Nyheder

BILLEDSERIE: Royalt besøg til VM i kano marathon

  • BILLEDSERIE: Royalt besøg til VM i kano marathon
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    • (Foto: Claus Bech © Scanpix)
    1 / 12

    Et verdensmesterskab løb fredag af stablen i Danmark, nærmere beskrevet på Bagsværd sø, nord for København.

    Her blev der i dag roet på livet løs til VM i kano marathon, eller som det hedder på engelsk Canoe Marathon World Championships.

    Til et kano marathon roes der herrekajak på 36 km, mens damer og kanoer ror 28,8 km. Selve løbet foregår på en rundstrækning på omkring fem kilometer, så tilskuerne kan følge alt på helt tæt hold.

    I blandt tilskuerne var i dag også Kronprins Frederik, der holdt pause fra det vietnamesiske statsbesøg.

    Seneste Nyt

  • USA's 'førstehund' er død

    Præsidentfruen Jill Biden sammen med den nu afdøde præsidentielle hund, Champ. (Foto: WHITE HOUSE © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske præsident Joe Biden og hans kone Jill Biden har i dag bekendtgjort, at deres 13-årige schæferhund Champ er død.

    - I vores mest lykkelige øjeblikkelige og de dage, hvor vi var værst ramt af sorg, var han altid sammen med os og kunne mærke hver eneste usagt følelse. Vi elsker vores gode dreng og vil altid savne ham, lyder det i en fælles udtalelse fra præsidentparret.

    Champ var også en del af familen, da Joe Biden var vicepræsident under Barack Obamas regeringsperiode.

    Der er dog stadig en præsidentiel schæferhund i Det Hvide Hus. I november 2018 adopterede Joe og Jill Biden nemlig schæferhunden Major, som stadig er hos familien - også selvom den måtte fjernes i en periode og på hundetræning efter at have nappet i personalet i Det Hvide Hus.

  • Svedende varmt Folkemøde: Bornholm fik den varmeste dag i år

    Der er i dag blevet målt årets hidtil højeste temperatur herhjemme, oplyser DMI ifølge Ritzau.

    Det skete, da termometeret nåede op på 33,5 grader på Bornholm.

    - Normalt ville man sige, at 28 grader på denne årstid er varmt, så det er usædvanligt at komme op over de 30 grader, siger Frank Nielsen, vagtchef hos DMI.

    Der har også været flere steder på Sjælland, hvor temperaturen har været oppe omkring 30 grader. Men i Vestjylland har de måttet nøjes med mellem 16 og 20 grader.

    - Landet har været meget opdelt, siger Frank Nielsen.

    Søndag skiftet vejret, og der kommer en koldfront ind over landet fra sydvest. Det kan medføre kraftige regn- og tordenbyger over hele landet, lyder meldingen fra DMI.

  • Stor Pride-parade i Polen for LGBT-rettigheder

    • Deltagere ved i en Pride-parade er i dag gået igennem Warszava for at gøre opmærksom på de problemer, som LGBT-personer oplever i Polen. Homoseksuelles rettigheder er under pres i Polen, hvor det regerende højrenationale PIS-parti sammenligner det, som de betegner som 'LGBT-idologi' med kommunisme. (Foto: Wojtek Radwanski © Ritzau Scanpix)
    • 'Mennesker, ikke ideologi', står der på denne lyserøde trekant, som demonstranterne bærer frem under Pride-paraden i den polske hovedstad. (Foto: Kacper Pempel © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  • Ungarn afviser verdensmesteren: Spiller uafgjort med Frankrig

    Undertippede Ungarn overraskede og spillede uafgjort 1-1 mod verdensmestrene fra Frankrig ved EM.

    Første halvlegs største målchance tilfaldt Antoine Griezmann, der misbrugte chancen på det skammeligste. En ripost helt inde foran Ungarns mål skulle nærmes bare prikkes i nettet, men det formåede Griezmann ikke.

    I første halvlegs overtid blev Puskas Arena i Budapest så sendt ud i voldsom jubel, da Attila Fiola brød igennem i Ungarns venstre side og scorede til 1-0.

    Det tvang franskmændene til at tænke offensivt, og midtvejs i anden halvleg kom forløsningen. Antoine Griezmann var over en ripost i feltet, og denne gang svigtede han ikke og udlignede i stedet til 1-1.

    Selvom Frankrig fortsatte presset kunne de ikke score yderligere, og kampen sluttede uafgjort.

  • Flere tusinde på gaden i Brasilien: 'De vil råbe, at han har blod på hænderne'

    En demonstrant i byen Goiânia har iført sig et bånd med teksten 'ud med folkedrab'. (Foto: Diego Vara © Ritzau Scanpix)

    De demonstrerer mod coronahåndteringen. De demonstrerer mod deres præsident, Jair Bolsonaro.

    Flere tusinde er i dag gået på gaden i byer runtom i Brasilien.

    Demonstranterne vil have landets præsident Jair Bolsonaro afsat, og flere af dem vil have ham stillet for en rigsret for sin håndtering af coronasituationen. Han har, ifølge dem, ikke gjort tilstrækkeligt for at komme virusset til livs og beskytte befolkningen imod pandemien.

    - Dem der er på gaden i dag, de mener, at vaccinerne slet ikke er kommet hurtigt nok ud i brasilien. Og de mener, at Bolsonaro direkte har været med til at forsinke vaccineudrulningen. Altså man skulle være kommet meget længere, end man er nu, fortæller DR's Sydamerika-korrespondent, Kristian Almblad.

    Han forklarer, at Brasilien er splittet. Der er dem, der er imod Jair Bolsonaro og dem, der er med ham. Og under coronakrisen har flere vendt sig imod ham på grund af håndteringen.

    Præsident Bolsonaro har fra pandemiens indtraf haft den holdning, at mundbind og restriktioner ikke hører sig til.

    Han har blandt andet betegnet virusset som "en lille influenza," og til sidst pålagde en domstol præsidenten, at også han skulle bære mundbind.

    - Derfor vil du også høre nogen af dem, der er på gaden råbe, at han har blod på hænderne, at han har slået tusindvis af brasilianere ihjel. Det er noget, der er svært at gøre op, men det er altså den sandhed og den historie, de lever i, siger Kristian Almblad.

    Pandemien har ramt landet hårdt. Knap 500.000 mennesker er døde med coronavirus i Brasilien, og flere end 17 millioner er eller har været smittet. 11,3 procent af befolkningen er færdigvaccinerede, og 28 procent er påbegyndt vaccinationen.

    - Bolsonaros tilhængere vil nok sige, at man skal kigge ud over resten af Sydamerika – Brasilien er faktisk et af de lande i sydamerika, hvor der er vaccineret flest, forklarer Kristian Almblad.

    • En demonstrant holder en plakat med teksten 'Evangalister for demokrati'. (Foto: Diego Vara © Ritzau Scanpix)
    • Flere demonstranter i Goiânia ønsker sig en rigsret mod præsident Jair Bolsonaro. Her viser en tegning præsidenten bag tremmer. (Foto: SERGIO LIMA © Ritzau Scanpix)
    • 'Denne regering er værre end virus,' står der på skiltet. (Foto: Diego Vara © Ritzau Scanpix)
    • Tusinder deltager i demonstrationer landet over. (Foto: SERGIO LIMA © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Under dagens demonstranter er der særligt en ting, der er interessant, fortæller Kristian Almblad. Nemlig om den tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva deltager.

    - Hvis Lula går med i dag, så er det yderligere bekræftelse af, at han har tænkt sig at stille op mod Bolsonaro, at han bliver Bolsonaros hovedfjende i valget. Men det er også en styrkelse af den bevægelse, der er mod Bolsonaro, siger korrespondenten.

    Luiz Inacio Lula da Silva var præsident indtil januar 2011 og har netop fået annuleret en række korruptionsdomme mod sig. Og det er vigtigt. For næste år skal brasilianerne nemlig stemme om, hvem de mener, der skal være den næste præsident i Brasilien.

    - De seneste meningsmålinger vi har set, der har Lula faktisk - efter det blev kendt, at han måtte stille op - vist sig at være den kandidat overhovedet, der trækker flest stemmer. Også væsentlig flere end Jair Bolsonaro. Så det bliver formentlig de to, der skal slås om præsident-titlen, fortæller Kristian Almblad.

    Og uroen mod Bolsonaro kan få konsekvenser, spår han:

    - Der er altså også folk, som har det meget svært med Lula, men når det kommer til stykket, hvor de skal vælge mellem bolsonaro og Lula, tror jeg, med afsæt i meningsmålingerne, at de vil vende Bolsonaro ryggen.

    Det er ikke første gang, Brasilien kan melde om store demonstrationer imod præsidenten og coronahåndteringen.

    Den 29. maj i år var der de største demonstrationer i landet, siden coronavirus brød ud. Her gik folk på gaden i flere end 200 byer rundtomkring i landet.

    - Det, der er interessant i dag, er at se, om man kan holde momentum. Kan man udbrede det til flere byer, kan man få endnu flere mennesker på gaden. Så vil det være et tegn på, at oppositionen er styrket, forklarer Kristian Almblad og fortsætter:

    - Kommer der derimod ikke mange på gaden, så vil der igen være en eller anden form for opgivenhed i oppositionen. Man vil måske tænke, at det bliver svært at få væltet Bolsonaro.

    Jair Bolsonaro har flere gange tidligere sagt, at det er vigtigt for ham at holde økonomien i gang. Den samme holdning har hans tilhængere, siger Kristian Almblad:

    - De synes, at hans linje i forhold til corona er helt rigtig. Man kan ikke lukke brasilien ned, det har alt for store økonomiske konsekvenser. Man skal så vidt muligt forsøge at leve, som man hele tiden har gjort for at holde landet i gang. Og så må man tage de tab, det nu koster i forhold til corona, mener de.

  • 'Kvinder ingen adgang': Flere mænd går sammen for at holde ensomheden ude

    Syv mænd mødes hver 14. dag i Dansk Metal Bornholms lokaler i industrikvarteret i Rønne. Her får mændene mulighed for at stille sulten og støtte hinanden i livets op- og nedture. (Foto: Morten Volff © (c) DR Bornholm)

    To mænd skræller kartoflerne, to piller løgene, og en femte sætter kaffen over.

    Rollefordelingen er ganske klar i mandegruppen 'Sjakket', der er et særligt mødested for bornholmske mænd, når der denne aften gøres klar til en større omgang biksemad med alt inklusiv.

    Det var her, hvor det første såkaldte ”Mænds Mødesteder” havde sin begyndelse tilbage i februar 2015, og som nu er blevet udbredt til hele 30 steder landet over, hvor mænd mødes for at gå ture, fiske eller lave mad som mændene på mødestedet på Bornholm gør i dag.

    - Når man ikke går på arbejde, så mangler man nogle at læsse af på, og det er de andre gode til.
    Bjarne Svendsen, førtidspension.

    Alene sidste år åbnede der tre nye mødesteder for mænd.

    Bornholm mødes de syv mænd hver 14. dag, hvor de hygger sig i lånte lokaler i Rønnes industrikvarter, og selvom menuen og rollefordelingen ændrer sig fra tid til anden, så er ansigterne de samme, og det har stor betydning for Bjarne Svendsen, der manglede nogle at dele sit liv med, da han blev pensioneret og skilt fra sin kone.

    Dagens ret i "Sjakket" er biksemad lavet af rester af flæskesteg og is til dessert, og selvom det bombastiske måltid måske giver lidt mere fedt på siddebenene, så er fællesskabet i mødestedet faktisk godt for helbreddet, lyder det fra Forum for Mænds Sundhed. Det sociale samvær kan skåne mænd for eksempelvis depression. (Foto: Morten Volff © (c) DR Bornholm)

    - Når man ikke går på arbejde, så mangler man nogle at læsse af på, og det er de andre gode til. Vi laver en masse spøg, siger han.

    Og spøg er der rigeligt af. Nogle af mændenes bulede maver giver anledning til jokes om, hvor langt de er henne, og kvindekønnet bliver også flittigt vendt i bedste mandehørm-stil, og det er da også en af årsagerne til, at kvinder ikke er velkomne, siger Bjarne Jensen, der har været en del af mandegruppen i fire år:

    - Det er ikke alle kvinder, der vil høre på sådan noget.

    Men selvom mændene på mange måder lever op til mandehørmens stereotyper, så handler tiden i ”Sjakket” om andet og mere end bare jokes om tykke maver og kvindens nedre dele. For når livets nedture viser sig, står mændene klar til at støtte og hjælpe hinanden, siger Bjarne Jensen:

    - Hvis der er nogle, der har nogle problemer, så snakker vi om, hvad man så kan gøre. Vi siger tingene ligeud, og det kan man bruge til noget. Det er sundt, siger Bjarne Jensen, der ligesom navnebroren er gået på pension.

    Netop ”sundt” er hele ideen bag ”Mænds Mødesteder”.

    Forum for Mænds Sundhed, der er et partnerskab mellem blandt andre kommuner, patientforeninger og Rigshospitalet, havde efter irsk forbillede set, at mandefællesskaber kan forbedre trivslen blandt ensomme mænd.

    Og det er der hårdt brug for, siger Svend Aage Madsen, der er professor og formand for Forum for Mænds Sundhed. Han har igennem sit forskningsarbejde på Rigshospitalet løbende kunne konstatere en ulighed, når det gælder mænd og kvinders sundhed.

    Vi har set nogen, som kommer ud af depressioner, mistrivsel osv., og der er også nogen, der tager mere hånd om sig selv.
    Svend Aage Madsen, formand for forum for Mænd Sundhed

    Kvinder opsøger i højere grad egne fællesskaber, når de har brug for det, mens mændene halter bagefter, og det kan ramme hårdt, hvis en mand f.eks. mister sin partner, siger forskeren:

    - Hvis man bliver afhængig af et menneske, og man bliver skilt eller mister sin partner, så er både mænd og kvinder selvmordstruet, men mens kvinden inden for det første halve år er selvmordstruet, så er det fem år for mænd.

    Derudover kan ensomheden sænke sig som et mørkt tæppe over den enkelte mand, hvor lysten til at passe på sig selv og sit helbred svinder ind. Men her kan fællesskabet være den medicin, der skal til.

    - Vi har set nogen, som kommer ud af depressioner, mistrivsel osv. Og der er også nogen, der tager mere hånd om sig selv. Eksempelvis ved at stoppe med at ryge, siger Svend Aage Madsen.

    Han glæder sig derfor over, at mødestederne er blevet udbredt til 30 steder landet over, og fremover kan man komme til at støde på fællesskaberne endnu flere steder.

    I år fik Forum for Mænds Sundhed lidt over 3,5 millioner kroner af Trygfonden til blandt andet at udbrede tilbuddet rundt omkring i landet, og Svend Aage Madsen kan allerede pege på de områder, hvor der i særlig grad skal sættes ind.

    - Når vi ser på landkortet, så mangler der stadig mødesteder i Nordjylland og Vestjylland, så det er noget af det, vi har øjne på, siger forskeren og formanden, der på sigt håber, at der kommer et mødested i hver af landets 98 kommuner.

  • Hvordan siger man farvel til sin døende mor? Ny film gør op med den perfekte afsked

    (Foto: Åsmund Sollihøgda)

    Da jeg ringer til den nyudklækkede filminstruktør Charlotte Brodthagen, har jeg griflet nogle af de sædvanlige spørgsmål ned på blokken: "Hvad handler filmen om?", "Hvad vil du gerne opnå med den?" og så videre.

    Jeg er ikke klar over, at jeg snart må kaste min blok væk og i stedet begive mig ned ad en sti, jeg egentlig ikke er særlig vild med at betræde.

    Vi kommer nemlig lynhurtigt til at snakke om syge forældre. Om kræft. Om hvordan min egen mor døde af kræft, og hvordan Charlottes afgangsfilm 'Adjø' handler om en voksen datter og hendes mor, der tager på en tur til Vadehavet, mens moren er alvorligt syg.

