Nyheder

BILLEDSERIE: Satan på metalfestival

Overblik

  1. BILLEDSERIE: Satan på metalfestival
    • Metalfans fra både ind- og udland strømmede til CopenHell for at headbange til bl.a. Alice in Chains. Siden starten i 2010 er CopenHell blevet Danmarks største metalfestival. (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • Forsanger i Ghost, Papa Emeritus II, på Hades scenen (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • In flames på den store scene (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • In flames på den store scene (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    1 / 12
  2. 40 år efter drabsforsøg: Nu står Reagans attentatmand overfor en fuld løsladelse

    John Hinckley Jr. ankommer til en domstol i Washington i 2003. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Scanpix Denmark)

    Manden, der i 1981 forsøgte at dræbe den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan, kan nu se frem til at leve et liv helt uden restriktioner.

    Det har en domstol i Washington afgjort, skriver nyhedsbureaet AP.

    John Hinckley Jr. blev i 2016 udskrevet fra et psykiatrisk hospital, hvor han var idømt forvarring efter at være blevet erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket, da han som 25-årig affyrrede skud mod den tidligere præsident.

    Vurderingen lød i 2016, at Hinckley ikke længere var sindssyg.

    Siden udskrivningen har han dog været dømt til fortsat at leve under restriktioner, der blandt andet betyder, at læger og terapeuter overvåger hans mentale tilstand, og at han ikke må eje en pistol.

    Men fra næste år kan den i dag 66-årige John Hinckley Jr. leve et liv uden overvågning, hvis han fortsætter med at være mentalt stabil, har en dommer afgjort.

  3. Afghanistans FN-ambassadør trækker sig fra talerstolen ved generalforsamling

    Uenighed om, hvem der skal repræsentere Afghanistan i FN, kommer efter alt at dømme til at betyde, at resten af verden ikke hører fra landet ved dette års samling i FN's Generalforsamling.

    Det oplyser diplomater i FN til nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

    Ghulam Isaczai er Afghanistans nuværende FN-ambassadør. Han er udpeget af Afghanistans tidligere regering, der i sidste måned blev væltet af den islamistiske bevægelse Taliban.

    Isaczai har meddelt, at han ikke stiller sig på talerstolen mandag, som det ellers var planen. Det skete umiddelbart uden videre forklaring.

    Taliban har ønsket at nominere bevægelsens talsmand Suhail Shaheen som Afghanistans nye FN-ambassadør. Det har FN endnu ikke taget stilling til.

    Samtidig har den nuværende FN-ambassadør, Ghulam Isaczai, bedt om at få forlænget sin akkreditering i FN og blive siddende.

  4. I morgen kan man igen søge tilskud til klimavenlige forbedringer af boligen

    Nu er der igen mulighed for at søge tilskud til klimavenlige forbedringer af boligen. For eksempel en varmepumpe, isolering eller nye vinduer.

    Sidste gang, der var mulighed for at søge tilskud, var i april, og her måtte mange vente i flere timer ved computeren - og en del kom slet ikke igennem.

    Styrelsen anbefaler, at man tager plads i det digitale venteværelse helt op til en time, inden runden formelt begynder.

  5. STIL SPØRGSMÅL Efter dødt løb: Hvordan kan Tyskland danne regering?

  6. Pludselig stoppede mystiske kast med genstande mod danskere på svensk motorvej

    - Vi arbejder fortsat løbende på E65, og vi holder naturligvis fast i efterforskningsarbejdet, udtaler svensk politi.

    118 gange i år er et køretøj blevet ramt af en genstand på den svenske motorvej E65 mellem Malmø og Ystad i Skåne.

    Men siden den 21. august har der ikke været et eneste tilfælde, og det undrer politiet på den anden side af Øresund.

    - Vi arbejder fortsat løbende på E65, og vi holder naturligvis fast i efterforskningsarbejdet, men vi har ikke nogen mistænke eller anholdte, siger Ewa-Gun Westford, der er talsperson for politiet i Region Syd.

    De første meldinger om stenkast på E65 kom i april, og i langt de fleste tilfælde er det danske biler, som er blevet ramt af kastene, som virkelig tog fart hen over sommeren.

    Politiet er heller ikke kommet nærmere et motiv, og man kan heller ikke sige, hvorfor kastene tilsyneladende er stoppet.

    - Det er også en ting, vi ikke har svaret på endnu. Men vi spekulerer selvfølgelig. Det er dog ikke spekulationer, som vi går ud med. For hvis vi gør det, så kan det godt ende med at blive lidt af en sandhed, siger Ewa-Gun Westford.

    Det er tidligere blevet rapporteret, at det var på strækningen mellem Skurup og Ystad - markeret med sort - at mange af stenkastene fandt sted.

    Den pågældende strækning benyttes især af danskere, der skal til og fra Bornholm, og de mange episoder har gjort mange af bilisterne nervøse.

    En af dem er pendler Adam Kofoed Månsson, som i sommers blev ramt af en genstand to gange på bare tre uger, og derfor tog han en omvej.

    - Jeg har ikke modet til at tage chancen. Jeg tør ikke at køre vejen længere, sagde han til DR Nyheder i juni.

    I dag kører Adam Kofoed Månsson oftest stadig en omvej.

    - Jeg har faktisk kørt en omvej siden. Jeg er stort set lige begyndt at køre motrovejen igen. Jeg synes stadigvæk, at det her er noget rigtigt rod.

    Adam Kofoed Månsson bor i Køge, men arbejder på Bornholm, hvilket kræver, at han tager turen gennem Skåne en til to gange ugentligt.

    Få dage før den 21. august, da den seneste episode fandt sted, kørte han gennem E65.

    - Så tænkte jeg, at det må jeg hellere stoppe med og køre en anden vej. Men nu er jeg så småt begyndt at køre på motorvejen igen. Det er jo den hurtigste vej, og så tænker jeg også på lokalbefolkningen i alle de små byer, man så er nødt til at køre igennem, fordi der er nogen, der ikke kan opføre sig ordentligt.

    Hvis han har sine børn med i bilen, holder han sig fra motorvejen.

    Svensk politi har tidligere vurderet, at stenkast mod danske biler udgør omkring 95 procent af alle sager på strækningen.

    Forruden på danske Adam Kofoed Månssons bil efter den blev ramt af en sten på motorvejen i Sverige.

    Stenkast fra broer mod biler på motorvejen ses også med jævne mellemrum i Danmark.

    Blandt andet på Fyn, hvor det for fem år siden endte fatalt, da en tysk familie blev ramt af stenkast på Fynske Motorvej. En kvinde døde, mens en mand blev svært invalideret.

    Dengang blev der kastet to betonfliser, der var cirka 30 kilo tunge, og to mindre sten på hver 9,5 kilo. Gerningsmændene er aldrig blevet fundet, men alligevel er det oplagt for svensk politi at tale med Fyns Politi, fortæller Ewa-Gun Westford fra politiet i Region Syd.

    - Vi er i dialog med dansk politi. Vi kommunikerer både med Rigspolitiet og Fyns Politi. På Fyn har de haft problemer med stenkast, og de har arbejdet med det her, så det handler om, at vi udveksler informationer og erfaringer, siger Ewa Gun-Westford.

    Hos Fyns Politi bekræfter man, at man har taget en snak med de svenske kolleger.

    - Vi har talt med svensk politi for at høre, om der var sammenfald i frengangsmetoderne på den svenske og den fynske del. Formentligt er det dog ikke tilfældet, for på Fyn har det som udgangspunkt været kast fra broer, hvorimod det tyder på, at kastene er sket fra åbent land på jorden i Sverige, fortæller politikommissær Jack Liedecke.

    I sagen fra Fyn i 2016 var parrets søn også i bilen. Han slap dog uskadt fra stenkastet.

  7. Kansler-kamp kan gøre Tysklands næste leder tandløs i EU

    Resultatet af søndagens tyske valg endte på en sådan måde, at det potentielt kan få store konsekvenser for resten af Europa. For det er endnu uvist, om det bliver socialdemokraten Olaf Scholz (tv.) eller kristendemokraten Armin Laschet (th.), der bliver ny kansler. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    - Jeg håber en ny regering kan være klar til jul. Hvis det er muligt.

    Sådan lød det, da de tyske socialdemokraters kanslerkandidat, Olaf Scholz, mandag gjorde status over de regeringsforhandlinger, som nu skal i gang i Tyskland efter søndagens valg til Forbundsdagen. Er man tysk vælger eller politiker er der måske ikke så meget at sige til udmeldingen fra Olaf Scholz.

    Resultatet af søndagens tyske valg endte på en sådan måde, at det potentielt kan få store konsekvenser for resten af Europa.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    De tyske regeringsforhandlinger bliver besværlige, og lige nu peger alt i Tyskland på, at der i de kommende måneder skal gøres forsøg på at danne en regering med hele tre partier:

    Miljøpartiet De Grønne, det liberale FDP-parti og så enten socialdemokraterne eller kristendemokraterne med Armin Laschet i spidsen som det tredje og største parti – som også er det parti, der indtager kanslerposten.

    Besværlige og langvarige regeringsforhandlinger er ikke noget nyt for EU-samarbejdet. Men der er kæmpestor forskel på, om det er lille Belgien, som bruger flere end 500 dage på at forhandle en ny regering på plads, eller om det er store Tyskland, der skal bruge lang tid til en regeringsforhandling.

    Og resultatet af søndagens tyske valg endte på en sådan måde, at det potentielt kan få store konsekvenser for resten af Europa.

    Både på den korte bane og på den lange.

    På den korte bane er de mulige problemer helt åbenlyse.

    Lige nu behandles flere hundrede lovforslag i EU-maskinen om alt fra klima og miljø til forbrugerbeskyttelse og regulering af den digitale sektor. Når EU-lovgivning skal vedtages, kræver det typisk, at der både er opbakning til lovforslaget blandt et stort flertal af EU-landene og fra et flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet.

    Når det er uklart, hvilken holdning Tyskland har i en EU-sag, så er det sværere at få skubbet sagen fremad i EU-systemet.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Blandt EU-landene er Tysklands stemme klart den, der vejer tungest. Alene af den grund, at EU-landenes stemmer i høj grad er afhængige af, hvor stort et lands befolkning er.

    Og spørgsmålet er, hvordan tyske ministre kommer til at agere, når der i de kommende måneder er EU ministermøder i Bruxelles? På nogle områder vil der sikkert ikke være den store forskel. Nogle af de ting som forhandles i EU, er emner, hvor der hersker bred konsensus.

    Men på en række områder, eksempelvis klimaområdet, vil tyske politikere være mere tilbageholdende. De kan ikke forpligte Tyskland i nogen retning i EU-forhandlingerne, før man kender den nye tyske regering og dens holdninger til for eksempel klimaspørgsmål, mindsteløn, migration og hvad der ellers er på dagsordenen i EU.

    Så når Olaf Scholz siger, at han håber, at der kan være dannet en ny regering inden jul, så er det på en række områder dårligt nyt for dem, som skal forhandle ny EU-lovgivning på plads i Bruxelles.

    For når det er uklart, hvilken holdning Tyskland har i en EU-sag, så er det sværere at få skubbet sagen fremad i EU-systemet.

    Det er dog ikke lovgivningsprocessen i EU de kommende måneder, som fremkalder de mest bekymrede miner i Bruxelles. Det er derimod udsigten til, at socialdemokraten Olaf Scholz nu vil forsøge at danne en regering med to vidt forskellige partier som de grønne og det liberale FDP.

    FDP var tidligere et meget pro-europæisk parti, men har gennem årene forandret europapolitik ganske betydeligt. Man kan – groft forenklet - sige, at FDP’s EU-politik gennem årene er gået fra at være tæt på den tidligere Venstre-udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens politik og til på en række områder at være tættere på den EU-politik, som Liberal Alliance står for i Danmark i dag.

    Det bliver ikke let for Olaz Scholz at få De Grønne og FDP til at enes om en fælles politik i forhold til nogle af de helt store emner, som står på EU-dagsordenen de kommende år.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Det bliver ikke let for Olaz Scholz at få De Grønne og FDP til at enes om en fælles politik i forhold til nogle af de helt store emner, som står på EU-dagsordenen de kommende år.

    På klimaområdet ønsker De Grønne, at der skal investeres milliarder af euro i at bekæmpe klimaforandringerne. FDP mener, at skatterne skal holdes i ro – og gerne sænkes. Så i stedet for at opkræve penge til investeringer i klimakampen vil FDP bekæmpe klimaforandringer gennem innovation og nye opfindelser. Med andre ord to ganske forskellige tilgange til den sag.

    Et andet område, hvor forskellene er enorme, er, når man ser på ønsket om, hvordan EU-landene skal håndtere den enorme statsgæld, som landene har opbygget under coronakrisen.

    Skal EU-landene vende tilbage til den gamle politik med klare regler for, hvor store budgetunderskud der må være i EU og hvor stor en del af statsgælden, som skal afvikles hvert år?

    Eller er behovet for klimainvesteringer og andet så store, at EU´s økonomiske regler bør justeres?

    Ja, siger De Grønne. Nej, siger FDP.

    De europæiske uenigheder mellem de grønne og FDP rækker længere og dybere end bare områder som klima og budgetunderskud. De gælder også områder som beskatning, transport, migration og i det hele taget hele tilgangen til regulering af industri og erhvervsliv.

    Og det store spørgsmål er, hvordan Olaf Scholz har tænke sig at bruge tiden fra nu og frem til jul på at løse uenighederne. For det bliver netop Scholz evner til at håndtere regeringsforhandlingen, som kommer til at blive helt afgørende for, om han nogensinde vil kunne komme i nærheden af at være en lige så stærk og magtfuld tysk kansler som Angela Merkel.

    Forklaringen er egentlig ret enkel, men alligevel helt afgørende. Når Schloz – eller Laschet – skal forsøge at danne regering med både FDP og De Grønne, så kan det ske på to måder:

    Han kan tale hvert emne grundigt igennem med de to partier og få partierne til at ændre deres krav og ønsker og i stedet formulere en ny fælles tysk politik. Hvis det sker – at der faktisk kan formuleres en klar tysk politik på afgørende områder - vil en kansler, uanset om han hedder Scholz eller Laschet, kunne rejse til møder i Bruxelles med en klar tysk holdning. Kansleren kan udstikke kursen - vel vidende, at der er solid opbakning til den tyske holdning i Bundestag.

