Nyheder

BILLEDER OG VIDEO Nøgne cyklister for grøn energi

Overblik

  1. 9. mar 2014
    BILLEDER OG VIDEO Nøgne cyklister for grøn energi
    • Nøgne cyklister holder deres cykler i vejret under lørdagens 'Naked Bike Ride'. (Foto: Sebastian Casteneda © Scanpix)
    • Gaderne i Peru var lørdag fyldt med nøgne og halvnøgne cyklister. (Foto: Sebastian Casteneda © Scanpix)
    • Den noget aparte protest mod fossile brændstoffer blev afholdt mere end 70 steder i verden. (Foto: Sebastian Casteneda © Scanpix)
    • For at sætte fokus på vedvarende energi og plads til cyklister i Perus gadebillede deltod hundredvis af nøgne og halvnøgne cyklister i 'Naked Bike Ride'. (Foto: Sebastian Casteneda © Scanpix)
    • Enkelte deltagere havde valgt at beholde en smule tøj på, mens de cyklede gennem Perus gader. (Foto: Sebastian Casteneda © Scanpix)
    • En kvindelig deltager har fået malet en rød cykel på brystet i anledning af cykeldemonstrationen. (Foto: Sebastian Casteneda © Scanpix)
    • I Peru var hundredvis af mennesker mødt op for at deltage i begivenhederne. (Foto: Sebastian Casteneda © Scanpix)
    • 'Naked Bike Ride' skal opmuntre folk til at cykle mere og i det hele taget satse mere på vedvarende energi. (Foto: Rodger Bosch © Scanpix)
    • Hundredvis af mennesker deltog lørdag i 'Naked Bike Ride', der er blevet afholdt mere end 70 steder i verden. Her er det i Cape Town i Sydafrika. (Foto: Rodger Bosch © Scanpix)
    • En kropsmalet 81-årig mand i Cape Town deltager i begivenhederne, der skal sætte fokus på problemerne med fossile brændstoffer. (Foto: Rodger Bosch © Scanpix)
    1 / 10

    Demonstranter havde lørdag smidt kludene og kastet sig på cyklen i anledning af 'Naked Bike Ride', der blev afholdt mere end 70 steder i verden.

    Den verdensomspændende begivenhed er ikke en undskyldning for at få luftet kroppen, men skal sætte fokus på problemerne ved fossile brændstoffer.

    De nøgne cyklister vil samtidig øge motivationen for at kaste sig over alternative transportformer og brugen af mere vedvarende energi. I Peru vil de også sørge for, at cyklisterne får mere plads i gadebilledet.

    Se billederne fra 'Naked Bike Ride' øverst i artiklen.

    Omkring 300 mennesker cyklede lørdag hel- eller halvnøgne gennem Perus hovedstad Lima.

    I Mexico valgte nogle kvinder ganske vist at tage cykelturen iført tøj, men også iført neglelak og stiletter for at sætte fokus på Kvindernes Internationale Kampdag.

    Se et sammendrag af begivenhederne i videoen nederst i artiklen. Klik på play.

  2. 8 min. siden

    Pensionerede læger strømmede til vaccinecentre i foråret – nu har træthed bredt sig

    Vaccinecentrene har fået sværere ved at finde pensionerede læger og sygeplejersker, der vil stikke danskerne.

    På vaccinecentret i Randers kunne de godt bruge 5-10 ekstra hjælpere nu og her, siger centrets leder, Nina Søndergaard.

    - Mange har andre aftaler, nu vi nærmer os jul. Der er ikke lukket så meget ned endnu, så der er stadig bedsteforældredage i børnehaver og skoler, siger hun.

    De frivillige har tidligere været brugt, da tusinder skulle vaccineres i foråret og op til sommerferien.

    Nu har der bredt sig en vis træthed, siger Nina Søndergaard.

    - Vi skal skrue op igen, nu flere skal have tredje stik, og børnene skal vaccineres. Det gør vi med glæde, men det er ikke med så meget energi, som der har været, siger hun.

  3. 12 min. siden

    Forskere mener at have fundet årsag til AstraZeneca-blodpropper

    Et nyt fund af årsagen til blodpropper efter coronavaccine fra AstraZeneca skal bruges til at fjerne den sjældne bivirkning.

    Det er et amerikansk-britisk forskerhold, der mener at have fundet ud af, hvordan et protein i blodet kan tiltrække et vigtigt komponent i vaccinen og sætte gang i en kædereaktion, som i sidste ende kan resultere i sjældne men farlige blodpropper.

    En talskvinde fra medicinalfirmaet fortæller til BBC, at man vil undersøge, hvordan forskningen kan bidrage til at fjerne bivirkningen.

    I Danmark er vi stoppet med at vaccinere mod covid-19 med AstraZenaca, blandt andet på grund af sammenhængen mellem vaccinen og de sjældne blodpropper.

  4. 56 min. siden

    FN: Behovet for nødhjælp har aldrig været større

    Corona, klimaforandringer og konflikter, der sender flere mennesker på randen af hungersnød.

    FN vurderer i en rapport, at behovet for nødhjælp aldrig har været større.

    Helt konkret vurderer FN, at 1 ud af 29 personer i verden vil få brug for hjælp i 2022. I 2015 havde 1 ud af 95 brug for nødhjælp, skriver FN i rapporten.

    De anslår, at der er tale om 274 millioner mennesker, som har behov for nødhjælp næste år. Det er 17 procent mere end behovet i år, der allerede var rekordstort.

  5. I dag kl. 07:32

    Michelle overnattede i Ikea: 'Alle har simpelthen været så søde'

    - Det er noget bedre end at sove i sin bil.

    Omgivet af LACK-borde, kanelsnegle og softice-maskinen har seks kunder og omkring 25 ansatte på baggrund af uvejret overnattet i Ikea i Aalborg.

    En af dem er Michelle Barrett, der til daglig arbejder i en legetøjsbutik ved siden af Ikea. Da hun i går kunne se skriften på væggen, bankede hun sammen med nogle kolleger på døren hos Ikea for at søge om husly.

    - Aftenen og natten har været god. Det er noget bedre end at sove i sin bil. Det har været dejlig varmt, og vi er bare lykkelige for, at de ville lukke os ind.

    - Alle har simpelthen været så søde, og vi har egentlig bare grinet af situationen, for det kommer vi nok ikke til at opleve igen, siger Michelle Barrett over morgenmaden til DR Nord.

  6. 18. nov kl. 08:14

    Minkkommissionen dag 20: Topchefer fra Sundheds- og Statsministeriet afhøres

    Kommissionen har tre medlemmer. Landsdommer Michael Kistrup i midten er formand. De øvrige medlemmer er professor Helle Krunke fra Københavns Universitet og advokat Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Hvad: Dagen byder på to ny afhøringer i Minkkommissionen. Programmet er:

    Kl. 9: Per Okkels, tidligere departementschef i Sundhedsministeriet.

    Kl. 13: Pelle Pape, departementsråd i Statsministeriet.

  7. I dag kl. 06:54

    Baldwin hævder, at han ikke trykkede på aftrækker i skudepisode

    Alec Baldwin trykkede ikke på aftrækkeren, da han under en filmoptagelse ramte to personer med en revolver, og den ene døde.

    Det hævder han i et interview med ABC News, som bringes torsdag, skriver Ritzau. Udtalelsen stammer fra et kort uddrag af interviewet.

    Skuespilleren holdt en Colt-revolver, da den gik af. Revolveren viste sig at være ladt med skarp ammunition.

    - Jeg ville aldrig rette en pistol mod nogen og trykke på aftrækkeren. Aldrig, siger Alec Baldwin i det korte uddrag af interviewet.

    Optagelserne til western-filmen 'Rust' er standset, og Baldwin har tidligere oplyst, at produktionen af filmen ikke genoptages.

  8. I dag kl. 06:53

    Ny hjemmeside skal hjælpe unge med pædofile tanker

    Hvis man er seksuelt tiltrukket af børn, så vil det ofte vise sig allerede i teenageårene, og derfor lancerer Red Barnet nu en ny hjemmeside med information til unge, der har pædofile tanker.

    Det fortæller Per Frederiksen, der er psykolog hos Red Barnet.

    Med hjemmesiden, der hedder www.redbarnet.dk/ctrl, håber organisationen på tidligt at kunne informere unge med pædofile fantasier om, at de godt kan lære at kontrollere deres tanker, og at det er en god idé at søge hjælp.

    - Formålet er at beskytte børn mod seksuelt motiverede overgreb, siger Per Frederiksen.

    Hvorfor skal man hjælpe nogen, der har så forfærdelige tanker?

    - Vi skal først og fremmest beskytte børn mod alle former for seksuelle overgreb. Og vi lader børn i stikken, hvis vi ikke tør gå ind i den arena, siger han.

  9. I dag kl. 05:50

    Ambulancereddere varsler masseflugt i Region Hovedstaden: 'Det tærer simpelthen for meget på mig'

    Kun 18 ud af 178 medarbejdere, svarer i en rundspørge som Hovedstadens Beredskab har lavet, og som DR har fået aktindsigt i, at de har planer om at fortsætte efter 1. januar 2023.

    Et stigende arbejdspres, manglende tillid til ledelsen, samt et tabt udbud på ambulancekørslen truer med at sætte gang i en masseflugt blandt ambulancepersonalet i Region Hovedstaden.

    En af dem, der går med planer om at stoppe, er Martin Matzen.

    Som uddannet paramediciner kører han til dagligt ambulance i Hovedstadens Beredskab, hvor han også er tillidsmand på brandstationen på Vesterbro i København.

    Han har været ansat i mere end 10 år, men er ret overbevist om, at han ikke sidder bag rattet, når der fra 1. februar 2023 bliver ændret på driften af ambulancerne i Region Hovedstaden.

    - Det tærer simpelthen for meget på mig og min familie med den her øgede belastning, som vi har set igennem mange år, siger Martin Matzen.

    Sammen med Martin Matzen planlægger over 150 medarbejdere i Hovedstadens Beredskab at sige stop, når kontrakten udløber i januar 2023.

    Det viser en rundspørge, DR har fået aktindsigt i, som Hovedstadens Beredskab har gennemført blandt de nuværende medarbejdere.

    Her svarer 18 ud af 178 medarbejdere, at de har planer om at lade sig virksomhedsoverdrage til Region Hovedstaden, når kontrakten med Hovedstadens Beredskab udløber. Ti ambulancereddere svarer, at de ønsker en at blive flyttet til Falck.

    I dag køres ambulancerne i regionen af Falck og det kommunalt ejede Hovedstadens Beredskab.

    Men da regionsrådet i august i år skulle tage stilling til, hvem der fra starten af 2023 skal køre ambulancerne, blev buddet fra Hovedstadens Beredskab vejet for let. Derfor går størstedelen af kontrakten til Falck, mens politikerne besluttede, at regionen selv skal drive omkring 25 procent af ambulancerne fremover.

    Det betyder, at de godt 220 stillinger, der i dag hører hjemme hos Hovedstadens Beredskab, fremover skal fordeles mellem Falck og regionens eget akutberedskab.

    Det har for en stor del af ambulancepersonalet været dråben, der har fået bægeret til at flyde over.

    - Vi har en oplevelse af, at der gennem de sidste ti år har været et kontinuerligt fokus på at presse så meget ud af os som muligt. Derfor har jeg en manglende tillid til akutberedskabet og dele af ledelsen, forklarer Martin Matzen.

    Redder Christian Rasmussen kan også nikke genkendende til et pres i dagligdagen, og det har været tiltagende gennem de år, han har kørt ambulance i Hovedstadens Beredskab. Han oplever specielt belastningen, når der er få ledige ambulancer.

    - Ofte bliver der ringet op allerede inden, vi har afleveret den patient, vi er i gang med. Der bliver spurgt, om vi er klar til den næste tur, fordi vi er den eneste ledige ambulance. Man føler hele tiden, at den næste bare står og venter i kø, forklarer Christian Rasmussen.

    - Det kunne være et hjertestop, som venter på en ambulance, og man kan jo ikke bare smide alt, hvad man har i hænderne. Så det er da et stressmoment, at man føler der skal skrues 200 procent op for tempoet for at afvikle en patient, siger Christian Rasmussen.

    Både Martin Matzen og Christian Rasmussen oplever, at de ofte kommer ud til patienter, der ikke har brug for en ambulance. Selvom tvivlen selvfølgelig skal komme folk til gode, så ville en skarpere prioritering hos Akutberedskabet, ifølge de to reddere, lægge en dæmper på følelsen af konstant at halse bagefter.

    - Man når ikke at absorbere de voldsomme hændelser, der kommer, når du går fra noget pludselig akut til at køre en ældre person hjem til sit plejehjem, siger Christian Rasmussen.

    Det er åbenlyst, at Region Hovedstaden står med en udfordring, hvis en stor del af ambulancepersonalet stempler ud af tjeneste i løbet af det næste år. Det er vurderingen fra professor i sundhedsøkonomi hos det nationale analyse- og forskningsinstitut for velfærd, VIVE, Jakob Kjellberg.

    - Så står man med en udfordring i forhold til at nå de servicemål, man har sat op for det præhospitale beredskab. Det vil helt banalt sige, hvor lang tid det vil tage, inden ambulancen kommer. Og sker det inden for de tidsintervaller, man har stillet op, siger Jakob Kjellberg.

    Problematikken er ifølge Jakob Kjellberg endnu et eksempel på, at der er brug for prioriteringer i sundhedsvæsenet, så ressourcerne udnyttes bedre.

    Han deler reddernes ønske om en bedre fordeling af ambulancerne.

    - Det er svært at køre ambulance med færre mennesker, så det bliver noget med at kigge på, hvor meget man skal køre til, og hvilke typer beredskaber skal man have, siger Jakob Kjellberg.

    Den erkendelse er den konservative formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt, også kommet frem til.

    Han anerkender samtidig, at redderne har en pointe, når de påpeger, at der sendes for mange ambulancer til borgere, der ikke har brug for det, og at det kan lægge et stort pres på ambulancebehandlerne.

    - Vi har aftalt, at vi skal se på om ambulancerne kører ud til de rigtige, siger Christoffer Buster Reinhardt.

