Nyheder

BILLEDSERIE: Obama og Helle ved siden af hinanden til mindehøjtidelighed

Overblik

  1. BILLEDSERIE: Obama og Helle ved siden af hinanden til mindehøjtidelighed
    • Helle Thorning i fint selskab: til venstre ses den britiske premierminister David Cameron og til højre USA's præsident Barack Obama. De er i færd med at tage en såkaldt "selfie", der er en tendens, hvor folk tager billeder af sig selv. (Foto: Roberto Schmidt © Scanpix)
    • Obama ser resultatet. (Foto: Roberto Schmidt © Scanpix)
    • Humøret var højt blandt de tre statsledere. (Foto: Roberto Schmidt © Scanpix)
    • (Foto: Roberto Schmidt © Scanpix)
    • (Foto: Handout © Scanpix)
    • Præsident Obama og førstedame Michelle Obama ses ved siden af statsminister Helle Thorning-Schmidt under mindeceremonien for Nelson Mandela den 10. december 2013. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)
    • Præsident Obama og førstedame Michelle Obama ses ved siden af statsminister Helle Thorning-Schmidt under mindeceremonien for Nelson Mandela den 10. december 2013. (Foto: Alexander Joe © Scanpix)
    • Præsident Obama og førstedame Michelle Obama ses ved siden af statsminister Helle Thorning-Schmidt under mindeceremonien for Nelson Mandela den 10. december 2013. (© DR)
    • Præsident Obama og førstedame Michelle Obama ses ved siden af statsminister Helle Thorning-Schmidt under mindeceremonien for Nelson Mandela den 10. december 2013. (© DR)
    1 / 9

    Op mod 100 statsoverhoveder og regeringschefer er rejst til Johannesburg for at deltage i mindeceremonien for Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela.

    Det gælder også vores egen statsminister Helle Thorning-Schmidt der sammen med Kronprins Frederik, repræsenterer Danmark på stadionet 'Soccer City'.

    Thorning har dog ikke fået nogen helt almindelig siddeplads til ceremonien, men er placeret ved siden af USA's præsident Barack Obama. Se billederne ovenfor.

    Helle Thorning-Schmidt er sammen med den britiske premierminister og amerikanske præsident gået verden rundt.

    Hun tog en såkaldt "selfie" - et billede af sig selv - og her med de to magtfulde mænd.

    Se billederne øverst.

  2. The Crown skovler priser ind ved Emmy-uddelingen

    Jessica Hobbs med sin Emmy-statuette for bedste instruktion. (Foto: Peter Nicholls © Ritzau Scanpix)

    Netflix' serie om det britiske kongehus, The Crown, har blandt andet vundet prisen for bedste dramaserie ved Emmy-prisuddelingen.

    Det skriver Reuters.

    Serien har ligeledes vundet prisen for bedste instruktion - den går til Jessica Hobbs.

    Derudover har Olivia Colman, der spiller dronning Elizabeth 2. i serien, vundet prisen for bedste kvindelige hovedrolle.

    Josh O'Connor, der spiller en ung prins Charles, har tilsvarende vundet prisen for bedste mandlige hovedrolle.

    Priserne for bedste biroller er ligeledes gået til serien.

    Tobias Menzies har modtaget prisen for sit portræt af Prins Philip, mens Gillian Anderson har vundet for sin rolle som premierminister Margaret Thatcher.

  3. Over halvdelen af stemmerne talt op i Rusland: Putins støtteparti står til valgsejr

    Partiet Forenet Rusland, der støtter præsident Vladimir Putin, står til at få lidt over 46 procent af stemmerne ved det russiske parlamentsvalg.

    Det oplyser Ruslands valgkommission natten til mandag dansk tid, efter at lidt over 50 procent af stemmerne er talt op.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.

    Vælgerne har peget på de 450 medlemmer af dumaen, som er underhuset i det russiske parlament. Her har Forenet Rusland 334 af sæderne, men står til tilbagegang. (Foto: ALEXANDER NEMENOV © Ritzau Scanpix)

    Forenet Rusland fik ved valget i 2016 lidt over 54 procent af stemmerne - og dermed står partiet nu til tilbagegang.

    Kommunistpartiet bliver ifølge det foreløbige resultat næststørst i parlamentet med lidt over 21 procent. Det er en fremgang fra 13,3 procent ved valget for fem år siden.

  4. Michael Mørkøv mindes Chris Anker: ’Det er en af mine allernærmeste venner, der ikke er her mere’

    Siden lørdagens tragiske begivenhed, hvor den tidligere cykelrytter og TV 2's cykelekspert Chris Anker Sørensen omkom efter at være blevet påkørt på sin cykel i Belgien, er han blevet mindet i og uden for cykelverdenen.

    Søndag aften delte den tidligere holdkammerat og ven Michael Mørkøv sine personlige minder om Chris Anker Sørensen.

    - Han er en af mine tætteste kammerater og har været det i rigtig mange år. Vi har kørt på hold sammen i syv år, og det var et venskab, jeg var heldig at få, sagde Michael Mørkøv i Sportsmagasinet på DR1.

    - Vi har begge nydt at mødes på en cykeltur og kørt ud for at få en kop kaffe, hvor vi har snakket cykling og familie. Det er en af mine allernærmeste venner, der ikke er her mere.

    Se interviewet med Michael Mørkøv i videoen herunder.

  5. USA lukker dele af grænsen mod Mexico for at stoppe haitianske migranter

    Den amerikanske regering har lukket visse strækninger af grænsen mellem Texas og Mexico i et forsøg på at få styr på den strøm af migranter fra Haiti, som i de seneste uger har krydset grænsen ind i USA.

    Det skriver AP.

    Samtidig påbegyndte USA den planlagte indsats med at flyve migranterne tilbage til Haiti, der for nylig blev ramt af et kraftigt jordskælv.

    3.300 migranter er ifølge den amerikanske grænsekontrol allerede blevet fjernet fra den lejr, som migranterne har slået op under en bro i den mexicanske grænseby Ciudad Acuña, og er enten blevet overflyttet til opholdscentre eller er blevet sendt på fly ud af USA.

    Der opholder sig fortsat omtrent 12.600 migranter ved grænsen. De forventes alle at være blevet sendt tilbage til Haiti i løbet af den kommende uge. Det siger chefen for den amerikanske grænsekontrol, Raul L. Ortiz, søndag ifølge AP.

  6. Kæmpe lager af frossent CO2 bekymrer forskerne: Klimaet ændrer sig hurtigere, end vi kan følge med

    Der er permafrost på omkring en fjerdedel af landarealet på den nordlige halvkugle. Forskerne er stadig i tvivl om, hvor meget de tøende permafrost vil bidrage til klimaforandringerne i fremtiden. Foto: Omid Jafi/DR (Foto: Omid Jafi © DR)

    Torben Røjle Christensen stikker et langt spyd ned i jorden, til der høres et lille klonk.

    - Det er permafrosten, vi støder på, siger professoren. Han er klædt i en grønbrun anorak og har et gevær over skulderen, hvis en isbjørn skulle dukke op.

    Omkring ham strækker en stor dal sig fladt ud til de omkransende sneklædte fjelde. Nede ved jorden vajer blødt, hvidt bomuldsgræs sig i vinden.

    Han står få hundrede meter fra forskningsstationen Zackenberg, hvor han er forskningsleder. En lille samling blå træbarakker, der ligger på den grønlandske østkyst langt fra alting. Mod syd er der 450 kilometer til den næste by og mod nord stort set kun vild natur.

    Forskningsstationen blev startet for 25 år siden med det formål at holde øje med, hvordan klimaforandringerne påvirker området. Torben Røjle Christensen har været med helt fra starten.

    En af de ting forskerne har målt gennem alle årene er, hvordan permafrosten - som det permanent frosne lag i jorden hedder - udvikler sig i en verden med stigende temperaturer.

    Det er særligt vigtigt i Arktis, hvor temperaturen stiger meget hurtigere end andre steder i verden.

    I løbet af de sidste 49 år er temperaturerne i Arktis steget tre gange så hurtigt, som gennemsnittet i verden, viser en rapport fra AMAP - et forskningsprogram under Arktisk Råd. Torben Røjle Christensen har været medforfatter på rapporten, der udkom tidligere på året.

    Professor Torben Røjle Christensen. Foto: Omid Jafi/DR

    Dataen viser da også tydeligt, at mere og mere af permafrosten tør år for år. Mens man i 1990'erne skulle stikke spyddet omkring 60 centimeter ned for at støde på de frosne jordlag, skal den i dag næsten 90 centimeter ned.

    I gennemsnit er permafrosten i Arktis blevet to til tre grader varmere, siden 1970'erne.

    Det gælder ikke kun i Grønland, men også i andre områder med permafrost som Alaska, Canada og Sibirien.

    - Der er målinger af den her type hele vejen rundt om Arktis. Når man sammenligner dem vil man kunne se, at det her aktive lag (det tøede lag, red.) næsten hele vejen rundt bliver dybere og dybere, siger han.

    - Det er et klart tegn på, at der er en opvarmning i gang, som ikke kun begrænser sig til luften, men også forplanter sig ned i jorden.

    Det er et problem, for permafrosten indeholder store mængder kulstof i form af døde planterester, der har været lagret i de frosne jordlag i tusindvis af år.

    Når temperaturerne stiger og permafrosten tør, går planterne i forrådnelse og lukker mere CO2 og metan ud i atmosfæren, som er med til at varme kloden op. Opvarmningen har altså ligesom andre steder skubbet til det naturlige system og sat gang i en ond cirkel, hvor naturen selv kommer til at forstærke opvarmningen af kloden.

    - Det vil kunne forøge CO2 og metan i atmosfæren. Formodentlig over den årrække, hvor vi selv vil gøre alt for at reducere udslippet, som vi skal gøre, siger Torben Røjle Christensen.

    - Det kan starte nogle processer, som vi ikke umiddelbart kan stoppe.

    Ifølge den nyeste rapport fra FN's klimapanel er der dobbelt så meget kulstof lagret i permafrosten, som der i øjeblikket er i atmosfæren. Derfor bliver permafrosten også tit kaldt den tikkende CO2-bombe.

    På forskningsstationen Zackenberg har man siden 1990'erne holdt øje med klimaforandringerne. Foto: Omid Jafi/DR (Foto: Omid Jafi © DR)

    På Zackenberg Stationen har de et andet konkret problem. Når permafrosten tør og vandet flyder væk, falder jorden nogle steder sammen.

    Det skete i 2018, hvor der pludselig opstod en kæmpe flænge i landskabet ikke langt fra stationen. Derfor er forskerne også nu ved at forsøge at lave et system, der kan advare dem, hvis det samme skulle risikere at ske ved stationens huse.

    Farerne ved den slags kollaps er større i andre områder af Arktis, hvor der bor flere mennesker. Flere steder i Sibirien og Nordamerika er hele bysamfund truet af permafrost, der kollapser, fortæller Torben Røjle Christensen.

    - Der er steder hvor infrastruktur, olierørledninger, vejføringer alt muligt er ganske alvorligt påvirket af at permafrosten tør, siger han.

    Det gælder ifølge rapporten fra AMAP i byen Pevek, der er den nordligste by i Rusland, hvor tøende permafrost har givet skader på omkring 50 procent af husene.

    I Sibirien undersøger forskerne lige nu også, om det er den tøende permafrost og metanen i den, der flere steder har forårsaget deciderede eksplosioner, som har skabt store kratere i landskabet.

    - Så der sker altså også abrupte, pludselige ting i systemerne, som er uforudsigelige. Dem vil vi meget gerne forstå bedre for også at kunne forklare og forberede os på, hvordan klimaet kommer til at blive i fremtiden, siger Torben Røjle Christensen.

