Nyheder
8. maj 2013

BILLEDSERIE: Den syriske hverdag

  • Johnbeck filmer Puk Damsgård i samtale med oprørere i en træningslejr. Det blev til en reportage i 21Søndag i marts 2012. De kan se den her: http://www.dr.dk/tv/se/21-soendag/21-soendag-54#!/ (© DR)
  • Gemt i murbrokkerne er minderne om livet før krigen brød ud. (Foto: Betina Johnbeck. © DR)
  • Puk Damsgård interviewer, mens Betina Johnbeck filmer i ruinerne af en bygning, der blev ramt i et bombeangreb. (Foto: Michael S. Lund © DR)
  • Fotograf Betina Johnbeck har rejst i Syrien flere gange under krigen, som begyndte med protester i gaderne i marts 2011. (Foto: Michael S. Lund. © DR)
  • Syriske børn undersøger, hvad der gemmer sig i ruinerne af en af de utallige bombede bygninger. (Foto: Betina Johnbeck. © DR)
  • Reportage fra frontlinjen i Aleppo. Her med en gruppe oprørere, som kæmper fra gadehjørne til gadehjørne for at cementere deres magt. (Foto: Lars Skree. © DR)
  • Bomber tager ikke hensyn til, hvad de rammer. Her en af Aleppos udbombede moskeer. (Foto: Lars Skree © DR)
  • På besøg i en træningslejr, hvor syriske mænd får kamptræning inden afgang til oprørets frontlinjer. (Foto: Puk Damsgård © DR)
1 / 8

Mellemøstkorrespondent Puk Damsgård og fotograf Betina Johnbeck flytter de næste uger til Syrien for at skildre hverdagen, som syrere kæmper for at beholde midt i den blodige borgerkrig.

Nyheder

  1. 34 min. siden

    I nat smadrer NASA et rumskib ind i en asteroide for at ændre dens kurs

    Sondes hamres ind i en type asteroide, som kan ramme Jorden med cirka 5.000 års mellemrum. (© Nasa)

    Det er som taget ud af en science fiction-blockbuster.

    Inden længe vil en amerikansk rumsonde tonse ind i en asteroide 11 millioner kilometer væk fra Jorden.

    Går alt efter planen, vil missionen, der har kostet knap 330 millioner dollars (2,5 milliarder kroner), skubbe til asteroiden, så dens bane bliver ændret en smule.

    Missionen har fået navnet DART (Double Asteroid Redirection Test), og det er den amerikanske rumfartsorganisation NASA, som står bag.

    Man bruger en del penge på sådan en mission her, fordi det faktisk kan redde liv, hvis en asteroide har kurs mod Jorden.
    Line Drube, astrofysiker ved DTU Space.

    Asteroiden har ikke kurs mod Jorden, og der er i det hele taget ingen fare forbundet med kollisionen.

    Alligevel har NASA et formål med at lave det kosmiske stunt. De vil blive klogere på, hvordan vi i fremtiden kan forhindre objekter, der har kurs mod Jorden.

    - Det her er første forsøg på at finde ud af, om vi ved at skubbe til en asteroide kan ændre dens bane, så den ikke rammer Jorden, siger ph.d. og astrofysiker fra DTU Space Line Drube.

    Hun har blandt andet forsket i, hvordan vi forsvarer planeten mod objekter udefra.

    - Man bruger en del penge på sådan en mission her, fordi det faktisk kan redde liv, hvis en asteroide har kurs mod Jorden, siger Line Drube.

    Sammenstødet bliver fotograferet af en lille satellit, der kobles fra rumskibet, så vi senere kan se det nede på Jorden.

    Asteroiden, som hedder Dimorphos, har en diameter, som er vurderet til at være mellem 120 og 180 meter.

    Sådan en størrelse kan udslette en storby som København og desuden skade omkringliggende områder, hvis den rammer Jorden,

    - Man plejer at sige, at størrelsen af krateret er omkring 20 gange større end selve asteroiden. Men området, som bliver påvirket, vil være endnu større på grund af alt materialet, som bliver sendt op, og på grund af selve trykbølgen og ildkuglen, siger Line Drube

    Asteroider på den størrelse rammer dog heldigvis ikke så ofte Jorden. Ifølge Line Drube rammer de med cirka 5.000 års mellemrum.

    - Men statistikken siger til gengæld ikke noget om, hvorvidt, der så går 5.000 år, før sådan et nedslag kommer til at ske. Det kan i princippet ske i morgen, siger Line Drube.

    En kunstners illustration af DART-missionen. Her ses sonden på vej ind i asteroiden Dimorphos, som kredser om den større asteroide Didymos. (© NASA/Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory)

    Forskere holder i øjeblikket godt øje med de asteroider, der potentielt kan ramme Jorden om op til 100 år.

    De helt store af slagsen - a la den, der i sin tid udryddede dinosaurerne - skal vi ikke være særlig bekymrede for, forklarer Line Drube:

    - Det er dem, som er over en kilometer store. Over 90 procent af dem har vi observeret, og der er ingen af dem, der er på vej mod Jorden.

    Derimod har forskere sværere ved at opdage asteroider i mindre størrelser. Jo mindre de er, desto flere er der, og derfor er der også større sandsynlighed for, at de rammer vores planet.

    - Går vi ned i 150 meter (i diameter, red.), har vi observeret omkring halvdelen. Går vi ned i 40 meter, har vi kun observeret en procent, siger Line Drube.

    Og selvom de små asteroider ikke er lige så farlige, kan de godt gøre stor skade.

    - I 2013 ramte en asteroide på bare 18 meter en milionby i Rusland. Trykbølgen fra eksplosionen smadrede ruderne i tusindvis af bygninger, og flere hundrede personer endte på hospitalet på grund af glasskår, siger Line Drube.

    Forskerne forventer, at Dimorphos er det, man kalder en løsbundet asteroide. Det vil sige, at den består af en masse partikler, der er sat sammen af stykker fra en asteroide, som blevet smadret tidligere.

    Der var faktisk nogle, der overvejede på et tidspunkt, om sonden blot vil flyve gennem asteroiden, fordi den er så løs.
    Line Drube, astrofysiker ved DTU Space.

    Tyngdekraften har så samlet stykkerne.

    - Tyngdekraften, der holder asteroiden sammen, er meget let. Derfor reagerer tingene meget underligt på overfladen, når den bliver ramt af asteroiden.

    Den type asteroide kan være besværlig at ændre banen på. Men man forventer, at der vil være en del af den slags derude. Derfor er Dimorphos, ifølge Line Drube, god at øve sig på.

    - Der var faktisk nogle, der overvejede på et tidspunkt, om sonden blot vil flyve gennem asteroiden, fordi den er så løs. Men det forventer man nu ikke, vil ske, siger hun og fortsætter:

    - Hvor effektivt metoden med at sende et rumskib ind i en asteroide er til at ændre dens bane, afhænger meget af, hvor meget materiale, der bliver smidt ud i rummet under nedslaget, da det vil forøge skubbe-effekten.

    Kollisionen finder sted kl. 01:14 i nat. Eksperimentet kan følges her.

  2. 36 min. siden

    Alt tyder på valgsejr til den italienske højrefløj: 'Folket har sendt et klart signal'

    Giorgia Meloni mødte pressen i Rom med et skilt, hvor der står 'Tak, Italien'. Hendes parti, Fratelli d’Italia, ser ud til at blive landets største, ifølge de seneste exitpolls. (Foto: Andreas Solaro © Ritzau Scanpix)

    Alle målinger op til valget tydede på en sejr til højrefløjen ved det italienske valg, og det ser ud til, at det holder stik.

    Selvom de sidste stemmer stadig mangler at blive optalt, viser de seneste exitpolls, at en højrefløjskoalition, der er ledet af partiet Fratelli d’Italia – Italiens Brødre – med Giorgia Meloni i spidsen, har fået lidt over 42 procent af stemmerne.

    Dermed ser koalitionen ud til at få flertal i det italienske parlamentet.

    Fratelli d’Italia står til at blive det største af de tre partier i højrefløjsalliancen med mellem 22,5 og 26,5 procent af stemmerne ifølge den seneste exitpoll.

    Italienerne har sendt et klart signal om deres ønske om en højrefløjsregering, ledet af Fratelli d’Italia.
    Giorgia Meloni, partileder, Fratelli d’Italia.

    Hvis Giorgia Meloni kan danne regering med sine partnere, ser hun ud til at blive landets første kvindelige premierminister.

    Og Meloni har i nat også erklæret sig selv som vinder af det italienske valg.

    - Italienerne har sendt et klart signal om deres ønske om en højrefløjsregering, ledet af Fratelli d’Italia, sagde hun til de fremmødte journalister ved partiets valgfest i Rom.

    Hun understregede, at partiet vil stå i spidsen for alle italienere og ikke forråde folkets tillid.

    - Hvis vi bliver bedt om at danne landets regering, gør vi det for alle italienere og med alle. Vores mål er at forene folket og fokusere på det, der samler os, i stedet for det, der deler os. Vores største mål som politisk magt er, at italienerne igen skal være stolte over at være italienere og bære landets farver med stolthed. Det er vores mål, lød det fra Meloni.

    De øvrige partier i højrefløjsalliancen er Forza Italia, ledet af tidligere premierminister Silvio Berlusconi, og partiet Lega, ledet af tidligere indenrigsminister Matteo Salvini.

    • Selvom alle stemmer ikke er talt op, erklærede Giorgia Meloni sig som sejrherre i nat. (Foto: ETTORE FERRARI © Ritzau Scanpix)
    • Her takkede hun alle der havde stemt på hende, samt hendes partnere i de andre højrefløjspartier. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Ritzau Scanpix)
    • Og hun understregede, at hun ikke ville svigte deres tillid. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Inden nattens valg så valgdeltagelsen ud til at blive en af de lavere af slagsen. Og det holdt også stik.

    Ifølge den italienske indenrigsminister var det kun 63,81 procent af italienerne, der stemte ved nattens valg. Ved sidste valg var det 72,9 procent.

    Og selvom alle stemmer ikke er talt op, har centrum-venstreblokken, med Det Demokratiske Parti, erkendt deres nederlag.

    - Det er en trist aften for landet, siger Debora Serracchiani, næstformand i Det Demokratiske Parti, natten til mandag, ifølge Reuters.

    - Højrefløjen har flertal i parlamentet, men ikke i landet, siger hun og tilføjer, at partiet fremover vil være det største oppositionsparti.

    Centrum-venstreblokken står til at få mellem 25,5 og 29,5 procent af stemmerne, viser seneste exitpoll.

    Næstformand i Det Demokratiske Parti, Debora Serracchiani. (Foto: Tiziana Fabi © Ritzau Scanpix)

    De, der ikke er tilhængere af Meloni, frygter, at spøgelserne fra landets fascistiske fortid igen vil vise deres ansigt med hende som premierminister.

    Fascismen blev stiftet af den italienske diktator Benito Mussolini efter Første Verdenskrig.

    Det forventes da også, at Meloni vil danne den mest højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig, skriver BBC.

