Nyheder

BILLEDER Egon raser og vandstanden stiger

Overblik

  1. 10. jan 2015
    BILLEDER Egon raser og vandstanden stiger
    • Vandet kaster sig ind over Hammerhavnen Bornholm. (Foto: Jesper Christensen © Brugerbillede)
    • Hanne Majlandt traf Egon i Hanstholm. (Foto: Hanne Majlandt © Brugerbillede)
    • Hanne Majlandt fik et billede af Egon, der rammer Nørre Vorupør. (Foto: Hanne Majlandt © Brugerbillede)
    • En forbipasserende bil forsvinder i skum på Hirtshals havn, skriver Junita D. Karlsen til sit billede. (Foto: Junita D Karlsen © Brugerbillede)
    • Man skulle tro, det var et snelandskab, Amanda stod midt i. Men stormen har skabt skum på vandet, der har lagt sig på Hirtshals havn. (Foto: Junita D Karlsen © Brugerbillede)
    • Flere færger ligger stille i stormen, men tidligere på dagen var blandt andet Ærøfærgerne på vandet i det sydfynske øhav. (Foto: Knud Erik Christensen © Brugerbillede)
    • Havet slår ind over det nye havbad i Nørre Vorupør. (Foto: Poul Arne Hebsgaard © Brugerbillede)
    • DMI har varslet om forhøjet vandstand, og her i Rørvig Havn er bådbroerne allerede druknet. (Foto: Claus Holmgaard © Brugerbillede)
    • Man kan lige ane Ærøfærgen i det stormfulde vejr. (Foto: Knud Erik Christensen © Brugerbillede)
    • Også på Enø ved Næstved havde Egon allerede taget godt fat lørdag klokken 15.18. (Foto: Jan Lundstrøm © Brugerbillede)
    • Man risikerer at blive godt våd, hvis man tager en gåtur på Hirtshals Havn i dag. (Foto: Jens-Peter Skagen Bylund © Brugerbillede)
    • Åbningen af Ny Nørreport station i dag i stormende vind. (Foto: Sean Bodin © Brugerbillede)
    • Stormen Egon giver flotte bølger. Taget lørdag eftermiddag oppe ved Svinkløv Badehotel, skriver Annette Svendsen. (Foto: Annette Svendsen © Brugerbillede)
    • Et oprørt hav ved stranden ved Kanhavekanalen på Samsø. (Foto: Morten Kjeldgaard © Brugerbillede)
    • Den voldsomme blæst pisker Vesterhavet til skum som malerisk hvirvles over vestmolen, skriver Tommy Jensen til sit billede. (Foto: Tommy Jensen © Brugerbillede)
    • Jens-Peter Skagen Bylund var en tur forbi Hirtshals Havn i eftermiddag. - Egon er dårligt kommet i gang her klokken 14.30. Så der skal nok komme gang i den, skriver han til billedet. (Foto: Jens-Peter Skagen Bylund © Brugerbillede)
    • Billedet er taget et stykke fra Mårup Gamle kirke, hvor Egon virkelig viste tænder, skriver Bo Folmer. (Foto: Bo Folmer © Brugerbillede)
    • Kresten Skak Jensen har taget dette billede, hvor bølgerne slår imod stenene, der beskytter stranden ved Stolbro strand. (Foto: Kresten Skak Jensen © Brugerbillede)
    • Indkørslen til Lakolk Strand på Rømø. Taget lørdag ved 15.30-tiden. (Foto: Henning Kühl © Brugerbillede)
    • Blæst og højvande men også opklaring på vej, skriver Jens Dejgaard Jensen til sit billede fra Frederiksværk Havn. (Foto: Jens Dejgaard Jensen © Brugerbillede)
    1 / 20

    Lørdag trækker endnu en storm indover Danmark, der vil fortsætte ud på natten.

    Stormen, der har fået navnet Egon, vil flere steder have vindstød med storm- eller orkanstyrke.

    Egon rusker godt i det danske land, og flere steder står bølgerne ind over molerne.

    DR Vejrets brugere har i løbet af dagen sendt deres billeder ind fra det hæsblæsende vejr. Vi har samlet nogle af de bedste i billedserien i toppen af artiklen.

    Har du nogle billeder af stormen Egon, du gerne vil dele med DR Vejret, så kan du enten maile dem til 1212@dr.dk eller til vejret@dr.dk.

  2. 14 min. siden

    Skyderi i Rødovre: En død og en kritisk i tilstand

    En person er dræbt i forbindelse med et voldsomt skyderi på Islevbrovej i Rødovre i dag.

    Det bekræfter Vestegnens Politi på Twitter.

    - En person er afgået ved døden og en person der er i kritisk tilstand.

    For ganske kort tid siden kunne politiet oplyse, at trejde person - en 15-årig dreng - ligeledes havde pådraget sig en skade på den ene hånd i forbindelse med skyderiet.

    Han blev kørt på hospitalet - og han er nu færdigbehandlet.

    - Drengen går på en nærliggende skole, og Rødovre Kommune har iværksat hjælpeforanstaltninger til elever og forældre.

    - Vi efterforsker fortsat omstændighederne ved skudepisoden.

  3. 14 min. siden

    Schweiz strammer restriktioner i forsøg på at bremse Omikron

    Schweiz slutter sig nu til rækken af lande, der strammer restriktionerne i et forsøg på at bremse den seneste tids smittestigning og udbredningen af den nye corona-variant, Omikron.

    Det annoncerede den schweiziske regering fredag.

    Schweiz udvider krav om maske og bevis for vaccination eller immunitet ved tidligere smitte, hvilket blandt andet betyder, at man skal bære mundbind indendørs, alle steder hvor et coronapas er påkrævet.