    Datteren Nanna vil i filmen gerne skabe den perfekte sidste rejse for sin mor. Hun vil have, at de virkelig skal have noget ud af turen sammen. Moren Claudia vil derimod bare gerne have det "normalt", som Charlotte Brodthagen forklarer mig.

    - Så de to kvinders intentioner kommer til at spænde ben for hinanden. Den handler om, at det er svært at sige farvel, og at der ikke findes det perfekte farvel.

    Nanna og hendes mor Claudia tager på en forlænget weekend til Vadehavet med to meget forskellige forestillinger om, hvordan turen skal være. (Foto: Åsmund Sollihøgda)

    Filmen er ikke selvbiografisk, men en fiktionsfilm, som er inspireret af Charlotte Brodthagens egne oplevelser omkring at være pårørende til en mor med kræft.

    - Jeg har selv personlig erfaring med emnet, idet min mor er syg med kræft. Jeg har i den forbindelse lagt mærke til, at vores behov for at snakke om det sjældent matcher. Jeg kan have brug for at snakke om det, når hun har brug for at have det normalt og omvendt. Det er en helt central dynamik i filmen, siger hun og uddyber:

    - Da jeg gik i gang med at udvikle filmen, tænkte jeg meget over, at det var vigtigt, at man snakkede om de svære ting. Men som arbejdet med filmen er skredet frem, er det gået op for mig, at målet i sig selv ikke bør være at snakke om det svære hele tiden.

    - Det bør i stedet være at give hinanden plads til at tage de samtaler, man hver især har brug for, samt at give plads til de forskellige reaktioner.

    Som nævnt har mor Claudia ikke det store behov for at tale om sin sygdom i 'Adjø'. Faktisk vil hun helst bare spille kort eller høre, om Nanna nu har fået fikset sin opvaskemaskine.

    Nanna er derimod meget optaget af, at turen skal være helt, helt særlig – med hvad dertil hører af champagne, eksistentielle snakke og masser af (forceret) hygge.

    - Du kvæler mig med det her. Med alt det her. Hele tiden, udbryder Claudia på et tidspunkt, mens Nanna står såret og uforstående tilbage.

    Hvordan de to kvinder kommer videre herfra, må du se filmen for at finde ud af. Det står dog ganske klart, at den nyuddannede filminstruktør med 'Adjø' ønsker at gøre os bedre til at snakke om det svære.

    Det er mange af os nemlig ikke særligt gode til, mener hun.

    - Jeg tror, vi mangler et sprog for at tale om det, der er svært. Det handler måske også om, at der er mange forventninger til én, når der sker noget så voldsomt i ens liv.

    - Folk forventer lidt, at man skal have det helt enormt dårligt, og kigger mærkeligt på én, hvis man pludselig fortæller en sjov historie. Samtidig er der også en berøringsangst, som nogle gange handler om, at man er bange for at gøre hinanden kede af det.

    - Jeg håber, filmen kan være en dåseåbner til, at vi bliver bedre til at tale om nogle af de her svære emner, lyder det fra Charlotte Brodthagen. Her ses Anne Laybourn i rollen som Nanna. (Foto: Åsmund Sollihøgda)

    Hvad kan man gøre som pårørende, hvis man ikke ved, hvordan man skal gribe sådan en situation an?

    - Man bør hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt. Som pårørende eller syg får man så muligheden for at sige, at det gider man ikke lige snakke om i dag, men det kunne også være, at man lige præcis gerne ville snakke om det den dag.

    Selv er Charlotte Brodthagen og hendes mor landet et godt sted i forhold til deres forskellige behov i forbindelse med morens kræftsygdom.

    - Jeg er enormt glad for, når min mor siger til at mig, at nu har hun bare lige lyst til at have en dejlig aften og være ude at spise, og så kan vi have det. Det er okay at give plads til alle de forskellige følelser, man har.

    Netop de forskelligartede følelser er også vigtige i 'Adjø', der på Den Danske Filmskoles hjemmeside beskrives den som "et bittersødt humoristisk drama".

    - Jeg kan godt lide at arbejde med svære emner, men i en tone, som er til at holde ud at være til stede i. Derfor har hverdagshumoren og det akavede været vigtigt for mig i filmen. For livet er også en blanding af det tunge og det lette.

    Og der opstår da også pænt med akavede situationer på mor-datter-turen til Vadehavet, hvor det i øvrigt er Stine Stengade, der spiller moren Claudia, mens Anne Laybourn spiller datteren Nanna.

    For eksempel i forbindelse med en tur på en minigolfbane, hvor Claudia har svært ved at skjule, at hun synes, Nanna er lidt for meget. Få øjeblikke senere er moren udvandret fra minigolfbanen opløst i tårer, fordi datteren har stukket til det ømtålelige emne, moren ikke vil tale om.

    Stine Stengade i rollen som moren Claudia. Hun har været aktiv inden for både teater, film og tv gennem sin karriere. (Foto: Åsmund Sollihøgda)

    Herudover begår Nanna undervejs i filmen den fejl, at hun – trods alle sine gode intentioner – glemmer at spørge sin mor om, hvordan hun egentlig har det.

    - Hun prøver på alle mulige måder at skabe den perfekte tur og den her særlige intimitet, men hun stiller aldrig spørgsmålet: "Hvordan har du det?", forklarer Charlotte Brodthagen.

    Nu er jeg jo nødt til at spørge dig: Hvordan har du det?

    - Jeg har det godt...

    Så holder hun en pause. Måske for at mærke ordentligt efter, inden hun fortsætter:

    - Jeg har det godt, og min mor har det også godt lige nu, så det er dejligt. Hun har set filmen, og det var en rigtig god oplevelse at vise hende den. Vi blev begge meget rørte.

    Det er jeg også blevet. Både da jeg så filmen, og især da jeg undervejs i snakken med den nyudklækkede instruktør blev mindet om min egen mor.

  • Mindst en person omkommet i brand i Nordgrønland

    Grønlands Politi oplyser ifølge Ritzau, at mindst en person er død i en brand et i hus i bygden Ukkusissat i Nordgrønland, men man frygter, at yderligere to mennesker er døde i branden. Det skal dog undersøges, før man kan bekræfte det.

    Derudover er tre personer er kommet til skade i forbindelse med branden. De er evakueret og under behandling på hospitalet i Nuuk.

    Ifølge Sermitsiaq.aq er der tale om en kvinde, hendes samlever og parrets et-årige barn.

    Mediet har været i kontakt med kvindens familie, som bekræfter oplysningerne.

  • Millioner af mink blev slået ned: Eksperter mener, at det har tvunget flæskeklanner-billen ud til villakvarterer

    En flæskeklanner er for de fleste husejere en ubuden gæst. (Foto: Wiki Commmons)

    I alle de syv år, Helene Mølgaard Pedersen fra Hedensted i Østjylland har boet under en kilometer fra en minkfarm, har de været der.

    De små, sorte biller med den brune stribe på ryggen. Et par stykker her og der af billen, der er blevet opkaldt efter dens vane med at lægge æg og larver i tørret flæsk, og derfor går under navnet flæskeklanner.

    For et par måneder siden blev det så igen den tid på året, hvor flæskeklannerne klækkes fra deres pupper, og nu var det ikke bare et par stykker af de uvelkomne gæster, som Helene Mølgaard Pedersen fik besøg af.

    - Den sidste halvanden måneds tid er det eksploderet. De er i alle ender og afkroge af huset. Der er ikke et sted, de ikke er, fortæller hun og fortsætter:

    - Da vi skulle tage vores parasoller ned fra loftet, var de dækket af tusindvis af flæskeklannere.

    Flæskeklanner fra Helene Mølgaards hjem. (Foto: PRIVATFOTO)

    Og de mange biller har fået Helene Mølgaard Pedersen til at tilkalde forstærkning.

    - Vi kan ikke have vinduer eller døre til at stå åbent. Og så skal vi have skadedyrbekæmpelsesservice herud, der skal sprøjte hele huset. Det betaler vi selv for, og det er ikke altid, at en gang er nok.

    Hun er langt fra den eneste beboer i Hedensted, der er blevet invaderet af de mange biller.

    Særligt én teori går igen.

    - Vi hører hele tiden, at de kommer fra de lukkede minkfarme. Og det giver da klart mening for mig, siger hun.

    Helene Mølgaard er efterhånden ved at være godt træt af flæskeklannerne. (Foto: PRIVATFOTO)

    Den teori giver også mening, når man præsenterer den for Morten Helholm, der er områdeleder og biolog hos skadedyrsfirmaet Mortalin.

    - Jeg tror, at vi i branchen generelt er ret enige om, at det er, fordi man har slået alle minkbestande ned, og nu er der lige pludselig en hel masse sultne flæskeklannere, der ikke længere kan ernære sig derude og søger andre steder hen, siger Morten Helholm, der også sidder i bestyrelsen for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer, BS.

    Også Thomas Pape, der er insektforsker på Statens Naturhistoriske Museum, anser det for ganske sandsynligt, at flæskeklannerne kommer fra den nærliggende og nu nedlukkede minkfarm.

    - Det kan jeg sagtens forestille mig. Der kan have ligget rester af minkfoder eller blod, og det kan have skabt en rigtig god ynglesituation. Og så kommer der mange af dem, og de vil brede sig, når der bliver spist op af den føde, der var på farmen, siger han.

    Det er absolut ikke kun i Hedensted, at man har registreret problemet, fortæller Morten Helholm.

    - Det lader til, at der lige nu er store problemer med flæskeklannere. Ikke bare lokalt, men over hele landet.

    På minkfarmene var der nemlig masser af føde i minkfoderet og minkenes afføring til billerne og deres larver. Derfor var der ingen grund til, at flæskeklannerne skulle flyve fra farmene ud til naboområderne.

    - Flæskeklannerens livscyklus er, at mor lægger æg i noget føde. Så klækker larverne og vokser op inde i føden og spiser af det. Når de larver så bliver store og skal til at forpuppe sig, så finder de noget træ, som de gnaver sig ind i. De har typisk været i træværket på minkfarmene.

    - Det, der så sker nu, er, at de voksne flæskeklannere kommer ud af træværket, men de finder ikke noget føde, og så må de rejse ud i landet for at finde noget, de kan lægge deres æg i, forklarer han.

    Og selvom hundrede eller måske tusindvis af små biller klækket fra minkfoder og afføring absolut ikke er et drømmescenarie at få indenfor dørene, så er der ikke noget at frygte, da det kun er larverne, der graver sig ind i træværket.

    Det er vigtigt at sige, at bare fordi der kommer en flæskeklanner forbi, så er ens tag ikke ødelagt.
    Morten Helholm, biolog

    - Det er vigtigt at sige, at bare fordi der kommer en flæskeklanner forbi, så er ens tag ikke ødelagt. Det er ikke de voksne flæskeklannere, der gør skaden. Det er larven. Og den skal have noget føde, hvor den kan lægge æggene i, siger Morten Helholm.

    I Vestjysk Skadedyrskontrol har man også oplevet en mindre stigning i antallet af henvendelser om flæskeklanner-billen, fortæller ejer Mogens Gade.

    Han plejer dog at opfordre folk til at tage en dyb indånding og glæde sig over, at de typisk forsvinder af sig selv - uden brug af kemikalier.

    - Man kan sprøjte imod dem, men det mener jeg ikke, man behøver, siger skadedyrsbekæmperen, der dog medgiver, at de kan være 'ulækre' at få indenfor dørene i større antal.

    I Hedensted deler Thomas H. Barrett også i øjeblikket matrikel med massevis af de små, uønskede gæster.

    Den villavej, vi bor på, der er det helt ekstremt. Jeg tror, at det kan tælles på en hånd, hvor mange der ikke er blevet ramt.
    Thomas H. Barrett

    - De er lige pludselig begyndt at dukke op, og de kravler henover stuegulvet og i vindueskarme. Man ville ikke skulle være hos os i mange minutter, inden man fandt en, fortæller han.

    Han har haft besøg af en skadedyrsbekæmper for at slippe af med flæskeklannerne, og det har minimeret antallet.

    Men det er ikke kun hos ham, de har slået sig ned.

    - Den villavej, vi bor på, der er det helt ekstremt. Jeg tror, at det kan tælles på en hånd, hvor mange der ikke er blevet ramt, siger han.

    Hedensted Kommune afviser efter samtale med Fødevarestyrelsen, at flæskeklannerne er formeret i døde mink. Men det afvises ikke, at de kan have overvintret på de lukkede minkfarme.

  • Matematik-epidemiolog: Et kapløb mellem vaccinerne og Delta-varianten

    Den såkaldte Delta-variant, der første gang blev opdaget i Indien, er i vækst, og den vil på sigt blive den dominerende type - både på verdensplan og herhjemme. Siden 1. april er der registreret 215 tilfælde af Delta-varianten herhjemme. De seneste uger er den ifølge lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen vokset med foruroligende fart.

    - Delta-varianten er faktisk vokset fra ni tilfælde i uge 20 til 57 i uge 23. Og de 57 er et foreløbigt tal, som godt kan stige, når alle de positive prøver fra den uge er sekventeret.

    - Lige nu har vi et kapløb mellem, hvor mange der er vaccineret, og hvor mange der smittes, siger Andreasen til Ritzau og påpeger, at den mere smitsomme Delta-variant kan skabe en større epidemi.

    Ifølge de seneste oplysninger fra Statens Serum Institut har 50,9 procent af befolkningen fået det første stik, mens 27,6 procent er færdigvaccinerede.

  • Ultrakonservative Raisi valgt til ny præsident i Iran

    Den konservative kandidat Ebrahim Raisi har ifølge Irans indenrigsminister vundet præsidentvalget med 61,95 procent af de afgivne stemmer. Der var dog kun 48,8 procent af de iranske vælgere, som fandt det umagen værd at deltage ved valget. Det er den laveste valgdeltagelse i over 40 år.

    Den 60-årige ultrakonservative Ebrahim Raisi er Irans øverste dommer og tilhører landets ultrakonservative religiøse elite.

    Landets øverste religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, har kaldt valget en iransk sejr over fjendlig propaganda.

    Kun syv kandidater blev på forhånd godkendt af det religiøse Vogternes Råd, der afgør, hvem der må stille op. Siden trak tre af de godkendte kandidater sig under valgkampen.

  • Sønderjyske finder ny træner syd for grænsen

    Superliga-klubben Sønderjyske har fundet en ny cheftræner efter afskeden med Glen Riddersholm.

    Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

    Det bliver den 46-årige tysker Michael Boris, der overtager styringen i klubben.

    – Jeg kommer til at bringe nogle nye ideer med til klubben, og jeg vil have nye input med fra første dag, men jeg skal også se det hele an. Det hele kommer til at ske i tæt samarbejde med den nuværende stab, hvor jeg allerede har talt med flere af dem, og jeg har fået et rigtig godt indtryk af både dem og klubben, siger den nye cheftræner til klubbens hjemmeside.

    Michael Boris har tidligere stået i spidsen for blandt andet MTK Budapest i Ungarn og Ungarns U21-landshold. Michael Boris har underskrevet en kontrakt med Sønderjyske for de kommende to sæsoner.

    Michael Boris har senest stået i spidsen for MTK Budapest i Ungarn. (© MTK Budapest)
  • 243 bekræftede coronatilfælde det seneste døgn

    Der har været 243 bekræftede smittetilfælde med coronavirus siden i går.

    De er fundet på baggrund af 111.216 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,22.

    Antallet af indlæggelser er 76, hvilket er 8 færre end i går. Det er samtidig det laveste niveau siden 21. september sidste år.

    Af de indlagte er 20 indlagt på en intensivafdeling, heraf 15 i respiratorer. Det er samme antal som i går.

    Yderligere to er døde med coronavirus det seneste døgn. I alt 2.530 personer døde efter at være blevet smittet med corona.

    Opdateret med flere detaljer.

  • Sygeplejersker på gaden i hele landet for bedre lønvilkår

    Rundt i landet kan man støde på demonstranter, der kæmper for sygeplejerskers lønvilkår.