    Men hvis nu regeringsforhandlingerne frem mod juletid skulle vise sig stadig at være besværlige, og parterne ikke har vist den store vilje til at ændre deres politik, så har Scholz - eller Laschet – også en anden mulighed. Nemlig at danne en regering med et mere upræcist regeringsprogram.

    Eksempelvis hvor der ikke står præcis, hvordan Tyskland ønsker at håndtere de kommende forhandlinger i EU om den såkaldte vækst- og stabilitetspagt, men hvor der i stedet bare i et tysk regeringsprogram står, at den nye tyske regering ønsker at føre en ansvarlig økonomisk politik.

    • Olaf Scholz lod sig hylde af partifællerne i det socialdemokratiske hovedkvarter i går aftes, da det stod klart, at SPD nu er det største parti. Men de er kun et mulehår foran kristendemokraterne i CDU/CSU. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)
    • Selvom Armin Laschet har ført den kristendemokratiske union CDU/CSU til det absolut værste valgresultat nogensinde og nu kun er næststørste parti, går han stadig efter at blive kansler. Det fortalte han ved partiets valgfest i går aftes. (Foto: CLEMENS BILAN / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Annalena Baerbock var De Grønnes første kanslerkandidat nogensinde. Og selvom valgresultatet dømmer hende ude af kanslerkapløbet, har hun ny stor magt over, om kansleren kommer til at hedde Scholz eller Laschet. Den magt vil hun bruge på at få den grønnest mulige regering. (Foto: JENS SCHLUETER © Ritzau Scanpix)
    • Den næste tyske kansler har historisk lav opbakning blandt tyskerne - uanset om det bliver Laschet eller Scholz. Det pointerede Christian Lindner fra det liberale parti FDP i går. Derfor ligger der stor magt hos ham selv og De Grønne, der sammen kan afgøre kanslerspørgsmålet. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    For en politiker som Angela Merkel, som de seneste år har ledet en to-parti-regering med stort flertal i Bundestag, har en løst formuleret tysk europapolitik ofte vist sig at være en fordel. Men for en nyvalgt kansler som Scholz eller Laschet er det langt fra givet, at det samme er tilfældet. Snarere tværtimod.

    For hvordan skal Olaf Scholz eksempelvis agere ved et EU-topmøde, som diskuterer budgetregler, hvis kansleren ved, at uanset hvilket kompromis, der skal laves, så vil det skabe problemer internt i regeringen hjemme i Tyskland?

    Det kan måske virke uvirkeligt, at EU´s absolut største og stærkeste medlemsland også nogle gange kan være det svageste. Men det er faktisk ikke noget ukendt fænomen.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Det kan måske virke uvirkeligt, at EU´s absolut største og stærkeste medlemsland også nogle gange kan være det svageste. Men det er faktisk ikke noget ukendt fænomen, og det sker med jævne mellemrum, at en tysk minister i Bruxelles vælger ikke at stemme for en sag på grund af intern uenighed i den tyske regering.

    Mest prominent inden for de seneste år var da forbundskansler Angela Merkel, som den eneste EU-leder, ikke kunne støtte, at hendes partifælle Ursula von der Leyen blev udnævnt til posten som formand for Europa-Kommissionen. Helt enkelt fordi socialdemokraterne i regeringen var imod den udnævnelse.

    Med meget svære regeringsforhandlinger forud venter potentielt en periode i den nærmeste tid, hvor Tyskland ikke sætter sig i spidsen for EU-forhandlinger. Og i nogle sager vil det blive svært at spore fremgange i forhandlingerne, før Tyskland har fået en regering.

    Men den største fokus i forhold til tysk europapolitik ligger ikke i forhold til de kommende måneder. Det gælder det regeringsgrundlag, som bliver aftalt for en kommende tysk regering. Hvis regeringsgrundlaget er klart formuleret, kan en kommende tysk kansler sætte sig i spidsen for det europæiske samarbejde.

    Hvis regeringsgrundlaget ender med at blive et program med uklare og floromvundne formuleringer, hvis primære formål er at dække over, at der er dannet en ny tysk regering, som er grundlæggende uenig om centrale dele af europapolitikken, så kan EU-landene se frem til en ny æra i europæisk politik, hvor man går fra magtfulde Merkel til en tandløs kansler.

  8. EU-dom tvinger regeringen til at sende lovforslag om logning af borgere i høring

    Efter en EU-dom skal Danmark imod regeringens eget ønske ændre reglerne for, hvordan oplysninger om borgere logges.

    Derfor har regeringen nu sendt et lovforslag til ændringen i høring, meddeler justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

    - Vi foreslår ikke at ændre logningsreglerne af lyst, men fordi vi skal, siger ministeren, der mener, at det vil svække mulighederne for at efterforske kriminalitet.

    EU-Domstolen afgjorde i oktober sidste år, at Danmarks måde at logge på strider mod EU-reglerne.

    I dag er teleselskaber i Danmark forpligtet til at logge teletrafik og udlevere oplysninger, der kan bruges til at bekæmpe kriminalitet, herunder også mindre grov kriminalitet.

    Efter EU-dommen vurderes det, at det fremadrettet ikke er muligt at bede teleselskaberne om at logge oplysninger generelt.

    Selve lovforslaget ventes præsenteret til november.

  9. Zoologisk have i København undersøger fire løveunger - der var to hunner og to hanner

    • To hunner og to hanner viste der sig at være i løvekuldet. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Dyrlæger skulle i dag kønsbestemme løveungerne. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • De fire løveunger blev født for lidt over tre uger siden. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Løveungerne blev undersøgt nøje - og de var alle raske og sunde. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Zooologisk Have har i dag kønsbestemt fire løveunger, der blev født for over tre uger siden.

    Der var to hunner og to hanner i løvekuldet.

    To af løveungerne blev født udendørs og måtte varmes op i bad og med føntørrer, mens løvemoren fødte de to sidste unger.

    Ungerne skal være i stalden med deres mor, indtil de voksne unger på to år skal sendes ud i verden senere på året.

  10. Facebook sætter udviklingen af Instagram for børn på pause

    Facebook, der ejer det sociale medie Instagram, sætter udviklingen af en ny platform for børn under 13 år på pause. Det meddeler selskabet mandag.

    Det sker efter kritik af det planlagte projekt ved navn 'Instagram Kids'.

    - Det vil give os tid til at arbejde sammen med forældre, eksperter, politikere og lovgivere for at lytte til deres bekymringer, siger Instagrams chef, Adam Mosseri, i pressemeddelelsen.

    En artikel i Wall Street Journal baseret på data fra Instagram viste tidligere på måneden, at platformen har en skadelig effekt på teenageres mentale velvære.

  11. Lokale kræver videoovervågning og vagtværn ved Kærshovedgård

    Beboere og erhvervsdrivende i Bording i Midtjylland vil have skabt mere tryghed omkring udrejsecenter Kærshovedgård, der blandt andre huser personer på tålt ophold, og personer der er udvist ved dom.

    Derfor stiller de en række krav til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, der i dag besøger udrejsecenteret.

    Beboerne og de erhvervsdrivende kræver blandt andet, at der kommer vagtværn ved butikker og videoovervågning omkring stationen, i butikker og ved de naboer, der ønsker det.

    Under dagens besøg vil ministeren få overrakt kravene, som 900 ifølge TV 2 har sat deres underskrift på.

    Underskriftindsamlingen kom i stand, efter at ministeren i maj lovede en hjælpende hånd snarest muligt, efter at en plan om et nyt udrejsecenter på Langeland gik i vasken.

  12. Grønlandsk regeringsrokade: Pele Broberg mister ansvaret for udenrigsområdet efter udtalelser om Rigsfællesskabet og stemmeret

    Den grønlandske politiker Pele Broberg har i dag fået frataget ansvaret for udenrigsområdet i den grønlandske regering. I stedet har landsstyreformand Mute B. Egede selv overtaget området.

    Det sker, efter Broberg sidste søndag gav et interview til Berlingske, hvor han blandt andet luftede tanker om, at kun folk med inuit-baggrund skal kunne stemme ved en eventuel fremtidig løsrivelsesafstemning.

    Han sagde også, at han ikke længere ville bruge ordet rigsfællesskab, fordi der i hans optik ikke var tale om et fællesskab, men snarere et dansk overherredømme.

    Broberg har ifølge KNR også mistet ansvaret for klimaområdet, mens han fortsat er ansvarlig for handel og erhverv.

  13. Eksperter om coronaepidemien i efteråret: Først status quo eller lille fald - derefter stigning i smitten

    En ekspertgruppe har i en ny rapport forsøgt at forudsige, hvordan corona-epidemien vil udvikle sig i løbet af efteråret.

    I de fire scenarier, eksperterne har opstillet, vil smittetallene enten falde eller stagnere de næste par uger, oplyser Statens Serum Institut.

    Men derefter forventer eksperterne i de fleste scenarier, at der senere i efteråret vil ske en stigning i antallet af smittede og indlagte.

    Hvor stor en stigning afhænger af, hvor godt vaccinationerne virker mod deltavarianten af virussen, og hvor stor aktiviteten i befolkningen bliver.

  14. Boligområder lukket ned på La Palma: Lavastrøm nærmer sig havet

    Efter en kort pause er lavaen igen begyndt at flyde fra Cumbre Vieja-vulkanen på den spanske ferieø La Palma.

    Vulkanen har været i udbrud i over en uge og nærmer sig nu en række kystområder på sin vej mod Atlanterhavet.

    I videoen herunder kan du se billeder af lavastrømmen fra i nat:

    Reuters citerer den spanske avis El Pais for, at fire boligområder søndag aften blev lukket ned.

    Befolkningen skal blive i deres hjem med døre og vinduer lukkede, skriver katastrofemyndighederne for De Kanariske Øer i et tweet.

    Cumbre Vieja har siden 19. september bredt sig ud over 230 hektar land, hvor hjem, veje, skoler, kirker og bananplantager er blevet ødelagt.

    Lufthavnen på La Palma genåbende søndag, men her var der ingen fly til og fra øen.

  15. Kina begrunder løsladelse af canadiske fanger med helbredsårsager

    Få dage efter Canadas løsladelse af Huaweis finansdirektør Meng Wanzhou valgte Kina i weekenden omvendt at løslade de to canadiere Michael Kovrig og Michael Spavor mod kaution.

    Flere lande har beskyldt Kina for at føre gidselpolitik, mens Kina omvendt har beskyldt Canada for at foretage vilkårlige fængslinger.

    Nu meddeler en repræsentant for den kinesiske regering ifølge AP, at løsladelsen af Michael Kovrig og Michael Spavor er sket af helbredsmæssige årsager.

    De to mænd er blevet anklaget for spionage - og Michael Spavor er idømt en straf på 11 års fængsel, mens Michael Kovrig har ventet på sin dom.

    De har begge været fængslet i over 1.000 dage.

    Meng Wangzhou har indgået et forlig med den canadiske anklagemyndighed, hvor hun slipper for tiltale for svindel, men medgiver, at hun har misrepræsenteret Huawei i forbindelse med forretninger med Iran, som USA har underlagt sanktioner.

  16. 333 nye coronasmittede det seneste døgn

    333 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Fire personer er døde.

    Der er nu 95 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er ti flere end i går.

    Dagens smittetal Statens Serum Institut er baseret på 27.077 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,2 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  17. September gav os mere sensommer, end vi er vant til

    Man har oplevet flot sensommervejr i hele landet, men lunest har det været i de sydlige egne som Aabenraa, hvor billedet er fra.

    Har du på fornemmelsen, at september har været usædvanligt varm i år, så har du en god føling med vejret. Faktisk ligger september måned en hel grad over klimanormalen for samme måned de sidste 30 år.

    Det fortæller meteorolog ved DR Vejret Mikael Jarnvig. Lige nu ligger måneden, der endnu har knap fire dage tilbage, 1,1 grader over.

    - Vi har ligget i overkanten af temperaturnormalen hele måneden, og vi slutter godt én grad over de sidste 30 "septembere", siger han.

    Klimanormalen strækker sig fra perioden 1991 til 2020.

    - For september 2021 kan man sige, at de første ti dage var meget væsentlige og skilte sig ud i forhold til normalen, fordi det var bare varme, tørke, og sol. De var sommeragtige.

    September har ikke været slem. Vi har vel kun haft ganske få dage, hvor man har haft fornemmelsen af, at nu er det efterår.
    Mikael Jarnvig, meteorolog ved DR Vejret

    Faktisk var vi de første 14 dage hver dag over 20 grader, siger han og tilføjer endnu to andre grunde til, at måneden har givet os alle sommerfornemmelser.

    - Vi havde hele tre sommerdage; 8.,9.,10. september med over 25 grader, og med temperaturen er det meget pudsigt, at vi har tre dage med over 20 grader efter jævndøgn, og måske får vi den fjerde i dag mandag, siger han.

    Hele tre gange i denne måned har vi oplevet en meteorologisk sommerdag. En af dagene var 10. september, hvor morgenfriskere svømmere nød det fortsat lune havvand.

    September har altså på mange områder behandlet de af os godt, der kan lide sommeren. Kigger man på solskin, ligger vi dog under normalen for årene inden. Og det er ikke sikkert, vi når det vanlige niveau. Så forklaringen på de høje temperaturer skal findes i vindretningen.

    Grafen viser middelvindretning fra 1. september til 27. september. Den viser tydeligt, at vi har fået vinden fra de sydlige kanter af Europa og derved også varmen. Samtidig har vi næsten være forskånet for vind fra nord, hvor temperaturen er lavere. Kilde: DMI

    - Vi har haft meget søndenvind, og det giver os varmen. Samtidig har vi stort set undgået vinde fra nordlige retninger, og det er dem, der trækker ned i temperaturregnskabet, siger meteorolog Mikael Jarnvig.

    Overordnet siger han, at september altså med god grund har levet op til håbet om at være en sensommermåned, selvom den ikke slår rekorder.

    - Det er ikke noget, der er sjældent (med temperaturen, red.), men det er pænt over normalen. - Det er nok det, der sidder i folk: September har ikke været slem. Vi har vel kun haft ganske få dage, hvor man har haft fornemmelsen af, at nu er det efterår, siger den rutinerede metorolog og vejrvært fra DR Vejret.

    Har du troligt fulgt med i vejrudsigterne, har du nok også bemærket, at der har været meget få dage, hvor der var behov for symboler med store regndråber. Og regnens mønster har også været sigende for september, siger Mikael Jarnvig.

    - Det har ikke regnet så meget, som det plejer, og to tredjedele af den regn, vi har fået indtil mandag, faldt på bare to dage. Den 11. og 15. september gav godt 30 millimeter sammen.