    Samtidig kommer regeringen med en kraftig opfordring til, at alle, der kan arbejde hjemmefra, gør det. De nye tiltag vil træde i kraft på mandag den 6. december og vil i første omgang vare til den 24. januar.

    Schweiz har indtil videre registreret tre tilfælde af Omikron-varianten.

  4. 19 min. siden

    15-årig dreng skadet i forbindelse med skudepisode i Rødovre

    En teenager har pådraget sig en skade under et skyderi på Islevbrovej i Rødovre i dag.

    Det skriver Vestegnens Politi på Twitter.

    - Vi kan oplyse, at en 15-årig dreng i forbindelse med episoden på gerningsstedet har pådraget sig en skade på den ene hånd, blev kørt på hospital og er færdigbehandlet. De pårørende er underrettet.

    - Drengen går på en nærliggende skole, og Rødovre Kommune har iværksat hjælpeforanstaltninger til elever og forældre.

    - Vi efterforsker fortsat omstændighederne ved skudepisoden herunder drengens skade.

    Politiet meldte tidligere ud i dag, at tre personer var ramt i forbindelse med skudepisoden.

  5. 28 min. siden

    Gravide opfordres til at tage imod tilbuddet om corona-vaccination

    Sundhedsstyrelsen opfordrer nu gravide til at lade sig vaccinere mod corona.

    Det sker, fordi styrelsen er blevet opmærksom på, at gravide har en højere risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, og at det desuden er sådan, at sygdom under graviditeten kan øge risikoen for det udfødte barn og for at føde for tidligt.

    Det oplyser de i en pressemeddelelse.

    - Under de første bølger af covid-19 var der kun få gravide, der blev så syge med coronavirus, at de blev indlagt. Under den nuværende tredje bølge hører vi desværre fra landets fødeafdelinger, at de ser et stigende antal af alvorlige forløb hos gravide, der ikke er vaccinerede, siger Bolette Søborg, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen i meddelelsen.

    Tilslutningen blandt gravide ligger lige nu på 57 procent, hvilket er lavere end den øvrige befolkning.

  6. 53 min. siden

    4.559 nye coronatilfælde det seneste døgn

    4.559 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

    I går var tallet 4.680.

    Der er nu 449 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 22 flere end i går. Af de indlagte er 57 på intensiv afdeling, og 32 af dem får hjælp af en respirator.

    15 personer er døde med corona det seneste døgn.

    Dagens smittetal er baseret på 196.932 PCR-test. Det svarer til, at 2,32 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  7. 57 min. siden

    Anonym adgang til behandling af pædofile har været 'på vej' i tre år og er stadig ikke blevet til noget

    Det kan være en barriere for mennesker med pædofile tanker, at behandling i dag kræver en henvisning fra en praktiserende læge. Illustration: Katrine Holst Nielsen

    For tre år siden lovede den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti, at nu var der anonym adgang til behandling af pædofili "på vej".

    Men her tre år senere kan mennesker med pædofile tanker stadig ikke få behandling uden først at skulle en tur forbi egen læge for at få en henvisning.

    Og det er et problem, mener psykolog hos Red Barnet Per Frederiksen.

    - Det vil styrke beskyttelsen af børnene, at behandlingen bliver tilbudt anonymt, fordi det vil gøre den mere tilgængelig.

    - Det er vigtigere, at vi får folk i behandling, end at vi ved, hvem vi får i behandling, siger Per Frederiksen.

    Havde der været nemmere adgang til behandling, ville man i bedste fald kunne have forebygget de overgreb, som de endte med at begå
    Susanne Bengtson, seniorforsker, Sexologisk Klinik, Rigshospitalet

    Også Susanne Bengtson mener, at det vil være en god idé at tilbyde anonym adgang til behandling for pædofile. Hun er seniorforsker på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, hvor blandt andet personer med pædofili bliver behandlet, og hun vurderer, at kravet om en lægehenvisning er med til at afholde mange fra at søge behandling.

    - Vi ser desværre, at nogle personer, der har udsat et barn for overgreb, fortæller, at de forud for overgrebene havde overvejet, at de skulle have behandling, men ikke gjorde det, fordi de ikke havde lyst til at kontakte egen læge.

    - Havde der været nemmere adgang til behandling, ville man i bedste fald kunne have forebygget de overgreb, som de endte med at begå, siger hun.

    I 2018 blev der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne afsat fem millioner kroner, som blandt andet skulle bruges til at indsamle viden om eksisterende behandlingstilbud og undersøge, hvordan anonym adgang til behandling kunne etableres.

    Siden har Cowi udarbejdet en rapport om området - den blev udgivet i 2019. Her blev adgang til behandling udenom patientens praktiserende læge også nævnt, men siden er der ikke sket mere.

    Det er ellers ikke, fordi der mangler politisk velvilje. Der er flertal i Folketinget for at gøre anonym adgang til behandling for pædofile tanker muligt.

    Jane Heitmann (V) mener ikke, at regeringen kan undskylde sig med corona. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix Denmark)

    Til trods for det, har det været tre år undervejs og er stadig ikke etableret, og det frustrerer Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann.

    - Det er simpelthen så nedslående, at pengene er sat af, Cowi har været inde og lave en undersøgelse, men så kommer der et regeringsskifte, og så sker der ikke mere, siger hun.

    Adspurgt, om hun selv kunne have gjort mere for at få det til at ske, henviser hun til, at hun har rejst spørgsmål om det i sundhedsudvalget - det skete 16. november i år.

    Det er jo også lang tid efter?

