Nyheder

BILLEDSERIE: Ny ulv spottet i Jylland

Overblik

  1. BILLEDSERIE: Ny ulv spottet i Jylland
    • (© Brugerbillede)
    • (© Brugerbillede)
    • (© Brugerbillede)
    • (© Brugerbillede)
    • (© Brugerbillede)
    • (© Brugerbillede)
    • (© Brugerbillede)
    • (© Brugerbillede)
    1 / 8

    Endnu en ulv har vist sig i Jylland - denne gang ved Lem nær Ringkøbing i Vestjylland. Her kan du se en række billeder af dyret i naturen samt opmålinger af dyrets fodaftryk.

  2. Hovedmanden bag folkedrabet i Rwanda er død i fængslet

    Theoneste Bagosora modtog i 2008 en livstidsdom for at være en af hovedmændene bag det 100 dage lange folkemord i Rwanda i 1994. (Foto: ho © Scanpix Denmark)

    En tidligere hærchef fra Rwanda, der er dømt for at være den hovedansvarlige bag folkedrabet i landet i 1994, hvor over 800.000 tutsier og moderate hutuer blev slået ihjel, er død i et fængsel i Mali.

    Det oplyser flere maliske embedsfolk lørdag ifølge Ritzau.

    Nu afdøde Theoneste Bagosora var i gang med at afsone en fængselsdom på 35 år, efter at han i sin tid blev dømt for forbrydelser mod menneskeheden af den daværende FN-støttede Internationale Krigsforbryderdomstol for Rwanda (ICTR).

    Theoneste Bagosora var over 80 år gammel og ifølge kilder alvorligt syg med hjerteproblemer.

  3. Chefforhandler for regionerne: Nu skal sygeplejerskerne have mere i løn - og regeringen skal betale

    Regionernes forhandler Anders Kühnau (S) sad over for sygeplejerskerne i de forhandlinger, der ledte op til strejken. Nu efterlyser han penge fra regeringen til at få de skuffede sygeplejersker til at tage flere vagter. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Sygeplejerskerne fik et stort hul i strejkekassen ud af at strejke i ti uger.

    Men nu kommer deres modstander i overenskomstforhandlingerne, Anders Kühnau (S), formand for Region Midt og for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, dem i møde.

    Han mener, at sygeplejerskerne skal have en ekstra pose penge fra regeringen for at arbejde over og hjælpe med at udjævne de pukler i systemet, som blandt andet strejken har været med til at oparbejde.

    - Vi risikerer sådan set, at sundhedsvæsenet knækker, hvis vi ikke gør noget ved det nu. Det er derfor, jeg siger, at vi bliver nødt til at lave en krisekasse, som kan håndtere de nuværende situationer, give vores medarbejdere en ordentlig afløning for at afhjælpe de problemer, der er, og samtidig bliver vi også nødt til at have en langsigtet løsning, der sikrer en fair løn til alle vores medarbejdere, siger han.

    Alle, der beskæftiger sig med sundhedsvæsenet, kan se, at vi er ved at være helt i knæ.
    Anders Kühnau (S), formand for Region Midt

    Det er ifølge Anders Kühnau flere faktorer, der har ført til et stort pres på sundhedsvæsenet.

    - Det er nødvendigt, at regeringen hoster op med flere penge til sygehusvæsenet nu og her, hvor vi står i en historisk krise oven på coronapandemien, oven på en konflikt og nu også med en meget høj sygelighed med RS-virus, og vi kan se ind en sæson med influenzavirus, siger han.

    Men sygeplejerskerne er ifølge Anders Kühnau så utilfredse med regeringens indgreb i konflikten, at de ikke ønsker at tage ekstra vagter. Derfor har de brug for en økonomisk gulerod, mener formanden for regionsrådeti Region Midt.

    Han mener også, at arbejdsgiverne skal forpligte sig på kommende lønstigninger til sygeplejerskerne efter den lønkomite, som var en del af regeringens indgreb.

    - Jeg mener, at det er nødvendigt, at udover at vi giver dem en rimelig løn for at lave ekstra arbejde under de her krisesituationer, så bliver vi også nødt til at sende et klart signal til dem, at der også er en lønstigning i vente på den anden side af en lønkomite, som vi nedsætter meget snart, siger Anders Kühanu, der ligesom de øvrige regionsrådspolitikere er på valg tirsdag 16. november.

    Er det her noget, du siger, bare fordi der er stemmer i det?

    - Nu skal man ikke holde op med at sige nogle ting, bare fordi der er valg, og jeg bliver nødt til at sige, når der er en alvorlig situation. Det er ikke kun mig, der siger det. Det er også vores sundhedsminister, der er ude og påpege, at vi har en potentiel meget alvorlig situation i vores sundhedsvæsen. Alle, der beskæftiger sig med sundhedsvæsenet, kan se, at vi er ved at være helt i knæ, siger han.

    I Dansk Sygeplejeråd undrer formand Grete Christensen sig over udmeldingen

    - Jeg tror, at der er rigtig mange, der spørger sig selv: Hvad foregår der egentlig? siger hun.

    Hun mener ikke, at problemerne kan løses med en ekstra pose penge for overarbejde.

    - Det her med at have en forventning om, at nu løser vi det hele ved at give at give lidt ekstra penge til dem, der vil tage nogle ekstravagter, det hjælper jo ikke dem, der har en ansættelse og synes, at de bliver presset ekstra hårdt i den ansættelse og i deres fritid, siger hun.

    Hun tager dog godt imod udmeldingen om, at arbejdsgiverne skal afsætte penge til at følge anbefalingerne fra lønkomiteen

    - Jeg synes, at det er positivt, hvis Anders Kühnau og andre nu går ud og forpligter sig på, at de også vil sørge for, at der er nogle penge til at kunne udføre det med, siger hun.

    Sygeplejerske Luca Pristed har fungeret som talsmand for de sygeplejersker på Rigshospitalet, der efter regeringens indgreb har deltaget i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, og han mener ikke, at ekstra penge vil kunne lokke ham til at tage ekstra vagter.

    - Nej, jeg vil ikke arbejde ekstra. Jeg vil have, at der bliver tilført ressourcer til at hæve sygeplejerskers grundløn, så vi kan fastholdes, og vi kan rekruttere flere sygeplejersker til faget, siger Luca Pristed.

    Der er snart valg, og det er nu, politikerne går ud og lover guld og grønne skove, som de også kunne have lovet, mens vi forhandlede, og det gjorde de ikke.
    Luca Pristed, sygeplejerske

    Han sidder tilbage med en følelse af, at Anders Kühnaus pludselige ønske om mere i løn til sygeplejerskerne er valgflæsk.

    - Det føler jeg rigtig meget, det er. Der er snart valg, og det er nu, politikerne går ud og lover guld og grønne skove, som de også kunne have lovet, mens vi forhandlede, og det gjorde de ikke, siger han.

    - Hvordan kan det være, at kassen var lukket der, og den så åbner op nu? spørger han.

    Sundhedsministeren ønsker ikke at stille op til interview, men siger blandt andet i et skriftligt svar:

    - Regeringen anerkender fuldt ud, at sundhedsvæsenet står med flere udfordringer for tiden, for eksempel puklen efter sygeplejestrejken. Derfor har vi også meldt ud, at vi er klar til at drøfte en kompensation af regionerne, ligesom vi for 2020 og 2021 har kompenseret for udgifter vedr. covid-19.

  4. Sanger i opråb foran kronprinsparret: Hvad skal der til for at kunne kalde sig dansk?

    - Er man først dansk, når man har gjort noget bemærkelsesværdigt for Danmark, lød det fra musikeren Erika de Casier, da hun lørdag aften modtog Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Hun taler flydende dansk, har gået i danske skoler, og i medierne bliver hun ofte hyldet som "den næste danske internationale stjerne".

    Men officielt er den portugiskfødte musiker Erika de Casier endnu ikke anerkendt som dansk statsborger, selvom hun har boet i Danmark i 23 år.

    Dét modsætningsforhold fik lørdag aften Erika de Casier til at lufte en undren foran et fyldt Vejle Musikteater, hvor hun modtog Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris ved årets Kronprinsparrets Priser.

    I sin takketale stillede hun derfor spørgsmålet; "hvad skal der til for at kunne kalde sig dansk?"

    - Jeg er blevet omtalt af flere medier som den næste danske internationale stjerne, hvilket både er utrolig angstprovokerende og lidt smigrende på samme tid. Men det får mig også til at undre, om man først er dansk, når man har gjort noget bemærkelsesværdigt for Danmark, sagde hun.

    Først for et par år blev hun indkaldt til en indfødsretsprøve, hvor hun skulle "bestå sin danskhed" ved at få mindst 36 rigtige svar ud af 45. Og det lykkedes.

    - Jeg bestod prøven – nu mangler jeg kun proceduren for endelig godkendelse i Folketinget, sagde hun i talen foran kronprinsparret.

    Se et uddrag af Erika de Casiers takketale her:

    Erika de Casier har en blandet baggrund. Hendes mor er fra Belgien, faren fra Kap Verde, og så er hun altså født i Portugal, men opvokset i sydjyske Ribe.

    Senere har hun været forbi Aarhus og København, hvor hun har taget en videregående uddannelse på musikkonservatorierne, og i dag er hun bosat i den danske hovedstad.

    Musikalsk har Erika de Casier dog også stadig en fod i udlandet.

    Det er nemlig ikke kun kronprinsparret, der har fået øjnene op for musikeren – også udlandet har opdaget sangeren, der tidligere i år udgav sit andet og roste album, 'Sensational'.

    Og lørdag aften fik hun stående bifald for sin takketale i Vejle.

    - Det er dejligt at blive fejret, når man har været dygtig, men det er mindst lige så vigtigt at føle sig accepteret og elsket, når man fejler. Og det er vigtigt, at vi inkluderer andre – kulturelt som strukturelt. Også dem uden succeshistorie i medierne, sagde hun også i talen.

    Erika de Casier optrådte desuden med sin single 'Polite' i showet, der blev vist på DR1, hvor også en række andre kunstnere indtog scenen med musik.

    Se aftenens andre musikoptrædener her:

    Hun har været her, der og alle vegne det seneste års tid, og lørdag aften indtog Drew Sycamore så også scenen i Vejle Musikteater.

    Her klappede kronprinsparret taktfast med på storhittet '45 Fahrenheit Girl'.

    Se Drew Sycamores optræden herover.

    "Livet skal leves og danses til", udtalte Christopher, da han for et par uger siden udgav singlen 'If It Weren't For You'.

    Og hele Danmarks popprins fik da også i dén grad bevæget hofterne – og sendt luftkys af sted mod den forreste, royale række – under sit nyeste hit.

    Se Christophers optræden herover.

    Selvfølgelig skulle den være der – Malte Ebert og Martin Brygmanns Vejle-hymne 'Dø for Vejle', som så dagens lys i DR1-programmet 'Danmark griner' i foråret.

    Det gav nærmest sig selv, nu Vejle Musikteater dannede rammen om årets udgave af Kronprinsparrets Priser.

    Hele salen – inklusiv kronprinsparret – blev da også grebet af stemningen og måtte rejse sig op og klappe med på den storslåede gospelversion af sangen.

    Se VelLyd, Bredballe Gospel Choir & Kolding International Voices' optræden herover.

    Det er kun et halvt års tid siden, hun udgav sin debutsingle, men lørdag aften fik sangeren Iomfro – med det borgerlige navn Alma Kjær Agergaard – bevist sit enorme potentiale i bedste sendetid.

    Iomfro gik "all in" på nummeret 'Ægte kvinde' og leverede aftenens måske mest overraskende sceneshow.

    Se Iomfros optræden herover.

    Den er det musikalske lydtæppe til en af nyere dansk filmshistories mest ikoniske scener – nemlig slutscenen i Oscar-vinderen 'Druk'.

    Og lørdag aften fik trioen Scarlet Pleasure så også – til massive klapsalver – lov til at lukke Kronprinsparrets Priser med et brag med 'What A Life'.

    Se Scarlet Pleasures optræden herover.

  5. Islands koalitionsregering står til at vinde flertal

    Islands koalitionsregering ser ud til at sikre sig flertal ved lørdagens parlamentsvalg. Det viser foreløbige resultater tidligt søndag morgen, skriver Ritzau.

    De tre koalitionspartier står således til at vinde 41 ud af 63 mandater i det islandske parlament, Altinget, med mere end en tredjedel af stemmerne talt op.

    Det kræver 32 mandater for at have flertal.

    Det er dog mere usikkert, om den siddende statsminister, Katrín Jakobsdóttir, får lov at lede koalitionen, som hun har gjort de seneste fire år.

    De endelige resultater og mandatfordelingen ventes klar søndag.

  6. Mindeløb for Chris Anker Sørensen

    Da Chris Anker Sørensen i sidste uge mistede livet, mistede Danmark en af sine mest folkelige og elskede sportspersonligheder.

    Lørdag samledes folk fra nærmest alle afkroge af det danske kongerige for at mindes deres helt i hjembyen Hammel.

  7. Mødrehjælpen modtager en halv million af kronprinsparret

    (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Foreningen Mødrehjælpen har lørdag aften modtaget Kronprinsparrets Sociale Pris og de medfølgende 500.000 kroner.

    Prisen blev overrakt ved det årlige Kronprinsparrets Priser, der i år blev sendt fra Vejle Musikteater.

    Mødrehjælpen modtager prisen for "i mere end 100 år at have ydet en ekstraordinær indsats ved at hjælpe sårbare gravide og have fremmet børnefamiliers vilkår", lød det blandt andet i den begrundelse, kronprinsesse Mary læste op.

    I alt fire priser blev uddelt under showet. Kunstnergruppen Superflex modtog Kulturprisen og 500.000 kroner, mens musikeren Erika de Casier og rådgivningstilbuddet RedenUng modtog henholdsvis Den Kulturelle Stjernedryspris og Den Sociale Stjernedryspris og hver 100.000 kroner.

    Kronprinsparrets Priser var en bryllupsgave til kronprinsparret fra Bikubenfonden, og priserne er blevet uddelt årligt siden 2005.

  8. Spritbilist påkører traktor i Sønderjylland

    Der kom heldigvis ingen alvorligt til skade, da en alkoholpåvirket bilist tidligere i dag påkørte en traktor på Vollerupvej ved Tinglev i Sønderjylland.

    Det oplyser Sydjyllands Politi, der skriver på Twitter, at der kun var tale om lettere personskade.

    Til gengæld betegnes bilen som totaltskadet.

  9. Briterne tager nye midler i brug midt i benzinkrise

    I Storbritannien risikerer man mange steder at køre forgæves, hvis man ønsker at tanke bilen. (Foto: Carl Recine © Ritzau Scanpix)

    Den britiske regering er klar med midlertidige visum til udenlandske lastbilchauffører, der skal løse problemerne med at få kørt varer ud til Storbritanniens butikker og benzin ud til tankstationerne.

    Briterne har hamstret benzin og diesel i en sådan grad, at man flere steder må melde udsolgt, mens der mange steder mangler varer på hylderne i supermarkederne.

    Siden Brexit har 25.000 udenlandske chauffører forladt Storbritannien. Det anslås, at der er behov for i omegnen 100.000 chauffører i Storbritannien.

  10. Var hadet af alt og alle ved premieren, og så forsvandt den sporløst i årtier. I dag bliver ikonisk tysk film hyldet som et mesterværk

    Film og tv som 'De andres liv' og serie-hittet 'Babylon Berlin' har haft stor succes, og der er meget mere godt tysk fjernsyn at komme efter. (Foto: Illustration: Nicolai Bruun)

    Når du hører ordet "Tyskland", tænker du måske på øldryppende oktoberfester i München eller læssevis af dåsebajere fra grænsehandlen.

    Men Tyskland er meget mere og andet end det.

    Vores storebror mod syd er også hjemstedet for en stolt og prisvindende filmtradition, der har givet os perler som Oscar-vinderen 'De andres liv', serie-hittet 'Babylon Berlin' og ikke mindst gymnasieklassikeren 'Christiane F.'

    Og der er meget mere at komme efter – både fra de gode gamle dage og helt frem til nu.

    Det mener Anne Schwartz, der selv er opvokset i det danske mindretal i den nordtyske by Flensborg.

    Siden har hun læst film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, og i dag arbejder hun på Det Danske Filminstitut som projektredaktør.

    30-årige Anne Schwartz er opvokset i Tyskland. Hendes mor er fra Aarhus, og hendes far er fra det danske mindretal i Flensborg, så hun er opvokset med et ben solidt plantet i både den danske og den tyske kultur. (Foto: (privatfoto) © Anne Schwartz)

    Og så er hun med egne ord en "kæmpe patriot, hvad angår (næsten) al tysk kultur".

    - Det har ændret sig til det bedre indenfor de sidste 10 til 15 år, men fordommene om Tyskland og tysk kultur i Danmark har betydet, at jeg har følt det vigtigt at holde fanen højt for tysk kultur og forsøge at modbevise nogle af de påstande, jeg møder, forklarer hun.

    Fordi hun ikke længere bor i Tyskland, betyder afsavnet, at hun nu sluger tysk kultur på daglig basis:

    - Det er særligt sproget, jeg savner. Så kommer der en ny tysk film eller serie, skal jeg se den.

    Så at guide dig til seværdige film og serier fra Tyskland er derfor en lige så stor fornøjelse for hende, som det forhåbentligt bliver for dig, når du dykker ned i hendes anbefalinger til både film og serier:

    - Jeg har udvalgt ud fra et princip om, at der både er noget nyt og også nogle klassikere fra tysk filmhistorie, som man simpelthen ikke kan eller må komme udenom.

