Nyheder

BILLEDSERIE: Efter terrorangrebet i Kenya – kom indenfor i det smadrede indkøbscenter

Overblik

  1. BILLEDSERIE: Efter terrorangrebet i Kenya – kom indenfor i det smadrede indkøbscenter
    • 21. september blev Westgate-indkøbscentret i den kenyanske hovedstad Nairobi ramt af et frygteligt terrorangreb. (Foto: James Quest © Scanpix)
    • Det har, ifølge de seneste optællinger, kostet 67 mennesker livet. (Foto: STR © Scanpix)
    • Nu kan offentligheden via fotografens linse få et kig ind i det smadrede center. (Foto: James Quest © Scanpix)
    • En retsmedicinsk arbejder inspicerer et uidentificeret lig. (Foto: STRINGER © Scanpix)
    • Centret er fuldstændig smadret efter angrebet. (Foto: STR © Scanpix)
    • Et uhyggeligt blik ind i det ødelagte center. (Foto: STR © Scanpix)
    • 'Hot Sale' står der på udsalgsplakaten, der hænger ned fra loftet. (Foto: STR © Scanpix)
    • Centret står skræmmende spøgelsesagtigt tilbage efter angrebet. (Foto: STR © Scanpix)
    • En ødelagt café i centrets stueetage. (Foto: STR © Scanpix)
    • Man leder stadig efter savnede i kølvandet på terrorangrebet. (Foto: STR © Scanpix)
    1 / 10

    21. september blev Westgate-indkøbscentret i den kenyanske hovedstad Nairobi ramt af et frygteligt terrorangreb, der ifølge de seneste optællinger har kostet 67 mennesker livet.

    Nu kan offentligheden via fotografens linse få et kig ind i det smadrede center, der efter angrebet står skræmmende spøgelsesagtigt tilbage.

    Man leder stadig efter savnede i kølvandet på terrorangrebet.

  2. Adele slår streamingrekord med ny single

    Den britiske musiker Adele er i gang med et comeback af dimensioner. I hvert fald at dømme ud fra streamingtallene på hendes spritnye single, 'Easy on Me'.

    Singlen, der udkom i fredags, har nemlig slået rekorden for flest streams på en enkelt dag på Spotify, skriver musiktjenesten på Twitter.

    Spotify har oplyst til Rolling Stone, at sangen er blevet lyttet 24 millioner gange det første døgn efter udgivelsen. Til sammenligning blev den tidligere rekordindehaver, 'Butter' med BTS, lyttet lidt over 11 millioner gange.

    'Easy on Me' er Adeles første udgivelse i seks år og forløberen for hendes kommende album, '30', som udkommer den 19. november.

  3. Usædvanlig skypumpe på fremfærd over cubansk kystby

    • Den hvirvlende skypumpe viste sig på himmelen lørdag eftermiddag lokal tid nær den cubanske kystby Cienfuegos. (Foto: ALVARO PEREZ SENRA © Ritzau Scanpix)
    • Skypumpen, der tonede frem på en grå himmel efter en dag med voldsom blæst i området, er i familie med tornadoen. Dog optræder skypumper typisk i mindre kraftige udgaver og opstår på anden vis end en tornado. (Foto: ALVARO PEREZ SENRA © Ritzau Scanpix)
    • Selvom skypumpen formentlig har jaget en skræk i livet på mange lokale, efterlod den ingen ødelæggelser i området. (Foto: ALVARO PEREZ SENRA © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Indbyggerne i den cubanske kystby Cienfuegos spærrede formentlig øjnene op, da de i weekenden var vidne til en særpræget skympumpe, der viste sig på himmelen langs Cubas sydside.

    Skypumpen bliver af nyhedsbureauet Reuters betegnet som et sjældent forekommende vejrfænomen.

    Ikke desto mindre har lignende vejrfænomener vist sig på samme cubanske kyststrækning tre gange i løbet af de seneste fire måneder, skriver flere medier.

  4. Boligsalg taber fart efter stort corona-opsving

    Under coronapandemien var boligmarkedet glohedt, men de danske ejendomsmæglere har de seneste tre måneder oplevet en markant mindre købelyst.

    Det skriver Boligsiden baseret på nye handelstal.

    I løbet af juli, august og september har ejendomsmæglerne solgt 24.405 boliger i Danmark.

    Det er 23 procent færre end resultatet for andet kvartal 2021 og samtidig 28 procent lavere end i årets første tre måneder.

    Ser man på samme kvartal sidste år, er det et fald på knap 20 procent. Dog er der solgt omkring tre procent flere end i 2019, før pandemien satte fut i boligsalget.

  5. Myanmars militær vil løslade over 5.000 demonstranter

    Myanmars militærjunta, der overtog magten i landet ved et kup i februar, vil løslade over 5.000 fængslede demonstranter. Det siger juntaens chef, Min Aung Hlaing, mandag, skriver Ritzau.

    I alt vil 5.636 demonstranter blive sluppet fri i forbindelse med landets Thadinguyt-festival, der afholdes senere i oktober, lyder det.

    Demonstranter, der står til at blive løsladt, er blevet anholdt i forbindelse med militærkuppet 1. februar i år.

    Kuppet førte landet over til store protester, som militæret slog hårdt ned på. Over 1.100 civile er blevet dræbt i den forbindelse.

    Ved kuppet blev landets de facto-leder, 76-årige Aung San Suu Kyi, væltet.

    Lederen af Myanmars militærjunta, Min Aung Hlaing, lover at løslade 5.636 demonstranter. (Foto: Stringer . © Ritzau Scanpix)
  6. Australien håber på at åbne for turister før jul i år

    I Australien er der nu håb om at kunne åbne landet igen for turister inden jul i år.

    Det sker, efter at 68 procent af befolkningen fra 16 år og opefter nu er færdigvaccineret mod coronavirus, og 85 procent har fået mindst et stik.

    Erhvervs- og turismeminister Dan Tehan siger, at Australien vil kunne åbne mere op, når man når 80 procent færdigvaccinerede.

    Australien har haft grænserne lukket under pandemien, men åbnede for nylig for indrejse af australiere i udlandet.

    - Jeg tror, at vi før jul kan se på at få turister, internationale studerende og arbejdskraft fra udlandet tilbage til Australien, siger en optimistisk minister ifølge Sky News.

  7. Mindst 20 mister livet i voldsomme oversvømmelser i Sydindien

    En ældre mand bliver båret gennem et oversvømmet område af redningsarbejdere i den sydlige indiske delstat Kerala. (Foto: P Arthasarkar Xinhua / eyevine © Xinhua News Agency / eyevine. All Rights Reserved.)

    Flere end 20 personer i det sydvestlige Indien er døde som følge af jordskred og oversvømmelser, der er blevet udløst af kraftige regnskyl. Flere af de omkomne er børn.

    Det skriver BBC.

    Ifølge myndighederne har beboerne i dele af kyststaten Kerala været afskåret fra omverdenen siden fredag, hvor regn fik floder til at flyde over deres bredder, og flere veje blev oversvømmet.

    Lokale redningsarbejdere er rykket ud for at søge efter overlevende i mudder og vragrester, mens militær har fløjet forsyninger til det berørte område.

    Det frygtes, at dødstallet vil vokse yderligere

  8. Hollandsk fragtskib stødt på grund ved Bornholm

    Et 88 meter langt hollandsk fragtskib er i nat stødt på grund nær Bornholm.

    Det oplyser Bornholms Politi.

    Skibet Beaumaiden, der er lastet med gødning, stødte på grund ved byen Sorthat-Muleby, der ligger ca. fem kilometer nord for Rønne.

    Der er ingen meldinger om skader på hverken skib eller besætning.

    Vagtchef ved Bornholms Politi fortæller dog, at der godt kan gå en del tid, før skibet er frit igen.

    - Det sidder okay godt fast, så det bliver ikke bare lige sådan slæbt fri, siger vagtchefen.

  9. Efterårsferien skudt i gang med klassisk vådt oktobervejr

    Har man haft håb om en solrig efterårsferie, må man skrue forventningerne ned og trække i sit lune overtøj.

    Vejret i dag bliver nemlig overskyet og vådt de fleste steder i landet med temperaturer mellem 10 og 14 grader ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

    Kun længst mod nord kan man få kig til solen først på dagen.

    Samme takter gør sig gældende resten af ugen. Således forudser DMI overskyet vejr med småbyger i morgen, mens onsdag ser ud til at blive ugens vådeste dag med særligt meget regn i Jylland.

    Torsdag og fredag bliver blæsende, men der klarer det til gengæld op med solskin.

  10. Elløbehjul kan igen lejes i København - men må ikke efterlades i Indre By

    Kommunen har nemlig indgået en aftale med flere udbydere af udlejningsløbehjul.

    Vilkårene er ret skrappe, så man undgår, at løbehjul ligger og flyder alle vegne.

    Løbehjulene kan kun samles op uden for store dele af Indre By og brokvartererne og må ikke efterlades i Indre By.

    Hvis løbehjulene bliver efterladt i de forbudte zoner uden at være udlejet, risikerer udbyderne en bøde på 338 kroner.

  11. Ny dansk kræftforskning kan fange tilbagefald med blodprøver

    I dag oplever omkring 50 procent af alle kræftpatienter et tilbagefald efter operation og kemoterapi.

    Men den gruppe kan med en simpel blodprøve i fremtiden findes meget hurtigere, fordi man ikke skal vente måneder eller år på, at scanninger viser, om kræften er tilbage eller ej.

    Det er en gruppe danske forskere kommet frem til i en række behandlingsforsøg, hvor de ved brug af blodprøver har kunnet afdække sygdommens omfang og udvikling i kroppen.

    Ifølge Kåre Andersson Gotschalck, overlæge på kirurgisk afdeling ved regionshospitalet i Horsens og klinisk lektor på Aarhus Universitet, kan resultaterne føre til et paradigmeskifte i behandlingen af kræftpatienter i det danske sundhedsvæsen.

    - Det her ændrer måden, vi ser kræft på. For patienterne kan det betyde, at vi kan lave en mere målrettet og effektiv behandling, siger han.

  12. Dropper krav om mundbind på fly i Skandinavien

    Fra i dag dropper flere flyselskaber mundbindet - blandt andet hos SAS og Norwegian, når man rejser indenrigs eller på tværs af de skandinaviske lande.

    Men selvom vi slipper for mundbindet i flykabinen på nogle flyvninger, skal vi indtil videre stadig have dem på i lufthavnen.

    Det skyldes, at de danske lufthavne følger den europæiske luftfartssikkerhedsorganisation EASA's anbefalinger om at bære mundbind i lufthavnene.

  13. Regnskyl og jordskred afskærer indisk delstat fra omverdenen

    Voldsom regn har medført omfattende ødelæggelser i den indiske delstat Kerala. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Tidligere fremgik det her i artiklen, at dødstallet var mindst 26 personer. Det tal er rettet til 24.

    Mindst 24 personer i det sydvestlige Indien er døde som følge af jordskred og oversvømmelser, der er blevet udløst af kraftige regnskyl. Flere af omkomne er børn. Det skriver BBC.

    (Foto: Kort: Google Grafik: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

    Redningsarbejdere søger efter overlevende i mudder og vragrester, hvor militær har fløjet forsyninger til det berørte område. Det frygtes at dødstallet vil vokse yderligere.

    Ødelæggelserne i Kerala er omfattende, og både militæret, redningsarbejdere og civile leder efter overlevende.

    Ifølge myndighederne har beboerne i dele af kyststaten Kerala været afskåret fra omverdenen siden fredag, hvor regn fik floder til at flyde over deres bredder, og flere veje blev oversvømmet.

    Huset er væk. Der er børn, der er væk.

    Omkring 11 døde er fundet i Idukki-distriktet og yderligere 14 i Kottayam-distriktet, efter at områderne blev ramt jordskred og oversvømmelser.

    - Et stykke af bakken knækkede af tæt på os. Der har været omfattende skader og tab. Huset er væk. Der er børn, der er væk, siger en kvinde ifølge avisen The Guardian.

    En mand bærer sin hund igennem murbrokkerne af det, der før var hans hjem. (Foto: APPU S. NARAYANAN © Ritzau Scanpix)

    Tusindvis af mennesker er blevet evakueret, og mindst 100 nødhjælpscentre er blevet oprettet. Myndighederne har ikke kunnet oplyse, hvor mange mennesker der er savnet.

    Det er ikke ualmindeligt at tunge regnskyl i delstaten Kerala medfører oversvømmelser og jordskred, efter at byer og bebyggelse har erstattet søer og områder, der tidligere har fungeret som klimasikring.

    Flere stede er vejene oversvømmet, og nogle steder er de helt skyllet væk. (Foto: APPU S. NARAYANAN © Ritzau Scanpix)

    I 2018 døde 400 personer og en million mennesker blev fordrevet af de værste oversvømmelser i Kerala i et århundrede.

    Ifølge Indiens meteorologiske institut vil voldsomme regnvejr, der er forårsaget af et stort lavtryk, aftage henad mandagen.

    Til gengæld er der udsigt til voldsom regn i de nordlige egne af Indien i løbet af de næste to-tre dage, lyder det fra vejr-instituttet.

  14. Talibankrigere huserer på dansk-støttede skoler: 'Det har stadig været umagen værd'

    DR har besøgt tre skoler i Helmand-provinsen, som Danmark har været med til at finansiere. Nu har talibanere indtaget klasseværelserne. (Foto: Foto: Mads Køngerskov)

    "En hjørnesten i den danske udviklingsindsats." Sådan har Udenrigsministeriet beskrevet støtten til skoler og uddannelse i Afghanistan i årene efter invasionen i 2001, hvor Taliban blev fordrevet fra magten.

    Danmark har brugt en milliard kroner på helt eller delvist at finansiere 270 skoler i Afghanistan, kunne DR Dokumentar afdække i 2016.

    Indsatsen - også når det gælder skolerne - har været alt for dyr, men det har stadig været umagen værd
    Christian Friis Bach, Tidligere udviklingsminister, 2011-2013

    Nu har DR besøgt tre dansk-støttede skoler i Helmand-provinsen under Talibans nye styre. Den ene har i mindst fire år fungeret som koranskole, hvor Taliban-krigere udklækkes. De to andre, en pigeskole og en teknisk skole for drenge, står tomme. Klasseværelserne fungerer som soveværelser for de talibanere, der bevogter de lukkede skolebygninger.

    - Det er meget trist at se, det var jo præcis det, der ikke skulle ske, siger Christian Friis Bach (R), der var udviklingsminister fra 2011 til 2013, hvor han var ansvarlig for Danmarks bistand og skoleprogrammet, som han beskriver som et "afgørende element."

    Herunder kan du set et klip, hvor DR's Mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, besøger en af de dansk-finansierede skoler, som nu står tom.

    Skiftende ministre og regeringer har igennem årene fremhævet de dansk-støttede skoler som et vigtigt resultat af Danmarks indsats i Afghanistan. Men nu har Taliban indtaget regeringskontorerne i Kabul og klasseværelserne på de skoler, som DR har besøgt.

    - Det kan godt være, Taliban kan indtage skolerne, men de kan jo ikke indtage hoveder og tanker hos alle de her børn, som har gået på skolerne. De har lært noget, og det vil forme dem i al fremtid, siger Christian Friis Bach.

    Han mener fortsat, at det var rigtigt at supplere den militære indsats med udviklingsbistand, selvom man byggede i en konfliktzone som Helmand-provinsen, og i sidste ende tabte krigen til Taliban.