    På trods af tilkendegivelserne om lysere fremtidsudsigter, så tror hverken Martin Matzen eller Christian Rasmussen på en fremtid i ambulancerne i Region Hovedstaden.

    - Det er meget sent, de kommer op på hesten efter, at de er blevet advaret i så mange år, siger Christian Rasmussen.

    - Jeg har nok haft for mange dårlige oplevelser til, at jeg stoler på, at det bliver en udvikling, der fortsætter med at være god, supplerer Martin Matzen.

    Hos koncernledelsen i Region Hovedstaden har HR direktør Kirstine Vestergaard Nielsen både haft dialog med tillidsfolk og holdt stormøde med redderne. Hun håber stadig, at de vil tage handsken op, når støvet har lagt sig.

    - Vi kan jo godt forstå, at det giver en stor usikkerhed hos ambulancepersonalet, når deres virksomhed taber kontrakten, og de skal forholde sig til en ny fremtid, siger hun

    - Men har ambulanceredderne ret i, at akutberedskabet sender mange ambulancer til patienter, der ikke har brug for en ambulance, og at det skaber et stigende arbejdspres på redderne?

    - Vi er i en dialog med Hovedstadens Beredskab om, hvad det er der skal sendes ambulancer til, og hvad der ikke skal sendes ambulancer til. Den dialog tager vi meget alvorligt. Vi forsøger også at afhjælpe den ved, at der er nogle steder, hvor det ikke burde være en ambulance, sender en liggende sygetransport i stedet. Og så er der nogle kørsler i København, hvor vi i stedet for at sende ambulancer forsøger at opstille den mobile behandlingsplads, så vi har en akut hjælp tættere på borgerne.

    - Hvis I om et års tid står og mangler 150-200 ambulancereddere, hvad er planen så?

    - Nu har vi stadigvæk et stykke tid til at kunne få det her implementeret, så vi forsøger stadigvæk at få skabt et godt og tillidsfuldt samarbejde med dem. Vi er i fuld gang med at opbygge en ambulanceorganisation, hvor der ligger nye og spændende opgaver, og der håber vi, at der er rigtig meget at det ambulancepersonale, der er i hovedstadens beredskab, der har lyst til at komme med.

    - Men hvad hvis de ikke har lyst til at komme med, og I står og mangler 150-200 ambulancebehandlere, når vi rammer 1. februar 2023?

    - Lige nu ser kalenderen 1. december 2021, så vi har godt og vel et år, hvor vi kan arbejde med den her problemstilling, og det gør vi, siger Kirstine Vestergaard Nielsen.

  10. I dag kl. 05:49

    'Hvor er fokus i den skodfilm?' DR's anmelder saver stjernespækket Gucci-film midtover

    Stjernerne Lady Gaga og Adam Driver hjælper ikke på, at 'House of Gucci' er en sløv film, mener DR's anmelder. (Foto: Fabio Lovino © 2021 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved)

    - Hvor er fokus i den skodfilm?, sad anmelderen her og spekulerede gennem det meste af 'House of Gucci'.

    Hvad vil Ridley Scott og hans filmtrup?

    Er det en beretning om den svigefulde kærlighed? En historie om, hvor ondt blodet er i splittede familier? En beretning om vanviddet i de store modehuse?

    Eller er det bare en film, der synes, det er fantastisk at svælge i alverdens luksus i en rig familie med god italiensk designersmag?

    Og så kom svaret pludselig.

    Til allersidst.

    I slutteksterne.

    Modehuset Gucci er i dag et af verdens mest værdifulde brands med en værdi på omkring 26 milliarder kroner. Eller også stod der 120 milliarder kroner. Et eller andet absurd grotesk latterligt højt beløb, i hvert fald.

    I årene efter den historie, Ridley Scott fortæller, er modehuset Gucci bare vokset og vokset. Fra at være et mærke til de ældre og meget rige i 1970'erne, er Gucci i dag et pejlemærke for de streetsmarte.

    Netop den oplysning giver 'House of Gucci' det fokus, filmen mangler.

    Lady Gaga vandt i 2019 en Oscar for sangen 'Shallow' fra filmen 'A Star is Born'. Hun var også nomineret for sit skuespil i filmen. (Foto: Fabio Lovino © 2021 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved)

    Intet amerikansk filmselskab ville drømme om at fortælle historien om et træt modehus i 1980'ernes Italien. Men når det handler om noget tøj, som købestærke biografgængere i nutiden går rundt i, er det en anden sag. Dét giver mening.

    Men en akavet mening. I hvert fald ikke en mening, der strammer 'House of Gucci' op til en god historie.

    Ridley Scotts forrige film, 'The Last Duel', der fik dansk premiere i midten af oktober, var en ekstremt skarpt skåret film om en mandsdomineret opfattelse af retfærdighed.

    'House of Gucci' er kun skarpt skåret, hvis man har de mange Gucci-købere i tankerne.

    Lady Gaga og Adam Driver spiller hovedrollerne i Gucci-dramaet. (Foto: Fabio Lovino/Universal and MGM © 2021 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved)

    Manuskriptforfatterne Becky Johnston og Roberto Bentivegna har set mulighederne for en fortælling, der smager af klassiske italiensk-amerikanske gangsterfilm som 'The Godfather'. Og af familiemelodramaer som tv-serierne 'Dallas' og 'Dollars'. Og såmænd også af serier om engelsk adel, som i 'Downton Abbey'. Ingredienserne til en storsællert er der.

    Der er en smuk og sørgelig fortælling om Patrizia Reggiani, der forelsker sig glødende i en af arvingerne til huset Gucci. Og som får sin Maurizio. Men bliver tændt af en rasende ild, da hun bliver kasseret som et stykke slidt underkluns.

    'House of Gucci' besidder også en fascinerende historie om Maurizio Gucci, en godmodig fyr, der som en anden Michael Corleone i 'The Godfather' bliver kold og afstumpet af magtspillet omkring modehuset.

    Filmen tager bare ikke noget af det alvorligt.

    Patrizia og Maurizio er begge et par klassiske skæbner, som dygtige fortællere kan få store og gribende dramaer ud af. Her bliver de mest brugt som bagtæppe for stribevis af lækre huse, smarte lejligheder, designermøbler og, naturligvis, lækre garderober.

    Popstjernen Lady Gaga hopper i det ene overgearede Gucci-skrud efter det andet i rollen som Patrizia, mens Adam Driver og Jeremy Irons er udstyret med ulastelig italiensk herremode som Maurizio og farmand Gucci.

    Lady Gaga spiller italienske Patrizia Reggiani i 'House of Gucci'. Hun har også selv italienske rødder. (Foto: Courtesy of Metro Goldwyn Mayer © 2021 Metro-Goldwyn-Mayer Pictures Inc. All Rights Reserved)

    Det hjælper ikke på alvoren, at samtlige amerikanske og britiske skuespilstjerner taler spaghettiengelsk i 2 timer og 38 minutter. Eller at filmen ikke forsøger at forstå Patrizias ulykkelige vrede, men i stedet gør den til en virkelig klichéfyldt fjollekomedie.

    Eller at Jared Leto forsøger at stjæle alle scener som Maurizios fætter, Paolo, der bliver fremstillet som en småfed og skaldet modeklovn med latterligt stort selvværd.

    Som altid, når der er tale om en film af 84-årige Ridley Scott, er håndværket umuligt at sætte en finger på. Alt virker gennemtjekket og hyperprofessionelt.

    Men hvis nogen i Gucci-familien sidder i Italien og har det virkelig, virkelig underligt med, at en familietragedie skal klædes ud som klichéfyldt gangsterkomedie og bruges til at sælge både en dyr film og mere dyrt tøj, er det rimelig forståeligt.

  11. I dag kl. 05:45

    Isglatte veje i hele landet forårsager trafikuheld

    Vejene er glatte flere steder i landet, og det er derfor en god idé at komme tidligt ud af døren i dag.

    - Vanskelige forhold i trafikken her til morgen. Mange steder sne og isglatte veje, så kør forsigtigt, skriver DMI på Twitter.

    Hos Sydøstjyllands Politi oplyser man på Twitter, at en lastbil holder på tværs af motorvej E45 lige nord for Vejle og spærrer trafikken i nordgående retning.

    - Overvej alternativ rute, og kør forsigtigt - det er glat, lyder det.

    Samme melding kommer fra Midt- og Vestsjællands Politi, hvor man opfordrer til at køre med omtanke.

    Man har allerede haft flere trafikuheld. Blandt andet ved rute 155 ved Svinninge samt på Holbækmotorvejen i vestgående retning ved afkørsel 19.

  12. I dag kl. 05:44

    Fotos: Sådan så det ud, da sneen ramte Nordjylland

    • Kaos på vejene i og omkring Aalborg under snestormen om aftenen i Aalborg, onsdag den 1. december 2021.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • En prognose fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forventede, at der vil falde mellem 10 og 20 centimeter sne i den centrale del af Jylland og i Nordvest- og Nordsjælland. Her er sneen ankommet til Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Cyklister mærkede på egen krop, at datoen var skiftet til december. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • I løbet af eftermiddagen opfordrede Nordjyllands Trafikselskab skolerne til at sende børn hjem, da det ikke var sikkert, at busserne kunne blive ved med at komme frem. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Sneen faldt nogle steder som tøsne, mens der andre steder var frostgrader. - I Billund er der syv grader, længere mod nord omkring Ikast er der 1,8 grader, og så er der tæt på frostvejr ved Karup, siger Anders Brandt, der er DR's vejrvært. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • E45 Nordjyske Motorvej var en overgang spærret på på grund af flere havarerede lastvogne, oplyste Vejdirektoratet. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)
    • Dagens påklædning lagde måske ikke op til at "forny parforholdet". (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Politiet frarådede også al færdsel eller ophold i de nordjyske skove efter flere anmeldelser om væltede træer på grund af blæsten og den tunge tøsne. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)
    • Sådan så det ud i Støvring, hvor mundbind også kan yde lidt beskyttelse. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)
    • Veje i Aalborg blev hurtigt ramt af trafikkaos. Nordjyllands Politi opfordrede i løbet af eftermiddagen alle i Nordjylland til ikke at køre ud i trafikken, medmindre det var "bydende nødvendigt". (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Bilister måtte stige ud af bilerne og hjælpe hinanden. Al bustrafik i Nordjylland blev også indstillet. Det samme gjorde togdriften mellem Aalborg og Skørping. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge Nordjyllands Politi var der bilister, der sad i kø på blokerede veje i timevis. Politiet måtte prioritere at hjælpe ambulancer, der ikke kunne komme frem. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    1 / 12

    Det nordjyske blev onsdag ramt af snevejret, der gav problemer for trafikken og fik politiet til at opfordre borgerne til at holde sig fra de nordjyske skove.

    Fotograferne Henning Bagger og Bo Amstrup fangede situationen i det nordjyske.

  13. I dag kl. 05:37

    Kommissionsformand vil drøfte vaccinepligt i EU

    Vi skal håbe på det bedste, men forberede os på det værste, sagde Ursula von der Leyen onsdag om den nye Omikron-variant. (Foto: Kenzo Tribouillard © Ritzau Scanpix)

    Det er på tide at diskutere vaccinepligt i EU, idet Omikron-varianten af coronavirus forstærker frygten for endnu en vanskelig vinter.

    Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag.

    Ifølge von der Leyen er det "forståeligt og relevant" at diskutere, hvordan man kan "tilskynde til og potentielt tænke på vaccinepligt" i EU.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Kommissionsformanden understreger i samme ombæring, at det er op til de enkelte medlemslande at træffe de endelige beslutninger.

    Stigende smittetal har allerede medført, at flere europæiske regeringer har indført obligatorisk brug af mundbind, restriktioner, udgangsforbud og nedlukninger.

    Det sker i et forsøg på at holde antallet af hospitalsindlæggelser nede.

    Som folkevalgt ville jeg klart stemme for vaccinepligt. Det ligger helt fast.
    Olaf Scholz, Tysklands kommende kansler

    I Østrig har regeringen som det første land i Europa indført vaccinepligt fra 1. februar næste år. Det betyder blandt andet, at østrigske statsborgere risikerer at få en bøde på op til 3.600 euro, svarende til knap 27.000 kroner, hvis de ikke er vaccineret.

    Imens har Tysklands kommende forbundskansler, socialdemokratiske Olaf Scholz, sagt, at han går ind for vaccinepligt.

    - Som folkevalgt ville jeg klart stemme for vaccinepligt. Det ligger helt fast, sagde Scholz ifølge Der Spiegel tirsdag.

    Han håber at kunne indføre vaccinepligt fra slutningen af februar, men beslutningen vil ikke blive taget af regeringen alene. Scholz lægger i stedet op til, at hvert enkelt af de 736 medlemmer af det tyske parlament, Forbundsdagen, må gøre op med sig selv, om de vil stemme for eller imod.

    Også Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, ønsker at indføre vaccinekrav for pensionister.

    Grækere over 60 år har således frem til den 16. januar 2022 til at blive vaccineret eller bestille en tid til en vaccine. Ellers vil de blive opkrævet 100 euro, hvilket svarer til knap 750 danske kroner, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    En ældre græsk-ortodosk præst modtager sit første stik med Pfizer-BioNTech-vaccinen i Karyes, Grækenland, den 17. november. (Foto: ALEXANDROS AVRAMIDIS © Ritzau Scanpix)

    Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på et pressemøde onsdag, at regeringen er meget langt fra at overveje at indføre vaccinepligt i Danmark.

    - Det enkelte menneske skal kunne træffe den beslutning. Men vi vil gerne lægge vægt på, hvor vigtigt, vi mener, det er at blive vaccineret, sagde hun.

    Fire ud af fem danskere har lige nu fået mindst et stik med en coronavaccine. Det svarer til knap 4,6 millioner borgere.

    14 procent har fået det tredje stik.

    /ritzau/

  14. I dag kl. 05:18

    Storm lukkede kortvarigt Storebæltsbroen ned

    Storebæltsbroen har i nattens løb været lukket ned for al biltrafik på grund af en storm.

    Det skete lidt efter klokken 4, men omkring tre kvarter senere skrev Sund & Bælt på Twitter, at man havde genåbnet strækningen.

