Nyheder

BILLEDER SAS gennem tiden

  • BILLEDER SAS gennem tiden
    • SAS DC-4, indvielse af ruten Stockholm-New York. Det første SAS-fly landede i La Guardia Airport, New York. (© SAS AB)
    • Indvielse af ruten Oslo-Tokyo. 1954. (© SAS AB)
    • SAS Saab 90A-2 Scandia. Billedet er fra 1950'erne. (© SAS AB)
    • Den legendariske, amerikanske jazz-sangerinde Ella Fitzgerald forlader Convair 440 Metropolitan i 1950'erne. (© SAS AB)
    • SAS-stewardesse anno 1956-1957, foran flyet OY-KPA Hans Viking Convair 440 Metropolitan. (© SAS AB)
    • Karen Blixen, 11. februar 1957. (© SAS AB)
    • Nyslåede stewardesser. Januar 1958. (© SAS AB)
    • SAS, Odd Viking, indvielse af ruten til Buenos Aires, Argentina. Buenos Aires Airport, 1960'erne. (© SAS AB)
    • Kronprinsesse Margrethe, prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie med Dronning Louise af Sverige og Dronning Ingrid af Danmark samt Kong Gustav VI Adolf af Sverige i Arlanda lufthavn, Stockholm. 1964. (© SAS AB)
    • Sommeruniform fra 1967. Designet af Carven. (© SAS AB)
    • SAS Boeing 747-B Huge Viking. 1969. (© SAS AB)
    • Sådan så det ud, når man fik serveret mad på første klasse i 1969. (© SAS AB)
    • Service om bord anno 1969, hvor en stewardesse serverer en såkaldt 'Scandinavian Country Style Buffet'. (© SAS AB)
    • H.K.H. Dronning Ingrid af Danmark om bord på SAS-flyet Alf Viking. Marts 1971. (© SAS AB)
    • Turi Wideröe, flyofficer og den første kvindelige pilot indenfor den kommercielle flytrafik i 1969. Billedet her er fra 1972. (© SAS AB)
    • På ruten til O'Hare International Airport, Chicago, USA, kunne man i 1989 fejre 25 års jubilæum. (© SAS AB)
    1 / 16

    Den 18. december kom endnu et regnskab fra SAS. Det viser endnu engang røde tal på bundlinjen: Der mangler 352 millioner kroner, og der skal spares 1,64 milliarder.

    Men krisen har ikke altid kradset hos selskabet, der har en lang og glorværdig historie bag sig.

    Se billeder fra SAS gennem tiden øverst her på siden.

    Seneste Nyt

  • Fem store europæiske lande opfordrer Israel til at stoppe nybyggeri

    Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien opfordrer i en fælles erklæring Israel til at droppe planerne om mere nybyggeri i de jødiske bosættelser på den besatte vestbred.

    - Vi opfordrer indtrængende Israels regering til at omgøre sin beslutning om at gå videre med opførelsen af 540 bosættelsesenheder i Har Homa E-området på den besatte vestbred og at ophøre sin politik med at udvide bosættelser hen over de palæstinensiske områder, hedder det balndt andet i erklæringen.

    Den er blevet fremsat efter en nat, hvor der var hårde sammenstød mellem israelsk politi og palæstinensere i det besatte Østjerusalem. 22 palæstinensere meldes såret, mens 11 er blevet anholdt.

  • Instrukskommission korrigerer sin beretning efter DR-podcast: Embedsmænd må alligevel godt nægte at følge en ulovlig ordre

    Inger Støjberg (V) taler med pressen efter sin afhøring, da Instrukskommissionen fortsætter afhøringer ved Retten på Frederiksberg, fredag den 25. september 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Instrukskommissionen har i dag valgt at korrigere sin beretning om den ulovlige adskillelse af asylpar, som blandt andet har ført til kritik af flere embedsmænd og til en rigsretssag mod tidligere integrationsminister Inger Støjberg.

    Det sker efter, at DR i podcasten Rigretsreporterne i sidste uge gjorde opmærksom på, at kommissionen i sin beretning fratager embedsmænd retten til at nægte at udføre en ulovlig ordre.

    Kommissionen havde i sin beretning skrevet, at hvis en embedsmand modtager en ulovlig ordre, så ”skal embedsmanden efter almindelig opfattelse adlyde” og udføre den ulovlige ordre, så længe ordren blot ”er ulovlig uden at være klart ulovlig”. Og den havde tilføjet, at embedsmandens overordnede omvendt her har en ”ledelsesret”, der giver den underordnede embedsmand en pligt til at udføre den ulovlige ordre.

    Fastholdes en tjenestebefaling, der er ulovlig uden at være klart ulovlig, (...) skal embedsmanden efter almindelig opfattelse adlyde.
    Instrukskommissionens oprindelige beretning

    I den sammenhæng citerer kommissionen i sin beretning flere passager fra Finansministeriets såkaldte Kodex VII og henviser til juridisk litteratur fra blandt andre højesteretsdommer Jens Peter Christensen.

    Men i Kodex VII står der det modsatte. Nemlig, at det derimod er den underordnede embedsmand, der i den situation har en ret til at nægte at udføre den ulovlige ordre: ”Her har embedsmanden ret til at sige fra, men ikke pligt til at sige fra”, kan man læse i Kodex VII.

    En sådan ret til at nægte at adlyde gælder også, hvis embedsmanden får besked på at skrive noget usandt, fremgår det af Kodex VII. Og det påpeger Jens Peter Christensen i virkeligheden også i den bog, som kommissionen henviser til i en fodnote i sin beretning.

    - I tilfælde, hvor det ikke er helt klart, om ministerens oplysninger er urigtige eller vildledende m.v., men hvor der dog er en stærk begrundelse for at mene, at dette er tilfældet, må det tilsvarende antages, at embedsmanden har ret (men ikke pligt) til at ’sige fra’, skriver Jens Peter Christensen i bogen.

    DR og dagbladet Information har derfor i denne uge forelagt Instrukskommissionen, at den således flere steder i sin beretning fratager embedsmænd en sådan ret til at ikke at udføre en ulovlig ordre.

    - Det har ikke været kommissionens hensigt, skriver den i dag på sin hjemmeside.

    Kommissionen har samtidig besluttet, at den vil korrigere sin beretning. Det vil ske i både den trykte og i den elektroniske udgave, oplyser kommissionen til DR.

    I modsætning til, hvad der står i beretningen, skriver Instrukskommissionen derfor nu på sin hjemmeside, at embedsmænd ikke behøver at adlyde ulovlige ordrer fra deres overordnede, men at ”en embedsmand i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en klar ulovlighed, men hvor der er en stærk begrundelse for at mene, at noget er ulovligt eller i strid med sandhedspligten, har ret til at sige fra i situationen.”

    En embedsmand har pligt til at efterleve den overordnedes afgørelse i tvivlstilfælde. Undtaget herfra er dog den situation, hvor embedsmanden har en stærk begrundelse for, at den overordnede embedsmands afgørelse er i strid med loven eller med sandhedspligten. Her har embedsmanden ret til at sige fra, men ikke en pligt til at sige fra.
    Kodex VII, udgivet af Finansministeriet

    Ifølge kommissionen har korrektionen dog ”ikke nogen betydning for kommissionens vurderinger” af de enkelte embedsmænds ageren i sagen om de ulovligt adskilte asylpar.

    Selvom kommissionen nu alligevel vedkender embedsmænd en ret til at nægte at udføre ulovlige ordrer, der blot er ulovlige men ikke er klart ulovlige, pålægger det nemlig fortsat ikke embedsmænd en pligt til at nægte at udføre en ulovlig ordre. En sådan pligt indtræder først, når ordren ligefrem er klart ulovlig.

    Derfor vedrører den kritik, kommissionen har rejst mod en række embedsmænds håndtering af sagen, hovedsageligt perioden fra februar 2016 og frem. Det er nemlig her, kommissionen mener, at det ligefrem var klart ulovligt at adskille en række asylpar.

    I perioden fra 28. april 2016 og frem blev ordningen imidlertid justeret, så den ifølge kommissionen nu blot var ulovlig, men ikke længere klart ulovlig. Af den grund måtte embedsmændene i perioden efter den 28. april gerne gennemføre den fortsat ulovlige og undtagelsesfrie adskillelse af alle nytilkomne mindreårige asylpar, påpeger kommissionen.

    - Ordningen var således efter kommissionens opfattelse ulovlig, men ikke nødvendigvis så klart ulovlig, at embedsfolkene i styrelsen (…) havde en forpligtelse til at sige fra og nægte at følge den beskrevne ordning, skriver Instrukskommissionen fortsat i sin beretning.

    Korrektionen af Instrukskommissionens beretning betyder således alene, at embedsmændene i den periode nu alligevel gerne måtte have nægtet at medvirke. Men altså ikke, at de burde have nægtet at gennemføre den fortsat ulovlige ordning. En sådan pligt til at undlade at gennemføre den fortsat ulovlige ordning havde embedsmændene ikke, så længe ordningen blot var ulovlig, påpeger kommissionen.

  • Regeringen er et skridt nærmere at flyve asylansøgere til et modtagecenter i et tredjeland

    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er i gang med at finde lande, der vil lægge jord til et dansk modtagecenter for flygtninge. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Regeringens ambition om at oprette et modtagecenter i udlandet, hvor personer, der søger asyl i Danmark vil blive fløjet til, er kommet et skridt nærmere en realitet.

    Det skete, da Folketinget i dag førstebehandlede et lovforslag, der skal gøre det juridisk muligt overhovedet at oprette sådan en modtagecenter i et tredjeland.

    Ved en førstebehandling bliver en lov ikke vedtaget eller stemt ned - det sker først senere - men i stedet giver det partierne mulighed for at diskutere forslaget og fortælle, hvor de står i sagen.

    Og flere partier - særligt de borgerlige - var da også tilhængere af idéen. Dermed tegner der sig en mulighed for, at regeringen kan gå videre med loven med stemmer fra de blå partier.

    Det kræver, at vi er sikre på, at forholdene er i orden. Det er vi ikke.
    Karina Lorentzen Dehnhardt, SF

    Men forslaget skabte alligevel en lang debat i folketingssalen i dag. For hvad er det overhovedet, politikerne er ved at tage stilling til? Lige nu har regeringen slet ingen aftale med noget andet land om at huse sådan et modtagecenter, og det var flere af partierne skeptiske overfor.

    - Rent principielt har vi ikke noget mod sådan en model, og hvis den udføres rigtigt, kan den have nogle fordele. Det kræver bare, at vi er sikre på, at forholdene er i orden. Det er vi ikke.

    - Tværtimod aner vi ikke, hvem Danmark eventuelt får en aftale med. Derfor ønsker vi ikke at give carte blanche til en sådan aftale, når vi ikke ved, hvad det vil betyde i virkeligheden, sagde SF's Karina Lorentzen Dehnhardt eksempelvis.

    Også hos Venstre lød der skepsis over, at man lige nu laver en lov om noget, man ikke ved hvad er.

    - Venstre vil have mere kød på bordet, inden vi beslutter os for, om vi kan bakke op. Det er en uskik, at man ikke kan præsentere nogle konkrete tanker, måske to-tre lande, som det drejer sig om, så vi ved, hvad vi diskuterer, sagde Venstres Mads Fuglede.

    Mads Fuglede (V) var ikke imponeret over, at regeringen ikke vil sætte navn på, hvilke lande der er i spil. Arkivfoto. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Meningen med lovforslaget er, at hvis man er flygtning, der kommer til Danmark og søger asyl, så vil man blive fløjet til modtagecentret, mens ens asylsag behandles. Skulle man få ret til asyl, så bliver det ikke i Danmark, men i det pågældende land. Hvis ikke, så er det op til landet med modtagecentret at hjemsende asylansøgeren.

    I stedet vil Danmark tage imod kvoteflygtninge fra FN.

    - Det vil fjerne det incitatment, der får mennesker i Mellemøsten og Afrika til at risikere livet i deres bestræbelser på at nå Europa, når de sætter sig ud i faldefalde gummibåde, som højt betalte menneskesmuglere sender folk ud på havet i, siger Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlændingeordfører.

    Og hvilket andet land skal så huse et modtagecenter? Det vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) altså ikke udtale sig om.

    - Vi står nu tilbage med en god håndfuld lande, vi vil indgå en mere konkret dialog med. Det er forsøg på at se, om ikke vi kan lave et modcenter her.

    - Ingen lande har sagt "ja, det laver vi, og det skriver vi under på her", sagde han i et interview onsdag.

    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil stadig ikke sige, hvilke lande der potentielt kan huse et modtagecenter. Arkivfoto. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

    Argumentet, siger regeringen, for at fremsætte lovforslaget, før der er en reel aftale med et land, er, at det vil gøre det lettere at få et land med på en aftale, hvis juraen i Danmark er på plads.

    I sidste uge underskrev udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) en aftale om et fremtidigt asylsamarbejde med Rwanda.

    Jeg kan ikke forstå, hvorfor Danmark skal udlicitere ansvaret til et fattigt afrikansk land.
    Eva Flyvholm, Enhedslisten

    Men Tesfaye ville ikke fortælle, om Rwanda har sagt ja til at etablere et modtagecenter.

    - Vi har indgået de her to aftaler, der handler om at skabe forudsætninger for fremtidigt samarbejde, men hvad vi konkret har diskuteret, må jeg holde i fortrolighed, sagde han i et interview i går.

    Under debatten i Folketinget i dag sagde han dog, at der i hvert fald ikke er en fast aftale på plads med Rwanda.

    Flere partier principielt positivt indstillet overfor idéen om et modtagecenter i et andet land.

    Der var dog også kritiske røster fra blandt andre Enhedslisten.

    - Jeg kan ikke forstå, hvorfor Danmark skal udlicitere ansvaret til et fattigt afrikansk land. Hvordan kan man forsvare at synke til så lavt og usselt niveau, at man vil udlicitere den lille smule, vi allerede gør, lød det fra Enhedslistens Eva Flyvholm.

    Også Radikale Venstres Kristian Hegaard kritiserede forslaget:

    - Det inhumane i asylsystemet i dag gør man jo ikke op med. Mennesmuglere tjener styrtende på, at folk mister livet på Middelhavet. Det ændrer det her ikke, for det er stadig en forudsætning for at komme ind i det her system, at man banker på døren i Danmark, sagde han.

    Radikale Venstres Kristian Hegaard mente, at man burde droppe forslaget helt, så længe der slet ikke er en konkret aftale med et andet land at tage stilling til. Arkivfoto. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Derimod var der - trods de negative toner om ikke at kende til, hvilke lande der er i spil - opbakning til idéen fra en række borgerlige partier.

    - Vi ønsker oprigtigt ministeren pøj-pøj med projektet og håber, at det lykkes. Falder det her til jorden, er Socialdemokratiets allerstørste valgløfte et blufnummer. Det håber vi ikke, at det bliver, lød det fra Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard.

    Hos FN's flygtningeagentur UNHCR er man glade for, hvis Danmark vil samarbejde med Rwanda om deres asylsystem, men samtidig vækker en eventuel aftale om et modtagecenter bekymring, siger talsperson Elise Villechalene til TV2.

    Hun henviser overfor TV2 til, at Rwanda allerede har modtaget tusindvis af flygtninge, og at man risikerer at overbebyrde dem ved at sende endnu flere flygtninge til landet.

    - Hvis vi kigger på, hvor mange mennesker Rwanda allerede har taget mod, og det faktum at deres asylsystem stadig er under opbygning, så virker det modstridende at både hjælpe med at bygge systemet op og samtidig øge flygtningebyrden, siger hun.

  • Boris Johnson trækker flådefartøjer hjem fra Jersey

    Storbritanniens premierminister Boris Johnson har beordret to flådefartøjer, der var sendt til øen Jersey efter en konflikt med franske fiskere, til at vende hjem.

    Det siger en talskvinde for den britiske regeringschef.

    - Eftersom situationen er løst for nu, så vil flådens patruljebåde forberede sig på at vende tilbage til britisk havn, siger hun og tilføjer:

    - Vi forbliver på standby for at kunne give den yderligere assistance, som Jersey måtte anmode om.

    Ifølge BBC har den britiske regeringschef aftalt med Jerseys regering, at den ene båd sejler hjem fra kanaløen i aften, mens den anden forlader Jersey i morgen tidlig.