    (Situationen i Italien og EU, red.) kræver, at alle bidrager, og at der opretholdes den gensidige respekt, der er basis for enhver dialog i et demokratisk system.
    Giorgia Meloni, partileder, Fratelli d’Italia.

    Men Giorgia Meloni har flere gange understreget, at Fratelli d’Italia er et fuldt og helt demokratisk parti, hvor der ”ikke er plads til nostalgiske holdninger”.

    - Italiens højrefløj har for længst lagt fascismen bag sig, forsikrede hun for nylig.

    Det var også mere moderate toner, der lød fra Meloni under hendes sejrstale i nat.

    Hvor hun ved tidligere arrangementer har lagt meget vægt på, hvad hun i hvert fald ikke brød sig om – blandt andet Gurli Gris – sagde hun, at samarbejde med alle er nødvendigt for at tackle de problemer, der er i Italien, men også i EU.

    - Dette er en stolt nat for os, men det er kun begyndelsen og ikke en målstreg. Den situation, Italien og også EU er i lige nu, er utrolig kompleks. Og den kræver, at alle bidrager, og at der opretholdes den gensidige respekt, der er basis for enhver dialog i et demokratisk system, sagde hun i nat.

    Meloni og hendes, måske, kommende regeringspartnere: Lederen af partier Lega, Matteo Salvini (venstre) og lederen af partiet Forza Italia, Silvio Berlusconi, ved et valgmøde 22. september. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Ritzau Scanpix)
  3. 39 min. siden

    Overlæge slog alarm om underdosering: Sundhedsstyrelsen fik flere advarsler

    Cheflæge Bent Windelborg Nielsen ledede i 2021 vaccinationscentret i Randers, hvor der er blevet givet mere end 400.000 stik med Pfizer-BioNTech-vaccinen mod coronavirus. (Foto: (C) DR © DR)

    Cheflæge Bent Windelborg Nielsen fik sidste forår et resultat, han måtte dele.

    Han var leder af vaccinationscenteret på Regionshospital Randers i Østjylland. Kort forinden var hospitalet begyndt at vaccinere danskere mod coronavirus. Og nu havde Sundhedsstyrelsen bedt vaccinationscentret i Randers og andre vaccinationssteder i landet om at afprøve en særlig metode til at håndtere vaccinerne.

    Metoden var målrettet coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech-vaccine og handlede om, hvordan vaccinen blev trukket op af de små hætteglas, som vaccinerne bliver leveret i.

    Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt, at coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech skal gives i en dosis på 0,3 mL, og at vaccinen i hvert hætteglas rækker til højst seks doser.

    Målet med at afprøve den nye metode fra Sundhedsstyrelsen var at se, om det kunne lykkes at trække syv doser op.

    Bent Windelborg Nielsens vaccinationsteam i Randers nåede frem til, at det ikke kunne lade sig gøre.

    Hvis man trak syv doser op med den særlige metode, blev der sprøjtet omkring 10 procent mindre vaccine ind i kroppen på borgerne end den godkendte dosis på 0,3 mL.

    Resultatet om underdoseringen skrev Bent Windelborg Nielsen i et notat. Og notatet blev sendt til blandt andet Sundhedsstyrelsen i slutningen af april 2021.

    DR har fået aktindsigt i dokumentet. Her står der, at ”den indgivne dosis bliver mindre end de anbefalede 0,30 mL”.

    - Jeg gør opmærksom på, at når vi i vores hænder bruger den metode, kan vi ikke få det til at give den dosis vaccine, som vi gerne vil have ind i borgeren. Der kommer cirka en tiendedel mindre vaccine ind end de 0,3 mL, der er foreskrevet, siger Bent Windelborg Nielsen i dag til DR.

    Den mindre dosis bekymrede ham tilbage i april 2021.

    - Når vi skal arbejde med en ny vaccine, er det jo vigtigt, at vi giver den dosis, den er godkendt til. På den måde sikrer vi kvaliteten af behandlingen, siger Bent Windelborg Nielsen.

    Det var ikke kun Bent Windelborg Nielsen, der advarede om underdosering.

    Som DR fortalte i går, sendte Statens Serum Institut i april 2021 advarsler til Sundhedsstyrelsen om, at metoden førte til lavere doser, end vaccinen er godkendt til.

    - Vi skal anvende metoder, som ikke systematisk underdoserer, skrev faglig direktør hos Statens Serum Institut (SSI), Anne-Marie Vangsted, til Sundhedsstyrelsen 24. april 2021.

    Trods advarslerne fra Regionshospital Randers og SSI valgte Sundhedsstyrelsen at skrive metoden ind i styrelsens retningslinjer om håndtering af vacciner mod coronavirus.

    Sundhedsstyrelsens officielle retningslinjer fra maj 2021. Her anbefales det første gang at benytte den særlige metode. Anbefalingen blev bibeholdt i de efterfølgende versioner af retningslinjerne helt frem til 17. maj 2022. (© DR)

    Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen blev udgivet den 20. maj 2021 og gjaldt frem til maj 2022. I den periode fik omkring tre millioner danskere et eller flere stik med Pfizer-BioNTechs vaccine.

    Selvom Sundhedsstyrelsen anbefalede den særlige metode til at få syv doser op, ville Bent Windelborg Nielsen ikke bruge metoden i Randers.

    - Det syntes jeg, var en dårlig idé. Det ville jeg have svært ved som læge at sige ok til.

    Størstedelen af landets vaccinationscentre fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalede metode. Men på Regionshospital Randers valgte de at bruge en anden metode til at trække vaccine op.

    - Vi vidste, at det var vigtigt, at vi doserede den godkendte mængde vaccine. Det holdt vi fast i, siger Bent Windelborg Nielsen og tilføjer:

    - Jeg så det som mit lægefaglige ansvar at give vaccinen i den dosis, den er godkendt med.

    Vaccinationscenteret i Randers har uddelt over 400.000 vaccinestik.

    DR har fået det uafhængige Teknologisk Institut til at undersøge, hvor stor en dosis der er givet ved brug af Sundhedsstyrelsens anbefalede metode.

    Teknologisk Institut når i sit forsøg frem til samme konklusion, som de gjorde på Regionshospital Randers i foråret 2021:

    Med metoden bliver der sprøjtet omkring 10 procent mindre vaccine ind i kroppen end den fulde dosis på 0,3 mL, som EMA har godkendt. Rapporten om forsøget kan du læse her:

    Allan Randrup er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet og ekspert i immunforsvaret og vacciner. Han bakker op om Bent Windelborg Nielsens beslutning om at fravige fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

    - Den beslutning kan jeg kun have respekt for. For den er i overensstemmelse med det, som vi normalt gør inden for sundhedsvæsenet. Altså at man holder sig til de doseringer, som er anbefalet, og ikke forsøger at sjusse sig til et eller andet dosisområde, siger han.

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har i et interview med DR afvist, at styrelsens retningslinjer har ført til underdosering.

    - Vi lavede kvalitetskontrol undervejs, så har vi været ekstremt præcise i forhold til at sikre korrekt dosering i Danmark, siger Søren Brostrøm.

    Interviewet fandt sted før den undersøgelse, som Teknologisk Institut har foretaget for DR.

    DR ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen til undersøgelsens resultater, der er i modstrid med Søren Brostrøms udtalelser om, at der ikke er sket underdosering.

    DR har derfor forelagt forsøgets resultater for Sundhedsstyrelsen for at få et nyt interview. Men styrelsen afviser at stille op, før den har haft lejlighed til at gennemgå den fulde rapport.

    Med det kendskab Bent Windelborg Nielsen har til Pfizer-BioNTech-vaccinen i dag, tror han ikke, at det har haft nogen sundhedsmæssig betydning, at omkring tre millioner danskere har fået en mindre dosis vaccine end foreskrevet.

    - Men det vidste vi jo ikke noget om på det tidspunkt. Det var en relativt ukendt vaccine, der var ganske ny. Det var også en sygdom, vi ikke kendte så meget til. Og der var mulighed for, at det kunne få betydning, siger Bent Windelborg Nielsen.

    Overlægen håber, at det danske sundhedsvæsen vil lære af det vaccineforløb, der har været under coronapandemien.

    - Vi burde kunne blive klogere ved at samle viden op om, hvorvidt alle har haft lige god virkning af vaccinationen, siger Bent Windelborg Nielsen.

    Derudover håber Bent Windelborg Nielsen på, at det også fremover vil være muligt ”for sådan en lille fisk som mig her i Randers”, at gøre opmærksom på, at der er et problem.

  4. 44 min. siden

    En 'historisk presset situation': Strømmen kan ryge uden varsel til vinter

    Hvis afbrydelserne kommer, vil de ramme små lommer af elforbrugere rundt om i landet. (Foto: (Illustration) Søren Winther Nørbæk)

    For de fleste danskere er det ikke særligt sjovt at kigge på sine energiregninger for tiden.

    Og til vinter kan et nyt problem melde sin ankomst.

    Her kan helt almindelige elkunder nemlig - uden varsel - opleve at få slukket for strømmen i op til to timer ad gangen.

    Vi er nødt til at forberede os på den mest udfordrede vinter i mange, mange år
    Kristian Ruby, Eurelectric

    Det bliver konsekvensen, hvis energikrisen forværres, og vejret viser sig fra sin koldeste side.

    Så vil der nemlig ikke være nok el til alle hele tiden.

    Lige nu er myndighederne nemlig ved at finpudse kriseplanerne. I dem står der, at de i yderste konsekvens må lukke for strømmen i dele af Danmark.

    Den gode nyhed er, at det ikke er sikkert, at planerne kommer i brug.

    Prognosen er faktisk lige nu, at det ikke bliver så slemt. Men risikoen er steget, fortæller Kristoffer Böttzauw, der er direktør i Energistyrelsen.

    - Det er første gang i rigtig, rigtig mange år, at vi er i en situation, hvor vi reelt kigger ind i, at det kan blive nødvendigt, siger Kristoffer Böttzauw.

    - Hvis vi nu rammer en meget hård, kold vinter - og det samtidig er vindstille, så vi ikke har energi fra vindmøllerne - så vil vi være et sted, hvor vi har et presset energisystem, forklarer han.

    Vurderingen bakkes op af Kristian Ruby. Han er chef for den europæiske elbranches organisation, Eurelectric, og kan også se energikrisen buldre derudad.

    - Det er en historisk presset situation. Vi er nødt til at forberede os på den mest udfordrede vinter i mange, mange år. Jeg vil ikke tøve med at sige 40-50 år, siger Kristian Ruby.

    I hele Europa er man derfor lige nu - ligesom i Danmark - ved at få styr på nødplanerne.

    - Uden sådan at male fanden på væggen, så tror jeg, man er nødt til at være ærlig og sige, vi kan godt risikere en situation, hvor man vil have midlertidige afbrydelser af strømforsyning i dele af Europa, fortæller han.

    Det betyder ikke, at systemet bryder ned og går i sort i hverken uger eller dage.

    - Men når der er en akut situation, hvor der simpelthen ikke er strøm nok, så kan man være tvunget til - i et begrænset tidsrum - simpelthen at afbryde forsyningen, siger Kristian Ruby.