    - Vores total var indtil mandag morgen 46 millimeter. Så færre dage med regn, men to rigtig våde dage.

    Mandag bliver sandsynligvis sidste gang i år, vi oplever 20 grader i Danmark. Resten af ugen kommer der regn. Grafik. Mikael Jarnvig

    Men har du benyttet sensommeren til at plante nye ting i haven, kan vejrudsigten trøste for de sidste fire dage af måneden. Der kan du lade vandkanden blive i skurret og nyde gratis vanding fra skyerne.

    - Det bliver efterårsagtigt. Vi er allerede startet på det i dag. Mange steder kommer der kraftige byger, og i nat bliver det vådt igen, så tirsdag bliver nok mere spredte byger, men onsdag og torsdag ser våde ud. Så nu er det tid til at støve regntøjet af, siger Mikael Jarnvig.

  18. Anklager kræver 12 års fængsel i terrorsag: 'Han kunne dræbe 50 mennesker'

    Den 30. april 2020 købte en nu 24-årig mand våben på en parkeringsplads foran i Valby i København.

    Han blev i sidste uge kendt skyldig i forsøg på terror et ukendt sted i Danmark eller udlandet.

    Sælgeren af våbnene var politiagent, og lige efter købet blev den 24-årige anholdt.

    I dag er strafudmålingen i sagen blevet diskuteret i Retten på Frederiksberg.

    Ifølge anklager Marie Petersen skal sagen koste den 24-årige mand 12 års fængsel. Han skal samtidig have frataget sit danske statsborgerskab, forklarede hun.

    - Han skaffer to magasiner for hurtigt at kunne genlade. Han køber 50 patroner. Så han har reelt ammunition til at dræbe 50 mennesker, lød det fra anklageren.

    Iført en rød Arsenal-fodboldtrøje fulgte den 24-årige med i retten. Han kunne høre sin forsvarer fortælle, at straffen bør fastsættes til maksimalt otte års fængsel.

    - Han er slet ikke kommet så langt i sin planlægning, at han er begyndt at fokusere på noget specielt mål, sagde Rolf Gregersen.

    Forsvareren mener også, at retten skal tage hensyn til, at den 24-årige er vurderet lettere mentalt retarderet, når det kommer til at kommunikere.

    Der falder dom i sagen i morgen.

  19. Hjulmand udtager det landshold, der kan sikre VM-billetten

    Landstræner Kasper Hjulmand har udtaget det hold, der med sejre over Moldova og Østrig i oktober kan sikre sig en billet til VM i Qatar i 2022.

    Anfører Simon Kjær, der har siddet ude med en skade i AC Milans seneste to kampe, er med i den nyeste landsholdstrup.

    Hjulmand håber også, at han kan råde over angriber Kasper Dolberg, der har bøvlet med en skade.

    Mohamed Daramy fra Ajax og Rasmus Nissen fra Red Bull Salzburg, der begge fik landsholdsdebut i september, er begge med igen.

    Danmark spiller mod Moldova på udebane den 9. oktober og hjemme mod Østrig den 12. oktober.

  20. Tysk vælger efter valggyser: 'Det er alt andet end et drømmeresultat'

    Det tyske valg er overstået, men det er stadig uklart, hvem der bliver landets næste kansler. (Foto: Fabian Bimmer © Ritzau Scanpix)

    Stemningen blev vist aldrig rigtigt euforisk til de tyske valgfester i går. For ingen partier har kunne udråbe sig som klare vindere af valget.

    De to store partier SPD og CDU/CSU fik med henholdsvis 25,7 procent og 24,1 procent - næsten lige mange af vælgernes stemmer.

    Og med 14,8 procent af stemmerne til De Grønne blev det ikke det resultat, som de for et par måneder siden havde udsigt til.

    Det noget brogede valgresultat afspejles også i vælgernes reaktioner her dagen derpå.

    (Foto: (Privat foto))

    Anna Kierdorf var noget skuffet, da hun i går gik i seng i Bonn efter en hæsblæsende tysk valgaften.

    Hun har nemlig stemt på miljøpartiet De Grønne, og selvom partiet går frem i forhold til sidste valg, havde hun håbet på mere.

    - Jeg er meget skuffet over, at der ikke var flere som har stemt på et parti, der vil arbejde for en grøn omstilling, siger hun.

    - Tyskerne har igen stemt på de store partier, så jeg frygter, at det hele bliver ved med at være bøvlet og gå langsomt.

    Nu prøver Anna Kierdorf alligevel at se fremad.

    - Jeg håber, at De Grønne kommer med i en regeringskonstellation, helst Jamaica sammen med SPD og FDP. Jeg håber ikke, at de går sammen med CDU, for jeg gider virkelig ikke Laschet. Jeg synes slet ikke, at han er kompetent.

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)
    (© (Privat foto))

    Philip Rödiger, der er advokat og bor i München, stemte i går på det liberale parti FDP.

    Og selvom han er tidligere CDU-vælger, er han tilfreds med, at SPD og Olaf Scholz har fået flest stemmer.

    - Det er okay. Hvis man kigger på partiet, ville jeg have ønsket, at det var CDU, men kigger man på manden til at repræsentere landet, så mener jeg, at Olaf Scholz er bedre end Armin Laschet.

    Nu er han spændt på, om hans parti FDP sammen med De Grønne kan blive enige, inden de begynder at forhandle med de to store partier.

    - Jeg var lidt overrasket over at høre i aftes, at De Grønne og FDP vil tale sammen, inden de starter en kollationsforhandling med et af de store partier.

    - I 2017 havde vi en lignende situation, hvor det ikke var muligt for dem at blive enige. Derfor havde jeg næsten forventet, at vi ville få samme problematik igen denne gang, da de er ret langt fra hinanden på visse punkter.

    (© (Privat foto))

    I Hamborg har turistguiden Christian Meyer Pedersen stemt på socialdemokratiske SPD, og selvom partiet har fået flest stemmer, ser han det ikke som en entydig sejr.

    - Jeg er egentlig skuffet over, at resultatet ikke blev mere klart. Jeg håbede virkelig, at SPD ville have fået et større forspring.

    Christian ser gerne, at SPD går sammen med De Grønne, men han er nervøs for, hvem der derudover skal være en del af Tysklands fremtidige regering.

    - Det er alt andet end et drømmeresultat. Det ser ikke ud til, at Olaf Scholz og SPD kan danne en regering uden en tredje partner som CDU/CSU eller FDP.

    - Det er jeg ikke begejstret for, fortæller han.

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    I videoen herunder, kan du se flere tyske raktioner på valgresultatet. Det er DR's internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue, der har været på gaden i Køln.

  21. Disney sagsøger tegneserieskabere og deres arvinger for at holde fast i rettigheder til superhelte

    Black Widow og Thor (begge tv.) er blandt de figurer, som Marvel og Disney risikerer at miste dele af rettighederne til. (Foto: Handout © Scanpix)

    Marvels superhelte er som en stor, dryppende honningkrukke for Disney. Alene filmen 'Avengers: Endgame' har solgt for knap 18 milliarder kroner og rangerer dermed som den mest omsættende superheltefilm nogensinde.

    Men Disney, som ejer Marvel, risikerer at skulle dele de gyldne dråber med arvingerne til de tegneserieskabere, som i sin tid tegnede superheltene.

    Det drejer sig blandt andre om edderkoppemanden Spider-Man, kæmpemagikeren Doctor Strange, men også Ant-Man, Hawkeye, Black Widow, Falcon, Thor samt mange andre, skriver The Hollywood Reporter.

    For at undgå at dele rettighederne har Marvel og Disney nu sagsøgt flere af skaberne og deres arvinger.

    Det hele drejer sig om snørklede, amerikanske rettighedsregler. Arvinger til skaberne og skaberne selv kan nemlig kræve rettighederne fra udgiverne efter et bestemt antal år, som for mange superheltefigurers tilfælde er i 2023.

    For at udgiverne kan beholde rettighederne, kræver loven, at illustratorerne var ansat til at skabe figuren. Det hævder Disney, skaberne var, mens arvingerne og de skabere, som stadig er i live, har en anden opfattelse.

    Blandt andet har arvingerne efter Steve Ditko, som blandt andet har været med til at skabe Spider-Man og Doctor Strange, allerede krævet, at Marvels rettigheder begrænses.

    Flere andre skabere, som har arbejdet for Marvel, forsøger ifølge Hollywood Reporter også at begrænse Disneys rettigheder – heriblandt Larry Lieber, der har været med til at sætte streger på blandt andre Thors, Ant-Mans og Iron Mans muskler.

    Det er altså blandt andre dem, som Disney og Marvel sagsøger for at fastholde den fulde kontrol over. Hvad det rent faktisk får af betydning for os superheltefans, hvis Disney og Marvel taber, er stadig uvist.

    DC har været i fejde om rettighederne om Superman. Her er det Henry Cavill som Superman i filmen 'Batman v Superman: Dawn of Justice'. (Foto: Clay Enos © Scanpix)

    Det er ikke første gang, at illustratorer og udgivere har kastet sig ud i en armlægningskamp i sådanne sager.

    Tidligere har tegnerne Jerry Siegel og Joe Schuster via advokaten Marc Toberoff sagsøgt udgiveren DC for at få rettigheder over Superman. Her blev kravet afvist, men Marc Toberoff repræsenterer også flere af klienterne i den nye sag.

    Andre illustratorer, der har skabt superhelte, har for nylig brokket sig over, hvor lidt de modtager fra de store produktionsselskaber.

    Ed Brubaker, der skabte figuren Winter Soldier fra 'Captain America', fortalte, at han måtte nøjes med et honorar på 31.000 kroner, et takkekort, en invitation i biografen og et par linjer i rulleteksterne i anledningen af Marvel-tv-serien 'The Falcon and the Winter Soldier' på Disney+.

    Dengang afviste Marvel at udtale sig, fordi det handlede om "individuelle aftaler og kontrakter".

  22. Se video: Blåt blod fra oldtidsdyr er hemmeligheden bag sikre vacciner

    Vacciner og dolkhaler.

    Man skulle umiddelbart ikke tro, at et medicinsk produkt og et dyr, der har levet i mere end 400 millioner år på Jorden, har særligt meget tilfælles. Men det har de.

    Det blå blod fra dolkhalen er afgørende for at sikre, at din vaccine ikke indeholder rester af for eksempel bakterier, som kan gøre dig alvorligt syg.

    I blodet gemmer der sig en særlig funktion, hvor celler kan omringe bakterierester. Det gør, at forskerne bedre kan spotte, om vaccinen er god nok til at komme ind i kroppen.

    Der er bare ét problem. Blodet fra dolkhalen er i dag så eftertragtet, at flere bestande rundt omkring i verden er truede.

    Se mere om dolkhalen og dens blods betydning i videoen herover.

  23. De to mest ombejlede i tysk politik lige nu: Sammen kan de afgøre, hvem der bliver kansler

    Annalena Baerbock fra De Grønne og Christian Lindner fra det liberale parti FDP blev hhv. tredje- og fjerdestørst ved det tyske valg. (Foto: Collage: Sofie Jackson Bangsgaard - foto: Filip Singer og Sean Gallup Ritzau Scanpix)

    Bliver Tysklands næste kansler socialdemokraten Olaf Scholz eller kristendemokraten Armin Laschet?

    Det kommer to forholdsvis unge tyske politikere med stor sandsynlighed til at afgøre.

    Den 40-årige Annalena Baerbock fra miljøpartiet De Grønne og den 42-årige Christian Lindner fra det liberale parti FDP sidder tilsammen med de mandater, der kan afgøre kanslerkapløbet.

    Og derfor er de to "kansler-magere" blevet midtpunktet i tysk politik lige nu. Men hvem er de, og ikke mindst: Hvad vil de med magten? Det korte svar er: Meget forskellige ting.

    Det lidt længere svar får du herunder.

    Selvom det socialdemokratiske parti, SPD, med Olaf Scholz i spidsen løb med en kneben valgsejr, så har kristendemokraternes Armin Laschet ikke opgivet sine kanslerdrømme.

    Han håber nemlig at kunne overbevise De Grønne og FDP til at gøre ham til kansler i en såkaldt Jamaica-regering - opkaldt efter de tre partiers farver, der tilsammen giver det jamaicanske flag.

    Men Olaf Scholz har også brug for de to partier til at danne sin Trafiklys-regering - og i lyset af den socialdemokratiske valgsejr og vælgerlussingen til kristendemokraterne, mener han at gå ind i regeringsforhandlingerne med det største folkelige mandat.

    Groft sagt foretrækker De Grønne en Trafiklys-regering med Olaf Scholz som kansler, mens FDP foretrækker en Jamaica-regering med Armin Laschet som kansler.

    Uanset hvem af dem, det bliver, får Tyskland en historisk svag kansler i den forstand, at 75 procent af tyskerne ikke har stemt på kansleren. Det pointerede Christian Lindner under den store tv-debat i går aftes med alle partilederne.

    I det lys kom den liberale leder med et alternativt forhandlingsforslag til Annalena Baerbock:

    - De Grønne og FDP taler først med hinanden og så ser vi, hvor der kan være fælles fodslag.

    Altså at de to sandsynlige juniorpartier i en ny regering forhandler sammen først - uden socialdemokrater eller kristendemokrater - for så at komme ud og nævne deres pris.

    Det kan godt blive lange sonderinger mellem De Grønne og FDP, for der er mange ting, Annalena Baerbock og Christian Lindner er uenige om.

    Han vil have et loft over sociale ydelser. Hun vil hæve sociale ydelser. Han vil sænke skatter. Hun vil hæve skatter. Han vil lade markedskræfterne kæmpe klimakampen. Hun vil have en klimaregering, der udstikker retningen.

    Christian Lindner har ført valgkamp på klassiske liberale mærkesager om personlig frihed, store skattelettelser og mindre bureaukrati for erhvervslivet.

    FDP’s store mærkesag er at give ervhervslivet de bedst mulige betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser til tyskerne. De vil blandt andet sænke skatterne for højtlønnede. Omvendt vil De Grønne hæve skatterne for de mest velhavende.

    De Grønnes store mærkesag er klimakampen. De udnævnte netop Annalena Baerbock til deres første kanslerkandidat nogensinde, fordi de anser dette valg for at være sidste chance for at gøre noget ved klimakrisen, før det er for sent.

