Nyheder
21. aug 2013

BILLEDSERIE: Kronprinsessen besøger flygtninge i Jordan

  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
  • (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)
1 / 19

Kronprinsesse Mary er i disse dage på besøg i Jordan sammen med udviklingsminister Christian Friis Bach.

På turen skal de besøge flere forskellige projekter, der blandt andet støtter og hjælper flygtninge i nød og arbejder for bedre forhold for kvinder og børn.

Onsdag fik de et indblik i dagligdagen for en flygtning, da kronprinsessen og ministeren besøgte en flygtningelejr i det nordlige Jordan, der huser et stort antal syrere.

Besøget i Jordan skal også sætte fokus på kvinders rettigheder, som er et af prioriteringsområderne for dansk udviklingsbistand.

Nyheder

  1. 16 min. siden

    Rute 21 i Odsherred spærret efter trafikuheld

    To biler er stødt frontalt sammen på Rute 21 ved Højby i Odsherred. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

    Rute 21 er vejen, som de fleste bilister bruger, når de skal til Odden Færgehavn.

    Politiet har været nødt til at afspærre hele vejen og opfordrer bilisterne til at finde en alternativ rute. En person er fløjet til behandling, og vejen vil fortsat være afspærret, indtil en bilinspektør har undersøgt ulykesstedet for at afklare årsagen til sammenstødet.

    (© MVSJPoliti@twitter.com)
  2. 51 min. siden

    De danske strandhåndboldherrer taber VM-finale

    Det blev ikke til VM-guld for det danske herrelandshold i strandhåndbold.

    I søndagens finale vandt Kroatien 2-0 med cifrene 24-22, 21-18.

    Derfor er det med sølv om halsen, de danske herrer kan rejse hjem fra verdensmesterskabet, der blev afholdt i Iraklio på den græske ø Kreta.

    Sølvmedaljen er den første medalje, Danmark har vundet ved et VM i strandhåndbold. Og derfor var det trods nederlaget en stolt landstræner, som DR Sporten talte med.

    - Når jeg får det lidt på afstand, vil jeg være glad og tilfreds for at have fået en sølvmedalje. Og så må vi tage guldet næste gang, siger landstræner Gorm Andersen.

    I 2019 og 2021 har de danske herrer vundet EM-guld.

  3. 53 min. siden

    Danske orienteringsløbere tæt på medaljer ved VM på hjemmebane

    Danmark fik en femteplads i sprint stafet, da VM i orienteringsløb søndag blev sat i gang i Koldings gader.

    Sverige, som førte hele løbet, tog fortjent guldet i tiden 58 minutter og 39 sekunder, mens Storbritannien kom i mål et minut efter og sikrede sølvet. Norge tog bronze foran Schweiz og otte sekunder før Danmark.

    Det danske stafethold bestod af Nicoline Friberg Klysner, Søren Thrane Ødum, Jakob Edsen og Miri Thrane Ødum.

    VM i orienteringsløb foregår frem til torsdag den 30. juni i Trekantsområdet.

  4. I dag kl. 18:39

    Politiet stoppede Pride-parade i Istanbul

    • En deltager holder regnueflaget op foran politibetjente, som senere greb ind og anholdt adskillige deltagere. (Foto: DILARA SENKAYA © Ritzau Scanpix)
    • Det tyrkiske politi greb ind og arresterede nogle af deltagerne i Pride-paraden i Istanbul. (Foto: ERDEM SAHIN © Ritzau Scanpix)
    • De lokale myndigheder i Istanbul havde på forhånd forbudt Pride-paraden, men det stoppede ikke deltagerne. (Foto: DILARA SENKAYA © Ritzau Scanpix)
    • LGBT+-miljøet var talstærkt på gaden i Pride-parade, men kampklædt politi greb hårdt ind. (Foto: ERDEM SAHIN © Ritzau Scanpix)
    • Udover at opløse paraden, forsøge politibetjentene også at forhindre pressefotograferne i at tage billeder af anholdelserne. En fotograf fra nyhedsbureauet AFP blev anholdt. (Foto: Ümit Bektas © Ritzau Scanpix)
    • Sådan her vil de tyrkiske myndigheder tilsyneladende helst behandle LGBT+-miljøet - ned i skraldespandet med regnbueflaget. (Foto: Ümit Bektas © Ritzau Scanpix)
    • Politiet forsøgte at stoppe deltagerne ved at blokere Pride-paraden. (Foto: ERDEM SAHIN © Ritzau Scanpix)
    • Demonstranterne trodsede politiet og viste det regnbuefarvede flag frem i Istanbul. (Foto: ERDEM SAHIN © Ritzau Scanpix)
    1 / 8

    Politiet greb ind og anholdt flere af de deltagende, som forsøgte at gennemføre en Pride-parade i Istanbul i dag. En af de anholdte var en pressefotograf fra AFP, oplyser nyhedsbureauet selv.

    Istanbuls guvernør havde på forhånd nedlagt forbud mod at arrangere en Pride-parade i den tyrkiske storby.

    Tilbage i 2014 var der titusindvis af deltagere, da der blev arrangeret en Pride uden forbud i Istanbul.

  5. I dag kl. 17:42

    Norsk fodboldformand blev stoppet på vej til Qatar

    Den kvindelige formand for Norges Fodbold Forbund (NFF) blev tidligere i dag stoppet, da hun var på vej til Qatar.

    Lise Klaveness, som tidligere har forholdt sig meget kritisk til VM-arrangøren Qatar, og hendes følge blev nægtet adgang på flyet på grund af manglende dokumentation for en negativ coronatest.

    – Det er helt sikkert en fejl, siger Klaveness til NRK.

    Det skyldes tilsyneladende en misforståelse om en app, som skulle bruges, og som UEFA ikke havde informeret den norske delegation om.

    Den norske fodboldformand skulle sammen med andre Uefa-repræsentanter mødes med VM-komitéen og myndighederne i Qatar. Hun ville blandt andet tage fat i problemerne med rettigheder til migrantarbejdere og homoseksuelle i det arabiske land. Nu vil hun i første omgang deltage i mødet med arrangørerne digitalt og så flyve til Qatar efterfølgende.

  6. I dag kl. 17:22

    Alexander Kamp er dansk mester i cykling

    Efter et meget langt udbrud kan Alexander Kamp kalde sig dansk mester i linjeløb for anden gang i karrieren.

    Sejren kom i hus efter et dramatisk løb ved DM-Ugen, hvor Julius Johansen var ved at køre sig ind på Alexander Kamp med fire kilometer igen, da han punkterede.

    I stedet endte Johansen udenfor podiet.

    Et podie, som Alexander Kamp kunne træde op på for fjerde gang i karrieren. For anden gang som dansk mester.

  7. I dag kl. 17:03

    Norsk politi håber på ny Pride-parade senere i år

    I går valgte arrangørerne at aflyse Oslo Pride på grund af terrorangrebet natten til lørdag, der kostede to mennesker livet og sårede 21. Beslutningen blev taget efter råd fra politiet.

    Nu siger Oslos vicepolitiborgmester Cecilie Lilaas-Skari, at hun håber, at det bliver muligt at arrangere en ny Pride-parade senere på året.

    - Vores intention er, at vi vil støtte op, hvis arrangøren finder mulighed for at arrangere Pride-parade så hurtigt som muligt, siger Lilaas-Skari til VG.

    Hun siger, at der er en dialog i gang med arrangøren, og at hun i øvrigt selv havde tænkt sig at deltage i lørdagens aflyste parade.

  8. I dag kl. 16:57

    Messerschmidt savner udmelding fra Thulesen Dahl

    Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt opfordrer nu Kristian Thulesen Dahl til at melde klart ud og få sat en stopper for spekulationerne om sin DF-fremtid.

    Det sker efter et møde i partiets hovedbestyrelse, som kommer efter at en række højt profilerede medlemmer, heriblandt Søren Espersen og Peter Skaarup, har meldt sin afgang fra partiet de seneste dage.

    - Jeg forventer selvfølgelig - som af alle andre, der måtte have bragt usikkerhed om vedkommendes fremtid i Dansk Folkeparti - at man bringer den usikkerhed til side, sådan at vi ved, hvad vi har at arbejde med, siger Morten Messerschmidt til Ritzau.

  9. I dag kl. 16:51

    Nu må tyskerne se film i selvkørende biler på motorvejen - Vi har testet teknologien

    Når tyskerne holder i kø på motorvejen, må de nu lovligt benytte sig at et bestemt selvkørende system i bilen uden selv at skulle være opmærksom på trafikken. (© DR)

    De selvkørende biler kommer. Det sker inden for de næste 10 år... 20 år… Nej, 30 år.

    Hypen om selvkørende biler har efterhånden stået på i en del år. Alligevel har vi stadig kun set dem på forsøgsbasis.

    Men nu sker der faktisk noget.

    Tyskland har som det første land i verden godkendt et system i en personbil, der gør den selvkørende på det såkaldte niveau 3.

    Det er lidt af en milepæl for den selvkørende teknologi.
    Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

    Det vil sige, at føreren – under bestemte forhold - lovligt kan slappe af bag rattet og for eksempel læse mails eller se film, mens bilen kører af sig selv.

    Det er bilproducenten Mercedes-Benz, der står bag systemet, som kan bruges i to af deres bilmodeller ved kørsel på op til 60 kilometer i timen. Systemet kan dermed sættes til, når man holder i kø på motorvejen og kører langsommere end normalt.

    Tyskerne kan nu bestille teknologien og bruge den på de cirka 13.000 kilometer motorvej, som landet råder over.

    - Det her er mærkeligt. Det er virkelig mærkeligt, lyder det fra DR's techanalytiker Marcel Mirzaei-Fard, der har fået lov til at afprøve systemet.

    - Men det er nemmere, end jeg troede, at have tillid til bilen. Jeg glemmer ligesom, at jeg kører den, fortsætter han.

    Andre bilproducenter har lavet lignende systemer, der kan blive godkendt med tiden. BMW har blandt andet varslet, at deres nye såkaldte 7-serie kan det samme.

    Marcel Mirzaei-Fard afprøver systemet for første gang sammen med den tyske udviklingsingeniør Jochen Haab.

    På nuværende tidspunkt må tyske bilister benytte sig af teknologien, mens de holder i kø eller kører langsomt et sted på de 13.000 kilometer motorvejsstrækning.

    Nogle bilister herhjemme kan måske genkende teknologien fra deres egen bil. Lignende systemer findes nemlig i selvkørende biler på niveau to.

    Den type systemer er dog ikke lovlige at bruge, uden at du stadig er opmærksom på trafikken.

    Det forklarer Dennis Lange, der er chefkonsulent i bilejernes forbruger- og interesseorganisation FDM:

    - Forskellen på niveau to og tre er hovedsageligt, hvad der forventes af føreren. Mange biler på niveau to har nogle af de samme funktioner som biler på niveau tre. Men på niveau to må chaufførerne ikke lave andre ting, mens bilen kører. Føreren skal til enhver tid kunne tage kontrollen.

    Udover at det er ulovligt at eksempelvis se film, mens du kører i en bil, som er under niveau 3, så vil teknologien ofte også forsøge at forhindre dig i at gøre det.

    - Som regel skal man have en hånd på rattet, før systemet fungerer. Eller også er der nogle kameraer i bilen, der holder øje med, at chaufførens øjne er rettet mod forruden, siger Dennis Lange og fortsætter:

    - Afhængigt af bilmodellen får du typisk en advarsel for eksempel i form af en biplyd eller en rysten i rattet, når du bryder reglerne og ikke overvåger trafikken, som du skal.