    Når du ser 'Metropolis' er det næsten svært at forstå, at den er lavet for knap 100 år siden, mener Anne Schwartz, som selv blev "blæst bagover", da hun så filmen første gang. (Foto: Album / Fine Art Images © (c) Ritzau Scanpix)

    Den første anbefaling er en knap 100 år gammel stumfilm af instruktøren Fritz Lang.

    Men hæng lige på, hvis du synes, det lyder lidt støvet. For filmen har siden inspireret både Madonnas prisvindende 'Express Yourself'-musikvideo, Ridley Scotts 'Blade Runner' og sidst, men ikke mindst, er også udseenedet på Star Wars-droiden C3PO stærkt inspireret af denne filmklassiker. Og så er filmen desuden på UNESCO's verdensarvsliste.

    - Jeg blev blæst bagover, da jeg så den første gang. Den er en filmhistorisk milepæl – og så er den vanvittigt flot lavet.

    Filmen handler om fremtidsbyen Metropolis, hvor arbejderklassen knokler hårdt på et kæmpe maskineri under jorden, så de rige kan nyde livet over jorden. Men en videnskabsmand bygger en menneskelignende robot, der starter et oprør blandt arbejderne.

    - Og hvis det ikke allerede lyder fantastisk, så er der selvfølgelig også en kærlighedshistorie mellem overklassefyren Freder og arbejderpigen Maria, tilføjer Anne Schwartz.

    - Den er meget vildere, end man skulle tro om en film, der er lavet for 94 år siden. Scenografien er et kunstværk i sig selv, og det giver god mening, at filmen har præget sci-fi-genren uigenkaldeligt.

    Filmen, der tog mere end to år at indspille, hvilket i sin samtid var uhørt længe, varer to timer og 33 minutter i sin helhed. Filmen var hadet af både kritikere og publikum ved premieren. For at sælge den i USA, klippede man en meget anderledes og kortere version, og herefter forsvandt den originale film i mere end 80 år. Den dukkede først op i et arkiv i Argentina i 2008, hvorefter den blev restaureret.

    På Filmstriben ligger filmen i sin fulde længde. Den kan også ses på Amazon Prime og lejes på blandt andet Blockbuster og iTunes.

    'Soul Kitchen' fra 2009 var instruktør Fatih Akins sjette spillefilm. I 2004 skabte han filmen 'Gegen die Wand', på dansk 'Mod muren', som i øvrigt både blev nomineret til en dansk Robert-pris såvel som en Bodil-pris for 'Bedste ikke-amerikanske film' i 2005. (© Corazón International)

    Film af den tysk-tyrkiske instruktør Fatih Akin, der handler om Zinos, der ejer restauranten 'Soul Kitchen' i Hamborgs industrikvarter, og som drømmer om den store succes, der aldrig kommer.

    - Det er simpelthen så charmerende og autentisk et persongalleri, hvor Akin formår at formidle det store, rørende drama, der findes i det små.

    - Og så er den sjov. Genremæssigt vil man nok kalde den en dramedy, fordi den netop både indeholder dramaet og komedien.

    - På rollelisten er desuden Moritz Bleibtreu, der siden er blevet en stor skuespiller, samt den folkekære Birol Ünel, som desværre døde sidste år, hvilket udløste landesorg i Tyskland, fortæller Anne Schwartz.

    Hun anbefaler desuden også filmen 'Gegen die Wand', eller 'Mod muren' på dansk, fra 2004 af samme instruktør.

    'Soul Kitchen' kan ses på Filmstriben, mens 'Mod muren' i øjeblikket kan lejes på Amazon Prime.

    26-årige Paula Beer og 35-årige Franz Rogowski er blandt de største stjerner i tysk film i øjeblikket, mener Anne Schwartz. De spiller i øvrigt også begge med i filmen 'Transit' fra 2018, som også anbefales af Anne Schwartz. (Foto: Christian Schulz © Schramm Film)

    Den stadig biografaktuelle 'Undine' af instruktør Christian Petzold er helt klart også din tid værd, mener Anne Schwartz. I hvert fald hvis du er til mystik og en god thriller. Hvis du også synes, havfruer er for vilde, så er der virkeligt jackpot her.

    Filmen er baseret på en gammel fabel om havfruen Undine, der først kan blive et menneske, når hun forelsker sig i en mand. Men er den mand hende så utro, må hun dræbe ham og vende tilbage til havet.

    - Filmen følger en ung historiker, Undine, der arbejder som rundviser og foredragsholder på Humboldt Forum Berlin. Da hendes kæreste går fra hende, bliver hun indhentet af denne her myte, hun synes at være født ind i.

    Flere anmeldere kritiserede filmen for blandt andet at anvende flere tidsniveauer, hvilket skabte forvirring hos seeren. Men ikke hos Anne Schwartz:

    - Det gjorde ikke mig noget – jeg kan godt lide, når en film pludselig skifter karakter på den måde. Og det er helt sikkert hjulpet på vej af Paula Beers dragende spil.

    - Er du vild med udfordrende, mystiske film og ikke mindst med Berlin, så er det her helt klart også noget for dig, slår Anna Schwartz fast.

    Og så er filmen i øvrigt en god mulighed for at opleve to af de største stjerner i tysk film i øjeblikket, mener hun. Nemlig Paula Beer og Franz Rogowski, der begge har vundet priser for deres roller i filmen.

    'Undine' er i øjeblikket aktuel i nogle udvalgte danske biografer.

    Det er 22-årige Luna Wedler, der har hovedrollen i Netflix-serien 'Biohackers'. Seriens anden sæson havde premiere i starten af juli. (Foto: Marco Nagel © © 2021 Netflix)

    Serien følger en ung kvinde, der rejser til byen Freiburg i Sydtyskland for at studere biomedicin.

    - Ved første øjekast er det en hyggelig serie om unge mennesker, der flytter til byen, bor i bofællesskaber med excentriske roommates og studerer på universitet. Det er en hel genre i sig selv – WG-Filme – i tysk film, forklarer Anne Schwarz.

    Men det viser sig, at det faktisk langt fra bare handler om det unge studieliv.

    - Som titlen afslører, dykker serien ned i et fascinerende, men dog også kompliceret emne som biohacking. Genren er thriller, hvilket understreger det ret uhyggelige, der efter min mening er ved at manipulere med menneskets fysik. Og så er den sat i et ungdomsstudiemiljø, der skaber en fin kontrast til den ellers overvejende dystre tone.

    Og så roses serien desuden for ikke at foregå i Hamborg eller Berlin:

    - Det er virkeligt fedt, at de har valgt Freiburg i stedet. Jeg har aldrig været der, men det får jeg lyst til, når jeg ser serien.

    'Biohackers' kan ses på Netflix.

    'Bad Banks' har været nomineret til og vundet flere udenlandske og tyske tv-priser. Seriens første sæson tog hele seks priser med hjem fra den tyske tv-prisfest Deutscher Fernsehpreis i 2018. (© The Iris Group)

    Den unge stjerneskuespiller Paula Beer har hovedrollen som en børsmægler i en stor investeringsbank, og som udkæmper en magtkamp med sin ældre, kvindelige chef.

    - Serien minder på mange måder om DR's 'Bedrag' og er fuld af suspense og det drama, man finder i toppen af finansverdenen.

    'Bad Banks' kan ses på HBO Nordic.

    'Gerningsstedet' følger hver uge et hold af efterforskere i de store tyske byer, som skal opklare et mord. Her ses det nuværende hold fra Bremen, hvor danske Dar Salim i øjeblikket er på rollelisten som den danske politikommisær Mads Andersen. Han medvirkede i øvrigt også i serien tilbage i 2014 - dengang i en rolle på den forkerte side af loven. (© ARD)

    På dansk hedder den legendariske krimiserie ’Gerningsstedet’, og den har siden 1970 kunnet fastholde seere helt ude på stolesædet i spænding uge efter uge.

    - I Tyskland er der stadig masser af barer, der hver søndag viser 'Tatort', og den er et nationalt klenodie, fortæller Anne Schwartz om serien, der stadig bruger samme intrografik og kendingsmelodi, som i det allerførste afsnit for 51 år siden.

    - Serien formår at udvikle sig i takt med landet og verden, og der kommer hele tiden nye politimakkerpar til.

    Har du aldrig set serien før, så kan det på mange måder sammenlignes med den danske hitserie 'Rejseholdet', mener Anne Schwartz:

    - Det er en krimiserie, som alle tyskere kender, på samme måde som alle danskere kender 'Rejseholdet'.

    'Gerningsstedet' sendes hver søndag på den tyske tv-kanal ARD, som er en del af de fleste danske tv-pakker. Den kan også ses på ARD's hjemmeside eller TV2Play.

    Det er skuespillerne Paula Beer og Franz Rogowski, der krammer her på plakaten til Petzolds sci-fi drama 'Transit'. Filmen vandt den prestigefyldte tyske Bayerischer Filmpreis for 'Bedste manuskript' i 2019. (© Camera Film)

    Har du for alvor fået blod på tanden, så er Anne Schwartz heldigvis svær at stoppe igen, når først man har bedt hende om anbefalinger.

    Derfor får du her en liste over fire andre film, som hun mener, du ikke skal snyde dig selv for:

    'Transit' af Christian Petzold (2018)

    - Det er en anden verdenskrigshistorie, der udspiller sig i nutiden. Instruktør Petzold er blevet kaldt "the modern master of suspense" – "den moderne mester af spænding" på dansk –, hvilket filmen her er et godt eksempel på.

    'Victoria' af Sebastian Schipper (2015)

    - Den er sindssygt autentisk og en fed miljøskildring af det byliv i Berlin, jeg kender og elsker. Indtil det går helt galt.

    'Fitzcarraldo' af Werner Herzog (1982)

    - Et vanvidsprojekt og endnu en milepæl i tysk filmhistorie, siger Anne Schwartz og opfordrer dig til at læse om tilblivelsen af filmen, der mildest talt var, ja, vanvittig.

    'Angst æder sjælen op' af Rainer Werner Fassbinder (1973)

    - Også et hovedværk inden for tysk film og et absolut must-see. En aparte kærlighedsfortælling om en ældre rengøringsdame og en 20 år yngre marokkansk fremmedarbejder.

  11. Brentfords danskerkollektiv får uafgjort mod Liverpool i tjubang-kamp

    Brentfords danske cheftræner, Thomas Frank, havde grund til at smile. Oprykkerne krigede fra start til slut mod topholdet Liverpool. (Foto: GLYN KIRK © Ritzau Scanpix)

    Det skortede ikke på hverken mål eller underholdning, da Premier League-oprykkerne Brentford spillede 3-3 på hjemmebane mod Liverpool.

    Opkomlingene kom foran 1-0, inden Liverpool med to scoringer bragte sig på 2-1. Derefter udlignede Brentford både til 2-2 og slutresultatet 3-3.

    Med det ene point har Brentford nu ni af slagsen på niendepladsen i Premier League. Liverpool topper tabellen med 14 point.

    Brentford har dansk cheftræner (Thomas Frank, red.) og råder samtidig over hele syv danske spillere i truppen. Heraf var det kun den landsholdsspiller Christian Nørgaard, der havde fundet vej til startopstillingen. Midtvejs kom Mathias 'Zanka' Jørgensen dog også i ilden.

  12. I Finland brygger de lækker kaffe - som aldrig har været i nærheden af en kaffebønne

    Med celler fra et enkelt blad fra en kaffeplante har forskerne skabt et produkt, som de vil sælge som kaffe i fremtiden.

    En dyb, ristet duft og en afrundet smag.

    Kaffe er en populær drik rundt om i verden, og for mange af os er mindst en kop malede bønner nødvendig for rigtigt at få gang i systemet.

    Hvert år bliver der produceret mere end 9,5 milliarder kilo kaffe i verden, og efterspørgslen på de mørke dråber ser ud til at blive endnu højere, i takt med at vi bliver endnu flere mennesker på Jorden.

    Kaffe gror bedst under nogle helt særlige omstændigheder med meget direkte sollys, og derfor risikerer regnskov i stigende grad at blive ryddet for at gøre plads til en større kaffeproduktion på de optimale steder, viser tidligere forskning.

    Den udvikling har et hold forskere fra Det Tekniske Forskningscenter i Finland (VTT) sat sig for at forhindre.

    For nylig er de lykkedes med at avle, brygge og drikke en kande kaffe i deres laboratorie – kun ved hjælp af celler fra en kaffeplante i en petriskål. Helt uden bønner eller plantager.

    En metode, som Poul Erik Jensen, professor i biokemi på Københavns Universitet med speciale i plantebaseret mad, har store forventninger til.

    - Det er ikke forsvarligt bare at rydde regnskov for at give plads til en større produktion af kaffe. Derfor er det en vigtig udvikling, at vi nu ser alternativer, som kan være med til at imødekomme det store behov hos kaffedrikkerne – uden at det går ud over naturen og miljøet, siger han.

    Der er stadigvæk et godt stykke vej til en virkelighed, hvor vi allesammen står op om morgenen og brygger os en varm kop laboratorie-kaffe.

    De mange ton kaffe, som hvert år bliver produceret i lande som Brasilien og Vietnam, kommer fortsat til at være på hylderne i supermarkedet, men det får snart selskab af kaffe dyrket på andre måder, vurderer Poul Erik Jensen.

    - Bioteknologi i fødevarer er virkelig oppe i tiden, og rigtig mange satser på det verden over. Kaffe er et smart sted at starte, fordi der er et stigende behov, som skal imødekommes, uden at vi skal rydde dyrebar skov i processen. Derfor tror jeg helt sikkert på, at lab-grown-coffee kan gøre et indtog på markedet, siger han og fortsætter:

    - Det kan være med til at skabe muligheden for at reducere trykket på klima og miljø, men stadigvæk drikke den populære kaffe.

    Vietnam, Columbia og Brasilien er nogle af de lande, hvor der produceres mest kaffe i dag. (Edwin Remsberg / VWPics via AP Images) (Foto: Edwin Remsberg / VWPics)

    En række firmaer arbejder også med en mere bæredygtig kaffeproduktion, hvor bønner og kaffeplanter vokser side om side med regnskov og vild natur.

    Og der skal flere løsninger til, hvis vi i fremtiden skal kunne drikke en cappuccino med god samvittighed, fortæller Poul Erik Jensen.

    - Jeg ser laboratorie-kaffen som én blomst i en stor buket af løsninger. Det er svært at forestille sig, at der kan produceres store nok mængder kaffe i laboratorier til at dække det stigende behov. Men det er en vigtig udvikling, og der er brug for flere solide alternativer, siger han.

    Hovedformålet med, at kaffen produceres af folk i laboratoriekitler fremfor kaffebønder med jord under neglene, er, at det giver plads til natur og skov, fordi der ikke skal flere store marker og plantager til.

    Men en vigtig detalje er, at processen i det finske laboratorie også kræver landbrugsjord, planter og store mængder vand, fortæller Poul Erik Jensen.

    - I processen med cellekulturerne skal der bruges sukker. Den sukker skal jo komme et sted fra, og det er enten sukkerrør eller sukkerroer, som skal dyrkes på marker og både vandes og gødes som alle andre afgrøder. Til gengæld er det marker, som ikke på samme måde truer særligt sårbare naturområder som eksempelvis regnskov, fordi sukker dyrkes i et helt andet klima end kaffe, siger han.

    Kaffe fra laboratorier har altså potentiale til at tage toppen af det pres, som en stigende kaffeproduktion kan lægge på skovområder og vandforbrug. Det kan være et godt supplement til produktion af eksempelvis ”instant”-kaffe.

    Men det kræver, at laboratorierne i fremtiden kan lykkes med at gå gevaldigt op i skala, når de laver kaffe, understreger Poul Erik Jensen.

    - Hvis vi skal producere ti milliarder ton kaffe, ville det saftsusemig kræve mange petriskåle eller ståltanke til dyrkning af plantecellekulturer. Det bliver spændende at se, hvordan det går, når de i fremtiden skal til at producere mere end en enkelt kande. Men der er indtil flere virksomheder og forskergrupper, som mener at have et konkret produkt på markedet inden for få år, så det virker til at være på vej, siger han.

  13. Migranter i chok på Middelhavet: 'Grækerne tæskede os, stjal vores ting og efterlod os på havet'

    (Foto: Michael S. Lund)

    To små, sorte redningsflåder dukker op i horisonten.

    I dem sidder 28 migranter og flygtninge fra forskellige afrikanske lande.

    Kystvagten smider et reb ud til dem og hjælper dem én ad gangen om bord. To babyer og en højgravid kvinde er iblandt dem.

    En kvinde falder om på dækket og hyperventilerer. Hun mister kortvarigt bevidstheden, indtil hun bliver løftet lidt op og får en kop vand.

    - De skød efter os. De skød, hulker Arole, en 35-årig kvinde fra Cameroun og fortsætter gennem gråden:

    - De skubbede os ned i de små både. Selv babyen. De skubbede bare.

    Her kan du høre Arole fortælle om sin oplevelse med den græske kystvagt:

    Det seneste stykke tid har der været flere rapporter om, at den græske kystvagt i stigende grad bruger voldsomme metoder til at holde migrantbåde væk fra deres øer.

    Metoder, som både FN, Amnesty International og Human Rights Watch har kritiseret i hårde vendinger for at være ulovlige og sætte folk i fare.

    - Det er en krænkelse af vores fundamentale europæiske værdier, sagde EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, tidligere på året.

    Alligevel fortsætter rapporterne om de hårde metoder på havet.