    Tidligere i dag vendte omkring 60 franske fiskerbåde om, efter at have været samlet udenfor Jerseys største havn St. Helier, hvor de havde protesteret mod nye regler for licens til at fiske i området omkring, som ligger 21 kilometer fra den franske kyst.

  • Mette Frederiksen kalder Bidens melding om at ophæve patenter "utrolig spændende": Det skal vi selvfølgelig kigge på

    "Sæt vaccinen fri", står der på et skilt til en demonstration i Washington DC, USA. Sent onsdag meldte den amerikanske regering ud, at den er klar til at opløse patenter midlertidigt på covid-19-vacciner. Det skal nu tages op i verdenshandelsorganisationen WTO. (Foto: Saul LOEB © Scanpix)

    Den danske regering er klar til at se på USA's forslag om midlertidigt at ophæve patenter på coronavacciner for at sætte skub i vaccineproduktionen i hele verden.

    Det er meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter USA onsdag kom med den opsigtsvækkende melding.

    - Jeg synes, det er en utrolig spændende melding, der er kommet fra den amerikanske regering, og det skal vi selvfølgelig kigge på, siger hun.

    Mette Frederiksen har længe talt for, at produktionen af vacciner skal øges.

    - Vi har kun én interesse allesammen, og det er, at hele verdens befolkning bliver vaccineret så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre.

    Meldingen kom via USAs handelsrepræsentant, Katherine Tai, sent onsdag aften dansk tid. Her meddelte amerikanerne, at de støtter op om midlertidigt at ophæve patenterne på covid-19-vacciner og dermed gøre opskriften tilgængelig for alle, så længe der er gang i pandemien.

    I morges fulgte EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen op med beskeden om, at EU er parat til at gå ind i diskussionen, og det samme erklærer den danske regering, der ellers tidligere har kaldt spørgsmålet om patenter for "vanskeligt".

    - Indtil videre har der ikke være stor global konsensus om at gå af patentvejen, men for mig er det målet, der er det vigtige, og dét er, at alle bliver vaccineret. Midlerne vil jeg altid være med til at diskutere, siger Mette Frederiksen i dag.

    Udmeldingen fra USA kunne aflæses direkte i dagens aktiekurser, hvor en lang række medicinalselskaber led store tab.

    Det er nemlig essentielt for investorer, at en virksomhed har udsigt til at tjene penge i fremtiden. Og når der skabes usikkerhed om, hvorvidt den har eneret til sit eget produkt, så falder dens værdi.

    Derfor er de Konservative på Christiansborg også imod, at man ophæver patenterne, siger partiets EU-ordfører, Katarina Ammitzbøll.

    - Patenter er en kontrakt mellem opfinder og samfundet. Vi risikerer at fjerne noget incitament fra virksomhederne til at investere i forskning, siger hun.

    Hun kan godt forstå, hvis nogle tænker, at situationen er så ekstraordinær, at man må tage alle midler i brug, men at fjerne patenterne vil have en bagside, frygter hun.

    - Det kan ramme os som en boomerang, hvis vi fjerner patenterne. Det er forudsætningen for, at vi får investeringer i medicinske behandlinger. Den usikkerhed må vi ikke give markedet og de farmaceutiske virksomheder, der investerer i at udvikle medicin, siger hun.

    Omvendt kalder Enhedslistens coronaordfører Peder Hvelplund det ekstremt positivt, at USA nu er vendt på en tallerken i spørgsmålet om patenter.

    - Vi står i en situation, hvor vi ikke må lade nogen løsningsmuligheder stå uprøvede hen. Og der bør hensynet til at øge produktionskapaciteten stå over hensynet til medicinalindustrien, siger han.

    Allerede i januar foreslog Enhedslisten og SF, at man ophævede patenterne. Regeringen var imidlertid skeptisk.

    - Det, der gør patentspørgsmålet vanskeligt, er, at vi risikerer at vinde noget på den korte bane, men tabe noget på den lange bane. Det er private virksomheder, der har evnet at skabe og udvikle en vaccine på kort tid, har statsminister Mette Frederiksen tidligere sagt.

    Peder Hvelplund køber dog ikke argumentet om, at det vil svække virksomhedernes lyst til at investere.

    - Nu foregår den meste vaccineudvikling i offentligt regi. Det er først, når det skal gøres klart til markedet og igennem de sidste dyre processer, at medicinalindustrien træder til. Og der kan vi bare konstatere, at de har eksorbitant høje overskud på at sælge vacciner nu.

    Ifølge Enhedslisten bør presset fra USA få den danske regering til at rykke sig.

    - Det er kostbar tid, der er gået spildt, og jeg tror, at alle er klar over, at når vi taler om en pandemi, er hastighed afgørende, og derfor er det også temmelig trist, at regeringen har været så lang tid om at reagere, siger Peder Hvelplund.

    Hos Dansk Industri er chefen for Life Science Peder Søgaard-Pedersen ikke begejstret for tanken om, at tvinge vaccinevirksomheder til at dele deres opskrift.

    Og det handler ikke kun om at kvæle motivationen til at udvikle nyt, siger han. Det drejer sig også om, at det simpelthen ikke er en realistisk måde hurtigt at skaffe flere vacciner, siger han.

    - Helt grundlæggende er det et forkert svar på et meget komplekst problem.

    For det første er der simpelthen ikke ingredienser nok.

    - Vi forsøger at vaccinere verdens befolkning på nul komma fem, og det lægger et enormt pres på de råmaterialer, der indgår i vaccinerne.

    Han forklarer, at mRNA-vaccinerne for eksempel består af omkring 280 forskellige ting, der skal indsamles fra 19 lande. Det er ingredienser, der allerede er knaphed på i dag.

    Hvis opkriften bliver frit tilgængelig for alle, risikerer man, at nye, uprøvede virksomheder vil lægge beslag på de råvarer, som godkendte virksomheder såsom Pfizer-BioNTech skal bruge.

    Helt grundlæggende er det et forkert svar på et meget komplekst problem.
    Peder Søgaard-Pedersen, Chef for DI Life Science

    Og det andet problem er, at en opskrift i dag bestemt ikke betyder friske vacciner i morgen, siger Peder Søgaard-Pedersen.

    - Det er jo ikke ligesom at producere for eksempel sodavand. Lægemiddelproduktion er underlagt nogle meget strenge restriktioner, der sikrer, at vi får sikker medicin. Så selv hvis man frigav opskriften på vaccinerne, så ville det tage meget lang tid for andre at producere dem.

    Men hos Læger Uden Grænser preller de argumenter af hos Julia Raavad, der er chef for organisationens analyseenhed.

    - Selvfølgelig løser det ikke alle problemer, og selvfølgelig lader det sig ikke gøre fra dag ét. Men på lidt længere sigt kan det give mulighed for langt større produktion og hurtigere vacciner til alle globalt.

    Hun kalder USA's udmelding for 'banebrydende' og håber, at andre lande vil følge trop.

    - Vi opfordrer på det kraftigste de sidste modstandere mod ophævelsen af patenter, blandt andet EU, herunder Danmark, til at følge i USA’s fodspor og søge den globale, solidariske løsning.

    Erhvervsministeriet oplyser i en mail til DR Nyheder, at regeringen endnu ikke har set det konkrete forslag, men at man ligesom EU ser "beredvilligt på alle forslag, som kan øge den globale udrulning af vacciner og er klar på at fortsætte drøftelserne i WTO (Verdenshandelsorganisationen, red.)".

    Erhvervsministeriet skriver også, at der skal samarbejdes med industrien.

    - Vi må ikke glemme, at intellektuelle ejendomsrettigheder er et afgørende incitament for innovation.

    Det kræver enstemmighed blandt alle landene, hvis patenterne skal suspenderes via WTO.

  • Her er filmene, du kan se i biografen: 'Synd for publikum at Oscar-vinder boykottes'

    En af filmene, du kan glæde dig til i de danske biografer, er 'Promising Young Woman', som har Carey Mulligan i hovedrollen. (Foto: Merie Weismiller Wallace © © Focus Features)

    Fra i dag er det igen muligt at sætte sig til rette i det bløde sæde med popcorn i skødet, mens man bliver underholdt af det, som foregår på det store lærred.

    Med andre ord åbner biografer landet over for første gang siden december sidste år, hvor coronapandemien satte en stopper for biografhyggen.

    Der er masser af forskellige typer film på plakaten, men der er også flere markante film, som ikke får premiere i langt de fleste biografer.

    Det drejer sig om Oscar-vinderen 'Nomadland' og 'Godzilla vs. Kong'.

    Årsagen er, at biograferne er utilfredse med, at 'Nomadland' allerede er tilgængelig på streamingtjenesten Disney+, og at 'Godzilla vs. Kong' er frigivet på den amerikanske streamingtjeneste HBO MAX.

    Dermed har Disney og HBO brudt biografvinduet, som normalt betyder, at biograferne har filmene eksklusivt i 128 dage.

    Af den årsag har Nordisk Film Biografer afvist at vise de to film, fortæller Casper Bonavent, der er direktør for Nordisk Film Biografer i Danmark.

    - Vi bliver tilbudt at vise nogle film til samme høje filmleje som tidligere, hvor vi havde 128 dage eksklusivitet. Men med ønsket om en kortere biografperiode fra distributørernes side, bliver filmene mindre værd for os, idet vi ikke længere har den eksklusive ret til at vise dem i hele biografperioden.

    - Når filmene bliver mindre værd for biograferne, så mener vi også, det er rimeligt, at vi skal betale mindre for dem. Og det forhandler vi stadig om, siger Casper Bonavent.

    DR's filmanmelder Per Juul Carlsen mener, at det er ærgerligt for publikum, at de i første omgang går glip af de to film i de fleste biografer.

    - Det er mest af alt synd for det publikum, som gerne vil se Oscar-vinderen 'Nomadland', som virkelig egner sig godt til biografen. Jeg kan godt forstå, at biografejere er frustrerede og vrede over, at tingene flytter sig, men jeg tror simpelthen, at streamingtjenesterne er bedøvende ligeglade.

    Alligevel mindsker det ikke filmanmelderens glæde over, at det nu igen er muligt at se film i de danske biografer.

    - Film i biografen er meget mere koncentreret, end når man sidder derhjemme. Man har betalt for at komme derind, man sætter sig i mørket, og man er helt opslugt af det store lærred. Det gør, at oplevelsen er meget, meget federe, mener Per Juul Carlsen.

    Herunder kan du læse mere om de film, som du kan se i biograferne, og læse uddrag fra Per Juul Carlsens anmeldelser.

    Mads Mikkelsen er senest blevet lovprist for sin præstation i Oscar-vinderen 'Druk'. Det er dog en anden sag med rollen som Prentiss i 'Chaos Walking', mener Per Juul Carlsen. (Foto: Murray Close/Lionsgate © Lionsgate)

    Mads Mikkelsen spiller sammen med Tom Holland og Daisy Ridley de bærende roller i den spritnye dystopiske actionfilm 'Chaos Walking'.

    Man har en fornemmelse af, at Mads Mikkelsen nærmest kan gå på vandet efter sin succes i 'Druk' og nyhederne om fremtidige roller i 'Fantastiske Skabninger 3' og 'Indiana Jones 5', men hans nye rolle sidder ikke lige i skabet.

    I hvert fald ikke ifølge Per Juul Carlsen, som giver 'Chaos Walking' sølle to stjerner.

    - Sikke en støj! 'Chaos Walking' må ubetinget være årets mest larmende film. Ikke på grund af lydniveauet, men takket være det konstante roderi af ord og den evige digitale farvetåge, der vimser omkring hovederne på de medvirkende, skriver han i sin anmeldelse.

    Mads Mikkelsen er blandt andet nomineret i kategorien 'Bedste mandlige skuespiller' til det kommende Bafta-prisshow i Storbritannien. I samme prisshow er Thomas Vinterberg nomineret i kategorien 'Bedste instruktør', som han også er det til Oscar-showet. (Foto: Henrik Ohsten © Henrik Ohsten)

    Hvis du stadig ikke har set den, så er det næsten et must-see, at se Thomas Vinterbergs Oscar-vinder.

    'Druk' vandt for nyligt en Oscar for 'Bedste internationale film', og Vinterberg selv var som den første dansker nomineret i kategorien 'Bedste instruktør'.

    Hvis hverken titlen eller de seneste ugers omtale af filmen giver et hint, så handler 'Druk' kort fortalt om, hvorvidt mennesket er født med en halv alkoholpromille for lidt i blodet.

    - 'Druk's beskrivelse af alkoholens berusende evner er så jordnært kernedansk, som noget kan være. Og samtidig er det voldsomt provokerende at hylde stangstive gymnasieelever.

    - Advarslerne om unge danskeres uhæmmede druk er jo knaldrøde for tiden. 'Druk' er muligvis den mest provokerende danske film siden... 'Antichrist', skrev Per Juul Carlsen.

    Filmen gjorde ham så beruset, at han smed fem stjerner af sted til Thomas Vinterbergs film.

    Riz Ahmed som Ruben i 'Sound of Metal'. En rolle han var Oscar-nomineret for i kategorien 'Bedste mandlige hovedrolle'. (© Amazon Studios)

    Filmen om punktrommeslageren, der pludseligt oplever, at hans hørelse forsvinder, er intet mindre end "mirakuløs". I hvert fald hvis du spørger Per Juul Carlsen, der giver filmen fem ud af seks stjerner:

    - (...) jeg kan ikke finde nogen bedre beskrivelse til en oplevelse, der åbner verden, forandrer den og får den til at stå skarpere, stærkere, mere intens lige der for øjnene og ørerne af én, skriver han i sin anmeldelse.

    I rollen som trommeslageren Ruben ses Riz Ahmed, der var Oscar-nomineret i kategorien 'Bedste mandlige hovedrolle' for sit skuespil.

    Danske Mikkel E.G. Nielsen sørgede for, at Danmark fik sin anden Oscar-statuette med hjem, da han vandt i kategorien 'Bedste filmredigering'.

    Der er gang i forsamlingshuset, som danner rammen om begivenhederne i filmen. (Foto: Rolf Konow © Rolf Konow)

    Søren Kragh-Jacobsens danske film 'Lille sommerfugl' fik oprindeligt premiere 3. december sidste år, men nu får den endnu engang muligheden for at tiltrække et biografpublikum.

    I sin anmeldelse giver Per Juul Carlsen filmen fire ud af seks stjerner, som han kalder "en smule rodet, men yderst humørfyldt og festlig".

    - 'Lille sommerfugl' er en fest. Nok ikke ligefrem den fest, enhver vært håber på, men til gengæld en fest af den slags, man aldrig glemmer, skriver Per Juul Carlsen.

    Blandt de medvirkende i filmen finder man blandt andre Jesper Christensen, Karen-Lise Mynster og Mia Lyhne.

    'Retfærdighedens Ryttere' er instrueret af Anders Thomas Jensen og handler om soldaten Markus (Mads Mikkelsen), der må vende hjem til sin teenagedatter, da moren i familien dør i en tragisk togulykke. (Foto: Rolf Konow © © Rolf Konow/Zentropa/Nordisk Film)

    Anders Thomas Jensens film handler om den udstationerede militærmand Markus, som må tage hjem til sin teenagedatter, Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke.

    Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer, Lennart og Emmentaler. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, at nogen må stå bag.

    Det er opskriften på en god film, mener Per Juul Carlsen, som gav 'Retfærdighedens ryttere' fem ud af seks stjerner.

    - Tænk at have været fast element i Anders Thomas Jensens film fra 'Blinkende lygter' over 'De grønne slagtere', 'Adams æbler' og 'Mænd og høns' til 'Retfærdighedens ryttere' og kunne se og fornemme, at hans univers bliver mere og mere sofistikeret og elegant sat op: At den altafgørende og i øvrigt dybt personlige balance mellem komik og alvor sidder mere stabilt, skriver Per Juul Carlsen.

    'Retfærdighedens ryttere' fik oprindeligt premiere i november sidste år, og hele 460.000 danskere nåede at de den i biografen, inden corona slukkede festen.

    Det gjorde filmen til den næstmest sete film i biografen i 2020.