    Lukningen af al biltrafik skyldtes vindstød på over 25 meter i sekundet, fortalte vagtchef Stefan Jensen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

  15. I går kl. 23:32

    300 passagerer må overnatte i lufthavnen i Aalborg

    For mange flypassagerer, der skulle med et fly til eller fra Aalborg lufthavn, blev det en skuffende eftermiddag og aften.

    For på grund af vejret har det ikke været muligt at flyve.

    Men for omkring 300 personer var et aflyst fly ikke den eneste dårlige nyhed. De er nemlig strandet i lufthavnen, og må nu overnatte der. Det skriver Nordjyske.

    De må alle overnatte i lufthavnsterminalen, da man ikke har kunnet skaffe busser eller hotelværelser til dem, oplyser driftsdirektør Kim Bermann til Nordjyske.

    - Vores personale er jo også fanget, så vi holder både restaurant og deli åben. Jeg har talt med vores kok tidligere i aften, og han har smurt sandwiches hele aftenen, så der er mulighed for både at få noget at spise og drikke, siger Kim Bermann.

  16. I går kl. 22:44

    Mobning kan blive strafbart i franske skoler

    I Frankrig vil politikerne nu gå langt for at stoppe mobning i skolerne.

    I et nyt lovforslag vil man nemlig gøre det strafbart med helt op til tre års fængsel at mobbe andre elever.

    Et flertal i Nationalforsamlingen, der er det ene af de to kamre i det franske parlament, har ifølge Ritzau allerede stemt for forslaget, der nu skal sendes til det andet kammer, Senatet.

    Her ventes det ifølge Nyhedsbureauet AFP også at blive vedtaget, og i så fald kan forslaget gælde fra februar.

    - Vi vil aldrig acceptere, at vores børns liv bliver ødelagt, sagde uddannelsesminister Jean-Michel Blanquer i dag.

  17. I går kl. 22:21

    Spanien åbner VM med sejr over Argentina

    VM i håndbold for kvinder blev her til aften skudt i gang med et opgør mellem Spanien og Argentina.

    Hjemmebanefavoritterne fra Spanien havde sit bøvl med argentinerne i første halvleg, men i anden viste de rødklædte spaniere, at de var et niveau over Argentina. Med en sejr på 29-13 endte Spanien med at trække det længste strå, og dermed fik de en god start på slutrunden på hjemmebane.

    Danmark spiller første kamp ved VM i morgen, når de møder Tunesien klokken 20.30. Kampen kan ses på TV2 eller følges i LIGA på P3.

  18. I går kl. 22:18

    Vindfølsomme køretøjer må ikke køre over Storebæltsbroen

    Al kørsel med vindfølsomme køretøjer er nu forbudt over Storebæltsbroen på grund af kraftig blæst.

    Vindfølsomme køretøjer er eksempelvis lastbiler, varevogne, minibusser og og biler med trailere.

    Man forventer, at forbuddet ophører i morgen klokken 12.

  19. I går kl. 21:32

    Kunder og ansatte må overnatte i Ikea i Aalborg på grund af vejret

    I Ikea i Aalborg har de her til aften måttet tilbyde 6 kunder og omkring 20-25 ansatte at overnatte i forretningen, fordi det simpelthen er umuligt for dem at komme hjem på grund af vejret.

    Det fortæller market manager Peter Elmose.

    - Planen er, at vi åbner vores forretning, og så kan man sove i sofaer, eller hvor man lige kan finde en seng i løbet af natten, siger han.

    Han fortæller, at der er god stemning blandt de strandede, og at der bliver gjort lidt af hvert for hyggen i løbet af aftenen.

    - Vi har set julekalender, og nu har vi fundet lidt spil frem, noget risalamande, nogle af vores populære kager, noget kaffe og sodavand. Og i dagens anledning skal der være fest, så vi har også en enkelt øl, og så bliver der mulighed for at se lidt fodbold, lyder det fra Peter Elmose, der fortæller, at han aldrig har prøvet noget lignende i sine 16 år i Ikea.

  20. I går kl. 21:09

    Fire personer kommet til skade ved eksplosion i München: Den ene alvorligt

    Ifølge Reuters anslår forskere at 1,5 millioner tons bomber blev kastet over Tyskland under Anden Verdenskrig, og 15 procent anslås at være ueksploderede. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)

    Fire personer blev såret, da en gammel bombe fra Andern Verdenskrig eksploderede ved en byggeplads nær Münchens travle hovedbanegård tidligere i dag.

    I første omgang blev det slået fast, at tre personer var såret, men det tal er nu opjusteret til fire personer.

    Münchens brandvæsen siger desuden, at en af personerne er alvorligt såret, skriver Reuters.

    Mere end 2.000 ton ueksploderede bomber og skarp ammunition opdages hvert år i Tyskland, selv her 70 år efter krigens afslutning, skriver Reuters.

    Nedenfor ses video af politi og beredskab i perioden efter bomben sprang:

  21. I går kl. 21:01

    Moderna-chef: Vi kan have Omikron-booster klar til marts

    Vaccineproducenten Moderna kan have et ekstra corona-stik, der er tilpasser den nye Omikron-variant, klar til marts.

    Det siger Moderna-chefen Stephen Hoge. Han mener, at et ekstra stik med en vaccine, der er særligt tilpasset den nye variant, er den bedste vej frem, hvis den nye variant viser sig at være mindre påvirket af vacciner end andre varianter.

    - Vi er allerede i gang med sådan et program, siger han til Reuters.

  22. I går kl. 21:01

    Politiet skærper varsel: Al udkørsel frarådes i Nordjylland

    Kaos på vejene i og omkring Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    I Nordjylland har politiet nu skærpet sine udmeldinger og fraråder al udkørsel i hele regionen på grund af snestormen.

    Det skriver politiet på Twitter.

    Rigtig mange veje er blokerede, blandt andet fordi lastbiler kører galt.

    Politiet skriver, at man arbejder på at hjælpe alle, der har brug for hjælp.

  23. I går kl. 20:56

    Syv vigtige tal fra statsministerens coronapressemøde

    Regeringen afholder pressemøde om status på coronasituationen i Spejlsalen i Statsministeriet i København, onsdag den 1. december 2021. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Der var ingen nye krav om mundbind, coronapas eller aflyste julefrokoster, da statsminister Mette Frederiksen og sundhedsmyndighederne her til aften holdt pressemøde om covid-situationen.

    Til gengæld var hovedbudskabet igen en kraftig opfordring til at blive vaccineret. Især blev danskerne opfordret til at tage imod tilbuddet om det 3. vaccinationsstik.

    - Det er lige nu hvert et stik, der tæller, og det er også det, der afgør, hvor godt vi kommer igennen denne vinter, sagde Mette Frederiksen.

    Sundhedsmyndighederne benyttede også lejligheden til at skærpe målene for vaccinationsindsatsen.

    Her er nogle af de vigtigste tal fra myndighedernes status over coronasituationen:

    Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm oplyser, at det stadig er styrelsens ambition, at nå en tilslutning til vaccination på 90 procent. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm glæder sig over en høj vaccinetilslutning. Det er såleds lykkedes at nå målsætningen om at vaccinere 4,6 millioner danskere.

    Målsætningen er fortsat, at 90 procent skal lade sig vaccinere, selvom nye målgrupper kommet til, blandt andet børn i alderen 5-11 år, siger Søren Brostrøm.

    Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke fortalte på dagens pressemøde, at det gælder om at forsinke Omikron-variantens spredning i Danmark. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsminister Magnus Heunicke fortalte på pressemødet, at der nu er syv bekræftede smittetilfælde med den nye coronavariant Omikron i Danmark.

    Han sagde også, at vi må forvente, at den sandsynligvis vil overtage epidemien i Danmark, ligesom det tidligere er sket med deltavarianten.

    Men indtil videre gælder det om at forsinke den, mens flere bliver vaccineret.

    - Vi har et vindue nu, og det, ved vi, vil lukke sig, sagde Heunicke.

    Henrik Ullum, administrerende direktør på Statens Serum Institut, fortalte, at man endnu har meget sparsomme oplysninger fra Sydafrika om, hvordan Omikron-varianten påvirker kroppen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Uden for Sydafrika, hvor Omikron-varianten først blev opdaget, er der indtil nu registreret i alt 108 smittetilfælde. Heraf er de syv altså i Danmark.

    - Når vi i et lille land finder syv, er det ikke, fordi vi har flere end andre lande. Der er, fordi vi er gode til at finde dem, sagde Henrik Ullum, administrerende direktør på Statens Serum Institut, på pressemødet.

    På pressemødet i Spejlsalen deltog statsminister Mette Frederiksen (S) og Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, direktør for borgerservice i Udenrigsministeriet Erik Brøgger Rasmussen, Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, og Henrik Ullum, administrerende direktør på Statens Serum Institut (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Myndighederne indfører fra midnat testkrav for alle rejsende, der kommer fra to store lufthavne.

    - Folk, der lander i Danmark fra henholdsvis Dubai og Doha skal have en test, inden de går ud af lufthavnen, sagde Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    Når det netop er de to lufthavne, skyldes det, at analyser viser, at det er de to lufthavne, hvorfra de fleste rejsende ankommer til Danmark fra Sydafrika og nabolande.

    Mathias Claussen på 10 år modtager vaccination. I november blev der åbnet for vaccination af børn i alderen 5-11 år. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Det går bedre end forventet med coronavaccinationer af børn, der blev sat i gang i november, fortalte statsministeren på pressemødet.

    Cirka en tredjedel af de 10-11-årige, som er inviteret til vaccination, har taget imod tilbuddet.

    - Det er flere, end vi havde turdet håbe på. Samlet går det rigtig godt i Danmark med at få folk til at tage vaccinen, sagde Mette Frederiksen.

    Statsminister Mette Frederiksen sagde på pressemødet, at danskerne skal kunne få en tid til vaccination inden for en uge og i nærheden af, hvor man bor. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Myndighederne meddelte også, at man nu fordobler vaccineindsatsen, så man fremover kan vaccinere 500.000 borgere om ugen.

    Alle, der bliver inviteret til vaccine, skal have tid inden for en uge i deres egen region. Derudover skal alle færdigvaccinerede inviteres til det tredje stik seks måneder efter, at de har fået det andet stik.

    - Det er nye klare mål fra myndighederne, sagde statsminister Mette Frederiksen.

    Indtil videre har 14 procent fået 3. stik - et boosterstik, der øger immuniteten mod covid-19. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    Statsministeren noterede sig også, at pressemødet blev holdt samme dag, som de hidtil højeste smittetal på ét døgn ramte siden pandemiens start.

    5.120 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn. Dermed er rekorderne fra anden bølge i december sidste år overgået. Men ifølge Mette Frederiksen er der også grund til optimisme. Mange er færdigvaccinerede, og 14 procent har fået 3. stik.

    - På mange måder står vi et andet og bedre sted, end vi gjorde for et år siden, sagde hun.

    - Tak til hver enkelt af jer, der har ladet jer vaccinere. I har taget ansvaret på jer. På samfundet og jeres egne vegne, sagde hun.

  24. I går kl. 20:52

    Ejerselskab lagde afstand til Dan-Bunkering: 'Forældre kan ikke straffes for, hvad deres børn gør'

    Det er alene datterselskabet Dan-Bunkering, der har haft ansvar for de handler med jetbrændstof, der indgår i straffesagen. Sådan lød i retten onsdag fra fra ejerselskabet, Bunker Holding, der også er tiltalt i sagen. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Det er alene Dan-Bunkering, der har ansvaret for de handler med jetbrændstof, der er omdrejningspunktet i den igangværende retssag om brud på EU's Syrien-sanktioner.

    Sådan lød budskabet onsdag fra ejerselskabet Bunker Holding og Bunker Holdings administrerende direktør, Keld Demant, i Retten i Odense, da deres forsvarere kom med de afsluttende bemærkninger til retsformanden og de to lægdommere.

    - Det er ikke jo ikke Bunker Holding, der har solgt brændstoffet. Det er datterselskabet. Hvis ens datter eller søn foretager sig noget kriminelt, kan forældrene ikke holdes ansvarlige. Og sådan er det også her, sagde Bunker Holdings forsvarer, Henrik B. Sanders.

    Forsvareren understregede, at han ikke mener, Dan-Bunkering har overtrådt EU's sanktioner.

    - Men Bunker Holding skal alene dømmes for sin egen rolle i sagen, sagde forsvarsadvokaten.

    Bunker Holding og topdirektør Keld Demant er tiltalt for at have medvirket i otte af de 33 leverancer af jetbrændstof, der indgår i sagen. Det er leverancer, der fandt sted, efter at Erhvervsstyrelsen i december 2016 henvendte sig til Dan-Bunkering med en mistanke om, at firmaet leverede jetbrændstof til Syrien.

    Men uanset Erhvervsstyrelsens henvendelse har alle handler alene været Dan-Bunkerings ansvar, lød det fra Bunker Holdings forsvarsadvokat.

    - Som man siger i gamle kriminalfilm: Er man i tvivl om, hvad der er sket, så følg pengene. Og alle køb og salg er foregået fra Dan-Bunkerings konti, sagde Henrik B. Sanders.

    Under retssagen har der flere gange været fokus på Bunker Holdings rolle i leverancerne. Blandt andet er det kommet frem, at ejerselskabet godkendte kreditter til den russiske kunde, som modtog jetbrændstoffet. Men forsvareren understregede, at det var Dan-Bunkering, der stod for transaktionerne.

    Og Dan-Bunkering traf i det hele taget sine egne beslutninger. Ejerselskabet Bunker Holding kunne alene rådgive datterselskabet, lød det fra Bunker Holdings forsvarer.

    Henrik B. Sanders plæderede for fuld frifindelse.

    - Der har selvfølgelig ikke været nogen hensigt om at overtræde sanktioner, sagde han.

    I går krævede anklageren, at Bunker Holding bliver idømt en bødestraf på 81 millioner kroner. Men selv hvis det ender med en dom, er der ikke grundlag for bøde, mente Henrik B. Sannders.

    - Bunker Holding har ikke haft nogen indtjening på handlerne. De er foregået i Dan- Bunkering. Derfor kan man ikke pålægge en bøde, sagde han.

    Også forsvareren for topdirektøren i Bunker Holding, Keld Demant, krævede frifindelse i retten onsdag.

    - At kræve to års fængsel er skudt helt forbi, sagde forsvarer Hanne Rahbæk om anklagerens krav til fængselsstraf.

