Nyheder

BILLEDSERIE: Tusinder ville se paven

Overblik

  1. I går kl. 19:27
    Dansk sølv ved kokke-VM
  1. BILLEDSERIE: Tusinder ville se paven
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (Foto: PAUL HANNA © Scanpix)
    • Mange argentinere havde fundet vej til Peterspladsen. Pave Frans kommer fra Argentina. (Foto: AFP PHOTO / FILIPPO MONTEFORTE)
    • En kvinde drikker den argentinske te mate, imens hun venter på paven. (Foto: REUTERS/Paul Hanna)
    • En lille pige holder Vatikanets flag på Peterspladsen. (Foto: AFP PHOTO / GABRIEL BOUYS)
    • To nonner sidder og venter på pavens velsignelse. (Foto: REUTERS/Paul Hanna)
    • Et mexicansk orkester leverer lidt underholdning, inden paven viser sig. (Foto: REUTERS/Chris Helgren (VATICAN - Tags: RELIGION))
    • En smilende Pave Frans inden han går ind i den kirke, hvor søndagens messe foregik. (Foto: EPA/Radek Pietruszka POLAND OUT)
    • Pave Frans på balkonen til den lejlighed, hvor han bor. Herfra velsignede han de troende på Peterspladsen. (Foto: REUTERS/Tony Gentile (VATICAN - Tags: RELIGION))
    1 / 12

    Pave Frans stod søndag i spidsen for den første messe som pave.

    Det skete i en lille kirke i Vartikanet.

    Efter messen velsignede paven de flere tusinde troende, der var mød op på Peterspladsen.

    Ovenfor kan du se billeder fra den argentinske paves første søndag som leder af den katolske kirke.

  2. Uefa dropper sanktioner mod resterende Super League-klubber

    Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) dropper sanktioner mod de resterende klubber i Super League-projektet, Real Madrid, FC Barcelona og Juventus.

    Det skriver Uefa på sin hjemmeside.

    Forbundet har ellers fastholdt, at de tre klubber burde straffes med sanktioner for ikke at træde ud af turneringen Super League, der tidligere på året skabte chokbølger i fodboldverdenen.

    Turneringen skulle have været Europas nye fodboldmæssige tilløbsstykke. Men modstanden fra resten af fodboldverdenen var så massiv, at ni af de 12 klubber trak sig fra planerne inden for kort tid. Dog ikke Real Madrid, FC Barcelona og Juventus.

    Uefa oplyser også, at man ikke længere vil opkræve bødepenge fra de ni klubber, som trak sig ud af projektet.

    Alt dette sker, efter at en domstol i Madrid i sidste uge afgjorde, at Uefa ikke kunne sanktionere klubberne.

  3. Advokat for ofre: R. Kelly er den værste seksualforbryder, jeg har retsforfulgt

    Advokat Gloria Allred talte til pressen efter mandagens dom mod R. Kelly. (Foto: Brendan MCDermid © Ritzau Scanpix)

    - Af alle de seksualforbrydere, jeg har forfulgt, er hr. Kelly dog den værste.

    Sådan siger advokat Gloria Allred, der repræsenterede seks af de ofre, som vidnede i sagen mod R&B-stjernen R. Kelly.

    Han blev ved en domstol i Brooklyn mandag dømt skyldig i en omfattende sag om menneskehandel og seksuelle overgreb.

    Gloria Allred har været advokat i 47 år, og har i sin tid ikke set noget lignende, sagde hun efter domsafsigelsen til de fremmødte journalister ifølge CNN.

    - For det første brugte han sin kendisfaktor til at rekruttere sårbare, mindreårige piger for at misbruge dem seksuelt.

    - For det andet brugte han mange af sine tætteste medarbejdere til at hjælpe ham med at lokke hans ofre til ham og isolere, skræmme, kontrollere, indoktrinere, straffe, udskamme og ydmyge dem. Alt det gjorde ham farligere end mange andre seksualforbrydere, siger Gloria Allred.

    R. Kelly nægter sig skyldig i alle anklager. Strafudmålingen finder sted 4. maj næste år.

  4. Styrelser og regioner går sammen om plan for kødædende bakterier

    Styrelsen for Patientsikkerhed går nu sammen med Sundhedsstyrelsen og regionerne i gang med at udarbejde en såkaldt national instruks om kødædende bakterier.

    Det sker, efter DR i en dokumentar har vist, hvordan sundhedspersonale flere gange har overset symptomer på den sjældne lidelse.

    Hurtig diagnose og behandling er afgørende, da lidelsen meget hurtigt kan blive livstruende.

    Derfor skal instruksen skærpe opmærksomheden på kødædende bakterier og ensarte behandlingen på tværs af landets sundhedsvæsen, lyder det fra direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri.

    - Set i bakspejlet er det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi ikke tidligere har prioriteret arbejdet med kødædende bakterier. Men vi har jo så til gengæld prioriteret arbejde med andre og mindst lige så alvorlige sygdomme, som rammer endnu flere end kødædende bakterier. Men nu træder vi speederen i bund i forhold til arbejdet med den nye nationale instruks, siger hun.

  5. EU-korrespondent: Kansler-kamp kan gøre Tysklands næste leder tandløs i EU

    Forhandlingerne om en ny tysk regering bliver afgørende for, om Tyskland er i stand til at spille en ledende rolle i det europæiske samarbejde i fremtiden.

    Der er lagt op til, at enten CDU eller SPD skal danne regering med De Grønne eller SPD - to partier med store modsætninger:

    - Hvis regeringsgrundlaget ender med at blive et program med uklare og floromvundne formuleringer, hvis primære formål er at dække over, at der er dannet en ny tysk regering, som er grundlæggende uenig om centrale dele af europapolitikken, så kan EU-landene se frem til en ny æra i europæisk politik, hvor man går fra magtfulde Merkel til en tandløs kansler, lyder det fra Ole Ryborg.

  6. Tre polske regioner opgiver LGBT-fri zoner efter EU-pres

    Tre regioner i Polen har mandag stemt for at sløjfe de omstridte bestemmelser, der erklærer deres områder for 'LGBT-frie zoner'.

    Det skriver det polske nyhedsbureau Pap ifølge Ritzau.

    Skridtet fra de tre regioner kommer efter pres fra EU, der har advaret om, at de pågældende regioner kan miste økonomisk støtte fra EU.

    Flere af Polens regioner meddelte i 2019, at de nu var fri for det, de selv betegnede som LGBT-ideologi.

    Men det bragte Polen på kollisionskurs med EU, der holder fast i, at det er et brud på europæisk lov at diskriminere folk på grundlag af deres seksualitet.

  7. R. Kelly kendt skyldig i menneskehandel og seksuelle overgreb

    R. Kelly under mandagens retsmøde i Brooklyn, hvor juryen afgav sin dom. (Foto: JANE ROSENBERG © Ritzau Scanpix)

    'I Believe I Can Fly'-sangeren R. Kelly er mandag aften blevet kendt skyldig i en omfattende sag om menneskehandel og seksuelle overgreb.

    Det skriver nyhedsbureaet Reuters.

    Retssagen mod den tidligere R&B-stjerne begyndte den 18. august. Her var han tiltalt for en lang række forhold – blandt andet voldtægt, menneskehandel og seksuel misbrug af kvinder og mindreårige piger.

    Mandag blev han ved en domstol i Brooklyn dømt skyldig i samtlige anklager.

    Sagen mod sangeren eksploderede i begyndelsen af 2019, da dokumentaren 'Surviving R. Kelly' udkom. Her stod flere kvinder frem og anklagede R. Kelly for at have begået overgreb mod dem.

    R. Kelly nægter sig skyldig i alle forhold. Strafudmålingen finder sted 4. maj næste år, og ifølge CNN kan sangeren risikere at blive idømt flere årtiers fængsel.

  8. Islandsk profil forlænger AGF's sejrsstime

    AGF’s islandske profil, Jón Dagur Thorsteinsson, blev mandag aften helten for aarhusianerne, da kantspilleren stod for kampens eneste scoring i en 1-0-sejr over Sønderjyske.

    Hjemme på Ceres Park fortsatte AGF den gode stime efter en svær sæsonstart, og de hvide gik dermed sejrrigt fra banen for tredje superligakamp i træk.

    De tre point falder på et tørt sted i det aarhusianske, hvor AGF nu springer helt op på syvendepladsen med 12 point efter ti runder.

    Sønderjyske hænger fast i bunden med otte point som næstsidst i tabellen.

  9. Navalnyj nomineret til EU's menneskerettighedspris

    Den fængslede russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj er blandt de nominerede til EU's menneskerettighedspris, Sakharov-prisen.

    - Det er afgørende, at vi bekræfter vores utrættelige støtte til Navalnyj og understreger, at hans velvære er Putins ansvar, siger den hollandske EU-politiker Peter van Dalen.

    Den russiske Putin-kritiker blev i august 2020 forgiftet med en dødelig nervegift under en rejse i Rusland. Flere vestlige nationer mener, at Rusland stod bag attentatet.

    Ud over Navalnyj tæller årets nominerede også en gruppe afghanske kvinder, den bolivianske politiker Jeanine Añez og den britiske ngo Global Witness.

    Vinderen bliver offentliggjort den 21. oktober.

  10. Politisk kompromis og degradering løste regeringskrise i Grønland: Nu venter slagsmålet om afgiften på hellefisk

    Pele Broberg var indtil i dag ansvarlig for udenrigsområdet i den grønlandske regering. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Grønland har den seneste uge været gennem lidt af en regeringskrise.

    For forrige søndag satte Pele Broberg - den ansvarlige for udenrigsområdet i den grønlandske regering - sindene i kog med et interview i Berlingske.

    Et interview, hvor han blandt andet blandt andet luftede tanker om, at kun folk med inuit-baggrund skal kunne stemme ved en eventuel fremtidig løsrivelsesafstemning. Og hvor han sagde, at han ikke længere ville bruge ordet rigsfællesskab om relationen mellem Danmark og Grønland.

    For det har ifølge ham intet med et fællesskab at gøre. Derimod er der tale om dansk overherredømme i Grønland, mener han. Og så skal Grønland på sigt overtage Danmarks plads i Arktisk Råd.

    Det faldt dog ikke i god jord hos Brobergs regeringspartnere i Grønlands største parti, IA, og landsstyreformand Mute B. Egede. I dag tog sidstnævnte konsekvensen og fjernede Broberg fra udenrigsområdet i regeringen.

    Pele Broberg (til højre) og Mute B. Egede (ved siden af ham) holdt i maj et fælles pressemøde med USA's udenrigsminister, Antony Blinken (nummer to fra venstre) og Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (til venstre). (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    - Vi har i koalitionen haft en dialog og er blevet enige om at gøre dette. Det vigtigste for os er, at vores mål og visioner er i føresædet. Og ikke mindst, at vi arbejder for landets og befolkningens bedste, sagde landsstyreformand Mute B. Egede tidligere i dag.

    Pele Brobergs interview gav nemlig med det samme problemer i den grønlandske regering. For ikke kun regeringspartneren med landsstyreformanden i spidsen var utilfreds. Regeringens støtteparti, Atassut, meddelte kort efter, at de ønskede Brobergs afgang.

    Alternativet var, at man enten udskrev nyvalg eller lavede en mindretalsregering kun med IA.
    Kim Bildsøe Lassen

    Og det førte altså til, at han i dag mistede ansvaret for både udenrigsområdet og klima, mens han fortsat har ansvaret for erhverv og handel.