    Efter at have kørt autonomt i noget tid, får Marcel Mirzaei-Fard nu besked af bilen på at overtage styringen igen.

    Tyskland er ikke det eneste europæiske land, der har arbejdet på at tillade selvkørende biler på offentlige veje.

    I Storbritannien er der en lov på vej, der vil tillade bilister at se TV eller tale i håndholdt telefon under bestemte forhold.

    Når Tyskland har været hurtigere end Storbritannien, handler det formentlig om bilindustriens rolle i Tyskland, mener Dennis Lange:

    - Tyskland er et bilproducerende land, hvor der er nogle bilproducenter, der presser på. Derfor tror jeg, at det er her, at tilladelserne kommer først.

    Andreas Egense, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet og blandt andet arbejder med, hvordan selvkørende biler påvirker trafikken, finder Tysklands lovgivning interessant.

    - Det er lidt af en milepæl for den selvkørende teknologi. Gennembruddet er, at man tillader at lægge ansvaret over på bilen, siger Andreas Egense.

    Både Andreas Egense og Dennis Lange mener dog, at der stadig er et stykke vej til, at selvkørende biler dominerer gadebilledet.

    - Jeg vil nok kalde det et lille skridt. Vi er jo ikke derhenne, hvor man forstår det som om, at man slet ikke skal gøre noget, og bilerne kan køre helt selv under alle forhold og alle omstændigheder. Det er der stadig lang vej til, siger Dennis Lange.

    Ifølge Andreas Egense giver det god mening, at motorveje er det første sted, man tillader selvkørende biler.

    - Det trafikale miljø på motorveje er meget simpelt, siger han og fortsætter:

    - Kigger vi derimod på det centrale København, så er trafikken et kaos, hvor cyklister, fodgængere, krydsende trafik og særlige trafikregler gør det vanskeligt for de selvkørende biler.

    Der kan gå en del år fra, at teknologien spreder sig fra det her luksussegment af biler, til at det bliver standardudstyr i køretøjer.
    Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

    Den kunstige intelligens i de selvkørende biler skal derfor være langt mere avanceret, hvis bilerne skal kunne navigere helt af sig selv i et bymiljø som København.

    - I hvert fald hvis trafikken skal køre glidende, og bilerne ikke konstant skal stoppe op af forsigtighed, siger Andreas Egense.

    Han mener derfor, at det kunne være oplagt at starte på motorvejene herhjemme, hvis de danske politikere vil lovgive på området.

    Men de selvkørende biler kommer hverken til at dominere gadebilledet i morgen eller i overmorgen.

    - Der kan gå en del år fra, at teknologien spreder sig fra et luksussegment af biler, til at det bliver standardudstyr i køretøjer. Desuden skal man være opmærksom på, at middellevetiden for en dansk personbil er omkring 16 år. Så der vil også gå lang tid, før de eksisterende biler bliver skiftet ud, siger Andreas Egense.

  10. I dag kl. 16:48

    Efter skyderi i Oslo: Formodet gerningsmand nægter at afgive forklaring

    I går valfartede borgere i Oslo til gerningsstedet for at lægge blomster. I dag var der mindehøjtidelighed i Oslo Domkirke. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)

    Natten til i går åbnede en mand ild mod flere mennesker i det centrale Oslo. Manden dræbte to, mens yderligere 21 blev såret. Han blev pågrebet af politiet kort tid efter.

    I dag har politiet i Oslo så forsøgt at afhøre den formodede gerningsmand for anden gang, men lige som ved afhøringsforsøget i går har den 42-årige mand nægtet at afgive sin forklaring. Han frygter nemlig, at politiet vil manipulere med hans udsagn.

    Han vil ikke afgive forklaring til politiet, så længe de insisterer på at optage hans forklaring på lyd og video.
    John Christian Elden, forsvarer

    - Det har også i dag været en meget kort ikke-afhøring. Politiet har brugt omkring en halv time på at prøve at overbevise sigtede om, at de ikke vil manipulere med hans forklaring, siger mandens forsvarer, John Christian Elden

    - Han har ikke godtaget deres svar, og han benytter sin ret til ikke at udtale sig. Så han vil ikke afgive forklaring til politiet, så længe de insisterer på at optage hans forklaring på lyd og video.

    • Kronprinsparret og statsministeren lægger blomster ved gerningsstedet i går. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)
    • Adskillige borgerer i Oslo mødte op ved gerningsstedet med blomster og regnbuefarver. (Foto: HAKON MOSVOLD LARSEN © Ritzau Scanpix)
    • Den planlagte Oslo Pride blev aflyst på grund af skyderiet, men folk gik alligevel i parade i går. (Foto: TWITTER @FILTERNYHETER © Ritzau Scanpix)
    • Den planlagte Oslo Pride blev aflyst på grund af skyderiet, men folk gik alligevel i parade i går. (Foto: HAKON MOSVOLD LARSEN © Ritzau Scanpix)
    • Adskillige borgerer i Oslo mødte op ved gerningsstedet med blomster og regnbuefarver. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)
    • Adskillige borgerer i Oslo mødte op ved gerningsstedet med blomster og regnbuefarver. (Foto: MARTIN SOLHAUG STANDAL © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    På et pressemøde i dag har politiet i Oslo bekræftet, at den sigtede nægter at afgive sin forklaring. Det er en grundlæggende ret, som man respekterer, siger politiadvokat Børge Enoksen på pressemødet.

    Den 42-årige mand, der er norsk af iransk afstamning, er sigtet for drab, drabsforsøg og terrorhandlinger. Politiet efterforsker nu blandt andet, om andre kan have medvirket til skyderiet i Oslo.

    Vi kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at han har samarbejdet med andre

    - Vi kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at han har samarbejdet med andre, men indtil videre tyder intet i efterforskningen på det, siger Børge Enoksen.

    Den sigtede vil i dag blive overført til et fængsel, og mandag bliver han stillet for en dommer, der skal afgøre, om han skal varetægtsfængsles.

    Skyderiet, der fandt sted foran to barer i Oslo, har rystet hovedstaden og resten af Norge. Den ene bar er især et populært sted for homoseksuelle og i queer-miljøet.

    I går skulle der samtidig have været Pride Parade i Oslo med fejring af kærlighed og mangfoldighed, men det blev aflyst på grund af skyderiet.

    I dag har Oslo og Norge så i stedet hyldet de værdier og æret de dræbte ved en mindehøjtidelighed i Oslo Domkirke. Blandt gæsterne var Kronprinsesse Mette-Marit og statsminister Jonas Gahr Støre.

    Kronprinsesse Mette-Marit deltog alene ved mindehøjtideligheden i Oslo Domkirke, da Kronprins Haakon er testet positiv for covid-19. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)

    Statsministeren erkender, at risikoen for angreb som det i Oslo er prisen for at leve i et åbent og frit samfund som i Danmark og Norge. Det sagde Jonas Gahr Støre til DR efter mindehøjtideligheden.

    - Åbne samfund er sårbare. I Danmark og Norge lever vi åbent og frit. Vi elsker dem, vi vil. Vi er dem, vi vil være. Vi nyder godt af de vigtige friheder, som er kæmpet frem med demokratiet. Og det er sårbart, for der er modkræfter.

    - Jeg tror, at vi får svært ved at beskytte os helt mod alle modkræfter. Det kan vi aldrig få en fuld garanti for. Men vi må bare aldrig lade os knække, når det sker. Så må vi komme videre, siger Jonas Gahr Støre til DR.

    Det vigtigste er, at vi ikke lader os knægte af tragedier, som skyderiet i Oslo, pointerer den norske statsminister.

    Denne her slags ekstremisme skal ikke have lov at diktere, hvordan vi lever i Norge
    Jonas Gahr Støre, statsminister

    - Jeg tænker, at dette er en dag, som markerer, at vi kommer videre. Vi bøjer ikke nakken. Der er modstandskraft, og man mærkede i Oslo i går, at der også var vrede. Folk var rasende over, at dette kunne ske, og det mener jeg er helt legitimt. Det skal vi bruge som en kraft, for livet går nu videre.

    - Vi tager hverdagen tilbage, vi skal leve vores liv normalt, og så må vi være årvågne og følge med. Men denne her slags ekstremisme skal ikke have lov at diktere, hvordan vi lever i Norge, siger Jonas Gahr Støre til DR.

    I videoen herunder kan du se DR’s interview med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre.

  11. I dag kl. 16:41

    Myanmars militærjunta brænder narkotika af for milliarder

    Militærjuntaen i Myanmar hævder at have brændt beslaglagt narkotika af til en værdi af 4,5 milliarder kroner. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Militærjuntaen i Myanmar har i dag brændt beslaglagt narkotika af til en værdi af 642 millioner dollars svarende til 4,5 milliarder kroner. Ifølge juntaens egen udmelding var der tale om næsten to tons heroin og 630 millioner metamfetaminpiller.

    Det skete for at markere FN's internationale dag mod narkotikamisbrug og ulovlig handel.

    Men ifølge den uafhængige analytiker og tidligere landeekspert for Human Rights Watch, David Scott Mathieson, der i 27 år har beskæftiget sig med Myanmar, er der ingen grund til at lade sig imponere. Han mener ifølge nyhedsbureauet AFP, at militærjuntaen i virkeligheden selv er dybt involveret i den omfattende narkohandel.

    - Militæret lader som om, at de virkelig forsøger at stoppe narkohandlen, og de vestlige lande lader som om, at de tror på dem, siger Mathieson.

    Han mener, at militærjuntaen i virkeligheden er med til at beskytte narkotikaproduktionen i landet for at opretholde en stabilitet i konfliktområder.

  12. I dag kl. 16:35

    Så du det? Formanden i Danmarks Idrætsforbund og borgmesteren springer i Limfjorden ved DM-Ugen

    Formanden i Danmarks Idrætsforbund står ikke tilbage for atleterne ved DM-Ugen i Aalborg.

    Søndag sprang Hans Natorp nemlig i Limfjorden sammen med Aalborgs socialdemokratiske borgmester, Thomas Kastrup-Larsen.

    Det krævede lidt af en overvindelse, sagde Natorp, lige inden han sprang.

    - Jeg har ikke kigget ned. Og det kommer jeg heller ikke til, lød det, inden han fløj mod vandet i elegant stil.

    DR sender direkte fra DM-Ugen på både DR1 og DRTV søndag.

  13. I dag kl. 16:24

    Amatør overhaler dansk golfspiller og vinder i Tjekkiet

    (Foto: Katerina Sulova © Associated Press)

    Den danske golfspiller Nicole Broch Estrup jagtede søndag den første danske sejr på Ladies European Tour siden november 2020.

    Men den 29-årige dansker måtte give fortabt over for den tjekkiske amatørspiller Jana Melichova, der snuppede sejren ved Czech Ladies Open med en samlet score på 14 slag under par efter tre runder.

    Broch Estrup sluttede i stedet på en delt andenpladsen med tjekken Klára Spilková. Begge sluttede med en samlet score på 13 slag under par.

    På herrernes DP World Tour, der tidligere hed European Tour, sluttede Rasmus Højgaard og Nicklas Nørgaard Møller som henholdsvis nummer 36 og 53 i BMW International i München.

    Li Haotong vandt turneringen efter et omspilsdrama med belgiske Thomas Pieters. Det indbragte kineseren et beløb svarende til cirka 2,5 millioner kroner.