    Forskerne måler, hvor meget CO2 og metan der slipper ud, når permafrosten tør. Foto: Omid Jafi/DR

    Hvor meget af permafrosten, der allerede er tøet, og hvor meget CO2 og metan det lukker ud både nu og i fremtiden er der stadig stor usikkerhed omkring.

    Forskerne ved altså ikke med sikkerhed, hvor farlig en bombe permafrosten er, for der mangler data.

    Både fordi området med permafrost er uendelig stort og mange steder ufremkommeligt, og fordi man ikke har målinger langt nok tilbage i tiden.

    - Det er den forståelse, som vi forsøger at hjælpe til med heroppe. Men vi er langt fra i mål. Vi har brug for en større forståelse for de her processer for at forstå, hvor kraftig en temperaturstigning de kan forårsage i sig selv i fremtiden, siger Torben Røjle Christensen.

    Bekymrer det dig, hvor hurtigt det går?

    - Ja, det gør det. Fordi det er gået meget hurtigere, end vi troede da vi startede stationen. Så det er bekymrende, at det går så stærkt, som det gør, siger Torben Røjle Christensen.

    En anden forsker på stationen har det på samme måde. Mikhail Mastepanov, der er seniorforsker på Aarhus Universitet tjekker hver dag de små kamre, som er sat op i landskabet for at måle, hvor meget CO2 og metan der slipper op fra jorden.

    - Som forsker er jeg bekymret over, at vi stadig ved så lidt. Forandringerne sker allerede. De sker nu, og de sker hurtigt, siger han.

    - Jeg tror aldrig, at videnskaben vil kunne følge med klimaforandringerne. Vi er altid lidt bagefter.

    Så forandringerne sker hurtigere, end I kan følge med?

    - Ja, men det er min personlige fornemmelse. Jeg håber, at jeg tager fejl, siger han.

    Se mere fra Zackenberg Forskningsstation i 21 Søndag i aften 19. september 2021.

  7. Nej tak til sjofle vittigheder: Krænkelsessager lå under overfladen på De Radikales landsmøde

    Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt for De Radikale for tiden? (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

    - Min mor på 72 sendte mig en sms i går. ”Godt landsmøde, hav nogle inspirerende dage. Og så lige et godt råd: Hold fingrene for dig selv”. Tak, mor.

    Sådan tog dirigenten på De Radikales landsmøde i denne weekend, Rasmus Beltofte, hul på snakken om de problemer, som har ramt partiet det seneste år. En snak, man ikke kunne undgå.

    Forventningens glæde var stor for de omkring 550 radikale partimedlemmer, der var samlet til landsmødet i Nyborg. Endelig kunne de se hinanden i øjnene og samles i stor flok efter halvandet år med corona.

    Men der lå altså noget andet under overfladen. Og over overfladen, for den sags skyld. For coronavirus er som bekendt ikke det eneste, der har fyldt noget i det 116 år gamle parti det seneste års tid.

    Vi er blevet hånet og latterliggjort mange gange det seneste år. I den for­bin­del­se kan jeg berolige statsministeren med, at det til tider ikke har været særligt lystbetonet at gå på arbejde som radikal leder.
    Sofie Carsten Nielsen, politisk leder

    Partiet slog sig ellers op på at skulle være forkæmper i kampen mod sexisme, men blev selv omdrejningspunktet for den nye bølge af MeToo-sager i Danmark - mest bemærkelsesværdigt med partileder Morten Østergaards afgang i oktober sidste år.

    Derfor var denne weekend den første i spidsen for partiet for den nye partileder, Sofie Carsten Nielsen. Og det var en weekend, hvor hun ikke kunne undgå at tage fat om problemerne med krænkelsessager, selvom hun givetvis hellere ville tale om partiets nye klimaudspil.

    Det seneste år har da også været "noget virkeligt møg," sagde hun fra talerstolen, da hun holdt tale for partimedlemmerne.

    - Vi har for åben skærm taget en god bid af vores del af opgøret med kræn­kelser og sexisme, der alt for længe har taget bo i vores samfund, sagde hun i sin tale og sendte også en stikpille til statsminister Mette Frederiksens udtalelse om, at arbejde ikke nødvendigvis behøver være lystbetonet.

    - Vi er blevet hånet og latterliggjort mange gange det seneste år. I den for­bin­del­se kan jeg berolige statsministeren med, at det til tider ikke har været særligt lystbetonet at gå på arbejde som radikal leder.

    De radikale partimedlemmer var da også blevet bedt om at opføre sig ordentligt. Det skal være slut med krænkelsessager i partiet.

    På forhånd var en ny "samværspolitik" sendt ud til alle deltagerne på landsmødet. En samværspolitik, der beskriver, hvad der er "uacceptabel adfærd" i partiet.

    Det er både ting som uønskede berøringer og nedværdigende kommentarer på baggrund af køn, men også sjofle vittigheder og "kontinuerlige" kommentarer om andres tøj, der falder uden for en relevant kontekst.

    Problemerne har været til at tage at føle på. Den tidligere partileder, Morten Østergaard, trak sig i oktober, efter han måtte erkende, at han havde opført sig upassende overfor partimedlemmet Lotte Rod.

    Morten Østergaard trak sig som politisk leder i oktober sidste år, efter det kom frem, at han havde opført sig upassende over for partimedlemmet Lotte Rod. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Og for bare en måneds tid siden trak folketingsmedlemmet Kristian Hegaard sig efter det, han selv beskrev som "grænseoverskridende adfærd" i flere tilfælde. Farvel til to profilerede politikere.

    Derfor har partiet fået både en samværspolitik og en såkaldt kontaktinstans, man kan henvende sig til, hvis nogen ikke overholder samværspolitikken, eller hvis man bliver krænket i forbindelse med partiarbejdet.

    Men nogle mener, at der stadig er mere at gøre i partiet. Fra talerstolen opfordrede formanden for Radikal Ungdom, Jacob Robsøe, til, at man i partiets vedtægter indfører, at man kan ekskludere medlemmer af partiet på baggrund af deres handlinger.

    Det kan man nemlig ikke i dag.

    - Hvis du spørger mig, er der ikke plads i Radikale Venstre, hvis du har udøvet vold, voldtægt eller forsøgt på det over for et andet medlem. For i Radikale Venstre bliver der aldrig plads til alle, så længe nogle med deres strafbare handlinger afholder andre fra at deltage, sagde han.

    Det forslag mødte kun spredte klapsalver i landsmødesalen.

    - Ja, jeg vidste godt, at den ville splitte salen lidt, lød det fra ungdomsformanden.

    På landsmødet fik partiet en ny landsformand, der er ansvarlig for partiorganisationen og partiets bagland.

    Man skal passe enormt meget på med ikke at komme ud af den glidebane, hvor man ekskluderer nogle, fordi de har haft en handling, hvor de er trådt ved siden af.
    Mikkel Irminger Sarbo, landsformand, Radikale Venstre

    Her blev Mikkel Irminger Sarbo sat ind som ny mand i spidsen, men han er ikke enig med de unge radikale i, at partimedlemmer skal kunne kyles ud.

    - Jeg er ikke så stor tilhænger af, at man ekskluderer folk fra fællesskabet, hvis de ikke lige agerer efter det, som nogle andre beslutter. Jeg synes, man skal have plads, og at vi skal tale sammen, hvis der er nogle udfordringer, og jeg synes ikke, man skal stemple folk så individuelt, siger han.

    Der blev nævnt eksempler som vold og voldtægter, der kunne være eksklusionsgrundlag. Er det ikke lige skridtet videre end bare en vurdering af, om noget er rigtigt eller forkert?

    - Det er jo ikke den type situationer, vi har oplevet i partiet. Jeg er lige kommet hjem fra USA, og jeg har oplevet, hvordan der i nogle stater er mange sorte, der ikke kan stemme, fordi man har en meget restriktiv politik, hvor man mister sin stemmeret, fordi man er blevet taget for butikstyveri og lignende.

    - Man skal passe enormt meget på med ikke at komme ud af den glidebane, hvor man ekskluderer nogle, fordi de har haft en handling, hvor de er trådt ved siden af, siger han.

    Mikkel Irminger Sarbo blev valgt som partiets nye landsformand på landsmødet. (Foto: Radikale Venstre)

    Han mener, at partiet er fyldt af "god energi", og at man er stærkt tilbage efter et år med for meget turbulens. Men den nyvalgte landsformand kan alligevel godt mærke på årets landsmøde, at partiet har haft sine sager at slås med det seneste år.

    - Det er rigtig hårdt at blive hængt ud i medierne. Det er ikke den virkelighed, som vi, der er aktive, kan genkende. Vi har travlt på gader og stræder med at engagere i vores politik, og så er det træls, at alle dem, vi møder, hellere vil tale om sager, de har hørt i pressen, siger han.

  8. Intern ballade og forbud mod sjofle jokes: 10 ting du skal vide om weekendens politiske stormøder

    Pia Kjærsgaard fik en hovedrolle, da Dansk Folkeparti holdt årsmøde. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Konservative og De Radikale holdt alle deres årlige møder med baglandet i denne weekend.

    Her kan få du et hurtigt overblik over de vigtigste ting, der skete de fire steder.

    Martin Henriksen på talerstolen. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Op til årsmødet i Dansk Folkeparti var der intern uro og ballade i partiet. To grupperinger stod stejlt over for hinanden.

    På den ene side den tidligere EU-parlamentariker Anders Vistisen og hans allierede Peter Kofod.

    På den anden tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen og Erik Høgh-Sørensen, der sidder i regionsrådet i Nordjylland.

    Og tre af kamphanerne skulle i valg om en plads i hovedbestyrelsen.

    Martin Henriksen trak det længste strå, da han vandt valget. Hverken Anders Vistisen eller Erik Høgh-Sørensen fik en af de tre pladser, der var i spil.

    Pia Kjærsgaard får en mere fremtrædende rolle i Dansk Folkeparti. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Pia Kjærsgaard gjorde ikke ligefrem noget for at tale konflikterne i Dansk Folkeparti ned, da hun ankom til årsmødet.

    Hun sagde nemlig, at hun ikke vil afvise et comeback som formand, hvis kommunalvalget til november giver en ny vælgerlussing.

    - Det er ikke den dagsorden, jeg har lige nu. Lige nu har jeg en dagsorden om, at kommunalvalget skal gå så godt som muligt. Der er et par måneder til, og et par måneder i dansk politik er lang tid.

    Du siger "lige nu". Betyder det, at det kan komme på tale på et senere tidspunkt?

    - Jeg synes ikke, det er en debat, jeg har lyst til at gå ind i nu. Jeg siger nej til kampvalg. Det her årsmøde skal forløbe i god ro og orden. Det vil jeg gøre mit til, og så ser vi, hvad fremtiden bringer.

    Inger Støjberg og DF-formand Kristian Thulesen Dahl. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Det kan godt være, der er intern ballade og uro i Dansk Folkeparti. Men er der én ting, som alle i partiet kan blive enige om, så er det, at Inger Støjberg skal være mere end velkommen i partiet.

    En samtale mellem Inger Støjberg, Kristian Thulesen Dahl og Søren Dahl fra radioprogrammet Café Hack indledte årsmødet. Og Støjberg blev modtaget som en rockstjerne i Herning Kongrescenter.

    Kristian Thulesen Dahl siger helt åbent, at Støjberg er velkommen i Dansk Folkeparti, uanset hvordan rigsretssagen mod hende ender. Støjberg selv har ikke sagt, om hun vil søge mod et nyt parti.

    Støjberg og Dansk Folkeparti samarbejder om praktiske ting på Christiansborg. Nu dukker hun så også op på partiets landsmøde. Der er ikke noget at sige til, at der blandt de delegerede bliver drømt om, at Støjberg ender med at tage det sidste skridt og melde sig ind i partiet.

    Det udløste massive klapsalver, da den konservative formand, Søren Pape Poulsen, i sin landsrådstale citerede tidligere statsminister Poul Schlüter for at sige, at "der kommer en konservativ statsminister igen".

