Nyheder

BILLEDER SAS gennem tiden

Overblik

  1. 4. dec 2014
    BILLEDER SAS gennem tiden
    • SAS DC-4, indvielse af ruten Stockholm-New York. Det første SAS-fly landede i La Guardia Airport, New York. (© SAS AB)
    • Indvielse af ruten Oslo-Tokyo. 1954. (© SAS AB)
    • SAS Saab 90A-2 Scandia. Billedet er fra 1950'erne. (© SAS AB)
    • Den legendariske, amerikanske jazz-sangerinde Ella Fitzgerald forlader Convair 440 Metropolitan i 1950'erne. (© SAS AB)
    • SAS-stewardesse anno 1956-1957, foran flyet OY-KPA Hans Viking Convair 440 Metropolitan. (© SAS AB)
    • Karen Blixen, 11. februar 1957. (© SAS AB)
    • Nyslåede stewardesser. Januar 1958. (© SAS AB)
    • SAS, Odd Viking, indvielse af ruten til Buenos Aires, Argentina. Buenos Aires Airport, 1960'erne. (© SAS AB)
    • Kronprinsesse Margrethe, prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie med Dronning Louise af Sverige og Dronning Ingrid af Danmark samt Kong Gustav VI Adolf af Sverige i Arlanda lufthavn, Stockholm. 1964. (© SAS AB)
    • Sommeruniform fra 1967. Designet af Carven. (© SAS AB)
    • SAS Boeing 747-B Huge Viking. 1969. (© SAS AB)
    • Sådan så det ud, når man fik serveret mad på første klasse i 1969. (© SAS AB)
    • Service om bord anno 1969, hvor en stewardesse serverer en såkaldt 'Scandinavian Country Style Buffet'. (© SAS AB)
    • H.K.H. Dronning Ingrid af Danmark om bord på SAS-flyet Alf Viking. Marts 1971. (© SAS AB)
    • Turi Wideröe, flyofficer og den første kvindelige pilot indenfor den kommercielle flytrafik i 1969. Billedet her er fra 1972. (© SAS AB)
    • På ruten til O'Hare International Airport, Chicago, USA, kunne man i 1989 fejre 25 års jubilæum. (© SAS AB)
    1 / 16

    Den 18. december kom endnu et regnskab fra SAS. Det viser endnu engang røde tal på bundlinjen: Der mangler 352 millioner kroner, og der skal spares 1,64 milliarder.

    Men krisen har ikke altid kradset hos selskabet, der har en lang og glorværdig historie bag sig.

    Se billeder fra SAS gennem tiden øverst her på siden.

  2. 7 min. siden

    Rekordmange ledige stillinger i den private sektor

    For tredje kvartal i træk er der rekordmange ledige stillinger i den private sektor.

    Alt i alt var der 59.500 ledige stillinger i det private erhvervsliv i årets tredje kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

    Det er 6.200 flere end kvartalet før og altså tredje kvartal i træk, hvor antallet er rekordhøjt ifølge cheføkonom Niklas Praefke, Ledernes Hovedorganisation.

    - Siden genåbningen har virksomhedernes appetit på nye medarbejdere været tæt på umættelig, skriver han i en kommentar til Ritzau.

    Han peger på, at det på den ene side er glædeligt, for tusindvis af danskere er kommet i arbejde. Men på den anden side er det blevet usædvanligt svært for lederne at skaffe nye medarbejdere.

  3. 47 min. siden

    Olaf Scholz' regering skal godkendes i den tyske Forbundsdag

    I dag stemmer medlemmerne i den tyske Forbundsdag om, hvorvidt Olaf Scholz og hans bud på en ny regering bestående af de tyske socialdemokrater, de liberale og de grønne kan godkendes.

    Afstemningen kommer, efter de tre partier i går underskrev deres bud på en 177 sider lang regeringsaftale.

    Den kommende trepartiregering lover med regeringsaftalen et opbrud efter 16 år med Merkels konservative regeringer.

    Blandt andet har partierne lagt op til at digitalisere den offentlige sektor og hæve minimumslønnen for ti millioner lønmodtagere.

    Olaf Scholz bliver i dag med al sandsynlighed valgt som Tysklands nye kansler. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)
  4. 59 min. siden

    Tyske juleturister sørger for rekordmange bookinger af danske feriehuse

    For udlejere af sommerhuse og ferieboliger kommer årets store julegave sydfra.

    Tusindvis af tyskere har besluttet at holde jul og nytår i Danmark, og indtil videre har de booket i alt 17.275 husuger i december.

    Det er langt størstedelen af det samlede antal på 22.669 husuger og ny rekord for julemåneden, skriver Danmarks Statistik.

    - Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse covid-19-tider, siger Paul Lubson, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik.

    Den dag, der er flest tyskere, er faktisk ved årsskiftet, hvor hele 12.474 danske feriehuse danner rammen om en tysk nytårsfejring.

  5. I dag kl. 07:19

    Storebæltsbroen er igen lukket for vindfølsomme køretøjer

    Hård blæst har de seneste dage gjort Storebæltsbroen utilgængelig for vindfølsomme køretøjer ad flere omgange.

    I dag er ingen undtagelse, og Sund & Bælt meddeler på Twitter, at man ikke kan passere broen, hvis man er i et vindfølsomt køretøj.

    Forbuddet forventes først at blive ophævet onsdag aften klokken 19.

    Det er nyt, at Sund & Bælt på den måde udstikker forbud. Tidligere blev det præsenteret som anbefalinger. Kører et vindfølsomt køretøj trods forbuddet over Storebæltsbroen, har Sund & Bælt ikke bemyndigelse til at sanktionere. Det kan kun politiet.

  6. I dag kl. 07:02

    Omikron får OL-vindere til at trække sig fra VM i badminton

    Når VM i badminton starter på søndag, bliver det uden en lang række af stjerner.

    Indonesiens badmintonlandshold har valgt at blive hjemme fra turneringen. Det meddeler landets badmintonforbund (PBSI) på Twitter.

    Det er på baggrund af den stigende coronasmitte, at landsholdet bliver hjemme.

    - Vi ønsker ikke at tage nogen risiko. Atleternes sikkerhed og sundhed er altafgørende. Vi har også diskuteret det med spillerne, og de blev enige om at trække sig fra verdensmesterskaberne, siger Rionny Mainaky, der er udviklingschef i det indoseniske badmintonforbund.

    Uden den stjernespækkede badminton-nation skal man altså kigge langt efter blandt andet Anthony Ginting - verdens nummer fem i herresingle - samt OL-vinderne i damedouble - Greysia Polii og Apriyani Rahayu, men også verdens bedste herredouble i form af Marcus Gideon og Kevin Sukamuljo.

    VM i badminton starter søndag d. 12. december i Spanien.

  7. I dag kl. 07:01

    Mistænkt i sagen om drabet på kritiker af det saudiske regime anholdt i Paris

    En 33-årig mand, der er mistænkt for at have været medvirkende til drabet på Kamal Khashoggi, er blevet anholdt i Frankrig.

    Manden blev anholdt i Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris, og han bliver nu tilbageholdt, skriver BBC.

    Jamal Khashoggi var en ivrig kritiker af det saudiarabiske styre, og han blev myrdet på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul i 2018.

    En sag, der vakte international opsigt og fordømmelse af Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman. Han benægtede at have spillet en rolle i sagen.

    Otte personer blev senere dømt for mordet i Saudi-Arabien. En FN-udsending kaldte retssagen "retfærdighedens antitese".

    Saudi-Arabien har tidligere afvist at udlevere den mand, der nu er tilbageholdt af fransk politi, til retsforfølgelse i Tyrkiet.

    Jamal Khashoggi var flyttet til USA, hvor han i blandt andet Washington Post kritiserede de saudiske magthavere. (Foto: Mohammed al-Shaikh © Ritzau Scanpix)
  8. I dag kl. 06:26

    Onsdag kan give sne, slud og regn

    Du kan ikke vide dig helt sikker på, hvad der venter dig i luften i dag, hvis du bor i Jylland, Fyn eller øerne omkring.

    Allerede fra morgentimerne trækker skyer op fra sydvest, og de kan have alt fra regn til sne og slud med sig. Det afgørende bliver, hvad temperaturen er lokalt.

    Den vil i dag svinge fra 0 til højest tre grader. De fleste steder ligger vi dog over frysepunktet i dag.

    Der kan også være byger over Sjælland, men det ser ud til at være færre end resten af landet.

    Vinden har taget til i styrke, med frisk vind til kuling fra sydøst. Derfor vil dagen også føles mere kold end i går. Der er fortsat risiko for glatte veje.

    I dag vil snemængderne rundt i landet muligvis svinde ind, da temperaturen de fleste steder vil være over frysepunktet. Byger kan dog lokalt føje mere til. Her det Vestenkysten mellem Løkken og Nr. Lyngby. (Foto: Liselotte Kahns © PRIVATFOTO)
  9. I dag kl. 06:22

    Stor eksplosion i det centrale Malmø

    Lidt efter klokken 1 i nat var der en stor eksplosion i den centrale del af Malmø, der smadrede adskillige ruder og butiksvinduer, skriver SVT.

    Svensk politi ved endnu ikke, hvad der var årsag til eksplosionen.

    - Vi ved, at der er noget, som har skabt en kraftig trykbølge, men vi ved ikke hvad, siger Peter Martin, der vagthavende ved politiet i Malmø.

    Ingen personer er kommet til skade ved eksplosionen. Pladsen, hvor den fandt sted, forventes at være afspærret frem til klokken 06.30.

  10. I dag kl. 05:50

    Michael Dyrby misbrugte sin stilling som chef på TV 2 og havde 'upassende forhold' til ansatte

    "Blåskjorterne", kaldte TV 2-ansatte den gruppe af chefer og profilerede værter, der ifølge dem var bannerførere for en problematisk kultur på tv-stationen. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix Denmark)

    Michael Dyrby, B.T's chefredaktør, har ikke haft meget at sige om sin tid som chef på TV 2, siden discovery+ i sidste uge sendte dokumentaren 'Sexisme bag skærmen' om sexisme på netop TV 2.

    Men det har han nu. For efter lidt over en uge på ferie fra sit job på B.T. er han kommet frem til en erkendelse om, at han har været "i fornægtelse" om, hvad der foregik i hans mange år på TV 2, hvor han blandt andet var nyhedschef og nyhedsdirektør.

    - Men jeg må også nå frem til den erkendelse, at som øverste chef, så var jeg jo den vigtigste for kulturdannelsen det sted, siger Michael Dyrby til DR's nyhedspodcast Genstart.

    Jeg synes, at jeg kommer nu her og erkender, at jeg var en del af problemet, og ja, jeg havde upassende forhold, og det synes jeg faktisk er en meget stor erkendelse at lægge på bordet.
    Michael Dyrby

    Han har altså været i fornægtelse i forhold til kulturen på stationen. Men ikke nok med det - Han har også haft det, han selv kalder "upassende forhold" til ansatte på stationen.

    - Ja, jeg erkender, at jeg har haft upassende forhold på TV 2 forstået på den måde, at jeg var chefen og havde magten. Og det må man ikke. Det skal man ikke, det var upassende, og det undskylder jeg simpelthen for.

    Han nægter dog at fortælle konkret om, hvad de upassende forhold bestod i. Han vil heller ikke tale konkret om de ting, som en række nuværende og tidligere ansatte kvinder på TV 2 fortæller om i dokumentaren.

    Spørgsmål: Har du i din tid som chef på TV 2 været bevidst om, at andre chefer har haft seksuelle forhold til folk, de havde magt over, for eksempel i forhold til løn, forfremmelse eller ansættelse?

    - Det tror jeg ikke, nej. Jeg kan kun tale på egne vegne.

    Så lad os holde os til egne vegne. Har du selv haft seksuelle relationer til ansatte på TV 2, som du havde magt over i forhold til løn, ansættelse eller forfremmelse?

    - Jeg siger, at jeg har haft upassende forhold, og så vil jeg holde mig til det. Og så synes jeg ikke, jeg vil gå yderligere ind i det.

    - Men det er klart, at når jeg siger, jeg har haft upassende forhold, og vi taler om sexisme her, så har jeg misbrugt den stilling, jeg har. Jeg havde magt, jeg havde ledelsesansvaret. Det var upassende, det var dårlig dømmekraft, og det undskylder jeg for.

    Blandt mange historier i dokumentaren fortæller den, hvordan kvindelige praktikanter på TV 2 blev udsat for sex-chikane fra chefer og profilerede værter, og hvordan nogle gik efter at komme i seng med praktikanterne.

    Har du været med til at tale om praktikanters udseende?

    - Formentlig. Det vil jeg tro, alle mandlige ansatte har. Det tror jeg, alle mandlige ansatte gør alle mulige steder. Men jeg synes, det er en af de meget stærke ting, der står ud i dokumentaren. Det at beskrive praktikanterne som en buffet. Den er så grim. Og det har jeg også meget svært ved at vedkende mig. Det er ikke sket i min tid.

    Men har du været med til at tale om praktikanters udseende?

    - Formentlig, men jeg har ikke nogen stærk erindring om det. Det har jeg formentlig, det vil jeg tro, alle har. Hvis man tog båndoptagelser derfra, så har jeg formentlig talt om deres udseende.

    Michael Dyrby stoppede som nyhedsdirektør på TV 2 i 2015 efter at have haft en affære, hvor nogle "hensynsløse og forkerte beslutninger" efter Dyrbys eget udsagn satte ham i en sårbar position, der gjorde, at han måtte stoppe i jobbet.

    Men nu har tiden på TV 2 altså indhentet ham igen.

    Ser du dig selv som offer i den her sag?

    - Nej. Da jeg forlod TV 2 for nogle år siden, tog jeg mit liv op til revision. Jeg blev klar over, at jeg havde svigtet min familie groft. At jeg skulle skifte kurs, lægge mit liv om. Der fik jeg professionel hjælp og en meget stærk opbakning fra min familie til at lægge min kurs om. Og det har jeg gjort. Jeg er en anden udgave af Michael Dyrby i dag, end jeg var for ti år siden.

    Arkivfoto fra 2004. Dengang var Michael Dyrby nyhedschef på TV 2. (Foto: Jørgen jessen © ScanPixDanmark)

    Hvem var Michael Dyrby for ti år siden?

    - Han var succesfuld på overfladen, men i kraft af det også magtfuldkommen og var dermed også blevet privilegieblind, som er en dårlig cocktail.

    Dette interview er ikke Michael Dyrbys første kommentar til dokumentaren om kulturen på TV 2. Kort efter premieren på dokumentaren udtalte han sig i et skriftligt citat til sit eget medie, hvori han bedyrede, at han tog "sin del af ansvaret". Men heller ikke meget mere end det:

    - Jeg var nyhedsdirektør i perioden 2002-2015 og burde have set den sexisme, som nu bliver beskrevet. Jeg så det ikke dengang, og det undskylder jeg for, som jeg også gjorde tidligere i år, lød det kort efter dokumentarens premiere.

    Men nu handler det altså om mere end ikke at have set noget.

    I hele det granskningsarbejde med dig selv, der er der ikke kommet nogen form for erkendelse om den kultur, som du understøttede og var en del af og ansvarlig for i de 12 år som chef for TV 2?

    - Jo helt sikkert. Jeg har fornægtet det. Men jeg har ikke ønsket, at det kom frem.

    Men hvad betyder fornægtet?