    Carey Mulligan som Cassandra i Emerald Fennells 'Promising Young Woman'. (© ©2020 Focus Features)

    Thrilleren 'Promising Young Woman' handler om den 30-årige Cassandra, som er traumatiseret af sin venindes voldtægt og død.

    Hun har derfor gjort det til sin livsmission at tage hævn - over mændene. Derfor tager hun i byen for at udstille alle dem, som prøver at udnytte fulde kvinder, mens hun jagter de skyldige fra fortiden.

    Det plot fungerer godt, ifølge Per Juul Carlsen, som giver filmen fire ud af seks stjerner.

    - Filmen giver et klart billede af de sejlivede strukturer, der er i spil, når en kvinde bliver misbrugt – at unge kvinder er "godter", der skal "plukkes" af mænd, og at kvinden selv lægger op til det.

    - Det er en forbavsende tankevækkende og veludtænkt rejse, Cassie er på, da hun hævner sig på de mennesker, der bagatelliserede den traumatiske oplevelse fra hendes fortid, skriver Per Juul Carlsen.

    Instruktør Emerald Fennells 'Promising Young Woman' var nomineret til i alt fem Oscar-statuetter. Heriblandt en nominering til Carey Mulligan for 'Bedste kvindelige hovedrolle'. Det var dog kun Fennell, der kom hjem med en statuette. Nemlig for 'Bedste originale manuskript'.

    Yuh-Jung Youn (i midten), der spiller mormoren i 'Minari', vandt for nylig en Oscar i kategorien 'Bedste kvindelige birolle' for sin præstation i filmen. (Foto: Josh Ethan Johnson © A24 via Elevation Pictures)

    Filmen 'Minari' handler om en koreansk familie, der flytter til USA i 1980'erne for at søge lykken.

    - Handlingen, som der ikke er meget af, bliver kort fortalt skubbet frem af faderens ønske om at etablere sig som landmand. Og af Davids dårlige hjerte, der er familiens største bekymring.

    - Mere behøver instruktør Lee Isaac Chung ikke for at få 'Minari' til at fungere, fordi familien står sprællevende, ikke mindst takket være fem skuespillere med herligt levende ansigter, skriver Per Juul Carlsen.

    'Minari' vandt Golden Globe-prisen for 'Bedste ikke-engelsksprogede film', hvor den blandt andre slog danske 'Druk'.

    Frances McDormand modtog sin karrieres tredje Oscar for sin hovedrollepræstation i 'Nomadland'. (Foto: Searchlight Pictures © null)

    'Nomadland' handler i sin essens om kvinden Fern, der begynder et liv som moderne nomade, efter hun mister alt.

    Ferns nye hjem er hendes varevogn, der tager hende på en rejse gennem den smukke amerikanske natur, og som giver hende et nyt udsyn på livet.

    Og det er en yderst smuk og tankevækkende film, mener Per Juul Carlsen, som gav den fem stjerner, selvom det ikke var "et brag af en film".

    - 'Nomadland' vil lige netop ikke være et brag. Den vil ikke være det, du forventer. Den vil arbejde sig ind under huden på dig, til den bor derinde, til du ved, hvilket liv en nomade i udkanten af det amerikanske samfund lever, som havde du levet det liv uden drømme og udsigter selv, skriver han.

    I hovedrollen som Fern ses Oscar-vinderen Frances McDormand, der modtog karrierens tredje Oscar for sin hovedrollepræstation.

    Filmen bliver kun vist i få biografer herhjemme på grund konflikten, som er beskrevet i starten af artiklen.

  • Undersøger pulver i breve sendt til Jyske Bank-afdelinger

    Midt- og Vestjyllands Politi er ved at undersøge sammenhængen mellem to breve med pulver, der er sendt til Jyske Banks afdelinger i Holstebro og Kjellerup, skriver TV MidtVest.

    - Vi tager det meget alvorligt, siger Jesper Brøndum, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

    I alt er der sendt pulverbreve til mindst fire Jyske Bank-filialer i Jylland, men i morges blev to breve stoppet på Postcenter Nordjylland. De indeholdt også et pulver og var adresseret til Jyske Bank i Frederikshavn og Aalborg.

    Politiet regner med, at det er samme pulver og afsender på brevene. Det skal nu undersøges, om der er tale om biologisk eller kemisk materiale.

  • Ed Sheeran køber plads på brystet i Ipswich

    Ed Sheeran på plads på tilskuerrækkerne i Ipswichs hjemmebane Portman Road. (Foto: Reuters Staff © Scanpix)

    Det kan ikke helt sammenlignes med Elton Johns engagement i Watford, hvor han både har været formand og ejer, men megastjernen Ed Sheean har nu nu sat en del af sine mange penge i sin lokale fodboldklub Ipswich Town, som i øjeblikket spiller i League One, den tredjebedste række i England. Sheeran er ny trøjesponsor med en foreløbig etårig aftale, der gælder klubbens førstehold hos både mænd og kvinder.

    - Klubben er en stor del af lokalsamfundet, og det her er min måde at vise min støtte, siger Sheeran til klubbens hjemmeside.

    - Jeg har altid nydt mine ture til Portman Road (klubbens hjemmebane, red.), og jeg ser frem til at komme tilbage, så snart tilhængere igen får lov til at komme ind på stadion, Sheeran.

    På trøjen kommer der til at stå '+-=÷ X TOUR', og Sheeran vil endnu ikke afsløre, hvad det betyder. Men det er nok ikke et dårligt bud, hvis man gætter på, at det har noget at gøre med en kommende Sheeran-turné.

    Den 30-årige brite er en af verdens bedst sælgende og mest streamede artister, og han har vundet et hav af priser både internationalt og i Storbritannien.

  • Fem Sønderjyske-spillere sendt i coronaisolation: Misser weekendens SL-kamp

    Fem spillere og et medlem af Sønderjyskes stab er blevet sendt i isolation, da de har været i nærkontakt med et andet medlem af staben, der er blevet konstateret smittet med coronavirus.

    Det skriver Sønderjyske på sin hjemmeside.

    Isolationen betyder, at de alle går glip af weekendens kamp mod Vejle i Superligaen, der spilles på søndag.

    Beslutningen af taget ud fra et forsigtighedspricip, og Sønderjyske skriver, at alle øvrige i og omkring truppen er blevet testet negative onsdag, men efter den ene positive test er alle blevet testet igen torsdag formiddag, hvor træningen også blev aflyst. Også torsdag har alle testene været negative.

  • Tyskland vil tillade AstraZeneca-vaccine til voksne - familielæge skal give den

    Tyskland vil tillade, at AstraZenecas vaccine mod covid-19 kan gives til alle voksne, siger sundhedsminister Jens Spahn.

    Tidligere er det besluttet at give vaccinen til folk over 60 år, men den nye beslutning er truffet af forbundsregeringen og delstaterne, skriver Frankfurter Allgemeine.

    Hvis man vil have vaccinen fra AstraZeneca, skal man få sin familielæge til at give den, siger Spahn.

    Det bliver op til de praktiserende læger at afgøre, hvem der skal have AstraZenecas vaccine først.

    Der er fortsat en organiseret kø til vacciner fra BioNTech/Pfizer og Moderna.

    Vaccinen fra AstraZeneca er taget helt ud af det danske vaccinationsprogram.

  • Sort orakel indtager Rockefeller Center i New York

    Den næsten otte meter høje sorte bronzestatue 'Oracle' møder de besøgende ved Rockefeller Center i New York. Den store statue er en del af en stor udstilling på Rockefeller Center med værker af kunstneren Sandford Biggers. Udstillingen omfatter også vægmalerier, flag og videoer, og den kan ses indtil 29. juni. (Foto: Carlo Allegri © Scanpix)
  • Hvorfor begyndte mennesket at gå på to ben? Her er videnskabens bedste bud

    (Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto © Picryl) (© DR Viden/Ingeborg Munk Toft)
  • Sundhedsminister glæder sig over vaccineaftale

    Tidligere torsdag meddelte Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og Pfizer/BioNTech, at de havde indgået en aftale, der gør det muligt for OL-atleter at blive vaccineret mod coronavirus inden OL.

    En melding, der glæder Sundhedsminister Magnus Heunicke.

    - Det er glædeligt, at vi får ekstra, særligt dedikerede vacciner fra Pfizer/BioNTech til vores danske OL-atleter. Det garanterer vores atleter en vaccine inden afgang til Tokyo, uden at det får betydning for det danske vaccinationsprogram.

    - Jeg har været i dialog med Danmarks Idrætsforbund (DIF), og nu skal de danske sundhedsmyndigheder finde en praktisk løsning på, hvordan atleterne kan få vaccinationerne, siger Heunicke i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

    OL i Tokyo afholdes fra 23. juli til 8. august.

  • 25 døde efter politiaktion i Rio de Janeiro

    En større politiaktion rettet mod narkokriminalitet i Rios Jacarezinho-favela kostede 25 mennesker livet. (Foto: MAURO PIMENTEL © Scanpix)

    24 kriminelle og en politimand blev dræbt under en stor politiaktion rettet mod en narkobande tidligt om morgenen i metroen i den brasilianske storby Rio de Janeiro. Opreationen fandt sted i slumområdet Jacarezinho, hvor der bor omkring 60.000 indbyggere i et område på 40 hektar. Det oplyser politiet til tv-stationen Globo.

    Derudover blev to metro-passagerer såret af vildfarne kugler.

    En mand i et nærliggende hus blev også ramt i foden af en kugle, ligesom to civilbetjente også blev såret under aktionen.

    Det er det højeste antal døde i en politiaktion, siden den digitale platform Fogo Cruzado begyndte at registrere tallene i 2016. Og det er sket, selvom den føderale højesteret i landet har besluttet at suspendere alle aktioner i slumområderne, bortset helt exceptionelle tilfælde.

  • Ishøj har knækket smittekurven ved at teste spildevandet

    Ishøj Kommune lå i flere uger i top over antallet af coronasmittede, men nu er kurven knækken, og test af spildevandet menes at være en medvirkende årsag til det.

    Kommunen ligger nu på en 14. plads på listen over kommunernes smittetryk.

    Borgmester Ole Bjørstorp, Ishøjlisten, siger, at spildevandet to til tre gange om ugen er blevet testet, og det har ført til en mere målrettet smitteopsporing og testindsats.

    Testen af spildevand foregår ved at inddele by- og boligområder i zoner med valgfrit indbyggertal og dermed teste, om der er smitte iblandt dem.

    Der hvor smitten er, kan man sætte ind og opfordre beboerne til at lade sig teste.

  • Ugens coronatal forklaret: Kan vi stole på, at alle har fået vacciner til august?

    Vaccineplanen afhænger blandt andet af, at den tyske vaccine Curevac bliver godkendt lige om lidt. Hvad hvis det ikke sker? (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

    Tilbage i januar kunne jeg stadig sidde og knuge min billet til Roskilde Festival håbefuldt. Dengang var meldingen, at alle ville få tilbudt vacciner senest 27. juni. Lige præcis i tide til at festivalpladsen ville kunne fyldes af glade, nyvaccinerede musikelskere.

    Siden er den sommerdrøm stille og roligt gledet lukt i skraldespanden. Festivalen trak endegyldigt stikket denne uge, og pt. er planen, at den sidste invitation til vaccine er sendt ud senest 22. august.

    Men hvor sikre kan vi så være på den slutdato? Det spørgsmål er jeg blevet mødt af fra mange både kollegaer og læsere, ikke mindst efter et privat analysefirma denne uge forudsagde, at den reelle dato nok nærmere ligger i november.

    Så galt tror jeg virkelig ikke, det går. Men det er langt fra skrevet i sten, at slutdatoen nu ligger fast på 22. august, for der er stadig store usikkerheder.

    I denne uges gennemgang af coronatallene vil jeg derfor prøve at give et overblik over, hvad vi ved om forudsætningerne for planen.

    På overfladen kan man gøre det til ret simpel matematik. Når vi har fået leveret nok doser til det antal af mennesker, som skal vaccineres, kan vi ret kort tid efter være færdige med vaccinationsprogrammet.

    Men at forudsige, hvordan det går, er det dog på ingen måde så simpelt. Det har de seneste måneders ændringer af Sundhedsstyrelsens vaccinekalender tydeligt illustreret:

    Hver gang slutdatoen er blevet ændret, har der været konkrete grunde til det. Vaccineproducenterne er kommet med meldinger om flere/færre leverancer, og de helt store ryk er kommet med beslutningerne om at droppe både først AstraZeneca og siden Johnson&Johnson i det danske vaccinationsprogram.

    Her er det vigtigt at huske på, at vaccinekalendrene hele tiden har været prognoser – altså myndighedernes til enhver tid bedste gæt på, hvordan det ville gå. De gæt har så vist sig at være en god sjat for optimistiske.

    Men mens alt var usikkert i januar, er der dog nok bedre forudsætninger for at gætte nu. Den nuværende plan bygger blandt andet på helt konkrete løfter om leverancer frem til afslutningen af juni fra flere af producenterne..

    Vi ved, at Pfizer har leveret stabilt i flere måneder nu og stille og roligt har skruet op for det ugentlige antal vacciner. Det er centralt, for når vi både har droppet Johnson & Johnson og AstraZeneca, er Pfizers vacciner grundpillen i vaccinationsprogrammet. Indtil nu er næsten 9 ud af 10 vaccinationer sket med Pfizer.

    Men Pfizer er ikke alene. Der er også Moderna, som har leveret i ret små mængder indtil nu. De danske myndigheder er ikke særlig åbne om forventningerne til Moderna fra juli og frem. Det er myndighederne i flere af vores nabolande til gengæld, og i både Norge og Sverige forventer man stigende leverancer i juli og august.

    Dertil kommer der nok snart vacciner fra det tyske firma Curevac. De forventes snart at blive godkendt af det europæiske lægemiddelagentur EMA, og det kunne godt se ud som om, de danske myndigheder satser på, at vi får dem leveret allerede fra starten af juni.

    I leveranceplanen dukker der i hvert fald navnløse vacciner op fra uge 23:

    Mit gæt er, at de unavngivne vacciner i juni dækker over Curevac. Jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være.

    Curevac er allerede i gang med at producere vacciner, der kan sendes afsted, men det er selvfølgelig fugle på taget indtil den dag, EMA giver grønt lys. Der er altså en risiko for, at den del af planen ikke holder. Det er gæt fra myndighederne, at de skulle komme i juni. I Norge gætter myndighederne, at der kommer Curevac fra juli – altså en måned senere. Men den er altså ikke godkendt endnu, så det er også bare et gæt.

    Hvor meget Curevac fylder i den danske plan i juli og august, er ikke til at sige. Sundhedsstyrelsen har bevidst undladt at oplyse, hvilke producenter leverancerne i planen kommer fra. Derfor kan vi ikke vide, om planen afhænger af store mængder Curevac, eller om Moderna skal levere større mængder, hvis det hele skal gå op.

    Så hvor galt kan det gå, hvis der kommer nye, ubehagelige overraskelser?

    Det er selvfølgelig umuligt at vide med sikkerhed, for i princippet kan alle Pfizers fabrikker lukke ned i morgen. Men jeg har prøvet at regne på et mere realistisk worst case-scenarie: Hvad hvis Curevac ikke bliver godkendt, og hverken Moderna eller Pfizer skruer op for leverancerne efter juni?

    For at regne på det scenarie, skal vi lige have det grundlæggende på plads først. Hvor mange vaccinedoser har vi brug for?

    Den nuværende plan er at vaccinere alle over 16 år. Lægger man de forskellige grupper sammen, er det knapt 4,9 millioner mennesker.

    Realistisk set er det nok ikke alle, der siger ja tak til et stik. Ifølge de nyeste tal fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet, er der 5-7 procent, der ikke vil vaccineres.

    Dertil kommer nok nogle, der ikke siger aktivt nej, men simpelthen ikke får det gjort af alle mulige andre grunde. Sundhedsstyrelsen antager, at 90 procent af dem, der får en invitation møder op til første stik. En lille flok af dem får nok ikke bestilt andet stik, så her antager man, at 5 procent falder fra.

    Det betyder, at planen er baseret på, at omtrent 4,4 millioner mennesker får første stik, og 4,2 millioner får andet stik.

    Hvis den prognose holder, skal der altså stikkes cirka 8,6 millioner gange, før vi er færdige med alle over 16 år.