    - Ingen har lyst til nyvalg. Så det handlede om at prøve at finde et kompromis, alle kunne leve med, uden at det medførte, at man måtte gå til en yderlighed og udskrive valg, siger DR's nyhedsvært Kim Bildsøe Lassen, der dækkede det grønlandske valg i april tæt.

    Som en del af kompromiset har Pele Brobergs parti, Naleraq, i stedet fået et ekstra medlem af regeringen.

    - Alternativet var, at man enten udskrev nyvalg eller lavede en mindretalsregering kun med IA. Og det anså alle for at være meget problemfyldt, siger Kim Bildsøe Lassen.

    Ifølge Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i Rigsfællesskabets forandring, skal man da også se dagens udvikling i Grønland i det lys, at landet de seneste ti år har haft meget skiftende regeringskonstellationer.

    - Den nye regeringskonstellation med IA og Naleraq sagde, at nu ville man have længerevarende aftaler og forlig, så man fik noget stabilitet og gennemført noget politik i stedet for at skifte linje hver tredje måned, siger han.

    Og derfor har man villet gå langt for ikke at skulle ud i et nyt valg.

    - Det her viser, at de er ret villige til at bøje sig mod hinanden, siger han og understreger, at det er et "meget profileret" område, Pele Broberg har accepteret at få taget fra sig.

    Et område, der i grønlandsk sammenhæng er rart at have, fordi man kan stille mange krav og profilere sig uden selv at skulle levere, fordi en del af udenrigspolitikken er i danske hænder.

    Mute B. Egede blev landsstyreformand i Grønland efter valget i april (Foto: Kim Dang Trong © DR)

    Han vurderer, at det især var Pele Brobergs udtalelser om stemmeret, der fik bægeret til at flyde over for de andre grønlandske partier.

    For selvom det var en provokation at omtale et "dansk overherredømme", så kunne han nok være sluppet afsted med den del. Men han sagde også, at kun grønlædere og deres efterkommere skulle have stemmeret, når man skal stemme om grønlandsk selvstændighed.

    - Der kan vi se nu, at sådan tænker de andre partier ikke. De vil have, at andre også er inkluderet i et fremtidigt Grønland. Det var jo reelt et etnisk renset nationsbegreb, Broberg omtalte. Det bliver politisk uacceptabelt, siger Ulrik Pram Gad.

    Men selvom det er lykkedes landsstyreformand Mute B. Egede at få Pele Broberg og hans parti til at acceptere at miste udenrigspolitikken, så kan der stadig være problemer forude for de to regeringspartier.

    Det bliver et kæmpe slagsmål.
    Kim Bildsøe Lassen

    For ifølge Kim Bildsøe Lassen står de to partier meget langt fra hinanden.

    - Det grønlandske valg kom til at handle meget om, om der skal udvindes uran i Grønland. Det er de to partier enige om, at det skal der ikke. Men de er uenige på stort set alle andre områder, siger han.

    Derfor bliver efteråret også spændende i grønlandsk politik. For de to partier skal blive enige om en ny finanslov, og særligt ét område ser ud til at kunne ende i en stor konflikt - afgiften på hellefisk.

    - Det bliver et kæmpe slagsmål, vurderer Kim Bildsøe Lassen.

    Og forsker Ulrik Pram Gad er enig.

    - IA vil have penge i landskassen og sikre fiskeriets bæredygtighed med en højere hellefiskafgift. Naleraq har omvendt nogle medlemmer, der siger, at fiskerne selv skal have lov at beholde de penge, siger han.

    Derfor kan det blive "virkelig sprængfarligt", fordi det i modsætning til udenrigspolitikken handler om pengepungen for rigtig mange grønlændere.

    Han vurderer dog, at det alligevel kan lykkes de to partier at blive enige i den kommende tid.

    - I dag lykkedes det dem at detonere den her politiske bombe. Og det er et tegn på, at de rigtig gerne vil. Så kan de nok også håndtere den næste, siger han, men understreger:

    - Alt kan ske i grønlandsk politik.

  11. Improviseret takeaway-menu sikrer dansker sølv ved kokke-VM

    Her er det danske hold bestående af (fra venstre) assistent Sebastian Holberg Svendsgaard, kandidat Ronni Vexøe Mortensen, medhjælper Olivia Thorbek Jensen og træner Rasmus Kofoed. (Foto: Claes Bech Poulsen)

    Danmark vinder andenplads ved det uofficielle VM for kokke, Bocuse d'Or, der netop er løbet af stablen i Lyon.

    Med kokken Ronni Vexøe Mortensen i front har det danske hold trænet i knap tre år til konkurrencen, som Frankrig vandt førstepladsen i - og Norge tredjepladsen.

    Det er de skarpeste og allerhårdeste kokke i verden, der er tilstede til Bocuse d'Or.
    Ole Troelsø, madanmelder

    - Jeg er megastolt over vores præstationer. Vi har virkelig kæmpet for det hele vejen igennem. Jeg er benovet over at komme op på skamlen, fortæller Ronni Vexøe Mortensen.

    Danmarks kandidat, Ronni Vexøe Mortensen, arbejder til daglig på den trestjernede Michelin-restaurant Geranium. Han fik sølv ved det europæiske Bocuse d'Or i 2019 og kvalificerede sig derved til VM. (Foto: Bocuse d'Or)

    Sammen med resten af holdet, der også tæller assistenten Sebastian Holberg Svendsgaard og træner Rasmus Kofoed, har han arbejdet intensivt på den hemmelige menu, som de skulle tilberede og præsentere for dommerpanelet i Lyon.

    Ved årets Bocuse d'Or skulle hvert hold kreere en fadservering samt en menu med takeaway som tema, hvor blandt andet cherrytomater og oksebov skulle være gennemgående elementer.

    Alle hold fik præcis fem timer og 35 minutter at tilberede deres menuer foran et stort livepublikum.

    Det har krævet en intensiv træning over knap tre år, fortæller Ronni Vexøe Mortensen.

    - Vi har lavet menuen omkring 100 gange. Det har været en hård rejse, mentalt og fysisk.

    Den danske delegation skulle forsvare den førsteplads, som den danske kok, Kenneth Toft-Hansen, vandt i 2019 sammen med hæderen som verdens bedste kok.

    På den sølvvindende menu improviseret over emnet 'takeaway' indgik der blandt andet pandestegt reje, grillet olie, syltet selleri, perler af cherrytomater og den ærkedanske klassiker rygeost. (Foto: Claes Bech Poulsen)

    Men selvom Frankrig endte med at tage guldet i år, så er der ikke noget at ærgre sig over, mener madanmelder Ole Troelsø, der har fulgt Bocuse d'Or tæt.

    - Det er virkelig, virkelig flot. Det er de skarpeste og allerhårdeste kokke i verden, der er tilstede til Bocuse d'Or, fortæller han og sammenligner begivenhedens tyngde og betydning med racerløbet Formel 1.

    - Det kræver jo en enorm disciplin. Det danske hold har jo trænet og trænet, og Frankrig er jo historisk set nogle af de rigtig tunge kandidater.

    Danmark vandt første gang guld i 2011, hvor Rasmus Kofoed hev det hjem.

    Det var skelsættende for den status som Danmark har i dag, når der falder hæder i fingastronomiske cirkler, mener Ole Troelsø.

    - Før Rasmus Kofoed placerede Danmark sig jo sjældent helt godt. I dag er vi jo oppe i toppen af det gastronomiske klassement. Vi har vænnet os til, at vi kan gøre os gældende.

    På fadserveringen, hvor oksebov skulle indgå, indgik der blandt andet vilde svampe, peberrod, karljohan-gelé, syltede ramsløg og glaskål. (Foto: Claes Bech Poulsen)
  12. Sjælden nervesygdom uden kur: Hvad er ALS?

    Omkring 400 mennesker i Danmark har det.

    Den sjældne, dødelige nervesygdom ALS.

    Mange kender sygdommen som den Stephen Hawking, den verdensberømte og nu afdøde teoretiske fysiker, led af. Han fik ALS som 21-årig, men levede højst usædvanligt, indtil han blev 76 år.

    Desværre har de fleste med ALS ikke de samme udsigter til et langt liv. Flere, der arver sygdommen, kan leve i 10-15 år.

    Men det er kun én ud af ti, der arver ALS. Størstedelen bliver ramt af sygdommen ud af det blå.

    Og kun én ud af fem af dem lever i mere end fem år. Men hvad er ALS? Det svarer vi på i videoen over artiklen.

  13. Indsats mod kødædende bakterier på vej: ’Nu træder vi speederen i bund’

    DR har i en dokumentar vist, hvordan læger i flere tilfælde har overset symptomer på kødædende bakterier - med fatale konsekvenser til følge. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad)

    Symptomerne på kødædende bakterier skal sidde på rygraden, når læger og andre sundhedsansatte møder patienter med den alvorlige lidelse.

    Det understreger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri, efter DR i en dokumentar har vist, hvordan sundhedspersonale flere gange har overset symptomer på kødædende bakterier.

    Styrelsen for Patientsikkerhed går nu sammen med Sundhedsstyrelsen og regionerne i gang med at udarbejde en såkaldt national instruks om den sjældne lidelse.

    Instruksen skal sikre, at for eksempel vagtlæger og visiterende personale på hospitalers akutafdelinger ved, hvornår de skal mistænke kødædende bakterier, og at de med det samme skal sende patienterne til operation for at få fjernet inficeret væv.

    - I første omgang målretter vi arbejdet mod det visiterende personale. Men dermed ikke sagt, at vi ikke også kan kigge længere frem i den kæde, der er, når en patient kommer ind og skal behandles. For der kan også være forsinkende led andre steder i systemet, siger Anette Lykke Petri.

    Kødædende bakterier kan sprede sig med fem til ti centimeter i timen, mens bakterierne ødelægger kroppens væv.

    Hurtig diagnose og behandling er afgørende, da lidelsen meget hurtigt kan blive livstruende, siger overlæge i infektionssygdomme og klinisk lektor ved Aarhus Universitet Carsten Schade Larsen.

    - Det er en infektion, der breder sig lynhurtigt, og tiden er en afgørende faktor for, hvor god prognosen for overlevelse er, siger han.

    Et symptom på infektion med kødædende bakterier er ubærlige smerter. Men flere sundhedspersoner fik ikke koblet Henrik Winthers smerter sammen med den sjældne lidelse.

    I 2014 døde 44-årige Henrik Winther fra København, efter han blev inficeret med kødædende bakterier efter en knæoperation.

    Da han ringede til akuttelefon 1813 med ubærlige smerter, foreslog vagtlægen ham at drikke en kop the eller kakao og kontakte hospitalet dagen efter.

    Under et døgn senere var Henrik Winther død.

    "Det, jeg kan udelukke, det er alle de farlige ting," sagde lægen hos akuttelefon 1813 i samtalen, som du kan høre klip fra herunder:

    Henrik Winthers dødsfald blev indberettet som en såkaldt utilsigtet hændelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, der indsamler viden om, hvad der går galt i sundhedsvæsenet.

    Styrelsen har fra 2011 til november 2020 behandlet 66 indberetninger om utilsigtede hændelser i sygdomsforløb med kødædende bakterier.

    36 af de utilsigtede hændelser omhandler forsinket diagnose eller forsinket behandling. Det kan for eksempel skyldes, at en læge har overset symptomer, at patienten først er blevet sat i behandling for en anden lidelse, eller at der ikke har været en ledig operationsstue.