    Sådan er nødplanen også i Danmark.

    - Vi ved cirka dagen før, om vi har et problem, fortæller Kristoffer Böttzauw fra Energistyrelsen.

    Derefter får elselskaberne “et døgns tid” til at skabe balance ved at få store elslugere som for eksempel kraftvarmeværker med elkedler til at skrue ned.

    Hvis man stadig ikke er i mål på det kritiske tidspunkt, bliver der lukket ned for strømmen til helt almindelige kunder som boliger og virksomheder.

    I alt vil det svare til måske 10 eller 20 procent af kunderne i enten halvdelen af eller hele Danmark.

    - Det vil være mindre områder ad gangen - et mindre lokalområde, et mindre byområde, som bliver lukket ned - i op til to timer i rullende, kontrollerede afbrydelser.

    - Hvis der så er brug for at lukke mere ned for strømmen, så er det nogle nye områder, der vil blive ramt, siger Kristoffer Böttzauw.

    Der er ingen særlig beskyttelse for nogen i nødplanerne. Så sygehuse - som i forvejen har nødforsyning på plads - kan i princippet rammes på lige fod med fabrikker og villakvarterer.

    Kristoffer Böttzauw understreger, at nedlukningerne kun kommer i spil som det sidste værktøj i kassen i en krisesituation og for at undgå, at hele systemet bryder sammen, så alt går i sort.

    Desuden kan vi selv gøre meget for at minimere risikoen ved at spare på vores energiforbrug, påpeger han.

    Herhjemme er vi desuden som udgangspunkt bedre stillet end mange andre lande, påpeger Kristian Ruby fra Eurelectric.

    - I resten af Europa er situationen formentlig en lille smule mere akut end i Danmark, siger han og nævner, at der i blandt andet Finland og Frankrig er store problemer.

    Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen ved Aalborg Universitet anser det heller ikke for at være sandsynligt, at strømmen bliver slukket i Danmark.

    - Det er meget urealistisk, at vi kommer i den situation. Men det ville være helt uansvarligt, hvis vores myndigheder ikke var klar, hvis det var noget, man blev nødt til.

    Dog kan de største lande i Centraleuropa godt begynde at vænne sig til, at strømmen kan ryge kortvarigt, spår han.

    - Jeg forventer, at der kommer elafbrydelser i Tyskland og Frankrig i udvalgte områder, men jeg forventer bestemt ikke, at det sker i Danmark.

    Han tilføjer, at der skal "yderligere elementer til den perfekte storm", før det kan udløse kortvarige strømafbrydelser.

    - Det kunne være meget elforbrug i Norge, Sverige og Tyskland, samtidig med at vi har nogle udfald på kraftværker rundt omkring. Det vil kunne betyde, at landene ville få problemer med deres forsyning, og det kan få betydning for Danmark.

    Brian Vad Mathiesen påpeger, at risikoen, "hvis man kan tale om det", er størst i Østdanmark, hvor kraftværkkapaciteten er lavest.

  5. 56 min. siden

    Britiske skattelettelser sender pund i frit fald

    Det britiske pund dykkede til rekordlavt niveau, efter at Storbritanniens finansminister Kwasi Kwarteng forleden kom med en række nye skattelettelser.

    Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

    På de asiatiske markeder faldt det britiske pund helt ned til 1,035 amerikanske dollar, hvilket ifølge nyhedsbureauet er det laveste nogensinde.

    Den britiske finansminister lancerede sin nye plan i fredags, og kort efter begyndte det britiske pund at falde.

    Planen indeholder blandt andet store skattelettelser for selskaber og erhvervsdrivende.

    Kwarteng hævder, at planen vil sætte skub i den britiske økonomi.

    - Det her er en hidtil uset pakke af skatteincitamenter, til at selskaber kan investere, vokse og skabe arbejdspladser på tværs af hele landet, sagde Kwarteng ifølge avisen The Guardian fredag om pakken.

  6. I dag kl. 05:16

    Det største højrefløjsparti erklærer valgsejr i Italien

    Italienerne har talt. Og med deres stemmer har de givet klar opbakning til en centrumhøjreregering ledet af partiet Italiens Brødre med Giorgia Meloni i spidsen.

    Det siger partiformanden natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Foreløbige resultater viser, at højrekoalitionen har fået omkring 43 procent af stemmerne, og at koalitionen er godt på vej til at få flertal i parlamentet i Italien.

    Italiens Brødre står ifølge en valgstedsmåling til at få mellem 22,5 og 26,5 procent af stemmerne og bliver dermed det største parti i højrekoalitionen.

    Og ifølge Meloni har hun ikke har i sinde at forråde italienernes tillid.

    - Hvis vi bliver kaldt til at regere denne nation, vil vi gøre det for samtlige italienere med henblik på at samle folket og ophøje det, der forener dem, snarere end det, der adskiller dem, siger hun.

  7. I dag kl. 00:05

    Kroatien-kampene og andenpladsen irriterer Hjulmand og Mæhle

    Den danske landstræner Kasper Hjulmand står tilbage med en bittersød følelse efter andenpladsen i Nations League. (Foto: Franck FIfe © Ritzau Scanpix)

    Med fire sejre og to nederlag slutter det danske fodboldlandshold for mænd på andenpladsen i Nations League-puljen.

    Og selvom Danmark søndag aften vandt en flot 2-0-sejr mod Frankrig, ærgrer landstræner Kasper Hjulmand sig over slutstillingen i gruppen.

    - Andenpladsen kan ikke fjerne vores følelse af, at vi har leveret en toppræstation. Men når man kigger tilbage, er de to Kroatien-kampe da irriterende, siger landstræner Kasper Hjulmand til Ritzau.

    Helt frem til sidste spillerunde var Danmark med i kampen om førstepladsen i puljen, der giver en billet til Nations Leagues finale-turnering mellem de fire gruppevindere i det øverste lag.

    Men Kroatiens 3-1-sejr mod Østrig søndag aften betyder, at de snupper billetten for snuden af danskerne. Det ærgrer Joakim Mæhle.

    - En andenplads i så svær en gruppe havde vi købt inden. Dermed ikke sagt, vi er tilfredse, for vi vil gerne have mere, og det der nager os er kampene mod Kroatien, siger han til DR Sporten.

  8. I går kl. 23:47

    Tyskland indgår aftale om køb af gas fra Emiraterne

    Fra slutningen af december kommer Tyskland til at modtage gas fra De Forenede Arabiske Emirater.

    Det tyske energiselskab RWE har indgået en aftale om at købe gas af Abu Dhabi National Oil Company (Adnoc) i De Forenede Arabiske Emirater.

    Derudover har Tyskland også lavet en aftale om at kunne købe 250.000 ton diesel fra landet per måned fra 2023. Det skriver Emiraternes officielle nyhedsbureau ifølge Ritzau.

    Det er en relativ lille gasleverance, men det er stadig nok til, at den kan hjælpe på Tysklands gasbehov, nu da der er lukket for russisk gas i forlængelse af krigen i Ukraine.

    Tyske embedsmænd siger, at de håber, at aftalen vil hjælpe med at tage luften ud af de høje energipriser.

    Hensigten er, at gasleverancerne skal fortsætte flere år ud i fremtiden.

  9. I går kl. 23:21

    Schmeichel efter storspil mod Frankrig: 'Det bliver aldrig bedre end en sejr i Parken'

    Søndag aften sikrede Danmarks fodboldlandshold for mænd en imponerende 2-0-sejr mod Frankrigs verdensmestre.

    En flot indsats, og værre bliver det ikke af, at det er anden gang, landsholdet slår Frankrig på blot få måneder. I juni vandt Danmark nemlig på udebane i Paris, men der er intet som en sejr foran et feststemt dansk publikum, fortæller målvogter Kasper Schmeichel til TV 2 efter kampen.

    - Det bliver aldrig bedre end en sejr i Parken, siger Schmeichel.

    Målmandens landsholdskollega Christian Eriksen spillede en stor kamp mod Frankrig, og Kasper Schmeichel har også ros til overs for sin kollega.

    - Eriksen er en verdensklasse fodboldspiller. Det er dejligt at have ham på holdet. Han er den mand, der får tingene til at tikke.

    Læs mere om Danmarks sejr her.

  10. I går kl. 23:20

    Exitpoll tyder på sejr til højrefløjen i det italienske parlamentsvalg

    Valgstedsmålingen fra det italienske parlamentsvalg, som er blevet afholdt søndag, tyder på, at det bliver en sejr til den politiske højrefløj i landet.

    Højrefløjs-alliancen anført af Giorgia Meloni og hendes parti, Italiens Brødre, står til at få mellem 41 og 45 procent af stemmerne, efter valgstederne i Italien lukkede klokken 23, viser en exitpoll fra italienske Rai tv.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    De øvrige partier i højrefløjs-alliancen er Silvio Berlusconis Forza Italia-parti og Matteo Salvinis Lega.

    Italiens Brødre står til at blive det største af de tre partier i højrefløjs-alliancen med mellem 22,5 og 26,5 procent af stemmerne ifølge exitpollen.

    Centrum-venstreblokken står til at få mellem 25,5 og 29,5 procent af stemmerne, viser samme valgstedsmåling.

  11. I går kl. 23:03

    Fyns Politi fandt ingen tegn på skud efter anmeldelse

    Tidligere søndag rykkede Fyns Politi ud til en anmeldelse om skud i Odense.

    Nu er efterforskningen færdig, skriver Fyns Politi på Twitter.

    - Efterforskningen har ikke kunne godtgøre, at der er afgivet skud, og afspærringen er klokken 22.50 ophævet, lyder det.

  12. I går kl. 22:51

    Kroatisk slutspurt slukker dansk drøm om gruppesejr

    En glad Luka Modric efter gruppesejren i Nations League. (Foto: Joe Klamar © Ritzau Scanpix)

    Kroatiens fodboldlandshold slår Østrig med 3-1 på udebane, og dermed får Danmark ikke den hjælpende hånd fra østrigerne, som landsholdet havde brug for at tage førstepladsen i Nations League-gruppen.

    Med to mål mod slutningen af kampen, scoret af Hadjuk Split-spilleren Marko Livaja og Zenit Sankt Petersborg-spilleren Dejan Lovren, sikrede Kroatien sig gruppesejren i Nations League gruppe 1.

    Danmark havde brug for en sejr og et kroatisk pointtab for at tage førstepladsen, og selvom det danske landshold opfyldte sin del af kravet, så var det ikke nok til at spille sig videre til Nations Leagues final 4-turnering.

  13. I går kl. 22:37

    Forrygende Danmark slår Frankrig i Nations League

    (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Danmarks fodboldlanshold for mænd havde intet at tabe, men alt at vinde, da de søndag løb på banen mod Frankrig i Nations League.

    Godt nok kom franskmændene bedst fra start, men efter et par og tyve minutter viste Kasper Dolberg, at han ikke har glemt, hvor målet står. Efter flot opspil kom den danske angriber først på et fladt indlæg, og så stod det 1-0, mens Parken eksploderede i jubel.