    Fra i dag strejker intet mindre ind 5.000 sygeplejesker nemlig, og det giver dem en oplagt mulighed for at komme på gaden og vise deres utilfredshed.

    Blandt andet på Christiansborgs Slotsplads.

    • Der er mødt mange op i solskinnet på Christiansborg Slotplads for at demonstrere for bedre løn til de danske sygeplejersker. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)
    • Skilte med sloganet "Vi er mere værd" går igen på tværs af slotspladsen. Sygeplejerskerne mener ikke, at deres lønramme er tidssvarende. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)
    • For nogen er skilte ikke nok. Midlertidige tatoveringer med teksten "Vi er mere værd" er også noget, flere gør brug af. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)
    • Scenen, hvor de strejkende kan sætte ord på det, de kæmper for, bliver brugt flittigt. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Dansk Sygeplejeråd har også annonceret demonstrationer i blandt andet Aarhus, Randers, Sønderborg og Middelfart.

  • Danmarks Idrætsforbund har fundet sin nye formand: Hans Natorp overtager posten

    Hans Natorp er ny formand i Danmarks Idrætsforbund (DIF). Det er netop afgjort efter et kampvalg på DIF's årsmøde, hvor han besejrede Thomas Bach med stemmerne 76 mod 71.

    Dermed er det altså Hans Natorp, der kommer til at have ansvaret for rundt regnet to millioner danskeres fritidsinteresser i foreningsidrætten. Han har hidtil været næstformand i DIF, ligesom Thomas Bach.

    Hans Natorp afløser Niels Nygaard, der de seneste 14 år har været formand i Danmarks største idrætsorganisation.

    Læs mere om posten her.

    Hans Natorp er blevet valgt som ny formand for Dansk Idrætsforbund. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
  • Casper Schrøder: Sådan kan sygeplejerskernes strejke ende

    Strejkende sygeplejersker demonstrerer på Christiansborg Slotsplads i København i dag. Sygeplejerskerne ønsker mere i løn, da faget fortsat er i en lavere lønramme, hvor det blev placeret som et 'kvindefag' i 1969. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Hvis nogen fortæller dig, at de har gennemskuet, hvordan sygeplejerskernes strejke ender, så er de fulde af løgn. Så det vil jeg ikke gøre.

    Men jeg vil her på strejkens første dag forsøge at beskrive det spil, som nu skal i gang, og hvordan og ikke mindst hvornår, det kan ende.

    Sygeplejerskerne strejker efter at have sagt nej til at stige med 5 procent i løn de næste tre år. De vil have et markant løft af lønnen, som de mener er for lav og holdt nede af, at de traditionelt har været flest kvinder.

    Konflikter på arbejdsmarkedet er altid indviklede – og denne gang er det endnu mere kompliceret, end det plejer. Se det som et skakspil med et meget større bræt og mange flere brikker end normalt.

    For hvert træk spilleren tager, er situationen ny, og mulighederne for, hvordan spillet ender, er ændret. Denne gang er det ovenikøbet som om de kendte spilleregler ikke længere gælder.

    Normalt er der to spillere, lønmodtagerne og arbejdsgiverne, og det er mellem dem, at forhandlingerne skal afgøres. Men sygeplejerskernes lønkrav er i realiteten slet ikke rettet mod arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne, som de ellers kan forhandle med. Begge parter har mere eller mindre åbent erkendt, at arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne ikke har pengene til et lønløft. Kravet er i stedet rettet mod en tredje spiller, Folketinget.

    Men her kommer regelbogen ind. For så længe spillet mellem sygeplejerskerne og deres arbejdsgivere ikke er afsluttet – og det er det ikke, så længe strejken kører – så vil politikerne ikke træde ind på brættet med løsninger.

    Med deres nej har sygeplejerskerne revet reglerne i stykker, og det gør bestemt ikke enden på strejkespillet mere forudsigelig.

    Men. Lad os tage alle brikkernes udfaldsmuligheder fra en ende af:

    Sygeplejerskerne forhandler en ny overenskomstaftale på plads med arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne, som medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd stemmer ja til.

    Lige nu virker denne mulighed meget lidt sandsynlig, og det erkender både sygeplejerådets formand Grete Christensen og chefforhandler Anders Kuhnau da også.

    Parterne vil altid stå stejlt over for hinanden først i en strejke, men denne gang er der nok mere om snakken end sædvanligvis. Når man grundlæggende gennem måneders forhandlinger har været enige om, at der ingen penge er i regionerne og kommunerne til at levere et lønløft, og at pengene skal komme fra et helt andet sted, Christiansborg, ja så der ikke meget at snakke om ved et forhandlingsbord.

    Set fra arbejdsgivernes side, så har man ingen handlemuligheder, og man har allerede skrevet under på en opfordring til regeringen om at nedsætte en lønkomite, der skal undersøge problemet og anbefale løsninger.

    Selv hvis det skulle lykkes at få en aftale på plads med symbolske erklæringer og mindre beløb, så er det tvivlsomt, om den kan indeholde resultater, som sygeplejerskerne vil stemme ja til, efter de stemte massivt nej til forligsinstitutionens mæglingsskitse.

    Alene af den grund vil parternes interesse i at forhandle en aftale være begrænset. Lige nu er meldingen da også, at der ingen møder er mellem parterne.

    Regeringen fremsætter et lovforslag, som vedtages af Folketinget, der afslutter strejken. I stedet for at sygeplejerskerne forhandler en aftale på plads med arbejdsgiverne, er det et flertal i Folketinget, der bestemmer, hvordan vilkårene og rammerne for sygeplejerskerne skal være frem til næste overenskomstforhandling.

    Lige nu er det mest sandsynlige, at strejken ender med et lovindgreb, alene af den grund at en aftale ved forhandling virker usandsynlig. På et eller andet tidspunkt skal strejken slutte.

    Bare fordi man forsøgsvis kan forudsige, at et lovindgreb kommer, så er det straks sværere at spå om, hvordan det vil se ud – og ikke mindst hvornår det vil komme.

    Et lovindgreb kommer efter 1-2 ugers strejke.

    Folketinget vil være tilbageholdende med at gribe ind, med mindre sundhedsvæsnet viser sig at blive meget påvirket, eller der rejser sig et krav fra befolkningen om det.

    Sådan lyder det i hvert fald i de kendte spilleregler, hvor politikerne skal lade konflikten spille så længe som muligt mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne som en del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Alligevel taler nogle ting for et hurtigt indgreb.

    Tidligere på året var forudsigelsen fra flere sider, at et lovindgreb kunne komme hurtigt, fordi hospitalerne var under pres med corona-patienter.

    Lige nu er presset taget af på sundhedsvæsnet, men alligevel må man politisk tage højde for en mulig stigning igen efter sommer, drevet af sæson og af nye mutationer. Man har med andre ord ikke lyst til at stå med et sundhedsvæsen med ophobede arbejdspukler og et tyndslidt personale, hvis den situation skulle opstå.

    Og så er det ikke kun parterne, der har erkendt, at en løsning næppe skal findes mellem dem, men på Christiansborg. Hvorfor lade ugerne slæbe sig afsted med strejke, når alle – også befolkningen – godt er klar over, at det er regeringen og Folketinget, der i sidste ende skal tage stilling til utilfredsheden – uanset om deres svar er mere i løn til sygeplejerskerne eller ej.

    Et lovindgreb kommer efter 3-8 uger – eller senere.

    Andre ting taler for, at danskerne og de strejkende skal væbne sig med tålmodighed.

    Strejken er ret lille – kun hver tiende sygeplejerske er udtaget til strejke, hvilket er væsentligt færre end ved tidligere konflikter – og den kommer til at køre hen over sommeren, hvor aktiviteten nogle steder i forvejen er lavere end normalt. Der vil være aflysyninger, men tidligere konflikter har ramt hårdere.

    Til det kommer, at sygeplejerskerne står alene med deres konflikt. Alle andre offentligt ansatte har stemt ja til deres overenskomster og er gået tilbage til arbejdet – også andre grupper som jordemødre, pædagoger og SOSU’er, som finder deres løn for lav.

    Et hurtigt indgreb – uanset udformning – kan blive opfattet som en redningskrans til sygeplejerskerne, der er ved at drive til søs i den arbejdsnedlæggelse, som de selv har startet. En strejke skal ikke være uden konsekvenser at indlede, derfor må man vente med et indgreb.

    Samtidig er befolkningen gået på ferie og skænker ikke sygeplejerskernes løn og strejken i sundhedsvæsnet mange tanker, medmindre de selv er direkte berørt. Imens vil sygeplejerskerne mærke et stigende pres i takt med at de må afbestille deres private sommerplaner, fordi det ikke er tilladt at starte ferie under en strejke.

    Risikerer konflikten at gå over i historiebøgerne som sygeplejerskernes ensomme sommerferiestrejke?

    Og her til sidst er der selvfølgelig også den barske realitet i et strejkespil, hvor intet kan udelukkes. Der kommer hverken en aftale eller lovindgreb. Den ret lille strejke bliver hen over sommeren ikke bare glemt af befolkningen, men også af politikerne. Til sidst giver sygeplejerskerne op og må finde en måde at afblæse strejken på ved egen kraft.

  • Vurderinger slår fast: Staten købte Holmegaard til overpris

    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye besøgte i maj det planlagte udrejsecenter Holmegaard og mødtes efterfølgende med beboere på Langeland. Planerne blev senere droppet efter massiv kritik. (Foto: Tim K. Jensen © Ritzau Scanpix)

    Pengene sad løst, da Udlændingestyrelsen købte ejendommen Holmegaard på Langeland for at bruge det som udrejsecenter for udvisningsdømte udlændige og personer på tålt ophold.

    Købsprisen på 13,5 millioner kroner lå et godt stykke over, hvad ejendommen blev anslået til at skulle koste i to vurderingsrapporter, som Kammeradvokaten havde indhentet i rådgivningen af Udlændingestyrelsen, som købte Holmegaard på Udlændinge- og Integrationsministeriets opfordring.

    Det viser aktindsigt i de to vurderinger, som DR Fyn har fået sammen med Kammeradvokatens bemærkninger til rapporterne.

    Her fremgår, at de to vurderinger lyder på 5,35 millioner kroner, som svarer til den offentlige vurdering, og 10,5 millioner kroner.

    Det viser, at Socialdemokratiet ikke har den store respekt for danskernes surt tjente skattekroner.
    Morten Dahlin, Venstre

    Så der er noget, som ikke stemmer, mener Mai Mercado, gruppeformand for de konservative, der har været en af de skarpeste kritikere af regeringens planer om at placere et udrejsecenter på Langeland.

    - Hvordan kan man ende med at betale en pris, der er lysår fra de to vurderinger, man har fået? Det tyder på, at man rigtig gerne ville have den ejendom i ly af mørket, og så ender man med at betale overpris. Det er ikke okay, siger hun.

    Også Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, der tidligere har kritiseret regeringen i sagen, mener, at regeringen har optrådt amatøragtigt.

    - Og det viser, at Socialdemokratiet ikke har den store respekt for danskernes surt tjente skattekroner. Der er ikke nogen formildende omstændigheder, siger han.

    Regeringens planer om et udrejsecenter på Holmegaard blev som bekendt droppet igen, fordi den havde et politisk flertal imod sig. Men købet af Holmegaard står ved magt.

    Bag vurderingerne af Holmegaard står henholdsvis firmaet Newsec Advisory, der administrerer og rådgiver om ejendomme i Nordeuropa, og erhvervsmægleren Nordicals afdeling i Svendborg, der har lokalt kendskab.

    Af Kammeradvokatens bemærkninger til vurderingsrapporterne fremgår det, at Udlændingestyrelsen tidligere har fået tilbudt at købe ejendommen. For to år siden - i juni 2019 - tilbød den tidligere ejer at sælge Holmegaard for 8,5 millioner kroner, uden at det resulterede i et salg.

    Så det vidner om at staten har været en dårlig købmand. Det er noget svineri, især når processen også er foregået hen over hovedet på både langelænderne og Folketinget.
    Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti

    Mai Mercado mener ikke, at ejendommen kan være steget så meget i pris på så kort tid.

    - Så det vidner om at staten har været en dårlig købmand. Det er noget svineri, især når processen også er foregået hen over hovedet på både langelænderne og Folketinget. Og nu ved man så ikke, hvad man skal gøre med ejendommen. Det har jeg meget lidt respekt for, siger hun.

    Kammeradvokaten bemærker til vurderingerne, at behovet for at overtage ejendommen med kort frist vil kunne medføre et tab for sælgers forretning, og derfor vil sælger med rimelighed kunne forlange en højere pris.

    Ægteparret, der ejede Holmegaard, har senest drevet vandrehjem i ejendommen. Men en aktindsigt fra Langeland Kommune viser, at de tidligere ejere af Holmegaard slet ikke havde tilladelse til at drive vandrehjem på grund af manglende tilladelser og brandsikkerhed.

    Så sent som dagen før, Holmegaard blev præsenteret som nyt udrejsecenter, fik de tidligere ejere et påbud mod at drive vandrehjem.

    Det er der ikke taget højde for i vurderingen af ejendommen, men det er viden, Kammeradvokaten har haft.

    Man har skullet gennemføre et højt profileret politisk projekt, og så kan man forvente, at prisen reguleres efter det. Det retfærdiggør i ret vidt omfang, at man betaler mere end nødvendigt.
    Sten Bønding, professor i forvaltningsret, Aalborg Universitet

    Og Mai Mercado har kun hovedrysten til overs for det.

    - Det virker, som om man har sat et barn til at forhandle, for der kan ikke være noget tab, hvis forretningen ikke er lovlig. Og derfor ikke noget, der kan berettige til en højere pris, sige hun og peger på, at ansvaret ligger hos udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

    - Nu har jeg selv prøvet være minister, og det er altid ministerens ansvar. Til syvende og sidst agerer en styrelse på ministerens vegne, siger hun.

    Mai Mercado vil tage oplysningerne med på et kommende samråd 28. juni og stille flere spørgsmål til ministeren om, hvad der skal ske med Holmegaard.

    Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, mener dog, at det er svært at sige, at Udlændingestyrelsen har gjort noget forkert. Men han vil ikke afvise, at handlen har været dårligt købmandskab fra Udlændingestyrelsen.

    - Prisen afhænger jo meget af den konkrete situation, og her har staten ikke stået i en almindelig markedsmæssig situation. Man har skullet gennemføre et højt profileret politisk projekt, og så kan man forvente, at prisen reguleres efter det. Det retfærdiggør i ret vidt omfang, at man betaler mere end nødvendigt, siger han.

    DR Fyn har bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet om et interview med ministeren, men ministeriet henviser til Udlændingestyrelsen, som har købt Holmegaard.

    Udlændingestyrelsen skriver i et svar til DR, at den endelige købspris er et resultat af forhandlingen med sælger.

  • 26-årige Emilie tilpasser virtual reality til afrikanske stammefolk

    (Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp)

    Kan du huske dengang, du fik din første smartphone i hånden?

    Du skulle ikke længere trykke to gange på tretallet for at få bogstavet ’e’ frem i en sms. Og når en person ringede, skulle du nu swipe med din finger til højre for at tage imod et opkald i stedet for at trykke på knappen med billedet af et grønt telefonrør.

    Men kan du huske, om du havde problemer med at bruge telefonens nye funktioner, efter de klassiske knapper var forsvundet? Nok ikke.

    I et land som Danmark er vi opdraget med teknologi. Det betyder, at vi hurtigt adopterer de teknologiske præmisser for at bruge et nyt produkt.

    - Men det meste af teknologien bliver også baseret på os, der har teknologien. Det betyder, at vi i den vestlige verden allerede er præget af, hvordan vi bruger teknologien.

    Det fortæller 26-årige Emilie Maria Nybo Arendttorp, der har en kandidat i medialogi på Aalborg Universitet med speciale i interaktion.

    Emilie Maria Nybo Arendttorp har et seks måneder været i Namibia for at observere, hvordan San-folket reagerer, når de bruger virtual reality. (Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp © (c) privatfoto)

    Hun har gjort det til sin mission at se på, hvordan personer interagerer og gestikulerer i andre kulturer, så de kan blive mere inkluderet i teknologien.