    DR er taget på patrulje i Middelhavet med den tyrkiske kystvagt ud for de græske øer for at se med egne øjne, hvordan EU’s ydre grænse bevogtes.

    Det er efter et par timers sejlads, kystvagten får et alarmopkald og finder de to redningsflåder.

    De udmattede migranter er rystede, da de bliver reddet op på den tyrkiske kystvagts båd. Nogle græder. Andre synker sammen af udmattelse.

    - Vi var bange. Meget, meget bange, siger 28-årige Joe fra Cameroun med bævende stemme, da han er blevet reddet op af redningsflåden.

    De 28 personer, DR møder, fortæller alle den samme historie: Om natten sejlede de afsted i en gummibåd med motor mod den græske ø Samos. Da de nåede i land på øen, blev de opdaget af de græske myndigheder.

    - De skød i luften. Nogle af dem ombord flygtede op på en bakke, men de fangede dem og tæskede dem. En af dem brækkede armen, siger Joe og peger på en anden mand i båden, som ikke kan bevæge sin venstre arm.

    • Den tyrkiske kystvagt patruljerer i Middelhavet. Tyrkerne beskylder Grækenland for at skubbe migranter og flygtninge tilbage i tyrkisk farvand. Grækenland siger, at tyrkerne ser igennem fingre med, at migrantbådene sejler fra Tyrkiet mod de græske øer. (Foto: Michael S. Lund)
    • De afrikanske migranter synker udmattede sammen efter at have skvulpet rundt i redningsflåderne i flere timer. De siger samstemmende, at den græske kystvagt efterlod dem på havet og sejlede væk. (Foto: Michael S. Lund)
    • Migranterne fortæller DR, at de nåede den græske ø Samos, hvor der blev skudt omkring dem og nogle af dem fik tæsk. Derefter blev de sejlet ud på havet af den græske kystvagt og efterladt i redningsflåder på havet.
    • Blandt dem, som blev efterladt på Middelhavet, var en syv måneder gammel baby og en højgravid kvinde. Kvinden fødte kort tid efter et barn. (Foto: Michael S. Lund)
    • En gruppe afrikanere flyder rundt i en redningsflåde på Middelhavet. Flåden har hverken årer eller motor og kan ikke styres. Migranterne siger, at den græske kystvagt placerede dem i den og efterlod dem på havet.
    1 / 5

    Derefter blev de sat ombord på et græsk kystvagtsskib og sejlet ud på havet igen, siger den ene efter den anden af de 28 personer.

    Til sidst, siger de, blev de tvunget ned i de to firkantede redningsflåder fra den græske kystvagt. Uden årer eller motor blev de efterladt på havet i redningsflåderne, forklarer de.

    - Jeg tiggede om vand. Jeg sagde, jeg var meget tørstig og ville drikke noget vand. De sagde, der ikke var noget vand, siger 46-årige Jenet, som forklarer, at de skvulpede rundt i redningsflåderne i omkring to timer, før de blev fundet af den tyrkiske kystvagt.

    Hun er fra Cameroun ligesom flere af de andre ombord og siger, at hun er flygtet fra konflikt i den nordvestlige del af landet, efter hendes mand og søn blev dræbt.

    - Jeg kom her for at få hjælp fra FN, for der er ingen hjælp i Tyrkiet. Men de tæskede mig, og jeg besvimede.

    Men forklarede du til grækerne, at du ville søge asyl?

    - Jeg sagde det, men de ville ikke lytte. Jeg sagde, jeg ville vise dem på YouTube, hvad der sker, hvor jeg kommer fra. Så tog de min telefon og smed den i vandet. Jeg sagde: ’I smider min telefon væk, I har taget mine penge, så hvad vil I have, jeg skal gøre? Bare slå mig ihjel’, siger hun grædende.

    Jenet vil i modsætning til andre ikke prøve at tage turen igen, og hun vidste ikke, hvad der ville ske, fortæller hun i klippet her:

    Ifølge de internationale regler har lande ellers pligt til at behandle en anmodning om asyl, hvis en asylansøger sætter fod på landets territorium.

    Efter sagsbehandlingen kan det så afgøres, om vedkommende er berettiget til asyl eller skal deporteres.

    I stedet blev Jenet efterladt i redningsflåden uden sin telefon, den medicin, hun tager, og de 500 euro, hun havde samlet sammen til rejsen mod Europa, siger hun.

    - De tog det hele. Jeg havde gemt pengene i mine trusser, men en af de mandlige vagter stak hånden derned og tog dem.

    I den tyrkiske kystby Izmir lever mange af de migranter og flygtninge, som forsøger at komme til Europa ved hjælp af menneskesmuglere, der leverer gummibåde med en motor for omkring 6.000 kroner per passager.

    Ved et suppekøkken i byen, hvor folk kan få gratis mad, fortæller mange lignende historier om at blive efterladt på havet af den græske kystvagt.

    En af dem er 17-årige Fahim, som flygtede fra Afghanistan for tre måneder siden sammen med sin familie.

    - Taliban kom til vores landsby og sagde, at alle over 12 år skulle slutte til til dem og være klar til at kæmpe for dem, så vi flygtede, siger han, mens han venter på den gratis mad.

    17-årige Fahim er flygtet fra Afghanistan, efter Taliban overtog hans landsby. Da han og hans familie forsøgte at krydse Middelhavet, ødelagde den græske kystvagt bådens motor og efterlod dem på havet, siger han. (Foto: Michael S. Lund)

    For ti dage siden forsøgte han og familien at sejle den korte tur over havet mod Grækenland og EU.

    - Den græske kystvagt stoppede os og ødelagde vores motor, og så efterlod de os på havet. Vi var meget bange. Båden vippede og mistede luft. Vi troede, vi skulle dø, siger Fahim, hvis båd til sidst blev fundet af den tyrkiske kystvagt.

    Alligevel vil han og familien forsøge turen igen.

    Flygtningene og migranterne er heller ikke velkomne i Tyrkiet, som bygger mure for at holde dem ude af landet, der i forvejen huser over fire millioner flygtninge og migranter.

    - Der er for mange afghanere her i Tyrkiet, og vi kan ikke få et arbejde. Så vi prøver igen, selvom det er farligt, siger Fahim.

    Tilbage på den tyrkiske kystvagts båd i Middelhavet synker de 28 personer fra Cameroun, Congo og andre afrikanske lande udmattede sammen. De har alle fået taget deres penge og telefoner, siger de.

    Undtagen én, som beholdt sin telefon og ringede efter hjælp fra den tyrkiske kystvagt.

    Jeg vidste det ikke. Hvis jeg vidste det, var jeg ikke kommet. Det havde været bedre for mig bare at dø i Tyrkiet
    46-årige Jenet fra Cameroun

    46-årige Jenet ved ikke, hvad hun gør nu. Hun lider af en kronisk sygdom og siger, at hun ikke har råd til lægehjælp i Tyrkiet, nu hvor hun ingen penge eller medicin har tilbage.

    - Hvis jeg vidste, det var sådan her, havde jeg aldrig taget turen. Se på mine ben. Jeg har ikke engang mine sko tilbage, fordi jeg kravlede. Jeg har grædt siden i morges, men de var ligeglade, græder hun.

    Men forstår du, at nogle europæere og grækere siger: Vi kan ikke tage flere migranter eller flygtninge? Vi har taget nok og bliver nødt til at sætte en stopper for det?

    - Jeg vidste det ikke. Hvis jeg vidste det, var jeg ikke kommet. Det havde været bedre for mig bare at dø i Tyrkiet.

    En afrikansk kvinde hyperventilerer og mister kortvarigt bevidstheden efter, hun bliver reddet på fra redningsflåden. Efter at have fået lidt vand kommer hun til bevidsthed igen. (Foto: Michael S. Lund)

    Efter et stykke tid bliver de 28 afrikanere ført over i en anden båd og sejlet mod den tyrkiske kyst, hvor de sejlede afsted fra natten før.

    Her bliver de taget til en politistation og ender så på et migrantcenter. En del af dem vil sandsynligvis blive deporteret efter et stykke tid.

    Den højgravide kvinde fra redningsflåden går kort tid efter redningen i fødsel ifølge DR’s oplysninger.

    DR har forsøgt at få et interview med de græske myndigheder om, hvorvidt den græske kystvagt efterlod migranterne i redningsflåder på havet efter at have affyret skud, tæsket nogle af dem og taget deres ting, men det har ikke været muligt.

    I stedet har de græske myndigheder sendt et skriftligt svar, hvor de siger, at kystvagten ’opererer døgnet rundt med effektivitet, en høj grad af ansvarlighed, perfekt professionalisme, patriotisme og også med fuld respekt for landets internationale forpligtigelser’, ligesom de understreger, at kystvagten har ’reddet tusinder af migranter’.

    Redningsbådene, som migranterne blev fundet i, har ingen motor eller årer og kan ikke styres. Derfor kan de ikke selv have sejlet ud i bådene. Migranterne siger selv, at den græske kystvagt tvang dem i redningsflåderne, men det benægter kystvagten. (Foto: Michael S. Lund)

    Det græske ministerium for maritime affærer tilføjer, at når det gælder ’de tendentiøse anklager om påståede ulovligheder, må vi understrege, at de græske myndigheders operationelle handlinger aldrig har inkluderet sådanne handlinger’.

    DR har desuden sendt GPS-koordinater og et billede af den konkrete redningsaktion på Middelhavet og spurgt, hvad de græske myndigheders svar på anklagerne er.

    - For at konkludere informerer vi om, at ifølge vores agenturs registrerede journaler har en sådan hændelse, som den er beskrevet af journalisten, ikke fundet sted.

    De græske myndigheder forklarer ikke, hvordan de 28 afrikanske migranter og flygtninge så er endt i redningsflåderne på Middelhavet.

  14. Kunstneren tog pengene og løb: 'Værket er, at der mangler en halv million'

    Værket "Take The Money And Run" af Jens Haaning på Kunsten i Aalborg. Oprindeligt var det meningen, at det skulle bestå af penge, der illustrerede henholdsvis en dansk og en østrigsk årsindkomst. Nu er der kun små stykker klister tilbage, der har holdt pengene. (Foto: PRIVATFOTO)

    Kunstværket skulle ifølge aftalen bestå af to glasrammer med masser af pengesedler.

    Men da personalet på kunstmuseet Kunsten i Aalborg for to dage siden åbnede pakkerne fra kunstneren Jens Haaning, manglede noget: En halv million kroner.

    Penge, som museet havde lånt kunsteren, og som skulle være en del af værket.

    I stedet havde han skabt et nyt værk med titlen: "Take the Money And Run". For det var netop, hvad havde gjort. Taget pengene og løbet.

    Kunstneren Jens Haaning har tidligere provokeret. Han har blandt andet malet Dannebrog grønt og flyttet henholdsvis en bilforhandler og en massageklinik ind i udstillingsbygninger. (Arkivfoto). (Foto: Morten Germund)

    - Værket er, at der mangler en halv million, sagde Jens Haaning, da han i dag var i P1 Morgen for at forklare sig.

    Faktisk er det nøjagtige beløb, siger han, 534.000 kroner, som han har lånt af kunstmuseet for at genetablere to af sine tidligere værker, der viser henholdvis en dansk og en østrigs årsindkomst i kroner og euro.

    Ifølge aftalen skal pengene leveres tilbage, når udstillingen ender. Men det kommer ikke til at ske, siger Jens Haaning.

    - Nej, det gør det ikke. Værket er, at jeg har taget deres penge, siger han.

    Bølgerne gik højt, da kunster Jens Haaning og museumsdirektør Lasse Andersson var i P1 Morgen med værterne Kirstine Dons Christensen Bjarne Steensbeck. Hør selv her.

    Det nye værk er en protest mod de aflønningsforhold, som museet tilbød, siger Jens Haaning. Ifølge kunstneren ville det koste ham 25.000 kroner ud af egen lomme at genetablere de to tidligere værker, som er lavet i andre anledninger.

    - Hvorfor skal vi vise et værk, der handler om Danmark og Herning for 11 år siden, eller ét, der handler om Østrigs forhold til en bank for 14 år siden? spørger han.

    I stedet fik han ideen til et nyt værk til udstillingen "Work It Out", der netop hander om vores forhold til arbejde og penge.

    Nej, Jens skal ikke have de penge, for det er er ikke en del af aftalen.
    Lasse Andersson, direktør, Kunsten i Aalborg

    - Hvorfor laver jeg ikke et værk, der handler om min egen arbejdssituation?

    Så det gjorde han.

    - Og jeg opfordrer andre mennesker, som har ligeså kummerlige arbejdsforhold som mig, til at gøre det samme. Hvis de sidder på et eller andet lortejob og ikke får penge og faktisk bliver bedt om at give penge for at gå på arbejde, så tag af kassen og stik af. Det er en generel opfordring, siger han til P1.

    Lasse Andersson, direktør for Kunsten i Aalborg, insisterer på at få den halve million kroner tilbage, som museet har lånt til kunstneren Jens Hanning. (arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Lasse Andersson, direktør for Kunsten, erkender, at Haaning har skabt et interessant kunstværk.

    - Jeg vil give Jens helt ret i, at der er skabt et værk i sin egen ret, som faktisk kommenterer på den udstilling, vi har. Men det er så ikke den aftale, vi havde, siger han.

    Bør han så ikke have lov til at beholde den halve million kroner?

    - Nej, Jens skal ikke have de penge, for det er er ikke en del af aftalen, siger Lasse Andersson.

    Han afviser dog, at Kunsten i Aalborg ikke skulle have tilbudt kunstneren en fair betaling.

    - Jens får et visningsvederlag, som vi søger hjem fra staten, han får 10.000 kroner ifølge kontrakten, og så dækker vi udgifter op til 6.000 euro, siger han.

    Direktøren vil ikke på nuværende tidspunkt forholde sig til, om man vil politianmelde Jens Haaning, hvis pengene ikke returneres, når udstillingen slutter 14. januar 2022.

    Jens Hanning siger, at pengene ikke kommer tilbage, men afviser, at der er tale om tyveri.

    - Nej, det er ikke tyveri. Det er kontraktbrud, og kontraktbrud er en del af værket, siger han.

  15. 50 år med Christiania: Unikke optagelser viser, hvordan fristaden så ud helt i starten

    - Det er altså skidesvært at få arbejde, og det er skidesvært at få et sted at bo.

    Sådan lyder det fra et par af Christianias første beboere i klippet herover. I videoen ser man, hvordan Fristaden Christiania tog ud kun små to måneder efter, at den blev en realitet den 26. september 1971. I morgen er det 50 år siden.

    De unge mænd, som er med i klippet, var blandt de omkring 150 såkaldte slumstormere, som i de første måneder efter Christianias grundlæggelse bosatte sig i fristaden. Området havde tidligere været en militær kaserne, men den blev nedlagt i sommeren 1971.

    Bosættelsen var i begyndelsen ulovlig, men det lykkedes aldrig politiet at rydde området. I stedet indgik Christiania i 1972 en aftale med regeringen om at bevare bydelen som et socialt eksperiment. Til gengæld skulle Christianias beboere betale for vand og el, ligesom de skulle overholde landets love.

    Det var dog hele tiden regeringens plan, at bosættelsen skulle være midlertidig. Men i dag, 50 år senere, eksisterer Christiania stadig.

    På billederne herunder kan du se, hvordan Christiania ser ud i dag.

    • Hovedindgangen til Christiania. (Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix)
    • Pusher Street. (Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix)
    • En farverig forretning på Christiania. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
    • En baghave på Christiania. (Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix)
    • 'Villavej' på Christiania. (Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  16. Folk kom fra hele landet for at mindes helten i Hammel: 'Chris Anker satte alle andre før sig selv'

    Da Chris Anker Sørensen i sidste uge mistede livet, mistede Danmark en af sine mest folkelige og elskede sportspersonligheder.

    I dag samledes folk fra nærmest alle afkroge af det danske kongerige så for at mindes deres helt i hjembyen Hammel.

    Tilbage i 2009, da vi startede børneafdelingen op, stod der 17 mand ude foran, der sagde, at de ville være som Chris Anker.
    Kim Knudsen, instruktør i Hammel Cykle Klub

    Chris Anker Sørensens barndomsklub, Hammel Cykle Klub, holdt nemlig lørdag formiddag et mindeløb til ære for den nu afdøde cykelrytter og kommentator. Omkring 600 mennesker var mødt op udenfor klubhuset i Hammel, hvorfra der blev holdt et minuts stilhed.

    Og så skulle de mange fremmødte ud på en 60 kilometers tur, der er blevet døbt "Chris Anker-ruten".

    Kim Knudsen, der er instruktør i Hammel Cykle Klub, var en af de fremmødte, der kendte den afdøde cykelrytter personligt. For ham var turen lørddag formiddag derfor en flot måde at mindes et af dansk cykelsports største navne i nyere tid.

    - Vi har jo mistet en person, som vi så op til. Selvom vi er mange, der er meget ældre end ham, så vi stadig op til ham.

    - Chris havde evnen til at få mange til at synes, cykling var sjovt. Jeg håber derfor, at folk synes, løbet er sjovt, og også husker, at vi skal passe på hinanden, siger Kim Knudsen.

    • Rytterne skulle lørdag køre 60 kilometer af 'Chris Anker-ruten'.
    • Flere hundrede mennesker havde taget turen til Hammel for at mindes Chris Anker Sørensen.
    1 / 2

    Netop det med at få cykling til at være sjovt, kan mange danskere nok nikke genkendende til, at 'Oksen fra Hammel' var god til. Chris Anker Sørensens humor smittede af omkring ham, og det gjaldt også i barndomsklubben, hvor hans betydning aldrig vil blive glemt.