    /ritzau/

  14. I dag kl. 16:17

    It's showtime! Ibler Lillesø giver den hele armen efter suveræn sejr på 5.000 meter

    Joel Ibler Lillesø forsvarede det danske mesterskab på 5.000 meter i suveræn stil ved DM-Ugen i Aalborg.

    Undervejs overhalede han flere af konkurrenterne med en omgang, og derfor var der naturligvis tid til at give publikum lidt af en opvisning, da han løb alene i mål.

    Lad os bare konstatere, at der var fuld fart på både Ibler Lillesø og jubelscenen.

  15. I dag kl. 16:06

    Dansk tennisspiller vinder DM i damesingle for fjerde gang

    Den 20-årige tennisspiller Hannah Viller Møller kan gøre status på et yderst godkendt DM. I løbet af weekenden har hun formået at vinde to guldmedaljer og en sølvmedalje ved DM-ugen i Aalborg.

    I går sikrede hun guldet i mixed double sammen med Davis Cup-spilleren Christian Sigsgaard.

    I dag startede hun så med sit fjerde DM-guld i damesingle, da hun slog Mille Mørk i to sæt (6-3, 6-2).

    Senere på dagen kunne hun så få fuldt hus, da hun var i finalen i damedouble med makkeren Emma Vesten Håkansson. I den tætte finale måtte duoen dog se sig slået af Vilma Krebs Hyllested og Karoline Laursen efter et afgørende sæt, der endte 10-8.

    I finalen i herresingle vandt Elmer Møller overbevisende over Philip Hjorth i to sæt (6-3, 6-1). I herredouble vandt Christian Sigsgaard weekendens anden guldmedalje, da han med Johannes Ingildsen vandt i to sæt (6-2, 6-2) over Carl Emil Overbeck og Oskar Brostrøm Poulsen.

    Du kan følge DM-Ugen på DR1, DRTV eller i vores liveblog her.

  16. I dag kl. 15:16

    Kronprinsparret tager ny beslutning om børnenes skolegang: Slut med Herlufsholm

    Prins Christian stopper på Herlufsholm, og prinsesse Isabella starter ikke i 9. klasse på skolen efter omfattende kritik, fremgår det af Kongehusets hjemmeside:

    - Det har været en svær proces for os som familie, men på baggrund af det samlede billede og vores særlige position som Kronprinspar har vi valgt, at Prins Christian stopper på Herlufsholm, og at Prinsesse Isabella ikke starter i 9. klasse på skolen efter sommerferien.

    - Vi vil i løbet af sommeren sammen med vores børn tage en beslutning om deres fremtidige skolevalg. Med tanke på de mange elever, der fortsætter på Herlufsholm, er det vores håb, at skolen nu får mere ro til at sikre de nødvendige ændringer og lykkes med at skabe en kultur, hvor alle kan trives og føle sig trygge, lyder det i udtalelsen, som kommer efter den kritik som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet offentliggjort i en foreløbig afgørelse.

  17. I dag kl. 15:09

    Prins Christian stopper på Herlufsholm - prinsesse Isabella starter ikke

    Prins Christian (bagerst til venstre) og prinsesse Isabella (forrest i midten) skal ikke gå på Herlufsholm. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    18.23: Opdateret med reaktion fra Herlufsholm Kostskole.

    Prins Christian stopper på Herlufsholm, og prinsesse Isabella starter ikke i 9. klasse på skolen efter omfattende kritik, fremgår det af Kongehusets hjemmeside.

    - Det har været en svær proces for os som familie, men på baggrund af det samlede billede og vores særlige position som Kronprinspar har vi valgt, at Prins Christian stopper på Herlufsholm, og at Prinsesse Isabella ikke starter i 9. klasse på skolen efter sommerferien, lyder det i en fælles udtalelse fra kronprinsparret.

    Prins Christian har gået på Herlufsholm siden sommeren 2021, hvor han begyndte i gymnasiet på kostskolen. Det var planen, at prinsesse Isabella skulle begynde i 9. klasse på Herlufsholm efter sommerferien.

    I udtalelsen fortæller kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, at skolevalget for deres to ældste børn har fyldt meget. De oplyser videre, at det har været vigtigt for dem at træffe beslutningen på et oplyst grundlag, som de nu mener, de har.

    - Vi vil i løbet af sommeren sammen med vores børn tage en beslutning om deres fremtidige skolevalg.

    - Med tanke på de mange elever, der fortsætter på Herlufsholm, er det vores håb, at skolen nu får mere ro til at sikre de nødvendige ændringer og lykkes med at skabe en kultur, hvor alle kan trives og føle sig trygge, lyder det fra kronprinsparret.

    Udmeldingen om de to kongelige børns skolevalg kommer i kølvandet på TV 2-dokumentaren "Herlufsholms hemmeligheder", der afslørede store problemer med kulturen på kostskolen.

    Siden har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) rettet skarp kritik mod skolen i et udkast til en partshøring, hvilket fik hele Herlufsholms bestyrelse til at trække sig lørdag.

    Herlufsholm Kostskole oplyser til DR, at de har modtaget de to kongelige børns udmeldelse af skolen, og dette ærgrer Herlufsholm Kostskole.

    Skolen oplyser videre, at det er den første udmeldelse, den har modtaget efter TV 2-dokumentaren. Principielt ærgrer det skolen at miste elever, uanset om det er adelige, kongelige eller helt almindelige elever, oplyses det videre.

    Kronprinsparret har i en tidligere udtalelse, 17. juni, fortalt, at prins Christian har været glad for at gå på Herlufsholm, mens prinsesse Isabella "længe har glædet sig til at starte samme sted".

    Men i dagens udtalelse fremhæver kronprins Frederik og kronprinsesse Mary blandt andet den foreløbige afgørelse fra Stuk.

    I udkastet til Stuks partshøring står der blandt andet, at skolens mange regler og traditioner ikke understøtter respekten for ligeværd mellem mennesker.

    - Der er således en gennemgribende tradition for at fremhæve visse elever frem for andre og give dem særlige privilegier, skriver styrelsen.

    Høringen er ikke en endegyldig afgørelse. Herlufsholm har indtil 8. august til at svare på høringsudkastet, og derefter bliver der truffet en afgørelse.

    Ifølge B.T.s royale korrespondent Jacob Heinel Jensen, så blev Stuk's foreløbige udkast tungen på vægtskålen.

    - De har hele tiden forsøgt at købe sig tid i den her sag ved at sige, at de gerne ville tage beslutningen på et oplyst grundlag. Man kan sige, at det oplyste grundlag, det landede på deres bord i går aftes, da Stuk kom med den sønderlemmende kritik af Herlufsholm, siger Jacob Heinel Jensen.

    Han vurderer, at kronprinsparret har stået over for et stort dilemma i sagen. For på den ene side, så har prins Christian været glad for at gå på Herlufsholm, og prinsesse Isabella havde glædet sig til at begynde der.

    Men omvendt var kronprinsparret også nødt til at værne om Kongehuset, påpeger han.

    - De har også været udsat for et ekstremt folkeligt pres, som de aldrig har været udsat for før. Det har været ekstremt svært for danskerne at forstå, hvorfor prins Christian og prinsesse Isabella skulle gå på en skole, der er så belastet af mobning, vold og sågar overgreb, siger Jacob Heinel Jensen.

  18. I dag kl. 14:30

    For 30 år siden ramte John Faxe Jensen 'den lige i røven' til EM: Nu kan du se støvlen på Nationalmuseet

    • Tidligere landsholdsspiller John Faxe Jensen var i dag på Nationalmuseet i København, hvor hans støvle fra EM-finalen 1992 bliver udstillet. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • John Faxe Jensen mødte fans og skrev autografer på museet. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    John Faxe Jensens gamle støvle fra EM i 1992 er i disse dage kommet i selskab med stenalderfund og andre nationalklenodier på Nationalmuseet i København.

    Støvlen er blevet udstillet på museet i anledningen af, at det i dag er 30 år siden, at det danske herrelandshold vandt EM i fodbold.

    I dag besøgte Faxe museet for at hilse på fans og tale om sin nye bog, skriver Ritzau.

    Dengang efter EM-sejren udtalte Faxe en sætning, der sidenhen er blevet temmelig legendarisk.

    Om sin scoring i finalekampens 18. minut sagde han 'Den ramte jeg sgu lige i røven du'. (se klippet på YouTube her).

    Efter EM i 1998 forgyldte Nationalmuseet støvlen og udstillede den, og nu kan den således ses igen for en kort periode.

  19. I dag kl. 14:29

    Se video: Dansk padelspiller leverer vanvittigt slag i finaleduel

    Der har været spænding, underholdende dueller og ikke mindst flotte detaljer ved finalerne i padel søndag ved DM-ugen i Aalborg.

    Især ét slag er værd at gense fra herrernes finale, da Nikolaj Johan Thomsen formåede at vinde en duel, der ellers så ud til at være så godt som ovre. Thomsen måtte nemlig løbe ud af banen for at sende bolden over på modstanderens banehalvdel igen – og det lykkedes minsandten.

    Herunder kan du se den flotte detalje.

    Du kan følge DM-Ugen på DR1, DRTV eller i vores liveblog her.

  20. I dag kl. 14:26

    Baby-mammut fundet i Canada

    Mammutten Nun cho ga, som blev fundet i minebyen Klondike. (Foto: - © (arkivfoto) Scanpix)

    Minearbejdere gjorde forleden et opsigtsvækkende fund, da de var på arbejde i byen Klondike i det nordlige Canada, som er historisk kendt for sine guldminer.

    Men det var en helt anden type guld, som arbejderne gravede op af jorden.

    Her fandt de nemlig en meget velbevaret, ulden mammutunge.

    Mammutungen er nu i de canadiske myndigheders varetægt og har fået navnet ’Nun cho ga’, som betyder ’stor baby-dyr’.

    Man mener, at de sidste mammutter i Canada levede for omkring 10.000 år siden.

  21. I dag kl. 13:59

    Cecilie Uttrup Ludwig vinder DM

    Cecilie Uttrup Ludwig rejste sig søndag fra et maveonde og vandt DM-guld i kvindernes landevejsløb.

    Den 26-årige dansker grundlagde triumfen i Aalborg, da hun med 28 kilometer tilbage satte jagten ind på fem udbrydere, der på det tidspunkt havde et forspring på tre minutter.

    Uttrup Ludwig kørte væk fra feltet, hvor to af de hårdeste konkurrenter, Amalie Dideriksen og Emma Norsgaard, var placeret.

    /ritzau/

  22. I dag kl. 13:44

    Norges statsminister til DR: ’Vi får svært ved at beskytte os helt’

    Statsminister, Jonas Gahr Støre, holdt tale ved mindehøjtideligheden i Oslo Domkirke. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)

    Natten til i går skød og dræbte en 42-årig mand to personer i det centrale Oslo, mens yderligere 21 blev såret. Det blev i dag markeret ved en mindehøjtidelighed i Oslo Domkirke.

    Frie samfund som det norske og det danske er sårbare overfor angreb som det i går. Sådan lyder det fra Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, overfor DR umiddelbart efter mindehøjtideligheden.

    - Åbne samfund er sårbare. I Danmark og Norge lever vi åbent og frit. Vi elsker dem vi vil. Vi er dem, vi vil være. Vi nyder godt af de vigtige friheder, som er kæmpet frem med demokratiet. Og det er sårbart, for der er modkræfter, siger Jonas Gahr Støre til DR.

    - Jeg tror, vi får svært ved at beskytte os helt mod alle dem. Det kan vi aldrig få en fuld garanti for. Men vi må bare aldrig lade os knække, når det sker. Så må vi komme videre, siger han.

