Nyheder

BILLEDSERIE Derfor er Stevns Klint og Vadehavet enestående naturområder

Overblik

  1. BILLEDSERIE Derfor er Stevns Klint og Vadehavet enestående naturområder
    • Stevns Klint er blevet udpeget som unik verdensarv af UNESCO. (Foto: Conni Davids © DR BRUGERBILLEDER)
    • Enkelte steder rejser klinten sig 41 meter over havet. (Foto: Karsten Hansen © DR København)
    • Mellem Rødvig og Højerup ligger Stevnsfortet, der er hugget ind i klinten.
    • Andre naturområder på UNESCO's liste over verdensarv er blandt andet Grand Canyon og Galapagosøerne. (Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix)
    • En flok får har samlet sig på det pandekageflade land bag digerne syd for Højer ned mod Vadehavet. (Foto: Steffen Ortmann © Scanpix)
    • Vadehavet er ikke bare et enestående naturområde, det er også Danmarks største nationalpark. (Foto: Steffen Ortmann © Scanpix)
    • Vadehavet er et stort spisekammer for de mange millioner trækfugle, der hvert forår og efterår gør stop i området, hvor de kan spise sig mætte i rejer, orme, snegle og muslinger, der hober sig op i vaden. (Foto: Mads Nissen © Scanpix)
    • Det er ikke uvant, at store flokke af trækfugle lægger vejen forbi Vadehavet, når de trækker ind over Danmark. (Foto: Steffen Ortmann © Scanpix)
    1 / 8

    Stevns Klint og Vadehavet rummer noget af Danmarks mest enestående natur, og områderbe har som de første danske banet sig vej til FN's liste over verdens vigtigste naturarv, som udpeges af organisationen UNESCO.

    Med en klint på 12 kilometer, der nogle steder knejser op til 41 meter over havet, er Stevns Klint kommet med i naturens elite. Klinten består af 65 millioner år gamle lag af kridt og flint. I et af de lag finder man fiskeleret, der markerer, hvor de store dinosaurer døde.

    Vegetationen på klinten rummer usædvanlige planter, og området er tilholdssted for både trækkende småfugle og rovfugle som havørne og røde glenter.

    Vadehavet er Danmarks største nationalpark og rummer et rigt plante- og dyreliv. Hvert forår og efter trækker mange millioner fugle ind over Danmark, og gør holdt ved Vadehavet, hvor de kan mæske sig i de store mængder rejer, orme, snegle og muslinger, der lever i vaden.

    Se billeder af de to stykker danske naturarv i billedserien ovenfor.

  2. Lavaflod ødelægger 1.817 bygninger på spansk ø

    FILE PHOTO: Lava flows down behind houses in Los Llanos as the Cumbre Vieja volcano continues to erupt on the Canary Island of La Palma, as seen from Tajuya, Spain, October 13, 2021. REUTERS/Sergio Perez/File Photo (Foto: Sergio perez © Ritzau Scanpix)

    Omkring fire uger efter et vulkanudbrud på øen La Palma strømmer den glohede lava stadig ud. Og den brændende lava har ødelagt i alt 1.817 bygninger siden.

    Det viser en opgørelse lørdag ifølge den spanske tv-station RTVE, skriver ritzau.

    Dermed er der føjet yderligere 269 bygninger til listen, siden den seneste optælling af ødelæggelser blev foretaget.

    Desuden er der siden midnat registreret 40 mindre jordskælv i øens undergrund. Det kraftigste af dem havde en beregnet styrke på 4,6 og lå på 37 kilometers dybde.

    - Jordskælvene tyder på, at udbruddet fortsætter, siger seismolog Eduardo Suarez fra det spanske Nationale Geografiske Institut.

    Der er dog ikke umiddelbart planlagt flere evakueringer, meddeler RTVE.

  3. Ny forskning: Folk med stammen stopper med at stamme, hvis de tror, ingen lytter

    24-årig Emil Bækdahl fra Aarhus har stammet lige så længe, han kan huske. (© Emil Bækdahl)

    - Jeg sidder nogle gange helt fast i ét enkelt ord.

    Sådan lyder det fra 24-årig Emil Bækdahl fra Aarhus. Han har stammet lige så længe, han kan huske.

    - Jeg begynder at stamme, så snart jeg bliver presset. Det kan for eksempel være, når jeg skal tale i telefon med andre, siger han.

    Men han oplever, at stammen forsvinder, hvis han for eksempel sidder alene derhjemme og forbereder et oplæg til arbejdet.

    - Når jeg er alene, forsvinder min stammen. Men når jeg så skal holde oplægget foran andre, så begynder jeg at stamme. Det er meget frustrerende, siger Emil Bækdahl.

    Emil Bækdahl er ikke er alene om at have det på den måde.

    Ny forskning fra blandt andet New York University viser nemlig, at folk der stammer, stopper med at gøre det, hvis de tror, at ingen lytter til dem.

    - Det kan jeg godt genkende. Og det er jo en stor frustration, at jeg kan tale flydende det ene øjeblik, og så snart der så er andre folk i lokalet, så kan jeg ikke, siger Emil Bækdahl og fortsætter:

    - Omvendt så er det positivt at vide, at det faktisk er fysisk muligt at tale flydende, og at det er nogle ting oppe i hovedet, der skal arbejdes på.

    Selvom Emil Bækdahl oplever at tale mere flydende, når folk ikke lytter med, er det, ifølge Stammeforeningen i Danmark, ikke alle stammere, der genkender forskernes pointe.

    Ifølge lektor og talepædagog ved VIA University College i Aarhus Helle Brandt, som i mange år har beskæftiget sig med stammen, underbygger tidligere forskning dog undersøgelsens konklusion.

    - Når kravene til ens kommunikation nedsættes, så stammer man mindre. Det kender vi fra tidligere forskning, der viser, at når børn, der er disponeret for stammen, snakker med dem selv eller med hunden, så stammer de ikke. Men når de indgår i en dialog med forældre, bedsteforældre, større søskende og pædagogisk personale, så ændrer de sproglige krav sig, og stammen kan opstå.

    Forskere har stadig ikke helt styr på, hvorfor nogle mennesker stammer.

    Men de har nogle teorier.

    - Stammen er et fænomen, som ny forskning i dag antager handler om nogle ustabile startsignaler i hjernens komplekse samspil om at generere sprog. Når vi kigger ind i hjernen på mennesker, der stammer, kan vi se, at der foregår noget, som udløser brud i talen, siger Helle Brandt og fortsætter:

    - Nogle gange sker det, hvis ikke man får sovet nok, eller man er stresset. Andre gange sker det, hvis man glæder sig meget til noget, eller man er forventningsfuld.

    Hun forklarer, at der findes forskellige hjælpestrategier, som folk, der stammer, kan bruge. For nogle virker vejrtrækningsøvelser, mens sang virker for andre.

    Der kan være forestillinger om, hvad andre tænker om en. Eller der kan være følelser af at være inkompetent.
    Emil Bækdahl.

    - I venstre hjernehalvdel har vi centre for sprogforståelse og udtryk. Men det at synge eller lave skuespil ligger i højre halvdel af hjernen. Bruger man del af hjernen, vil ordene ofte være mere flydende, hvis man stammer, siger Helle Brandt.

    Hun kunne se en hjælpestrategi for sig, hvor folk, der stammer, forestiller sig, at der ikke er nogen, som lytter med.

    - Det kunne være spændende at eksperimentere med, om man kan frembringe den her forestilling om, at man står og taler til sit eget spejlbillede eller måske sin hund, siger Helle Brandt og fortsætter:

    - Hvis det virker, og man er tryg ved det, så kan man jo bruge det i praksis, når man skal holde en tale på arbejdet eller i skolen.

    Emil Bækdahl, der selv bruger vejrtrækningsøvelser til at styre sin stammen, vil gerne blive klogere på, hvornår han egentlig når grænsen for at begynde at stamme.

    - Vi har haft nogle eksaminer her i coronatiden, som er foregået virtuelt. Der har jeg nogle gange tænkt på, hvor grænsen går fra, at jeg ikke stammer til, at jeg stammer. Hvad sker der eksempelvis, hvis jeg starter et videoopkald, uden at der er andre til stede? Begynder jeg først at stamme, så snart andre kommer på, siger han og fortsætter:

    - Eller hvad nu hvis jeg ikke ved, at der er andre, der hører mig tale under et videomøde? Hvad sker der så med min tale? Man kunne godt undersøge, hvor grænsen går.

    For Emil Bækdahl er det største problem ved at stamme den indre kamp. Der foregår nemlig en masse konflikter inde i hans hoved.

    - Der kan være forestillinger om, hvad andre tænker om en. Eller der kan være følelser af at være inkompetent. Selvom den ydre del af problemet er fysisk hårdt, er det klart den indre del, der fylder mest hos mig. Og det er også den, jeg arbejder mest på at styre, fortsætter han.

  4. Birgitte sælger sin festivalbillet, fordi Northside dropper kødet: 'De kan ikke være det bekendt'

    Birgitte Søby Vagnholm har billet til Northside 2022, men hun vil sælge den, fordi festivalen kun serverer plantebaseret mad.

    Selv om Birgitte Søby Vagnholm har nydt at være på Northside Festival flere gange, så er det slut nu.

    Nyheden om at der fra næste år kun serveres plantebaseret mad i boderne har fået hende til at sætte sine to lørdagsbilletter til salg.

    Northside Festival er et fedt sted at komme til at lære den plantebaserede mad bedre at kende.
    Charlotte Hedegaard Søby

    - Jeg har købt billet til den festival for to år siden, så det jeg købte billet til dengang, er noget andet nu. Det bliver noget, som jeg ikke vil være en del af, siger Birgitte Søby Vagnholm, der bor i Ugelbølle lidt uden for Aarhus.

    Med plantebaseret mad menes "et måltid, der er bygget op omkring planter, og som kan suppleres med en mindre andel animalske fødevarer", som det hedder i den pressemeddelelse, Northside sendte ud i torsdags.

    Det betyder blandt andet, at NorthSide helt fravælger fravalgt kød og fisk, og at der maksimalt vil blive brugt 15 procent ost, æg eller mayonnaise per portion.

    Den populære festival, der har været sat på pause i 2020 og 2021 på grund af corona, har igennem mange år forsøgt at brande sig på bæredygtighed. Blandt andet fjernede de i 2019 engangsplastkrus og salg af vand på flaske.

    Den udvikling har Birgitte Søby Vagnholm fulgt med interesse, og hun støtter også op om den. Men at indføre 100 procent plantebaseret mad i festivalens boder fra den ene dag til den anden er alligevel for meget, mener hun.

    - Det, de gør her, er for meget på én gang. De fratager folk valgfriheden til at være den person, de nu er. Jeg synes ikke, de skal bestemme, hvad jeg skal spise. Jeg er over 60 og følger med tiden, og jeg kan sagtens spise vegetarisk mad, men jeg vil gerne have lov at bestemme selv, hvornår jeg gør det.

    Men det er en enkelt dag eller to i dit liv, og klimaforandringerne skriger på handling fra alle sider?

    - Det er jeg med på, men de kan ikke være det bekendt over for de mennesker, som har været solidariske med dem under nedlukningen. Jeg synes, de burde have sagt, at næste år er halvdelen af boderne med vegetar- eller veganermad, og derefter er det så udelukkende det. De burde have lavet det mere glidende, siger Birgitte Søby Vagnholm:

    - Det er ikke vejen frem at buldre af sted. Det tager noget tid. Det vil det her også gøre. Vi rydder ikke bare op efter en klimakrise på en weekend.

    Charlotte Hedegaard Søby har også været fast deltager på Northside Festival. Hun bakker op om deres omdiskuterede tiltag.

    Charlotte Hedegaard Søby mener, at det er oplagt, at Northside dropper kødet næste år.

    - Jeg synes, det er rigtig fint. Det er jo ikke sådan, at der kun er én festival, man kan besøge. Man kan surfe lidt rundt. Og så er Northside Festival et fedt sted at komme til at lære den plantebaserede mad bedre at kende. Det er optimalt sted at introducere det, siger den 44-årige grafiske designer fra Ulstrup.

    Men er det ikke at fratage folk deres frihed til at vælge selv?

    - Det har jeg selv tygget lidt på. Jeg er meget for frit valg, uanset hvad det gælder. Jeg er lidt delt der, men jeg er alligevel landet på, at det jo ikke er den eneste festival, der findes i Danmark. Vi er ikke afskåret fra at deltage i en festival, hvor du kan få kød, siger Charlotte Hedegaard Søby.

    Hun mener, at situationen med klimaet er så alvorlig, at vi har brug for at blive hjulpet til at træffe nogle valg.

    - Der er nogle ting her i livet, der er for planetens bedste. Vi er nødt til at passe på den, og hvis det er sådan, at vi ikke selv er gode nok til at ændre noget, så kan det være godt nok, at nogen hjælper os lidt, siger Charlotte Hedegaard Søby.

    Northside Festivals sustainability manager, Martin Thim, der er ansvarlig for bæredygtighed på festivalen, står helt fast på beslutningen om at blive 100 procent platebaseret.

    - Vi gør det, fordi vi står midt i en klimakrise, og dér er det her et vigtigt tiltag. Vi vil gerne gå foran og være med til at præge hele vores branche og prøve nye ting af. Jeg håber, folk vil lade sig overraske og tør tage den her rejse sammen med os, siger han.

    Martin Thim er dog ikke overrasket over, at tiltaget har skabt debat:

    - Vi havde selvfølgelig forventet, at der både ville være for og imod. Vi træder jo lidt ind i en værdikamp med det her valg. Vi går jo ikke ud og siger, at folk skal spise plantebaseret i resten af deres liv. Men vi har taget et valg om at blive en plantebaseret festival, siger han.

    Northside Festival afholdes fra 2. - 4. juni 2022.

  5. De største danske atleter bliver hyldet i barndomsklubberne - og du kan være med

    Danmarks Idrætsforbund fylder 125 år, og derfor kårer de 125 atleter til liveshowet 'Den største af de største sportsstjerner' på DR1 lørdag klokken 21. (Foto: Scanpix, Collage: Maria Eriksen Volthers og Line Ettinger Julsgaard) (© DR)

    Når bolden sidder lige i hjørnet af målet eller der bliver sat ny rekord i svømmebassinet, føles det godt i hele kroppen - også selvom man bare er publikum.

    Atleterne bag de vilde sportspræstationer kan opnå stjernestatus, når de gang på gang viser deres værd.

    Op netop sådanne atleter vil Danmarks Idrætsforbund hylde i anledning af deres 125 års fødselsdag.

    - Fælles for de danske topatleter er, at de er rundet af foreningsidræt. Alle de store navne er startet i en klub, hvor sporten i sit udgangspunkt var leg og glæde. Når vi hylder 125 atleter fra de seneste 125 år, er det i virkeligheden også en hyldest til alle de frivillige trænere og alle dem, der får vores foreningsliv til at blive til store fællesskaber.

    Det siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør i Danmarks Idrætsforbund.

    Find et event nær dig på kortet herunder.

    125 atleter modtager i aften DR’s bevægelsesstafet under liveshowet ‘Den største af de største sportsstjerner’. Nu giver de de stafetten videre til foreningslivet.

    DR har sammen med foreningslivet arrangeret events i sportslegendernes barndomsklubber, hvor du kan komme med. Arrangementerne bliver afholdt i løbet af efteråret 2021.

    Om du allerede dyrker masser af sport eller ønsker at komme i gang, får du nu mulighed for at træde i sportslegendernes fodspor.

    Det betyder, at du kan komme ud spille håndbold, der hvor for eksempel Mikkel Hansen startede karrieren.

    - Når man dyrker idræt i en forening, kan man forvente, at have det sjovt i form af leg og fysisk aktivitet. Og så får man nok først og fremmest gode venner i foreningslivet, siger Morten Mølholm Hansen.

    Bagsværd: Fodbold, håndbold og basketball, Akademisk Boldklub (AB), Hylder Knud Lundberg, Dato kommer.

    Brovst: Brovst Speedway Club, Hylder Hans Nielsen, 21. november kl. 11-15.

    Brønshøj: Cykling, Arbejdernes Bicykle Club, Hylder Ole Ritter, Dato kommer.