    Herefter fortsatte landsholdet de forneme takter, og kort efter var de også på pletten igen. Efter et hjørnespark havnede kuglen for fødderne af Andreas Skov Olsen, der hamrede bolden i kassen. 2-0.

    I anden halvleg kæmpede Frankrig bravt for at komme tilbage i kampen, men et velspillende dansk mandskab holdt stand, og der blev ikke scoret flere mål. Dermed kan Kasper Hjulmands tropper række armene i vejret og juble over at have slået Frankrig for anden gang på et par måneder.

    Kroatien endte dog også med at vinde deres kamp mod Østrig 3-1, og dermed slutter de på puljens førsteplads, mens Danmark ender på andenpladsen.

  14. I går kl. 22:19

    Superstjernen Rihanna skal optræde ved Super Bowls pauseshow

    Søndag aften har organisationen NFL meddelt, at den ikoniske sanger Rihanna skal optræde ved pauseshowet til den verdensberømte sportsbegivenhed Super Bowl.

    Begivenheden er finalen i hver sæsons udgave af amerikansk fodbold og trækker hvert år et tre-cifret millionantal af seere.

    Udover spillet på banen, er pauseshowet et af begivenhedens allerstørste trækplastre. År efter år optræder de største navne fra musikkens verden.

    Til februar bliver Super Bowl spillet i Arizona, hvor det altså bliver den 34-årige sangerinde fra Barbados, der får æren af at spille op til dans.

    - Rihanna er en af sin generations største talenter, der kommer fra ydmyge kår, men har oversteget alle forventninger, lyder det fra Shawn 'Jay-Z' Carter, der er medejer af Rihannas pladeselskab Roc Nation.

    Allerede i 2019 fik Rihanna tilbudt at optræde ved Super Bowls pauseshow, men her takkede verdensstjernen nej.

    Årsagen var, at hun i solidaritet med spilleren Colin Kaepernick ikke ville optræde. 34-årige Kaepernick var på daværende tidspunkt blevet frosset ud af amerikansk fodbold, fordi han protesterede i sympati med Black Lives Matter-bevægelsen.

  15. I går kl. 22:03

    Storebæltsbroen er genåbnet

    Storebæltsbroen er genåbnet, efter den kortvarigt var lukket søndag aften.

    Broen lukkede for al biltrafik på grund af en omlægning til dobbeltrettet trafik, men den genåbnede klokken 21.50.

    Det skriver Sund & Bælt på Twitter.

    Det oplyses også, at der lige nu er et overhalingsforbud på Østbroen, samt at der er en hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen.

    Hastighedsbegrænsningen ventes ophævet i morgen tidlig klokken 06.00, skriver Sund & Bælt.

  16. I går kl. 21:43

    Socialdemokratiet vil skære 2,5 milliarder kroner i kommunernes administration

    Socialdemokratiet vil skære 2,5 milliarder kroner i kommunernes administration og i stedet bruge pengene på "kernevelfærd".

    Det er en del af udspillet "Danmark kan mere III", som bliver præsenteret mandag. Det skriver Avisen Danmark.

    - Vi foreslår, at kommunerne skal bruge færre penge på administration. Vi kan se, at siden kommunalreformen i 2007 er antallet af ansatte inden for administration, ansatte på akademikeroverenskomst og chefer steget med 18 procent i kommunerne, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) til Avisen Danmark.

    Udover at fjerne administrative medarbejdere vil Socialdemokratiet mindske omfanget af registreringer og dokumentation.

    - Vi ønsker nu at rulle næsten 10 års voksende bureaukrati i kommunerne tilbage, og det skal give en mulighed for at prioritere velfærd med 2,5 milliarder ekstra, siger han.

  17. I går kl. 21:21

    Bakken Bears spiller sig i Champions League

    Der er god grund til jubel hos Bakken Bears' træner Anders Sommer efter sejren over serbiske FMP Meridian. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

    Efter en dramatisk kamp der skulle afgøres i overtid spiller danske Bakken Bears sig i Champions League-gruppespillet med en sejr på 88-82 over serbiske FMP Meridian.

    Den ordinære spilletid endte 74-74, og derfor skulle danskerne i en nervepirrende duel i overtid. Her var det forsvarende danske mesterhold bedst, og så kunne holdet sikre billetten til Champions League.

    Seneste Bakken Bears var i Champions League-gruppespillet var i 2020/21-sæsonen.

    Champions League er den mest prestigefyldte turnering i europæisk basketball.

  18. I går kl. 21:17

    Storebæltsbroen er kortvarigt lukket søndag aften

    Storebæltsbroen er lukket for al biltrafik søndag aften. Det skriver Sund og Bælt på Twitter.

    Det forventes, at broen er åben for biltrafik igen klokken 21.45.

    Den kortvarige lukning skyldes, at trafikken skal omlægges til at være dobbeltrettet, lyder det.

  19. I går kl. 20:44

    Canada sætter tropper ind for at hjælpe efter ødelæggende orkan

    I Canada bliver soldaterne nu aktiveret for at hjælpe med at få styr på ødelæggelserne efter orkanen Fiona.

    Det voldsomme vejr har efterladt flere hjem uden elektricitet, flået tage af huse og sågar fejet hele huse væk.

    Ifølge forsvarsminister Anita Anand skal soldaterne hjælpe med at fjerne væltede træer, reparere ødelagt infrastruktur og gøre, hvad der ellers kræves.

    Hun specificerede ikke, hvor mange soldater der vil blive indsat.

    • En person ser mod havet ved Port Aux Basques i Newfoundland i Canada efter stormen. REUTERS/John Morris (Foto: JOHN MORRIS © Ritzau Scanpix)
    • Ødelæggelserne har været omfattende i Canada (Photo by Pauline Billard / Pauline Billard / AFP). (Foto: PAULINE BILLARD © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  20. I går kl. 20:40

    Ruslands øverste top kritiserer kaotisk militærindkaldelse

    Toppolitikere tæt på Putin forstår godt utilfredsheden over, at forkerte personer er blevet indkaldt til hæren. (Foto: GAVRIIL GRIGOROV/SPUTNIK/KREMLIN © Ritzau Scanpix)

    Formanden for det russiske overhus, Valentina Matviyenko, kritiserer den måde, en delvis mobilisering af den russiske befolkning er sket på, skriver The Guardian.

    Mobiliseringen betyder, at 300.000 russere bliver indkaldt til hæren.

    Kritikken kommer på baggrund af, at mænd, som ikke burde være blevet indkaldt, alligevel er blevet det.

    Russiske befalingsmænd er ligeglade med russernes liv - de skal bare udfylde de tomrum.
    Volodymyr Zelenskyj, præsident i Ukraine

    Ifølge en chefredaktør på det statskontrollerede russiske medie RT, var det meningen, at det kun var mænd op til 35 år, som skulle indkaldes, men der skulle altså være mænd op til 40 år, der fejlagtigt har modtaget en besked om, at de skal i krig.

    Ifølge The Guardian er det også syge og uerfarne mænd, der ved en fejl er blevet indkaldt til den russiske hær.

    Det har fået overhusformand Valentina Matviyenko til at reagere på det sociale medie Telegram, hvor hun kalder det fuldstændig uacceptabelt, og at hun godt kan forstå, at det har udløst en reaktion i befolkningen.

    Valentina Matviyenko er ikke tilfreds med den måde, den delvise mobilisering er sket på. Arkivfoto. REUTERS/Maxim Shemetov (Foto: Maxim Shemetov © Scanpix Denmark)

    Hun siger desuden til de lokale russiske myndigheder, at de har det fulde ansvar for at få implementeret mobiliseringen.

    - I skal sikre, at implementeringen af den delvise mobilisering sker i fuld overensstemmelse med kriterierne. Uden nogen former for fejl.

    Også Vyacheslav Volodin, der er formand for det russiske underhus, Dumaen, siger, at hvis der er sket fejl, så skal de rettes, og at myndighederne på alle niveauer er nødt til at forstå deres ansvar.

    • I Rusland er 800 demonstranter blevet anholdt. (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)
    • Personer er på gaden for at vise deres utilfredshed med mobiliseringen. (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)
    • En demonstrant bliver tilbageholdt af russisk politi i Moskva. (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)
    • Demonstrationerne bliver opløst af politiet. (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Utilfredsheden med Putins mobilisering har været under opsejling, allerede inden forkerte personer blev indkaldt til militæret.

    De seneste dage har der været demonstrationer i flere end 30 russiske byer, og mere end 2.000 mennesker er blevet anholdt, oplyser menneskerettighedsgruppen OVD-Info.

    Rusland er notorisk kendt for at slå hårdt ned på demonstrationer, men siden krigen i Ukraine brød ud, er grebet strammet yderligere, vurderer Katrine Stevnhøj, der er ph.d.-studerende på Københavns Universitet og forsker i politisk aktivisme i Rusland.

    Tidligere risikerede demonstranter at blive straffet efter mildere paragraffer som ”forstyrrelse af den offentlige ro og orden”, men sådan er det ikke længere, lyder det fra Katrine Stevnhøj.

    - Nu er det i højere grad paragraffer, som har noget med krigen at gøre altså ”spredning af misinformation om den russiske hær” eller ”diskreditering af hæren”, som giver langt højere straffe, end vi har set tidligere.

    Derfor løber demonstranterne en ekstra risiko.

    Der har tilmed været tilfælde, hvor mandlige anholdte paradoksalt nok har modtaget indkaldelser til den krig, de demonstrerer imod.

    I byen Jakutsk i det østlige Rusland var nogle hundrede demonstranter samlet. Hovedparten var kvinder, som lavede en traditionel kædedans og råbte vi vil have fred." Demonstrationen blev opløst af politiet, og flere blev ført med på politistationen.

    Alt imens den russiske præsident opruster på mandskabsfronten i Ukraine, opfordrer den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, de russiske soldater til at overgive sig til ukrainerne.

    Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj sender en appel til russiske soldater om at overgive sig til Ukraine (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Lørdag sendte han en direkte besked til de russiske soldater i en video.

    - Jeg vil sige det her til russerne, og jeg vil sige det på russisk, lød det fra den ukrainske præsident.

    Ifølge Zelenskyj risikerer de russiske soldater død eller lemlæstelse, hvis de fortsætter med at kæmpe.

    - Russiske befalingsmænd er ligeglade med russernes liv - de skal bare udfylde de tomrum, som kommer efter de døde og sårede.

    Og Zelenskyj lover altså en alternativ skæbne for de russiske soldater, der ønsker at overgive sig, end den, de ifølge Zelenskyj ellers har i vente.

    - I vil blive behandlet på en civiliseret måde, og ingen i Rusland vil få at vide, at I har overgivet jer frivilligt. Hvis I er bange for at vende tilbage til Rusland og ikke ønsker at en udveksling, vil vi finde en måde at sikre det på, sagde han.

  21. I går kl. 20:40

    Dansker indkaldt til at vidne i komiteen, der skal finde ud af, hvad der skete i stormen på USA's kongres

    På onsdag skal den danske journalist og filminstruktør Christoffer Guldbrandsen sammen med sin kollega Frederik Marbell stå klar til at vidne foran 6. januar-komiteen i Washington DC.