    - Virtual reality er en af de nyeste teknologier. Der tænker jeg, at det er vigtigt at få fat i forskellige kulturers interaktioner, i stedet for at folk fra andre kulturer er tvunget til at lære, hvordan vi gør det.

    Hun frygter, at andre end højteknologiske kulturer som Vesten og Asien i fremtiden vil blive hægtet af, fordi teknologien ikke er udviklet til at være naturlig at bruge med deres bevægelser.

    - Er det teknologien, der skal styre, hvordan vi bruger det? Eller er det egentlig os mennesker, der burde have en indflydelse på, hvordan teknologien bliver designet, spørger Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    Derfor har hun i et halvt år opholdt sig i en lille landsby, der gemmer sig i ørkenens bushområde i udkanten af Namibia. Donkerbos hedder den.

    I Donkerbos bor omkring 200 personer fra den traditionelle San-kultur. Landsbyen ligger uden for dækning af mobil- eller fastnetværket, og indbyggerne har heller ikke elektricitet.

    For at komme til samlingen af metalskure skal man efter to timer på grusvejen fra den nærmeste landevej køre yderligere 30 kilometer i et sandspor.

    Med andre ord. Donkerbos emmer ikke af den teknologiske udvikling, vi ser globalt.

    Donkerbos er en lille landsby i Namibia. (Foto: Mapcreator)

    Derfor var indbyggerne i Donkerbos perfekte til Emilies VR-studie.

    - I Danmark kan jeg vise dig en interaktion, som jeg har bestemt, og så vil de fleste personer bare acceptere den. I Donkerbos bliver der stillet spørgsmålstegn ved, om interaktionen falder naturligt ind i deres bevægelser.

    Og vi bevæger os og interagerer forskelligt afhængig af kulturer, forklarer Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    Pludselig vil man ikke længere kunne give teknologien til en ny bruger, fordi der er en hel træningsproces bag.
    Emilie Maria Nybo Arendttorp

    For mens en armbevægelse som ’kom tættere på’, hvor din håndflade vender mod dit eget ansigt, og du vinker en person tættere på dig, er den samme i Danmark som i Donkerbos, er andre interaktioner helt anderledes.

    - For eksempel når de viste med hænderne, hvordan man skulle spise. Der vil vi højst sandsynligt prøve at lave en kniv og gaffel, mens mændene i Donkerbos vendte tommelfingrene opad og roterede dem frem og tilbage mod ens mund, fortæller hun.

    Derfor er det vigtigt, at naturlige bevægelser har en rolle, når vi bliver præsenteret for en ny teknologi som for eksempel virtual reality, mener Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    - Hvis vi fortsætter med at udvikle os i den stil, vi gør nu, hvor brugeren skal lære teknologien baseret på andre kulturer, kan man pludselig ikke længere give teknologien til en ny bruger, fordi der er en hel træningsproces bag.

    Indbyggerne i Donkerbos fik derfor indflydelse på, hvilke bevægelser de mente, der var oplagte at integrere i VR-oplevelserne.

    Og der gik ikke længe, før San-folket opdagede, at for eksempel de interaktive knapper i VR-verdenen ikke fungerede for dem.

    - Det ville være lettere at kunne tage et VR-headset på og så bare bruge nogle bevægelser, der falder en helt naturligt. Det er ikke altid, at bevægelserne falder naturligt, når man bruger VR, fortæller Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    Brugerne testede VR-brillerne og gav i grupper feedback på, hvordan de gerne ville have, at brillerne reagerede på bevægelserne. (Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp © (c) privatfoto)

    For San-folket i Donkerbos er det vigtigt at kunne bruge VR-teknologien.

    Stammefolket består af cirka 25.000-35.000 personer fordelt i hele Namibia, men de er blevet glemt og udstødt af resten af landets 2,5 millioner indbyggere.

    - San-folket vil gerne mere på banen. Men de er i tvivl om, hvilken side af sig selv, som de gerne vil præsentere. På den ene side har de en meget traditionel kultur, hvor de tidligere har boet i stråhytter og gået med lændeklæder, men lige nu går de mere rundt i vestligt tøj, som bliver doneret til dem, fortæller Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    Gennem VR-teknologi har Emilie Maria Nybo Arendttorp designet et virtuelt campsite til San-folket i Donkerbos.

    Ud fra den virtuelle verden kunne folket visualisere ideer, som de har for deres campsite.

    Med hjælp fra deres bevægelser kunne de i spillet tilføje telte, bål, toiletter, traditionelle stråhytter og en gazebo til at skabe skygge.

    - De kan også bruge VR-teknologien til at fortælle deres egen historie, og de vil gerne bruge det til at komme på kortet igen, så de ikke bliver helt glemt, siger hun.

    Ved hjælp af brillerne kan brugerne se en virtuel udgave af deres landsby. (Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp © (c) privatfoto)

    Emilie Maria Nybo Arendttorp håber, at flere studier i interaktioner med andre kulturer vil skabe mere diversitet i fremtidens teknologi.

    - Når man står og for eksempel skal til at designe virtual reality, skal man gøre op med sig selv, om systemet skal være effektivt eller naturligt. Udviklerne skal hele tiden prøve at ramme en balance, men jeg synes, at man skal tage sin brugergruppe med ind i sine overvejelser.

    Emilie er heller ikke færdig med at besøge Donkerbos. I samarbejde med Aalborg Universitet skal hun tilbage til Namibia og lave flere observationsstudier med San-folket.

    Hvis man kunne bruge nogle af sine naturlige interaktioner, mener jeg, det vil gøre hele oplevelsen med virtual reality meget bedre.
    Emilie Maria Nybo Arendttorp

    Dernæst er drømmen at komme til Malaysia og lave et lignende forsøg med et stammefolk i regnskoven.

    - Derefter vil jeg gerne tage det hele tilbage til Danmark eller Tyskland, hvor jeg vil undersøge, om interaktionerne ville være brugbare og forståelige her, siger Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    I Emilies ideelle teknologi-verden ville det være sådan, at når man i fremtiden tog et par VR-briller på og for eksempel valgte sprog, fulgte områdets gestik også med, så ens egne naturlige bevægelser tilpassede sig spildesignet.

    - Det kunne være en fed udvikling for VR, når teknologien alligevel bliver bedre og bedre. Hvis man kunne bruge nogle af sine naturlige interaktioner, mener jeg, det vil gøre hele oplevelsen med virtual reality meget bedre, fortæller hun.

  • Der var tropenat på Bornholm og Amager, og det er helt usædvanligt, at vi har det så tidligt

    Det krævede ikke et termometer for at konstatere, at der mange steder i landet var tale om en usædvanlig varm nat.

    På målestationerne i Københavns Lufthavn, Rønne Lufthavn og Hammerodde på Bornholm blev der registreret tropenætter, hvor temperaturen aldrig var under 20 grader.

    At det sker før sankthansaften er 'helt usædvanligt', siger DR Vejrets Anders Brandt.

    - Det er normalt kun noget, vi oplever i juli og sensommeren, når vandet i forvejen er varmt.

    Ingen steder i landet har der siden årtusindskiftet været tropenat så tidligt i juni, og ved Hammerodde, hvor data rækker tilbage til 1874, skal man 104 år bagud, før man finder en varmere juninat.

  • Pape på Folkemødet: Et omsorgsdanmark kræver et indtjeningsdanmark

    Det er ingen sag at skabe 11.000 job.

    Det lader det i hvert fald til, hvis man spørger Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative.

    I sin formandstale på Folkemødet i Allinge på Bornholm fremlagde han sin formel for, at det kan lykkes.

    Han mener, det er et problem, at regeringen har sat skatterne op.

    - Hvis vi skal have råd til omsorgsdanmark, skal vi forbedre vilkårene for indtjeningsdanmark, siger Pape.

    Blandt andet skal bistanden til de nyuddannede akademikere sættes ned, folkepensionister skal kunne arbejde uden at blive trukket i folkepensionen, og arbejdsløse indvandrere skal i arbejde, siger Søren Pape Poulsen.

    Overførselsindkomsterne bør ifølge formanden også fortsat reguleres mindre. Dog med undtagelse af folkepension og førtidspension.

  • Landsholdskant om Eriksen-besøg: Det var megadejligt

    Christian Eriksen besøgte landsholdslejren i Helsingør, efter han blev udskrevet fra Rigshospitalet i går.

    Og det gjorde et stort indtryk på mange af spillerne på det danske herrelandshold i fodbold.

    Blandt andre kantspiller Andreas Skov Olsen.

    - Det var megadejligt. Det gav lidt en ro at kunne se ham gå rundt og smile. Også hans familie. Det er dejligt at se, at de er okay efter det, der er sket, siger Andreas Skov Olsen.

  • Folkemødets sidste dag - se partiledernes taler her

    (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Hvornår kan du se partilederne tale?

    Kl. 10: Søren Pape Poulsen, De Konservative

    Kl. 11: Isabella Arendt, Kristendemokraterne

    Kl. 13: Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

    Kl. 15: Mai Villadsen, Enhedslisten

    Kl. 18: Pernille Vermund, Nye Borgerlige

  • Politiet leder fortsat efter flugtbilist efter livsfarlig påkørsel af 31-årig betjent

    Østjyllands Politi efterlyser fortsat 20-årige Mohamad Tarek Younes i forbindelse med et alvorligt færdselsuheld fredag aften i Aarhus.

    Her blev en politibetjent påkørt og pådrog sig alvorlige skader.

    Påkørslen foregik i krydset mellem Silkeborgvej og Åby Ringvej i Åbyhøj ved Aarhus.

    Trods mange henvendelser fra borgere og assistance fra helikoptere, så har politiet endnu ikke fundet Mohamad Tarek Younes, der formedes at have siddet bag rattet på bilen.

    - Vi er meget taknemmelige for den hjælp, vi har fået fra befolkningen i denne sag, og vi arbejder fortsat intenst på at finde frem til den eftersøgte, siger Gert Bisgaard, politiinspektør ved Østjyllands Politi, i en pressemeddelelse.

    Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om betjentens tilstand, der i går blev beskrevet som kritisk.

    Oplysninger, der kan hjælpe politiet i eftersøgningen, kan rettes til Østjyllands Politi på telefon 114.

  • Ny DIF-formand skal vælges: Får ansvaret for danskernes interesser i foreningsidrætten

    Efter 14 år med den samme formand er det tid til udskiftning i toppen af Danmarks Idrætsforbund.

    Senere i dag skal der nemlig stemmes om, hvem der skal erstatte Niels Nygaard, der hidtil har haft ansvaret for rundt regnet to millioner danskeres fritidsinteresser i foreningsidrætten.

    De to næstformænd i DIF, Hans Natorp og Thomas Bach, er indstillet til formandsposten.

    En vigtig opgave for den nye formand er at genopbygge dele af foreningslivet, der har lidt under coronakrisen.

    DIF oplyser, at cirka 73.000 danskere i 2020 og de første fire måneder af i år har meldt sig ud af en forening.

    Det svarer til cirka fem procent af det samlede antal medlemmer.

  • Konflikten er i gang: Tusinder af sygeplejersker strejker

    Fra i dag vil patienter landet over få udskudt behandlinger og aflyst operationer, mens danske sygeplejersker kæmper for en bedre løn.

    5.000 sygeplejersker strejker nemlig fra i dag, efter et stort flertal af sygeplejerskerne stemte nej til et nyt forslag til overenskomst.

    Dansk Sygeplejeråd har varslet, at strejken potentielt kan vare i mange uger om nøvendigt.

    På konfliktens første dag viser en ny måling pæn opbakning i befolkningen til sygeplejerskerne. Undersøgelsen, som Epinion har lavet for DR, viser, at 44 procent af danskerne støtter strejken. Mens 17 procent er imod. Og 35 procent er hverken for eller imod.

  • Kvinder sagsøger Pornhub for videoer af overgreb og mindreårige

    En række kvinder har sagsøgt en canadisk virksomhed, der ejer Pornhub, som er en af verdens største pornohjemmesider, skriver Ritzau.

    Det skyldes, at Pornhubs moderselskab ved navn MindGeek ifølge i alt 34 kvinder har skabt en platform med "børnepornografi og voldtægtsvideoer".

    Kvinderne har det tilfælles, at de ifølge anklagerne i sagen har optrådt uden samtykke i videoer på Pornhubs hjemmeside, der viser voldtægter, seksuelt misbrug eller billeder af dem, da de selv var mindreårige.

    Kvinderne mener, at hjemmesiden "sandsynligvis er det største ikke-regulerede lager af børnepornografi i Nordamerika".

    I en erklæring udtaler Pornhub, at virksomheden har "nultolerance" over for ulovligt indhold, og at alle anklager undersøges.

    Pornhub kalder samtidig beskyldningerne om, at det er en kriminel virksomhed, for "fuldstændig absurde".

  • Job og uddannelse til psykisk syge i behandling er en succes: Line har fået håb for fremtiden

    33-årige Line Persson gør rent to timer om ugen. En aftale, hun har fået ved hjælp af sin IPS-kontaktperson. Arbejdet har givet hende håb om, at hun med tiden kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. (Foto: Lærke von Hahn © (c) DR)

    Line Persson hiver gulvskrubben op ad vandet. Hun vrider den og gør klar til de næste strøg hen over det beskidte skolegulv.

    Hun gør rent på en friskole to timer om ugen, men det er ikke nogen let opgave for 33-årige Line Persson. Hun har bipolar lidelse, og har været ind og ud af hospitalet i flere år.

    - Jeg har haft mange depressioner. Det har været et helvede. Jeg har brugt mange måneder liggende i sengen med selvmordstanker, selvskadende adfærd og været indlagt i psykiatrien, siger Line Persson.

    Men nu er hun blevet tilknyttet en mentorordning, som skal hjælpe svært psykisk syge med at komme i job eller uddannelse, selvom de stadig er i behandling i psykiatrien.

    Mentorordningen hedder IPS. Her får patienten en fast kontaktperson, der skal støtte og motiveres. Kontaktpersonen hjælper også med jobafklaringsforløb og at skabe overblik.

    I landsforeningen for Bedre Psykiatri glæder man sig over den nye ordning, som i højere grad har fokus på det enkelte menneske.

    - For mennesker med psykisk sygdom er det som med alle andre; det er enormt vigtigt at have et job og have nogle at være noget for. Det er med til at gøre, at vi får det bedre, og vi bliver gladere. Og for mennesker med psykisk sygdom bidrager det faktisk også til, at man bliver rask, siger Generalsekretær i Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensen.

    Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun hver fjerde med en psykisk lidelse er i arbejde. Men nu er mere end 20 kommuner i hele landet i gang med at implementere ordningen.

    I Region Sjælland tilbyder 14 ud af 17 kommuner IPS-ordningen til deres psykiatriske patienter, og det skyldes gode resultater fra et forsøg med indsatsen i Holbæk, Slagelse og Kalundborg over en treårig periode.

    Tal fra testperioden viser, at samlet set kom 58 procent af de patienter, som var tilknyttet ordningen, i job eller uddannelse.

    Efter afslutning af forløbet var 52 procent stadig i beskæftigelse.

    Ifølge Johannes Patursson, som er projektleder for IPS i Slagelse Kommune, virker indsatsen, fordi man tager udgangspunkt i det, som borgerne gerne vil.

    - Fordi man er patient i psykiatrien, er det ikke ensbetydende med, at man ikke gerne vil have et liv som alle andre, siger han.

    Fordi man er patient i psykiatrien, er det ikke ensbetydende med, at man ikke gerne vil have et liv som alle andre.
    Johannes Patursson, IPS-projektleder, Slagelse Kommune

    Ud over, at der er stor succes med at få psykisk syge i uddannelse eller job med hjælp fra IPS-ordningen, så har det også en række økonomiske effekter, siger Thomas Nordahl Christensen, seniorforsker hos Psykiatrisk Center København.