    Esbjerg: Triatlon, Esbjerg tri- og mulitsport, Hylder Camilla Pedersen, Dato kommer.

    Speedway, Esbjerg motorsport, Hylder Erik Gundersen, Dato kommer.

    Fredensborg: Roning, Fredensborg Roklub, Hylder Rasmus Quist, 21. november kl. 10 - 12.

    Frederiksberg: Kørestolsrace, Parasport Frederiksberg, Hylder Connie Hansen, Dato kommer.

    Svømning, Hovedstadens Svømmeklub, Hylder Else Jacobsen, Dato kommer.

    Svømning, Dansk Kvindegymnastik Forening med Hovedstadens svømmeklub, Hylder Inge Sørensen, Dato kommer.

    Svømning, Dansk Kvindegymnastik Forening med Hovedstadens svømmeklub, Hylder Karen Margrethe Harup, Dato kommer.

    Udspring, Kvindelig Idrætsforening (KI), Hylder Stefanie Fryland-Clausen, Dato kommer.

    Parasport, Parasport Frederiksberg, Hylder Jackie Christiansen, Connie Hansen og John Petersson, 30. oktober 10 - 14.

    Håndbold: BK Ydun, Hylder Kasper Hvidt, 13. november kl. 10 - 14.

    Frederikshavn: Fodbold, Frederikshavn Forenede Idrætsklubber, Hylder Harald Nielsen, 5. februar 2022 kl. 11.

    Gentofte: Cykling, Société Bic, Hylder Leif Mortensen, Dato kommer.

    Badminton, Gentofte Badminton Klub, Hylder Tonny Ahm, Dato kommer.

    Cykling, Ordrup Cyckle klub, Hylder Willy Falck Hansen, Dato kommer.

    Dressur, Sportsrideklubben København, Hylder Lis Hartel, 5. december kl. 14.30 - 16.

    Cykling, Ordrup Cykle Club, Hylder Erwin Schrader, 29. oktober kl. 15-18 og 30. oktober kl. 12-15 og 1.november kl. 9-10.

    Badminton, Gentofte Badminton Klub, Hylder Morten Frost, 27. november kl. 11 - 15.

    Cykling, Gentofte Ordrupbanen Hylder Henry Hansen, 15. januar kl. 19.

    Hellerup: Sejlsport, Hellerup Sejlklub Hylder, Ole Berntsen, Dato kommer.

    Sejlsport, Hellerup Sejlklub, Hylder Paul Elvstrøm, Dato kommer.

    Sejlsport, Kongelig Dansk Yatchklub, Hylder Poul Richard Høj Jensen, 29. oktober

    Helsinge: Badminton, Helsinge Badminton, Hylder Poul-Erik Høyer, Dato kommer.

    Helsingør: Håndbold, Helsingør Håndbold, Hylder Jørgen Petersen, Dato kommer.

    Håndbold, Helsingør IF, Hylder Mikkel Hansen, Dato kommer.

    Svømning, Helsingør Svømmeklub, Hylder Ragnhild Hveger, Dato kommer.

    Herning: Atlatik, Herning GF, Hylder Niels Holst-Sørensen, Dato kommer.

    Badminton, Herning Badminton Klub, Hylder Thomas Lund, Dato kommer.

    Holbæk: Fodbold, Holbæk Bold og Idrætsforening, Hylder Susanne Augustesen, Dato kommer.

    Cykling, Holbæk Cykelklub, Hylder Mads Pedersen, 26. december.

    Holstebro: Kajak Kajakklubben, Paggaj Hylder Erik Hansen, Dato kommer.

    Holsted: Speedway, Holsted Speedway Klub, Hylder Nicki Pedersen, 24. april kl. 11.

    Horsens: Boksning, Horsens Atletikklub, Hylder Thyge Pedersen, Dato kommer.

    Humlebæk: Sportsdans, Humlebæk Biograf, Hylder Hans-Henrik Laxholm, Dato kommer.

    Sportsdans, Humle Bio, Hylder Anne-Margrethe Laxholm, 22. april 2022.

    Hvidovre: Cykling, Hvidovre Cykel Klub, Hylder Niels Freborg, Kay Werner og Dan Frost, Dato kommer.

    Curling, Hvidovre Curling Club, Hylder Helena Blach-Lavrsen, 14. november kl. 10-13.

    Højbjerg: Badminton, Højbjerg Badminton Klub, Hylder Camilla Martin, Dato kommer.

    Sportsdans, Dance Academy Laxholm, Hylder Anne-Magrethe Laxholm, 24. november.

    Ikast: Fodbold, Tulstrup-Faurholt IK, Hylder Pernille Harder, Dato kommer.

    Kolding: Fodbold, Kolding Boldklub, Hylder Lone Smidt-Nielsen, 30. oktober kl. 14 - 19.

    Kongens Lyngby: Kano, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub, Hylder Arne Nielsson, Dato kommer.

    Kano, Nybro-Furå Kano- & Kajakklub, Hylder Christian Frederiksen, 7. november kl. 10.

    Svømning, Lyngby Svømmeklub, Hylder Jeanette Ottesen, 17. november kl. 17 - 20.

    Tennis, Lyngby Tennisklub, Hylder Kurt Nielsen, 11. december, kl. 12 - 15.

    Bueskydning, Lyngby Bueskyttelaug, Hylder Einar Tang-Holbek, 1. november.

    København: Atletik, KIF Atletik, Hylder Gunnar Nielsen, 29. oktober, kl. 15-18 og 30. oktober kl. 12-15 og 1.november kl. 9-10

    Badminton, Københavns Badminton Klub, Hylder Finn Kobberø, Dato kommer.

    Fodbold, BK Frem, Hylder Pauli Jørgensen, Dato kommer.

    Fægtning, Salle d'armes Mahaut, Hylder Ellen Osiier, 14. november.

    Fægtning, Salle d'armes Mahaut, Hylder Ivan Osiier, Dato kommer.

    Håndbold, KFUM København, Hylder Niklas Landin, 5. december.

    Skydning, Københavns Flugtskytte Klub, Hylder Kjeld Rasmussen, Dato kommer.

    Skydning, Kjøbenhavns Skytteforening, Hylder Lars Jørgen Madsen, Dato kommer.

    Fodbold, Boldklubben FREM, Hylder John Hansen, Dato kommer.

    Roning, Danske Studenters Roklub (DSR), Hylder Eskild Ebbesen, Dato kommer.

    Boksning, Idrætsklubben af 1899, Hylder Johnny Bredahl, Dato kommer.

    Fægtning, Fægteklubben Trekanten, Hylder Karen Lachmann, Dato kommer.

    Boksning, Bokseklubben Sparta, Hylder Knud Larsen, 9. december kl. 12 - 16.

    Badminton, Københavns Badminton Klub, Hylder Erland Kops, 31. november.

    Boksning, Idrætsklubben af 1899 på Østerbro, Hylder Johnny Bredahl, 27. november kl. 13.

    Fægtning, atlatik, håndbold, skydning, Københavns idærtsforening, Hylder Holger Nielsen, 21. november kl. 11-15.

    Atlatik, KIF Atletik, Hylder Wilson Kipkater, 21. november kl. 11-15.

    Vægtløftning, IK99 Vægtløftning Klub, Hylder Svend Olsen,12. november, kl. 17 og 13. november kl. 11.

    Vægtløftning, atlatik, gymnastik, IK99 Vægtløftning klub, Hylder Viggo Jensen, 12. november kl. 17 og 13. november kl. 11.

    Lillerød: Svømning, Sigma Swim Allerød, Hylder Lotte Friis, 12. december.

    Nakskov: Svømning, Nakskov svømmeklub, Hylder Mette Jacobsen, 5. december kl.10-12.

    Nykøbing Falster: Roning, Nykøbing Falster Roklub, Hylder Mads Rasmussen, 23. oktober kl. 9-12.

    Nørager: Motorsport, Motorsport Nordjylland, Nysum Banen, Hylder Tom Kristensen, maj 2022.

    Nørresundby: Boksning, Lindholm Bokseklub (BK), Hylder Jørgen Hansen, 7. november kl. 10 - 16.

    Odense: Svømning. Svømmeklubben FREM, Hylder Rikke Møller Pedersen, Dato kommer.

    Håndbold, IF Stjernen, Hylder Anja Andersen, 6. nov kl. 11-13.

    Cykling, Cykling Odense, Hylder Thorvald Ellegaard, 27. november kl. 11 - 15.

    Badminton, Odense Badminton Klub, Hylder Viktor Axelsen, 11. december kl. 10.

    Cykling, Odense Cykling, Hylder Lasse Norman Hansen, Dato kommer.

    Randers: Kajak, Kano og Kajakklubben Gudenaa, Hylder Karen Hoff, Dato kommer.

    Håndbold, Hornbæk SF, Hylder Janne Kolling, 14. november.

    Ringsted: Roning, Ringsted Ro- og Kajakklub, Hylder Thomas Ebert, Dato kommer.

    Risskov: Håndbold, Vejlby-Risskov Idrætsklub, Hylder Karin Mortensen, Dato kommer.

    Roskilde: Bordtennis, Roskilde Bordtennis, Hylder Michael Maze, 12. december.

    Rødovre: Ishockey, Rødovre Skøjte & Ishockey Klub, Hylder Lars Eller, Dato kommer.

    Sommersted: Orienteringsløb, Orienteringsklubben HTF, Hylder Maja Alm, Dato kommer.

    Sorø: Roning, Sorø Roklub, Hylder Richard Olsen, 30. oktober kl. 12 - 15.

    Søborg: Fodbold, Høje Gladsaxe Idrætsforening, Hylder Peter Schmeichel, 20. november kl. 13-15.

    Svømning, Gladsaxe Svømmehal, Hylder Pernille Blume, 18. november.

    Sønderborg: Håndbold, Vidar Sønderborg, Hylder Lars Christiansen, Dato kommer.

    Vallensbæk: Dressur, Sportsrideklubben Vallensbæk, Hylder Anne Grete Törnblad, 7. nov kl. 10-18.

    Vanløse: Fodbold, Vanløse Idrætsforening (Brøndby IF), Hylder Michael Laudrup, Dato kommer.

    Fodbold, Vanløse IF, Hylder Preben Elkjær, Dato kommer.

    Viborg: Håndbold, Viborg HK, Hylder Anette Hoffmann, Dato kommer.

    Virum: Håndbold, Virum-Sorgenfri Håndboldklub, Hylder Camilla Andersen, 7. maj kl. 13 - 17.

    Vordingborg: Fodbold, Vordingborg IF, Hylder Morten Olsen, Dato kommer.

    Aalborg: Boksning, AK Jyden, Hylder Hans Nielsen, Dato kommer.

    Atletik, Aalborg AM (Atletik og Motion), Hylder Joachim B. Olsen, Dato kommer.

    Para-bordtennis, I. H. Aalborg, Hylder Peter Rosenmeier, Dato kommer.

    Badminton, GUG Badminton Aalborg, Hylder Peter Gade, 9. november kl. 17.

    Amerikansk fodbold, AaB 89ers, Hylder Morten Andersen, 25. november kl. 15 - 18.

    Aarhus: Cykling, Aarhus Cykel klub, Hylder Kay Werner, Dato kommer.

    Cykling, Aarhus Baneklub, Hylder Niels Fredborg, Dato kommer.

    Atlatik, Aarhus 1900 Atletik og Løb, Hylder Sara Slott Petersen, Dato kommer.

    Atletik, Aarhus Fremad Atletik, Hylder Jesper Tørring, 7. maj 2022 kl. 17.

  6. Tryl sæsonens æbler om til lækker drik ... du bliver nærmest høj af det

    (Foto: Illustration: Nicolai Bruun © DR)

    De fleste af os har nok smagt en hjemmelavet æblekage eller drukket et glas friskpresset æblemost.

    Eller bare gnasket et sprødt, sødt og syrligt æble plukket direkte fra et af de mange æbletræer, der netop nu bugner med lækker frugt.

    Men har du nogensinde overvejet at brygge din egen cider?

    Hvis svaret er nej, er det måske, fordi du tænker, det er for besværligt, dyrt eller måske bare umuligt at lave derhjemme.

    En cider af almindelige haveæbler og uden tilsat sukker vil have en alkoholprocent på mellem fem og syv procent. (Foto: André Spange Nabulsi © André Spange Nabulsi)

    Den undskyldning holder dog ikke, mener kok og cider-entusiast, André Spange Nabulsi. Han er forfatter til bryggebogen 'Cider & Frugtvin', som introducerer nybegyndere for frugtbryggeriets hemmeligheder.

    - Hvis man kigger sig selv i spejlet og tænker, at det er lidt for svært at gå i gang med at brygge cider selv, så skal man kigge sig selv i spejlet igen, siger han med et smil.

    - Alle kan lære det!

    André Spange Nabulsis interesse for at omdanne frugt til syrlige, alkoholiske drikke begyndte, da han fandt ud af, at der ikke fandtes særligt meget brugbar viden på området. I hvert fald ikke formidlet på dansk.

    Derfor satte han sig for at knække koden til ciderens forunderlige verden. Da han cirka to år senere stod med sin første rigtigt vellykkede cider, fik han en følelse af at have åbnet en dør til en ukendt verden.

    - Det var helt vildt! Rigtig mange af de ting, vi går og nyder i hverdagen, er lidt omgærdede af en mystik, vi ikke helt forstår. Så når man drikker sin første cider, føler man lidt, at der er et slør af mystik, der bliver fjernet, siger han.

    Men André Spange Nabulsi brygger ikke bare cider for smagens skyld.

    Der er nemlig mange andre grunde til at bruge efterårets æbler til netop den alkoholiske frugtdrik.

    - Jeg tror, de fleste, der laver cider, vil få en "aha"-oplevelse og tænke: Var det bare det? Er det bare det, de gør inde på fabrikken?, siger André Spange Nabulsi, der er kok og har skrevet flere kogebøger. (Foto: Martin Kay Hansen © Martin Kay Photography)

    Ifølge André Spange Nabulsi er cider-brygning den perfekte fælles aktivitet, uanset om du er en børnefamilie, et nabofælleskab eller bare en flok gode venner.

    - Det lægger utroligt meget op til, at man er fælles om det med sine naboer eller venner. Man kan jo købe en saftpresser og et bryggesæt sammen og så arrangere en dag, hvor man samler æbler og brygger sammen.

    - Og når det så er klar til at drikke, passer det jo nok med, at man har en sommerfest næste år, hvor man kan sidde og drikke det, siger han.

    Selv har André Spange Nabulsi sine børn med i hele bryggeprocessen og anser det som en familieaktivitet, der tilfører værdi i hverdagen.

    Børnene får lov at nyde den rene æblemost, mens André Spange Nabulsi kan høste frugterne af efterårets ciderbrygning hele året rundt – og selvom ciderbrygningen reelt set kan klares på en enkelt hyggelig efterårsdag, er den efterfølgende lagringstid en proces, der bare bliver ved med at give, mener han.

    Går du i gang med at lave din egen cider, vil du opleve, at det kan være svært at holde nallerne fra de gyldne flasker.

    Men cideren skal gære i 14 dage, før den hældes på flaske, og derefter skal den optimalt set helst lagre i et års tid, før den når sit fulde potentiale.

    André Spange Nabulsi sammenligner cider-brygning med brødbagning. - Den gær, du køber i supermarkedet, er funktionsmæssigt lig med bryggegær. Der udvikles også alkohol i en brøddej, der står og hæver. Helt indtil du tager dejen og bager den, er det samme proces, der sker i brødet som i cideren. I princippet kunne man tage en bagegær og lave cider på – det fraråder jeg af den ene årsag, at forskellige gærtyper giver forskellig smag. (Foto: André Spange Nabulsi © André Spange Nabulsi)

    Alligevel er det at kunne åbne flasker løbende og opleve ciderens udvikling over året noget, du ikke må snyde dig selv for – særligt i begyndelsen af din cider-karriere.

    - Man har måske først smagt på den efter 14 dage, hvor den er utroligt sur. Men det er faktisk fuldstændigt lige meget på det tidspunkt, for man er stadig høj over, at man har fået det her til at lykkes.

    - Efter seks måneder er det så ikke længere surt, men tørt, for så begynder smagene at komme tilbage... Og så lige pludseligt åbner man "den der sure cider" igen, og så er den blevet rund i smagen og smager helt anderledes og dejligt, siger han.

