Seneste Nyt

BILLEDSERIE De vildeste billeder fra årets danske storme

  • Vandstanden steg betydeligt i Randers Havn og Fjord under Bodil. Her ved Mellerup. (Foto: © Annelene Petersen, Scanpix)
  • Stormen Allan. der hærgede Danmark tilbage i oktober, varede ca. 3 timer og ramte dele af landet. I Vigerslevparken i København væltede stormens kraftige vindstød dette gamle træ. (Foto: © Hyben Beck, DR (brugerbillede))
  • En eventyrlysten surfer benyttede de unormalt store bølger under stormen Bodil. Billedet er taget på stranden nord for Hanstholm. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
  • Også ved søerne i København var der væltede træer. Her forsøger en ældre dame at komme rundt om søerne i København til trods for stormens hærgen. (Foto: © Bax Lindhardt, Scanpix)
  • En turistbus er fanget i vandmasserne i Rågeleje under Bodil. (Foto: © Keld Navntoft, Scanpix)
  • Stormskader på en lygtepæl på Duevej på Frederiksberg efter stormen Allan. Oktoberstormen slog med vindstød på 53,5 meter i sekundet danmarksrekord. (Foto: © Mads Nissen, Scanpix)
  • En sommerhusejer betragter sit ødelagte hus ved Nørlev Strand efter Bodils hærgen. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
  • Stormen Allan set over Nordhavn i København. (Foto: © Martin Dyrløv, DR (brugerbillede))
  • Oktoberstormen medførte også skader på byggeprojekter og bygninger. Her skader på Mariendalsvej, Frederiksberg. Et stort stillads er delvist blæst ned. (Foto: © Mads Nissen, Scanpix)
  • I Sønderjylland væltede et stillads som følge af oktoberstormen Allan. (Foto: © Steffen Nielsen- DR Syd, DR (brugerbillede))
  • På Krøllausgaard ved Dalmose faldt taget sammmen under stormen Allan. (Foto: © Mikael Andersen, DR (brugerbillede))
  • Væltet lastbilanhænger i Ishøj. Falck havde over 4.000 opgaver som følge af stormen Allan. (Foto: © Peter Brynildsen, DR (brugerbillede))
  • Bodil var ikke så kraftig som Allan, men varede længere tid og ramte flere dele af landet. Juletræet på Københavns Rådhusplads væltede af de kraftige vindstød. (Foto: © Esben Sørensen, DR (brugerbillede))
  • Det var ikke kun juletræet i København, der blev væltet af Bodil, også juletræet i Løgum Kloster måtte give efter for vindens kræfter. (Foto: © Ole Caspersen, DR (brugerbilllede))
  • Dagen efter stormen Bodil på Nikolaj Plads i Københavns centrum. (Foto: © Bax Lindhardt, Scanpix)
  • Fredag morgen 6. december 2013 truede et stort stillads på siden af Radisson Blue hotellet på Frederiksberg med styrte ned. Dele af stilladset havde allerede løsnet sig og ramt flere parkerede biler. (Foto: © Bax Lindhardt, Scanpix)
  • Kronborg i Helsingør set fra et skummende Øresund, inden Bodil for alvor gik i land på Sjælland. (Foto: © Kim Nielsen, DR (brugerbillede))
  • I Allerslev styrtede et stuehus under renovering sammen under stormen Bodil. (Foto: © Henrik Bruun, DR (brugerbillede))
  • Billede fra Jyllinge. Efter stormen blev dele af landet ramt af stormflod. (Foto: © Susanne Nielsen, DR (brugerbillede))
  • Her se Bodils ødelæggelser på Gilleleje Havn. (Foto: © Keld Navntoft, Scanpix)
  • Øresund viser tænder i Nordsjælland - her på Strandvejen ved Rungsted. (Foto: © Sophienberg Slot, DR (brugerbillede))
  • Udsigt over Hornbæk Havn i Nordsjælland under Bodil. (Foto: © Stig Larsen, DR (brugerbillede))
  • Den høje vandstand efter Bodil ramte også kanalerne på Christianshavn, hvor vandet flød i gaderne. (Foto: © Christian Thaning, DR (brugerbillede))
  • Væltet sommerhus ved Nørlev Strand. (Foto: © Søren Bidstrup, Scanpix)
  • Også Hvide Sande blev hårdt medtaget under Bodil i december, hvor vandstandene steg voldsomt. (Foto: © Mette Trads, DR (brugerbillede))
  • Esbjergs fiskerihavn er oversvømmet. (Foto: © Claus Fisker, Scanpix)
  • Stormflod ramte landet flere steder som følge af Bodil. Særligt Sjælland blev hårdt ramt. Her et luftfoto taget med en drone over Skibby. (Foto: © Stephan Mølvig, Cowi)
1 / 27

To gange på lidt over to måneder blev Danmark i slutningen 2013 ramt af storm.