    - 66 utilsigtede hændelser er meget i min optik, fordi de har nogle alvorlige konsekvenser for de personer, som bliver berørt, siger læge og ph.d. i kødædende bakterier Marco Bo Hansen, der er forskningsleder i virksomheden Sani Nudge.

    Marco Bo Hansen har sammen med andre eksperter efterlyst en national indsats, som skal skærpe opmærksomheden på den sjældne lidelse og ensarte behandlingen på tværs af sundhedsvæsenet.

    - Det skal være sådan, at vi som borgere modtager ensartet behandling, uanset hvor i Danmark vi bliver indlagt, siger han.

    Og det er netop det, der er målet med den nationale instruks, fortæller Anette Lykke Petri.

    - Set i bakspejlet er det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi ikke tidligere har prioriteret arbejdet med kødædende bakterier. Men vi har jo så til gengæld prioriteret arbejde med andre og mindst lige så alvorlige sygdomme, som rammer endnu flere end kødædende bakterier. Men nu træder vi speederen i bund i forhold til arbejdet med den nye nationale instruks, siger hun.

    FAKTA: Hvad er en instruks?

    • Sundhedsfaglige instrukser er et arbejdsredskab, som sundhedspersoner bruger i det daglige arbejde til at søge viden om, hvordan de skal agere i forskellige situationer.

    • Instrukserne kan blandt andet beskrive procedurer for håndhygiejne, opbevaring af medicin, hvordan en sygdom skal behandles, eller redegøre for, hvordan ansvar og opgaver skal fordeles mellem sundhedspersoner i specifikke situationer.

    Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner Karin Friis Bach (R) er enig i, at der er behov for klare instrukser, som skærper sundhedspersonalets opmærksomhed på lidelsen.

    Derudover er det vigtigt at sikre, at erfaringer bliver delt, og at alle dele af sundhedsvæsenet lærer af hinandens fejl, siger Karin Friis Bach:

    - Sundhedsvæsenet er jo betjent af mennesker, så selvfølgelig kan der ske menneskelige fejl. Men det, der er det vigtige for os, er, at vi lærer, hver gang noget er gået galt, så vi hele tiden bliver så gode som overhovedet muligt.

    Ud over arbejdet med en national instruks, der ventes afsluttet i løbet af nogle måneder, er Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne i gang med at se på, hvordan man kan fjerne forsinkende led i arbejdsgangene ved tidskritiske sygdomme som kødædende bakterier.

  14. Er vægttab eller motion den sundeste løsning mod overvægt? Nu har forskere et svar

    Slankekure giver mange mennesker yoyo-vægt. En svingende vægt øger risikoen for diabetes, fedtlever og tab af muskelmasse. (Foto: Science Photo Library)

    Det vigtigste er, hvor meget du bevæger dig. Ikke hvad vægten siger.

    Det er i hvert fald, hvad en ny undersøgelse fra Arizona State University er kommet frem til.

    Raske og sunde kroppe findes i alle former og størrelser.
    Glenn Gaessor, professor i motionsfysiologi

    Her konkluderer forskerne, at fysisk aktivitet er bedre til at mindske sundhedsrisikoen ved overvægt, end hvis du kaster dig ud i et vægttab.

    - Folk skal vide, at man også kan være fit, selvom man har ekstra fedt. Raske og sunde kroppe findes i alle former og størrelser, lyder det fra Glenn Gaesser i en pressemeddelelse. Han er en af forskerne bag undersøgelsen.

    Forskerne har sammenlignet metastudier, hvor de har sat vægttab over for fysisk aktivitet.

    Her har de undersøgt, hvad der er mest effektivt minimerer risikoen for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk og for tidlig død.

    Og de er kommet frem til, at fysisk aktivitet er den største faktor.

    Med andre ord kan du sagtens have en stor krop, men stadig være sund, hvis du har en aktiv livsstil. Det er Jens Troelsen, der er Institutleder for Idræt og Biomekanik hos Syddansk Universitet, enig i.

    - Det gør ikke noget at have lidt ekstra på sidebenene, hvis man til gengæld motionerer og får pulsen op et par gange om ugen. Det er en måde, man kan kompensere for sin overvægt, siger han.

    Undersøgelsen er designet til at vælge enten vægttab eller fysisk aktivitet som den største spiller. Og selvom den fysiske aktivitet er løbet af med sejren, betyder det ikke, at vægttabet kan være lige meget.

    Det understreger Fergus Guppy, der er seniorlektor i humanfysiologi fra Brighton Universitet i England. Han anbefaler fortsat en kombination af vægttab og fysisk aktivitet til overvægtige.

    - Beskeden om, at øget træning er en god ting, er korrekt, men det skal være i forbindelse med vægtkontrol. De to i samspil er uden tvivl er mere gavnlige, siger han.

    Den nye undersøgelse peger på, at mange der taber sig, har tendens til at tage kiloene på igen.

    - Mange bruger intensive slankekure for at tabe mange kilo ad gangen. Men når kuren slutter, sniger de gamle vaner sig tilbage i hverdagen, og derfor kommer kiloene på igen, forklarer han.

    Fænomenet bliver kaldt ‘yoyo’-vægt. Det er bestemt heller ikke sundt for din krop at svinge op og ned i vægt hele tiden. Faktisk er ‘yoyo’-vægten forbundet med øget risiko for diabetes, fedtlever og mindre muskelmasse.

    - En slankekur er meget på timebasis. Hver gang vi skal spise, skal vi skal tænke os om og modstå fristelser. Men fysisk aktivitet er mere på ugebasis, hvor du skal af sted to til tre gange om ugen. Derfor kan det være et godt redskab, siger Jens Troelsen.

    Derfor er en livsstilsomlægning den rette vej. Men er du ikke klar til at vende alle dine vaner på hovedet, kan det være et godt sted at starte med motion to-tre gange om ugen.

    Hvis du i forvejen er overvægtig og har lyst til at komme i gang med at dyrke motion, har Jens Troelsen et par råd.

    - Den ekstra vægt belaster og slider på dine knæ og hofter. Derfor er det en god idé at undgå aktiviteter, hvor du skal bære din egen vægt, som for eksempel løb, siger han.

    I stedet for kan du hoppe på hverdagscyklen eller mountainbiken - eller tage en ugentlig tur i svømmehallen.

    - Det kan være godt at starte med at integrere så meget bevægelse ind i hverdagen som muligt. Cykle i skole eller på arbejde, tage trappen, gå ned for at handle eller stå op på jobbet. Det hele tæller, siger Jens Troelsen.

  15. 2.500 deltager i stor international øvelse for specialstyrker i Danmark

    Nordeuropas største militærøvelse for specialstyrker finder sted i Danmark over den næste halvanden uges tid.

    2.500 udenlandske soldater fra 13 nationer kommer til Danmark - og både skibe, gummibåde og fly vil også være en del af øvelsen "Night Hawk".

    Der kan derfor de kommende dage høres både larm og eksplosioner, når jægersoldater, frømænd og andre soldater træner i det danske terræn, advarer Forsvaret.

    Det danske forsvar deltager med enheder fra Specialoperationskommandoen, søværnet, hæren, flyvevåbnet og Hjemmeværnet.

  16. VIDEO Unge venter op til 19 uger på psykologhjælp

    Er du ung og lider af angst eller depression, skal behandlingen være på statens regning.

    Det er budskabet bag den gratis psykologordning, som regeringen og partierne bag dette års finanslov har gjort permanent, så den nu gælder for unge under 25 år, der lider af angst eller depression. Før kørte ordningen kun som forsøg for de 18-21-årige.

    Men når de unge søger hjælp, bliver de mødt af ventetid i flere måneder.

    Lige nu er ventetiderne på psykologhjælp nemlig rekordlange landet over. I den region med længst ventetid må man vente helt op til 19 uger for at få den første tid hos psykologen. Og ventetiden kan få alvorlige konsekvenser:

    - Når de unge skal vente lang tid på at få hjælp, risikerer de at blive mere syge. Og det resulterer i både længere og dyrere behandlingsforløb, fortæller Sonja Breinholst, lektor på Københavns Universitet og leder af Center for Angst.

    Og dem der skal løse problemet?

    De diskuterer stadig, hvordan vi overhovedet er endt her.

    Se videoen og forstå det system, som mange unge lige nu sidder fast i.

  17. Telefonlinjen til lægevagten i Region Hovedstaden virker igen efter nedbrud

    Tidligere på aftenen brød telefonlinjen 1813 til lægevagten ned i Region Hovedstaden.

    Men nu er den tekniske fejl på telefonsystemet løst.

    - Der er derfor igen normalt drift på Akuttelefonen, skriver regionen på Twitter.

  18. Advarer om 'vulkan-turister' på La Palma: De optager sengepladser, der kan bruges til evakuerede lokale

    Vulkanudbruddet på den spanske ø La Palma har forårsaget ikke bare en strøm af lava, men nu også en strøm af turister.

    Sammen med mange journalister flokkes "vulkan-turisterne" på vejene tæt på vulkanudbruddet for at få de bedste fotos.

    Og nu advarer de spanske myndigheder mod de tilstrømmende turister. De optager nemlig sengepladser på hoteller, mens lokalbefolkningen, der bliver evakueret, kæmper med at finde steder at overnatte.

  19. Korrespondent: Tyske kongemagere vil forlange en så høj pris som overhovedet muligt

    Selv om det tyske valg er afsluttet, er valget langt fra afgjort.

    For med 25,7 procent af stemmerne til Socialdemokraterne fra SDP og 24,1 til det kristenkonservative CDU/CSU kan ingen af de to store partier mønstre et flertal.

    Det kan de til gengæld, hvis de får partierne De Grønne og FDP med, og derfor står de to partier i en ganske gunstig position som mulige kongemagere.

    - De vidste godt, at de kunne ende med at blive kongemagere, og nu ser de, at der bliver bejlet til dem, siger Michael Reiter, DR's Tyskland-korrespondent.

    - Så de vil uden tvivl gøre alt, hvad de kan for at finde sammen, så de kan forlange en så høj pris som overhovedet muligt fra enten socialdemokraterne eller de kristenkonservative.

    Hør Michael Reiter forklare situationen for de to mulige kongemagere:

  20. Joe Biden får sit tredje vaccinestik

    Præsident Joe Biden modtog sit tredje vaccinestik for rullende kamera i Det Hvide Hus. (Foto: Kevin Lamarque © Ritzau Scanpix)

    USA's præsident, Joe Biden, har netop modtaget sit tredje vaccinestik mod coronavirus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det sker få dage, efter at USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) anbefalede et tredje stik - det såkaldte "booster-stik" - til udvalgte befolkningsgrupper.

    Anbefalingen gælder blandt andet kronisk syge og amerikanere over 65 år.

    Det skal øge immuniteten ved vaccinen og beskytte yderligere over for smitte med coronavirus.

    Den 78-årige præsident sagde i sidste uge, at han ville få sit tredje stik snart.

    - Det er svært at anerkende, at jeg er over 65, men jeg vil få mit booster-stik, sagde Joe Biden fredag ifølge CNN.

  21. Dansk sølv ved kokke-VM

    Det franske kokketeam (i midten) jubler over guldet - de er flankeret af Danmark til venstre og Norge til højre. (Foto: OLIVIER CHASSIGNOLE © AFP or licensors)

    Ronni Vexøe Mortensen fik sølv ved Bocuse d’Or, som er det uofficielle VM for kokke.

    Vinder af kokke-VM blev den franske kok Davy Tissot - mens Norge snuppede bronzen.

    Ronni Vexøe Mortensen er til daglig souschef på den trestjernede restaurant, Geranium.