    - Vi vil minde Chris Anker, ikke bare for indsatsen på den professionelle del, men også som idol for klubben. Tilbage i 2009, da vi startede børneafdelingen op, stod der 17 mand ude foran, der sagde, at de ville være som Chris Anker. De ville køre op ad Alpe d ’Uez ligesom ham.

    - Han satte andre før sig selv, det er den opfattelse, man havde af ham. Han kunne snakke med den lille og den store, der var ikke nogen forskel på folk, siger Kim Knudsen.

    Selvom ikke alle fremmødte kendte den karismiatiske cykelrytter og kommentator personligt, har han alligevel haft stor betydning. Jan Jakobsen fra Ølsted Cykelklub var en af de deltagere, der aldrig selv havde mødt Chris Anker Sørensen.

    Det, der er sket med ham, er gået direkte i hjertet. Vi kender ikke Chris som sådan, men alligevel føler man, at man sidder ved siden af ham.
    Tommy Greve Sørensen, Team Søvind

    Alligevel følte han en stærk forbindelse til den tidligere cykelrytter.

    - Chris Anker var en ener. Nu har vi hørt ham i kommentatorboksen de sidste år. Han var meget anderledes, og det tror jeg, folk godt kunne lide.

    - Folk har taget ham til sig. Jeg kan ikke sige, hvad der forbinder mig til ham, men det betød meget at komme herop i dag for at mindes ham, siger Jan Jakobsen.

    • Instruktøren i den lokale cykelklub, Kim Knudsen, vil huske Chris Anker Sørensen som en mand, der med sin humor fik mange mennesker til at elske cykling. Foto: Flemming Nielsen, DR
    • Borgmesteren i Favrskov Kommune, Nils Borring, var også mødt op til mindeløbet i Hammel. Foto: Flemming Nielsen, DR
    • Den unge cykelrytter, Marius Linde, havde taget turen fra Aarhus for at mindes sin helt. Foto: Flemming Nielsen, DR.
    • Sammen med en veninde tog Aase Stougaard turen fra Ringkøbing for at mindes Chris Anker Sørensen. Foto: Flemming Nielsen, DR
    • Erik Pallesen var en af de fremmødte, der mødte op for at mindes rytteren. Foto: Flemming Nielsen, DR
    1 / 5

    Ligesom Jan Jakobsen havde Tommy Greve Sørensen fra Søvind også smidt cyklen i bagagerummet for at komme til mindeløb i Hammel. For ham var turen nemlig en god mulighed for at vise opbakning til familien og de pårørende.

    - Det, der er sket med ham, er gået direkte i hjertet. Vi kender ikke Chris som sådan, men alligevel føler man, at man sidder ved siden af ham.

    - Man føler, at man skal gøre noget for Chris, og det her var så, hvad man kunne gøre. Jeg vil så gerne gøre noget for den familie, hvis jeg kunne, og den måde, jeg kan gøre det på, er ved at være her, siger Tommy Greve Sørensen.

    Chris Anker Sørensen blev 37 år gammel.

  17. Lego Fonden donerer 444 millioner kroner til coronavacciner

    Lego Fonden donerer 444 millioner kroner til Unicefs arbejde i Covax, som er et internationalt samarbejde, der arbejder for at sikre vacciner til verdens fattigste lande.

    Generalsekretær i Unicef Danmark Karen Hækkerup er meget glad for donationen.

    - Pengene skal gå til at finansiere vaccination af op mod 14 millioner mennesker, hvor folk får to doser, siger hun til Ritzau.

  18. Hollænderne bliver lavere

    Verdens højeste folkefærd, hollænderne, skrumper.

    De seneste mange årtier er hollænderne ellers bare blevet højere og højere, men i en undersøgelse, der udkom tidligere på måneden, står det klart, at de unge hollandske mænd og kvinder i gennemsnit nu er lavere end deres ældre landsmænd.

  19. Hollænderne er de højeste i verden: Alligevel bliver de nu lavere og lavere

    Hollænderne har i mange år været den højeste befolkning i verden. Danmark ligger på en femte plads. (Foto: LM Otero © AP Photo)

    På førstepladsen over de højeste folkefærd finder vi hollændere.

    I gennemsnit er hollandske 19-årige mænd 182,9 centimeter, mens de unge kvinder i gennemsnit bliver 169,3 centimeter høje.

    De seneste mange årtier er det kun gået én vej for hollændernes højde, og det er op.

    Men nu viser nye tal fra CBS, der er den hollandske udgave af vores Danmarks Statistik, at de unge mænd og kvinder i gennemsnit er lavere end deres ældre landsmænd. Det skriver The Guardian.

    Undersøgelsen, der udkom tidligere i september, viser, at hollandske mænd født i 2001 i gennemsnit er én centimeter lavere end mænd, der er født i 1980.

    Samtidig er de unge kvinder i gennemsnit 1,4 centimeter lavere end kvinderne fra 1980.

    Der kan være mange forklaringer på, at gennemsnitshøjden falder i en befolkning.

    - Min første indskydelse er, at der er noget etnisk i det. Hvis flere hollændere får børn med personer, der ikke er fra Holland, kan det gøre, at børnene muligvis bliver en smule lavere end ellers, siger Kim F. Michaelsen, der er professor emeritus ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet har forsket i vækst og ernæring.

    I de nye tal har forskerne dog også kigget på højden hos unge mennesker, hvis forældre og bedsteforældre er født i Holland. De er heller ikke blevet højere.

    - En del af forklaringen kan være, at der i undersøgelsen vil være personer, der er af anden etnisk herkomst end hollandsk. Højden er i høj grad bestemt af generne, og det kan påvirke gennemsnitshøjden, hvis de har en anden genetisk oprindelse, siger Rikke Beck Jensen, der er ph.d. og overlæge ved Afdeling for Vækst og Reproduktion ved Rigshospitalet.

    Vi skal nok kigge mod levestandarden, hvis vi skal finde andre mulige forklaringer.

    Ifølge forskerne bag de nye tal kan finanskrisen i 2007 måske have påvirket levestandarden i nogle familier, hvilket kan gøre, at de unge ikke er vokset helt så meget.

    Men den hypotese er Rikke Beck Jensen ikke enig i.

    - Jeg tror ikke, at det er her, vi skal finde svaret. Ændringer i gennemsnitshøjden sker typisk over længere tid end blot én krise, siger Rikke Beck Jensen.

    Måske kan en del af svaret i stedet findes ved, at flere børn bliver overvægtige i mange vestlige lande.

    Der er teorier om, at når flere børn er overvægtige, kan det påvirke gennemsnitshøjden.

    - Børn, der er overvægtige, vokser rigtig godt i højden, men der er set en tendens til, at de også går lidt tidligere i puberteten. Dermed kan de stoppe med at vokse tidligere. Derfor mener nogle forskere, at overvægt kan påvirke sluthøjden, og det kan også være en del af forklaringen, siger hun.

    I Danmark er gennemsnitshøjden også stagneret de seneste årtier.

    Fra 1990 til 2009 var gennemsnitshøjden omkring 180,2-180,4 centimeter for unge danske mænd.

    - En af grundene til, at højden stagnerer, kan være, at vores levestandard har nået et niveau, hvor den ikke længere kan påvirke sluthøjden. Måske har vi i Danmark opnået den gennemsnitshøjde, der er mulig med de gener, vi har, siger Rikke Beck Jensen.

    Lige meget om det er ændringer i ernæring eller andre faktorer, der er skyld i, at hollænderne er blevet en smule lavere, er der ingen grund til panik.

    Det mener Kim F. Michaelsen.

    - Det er vigtigt og interessant at holde styr på, hvordan højden udvikler sig, men man skal ikke være bekymret over, at gennemsnitshøjden falder med én centimeter i en befolkning, eller at gennemsnitshøjden stagnerer, siger han.

  20. Merkel er den ubestridte leder af Europas politiske tæskehold. Hendes exit efterlader Europa i et magttomrum

    For Danmark bliver det helt afgørende, hvilken kurs kansler Angela Merkels efterfølger vælger. (Foto: Toby Melville © Ritzau Scanpix)

    Hvis man bare læser aviser og følger den tyske kansler, Angela Merkel, fra medierne, så er det let at få indtryk af hende som en venlig, men bestemt politiker.

    Kommentatorer ynder at kalde hende for ”Mutti”, og der er også noget meget moderligt over kanslerens stil, når hun ankommer til topmøder og tålmodigt, men bestemt forklarer medierne, hvad der er Tysklands politik, og hvorfor et emne er vigtigt.

    Men billedet i offentligheden af den venlige og bestemte kansler er kun en del af, hvem politikeren Angela Merkel er.

    Der er nemlig også en anden side af Angela Merkel, når hun er til topmøde på Europas politiske scene.

    Mette Frederiksen valgte – som så mange andre europæiske ledere før hende – at undgå en kollision med kansler Merkel.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Her er Angela Merkel også den ubestridte leder af Europas politiske tæskehold. Kvinden, som stats- og regeringschefer kan slå sig på, så det kan gøre ondt. Rigtigt ondt.

    Angela Merkel var politikeren, som i sidste ende bestemte, om Grækenland under finanskrisen skulle gå statsbankerot eller ej.

    Under coronapandemien var det statsminister Mette Frederiksens tur til at vælge, om hun ville tage en politisk konflikt med Angela Merkel, eller om hun i stedet ville sluge en gigantisk bitter pille og trække Danmark med ind i en EU-politik, som statsministeren på ingen måde ønskede.

    Til stor overraskelse for Danmark foreslog Frankrig og Tyskland midt under pandemien, at EU-landene i fællesskab skulle optage enorme lån for mere end 5.000 milliarder kroner, og at pengene efterfølgende skulle deles ud til EU-landene, som så kunne bruge pengene til eksempelvis klimainvesteringer eller udbygning af bredbånd.

    Det virkelig epokegørende i det fransk-tyske forslag var, at pengene skulle gives til EU-landene som gaver. Medlemslandene skulle altså ikke nødvendigvis betale alle de penge tilbage, som de modtog.

    Det danske regnestykke var ubehagelig læsning for den danske statsminister. Danmarks andel af de fælles EU-lån var på over 30 milliarder kroner, mens Danmark kun stod til at modtage omkring 10 milliarder kroner fra EU-kassen.

    EU’s gigantiske coronaredningspakke brød med alt det, Danmarks økonomiske EU-politik har stået for i årtier. Statsministeren havde to muligheder. Hun kunne holde fast i grundprincipperne i den danske politik, eller hun kunne vælge at gøre, som Merkel havde foreslået.

    Mette Frederiksen valgte – som så mange andre europæiske ledere før hende – at undgå en kollision med kansler Merkel.

    Den danske statsminister undgik sidste år en konflikt med den tyske kansler. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Dermed blev statsminister Mette Frederiksen endnu en i rækken af politiske ledere, som valgte at rette ind, når forbundskansler Angela Merkel satte retningen for det europæiske samarbejde.

    Rollen som lederen af Europas politiske tæskehold er ikke en rolle, som automatisk tilfalder den person, der er forbundskansler i Tyskland.

    Politisk lederskab er ikke noget, man får. Det er noget, man tager.

    Og i sine 16 år som Tysklands politiske leder er Angela Merkel gradvist vokset ind i rollen som Europas politiske leder. I dag er det uden nogen tvivl kansler Merkel, som bestemmer, hvad der sker og ikke sker på den europæiske scene. En rolle, som Merkel selv har skabt, og som forsvinder den dag, hun går ud ad døren og har deltaget i sit sidste europæiske topmøde.

    Og af netop den årsag er Angela Merkels forestående exit fra europæisk politik en begivenhed, hvis betydning ikke kan undervurderes – uanset hvordan søndagens valg i Tyskland ender.

    Hvis en ny kansler skal lede Europa, så skal der bruges både gulerod og stok. Men frem for alt skal kansleren vide, hvor EU-samararbejdet skal bevæge sig hen.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    For selv hvis man forestillede sig, at Tyskland også i de kommende år ville blive ledet af en stor koalition med CDU/CSU og socialdemokraterne på præcis de samme ministerposter som i den nuværende tyske regering, så vil meget alligevel være anderledes. Uanset om kansleren i fremtiden hedder Olaf Scholz eller Armin Laschet.

    Når en tysk kansler træder ind til et EU-topmøde med deltagelse af stærke personligheder som den franske præsident, Emmanuel Macron, den ungarske premierminister, Viktor Orban, og Hollands Mark Rutte, og kansleren sidder alene i lokalet – uden embedsmænd eller anden opbakning – så er lederskab ikke en givet ting.

    Hvis Tysklands næste kansler skal udvikle sig til en leder på samme måde, som Angela Merkel er i dag, så kræver det frem for alt to ting:

    Viljen til at engagere sig i og bruge tid på europæisk politik – og dermed bruge mindre tid på den hjemlige politik i Tyskland. Angela Merkel har brugt enorme mængder af tid på at holde løbende kontakt med sine europæiske kolleger.

    Og en vision om, hvor det europæiske samarbejde skal bevæge sig hen. En tysk kansler kan kun tage lederskab i Europa, hvis der er tale om en kansler, som ved, hvad han eller hun vil - og som er villig til at lede resten af Europa i den retning med alle de midler, der er nødvendige.

    Hvilket kan indebære alt fra, at Tyskland igen og igen finansierer store dele af EU-samarbejdet til at sætte foden ned og gøre det meget klart for andre landes ledere, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er.

    Hvis en ny kansler skal lede Europa, så skal der bruges både gulerod og stok. Men frem for alt skal kansleren vide, hvor EU-samararbejdet skal bevæge sig hen.

    Uden retning er lederskab ligegyldigt.

    Kanslerskiftet i Tyskland kommer på et tidspunkt, hvor det europæiske samarbejde står over for store udfordringer - og over for en verden, som er i kraftig forandring.

    Dermed falder valget i Tyskland også sammen med, at Europas politiske ledere er på vej ind i en tid, hvor de i de kommende måneder skal tage stilling til, om der skal skiftes kurs i den europæiske politik.

    Forandringerne i verden er tydelige og lette at få øje på.

    Det er ikke kun, når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik, at Europas politiske ledere og den kommende tyske kansler står over for en ny verden, som kræver grundige overvejelser om, hvorvidt EU-samarbejdet står over for en grundlæggende kursændring.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Udenrigspolitisk ser man i dag Kina være mere og mere aktiv globalt – også i det europæiske nabolag som for eksempel på Balkan. Og med USA i spidsen sætter flere og flere lande spørgsmålstegn ved, hvad Kinas ambitioner egentlig er.

    EU’s store nabo i øst, Rusland, har også vist sig fra en fjendtlig side ved flere lejligheder. Det samme har også et andet stort naboland, Tyrkiet.

    Mange EU-ledere havde håbet, at med præsidents Trumps exit fra Det Hvide Hus ville USA være tilbage, som man kendte USA fra tidligere årtier. Men langsomt og sikkert begynder det at stå klart, at det gamle USA ikke kommer tilbage. Præsident Biden har eksempelvis ikke fjernet de handelsrestriktioner, som forgængeren Trump indførte over for varer fra EU.

    I det hele taget ser Biden-administrationen på flere områder ud til at være langt fra EU, når det gælder en række spørgsmål omkring frihandel.

    Militært har flere EU-lande også været skuffet over Biden-administrationen. Det gælder for eksempel både i forhold til evakueringen fra lufthavnen i Kabul og senest frem for alt i forhold til håndteringen af en sag, hvor USA, Storbritannien og Australien har indgået et strategisk samarbejde om ubåde på en måde, som har skabt en del utilfredshed hos flere europæiske lande.

    Deriblandt Frankrig og Tyskland.

    Men det er ikke kun, når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik, at Europas politiske ledere og den kommende tyske kansler står over for en ny verden, som kræver grundige overvejelser om, hvorvidt EU-samarbejdet står over for en grundlæggende kursændring.

    Coronapandemien viste meget tydeligt, at de seneste årtiers gradvise udbygning af den globale frihandel har gjort Europa sårbart.

    Med pandemien stod EU-landene hurtigt i en situation, hvor der manglede alt fra medicin til beskyttelsesmasker. Og de mange problemer under coronaen har været startskuddet på en diskussion, som kan føre til en meget stor og grundlæggende kursændring i den politik, EU-landene har ført over for omverdenen de seneste årtier.

    Diskussionen handler om det, der nu i Bruxelles går under betegnelsen ”strategisk autonomi”.

    Det handler eksempelvis om, hvorvidt nogle produkter er så vigtige for Europas overlevelse, at det er nødvendigt at sikre, at disse produkter produceres internt i EU.

    Da coronapandemien brød ud, opdagede EU-lederne, at der for eksempel ikke længere produceres paracetamol i noget EU-land. Alle paracetamol, som bruges i Europa, købes uden for Europa. Eksempelvis i Indien.

    Den kommende tyske kansler står med andre ord overfor nogle afgørende valg for, hvilken kurs EU-samarbejdet skal tage på det område.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Der er i dag kun et sted i Europa, hvor der produceres antibiotika. Er den situation acceptabel? Eller skal der ændres på det, sådan at det i fremtiden er sikkert, at der produceres nødvendig medicin internt i EU?

    Hvis man skal sikre europæisk produktion af medicin, skal man så også sikre europæisk produktion af andre strategisk vigtige produkter?