    De vil hæve Tysklands klimaambitioner og nå målet med tiltag som en langt hurtigere udfasning af kulkraftværker, et Klimaministerium med vetoret over alle andre ministeriers lovforslag og et forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler.

    Christian Lindner mener omvendt ikke, at klimakrisen skal bekæmpes med "forbud", men med "markedsbaserede instrumenter". Kloge grønne private investeringer og mindre bureaukrati er den liberale løsning på klimakrisen. Men dén køber Annalena Baerbock ikke:

    - Intet marked vil regulere klimakrisen, for markedet er ligeglad med mennesker, sagde hun ifølge Politico for nyligt i Forbundsdagen.

    Men er der noget tilbage, de to partier så er enige om, tænker du måske. Ja, det er der. Begge partier er for eksemepl gået til valg på en styrkelse af LGBT-rettigheder og en omfattende digitalisering af hele Tyskland - med hurtigt internet til alle og et digitalt uddannelsessystem, sundhedsvæsen og offentlig administration.

    • Olaf Scholz lod sig hylde af partifællerne i det socialdemokratiske hovedkvarter i går aftes, da det stod klart, at SPD nu er det største parti. Men de er kun et mulehår foran kristendemokraterne i CDU/CSU. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)
    • Selvom Armin Laschet har ført den kristendemokratiske union CDU/CSU til det absolut værste valgresultat nogensinde og nu kun er næststørste parti, går han stadig efter at blive kansler. Det fortalte han ved partiets valgfest i går aftes. (Foto: CLEMENS BILAN / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Annalena Baerbock var De Grønnes første kanslerkandidat nogensinde. Og selvom valgresultatet dømmer hende ude af kanslerkapløbet, har hun ny stor magt over, om kansleren kommer til at hedde Scholz eller Laschet. Den magt vil hun bruge på at få den grønnest mulige regering. (Foto: JENS SCHLUETER © Ritzau Scanpix)
    • Den næste tyske kansler har historisk lav opbakning blandt tyskerne - uanset om det bliver Laschet eller Scholz. Det pointerede Christian Lindner fra det liberale parti FDP i går. Derfor ligger der stor magt hos ham selv og De Grønne, der sammen kan afgøre kanslerspørgsmålet. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Da Christian Lindner overtog ledelsen af FDP i 2013, var han bare 34 år, og partiet var for første gang røget ud af Forbundsdagen. Han overtog altså et parti i krise, men formåede over de næste fire år at genopbygge og komme tilbage i Forbundsdagen.

    Det genopståede parti var endda i spil til at indgå i en Jamaica-regering, men Christian Lindner trak sig til sidst fra forhandlingerne med det famøse exit-citat:

    - Det er bedre ikke at regere end at regere dårligt.

    Det vakte forargelse, at Christian Lindner på den måde efterlod Tyskland i et politisk kaos og flere måneders regeringsforhandlinger. Derfor er han nu under et vist pres for at gribe muligheden og påtage sig regeringsansvar denne gang.

    Gennem historien har FDP ofte spillet rollen som den afgørende kansler-mager og både gjort socialdemokrater og kristendemokrater til kanslere. De Grønne har også erfaring som juniorpartner i socialdemokratiske regeringer, og på delstatniveau har begge partier vist, at de kan samarbejde både til højre og venstre.

    Begge kanslerkandidater har da også lige nu travlt med at kurtisere de to kansler-magere.

    - Alle de partier, der havde succes ved valget, er partier, der allerede har regeret sammen, sagde Olaf Scholz tidligere i dag med henvisning til, at SPD, De Grønne og FDP som de eneste tre partier gik frem ved valget.

    Ved samme lejlighed kaldte Olaf Scholz det "helt okay", at De Grønne og FDP nu først taler alene sammen.

    Hvad angår Armin Laschets ambitioner om at danne regering trods den store vælgerlussing, sagde Scholz:

    - CDU og CSU har ikke alene mistet et betydeligt antal stemmer – de har også fået en besked fra borgerne om, at de ikke længere skal regere. De skal nu gå i opposition.

    Hos kristendemokraterne slikker man i dag sår over det katastrofale valgresultat. Den interne kritik af Armin Laschet er begyndt at pible frem.

    Men Armin Laschet går fortsat ufortrødent efter kanslerposten - selvom han angiveligt har omformuleret gårsdagens "regeringskrav" til et "regeringstilbud" til De Grønne og FDP, beretter flere tyske medier.

    Der ligger et spritnyt afsnit af vores Tyskland-podcast klar til dig. Stjerner og striber ta'r til Tyskland – optaget i aftes efter de første prognoser. Du finder den i appen DR Lyd eller lige her.

  24. Sensationel valgsejr udløste danskerfest i Tyskland: Her synger de 'Re-Sepp-ten'

    Sydslesvigsk Vælgerparti modtog ved valget i Tyskland stemmer nok til, at partiets spidskandidat sent i går aftes fik en plads i den tyske forbundsdag.

    En dansker får nu plads i den tyske forbundsdag – det der svarer til vores folketing.

    Det står klart efter stemmerne er talt op ovenpå det tyske valg til Forbundsdagen i går, hvor det altså er lykkedes det dansk-frisiske mindretalsparti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV), at blive stemt ind i det tyske parlament.

    - Det er sensationelt. Og jeg skal nive mig i armen for helt at tro på det, lød det fra partiets nye parlamentsmedlem Stefan Seidler sent i aftes, da valgresultatet stod klart.

    Det er sensationelt. Og jeg skal nive mig i armen for helt at tro på det
    Stefan Seidler, medlem af Forbundsdagen for SSV

    SSV skulle have mindst 40.000 stemmer for at få et mandat i Forbundsdagen. Så de 55.330 stemmer, de fik i delstaten Slesvig-Holsten, hvor partiet stillede op, var altså en kæmpestor succes og mere end rigeligt til en enkelt plads blandt de 735 valgte medlemmer af Forbundsdagen.

    Og selvom ét mandat ikke lyder af meget i så stort et parlament, mener Seidler, at det kan vendes til hans fordel.

    - De andre mandater drukner i kæmpestore grupper. Jeg er alene. Jeg kan slå i bordet, når vi igen bliver forbigået. Jeg kan sætte SSV på dagsordenen, fordi jeg ikke har en kæmpestor particentral i Berlin, som fortæller mig, hvordan jeg skal tænke eller stemme, siger han.

    Når Seidler træder ind i Rigsdagen, som er Berlins svar på Christiansborg, kan han med sit ene mandat få lov at stemme og stille sig op på talerstolen. Men så slutter hans muligheder også her.

    I hvert fald hvis man skal tro tyske Christoph Arndt, som har en Ph.d. i Statskundskab fra Aarhus Universitet. Han har taget en mastergrad i sociologi på universitetet i Bremen, og i dag underviser han i politik på universitetet i Reading i England.

    Han mener, at det er usandsynligt, at SSV kan sætte en dagsorden i Forbundsdagen.

    - Politisk set får de næsten ingen indflydelse. De kan være heldige, hvis de får andre partier til at arbejde for mindretallets interesser. Men det bliver ikke meget mere end det.

    SSV kan ikke få lov at stille lovforslag, når partiet kun har et enkelt mandat og ikke er med i en større parlamentarisk gruppe.

    - Stort set alle privileger for medlemmer af Forbundsdagen hænger sammen med et medlemskab i en parlamentarisk gruppe. Så når SSV står uden for en gruppe, har de næsten ingen indflydelse, siger Christoph Arndt.

    Som medlem af Forbundsdagen får partiet dog lidt flere penge nu end før.

    SSV repræsenterer de 50.000 dansksindede, som bor i Tysklands nordligste delstat, Slesvig-Holsten. Det er 60 år siden, SSV sidst stillede op til valg til Forbundsdagen i Berlin - dengang lykkedes det ikke.

  25. To transkønnede kvinder valgt ind i det tyske parlament

    44-årig Tessa Ganserer lempeligere procedurer for at skifte kønsidentitet. Samtidig vil hun gøre det lovligt, at den ikke-biologiske mor i et lesbisk parforhold kan adoptere som med-mor. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)

    To politikere fra partiet De Grønne har skabt tysk historie ved at være de første transkønnede kvinder i Forbundsdagen.

    Det skriver Reuters.

    Tessa Ganserer og Nyke Slawik tilhører miljøpartiet, som blev det tredjestørste ved valget efter socialdemokraterne fra SPD og de kristenkonservative i CDU/CSU.

    - Det er en historisk sejr for De Grønne, men også for frigørelsen af transkønnede og hele queer-samfundet, siger 44-årige Tessa Ganserer.

    Instagram jubler Nyke Slawik over valget.

    - Vanvittigt! Jeg kan stadig ikke tro det, men med dette historiske valg vil jeg helt sikkert blive medlem af den nye Forbundsdag.

  26. Flertal stemmer for kontroversielt boligforslag i Berlin

    I en folkeafstemning, som ikke er bindende, stemmer et flertal i Berlin for et kontroversielt forslag om at ekspropriere store boligselskaber.

    Omkring 56 procent har stemt for forslaget. 39 procent har stemt imod.

    Det viser foreløbige resultater mandag fra en afstemning, som blev gennemført samtidig med valget til Forbundsdagen og til bystaten Berlins parlament, skriver Reuters.

    Forslaget lægger op til omfattende ekspropriation - altså tvungen overdragelse af ejendom for et beløb - for boligselskaber, der ejer over 3.000 lejligheder.

    Afstemningen er ikke bindende, men flertallet kan lægge pres på Berlins politikere for at gøre noget ved boligproblemerne i byen.

    Her har mange i en årrække klaget over stigende leje- og ejendomspriser, og håbet er, at op mod 240.000 lejligheder kunne overtages af byen.

  27. Én meldes dræbt efter jordskælv på Kreta

    Redningsmandskab har ledt efter overlevende i ruinerne af kirken i Arkalochori. (Foto: COSTAS METAXAKIS © Ritzau Scanpix)

    En kirkekuppel er i dag styrtet sammen på den græske ø Kreta, hvor en person meldes omkommet i den forbindelse.

    Det skriver Reuters.

    Ulykken skete i byen Arkalochori, da et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,0 ramte øen.

    Her var kirkens kuppel under renovering, da den gav efter for rystelserne.

    Jordskælvet fik samtidig mange mennesker til at forlade deres hjem, skoler og arbejdspladser på Kreta, hvor der meldes om betragtelige bygningsskader.

    Jordskælvets epicenter ligger fire kilometer nord for byen Thrapsano, oplyser det Seismologiske Center for Europa og Middelhavet (EMSC).

    Flere efterskælv har fundet sted efterfølgende. Det største er beregnet til 4,6 af EMSC.

  28. Socialdemokratisk kanslerkandidat: Vi bør have en regering på plads inden jul

    Den socialdemokratiske leder og kanslerkandidat, Olaf Scholz (SPD), er glad for valgresultatet. (Foto: FOCKE STRANGMANN © Ritzau Scanpix)

    En tysk regering bør være på plads inden jul, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

    Sådan lyder det fra den socialdemokratiske leder og kanslerkandidat, Olaf Scholz (SPD), ifølge Reuters.

    Det er SPD-lederens forhåbning, at en regeringskoalition kan stables på benene mellem hans parti, som har vundet det største antal mandater i Forbundsdagen, og miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP.

    - Min tanke er, at vi vil være meget hurtige til at opnå resultater. Gerne inden jul om muligt, siger han ifølge Reuters.

    SPD fik 25,7 procent af stemmerne, mens den kristenkonservative partiunion mellem CDU og CSU fik 24,1 procent.

    De Grønne er endt med 14,8 procent og FDP med 11,5. Dermed kan partierne ende med at blive tungen på vægtskålen i dannelsen af en ny regering. Også CDU/CSU's kanserkandidat, Armin Laschet, meddelte i går, at han vil forsøge at danne regering.

  29. Mangel på pap kan skabe lange udsigter for danske forbrugere

    Hvis der er lidt lang leveringstid på det du bestiller på nettet for tiden, så er det måske ikke fordi varen mangler, men fordi det kniber med indpakningen.

    Det seneste år har mange været vilde med at købe nye ting, og sammen med coronapandemien, der presser verdens forsyningskæder, har det øget efterspørgslen på pap.

    Det er med til at forsinke leveringen på din nye kontorstol, computer eller sofa.

    - Når vores råvarer til papkasser er forsinket, så bliver vores kunders leveringer også forsinket. Det er én lang ond spiral, fortæller Rune Jørgensen, direktør hos papkasseproducenten Boxen Emballage i Nørresundby.

  30. Arbejdsnedlæggelse på både Kolding og Vejle Sygehus her til morgen

    Både på Kolding og Vejle Sygehus var der her til morgen sygeplejersker, der vandrede ud af vagtplanen for en time.

    På Vejle Sygehus drejede det sig om over 70 sygeplejersker, der fra klokken 7.45 til 8.45 dannede en demonstrativ hestesko i protest mod deres arbejdsvilkår.

    En af dem var Christina Larsen fra Vejle Sygehus, og hun mener godt, det kan forsvares, at nogle patienter manglede en sygeplejerske i morges på grund af arbejdsnedlæggelsen.

    - Det er ikke noget, der har kritisk eller akut konsekvens her og nu, men de konsekvenser, der kommer på sigt, hvis ikke vi gjorde det her, er meget mere fatale, siger hun.

    Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig.

  31. Trods millionløft vokser travlheden på hovedstadens fødegange

    Presset på fødegangene i hovedstaden er gået fra slemt til værre hen over sommeren - på trods at et stort fokus og flere afsatte millioner.

    Værst så det ud i august, hvor fødeafdelingen på Herlev Hospital var i "rød zone" over halvdelen af tiden. Det viser en opgørelse, DR har fået aktindsigt i.

    I rød zone er der så travlt, at jordemødrene for eksempel må udskyde ikke-akutte kontroller eller hjælp til at få amningen igang.

    Den travle sommer skyldes især, at der lige nu er rekordmange ledige stillinger på regionens fødeafdelinger.

    Og situationen er forværret af, at mange jordemødre takker nej til stillingerne.

  32. Flygtet afghansk præsident har fået hacket sin Facebook

    Den tidligere præsident i Afghanistan Ashraf Ghani har fået hacket sin Facebook-profil.

    Det skriver han selv på Twitter.

    Ghani måtte flygte fra Afghanistan, da den militante islamistiske bevægelse Taliban omringede landets hovedstad, Kabul.

    Den tidligere præsident advarer derfor om, at de opslag, der i disse timer bliver slået op på hans Facebook, ikke er hans egne ord.