    Men det skal ikke forstås sådan, at Pape nu springer ud som statsministerkandidat.

    - Nej, det er det ikke. Jeg synes bare, at Schlüter sagde det så smukt i sit livs sidste interview. At troen på fremtiden gør, at måske kommer vi dertil en dag. Om det bliver mig, det må vi se, men det er jo ikke lige det, det handler om nu.

    De Konservative holdt landsråd i Tivoli Congress Center i København. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Den konservative formand håber på fremgang ved det kommende kommunalvalg, men vil ikke sætte tal på, hvor mange borgmesterposter partiet går efter.

    Partiformand Søren Pape håber også på borgmesterposter vest for Storebælt.

    - Vi skal være et borgmesterparti i hele landet. Vi står godt i kommunerne, og vi er repræsenteret i langt de fleste kommuner. Men toppen af kransekagen er at få nogle flere borgmesterposter, siger han.

    Statsminister Mette Frederiksen indledte sin formandstale på Socialdemokratiets kongres i Aalborg - der desuden var en fejring af partiets 150-årsjubilæum - med at udtale en bekymring for klimaet.

    Og i den forbindelse henviste hun til sit klare mål for de forhandlinger, der i disse dage pågår på Christiansborg, om en klimaaftale på landbrugsområdet:

    - Landbruget skal være omfattet af et bindende reduktionsmål, sagde hun.

    Her har de blå partier lagt op til et CO2-reduktionsmål, som ikke er bindende, og et krav om at få flere penge på bordet. Regeringen har udtalt, at de håber på at lande en bred aftale på tværs af fløjene, og det bekræftede statsministeren, at hun stadig håber på.

    Adskillige medlemmer af Socialdemokratiets ungdomsparti, DSU, problematiserede manglen på boliger, der er til at betale for unge.

    - Hvor umyndiggørende er det? sagde Frederik Vad, formand for DSU.

    Her lovede Mette Frederiksen, at der kommer et boligudspil i efteråret, som skal sikre netop det. En håndsrækning frem mod kommunalvalget, lyder det fra DR’s politiske korrespondent Christine Cordsen.

    Også dagpengepengesatsen til nyuddannede – dimittendsatsen – som regeringen har foreslået skal sænkes med omkring 4.000 kroner om måneden, blev kritiseret af blandt andet S-kandidat i København Maria Kornbek for ikke at hjælpe unge ud på arbejdsmarkedet.

    Mette Frederiksen under debatten i Aalborg Kongres og Kulturcenter. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Der var ikke lagt op til stor dramatik i Socialdemokratiet, og det bar de mange rosende ord fra talerstolen til regeringen og særligt Mette Frederiksen præg af.

    Men alligevel blev enkelte frustrationer udtalt fra de delegerede på talerstolen, som viste sig som ridser i den skinnende røde lak.

    Flere gange måtte regeringen høre kritik af sin udlændinge- og flygtningepolitik. Først en kommentar omkring et for stort fokus på hjemsendelser af syriske flygtninge i forhold til at hjælpe dem, som Mette Frederiksen kategorisk afviste.

    Også regeringens forslag i den nyligt præsenterede reformpakke om at sende arbejdsløse – særligt indvandrere – i 37-timers aktivering, blev mødt med kritik.

    På De Radikales landsmøde i Nyborg skulle de omkring 550 radikale medlemmer vælge en ny landsformand, da Svend Thorhauge, der har siddet på posten siden 2015, har valgt at takke af.

    Landsformanden er hos De Radikale ikke den samme som den politiske leder – den post sidder Sofie Carsten Nielsen stadig på.

    Som ny landsformand valgte baglandet den 45-årige Mikkel Irminger Sarbo, der ved siden af partiarbejdet er iværksætter og blandt andet har flere spisesteder i København.

    Han blev valgt foran partiets nuværende næstformand, Clara Halvorsen, og den tredje kandidat, Christian Holm Donatzky, i et kampvalg.

    Radikale Venstre holdt landsmøde i Nyborg. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

    Til De Radikales landsmøde i Nyborg var der i lyset af partiets problemer med krænkelsessager sendt en ny ”samværspolitik” ud til samtlige deltagere.

    En samværspolitik, der fortæller, hvad der er uacceptabel adfærd til partiarrangementer.

    Her udstikkes der et forbud mod ting som uønskede berøringer og nedværdigende kommentarer på baggrund af køn, men også mod ”sjofle vittigheder” og mod ”kontinuerlige” kommentarer om andres tøj, når de falder uden for en relevant kontekst.

    Om samværspolitikken blev overholdt til nattens landsmødefest melder historierne ikke noget om.

  9. 'De har skabt overskrifter og taget hele verden med storm': Her er serierne, der fortjener en Emmy i nat

    Emmy Awards bliver i år afholdt for 73. gang. Derfor kigger serieekspert Frederik Dirks Gottlieb på de forventede og fortjente vindere. (Foto: Kevork Djansezian © 2018 Getty Images)

    Det har føltes som en lang seriesæson.

    Lockdown har betydet, at enhver streamingtjeneste med respekt for sig selv har vendt vrangen ud på lommerne for at få mest mulig underholdning ind i stuerne verden over.

    Det endda på trods af, at produktionen af film og serier har ligget forholdsvis stille på grund af covid-19-restriktioner, hvor flere store serieproduktioner er blevet stoppet eller udskudt.

    Alligevel har vi det sidste år set flere serier end normalt, og derfor bliver det ekstra spændende at se, hvem der i år løber med priserne til Emmy Awards, der er tv-branchens svar på Oscar-uddelingen.

    Forneden kommer jeg med mine bud på, hvem der vinder – og hvem der bør vinde i de tre store hovedkategorier.

    Arrangementet afholdes i 'The Event Deck' i Los Angeles, og det er den garvede komiker Cedric the Entertainer, der skal styre aftenen.

    Modsat sidste års Emmy-show vil der være et live-publikum, selvom det nok bliver begrænset i størrelse, da USA stadig har gevaldige problemer med covid-19.

    Emma Corrin, der spiller prinsesse Diana i 'The Crown', er nomineret for bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie. (Foto: Des Willie © Netflix 2020)

    Jeg tror, det er heldigt for alle de nominerede serier, at HBO-serien om den rige Roy-familie 'Succession' ikke er med i dette års felt, da produktionen af tredje sæson gik i stå på grund af covid-19.

    'Succession' er ellers på mange måder den dramaserie, vi har ventet på i mange år. Og den har tydeligvis Emmy-akademiets støtte, da den tidligere har vundet 12 Emmyer og sidste år vandt for 'Bedste dramaserie'.

    'Lovecraft Country' var også en ret stærk fantasy-fortælling, 'The Boys' er en af de bedste superhelte-serier nogensinde på tv, og 'Pose' er både veleksekveret og tematisk vigtig.

    Dog kommer slaget formentlig til at stå mellem fjerde sæson af Hulu's 'The Handmaid's Tale', Disneys Star Wars-serie 'The Mandalorian' og Netflix-serien 'The Crown', der handler om det britiske kongehus.

    Jeg synes ikke, at 'The Handmaid's Tale' har holdt det momentum og høje niveau, som vi så i første og til dels anden sæson, og seriens kritikere har fyldt mere på det sidste, da mange synes, serien træder vande.

    Jeg har også svært ved at forestille mig, at Emmy-akademiet tør uddele aftenens fineste pris til en action- og science fiction-serie som 'The Mandalorian', men kvalitetsniveauet er så højt, at det godt kunne ske.

    Aftenens oplagte vinder er dog ubestridt 'The Crown' – og jeg er faktisk enig med bookmakerne i, at den bør vinde.

    Den har taget hele verden med storm, og den skabte overskrifter både i og udenfor Storbritannien.

    Det produktionelle og skuespilmæssige niveau er så tårnhøjt, at det er umuligt at overse en serie af den kaliber.

    Den håber jeg vinder: 'The Crown'.

    Den vinder formentlig: 'The Crown'.

    Hovedrollen som Ted Lasso spilles af den amerikanske skuespiller og komiker Jason Sudeikis. For netop den rolle er han nomineret til en Emmy for bedste mandlige hovedrolle i en komedieserie. (© Apple+)

    Komediekategorien trivedes for blot få år siden fantastisk godt, da nyskabende serier som 'Atlanta', 'Better Things', 'Louie', 'The Office' (US), 'Fleabag' og mange andre fremragende komedieserier gjorde det her til årets mest spændende kategori.

    De dage lader – for nu – til at være ovre, og i stedet står vi igen i år med et lidt jævnt felt uden de helt oplagte vinderkandidater.

    Og dog.

    For selvom 'Ted Lasso' er en begrænset succes, da den udelukkende kan ses på Apple+, er den faktisk storfavorit til at løbe med statuetten.

    Det siger måske mere om feltet end 'Ted Lasso' – der dog er et yderst fornøjeligt bekendtskab.

    'Ted Lasso' er i konkurrence med serier som 'The Flight Attendant', Michael Douglas-komedien 'The Kominsky Method', 'Karate Kid'-spinoff serien 'Cobra Kai' og 'Emily in Paris'.

    Personligt er jeg rigtigt glad for 'Cobra Kai', der er en af de mest opfindsomme spinoff-serier nogensinde, men overordnet set er kategorien ikke særlig stærk.

    Bookmakerne mener, at 'Ted Lasso' er et sikkert væddemål, og jeg er enig.

    Det er den eneste serie i feltet, der er bredt elsket af både anmeldere og seere.

    Den håber jeg vinder: 'Ted Lasso'.

    Den vinder formentlig: 'Ted Lasso'.

    Den 25-årige Anya Taylor-Joy spiller hovedrollen som Beth Harmon i miniserien 'The Queen's Gambit'. Den præstation har fået nomineret hende til en Emmy for bedste kvindelige hovedrolle i en miniserie. (Foto: Phil Bray © 2020 Netflix)

    Hvor komediefeltet i en årrække var det stærkeste ved Emmy-ceremonien, har det de seneste år været i kategorien med miniserier (limited series), at det egentlige guld skal findes.

    Selvom streamingtjenesterne elsker at lave serier i flere sæsoner, da det giver god økonomisk mening, har den skarpe konkurrence gjort, at man i stedet har været nødt til at fokusere på virkelig gode, korte serier, der kan trække overskrifter og de mest eftertragtede skuespillere.

    Derfor er miniserie-kategorien, der engang var en fodnote i det her show, efterhånden den mest interessante, og i år er det da også fem stærke serier, der skal dyste om Emmy-akademiets gunst.

    Favoritten er 'The Queen's Gambit', der handler om den unge skakspillende Beth Harmon, som på trods af en barsk barndom vinder den ene skakturnering efter den anden i 1960'ernes USA.

    'The Queen's Gambit' er ikke kun elsket af kritikerne – seerne lader også til at elske den.

    Dog synes jeg selv blot, at den er en anelse over middel, hvorimod de fire resterende serier er tæt på mesterlige og i enkelte tilfælde ubestridte mesterværker.

    I den lettere ende har vi 'WandaVision', der står som en af de mest originale superhelte-fortællinger nogensinde, og som reddede Marvel i en periode, hvor biograferne var lukket.

    'I May Destroy You', der havde premiere tilbage i juni 2020, og derfor lige akkurat ikke kunne nomineres sidste år, fortæller en rørende historie om seksuelle overgreb på en hidtil uset måde.

    'The Underground Railroad' er en skelsættende historie, og delvist fiktiv fortælling, om de amerikanske slaver og deres metoder for at slippe væk fra fangenskab.

    Men sæsonens stækeste miniserie er og bliver 'Mare of Easttown', der ikke bare brillerer som en spændende krimiserie, men hvor Kate Winslet giver en af karrierens bedste præstationer som den deprimerede detektiv Mare Sheehan.