    Det kan for eksempel være produktion af bilbatterier, som må forventes at få strategisk betydning for al transport i Europa, når benzin- og dieselbilerne er udfaset. Det kan være produktion af mikrochips, som i dag styrer stort set al elektronik fra en kaffemaskine til en vindmølle. Skal mikrochips produceres i Europa i fremtiden – eller skal de alle købes i Asien, sådan som det er tilfældet i dag?

    Hvis Europas politiske ledere – på grund af mistro til handels- og samarbejdspartnere som eksempelvis Kina og USA – bestemmer sig for, at Europa fremover skal have større strategisk autonomi, så vil det føre til grundlæggende ændringer i den måde, EU-landene gennem de seneste år har set på spørgsmål som frihandel og statsstøtte.

    Den kommende tyske kansler står med andre ord over for nogle afgørende valg for, hvilken kurs EU-samarbejdet skal tage på det område.

    Mens Tysklands næste kansler vil kunne tillade sig at bruge lidt tid på at finde ud af, hvilken vej han eller hun mener, at det europæiske samarbejde skal bevæge sig i retning af i forhold til strategisk autonomi, så lander der et stort europæisk problem på kanslerens bord allerede ved årsskiftet.

    Og det er et problem, som ikke kan udskydes.

    Samtidig er det for en tysk kansler helt afgørende, at ændringer af Europas økonomiske politik sker på en måde, så det er acceptabelt indenrigspolitisk i Tyskland.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    I forbindelse med coronapandemien blev alle EU’s økonomiske spilleregler sat ud af kraft. EU-landene kunne optage store lån, og de kunne have budgetunderskud, som var meget større end det, der normalt er tilladt under EU-reglerne. Og især for eurolandene er de regler vigtige.

    De økonomiske spilleregler er sat ud af kraft indtil udgangen af 2022. Og det betyder, at EU-landene i princippet skal vende tilbage til de gamle EU-regler fra 1. januar 2023.

    Da EU-landene allerede i foråret begynder arbejdet med de finanslove, som skal gælde i 2023, betyder det i praksis, at en tysk kansler meget hurtigt skal tage stilling til, om – og i givet fald hvordan – der skal ændres i de økonomiske spilleregler for EU-samarbejdet. Og det er et område, som er meget ømt og besværligt for en tysk kansler.

    Tyskland er for eksempel landet, som har fået indskrevet en såkaldt gældsbremse i landets egen forfatning. Altså regler, som begrænser, hvor meget landet som stat kan gældsætte sig.

    Alle – både i Bruxelles og i EU’s medlemslande – ved, at med de mange store udgifter, som EU-landene fik under coronapandemien, så er det ikke realistisk blot helt automatisk at vende tilbage til de økonomiske regler, som var gældende, inden pandemien brød ud.

    Men samtidig er det for en tysk kansler helt afgørende, at ændringer af Europas økonomiske politik sker på en måde, så det er acceptabelt indenrigspolitisk i Tyskland.

    Og også på en måde så det ikke ender med nye sager ved den tyske forfatningsdomstol, som flere gange har måttet tage stilling til de regler, som gælder for landene i eurosamarbejdet.

    Når en tysk kansler har udstukket en kurs, sejler Danmark i samme retning. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Det er tilfældigt, at det tyske forbundsdagsvalg og Angela Merkels exit fra tysk og europæisk politik falder sammen med en periode, hvor EU-samarbejdet står over for en række meget store og afgørende strategiske vejvalg.

    Verden omkring Europa – heriblandt USA, Kina og Storbritannien – opfører sig ikke længere, som de gjorde engang. Og det er EU-lederne nødt til at forholde sig til.

    Når en tysk kansler har udstukket en kurs, sejler Danmark i samme retning.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Frihandel fungerer ikke længere, som det gjorde engang. Det har forskellige omstændigheder – fra coronapandemien til ulykken i Suez-kanalen – vist, hvordan det gør de europæiske samfund sårbare.

    Og så har coronapandemien forandret økonomien i EU-landene så grundlæggende, at det er nødvendigt med en revision af EU’s økonomiske politik.

    Alt sammen temaer, som lander på den nye tyske regerings bord. Og selv om der med garanti vil være mindst ét parti fra den nuværende regering, som også deltager i den næste regering, så er der ingen, som med sikkerhed kan sige, hvilken kurs Tysklands næste kansler vælger.

    Når tyskerne går til stemmeurnerne søndag, vælger de en ny forbundsdag. Og den nye forbundsdag vælger en ny kansler og en ny kurs.

    For Danmark bliver det helt afgørende, hvilken kurs det bliver. For som statsminister Mette Frederiksen så tydeligt demonstrerede, da Frankrig og Tyskland præsenterede deres forslag til en europæisk coronaredningsfond:

    Når en tysk kansler har udstukket en kurs, sejler Danmark i samme retning.

  21. Italiener vinder kvindernes VM - Uttrup Ludwig bliver nummer otte

    23-årige Elisa Balsamo jubler. Italieneren er ny verdensmester i landevejscykling. (Foto: Kenzo Tribouillard © Ritzau Scanpix)

    Italienske Elisa Balsamo tager fusen på alle de hollandske forhåndsfavoritter og vinder kvindernes VM i landevejscykling i Belgien.

    Cecilie Uttrup Ludwig bliver nummer otte.

    Danskeren var ved at miste kontakten med fronten flere gange de sidste ti kilometer, men nægtede at give op. Med stædige tråd holdt hun fast. Da tempoet blev skruet helt i vejret den sidste kilometer, måtte Uttrup Ludwig imidlertid slå op i banen.

    Balsamo, den nykårede verdensmester, var lykkelig, da hun krydsede stregen med vished om, at hun det næste år kan iklæde sig cykelsportens flotteste trøje - den regnbuefarvede VM-trikot.

    - Det er en drøm, det er en drøm, siger en grædende Elisa Balsamo, da hun krydser stregen i den belgiske by Leuven.

  22. Først blev Huawei-chef frigivet: Nu frigiver Kina to canadiere

    Der er godt gang i verdensdiplomatiet i disse dage. I går kom USA og Kina frem til en aftale, der tillader en topchef fra den kinesiske telegigant Huawei at rejse hjem til Kina.

    Meng Wanzhou, der er datter af Huaweis grundlægger, har ellers været under husarrest i Canada siden 2018, mens hun har været anklaget af USA for at have forbrudt sig mod landets handelssanktioner mod Iran.

    I dag har Kina så givet samme tilladelse til to canadiere, Michael Kovrig og Michael Spavor, der blev tilbageholdt kort efter Wanzhou blev tilbageholdt i Canada. De to har været under anklage for spionage.

  23. Andreas Christensen og Chelsea lider smalt nederlag i engelsk topbrag

    (Foto: Ben Stansall © Ritzau Scanpix)

    Den danske landsholdsspiller, Andreas Christensen, har fået en forrygende start på sæsonen i sin klub Chelsea.

    Londonklubben lå forud for lørdagens spillerunde på ligaens andenplads med lige så mange point, som Liverpool på førstepladsen.

    Men i dag kom de ned på jorden igen. Den danske forsvarsspiller tabte nemlig 0-1 hjemme til Manchester City, og dermed er der nu pointlighed mellem de to klubber, der mødtes i dag.

    I den anden Manchester-klub gik det knapt så godt i dagens spillerunde. Cristiano Ronaldo og kompagni tabte nemlig hjemme 0-1 til Aston Villa. I overtiden havde holdets portugisiske spiller, Bruno Fernandes, dog mulighed for at udligne, da Manchester United fik tildelt et straffespark.

    Men her sparkede han et godt stykke over mål, og så kunne Aston Villa tage de tre point.

  24. Efter krænkelsessager: Nu ryger hele bestyrelsen i milliardkoncernen DanBred ud

    Den bestyrelse i svineavlsselskabet DanBred, der efter en intern undersøgelse af en række krænkelser angiveligt begået af adm. direktør Thomas Muurmann Henriksen, lod selvsamme Muurmann Henriksen fortsætte i sin stilling, bliver nu skiftet ud.

    Det oplyser erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, der ejer godt halvdelen af DanBred, i en pressemeddelelse.

    For tre dage siden trak Thomas Muurmann Henriksen sig fra sin stilling som Danbreds adm. direktør.

    Bestyrelsesformand Christian Junker træder også tilbage.

    "Forandringerne sker som følge af den kritik, der er rejst i forbindelse med sager om grænseoverskridende adfærd fra den nu fratrådte adm. direktør. Den samlede ejerkreds har vurderet, at der skal nye kræfter til i DanBreds ledelse," skriver Landbrug & Fødevarer blandt andet i pressemeddelelsen.

  25. Engelsk Formel 1-kører tager første poleposition i karrieren

    Ved middagstid lørdag blev Formel 1-træningen til det russiske grandprix i Sotji aflyst på grund af heftigt regnvejr.

    Også kvalifikationen var i fare for at blive aflyst, men efter et par timers overvejelse, og mens vejret blev bedre, lykkedes det at gennemføre den.

    Her viste den unge McLaren-kører, Lando Norris, sig som den hurtigste mand, og dermed tager han sin første poleposition i karrieren.

    Norris, der er nummer fire i VM-stillingen, starter foran Carlos Sainz fra Ferrari og George Russell fra Williams.

    Det russiske grandprix starter søndag klokken 14.

  26. 62.972 personer har fået tredje stik med en coronavaccine

    Antallet af personer, der får et ekstra stik med en coronavaccine, stiger og stiger.

    Det seneste døgn har 4.043 personer fået et tredje stik, og dermed er man nu oppe på 62.972 personer i Danmark, der er blevet revaccineret - altså har fået endnu et stik, efter de er blevet færdigvaccineret.

    I øjeblikket bliver alle plejehjemsbeboere tilbudt et tredje stik, og det samme gælder for udsatte grupper med eksempelvis nedsat immunforsvar.

  27. 358 nye smittede det seneste døgn - Antallet af indlagte falder til 77

    Det seneste døgn er der registreret 358 nye smittede med coronavirus i Danmark, viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

    Samtidig er antallet af indlagte faldet med 10, så der nu er 77 indlagte på hospitalerne med coronavirus. De 18 af dem ligger på intensiv afdeling, og 11 har brug for hjælp fra en respirator.

    77 indlagte er det laveste antal siden 7. august, skriver Ritzau.

    De 358 smittede er fundet blandt 39.636 test, og dermed har 0,9 procent af de testede været smittet.

  28. De første to koncerter blev hurtigt udsolgt: Nu spiller Ed Sheeran fire koncerter i Danmark næste år

    Planen var, at den britiske stjerne Ed Sheeran skulle spille en enkelt koncert for 38.000 mennesker i Tårnby 4. august næste år.

    Men da billetterne blev sat til salg i dag klokken 12, blev de udsolgt på omkring 20 minutter. Så med det samme røg der endnu en koncert på programmet den 5. august.

    Her blev de 38.000 billetter også hurtigt udsolgt - så her til eftermiddag er der kommet to koncerter mere til salg. Dermed ender Ed Sheeran med fire koncerter i Danmark næste år, den 3., 4., 5. og 6. august.

    Der er 38.000 billetter til hver koncert, så hvis alt ender med at blive udsolgt, har hitmageren solgt svimlende 152.000 billetter på én gang.

  29. Pænt vejr og sol mange steder resten af dagen

    Resten af lørdagen kommer mange steder til at byde på pænt vejr med sol.

    Det skriver DMI på Twitter.

    Nogle steder kan der dog også komme skyer, der tager solens stråler.

    Temperaturen hen over eftermiddagen kommer til at ligge på mellem 15 og 18 grader.

  30. Regn skaber igen problemer for Formel 1: Træning aflyst

    Heftigt regnvejr har flere gange givet Formel 1-arrangørerne problemer i år.

    Lørdag skete det igen, da tredje og sidste træning til det russiske grandprix i Sotji blev aflyst.

    Aflysningen blev meddelt på løbsseriens hjemmeside, hvoraf det også fremgår, at kvalifikationen lørdag eftermiddag er i fare.

    Træningen skulle være begyndt klokken 11 dansk tid, men regn og torden har præget området i Rusland hele lørdag morgen og formiddag.

    Efter planen skal kvalifikationen til søndagens grandprix køres lørdag klokken 14 dansk tid.

    Men ifølge Formel 1's hjemmeside, har løbsdirektøren for Den Internationale Motorsportsunion (FIA), Michael Masi, luftet tanken om at udsætte kvalifikationen.

    - Hvis det ikke kan lade sig gøre at afvikle kvalifikationen i dag, som vi har set det ske nogle gange tidligere, laver vi et nyt program og afholder kvalifikationen søndag morgen, siger løbsdirektøren.

    /ritzau/

  31. Ed Sheeran spiller endnu en koncert i Danmark næste år: 'Interessen har været enorm'

    (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    For kort tid siden blev billetterne til Ed Sheerans koncert i Tårnby 4. august næste år sat til salg.

    Og nu, blot et kvarter senere, har arrangørerne så offentliggjort endnu en koncert med den britiske stjerne.

    Det bliver dagen efter den første koncert, altså den 5. august næste år, på samme sted. Begge koncerter har plads til 38.000 gæster.

    Billetsalget er i gang, så hvis du har lyst til at synge med på 'Bad Habits' eller 'Shape of You' om et års tid, så er det nu.

    - Forhåndsinteressen for Ed Sheerans koncert i Danmark har været enorm. Vi har her i ugen op til at billetsalget åbnede kunnet se, at én koncert alene ikke er nok, hvis alle Ed Sheerans danske fans skal få mulighed for at opleve ham live, lyder det i en pressemeddelelse fra Søren Gaden, der er pressechef for koncerterne.

  32. Dansk ishockeyformand taber valg til præsidentpost

    Det blev ikke formanden for Danmarks Ishockey Union (DIU), Henrik Bach Nielsen, som overtog det prestigefyldte hverv i Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF).

    Det oplyser forbundet på sin hjemmeside.

    Efter 27 år på posten trådte schweizeren René Fasel tilbage, men i stedet for Henrik Bach Nielsen pegede medlemmerne fra de forskellige nationale forbund på Luc Tardif, der både har fransk og canadisk statsborgerskab.

    Han bliver dermed den blot anden præsident siden 1994.

    55-årige Bach Nielsen meddelte i juli, at han ville gå efter topposten.

    /ritzau/

  33. Rigspolitiet nedsabler spidskandidats drøm om fri hash i København

    - Vi mener, at de følger, der er kommet af hashmarkedet, særligt på Christiania, nu overstiger skadevirkninger af selve stoffet. Det er tid til at kigge på en anden ordning end den nuværende, siger Sophie Hæstorp Andersen. (Arkivfoto) (Foto: Sofie Mathiassen © Ritzau Scanpix)

    Det har ingen gang på jorden, når Socialdemokratiets spidskandidat i København ved kommunalvalget i november, Sophie Hæstorp Andersen, foreslår, at hash skal legaliseres som en forsøgsordning i hovedstaden.

    Sådan lyder det fra Rigspolitiet.

    Man kan undre sig, for det passer ikke rigtig med, hvad man ved om kriminalitet og kriminalitetsudvikling, så alt i alt er det ret tyndt.
    Politiforsker Adam Diderichsen

    I et folketingsvar, som justitsminister Nick Hækkerup har givet til Folketingets Retsudvalg, skyder politiet spidskandidatens forslag helt ned og siger, at det "ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet".

    Rigspolitiet påpeger, at hvis hashen i en eller anden form gives fri, vil det skubbe forbruget over på andre former for narkotika, samtidig med at hashforbruget vil stige. Derudover er vurderingen, at der stadig vil være et sort marked, hvor bander vil kunne sælge hashen for en lavere pris.

    I det forslag, Sophie Hæstorp Andersen lagde frem 11. august, nævner hun, at kommunen skal kunne give tilladelse til at sælge hash under ordentlige og sikre forhold.

    - Jeg bilder mig ikke ind, at det vil løse hele problemet. Men jeg mener grundlæggende, at det er tid til et opgør, skrev hun på sin Facebook-profil.

    Men det ville blive en dyr omgang, og stederne vil formentlig ikke kunne være i fred, advarer Rigspolitiet.

    For år tilbage vurderede Københavns Politi, at hashboderne på Christiania årligt har en omsætning i milliardklassen. (Foto: Anne Bæk © Ritzau Scanpix)

    For indsmugling og distribution af narkotika skønnes rigtignok at være den største indtægtskilde for de organiserede kriminelle, og en legalisering vil kunne mærkes på de kriminelles pengepung, hvilket kan skabe andre problemer:

    - Sikkerheden omkring de foreslåede kommunale salgssteder vurderes ligeledes at udgøre en omkostningsfaktor, idet stederne, efter politiets vurdering, bør være særligt sikret mod overfald og chikane fra det kriminelle miljø, lyder det.

    Slutteligt udtaler Rigspolitiet, at en legalisering vil skabe bøvl for betjente på gaden.

    - Kontrolleret legalisering af hash vil endvidere kunne betyde, at håndhævelsen af illegal besiddelse af hash vanskeliggøres, da det ikke er muligt at skelne mellem legalt og illegalt erhvervet hash.

    Adam Diderichsen er lektor på Københavns Professionshøjsole og politiforsker. Han har kigget folketingssvaret igennem, og han kalder Rigspolitiets argumentation for "en tynd omgang".

    - Der er ikke nogen egentlig begrundelse for de ting, Rigspolitiet siger. Der er hverken teoretiske overvejelser eller forklaringer eller henvisninger. Der er egentlig bare en række ubegrundede holdninger, som Rigspolitiet kommer med.

    - Man kan undre sig, for det passer ikke rigtig med, hvad man ved om kriminalitet og kriminalitetsudvikling, så alt i alt er det ret tyndt, siger Adam Diderichsen.