    • I en tom, og til dels dansk-financieret, pigeskole i den afghanske by Gereshk er Talibans vagter flyttet ind i klasselokalerne, hvor de sover på madrasser. Skolen har ikke fungeret, siden Taliban overtog magten i Afghanistan. Foto: Mads Køngerskov.
    • En anden dansk-støttet skole er opført ved en moske, hvor de studerende modtager undervisning. De fleste klasseværelser bliver nu brugt af de studerende til at sove i. Foto: Mads Køngerskov.
    • Også den tekniske skole for drenge i Gereshk er tom og dansk-støttet. Taliban har ellers ikke forbudt drenge at gå i skole. Mange lærere har dog ikke fået løn i over fire måneder, og derfor vil det med tiden blive svært at holde sammen på den offentlige sektor, herunder skoler og klinikker. Foto: Mads Køngerskov.
    1 / 3

    - Indsatsen, også når det gælder skolerne, har været alt for dyr, men det har stadig været umagen værd at forsøge at få de her børn i skole og forsøge at sikre uddannelse til både piger og drenge, siger Christian Friis Bach, som i dag er folketingskandidat for Radikale Venstre.

    Han ærgrer sig dog over situationen på de skoler, som DR har besøgt.

    - Den investering er jo spildt, fordi den ikke var tiltænkt Taliban-krigere. Den var tiltænkt børn i Afghanistan, siger han.

    - Det her er klart slemt i forhold til de ambitioner, som man havde, så det er tragisk, lyder det fra Lars Engberg-Pedersen, da han hører, at en dansk-støttet skole nu er koranskole for unge mænd fra Taliban.

    Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og mener, at det har været en fejl at bruge udviklingsbistand under krigen i Afghanistan.

    - Jeg mener ikke, at man skulle have brugt udviklingsbistand. Det her har været en krig. Det har været en voldelig konflikt, og der er udviklingsbistand ikke anvendelig, siger han.

    I stedet skulle man have fokuseret på diplomatisk arbejde og politiske forhandlinger, indtil der er et grundlag for at komme videre, vurderer Lars Engberg-Pedersen.

    - Der skal helst være en nogenlunde enighed i samfundet af, hvor man bevæger sig henad, inden man kommer med udviklingsbistanden, så man understøtter den proces, der allerede er i et land, siger han.

    Allerede i 2016 kunne DR fortælle, at Taliban styrede undervisningen på flere skoler. Det skete i dokumentaren "Skoler i skudlinjen", som også dokumenterede byggesjusk, korruption og svindel med antal af elever.

    I videoen herunder kan du se, hvordan Taliban erobrede Afghanistan i et tempo, som få havde forestillet sig muligt.

    En af de skoler, DR har besøgt ved byen Musa Qala, blev allerede i 2011 udsat for et bombeangreb. Den havde forinden været lukket, fordi det var for usikkert i området.

    Et skolebyggeri i en krigszone kan i værste fald have været benzin på bålet, ifølge Lars Engberg-Pedersen.

    - Når man bruger bistand i konfliktsituationer, sker der meget ofte det, at fjenden målretter sine aktiviteter mod udviklingsbistanden, fordi det er en styrkelse af modparten, siger han og forklarer, at det tilfører nye ressourcer, som parterne kan kæmpe om i konflikten.

    Under Taliban-regimet i 90'erne var det forbudt for kvinder at uddanne sig eller tage arbejde, og det er stadig uvist, hvad den nye linje bliver i Talibans emirat anno 2021.

    I sidste måned annoncerede Taliban, at skolerne skulle genåbne, men ikke for piger i udskolingen - indtil der er et "sikkert læringsmiljø".

    Klaus Nørlem, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp, følger udviklingen tæt.

    - Hvis det er de samme ting, vi kommer til at se som fra den tidligere Taliban-æra, så er der grund til panderynken, må man sige. Men der er også mange, der spekulerer i, om Taliban har lært af historien. Bliver det en mere moderat udgave af Taliban, som vi kommer til at se? Det mangler vi svar på, siger han.

    Dansk Folkehjælp har været med til at bygge 250 skoler i Afghanistan de seneste 20 år. Det er sket i samarbejde med den vestligt-støttede regering i Kabul. Men nu er arbejdet sat på pause, mens organisationen har "drøftelser" med det nye afghanske undervisningsministerium under Taliban.

    Klaus Nørlem håber, at han kan fortsætte sit arbejde i Afghanistan, men slår fast, at det er en forudsætning, at både drenge og piger har adgang til skole og undervisning. Derfor er det stadig uvist, hvad der kommer til at ske med de hundredvis af skoler, som han har været med til at bygge.

    - Jeg tror, at alle, der har foretaget investeringer i Afghanistan de sidste 20 år, er bekymrede for, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Det er der ingen tvivl om.

    Udenrigsministeriet oplyser til DR, at man stoppede sit skoleprogram i 2017, hvorefter man overgik til at støtte Afghanistan gennem Verdensbanken, hvilket blev sat på pause, efter Taliban erobrede magten i landet denne sommer.

    - Verdensbanken suspenderede i forbindelse med Talibans overtagelse af Kabul alle planlagte aktiviteter, og dermed også anvendelsen af danske midler. Der pågår nu en proces med at gentænke bistanden ydet gennem Verdensbanken, skriver Udenrigsministeriet i et svar til DR.

  15. De blev kaldt farlige og lå og flød - men i dag vender udlejningsløbehjulene tilbage til København

    Voi har tidligere lejet løbehjul ud i København. De skal nu kæmpe med Bolt om brugernes gunst - men på helt andre vilkår end tidligere. (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

    For et år siden satte politikerne på Københavns Rådhus foden ned og smed udlejningsløbehjulene ud af hovedstaden. Men nu er de tilbage.

    I dag ruller de første af slagsen igen ud i byen - dog uden at de kan hentes eller efterlades i store dele af Indre By og brokvartererne, som i den sammenhæng er defineret som 'tæt by'.

    Hvis løbehjulene bliver efterladt i de forbudte zoner uden at være udlejet, risikerer udbyderne en bøde på 338 kroner.

    Jeg kan godt forstå, at man fra kommunens side har valgt at gøre det på den her måde. Og vi er glade for, at de viser os den tillid.
    Christian Thomassen, public policy manager hos Bolt, der nu ruller 800 løbehjul ud i København.

    - Der er kamp om pladsen i byrummet. Og når der blandt andet er mange mennesker og udendørs servering, så har vi sagt, at der ikke er plads til udlejning af løbehjul de steder, siger Marcus Vesterager, teknik- og miljøordfører for Socialdemokratiet i København.

    Transporttjenesterne, som udbyderne også kaldes, skal have tilladelse fra kommunen, når de vil udleje deres løbehjul på kommunens areal. Og det har to af dem nu fået, nemlig Voi og Bolt.

    Sidstnævnte kendes fra Odense, hvor de grønne løbehjul med en topfart på 25 kilometer i timen rullede ud i sommer.

    Her kan man se zonerne, hvor elløbehjulene må parkeres, og hvor det er forbudt. Frederiksberg tæller ikke med, da det er en selvstændig kommune.

    Nu er turen kommet til hovedstaden, hvor Bolt vil placere 800 løbehjul blandt de 240 steder, som kommunen har givet tilladelse til.

    Public policy manager Christian Thomassen glæder sig til at indtage hovedstaden - eller rettere dele af den.

    - Jeg kan godt forstå, at man fra kommunens side har valgt at gøre det på den her måde. Og vi er glade for, at de viser os den tillid, siger han.

    Hvordan vil I sikre jer, at løbehjulene ikke kommer til at ligge og flyde i et omfang igen?

    - Vi har ansat medarbejdere, som skal sikre, at det ikke sker. Og så har vi en teknologi, som hjælper os til at se, om et løbehjul er væltet, så vi kan rykke ud og rejse det op igen, lyder det fra Christian Thomassen.

    Han fortæller samtidig, at Bolts brugere via appen kan melde om løbehjul, der ikke er parkeret korrekt. Og så er det ikke muligt at køre på løbehjulet om natten i weekenden.

    - Så der bliver ikke udfordringer her, forsikrer Christian Thomassen.

    En af de brugere, som tidligere havde god fidus til at snuppe et udlejningsløbehjul, er 33-årige Bjarke Lembeck, der er pædagog og bor i Lyngby nord for København.

    Han har tidligere snuppet et udlejningsløbehjul, når han var i byen.

    Men nu er han ikke sikker på, at det er så smart længere.

    - Det gik hurtigt og var nemt. Og det var frem for alt fedt, at jeg kunne bruge det i Indre By og stille det fra mig igen. Men nu lyder det som om, det ikke længere er muligt.

    - Så jeg tænker, at det ikke længere er så attraktivt. Nu vil jeg nok bare tage metroen i stedet, siger Bjarke Lembeck.

    For Bjarke Lembeck er incitamentet til at leje løbehjul i København ikke længere det samme. (Foto: PRIVATFOTO)

    Han er næppe den eneste, der vil droppe at bruge løbehjulene, når de ikke må stå i det centrale København.

    Det vurderer trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.

    - Det bærer ved til bålet om, at der aldrig har været god økonomi i det for den her type udlejningsvirksomhed. Det har vi også set med bycyklen i København.

    - Det er jo dybest set, fordi du skal have en masse mennesker til at servicere apparatet. Det er afsindig dyrt.

    Han mener i det hele taget ikke, at udlejningsløbehjulene går en glorværdig fremtid i møde her til lands.

    - Det kan være, de gør det i andre lande, hvor man ikke har den cykelkultur, som vi har i Danmark. Men de kan måske bidrage til en udvikling, hvor folk selv køber et løbehjul, siger Harry Lahrmann.

    På Københavns Rådhus deler løsningsmodellen vandene på tværs af byrådssalen.

    Hos Radikale Venstre havde man gerne set, at døren var blevet åbnet lidt mere for virksomhederne på trods af fortiden.

    - Enhver kunne se, at det var løbet løbsk, og det syntes aktørerne måske også selv. Men spørgsmålet er, om det var deres skyld, eller om det var på grund af vores fodslæberi på rådhuset, siger medlem af teknik- og miljøudvalget Mette Annelie Rasmussen.

    Hun mener ikke, transporttjenesterne er blevet inddraget nok i processen.

    - Vi har hele tiden haft lyst til at gå i dialog med de her udbydere om at finde løsninger sammen med dem, i stedet for en der blev trukket ned over hovedet på København fra rådhuset af, siger hun.

    Det er man helt uenig i hos Enhedslisten.

    - Vi havde gerne set en skrappere tilgang. Men det endte som et kompromis mellem det mere restriktive og det totale kaos, som Radikale Venstre repræsenterer, siger medlem af teknik- og miljøudvalget Gorm Anker Gunnarsen.

    Han er bekymret for de ulykker, der sker, når løbehjulsbrugerne kører rundt mellem byens øvrige trafikanter.

    - Det kan godt være, at de bekymringer bliver gjort lidt til skamme, hvis det viser sig, at der er en ordentlighed omkring det nu. Men det ændrer ikke ved, at der er grundlæggende trafikale problemer med løbehjul.

    Kommunen har givet tilladelsen til løbehjulsudlejerne på betingelse af, at de overholder de regler, der er blevet fastsat.

    Og den tilladelse kan blive inddraget igen, siger Marcus Vesterager fra Socialdemokratiet.

    - Hvis vi ser, at problemerne fra tidligere vender tilbage, så er vi klar til at forbyde løbehjulene og sige farvel og tak.

    Kgs. Nytorv i juli 2019. Løbehjulene prægede gadebilledet. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Udlejningsløbehjulene vender tilbage til København efter en noget broget historie i hovedstaden.

    For tre år siden stødte københavnerne første gang på dem, men dengang var det slet ikke lovligt at køre på elløbehjul på offentlig vej.

    Det blev der ændret på i 2019, og det medførte, at 13 forskellige udbydere satte deres løbehjul ud på de københavnske gader og stræder.

    Det store udbud var til glæde for nogle - og frustration for andre.

    Løbehjulene blev nemlig efterladt på kryds og tværs af fortove og stier til gene og fare for de øvrige trafikanter.

    Samtidig viste en evaluering fra Færdelsstyrelsen, at der var syv gange så stor risiko for at blive involveret i en ulykke i trafikken på et motoriseret løbehjul sammenlignet med en cykel.

    Derfor indførte transportminister Benny Engelbrecht (S) sidste år et krav om, at det fra 1. januar 2022 skal være lovpligtigt at bære hjelm, når man kører på de elektriske løbehjul.

    Det gør det dog langt fra ufarligt at køre på dem, siger trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.

    - Hjelmen vil hjælpe nogle, men ikke alle. Der er et studie fra Region H's skadestuer, der viser, at ansigtsskader er hyppige skader i forbindelse med løbehjul. Folk står simpelt hen på hovedet ud over dem, når de rammer kantstenen, siger han.

    Efter nytår bliver det lovpligtigt at have hjelm på, når man kører på løbehjulene. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
  16. Blodprøver afslører tilbagefald af kræft: 'Det her ændrer måden, vi ser kræft på'

    En simpel blodprøve kan vise, om kræftpatienter risikerer at få et tilbagefald, viser ny forskning.

    Kræftpatienters blod kan fortælle rigtig meget om sygdommens omfang og udvikling.

    Der suser nemlig små stykker kræft-dna rundt i blodbanen, og forskere er kommet rigtig langt med at bruge den viden i behandlingsforsøg rundt omkring i Danmark - med base i et forskningscenter i Aarhus.

    I dag oplever omkring 50 procent et tilbagefald af kræft efter operation og kemoterapi. Den gruppe kan med en simpel blodprøve nu findes meget hurtigere, fordi man ikke skal vente måneder eller år på, at scanninger viser, om kræften er tilbage eller ej.

    Det mest vidtgående perspektiv, som ikke ligger så langt ude i fremtiden, er, at vi med en blodprøve kan opspore en række kræftformer, som vi ikke kigger efter i dag.
    Kåre Andersson Gotschalck

    Kan det udrulles som standardbehandling i det danske sundhedsvæsen, står vi over for et decideret paradigmeskifte indenfor kræftbehandling i Danmark.

    Det siger Kåre Andersson Gotschalck, overlæge på kirurgisk afdeling ved regionshospitalet i Horsens og klinisk lektor på Aarhus Universitet:

    - Det her ændrer måden, vi ser kræft på. For patienterne kan det betyde, at vi kan lave en mere målrettet og effektiv behandling. Samtidig kan vi spare behandlinger hos nogle patienter, hvor vi på nuværende tidspunkt giver behandling, siger han.

    For en læge som Kåre Andersson Gotschalck kan blodprøven betyde, at han allerede på et tidligt stadie – for eksempel lige efter en kræftoperation – kan se, om der er restsygdom i kroppen.

    Det giver mulighed for hurtigere at give en eventuel efterbehandling af kræftsygdommen og dermed øge overlevelseschancerne.

    Blodprøven kan også medføre, at der kan screenes for en lang række af forskellige kræftsygdomme, der ikke screenes for i dag.

    - Det mest vidtgående perspektiv, som ikke ligger så langt ude i fremtiden, er, at vi med en blodprøve kan opspore en række kræftformer, som vi ikke kigger efter i dag.

    - I fremtiden vil vi med blodprøven altså både kunne se, om du er i risiko for at have kræft i kroppen, og hvilken type kræft du har. Det er noget, vi kommer til at se blive udført i klinisk praksis inden for nogle ganske få år, siger Kåre Andersson Gotschalck.

    At patienter med tilbagefald efter eksempelvis blærekræft har dårlige chancer for overlevelse, ved Michael Nørgaard Nielsen fra Vium ved Silkeborg alt for godt.

    Han er i dag uhelbredeligt syg.

    Michael Nørgaard Nielsen fik på et tidspunkt fjernet hele sin blære og lymferne omkring. I mange tilfælde kan lægerne derefter konstatere, at sygdommen er væk.

    Men da han var med i kræft-dna-projektets forstudier og jævnligt fik tappet blod, kunne lægerne se, at der fortsat var noget, der måske ikke var, som det skulle være. Også selv om der ikke kunne ses noget på scanningsbillederne.