    - Jamen, jeg har fornægtet, hvordan virkeligheden så ud. Det er jo det, jeg har brugt de seneste mange dage på at nå frem til en erkendelse af. Ja, det jeg så omkring TV 2, som var den her familie, hvor der var mange fine ting, der har jeg nægtet at se i øjnene, at der også var rigtig mange dårlige ting.

    Nu siger du fornægtelse, men det er vel at lyve, hvis man har set ting, hørt historier og været en del af snakken, og så skriver at man ikke har set det, ikke har hørt det og ikke været en del af snakken. Det er vel bare at lyve?

    - Men jeg synes, du blander tingene lidt sammen. Det, jeg skrev, var, at den del, som jeg ville vedkende, som var sexistisk, den så jeg, men jeg gjorde ikke noget ved det. Det var det, jeg beskrev i den klumme. Men min egen rolle i det har jeg desværre ikke været tydelig nok omkring. Den sexisme, som jeg ikke så, det var den der hverdagssexisme…

    "blåskjorterne", kaldte TV 2-ansatte ifølge dokumentaren 'Sexisme bag skærmen' den gruppe af chefer og profilerede værter, der ifølge dem var bannerførere for en problematisk kultur på tv-stationen. (Foto: Stine Heilmann © Stine Heilmann)

    Så den grove sexisme så du, men den mindre grove sexisme så du ikke?

    - Nu synes jeg, du manipulerer det lidt. Det, jeg sagde i sin tid, var, at da jeg var nyhedschef, var der redaktioner, hvor der helt tydeligt var sexisme. Det så jeg, det prøvede jeg på at stoppe, jeg gjorde ikke nok. Men at hele miljøet var seksualiseret og omfattet af sexisme, det så jeg ikke dengang.

    150 kilder har medvirket i dokumentaren om TV 2. De fleste anonymt, men 11 kvinder stiller sig frem og fortæller åbent deres historier om ting, der blandt andet foregik mens Michael Dyrby havde ansvaret for stationens nyhedsafdeling.

    Den gamle Michael Dyrby var på mange parametre en dygtig chef, men på det helt afgørende parameter – nemlig at sikre en tryg og ligeværdig kultur – fejlede han. Stort.
    Michael Dyrby

    Nogle af de historier er ekstremt grove. Det er langt ud over sexisme og chikane. Det lyder som overgreb, når kvinderne beskriver det, i nogle meget ulige magtforhold. Det har du været ansvarlig for, den kultur har du været en del af – måske endda underbygget og understøttet. Hvordan kan du med sådan en forsømmelse i bagagen fortsætte som chef?

    - Det synes jeg da er et relevant og vigtigt spørgsmål. Først og fremmest en erkendelse og en stor, velment undskyldning for det, der er foregået. Jeg er jo ikke på TV 2 i dag. Og jeg synes, jeg har taget mit liv op til revision.

    - Jeg synes, jeg har forandret mig og er en anden udgave af mig selv. Mit bidrag er selvfølgelig at komme her og sige, at ja, jeg var en del af problemet, og jeg havde upassende forhold, mens jeg var der.

    Så gamle Michael er ikke egnet til at være chef, men nye Michael er egnet til at være chef?

    - Den gamle Michael Dyrby var på mange parametre en dygtig chef, men på det helt afgørende parameter – nemlig at sikre en tryg og ligeværdig kultur – fejlede han. Stort.

    Tiden på TV 2 får ikke konsekvenser for Michael Dyrbys nuværende job i spidsen for B.T. Det bedyrede hans chef, koncerndirektør i Berlingske Media Anders Krab-Johansen, i går til Ritzau.

    Hør hele interviewet med Michael Dyrby i DR's nyhedspodcast Genstart her.

  11. I dag kl. 05:47

    Venstre om chaufførmangel: Lad de 19-årige køre bus

    Venstre vil sænke den nuværende aldersgrænse på 24 år for buschauffører for at løse problemer med chaufførmangel. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Aktuelt mangler der 1.000 buschauffører, og hvis ikke chaufførmanglen skal komme til at gå ud over rutebusserne og den brede kollektive trafik, skal der gøres noget nu. Sådan lyder det fra brancheforeningen Dansk Persontransport.

    Det kommer til at blive rigtig dyrt, hvis først den kollektive trafik kommer til at lide under det her.
    Kristian Pihl Lorentzen (V), transportordfører

    Af samme grund vil Venstre blandt andet sænke aldersgrænsen for, hvornår man må køre bus med passagerer.

    - Det kommer til at blive rigtig dyrt, hvis først den kollektive trafik kommer til at lide under det her, siger Kristian Pihl Lorentzen og tilføjer:

    - Derfor skal vi først og fremmest sørge for, at flere unge får lyst til at søge ind som chauffør. Derfor foreslår vi også, at man sænker aldersgrænsen for, hvornår man må køre bus.

    I dag skal man være 24 år, før man må køre store busser med passagerer på strækninger længere end 50 kilometer og 21 år på strækninger under 50 kilometer.

    Venstre foreslår, at unge som 18-årige kan begynde at tage buskørekort og indgå i en oplæringsordning med erfarne chauffører. Som 19-årige skal buschaufførerne ifølge Venstre kunne føre busserne selv.

    Brancheforeningen Dansk Persontransport bakker op om forslaget.

    Ifølge Dansk Persontransport har mange chauffører skiftet branche i forbindelse med de seneste to års coronanedlukninger, og nu, hvor der igen er brug for chaufførerne, er de svære at lokke tilbage.

    Det skal være trygt at køre bus, og det vil efter min opfattelse ikke være tilfældet, hvis vi tillader helt unge mennesker at køre bus.
    Benny Engelbrecht (S), transportminister

    Transportminister Benny Engelbrecht (S) erkender problemet, men mener ikke, det er en løsning at sænke aldersgrænsen.

    - Jeg mener ikke, det er den rigtige vej at gå at reducere alderskravene. Det er min opfattelse, at det vil have en negativ indflydelse på den oplevede tryghed blandt passagererne, siger ministeren og fastslår:

    - Det skal være trygt at køre bus, og det vil efter min opfattelse ikke være tilfældet, hvis vi tillader helt unge mennesker at køre bus.

    I stedet for at sænke aldergrænsen fokuserer transportministeren på at fastholde flere ældre i chaufførjobbet.

    - Derudover skal vi forsøge at tiltrække nye kræfter til branchen, siger Benny Engelbrecht og nævner et projekt ved UC Plus i Aarhus, som arbejder målrettet på at uddanne indvandrerkvinder som buschauffører.

    Er det nok til at dække den mangel, der er?

    - Det kræver noget ekstraordinært, men det kræver altså også noget ekstraordinært af branchen selv. Vi skal i fællesskab have italesat, at det er fedt at arbejde i transportbranchen, hvor der jo er en stor grad af frihed, svarer Benny Engelbrecht.

    Efter nytår skal der afholdes en høring, hvor de konkrete løsningsforslag, og eventuelle lovændringer skal diskuteres nærmere.

  12. I dag kl. 05:46

    Mulige restriktioner deler Folketinget: Skal vi tage forholdsregler eller afvente?

    Det er muligt, at trængslen til landets natklubber bliver mindre de kommende weekender. (Arkiv) (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Det daglige antal smittede med coronavirus var i går på 6.324, hvilket er rekordhøjt.

    Og de høje smittetal blandet med den nye virusvariant Omikron betyder, at der kan blive brug for skærpede restriktioner.

    Sådan lød det fra Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde i går.

    - Netop fordi det er en bekymrende udvikling, vi ser, er vi nødt til at kigge ned i værktøjskassen. Vi skal overveje, om der skal yderligere tiltag til, lød det fra Søren Brostrøm.

    Han understregede, at det er en politisk beslutning, hvilke tiltag man vil indføre, men han mener, at et af de områder, der skal kigges på, er nattelivet.

    Jeg synes, det er klogt, at man for eksempel lukker nattelivet, og jeg synes også, at vi skal kigge på, om vi kan være så mange sammen ad gangen, som vi er nogle steder i samfundet.
    Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører, SF

    Mette Frederiksen varslede i går på Facebook et pressemøde om mulige restriktioner klokken 20.30 i aften.

    - Det er myndighedernes vurdering, at der er behov for flere tiltag - blandt andet for at forsinke udbredelsen af den nye variant, skriver hun.

    Inden pressemødet mødes Folketingets sundhedsordfører i Epidemiudvalget i eftermiddag for at diskutere mulighederne for at forsinke smitten med Omikron-varianten.

    Her vil sundhedsmyndighederne også opdatere ordførerne på situationen og komme med mulige anbefalinger.

    Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører for SF, er klar på at indføre restriktioner.

    - Jeg synes, det er klogt, at man for eksempel lukker nattelivet, og jeg synes også, at vi skal kigge på, om vi kan være så mange sammen ad gangen, som vi er nogle steder i samfundet, siger hun.

    Herefter er der møde i Epidemikommissionen, hvor nye restriktioner også er på dagsordenen.

    Også Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener, at nye restriktioner er en nødvendighed, og man bør starte med de områder, der også fik lov at åbne sidst efter nedlukningen.

    - Det afgørende nu er, at vi får begrænset risikoen for supersprederbegivenheder, og det er typisk julefrokoster og natteliv. Derfor synes jeg, at det vil være helt fornuftigt at sætte ind der først, siger han.

    Flere andre partier, blandt andre Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative vil afvente, hvad sundhedsmyndighederne vil anbefale, før de vil tage stilling til, om der skal være nye restriktioner.

    En af dem er den konservative sundhedsordfører, Per Larsen.

    - Jeg vil godt lige se, hvad det er for nogle restriktioner, Epidemikommissionen i givet fald lægger op til. Og så er det også et spørgsmål, om der er kompensationsmuligheder for de virksomheder, der givetvis vil lide et tab, hvis der er noget, som lukkes ned, siger han.

    Lars Boje Mathiesen, der er sundhedsordfører for Nye Borgerlige, mener, at det er alt for tidligt at tale om restriktioner, fordi antallet af indlagte med coronavirus de seneste dage har været relativt stabile.

    - Der er ikke noget i tallene, som siger, at nu er det her en meget mere alvorlig smitte, som betyder, at flere bliver indlagt. Hvis vi ser sådan nogle tal, så er det klart, at der skal reageres, fortæller Lars Boje Mathiesen.

    Han vil have dokumentation for, hvilken effekt eventuelle restriktioner vil have, før han stemmer for dem. Ifølge ham vil en mulig nedlukning af nattelivet være "en fortsættelse af et overforsigtighedsprincip fra sidste år."

    Folketingets sundhedsordfører i Epidemiudvalget mødes virtuelt klokken 14.

  13. I dag kl. 05:44

    EM, Eriksen og coronapas var de mest populære søgeord i løbet af året

    Et par af de mest fremtrædende roller i 2021 blev spillet af en virus ved navn corona og fodboldspilleren Christian Eriksen.

    Og det kan ses på danskernes søgninger på Google, oplyser søgemaskinen i en pressemeddelelse.

    De tre mest populære søgeord var "EM" efterfulgt af "coronatest" og "Christian Eriksen".

    Mens antallet af søgninger på "EM" formentlig er faldet drastisk, så er der stadig nok en del, der stadig følger med i, hvordan det går med de to sidstnævnte.

    Andre populære søgeord var "indefrosne feriepenge", "coronapas" og "Albert Dyrlund". Youtuberen Albert Dyrlund mistede livet under en tur til Italien tidligere på året.

  14. I dag kl. 05:34

    Kongressen nærmer sig aftale om at hæve USA's gældsloft

    Lederne i Senatet i USA har indgået aftale om en engangslov, der giver Demokraterne mulighed for at hæve grænsen for statens maksimale optagelse af gæld uden at være afhængig af stemmer fra republikanske senatorer.

    Dermed ser USA ud til at undgå en "katastrofal" situation, hvor staten ikke er i stand til overholde sine gældsforpligtelser. Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.

    Et flertal i Repræsentanternes Hus stemte sent tirsdag aften lokal tid for at vedtage den løsning, som lederne i Senatet er nået til enighed om.

    Senatet ventes at vedtage engangsloven en af de nærmeste dage.

  15. I dag kl. 06:05

    Australien følger USA's eksempel og varsler diplomatisk boykot af vinter-OL i Kina

    Australske demonstranter opfordrer til boykot af vinterlegene under en protest i juni i år. (Foto: Saeed Khan © Ritzau Scanpix)

    Officielle repræsentanter fra Australiens regering kommer ikke til at deltage i vinter-OL i Beijing i februar 2022.

    Det fortæller landets premierminister, Scott Morrison, onsdag, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Beslutningen skyldes ifølge Morrison Australiens vanskeligheder med at genåbne diplomatiske kanaler med Kina for at diskutere påståede krænkelser på menneskerettigheder i den kinesiske provins Xinjiang.

    Og derudover Beijings tiltag med at forsinke og blokere importer af australske varer.

    Dog gælder boykottet ikke atleter, tilføjer han.

    Australiens premierminister, Scott Morrison, siger ifølge Reuters, at den kinesiske regering ikke har gjort nogen forsøg på at reagere på flere problemstillinger, som Australien har rejst. (Foto: Lukas Coch © Ritzau Scanpix)

    Den australske udmelding kommer få dage efter, at USA meddelte, at de ikke vil sende officielle repræsentanter til OL i Beijing.

    - Præsident Bidens administration vil ikke sende nogen diplomatisk eller officiel repræsentation til vinter-OL i Beijing i 2022 på grund af det igangværende folkedrab og de forbrydelser mod menneskeheden, der foregår i Xinjiang, samt andre krænkelser af menneskerettighederne, sagde talskvinde for Det Hvide Hus Jen Psaki mandag.

    Se et klip fra pressemødet i Det Hvide Hus her:

    Xinjiang er den provins i Kina, hvor befolkningsgruppen uighurerne bor.

    Uighurerne, der hovedsageligt er sunnimuslimer, er af Kina blevet beskyldt for at stå bag en terrorkampagne. Kina beskyldes for at stå bag massefængslinger, masseovervågning og undertrykkelse af gruppen.

    Atleter fra USA vil fortsat deltage.

    Tirsdag oplyste også New Zealands vicepremierminister, Grant Robertson, at landet ikke vil sende repræsentanter for landets regering til vinter-OL, skrev Reuters. Den new zealandske beslutning skyldes dog coronakrisen.

    Grant Robertson tilføjede, at beslutningen ikke er taget på grund af USA's varsel om en diplomatisk boykot.

    Kina har afvist både USA og Australiens afbud som værende "politisk manipulation", da de officielle repræsentanter fra de to lande ifølge Kina alligevel ikke var inviteret.

    Den kinesiske ambassade i Australien opfordrer samtidig den australske regering til at tage "konkrete skridt" til at forbedre forholdet mellem de to lande. Det skriver Reuters.

    Meldingerne fra landene kommer samtidig med, at sagen om den 35-årige kinesiske tennisspiller Peng Shuai har fået stor international opmærksomhed.

    I november skrev hun på sociale medier om, hvordan hun var blevet tvunget til sex af Kinas tidligere vicepremierminister Zhang Gaoli.

    I tre uger efter beskyldningerne blev hun ikke set offentligt, og internationalt var der bekymring for hendes velvære.

    Peng Shuai under en kamp i Australian Open, 21. januar 2021. (Foto: Kim Hong-Ji © Ritzau Scanpix)

    21. november fik Thomas Bach, præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC) lov til at gennemføre et videoopkald med tennisspilleren.