    - Historisk set har der været gæret frugtvin siden stenalderen – og det er jo, fordi processen er så nem.
    André Spange Nabulsi, kok og cider-entusiast

    Han forklarer, at hjemmebrygget cider ikke bliver lige så sød som supermarkedsvarianterne, men den vil derimod være tør i smagen – næsten som en meget tør hvidvin.

    - Det er lidt ligesom en fin, fransk vin, der har ligget i en støvet kælder i lang tid. Den udvikling, lagringen giver, kan både være god og dårlig. For det meste er den god. Og i den udvikling bliver noget af den syre nedbrudt og holdt tilbage, og så begynder den gode aroma at komme frem fra æblerne.

    Hvis du drømmer om at servere din egen cider til vennerne næste sommer, er det faktisk slet ikke så utopisk en tanke, som du måske tror.

    Du har måske hørt, at ølbrygning kræver vildt fokus på detalje, præcise mål og stringent overholdelse af faste opskrifter. Det gælder ikke for cider, hvor man i langt højere grad kan sjusse sig frem og erstatte frugten med alternativer eller justere på mængderne, fortæller André Spange Nabulsi.

    - Hvis du har noget frugtsaft, skal du bare kigge på det, og så bliver det til vin.

    Det er måske en sandhed med moderationer, for det kræver selvfølgelig tid, udstyr og fokus at lave cider. Men han slår fast, at det ikke er noget, man skal være bekymret for at kaste sig ud i.

    - Historisk set har der været gæret frugtvin siden stenalderen – og det er jo, fordi processen er så nem, siger han.

    Når det gælder udstyr, behøver man da heller ikke gå all in på dyre frugtpressere fra starten.

    Man kan starte hjemme i køkkenet med en juicer og det mest skrabede bryggesæt, du kan finde. Det har reelt set ikke den store forskel på den færdige cider.

    - Det handler egentlig bare om, hvor meget man vil styre processen, og hvilken sværhedsgrad, man vil sætte for sig selv, siger han.

    Har du fået cider på hjernen, så hjælper André Spange Nabulsi dig i gang med bryggeriet her med en tjekliste, inden du skal i gang. Nedenunder finder du hans opskrift på en enkel nybegyndercider.

  7. Antallet af RS-smittede falder

    For fjerde uge i træk er der færre RS-smittede end ugen før.

    848 personer blev i sidste uge konstateret smittet. Ugen før var det 1002.

    Tallet er dog stadig tre til fire gange højere end normalt ifølge Statens Serum Institut.

    Virusset giver milde forkølelseslignende symptomer, men kan især hos spædbørn give alvorlig sygdom.

  8. Russerne vil ikke lade sig vaccinere: Runder 1.000 coronadødsfald på ét døgn

    For første gang under coronaepidemien har Rusland registrereret over 1.000 coronarelaterede dødsfald på ét døgn.

    - Med en situationen, hvor smitten stiger, er det vigtigt at blive ved med at forklare folk, at de bliver nødt til at blive vaccineret, siger Dmitry Peskov, en talsmand for den russiske regering, ifølge BBC.

    - Det er virkelig uansvarligt ikke at blive vaccineret. Det koster liv, siger han.

    Blot en tredjedel af befolkningen i Rusland har fået et stik med coronavaccine. Over 220.000 russere har mistet livet efter smitte med coronavirus.

  9. De danske badmintonherrer misser finalen i Thomas Cup

    De danske badmintonherrer taber semifinalen i Thomas Cup, VM for herrelandshold, med 1-3 til Indonesien.

    De misser derfor finalen og må nøjes med bronze i turneringen, der afholdes på hjemmebane i Aarhus.

    Det startede ellers godt i dagens første opgør, hvor det blev til en sikker sejr til Viktor Axelsen.

    Derefter blev det til nederlag til doublen Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen, singlespilleren Anders Antonsen og doublen Mathias Christiansen og Frederik Søgaard.

    Indonesien skal møde Kina i finalen, der spilles søndag.

  10. For et år siden blev skolelærer halshugget for at vise en muhammedtegning - så hvor står Frankrig i dag?

    Samuel Paty var en vellidt lærer, der underviste i historie og geografi på skolen College de Conflans-Sainte-Honorine nordvest for Paris. (Foto: Alain Jocard © Ritzau Scanpix)

    I dag er det et år siden, at den franske skolelærer Samuel Paty blev halshugget på åben gade i en forstad til Paris, fordi han havde vist muhammedtegninger i sin undervisning.

    Derfor bliver han i dag mindet på tværs af Frankrig.

    De første mindehøjtideligheder fandt sted i går, hvor skoler over hele landet mindedes den dræbte lærer, mens præsident Macron her til eftermiddag tog imod Samuel Patys forældre i Élyséepalæet.

    Desuden er det blevet offentliggjort, at en plads tæt på Sorbonne Université i Paris kommer til at bære Patys navn.

    • (ARKIV) Samuel Paty blev halshugget på åben gade på vej hjem fra arbejde. Mordet blev begået af en 18-årig radikaliseret flygtning fra Tjetjenien, der efterfølgende blev skudt af politiet. (Foto: Charles platiau © Ritzau Scanpix)
    • Drabet rystede Frankrig og sendte tusindvis af borgere på gaden på tværs af hele landet. (Foto: Charles platiau © Ritzau Scanpix)
    • Den franske premierminister, Jean Castex, præsenterede i dag en mindetavle til ære for Samuel Paty. (Foto: Julien de Rosa © Ritzau Scanpix)
    • Lokale kunne i dag mindes skolelæreren ved en ceremoni i Eragny-sur-Oise i det nordøstlige Paris. (Foto: Alain Jocard © Ritzau Scanpix)
    • Skoler på tværs af Frankrig valgte i går at mindes Samuel Paty. (Foto: Philippe Desmazes © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Drabet på skolelæreren har dog affødt meget mere end blot mindeord og kransenedlæggelser. Den brutale handling har nemlig i høj grad påvirket det franske skolevæsen.

    - Det har betydet enormt meget for de franske læreres måde at undervise på, fortæller Stéphanie Surrugue, international korrespondent hos DR.

    - For det første er der mange af Frankrigs lærere, der har været bange for at vende tilbage på arbejde efter begivenhederne sidste år, siger hun.

    - Og så er der flere, der anonymt fortæller til den franske presse, at de er ekstremt varsomme med, hvad det er, de vælger at undervise i, fordi de frygter repressalier og ikke vil puste til ilden, som de siger.

    Men mens flere lærere har indført selvcensur, så har den franske regering forsøgt at sætte endnu større fokus på ytringsfrihed, fortæller Stéphanie Surrugue.

    Ytringsfrihed kom allerede på de franske elevers skoleskema i 2015 i kølvandet på de store terrorangreb i Paris på blandt andet satiremagasinet Charlie Hebdo og spillestedet Bataclan.

    Vi har set undersøgelser i Danmark, hvor lærere og undervisere siger, at der er emner, de ikke tør undervise i. Så det her er altså også aktuelt i Danmark.
    Nina Palesa Bonde, medstifter af Gruppen Paty

    Men efter drabet på Samuel Paty sidste år valgte den franske undervisningsminister, Jean-Michel Blanquer, at ytringsfrihed skulle fylde endnu mere i de franske elevers skoleskemaer.

    - Det kom simpelthen højere op og står mere centralt i undervisningen som et specifikt emne, hvor målet er at styrke det franske demokrati og elevernes forståelse af, at Frankrig er et sekulært (stat og tro er adskilt, red.) og ikke et religiøst samfund, fortæller korrespondenten.

    Derfor har det franske undervisningsministerium blandt andet fået produceret en "republikansk guide", som de franske skoler har adgang til samt plakater, som forklarer betydningen af sekularisme, beretter mediet RFI.

    Den franske premierminister, Jean Castex, sagde i dag, at drabet på Samuel Paty havde mærket hele Frankrig. Samtidig slog han fast, at den franske folkeskole er sekulær:

    Som reaktion på drabet varslede præsident Macron i oktober sidste år også et opgør med de muslimske parallelsamfund i Frankrig.

    - Det er et opgør, der stadig er i fuld gang, for der er mange eksempler på, at der er mindre grupper i Frankrig, hvor sharia-lovgivning bliver vægtet højere, end det man kalder republikkens lovgivning, og det er altså en kamp, der fortsætter, siger Stéphanie Surrugue, der siger, at den allerede fylder i den franske præsidentvalgkamp, der bliver afgjort til april næste år.

    Det er ikke kun i Frankrig, at man har markeret årsdagen.

    Den danske støttegruppe Gruppen Paty afholdt her til eftermiddag en mindehøjtidelighed med kransenedlæggelse foran den franske ambassade på Kongens Nytorv i København.

    Nina Palesa Bonde, der er medstifter af gruppen, mener ikke, at det alene er en fransk kamp at slås for ytringsfriheden i skolerne.

    Den er ligeså vigtig i de danske klasselokaler.

    - Vi har set undersøgelser i Danmark, hvor lærere og undervisere siger, at der er emner, de ikke tør undervise i. Så det her er altså også aktuelt i Danmark.

    - Derfor er vores budskab, at alle skolelærere og undervisere i Danmark skal kunne undervise frit uden at være bange for at modtage trusler, siger Nina Palesa Bonde.

    Drabet på Samuel Paty sendte sidste år chokbølger gennem lærerstanden i Danmark og antændte en ophedet samfundsdebat om undervisning i muhammedtegningerne.

    Nina Palesa Bonde, der også er formand for Dommerfuldmægtigforeningen, mener, at det har afgørende samfundsmæssig betydning, at lærerne kan undervise uden at frygte konsekvenser.

    - Vores skolelærere og underviser danner og uddanner alle børn i Danmark. Og når vi møder hinanden ude i samfundet, så skal vi have lært at enes uden at bruge vold, når vi er uenige.

  11. Chancen for at overleve et hjertestop er nu lige stor på landet og i byerne

    Hvert år falder 5.400 danskere om med hjertestop uden for hospitalerne i Danmark. Her kan hjertestartere spille en afgørende rolle. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Når man falder om med et hjertestop, er der forskel på hvor hurtigt ambulancen kan være fremme, alt afhængig af hvor i landet man bor.

    Men nye tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at der ikke er nævneværdig forskel på at overleve et hjertestop på landet eller i byen, selvom der er forskel på, hvor hurtigt ambulancen kommer frem.

    - Vi kan se, at selvom responstiden er en lille smule længere på landet, så er der ikke nogen forskel i overlevelse, siger Christian Bundgaard Ringgren, der er læge og forsker på hjertemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital og står bag undersøgelsen.

    - Det skyldes med overvejende sandsynlighed, at der er nogle frivillige, der træder til og giver en rigtig god livreddende førstehjælp, inden ambulancen kommer.

    Vi kan se at selvom responstiden er en lille smule længere på landet, så er der ikke nogen forskel i overlevelse
    Christian Bundgaard Ringgren, læge og forsker ved Aalborg Universitetshospital

    Han bakkes op af Frederik Folke, der er overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital, professor ved Københavns Universitet og forskningsleder ved Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

    - I dag har vi mulighed for struktureret og systematisk at alarmere folk, der er i nærheden af et hjertestop, også i tyndtbefolkede områder.

    Det er nemlig afgørende for muligheden for at overleve et hjertestop, at der bliver igangsat førstehjælp hurtigst muligt.

    - Hvis man bor et sted, hvor ambulancen ikke kan komme hurtigt nok frem, så er det altafgørende, at borgere træder til og starter førstehjælpen, indtil den professionelle hjælp kommer frem, siger Frederik Folke.

    Og en af dem, der får besked, hvis der er et hjertestop i lokalområdet, er Anne van der Molen.

    Hun er sygeplejerske og bor i Nørager i Nordjylland - en by med godt og vel 1.000 indbyggere, hvor ambulancer ikke altid er lige i nærheden.

    Anne van der Molen har været hjerteløber siden november 2019 og har været ude til i alt ni hjertestop.

    Siden november 2019 har Anne van der Molen været hjerteløber gennem TrygFonden, og hun er blevet kaldt ud i alt ni gange, hvor borgere i lokalområdet er faldet om med hjertestop.

    En af de allerførste gange, alarmen gik på hendes telefon, var klokken lidt i elleve om aftenen. Anne var fremme på stedet indenfor to minutter og begyndte straks hjerte-lungeredning.

    Kort efter kom der endnu en hjerteløber til med en hjertestarter, og i næsten 15 minutter skiftedes de to til at lave hjerte-lungeredning indtil ambulancen kom frem.

    - Vi bor i en lille by, og vi har heldigvis ofte ambulancer i området, men hvis det ikke er tilfældet, så skal man til Aalborg, og det er godt 15-20 minutter på motorvej, siger hun.

    - Hvis vi ikke var kommet frem, så tror jeg desværre, at det havde haft en anden udgang, for det gør en kæmpe forskel, om man starter førstehjælp efter to minutter eller efter 15 minutter.

    Anne van der Molen oplever, at hjerteløberne betyder meget for trygheden i lokalområdet, og hun har mærket en stigende interesse de seneste år, så der i dag er 9-10 hjerteløbere i Nørager.

    - Jeg synes, det er helt fantastisk at vi er nået dertil, hvor hjælpen ikke er langt væk, uanset hvor man bor, siger hun.

    Gunnar Gislason, der er forskningschef hos Hjerteforeningen, mener, at de nye tal fra Dansk Hjertestopregister grundlæggende er positivt nyt.

    Men han mener også, at der er brug for en mere systematisk udbredelse af hjertestartere for at forbedre overlevelsen yderligere fremover.

    - Det er vigtig, at det offentlige træder til, for det er en offentlig opgave, at udbredningen af hjertestartere sker mere systematisk landet over.

    - Lige nu er det meget båret af private initiativer, firmaer, civilsamfundet og organisationer at udbrede hjertestartere, men det offentlige har også en kæmpestor rolle, siger Gunnar Gislason.

  12. DR-serie lærte unge om sugardating – derfor skal medierne huske deres ansvar

    (Foto: (arkivfoto) Scanpix. Bearbejdet af Nathalie Nystad)

    Vi er på et luksuriøst hotelværelse i indre København. Det er tidlig morgen. Dynerne i sengen er kridhvide, og i den brede vindueskarm sidder Gina Jaqueline og ryger en lyserød cigaret. Hun filmer udsigten over Kongens Nytorv på sin iPhone.

    Da hun forlader hotellet, er der betalt for det hele.

    - Jeg dater rige mænd, og de sørger for, at jeg ikke skal mangle noget, siger hun.

    Sådan foregår en af scenerne i DR3-serien ”En sugardaters fortællinger” fra 2017, som tager os med ind i Gina Jaquelines lyserøde sugardating-univers.

    Serien var med til at lære os om sugardating – i nogle tilfælde har den endda inspireret unge til at oprettet en profil på forskellige danske sugardatinghjemmesider, fortæller to eksperter.

    Betyder det, at medierne har et ansvar? Ja, lyder det fra Christian Groes. Han er kønsforsker og lektor på Roskilde Universitet. Og så er han projektleder på et stort forskningsprojekt om sugardating.

    - Unge nævner dokumentaren som inspiration. Den har gjort dem opmærksomme på at sugardating findes. Antallet af folk, der sugardater, er vokset helt kolossalt de seneste år – både i takt med internettets udbredelse, men også i takt med at medierne dækker det mere massivt, siger han.

    Unge nævner dokumentaren som inspiration. Antallet af folk der sugardater er vokset helt kolossalt de seneste år.
    Christian Groes, kønsforsker på Roskilde Universitet

    Men oplevelsen stemmer ifølge Christian Groes ikke altid overens med forventningen. I serien får Gina Jaqueline ofte gaver og en ny iPhone. De kvinder, han har talt med, siger, at mændene ofte ser sugardating som prostitution, mens de ofte selv ser det som en slags dating, når de starter.

    Der er er altså stor forskel på, hvilke forventninger brugerne inde på de her sugardating-sites har.

    - Og det er klart, at når de har forskellige forventninger, går det galt, og så er der nogle, der får sine grænser overskredet, siger han.