    5 timer og 35 minutter havde hvert hold til at tilberede deres menuer, som de forberedte hjemmefra inden for kategorierne 'Takeaway' og 'Kød'.

    Konkurrencen finder sted hvert andet år i Lyon i Frankrig.

    I 2019 vandt den danske kok Kenneth Toft-Hansen guld.

  22. 40 år efter drabsforsøg: Nu står Reagans attentatmand overfor en fuld løsladelse

    John Hinckley Jr. ankommer til en domstol i Washington i 2003. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Scanpix Denmark)

    Manden, der i 1981 forsøgte at dræbe den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan, kan nu se frem til at leve et liv helt uden restriktioner.

    Det har en domstol i Washington afgjort, skriver nyhedsbureaet AP.

    John Hinckley Jr. blev i 2016 udskrevet fra et psykiatrisk hospital, hvor han var idømt forvarring efter at være blevet erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket, da han som 25-årig affyrrede skud mod den tidligere præsident.

    Vurderingen lød i 2016, at Hinckley ikke længere var sindssyg.

    Siden udskrivningen har han dog været dømt til fortsat at leve under restriktioner, der blandt andet betyder, at læger og terapeuter overvåger hans mentale tilstand, og at han ikke må eje en pistol.

    Men fra næste år kan den i dag 66-årige John Hinckley Jr. leve et liv uden overvågning, hvis han fortsætter med at være mentalt stabil, har en dommer afgjort.

  23. Afghanistans FN-ambassadør trækker sig fra talerstolen ved generalforsamling

    Uenighed om, hvem der skal repræsentere Afghanistan i FN, kommer efter alt at dømme til at betyde, at resten af verden ikke hører fra landet ved dette års samling i FN's Generalforsamling.

    Det oplyser diplomater i FN til nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

    Ghulam Isaczai er Afghanistans nuværende FN-ambassadør. Han er udpeget af Afghanistans tidligere regering, der i sidste måned blev væltet af den islamistiske bevægelse Taliban.

    Isaczai har meddelt, at han ikke stiller sig på talerstolen mandag, som det ellers var planen. Det skete umiddelbart uden videre forklaring.

    Taliban har ønsket at nominere bevægelsens talsmand Suhail Shaheen som Afghanistans nye FN-ambassadør. Det har FN endnu ikke taget stilling til.

    Samtidig har den nuværende FN-ambassadør, Ghulam Isaczai, bedt om at få forlænget sin akkreditering i FN og blive siddende.

  24. I morgen kan man igen søge tilskud til klimavenlige forbedringer af boligen

    Nu er der igen mulighed for at søge tilskud til klimavenlige forbedringer af boligen. For eksempel en varmepumpe, isolering eller nye vinduer.

    Sidste gang, der var mulighed for at søge tilskud, var i april, og her måtte mange vente i flere timer ved computeren - og en del kom slet ikke igennem.

    Styrelsen anbefaler, at man tager plads i det digitale venteværelse helt op til en time, inden runden formelt begynder.

  25. LÆS SVARENE om regeringsdannelse i Tyskland: 'Merkel kan teknisk set sagtens komme til at holde jul og nytår som kansler'

  26. Pludselig stoppede mystiske kast med genstande mod danskere på svensk motorvej

    - Vi arbejder fortsat løbende på E65, og vi holder naturligvis fast i efterforskningsarbejdet, udtaler svensk politi.

    118 gange i år er et køretøj blevet ramt af en genstand på den svenske motorvej E65 mellem Malmø og Ystad i Skåne.

    Men siden den 21. august har der ikke været et eneste tilfælde, og det undrer politiet på den anden side af Øresund.

    - Vi arbejder fortsat løbende på E65, og vi holder naturligvis fast i efterforskningsarbejdet, men vi har ikke nogen mistænke eller anholdte, siger Ewa-Gun Westford, der er talsperson for politiet i Region Syd.

    De første meldinger om stenkast på E65 kom i april, og i langt de fleste tilfælde er det danske biler, som er blevet ramt af kastene, som virkelig tog fart hen over sommeren.

    Politiet er heller ikke kommet nærmere et motiv, og man kan heller ikke sige, hvorfor kastene tilsyneladende er stoppet.

    - Det er også en ting, vi ikke har svaret på endnu. Men vi spekulerer selvfølgelig. Det er dog ikke spekulationer, som vi går ud med. For hvis vi gør det, så kan det godt ende med at blive lidt af en sandhed, siger Ewa-Gun Westford.

    Det er tidligere blevet rapporteret, at det var på strækningen mellem Skurup og Ystad - markeret med sort - at mange af stenkastene fandt sted.

    Den pågældende strækning benyttes især af danskere, der skal til og fra Bornholm, og de mange episoder har gjort mange af bilisterne nervøse.

    En af dem er pendler Adam Kofoed Månsson, som i sommers blev ramt af en genstand to gange på bare tre uger, og derfor tog han en omvej.

    - Jeg har ikke modet til at tage chancen. Jeg tør ikke at køre vejen længere, sagde han til DR Nyheder i juni.

    I dag kører Adam Kofoed Månsson oftest stadig en omvej.

    - Jeg har faktisk kørt en omvej siden. Jeg er stort set lige begyndt at køre motrovejen igen. Jeg synes stadigvæk, at det her er noget rigtigt rod.

    Adam Kofoed Månsson bor i Køge, men arbejder på Bornholm, hvilket kræver, at han tager turen gennem Skåne en til to gange ugentligt.

    Få dage før den 21. august, da den seneste episode fandt sted, kørte han gennem E65.

    - Så tænkte jeg, at det må jeg hellere stoppe med og køre en anden vej. Men nu er jeg så småt begyndt at køre på motorvejen igen. Det er jo den hurtigste vej, og så tænker jeg også på lokalbefolkningen i alle de små byer, man så er nødt til at køre igennem, fordi der er nogen, der ikke kan opføre sig ordentligt.

    Hvis han har sine børn med i bilen, holder han sig fra motorvejen.

    Svensk politi har tidligere vurderet, at stenkast mod danske biler udgør omkring 95 procent af alle sager på strækningen.

    Forruden på danske Adam Kofoed Månssons bil efter den blev ramt af en sten på motorvejen i Sverige.

    Stenkast fra broer mod biler på motorvejen ses også med jævne mellemrum i Danmark.

    Blandt andet på Fyn, hvor det for fem år siden endte fatalt, da en tysk familie blev ramt af stenkast på Fynske Motorvej. En kvinde døde, mens en mand blev svært invalideret.

    Dengang blev der kastet to betonfliser, der var cirka 30 kilo tunge, og to mindre sten på hver 9,5 kilo. Gerningsmændene er aldrig blevet fundet, men alligevel er det oplagt for svensk politi at tale med Fyns Politi, fortæller Ewa-Gun Westford fra politiet i Region Syd.

    - Vi er i dialog med dansk politi. Vi kommunikerer både med Rigspolitiet og Fyns Politi. På Fyn har de haft problemer med stenkast, og de har arbejdet med det her, så det handler om, at vi udveksler informationer og erfaringer, siger Ewa Gun-Westford.

    Hos Fyns Politi bekræfter man, at man har taget en snak med de svenske kolleger.

    - Vi har talt med svensk politi for at høre, om der var sammenfald i frengangsmetoderne på den svenske og den fynske del. Formentligt er det dog ikke tilfældet, for på Fyn har det som udgangspunkt været kast fra broer, hvorimod det tyder på, at kastene er sket fra åbent land på jorden i Sverige, fortæller politikommissær Jack Liedecke.

    I sagen fra Fyn i 2016 var parrets søn også i bilen. Han slap dog uskadt fra stenkastet.

  27. Kansler-kamp kan gøre Tysklands næste leder tandløs i EU

    Resultatet af søndagens tyske valg endte på en sådan måde, at det potentielt kan få store konsekvenser for resten af Europa. For det er endnu uvist, om det bliver socialdemokraten Olaf Scholz (tv.) eller kristendemokraten Armin Laschet (th.), der bliver ny kansler. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    - Jeg håber en ny regering kan være klar til jul. Hvis det er muligt.

    Sådan lød det, da de tyske socialdemokraters kanslerkandidat, Olaf Scholz, mandag gjorde status over de regeringsforhandlinger, som nu skal i gang i Tyskland efter søndagens valg til Forbundsdagen. Er man tysk vælger eller politiker er der måske ikke så meget at sige til udmeldingen fra Olaf Scholz.

    Resultatet af søndagens tyske valg endte på en sådan måde, at det potentielt kan få store konsekvenser for resten af Europa.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    De tyske regeringsforhandlinger bliver besværlige, og lige nu peger alt i Tyskland på, at der i de kommende måneder skal gøres forsøg på at danne en regering med hele tre partier:

    Miljøpartiet De Grønne, det liberale FDP-parti og så enten socialdemokraterne eller kristendemokraterne med Armin Laschet i spidsen som det tredje og største parti – som også er det parti, der indtager kanslerposten.

    Besværlige og langvarige regeringsforhandlinger er ikke noget nyt for EU-samarbejdet. Men der er kæmpestor forskel på, om det er lille Belgien, som bruger flere end 500 dage på at forhandle en ny regering på plads, eller om det er store Tyskland, der skal bruge lang tid til en regeringsforhandling.

    Og resultatet af søndagens tyske valg endte på en sådan måde, at det potentielt kan få store konsekvenser for resten af Europa.

    Både på den korte bane og på den lange.

    På den korte bane er de mulige problemer helt åbenlyse.

    Lige nu behandles flere hundrede lovforslag i EU-maskinen om alt fra klima og miljø til forbrugerbeskyttelse og regulering af den digitale sektor. Når EU-lovgivning skal vedtages, kræver det typisk, at der både er opbakning til lovforslaget blandt et stort flertal af EU-landene og fra et flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet.

    Når det er uklart, hvilken holdning Tyskland har i en EU-sag, så er det sværere at få skubbet sagen fremad i EU-systemet.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Blandt EU-landene er Tysklands stemme klart den, der vejer tungest. Alene af den grund, at EU-landenes stemmer i høj grad er afhængige af, hvor stort et lands befolkning er.

    Og spørgsmålet er, hvordan tyske ministre kommer til at agere, når der i de kommende måneder er EU ministermøder i Bruxelles? På nogle områder vil der sikkert ikke være den store forskel. Nogle af de ting som forhandles i EU, er emner, hvor der hersker bred konsensus.

    Men på en række områder, eksempelvis klimaområdet, vil tyske politikere være mere tilbageholdende. De kan ikke forpligte Tyskland i nogen retning i EU-forhandlingerne, før man kender den nye tyske regering og dens holdninger til for eksempel klimaspørgsmål, mindsteløn, migration og hvad der ellers er på dagsordenen i EU.

    Så når Olaf Scholz siger, at han håber, at der kan være dannet en ny regering inden jul, så er det på en række områder dårligt nyt for dem, som skal forhandle ny EU-lovgivning på plads i Bruxelles.

    For når det er uklart, hvilken holdning Tyskland har i en EU-sag, så er det sværere at få skubbet sagen fremad i EU-systemet.

    Det er dog ikke lovgivningsprocessen i EU de kommende måneder, som fremkalder de mest bekymrede miner i Bruxelles. Det er derimod udsigten til, at socialdemokraten Olaf Scholz nu vil forsøge at danne en regering med to vidt forskellige partier som de grønne og det liberale FDP.