Først stormen Allan, der i slutningen af oktober satte danmarksrekord med vindstød på over 54 meter per sekund. Dernæst den næsten ligeså kraftige storm Bodil, der ramte landet i begyndelsen af december

Om de to storme udtalte DRs vejr-vært Morten Lynge:

- Man kan sige, at Allan var en hidsig hurtigfætter. Den krydsede Danmark på bare to-tre timer, og ramte kun visse dele af landet. Bodil var en mere grundig dame, der tog næsten ti gange så længe om at være ovre - og hun krydsede hele landet.

Se Allan og Bodil på billederne ovenfor.

Nyheder

  1. Op til Socialdemokratiets årsmøde er partiet blevet mødt af massiv kritik for at ville give ekstra skattelettelser. Nu svarer Kaare Dybvad Bek igen.

  2. Lørdag byder på byger, men også lidt sol

    Der er lidt til enhvers efterårssmag denne lørdag, når det kommer til vejret.

    Er du en af dem, der nyder en efterårsdag indendørs, kan du glæde dig over dagens våde vejr.

    Der kommer nemlig byger de fleste steder af landet i løbet af dagen - lokalt måske med hagl og torden.

    Der vil dog også komme lidt eller nogen sol ind imellem, skriver DMI i sin vejrudsigt for dagen.

    I det sydlige Jylland kan der måske komme skybrud.

    Dagens temperaturer vil ligge imellem 14 og 18 grader med en let til frisk vind fra sydvest og vest.

  3. 'Bosse og Bergur er bare bedst' - men nu hiver Løkke også erfarne diplomater ind i EP-valgkamp

    Hvis man skal tro Moderaternes politiske leder Lars Løkke Rasmussen, så er "Bosse og Bergur bare bedst".

    Derfor er Stine Bosse og hans søn, Bergur Løkke Rasmussen, også øverst på listen over partiets kandidater til Europa-Parlamentsvalget til næste år.

    I går blev listen lidt længere, da den tidligere Konservative-formand og nye medlem af Moderaterne, Lars Barfoed, også stiller op.

    Og her til morgen blev der sat navn på yderligere to kandidater - nemlig Klavs A. Holm og Laurs Nørlund, som begge har erfaring fra diplomatiet.

    Klavs A. Holm har arbejdet i udenrigstjenesten i over 43 år. Senest var han Danmarks ambassadør i Grækenland og Cypern. Han stoppede i det job og helt i udenrigstjenesten for få uger siden.

    62-årige Laurs Nørlund har blandt andet arbejdet som kabinetschef for tidligere EU-kommissær Ritt Bjerregaard (S).

  4. Græsk premierminister: Klimaforandringer er godt for turismen

    Juli og august måned stod på alt andet end afslapning i solen på flere græske ferieøer.

    Turister blev fanget i flammehav, og naturen blev på et splitsekund omdannet til pindebrænde, da temperaturerne passerede 40 grader.

    Men ifølge Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, bør man se på de muligheder, som de stigende temperaturer medfører.

    - Klimaforandringer er en mulighed for at udvide turistsæsonen, siger han i et interview med erhvervsmediet Bloomberg.

    Uanset hvad man gør, er klimaforandringerne ifølge Mitsotakis en realitet, hvorfor man først og fremmest skal arbejde på at tilpasse sig.

    - Det er meget klart, at vi skal fokusere på kortsigtet tilpasning, sagde premierministeren.

    Grækenland planlægger at fordoble sine budgetreserver for at dække naturkatastrofer, som er forbundet med klimaændringer. Pengene skal blandt andet komme fra luksushoteller, da myndighederne har planer om at øge en afgift på indkvarteringer.

    Stigende temperaturer fører gode muligheder med sig ifølge den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis. (Foto: © Achilleas Chiras, Ritzau Scanpix)
  5. Dansk miljøchef i FN: Vi kan ikke genanvende os ud af klimakrisen

    Det er ikke en løsning på klimakrisen blot at genanvende produkter som plastik eller papir.

    Der skal mere til, mener danske Inger Andersen, der er generaldirektør for FN's miljøprogram, Unep.

    - Der er forskellige tilkørsler til løsningernes motorvej. Men jeg tror, at alle anerkender, at status quo ikke er en mulighed, siger hun til Ritzau ved FN's Generalforsamling i New York.

    Kommentarerne falder to uger efter udgivelsen af det første udkast til en fremtidig international traktat om plastikforurening, som forventes færdig i slutningen af 2024.

    Det mest presserende er ifølge Inger Andersen at reducere forbruget af plastik i det hele taget.