    - Når vi ser på de borgere, der har været igennem et IPS-forløb og de ydelser, de får i sundhedssektoren og sociale ydelser, så ser vi, de samlede omkostninger er væsentlig lavere end den traditionelle jobcenterindsats, siger han.

    Selvom en arbejdsuge på to timer ikke lyder af meget, giver det Line Persson en anden identitet end at være psykisk syg.

    (Foto: Lærke von Hahn © (c) DR)

    - Det har givet mig troen på, at jeg godt kan være på arbejdsmarkedet, hvor jeg ikke nødvendigvis skal presses udover mine udfordringer og grænser, siger hun.

    Og hun håber da også på, at hun med tiden kan komme til at arbejde mere end to timer om ugen:

    - Det er ligesom, når man begynder at løbetræne, så er man nødt til at starte med at løbe to minutter ad gangen. Det er lidt det samme, som jeg prøver nu. Jeg kunne godt tænke mig at komme til at arbejde med mennesker om nogle år, siger hun.

  • Nu er konflikten i gang: Flest danskere støtter sygeplejerskernes strejke

    Sygeplejerskerne stemte nej til et overenskomstforlig, som fagforeningen havde forhandlet hjem med arbejdsgiverne, og i mandags blev det klart, at en strejke ville gå i gang i dag. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    Fra i dag vil patienter landet over få udskudt behandlinger og aflyst operationer.

    5.000 sygeplejersker er gået i strejke, efter et stort flertal af sygeplejerskerne stemte nej til et nyt forslag til overenskomst og nu kræver mere i løn.

    På konfliktens første dag viser en ny måling stor opbakning i befolkningen til sygeplejerskerne, vurderer eksperter. Undersøgelsen, som Epinion har lavet for DR, viser, at 44 procent af danskerne støtter strejken. Mens 17 procent er imod. Og 35 procent er hverken for eller imod.

    Samtidig mener 58 procent, at der bør sættes flere penge af på finansloven til mere i løn til sygeplejerskerne. Det er 20 procent uenige i.

    - Det er interessant, at der faktisk er en stor opbakning til sygeplejerskernes strejke, siger Laust Høgedahl, lektor ved Aalborg Universitet.

    Og netop holdningen i befolkningen bliver afgørende, understreger han.

    - Offentligt ansatte kan jo ikke ramme arbejdsgiverne på pengepungen, som man går efter med arbejdskonflikter på det private arbejdsmarked. Her er politikerne jo arbejdsgivere. Og dem kan man ramme, hvis de får en folkestemning imod sig, siger Laust Høgedahl.

    Han bider mærke i, at opbakningen er på samme niveau som den store strejke i 2008. Men til forskel fra dengang har en større del af befolkningen – mere end en tredjedel - ikke afgjort, om de er for eller imod strejken.

    - Når strejken først ruller, vil mange borgere jo opleve generne af strejken. Så bliver det spændende at se, hvor den store gruppe, der ikke har forholdt sig til strejken endnu, svinger hen. Om de er for eller imod strejken, forklarer eksperten.

    Sygeplejerskerne stemte nej til en lønstigning på godt 5,52 procent over de kommende tre år. I samme periode forventes inflationen af stige med godt 3,5 procent.

    Men ifølge sygeplejerskerne, har de og andre offentlige grupper, der historisk har bestået af flest kvinder, i mange år fået en lavere løn, end for eksempel skolelærere og politibetjente.

    Chefforhandler for Danske Regioner Anders Kühnau (S) erkendte mandag, at han ikke kan se en løsning på konflikten.

    - Pilen peger på Folketinget og regeringen som dem, der afslutter den her konflikt, konstaterer Laust Høgedahl.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke medvirke i et interview eller kommentere undersøgelsen. Tirsdag sagde ministeren, at ”konflikten må gå sin gang”.

    - Konflikten er en del af den forhandlingsproces, der er. Og den skal have lov til at udspille sig, sagde han.

    Peter Hummelgaard ville ikke kommentere, om han støtter sygeplejerskernes krav om mere i løn.

    - Regeringen er ikke part i den her konflikt. Det er meget vigtigt at sige. Og det er også derfor, at jeg som beskæftigelsesminister, som i allersidste instans kan se sig nødtvunget til at gribe ind, skal holde mig på lang afstand. For regeringen har ikke noget udpræget ønske om at gribe ind, udtalte han.

    Undersøgelsen viser også, at der er lavere opbakning til at give sygeplejerskerne mere i løn, hvis det fører til skattestigninger. 33 procent går ind for mere løn til sygeplejerskerne, hvis det fører til højere skat, mens 43 procent er imod.

    Interessant er det også, at opbakningen til at give mere i løn generelt til de lavest lønnede offentligt ansatte er større, end opbakningen til sygeplejerskernes lønkrav.

    Igennem historien har der været op mod 50 politiske lovindgreb i arbejdskonflikter, forklarer lektor Laust Høgedahl.

    I 1999 greb regeringen ind overfor en strejke blandt sygeplejerskerne efter en uge. Men i 2008 fik sygeplejerskernes strejke lov at løbe syv uger uden indgreb, før parterne selv vendte tilbage til forhandlingsbordet og blev enige om et kompromis.

    Hvad betyder den her undersøgelse for regeringens muligheder?

    - Regeringen sidder hele tiden og kigger på, hvor befolkningens sympati ligger. Og er der stor sympati til arbejdskonflikten, så er det selvfølgelig sværere for en regering at gribe ind, for de kan få en folkestemning i mod sig, vurderer eksperten.

  • 2020's bedste og mest nyskabende serie er tilbage: 'Det er ikke en serie for de pinlighedssarte'

    Dave Burd er tilbage i rollen som Dave – også kendt under rapaliasset Lil Dicky – i anden sæson af 'Dave'. (© HBO)

    - I just took a shit in Korea, rapper Lil Dicky, mens han er ved at indspille musikvideoen til hans kommende k-pop-sang, som han håber vil blive et bredt kulturelt hit.

    Han er på den ene side nervøs for, om han nu er respektfuld overfor den koreanske kultur og samtidig komplet blind overfor ufølsomheden i det, han har gang i. For som hans koreanske assistent påpeger:

    - Du har lige lavet en sang om at lave en lort i Seoul...

    Men Lil Dicky, hvis borgerlige navn er Dave, har jo sat sig ind i diverse facts om Korea, så hvordan kan han være fornærmende?

    Det er den slags tåkrummende øjeblikke – som regel med uoverskuelige konsekvenser – der gør 'Dave' til én af de mest intelligente, relevante og underholdende serier i øjeblikket.

    Serien, der så dagens lys med en overraskende succesfuld første sæson sidste år, tog mig totalt med bukserne nede. Aldrig havde jeg troet, at en fjollet rapper, der laver ironisk high concept-rap på YouTube, skulle kunne skrive, udvikle og spille hovedrollen i en anstændig tv-serie.

    'Dave' viste sig efter et par afsnit at være mere end bare anstændig, og da sidste sæsons finaleafsnit havde blæst mig bagover, måtte jeg sande, at min favoritserie i 2020 var 'Dave'.

    Det gør lidt ondt på en serieanmelder, at årets, i mine øjne, bedste og mest nyskabende serie var lavet af en gimmick-rappende YouTuber uden nogen form for erfaring i fiktion.

    Ikke desto mindre siger det meget om, hvor serielandskabet er i disse tider, hvor de klassisk "gode" serier med unægteligt godt filmhåndværk, som 'Mad Men' og 'Sopranos', har svært ved at finde afløsere, og hvor unge, idérige, kreative folk (mandsopdækket af dygtige filmfolk, naturligvis) løber afsted med opmærksomheden.

    Donald Glover har gjort det med 'Atlanta'. Aziz Ansari med 'Master of None'. Phoebe Waller-Bridge med 'Fleabag'. Og jeg kunne blive ved med at nævne navne, der ikke har tidligere historik som serieskabere, men som ikke desto mindre har lavet nogle af de seneste års bedste og mest nyskabende serier.

    'Dave' er efter min mening i kategori med de førnævnte mesterværker og fortjener langt mere opmærksomhed og respekt, end Lil Dickys lave selvværd tillader ham selv.

    I både serien og i sit virkelige Liv har Dave (til højre) selskab af GaTa, som bliver betegnet som Lil Dickys "hypeman". I rapverdenen bruges begrebet som en betegnelse for en rapper, der står i baggrunden af og støtter en mere fremtrædende rapper med eksempelvis udråb for at øge publikums begejstring. (© HBO)

    Lil Dicky, med det borgerlige navn Dave Burd, har haft usandsynligt stor succes på YouTube. Hans største hit 'Earth' har over 314 millioner visninger – og man forstår sådan set godt hvorfor.

    Lil Dicky er genial til at skabe catchy, sjove og opsigtsvækkende videoer, og så har han på sin egen måde en god portion rapteknisk snilde, hvilket han igen og igen har bevist ved at imponere respekterede radioværter som Sway og Tim Westwood med skarpe freestyles i deres radiostudier.

    Dog er jeg mest imponeret over Daves karriereskift, som synes totalt naturligt. Både bag og foran kameraet er Dave overbevisende, og den gode stil fortsætter her i anden sæson.

    Dave er nu mere etableret som rapartist, men han mangler stadig at udgive sit debutalbum.

    Han føler, at det vil komme til at definere ham, og selvom han har et pladeselskab i ryggen, har presset gjort ham endnu mere utålelig og neurotisk end i sidste sæson. Måske fordi han mangler sin tidligere kæreste Ally til at få ham til at tænke på noget andet end sig selv.

    Dave tænker nemlig kun på sig selv.

    Hans manager forsøger konstant at tale fornuft til ham, hans hypeman GaTa er den emotionelle støtte, men uden Ally er Dave på glatis. Berømmelsen har fået overtaget, og i stedet for at nyde den moderate succes, han har, er han besat af alt det, han ikke har opnået endnu. Måske netop derfor prøver han at lave et k-pop-nummer, der gerne skulle få Lil Dicky ud i hele verden.

    Men det skarpe fokus på succes har gjort processen ulidelig for Dave, og han er nødt til at finde ind til kernen af, hvem han er.

    Dave Burd, som spiller hovedrollen i serien, har skabt 'Dave' i samarbejde med produceren Jeff Schaffer. (© HBO)

    Der er altid overraskende meget på spil i 'Dave'.

    Dave er genial til at suge os helt ind i hans usikre hoved, og som i en poleret version af 'Curb Your Enthusiasm' forstår vi langt hen ad vejen, hvorfor Dave opfører sig, som han gør – selvom han egentlig er en ulidelig hovedperson.

    Det hjælper, at holdet omkring ham spiller med så stor en charme, og de helt ekstremt velskrevne replikker både informerer os på et plotmæssigt plan og underholder, som få serier lige nu.

    Anden sæson starter præcis, hvor den første slap, og niveauet er stadig lige så højt som tidligere. Selvom jeg kun har set få afsnit, er det tydeligt, at det momentum, serien fik i slutningen af sæson to, fortsættes her – endda med endnu mere visuelt overskud.

    I de to første afsnit er omdrejningspunkterne henholdsvis en mislykket tur til Seoul og en stjernespækket kendisfest. Begge steder er Dave uhyrligt malplaceret.

    Det vidner på mange måder om stort, kreativt overskud at portrættere sig selv lavt i seriens hierarki. Men hvis man er til kiksede hovedpersoner som Richard i 'Silicon Valley' eller Frank i 'Klovn', så vil man elske 'Dave'.

    Det er ikke en serie for de pinlighedssarte. Men hvis du har hang til situationskomik og moderne popreferencer, så vil 'Dave' mere end gøre op for den ulideligt usikre hovedperson.

    'Dave' kan streames på HBO Nordic.

  • WHO: Delta-variant er på vej til at blive dominerende globalt

    Coronavarianten Delta, som først blev opdaget i Indien, er på vej til at blive den dominerende variant globalt.

    Det siger videnskabelig chef hos Verdenssundhedsorganisationen, Soumya Swaminathan, på et pressemøde fredag ifølge Ritzau.

    - Delta-varianten er godt på vej til at blive den dominerende variant globalt, fordi den er mere smitsom, siger hun.

    Storbritannien oplever i øjeblikket en eksponentiel stigning for coronavarianten, hvilket har udskudt den ellers planlage fulde genåbning af England.

    I vores naboland Tyskland forudser sundhedseksperter, at varianten hurtigt vil blive den dominerende i landet. Det er på trods af, at landets vaccineudrulning går godt.

  • Hedebølgen fortsætter i øst

    Der er endnu ikke grund til at pakke solhat, solcreme og liggestole væk.

    I hvert fald ikke, hvis man bor i Østdanmark, hvor hedebølgen fortsætter.

    I Jylland kan man dog godt regne med skyer op ad dagen, og der kan endda komme regn eller byger hist og her.

    Temperaturer op mellem 25 og 31 grader, men i den vestlige del af Jylland og ved kyster med pålandsvind kun mellem 17 og 22 grader.

    I aften fortsat mest skyet vestpå, mens resten af landet får i aften en del sol med temperaturer mellem 13 og 18 grader.

    Det skriver DMI.

  • Coronavirus affolker det offentlige rum i Lissabon

    • Stigningen udgør 75 procent af de nationale smittetilfælde, selv om kun 27 procent af Portugals befolkning bor i hovedstadsområdet. (Foto: Patricia de melo Moreira © Ritzau Scanpix)
    • Et ældre ægtepar er ude at gå en tur i den portugisiske hovedstad. (Foto: Patricia de melo Moreira © Ritzau Scanpix)
    • Politiet har indført checkpoints for at sikre, at de passerende har et anerkendelsesværdigt formål. (Foto: Pedro Nunes © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Et udbrud med coronavirus betyder, at rejser ind og ud af Lissabon bliver forbudt denne weekend, efter at den særligt smitsomme Delta-variant er begyndt at brede sig.

    Det gælder til og med mandag morgen klokken 06.00.

    Lissabon oplevede i går en stigning på 928 smittetilfælde på 24 timer. Det er det højeste siden februar.

  • England og Skotland leverer tam kamp: Nabobraget ender målløst

    Der var fuld knald på fra kampens første minut, da England og Skotland tørnede sammen i EM’s gruppe D.

    Det var skotterne, der tilspillede sig kampens første chance, da Che Adams fik afsluttet, men det engelske forsvar blokerede. Derfra tog englænderne teten for en stund, og de ramte blandt andet stolpen efter et hjørnespark.

    Skotterne kom dog fint tilbage i første halvleg, og efter en halv times spil tvang Stephen O’Donnell den engelske keeper, Jordan Pickford, til at diske op med en glimrende redning. Derfor forblev det målløst ved pausen.

    Anden halvleg begyndte som lyn og torden, men luften fisede hurtigt af ballonen, og derfra blev det en tam affære. Ingen af holdene voldte for alvor det andets målmand problemer, og så endte det hele som det begyndte – målløst 0-0.

  • Nordmænd smittet med Delta-varianten efter to koncerter

    Omkring 70 nordmænd er blevet smittet med corona efter to koncerter i Færder Kommune, der ligger syd for Oslo.

    Mange af disse er smittet med Delta–varianten, der først blev fundet i Indien.

    Det skriver NRK ifølge Ritzau.

    – Alle de positive prøver kontrolleres løbende for Delta–virusset. Vi har ikke fået svar på alle prøverne endnu, men baseret på de svar, vi hidtil har fået, antager vi, at alle i dette udbrud har Delta–varianten, siger Elin Jacobsen, der er kommuneoverlæge, til mediet.

  • Mand er i kritisk tilstand: Politiet leder efter flugtbilisten

    En mand er i kritisk tilstand, efter at han fredag aften blev påkørt af en bil på Silkeborgvej i Abyhøj ved Aarhus.

    Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    Føreren af bilen flygtede efterfølgende fra stedet udadgående ad Silkeborgvej i retning mod Braband. Politiet leder fortsat efter ham.

    - Østjyllands Politi vil derfor meget gerne høre fra vidner til færdselsuheldet og fra vidner, der kan være med til at klarlægge, hvor flugtbilisten efterfølgende kørte hen, skriver politiet.