    - Det, der er helt afgørende her, er, at den tidligere VLAK-regering havde det som en prioritet, at vi skulle tage bedre hånd om, at pædofile med syge tanker kunne få hjælp og rådgivning, siger hun.

    - Jeg har stor forståelse for, at Magnus Heunicke (sundhedsminister, red.) har haft travlt med at håndtere corona, men i et stort sundhedsvæsen går alt ikke i stå, fordi corona rammer Danmark, siger Jane Heitmann.

    En af dem, der efterspørger anonym adgang til behandling, er 21-årige Kasper. Han er seksuelt tiltrukket af børn, men fortæller, at han aldrig har ført sine tanker ud i livet og heller ikke vil gøre det.

    Kasper er ikke i tvivl om, at anonym tilgang vil hjælpe ham.

    - Det vil helt sikkert være lettere, hvis jeg kunne komme til behandling anonymt. For mig er det lægehenvisningen, der trykker mest.

    Kasper er ikke hans rigtige navn, men DR Nyheder kender hans identitet.

    Han har aldrig fortalt nogen, der kender ham, hvordan han har det, fordi han hader sig selv for at have det sådan.

    - Det er både forkert, og det er noget af det, man kan blive hadet mest for. Jeg synes, det er meget flovt at have det sådan, siger Kasper.

    Én gang er han taget op til lægen under påskøn af, at han havde problemer med knæet. I virkeligheden ville han se lægen lidt an for at se, om han kunne dele sine problemer med ham.

    Men da konsultationen af knæet var ved at være overstået, og lægen spurgte: Var der andet, du ville?, så kunne han alligevel ikke få det sagt.

    - Jeg aner ikke, hvordan lægen vil reagere. Han er jo bare et menneske, og debatten om pædofile tanker er så følelsesladet, at jeg er bange for, om han overhovedet vil ønske at give mig den her henvisning, siger han.

    Hele Kasper historie kan læses her.

    Sundhedsministeriet oplyser, at den anonyme adgang til behandling er blevet forsinket netop på grund af blandt andet coronapandemien. Samtidig er det ministeriets vurdering, at tiltaget vil kræve en lovændring.

    Det skyldes, at det er et krav med en henvisning til alle sygehusbehandlinger i Danmark, hvis ikke det er akut.

    - Derfor vil ministeriet nu gå videre med at forberede et lovforslag om ændring af sundhedsloven for at skabe hjemmel til anonym adgang uden henvisning til sygehusbehandling for pædofile tanker, lyder det i en mail fra ministeriet.

    Liselott Blixt (DF) mener, at et lovforslag kunne have været klar tidligere. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Men den konklusion burde man være kommet frem til før, mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

    Hun var med til at tale varmt for nødvendigheden af anonym adgang til behandling tilbage i 2018, og hun er ikke tilfreds med, at der siden ikke er sket mere.

    - Alt andet må jo ikke gå i stå, bare fordi der er corona. Det er den undskyldning, vi får, hver gang der er noget, man har nølet lidt med, siger Blixt.

    Liselott Blixt, hvis du skal være helt ærlig, har du så måske ikke også selv glemt det (forslaget om anonym adgang til behandling, red.) lidt?

    - Jeg har stillet spørgsmål flere gange. Jeg kan ikke gøre så meget andet.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) før deadline.

    Det kan gøre en forskel at give anonym adgang, viser blandt andet erfaringer fra vores naboland mod syd, påpeger Susanne Bengtson fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.

    - I Tyskland har et meget stort antal personer med seksuelle tanker om børn turdet at henvende sig og række ud efter professionel behandling. Det er jo rigtig positivt, siger hun.

    Det kan være svært at ændre klienternes seksuelle orientering, men man kan ved hjælp af information og behandling blive bedre til at håndtere tankerne og ikke handle på dem, fortæller Per Frederiksen fra Red Barnet.

    - Det er vigtigt, at de, der har brug for hjælp, får det, siger han.

  8. 57 min. siden

    Svensk superstjerne aflyser sin koncert i Royal Arena

    Zara Larsson udsendte i år sit tredje album 'Poster Girl'. (Foto: CAITLIN OCHS © Ritzau Scanpix)

    Til dem, der havde glædet sig til at opleve den svenske popstjerne Zara Larsson i Royal Arena i København i aften, er der desværre dårligt nyt.

    Koncerten er nemlig blevet aflyst, fordi Larsson er syg.

    Det oplyser koncertarrangøren Live Nation Denmark på sin Facebook-side.

    - Jeg havde glædet mig så meget til at slutte min turné i København, men jeg kan bare ikke optræde i dag. På grund af helbredsproblemer, som ikke har noget med covid-19 at gøre, har jeg det for dårligt til at kunne optræde, udtaler Larsson.

    Har man billet til koncerten, får man besked fra billetudbyderen Ticketmaster i forhold til refundering.

  9. I dag kl. 13:52

    Skuddræbt på åben gade: Svensk mand sigtet for drab og drabsforsøg

    I går eftermiddags blev en person dræbt på åben gade på Nørrebro. (Foto: THOMAS SJØRUP © Ritzau Scanpix)

    Stadig iført en blå DNA-dragt blev en 21-årig mand lidt før middag ført ind i Dommervagten i Københavns Byret.

    Sammen med en 18-årig mand blev han fremstillet og sigtet efter en dødelig skudepisode på Nørrebro i København i går eftermiddag.

    De to mænd er sigtet for at have planlagt og dræbt en ung mand klokken cirka 16.30 på hjørnet mellem Nørrebrogade og Sorgenfrigade i forening med flere uidentificerede gerningsmænd.

    Den 21-årige mand talte svensk og havde en svensk tolk ved sin side under grundlovsforhøret.

