Til at starte med boede han på et kommunalt plejehjem, men da familien ikke mente, at det tilbud var godt nok, skiftede de farens adresse ud med et privat tilbud - et friplejehjem -, men her har Susanne heller ikke været tilfreds med forholdene.

    - Det lyder jo meget godt, når de lover forbedringer, men det skal jo videre ud i livet.

    Særligt hygiejnen har, ifølge Susanne Næblerød, været lige mangelfuld på både det private og kommunale plejehjem.

    - Min far fortæller jo ikke, når han er sulten eller tørstig, det er der noget personale, der skal sørge for, og så skal han jo vaskes og ordnes. Og det er noget af det, jeg mangler, når jeg kommer og besøger ham. Han ligner en, der har gravet i haven.

    Den udlægning genkender virksomhedschefen for det private friplejehjem Lærkevej, Annette Mårtensson, ikke.

    - Jeg er nødt til at sige, at det ikke sker her. Det billede, som Susanne maler, er ikke det korrekte. Det sker ikke her. Størsteparten af vores beboerere og pårørende er yderst tilfredse. Det er et fåtal, som har noget, de er utilfreds med.

    En af dem er dog Susanne Næblerød, som mest af alt deltager i programmet for at kickstarte debatten om ældres forhold og de mangler, som hun mener, er tilstede.

    Og selvom Annette Mårtensson ikke er enig i Næblerøds kritik, så medgiver hun gerne, at der har været brug for et retningsskifte.

    - Der har været nogle startproblemer med forskellige lederskift, og det er det, vi er ved at rette op på nu. De utilfredsheder, som Susanne kommer med, har hun jo både oplevet på et friplejehjem og på et kommunalt, så det handler mere om forventningsafstemninger.

    Du kan se, hvad der er sket siden første besøg, i klippet i toppen af artiklen. Hvis du vil se hele programmet, skal du klikke nedenfor.

  11. Endnu en ny streamingtjeneste har ramt os, og lanceringen skaber både frustration og begejstring

    'The Suicide Squad' fra DC er en af de nyere biograffilm, der nu er røget ind på HBO Max. (© Warner Media)

    Den har været længe ventet og været længe undervejs. Men nu er endnu en streamingtjeneste landet i Danmark.

    Den 26. oktober blev HBO Nordic nemlig til HBO Max, og det har betydet en række ændringer for abonnenterne.

    Først og fremmest er det blevet billigere. Et HBO Nordic-abonnement kostede 99 kroner om måneden, mens HBO Max nu koster 79 kroner om måneden.

    Men faktisk kan du som ny kunde få det hele til den halve pris i en ny kampagne, og det har bragt sindene i kog hos eksisterende kunder.

    Kampagnen består i, at hvis man som ny kunde tilmelder sig inden 30. november, vil man "resten af livet" kun skulle betale 39,50 kroner om måneden.

    Kampagneprisen gælder dog ikke for kunder, der var abonnent hos HBO Nordic, og det har fået flere kunder til at lufte deres utilfredshed på sociale medier.

    - Skandale! Gamle kunder kan betale 79 kroner om måneden som en idiot. Nye kunder får det samme indhold til det halve. Undskyld mig hva' fa....? Hvorfor skal gamle/loyale kunder pisses på i stedet for at blive belønnet?, skriver en bruger på HBO Max' Facebookside.

    Det handler om at få folk til at blive hængende og betale måned efter måned, og denne besparelse skal nok få folk til at betale i længere tid.
    Claus Bülow Christensen, medieanalytiker

    - Velkommen til HBO Max. Hvis du er gammel kunde, er vi ligeglade med dig. Men hvis du er ny kunde, har vi et rigtig godt tilbud til dig, skriver en anden.

    I et skriftligt svar til dr.dk skriver Tom Nielsen, der er PR- og kommunikationschef for HBO Max i Europa, at man fastholder, at prisen er attraktiv for både nye og gamle kunder.

    - Det er korrekt, at der er et introduktionstilbud til nye kunder, hvor man kan spare 50 procent.

    - Men vi har også et meget attraktivt tilbud til nuværende kunder, hvor prisen er blevet reduceret fra 99 kroner til 79 kroner. Samtidig har man også muligheden for at benytte sig af et tilbud, hvor man kan købe adgang til et helt år for 599 kroner, hvilket bliver til små 50 kroner om måneden. Vi synes, at det er et meget attraktivt tilbud for alle – nye som gamle kunder.

    Claus Bülow Christensen, der er medieanalytiker, har også lagt mærke til markedsføringkampagnen, som han kalder "bemærkelsesværdig, nyskabende og aggressiv".

    - Det er en besparelse på 50 procent, og det er altså meget billigt.

    - Samtidig er det et godt våben i streamingkrigen, fordi meget af krigen handler om loyaliteten. Det handler om at få folk til at blive hængende og betale måned efter måned, og denne besparelse skal nok få folk til at betale i længere tid, mener Claus Bülow Christensen.

    Hvis man ser bort fra markedsføringskampagnen og i stedet kigger på det nye HBO Max, er der kommet en række ændringer.

    Der er kommet mere nyt indhold, mere "gammelt" indhold i form af bagkataloget fra Warner-koncernen, og så har streamingtjenestens design fået en ordentlig overhaling.

    Claus Bülow Christensen mener også, at de danske kunder med HBO Max har fået en bedre og bredere udgave af forgængeren HBO Nordic.

    - Streamingtjenesten er blevet meget omfangsrig og dyb. Der er langt mere bredde i HBO Max, end der var i HBO Nordic. Der er blandt andet meget mere børneindhold, og der vil også komme mere tv-orienteret indhold.

    Claus Bülow Christensen nævner også tilførelsen af Warner-koncernens bagkatalog, som tæller alle Christoffer Nolan-film såsom 'Batman'-filmene, 'Tenet', 'Inception', superheltefilm fra DC Comics og klassikere som 'Casablanca' og 'The Wizard of Oz'.

    Kasper Lundberg, der er DR's serieekspert, har taget et grundigt kig på den nye streamingtjeneste, og han er ret begejstret for brugervenligheden og udseendet.

    - Det ser tjekket ud. Forsiden er glossy, og man får lyst til at se mange af tingene. Titlerne glider mindre sammen visuelt, end de gør på Netflix.

    'Sex and the City'-opfølgeren 'And Just Like That...' bliver én af de titler, man kan se på HBO Max. (© HBO Nordic)

    Og så lægger han mærke til, at der er kommet meget mere fokus på film, end det var tilfældet på HBO Nordic.

    - De har fået rigtig mange film. Også rigtig mange, som jeg gerne vil se. Og det er et ret forskelligt udvalg. Det er næsten ligesom at gå ind på Blockbuster, fordi HBO Max har virkelig mange store film, som jeg ikke allerede har fået set i biografen, siger Kasper Lundberg.

    Og der kommer endnu flere storfilm til HBO Max' kunder i den kommende tid.

    For streamingtjenesten ejes af Warner-koncernen, og det betyder, at deres film bliver tilgængelige på streamingtjenesten blot 45 dage efter, at filmene har haft biografpremiere.

    Allerede på mandag kan man se sci-fi-storfilmen 'Dune', og i den kommende tid kan man desuden opleve hypede biograffilm som den nye 'The Matrix Resurrections', 'Batman' med Robert Pattinson og 'Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore' med Mads Mikkelsen blot 45 dage efter biografpremieren.

    Modsat andre store streamingtjenester som Netflix og Disney+ har HBO Max ikke markeret den nye streamingtjeneste ved at lancere en ny, stor serie.

    Netflix havde eksempelvis 'House of Cards', mens Disney+ havde 'The Mandalorian'.

    Den manglende lancering hænger nok sammen med, at HBO Max kun blev lanceret i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Spanien og Andorra. Alligevel er det noget, som Kasper Lundberg savner.

    - Man har lidt en følelse af, at man ikke ved, hvad man skal gå derind for i første omgang, siger han og uddyber:

    - HBO Max har dog med gamle titler som 'Sex and the City', 'Sopranos' og alle de andre klassikere et kæmpestort potentiale. HBO Max er for voksne, hvad Disney+ er for vores nostalgiske børnehjerte.

  12. Flere ministerier: Sletter ikke automatisk sms'er

    Mens Mette Frederiksen tidligere i dag har forklaret, at hun er blevet rådgivet af Statsministeriet til at slette sine sms'er af sikkerhedshensyn, så er det ikke tilfældet i en række andre ministerier.

    I skriftligt svar oplyser Udenrigsministeriet således, at hverken udenrigsminister Jeppe Kofod eller udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har indstillet deres telefoner til automatisk at slette sms'er.

    I en mail oplyser Transportministeriet, at minister Benny Engelbrechts telefon heller ikke er indstillet til automatisk sletning af sms-beskeder.

    - Ministeriet har ikke nogen særskilt politik om sletning af sms-beskeder, men har noteret sig, at der er sat et arbejde i gang i Justitsministeriet i forhold til generelle retningslinjer på området, lyder det videre i mailen.

    Tidligere i dag har Social- og Ældreministeriet oplyst, at minister Astrid Krag har indstillet sin telefon til kun at gemme sms'er i en vis periode. Justitsministeriet har meddelt, at Nick Hækkerup ikke sletter sine sms'er.

  13. Brøndby videre til kvartfinalen i pokalturneringen

    De danske mestre fra Brøndby IF er videre til kvartfinalen i pokalturneringen i fodbold.

    Det står klart, efter de her til aften har slået Serie 1-holdet Aalborg-Freja med 3-0 i ottendedelsfinalen.

    Brøndbys scoringer blev sat ind af Andrija Pavlovic, Jagvir Singh Sidhu og 19-årige Oskar Fallenius.

    Udover Brøndby og Aalborg-Freja er også FC Midtjylland og AaB i aktion i pokalturneringen i aften. De to mandskaber spiller i Herning om en plads i kvartfinalen.

  14. ATP vil investere 200 milliarder kroner i grøn omstilling

    Frem mod 2030 vil ATP investere 200 milliarder kroner i den grønne omstilling.

    ATP, der er Danmarks største pensionsselskab, oplyser, at ambitionen er at runde 100 milliarder kroner i 2025.

    Der er "ganske enkelt ikke råd til at lade være", lyder det fra ATP's direktør, Bo Foged.

    - For det første er det åbenlyst for enhver, at klimaet på kloden har brug for grøn omstilling og konkret handling nu.

    - For det andet vil den grønne omstilling være en fantastisk mulighed for at skabe gode afkast over de næste mange år, siger Bo Foged.

  15. SE BILLEDERNE: I Schweiz smelter Rhone-gletsjeren, selvom den er blevet pakket ind

    • En mand står med det schweiziske flag og ser ud over Rhone-gletsjeren, som er delvist pakket ind i isolerende skum for at undgå, at den smelter. (Foto: FAbrice Coffrini © Ritzau Scanpix)
    • Man har gennem en årrække forsøgt at pakke Rhone-gletsjeren ind, men den smelter alligevel lidt hvert år. I løbet af 2021 har de schweiziske gletsjere mistet en procent af deres omfang - selvom det har været et år med megen sne og en kølig sommer. (Foto: FAbrice Coffrini © Ritzau Scanpix)
    • Sådan ser Rhone-gletsjeren ud fra luften. (Foto: FAbrice Coffrini © Ritzau Scanpix)
    • Rhone-gletsjeren og den gletsjer-sø, som er dannet af smeltevand fra gletsjeren. (Foto: FAbrice Coffrini © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    En del af den berømte Rhone-gletsjer og den tilhørende isgrotte er blevet pakket ind i isolerende skum for at forhindre den i at smelte. Alligevel bliver den stadig mindre hvert år. I 2021 har de schweiziske gletsjere mistet én procent af deres omfang, selvom det har været et år med megen sne og en relativt kølig sommer.

    - Selvom 2021 har været året med mindst tab af is siden 2013, så er der ikke tegn på, at afsmeltningen taber fart, lyder det i en udtalelse fra den en ekspertkommission under det Schweiziske Videnskabs Akademi.

    Ifølge sudoestschweiz.ch pakker man i Schweiz omkring 350.000 kubikmeter is ind i isolering for at beskytte gletsjerne mod den globale opvarmning.

  16. Biden præsenterer aftale til 1.850.000.000.000 dollars

    Den store plans skæbne forventes at spille en stor rolle for Joe Bidens succes som præsident. (Foto: Jim Lo Scalzo © Ritzau Scanpix)

    1.850.000.000.000 dollars.

    Så mange penge vil præsident Biden bruge på en skelsættende aftale, der blandt andet skal udvide store dele af statens rolle, når det kommer til velfærd i USA.

    For kort tid siden præsenterede den amerikanske præsident en rammeaftale til 1,85 billioner dollars, som han beder sine demokratiske kollegaer i Kongressen om at stemme i gennem efter flere måneders interne uenigheder.