    - Det gjorde, at vi ledte og ledte, og en dag kunne jeg mærke noget underligt i urinrøret. Så tog de en biopsi af det, og det viste sig, at der var noget kræft der:

    - For mig har det været en borgerpligt at deltage i forsøget. Jeg kan være med til at sikre de fremtidige generationer og mine børn, siger Michael Nørgaard Nielsen.

    Han er ikke bitter over, at de nye metoder ikke er blevet udviklet, før han fik konstateret kræft.

    - Jeg kan ikke gøre noget ved det, der er sket. Mit fokus er altid 100 procent på fremtiden, siger han.

    Det er Jørgen Bjerggaard Jensen, professor i urinvejskirurgi ved Aarhus Universitetshospital, der har fulgt Michael Nørgaard Nielsen og testet hans blod løbende:

    - Det betyder alverden, at patienter som Michael har bidraget. Det har været mere besværligt for ham, for han har fået taget en masse ekstra blodprøver og urinprøver og kunne ikke blive stillet i udsigt at få ekstra behandling, siger han.

    Se en video med Michael Nørgaard, der fortæller om at være med i den indledende fase af forsøget med kræft-dna:

    Professoren er ligesom sine forskningskolleger særdeles begejstret for de foreløbige resultater af blodprøve-forsøget og forudser, at det får stor betydning i nær fremtid.

    Han hæfter sig blandt andet ved, at flere studier peger på, at målinger af cirkulerende kræft-dna kan opspore tilbagefald af kræft helt op til 16 måneder tidligere, end det er muligt i dag.

    Meget tyder altså på, at lægerne med de nye blodprøver kan blive i stand til at udvælge de patienter, der stadig har kræft i kroppen, og give dem en tidligere og mere effektiv behandling. Samtidig kan de undgå at genere de patienter, der ikke får et tilbagefald.

    Det er et område med kæmpestore perspektiver, lyder det fra Karen-Lise Garn Spindler, der er professor i kræftbehandling på Aarhus Universitetshospital.

    - Det ser meget lovende ud. Det er også et af de forskningsområder inden for kræft, der også fylder rigtig meget på verdensplan, siger hun.

    Forskerne har samlet kræfterne i et nationalt center for forskning indenfor kræft-dna. Det har base i Aarhus, men er landsdækkende.

    Kåre Andersson Gotschalck er meget begejstret for forskningen inden for kræft-DNA.

    Håbet er at kunne lave skræddersyede behandlinger til den enkelte patient - og måske også bruge blodprøver i screening af kræft:

    - Vi vil gerne have nogle redskaber til at kunne give mere til dem, der har brug for det, og mindre til dem, der ikke har. Måling af kræft-dna kan blive et rigtig, rigtig vigtigt redskab i dels udvælgelsen af behandlinger til den enkelte, men også i styringen af selve behandlingen, siger Karen-Lise Garn Spindler.

    Der er dog nogle faldgruber i forskningen, som lægerne er opmærksomme på i øjeblikket.

    Det handler specifikt om muligheden for at screene for kræft i første omgang.

    Blodprøverne risikerer nemlig at påvirke patienternes livskvalitet i negativ retning, hvis man fortæller dem, at de har en markør i deres blod, der viser, at de måske har kræft, erkender Kåre Andersson Gotschalck.

    - Det kan være fundet så tidligt, at man ikke kan se det med de scanningsmetoder, vi har i dag. Så må man enten behandle ud fra en mistanke om noget, vi ikke ved kommer, eller vente og følge vedkommende tæt med scanninger. Det kan jo give utryghed og usikkerhed, siger han.

    - Så der skal være en afvejning af, at det skal være gavnligt for patienten, både i forhold til at give en bedre behandling af kræft og overlevelsesmulighederne. Det skal ikke påvirke livskvaliteten for negativt, siger overlægen.

  17. Kinas økonomi i opbremsning - bnp-vækst på laveste niveau i et år

    Den kinesiske økonomi har i årets tredje kvartal sænket farten.

    Således er stigningen i landets bruttonationalprodukt bremset op med en vækst på 4,9 procent - en stigning, der er på det laveste niveau i et år.

    Det beretter Kinas Nationale Statistikbureau ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Bnp-væksten i verdens næststørste økonomi er dermed lavere end i årets andet kvartal, hvor landets økonomi voksede med 7,9 procent.

    Den økonomiske opbremsning skyldes ifølge nyhedsbureauet blandt andet, at landet har været ramt af strømsvigt, sporadiske coronaudbrud og flaskehalse i forsyningskæderne.

  18. Af sted i biffen nu! Eksotisk og rørende film viser en del af verden, vi alt for sjældent ser på film

    'Den gyldne jord' foregår i en provins midt på den mongolske steppe, hvor 11-årige Amra lever et nomadisk liv sammen med sin mor Zaya, faderen Erdene og lillesøsteren Altaa. (© ØFP Presse)

    Da kameraet kommer flyvende hen over de runde, græsbeklædte bjerge, og manden med hatten triller imod os i sin hjemmebyggede Mercedes, bliver det tydeligt, hvor lidt af den store vide verden vi ser på film.

    Vi kender rigmandskvartererne i Los Angeles og gaderne på Manhattan som vores egen bukselomme.

    Så mange gange har vi været i USA på film og i serier – men hvem af os har nogensinde set de der landskaber fra Mongoliet før? Hvem af os har nogensinde set en film fra Mongoliet?

    Nogen af os har.

    Den forunderligt rørende lille film 'Historien om den grædende kamel' var i de danske biografer i 2004. Og et par år senere vandt kineseren Quanan Wangs 'Tuyas ægteskab' den fineste pris ved filmfestivalen i Berlin. Den fik også dansk premiere.

    Teknisk set var det ikke en mongolsk film, men den beskrev en ung nomadekvindes liv i Mongoliet.

    Det er samme muld, 'Den gyldne jord' betræder.

    Den er instrueret af Byambasuren Davaa. Det var hende, der stod bag 'Historien om den grædende kamel', som ligeledes beskrev livet på sletterne i det gamle, uspolerede Mongoliet.

    Hvis man skal være lidt flabet, og det skal man jo, kan man konstatere, at 'Den gyldne jord' trasker rundt i velkendt mongolsk muld... men det er nok de færreste danske biografgængere, der opdager det.

    Det havde været fantastisk, hvis den første mongolske film i de danske biografer i 17 år beskrev en helt anderledes verden, hvor folk lever lykkeligt og i ren harmoni.

    Det er desværre ikke tilfældet.

    - Jeg var egentlig i gang med at udvikle en anden film, men jeg blev simpelthen nødt til at fortælle historien om udnyttelsen og fordrivelsen af nomaderne. Om hvordan vandreserverne tørrer ud og de fundamentale ændringer, det medfører for landskabet; inklusiv de floder, hvor du ikke længere kan fange fisk med dine hænder, som man kunne førhen. Jeg havde ikke noget valg, fortæller instruktøren Byambasuren Davaa i en pressemeddelelse. (© ØFP Presse)

    Temaet i 'Den gyldne jord' er såre typisk for film fra fjerne og eksotiske egne – oprindelige kulturer bliver smadret af rige, globale industrier, der ikke har øje for andet end at score kassen.

    Der er ikke meget tvivl om, hvor Byambasuren Davaa har sin sympati med 'Den gyldne jord', der er præcis det samme som 'Historien om den grædende kamel' – forunderligt rørende med sin enkle og eksotiske fortælling.

    Davaa gider ikke engang give skurkene, der graver store huller i den smukke mongolske natur, et ansigt. Eller en chance til at forklare sig.

    Dermed kommer mineindustrien til at fremstå som et slags monster, der æder løs af landskabet, mens de oprindelige beboere forsøger at overleve.

    Filmens originaltitel – der er bedre end den danske – er 'Die Adern der Welt'.

    Det er tysk, eftersom Byambasuren Davaa er bosat i Tyskland, og filmen er delvist tysk produceret.

    På dansk betyder det 'Verdens årer', hvilket hentyder til den flod, der løber i området, hvor de store firmaer graver og forandrer landskabet.

    Floden kommer ud af kurs, de oprindelige økosystemer går i opløsning, og levevilkårene for de fattige nomader forsvinder.

    Byambasuren Davaa, der har instrueret 'Den gyldne jord', håber, at man i Mongoliet bliver bevidst om ikke bare at være en billig kilde til råmaterialer, men at man kan formidle viden om naturen, og hvordan man behandler den med respekt. (© ØFP Presse)

    Det viser Byambasuren Davaa helt bogstaveligt, da drengen Amra og hans far – ham med den hjemmebyggede Mercedes – kører ned ad en grusvej og vælter, fordi store gravemaskiner har spist af vejen.

    Netop Amras far er den eneste, der er i stand til at formulere en protest på vegne af de lokale beboere.

    Naturligt nok har manden sit fokus på den opgave til stor irritation for Amra, der drømmer om at deltage i tv-realityshowet 'Mongolia's Got Talent' i storbyen Ulan Bator.

    Først da mineindustrien for alvor frarøver Amra en stor del af hans lykke, går det op for ham, at der er vigtigere sager i verden end en konkurrence på tv.

    Dermed har Amra rollen som det mongolske folk, som ifølge Byambasuren Davaa ikke har opdaget, hvor stor en trussel deres land er udsat for. Eller verden er udsat for.

    Floden, der giver nomaderne liv, er – som den oprindelige titel siger – en af verdens livgivende årer. Det er ikke kun det mongolske folk og deres natur, der er truet her.

    Det skal man da klart rejse til Mongoliet sammen med 'Den gyldne jord' for at få bekræftet.

    (© ØFP Presse)
  19. Engelske havestatuer viste sig at være fra det gamle Egypten

    To mindre statuer, der har haft opstilling i en have i Sudbury i England, har vist sig at være fra det gamle Egypten. Derfor har de to 'mini-sfinxer' også en værdi, der langt overstiger, hvad haveejerne for godt 15 år siden betalte for dem på en auktion.

    Nogle tusinde kroner var dengang prisen, mens statuerne på en auktion for nylig blev solgt for over halvanden million kroner.

    Auktionarius James Mander fortæller til BBC, at statuerne i salgskataloget var præsenteret som statuer fra det 19. århundrede, men at de anonyme købere altså var overbevist om, at de var fra det gamle Egypten.

  20. Hviderusland smider fransk ambassadør ud

    Den franske ambassadør i Hviderusland, Nicolas de Lacoste, har forladt landet, efter at de hviderussiske myndigheder havde bedt ham rejse inden 18. oktober.

    Det siger en talskvinde fra den franske ambassade, der dog samtidigt siger, at hviderusserne foreløbigt ikke har givet en officiel forklaring på, hvorfor ambassadøren ikke var velkommen i landet.

    Ifølge talskvinden skulle der komme flere oplysninger mandag.

    Lokale medier skriver, at Nicolas de Lacoste aldrig har mødtes med Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, hvis valgsejr i 2020 Frankrig ikke anerkender.

  21. Dansk finansieret skole har i årevis fungeret som koranskole for Taliban-krigere

    DR nyheder på besøg i koranskolen Nazima, hvor alle de studerende tilhører Taliban. En del af dem har kæmpet mod vestlige styrker.

    I et af Helmand-provinsens mest konfliktfyldte områder Musa Qala finansierede Danmark opførelsen af en skole.

    Nazima Madrassah, der betyder koranskole, stod færdig i 2010, men allerede i januar 2011 detonerede en bombe foran skolen som ifølge Udenrigsministeriet beskadigede et par døre og vinduer. Hverken elever eller lærere kom til skade. For samme skoleår stod skolen tom.

    Sikkerhedssituationen i Musa Qala var så ringe, at eleverne ikke kunne bruge den dansk-finansierede skole.

    I dag - et årti senere - er skolebygningen fuld af liv og proppet med studerende. Det er bare ikke den slags studerende, som Danmark ønskede at støtte, da regeringen brugte over en milliard kroner på Afghanistans uddannelsessystem.

    Danmark trykte millioner af skolebøger, uddannede lærere og byggede skoler rundt om i landet for at uddanne afghanske piger og drenge.

    Men i Nazima Madrassah er de studerende Taliban. Det er fuldvoksne mænd med sorte turbaner på hovedet, der trænger ud fra klasseværelserne i den lange gang, da vi med tilladelse fra distriktsguvernøren og med en Taliban-vagt som følge træder ind i, hvad der må betegnes som Talibans ideologiske rygmarv.

    Musa Qala, hvor Nazima-skolen ligger, har siden 2016 fungeret som Talibans hovedstad.

    Samtidig med at den afghanske regering stadig var ved magten i Kabul, fungerede særlige koranskoler i Afghanistans Taliban-kontrollerede landområder som en slags kommandocentral og som et omdrejningspunkt for uddannelse af hellige krigere. Den dansk-finansierede skole har i mindst 4 år været en sådan Taliban-koranskole.

    En af de dansk-støttede skoler, Nazima Madrassah, er opført ved en moske, hvor de studerende modtager undervisning. De fleste klasseværelser bliver nu brugt af de studerende til at sove i.

    Skolens ansvarlige er den islamisk lærde, maulvi Abdul Khader, som viser rundt.

    - Jeg kom til som leder for fire år siden. Men bygningen blev opført af den tidligere afghanske regering med støtte fra udlandet, fortæller han.

    De studerende kommer fra hele oplandet og bor på skolen, hvor de sover på puder på gulvet i klasseværelserne, mens undervisningen foregår udenfor på den grønne plæne eller i moskeen ved siden af skolebygningen.

    Skolen blev opført af det afghanske undervisningsministerium med dansk støtte.

    I 2010 oplyste Udenrigsministeriet til Morgenavisen Jyllands-Posten, at det havde kostet 110.000 amerikanske dollars at bygge skolen, der ikke ligger noget tilfældigt sted.

    Skolen er opkaldt efter en velkendt, lokal hellig kriger fra 1980’erne, Nazim Akundzada, og er opført på en grund, der i over fyrre år har fungeret som koranskole blot med et par mudderhuse snarere end en reel skolebygning. Netop derfor er Taliban rykket ind i klasselokalerne.

    - Bygningen er bygget som en normal skole, men egner sig ikke til det, da den ligger ved siden af moskeen. Så vi har overtaget lokalerne, sige Abdul Khader.

    Det er formodentlig første gang en kvinde er på besøg i koranskolen. I hvert fald er det ikke alle, der billiger min tilstedeværelse. Mens jeg går rundt om bygningen sammen med inspektøren, følger en hale af studerende efter os.

    Pludselig bliver vi stoppet af en utilfreds studerende.

    - Se dog på hendes utildækkede ansigt, siger han vredt.

    - De vil have informationer om koranskolen, svarer Abdul Khader med dæmpet stemme.

    - Men det er en synd. Tæller det ikke som en synd, når du ser på hende? Du gør muslimerne her til syndere, når de står og kigger på hende, fortsætter den studerende.

    - Jeg sagde, du skulle gå. Jeg har ikke sagt, du skulle blive her, siger inspektøren, mens den studerende foreslår, at inspektøren må tale med mig i et lukket rum og ikke til skue for hans medstuderende.

    Talibans overtagelse af koranskolen, hvor en del af de studerende har kæmpet mod vestlige styrker, understreger udfordringen i udviklingsarbejde i konfliktzoner som i Musa Qala, hvor amerikanske, britiske og danske styrker kæmpede mod Taliban uden for alvor at få skabt længere perioder med stabilitet.

    I Musa Qala har der traditionelt været stor tilslutning til Taliban.

    I dag er Nazima-koranskolen kendt som en Taliban-base - selv et stykke uden for Musa Qala.

    I den tomme pigeskole i Gereshk er Talibans vagter flyttet ind i klasselokalerne, hvor de sover på madrasser. Skolen har ikke fungeret siden Taliban overtog magten i Afghanistan.