    Ifølge sigtelsen afgav han to skud mod to personer, hvor det ene ramte den unge mand i ryggen, og han afgik efterfølgende ved døden.

    Derudover er de to mænd sigtet for drabsforsøg på en anden person, der ifølge politiet flygtede fra stedet. Manden var under grundlovsforhøret stadig ikke identificeret.

    Efter skyderiet kørte den 18-årige ifølge politiet til gerningsstedet med henblik på at hente den 21-årige for at bringe ham væk.

    De to mænd blev anholdt på Nørrebro omkring 20 minutter efter drabet.

    Sigtelsen lyder også på, at de har været i besiddelse af en pistol af mærket Glock - samt syv skarpe patroner.

    Efter omkring halvanden time i retten blev de to mænd varetægtsfængslet frem til 22. december.

    De nægter sig begge skyldige i sigtelserne.

    Der er lagt blomster på gerningsstedet ved Nørrebrogade og Sorgenfrigade. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Ifølge DR Nyheders retsanalytiker, Louise Dalsgaard, så er det sigende, at den ene person taler svensk.

    - Det siger noget om, at bandemiljøet rækker på tværs af landegrænser. Enten fordi man samarbejder, eller fordi der er betaling involveret.

    I starten af juli blev en ung mand dræbt på Christiania - og også her bliver svenske forbindelser undersøgt.

    - Politiet efterforsker lige nu en sag om et drab på Christiania, hvor en af hypoteserne er, at drabet er sket på betaling, og at det derfor var svenske kriminelle, der stod bag. Så det er altså en mulig ny tendens i bandemiljøet.

    Hun understreger dog, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at sige, om sagen fra i går ligner sagen fra i Christiania.

    Den 21-årige svenske mand har ifølge retsudskrifter fra Sverige flere domme bag sig trods sin unge alder.

    Han kommer ifølge DR's oplysninger fra den svenske by Göteborg et par timers kørsel fra København. Her blev han så sent som i oktober i år dømt for røveri.

    Ifølge dommen, fordi han sammen med to andre gerningsmænd ved at true sig til tobaksvarer og kontanter for 332.000 kroner fra et slikfirma. Truslerne foregik med en våbenlignende genstand.

    Den 21-årige er også tidligere dømt for overtrædelse af narkotikalovgivningen.

    Ifølge DR’s oplysninger havde den dræbte, der var i midten af 20'erne, tilknytning til bandegrupperingen NNV.

    Og denne gruppering er da også involveret i en aktiv konflikt i bandemiljøet for tiden. Det fremgår af den seneste konfliktvurdering fra Rigspolitiet, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

    Her vuderer politiets Nationale Efterforskningscenter, at de to grupperinger NNV og Satudarah MC lige nu ligger i konflikt og har flere voldelige hændelser bag sig.

    - Det er desuden NEC’s vurdering, at Satudarah MC og NNV-Gruppen som led i konflikten har anvendt skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, står der i risikovurderingen.

    Det er dog uvist, om skuddrabet i går har relation til den eksisterende konflikt, der er lige nu mellem NNV og Satudarah MC.

    Der har den seneste måned været flere skyderier i København, som har forbindelse til konflikten.

    Blandt andet blev der 11. november skudt mod en gruppe personer, som var til stede ved en kiosk i Tingbjerg.

    Og fem dage efter blev der affyret skud ved en kiosk i Københavns nordvestkvarter.

    Det fik Københavns Politi til den 17. november og frem til i onsdags at indføre to visiationszoner - én i Brønshøj og én, der omfatter dele af Nørrebro, København NV og Ydre Østerbro.

    Ligeledes indførte Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi opholdsforbud i 14 dage på flere adresser på Sjælland, som havde tilknytning til Satudarah MC.

  10. I dag kl. 13:51

    Når du bliver fuld til julefrokosten, bliver din lever dobbelt så fuld, viser alkoholforsøg

    Hvis din promille rammer én til julefrokosten, kan din lever have en promille, der er helt op til tre gange så høj, indikerer et forsøg fra Syddansk Universitet. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix Denmark)

    Årets største julefrokost-weekend er over os, og for mange byder de næste par dage på solide mængder af alkohol og fed mad.

    Det betyder også, at en masse organer kommer på hårdt arbejde.

    For mens du skyller shotsene ned med en julebryg, sørger din lever for at forbrænde hele skidtet og dermed rense din krop.

    Det sætter sine umiddelbare spor. For hvis din promille rammer én, kan leverens promille være dobbelt - eller endda tre gange - så høj.

    Samtidig får alkoholen leveren til at danne mere arvæv (væv, som bliver stift).

    Det viser et forsøg, hvor forskere har hældt ren alkohol fra sonde - svarende til fem genstande - på 39 frivillige forsøgspersoner i et pænt hurtigt tempo.

    - I løbet af 30 minutter fik deltagerne en promille på omkring én. Vi plejer at sige, at ‘partypromillen’ er 0,8. Det er der, hvor man oplever de gode sider af alkohol. Når man rammer én, begynder de mere trælse effekter at sætte ind, fortæller Maja Thiele, som er læge og lektor ved Syddansk Universitet og en af forskerne bag forsøget.

    Inden forsøget gik i gang, prøvede forskerne derfor metoden af på egen krop.

    - Vi skulle lige sikre, at det var forsvarligt, siger Maja Thiele.

    I forsøget deltog både personer med rask lever og personer, som i forvejen havde tilstanden fedtlever på grund af højt alkoholforbrug, overvægt eller type 2 diabetes.

    Formålet var at undersøge de akutte effekter af alkohol på leveren. Noget, vi ikke ved så meget om.