  • Merkel opfordrer til forsigtighed ved EM i fodbold

    Vær nu forsigtig.

    Sådan lyder rådet fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, der opfordrer til forsigtighed, når det kommer til at lukke fans ind på stadion ved EM i fodbold.

    Det siger hun fredag, hvor hun mødes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, skriver AFP ifølge Ritzau.

    Merkel understreger, at de fleste europæiske lande ikke har fået et flertal af deres befolkningen fuldt vaccineret. Derfor er det stadig nødvendigt at være forsigtig, mener hun.

    Fra Macron lyder det, at han er sikker på, at arrangørerne bag EM–turneringen er "meget opmærksomme".

  • Holland ophæver næsten alle restriktioner

    Man nærmer sig normale tilstande i Holland, hvor man fra 26. juni vil ophæve stort set alle coronarestriktioner.

    Det siger landets premierminister, Mark Rutte, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet dpa, skriver Ritzau.

    Det betyder, at restauranter, museer og teatre kan lukke flere ind end tidligere uden restriktioner. Diskoteker og natklubber kan også genåbne.

    Det bliver muligt at afholde begivenheder såsom festivaler og sportsarrangementer, hvis deltagerne er vaccineret eller har fået en negativ coronatest.

  • Politikere langer ud efter myndighederne: Kræver håndtrykket tilbage nu

    Pernille Vermund er ikke færdigvaccineret. Alligevel giver hun selv hånd til andre. - Det er jo ikke ulovligt at give hånd, siger partilederen fra Nye Borgerlige. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsmyndighederne anbefaler stadigvæk, at ikkevaccinerede afholder sig fra at give håndtryk til andre, der heller ikke er færdigvaccinerede.

    Men det skal være slut nu. Vi skal have håndtrykket tilbage, mener flere politikere, som dermed lægger pres på Sundhedsstyrelsen for at lempe den anbefaling og dermed give håndtrykket frit.

    - Den anbefaling skal pakkes væk. Vi er så langt nede i smitten i øjeblikket, og der er nu så mange vaccinerede, at det begynder at blive lidt skørt, at Sundhedsstyrelsen stadig tror, at danskerne ikke kan bruge deres sunde fornuft, siger partileder i Nye Boligerlige, Pernille Vermund.

    Men det er jo bare en anbefaling. Det er jo helt op til folk selv, hvad de vil gøre. Så hvorfor er det ikke okay, at Sundhedsstyrelsen anbefaler det?

    - Efterhånden begynder vi at få en kultur, hvor man tror, at danskerne ikke kan tænke selv, og hvor myndighederne blander sig. Jeg synes, at myndighederne går for langt, og statens rolle i forhold til det personlige ansvar bliver for mærkværdig, siger Pernille Vermund.

    Det begynder at blive lidt skørt, at Sundhedsstyrelsen stadig tror, at danskerne ikke kan bruge deres sunde fornuft
    Pernille Vermund, Nye Borgerlige

    Også Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard kræver håndtrykket retur.

    - Det er jo ufatteligt svært at administrere, fordi nogen er vaccineret og andre er ikke vaccineret. Og der synes jeg, at vi skal tage spritten i brug. Giv hinanden det gode gammeldags håndtryk. Det savner vi. Og så lige sprit lidt af bagefter, siger Pia Kjærsgaard.

    Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, siger at han ikke vil blande sig i, om Sundhedsstyrelsen nu bør lempe anbefalingen om håndtryk for ikkevaccinerede - men han mener i den grad, at håndtrykket nu bør få comeback, og derfor kritiserer han anbefalingen.

    - For mig både som borger og politiker er det svært at se den sunde fornuft i det her. Det er for mig en uforståelig anbefaling, siger Karsten Lauritzen og erkender, at han ikke afstår fra at dele håndtryk ud, selv om han heller ikke er færdigvaccineret.

    - Jeg er begyndt at give hånd igen. Jeg har selv haft corona og er immun - og hvorfor må jeg ikke give hånd? Hvis man afspritter inden, hvorfor må man så ikke give hånd?

    Jeg er begyndt at give hånd igen.
    Karsten Lauritzen, Venstre

    Pernille Vermund er heller ikke færdigvaccineret. Alligevel giver hun også selv hånd til andre.

    - Det er jo ikke ulovligt at give hånd, siger partilederen.

    Bør I som politikere ikke gå forrest og følge de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsens udstikker?

    - Jeg synes, at man som politiker bør gå forrest og være klar i mælet om, at ens sundhed er et personligt ansvar. Og så længe vi ikke står i en situation, hvor sundhedsvæsenet risikerer at bryde sammen, så er det op til den enkelte at vurdere, om man har lyst til at give hånd eller ej, siger Pernille Vermund.

    Karsten Lauritzen håber, at der snart bliver kigget på anbefalingerne.

    - Særligt i lyset af de kraftigt faldende smittetal vi ser ind i. Jeg har svært ved at se, at den anbefaling er fornuftig. Jeg tror, anbefalingerne er udtryk for den ekstreme forsigtighedstilgang, man har haft tidligere, siger Karsten Lauritzen.

    Man bliver af Sundhedsstyrelsen betragtet som færdigvaccineret 14 dage efter den sidste vaccination. Først derefter bør man give hånd til andre, der ikke er færdigvaccinerede, anbefaler Sundhedsstyrelsen.

    - Det er stadigvæk vores anbefaling, at man undlader at give hånd. Vi har jo fundet på andre måder at hilse på. Personligt kan jeg rigtig godt lide det med albuen, som jeg synes er en god måde at hilse på, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen,

    Vi har jo fundet på andre måder at hilse på. Personligt kan jeg rigtig godt lide det med albuen
    Helene Probst, Sundhedsstyrelsen

    Helene Probst.

    Ifølge anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen kan færdigvaccinerede personer godt have fysisk kontakt, i form af kys, kram og håndtryk med ikkevaccinerede familie og nære venner, hvis altså familie og nære venner ikke er i øget risiko for et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet.

    - Hvis man er vaccineret, så kan man roligt give et håndtryk eller et kram til andre, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

    - Men skal man så spørge folk, om de er vaccineret, før man giver hånden?

    - De fleste vil nok vide, om deres nærmeste er vaccineret. Vi har ikke nogle retningslinjer, om man skal spørge først. Men hvis man er vaccineret, så kan man roligt give et kram eller et håndtryk til andre. Vi har vacciner, der beskytter godt, siger Helene Probst.

    Selvom man har fået det første stik, er man altså ikke helt klar til håndtrykket endnu, lyder det fra Helene Probst.

    - Vi anbefaler det kun til dem, der er færdigvaccinerede. Hvis man kommer til det alligevel, så skal man have en god håndhygiejne, siger Helene Probst, som ikke vil sige præcist, hvornår håndtrykket igen er frit for alle.

    - Jeg kan ikke sige, hvornår vi igen vil anbefale det, men jeg forventer det vil ske inden for den nærmeste fremtid.

    Herunde kan du se et kort klip med Helene Probst.

  • Ministre drages ind i sag om falsk læge: SF vil stoppe misbrug af læge-id

    Den falske læge har misbrugt en rigtig læges såkaldte autorisations-id. Alle lægers autorisations-id er offentligt tilgængelige på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. (Foto: Grafik: Signe Heiredal)

    SF stiller nu spørgsmål til både sundhedsministeren og justitsministeren, efter DR i går kunne fortælle om en falsk læge, som i mere end et år var frivillig rådgiver i facebookgruppen "Spørg en læge om Coronavirus".

    - Det er vigtigt, at vi får stoppet den slags. Identitetstyveri er ulovligt, men det er kvaksalveri i høj grad også, siger SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

    Den falske læge er en tidligere sygeplejevikar fra Regionshospitalet Viborg. Hun har misbrugt en rigtig læges autorisations-id og navn for at få adgang til rådgiverteamet i facebookgruppen. Sagen er nu anmeldt til politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

    SF's sundhedsordfører i Folketinget, Kirsten Normann Andersen, vil dog også have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) til at se på, om lægers faglige identitet er godt nok beskyttet i det nuværende autorisationsregister.

    - Autorisationen har jo to formål. Både at beskytte faggruppen, men også beskytte borgeren. Så det er er ikke så ligetil at sige, hvad løsningen er. Men uanset hvad, er det kriminelt at misbruge sådan et id-nummer og optræde som læge over for borgere. Det skal vi gøre, hvad vi kan, for at få stoppet, siger Kirsten Normann Andersen.

    Lægeforeningen ønsker på baggrund af sagen her, at en læges autorisations-id ikke længere skal være frit tilgængelig på nettet.

    Men det er nok ikke den rigtige løsning at skjule det for offentligheden, siger Kirsten Normann Andersen.

    - For det er også en borgersikkerhed for, at den sundhedsperson, man er i hænderne på, har den fornødne viden til at foretage de ting, man foretager sig.

    Lægeforeningen står dog ikke alene med ønsket om at undgå misbrug af en læges faglige id. Både Psykologforeningen og PTO, Praktiserende Tandlægers Organisation, bakker op.

    - Patienterne har ikke brug for vores autorisations-id. Har man adgang til det, har man adgang til mange flere oplysninger, der gør, at man kan snyde, siger Poul Staal, formand for PTO.

    Ifølge Poul Staal har der været forsøg på snyd med recepter, som tandlægerne blandt andet bruger autorisations-id til.

    Ifølge registerforsker Bo Abrahamsen fra Syddansk Universitet, som selv er overlæge, er det muligt at søge langt mere detaljeret i det danske autorisationsregister sammenlignet med andre landes registre. Han kalder det et ’tag-selv-bord’ med hensyn til at finde en læge, som man kan udgive sig for.

    Bo Abrahamsen siger, at det fik ham til at advare myndighederne allerede, da autorisationsregistret blev indført.

    - Når jeg valgte at skrive til Sundhedsstyrelsen, var det, fordi jeg ikke kunne se, at det ville gøre det sikrere som patient, siger forskeren.

    Patienterne har ikke brug for vores autorisations-id. Har man adgang til det, har man adgang til mange flere oplysninger, der gør, at man kan snyde
    Paul Staal, formand PTO

    Ansvaret for autorisationsregistret ligger i dag hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

    DR har forelagt Bo Abrahamsens kritik for styrelsen, der ikke ønsker at kommentere.

    Styrelsen henviser til et tidligere svar, hvor vicedirektør Birgitte Drewes blandt andet sagde, at det nuværende system er strikket sammen, så man afvejer lægernes behov for personbeskyttelse og patienternes behov for gennemsigtighed.

    - Man kan altid gøre ting anderledes, men det nuværende system har været udtryk for en lang række overvejelser. Og hvis man skal kigge på, om det kan gøres anderledes, skal det tænkes rigtig godt igennem, for det vil være en meget stor opgave, og konsekvenserne kan være store, sagde Birgitte Drewes.

    FOAs sektorformand Torben Hollman siger til DR, at man skal passe på med at skabe store ændringer på baggrund af enkeltsager, men han hilser velkommen, at der bliver set på, hvordan autorisationsregistret er skruet sammen.

  • Golden Globe-skandale fortsætter: Medlemmer flygter og smækker med døren

    Igennem årene har de største af de største stjerner indtaget scenen for at modtage en Golden Globe, men prisen har de seneste måneder mistet meget af sin prestige, og flere stjerner tager afstand til prisfesten. Her ses skuespiller Brad Pitt modtage en Golden Globe i 2020. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Golden Globes, prisuddelingen, der ofte bliver kaldt "Oscars frække lillebror", har det seneste stykke tid været ramt af massivt stormvejr.

    For organisationen bag uddelingen, der hylder det bedste inden for film og tv, Hollywood Foreign Press Association (HFPA), er blandt andet ramt af beskyldninger om sexisme og manglende diversitet.

    Og nu er der ny ballade hos det skandaleramte HFPA.

    Det sker, efter to af organisationens medlemmer har meldt ud, at de smutter. Det skriver Hollywood Reporter.

    Der er tale om Diederik Van Hoogstraten and Wenting Xu, som kalder HFPA for "giftig" og erklærer, at de vil skabe en ny organisation af journalister, som skal være "transparent, professionel og inkluderende for de nuværende og kommende generationer af journalister, som ganske enkelt ønsker at arbejde sammen uden giftigheden".

    HFPA består af journalister og skribenter, som dækker den amerikanske filmbranche i USA, og organisationen har siden 1944 uddelt filmpriserne The Golden Globes.

    HFPA har været i unåde, siden det i februar kom frem, at der ingen sorte journalister var iblandt gruppens 87 medlemmer.

    Den manglende diversitet har blandt andet fået den konsekvens, at Netflix ikke længere vil have noget med HFPA at gøre. Desuden annoncerede tv-stationen NBC for nylig, at den ikke vil sende Golden Globes-showet fremover.

    Flere af de helt store Hollywood-stjerner har også vendt Golden Globes ryggen. Tom Cruise har for eksempel sendt sine gyldne priser retur, og Scarlett Johansson har beskyldt HFPA for sexisme. Desuden har skuespiller Mark Ruffalo og instruktør Ava DuVernay også taget afstand fra HFPA.

    • Scarlett Johansson har i et interview fortalt, at "man blev mødt med sexistiske spørgsmål og bemærkninger fra visse HFPA-medlemmer, der grænsede til seksuelle krænkelser." (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)
    • Tom Cruise har valgt at sende sine tre Golden Globe-statuetter tilbage i protest over den manglende diversitet i HFPA. (Foto: JASON LEE © Ritzau Scanpix)
    • Mark Ruffalo har takket tv-stationen NBC for at gøre "det rigtige" ved at boykotte Golden Globe-showet. (Foto: Danny Moloshok © Scanpix Denmark)
    1 / 3

    Siden kritikken ramte HFPA, har organisationen lovet, at der skal andre boller på suppen. Derfor fremlagde HFPA i sidste måned en storstilet reformplan, der gør det muligt for organisationens bestyrelse at hyre et rekrutteringsbureau.

    Dét bureau skal ifølge Deadline blandt andet finde en ny administrerende direktør samt en direktør for diversitet, lighed og inklusion til HFPA.

    Desuden skal organisationen finde nye medlemmer.

    Men alle disse løfter klinger hult, lyder det nu fra Diederik Van Hoogstraten og Wenting Xu. De kalder situationen behind the scenes for mørk og ubehagelig og tilføjer ifølge Hollywood Reporter, at:

    - Størstedelen af medlemmerne afviser en stor forandring, selvom vores advokater og talspersoner har sagt noget andet offentligt (...) Mange medlemmer mener fortsat, at vi er ofre, og det er en attitude, som garanterer, at ingen selvrefleksion eller forandring kommer til at ske.

    Diederik Van Hoogstraten og Wenting Xu peger desuden på, at der foregår mobning internt blandt HFPA-medlemmerne, og at kritiske røster bliver ignoreret.

    - Vi ønsker ikke at blive associeret med en gruppe, der tilsyneladende er dedikeret til ærlig journalistik og fri tale, men som beror på konsulenter og advokater, som taler for dem i uklare, juridiske termer, lyder det blandt andet fra Diederik Van Hoogstraten og Wenting Xu.

    Hollywood Foreign Press Associations hovedkvarter i West Hollywood i Californien. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)

    HFPA tager afstand fra Van Hoogstraten og Xus beskyldninger. I en udtalelse fra organisationen lyder det:

    - På et tidspunkt, hvor størstedelen af vores organisation har valgt at være en del af forandringen, er det skuffende, at nogle medlemmer har valgt at splitte organisationen og så adskillelse og tvivl.

    Ifølge HFPA har man som mål at "skabe de store forandringer, som vores organisation har brug for".

    I næste måned forventes det, at medlemmerne i HFPA skal stemme om organisationens nye vedtægter.

  • Palæstinensere siger nej til vaccine-byt med Israel

    Tidligere i dag annoncerede den israelske regering, at den ville sende en million doser af coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech til det palæstinensiske selvstyreVestbredden.