    Senest opfordrer et opslag verdenssamfrundet til at hjælpe Afghanistan, selvom landet ledes af den nydannede Taliban-regering.

  33. Mangel på pap rammer forbrugeren: Din nye sofa kan have lange udsigter

    Papkasseproducenten leverer kasser til alt lige fra medicinalindustrien til møbelbutikker. Men de kan ikke levere til tiden. (Foto: Andreas Erecius Christensen - DR © DR Nórdjylland)

    Har du bestilt et køleskab eller en ny cykel, skal du måske væbne dig med tålmodighed.

    For pandemien har sendt mange produktionsvirksomheder i knæ. Samtidig er efterspørgslen på materielle ting, som ofte skal pakkes ind i pap, steget voldsomt.

    Den kombination betyder, at leveringstiden på råpap er steget fra omkring syv dage til seks uger over det seneste halve år.

    Det er én lang ond spiral.
    Rune Jørgensen, direktør, Boxen Emballage

    Og det er med til at forsinke leveringen på din nye kontorstol, computer eller sofa, fortæller Rune Jørgensen, direktør hos papkasseproducenten Boxen Emballage i Nørresundby. For hvis der ikke er noget pap til at pakke den nye sofa ind i, kan den ikke blive sendt afsted.

    - Når vores råvarer til papkasser er forsinket, så bliver vores kunders leveringer også forsinket. Det er én lang ond spiral, siger han.

    Papkasseproducenten Boxen Emballage i Nørresundby er presset over de lange leveringstider på pap. For det betyder, at de ikke kan overholde deres egne aftaler om leveringstid med deres kunder. (Foto: Andreas Erecius Christensen - DR © DR Nórdjylland)

    Hos papkasseproducenten laver de indpakning til alt fra spiseborde, madrasser, reolsystemer, cykler, trægulve, døre og vinduer. Og de mærker presset fra den store efterspørgsel på papkasser til varer.

    - Vi har oprettet nathold og opererer 24 timer i døgnet på fabrikken, og vi udvider til nytår med 10.000 kvadratmeter mere, siger han.

    For får de ikke mere plads, kan de heller ikke klare flere ordrer.

    Det er ikke kun leveringstiden på pap, der er ændret. Det er også prisen. For ifølge Rune Jørgensen er prisen på pap steget med 40 procent på otte måneder på grund af den store efterspørgsel.

    - Derfor bliver vores service også dyrere for vores kunder, som i forlængelse også kan lave prisstigninger. Det er i sidste ende forbrugeren, der betaler for det, siger han.

    Papkasseproducenten leverer kasser til både spiseborde, kontormøbler, sofaer, madrasser, reolsystemer, cykler, kørestole, trægulve, døre og biobrændselsovne. De laver også transportkasser til medicinalindustrien. Men manglen på pap er en udfordring. (Foto: Andreas Erecius Christensen - DR © DR Nórdjylland)

    Der er ikke udsigter til en forbedring af situationen lige foreløbigt, fortæller Rune Jørgensen. Ifølge ham vil fabrikken først kunne følge med igen til sommer næste år. Indtil da må kunder fra møbelbranchen, medicinalindustrien med flere planlægge længere tid forud, når de bestiller kasser fra papkasseproducenten.

    Leveringstiden på varer er længere, end den plejer at være. Og ifølge Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent hos Dansk Industri, bliver det ikke bedre senere på året.

    - Problemet bliver nok rigtig slemt her til jul, fordi vi alle skal købe julegaver til hinanden, siger han.

    Og det er et problem, som er svært at løse. For efterspørgslen har taget nogle uventede drejninger under pandemien, forklarer Peter Bay Kirkegaard.

    - Vi har efterspurgt nogle forbrugsgoder, fordi vi har siddet og kukkeluret derhjemme, men en masse fabrikker har været lukket ned samtidigt.

    Det er enhver økonoms mareridt.
    Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent, Dansk Industri

    Mange hændelser har spændt ben for handlen det seneste halvandet år. Og coronapandemien og store nedlukninger har været "det helt store monster" i den sammenhæng, fortæller Peter Bay Kirkegaard, som kalder situationen for "enhver økonoms mareridt".

    - Vi har haft udfordringer med containerskibet, der sad fast i Suezkanalen, der har været brande på mikrochips-fabrikker og i Texas har de haft storm, som lammede hele deres produktion, siger han.

    - Det er hændelser, som vi er vant til, men som er ekstra slemme på grund af corona.

    Det vil tage tid før produktion, levering og efterspørgsel hænger sammen igen, forklarer Peter Bay Kirkegaard. Han spår, at situationen først vil ligne normalen engang til næste år.

  34. Sådan er ventetiden i Region Nordjylland: 'Jeg forstår slet ikke, det kan give mening at vente så længe'

    (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen)

    Betija Jaunaka kigger ud gennem busruden på det nordjyske landskab. Brune marker og Limfjordens kolde vand flimrer forbi med 60 kilometer i timen.

    Inde i hendes hoved flyver tankerne rundt med nogenlunde samme fart.

    - Hvad hvis jeg får et angstanfald? Kan jeg komme af bussen? Er jeg ved at blive sindssyg?, tænker hun.

    Hun prøver at distrahere sig selv.

    Betija er på vej til psykolog for at få hjælp til nogle af de uendeligt mange svære tanker, der lammer hendes liv og gør det svært at følge med på mekaniker-uddannelsen.

    Der var op til 50 ugers ventetid hos de første psykologer, jeg kunne finde i mit område
    Betija Jaunaka

    - Jeg havde rigtig meget angst hele tiden, og kunne slet ikke tage bussen eller gå ud at handle uden at få angstanfald, fortæller Betija om tiden, hvor angsten var på sit højeste.

    Og nu er hun tvunget ombord på bussen. For Betija bor i Region Nordjylland – den region, hvor man skal vente længst på psykologhjælp.

    Derfor var det også en nedslående virkelighed, der mødte hende, da hun tilbage i januar slog computeren op for at finde en psykolog.

    - Der var op til 50 ugers ventetid hos de første psykologer, jeg kunne finde i mit område. Det var bare ikke til at tro. Det kunne jeg ikke vente på, siger hun.

    Region Nordjylland topper listen over gennemsnitlig ventetid i hele landet. Læs regionens svar på, hvordan det hænger sammen, nederst i artiklen. I gennemsnit er der 19,3 ugers ventetid i regionen for dem, der ligesom Betija kan søge psykologhjælp gennem den gratis ordning. Det er unge mellem 18-24 år, som enten har angst eller depression - ordningen gjaldt kun de 18-21-årige, da ventetiden blev målt via en rundspørge af Dansk Psykolog Forening i maj 2021. For andre er ventetiden helt oppe på 21,8 uger - også for angst og depression.

    Betija brugte dagevis på at ringe og skrive rundt til forskellige psykologer i hele Nordjylland, og svaret var det samme hver gang: 10 uger eller mere.

    Men pludselig stødte hun på en psykolog, der havde tid nogle dage efter. Problemet var bare, at psykologen ligger i Nykøbing Mors. Over 150 kilometer fra Asaa, hvor Betija bor.

    Jeg var så heldig, at jeg havde muligheden for at tage langt væk og få hjælp
    Betija Jaunaka

    - Jeg tøvede ikke et sekund, jeg råbte nærmest bare ja i telefonen. På det tidspunkt var jeg ligeglad med, om jeg skulle bruge en hel dag på at rejse. Jeg skulle bare have hjælp, siger hun.

    Og det er derfor Betija sidder og kigger ud gennem busruden.

    Det endte hun med at gøre én gang om ugen i mange måneder. Hun brugte 7 timer i bussen på at høre afslappende musik, spille spil på mobilen og prøve at undgå angstanfald. Hun skulle skifte i både Aalborg og i Thisted, hvor hun måtte vente en time hver gang.

    Men på trods af besværet blev den ugentlige psykologtid hurtigt et lyspunkt i en grå hverdag, som mest bestod af angstanfald under dynen og afleveringer, som først blev skrevet lige op til deadline.

    - Jeg var i godt humør, når jeg skulle derhen, fordi jeg vidste, at jeg skulle et sted hen, hvor jeg fik det bedre. Men det var selvfølgelig trættende at bruge en hel dag på at tage en time til psykolog, siger hun.

    Jeg forstår slet ikke, det kan give mening for nogle at vente i så lang tid for at få hjælp
    Betija Jaunaka

    I dag er Betija bange for, hvad der ville være sket, hvis ikke hun havde fundet psykologen på Mors så hurtigt. Så selvom hun har det meget bedre nu, bliver hun ærgerlig, når hun tænker på, hvor besværligt det skulle være at få hjælp.

    - Jeg var så heldig, at jeg havde muligheden for at tage langt væk og få hjælp, men det er jo ikke alle der kan det.

    - Jeg forstår slet ikke, det kan give mening for nogle at vente i så lang tid for at få hjælp. Det synes jeg ikke, der er nogen, der burde, siger hun.

    Region Nordjylland har en kedelig førsteplads når det kommer til ventetider. Hvad siger du til det?

    - Når vi har patienter, der venter - unge mennesker, der ikke har det særligt godt, og som har brug for hjælp, og vi har pengene til det - så synes jeg det er en katastrofe, at vi ikke gør det.

    Hvorfor er ventetiderne, som de er, hos jer?

    - Når jeg kigger på tallene, er der en del af psykologerne, der ikke behandler så mange patienter, som de skal. En anden forklaring er, at en del psykologer er stoppet det seneste år. Og der går bare lidt tid, før der kommer nye til.

    Hvad vil I gøre ved det?

    - Vi skal have en snak med Danske Regioner og psykologforeningen om, hvordan vi hjælper flere patienter. Vi skal blandt andet tale med de psykologer, der ikke tager nok patienter med henvisning ind. Ifølge overenskomsten er der et minimum, de skal leve op til. Og hvis de ikke tager nok, skal de efter min mening aflevere deres ydernummer, så andre psykologer kan komme til.

    Ventetiden har steget og steget de seneste år. Har I været hurtige nok til at reagere på de lange ventelister?

    - Nej, det har vi ikke. Men jeg har tænkt mig at gå til samarbejdsudvalget nu. Så må vi se, om det er nu, vi skal indføre nogle konsekvenser, hvis psykologerne ikke behandler nok patienter med henvisning.

    * Ifølge Dansk Psykolog Forening er problemet ikke, at de enkelte psykologer arbejder for lidt, men derimod, at der er for få psykologer, der kan tage patienter med henvisning.

  35. Sådan er ventetiden i Region Syddanmark: 'Jeg blev modløs, da jeg hørte om den'

    (Foto: privatfoto - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

    Det tog lang tid for 24-årige Nanna Søgaard fra Odense at erkende, at hun havde brug for hjælp. Sådan føltes det i hvert fald.

    Hendes angstsymptomer gav hende søvnløse nætter. Hun forsøgte at undgå situationer, hvor hun skulle tale med fremmede mennesker, men fik i stedet sine venner til at ringe til pizzeriaet, når de sammen skulle bestille takeaway.

    - Selv det at ringe efter en pizza kunne være svært, siger Nanna, der til daglig læser på SDU.

    Det var først, da hendes veninde for alvor pressede hende til at søge hjælp, at hun tog kontakt til sin læge for at fortælle om sine problemer – og få en henvisning videre til en psykolog.

    Selv det at ringe til en pizza kunne være svært
    Nanna Søgaard

    Men så ramte ventetiden. Lige nu er den nemlig rekordlang.

    Er du mellem 18 og 21 år, har du de seneste år kunnet gå gratis til psykolog for angst og depression. Og i juli blev den ordning udvidet, så den nu gælder alle danskere op til 24 år. Det nåede Nanna bare ikke at få del i.

    Men med sin lægehenvisning havde hun ret til psykologbehandling med tilskud. En behandling, der i Region Syddanmark er en gennemsnitlig ventetid på 16,5 uger til.

    Region Syddanmark ligger et sted i midten, når det kommer til ventetid på psykologhjælp for patienter med angst og depression. Nederst i artiklen, kan du læse regionens bud på hvorfor, der er ventetid. Den længste ventetid findes i Nordjylland, mens du hurtigst kan få hjælp, hvis du bor i Region Sjælland.

    Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Psykolog Forening har lavet i maj 2021. Foreningen har spurgt de psykologer, som kan tage imod patienter henvist fra en praktiserende læge - altså psykologer med ydernummer.

    Nanna endte med at kontakte en lokal praktiserende psykolog i Odense. Her blev hun som mange andre mødt med lange udsigter til at få en tid:

    1,5 år lød det i telefonen.

    - Det var frustrerende, siger hun.

    Derfor besluttede Nanna, at hun selv ville betale for psykologhjælp for at springe måneders ventetid over – hendes forældre ville ovenikøbet hjælpe hende på vej. Og så havde hun faktisk også en privat sygeforsikring, der kunne dække nogle af udgifterne.

    Den praksis, hun havde ringet til, var nok ikke den eneste, der havde lang kø, tænkte hun ved sig selv.

    Jeg blev meget modløs, da jeg hørte, hvor lang ventetiden var
    Nanna Søgaard

    - Jeg blev meget modløs, da jeg hørte, hvor lang ventetiden var. Jeg gav op og kontaktede ikke flere klinikker, siger hun.

    I dag har Nanna svært ved at vurdere, om det havde gjort hendes situation værre, hvis hun skulle have ventet flere måneder år og dermed benyttet sig af tilskuddet fra det offentlige.

    - Jeg ved ikke, om jeg ville være endt i depression, men jeg ville nok ikke have haft det bedste halvandet år i mit liv, siger hun.

    Hvis man spørger Nanna, er ventetiden da også alt for lang.

    - Der sidder nogle derude, der ikke er lige så privilegerede som mig – uden sygesikring og forældre, der kan hjælpe, siger hun.

    Hvad siger du til, at ventetiden er så lang i Region Syddanmark?

    - Jeg synes ikke, der er nogen, der skal vente. Men det, du taler om, er en gennemsnitsventetid. Der er psykologer, der har længere ventetid, men der er heldivis også psykologer, der har kort ventetid. Og for den enkelte patient skal der bare være én psykolog med en acceptabel ventetid. Og det er der heldigvis i de fleste områder.

    Men hvad med dem, der er nødt til at vente?

    - Vi har desværre slået flere stillinger op, end vi har fået besat. Så der er mulighed for, at flere psykologer kan slå sig ned i Region Syddanmark. Vi vil gerne have flere. Men vi vil også gerne have, at psykologerne bruger mere af deres tid på at behandle patienter, der kommer med en henvisning.