    Det globale forbrug af netop plastik er i løbet af de sidste to årtier mere end fordoblet, skriver Ritzau.

  6. Diskussionen om skattelettelser har fyldt meget forud for Socialdemokratiets årsmøde. Emnet splitter lokale kredsformænd, viser en rundringning.

  7. Svensk bus kører i kæmpehul på motorvejen

    Flere bilister er kommet til skade efter at have kørt i et kæmpehul på cirka 100 meter i diameter på den svenske motorvej E6 lidt nord for Göteborg.

    Det skriver den svenske avis Expressen.

    Mindst tre personer meldes at være kommet til skade som følge af sammenstyrtningen, der skete i nat.

    - Vi fik anmeldelsen klokken 01.45. Det er et område på et par hundrede meter i alle retninger, der er berørt, siger Daniel Svensmark ved den svenske redningstjeneste ifølge Expressen.

    Både flere biler og en bus skulle været kørt i hullet, der formentligt er opstået på grund af vedvarende regn i området.

    - Vi har fire køretøjer, som vi ved er havnet i løbsområdet. Det skulle være en bus og tre mindre biler, siger Daniel Svensmark.

    Motorvejen er lukket i både nord- og sydgående retning.

  8. Spanien vinder først kamp efter kysseskandale

    Sveriges landshold udtrykte sympati med de spanske spillere ved at stille op til fotografering med et banner, hvor der står: "#Det er slut. Vores kamp er global" (Foto: © Jonathan Nackstrand, Ritzau Scanpix)

    Rettelse: I en tidligere version blev Göteborg omtalt som Sveriges hovedstad, hvilket Stockholm er. Vi beklager fejlen.

    Det spanske landshold vandt fredag aften 3-2 over Sverige i Nations League i Göteborg.

    Kampen var den første for de spanske landsholdsspillere, siden fodboldbossen Luis Rubiales placerede et uønsket kys på profilen Jennifer Hermosos mund under overrækkelsen af VM-trofæet.

    Kysset har antændt en hed debat om et forældet spansk kvindesyn og har blandt har resulteret i, at flere spillere nægter at trække i landsholdstrøjen, og at Luis Rubiales har måttet trække sig fra de prestigefyldte poster som formand for det spanske fodboldforbund og som vicepræsident for det europæiske fodboldforbund, Uefa.

    Opgøret mod sexisme blev da også markeret ved kampen i den Sverige.

    Her stillede både de svenske og spanske spillere op til fotografering med et banner, hvor der stod:

    "#det er slut, vores kamp er den globale kamp".

    Også på lægterne kunne opbakningen til de spanske kvinders kamp høres. De svenske tilskuere klappede højlydt af spillerne, da de gik på banen, og man kunne se flere bannere med opmuntrende budskaber til Jenni Hermoso, skriver den spanske sportsavis Marca.

    Jenni Hermoso var ikke selv udtaget til landskampen, og selve udtagelsen af landsholdet midt under en strejke har også skabt nye kontroverser mellem spillerne og forbundet.

  9. Ældre mand død efter kollision med krondyr

    En 71-årig mand har fredag aften mistet livet, efter at han påkørte et krondyr på Ny Lufthavnsvej i nærheden af den østjyske by Rønde.

    Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Jens Rønberg.

    Vagtchefen forklarer, at manden ramte krondyret og derefter kørte af vejen, hvad der formentlig har været årsagen til, at han mistede livet.

    De præcise detaljer omkring hændelsesforløbet er dog endnu ikke helt klarlagt.

    Mandens pårørende er blevet underrettet om hændelsen.

    /ritzau/

  10. Dansk speedwayprofil vinder EM for tredje gang

    Mikkel Michelsen (i den gule hjelm) vandt sendt fredag aften sin tredje EM-guldmedalje. (Foto: © Sportxpress, Ritzau Scanpix)

    For tredje gang i karrieren kan Mikkel Michelsen løfte trofæet og juble over titlen som europamester.

    Sent fredag aften har den danske speedwaykører nemlig vundet sit tredje EM, da han i den sidste afdeling af EM-serien i tjekkiske Pardubice blev nummer fire og holdt fast i sin samlede føring.

    Michelsen sikrede sig pladsen på EM-podiets øverste trin i heat nummer 11, som danskeren vandt efter formidabel kørsel.

    Leon Madsen, der inden afdelingen i Tjekkiet lå lige bag Mikkel Michelsen på andenpladsen, formåede dermed ikke at overhale sin danske konkurrent.

    Andenpladsen i den samlede stilling forsvarede Leon Madsen dog. Polske Janusz Kolodziej vandt bronze.

  11. Lars Barfoed stiller op til EU-Parlamentsvalget

    For en måned siden meldte Lars Barfoed sig ind i Moderaterne.