    Det ventes, at den 42-årige gerningsmand mandag blive stillet for en dommer, der skal afgøre, om han skal varetægtsfængsles.

  23. I dag kl. 13:38

    Nægter at lade politiet optage samtalen: Norsk politi må afbryde afhøring af mistænkt for anden dag i træk

    Lys, blomster og regnbueflag på gaden i Oslo, efter to blev dræbt, mens 21 blev såret ved angrebet, som var rettet mod det homoseksuelle miljø. (Foto: HAKON MOSVOLD LARSEN © Ritzau Scanpix)

    Den 42-årige mand, der er sigtet for terror efter skudangrebet i Oslo natten til lørdag, blev kort afhørt af politiet igen i dag.

    Afhøringen blev indledt ved 12-tiden, men det stoppede igen efter en halv time. Det oplyser mandens advokat til norske VG.

    - Det har været et meget kort ikkeforhør igen i dag, siger forsvarsadvokat Jon Christian Elden.

    - Politiet har brugt omkring en halv time på at prøve at overbevise sigtede om, at de ikke ønsker at manipulere hans forklaring. Han har ikke godtaget svaret og har benyttet sig af sin ret til ikke at afgive forklaring, siger mandens advokat.

    Afhøringen af den mistænkte, som er norsk statsborger med iransk baggrund, blev også afbrudt i går, fordi han ligeledes nægtede, at politiet optog samtalen.

    - Sigtedes baggrund og bekendtskaber er en vigtig del af efterforskningen. en anden vigtig del er at afklare, om sigtede kan have samarbejdet med andre om skyderiet i Oslo, skriver politiet i Oslo i dag i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

    I morgen bliver han fremstillet i grundlovsforhør, hvor en dommer vil afgøre, om han skal varetægtsfængsles for angrebet, som politiet mener er et islamistisk motiveret terrorangreb.

    Artiklen er opdateret, da forhøret af den mistænkte blev afbrudt igen. I første version stod der, at politiet havde indledt afhøringen af manden.

  24. I dag kl. 13:36

    Ahrendtsen tror stadig på DF og Messerschmidt som formand

    Morten Messerschmidt (DF) og Alex Ahrendtsen (DF) under møde i Folketingssalen. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    Ikke mindre end ti medlemmer har trukket sig fra Dansk Folkepartis siden nytår. Det betyder også, at folketingsgruppen er skrumpet fra 16 til seks siden valget i 2019.

    Alligevel tror Alex Ahrendtsen (DF) på, at Morten Messerschmidt er den rigtige formand for partiet, der i disse dage befinder sig i en historisk krise.

    - De (medlemmerne, der har forladt DF, red.) har haft svært ved at acceptere, at et overvældende flertal af medlemmerne har valgt Morten (Messerschmidt, red.) som formand på demokratisk vis. Det er ærgerligt, men jeg er faktisk glad for at være i Dansk Folkeparti, siger Ahrendtsen i et interview til Ritzau.

    Ahrendtsen mener også, at stemningen er bedre i DF’s bagland, end den er på Christiansborg.

    - Når jeg møder folk, er de fulde af fortrøstning. De tror på Morten, og det gør jeg også, for ellers var jeg her ikke.

  25. I dag kl. 13:24

    Dansk styrkeløfter slår rekorder på sin vej til DM-guldet

    265 kilo i squat og 190 kilo i bænkpres.

    Så meget løftede danske Mikkel Sørensen søndag, inden han vandt guld ved DM-ugen i Aalborg. De to løft er samtidig dansk rekord i vægtklassen under 83 kilo. Før han fik guldmedaljen hængt om halsen, løftede han også 285 kilo i dødløft. Dermed løftede den danske mester i alt 740,5 kilo, som også er dansk rekord.

    Mads Pedersen kom på andenpladsen, mens Jonas K. Larsen tog bronze.

    Du kan følge DM-Ugen på DR1, DRTV eller i vores liveblog her.

  26. I dag kl. 12:57

    Messerschmidt kalder DF-flugt for 'koordineret angreb'

    Morten Messerschmidt afviser, at han har ansvaret for de mange udmeldelser af Dansk Folkeparti. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    Peter Skaarup, Jens Henrik Thulesen Dahl, Dennis Flydtkjær, og Søren Espersen.

    Fire personer i Dansk Folkeparti har forladt partiet i løbet af de seneste to døgn.

    Et træk, som ikke huer DF's formand, Morten Messerschmidt.

    - Jeg er fuldstændig afklaret med, at vi har været udsat for, og måske stadig er udsat for, et koordineret angreb. Det har været planlagt i måneder, siger formanden til TV 2, da han var på vej ind til Dansk Folkepartis hovedbestyrelsesmøde, som startede i formiddags.

    Formanden afviser dog, at mødet i dag vil have tidligere formand Kristian Thulesen Dahls medlemskab af partiet på dagsordenen.

    Du kan læse mere om medlemmernes udmeldelse af DF lige her.

  27. I dag kl. 12:43

    Fem er kvæstet efter missilangreblejligheder i Kyiv

    • I horisonten kan man se røgen stige op fra de steder, hvor missilerne har ramt byen. (Foto: STRINGER)
    • Et stort krater er blevet lavet tæt på en børnehave i Kyiv, efter meldinger om flere missiler ramte byen i morges. (Foto: VALENTYN OGIRENKO)
    • Et lejlighedskompleks som et af missilerne ramte. Her meldes om fem kvæstede. (Foto: VALENTYN OGIRENKO)
    1 / 3

    Tidligt i morges lød fire store eksplosioner i Sjevsjenkivskyj-distriktet i det centrale Kyiv.

    Eksplosionerne kunne høres flere kilometer væk af DR’s reporter i Kyiv, Louise Brodthagen.

    - Jeg vågnede af flere kæmpestore brag ved 5.30-tiden, og det har været netop de eksplosioner. Det var nok til at få hevet mig ud af sengen ret tidligt. Eksplosionerne skete i et kvarter små fire kilometer fra, hvor jeg befinder mig, så de har været voldsomme, siger Louise Brodthagen.

    Mindst fem personer er blevet kvæstet, efter et missil har ramt et lejlighedskompleks i det indre Kyiv. Det skriver Reuters.

    Kyiv har ellers i længere tid været fredet for bombardementer. Derfor er mange civile ukrainere vendt tilbage til hovedstaden igen efter at være flygtet fra byen på grund af den russiske invasion i februar.

  28. I dag kl. 12:28

    20 unge er døde på natklub under mystiske omstændigheder i Sydafrika

    En tur i byen forvandlede sig til en tragedie for flere unge, der var på en natklub i et township i byen East London i Sydafrika.

    I alt er 20 unge i alderen mellem 18 til 20 år fundet døde på natklubben her til morgen.

    Men myndighederne ved ikke, hvad der er sket. Der er nemlig ingen tegn på skud eller vold på kroppen hos de døde.

    En politichef i provinsen, Thembinkosi Kinana, siger til det franske nyhedsbureau AFP, at politiet modtog anmeldelse om, at omkring 17 personer er fundet døde på et værtshus i Scenery Park. Få timer efter er yderligere tre unge døde på hospitalet, efter de var blevet indlagt.

    - Vi er fortsat i gang med at efterforske omstændighederne ved hændelsen, siger han.

    Hvad de mange unge er døde af, er stadig uvist.

  29. I dag kl. 11:54

    DR-reporter vækket af eksplosioner i Kyiv: 'Man ser det som et frustrationsangreb'

    Et luftangreb tidligt i morges har ramt to beboelsesejendomme centralt i Ukraines hovedstad Kyiv. (Foto: ROMAN PILIPEY © Ritzau Scanpix)

    Tidligt søndag morgen lød fire store eksplosioner i Sjevsjenkivskyj-distriktet i det centrale Kyiv. Eksplosionerne kunne høres flere kilometer væk af DR’s reporter i Kyiv, Louise Brodthagen.

    - Jeg vågnede af flere kæmpestore brag ved 5.30-tiden, og det har været netop de eksplosioner. Det var nok til at få hevet mig ud af sengen ret tidligt. Eksplosionerne skete i et kvarter små fire kilometer fra, hvor jeg befinder mig, så de har været voldsomme, siger Louise Brodthagen.

    I dag vågnede Kyiv ikke op til lyden af fuglesang, men til lyden af eksplosioner.
    Mykhaljo Podoljak, talmand for præsident Zelenskyj

    Fra både Kyivs borgmesterkontor og Ukraines præsidentkontor lyder det, at de fire eksplosioner var resultatet af et russisk luftangreb, der slog ned i to beboelsesejendomme.

    - I dag vågnede Kyiv ikke op til lyden af fuglesang, men til lyden af eksplosioner. Fire præcisionsmissiler ramte beboelsesejendomme i centrum af hovedstaden, skriver præsidentens talsmand, Mykhajlo Podoljak, på Twitter.

    • Politifolk og redningsarbejdere er til stede ved beboelsesejendomme i Kyiv, der i morges blev ramt af et missilangreb. (Foto: ROMAN PILIPEY © Ritzau Scanpix)
    • Politifolk og redningsarbejdere er til stede ved beboelsesejendomme i Kyiv, der i morges blev ramt af et missilangreb. (Foto: GLEB GARANICH © Ritzau Scanpix)
    • Politifolk og redningsarbejdere er til stede ved beboelsesejendomme i Kyiv, der i morges blev ramt af et missilangreb. (Foto: GLEB GARANICH © Ritzau Scanpix)
    • Politifolk og redningsarbejdere er til stede ved beboelsesejendomme i Kyiv, der i morges blev ramt af et missilangreb. (Foto: GLEB GARANICH © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Borgmesteren i Kyiv, Vitalij Klytjko, fortæller via beskedtjenesten Telegram, at redningsarbejdet er i fuld gang ved beboelsesejendommene, hvor reddere leder efter mennesker i ruinerne.

    - Der er folk under murbrokkerne. Redderne har trukket en syv-årig pige ud. Hun er i live. Nu forsøger de at finde hendes mor, skrev Klytjsko tidligere i morges.

    Et parlamentsmedlem, Lesia Vasylenko, har siden fortalt på Twitter, at den syv-årige piges mor er blevet reddet ud fra under murbrokkerne. Pigens far er blevet dræbt.

    I de seneste måneder har kampene i Ukraine mest foregået i de østlige egne. Rusland angreb Ukraine den 24. februar med fronter i hele landet. Siden april har russerne dog fokuseret på at tage kontrollen i Donbas-regionen i Østukraine.

    Kyiv har derfor været ganske fredelig, og mange civile ukrainere er vendt hjem til byen, efter at de var nødsaget til at flygte fra deres hjem på grund af russiske angreb.

    Der er mange, der ikke tør gå ud, og som holder sig hjemme her til morgen
    Louise Brodthagen, DR-reporter i Kyiv

    Der har ikke været større angreb mod Kyiv siden den 5. juni, hvor et togværksted blev ramt i udkanten af byen. Og før det var seneste angreb mod hovedstaden i slutningen af april, da en beboelsesejendom blev ramt og kostede en kvinde livet.

    - Jeg talte med en bekendt her til morgen, og han har fået flere aftaler aflyst. Der er mange, der ikke tør gå ud, og som holder sig hjemme her til morgen, siger Louise Brodthagen.

    - Her i Kyiv tolkes det sådan, at det er russerne, der er pressede, fordi ukrainerne nu har slået igen over den seneste tid. Man ser det som et frustrationsangreb rettet mod hovedstaden.