    Vi ved, at der er en del psykologer, der har søgt et ydernummer, som blev afvist. Hvordan hænger det sammen?

    - Det hjælper ikke noget, at vi ansætter flere psykologer i Odense, hvis der ikke er nogen i Faaborg eller Esbjerg. Og det er altså en del af udfordringen, at der er områder, hvor psykologerne ikke slår sig ned. Men jeg ville gerne have, at systemet blev mere fleksibelt, så vi her i regionen havde mere indflydelse på at finde løsninger, der hvor der er behov for flere psykologer.

    * Ifølge Dansk Psykolog Forening er problemet ikke, at de enkelte psykologer arbejder for lidt, men derimod, at der er for få psykologer, der kan tage patienter med henvisning.

  36. Sådan er ventetiden i Region Hovedstaden: ‘Jeg sad hele dage fra klokken 8 til 13 og ringede til psykologer'

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Da Hannah Rasmussen for et års tid siden gik til lægen for få en henvisning til en psykolog, var hun bange for, at det vil blive svært. Det var det slet ikke.

    - Det var en kæmpe lettelse, at min læge tog mig seriøst med det samme, siger hun.

    Det var til gengæld ret svært for den 23-årige studerende at finde en psykolog, der havde tid til at se hende.

    - Jeg sad hele dage fra klokken 8 til 13 og ringede, lavede lister og noterede adresser på psykologer over hele København. Jeg lagde beskeder, som jeg aldrig fik svar på og skrev mails.

    Til sidst blev jeg helt følelseskold. Det var lidt ligesom at sidde i et callcenter.
    Hannah Rasmussen, 23 år

    Selv med en henvisning i hånden, er det er en gennemsnitlig ventetid på mellem 13,5 og 14,3 uger i Region Hovedstaden på at se en psykolog for angst eller depression.

    Sammenlignet med resten af landet, er det – som grafikken viser – ikke det værste. Men det er stadig for lang tid. Det mener regionsrådsformanden i Region Hovedstaden. Læs hans forklaring nederst i artiklen. Og Hannah er enig. Hun blev med sine 23 år henvist til den ordning, der har 14,3 ugers ventetid i snit.

    - Til sidst blev jeg helt følelseskold. Det var lidt ligesom at sidde i et callcenter. ‘Hej, har du tid? Nej? Videre...’, siger hun.

    Samme oplevelse frygtede 21-årige Magnus Jepsen, der læser på DTU, da han i foråret først kontaktede Studenterrådgivningen og siden sin læge, fordi han blev ramt af en depression.

    - Jeg er normalt meget engageret, men havde pludselig ikke lyst til noget mere. Selv ikke mine kerneinteresser sagde mig noget. Så da jeg fik en henvisning til en psykolog, faldt der en sten fra mit hjerte.

    Han måtte til lægen to gange for at få en henvisning, fordi han i første omgang ikke helt turde fortælle, hvor svært han egentlig havde det. Men med henvisningen til gratisordningen i hånden, begyndte han i april at ringe rundt til psykologer i Lyngby, hvor han bor.

    - De første, jeg kom igennem til, kunne ikke engang skrive mig op til en tid. Så overbookede var de. Der var én, der ville give mig en tid – men først til august.

    Hele situationen mindede på ubehagelig vis Magnus om de problemer en ung fyr kan have, når han skal ud og finde en pige.

    - De synes alle sammen, du er sød nok, men de vil dig ikke rigtig, når det kommer til stykket.

    Og det er helt uacceptabelt med den ventetid, unge møder, mener Hannah Rasmussen.

    - Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at ens læge kan vurdere, at man har brug for psykologbehandling, og så skal man vente så længe på at få den første behandling.

    I sin egen søgen stødte Hannah på psykologer, der først havde tid i 2022. Andre tog slet ikke nye patienter ind. Men med katastrofetanker, der fyldte mere og mere, da Hannah opsøgte sin læge, havde hun brug for hjælp med det samme.

    Jeg overvejede da at kaste henvisningen langt væk og selv betale.
    Hannah Rasmussen, 23 år

    - Jeg havde ingen overskud, men kunne heller ikke overskue at skrive mig op hos en psykolog, der først havde en tid seks måneder ude i fremtiden.

    Så hun besluttede, at hun måtte klare det selv.

    - Jeg overvejede da at kaste henvisningen langt væk og selv betale. Men det er mange penge at bruge 1000 kroner eller sådan noget pr gang, når man er studerende.

    Efter et par måneder, hvor hendes henvisning for længst var udløbet, indså hun dog, at hun ikke fik det bedre på egen hånd. Så hun vendte tilbage til sin læge og fik en ny henvisning. Og nu begyndte hun at ringe til psykologer uden for Region Hovedstaden i håb om, at de havde bedre tid.

    - I afmagt ville jeg gerne tage en togtur, hvis det gjorde, at jeg kunne komme hurtigere til.

    Hun endte med at skrive sig op til en psykolog, der havde fire måneders ventetid, som lå i Næstved - en lille times tid i tog fra København, hvor hun bor.

    Magnus var mere heldig i sin jagt. Pludselig kom han igennem til en psykolog, der rent faktisk kunne se ham bare en måned ude i fremtiden.

    - Det var ikke det mønster, jeg først så, så det var virkelig fedt. Nu kunne jeg få hjælp. Jeg følte mig lyttet til, hørt og forstået. Og så var det hos en psykolog, der er bare 20 minutter væk på cykel.

    Han vurderer, at han nok havde været nødt til at søge orlov fra studiet, hvis han ikke havde fået tid hos en psykolog med det samme.

    For Hannah gik der seks måneder, fra hun begyndte at lede efter en psykolog, til hun kunne tage til sin første samtale. Men i enden behøvede hun ikke tage helt til Næstved. Med hjælp fra en god veninde, der selv havde haft svært ved at finde en ledig psykolog, angreb hun søgesystemet igen - inden togturene begyndte.

    - På nærmest magisk vis fandt jeg pludselig en psykolog i København, som ikke havde ventetid.   

    Hun tør ikke gætte på, hvordan hun ville have haft det, hvis hun ikke havde fået hjælp.

    - Men jeg kan jo se, hvor meget det har betydet for mig. Jeg har fået større ro, mere overskud og føler mig langt bedre tilpas nu.

    Hun har fået styr på katastrofetanker og dødsangst.

    - Det ville have været fedt, hvis jeg kunne have haft det sådan allerede for et halvt år siden.

    Hvorfor er ventetiden så lang i Region Hovedstaden?

    - Den nuværende ventetid er for lang. En af grundene er, at vi har haft en lang række psykologer, der har opsagt deres praksis på grund af alder, som vi har arbejdet på at udfylde, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj.

    Hvad vil I gøre ved det?

    - Vi har i foråret 2021 udvidet med 30 nye psykologer i Region Hovedstaden. Det gør vi fordi, vi kan se, at behovet for psykologhjælp vokser. Og det er nødvendigt, at få flere psykologer, for at vi kan komme i bund med ventetiden.

    Hvis det ikke er nok, må vi kigge på det igen. For det er klart, at har man brug for hjælp, så er det ikke i orden, at man skal vente 13-14 uger. Hvis man går og venter, bliver problemerne jo ikke mindre.

    Har I et mål for, hvor langt ventetiden skal ned?

    Hvis vi kan få ventetiden ned på 4-6 uger, er det mere rimeligt. Men jeg vil gerne have den endnu længere ned.

  37. Stor forskel på ventetiden til psykologhjælp: Se hvor længe du må vente, der hvor du bor 

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Uanset om du bliver henvist til psykolog hos en læge i Køge eller Kolding, så må du væbne dig med tålmodighed. Men i nogle regioner mere end andre.

    Klik på kortet herunder og mød en ung fra hver region.

    Ventetiden på behandling for angst og depression spænder fra omkring to en halv til fem måneder – fra du får en henvisning, til du rent faktisk kan møde hos en psykolog. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Psykolog Forening har lavet i maj 2021 blandt psykologer i hele landet.

    - Det er den længste ventetid nogensinde, fastslår Dansk Psykolog Forening.

    Og ventetiden er lang, uanset om du har ret til tilskud eller har adgang til den gratis psykologordning. En ordning, som regeringen gjorde permanent på dette års finanslov og udvidede, så den siden 1. juli gælder de 18 til 24-årige. Ikke kun de 18 til 21-årige.

    Mens det bliver mødt positivt, at gratisordningen nu gælder flere, så er den lange ventetid problematisk, lyder det fra flere eksperter, vi har talt med.

    - Ventetid øger risikoen for, at du får forværret din tilstand eller får flere lidelser, siger Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet og leder af Center for Angst.

    Se hvor lang ventetiden på angst og depressions-behandling er i din region og mød nogle af dem, der venter, ved at klikke på kortet ovenfor.

  38. Sådan er ventetiden i Region Sjælland: ‘Der var fire måneders ventetid hos den eneste psykolog, der svarede' 

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    - Jeg har nok brugt 12.000 kroner på psykologhjælp siden januar.

    Sådan siger Signe Sklander, som begyndte at gå til psykolog, efter hun nytårsaften blev ramt af et angstanfald, som fuldstændig tog pusten fra hende.

    - Jeg følte, at det hele trak sig sammen inde i mig. At jeg ikke kunne få vejret.

    I sensommeren sidste år fornemmede hun, at det gik den forkerte vej. Hendes humør og overskud dalede, hun havde let til tårer og fik en stigende følelse af ubehag i kroppen. Fordi hun havde haft en depression før, vidste hun godt, at hun havde brug for hjælp fra en psykolog for at komme op af det sorte hul igen.

    Jeg googlede ‘psykolog + Ringsted’ og så begyndte jeg ellers at maile til dem fra en ende af.
    Signe Sklander, 26 år

    Men da hun fik en henvisning fra sin læge i slutningen af september, viste det sig hurtigt, at der ville gå lang tid, før hun kunne få hjælp.

    - Jeg googlede ‘psykolog + Ringsted’ og så begyndte jeg ellers at maile til dem fra en ende af. Men der var fire måneders ventetid hos den eneste psykolog, der svarede, og som rent faktisk tog nye patienter. Hende bestilte jeg en tid hos.

    Signe er 26 år - så hun har ikke ret til den gratis psykologordning for angst og depression. Men med sin lægehenvisning har hun ret til psykologbehandling med tilskud. En behandling, der i Region Sjælland er en gennemsnitlig ventetid på 13,5 uger til.

    Nederst i artiklen kan du læse regionens svar på, hvorfor ventetiden er sådan. For selvom Region Sjælland har den korteste gennemsnitlige ventetid på psykologbehandling i landet, så er den stadig lang.

    Også for lang, oplevede Signe, da hendes hverdag var ved at brase sammen i en sådan grad, at hun havde svært ved at komme ud ad døren om morgenen for at klare sit job som frisør.

    Derfor slog hun til, da hun i starten af januar fandt et gruppeterapi-forløb i Næstved - en 35 minutter lang køretur fra Ringsted, hvor hun bor. Her kunne hun komme til med det samme, hvis hun selv betalte.

    - Jeg afbestilte den tid, jeg havde hos psykologen med fire måneders ventetid, og smed de 4000 kroner, gruppeforløbet kostede.

    Jeg spurgte, om jeg kunne bruge min henvisning i stedet. Det kunne jeg godt. Men så var der seks måneders ventetid.
    Signe Sklander

    Signe er taknemmelig for, at hun bor hos sin kæreste, og derfor havde råd til selv at betale. Gennem gruppeterapien fik hun nemlig hjælp til, hvordan hun skulle takle sin angst.

    - Det gjorde, at jeg kunne fortsætte med at arbejde – om end på nedsat tid.

    Da forløbet var slut, fik hun tilbudt tre individuelle samtaler til halv pris.

    - Det var et godt tilbud. Men hver session koster normalt 1150 pr gang, så det er stadig mange penge – og jeg spurgte, om jeg kunne bruge min henvisning i stedet. Det kunne jeg godt. Men så var der seks måneders ventetid.

    Det var her, Signe besluttede at droppe sin henvisning fuldstændig.

    - Jeg orkede simpelthen ikke at bruge min tid på det. Når man i forvejen har det skidt og skal bruge ressourcer på sådan noget – så giver man op.

    Det var vigtigt for Signe, at hun kunne fortsætte med at arbejde. Men det kan hun kun, hvis hun får behandling, har hun fundet ud af.

    - Ventetiden i foråret føltes lang. Jeg nåede faktisk derud, hvor jeg ikke havde lyst til at være her mere – ikke at jeg ville have handlet på det, men... Det er altså til grin, at jeg skal betale så mange penge for noget, der er så nødvendigt, siger hun.

    Hvorfor er det ventetid på psykologhjælp i Region Sjælland?

    - Faktisk er der mangel på psykologer i vores region. Vi har lige nu 22 ledige ydernumre, som er det psykologer skal have for at kunne modtage patienter med henvisning.

    Hvordan prøver I at løse det?

    - Vi arbejder på to løsninger. For det første vil vi gerne samarbejde med Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening, om en løsning, så de enkelte psykologer må tage flere patienter. Lige nu er der et loft for, hvor meget de må tjene på at behandle patienter for angst og depression. Vi håber at få en lokalaftale, der gør, at de må overskride det loft. Derudover vil vi gerne have et mere fleksibelt system, så vi kan give nye psykologer et ydernummer hurtigere. Lige nu kan der gå flere måneder fra vi får en henvendelse fra en psykolog, der er interesseret, til de kan komme i gang.

    Hvad betyder det for dem, der har brug for hjælp?

    - Jeg har det rigtig dårligt med, at der står unge og andre med behov for hjælp, som må vente. Vi har jo rent faktisk penge til at hjælpe dem. Og vi ved, at de lidelser, der har, kan blive forværret, hvis de ikke får hjælp Det er også derfor vi prøver at finde nogle løsninger som holder - også fremadrettet. For hvis det vi gør ikke har den ønskede effekt, så må vi finde på andre tiltag.

  39. Sådan er ventetiden i Region Midtjylland: 'Jeg vidste ikke, om jeg kunne gå så længe uden at få nogle at snakke med'

    (Foto: privatfoto - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

    Sebastian Dahl Andersen går rundt i sin lejlighed i Horsens. Han ryger cigaretter og spiser næsten ingenting. Telefonen er klistret til kinden, mens han går i cirkler på stuegulvet og snakker med venner og familie.

    Hans liv er ved at falde fra hinanden, fortæller han.