    Det betyder ikke, at alle har fået et stik samme dag, vi har fået leveret den mængde doser. Der kan være spild, det tager lidt tid at få distribueret dem, og det er også en faktor, at der skal gå nogle uger mellem stikkene.

    I den nuværende plan ligger slutdatoen tre uger efter, at vi har fået leveret 8,6 millioner.

    Så hvor stor forskel gør det, hvis der ikke kommer ekstra vacciner i sensommeren? Seneste bekræftede leverancer fra Pfizer og Moderna er i juni, hvor de i gennemsnit vil levere 424.000 doser om ugen. Regner man med, at det er det eneste vi får fra juni og frem, ser det sådan ud:

    Sammenligner man Sundhedsstyrelsens nuværende plan med mit hjemmestrikkede skrækscenarie, er der altså cirka tre ugers forskel på, hvornår vi krydser stregen med de 8,6 millioner leverede doser.

    Det er et amatørregnestykke, men det illustrerer nok meget godt, hvilket omfang af forsinkelser, vi i værste fald kan få. Altså en slutdato i september i stedet for 22. august.

    Det er dog værd at huske på, at det også kan ende med at gå præcis som Sundhedsstyrelsen forudser eller endnu bedre.

    Sundhedsministeriet ser i øjeblikket på, om man kan bytte nogle af de vacciner, der ligger i fryserne, med andre lande. Det kunne gøre en positiv forskel.

    Der er muligvis nogle, der frivilligt vælger at få AstraZeneca eller Johnson & Johnson. Det kunne også gøre en forskel.

    Det er alt sammen svært at spå om.

    Den kommende uge vil jeg holde skarpt øje med smittetallene. Vi havde i dag over 1.000 nye registrerede smittede på et døgn for første gang siden januar. Det afspejler, at antallet af smittede er steget stille og roligt den seneste tid.

    Indtil nu. Fra i dag er der sat turbo på genåbningen, og de næste uger må vi se, hvad det betyder for smitten.

    Det bliver en armlægning, hvor vi på den ene side kommer til at se (og potentielt smitte) hinanden mere, mens der på den anden side kommer vacciner og smittedæmpende sommervejr.

    Da Statens Serum Institut senest udgav en prognose om dén armlægning, forudså ekspertgruppen, at vejret og vaccinerne ville begynde at vinde i løbet af maj.

    Det må man håbe holder.

  • Mål om brug af tvang i psykiatrien er ikke nået - flere udsættes for en form for tvang

    Færre er bæltefikseret, men der er ikke tale om en halvering, og brugen af tvang er steget.

    I årene 2011-2013 skete der i gennemsnit 5.688 bæltefikseringer. I 2020 var tallet 3.712.

    Når det gælder voksne, der blev udsat for en eller anden form for tvang, var tallet i 2011-2013 i gennemsnit 5.633 personer, mens tallet i 2020 var 5.923.

    Det viser en ny og afsluttende rapport fra Sundhedsstyrelsen om aftalen, som er fulgt tæt under hele processen.

  • 'Jeg blev overrasket over, at det ikke før var set i Danmark': Ungemagasin har kyssende lesbisk par på forsiden

    Her ses kysset, der pryder forsiden af denne måneds udgave af ungdomsmagasinet 'Vi Unge'. Parret er musiker Josefine Moody (til venstre) og model Augusta Valentine (til højre). (Foto: Kavian Borhani © Aller - 'Vi Unge')

    På forsiden af magasinet 'Vi Unge' står musiker Josefine Moody og model Augusta Valentine.

    Med en hånd på Moodys hals kysser Valentine hende. For de to kvinder er kærester.

    Det er første gang, at et kyssende homoseksuelt par vises på forsiden af et dansk mainstream-blad.

    I hvert fald ifølge magasinets chefredaktør, Nikita Hoffmann Andersen:

    - Jeg synes ikke selv, vores forside er revolutionerende, så jeg blev meget overrasket, da det gik op for mig, at det faktisk ikke er set før i Danmark.

    - For mig er det jo bare en dejlig kærlighedshistorie, fortæller hun.

    - Det var vigtigt at vise, at de er et rigtigt par og ikke "bare" veninder. Billedet er inspireret af et foto, som de selv har delt på deres Instagram, og som vi syntes var virkeligt fint. Så det har vi forsøgt at genskabe på forsiden, fortæller chefredaktør på 'Vi unge', Nikita Hoffmann Andersen. (Foto: Kavian Borhani © Aller - 'Vi Unge')

    Forsiden er en del af den relancering, som magasinet har gennemgået i starten af 2021.

    Magasinet udkom første gang tilbage i 1963, og "alt er blevet ændret mange gange" siden dengang, som Nikita Hoffmann Andersen formulerer det.

    Men i de sidste 10 til 15 år er der, ifølge chefredaktøren, ikke blevet ommøbleret så voldsomt på bladet, der med sin brevkasse, fanplakater og klassiske artikler om sex og kærlighed set fra en teenagers perspektiv, sigter efter de 13- til 18-årige piger.

    Derfor markerer forsiden et forsøg på at tilpasse sig til den tid,som teenagere lever i i dag. Hvor sociale medier, kønsidentitet og social aktivisme fylder mere end nogensinde før.

    Også for den yngste del af ungdommen, mener Nikita Hoffmann Andersen:

    - Vi har skruet op for blandt andet den samfundsaktivistiske stemme, og det er vores erklærede mål, at flere, hvis ikke alle, unge skal kunne spejle sig i 'Vi Unge'. Både når det kommer til køn, seksualitet, religion og etnicitet.

    Det er dog ikke på baggrund af direkte henvendelser eller ønsker fra læserne selv, at magasinet har valgt at forny sig.

    - Det er på baggrund af den feedback, som hele verden har fået de seneste år. Det er en revolution, der er i gang overalt. Det er ikke kun på 'Vi Unge', at det har manglet. Det har manglet på tværs af hele den danske mediebranche, mener hun.

    Josefine Moody og Augusta Valentine fandt hinanden på dating-appen Tinder. I 'Vi Unge' fortæller de om deres forhold, om at tilhøre en seksuel minoritet og om selv at have manglet nogen at spejle sig i som helt unge. Derfor håber de nu, at andre unge måske kan spejle sig i dem. (Foto: Kavian Borhani © Aller - 'Vi Unge')

    Derfor er det heller ikke kun hos 'Vi Unge', at man forsøger at følge med tiden.

    På magasinet 'Alt for damerne' forsøger man at sætte større fokus på "diversitet og gennemsigtighed" fremfor at være "et perfekt dameblad":

    - Vi kan se, at tiden er en anden, og vi har fundet ud af, at underholdning uden intention virker gammeldags, udtalte magasinets chefredaktør, Rikke Dal Støttrup, til fagbladet Journalisten sidste år.

    Også hos Femina, der ligesom 'Vi Unge' er ejet af Aller-koncernen, er man gået mere aktivistisk til værks. Her har magasinet eksempelvis særligt gjort sig gældende i debatten om samtykkeloven.

    - Nogle mener, at det er politisk, når vi går ind i sådan noget som samtykkeloven. Men det anerkender jeg ikke rigtig. Jeg er med på, at det er politiseret, men retten til egen krop mener vi ikke er politik. Det er en menneskeret og en kvinderet, har Feminas chefredaktør, Isabella Hindkjær, tidligere slået fast i Berlingske.

    Og det er ikke gået ungdomsmagasinets næse forbi.

    - Vi lader os så absolut inspirere af Femina, ligesom vi også føler, at de følger med hos os, fortæller Nikita Hoffmann Andersen.

    Spørger man, hvorvidt salgstallene afslører, om læserne synes, det nye fokus er fedt, er hun os dog svar skyldig, da de nyeste tal kun gælder for sidste halvdel af 2020.

    - Det er gået rigtig godt. Tallene viser, at 'Vi Unge's læsertal ligger på 78.000 hver måned, hvilket er ret godt gået for et printmagasin – særligt idet vi kommunikerer med en målgruppe, der er vokset op med digitale medier som normen. Det er i øvrigt det højeste læsertal i fem år.

    Du kender måske Josefine Moody som musikeren Moody, der vandt musikkonkurrencen Karrirerekanonen i 2017. Eller fra DR3-dokumentarserien 'Moody drikker sig ned', hvor hun fortæller om sit alkoholsmisbrug. (Foto: Kavian Borhani © Aller - 'Vi Unge')

    Det er ikke kun i danske magasiner, at der fokuseres på en bredere repræsentation af blandt andet kønsidentiteter og seksualitet.

    Særligt de seneste år har forsiderne på store modemagasiner trukket overskrifter verden over.

    Som da musikstjernen Harry Styles som den første mand nogensinde prydede forsiden af modemagasinet Vogue. Iført en kjole.

    Eller da den brasilienske model Valentina Sampaio som den første transperson nogensinde medvirkde i magasinet 'Sports Illustrated's årlige Swimsuit Edition-udgave.

    Eller da skuespiller Elliot Page som den første transkønnede mand indtog forsiden på Time. Det var blot tre måneder efter, han offentligt havde meldt ud, at han var transkønnet og ikke længere hed Ellen Page.

    Tidligere i år har et andet lesbisk forsidekys desuden fået stor opmærksomhed, da den sydsudanske supermodel Aweng Ade-Chuol kunne ses på forsiden af amerikanske Elle, hvor hun kysser sin kone Alexus Ade-Chuol.

  • Kulturhungrende danskere i kø: 'Det går laaangsomt ved de hurtige teststeder'

    Tenna Rasmussen (tv) og Caroline Haugaard missede deres første fysiske møde med studiekammeraterne fra universitetet, da de brugte hele formiddagen torsdag på at blive testet.

    Halvanden times ventetid på at få stukket en vatpind op i snudeskaftet ved Filmbyen i Aarhus.

    En time og 15 minutter ved væddeløbsbanen i Aalborg.

    Og mere end 30 minutter i Fælleshuset på Chr. Paulsens Vej på Frederiksberg.

    Sådan så det ud med ventetiderne til hurtigtest-stederne torsdag ved 14-tiden. Danskerne står og tripper i forårsregnen, mens de kan se frem til igen at skulle på restaurant, i biografen, i fitnesscentret og så videre fra og med i dag, da de nye regler for genåbning trådte i kraft.

    Det kræver som bekendt en adgangsbillet i form af en negativ covid-19-test eller et coronapas, hvis man vil ud og være social og mænge sig med andre mennesker, og derfor må man altså flere steder rundt i landet væbne sig med tålmodighed.

    Det er blandt andet tilfældet ved Vejlby-Risskov Hallen i det nordlige Aarhus. Her mødte DR Nyheder ved ti-tiden Tenna Rasmussen og veninden Caroline Haugaard, der begge læser historie på universitetet.

    De skulle egetlig have set studiekammeraterne for første gang i fem måneder, og aftalen gik på at mødes til undervisning på Moesgaard Museum.

    Sådan gik det ikke for de to.

    - Det her er det fjerde sted, vi prøver. Vi startede ved Filmbyen, men der var ualmindelig lang kø. Så tog vi ned i Nobelparken og til Skejby, hvor situationen var den samme, og de foreslog os så at tage herhen, siger Tenna Rasmussen, der skal bruge det forhåbentligt negative testsvar til at komme i fitness, til tennistræning og til et privat arrangement de kommende dage.

    Turen til Moesgaard når hun ikke, kan hun konstatere, for undervisningen er startet.

    Jeg vil også gerne have samfundet åbnet, og det er selvfølgelig lidt et luksusproblem. Det er bare ærgerligt, at det kræver så meget at få adgangsbilletten..
    Tenna Rasmussen, studerende, Aarhus

    - Det er fint med kravet om en negativ test. Jeg vil også gerne have samfundet åbnet, og det er selvfælgelig lidt et luksusproblem. Det er bare ærgerligt, at det kræver meget at få adgangsbilletten. Jeg så gerne, det blev gjort lidt mere effektivt.

    Caroline Haugaard glæder sig over, at der trods alt er mange muligheder for at lave noget i byen, hvor man ikke behøver at blive testet.

    - Hvis jeg skal testes flere gange om ugen og hver gang bruge så lang tid på det, må jeg prioritere den slags oplevelser i stedet, siger hun.

    Signe Holste og Signe Trier havde også taget opstilling ved Vejlby-Risskov Hallen, for de skal ud og spise med en helt gruppe veninder for første gang i et år.

    - Så skal papirerne dælme være i orden. Det er selvfølgelig træls med så lang ventetid, for det kan være lidt af en udfordring som familie at få det til at gå op og passe det ind i hverdagen, men vi har lært under corona at være rimelig omstillingsparate. Vi skal nok lære det, sagde Signe Trier efter en times venten.

    Signe Holste overvejer, om det fremover giver mere mening at bestille en tid til en test, så hun slipper for at blive overrasket over, hvor lang en kø der møder hende.

    - Jeg er nødt til at blive testet mindst to gange om ugen, så måske er det en fordel at booke en tid. Det hele er jo lidt bøvlet, men jeg tager selvfølgelig gerne de tests, der skal til, for at jeg kan få min frihed tilbage, sagde Signe Holste.

    Signe Trier (tv) og Signe Holste så frem til at mødes med en flok veninder for første gang i år.

    Billedet er det samme andre steder i landet, som DR besøgte i løbet af dagen.

    Ved rådhuset i Odense stod studerende Rasmus Glargaard på 55. minut og ventede på den test, der skulle gøre det muligt for ham at dele en øl med en kollega senere på dagen.

    Jannik Nielsen, der også er studerende, så frem til at få sine bedsteforældre til kaffe ved 15-tiden, og selv mo det er ærgerligt at stå i regnvejret, tog han det med et smil.

    - Alle skal have lov at komme til, og så tager det jo lidt tid. Sådan er det. Man skal huske på, at der står folk derinde og passer sit arbejde. Det er ikke fair, hvis man bebrejder dem for den lange ventetid.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) understreger, at testkapaciteten er øget løbende i forbindelse med forårets genåbninger, og den kan øges yderligere, hvis der bliver behov for det.

    - Vi tester omkring en halv million danskere hver dag, og det kører rigtig godt. Vi undgår nok bare ikke, at der indimellem er meget stor efterspørgsel og dermed ventetid, og det skal myndighederne selvfølgelig prøve at navigere efter, siger hun.

    Tina Beith er driftschef for test- og vaccinecentrene i Region Nordjylland, hvor folk beretter om meget lang ventetid og lettere kaos i Aalborg Kultur- og Kongrescenter.

    Hun fortæller, at der onsdag var fuldt booket, og samtidig havde man prioriteret at bruge ressourcer på at oplære 20 nye podere, der skal være med til at få omkring 6.000 personer igennem hver dag alene her i kultur- og kongrescentret.

    - Vi fik at vide ret sent, hvor meget der ville genåbne i dag, og det her (testsystemet, red.) er en stor organisation efterhånden. Set i bakspejlet burde vi måske have ventet med oplæringen, men nu er de klar til at tage vagter, og der kommer flere nye podere til hen over weekenden, siger Tina Beith.

    Det har man selvfølgelig ikke tid til, hvis man skal i Jomfru Ane Gade i eftermiddag.
    Tina Breith, driftchef for test- og vaccinecentrene i Region Nordjylland, om 48 timers ventetid på pcr-testsvar

    Hun foreslår, at folk booker en tid til en pcr-test, hvis de vil være nogenlunde sikre på at undgå ventetid. Lad være med at komme i for god tid, og husk så lige på, at svaret kan tage op til 48 timer, lyder hendes opfordring.

    - Det har man selvfølgelig ikke tid til, hvis man skal i Jomfru Ane Gade i eftermiddag, tilføjer Tina Beith.

    Region Nordjylland udbyder hver dag 21.000 testtider til pcr-testene, som er dem, der skal ned i halsen.

    Dennis Abildgaard Jørgensen, regionsdirektør hos Falck i Midtjylland, medgiver, at der er pres på lige nu, men kapaciteten øges i takt med efterspørgslen, garanterer han.

    - Lige nu har vi meget travlt, og køerne er lange, så vi rekrutterer på livet løs. Alene i Aarhus har vi i den her uge ansat og uddannet mere end 100 nye medarbejdere, siger han.