    Her forsikrede hun, at hun var i sikkerhed og havde det godt.

    I torsdags fortalte IOC, at endnu et videomøde havde fundet sted. Efter videomødet gav IOC udtryk for samme bekymring for Peng Shuais velvære, som WTA, kvindernes internationale tennisforbund, har gjort.

    WTA har valgt at suspendere alle sine turneringer i Kina.

    /ritzau/

  16. I dag kl. 05:20

    Australien varsler også diplomatisk boykot af vinter-OL i Kina

    I forgårs meddelte USA, at man ikke ville sende diplomatiske repræsentanter til vinter-OL i Beijing næste år.

    Nu følger Australien trop med en lignende beslutning, fortæller landets premierminister Scott Morrison.

    Ifølge Morrison har den kinesiske regering ikke gjort nogen forsøg på at reagere på flere problemstillinger, som Australien har rejst. Blandt andet om påståede krænkelser på menneskerettigheder.

    - Så derfor er det ikke overraskende, at repræsentanter fra den australske regering ikke tager til Kina til de lege, siger premierministeren til journalister i Sydney ifølge Reuters.

    Det australske flag vil dog stadig vaje ved legene i Kina, for boykotten gælder ikke for atleter.

  17. I går kl. 23:37

    Sverige genindfører coronatiltag for at håndtere smitte

    Sverige indfører coronatiltag fra i morgen, som skal håndtere smitten i samfundet. Blandt andet bør man undgå trængsel og om nødvendigt tage mundbind på. Sådan lød det fra de svenske sundhedsmyndigheder og socialminister Lena Hallengren (S) på et pressemøde i dag. (Foto: 12080 Duygu Getiren/TT © Ritzau Scanpix)

    Arbejdsgivere bør give deres medarbejdere mulighed for at arbejde hjemme. Og så er det frem med mundbindet, hvis trængsel i den offentlige transport ikke kan undgås.

    Sådan lyder nogle af de tiltag og anbefalinger, som den svenske socialminister, Lena Hallengren (S), har meldt ud på et pressemøde i dag. Det skriver SVT.

    Den svenske regering håber på, at tiltagene kan bremse smittespredningen og mindske risikoen for, at presset på sundhedsvæsenet bliver for højt. Ellers er myndighederne klar til at lave yderligere tiltag med kort varsel, lyder det.

    - Indtil videre har Sverige en lav smittespredning, men vi ønsker ikke en sværere situation, siger Lena Hallengren (S) til SVT.

    Myndighederne opfordrer til, at man generelt undgår større forsamlinger og trængsel på restauranter, ligesom voksne bør holde afstand i offentlige miljøer.

    De nye tiltag træder i kraft i morgen.

  18. I går kl. 23:13

    Atletico Madrid spiller sig videre i Champions League, mens AC Milan misser avancement

    Den spanske fodboldklub Atletico Madrid er videre i Champions League.

    Det står klart, efter den spanske topklub tirsdag aften besejrede portugisiske Porto med 1-3 på udebane. Dermed snupper Atletico Madrid andenpladsen i gruppe B, mens de må se Liverpool løbe med førstepladsen.

    Netop Liverpool slog onsdag AC Milan med 2-1, og dermed ender italienerne, der med en sejr ellers kunne kæmpe sig op i tabellen, på puljens sidsteplads, mens Porto tager tredjepladsen.

    Andetsteds vandt Real Madrid med 2-0 over Inter, og dermed tager de førstepladsen i gruppe D. Begge hold var dog allerede inden kampen sikret videre avancement i turneringen.

    Der trækkes lod til ottendedelsfinalerne i Champions League på mandag. Først skal de fire sidste grupper dog spilles færdige onsdag.

  19. I går kl. 22:25

    Chefen freder Michael Dyrby - kan fortsætte som chefredaktør på B.T.

    Michael Dyrby kan fortsætte som chefredaktør på B.T., efter han har erkendt at have haft "upassende forhold" på sin tid som chef på TV 2.

    Det siger Dyrbys chef, Anders Krab-Johansen, der er koncernchef for Berlingske Media. Dyrby har i et interview med Berlingske og et interview med DR's nyhedspodcast Genstart, der udkommer i morgen, sagt, at han var en del af del af problemet med den kultur på TV 2, som blev portrætteret i dokumentaren 'Sexisme bag skærmen' på Discovery+.

    - Når det gælder Michael Dyrbys ansættelse som chefredaktør på B.T., så er det en præmis, at man opfører sig ordentligt.

    - Vi har haft en alvorlig samtale. Han kender mine synspunkter og mine forventninger. Og derfor fortsætter samarbejdet, siger Anders Krab-Johansen til Ritzau.

    Dyrby siger til Berlingske, at han er klar til at vende tilbage til arbejdet i morgen. Han har holdt ferie i kølvandet på, at dokumentaren udkom mandag i sidste uge.

    Hør hele interviewet med B.T.'s chefredaktør i Genstart fra 04.00 onsdag morgen her og læs mere senere på morgenen her på dr.dk.

  20. I går kl. 22:03

    Montenegro kæmpede forgæves mod Frankrig

    Montenegro pressede længe de olympiske mestre fra Frankrig, da de to nationer mødtes i indledende runde ved VM i håndbold. I sidste ende blev det dog til en fransk sejr på 24-19.

    Det betyder, at Frankrig får maksimum point med videre til mellemrunden. Montenegro får ingen point med videre til mellemrunden.

    Norge kommer også til mellemrunden med fire point, da de slog Rumænien sikkert med 33-22. Det samme gør sig gældende for russerne, som slog Serbien med næsten samme cifre, 32-22.

    Fra Gruppe D tager både Holland og Sverige tre point med videre til mellemrunden, efter de spillede 31-31 tirsdag aften.

  21. I dag kl. 05:22

    Michael Dyrby erkender 'upassende forhold' i sin tid på TV 2: 'Jeg var chefen og havde magten. Og det må man ikke'

    Michael Dyrby var nyhedschef og nyhedsdirektør på Tv 2 mellem 2002 og 2015. Arkivfoto. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix Denmark)

    B.T.'s chefredaktør, Michael Dyrby, erkender, at han i sin tid som chef på TV 2 havde "upassende forhold" til ansatte på tv-stationen.

    Det siger han i et interview med DR's nyhedspodcast Genstart, der udkommer 04.00 i morgen tidlig. Interviewet kommer efter mere end en uges tavshed i kølvandet på dokumentaren 'Sexisme bag skærmen' på Discovery+ om blandt andet en sexistisk kultur på TV 2 og problematiske forhold mellem chefer og ansatte.

    - Jeg har været i fornægtelse. Og det har jeg været længe. Jeg har ikke villet indse, hvordan det stod til.

    - Men jeg må også nå frem til den erkendelse, at som den øverste chef var jeg jo den vigtigste for kulturdannelsen det sted. Og jeg erkender også, at jeg har haft upassende forhold på TV 2 forstået på den måde, at jeg var chefen og havde magten. Og det må man ikke. Det skal man ikke, det var upassende, og det undskylder jeg simpelthen for, siger Michael Dyrby.

    Hør hele interviewet med B.T.'s chefredaktør i Genstart her og læs mere i morgen tidlig her på dr.dk.

  22. I går kl. 21:33

    Messi på tavlen for PSG i Champions League

    (Foto: IAN LANGSDON © Ritzau Scanpix)

    Der var gang i måltavlen, da den franske fodboldklub Paris Saint-Germain her til aften mødte Club Brugge i Champions League.

    Både klubbens franske stjerne Kylian Mbappe og argentineren Lionel Messi scorede to mål i 4-1-sejren. Sejren betyder dog ikke meget for stillingen i Champions League-puljen.

    Manchester City havde nemlig, til trods for et 2-1-nederlag til RB Leipzig her til aften, allerede sikret sig førstepladsen, og dermed må den franske klub tage til takke med andenpladsen.

    RB Leipzig slutter på puljens tredjeplads, der giver adgang til en plads i 16.-delsfinalerne i Europa League.

  23. I går kl. 21:29

    Mette Frederiksen forventer pressemøde i morgen 20.30

    Statsminister Mette Frederiksen (S) forventer, at regeringen holder pressemøde onsdag klokken 20.30 om nye restriktioner. Det skriver hun på Facebook.

    - Det er myndighedernes vurdering, at der er behov for flere tiltag - blandt andet for at forsinke udbredelsen af den nye variant. Det drøfter Folketingets Epidemiudvalg i morgen, skriver hun.

    Nye tiltag skal vedtages af Folketingets Epidemiudvalg. Udvalget mødes onsdag ved middagstid, hvor det skal forholde sig til anbefalinger fra Epidemikommissionen om nye restriktioner.

  24. I går kl. 20:57

    Detektor: Nul jobhenvisninger i København “skreg til himlen” - 58 kommuner gør det samme

    Jobcenter København (Foto: Mathias Eis © Ritzau Scanpix)

    Berlingske afdækkede i oktober, at Københavns jobcenter havde lavet nul henvisninger af ledige til jobs de seneste to år.

    Det fik Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører til at udtale skarp kritik: "Det skriger til himlen," sagde Henrik Møller (S) til Berlingske.

    Efter historien om de nul henvisninger valgte beskæftigelsesborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard at fjerne jobcenterdirektøren fra området.

    En aktindsigt til alle landets kommuner viser nu, at 58 kommuner også har 0 henvisninger i 2020 og 2021.

    Én af de kommuner, hvor man ikke bruger henvisninger, er Jammerbugt. Her forklarer Morten Klessen (S), formand i beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt Kommune, at kommunerne i stedet for henvisninger bruger andre værktøjer til at få ledige i job:

    - Hvis de fra Christiansborg engang i mellem gad at lette deres bag og komme ud og se, hvad der sker ude i kommunerne, så kunne de måske få en smule indsigt i, at vi faktisk gør det, som virker, som virker lokalt, og som virker i samarbejde med virksomhederne.

    I kølvandet på historien om Københavns nul jobhenvisninger skrev Berlingske, at “København står stort set alene i hovedstadsområdet”.

    Men heller ikke i hovedstadsområdet står København alene. Her viser Detektors optælling, at 20 ud af de 29 kommuner i Region Hovedstaden har 0 henvisninger. København står altså hverken alene på landsplan eller i hovedstadsområdet.

    En lovteknisk henvisning er, når man tvinger en borger til at søge et konkret job, og hvis borgeren nægter, sanktioneres de med fratagelse af deres kontanthjælp eller dagpenge.

    Henvisninger bruges blandt andet til at afprøve, om den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, som de skal ifølge loven.

    Detektor har søgt aktindsigt i alle 98 kommuners brug af henvisninger fra 1. januar 2020 og til 8 november 2021.

    Her har 58 kommuner svaret, at de ikke benytter henvisninger, mens 14 kommuner benytter det i det, de beskriver som: “yderst begrænset omfang”, “et fåtal af gange” og “ikke i nævneværdigt omfang”.

    Derudover er der 13 kommuner, der har anvendt henvisninger et sted mellem 1 og 134 gange de seneste to år. Seks kommuner kan ikke oplyse, om de har brugt henvisninger, mens syv ikke er vendt tilbage.

    Flere kommuner med 0 henvisninger oplyser, at det er med fuldt overlæg, at de ikke bruger henvisninger til at få ledige i job.

    - Det er et bevidst valg. Der er ikke rigtig nogen virksomheder, der ønsker det. Så det er med åbne øjne, at vi har nul henvisninger, og det er gjort i samarbejde med virksomhederne, siger Bent Jørgensen, byrådsmedlem for Venstre i Roskilde og formand for kommunens beskæftigelsesudvalg.

    Formændene for beskæftigelsesudvalgene i Jammerbugt, Aalborg, Silkeborg og Horsens fortæller samme historie. Det er med åbne øjne, at de ikke bruger henvisninger.

    - Vi smider ikke bare en ledig ud til et potentielt arbejde, det skal jo være sådan, at det kan blive til noget. Det koster jo mange penge, hvis vi får smidt vedkommende tilbage i hovedet igen efter en måned. Det er jo ikke specielt smart, siger Morten Høgh, formand for beskæftigelsesudvalget i Silkeborg.

    De giver ikke meget for Socialdemokratiets kritik om, at 0 henvisninger “skriger til himlen”.

    - Det ville glæde mig, hvis politikere begyndte at sætte sig ind i tingene, før de udtaler sig. Nogle gange viser politikere deres handlekraft ved at skynde sig at udtale sig noget, som de ikke ved nok om. Det er også sket i det her tilfælde, siger Mai-Britt Iversen, socialdemokratisk rådmand for Beskæftigelse i Aalborg Kommune.

    Henrik Møller (S) vil da også gerne moderere sin kritik, da Detektor præsenterer ham for, at 58 kommuner heller ikke bruger henvisninger.

    - Det giver jo nogle nuancer på det, når det er mere end halvdelen, der slet ikke benytter det her redskab. Men jeg står sådan set ved, at i denne situation, hvor vi mangler arbejdskraft, at jobcentrene har en mulighed for at få nogen ud. Og her er henvisninger en af redskaberne, siger Henrik Møller.

    Du er beskæftigelsesordfører. Hvorfor undersøgte du ikke praksis i andre kommuner, før du kritiserede København?

    - Det var en direkte henvendelse fra et medie, der bad om en kommentar, og den giver jeg så. Det er ikke sådan, at jeg generelt laver en eller anden stor research på alle de henvendelser, jeg får, før jeg udtaler mig.

    Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V). (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Ritzau Scanpix)

    Detektor ville gerne have spurgt, om det kommer bag på beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V), at København langt fra står alene med en praksis, hun til Berlingske kaldte "rystende". Men hun har ikke ønsket at stille op til interview.

    Berlingske skrev, som opfølgning på artiklen om Københavns nul henvisninger, at “København står stort set alene i hovedstadsområdet”.

    I artiklen har Berlingske spurgt 23 kommuner i hovedstadsområdet. 7 vendte tilbage, hvoraf 6 kommuner meddelte til Berlingske, at de bruger henvisninger “i større eller mindre grad”.

    De seks kommuner er ifølge Berlingske: Allerød, Roskilde, Helsingør, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Gribskov.

    Detektors optælling blandt alle kommuner viser dog et andet billede. Ud af 29 kommuner i Region Hovedstaden oplyser 20, at de ikke har brugt henvisninger de seneste to år.

    Heriblandt Roskilde, Herlev og Lyngby-Taarbæk, som ellers fortalte til Berlingske, at de bruger henvisninger.

    Til Detektor oplyser de tre kommuner, at de har givet forskellige svar til henholdsvis Detektor og Berlingske, fordi de har svaret på to forskellige ting.

    Til Detektor har de svaret på antallet af lovtekniske henvisninger. Detektor har været i kontakt med Københavns Kommune, der oplyser, at de svarede på antallet af lovtekniske henvisninger, da de fortalte Berlingske, at de havde foretaget nul henvisninger.

    Til Berlingske har de tre kommuner svaret på henvisninger i mere generel forstand. Det er også det, Berlingske selv siger, de har spurgt dem til.

    - Vi har ikke spurgt til lovtekniske henvisninger, vi har brugt henvisninger mere generelt, fordi det er sådan, det er formuleret i loven, og det er sådan de eksperter, vi taler med på området, bruger betegnelsen. Det er jobcenterchefer eller deres pressemedarbejdere, vi har spurgt om det her, vi har ikke fået at vide, at vi spørger til et forkert begreb undervejs, siger Redaktionschef på Indland og Metropol på Berlingske, Kasper Krogh.