    Derfor mener han, at medierne især har et stort ansvar for at sikre, at vi taler om sugardating på en nuanceret måde, så alle, der overvejer at oprette en bruger, ved, hvad det er for en verden, de møder.

    Hvis det stod til mig, skulle det slet ikke findes. Jeg tror godt, at der er nogle, der kan holde til det i større grad end andre, men man kommer ikke ud af det der, uden at det har sat spor i en.
    "Sofie"

    - Det vigtigste er, at vi hører fra så mange unge som muligt. Uden filter. Uden at man prøver at lave en bestemt historie i sin formidling. Det er vigtigt at høre fra de unge selv og fra så mange forskellige unge som muligt, siger han.

    Mads Høg er teamleder i RedenUng, som rådgiver unge om sex og sugardating. Han er enig i, at det er mediernes ansvar at sikre en nuanceret debat om emnet, men han slår også en ting helt fast:

    - Selvom DR3-dokumentaren kan have været med til at åbne manges øjne for det her sugardating-koncept, så er unge bestemt ikke dumme. Jeg tvivler på, at de ikke har tænkt over konsekvenserne ved sugardating overhovedet, siger han.

    I den forgangne uge har DR Nyheder kunnet fortælle flere historier om sugardatingsites, som både indeholder sexannoncer, og som ikke kontrollerer, at mindreårige bruger deres platforme.

    Historierne bygger på en gennemgang af hundredvis af profiltekster på to dansksprogede sugardating-sites.

    De mænd, der går ind på hjemmesiderne, tror, de går ind ad en dør til et bordel, mens kvinderne tror, de går ind ad en dør til en date som skal være sjov og spændende og hyggelig.
    Christian Groes, kønsforsker på Roskilde Universitet

    Og flere af de tekster, DR Nyheder har fundet, ligner prostitutionsannoncer, lyder det fra flere eksperter.

    I en stikprøve fandt DR Nyheder desuden otte profiltekster på sugardating.dk, hvor personen bag tydeligt skriver, at han eller hun er enten 17, 16 eller 15 år. Én skriver endda: ’Jeg er 13 år’.

    21-årige ”Sofie” har også delt sin historie. Hun blev inspireret til at oprette en profil på et sugardating-site som 17-årig, fordi hun havde set DR3’s dokumentarserie.

    - Det var efter serien om Gina Jaqueline, hvor jeg også har fulgt hendes instagram, og set hvordan hun har levet et glamourøst liv, fortæller hun.

    Fordi Sofies oplevelser har haft store konsekvenser for hende, optræder hun anonymt i denne artikel. Redaktionen er bekendt med Sofies rigtige navn.

    Sofie mener, at det er helt nødvendigt også at fortælle om bagsiderne ved sugardating. I dag er hendes holdning til sugardating helt klar.

    - Hvis det stod til mig, skulle det slet ikke findes. Jeg tror godt, nogle kan holde til det i større grad end andre, men man kommer ikke ud af sugardating, uden at det har sat spor i en. Det tror jeg simpelthen ikke på, siger hun.

    DR Nyheder ville gerne have spurgt DR3, hvordan de forholder sig til det, som eksperterne og Sofie siger.

    Det har ikke været muligt at lave et interview, men ledende redaktionschef, Malene Birkebæk, skriver i et skriftligt svar, at pointen med DR3’s serier er at behandle et fænomen, som findes i de unges verden og starte en debat – uden at fordømme eller forherlige.

    - Det er selvfølgelig en hårfin balance, der kan være flere holdninger til, om vi rammer 100 procent. Uanset hvad, er ambitionen altid at præsentere seerne for relevante og hudløst ærlige fortællinger og de for- og bagsider, der hører med, skriver Malene Birkebæk.

    DR Nyheder har forsøgt at få et interview med sugardating.dk og sugardaters.com, men de har ikke svaret på vores henvendelser.

    Sugardaters.com udtalte i foråret følgende til DR Nyheder, da de blev forelagt en lignende kritik: - Sugardaters er et datingsite som alle andre datingsites. Vi opfordrer ikke til sex for penge.

    Sugardating.dk har efter DR Nyheders henvendelse slettet de otte profiler, som skrev, at de var under 18 år.

  13. Danmarks mest grænseløse radioprogram? I efterårsferien for 25 år siden skrev 'Tæskeholdet' radiohistorie

  14. Rumsonde skal tilbagelægge 6,5 milliarder kilometer

    Her sendes rumsonden Lucy afsted på en 12 år lang mission. (Foto: THOM BAUR © Ritzau Scanpix)

    I løbet af de næste 12 år skal rumsonden 'Lucy', der i dag blev sendt afsted af den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, besøge otte forskellige asteroider for at lære mere om solsystemets dannelse.

    Lucy blev sendt afsted tidligt lørdag morgen klokken 05.34 lokal tid fra Cape Canaveral i Florida, hvor man i flere kilometers afstand blev præsenteret for et flot lysshow, da Lucy blev sendt afsted med en raket.

    - Hver eneste af de asteroider, hver eneste af de uberørte prøver, udgør en del af solsystemets historie og vores historie, siger Thomas Zurbuchen, viceadministrator ved Nasas rummission.

  15. 497,6 kilo græskar snupperførstepladsen i DM I Kæmpegræskar 2021

    Det har krævet litervis af vand og gødning at frembringe årets vinder i DM i Kæmpegræskar 2021. Hele 497,6 kg. vejer vindergræskaret, som er frembragt af Henrik Jensen fra Græsted i Nordsjælland, der altså nu kan kalde sig danmarksmester.

    Det var en stolt og glad vinder som deltog for fjerde gang. På spørgsmålet om, hvordan man avler et så stort græskar, svarede Danmarks nye græskarkonge Henrik Jensen fra Græsted prompte:

    - Det er blevet fodret med rå mængder af naturgødning i form af heste- og hønsemøg samt store mængder af brændenældevand. Mit græskar har også gode gener, for det er barn af sidste års og nordiske og danske mester.

  16. Norsk politi oplyser identiteten på ofrene i Kongsberg

    På et pressemøde her til eftermiddag har politiinspektøren i Sør-Øst politidistrikt, Per Thomas Omholt, oplyst identiteten på de fem ofre, som blev dræbt i onsdags af den 37-årige gerningsmand.

    Der er tale om en kvinde på 52 år, en kvinde på 56 år, en kvinde på 75 år, en mand på 75 år og en kvinde på 78 år.

    Alle deres pårørende er blevet underrettet.

    På samme pressemøde kunne politiinspektøren oplyse, at efterforskningen har vist, at der ikke er noget, som tyder på, at gerningsmanden har samarbejdet med nogen om angrebet.

    Samtidig siger Per Thomas Omholt, at gerningsmanden selv har sagt, at han er konverteret til islam.

    - Det er en hypotese, men det er også en hypotese, at han ikke har gjort det. Efterforskningen viser indtil videre, at han ikke har gjort det seriøst, siger politiinspektøren.

  17. 753 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    Siden i går er 753 personer blevet registreret smittet med coronavirus, viser de seneste tal fra SSI.

    De 753 personer er blevet fundet ud af 42.658 PCR-prøver.

    Samtidig stiger antallet af indlagte med fem personer til 110. En enkelt person er død.

    Antallet af indlagte er det højeste antal i en måned.

    Gårsdagens smittetal var 700 personer.

  18. Ingen slinger i valsen for Viktor Axelsen ved Thomas Cup

    De danske badmintonherrer har fået en god start på Thomas Cup-semifinalen mod Indonesien.

    I dagens første opgør blev det til en sikker sejr til Viktor Axelsen.

    Danmarks olympiske mester viste storform i den første herresingle mod nummer fem på verdensranglisten, Anthony Sinisuka Ginting, som Axelsen vandt 21-9, 21-15.

    Senere i dag har vi også herredoublen Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen, herresinglespilleren Anders Antonsen, herredoublen Mathias Christiansen og Frederik Søgaard og singlespilleren Hans-Kristian Vittinghus på programmet.

    Thomas Cup, VM for herrelandshold, afholdes på hjemmebane i Aarhus.

    Kina og Japan mødes i den anden semifinale.

  19. Darwin-familiens mikroskop skal under hammeren: Vurderingen lyder på flere millioner

    Mikroskopet, der har været i Darwins hænder, forventes at kunne indbringe i omegnen af tre millioner kroner. (Foto: Toby Melville © Ritzau Scanpix)

    Et mikroskop, som den berømte engelske naturforsker og geolog Charles Darwin gav til sin søn, skal sælges på auktion.

    Det har været i familien i 200 år, men nu skal det altså under hammeren, skriver Reuters.

    Mikroskopet blev fremstillet i den tid, hvor Darwin studerede zoofytter, der dækker over organismer som for eksempel koraller og søanemoner.

    Det vurderes til at kunne indbringe tre millioner kroner.

    Darwin udgav sit banebrydende værk 'Arternes oprindelse' i 1859, og dette mikroskop er altså ældre.

    I næsten 200 år har mikroskopet været familie-ejet, men nu skal det finde en ejermand, der ikke nødvendigvis har rødder til manden bag evolutionsteorien. (Foto: Toby Melville © Ritzau Scanpix)
  20. Sydøstasiatiske lande sender budskab til Myanmars militære styre

    Når organisationen for de Sydøstasiatiske nationer (Asean) mødes til topmøde i Brunei om halvanden uge, så bliver det med en leder mindre end normalt. De ni andre nationer i forsamlingen har nemlig ikke inviteret Myanmars militære leder Gen Min Aung Hlaing.

    Beslutningen er blandt andet blevet taget på baggrund af, at Gen Min Aung Hlaing ikke har levet op til organisationens ønske om at stoppe de voldelige angreb i Myanmar og om at løslade de politiske fanger. Det skriver BBC.

    Det anslås, at flere end 1.000 mennesker er blevet slået ihjel, siden Gen Min Aung Hlaing kom til magten i februar i år, mens flere end 6.000 er blevet taget til fange.

    Asean har i stedet valgt at invitere en helt anden ukendt repræsentant for Myanmar til mødet. Til stede på topmødet vil også være USA's præsident Joe Biden.

  21. Se videoen: Danskerne tager ned til varmen og rødvinen

    Der er travlt ved i landets lufthavne i dag.

    For mange har valgt at lægge efterårsferien i udlandet, nu hvor det for alvor er blevet muligt at rejse.

    Ved reusebureauet Spies melder de for eksempel udsolgt på alle pakkerejser, selvom der ellers var sat ekstra fly ind og oprettet mange ekstra rejser.

    DR Nyheder har været et smut i lufthavnen for at høre, hvorfor folk er så interesseret i at rejse:

  22. Trafikopdatering: Tæt trafik flere steder på store rejsedag

    I dag er den største rejsedag i efterårsferien, og den forløber indtil videre fint, og selvom trafikken er tæt mange steder, så har der ikke været nogle uheld.

    Der er dog nogle steder, hvor ferietrafikken især kan skabe ekstra rejsetid.

    - Trafikken er tættest omkring Kolding og generelt på Sønderjyske Motorvej i retning mod Tyskland. Men det er også ved at proppe til på både Østjyske Motorvej i sydgående retning mellem Horsens og Vejle, og også på Fynske Motorvej omkring Odense i retning mod Jylland, siger Johanne Nørskov fra DR Trafik.

    - Ud på eftermiddagen ved en 14-tiden vil det nok se normalt ud igen.

  23. Ekspræsident afviser skyld i Barcelonas blødende økonomi

    Den spanske storklub FC Barcelona døjer med en stor gæld på mere end ti milliarder kroner.

    Det har flere gange fået den nuværende Barcelona-ledelse med præsident Joan Laporta i spidsen til at lange ud efter forgængeren Josep Maria Bartomeus styre fra 2014 til 2020.

    I et interview med avisen Mundo Deportivo afviser Bartomeu beskyldninger om, at klubben under hans styre gav for høje lønninger og betalte overpriser på transfermarkedet.

    - Der var ingen dårlig ledelse, og de har ikke arvet noget skidt, siger Josep Bartomeu til avisen.

    Ekspræsidenten forklarer, at lønningerne til klubbens spillere - blandt andre Lionel Messi, der nu er fortid i klubben - var nøje afstemt med klubbens indtægter.

    Lionel Messi forsøgte allerede i sommeren 2020 at komme væk fra Barcelona - blandt andet på grund af et anstrengt forhold til Josep Maria Bartomeu - men det lykkedes Bartomeu at holde på superstjernen.

    Messi er denne sommer skiftet til Paris Saint-Germain, efter at argentineren havde spillet hele sin karriere i Barcelona.

  24. Drab på britisk politiker sætter gang i debatten: Er det for farligt at mødes med vælgerne?

    Premierminister Boris Johnson (t.h.) og oppositionsleder Keir Starmer (i midten) stod i dag sammen om at mindes politikeren Sir David Amess, der blev myrdet under et vælgermøde i går. (Foto: Peter Nicholls © Ritzau Scanpix)

    For mindre end et år siden udgav den konservative politiker Sir David Amess en bog om sine årtier som medlem af det britiske parlament.

    Her begræd han, at det stigende antal angreb på britiske politikere "har delvist ødelagt den gode britiske tradition med, at folk åbent møder deres valgte politikere". Angrebene "kunne ske for enhver af os", skrev han.

    I går fik den 69-årige konservative politiker ret på tragisk vis, da han blev knivdræbt under et vælgermøde i en kirke i sin valgkreds i Leigh-on-Sea i Essex øst for London.

    Amess døde efter at være blevet stukket flere gange ved angrebet, som politiet betegner som en terrorhandling.

    Sagen afføder fornyet debat om sikkerheden for britiske politikere og den britiske tradition med at møde vælgerne ansigt til ansigt.

    Mens et muligt terrormotiv gør drabet på parlamentarikeren unik, så er det langt fra første gang, at en britisk politiker bliver udsat for et alvorligt angreb. Det er faktisk sket fem gange siden årtusindskiftet, påpeger Tinne Hjersing Knudsen, DR's korrespondent i Storbritannien.

    Hun fremhæver mordet Labour-politikeren Jo Cox, der i 2016 blev slået ihjel af en politisk motiveret højreekstremist.

    I de senere år har et stigende antal trusler mod britiske politikere fået flere til at skrue op for sikkerheden og sat gang i debat om, hvor farligt det kan være at være politiker.

    Denne debat er der nu for alvor tændt op i igen efter gårsdagens drab, siger Tinne Hjersing Knudsen.

    - Reaktionerne er virkelig stærke. Det har omgående startet en heftig debat om det her koncept med de her vælgermøder, som de britiske parlamentsmedlemmer har i deres valgkredse. Det er noget, briterne er meget stolte af, men som der også var stor debat om efter drabet på Jo Cox i 2016.

    Sir David Amess var ligesom mange af sine kollegaer ganske tilgængelig for offentligheden. Her reklamerer han for vælgermødet, der blev hans sidste. (Foto: Screenshot fra Twitter)

    - Det vi ser her til morgen, er parlamentsmedlemmer, der enten siger, at det er så vigtig en tradition, at man skal fortsætte med det, eller også siger, at det viser, hvorfor det er for farligt, at man sætter sig ud et sted i sin valgkreds og er tilgængelig for enhver, der vil tale med en.

    - Så der er meget stor debat om politikernes sikkerhed.

    • Den konservative politiker Tobias Ellwood siger efter drabet, at ingen parlamentsmedlemmer bør afholde ansigt til ansigt vælgermøder. Han foreslår i stedet, at man flytter interaktionerne over på Zoom eller tager møderne over telefonen. (Foto: DARREN STAPLES © Scanpix Denmark)
    • Formanden for Underhuset, Lindsay Hoyle, lover at gennemgå sikkerheden for de britiske parlamentarikere. Men han opfordrer samtidig politikerne til ikke at lade sig skræmme. "Intet vil stoppe demokratiet, intet vil forhindre os i at udføre vores pligter", lyder det fra formanden, der i går gennemførte et vælgermøde på trods af nyheden om angrebet. (Foto: UK Parliament/Jessica Taylor © Ritzau Scanpix)
    • Hvordan kunne det ske igen, spørger avisen Daily Star. (Foto: Screenshot fra Twitter.)
    1 / 3

    En af dem, der har blandet sig i debatten er Labour-politikeren Kim Leadbeater, som er søster til den myrdede Jo Cox.