    Og det er der god grund til, vurderer Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Han er enig i, at morgenens angreb mod Kyiv kan ses som et tegn på russisk frustration over krigens gang.

    - Man kan godt se angrebet i Kyiv som et frustrationsangreb. Jeg synes, der er flere tegn på, at russerne lige nu er frustrerede. Der er flere tegn på, at det ikke lige går, som de ønsker, siger Anders Puck Nielsen.

    I videoen herunder kan du se redningsarbejderne i ruinen af en beboelsesejendom, der blev ramt i Kyiv i morges.

    - Jeg tror, der er en form for frustration over, at Ukraine er blevet anerkendt som kandidatland til EU. Der er frustration over, at de ikke har den ønskede succes i Donbas-området, og også en frustration over, at russerne faktisk mister territorium i det sydlige Ukraine.

    - Russerne er på flere måder frustrerede over, at det egentlig ikke går som det skal, og derfor har man følt et behov for at sende nogle signaler med de her omfattende bombeangreb om, at man stadig har kapaciteten til at ramme hele Ukraine, hvis det er det, man vil, siger Anders Puck Nielsen.

    Jeg tror, det handler meget om at skabe frygt.
    Anders Puck Nielsen, militæranalytiker

    Men selvom Rusland har kapacitet til at ramme hvor som helst i Ukraine, har man ikke kapaciteten til et afgørende angreb. Derfor er angrebet mod Kyiv i morges mest psykologisk, mener Anders Puck Nielsen.

    - Jeg tror, det handler meget om at skabe frygt. Russerne har ikke kapacitet til at levere den ene kampafgørende ildkraft. De har missiler til at lave spektakulære angreb en gang imellem, men de har ikke nok til at opretholde en bombekampagne over lang tid. Det er mest den psykologiske effekt af det her, det betyder noget.

  30. I dag kl. 11:50

    Olieplatform skal i bakgear: Sådan vil forskere sende CO2 ned under havbunden

    (Foto: Grafik: Lise Grønvald Nielsen)
  31. I dag kl. 11:50

    Se billederne: Mindegudstjeneste i Oslo for ofrene efter skyderi

    • (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)
    • Den norske kronprinsesse Mette-Marit deltog også. Hendes mand, kronprins Haakon, måtte melde afbud, da han havde fået corona. Foto: Javad Parsa / NTB (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)
    • Der blev også tændt lys for ofrene, sendt varme tanker til sårede og pårørende i sorg under gudstjenesten. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)
    • Statsminister Jonas Gahr Støre holdt også tale. Han henvendte sig direkte til det muslimske miljø i Norge og sagde; Vid, at vi er ét fællesskab. 'Alle holdt vejret, da vi fik at vide, at gerningsmanden kom fra et islamistisk miljø', sagde han. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)
    • Skyderiet skete blandt andet på London Pub, der er populær blandt homoseksuelle. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)
    • Folk lægger blomster og regnbueflag, hvor angrebet skete. (Foto: MARTIN SOLHAUG STANDAL © Ritzau Scanpix)
    • Mette-Marit og domprovst Anne-May Grasaas. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)
    1 / 7

    Oslo Domkirke var fyldt med sørgende nordmænd, da der til formiddag blev afholdt mindegudstjeneste efter lørdagens skyderi på barer i centrum af byen.

    Politiet mener, at angrebet var et islamistisk terrorangreb rettet mod det homoseksuelle miljø.

    To personer blev dræbt, mens 21 blev såret.

    – Vi er samlet i sorg, fortvivlelse og afmagt. Meget tyder på, at det skæve miljø var målet. Mangfoldigheden, der har vundet frem i vores land, blev angrebet. Det var en dyster nat, sagde domprovst Anne-May Grasaas, da hun indledte sin prædiken. Det skriver VG.

    Også Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, holdt tale.

    - Skyderiet i nattetimerne satte en stopper for pride-paraden, men den stopper ikke kampen for at bekæmpe fordomme, diskrimination og had. Den kamp er ikke ovre. Den er ikke ufarlig, men vi skal vinde den sammen, sagde han.

  32. I dag kl. 11:40

    Skønhedsklinikker reklamerer på TikTok: 'Børn kan få et forvrænget billede af, hvordan vi bør se ud'

    (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen)

    'Hejj alle sammen!!’.

    En TikTok-influencer med knap 60.000 følgere reklamerer for en skønhedskæde med klinikker i hele landet. Hun udlover for eksempel en gratis indsprøjtning med en milliliter filler i læberne, hvis man giver klinikken et ‘follow’.

    ‘Kan 100 procent anbefale dem’, skriver influenceren i et opslag på det sociale medie, som især er kendt for at blive brugt af mange børn og unge.

    Videoen er bare et enkelt eksempel, DR Nyheder har fundet ved stikprøvegennemgang af skønhedsklinikkers reklame på TikTok siden januar. Den og flere andre videoer fra blandt andet N'finity og Hviidsminde er taget ned, siden DR har henvendt sig om dem. Men der er stadig gang i reklamerne for filler-behandling på det sociale medie.

    Og det kan være dybt problematisk, at skønhedsklinikker markedsfører sig på TikTok - især når det er i samarbejde med influencere, lyder det fra Stine Helding Rand, der er psykolog hos Center for Digital Pædagogik.

    - På TikTok kan man ramme børn og unge, hvoraf nogle er usikre og ved at lære sig selv at kende. Derfor er de let påvirkelige, siger hun.

    Det problem har medvirket til, at markedsføringsloven blev ændret ved årsskiftet. Myndighederne ønskede at sætte en stopper for det, de selv kalder ‘skadelige’ produkter rettet mod netop børn og unge - herunder skønhedsbehandlinger.

    Når det kommer til fillerreklamer, er risikoen, at børn kan få et forvrænget billede af, hvordan vi bør se ud, forklarer Stine Helding Rand.

    - Det fodrer forståelsen af, at vi bør være perfekte for at være gode nok. Og det kan få nogle unge til at tænke, ‘jeg skal se sådan her ud for at være rigtig’.

    Den nye bestemmelse i markedsføringsloven har været brugt en enkelt gang, siden den trådte i kraft første januar. En 18-årig, som reklamerede for en tatovør på sin Instagram-profil, fik 'indskærpet forbuddet' af Forbrugerombudsmanden.

    Den 18-årige, der ifølge Forbrugerombudsmanden havde en 'ikke ubetydelig andel' unge følgere, fik med andre ord af vide, at det, han havde gjort, var forkert. Men det kan også resultere i bødestraf at omtale, vise billeder af eller henvise til tatoveringer, skønhedsbehandlinger eller andet overfor børn, siger specialkonsulent ved Forbrugerombudsmanden, Marie Asmussen.

    - Og det er ikke afgørende, om man skriver, det er tiltænkt voksne.

    Det er psykolog Stine Helding Rand glad for.

    - Det er betryggende at vide, at der skal mere til for at overholde loven. Selvom man skriver noget er til 'over 18-årige', forhindrer det jo ikke børn og unge under 18 år i at se med alligevel, siger hun.

    Og hun håber, at dommen sender et signal om, at der er fokus på det her område - og at Forbrugerombudsmanden har tænkt sig at slå ned på dem, der ikke overholder loven.

    - Det hilser jeg velkommen. For der er virkelig udfordringer her, som vi skal tage hånd om, siger Stine Helding Rand.

    Det kan få nogle unge til at tænke, ‘jeg skal se sådan her ud for at være rigtig eller god nok’
    Stine Helding Rand, psykolog, Center for Digital Pædagogik

    Hos Red Barnet håber man også, at opslag for skønhedsbehandlinger, kan fanges af lovgivningen:

    - Loven bør sikre, at skønhedsklinikker tænker sig grundigt om, når de reklamerer, så børn ikke er i den målgruppe. Jeg kan ikke afvise, at afsenderne i eksemplerne har taget højde for det – men det er i hvert fald ikke tydeligt, hvad de har gjort for at beskytte børn, siger Per Frederiksen, som er psykolog hos Red Barnet.

    Inden lovændringen var det også Forbrugerombudsmandens vurdering, at det var i strid med god markedsføringsskik at omtale fillers og andre uegnede produkter i markedsføring rettet mod børn. Nu er det så også strafbart.

    Og selvom Forbrugerombudsmanden, ifølge specialkonsulent Marie Asmussen, håber, at folk nu overholder loven - så er de klar til slå ned på dem, der ikke gør.

    - Det er et område, vi har fokus på, og vi undersøger de henvendelser, vi modtager.

    Forbrugerombudsmanden oplyser til DR, at de ikke kan udtale sig om de konkrete eksempler her i artiklen.

    Det vil altid være en vurdering fra sag til sag. Men influencerens alder og antal følgere kan godt have betydning. Hvis influenceren for eksempel er ung, kan målgruppen også være ung, oplyser specialkonsulent Marie Asmussen til DR.

    Jeg kan ikke afvise, at afsenderne i eksemplerne har taget højde for det – men det er i hvert fald ikke tydeligt, hvad de har gjort for at beskytte børn
    Per Frederiksen, psykolog hos Red Barnet

    Undersøgelser viser, at efterspørgslen på skønhedsbehandlinger er stigende. Både internationalt og i Danmark. Og der er samtidig kommer flere og flere voksne på sociale medier som Tik Tok. Derfor mener hverken Stine Helding Rand eller Per Frederiksen, at det vil være den rigtige løsning at udelukke skønhedsklinikker helt fra mediet.

    - Hvis man alligevel har et produkt, der ikke vedrører personer under 18 år, er der så ikke bedre veje at gå?, siger Per Frederiksen.

    Det drejer sig for eksempel om kæden 'N'finity Beauty, som har klinikker i Odense, Aalborg, Aarhus og København (© Grafik: Morten Fogde Christensen)

    Derfor bør klinikkerne også selv tage ansvar - og ikke lave konkurrencer eller benytte sig af influencere, lyder det. For de er med at normalisere skønhedsbehandlinger, når den her type af opslag og reklamer ligger på TikTok. Og budskabet vil gå rent ind hos børn og unge her.

    - Dit TikTok-feed er en del af din personlige sfære - en platform du selv har valgt. Dem, du følger her, er nogen, du føler en eller anden grad af relation til. Derfor påvirker det dig mere, end hvis du stødte på budskabet på for eksempel en bus, siger Stine Helding Rand.

    DR har spurgt de relvante klinikker og influenceren, om de har lyst til at medvirke i artiklen. Ingen af dem har takket ja, men har efter vores henvendelse fjernet dele af det materiale, vi omtaler i artiklen, og gør endvidere opmærksom på, at de ikke har lavet nye giveaways til filler-behandlinger siden.

    TikTok er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel om interview.

  33. I dag kl. 11:02

    Sri Lanka er ved at løbe tør for brændstof

    Herhjemme kan vi mærke de store prisstigninger på benzin og diesel, når vi skal fylde bilen op på landets tankstationer.

    Men i Sri Lanka er prisen ikke længere det eneste problem. Der er snart ikke mere brændstof tilbage i landet. Det skriver The Guardian.

    Desuden er der ingen, der ved, hvornår nye forsyninger er på vej.

    Sri Lankas energiminister, Kanchana Wijesekera, har været ude at sige, at leverancer af "benzin-, diesel- og råolieforsendelser, der skulle forfalde tidligere i denne uge og næste uge" ikke ville blive opfyldt "til tiden af bankmæssige og logistiske årsager".

    Flere uroligheder er opstået på tankstationer rundt i landet på grund af den manglende olie.