    - Ja, vi formidler ledige til konkrete formidlingsopgaver, som vi får i samarbejdet med virksomhederne, skriver Roskilde Kommune eksempelvis til Berlingske.

    Til gengæld svarer Roskilde Kommune til Detektors aktindsigt, at kommunen ikke bruger lovtekniske henvisninger.

    - Roskilde Kommune bruger ikke henvisninger, da det ikke er noget, virksomhederne ønsker. I stedet formidler vi ledige borgere til job i virksomhederne.

    - Det er korrekt, at det er to forskellige ting, vi har svaret på, skriver Roskilde kommune i en mail til Detektor.

    Til Detektor skriver Lyngby-Taarnbæk:

    - Det er ikke vores oplevelse, at virksomhederne efterspørger denne form for samarbejde med jobcentret.

    Kommunerne svarer til Detektor, at de har svaret på forskellige ting. Det betyder, at Berlingske sammenligner tal på forskellige ting, når de konkluderer at “København stort set står alene” med ikke at bruge henvisninger.

    Når Berlingske skriver, at København står “stort set alene i Hovedstadsområdet”, er det altså ikke tilfældet, når kommunerne svarer på de samme lovtekniske henvisninger, som Københavns Kommune har svaret 0 til.

    Her viser Detektors aktindsigt, at 20 kommuner ud af de 29 hovedstadskommuner har 0 henvisninger i den samme periode. Det gælder altså også Roskilde, Herlev og Lyngby Taarbæk, som i Berlingskes artikel bliver nævnt som nogle af dem, der netop bruger henvisninger.

    På Berlingske kan redaktionschef på Indland og Metropol Kasper Krogh ikke genkende, at de sammenligner to forskellige former for henvisninger. Ifølge ham har de klart refereret til avisens artikler om København for at eksemplificere, hvilke henvisninger de ville have svar på.

    - Så hvis nu der skulle være flere forskellige typer henvisninger i spil her, så undrer det os, at de ikke svarede det retur til os i første omgang. Vi har jo skrevet artiklen, og den blev offentliggjort for et par uger siden. Hvis der var tale om en misforståelse eller et forkert svar eller andet, så går jeg ud fra, at de medvirkende ville have kontaktet os og sagt: “Hey, i har misforstået det her henvisningsbegreb”, men det har de ikke gjort.

    Men når nu jeg fortæller dig, at de har bekræftet overfor os, at det ikke er det, i har fået svar på, at det er noget andet, i har fået svar på, og at det er Detektor, der har fået svar på de lovtekniske henvisninger, så undrer det mig, at du ikke vil anerkende, at det nu engang er sådan, landet ligger?

    - Ja, men det kan være måden, man spørger på. Vi har ikke spurgt til lovtekniske henvisninger, vi har brugt henvisninger mere generelt, fordi det er sådan, det er formuleret i loven, og det er sådan, de eksperter, vi taler med på området, bruger betegnelsen. Det er jobcenterchefer eller deres pressemedarbejdere, vi har spurgt om det her, vi har ikke fået at vide, at vi spørger til et forkert begreb undervejs. Er det os, der spørger forkert, eller er det jer, der spørger forkert, eller får vi forskellige svar i det her, det synes jeg fremstår uklart, ærligt talt.

    Men forstår du hvad forskellen på det, vi har fået svar på, og det, i har fået svar på, er?

    - Jeg kan godt se, at der er en forskellig skelnen i det, og det kan der jo godt komme forskellige svar ud af. Men når jeg ser den artikel, vi har skrevet, og hvordan vi bruger begrebet, så synes jeg stadig, vi er på sikker grund.

    Men der ligger jo et ægte antal derude, af henvisninger, som er de her lovtekniske henvisninger, som man kan kalde det helt tungt – det tal er nul, og det er jo ikke det tal i har fået?

    - Nej, men så kan det være, de har svaret mere bredt, altså nogen kalder det også et match ude på jobcentrene, hvor man formidler kontakt mellem en arbejdssøgende og en arbejdsgiver.

    Ifølge Kasper Krogh har Berlingske ikke spurgt Københavns Kommune udelukkende til sanktionshenvisninger.

    Men det er det, I har fået svar på, det bekræfter Københavns kommune overfor os.

    - Det har København kommune ikke oplyst os om i de artikler, vi har lavet. Så går jeg også ud fra, at Københavns Kommune ville være vendt tilbage til os.

    Kasper Krogh vil ikke på baggrund af Detektors forelæggelse af, at kommunerne ifølge dem selv har svaret på to forskellige former for henvisninger, bringe en rettelse i avisen.

    - Skulle der være noget i vores research, som viser sig at være forkert, jamen, så må vi jo rette det. Men vi mener, vi har spurgt ud fra, hvad man gør i København, for at kunne lave en sammenligning, og gjort opmærksom på det undervejs i vores research, og når vi har talt med jobcentrene. Vi har ikke fået nogen indikation i den research på, at vi spurgte på noget forskelligt eller fik svar på noget forskelligt. Derfor har vi skrevet, som vi gør. Hvis kommunerne har følt sig misforstået eller har svaret på noget andet end det, vi har spurgt til, så må vi jo tage det til efterretning. Men vi har ikke hørt noget fra nogen af de kommuner. Det, jeg bare siger, er, at jeg vil gerne have det fra kommunerne og høre deres syn på det, om de mener, at vi har lavet noget forkert i vores research.

    Lad os antage, at vores research er korrekt, det vil du jo ikke helt anerkende, kan jeg godt mærke på dig. Er det så godt nok?

    - Jamen, prøv at høre, det er jo, fordi jeg ikke har adgang til jeres research og ikke har hørt det her fra kommunerne, jeg får det via en mellemvej, så at sige, som er jer. Og det er også fint. Lad os antage at kommunerne henvender sig og siger, at vi har misforstået noget, så vil jeg da gerne gentage, at hvis vi har lavet en fejl, så retter vi den.

    Hør hele interviewet i sidste uges Detektor her.

  25. I går kl. 22:51

    Biden advarer Putin efter oprustning ved grænsen til Ukraine

    Præsident Putin og præsident Biden holdt i dag et to timer langt virtuelt topmøde, hvor særligt Ukraine var i fokus. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Præsident Biden har i dag udtrykt "dyb bekymring" over Ruslands oprustning langs grænsen til Ukraine.

    Det oplyser Det Hvide Hus, efter den amerikanske præsident i dag afholdt et virtuelt topmøde med sin russiske modpart, præsident Putin.

    Her advarede Joe Biden den russiske præsident om, at "USA og dets allierede vil reagere med kraftige økonomiske og andre tiltag i tilfælde af en militær optrapning", lyder meldingen fra Det Hvide Hus her til aften.

    Ifølge præsident Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, tror man ikke, at præsident Putin har truffet en afgørelse endnu i forhold til en militær optrapning over for Ukraine.

    USA vil svare igen med økonomiske sanktioner og yderligere forsvarsudstyr til Ukraine, hvis Rusland invaderer landet, lyder meldingen her til aften fra Jake Sullivan:

    Derfor har Joe Biden gjort det klart, at det vil få store konsekvenser for Rusland, hvis præsident Putin vælger at invadere, lyder meldingen fra Jake Sullivan, der blandt andet pegede på den 11 milliarder dollar dyre gasledning Nord Stream 2 som et muligt sanktionsmål.

    - Gassen flyder endnu ikke gennem Nord Stream 2. Og hvis Putin vil se gassen flyde, skal han ikke invadere Ukraine, lyder meldingen fra Sullivan, der siger, at USA også er klar til at sende flere tropper til Nato-landene i Østeuropa.

    Mængden af oplysninger, der er kommet ud af Biden og Putins to timers lange videotopmøde, er nedslående lille, lyder det fra DR's korrepondent i Rusland, Mathilde Kimer.

    En enkelt lille meddelelse er det blevet til på Det Hvide Hus’ hjemmeside, mens Kremls side blot rummer en notits om, at mødet er afsluttet.

    - Det er svært at forestille sig, at parterne er nået frem til banebrydende resultater, når det mest ophidsende man videreformidler fra mødet er, at ”de to præsidenter har bedt deres folk om at følge op, siger hun.

    Fra Moskva lyder meldingen efter det virtuelle topmøde, at de to lande fortsat skal "samarbejde om praktiske spørgsmål".

    - Det er svært at forvente et pludselig gennembrud, men præsidenterne viste deres villighed til at fortsætte det praktiske arbejde og begynde at diskutere følsomme emner, der virkelig bekymrer Moskva, siger Putins udenrigspolitiske rådgiver, Yuri Ushakov, efter videotopmødet. Det skriver Reuters.

    Ifølge Ushakov understregede Putin og Biden samtidig behovet for at normalisere landenes problemfyldte relationer og fortsat samarbejde om fælles interesser som cypersikkerhed.

    Her forklarer DR's USA-korrespondent, Lillian Gjerulf Kretz, og DR's Rusland-korrespondent, Matilde Kimer den seneste udvikling:

    Der var på forhånd lagt op til, at Ukraine ville være det altoverskyggende emne, da de to ledere mødtes virtuelt i dag.

    Rusland menes nemlig at have opmarcheret omkring 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, hvilket har skabt bekymring i både Kiev såvel som Washington om russiske invasionsplaner.

    Langt de fleste af de russiske tropper har opholdt sig på halvøen Krim, siden Rusland annekterede den i 2014, men i det seneste halve år er endnu flere kommet til, oplyser Ukraines regering.

    Det skyldes ikke mindst frygten for en gentagelse af begivenhederne i 2014, hvor Rusland sendte tropper til den ukrainske Krim-halvø. Kort efter annekterede Rusland halvøen, så den - i hvert fald ifølge russerne - er en del af Rusland.

    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, besøgte i går en af de ukrainske udposter i Donetsk-regionen i den østlige del af landet. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Det fik i sidste uge Nato til at advare Rusland.

    - Rusland vil møde alvorlige konsekvenser, hvis de endnu en gang anvender magt mod en uafhængig, suveræn stat - Ukraine, lød det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

    Fra russisk side har man blankt afvist, at der skulle være planer om at angribe Ukraine. Russerne mener i stedet, at det er Vesten, der er skyld i den tilspidsede situation.

    - Vi oplever aggressiv og fjendtlig retorik fra de europæiske hovedstæder og Washington, lød det i går fra Dmitry Peskov, talsperson for den russiske regering.

    Efter dagens møde med præsident Putin deltog præsident Biden i et videomøde med USA's vigtigste allierede i Europa i form af Tysklands Angela Merkel, Frankrigs Emmanuel Macron, Storbritanniens Boris Johnson og Italiens Mario Draghi, beretter Ritzau.

    Det er gruppen af europæiske lande, som Biden i går konsulterede forud for dagens møde med Putin. Landene har aftalt, at de vil holde tæt kontakt for at koordinere deres reaktion på en eventuel russisk optrapning af situationen ved grænsen til Ukraine.

  26. I går kl. 20:54

    Landsret ophæver tilbageholdelse af russisk skib i Skagen

    Det russiske forskningsskib 'Akademik Ioffe' har siden 1. november været tilbageholdt i Skagen Havn. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

    Siden begyndelsen af november har det russiske forskningsskib 'Akademik Ioffe' ligget i såkaldt "skibsarrest" ud for Skagen Havn.

    Men nu konkluderer Vestre Landsret i en afgørelse tirsdag, at der ikke er grundlag for at tilbageholde statsskibet.

    Dermed ophæver retten en tidligere kendelse fra Retten i Hjørring, der tog fartøjet i arrest på baggrund af en økonomisk strid mellem et selskab i Canada og et videnskabeligt akademi i Rusland.

    Kendelsen betød, at skibet ikke måtte sejle videre.

    Men landsretten lægger i sin afgørelse vægt på, at man ikke kan foretage arrest i skibe, "som en fremmed stat ejer eller benytter, og som anvendes udelukkende i statsøjemed af ikke-forretningsmæssig art."

    Da 'Akademik Ioffe' blev tilbageholdt, var det på vej til at gennemføre en oceanografisk videnskabelig ekspedition.

    - Dette måtte anses for at være et statsligt øjemed af ikke-forretningsmæssig art, skriver retten i afgørelsen.

  27. I går kl. 20:51

    Vaccineuligheden i verden er stor – Men der hersker uenighed om, hvis skyld det er

    En chilensk pige bliver vaccineret med den kinesiske Sinopharm-vaccine. (Foto: MARCELO SEGURA © Ritzau Scanpix)

    Der skal gang i corona-stikkene, hvis ikke pandemien fortsat skal stikke af i hele verden på grund af forhøjet smitte og nye mutationer. Men stikker de vestlige ledere halen mellem benene, når det kommer til at hjælpe i de fattige dele af verden?

    Det er politikerne, der sidder med nøglen til det. Og dermed også politikerne, der ikke har haft den tilstrækkelige vilje til at gøre noget ved det her endnu.
    Kristian Weise, generalsekretær, Oxfam IBIS

    Det mener i hvert fald Kristian Weise, der er generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam IBIS, som kæmper mod ulighed i verden.

    – Det er et politisk valg, siger han.

    – Hvad enten det er, fordi man ikke bruger nok ressourcer på at hjælpe verdens fattigste lande med at få de vacciner, der er til stede, eller det er modstand mod at frigive patenter, så landene selv kan producere coronavacciner, så er det politikerne, der sidder med nøglen til det. Og dermed også politikerne, der ikke har haft den tilstrækkelige vilje til at gøre noget ved det her endnu, lyder det fra generalsekretæren.

    Den kritik er udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) ikke enig i. Han mener, at vi i Danmark gør alt, hvad vi kan, for at få flere vaccineret i verden.

    – Danmark har faktisk gjort rigtig meget. Det har vi gjort fra første færd af, da pandemien ramte verden. Vi har det princip i regeringen, at der ikke er én vaccine, der må gå til spilde, siger ministeren.

    Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er det væsentligt, at alle i verden får adgang til vacciner.

    – Verdensomspændende adgang til covid-19-vacciner giver det bedste håb for at bremse coronavirus-pandemien, redde liv og sikre et globalt økonomisk opsving, skriver WHO på organisationens hjemmeside.

    Manglende politiske engagement mener også Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet, er en del af problemet.

    – Der er ikke helt den politiske vilje til at få øget produktionskapaciteten lokalt og få systemerne på plads til at fordele vaccinerne. Samtidig er der for mange rige lande, der holder for mange doser i deres egne lagre i stedet for at de går direkte til lavindkomstlande, mener Konradsen.

    – Det går ud over vaccinerne i forhold til at se pandemien som det, den er: En global udfordring, der kræver globalt lederskab, siger han.

    Se her, hvor mange der er færdigvaccinerede på hvert kontinent:

    Ifølge Flemming Konradsen burde vi have kapaciteten til at producere vacciner nok til både verdens rige og fattige lande inden for de næste måneder. Det skyldes blandt andet, at Kina og Indien har skaleret deres produktion af vacciner op, siger professoren.

    Det kræver, at man tænker udover sin egen nations grænser, og er villige til at finde løsninger, der er globale i sigte.
    Flemming Konradsen, professor i global sundhed

    Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen kan dog ikke genkende billedet af, at der er vacciner nok i verden.

    – Indtil i dag har vi ikke haft den tilstrækkelige vaccineproduktion. Hvis vi får det om en måned eller om tre måneder, så er jeg lige så glad som Flemming Konradsen. Og så tror jeg, at verdenssamfundet nok skal sørge for at hjælpe i det omfang, der er behov for det, for hele verden ryster stadigvæk af pandemien, siger ministeren.