    Og nu fortæller den tidligere formand for Konservative, at han stiller op for sit nye parti til EU-Parlamentsvalget næste år.

    Han har dog betinget sig, at han bliver opstillet nederst på Moderaternes kandidatliste. De andre kandidater tæller blandt andet Stine Bosse og Bergur Løkke Rasmussen.

    - Det er også et signal om, at jeg ikke tænker, at det er oplagt, at jeg bliver valgt. Det er nok de første på listen. Men hvis jeg bliver det - og det vil jeg gerne - skal jeg nok give den hele armen, siger han til mediet.

    Moderaterne holder møde i morgen, hvor opstillingslisten vedtages.

  12. Emily Pedersen leverede fredag et flot hole-in-one ved Solheim Cup.

  13. Foreninger i opråb til minister: Sig nej til glyphosat

    Sprøjtemidlet glyphosat hører ikke til i fremtidens verden, og Danmark bør stemme nej til at godkende brugen af midlet i EU.

    Sådan lyder det i et brev, flere miljø- og klimaorganisationer har sendt til miljøminister Magnus Heunicke (S), skriver Ritzau.

    Opråbet kommer fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening og Greenpeace, efter EU-Kommissionen har foreslået at tillade brugen af glyphosat, der er aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup, i 10 år mere.

    Årsagen er ifølge EU-Kommissionen, at en stor undersøgelse har fundet, at der ikke er nogen alvorlige risici for mennesker og miljø ved at bruge midlet.

    I Danmark er der fra næste år et forbud mod at sprøjte med glyphosat på offentlige og private arealer, hvor der er en særlig risiko for grundvandet.

  14. Rundt i landet har gymnasier desuden afholdt deres første nationale klimahandledag.

  15. Vejle sikrede et vigtigt superligapoint i Lyngby

    Lyngby Stadion lagde fredag aften græs til et intenst opgør mellem Lyngby Boldklub og Vejle Boldklub, som endte i en pointdeling.

    Og det var en kamp som bølgede frem og tilbage fra første til sidste fløjt.

    1-0 blev det dog til Lyngby i starten af anden halvleg ved formstærke Andri Gudjohnsen, som bankede sit tredje mål i denne sæson ind bag en chanceløs Vejle-målmand.

    Kort efter fik Lyngby en scoring annulleret, hvilket blev dyrt for de kongeblå, da Vejle nogle minutter efter fik udlignet.

    Kristian Kirkegaard modtog tilfældigt bolden i feltet, og så kunne han score sit første mål i den bedste danske række.

    Vejle var i overtiden tæt på at stjæle alle tre point, men scoringen udeblev, hvorfor kampen endte 1-1.

    Med det uafgjorte resultat spiller Lyngby sig op på en øjeblikkelig femteplads, mens Vejle fortsat er Superligaens næstdårligst placerede hold.

    Du kan se kampens højdepunkter i videoen i toppen af artiklen.

  16. Minister indgår aftale med Sverige: Lange lastbiler må køre over Øresund

    De ekstralange lastbiler må også snart køre ekstralangt. De må i hvert fald krydse Øresund.

    Det skriver transportminister Thomas Danielsen (V) på det sociale medie X.

    Til oktober fremsætter transportministeren et lovforslag, der gør det muligt at køre med lastbiler, der er 34 meter lange, hvor den maksimale længde i dag er 25,25 meter.

    Det betyder mindre CO2-udledning, fordi bilerne kan læsses mere, og færre køretøjer på vejene, lyder det i en pressemeddelelse.

    Men i Sverige er det allerede lovligt at køre med langt læs.

    - Jeg kan godt forstå, at det virker lidt pudsigt, at den her aftale kommer nu, når det faktisk ikke er lovligt at køre med to trailere efter en lastbil i Danmark endnu, siger Thomas Danielsen (V) til Ritzau.

    - Men jeg har jo til sinds at fremsætte et lovforslag, som vil gøre det muligt.

  17. Efter måneders stilstand har der den seneste tid været meldinger om små, men vigtige fremskridt for Ukraine i krigen mod Rusland.

  18. Tidligere italiensk præsident er gået bort i en alder af 98 år

    Giorgio Napolitano var født og opvokset i den syditalienske by Napoli. (Foto: © Tiziana Fabi, Scanpix Denmark)

    Tidligere præsident i Italien Giorgio Napolitano er død, 98 år gammel.

    Det meddeler den italienske premierminister, Giorgia Meloni, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Giorgio Napolitano meldte sig ind i Det Italienske Kommunistparti (PCI) og var præsident fra 2006 til 2015, hvor han som 89-årig gik af halvvejs gennem præsidentperioden på grund af sin alder.