    Selvom der var få personer med i forsøget, mener Maja Thiele godt, at forskerne kan konkludere noget ud fra det.

    Forsøget gav dem nemlig mulighed for at sammenligne raske forsøgspersoner, som har et lavt alkoholindtag, med personer, som i forvejen har leverproblemer.

    - Vi kan se, at dem med fedtlever og diabetes optog lige så meget alkohol som de raske, men deres levere ophobede mere fedt. Kombinationen af alkohol, overvægt og type 2 diabetes er altså det farlige, siger Maja Thiele og fortsætter:

    - Samtidig kunne vi se, at alle forsøgspersonernes levere dannede 10 procent mere arvæv end normalt i løbet af et døgn, og at der kom en eksplosion af betændelsesstoffer i blodet.

    Har du en rask lever, er det ikke et problem. Leveren er nemlig ret kvik til at reparere sig selv igen, viser tidligere forsøg.

    - Men har man skader på leveren i forvejen, bør man slet ikke røre alkohol. Man risikerer permanente skader, fordi leveren har svært ved at komme af med arvævet igen, siger Maja Thiele.

    Leverproblemerne opstår hos dem, som drikker for meget over længere tid.

    Drik lidt langsommere og gå efter alkohol med de laveste procenter. Hellere pilsner end juleøl og hellere juleøl end snaps, så kan din leverforbrænding følge med.
    Maja Thiele, læge og lektor.

    - Fester man torsdag, fredag og lørdag hver uge, giver man altså kroppen nogle voldsomme slag gang på gang. Ikke kun leveren, men også hjerte, lunger og så videre. I så fald øger man sin risiko for eksempelvis leversygdom, kræft og hjerte-kar-sygdom, siger Maja Thiele.

    Men med en velfungerende lever er der altså ingen grund til at frygte en julefrokost eller to, forsikrer Maja Thiele.

    - Leveren er et tilgivende organ. Så får den lidt ro, kommer den sig hurtigt igen.

    Det samme gælder, hvis din december generelt bliver lidt for fed. De ekstra fedtstoffer fra den lækre julemad går også i leveren, men det klarer du også.

    - Så længe de øvrige 11 måneder er rimeligt sunde, er jeg ikke bekymret, siger Maja Thiele.

    Og så kan du altså hjælpe din lever tilbage ad denne sunde sti. Måske med en ‘hvid januar’, hvor du har fokus på mindre alkohol, ekstra grønt og lidt mere motion.

    Det får hurtigt den ellers raske lever tilbage i topform.

    Og så har Maja Thiele et enkelt råd til selve julefrokosten.

    - Drik lidt langsommere og gå efter alkohol med de laveste procenter. Hellere pilsner end juleøl og hellere juleøl end snaps, så kan din leverforbrænding følge med, siger hun.

  11. I dag kl. 13:50

    Isbjørn drukner rensdyr for at få føde: ’Det er et tegn på, hvor pressede bjørnene er’

    Normalt foregår isbjørnens jagt på isflager, hvor byttedyret er sæler. På Svalbard har en gruppe forskere dog fanget en bemærkelsesværdig video, hvor en bjørn drukner et rensdyr

    Et rensdyr kommer svømmende i det iskolde vand ud for øgruppen Svalbard i det allernordligste Norge.

    Det store gevir rykker febrilsk frem og tilbage, mens dyret forsøger at undslippe den sultne kæmpe, som er lige i klovene på den. En af områdets mange isbjørne.

    Med ét får en gigantisk pote fat i bagenden på rensdyret, og isbjørnen trykker sit bytte ned under vandet.

    Efter kort tids tumlen lykkes det jægeren at drukne rensdyret, og isbjørnen bugserer festmåltidet ind på land for at sætte tænderne i det.

    En bemærkelsesværdig jagt, som for nyligt blev fanget på video af en gruppe polske forskere.

    Sådan her ser et langt mere normalt scenarie ud, når en isbjørn har været på jagt. Det er dog kun én ud af ti gange, at en jagt ender succesfuldt for de store bjørne. Foto: Peter Prokosch

    Normalt er det sæler, der står øverst på menukortet for de store rovdyr, men stigende temperaturer gør livet svært for bjørnene.

    Havisen i Arktis smelter hastigt som følge af klimaforandringer, og fordi isbjørnene bruger isen til at jage de spækfyldte sæler, må de oftere og oftere sulte.

    En situation, som tvinger dyrene til drastisk at ændre adfærd, fortæller biolog og isbjørneforsker, Thea Bechshøft.

    - I takt med at havisen smelter, får bjørnene svært ved at få nok at spise, og det tvinger dem til at ændre adfærd og bruge langt mere tid på land. Når perioden på land bliver længere og længere, presser det dem til at finde alternative fødekilder, siger hun.

    Normalt bruger isbjørnene foråret til at fylde depoterne op med sælspæk, så de er klar til at faste i sommerperioden, hvor havisen skrumper ind.

    Men de sidste 20 år har forskere spekuleret i, om nogle isbjørne på Svalbard har udviklet en appetit for rensdyr, fordi perioden uden sæler er blevet for lang.

    Men jagten, som forskere fangede på video, er det første håndfaste bevis på, at isbjørne med succes kan jage og nedlægge rensdyr, fortæller Thea Bechshøft.

    - Det er en fantastisk video, som tydeligt viser, at isbjørne er utroligt intelligente og meget opportunistiske jægere. Selvom de helst lever af sælspæk, slår de til, hvis muligheden opstår for at skaffe føde på en ny måde. Det er imponerende at se det lykkes, siger hun.