    I et mudderhus bag en opiumsmark i Helmand-provinsen en times grusvejskørsel væk ved bønderne udemærket, hvad Nazima Madrassah er.

    - Mange Taliban-krigere samles der, siger de, som var det den største selvfølgelighed, da jeg tilfældigt spørger, om de har hørt om skolen.

    Blandt andet ved hjælp af Danmarks indsats steg antallet af skoleelever i Afghanistan over årene og ikke mindst antallet af piger, der går i skole. Den udvikling er nu truet af Talibans magtovertagelse.

    Også den tekniske skole for drenge i Gereshk er tom. Taliban har ellers ikke forbudt drenge at gå i skole. Mange lærere har dog ikke fået løn i over fire måneder, og derfor vil det med tiden blive svært at holde sammen på den offentlige sektor, herunder skoler og klinikker.

    Vi besøger yderligere to dansk-finansierede skoler i Gereskh by tæt på danske soldaters forhenværende hovedkvarter, Camp Price.

    Modsat koranskolen i Musa Qala er de to andre skoler, en pigeskole for piger fra 1.-12. klasse og en teknisk skole for drenge, døde pletter i landskabet.

    Efter at Taliban har taget magten i Afghanistan er piger fra 6.-12. klasse stadig ikke i skole, mens drenge har fået lov at fortsætte skolegang.

    Men både i Gereskh tekniske skole og i pigeskolen, der normalt også husede de mindste piger, er der tomt. Taliban-krigere bevogter skolen og har spredt madrasser i et af pigeskolens lokaler, hvor de sover.

    I skoleinspektørens kontor plejede den kvindelige inspektør at sidde. Hun er flygtet til udlandet, og oven på hendes reol står en riffel.

    - Vi forlader skolen, når eleverne kommer tilbage, forsikrer talibanerne.

    Men i øjeblikket frygter piger i hele Afghanistan, at de aldrig kommer tilbage i skole.

    Ismatullah Muslim var med til at bygge danskfinansierede skoler i Gereshk. Blandt andet en teknisk skole for drenge, der måtte rives ned og genopføres på grund af byggesjusk. I dag arbejder han stadig i distriktets administration - nu under Taliban.

    Det er ingeniøren Ismatullah Muslim, der - stadig med stolthed i stemmen- viser skolerne frem. Dengang de blev bygget med støtte fra Danmark, var han i praktik i administrationen, hvor han stadig arbejder som ingeniør - nu under den nye Taliban-ledelse.

    - Vi er et krigshærget og fattigt land, og Danmark hjalp os med at bygge skoler. Det er vi stadig taknemmelige for, siger han blandt elpærer og spredt værktøj, mens to Taliban-krigere stirrer på ham.

    I pigeskolen ligger madrester på gulvet i et klasselokale. Bordene er stablet oven på hinanden. “Sport,” står der på tavlen fra tiden inden Taliban tog magten, hvor skolen var fyldt med piger.

    Nogle Unicef-skoletasker er ladt tilbage i en vindueskarm. I gangen står resterne af en dysekanon.

    På den dansk-finansierede koranskole i Musa Qala er der anderledes leben. Stemningen er lig den, jeg har oplevet på koranskoler i Peshawar i Pakistan, hvor talibanere forberedes til hellig krig.

    Mange afghanske forældre i landområder sender deres børn i koranskole for at lære om deres tro og traditioner. Talibans koranskoler som Nazima er anderledes. Det er ideologiske læreanstalter med særligt fokus på unge drenge og voksne mænd, der skal uddannes som hellige krigere.

    Håndværkere er ved at færdiggøre en udbygning af skolen. Nazima udvider, mens ingen ved, hvornår de almindelige skoler bliver levende igen - og hvem eleverne i så fald bliver.

    I pigeskolen plejede piger fra første klasse til hvad der svarer til gymnasiets 3.G at gå. I dag er der kun Taliban-vagter og deres våben at finde i skolen.
  22. Tre døde efter helikopterulykke i Tyskland

    Tre personer har søndag eftermiddag mistet livet i en helikopterulykke i en skov nær byen Buchen i den tyske delstat Baden-Württemberg.

    Det oplyser tysk politi ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

    Der er dog ikke klarhed over, hvad der har forårsagede ulykken. Politiet mener, at de tre døde er en pilot og to passagerer.

  23. Højskolesex, saunaklubber og stærke familiedramaer: Her er seks gode bøger, du skal læse i efterårsferien

    Der er rigeligt at kaste sig over i efterårsferien, hvis du skal begrave dig i bøger, mens bladene daler ned uden for. (© DR/Grafik: Nicolai Bruun)

    Måske er du én af dem, der er så heldig at holde efterårsferie i den kommende uge.

    Måske står ugen derfor på masser af hygge foran tv'et med din yndlingsserie, aftaler med vennerne, litervis af varm kakao og naturligvis en god bog at fordybe dig i, når du skal søge ly for vejret, der kun bliver koldere og mørkere, som dagene går.

    For mens bladene bliver gule, røde og brune og daler ned uden for dine vinduer, er der nemlig ikke noget bedre end at krybe ind under et varmt tæppe og træde ind i litteraturens verden.

    Men hvilke bøger skal du kaste dig over?

    Det har vi allieret os med Jane Andersen, der anmelder bøger på bogblogger.dk, og Julie Rasmine Larsen, der gør det samme på litfix.dk, for at blive klogere på.

    Få deres anbefalinger her:

    N.F.S. Grundtvig anses som "opfinderen" af de danske højskoler, men i Laura Gringos roman bliver han erklæret død af forstanderen på den højskole, historien udspiller sig på. (Foto: Gyldendal)

    En satirisk roman og en sort komedie om magt, begær og uindfriede ambitioner i en højskoleboble.

    - Den skal man læse, hvis man synes, det er spændende at læse om at være på højskole, at skrive og tekstlæsning. Den gør sig både tanker om det moderne højskoleliv, kontra hvordan højskolerne i sin tid blev oprettet, siger Jane Andersen.

    - Man følger Petra, der er omkring 30 år gammel og underviser på den højskole, hvor hun selv tidligere har været elev. Hun har udgivet en enkelt bog og vil gerne være forfatter, men har mistet gejsten for at skrive.

    - Til gengæld har hun ikke mistet gejsten for sex. Så hun døjer med spørgsmål som: Må man have sex med sine elever over 18 år? Og må man have sex med sine kolleger?

    - Bogen er underholdende, morsom og til tider meget grænseoverskridende. Lad os bare sige, at Petra er en rimelig frisk pige.

    - Højskolen er rammen for handlingen, men bogen handler også om at være en kvinde omkring 30 år, siger Jane Andersen.

    Mads Ananda Lodahl har selv arbejdet i homo-saunaer i flere år, og bogen foregår derfor i miljøer, der minder om dem, han selv er kommet i. (Foto: Gyldendal)

    En roman om forholdet mellem to mænd og en fortælling om sex, fællesskaber og ensomhed.

    - Den havde jeg totalt optur over at læse. Den handler om Johan, som får et job på en saunasexklub i København. Hans job består i at lave kaffe, udlevere håndklæder og kondomer til kunderne og spole pornofilm tilbage, så man kan regne ud, at historien foregår nogle år tilbage i tiden, siger Jane Andersen.

    - En dag kommer William på besøg i klubben, og han vil beholde tøjet på. William og Johan bliver forelskede. William er transkønnet, men det fylder egentlig ikke så meget i historien. Den handler om kærligheden mellem to mennesker.

    - Da jeg læste bogen, fandt jeg ud af, hvor mange fordomme jeg havde om sex mellem homoseksuelle mænd - at alt sex er meget voldsomt og brutalt. Men det sex, der er mellem de to personer i bogen, er meget følelsesladet.

    - Bogen handler også om vilkår for LGBT+-personer, og der er nogle politiske kapitler til sidst i bogen. Så den tror jeg bestemt, at der vil være læsere til.

    I romanen følger man et par og deres kamp for at få et barn via fertilitetsbehandling. En kamp der i høj grad udspiller sig i hospitalvæsenet. (Foto: Jensen og Dalgaard presse)

    Bogen handler om længslen efter at få et barn og giver et indblik i mandens oplevelser af fertilitetsbehandlinger med mere.

    - Det er en utrolig fin fortælling om fertilitetsbehandling, ufrivillig barnløshed og en stærk kærlighed mellem to mennesker. Den er meget poetisk og kort, og så er der digte med, men også almindelig tekst, siger Jane Andersen.

    - Det er interessant at høre om fertilitetsbehandling fra mandens perspektiv. Ønsket om at få et barn og den desperation, der ligger i, at han står ved siden af og ikke kan gøre noget. Det er meget fint skildret.

    - Da jeg læste bogen, gik det op for mig, hvor stor en sorg det er at abortere gang på gang. Flere fortæller gerne om at være i fertilitetsbehandling, men ikke om de mange aborter. Jeg tror, der er mange mennesker, som har denne sorg, som andre måske ikke helt forstår, og det kan bogen være med til at belyse.

    - Det er en personlig historie for Daniel, som også skriver i jeg-form. Da bogen udkom i tirsdags, lagde han samtidig et billede på Instagram af sin kones gravide mave. Så det var perfekt timing, siger Jane Andersen.

    62-årige Jonathan Franzen fik sit store internationale gennembrud med 'Korrektioner' fra 2001. Året efter vandt han blandt andet den prestigefyldte Pulitzer Prize. (Foto: Janet Fine © Gyldendal)

    Bogen omhandler et amerikansk ægtepar og deres fire børn og dertilhørende familieliv og søskenderivalisering.

    - Jeg er lige gået gang med den, men har læst mange gode anmeldelser af den. Og så har Mich Vraa oversat den, og ham og hans bøger har jeg fulgt gennem længere tid, siger Julie Rasmine Larsen.

    - Det er en slægtsroman, der foregår i 1970'ernes USA, og man følger en præstefamilie på godt og ondt. Jeg er glad for historisk fiktion, så jeg synes, det er spændende med tidsperioden. Vi følger Vietnam-krigen, demonstrationer, hippiebevægelsen og spørgsmål om, hvordan en familiekonstellation skal være.

    - Jeg har ikke læst Jonathan Franzen før, men jeg kan konstatere, at han har en speciel måde at skrive på. Der er mange detaljer, og bogen er virkelig bare fyldt med ord, så den er lang og kræver, at man har god tid.

    Kim Leine er født i Grønland, men kom til Danmark som 17-årig. Siden arbejdede han 15 år som sygeplejerske i Grønland. (Foto: Gyldendal)

    Fortællingen udspiller sig både i bygden Sydprøven i Vestgrønland og i København i slutningen af 1800-tallet. Det er Kim Leines tredje bind i hans Grønlandstrilogi om Danmark og Grønland.

    - Kim Leine har jo altid taget meget afsæt i Grønland, og det gør han også i denne roman. Jeg kan godt lide at blive klogere på miljøer, jeg ikke kender til, og her er der også en historisk handling, som er interessant, siger Julie Rasmine Larsen.

    - Generelt er det dejligt, at Grønland får noget mere plads i vores litteratur. Både med Leine, men også med grønlandske forfattere, som bliver oversat til dansk.

    - Både denne bog og Jonathan Franzens bog er nogle ordentlige murstensromaer på omkring 500 sider, så de kræver begge, at man har god tid. Leine skriver sindssygt godt, men også krævende - det er fyldige og meget lange sætninger.

    Josefine Klougart debuterede i 2010, og 'Alt dette kunne du få' er hendes sjette roman. Hun har to gange været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. (Foto: Sofie Amalie Klougart © Forlaget Gladiator)

    Bogen handler om Barbara, der rejser med sit spædbarn gennem landet for at være sammen med sin familie i forbindelse med farens operation.

    - Bogen handler om familiedynamikker, altså forholdet mellem familiemedlemmer. Helt konkret sker der det, at en far vågner op efter en operation og ikke kan kende sin familie, siger Julie Rasmine Larsen.

    - Den foregår både i 2020, men også i 1980'erne, så det er også tilbageblik på den tid, og på hvordan man var mor dengang.

    - Den handler altså om at være kvinde og mor, men måske kan man også relatere det til, hvis man har demens eller lignende tæt på livet - altså det her med ikke at kunne genkende sin egen familie. Det giver bogen en psykologisk indsigt i.

  24. LÆS SVARENE fra Kristendemokraternes landsformand: 'Når vi siger, vi er borgerlige, så handler det ikke kun om blokke og bogstaver'

  25. FCK må nøjes med uafgjort mod Sønderjyske

    FCK missede søndag aften muligheden for at hale ind på Superligaens førerhold, FC Midtjylland, da FCK måtte nøjes med 1-1 mod Sønderjyske.

    Jeppe Simonsen bragte sønderjyderne i front, da han opsnappede en løs bold i feltet og sparkede den resolut i kassen efter en halv times spil.

    Pep Biel fik bragt balance i regnskabet, da han udlignede efter 65 minutter.

    FCK fik en gylden mulighed for at nappe alle tre point, men Jonas Wind brændte det straffespark, FCK fik tilkendt med to minutter tilbage af kampen.

    Sønderjyske er næstsidst i Superligaen, mens FCK fortsat er på andenpladsen.

  26. Hollandsk stadiontribune kollapser under festende fans

    Der blev hoppet og danset, da den hollandske fodboldklub Vitesse søndag vandt 1-0 på udebane mod NEC Nijmegen.

    Men tribunen på Goffertstadion i Nijmegen, som de medrejsende Vitesse-fans stod på, kunne ikke klare hopperiet fra fansene, og endte med at styrte sammen.

    Ingen er meldt tilskadekommet.

    Borgmesteren i Nijmegen, Hubert Bruls, vil nu have igangsat en undersøgelse.

    - Jeg er meget chokeret over det, der skete. Heldigvis kom ingen til skade, så vidt vides. Jeg vil have en undersøgelse af, hvad der skete her hurtigst muligt, siger han til De Telegraaf.

    Det var en dansker, der sikrede Vitesse sejren. Nikolai Baden Frederiksen scorede kampens enlige mål efter et kvarters spil.

    Tribunen knækkede under vægten af de mange hoppende fans. (Foto: via www.imago-images.de © imago images/Pro Shots)
  27. Assad og Syriens opposition vil lave udkast til ny forfatning

    Det bliver de første forhandlinger siden januar. Men i de kommende dage vil repræsentanter for Syriens regering og for oppositionen i landet arbejde sammen om teksten til en ny forfatning.

    Sådan lyder det fra FN's særlige udsending til Syrien, Geir Pedersen. Det skriver ritzau.

    De forhandlinger, som blev indledt i FN's regi for to år siden, har hidtil ikke ført til håndgribelige resultater.

    Men Geir Pedersens foreløbige samtaler med de to sider har været "seriøse og ærlige", siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

    - Det nye i denne uge er, at vi vil gå i gang med udkast til en forfatningsmæssig reform i Syrien, siger han på et pressemøde i Genève søndag.

    Han understreger dog, at de forhandlinger i sig selv "ikke kan løse krisen i Syrien".

  28. Dansk bronze ved hold-VM i speedway

    Det danske hold tabte semifinalen mod Storbritannien i hold-VM i speedway.

    Dermed bliver det til en bronzemedalje for danskerne.

    Leon Madsen og Mikkel Michelsen tabte i semifinalen til den britiske duo Dan Bewley og Robert Lambert. Det er anden gang i træk, at det danske speedwayhold vinder VM-bronze.

    Danskerne havde været forrygende kørende hele dagen i Manchester, hvor VM blev afholdt, og vandt alle seks indledende heats.

    Briterne nappede guldmedaljen, da de slog Polen i finalen.