    Han tilføjer, at der skal åbnes flere nye teststeder, at man skal udvide de eksisterende teststeder, ansætte endnu flere podere og se på muligheden for at lave testtelte og andre alternativer ude i sommerlandet.

    Der har længe været lange køer ved flere teststeder. Sådan her så det ud ved et testcenter i København den 5. april, som var dagen før blandt andre frisører igen fik lov at åbne. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Men giver det egentlig mening at teste så mange hver eneste dag? Hjælper det noget i kampen mod covid-19?

    Svaret er, at det ved vi faktisk ikke, lyder det fra Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor i infektionssygdomme.

    Sagen er den, at man endnu ikke har noget data at basere sådan en vurdering på.

    - Jeg tror, at den meget høje testaktivitet er én af grundene til, at vi har så lav smitte lige nu. Man tester jo, fordi man kan sprede virus, selv om man ikke har symptomer. Har man virus i svælget, kan man gå hjem og isolere sig uden at kunne smitte nogen. Derfor giver det mening at teste så mange som muligt, siger Lars Østergaard.

    - Men vi aner altså ikke, hvilken forskel det gør i forhold til at holde smitten nede, fordi vi aldrig har kunnet undersøge det. Vi har en formodning om, at det virker godt, men det er kun min tro og ikke viden.

    Måske er der håb forude inden for en overskuelig fremtid. Onsdag blev den første test til hjemmebrug godkendt, så den er på vej på markedet.

    Ifølge professor Lars Østergaard viser foreløbige undersøgelser blandt 800 frivillige forsøgspersoner, at hjemmetestene er lige så sikre som de andre hurtigtest, for de har været i stand til at finde to tredjedele af de forsøgspersoner, som forinden var testet positive med en pcr-test. Det svarer til, hvad hurtigtestene ude i de profesionelle testcentre påviser.

    Hvordan hjemmetest helt konkret skal bruges, og hvordan de om muligt skal spille sammen med coronapasset, vides ikke på nuværende tidspunkt, for som reglerne er i dag, skal 'nogen se, at man har taget testen rigtigt, sagde Lars Østergaard til DR Nyheder i sidste uge.

    Det seneste døgn er der lavet 187.203 pcr-test og 369.598 hurtigtest (antigentest) i hele Danmark.

    1.012 er konstateret smittede og en enkelt er afgået ved døden, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

    Kilde: Justitsministeriet.

  • Storbritannien markerer sig i strid om fiskeri: Sender kanonbåde til ø ved den franske kyst

    En strid om fiskeri har dagen igennem været ganske synlig ved havnebyen Sankt Helier på kanaløen Jersey.

    Her har omkring 60 franske fiskerfartøjer markeret deres utilfredshed med nye fiskeregler. Her til eftermiddag har bådene dog forladt området.

    De franske både har ikke været alene - Storbritanniens flåde har nemlig sendt to kanonbåde til området. De er sendt afsted for at "overvåge situationen", lyder budskabet fra den britiske regering.

    - Det virker måske voldsomt, men det er præcis, hvad den britiske regering tilbage i december fortalte, at den var parat til at gøre, hvis der skulle opstå alvorlige stridigheder med de franske fiskere i Den Engelske Kanal, siger DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

    • Jersey ligger kun 19 kilometer fra Normandiet i Frankrig. Øen hører under den britiske krone, men er ikke en del af Storbritannien.
    • Fiskerne er samlet nær Sankt Helier.
    1 / 2

    De franske fiskere ankom i morges for at blokere kanaløens største havn. Samtidig truer Frankrig med at slukke for strømmen på kanaløen.

    Dagens blokade kommer, efter styret på Jersey i sidste uge indførte nye regler på fiskeri-området. De kommer i kølvandet på brexit og kræver, at franske fiskerfartøjer dokumenterer, at de har tradition for at fiske i området, beretter BBC.

    De nye regler begrænser ifølge The Guardian for første gang, hvor mange dage fiskerne må operere i farvandet.

    Ifølge de franske myndigheder er de nye foranstaltninger ikke kommunikeret til EU, og derfor er de ugyldige. De franske fiskere føler derfor, at de på uretfærdig vis får begrænset deres mulighed for at fiske i farvandet få kilometer fra Normandiets kyst.

    Den britiske beslutning om at sende flådefartøjer til området er blevet kritiseret for at være for hårdhændet og at være spil for galleriet i forbindelse med dagens lokalvalg i Storbritannien, påpeger The Guardian.

    - For briterne er det her træk et bevis for, at at de efter brexit er blevet en selvstændig kyststat, som har fået kontrollen over det omkringliggende hav tilbage. Det handler simpelthen om retten til at bestemme over egne fisk, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

    EU gav i går sin støtte til de franske fiskere. EU-Kommissionen oplyste i aftes i en udtalelse, at de nye betingelser for at fiske i Jerseys farvand var et brud på brexit-aftalen, som EU og Storbritannien blev enige om juleaften.

    I tirsdags truede Frankrigs søfartsminister, Annick Girardin, med at slukke for strømmen på Jersey, som får 95 procent af sin strømforsyning fra Frankrig som "gengældelse" om nødvendigt.

    Hør her hvordan Jerseys 'udenrigsminister' Ian Gorst betegner situationen.

    De franske fiskerbåde har altså her til eftermiddag forladt havneområdet efter samtaler mellem de stridende parter. Jerseys 'udenrigsminister' Ian Gorst kalder dialogen "positiv", men den melding deles ikke på det franske fastland. En talsmand for de franske fiskere siger til Reuters, at stridigheden kun er blevet større.

    - Hvis ikke det her bliver løst, vil vi svare igen, siger talsmand Hugo Lehuby til Reuters.

    Ifølge Tinne Hjersing Knudsen vil konsekvenserne for det lille ø-samfund være store, hvis franskmændene gør alvor af truslerne om at trække strømkablerne.

    - 95 procent af strømmen på øen kommer fra det franske fastland. Og franskmændene har faktisk i brexit-aftalen ret til at 'svare igen', hvis briterne bryder den, som også EU mener, at de gør her, siger hun:

    - Det vil naturligvis være enormt skadeligt for forholdet mellem de to lande, så lige nu foregår der en række møder mellem parterne, der skal finde en løsning.

  • Detektor: Arbejdstilsynet mistænker Nemlig.com for lovbrud på lager i Brøndby

    Arbejdstilsynet har under et besøg hos Nemlig.com fået ”mistanke om, at ansattes arbejde i en afgrænset del af lageret ikke var sundhedsmæssigt forsvarligt på grund af tidspres”. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

    Arbejdstilsynet tog i sidste måned på uanmeldt besøg hos online-supermarkedet Nemlig.com.

    Det skete, efter at flere nuværende og tidligere ansatte i Nemlig.com havde fortalt om et nedslidende arbejdsmiljø i interviews med Politiken.

    Efter Arbejdstilsynets besøg udsendte Nemlig.com en pressemeddelelse med sin egen udlægning af, hvordan det var gået.

    I pressemeddelelsen lyder det, at Nemlig.com er "tilfreds" efter besøget og ”rigtig glade for, at Arbejdstilsynet har brugt den aktuelle medieopmærksomhed” til at komme på uanmeldt besøg.

    Nemlig.com skriver videre, at Arbejdstilsynet ”overvejer” at ”tilbyde nemlig.com sparring i forhold til at forbedre udvalgte arbejdsprocesser i et lille område af det samlede varehus i Brøndby".

    Men der er mere til historien, viser Detektors aktindsigt i tilsynets brev til Nemlig.com.

    I brevet til Nemlig.com skriver Arbejdstilsynet, at "der forekommer tidspres i et afgrænset område af lageret", og at tilsynet har "mistanke om", at problemet "kan udgøre en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen".

    Otte dage senere kom endnu et brev fra Arbejdstilsynet til Nemlig.com. Her skrev tilsynet, at det havde ”mistanke om, at ansattes arbejde i en afgrænset del af lageret ikke var sundhedsmæssigt forsvarligt på grund af tidspres”.

    I brevet tilbød Arbejdstilsynet at lave en aftale med Nemlig.com om at forbedre arbejdsforholdene på lageret i Brøndby inden oktober 2021, mod at Arbejdstilsynet "ikke undersøger forholdene yderligere, mens aftalen gælder".

    Arbejdstilsynet siger ikke det her til hvem som helst.
    Peter Hasle, arbejdsmiljøforsker, Syddansk Universitet

    Aftalen lød, at Nemlig.com skulle "sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så tidspres i forbindelse med arbejdet i en afgrænset del af lageret ikke forringer ansattes sundhed på kort eller lang sigt".

    Brevet er alvorligt for Nemlig.com, vurderer arbejdsmiljøforsker ved Syddansk Universitet Peter Hasle.

    - Arbejdstilsynet siger ikke det her til hvem som helst, siger han.

    - De giver tilbuddet, fordi de observerer nogle forhold, hvor de tænker: Her er der en vis sandsynlighed for, at der faktisk er et væsentligt problem, ellers ville de ikke gå ind i det, siger han.

    Peter Hasle understreger også, at det ikke er sædvanligt for Arbejdstilsynet at tilbyde rådgivning til virksomheder.

    - Arbejdstilsynet vil selvfølgelig gerne hjælpe, men det er ikke en gratis rådgivningsressource. De går kun ind der, hvor de vurderer, der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer, siger han.

    Arbejdstilsynet har ”mistanke om,” at problemer med tidspres ”kan udgøre en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.” (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

    På Nemlig.com’s hjemmeside fremgår det stadig, at Arbejdstilsynet ”overvejer” at tilbyde virksomheden en aftale om "sparring".

    Den udlægning er ifølge arbejdsmiljøforsker Peter Hasle ”bestemt ikke retvisende”.

    - De skriver, at de har fået et tilbud om sparring. Arbejdstilsynet har ikke et sparringstilbud. De går kun ind i det, fordi de har en begrundet mistanke om brud på arbejdsmiljøloven, siger Peter Hasle.

    Det kan få konsekvenser for Nemlig.com at afslå tilbuddet.

    - Hvis I ikke ønsker at indgå aftalen, forventer vi at komme på tilsyn og undersøge forholdene yderligere, skriver Arbejdstilsynet i sit brev til Nemlig.com.

    Nemlig.com oplyser til Detektor, at virksomheden vil takke ja til at lave en aftale med Arbejdstilsynet.

    Under Arbejdstilsynets besøg oplyste ledelsen i Nemlig.com selv, at "nogle ansatte i en afgrænset del af lageret" i Brøndby arbejder i et "selvpåført højt arbejdstempo for at opnå bonus".

    - Med den formulering prøver de at fraskrive sig arbejdsgiveransvaret for arbejdsmiljøet, siger arbejdsmiljøforsker Peter Hasle til Detektor.

    - Det er arbejdsgiverens klare ansvar at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden, og at man organiserer det sådan, at arbejdet ikke udgør en fare for medarbejdernes sundhed, siger Peter Hasle.

    Ledelsen oplyste dog til Arbejdstilsynet, at den overvejer at "sætte en øvre grænse for de ansattes performancemål".

    Ledelsen oplyste også til Arbejdstilsynet, at "de ansatte i en afgrænset del af lageret om natten kan være udfordret af tidspres som følge af den ledelsesmæssige tilgang på mellemleder-niveau med hensyn til kommunikation omkring performance-systemet, anerkendelse og kulturforståelse”.

    Detektor har flere gange forsøgt at få et interview med Nemlig.com, der afviser at stille op.

    Gennem presseafdelingen har logistikdirektør, Jonas Rolandsen, sendt en skriftlig kommentar.

    - Vi er glade for samarbejdet med Arbejdstilsynet. Det er altid godt med ekstra øjne, som kan sikre, at vi hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet, der hvor vi kan, skriver han.

    Jonas Rolandsen understreger at Arbejdstilsynets kommentarer vedrører "et meget lille område i varehuset".

    Jonas Rolandsen hæfter sig også ved, at Arbejdstilsynet ikke har givet virksomheden et decideret påbud på grund af tidspres på lageret i Brøndby.

    - I stedet har tilsynet tilbudt et samarbejde over de næste seks måneder, hvor vi sammen med Arbejdstilsynet skal se nærmere på mulighederne for at forbedre arbejdsmiljøet yderligere inden for dette konkrete område i varehuset, skriver Jonas Rolandsen.

  • LÆS SVARENE om at have sklerose: ’Jeg havde ikke lyst til, at nogen skulle vide det’

  • Håndboldherrernes EM-modstandere er fundet

    De tre danske gruppemodstandere ved næste års EM i herrehåndbold er blevet fundet ved en lodtrækning torsdag.

    Og op af bowlen kom Slovenien, Nordmakedonien og Montenegro.

    Nordmakedonerne har Danmark mødt så sent som for ganske nyligt i kvalifikationen. Her tabte danskerne med fire mål, men fik revanche få dage senere, da det på hjemmebane blev til en sejr på hele 16 mål.

    Revanche er også, hvad danskerne jagter til EM-slutrunden, der afholdes i Ungarn og Slovakiet.

    Ved seneste EM i 2020 røg Danmark nemlig ud allerede efter de tre indledende gruppekampe og måtte nøjes med en samlet 13. plads.

    Danmark kan dog gå ind til turneringen med troen på egne evner i top. Holdet er nemlig dobbelte verdensmestre.

  • AGF-direktør får bøde og karantæne efter usportslig adfærd

    Bølgerne gik højt både under og efter kampen, da AGF tilbage i april havde besøg af FC København i Superligaen.

    Her har en situation fra minutterne umiddelbart efter slutfløjt således haft konsekvenser for AGF's administrerende direktør Jacob Nielsen.

    Således skriver Århus Stiftstidende, at Fodboldens Disciplinærinstans har bestemt, at Jacob Nielsen har skullet straffes for usportslig adfærd i forbindelse med kampen den 25. april.

    Her skulle Jacob Nielsen ifølge dommerens indberetning være kommet ind til dommertrioen efter kampen og have sagt: "Det er så skamfuldt" og "It's a fucking disgrace.' Samtidig fremhæves, at Jacob Nielsen ifølge dommerens indberetning "gav hånd med knyttet næve med hård kraft imod især linjedommeren, som var den sidste af de tre dommere i rækken."

    Helt konkret har udbruddet mod dommertrioen efter kampen kostet ham en bøde på 20.000 kroner samt en spilledags karantæne.

    Dommen blev afsagt den 30. april, og derfor skulle Jacob Nielsen afsone sin karantæne, da AGF mødte FC København i mandags.

    - Fodboldens Disciplinærinstans har desuden lagt vægt på, at der to gange tidligere er afsagt kendelser, hvor AGF-lederen har udvist usportslig adfærd, lyder det i kendelsen.

  • Franske fiskerbåde forlader Jersey

    Franske fiskerbåde blokerede tidligere i dag havnen til St. Helier på Jersey. (Foto: Sameer al-Doumy © Scanpix)

    De omkring 50 franske fiskerbåde, der var sejlet til Jersey for at protestere over de nye krav om licenser til fiskeri i området, har ændret kurs og er på vej hjem igen.

    Det sker efter et døgn med stigende spændinger mellem Storbritannien og Frankrig. Briterne har sendt to flådefartøjer til området, mens Frankrig har ladet to både fra deres kystvagt patruljere farvandet ud for Jersey.

    Fiskerne har haft et møde med de lokale myndigheder på kanaløen, der ikke er en del af Storbritannien, men stadig hører under den britiske krone. Men foreløbigt er der ikkke noget resultat.

    Dimitri Rogoff, som repræsenterer en gruppe af franske fiskere, mener, at der var tale om fredelig protest.

    - Det her er ikke en krigshandling, det er en protest, siger Rogoff til nyhedsbureauet AP.

    Ifølge BBC har den britiske premierminister Boris Johnson været i kontakt med de lokale myndigheder og lovet, at de britiske flådefartøjer foreløbigt bliver i området for en sikkerhed skyld.

  • Trafikproblemer og naboklager lukker teststed i Bella Center

    Trafikgener og naboklager har fået Region Hovedstadens Akutberedskab til at bede Copenhagen Medical om at lukke teststedet i Bella Center.

    Hurtigteststedet lukker søndag 16. maj klokken 16, så nu skal der arbejdes på at finde en anden placering på Amager.

    Et forsøg på at omlægge trafikken til drive-in i Ørestaden har ikke virket, så derfor er beslutningen om at lukke teststedet taget.