    FDP var tidligere et meget pro-europæisk parti, men har gennem årene forandret europapolitik ganske betydeligt. Man kan – groft forenklet - sige, at FDP’s EU-politik gennem årene er gået fra at være tæt på den tidligere Venstre-udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens politik og til på en række områder at være tættere på den EU-politik, som Liberal Alliance står for i Danmark i dag.

    Det bliver ikke let for Olaz Scholz at få De Grønne og FDP til at enes om en fælles politik i forhold til nogle af de helt store emner, som står på EU-dagsordenen de kommende år.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Det bliver ikke let for Olaz Scholz at få De Grønne og FDP til at enes om en fælles politik i forhold til nogle af de helt store emner, som står på EU-dagsordenen de kommende år.

    På klimaområdet ønsker De Grønne, at der skal investeres milliarder af euro i at bekæmpe klimaforandringerne. FDP mener, at skatterne skal holdes i ro – og gerne sænkes. Så i stedet for at opkræve penge til investeringer i klimakampen vil FDP bekæmpe klimaforandringer gennem innovation og nye opfindelser. Med andre ord to ganske forskellige tilgange til den sag.

    Et andet område, hvor forskellene er enorme, er, når man ser på ønsket om, hvordan EU-landene skal håndtere den enorme statsgæld, som landene har opbygget under coronakrisen.

    Skal EU-landene vende tilbage til den gamle politik med klare regler for, hvor store budgetunderskud der må være i EU og hvor stor en del af statsgælden, som skal afvikles hvert år?

    Eller er behovet for klimainvesteringer og andet så store, at EU´s økonomiske regler bør justeres?

    Ja, siger De Grønne. Nej, siger FDP.

    De europæiske uenigheder mellem de grønne og FDP rækker længere og dybere end bare områder som klima og budgetunderskud. De gælder også områder som beskatning, transport, migration og i det hele taget hele tilgangen til regulering af industri og erhvervsliv.

    Og det store spørgsmål er, hvordan Olaf Scholz har tænke sig at bruge tiden fra nu og frem til jul på at løse uenighederne. For det bliver netop Scholz evner til at håndtere regeringsforhandlingen, som kommer til at blive helt afgørende for, om han nogensinde vil kunne komme i nærheden af at være en lige så stærk og magtfuld tysk kansler som Angela Merkel.

    Forklaringen er egentlig ret enkel, men alligevel helt afgørende. Når Schloz – eller Laschet – skal forsøge at danne regering med både FDP og De Grønne, så kan det ske på to måder:

    Han kan tale hvert emne grundigt igennem med de to partier og få partierne til at ændre deres krav og ønsker og i stedet formulere en ny fælles tysk politik. Hvis det sker – at der faktisk kan formuleres en klar tysk politik på afgørende områder - vil en kansler, uanset om han hedder Scholz eller Laschet, kunne rejse til møder i Bruxelles med en klar tysk holdning. Kansleren kan udstikke kursen - vel vidende, at der er solid opbakning til den tyske holdning i Bundestag.

    Men hvis nu regeringsforhandlingerne frem mod juletid skulle vise sig stadig at være besværlige, og parterne ikke har vist den store vilje til at ændre deres politik, så har Scholz - eller Laschet – også en anden mulighed. Nemlig at danne en regering med et mere upræcist regeringsprogram.

    Eksempelvis hvor der ikke står præcis, hvordan Tyskland ønsker at håndtere de kommende forhandlinger i EU om den såkaldte vækst- og stabilitetspagt, men hvor der i stedet bare i et tysk regeringsprogram står, at den nye tyske regering ønsker at føre en ansvarlig økonomisk politik.

    • Olaf Scholz lod sig hylde af partifællerne i det socialdemokratiske hovedkvarter i går aftes, da det stod klart, at SPD nu er det største parti. Men de er kun et mulehår foran kristendemokraterne i CDU/CSU. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)
    • Selvom Armin Laschet har ført den kristendemokratiske union CDU/CSU til det absolut værste valgresultat nogensinde og nu kun er næststørste parti, går han stadig efter at blive kansler. Det fortalte han ved partiets valgfest i går aftes. (Foto: CLEMENS BILAN / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Annalena Baerbock var De Grønnes første kanslerkandidat nogensinde. Og selvom valgresultatet dømmer hende ude af kanslerkapløbet, har hun ny stor magt over, om kansleren kommer til at hedde Scholz eller Laschet. Den magt vil hun bruge på at få den grønnest mulige regering. (Foto: JENS SCHLUETER © Ritzau Scanpix)
    • Den næste tyske kansler har historisk lav opbakning blandt tyskerne - uanset om det bliver Laschet eller Scholz. Det pointerede Christian Lindner fra det liberale parti FDP i går. Derfor ligger der stor magt hos ham selv og De Grønne, der sammen kan afgøre kanslerspørgsmålet. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    For en politiker som Angela Merkel, som de seneste år har ledet en to-parti-regering med stort flertal i Bundestag, har en løst formuleret tysk europapolitik ofte vist sig at være en fordel. Men for en nyvalgt kansler som Scholz eller Laschet er det langt fra givet, at det samme er tilfældet. Snarere tværtimod.

    For hvordan skal Olaf Scholz eksempelvis agere ved et EU-topmøde, som diskuterer budgetregler, hvis kansleren ved, at uanset hvilket kompromis, der skal laves, så vil det skabe problemer internt i regeringen hjemme i Tyskland?

    Det kan måske virke uvirkeligt, at EU´s absolut største og stærkeste medlemsland også nogle gange kan være det svageste. Men det er faktisk ikke noget ukendt fænomen.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Det kan måske virke uvirkeligt, at EU´s absolut største og stærkeste medlemsland også nogle gange kan være det svageste. Men det er faktisk ikke noget ukendt fænomen, og det sker med jævne mellemrum, at en tysk minister i Bruxelles vælger ikke at stemme for en sag på grund af intern uenighed i den tyske regering.

    Mest prominent inden for de seneste år var da forbundskansler Angela Merkel, som den eneste EU-leder, ikke kunne støtte, at hendes partifælle Ursula von der Leyen blev udnævnt til posten som formand for Europa-Kommissionen. Helt enkelt fordi socialdemokraterne i regeringen var imod den udnævnelse.

    Med meget svære regeringsforhandlinger forud venter potentielt en periode i den nærmeste tid, hvor Tyskland ikke sætter sig i spidsen for EU-forhandlinger. Og i nogle sager vil det blive svært at spore fremgange i forhandlingerne, før Tyskland har fået en regering.

    Men den største fokus i forhold til tysk europapolitik ligger ikke i forhold til de kommende måneder. Det gælder det regeringsgrundlag, som bliver aftalt for en kommende tysk regering. Hvis regeringsgrundlaget er klart formuleret, kan en kommende tysk kansler sætte sig i spidsen for det europæiske samarbejde.

    Hvis regeringsgrundlaget ender med at blive et program med uklare og floromvundne formuleringer, hvis primære formål er at dække over, at der er dannet en ny tysk regering, som er grundlæggende uenig om centrale dele af europapolitikken, så kan EU-landene se frem til en ny æra i europæisk politik, hvor man går fra magtfulde Merkel til en tandløs kansler.

  28. EU-dom tvinger regeringen til at sende lovforslag om logning af borgere i høring

    Efter en EU-dom skal Danmark imod regeringens eget ønske ændre reglerne for, hvordan oplysninger om borgere logges.

    Derfor har regeringen nu sendt et lovforslag til ændringen i høring, meddeler justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

    - Vi foreslår ikke at ændre logningsreglerne af lyst, men fordi vi skal, siger ministeren, der mener, at det vil svække mulighederne for at efterforske kriminalitet.

    EU-Domstolen afgjorde i oktober sidste år, at Danmarks måde at logge på strider mod EU-reglerne.

    I dag er teleselskaber i Danmark forpligtet til at logge teletrafik og udlevere oplysninger, der kan bruges til at bekæmpe kriminalitet, herunder også mindre grov kriminalitet.

    Efter EU-dommen vurderes det, at det fremadrettet ikke er muligt at bede teleselskaberne om at logge oplysninger generelt.

    Selve lovforslaget ventes præsenteret til november.

  29. Zoologisk have i København undersøger fire løveunger - der var to hunner og to hanner

    • To hunner og to hanner viste der sig at være i løvekuldet. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Dyrlæger skulle i dag kønsbestemme løveungerne. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • De fire løveunger blev født for lidt over tre uger siden. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Løveungerne blev undersøgt nøje - og de var alle raske og sunde. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Zooologisk Have har i dag kønsbestemt fire løveunger, der blev født for over tre uger siden.

    Der var to hunner og to hanner i løvekuldet.

    To af løveungerne blev født udendørs og måtte varmes op i bad og med føntørrer, mens løvemoren fødte de to sidste unger.

    Ungerne skal være i stalden med deres mor, indtil de voksne unger på to år skal sendes ud i verden senere på året.

  30. Facebook sætter udviklingen af Instagram for børn på pause

    Facebook, der ejer det sociale medie Instagram, sætter udviklingen af en ny platform for børn under 13 år på pause. Det meddeler selskabet mandag.

    Det sker efter kritik af det planlagte projekt ved navn 'Instagram Kids'.

    - Det vil give os tid til at arbejde sammen med forældre, eksperter, politikere og lovgivere for at lytte til deres bekymringer, siger Instagrams chef, Adam Mosseri, i pressemeddelelsen.

    En artikel i Wall Street Journal baseret på data fra Instagram viste tidligere på måneden, at platformen har en skadelig effekt på teenageres mentale velvære.

  31. Lokale kræver videoovervågning og vagtværn ved Kærshovedgård

    Beboere og erhvervsdrivende i Bording i Midtjylland vil have skabt mere tryghed omkring udrejsecenter Kærshovedgård, der blandt andre huser personer på tålt ophold, og personer der er udvist ved dom.

    Derfor stiller de en række krav til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, der i dag besøger udrejsecenteret.

    Beboerne og de erhvervsdrivende kræver blandt andet, at der kommer vagtværn ved butikker og videoovervågning omkring stationen, i butikker og ved de naboer, der ønsker det.

    Under dagens besøg vil ministeren få overrakt kravene, som 900 ifølge TV 2 har sat deres underskrift på.

    Underskriftindsamlingen kom i stand, efter at ministeren i maj lovede en hjælpende hånd snarest muligt, efter at en plan om et nyt udrejsecenter på Langeland gik i vasken.

  32. Grønlandsk regeringsrokade: Pele Broberg mister ansvaret for udenrigsområdet efter udtalelser om Rigsfællesskabet og stemmeret

    Den grønlandske politiker Pele Broberg har i dag fået frataget ansvaret for udenrigsområdet i den grønlandske regering. I stedet har landsstyreformand Mute B. Egede selv overtaget området.

    Det sker, efter Broberg sidste søndag gav et interview til Berlingske, hvor han blandt andet luftede tanker om, at kun folk med inuit-baggrund skal kunne stemme ved en eventuel fremtidig løsrivelsesafstemning.

    Han sagde også, at han ikke længere ville bruge ordet rigsfællesskab, fordi der i hans optik ikke var tale om et fællesskab, men snarere et dansk overherredømme.

    Broberg har ifølge KNR også mistet ansvaret for klimaområdet, mens han fortsat er ansvarlig for handel og erhverv.

  33. Eksperter om coronaepidemien i efteråret: Først status quo eller lille fald - derefter stigning i smitten

    En ekspertgruppe har i en ny rapport forsøgt at forudsige, hvordan corona-epidemien vil udvikle sig i løbet af efteråret.