    Hanne Rahbæk forklarede, at Keld Demant som topdirektør i Bunker Holding har 66 selskaber under sig, der tilsammen udfører 55.000 handler om året.

    Anklagemyndigheden mener, den administrerende direktør i Bunker Holding, Keld Demant, skal idømmes to års fængsel for medvirken til leverancer af jetbrændstof til Syrien i strid med EU-sanktioner. (Foto: Dr © DR)

    - Hvor meget skal man som topdirektør i en international virksomhed stå på mål for, hvad der foregår to-tre led nede? Det kan have betydning for, hvor udsat det er at være erhvervsleder i Danmark, sagde forsvareren.

    Ifølge Hanne Rahbæk havde Keld Demant slet ikke kendskab til de otte konkrete handler med jetbrændstof, som han er tiltalt for at have medvirket til.

    - Og da han ikke havde viden om de otte handler, kunne han af gode grunde heller ikke stoppe dem, sagde Hanne Rahbæk.

    De otte handler blev gennemført efter Erhvervsstyrelsen i december 2016 henvendte sig til Dan-Bunkering med mistanke om, at selskabet leverede jetbrændstof, der blev brugt i Syrien.

    Henvendelsen førte til en intern undersøgelse i koncernen. Den konkluderede, at der ikke var problemer, og det blev Keld Demant forsikret om, forklarede topdirektørens forsvarsadvokat.

    Ifølge anklagemyndigheden involverede Keld Demant sig selv i undersøgelsen og tog dermed et ansvar på sig. Den tidligere direktør for datterselskabet Dan-Bunkering Henrik Skov Hansen Zederkof har i retten forklaret, at det var Bunker Holding, der stod for undersøgelsen, og at han personligt fik besked fra Keld Demant om, at han ikke skulle tage sig af den.

    Den tidligere Dan-Bunkering-direktør forklarede også i retten, at det var Bunker Holding, der traf beslutninger for Dan-Bunkering om både kreditter og overholdelse af sanktioner. Det var ikke et ansvar, Dan-Bunkering selv havde, sagde han fra vidneskranken.

    Men det var ganske enkelt ikke rigtigt, lød det fra Keld Demants forsvarsadvokat.

    - Jeg tror, det er en glidning i hans hukommelse, sagde Hanne Rahbæk om den tidligere Dan-Bunkering-direktør, der i dag står i spidsen for et andet datterselskab under Bunker Holding.

    Ifølge Hanne Rahbæk er Keld Demants rolle som topdirektør at udstikke de overordnede regler. Og han har blandt andet sikret, at koncernen har et computersystem, der skal sikre mod, at man handler med skibe eller virksomheder, der er underlagt sanktioner.

    - Jeg har svært ved at se, hvordan man fra min klients side skulle kunne gøre yderligere, sagde Hanne Rahbæk i retten.

    Dan-Bunkering, Bunker Holding og Keld Demant har gennem hele sagen nægtet sig skyldige.

    Der bliver afsagt dom i sagen ved Retten i Odense tirsdag 14. december kl. 10.

    I explaineren harunder kan du se hele historien om, hvordan det fynske firma er blandet ind i sagen om brændstof til bombetogter i Syrien.

    Og under explaineren kan du finde links til DR's artikler fra retssagen.

  25. I går kl. 20:48

    Milliondyrt klimaprojekt har fået et dødeligt slag: Eksperter frygter mangel på grøn strøm

    Området ved Omø Syd er vinterkvarter for ederfugle, sortand, fløjlsand og gråstrubet lappedykker. Flere af dem er på tilbagegang i Europa.

    Fløjlsænder, gråstrubede lappedykkere og Poul Erik Hansen kan ånde lettet op.

    En vindmøllepark, der efter planen skulle ligge ud for Omø, hvor havfuglene slår sig ned om vinteren, er så godt som droppet. Området er fra i dag udråbt til Natura2000-område og derfor særligt beskyttet af EU-lov, som gør det tæt på umuligt at få en vindmøllepark igennem.

    - Alletiders, siger Poul Erik Hansen, der bor på Omø, er ivrig fuglekigger og medlem af Dansk Ornitologisk Forening.

    Han står i lav vintersol og blæsevejr på en fiskekutter ud for Omøs kyst. Han sætter kikkerten for øjet.

    - Derude ligger en bræmme af ederfugle. De hvide prikker, det er hannerne, siger han.

    Poul Erik Hansen har de seneste par år kæmpet mod vindmølleparken, som han mener vil forstyrre og ødelægge livet for havfuglene, der hvert efterår kommer flyvende hertil fra koldere egne for at finde føde.

    Andre steder ser man anderledes på sagen om vindmølleparken, som fra 2024 skulle have leveret strøm til 350.000 husstande, og som selskabet European Energy har brugt ni år og 20 millioner kroner på at forberede.

    - Det er ærgerligt, hvis tilfældet bliver, at man ikke kan opføre de vindmøller, når alt egentlig er forberedt til det, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

    - Det betyder, at vi skal starte forfra et andet sted, siger han.

    Ligesom en række andre eksperter og branchefolk er han bekymret for, at der kommer til at mangle grøn strøm i 2030, hvor Danmark skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent.

    For at det kan lykkes, skal store dele af vores samfund elektrificeres, og der skal fanges CO2 og laves grønne brændstoffer - begge nye teknologier, som kræver store mængder strøm. Dertil kommer, at Tysklands kommende regering vil stoppe med at bruge kul allerede i 2030 - otte år tidligere end ellers planlagt - og derfor også kan få brug for vores grønne strøm.

    Med andre ord er der altså nok at bruge den grønne strøm til i 2030, og det tager ofte mange år at få godkendt og opført både vindmølleparker og solcelleanlæg.

    - Når projekter som det her forsvinder, så er vi jo forsinkede under alle omstændigheder, siger Brian Vad Mathiesen.

    Præcis hvor meget mere strøm, vi får brug for i 2030, ved ingen i øjeblikket. Blandt andet fordi Folketinget endnu ikke har besluttet, hvor meget der skal satses på CO2-lagring og grønne brændstoffer.

    Der er allerede planlagt tre gange så meget havvind, som der er i dag. Men ifølge Brian Vad Mathiesen kan det vise sig, at vi får brug for det dobbelte af det.

    - Vi ved ikke helt, hvor meget strøm vi i virkeligheden har brug for. Vi ved bare, at vi har brug for mere. Spørgsmålet er, om vi har brug for meget mere eller meget, meget mere, siger Brian Vad Mathiesen.

    Fordi det stadig er åbent, hvor meget der bliver brug for i 2030, mener Brian Vad Mathiesen, at regeringen burde forberede nogle zoner, hvor alle tilladelser, administration og godkendelser er på plads til at gå i gang med bygge.

    - Det vil sige, at hvis behovet opstår, så er det hurtigere at få bygget møllerne, siger han.

    Hos den grønne tænketank Concito er man også bekymret for, at vi kommer til at mangle grøn strøm.

    Ifølge deres beregninger vil der blive behov for fire nye vindmølleparker på størrelse med vindmølleparken Thor, der skal bygges i Nordsøen og - når den står færdig i 2027 - vil være landets største. Tænketanken mener derfor, at regeringen allerede nu burde sætte gang i nye udbud.

    - Lige nu er der ikke planlagt nok, og man har travlt, hvis man skal nå at bygge nok. Men det er stadig muligt at få udbygningen op i fart, siger senioranalytiker Karsten Capion.

    - Vi kigger ind i en fremtid, hvor elforbruget kommer til at stige også efter 2030. Så risikoen ved at bygge for meget er begrænset, for forbruget vil indhente en eventuel overproduktion, siger han.

    Kimaminister Dan Jørgensen anerkender, at der kan blive behov for mere grøn strøm, end man lige nu har planlagt. Derfor er Energistyrelsen blevet bedt om at regne på en række scenarier for, hvor meget strøm der bliver brug for.

    - Vi er også der, hvor vi allerede nu ser på, om det så er nok? Skal vi lave endnu mere? Den analyse pågår nu. Og det vil der blive indkaldt til politiske forhandlinger om, så snart de foreligger.

    Klimaminister Dan Jørgensen vil ikke kommentere på sagen om Omø Syd. Han anerkender, at der skal tages hensyn til dyr, natur og naboer, men understreger samtidig, at det ikke altid kan vægte højest.

    - Engang imellem kan det være ret dillemmafyldt. Hvor meget skal man gøre for at beskytte nogle fugle i et område, hvor vi samtidig gerne vil have noget grøn energi, der skal være med til at sikre, at der overhovedet er en planet, de her fugle kan leve på også i fremtiden, siger han.

    - Jeg går også meget op i at beskytte fuglene - jeg er selv sådan en slags amatør-ornitolog. Men det kan nok ikke altid nytte noget, at en lille fugleforekomst et sted potentielt set kan stoppe for et kæmpestort grønt projekt, som jo skal være med til på sigt at beskytte vores natur, siger han.

    Projektet ved Omø er langt fra det eneste projekt med vedvarende energi, der lige nu er i problemer. Tidligere på ugen blev vindmølleparken Mejlflak ved Aarhus droppet, i Nordjylland truer hensynet til flagermus mølleparken Thorupsletten, og i en lang række kommunerne har naboklager sat både vind- og solprojekter i stå.

    Argumentet lyder ofte, at vindmøllerne kan flyttes ud på havet, hvor de ikke generer nogen. Det argument holder dog ikke altid, mener klimaministeren.

    - Vi har brug for så meget grøn strøm i fremtiden, at vi skal have både mere til havs, mere kystnært og mere til lands. Så det er ikke enten-eller. Vi kan ikke komme i mål, hvis vi ikke gør alle de her ting samtidigt, siger han.

    - Jeg tror, at man må indstille sig på som samfund, at hvis vi skal være så grønne, som vi gerne vil, så vil der også være nogen, som skal vænne sig til, at der bliver stillet vindmøller op. Også på land i fremtiden, og der kommer også til at være solcelleanlæg.

    Ude på Omø understreger fuglekenderen Poul Erik Hansen, at han såmænd ikke er modstander af vindmøller eller grøn omstilling. Han synes bare ikke, at de skal ligge ved Omø.

    - Jeg er nervøs for, at man bliver ved at sige: Vi kan godt lige lægge nogle vindmøller her og en motorvej der, for her er kun en lille del af bestanden, og det andet sted er der kun en grønbroget tudse eller en grøn salamander, siger han.

    - Hver gang tager man en lille bitte bid af biodiversiteten.

    European Energys direktør, Erik Andersen, er ærgerlig over, at man ikke har kunnet flytte grænserne for naturområdet ved Omø, så der både kunne være plads til møller og fugle.

    Og han giver ikke meget for argumentet for, at de bare kan stå et andet sted.

    - Problemet er, at næsten ligegyldigt hvorhenne du vælger at sætte et flag i det danske havterritorium, så er der et eller andet problem med en eller anden interesse, siger Erik Andersen.

    Selskabet har ikke opgivet kampen for at få opført de 50 vindmøller ved Omø helt endnu. De regner med at træffe en beslutning i løbet af december.

  26. I går kl. 20:46

    Dansk militærfly skal hjælpe med at stoppe livsfarlig menneskesmugling til Storbritannien

    Migranter i gang med at krydse Den Engelske Kanal, som et dansk militærfly nu skal være med til at overvåge. (Foto: Peter Nicholls © Ritzau Scanpix)

    27.

    Så mange menneskeliv gik tabt, da en båd fyldt med migranter i sidste uge kæntrede i Den Engelske Kanal. Den tragiske ulykke satte spot på det faktum, at tusinder af migranter hver måned begiver sig ud på livsfarlige forsøg på at komme til Storbritannien i små både.

    Nu skal Danmark være med til at lægge en dæmper på den livsfarlige trafik.

    Forsvaret sender nemlig et militærfly, der skal hjælpe med at overvåge Den Engelske Kanal og stoppe menneskesmuglere i farvandet, oplyser Forsvaret til Ritzau.

    Det sker, efter EU's agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, har anmodet Danmark om hjælp i området. Flyet skulle ellers have været indsat i Middelhavet i denne måned.

    Frontex har i dag delt dette billede af det danske militærfly, som tidligere har været brugt i blandt andet Spanien. (Foto: Screenshot fra Twitter © Frontex)

    I søndags holdt flere EU-lande møde om den problematiske situation med migranter, der sætter livet på spil i alt fra gummibåde til kanoer i deres forsøg på at nå Storbritannien.

    Den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, fortalte efter mødet, at Frontex fra i dag vil indsætte et fly, som skal "flyve dag og nat" for at holde øje med migranter, der forsøger at krydse Kanalen, som er blandt de mest trafikerede søfartsveje i verden.

    Ifølge Darmanin skal det dække et område fra Frankrig til Holland.

    Den franske indenrigsminister havde oprindeligt inviteret sin britiske modpart, Priti Patel, til søndagens møde, men franskmændene trak invitationen tilbage efter diplomatiske stridigheder mellem den britiske premierminister, Boris Johnson, og den franske præsident, Emmanuel Macron. (Foto: Mohammed Badra © Ritzau Scanpix)

    - Det er vigtigt at stille op, når Frontex har brug for hjælp, lyder meldingen fra den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), mens udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), hilser tiltaget velkomment.

    - Der er heldigvis ved at komme en fælles erkendelse af, at Europa er nødt til at tage vores grænser alvorligt. Jeg er ikke imod migration. Men det skal foregå lovligt. Ikke gennem menneskesmuglere, lyder det fra Mattias Tesfaye i en skriftlig udtalelse ifølge Ritzau.

    Frontex' størrelse, opgaveliste og budget er eksploderet i de senere år, hvor flere migranter har søgt mod Europa. Agenturet består nu af omkring 10.000 betjente og har et budget på 542 millioner euro. Da Frontex blev oprettet i 2005, lød budgettet på blot 6 millioner euro.

    Agenturet har nu missioner i blandt andet Italien, Grækenland, Spanien samt uden for EU i Albanien og Montenegro.

    DR's Storbritannien-korrespondent, Tinne Hjersing Knudsen, befinder sig i øjeblikket i den franske havneby Calais, hvor mange migranter, der vil til Storbritannien, søger til.