    Den håber jeg vinder: 'Mare of Easttown'.

    Den vinder formentlig: 'The Queen's Gambit'.

    Her er de nominerede for de resterende hovedpriserne:

  10. Hendes elskede ø risikerer at drukne: 23-årige Sophie trak den tyske regering i retten og vandt stor klimasejr

    23-årige Sophie Backsen bor på den lille ø Pellworm, der risikerer at forsvinde, hvis klimaforandringernes voldsomme vejrhændelser og stigende vandstande fortsætter. (Foto: Nick Johansen)

    23-årige Sophie Backsen studerer landbrugsvidenskab og drømmer om en dag at overtage familiegården efter sine forældre. Men hun frygter, at den måske ikke findes længere til den tid.

    Familiegården hører nemlig hjemme på den lille ø Pellworm, der ligger under havoverfladen midt i det nordtyske vadehav. Når der er kraftig regn eller stormflod, skyller bølgerne ind over Pellworms diger, så øen bliver et badekar midt i havet.

    - I 2017 stod mange områder på øen helt under vand. Jeg tror, det var en tredjedel af hele øen. Og de ekstreme vejrhændelser vil bare blive flere og voldsommere, siger Sophie Backsen.

    På familiegården på Pellworm har de både kvæg, får og marker at se efter. Sophie Backsen drømmer om at overtage hele bedriften. (Foto: Nick Johansen)

    Hendes drøm om at overtage familiegården er derfor truet af klimaforandringernes voldsomme vejrhændelser og stigende vandstand. Og det er ikke bare noget, hun selv føler – det har hun fået den tyske forfatningsdomstols ord for.

    Sammen med en gruppe unge klima-aktivister og organisationer trak hun nemlig regeringen for retten for klimanøl. Og i foråret slog forfatningsdomstolen i en meget opsigtsvækkende dom så fast, at regeringens klimalov var i strid med den tyske forfatning. Ifølge domstolen var klimaloven så utilstrækkelig, at den truer unge tyskeres fremtid.

    - Det var bare helt uvirkeligt. Jeg forstod det ikke helt. Jeg indså først næste dag, hvad der virkelig var sket, siger Sophie Backen om forfatningsdomstolens overraskende afgørelse.

    Angela Merkels regering reagerede prompte med et nyt udspil, der skruede op for klimaambitionerne. Alligevel beskyldes hendes parti, CDU, fortsat for klimanøl i den tyske valgkamp, der går ind i sin sidste uge nu.

    - Det gør mig bare så vred, at de har ignoreret klimaet så længe, siger Sophie Backsen.

    Sophie Backsen læser til agronom - en uddannelse om landbrugsvidenskab, hun kan bruge, hvis hun en dag kommer til at overtage familiegården. (Foto: Nick Johansen)

    Sophie Backsen er ikke den eneste, der har klima øverst på dagsordenen, når hun skal stemme ved valget til Forbundsdagen om præcis en uge.

    Klima topper målingerne over emner, de tyske vælgere går mest op i. Det skyldes ikke mindst den voldsomme styrtregn, der ramte den vestlige del af landet i midten af juli og rev huse, broer og over 180 tyskere med sig i døden.

    For første gang nogensinde stiller miljøpartiet De Grønne med en kanslerkandidat ved dette valg, nemlig Annalena Baerbock, der har klimaet som sin altoverskyggende mærkesag.

    Selvom målingerne ikke spår hende store chancer for at vinde kanslerkapløbet, spiller hun en stor rolle i klimavalget - ikke mindst fordi hun presser kanslerkandidaterne fra de to regeringspartier, hvis klimalov blev dømt forfatningsstridig.

    Annalena Baerbock vil blandt andet indføre et forbud mod salg af benzinbiler, udfase de tyske kulkraftværker i 2030 i stedet for i 2038, som regeringen har vedtaget – og så vil hun oprette et klimaministerium, der skal have vetoret over alle øvrige ministerier, så det kan blokere for lovforslag, der er uforenelige med Paris-aftalens klimamål.

    Knap havde hun fremsat forslaget i sin klima-turbo-plan i valgkampen, før det blev skudt ned af begge regeringspartier, kristendemokraterne i CDU/CSU og socialdemokraterne i SPD.

    Den kristendemokratiske kanslerkandidat, Armin Laschet, tegner tyskernes valg sådan her op: Skal klimakampen kæmpes gennem "undertrykkelse og regulering", så vælg De Grønne. Skal klimakampen derimod kæmpes gennem "frihed og markedsøkonomi", så stem på CDU.

    Den tredje kandidat i kanslerkapløbet, socialdemokraten Olaf Scholz, er som finansminister lige nu en del af den siddende regering, men han lover en "øjeblikkelig genstart" af klimakampen, hvis han vinder valget.

    Han vil blandt andet fremskynde godkendelsesprocessen for nye vindmøller og sætte turbo på salget af elbiler. Men han understreger, at mere klimabeskyttelse ikke behøver betyde mindre komfort:

    - Vi skal leve anderledes, men ikke værre, udtalte Olaf Scholz i begyndelsen af valgkampen til ZDF, hvor han nævnte som eksempel, at elbiler er lige så behagelige at køre i som benzinbiler.

    Alle tre kanslerkandidat-partier har klima som en mærkesag i deres valgprogram, men der er stor forskel på, hvad de vil gøre. Her er deres svar på fem konkrete spørgsmål:

    Pellworms diger er flere gange blevet forhøjet, men det er ikke en holdbar løsning, hvis havet omkring øen stiger i de kommende årtier. (Foto: Nick Johansen)

    Så sent som sidste år var Pellworm igen ramt af oversvømmelser, da havets bølger skyllede ind over marsklandet. Digerne på øen er blevet forhøjet af flere omgange, så de nu skulle være blandt de højeste i hele Tyskland.

    - Spørgsmålet er bare, hvor meget mening det giver at bygge digerne uendeligt høje – hvem skal betale for det i sidste ende, spørger Sophie Backsen.

    Når efterårs- og vinterstormene inden længe vender tilbage, frygter hun en gentagelse af sidste års oversvømmelser, der så sådan her ud:

    Sådan så det ud, da Pellworm sidste år endnu engang blev ramt af oversvømmelser. (Foto: PRIVATFOTO)

    Men forårets dom fra forfatningsdomstolen har givet Sophie Backsen fornyet kampgejst.

    - Dommen viste, at det betaler sig at kæmpe for det, og det er det allervigtigste: At politikerne fik at vide: Hey, vi er her! Og I skal lave politik for os, siger hun og tilføjer:

    - Jeg håber, at det på en eller anden måde vil være inspiration for andre unge mennesker til at kæmpe for mere klimabeskyttelse.

    Herunder kan du læse om de tre største partiers mærkesager - blandt andet på klimaområdet:

  11. LÆS SVARENE fra Det Konservative Folkeparti: ’Vi skal først og fremmest sikre, at folkeskolen kan rumme alle børn, også dem, der tilhører LGBT+’

    (Foto: Claus bech © fotograf@clausbech.dk)
  12. FCM's ti mand slår FCK og overtager Superligaens førsteplads

    FCM er nyt tophold i ligaen efter ni runder, mens FCK nu er nummer to. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)

    FC Midtjylland vandt søndag Superliga-topbraget mod FC København med 1-0 i et udsolgt Parken.

    Opgørets eneste mål blev sparket ind af de midtjyske gæsters Júnor Brumado kort efter starten på anden halvleg. Det var på trods af, Midtjylland var reduceret til ti spillere, da Evander fik rødt kort for en stempling efter 26 minutters spil.

    Hjemmeholdet formåede dog ikke at konvertere overtallet til mål, og de måtte i stedet indkassere holdets første nederlag i denne sæson.

    Med 21 point på kontoen overtager FC Midtjylland Superligaens førsteplads – ét point foran rivalerne fra FCK på andenpladsen.

  13. Islamisk Stat tager skylden for dødelige angreb på Taliban i Afghanistan

    Islamisk Stat (IS) tager søndag skylden for en række dødelige bombeangreb i byen Jalalabad i det østligste Afghanistan.

    Det oplyser de militante islamisters nyhedsmedie Amaaq ifølge Reuters.

    Målet for bombeangrebene var Taliban-medlemmer. Det er endnu uvist, præcist hvor mange medlemmer af Taliban som blev ramt af angrebene.

    Øjenvidner og hospitalsansatte oplyser imidlertid til Reuters, at mindst tre mennesker mistede livet, mens cirka 20 blev såret ved angrebene.

    Der er ikke umiddelbart nogen reaktion fra Taliban, som midt i august sikrede sig magten i Afghanistan.

  14. Kommunistpartiet kommer godt fra start ved det russiske parlamentsvalg

    Det russiske parlamentsvalg, der strækker sig over tre dage, slutter søndag.

    De første valgsteder er lukket efter maratonvalget, og stemmeoptællingen er nu i fuld gang i det fjernøstlige Rusland.

    Og her har medlemmer af landets kommunistparti indtil videre sikret sig flest stemmer, skriver dpa.

    Partiet 'Forenet Rusland', der støtter den siddende præsident Vladimir Putin, er dog stadigvæk storfavoritter til at løbe med valgsejren. Reuters melder, at ni procent af stemmerne indtil videre er talt op. Ifølge Reuters peger de indledende exit-poles også på en klar valgsejr til Forenet Rusland.

    Rusland strækker sig over hele 11 tidszoner, hvorfor der flere andre steder i Rusland fortsat er tid til at nå at afgive sin stemme.

    Valget er ad flere omgange blevet kritiseret bredt for at være udemokratisk.

    Oppositionslederen Aleksej Navalnyj er fortsat fængslet sammen med andre oppositionsfolk, og hans organisation er erklæret ulovlig.

    Samtidig er der ingen valgobservatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) til stede for at bevidne, om valget går retfærdigt til, da den russiske regering og OSCE ikke har kunnet komme overens.

  15. Se videoen: For første gang i 50 år sprøjter lavaen op på La Palma

    Vulkanen Cumbre Vieja er gået i udbrud på den kanariske ø La Palma. (Foto: MIGUEL CALERO © Ritzau Scanpix)

    Det har været under optræk den seneste uges tid, og her til eftermiddag skete det så.

    Vulkanen Cumbre Vieja er gået i udbrud på den spanske kanarieø La Palma i Atlanterhavet.

    Cumbre Vieja spyr lava op i luften, og en sort røgsky kan ses fra alle dele af øen.

    De lokale myndigheder er i gang med at evakuere personer, der bor tæt på vulkanen. Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer danske rejsende til at passe på og følge myndighedernes anbefalinger.

    Det er første gang i 50 år, at en vulkan er gået i udbrud på La Palma.

  16. Hammerkaster slår dansk rekord for niende gang i år

    Katrine Koch Jacobsen (tv.) vandt tidligere på sommeren sølv ved U23-EM. (Foto: BEAUTIFUL SPORTS/Tobias Lackner © imago images/Beautiful Sports)

    Den danske hammerkaster Katrine Koch Jacobsen fra Sparta Atletik understreger gang på gang, at hun er den absolut bedste danske kvindelige hammerkaster.

    Tilbage i marts satte hun sin første danske rekord, og siden har hun overgået sig selv hele otte gange. Senest gjorde hun det lørdag ved Kip Keino Classic i Kenya, hvor hun kastede 71,09 meter.

    Rekorden sikrede også Katrine Koch Jacobsen sejren, da hun kastede mere end halvanden meter længere end de nærmeste konkurrenter.

  17. Sønderjyske slår Brøndby med scoring i tillægstiden

    (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Det så længe ud til at blive en målløs deler, da de danske mestre i fodbold, Brøndby IF, søndag gæstede Sønderjyske i Superligaen.

    Det var da lige indtil, hjemmeholdets Abdulrahman Taiwo scorede til 1-0 efter 91 minutters spil og sikrede Sønderjyske sæsonens anden sejr.