    Han savner en reel debat i stedet for bare at feje idéen af bordet.

    - Det afhænger meget af, hvad prisen bliver på hashen. Forsøger vi at udkonkurrere banderne på prisen, kan vi sagtens gøre det, men det er der en ulempe ved, for så bliver hashen mere udbredt blandt unge mennesker. Der er et valg der. Det er den type diskussion, vi burde have i stedet for.

    Overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet Sophie Hæstorp Andersen siger i dag, at der er mange gode grunde til, at København skal tage skridtet.

    - Vi mener, at de følger, der er kommet af hashmarkedet, særligt på Christiania, nu overstiger skadevirkninger af selve stoffet. Det er tid til at kigge på en anden ordning end den nuværende.

    - Hashhandlen på Christiania er blevet mere og mere voldelig, og det viser sig også i ofrene. Det kan vi ikke have i vores København, skrev Sophie Hæstorp Andersen på Facebook i august. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Rigspolitiet har mange gode bekymringer, men vi skal også finde løsninger. Når vi ser mange unge mennesker hvert år blive trukket ind i kriminalitet og ender med at få ødelagt deres liv, bliver vi nødt til at se på legalisering af cannabis som andet end blot et rusmiddel, som vi har set os sure på.

    Sophie Hæstorp Andersen tilføjer, at bekymringerne naturligvis skal tages alvorligt. Men hvis man inddrager politiet og samtidig kigger på erfaringer i udlandet, kan København få en god forsøgsordning, mener hun.

    Spidskandidaten kigger blandt andet mod USA, hvor en række delstater har legaliseret cannabis.

    Californien åbnede i 2018 sine første cannabis-butikker. Tidligere har Colorado, Washington, Oregon, Alaska, Nevada, Maine, Michigan og Vermont afkriminaliseret salg af rusmidlet. Også Massachusetts har siden gjort det samme.

    I Portugal har man en noget mere original model. Her er det tilladt at være i besiddelse af en mindre mængde stoffer, som ikke må overskride ti dages forbrug. Men hvis politiet stopper en person med mere end det tilladte, bliver vedkommende ikke retsforfulgt.

    I stedet skal man til et obligatorisk møde med en kommission, der består af en læge, en advokat og en socialarbejder. Her vurderes det, om personen skal i behandling eller rehabilitering.

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til Rigspolitiet for en kommentar. Det har endnu ikke været muligt.

  34. QUIZ: Hvad ved du egentlig om vores naboland Tyskland?

    Det tyske flag vajer foran Rigsdagen i den tyske hovedstad, Berlin, fredag. (Foto: DAVID GANNON © Ritzau Scanpix)

    Søndag den 26. september går tyskerne til valg. De skal stemme om, hvilke politikere der skal sidde i det tyske parlament, Forbundsdagen.

    Tyskland er med 83 millioner indbyggere vores største naboland. De har givet os currywurst, schlagermusik og Volkswagen - men hvor meget ved du egentlig om Tyskland og tyskerne?

    Det kan du teste i quizzen her.

    Quizzen af opdateret lørdag den 25. september klokken 16.40: Det fremgik fejlagtigt af svaret på spørgsmål 24, at Danmark sidste år modtog flere asylansøgere end Tyskland målt per tusind indbyggere. Det skyldtes en beklagelig regnefejl, og svaret er nu rettet.

  35. Succesfuld spilserie har solgt 325 millioner: Her er fire ikoniske spil - og ét, som alle hader

    Til venstre ses en af nutidens største fodboldstjerner Kylian Mbappé og til højre ses en af 90'ernes helt store ikoner Roberto Baggio. (Foto: Illustration: Nicolai Bruun © DR)

    Få ting er sikre her i livet.

    Julen falder altid den 24. december. Og der udkommer et nyt 'FIFA'-spil hvert år.

    Sådan har det i hvert fald været siden 1993, hvor det første fodboldspil fra canadiske Electronic Arts (EA) ramte hylderne.

    Siden da har 'FIFA' skrevet sig ind i nærmest alle fodboldelskeres hjerter, og det har udviklet sig til at blive en af de mest genkendelige spilserier i verden.

    Indtil videre er 'FIFA' blevet solgt i mere end 325 millioner eksemplarer, hvilket placerer det blandt de bedst sælgende spilserier nogensinde.

    Der skal noget helt særligt til for at lave et spil, som nærmest alle kender til, og det har EA formået med 'FIFA', der efterhånden næsten er mere synonym med spillet end med den rigtige fodboldorganisation.

    Den 1. oktober lander det 29. spil i rækken, når 'FIFA 22' udkommer på tværs af alle platforme.

    Derfor dykker vi ned i fire af de mest banebrydende spil i serien – og et, som for alvor delte vandene mellem brugere og anmeldere.

    Med 'Fifa International Soccer' bragede EA ind på sportsscenen i Europa. Der skulle gå hele tre år, før de fjernede "Soccer" fra titlen. (© Electronic Arts)

    Den 15. december 1993 skrev EA spilhistorie.

    Her udgav de nemlig det første 'FIFA'-spil, der havde titlen 'FIFA International Soccer'.

    I første omgang kunne det spilles på Super Nintendo Entertainment System (SNES) og Sega Megadrive, og spillet blev taget utrolig godt imod.

    Det er i hvert fald det indtryk, man sidder tilbage med, hvis man har læst anmeldelsen, der var i computermagasinet Games World i 94'.

    - Alle mulige smarte tricks kan lade sig gøre. Man kan lave saksespark, flyvende hollænder, frække lobs og hårde skud, så stolperne ryster.

    - Vil du hellere spille som dem fra Wimbledon (et fodboldhold der i 90'erne var kendt for deres enormt voldelige spillestil), kan du også lave albueslag, glidende tacklinger og på alle måder smadre dig til succes, stod der i Games World.

    I 'FIFA 94' kunne man udelukkende spille med et af de 78 udvalgte landshold, der også talte Danmark, og alle spillerne lignede mere eller mindre hinanden.

    EA havde heller ikke fået rettighederne til de officielle spillernavne, så om man spillede med John 'Faxe' Jensen eller Flemming Povlsen var op til fantasien.

    Det canadiske spilselskab EA havde allerede i 1988 lavet et amerikansk fodboldspil under titlen 'John Madden Football', men de ville også have et sportsspil, der appellerede mere til et europæisk publikum.

    Valget faldt derfor ikke så overraskende på et fodboldspil.

    Selvom spillet foregik i 2D, var det lavet isometrisk, så det rent faktisk lignede en 3D-fodboldbane, og det adskilte 'FIFA International Soccer' meget fra andre fodbold-titler på daværende tidspunkt.

    Et af de sjoveste aspekter ved spillet var, at man kunne flygte fra dommeren, når han forsøgte at stange en det gule eller røde kort.

    I 'Fifa 98' kunne man spille indendørs fem mod fem. Noget tilsvarende kunne man først igen i 'Fifa Street' flere år senere. (© Electronic Arts)

    Woo-hoo!

    Alle, der har spillet 'FIFA 98', kan nok næsten ikke tænke på andet end fodbold, når de hører det ikoniske udbrud fra forsangeren i Blur, Damon Albarn, i sangen 'Song 2'

    Nummeret var titelsang til det femte FIFA-spil, der udkom i 1997.

    Helt banebrydende var der for første gang musik med fra ægte bands - og endda hele seks af slagsens.

    Siden da er det blevet særdeles populært at få sin sange med på årets FIFA-soundtrack, og det har næsten affødt sin egen musikkategori, der bare går under begrebet "FIFA-musik".

    Tidligere har danske grupper som The Mountains og Outlandish fået deres sange med på den eksklusive liste, og sidste år tog Icekiid overskrifter, da hans sommerhit "Errudumellahvad" blev en del af 'FIFA 21'.

    Og for lige at vende tilbage til selve spillet, så var det også ret banebrydende.

    I 'FIFA 98' kunne man indtage rollen som "de rigtige spillere", der tilmed til dels lignede den ægte vare, og spille kampe på flere af de mest kendte stadions fra hele verden.

    Man kunne også spille indendørs fodbold, en funktion, der senere lagde kimen til den selvstændig 'Fifa Street'- spilserie.

    Derudover havde man muligheden for at spille med samtlige 172 FIFA-registrerede landshold, der i virkelighedens verden kunne kvalificere sig til verdensmesterskaberne i fodbold i Frankrig samme år.

    Og så var der rent faktisk offside med i spillet.

    I 'Troldspejlet' på DR var Stegelmann begejstret for spillet, som især blev rost for grafikken og lydsiden:

    I 'FIFA 09' begyndte EA for alvor at ramme rigtigt igen med deres fodboldspil, hvor spillerne lignede virkeligheden bedre end nogensinde før.

    I dag er det utænkeligt, at Ultimate Team-spilfunktionen ikke skulle være en del af 'FIFA', men faktisk blev den først indført i 'FIFA 09'.

    Og dengang var det lidt af en hed drøm, som gik i opfyldelse for mange, da man endelig fik muligheden for at sammensætte sit helt eget hold af fodboldstjerner og bruge det til at spille mod andre.

    For at få et bedre hold til sit Ultimate Team, må man først og fremmest åbne "lootboxes" i form af særlige kortpakker med spillere. Det minder på mange måder om at samle på digitale fodboldkort, hvor nogle spillere er mere sjældne og bedre end andre.

    Den helt store forskel på virkelighedens fodboldkort og dem i FIFA er dog, at man i Ultimate Team rent faktisk kan spille med sine spillere.

    Kortpakkerne kan enten optjenes i spillet eller købes for både rigtige penge eller en virutel spilvaluta.

    Og er man heldig nok, kan man rent faktisk trække de bedste spillere.

    Hvem drømmer ikke om at kunne tilføje Lionel Messi, Cristiano Ronaldo eller Neymar til sit hold, selvom man oftest ender med Eliaquim Mangala eller Lukáš Hrádecký.

    Selvom chancen for at få de bedste spillere er ufattelig lav, bliver det hurtigt fristende at købe den næste pakke.

    For hvad nu hvis, man rent faktisk var heldig denne gang?

    Ultimate Team har langsomt, men sikkert, vokset sig til at være den vigtigste spilfunktion for EA, og det stopper ikke ved fodbold og 'FIFA', men gælder på tværs af deres mange sportsspil – lige fra basket til ishockey.

    I 2020 alene tjente de samlet mere end 1,62 milliarder dollars på deres Ultimate Team-funktion, hvilket svarede til omkring 29 procent af alle de penge, de hentede hjem det år, viser tal lagt frem af mediet Gameindustry.biz

    Derfor giver det god mening, at det også er den spilfunktion, der får mest opmærksomhed fra EA, når de udgiver et nyt 'FIFA'.

    Fodboldspilleren fra USA, Megan Rabinoe, var den tredje bedste kvindelige spiller i 'FIFA 16' med en vurdering på 90 ud af 99. (© Electronic Arts)

    Det er egentlig ret vildt, at det skulle tage 22 år, før man for første gang kunne spille med en kvindelig spiller i et 'FIFA'-spil.

    Men det var nu engang tilfældet i 'FIFA 16', som for første gang introducerede spilbare kvindelandshold.

    Der var 12 forskellige lande at vælge mellem, men desværre måtte vi se langt efter Pernille Harder og Nadia Nadim, da Danmark ikke var blandt de udvalgte.

    Og det er de desværre stadig ikke.

    En af de kvinder, der dog kunne se sig selv i 'FIFA 16' var amerikaneren Alex Morgan, der blev interviewet af EA i forbindelse med udgivelsen af spillet.

    - Det er en kæmpe ære for kvindelige spillere og vores hold at være inkluderet i 'FIFA 16'. Jeg har altid undret mig over, hvordan det ville være at se os i spillet, og det er fedt, at det nu er en realitet, siger hun og uddyber:

    - Vi professionelle bliver inspireret af de mange piger, der støtter os og stræber efter at være i vores sko en dag. Jeg var engang selv den lille pige, og jeg ved, hvor vigtigt det var for mig at have rollemodeller, jeg kunne efterligne både på og uden for banen, siger Alex Morgan.

    Og selvom det har taget lang tid, er 'FIFA' i dag et langt mere kønsinkluderende spil, end det var tidligere.

    I 'FIFA 21' havde man muligheden for at spille med kvinder i funktionen "Volta", der er street-fodbold, men i 'FIFA 22' går EA skridtet længere.

    Her kan man nemlig for første gang designe sin egen kvindelige spiller i "Pro Clubs"-formatet, hvor man spiller online som en enkelt spiller på et helt fodboldhold med ti andre, der spiller mod 11 andre.

    I 'FIFA 22' har de også valgt at tilføje den tidligere Arsenal-spiller Alex Scott som kommentator, der ligeledes bliver den første kvinde til den post.

    Ifølge de mange brugeranmeldelser fungerede FIFA 20 lige så godt, som Eden Hazard gjorde efter skiftet til Real Madrid samme år. (© Electronic Arts)

    Der findes dårlige anmeldelser, og så findes der elendige anmeldelser.

    Og det må man sige, at 'FIFA 20' fik fra de mange brugere, da det udkom i 2019.

    Intet sted fremgår det tydeligere end på siden Metacritic, der samler spilanmeldelser fra både brugere og anmeldere.

    Her fik 'FIFA 20' godt nok 79 point ud af 100 fra spilanmelderne, men brugerne var langt fra enige i den bedømmelse.

    De 3.582 brugere, som på nuværende tidspunkt har givet spillet en anmeldelse, var nemlig næsten alle sammen negativt stemte over for spillet, hvilket da også har resulteret i en mildest talt katastrofal samlet anmeldelse på 1.2 ud/ 10.

    En bruger, der hedder Rumbledore, begrundede sin anmeldelse på nul ud af ti med, at EA udgiver det samme spil år efter år med nogle få ændringer, som alle er ligeglade med.

    Brugeren PhillsAcer var enig med Rumbledore og gav spillet nul stjerner.

    - 'FIFA' har ikke ændret sig siden 2017. EA får deres lette penge for deres små opdateringer, og det er det samme indhold, vi får år efter år, skrev PhillsAcer.

    Selvom folk tilsyneladende var trætte af, at EA ikke for alvor gjorde noget for at distancere 'FIFA 20' fra de tidligere spil, led spillet også af en masse fejl.

    De kom især til udtryk i karrieredelen af spillet, hvor man indtager rollen som manager for en valgfri fodboldklub.

    Fejlene betød, at modstanderholdene ofte ville stille med tilfældige ungdomsspillere i stedet for den normale startellever, og det var ikke unormalt, at man spillede tre kampe på tre dage i spillet, fordi det ikke kunne planlægge forskellige fodboldturneringer ordentligt.

    Det ledte blandt andet til, at hashtagget #FixCarrerMode begyndte at trende på sociale medier, som der blev skrevet om på mediet EsportsTalk.

    Om 'FIFA 20' i bund og grund var så meget dårligere end 'FIFA 19' eller 'FIFA 21', må være op til den enkelte at vurdere, men det er et godt eksempel på den modstand, som EA i den grad har mødt de seneste par år, hver gang de har udgivet et 'FIFA'-spil.

    Brugerne på Metacritics kritik af 'FIFA 21' er præcis den samme, som man finder til 'FIFA 20' og 'FIFA 19'.

    Derfor bliver det spændende at se brugernes dom over 'FIFA 22'.

  36. Lavamasser hærger stadig de kanariske øer

    Lørdag morgen flød glohed lava fortsat fra vulkanen Cumbre Vieja, efter den fredag aften igen gik i udbrud på den kanariske ø La Palma.

    Den lokale TV-station TV Canarias reporterer om næsten 7.000 evakuerede, og i flere områder har man bedt borgere blive inden døre.

    På en mere positiv note melder Spaniens nationale geografiske institut om, at der ikke har været jordskælv i 24 timer, efter der er blevet registreret mere end 1.000 den seneste uge.

    Man forventer dog, at der vil være lava-strømme fra vulkanen op mod en måned endnu.

    Det er den første vulkanudbrud på La Palma siden 1971.

  37. Christian Poulsen bliver assistenttrænerherrelandsholdet

    Christian Poulsen har spillet 92 landskampe. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Den tidligere landsholdsspiller Christian Poulsen bliver ny assistenttræner på herrelandsholdet i fodbold. Det skriver DBU på sin hjemmeside.

    Han kommer fra en stilling som assistenttræner i hollandske Ajax.

    - Det danske fodboldlandshold har været en stor del af min karriere, og jeg er stolt over at skulle være en del af trænerstaben og det nuværende hold, lyder det fra Christian Poulsen.

    Han har spillet 92 kampe på det danske landshold og lavet seks mål mellem 2001 og 2012.

    Han kommer til at indgå i trænerteamet omkring landstræner Kasper Hjulmand sammen med Morten Wieghorst og Ismael López.

  38. En 46-årig mand er død efter knivstik på Bornholm

    En 46-årig mand blev i mandags overfaldet og stukket med en kniv på et kommunalt drevet værested for personer med misbrugsproblemer.

    Han døde i nat af sine kvæstelser, skriver Bornholms Politi i en pressemeddelelse.

    Manden har været indlagt siden overfaldet i mandags.

    I onsdags blev en 35-årig mand anholdt for knivstikket. Han nægter at have haft til hensigt at dræbe den 46-årige mand, men har erkendt at have begået det, der i straffeloven kaldes grov og farlig vold, skriver Ritzau.

    Hans forsvarer har forklaret knivstikkene med, at han handlede i nødværge.