    Komiteen undersøger, hvad der skete, da USA's kongresbygning blev stormet af Trump-tilhængere.

    Og i den forbindelse har Christoffer Guldbrandsen et unikt indblik. Christoffer Guldbrandsen fulgte, sammen med sit hold, politisk rådgiver Roger Stone, der var en del af Donald Trumps inderkreds.

    De havde fulgt Roger Stone i lang tid forinden stormen mod Kongressen, og da demonstranterne trængte ind i parlamentsbygningen, var Guldbrandsen og Marbell sammen med Roger Stone med rullende kameraer.

    - Vi er blevet stævnet af 6. januar-komiteen, fordi vi har nogle optagelser. Vi var de eneste, der var et særligt sted i Washington, da angrebene fandt sted, og det er det, de interesserer sig for, siger Christoffer Guldbrandsen.

    Roger Stone har været Donald Trumps politiske rådgiver gennem en årrække. (Foto: YARA NARDI © Ritzau Scanpix)

    Han var, sammen med sin kollega Frederik Marbell, til stede på The Willard Hotel, som på dagen fungerede som en slags hovedkvarter for Trump-bevægelsen, forklarer Christoffer Guldbrandsen. Sammen med sin kollega Frederik Marbell var de to de eneste journalister på hotellet.

    Det er optagelserne derfra, som 6. januar-komiteen er særligt interesseret i.

    Det har vakt stor opsigt, når komiteen løbende har løftet sløret for sin efterforskning i, hvad der skete 6. januar 2021.

    Det var den dag, Kongressen formelt skulle godkende resultatet af det amerikanske præsidentvalg, hvor Joe Biden vandt.

    Selvom komiteen holder kortene tæt til kroppen i eftersøgningen, er det Christoffer Guldbrandsens indtryk, at det er spørgsmålet om, hvem der vidste, hvad der foregik 6. januar, der er omdrejningspunktet.

    - Det, vi har erfaret, komiteen er særligt interesserede i, er optagelser, der knytter Roger Stone til de her militante grupper, som stod i spidsen for angrebet på Capitol.

    - Vores indtryk er, at det handler om at afdække kæden fra Trump og Det Hvide Hus via Roger Stone og så ud til de grupper, som foretog det voldelige angreb på Kongressen, siger Christoffer Guldbrandsen.

    Men det er også en uvant situation for Christoffer Guldbrandsen, at han potentielt skal vidne i den amerikanske kongres foran 6. januar-komiteen.

    - Jeg har ikke noget at sammenligne det med. Jeg synes, det er meget svært at agere i. Vi skal håndtere FBI, den amerikanske kongres, og det er mærkeligt, men selvfølgelig også interessant som journalist at få lov til at prøve at få et indblik i den verden, siger han.

    Flere end 2.000 personer trængte ind i kongresbygningen 6. januar 2021. (Foto: Shannon Stapleton)

    Christoffer Guldbrandsen beskriver sig selv og sin kollega som brikker i komiteens store puslespil, og derfor ved han ikke synderligt meget om, hvad der kommer til at ske på onsdag.

    Men en ting er sikkert: Det er vigtigt.

    - Det er enormt vigtigt for det amerikanske samfund at få afklaret, hvad der skete 6. januar, hvad det var for nogle kræfter, der blev sluppet løs. I den forstand synes jeg, det er meget vigtigt, siger han.

  22. I går kl. 20:22

    Fyns Politi undersøger melding om skud

    Fyns Politi undersøger en anmeldelse om skud, skriver politiet på Twitter.

    - Der er ingen meldinger om tilskadekomne, lyder det fra Fyns Politi.

    Episoden skulle have fundet sted på Nyborgvej ved Staupudevej i Odense.

    Indtil videre kan politiet heller ikke bekræfte, at der faktisk er afgivet skud.

    Området er spærret af. Det fortæller vagtchef Christian Rasmussen til Ritzau.

  23. I går kl. 20:07

    Storm aflyser fly til og fra De Kanariske Øer

    Stormen Hermine har ramt De Kanariske Øer.

    Det har medført hårde vindstød, store mængder regnfald og mange flyaflysninger.

    Ifølge nyhedsbureauet Reuters var antallet af aflyste fly til eller fra øerne søndag eftermiddag nået op på 141.

    Det regionale styre har lukket øernes skoler mandag som en sikkerhedsforanstaltning.

    • En bil forcerer vandmasserne på Gran Canaria. (Foto: BORJA SUAREZ © Ritzau Scanpix)
    • Her er det på Tenerife, hvor stormen har væltet et træ. (Foto: CECOPALSC © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  24. I går kl. 19:41

    Bordtennis Danmark kritiserer forhold ved VM i Kina

    Anders Lind har i optakten til VM skulle brug energi på andre ting end udelukkende at holde øjnene på bolden. (Foto: Lars Møller © ©Lars Moeller)

    På fredag begynder VM i bordtennis i den kinesiske by Chengdu. Men danskernes optakt har ikke været, som de havde håbet på.

    Søndag eftermiddag kritiserer Bordtennis Danmark nemlig arrangørerne og den kinesiske ambassade for deres håndtering af indrejse og danskernes kommende ophold under turneringen.

    En coronanedlukning i værtsbyen og et nyligt jordskælv betyder, at arrangører og lokale myndigheder tager ekstra forholdsregler. Men de gør, at deltagerne skal spille under kritisable vilkår, mener Bordtennis Danmark.

    - Hvis nogen bliver smittet med corona under opholdet, isoleres man i en uge på sit værelse, hvor man i øvrigt også er isoleret alligevel, undtagen når man er til træning eller skal spise, skriver forbundet i et Facebook-opslag.

    Forløbet op til afrejsen får også kritik af Bordtennis Danmark, der mener, at den kinesiske ambassade har gjort diverse procedurer besværlige.

    Blandt andet fik spilleren Tobias Rasmussen kasseret sit pas, fordi ambassaden mente, det var for 'slidt', mens landsholdskollegaen Anders Linds pasfoto ikke opfyldte kravene til visumansøgningen.

    Derfor måtte Anders Lind rejse rundt i Bulgarien, hvor han befandt sig, for at finde en fotograf, der kunne tage et billede i den tilstrækkelige opløsning.

  25. I går kl. 19:40

    Kaptajn Kjær glider ud af fodboldlandsholdets startopstilling mod Frankrig

    (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Fodboldlandsholdets anfører Simon Kjær er ikke med fra start, når Danmark søndag aften løber på banen mod Frankrig i Nations League.

    I stedet må han se til fra bænken, mens landsholdetspiller med en firebackkæde frem for en trebackkæde, der ellers var valgt til torsdagens opgør mod Kroatien.

    Derudover er Kasper Dolberg og Mikkel Damsgaard, der startede ude mod Kroatien, også at finde blandt Kasper Hjulmands 11 udvalgte.

    Danmarks startopstilling ser ud som følger:

    Kasper Schmeichel - Rasmus Nissen Kristensen, Joachim Andersen, Andreas Christensen, Joakim Mæhle - Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Christian Eriksen - Andreas Skov Olsen, Kasper Dolberg, Mikkel Damsgaard.

    Danmark spiller sin sidste og afgørende Nations League-kamp mod Frankrig søndag klokken 20.45.

    Kampen kan følges på dr.dk, i radioen eller DR LYD i LIGA på P4 eller ses på TV 2.

  26. I går kl. 19:38

    Efter Norges ambassadør skal Storbritanniens også til samtale i Iran

    I går blev Norges ambassadør i Iran, Sigvald Hauge, kaldt til samtale i det iranske udenrigsministerium, fordi flere norske politikere har kritiseret det iranske styres håndtering af de uroligheder, der hærger landet lige nu.

    Og nu er det Storbritanniens ambassadør i Iran, Simon Shercliff, der har fået en indkaldelse til en samtale i udenrigsministeriet.

    Det meddeler det iranske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AP.

    Der har været demonstrationer vidt og bredt i Iran, efter en 22-årig kvinde, Mahsa Amini, døde i det iranske moralpolitis varetægt.

  27. I går kl. 19:29

    25 døde i færgeulykke i Bangladesh

    Mindst 25 personer er omkommet i en færgeulykke i Bangladesh, mens flere fortsat meldes savnede.

    Ulykken skete, da en færge kæntrede i det nordlige Panchagarh-distrikt.

    Blandt de omkomne er 12 kvinder og otte børn, fortæller distriktsadministrator Jahurul Islam til nyhedsbureauet Reuters.

    - Redningsaktionen for dem, der fortsat er savnet, er igangværende, siger han.

    De præcise antal ombord på færgen er ukendt, men anslås at være i omegnen af 70. Omkring 20 af dem, er stadig ikke fundet.

  28. I går kl. 19:24

    Tre millioner danskere underdoseret med coronavaccine

    Omkring tre millioner danskere er blevet underdoseret i deres vaccination mod coronavirus.

    Det drejer sig og vaccinationer givet med Pfizer-BioNTechs vaccine.

    Det var en særlig måde at optrække vaccinerne fra de hætteglas, de blev leveret i, der har forårsaget underdoseringen.

    Den særlige måde at optrække vaccinerne fra hætteglassene blev brugt i et forsøg på at maksimere udbyttet af vaccinerne.

    Men det har resulteret i en underdosering af op mod tre millioner danskere, viser interne dokumenter og en undersøgelse, som Teknologisk Institut har lavet for DR.

  29. I går kl. 19:06

    Demonstranter i Moldova beder præsidenten gå af

    Der bliver demonstreret i Moldovas hovedstad, Chisinau, hvor flere tusinde er gået på gaden.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Demonstranterne kræver, at præsident Maia Sandu træder tilbage. De er utilfredse med stigende gaspriser og inflation.

    Fredag steg gaspriserne i Moldova med 27 procent for husholdninger.

  30. I går kl. 18:54

    Polsk spillested aflyser koncert med Pink Floyd-frontmand efter kommentarer om krigen i Ukraine

    Roger Waters, forsanger i det legendariske rockband Pink Floyd, har fået sine forestående koncert i Krakow i Polen aflyst.

    - Live Nation Polska og Tauron Arena Krakow har aflyst Roger Waters' koncert, lyder det fra arrangøren ifølge Reuters.

    Waters skulle have optrådt i Krakow i april.

    Pink Floyd-forsangeren har tidligere fået kritik i Polen, fordi han sendte et åbent brev til Ukraines førstedame, Olena Zelenska, hvori han blandt andet skrev, at det er en fejl at tro, at flere våben til Ukraine kan afslutte krigen og opfordrer til at søge "en anden vej", så der ikke ofres flere ukrainske liv.

    Roger Waters har taget afstand fra den russiske invasion, men er blevet kritiseret for at være for venlig stemt over for Rusland, som han har advaret mod at "dæmonisere".

    Polen er en af Ukraines stærkeste støtter, efter Rusland invaderede Ukraine.