    I de fire scenarier, eksperterne har opstillet, vil smittetallene enten falde eller stagnere de næste par uger, oplyser Statens Serum Institut.

    Men derefter forventer eksperterne i de fleste scenarier, at der senere i efteråret vil ske en stigning i antallet af smittede og indlagte.

    Hvor stor en stigning afhænger af, hvor godt vaccinationerne virker mod deltavarianten af virussen, og hvor stor aktiviteten i befolkningen bliver.

  34. Boligområder lukket ned på La Palma: Lavastrøm nærmer sig havet

    Efter en kort pause er lavaen igen begyndt at flyde fra Cumbre Vieja-vulkanen på den spanske ferieø La Palma.

    Vulkanen har været i udbrud i over en uge og nærmer sig nu en række kystområder på sin vej mod Atlanterhavet.

    I videoen herunder kan du se billeder af lavastrømmen fra i nat:

    Reuters citerer den spanske avis El Pais for, at fire boligområder søndag aften blev lukket ned.

    Befolkningen skal blive i deres hjem med døre og vinduer lukkede, skriver katastrofemyndighederne for De Kanariske Øer i et tweet.

    Cumbre Vieja har siden 19. september bredt sig ud over 230 hektar land, hvor hjem, veje, skoler, kirker og bananplantager er blevet ødelagt.

    Lufthavnen på La Palma genåbende søndag, men her var der ingen fly til og fra øen.

  35. Kina begrunder løsladelse af canadiske fanger med helbredsårsager

    Få dage efter Canadas løsladelse af Huaweis finansdirektør Meng Wanzhou valgte Kina i weekenden omvendt at løslade de to canadiere Michael Kovrig og Michael Spavor mod kaution.

    Flere lande har beskyldt Kina for at føre gidselpolitik, mens Kina omvendt har beskyldt Canada for at foretage vilkårlige fængslinger.

    Nu meddeler en repræsentant for den kinesiske regering ifølge AP, at løsladelsen af Michael Kovrig og Michael Spavor er sket af helbredsmæssige årsager.

    De to mænd er blevet anklaget for spionage - og Michael Spavor er idømt en straf på 11 års fængsel, mens Michael Kovrig har ventet på sin dom.

    De har begge været fængslet i over 1.000 dage.

    Meng Wangzhou har indgået et forlig med den canadiske anklagemyndighed, hvor hun slipper for tiltale for svindel, men medgiver, at hun har misrepræsenteret Huawei i forbindelse med forretninger med Iran, som USA har underlagt sanktioner.

  36. 333 nye coronasmittede det seneste døgn

    333 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Fire personer er døde.

    Der er nu 95 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er ti flere end i går.

    Dagens smittetal Statens Serum Institut er baseret på 27.077 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,2 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  37. September gav os mere sensommer, end vi er vant til

    Man har oplevet flot sensommervejr i hele landet, men lunest har det været i de sydlige egne som Aabenraa, hvor billedet er fra.

    Har du på fornemmelsen, at september har været usædvanligt varm i år, så har du en god føling med vejret. Faktisk ligger september måned en hel grad over klimanormalen for samme måned de sidste 30 år.

    Det fortæller meteorolog ved DR Vejret Mikael Jarnvig. Lige nu ligger måneden, der endnu har knap fire dage tilbage, 1,1 grader over.

    - Vi har ligget i overkanten af temperaturnormalen hele måneden, og vi slutter godt én grad over de sidste 30 "septembere", siger han.

    Klimanormalen strækker sig fra perioden 1991 til 2020.

    - For september 2021 kan man sige, at de første ti dage var meget væsentlige og skilte sig ud i forhold til normalen, fordi det var bare varme, tørke, og sol. De var sommeragtige.

    September har ikke været slem. Vi har vel kun haft ganske få dage, hvor man har haft fornemmelsen af, at nu er det efterår.
    Mikael Jarnvig, meteorolog ved DR Vejret

    Faktisk var vi de første 14 dage hver dag over 20 grader, siger han og tilføjer endnu to andre grunde til, at måneden har givet os alle sommerfornemmelser.

    - Vi havde hele tre sommerdage; 8.,9.,10. september med over 25 grader, og med temperaturen er det meget pudsigt, at vi har tre dage med over 20 grader efter jævndøgn, og måske får vi den fjerde i dag mandag, siger han.

    Hele tre gange i denne måned har vi oplevet en meteorologisk sommerdag. En af dagene var 10. september, hvor morgenfriskere svømmere nød det fortsat lune havvand.

    September har altså på mange områder behandlet de af os godt, der kan lide sommeren. Kigger man på solskin, ligger vi dog under normalen for årene inden. Og det er ikke sikkert, vi når det vanlige niveau. Så forklaringen på de høje temperaturer skal findes i vindretningen.

    Grafen viser middelvindretning fra 1. september til 27. september. Den viser tydeligt, at vi har fået vinden fra de sydlige kanter af Europa og derved også varmen. Samtidig har vi næsten være forskånet for vind fra nord, hvor temperaturen er lavere. Kilde: DMI

    - Vi har haft meget søndenvind, og det giver os varmen. Samtidig har vi stort set undgået vinde fra nordlige retninger, og det er dem, der trækker ned i temperaturregnskabet, siger meteorolog Mikael Jarnvig.

    Overordnet siger han, at september altså med god grund har levet op til håbet om at være en sensommermåned, selvom den ikke slår rekorder.

    - Det er ikke noget, der er sjældent (med temperaturen, red.), men det er pænt over normalen. - Det er nok det, der sidder i folk: September har ikke været slem. Vi har vel kun haft ganske få dage, hvor man har haft fornemmelsen af, at nu er det efterår, siger den rutinerede metorolog og vejrvært fra DR Vejret.

    Har du troligt fulgt med i vejrudsigterne, har du nok også bemærket, at der har været meget få dage, hvor der var behov for symboler med store regndråber. Og regnens mønster har også været sigende for september, siger Mikael Jarnvig.

    - Det har ikke regnet så meget, som det plejer, og to tredjedele af den regn, vi har fået indtil mandag, faldt på bare to dage. Den 11. og 15. september gav godt 30 millimeter sammen.

    - Vores total var indtil mandag morgen 46 millimeter. Så færre dage med regn, men to rigtig våde dage.

    Mandag bliver sandsynligvis sidste gang i år, vi oplever 20 grader i Danmark. Resten af ugen kommer der regn. Grafik. Mikael Jarnvig

    Men har du benyttet sensommeren til at plante nye ting i haven, kan vejrudsigten trøste for de sidste fire dage af måneden. Der kan du lade vandkanden blive i skurret og nyde gratis vanding fra skyerne.

    - Det bliver efterårsagtigt. Vi er allerede startet på det i dag. Mange steder kommer der kraftige byger, og i nat bliver det vådt igen, så tirsdag bliver nok mere spredte byger, men onsdag og torsdag ser våde ud. Så nu er det tid til at støve regntøjet af, siger Mikael Jarnvig.

  38. Anklager kræver 12 års fængsel i terrorsag: 'Han kunne dræbe 50 mennesker'

    Den 30. april 2020 købte en nu 24-årig mand våben på en parkeringsplads foran i Valby i København.

    Han blev i sidste uge kendt skyldig i forsøg på terror et ukendt sted i Danmark eller udlandet.

    Sælgeren af våbnene var politiagent, og lige efter købet blev den 24-årige anholdt.

    I dag er strafudmålingen i sagen blevet diskuteret i Retten på Frederiksberg.

    Ifølge anklager Marie Petersen skal sagen koste den 24-årige mand 12 års fængsel. Han skal samtidig have frataget sit danske statsborgerskab, forklarede hun.

    - Han skaffer to magasiner for hurtigt at kunne genlade. Han køber 50 patroner. Så han har reelt ammunition til at dræbe 50 mennesker, lød det fra anklageren.

    Iført en rød Arsenal-fodboldtrøje fulgte den 24-årige med i retten. Han kunne høre sin forsvarer fortælle, at straffen bør fastsættes til maksimalt otte års fængsel.

    - Han er slet ikke kommet så langt i sin planlægning, at han er begyndt at fokusere på noget specielt mål, sagde Rolf Gregersen.

    Forsvareren mener også, at retten skal tage hensyn til, at den 24-årige er vurderet lettere mentalt retarderet, når det kommer til at kommunikere.

    Der falder dom i sagen i morgen.

  39. Hjulmand udtager det landshold, der kan sikre VM-billetten

    Landstræner Kasper Hjulmand har udtaget det hold, der med sejre over Moldova og Østrig i oktober kan sikre sig en billet til VM i Qatar i 2022.

    Anfører Simon Kjær, der har siddet ude med en skade i AC Milans seneste to kampe, er med i den nyeste landsholdstrup.

    Hjulmand håber også, at han kan råde over angriber Kasper Dolberg, der har bøvlet med en skade.

    Mohamed Daramy fra Ajax og Rasmus Nissen fra Red Bull Salzburg, der begge fik landsholdsdebut i september, er begge med igen.

    Danmark spiller mod Moldova på udebane den 9. oktober og hjemme mod Østrig den 12. oktober.

  40. Tysk vælger efter valggyser: 'Det er alt andet end et drømmeresultat'

    Det tyske valg er overstået, men det er stadig uklart, hvem der bliver landets næste kansler. (Foto: Fabian Bimmer © Ritzau Scanpix)

    Stemningen blev vist aldrig rigtigt euforisk til de tyske valgfester i går. For ingen partier har kunne udråbe sig som klare vindere af valget.

    De to store partier SPD og CDU/CSU fik med henholdsvis 25,7 procent og 24,1 procent - næsten lige mange af vælgernes stemmer.

    Og med 14,8 procent af stemmerne til De Grønne blev det ikke det resultat, som de for et par måneder siden havde udsigt til.

    Det noget brogede valgresultat afspejles også i vælgernes reaktioner her dagen derpå.

    (Foto: (Privat foto))

    Anna Kierdorf var noget skuffet, da hun i går gik i seng i Bonn efter en hæsblæsende tysk valgaften.

    Hun har nemlig stemt på miljøpartiet De Grønne, og selvom partiet går frem i forhold til sidste valg, havde hun håbet på mere.

    - Jeg er meget skuffet over, at der ikke var flere som har stemt på et parti, der vil arbejde for en grøn omstilling, siger hun.

    - Tyskerne har igen stemt på de store partier, så jeg frygter, at det hele bliver ved med at være bøvlet og gå langsomt.

    Nu prøver Anna Kierdorf alligevel at se fremad.

    - Jeg håber, at De Grønne kommer med i en regeringskonstellation, helst sammen med SPD og FDP. Jeg håber ikke, at de går sammen med CDU, for jeg gider virkelig ikke Laschet. Jeg synes slet ikke, at han er kompetent.

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)
    (© (Privat foto))

    Philip Rödiger, der er advokat og bor i München, stemte i går på det liberale parti FDP.

    Og selvom han er tidligere CDU-vælger, er han tilfreds med, at SPD og Olaf Scholz har fået flest stemmer.

    - Det er okay. Hvis man kigger på partiet, ville jeg have ønsket, at det var CDU, men kigger man på manden til at repræsentere landet, så mener jeg, at Olaf Scholz er bedre end Armin Laschet.

    Nu er han spændt på, om hans parti FDP sammen med De Grønne kan blive enige, inden de begynder at forhandle med de to store partier.

    - Jeg var lidt overrasket over at høre i aftes, at De Grønne og FDP vil tale sammen, inden de starter en kollationsforhandling med et af de store partier.