    Mens sønderjyderne var storspillende i første halvleg, kom Brøndby igen og sad på meget af spillet i anden halvleg.

    Superliga-sejren var Sønderjyskes første siden 26. juli, og derfor var den også tiltrængt i tabellen.

    Sejren sender Sønderjyske op på tiendepladsen med otte point, hvilket er a point med netop Brøndby på niendepladsen. Det betyder, at AGF nu indtager på tabellens næstsidste plads.

  18. Vulkanudbrud på kanarieøen La Palma for første gang i 50 år

    Røg og lava stiger op fra vulkanudbrud på La Palma. (Foto: MIGUEL CALERO © Ritzau Scanpix)

    Det har rumlet i en uge, og i dag skete det. For første gang i 50 år er en vulkan gået i udbrud på den spanske kanarieø La Palma i Atlanterhavet.

    Tv-stationer viser billeder af spruttende lava og en søjle af sort og hvid røg, der vælder op fra vulkanområdet Cumbre Vieja.

    Der har været en stigende seismisk aktivitet i området i en uge, skriver Reuters.

    Myndighederne var derfor gået i gang med at evakuere svagelige personer og husdyr fra de omkringliggende landbyer, da udbruddet begyndte klokken 16:15 dansk tid.

    Der skete ingen materiel skade ved det seneste vulkanudbrud på La Palma i 1971.

  19. Clara Tauson vinder WTA-turneringen Luxembourg Open

    Det er anden gang i karrieren, Clara Tauson vinder en WTA-turnering. (Foto: Gerry Schmit via www.imago-image © Ritzau Scanpix)

    Den danske tennisspiller Clara Tauson vinder WTA-turneringen Luxembourg Open.

    I finalen besejrede Tauson den forsvarende vinder, Jelena Ostapenko, i tre sæt, 6-3, 4-6, 6-4.

    Det er anden gang, den 18-årige dansker vinder en WTA-turnering, efter hun i marts vandt Lyon Open. WTA-touren er, undtaget de fire grand slam-turneringer, det højeste niveau.

    Den useedede dansker gik ind til turneringen som nummer 70 på verdensranglisten, mens Ostapenko er nummer 30.

    Når ranglisten opdateres mandag avancerer danskeren knap 20 pladser, så hun placerer sig som nummer 52.

    I 2013 vandt Caroline Wozniacki turneringen, der rangerer på laveste niveau inden for WTA-turneringer.

  20. Etiopiere dominerer halvmaraton i København

    Der blev løbet rigtig hurtigt ved Copenhagen Half Marathon søndag.

    Hos kvinderne satte den 22-årige etiopier Tsehay Gemechu løbsrekord i tiden en time, fem minutter og otte sekunder. Det er syv sekunder hurtigere end den rekord, den dobbelte OL-guldvinder Sifan Hassen satte tilbage i 2018.

    Også hos mændene blev der vist høj klasse. De fire første løbere løb over målstregen på under en time. Det var dog etiopieren Amdework Walalegn, der vandt løbet efter en spændende spurt. Han løb distancen i tiden 59 minutter og 10 sekunder.

    Ved konkurrencen blev der også løbet DM. Her vandt OL-deltageren Abdi Ulad efter at have løbet distancen på en time, tre minutter og 30 sekunder. Egentlig var AGF-løberen Omar Hassan 13 sekunder hurtigere end Ulad, men Hassan venter fortsat på dansk statsborgerskab.

  21. Det tyske valg er helt åbent: I aften dyster Armin, Olaf og Annalena om at overbevise de tvivlende tyskere

    I aften mødes Olaf Scholz, Armin Laschet og Annalena Baerbock i valgkampens sidste store tv-debat en uge før valget. (Foto: Scanpix. (Grafik) Søren Winther Nørbæk)

    Når de tre kanslerkandidater i aften mødes i valgkampens sidste store tv-debat, er der potentielt rigtig mange stemmer at hente. Rundt omkring i de tyske tv-stuer sidder der nemlig hundredetusindvis af vægelsindede vælgere, der endnu ikke er blevet overbevist af nogen af dem.

    Kun 60 procent af de tyskere, der har tænkt sig at stemme til valget, ved, hvor de vil sætte deres krydser. Det viser en måling fra Frankfurter Allgemeine Zeitung tidligere på ugen.

    Det vil sige, at der potentielt sidder 40 procent uafklarede vælgere og ser med, når de tre kanslerkandidater i aften mødes i den tredje store tv-debat før valget om præcis en uge.

    Af de ubeslutsomme vælgere svarer 63 procent, at de endnu ikke har besluttet sig, fordi de ikke finder nogen af de tre kanslerkandidater overbevisende.

    Det billede bliver bekræftet i kanslerkandidaternes popularitetsmålinger. Hele 43 procent af vælgerne foretrækker "ingen af de tre kandidater" i Politicos gennemsnit af popularitetsmålinger:

    Det tyske valg er ikke noget kansler-valg, det er et forbundsvalg. Og når man ser bort fra kandidaternes personlige popularitet og i stedet ser på opbakningen til partierne, er kanslerkapløbet meget mere åbent.

    Selvom kanslerkandidat Armin Laschet står til at føre den kristendemokratiske union CDU/CSU til det absolut værste valgresultat nogensinde, er partiet ikke mange procentpoint efter regeringspartnerne i det socialdemokratiske parti, SDP.

    Her har kanslerkandidat Olaf Scholz præsteret en mirakuløs meningsmåling-himmelflugt fra 15 til 25 procent på blot 1,5 måned i Politicos gennemsnit af målingerne.

    Aftenens tredje kombattant, De Grønnes Annalena Baerbock, har foretaget den omvendte rutsjebanetur og ligger nu med 16 procent på en klar tredjeplads.

    I et forsøg på at vende en nedadgående spiral har Armin Laschet og kristendemokraterne i denne uge fremlagt hele to store udspil.

    Først en plan for, hvad han vil gøre de første 100 dage som kansler - blandt andet sænke skatterne for de laveste indkomster. Dernæst en plan for, hvordan han vil genoprette den tyske økonomi efter corona-krisen - blandt andet ved at rydde op i unødvendigt bureaukrati.

    Men kommentatorerne spår ikke Armin Laschets desperate "udspil-bonanza" store chancer for at vende målingerne.

    Manden i førertrøjen, Olaf Scholz, har ugen igennem ført klassisk socialdemokratisk valgkamp. Der bliver ikke råd til skattelettelser, sagde han, da han tirsdag svarede på tyskernes spørgsmål på tv-stationen ZDF.

    Til gengæld lægger Olaf Scholz an til en række sociale reformer, der skal hæve mindstelønnen og bekæmpe fattigdom blandt både børn og gamle.

    I sidste uges tv-debat blev De Grønnes beskrevet som "tennisdommeren" mellem de to kamphaner, Olaf Scholz og Armin Laschet. (Foto: MICHAEL KAPPELER © Ritzau Scanpix)

    De Grønnes Annalena Baerbock er ugen igennem blevet mødt med spørgsmål om, hvorvidt hun foretrækker en CDU-ledet eller en SPD-ledet regering.

    Annalena Baerbock ser ud til at være ude af kanslerkapløbet, men til gengæld ligner hun en meget mulig 'kansler-mager' på den anden side af valget. De Grønne indgår nemlig i næsten alle bud på en mulig regeringskoalition.

    På trods af deres nylige nedtur i målingerne, står partiet stadig til næsten at fordoble sit resultat fra valget i 2017.

    Og hvilken regering foretrækker Annalena Baerbock så? Hun vil ikke på forhånd udelukke forhandlinger med nogen partier på den anden side af valget.

    I et interview med Süddeutsche Zeitung har hun i ugens løb dog slået fast, at hun går efter en regering, "der er pro-europæisk i hjertet og tager ansvar i verden".

  22. Analyse: Thulesen Dahl fik ro, men skæbnevalg venter

    Kristian Thulesen Dahl kan foreløbig ånde lettet op. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Mandag den 20. september begynder en ny epoke i DFs historie. Slut med læk fra partiets indre liv. Slut med kritik og bagtaleri i det offentlige rum. Nu trækker alle på samme hammel. Var Dansk Folkeparti et maleri med bibelsk motiv, ville lammet løbe omkring på den grønne mark sammen med løven. Alt sammen fra mandag den 20. september 2021. Som minimum frem mod lokalvalgene den 16. november.

    Vel, sådan går det nok ikke helt, trods alle klapsalver og besværgelser. Men mindre kan også gøre det for det hårdt prøvede parti.

    Formand Kristian Thulesen Dahl kunne forlade Herning Kongrescenter med kurs mod hjemmet i Thyregod med tilfredshed. Årsmødet gik godt for DF-manden.

    På dét punkt deler partiformænd og fodboldtrænere skæbne – dårlige resultater fører til fyresedler. Før eller siden.
    Jens Ringberg, DR's politiske analytiker

    Der var klangbund og forståelse for hans appel til de mange hundrede deltagere: Ro omkring Dansk Folkeparti – altså partiet, ikke partiets politik – er en betingelse for at slippe helskindet gennem kommunalvalget.

    Der var opbakning til den trussel, han indledte årsmødet med lørdag: Hvis der er DF'ere, der ikke kan holde kæft udadtil og bevare det snavsede vasketøj og debatten om den politiske linje bag de lukkede døre – så bliver de smidt på porten. Det er en trussel, der godt kan blive til virkelighed i løbet af den næste tid. Hvis der er nogle, der forstyrrer freden i DF.

    Partiets årsmøde foregik i weekenden i MCH Herning Kongrescenter. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Truslen fik opbakning og ekstra vægt fra DFs stifter Pia Kjærsgaard, da hun gik på talerstolen søndag kort før mødets afslutning. Også hun med en appel om ro, frem for alt af hensyn til kommunalvalget.

    Dertil er der to ting at sige:

    For det første at Kristian Thulesen vel egentlig var heldig, at årsmødet faldt så kort tid før de vigtige lokalvalg i Danmark. Det gav ham en velkommen grund til at appellere om ro.

    For det andet at der kan blive god brug for gode vibrationer og sammenhold, når danskerne stemmer i november. DF har skuffet ved adskillige kommunalvalg. Det i 2021 bliver heller ikke prangende.

    Og nej, kommunalvalg i Danmark er IKKE et midtvejsvalg eller en 1 til 1-måling på partiernes styrke på nationalt niveau. Det er først og fremmest en lang række lokale valg. Men valgforskerne er ikke i tvivl: Nationale politiske strømninger viser sig også lokalt. Og partierne er selv stærkt optaget af, om det går frem eller tilbage, når man ser landet som helhed.

    Her taler Kristian Thulesen Dahl til de fremmødte ved partiets årsmøde. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Dét kommer i høj grad til at gælde for Dansk Folkeparti i november. Parti og formand har efterhånden investeret meget politisk kapital i kommunalvalget.

    For nok kom Kristian Thulesen Dahl gennem årsmødet uden skrammer ved at appellere til ro om den kommunale valgkamp. Men hans formandsrolle er stadig til diskussion i Dansk Folkeparti. Det vil den være så længe partiet er i vælgerkrise. Mange i DF har en klar fornemmelse af, at partiet ligger alt for lavt i målingerne – og så kigger man mod formanden og taler om udskiftning. På dét punkt deler partiformænd og fodboldtrænere skæbne – dårlige resultater fører til fyresedler. Før eller siden.

    Og skulle Kristian Thulesen Dahl være i tvivl om dén sag, kan han bare spørge sin forgænger Pia Kjærsgaard.

    Hun varmede op til årsmødet med et facebookopslag, hvor hun omtalte kommunalvalget med tilføjelsen ”så får vi se…”. Opslaget var en reaktion på, at kræfter i DFs bagland havde varmet op med at opfordre Pia Kjærsgaard til at overtage Thulesens formandspost.