    - Det er vigtigt med gode folk i politik, men det er den her risiko, vi løber, og det her vil skræmme mange parlamentsmedlemmer, siger politikeren, der fortæller, at hendes partner nu har bedt hende om at droppe politik, fordi hun frygter for hendes sikkerhed.

    - Der er så mange, der prøver at gøre det rigtige hver dag og prøver at udrette noget i politik, og så sker der sådan noget. Det er ufatteligt, at det kan ske. Jeg kan stadig ikke tro det, lyder det fra Kim Leadbeater.

    Nyheden om den tragiske hændelse førte hurtigt til fordømmelse af drabet, men i den grad også hyldest af David Amess, som havde siddet i det britiske underhus i 38 år.

    - Jeg mærkede det selv, da jeg var ude i Leigh-on-Sea i går. De lokale fortalte allesammen, at han var enormt tilstedeværende ude i valgkredsen og virkelig har gjort meget for at gøre en konkret forskel i folks liv derude, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

    Premierminister Boris Johnson beskriver Amess som "et af de venligste og mildeste mennesker i politik":

    Tinne Hjersing Knudsen har blandt andet mødt den uafhængige lokalpolitiker Alan Hart, som gennem årene mange gange har været i kontakt med David Amess.

    - Han var altid klar til at lytte og gøre, hvad han kunne for at opnå et resultat for os, siger Alan Hart, der mener, at det er vigtigt, at politikerne fortsætter med at møde vælgerne ansigt til ansigt.

    Alan Hart kendte Sir David Amess personligt gennem mange år (Foto: Tinne Hjersing Knudsen)

    - Jeg synes, at det skal fortsætte. Det er et spørgsmål om adgang for vælgerne - vi skal have mulighed for at rådføre os med vores repræsentanter og tale med dem. Det er tydeligvis risikabelt, der har været andre sager i fortiden, men det er afgørende, at vælgermøderne fortsætter, og det er jeg sikker på, at de gør, siger han.

    Alan Hart mener, at det kunne være en god idé med mere sikkerhed, men i sidste ende er det svært at gardere sig mod tragiske angreb, når vælgermøderne indebærer, at politikere står ansigt til ansigt med fremmede.

    - I sidste ende har David løbet en risiko og betalt den ultimative pris.

    En anden, der kendte Sir David Amess, er Kim Bildsøe Lassen, DR's tidligere korrespondent i Storbritannien.

    - Han var en helt central kilde for mig og var en i Det Konservative Parti, jeg lærte at kende, straks da jeg flyttede til Storbritannien, siger han.

    - Han hjalp mig i virkeligheden med at forstå brexitbevægelsen, og hvad det var for nogle dybereliggende årsager, der lå bag den lyst til at rive sig løs fra EU, siger Kim Bildsøe Lassen, der siger, at han gennem årene mange gange mødtes med en konservative politiker.

    - Han spiller også en central rolle i den bog, jeg har skrevet om brexit, fordi han var god til at artikulere idéen om, hvorfor briterne gerne ville løsrive sig fra EU.

    Kim Bildsøe Lassen interviewede blandt andet Sir David Amess i 2018 om netop brexit:

    Og så var han en politiker, der gjorde meget ud af at repræsentere sit nærområde, siger Kim Bildsøe Lassen.

    - Han var en politiker, der var meget optaget af at repræsentere den kreds, hvor han var valgt. Det var et stort og vigtigt kald for ham. Det er derfor, han var så vellidt derude på trods af nogle meget markante konservative holdninger, siger den tidligere Storbritannien-korrespondent, der peger på, at Amess blandt andet var abortmodstander og stærk i troen på, at Storbritannien var et stort og vigtigt land, der var blevet ydmyget af EU.

  25. Igen er en opsigtsvækkende corona-undersøgelse trukket tilbage: 'Det bryder tilliden'

    Opsigtsvækkende forskningsresultater rammer ofte forsiden af alverdens medier. Desværre er det sjældent en god nyhed, når forskningen trækkes tilbage igen, så den information når ikke altid ud. (Foto: YARA NARDI © Ritzau Scanpix)

    Når en pandemi raser med et nyt ukendt virus, skal der handles hurtigt.

    Derfor kan det også gå stærkt, når der udgives forskning om det nye virus.

    Men sommetider går det måske lidt for stærkt.

    Det er nok tilfældet med en canadisk undersøgelse, der netop er blevet trukket tilbage.

    Her kom forskerne frem til, at en ud af 1.000 personer, der fik en covid-19-vaccination fra enten Pfizer-BioNTech eller Moderna, som vi også bruger i Danmark, fik betændelse i hjertemusklen.

    Det er en meget højere risiko end tidligere antaget, hvor forskere har vurderet, at cirka 12,6 ud af én million vaccinerede bliver ramt af betændelsen.

    Det viser sig da også, at de canadiske forskere har fået tallene helt galt i halsen.

    Deres resultater er nemlig beregnet på baggrund af data fra 32.200 personer, men i virkeligheden indeholdt undersøgelsen data fra 845.000 personer.

    Risikoen for hjertemuskelbetændelse var dermed 25 gange lavere end først antaget i det canadiske studie.

    Tidligere resultater viser, at det særligt er unge mænd, der er i risikogruppen for at få hjertemuskelbetændelse efter stik med en mRNA-vaccine. Men risikoen er meget lille. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

    Når et forskningsresultatet som dette bliver trukket tilbage, har det konsekvenser - både for videnskaben, medierne og befolkningen.

    Det vurderer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

    - Forskning med opsigtsvækkende resultater rammer hurtigt medierne og bliver spredt. Problemet er, at hvis forskningen bliver trukket tilbage, hører man det som forsker inden for feltet. Men det kommer ikke ud til den brede befolkning, siger han.

    Det kan have en negativ effekt for befolkningens tillid til forskning og videnskaben, når resultater bliver trukket tilbage (...)
    Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet.

    På den måde kan en forkert opfattelse sprede sig i befolkningen.

    - Det er en større nyhed, at forskere finder ud af noget spektakulært under pandemien end nyheden om, at forskerne tog fejl, og derfor trækker deres undersøgelse tilbage. Derfor bliver den første nyhed også spredt meget mere, siger han.

    Men selv når nyheden om, at forskning bliver trukket tilbage rammer medierne, kan det gøre skade.

    - Det kan have en negativ effekt for befolkningens tillid til forskning og videnskaben, når resultater bliver trukket tilbage. Det er derfor heller ikke noget, man tager let på i forskerverdenen, siger han.

    Når forskere udgiver deres undersøgelser, kan de gøre det på flere måder.

    De kan få det i et videnskabeligt tidsskrift. Det kan eksempelvis være i Nature eller Science, der er store, anerkendte tidsskrifter.

    Her bliver forskningen peer-reviewed. Det betyder, at forskningen bliver læst og vurderet af andre forskere for at sikre sig, at alt er, som det skal være.

    Men forskerne kan også udgive deres forskning i preprint.

    Her er forskningen ikke bedømt af andre forskere eller udgivet i et tidsskrift. I stedet bliver det lagt tilgængeligt på platforme, hvor alle kan se forskningen.

    Det canadiske studie, der netop er trukket tilbage, er udgivet i preprint.

    Medier skal ikke blæse et enkelt studie op til den store sandhed (...)
    Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet.

    Man kan derfor tro, at preprint er ‘dårligere’ end peer-reviewed forskning. Men det er ikke tilfældet.

    - I en krisetid som en pandemi er det afgørende, at vi har preprint. Videnskaben arbejder langsomt i forhold til at publicere forskning i tidsskrifter. Det fungerer ikke under en krise, hvor forskere skal dele vores opdagelser og resultater med hinanden, siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

    - Peer-review er en god kvalitetssikring. Men det kan også blive trukket tilbage, hvilket vi også har set under pandemien, hvor spektakulære resultater er blevet trukket tilbage.

    Hvis vi i højere grad skal undgå, at forskning trækkes tilbage, skal der blandt andet være mere åbenhed og gennemsigtighed, mener Michael Bang Petersen.

    - Forskerne skal lægge alle de data ud, som forskningen er baseret på, så andre forskere kan se hele processen, siger han.

    Desuden har Michael Bang Petersen en opsang til medierne, når de laver nyheder ud fra forskning.

    - Medier skal ikke blæse et enkelt studie op til den store sandhed. I medierne skriver journalister tit ‘ny forskning viser’. Det hviler på en grundlæggende idé om, at forskningen bevæger sig i ryk. Men det gør den ikke, siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

    - Forskning sker langsomt og flydende, hvor forskere bygger oven på hinandens resultater. Det skal man også huske, når man læser videnskabsnyheder.

  26. Provokunstner har overraskelse til kinesere, hvis de ødelægger hans skulptur

    Den otte meter høje skulptur indeholder mere end blot beton. (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)

    Den fynske kunstner Jens Galschiøt satte i 1997 skulpturen Skamstøtten op foran universitetet i Hong Kong som et minde om massakren på Den Himmelske Fredsplads i Beijing i Kina i 1989.

    De kinesiske myndigheder vil have skulpturen fjernet, men hvis den går i stykker i den proces, så venter der en lille overraskelse, afslører Jens Galschiøt:

    - Der ligger 13 millioner pengesedler, som jeg har lavet i forbindelse med en happening ved et FN-møde. De vil blive spredt over det hele som konfetti, hvis Skamstøtten går i stykker, og pengesedlerne er med til at gøre opmærksom på menneskerettigheder, fortæller kunstneren til DR Fyn.

    Skulpturen er otte meter høj og lavet i orange beton.

  27. 'Dræber mod betaling': Svensk bande kan være bestilt til Christiania-drab

    En 22-årig mand mistede livet, og en anden blev hårdt såret, da der blev skudt på Christiania lørdag den 3. juli 2021. Arkivfoto. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    - Vi leder efter mindst én gerningsmand mere.

    Sådan lød det fra drabschef i Københavns Politi Bjarke Dalsgaard onsdag i sidste uge.

    Her kunne politiet fortælle nyt i sagen om drabet på en 22-årig mand på fristaden Christiania i København i sommer.

    Politiet var nået så langt i efterforskningen, at en 25-årig mand blev sigtet for medvirken til drab, men ifølge politiet er flere gerningsmænd altså fortsat på fri fod.

    Én af dem er en ung mand af afrikansk afstamning, lød det.

    Flere kilder fortæller nu til DR, at der er tale om én eller flere mænd fra det svenske kriminelle netværk Dødspatruljen, der er berygtet for meget alvorlig kriminalitet i Sverige.

    Ifølge DR's oplysninger arbejder politiet ud fra den hypotese, at den svenske bande har begået drabet på Christiania mod betaling. Dermed har bandemiljøet taget et nyt træk i brug i kampen mod deres rivaler og mod at blive fanget af politiet.

    Københavns Politi ønsker ikke at kommentere DR's oplysninger, men Bjarke Dalsgaard bekræfter, at efterforskningen retter sig mod bandemiljøet:

    - Det er rigtigt, at vi efterforsker i retning af bandemiljøet. Det gør vi på grund af den måde, som drabet er begået på, siger drabschefen.

    Medlemmer fra Dødspatruljen er kendt for både drab, vold og narkokriminalitet i Sverige.

    Banden har ligget i en årelang og blodig konflikt med en rivaliserende gruppe med navnet Shottaz. Begge holder til omkring den svenske hovedstad Stockholm.

    I sommer etablerede Dødspatruljen en lille afdeling i Danmark, hvor medlemmerne indgik en alliance med den forbudte bandegruppering Loyal To Familia (LTF).

    I Sverige er Stocksholms politi bekendt med Dødspatruljens "drab mod betaling". Det fortæller Gunnar Appelgren, der er politikommissær med ekspertise på bandeområdet.

    Vi har oplysninger om, at de tager imod ordre om at dræbe andre for betaling.
    Gunnar Appelgren, svensk politi

    - Vi har oplysninger om, at de tager imod ordre om at dræbe andre mod betaling. De tjener penge på det, og vi mistænker dem for at være involveret i flere drab i region Stockholm, siger han.

    - Nogle ender også med at gøre kriminel karriere ved at begå drab eller drabsforsøg, ligesom nogle bliver dygtige til at skaffe narkotika, våben eller lave sprængninger, sider politikommissær Gunnar Appelgren.

    Han fortæller, at Dødspatruljen i første omgang fik deres navn af det svenske medie Aftonbladet, og at medlemmerne primært er unge mænd med somalisk baggrund.

    I dag bruger medlemmerne selv Dødspatruljen eller DP om deres gruppering.

    Prisen for at begå et drab eller lignende afhænger ifølge Gunnar Appelgren af opgaven, og hvem målpersonen er. Flere kilder har over for svenske medier beskrevet, at prisen kan ligge mellem et par hundrede tusinde og en halv million kroner.

    Det er ikke første gang, at Dødspatruljen forbindes med voldsom kriminalitet i Danmark.

    Tre af gruppens medlemmer fik fængsel på livstid, mens to medlemmer fik 20 års fængsel i sagen om et dobbeltdrab i Herlev.

    Billede fra video på en Instagram-konto, der tilhører Dødspatruljen. Videoen blev lagt op efter drabet i Herlev. Her bliver et våben ladt, og der står 'we love our Copenhagen murder team'. (© Billede fra Instagram)

    De i alt fem mænd var udsendt af banden for at dræbe to rivaler fra Shottaz. Det skete ved højlys dag den 25. juni 2019 på en parkeringsplads i et boligområde i Herlev.

    De to yngste dømte var kun 16 og 17 år på gerningstidspunktet.

    - Gruppen bruger generelt meget unge drenge, fordi man her i Sverige får lavere straf, hvis man er under 18 år, fortæller Gunnar Appelgren.

    Det er ikke tilfældet i Danmark. Det sender sagen fra Herlev også et signal om.

    Ifølge DR's oplysninger samarbejder dansk og svensk politi i drabssagen fra Christiania.

    Svensk politi ønsker dog ikke at fortælle, hvad de hjælper Danmark med.

    Vi kan ikke kommentere vores samarbejde i den konkrete sag.
    Sofia Hellqvist, svensk politi

    - Generelt har vi en god udveksling af efterretninger og samarbejder godt med Danmark, lyder det fra Sofia Hellqvist hos svensk politi.

    Den 22-årige mand, der blev dræbt i sommer, var født og opvokset på Christiania.

    Han var ifølge politiet både vellidt af familie, venner og naboer, og det er da heller ikke politiets opfattelse, at drabsmændene gik efter den 22-årige.

    - En af vores teorier er, at skuddene ikke var tiltænkt ham. Der er ikke noget, der tyder på, at han skulle udsættes for en forbrydelse, fotalte Bjarke Dalsgaard onsdag i sidste uge.

    Ifølge DR's oplysninger havde den 22-årige siddet med en gruppe af personer, der røg hash. Og da gerningsmændene kom forbi, sad den 22-årige i en stol, som en anden mand med relationer til bandemiljøet kort forinden havde siddet i.

    Politiets efterforskning peger på, at gerningsmændene havde planlagt drabet.

    Vi skal hele 15 år tilbage for at finde en sag om planlagte lejemord for at udrydde konkurrenter i bandemiljøet. Her blev lederen af bandegrupperingen Blågårds Plads-gruppen tiltalt for at have kontaktet den polske mafia for at få udført fem lejemord.

    Drabene blev aldrig udført, og bandelederen Store A blev nægtede sig skyldig. Han blev også frifrundet i sagen.

    • Skuddrab på Christiania en 22-årig mand mistede livet og en anden er hårdt såret natten til lørdag. Politiet er til stede på og omkring Christiania lørdag den 3. juli 2021. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)
    • Politiet er til stede på og omkring Christiania lørdag den 3. juli 2021. En ung mand mistede livet efter skyderi natten til lørdag. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)
    • Skuddrab på Christiania en 22-årig mand mistede livet og en anden er hårdt såret natten til lørdag. Politiet er til stede på og omkring Christiania lørdag den 3. juli 2021. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Det er en 25-årig etnisk dansk mand, som ifølge politiet har medvirket til drabet. Han blev torsdag fængslet på baggrund af politiets beviser i sagen.

    Ifølge sigtelsen har han hjulpet gerningsmændene med at skaffe en flugtbil og det skydevåben, som blev brugt til at begå drabet.