    - Jeg kunne ikke fungere i hverdagen og havde svært ved at gå udenfor en dør. Jeg brød sammen hele tiden og havde altid brug for at tale med nogen. Jeg følte mig meget alene.

    Til sidst blev det så slemt, at han greb telefonen for at melde sig syg fra IT-uddannelsen på Århus Tech. Herefter ringede han til sin læge, fordi han besluttede sig for at prøve at finde en psykolog.

    Jeg kunne ikke fungere i hverdagen og havde svært ved at gå udenfor en dør
    Sebastian Dahl Andersen

    Ved lægen fik han en henvisning med depression som årsagen.

    Med den på plads begyndte Sebastian spændt at ringe rundt til psykologer for at få en tid. Men svaret, der mødte ham i den anden ende af røret, overraskede ham. 3-6 måneders ventetid.

    - Jeg tænkte, at det var helt uoverskueligt. Og at jeg ikke vidste, om jeg kunne gå så længe, uden at få nogle at snakke med og få hjælp til at få mine tanker på plads, så jeg kunne komme igennem depressionen.

    Lige nu er der over hele landet rekord lange ventetider på psykologbehandling, hvis du skal benytte dig af det tilskud, det offentlige tilbyder.

    I Region Midtjylland, hvor Sebastian bor, er ventetiden i gennemsnit 15,6 uger for unge som Sebastian, der har ret til gratis psykologhjælp for angst eller depression. For alle andre hedder det tal 17,1 uger.

    Det er de næstlængste ventetider i hele landet, og det giver regionsrådsformanden sit bud på en forklaring på nederst i artiklen.

    Fordi Sebastian var 22 år, havde han altså ret til at få hjælp gennem den gratis psykologordning for angst og depression. Det skyldes, at ordningen netop er blevet udvidet. Før var den kun for unge mellem 18-21 år, men efter den 1. juli er det unge op til 24 år, der kan få hjælp.

    Men udsigten til ventetid var lige ved at slå Sebastian helt ud.

    - Jeg frygtede, at jeg skulle få det endnu værre, og at jeg simpelthen bare ville bryde helt ned og ikke have overskud til noget.

    Igen var Sebastian tilbage til at gå rundt i cirkler på stuegulvet med telefonen i hånden og en cigaret som fast følgesvend - i jagten på en psykolog med en ledig tid.

    Jeg frygtede, at jeg skulle få det endnu værre, og at jeg simpelthen bare ville bryde helt ned og ikke have overskud til noget
    Sebastian Dahl Andersen

    Han brugte uger på at ringe rundt til alle de psykologer i Horsens, han kunne komme i nærheden af.

    - Det var nogle meget hårde uger, og jeg kan ikke rigtig huske, hvad jeg lavede – bare at jeg talte i telefon.

    Efter to uger skete der endelig et gennembrud.

    - Jeg fik fat på en psykolog, der var ved at lukke sin praksis. Og hun gav mig et tip om, at der var en ny psykolog, der var ved at starte en praksis her i byen.

    Sebastian skyndte sig at ringe til den nye psykolog, og her fik han en tid ugen efter. Bare fem uger efter at han havde fået en henvisning.

    I dag er Sebastian nervøs for, hvad der ville være sket, hvis han skulle have ventet i de gennemsnitlige 15-17 uger. Han føler, det var afgørende at han fik hjælp så hurtigt.

    - Jeg har haft så mange ting, der var svære at håndtere. Og på det tidspunkt havde jeg det så dårligt, at det var nødvendigt at få hjælp.

    Hvorfor er der ventetid i Region Midtjylland?

    - Jeg synes, det er et stort problem, at der er så lang ventetid. Derfor har vi udvidet ordningen, så der er kommet flere psykologer med ydernummer i regionen. Men desværre er der mange af de psykologer, der er på ordningen, som leverer for få timer. De tager for mange private patienter og for få af dem, der er henvist fra egen læge. Og så længe det er sådan, kan vi ikke nedbringe ventelisterne.

    Men har I udvidet ordningen nok, hvis ventetiderne stadig er så lange?

    - Det er ikke psykologer, der mangler. Det er heller ikke økonomien, der mangler. Men vi har nogle psykologer, der godt kunne tage flere patienter med angst og depression.

    Andre regioner har kortere ventetid end jer i Region Midtjylland - er I gode nok til at løse problemet?

    - Der er regionale variationer - også inden for vores region. Der er psykologer de fleste steder, der har kort ventetid. Men der er for mange, der trækker i den anden retning med lange ventelister. Og den bedste måde at løse uligheden er, at flere psykologer skal tage flere patienter ind. Hvis de ikke synes, det er atraktivt at være på ordningen, så synes jeg, de skal aflevere deres ydernummer. For der står andre, som gerne vil have det.

    * Ifølge Dansk Psykolog Forening er problemet ikke, at de enkelte psykologer arbejder for lidt, men derimod, at der er for få psykologer, der kan tage patienter med henvisning.

  40. Op mod 90 procent af tankstationerne er løbet tør i de større britiske byer

    (Foto: Paul Childs © Ritzau Scanpix)

    Briterne må nu køre forgæves til ni ud af ti tankstationer i de større britiske byer.

    Her er man løbet tør for benzin og diesel på grund af kombinationen af hamstring og mangel på chauffører til blandt andet at køre brændstof ud til tankstationerne.

    Det skriver Reuters.

    På tværs af Storbritannien har man set lange køer af bilister ved tanstationerne, selvom den britiske regering har forsøgt at forsikre befolkningen om, at der er brændstof nok til alle.

    Regeringen meddelte i går, at den har planer om at udstede midlertidige visa til 5.000 udenlandske chauffører.

    Brexit har betydet, at 25.000 chauffører er rejst hjem til det europæiske fastland.

    Den britiske transportbranche anslår, at der mangler op til 100.000 chauffører i Storbritannien.

  41. Et større jordskælv har ramt den græske ø Kreta

    Skolebørn blev evakueret under jordskælvet og her placeret udendørs. (Foto: Stefanos Rapanis © Ritzau Scanpix)

    Et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,0 har ramt den græske ø Kreta.

    Det oplyser det Seismologiske Center for Europa og Middelhavet (EMSC).

    Det står ikke klart, om jordskælvet har medført skader i større omfang, men nyhedsbureauet AP bringer efterretninger fra lokale medier om, at nogle bygninger er blevet beskadiget nær skælvets epicenter.

    Under skælvet løb flere beboere ud på gaden, mens skoler også blev evakueret, skriver nyhedsbureauet.

    Epicentret ligger ifølge EMSC og AP fire kilometer nord for byen Thrapsano.

    Flere efterskælv har fundet sted efterfølgende. Det største er beregnet til 4,6 af EMSC.

  42. Socialdemokraternes Olaf Scholz: 'Vælgerne har talt klart og tydeligt'

    Socialdemokraternes leder, Olaf Scholz, kan blive Tysklands nye kansler. Men spillet om regeringsmagten kan vare i månedsvis. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    Hos lederen af de tyske socialdemokrater i SPD, Olaf Scholz, er der ikke nogen tvivl - de tyske vælgere har peget på en regeringskoation med SPD, FDP og De Grønne.

    - Vælgerne har talt klart og tydeligt. De har sagt, hvem der skal danne den næste regering.

    - De har styrket tre partier - Socialdemokraterne, De Grønne og FDP - og derfor er der et klart mandat givet af borgerne i dette land. Disse tre bør danne regering, sagde han for kort tid siden ifølge Reuters.

    Den anden konstellation, som er i spil, kaldes for Jamaica, da de kristenkonservative i CDU/CSU med den sorte farve danner den caribiske østats flag sammen med FDP og De Grønne.

  43. Færre aborter skal være med til at bremse Kinas faldende fødselsrate

    Kinas regering vil reducere antallet af aborter, der bliver udført af 'ikke-medicinske årsager'.

    Det er i dag blevet meldt ud i nye retningslinjer fra Beijing, skriver Reuters.

    Tiltaget er en del af en flere tiltag, som regeringen sætter i værk for at bekæmpe den faldende fødselsrate i Kina.

    Det omfatter blandt andet bedre adgang til sundhedshedstilbud under graviditeten.

    Kina har allerede indført streng lovgivning mod kønsselektering.

    Fødselsraten i Kina er faldet fra 1,6 barn per kvinde i 2016 til 1,3 barn per kvinde i 2020.

  44. Merkel kan stadig være kansler næste år: Nu starter kampen om det tyske regerings-puslespil

    Efter valget i 2017 tog det Angela Merkel knap seks måneder at få dannet en regering. Og de nye regeringsforhandlinger efter gårsdagens tætte valg kan også meget vel komme til at trække ud. (Foto: Filip Singer/EPA/Ritzau Scanpix - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

    Efter det tætte valgresultat ved det tyske valg i går, indledes nu den svære og ofte langtrukne tyske disciplin, det er at få dannet en ny regering.

    De hidtil længste regeringsforhandlinger fandt sted efter valget i 2017, hvor Angela Merkel måtte bruge næsten et halvt år på at få dannet sin regering.

    Manden, der i går rendte med den knebne valgsejr - nemlig socialdemokraten Olaf Scholz - håber på, at han kan præsentere en regering inden jul, så Merkel ikke skal holde endnu en nytårstale.

    Men det kan meget vel trække længere ud, for manden med næstflest stemmer, kristendemokraten Armin Laschet, vil også forsøge at danne regering.

    Rent matematisk set har begge kanslerkandidater flere muligheder for at danne regering. Men når man lægger matematikken til side og ser på, hvilke koalitioner der rent politisk vil være en mulighed, så snævrer feltet gevaldigt ind.

    Ingen af de andre partier vil eksempelvis samarbejde med det højrenationalistiske parti Alternative für Deutscland, AfD. Og efter mange år ved magten sammen vil socialdemokrater og kristendemokrater gerne slippe for hinanden som regeringspartner.

    Lige nu kigger både Olaf Scholz og Armin Laschet mod de to samme partier:

    Miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP. De to partier, der blev henholdsvis tredje- og fjerdestørst ved valget, kan nemlig meget vel blive dette valgs "kansler-magere", fordi de sammen kan gøre enten Olaf Scholz eller Armin Laschet til kansler.

    Under valgaftenens store tv-debat med alle partilederne bejlede de to herrer gevaldigt til de to partier.

    Herunder gennemgår vi de mulige regeringskonstellationer - og starter med de to, alle snakker om lige nu:

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    De tre partier, hvis farver tilsammen udgør lyskrydets røde, gule og grønne farve, er socialdemokraterne i SPD, de liberale i FDP og miljøpartiet De Grønne.

    Trafiklyset beskrives som Olaf Scholz bedste mulighed for at danne regering. I valgkampen har han da også flirtet - i politisk forstand - med De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock.

    Men mens SPD og De Grønne langt hen ad vejen kan blive enige om centrale emner som en højere mindsteløn og beskatning af formuer, så stritter de liberale i FDP ud på stort set hele den økonomiske politik.

    FDP-leder Christian Lindner har flere gange i valgkampen sagt, at de tre partier ikke har en særlig stor politisk fællesmængde. Han stejler især over skattestigninger og højere sociale ydelser.

    Men FDP har tidligere gjort en socialdemokrat til tysk kansler - og i delstaten Rheinland-Pfalz regerer FDP lige nu netop sammen med SPD og De Grønne.

    Under den store tv-debat i går aftes, hvor alle partilederne mødtes oven på aftenens første prognoser, kom Christian Lindner med et alternativt forhandlingsforslag til De Grønne:

    - De Grønne og FDP taler først med hinanden og så ser vi, hvor der kan være fælles fodslag.

    Altså at de to mulige juniorpartier i en ny regering forhandler sammen først - uden socialdemokrater eller kristendemokrater - for de to gamle partier er alligevel afhængige af, hvad grønne og liberale kan blive enige om.

    Olaf Scholz lovede sine to mulige regeringspartnere, at "ethvert parti i regeringen skal kunne se sig selv og sine vælgere i øjnene".

    Derefter oplistede han de centrale værdier i en Trafiklys-regering: Rød social retfærdighed, grøn klimakamp og gule private investeringer.

    Annalena Baerbock er De Grønnes første kanslerkandidat nogensinde. Men selvom hun med en tredjeplads i valget er dømt ude af kanslerkapløbet, kan hun få stor betydning for, hvem af de to andre kandidater, der bliver kansler. (Foto: DAVID GANNON © Ritzau Scanpix)
    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Koalitionen har fået navn efter den caribiske østat, fordi partifarverne tilsammen danner det jamaicanske flag: De sorte kristendemokrater i CDU/CSU, det gule liberale parti FDP og De Grønne.

    De tre partier har mange uenigheder – især på den økonomiske politik, hvor de borgerlige partier FDP og CDU/CSU vil sænke skatterne, mens De Grønne vil hæve mindsteløn og sociale ydelser.

    De Grønne er også uenige med de to andre partier, når det kommer til klimakampen. Her vil De Grønne have mere ambitiøse tyske klimamål og blandt andet forbyde salg af diesel- og benzinbiler fra 2030.

    De to andre partier vil ikke kæmpe klimakampen med det, de igennem hele valgkampen har betegnet som "Annalena Baerbocks mange forbud", men i stedet "med kloge grønne investeringer".

    Det faldt da også til jorden, da de tre partier forsøgte at danne en koalition under de langstrakte regeringsforhandlinger efter valget i 2017. FDP-leder Christian Lindner trak sig til sidst fra forhandlingerne med det famøse exit-citat:

    - Det er bedre ikke at regere end at regere dårligt.

    Men i de seneste ugers valgkamp har Christian Lindner ikke lagt skjul på, at han allerhelst vil have Armin Laschet som kansler.

    Og Laschet ser også ud til at være villig til at strække sig langt i bestræbelserne på at lande en Jamaica-regering, der ligner hans eneste mulighed for at blive kansler - og dermed beholde posten på kristendemokratiske hænder trods det historisk dårlige valgresultat.

    Under aftenens tv-debat lokkede Armin Laschet både Christian Lindner og Annalena Baerbock med en "fell-good-koalition", som avisen Welt i dag beskriver det.

    Den kristendemokratiske kanslerkandidat vil indgå en regering, hvor "forskellige sociale strømninger samles" – en regering, "som man gerne vil lave".

    Christian Lindner, der står i spidsen for det liberale parti FDP, vil helst danne en Jamaica-regering og sammen med De Grønne gøre kristendemokraten Armin Laschet til kansler. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    GroKo er kort for Große Koalition, der betyder den store koalition. Den består af de to største partier, SPD og CDU/CSU.