    Dén mulighed eksisterer stadig. Pia Kjærsgaard har i hvert tilfælde ikke kategorisk afvist den trods adskillige muligheder på årsmødet. Alene det er med til at fastholde en lidt usikker status omkring DFs formand – sammen med presset fra målingerne.

    Men foreløbig lover Pia Kjærsgaard også at kaste sig ind i den kommunale valgkamp – oven i købet i en fælles kampagne med Kristian Thulesen Dahl. Så mangler de bare, at vælgerne også har lyst til at stemme på DF.

    Valgene den 16. november bliver vigtige for mange mennesker. Også for Dansk Folkepartis formand.

  23. Australien svarer igen i ubådsstrid med Frankrig: 'De vidste, at vi havde alvorlige bekymringer'

    Den australske premierminister, Scott Morrison (tv), kunne onsdag præsentere en ny forsvarsalliance med USA og Storbritannien. (Foto: MIck Tsikas © Ritzau Scanpix)

    Den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, befinder sig stadig i det røde felt.

    Der har været løgne, svigefuldhed, et stort tillidsbrud og foragt.
    Jean-Yves Le Drian, udenrigsminister

    Da Australien onsdag aflyste en ordre på 12 franske ubåde som led i en ny forsvarsalliance med USA og Storbritannien, sagde Le Drian, at det var "som at blive dolket i ryggen". Og han fortsatte i samme rille lørdag aften på fransk tv.

    - Der har været løgne, svigefuldhed, et stort tillidsbrud og foragt. Det går simpelt hen ikke, sagde udenrigsministeren til tv-stationen France 2.

    Frankrig har kaldt landets ambassadører i USA og Australien hjem som reaktion på alliancen og den aflyste ubådskontrakt.

    Den franske ambassadør i Storbritannien får dog lov til at blive, selvom Le Drian heller ikke havde noget pænt at sige om briternes rolle i sagen.

    - Vi kender deres konstante opportunisme. Så der er ingen grund til at kalde vores ambassadør hjem for at forklare.

    Le Drian tilføjede, at "Storbritannien er lidt af et tredje hjul i aftalen".

    Den australske premierminister, Scott Morrison, siger søndag om Frankrigs reaktion på den aflyste kontrakt, at han "forstår deres skuffelse".

    Ordren havde ifølge avisen Le Monde en værdi på over 400 milliarder kroner og ville have skabt et stort antal arbejdspladser.

    De har haft alle grunde til at vide, at vi har dybe og alvorlige bekymringer.
    Scott Morrison, premierminister

    Men samtidig afviser Morrison, at Frankrig var helt uforberedt, da kontrakten røg i vasken. Han mener, at man i månedsvis har signaleret, at de franske ubåde ikke kunne opfylde Australiens "strategiske interesser".

    - De har haft alle grunde til at vide, at vi har dybe og alvorlige bekymringer, siger Scott Morrison.

    - Vi havde gjort det meget klart, at vi ville træffe beslutning på baggrund af vores strategiske, nationale interesse.

    Det er noget nær uhørt, at to gamle, nære allierede som USA og Frankrig befinder sig i så dyb en diplomatisk krise, som det er tilfældet netop nu.

    De to landes præsidenter, Joe Biden og Emmanuel Macron, har ikke talt sammen, siden forsvarsalliancen blev præsenteret. Men det sker "i de kommende dage", oplyser en talsmand for den franske regering.

    Talsmanden Gabriel Attal siger til tv-stationen BFMTV, at det er præsident Biden, som har bedt om en telefonsamtale med Macron.

    Joe Biden og Emmanuel Macron til G7-topmøde i Cornwall i Storbritannien i juni. (Foto: Kevin Lamarque © Ritzau Scanpix)

    Attal understreger, at krisen handler mere om strategiske emner end om kommercielle. Det handler om "balancen i Indo-Pacific, hvor en del af vores fremtid er på spil, og forholdet til Kina," siger talsmanden.

    Kina blev ikke nævnt, da forsvarsalliancen mellem USA, Australien og Storbritannien blev præsenteret. Men ingen er i tvivl om, at alliancen først og fremmest går ud på at modvirke Kinas voksende tilstedeværelse og stadig større militære magt i Indo-Pacific området.

    Joe Biden har modstandsforholdet til Kina som det store fokus i sin udenrigspolitiske strategi. Men det første store initiativ i udmøntningen af strategien har altså foreløbig mest skabt vrede og bekymring blandt USA's allierede i Europa.

  24. Halvnøgen machomand og familiefar i joggingtøj: 10 fascinerende fotos - og hvad de fortæller om Vladimir Putin

  25. LÆS SVARENE fra Radikale Venstre: ’Nu vil vi investere igen, så uddannelserne bliver bedre. Det står før SU'

    (Foto: Tim Kildeborg Jensen © © Tim Kildeborg Jensen.)
  26. Kabuls Taliban-borgmester beordrer kvindelige kommunalt ansatte at blive hjemme

    En gruppe kvinder demonstrerer i Afghanistans hovedstad, Kabul, for deres ret til at tage del i det offentlige liv.

    Protesterne kommer på baggrund af, at Kabuls midlertidige borgmester, Hamdullah Namony, ifølge AP tidligere i dag har beordret kvindelige kommunalt ansatte ikke at møde ind på arbejde fremover og i stedet blive hjemme.

    Kvinder, hvis arbejdsopgaver ikke kan varetages af mænd, vil fortsat skulle møde på arbejde, oplyser borgmesteren.

    Hamdullah Namony siger, at omtrent en tredjedel af Kabuls 3.000 kommunalt ansatte var kvinder, da Taliban overtog magten.

    - I starten fortalte vi dem (kvindelige ansatte, red.), at de skulle møde op på deres arbejde. Men så besluttede det islamiske emirat, at kvindelige ansatte skulle indstille arbejdet et stykke tid, siger han til AP.

  27. Sejrsløse Vejle deler med Viborg

    Vejle har stadig sin første Superliga-sejr til gode i denne sæson. (Foto: Frank Cilius © Ritzau Scanpix)

    Vejle Boldklub jagtede sæsonens første sejr i Superligaen, da holdet søndag hjemme tog imod oprykkerne fra Viborg.

    Men selv om holdet fra Nørreskoven kæmpede hårdt for sejren, så blev det til en pointdeling, da opgøret endte 1-1.

    Det var tydeligt, at begge mandskaber havde brug for en sejr. Holdene spillede i højt tempo, men havde svært ved at gøre sig farlige i store dele af kampen.

    Det blev kun til en enkelt scoring fra de respektive hold, der måtte tage til takke med 1-1. Vejle er dermed fortsat uden sejr i denne superligasæson.

    Vejle forbliver dermed på Superligaens sidsteplads, mens Vejle indtager ottendepladsen, inden søndagens sidste kampe.

    /Ritzau/

  28. Randers FC vinder målrig duel om fjerdepladsen

    Stephen Odey scorede til 3-1 efter 34 minutters spil og blev dermed dobbelt målscorer. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Fodboldholdet Randers FC vandt søndag 3-2 over FC Nordsjælland i Superligaen.

    Målfesten blev sparket i gang efter otte minutter, da Randers' Stephen Odey sendte hjemmeholdet foran 1-0. Herefter blev målene ved med at komme gennem hele første halvleg, som bød på alle kampens fem mål.

    De mange mål og chancer opstod som følge af modstanderens grove forsvarsfejl.

    De to hold duellerede om, hvilket hold, der skulle indtage Superligaens fjerdeplads.

    Det gør Randers FC dermed fortsat med 17 point, mens gæsterne fra Nordsjælland forbliver på femtepladsen med 13 point. De har samtidig tabt de tre seneste opgør.

  29. Interview med nær ven til Chris Anker Sørensen: 'Chris efterlader et tomrum, som er utrolig svært at acceptere'

    DR Sportens cykelekspert, Brian Nygaard, har i mange år været nær ven med Chris Anker Sørensen, der fredag mistede livet i en ulykke i Belgien.

    Brian Nygaard kommer til at savne sin gode ven og kollega af mange årsager, men især én ting fylder.

    - Jeg kommer virkelig til at savne hans humør og evne til at vise os andre den værdi, der er i at bruge ekstra energi på at være der for andre mennesker, siger Brian Nygaard.

    Du kan læse hele artiklen her.

  30. Chris Anker bliver mindet ved VM i landevejscykling

    Ekscykelrytteren Chris Anker Sørensens tragiske død lørdag vil blive mindet med et minuts stilhed forud for søndagens enkeltstart ved VM i landevejscykling i Flandern.

    Det skriver Den Internationale Cykelunion (UCI) på Twitter.

    Kasper Asgreen og Mikkel Bjerg stiller til start for Danmark ved søndagens enkeltstart.

  31. Se videoen: Vovehals gik på line mellem Eiffeltårnet og Chaillot-teatret

    Nathan Paulin på vej over Seinen i 70 meters højde. (Foto: Sameer al-Doumy © Ritzau Scanpix)

    En fransk vovehals har krydset Seinen i Paris på en line i 70 meters højde ved en opsigtsvækkende bedrift, der blev fulgt af en folkemængde ved Eiffelttårnet og på flodbredderne.

    Linen gik fra Eiffeltårnet på den ene side og Chaillot-teatret på den anden.

    Det var den 27-årige franskmand Nathan Paulin, der gjorde det med en lille sikkerhedsstrop om livet, da han barfodet gik ud på den 670 meter lange færd.

    På turen stoppede han op et par gange og sad eller lagde sig ned eller det, der var værre, som du kan se i videoen herunder:

  32. Firedobbelt verdensmester indstiller cykelkarrieren

    Tony Martin nåede 13 deltagelser i Tour de France, hvor han har været fast inventar siden 2009. Derudover kørte han Giro d'Italia tre gange og Vuelta a España fem gange. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

    Den firedobbelte verdensmester i enkeltstart Tony Martin stiller cyklen i garagen efter den kommende uges landevejs-VM.

    - Sådan en vidtrækkende beslutning er ikke let at træffe. Cykling har været en stor del af mit liv i lang tid - med højdepunkter og nedture, store succeser og store nederlag, styrt og comebacks.

    - Hvad man unge ryttere drømmer om, har jeg opnået, siger 36-årige Tony Martin til hjemmesiden.

    Martin blev verdensmester i enkeltstart i 2011, 2012, 2013 og 2016, mens han også nåede at hente fem individuelle etapesejre i Tour de France mellem 2011 og 2015.

  33. 252 nye coronasmittede det seneste døgn

    252 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Tre personer er døde.

    Der er nu 98 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er én mere end i går.

    Dagens smittetal fra Statens Serum Institut er baseret på 29.459 PCR-test.

    Det svarer til, at 0,85 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  34. Pia Kjærsgaard: Formandsposten er bestemt ikke på min ønskeseddel

    Det har skabt uro, at Pia Kjærsgaard ikke afviste muligheden for et comeback på formandsposten i Dansk Folkeparti efter interne stridigheder i partiet.

    Men efter den tidligere partiformands tale på DF's årsmøde i Herning, gav hun pressen sit besyv.

    Til spørgsmålet om, hvorvidt hun selv havde skabt interne stridigheder ved ikke at udelukke en fremtid på partiets øverste post, sagde hun:

    - Nej, fordi jeg har fået så meget opbakning og så meget tillid, og det (formandsposten, red.) er bestemt ikke noget, der står på min ønmskeseddel, og jeg håber inderligt, at Kristian Thulesen Dahl kan klare den tid, der kommer.

    - Jeg håber, at snakken forstummer, men jeg tror også, det har været tiltrængt med et venligt spark bagi, sagde Pia Kjærsgaard.

  35. FCM vil bære sørgebind efter Chris Ankers død

    Chris Anker Sørensens tragiske død lørdag har ikke kun vakt opsigt i cykelsporten.