    - Jeg er på vej til at gå af. Jeg trækker mig, når forfatningen tillader det, meddelte han i sin nytårstale dengang.

    Den tidligere præsident hjalp Italien gennem en gældskrise i 2011.

  19. Lægemiddelproducenter bruger kunstig intelligens til at finde patienter

    Det tager mange år og mange millioner kroner at udvikle ny medicin.

    Men lægemiddelproducenterne Amgen, Bayer og Novartis har måske fundet en løsning.

    De bruger nemlig kunstig intelligens til at gennemgå milliarder af sygejournaler, receptdata og sygeforsikringskrav for hurtigt at finde mennesker til kliniske forsøg og reducere antallet af patienter, der er behov for til at teste et nyt lægemiddel.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    - Jeg tror ikke, det er udbredt endnu. Men jeg tror, vi er forbi eksperimentstadiet, siger Jeffrey Morgan, administrerende direktør hos Deloitte, der blandt andet rådgiver medicinalindustrien, til Reuters.

    Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, har modtaget 300 ansøgninger om at få lov til at indkorporere kunstig intelligens eller maskinlæring fra 2016-2022. Over 90 procent af dem er modtaget inden for de seneste to år.

  20. Manglen på viden om Grønland præger det danske system, fastslår ny rapport, der kommer med anbefalinger til at bekæmpe fordomme mod grønlændere i Danmark.

  21. Yderligere to politikredse lukker HA-klubhuse

    Nordjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi melder sig ind i koret af politikredse, der lukker rockerklubhuse og lukker hver ét klubhus i deres område.

    Det skriver de to politikredse i pressemeddelelser.

    I Nordjylland er der tale om et Hells Angels klubhus i Nørresundby. I Sydøstjylland drejer det sig om den såkaldte bræstpilcafé Spilloppen i Kolding.

    Begge politikredse begrunder lukningerne med den verserende bandekonflikt mellem Hells Angels og den forbudte gruppe Loyal to Familia.

    Begge opholdsforbud gælder fra i aften til den 6. oktober klokken 19.

  22. Kristen organisation giver undskyldning til børn udsat for overgreb

    Ledelsen i den kristne organisation Luthersk Mission giver nu officielt en undskyldning til børn, der har været udsat for seksuelle ovegreb i deres tid på børnehjemmet Solgården i Tarm i årene 1949-1976.

    - Som den forening, der stiftede og stod bag børnehjemmet, vil vi derfor i dag give en uforbeholden undskyldning til de børn, der blev udsat for overgreb, og de børn og unge, der fortalte om det, men ikke blev troet på, står det i den skriftlige undskyldning.

  23. Rusland: Soldater i Nagorno-Karabakh er begyndt at aflevere våben

    Armenske styrker i regionen Nagorno-Karabakh er begyndt at aflevere våben og andet militært udstyr til russiske fredsbevarende styrker.

    Det oplyser det russiske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Rusland har fredsbevarende styrker til stede i regionen, hvor der har været kampe tidligere i denne uge. De vil fortsat være der, siger ministeriet.

    Der har i flere dage været uro i Nagorno-Karabakh. Området ligger i Aserbajdsjan og er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan. Men beboerne er primært armeniere, og gennem flere årtier har det fungeret som en selvstændig region støttet af Armenien.

    Tidligere på dagen åbnede Aserbajdsjan op for at give amnesti til soldater, der lagde deres våben.

  24. Lørdag er et astronomisk vendepunkt, men vejret tager også en drejning.

  25. Østjyllands Politi lukker to rockerklubhuse efter bandekonflikt

    Østjyllands Politi lukker to klubhuse, efter en bandekonflikt mellem Hells Angels og den forbudte gruppe Loyal to Familia har verseret i København den seneste tid.

    Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

    - Vi har fulgt situationen i København tæt, og derudover har vi løbende den seneste tid kigget på efterretninger og mulige konfliktscenarier i forhold til, hvilke grupperinger vi har i Østjylland, siger politiinspektør Anders Uhrskov.

    - Vi vil undgå, at konflikten udvikler sig, og at der kommer til at opstå uro omkring de tilholdssteder, som rockerklubben har i Østjylland.

    Det drejer sig om Hells Angels' to klubhuse i henholdsvis Lystrup og Randers.

    Foreløbigt gælder opholdsforbuddet i 14 dage. Overtrædelse kan blive straffet med op til to års fængsel.

  26. 197 anholdt i EU-støttet politiaktion i Spanien: Fem ton kokain og tre ton cannabis beslaglagt

    197 formodede medlemmer af kriminelle organisationer er blevet anholdt i Spanien.

    Spaniens politi har foretaget 29 efterforskninger med finansiel støtte fra EU, der har ført til anholdelser af mennesker fra 34 forskellige lande.