    Hun vurderer, at der er tale om et godt kompromis for Frankrig og Storbritannien, der tidligere har raget uklar over migranterne.

    - På en måde er Frontex-flyvningerne i Den Engelske Kanal det perfekte kompromis for Frankrig og Storbritannien i den voksende politiske krise mellem de to lande, siger korrespondenten, der peger på, at briterne har prøvet at overtale franskmændene til at lave fælles patrulje i fransk farvand.

    - Men det vil indebære britiske myndigheder på fransk territorie, og det afviser Frankrigs præsident Macron blankt. Set i det lys er Frontex en god og neutral mellemmand for begge lande, siger hun.

    Til gengæld stiller hun spørgsmålstegn ved, hvordan flyvningerne skal kunne stoppe de farlige sejladser.

    - Hverken den franske eller britiske kystvagt må vende bådene, når Frontex har gjort opmærksom på, at de har forladt de nordfranske kyster. Det danske fly vil kunne se, hvor bådene befinder sig og alarmere de relevante myndigheder, men det er stadig op til franskmændene og briterne at sørge for, at en ulykke som i sidste uge ikke sker igen, siger hun.

    En migrant betaler ifølge franske medier mellem 20 og 50.000 kr for en plads på en gummibåd. Hvis tallene holder, så har menneskesmuglerne indtil videre i år haft en omsætning på omkring en milliard kroner. (Foto: Peter Nicholls © Ritzau Scanpix)

    - Det er kun en uge siden, mindst 27 personer mistede livet i en skrøbelig gummibåd i forsøget på at komme til Dover. Men her i Calais har det ikke ændret noget for nogen, siger Tinne Hjersing Knudsen.

    - Alle de potentielle asylansøgere, der bor i små, porøse telte i det kolde vintermudder, vil til Storbritannien, og de er villige til at miste livet i forsøget. Tilværelsen i de interimistiske lejre i og omkring Calais er i forvejen så farligt, at de sætter livet på spil hver dag, siger de.

    Migranter samlet i en lejr i den nordfranske by Grande-Synthe i dag. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © DR)

    - Når jeg spørger dem, hvorfor de ikke bare søger asyl og bliver i Frankrig, så går der en fortælling igen om, at Storbritannien er det forjættede land – meget bedre end Frankrig på alle måder. De fleste virker også til at have en opfattelse af, at det er nemmere og hurtigere at få job på den anden side af Den Engelske Kanal.

    Udfordringen med migranter, som forsøger at krydse den Engelske Kanal i små både, er langt fra ny, men fænomenet har nået nye højder i år.

    Rekordmange migranter har nemlig kastet sig ud i den farefulde færd i de seneste måneder.

    Når jeg spørger dem, hvorfor de ikke bare søger asyl og bliver i Frankrig, så går der en fortælling igen om, at Storbritannien er det forjættede land – meget bedre end Frankrig på alle måder.
    Tinne Hjersing Knudsen, DR's Storbritannien-korrespondent

    Ifølge Frankrigs kystvagt har flere end 33.000 migranter forsøgt at krydse Kanalen indtil videre i år. Til sammenligning forsøgte færre end 10.000 migranter at nå Storbritannien via samme rute i 2020, skriver mediet Politico.

    For tre uger siden blev der ligeledes sat rekord, da hele 1.185 migranter på en enkelt dag forsøgte at krydse Kanalen i små både. Ugen efter valgte sportskæden Decathlon at stoppe for salget af kanoer fra to af dens butikker i det nordlige Frankrig. Det skete for at forhindre, at migranter bruger dem til de livsfarlige forsøg på at krydse Den Engelske Kanal.

    Omkring to tredjedele af de migranter, der er ankommet til Storbritannien i små både siden 2020, kommer fra Iran, Irak, Sudan og Syrien. Mange er også kommet til fra det afrikanske land Eritrea, hvoraf omkring 80 procent af dem har fået godkendt asyl, skriver The Guardian.

  27. I går kl. 20:40

    'Det her er et ægte alternativ til Kina': EU vil satse milliarder på klimaprojekter og fiberkabler i fattigere lande

    Forholdet mellem EU og Kina er gradvist blevet forværret i de senere år. (Foto: JASON LEE © Ritzau Scanpix)

    Det kan umiddelbart være svært at se, hvad et 6.000 kilometer langt, undersøisk fiberkabel, som løber mellem den portugisiske kystby Sines og millionbyen Fortaleza i Brasilien, har med EU's armlægning med Kina at gøre.

    Men spørger man EU-toppen, er det såkaldte Ellalink-kabel, der siden juni har transporteret enorme mængder af data på tværs af Atlanterhavet, et glimrende eksempel på noget af det, som Danmark og de andre medlemslande bør satse endnu mere på, hvis de vil spille en mere markant rolle på verdensscenen:

    Store infrastrukturprojekter, der både kan binde Europa bedre sammen med resten af verden og samtidig være med til at forhindre, at udviklingslandene bliver alt for afhængige af den kinesiske regering, der i de senere år har postet milliarder af yuan i især Afrika og Asien.

    Det her er et ægte alternativ til Kina.
    Ursula von der Leyen, kommissionsformand

    Veje, jernbaner, energiforsyning og andre former for infrastruktur er nemlig blevet storpolitik, og det er man udmærket klar over i både Beijing og Bruxelles.

    Tidligere i dag præsenterede Europa-Kommissionen så sin længe ventede Global Gateway-strategi, der netop skal forsøge at sikre EU mere indflydelse gennem milliardstore investeringer i alt fra nye transportforbindelser, 5G-mobilnetværk og klimaprojekter til fiberkabler, der kan overføre data mellem Europa og andre kontinenter.

    - Det her er et ægte alternativ til Kina, lød det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen under præsentationen.

    Men hvorfor er det nødvendigt, og hvorfor spiller Kina så afgørende en rolle?

    "Lande har brug for troværdige partnere til at udvikle projekter, som er bæredygtige og holdbare", lød det i dag fra kommissionsformand Ursula von der Leyen. (Foto: OLIVIER HOSLET © Ritzau Scanpix)

    Fra EU-toppens side har man længe ønsket at spille en noget større og mere slagkraftig rolle på den internationale scene. Det gælder ikke mindst de områder, eksempelvis i Nordafrika og på det vestlige Balkan, som grænser op til unionen.

    Og hvis det skal ske, er der ifølge Europa-Kommissionen brug for at opbygge bedre og mere slidstærke partnerskaber med resten af verden.

    - Covid-19 har vist, hvor tæt forbundet den verden, vi lever i, er. Som led i vores globale genopretning ønsker vi at omlægge, hvordan vi forbinder verden fremadrettet, sagde Ursula von der Leyen tidligere i dag.

    Vi vil vise, at en demokratisk og værdibaseret fremgang kan levere og leve op til lokale behov og tackle globale udfordringer.
    Ursula von der Leyen, kommissionsformand

    Samlet set skal der med Global Gateway fremskaffes op til 2.200 milliarder kroner over de kommende seks år – både fra de offentlige kasser og gennem private investorer – og målet er at styrke medlemslandenes gennemslagskraft og udbrede deres værdier.

    I EU’s nærområder har autoritære lande som Kina og Rusland, der ikke ligefrem er kendt for deres store entusiasme for de demokratiske spilleregler, allerede i dag politiske særinteresser. Og jo mere indflydelse de får på lande, der omkranser unionen, des større pres kan de potentielt også lægge på medlemslandene.

    - Vi vil vise, at en demokratisk og værdibaseret fremgang kan levere og leve op til lokale behov og tackle globale udfordringer, sagde kommissionsformanden og tilføjede, at lande har brug for "bedre tilbud end kinesiske investeringer".

    Den kinesiske regering med præsident Xi Jinping i spidsen har i de seneste år postet milliarder af yuan i et utal af infrastrukturprojekter rundt om i verden. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Det er det, fordi den nye EU-strategi af mange iagttagere bliver set som en modvægt til det enorme 'Belt and Road'- infrastrukturprojekt - også kendt som 'den nye silkevej' - som den kinesiske regering søsatte for otte år siden.

    Gennem enorme investeringer i alt fra veje og jernbaner til store industrihavne og energiprojekter har den kinesiske præsident, Xi Jinping, med egne ord forsøgt at forbinde verdens lande og etablere nye handelsruter mellem Asien og Europa.

    Der er blevet postet milliarder af yuan i projekter i lande som Kenya, Cameroun og Sri Lanka – men også internt i EU, heriblandt Grækenland og Ungarn.

    Men investeringerne har bestemt ikke været gratis.

    I de senere år har EU-landene for alvor indset, hvordan Kina har øget sit politisk pres både uden for unionen og internt.
    Luke Patey, seniorforsker ved Diis

    Og trods løfter fra kineserne om, at de ikke ville blande sig i modtagerlandenes indre anliggender, er "Belt and Road" netop blevet beskyldt for at være en måde for det kinesiske styre at styrke sin globale magt, sprede propaganda og skabe gældsafhængighed.

    Tag bare Montenegro, som har lånt milliarder af kineserne til at bygge en omstridt motorvej. Landet havde svært ved at betale lånet tilbage, og derfor var det ved at ende i lidt af en gældsklemme.

    - I de senere år har EU-landene for alvor indset, hvordan Kina har øget sit politisk pres både uden for unionen og internt. Målet med den nye strategi er at vise, at EU også er politisk vigtig i eksempelvis Asien og Afrika, lyder det fra Luke Patey, der seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, med fokus på Kinas forhold til Europa.

    For bare to år siden var EU-kommissær Margrethe Vestager (R) på besøg i Kina. Siden da er forholdet mellem EU og kineserne blevet gradvist dårligere. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Det er godt køligt, for at sige det mildt, og bekymringen for kineserne er kun vokset i den seneste tid.

    Hvor Kina for bare få år siden blev anset som en god handelspartner, som EU-landene skulle arbejde sammen med, bliver landet nu også anset for at være en ’systemisk rival’ – altså et land, der eksempelvis støtter autoritære styreformer, og som ikke spiller efter de samme regler som os.

    En stor investeringsaftale mellem EU og Kina blev tidligere på året lagt på is, og medlemslandene har indført sanktioner mod en håndfuld kinesere, som menes at have været med til at undertrykke det muslimske uighur-folk i Xinjiang-regionen.

    Derudover vil Europa-Kommissionen slå hårdere ned over for statsejede kinesiske virksomheder, der går på storkøb i Europa og eksempelvis opkøber strategisk vigtige sektorer så som store industrihavne, jernbaner og energiproduktion i Europa.

    Afrika er et af de kontinenter, der har nydt godt af de kinesiske investeringer. Men der er også plads til EU-penge, lyder vurderingen. (Foto: COOPER INVEEN © Ritzau Scanpix)

    Det er uvist, hvor meget den kinesiske regering helt præcist bruger på sit "Belt and Road"-projekt, men finansieringsinstitutionen Morgan Stanley har tidligere estimeret, at det er et sted mellem 7.900 og 8.500 milliarder kroner frem mod 2027.

    Det er noget mere end de 2.200 milliarder kroner, som EU har planer om at skrabe sammen i de kommende år. Samtidig har Kina et forspring på otte år, som Europa-Kommissionen skal forsøge at indhente.

    Der er meget få lande, som alene ønsker at være i Kinas baglomme. De efterspørger ligefrem hjælpe og støtte fra EU, USA og Japan.
    Luke Patey, seniorforsker ved Diis

    Luke Patey fra Diis er dog skeptisk over beregningerne fra Morgan Stanley, som han mener, er noget højt sat. Men han understreger, at EU kan nå langt med sine milliarder, hvis de bliver investeret strategisk klogt – og hurtigt.

    - Den første store udfordring bliver at få søsat nogle pilotprojekter, som kan vise verden, at EU kan agere hurtigt. De kinesiske investeringer i 'Belt and Road'-projektet er faldet drastisk i den seneste tid, og derfor er EU’s beløb ikke så meget lavere, understreger Luke Patey.

    Han tilføjer, at mange af de lande i Afrika og Asien, som i de seneste år har nydt godt af de kinesiske investeringer, meget gerne ser, at EU kommer til at spille en større rolle. Samlet set invisterer EU-landene allerede i dag flere penge i de afrikanske lande, end kineserne gør.

    - Der er meget få lande, som alene ønsker at være i Kinas baglomme. De efterspørger ligefrem hjælp og støtte fra EU, USA og Japan, og derfor er der masser af plads til EU, siger han.

  28. I går kl. 20:30

    Tennisforbund suspenderer alle turneringer i Kina

    WTA, kvindernes tennistour og -forbund, suspenderer alle turneringer i Kina.

    Det sker som en reaktion på sagen om den kinesiske tennisspiller Peng Shuai, der forsvandt i næsten tre uger efter hun beskyldte en tidligere toppolitiker for seksuelt overgreb. Siden har Peng Shuai været genstand for massiv international opmærksomhed.

    WTA forlanger en grundig og gennemsigtig efterforskning af Peng Shuais beskyldninger, oplyser Steve Simon, der er administrerende direktør i WTA.

    - Jeg er ked af, at det er kommet til dette punkt.

    - Medmindre Kina tager de skridt, vi har bedt om, vil vi ikke udsætte vores spillere og ansatte for risiko ved at afholde begivenheder i Kina.

    - Kinas ledere har efterladt WTA uden et valg. Jeg håber stadig, at vores bønner vil blive hørt, og at de kinesiske myndigheder vil adressere dette problem, lyder det fra Steve Simon i pressemeddelelsen.

  29. I går kl. 20:27

    LÆS SVARENE: 'Vi ved endnu ikke, hvor godt vaccinerne beskytter mod Omikron'

  30. I går kl. 20:16

    USA registrerer sit første tilfælde af Omikron-varianten

    USA har i dag registreret det første tilfælde af Omikron-varianten af coronavirus.

    Det har de amerikanske sundhedsmyndigheder bekræftet i dag, skriver Reuters.

    Smitten er bragt til USA via en rejsende fra Sydafrika, som var fuldt vaccineret mod coronavirus.

    Omikron er blevet kaldt en bekymrende variant af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, men man ved endnu ikke særlig meget om varianten.

  31. I går kl. 20:02

    Strømmen er tilbage i Nuuk - men den er stadig ustabil

    I Grønlands hovedstad, Nuuk, er strømmen nu vendt tilbage.