    Søndag aften i Parken vil ekscykelrytteren blive mindet, når FC Midtjylland-spillerne vil bære sørgebind i Superliga-kampen mod FC København.

    Chris Anker Sørensen, som voksede op i Hammel, var nemlig fan af det midtjyske fodboldhold.

    - Chris var en fantastisk atlet og en fagligt dygtig cykelkommentator, men vigtigst af alt et varmt om favnende menneske til stor inspiration for mange andre.

    - Ud over sin rolle i cykelsporten gik den vellidte Chris Anker også op i fodbold, hvor han flere gange besøgte MCH Arena som FCM-tilhænger, skriver FCM på sin hjemmeside.

    FC København tager imod FC Midtjylland klokken 18.

  36. Mette Frederiksen: Alt, alt for tidligt at sige farvel til Chris Anker Sørensen

    Det er strømmet ind med kondolencer på de sociale medier, efter nyheden om den tidligere cykelrytter Chris Anker Sørensens død - både indenfor og udenfor cykelverdenen.

    Statsminister Mette Frederiksen skriver på Facebook, at hun sender sine "varmeste tanker til familien og hans kære":

    - Trist og hjerteskærende nyhed, Danmark vågner til. Alt, alt for tidligt har vi skulle sige farvel til Chris Anker Sørensen. Chris har løftet dansk cykelsport - både på cyklen og udenfor banen, skriver hun.

    Chris Anker Sørensen døde i går i en ulykke i Belgien, hvor han var for at dække VM i landevejscykling som kommentator for TV2. Han blev 37 år.

  37. Musikere spiller Vivaldi på flydende violin i Venedigs kanaler

    Jomfrurejse for 'Noahs Violin' på Venedigs Canal Grande. (Foto: MARCO BERTORELLO © AFP or licensors)

    Normalt er det gondoler, der præger Venedigs kanaler, men i går fik de selskab af en 12 meter lang flydende violin.

    Den italienske kunstner Livio De Marchi står bag 'Noahs Violin', som det kæmpe strengeinstrument er blevet døbt.

    Den flydende violin symboliserer ifølge kunstneren Venedigs genfødsel gennem kunst, kultur og musik.

    På 'violin-fartøjet' var der plads til musikere og sangere fra Benedetto Marcello Konservatoriet, der spillede Vivaldi til glæde for både venetianere og turister.

    • Et smukt syn i Venedig i går, da den flydende træviolin sejlede på Canal Grande. (Foto: MARCO BERTORELLO © AFP or licensors)
    • Der blev spillet stykker af den italienske komponist Vivaldi. (Foto: MARCO BERTORELLO © AFP or licensors)
    • Gondolerne på Venedigs kanaler får fornemt selskab. (Foto: MARCO BERTORELLO © AFP or licensors)
    1 / 3
  38. E45 genåbnet syd for Aalborg efter politiarbejde

    Artiklen opdateret efter genåbningen af strækningen:

    E45 Nordjyske Motorvej var spærret mellem frakørsel 29 Svenstrup og afkørsel 30 Støvring Nord i sydgående retning mod Aarhus, men meldes nu genåbnet.

    Man skal dog stadig forvente kø på strækningen.

    Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

    Årsagen til lukningen var politiarbejde, og Nordjyllands Politi oplyser, at en vognbane i nordgående retning blev afspærret kortvaringt, da de skulle "søge med hunde i midterrabatten".

  39. Pia Kjærsgaard om uro i partiet: 'Det er ikke nemt eller hyggeligt'

    Pia Kjærsgaard stiftede Dansk Folkeparti i 1995. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
  40. Ny radikal landsformand vil have partiets græsrødder frem i lyset: Baglandet bliver glemt

    Radikale Venstres nye landsformand, Mikkel Irminger Sarbo. (Foto: Radikale Venstre)

    På Radikale Venstres landsmøde i Nyborg har partiet i dag valgt den 45-årige iværksætter Mikkel Irminger Sarbo som ny landsformand.

    En post, hvor man har ansvaret for partiets organisation og bagland, modsat den politiske leder - Sofie Carsten Nielsen - der har ansvaret for det politiske.

    Den nyvalgte landsformand vil have styrket partiets bagland og have græsrødderne mere frem i lyset.

    - Medierne i dag er fokuseret på politikerne på Christiansborg, og derfor kan baglandet godt blive en lille smule glemt. Vi har mange i baglandet, der kæmper en brav kamp hver eneste dag for at skabe resultater.

    - Hvis vi investerer i at give dem bedre betingelser, så tror jeg, at Radikale Venstre kan blive kendt for de løsningsskabende politikere i hele landet – og ikke bare for politikerne på Christiansborg, siger han.

  41. Normalt ville Julia aldrig stemme, som hun gør. Men nu er det hendes eneste håb

    Der er over 7.000 kilometer og seks timers tidsforskel mellem den russiske ambassade på Østerbro i København til byen Bratsk i den østlige del af Rusland.

    Alligevel er det der, Julia Belskaja finder den kandidat, hun stemmer på ved dagens parlamentsvalg. De herboende russere har fået tildelt et valgdistrikt, og det ligger mildest talt et stykke væk.

    - Jeg har aldrig hørt om ham, men for at få et overblik, har jeg læst om ham på nettet, og han virker som en person, der virkelig prøver at gøre en forskel i hans by i Rusland, siger Julia Belskaja om den udvalgte kandidat.

    Selvom han var ukendt, har der for Julia Belskaja dog ikke været tvivl om, at det var kandidaten fra Det Kommunistiske Parti (KPRF), Andrej Andrejev, der fik hendes stemme.

    App'en, hvor man kan se kandidaterne, der skal støttes til "strategisk valg" blev fredag fjernet fra Google og Apples butikker i Rusland. (Foto: SERGEI ILNITSKY)

    Og hvorfor så det? Det korte svar er det såkaldte "strategiske valg".

    Han er nemlig den kandidat, der har størst sandsynlighed for at slå kandidaten fra regeringspartiet, Forenet Rusland. Dermed er han den kandidat, oppositionsbevægelsen ført an af Aleksej Navalnyj anbefaler at stemme på.

    Under normale omstændigheder ville Julia Belskaja ellers aldrig sætte sit kryds ved en kandidat fra KPRF.

    - Jeg kender også andre kandidater, som er stalinister, og jeg ville aldrig drømme om at stemme på nogen, der betragter Stalin som en stor person, der har gjort noget godt for Rusland.

    Hør her, hvad Julia Belskaja håber, der kan komme ud af at stemme:

    Den nuværende politiske situation efterlader hende dog ikke med et reelt valg, mener hun. Og for de russere, der vil stække regeringspartiet - og præsident Putins magt - er det en mulighed for at vise deres utilfredshed.

    Men det er sådan cirka også alt, det kan bruges til. De er da også godt klar over, at deres stemmer svarer til at ville flytte et sandkorn i Sahara i håbet om at finde vand.

    Med andre ord, det politiske billede i Rusland forbliver det samme, også efter alle stemmer er talt op.

    Og det gælder sådan set, uanset om man stemmer på Østerbro - eller i Bratsk som Jevgenij Risjkov, der til daglig er forretningsmand.

    Jevgenij, der er forretningsmand fra Bratsk (Foto: Matilde Kimer)

    - Det gamle system er jeg ret træt af. Der er jo ingen der tror på dem. Der kommer ikke nye til. Udsigten til, at det eksisterende politiske system ændrer sig, er minimal, siger han og tilføjer:

    - Der er ingen kraft til at ændre noget.

    Flyver man lidt op i helikopteren er det da også efterhånden noget af en Sisyfos-opgave, den politiske opposition er kommet på.

    Sådan lyder analysen fra Ben Noble, der har en doktorgrad i moderne russisk politik og er medforfatter på en bog om den fængslede oppositionsfigur Aleksej Navalnyj.

    - Den reelle opposition er tydeligt demoraliseret. Måske også i en choktilstand efter den hidtil usete måde, der er blevet slået ned på dem i år. Det gælder holdet omkring Aleksej Navalnyj, hans støtter, aktivister og det, at hans organisation er stemplet som ekstremistisk, siger han.

    Her hos os har vi masser af oppositionskandidater
    Aleksej Skvortsov, lokalpolitiker i Bratsk.

    Derfor er budskabet også fra Navalnyj-holdet, at de "strategiske valg" er vejen frem.

    - Selvom situationen kan synes meget alvorlig, er den bedste og tydeligste måde at bekæmpe systemet på det "strategiske valg" også for at vise, at de også har en politisk styrke og kan gøre modstand, siger Ben Noble.

    Det er dog langt fra alle, der mener, at oppositionen er trådt under fode.

    - Jeg tror, at moskovitter overdramatiserer, når de siger, at der ikke er nogen rigtig opposition. Her hos os har vi masser af oppositionskandidater, siger Aleksej Skvortsov, der er lokalpolitiker i Bratsk.

    Lokalpolitikeren Aleksej Skvortsov. (Foto: Matilde Kimer)

    Han er dog enig i, at apatien er rykket ind og engagementet ud - særligt blandt de unge, der for de flestes vedkommende ikke har oplevet anden leder end præsident Putin.

    - De unge er frustrerede over ikke at se nogle forandringer. Som Viktor Tsoi (russisk protestsanger, red.) skrev, vi ville have forandringer og kan ikke se dem, og derfor gider de ikke stemme.

    - Hvorfor sidder de samme folk i 25 år uden at skifte nye ansigter ind? Det minder om Sovjet, siger han.

    På det tekniske universitet i Bratsk griner de unge da også, da vi spørger dem, om de har tænkt sig at stemme.

    - Hvorfor skulle jeg spilde min tid på det. Vi ved jo godt, hvem der vinder, siger den ene mand.

    - Ja, de 500 rubler er ikke det værd, stemmer en anden i, og gruppen ler igen.

    Den indforståede reference er til den pris, man efter sigende kan få for at sætte sit kryds ved regeringspartiet Forenet Rusland. En offentlig hemmelighed, som går igen over hele landet.

    - Man skulle have været pensionist! De fik den bedste pris for deres stemme, ha ha ha, klukker en af de unge mænd. Han henviser til den den pengegave, som partiet Forenet Rusland med Putins velsignelse har lovet alle pensionister her kort før valget.

    På det tekniske universitet morer de studerende sig over valget og tanken om, at de deres stemme faktisk betyder særligt meget.

    Men for andre er det et eksempel på, at regeringspartiet og præsidenten faktisk tager sig godt af folket. Noget, oppositionen belejligt glemmer at anerkende i deres iver efter at bide magthaverne i haserne.

    At de skulle være kuet og ikke længere kunne tale magthaverne imod af frygt for at blive retsforfulgt er ikke en forklaring, Maksim Vlasov køber.

    Maksim Vlasov støtter regeringspartiet Forenet Rusland. (Foto: Matilde Kimer)

    Faktisk gør landets udbredte ytringsfrihed netop, at den negative propaganda fra oppositionen har gode vilkår, mener den unge vælger, der har sat sit kryds ved Forenet Rusland.

    - Fordi vi har så stor grad af ytringsfrihed, så vokser oppositionen. Og ærligt talt, når folk hele tiden hører denne her konstante kritik af magthaverne, så begynder propagandaen at virke, siger han.

    Selvom der ikke er udsigt til, at magtbalancen ændrer sig, vil oppositionen stadig have en rolle. Men spørgsmålet er, hvad den bliver.

    - Vil vi se Det Kommunistiske Parti mere åbent udfordre Kreml, eller vil Kreml lykkes med at have overtaget, måske ved at give dem nogle fordele eller en slags gulerod for at lokke dem med ombord, siger han.