    I alt har det spanske politi lavet 114 husundersøgelser og beslaglagt 5 ton kokain, over 3 ton cannabis, 1,7 ton heroin og 53 kilo syntetiske stoffer.

    Derudover 28 skydevåben, 57 køretøjer, over 4 millioner euro i kontanter og ejendomme til en anslået værdi på omkring 12 millioner euro.

    Efterforskningerne, som var støttet af Europol, var rettet mod det kriminelle netværk, der ifølge Europol udgør en alvorlig trussel mod borgernes sikkerhed i EU-medlemslande.

  27. Danskerne køber i dag, hvad der svarer til 8 gram bælgfrugt om dagen. Kostråd anbefaler 100 gram.

  28. Vaccinationsbreve sendt til forældre uden forældremyndighed

    Statens Serum Institut (SSI) har ved en fejl sendt omkring 7.000 invitationer til børneinfluenzavaccination og børnevaccinationsprogrammet ud til forældre, der ikke har forældremyndighed.

    Det skriver SSI i en pressemeddelelse og understreger, at de 7.000 er et skøn.

    Fejlen er sket hos en ekstern underleverandør i forbindelse med en ny programmering, der skal gøre det muligt at kontakte regnbuefamilier med to forældre af samme køn.

    - Vi er meget kede af den opståede fejl og er i dialog med vores underleverandør for at sikre, at det ikke gentager sig, siger direktør i SSI, Henrik Ullum, i en pressemeddelelse.

    Brevene har indeholdt information om barnets fornavn.

    Datatilsynet er orienteret om sagen, og de berørte forældremyndighedsindehavere vil blive kontaktet per brev snarest muligt.

    Udsending af vaccinationsinvitationer er sat på pause, indtil fejlen er rettet, oplyser SSI.

  29. Grønlands fiskeriminister trækker sig: Kunne ikke levere ny fiskerilov som lovet

    Grønlands minister for fiskeri og fangst, Karl Tobiassen (SIU), trækker sig, fordi han ikke kan leve op til løftet om at fremlægge et forslag til en ny fiskerilov.

    Det fremgår af et brev, som han har sendt til Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.AG.

    - Til min fortrydelse kan punktet desværre ikke nå at blive optaget til behandling i Inatsisartut (Grønlands parlament, red.), hvorfor jeg ikke kan opfylde det løfte jeg afgav. I den forbindelse påtager jeg mig det fulde politiske ansvar, lyder begrundelsen blandt andet.

    Karl Tobiassen fortsætter i det grønlandske parlament.

    Tidligere på måneden blev departementschef i fiskeri, fangst og landbrugsdepartementet fritstillet, skriver Sermitsiag.AG.

  30. Forældre indkaldes til orienteringsmøde efter anklager om voldtægt mod tidligere skolemedarbejder

    Forældre til elever på Søholmskolens afdeling Toftevang er blevet indkaldt til et orienteringsmøde om sagen med en 27-årig mand og tidligere medarbejder, der er mistænkt for voldtægt af en pige under 15 år samt vidnetrusler.

    Det viser en indkaldelse fra skolen, som DR er i besiddelse af.

    Mødet bliver afholdt onsdag aften næste uge i Birkerød, og blandt andet kommunaldirektør Birgitte Lundgren, skolechef Martin Gredal og Casper Guldager fra Nordsjællands Politi deltager.

    Rudersdal Kommune besluttede i går at oprette en hotline og bad et advokatfirma om at igangsætte en undersøgelse.

    Både forældre og voksne kan ringe til linjen, som vil være bemandet af fagpersoner fra kommunen.

  31. Herlufsholm bekræfter: 'Der har igen været adfærd, vi ikke kan tolerere'

    Men ikke langt nok.

    Sådan lyder det nu fra kostskolen Herlufsholms rektor, Gitte Nørgaard, oven på en ny sag om uacceptabel adfærd blandt skolens ældste elever.

    - Desværre har vi fået flere indberetninger om, at der igen har været en adfærd blandt nogle elever på skolens kostafdeling, som vi ikke kan og vil tolerere, skriver hun til DR.

    - Vi er i dialog med Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Red.) om det, der er foregået. Og vi deler selvfølgelig alt med dem og kommer til at få deres vejledning til, hvordan vi skal håndtere tingene.

    - Men det er klart, at vi ikke accepterer grænseoverskridende adfærd, og det kan derfor få konsekvenser for nogle elever på skolen.

  32. Siden 2018 er antallet af skyldnere, som er rejst til udlandet eller har ukendt adresse, steget med 47.000 personer.

  33. Forældre til syge børn på Rigshospitalet vil fremover få mindre psykologhjælp

    Forældre til syge børn på Rigshospitalets Juliane Marie Center vil fremover få mindre psykologhjælp, end de gør i dag.