    Den 25-årige sad varetægtsfængslet i forvejen i en sag om kidnapning i en anden banderelaterede sag. Han blev derfor hentet fra arresten og kørt til retsmøde i sagen.

    Københavns Politi leder stadig efter den mand, der affyrede skuddene natten til den 3. juli i år.

    - Vi vil stadig gerne høre fra enhver, som kan lede os i retning af den mand, der trykkede på aftrækkeren eller andre, som også kan have haft en rolle i drabet, lyder det fra Bjarke Dalsgaard.

    Ifølge Ekstra Bladet nægter den 25-årige sig skyldig.

  28. Danskernes rejselyst giver travlhed ved gaten: 'Nu er proppen røget af ketchupflasken'

    Travlhed i Københavns lufthavn i Kastrup på en dag i juni. Arkivfoto. (Foto: Betina Garcia © Scanpix Denmark)

    30-årige Michelle Iversen fra Kolding glædede sig til at møde ind på sit job fredag morgen.

    Denne fredag er ikke ligesom alle de andre, for med jobbet som vært i Billund Lufthavn er det Michelles opgave at sørge for, at kunderne kommer ind i og videre fra afgangsterminalen på en måde, hvor feriestemningen er helt i top.

    Danskernes rejselyst har fået et ordentligt nøk opad, nu da corona efterhånden er noget, vi kan snakke om som overstået. Ihvertfald når det kommer til rejserestriktioner og verdenskort med orange, røde, gule og grønne lande.

    Og det kan altså mærkes på travlheden i lufthavnen.

    - Jeg har det heldigvis rigtig fint, når der er travlt omkring mig. Jeg startede som vært i uge 27, så jeg er forholdsvis ny, og det her bliver første gang, jeg for alvor får meget travlt, siger Michelle Iversen.

    Michelle Iversens job som vært består i at vejlede passagererne og sikre, at de får en god oplevelse af at komme igennem lufthavnsterminalen. (Foto: Frederik Orry Jensen © DR)

    Cirka 40.000 passagerer ventes at strømme igennem terminalen fra fredag til søndag, hvor personalet kan puste lidt ud.

    - De fleste har sat sig godt ind i tingene på forhånd, men jeg fornemmer, at mange gerne lige vil spørge en ekstra gang, når de står her og venter på at komme afsted. Det er spørgsmål om alt fra indrejsepapirer og hvilke vacciner, der er godkendte i udlandet. Det kræver, at vi er godt inde i tingene, siger Michelle Iversen.

    Fælles for kunderne er, at de virker meget glade og spændte på at få stillet rejselysten. Og så kommer de i god tid, som lufthavnen har rådet dem til. De fleste kommer cirka to timer før afgang.

    Billund Lufthavns marketingchef Jesper Klausholm siger, at det føles 'som en befrielse' endelig at kunne drive lufthavnen, som de gerne vil. Kun kravet om mundbind er tilbage nu, og lige hér er der ikke sat udløbsdato på endnu.

    - Det lever vi så med. Helt generelt er det bare fantastisk at se terminalens travlhed igen, så det er en dejlig weekend, vi går ind i. Vi kan mærke, at folk har høje forventninger, og de glæder sig til at komme sydpå og få de sidste af sensommerens solstråler med, siger Jesper Klausholm.

    Det tager nok nogle år at komme helt tilbage til det, vi kom fra, men nu er proppen røget af ketchupflasken, og der er en helt tydelig ophobet rejselyst, som nu bliver stillet.
    Jesper Klausholm, marketingchef, Billund Lufthavn

    Han tilføjer, at travlheden har været støt stigende, siden coronapasset åbnede Europa i juli, men det er først her i efterårsferien, at der virkelig en gang i den. Uge 42 er faktisk mere travl end den travleste uge af sommerferien.

    - Vi regner med at have otte ud af ti passagerer tilbage, når vi sammenligner med samme tidspunkt i 2019. Det tager nok nogle år at komme helt tilbage til det, vi kom fra, men nu er proppen røget af ketchupflasken, og der er en helt tydelig ophobet rejselyst, som nu bliver stillet, siger Jesper Klausholm til DR Nyheder.

    Billund Lufthavn har ansat 120 ekstra siden den 1. juli i år, men de mangler stadig flere ansatte til alt fra rengøring, betjening i butikker, servering i restauranter og personale til tjek ind-området.

    I maj 2020 fyrede man 300 medarbejdere som følge af corona.

    Efterårsferien er en uges højsæson på niveau med en travl uge i sommerferien, og selvom den høje aktivitet i terminalen er forudset, betyder det ikke, at passagererne ikke vil opleve kø på grund af eftervirkninger fra corona, lyder det fra Billund Lufthavns administrerende direktør Jan Hessellund. Passagerer opfordres til at komme to til to og en halv time før flyafgang.

    Spies' produktchef Carlos Cebrian har mere end 30 års erfaring fra rejsebranchen, og han siger, at den her efterårsferie adskiller sig fra alle de andre, han har oplevet.

    - Vi har aldrig sendt så mange gæster afsted som i år. Vi ligger ti procent højere end det bedste år, som var 2018. Det betyder rekordomsætning og faktisk en lille juleaften for os lige nu, siger Carlos Cebrian.

    - Vi er i den heldige situation, at vi hos Spies har vores eget flyselskab, Sunclass Airlines, og da de ikke har efterårsferie i Norge, Sverige og Finland, har vi hentet maskinerne til Danmark, hvor der er brug for dem.

    Fra torsdag i uge 41 til mandag i uge 42 sender Spies 10.000 gæster sydpå med 36 afgange. Det største rejsemål er Gran Canaria - her skal næsten 4.000 danskere hen.

    Hos rejseselskabet TUI oplyser kommunikationschef Mikkel Hansen, at man har solgt 10 procent flere rejser i efterårsferien i år end man gjorde i 2019.

    Apollorejser sender de kommende dage 7.000 charterturister afsted mod 7.500 i 2019, hvor man dog også havde to ekstra destinationer i Egypten og Tyrkiet.

    Bravotours' tal hedder 5.014 rejsende i år mod 3.786 i 2019 og 590 i 2020.

  29. Tre corona-historier, der nåede verden rundt, før forskningen blev trukket tilbage

    . (Foto: RODGER BOSCH © Ritzau Scanpix)

    Alle kan tage fejl - også forskere.

    Derfor er det sommetider nødvendigt at trække forskning tilbage, der ellers er udgivet. Måske endda i verdens allermest prestigefyldte tidsskrifter.

    Det kan være forskning, der er gået verden rundt, fordi det er spektakulært eller banebrydende.

    Under corona-pandemien har vi set det masser af gange.

    Faktisk mindst 157 gange, ifølge bloggen Retraction Watch.

    Herunder har vi samlet tre eksempler på opsigtsvækkende corona-forskning, der gik verden rundt, inden de blev sparke ud igen.

    . (Foto: luis robayo © AFP or licensors)

    Ivermectin bliver normalt brugt til at behandle fnat hos mennesker og angreb af orme og parasitter hos dyr.

    Men under corona-pandemien har det receptpligtige lægemiddel fået en anden funktion.

    En stor undersøgelse, der udkom som preprint i slutningen af 2020, viste, at Ivermectin virker til behandling af covid-19 hos mennesker.

    Undersøgelsen viste, at Ivermectin kunne mindske raten af dødsfald efter smitte med 90 procent, skriver Nature.

    Det fik især mange amerikanere til at bruge Ivermectin som enten behandling eller forebyggende mod corona.

    Herhjemme har nogle personer også forsøgt at få fat på lægemidlet.

    Men i juli blev undersøgelsen trukket tilbage. Der var fejl i dataene.

    Alligevel blev amerikanere ved med at bruge Ivermectin mod coronavirus i sådan en grad, at USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA) bad folk om at stoppe med at misbruge det.

    Når en undersøgelse bliver trukket tilbage, når det ofte ikke ud til den brede befolkning.

    Det kan der være to grunde til, fortæller Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

    - En forklaring kan være, at nyheden om Ivermectins effekt kommer tidligere i pandemien, og derfor er alles øjne rettet mod coronavirusset, siger han og fortsætter:

    - Når undersøgelsen bliver trukket tilbage, er opmærksomheden måske fortonet og informationen når ikke så bredt ud.

    En anden forklaring kan være, at tilbagetrækningen ikke har lige så stor nyhedsværdi for medierne.

    - Det er en større nyhed, at der er en kur mod covid-19, end at forskerne tager fejl om samme kur. Den første nyhed har et større nyhedsmæssigt tryk og kommer derfor bredere ud, siger han.

    På billedet får et barn en malaria-vaccine, og ikke malariamedicin. (Foto: Brian Ongoro © Ritzau Scanpix)

    Særligt i starten af corona-pandemien var der stor fokus på at finde ud af, om der allerede var medicin på markedet, som kunne hjælpe mod coronavirus.

    Blandt andet testede forskere to former for malariamedicin.

    Men i maj 2020 udkom en undersøgelse, der viste, at malaria-medicinen ikke kunne bruges mod coronavirusset.

    Det kunne endda være dødeligt at bruge den, da det kunne give en uregelmæssig hjerterytme.

    Forskningen blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

    Undersøgelsen gjorde, at Verdenssundhedsorganisation (WHO) satte dele af en stor undersøgelse på pause, hvor de blandt andet kiggede på effekten af malaria-medicinen.

    Det har Science skrevet om.

    Men så blev forskningen trukket tilbage af tre ud af fire forskere bag den.

    De tre kunne nemlig ikke få indsigt i den oprindelige data, som det ellers var lovet af den fjerde forsker.

    Han ejede firmaet Surgisphere, der havde indsamlet dataene.

    Der var derfor tvivl om, hvorvidt resultaterne holdt.

    Det er særligt et problem, når forskning trækkes tilbage i en krisetid, fortæller Michael Bang Petersen.

    - Sådanne studier kan få en større betydning end ellers, fordi alle skal handle hurtigt. Man står over for et nyt problem og har meget lidt information til rådighed at handle ud fra. Derfor sætter man i højere grad sin lid til den forskning, der udkommer, end man almindeligvis ville, siger han.

    . (Foto: MARKO DJURICA © Ritzau Scanpix)

    I februar 2020 betød et samarbejde med Surgisphere igen, at en undersøgelse blev trukket tilbage.

    Denne gang i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

    Forskerne havde undersøgt, om en type medicin mod forhøjet blodtryk øger risikoen for, at patienter dør af covid-19.

    Tidligere undersøgelser havde vist en øget risiko, men det viste den nye undersøgelse ikke.

    I undersøgelsen var der brugt data fra flere hospitaler verden over.

    Men pludselig kunne forskerne ikke få lov til at se de oprindelige data fra firmaet Surgisphere, som de ellers var blevet lovet.

    Derfor blev undersøgelsen trukket tilbage.

    - Hvis vi skal undgå, at undersøgelser bliver trukket tilbage, er det essentielt, at der er mere åbenhed og gennemsigtighed, når forskning bliver udgivet. Det kan kun løses ved, at man vedlægger al sin data frit og tilgængeligt, siger Michael Bang Petersen.

  30. Boris Johnson besøger stedet, hvor Amess blev dræbt

    Den britiske premierminister, Boris Johnson, besøger stedet, hvor parlamentsmedlemmet David Amess fredag blev dræbt. (Foto: TOLGA AKMEN © Ritzau Scanpix)

    Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har i dag besøgt kirken i Leigh-on-Sea, hvor drabet på det britiske parlamentsmedlem David Amess blev begået.

    Premierministeren besøgte stedet sammen med Keir Starmer, der er leder for arbejderpartiet Labour.

    Natten til lørdag meldte politiet i London ud, at mordet bliver betragtet som en terrorhandling.

    Amess døde efter at være blevet stukket flere gange med en kniv. Umiddelbart efter drabet blev en 25-årig mand anholdt på gerningsstedet.

    Se Boris Johnson lægge blomster på gerningsstedet her:

  31. Jakob fra 'Bagedysten' er ikke bange for at skille sig ud: 'Verden er alt for regelfyldt – jeg kører fuldstændig mit eget anarki'

    (© DR)

    Når håbefulde amatørbagere tager til optagelsesprøve på 'Den store bagedyst', er det med det naturlige mål at blive udvalgt til programmet.

    De drømmer om at kunne iføre sig mesterbagerforklædet – måske endda at vinde hele konkurrencen. Som minimum vil de i hvert fald gerne udfordre sig selv med en lærerig bagedyst.

    Men sådan var det ikke for Jakob Volke fra den nuværende sæson.

    Da han mødte op til optagelsesprøven, var det slet ikke hans plan, at han skulle med videre. Han var kun dukket op, fordi hans 12-årige datter havde meldt ham til programmet, og så kunne han jo lige så godt tage den oplevelse med.

    - Jeg havde overhovedet ikke regnet med, at jeg ville høre noget fra dem. Men fa'me om jeg ikke kom med, fortæller han grinende.

    Hans mål var faktisk at undgå at blive valgt til den nye sæson af 'Den store bagedyst'. Blandt andet fordi bagning ærligt talt var en helt ny interesse for den 56-årige fynbo, der går mere op i at opfinde bageredskaber.

    Det endte med, at de syntes, min kage var fuldstændig vild og voldsom, selvom det virkelig ikke var meningen.
    Jakob Volke

    Derfor stillede han også op til optagelsesprøven med en kage uden så mange dikkedarer – uden en farverig glaze-pallette eller detaljerede fondant-figurer.

    - Alle kom med sådan nogle krummelurerkager, tusind lag og jeg-skal-komme-efter-dig. Jeg havde bare bagt en banankage, der lignede en fisk, og vidste godt, den ikke var sammenlignelig med det, de andre havde lavet, fortæller Jakob.

    Men så skete det, der slet ikke var meningen: Tv-holdet viste sig at være mere end normalt begejstret for hans bagværk.

    - Det endte med, at de syntes, min kage var fuldstændig vild og voldsom, selvom det virkelig ikke var meningen, siger han.

    Sådan så den ud, Jakobs banankage forklædt som fisk. Det var denne kage, han tog med til optagelsesprøve på 'Den store bagedyst' - og som sikrede ham en plads i programmet. (© PRIVATFOTO)

    Der var faktisk en dybere mening med fiskekagen.

    Den symboliserede nemlig det at svømme imod strømmen, siger Jakob – sådan som han også selv tit ynder at gøre i sit liv.

    Fiskekagen vendte med andre ord forkert på tallerkenen i forhold til, hvordan man oftest ville servere en fisk på et fad. Fiskehovedet pegede derfor mod venstre frem for højre, og det var helt bevidst, fortæller Jakob.

    Men selvom fisken skulle stå som en kontrast til de andres kager, blev den pudsigt nok hans adgangsbillet til 'Den store bagedyst', for tv-holdet og casteren var både vilde med Jakobs maritime banankage og hans anderledes tankegang.

    Jakobs opfindsomhed med kagerne, hans alternative blik på bagværk og hans smittende humør er da også noget af det, som han bliver særligt rost for af dommerne i 'Den store bagedyst'. I hvert fald nogle gange.

    Jakob twister nemlig mange af de kager, han bager, og det er ikke altid faldet i dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigos søde smag.

    - Tit har jeg ikke været enig i deres kommentarer til mine kager, for jeg er mere til kager, der ikke er særligt søde. Jeg synes jo, mine kager smager, sådan som jeg godt kan lide dem, påpeger han.

    Se, hvad dommerne syntes om Jakobs croquembouche med chokolade – og hvad han selv havde at sige til deres kommentarer:

    Næsten alle hans kageopskrifter i 'Bagedysten' har han også udviklet selv, selvom sådan et benspænd er en "omfattende omgang".

    - Jeg nørder helt vildt meget i et køkken, og jeg følger aldrig en opskrift. Det betyder så til gengæld også, at det nogle gange går vildt godt og andre gange knap så godt, siger han smilende og tilføjer:

    - Alt, jeg laver, er lavet fra bunden. Jeg synes, unge freestyler for lidt i køkkenet i dag – de holder sig for meget til opskrifterne. Verden er i det hele taget alt for regelfyldt – jeg kører fuldstændig mit eget anarki.