  29. Pylonfod på 12.000 ton trukket ud i Storstrømmen

    Fakta om pylonfundamentet Vægt - 12.000 tons Længde - 42 meter Højde - 22,7 meter Bredde - 34 meter Primære materialer - 4500 m3 armeret beton Placering - Fundamentet skal stå på 18,9 meters dybde

    Det kræver den helt rigtige timing, når man skal sejle et 12.000 tons tungt fundament til en bro ud i Storstrømmen.

    Den komplekse opgave kræver 2½ døgn med roligt vejr, men i dag kunne processen så begynde for Vejdirektoratet og entreprenøren SBJV.

    - Vi har ventet en god uges tid på dette moment, så det var godt endelig at se prammen forlade kajen og begynde rejsen mod det sted fundamentet skal sænkes, siger projektchef i Vejdirektoratet Niels Gottlieb.

    - Mandskabet arbejder under uhyre stor koncentration, fordi både vind og vejr påvirker processen, men går det som planen ser ud nu, vil fundamentet blive gjort fri af prammen mandag, og tirsdag kan vi så afslutte sænkningen, siger Niels Gottlieb.

    Storstrømsbroen bliver fire kilometer lang og bliver Danmarks tredjestørste efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Den forventes klar til biltrafik i 2024 og jernbanetrafik i 2026.

    Det bliver også muligt at gå og cykle over broen.

  30. Brøndby-comeback mod Vejle: Cappis og Uhre får vendt 0 point til optur

    Brøndby IF fik vendt 1-2 til en 3-2-sejr over Vejle i Superligaen på to scoringer i slutfasen.

    Vejle Boldklub var ellers på vej mod klubbens første sejr i denne Superliga-sæson.

    Lukas Engel headede gæsterne fra Vejle foran 2-1 mod Brøndby IF efter en lille times spil.

    Men en scoring i det 82. minut af Mikael Uhre og en scoring af Christian Cappis i det 85. minut fik vendt kampen på hovedet.

    Brøndby klatrer dermed op på en foreløbig sjetteplads i ligaen med 15 point efter 12 kampe, mens Vejle forbliver på ligaens 12.- og sidsteplads med to point efter 12 kampe.

  31. Bill Clinton er udskrevet

    Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, der i tirsdags blev indlagt på UCI Medical Center i delstaten Californien på grund af en infektion, er blevet udskrevet.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Bill Clinton var præsident i USA i perioden fra 1993 til 2001.

  32. Udviklingshæmmede Frederik er tiltalt for vold mod politiet: 'Skal vi også anmelde børnehavebørn?'

    Da Britta Ponti når frem til Marienlystvej i Tilst, ser hun sin søn, Frederik Balleby, ligge på jorden med en politimand siddende oven på sig. Sønnen er i håndjern, og han græder og er bange.

    ’Mor! Mor!’, råber han, da han får øje på hende.

    25-årige Frederik Balleby er gået fra sit bosted. Nu er han blevet anholdt af politiet, som er blevet tilkaldt, efter at han denne oktobermorgen er blevet set gående i vejkanten på strømpefødder, i joggingbukser og bar mave.

    I Frederik Ballebys journaler står der, at han har diagnoserne atypisk autisme og mental retardering. Han er på forskellige parametre vurderet til i gennemsnit at være alderssvarende med et barn på omkring fire år.

    Og lige nu, i denne situation, er han rædselsslagen, fortæller hans mor, Britta Ponti.

    Han sparker ud efter betjentene, da han bliver ført ind på politibilens bagsæde.

    - Han er helt panisk. Han har ingen idé om, hvad der sker. Det gør ondt på ham, og han prøver at sparke sig fri, for han forstår jo ikke, hvad der sker. Om han er ved at blive bortført, siger Britta Ponti, der også selv er i panik.

    Se episoden, hvor Frederik Balleby bliver anholdt, længere nede i artiklen.

    Frederik Balleby bliver efterfølgende tiltalt for at spytte, bide og sparke de to betjente. Det viser anklageskriftet, som DR er i besiddelse af.

    Han står nu foran at skulle igennem en retssag – ligesom flere og flere udviklingshæmmede har skullet det de seneste år.

    For langt flere sager om psykisk sårbare borgere som udviklingshæmmede lander på politiets bord. Det sker blandt andet, når borgerne bliver politianmeldt af de bosteder, de bor på, eller når politiet kaldes ud for at assistere, hvis en borger bliver fysisk udadreagerende.

    I Danmark bliver udviklingshæmmede ikke straffet med fængsel, men idømmes i stedet en foranstaltningsdom. Og over de seneste ti år er antallet af personer, der er idømt en foranstaltningsdom for vold mod offentligt ansatte steget med næsten 60 procent - fra 185 domme i 2011 til 293 domme i 2020.

    Det er ’dybt problematisk’, at det bliver gjort til straffesager, når borgere som Frederik Balleby bliver udadreagerende, mener ekspert i socialret Eva Naur.

    - Det er meget ofte både spild af retssystemets tid, og det er urimeligt over for de beboere og borgere, det her handler om.

    - Det her er jo mennesker, der har brug for hjælp. Det her er mennesker, der ikke selv kan håndtere deres egne følelsesudbrud, siger Eva Naur.

    Jeg måtte hente min egen søn i detentionen. Han er fire år i sit forståelsesniveau, og så sad han der
    Britta Ponti, mor til Frederik Balleby

    Hun mener, at der bør ydes mere socialpædagogisk støtte til borgere som Frederik Balleby i stedet for at køre dem gennem straffesager. Men det halter med den støtte ude på bostederne, vurderer Eva Naur.

    Ifølge en ny analyse fra Socialministeriet har kun omkring halvdelen af medarbejderne på landets sociale tilbud en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet. På bosteder for voksne gælder det 53 procent.

    - Det er meget bekymrende, at vi har fået en virkelighed, hvor der ikke er det rigtige personale - og måske ikke personale nok - til at få stoppet sådan nogle situationer, før de udvikler sig til, at man må tilkalde politiet.

    - Politiet er slet ikke klædt på til at løse det her. Og det er straffesystemet heller ikke, siger Eva Naur, ekspert i socialret.

    Britta Ponti kan ikke huske præcis, hvornår hun efterfølgende får besked om, at hendes søn er blevet politianmeldt for vold.

    Men det kommer bag på hende, at han bliver det. Det føles urimeligt, forklarer hun.

    - Skal vi også politianmelde børn i børnehaven? Frederik er fire år oveni sit hoved. Han er bare i en voksen mands krop, siger Britta Ponti.

    Hun kritiserer politibetjentene for at få situationen til at eskalere mere end nødvendigt.

    - De var meget voldsomme, og de råbte så højt hele tiden. Det værste, man kan gøre over for et menneske med autisme, er at hæve stemmen, siger hun.

    Er det ikke fair nok, at din søn bliver politianmeldt, når han spytter og slår? Hvad skal man ellers gøre?

    - Nej. Hvis de ikke var kommet, var det ikke sket, og ingen havde lidt overlast.

    - Frederik prøver at gøre opmærksom på, at 'du har presset mig, og jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal gøre opmærksom på det', siger Britta Ponti.

    Ifølge dagbogsjournaler fra Frederik Ballebys botilbud, som Britta Ponti har fået aktindsigt i, er det en tilfældig borger på gaden, der tilkalder politiet, idet Frederik Balleby går i vejkanten uden særlig meget tøj på.

    Britta Ponti har fået besked om, at hendes søn er gået fra sit bosted. Personalet på bostedet er fulgt efter ham og kan derfor guide Britta Ponti frem til stedet, hvor politiet er ved at foretage en anholdelse af ham.

    Hun ender med at filme anholdelsen med sin mobiltelefon, fordi hun ikke mener, at hun kan få politiet til at stoppe og lade hende tale sin søn til ro.

    Se episoden, hvor Frederik Balleby bliver anholdt, og som han senere er blevet sigtet for at bide, sparke og spytte på betjentene for, her:

    Ifølge anklageskriftet er Frederik Balleby efterfølgende blandt andet blevet anklaget for:

    '...under anbringelse i en politipatruljebil bed X (betjenten, red.) i venstre bryst og sparkede ud efter ham flere gange og ramte ham på knæet og bed efter ham, hvorpå tiltalte kort efter bed X (betjenten, red.) i venstre lår.'

    Den i dag 26-årige Frederik Balleby er også tiltalt for at have spyttet den anden betjent i hovedet to gange og for at sparke ham og bide ham i armen.

    - Det var så sindssygt. Jeg kan godt forstå, at betjentene kan blive forskrækket, men jeg kan ikke forstå, at de ikke stopper eskalationen, når jeg kommer, og Frederik ér blevet pacificeret, siger Britta Ponti.

    Er du ikke også med til at eskalere situationen, når du filmer?

    - Jeg forsøger at beherske mig, men jeg går også helt i sort ude på vejen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste ikke, hvem jeg skulle vende mig mod.

    Når politiet kommer, er det, fordi alt andet har spillet fallit
    Heino Kegel, formand for Politiforbundet

    Østjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere på hændelsen, fordi der er tale om en verserende straffesag.

    Ifølge David Sausdal, der er politiforsker ved Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet, kan man ud fra videoen ikke umiddelbart sige, at politiet handler forkert i situationen.

    - De lader til at have vurderet, at den pågældende person har udøvet vold mod betjentene - eller måske samtidig været til fare for andre og måske endda sig selv. Her er det inden for rammerne, at politiet laver en anholdelse og anvender en nødvendig magt for at få pågældende person ind i bilen, siger David Sausdal.

    Tre dage efter episoden med de to politibetjente, som Britta Ponti filmede med sin mobiltelefon, går Frederik Balleby igen hjemme fra sit bosted i Tilst.

    Denne gang når Britta Ponti ikke frem, da politiet igen anholder hendes søn. I stedet henter hun og en advokat Frederik Balleby i detentionen hos Østjyllands Politi, hvor han har tilbragt nogle timer.

    - Jeg måtte hente min egen søn i detentionen. Han er fire år i sit forståelsesniveau, og så sad han der, siger hun.

    Også i forbindelse med denne anholdelse er Frederik Balleby ifølge anklageskriftet blevet sigtet for vold ved at bide endnu en politibetjent i låret. Han er også sigtet for at have forstyrret den offentlige orden ved at 'have løbet rundt på gaden og optrådt højtråbende og aggressivt', står der i anklageskriftet.

    Kan Frederik være farlig?

    - Jeg tror, alle mennesker kan være farlige, hvis man bliver presset nok. Jeg er ikke bange for min søn, men jeg er da ikke i tvivl om, at han kan blive presset langt ud, siger Britta Ponti.

    Hun har efterfølgende anmeldt politibetjentene til Den Uafhængige Politiklagemyndighed for vold mod Frederik Balleby i forbindelse med begge episoder i oktober sidste år.

    Østjyllands Politi har ikke ønsket at udtale sig om sagerne, idet der både er tale om en verserende straffesag og verserende klagesag mod politiet.

    Ingen af sagerne er afsluttet endnu.

    Hos politiets fagforening kalder de forløb som Frederik Ballebys for sørgelige. Alligevel bliver politiet oftere og oftere kaldt ud til netop den slags sager.

    - Vi ser en rigtig stor stigning i antallet af opgaver med psykisk sårbare, som vores kolleger bliver sendt ud til. Det er blevet værre over år, vil jeg sige, siger Politiforbundets formand, Heino Kegel.

    Det er ikke altid til at vide, hvad betjentene bliver sendt ud til, når det drejer sig om psykisk sårbare. Men politiet har kun de værktøjer, de nu engang har, lyder det.

    - Vi er hverken psykiatere eller sygeplejersker. Vi er politifolk. Vi er uddannet til at håndtere den her slags mennesker, når vi taler tvang, magt og indlæggelser. Men det er symptombehandling. Når politiet kommer, er det, fordi alt andet har spillet fallit, siger han.

    Det er jo et udtryk for, at man ikke er lykkedes i de tilfælde, hvor det spidser så meget til, at man må ringe til politiet
    Astrid Kragh, social- og ældreminister

    Politiforbundets formand, Heino Kegel, så hellere, at der i stedet blev fokuseret på forebyggelse.

    - Det optimale ville være, at man sætter øget fokus på området rent politisk og afsætter de midler, der er nødvendige for at hjælpe psykisk sårbare borgere, som har brug for den rigtige behandling, så vi ikke ender i den situation, hvor vi skal komme og gøre brug af vores kompetencer.

    - Hvis samfundet havde prioriteret anderledes, så fik de måske hjælpen, der hvor de skulle have den, siger han.

    Lotte Henriksen er socialchef i Aarhus Kommune, som er ansvarlig for det botilbud, Frederik Balleby boede på, da han sidste år blev anholdt af politiet.

    Hun erkender, at der skal mere pædagogik til ude på botilbuddene, men det er ifølge hende ikke altid nok i situationer som Frederik Ballebys.

    - Vi arbejder hele tiden med løbende at lære af de her situationer, og ja, der skal mere pædagogik til, men man skal ikke tro, at man kan undgå det fuldstændig.

    - Uanset hvor dygtige vi er til at håndtere borgere som Frederik, vil dilemmaet ofte være, at der er grænser for, hvad vi må. Medarbejderne må ikke føre Frederik tilbage med magt. Og så kan man stå i den situation, hvor vi bliver nødt til at have politiet til at hjælpe med at få en konkret borger med tilbage til bostedet, siger socialchef Lotte Henriksen.

    Social- og ældreminister Astrid Kragh (S) anerkender, at det er en svær opgave, som kommunerne står med. Men der ér plads til forbedringer ude på bostederne, lyder det.

    - Det er jo et udtryk for, at man ikke er lykkedes i de tilfælde, hvor det spidser så meget til, at man må ringe til politiet. Så det er jo helt klart, at det skal være ambitionen, at man har de rette kompetencer, siger Astrid Kragh.

    Hun satte sidste år gang i en evaluering af hele det specialiserede socialområde, som forventes klar i løbet af efteråret. Herefter går forhandlinger på området i gang.

    - Jeg vil her i efteråret forhandle med Folketingets partier, om de vil være med til at afsætte knap 30 millioner mere til de indsatsteams, der findes i dag. Det er eksperter med den bedste viden om, hvordan man kan forebygge vold, siger socialminister Astrid Kragh.

    Idéen er god nok - men 30 millioner kroner er slet ikke er nok til at løfte området, mener socialchefen i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen.

    - Jeg tænker ikke, at det er nok. Jeg ville ønske, at der var mere, som kunne komme direkte ud og understøtte de enkelte kommuner med de udfordringer, der er.

    - Kommunerne er klemt økonomisk, og der har været et minimum af opmærksomhed fra landspolitikerne til at løfte ressourcer af til det her område, siger Lotte Henriksen.

    I dag bor Frederik Balleby hjemme hos sin mor. Hun har taget orlov for at passe ham. De venter nu på, at retssagen mod ham bliver berammet.

    - Bliver han dømt, kan det være fem år, han har en dom hængende over hovedet. Det betyder noget for, hvor han kommer hen og bo. Eller om han kommer på psykiatrisk. Jeg er ved at blive sindssyg af det, siger Britta Ponti.

    Hun håber på, at retten frikender hendes søn.

    - Frederik har jo ikke haft et latent ønske om at gøre nogen ondt, siger hun.

    Britta Ponti håber på, at politiet for fremtiden bliver bedre uddannet i at håndtere mennesker som hendes søn. Men allermest håber hun på, at ressourcerne og fagligheden ude på bostederne bliver gode nok til, at det slet ikke er nødvendigt at indblande politiet.

    - Hvis man havde valgt den rigtige pædagogik, ville tingene ikke være eskaleret.

    - Man tillærer også den her gruppe, at vold og magt er en normal måde at agere på. Og når borgerne så selv bruger vold og magt, bliver de dømt for det, siger Britta Ponti.