    Demokraternes flertal i Kongressen er dog papirtyndt, og det er derfor usikkert, om planen bliver stemt i gennem i sin nuværende form.

    Præsidenten kalder rammeaftalen "historisk", men medgiver "ingen fik alt, hvad de ønskede - heller ikke mig", når det kommer til den store velfærds- og klimaplan.

    Beløbet på 1,85 billioner dollars er nemlig betydeligt mindre end oprindeligt foreslået.

    Forslaget lægger blandt andet op til, at det skal være gratis for 3- og 4-årige at gå i børnehave, hvilket forventes at koste i omegnen af 400 milliarder dollars.

    Der lægges også op til at bruge 555 milliarder dollars på kampen mod klimaforandringer og 165 milliarder på at gøre sygeforsikring billigere for millioner af amerikanere.

  17. Danmark kommer i pulje med Spanien, Tyskland og Finland ved EM i fodbold

    Det danske kvindelandshold i fodbold kommer ved sommerens EM-slutrunde til at stå ansigt til ansigt med Tyskland, Spanien og Finland i gruppespillet.

    Det står klart, efter der her til aften er blevet trukket lod om gruppespilskampene.

    Landsholdet i fodbold var forud for lodtrækningen i tredje seedningslag. Tyskland var topseedede, mens Spanien var i andet seedningslag. Finland var i det sidste seedningslag.

    Der er 16 hold med ved sommerens slutrunde.

    EM i kvindefodbold spilles i England fra d. 6 til d. 31 juli 2022.

  18. Venstre: Få politiet på banen til at undersøge Statsministeriets slettede sms'er - justitsministeren afviser

    Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at hun blevet rådgivet af Statsministeriet til at have automatisk sletning af sms'er af blandt andet sikkerhedshensyn. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Justitsministeren bør få politiet til at undersøge, om der er sket lovovertrædelser i forbindelse med, at statsminister Mette Frederiksen (S) og tre af hendes øverste embedsmænd har sat deres telefoner til at slette sms-beskeder automatisk.

    Sådan lyder det fra Preben Bang Henriksen, der er Venstres retsordfører.

    Ifølge ham kan der nemlig være tale om en klar lovovertrædelse, hvis der er slettet sms'er, som ellers kunne være en del af bevismaterialet i den igangværende granskningskommission, der er bedre kendt som minkommissionen.

    - Når vi har så klar en bestemmelse i straffelovens paragraf 125, om at den der bortskaffer bevismateriale, der kan bruges til en undersøgelse, så mener jeg, at det er helt klart, at politiet må indover og konstatere, om der er sket en lovovertrædelse.

    Han kalder det helt naturligt, at han har skrevet en opfordring til justitsminister Nick Hækkerup (S) i stedet for at gå direkte til politiet, da justitsministeren er politiets øverstbefalende.

    - Jeg må også formode, at han kender lidt til sagen i forvejen, siger Preben Bang Henriksen.

    Hvis politiet giver sig i kast med at undersøge sletningen af sms'er, bliver det dog ikke på Nick Hækkerups opfordring.

    - Jeg mener ikke, at der på baggrund af Venstres opfordring er grundlag for at rette henvendelse til politiet. Hvis Venstre ønsker at indgive en politianmeldelse, så står det jo Venstre frit for, siger Hækkerup i en skriftlig kommentar.

    Nu overvejer Preben Bang Henriksen og Venstre, hvilke efterforskningsskridt, man kan tage. Han tvivler dog på, at der kommer meget ud af at gå til Københavns Politi.

    - Det er som at have fået en afvisning på et lån fra bankdirektøren, for derefter at gå til en af medarbejderne, siger han.

    Statsminister Mette Frederiksen siger, at hun blevet rådgivet af Statsministeriet til at have automatisk sletning af sms'er af blandt andet sikkerhedshensyn.

    Ifølge statsministeren er måden, at kommissionen har bedt om sms’er på, en anden, end det man har set i tidligere undersøgelser.

    - Det skal vi forsøge at finde vores veje i. I forhold til automatisk sletning af sms’er, så har Statsministeriet nu meldt ud, at på baggrund af det her er der behov for nogle retningslinjer, som aldrig nogensinde har været nedskrevet eller besluttet, og det arbejde må gå i gang i Justitsministeriet nu, siger hun.

    Siden BT tirsdag kunne afsløre, at stabschef Martin Justesen i Statsministeriet havde slettet sms-beskeder, har tidligere ministre diskuteret, hvad praksis på området egentlig har været.

    Den tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen, der nu er løsgænger i Folketinget og står bag det nye parti Moderaterne, slettede ikke sine sms'er, hvilket han heller ikke blev rådgivet til.

    - Jeg tror, at jeg har mine sms’er tilbage fra 2011 og finder stor fornøjelse i dem. Der kan være et eller andet, man ikke kan huske. Og så er det meget interessant, at man kan gå tilbage, selvom det måske nogle gange ville være rarere, at man kunne glemme fortiden, siger han.

    Jeg skal ikke stå og gøre mig hellig og sige, at vi har journaliseret. Men vi har ikke slettet.
    Lars Løkke Rasmussen

    Han mener ikke, at det som udgangspunkt er problematisk at slette sine sms'er, hvis man inden tager stilling til dem.

    - Man er forpligtet på, inden man trykker slet, lige at læse dem igennem og sige, har den en karakter, hvor den ikke må slettes, før den er journaliseret. Det kan undre mig, at de er slettet, siger han.

    Og når man ser på de sms'er, der trods alt har set dagens lys - blandt andet fra departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen til Henrik Studsgaard, der var departementschef i Fødevareministeriet, så mener Lars Løkke Rasmussen, at det er ærgeligt, at sms'erne er slettet.

    - Jeg skal ikke stå og gøre mig hellig og sige, at vi har journaliseret. Men vi har ikke slettet. Jeg har da været i situationer, hvor det faktisk har været lidt irriterende. Hvor det havde lettere, hvis ikke der havde været nogle spor fra fortiden. Det er da nemmere at have selektiv hukommelse, siger han.

    Er det det, der er sket i Statsministeriet?

    - Det har jeg overhovedet ingen holdning til.

    Social- og ældreminster Astrid Krag oplyste tidligere i dag, at hun også har indstillet sin telefon til at slette sine sms'er, mens justitsminister Nick Hækkerup gemmer sine.

    - Social- og Ældreministeren har indstillet sin telefon til kun at gemme beskeder i en vis periode, hvilket er efter reglerne. Det er gjort ud fra ønsket om informationssikkerhed, og ministeren er i den forbindelse opmærksom på journaliseringspligten. Social- og Ældreministeren vil nu afvente generelle retningslinjer på området fra Justitsministeriet, lyder det i skriftligt svar fra ministeriet til DR.

    Justitsminister Nick Hækkerups (S) telefon har derimod ikke været indstillet til automatisk at slette sms'er. Det har Justitsministeriet oplyst i en mail til Ritzau.

    - Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg ikke vil gå nærmere ind i, hvorvidt jeg er blevet rådgivet til automatisk at slette sms'er, siger Hækkerup i mailen.

  19. Brødre får 15 år for drab i bornholmsk skov: 'Ikke en almindelig drabssag'

    Phillip Mbuji Johansen blev fundet dræbt ved et shelter i Nordskoven på Bornholm af en hundelufter. (Foto: Pelle Rink © Ritzau Scanpix)

    Der var helt stille i Retten på Bornholm.

    Det grønne retslokale med de høje paneler har de sidste tre dage dannet rammen om Østre Landsrets behandling af en voldsom drabssag fra Bornholm, der sidste år skabte stor opmærksomhed.

    To mødre sidder på samme tilhørerrække.

    Den ene er mor til Phillip Mbuji Johansen, der sidste år blev fundet tæsket og død i Nordskoven på Bornholm. Han var blevet brændt, tæsket, slået, sparket og trampet på med træsko.

    I forhold til voldens omfang og karakter er det bevist, at de tiltalte så det som overvejende sandsynligt, at Phillip Mbuji Johansen ville dø
    Retsformand Bodil Dalgaard Hammer

    Den anden er mor til de to tiltalte mænd, Mads og Magnus Møller. De er anklaget for at stå bag det voldsomme drab, som de hele tiden har nægtet at have begået. De erkender dog, at de udsatte Phillip Mbuji Johansen for grov vold.

    Klokken ni gik dørene op, og ind kom ni nævninge og tre juridiske dommere.

    De har gennem to dage hørt på tiltaltes forklaringer, en retsmediciners beskrivelse af skaderne og en masse dokumentation.

    Nu har de en afgørelse på spørgsmålet: Var det drab eller vold med døden til følge?

    - Efter tiltaltes forklaringer og de lægelige oplysninger er retten kommet frem til, at det er bevist, at de har udøvet vold som beskrevet i anklageskriftet.

    - I forhold til voldens omfang og karakter er det bevist, at de tiltalte så det som overvejende sandsynligt, at Phillip Mbuji Johansen ville dø som følge af den vold, som han blev udsat for.

    Landsretten kom dermed frem til samme resultat, som byretten gjorde i december sidste år.

    Og to timer efter var byretten klar med en straf til de to brødre: 15 års fængsel - et år mere end de fik i byretten, hvor de blev idømt 14 års fængsel.

    Der var ikke synlige reaktioner at spore hos de to tiltalte, da dommen var faldet.

    Derimod trillede tårene hos begge mødre efter dagens dom.

    De to brødre havde efter byrettens dom i december sidste år anket på stedet. Anklagemyndigheden havde efterfølgende kontra-anket med det formål at få skærpet straffen.

    Anklagemyndigheden mente, at de to brødre skulle idømmes mellem 15 og 16 års fængsel.

    - Først og fremmest var det vigtigt for mig, at man sendte et signal om, at det ikke var en almindelig drabssag, sagde senioranklager Steen Hansen Saabye efter retsmødet.

    - Jeg sagde 15 til 16 år, og at det så blev 15 år, er jeg tilfreds med.

    Han mener, at sagen blandt andet er ualmindelig på grund af brutaliteten ved drabet.

    Derimod mente forsvarsadvokaten for den yngste af brødrene, Karoline Døssing Normann, at der var tale om en hård straf.

    - Jeg synes, at det er en rigtig ærgerlig afslutning. Vi havde jo set, at der dels var sket en ændring i vurderingen af skyldsspørgsmålet, så de alene var blevet dømt for grov vold med døden til følge.

    - Og så havde vi under alle omstændigheder håbet på, at hvis ikke det var tilfældet, at straffen var blevet ændret til en lavere straf. Men jeg noterer mig, at der ikke er enighed om straffen, sagde hun.

    Fem stemte for 14 års fængsel til brødrene, mens 13 stemte for de 15 år.

    - Jeg tænker, det er et udtryk for, at det ikke er en nem afgørelse.

    Den 28-årige Phillip Johansen blev fundet død ved denne shelter.

    Under ankesagen blev vicestatsobducent Christina Jacobsen igen indkaldt i retten for at svare på spørgsmål til den retsmedicinske obduktionserklæring.

    I erklæringen står der, at Phillip Mbuji Johansen var påført 39 læsioner over hele kroppen.

    Han blev slået med brandvarme ildragere fra et bål i skovens shelter. Han var blevet tæsket med en granrafte, så både rafte og offerets ben brækkede. Derudover var han blevet sparket og trampet på.

    Hun fremhævede, at hun i sit arbejdsliv ikke havde set et værre tilfælde.

    - Der er brugt flere forskellige voldstyper og flere steder på kroppen. Det omfatter også, at det har taget noget tid, og på den baggrund vurderer man, at det er sidestillet med mishandling, sagde hun i retten.

    Drengene fortalte under sagen i byretten, at de havde holdt pauser, inden de igen genoptog volden.

    Han skulle afstraffes. Han skulle forstå, at det skulle han aldrig gøre igen
    Magnus Møller, dømt for drab

    Under landsretssagen gentog de to brødre, at de udsatte deres kammerat for vold, fordi de kort forinden havde fået at vide af deres mor, at han havde forgrebet sig på hende.

    De havde derfor inviteret ham ud i skoven under påskud af, at der skulle drikkes øl. Det blev der også gjort, inden brødrene overfaldt den 28-årige mand.

    - Han skulle afstraffes. Han skulle forstå, at det skulle han aldrig gøre igen, sagde den yngste bror, Magnus Møller, i landsretten.

    Kort inden ankesagen anmeldte moren en voldtægt, men da den omhandler den afdøde mand, bliver sagen ikke efterforsket yderligere.

