Seneste nyt

Kronprinsparret i Mexico

  • Kronprins Frederik og prinsesse Mary besøgte mandag den 11. november 2013 det Antropologiske Museum i Mexico City. Kronprinsparret er på officielt besøg i Mexico fra mandag den 11.-13. november. (Foto: © Alfredo Estrella, Scanpix)
  • Kronprins Frederik og prinsesse Mary poserer på det Antropologiske Museum i Mexico City. Kronprinsparret er på officielt besøg i Mexico fra mandag den 11.-13. november. (Foto: © Alfredo Estrella, Scanpix)
  • Kronprins Frederik og prinsesse Mary poserer foran det Antropologiske Museum i Mexico City. Kronprinsparret er på officielt besøg i Mexico fra mandag den 11.-13. november. (Foto: © Alfredo Estrella, Scanpix)
  • Kronprins Frederik og prinsesse Mary besøgte mandag den 11. november 2013 det Antropologiske Museum i Mexico City. Kronprinsparret er på officielt besøg i Mexico fra mandag den 11.-13. november. . (Foto: © Alfredo Estrella, Scanpix)
  • Kronprins Frederik og prinsesse Mary besøgte mandag den 11. november 2013 det Antropologiske Museum i Mexico City. Kronprinsparret er på officielt besøg i Mexico fra mandag den 11.-13. november. (Foto: © Alfredo Estrella, Scanpix)
  • Kronprins Frederik og prinsesse Mary besøgte mandag den 11. november 2013 det Antropologiske Museum i Mexico City. Kronprinsparret er på officielt besøg i Mexico fra mandag den 11.-13. november. (Foto: © Alfredo Estrella, Scanpix)
  • Kronprinsparret er inviteret af Mexicos præsident Enrique Peña Nieto. Kronprins Frederik ses sammen med Mexicos præsident Enrique Peña Nieto. (Foto: © Alfredo Estrella, Scanpix)
  • Kronprins Frederik og prinsesse Mary besøgte mandag den 11. november 2013 det Antropologiske Museum i Mexico City. Kronprinsparret er på officielt besøg i Mexico fra mandag den 11.-13. november. (Foto: © Alfredo Estrella, Scanpix)
  • Kronprinsparret er inviteret af Mexicos præsident Enrique Peña Nieto. Fra venstre ses kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, præsident Enrique Peña Nieto og Mexicos førstedame Angelica Rivera. (Foto: © Alfredo Estrella, Scanpix)
1 / 9

Frederik og Mary er i disse dage på officielt besøg i Mexico for at stå i spidsen for et dansk erhvervsfremstød.

Fra den 11.-13. november 2013 skal kronprinsparret sætte fokus på dansk-mexicansk samhandel inden for sundhed og velfærd, landbrug og fødevarer samt energi og klimavenlig teknologi.

Sammen med parret er sundhedsminister Astrid Kragh og en større erhvervsdelegation.

Se billeder fra besøgets første dag ovenfor.

Nyheder

  1. Pansrede mandskabsvogne klar til at rykke ud i Midtjylland

    Hvis politiet eller ambulanceberedskabet får svært ved at komme frem på grund af sne i Midtjylland, så er der hjælp at hente fra Forsvaret.

    På det sociale medie X skriver Forsvaret, at de er klar med pansrede mandskabsvogne af typen Piranha 5, hvis der bliver problemer med at komme frem.

    Is- og sneberedskab er en af Forsvarets nationale opgaver.

  2. Der er mange gode grunde til ikke at træffe de grønne valg. Eller er der? Vi har spurgt to eksperter, om vores klimaundskyldninger holder.

  3. Dansk badmintonspiller misser gylden mulighed for at slutte syv års guldtørke

    I finalen tabte den 29-årige danske badmintonspiller i to sæt med cifrene 21-19 og 21-16 mod japanske Nozomi Okuhara. (Foto: © Claus Fisker, Ritzau Scanpix)

    Det er syv år siden Line Kjærsfeldt sidst har kastet ketsjeren fra sig, smidt armene i vejret og jublet over en finalesejr i en international turnering.