    Men som der ser ud nu, har verdens fattige lande svært ved at følge med og få vaccineret deres befolkninger. Og der mener Kristian Weise fra Oxfam IBIS, at vi i de vestlige lande bærer skylden.

    – Der er en tendens til, at de vacciner, vi producerer her i Europa og i USA, går til vores egne lande. I mange situationer ender de på lager eller går til, at nogen kan få et tredje stik. Men der er altså mange steder i verden, hvor de ikke engang har fået det første, siger Weise.

    Ifølge professor Flemming Konradsen er det vigtigt, at vi i vores del af verden ikke kun tænker på os selv i kampen mod covid-19.

    – Det kræver, at man tænker udover sin egen nations grænser og er villige til at finde løsninger, der er globale i sigte, siger han.

    Før musen over hvert land på verdenskortet for at se, hvor mange der er færdigvaccinerede:

    Flemming Konradsen mener, vi i Danmark burde påtage os en større del af ansvaret for at få vacciner ud i verden. Ikke mindst for at sikre, at udviklingen i verdens fattigste lande ikke stagnerer eller går den gale vej som følge af pandemien.

    – Det ville klæde Danmark og en lang række andre lande at sige, at vi er i en exceptionel situation. Og hvis vi skal sikre fremskridt, skal vi undgå, at pandemien får langvarige konsekvenser på uddannelse, sundhed og økonomisk udvikling i verdens 92 fattigste lande, siger professoren.

    Lige nu er under halvdelen af verdens befolkning fuldt vaccineret mod covid-19. Men i lavindkomstlande er det kun seks procent, der har modtaget mindst ét stik. Til sammenligning er 59 procent af europæerne færdigvaccinerede.

    Vaccineuligheden i verden er altså stor. Men Danmark har gjort en del for at få flere vaccineret ved at donere vaccinedoser til de mest udsatte dele af verden.

    Den 1. december meddelte Sundhedsministeriet, at de vil donere 3,7 millioner vaccinedoser til vaccinealliancen COVAX. Dermed har Danmark nu tilsammen lovet at donere 10 millioner vacciner til andre lande – og millioner af dem er allerede sendt afsted.

    – Det er et rigtig flot, substantielt bidrag til den globale vaccineudrulning. Udover det, har vi også givet 100 millioner kroner til COVAX og 100 millioner kroner til Unicef, fortæller udviklingsminister Flemming Møller Mortensen om Danmarks bidrag.

    Ifølge Flemming Konradsen er det godt, men langt fra nok at forære vacciner til de udfordrede lande i verden. Professoren kommer derfor med flere forslag til, hvad man ellers kunne gøre for at få flere vaccineretglobalt plan.

    – Det kræver ekstraordinære midler at løfte særligt lav- og mellemindkomstlande gennem krisen. Det kan være gældseftergivelse, øget bistandshjælp eller handelsaftaler. Eller at man investerer teknologi, viden, samarbejde og penge i at øge sundhedssystemernes kapacitet i de her lande, foreslår Konradsen.

    Sydsudan er et af verdens fattigste landeog et af de lande med færrest vaccinerede. DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, har besøgt landet, hvor det lige nu virker umuligt at opnå flokimmunitet:

    Se hele indslaget på DRTV.

    Det har længe været diskuteret, hvorvidt man burde ophæve patentet på corona-vaccinerne. Argumentet er, at hvis medicinalvirksomhederne delte opskriften på deres coronavaccine, ville man kunne producere vaccinerne i flere dele af verden og til en billigere pris.

    – Vores anbefaling har i mere end et år været, at man kiggede på de patenter, der er på vacciner, og ophæver patenterne midlertidigt, fortæller Kristian Weise fra Oxfam IBIS.

    Indtil videre har der ikke været stor global konsensus om at gå af patentvejen. Men for mig er det målet, der er det vigtige, og dét er, at alle bliver vaccineret.
    Mette Frederiksen, statsminister (6. maj 2021)

    I juni opfordrede Europa-Parlamentet faktisk til, at man midlertidigt ophævede patentet på covid-19-vacciner. Herhjemme talte regeringen også allerede i maj om at se på, om patentet kunne fjernes.

    – Vi har kun én interesse allesammen, og det er, at hele verdens befolkning bliver vaccineret så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre. Indtil videre har der ikke været stor global konsensus om at gå af patentvejen. Men for mig er det målet, der er det vigtige, og dét er, at alle bliver vaccineret, lød det dengang fra statsminister Mette Frederiksen (S).

    Det er dog ikke blevet til noget endnu, og medicinalvirksomheder som Pfizer og AstraZeneca sidder fortsat på deres vaccinepatenter.

    Når vi sammen med andre EU-lande har en vis skepsis over for tanken om at suspendere patentet, er det fordi, vi stadig har til gode at blive overbevist om, at patenterne rent faktisk er problemet.
    Flemming Møller Mortensen, Udviklingsminister

    Og her ligger skylden til dels hos EU, mener man hos Oxfam IBIS.

    – Det er i høj grad EU, som er bagstopperen på det her i øjeblikket. I den sammenhæng er det også den danske regering, som har et medansvar, siger Kristian Weise.

    – Vi kan se, at man for eksempel i USA har sagt, at man var med på at frigive de her patenter. Et land som Norge har også tilsluttet sig for nylig. Men i EU er man stadig imod, og der har Danmark også en rolle at spille i forhold til at presse mere på, mener han.

    Den kritik er udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, ikke enig i. Han tror ikke på nuværende tidspunkt, at det vil løse problemet at frigive vaccinepatenterne.

    – Når vi sammen med andre EU-lande har en vis skepsis over for tanken om at suspendere patentet, er det fordi, at vi stadig har til gode at blive overbevist om, at patenterne rent faktisk er problemet, siger han.

    Se billeder fra vaccinationssteder forskellige steder i verden:

    • En mand bliver vaccineret på en cafe i München, Tyskland. (Foto: LUKAS BARTH © Ritzau Scanpix)
    • Mennesker i Kenya står i kø til at modtage coronavaccinen. (Foto: BAZ RATNER © Ritzau Scanpix)
    • Kirken St. John's Church i London er blevet et midlertidigt vaccinationscenter. (Foto: DANIEL LEAL © Ritzau Scanpix)
    • En palæstinensisk læge giver her et stik med Pfizer/BioNTech-vaccinen i Gaza. (Foto: SAID KHATIB © Ritzau Scanpix)
    • Sydsudan er et af de lande i verden, hvor færrest er blevet vaccineret. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © DR)
    1 / 5

    Der findes da også flere argumenter imod at ophæve patentet, påpeger Flemming Konradsen.

    – Et argument er, at hvis vi fratager medicinalvirksomhederne de her patenter, vil man måske underminere den fremtidige interesse i at skyde store kapitalbeløb i forskning og udvikling. For så er man ikke sikker på, at ens investering vil komme én selv til gode, fortæller professoren.

    – Et andet argument er, at det ikke er patentet, der er problemet. Problemet er godkendte produktionsfaciliteter med folk, der har 'knowhow' til at omsætte opskriften til reelle produkter, siger han og fortsætter:

    – Der er også problemet med at få forsyninger, der skal indgå i en produktion af vacciner. Det kommer ikke pludselig til veje, bare fordi man deler opskriften.

    Det samme argument nævner også udviklingsminister Flemming Møller Mortensen som en del af årsagen til, at han og regeringen lige nu ikke tror på, at løsningen på vaccineulighed er at ophæve patentet på vacciner.

    Udover disse argumenter tror Flemming Konradsen også, at penge er en del af forklaringen på, at patenterne ikke bliver frigivet.

    – Jeg er sikker på, at det handler om penge. Medicinalvirksomhederne er der for at tjene penge. Derfor kan man også med rimelighed sætte krav til dem, mener professoren.

  28. I går kl. 20:51

    Psykolog dømt for seksuelt misbrug af incestoffer: 'Han udnyttede mig for at opfylde sine egne behov'

    Over en periode på omkring to måneder misbrugte en nordsjællandsk psykolog flere gange, at hans kvindelige klient var blevet afhængig af ham, slog Retten i Hillerød fast i dag. Illustration: Søren Winther Nørbæk

    I 2018 opsøgte en kvinde i akut krise en nordsjællandsk psykolog for at få hjælp til at håndtere kraftige angstanfald, som relaterede sig til kvindens barndom, hvor hun igennem flere år blev udsat for seksuelle overgreb af et familiemedlem.

    Men kvinden – som DR i denne artikel af hensyn til hendes privatliv kalder ”Kathrine” – endte i stedet med at blive udsat for seksuelt misbrug af den psykolog, hun fæstnede sin lid til.

    Det fortalte hun i 2019 i DR’s podcastserie ”Det Perfekte Offer II”, og i dag idømte en enig domsmandsret i Retten i Hillerød psykologen tre måneders ubetinget fængsel for ”groft at have misbrugt” Kathrines ”behandlingsmæssige afhængighed” til flere gange at forsøge at skaffe sig samleje med hende og til blandt andet at udføre oralsex på hende.

    - Han har udnyttet, at jeg havde svært ved at mærke mine egne grænser, fordi de er blevet udvisket som barn. Han har groft udnyttet mig for at opfylde sine egne behov, siger Kathrine i dag til DR.

    Psykologen nægter sig fortsat skyldig, og hans forsvarsadvokat oplyser til DR, at han og hans klient har anket sagen til landsretten, da de ikke er enige i afgørelsen.

    Under retssagen, som forløb over tre retsdage, fortalte Kathrine, at hun hurtigt udviklede et afhængighedsforhold til psykologen, der til at begynde med var omsorgsfuld og hjælpsom.

    Undervejs i behandlingsforløbet begyndte psykologen og Kathrine at sende mails og sms’er til hinanden – en korrespondance der, som månederne gik, fik en seksuel karakter.

    Ifølge Kathrine begyndte psykologen på et tidspunkt at beskrive sit sexliv detaljeret, hvilket hun i retten kaldte ”utroligt grænseoverskridende”, og som gjorde, at hun fik det svært med deres kontakt.

    - Han gør det altid for at hjælpe mig, skriver han. Men jeg bliver stresset og ked af det, han trøster mig, og så kører det forfra. Og jeg bliver mere og mere afhængig, fortalte Kathrine i retten.

    Anklagemyndigheden fremlagde undervejs i retssagen et dokument, som psykologen selv har forfattet og sendt ind til Psykolognævnet, hvor han skriver, at Kathrine blev ”dybt afhængig” af ham.

    I retten sagde psykologen, at han i dag ikke er sikker på, han ville mene, der var tale om afhængighed.

    Uddrag fra korrespondance mellem ”Kathrine” og psykologen fra februar 2019, som hun indsendte til Psykolognævnet som en del af sin klage. sms’en indgik i anklagemyndighedens dokumentation af sagen i Retten i Hillerød. Psykologen afviste i retten, at hans sms skulle læses som en erkendelse af, at han ville have sex med ”Kathrine”.

    Ifølge Retten i Hillerød befandt Kathrine sig dog i et afhængighedsforhold til psykologen, som han misbrugte groft, da han ifølge retten flere gange forsøgte at gennemføre samleje med Kathrine.

    Ifølge dommen skete det i tiden efter den sidste konsultation.

    I retten forklarede Kathrine, at psykologen fortalte hende, at de skulle have sex med et terapeutisk sigte.

    - Han mener min seksualitet ligger inden for BDSM S/D (forkortelse for bondage, disciplin, sadisme, masochisme submission og dominans, red.). Hvad enten jeg har lyst eller ej, skal han bare tage mig. Han siger hele tiden, at det her skal åbne mig seksuelt. Jeg skal lære at nyde sex, fortalte Kathrine, da hun vidnede i begyndelsen af december.

    En af episoder, som psykologen blev dømt for, foregik i psykologens daværende klinik. Kathrine fortalte under retssagen, at hun havde det meget skidt, da hun ankom til hans praksis.

    - Han snakker til mig, men jeg kan slet ikke sige noget. Der kommer ikke nogen ord ud. Han begynder at klæde mig af og dyrker oralsex på mig. Bagefter havde jeg det rigtigt dårligt.

    Ifølge psykologen skete der ikke noget seksuelt i hans klinik på noget tidspunkt. Han fortalte i retten, at han efter aftale med Kathrine gav hende et langt kram på otte-ti minutter. Noget, han ”normalt ellers aldrig gør”.

    Psykologen afviste i det hele taget alle anklagerne imod ham. Han fortalte, at han blev forelsket i sin klient og tillod sig at blive ”for engageret” i hende, og at han derfor efterfølgende fraskrev sig sin autorisation som psykolog, fordi han ikke ville være ”sådan en psykolog”.

    I 2019 kunne DR-podcastserien ”Det Perfekte Offer II” første gang løfte sløret for sagen.

    DR afslørede, at Psykolognævnet valgte ikke at inddrage psykologens autorisation midlertidigt, selvom nævnet selv politianmeldte ham for mulige seksuelle overgreb af den kvindelige patient.

    Den håndtering medførte massiv kritik af nævnet og var medvirkende til, at socialminister Astrid Krag lancerede en række tiltag, der skulle sikre, at nævnet i fremtiden ville gribe hurtigere ind.

    Samtidig nedsatte Socialministeriet og Sundhedsministeriet en arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge, om der skal indføres en helt ny autorisationsordning af psykologer.

    For Kathrine er det ikke selve straffen, men rettens ord, der betyder noget.

    En af senfølgerne efter at have været udsat for incest i barndommen er, at Kathrine mange gange har svært ved at tro på, om andre vil tro på hende.

    - Det vigtigste er at blive troet på. Tvivlen vil nok altid følge mig, men jeg har fået styrket troen på, at jeg kan have større tillid til, at der bliver lyttet.

    - Jeg håber selvfølgelig også, at sagen har været med til at sætte fokus på, at det er nødvendigt med et skærpet tilsyn med psykologer, og at de udelukkede arbejder med problematikker, som de fagligt er i stand til at håndtere, siger Kathrine til DR.

    DR kender Kathrines identitet.

    Psykologen har ikke ønsket at kommentere oplysningerne i denne artikel.

    Han oplyste i retten, at han har fraskrevet sig sin autorisation, er stoppet som psykolog og har lukket sin klinik. Det har Psykolognævnet tidligere bekræftet over for DR.

  29. I går kl. 20:49

    Mangel på arbejdskraft rammer den offentlige transport

    Der mangler aktuelt 1.000 buschauffører i Danmark. Mange chauffører har forladt branchen under coronanedlukningen, og den lave ledighed gør det svært at rekruttere nye. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Coronanedlukningerne har skabt rod i busbranchen, og lige nu anslår brancheforeningen Dansk Persontransport, at der mangler 1.000 buschauffører.

    Poul Anchersen er direktør i busselskabet Anchersen, og halvdelen af hans faste chauffører har forladt branchen i forbindelse med coronanedlukningerne. Ikke fordi de er blevet afskediget, men simpelthen fordi de har fundet mere attraktive jobs andre steder.

    Da verden så åbnede op igen, har vi haft rigtig svært ved at rekruttere.
    Poul Anchersen, direktør i Anchersen A/S

    - Da verden så åbnede op igen, har vi haft rigtig svært ved at rekruttere chauffører, siger Poul Anchersen, der i sine 25 år som busdirektør, aldrig har oplevet branchen så presset som nu.