    Mød Frederik Balleby og hans mor, Britta Ponti, i '21 Søndag' på DR1 klokken 21.00 i aften.

  33. Vaccineskeptiske russere slår dyster coronarekord

    En af årsagerne til, at Rusland nu oplever stigende smitte, er, en udbredt vaccineskepsis, fortæller Rusland-korrespondent. (Foto: DADO RUVIC © Ritzau Scanpix)

    Rusland har i denne weekend slået nogle triste rekorder.

    I dag er der blevet registreret 34.303 coronasmittetilfælde inden for et døgn. Det er det højeste antal smittede på 24 timer siden pandemiens begyndelse.

    I går blev en anden rekord slået, da lørdagens dødstal også nåede sit højeste siden pandemiens start.

    I alt døde 1.002 af corona i Rusland i går, mens dødstallet i dag er 997.

    Mens vi herhjemme har vinket farvel til de sidste coronarestriktioner, er det altså en anden virkelighed, de oplever i Rusland. Og det skyldes, at en stor del af russerne ikke vil lade sig vaccinere, fortæller DR's korrespondent i Rusland, Matilde Kimer.

    - Der er en kæmpe stor skepsis. Der er både dem, der er nervøse for at blive vaccineret, og dem, der tror på, at kroppen selv skal have mulighed for at klare det. Derudover er der dem, der ikke vil have de russiske vacciner, siger Matilde Kimer.

    Rusland har udviklet tre forskellige coronavacciner: Sputnik V, EpiVacCorona og CoviVac. Det er den førstnævnte - opkaldt efter den første sovjetiske satellit i rummet - der har tiltrukket sig størst opmærksomhed. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, foretager i øjeblikket en rullende gennemgang af netop Sputnik V-vaccinen for at vurdere, om den kan tages i brug i EU.

    Flere meningsmålinger viser, at kun hver anden russer vil smøge ærmet op for at tage imod et stik med en coronavaccine. Indtil videre er det kun hver tredje russer, der er blevet vaccineret.

    Til sammenligning er over 75 procent af befolkningen i Danmark nu færdigvaccineret.

    De rekordhøje smitte- og dødstal presser det russiske sundhedsvæsen, der snart ikke længere kan følge med smitteudviklingen, fortæller Matilde Kimer.

    - 95 procent af kapaciteten i sundhedssystemet er brugt, så der er bare fem procent tilbage at arbejde med. Samtidig stiger smitteantallet. Så et eller andet er myndighederne nødt til at gøre.

    Det russiske sundhedsvæsen bliver presset af den stigende smitte i landet. Her ses russisk sundhedspersonale overføre patienter med corona til en speciel coronaafdeling i Moskva. (Foto: MAXIM SHIPENKOV © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsminister Mikhail Murasjko kritiserede i denne uge befolkningens "adfærd", mens Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, sagde, at alt er blevet gjort for at give offentligheden mulighederne "for at redde deres liv ved at blive vaccineret".

    De russiske myndigheder har tidligere afvist at genindføre omfattende restriktioner. Det sætter nu de russiske myndigheder i en svær position, fortæller Matilde Kimer.

    - Myndighederne har lovet den russiske befolkning, at de ikke skal ud i sådan en lockdown, som de oplevede sidste år, hvor man ikke engang måtte gå fra sit eget hjem. Men jeg tror, det er svært at komme udenom, at der kommer nogle flere og sværere restriktioner indenfor meget kort tid.

    - Hvor stramme restriktionerne bliver, det må vi se. Men eksperter mener, at vi først peaker med den her udvikling om en måned, så noget skal ændres.

    Det officielle antal coronarelaterede dødsfald i Rusland er nu opgivet til at være 223.312, og det samlede antal af registrerede smittetilfælde er tæt på otte millioner.

    Myndighederne beskyldes dog for at skjule de virkelige tal. I henhold til en bredere definition af dødsfald i forbindelse med coronavirus opgjorde statistikmyndigheden Rosstat sidst i august antallet af døde med corona til over 400.000 i Rusland. Det skriver Ritzau.

  34. Kun ét stik skal i fremtiden oplade alle dine små devices - men er det nu en god idé?

    Er din mobil på to procent, og er du kommet af sted uden en oplader?

    Så ville det være dejligt, hvis alle slags opladere passede til netop din telefon. Men det er ikke tilfældet i dag, hvor blandt andet Apple bruger deres eget Lightning-stik.

    Forskellige producenter bruger forskellige stik til at oplade telefonerne. Men det skal have en ende ifølge EU.

    For nylig kom Europa-Kommissionen med et lovforslag om, at den nyeste version af USB-stikket - USB-C- skal være fremtidens svar på opladning til alle små devices som mobiler og tablets.

    Men er det nu også en god ide?

    Se med i videoen herover og bliv klogere USB-C stikket.

  35. Husker du denne ikoniske, men virkelig dumme gyser? Nu er den blevet til et morderisk eventyr af en serie

    En besked, man ikke har lyst til at blive mødt af på sit spejl: "Jeg ved, hvad du gjorde sidste sommer" - særligt, hvis det, man gjorde, var at slå en ihjel. (Foto: Michael Desmond © Amazon Studios)

    Da jeg var teenager i slutningen af halvfemserne, blev gysergenren pludselig vækket alvorligt til live. Hovedsagligt på grund af to filmserier; 'Scream' fra 1996 'I Know What Did Last summer' fra 1997.

    'Scream' var den selvironiske og intellektuelle teenage-slasher.

    Der var masser af kommentarer til gyserklicheer, og så udspillede filmene sig mere som en krimi, hvor man gættede på, hvem af hovedpersonerne der i virkeligheden gemte sig bag Edvard Munch-masken.

    'I Know What You Did Last Summer'-filmene var meget, meget dummere.

    'Scream'-filmene gjorde sig konstant umage for at kommentere på, hvordan film påvirker os og prøvede hele tiden at vende op og ned på klicheer og forventninger.

    'I Know What You Did Last Summer'-filmene var absolut tilfredse med bare at vade rundt i gyserklichéer. Og det gjorde dem langt hen ad vejen meget mere uhyggelige.

    Filmene kopierede skamløst klassiske teenage-slashers fra 1970'erne og 80'erne som 'Halloween', 'Fredag den 13.' og 'Prom Night'. Masser af billige kneb, høje lyde og forskrækkelser. Ingen satirisk selvbevidsthed, bare en sygt uhyggelig fiskertype i en kuttelignende regnfrakke, der flænser teenagere på striber med en gigantisk klo.

    Nu er kloen blevet til en kødøkse, og historien er blevet spicet op med OnlyFans, psykiske diagnoser, selvmedicinering og et hav af dødsvideoer på folks telefoner.

    'I Know What You Did Last Summer' er oprindeligt en roman fra 1973 af Lois Duncan. I 1997 blev det så til en film (der siden fik to opfølgere), og her i 2021 er historien nu blevet til en tv-serie. Udgangspunktet for dem alle er en fatal bilulykke, som hovedpersonerne beslutter sig at hemmeligholde - med dødelige konsekvenser den efterfølgende sommer. (Foto: Michael Desmond © Amazon Prime)

    Jeg er faktisk ikke helt sikker på det med kødøksen.

    For selvom der er masser af splat i de første fire afsnit, er der ikke så meget "skrigende-hovedperson-bliver-jagtet-af-psykopatmorder" endnu. Så jeg ved ikke engang, om morderen har sin ikoniske fiskerkutte på.

    De trækker tiden så meget, de kan med døde dyr og folk, der finder mennesker, der allerede er blevet dræbt på uhyggelige måder.

    Grundplottet i serieversionen af 'I Know What You Did Last Summer' er det samme som i den oprindelige filmserie. En gruppe venner kører et menneske ned ved et uheld og træffer den fatale – og idiotiske – beslutning at skaffe sig af med liget og holde det hemmeligt i stedet for at gå til politiet.

    Men i den nye version er det ikke en tilfældig fodgænger, de kører ned. Det er hovedpersonen Alisons tvillingesøster Lennon, der bliver kørt ned efter den store dimmisionsfest.

    Alison er usikker, indadvendt og misundelig på Lennons modsatte karaktertræk.

    Lennon bruger skamløst sex til at opnå alt. Venner, penge, stoffer.

    Alison kan ikke engang tage sig sammen til at være sammen med Dylan, som hun er vild med. Da hun finder ud af, at Lennon også har scoret Dylan, bliver hun rasende, stormer ud fra festen og stjæler søsterens jakke på vejen.

    Så nu bliver det rigtig kompliceret – og på kant med troværdigheden. Vennerne tror, at Alison er Lennon og kører af sted med hende, da de kører Lennon ned, som de tror er Alison.

    Alison beslutter sig for at blive i rollen. Så nu er spørgsmålet – var det på en eller anden måde med vilje, at hun kørte Lennon ned, så hun kunne stjæle hendes liv?

    Den hårdtprøvede hovedrolle i serieversionen spilles af 24-årige Madison Iseman, der tidligere har medvirket i de to 'Jumanji'-reboots og gyserfilmen 'Annabelle Comes Home'. (Foto: Michael Desmond © Amazon Prime)

    De efterlader liget i en hule, hvor alle teenagere åbenbart ved, at tidevandet kan tage et lig med, man gerne vil af med.

    Det er i øvrigt også der, tvillingernes mor begik selvmord, og en hel dødskult tilsyneladende endte deres dage. Så det er kort sagt en lille by fuld af hemmeligheder, der kan blive optrævlet ved siden af det centrale mysterium om, hvem der er den sindssyge morder, som leger med dem.

    For da Alison kommer hjem – stadig i rolle som Lennon – til den lille by efter at have været væk et år, er der skrevet med læbestift på hendes spejl:

    "Jeg ved, hvad du gjorde sidste sommer."

    Og Alison bliver bange for, at det er Lennon, der ikke er død og kommer tilbage efter hende.

    Som du nok kan læse ud af min beskrivelse, er der masser af plotkameler, der skal sluges, hvis man vil med på det morderiske eventyr. Men serieskaberne har i hvert fald gjort, hvad de kan for at smide ekstra mystik ind, opdatere plottet til serielængde og tonen til 2021.

    Det er ret sjovt at se, hvad de har fundet på, selvom de anstrenger sig lidt rigeligt for at gøre sproget super teenage-agtigt.

    For eksempel er en kage "def not keto", det er "high key disrespectful" at lave videoer til TikTok, lige når ens ven er død. Og det er "full on villanelle" at have sex på video med en fyr, som andre er interesserede i.

    Forfatteren til bogen, der har fungeret som inspiration til filmene, Lois Duncan, var eftersigende ikke vild med, at historien blev lavet til en slasher. Hun har selv oplevet at miste et barn til et skuddrab og syntes ikke, at "voldelig død er noget, man skal gyse og fnise over". (Foto: Michael Desmond © Amazon Studios)

    'I Know What You Did Last Summer' har altid været kendt for benhård målgruppetænkning.

    De castede fire af de hotteste teenageskuespillere, Jennifer Love Hewitt fra 'Vi bli'r i familien', Sarah Michelle Gellar fra 'Buffy – vampyrernes skræk', Ryan Phillippe og Freddie Prinze Jr.

    Hvis du er over 30, ved du, hvor sindssygt uimodståeligt et cast det er – eller, i hvert fald var i 1997.

    Selvom der ikke var nogen selvironisk distance i selve filmen, blev det hurtigt en del af kulturen, at filmen egentlig var totalt plat, men man så dem alligevel, fordi alle trickene virkede.

    Det er jo uhyggeligt nok at blive jagtet af en fisker med en klo, selvom du ved, at det er plat.

    Titlerne blev også mere og mere latterlige. Toeren havde for eksempel den legendarisk platte titel 'I Still Know What You Did Last Summer'. Kun toppet af treeren fra 2006, hvor det bliver decideret absurd: 'I’ll Always Know What You Did Last Summer' – udgivet direkte på dvd.

    De første fire afsnit af 'I Know What You Did Last Summer' kan ses på Amazon Prime nu. De sidste fire afsnit udkommer ét af gangen hver fredag frem til den 12. november.

  36. Randers sejrer i Odense efter flot comeback

    Randers vandt søndag 2-1 over OB, da de to hold mødtes i Odense.

    Det var ellers OB, der fik den bedste start på kampen. En velspillende Mads Frøkjær bragte fynboerne foran efter 18 minutters spil.

    Derfra stod der dog Randers på det meste, og med scoringer fra Stephen Odey og Vito Hammershøy-Mistrati, hvor sidstnævnte også misbrugte et straffespark, blev kampen vendt til Randers' fordel.

    Med sejren indtager Randers fjerdepladsen i Superligaen, mens OB er på sjettepladsen.

  37. FCM-comeback efter nordsjællandsk drømmestart

    Trods en skidt start formåede FC Midtjylland at klemme sig på 2-2 og få uafgjort med hjem fra Farum. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    De valgte at dele pointene, FC Nordsjælland og FC Midtjylland, da holdene søndag mødtes i Superligaen og spillede 2-2 på Right to Dream Park i Farum.

    Tingene så dog ud til at gå hjemmeholdets vej, da først 19-årige Simon Adingra og siden den tidligere FCM-spiller, Mads Thychosen, sendte FCN foran 2-0 på 30 minutter.

    Den umiddelbare kurs mod tre sikre nordsjællandske point havde gæsterne - og især cheftræner Bo Henriksen - imidlertid noget at indvende imod. Fra bænken foretog Henriksen derfor tre udskiftninger i pausen.

    Det skabte fornyet energi og efter blot tre minutter af anden halvleg faldt første reducering, da Junior Brumado gjorde det til 1-2. Senere fandt angriberen Victor Lind vej til netmaskerne og udlignede til slutresultatet 2-2.

    Det betyder, at FC Midtjylland har 28 point efter 12 kampe og fører 3F Superligaen med fire point ned til FCK, som senere søndag gæster Sønderjyske.

    FCN fik sat en prop i efter fem nederlag på stribe og har nu 14 point på en foreløbig syvendeplads.

  38. Ekspert om 90 til 120 indlagte på få døgn: 'Det her er, hvad vi skulle forvente'

    120 patienter indlagt med corona - for tre dage siden var det 30 færre.

    Det lyder voldsomt, og tallet er også med til at indikere, at der er en begyndende epidemi i Danmark, vurderer Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

    Han hæfter sig ved, at smittetallet også er steget den seneste måned.

    - Noget af det, vi ser nu, med en uge til ti dages forsinkelse, er en stigning i indlæggelser, fordi epidemien vokser. En del af indlæggelserne er blandt yngre, og de bliver sjældent meget syge, siger han til ritzau.

    - Det her er, hvad vi skulle forvente, når vi har lukket op og får en epidemi hos de yngre og først og fremmest de uvaccinerede.

    Der er bestemt ikke noget, der peger mod et indgreb fra myndighederne igen, understreger han.

  39. Efter flere forsøg bliver kæmpe fundament til den nye Storstrømsbro sejlet ud

    Efter flere forsøg lykkedes det endelig for byggeledelsen bag den nye Storstrømsbro tidligt i morges.

    For efter godt en uges ventetid var vind- og strømforhold på plads til at kunne sejle det 22 meter høje og 12.000 tons tunge fundament til brotårnet ud.

    Broen skal forbinde Sjælland og Falster. Den bliver blandt andet anlagt, fordi den nuværende bro har en begrænset kapacitet til at kunne afvikle togtrafikken.

    Se videoen fra da elementet lagde fra land:

  40. 591 nye coronatilfælde det seneste døgn

    591 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

    I går var tallet 753.

    Der er nu 120 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er ti flere end i går. Af de indlagte er 15 på intensiv afdeling, og 11 af dem får hjælp af en respirator.

    Fem personer er døde med corona det seneste døgn.