    Det oplyser Anne Meisner, der er redaktør på Radioavisen i grønlandske KNR Nyheder, til Ritzau.

    Nuuk blev ramt af et strømnedbrud natten til tirsdag dansk tid på grund af en fejl i et vandkraftværk som følge af kraftige vindstød.

    Strømmen er dog stadig ustabil, lyder det fra Anne Meisner.

    - Den kan komme og gå, og det er sådan set meldingen hele dagen.

  32. I går kl. 19:22

    Hver tredje har taget mod vaccinetilbud til børn siden weekenden

    I weekenden begyndte man for første gang at invitere 10- og 11-årige til vaccination mod coronavirus.

    Og siden de første invitationer landede i forældrenes e-Boks i lørdags, har omkring en tredjedel af de inviterede booket en tid til vaccination. Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde her til aften.

    - Det er flere, end vi havde turdet håbe på, sagde hun.

    De første i aldersgruppen blev vaccineret i søndags.

  33. I går kl. 19:14

    Myndighederne fordobler vaccineindsatsen: 'Hvis I får en invitation til 3. stik, så tag den'

    Onsdag aften fortalte Statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde om, at myndighederne sætter yderligere ind for at få flere danskere vaccineret mod corona.

    Vaccinerne er dét supervåben, der skal sørge for, at samfundet kan forblive åbent.

    Det var nogenlunde hovedbudskabet ved aftenens pressemøde, som statsminister Mette Frederiksen (S) havde indkaldt til klokken 18.00 i Spejlsalen.

    Derfor meddelte hun, at myndighederne nu fordobler vaccineindsatsen, så man fremover kan vaccinere 500.000 borgere om ugen.

    Og desuden havde hun en meget klar opfordring til en særlig gruppe af danskerne.

    - Jeg har et særligt budskab til jer, der var de første til at modtage en vaccine. Alle sårbare og personalet i frontlinjen. Vi sender en kraftig opfordring om, at I tager imod et tredje vaccinestik, lød det fra statsministeren.

    Udmeldingen kommer, efter at der i dag blev konstateret det højeste antal smittetilfælde i Danmark på ét døgn siden pandemiens begyndelse. Det seneste døgn er 5.120 personer registreret smittet med corona, og antallet af indlagte er oppe på 439.

    Det er vores klare ambition, at Danmark skal forblive åbent.
    Mette Frederiksen (S), Statsminister

    Sidste år ved samme tid indførte regeringen et forsamlingsforbud på ti personer, og rigtig mange danskere måtte opgive at komme hjem til jul. Både butikker, storcentre og alle de liberale erhvev var lukket ned, og de fleste var sendt hjem fra både skole og arbejde.

    Men på aftenens pressemøde meddelte statsministeren, at det altså ikke umiddelbart bliver nødvendigt med så stramme restriktioner i år.

    - Det er vores klare ambition, at Danmark skal forblive åbent, sagde Mette Frederiksen, og tilføjede, at det er vaccinerne, der skal sørge for, at det kan lade sig gøre.

    Men hvad vi egentlig om vaccinesituationen lige nu? Få svar på de vigtigste spørgsmål herunder.

    Lige nu er cirka 76 procent af danskerne færdigvaccinerede mod covid-19. Men Mette Frederiksen gav på pressemødet udtryk for, at det tal altså ikke er højt nok.

    Senest har myndighederne åbnet for, at børn mellem 5 og 11 år også vil blive tilbudt en vaccine. Det er nemlig stadig blandt børn og unge, at smitten lige nu spreder sig mest.

    Tirsdag var i alt 30 procent af de 5-11-årige blevet inviteret til vaccinen, og 0,9 procent har fået første stik.

    pressemødet lød det fra Statsministeren, at flere af de 10-11-årige på nuværende tidspunkt har taget imod vaccinen end forventet.

    - Vi kan se, at det er cirka en tredjedel af de 10-11 årige børn, der har booket tid til vaccine. Så samlet set går det godt i Danmark med helt frivilligt og ordentligt at tage vaccinen, sagde hun.

    For at sætte yderligere fut i vaccinationerne oplyste Sundhedsministeriet i dag, at Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har aftalt, at alle danskere fremover kan blive coronavaccineret af deres egen læge.

    Direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, glæder sig over en høj vaccinetilslutning, men målsætningen er højere.

    - Vi arbejder benhårdt for at komme op i vaccinationstempo, sagde han på pressemødet, med henvisning til, at mange familier har henvendt sig til Sundhedsstyrelsen og sagt, at de ikke har tid til at lade deres børn vaccinere.

    Ifølge sundhedsmyndighederne og de lægefaglige eksperter falder coronavaccinens effektivitet stille og roligt over tid. Derfor er man som bekendt allerede gået i gang med at tilbyde ældre og udsatte borgere et tredje vaccinestik.

    Indtil videre har i alt 14,5 procent af befolkningen fået tredje stik. Det svarer til cirka 850.000 danskere.

    Et notat fra Sundhedsstyrelsen har vist, at vaccinernes beskyttelse mod indlæggelse er faldet til omtrent 75 procent for de ældre, der blev vaccineret i starten af året. Et tredje stik hæver beskyttelsen til cirka 90 procent for gruppen over 65 år.

    Opfordringen på aftenens pressemøde var derfor ikke til at tage fejl af.

    - Hvis I får en invitation til 3. stik, så tag den. Prøv igen, hvis der ikke er en ledig tid, for der bliver løbende lagt ledige tider ud, sagde Søren Brostrøm.

    Et af de helt store spørgsmål, som vi endnu ikke kender svaret på, er, hvor effektive vaccinerne er mod den nye, særligt smitsomme Omikron-variant, der er opdaget i Sydafrika.

    I Danmark er der registreret syv tilfælde af den nye variant, og statsminister Mette Frederiksen sagde på pressemødet, at man forventer yderligere tilfælde den kommende tid.

    Eksperterne frygter, at varianten er mere smitsom end den dominerende Delta-variant, og at den kan undvige vaccinerne.

    Direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, sagde på et pressemødet, at myndighederne forventer, at den smitter mere, men har tilføjede, at de også forventer at vaccinerne vil have en effekt på den nye variant.

    Direktøren for vaccineproducenten Pfizer/BioNTech, Albert Bourla, udtalte mandag, at han ikke mener, der er grund til at frygte, at vaccinen ikke skulle virke på Omikron-varianten.

    Selskabet har desuden udtalt, at de vil kunne tilpasse deres vaccine i løbet af 100 dage, hvis det viser sig, at den ikke er effektiv mod Omikron.

    Meldingen fra Moderna er mere skeptisk.

    - Jeg tror ikke, der er nogen verden, hvori effiktiviteten er på samme niveau, som vi havde med Delta, har han bl.a. udtalt i et interview med Financial Times.

    De mener, at de kan have en opdateret version af deres vaccine klar tidligt næste år.

    Begge selskaber regner med, at de om cirka to uger ved, om vaccinerne beskytter mod Omikron.

    I Danmark har den nye Omikron-variant betydet, at myndighederne har skærpet restriktionerne, så man skal lade sig teste og gå i isolation i ti dage, hvis man kommer til Danmark fra Sydafrika eller de tilstødende lande.

    De fraråder også alle rejser til det sydlige Afrika, og derudover skal alle, der ankommer med et fly fra enten Doha eller Dubai, testes.

    Hvis man er nærkontakt eller nærkontakt i andet led til en smittet med Omikron, skal man gå i isolation med det samme.

    Og det er ikke kun i Danmark, at den nye mutation har fået myndighederne til at gå i alarmberedskab. Der er allerede konstateret smittetilfælde i en lang række lande, og ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er det et spørgsmål om tid, før den har spredt sig til hele verden.

    Fredag opfordrede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, derfor alle medlemslande til at stoppe flyvninger til syv sydafrikanske lande, og det har blandt andet Storbritannien, Tjekkiet og Holland valgt at gøre.

    Vores naboer i Sverige har også konstateret flere smittetilfælde med den nye variant, og derfor har de skærpet deres rejserestriktioner, så alle der rejser til landet fra et land uden for Norden, nu skal lade sig coronateste.

  34. I går kl. 19:04

    Myndighederne formoder, at vaccinerne også har effekt på ny variant

    Direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, sagde for kort tid siden på et pressemøde, at myndighederne forventer, at den nye Omikron-variant af coronavirus er mere smitsom end tidligere varianter, selvom der stadig er meget, man ikke ved om varianten.

    Myndighederne forventer dog også, at vaccinerne stadig vil virke mod den nye variant, siger han.

    - Allerede i løbet af en uge eller to vil jeg forvente, at vi ved meget mere om Omikron. Det er også vores erfaring med andre varianter, siger han.

    Henrik Ullum vurderer også, at Danmark vil kunne forblive åbent henover vinteren, hvis man "bevarer den sunde fornuft".

  35. I går kl. 18:52

    Mette Frederiksen: Vi er meget langt fra vaccinepligt

    På aftenens pressemøde om coronasituationen blev statsminister Mette Frederiksen spurgt, hvor langt vi i Danmark er fra at indføre vaccinepligt, som man eksempelvis er ved i Østrig.

    Her svarede hun ved først at fortælle, hvor godt det går med at få folk til at tage imod vaccinen frivilligt.

    Spørgsmål: Betyder det, at du er meget langt fra en vaccinepligt?

    - Ja, det gør det. Vi ser, hvad der sker i andre lande. Men det er helt oprigtigt fra vores side, at vi vil allerhelst have, at det er det enkelte menneske, der træffer beslutningen. Men vi har ikke noget mod at gøre meget klart, at det er vigtigt, at det valg så også bliver truffet, lød det fra statsministeren.

  36. I går kl. 18:38

    Snevejr udskyder Champions League-brag

    Aalborg Håndbold skal her til aften møde ungarske Pick Szeged på hjemmebane i Champions League.

    Men opgøret mellem de to herrehold, der oprindeligt var sat til at skulle starte klokken 18.45, er blevet udsat med to timer.

    Det skyldes den store mængde sne, der er faldet i Nordjylland, oplyser Aalborg Håndbold på sin facebook-side.

    - På grund af forsinkelse hos spillere og officials er kampen udskudt til 20.45. Vi beklager ulejligheden, skriver den danske klub.

    I slutningen af oktober tabte de forsvarende danske mestre til ungarerne i Champions League-gruppespillet, og derfor skal de forsøge at få revanche i aften.

  37. I går kl. 18:27

    Nye mål for vaccination: Alle inviterede skal kunne få en tid inden for en uge

    Myndighederne har sat nye mål for vaccinationsindsatsen mod coronavirus, siger statsminister Mette Frederiksen på dagens pressemøde.

    Et af målene er, at alle, der bliver inviteret til vaccination, skal kunne booke en tid inden for en uge i den region, de bor i - og som udgangspunkt i rimelig afstand til, hvor de bor.

    Derudover siger statsministeren, at målet er, at alle bliver indkaldt til tredje vaccinestik, inden der er gået seks måneder fra andet stik, så man også kan få stikket, inden det halve år er gået.

  38. I går kl. 18:25

    Danmark får første leverance af corona-lægemiddel i næste uge

    Første leverance af et nyt lægemiddel mod coronavirus lander formentlig i Danmark i næste uge. Det har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lige sagt på et pressemøde.

    Danmark har bestilt to forskellige slags lægemidler til behandling mod coronavirus, og det er altså det ene af dem, der kommer i næste uge.

    Det vides endnu ikke, hvornår og hvordan de tages i brug.

    - Det er ikke relevant for alle, men forsøg har vist gode effekter for nogle risikogrupper.

    - Hvornår, hvordan og for hvem det bliver relevant at bruge er sundhedsmyndighederne i gang med at vurdere, siger Magnus Heunicke.

  39. I går kl. 18:23

    Efter to år med corona: ‘Det kan tage flere år før pandemien er under kontrol’

    Vi kommer til at betragte covid-19, som vi betragter influenzaen, hvor vi lever med virusset. Men der kan gå gå flere år før, vi er der, siger eksperter. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Da covid-19-pandemien brød ud, og Danmark blev lukket ned under første bølge i marts 2020, trøstede mange sig med, at sommeren var om hjørnet.

    Snart ville det blive varmt, og vi ville strømme udenfor, hvor vi bedre kunne holde afstand til hinanden, så coronavirusset døde ud.

    Sådan gik det som bekendt ikke.

    Heldigvis kom vaccinerne. Nu ville alt da snart blive normalt igen.

    Men nu er det snart et år siden, at den første dansker fik et stik mod covid-19. Alligevel er der netop kommet flere restriktioner for at inddæmme smitten, som blusser op igen.

    Så hvordan skal pandemien dog få en ende? Det giver to eksperter deres bud på.

    Man kunne drømme om, at covid-19-virusset ville dø ud og forsvinde. Men det kommer nok ikke til at ske.

    Vi må formentligt lære at leve med det i et eller andet omfang.

    - Der vil komme et tidspunkt, hvor der er en balance i, hvor mange der bliver smittet. Vi vil til den tid betragte coronavirus, som vi betragter influenza. Det vil være noget, vi lever med.

    Det siger Viggo Andreasen, der er lektor ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i matematisk epidemiologi.

    Men om vi når dertil om et, to eller fem år tør han ikke gisne om.

    Det er typisk sådan, at når virus cirkulerer i en befolkningen, hvor mange har antistoffer, vil virus udvikle sig, så det forårsager mindre alvorlig sygdom.
    Thea Kølsen Fischer

    En lignende melding kommer fra Thea Kølsen Fischer, der professor i virusepidemier og infektioner ved Københavns Universitet.

    - Det vil godt kunne lade sig gøre at stoppe epidemien i Danmark på et tidspunkt. Men så længe der er i virus i cirkulation i andre lande, vil pandemien fortsætte, siger hun og fortsætter:

    - Det er i lande, hvor vaccinationsdækningen er lavere, eller hvor man ikke har kunnet kontrollere virus med samme effekt som i Danmark. Det kan tage år, før pandemien er under kontrol.

    Et af problemerne med coronavirusset er, at man langsomt mister sin immunitet, efter man har været smittet eller er blevet vaccineret.