  31. I går kl. 18:51

    Nadia Nadim er blevet korsbåndsskadet igen

    (Foto: Dylan Martinez © Ritzau Scanpix)

    Sidste år var den danske fodboldspiller Nadia Nadim nødt til at holde en ufrivillig pause fra sporten, da hun blev ramt af en skade i knæet.

    Siden vendte hun tilbage på grønsværen, men nu er den gal igen.

    Den danske landsholdsspiller har nemlig revet sit korsbånd over, og derfor er hun ukampdygtig i et stykke tid. Det skriver Racing Louisville-spilleren i et opslag på sin Instagram-profil.

    - Jeg er selvfølgelig knust og ked af det, skriver Nadim.

    - Men jeg har stået over for udfordringer og hårde tider, siden jeg var et barn, så man kan måske sige, at jeg er ekspert i at overkomme dem.

    - Jeg blev født som en kriger, og jeg ved, at intet kan knække mig. Jeg ved også, at det kunne være værre.

    Sidst den 34-årige angriber sad ude med en knæskade, gik der cirka ni måneder, før hun vendte tilbage til fodboldbanen.

  32. I går kl. 18:50

    Afsløring: Tre millioner danskere underdoseret med coronavaccine

    (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    I foråret sidste år var verden i corona-pandemiens greb. De nye vacciner, der skulle bremse smitten, var stadig en mangelvare. Og herhjemme blev planerne for at få vaccineret danskerne gang på gang ramt af forsinkelser.

    Men så fandt Sundhedsstyrelsen en ny måde til at udnytte de sparsomme vacciner bedre. Det skulle ske ved at trække en ekstra dosis op af de hætteglas, som vaccinen fra Pfizer-BioNTech blev leveret i. Det er den vaccine mod COVID-19, som langt de fleste i Danmark har fået.

    Den særlige måde at optrække vaccinerne på fremgik af en retningslinje, som Sundhedsstyrelsen udsendte til vaccinationsstederne i maj 2021.

    Men nu kan DR afsløre, at metoden førte til underdosering på omkring 10 procent. Det viser interne dokumenter fra myndighederne og et forsøg, som Teknologisk Institut har lavet for DR.

    - De har fraveget den regel, som jeg ellers har indtryk af, er hugget i granit hos myndigheder normalt. At man holder sig til det, der er afprøvet, siger Allan Randrup Thomsen.

    Han er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet og ekspert i immunforsvaret og vacciner.

    Sundhedsstyrelsens retningslinje blev fulgt langt de fleste steder i landet og gjaldt i et år frem til maj 2022. Dermed er omkring tre millioner danskere, som har fået Pfizer-BioNTechs vaccine, blevet underdoseret.

    Det er sket, selvom Statens Serum Institut (SSI) sendte flere advarsler til Sundhedsstyrelsen. Advarsler, der gjorde det klart, at metoden systematisk ville underdosere borgerne.

    I den godkendelse, det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har givet Pfizer-BioNTechs vaccine, står der, at vaccinen hver gang skal gives i en dosis på 0,3 mL. Og det er der en grund til, forklarer Allan Randrup Thomsen.

    - Det er den dosis, der har været brugt i de forsøg, som går forud for at vaccinen bliver godkendt, hvor mange tusinde mennesker har været involveret, siger han.

    I godkendelsen fra EMA står der også, at man højst kan tage seks doser ud af hvert hætteglas.

    Men i Sundhedsstyrelsens retningslinje fra maj 2021, anbefalede styrelsen at trække syv doser op af hvert hætteglas med Pfizer-BioNTech-vaccinen. En vaccine, der har fået navnet ”Comirnaty”.

    Sundhedsstyrelsens officielle retningslinjer fra maj 2021. Her anbefales det første gang at benytte den særlige metode. Anbefalingen blev bibeholdt i de efterfølgende versioner af retningslinjerne helt frem til 17. maj 2022. (© DR)

    For at få de syv doser ud anbefalede Sundhedsstyrelsen, at vaccinationscentrene skulle trække vaccinen op af hætteglassene på en særlig måde:

    I ugerne op til, at Sundhedsstyrelsen sendte sin anbefaling ud i maj 2021, advarede Statens Serum Institut (SSI) flere gange om, at den nye metode ville føre til underdosering. Det afslører mails, som DR har fået aktindsigt i.

    Den 14. april 2021 skriver faglig direktør i SSI, Anne-Marie Vangsted, til blandt andet Sundhedsstyrelsen, at:

    - Det bemærkes (…), at der ved denne metode er risiko for underdosering af den anbefalede vaccinedosis på 0,3 mL.

    Hun foreslog derfor, at der med Sundhedsstyrelsens metode skulle trækkes mere vaccine op i sprøjten for at sikre, at den rette dosis kom ind i kroppen.

    - Vi skal anvende metoder, som ikke systematisk underdoserer, skrev Anne-Marie Vangsted i en ny mail til Sundhedsstyrelsen den 24. april 2021

    Trods advarslerne fra SSI udsendte Sundhedsstyrelsen sin anbefaling en måned senere. Og det kommer bag på professor Allan Randrup.

    - Jeg er overrasket over, at man ikke følger op på det. SSI er jo – bortset fra Lægemiddelstyrelsen – dem, der står for vores vacciner, har praktisk erfaring og overvåger vacciner. Så hvis de påpeger det, ville jeg – hvis jeg havde siddet i den anden ende – have taget det meget alvorligt, siger han.

    I dag husker Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, godt henvendelserne fra SSI.

    - Det er rigtigt, at der har været nogle diskussioner: Skulle man trække op på den samme kanyle, skulle man skifte kanyle, og hvad gav det af optimering af dosis, siger han.

    Men Sundhedsstyrelsen var uenig med Statens Serum Institut og skar igennem i diskussionen, forklarer Søren Brostrøm. SSI’s forslag om at trække mere vaccine op i sprøjten var forkert, mener han.

    - Så havde man i virkeligheden systematisk overdoseret. Jeg må sige, at når jeg kigger på, hvad vi har lavet dengang, så har vi været ekstremt præcise i forhold til at sikre korrekt dosering i Danmark.

    - Vi er lykkedes i Danmark med en fantastisk optimal udnyttelse af vaccinedoser i en situation, hvor vi manglede vacciner. Det havde været fuldstændig uansvarligt af os ikke at gøre det, siger Søren Brostrøm og slår fast:

    - Jeg kan fuldstændig afvise, at vores retningslinjer har åbnet for systematisk underdosering.

    Har I afprøvet det?

    - Sundhedsstyrelsen afprøver ikke sådan noget. Vi har ikke et laboratorium til at afprøve det her, siger Søren Brostrøm.

    Men hos det uafhængige Teknologisk Institut har de et laboratorium. Og derfor har DR fået instituttet til at lave en undersøgelse, der kan vise, om der er sket underdosering.

    Teknologisk Institut har undersøgt, hvor stor en dosis der kommer ud af vaccinesprøjterne ved brug af Sundhedsstyrelsens anbefalede metode. Metoden, hvor der trækkes syv doser op af hvert hætteglas.

    Det er sket ved et forsøg, som du kan se mere om her:

    Forsøget er gentaget 20 gange. Og det viser, at der med Sundhedsstyrelsens anbefalede metode bliver der sprøjtet omkring 10 procent mindre vaccine ind i kroppen end den fulde dosis på 0,3 mL, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt.

    Teknologisk Instituts rapport om forsøget kan du læse her:

    Forsøgets resultater er i modstrid med Søren Brostrøms udtalelser om, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger ikke førte til underdosering.

    DR har derfor forelagt forsøgets resultater for Sundhedsstyrelsen for at få et nyt interview.

    Men styrelsen afviser at stille op, før den har haft lejlighed til at gennemgå den fulde rapport.

    At Sundhedsstyrelsen er gået udover det, som Pfizer-BioNTech-vaccinen er godkendt til, står i kontrast til den linje, som Søren Brostrøm har stået for på flere pressemøder under coronapandemien.

    Her har direktøren netop advaret mod at bruge vacciner mod coronavirus på en anden måde, end vaccinerne er godkendt til. Det gjorde han for eksempel på et pressemøde den 14. april:

    Og på et pressemøde den 10. maj talte Søren Brostrøm om, hvorvidt Danmark skulle følge en række andre landes eksempel og forlænge tidsrummet mellem første og andet vaccinestik udover det, som Pfizer-BioNTech-vaccinen var godkendt til.

    - Hvis man går uden for dokumentationsgrundlaget for vaccinen meget tidligt i en epidemi på et lidt usikkert grundlag, er det omfattet af en kæmpestor risiko, fordi du dybest set ikke ved, om du får en ufuldstændig immunitet (...), sagde han.

    DR har ikke fundet andre lande i verden, der ligesom Danmark har anbefalet at udtage syv doser fra Pfizer-BioNTechs vaccineglas.

    DR har spurgt Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), om de kender til europæiske lande, der har haft retningslinjer om at udtage syv doser. I sit svar skriver EMA, at agenturet ikke har modtaget oplysninger, der viser, at det kan lade sig gøre systematisk at trække syv doser ud af hætteglassene i stedet for de seks, som vaccinen er godkendt til.

    EMA skriver også, at de anbefaler, at man følger den godkendte produktinformation.

    DR har desuden været i kontakt med Pfizer og sundhedsmyndigheder i flere lande. De står alle fast på, at man skal bruge den dosis, en vaccine er godkendt til:

    Da Sundhedsstyrelsen sendte retningslinjerne om de syv doser ud i maj 2021, var der som nævnt mangel på vacciner i Danmark.

    Men allerede en måneds tid senere ændrede situationen sig markant. I starten af juli 2021 fik Danmark omkring en million ekstra Pfizer-BioNTech-vacciner. Og siden har der været rigeligt med vacciner.

    Alligevel fastholdt Sundhedsstyrelsen sin anbefaling om at trække syv doser op af hvert hætteglas frem til maj 2022. Og den strategi undrer professor Allan Randrup:

    - Af forsigtighedsgrunde ville jeg være gået tilbage til den anbefalede dosis i samme øjeblik, der var styr på situationen, og jeg var blevet klar over, at man faktisk underdoserede en lille smule, siger han.

    - Det er en glidebane hvis man begynder at acceptere sådan lidt usikkerheder på doseringerne. Hvis man begynder at ændre på det, så ved man jo ikke med sikkerhed, om noget virker.

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, kan ikke svare på, hvorfor Sundhedsstyrelsen først ændrede sin anbefaling til seks doser i maj 2022.

    - Vi justerer løbende vores retningslinjer til den virkelighed, vi er i. Hvorfor vi lige præcis justerede dem for et par måneder siden, ved jeg faktisk ikke. Jeg vil bare fastholde, at vi hele vejen igennem har lavet retningslinjer, som var fagligt præcise også i forhold til at sikre korrekt dosering, siger han.

    Rune Hartmann er professor immunologi på Aarhus Universitet. Han vurderer, at underdoseringen ikke har haft nogen sundhedsmæssig betydning for de omkring tre millioner danskere, der er blevet vaccineret med Pfizer-BioNTech-vaccinen mellem maj 2021 og maj 2022.