    Den ekstreme voldsomhed og utrolige grusomhed, der er her i forhold til Phillip, det giver forældrene den opfattelse, at der er et element af, at man ser ned på og ikke respekterer Phillip som menneske
    Tyge Trier, bistandsadvokat for Phillip Johansens familie

    Sagen fik stor omtale, da det kom frem, at den ene af de tiltalte havde sat et knæ mod Phillip Johansens hals.

    Det kom derudover frem, at den ene af de tiltalte havde et hagekors tatoveret på benet.

    Det fik flere til at spekulere på, om der var tale om et racistisk motiv.

    Phillip Mbuji Johansens forældre mener i dag, at det spillede en rolle under drabet på deres søn.

    Det fortalte Tyge Trier, der er bistandsadvokat for forældrene og den afdødes søster, under landsretssagen.

    - Den ekstreme voldsomhed og utrolige grusomhed, der er her i forhold til Phillip, det giver forældrene den opfattelse, at der er et element af, at man ser ned på og ikke respekterer Phillip som menneske, sagde bistandsadvokaten i retten.

    I landsretten gentog anklagemyndigheden, at der stadig ikke er noget, som peger i retning af at der var tale om et racistisk motiv.

  20. Odense Kommune efter fund af giftstoffet PFOS: Spis ikke fiskene fra Odense Å

    Næstformand i Odense Sportsfisker Klub, Gerhardt Andersen.

    Odense Kommune tager ingen chancer, efter man gennem prøver har kunnet konstatere rester af det sundhedsskadelige stof PFOS i Odense Å.

    Samtlige lystfiskerforeninger har derfor modtaget en mail, hvor kommunen fraråder, at man tager fisk med hjem fra Odense Å, mens man også skal afholde sig fra at spise dem.

    Det bekymrer de fiskere, der i en årrække har gjort netop det.

    - Man kan jo ikke lade være med at tænke på, om det har været i nogle af de fisk, man har taget med hjem. Det er ubehageligt at tænke på. Man tænker jo automatisk, hvor mange af dem har jeg mon spist?, siger formand for Odense Sportsfisker Klub Allan Birk Hansen.

    Selv i små doser kan stoffet PFOS have en række negative effekter på helbredet. Dansk forskning har blandt andet vist, at det fluorholdige stof kan skade immunforsvaret og gøre specielt børn sårbare overfor infektioner.

    - Vi har jo alle sammen hørt om PFOS-problemerne i Korsør, hvor dyrene har optaget stoffet, og så har man spist de dyr, der nu har gået og græsset på området. Så vi vidste godt, at der nok ville komme noget, siger Allan Birk Hansen om meldingen fra kommunen.

    Næstformanden i Odense Sportsfisker Klub, Gerhardt Andersen, kalder det uhyggeligt, at man har fundet stoffet.

    - Jeg er lidt rystet over, at den har været i så mange år, uden at man har gjort noget som helst. Jeg kan slet ikke overskue konsekvenserne for, hvad der skal ske.

    Se hvad Gerhardt Andersen ellers har at sige i videoen nedenfor.

    Det giftige stof blev kendt landet over, efter en gruppe borgere i Korsør har spist kød fra køer, der har græsset på en forurenet grund.

    Forureningen i Korsør er sket, da der er brugt brandslukningsskum i et nærliggende område.

    Det samme er tilfældet ved Odense Å, hvor der ligger en brandstation ganske tæt op ad åen.

    - Vi er alle sammen lidt bange for det. Vi ved jo godt, hvor brandstationen ligger, siger Allan Birk Hansen.

    Hos Odense Kommune understreger man, at der er tale om meget små mængder af PFOS, der er fundet i åen, men selvom stoffet heller ikke bruges længere, så er det ikke nødvendigvis et problem, der forsvinder af sig selv.

    - Det kan være i en årrække i vandet, inden det forsvinder. Derfor kan der fra et sted med en høj koncentration som for eksempel brandøvelsespladsen være en fortsat udsivning til åen, siger kontorchef for Natur og Klima i Odense Kommune, Anders Dalgaard Christensen.

    - Vi har delt alle vores data med regionen, som er den instans, der laver en kortlægning af situationen, så vi kan fastslå, om der fortsat sker en udsivning, siger han.

    Odense har sendt prøverne videre til Fødevarestyrelsen, som nu skal lave deres egne undersøgelser. Derefter vil Odense Kommune tage stilling til, hvad der skal ske i forhold til Odense Å.

    PFOS blev anvendt i brandslukningsskum fra 1995 til 2011, hvor det blev gjort ulovligt.

    Danske Regioner har på opfordring fra miljøminister Lea Wemelin (S) undersøgt, om der kunne være lignende PFOS-forureninger i lighed med Korsør-sagen i andre dele af landet.

    145 områder er siden blevet udpeget som steder, der skal undersøges for, om det gemmer på det sundhedsskadelige stof.

  21. Corona-eksperter: 'Det er ikke nødvendigt med landsdækkende restriktioner lige nu'

    Vi bør fokusere på anbefalinger og ikke påbud, siger eksperter. (Foto: TOLGA AKMEN © Scanpix)

    Det kan blive nødvendigt at genindføre visse restriktioner.

    Det mener sundhedsminister Magnus Heunicke (S), efter at den seneste tids smittetal er bekymrende.

    Han har indkaldt de øvrige partier til en 'grundig briefing' i morgen for at give en opdatering på coronasituationen i Danmark.

    På nuværende tidspunkt kan ministeren ikke komme ind på, hvilke restriktioner, han mener, der kan blive tale om.

    Men spørger vi Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, bør det slet ikke være nødvendigt med landsdækkende restriktioner.

    - Vi skal på en eller anden måde lære at håndtere coronasituationen uden de helt store nationale restriktioner, siger han og fortsætter:

    - Jeg mener ikke, at vi er der risikomæssigt lige nu, hvor vi bør tale om egentlige påbud. Selvom sundhedssystemet er belastet, har vi stadig luft i systemet lige nu.

    Christine Stabell Benn, der er epidemiolog og professor i Global Sundhed på Syddansk Universitet, mener heller ikke, at vi bør indføre restriktioner igen.

    - Det har store omkostninger med de her restriktioner. Det kan vi se rundt om i hele verden. Så den vej skal vi forhåbentlig ikke gå, siger hun.

    Ifølge Allan Randrup Thomsen bør myndighederne i første omgang fokusere på anbefalinger fremfor påbud.

    - Man kunne jo godt anbefale, at folk bruger mundbind i offentlig transport, hvor man her om vinteren godt kan stå tætpakket og risikere at blive smittet. Og så bør vi igen lave en påmindelse om, at håndhygiejne og afstand er godt, siger han og fortsætter:

    - Samtidig skal befolkningen mindes om ikke at gå på arbejde eller have anden social aktivitet, når de har symptomer på luftvejsinfektion. Og så skal vi have fokus på testning, der hvor det er relevant.

    Allan Randrup Thomsen mener, at restriktioner kun bør komme på banen, hvis influenzaen lige pludselig bryder ud og bliver et stort problem.

    - De forudsigelser, der er lige nu fra Statens Serum Institut, peger på, at vi kan komme igennem det her uden en overbelastning. Men de har ikke taget influenzaen med i beregningerne. Det er nemlig meget svært at gøre, da det er meget hypotetisk.

    Egentlige påbud vil simpelthen kun skabe splittelse i samfundet. For mange føler, det er et kæmpe overgreb.
    Christine Stabell Benn, epidemiolog og professor i Global Sundhed på Syddansk Universitet.

    - Men hvis der kommer en bragende influenzaepidemi oveni i alt det her, så kan det selvfølgelig blive nødvendigt med restriktioner. Det er nok min største bekymring, siger Allan Randrup Thomsen.

    Han understreger, at han kun udtaler sig om nu og her og indtil omkring årsskiftet, da det simpelthen er for svært at spå om pandemiens udvikling over længere tid.

    (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    Christine Stabell Benn har tidligere været kritisk overfor coronarestriktionerne. Hun mener ikke, det er den rette strategi.

    - Jeg mener, at vi skal lave anbefalinger på frivillig basis, hvis det viser sig, at influenzaen bliver et problem. Det, vi har lært under corona, kan vi jo anbefale igen. Men egentlige påbud vil simpelthen kun skabe splittelse i samfundet. For mange føler, det er et kæmpe overgreb, siger hun.

    Til gengæld mener Christine Stabell Benn, at vi bør indføre hyppige lyntest til personalet på ældre- og plejeområdet.

    - Jeg brugte hele efteråret sidste år på at prøve at skabe opmærksomhed om, at vi skulle teste personalet i ældre- og plejesektoren, som er i kontakt med de sårbare borgere. Sidste år brugte man PCR-test, og den var simpelthen for langsom til at give svar, og så brugte man den alt for lidt. Langt ind i efteråret anbefalede man kun en PCR test hver 6. uge, siger hun.

    Lige nu ser det ud til, at coronasmitten igen stiger blandt de ældre. 25. oktober var der 1.217 smittede personer over 65 år indenfor de seneste syv dage.

    Tre dage efter - 28. oktober - lyder tallet på 1.525 smittede.

    - Jeg synes, personalet burde møde ind og lynteste sig selv to til tre gange om ugen. Det kan gøres meget skånsomt og smertefrit med de nyeste tests, der ikke skal så langt ind i næsen. Det vil være en meget effektiv måde at fange toppen af de smitsomme på, så de ikke går hen til de borgere, der ikke kan tåle corona, siger Christine Stabell Benn.

  22. Kina fremlægger klimaudspil få dage før klimatopmøde i Glasgow

    Kina fastslår i et nyt klimaudspil, at landets CO2-udledning skal begynde at falde inden 2030.

    Samtidig gentager Beijing en tidligere erklæret målsætning om såkaldt CO2-neutralitet inden 2060, skriver Ritzau.

    Den nye handlingsplan kommer få dage før FN's klimatopmøde i Glasgow.

    I udspillet vil Kina reducere mængderne af affald, fremme vedvarende energi og reformere landets elnetværk, hvilket vil bidrage til reduktionen af CO2-udslip.

  23. Dave Chappelle har fået hård kritik for sit standup-show: Nu kommer Caitlyn Jenner ham til undsætning

    Caitlyn Jenner støtter Dave Chappelle og kalder kritikken af ham og hans show for "woke cancel culture, som er gået amok". (Foto: Danny Moloshok © Scanpix Denmark)

    De kritiske røster har mildt sagt været til at tage og føle på, siden stjernekomikeren Dave Chappelles standup-show 'The Closer' landede på Netflix for nylig.

    Flere har nemlig kritiseret Chappelle for blandt andet at være transfobisk i showet, hvor en af komikerens jokes lyder:

    - Caitlyn Jenner blev valgt som Årets Kvinde, det første år, hun var en kvinde. Hun har aldrig haft menstruation. Der kan man bare se.

    Jenner, som er tidligere OL-vinder og nuværende tv-personlighed, fortalte i 2015, at hun er transperson. Samme år modtog hun magasinet Glamours 'Transgender Champion'-pris under deres årlige 'Women of the Year'-prisuddeling

    Og Caitlyn Jenner har intet imod den joke, som Chappelle laver med hende og transpersoner generelt i showet. I går skrev hun nemlig på Twitter:

    - Dave Chappelle har 100 procent ret. Det her handler ikke om LGBTQ-bevægelsen. Det handler om woke cancel culture, som er gået amok, og som prøver at begrænse vores ytringsfrihed.

    - Vi må aldrig give efter eller bøje os for dem, der vil forhindre os i at sige vores mening.

    72-årige Caitlyn Jenner er politisk konservativ og har i en periode støttet tidligere præsident Donald Trump.

    Udover at lave sjov med Jenner, joker Dave Chappelle også med transpersoners kønsdele og siger, at han er misundelig på fremgangen af homoseksuelles rettigheder i USA:

    - Hvis slaver havde haft olie og hotpants på, var vi måske blevet frie 100 år tidligere, lyder det blandt andet fra Chappelle i showet.

    Jette C. er formand for foreningen Transpersoner i Danmark. Og ligesom Caitlyn Jenner støtter hun Dave Chappelle og mener ikke, at Netflix skal fjerne showet, som flere ellers har advokeret for.

    Jeg bliver ikke populær på at sige det, men jeg synes, at der er mange transpersoner, der er krænkelsesparate.
    Jette C., formand for foreningen Transpersoner i Danmark

    - Jeg er fuldstændig enig med Jenner, siger hun og tilføjer:

    - Chappelle er da bramfri i sine udtalelser, og det er da måske lidt usmageligt at pensle ting ud på den måde, han gør. Men det er hans facon, og han har ytringsfrihed.

    Jette C. vil gerne vide, hvad dem, der bliver krænket af Chappelles show, helt konkret føler sig krænkede over.

    - Jeg bliver ikke populær på at sige det, men jeg synes, at der er mange transpersoner, der er krænkelsesparate. Jeg har i hvert fald mødt mange, som efter min opfattelse var ustyrligt krænkelsesparate.