    Behovet for test stiger stadig, så derfor arbejdes der også på at finde andre placeringer for nye teststeder i København, og der arbejdes på at oprette et nyt regionalt drive-in testssted, siger Kirstine Vestergaard Nielsen, vicedirektør i Akutberedskabet.

  • Fem personer er fængslet i hemmelig sag på Fyn

    Fem personer er blevet varetægtsfængslet efter at være blevet anholdt tidligere i dag på forskellige adresser i Assens og en i Storkøbenhavn. De er foreløbigt varetægtsfængslet frem til 31. maj.

    De blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense torsdag klokken 12. Dommeren efterkom ved retsmødet anklagerens anmodning om, at der skulle være såkaldt dobbeltlukkede døre.

    Det betyder, at det holdes hemmeligt, hvad de fem personer sigtes for. Offentligheden får heller ikke indblik i, hvilke beviser politiet mener at have i sagen, eller hvad de sigtede selv måtte forklare i retten.

  • Prins Joachim melder afbud til prins Christians konfirmation

    Prins Christian skal konfirmeres den 15. maj. Men flere gæster er nødt til at melde afbud. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

    Konfirmationen af prins Christian bliver på grund af coronasituationen uden gæster fra udlandet. Det betyder, at prins Joachim, prinsesse Marie og deres børn, der alle er bosat i Paris, ikke deltager i konfirmationen 15. maj.

    Det oplyser Lene Balleby, kommunikationschef i kongehuset. Hun tilføjer, at prinsesse Marys far og hans hustru, som opholder sig i Storbritannien heller ikke deltager.

    - Det samme gælder for John og Susan Donaldson i London. Med hensyn til familien i Australien er det ikke muligt for dem at deltage på grund af udrejserestriktioner, siger Lene Balleby i et skriftligt citat.

    Prins Christian bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke 15. maj, og den efterfølgende private fest vil der kun være 25 gæster på coronarestriktionerne.

  • Udenrigsministeriet bad i 1990 politiet forklare danske flagregler for festivalarrangører

    Det kinesiske pres på de danske myndigheder for at få stoppet fornærmende 'manifestationer' fandt sted helt tilbage i 1990.

    Det kom frem i Tibetkommissionen i dag, da tidligere udenrigsråd Hans Henrik Bruun blev afhørt.

    Han stod dengang bag en notits om sit møde med den daværende kinesiske chargé d’affaires i Danmark ved navn Zhu.

    Den kinesiske regering var utilfreds med, at en danskstøttet tibetansk opera- og dansetrup skulle komme til en festival i Danmark – med fare for, at de ville flage for tibetansk selvstændighed.

    Zhu gav udtryk for, at hvis dette ikke blev forhindret, ville de dansk-kinesiske relationer blive forværret.

    Ifølge påtegninger til notitsen bad Udenrigsministeriet politiet om at tage fat i festivalen og minde dem om de danske flagregler.

    Regler, der betyder, at man skal søge om tilladelse, hvis man ønsker at flage med et andet lands flag.

    - Offentlige myndigheder taler gudskelov sammen, lød det fra Hans Henrik Bruun.

  • 28-årig varetægtsfængslet for hvidvask af syv millioner kroner

    En 28-årig mand fra Sjælland er ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger i en sag om hvidvask af særlig grov karakter af mindst syv millioner kroner.

    De skulle være blevet vasket hvide fra september til december sidste år, fortæller specialanklager Henning Fuglsang Sørensen, som ikke vil komme ind på, hvordan det er sket.

    Manden var netop rejst ind i Danmark, da han blev anholdt ved middagstid i Københavns Lufthavn, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

    Han har i grundlovsforhøret nægtet sig skyldig i anklagerne. Han kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

  • V-borgmester i Esbjerg raser over særlig hjælp til de fire største byer: 'Det er fuldstændig vanvittigt'

    Venstre-borgmesteren i Danmarks femte største by, Esbjerg, raser over, at regeringen i sin sommerpakke fokuserer på en særlig hjælp til de fire største byer.

    Regeringen vil nemlig give 50 millioner kroner i rabat-ordninger til restauranter og barer i København, Aalborg, Odense og Aarhus.

    Penge, som kan bruges på at sætte priserne ned og på den måde få flere kunder i butikken.

    Det er en forfordeling af parti-kammerater, mener Esbjerg-borgmesteren.

    - Det er jo fuldstændig vanvittigt, at man tager de fire største socialdemokratiske byer og giver en særordning til dem. Det her er jo et problem over hele landet, siger Jesper Frost Rasmussen.

  • 1.012 personer er smittet med corona det seneste døgn

    Siden i går er 1.012 personer registreret smittet med coronavirus, oplyser Statens Serum Institut. En person er død.

    Dagens smittetal er baseret på 187.203 pcr-test. Det svarer til, at 0,54 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er nu 156 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er fem færre end i går. Af de indlagte er 34 på intensiv afdeling og 20 er i respirator.

  • Straffedomstol: Berygtet kommandant i Uganda får 25 års fængsel for drab og tortur

    Den Internationale Straffedomstol i Haag i Holland idømt en tidligere kommandant for Ugandas berygtede partisangruppe Herrens Modstandshær (LRA) en straf på 25 års fængsel.

    Dominic Ongwen er dømt for forbrydelser, som omfatter drab, tortur, massevoldtægter, sexslaveri og bortførelser af børn, der blev tunget til at være soldater, skriver Reuters.

  • Udnævnt til verdens mest sexede mand - to gange: Her er fem ting du (måske) ikke vidste om George Clooney

    En af Hollywoods allerstørste filmstjerner rammer i dag en aldersmilepæl. (Foto: VALERIE MACON © Scanpix)

    Det er de færreste, som ikke kan se personen for sig, når man siger navnet George Clooney.

    Du kender ham måske fra Nespresso-reklamerne eller fra film som 'Ocean's Eleven', 'The Descendants' og 'Midnight Sky'.

    Eller også kender du ham, fordi din mor "simpelthen baaare synes, han er sådan en flot mand".

    I dag fylder manden med det gråsprængte hår og de mørke, dybe øjne 60 år. Og han har opnået stor succes på mange forskellige områder.

    Han er blevet nomineret og har vundet prestigefyldte priser for sit arbejde som skuespiller, instruktør, producent og manuskriptforfatter.

    Han er blevet en af Hollywoods bedst kendte menneskerettighedsforkæmpere, han har tjent styrtende med penge på salg af tequila, og så er han blevet udnævnt til verdens mest sexede nulevende mand - to gange.

    Og meget, meget mere.

    I anledning af George Clooneys runde fødselsdag har vi gravet fem forskellige ting frem om skuespilleren, som du kan læse om herunder.

    George Clooney fik sit store gennembrud i 1990'erne i tv-serien 'Skadestuen', hvor han gennem fem sæsoner spillede Dr. Doug Ross. (Foto: NBC © (c) Getty images)

    Før George Clooney blev en feteret filmstjerne, brugte han - ligesom så mange andre - sin ungdom på at finde ud af, hvad han skulle resten af livet.

    Her drømte han blandt andet om at blive professionel baseballspiller, og han prøvede at tilspille sig en plads på baseballholdet Cincinnati Reds. Holdet fra staten Ohio så dog ikke potentialet i den unge Clooney, som i stedet kastede sig over skuespillet.

    Efter nogle mindre roller i tv-serierne 'Roseanne' og 'Sisters' fik George Clooney sit helt store gennembrud i sygehusdramaserien 'Skadestuen', hvor han i midten af 90'erne spillede kvindebedåreren Dr. Doug Ross.

    For nylig udtalte George Clooney, at hans kone, Amal Alamuddin, der er en fremtrædende menneskerettighedsadvokat, er begyndt at se genudsendelser af den ikoniske serie. Og det giver ham problemer i ægteskabet, joker han.

    - Det giver mig mange problemer, fordi jeg havde glemt alle de skrækkelige måder, jeg scorede kvinder på i serien. Hun er ikke imponeret, siger han til TV Insider.

    Her ses George Clooney med sine to forretningspartnere, Mike Meldman (højre) og Rande Gerber (venstre), som solgte deres tequila-mærke for et svimlende beløb i 2017. (Foto: David M. Benett © (c) Getty images)

    George Clooney er ikke kun en prisvindende skuespiller, han er også en glimrende forretningsmand.

    Og tilbage i 2017 ramte han den helt store jackpot.

    Fire år tidligere havde Clooney sammen med to forretningspartnere startet tequilamærket Casamigos, som hurtigt blev en dundrende succes.

    Derfor besluttede Diageo, som er en af verdens største producenter af alkohol, at opkøbe George Clooneys tequilamærke for 6,7 milliarder kroner – hvoraf en tredjedel fandt vej til skuespillerens bugnende pengetank.

    Før George Clooney i 2014 blev gift med Amal Alamuddin, var han kendt som en notorisk ungkarl, hvis mest seriøse forhold gennem mange år var med hans kælegris, Max. (Foto: Tiziana Fabi © Scanpix)

    I slutningen af 80'erne var George Clooney kærester med skuespilleren Kelly Preston, som han forærede en kælegris til.

    Forholdet holdt ikke, men det gjorde forholdet til kælegrisen Max, som George Clooney efterfølgende tog sig af.

    George Clooney var kendt som en notorisk ungkarl, indtil han blev gift med Amal Alamuddin i 2014, og joken blandt venner og kolleger i Hollywood gik på, at George Clooney havde sit længste og stærkeste forhold til en gris.

    Det 19 år lange forhold mellem den eftertragtede ungkarl og den sorthårede gris fik dog en brat ende i 2006, hvor Max døde.

    Du kan se George Clooney med sin kælegris her.

    Nede i højre hjørne kan du skimte den Oscar, som George Clooney i 2006 vandt for 'Bedste mandlige birolle' i filmen 'Syriana'. (Foto: Robyn BECK © Scanpix)

    Det er ingen hemmelighed, at Oscar-akademiet, der uddeler de mest eftertragtede filmpriser, er vild med den 60-årige skuespiller, instruktør, producent og manuskriptforfatter.

    Hele to gange har han vundet den gyldne statuette. Første gang var i 2006, hvor han vandt 'Bedste mandlige birolle' for sit skuespil i 'Syriana', og anden gang var i 2013, hvor han som producer vandt en Oscar for 'Bedste film' med 'Argo'.

    George Clooney er samtidig den første skuespiller, der er blevet nomineret i seks forskellige Oscar-kategorier.

    Som nævnt blev han nomineret og vandt for sin birolle i 'Syriana'. Han er gennem tiden også blevet nomineret til 'Bedste mandlige hovedrolle' for 'Michael Clayton', 'Up in the Air' og 'The Descendants'.

    Derudover blev han nomineret til 'Bedste instruktør' og 'Bedste manuskript' for filmen 'Good Night, and Good Luck'. Han er også blevet nomineret for 'Bedste filmatisering' for filmen 'The Ides of March', og ikke mindst blev han nomineret og vandt for 'Bedste film' med 'Argo', som han delte med blandt andre Ben Affleck.

    George Clooney er af People Magazine blevet udnævnt til verdens mest sexede mand to gange. (Foto: BORDE-MOREAU / BESTIMAGE © Scanpix)

    Hvis man har to nogenlunde fungerende øjne, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at mister Clooney er en smuk mand. Og har været det gennem mange årtier.

    Det har magasinet People også opdaget ved flere lejligheder.

    Hvert år siden 1985 har magasinet udnævnt verdens mest sexede nulevende mand, og den titel har George Clooney vundet hele to gange.

    Første gang var i 1997, da han spillede Dr. Doug Ross i 'Skadestuen', og anden gang var i 2006.

    Det er dog ikke kun for sit udseende, at George Clooney er blevet hædret.

    Sidste år blev han af samme magasin udnævnt som en af 2020 People of the Year.

    Her lagde magasinet vægt på, at George Clooney er en af Hollywoods mest højlydte menneskerettighedsforkæmpere.

    I 2020 donerede han blandt andet 500.000 dollars til Equal Justice Initiative i kølvandet på mordet på George Floyd, en million dollars til coronaberedskaber i Italien, London og Los Angeles samt store beløb til libanesiske velgørende organisationer efter den dødelige eksplosion på havnen i Beirut tilbage i august.

  • Vaccineanalytikere: En patentophævelse er 'ikke en gamechanger', og medicinalbranchen skal have gulerod for at forske videre

    Medicinalbranchen skal kompenseres ordentligt, hvis patenterne skal ophæves midlertidigt, mener analytikere. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Vi skal midlertidigt ophæve medicinalbranchens patent på coronavacciner for at få øget produktionen på globalt plan, så vi kan få bugt med pandemien.

    Sådan lyder det fra USA, der i aftes via sin handelsrepræsentant, Katherine Tai, meldte ud, at "coronapandemiens ekstraordinære omstændigheder kræver ekstraordinære indgreb".

    Hvis patentbeskyttelsen af coronavacciner bliver ophævet, er det et potentielt gennembrud for produktionen af flere vacciner globalt. Reglerne, som de er nu, forhindrer udviklingslande i selv at producere vaccinerne.

    Det kan jo lyde skrækkeligt på den måde, at man tjener på den slags.
    Mikael Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank

    Spørgsmålet er, om det reelt er en mulighed - og hvad fordelene og ulemperne er.

    Hvis ophævelsen skal blive en realitet, kræver det enstemmighed i Verdenshandelsorganisationen (WTO), og det er en tung omgang, fortæller Mikael Milhøj, der er chefanalytiker i Danske Bank og har ansvaret for at følge coronakrisen.

    - Jeg tror, at det med amerikanernes skridt er blevet mere realistisk. Det må være en af de største forhindringer på vej mod at få lempet patenterne i hvert fald, men der er stadig meget svære forhandlinger forude, og det er langtfra givet, at det sker, siger han.

    Mikael Milhøj har ansvaret for at følge coronakrisen for Danske Bank. (Foto: Danske Bank © Danske Bank Pressefoto)

    Mikael Milhøj tilføjer, at en eventuel frigivelse af patenter ikke øger produktionskapaciteten med det samme.

    - Det tager jo også tid at få startet produktionen. Det lyder jo godt, men det er ikke en gamechanger på den korte bane.

    En gruppe af udviklingslande ledet af Indien og Sydafrika har skubbet på for at få ændret reglerne. USA understreger, at man støtter beskyttelsen af intellektuelle rettigheder. Men de rettigheder bør frafalde under pandemien.

    Medicinalgiganter er imod tiltaget. De mener ikke, at patenter er i vejen for at opskalere produktionen globalt. Og de advarer mod, at det vil kunne hæmme innovationen, hvis det bliver vedtaget.

    Ifølge Mikael Milhøj har AstraZeneca sat en lav pris for vaccinen, fordi selskabet ikke vil tjene penge på en global pandemi.

    - Omvendt har Pfizer og Moderna sat en meget høj pris, og vaccinerne har været et guldæg for dem. Det kan jo lyde skrækkeligt på den måde, at man tjener på den slags, men man skal også huske på, at de ofte har lave meget store investeringer.

    - Derfor kan man være bekymret for, hvis kompensationen for de her ikke virksomheder ikke er høj nok. Så står vi i en situation, hvor de ikke er i villige til at investere, fordi de ser, at man får frataget sin patent, siger Mikael Milhøj.

    Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank og dækker medicinalbranchen, er enig og påpeger, at vi alle efter alt at dømme skal vaccineres flere gange i løbet af de kommende år, hvor der vil opstå mutationer og nye udbrud.

    Derfor er det vigtigt, at medicinalbranchen fortsat har incitament til at videreudvikle vaccineteknologien.

    Søren Løntoft Hansen er senioranalytiker i Sydbank. (© Lars Detlef Sydbank)

    - Det har en slagside, for det kan blive uattraktivt for nye selskaber at gå ind på markedet, og det kan være uattraktivt for bærende medicinalselskaber at udvikle videre, siger Søren Løntoft Hansen.

    Professor i global sundhed Flemming Konradsen fra Københavns Universitet kalder det en "stor åbning".

    - Det er et stort brud med, hvad man tidligere har meldt ud fra amerikansk side. Det er et tegn på, at verden ser, at der er behov for at levere teknologi globalt for at få epidemien under kontrol, siger han.