    Det er ikke kun i køkkenet, at Jakob kører sin helt egen stil. Også i andre af livets aspekter har han sin egen tilgang til tingene. Sådan har det især været de seneste ti år.

    Før i tiden havde han en travl hverdag med eget firma, hvor han blandt andet lavede scenografi til tv og reklamer. Men så fik en depression ham til at stå af ræset, forklarer han.

    I dag arbejder han i stedet som handicaphjælper på deltid, mens han resten af tiden hygger sig med at opfinde nye ting, bygge og nørde i sit værksted i sit byhus i Odense.

    Det er ikke til at se, at bagning og kagekunst faktisk er en ny hobby for Jakob. Her ses han med sin flotte midsommerkage fra program to. (Foto: Agnete Schlictkrull © DR)

    Jakob er nemlig noget af en opfinder, og der er fuld knald på kreativiteten.

    De hornbriller, du kan se ham bære i 'Bagedysten', har han for eksempel selv lavet, og hængslet på dem har han tilmed taget patent på. Derudover opfinder han og bygger alt muligt ud af gamle ting, han finder.

    - Det giver mig ro at nørde med mine ting. Og man opdager også, hvor dyrt det egentlig er at få sin bil fikset på et værksted – den udgift går jo væk, i og med jeg reparerer den selv nu, fortæller han godt tilfreds.

    Jeg er superglad for, at jeg kom med i programmet, og over at have mødt alle de fantastisk søde mennesker, der var på holdet.
    Jakob Volke

    Jakob har da også god plads til at gå og hygge sig med sine projekter.

    For selvom han godt nok deler matrikel med sin kæreste, Ditte, bor de faktisk i hver deres bygning. Hun bor i forhuset, mens han bor i baghuset, hvor han også har sit værksted og et 65 kvadratmeter stort køkkenalrum.

    - Jeg tror ikke, jeg kan leve anderledes, og jeg tænker heller ikke, at min kæreste kan. Jeg inviterer hende tit på mad, og det er megahyggeligt, at vi nemt kan besøge hinanden, siger han.

    Jakobs trang til at skabe og fikse ting har dog også en bagside: - Jeg kan ikke se noget uden at tænke, at den her dims kan jeg da bruge til noget. Jeg samler til huse, så man tror, det er løgn. Og jeg smider konstant ud, men får hver gang nedtur over, jeg ikke har plads til det eller ikke får det brugt, siger han. Her ses han med sin version af den famøse croquembouche-kage. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Så hvis du savner dengang, du lærte din kæreste at kende – dengang I glædede jer til at tage på dates og besøge hinanden – er denne boform en skøn løsning, synes Jakob. Og der er også andre fordele.

    - Det er også fedt, i og med jeg til tider trænger til bare at være mig selv. Så kan jeg gå rundt og nørde med mine ting eller surmule, hvis jeg har brug for det, uden at jeg behøver at forholde mig til hende og hun til mig.

    Selvom det slet ikke var meningen, at Jakob skulle stå i bageteltet og høre vært Timm Vladimir sige "klar, parat, bag!" uge efter uge, har han dog på ingen måde fortrudt, at han gik til optagelsesprøven med sin fiskekage.

    Senere i dag vil han for eksempel bage sig en kage, fortæller han – så interessen for hjemmebag er da vokset takket være 'Den store bagedyst'.

    - Jeg er superglad for, at jeg kom med i programmet, og over at have mødt alle de fantastisk søde mennesker, der var på holdet – både dem foran og bagved kameraet, siger han.

    Til gengæld er han lidt paf over den opmærksomhed, der følger med, når man er deltager i så populært et tv-program.

    For selvom han bruger mange timer derhjemme i værkstedet, er han så småt begyndt at lægge mærke til, at han for nogle er blevet et "kendt" ansigt.

    - Forleden var jeg ude at spise og kunne godt fornemme, at der var flere, der genkendte mig. Der var for eksempel flere teenagepiger, der sad og hviskede og kiggede over.

    - Det var umiddelbart første gang, jeg oplevede det, men jeg er heller ikke så god til at lægge mærke til den slags, må jeg indrømme, tilføjer han og griner.

    Men egentlig behøver han ikke opmærksomheden.

    Han vil nemlig allerhelst bare gøre det, han skal som det første efter dette interview – nemlig smutte ind i sit værksted og sætte stænger på de hornbriller, han arbejder på for tiden.

  32. Kristendemokraterne peger på Søren Pape som statsminister

    I sin landsformandstale på Kristendemokraternes landsmøde rækker Isabella Arendt ud til Søren Pape Poulsen (K). Hun mener nemlig, at han og De Konservative kunne være gode at have på Danmarks mest magtfulde position.

    - Når Kristendemokraterne skal pege på en statsministerkandidat efter næste valg, så vil det altid være den, hvor vi får mest kristedendemokratisk politik igennem. Lige nu peger pilen på Pape, siger Isabella Arendt.

    Det er ikke en stor overraskelse, at pilen peger i den retning. Allerede i sidste uge i forbindelse med Folketingets åbning sagde Kristendemokraternes folketingsmedlem, Jens Rohde, at Søren Pape Poulsen kunne være en god statsminister.

    Isabella Arendt har heller ikke lagt skjul på, at partiet har begge fødder i blå blok.

  33. Colombia steriliserer Pablo Escobars flodheste

    Et par af Escobars flodeheste indhegnet til sterilisering. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Den kendte narkokonge Pablo Escobar, der blev dræbt af politiet i 1993, efterlod sig en privat zoologisk have fyldt med eksotiske dyr, som han havde importeret ulovligt. Herunder flodheste.

    Men nu er landet ved at sterilisere dem, skriver BBC. 24 af 80 flodheste er indtil videre blevet steriliseret.

    Siden halvfemserne har populationen af Escobars flodheste vokset i Colombia i en sådan grad, at de har overtaget landskabet og floderne omkring Escobars daværende luksusejendom.

    Da ejendommen blev beslaglagt, blev de fleste af de eksotiske dyr sendt videre til zoologiske haver, men ikke for flodhestenes vedkommende, fordi det var svært at flytte dem, skriver BBC.

    Eksperter er blandt andet bekymrede for dyrenes påvirkning af det lokale økosystem, hvor flodhestenes afføring for eksempel skaber iltsvind og forgiftning i floden Magdalena.

    • En person forbereder en pil, der skal få flodhestene til at falde i søvn, før de steriliseres. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • 24 af 80 faf Escobars flodheste er blevet steriliseret. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • Årsagen til steriliseringen er, at de vil styre bestanden af dyret, som er blevet kaldt invasivt. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • Flodhestene startede som fire fra Escobars private zoologiske have, da han hentede dem i firserne. Nu er de 80. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  34. Rusland sætter nye dystre coronarekorder

    Coronapandemien er stadig en kæmpe udfordring i Rusland. Det viser det seneste døgns tal fra verdens største land.

    Der har man nemlig både sat triste rekorder for nye antal smittede og dødsfald. På et døgn er 33.208 blevet smittet i Rusland, mens 1.002 er døde. Det er første gang i hele pandemien, at dødstallet er oppe på fire cifre. Det skriver Reuters.

    Samlet set har 222.315 mennesker i Rusland officielt mistet livet som følge af corona. Der forventes at være et endnu større mørketal.

  35. MINUT FOR MINUT: Kristendemokraterne slår fast: Lige nu peger pilen på Pape

    Kristendemokraterne holder landsmøde i denne weekend. (Foto: Frank Cilius © Ritzau Scanpix)
  36. Kristent parti nægter at have noget at gøre med voldsomme gadekampe i Libanon

    Det overvejende kristne parti 'Libanesiske Styrker' afviser at skulle have noget med torsdagens voldsomme gadekampe at gøre, selvom Amal og Hizbollah anklager dem for det, skriver Reuters.

    - Vores prioritet var, at demonstrationen bare skulle være en demonstration og ikke påvirke den offentlige orden og fred, siger Samir Geagea, der står i spidsen for 'Libanesiske Styrker'.

    - Hæren har anholdt snigskytter, så de skal fortælle os, hvem de er, og hvor de kom fra.

    Nitten personer er blevet anholdt i forbindelse med hændelsen, skriver Reuters.

    Demonstrationen var organiseret af den store shiamuslimske gruppe Amal og Hizbollah-bevægelsen for at protestere mod dommeren Tarek Bitar, som leder undersøgelsen af den enorme eksplosion, der sidste sommer rystede Beirut og kostede mere end 200 mennesker livet.

  37. Regeringen går ind i sagen om eksklusiv fodboldliga

    Den danske regering er imod en lukket liga for flere de bedste fodboldklubber i Europa. Regeringen har derfor sendt et indlæg til EU-domstolen, der er i gang med at behandle en sag om den såkaldte European Super League, der blev lanceret i foråret. Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

    - Det er helt centralt, at fodboldklubber i Europa har mulighed for at konkurrere på lige fod, så selv den mindste klub kan stræbe mod at kæmpe sig op og slå de store, lyder det fra Kulturminister Ane Halsboe -Jørgensen i pressemeddelelsen.

    - Jeg vil som kulturminister ikke se til, imens de rigeste klubber i verden skaber eksklusive ligaer, som sætter vores fælles sportslige værdier over styr. Derfor går vi nu som regering ind i den her sag.

    Uefa droppede i september sanktionerne mod de klubber, som ville skabe European Super League, men ankede i samme ombæring en kendelse fra det spanske retssystem, som havde afgjort at Uefa ikke kunne sanktionere klubberne.

  38. 25 kommuner bruger valgbusser: 'Det fører til en skævvridning af valget'

    Hvis du ikke kommer til stemmeboksen, må stemmeboksen komme til dig.

    Det er tanken bag de valgbusser, som 25 kommuner har søgt om penge til i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget i næste måned.

    Busserne kører blandt andet rundt til steder, hvor stemmeprocenten plejer at være lav eller ud til unge førstegangsvælgere.

    Blandt andet fordi man får nogen til at stemme, som ellers ikke ville have stemt.

    - Det fører til en skævvridning af valget, da en høj del af de borgere, busserne når ud til, stemmer på de røde partier. Man skubber til valgresultatet, og det er et demokratisk problem, siger Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

  39. Vaccinefestival i New Zealand blev en bragende succes

    Vaccinefestivalen fik mange newzealændere til at smøge ærmerne op. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Verden over bliver der brugt alle mulige metoder for at få borgere til at blive vaccineret mod corona. I New Zealand holdt de i dag en festival med stor succes.

    Sent på eftermiddagen lokal tid har mere end 120.000 borgere nemlig valgt at få deres vaccinestik, hvilket slår landets hidtidige rekord på en enkelt dag. Det skriver AP.

    Dagen, der bliver kaldt Vaxathon, blev sendt live på tv, hvor mange af landets store stjerner deltog. Eksempelvis den verdenskendte newzealandske sangerinde Lorde.

    Det newzealandske flyselskab Air New Zealand lavede et Boeing 787 Dreamliner-fly om til en vaccinationsklinik for en dag og gav folk boardingkort, hvor der stod 'Flight NZVAX'.

    Se video fra flyet og andre transportmidler, der blev lavet om til vaccinationssteder:

  40. Chancen for at overleve hjertestop er den samme på landet og i store byer

    Frivilliges hurtige førstehjælp til mennesker med hjertestop er vigtig, og nu kan forskere konkludere, at chancen for overlevelse efter hjertestop ikke er ringere i tyndt befolkede områder end i større byer.

    - Der er ingen nævneværdig forskel på overlevelsen uanset, hvor du bor og falder om med hjertestop. Den enkle og mest sandsynlige forklaring er, at danskerne er fantastisk gode til at træde til med livreddende hjælp, siger læge Kristian Bundgaard, der står bag forskningsprojektet hos Dansk Hjertestopregister.

    - Det gælder både konen, naboen og mennesker på en restaurant, ligesom det selvfølgelig hjælper, at flere melder sig til de frivillige ordninger og er klar til at yde livreddende førstehjælp, når folk ringer 112.

    Der findes flere ordninger, hvor frivillige borgere alarmeres samtidig med ambulancen. Alene TrygFonden har tilknyttet 124.444 hjerteløbere.

  41. 14 mister livet i Indonesien efter jordskælv og flodulykke

    Naturens kræfter har været hårde ved Indonesien det seneste døgn, hvor mindst 14 personer har mistet livet som følge af et jordskælv på Bali og en kraftig strøm i en flod.

    Jordskælvet skete tidligt lørdag morgen lokal tid og havde en styrke på 4,8. Tre personer døde som følge af det, mens syv personer kom alvorligt til skade.

    Før jordskælvet var der sket en tragisk ulykke i en flod på Java, hvor 11 skoleelever omkom. De blev trukket ned af en kraftig strøm, efter de var faldet i vandet. Flere lærere kom til skade, da de forsøgte at redde eleverne.

    Du kan se video med nogle af ødelæggelserne fra jordskælvet herunder:

  42. Efterårsferien starter efterårsagtigt med blæst og spredte byger

    Skyer varsler regn, og løvfald blæser bort.

    Efteråret er for alvor over os, og starten på efterårsferien værner om de vejrmæssige traditioner.

    Lørdagsvejret bliver nemlig noget blæsende og med spredte byger, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

    Bygerne rammer især Jylland, og temperaturerne bliver i dag mellem 10 og 12 grader.

    Den næste uges tid ligger Danmark tæt på polarfonten, som adskiller den kolde luft mod nord og den varme luft syd for landet. Samtidigt holdes de højtryk væk, som kunne give tørt vejr.

    Alt i alt betyder det, at vejret resten af efterårsferien også bliver typisk efterårsagtig med en masse skyer, blæst og regn i perioder.

  43. Ny aftale får elløbehjul tilbage til Københavns gader

    Der er gået et år uden el-løbehjul i det københavnske bybillede, men det ændrer sig fra næste uge.

    En ny aftale med de firmaer, som står for udlejningen af løbehjulene, har nemlig sørget for at få dem tilbage. Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse, skriver Ritzau.

    Nu skal løbehjulene parkeres i 240 udepegede parkeringsområder, når en tur afsluttes. Samtidig vil det ikke være muligt at leje dem eller afslutte en tur med dem i et område, som betragtes som tæt by, hvilket inkluderer dele af Vesterbro, Nørrebro, Østerbro, Amager og Christianshavn samt hele Indre By.

    Løbehjulene blev fjernet efter stor kritik for at fylde for meget i gadebilledet og for at være skyld i ulykker.

    Hvis løbehjulene bliver efterladt uden for parkeringsområderne, lyder bødestraffen på 338 kroner.

  44. Se videoen: Tre astronauter lander succesfuldt på Kinas nye rumstation

    De tre kinesiske astronauter, der kort efter midnat lokal tid blev sendt ud i rummet, er nu landet på den kinesiske rumstation Tiangong.

    Det oplyser Kinas rumfartsadministration ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua.

    De tre astronauter - eller taikonauter, som man også kalder astronauter fra Kina - skal være på rumstationen Tiangong i præcis 183 dage.

    Det er Kinas hidtil længste mission.

  45. Kristendemokraterne før landsmøde: Vi er 100 procent en del af blå blok

    Formand Isabella Arendt vil gerne gøre én ting helt klart, inden hun går på talerstolen til Kristendemokraternes landsmøde senere i dag.

    For direkte adspurgt svarer hun entydigt på spørgsmålet om, hvorvidt partiet er en del af blå blok med et "ja".

    Kristendemokraterne har ellers ved flere lejligheder bejlet til et samarbejde med de røde partier. Den politiske ordfører Jens Rohde har beskrevet samarbejdet med blå blok som besværligt, fordi alt kommer til at handle om at stramme på udlændinge-området, og det vil Kristendemokraterne ikke.

    - Men når vi kigger på udlændinge, så er det lidt ét fedt, om det er regeringen eller nogle af de andre borgerlige. Der er vi lige uenige hele vejen rundt, og derfor er det ikke et kriterium for, at vi kunne finde på at tilvælge Mette Frederiksen, siger Isabella Arendt.

    Hun siger, at de især er uenige med regeringen om emner som barsel, hjemmepasning, friskoler, og alt omkring den private velfærdssektor. Kristendemokraterne vil have mere frihed, og at staten skal blande sig mindre.

    Og Kristendemokraterne har nøje for øje, hvor de kan få mest af deres politik igennem.