    Hos LGBT+ Danmark er man - modsat Jette C. - ikke på linje med Caitlyn Jenner og hendes støtte til Dave Chappelle:

    - Vi kan sagtens forstå, at Dave Chappelles show har vakt både kritik og meget negative følelser hos nogle af dem, som showet omhandler. Det kommer dog heller ikke bag på os, at Caitlyn Jenner har et andet syn på sagen, udtaler Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ i et skriftligt svar til dr.dk.

    Hun lægger vægt på, at transpersoner er lige så forskellige som resten af befolkningen og derfor har forskelligt syn på for eksempel satire, kulturel repræsentation og politik.

    - Caitlyn Jenner er i sin gode ret til at ytre sit syn på sagen, ligesom dem, som modsat Caitlyn Jenner betragter showet som grænseoverskridende og sårende, har ret til at ytre deres syn på sagen, lyder det videre fra Susanne Branner Jespersen.

  24. Ulv fulgte Ida og hendes hund over flere kilometer

    Ulven fulgte efter Ida Petersen og hendes hund over flere kilometer på gåturen i Klosterhede Plantage.

    Ida Petersen og hendes hund Jokke fik tirsdag formiddag følgeskab af en ulv på gåturen i Klosterhede Plantage i Nordvestjylland.

    Ida opdagede tilfældigvis ulven, da hendes hund pludselig stoppede op, og hun tog høretelefonerne af og kiggede sig omkring.

    - Der tænker jeg, hvad er det meningen, jeg skal gøre? Skal jeg løbe? Skal jeg skrige? Skal jeg slippe hunden? Men så får jeg egentlig ret hurtigt fornemmelsen af, at den bare er nysgerrig. Den er på ingen måde aggressiv, siger hun.

    Tværtimod forsøgte ulven at komme i kontakt med Idas hund.

    - Den begynder at hoppe og danse ligesom hundehvalpe, der gerne vil lege med hinanden. Min hund reagerer bare ikke på det. Den er fuldstændig ligeglad, siger Ida Petersen.

    Ulven fulgte til gengæld Ida og Jokke på behørig afstand på gåturen.

    - Der går vi yderligere knap fem kilometer rundt herude. Hele tiden med samme afstand. Hver gang jeg stopper op, så lægger den sig bare. Den forsøger ikke at gemme sig, og den sniger sig ikke, siger Ida Petersen.

    Hør Ida Petersen fortælle om sit møde med ulven:

    Ifølge Kent Olsen, der er videnskabelig chef på Naturhistorisk Museum i Aarhus og ansvarlig for den nationale overvågning af ulve i Danmark, er ulvens opførsel ikke usædvanlig. Den leder efter artsfæller.

    - Der er tale om en enlig hanulv, der har levet i Klosterhede Plantage i snart to år. Når den møder en hund, ser den en artsfælle, og den vil egentlig gerne invitere til leg, fortæller han.

    Ida Petersen griner lidt af oplysningen om, at ulvens 'stalking' af hende og bulldoggen Jokke muligvis var et forsøg på at komme i kontakt.

    - Jeg tænker, at det er en lidt dårlig dømmekraft, eftersom det er en hanhund, jeg har med rundt. Men det giver da god mening, hvis man er ensom og går rundt herude altid, og så kommer der en anden firbenet, siger hun.

    Ulvens opførsel er dog ikke et parringsforsøg, fortæller Kent Olsen.

    - Det, vi ser, er, at den er opsøgende både over for hanhunde og hunhunde, så det er ikke sådan, at den specifikt opsøger hunhunde og heller ikke kun hunhunde i løbetid, siger han.

    Sidste år udviste ulven samme adfærd, men den holdt i løbet af foråret og sommeren op med at være opsøgende, fortæller han.

    - Lige så snart der er en hunulv, der indfinder sig i dette territorium, forventer vi, at denne adfærd helt stopper, siger han.

    Ulven lagde sig roligt, hver gang Ida stoppede op . (Foto: Ida Petersen)

    Eksperten understreger, at ulven ikke viser tegn på at være farlig.

    - Den sænker hovedet og inviterer til leg. Der er ikke noget med at vise tænder eller truende adfærd. Den holder afstand og ønsker ikke at blive forfulgt. Hvis man går efter den, går den sin vej, fortæller Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.

    Efter at Ida lagde sin video af ulvemødet på sociale medier, har hun fået en overvældende respons.

    - Det er vildere nu, end da jeg gik der. Man ved godt, at det er en usædvanlig oplevelse, men det er først gået op for mig hvor usædvanlig, efter jeg er blevet kontaktet af rigtig mange mennesker de seneste par dage, siger hun.

    Hun har ikke nogen forhåbninger om at se ulven igen.

    - Jeg håber på, at andre ulveentusiaster får samme oplevelse, som jeg har haft. Jeg har set den, og det er fint. Jeg vil heller ikke gå i panik næste gang, men jeg har heller ikke noget behov for at se ulven igen.

  25. Europæiske lande opfordrer Israel at droppe bosætterprojekt

    Dagen efter USA kritiserede Israel for at ville bygge flere end 3.000 nye boliger på den besatte Vestbred, har Danmark sammen med Frankrig, Tyskland, Belgien, Spanien, Finland, Irland, Italien, Norge, Holland, Polen og Sverige udsendt en fælles erklæring, hvor landene opfordrer Israel til at droppe projektet.

    - Vi gentager vores stærke modstand mod politikken med udvidelser af bosættelser hen over de besatte palæstinensiske områder, hvilket er i strid med folkeretten og internationale love. Det undergraver bestræbelser på at finde frem til en tostatsløsning, lyder det blandt andet i erklæringen, som landenes udenrigsministerier har udsendt i fællesskab.

    Byggeplanerne er blevet fordømt af pælæstinensere, Israels naboland Jordan og grupper af aktivister.

  26. Coronapandemien førte til et rekordfald i migration i 2020

    Da coronapandemien ramte verden i begyndelsen af 2020, lukkede grænserne for at hindre smitten i at sprede sig.

    De lukkede grænser førte samtidig til et fald på 30 procent i migrationen til de 38 ledende industrilande og de nye vækstmarkeder.

    Det viser en ny rapport fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

    I alt immigrerede 3,7 millioner mennesker sidste år til rige industrilande.

    Alle kategorier af migration blev påvirket af pandemien, viser rapporten.

    Blandt andet faldt antallet af nye asylansøgere med 31 procent.

  27. Ny dna-metode bekræfter identiteten på Sitting Bulls oldebarn

    • Foto af Sitting Bull taget i 1885. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)
    • 73-årige Ernie Lapointe. (Foto: ERNIE LAPOINTE © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Nogle hårprøver fra den legendariske leder af sioux-folket, Sitting Bull, har bekræftet, at en mand fra South Dakoka er hans oldebarn.

    Forskere tog dna fra lille samling af Sitting Bulls hår, som lå på lager i Washington DC.

    Den viste, at den 73-årige Ernie Lapointes oldefar var Sitting Bull, der levede fra omkring 1831 til 1890.

    Den nye metode, som forskerne har brugt, er udviklet af Lundbeck Foundation GeoGenetics Centre på Cambridge Universitet, som ledes af den danske dna-forsker Eske Willerslev, skriver BBC.

  28. Hækkerup: Jeg vil ikke bede politiet om at undersøge statsministerens slettede sms'er

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke bede politiet efterforske sagen om den automatiske sletning af sms'er på statsminister Mette Frederiksens mobiltelefon. Det har Venstre ellers opfordret ham til tidligere i dag.

    Sletningen har betydet, at den granskningskommission, der undersøger forløbet omkring aflivningen af alle mink i Danmark, ikke kan se dem.

    - Jeg mener ikke, at der på baggrund af Venstres opfordring er grundlag for at rette henvendelse til politiet. Hvis Venstre ønsker at indgive en politianmeldelse, så står det jo Venstre frit for, siger Hækkerup i en skriftlig kommentar til Ritzau.

  29. Astrid Krag sletter sms'er - Nick Hækkerup gemmer

    Der er tilsyneladende ikke nogen fælles retningslinjer for, hvad man gør med sine sms'er i den socialdemokraiske regering. Social- og ældreminster Astrid Krag sletter sine sms'er, mens justitsminister Nick Hækkerup gemmer sine.

    - Social- og Ældreministeren har indstillet sin telefon til kun at gemme beskeder i en vis periode, hvilket er efter reglerne. Det er gjort ud fra ønsket om informationssikkerhed, og ministeren er i den forbindelse opmærksom på journaliseringspligten. Social- og Ældreministeren vil nu afvente generelle retningslinjer på området fra Justitsministeriet, lyder det i skriftligt svar fra ministeriet til DR.

    Justitsminister Nick Hækkerups (S) telefon har derimod ikke været indstillet til automatisk at slette sms'er. Det har Justitsministeriet oplyst i en mail til Ritzau.

    - Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg ikke vil gå nærmere ind i, hvorvidt jeg er blevet rådgivet til automatisk at slette sms'er, siger Hækkerup i mailen.

    Ministeriet oplyser i samme ombæring, at indstillingen med automatisk sletning af sms'er har været anvendt på visse ansattes telefoner - heriblandt departementschef Johan Kristian Legarth.

  30. SSI: Nu stiger epidemien kraftigt - og mest i København

    Coronaepidemien er steget kraftigt de seneste uger. Det gælder for hele landet, men det går især hurtigt i hovedstadsregionen.

    Det bekræfter Statens Serum Institut nu i den seneste tendensrapport, hvor det fremgår, at antallet af nye covid-19-tilfælde er steget med 73 procent fra uge 41 til uge 42, der for mange skolebørns vedkommende var lig med efterårsferie.

    I rapporten lyder det, at "der ses en kraftig stigning i epidemien på tværs af landet, men mest udtalt i Region Hovedstaden, hvor positivprocenten også er betydeligt højere end i de øvrige regioner."

    Der sker også en stigning af nyindlagte coronapatienter på hospitalerne. Der er markant flere uvaccinerede end færdigvaccinerede per 100.000 blandt de nyindlagte, skriver SSI.

    Rettelse: Det fremgik tidligere, at der var markant flere uvaccinerede end færdigvaccinerede i absolutte tal blandt de nyindlagte. Det er ikke korrekt. Det er i relative tal, altså i forhold til hvor mange, der er henholdvis uvaccinerede og færdigvaccinerede.

  31. Rusland sætter ny trist coronarekord og lukker hovedstaden ned

    Desinficering på en togstation i Moskva. (Foto: SERGEI ILNITSKY © Ritzau Scanpix)

    Lukkede butikker, restauranter og skoler.

    Det lyder måske som noget fra den ikke så fjerne fortid, men i Moskva er det ganske aktuelt igen.

    Den russiske hovedstad starter nemlig i dag en større coronanedlukning, hvor kun vigtige forretninger som apoteker og supermarkeder må holde åbent, mens madsteder kun må servere takeaway.

    Det sker, efter flere uger med triste coronarekorder, hvor smitten og dødstallene gang på gang er gået den forkerte vej. I dag satte landet en ærgerlig rekord, da 1.159 personer blev registreret døde med covid-19 siden i går - det højeste antal hidtil i pandemien, beretter Moscow Times.

    • Rusland registrerer flere coronadødsfald nu end på noget andet tidspunkt under pandemien.
    • Samtidig er også rekordmange - 40.096 - registreret smittet det seneste døgn. De reelle tal menes dog at være langt højere.
    1 / 2

    Nu lukker Moskva og fem regioner delvist ned, mens russerne på tværs af landet får ni dages "arbejdsfri" fra på lørdag for at inddæmme den enorme smitte i landet, hvor kun en tredjedel af befolkningen har sagt ja til en coronavaccine.

  32. Hundredvis af døde skildpadder er skyllet op på land i Mexico

    Denne skilpadde er ikke en af de omtalte. (Arkivfoto) (Foto: Jose de Jesus Cortes © Ritzau Scanpix)

    Mindst 300 havskildpadder er skyllet op på land ved Mexicos Stillehavskyst.

    Angiveligt er skildpadderne druknet efter at være blevet viklet ind i ulovlige eller forladte fiskenet og er herefter skyllet op på Mexicos vestlige kyst.

    Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN kategoriserer havskildpadden som "sårbar", og bestanden er dalende.

    De mexicanske myndigheder er nu i færd med at efterforske sagen.

  33. FC Barcelona har udpeget cheftræner-vikar

    Onsdag meddelte FC Barcelona, at Ronald Koeman ikke længere var cheftræner for klubben.

    Den midlertidige afløser for hollænderen er Sergi Barjuan, der senest har været cheftræner for Barcelonas B-hold. Det skriver klubben på sin hjemmeside torsdag eftermiddag.