    Og det er fortsat tilfældet, selvom den danske badmintonspiller søndag eftermiddag havde mulighed for at bryde den statistik.

    Her tabte Line Kjærsfeldt nemlig finalen i den indiske turnering Syed Modi International.

    I finalen tabte den 29-årige danske badmintonspiller i to sæt med cifrene 21-19 og 21-16 mod japanske Nozomi Okuhara.

    Turneringen i Indien er en Super 300-turnering, hvilket er det fjerdehøjeste niveau på BWF World Tour.

    Det er anden gang på en måned, at Kjærsfeldt når en finale på BWF World Tour. I november tabte hun finalen i Hylo Open i Tyskland.

  4. Forsvaret skal hjælpe politiet, men så kommer der 'jo færre til at løse alle andre opgaver'

    Når Forsvaret fra forventeligt næste uge skal assistere politiet med vagttjanser ved jødiske og israelske lokaliteter i København, risikerer man at presse soldaterne yderligere.

    Sådan lyder kritikken fra fagforeningen Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF).

    - Vi har ikke fået løst vores fastholdelsesudfordringer endnu. Vi mangler mere end hver fjerde kollega. Vi har enorme overarbejdspukler, der skal håndteres, siger formand Tom Block til Ritzau.

    Regeringens planer om assistance fra Forsvaret kommer, fordi politiet er pressede for tiden. Ifølge Ritzau stilles der 90 personer fra Forsvaret til rådighed.

    - Det er jo 90 færre til at løse alle andre opgaver, siger Tom Block.

  5. En bebudet SU-reform skulle være lige på trapperne. Flere parter frygter konsekvenserne.

  6. Dødsfald efter knivstikkeri inden fransk ligakamp

    En fan af den franske fodboldklub FC Nantes måtte lørdag lade livet inden klubbens opgør mod OGC Nice i den franske Ligue 1.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Hændelsen skete i forbindelse med, at to fangrupperinger stødte sammen på vej til stadion i Nantes.

    Ifølge anklageren i sagen, Renaud Gaudeul, havde offereret sår i ryggen, der kunne stamme fra et knivvåben, og derfor betragtes det som et muligt knivdrab.

    - Under disse begivenheder og under omstændigheder, vi endnu ikke kender, døde en 31-årig Nantes-fan på trods af hurtig indblanding fra beredskabet på stedet, siger offentlig anklager i Nantes Renaud Gaudeul, ifølge AFP.

    Det franske medie Ouest France oplyser, at en mand meldte sig til det franske politi efter hændelsen senere lørdag aften.

    Fodboldklubben FC Nantes er efterfølgende kommet med en udtalelse, hvor klubben udtrykker sin medfølelse med de pårørende efter den voldsomme hændelse.

    - FC Nantes ønsker at udtrykke sine dybeste kondolencer til offerets familie og pårørende, skriver klubben.

  7. Venezuela stemmer om at overtage naboland

    Venezuelanerne har i dag mulighed for at deltage i en lidt usædvanlig folkeafstemning.

    Her skal borgerne blandt andet skal beslutte sig for, om Venezuela skal annektere to tredjedele af nabolandet Guyana, skriver BBC.

    I over 100 år har det været diskuteret, om det berørte land tilhører Venezuela eller Guyana.

    Carlos Salas Lind er ekstern lektor på CBS og har et indgående kendskab til sydamerikanske forhold.

    Han sammenligner situationen med Ruslands forsøg på at annektere Ukraine.

    Men i modsætning til Rusland har Venezuela ikke de samme militære kræfter at trække på.

    - Så det bliver ikke så nemt for Venezuela at gøre det samme, siger han.

    En af årsagerne til, at Venezuela er interesseret i dele af Guyana, er, at der er fundet oliereserver i området.

    Den internationale domstol i Haag har givet Venezuela ordre om at undgå handlinger, der vil ændre statussen for det område, som landet mener, de har krav på.