    - Lad os sige, at vi står i et scenarie, hvor Mette Frederiksen, Jacob Ellemann og Søren Pape alle tre kandiderer til statsministerposten, så tager vi jo stilling til det over en bred kam af politiske forslag. Det kunne være barsel, det kunne være friskoler, det kunne være serviceloft, det kunne være skat, arbejdsmarked og så videre. Hvor får vi formodentlig mest af vores egen politik igennem?

    Lige nu kunne Isabella Arendt godt se Søren Pape som en mere oplagt borgerlig statsministerkandidat end Jakob Ellemann, hvis det er noget, Kristendemokraterne får indflydelse på.

    - Det er en samlet pakke, der gør, at vi også overvejer, om Konservative og Søren Pape kunne være et bedre bud. Og nu har der meget aktuelt været barselsforhandlinger, hvor Venstre synes, at øremærkning og barsel rimer på hinanden. Det synes jeg absolut ikke, det gør. Der har vi haft et meget bedre samarbejde med konservative, siger Isabelle Arendt.

    Kristendemokraterne ser dog sig selv som et midterparti, der vil de brede forlig og altid vil gå efter at få deres egen politik gennemført, siger hun.

    Men føler du, at I har indflydelse i blå blok?

    - Ja, det synes jeg. Det er klart, at det er relativt nyt for nogle af de andre, at vi er kommet herind. Det skal de stadigvæk lige lære.

    Isabella Arendt er rykket ind i Folketinget, efter at Jens Rohde i april meldte sig ind i partiet, som dermed fik hans mandat. Så nu vil Kristendemokraterne tages alvorligt.

    - Det fordrer også, at Jakob Ellemann, Søren Pape, Thulesen Dahl og de andre har lyst til at samarbejde med os og anerkender os som en ligeværdig del af det borgerlige samarbejde. Og det forventer jeg absolut, at de gør, siger hun.

    Isabella Arendt er ikke bange for at se sit parti som en kommende magtfaktor og kommer gerne med en opfordring til sine blå kolleger.

    - Netop som midterparti kan vores stemmer jo blive afgørende for, hvem der bliver statsminister næste gang, så der regner jeg da med, at den eller de borgerlige kandidater, der måtte have lyst til at være statsminister, også forstår at spille kortene rigtigt og holde sig venner med dem, der skal give dem magten.

    Isabella Arendt tror på, at Kristendemokraterne bliver valgt ind ved næste Folketingsvalg, især fordi partiet er gået igennem en moderniseringsproces, hvor de kristne værdier er smurt bredt ud over politikken og ikke ligger i enkeltsager. Og arbejdet i Folketinget skal også hjælpe på vej.

    - Vi kan vise vælgerne, hvad de får for deres stemme, så de også ved næste valg, hvornår end det bliver, kan sige, det vil vi gerne have mere af og så udruste os med flere mandater og flere muskler til så igen at gå i arbejdstøjet og arbejde i en bedre retning.

    Partiet var et mulehår fra at komme i Folketinget ved seneste valg, hvor partiet fik 1,7 procent af stemmerne, ligesom de siden flere gange har været over spærregrænsen i de løbende målinger, som Epinion laver for DR og Altinget.

    Lige nu koncentrerer partiet sig dog om ommunal- og regionalvalget, der ligger 16. november.

    - Succeskriteriet er fremgang. Ender vi på status quo vil de fleste synes, at det kunne vi have gjort bedre.

  46. Valgbusser skal få vælgerne op af sofaen, men forskere kritiserer tiltaget

    Det er valgbusser som denne, der kører rundt i 25 af landets 98 kommuner. (Foto: Sean Kelly Christensen © (C) DR Nyheder)

    I Horsens-bydelen Sønderbro holder der en hvid autocamper, der fungerer som et mobilt valgsted. Den er indrettet med både stemmeurner og gardiner, der gør det muligt at sætte det demokratiske kryds anonymt.

    Valgbussen, som den bliver kaldt, har i de seneste to uger været på flere stop rundt i kommunen med det formål at få flere i området til at stemme.

    Tanken er, at hvis busserne kommer ud i områder, hvor valgdeltagelsen er lav, så kan borgerne stemme lige uden for døren, i stedet for at køre på posthuset, når man skal brevstemme eller fare til et valgsted på valgdagen.

    Men forskere kritiserer valgbusserne.

    Valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener, at valgbusserne giver vælgerne en forkert opdragelse af, hvad det vil sige at deltage i et valg.

    - Vi skal opdrage folk til, at man møder op og stemmer på valgdagen, i stedet for at det bliver en tradition, at man skal ud at hente stemmerne rundt om i landet, siger Kasper Møller Hansen.

    Det fører til en skævvridning af valget, da en høj del af de borgere, busserne når ud til, stemmer på de røde partier. Man skubber til valgresultatet, og det er et demokratisk problem
    Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

    Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, peger på, at valgbusserne ligefrem kan være et problem for demokratiet.

    - Det fører til en skævvridning af valget, da en høj del af de borgere, busserne når ud til, stemmer på de røde partier. Man skubber til valgresultatet, og det er et demokratisk problem, siger Roger Buch.

    Valgbusserne gjorde for første gang sin entré til kommunal- og regionsrådsvalget i 2013.

    Alle landets kommuner har kunne søge midler fra en fem millioner kroner stor pulje, som blev afsat i Finansloven 2021.

    Det tilbud har 25 af landets 98 kommuner gjort brug af, idet de har søgt og fået en del af puljemidlerne.

    I Horsens er Amalie Mikka Andersen, der er lokal vuggestuepædagog, dog glad for tiltaget. Hun mener, at det giver god mening, at valgbussen er placeret netop i Sønderbro.

    - Det er et rigtig godt initiativ, for jeg tænker, at det vil være svært for mange af familierne i området, hvis de skulle ned på kommunen for at afgive deres stemme.

    Pædagog Amalie Mikka Andersen mener, at det er en god idé, at valgbussen kommer til Sønderbro i Horsens. (Foto: Sean Kelly Christensen © (C) DR Nyheder)

    Selv tror hun ikke, at hun kommer til at gøre brug af tilbuddet.

    - Jeg tænker, jeg skal ned og stemme på valgdagen, men hvis jeg ikke havde andre muligheder, så ville jeg gøre det.

    Men valgforsker Kasper Møller Hansen advarer:

    - Det handler ikke om at gøre det lettere at stemme. Det handler om at gøre det socialt, sjovt og relevant. Dét er det, der har givet en høj og stabil valgdeltagelse gennem mange år, siger han.

    Bolig- og Planstyrelsen, der har stået for at fordele puljemidlerne til valgbusserne, har ikke ønsket at stille op til interview.

    Valgbusserne fungerer jo også som en slags reklame, der fortæller borgerne, at der snart er valg.
    Charlotte Lyrskov, konstitueret kommunaldirektør, Horsens Kommune

    I Horsens er det kommunen, der har søgt puljemidlerne og modtaget 101.000 kroner til etablering af valgbusser. Det er i høj grad en målrettet indsats, hvor man fokuserer på de områder, hvor valgdeltagelsen tidligere har været lavere.

    Her har kommunen lavet en rute for valgbussen, der blandt andet har slået vejen forbi Sundparken, det eneste sted i kommunen, der er placeret på regeringens ghetto-liste. Her var valgdeltagelsen til kommunalvalget i 2017 på 42,5 procent mod 70,8 procent på landsplan ifølge KMD.

    Det handler om at øge valgdeltagelsen, siger konstitueret kommunaldirektør i Horsens Kommune Charlotte Lyrskov.

    - Vi fokuserer på unge førstegangsvælgere ude på uddannelserne, men også i nogle af de mindre byer, hvor der er lav valgdeltagelse.

    Derudover mener Charlotte Lyrskov også, at busserne har en anden effekt.

    - Valgbusserne fungerer jo også som en slags reklame, der fortæller borgerne, at der snart er valg. Det, håber vi på, virker, siger hun.

    Kommunaldirektøren mener ikke, at det er et demokratisk problem, at flere deltager i valget.

    - Jo flere der tager del i demokratiets festdag, des bedre er det. Også selvom det bare er nogle få, siger hun

    Til kommunalvalget i 2017 var valgdeltagelsen i Horsens Kommune på 68,49 procent, hvilket var under landsgennemsnittet på 70,8, ifølge tal fra KMD og Indenrigsministeriet.

    Kasper Møller Hansen peger på, at man skal understøtte de sociale relationer, der holder valgdeltagelsen høj. Og nye tilflyttere skal have masser af information.

    - Hvis der kommer en tilflytter til en kommune, så skal der sættes ind over for vedkommende. Der er både nye kommunalpolitikere, og hvis det er et nyt sted, man skal stemme, betyder det også noget, siger Kasper Møller Hansen.

    Roger Buch peger på, at man skal lave brede kampagner, der rammer alle, hvis man, ifølge ham, vil undgå at skævvride et valgresultat.

    - Man skal både ramme unge og gamle, private og offentligt ansatte, for der er en masse forskellige mønstre, der er med til at afgøre, hvad man stemmer, siger Roger Buch.

    Berith Frandsen har brevstemt før, men vil helst stemme fysisk på rådhuset. (Foto: Foto: Sean Kelly Christensen © (C) DR Nyheder)

    Da DR Nyheder var forbi valgbussen i Horsens var det ikke vælgere i hobetal, der farede til. Men ifølge Horsens Kommune kan valgbussernes eventuelle succes først opgøres på valgdagen.

    - Hvis vi samlet set ender med en højere valgdeltagelse, enten i valgbusserne eller på dagen, så er vi tilfredse, siger konstituerede kommunaldirektør Charlotte Lyrskov.

    I den tid, bussen holdt i Sønderbro, blev det da også til stemmeafgivninger.

    Berith Frandsen, der er folkepensionist, tog nemlig forskud på valgdagen, da hun afgav sin stemme i bussen.

    - Jeg er ikke hjemme på valgdagen, da jeg skal besøge min datter i Norge. Derfor var det nemt at stemme her i bussen. Så skulle jeg ikke til at gå efter det, siger hun.

    Valgbussen i Horsens kører fortsat til og med næste uge, mens der er kommunal- og regionsrådsvalg tirsdag den 16. november.

  47. Årsdag for drab på fransk skolelærer

    I dag er det et år siden, at den franske skolelærer Samuel Paty blev halshugget på sit arbejde af den 18-årige tjetjenske flygtning Abdullakh Anzorov.

    På årsdag bliver Samuel Paty hyldet med ceremonier i Paris, og så får han også sin egen plads i byen. Byrådet i storbyen har nemlig besluttet at omdøbe pladsen Paul-Painlevé foran Hotel de Cluny til Samuel Patys Plads.

    Indvielsen vil ske med skolelærerens familie og kolleger som gæster, men vil derudover være lukket for offentligheden.

    Abdullakh Anzorovs motiv for halshugningen var, at den franske skolelærer havde vist Muhammed-tegninger for sine elever i undervisningen. Tjetjeneren blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet.

  48. Politi betegner drab på britisk politiker som terror

    Den 69-årige David Amess, der var mangeårigt konservativt medlem af Underhuset, blev fredag angrebet under et vælgermøde i kirken Belfairs Methodist Church i Leigh-om-Sea i Essex øst for London. (Foto: TOLGA AKMEN © Ritzau Scanpix)

    Drabet på det konservative britiske parlamentsmedlem David Amess bliver af britisk politi betegnet som en terrorhandling.

    Det bekræfter politiet i London, Metropolitan Police, natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Efterforskningen af drabet styres derfor af politiets særlige antiterrorenhed.

    - Den foreløbige efterforskning har afsløret et muligt motiv knyttet til islamistisk ekstremisme, oplyser Metropolitan Police i en meddelelse uden at give yderligere oplysninger.

    Der blev fredag holdt mindehøjtidelighed for David Amess. (Foto: Tony O'Brien © Ritzau Scanpix)

    Den 69-årige David Amess, der var mangeårigt konservativt medlem af Underhuset, blev fredag angrebet under et vælgermøde i kirken Belfairs Methodist Church i Leigh-om-Sea i Essex øst for London.

    Amess døde efter at være blevet stukket flere gange. Angiveligt med en kniv, som politiet har sikret sig.

    Politiet anholdt kort tid efter en 25-årig mand på gerningsstedet.

    Manden mistænkes for at stå bag drabet. Han menes at have udført angrebet på egen hånd, men omstændighederne bliver stadig undersøgt.

    Som led i efterforskningen bliver to adresser i London undersøgt, oplyser politiet i meddelelsen natten til lørdag.

    - Efterforskningen er i sin meget tidlige fase og ledes af betjente fra den særlige antiterrorgruppe, sagde Ben-Julian Harrington, der er leder af politiet i Essex, fredag aften.

    Drabet har sendt chokbølger gennem det britiske samfund og kommer, fem år efter at en højrefløjsekstremist dræbte Labour-politikeren Jo Cox.

    I en bog, som Davis Amess udgav sidste år, berørte han drabet på Cox.

    - Den slags skulle bare ikke ske i Storbritannien. Disse stigende antal angreb har delvist ødelagt den gode britiske tradition med, at folk åbent møder deres valgte politikere, skrev Amess.

    Fredag aften blev der holdt en mindehøjtidelighed nær gerningsstedet, hvor mange fra lokalsamfundet mødte op for at ære Amess.

    - Han døde, mens han gjorde det, han holdt af - at mødes med sine vælgere, sagde præst Jeff Woolnough, der ledede højtideligheden, ifølge AFP.

    David Amess var opstillet i valgkredsen Southend West i Essex, der ligger i det østlige England.

    /ritzau/

  49. USA tilbyder familie erstatning for dræbte civile i angreb i Kabul

    USA's forsvarsministerium, Pentagon, har tilbudt "kondolencebetalinger" til familien til ti civile afghanere, der ved en fejl blev dræbt i et amerikansk droneangreb i Kabul i august.

    Samtidig vil forsvarsministeriet yde hjælp til de familiemedlemmer, som ønsker at bosætte sig i USA.

    Det oplyser Pentagon ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Det er uvist, hvilke beløb der er tale om.

    De ti civile afghanere, der blev dræbt i droneangrebet i den afghanske hovedstad 29. august, var uskyldige ofre, der ikke bar nogen skyld og ikke var tilknyttet Islamisk Stat, som angrebet ellers var rettet mod, eller var en trussel mod amerikanske styrker.

    Angrebene blev udført kort før USA's tilbagetrækning fra Afghanistan.

  50. Stor risiko for kø på vejene i dag

    I dag, lørdag, er den største rejsedag i efterårsferien. Det betyder, at der er tættere trafik og stor risiko for kødannelse og forsinkelser. Det oplyser Vejdirektoratet.

    Det er især på strækninger på tværs af landet og nær ferieområderne, hvor der er mest pres på vejene.

    - Det er på Sønderjyske Motorvej fra grænsen op mod Kolding. På den Vestfynske Motorvej fra Odense mod Middelfart og ovre i sommerhusområdet ved den jyske vestkyst på rute 11 især, siger Peter Bruun-Mogensen, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

    Hvis man gerne vil undgå kø er der kun én ting at gøre, fortæller Peter Bruun-Mogensen.

    - Som vi altid siger, forsøg at køre uden for de travleste tidspunkter. Lørdag er det mellem klokken 11 og 14, hvor der er særligt pres på vejene, siger han.

  51. Politikerdrab i Storbritannien betegnes som terror

    Nu bliver drabet på det britiske parlamentsmedlem David Amess betegnet som en terrorhandling.

    Sådan lyder meldingen natten til lørdag fra politiet i London.

    Efterforskningen af drabet styres derfor af politiets særlige antiterrorenhed.

    - Den foreløbige efterforskning har afsløret et muligt motiv knyttet til islamistisk ekstremisme, oplyser politiet i en meddelelse uden at give yderligere oplysninger.

    Den 69-årige David Amess, der var mangeårigt konservativt medlem af Underhuset, blev fredag angrebet under et vælgermøde i kirken Belfairs Methodist Church i byen Leigh-on-Sea.

    Amess døde efter at være blevet stukket flere gange med en kniv.

    Umiddelbart efter drabet blev en 25-årig mand anholdt på gerningsstedet.

Mere fra dr.dk