    Tre af Angela Merkels fire regeringer har været GroKo-regeringer med socialdemokraterne som såkaldt juniorpartner - også den seneste, der stadig er fungerende regering.

    Men efter et opslidende regeringssamarbejde har de to partier ført en hård valgkamp mod hinanden, og begge ønsker at se modparten i opposition.

    På et pressemøde i dag blev Armin Laschet spurgt, om han helt vil udelukke en GroKo-regering med Olaf Scholz som kansler og ham selv som vicekansler.

    - Intet bør udelukkes blandt demokrater, lød hans svar.

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Koalitionenen med det kenyanske flags farver består af de tre partier, der hver har stillet med en kanslerkandidat i valgkampen: De sorte i CDU/CSU, de røde i SPD og de grønne i - ja, De Grønne.

    Det er med andre ord den nuværende GroKo-regering plus De Grønne.

    En Kenya-regering vil være dermed være bredeste treparti-regering med flest stemmer i ryggen. Men modellen anses ikke for at være meget mere end en matematisk mulighed, fordi ingen af de tre partier ønsker den.

    Både SPD og De Grønne har sagt, at de helst ser CDU/CSU i oppositionen.

    Men man skal aldrig sige aldrig i politik - efter valget i 2017 endte socialdemokrater og kristendemokrater jo alligel i regering sammen igen, selvom de havde forsvoret det.

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Tyskland-koalitionen er ikke mere tysk end de andre mulige koalitioner, men tager navn efter partiernes farver, der svarer til farverne i det tyske flag.

    Koalitionen består af den nuværende GroKo-regering med de sorte CDU/CSU og røde SPD og derudover de gule i det liberale parti FDP.

    Det vil være en bred koalition, men som vi efterhånden har fået skrevet et par gange, så er både socialdemokraterne og kristendemokraterne klar til at finde nye regeringsvenner.

    Artiklen er blevet opdateret med GroKo-regeringen, da valgresultatet viste, at den også er en mulighed. I hvert fald på papiret.

  45. Berlin står til at få sin første kvindelige borgmester nogensinde

    Den 43-årige Franziska Giffey står til at overtage borgmesterposten i Berlin efter sin partifælle fra SPD, den afgående borgmester Michael Mueller. (Foto: SOEREN STACHE © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke kun ved Forbundsdagsvalget, at de tyske socialdemokrater, SPD, har fået anledning til at fejre. Også i det regionale valg, der i går blev afholdt i hovedstaden Berlin, har partiet vundet en sejr.

    Her tegner det foreløbige resultat i hvert fald til, at partiets borgmesterkandidat, Franziska Giffey, står til at vinde borgmesterposten. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Dermed bliver hun den første kvindelige borgmester i Berlins historie.

  46. Forbundsdagen vokser til rekordstørrelse

    Tysklands nye parlament kommer til at have 735 sæder - det højeste antal nogensinde. Før gårsdagens valg var det tyske parlament på 709 medlemmer.

    Det vil sige, at det parti, der lykkedes med at samle 368 mandater, har flertal i Forbundsdagen og kan dermed danne en regering.

    På egen hånd har socialdemokratiske SPD lige nu 206 mandater, mens kristen-konservative CDU/CSU har 196.

    Udover det fordeler mandaterne sig således:

    • De Grønne: 118

    • FDP: 92

    • AfD: 83

    • Linke: 39

    • SSW: 1

  47. Mette Frederiksen ønsker tyske socialdemokrater tillykke

    Statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker på Facebook de tyske socialdemokrater tillykke med valget til Forbundsdagen, hvor partiet er blevet det største.

    - Stort tillykke til SPD og Olaf Scholz med et flot valgresultat. Det er godt gået. Socialdemokratiet er nu det største parti i Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Danmark, skriver hun.

    Det er bliver enten socialdemokraten Olaf Scholz eller kristendemokraten Armin Laschet, der bliver Tysklands nye kansler - men skakspillet om magten kan vare i månedesvis.

    Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, glæder sig over, at det ikke ender med "et mørkerødt flertal", da SPD, De Grønne og Die Linke ikke kan danne flertal.

  48. Tyskland-korrespondent: Socialdemokratierne og Unionspartierne skal bejle til kongemagere

    Tyskland står lige nu i den ekstraordinære situation, at både socialdemokraterne (SPD) og de kristen-konservative (CDU/CSU) har fået næsten lige mange stemmer, og begge er i stand til at danne flertal.

    Det fortæller DR's Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

    Fælles for dem er også, at de begge gerne vil danne regering med miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP.

    - Så nu starter der parallelle sonderinger, hvor både CDU/CSU og SPD vil forsøge at bejle til de her to mindre partier i håb om, at de så vil gøre enten Olaf Scholz og Armin Laschet til kansler.

    - De to partier vil nu tale om, hvor de kan blive enige, og så vil de formentlig gå til SPD og CDU/CSU og sige, at det her er vores pris, og den af Olaf Scholz og Armin Laschet, der er villige til at betale den pris, peger vi på som Tysklands næste kansler.

    De Grønne og FDP er altså blevet kongemagere, fortæller Michael Reiter.

    - Det kan komme til at tage ret lang tid, fordi De Liberale og De grønne ligger ret langt fra hinanden på nogle politikpunkter, og de skal også hver især forhandle med SPD og CDU/CSU, så det kan tage måneder.

  49. Unge venter mange uger på gratis psykologhjælp: 'Ventetid øger risikoen for, at du får forværret din tilstand'

    Det er gratis at gå til psykolog, hvis du er ung og leder af angst eller depression.

    Altså, hvis man ikke tænker tid som penge, for unge i gennemsnit vente 14 uger på gratis psykologhjælp. Det kan gøre folk mere syge, siger flere fagfolk.

    - Ventetid øger risikoen for, at du får forværret din tilstand eller får flere lidelser. Når du endelig kommer i behandling, har din lidelse udviklet sig, siger Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst.

    Det er regeringen, der - sammen med partierne bag dette års finanslov - har gjort den gratis psykologordning permanent og udvidet den, så den nu er et tilbud til de 18-24-årige.

    Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

  50. Taliban forbyder frisører at trimme mænds skæg

    Frisører i Afghanistan risikerer at blive straffet af Taliban, hvis de trimmer deres kunders skæg i stedet for at lade det stå.

    Ifølge BBC har Talibans religiøse politi meddelt frisører i Helmand-provinsen og i hovedstaden Kabul, at de skal holde op med at "efterligne den amerikanske stil".

    Frisører i Kabul har fået ordrer om at stoppe med at trimme mænds skæg. (Foto: Bulent Kilic © Ritzau Scanpix)

    Det betragtes som brud på Talibans tolkning af islamisk lov at gå med trimmet skæg, sådan som det også var tilfældet, da bevægelsen var ved magten i 1990'erne og frem til 2001.

    Da Taliban dengang blev afsat, blev det i stigende grad populært for mænd at gå til frisør og få raget skægget af.

    Sådan så det ud hos en frisør i Kabul i 2001 efter fem år med Talibans sharialov. (Foto: YANNIS BEHRAKIS © Scanpix Danmark)
  51. Den tyske skildpadde gjorde det umulige og sneg sig fra alle. Nu kæmper socialdemokraten Scholz for at blive Tysklands næste kansler

    Den socialdemokratiske spidskandidat, Olaf Scholz, er dog ikke kansler endnu. Om han bliver det, afhænger af, om han kan danne en regering.

    Tysklands socialdemokrater, SPD, har fået flest stemmer ved forbundsdagsvalget.

    Men det blev tæt. Meget tæt.

    Der er næsten dødt løb mellem socialdemokraterne og de konservative kristendemokrater fra CDU/CSU. Og begge har meddelt, at de nu vil forsøge at sikre sig den magtfulde kanslerpost.

    Den tørre, men erfarne finansminister i Angela Merkels regering virkede så gudsjammerligt kedelig, at han da umuligt kunne skuffe tyskerne med skandaler a la Laschet og Baerbock.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Men alene det, at SPD blev Tysklands største parti, er intet mindre end en sensation.

    Deres spidskandidat, Olaf Scholz, skal nu forsøge at danne en ny tysk regering, og intet tyder på, at regeringsforhandlingerne med de andre partier bliver lette. Men nu kan Scholz få foden indenfor i Kanzleramt – Tysklands Hvide Hus – med mulighed for at overtage Angela Merkels skrivebord på 7. sal.

    Som Tysklands næste kansler. Og en af de mest magtfulde politikere i Europa.

    Hvem skulle have troet det for et år eller bare få måneder siden? Ja, det er faktisk forbavsende kort tid siden, at Olaf Scholz og SPD sad som fanget i en badering i dødvande, mens de to andre kanslerkandidater - de konservatives Armin Laschet og De Grønnes Annalena Baerbock - surfede derudaf på meningsmålingernes bølgetoppe.

    - Men vent og se. Tyskerne beslutter sig først kort før valget. Og så bliver jeg kansler, smilede Olaf Scholz, da det så allersortest ud.

    Og det lød lidt som noget fra ”Haren og Skildpadden”. En historie, hvor dyr kan tale.

    Men kald det forsyn. Kald det tilfældighedernes magi. Kald det den vildeste tyske valgkamp i mands minde:

    Lige som hele Europa begyndte at summe over en kommende tysk regering bestående af konservative og grønne – begyndte kanslerkandidaterne Laschet og Baerbock at snuble over deres egne fødder.

    Tysklands finansminister, socialdemokraten Olaf Scholz, gjorde det, som mange iagttagere for blot få måneder siden troede, var umuligt. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    Først fik vi Annalena Baerbocks perlerække af pinligheder.

    Fra ikke-opgivne biindtægter over et pyntet CV og til en ny bog, hvis indhold var delvist planket fra andre forfattere. Pludselig kom vælgerne i tvivl om Baerbocks evner til at styre det store land.

    Ja, faktisk mindede Scholz da egentlig om tyskernes højtelskede ”Mutti”.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Og så kom sommerens oversvømmelser i Tyskland – ledsaget af Armin Laschets upassende grineflip, mens landets præsident talte til pårørende for de mange ofre. Det var alt, der skulle til, for at skylle favorittens kanslerdrømme bort.

    Og så var det, som om de tyske vælgere kom i tanke om den tredje kandidat, der luntede mod mål i gemytligt skildpaddetempo – nemlig Olaf Scholz.

    Den tørre, men erfarne finansminister i Angela Merkels regering virkede så gudsjammerligt kedelig, at han da umuligt kunne skuffe tyskerne med skandaler a la Laschet og Baerbock.

    Ja, faktisk mindede Scholz da egentlig om tyskernes højtelskede ”Mutti” – ikke mindst når han formede hendes kendte håndtegn på forsiden af et kulturtidsskrift.

    • I slutningen af august poserede Olaf Scholz med den karakteristiske Merkel-rombe på forsiden af Süddeutsche Zeitung Magazin. (Foto: Axel Martens Züddeutsche Zeitung Magazin)
    • Merkel-romben eller Merkel-diamanten har fået ikonisk status verden over. Merkel har selv forklaret, at hun havde svært ved at finde ud af, hvad hun skulle gøre med sine hænder - og så fandt hun på håndstillingen. (Foto: Friedemann Vogel / POOL © Ritzau Scanpix)
    • På voksmuseet Madame Tussauds i Berlin kan turister posere med deres egen Merkel-rombe ved siden af en voksfigur af kansleren, der naturligvis er foreviget i sin karakteristiske håndpositur. (Foto: Thomas Peter © Scanpix Denmark)
    1 / 3

    Ikke nok med det så førte Scholz også en valgkamp fri for uhåndgribelige politikerfraser og visioner – men med let forståelige mærkesager, som de fleste tyskere kunne forholde sig til:

    Om respekt for de gamle, bedre lønninger til de trængte og billigere boliger til de unge.

    Skandaliseringerne skabte røg, men ingen ild. Og da Armin Laschet ikke kunne overbevise tyskerne om sine egne kvaliteter i hele tre tv-debatter, var løbet kørt.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Og på den måde fik skildpadden foræret et sæt løfteraketter af vælgerne, der sendte ham i fuld fart forbi konkurrenterne i retning Kanzleramt.

    - Jeg er meget berørt af borgernes tillid til, at jeg kan lede vores land, sagde Olaf Scholz til enhver mikrofon, han kunne komme i nærheden af.

    Den slags beskedenhed kan tyskerne godt lide. Da det gik op for Tysklands konservative, at socialdemokraten kunne negle nøglerne til deres Kanzleramt, ændrede de taktik.

    De gav den jovialt-hyggelige Armin Laschet ordre til at gå til angreb på Olaf Scholz. Og så begyndte Laschet at hive skræmmebilleder op af hatten:

    Af en kommende kansler Scholz, der ville genoplive kommunismens spøgelser i en venstresnoet regering. Af en finansminister Scholz, der på en eller anden måde måtte være viklet ind i nogle af tidens store hvidvask- og bedrageriskandaler.

    Skandaliseringerne skabte røg, men ingen ild. Og da Armin Laschet ikke kunne overbevise tyskerne om sine egne kvaliteter i hele tre tv-debatter, var vejen banet for Scholz.

    Tilbage står Olaf Scholz i konfettiregnen af et vundet tysk valg. Med hovedet fuldt af planer om et mere retfærdigt og socialt Tyskland og Europa.

    Det bliver formentlig langvarige og svære regeringsforhandlinger – før Olaf Scholz måske kan sætte sig til rette i Angela Merkels stol.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Et kontinent, der skal være mere uafhængigt i verden, og hvor der gerne må optages lån for at foretage vigtige investeringer i klima, infrastruktur og digitalisering.

    Magtkampen om Kanzleramt er i fuld gang, og Olaf Scholz er ikke kansler endnu. Om han bliver det, afhænger af, om han kan danne en regering. Og om han kan det, afhænger ikke kun af kravene fra de potentielle partnere, sandsynligvis De Grønne og Tysklands liberale, FDP.

    Det afhænger også af, hvilken politisk vej hans parti kommer til at gå. Scholz vil holde SPD på midten. Hans partiledere vil formentlig gerne trække SPD og en kommende regering mod venstre, og det kan blive svært at forene med de liberale fra FDP.

    Det bliver formentlig langvarige og svære regeringsforhandlinger – før Olaf Scholz måske kan sætte sig til rette i Angela Merkels stol. Som Tysklands og Europas næste ”Vati”.

    Farmand.

Mere fra dr.dk