    - I 2017 havde vi en lignende situation, hvor det ikke var muligt for dem at blive enige. Derfor havde jeg næsten forventet, at vi ville få samme problematik igen denne gang, da de er ret langt fra hinanden på visse punkter.

    (© (Privat foto))

    I Hamborg har turistguiden Christian Meyer Pedersen stemt på socialdemokratiske SPD, og selvom partiet har fået flest stemmer, ser han det ikke som en entydig sejr.

    - Jeg er egentlig skuffet over, at resultatet ikke blev mere klart. Jeg håbede virkelig, at SPD ville have fået et større forspring.

    Christian ser gerne, at SPD går sammen med De Grønne, men han er nervøs for, hvem der derudover skal være en del af Tysklands fremtidige regering.

    - Det er alt andet end et drømmeresultat. Det ser ikke ud til, at Olaf Scholz og SPD kan danne en regering uden en tredje partner som CDU/CSU eller FDP.

    - Det er jeg ikke begejstret for, fortæller han.

    I videoen herunder, kan du se flere tyske raktioner på valgresultatet. Det er DR's internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue, der har været på gaden i Køln.

  41. Disney sagsøger tegneserieskabere og deres arvinger for at holde fast i rettigheder til superhelte

    Black Widow og Thor (begge tv.) er blandt de figurer, som Marvel og Disney risikerer at miste dele af rettighederne til. (Foto: Handout © Scanpix)

    Marvels superhelte er som en stor, dryppende honningkrukke for Disney. Alene filmen 'Avengers: Endgame' har solgt for knap 18 milliarder kroner og rangerer dermed som den mest omsættende superheltefilm nogensinde.

    Men Disney, som ejer Marvel, risikerer at skulle dele de gyldne dråber med arvingerne til de tegneserieskabere, som i sin tid tegnede superheltene.

    Det drejer sig blandt andre om edderkoppemanden Spider-Man, kæmpemagikeren Doctor Strange, men også Ant-Man, Hawkeye, Black Widow, Falcon, Thor samt mange andre, skriver The Hollywood Reporter.

    For at undgå at dele rettighederne har Marvel og Disney nu sagsøgt flere af skaberne og deres arvinger.

    Det hele drejer sig om snørklede, amerikanske rettighedsregler. Arvinger til skaberne og skaberne selv kan nemlig kræve rettighederne fra udgiverne efter et bestemt antal år, som for mange superheltefigurers tilfælde er i 2023.

    For at udgiverne kan beholde rettighederne, kræver loven, at illustratorerne var ansat til at skabe figuren. Det hævder Disney, skaberne var, mens arvingerne og de skabere, som stadig er i live, har en anden opfattelse.

    Blandt andet har arvingerne efter Steve Ditko, som blandt andet har været med til at skabe Spider-Man og Doctor Strange, allerede krævet, at Marvels rettigheder begrænses.

    Flere andre skabere, som har arbejdet for Marvel, forsøger ifølge Hollywood Reporter også at begrænse Disneys rettigheder – heriblandt Larry Lieber, der har været med til at sætte streger på blandt andre Thors, Ant-Mans og Iron Mans muskler.

    Det er altså blandt andre dem, som Disney og Marvel sagsøger for at fastholde den fulde kontrol over. Hvad det rent faktisk får af betydning for os superheltefans, hvis Disney og Marvel taber, er stadig uvist.

    DC har været i fejde om rettighederne om Superman. Her er det Henry Cavill som Superman i filmen 'Batman v Superman: Dawn of Justice'. (Foto: Clay Enos © Scanpix)

    Det er ikke første gang, at illustratorer og udgivere har kastet sig ud i en armlægningskamp i sådanne sager.

    Tidligere har tegnerne Jerry Siegel og Joe Schuster via advokaten Marc Toberoff sagsøgt udgiveren DC for at få rettigheder over Superman. Her blev kravet afvist, men Marc Toberoff repræsenterer også flere af klienterne i den nye sag.

    Andre illustratorer, der har skabt superhelte, har for nylig brokket sig over, hvor lidt de modtager fra de store produktionsselskaber.

    Ed Brubaker, der skabte figuren Winter Soldier fra 'Captain America', fortalte, at han måtte nøjes med et honorar på 31.000 kroner, et takkekort, en invitation i biografen og et par linjer i rulleteksterne i anledningen af Marvel-tv-serien 'The Falcon and the Winter Soldier' på Disney+.

    Dengang afviste Marvel at udtale sig, fordi det handlede om "individuelle aftaler og kontrakter".

  42. Se video: Blåt blod fra oldtidsdyr er hemmeligheden bag sikre vacciner

    Vacciner og dolkhaler.

    Man skulle umiddelbart ikke tro, at et medicinsk produkt og et dyr, der har levet i mere end 400 millioner år på Jorden, har særligt meget tilfælles. Men det har de.

    Det blå blod fra dolkhalen er afgørende for at sikre, at din vaccine ikke indeholder rester af for eksempel bakterier, som kan gøre dig alvorligt syg.

    I blodet gemmer der sig en særlig funktion, hvor celler kan omringe bakterierester. Det gør, at forskerne bedre kan spotte, om vaccinen er god nok til at komme ind i kroppen.

    Der er bare ét problem. Blodet fra dolkhalen er i dag så eftertragtet, at flere bestande rundt omkring i verden er truede.

    Se mere om dolkhalen og dens blods betydning i videoen herover.

  43. De to mest ombejlede i tysk politik lige nu: Sammen kan de afgøre, hvem der bliver kansler

    Annalena Baerbock fra De Grønne og Christian Lindner fra det liberale parti FDP blev hhv. tredje- og fjerdestørst ved det tyske valg. (Foto: Collage: Sofie Jackson Bangsgaard - foto: Filip Singer og Sean Gallup Ritzau Scanpix)

    Bliver Tysklands næste kansler socialdemokraten Olaf Scholz eller kristendemokraten Armin Laschet?

    Det kommer to forholdsvis unge tyske politikere med stor sandsynlighed til at afgøre.

    Den 40-årige Annalena Baerbock fra miljøpartiet De Grønne og den 42-årige Christian Lindner fra det liberale parti FDP sidder tilsammen med de mandater, der kan afgøre kanslerkapløbet.

    Og derfor er de to "kansler-magere" blevet midtpunktet i tysk politik lige nu. Men hvem er de, og ikke mindst: Hvad vil de med magten? Det korte svar er: Meget forskellige ting.

    Det lidt længere svar får du herunder.

    Selvom det socialdemokratiske parti, SPD, med Olaf Scholz i spidsen løb med en kneben valgsejr, så har kristendemokraternes Armin Laschet ikke opgivet sine kanslerdrømme.

    Han håber nemlig at kunne overbevise De Grønne og FDP til at gøre ham til kansler i en såkaldt Jamaica-regering - opkaldt efter de tre partiers farver, der tilsammen giver det jamaicanske flag.

    Men Olaf Scholz har også brug for de to partier til at danne sin Trafiklys-regering - og i lyset af den socialdemokratiske valgsejr og vælgerlussingen til kristendemokraterne, mener han at gå ind i regeringsforhandlingerne med det største folkelige mandat.

    Groft sagt foretrækker De Grønne en Trafiklys-regering med Olaf Scholz som kansler, mens FDP foretrækker en Jamaica-regering med Armin Laschet som kansler.

    Uanset hvem af dem, det bliver, får Tyskland en historisk svag kansler i den forstand, at 75 procent af tyskerne ikke har stemt på kansleren. Det pointerede Christian Lindner under den store tv-debat i går aftes med alle partilederne.

    I det lys kom den liberale leder med et alternativt forhandlingsforslag til Annalena Baerbock:

    - De Grønne og FDP taler først med hinanden og så ser vi, hvor der kan være fælles fodslag.

    Altså at de to sandsynlige juniorpartier i en ny regering forhandler sammen først - uden socialdemokrater eller kristendemokrater - for så at komme ud og nævne deres pris.

    Det kan godt blive lange sonderinger mellem De Grønne og FDP, for der er mange ting, Annalena Baerbock og Christian Lindner er uenige om.

    Han vil have et loft over sociale ydelser. Hun vil hæve sociale ydelser. Han vil sænke skatter. Hun vil hæve skatter. Han vil lade markedskræfterne kæmpe klimakampen. Hun vil have en klimaregering, der udstikker retningen.

    Christian Lindner har ført valgkamp på klassiske liberale mærkesager om personlig frihed, store skattelettelser og mindre bureaukrati for erhvervslivet.

    FDP’s store mærkesag er at give ervhervslivet de bedst mulige betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser til tyskerne. De vil blandt andet sænke skatterne for højtlønnede. Omvendt vil De Grønne hæve skatterne for de mest velhavende.

    De Grønnes store mærkesag er klimakampen. De udnævnte netop Annalena Baerbock til deres første kanslerkandidat nogensinde, fordi de anser dette valg for at være sidste chance for at gøre noget ved klimakrisen, før det er for sent.

    De vil hæve Tysklands klimaambitioner og nå målet med tiltag som en langt hurtigere udfasning af kulkraftværker, et Klimaministerium med vetoret over alle andre ministeriers lovforslag og et forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler.

    Christian Lindner mener omvendt ikke, at klimakrisen skal bekæmpes med "forbud", men med "markedsbaserede instrumenter". Kloge grønne private investeringer og mindre bureaukrati er den liberale løsning på klimakrisen. Men dén køber Annalena Baerbock ikke:

    - Intet marked vil regulere klimakrisen, for markedet er ligeglad med mennesker, sagde hun ifølge Politico for nyligt i Forbundsdagen.

    Men er der noget tilbage, de to partier så er enige om, tænker du måske. Ja, det er der. Begge partier er for eksemepl gået til valg på en styrkelse af LGBT-rettigheder og en omfattende digitalisering af hele Tyskland - med hurtigt internet til alle og et digitalt uddannelsessystem, sundhedsvæsen og offentlig administration.

    • Olaf Scholz lod sig hylde af partifællerne i det socialdemokratiske hovedkvarter i går aftes, da det stod klart, at SPD nu er det største parti. Men de er kun et mulehår foran kristendemokraterne i CDU/CSU. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)
    • Selvom Armin Laschet har ført den kristendemokratiske union CDU/CSU til det absolut værste valgresultat nogensinde og nu kun er næststørste parti, går han stadig efter at blive kansler. Det fortalte han ved partiets valgfest i går aftes. (Foto: CLEMENS BILAN / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Annalena Baerbock var De Grønnes første kanslerkandidat nogensinde. Og selvom valgresultatet dømmer hende ude af kanslerkapløbet, har hun ny stor magt over, om kansleren kommer til at hedde Scholz eller Laschet. Den magt vil hun bruge på at få den grønnest mulige regering. (Foto: JENS SCHLUETER © Ritzau Scanpix)
    • Den næste tyske kansler har historisk lav opbakning blandt tyskerne - uanset om det bliver Laschet eller Scholz. Det pointerede Christian Lindner fra det liberale parti FDP i går. Derfor ligger der stor magt hos ham selv og De Grønne, der sammen kan afgøre kanslerspørgsmålet. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Da Christian Lindner overtog ledelsen af FDP i 2013, var han bare 34 år, og partiet var for første gang røget ud af Forbundsdagen. Han overtog altså et parti i krise, men formåede over de næste fire år at genopbygge og komme tilbage i Forbundsdagen.

    Det genopståede parti var endda i spil til at indgå i en Jamaica-regering, men Christian Lindner trak sig til sidst fra forhandlingerne med det famøse exit-citat:

    - Det er bedre ikke at regere end at regere dårligt.