  34. I dag kl. 10:43

    Norsk kronprins har fået corona og misser mindegudstjeneste i Oslo

    • Kronprinsparret af Norge og landets statsminister, Jonas Gahr Store, besøgte i går stedet, hvor en mand gik til angreb på barer i Oslos centrum. To blev dræbt og 21 såret. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)
    • Politiet efterforsker angrebet som islamistisk. Gerningsmanden gik efter barer, hvor homoseksuelle kommer. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)
    • Angrebet skete dagen før, at Oslos pride skulle finde sted, men på grund af sikkerhedstruslen i byen, blev priden aflyst af myndighederne. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Klokken 11 er der mindegudstjeneste i Oslo for at ære ofrene for skyderiet på flere barer natten til lørdag.

    Det norske kronprinspar var annonceret som gæster til højtideligheden, men kronprinsen har fået corona og har derfor meldt afbud. Det skriver norske VG.

    I går besøgte kronprinsparret gerningsstedet og lagde blomster.

    Den norske konge har udtalt sig om angrebet og sagde i går i en meddelelse:

    - Jeg og min familie er forfærdede over nattens skyderi og tragedie i centrum af Oslo. Vi føler med alle pårørende og berørte og sender varme tanker til alle, som nu er bange, urolige og i sorg.

    - Vi må alle stå sammen om at forsvare vores værdier; Frihed, mangfoldighed og respekt for hinanden. Vi må fortsætte med at sørge for, at alle mennesker skal føle sig trygge. Nu må vi passe godt på hinanden, udtalte kongen.

  35. I dag kl. 10:27

    Presset er lettet på flere af landets coronasenfølgeklinikker

    Selvom flere regioner har haft lange ventelister til klinikker, der skal tage sig af coronasenfølger, er det nu ved at udjævne sig mange steder.

    - Da vi åbnede i januar 2021, fik vi omkring 200 henvisninger til klinikken på vores hospital alene, men nu er vi nede på 20-30 henvisninger per måned. Det er et væsentligt fald.

    Det fortæller Kirsten Wisborg, der er lægelig vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

    Også på Aarhus Universitetshospital er presset lettet. Her får man nu omkring ti patienter henvist om ugen mod 25 sidste år, da det var værst. Og det har især én grund, mener afdelingslæge Jane Agergaard.

    - Vi regner med, at det er vaccinernes effekt. Studier viser, at når man er vaccineret, er der færre, der får senfølger, siger hun.

    Blandt de mest hyppige coronasenfølger er blandt andet åndenød, tab af lugtesans, træthed og koncentrationsbesvær.

  36. I dag kl. 10:05

    Lande før G7-topmøde: 'Rusland skal ikke tjene penge på eksport af guld'

    Det lyder næsten som en scene fra en gangsterfilm, men hver dag forlader store, skinnende bunker af guldbarrer den russiske grænse.

    Men guldeksporten fra Rusland skal stoppes. Det mener fire ud af de G7-lande, som skal samles i Tyskland senere i dag. Det skriver Reuters.

    Forslaget sker i et forsøg på at blandt andet gøre livet sværere for velhavende russere, der er begyndt at købe guldbarrer for at komme udenom de vestlige sanktioner mod landet.

    Der er tale om landene Storbritannien, Japan, USA og Canada, som vil stoppe import af russisk guld.

    Rusland eksporterede sidste år guld for godt 109 milliarder danske kroner.

  37. I dag kl. 09:23

    Dansk-ukrainsk ordbog er et kæmpe hit: Næste oplag er allerede udsolgt

    Данська мова важка.

    Det er formentlig de færreste, der uden problemer kan afkode denne sætning.

    ”Dansk er svært” står der, og de fleste danskere ville næppe kunne hverken sige eller læse de kringlede bogstaver i den ukrainske version ovenfor.

    For dansk er nemlig svært. Derfor har Aarhus Universitet med rekordfart udviklet en splinterny ordbog, som kan hjælpe ukrainere og danskere med at kommunikere bedre sammen.

    650 ordbøger er allerede blevet flået af hylderne, mens 1.400 bestillinger står i kø, når det næste oplag snart er klar. Det betyder, at det kommende oplag nummer to allerede er afsat, før det er printet færdigt.

    Siden februar har knap 24.000 ukrainske krigsflygtninge fået tildelt ophold i Danmark, hvor flere har haft gavn af den nye ordbog.

  38. I dag kl. 08:31

    Varmen fortsætter, men vær forberedt på torden

    Selvom flere er stået op til overskyet vejr, er der stadig mulighed for nogen sol de fleste steder i landet. Det oplyser DMI.

    Men overvej at gemme de lange vandreture i den danske natur til en anden dag. Dagen lover nemlig også byger, som kan være kraftige og med torden.

    Temperaturen kommer til at ligge imellem 20 og 28 grader, hvor vinden bliver svag til let fra syd og sydøst.

    I nat bliver det mest skyet og i de vestlige egne regn med mulighed for torden.

  39. I dag kl. 08:12

    Oslo holder gudstjeneste for at ære dræbte og sårede

    Oslo er i sorg efter skyderiet natten til lørdag på flere barer, hvor især homoseksuelle holder fest.

    I dag mindes byen de dræbte og tænker på de sårede ved en gudstjeneste i byens domkirke.

    Det norske kronprinspar deltager, og statsminister Jonas Gahr Støre vil blandt andre holde tale.

    To personer blev dræbt, mens 21 blev såret ved angrebet, som efterforskes som et islamistisk terrorangreb og hadforbrydelse. En norsk statsborger med iransk baggrund er anholdt og sigtet i sagen.

  40. I dag kl. 07:55

    De Konservative foreslår at oprette et selvstændigt ministerium for rigsfællesskabet

    Du har sikkert hørt om justits-, skatte- og sundhedsministeriet.

    Men hvis det står til De Konservative, vil vi i fremtiden også have et selvstændigt ministerium for rigsfællesskabet.

    Sådan skriver De Konservative i et nyt forslag, der ønsker, at ministeriet skal forbedre samarbejdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

    Partiet mener desuden, at danske børn skal lære mere om Færøerne og Grønland i undervisningen, og at DR skal skrue op for antallet af udsendelser, hvori de to lande indgår.

    Ifølge De Konservative er ønsket også, at ministeren til det nye ministerium har enten rødder i Grønland eller på Færøerne, og at kontorer til det nye ministerium skal fordeles i flere grønlandske byer samt den færøske hovedstad, Thorshavn.

  41. I dag kl. 07:50

    Nødstilstand er slut i Ecuador efter flere ugers protester

    Der er ikke længere erklæret nødstilstand i seks af Ecuadors provinser.

    Landets præsident, Guillermo Lasso, indførte ellers nødretstilstanden for at kunne få has på de voldsomme optøjer, som har været mod landets regering i de seneste ugers tid.

    Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

    Demonstrationerne sker, efter præsidenten blandt andet har afvist at sænke priserne på brændstof. Desuden har han bremset for udvindingen af mere olie samt flere mineprojekter.

    Lasso har også afvist at give landmænd mere tid til at betale af på deres gæld og at afsætte flere penge til landets sundhedsvæsen.

    Seks civile har ifølge nyhedsbureauet Reuters mistet livet som følge af demonstrationerne.

  42. I dag kl. 07:08

    Eksplosioner rammer det indre Kyiv her til morgen

    Flere ukrainere vågnede tidligt i morges til lyden af eksplosioner i hovedstaden, Kyiv.

    Ifølge Reuters er eksplosionerne sket i Sjevtjenkivskyj-distriktet, som ligger i den indre del af Kyiv.

    Det franske nyhedsbureau AFP melder om, at eksplosionerne blandt andet har ramt et lejlighedskompleks, hvor der i morges stod flammer og røg fra bygningen.

    Hvor mange eksplosioner, der i alt har ramt den ukrainske hovedstad, er endnu ikke bekræftet.

    Kyiv har ellers i længere tid været fredet for bombardementer. Derfor er mange civile ukrainere vendt tilbage til hovedstaden igen efter at være flygtet fra byen på grund af den russiske invasion i februar.

  43. I dag kl. 06:59

    Efter hele bestyrelsens afgang: Nu skal Herlufsholm ’virkelig i arbejdstøjet’

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet retter hård kritik mod Herlufsholms bestyrelse og varsler sanktioner. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Mange tænker nok først og fremmest på en skole som et sted, hvor børn og unge skal lære noget.

    Men det er mindst lige så vigtigt, at en skole skaber trygge rammer om sine elever og sikrer, at de har det godt.

    Det sidste har dog langt fra været tilfældet på Herlufsholm.

    Sådan lyder det fra to eksperter, som DR har talt med, efter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) har rettet en skarp kritik af skolen i en foreløbig vurdering.

    Det er ikke nok at kunne det faglige i skolen, man skal også trives og have det godt.
    Naja Kinch Sohn, Red Barnet.

    Naja Kinch Sohn, der er ekspert i forebyggelse og bekæmpelse af mobning hos Red Barnet, betegner styrelsens kritik som "meget alvorlig" og mindes ikke nogle fortilfælde, hvor en skole bliver udsat for så hård kritik fra styrelsen.

    - De (Stuk, red.) viser, at det at kunne gå på en skole i tryghed og vide, at man ikke er i risiko for at blive udsat for mobning og overgreb, er fuldstændig afgørende for et barns skoledag. Det er ikke nok at kunne det faglige i skolen, man skal også trives og have det godt, siger hun.

    Den hårde kritik fra Stuk kommer efter, at TV2 tidligere på året bragte en kritisk dokumentar om forholdene på Herlufsholm.

    I dokumentaren fortæller en række tidligere elever om et miljø præget af mobning og krænkelser.

    Og med de informationer, der er kommet frem, er det ikke overraskende, at bestyrelsen nu træder af, mener Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

    - Det er en naturlig og vel egentlig også længe ventet beslutning. Og i lyset af, at der åbenbart er sket grove overtrædelser af loven, så ville det også være rigtig svært for den nuværende bestyrelse at fortsætte, siger han og understreger, at det af hensyn til eleverne er vigtigt at få skabt ro om skolen.

    - Børnene har brug for snart at høre en melding om, hvad fremtiden byder på i forhold til Herlufsholm, siger han.

    I sin kritik af Herlufsholm retter Stuk især pilen mod skolens bestyrelse, fordi den har haft ansvaret for, at loven er blevet overholdt.

    Og det er den altså ikke blevet, lyder den foreløbige vurdering.

    Ifølge Stuk er der derfor grundlag for at foretage en række markante ændringer på Herlufsholm, så man sørger for, at alle regler bliver overholdt. En af de ting, der bliver nævnt, er at styrelsen gerne ser, at Herlufsholm afskaffer enhver tradition, der giver de ældste elever "særlige privilegier på bekostning af andre elever på skolen".

    Desuden bliver der varslet en række sanktioner. Blandt andet lægger Stuk op til, at skolen skal tilbagebetale det statslige tilskud, som den har modtaget fra 8. december 2021.

    Ifølge Berlingske modtager skolen tilskud på cirka 50 millioner kroner årligt.

    Rasmus Kjeldahl mener, at det vigtigste for en ny bestyrelse bliver at sikre, at eleverne har en tryg hverdag på skolen.

    - Nu må vi først og fremmest se, hvilke sanktioner styrelsen ender med at udmønte, siger han.

    - Der er meget alvorlige sanktioner, som vil kunne true selve skolens eksistens, og der er også mindre alvorlige sanktioner. Det essentielle er, at hvis skolen åbner efter sommerferien, så skal børnene være trygge og sikre i deres skolegang. Det er det, en ny bestyrelse skal sørge for.