  39. Canadiske biskopper undskylder for deres rolle på kostskoler for indfødte

    I Canada har en forening af biskopper nu undskyldt for den katolske kirkes rolle i at drive Canadas berygtede tidligere kostskoler, hvor landets oprindelige folk led under overgreb og fejlernæring.

    Det skriver Ritzau.

    Det er første gang, at biskopperne giver en undskyldning.

    Skolerne startede i 1831, og den sidste lukkede først i 1996.

    På skolerne blev børn af oprindelige canadiere indskrevet for, at de skulle vende deres egen kultur ryggen og tilegne sig vestlig kultur.

    Børnene blev i mange tilfælde separeret fra deres familier med tvang og led af fejlernæring. De blev også udsat for fysiske og seksuelle overgreb.

    Mange af skolerne blev drevet af den katolske kirke.

  40. Antallet af døde migranter på grænsen mellem Hviderusland og Polen vokser

    Polske grænsevagter ved en gruppe migranter i nærheden af Usnarz Gorny i Polen. (Foto: Kacper Pempel)

    Antallet af ofre for krisen på grænsen mellem Hviderusland og Polen vokser.

    Senest er en irakisk mand omkommet, og dødsfaldet blev i går bekræftet af de polske grænsevagter. Dermed har mindst fire migranter mistet livet i området alene den seneste uge.

    De polske myndigheder registrerede i alt 347 forsøg på at krydse grænsen i går, men det er uklart, hvor mange migranter der i øjeblikket befinder sig i området.

    Polen har, ligesom Letland og Litauen, erklæret nødretstilstand og bygget et over 2,5 meter højt pigtrådshegn i et forsøg på at holde flygtninge og migranter, der forsøger at krydse over grænsen fra Hviderusland, ude. Mange af dem kommer fra Irak, men også fra Afghanistan og Syrien.

    Nødhjælpsorganisationer har kritiseret regeringen for at forhindre flygtninge og migranter i at søge om asyl og blive tilset af læger.

    Polens regering har anklaget Hviderusland for at føre såkaldt "hybrid-krig" ved at lade migranter krydse grænsen.

  41. Rekordmange nye ladestandere til elbiler blev sat op i august

    I august kom der 600 nye steder i Danmark, hvor man kan lade sin elbil op i det offentlige rum, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

    Det er rekord på en måned.

    I alt er der nu 4.200 offentlige steder, hvor man kan lade sin elbil op i Danmark.

    De seneste tre år er antallet af elbiler i Danmark foredoblet - men antallet af ladestandere er ikke fulgt med i stort nok omfang, skriver Transportministeriet.

  42. DBU om VM hvert andet år: 'Det er en virkelig dum idé'

    VM i fodbold spilles hvert fjerde år. Sådan har det været i snart hundrede år.

    Men står det til Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), skal det i stedet spilles hvert andet år, så vi får dobbelt så meget VM.

    Men forslaget mødet kritik, blandt andet fra Dansk Boldspil-Union (DBU).

    - Fifa skylder sine medlemmer, Uefa og de regionale forbund at indgå i en reel dialog. Vi ser frem til et møde med Fifa, for vi vil gerne give til kende, at vi synes, det er en virkelig dum idé, siger DBU-direktør Jakob Jensen til Ritzau.

    Han mener, at det vil udvande VM, og at det vil give problemer for EM i fodbold.

  43. Danske bueskytter missede VM-bronze

    Det danske mixlandshold i bueskydningsdisciplinen compound skulle sent i går aftes forsøge at sikre sig en bronzemedalje ved verdensmesterskaberne i den amerikanske by Yankton.

    I bronzeduellen mødte danskerne et stærkt Sydkoreansk hold. Og modstanderen viste sig også at være en kende for stærk til det danske hold, der tabte 152-148.

    Dermed misser det danske mixlandshold lige akkurat bronzemedaljen.

    VM i bueskydning fortsætter til og med søndag.

  44. USA lader kinesisk Huawei-chef rejse hjem efter tre års tilbageholdelse

    USA har lavet en aftale med det kinesiske selskab Huawei om at lade firmaets finanschef, Meng Wanzhou, rejse hjem.

    Hun har siddet tilbageholdt i Canada i tre år, siden hun blev pågrebet på baggrund af en amerikansk udleveringsanmodning. Hun blev anklaget for at have brudt USA's sanktioner mod Iran.

    Den aftale, der nu er indgået, betyder, at justitsministeriet udskyder retsforfølgelse af hende til december 2022. Hvis hun til den tid har overholdt de betingelser, der er aftalt, vil tiltalen helt blive droppet.

    Aftalen indebærer også, at USA vil opgive at få Meng udleveret fra Canada. Det betyder, at hun kan forlade Canada, hvilket hun allerede gjorde fredag aften lokal tid, skriver Ritzau.

  45. Colombia har beslaglagt 3.500 hajfinner på vej til Hongkong

    De mange hajfinner blev konfiskeret i lufthavnen. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    De colombianske myndigheder har konfiskeret en stor ladning med omkring 3.500 hajfinner, der ulovligt skulle have været sendt til Hongkong. Det skriver Ritzau.

    Hajfinnerne blev beslaglagt i Colombias hovedstad, Bogota. Man vurderer, at mellem 900 og 1.000 hajer har måttet lade livet for at give så mange finner.

    I flere lande sælges hajfinner under påskud af, at de har helbredende effekter. I Kina indgår finnerne eksempelvis i traditionel kinesisk medicin.

  46. 15-årige Daniella blev kørt ned og brækkede ribben, ben og bækken: Tre ud af fire biler kører for stærkt i kommune

    - Jeg vågner af min mors skrig, og jeg kan næsten regne ud, at det er min søster, den er gal med.

    Mila Davidsen sætter ord på en oplevelse, hun havde for få uger siden, som har brændt sig fast i hukommelsen.

    Jeg når lige at se bilen et par meter foran mig, før den rammer mig, og så stivner jeg ligesom.
    Daniella Davidsen, 15 år

    Hendes 15-årige lillesøster, Daniella Davidsen, var netop gået ud af indkørslen og over vejen for at tage skolebussen i den lille by Særslev på Nordfyn, da ulykken skete.

    - Jeg kigger mig til begge sider for at se, om der er biler, men der er ikke nogen, siger Daniella Davidsen.

    Alligevel nåede hun kun et par få skridt over vejen, før hun blev ramt af en bil.

    - Jeg når lige at se bilen et par meter foran mig, før den rammer mig, og så stivner jeg ligesom. Derefter er det bare lidt tåget, hvad der er sket, fortæller hun.

    Om Daniellas ulykke kommer med i statistikken over trafikuheld, som er sket på grund af for høj hastighed, er endnu uvidst, da Fyns Politi oplyser, at de fortsat er i gang med efterforskningen.

    Men i Nordfyns Kommune bliver der i flere af de mindre byer kørt for hurtigt. Det viser en opgørelse fra Nordfyns Kommune.

    I Særslev, Uggerslev og Hårslev er det mellem 75 og 80 procent af bilisterne, der trykker for hårdt på speederen inden for byskiltene.

    Hovedgaden i Særslev, som Daniella Davidsen skulle over ved 7.30-tiden på ulykkesmorgenen, er vanskelig at krydse, fordi der hverken er vejbump eller vejchikaner, som får bilerne til at sætte farten ned.

    - Der er ingenting, der tvinger bilisterne til at fokusere på vejen og sænke farten, og det mangler vi, siger storesøster Mila Davidsen.

    Da storesøster Mila Davidsen hørte sin mors skrig, stormede hun ud til sin lillesøster, som lå på vejen.

    - Der står en mand, som prøver at holde mig tilbage, men jeg siger: 'Det er min søster, der ligger der'.

    - Jeg kommer ned til hende og prøver at snakke til hende. Jeg stryger hende lidt på armen og siger til hende: 'Mor og jeg er her, du skal nok klare det, du skal nok blive god igen, det skal nok gå, skat', fortæller Mila Davidsen.

    Daniella var ikke ved bevidsthed og responderede ikke. Mila var bange for, at hendes søster var død. Der stod mange folk rundt om Daniella, og hun havde fået en pude og dyne på, mens hun lå på den kolde asfalt med huller i sokkerne og uden sko, som var fløjet af i uheldet.

    Mila Davidsen tog et billede med sin mobil af den bil, der havde kørt hendes lillesøster ned. (Foto: PRIVATFOTO)

    En mand, som holdt Daniella i aflåst sideleje, fortalte Mila, at hendes lillesøster trak vejret.

    - Åh, det er bare vigtigt. Men på det tidspunkt ved vi jo ikke, hvor slemt det står til med resten af kroppen, siger Mila Davidsen.

    Der er ingenting, der tvinger bilisterne til at fokusere på vejen og sænke farten.
    Mila Davidsen, storesøster til Daniella

    Bilen, som kørte Daniella ned, holdt et stykke længere nede ad vejen. Den var skadet i fronten, på siden og på forruden.

    Og også Daniella Davidsen kom meget slemt til skade.

    - Jeg har brækket mit ben to steder og mit bækken, og så har jeg brækket ribben og punkteret lungen og fået en rift i leveren og nyren, og så har jeg også problemer med min tyktarm, siger Daniella Davidsen, som midlertidigt sidder i kørestol efter ulykken.

    Daniella Davidsen blev hentet i ambulance, efter hun blev påkørt. (Foto: Foto: Alexander Aagaard //Grafik: Signe Heiredal)

    Familien Davidsen er ikke den eneste, som er træt af hurtigtkørende bilister.

    Mange af de lokalråd, der er på Nordfyn, arbejder for, at politikerne bruger flere penge på trafiksikkerhed.

    Blandt andre Maren Grønlykke fra lokalrådet i Skåstrup og omegn.

    - Der bliver kørt for hurtigt - ikke mindst af lastbiler og landbrugsmaskiner - så forældre tør ikke lade deres børn stige på skolebussen, vente på skolebussen eller stige af den alene, siger hun.

    Mogens Jørgensen, som er formand for Morud Lokalråd, kæmper for, at bilerne skal sænke farten i lokalområdet.

    - Vi vil meget gerne, at det lykkes os at få sat fartgrænsen ned på Søndersøvej i Morud. Vi er som lokalråd i dialog med Nordfyns Kommune om at finde en løsning for at få hastigheden sænket, siger han.

    Rigtig meget handler om bilisternes og de øvrige trafikanters opmærksomhed.
    Louise Rasmussen, Driftschef, Nordfyns Kommune

    Også formanden for lokalrådet i Hårslev, Thomas Olsen, får en del henvendelser fra borgere i sognet, som er optaget af, at der bliver gjort noget - ikke for at trafikken bliver reduceret - men at farten kommer ned.

    Og de har et forslag til, hvordan det kan lykkes.

    - Vi har et ønske om at få sænket trafikken lige uden for landsbyen, så folk slipper pedalen, inden de rammer byskiltet, siger Thomas Olsen.

    Politikerne i Nordfyns Kommune fortæller, at de gerne vil bruge endnu flere penge på trafiksikkerheden i kommunen, men ved de seneste budgetforhandlinger i sidste uge blev der ikke sat ekstra midler af til trafiksikkerhed end tidligere år.

    (Foto: Foto: Nordfyns Kommune // Grafik: Signe Heiredal)

    Men Anders Thingholm (K), der er formand for teknik- og miljøudvalget, vil gerne se på, om der kan gøres mere.

    - Jeg synes, vi prioriterer det højt, men dermed ikke sagt, at vi ikke kan prioritere det endnu mere. Det vil jeg i hvert fald gerne arbejde for, siger han.

    Også Brian Lebæk (S), næstformand i teknik- og miljøudvalget i Nordfyns Kommune, understreger, at trafiksikkerhed er et vigtigt område.

    - Vi er enige om, at det skal prioriteres, men det, der bliver diskuteret, er blandt andet fremkommeligheden. Der er nogle, der prioriterer landbrugsmaskiner og mejetærskere højere, end vi gør i Socialdemokratiet, siger han.

    (Foto: Foto: Nordfyns Kommune // Grafik: Signe Heiredal)

    Trafiksikkerhed i den lille skala er ikke så omkostningstungt, fortæller Brian Lebæk.

    - Små projekter, som måske gør en stor forskel for lokalområdet, synes jeg helt sikkert, vi skal bruge noget mere energi og nogle flere penge på, siger han.

    Driftschef i Nordfyns Kommune Louise Rasmussen modtager en del henvendelser fra borgere med ønsker om mere trafiksikkerhed, og hun tænker også, at det er realistisk at indfri flere af dem.

    - Mange gange er det jo ikke store, forkromede trafiksikkerhedsprojekter. Så er det måske opstribning eller skiltning eller et andet tiltag, som kalder på en adfærdsændring. Rigtig meget handler om bilisternes og de øvrige trafikanters opmærksomhed, siger hun.

    Siden 2014 har der været flere end 650 politiregistrerede uheld i Nordfyns Kommune.

    Daniella Davidsen er begyndt i genoptræningsforløb og håber på, at kroppen på sigt bliver sig selv igen. Men hun er blevet lidt utryg ved at krydse vejen.

    - Det kan jo godt ske igen. Det håber jeg ikke, det gør, men det kan jo også ske for andre, siger Daniella Davidsen.

    Også Daniellas mor, Lana Victoria Davidsen, har fået en frygt for trafikken uden for døren.

    - Min største bekymring er den dag, hvor hun begynder at skulle tage bussen igen. Hvordan skal vi så beskytte hende? Det syn, jeg har set, vil jeg ikke ønske for nogen eller for mine naboer, som også har børn, siger Daniellas mor, som tydeligt er berørt af ulykken.

    Der ligger endnu ingen politirapport, og DR kender derfor ikke den konkrete årsag til Daniella Davidsens ulykke.

  47. Helle Thorning-Schmidt: Mit første møde med Angela Merkel var på dametoilettet

    Merkel siger snart "tschüss" til kanslerposten. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)

    Hun er blevet kaldt for ”Mandedræberen”, ”Mutti” og ”Europas Dronning”.

    I en ny DR-dokumentar fortæller en lang række tidligere statsledere og politikere om deres oplevelser med den tyske kansler, Angela Merkel.

    - Hun tjente Tyskland og Europa og hele verden meget, meget godt. Jeg tror, at hun vil blive husket som en af Europas største ledere, siger USA’s tidligere præsident Barack Obama til DR.

    Herhjemme mener tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, at Merkel én gang for alle har slået fast, at kvinder kan sidde på de allerhøjeste embeder.

    - Hun har vist, at kvinder kan forhandle med de største. De kan slå i bordet. De kan magten og aftvinge den allerstørste respekt. Det er en kolossal bedrift.

    Helle Thorning-Schmidt var statsminister fra 2011 til 2015 og husker tydeligt sit første møde med Tysklands kansler.

    Det var på dametoilettet under et møde i Det Europæiske Råd.

    - Jeg kom som helt frisk og grøn statsminister, og jeg står tilfældigvis og vasker hænder på samme tid som Angela Merkel. Vi taler om noget af det, vi snakker om inde på mødet, og så blinker hun til mig og siger: ”Nu er vi i en ny situation. For nu er det kvinderne, der ordner det politiske ude på toilettet” med en henvisning til, at det har mændene gjort til alle tider.

    Merkels måde at håndtere mandeverdenen på imponerede også Jean Claude-Juncker, der som formand for Europa-Kommissionen fra 2014 til 2019 var en nær, europæisk kollega til Merkel.

    - Vi havde en flok machoer i Det Europæiske Råd, men det påvirkede hende ikke.

    Men hvem er Tysklands afgående kansler, Angela Merkel, egentlig bag lukkede døre?

    Og hvordan lykkedes det en stille præstedatter fra Østtyskland at blive en af verdens vigtigste politikere i en mandsdomineret verden?

    For rigtigt at forstå, hvordan det lykkedes, må man spole tiden tilbage til Angela Merkels barndom og ungdom i det kommunistiske Østtyskland, DDR.

    Angela Dorothea Kasner blev født i 1954 og voksede op, mens Tyskland var delt i øst og vest.

    Med sine to søskende, sin far, der var præst, og sin mor, der var uddannet lærer, men husmor på fuld tid, boede hun i den lille østtyske by Templin, 70 kilometer nord for Berlin.

    I Templin bor to af Merkels tidligere skolelærere stadig. De beskriver hende begge som et barn, der på den ene side var meget genert og på den anden side ufattelig klog.

    - Hun var meget flittig og populær blandt de andre elever, fordi hun var så klog. Hun vidste alt, fortæller hendes tidligere russisklærer, Erika Benn.

    Merkel vandt DDR’s skolemesterskaber i russisk, men følte sig endnu bedre tilpas i matematikkens verden.

    - Jeg har aldrig haft andre piger af hendes slags. Hun var set med mine øjne noget helt særligt. Hun var meget flittig, målrettet og gav aldrig op, siger Merkels tidligere matematiklærer, Hans-Ulrich Beeschow.

    Som teenager drømte den unge Angela om Beatles, USA og frihed.

    Hun flyttede til Leipzig som 19-årig for at studere fysik ved universitetet. Hun syntes, at naturvidenskaben var politisk neutral.

    Hun forfulgte senere en forskerkarriere i Østberlin, men hun havde ikke ret mange penge, fortæller DR’s Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

    - Så i første omgang var hun faktisk bz’er i Prenzlauer Berg i Berlin. Hun og hendes venner borede en lås op og satte en ny i og flyttede ind. Det var relativt almindeligt, fordi det var svært at få en lejlighed i Berlin.

    Det var hér i Berlin, at hendes liv tog en uventet drejning og ledte hende ind i storpolitik.