    - Hans midlertidige position som cheftræner for førsteholdet slutter, så snart klubben har hyret en permanent cheftræner som afløser for fyrede Ronald Koeman, skriver Barcelona.

    Den 49-årige spanier spillede knap 400 kampe for Barcelona i sin aktive karriere. Senere i dag står han i spidsen for sin første træning for selv samme klub.

    Sergi Barjuans første kamp som cheftræner er mod Alaves den 30. oktober.

    Det er endnu uvist, hvem der skal være den permanente løsning på sidelinjen for FC Barcelona, der aktuelt er nummer ni i La Liga.

  34. Blå partier vil have friplejehjem til Sønderborg: Her er fire argumenter for og imod

    Et nyt friplejehjem i Sønderborg og et nyt friplejehjem længere ude på Als.

    Det er fremtiden, hvis de blå partier i Sønderborg Kommune skal bestemme.

    Forslaget kommer fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige i et samlet udspil til ældreområdet i Sønderborg Kommune.

    Min frygt er, at vi får skabt et A- og et B-hold blandt de ældre.
    Jørgen Jørgensen, spidskandidat for SF i Sønderborg

    Partierne vil sikre, at det stigende antal ældre i kommunen har et bredere udvalg af plejehjem, og at der er større mulighed for, at de ældre kan blive i deres nærområde, når de ikke længere kan klare sig selv.

    - Det handler ikke om at være imod kommunale plejehjem eller kun ville friplejehjem. Det handler om at få et mix af forskellige typer, så alle ældre har et sted, der passer til deres behov, siger folketingsmedlem og borgmesterkandidat i Sønderborg Ellen Trane Nørby (V).

    Men i Socialistisk Folkeparti synes spidskandidat i Sønderborg Jørgen Jørgensen, at det er en meget dårlig idé at etablere to friplejehjem i kommunen. Han er bange for, at det vil skabe ulighed.

    - Min frygt er, at vi får skabt et A- og et B-hold blandt de ældre, siger han.

    På mindst fire områder skiller friplejehjem sig ud fra de kommunale plejehjem. Det er uddybet herunder sammen med argumenter for og imod fra henholdsvis Ellen Trane Nørby (V) og Jørgen Jørgensens (SF).

    Modsat de kommunale plejehjem kan beboerne på et friplejehjem tilkøbe ekstra ydelser. Det kan for eksempel være wellness, personlig shopping, ekstra rengøring eller hjælp til at gå en tur.

    - Vi er forskellige og har forskellige behov. Vi forstår ikke, at man ikke selv må bestemme i den sidste del af livet. Vi skal have lov at kunne vælge til – ligesom de ældre i hjemmeplejen kan. Man skal ikke umyndiggøre de ældre. De er gamle nok til selv at bestemme.

    - I SF går vi ind for lighed, og jeg frygter, at friplejehjemmene kan blive de riges paradis. Har du penge, kan du få, har du ikke, må du nøjes med det offentlige. Det frie plejehjem vil søges af folk med penge på kontoen, og du får et A- og B-plejehjem, som vi ser i for eksempel Belgien og USA.

    Mange friplejehjem er ikke underlagt en driftsoverenskomst med kommunen. Det betyder blandt andet, at plejehjemmet har et større råderum, som de selv bestemmer over.

    - Det er en kæmpestor fordel. Det er det samme, vi også ser på friskolerne. Og det giver større mulighed for at træffe lokale beslutninger. Vi så også gerne, at man havde mere lokalbestemmelse i de kommunale plejecentre.

    - Det er fornuftigt, at de selv kan bestemme over deres midler, men de kommunale plejehjem kan også sagtens sætte gang i initiativer. Det er der mange eksempler på i Sønderborg.

    - Der er både frivillige, der tager på cykeltur med de ældre, busture og naturvejledere på plejehjemmene. To gange om året kan man søge midler fra kommunen til initiativer på ældreområdet.

    Friplejehjemmene bestemmer selv, hvordan deres profil skal være. Mange friplejehjem drives eksempelvis med kristne værdier.

    - Vi er forskellige, og det skal vores plejehjem også afspejle. Ser man på det privatejede Dalsmark Plejehjem i Rinkenæs ved Gråsten, som har en driftsoverenskomst med Sønderborg Kommune, er naturen en del af deres værdier og fokus. Man kan også have sin hund eller kat med – og det har nogle ældre brug for.

    - Friplejehjem kan være med til at udfordre de kommunale plejehjem, så de kan inspirere hinanden til at fokusere forskelligt. Det skaber bedre tilbud og højere kvalitet.

    - Jeg ved godt, at de slår sig op på unikke profiler. Men jeg mener også, at de kommunale plejecentre har individuelle profiler, så her ser jeg ikke, at der er forskel på det kommunale plejehjem og de frie plejehjem.

    I modsætning til det kommunale tilbud kan friplejehjem – alt efter om ejerne indgår en ordning med kommunen, og hvordan den eventuelt er udformet - selv bestemme, hvem de vil have boende.

    - Det betyder, at de kan sige nej til folk, der ikke har penge på kontoen. Og ja til folk, de kan sælge ekstra ydelser til. Vi mangler i forvejen pladser til misbrugere, udviklingshæmmede og demente. Dem frygter jeg, at de vil afvise, da de jo ikke er forpligtet til at tage imod.

    - En ældre med demens skal jo ikke placeres på et plejehjem, der ikke er specialiseret til demente. Vi har ikke lagt os fast på, om de friplejehjem, vi foreslår i Sønderborg Kommune, skal være specialiserede, eller hvilken ordning der skal være med kommunen. Men der findes da friplejehjem med fokus på for eksempel demente.

    - Vi må se på, hvilket behov der er, og sammen med den aktør, der skal drive det, finde ud af, hvilken driftsoverenskomst der skal være. Det skal vi ikke beslutte i en valgkamp.

  35. Lynhurtig evolution: Elefanter har smidt stødtænderne for at overleve krybskytteri

    Flere hunelefanter i republikken Mozambique har ikke udviklet stødtænder efter borgerkrigen, hvor man jagtede dem på grund af tænderne. (Foto: Eva Rosenqvist © Scanpix)

    Evolutionen har fået ekstra fart på hos elefanter i Mozambique i det sydøstlige Afrika.

    Menneskers jagt på elefanterne har resulteret i, at flere hunelefanter nu fødes uden stødtænder.

    Det viser en ny undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidskrift Science. Forskerne har muligvis fundet den mutation i elefanternes gener, der er skyld i udviklingen.

    Elefanter uden stødtænder har haft større chance for at overleve, da mennesker ikke er interessede i de elefanter. Mennesker vil have fat i stødtænderne, som de blandt andet bruger til at fremstille smykker.

    Hvis man fortsatte med at presse elefanterne, så ville man se flere og flere uden stødtænder. Det vil, udover at være æstetisk ærgerligt, være et problem i forhold til elefanternes funktion.
    Jens-Christian Svenning, professor i økologi ved Aarhus Universitet.

    Især under borgerkrigen i Mozambique fra 1977 til 1992 blev der jagtet elefanter med stødtænder for at kunne finansiere krigen.

    Her døde 90 procent af elefanterne. Flere af de overlevende elefanter havde ingen stødtænder.

    - Der har været en stærk selektion mod at have stødtænder, fordi dem der havde dem, blev skudt. Det har fået ført til en ændring i genetikken, så hunelefanter uden stødtænder er blevet almindelige, siger Jens-Christian Svenning, der er professor i biodiversitet ved Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

    Han har læst forskernes undersøgelse.

    Da krybskytteri i dag ikke er et lige så stort problem som under borgerkrigen, vil stødtænder sandsynligvis duke op igen over fremtidige generationer af hunelefanter. Men det bliver en langsom proces.

    - Hvis man fortsatte med at presse elefanterne, så vil man derimod se flere og flere uden stødtænder. Det vil, udover at være æstetisk ærgerligt, være et problem i forhold til elefanternes funktion. De bruger nemlig tænderne til blandt andet at grave i jorden med og til at afbarke træer med, siger Jens-Christian Svenning.

    - Det er derfor vigtigt for dem at have tænderne for at kunne klare sig, og det betyder også en del for deres rolle i økosystemerne, fortsætter han.

    Her ses afrikanske elefanter med stødtænder i Sydafrika. De spiser op til 150 kilogram føde hver dag i form af blade, grene, bark, græs og rødder. (Foto: Eva Rosenqvist © Scanpix)

    Gennem DNA-sekventering har forskerne fundet en mutation i nogle af elefanternes gener, som de mener kan være årsagen til, at dyrene ikke har udviklet stødtænder.

    - Det vigtigste gen, der er koblet til den her mutation, sidder på X-kromosomet. Og den er koblet til noget genetik, som er dødelig for hannerne, siger Jens-Christian Svenning.

    I modsætning til hunnerne har hannerne kun ét X-kromosom.

    - Så hvis de får et X-kromosom med den fejl på, så dør de, måske allerede inden de bliver født. Så det er kun hunelefanter, der kan blive født med de her fejlbehæftede X-kromosomer, siger Jens-Christian Svenning.

    (Foto: Alan D. Wilson © WikiMedia Commons)

    At mennesket kan få evolutionen til at sætte farten op, er ikke nyt. Blandt andet er hornene på tykhornsfår i Canada blevet mindre i størrelsen over 20 år. Det mener man skyldes trofæjagt.

    - Det er et fænomen, der hedder unaturlig selektion. Det beskriver, at for eksempel fangst eller jagt kan føre til genetiske ændringer i bestandene, som går imod, hvad der ellers vil være smart helt naturligt, siger Jens-Christian Svenning.

    - Darwin observerede det i Skotland, hvor man skød store, flotte kronhjorte. Det førte til, at bestanden mistede de store individer, og så blev det i stedet de små hanner, der overlevede, fortsætter Jens-Christian Svenning.

    Han nævner også fiskeri som et eksempel på, hvordan vi mennesker kan påvirke udviklingen af arter.

    Mange steder i verden, hvor man går efter store fisk, bliver individerne i bestandene mindre og mindre over tid, fordi de fleste store individer fanges.

    - Det betyder, at disse toprovdyr bliver meget mindre, end de var til at begynde med, og det har betydning for deres påvirkning af resten af økosystemet

  36. Se video: Fejl fra trykkeri har ødelagt flere hundrede valgplakater for nordjysk byrådskandidat

    For kort tid siden fik Jes Lunde, spidskandidat for De Radikale i Aalborg Kommune, hængt sine 700 valgplakater op.

    Men når du møder dem i dag, ser det enten ud, som om et krøllejern har kørt igennem dem, eller også bliver du nødt til at dreje hovedet 180 grader for at kigge ham i øjnene.

    Med andre ord er Jes Lundes valgplakater ødelagt, og årsagen til det er en fejl fra trykkeriets side, hvor man er kommet til at bruge vandopløselig lim.

    - Det er da rigtig træls at skulle bruge tid på sådan noget, siger den nordjyske kandidat.

    Ifølge LaserTryk, der står bag plakaterne, har man aftalt at levere 200 nye til Jes Lunde, som er det antal, han kan nå at sætte op igen.

  37. Ny film om fejlbombningen af Den Franske Skole. Ægte optagelser viser angrebet fra piloternes perspektiv

    Cirka 250 personer blev dræbt, da det britiske flyvevåben, Royal Air Force, den 21. marts 1945 gennemførte et voldsomt luftangreb mod nazisterne i Danmark.

    Bombeflyenes mål var det hemmelige tyske politi Gestapos hovedkvarter i Shellhuset på Kampmannsgade, og missionen lykkedes med mange tyske tab til følge.

    Men da et allieret fly styrtede ned tæt på Jeanne d'Arc-skolen - i folkemunde kaldet Den Franske Skole - på Frederiksberg, skete en af de største tragedier i nyere danmarkshistorie.

    En tragedie, der også er omdrejningspunktet i Ole Bornedals premiereaktuelle film 'Skyggen i mit øje'.

    Røgen fra vraget fik nemlig flere af de andre piloter til at tro, dette var målet, og flere bomber blev derfor kastet her.

    86 børn og 18 voksne omkom under fejlbombingen af skolen, hvor over 500 personer befandt sig.

    Der var kamerarer med ombord på flere af de britiske fly, da de fløj ind ind over Danmark og København. Dele af disse optagelser findes stadig og kan blandt andet ses i klippet herover, som stammer fra filmen 'Det gælder din frihed'.

    Efterfølgende blev der fortalt om begivenheden på vidt forskellige måder, alt afhængigt af hvem afsenderen var.

    'Det gælder din frihed' er fra 1946 og blev produceret for Frihedsrådet, der i krigens sidste år havde stået for at koordinere forskellige modstandsgruppers arbejde. Filmen blev præsenteret som den officielle film fra modstandsbevægelsen.