    Afstemningens resultat ventes at komme i nat dansk tid.

  8. De danske landsholdsspillere møder søndag aften en modstander, de ikke har det store kendskab til

  9. Trods tunge snebyger er der ingen problemer i trafikken

    Store mængder sne har lagt sig som en dyne over store dele af landet. Alligevel er der "helt roligt", når det kommer til den trafikale situation.

    Det er meldingen fra Vejdirektoratet, skriver Ritzau.

    - Som det kører lige nu, tænker jeg ikke, at vi kommer til at opleve noget ekstraordinært med ulykker og kødannelser, siger vagthavende Karina Svendsen.

    Vejdirektoratet opfordrer dog til forsigtig kørsel, og fra Midt- og Vestjylland Politi er meldingen, at borgere bør overveje, om det er nødvendigt at køre ud i dag.

    Ved Thorsminde i det nordlige Vestjylland er der faldet 11,1 centimeter sne. Det er indtil videre den højeste måling i dag, oplyser DMI.

  10. Karoline Fernandes fik betalt rejsen for sin mand, da hun skulle opereres i London, mens Heidi Pedersen selv måtte betale 12.000 kroner.

  11. 17-årig død efter ulykke på togspor i København

    En 17-årig dreng døde tidligt i morges, da han blev ramt af et tog ved Svanemøllen Station i København.

    Det oplyser Københavns Politi.

    Ud fra kameraovervågning og afhøringer på stationen arbejder politiet med tesen om, at der er tale om en tragisk ulykke.

    Personen var alkoholpåvirket og bevægede sig rundt på skinnerne, da vedkommende blev ramt af toget.

    De pårørende er underrettet.

  12. Politiet advarer mod tusindkrone-svindlere

    Med udsigt til, at tusindkronesedlen udgår, advarer politiet nu mod svindlere.

    De forventer man nemlig, at luskede typer vil udnytte situationen over for godtroende borgere.

    - Det kan for eksempel være ved at udgive sig for at være fra banken og tilbyde at hente dine kontanter. Vær skeptisk og udlevér ikke dine 1.000 kronesedler, skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

    Det endelige farvel til tusindkronesedlen sker efter den 31. maj 2025, hvor den bliver ugyldig.

    Skærmbillede fra X.
  13. De britiske medier er svært begejstrede for, at England er havnet i gruppe med Danmark.

  14. Til Røde Kors svarer næsten en tredjedel af økonomisk udsatte familier, at de ikke har råd til julegaver.

  15. Flytrafikken i München er genoptaget

    Lufthavnen i den tyske by München har genoptaget flytrafikken, efter at et kraftigt snevejr aflyste hundredvis af fly lørdag.

    Det skriver NRK.

    Tog- og bustrafik blev også påvirket voldsomt af uvejret, ligesom en fodboldkamp mellem Union Berlin og Bayern München blev aflyst.

    På sin hjemmeside skriver lufthavnen, at der fortsat er begrænsninger på flytrafik, og at rejsende bør tjekke deres afgang, inden de tager i lufthavnen.

    Herhjemme er der også godt gang i snevejret. Du kan følge med i vores liveblog lige her.

  16. To spillere forlader fodboldkvindernes lejr

    Hverken Sofie Svava eller Katrine Veje kommer til at trække den rødhvide trøje over hovedet og løbe på banen, når Danmarks fodboldkvinder tirsdag skal møde Island.

    De to forsvarsspillere forlader nemlig landsholdslejren på grund af skader.

    Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på det sociale medie X.

    Katrine Veje og Sofe Svava rejser dermed hjem til deres respektive klubber, Everton FC og Real Madrid.

    Tirsdagens Nations League-gruppekamp mod Island er fodboldkvindernes sidste i år. Danmark skal bruge en sejr og et tysk pointtab på udebane mod Wales for at generobre førstepladsen i gruppen.

    Du kan følge kampen på DR2 og i Liga på P4.