    - Der var et kreativt og politisk miljø, og det var her, hun begyndte at tale med folk om, at der var et opbrud i Sovjetunionen på vej. Det var de første skridt ind i en politisk verden, fortæller Michael Reiter.

    Vil du høre vores podcast "Merkel Spezial", ligger der fem episoder om kansleren i Stjerner og striber - Ta'r til Tyskland.

    DDR-systemets fald blev en regulær åbenbaring for den 35-årige fysikforsker Angela Merkel, og det vækkede hende politisk.

    - Det var et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv, har Angela Merkel blandt andet sagt om Berlinmurens fald den 9. november 1989.

    Merkel var gået i sauna på den skæbnesvangre aften og var bagefter taget hen for at drikke en øl på en beværtning.

    - Hun ser, at der kommer flere og flere mennesker på gaden udenfor, og de går alle i den samme retning. Hun beslutter sig for at gå med og kommer ned til Bornholmer Strasse, der er grænseovergangen, hvor Muren falder som det første sted, fortæller Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

    Merkel blev inviteret med til fest i en lejlighed, men da de andre ville fortsætte ned på Vestberlins hovedstrøg, Kurfürstendamm, hvor en kæmpe fest var i gang, takkede Merkel nej.

    - Merkel siger, at det går ikke. Hun skal hjem og på arbejde næste morgen. Og det på trods af, at det er den største politiske begivenhed i måske et halvt århundrede. Men hun skal op på arbejde, for sådan er hun, siger Michael Reiter.

    Efter Murens fald tog Merkels politiske lynkarriere fart.

    Hun var begyndt i det kristent-konservative parti CDU, og Tysklands mægtigste mand, genforeningskansleren Helmuth Kohl, tog den østtyske nybegynder under sine vinger og gjorde hende til minister for kvinder og ungdom i 1991.

    - Det var en overraskelse for os alle. Jeg tror, at han ville have en, der var ubelastet. Og det passede godt, at hun både var kvinde og fra DDR, siger CDU-politikeren Paul Krüger, der på det tidspunkt var tæt på Merkel.

    Men Angela Merkel blev også den første i partitoppen, der tog afstand fra Helmuth Kohl, da han blev ramt af en sag om ulovlig partistøtte, der fik hans karriere til at styrte i grus.

    Herefter lykkedes det Merkel at udmanøvrere de andre kronprinser i CDU-toppen og blive CDU’s første kvindelige leder i år 2000.

    - Hun går efter magten. Og i tysk politik bliver man så kaldt mandedræber, fordi der er rigtig mange mænd i tysk politik, siger tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt om et af Merkels øgenavne.

    Da det i 2005 lykkedes Angela Merkel at blive kansler, skrev hun historie på flere planer. Hun blev ikke bare den første kvindelige kansler, men med sine 51 år var hun også den yngste kansler i Forbundsrepublikkens historie.

    - Angela er ikke kun usædvanligt intelligent. Hun er også meget klog. Det vil sige, at hun kan få noget ud af sin intelligens og bruge den til noget. Det er ikke alle intelligente mennesker, der kan det, siger CDU-politikeren Paul Krüger.

    Som Forbundskansler og leder af Europas stærkeste økonomi trådte Angela Merkel for alvor ind på den internationale scene.

    I løbet af de 16 år på posten opnåede hun også tilnavnet ”krisekansleren”, da hun både skulle navigere i eurokrisen, flygtningekrisen og senest coronakrisen.

    Angela Merkels håndtering af flygtningekrisen i 2015, herunder hendes berømte ord "wir schaffen das" - det vil sige "vi klarer det" - delte i den grad vandene og gør det stadig i dag.

    - 'Wir schaffen das' blev et signal om, at alle er velkomne, og så eksploderede det hele, siger Lars Løkke Rasmussen, der var statsminister herhjemme under flygtningekrisen.

    Han mener, at Merkels 'moral og kristne hjerte vandt over kynismen', men at det hverken var i Tysklands eller Danmarks interesse.

    Inden året 2015 var omme, havde Tyskland modtaget 890.000 flygtninge og migranter.

    - Når man har været kansler så længe, som Merkel har været, laver man også fejl. Og jeg tror, at håndteringen af flygtningekrisen var en af de fejl, vi må notere, mener også Helle Thorning-Schmidt.

    Anderledes ser den tidligere Europa-Kommisionsformand Jean-Claude Juncker på det. For havde Merkel lukket grænserne, ville flygtningene stadig være på banegården i Budapest og på gader og stræder, mener han.

    - Så hun havde ret. Og hun var modig, for hun skulle træffe beslutninger imod dele af offentligheden i Tyskland og dele af sin egen regering. Hun stod frem som en statskvinde, siger Jean-Claude Juncker.

    Angela Merkel er lige nu den EU-leder, der har siddet længst på magten. Og i hendes regeringstid har der været fire forskellige amerikanske præsidenter.

    - Angela var en mine foretrukne partnere på verdensscenen. Jeg var ikke altid enig i alt, hvad hun gik ind for. Ligesom hun ikke var enig i alt, hvad vi gjorde. Men jeg stolede på hende, siger USA’s tidligere demokratiske præsident Barack Obama.

    Hans forgænger, den republikanske George W. Bush, husker Merkel som en kollega, der "havde klasse og værdighed på en meget vigtig post".

    Men ikke alle amerikanske præsidenter har været så begejstrede for Tysklands kansler.

    - Jeg plejede at være Merkel-fan. Jeg synes, at det, har hun gjort mod Tyskland, er en skændsel. Jeg er ikke længere fan, har en anden tidligere republikansk præsident, Donald Trump, tidligere udtalt med henvisning til Merkels flygtningepolitik.

    Lars Løkke Rasmussen husker, hvordan Merkel optrådte ”næsten almoderligt” over for Donald Trump, når han sagde "rigtig mærkelige ting" på for eksempel Nato-topmøder:

    - Hun har talt til ham, som en mor ville gøre til et ustyrligt barn: 'Donald, prøv nu lige at høre her' og 'Donald, nu må du lige'. Hun er ekstremt udholdende og vedholdende.

    Og netop hendes udholdenhed vil Lars Løkke Rasmussen huske Merkel for.

    - Det er jo i sig selv en bedrift at være kansler i så mange år. Hun har haft en fantastisk ro og orden til at holde samling på tingene. Det er lidt sværere, hvis man må være kritisk, at se hendes store fremadrettede vision for fremtidens Tyskland, lyder det fra den tidligere danske statsminister.

    Angela Merkels vigtigste karakteristika bliver ofte beskrevet som udholdende, vedholdende og en fantastisk evne til at samle tropperne til syvende og sidst.

    - Hendes tålmodighed var afgørende, men nogle gange irriterende. Men tålmodigheden var med til at hjælpe hende gennem vanskelige øjeblikke i hendes politiske karriere. Hun lod tiden arbejde for sig, siger Grækenlands tidligere premierminister Alexis Tsipras, som var i benhårde forhandlinger med Merkel under eurokrisen.

    Den tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker husker også Merkel for hendes humoristiske sans.

    - Ingen tror det, men hun kan godt lide at grine.

    Kan du give et eksempel?

    - Hun er rigtig god til at imitere andre.

    Hvem?

    - Andre, siger Jean Claude-Juncker og smiler.

    Helle Thorning-Schmidt husker også Merkel for hendes lune humør, og at hun var meget nem at snakke med.

    - Der kunne være lille sjov bemærkning eller ironisk kommentar om noget, der var sket, eller noget, Putin havde sagt, eller andre ledere havde sagt. Så får man lidt værkstedshumor omkring, hvad der sker i det politiske miljø.

    Og netop det direkte og almindelige ved Merkels personlighed gør kun kontrasten til det at være magtfuld politiker endnu større, siger DR’s Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

    - På den ene side er hun fuldstændig normal. Hun er en forsagt forskersjæl, der er grænsende til det kedelige, og på den anden side er hun fuldstændig spektakulær som en af mest betydningsfulde politikere, vi har haft i Europa de sidste 20 år, siger Michael Reiter.

    Nu nærmer Merkel-æraen sig sin afslutning.

    I morgen er der valg til Forbundsdagen. Og når først den nye kansler og regering er fundet, takker Angela Merkel af efter 16 år på posten.

    Kom tæt på Angela Merkel, når Stéphanie Surrugue opsøger den tyske kansler i Berlin og sammen med en række tidligere stats- og regeringschefer i Europa og USA undersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre. Det er i dokumentaren ”Merkel, Mutti, Magten & Mændene”.

  48. Armin Laschet sætter slutspurten ind efter tumultarisk valgkamp: 'Han træder hele tiden i spinaten'

    Armin Laschet var udset til at blive kansler Angela Merkels afløser. Men han og CDU-partiet har haft en usædvanligt tumultarisk valgkamp. (Foto: LUKAS BARTH-TUTTAS / POOL © Ritzau Scanpix)

    - Han træder hele tiden i spinaten. Jo længere valgkampen varer, jo mere træder han i spinaten.

    Sådan lyder den hårde dom over Armin Laschet fra Delia Meier, en kunstner, som DR's udsendte reporter møder på gaden i Erfstadt i delstaten Nordrhein-Westphalen.

    Og hun er ikke den eneste af de lokale, som DR møder, der er utilfreds med spidskandidaten fra den tyske kristenkonservative alliance, CSU/CDU.

    Også den 20-årige studerende Meret Kochbeck er kritisk overfor Laschet:

    Armin Laschet er ministerpræsident i det folkerige Nordrhein-Westphalen, og i foråret var han favoritten til at overtage den tunge rolle som tysk kansler efter Angela Merkel.

    Men siden er det gået voldsomt ned ad bakke for Laschet, der i meningsmålinger er blevet overhalet indenom af socialdemokraten Olaf Scholz forud for det vigtige valg i Tyskland i morgen.

    I dag holder han sit sidste vælgermøde i hjembyen Aachen, hvor han skal forsøge at kapre de sidste stemmer efter en katastrofal valgkamp.

    Gennem 16 år har det kristenkonservative CDU været Tysklands største parti, men ved morgendagens valg ser det meget mere usikkert ud for partiet.

    Faktisk er situationen for Armin Laschet og de kristenkonservative "katastrofal" her dagen før valget, lyder vurderingen fra Michael Reiter, DR's Tyskland-korrespondent.

    - CDU/CSU har været Tysklands altdominerende parti i generationer. For bare et år siden lå de på næsten 40 procent i målingerne. Men i mellemtiden er de raslet ned på lidt over 20 procent, siger Michael Reiter.

    - Det tegner til det værste resultat nogensinde, siger korrespondenten, der kalder det et chok for partiets selvforståelse.

    Tilbage i april blev det bestemt, at det skulle være Armin Laschet, der skulle forsøge at løfte den tunge arv efter Angela Merkel, som har været Tysklands kansler i 16 år. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    Her blev kanslerkandidaten fanget på kamera midt i et grineflip, mens Tysklands forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, holdt en sober tale til de katastroferamte i området.

    De tyske medier var hurtige til at sætte spot på Laschet efter episoden. Her skrev den store tyske avis Bild 'Laschet griner, mens hele landet græder'. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    En af dem, der er vred over Armin Laschets opførsel, er Thomas Schlick. Han er postbud og fra netop Erftstadt.

    - Laschet er ikke min type. Jeg kan simpelthen ikke lide hans politik, siger Thomas Schlick til DR.

    Heller ikke kunstneren Delia Meier har meget tilovers for kanslerkandidatens opførsel:

    Herefter tog kurven et alvorligt knæk, men nedturen for Laschet og CDU startede faktisk før det nu verdensberømte grineflip, fortæller Michael Reiter.

    - Nedturen startede i virkeligheden under coronakrisen, da Laschet stadig kun var ministerpræsident i Nordrhein-Westphalen. Han virkede ikke til at tage krisen alvorligt og tog meget let på smitten, siger Michael Reiter.

    - Han var ikke meget for at lukke ned og blev kritiseret for det. Det fik hans popularitet til at dale, siger korrespondenten.

    Jürgen Krey har ikke specielt meget tilovers for Armin Laschet eller CDU:

    I starten af i år blev Armin Laschet valgt som formand for regeringspartiet CDU. Her blev han ramt af flere dårlige sager.

    - Da de konservative partier blev ramt af en stor korruptionsskandale, var den nye formand længe tavs og greb kun halvhjertet ind mod de skyldige. Og i dønningerne efter skandalen lykkedes det ham ikke at forhindre to katastrofalt dårlige delstatsvalg for CDU. Han fremstod som en svag leder, og kort efter tog partiets nedtur fart, forklarer Michael Reiter.

    - Da han så blev kanslerkandidat i stedet for den populære modkandidat, Markus Söder fra CSU, fik han også partiets græsrødder mod sig. Og så kom grineflippet og den dårlige håndtering af oversvømmelser, og så styrtdykkede han og partiet i meningsmålingerne.

    Armin Laschets og CDU's katastrofale valgkamp har ført til, at der nu er tæt løb mellem de kristenkonservative og socialdemokraterne fra SPD.

    Derfor tager man nu et ekstra våben i brug i håb om at vinde valget på de sidste meter, fortæller Michael Reiter.

    - De bringer Merkel ind i valgkampen, selv om hun egentlig ikke ville være en del af den, siger korrespondenten.

    Den seneste uge har kansleren optrådt med Laschet i både sin gamle valgkreds i det nordøstlige Tyskland såvel som i den anden ende af landet i den bayerske hovedstad, München.

    Angela Merkel er med til tre af Armin Laschets valgkamp-møder i denne sidste uge af valgkampen - selvom hun egentlig på forhånd havde sagt, hun ikke ville deltage i valgkampen. (Foto: Michaela Rehle © Ritzau Scanpix)

    Og i dag går turen altså til Laschets hjemby: Aachen.

    - Måske kan hendes støtte give CDU/CSU de procentpoint, der skal til. Det er vigtigt for Merkel, for det er hendes arv og hendes eftermæle, der er truet, siger Michael Reiter, der peger på, at mange job i partiet er på spil ved valget.

    Og selv om Armin Laschet er upopulær, så kan støtten fra Merkel blive afgørende ved valget, hvor intet er afgjort endnu, vurderer Michael Reiter.

    - CDU/CSU ligger mulehår bag SPD. Men tyskerne er et konservativt folkefærd. Når de står i stemmeboksen, kan det sagtens være, at de skæver til andre partier, der lover opbrud. Men så vælger de alligevel mere af det samme, fordi de kender det. Og fordi de orienterer sig mere efter partier end efter kandidater.

    Du kan komme tæt på Angela Merkel, når Stéphanie Surrugue sammen med en række tidligere stats- og regeringscheferundersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre i dokumentaren "Merkel, Mutti, Magten & Mændene" på DRTV.

  49. 23-årige Mikkels job er 'det fedeste i verden' - og det synes tusindvis af følgere også

    Op mod 100 timers arbejdsuger, nul fritid... og en lejlighedsvis lugt af gylle i tøjet.

    Selvom det ikke just lyder som opskriften på arbejdsglæde for de fleste, så kan den 23-årige landmand, Mikkel Smedegaard, ikke forestille sig at lave noget andet.

    - Det her med at få ting til at gro. Det, synes jeg, er det fedeste i hele verden, fortæller han om jobbet, der også byder på betjening af store landbrugsmaskiner i marken.

    Elsker dine videoer, du må aldrig stoppes.
    Føler på Mikkel Smedegaards kanal

    - Når jeg sidder der i mejetærskeren med fuld solskin og god udsigt og hører noget L.O.C. eller Niarn, og det vælter ind med korn, så har jeg det bare fantastisk.

    Faktisk synes Mikkel Smedegaard, at hans arbejde med at dyrke jorden på en gård uden for Aarhus er så fedt, at han besluttede sig for at lave videoer til YouTube.

    Det blev et hit.

    I dag har Mikkel Smedegaard tusindvis af følgere, der er vilde med at følge ham, hvilket landmanden mærker i kommentarfelterne. Her lyder det blandt andet fra et par begejstrede følgere på YouTube:

    - Du er den bedste YouTuber. Ps. elsker dine videoer, du må aldrig stoppes.

    - Virkelig god video! Det er fedt, som det altid er!

    I videoen fortæller Mikkel Smedegaard om, hvorfor det giver mening at være landmand på YouTube.

  50. Stor migrantlejr i Texas er ryddet for mennesker

    I den amerikanske grænseby Del Rio i Texas har myndighederne i går ryddet en stor lejr for migranter, skriver Reuters.

    Lejren, der ligger på grænsen mellem USA og Mexico, husede på et tidspunkt op mod 15.000 migranter på én gang.

    Nu er der kun enkelte arbejdsfolk tilbage, der fjerner det sidste af lejren, mens flere politibetjente ifølge Ritzau står langs kanten til floden Rio Grande for at afskrække nye migranter fra at forsøge at krydse floden ind i USA fra Mexico.

    USA's minister for indenlandsk sikkerhed, Alejandro Mayorkas, siger, at myndighederne de seneste to uger har truffet cirka 30.000 migranter i Del Rio - størstedelen af dem fra Haiti.

  51. Rigspolitiet: Legalisering af hash vil ikke have den ønskede effekt

    En delvis legalisering af hash vil ikke svække kriminelle bander og deres indtjening. Sådan lyder vurderingen fra Rigspolitiet i et svar til Folketingets Retsudvalg ifølge Berlingske.

    Retsudvalget har stillet spørgsmålet på baggrund af overborgmesterkandidat i København Sophie Hæstorp Andersens (S) melding om, at hun gerne ser hash bliver legaliseret.

Mere fra dr.dk