    Selvom instruktøren Theodor Christensen havde billeder fra efterdønningerne af bombningen af Den Franske Skole til rådighed, valgte han ikke at bruge dem i filmen.

    Fejlbombningen bliver i filmen blot omtalt som 'en ulykkelig hændelse' uden nærmere uddybning.

    Det var dog en helt anden fortælling, man kunne høre, da den nazistiske ugerevy Dansk Film-Avis beskrev begivenhenheden i landets biografer.

    Her er fokus udelukende på Den Franske Skole, og angrebet på Gestapo-hovedkvarteret nævnes slet ikke. Det klip kan ses på streamingsiden 'Danmark på film' lige her.

    Hele filmen 'Det gælder din frihed' kan ses på Dansk Film Instituts hjemmeside.

    Kilder: Information, DFI.

  38. Hun smed buste i havnen som en 'kunstnerisk happening'. Nu er hun tiltalt for groft hærværk

    Kunstneren Katrine Dirckinck-Holmfeld tog ansvaret for at have fjernet Kunstakademiets gipsbuste af Frederik 5, som blev fundet i Københavns Havn. (Foto: Jesper Houborg © Scanpix)

    Den tidligere institutleder på Kunstakademiet i København, Katrine Dirckinck-Holmfeld, kaldte det selv en "kunstnerisk happening", men nu kan det ende med at koste hende en dom for groft hærværk.

    Det fremgår af anklageskriftet, som Kulturen på P1 har fået aktindsigt i.

    Katrine Dirckinck-Holmfeld bliver tiltalt for som institutleder og underviser at have foranlediget flere studerende til at udøve hærværk af betydeligt omfang, da hun sammen med dem fjernede en gipsafstøbning af Frederik 5., som efterfølgende blev smidt i Københavns Havn.

    Busten blev fjernet 23. oktober sidste år og blev fisket op af havnen 6. november.

    Ifølge anklageskriftet var de studerende uforvarende i hærværket – og handlede dermed uforsætligt. I anklageskriftet står der også, at der er sket skade for 44.350 kroner, uden at det fremgår, om anklagerne går efter bøde- eller fængselsstraf.

    DR forsøger at få en kommentar fra anklagemyndigheden.

    Katrine Dirckinck-Holmfelds advokat, Tyge Trier, udtaler til DR, at Katrine Dirckinck-Holmfeld vil påstå frifindelse i straffesagen.

    - Vi vurderer, at sagen er principiel og vigtig med flere principielle spørgsmål både i juraens verden og i forhold til beskyttelse af det kunstneriske virke. Sagen er også væsentlig i forhold til beskyttelsen i Danmark og i international sammenhæng af den kunstneriske ytringsfrihed.

    Da historien først kom frem, blev busten flere steder beskrevet som et stykke uvurderligt kulturarv.

    Katrine Dirckinck-Holmfeld har tidligere peget på, at gipsafstøbningen findes i flere versioner, og advokat Tyge Trier noterer, at værdiangivelsen ikke længere er 200.000 kroner men 44.350 kroner, hvilket ifølge ham netop afspejler, at der ikke er tale om uvurderlig kulturarv, men om en mulig pris på en ny gips-kopi fra en håndværker.

    • En dykker i vandet i Københavns Havn for at finde statuen af Frederik 5., der grundlagde Kunstakademiet i København. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Busten blev taget op 6. november 2020. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Anklagemyndigheden mener, at der er sket skade for 44.350 kroner. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Busten stod tidligere på Kunstakademiets Billedkunstskoler. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Ifølge Lene Wacher Lentz, der er adjunkt på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet med speciale i strafferet, vil anklagemyndigheden som udgangspunkt gå efter fængselsstraf.

    - Den måde, som sagen er rejst på, hvor der skal medvirke domsmænd, og hvor man har benyttet den grove hærværksparagraf, gør, at anklagemyndigheden vil anlægge påstand om fængselsstraf, siger hun til 'Kulturen på P1'.

    Strafferammen er op til seks år, men så lang forventer Lene Wacher Lentz ikke, at en eventuel straf til Katrine Dirckinck-Holmfeld vil blive.

    - Det er værdien af det ødelagte, man som regel tager udgangspunkt i. Ifølge anklageskriftet er der sket skade for godt 44.000 kroner. Når man er i det leje, må man forvente, at det er en kortere fængselsstraf. Man kunne også forestille sig, at en eventuel straf ville kunne blive betinget, siger hun.

    Lene Wacher Lentz kalder det en speciel sag, når man tager Katrine Dirckinck-Holmfeld rolle i hærværket med i betragtning.

    - Det er en speciel sag, når man tænker på, at hun bliver anklaget for hærværk med den rolle og stilling, hun har haft. Det er ikke nogen undskyldning for at ødelægge andres ting, fordi man vil sætte fokus på et budskab og lave en happening. Så på den måde ligner det enhver anden hærværkssag.

    Katrine Dirckinck-Holmfeld tilstod for et års tid siden, at hun stod bag fjernelsen busten, der var placeret på Det Kongelige Danske Kunstakademi festsal i København. Det skabte vrede reaktioner mod institutlederen og førte til, at Kunstakademiet bortviste hende.

    Det var gruppen Anonyme Billedkunstnere, der fjernede busten, for "at italesætte de måder, hvorpå kolonitiden er usynliggjort, men stadig har direkte konsekvenser for minoritetsgjorte mennesker inde og uden for Kunstakademiet".

    - Happeningen fandt sted af kærlighed til Danmark, og fordi jeg er dansk og elsker mit land. Danmark har været foregangsland på rigtig mange punkter inden for kunst, arkitektur og design samt miljø og vindenergi. Derfor mener jeg også, det er på tide, at Danmark forholder sig kritisk til sin egen rolle i den transatlantiske slavehandel, sagde Katrine Dirckinck-Holmfeld i Deadline.

    Se et klip fra 'Deadline' på DR2, hvor Katrine Dirckinck-Holmfeld forklarer, hvorfor hun smed busten i vandet:

    Katrine Dirckinck-Holmfeld har tidligere selv afvist, at det er hærværk, og hun har påpeget, at gipsafstøbningen findes i flere versioner. Efter bortvisningen blev der lavet en solidaritetserklæring for Katrine Dirckinck-Holmfeld, der nu har over 1000 underskrivere.

    Sagen var medvirkende til, at den daværende kulturminister, Joy Mogensen (S), bad om en undersøgelse om forholdene på Kunstakademiet.

    I december 2020 stod det klart, at daværende rektor Kirsten Langkilde, måtte finde sig et nyt arbejde, fordi ministeren mente, der var behov for en ny start med en ny rektor.

    Artiklen er opdateret 18.32 med kommentar fra Katrine Dirckinck-Holmfelds advokat.

  39. Brandfolk er henrykte over PFOS-tjek

    Det vækker glæde blandt brandmændene, at sundhedsministeren på et samråd onsdag meddelte, at mindst 300 brandfolk skal tjekkes for stoffet PFOS.

    - Vi er himmelhenrykte. Det her er virkelig godt for brandfolk, at de nu kan få vished for, om de har PFOS i blodet, siger formanden for fagforeningen Brandfolkenes Organisation, Keld Rasmussen, til Ritzau.

    Stoffet PFOS mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

    Det har blandt andet været anvendt i brandslukningsskum, og derfor har brandfolk haft nær kontakt til det giftige stof.

    Keld Rasmussen frygter, at PFOS i brandskum kan have medvirket til at gøre kollegaer syge.

    - Vi har fået mange tilbagemeldinger om prostatakræft og bugspytkirtelkræft hos brandmænd i perioden fra 1995 til 2011, siger han.

  40. Thulesen vil have Mette Frederiksen i samråd om slettede sms'er

    Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, vil have statsminister Mette Frederiksen (S) i samråd om de slettede sms'er i Statsministeriet.

    Udmeldingen kommer, efter at Mette Frederiksen torsdag forklarede flere medier, at hun var blevet rådgivet til at igangsætte en automatisk sletning af sine sms'er efter 30 dage.

    Den automatiske sletning betyder, at Minkkommissionen som udgangspunkt er afskåret fra at undersøge en del af kommunikationen i dagene omkring beslutningen om at aflive mink i Danmark.

    - Der er mange spørgsmål, der rejser sig. Det er rimeligt, at Folketinget får at vide, hvornår den automatiske sletning er igangsat, og hvem der har rådgivet hende til at gøre det, siger Thulesen Dahl.

  41. Kunstakademiets tidligere institutleder tiltalt for groft hærværk på gipsbuste

    Den tidligere institutleder på Det Kongelige Danske Kunstakademi Katrine Dirckinck-Holmfeld er blevet tiltalt for groft hærværk, fordi hun ifølge anklagen smed en buste i Københavns Havn.

    Det skriver Ritzau, som har fået aktindsigt i anklageskriftet.

    Det er uvist, hvordan Katrine Dirckinck-Holmfeld forholder sig til tiltalen om groft hærværk, men hun har tidligere fortalt, at hun skubbede bysten af kong Frederik den 5. i havnen for at sætte fokus på Danmarks rolle i slaveriet.

    I kølvandet på sagen blev hun bortvist fra sit arbejde.

  42. Landsret skærper straf: Brødre får 15 års fængsel for drab på Bornholm

    De to brødre Mads og Magnus Møller får 15 års fængsel for drab på 28-årige Phillip Mbuji Johansen.

    Det er Østre Landsret netop kommet frem til.

    Det er en skærpelse i forhold til byrettens dom, hvor de to brødre blev idømt 14 års fængsel for drabet, der fandt sted i Nordskoven på Bornholm i juni sidste år.

    De to brødre har undervejs nægtet sig skyldige i drab. De har dog erkendt vold med døden til følge.

    Men tidligere i dag vurderede landsretten, at der var tale om drab.

    - Efter tiltaltes forklaringer og de lægelige oplysninger er retten kommet frem til, at det er bevist, at de har udøvet vold som beskrevet i anklageskriftet.

    - I forhold til voldens omfang og karakter er det bevist, at de tiltalte så det som overvejende sandsynligt, at Phillip Mbuji Johansen ville dø som følge af den vold, som han blev udsat for.

    De to brødre havde ingen synlig reaktion, da dommen blev afsagt.

  43. Fem til ti nye ambulancer og lægebiler skal få hjælpen hurtigere frem, men det er alt for lidt, lyder kritikken

    Når ulykken sker, skal borgerne være sikre på, at de blå blink hurtigt dukker op, men regeringens udspil rækker slet ikke, lyder kritikken. (arkivfoto) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix Ritzau)

    Uanset hvor man bor i landet, skal man kunne stole på, at ambulancen kommer hurtigt, når man ringer 1-1-2.

    Det er bare ikke altid tilfældet i dag, og det skal der laves om på, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i går, da han præsenterede sin del af et nyt udspil fra regeringen.

    I udspillet bliver der lagt op til, at landet skal tilføres fem til ti nye akutberedskaber i form af enten ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler.

    Men det rækker slet ikke til at løse de problemer med lange responstider, der er i dag, lyder det fra flere sider.

    Men altså fem til ti på landsplan, det forslår altså som en skrædder i Helvede...
    Christoffer Buster Reinhardt, regionsrådspolitiker

    Blandt kritikerne er Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

    - Jeg er da glad for, at man gerne vil have flere blå blink på gaden, for det er der brug for. Særligt i Region Hovedstaden, hvor vi har problemer med, at ambulancerne er alt for længe om at komme frem i ordentlig tid.

    - Der er brug for flere ambulancer, og der er brug for flere reddere, så vi kan bemande dem. Men altså fem til ti på landsplan, det forslår altså som en skrædder i Helvede, for at sige det lige ud, siger han.

    Ifølge den konservative regionsrådspolitiker er der alene i Region Hovedstaden behov for syv ambulancer ekstra for at nå ned på de ønskede responstider.

    - Og at vi skulle få syv af de ti beredskaber her i hovedstaden, det tror jeg ikke på, siger han.

    I Region Hovedstaden er målet, at en ambulance, der kører akutkørsel, skal være fremme inden for 13 minutter, og det var over 90 procent i 2020, viser regionens årsrapport.

    En af de reddere, der sidder bag rattet i ambulancerne i hovedstadsområdet, er Emil Staunsager.

    Han ser heller ikke regeringens forslag som en garanti for, at borgerne kan forvente hurtigere at se de blå blink, når de har behov for dem.

    - Jeg er ikke begejstret, for jeg tror ikke, at fem til ti akutberedskaber kommer til at løse de problemer, vi faktisk har. Og det er en mangel på reddere og en redderflugt, som vi ser for eksempel i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, siger han.