    Viggo Andreasen vurderer, at det bliver nødvendigt, at man engang imellem vil blive smittet eller have en vaccine for at fastholde en vis immunitet i befolkningen.

    - Vi vil komme i en situation, hvor epidemien ikke kan vokse, fordi den immunitet, der er i befolkningen, passer nogenlunde med, at hver smittede kun smitter én ny person, siger han.

    Den 1. december 2021 er 5.120 danskere registeret smittede med coronavirus det seneste døgn. Det er det hidtil højeste antal registrerede. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    På den måde får vi en situation, som vi kender fra influenza eller andre forkølelsesvira, hvor smitten periodevis stiger.

    - Der kommer måske nogle små epidemier, hvor kontakttallet kommer lidt over én, ligesom der kommer perioder, hvor kontakttallet er under én, siger Viggo Andreasen og fortsætter:

    - Det giver en ligevægt, hvor virus ikke spreder sig helt uhæmmet, fordi der over tid er opbygget en immunitet både i befolkningen og hos den enkelte person.

    Ved hjælp af vacciner eller smitte lærer immunforsvaret, hvordan det skal genkende og bekæmpe coronavirus næste gang, kroppen møder det.

    Det sker blandt andet ved hjælp af antistoffer.

    - Selvom en høj procentdel af befolkningen på et tidspunkt har antistoffer mod SARS-CoV-2, enten fordi de er vaccinerede eller har været smittet, vil virus stadig kunne smitte. Det er dog med lavere forekomst, og det vil forventeligt forårsage mindre alvorlig sygdom, siger Thea Kølsen Fischer.

    Vi skal vurdere, hvor mange dødsfald det må kræve om året at slippe virus løs. Hvis det er et par tusinde dødsfald om året, er det måske til at acceptere som befolkning?
    Thea Kølsen Fischer

    Sådan har det i hvert fald været med lignende virus-epidemier, der har været gennem historien.

    - Det er typisk sådan, at når virus cirkulerer i en befolkningen, hvor mange har antistoffer, vil virus udvikle sig, så det forårsager mindre alvorlig sygdom. Det så vi efter H1N1-pandemien (svineinfluenza, red.) i 2009, hvor det samme influenzavirus nu indgår i de årlige influenzasæsoner på lige fod med andre influenzavira, siger hun.

    Virus ønsker ikke at slå den person ihjel, som det inficerer. Det kan nemlig ikke overleve uden sin ‘vært’.

    Med tiden vil virusset altså formentlig blive svagere, så det stadig smitter, men giver mindre alvorlig sygdom.

    På nuværende tidspunkt er 75,9 procent af den danske befolkning over 11 år færdigvaccineret mod covid-19.

    Samtidig er der igen indført restriktioner igen for at holde smitten nede. Selvom smitte er et skridt på vejen mod immunitet i befolkningen.

    Ifølge Viggo Andreasen skyldes det først og fremmest, at sygehusene ikke kan følge med, hvis vi ‘slipper virus fri’ nu.

    Hvis vi får nye varianter af virusset, som vores vacciner ikke beskytter mod, fordi de er markant anderledes end det oprindelig virus, har vi et problem. Det kan forsinke hele processen, som vi ellers er godt i gang med.
    Viggo Andreasen

    Thea Kølsen Fischer tror, at dødeligheden af virusset på et tidspunkt vil blive målt op imod de tiltag, der er for at stoppe smitten.

    - Vi skal vurdere, hvor mange dødsfald det må kræve om året at slippe virus løs. Hvis det er et par tusinde dødsfald om året, er det måske til at acceptere som befolkning? Vi ser et lignende antal dødsfald, når der er en hård influenzasæson, siger hun og fortsætter:

    - Vi vil nok blive ved med at have tilbud om vaccine til personer i risikogruppen, selv hvis virus udvikler sig til at blive svagere.

    Hvis der er noget, der kan komme i vejen for en normal hverdag, er det nye varianter af coronavirusset.

    Senest er det varianten Omikron, der formentlig stammer fra Sydafrika, der begynder at sprede sig over hele verden.

    Forskere er stadig ved at undersøge, hvordan Omikron adskiller sig fra de nuværende varianter, og hvad det kan betyde for vaccinernes beskyttelse mod virusset.

    - Hvis vi får nye varianter af virusset, som vores vacciner ikke beskytter mod, fordi de er markant anderledes end det oprindelig virus, har vi et problem. Det kan forsinke hele processen, som vi ellers er godt i gang med, siger Viggo Andreasen.

    Indtil videre har vi dog ikke fået varianter, der har udfordret vaccinernes effekt og beskyttelse nok til, at vi skulle have nye typer af vacciner, og der er lagt planer for, hvordan vi kan ændre vaccinerne relativt hurtigt, hvis det skulle ske.

    Blandt andet har medicinalfirmaet Pfizer meldt ud, at de kan opdatere deres coronavaccine på 100 dage.

    Du behøver derfor heller ikke blive bekymret, hver gang du hører om, at der er opdaget en ny variant af coronavirusset.

    - Vi kan i princippet have mange varianter i cirkulation i befolkningen uden, at det er mere bekymrende end blot én variant. Så længe de nye varianter ikke påvirker vaccinens effektivitet imod alvorlig sygdom, siger Thea Kølsen Fischer.

  40. I går kl. 18:15

    Sygeplejersker om udsigt til vinterhjælp: Pengene skal gå til flere hænder

    Sygeplejerske Sara Jespersen håber på, at en vinterpakke kan gøre, at sygeplejerskerne ikke skal løbe helt så hurtigt i hverdagen.

    Det er flere hænder, der er brug for, hvis regeringen vil hjælpe landets hospitaler igennem endnu en vinter med coronavirus.

    Sådan lyder det fra flere sygeplejersker, efter regeringen i dag har fortalt om planerne for en såkaldt corona-vinterpakke.

    - Lige nu og her vil det at få nogle flere hænder ind hjælpe os med at få dækket den næste periode over julen og vinteren. Der er brug for nogle flere sygeplejersker, der kan hjælpe os med det daglige arbejde, siger Maja Grabowska, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Nordsjællands Hospital.

    Regeringen vil have pakken på den kommende finanslov for at afhjælpe den hårdt pressede sundhedssektor gennem den kommende vinter, hvor den nye coronavirusvariant Omikron truer med et stigende antal indlæggelser.

    Hvad pakken helt præcist kommer til at indeholde er endnu uvist.

    Men Enhedslisten har sat et krav om 2 milliarder kroner, mens SF kræver 1 milliard kroner til pakken.

    - Vi skal selvfølgelig gøre noget akut, når sundhedsvæsenet lider, som det gør lige nu, siger SF's partiformand Pia Olsen Dyhr.

    - Jeg er simpelthen bekymret for, at vi står overfor et kollaps, både inden for vores sundhedsvæsen og vores velfærdssamfund generelt, hvis ikke vi løser det her nu, siger Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund.

    Det er helt rigtigt set, at vi har et sundhedsvæsen, der er alvorligt i knæ.
    Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd

    Selvom sygeplejerskerne håber på en håndsrækning i vinterpakken, er der ikke tale om en hjælpepakke, der udelukkende er målrettet dem, lyder det fra regeringens finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S).

    - Det her er ikke til en bestemt faggruppe, men til et samlet hospitalsvæsen, hvor vi ønsker at give en midlertidig pakke, som kan tage noget af presset af. Og det er i øvrigt midlertidige penge, og kan derfor heller ikke indgå i grundløn eller andet, siger han.

    Han understreger, at regeringens forslag ikke skal ses som et indspil i konflikten med sygeplejerskerne, hvor der senest i en Facebookgruppe styret af sygeplejerske Luca Pristed bliver opfordret til kollektiv opsigelse i protest mod lønforholdene.

    Men selv en pakke, der er målrettet det samlede hospitalsvæsen bliver hilst velkommen af Dansk Sygeplejeråd (DSR). Også selvom der er tale om et engangsbeløb og ikke noget mere permanent.

    - Det er helt rigtigt set, at vi har et sundhedsvæsen, der er alvorligt i knæ og har brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning for at overleve vinteren. Der er brug for penge, så vi blandt andet kan holde fast på nogle af de sygeplejersker, som nærmest lige nu truer med at forlade stedet, siger formand for DSR, Grete Christensen.

    Jeg løber hurtigt. Så hurtigt jeg overhovedet kan. Men vores patienter er dårlige, og der er kun kommet flere, og de bliver kun mere komplekse.
    Sara Jespersen, sygeplejerske

    Og ifølge DSR har man ikke råd til at miste flere sygeplejersker i et sygehusvæsen, hvor der i forvejen er op mod 4.000 ubesatte stillinger.

    Sara Jespersen, der er sygeplejerske på Nordsjællands Hospital og blandt andet arbejder i coronaafsnittet, håber, at regeringen har øje for, at der er behov for aflastning.

    - Jeg løber hurtigt. Så hurtigt jeg overhovedet kan. Men vores patienter er dårlige, og der er kun kommet flere, og de bliver kun mere komplekse, siger Sara Jespersen.

    Både Sara Jespersen og Maja Grabowska mener dog, at der er brug for en mere langsigtet løsning som lønstigninger på sygeplejeområdet for at aflastningen skal vare ved.

    - Hvis vi får en lønstigning, vil det nok gøre vores arbejde mere attraktivt og give flere hænder. Men vi må jo starte et sted, og hvis vi får flere penge til at øge vores normering, så er det sådan vi må gøre, siger Sara Jespersen.

    Sabine Mazurek er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Nordsjællands Hospital, og hun oplever, at hendes kollegaer løber meget hurtigt hver dag.

    Hun forstår godt sygeplejerskernes ønske om flere hænder, men det er ikke realistisk på kort sigt at kunne ansætte nok nye sygeplejersker, siger hun.

    Havde vi en masse sygeplejersker stående på parkeringspladsen, så ville vi ansætte dem. Men det har vi ikke.
    Sabine Mazurek, fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Nordsjællands Hospital

    - Havde vi en masse sygeplejersker stående på parkeringspladsen, så ville vi ansætte dem. Men det har vi ikke, så vi har brug for at fastholde dem, vi har. Så kan vi få andre til at komme ind og hjælpe os med nogle af de opgaver, som ikke er sygeplejerskeopgaver, så er det også velkomment, men vi skal holde fast i, at sygeplejersker skal lave det, som er sygeplejefagligt.

    Nordsjællands Hospitals direktør Bente Ourø Rørth nikker genkendende til problemet med ikke at kunne ansætte nok sygeplejersker.

    Hun tror heller ikke at muligheden for at bruge penge fra en vinterpakke til at øge kompensationen for ekstravagter vil gøre, at flere sygeplejersker tager en ekstra vagt eller to.

    - Jeg synes, at medarbejderne yder en kæmpe indsats, og de tager faktisk ekstravagter og strækker sig rigtig langt. Men vi har stadigvæk udsatte operationer fra covid-bølgerne og sygeplejestrejken, så vi har lidt over 1.000 borgere, der venter på et indgreb, og dem tænker jeg ofte på, for det er ikke en sjov situation, siger hun.

    Vi har lidt over 1.000 borgere, der venter på et indgreb, og dem tænker jeg ofte på, for det er ikke en sjov situation.
    Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital

    Spørger man sygeplejerske Maja Grabowska, kommer øget kompensation for ekstravagter ikke til at gøre den store forskel.

    - Selvom ekstravagter bliver aflønnet på en meget fin måde, så tror jeg ikke, det bliver besat af det faste personale, selvom det bliver godt aflønnet. Så skulle det være fra et eksternt vikarbureau.

    Sara Jespersen har også svært ved at se, hvordan flere penge skulle få hende selv til at tage flere ekstravagter, end hun gør i forvejen.

    - Jeg vil jo gerne hjælpe mine kollegaer. Jeg ved, hvor pressede vi er, når der ikke er nok hænder. Men jeg tror ikke, det vil gavne så meget bare at give flere penge, for det er hænder vi har brug for. Ellers ender vi bare med at blive nedslidte.

  41. I går kl. 18:14

    Smittetal sætter rekord - men vaccinerne er stadig en succes, mener eksperter

    Et skud med coronavaccine fra Pfizer-BioNTech gøres klar. Vaccinerne beskytter ikke så godt mod virusmutationer som for eksempel deltavarianten, som man først håbede. (arkivfoto). (Foto: Eric Gaillard © Ritzau Scanpix)

    Dagens smittetal er det højeste, der er registreret i løbet af coronapandemien.

    Og det selvom de fleste af os er blevet vaccineret, siden smittetallene sidst toppede for omkring et år siden.

    Men ifølge to eksperter er der ikke grund til at fortvivle; vaccinerne er stadig en succes.

    - Jeg kan godt forstå, hvis der kan være noget forvirring omkring vaccinernes effekt, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

    - Derfor er det måske meget godt lige at slå fast, at da vaccinerne blev indført, var det fordi, vi så i studierne, at de havde en meget høj beskyttelsesgrad, men det var overfor at blive syg af sygdommen - det var ikke overfor at blive testet positivt, siger han.

    Det er vigtigt at slå fast stadig væk, at vaccinere virker pænt godt, når det gælder om at beskytte os mod alvorlig sygdom og indlæggelse.
    Allan Randrup Thomsen, professor, Københavns Universitet.

    Vaccinerne afspejles i tallene. Ikke i smittetallet, som i dag satte rekord med 5.120, der er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn. Til sammenligning blev den forrige rekord sat for cirka et år siden, 18. december 2020, med 4.508 nye smittede.

    Ser man derimod på antallet af indlagte, er det grund til optimisme.

    I dag er der 439 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Men i januar 2021, da antallet af indlagte toppede, var der dobbelt så mange indlagte.

    Det er en stor forskel, som skal tilskrives de mange danskere, der er blevet vaccineret i mellemtiden, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

    - Det er vigtigt at slå fast stadigvæk, at vaccinerne virker pænt godt, når det gælder om at beskytte os mod alvorlig sygdom og indlæggelser, når man ikke er alt for gammel, siger han.

    Allan Randrup Thomsen mener selv, at han er et eksempel på vaccinernes effekt. For nyligt, før han blev tilbudt 3. vaccinestik, fik han corona. Men selvom han tilhører den ældre gruppe af befolkningen, blev det et relativt mildt forløb.