    Anchersen er operatør på en række rutebusser i København og kører derudover turistkørsel og kontraktkørsel som eksempelvis dækker skolekørsel, flextrafik og kørsel af udflytterbørnehaver.

    Endnu er det ikke et problem at finde folk til at køre rutebusserne, og det er også lykkedes Poul Anchersen at skaffe tre nye chauffører siden sensommeren, hvor det stod allerværst til, men busdirektøren er stadig udfordret på den såkaldte kontraktkørsel.

    - Jeg har været presset til at planlægge mine chaufførers opgaver på en måde, som faktisk ikke kan lade sig gøre. Jeg er ikke stolt af det, men vi har haft perioder, hvor vi er kommet for sent til faste opgaver nærmest fem ud af fem dage, siger han.

    Direktør Poul Anchersen har været nødt til selv at sætte sig bag rattet, for at få vagtplanerne til at gå op. (Foto: DR Nyheder)

    Movia, som står for den offentlige busdrift på Sjælland, oplyser ligeledes, at flere af deres operatører oplever udfordringer med flextrafik.

    - I flextrafikken kan konsekvensen blive, at der vil være dage, hvor det er svært at finde en ledig vogn - særligt midt på dagen, på helligdage og omkring udskrivning af patienter på sygehusene, skriver Movia i en mail til DR Nyheder.

    Brancheforeningen Dansk Persontransport anslår, at de 1.000 manglende chauffører svarer til 20 procent af branchen.

    - Vi har en enorm mangel på chauffører i øjeblikket. Det er ikke, fordi vi har specielt mange kunder, men simpelthen fordi chaufførerne er forsvundet, siger brancheforeningsdirektør Michael Nielsen.

    Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard er manglen på buschauffører et klart eksempel på nogle af de skævvridninger, coronanedlukningerne har skabt på det danske arbejdsmarked.

    Man er nødt til at finde politiske løsninger, så man får flyttet arbejdskraften de rigtige steder hen.
    Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

    Beskæftigelsen i Danmark er i øjeblikket rekordhøj, og i slutningen af november var der ifølge Beskæftigelsesministeriet blot 87.900 ledige. Antallet af ledige har ikke været så lavt siden 2008.

    Ifølge arbejdsmarkedsforskeren kan man heller ikke forvente, at der helt af sig selv kommer chauffører nok til at dække efterspørgslen.

    - Noget af det vil rette sig selv over tid. Men noget af det kan også blive mere strukturelle udfordringer, som man er nødt til at finde politiske løsninger på, så man får flyttet arbejdskraften de rigtige steder hen, siger Thomas Bredgaard.

    I forbindelse med coronanedlukningerne blev mange busopgaver aflyst, hvilket medførte at flere chauffører frivilligt forlod branchen og fandt helt nye jobs. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Foruden chaufførerne nævner arbejdsmarkedsforskeren brancher som hotel og restauration, bygge og anlæg, rengøring samt social- og sundhedssektoren som eksempler på steder, hvor der aktuelt er stor mangel på arbejdskraft.

    - Man kan gøre en række ting for, at eksempelvis unge mennesker kommer hurtigere ind på arbejdsmarkedet eller for at flere udbyder deres arbejdskraft. Men der er ingen nemme snuptagsløsninger - det er langsigtede, struktuelle ting, man er nødt til at tage fat på, siger Thomas Bredgaard.

    Direktør Poul Anchersen er åben overfor at ansætte flere ældre og også helt unge chauffører.

    - Vi kan sagtens bruge folk, der kan arbejde otte-ti timer om ugen. Vi er også hele tiden på jagt efter folk, som vi kan lære op fra bunden, siger han.

    Men handler det ikke også om at tilbyde noget mere i løn, hvis du vil tiltrække mere arbejdskraft?

    - Tjo, men den ekstra udgift ender jo kun et sted, og det er hos forbrugeren, svarer Poul Anchersen.

  30. I går kl. 20:32

    Biden advarer på videotopmøde Putin mod at optrappe militært

    Ruslands præsident, Vladimir Putin, afholdt tirsdag et videotopmøde med den amerikanske præsident, Joe Biden, (Foto: Mikhail Metzel)

    På et videotopmøde her til aften har USA's præsident, Joe Biden, overfor Ruslands præsident, Vladimir Putin, udtrykt dyb bekymring over Ruslands handlinger i Ukraine.

    Det meddeler Det Hvide Hus ifølge Ritzau.

    Biden advarede i samme ombæring Putin om, at "USA og dets allierede vil reagere med kraftige økonomiske og andre tiltag i tilfælde af en militær optrapning".

    Det fremgår af meddelelsen fra Det Hvide Hus efter mødet mellem Biden og Putin.

    Det emne, der var højest på dagsordenen, er Ruslands placering af soldater ved grænsen til Ukraine.

  31. I går kl. 20:23

    GOG slår tysk storhold trods udfald i kontrafest

    Status som forsvarende tysk pokalvinder viser meget godt, at Lemgo fortsat er en stor klub i tysk herrehåndbold. Men danske GOG har nået et niveau, hvor den slags klubber kan nedlægges. Også overbevisende.

    Det blev Lemgo tirsdag i Gudme. I en kamp præget af mange kontrascoringer og momentumskift vandt de danske vicemestre 34-28 i gruppe B i European League - tidligere kendt som EHF Cup.

    Med sejren rykker GOG forbi netop Lemgo i gruppen. Fynboerne har ni point for seks kampe. Lemgo har et point mindre. Det samme har Benfica, som først senere tirsdag spiller sin sjette kamp i gruppen.

    /ritzau/

  32. I går kl. 20:04

    Nu reagerer Thorbjørn Olesen på anklager i retssag

    Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen sidder i denne uge på anklagebænken i London, hvor han er tiltalt for to milde voldsparagraffer og for at være beruset om bord på et fly.

    I retten blev han i dag spurgt, hvad han tænkte, da han første gang hørte anklagerne. Her svarede Thorbjørn Olesen ifølge Sky News:

    - Jeg havde det helt forfærdeligt og var frygtelig ked af det. Jeg kunne slet ikke tro, hvad de fortalte, der var foregået.

    Retssagen er berammet til fem dage. Tirsdag var anden dag, Olesen var i retten.

  33. I går kl. 19:54

    Forsamlingsloft og alkoholforbud: Norge genindfører coronarestriktioner

    Nordmændene skal til at se gamle coronarestriktioner i øjnene på ny. Det meddelte den norske regering på et pressemøde tirsdag aften.

    Her lød det blandt andet, at der fra midnat natten til torsdag kun må forsamles ti gæster i private hjem.

    Samtidig skal barer og restauranter stoppe udskænkningen ved midnat, og der kommer igen krav om mundbind i butikker, indkøbscentre og andre steder med mange mennesker.

    Det sker som resultat af stigende coronasmitte i det norske samfund.

    Den danske regering planlægger et pressemøde onsdag. Her vil den ifølge statsminister Mette Frederiksen formentlig komme med en udmelding om flere coronarestriktioner herhjemme.

  34. I går kl. 19:38

    Rigspolitichef: Vi arbejder på at finde de skyldige og sætte dem rigtig lang tid i fængsel

    I nat blev to mænd skudt i Herlev. Det er den fjerde skudepisode over de sidste seks dage. Episoderne har i alt kostet tre mennesker livet og kvæstet fire.

    Og politiet kaster alt, hvad man kan ind i kampen for at få skyderierne stoppet. Det siger rigspolitichef Thorkild Fogde.

    - Der ikke nogen tvivl om, at det er hårdkogte kriminelle, der indgår i det her. Derfor arbejder politiet på en lang række fronter for at få det bragt til ophør. Men vi arbejder selvfølgelig også på at finde de skyldige og sætte dem rigtig lang tid i fængsel, lyder det fra rigspolitichefen.

    - Der tegner sig et billede af dybt organiserede, skruppelløse kriminelle, som ikke skyr nogle midler for at ramme deres modstandere. Men det er selvfølgelig også vigtigt at sige, at det er deres modstandere, de går efter - ikke den almindelige befolkning.

  35. I går kl. 19:38

    Puerto Rico spiller sig videre ved VM i håndbold

    Selvom de har lukket 127 mål ind i turneringen, er Puerto Rico videre til mellemrunden ved VM i håndbold.

    Det står klart, efter puertoricanerne tirsdag slog Usbekistan 30-24 i det sidste gruppeopgør og nappede tredjepladsen i pulje D.

    Polen og Kasakhstan har med sejre på 33-19 og 31-25 over henholdsvis Cameroun og Iran også sikret sig avancement til mellemrunden.

    Det samme gælder Slovenien, der sikrede sig tredjepladsen i deres pulje efter at have spillet 25-25 med Angola.

    Dermed er VM-eventyret slut for Uzbekistan, Cameroun, Iran og Angola.

  36. I går kl. 19:27

    Korrespondent: Ukraine-strid er en test for Biden

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, og hans russiske modpart, Vladimir Putin, holdt i dag et to timer langt virtuelt møde.

    Offentligheden har endnu ikke fået et indblik i, hvad de to ledere kom ind på, men der var på forhånd lagt op til, at det alt det altoverskyggende emne ville blive Ukraine. Det skyldes, at Rusland menes at have opmarcheret omkring 100.000 soldater ved grænsen til nabolandet.  (Foto: MIKHAEL METZEL / SPUTNIK / KREML © Ritzau Scanpix)

    - Det her er en test for præsident Biden, som gik til valg på sin lange erfaring, når det gælder diplomati og forhandling, fortæller Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent.

    - Men USA's muligheder er begrænsede. Begge parter ved, at USA ikke sender tropper afsted for at beskytte Ukraine, siger korrespondenten, der peger på, at Det Hvide Hus har lagt op til, at USA i første omgang vil satse på økonomiske sanktioner, hvis Rusland angriber Ukraine.

    Men sanktioner har ikke tidligere haft den store effekt på den russiske præsident, påpeger hun.

    - Biden vil forsøge at opnå en form for aftale med Putin, der sænker temperaturen. Men forventningerne er ikke høje, siger Lillian Gjerulf Kretz.

  37. I går kl. 18:41

    Over seks procent af alle børn mellem 5 til 11 år har fået første vaccinestik

    Børn i aldersgruppen 5 til 11 har siden 28. november kunnet blive vaccineret mod corona.

    6,2 procent af børn i aldersgruppen har nu fået første stik.

    Det oplyser Statens Serum Institut.

    På ti dage har 26.600 børn ud af 431.256 fået vaccinens første stik.

    63 procent af alle børn i aldersgruppen er inviteret til at blive vaccineret mod coronavirus.

  38. I går kl. 18:25

    Julefrokoster, nærkontakter og mulige tiltag: Her er tre hurtige fra dagens corona-pressemøde

    Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, deltog på dagens pressemøde, hvor han blandt andet blev spurgt ind til julefrokoster. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Måske har du haft travlt med at komme hjem fra arbejde og derfor ikke set, at sundhedsmyndighederne sidst på eftermiddagen har afholdt pressemøde om coronasituationen.

    Er det tilfældet, kommer her et hurtigt overblik over tre af de mest interessante ting, der kom frem.

    På mødet var Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Forsyningssikkerhed og Statens Serum Institut (SSI) mødt op til lejligheden.

    Og overordnet lød det, at coronasmitten stiger hastigt, hvilket dagens coronatal også viser.

    6.324 personer er det seneste døgn blevet konstateret smittet med coronavirus, hvilket er rekordhøjt, mens kontakttallet er beregnet til 1,1.

    Julefrokost kan afholdes med sund fornuft. Sådan har det senest lydt fra sundhedsmyndighederne. (Arkivfoto) (Foto: Linda Kastrup © Scanpix Denmark)

    Under pressemødet blev der spurgt, hvorvidt Sundhedsstyrelsen selv påtænker at holde julefrost.

    Til det lød svaret fra styrelsens direktør, Søren Brostrøm, at det gør man, hvorefter han tilføjede følgende, som kan være relevant for alle, der har planer om æbleskiver og julebryg i en større forsamling.

    - Det er vores plan pt. (at afholde julefrokost, red.), men det er klart, hvis vi dag til dag vurderer en hastig udvikling i Omikron, tror jeg, at jeg kommer til at overveje julefrokoster i Sundhedsstyrelsen og resten af Danmark.

    Sundhedsstyrelsens julefrokost er allerede justeret ned.

    - Vi spiser i små grupper rundt på etagerne med god afstand og grønt coronapas, sagde Sundhedsstyrelsens direktør.

    Det er kun kort tid siden, at vi igen skulle begynde at bære mundbind flere steder, når vi bevæger os ud. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Udover at julefrokosten blev vendt på pressemødet, så lød meldingen generelt også fra Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at der godt kan komme yderligere tiltag på tale.

    - Netop fordi det er en bekymrende udvikling, vi ser, er vi nødt til at kigge ned i værktøjskassen. Vi skal overveje, om der skal yderligere tiltag til, lød det fra Søren Brostrøm.

    - Der ligger en erkendelse af, at det vi gør nu, nok ikke er tilstrækkeligt.

    Søren Brostrøm peger på, at smitten med den nye Omikron-variant i Danmark er bekymrende.

    Han understreger, at det er en politisk beslutning, hvilke tiltag man vil indføre. Men han mener, at et af de områder, der skal kigges på, er nattelivet.

    Direktør fra Statens Serum Institut, Henrik Ullum, var ikke mødt alene op til pressemødet. Udover de andre fra sundhedsmyndighederne havde han også taget en graf med, der viser, hvordan Omikron-varianten begyndte at løbe fra os omkring den første december. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    På mødet kom det også frem, at man vil ændre på retningslinjerne, så nære kontakter til smittede med coronavarianten Omikrons nære kontakter ikke længere skal isolere sig.

    - Samfundslivet skal så vidt muligt holdes åbent gennem vinteren, sagde Søren Brostrøm på pressemødet.

    I slutningen af november indførte Sundhedsstyrelsen ellers, at personer i tredje led skulle gå i isolation.

    Det skete for at bremse udbredelsen af den smitsomme variant. Men der er nu så mange smittekæder med Omikron, at nære kontakter til smittedes nære kontakter ikke skal isolere sig.

    Direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, Annette Lykke Petri, fortalte desuden, at vi nu er der, hvor vi oplever samfundssmitte med Omikron-varianten, hvilket betyder, at man ikke længere kan relatere Omikron til en kendt smittekæde.

    Ved afrundingen af pressemødet lagde Sundhedsstyrelsens direktør op til, at det ventes, at der er endnu et pressemøde i morgen klokken 18. Der er dog fortsat ikke meldt noget mere officielt ud.

  39. I går kl. 18:22

    Hver 7. stilling er ubesat på højt specialiseret afdeling: Leder vil bruge sundhedsmilliard på rutineret personale

    Marie Møller er oversygeplejerske på afdelingen for blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital og kender i den grad til mangel på hænder. Bag hende er en seng lige fjernet fra afdelingen. (Foto: Simon Heegaard Larsen/DR Østjylland)

    Tallene taler deres eget tydelige sprog på oversygeplejerske Marie Møllers afdeling for blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

    Her er der i alt 140 stillinger, men lige nu er 21 af dem ubesatte. 45 senge kan fyldes ud af patienter - men fire er fjernet, og der er lige ansøgt om lov til at fjerne yderligere fire på grund af den store personalemangel.