    Dagens smittetal er baseret på 50.937 PCR-test. Det svarer til, at 1,16 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  41. Pave Frans fordømmer angreb i Norge, Afghanistan og England

    Paven vinker til den fremmødte forsamling på Peterspladsen i Rom. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Ritzau Scanpix)

    Under den ugentlige velsignelse på Peterpladsen i Rom fordømte pave Frans de hændelser, der i ugens løb har ramt Afghanistan, England og vores nordiske naboland Norge.

    Det skriver Reuters.

    - Jeg udtrykker min nærhed til ofrenes familier, og jeg beder om at voldens vej opgives, for det er altid et tab, et nederlag for alle. Lad os huske på, at vold skaber vold, sagde han

    Mindst 41 mennesker blev fredag dræbt i et selvmordsangreb i en moské i Kandahar, Afghanistan. Et angreb, Islamisk Stat har påtaget sig skylden for.

    David Amess fra Storbritanniens konservative parti blev dræbt et angreb i Leigh-on-Sea, øst for London, under et møde med vælgere i en kirke.

    Peterspladsen i Rom var fyldt med mennesker, der ville høre pave Frans' ord. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Ritzau Scanpix)
  42. Præst ved mindegudstjeneste i Kongsberg: 'Vi står sammen i fortvivlelsen'

    Ved en stor gudstjeneste mindes nordmændene de fem personer, der onsdag blev dræbt i den norske by Kongsberg.

    - Vi står sammen i fortvivlelsen, og hvad det har kostet. Vi står også sammen mod de destruktive kræfter, vi har oplevet her, siger sognepræst i Kongsberg Roar Tønnesen ved mindegudstjenesten.

    Til stede ved gudstjenesten i Kongsberg Kirke er blandt andet det norske kronprinspar og landets justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl fra Senterpartiet.

    - Uden smerte læges sorg desværre ikke, og det er den tunge vej, som mange af dem, der stod ofrene nærmest, må gå.

    - Vi må hjælpe hinanden med at hele sorgerne, det er vores alles opgave.

  43. CDU-lederen Laschet trækker sig som ministerpræsident i delstat

    Armin Laschet vil have fornyelse i CDU-partiet og ønsker ny ledelse. Det siger han på en kongres for partiets ungdomsorganistation.

    Samtidig trækker han sig fra sin post som ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen. Det har dog hele tiden været planen.

    I disse dage sidder socialdemokraterne, SPD, i forhandlingslokaler med De Grønne og De Frie Demokrater om en regeringsdannelse. Det peger derfor i retningen af, at SPD's leder, Olaf Scholz, bliver ny forbundskansler i Tyskland.

    CDU-partiet står til at miste magten. Som forbundskanslerkandidaten påtager Laschet sig skylden for, at de kristelige demokrater fik et historisk dårligt valg og tabte regeringsmagten efter 16 år med Angela Merkel.

    CDU fik 24,1 procent af stemmerne ved valget, mens SPD under ledelse af Olaf Scholz blev det største parti med 25,7 procent.

  44. Er du bange for drabsmænd i mørket? Så lille er risikoen for at blive dræbt

    I to ud af tre drab er det en mand, der er offer. Det er også ofte en mand, der er gerningsmand. Det er tilfældet i ni ud af ti drab. (Foto: Benn Mcguinness © Unsplash)

    Det er mørkt, du har lige sagt farvel til dine venner, og du ved, at du på vejen hjem skal gå et stykke ad en øde sti.

    Pludselig løber tankene af med dig.

    Alle uhyggelige scener, du nogensinde har set i gyserfilm, kører på repeat for dit indre blik.

    Pludselig kan en forbipasserende blive forvandlet til en drabsmand i dine tanker, og du kan mærke, hvordan dit hjerte banker hurtigere.

    Frygten er reel, men er risikoen også det? Hvor sandsynligt er det, at du pludselig bliver slået ihjel af en helt fremmed?

    Asser Hedegård Thomsen er retsmediciner og har skrevet en ph.d. ved Aarhus Universitet om drab i Danmark. Her har han kortlagt alle drab mellem 1992 og 2016.

    På de 25 år er der i alt blevet begået 1.417 drab.

    Han fortæller, at sandsynligheden for, at en fremmed dræber dig, er ganske, ganske lille.

    - Hvis vi kigger på drab, hvor der ingen relation er mellem gerningsmand og offer, er det omkring ti procent af drabene. Det svarer til 135 drab på 25 år, siger han og fortsætter:

    - Udover de ti procent er der dog en gruppe på fem til seks procent, hvor gerningsmanden ikke er fundet. Blandt dem må der være drab, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden.

    I tallene medregner Asser Hedegård Thomsen ikke eksempelvis bandedrab, hvor to rivaliserende medlemmer ikke kender hinanden i forvejen, men den ene part bliver dræbt.

    Der er også situationer, hvor for eksempel en sexarbejder bliver dræbt af en kunde. Her kender offeret og gerningsmanden ikke hinanden, men det er en situation, der ‘knytter’ dem sammen.

    - Det er sjældent, at der sker drab, hvor gerningsmand og offer på ingen måde kender hinanden, siger han.

    Når vi kigger overordnet på drabssager fra 1992-2016 er det hyppigst en mand, der er både er offer og gerningsmand.

    Gerningsmanden er en mand i ni ud af ti af drabssagerne. Ofret er en mand i to ud af tre drab.

    Men der er forskel på i hvilke situationer, der sker drab.

    Man kan overordnet sige, at kvinder bliver dræbt i familien, mens mænd bliver dræbt uden for familien.

    Hvert fjerde drab på mænd sker, hvor der er alkohol eller stoffer involveret eksempelvis til en fest
    Asser Hedegård Thomsen, retsmediciner

    I 76,5 procent af sagerne med kvindelige ofre, bliver de slået ihjel inden for familien. Eksempelvis af en partner.

    Hos mandlige ofre sker det i 24 procent af tilfældene.

    - Mænd bliver i højere grad slået ihjel ved slagsmål, konflikter med venner og bekendte eller lignende. Helt nøgternt bør mænd i højere grad være bange for at blive slået ihjel end kvinder, men det er ofte afhængigt af, hvilke miljøer mændene færdes i, siger Asser Hedegård Thomsen.

    Asser Hedegård Thomsen fortæller, at det er godt at være påpasselig, når man eksempelvis går hjem alene en mørk aften.

    Men ud fra statistikkerne skal du ikke være bange for at blive slået ihjel af en fremmed.

    - Jeg synes ikke, at frygten er fuldstændig irrational. Sandsynligheden er lille, men den er der stadig, siger han.

    Rent evolutionsmæssigt er du et byttedyr, og i mørket er du mere udsat
    Henrik Høgh-Olesen, Aarhus Universitet

    Han påpeger dog, at du nok i højere grad burde være nervøs, når du er til en fest, end når du er på vej hjem fra en fest.

    - Hvis vi kigger på statistik, burde du være mere nervøs for at blive slået ihjel af en til festen - din ven eller din kæreste - end at gå hjem alene fra festen, siger han og fortsætter:

    - Hvert fjerde drab på mænd sker, hvor der er alkohol eller stoffer involveret eksempelvis til en fest, siger han og fortsætter:

    - Her kan det også være en fremmed, der udfører drabet, men der vil her ofte være en forudgående kontakt mellem offer og gerningsmand. Eksempelvis ved en konflikt før et slagsmål eller knivstikkeri.

    Når du er nervøs på vej hjem alene, er det med stor sandsynlighed mørket, der gør dig utryg.

    - Det er de færreste, der er bange for drabsmænd, uhyrer eller spøgelser ved højlys dag. Også selvom de går alene på gaden, siger Henrik Høgh-Olesen, der er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

    Han fortæller, at det giver god mening, hvis man bliver mere nervøs i mørket.

    - Rent evolutionsmæssigt er du et byttedyr, og i mørket er du mere udsat, siger han.

    Vi har fantasien, så vi forestiller os, hvad der kunne være ude i mørket. Alt det, du er bange for, kan gemme sig derude
    Henrik Høgh-Olesen, Aarhus Universitet

    Går vi tilbage til vores forfædre, får mennesket en masse muligheder, da de opdager ilden.

    - De kan lave bål, hvor de kan sidde med deres stamme, og det er trygt, kendt og varmt. Men ude i mørket lurer rovdyrene, som har bedre nattesyn end mennesket, og som jager om natten, siger Henrik Høgh-Olesen.

    Når du er urolig for at være alene hjemme om aftenen, kan du også takke din fantasi for det.

    - Vi har fantasien, så vi forestiller os, hvad der kunne være ude i mørket. Alt det, du er bange for, kan gemme sig derude, siger han.

    Det er helt særligt for mennesket, der kan blive bange uden, at der er tegn på fare.

    - Andre dyr bliver ikke bange i mørket, som mennesket gør. Hvis et dyr hører en lyd eller får færten af en duft, er det på vagt. Men ellers er dyret ikke bange, siger han og fortsætter:

    - Når en hund ligger i en varm kurv, og der ingen fare er, begynder hunden ikke at ryste af skræk og tænke: ‘Hvad nu hvis det her sker?’.

  45. Verdens største befolkning risikerer snart at skrumpe

    Yael (t.h.) og hendes kæreste Martin er nogle af de unge kinesere, de oplever pres fra både deres familier og den kinesiske regering til at få børn - også selvom de økonomiske realiteter gør det svært for dem og mange andre unge. (© DR Nyheder)

    Yael og Martin bliver jævnligt plaget af deres familier, om det ikke er tid til at få børn, selvom parret blot er i midten af 20'erne. Børneplageri er nemlig en national familiesport i Kina, hvor tidligere tiders etbarnspolitik gør det svært at få nye skud på stammen.

    - Vi har otte bedsteforældre, fire forældre og kun os to til at få et barn. Så hele familien venter på, at vi får et afkom, siger Yael på 26 år.

    Hun bor sammen med sin kæreste, Martin, i Kinas største by, Shanghai, hvor parret ikke er afvisende over for tanken om at danne familie, men er bekymret for, hvordan det økonomisk og praktisk skal lade sig gøre.

    En mere individualistisk kultur i Kina gør, at børn er røget ned af unges rangliste af prioriteter. Tre årtiers etbarnspolitik har præget Kinas unge.

    26-årige Yael og hendes kæreste bor i den kinesiske storby Shanghai. (© DR Nyheder)

    Parret Yael og Martin bor i en toværelses lejelejlighed i centrum af Shanghai, der koster 12.000 kroner om måneden.

    Beløbet er i forvejen mere end en gennemsnitlig kinesisk månedsløn. Skal de finde en treværelses i samme område, vil lejen øges med cirka 5.000 kroner. En nærmest umulig prisstigning for de fleste yngre par.

    DR besøgte det unge par i deres lejlighed i Shanghai. (© DR Nyheder)

    Yael og Martin nyder også tilværelsen i Kinas største by, der byder på alverdens kulturelle tilbud, restauranter og natteliv. Før covid-19 rejste de også verden tynd, trods familiernes spørgsmål om børnebørn.

    - Mine forældre spørger mig hele tiden. Faktisk hver eneste uge, forklarer Martin på 25 år.

    Høje boligpriser i storbyerne er en af forklaringerne på, at kinesiske par tøver med at få børn, trods en lovændring i år, der gør det lovligt at få tre børn.

    Andre faktorer som mangel på børnehaver, svær adgang til gode skoler og benhård konkurrence i undervisningssystemet spiller også ind.

    Nu er det også Kinas regering, der plager de unge om at reproducere verdens største befolkning, der forventes at blive overhalet af Indiens i 2027.

    I dag er der 1,4 milliarder kinesere, men allerede i fjor vakte det opsigt, da en prognose i tidsskriftet The Lancet forudså, at befolkningen vil være halveret ved århundredeskiftet. Senere viste et kinesisk studie, at halveringen allerede indtræffer omkring år 2065, altså om bare 44 år.

    Om blot 44 år vil Kinas befolkning være halveret, viste en kinesisk undersøgelse for nylig. (© DR Nyheder)

    Hvis befolkningen faktisk skrumper så voldsomt, vil det det få enorme konsekvenser for Kina, der fortsat er verdens største produktionsland og som er blevet klodens næststørste økonomi på ryggen af billig arbejdskraft.

    Tallene skræmmer den kinesiske regering, der lover bedre vilkår for børnefamilier uden at indrømme, at den tidligere og benhårde etbarnspolitik muligvis var en demografisk fejltagelse.

    Mangel på babyskrig er kun én af Kinas demografiske udfordringer. En anden er landets lave pensionsalder, der typisk er 55 år for kvinder og 60 år for mænd. Reglerne er fra en tid, hvor størstedelen af befolkningen var nedslidte bønder eller industriarbejdere med kort levetid.

    I nogle tilfælde kan offentligt ansatte endda gå fra fem år tidligere. Som Fang på 52 år i den nordøstlige by, Yantai.

    Efter årtier som regnskabsansat på et hospital, bruger hun det meste af tiden på at indrette sin nye lejlighed i to etager. Manden er også stoppet med at arbejde og er fritidsinvestor på aktiemarkedet.

    Fang og hendes mands toetagers lejlighed ligger i toppen af en bygning, som dem man kan se i baggrunden på billedet her. (© DR Nyheder)

    Fang drømmer om børnebørn og livet i en storfamilie. Men på grund af den tidligere etbarnspolitik har hun kun ét barn, en datter, til at opfylde håbet. Fang spørger jævnligt datteren, om hun har mandlige beundrere, så familieforøgelsen snart finder sted.

    - Når jeg bliver gammel, kan vi måske bo sammen her i lejligheden, ovenpå og nedenunder og passe på hinanden. Når hun får en baby, kan jeg hjælpe, og når jeg bliver gammel, kan hun være sammen med mig.

    Den kinesiske regering ved udmærket, at den lave pensionsalder er en tikkende bombe under landets vækst og fremtidige budgetter, men har indtil nu været tøvende med pensionsreformer, der kunne vække befolkningens vrede.

    Emnet bliver nævnt hvert år i premierminister Li Keqiangs taler om økonomien, men i realiteten sker meget lidt for at ændre systemet. Til gengæld skruer regeringen op for retorikken omkring fødselstal og lover flere børnehavepladser, bedre skoler og mere støtte til unge par.

    Men Yael og Martin i Shanghai tøver stadig.

    - I de seneste 10 år er mange flyttet tilbage til deres hjemstavn. De nyder deres livsstil her i Shanghai, men i realiteten har de ikke råd til at bor her, forklarer Martin.

  46. Hårdt og råt arbejdsmiljø gør fængselsbetjente syge. Milliondyr kampagne skal lokke nye til

    Du kan godt skrive mig på tabslisten.

    Nærmest som en falden soldat fortalte Michael Ytting i 2018 sin institutionschef, at han ikke kom på arbejde igen. Efter 24 år som fængselsbetjent var han færdig. Totalt færdig.

    Det er ingen tilfældighed, at Michael Ytting satte punktum for sit arbejdsliv med en krigsmetafor. For han følte, at det nærmest udviklede sig til en daglig kamp at være ansat i et dansk fængsel. En kamp med de indsatte, men med tiden også en indre kamp.

    Den i dag 52-årige og tidligere fængselsbetjent mærkede ikke, at han efter ti år som betjent så småt begyndte at tabe kontrollen over sig selv. Han havde det tværtimod som om, han var ovenpå. Han var sådan "lidt macho" og "ikke bange for noget", som han selv beskriver det.

    Så når der var optræk til ballade og slagsmål, eller hvis der var brug for magtanvendelse, så var Michael Ytting en af dem, kollegerne og ledelsen bad om hjælp. Han havde nemlig flere gange bevist, at han kunne stå distancen.

    Lige indtil han ikke kunne længere. Den dag i 2018. Dér tabte han kampen mod sig selv.