    Det vakte forargelse, at Christian Lindner på den måde efterlod Tyskland i et politisk kaos og flere måneders regeringsforhandlinger. Derfor er han nu under et vist pres for at gribe muligheden og påtage sig regeringsansvar denne gang.

    Gennem historien har FDP ofte spillet rollen som den afgørende kansler-mager og både gjort socialdemokrater og kristendemokrater til kanslere. De Grønne har også erfaring som juniorpartner i socialdemokratiske regeringer, og på delstatniveau har begge partier vist, at de kan samarbejde både til højre og venstre.

    Begge kanslerkandidater har da også lige nu travlt med at kurtisere de to kansler-magere.

    - Alle de partier, der havde succes ved valget, er partier, der allerede har regeret sammen, sagde Olaf Scholz tidligere i dag med henvisning til, at SPD, De Grønne og FDP som de eneste tre partier gik frem ved valget.

    Ved samme lejlighed kaldte Olaf Scholz det "helt okay", at De Grønne og FDP nu først taler alene sammen.

    Hvad angår Armin Laschets ambitioner om at danne regering trods den store vælgerlussing, sagde Scholz:

    - CDU og CSU har ikke alene mistet et betydeligt antal stemmer – de har også fået en besked fra borgerne om, at de ikke længere skal regere. De skal nu gå i opposition.

    Hos kristendemokraterne slikker man i dag sår over det katastrofale valgresultat. Den interne kritik af Armin Laschet er begyndt at pible frem.

    Men Armin Laschet går fortsat ufortrødent efter kanslerposten - selvom han angiveligt har omformuleret gårsdagens "regeringskrav" til et "regeringstilbud" til De Grønne og FDP, beretter flere tyske medier.

    Der ligger et spritnyt afsnit af vores Tyskland-podcast klar til dig. Stjerner og striber ta'r til Tyskland – optaget i aftes efter de første prognoser. Du finder den i appen DR Lyd eller lige her.

  44. Sensationel valgsejr udløste danskerfest i Tyskland: Her synger de 'Re-Sepp-ten'

    Sydslesvigsk Vælgerparti modtog ved valget i Tyskland stemmer nok til, at partiets spidskandidat sent i går aftes fik en plads i den tyske forbundsdag.

    En dansker får nu plads i den tyske forbundsdag – det der svarer til vores folketing.

    Det står klart efter stemmerne er talt op ovenpå det tyske valg til Forbundsdagen i går, hvor det altså er lykkedes det dansk-frisiske mindretalsparti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV), at blive stemt ind i det tyske parlament.

    - Det er sensationelt. Og jeg skal nive mig i armen for helt at tro på det, lød det fra partiets nye parlamentsmedlem Stefan Seidler sent i aftes, da valgresultatet stod klart.

    Det er sensationelt. Og jeg skal nive mig i armen for helt at tro på det
    Stefan Seidler, medlem af Forbundsdagen for SSV

    SSV skulle have mindst 40.000 stemmer for at få et mandat i Forbundsdagen. Så de 55.330 stemmer, de fik i delstaten Slesvig-Holsten, hvor partiet stillede op, var altså en kæmpestor succes og mere end rigeligt til en enkelt plads blandt de 735 valgte medlemmer af Forbundsdagen.

    Og selvom ét mandat ikke lyder af meget i så stort et parlament, mener Seidler, at det kan vendes til hans fordel.

    - De andre mandater drukner i kæmpestore grupper. Jeg er alene. Jeg kan slå i bordet, når vi igen bliver forbigået. Jeg kan sætte SSV på dagsordenen, fordi jeg ikke har en kæmpestor particentral i Berlin, som fortæller mig, hvordan jeg skal tænke eller stemme, siger han.

    Når Seidler træder ind i Rigsdagen, som er Berlins svar på Christiansborg, kan han med sit ene mandat få lov at stemme og stille sig op på talerstolen. Men så slutter hans muligheder også her.

    I hvert fald hvis man skal tro tyske Christoph Arndt, som har en Ph.d. i Statskundskab fra Aarhus Universitet. Han har taget en mastergrad i sociologi på universitetet i Bremen, og i dag underviser han i politik på universitetet i Reading i England.

    Han mener, at det er usandsynligt, at SSV kan sætte en dagsorden i Forbundsdagen.

    - Politisk set får de næsten ingen indflydelse. De kan være heldige, hvis de får andre partier til at arbejde for mindretallets interesser. Men det bliver ikke meget mere end det.

    SSV kan ikke få lov at stille lovforslag, når partiet kun har et enkelt mandat og ikke er med i en større parlamentarisk gruppe.

    - Stort set alle privileger for medlemmer af Forbundsdagen hænger sammen med et medlemskab i en parlamentarisk gruppe. Så når SSV står uden for en gruppe, har de næsten ingen indflydelse, siger Christoph Arndt.

    Som medlem af Forbundsdagen får partiet dog lidt flere penge nu end før.

    SSV repræsenterer de 50.000 dansksindede, som bor i Tysklands nordligste delstat, Slesvig-Holsten. Det er 60 år siden, SSV sidst stillede op til valg til Forbundsdagen i Berlin - dengang lykkedes det ikke.

  45. To transkønnede kvinder valgt ind i det tyske parlament

    44-årig Tessa Ganserer lempeligere procedurer for at skifte kønsidentitet. Samtidig vil hun gøre det lovligt, at den ikke-biologiske mor i et lesbisk parforhold kan adoptere som med-mor. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)

    To politikere fra partiet De Grønne har skabt tysk historie ved at være de første transkønnede kvinder i Forbundsdagen.

    Det skriver Reuters.

    Tessa Ganserer og Nyke Slawik tilhører miljøpartiet, som blev det tredjestørste ved valget efter socialdemokraterne fra SPD og de kristenkonservative i CDU/CSU.

    - Det er en historisk sejr for De Grønne, men også for frigørelsen af transkønnede og hele queer-samfundet, siger 44-årige Tessa Ganserer.

    Instagram jubler Nyke Slawik over valget.

    - Vanvittigt! Jeg kan stadig ikke tro det, men med dette historiske valg vil jeg helt sikkert blive medlem af den nye Forbundsdag.

  46. Flertal stemmer for kontroversielt boligforslag i Berlin

    I en folkeafstemning, som ikke er bindende, stemmer et flertal i Berlin for et kontroversielt forslag om at ekspropriere store boligselskaber.

    Omkring 56 procent har stemt for forslaget. 39 procent har stemt imod.

    Det viser foreløbige resultater mandag fra en afstemning, som blev gennemført samtidig med valget til Forbundsdagen og til bystaten Berlins parlament, skriver Reuters.

    Forslaget lægger op til omfattende ekspropriation - altså tvungen overdragelse af ejendom for et beløb - for boligselskaber, der ejer over 3.000 lejligheder.

    Afstemningen er ikke bindende, men flertallet kan lægge pres på Berlins politikere for at gøre noget ved boligproblemerne i byen.

    Her har mange i en årrække klaget over stigende leje- og ejendomspriser, og håbet er, at op mod 240.000 lejligheder kunne overtages af byen.

  47. Én meldes dræbt efter jordskælv på Kreta

    Redningsmandskab har ledt efter overlevende i ruinerne af kirken i Arkalochori. (Foto: COSTAS METAXAKIS © Ritzau Scanpix)

    En kirkekuppel er i dag styrtet sammen på den græske ø Kreta, hvor en person meldes omkommet i den forbindelse.

    Det skriver Reuters.

    Ulykken skete i byen Arkalochori, da et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,0 ramte øen.

    Her var kirkens kuppel under renovering, da den gav efter for rystelserne.

    Jordskælvet fik samtidig mange mennesker til at forlade deres hjem, skoler og arbejdspladser på Kreta, hvor der meldes om betragtelige bygningsskader.

    Jordskælvets epicenter ligger fire kilometer nord for byen Thrapsano, oplyser det Seismologiske Center for Europa og Middelhavet (EMSC).

    Flere efterskælv har fundet sted efterfølgende. Det største er beregnet til 4,6 af EMSC.

  48. Socialdemokratisk kanslerkandidat: Vi bør have en regering på plads inden jul

    Den socialdemokratiske leder og kanslerkandidat, Olaf Scholz (SPD), er glad for valgresultatet. (Foto: FOCKE STRANGMANN © Ritzau Scanpix)

    En tysk regering bør være på plads inden jul, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

    Sådan lyder det fra den socialdemokratiske leder og kanslerkandidat, Olaf Scholz (SPD), ifølge Reuters.

    Det er SPD-lederens forhåbning, at en regeringskoalition kan stables på benene mellem hans parti, som har vundet det største antal mandater i Forbundsdagen, og miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP.

    - Min tanke er, at vi vil være meget hurtige til at opnå resultater. Gerne inden jul om muligt, siger han ifølge Reuters.

    SPD fik 25,7 procent af stemmerne, mens den kristenkonservative partiunion mellem CDU og CSU fik 24,1 procent.

    De Grønne er endt med 14,8 procent og FDP med 11,5. Dermed kan partierne ende med at blive tungen på vægtskålen i dannelsen af en ny regering. Også CDU/CSU's kanserkandidat, Armin Laschet, meddelte i går, at han vil forsøge at danne regering.

  49. Mangel på pap kan skabe lange udsigter for danske forbrugere

    Hvis der er lidt lang leveringstid på det du bestiller på nettet for tiden, så er det måske ikke fordi varen mangler, men fordi det kniber med indpakningen.

    Det seneste år har mange været vilde med at købe nye ting, og sammen med coronapandemien, der presser verdens forsyningskæder, har det øget efterspørgslen på pap.

    Det er med til at forsinke leveringen på din nye kontorstol, computer eller sofa.

    - Når vores råvarer til papkasser er forsinket, så bliver vores kunders leveringer også forsinket. Det er én lang ond spiral, fortæller Rune Jørgensen, direktør hos papkasseproducenten Boxen Emballage i Nørresundby.

  50. Arbejdsnedlæggelse på både Kolding og Vejle Sygehus her til morgen

    Både på Kolding og Vejle Sygehus var der her til morgen sygeplejersker, der vandrede ud af vagtplanen for en time.

    På Vejle Sygehus drejede det sig om over 70 sygeplejersker, der fra klokken 7.45 til 8.45 dannede en demonstrativ hestesko i protest mod deres arbejdsvilkår.

    En af dem var Christina Larsen fra Vejle Sygehus, og hun mener godt, det kan forsvares, at nogle patienter manglede en sygeplejerske i morges på grund af arbejdsnedlæggelsen.

    - Det er ikke noget, der har kritisk eller akut konsekvens her og nu, men de konsekvenser, der kommer på sigt, hvis ikke vi gjorde det her, er meget mere fatale, siger hun.

    Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig.

  51. Trods millionløft vokser travlheden på hovedstadens fødegange

    Presset på fødegangene i hovedstaden er gået fra slemt til værre hen over sommeren - på trods at et stort fokus og flere afsatte millioner.

    Værst så det ud i august, hvor fødeafdelingen på Herlev Hospital var i "rød zone" over halvdelen af tiden. Det viser en opgørelse, DR har fået aktindsigt i.

    I rød zone er der så travlt, at jordemødrene for eksempel må udskyde ikke-akutte kontroller eller hjælp til at få amningen igang.

    Den travle sommer skyldes især, at der lige nu er rekordmange ledige stillinger på regionens fødeafdelinger.

    Og situationen er forværret af, at mange jordemødre takker nej til stillingerne.

Mere fra dr.dk