    Hvilken del af landet de nye akutberedskaber kommer til gavn, er ikke besluttet endnu. Regionerne kan byde ind på at få dem, men den endelige beslutning bliver truffet af fagfolk, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - Der må vores styrelser og eksperter vurdere, hvor man bruger pengene bedst, men man kan se, at der udfordringer med responstider flere forskellige steder.

    Mens den geografiske placering af de nye beredskaber er ukendt, vil Christoffer Buster Reinhardt fra Region Hovedstaden gerne have regeringen til at fortælle mere om, hvordan de nye akutberedskaber kommer til at fungere.

    - Vi har behov for at vide, hvad det helt konkret er, der bliver tilbudt. Hvor meget, hvornår og hvor længe.

    Christoffer Buster Reinhardt har hurtigere udrykninger som en af sine mærkesager i valgkampen. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    I Sundhedsudvalget har den socialdemokratiske næstformand, Leila Lindén, ytret ønske om, at der følger penge med til driften af de nye akutberedskaber, så der rent faktisk er reddere til at køre de nye biler.

    Det punkt skriver den konservative formand også gerne på sin ønskeseddel.

    (...) borgerne får ikke meget ud af en ambulance, der står i garagen
    Christoffer Buster Reinhardt, regionsrådspolitiker

    - Jeg er da meget enig med hende, for borgerne får ikke meget ud af en ambulance, der står i garagen, siger Christoffer Buster Reinhardt.

    Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke kan de to regionsrådspolitikere ånde lettet op og se frem til at få penge til driften, hvis et eller flere af de nye akutberedskaber ender i Region Hovedstaden.

    - Det er et blivende beløb, vi sætter af. Så det handler ikke kun om at købe bilen, den skal også drives, og det er langt det dyreste med personaletimer, siger han.

    I regeringens udspil 'Tættere på II', der blev præsenteret i går, er der afsat 75 millioner kroner i 2022 og 200 millioner kroner årligt de følgende tre år til hurtigere og bedre hjælp ved akut sygdom. Hvor stor en andel, der er øremærket til de nye akutberedskaber, fremgår dog ikke.

  44. Mette Frederiksen om slettede sms'er: Jeg blev rådgivet af Statsministeriet

    Statsminister Mette Frederiksen fortæller, at hun af Statsministeriet blev rådet til at slette sms'er af sikkerhedshensyn.

    Det oplyser hun til DR Nyheder.

    - Jeg er blevet rådgivet af Statsministeriet til at have automatisk sletning af blandt andet sikkerhedshensyn. Jeg har ikke mulighed for at gå yderligere ind i de tekniske ting omkring det.

    Hvordan kan du garantere, at der ikke er slettet en besked, som kan få en betydning for kommissionens arbejde?

    - I forhold til det substantielle er jeg fuldstændig på sikker grund i forhold til, hvad jeg har vidst, og hvad det er, der i det hele taget har været omdrejningspunktet for den her diskussion. Kommissionen skal selvfølgelig have lov til at arbejde, og derfor har beskeden fra Statsministeriet været, at ministeriet gør alt, hvad man kan for at bakke op om samarbejdet, og det gælder fortsat.

    I går kom det frem, at statsministeren og tre højtstående embedsfolk automatisk har slettet sms'er i minksagen.

  45. Indspilningsleder erkender fejl i dødsulykke: Tjekkede ikke våben

    Skuespiller Alec Baldwin er producer på 'Rust' og spiller også hovedrollen. Det var ham, der affyrede våbnet, der kostede Halyna Hutchins livet. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Indspilningsleder på filmen 'Rust', David Halls, indrømmer nu, at han ikke tjekkede våbnet grundigt nok, inden han gav det til skuespilleren Alec Baldwin.

    Da Alec Baldwin fik pistolen, skød og dræbte han fotografen Halyna Hutchins og sårede instruktør Joel Souza under en øvescene til optagelserne af western-filmen.

    Det forklarer politimyndighederne ifølge CNN, efter de har afhørt blandt andre David Halls i sagen.

    Tidligere er det kommet frem, at David Halls råbte "kold pistol", hvilket normalt betyder, at kun indeholdt løst krudt, inden han gav den til Alec Baldwin.

    Her ses kirken i Santa Fe i delstaten New Mexico, hvor dødsulykken fandt sted. (© Scanpix)

    Ifølge CNN havde filmholdet hyret 24-årige Hannah Gutierrez som våbenansvarlig. Hun viste David Halls våbnet inden prøven. David Halls husker kun, at han så tre tomme kamre i tromlen på revolveren, men erkender, at han skulle have tjekket dem alle.

    - Han skulle have tjekket dem alle, men gjorde det ikke, og han kan ikke huske, at hun drejede tromlen, står der i beskrivelsen fra myndighederne.

    Ifølge CNN har Hannah Gutierrez fortalt, at våbnene har været opmagasineret sikkert i en varebil, som kun få har haft adgang til. Bilen er blevet undersøgt for blandt andet fingeraftryk. Desuden er der under efterforskningen fundet 500 patroner på filmsettet.

    Kameramanden Reid Russell, der stod ved siden af Halyna Hutchins og Joel Souza, beskriver, at der var god stemning lige inden ulykken, selvom flere fra filmholdet tidligere havde forladt optagelserne på grund af utilfredshed.

    Tidligere kom det frem, at et våben under en af David Halls' tidligere film også har ført til en ulykke. Det skete under optagelser af filmen 'Freedom's Path' i 2019, men der var kun tale om en mindre, kortvarig skade. David Halls blev dog fjernet fra settet.

    Flere var mødt op for at mindes Halyna Hutchins i Burbank i Californien. Den 42-årige kvinde blev født i Ukraine og skudt i brystet i torsdags. (Foto: David Mcnew © Ritzau Scanpix)

    CNN skriver også, at Hannah Gutierrez bliver kritiseret for hendes håndtering af våben under tidligere filmoptagelser.

    Stu Brumbaugh, der var med på filmsettet under optagelserne til 'The Old Way' med Nicolas Cage, fortæller til CNN, at han bad om at få hende fyret på grund af "hensynsløs adfærd", hvor hun blandt andet skulle have affyret et våben uden advarsel.

    Det amerikanske medie har også været i kontakt med en anden fra filmen, som bekræfter, at der var bekymringer over hendes opførsel.

    CNN har forsøgt at få kommentarer fra Hannah Gutierrez, David Halls og produktionsselskabet, men mediet skriver, det ikke har været muligt.

    Politiet i Santa Fe i New Mexico holdt i pressekonference om ulykken i går, amerikansk tid. (Foto: ADRIA MALCOLM © Ritzau Scanpix)

    Det er stadig ikke afgjort, om nogen vil blive sigtet for at have begået noget ulovligt, men politiet siger, at de undersøger alle muligheder.

    Ulykken har skabt en debat i USA om brug af våben under filmoptagelser. Flere i branchen fortæller til mediet Variety, at det ikke er nødvendigt at bruge rigtige våben under filmoptagelser.

    Optagelserne af filmen begyndte 6. oktober, men er nu standset på grund af ulykken. Alec Baldwin spiller hovedrollen og producerer også filmen.

  46. Læger tager vagter som sygeplejersker til en højere løn: 'Hen i vejret og helt bizart'

    Efter en lang konflikt hen over sommeren har sygeplejerskerne sagt stop.

    De siger i stor stil nej til at tage ekstra vagter som følge af, at sygeplejestrejken ikke førte til, at de fik det ønskede lønløft.

    Det har nu den konsekvens, at afdelingen Hjerte-, Lunge og Karkirurgi på Aarhus Universitetshospital beder lægerne om at tage flere af sygeplejerskernes vagter, hvilket betyder mere i lønposen og en højere udgift.

    Lars Folkersen, der er ledende overlæge på afdelingen, har en række alvorligt syge patienter, som har brug for operation.

    - Vi arbejder på at finde narkoselæger, der kan bedøve de patienter, fordi vi kan ikke finde narkosesygeplejersker. Dels fordi vi mangler flere, men også fordi sygeplejerskerne er frustrerede over den situation, de er i. De har ikke så meget energi til at arbejde ekstra, efter de er kommet ud af deres konflikt, siger han.

    Hver dag er en til to af afdelingens ni stuer i øjeblikket bemandet med læger i stedet for narkosesygeplejersker.

    Det er nødvendigt for at overholde kræftpakkeforløb og behandlingsgarantier, oplyser overlæge Lars Folkersen.

    På tillidsmandskontoret på Aarhus Universitetshospital møder de for tiden flere sygeplejersker, der ikke bryder sig om, at deres normale opgaver glider over i hænderne på lægerne.

    Det fortæller Marianne Østerlund Madsen, der er fællestillidsmand for sygeplejerskerne.

    - Det er da en frustration, at man nu kommer til at betale mere for nogle arbejdsopgaver, som kunne udføres af sygeplejersker og nu bliver honoreret med en højere løn, fordi det er læger, der varetager opgaven. Det er svært at kigge på, siger hun.

    Ifølge Marianne Østerlund Madsen er det generelt blevet et sygeplejerske-mantra at passe på sig selv og dermed ikke tage ekstra vagter. Det billede forudser hun ikke kommer til at ændre sig foreløbigt.

    - Jeg tror virkelig, at sygeplejerskerne har fået øjnene op for, hvordan ekstra arbejde har været dét, der har bundet sundhedsvæsenet sammen, og at de faktisk ikke er forpligtiget til at arbejde mere, end de er ansat til.

    Problemet skal ikke løses ved, at sygeplejerskerne skal tage ekstra vagter, mener Marianne Østerlund Madsen.

    - De arbejder det, de er ansat til. Det er ikke deres problem. Det er et Christiansborg-problem, at der mangler personale i sundhedsvæsenet. Jeg synes ikke, der er nogen arbejdsstrid i det, sygeplejerskerne gør i øjeblikket, men der er et problem i sundhedsvæsenet, fordi der mangler hænder.

    Ledende overlæge Lars Folkersen kan sagtens forstå, at sygeplejerskerne er frustrerede over situationen, men understreger samtidig, at forhandlingen af løn og tillæg ikke er noget, der ligger på hans bord.

    I Region Midtjylland, der driver de offentlige sygehuse, er der i begge sider af regionsrådssalen enighed om, at situationen er uholdbar.

    Nicolaj Bang (K), der er medlem af Hospitalsudvalget, mener, man er nødt til at have en dialog med sygeplejerskerne, hvis det skyldes, at sygeplejerskerne er utilfredse og derfor ikke vil være fleksible på en måde, som de har været før.

    - Det dur jo ikke, at man tager hele sundhedsvæsenet som gidsel, fordi man er utilfreds med en forhandling, siger han og fortsætter:

    - Det er ikke ligefrem sådan, at vi vælter os i læger, og hvis vi skal til at bruge læger til at lave sygeplejerskernes arbejde, så flytter vi bare problemet et andet sted hen. Det ender i sidste ende med, at vi ikke kan levere den behandling til vores patienter, som vi gerne vil.

    Han synes, det er "helt bizart" at bruge en højtlønnet medarbejder til at udføre en lavere lønnet medarbejders arbejde.

    - Det er åbenlyst enormt ineffektivt, og det er ikke en situation, der kan accepteres i ret lang tid.

    Susanne Buch, medlem af Hospitalsudvalget i Region Midtjylland for SF, ser på en meget fastlåst situation.

    - Det er fuldstændig hen i vejret. Det koster ledelserne nogle penge at lade lægerne gøre arbejdet. Jeg synes, det er helt skævt, siger hun.

    Hun ønsker konkret at få kigget på, hvordan lønforholdene er for sygeplejerskerne.

    - Vi er nødt til at ophæve de lidt stive regler for, hvem der kan få hvad og hvornår, siger hun.

    Hun vil dog ikke kræve, at sygeplejerskerne skal gå op i tid, der skal også være plads til deltidsarbejde.

    Susanne Buch vil henstille ledelserne på hospitalerne til eksempelvis at se på, om de har nogle ældre sygeplejersker, der skulle have været på efterløn, som måske alligevel kan arbejde et antal timer.

    Derudover kan man ifølge SF'eren også se på, om nogle sygeplejersker på det akutte område skal have noget ekstra i lønposen for at få dem til at komme på arbejde.

    Nicolaj Bang mener, at man nu og her er nødt til at få flere sygeplejersker til at arbejde på fuldtid, uden at man skræmmer nogle væk fra faget, der slet ikke har mulighed for at gå op i tid.

    - Der har været en tendens til, at sygeplejerskerne som udgangspunkt er på deltid. Det er der simpelthen ikke ressourcer til nu, og sådan er det jo heller ikke for andre brancher, siger han.