    Julia Belskaja har i dag været på den russiske ambassade i København for at sætte sin stemme og for at være valgobservatør. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor)

    Tilbage på Østerbro er der dog stadig lidt håb om, at støtten til Navalnyjs strategiske afstemning og dermed Det Kommunistiske Parti kan gøre en lille forskel

    - Jeg håber, de kan være et virkeligt oppositionsparti. Det er mit eneste håb. Der er også kandidater i Det Kommunistiske Parti, der udtaler sig kritisk, og det er virkelig mit håb, at de stemmer bliver flere i Dumaen, siger Julia Belskaja, inden hun går ind på ambassaden.

    For stemmes, det skal der.

    - Jeg synes, jeg skal afgive min stemme for at vise min utilfredshed med det der foregår, med de forandringer der foregår. Vi kræver, at der kommer nye tider, siger hun.

  42. Små sten gemmer på Mars' hemmeligheder: Derfor henter vi dem hjem til Jorden

    Forleden nåede vi en milepæl i vores udforskning af Mars.

    Nasas firehjulede rover, Perseverance, har indsamlet sin første stenprøve.

    Det lyder måske ikke af meget.

    Men planen er, at robotten skal samle mellem 30-40 stenprøver, der skal være med til at svare på, om der engang har været liv på naboplaneten.

    Nu er der bare ét spørgsmål tilbage. Hvordan henter vi dem hjem?

    Se, hvorfor sten på Mars er vigtige brikker i jagten på liv i rummet i videoen herover.

  43. 17-årige Mathilde skar sig på en flaske. To døgn senere var hun ved at dø af kødædende bakterier

  44. Ustoppelige Aastrand henter endnu en VM-medalje på hjemmebane

    Emma Aastrand Jørgensen har sikret sig sin anden medalje ved VM i kano og kajak på Bagsværd Sø.

    Lørdag vandt danskeren guld i 200 meter enerkajak, og søndag formiddag fulgte danskeren nemlig op med en bronzemedalje på 500 meter-distancen.

    New Zealands Aimee Fisher vandt guld, mens ungarske Tamara Csipes sikrede sig sølv.

    Dermed viste den danske kajakroer endnu engang, at hun stadig er i storform ovenpå sommerens OL, hvor hun også vandt bronze på distancen.

    Det var da også en glad dansk kajakroer, DR's reporter Tobias Hansen interviewede efter søndagens konkurrence.

    - Det var fedt. Og ja, jeg er glad – meget glad.

    - Jeg kan se, jeg ikke er så langt fra andenpladsen, og så kan man blive lidt ærgerlig. Men jeg kunne ikke gøre det bedre og er meget tilfreds med min bronze, siger Emma Aastrand Jørgensen.

    Se Emma Aastrand Jørgensen tage VM-bronze på 500 meter-distancen her:

  45. 'Hvad er det for en underlig størrelse?' Ny kærlighedsfilm skuffer anmelder

    Instruktør Emmanuel Mouret står også bag Netflix-filmen 'Lady J.' (Foto: Xavier Lambours © Another World Entertainment)

    - Det er ikke svært at skrive – det er svært at skrive noget interessant, erklærer forfatteren Maxime i begyndelsen af den franske kærlighedskomedie 'De ting, vi siger og de ting, vi gør'.

    Det har Maxime fuldstændig ret i.

    Og det er en problematik, som hans skaber, filminstruktøren Emmanuel Mouret, selv kæmper med. Han har skrevet en masse – især ord – i 'De ting, vi siger og de ting, vi gør'.

    Men er det interessant?

    Kærlighed er altid interessant. Hvad er det for en underlig størrelse?

    Vi kan bruge årevis på at kæmpe for den, vi binder den op på få mennesker, måske endda et enkelt, som om der ikke fandtes syv milliarder andre mennesker, vi lige så godt kunne dele den følelse med.

    Kærligheden kan fylde os med så stærke følelser, at vi synes, vi har fundet meningen med alt. Men bliver den ulykkelig, kan den få os til at tage vores eget liv.

    Daphne spilles af Camélia Jordana, der også spillede med i den franske film 'Ordets Magt'. (Foto: Xavier Lambours © Another World Entertainment)

    Der er millioner og millioner af vinkler på 'Kærlighedens væsen', og Emmanuel Mouret har samlet en pænt stor bunke til 'De ting, vi siger og de ting, vi gør'.

    Hans galleri af unge kærlighedssøgende franskmænd smider om sig med teorier og tanker om, hvad kærlighed er.

    Victoire har en mand, som hun gerne vil have tre børn med, men sådan et praktisk forhold kan aldrig være båret af begær og passion, påstår hun – derfor har hun masser af sex med Maxime.

    Sandra insisterer på, at kærlighed er en løgn, som vi kulturelt er blevet belært om – derfor tror vi mennesker på den. Det gør hun ikke.

    Og så er der Louise, der beslutter sig for, at ren kærlighed er den, der ikke er egoistisk, men kun får os til at fokusere på det, der er bedst for den, vi elsker.

    Sådan mener figurerne i 'De ting, vi siger og de ting, vi gør' at have styr på kærligheden.

    Men som titlen afslører, er det slet ikke tilfældet.

    Maxime, Francois, Gaspard, Daphné, Sandra, Victoire og Louise vælter sidelæns gennem tilværelsen fra den ene affære til den næste.

    Men er det interessant?

    Bliver vi klogere af Emmanuel Mourets strøm af meget franske betragtninger om kærlighedens præcise væsen?

    Kunne han ikke lige så godt have konkluderet fra begyndelsen af, at vi mennesker slet ikke har styr på vores følelsesliv – eller styr på noget som helst?

    Jo, her er stor ståhej for ingenting, som Shakespeare udtrykte det for over 400 år siden i sin romantiske komedie af samme navn. Ikke meget har ændret sig siden da. Det er naturligvis også en pointe hos Mouret. Vi er skrupforvirrede, vi mennesker.

    Da Daphnes kæreste ikke dukker op på en ferie, kommer hun i stedet til at indlede en affære med hans fætter. (Foto: Xavier Lambours © Another World Entertainment)

    Men er det interessant?

    Det er det, så længe Maxime fortæller Daphné om sit mærkelige forhold til Sandra, som er kæreste med Gaspard, altimens Maxime og Daphné tydeligvis er ved at småforelske sig, mens de venter på Francois.

    Eller da Francois opdager, at den mand, som han troede, sin eks-kone Louise havde fundet sammen med, bare viste sig at være en skuespiller, Louise havde hyret til at spille hendes elsker.

    Eller sagt på en anden måde: 'De ting, vi siger og de ting, vi gør' blomstrer op i momenter, i øjeblikke, hvor handlingen bliver skubbet frem af et mysterium eller et lille drama.

    Men i store dele af filmen virker Mourets hudfletning af kærligheden som en Woody Allen-idé, der endnu ikke har besluttet sig for, om den er sjov – eller interessant.

    Eller som en halvbagt film af Emmanuel Mourets gamle landsmand, Éric Rohmer, der også undersøgte kærlighedens væsen i små og meget talende film uden de store dramatiske armbevægelser.

    Mouret var formentlig kommet dybere og mere overraskende ned i kærlighedens væsen, hvis han havde udvalgt sig én af sine teorier som udgangspunkt for sin film.

    Så havde 'De ting, vi siger og de ting, vi gør' måske været interessant.

    (© Another World Entertainment)
  46. LÆS SVARENE fra Socialdemokratiet: ’Nytteindsatsen bliver tilrettelagt individuelt – så den passer til den enkelte’

    Jeppe Bruus (S) taler med pressen før udredningsgruppen præsenterer deres rapport om regeringens og myndighedernes coronahåndtering under en åben høring om rapport om den danske håndtering af covid-19-pandemiens første fase, i Landstingssalen på Christiansborg i København fredag den 29. januer 2021. Rapporten er udarbejdet af en udredningsgruppe nedsat af Udvalget for Forretningsordenen i sommers.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)
  47. Triumfbuen er pakket ind fra top til tå som en del af kunstværk

    De næste uger er dette synet, man bliver mødt med, hvis man tager turen op af Champs-Élysées mod Place Charles de Gaulle. (Foto: IAN LANGSDON © Ritzau Scanpix)

    Hvis du er turist i Paris i denne tid, så skal du ikke blive forbavset, hvis du bliver mødt af en lidt anderledes triumfbue på Place Charles de Gaulle i den franske hovedstad.

    Lige nu er buen nemlig pakket ind i 25.000 kvadratmeter sølvfarvet stof som en del af et midlertidigt kunstværk.

    Fra i går og frem til 3. oktober vil det parisiske vartegn være beklædt med stoffet, som er genanvendeligt.

    Stoffet er det samme, der bruges til svedtransporterende undertøj, men om stoffet skal bruges til netop dét efterfølgende, berettes der ikke om.

    • Mange flokkes for at se værket. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)
    • Folk lader sig fotografere foran det sølvblå stof, der dækker samtlige kvadratmeter af vartegnet. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)
    • 25.000 kvadratmeter stof og 3.000 meter reb er brugt til at pakke Triumfbuen ind. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)
    • Når mørket falder på, oplyses buen af spotlys. Det syn er også værd at fotografere, ses det. (Foto: IAN LANGSDON © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  48. Halvmaraton lukker det indre København for trafik

    Hvis du skal ud på en søndagstur på cykel eller i bil i det indre København, så bliver det med trafikale udfordringer.

    Copenhagen Half Marathon løber nemlig af stablen, og ruten lukkes for trafik fra klokken 9 til 15.

    Det vil påvirke trafikken på Østerbro, Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg og Indre By.

  49. Radikale Venstre vælger Mikkel Irminger Sarbo som ny landsformand

    Mikkel Irminger Sarbo er ny landsformand hos De Radikale. (Foto: Radikale Venstre)

    Radikale Venstre har fået ny landsformand. På partiets landsmøde i Nyborg har medlemmerne netop valgt Mikkel Irminger Sarbo til posten.

    Han blev valgt foran partiets nuværende næstformand, Clara Halvorsen, og den tredje kandidat, Christian Holm Donatzky i et kampvalg.

    Hos Radikale Venstre er landsformanden ikke den samme som den politiske leder. Det er altså ikke Sofie Carsten Nielsens post i spidsen for partiet, der har været valg om. Hun er stadig partiets frontfigur i politiske sammenhænge.

    Landsformanden er i stedet den ansvarlige for hele partiets organisation.

    Der skulle vælges ny landsformand for partiet, da Svend Thorhauge - der har siddet på posten siden 2015 - har valgt at stoppe.

    På landsmødet blev Sanne Klietsch i samme omgang valgt som ny næstformand.

  50. Beredskabet har haft rekordtravlt med at rykke ud til mennesker i livsfare på vandet

    Redningsberedskabet har haft rekordtravlt med at rykke ud til mennesker, der var i livsfare på vandet.

    Det viser tal, som DR Nyheder har fået fra Redningsrådet, der registrerer og vurderer redningstjenestens indsats.

    I 2019 var beredskabet i spil til 431 redningsaktioner, mens det tal var steget til 642 i 2020.

    Og allerede til og med august i år er alarmberedskabet rykket ud 410 gange.

    Det vurderes at være på grund af de mange danskere, der har holdt ferie indenlands, at tallene har været så høje siden coronakrisens start.

  51. Fusk med brugte varer på nettet: Svindlere udgiver sig for at være fra kendte fragtfirmaer

    Politiet har modtaget et stigende antal anmeldelser på en type fusk, der angår brugte varer på nettet.

    Svindlerne melder, at de sender et kendt fragtfirma ud og henter en brugt vare, og at fragtfirmaet også leverer betalingen kontant.

    Sælgeren bliver herefter lokket til at klikke på et link, udfylde kontonummer og overføre penge enten for fragten af varen eller for at få varen forsikret.

    Og svindlerne lover, at sælgeren får pengene retur, når fragtmanden fra for eksempel UPS eller GLS kommer.

    Forbrugerrådet Tænk siger, at de genkender fupnummeret, der lige nu florerer på flere handelsportaler.

Mere fra dr.dk