    - Ud fra foreliggende data har man fuldt ud lige så god beskyttelse med det, vi har gjort i Danmark, som med den standardmetode, man anbefaler, siger han.

    Han har også forståelse for, at den anbefaling, som Sundhedsstyrelsen sendte ud i maj 2021:

    - Coronasituationen var efter min bedste overbevisning usædvanlig, og derfor kan jeg godt forstå, at nogle af de beslutninger, vi traf, også var usædvanlige, siger han.

    Professor Allan Randrup kan derimod ikke afvise, at det kan have haft en betydning:

    - Jeg tør ikke garantere, at det ikke har haft nogen betydning. Omvendt tør jeg heller ikke sige, at det har haft, siger han og uddyber:

    - Hvor meget det betyder for beskyttelsen er der i sagens natur ingen der kan sige, fordi det ikke er blevet vurderet. Men det kunne jo godt hos nogen have betydet noget. Så det er altid farligt at lave om på doserne.

    Søren Brostrøm er overbevist om, at Sundhedsstyrelsen har gjort det rigtige.

    - Jeg kan fuldstændig afvise, at vores retningslinjer skulle have givet et dårligere resultat end det, man kunne forvente ud fra de videnskabelige studier. Tværtimod, så tror jeg vi har været lige i øjet, slutter han.

    Statens Serum Institut, der sendte advarslerne om underdosering til Sundhedsstyrelsen sidste år, ønsker ikke at stille op til interview med DR om sagen.

    Men i en mail fastholder faglig direktør Anne-Marie Vangsted, at der skulle have været trukket mere vaccine op i sprøjten, hvis borgerne skulle have haft den rette dosis corona-vaccine.

    - Statens Serum Institut vurderede, at hvis man optrak 0,32 mL i sprøjten, så kunne man sikre, at den vaccinerede modtog 0,30 mL som anbefalet. Med denne metode var der således ikke tale om en underdosering, skriver hun.

  33. I går kl. 18:47

    Schweizerne stemmer ja til at hæve kvindernes pensionsalder

    Det blev et ja, ved den folkeafstemning, som Schweiz i dag har afholdt.

    Spørgsmålet var, om pensionsalderen for kvinder skal hæves fra 64 år til 65.

    To gange tidligere har staten forsøgt at hæve pensionsalderen, så den bliver den samme som mændenes. Men det afviste vælgerne både i 2004 og 2017.

    50,6 af stemmerne var for at hæve pensionsalderen.

  34. I går kl. 18:40

    Lærerstrejke i Norge fortsætter: Søndagens forhandlinger gav intet resultat

    I Norge strejker mere end 8.200 lærere, hvilket de har gjort siden skolestarten i august.

    Og det ser ikke ud til, at der kommer en løsning lige foreløbig. Søndag er forhandlingerne brudt sammen, skriver flere norske medier, heriblandt NRK.

    Det bliver en mere og mere alvorlig situation, mener den norske undervisningsminister, Tonje Brenna.

    - Det er beklageligt, at parterne ikke er nået til enighed. For hver dag, der går, bliver situationen mere alvorlig for eleverne, siger Tonje Brenna til det norske nyhedsbureau NTB ifølge NRK.

    Efter søndagens mæglingsmøde er der ikke planlagt nye møder, fortæller parterne til NRK. Lærerne strejker, fordi de blandt andet ønsker et skoletillæg på 10.300 norske kroner (7.453 danske kroner).

  35. I går kl. 18:30

    Dansk golfprofil misser akkurat sejren og bliver nummer to i Irland

    Den danske golfspiller Nicole Broch Estrup var søndag lige ved at vinde sin anden turneringssejr på Ladies European Tour.

    Den 29-årige golfprofil endte nemlig på en delt andenplads i turneringen Irish Open, der er en del af Ladies European Tour. Danskeren spillede fremragende golf hele turneringen igennem og endte 14 slag under banens par.

    Det samme gjorde tjekkiske Klara Spilkova og finske Ursula Wikström dog også, og de tre golfspillere skulle derfor ud i et omspil, før der kunne kåres en vinder. Her var Klara Spilkova bedste kvinde, da hun lavede en birdie, mens de to konkurrenter gik hullet i par.

    Dermed endte tjekken med at kunne kunne række armene i vejret og juble over sejren.

    Også danske Smilla Sønderby spillede flot golf i den irske turnering. Den 22-årige dansker, der er med på Ladies European Tour for første gang i år, endte på en delt fjerdeplads.

  36. I går kl. 18:18

    Højgaard blev overhalet på sidstedagen af golfturnering

    Søndag var det lige ved og næsten for Rasmus Højgaard, der må tage til takke med andenpladsen. (Foto: Michel Euler © Associated Press)

    Golfspilleren Rasmus Højgaard slutter på andenpladsen ved den traditionsrige turnering Open de France på mændenes DP World Tour.

    Turneringens fire runder endte med at blive en rutsjebanetur for den 21-årige dansker.

    I løbet af de to første dage fik Højgaard oparbejdet et forspring på seks slag til konkurrenterne, men det blev formøblet på lørdagens runde.

    Derfor var spændingen intakt helt til den afgørende runde søndag, hvor Højgaard i et parløb med italienske Guido Migliozzi kæmpede om sejren.

    25-årige Guido Migliozzi var inden søndagen ikke blandt favoritterne, men med en runde på ni slag under par, fik italieneren svinget sig op på førstepladsen.

    Migliozzi scorekort efter de runders golf lød på 16 slag under par. Et enkelt bedre end Højgaard.

    Selvom danskeren ikke vandt sit fjerde DP World Tour-trofæ, får han til gengæld på den gode side af 2,4 millioner kroner i præmiepenge for andenpladsen.

  37. I går kl. 17:38

    Team Esbjerg uddeler bøllebank til nordmænd i Champions League

    Team Esbjergs Rikke Poulsen havde ved flere lejligheder årsag til at juble efter flotte redninger i kampen mod Storhamar. (Foto: Frank Cilius © Ritzau Scanpix)

    Team Esbjerg slår suverænt norske Storhamar med 35-25 i kvindernes Champions League i håndbold.

    Danskerne levede op til favoritværdigheden i søndagens opgør, hvor holdet allerede var foran med 21-10 ved pausen.

    I anden halvleg satte Team Esbjerg motoren i frigear, og så kunne danskerne give hjemmepublikummet en sikker timålssejr.

    Med de to point fra sejren spiller Team Esbjerg sig op på fjerdepladsen i Champions League-gruppen efter tre kampe.

  38. I går kl. 17:24

    Røver truede sig til kontanter, men blev anholdt fire minutter senere

    En 27-årig mand er blevet anholdt blot fire minutter, efter han havde truet sig til kontanter i en Meny-butik i Viborg.

    Det fortæller vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

    - Manden kommer ind i forretningen og siger, at det er et røveri, men han truer ikke med våben.

    - I baglokalet truer han personalet til at åbne en pengeboks, siger vagtchefen.

    Politiet modtog anmeldelsen fra butikken klokken 13.13, og fire minutter senere var den formodede gerningsmand i politiets varetægt.

  39. I går kl. 17:15

    47 evakueret efter uvejr i Sydøstgrønland

    47 borgere blev evakueret i Tasiilaq i Sydøstgrønland, da egnen blev ramt af en såkaldt piteraq, der er et vejrfænomen med en iskold faldvind.

    Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.ag, der har fået tallet bekræftet hos det lokale politi.

    - 30 borgere blev evakueret til forsamlingshuset, mens andre blev placeret ved familiemedlemmer, fortæller vagtchef Jørgen Madsen til mediet.

    En borger oplyser til mediet også om strømafbrydelser som følge af piteraqen.

  40. I går kl. 16:40

    Regeringen vil skære ét år af flere kandidater, men det halter med den politiske opbakning

    Mette Frederiksen og regeringen foreslår, at halvdelen af alle universitetsstuderende i fremtiden får en kandidatgrad på blot et enkelt år. (Foto: John Randeris © Ritzau Scanpix)

    Det bliver hverken med De Radikale eller Venstres mandater i ryggen, at Socialdemokratiet kommer til at skære et år af en lang række kandidatuddannelser, som S-regeringen ellers foreslår i et nyt udspil.

    - Den vej, regeringen er på vej ned ad her, er den helt forkerte, siger uddannelsesordfører for De Radikale Katrine Robsøe.

    - Problemet er, at regeringen for første gang nogensinde i historien vil sænke uddannelsesniveauet i Danmark. Det er den forkerte vej at gå. Vi skal investere, bygge stærkere og skabe flere muligheder.

    Katrine Robsøe er uddannelsesordfører for De Radikale. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Jakob Ellemann-Jensen har ikke ønsket at stille op til interview med DR Nyheder søndag. I stedet har han sendt et skriftligt citat:

    - Regeringens forslag om at beskære halvdelen af uddannelserne er for vidtgående, skriver han blandt andet.

    Venstre foreslog selv for et par dage siden at fjerne det sjette SU-år, så man som udgangspunkt kun er berettiget til SU så længe, som ens uddannelse er normeret til.

    - Vi mener, at de 1-årige kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelserne hovedsageligt skal være et ekstra tilbud til de unge, som ønsker den mulighed, og ikke en spareøvelse, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

    Hos De Konservative tager man derimod positivt imod udspillet.

    - Der er en lang række af vores uddannelser som uden konsekvens for fagligheden kan gøres kortere, samtidig med man styrker fagligheden i den tid, uddannelsen varer, siger K's politiske ordfører Mette Abildgaard.

    I dag går den slagne vej gennem en universitetuddannelse gennem først tre års bacheloruddannelse og derefter to års kandidatuddannelse.

    Men det vil regeringen altså gøre fundamentalt op med.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) foreslår, at halvdelen af alle universitetsstuderende i fremtiden får en kandidatgrad på blot et enkelt år.

    Hun vil ikke pege på, hvilke kandidatuddannelser der skal forkortes. Men det vil især være på humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.

    Og det er altså ikke helt dumt, mener Konservative.

    - Vi er nødt til også at se det her i et internationalt perspektiv. Vi har mange, der tager lange uddannelser, hvor vi har femårige uddannelser i stedet for at afslutte efter bacheloren, hvilket man i høj grad gør i andre uddannelsessystemer, siger Mette Abildgaard.

    Hun mener, at man i højere grad skal erkende, at meget af den erfaring, man skal have, er noget, man får ude på arbejdsmarkedet.

    Se forskellen på de tre kandidater, regeringen lægger op til, i faktaboksen herunder:

    Men Konservative og Socialdemokratiets argumenter får altså ikke De Radikale til at ændre mening.

    - Vi skal skabe flere muligheder. Det gør man ikke ved for første gang i historien at skære i Danmarks uddannelsesniveau. Det gør man ved at investere og sætte fri, siger Katrine Robsøe.

    De Radikale ser hellere, at man bevarer de toårige kandidatuddannelser og investerer endnu flere penge i uddannelse.

    Det er ikke kun De Radikale og Venstre, der ikke ligefrem bifalder regeringens forslag.