    Isbjørnen på Svalbard spiste halvdelen af rensdyret på én gang og gemte resten under nogle store sten. Foto: P. Klicz and P. Nowosad

    Mens der er cirka 1.000 isbjørne på Svalbard og den omkringliggende is, er der mere end 20.000 rensdyr.

    Alligevel er muligheden for at jage klovdyrene ikke en redning for isbjørnene, understreger Thea Bechshøft.

    - Ét rensdyr indeholder meget mindre energi end en ringsæl, og det kræver markant mere energi for bjørnen at nedlægge rensdyret. Sælerne og deres fedtholdige spæk kan simpelthen ikke erstattes i bjørnenes diæt, hvis de skal være sunde og raske, siger hun og fortsætter.

    - Desuden er situationen med rensdyrene på Svalbard enestående, fordi dyrene ikke er vant til at blive jaget af andre end mennesker. I andre dele af Arktis vil bjørnene formentlig ikke have en chance for at fange rensdyr.

    Nogle isbjørne på Svalbard kan måske lære at jage rensdyr i perioder uden havis, men det er ikke en holdbar fødekilde for bjørnene i længden. (© DR / Lars Ostenfeld)

    I det store billede er rensdyrjagt altså ikke nok til at stå imod det pres, som klimaforandringer lægger på isbjørnen og de arktiske områder, den bor i.

    Hvis udviklingen fortsætter i samme stil som nu, vil det få fatale konsekvenser for det ikoniske dyr, fortæller Thea Bechshøft.

    - Med den hastighed isen forsvinder med, er det en umulig opgave for isbjørnene at tilpasse sig. Forskningen peger på, at meget store dele af verdens isbjørne vil forsvinde indenfor de næste 50-70 år, hvis udviklingen fortsætter som nu, siger hun.

    Den forsvindende havis betyder ikke kun mindre føde og dårligere overlevelseschancer for den nulevende generation af isbjørne.

    Isbjørnen er ikke hurtig nok i vandet til at fange sælerne der. I stedet er havisen det sted, hvor de store rovdyr kan få stillet deres appetit efter spæk. (Foto: BJ Kirschhoffer © BJ Kirschhoffer/polarbearsinternational.org)

    De massive fedtdepoter, som bjørnene oparbejder ved at æde sæler, er nemlig alfa og omega i forhold til isbjørnens reproduktion. Hvis ikke moderen har nok fedtreserver ophobet, kan hun ikke blive drægtig med unger.

    På den måde kan det blive umuligt for arten at overleve, og situationen er ikke kun trist, fordi verden bliver en majestætisk bjørn fattigere, siger Thea Bechshøft.

    - Det kan sagtens være, at du godt kan undvære isbjørnen i din hverdag, men det handler om mere end det. De klimaforandringer, som får isen til at smelte, rammer også resten af verden. Hvis ikke vi ændrer kurs hurtigt, er det ikke kun isbjørnen, som kommer til at mærke presset.

  12. I dag kl. 13:50

    Skibet er ladet med julegaver: Kaptajnskifte og kurs mod koldere kyster

    (© DR Grafik/Morten Fogde Christensen)

    I takt med at fragtskibet Mette Mærsk bevæger sig længere nord på, og kalenderen kommer længere ind i vintermånederne, bliver vejret også en større udfordring.

    Følg Pengene har fulgt med i Mette Mærsks rejse mod Europa siden 27. oktober, hvor skibet lå i Kina.

    Skibet har lasten fuld af varer til julehandlen. Mette Mærsk sejler med hele 17.599 20-fods containere fyldt med varer, hvoraf mange skal ende under juletræerne.

    Siden da har Mette Mærsk passeret igennem Suez-kanalen, hvor Thomas Sletting Hvilborg afmønstrede, og den nye kaptajn David A. Gudmundsson påmønstrede.

    - Jeg kom ombord i den sydlige ende og tog så over midt i kanalen, hvor Thomas rejste hjem på ferie, siger David A. Gudmundsson.

    Og turen gennem kanalen gik "sådan set meget godt", fortæller kaptajnen.

    - Da vi kom op i den nordlige ende, begyndte det at friske lidt op med vind, og det kommer lige på siden af skibet, så det er om at passe på, for man må hverken sejle for hurtigt eller langsomt. Sejler man for langsomt, så driver man ind mod bredden, og sejler man for hurtigt, så risikerer man at få bankeffekt. Man skal også holde sin plads i konvojen, så man ikke render ind i den foransejlende.

    Hør Matias Galatius Hansen, der er en del af besætningen på Mette Mærsk, fortælle om turen gennem Suez-kanalen:

    En tur gennem Suez-kanalen kræver teknisk snilde fra kaptajnen, men Kaptajn Gudmundsson har også haft masser af år til at øve sig.

    Han har været kaptajn i omegnen af 25 år og startede livet på søen allerede i 1967.

    - Jeg startede som messedreng. Det er én, der vasker gulv, vasker op, skræller kartofler, og hvis kaptajnen satte sine sko udenfor døren, så skulle jeg polere dem, siger han.

    Helt så luksuriøs en behandling får David A. Gudmundsson ikke selv som kaptajn i dag, fortæller han med et grin.

    - Hvis jeg gør det i dag, så får jeg at vide, at jeg er en sikkerhedsrisiko, for man må ikke stille sine sko ude i gangen, fordi folk kan falde over dem. Så jeg polerer selv mine sko.

    David A. Gudmundssons mange års erfaring som kaptajn kan meget vel blive nyttige for Mette Mærsk snart igen, for turen fortsætter nord på.

    Og med en kalender, der nu siger december, kan vejret være ret uforudsigeligt.

    - Når vi kommer op og stikker snuden i Biscayen (Biscayabugten, red.), så begynder det at friske lidt op efter den seneste vejrmelding, siger han.