  17. Den danske målvogter Anna Kristensen kan se frem til slutrunde-debut, når Danmark søndag møder Chile.

  18. Gruppeformand for Moderaterne angriber nu et af symbolerne i regeringens udlændingepolitik.

  19. Har du styr på pladsbilletten?: DSB sætter rekord

    Skal du hjem til jul? Så kan det måske godt betale sig at få styr på pladsbilletten, hvis du skal med DSB.

    Selskabet har nemlig solgt rekordmange pladsbilletter til afgange i juledagene i forhold til samme tidspunkt sidste år, skriver Ritzau.

    Over 65.000 har allerede fået styr på pladsbilletten - sidste år lød tallet på 60.000.

    - Når der er rekordmange, som vælger at bestille en pladsbillet, så vil der også komme et tidspunkt, hvor vi vil være nødt til at melde udsolgt på nogle afgange, siger Tony Bispeskov, informationschef i DSB, til Ritzau.

    Han tilføjer dog, at DSB er klar til at sætte ekstra vogne på enkelte tog, i takt med at bestillingerne triller ind.

  20. Pengene skal gå til skov i udviklingslande, som skal bremse den globale opvarmning.

  21. Video: Se julemanden på dybt vand i USA

    Hvis der er et dyr, som julemanden forbindes med - så er det jo rensdyret.

    Men måske vi også skal til at tilføje hajer.

    I hvert fald tog julemanden en tur i baljen blå sammen med en flok hajer og andre fisk - da han af uransaglige årsager fik lyst til en dykkertur i Tennessee Aquarium i USA.

    Og selvom man må formode, at han altså har travlt her op til jul, så havde han altså også tid til en dukkert, som du kan se i videoen herunder.

  22. Vejdirektoratet: Kør hjemmefra i god tid og tag tæpper med i bilen

    Det er jo søndag, og mange kan derfor forhåbentlig nøjes med at bruge en kælk eller et par ski som transportmiddel i dagens snelandskab, men skal du ud og køre i bil her til morgen, så er opfordringen fra Vejdirektoratet klar.

    - Kør hjemmefra i rigtig god tid, kør efter forholdene og hold rigtig god afstand, siger Kenneth Andersen, der er vagthavende hos Vejdirektoratet.

    Og så har en lille en opfordring til at pakke lidt ekstra, hvis man skal ud på vejene i dag.

    - Det er god idé, at have et par tæpper med og lidt varmt at drikke med, hvis uheldet er ude, man nu skulle komme til at sidde fast, siger han.

    DMI har varslet, at der kan falde 30 centimeter sne i nogle dele af landet. Du kan følge snevejret og trafiksituationen i vores liveblog.

  23. Ni personer dræbt og 15 i Peru efter angreb i guldmine

    Bevæbnede mænd har dræbt ni og såret 15 personer i Poderosa-mine, der ligger i det nordvestlige Peru.

    De bevæbnede mænd angreb minen med sprængstoffer og tog gidsler oplyser Perus indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Politiet har igen kontrol over situationen, og de har anholdt syv personer, og der er sendt specialstyrker til området for at støtte det lokale politi.

    Minedrift er en stor indtægtskilde for Peru, der er verdens næststørste producent af kobber og en vigtig sølv- og guldproducent.

  24. Tre dræbte under eksplosion ved gudstjeneste på Fillippinerne

    Tre personer er døde og ni andre er sårede efter en eksplosion ved en katolsk gudstjeneste.

    Eksplosionen skete søndag morgen lokal tid på Mindanao State University, der ligger i Marawi.

    Ifølge BBC har Universitet har efterfølgende skrevet:

    - Vold har ingen plads i et civiliseret samfund, og det er særligt afskyeligt i en højere læreanstalt som MSU.

    -Vi står i solidaritet med vores kristne samfund og alle dem, der er berørt af denne tragedie.

    Universitetet tilføjer, at sikkerheden nu vil blive øget på skolen, og at, og at alle akademiske aktiviteter ville blive suspenderet indtil videre.

    Hvem eller hvad der har forsaget eksplosionen, er stadig uvist.