    Han medgiver, at man skal holde en kompenstationsmodel for øje for at holde branchen til ilden.

    - En måde at komme dem i møde på ville være, at man kunne producere deres produkter i et andet navn og så sige, at de kun måtte sælges i de 92 lav- og mellemindkomst FN-lande. På den måned kan man måske beskytte deres marked og stadig sørge for, at de forsker i eksempelvis nye varianter, siger Flemming Konradsen.

    Han understreger, at selve "vaccineopskriften" ikke er det hele.

    - Det er stadig vigtigt, at man diskuterer, hvordan infrastruktren skal se ud i de pågældende lande. Det er stadig vigtigt at snakke om forsyning, maskiner, viden, logistik og fordelingssystemer, lyder det.

    Chefen for Verdenshandelsorganisationen (WTO), Ngozi Okonjo-Iweala, har presset på for en international aftale om midlertidigt at ophæve patentbeskyttelsen af vaccinerne.

    Hun beskrev i går ifølge Reuters lige adgang til værktøjer til at bekæmpe pandemien som "vor tids moralske og økonomiske spørgsmål".

    WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, har gentagne gange opfordret lande til at bakke op om Sydafrikas og Indiens forslag.

    Indien er det land i verden, der lige nu er hårdest ramt af coronavirus. (Foto: Sanjay Kanojia © Scanpix)

    På Twitter kalder han USA's opbakning et "historisk" skridt mod mere "retfærdighed" i fordelingen af vacciner.

    Mikael Milhøj mener, at man dog ikke skal lade sig narre. "America First" er ikke lagt helt i graven.

    - De er vendt på en tallerken i det her spørgsmål, og det er de, fordi de er godt på vej med deres vaccinationer.

    - Der er jo et udenrigspolitisk spørgsmål i det. Kina og Rusland har haft en meget offensiv tilgang til vaccinediplomatien, og de har sendt masser af vacciner ud af Kina og Rusland, så de ville få et bedre samarbejde med en masse u-lande. Det er måske også det, USA vil, siger han.

    Mikael Milhøj tilføjer, at et alternativ til at ophæve patentbeskyttelsen ville være at investere mere i udviklingen af produktionskapaciteten.

  • Gigantisk rumraket styrter snart ned på Jorden

    Raketten på billedet er lige nu ude af kontrol, og man ved derfor ikke, hvor den kommer til at styrte ned. Det mest sandsynlige er dog, at den styrter ned i Stillehavet omkring ækvator. (Foto: Str © AFP or licensors)

    Det var en stor dag for kinesisk rumfart, da de den 29. april formåede at sende den første byggesten til deres egen nye rumstation i kredsløb om Jorden.

    Opsendelsen var en succes og viste tydeligt, at Kina mener det seriøst, når de sigter efter at blive den førende supermagt i rummet.

    Men historien slutter desværre ikke der.

    Den 21 tons tunge Long March 5b raket, som spillede en hovedrolle i at sende modulet til rumstationen op, er kommet ud af kontrol.

    De kinesiske myndigheder har ikke meldt noget ud, men internationale rumobservatører i USA og Tyskland har spottet, at noget er galt.

    Lige nu truer fartøjet med at styrte ned gennem atmosfæren, hvorefter dele af det vil ramme Jorden.

    En potentielt livsfarlig situation, fortæller John Leif Jørgensen, som er professor og afdelingsleder på DTU Space.

    - Når raketten på den måde er ude af kontrol, er det umuligt at forudsige, hvor den vil slå ned. Derfor kan man ikke forberede sig på det eller eventuelt evakuere nogle mennesker i tide. Det er en virkelig ubehagelig situation, og det må simpelthen bare ikke ske, siger han.

    Raketten blev sendt afsted fra Wenchang Spacecraft Launch Site, som ligger på øen Hainan i det sydøstlige Kina.

    Øen ligger på breddegraden 19 grader syd, og den placering spiller en væsentlig rolle for, hvor raketten risikerer at styrte ned.

    Lige nu tumler den vildfarne raket rundt i en bane om Jorden, som strækker sig fra 41,5 grader syd til 41,5 grader nord. Det er mellem de breddegrader, at raketten formentlig vil styrte ned.

    Store dele af det område er dækket af Stillehavet, og det mest sandsynlige scenarie er, at nedslaget vil ske på åbent hav, fortæller John Leif Jørgensen.

    - Der er cirka to tredjedele chance for, at vragdelene ’bare’ plopper i havet. Men der er også store landmasser i det område, hvor den ser ud til at styrte ned. Der er mange områder, hvor det vil være en katastrofe, hvis den slår ned, fordi der bor mennesker, siger han.

    Blandt andet store byer som New York, Beijing og Rom ligger i det potentielt udsatte område, men risikoen for at vragdelene rammer en storby, er dog meget små.

    Grafikken viser en forsimpling af de breddegrader, hvor raketten formentlig vil styrte ned. Banen strækker sig fra 41,5 grader syd til 41,5 grader nord. Det betyder, at raketten har risiko for at ramme landområder i store dele af verden. Der er dog størst sandsynlighed for, at den rammer Stillehavet. (Foto: Redigeret af Julie Würtz © Mapcreator)

    Når den kinesiske raket bevæger sig ned gennem Jordens atmosfære, vil store dele af den brænde op ved de høje temperaturer.

    Men nogle vragdele vil fortsætte og ramme Jorden med omkring 1000 kilometer i timen, fortæller John Leif Jørgensen.

    - Man kan godt regne med, at et sted mellem 10 og 20 fragmenter vil klare sig igennem atmosfæren uden at brænde op. Rakettens brændkammer og turbolader er to ting, som er lavet til at modstå høje temperaturer, og de vejer altså alt fra 50 til 200 kilo. Det kommer til at lave et ordentligt hul, der hvor det rammer, siger han.

    For de europæiske rumprogrammer er der en fælles regel om, at man ikke må bygge raketter af materialer, som ikke brænder op på vej ned gennem atmosfæren.

    Men denne regel har Kina ikke taget højde for, fortæller John Leif Jørgensen.

    Det var ikke kinesernes intention, at rumraketten pludselig kom ud af kontrol.

    I sidste uge blev den store løfteraket brugt til at hjælpe det centrale modul til Kinas nye rumstation ud i kredsløb om Jorden.

    Rakettens opgave er at ’få leveret pakken helt til døren’, fortæller John Leif Jørgensen.

    - Løfteraketten skal bære sin last helt ud i den bane, hvor den skal ligge i kredsløb. Når den har afleveret modulet til rumstationen, er det meningen, at den langsomt skal bevæge sig ud af banen igen, så den ikke kommer i karambolage med rumstationen på et senere tidspunkt, siger han.

    Men her er noget gået galt.

    Ifølge John Leif Jørgensen kan problemet ligge to steder.

    - Det er nærliggende at tro, at enten computeren eller motoren er stået af. Raketten skal bruge begge dele for at møve sig ud af banen og finde et sikkert sted at begynde sin nedstigning gennem atmosfæren under kontrollerede forhold. Det kan den helt tydeligt ikke nu, fortæller han.

    De seneste år er det kinesiske rumprogram stormet frem.

    De har det næststørste rumbudget i verden, og pengene bliver primært brugt på at konkurrere og overhale de andre stormagter i rumkapløbet, fortæller John Leif Jørgensen.

    - Kina vil vise alle, at de har både hjerne og muskler til at være den absolutte supermagt i rummet. De har nogle kortsigtede planer, som virkelig kræver, at de arbejder hurtigt og effektivt. Rumstationen er én af dem, men de har også planer som for eksempel en base på månen sammen med russerne, siger han.

    Men i kampen om at være bedst og komme først, skal man stadigvæk huske at gøre tingene med omhu, så man sørger for så stor en grad af sikkerhed som muligt, påpeger John Leif Jørgensen.

    - Det, vi foretager os ude i rummet, må aldrig ende med at kunne gøre skade på mennesker hernede på Jorden. Vi arbejder målrettet for at kunne eliminere den her slags fejl, men det betyder også, at tingene ikke skal gå stærkt for enhver pris. Menneskers sikkerhed skal altid være førsteprioritet, siger han.

  • Regeringen vil afsætte kæmpebeløb til sommerrejser og restauranter - men er endnu ikke konkret

    Regeringen har netop præsenteret deres udspil for, hvordan Danmark skal komme godt igennem sommeren. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Hvis du drømmer om billige rejser, gratis eller stærkt nedsatte kulturoplevelser, eller hvis du som restaurantejer er hårdt økonomisk trængt, så kan der måske snart være gode nyheder.

    På et pressemøde med flere af regeringens ministre er et udspil til en sommer- og erhvervspakke og eksportpakke netop blevet præsenteret.

    Regeringen vil afsætte i alt 1,6 milliarder kroner, men er endnu ikke konkret på, hvordan pengene skal udmøntes.

    - Pakken har det klare formål, at det skal holde hånden under nogle af de brancher, der har det sværest. Samtidigt vil vi sætte nogle initiativer i gang, der kan give danskerne en masse gode oplevelser her til sommer, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde.

    - Det er regeringens ambition at lave nogle initiativer, der minder om sidste år, lyder det videre.

    Det vides dermed ikke, om for eksempel det populære rejsepas fra sidste år kommer igen. Sidste år udstedte man nemlig 50.000 pas, hvor danskerne for 299 kroner kunne rejse over hele landet i otte dage.

    Det vides heller ikke, om man vil gentage rabatordningen, hvor danskerne kunne få halv pris på for eksempel museer og zoologiske haver.

    Regeringen vil nemlig først tale med de andre partier om, hvordan pengene skal bruges og indkalder til forhandlinger i næste uge.

    Finansminister Nicolai Wammen (S) har dog gjort sig nogle tanker.

    - Et eksempel kunne være Orange Billetter. Det var noget, som rigtig mange danskere oplevede som en god idé, tror jeg. Man kunne forestille sig, at man lavede en million billetter, som max kostede 99 kroner for en voksen, siger Nicolai Wammen og fortsætter:

    - Tanken er, at i stedet for, at vi kommer med ideer til, hvordan alle pengene bruges, så inviterer vi de andre partier til at fremlægge deres idéer.

    Selv om regeringen endnu ikke er konkret på, hvordan pengene skal bruges, så lægger de ikke skjul på, at skattekisten skal fordeles lidt anderledes end i fjor.

    De store byer skal nemlig også have del i pengene, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S), der fortæller, at hotellerne i de store byer oplevede en halvering i antallet af værelsesreservationer sidste år.

    - Der er ingen tvivl om, at turismeerhvervet i byerne har brug for det igen i år.

    - Den danske vej ud gennem den her krise er investeringsvejen. Og regeringen er klar til at gå den vej igen, siger han.

    Der er også en anden god nyhed til de store byer.

    Sidste år vakte det stor kritik, at der blev indført en regel, som betød, at turister skulle overnatte minimum i seks dage. Den er ikke en del af årets sommerpakke.

    I 2020 tabte det danske turisterhverv 31 milliarder kroner, hvoraf 28 milliarder kroner var i hovedstaden.

    Hos landets største brancheorganisation, Dansk Industri, er man som udgangspunkt godt tilfreds med regeringens udspil.

    - Det er vigtigt, at midler og kompensation når de hårdest ramte brancher, så vi ikke mister nogle virksomheder og arbejdspladser lige før målstregen, siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen.

    - Vi skal huske på, at der er lang vej til, at turisme- og oplevelsesindustrien er tilbage i samme storform som før coronakrisen. Sommerpakken er en nødvendig håndsrækning på den korte bane, men det løser ikke alle problemer på den lange bane, tilføjer han.

    Hovedparten af hjælpepakken skal finansieres af regeringens ’krigskasse’ på 9,2 milliarder kroner, som blev afsat på finansloven for i år, lyder det fra regeringen.

  • Nyt fund af indisk coronavariant i København

    Der er fundet endnu et tilfælde af den indiske coronavariant i Danmark, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed på Twitter.

    Statens Serum Institut (SSI) vurderer ikke, at den er mere smitsom end den britiske variant, der er dominerende.

    SSI mener også, at vaccinerne er effektive over for den. Tidligere har SSI meddelt, at der er påvist 29 tilfælde i Danmark.

  • Samuelsen bed ikke mærke i stærkt kinesisk pres

    Kina har også i de senere år udtrykt kritik over demonstrationer og besøg i Danmark fra den eksiltibetanske regering.

    Det kom frem i dag under afhøringerne af de tidligere udenrigsministre Kristian Jensen og Anders Samuelsen i forbindelse med den gennedsatte Tibetkommissions arbejde.

    Samuelsen blev grundigt udspurgt om de kinesiske bekymringer, som Udenrigsministeriet beskrev i flere indstillinger.

    - Det var ikke noget, jeg bed mærke i, fortalte Anders Samuelsen og forklarede, at der ikke var noget, han som udenrigsminister skulle handle på.

    De kinesiske bekymringer angik blandt andet et besøg i Danmark af Lobsang Sangay, der på det tidspunkt havde titel af præsident i den eksiltibetanske regering.

    Han endte med at blive mødt af en embedsmand i Udenrigsministeriet uden for officielle rammer.

    Kineserne var ligeledes sure over, at en journalist på Ekstrabladet fik lov til at iføre sig et tibetansk flag under indvielsen af pandaanlægget i Københavns Zoo i 2019.

    Det var heller ikke sag, der gjorde indtryk på Anders Samuelsen, fremgik det af afhøringen.

    Udenrigspolitik er alvorspolitik var flere gange hans svar under afhøringen.

  • Regeringen vil afsætte 1,6 milliarder kroner til en sommer-, erhvervs- og eksportpakke

    Regeringen præsenterer en sommerpakke, der skal sætte gang i turismen i Danmark.

    Samtidig er der også fremlagt en erhvervs- og eksportpakke.

    Samlet vil regeringen bruge 1,6 milliarder kroner på de tre pakker.

    Der bliver afsat penge til billigere rejser i Danmark med færger og tog hen over sommeren.

    Der er også særligt fokus på de fire store byer, der trækker mange turister. Her får restauranter og caféer lidt ekstra hjælp til at få sat gang i forretningen til sommer.

  • Den Internationale Olympiske Komité og Pfizer laver aftale om vaccination til OL-atleter

    Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har indgået en aftale med Pfizer og BioNTech om, at de donerer vacciner til OL-atleterne.

    Det skriver IOC i en pressemeddelelse.

    - Denne donation af vacciner er endnu et værktøj i vores værktøjskasse med redskaber til at gøre de olympiske og paralympiske lege i Tokyo sikre for alle deltagere og vise solidaritet over for vores japanske værter, siger Thomas Bach, der er præsident i IOC.

    Doserne af Pfizer og BioNTech-vaccinen til OL-atleterne vil ikke blive fundet i de aftaler, der allerede er indgået med forskellige lande, men vil derimod blive leveret i tillæg til de aftaler, der allerede eksisterer.

    - Nationale olympiske komiteer vil samarbejde med de lokale regeringer for at koordinere distributionen i overensstemmelse med hvert lands vaccinationsprogram og regler, skriver IOC i pressemeddelelsen.

  • Kommende landeplage? U2 og Martin Garrix går sammen om ny EM-sang

    Dj'en Martin Garrix er gået sammen med den ikoniske rockgruppe U2 for at lave den officielle sang til EM i fodbold, der skydes i gang i juni.

    Nummeret hedder 'We Are The People We've Been Waiting For' og udkommer den 14. maj.

    Ifølge den engelske avis The Sun er U2 i øjeblikket i London for at optage en musikvideo sammen med den hollandske dj.

  • MINUT FOR MINUT: Regeringen præsenterede sommerpakke til turismen

    Finansministeren, skatteministeren, erhvervsministeren og kulturministeren deltog i pressemødet. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

    Hvad? Regeringen præsenterede sit udspil til en sommerpakke, der skal sætte gang i turismen i det danske sommerland.

  • Netflix annoncerer første danske spillefilm

    'Kærlighed for voksne' er titlen på den første danske film, der produceres direkte til den amerikanske streamingmastodont Netflix.

    Instruktør Barbara Rothenborg står bag filmen, der tæller stjerner som Dar Salim, Sonja Richter og Sus Wilkens.

    Der er tale om en thriller, der handler om ægteparret Leonora (Sonja Richter) og Christian (Dar Salim), hvor alt tilsyneladende er perfekt.