  47. De er trætte af vindmøller på Mors - alligevel vil spidskandidat have endnu flere

    Thomas Jensen, spidskandidat for De Konservative i Morsø Kommune, forslår, at der bygges nye vindmøller i Sindbjerg Plantage, hvor der allerede står seks høje vindmøller. (Foto: (C) DR)

    Politikerne i byrådet var enige. Det skulle være slut med nye vindmøller på Mors.

    Den vindblæste ø i Limfjorden producerede allerede mere strøm, end morsingboerne selv kunne bruge, og der var bøvl og naboklager, hver gang nye møller skulle placeres.

    Derfor vedtog et enigt byråd i 2017 et stop for nye vindmøller på land.

    Men nu går Thomas Jensen, spidskandidat for De Konservative, der ikke sidder i byrådet, til valg på at gøre op med den beslutning.

    - Vindmøllestrømmen er nok den mest kendte teknologi, vi har, og vi bor i det allerbedste vindbælte i hele Europa - Vestkysten, Thy og Mors. Så hvorfor skal vi ikke udnytte en af de ressourcer, som vi er allerbedst til i hele Europa?, siger han.

    DR møder ham i området Sindbjerg Plantage på det sydlige Mors, hvor der i forvejen står seks vindmøller, der måler 145 meter fra jorden til øverste vingespids.

    - Nu står vi i Sindbjerg Plantage, hvor jeg synes, det var oplagt at udvide de eksisterende møller med 6 eller 12 møller. Men ellers har vi et industrikvarter midt på øen, hvor vi har nogle store forbrugere. Der vil det også være oplagt, siger han.

    Helt principielt synes jeg ikke, at vi skal have flere vindmøller på Mors.
    Hans Ejner Bertelsen (); Borgmster; Morsø Kommune

    For selvom Mors hører til de kommuner, der har været flittige til at sætte vindmøller op, kan kommunen ikke bare melde sig ud af klimakampen, mener Thomas Jensen.

    - Staten skal jo prøve at ramme 70 procent CO2-reduktion, og det kan de jo ikke gøre alene. Det skal de jo have kommunerne med på, siger han.

    Borgmester Hans Ejner Bertelsen fra Venstre er dog slet ikke klar til at opgive møllestoppet.

    - Helt principielt synes jeg ikke, at vi skal have flere vindmøller på Mors. Vindmøllerne kan fint stå i havet. Der generer de ingen. Hvis vi ønsker at have Mors som et attraktivt sted at bosætte sig, så nytter det ikke, at vi plastrer øen til med vindmøller og solceller, siger han.

    Morsø Kommunes borgmester, Hans Ejner Bertelsen (V), er stadig glad for det stop for nye vindmøller, som et enigt byråd vedtog i 2017.'Hver gang du sætter en mølle op, så generer du nogle mennesker', siger han. (Foto: Dr)

    - Vi er nødt til at tænke os grundigt om, og når vi har taget vores del af ansvaret, så synes jeg, at vi står i en gunstig situation, siger Venstre-borgmesteren.

    Mors producerer i øjeblikket omkring 30-40 procent mere vindenergi, end man selv kan forbruge. Men mange af vindmøllerne er gamle og vil løbende blive taget ud af produktion.

    Hvis møllestoppet står ved magt yderligere fire år, frygter De Konservatives Thomas Jensen, at morsingboerne kan blive tvunget af regeringen til at opføre nye vindmøller.

    - Hvis vi som kommune kommer til at halte bagefter, så tror jeg også, at enten bliver der en straf, eller også bliver der et påbud om, hvad vi skal. Så er det da rarere, at vi er et skridt foran, end at vi starter to skridt bagud, siger Thomas Jensen.

    Han tror ikke på, at kommunen undgår nye vindmøller på land, da behovet for grøn strøm vil stige voldsomt over de næste år.

    - Så vi bliver nødt til at være fremme i skoene nu og se på: Hvor skal vi hen? Og hvor skal vi ende? siger han.

    Godt 500 meter fra vindmøllerne i Sindbjerg Plantage bor Anton Hansen, og han er alt andet end glad.

    - De knurrer! Mølleopsætteren sagde, da de satte dem op, at de kommer ikke til at lave ballade, for der er ingen gearkasser i dem her. Men de knurrer. Ad pommeren til! siger han.

    Og han er slet ikke glad for, at den konservative kandidat nu forslår, at der skal opføres flere i hans område.

    - Jeg har ikke noget imod vindmøller. Overhovedet ikke. Bare de ikke står i min have, siger han.

    - Sådan har de fleste det. Det er derfor, de ikke sætter dem inde ved Nykøbing (Mors, red.) De kunne ligeså godt sætte den derinde, hvor de bruger al strømmen, siger han.

    Men hvis vi skal i mål med klimaambitionerne, er det så ikke en god ide at sætte flere vindmøller op?

    - Hvis du skal i mål med de klimaprojekter, som de har gang i – at det skal bringes ned - så kan det ikke hjælpe, at du klister hele Danmark til med møller. De når aldrig i mål med det der. Om de så slagter alle køer, så får de ikke nedsat det der CO2, mener Anton Hansen.

    I byrådet er Socialdemokratiet ikke klar til at gøre op med vindmøllestoppet.

    Når der bliver stillet en vindmølle op i et lokalområde, så kan vi se, at vælgerne, der bor i den del af kommunen, bliver mindre tilbøjelige til at stemme på borgmesteren og formanden for teknik- og miljøudvalget.
    Martin Vinæs Larsen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet

    - Vi er heller ikke interesseret i, at der skal rejses flere vindmøller. Vi er overproducerende af grøn energi i de næste mange, mange år, siger partiets lokale spidskandidat, Tore Müller (S).

    I SF er spidskandidat Viggo Vangsgaard, der som socialdemokrat stemte for vindmølle-stoppet, knap så afvisende.

    - Vi står der, at hvis der kommer nogle ansøgninger, så er vi klar til at se på dem, men det kræver, at man tager X antal vindmøller ned på Mors. Hvis man vil have en af de store op, så skal man tage 10-15 af de andre på øen ned, siger Viggo Vangsgaard.

    Som SF'er bakker han dog generelt op om mere grøn energi.

    Men som lokalpolitiker gør man generelt klogt i at tage sig i agt for nye mølleprojekter.

    Vælgerne straffer nemlig lokalpolitikere, der godkender nye vindmøller, viser forskning, som lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Martin Vinæs Larsen og hans kollegaer har lavet.

    - Når der bliver stillet en vindmølle op i et lokalområde, så kan vi se, at vælgerne, der bor i den del af kommunen, bliver mindre tilbøjelige til at stemme på borgmesteren og formanden for teknik- og miljøudvalget, som typisk er dem, der godkender opstilling af vindmøller, siger Martin Vinæs Larsen.

    Omvendt straffes landspolitikere, der går ind for vindmøller, ikke i samme grad.

    - Det handler nok om, at det er kommunerne, der helt konkret godkender placeringen af de her vindmøller. De nationale politikere kan et eller andet sted tale lidt uden om og sige, at de går ind for flere vindmøller, uden at de skal træffe de her hårde beslutninger.

    I Sindbjerg Plantage snurrer de seks vindmøller videre.

    Anton Hansen føler sig i den grad snydt, selvom han, da møllerne blev opført i 2014, fik en kontant erstatning for værditabet på sit hus.

    - Det gjorde alle heromkring. En bette lille smule, men det er da ikke noget, der hjælper noget. For med en bolig som den her, og den ballade som møllerne laver, så vil jeg holde på, at den er usælgelig. Man kan måske nok få lidt for det, men det bliver ikke meget, siger han.

  48. Heunicke kan ikke udelukke nye coronarestriktioner: Det kræver flertal, men det vil flere partier ikke høre tale om

    Den seneste tids smittetal er bekymrende, og derfor kan det blive nødvendigt at genindføre visse restriktioner.

    Sådan lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som i går var i Aftenshowet på DR1.

    - Jeg ved godt, at intet af det her er populært. Hvis det er mundbind eller coronapas, er det ikke populært, men alt er muligt. Vi ønsker intet af det, men vi ønsker heller ikke, at vores sundhedsvæsen skal møde den perfekte storm, som vi ellers måske kan se ind i, lød det fra ministeren.

    Derfor har han indkaldt Folketingets øvrige partier til en "grundig briefing" for at give en opdatering på coronasituationen i Danmark.

    Siden den 10. september har coronavirus ikke længere været karakteriseret som en samfundskritisk sygdom, hvilket betyder, at regeringen ikke længere kan indføre restriktioner uden et flertal bag sig.

    Netop derfor håber Magnus Heunicke på, at Folketingets øvrige partier vil være lydhøre på mødet i morgen.

    - Hvis der kommer til at være behov for indgreb eller restriktioner - og hvad det bliver, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt - i løbet af de kommende uger, så er det et kæmpe ønske, at Folketinget er fuldt orienteret, og at det vil tage medansvar på det her.

    - Der har været masser af diskussioner og kritik af regeringens og min håndtering, men når det kommer til stykket, har det danske folketing og demokrati alligevel stået sammen om de vigtige beslutninger, og det håber jeg selvfølgelig, at de vil igen, sagde han i aftes.

    Per Larsen fra De Konservative siger, at det skal "stikke helt af", før større restriktioner kan komme på tale. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Hos De Konservative synes man ikke, at store restriktioner smager specielt godt. Faktisk mener partiet ikke, at det bliver nødvendigt, medmindre det kommer til "at stikke helt af", lyder det fra sundhedspolitisk ordfører Per Larsen.

    - Vi kan konstatere, at de, der bliver indlagt på hospitaler, i overvejende grad ikke er vaccinerede. Vi ser altså ikke restriktioner forude, som situationen er nu. Så skal det ændre sig fuldstændig markant, så vores sundhedsvæsen kommer under pres, og det kommer til at gå ud over øvrige patienter, siger han.

    Han tilføjer, at lokale tiltag kan blive en god idé, men de større værktøjer som coronapas og mundbind kan lige så godt blive nede i skuffen.

    - Jeg ser ikke nogen grund til at indføre generelle restriktioner. Men på nogle mere bestemte områder, hvor der er meget høje smittetal, og vaccinationsraten måske ikke er så høj, kan Styrelsen for Patientsikkerhed og kommunerne aftale, hvad der skal foregå. Men generelle restriktioner ser jeg ikke for mig.

    Liselott Blixt understreger, at det var forventligt, at smitten ville stige i efteråret. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Samme meldinger kommer fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

    - Vi kan ikke gå med til, at vi skal til at gå med mundbind igen, eller at der er erhverv, der skal lukkes ned. Men vi kan gå med til lokale tiltag, hvis vi ser, at smitten er ved at eksplodere, men ikke landsomfattende restriktioner, som gør det svært at have en dagligdag, siger hun.

    Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten, er enig. Ligesom sine to kolleger er han ikke bekymret, som situationen er lige nu. Han ser dog frem til at høre, hvad sundhedsministeren og de relevante styrelser vil lægge frem til fredagens møde.

    - Der er intet, der tyder på, at vores sårbare eller sundhedsvæsen er under et massivt pres, der gør, at vi kan klassificere covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

    Peder Hvelplund fra Enhedslisten er indtil videre ikke bekymret over coronasituationen. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    - Men det er klart, at jeg gerne vil høre deres vurdering af, hvad vi kan tage af forebyggende tiltag inden for de eksisterende rammer, så vi kan begrænse den smitte, vi ser lige nu, så meget som muligt, siger han.

    Fra tirsdag til onsdag blev 1.871 personer registreret positive for coronavirus. Ud af 94.240 PCR-prøver viste 1,99 procent af dem et positivt svar. Man skal tilbage til starten af januar for at finde et tilsvarende højt smittetal.

    Samtidig rundede antallet af indlagte på hospitaler med corona 200 efter en stigning på fem indlagte.

    Magnus Heunicke sagde desuden i Aftenshowet, at man har besluttet at opskalere testkapaciteten med 50.000 ekstra test, så kapaciteten når op på 150.000 daglige test.

  49. Tysk politi: Fem børn og unge planlagde terrorangreb

    Tysk politi har ransaget boligerne hos fem unge, som mistænkes for at planlægge et Islamisk Stat-inspireret angreb.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Ransagningerne skete i den vesttyske by Bonn, og de anholdte er mellem 16 og 22 år gamle. Derfor er ingen af de fem blevet anholdt, da en domstol kun har givet tilladelse til ransagningerne og ikke anholdelser af hensyn til de involveredes unge aldre.

    - De mistænkte er anklaget for at planlægge et terrorangreb, som er blevet inspireret af propagandamateriale fra Islamisk Stat, lyder det i en udtalelse fra anklagemyndigheden i Düsseldorf.

    To af de mistænkte er tyske statsborgere, to andre er russisk-tyske, og den sidste er fra Tyrkiet. Det fremgår ikke, hvordan de forholder sig til politiets mistanke.

Mere fra dr.dk