  25. To personer overfaldet med jernrør efter tur i pirattaxa

    To personer er blevet overfaldet i nærheden af shoppingcenteret Big i Herlev, efter at have kørt med en uautoriseret taxa - en såkaldt pirattaxa.

    Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Jens Møller.

    - Der er noget uenighed om betalingen, og det gør så, at chaufføren slår og sparker sine to passagerer. Han slår dem også med et jernrør, og de bliver frataget 3000 kroner, siger Jens Møller.

    De to forurettede har pådraget sig lette skader.

    Politiet får anmeldelsen omkring 20.45 lørdag aften. - Vi får meldingen som slagsmål eller noget uorden af en art. Da vi kommer derud finder vi ud af, at de to, som er blevet overfaldet, har været kunder i en pirattaxa, som er en sort BMW, siger Jens Møller.

    De har endnu ikke fanget gerningsmanden, men efterforsker sagen.

    Vagtchefen understreger, at det er i den ekstreme ende, at det ender med et overfald, men han advarer alligevel imod at benytte de ulovlige taxaer.

    - Der er mange måder, det kan gå galt på. Hvis der er uenighed om betaling, er man jo ikke sikret på samme måde som man er, hvis man kører med en autoriseret taxa, siger Jens Møller.

    /ritzau/

  26. Macron kondolerer til afdød tyskers familie

    Den franske præsident Emmanuel Macron har på det sociale medie X skrevet et opslag, hvor han kondoleret til de pårørende til den tyske mand, der lørdag aften blev stukket ned og dræbt i Paris.

    Macron skriver.

    - Jeg sender alle mine kondolencer til familien og pårørende til den tyske statsborger, der døde i aften under terrorangrebet i Paris og tænker med følelser på de mennesker, der lige nu er såret og bliver taget hånd om

    - Min dybeste tak til beredskabsstyrkerne, som gjorde det muligt hurtigt at anholde en mistænkt. Den nationale antiterror-anklagemyndighed, vil være ansvarlig for at kaste lys over denne sag, så retfærdighed kan ske i det franske folks navn.

    Opslaget kommer fordi en mand lørdag dræbte en tysk mand og sårede to andre personer i det centrale Paris.

    Macron sender kondolencer til den afdøde tyskers familie på X. (Foto: © Skærmbillede fra X)
  27. Politiet i LA anholder formodet seriemorder

    Politiet i den amerikanske millionby Los Angeles har anholdt en mand, som de mener står bag drabet på tre hjemløse personer. Det skriver CNN.

    Anholdelsen kommer kun en dag efter, at politiet var ude og bede offentligheden om hjælp til at finde en person, som de mener står bag mordene.

    De tre hjemløse personer er alle blevet dræbt den sidste uge, mens de har sovet alene udenfor.

    Den anholdte er en mand, der også selv bor i Los Angeles.

  28. DMI: Sneen rammer Jylland mellem klokken 2 og 3 i nat

    - Snemængderne bliver et problem, men heldigvis kommer der ingen fygning, siger vagtchef Lars Henriksen fra DMI.

    DMI udsendte klokken 19 et kategori 2 varsel om snemængder op til 30 centimeter søndag i dele af Jylland.

    Lars Henriksen siger, at sneen begynder mellem klokken 2 og 3 i nat og at den først rammer Thy-egnen og så bevæger sig mod sydøst over Skive ned mod Aarhus.

    - Aarhus ligger lidt for skud, og der har prognoserne været lidt svingende, men den seneste antyder, at man også kan få en pæn sjat sne i Aarhus, siger Lars Henriksen.

  29. Hamas: Vi har sendt raketter mod Tel Aviv

    Hamas' væbnede gren siger, at den har sendt en byge af raketter mod den israelske storby Tel Aviv. Det rapporterer nyhedsbureaet Reuters.

    Ifølge avisen Times of Israel viser videoer på sociale medier, at flere raketter tilsyneladende er blevet skudt ned.

    Det er det første angreb på Tel Aviv siden 20. november.