    Men det siger de palæstinensiske myndigheder nu nej til, skriver nyhedsbureaet AP.

    Der var tale om vacciner, der meget snart udløber, og som en del af aftalen ville Israel få et tilsvarende antal doser fra en Pfizer-forsendelse i efteråret, der var tiltænkt palæstinenserne på den besatte Vestbred.

    Vaccinerne er for tæt på udløbsdatoen, lyder meldingen fra Det Palæstinensiske Selvstyre.

    På Vestbredden og i Gaza - de palæstinensiske områder - har kun 440.000 ud af 5,5 millioner palæstinensere fået deres første stik med en coronavaccine, skriver Ritzau. (Foto: Abed Al Hashlamoun © Ritzau Scanpix)

    Blandt andet Amnesty International har beskyldt Israel for som besættelsesmagt at svigte palæstinenserne ved ikke at sørge for vacciner til dem.

  • Louise skal dosere smertemedicin til bedstemor under strejken: ’Jeg føler mig overhovedet ikke tryg ved det’

    Louise Vestenbæk er blevet bedt om at dosere sin kræftsyge bedstemors medicin under sygeplejerskestrejken: - Det føler jeg mig overhovedet ikke tryg ved. Jeg er rigtig bange for at gøre noget forkert, så jeg pludselig står i en situation, hvor min bedstemor ikke er smertedækket. (© PRIVATFOTO)

    Når sygeplejerskerne strejker fra på lørdag, bliver hjemmesygeplejen i 12 kommuner også ramt.

    Det betyder, at pårørende skal være ekstra opmærksomme på sårbare familiemedlemmers tilstand.

    Den opfordring kommer fra flere kommuner. I Aalborg kommune er pårørende blevet bedt om at hjælpe med at dosere medicin.

    Så handicaphjælper Louise Vestenbæk skal hjælpe sin 78-årige bedstemor, der har kræft, med sin smertestillende medicin.

    - Det tænker jeg, er et meget stort ansvar at give til os som pårørende. Nu skal jeg dosere piller, og det synes jeg slet ikke, jeg har kompetencerne til, siger hun.

    - Det føler jeg mig overhovedet ikke tryg ved. Jeg er rigtig bange for at gøre noget forkert, så jeg pludselig står i en situation, hvor min bedstemor ikke er smertedækket.

    Jeg er rigtig bange for at gøre noget forkert, så jeg pludselig står i en situation, hvor min bedstemor ikke er smertedækket.
    Louise Vestenbæk, der skal dosere medicin til sin bedstemor pga. konflikten

    26-årige Louise Vestenbæk har før oplevet, hvordan det påvirker bedstemoren, hvis hun ikke er ordentligt smertedækket.

    - Når hun har for mange smerter, får hun ingen søvn og har ingen appetit, så hun tabte sig otte-ni kilo på meget kort tid.

    Aalborg Kommunes ældre- og sundhedschef Carsten Møller Beck bekræfter, at kommunen har spurgt borgere, der plejer at få besøg af hjemmesygeplejen, om de har nære pårørende, der kan hjælpe.

    - Vi har ikke pålagt nogen at hjælpe, er det vigtigt for mig at sige. Hvis de har sagt, at de har en pårørende, der kan hjælpe, så har vi sagt, at det lyder godt. Men ellers finder vi en anden løsning, siger han.

    - Men hvis Louise er utryg ved at dosere medicin, så vil jeg anbefale, at hun ikke påtager sig den opgave. Så skal vi finde en anden løsning.

    For det er et stort ansvar, de pårørende tager på sig, erkender ældre- og sundhedschefen.

    - Hvis de pårørende påtager sig opgaven, så ér det deres ansvar at tælle pillerne rigtigt op. Derfor skal man også være tryg ved opgaven, før man påtager sig den, siger Carsten Møller Beck.

    Hvis de pårørende påtager sig opgaven, så ér det deres ansvar at tælle pillerne rigtigt op. Derfor skal man også være tryg ved opgaven, før man påtager sig den.
    Carsten Møller Beck, ældre- og sundhedschef, Aalborg Kommune

    I Silkeborg Kommune har de pårørende fået et brev fra kommunen om, hvad det betyder, når der bliver færre hænder end normalt.

    - Silkeborg Kommune opfordrer samtidig pårørende til at afbøde strejkens personlige konsekvenser ved at hjælpe deres ældre og sårbare familiemedlemmer ekstra i den kommende tid, hedder det i brevet.

    I Silkeborg Kommune går 98 sygeplejersker i strejke på lørdag. Normalt er der 14 på arbejde i hver gruppe under hjemmeplejen som her i Kjellerup. Under nødberedskabet bliver det fire, og det svarer nogenlunde til normal weekendbemanding (© Thomas Schmidt Nørgaard/DR Østjylland)

    Den strejkeramte hjemmesygepleje vil få konsekvenser, frygter formanden for Silkeborg Kommunes seniorråd, Erling Prang. Han forudser øget pres på de praktiserende læger under strejken, fordi de vil blive kontaktet meget mere.

    - Og pårørende vil formentligt føle sig forpligtet til at gøre ting, som de normalt ikke skal gøre i plejen af de ældre. Det er jeg sikker på, at mange vil gøre, fordi man føler en ansvarlighed overfor sine ældre pårørende, siger han.

    Pårørende vil formentlig føle sig forpligtet til at gøre ting, som de normalt ikke skal gøre i plejen af de ældre.
    Erling Prang, formand for seniorrådet, Silkeborg Kommune

    Men brevet er ment som både en information og en appel til borgere, der modtager hjemmesygepleje, og deres pårørende, forklarer konstitueret sundheds- og omsorgschef Steffen Brun.

    Familierne kan især hjælpe med at være opmærksomme på, hvordan de plejekrævende borgere har det.

    - Hvis der er behov for det, er det vigtigt, at de er med til at tage kontakt til os og forklare, at der er noget, der udvikler sig. Vi skal tage fat på opgaver, der er livstruende eller varigt førlighedstruende, og det er med i vores nødberedskab, siger Steffen Brun.

    Det kan betyde storm på telefonerne med henvendelser fra pårørende, erkender han.

    - Så tager vi en dialog med Dansk Sygeplejeråd, hvis vi kan se, at vi får mange flere opgaver, end vi kan løfte i vores nødberedskab. Vi har en aftale om, at vi løbende er i dialog for sammen at vurdere, hvordan beredskabet skal være skruet sammen, siger Steffen Brun.

    - Det kan være svært at sige på forhånd, hvornår en ting som sårbehandling bliver kritisk. Det kan man ikke lave en formel for, og sige, at det er først på dag fem, vi skal komme til dig.

    Men de pårørende i Silkeborg skal ikke påtage sig opgaver som at skifte forbinding eller dosere medicin, understreger han.

    Vi forventer ikke, at de pårørende er sygeplejersker, og vi vil ikke bede dem om at yde sundhedsfaglige indsatser. Det er ikke vores ærinde.
    Steffen Brun, konstitueret sundheds- og omsorgschef, Silkeborg Kommune

    - Bestemt ikke! Der er en grund til, at det er en visiteret sygeplejeindsats. Vi forventer ikke, at de pårørende er sygeplejersker, og vi vil ikke bede dem om at yde sundhedsfaglige indsatser. Det er ikke vores ærinde, siger sundhedschefen.

    Sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant i Silkeborg Kommune Pia Medum Bennetsen erkender, at det er en udfordring.

    - Vi har et arbejde, der er vigtigt, og det har konsekvenser, hvis det ikke bliver udført. Men vi har også en tiltro til, at kommunen har givet god besked, siger sygeplejerskernes tillidsrepræsentant i Silkeborg Kommune Pia Medum Bennetsen. (Foto: Thomas Schmidt Nørgaard/DR Østjylland)

    - Vi står i et dilemma som sygeplejersker, for vores opgave er jo netop at tage os af vores borgere og sikre de er sunde og raske i det omfang, det er muligt. Og pludselig står vi og skal sortere borgere fra, som vi stadig synes, det er vigtigt at komme hos, siger hun.

    - Vi har et arbejde, der er vigtigt, og det har konsekvenser, hvis det ikke bliver udført. Men vi har også en tiltro til, at kommunen har givet god besked, og vores ledere ringer personligt rundt til de borgere, der ikke får besøg. Og de vil få at vide, at i akutte situationer kan de ringe til hjemmesygeplejen.

    Det bliver en løbende diskussion, om hvad der hører under nødberedskabet i konflikten.

    Fredag morgen måtte Silkeborg Kommune og DSR opgive at lave en lokal aftale om, hvad der skal udføres, oplyser Steffen Brun. Dermed blev afgørelsen sendt videre til forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og den centrale fagforening.

    Sygeplejerskernes varslede strejke går i gang ved midnat.

    - Det er jo egentligt fair nok. Det er bare så ærgerligt, at vi skal nå helt derud, hvor det får så mange konsekvenser for så mange mennesker, siger Louise Vestenbæk.

  • Mona Lisa-kopi solgt for 21,7 millioner kroner

    Mona Lisa-kopien blev købt af en europæisk samler til intet mindre end 19,3 millioner kroner over auktionshuset Christie's vurdering. En talskvinde for auktionshuset kalder det "vanvid". (Foto: LUCIEN LIBERT © Ritzau Scanpix)

    Kopivarer forbinder man ofte med sløj kvalitet på et billigt gademarked, men sådan behøver det ikke være.

    På en auktion i Paris er en kopi af Leonardo Da Vincis legendariske maleri blevet solgt for 2,9 millioner euro - omkring 21,7 millioner kroner - skriver Reuters.

    Men det er heller ikke hvilken som helst kopi.

    Maleriet har tidligere været ejet af Raymond Hekking, som i årevis forsøgte at overbevise verden om, at hans maleri var den ægte vare. I begyndelsen af det 20. århundrede blev Mona Lisa nemlig stjålet, og Hekking mente, at det originale maleri aldrig blev leveret tilbage, men at det tværtimod var det, han købte i Provence for tre britiske pund.

  • Kroatien og Tjekkiet kan ikke finde en vinder i underholdende kamp

    Kroatien og Tjekkiet spillede fredag aften 1-1 ved EM.

    Første halvleg var hverken rig på god fodbold eller mange chancer. Der blev derimod gået til makronerne på banen, og begge hold forsøgte at sætte sig igennem fysisk. En af spillets største chancer, straffesparket, tilfaldt dog Tjekkiet i første halvlegs afslutning.

    Patrik Schick var sikkerheden selv fra straffesparkspletten, og han bragte Tjekkiet på 1-0 med sin tredje scoring ved slutrunden, hvilket gør ham til øjeblikkelig topscorer ved EM.

    Anden halvleg skulle dog vise sig at være alt det, som første halvleg ikke var. Blot to minutter inde i anden halvleg scorede kroatiske Ivan Perisic et forrygende mål, da han trak ind i banen og kanonerede bolden i nettet bag en chanceløs tjekkisk målmand.

    Anden halvleg var generelt velspillet med godt offensivt fokus fra begge hold, men ingen af de to formåede at lave flere mål. Derfor sluttede kampen 1-1.

  • Øltørstige skotter varmer op til EM-brag i London

    • Skotterne giver den gas på Leicester Square i det centrale London. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)
    • Man kalder England-Skotland for det ældste rivalopgør i fodboldhistorien. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)
    • Det er vist godt, at det er lørdag i morgen. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)
    • Kampen sparkes i gang klokken 21 på Wembley. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)
    • Humøret er højt. Skotland tabte sin første EM-kamp til Tjekkiet med 0-2. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)
    • Den får ikke for lidt. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    Det er fredag, weekenden banker på, og der er EM i fodbold.

    Det kan man mærke over hele Europa og nok særligt i London i dag, hvor England spiller mod rivalerne fra Skotland.

    Få lidt festindtryk fra England her.

  • Storbritannien registrerer over 30.000 nye tilfælde af Delta-varianten

    I løbet af den seneste uge har de britiske sundhedsmyndigheder registreret nye 33.630 tilfælde af den mere smitsomme variant af coronavirus: Delta-varianten.

    Det oplyser de britiske sundhedsmyndigheder i dag.

    Dermed er der registreret 75.953 tilfælde af varianten, og ifølge den seneste data er hele 99 procent af de sekventerede britiske prøver af Delta-varianten.

    Tidligere på ugen udskød Storbritannien yderligere genåbning på grund af bekymringer omkring varianten.

    Ifølge chefen for Tysklands Robert Koch-institut er det et spørgsmål om tid, før varianten bliver dominerende i vores naboland, skriver Welt.

  • Ugens coronatal forklaret: Det er måske ikke nok at vaccinere 12-årige, hvis vi vil have flokimmunitet

    Pfizer er allerede i gang med at teste vaccinerne på børn helt ned til 6 måneder. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

    Denne uges mest interessante coronatal er tallet syv.

    Det er formentlig så mange andre, der i gennemsnit kan smittes af en person med deltavarianten, hvis den meget smitsomme udgave af coronavirus får optimale vilkår.

    Tallet var at finde bagerst i et omfattende baggrundsnotat, som Sundhedsstyrelsen udgav denne uge, da man meldte ud, at de 12-15-årige også skal tilbydes vaccine.

    Det tilbud skal de have, fordi der er brug for mere immunitet, lød det fra direktør Søren Brostrøm.

    Og det er her, tallet syv kommer ind. For hvis deltavarianten er så smitsom, vil vi formentlig ikke have nok immunitet i samfundet på den anden side af sommeren til at undgå en epidemi. Heller ikke, hvis også de fleste mellem 12 og 15 år er vaccineret. Det vil nok kræve, at mindre børn bliver immune også.

    I denne uges gennemgang af coronatallene vil jeg vise hvorfor.

    Deltavarianten af corona er et meget dygtigt virus. Selv under forhold, hvor andre varianter bukker under, spreder den sig fint fra menneske til menneske. Det så vi tidligere på året i Indien, hvor den spredte sig så hurtigt, at man nogle steder måtte brænde lig på parkeringspladser, fordi krematorierne ikke kunne følge med.

    Den slags kaos behøver vi ikke frygte. Vi har været heldige, at den først banker på vores dør nu, hvor de mest sårbare er vaccinerede.

    Men vi bliver nødt til at forholde os til den alligevel. For selvom myndighederne kæmper for at inddæmme den, som vi så med skolelukning og smitteopsporing i Hillerød forleden, kan vi nok højst opnå at forsinke den.

    Prøv at tænke tilbage til vinteren. Her var det alfavarianten, der bankede på. Da den først kom indenfor, gik det stærkt. På et par måneder overtog den hele epidemien, som du kan se markeret med blåt i grafen nedenfor.

    Når alfavarianten kunne overtage på den måde, var det af den banale grund, at den er mere smitsom.

    Hvis du kniber øjnene sammen og kigger oppe i højre hjørne af diagrammet, kan du se lidt rødt. Det er deltavarianten, der banker på, ligesom alfa gjorde det omkring årsskiftet.

    Det er endnu kun et par procent af de smittede herhjemme, der har deltavarianten, men fordi den er endnu mere smitsom end alfa, kan den overtage.

    Det så vi i Storbritannien i det sene forår:

    Lige nu fraråder Udenrigsministeriet rejser til Storbritannien og Indien af netop den grund. Delta skal ikke slippes ind.

    Men selvom vi strammer rejsekravene til enkelte lande, hvor delta har overtaget epidemien, skal en strøm af friske smittekæder nok finde vej til Danmark alligevel.

    Selv den begrænsede rejseaktivitet, der har været, er en svaghed, som en dygtig virus selvfølgelig udnytter. Deltavarianten har allerede fundet vej til det meste af verden:

    Når vi i de næste måneder tager på sommerferie, skal der nok være en del, der ender med at tage delta med hjem som en ubuden souvenir.

    Sommeren og vaccinerne vil hjælpe os med at holde epidemien nede. Men på den anden side af ferien vil delta være til stede, og den vil få bedre og bedre vilkår i takt med at efteråret og vinteren sætter ind.