    Ifølge Naja Kinch Sohn skal skolen "virkelig i arbejdstøjet nu" for at sikre, at man kommer mobning og mistrivsel til livs.

    Hun kalder det derfor et vigtigt signal, at bestyrelsen trækker sig.

    - Det viser også de børn og unge, der har været udsat for overgreb, at det bliver taget alvorligt, og at der nu skal ske noget radikalt anderledes for at hjælpe fremtidige børn på skolen, siger hun.

    Helle Rabøl Hansen, der er mobbeforsker og ph.d. i pædagogisk psykologi, går skridtet videre i sin vurdering af skolens fremtid.

    Jeg tænker, at skolen bør lukke for en tid.
    Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker og ph.d. i pædagogisk psykologi.

    Hun mener ikke, at bestyrelsens beslutning om at trække sig, er nok til at få den omdiskuterede privatskole på ret køl.

    - Jeg tænker, at skolen bør lukke for en tid, og jeg vil anbefale, at man lukker den indtil årsskiftet, hvor man gentænker og genstarter skolen, siger hun.

    Den overbevisning vækker resonans hos Rasmus Kjeldahl, der tvivler på, at en sommerferie giver tilstrækkeligt med tid til at sætte en ny kurs for skolen.

    - Hvis det ikke lykkes at få rettet situationen op, så det er trygt og sikkert at starte op, så er man jo nødt til at udsætte skolestarten indtil de forhold kan garanteres, siger han.

  44. I dag kl. 06:53

    Beværtninger genåbner i Oslo efter skyderi

    Knap 24 timer efter at en gerningsmand åbnede ild mod gæsterne på jazzklubben Herr Nilsen og baren Per på Hjørnet i det indre Oslo, skriver den norske avis Dagbladet, at klubberne har fået lov til at genåbne i dag.

    Det skriver det norske nyhedsbureau NTB ifølge Ritzau.

    Stederne blev afspærret, efter at gerningsmanden blev pågrebet. To mennesker mistede livet i angrebet, og adskillige blev såret.

    Men politiet har nu færdiggjort de kriminaltekniske undersøgelser på stedet, og beværtningerne kan igen få lov til at åbne.

  45. I dag kl. 06:49

    Kai har hevet olie op af Nordsøen i 25 år: Nu starter et nyt eventyr, hvor han skal hjælpe klimaet

    Kai Kruppa kan sagtens mærke, at stemningen omkring hans arbejde i oliebranchen har ændret sig på grund af klimakrisen. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Kai Kruppa fortæller sjældent nogen, at han arbejder i olieindustrien. Bliver han spurgt svarer han i stedet “off shore”.

    På den måde undgår han bemærkninger som: “Er du klar over, hvor meget det sviner?” og samtaler, der ender små-ubehageligt.

    Det skete til hans søsters fødselsdag for nylig, da han blev præsenteret for en kvinde med job i vindbranchen, der slet ikke kunne forstå, hvordan man - midt i en klimakrise - kunne få sig til at arbejde i olieindustrien.

    Efter festen så Kai Kruppa hende køre afsted i en stor dieselbil.

    - Hvordan kan hun så stå og svine mig til?, siger han.

    For at komme ud til Siri og Nini skal man med helikopter fra Esbjerg. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Men måske kan Kai Kruppa snart slippe helt for de episoder.

    De to boreplatforme, han arbejder på 250 kilometer ude i på den blæsende Nordsø, er med i et af de første forsøg med at lagre CO2 i undergrunden under havet.

    Lykkes det, vil hans job i løbet af nogle år bestå i at pumpe CO2 ned i stedet for at hive olie op.

    Projektet hedder Greensand. Bag det står en række forskningsenheder og selskaber - blandt andet olieselskabet Ineos.

    Til efteråret skal den første CO2 pumpes ned i det udtjente oliefelt Nini gennem de samme rør, som der i årtier er kommet olie og gas op af.

    Planen er at lagre 1,5 millioner ton CO2 allerede om tre år, og helt op mod otte millioner ton CO2 om året i 2030.

    Det sidste svarer til omkring en sjettedel af det samlede danske udslip og udgør en stor bid af den CO2, som Danmark skal spare for at leve op til vores klimamål.

    Kai Kruppa er på arbejde 14 dage ad gangen og har derefter fire uger fri. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Kai Kruppa har hevet olie op af Nordsøen i 25 år, og da han første gang hørte ledelsen fremlægge planerne for CCS - som det hedder, når man fanger og lagrer CO2 - var han skeptisk.

    Han synes, det lød som “lidt af en eventyrhistorie”, og den holdning møder han stadig, når han fortæller andre om planerne.

    - Ah Kai, lad nu være med det fis. Det kan jo ikke lade sig gøre, er der nogle, der siger. Andre sætter spørgsmålstegn ved, om CO2’en så bliver dernede, fortæller han.

    Olieplatformene Siri og Nini ligger i nærheden af hinanden et par hundrede kilometer ude i Nordsøen. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    At CO2’en ikke bare siver ud i atmosfæren igen, skal geologer på forskningsinstituttet Geus sikre.

    I deres laboratorie i København står en række aflange trækasser med borekerner fra olie- og gasreservoiret ved Nini-feltet. Det er sandsten og ler hentet op fra dybt under havets dyb.

    Helt præcist 1,7 kilometer nede i undergrunden.

    - Det er værdifuldt materiale, siger seniorforsker Niels Schovsbo.

    Han pakker forsigtigt et par sandsten ud.

    Umiddelbart ser de ellers ikke særligt værdifulde ud. De ligner mest noget, der kunne ligge og flyde på en byggeplads.

    Prøverne af sandsten skal han bruge til at forklare, hvordan man egentlig lagrer CO2 i undergrunden under havet.

    Den ene sten er brunsort og lugter kraftigt af olie. Den anden er lys grå, og fyldt med små porer. Den lysegrå er tømt for olie, så man kan se, hvor porøs den er.

    - Omkring 35 procent af stenen består faktisk ikke af sand, men af hulrum i mellem sandkornene, forklarer Niels Schovsbo.

    Den brune sandsten til venstre er stadig fyldt med olie, mens den lyse er tømt. (Foto: Jan Macdonald Zuschlag-Arnskov © DR Nyheder)

    De små hulrum har i mere end 20 millioner år holdt på olien, indtil man fandt ud af at udvinde den.

    Det er i de milliarder af små huller inde i stenen, CO2 nu skal lagres.

    Se hvordan det skal foregå fra CO2 bliver fanget til den ender i undergrunden.

    Niels Schovsbo pakker endnu en borekerne ud. En fed skive ler, der er hentet fra et næsten en kilometer tykt lag.

    Forskerne kalder det "seglet", for det er det, der skal forhindre CO2'en i at slippe ud.

    Lige nu arbejder de i laboratoriet på at blive klogere på, hvad der præcis vil ske, når CO2'en bliver pumpet ned i Nini-feltet.

    Det gør de blandt ande ved hjælp af en stor, skinnende ovn, der står dybt inde i laboratoriet.

    Ovnen er lavet som en miniudgave af Nini-reservoiret med samme tryk og en temperatur på 60 grader.

    I ovnen her kan forskerne efterligne forholdene ude i Nordsøen. (Foto: Jan Macdonald Zuschlag-Arnskov © DR Nyheder)

    Til efteråret skal de første forsøg laves ude på Nordsøen.

    Et fragtskib skal sejle CO2 fanget på en belgisk kemikaliefabrik ud til Nini-feltet, hvor det skal skydes ned i undergrunden.

    Lykkes det, skal der allerede fra 2025 pumpes CO2 fanget fra danske fabrikker og forbrændingsanlæg ned i feltet.

    Når Nini engang er fyldt. skal Siri-feltet tages i brug

    Altsammen kræver dog, at man i løbet af få år også får udviklet de store anlæg, der skal fange CO2'en og får bygget de skibe, der skal fragte den ud i Nordsøen.

    Det hele skal helst lykkes, for CO2-lagring er en af de løsninger politikerne har satset stort på for at nå klimamålene. Der er sat over 18 milliarder støttekroner fra staten af til at få teknologien op at køre.

    Kai Kruppa startede som stilladsarbejder i oliebranchen i slutningen af 1990'erne.

    Da Kai Kruppa startede i oliebranchen i 1990'erne, var der noget over det.

    Pengene fra olien og gassen rullede ind i statskassen, og ude på platformen gik man rundt med den stolte følelse af at have bidraget godt til velfærdsstaten.

    - Og så var det sejt. Når man fortalte vennerne, at man arbejdede på en olieplatform, sagde de, okay det må være fedt, siger Kai Kruppa.

    De ansatte bor på Siri, når de er på arbejde, men betjener også naboplatformen Nini Vest. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    I dag kan Kai Kruppa kan godt mærke, at tingene har ændret sig. Ingen taler længere om oliens fremtid.

    Sidste år besluttede Folketinget at sætte en stopper for oliejagten fra 2050, og når Kai Kruppa kigger ud af sit køkkenvindue på Fanø, kan han også godt se, hvilken vej vinden blæser.

    Genboen har fået varmepumpe og solceller på taget, og flere af kollegerne har fået en elbil.

    - Folk er blevet mere miljøbevidste, og så er der lige pludselig ikke brug for dig, siger han.

    Kai Kruppa tænker også selv over klimaet. Han sparer mere på energien og har købt sig en mindre bil. Men han har det svært med fortællingen om, at olie og gas bare er noget lort.

    - Der er stadig mange steder, hvor der ikke er et alternativ. Plastik og asfalt er lavet af olie for eksempel, siger han.

    Og efter så mange år i branchen er det en del af hans identitet, som ikke kan skilles fra.

    - Jeg kunne ikke selv køre elbil. Det ville jeg føle var at svigte branchen, siger han og griner.

    Om aftenen hænger Kai Kruppa enten ud med kollegerne eller læser bøger på sit værelse. Han er lige blevet færdig med Tom Bukh-Swientys bog om dronningen. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Håbet for CO2-lagring teknologien er stort, men det er advarslerne mod at se teknologien som en superløsning, der kan redde os fra klimakrisen, også.

    Mest fordi vi er ved at løbe tør for tid.

    Allerede om otte år skal verdens udledninger være halveret, hvis temperaturen på kloden ikke skal stige mere end de 1,5 grader, som videnskabsmændene anser for sikrest.

    Det er ikke længe til at udvikle en helt ny teknologi og få den op i stor skala, så det også kan betale sig at bruge den.

    I kantinen på Siri er der en kantine, et solarium, et lille træningsrum og en kiosk. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Men Kai Kruppa håber, at det kommer til at virke ude på Nordsøen, for hans arbejde vil stort set være det samme, om han hiver olie op eller pumper CO2 ned.

    Og Kai Kruppa elsker sit arbejde. Som i elsker.

    Den firbenede, rustrøde platform - Siri - der ligger 250 kilometer midt ude i den blæsende Nordsø, taler han om som sit andet hjem og kollegerne som en slags familie, der har sine egne vaner og traditioner.

    Hver fredag holder de for eksempel pølseaften.

    - Det siger vel sig selv, at der så bliver serveret pølser. Chilipølser, ostepølser....you name it, siger Kai Kruppa.

    Den første fredag ude på platformen kalder de 'lille pølseaften', og fredagen lige inden de skal hjem hedder 'store pølseaften'. Onsdag er bolledag med boller og varm kakao, og så er det en ting for besætningen derude at se den gamle sømandsfilm Martha.