  30. Englands landstræner Gareth Southgate forventer et svært opgør mod Danmark ved EM i Tyskland næste år.

  31. Ensomhed er ikke kun at være isoleret og alene, viser interview med unge i alderen 15 til 24 år.

  32. Japan holder stadig øje med mulige tsunamier - foreløbigt har de været små

    I eftermiddag ramte et kraftigt jordskælv ved den filippinske ø Mindanao og efterfølgende blev der udsendt tsunamivarsel for dele af kysten på Mindanao og for dele af den japanske kyst.

    De filippinske myndigheder har ophævet varslet, skriver nyhedsbureauet Reuters, men i Japan er der stadig områder, hvor befolkningen opfordres til at forlade deres hjem og søge mod højereliggende områder.

    Der er også blevet observeret en række mindre tsunamibølger, skriver det japanske public service-medie NHK. De er i størrelsesordenen 10 til 20 centimenter.

  33. Op til 30 centimeter sne i Jylland

    Der kan falde op til 30 centimenter sne langs dele af den jyske østkyst, det skriver DMI i et varsel.

    Af varslet fremgår det, at der bliver tale om snebyger og ikke et stort sammenhængende sneområde. Derfor kan der være store lokale variationer.

    - Som det ser ud lige nu, er det især i et område fra indsejlingen til Limfjorden og mod sydøst til Århus, hvor man kan forvente de største snemængder, stedvis op mellem 20 og 30 cm sne. I den resterende del af varslingsområdet kan der stedvis falde 15 til 20 cm sne, skriver DMI.

    Varslet gælder til mandag aften.

  34. Den danske landstræner er glad for, at han nu kan forberede sig til en konkret EM-gruppe til sommerens EM i fodbold.

  35. SF får kritik for ikke at sikre de fattigste børnefamilier et økonomisk tilskud næste år.

  36. De danske fodboldherrer endte i gruppe C ved sommerens EM i Tyskland.

  37. Ekspert: Israel vil nu gå efter at nedkæmpe Hamas - gidsler må vente

    Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er ikke overrasket over, at Israel har trukket sig fra forhandlinger i Qatar om en ny midlertidig våbenhvile.

    - Jeg tror, der kommer en længere kampfase nu, fordi Israel har nogle militære mål, de gerne vil nå, siger han.

    En ny våbenhvile kommer derfor ikke på tale foreløbigt, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

    På nuværende tidspunkt er Hamas mere indstillet på at forhandle, mens Israel er mere fokuseret på at få ram på Hamas på slagmarken, før man igen er klar til at forsøge at få de knap 150 tilbageværende gidsler fri, mener han.

    - At miste 150 mennesker er rigtig meget, men jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis den israelske ledelse skal vælge mellem gidsler eller at nå det militære mål, så tager de det militære mål, siger Peter Viggo Jakobsen.

  38. Danmark trak England, Slovenien og Serbien som gruppemodstandere til sommerens EM-slutrunde.

  39. Regeringen bør kræve, at Mærsk og andre selskaber betaler til ny klimafond, mener partier.

  40. Tsunamivarsel efter jordskælv ved filippinsk ø

    Inden for kort tid kan kyster i Filippinerne blive ramt af tsunamibølger, det har landets myndigheder advaret borgerne om. Advarslen kommer fra Filippinernes seismologiske agentur, Phivolcs, skriver Reuters.

    Den japanske tv-station NHK advarer om, at tsunamibølger op til en meters højde kan ramme de vestlige japanske kyster omkring en halv time efter, at de rammer Filippinerne.

    Flere steder langs kysten har beboere fået besked på, at de skal forlade deres hjem.

    Varslet kommer, efter at et kraftigt jordskælv ramte ved øen Mindanao.

    Skælvet har ifølge Det Europæiske Seismologiske Center (EMSC) en beregnet styrke på 7,5. Det havde epicenter 63 kilometer under havets overflade.