    På grund af Region Hovedstadens stramme budgetaftale for næste år skal centret sammenlagt spare 30 millioner kroner, og 3,3 millioner af dem er nu fundet ved at fyre seks psykologer.

    Psykologer der støtter og hjælper forældre til blandt andet kræftsyge børn og børn med sjældne sygdomme.

    Men det er nødvendigt at prioritere læger og sygeplejersker, siger centerleder Merete Lang, som også er en del af hospitalsledelsen.

    - Det er ikke et udtryk for, at psykologerne ikke er vigtige eller gør et fremragende stykke arbejde, men det er simpelthen i den svære prioritering, det er, når vi skal spare så mange penge, siger hun.

    I dag kan forældrene få længere psykologforløb, men fremover vil de kun få tilbudt psykologhjælp, når deres barn bliver akut indlagt, eller hvis barnet er døende.

    Men det er slet ikke nok, mener en af de seks berørte psykologer Pernille Brodtkorb.

    - Det er meget få patienter, der faktisk har et akut forløb, så en meget stor del af forældrene til de syge børn, der kommer på Juliane Marie Centret vil ikke få noget hjælp, siger hun.

  34. Den er på størrelse med en fingernegl og bruger 24 øjne til at navigere med en langt mere kompleks bevidsthed, end forskerne troede var muligt.

  35. Russiske installationer på Krim-halvøen er ofte udsat for angreb, påpeger DR's forsvarskorrespondent Mads Korsager.

  36. Politiet opretter visitationszoner i Odense

    Fyns Politi opretter visitationszoner flere steder i Odense.

    Visitationszonerne gælder i Vollsmose, dele af Korsløkkeparken, Tornbjerg og områder omkring Odense fra i dag klokken 17.

    - Vi ser med stor alvor på de episoder, der har fundet sted i Odense gennem det seneste stykke tid. Nu opretter vi visitationszone, og får dermed mulighed for at lægge ekstra pres på de personer, vi mistænker for at begå grov kriminalitet i det offentlige rum, siger politidirektør Arne Gram.

    Zonerne bliver oprettet, efter en ulmende bandekonflikt i nat førte til en eksplosion i et rækkehus i Odense, hvor én person kom til skade. Seks mænd er blevet anholdt.

  37. MitID skal også kunne bruges af udenlandsdanskere til nordiske hjemmesider

    MitID skal fremover ikke kun være for danskere i Danmark.

    Også udenlandsdanskere i de baltiske og nordiske lande skal kunne bruge MitID til at logge på for eksempel Sverige og Letlands offentlige digitale løsninger.

    I dag kan danskere og bosiddende i et andet nordisk eller baltisk land nemlig slet ikke tilgå de offentlige sider, men det er der nu fundet en løsning på.

    - Vi kan gennem samarbejdet mellem de nordiske og baltiske lande vise resten af Europa, hvordan vi i praksis udnytter de digitale muligheder på tværs af landegrænser til gavn for os allesammen, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) i en pressemeddelelse.

  38. Ostedip tilbagekaldes efter fund af bakterier

    Opdateret 17:30 med flere oplysninger.

    Vent lige med at dyppe chipsene i den ostedip, du har købt til din filmaften i aften.

    I hvert fald hvis mærket er Santa Maria, og dippen hedder Dip Nacho Cheese Style. For netop denne dyppelse med bedst før-datoer, som strækker sig fra 1. juni 2025 til 31. august 2025, bliver tilbagekaldt efter fund af Bacillus cereus-bakterier i produktet.

    Bakterierne kan give infektion med symptomer som opkast eller diarré.

    Produktet kan enten smides i skraldespanden eller leveres tilbage til butikken, hvor den er købt. Fødevarestyrelsen opfordrer til at kontakte egen læge, hvis man oplever ovenstående symptomer efter indtag.

  39. Guld og luksusbiler: Amerikansk senator sigtet for korruption

    Den amerikanske senator fra New Jersey, Robert Menendez, og hans kone, Nadine Menendez, er blevet sagsøgt for korruption.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Ægteparret bliver beskyldt for blandt andet at modtage penge, guld, et luksuskøretøj og afdrag på deres huslån i bytte for at bruge senatorens magt til at skabe gunstige forhold for egyptiske forretningsmænd og den egyptiske regering.

    Robert og Nadine Menendes bliver hver især sigtet for tre forhold.

    Robert Menendez er tidligere blevet sigtet i New Jersey for blandt andet at tage imod private flyture og kampagnebidrag i bytte for politiske tjenester.

    Nævningetinget i den sag kunne dog ikke nå til enighed, og Menendez blev aldrig dømt.