    Derfor vækker det også beskeden jubel, at et flertal i Folketinget har afsat en milliard kroner til et presset sygehusvæsen, der kan se frem mod en lang coronavinter med stigende indlæggelsestal, pres på akutafdelingerne og aflyste operationer.

    Region Midtjylland forventer at få 200 millioner af dem, men ingen af dem er øremærket en særlig faggruppe.

    Patienterne får dårligere pleje og behandling. Rent praktisk må jeg sortere nogle opgaver fra.
    Sygeplejerske Signe Wengel

    - Jeg synes, det er et godt og vigtigt signal, der nok på den korte bane kan hjælpe os med det pres, der er i øjeblikket. Vi har mange ubesatte stillinger, og der er meget travlt, siger Marie Møller.

    Hvortil og hvordan pengene fordeles er endnu ikke fastlagt, men Marie Møller har et klart ønske forud for de kommende forhandlinger mellem regionerne og de faglige organisationer.

    Sygeplejerskerne på hendes afdeling efterlyser flere penge for frivillige ekstra vagter - og især et fastholdelsestillæg, så man honoreres for at blive i sin stilling efter et til to års ansættelse.

    - Hvis meget personale rejser, og der sker meget udskiftning, får vi mange nye kolleger. Sundhedsvæsnet er specialiseret i dag, og det tager lang tids oplæring. Så det er meget krævende, når der er udskiftning ofte, siger Marie Møller.

    På hendes afdeling har de blandt andet mange kræftpatienter, der igennem kræftpakker har ret til behandling. Hun lægger ikke skjul på, at de har brug for hjælp fra andre afdelinger for at leve op til kravene i øjeblikket.

    - Det er ikke sådan, at patienterne skal føle sig utrygge ved at komme til os. De får en god behandling, men det er klart, at det presser os vældigt meget, siger Marie Møller:

    - Vi trækker for store veksler på det plejepersonale, vi har ansat, i form af ekstra vagter og meget lange vagter, fortsætter hun.

    Signe Wengel er sygeplejerske og løber stærkt i øjeblikket. (Foto: Simon Heegaard Larsen/DR Østjylland)

    Signe Wengel er sygeplejerske i Marie Møllers afdeling og mærker et stigende arbejdspres i øjeblikket, fordi det er svært at finde nye kolleger.

    - Det betyder, at jeg skal passe flere patienter, end hvis der var flere kolleger. Så patienterne får dårligere pleje og behandling. Rent praktisk må jeg sortere nogle opgaver fra. Jeg får måske ikke talt med patienterne om deres ernæringsproblemer, siger Signe Wengel.

    Hun mener også, at et fastholdelsestillæg er vejen frem.

    - Jeg tror ikke på, at belønning af merarbejde er det rigtige. Tager vi mere arbejde nu, er der flere kolleger, der går ned med stress. Så står vi i sidste ende i en værre situation, siger Signe Wengel.

    Aftalen om den nye millard til sygehusvæsenet kaldes for en coronavinterpakke til de trængte sygehuse.

    Men det er ikke kun corona, der er skyld i de dårlige vilkår på landets sygehuse, lyder det fra sygeplejerskestuderende på Aarhus Universitetshospital Rose Purimiri.

    - Der er en dårlig normering og en dårlig løn, så folk forlader faget på stribe. Det her er et mikroskridt, siger hun.

    Isabella Johansen er sygeplejerske på Aarhus Universitetshospitals akutmodtagelse og mener heller ikke, at en milliard kroner er nok til at rette op på situationen:

    - Det kan afhjælpe her og nu, men ikke på lang sigt.

    Hun er bekymret for, om det kortsigtede perspektiv betyder, at særligt én gruppe af sygeplejersker bliver tilgodeset:

    Problemet er jo, at vi ikke får ansøgere nok, når vi slår stillinger op. Derfor er der lige nu langt flere stillinger, der ikke er besat, i forhold til for et år siden.
    Ib Bjerregaard (V)

    - Hvis det kun er for dem, der har med coronapatienter at gøre, vil det være godt for dem, men jeg tror også, det vil skabe stor debat og ulighed på de andre afdelinger, siger Isabella Johansen.

    Venstre i Region Midtjylland siger tak for pengene til sygehusvæsenet, men de frygter, at den økonomiske håndsrækning ikke kan afhjælpe det altoverskyggende problem, nemlig mangel på hænder.

    - Problemet er jo, at vi ikke får ansøgere nok, når vi slår stillinger op. Derfor er der lige nu langt flere stillinger, der ikke er besat, i forhold til for et år siden. Det er ikke, fordi vi ikke har penge til deres løn, at de ikke er ansat, siger Ib Bjerregaard (V), der er næstformand i hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

    Antallet af ubesatte stillinger i Region Midtjylland er steget fra 397 stillinger i november 2020 til 811 i november 2021 ud af cirka 30.000 ansatte.

    I alt er der alene 405 ubesatte stillinger som sygeplejerske i Region Midtjylland.

    Næste år kommer regeringens lønstrukturkomite med en analyse af det offentlige lønsystem. Det kan gøre det nemmere for sygehusene at skaffe arbejdskraft på lang sigt, men det vil koste regeringen nye milliardbeløb, forudser Ib Bjerregaard.

    Formanden for regionens hospitalsudvalg, socialdemokraten Henrik Gottlieb Hansen, er dog overbevist om, at regeringens milliard kan gøre en forskel på de pressede sygehuse.

    Han ser ingen begrænsninger i, hvordan midlerne bliver brugt, og kan godt se fidusen i eksempelvis et fastholdelsestillæg.

    - Jeg tænker, at vi skal lade parterne drøfte, hvordan man ønsker at bruge midlerne. Det kunne være en kombination af ekstra ansættelser, honorering og meraktivitet, siger Henrik Gottlieb Hansen.

    Her er en reaktion på aftalen om dene ene milliard kroner fra Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd:

  40. I går kl. 18:22

    Paven langer ud efter EU-sprogguide, som ville 'aflyse julen': Det minder om noget fra en diktaturstat

    Pave Frans kalder det 'en form for udvandet sekularisme', at Europa-Kommissionen har opfordret medarbejderne til at skifte 'juletiden' ud med 'ferietiden'. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke hver dag, at pave Frans blander sig i noget så bureaukratisk – og uhelligt – som en intern sprogguide fra Europa-Kommissionen.

    Men nu har den romerskkatolske kirkes overhoved i skarpe og noget opsigtsvækkende vendinger kritiseret de sproglige retningslinjer, som ligestillingskommissær Helena Dalli præsenterede for EU-medarbejderne i slutningen af oktober.

    Det er ikke alle, der fejrer de kristne helligdage, og det er ikke alle kristne, der fejrer dem på den samme dag.
    Europa-Kommissionens sprogguide

    Målet med den godt 30-sider lange vejledning var egentlig at få opdyrket et mere inkluderende og kønsneutralt sprogbrug, som blandt andet skulle tage hensyn til LGBT+-personer og folk, der hverken er kristne eller troende.

    Derfor skulle embedsmændene blandt andet "undgå at antage, at alle er kristne", som der ifølge mediet Politico stod i dokumentet.

    - Det er ikke alle, der fejrer de kristne helligdage, og det er ikke alle kristne, der fejrer dem på den samme dag, lød det blandt andet i guiden, hvor medarbejderne blev opfordret til at sige "ferietiden" i stedet for "juletiden".

    Men ifølge pave Frans er det præcis det samme, som nazisterne, kommunisterne og andre totalitære regimer har forsøgt at gøre igennem århundreder, nemlig at undertrykke de kristne.

    Paven blev spurgt ind til sprogguiden efter en tur til Grækeland og Cypern. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    - Dette (opfordringen til ikke at sige jul, red.) hører fortiden til. Igennem historien har mange, mange diktaturstater forsøgt at gøre det samme. Bare tænk på Napoleon, Nazi-diktaturet og kommunisterne. Det er en form for udvandet sekularisme, en slags destilleret vand. Men vi har også set igennem historien, at det er noget, som ikke har fungeret, sagde paven mandag ifølge Vatican News, der er en del af Vatikanstatens kommunikationsafdeling.

    Igennem historien har mange, mange diktaturstater forsøgt at gøre det samme. Bare tænk på Napoleon, Nazi-diktaturet og kommunisterne.
    Pave Frans

    Her opfordrede den 84-årige pave samtidig EU-toppen til at respektere de enkelte medlemslandes særegenheder og for alt i verden undgå det, han betegner som "ideologisk kolonisering".

    Ellers kan det ende med at splitte landene og føre til, at EU bryder sammen, lød advarslen fra pave Frans.

    - Den Europæiske Union skal respektere de interne strukturer i hvert eneste medlemsland, deres mangfoldigheder, fremfor for at forsøge at gøre dem ensartede. Jeg tror heller ikke, det var hensigten (med sprogguiden, red.), men man bliver nødt til at være forsigtig.

    Ligestillingskommissær Helena Dalli valgte allerede i sidste uge at trække sprogguiden tilbage. Det skete, efter at en række højreorienterede toppolitikere, heriblandt den italienske Lega-leder, Matteo Salvini, havde kritiseret guiden for at være "tåbelig", mens avisen Il Giornale havde betegnet den som et forsøg på at aflyse julen.

    - Det er ikke et modent dokument, og det opfylder ikke alle de kvalitetsstandarder, som Europa-Kommissionen har. Der er helt klart brug for at arbejde mere med retningslinjerne, forklarede Helena Dalli.

    - Længe leve "det sunde fornufts Europa", lød det efterfølgende fra den konservative Antonio Tajani, der tidligere har været formand for Europa-Parlamentet.

    Længe leve "det sunde fornufts Europa".
    Antonio Tajani, italiensk politiker

    Den nuværende Europa-Kommissionen har ellers sat netop inklusion højt på den politiske dagsorden.

    Sidste år præsenterede den for første gang nogensinde en LGBT+-strategi, som blandt andet skulle bruges til at bekæmpe diskrimination, og kommissionsformand Ursula von der Leyen har i hårde vendinger taget afstand fra blandt andet Ungarn og Polen, der bliver kritiseret for at undertrykke homoseksuelle, transpersoner og andre under LGBT+-paraplyen.

    Derudover er det ikke noget nyt, at EU-institutionerne laver regler for deres sprogbrug. Både Europa-Parlamentet og Ministerrådet har udarbejdet lignende guides – eksempelvis bør medarbejderne i Rådet bruge ”kønsneutrale navneord, hvor man ikke antager, om det er en mand eller en kvinde, der udfører det specifikke job”.

    Det er uvist, hvornår Europa-Kommissionen vil præsentere sin opdaterede sprogguide.

  41. I dag kl. 07:30

    Tony jagter guld og trofæer, inden frosten sætter ind

    Tony Bülow gennemsøger nøjsomt en mark lidt uden for Silkeborg. Håbet er at finde hundrede- og tusind år gamle effekter. Og denne dag var der held. Udover et ganske nutidigt snapselåg, fandt han en dragtnål tilbage fra vikingetiden. (Foto: Alexander Janku Ravn Homilius)

    På en mark 10 kilometer uden for Silkeborg går en flok mennesker rundt med stor afstand.

    Ikke bare corona-sikker afstand, men flere hundrede meter mellem sig.

    Hver går de rundt og svinger med armen og det apparat, de holder godt fast i.

    For de er på jagt efter fortiden. Selv kalder de sig metaldetektorjægere, og det er præcis, hvad jagtbyttet er - metal.

    - Her har der været en markedsplads. Vi har fundet flere mønter - helt tilbage fra 1300-tallet, siger den tidligere pædagog Tony Bülow.

    Men det skal snart vise sig, at der har huseret mennesker på den selv samme jord langt tidligere.

    Tony Bülow er i dag efterlønner, men har oprindeligt arbejdet som pædagog. Blandt andet har han arbejdet med børn og unge, så han ved, at fornuftig påklædning er nødvendigt for at kunne være ude i flere timer i streg.

    - Det kan fryse så hårdt, at vi ikke kan grave i jorden. Og det er ikke ret sjovt at kunne høre noget, der ligger godt gemt, og så ikke kunne komme til det
    Tony Bülow, metaldetektorjæger

    Derfor er han og de andre jægere klædt godt på til at modstå en temperatur tæt på frysepunktet og en kold vind fra øst. Men én ting er, hvad man selv kan medbringe for at modstå vejrets styrke. Noget helt andet er, hvad vejret kan gøre ved jagtmarken.

    - Det kan fryse så hårdt, at vi ikke kan grave i jorden. Og det er ikke ret sjovt at kunne høre noget, der ligger godt gemt, og så ikke kunne komme til det, siger han.

    I marken bipper Tony Bülows metaldetektor tre gange. Tredje gang viser det sig at være en dragtnål fra år 700-800, et muligt danefæ. (Foto: Alexander Janku Ravn Homilius)

    I dag er han og de andre jægere dog ikke udfordret. Den lette skovl, han går med i den anden hånd, går nemt ned gennem græsmarkens øverste lag. Det får Tony Bülow bevist flere gange, da metaldetektoren flittigt bipper denne dag.

    Første gang er begejstringen dog afdæmpet.

    - Det er et blylod. Det kan sidde i tøj eller i en sæk, siger han om fundet, han kalder ret almindeligt. Specielt taget i betragtning af, at vi befinder os ovenpå det, der en gang var en markedsplads, hvor sække med korn og klæder skiftede ejermænd.

    Anden gang er vi endnu længere nede på begejstringsbarometeret.

    - Det er låget fra en snapseflaske. Ja... lige nu er vi også godt kun fem meter fra vejen, så den er jo nok bare kastet, siger han.

    Dagens ældste fund. En dragtnår, sandsynligvis fra år 700-800. Den skal nu undersøges og kan muligvis være et danefæ. (Foto: Alexander Janku Ravn Homilius)

    Men tredje gang er heldet med Tony Bülow og journalisten, der er med på reportage-turen. Det bipper flittigt fra metaledetaktoren. 63-årige Tony Bülow tager spaden fra skulderen og graver den første klump jord op. Han sætter sig ned på alle fire og finder en mindre håndholdt metaldetektor frem og svinger den over jordklumpen. Efter få sekunders graven er begejstringen tydelig. En dragtnål, et muligt danefæ, der sandsynligvis er mere end 1000 år gammel.

    Fundet skal nu videre, så ægtheden kan bekræftes, og der kan sættes en mere præcis datering på. Tony Bülow er dog meget begejstret.

    - Den skal ind til Karen (inspektør på Museum Silkeborg, red.) på museet, lyder det begejstret fra metal-jægereren.

  42. I går kl. 18:20

    Chile lovliggør ægteskab mellem homoseksuelle

    Fra i dag er det muligt for to mennesker af samme køn at gifte sig i Chile. Det blev vedtaget i dag af et overvældende flertal i begge kamre i landets parlament.

    Dermed er Chile det 31. land i verden, der lovliggør homoægteskaber. Det skriver The New York Times.

    Chiles præsident, Sebastían Piñera, - der ellers er indædt modstander af ægteskab mellem to af samme køn - anbefalede til stor overraskelse tilbage i juni, at det politiske system bakkede op om den lovgivning, som nu er vedtaget.

  43. I går kl. 18:19

    Russiske cyberkriminelle har hacket stor nordisk hotelkæde

    Den norske rigmand Petter Stordalens hotelkæde Nordic Choice Hotels har siden 2. december været angrebet af ransomware. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix Denmark)

    Besøgende på et af hotelkæden Nordic Choice Hotels' hoteller kan have haft ekstra ventetid og problemer med nøglekortene i starten af december.