    En af Kai Kruppas arbejdsopgaver er at betjene platformens kran. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Selv om klimakrisen har sat olieindustrien til tælling, kan være det altså også være det, der kommer til at redde fællesskabet ude på Siri.

    Hvis ikke det var for planerne om CCS, ville platformen lige så stille blive afviklet, fordi feltet snart er tømt for olie, og Kai Kruppas lille familie derude ville blive spredt for alle vinde.

    Derfor har det skabt nyt håb både for klimaet og besætningen, at Siri måske kan bruges til at gemme CO2 de næste mange år.

    - Kan man bare pumpe det tilbage igen, som de sidste 100 år har været med til at ødelægge klimaet (...), så er det jo fantastisk, siger han.

  46. I dag kl. 06:41

    Ny ordbog bliver revet væk: ’Vi kan slet ikke følge med efterspørgslen fra de mange ukrainere i Danmark’

    • Den ukrainske lastbilchauffør Vasyl Oliinyk bruger sin nye ordbog flittigt, så han bedre kan begå sig på dansk i sin hverdag. Grafik: Signe Heiredal, Foto: DR Nyheder (Foto: Signe Heiredal/DR Foto)
    • Ordbogen har bl.a. fokus på centrale hverdagsætninger, som kan gøre det nemmere ukrainske flygtninge at kommunikere i det danske samfund. (Foto: DR Foto/Signe Heiredal)
    1 / 2

    Данська мова важка.

    Det er formentlig de færreste, der uden problemer kan afkode den første sætning i denne artikel.

    ”Dansk er svært” står der, og de fleste danskere ville næppe kunne hverken sige eller læse de kringlede bogstaver i den ukrainske version ovenfor.

    Siden februar har knap 24.000 ukrainske krigsflygtninge fået tildelt ophold i Danmark – og for mange af dem udgør vores bløde d’er eller æ, ø og å ofte en stor udfordring i hverdagen.

    Dansk er nemlig svært, og derfor har Aarhus Universitet med rekordfart udviklet en splinterny ordbog, som kan hjælpe ukrainere og danskere med at kommunikere bedre sammen.

    Og ordbogens første oplag nåede knap nok ud af trykpressen, før den blev revet væk, fortæller lektor i lingvistik Peter Bakker, som er manden bag.

    - Det er strømmet ind med bestillinger, og det har været helt overvældende med alt den interesse. Vi havde allerede mange bestillinger fra start, og i de seneste dage er der tikket flere hundrede mails ind med bestillinger hver dag, siger han og fortsætter.

    - Vi kan slet ikke følge med efterspørgslen fra de mange ukrainere i Danmark.

    De sidste eksemplarer af ordbogens første oplagt er allerede afsat - og lige nu ligger der bestillinger i kø, som strækker sig langt udover oplag nummer to, som er lige på trapperne. Foto: DR Nyheder

    Nærmere bestemt er 650 ordbøger blevet flået af hylderne, mens 1.400 bestillinger står i kø, når det næste oplag snart er klar. Det betyder, at det kommende oplag nummer to allerede er afsat, før det er printet færdigt.

    En af de ukrainere, som allerede bruger ordbogen, er 37-årige Vasyl Oliinyk fra Kiev. Han flygtede til Danmark sammen med sine tre børn for snart tre måneder siden.

    Og da han ankom, kendte han stort set ikke et ord på hverken dansk eller engelsk, fortæller han.

    - Det var især et stort problem i starten, men det går allerede meget bedre med sproget nu. Takket være ordbogen – og de frivillige her – lykkes jeg med at lære dansk, selvom det er svært. Og det giver mig muligheden for at gøre mig forståelig og kommunikere med for eksempel fremtidige kolleger eller andre danskere, jeg møder, siger han.

    Vasyl Oliinyk hjælper som frivillig hos Skraldecafeen i Aarhus, hvor mange ukrainske flygtninge hver dag kommer og får gratis frokost.

    Nadia Klishina er frivillig på Skraldecaféen og ankom til Danmark i februar. Hun taler glimrende engelsk, men bruger stadigvæk ordbogen til at få en bedre fornemmelse af det svære danske sprog.

    Maden laver blandt andre Nadia Klishina, som også er kommet til Danmark efter at være flygtet fra krigen i Ukraine. Hun har også stor glæde af sit eksemplar af ordbogen.

    - Jeg kan tale en smule engelsk, og selvom jeg er lidt dårlig til det, kan folk her forstå mig. Alligevel er det en virkelig god hjælp at have den her bog. Den giver mig mulighed for at øve mig på at tale dansk også, og jeg kender mange, som har rykket sig virkelig meget, siden de fik denne fantastiske bog, siger hun.

    Onde tunger ville måske sige, at en fysisk ordbog både er oldnordisk og overflødig, når man på sin mobiltelefon kan oversætte med for eksempel Google oversæt.

    Men ordbogen kan noget andet end sit elektroniske modstykke, fortæller Nadia Klishina.

    - Oversættelserne i ordbogen er meget bedre, og der er fokus på udtale, hvilket er det sværeste ved det danske sprog. Det giver muligheden for at øve ordene på en helt anden måde, siger hun.

    Lektor Peter Bakker er manden, som fik idéen til at lave en ordbog. Sammen med to studerende har han allerede sendt hele første oplag afsted med posten. Foto: DR Nyheder

    Og inden arbejdet med at lave ordbogen gik i gang, testede folkene på Aarhus Universitet, om de ukrainske flygtninge overhovedet havde interesse for en ordbog, fortæller Peter Bakker.

    - Først og fremmest kørte vi nogle tests på Google oversæt, hvor vi fandt ud af, at danskukrainske oversættelser af og til kom med nogle fejl. Desuden fandt vi ud af, at mange af de ukrainske flygtninge mangler en smartphone, når de kommer til Danmark – og nogle af dem er simpelthen ikke vant til at bruge dem, siger han.

    Skraldecaféen i Aarhus er et socialøkonomisk projekt, som gennem flere år har åbnet dørene op for fællesspisning – og fælles madlavning – for alle, der måtte have brug for eller lyst til at deltage.

    Efter invasionen af Ukraine begyndte et stigende antal ukrainske flygtninge at dukke op i caféen, og i starten satte sprogbarrieren især én af de frivillige på prøve, fortæller projektchef Ann-Britt Jørgensen.

    - Vi havde i starten kun én person, som kunne tale russisk eller ukrainsk – og han var mildt sagt på overarbejde i en periode. Nogle ting kan bare ikke forklares med fagter, og det var helt klart uholdbart, at alle oversættelser skulle gå igennem én mand, siger hun.

    Siden da har blandt andet ordbogen været med til hjælpe på kommunikationen mellem ukrainere og danskere. Og det giver ofte selvtillid til at prøve de danske gloser af ude i samfundet, oplever Ann-Britt Jørgensen.

    Ann-Britt Jørgensen er projektchef på Skraldecaféen, og hun øver dagligt danske hverdagssætninger og udtale med blandt andre Vasyl Oliinyk. Også når sproget giver modstand. Foto: DR Nyheder.

    - Når de ved hjælp af ordbogen får øvet sig på sætninger og udtale, får de langsomt mod på også at prøve deres danske af i supermarkedet, ved lægen eller med naboen, der hvor de bor. Det er tydeligt, at tingene bliver lettere for alle parter, når vi taler samme sprog, siger hun.

    Og den oplevelse vil folkene på Aarhus Universitet gerne give videre til endnu flere, understreger lektor, Peter Bakker.

    - Vores målsætning er at hjælpe fleste muligt ukrainere og danskere med at forbedre deres muligheder for at kommunikere. Lige nu kan vi næsten ikke følge med, men vi forsøger at trykke nok bøger til, at alle interesserede kan få et eksemplar før eller siden, siger han.

  47. I dag kl. 06:40

    Mobbeforsker: ’Herlufsholm burde stadig lukkes indtil årsskiftet’

    Helle Rabøl Hansen, der er mobbeforsker og ph.d. i pædagogisk psykologi, kalder rapporten om Herlufsholm fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) ”vigtig”.

    Rapporten, der er sendt til partshøring, har indtil videre kostet privatskolens bestyrelse, som i går aftes valgte at trække sig tilbage.

    - Rapporten viser i al sin tydelighed, at skolens struktur og kultur har været med til at underbygge vold og mobning. Derfor er det rettidig omhu, at bestyrelsen vælger at trække sig, siger hun.

    Bestyrelsens tilbagetrækning er dog ikke nok, hvis man skal få den omdiskuterede privatskole på rette køl igen, mener mobbeforskeren.

    - Jeg tænker, at skolen bør lukke for en tid, og jeg vil anbefale, at man lukker den indtil årsskiftet, hvor man gentænker og genstarter skolen, siger Helle Rabøl Hansen.

  48. I dag kl. 06:24

    Franske politikere vil forfatningssikre abortrettigheder

    Et parlamentarisk flertal i Frankrig har lørdag udtrykt støtte til et lovforslag, der ønsker at forankre abortrettigheder i Frankrigs forfatning.

    Det skriver det franske nyhedsbureau AFP ifølge Ritzau.

    Det sker, få dage efter at den amerikanske højesteret tilbagekaldte den landsdækkende juridiske beskyttelse for abortrettigheder i USA.

    Lederen af præsident Emmanuel Macrons parti i parlamentet sagde lørdag, at hun havde stillet et lovforslag, der skal "fæste respekten for abort i vores forfatning."

    - Kvinders rettigheder er altid skrøbelige rettigheder, som jævnligt trues, siger Aurore Berge til radiostationen France Inter.

  49. I dag kl. 06:19

    Tidligere tunesisk premierminister er indlagt efter sultestrejke

    Her ses Hamadi Jebali sammen den den daværende tyske kansler Angela Merkel i 2012. (arkivfoto) (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix Denmark)

    Tunesiens tidligere premierminister Hamadi Jebali er blevet hasteindlagt på intensivafdeling, efter at hans tilstand er blevet forværret, fordi han ikke har taget sin medicin.

    Det skriver det franske nyhedsbureau AFP ifølge Ritzau.

    Jebali sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i Tunesien. Han er sigtet for hvidvask af store internationale beløb, men både han og hans parti mener, at sigtelsen er politisk motiveret.

    Derfor har han indledt en sultestrejke.

    En af Jebalis advokater, Zied Taher, fortæller AFP, at ekspremierministeren tager medicin for hjerteproblemer og diabetes.

    - Hans tilstand er hastigt blevet forværret, fordi han er i gang med en intens sultestrejke, og han har ikke taget sin medicin, siger advokaten.

  50. I dag kl. 00:09

    Ny supertid på 400 meter hæk: Olympisk mester forbedrer sin egen verdensrekord

    Den amerikanske hækkeløber Sydney McLaughlin har her til aften slået sin egen verdensrekord på 400 meter hæk for kvinder. Det gjorde hun ved de amerikanske mesterskaber i Eugene, Oregon, hvor den 22-årige hækkeløber var helt suveræn.

    Hun vandt i tiden 51,41 sekunder, og det var mere end halvandet sekund hurtigere end Britton Wilson på andenpladsen. McLaughlins tidligere verdensrekord lød på 51,46, og den satte hun, da hun vandt olympisk guld sidste år i Tokyo.

    Sydney McLaughlin har her til aften forbedret sin egen verdensrekord på 400 meter hæk. (Foto: Andy Lyons © Ritzau Scanpix)

Mere fra dr.dk