  41. Forsvaret skal fremover sikre jødiske lokaliteter

    Fra næste uge skal Forsvaret hjælpe politiet med at bevogte jødiske og israelske lokaliteter i København. Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

    Det er blandt andet synagogen i Krystalgade og den israelske ambassade, der skal bevogtes af soldater. Soldaterne kommer fra Livgarden og skal arbejde under politiets ledelse.

    På et pressemøde siger Peter Hummelgaard, at hjælpen fra Forsvaret er nødvendig for at aflaste politiet, som er presset af mange demonstrationer relateret til konflikten i Mellemøsten, koranafbrændinger og et øget fokus på sager om billigelse af terror.

    Det er ikke første gang, Forsvaret har bistået politiet med bevogtningsopgaver. Da sikkerhedssituationen ændrede sig i Europa i 2022, da Rusland invaderede Ukraine, sluttede den indsats.

  42. Jordskælv rammer filippinsk ø

    Den filippinske ø Mindanao er blevet ramt af et jordskælv med en beregnet styrke på 7,5, skriver Det Europæiske Seismologiske Center (EMSC).

    Skælvets epicenter lå 63 kilometer under havets overflade, skriver EMSC.

  43. Pro-palæstinensisk demonstration: 'København siger nej til folkemord'

    En pro-palæstinensisk demonstration finder sted lige nu på Østerbro i København. Det er en del af en række demonstrationer, der bliver holdt i flere lande i dag med samme formål.

    DR har talt med Ziad al Hassan, der til dagligt er tekniker, som er mødt op til demonstrationen med et stort palæstinensiske flag i hånden.

    - Vi er kommet for at sige nej til alt det, der sker i Gaza og Palæstina. Det er ikke noget, der er startet den 7. oktober, det startede for mere end 75 år siden, og det bliver bare ved, siger han.

    I baggrunden bliver der råbt "København siger nej til folkemord" og "Alle i Gaza har ret til liv".

    Det gentager Ziad al Hassan også:

    - Vi skal have et frit Palæstina, hvor der er plads til alle, siger han.

    Der har været demonstrationer for civile i Gaza i København og verden over næsten hver dag siden den 7. oktober. Over 15.000 palæstinensere er blevet dræbt på 57 dage, over en tredjedel af de dræbte er børn.

  44. Jørn Mader er død

    Jørn Mader døde efter længere tids sygdom. (Foto: © NILS MEILVANG, Scanpix Denmark)

    Tidligere Tour de France-kommentator og journalist Jørn Mader er død i en alder af 76 år. Det oplyser hans familie til TV 2.

    I årene fra 1989 til 2003 var Jørn Mader en del af TV 2's faste Tour de France kommentator-par, hvor han sammen med Jørgen Leth, var en fast sommerbestanddel i ørerne på cykelfans.

    De to skrev sidste år bogen "Sidste Tour" og rejste rundt sammen og holdt foredrag om den, skriver TV 2.

  45. I årtier har det globale syd prøvet at få en fond til tab og skader op at køre

  46. Israel forlader forhandlingsbordet: Kalder hold hjem fra Qatar

    Det israelske forhandlingshold, der havde været i Doha, Qatar, er blevet beordret hjem, da samtaler om at forlænge en våbenhvile er nået til et "dødvande".

    Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Netanyahus kontor, der er udsendt på vegne af efterretningstjenesten Mossad.

    - På grund af det dødvande, der er opstået i forhandlingerne, og efter instruktioner fra premierminister Benjamin Netanyahu, har Mossads leder, David Barnea, beordret forhandlingsteamet i Doha hjem, lyder det.

    I pressemeddelelsen lyder det, at "Hamas ikke har opfyldt ikke sine forpligtelser i henhold til aftalen".

    Qatar, Egypten og USA har tidligere sagt, at forhandlingerne om humanitære pauser og våbenhvile fortsætter, men Israel har altså nu forladt forhandlingsbordet.

    Kampene mellem Israel og Hamas blev genoptaget fredag efter syv dages våbenhvile. Begge parter anklager hinanden for at have brudt den.

Mere fra dr.dk