    I film er det altid fangerne, der flygter fra fængslet. I virkelighedens verden er det ofte de ansatte, der forsvinder. Som Michael Ytting, der "måtte helt ned at ligge, før han indså, hvor galt det stod til". (Foto: Nikolaj Viborg)

    Michael Ytting er langt fra ene om at forlade sit job i en tidlig alder. Sammenlagt er mere end 500 kolleger stoppet fra 2015 til i dag. Det svarer til mere end en femtedel.

    Af de 500 er over halvdelen, nemlig 300, stoppet på grund af helbredsmæssige årsager. Det skriver fængselsbetjentenes fagforforening Fængselsforbundet.

    Og ikke nok med at mange forsvinder fra jobbet. Der kommer samtidig også færre nye til.

    Lige nu er der under 2.000 fængselsbetjente tilbage i de danske fængsler, og de skal tage sig af 4.200 indsatte. Og det efterlader det danske fængselsvæsen i en kæmpe stor krise.

    Fængselsforbundet mener, at der lige nu mangler op mod 700 ansatte for at deres medlemmer kan få ordentlige vilkår og udføre deres arbejde tilfredsstillende.

    Det er især det resocialiserende arbejde, som fængselsbetjentene ikke kan få tid til i deres hverdag på grund af den nuværende massive underbemanding. I et fængsel er sikkerheden det vigtigste, og derfor er det primært kontrolopgaver, der bliver prioriteret blandt de mange arbejdsopgaver. Det er et problem, siger professor Linda Kjær Minke, der i mange år har forsket i fængsler og straf, i en pressemeddelelse fra Fængselsforbundet.

    Hun peger på, at underbemandingen betyder, at de indsatte skal være længere tid i deres celler, og dermed får mindre tid til aktiviteter, som i sidste ende kan være med til at forberede dem til livet efter fængslet.

    For samfundet kan det i sidste ende betyde, at flere vil falde tilbage i kriminalitet efter løsladelse.

    Ifølge Linda Kjær Minke giver det et hårdere og mere råt arbejdsmiljø, hvis en fængselsbetjent kun har tid til at tænke på kontrol og sikkerhed, og det gør det sværere at få folk til at søge ind som fængselsbetjent.

    Det er Kriminalforsorgens opgave at rekruttere arbejdskraft til de danske fængsler. Også her ser man manglen på betjente som "særdeles kritisk".

    Derfor forsøger Kriminalforsorgen med deres hidtil mest omfattende indsats at få flere til at interessere sig for branchen.

    En seks millioner kroner dyr kampagne indebærer blandt andet et mobilt showroom på 62 kvadratmeter, som kører rundt til en række danske byer. Her kan besøgende se, hvordan livet er i et fængsel. Blandt andet kan man se en fængselscelle i fuld størrelse og via såkaldte virtual reality-briller komme med ind i Vestre Fængsel. Dermed håber Kriminalforsorgen at kunne lokke egnede ansøgere til.

    Kriminalforsorgen giver den fuld skrue i håbet om at få fat i flere fængselsbetjente:

    Michael Ytting var ikke svær at lokke, da han som 25-årig tilbage i september 1994 blev træt af konditorfaget og startede som betjent i Nyborg Fængsel. Det lå lige til ham, for både hans mor og stedfar arbejdede under Kriminalforsorgen.

    Dengang var stemningen god mellem de indsatte og de ansatte, husker han. Det var normalt, at personalet var sammen med de indsatte og spillede fodbold, bordtennis og billard med dem.

    Men da den såkaldte Rockerkrig mellem Bandidos og Hells Angles begyndte i midthalvfemserne, skete der noget. Der kom flere grupperinger blandt de indsatte, som gav interne magtkampe, og trusler blev en del af arbejdsdagen. Det fortæller Michael Ytting i dokumentarserien 'Vold bag tremmer'.

    Tilbage i 1998 medvirkede en ung Michael Ytting i TV Avisen. Han beskriver, hvordan han havde oplevet at blive truet med "at blive nakket":

    Volden tog til. Det begyndte med trusler, men efterfølgende blev deciderede overfald en del af hverdagen for flere af Michael Yttings kolleger. De svære arbejdsforhold gjorde, at fængselsbetjente i stigende grad forlod deres job. En udvikling som er fortsat.

    Ikke nok med, at antallet af fængselsbetjente falder. Antallet af indsatte er samtidig steget støt siden 2017.

    Med flere indsatte og færre fængselsbetjente skal hver betjent passe på flere indsatte. I dag skal hver betjent passe på 2,1 indsat. Det er en markant stigning i forhold til tidligere, hvor en betjent passede på 1,5 indsat.

    Grafen viser, at normeringen egentlig ok set på landsplan i 2016, men for Michael Ytting var der ikke noget, der var ok. Han havde fået nok og var presset mentalt.

    Manden, der altid havde haft klæbehjerne, begyndte at glemme ting. Han måtte bruge post-its og kalenderen i sin telefon for at huske aftaler og den slags.

    Det var da også der, det for alvor gik op for Michael Ytting, at han var blevet syg af sit job. Han ved helt præcis hvor, hvornår og hvorfor.

    Det var i Køge Arrest den 27. juli 2016. Michael Ytting var øverste chef i arresten, hvor der med hans egne ord var en god pærevælling af bandefolk, terrorsigtede og andre fanger.

    Den juli-dag "slog det klik" for ham.

    Det havde været en kaotisk dag med ballade lige fra morgenstunden, beskriver Michael Ytting. Først havde han været hos en indsat, som "ville bokse". Den dag kunne han mærke, at han faktisk var lidt ligeglad, så han kom i håndgemæng med den indsatte. Der kom personale til, og den indsatte kom i en såkaldt observationscelle.

    Da Michael Ytting efterfølgende blev kaldt ind i en anden indsats celle, blev han angrebet med en bordkniv.

    Han husker ikke episoden i detaljer, men han ved, han reagerede meget voldsomt og slet ikke havde styr på sig selv. Hans kolleger greb ind, og det er Michael Ytting glad for den dag i dag, for han siger, at hvis ingen havde blandet sig, "så tror jeg, jeg havde slået ham ihjel".

    Efter den episode gik det op for Michael Ytting, at han var kommet helt derud, hvor han var bange for sig selv. Bange for, hvad han kunne finde på.

    Det gik op for ham, at han ofte var på nippet til at optrappe konfrontationer med de indsatte fremfor at nedtrappe dem. For det kunne give ham udløsning for den vrede, han havde ophobet.

    Det gik op for ham, at han var blevet syg. Af at passe sit arbejde.

    Både irritabilitet, øget alarmberedskab og vredesudbrud er klassiske symptomer på ptsd. Og en udredning resulterede da også i diagnosen kronisk svær ptsd.

    Det er langt fra en fremmed sygdom blandt fængselsbetjente. Faktisk er næsten hver syvende fængselsbetjent i dag ramt af ptsd.

    Hvis man spurgte Michael Ytting i tiden før 2016, ville han hårdnakket have påstået, at han ikke tog sit arbejde med sig hjem. Hvis man spørger ham i dag, er han ikke i tvivl om, at han lod sit voldsomme temperament gå ud over familien.

    Han skammer sig over, at han var en dårlig ægtemand og en hård kæft-trit-og-retning-far.

    Det havde store konsekvenser for hans allernærmeste:

    I dag er Michael Ytting i en alder af 52 år førtidspensionist. Han holdt 24 år i jobbet som fængselsbetjent.

    Han ville ønske, han havde ladet sig skrive på tabslisten allerede for 20 år siden.

    Så han ikke skulle helt ned at ligge, før han indså, hvor slemt det stod til.

    Så han ikke skulle tage medicin mod forhøjet blodtryk og både antipsykotisk og antidepressiv medicin resten af sit liv.

    Imens fortsætter Kriminalforsorgen sin kampagne på højeste blus. Det er Kriminalforsorgens mål at rekruttere mange flere elever til faget. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er så stor, at Kriminalforsorgen garanterer, at alle de kandidater, der søger uddannelserne, og som er egnede til jobbet, vil blive optaget på uddannelserne.

  47. 'Stop nu med det slik!' Madblogger har fået nok af populær kagetrend

    (Foto: Illustration: Nicolai Bruun © DR)

    Vi har set et hav af fiktive politimænd og tegneseriefædre guffe dem i sig i amerikanske film og serier.

    Donuts er bløde, hullede og i denne uges udgave af 'Den store bagedyst' kastede deltagerne sig ud i den stolte amerikanske kunstform: at bage bløde, søde og lækre dejringe.

    Kaitlin Orr er fra Los Angeles, men flyttede til Danmark sidste år med sin kæreste, Anders Husa. Herfra rejser parret rundt i verden for at spise og dele oplevelserne med deres flere hundrede tusinde følgere. (Foto: Anders Husa © Anders Husa)

    Det kan ikke være helt tilfældigt, for donuts har de seneste år taget plads i gadebilledet og kagemontrene overalt i de danske byer - ofte i højtbelagte versioner toppet med alt fra syrlige vingummiorme, farverige chokoladeknapper og salte lakridser.

    Men der er dog noget, vi har misforstået, påpeger den amerikanske madblogger Kaitlin Orr, som bor i Danmark.

    - Den første ting, danskerne skal lære om donuts, er at stoppe med at putte slik på!, siger hun.

    Og selvom det er sagt med et grin, er der ingen tvivl om, at hun mener det alvorligt.

    Kaitlin Orr har længe undret sig over de mange forretninger, der fylder bjerge af slik ovenpå hendes hjemlands runde gærkager, der som oftest har det ikoniske hul i midten.

    - Det er ikke, fordi donuts er sunde, for det er jo en sød dessert med sukker i, men at dække dem med vingummi eller M&M's er virkeligt unødvendigt. De er jo allerede søde, så hvorfor?

    Svaret: De er fotogene.

    Instagram-rådgiver Mette Willert har tidligere udtalt til dr.dk, at sociale medier har meget at sige, når det gælder donutens popularitet herhjemme.

    - Du kan ikke tage et dårligt billede af en donut. De er bare ekstremt fotovenlige. Der er masser af farver på, og man får lyst til donuts af at se billederne. I dag handler det i høj grad om, hvad du ser med dine øjne. Magien ligger i hullet, sagde hun.

    Kaitlin Orr, som er opvokset med donuts, er mest til de helt enkle donuts, der ikke prøver at være mere, end de er.

    - Jeg har mange favoritter, men en af dem er en apple fritter, der har æblestykker blandet ind i dejen. Den er sådan lidt ekstra friteret og er en ret tung donut. Men en simpel, fluffy donut med sukkerglaze på er også mere end perfekt, siger Kaitlin Orr.

    Vil du blive kloge på donutens historie, kan du tage denne quiz:

    Netop letheden, mener hun, er afgørende for den gode donut, som både kan laves af en kageagtig, tæt dej, eller med en gærdej, som ifølge Kaitlin Orr giver den bedste og mest fluffy donut.

    Hun leder dog stadig efter en donut på dansk jord, der kan måle sig med dem fra hendes hjemby, Los Angeles, som ifølge hende har nogle af USA's absolut bedste donutbutikker.

    - Jeg savner det! Det er en af de ting, jeg altid skal have, når jeg kommer hjem, siger Kaitlin Orr og opfordrer alle, der kan, til at tage til donutnationen og smage en ægte amerikansk donut.

    I sin søgen efter en perfekt donut i Danmark, er det dog overraskende nok ikke i donut-kategorien, hun finder de bedste kandidater.

    - Det tætteste på det, jeg forbinder med en donut, som jeg har fundet i Danmark, er det, I kalder en berliner. Den er nemlig også virkeligt let og fluffy, fortæller hun med henvisning til bagværket med tysk oprindelse, der typisk har syltetøj i midten.

    Udover at lade os inspirere af dejen fra den klassiske berliner, opfordrer Kaitlin Orr til at spise donuts som andet end eftermiddagskage eller dessert, som de slikfyldte sukkerbomber ellers ofte bliver herhjemme.

    En donut skal nemlig skylles ned med morgenkaffen, mener Kaitlin Orr.

    Kaitlin Orr fortæller, at donuts er en morgenkage på lige fod med vafler og amerikanske pandekager - ligesom meget af vores danske weinerbrød.

    - Amerikanere har en sød tand, særligt når det kommer til morgenmad. Vi havde en æske donuts med over til mine bedsteforældre hver søndag morgen i min barndom, mindes hun.

    Selvom hun elsker donuts, får hun stadig stillet sin trang til sukkerholdigt bagværk med dansk bagværk, som hun heldigvis også holder meget af.

    Hvis du har lyst til donuts, kan du afprøve disciplinen derhjemme med Bagedyst-deltagerne SæÞórs eller Frederiks donut-opskrifter:

  48. To kvinder arresteret i forbindelse med olympisk arrangement

    En af aktivisterne viste det tibetanske flag i forbindelse med, at den olympiske ild skal tændes i Athen. (Foto: ELIAS MARCOU © Ritzau Scanpix)

    I dag bliver den olympiske ild tændt og overrakt til den kommende vinter-OL værtsby, Beijing. Det sker i Akropolis i Athen, men det er en ceremoni, der har mødt uro allerede inden starten.

    To kvindelige aktivister fra USA med en baggrund fra henholdsvis Tibet og Hongkong er nemlig blevet anholdt, efter de kom med flere bannere til ceremonien, hvor de viste deres utilfredshed med, at Beijing er værtsby.

    Med sig havde de både et tibetansk flag og et banner, hvor der stod 'Free Hong Kong Revolution'.

    - Nu er det tid til, at det internationale samfund og alle samvittighedsfulde personer tager stilling og boykotter Beijing 2022. Alt mindre end det vil være en tilslutning til folkedrab og Kinas regime, siger den 18-årige tibetanske student Tsela Zoksang ifølge AP.

    Vinter-OL i Beijing starter den 4. februar næste år og varer indtil den 20. februar.

  49. MINUT FOR MINUT: Mindehøjtidelighed for ofrene for angrebet i Kongsberg

    Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit deltog i mindegudstjenesten for de fem dræbte i Kongsberg. (Foto: TERJE PEDERSEN © Ritzau Scanpix)

    LIGE NU: I Kongsberg Kirke afholdes der mindehøjtidlighed for de fem personer, der blev dræbt af en dansk-norsk mand onsdag aften i den norske by Kongsberg.

  50. Otte mister livet efter voldsomme oversvømmelser i Indien

    En mand redder sin hund fra de voldsomme oversvømmelser i Indien. (Foto: APPU S. NARAYANAN © Ritzau Scanpix)

    Otte er døde og mindst 12 personer er forsvundet i den indiske stat Kerala, efter et voldsomt regnvejr har skabt kæmpe oversvømmelser.

    Frygten er, at dødstallet kan stige, mens redningsoperationen udvikler sig. Det skriver AP.

    Regnen startede lørdag, og myndighederne i området meddeler, at nedbøren er stilnet af, hvilket giver bedre mulighed for at udføre redningsaktioner.

    Det er ikke første gang, at Kerala oplever en voldsom oversvømmelse. I 2018 var den katastrofal, da 223 personer mistede livet, mens flere end 100.000 blev drevet fra hus og hjem.

    Det er specielt distrikterne Kottayam og Idukki, der er hårdt ramt af oversvømmelserne. (Foto: APPU S. NARAYANAN © Ritzau Scanpix)
  51. Norsk kronprinspar deltager i mindegudstjeneste for de dræbte i Kongsberg

    Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit deltager i en mindegudstjeneste i Kongsberg Kirke søndag formiddag.

    Derudover deltager den norske justits- og beredskabsminister, Emilie Enger Mehl fra Senterpartiet, i gudstjenesten, der ledes af sognepræst Roar Tønnesen.

    Gudstjenesten starter klokken 11 og efterfølges af et arrangement på rådhuset i Kongsberg, hvor kronprinsparret også deltager.

Mere fra dr.dk