    Kun en tåbe frygter ej havet.
    David A. Gudmundsson, kaptajn på Mette Mærsk

    Når en mand med 54 år på søen siger, at det kan friske lidt op, hvad taler vi så om? Jeg kunne godt frygte, at det er værre, end det lyder.

    David A. Gudmundsson griner en dyb latter og trækker lidt på svaret.

    - Argh... Så slemt er det ikke, men man skal være vågen. Som man siger: Kun en tåbe frygter ej havet.

    Da Følg Pengene taler med David A. Gudmundsson 1. december, er Mette Mærsk 110 sømil fra Malta, som man regner med at passere om eftermiddagen samme dag.

    Holder tidsplanen stik, og det regner David A. Gudmundsson med, lægger Mette Mærsk til kaj i Rotterdam mandag den 6. december klokken syv om morgenen.

    - I Rotterdam er der meget dygtige mennesker, men man skal lige tænke på, at med de her store skibe er det ikke helt lige til. Man skal være meget opmærksom på vinden, når vi lægger til, og når vi skal ind og ud. Det kan være lidt vanskeligt. Men ellers går det jo meget godt, siger han.

    Og næste onsdag 8. december, når Følg Pengene igen har kaptajnen i røret, regner Kaptajn Gudmundsson med at være godt på vej mod Bremerhaven.

  13. I dag kl. 13:45

    Presset stiger på Lukasjenko: Økonomien i Belarus er under 'et helt uhørt ydre pres'

    Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko - der også går under titlen 'Europas sidste diktator' - mener, at landet er under et helt uhørt økonomisk pres for tiden. (Foto: TUT.BY © Ritzau Scanpix)

    Presset på det belarussiske regime er steget, efter at EU-landene sammen med USA, Canada og Storbritannien i går indførte nye, hårde sanktioner mod en række enkeltpersoner og virksomheder med tætte forbindelser til styret.

    Ifølge præsident Aleksandr Lukasjenko er landets økonomi for tiden under "et helt uhørt ydre pres". Og "den aggressive retorik" mod Belarus, der tidligere var kendt som Hviderusland, fortsætter, som han selv formulerer det over for landets statsejede nyhedsbureau, Belta.

    - Det betyder, at vi bliver nødt til at lave en grundig analyse af de foranstaltninger, vi tager, siger han til nyhedsbureauet.

    Han tilføjer dog, at landet har fastholdt en økonomisk vækst trods presset fra Vesten. Ifølge nyhedsbureauet Reuters skrumpede økonomien med 0,9 procent sidste år, men Verdensbanken forventer, at den vil vokse med 1,2 procent i 2021.

    Til gengæld har landet en inflation på 10,5 procent, hvilket præsidenten nu vil forsøge at få ned, skriver Reuters.

    Det er migrantkrisen langs grænsen mellem Belarus og Polen, der senest har fået EU-landene til at stramme sanktionsskruen. (Foto: Kacper Pempel © Ritzau Scanpix)

    Belarus har været under et enormt politisk pres udefra siden det omstridte præsidentvalg i august sidste år, hvor Aleksandr Lukasjenko trods store protester og meldinger om valgsvindel erklærede sig som sejrherre.

    Det blev mødt med hård fordømmelse fra EU-landenes side, som samtidig tog kraftig afstand fra myndighedernes voldsomme overgreb på demonstranter og oppositionspolitikere, der efterfølgende gik på gaden for at vise deres utilfreds med Lukasjenko-regimet.

    Det er helt afgørende for os, at vi står sammen og ikke accepterer, at sårbare og uskyldige personer bliver brugt som gidsler i det kyniske magtspil.
    Jeppe Kofod (S), udenrigsminister

    Og presset er kun blevet hårdere, efter at tusindvis af migranter fra blandt andet Mellemøsten og Afrika siden sommer er rejst ind i EU gennem Belarus.

    Ifølge EU-landene er det nemlig præsidenten, der bevidst bruger migranterne i et forsøg på at afpresse dem. Det har man senest set i Polen, hvor tusindvis af migranter har forsøgt at krydse den polske grænse. Og i går godkendte medlemslandene så den femte sanktionspakke mod Belarus på bare ét år.

    Denne gang er sanktionene rettet mod 17 enkeltpersoner og 11 virksomheder eller organisationer, der på den ene eller anden måde har været med til at øge migrationspresset ved EU’s ydre grænser mod Belarus.

    Flyselskabet Belavia er en af de virksomheder, der er blevet ramt af de nye sanktioner. (Foto: Maxim Shemetov © Ritzau Scanpix)

    Det drejer sig blandt andet om det belarussiske flyselskab Belavia, rejsearrangører som Oskartour samt hoteller, der har huset migranterne. Derudover bliver højtstående embedsmænd samt fremtrædende medlemmer af landets højesteret også ramt.

    - Det er helt afgørende for os, at vi står sammen og ikke accepterer, at sårbare og uskyldige personer bliver brugt som gidsler i det kyniske magtspil, som Lukasjenko og hans regime står for, fastslog udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efterfølgende over for Ritzau.

    Sanktionerne består blandt andet af indefrysning af midler i Europa, indrejseforbud i EU eller forbud mod at handle med belarussiske virksomheder.

    I alt er nu 183 forskellige personer - heriblandt præsident Lukasjenko selv samt hans to sønner - og 26 enheder i Belarus blevet underlagt sanktioner fra EU’s side. Men USA, Canada og Storbritannien valgte i går også at stramme sanktionsskruen over for Lukasjenko-regimet, og derfor bliver styret nu ramt fra flere sider.