    Nordic Choice Hotels blev nemlig ramt af et såkaldt ransomware-angreb, hvor hackere pengeafpresser en virksomhed, den 2. december, og problemet er endnu ikke løst.

    - Vi har ikke haft mulighed for at få tilgang til vores bookingsystemer, så det har gjort det vanskeligt at tjekke gæster ind og ud, tage betaling og ikke mindst de praktiske ting som selve ankomsten og oprettelse af nye nøglekort, siger Bjørn Arild Wisth, der er vicedirektør i Nordic Choice Hotels.

    Hotelkæden ejer over 200 hoteller og har derfor mange besøgende, som kan være berørt af angrebet.

    I Danmark står Nordic Choice Hotels, der er ejet af den norske rigmand Petter Stordalen, blandt andet bag Clarion ved Københavns Lufthavn, Villa Copenhagen på Vesterbro i København og Skt. Petri i det centrale København.

    Bjørn Arild Wisth fortæller, at man endnu ikke ved, præcis hvilke informationer hackerne har fået fat på.

    - Vi ved, hvilke systemer de har fået adgang til, men vi ved ikke, om de har taget information, så det overvåger vi.

    Det er den russiske hackergruppe Conti, der står bag angrebet.

    Samme gruppe stod bag, da en liste med 36.000 filer med tidligere medarbejderes personlige data fra det luksuriøse stormagasin Illum blev taget som gidsel online i november.

    - Alt tyder på, at Nordic Choice er ramt af et klassisk ransomware-angreb. Det er de her dobbelte angreb, hvor de bryder ind i virksomhederne og hugger deres data - og derefter krypterer dem og så forsøger af afpresse virksomhederne, siger Jacob Herbst, der er teknisk chef for IT-rådgivningsvirksomheden Dubex.

    Blandt de data, som hackerne kan have fået fat på, hører navn, e-mail, i nogle tilfælde telefonnummer samt i hvilken periode, man som kunde har boet på et Nordic Choice-hotel.

    Derfor har kæden igen mandag sendt en meddelelse ud til deres kunder, hvor de blandt andet beder gæster om at være opmærksomme på mistænkelige mails eller SMS'er.

    Ifølge Bjørn Arild Wisth skal man som kunde ikke sidde og frygte, at hackerne har fået fat på kort- eller kreditoplysninger, da det håndteres i andre systemer.

    - De systemer, som har den type oplysninger, har ikke været ramt, så vi er ret så sikre på, at det ikke er tilfældet, siger han.

    Formålet med et ransomware-angreb er normalt at få penge ud af ofrene. Og det er det formentlig også i dette tilfælde, siger Jacob Herbst.

    Men skulle Conti kontakte hotelkæden med henblik på at få udbetalt en løsesum, så kommer der ikke noget ud af det, siger vicedirektøren.

    - Vi har ikke været i dialog med hackerne bag, og vi kommer ikke til at have nogen som helst dialog eller betale noget, hvis der skulle komme krav om det.

    Vi kommer ikke til at have nogen som helst dialog eller betale noget, hvis der skulle komme krav om det.
    Bjørn Arild Wisth, vicedirektør for Nordic Choice Hotels

    Når Conti har angrebet Nordic Choice Hotels, ligesom de tidligere angreb luksusmagasinet Illum, er det primært, fordi de har fundet et hul, siger Jacob Herbst fra Dubex.

    - De driver en forretning, så de er fuldstændig opportunistiske og angriber, hvor de kan komme ind, og hvor de tror, der er penge at hente. Om det så er en hotelkæde, en vindmølleproducent eller et storcenter, er de sådan set ret ligeglade med.

    Kan det være en tendens, at de går efter luksus som Illum og nu en hotelkæde?

    - Jeg tror, det er lidt tilfældigt. De går selvfølgelig efter virksomheder, hvor de tror, der er penge at hente. Og derfor kan de godt lave en kalkulation om, at disse virksomheder har kunder, som de gerne vil beskytte, og måske vil betale for at gøre det, siger Jacob Herbst.

    De går selvfølgelig efter virksomheder, hvor de tror, der er penge at hente.
    Jacob Herbst, chef for IT-rådgivningsvirksomheden Dubex

    Nordic Choice Hotels' vicedirektør Bjørn Arild Wisth kan ikke sige med sikkerhed, hvornår alt er tilbage ved normalen, men det skal ikke gå alt for hurtigt.

    - Vi har lukket alle systemer, der er koblet til nettet. Vi skal åbne forsigtigt igen, og vi regner med, at vi kan være fuldt koblet til på alle vores hoteller igen om en uge, siger han.

    Gæster kan allerede tjekke ind og betale på hotellerne nu, men der kommer til at foregå en del oprydningsarbejde i kulisserne.

    Jacob Herbst mener, at der kommer til at gå i hvert fald et par uger, før Nordic Choice Hotels er helt på benene igen.

    - Det her er en vigtig påmindelse til alle virksomheder, om at de skal være opmærksomme på sikkerheden, for det er desværre ikke noget, der ser ud til at gå væk lige med det samme.

  44. I går kl. 19:35

    Skyderier bekymrer politiet: 'Det er dybt organiserede, skruppelløse kriminelle, som ikke skyr nogle midler for at ramme deres modstandere'

    De seneste seks dage er tre personer blevet dræbt af skud i og omkring København, mens flere er blevet såret. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © DR)

    I eftermiddags holdt Københavns Politi endnu et pressemøde i kølvandet på de mange skyderier, der har fundet sted i og omkring hovedstaden de seneste dage.

    Her understregede både ledende politiinspektør Torben Svarrer og politiinspektør Tommy Laursen, at skyderierne er uacceptable, og at førsteprioriteten er at få dem stoppet.

    - Det er en helt utilstedeligt og uacceptabel adfærd. Det skal stoppe, lød det fra Torben Svarrer.

    Selvom skyderierne kan lede tankerne tilbage på den seneste bandekonflikt, så er billedet her ifølge politiet mere 'mudret'.

    DR Nyheder har fået aktindsigt i et konfliktnotat fra Rigspolitiet, hvor politiet skriver, at banderne NNV og Satudarah er i konflikt med hinanden.

    Det tyder dog ifølge Torben Svarrer ikke på, at det i hvert fald alene er den konflikt, der er årsagen til skyderierne.

    - Der er en konfliktsituation mellem en bandegruppering og så et miljø, vi endnu ikke er helt sikre på er en bandegruppering. Hvordan den konflikt er opstået, er vi altså ikke sikre på endnu. Der er masser af forlydender i pressen, og selvfølgelig også forlydender i politet. Det kan dreje sig om alt muligt, og vi vil ikke lægge os fast på noget.

    Ifølge rigspolitichef Thorkild Fogde arbejder politiet på flere fronter, for gerningsmændene skal fanges og i fængsel i lang tid, siger han i TV Avisen.

    - Der tegner sig er et billede af dybt organiserede, skruppelløse kriminelle, som ikke skyr nogle midler for at ramme deres modstandere. Men det er selvfølgelig også vigtigt at sige, at det er deres modstandere, de går efter - ikke den almindelige befolkning.

    Skyderierne de seneste dage har været ekstraordinært blodige. I nat blev to mænd skudt i Herlev. Den ene blev fundet død i et skovområde, mens den anden er blevet skudt i hovedet, men er uden for livsfare.

    Han er på grund af sine skader blevet lagt i koma, men hans tilstand er stabil.

    Ifølge DR Nyheders oplysninger har begge relationer til bandemiljøet, og mindst en af dem har tilknytning til banden NNV.

    Ingen er anholdt, og politiet har intet signalement af gerningsmanden - eller gerningsmændene.

    Torsdag eftermiddag blev en mand i 20'erne dræbt på åben gade på Nørrebro. Her er to mænd anholdt og sigtede i sagen, men de nægter sig skyldige.

    Fredag blev en 17-årig bulgarsk dreng dræbt, da han blev skudt i en frisørsalon i Rødovre, hvor to andre også blev såret. To formodede gerningspersoner er endnu ikke pågrebet.

    pressemødet i dag fortalte politiet, at sagerne fra torsdag og fredag højst sandsynligt hænger sammen.

    Lørdag blev en 39-årig mand ramt af skud i halsregionen, mens han sad på en vandpibecafé på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro. Hans tilstand er stadig alvorlig.

    Her leder politiet fortsat efter denne mand.

    Her ses den formodede gerningsmand, som blev fanget af et overvågningskamera i en Netto tæt på gerningsstedet. (© Københavns politi)

    Selvom Torben Svarrer har oplevet en del skyderier, så er de seneste skyderier ekstraordinært voldelige, sagde han på dagens pressemøde.

    - Nogle af de skyderier, vi taler om her, har en lidt anden karakter. Det virker ikke lige så tilfældigt, som vi tidligere har set. Der er en helt anden egenaccept af, at "det er det her, vi skal: Vi skal ud og slå et andet menneske ihjel". Det er det billede, vi umiddelbart ser.

    Og det bekymrer den ellers erfarne politiinspektør.

    - Det er for voldsomt. Vi gør alt, hvad vi kan for at stoppe det. Lige nu er der bare en situation, hvor det er eskalerende, og det skal vi have stoppet.

    Ifølge Torben Svarrer er dansk politi i tæt samarbejde med svensk politi, fordi en svensk mand er anholdt og fængslet for drabet på Nørrebrogade i torsdags.

    • Politiet var massivt tilstede på Nørrebro torsdag eftermiddag, efter en person blev skudt på åben gade. (Foto: THOMAS SJØRUP © Ritzau Scanpix)
    • Siden er der lagt blomster på gerningsstedet. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Og politiet har været på Nørrebro med en mobil politistation efter skyderiet. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Torben Svarrer ville dog ikke svare direkte på, om man har svenske bandemedlemmer i kikkerten.

    - Sverige har en lidt anden måde at definere miljøer på. Lad os bare sige, at der er tale om det kriminelle miljø i Sverige, siger Torben Svarrer.

    - Lige nu sidder vi i møde med svenskerne omkring udveksling af nogle oplysninger, der er meget vigtige. Og det er måden at arbejde på.

    Politiet har også i dag ransaget 25 adresser og anholdt 12 personer.

    Den eneste kreds på Sjælland, hvor der ikke har været ransagninger, er hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, siger han.

    Der er fundet stikvåben, nogle slagvåben, kontanter og en mindre mængde hash.

    Ifølge politiet tyder det dog ikke på, at nogle af de anholdte skal fremstilles i et grundlovsforhør i morgen.

  45. I går kl. 18:15

    Norsk skakfænomen tager stort skridt mod VM-forsvar

    Magnus Carlsen har taget et stort skridt mod VM-forsvaret. (Foto: Ali haider © Ritzau Scanpix)

    Det norske skakfænomen Magnus Carlsen tog tirsdag et stort skridt mod at forsvare sin VM-titel.

    Nordmanden vandt nemlig tirsdag sit andet parti i træk mod russiske Ian Nepomniachtchi, hvilket har bragt den samlede stilling på 6-3 til Carlsen.

    Første spiller, der når 7,5 point, vinder verdensmesterskabet i Dubai.

    30-årige Magnus Carlsen har været regerende verdensmester siden 2013, hvor han slog indiske Viswanathan Anand.

  46. I går kl. 17:52

    Vestegnens Politi udvider visitationszone efter skuddrab i nat

    Visitationszonen i dele af Herlev og Rødovre, som blev oprettet af Københavns Vestegns Politi efter en skudepisode i Rødovre fredag nat, udvides nu.

    Det sker, efter en ung mand i nat blev skudt og dræbt i Herlev - men uden for visitationszonen. Det får altså nu politiet til at udvide visitationszonen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

    - En visitationszone er et godt værktøj for os, der vil gøre det sværere for de kriminelle at bevæge sig rundt med våben – og på den baggrund, har jeg i dag valgt at udvide zonen, siger Københavns Vestegns Politis politidirektør Kim Christiansen i meddelelsen.

    Visitationszonen bliver udvidet i Herlev og dele af Gladsaxe Kommune fra i dag klokken 18, og gælder frem til fredag den 17. december.

  47. I går kl. 17:50

    Mand dræber to personer i Moskva i skænderi om mundbind

    En 45-årig mand nægtede at tage mundbind på på et borgerservicekontor i Ruslands hovedstad, Moskva. Det fik ham til at trække et våben, hvor han skød løs og dræbte to personer på åben gade.

    Det oplyser Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin ifølge Ritzau.

    Ifølge det russiske indenrigsministerium er fire andre blevet såret under skudepisoden. Blandt de sårede er en tiårig pige.

    Den 45-årige gerningsmand er blevet anholdt, og nu venter der ham en mentalundersøgelse, siger Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin.

  48. I går kl. 17:23

    Omikron er fundet i spildevandprøver for første gang

    For første gang er den nye Omikron-variant blevet påvist i spildevandsprøver i Danmark. Nærmere betegnet i en prøve fra Søndersø Renseanlæg på Fyn. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

    Desuden undersøger SSI nu 14 prøver fra hele landet, efter at de indledningsvis er testet positive for en af de mutationer, der er typisk for Omikron-varianten.

    - Jeg synes, det er særligt bekymrende, at vi nu ser Omikron-varianten så udbredt på trods af, at vi har mandsopdækket smittespredningen helt fra starten af, siger direktør i SSI Henrik Ullum i meddelelsen.

    Alle spildevandsprøver vil som noget nyt blive undersøgt for Omikron - senest dagen efter, at de er blevet udtaget.

  49. I går kl. 16:56

    Brostrøm på pressemøde: Stiger Omikron-smitten hastigt, skal julefrokoster genovervejes

    - Det er klart, hvis vi fra dag til dag vurderer en hastig udvikling i Omikron, tror jeg, at jeg kommer til at overveje julefrokoster i Sundhedsstyrelsen og resten af Danmark.

    Sådan lyder meldingen fra Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

    pressemødet forklarer han, at der indtil videre bliver afholdt julefrokost i Sundhedsstyrelsen, men at julefrokosten er allerede justeret ned.

    - Vi spiser i små grupper rundt på etagerne med god afstand og grønt coronapas, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

  50. I går kl. 16:49

    Brostrøm lægger op til corona-pressemøde i morgen klokken 18

    - Jeg kan forstå, at der er indkaldt til pressekonference i morgen klokken 18, siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på pressemøde om corona.

    Tidligere har statsminister Mette Frederiksen (S) indikeret, at nye restriktioner muligvis vil blive meldt ud onsdag.

  51. I går kl. 16:31

    Brostrøm: Man skal ikke længere gå i isolation, hvis man er nær kontakt til en Omikron-smittets nære kontakter

    Sidst i november indførte Sundhedsstyrelsen en retningslinje om, at nære kontakter til smittede med coronavarianten Omikrons nære kontakter skulle gå i isolation.

    Det skete for at bremse udbredelsen af den smitsomme variant. Men der er nu så mange smittekæder med Omikron, at nære kontakter til smittedes nære kontakter ikke skal isolere sig. Det vil sige, at kontakter i tredje led ikke længere skal lade sig isolere.

    pressemødet slår sundhedsmyndighederne fast, at der er samfundssmitte med Omikron, og ifølge Søren Brøstrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, skal der "være proportioner i det, vi gør", lyder det.

    - Samfundslivet skal så vidt muligt holdes åbent gennem vinteren, siger Søren Brostrøm.

    Det tyder på, at vaccinerne vil beskytte mod alvorlig sygdom efter smitte med Omikron-variant.

Mere fra dr.dk