    - Jeg kunne nemt være gået hen og blevet alvorligt syg, og det var jeg ikke. Jeg var nede med flaget et par dage, og så kom jeg mig. Det for mig illustrerer meget godt forskellen mellem at være vaccineret og ikke vaccineret, siger han.

    Jens Lundgren formulerer det således:

    - Det kan lyde forkert, men på en måde kan vi tåle mere smitte i samfundet, end vi kunne tåle sidste efterår, fordi der på det tidspunkt var meget lidt immunitet i befolkningen. Derfor blev smitte meget hurtigt oversat til, at folk blev indlagt.

    Eksperterne er dog enige om, at vores viden om vaccinerne også har ændret sig undervejs. I dag ved vi, at de beskytter dårligere mod de nye virusvarianter, end man først forventede.

    - Det, vi kan konstatere er, at deltavarienten kræver mere immunitet end den oprindelige variant, siger han.

    - Derfor gælder det også om, at få det 3. stik for at booste vores immunitet.

    Hvis alting bare var stabilt, og der kun var deltavarianten, så kunne vi formentligt klare os igennem vinteren med et 3. stik, men verden er ikke stabil.
    Jens Lundgren, professor, Københavns Universitet

    Samme konklusion kommer fra Allan Randrup Thomsen.

    - Vi har altid set, at vacciners effekt aftager med tiden, men da dette var et nyt vaccineprincip, så kunne vi ikke vide det med sikkerhed. De data, som vi først fik, pegede på, at der var en lang effekt, men biologien har så vist sig at være mere kompleks, siger han og tilføjer:

    - Især når det gælder lidt smitte af luftvejene, og det at man kan smitte videre, så er effekten aftaget hurtigere, end vi havde håbet.

    Jens Lundgren er professor ved infektionsmedicinsk klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Nu er der så risiko for, at den nye Omikron-variant spreder sig i Danmark. Derfor er det ifølge Jens Lundgren også svært at spå om udviklingen i smittede og indlagte henover vinteren.

    - Hvis alting bare var stabilt, og der kun var deltavarianten, så kunne vi formentligt klare os igennem vinteren med et 3. stik, men verden er ikke stabil, siger han.

    - Der er en ny virusvariant, som ulmer i baggrunden, og som vi er ved at prøve at forstå, og der også noget influenza, som kan komme oveni, som kan ændre billedet, siger han.

    - Så det er meget komplekst, da der er flere faktorer, der kan påvirke sygehuskapaciteten.

  42. I går kl. 18:13

    Han står til at overtage kansler-posten fra Merkel i næste uge: Olaf Scholz vil indføre vaccinepligt for alle tyskere

    Olaf Scholz og Angela Merkel. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Han har endnu ikke officielt overtaget kansler-posten fra Angela Merkel, men varsler allerede flere drastiske skridt i kampen mod covid-19.

    Olaf Scholz, som ventes at blive valgt som ny tysk kansler i næste uge, vil stramme skruen yderligere om de mange tyskere, der endnu ikke har ladet sig vaccinere. Mest omdiskuteret er et forslag om at indføre en generel vaccinepligt for alle voksne tyskere.

    En beslutning, han helst ikke ville træffe. Men med stigende smitte, alvorligt pressede hospitaler og 28,4 procent af befolkningen, der endnu ikke har fået et eneste coronastik, må der tages drastiske midler i brug, lyder argumentationen.

    – Vi er i denne situation, fordi der ikke er nok mennesker, der er vaccinerede. Det er derfor rigtigt, at medlemmerne af Forbundsdagen skal stemme ud fra deres egen samvittighed om at indføre en vaccinepligt fra det tidspunkt, hvor alle, der nu lader sig vaccinere, også har fået andet stik, skriver Olaf Scholz på Twitter.

    Se ham uddybe argumentet i videoen herunder:

    Vaccinepligten vil i så fald skulle træde i kraft "i slutningen af februar eller starten af marts", fortæller Olaf Scholz i et interview med avisen Bild.

    Men det vil ikke være en regeringsbeslutning, understreger den kommende kansler. Han lægger i stedet op til, at hvert enkelt af de 736 medlemmer af det tyske parlament, Forbundsdagen, må gøre op med sig selv, om de vil stemme for eller imod.

    Dermed sætter han sine partifæller i det socialdemokratiske parti, SPD, og de kommende regeringspartnere i miljøpartiet, De Grønne, og det liberale parti, FDP, fri til selv at afgøre deres personlige holdning til det omstridte forslag.

    Det er uvist, hvordan loven konkret skal skrues sammen – og hvad straffen i givet fald skal være, hvis man fortsat nægter at lade sig vaccinere.

    I Tysklands naboland Østrig har regeringen varslet vaccinepligt fra 1. februar. Ifølge flere medier indeholder lovudkastet bøder på op mod 54.000 kroner eller seks ugers fængsel som straf for overtrædelser.

    Før en eventuel generel vaccinepligt for hele den tyske befolkning vil træde i kraft, vil Olaf Scholz og hans kommende regering indføre vaccinepligt for visse faggrupper på hospitaler og i ældreplejen.

    Samtidig annoncerer han en omfattende vaccinationskampagne, hvor 30 millioner borgere inden udgangen af året skal have fået et stik – hvad enten det er første, andet eller et tredje såkaldt booster-stik.

    Den kommende kansler kalder det "den største operation i lang tid" og erkender, at det er gået for langsomt med vaccineudrulningen. Det hidtidige vaccinetempo vil langt fra være nok til at nå målet. Derfor vil han nu også lade apoteker, tandlæger og dyrlæger stå for at vaccinere borgerne.

    Sideløbende vil Olaf Scholz gøre livet endnu sværere for ikke-vaccinerede, så flere frivilligt vil vælge at lade sig stikke.

    Han lægger blandt andet op til at indføre en landsdækkende regel om, at man kun kan komme indenfor på restauranter og i detailhandlen, hvis man enten er færdigvaccineret eller er immun efter at have været smittet med covid-19.

    Dermed vil ikke-vaccinerede ikke være velkomne, selvom de har en negativ test - hverken hos restauranter, caféer, biografer, frisører, fitnesscentre, butikker eller til en lang række andre offentlige rum og fritidsaktiviteter.

    – Vi bliver nødt til at begrænse private kontakter, så uvaccinerede mennesker kun kan møde nogle få andre mennesker, siger Olaf Scholz.

    Den varslede vaccinepligt kritiseres for at være en alvorlig indskrænkning af borgernes frihed – enkelte kritikere mener også, at det vil være decideret forfatningsstridigt.

    Omvendt mener kritikere i den anden ende af skalaen, at regeringen må tage endnu strengere midler i brug. En vaccinepligt fra februar vil ikke stoppe smitten her og nu, og derfor lyder argumentet, at der skal indføres en ny hård nedlukning af tre ugers varighed.

    På flere hospitaler er situationen nu så presset, at overlæger direkte opfordrer folk til at undgå ekstremsport og være ekstra årvågne i trafikken for ikke at belaste intensivafdelingerne, der får stadigt flere coronapatienter.

    Det tyske luftvåben er sat ind for at hjælpe med at transportere corona-patienter fra hårdt pressede hospitaler til andre delstater, hvor der er plads på intensivafdelingerne.

    Mange hospitaler er yderligere pressede, fordi en del sygeplejersker er udbrændte, eller har sagt op oven på knap to års coronaberedskab.

    Den kommende regering vil udbetale en bonus til de sygeplejersker og plejepersonale, der er særligt belastede under coronakrisen. Der er afsat en milliard euro – det svarer til 7,43 milliarder kroner.

    Sådan så det ud, da flere tusind østrigere i weekenden gik på gaden for at protestere mod vaccinepligt i landet:

  43. I går kl. 18:10

    Mette Frederiksenpressemøde: Tag imod det tredje vaccinestik

    Statsminister Mette Frederiksen holder her til aften pressemøde om coronasituationen.

    Og det gør hun med en kraftig opfordring til især ældre og frontpersonale i sundhedsvæsnet om at tage imod invitationen til et tredje vaccinestik.

    - Tid er lige nu den afgørende faktor.

    - Til alle jer, der blev vaccineret sidste vinter og i foråret: tag imod det tredje vaccine-stik. Til alle jer andre, der fik andet stik i sommer, så får i en invitation de kommende måneder. At tage mod tredje stik er lige nu en af de vigtigste enkeltstående handlinger, vi hver især kan gøre, siger Mette Frederiksen.

  44. I går kl. 17:47

    MINUT FOR MINUT: Pressemøde med statsministeren om coronasituationen

    Repræsentanter fra regeringen, SSI, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Udenrigsministeriet holdt pressemøde om coronasituationen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Statsminister Mette Frederiksen (S) holder pressemøde om coronasituationen. I indkaldelsen fra Statsministeriet fremgår det, at det blandt andet vil handle om coronavarianten Omikron og om en styrkelse af vaccinationsindsatsen.

  45. I går kl. 17:19

    Vejret skaber flere problemer: Kør ikke ud i trafikken i Nordjylland samt Randers og omegn

    Trafikken står stille på Ny Nibevej i Aalborg. (Foto: Trine Dam)

    På grund af vejret og de problemer, det giver for trafikken, opfordrer Nordjyllands Politi nu alle i Nordjylland til ikke at køre ud i trafikken, medmindre det er "bydende nødvendigt", skriver politiet på Twitter.

    Nordjyllands Politi har nemlig allerede travlt på grund af vejret.

    Også i Randers og omegn fraråder man nu al unødvendig kørsel, skriver Østjyllands Politi.

  46. I går kl. 16:28

    Der kører ingen busser i Nordjylland på grund af vejret

    Snevejret sætter for alvor sit præg på trafikken lige nu, særligt i det nordlige Jylland.

    Det får nu Nordjyllands Trafikselskab til at indstille al busdrift i hele Nordjylland, skriver selskabet på sin hjemmeside.

    Samtidig er togdriften mellem Hobro og Aalborg stoppet, fordi der ligger et væltet træ på skinnerne, skriver Banedanmark på Twitter.

  47. I går kl. 16:25

    Ny opgørelse placerer København blandt verdens dyreste byer

    København er en billedskøn - men også dyr - by at bo i. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Cykelstier, renæssancebygninger og veludbygget kollektiv transport er blandt goderne ved at bo i København - Men det er ikke en billig fornøjelse at slå sig ned i den danske hovedstad.

    Det viser en ny opgørelse fra The Economist Intelligence Unit.

    Her indtager København en 8.-plads over verdens dyreste byer. Førstepladsen går til den israelske storby Tel Aviv, mens Paris og Singapore deler andenpladsen foran Zürich.

    Undersøgelsen tager udgangspunkt i priserne på over 200 varer og tjenester i 173 byer - herunder husleje, benzin, transport og dagligvarer.

    Den syriske hovedstad, Damaskus, regnes for at være den billigste by at bo i blandt de 173 byer, mens Irans hovedstad, Teheran, er årets højdespringer. Megabyen er blevet katapulteret 50 pladser op til nummer 29 grundet forsyningsproblemer, varemangel og sanktioner.

  48. I går kl. 16:14

    De praktiserende læger skal coronavaccinere i hele landet

    Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har aftalt, at både børn og voksne kan blive coronavaccineret af egen læge i hele landet.

    Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

    - Målet er at skabe et værdifuldt supplement til vaccination i de regionale vaccinationscentre, så vi kan få ventetider på vaccination ned og skabe en ekstra indgang til vaccination for både børnefamilien og voksne, siger Sundhedsminister Magnus heunicke (S) i meddelelsen.

    Aftaler med samtlige regioner ventes indgået inden udgangen af i dag, så de kan finde sted i løbet af næste uge.

    Allerede i fredags blev der i Region Hovedstaden indgået en aftale med PLO om vaccination i almen praksis, og Region Nordjylland skrev tidligere i dag på Twitter, at deres borgere kunne se frem til det samme.

  49. I går kl. 16:07

    DF-folketingsmedlem støtter Messerschmidts formandsdrømme

    Folketingsmedlem Dennis Flydtkjær melder sig nu med direkte støtte til Morten Messerschmidt, der går efter at blive Dansk Folkepartis næste formand.

    Flydtkjær skriver på Facebook, at han fuldt bakker op om Messerschmidt som formand og Peter Kofod som næstformand – også selv om Morten Messerschmidt har en ankesag ved landsretten efter en byretsdom for svindel med EU-midler. Dennis Flydtkjær sammenligner Messerschmidts sag med statsminister Mette Frederiksens lukning af minkerhvervet.

    - Så kan Dansk Folkeparti også have en formand, som er under anklage for at have brugt 98.000 kroner forkert. Penge, som han ikke har fået nogen som helst personlig vinding af, skriver Dennis Flydtkjær.

    Han understreger, at han gerne vil på hold med Inger Støjberg. Det giver imidlertid ikke mening at drømme om en formand, der ikke er medlem af partiet, skriver D'Fs skatteordfører på Facebook.

  50. I går kl. 16:05

    Politiet fraråder al unødvendig kørsel i Thisted Kommune og på Mors

    Det bliver en eftermiddag, aften og nat med vejr af en kaliber, vi ikke ser hver dag.

    Og i Thisted Kommune og på Mors har kombinationen af sne og blæst nu gjort trafikken så farlig, at politiet fraråder al unødvendig udkørsel. Det har man besluttet i samarbejde med Vejdirektoratet og de kommunale vejmyndigheder, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

    Beskeden kommer på grund af snefald og fygning, skriver politiet.

  51. I går kl. 16:00

    Dansk fly skal være med til at stoppe menneskesmuglere i Den Engelske Kanal

    Et dansk militærfly skal bidrage til at overvåge Den Engelske Kanal, hvor mange migranter i sidste uge druknede under et forsøg på at nå til Storbritannien.

    Flyet skal bidrage til at stoppe menneskesmuglere i farvandet, oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

    Det var planen, at flyet af typen Challenger skulle være indsat i Middelhavet i december.

    Men EU's agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, har anmodet Danmark om i stedet at bidrage over Den Engelske Kanal.

    - Det er vigtigt at stille op, når Frontex har brug for hjælp. Vi så for nylig en forfærdelig hændelse i Den Engelske Kanal, hvor migranter omkom, både børn og voksne, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en skriftlig udtalelse.

Mere fra dr.dk