    Indtil Leonora opdager Christian med en yngre kvinde (Sus Wilkens), hvilket får hende til at tage en beslutning om, at hun for alt i verden ikke vil blive kvinden, der blev forladt af sin utro mand.

    Filmen får global premiere på Netflix i 2022 og vil også blive vist på TV2 efterfølgende, meddeler Netflix og TV2.

  • Blå partier vil have udfaset krav om visning af coronapas: Det skal i stedet fungere som et kørekort

    I et fælles brev til regeringen foreslår partilederne for Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance at lave en plan for trinvis udfasning af krav om coronapas.

    Samtidig vil partilederne ændre, måden coronapasset skal fungere, skriver Ritzau.

    I stedet for at virksomheder skal kræve at se et gyldigt coronpas, skal det fungere som et kørekort, hvor det er indehaveren af passets ansvar at have et gyldigt coronapas ved kontrol fra myndighederne.

  • EU-formand: Vi er klar til at se på, om vi skal ophæve corona-patentet

    EU er klar til at se på, om man bør ophæve patenterne på coronavacciner, så der kan blive produceret endnu flere doser på verdensplan.

    Det er meldingen fra Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter at den amerikanske regering har foreslået at gøre netop det.

    - EU er også klar til at drøfte ethvert forslag, som kan håndtere krisen på en både effektiv og pragmatisk måde, siger hun.

    Kommissionsformanden understreger dog, at det, der vil hjælpe nu og her, er, hvis alle vaccineproducerende lande dropper deres eksportforbud.

    Det er blandt andet målrettet USA, som i modsætning til EU-landene ikke har tilladt vaccineeksport under pandemien.

  • DBU slår fast: ’Vi vil ikke boykotte VM i Qatar’

    - Vi deltager ved VM i Qatar, hvis vi kvalificerer os.

    Sådan lød meldingen fra DBU-formand, Jesper Møller, torsdag formiddag, da DBU havde indkaldt til pressemøde på adressen i Brøndby. Efter længere tids tien gjorde formanden det klart en gang for alle, at det danske fodboldlandshold vil deltage ved verdensmesterskaberne i ørkenstaten, hvis de altså kvalificerer sig.

    VM-værterne har ellers været heftigt kritiseret grundet forholdene for gæstrarbejderne.

    Dog respekterer DBU, hvis regeringen og Folketinget beslutter, at de skal boykotte.

    - Qatar er ikke en sag for DBU alene, men en sag for hele idrætten. Vi vil fortsætte en kritisk dialog og forsøge at påvirke forholdene i Qatar, fortæller Jesper Møller.

    DBU vil i fremtiden holde møde med Fifa og sammen med de nordiske kollegaer besøge Qatar.

  • EU-slagsmål om coronapas: Danmark vil have skrappere regler

    Parlamentarikerne i EU-Parlamentet mener, at de borgere, der har et EU-coronapas ikke skal være omfattet af andre restriktioner, når de rejser.

    Turister må altså ikke kunne udsættes for ekstra test og karantæne.

    Men det er man langt fra enig i hos den danske regering.

    Her mener man, at Danmark fortsat skal have lov til at vogte over grænserne og have mulighed for for eksempel at kræve, at indrejsende kommer i karantæne.

  • Genåbning med restriktioner: Hvorfor egentlig, når de mest sårbare er vaccineret? 

    Samfundet ligner efterhånden sit gamle jeg, men der er stadig grupper, der er sårbare overfor smitten. (© fotograf@clausbech.dk)

    Teater, biograf, fitness og koncerter. Der bliver åbnet for det hele i dag, og efter mange måneders nedlukning begynder det hele at lugte mere og mere af normal hverdag.

    Men dagens genåbning kommer også med en vis bekymring for pludseligt højere smittetal, og alt, der åbner, er fortsat underlagt restriktioner. Men hvorfor egentlig, når rigtig mange af de sårbare er vaccinerede? Hvem er det, restriktionerne skal passe på nu, hvor langt færre er i risikoen for at dø af coronavirus?

    Først og fremmest handler det om, at alle sårbare endnu ikke er vaccinerede, forklarer Christian Wejse, som er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

    - Selvom en stor del får meget milde forløb, så kan man også få alvorlige forløb, selvom man er yngre. Og især har vi stadigvæk mange i aldersgruppen 50-65, som har lavere risiko end de ældste, men der er stadig en del af dem, der kan få alvorlige forløb og blive indlagt, siger han.

    I runde tal har 1,4 millioner danskere fået første stik med en covid-vaccine, mens 740.000 er færdigvaccinerede. 90 procent af danskerne over 70 år har fået minimum første stik af vaccinen, men det er ikke kun dem, der skal beskyttes, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, som er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi hos Københavns Universitet.

    - Det er ikke kun folk over 70 år, der dør af corona, siger han.

    Samme pointe fremhæver Allan Randrup, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

    1,4 millioner har fået stik - er det ikke beroligende?

    - Det gør mig da selvfølgelig lidt mindre bekymret, det er klart. Men jeg er efterhånden også godt træt af at høre på, at nu har vi vaccineret alle de sårbare. Før vi har færdigvaccineret alle over 50, så skal vi faktisk hen i begyndelsen af juli, så på den måde er vi langt fra i mål, siger han.

    Professor Allan Randrup Thomsen er "efterhånden også godt træt af at høre på, at nu har vi vaccineret alle de sårbare," siger han. (Foto: Dr)

    - Og så er der dem mellem 40 og 50, de har også en betydelig risiko for at komme på hospital, hvis de bliver smittet.

    Og så er der de unge. Selvom mange måske tænker, at en omgang coronavirus ikke vil volde dem problemer, så er det ikke nødvendigvis tilfældet. Derfor er formålet med restriktionerne ikke kun at begrænse alvorlig sygdom og død, men også at kontrollere epidemien, så færrest muligt bliver smittede, fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

    Nogle af de unge, der har haft corona, bliver helt slået ud med muskelsmerter, så de stort set ikke kan lave noget fysisk.
    Christian Wejse, klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

    - Der er stadig helt unge, raske mennesker, der ikke nødvendigvis bliver så syge, at de skal indlægges, men de bliver så syge, at de får langtidsvirkninger, som at de kan ikke trække vejret, eller at de ikke kan koncentrere sig, siger han.

    Også Christian Wejse minder unge om, at det ikke nødvendigvis er klogt at tage for let på smitterisikoen.

    - Nogle af de unge, der har haft corona, bliver helt slået ud med muskelsmerter, så de stort set ikke kan lave noget fysisk. Andre får koncentrationsbesvær, ekstrem træthed og kan stort set ikke passe studie og arbejde. For dem er det bestemt ikke trivielt at have haft covid-19, siger han.

    Udover de unge og de 50-65-årige er der også andre sårbare grupper i samfundet, som ikke nødvendigvis er dækket af vaccinen, og som kan være ekstra bekymrede for at blive smittet med coronavirus.

    - Der kommer hele tiden nye sårbare personer, i takt med at folk undergår eksempelvis transplantationer og eller kræftbehandling, siger Jan Pravsgaard Christensen.

    Netop kræftpatienterne er alle tre professorer bekymrede for, efter at foreløbige resultater fra et forskningsprojekt på Odense Universitetshospital, der undersøger effekten af covid-19-vacciner hos kræftpatienter.

    I projektet har 500 patienter deltaget, og af dem er 10 procent blevet undersøgt - det vil sige 50 patienter. En tredjedel af dem ser ikke ud til at udvikle et målbart antistofrespons efter vaccination mod covid-19.

    Vi skal huske, at vaccinen ikke er 100 procent effektiv. Derfor har vi stadig personer i samfundet, der er i risiko, selvom det er færre, end tidligere
    Christian Wejse, klinisk professor

    Det er foreløbige resultater og kun en lille gruppe patienter, der er blevet testet, men alligevel bider professorerne mærke i det.

    - De (kræftpatienterne, red.) er helt afhængige af, at de ikke bliver smittet af os andre. Så det er med i mine overvejelser om, at vi skal holde smitten lav, også selvom risikoen for at dø akut af infektionen er reduceret, fordi de allermest sårbare er vaccinerede, siger Allan Randrup Thomsen.

    En gruppe af de ældre vil ligesom kræftpatienterne heller ikke danne antistoffer efter at have fået vaccinen, fordi vaccinerne ikke er 100 procent sikre, påpeger Christian Wejse, og også derfor er restriktionerne ifølge ham nødvendige.

    - Vi skal huske, at vaccinen ikke er 100 procent effektiv. Derfor har vi stadig personer i samfundet, der er i risiko, selvom det er færre, end tidligere, siger han.

  • Selvstændighed? Brexit? Hvad er det egentlig skotterne stemmer om i dag?

    Det skotske valg er udnævnt til et muligt skridt mod selvstændighed. (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

    I dag er der valg i Skotland.

    Og det er et valg, der ifølge iagttagere kan få store konsekvenser for Storbritannien.

    Men hvorfor det? Og hvad har dagens valg med selvstændighed at gøre?

    Det har vi spurgt DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen, om.

    I dag skal skotterne bestemme, hvem der skal indtage de 129 pladser i Skotlands parlament i Edinburgh. (Foto: pool © Scanpix)

    I dag er der en lang række valg i Storbritannien, og dagen er blevet døbt "Super Thursday".

    Der er blandt andet valg til parlamentet i Wales, lokalvalg i England og et enkelt suppleringsvalg til det britiske underhus i den nordøstengelske by Hartlepool.

    Langt de flestes øjne er dog rettet længere mod nord - nærmere bestemt mod Skotland - hvor der i dag er valg til det skotske parlament, Holyrood.

    Her skal parlamentets 129 pladser fordeles.

    Den store opmærksomhed omkring valget i Skotland hænger i mindre grad sammen med en interesse for, hvem der skal styre Skotland gennem coronakrisen eller få budgettet til at hænge sammen.

    I stedet bunder interessen i, at dagens afstemning kan blive det første skridt mod en skotsk løsrivelse fra Det Forenede Kongerige.

    Tilhængere af skotsk selvstændighed under en demonstration i Edinburgh i 2018. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

    På overfladen er dagens valg i Skotland et spørgsmål om, hvem der skal indtage pladserne i parlamentet i Holyrood-kvarteret i Edinburgh.

    Det vil sige, hvem der skal træffe beslutninger om nærliggende spørgsmål som, hvor meget skotterne skal betale i skat, hvor mange penge sundhedsvæsnet skal have, og hvilke coronarestriktioner, der er brug for.

    Men under overfladen lurer et langt større spørgsmål, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

    Det skotske nationalparti SNP har nemlig gjort valget til en form for afstemning om selvstændighed, siger hun.

    - Gennem hele valgkampen har de lovet vælgerne, at en stemme på SNP vil føre til selvstændighed om få år. De vil bruge et godt valgresultat til at kræve en ny afstemning om selvstændighed, siger hun.

    At holde sådan en kræver nemlig tilladelse fra den britiske regering i London, og indtil nu har premierminister Boris Johnson afvist det.

    - Hvis Johnson også afviser en ny afstemning efter valget i dag, vil de skotske nationalister anklage ham for at undertrykke et demokratisk ønske i Skotland.

    I 2014 blev der gennemført en sådan afstemning, hvor de fem millioner skotter skulle tage stilling til, om de skulle kappe de 300 år gamle bånd til London. Det sagde 55 procent af skotterne nej til.

    SNP ledes af Skotlands førsteminister, Nicola Stugeon. Hendes parti har siddet på magten i Skotland i 14 år og har bundet hele sin kampagne op på spørgsmålet om en mulig afstemning om løsrivelse. (Foto: Andy Buchanan © Scanpix)

    Det har dog ikke stoppet SNP's drømme om et selvstændigt Skotland. Ved det britiske valg for halvandet år siden vandt partiet hele 44 ud af de 59 skotske pladser i det britiske parlament i Westminster.

    - Den uafhængighedsafstemning, der var kernen i SNP's valgkampagne, er der nu et fornyet mandat til, lød det dengang fra Nicola Sturgeon, der er SNP's partiformand og Skotlands førsteminister.

    Hun har holdt fast i kampen for selvstændighed som en mærkesag og har bebudet, at hun vil kæmpe for en ny afstemning, når coronakrisen er overstået - vel at mærke hvis de skotske partier, der går ind for selvstændighed, får flertal ved dagens afstemning.

    Nicola Sturgeon vil gerne have Skotland tilbage i EU. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

    Ja.

    Ved afstemningen i 2014 fik skotterne at vide, at der var tale om en afstemning, der kun ville finde sted en gang i en generation. Men det var ikke slut med afstemninger, der splittede befolkningen.

    For et par år senere fulgte nemlig folkeafstemningen om brexit, hvor 52 procent af briterne stemte for at sige "goodbye" til EU. Kort inden midnat den 31. december sidste år blev brexit en realitet, og Storbritannien trådte ud af EU.

    Et stort flertal af de skotske vælgere stemte imod brexit i 2016, men et smalt flertal i Storbritannien stemte ja. (Foto: ROBERT PERRY © Scanpix)

    Men det var uden de fleste skotters gode vilje. 62 procent af dem stemte nemlig nej til brexit. Derfor har farvellet til EU fået stor betydning for den skotske kamp for selvstændighed.

    - Brexit er den helt centrale årsag til, at de skotske nationalister kræver en ny afstemning, slår Tinne Hjersing Knudsen fast.

    - Det er kun knap syv år siden, skotterne stemte om at bryde sig løs fra Storbritannien sidst, men nationalisterne mener, at brexit er så stor og fundamental en ændring, at de skal have ret til at stemme igen. Et stort flertal af skotterne er tilhængere af EU og ser selvstændighed som en måde at komme tilbage i unionen på.

    Valgforsker Sir John Curtice har de seneste år set, hvordan Skotland er blevet mere splittet på grund af brexit.

    27-årige Michael Sturrock er en af dem, der har skiftet mening om selvstændighed på grund af brexit. I 2014 sagde han nej til selvstændighed, men nu mener han, at det er den eneste vej frem:

    Hør her hvorfor:

    Tilhængere af unionen med Storbritannien kunne fejre afstemningen i 2014. Men nu tyder det på, at der er flertal for selvstændighed. (Foto: Cathal Mcnaughton © Scanpix)

    - I det seneste år har en lang række meningsmålinger vist, at der er et flertal i befolkningen for selvstændighed, siger Tinne Hjersing Knudsen.

    - Opbakningen er faldet en smule her i foråret, men der er en helt klar tendens til, at flere skotter drømmer om løsrivelse fra Storbritannien.

    Aktivister ved en demonstration for selvstændighed i 2018. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

    - De skotske nationalister mener, at de bliver holdt nede af at være i Storbritannien, forklarer Tinne Hjersing Knudsen.

    - Indbyggerne i de andre lande i kongeriget stemmer nemlig anderledes, end skotterne gør, men de bliver alligevel underlagt de samme regler. Hvis de bliver selvstændige, vil de få mulighed for at bestemme over deres egen økonomi og udenrigspolitik, som i dag dikteres af London, siger hun.

    - Det Konservative Parti i Storbritannien prøver at blokere for skotsk selvstændighed, som de mener vil være en katastrofe for kongeriget, men også for Skotlands økonomi. De mener, at Skotland er stærkere som en del af Storbritannien, og at landet har bestemt sig for at blive i kongeriget med folkeafstemningen i 2014.

    En af dem, der er imod en ny folkeafstemning er Scott Douglas, der kandidat ved dagens valg for Det Konservative Parti.

    - Jeg mener, at Skotland har bestemt sig. I 2014 stemte vi nej ved folkeafstemningen til at blive skilt fra resten af Storbritannien. Vi kan ikke bare sige ja til at holde en ny afstemning, indtil SNP får det resultat, de vil have, siger Scott Douglas til DR Nyheder.

    Han mener, at Skotland er splittet som aldrig før, og derfor går han til valg på at samle landet igen i stedet for at fortsætte debatten om selvstændighed.

    - Du fikser ikke problemerne ved at forlade én union ved at forlade en anden, som vi har været en del af i over 300 år, siger Scott Douglas.

    Du kan se meget mere om kampen om Skotlands fremtid i Horisont på DRTV.

Mere fra dr.dk