    Brian Bech Nielsen, der rektor ved Aarhus Universitet og formand for alle otte danske universiteters samarbejdsorganisation, Danske Universiter, kalder det for eksempel for et regulært eksperiment med universitetsuddannelserne.

    Udspillet er en del af 'Danmark kan mere III', regeringens tredje store reformudspil, som Mette Frederiksen præsenterer på et pressemøde i morgen.

    Det er inspireret af Reformkommissionens anbefalinger fra april, der netop foreslog at indføre en kortere kandidatuddannelse.

  41. I går kl. 16:10

    Italiensk valgdeltagelse tegner til at blive historisk lav

    (Foto: JESSICA PASQUALON © Ritzau Scanpix)

    I dag skal italienerne til stemmeurnerne og valgstederne er åbne, men indtil videre har langt færre end forventet lagt vejen forbi et af dem.

    Valgstederne åbnede klokken 07 og klokken 12 havde kun 19 procent af de stemmeberretigede italienere afgivet deres stemmer, hvilket peger i retning af, at valgdeltagelsen ved dagens parlamentsvalg bliver historisk lav.

    Det skriver nyhedsbureauet dpa.

    Tilbage ved valget i 2018, hvor man oplevede den laveste deltagelse siden Anden Verdenskrig, havde mere end 19 procent af italienerne stemt ved middagstid.

    Det kan godt være, at befolkningen ikke ligefrem er faldet over hinanden på vej til valgstederne, men flere af dem, der er på valg, har allerede været nede og stemme.

    • Den tidligere italienske premierminister og partileder for "Forza Italia" Silvio Berlusconi har tidligere i dag afgivet sin stemme i Milano. (Foto: FLAVIO LO SCALZO © Ritzau Scanpix)
    • Enrico Letta, der er leder af Det Demokratiske Parti og tidligere premierminister, hilser på de fremmødte på vej ind for at afgive sin stemme i den italienske hovedstad, Rom. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Ritzau Scanpix)
    • Lederen af Femstjernebevægelsen, Giuseppe Conte, afgiver sin stemme i centrum af Rom. (Foto: Tiziana Fabi © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Udsigten til den lave deltagelse rykker heller ikke ved forventningen om, at landet skrider langt til højre, og at det formentlig vil resultere i den mest højreradikale regering i efterkrigstiden.

    Målinger har tidligere vist, at en alliance af højrepartier, der ledes af Giorgia Meloni og hendes parti Italiens Brødre, vil vinde stort.

    De italienske valgsteder lukker i aften klokken 23.

  42. I går kl. 15:04

    Skakprofil støtter Putin: Nyt billede er en provokerende 'langefinger'

    Sergey Karjakin før en kamp mod verdensstjernen Magnus Carlsen. (Foto: VINCENT WEST © Scanpix Denmark)

    Den russiske skakspiller Sergej Karjakin blev under begyndelsen af Ruslands invasion af Ukraine udelukket fra professionel skak i seks måneder. Årsagen var pro-russiske udtalelser.

    Nu er 32-årige Karjakin, der indtil 2009 var ukrainsk statsborger, vendt tilbage til skakverdenen.

    Det fejrer han med et Twitter-opslag med teksten: 'Udelukkelsen er overstået!'. Sammen med teksten er et selfie, der viser Karjakin i en trøje, hvorpå der står 'Putin Team'.

    Det får organisationer til at lægge pres på det internationale skakforbund, Fide. De vil have russeren udelukket igen.

    - Det er en langefinger fra Karjakin, og det er forkasteligt, siger generaldirektøren i NGO-organisationen Helsingforskomiteen Berit Lindeman til NRK.

    Men indtil videre holder Fide sig fra endnu udelukkelse.

    - Det er begrænset, hvor længe vi kan udelukke nogen, vi er uenige med. Så bliver vi et meningspoliti, og det vil vi ikke vil være, siger Fides vicepræsident Jøran Aulin-Jansson.

  43. I går kl. 15:01

    Vejrskifte på vej - næste uge bliver koldere og mere våd

    Det er med at nyde septembersolen i dag, for de næste dage bliver det noget mere ustadigt i vejret, mere koldt og mere blæsende.

    Det skriver DMI på sin hjemmeside.

    Alle ugens dage er der lagt op til grå skyer, og der kommer regn eller byger. Solen har kun tænkt sig at vise sig indimellem.

    Temperaturen, regner DMI med, bliver mellem 11 og 15 grader, men den falder om aftenen til mellem 5 og 10 grader.

  44. I går kl. 14:34

    Norges Iran-ambassadør kaldt til samtale i det iranske udenrigsministerium

    Iran kaldte i går Norges ambassadør i landet, Sigvald Hauge, til samtale i det iranske udenrigsministerium.

    Det bekræfter Norges udenrigsministerium ifølge VG.

    - Ambassadør Hauge gjorde rede for den norske regerings officielle syn på Mahsa Amini-sagen, siger en pressetalskvinde fra ministeriet til det norske medie.

    VG skriver, at ambassadøren var til samtale, fordi lederen af Norges Storting, Masud Gharakhani, der er af iransk afstamning, i kraftige vendinger har kritiseret det iranske styre efter kvinden Mahsa Amini døde i forbindelse med en voldsom anholdelse for ikke at bære sit tørklæde korrekt.

    Kritikken er især foregået på Twitter. I fredags skrev Gharakhani blandt andet på det sociale medie:

    - Når et diktatur føler sig presset af sit folk, hvad vil diktaturet gøre? De vil filtrere internettet og prøve at slå ned på protesterne.

    I dag skriver han:

    - Hvis mine forældre ikke tog det valg at flygte i 1987, ville jeg være en af dem, der kæmper for livet i gaderne i dag.

  45. I går kl. 14:14

    Kvinde dræbt efter sammenstød med patruljevogn

    En 76-årig kvinde har her til formiddag mistet livet efter at være kørt sammen med en patruljevogn.

    Politibilen var med udrykning på vej til en anden trafikulykke, da sammenstødet skete på Strandvejen i køge.

    Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

    - Kvinden er afgået ved døden som følge af ulykken, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

    De to politifolk kom kun lettere til skade.

    Sagen er givet videre til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Det er normal procedure, når politifolk er involveret i for eksempel alvorlige ulykker.

  46. I går kl. 13:52

    Fagforeninger kritiserer regeringens forslag om at forkorte kandidatuddannelser

    I morgen ventes regeringen på et pressemøde at præsentere et forslag om at forkorte en række kandidatuddannelser til et år - især de humanistiske og samfundsvidenskabelige.

    Men de unge vil opleve et øget pres med en kortere uddannelse, mener flere fagforeninger.

    - De får mindre tid til eksempelvis at skrive det afsluttende speciale. Så de bliver mindre selvstændige, og der bliver mindre tid til at have relationer ud til kommende arbejdsgivere undervejs på studiet, siger Camilla Gregersen, formand for fagforeningen DM.

    Ingeniørforeningen IDA er heller ikke fortaler for forslaget, siger formand Laura Klitgaard.

    - Man leger med de unges trivsel.

    - De har været gennem reform efter reform, og nu kan de så se frem til endnu en reform. Man stiller en enorm usikkerhed op for de unge, og jeg kan godt forstå, at det er svært at trives i det miljø, siger hun.

    Regeringens forslag er en del af reformudspillet 'Danmark kan mere III', der præsenteres i morgen.

  47. I går kl. 13:20

    Ammoniak er løbet ud i Horsens Fjord

    I morges er der sket et ammoniak-udslip i Horsens Fjord.

    Det stammer fra en tank hos byens fjernvarmeselskab, og herfra er væsken løbet ud i fjorden via en kloakledning. Det skriver Horsens Folkeblad.

    Sydøstjyllands Brandvæsen har været på stedet med såkaldte kemikaliedykkere for at suge ammoniakvandet op.

    - Vi får en anmeldelse om en større forurening klokken 05.17. Da vi kommer til stedet, kan vi konstatere, at der er løbet 27 kubikmeter (svarende til 27.000 liter, red.) ammoniakvand ud, siger indsatsleder ved Sydøstjyllands Brandvæsen Claus Rindahl Hansen til TV2 Østjylland.

    - Vi har været dernede for at hindre skader på miljøet, så godt som vi kunne, tilføjer han.

    Ammoniak kan være skadelig for dyr og planter, men det er for tidligt at sige noget om, hvilke konsekvenser udslippet får for vandmiljøet. Men det skal undersøges nærmere af den fælleskommunale miljøvagt, skriver Horsens Folkeblad.

  48. I går kl. 13:14

    Fransk hovedpine inden kamp mod Danmark: To-cifret antal afbud

    Den franske landstræner Didier Deschamps med panderynker inden søndagens landskamp mod Danmark. (Foto: Franck FIfe © Ritzau Scanpix)

    Når Danmark søndag aften møder Frankrig i Parken, er det begrænset hvad den danske landstræner Kasper Hjulmand kan lære om den kommende VM-modstanders taktik.

    Det skyldes, at Frankrig er ramt af et to-cifret antal afbud fra VM-aktuelle spillere. Derfor møder Danmark formenligt et noget andet hold om to måneder ved den anden gruppekamp til VM i Qatar.

    Afbuddene kommer blandt andet fra bærende kræfter som Karim Benzema og Hugo Lloris. Men også flere af profilerne fra VM i 2018, såsom Paul Pogba og N'Golo Kante, er ikke til rådighed for Frankrigs landstræner Didier Deschamps.

    Omvendt kan man spekulere i, om Kasper Hjulmand gemmer sine bedste kneb til at slå Frankrig, så de kan bruges til VM.

    - Det kan godt være, at jeg holder noget tilbage. Der er nok et par tanker bag at gøre det, siger landstræneren med et lumsk smil til Ritzau.

    Samtidig erkender landstræneren, at førstepladsen er på spil i søndagens kamp mod Frankrig, og af den grund kan Danmark ikke fedtspille.

    - Men vi er der, hvor vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at vinde. Vi har fem udskiftninger, så det handler om at give den gas.

  49. I går kl. 13:02

    Russiske toppolitikere kritiserer Putins måde at indkalde til militæret

    Formanden for det russiske overhus, Valentina Matviyenko, kritiserer den måde, som mobiliseringen af den russiske befolkning er sket på, skriver The Guardian.

    Tidligere på ugen annoncerede Putin en delvis mobilisering, der betyder, at op mod 300.000 russere bliver indkaldt til hæren. Det har medført demonstrationer i flere byer i Rusland.

    Samtidig har der været historier fremme om, at nogle mænd, som ikke burde være blevet indkaldt, alligevel er blevet det.

    Det har fået Valentina Matviyenko til at fare i blækhuset på det sociale medie Telegram, hvor hun kalder det fuldstændig uacceptabelt, og at hun godt kan forstå, at det har udløst en reaktion i befolkningen.

    Også Vyacheslav Volodin, der er formand for underhuset, Dumaen, siger, at hvis der er sket fejl, så skal de rettes, og at myndighederne på alle niveauer er nødt til at forstå deres ansvar.

Mere fra dr.dk