  40. Det motiverer Sepp Kuss at køre væddeløb, og det er oplagt at udnytte i næste års Tour til at presse konkurrenterne yderligere, mener DR Sportens cykelekspert.

  41. Høringsfristen for lovforslaget om at stoppe koranafbrændinger udløber i dag. Her kan du få et overblik over, hvad flere aktører mener om regeringens planer.

  42. Lizzo er igen blevet sagsøgt for mobning og chikane

    Den amerikanske sangerinde Lizzo er blevet sagsøgt for mobning, seksuel- og racistisk chikane af endnu en tidligere ansat.

    Arbejdsmiljøet var ifølge sagsøgeren, Asha Daniels, som er en 35-årig tidligere designer for Lizzo, "utrygt og seksuelt ladet".

    Asha Daniels er dermed den fjerde, der kommer med beskyldninger mod sangerinden.

    I starten af august sagsøgte tre tidligere dansere Lizzo for at skabe et giftigt arbejdsmiljø ved at udskamme og diskriminere på baggrund af køn, race, vægt og religion.

    Dengang afviste Lizzo anklagerne og sagde, at de tidligere ansatte havde indrømmet, at "deres opførsel på touren var upassende og uprofessionel".

  43. Fyret regionsdirektør får 2,5 millioner kroner i fratrædelsesaftale

    Det er en samlet vurdering, der gør, at den nu tidligere regionsdirektør i Region Sjælland, Annemarie Zacho-Broe, i dag har indgået en gensidig aftale om, at hun fratræder sin stilling efter et halvt år og får 2,5 millioner kroner.

    Det siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

    - Det har været en grundig vurdering, og det er en rigtig ærgerlig situation, når vi er nødsaget til at komme frem til denne her beslutning, men vi har brug for en anden profil til at stå i spidsen, siger han.

    Annemarie Zacho-Broe ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til DR Nyheder:

    - Jeg kan konstatere, at Region Sjælland ønsker en anden profil end den, jeg repræsenterer og har arbejdet efter i min tid i regionen. På den baggrund er jeg tilfreds med, at vi nu har indgået en gensidig aftale om, at jeg fratræder organisationen.

  44. Seks mænd anholdt efter eksplosion ved rækkehus i Odense

    Fyns Politi har anholdt seks mænd i 20'erne efter en eksplosion fandt sted foran et rækkehus i det sydøstlige Odense i nat, hvor én person kom til skade.

    Det fortæller Michael Lichtenstein, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.

    - Mændene er alle blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven. Nu er de ved at blive afhørt, og vi er ved at undersøge en lang række effekter, som vi har fundet i forbindelse med anholdelserne.

    Fyns Politi efterforsker også, om eksplosionen natten til fredag har relation til tirsdagens skudsag, der også fandt sted i det sydøstlige Odense. Her blev der affyret flere skud, som politiet mistænker har relation til bandemiljøet i Odense.

  45. Alle lider, lyder det i en øjenvidneberetning fra Derna, hvor tusindvis er døde.

  46. Pesticider fundet i 'farlige mængder' i engelske floder

    Flere miljøskadelige pesticider er blevet fundet i farligt høje niveauer i engelske floder.

    I 29 ud af 283 undersøgte floder er der blevet fundet naturfarlige pesticider, og i over halvdelen af dem var pesticid-niveauet over EU's foreslåede miljøstandard. Det er det niveau, der afgør, om vandet er sikkert for dyreliv under vand.

    I 21 procent af floderne var pesticid-niveauet over fire gange så højt som EU's sikre niveau.

    Pesticiderne er især farlige for bier, men i høje nok niveauer kan det bygge sig op i flodsystemer og være skadeligt for levende organismer under vand.

  47. Institut for Menneskerettigheder: Lovforslag mod koranafbrændinger vil indskrænke ytringsfriheden

    Regeringens udkast til en lov, der skal forbyde "utilbørlig behandling af genstande med religiøs betydning for et trossamfund" - som eksempelvis koranafbrændinger - vil indskrænke ytringsfriheden.

    Og forslaget er i sin nuværende form så uklart, at der kan opstå tvivl om, hvordan loven konkret skal håndhæves. Det kan gå ud over retssikkerheden.

    Det vurderer Institut for Menneskerettigheder i et høringssvar.

    - Lovudkastet åbner for kriminalisering af meget forskellige handlinger og omfatter både politiske og kunstneriske ytringer, siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, i pressemeddelelsen.

    Instituttet vurderer, at lovudkastet kan indføres inden for rammerne af menneskeretten.

  48. I nat blev byrådet i Aarhus Kommune enige om, at prisen på beboerlicens til parkering i det centrale Aarhus skal stige fra 500 kroner om året til 2500 kroner fra næste år.

Mere fra dr.dk