    Og det er her, beregningerne fra Sundhedsstyrelsen er interessante at hive frem. For de viser, at vi næppe har vaccineret os til flokimmunitet på det tidspunkt – også selvom de 12-15-årige nu også er med.

    Du har sikkert tirsdag efter tirsdag det seneste år hørt om kontakttallet. Så du har sikkert også fanget budskabet om, at det helst skal være under 1, hvis epidemien skal uddø. En smittet må altså ikke smitte mere end en anden person i gennemsnit.

    Gennem epidemien har vi holdt kontakttallet nede med retningslinjer, restriktioner og vacciner. Den seneste tid har vejret også holdt det nede, fordi det får os udenfor, hvor virus ikke smitter lige så godt.

    Men hvad man gav virus de bedste betingelser for at smitte? Altså, at vi opførte os helt som i de gode gamle dage, og vejret blev koldt. Hvad ville kontakttallet så kunne komme op på?

    Det har mange forskningsprojekter forsøgt at give et bud på. Selvom der er stor usikkerhed, er det stensikkert, at tallet vil være meget forskelligt for de forskellige virusvarianter. Her er Sundhedsstyrelsens udlægning af den viden, vi har i dag:

    Forskellene er vigtige. For jo højere, udgangspunktet er, jo mere skal der til for at få flokimmunitet.

    Hvis udgangspunktet for deltavarianten er, at en gennemsnitsperson kan smitte syv andre, får man teoretisk set flokimmunitet, når mindst seks af de andre gennemsnitspersoner er immune. Det kan være, at de er vaccinerede. Det kan være, at de allerede har været smittede.

    De tal kan man bruge til at finde ud af, hvor meget immunitet, der skal være i et samfund, for at få flokimmunitet:

    Deltavarianten kan altså ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger kræve 86 procent immunitet i samfundet, hvis man helt skal forhindre den i at sprede sig.

    Med det nuværende vaccinationsprogram får vi ikke nok immunitet, viser styrelsens beregninger.

    Godt nok er det nu 88 procent af befolkningen (alle over 12 år), der vil blive tilbudt en vaccine. Men det er jo ikke alle, der siger ja tak.

    Nogle er aktive modstandere, andre får det ikke lige gjort. Derfor regner Sundhedsstyrelsen med, at det kun er 75 til 79 procent, der ender med at være færdigvaccinerede.

    At være vaccineret er dog ikke det samme som at være immun. Selvom vaccinerne lægger en kraftig dæmper på smittespredningen, vil der stadig være en lille risiko for, at en færdigvaccineret smittes. Der forskes stadig i det, og der er stor usikkerhed. Men ifølge styrelsen er bedste bud, at immuniteten som følge af vaccinerne vil lande på 64 til 68 procent.

    Men immunitet får man jo også ved at blive smittet, og det er der allerede en del, der har været. Også blandt dem, der ikke er vaccineret. Så de skal lægges oven i den samlede immunitet i samfundet. Dermed lander regnestykket på en immunitet på 65 til 69 procent.

    Og så er der et godt stykke op til den immunitet, som deltavarianten kan kræve:

    Det kan virke voldsomt, men det er ikke sikkert, at deltavarianten får helt optimale betingelser næste vinter.

    Det kan jo være, at vi aldrig helt vender tilbage til gamle dages vaner. For eksempel tror jeg, at det med at hoste i ærmet og vaske hænder oftere vil hænge ved i lang tid. Det er nok heller ikke så mange østrigske barer, der fremover vil udstyre deres tjenere med fløjter.

    Hvis det er tilfældet, skal der lidt mindre immunitet til for at holde en epidemi væk.

    Men tallene kan betyde, at vi må overveje, om vi skal vaccinere mindre børn.

    Det er et svært dilemma, for børn bliver meget sjældent alvorligt syge. Der har indtil nu kun været 231 indlæggelser med corona af børn under 10 år og et dødsfald.

    Omvendt vil der stadig være voksne, der har brug for beskyttelse, fordi de ikke er vaccinerede eller vaccinerne ikke virker nok på dem.

    Vaccinernes bivirkninger hos mindre børn?

    Dem bliver vi formentlig klogere på inden længe. Vaccineproducenten Pfizer er i gang med at teste vaccinen på børn helt ned til 6 måneder.

    Hvis den bliver godkendt, kan vi ende med at stå med valget mellem at stikke de mindre børn eller acceptere en epidemi.

  • Ny rejsevejledning farver græske og franske regioner gule, og Danmark åbner for amerikanerne

    De nye rejsevejledninger farver flere regioner i Frankrig og Grækenland gule. (Foto: Eric Gaillard © Ritzau Scanpix)

    Er du til baguette eller calamari, så er der godt nyt.

    Udenrigsministeriet Borgerservice har nemlig fredag opdateret rejsevejledningerne. Og det betyder blandt andet, at en række regioner i Frankrig og Grækenland går fra orange til gul i rejsevejledningerne.

    Derfor frarådes man fra i morgen ikke længere rejser, der involverer et glas hvidvin på havnen i Marseille eller en portion nyfanget fisk på turistøen Kreta.

    Der er ikke krav om isolation, når man kommer hjem fra "de gule lande".

    Foruden regionerne frarådes unødvendige rejser ikke længere til Albanien, Libanon, Nordmakedonien og Serbien.

    Mens danskerne ikke længere frarådes unødvendige rejser til de populære feriedestinationer i det sydfranske og på de græske øer, så åbnes der også for, at flere landes borgere nu kan rejse ind i Danmark.

    Det er næste skridt, inden vi åbner for rejser til hele Europa om en uge.
    Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice.

    Der åbnes nemlig for indrejse til Danmark fra Albanien, Libanon, Nordmakedonien, Serbien og nok mest bemærkelsesværdigt USA.

    - USA er nu faktisk med så lavt et smitteniveau, at de kan besøge os. Og det er i sig selv en stor ting, når man ser, hvordan situationen har været, siger Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice.

    De amerikanske indrejserestriktioner gør dog, at landet fortsat er orange på rejsevejledningen.

    - Hvis det ikke var, fordi amerikanerne ikke vil have os, så ville vi også sige, at danskerne godt kunne rejse til USA, siger Erik Brøgger.

    Danmark åbnes også for indrejse fra Taiwan og regionerne Hongkong og Macau. De har dog også så voldsomme restriktioner overfor danskere, der vil rejse til de lande, at Udenrigsministeriet Borgerservice holder dem som orange.

    Fra i morgen kan amerikanske turister igen rejse til Nyhavn og nyde den historiske bydel. Den nationale covid-19 taskforce har vurderet EU-listen og besluttet, at der åbnes der op for indrejse til Danmark fra Albanien, Libanon, Nordmakedonien, Serbien og USA. (Foto: Jonathan Nackstrand © Ritzau Scanpix)

    Samtidig frarådes ikke nødvendige rejser til Estland, Finland, Island, Norge, Tjekkiet og Ungarn på grund af landenes indrejserestriktioner for danskerne.

    Tidligere på dagen kunne Justitsministeriet oplyse, at danske rejsende fra den 26. juni kan rejse til alle EU-lande uden at skulle i isolation, når man kommer tilbage til Danmark. Og man skal heller ikke længere testes, inden man sætter sig i flyet tilbage til Danmark.

    Det eneste, der kræves, er et gyldigt EU-coronapas. Derfor kalder Erik Brøgger Rasmussen også dagens opdateringer for det sidste skridt, inden gækken for alvor slippes løs.

    - Det er næste skridt, inden vi åbner for rejser til hele Europa om en uge.

    Aftalen, der er en del af fjerde fase af genåbningen, betyder, at alle EU-lande skifter fra orange til gul på kortet. De lande, der allerede er gule, skifter til at være grønne. Det sker som følge af den aftale, som EU's medlemslande tidligere har indgået omkring fælles rejserestriktioner og et fælles EU-coronapas.

    Derfor er den europæiske bilferie snart sikret. Erik Brøgger Rasmussen har dog et godt rejseråd.

    - Hvis man skal igennem mange lande, skal man sætte sig ind i de forskellige landes restriktioner. Der kan for eksempel være tale om, at man ved indrejse skal vise en negativ coronatest. Så skal man planlægge lidt, hvis man er længe undervejs, siger han.

  • Dansk museum åbner utraditionel udstilling: 'Vi kan snyde hjernen'

    Idéen til udstillingen "Mærk dig selv" har været undervejs et stykke tid. - Vi vidste, at vi ville lave en udstilling, der tog det meget alvorligt at vise folk ud til ture i landskabet omkring Faaborg, og der, hvor de selv bor, fortæller museumsinspektør Mette Broch Jacobsen.

    Ofte må du hverken røre eller kravle op på udstillinger, når du er på museum.

    Men nu åbner en særudstilling, hvor du faktisk helst skal røre, føle, mærke og opleve med alle dine sanser.

    For naturen er flyttet ind på Øhavsmusset i Faaborg med særudstillingen 'Mærk dig selv'.

    - Vi giver folk mulighed for at komme ud i naturen - indenfor - for simpelthen at få de her ubevidste reaktioner, som vi helt automatisk har på naturen. Vi har bygget landskaber op for på den måde at få en bro tilbage i tid, fortæller museumsinspektør Mette Broch Jakobsen.

    Det er tilladt at gå eller kravle rundt i udstillingen og føle på de udstillede genstande. (Foto: Øhavsmuseet / Ard Jongsma / Grafik: Signe Heiredal)

    Meningen med det hele er, at man skal mærke naturens magi på sin egen krop.

    - Min store forhåbning er, at vores gæster får en oplevelse af, at naturen påvirker dem helt ubevidst. Hvis de så også får med, at den måde, de bliver påvirket på, svarer til den måde nogle af deres ældste forfædre også mærkede naturen på deres krop og sind, så er vi nået langt, fortæller museumsinspektør Mette Broch Jacobsen.

    På udstillingen kan man både gå på (kunst-)græs med bare tæer, sætte fingeren på en stor sten, som også et barn i Middelalderen har rørt ved, eller lægge sig ved bålpladsen i et fåreskind og kigge ind i en grøn skov, mens fuglene kvidrer, og en skuespillerstemme formidler historier og viden til dig.

    - Vi arbejder med en samling af tre vigtige ingredienser, som er kulturhistorie, natur/landskab og sansning/psykologi, fortæller Mette Broch Jacobsen.

    Simon Høegmark, som forsker i naturterapi ved Syddansk Universitet, har undersøgt naturens påvirkning på mennesker, og han er ikke i tvivl om, at naturen har en helbredende effekt.

    - Det, at man kommer ud i naturen, får vores grundfølelser til at falde på plads, siger han.

    Og om det er ægte natur eller efterligninger, som for eksempel visualiseringer eller kunstigt græs betyder ikke så meget for effekten, forklarer Simon Høegmark.

    - Vi kan snyde hjernen ved at efterligne naturens former, farver og strukturer, siger han og fortsætter:

    - Det, som forskningen også viser, er, at når vi ser på natur, så går det ind og aktiverer det parasympatiske nervesystem, og vi restituerer, fortæller Simon Høegmark.

    Simon Høegmark har været rådgivende konsulent i forhold til udvælgelse af landskaber til særudstillingen 'Mærk dig selv', og han mener, at der er nogle grundlæggende steder i naturen, som universelt er gode for os.

    - For eksempel hvis vi går op på en bakketop, så føler man sig i kontrol. Lyden af rindende vand beroliger os, fordi så ved vi, at vi kan få noget at drikke. En tunneldal kan vi også godt lide af at være i, fordi menneskestøj forsvinder. De her miljøer går lige i hjertekulen på os, siger han.

    I det moderne samfund er vores grundfølelser blevet forvirrede på grund af de mange indtryk fra blandt andte de digitale medier, forklarer Simon Høegmark.

    - Vi er så meget oppe i hovedet og ikke nede i kroppen. Så det her med at genskabe kontakten til naturen, vil være helende for os, fordi vi sidder indenfor i 95 procent af tiden, siger han.

    Han forklarer, at vi i langt størstedelen af tiden befinder os i den "direkte opmærksomhed", som kræver meget af os og kan være medvirkende årsag til angst, stress og depression.

    - Vi skal ned i det, man kalder, den spontane opmærksomhed, som er den restituerende opmærksomhed, som du oplever, når du kommer ud i trygge naturmiljøer, siger Simon Høegmark.

    Se et lille glimt af udstillingen fra Øhavsmuseet her:

    Udstillingen på Øhavsmuseet er bygget op som landskaber, der findes i virkeligheden indenfor 10 kilometers radius af museet i Faaborg, så man efterfølgende kan gå ud i den ægte natur. På den måde bygger udstillingen bro mellem blandt andet Stenalderen og Det Sydfynske Øhav.

    Men ud over at blive klogere på kulturhistorien, har det også været vigtigt for Mette Broch Jacobsen, at man som moderne menneske bliver klogere på sig selv.

    - Vores arbejde gik ud på at skabe en bro tilbage i naturen, men vi har haft super meget fokus på at have det moderne menneske med, så de kan mærke sig selv i det, siger hun.

    Udstillingens landskaber er en blanding af ægte bakker, man kan gå op ad, og træer, man kan gå imellem, og så visualiseringer af for eksempel havet eller skoven.

    Undervejs i udstillingen bliver man via lyd guidet til, hvad man kan gøre, for at mærke sig selv med naturens kræfter. (Foto: Øhavsmuseet /Ard Jongsma / Grafik: Signe Heiredal)

    Men der er også placeret en rund boks, hvor man kan komme ind på en opvågningsstue på Odense Universitetshospital (OUH), og hvor hospiatalslyde og beroligende musik blander sig med hinanden.

    - Vi reagerer positivt på naturen. Det bruger man positivt på opvågningsstuen på OUH, og det bruger vi i udstillingen.

    Hør, hvordan det opleves, når hospitalslyd blander sig med skuespiller Charotte Munks stemme i den digitale fortælling på udstillingen.

    Siden 2019 har OUH brugt lyd fra naturen på hospitalets opvågningsafsnit, og Mette Broch Jacobsen oplevede også selv, da hendes søn på et tidspunkt var indlagt, hvad det betød at bruge naturen som rekreation.

    Hvorfor er det vigtigt at forene kultur og sundhedsvæsen?

    - Det er jo noget, som vi lige så stille begynder at få øjnene op for. For det første udsteder man kultur på recept, men hospitalet kan ikke sende folk ud, så de må invitere naturen ind.

    - Her på museet har vi godt nok taget naturen ind, men vi er også lige så meget udenfor, så vi har lavet en masse aktiviteter ude i landskabet, hvor vi møder folk og fortæller om kulturen, siger hun.

    Man har mulighed for både at føle og dufte til sansetesten på udstillingen. (Foto: Øhavsmuseet /Ard Jongsma / Grafik: Signe Heiredal)

    I udstillingen kan man bruge sine sanser til at dufte, lytte og føle med og på den måde mærke sig selv, men man kan også blive klogere på forskningen.

    - Forskningen viser, at alle de mønstre, der er i naturen, dem genkender vi instinktivt og holder af, siger Mette Broch Jacobsen.

    - Det, jeg elsker ved naturen, er, at du ikke skal gøre alt muligt. Der er ikke et program for dig, hvis du går ud i skoven. Du skal bare gå derud, så er det godt for dig, siger Mette Broch Jacobsen.

  • Christian Eriksen udskrevet fra Rigshospitalet: 'Jeg har det efter omstændighederne fint'

    Christian Eriksen er blevet udskrevet fra Rigshospitalet efter han fik hjertestop i landskampen mod Finland.

    Det meddeler Dansk Boldspils-Union (DBU) på Twitter.

    DBU skriver, at han har været igennem en vellykket operation og i dag har besøgt landsholdslejren i Helsingør.

    - Tak for de utroligt mange hilsner - det har været fantastisk at mærke. Operationen er gået godt, og jeg har det efter omstændighederne fint. Det har været fedt at se gutterne efter den flotte kamp i aftes.

    - Jeg hepper på dem til kampen mod Rusland, lyder det fra Eriksen i meddelelsen fra DBU.

Mere fra dr.dk