    Det er dog ikke kun Belarus, der mærker de økonomiske konsekvenser af den seneste tids højspændte strid med Vesten. Ifølge Reuters har krisen langs grænsen mellem Belarus og EU ført til logistiske problemer for blandt andet russiske fødevareproducenter, og det har allerede gjort ondt på pengepungen.

    Og flere frygter ifølge nyhedsbureauet, at de bliver nødt til midlertidigt at indstille produktionen, hvis situationen bliver forværret.

  14. I dag kl. 13:31

    Opsigtsvækkende og dramatisk afhøring af stabschef slut

    Afhøringen af Martin Justesen, der er stabschef for Mette Frederiksen, i Minkkomssionen er netop slut.

    Det blev meget mere dramatisk end forventet. Her er hovedpunkterne fra afhøringen:

    • Justesen fik for alvor krydset klinger med udspørger Jakob Lund Poulsen. Det kulminerede, da Justesen nægtede at svare på et spørgsmål om, hvorvidt han havde drøftet sundhedsministerens noter med departementschef Barbara Bertelsen eller andre i statsministeriet. Her forlod han kortvarigt retslokalet for at vende sagen med sin bisidder for så at vende tilbage og svare ja på spørgsmålet med en bemærkning om, at de ikke havde afstemt forklaringer.

    • Martin Justesen angreb sundhedsminister Magnus Heunickes noter, som er blevet fremlagt for kommissionen i forbindelse med Heunickes afhøring.

    • Der var flere ting, som Martin Justesen ikke kunne huske fra mødet den 3. november.

    • Han fortæller, at han først hørte om den manglende lovhjemmel den 8. november.

  15. I dag kl. 12:57

    Kravet om mundbind genindføres på plejehjem

    Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg har i dag vedtaget, at også besøgende og ansatte på plejehjem skal bære mundbind, når de opholder sig på fællesarealerne.

    Det oplyser social- og ældreminister Astrid Krag (S).

    - Vi kommer til at genindføre de regler, vi tidligere har haft om mundbind på plejehjem, hvor det er de mest sårbare i forhold til coronasmitte, der bor.

    - Det vil sige, at både besøgende og medarbejdere skal bruge visir, når de er på vores plejehjem, siger Astrid Krag.

    Der vil imidlertid kunne gøres undtagelser i helt særlige situationer, oplyser ministeren.

    Social- og Ældreministeriets pressemedarbejder forventer, at reglerne træder i kraft fra næste uge.

    Epidemiudvalget diskuterede også brugen af mundbind på plejehjem på et møde i sidste uge. Her var der ikke umiddelbart flertal for at genindføre det.

  16. I dag kl. 12:52

    Politiet bekræfter: Tre personer ramt af skud i Rødovre

    Københavns Vestegns Politi bekræfter, at tre personer er ramt af skud på Islevbrovej i Rødovre.

    Det skriver de på Twitter.

    Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse noget om de ramtes tilstand. Politiet er lige nu massivt til stede i området.

    Københavns Vestegns Politi er i gang med at undersøge sagen og efterlyser vidner til skyderiet.

    DR Nyheder følger sagen.

  17. I dag kl. 12:42

    Uroligheder ved EM-finalen i fodbold var ’faretruende tæt på at koste liv’

    (Foto: Lee Smith © Ritzau Scanpix)

    Sommerens EM-finale på Wembley i London var tæt på at koste liv. Det konkluderer en uafhængig rapport, som blev offentliggjort fredag.

    Under EM-finalen mellem England og Italien tiltvang mere end 2.000 fans sig adgang til stadion uden billet. De billetløse fans’ stormløb mod stadion ’skabte rystende scener af kaos, og det var faretruende tæt på at koste liv’, lyder det i rapporten.

    Arrangørerne af EM-finalen havde undervurderet kampens sikkerhedsrisiko, vurderer rapporten. I alt blev der begået 17 store sikkerhedsbrud.

    Mark Bullingham, formand for det engelske fodboldforbund, FA, siger, at rapporten er vigtig læring for FA.

    - FA undskylder for den forfærdelig oplevelse mange havde på Wembley den aften. Læringen fra denne rapport er med til at sikre, at fans i fremtiden vil få gode oplevelser ved store begivenheder på Wembley, sådan som de har haft i så mange år.

  18. I dag kl. 12:32

    Grundlovsforhør om drab på Nørrebro: To sigtet for drab og drabsforsøg

    To mænd på henholdsvis 21 og 18 år bliver i disse minutter fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i Københavns Byret, hvor de er blevet sigtet for drabsforsøg og drab efter en skudepisode i går på Nørrebro i København.

    Det oplyser DR Nyheders retsanalytiker, Louise Dalsgaard, som er til stede ved grundlovsforhøret.

    De to mænd er sigtet for at have dræbt en ung mand klokken cirka klokken 16.30 på hjørnet mellem Nørrebrogade og Sorgenfrigade i forening med flere uidentificerede.

    De er ligeledes sigtet for drabsforsøg på en uidentificeret person. Det kom ikke frem, da politiet oplyste om sagen i går.

    Ifølge sigtelsen afgav den 21-årige mand to skud mod de forudrettede, hvor det ene skud ramte ryggen på den mand, som efterfølgende afgik ved døden.

    Efterfølgende kørte den 18-årige til gerningsstedet med henblik på at hente den 21-årige for at bringe ham væk.

    De to er ligeledes sigtet for at være i besiddelse af en pistol af mærket Glock og syv skarpe patroner.

    De to nægter sig skyldige. Dommeren valgte at lukke dørenene, hvilket forhindrer offentligheden i at høre yderligere.

  19. I dag kl. 12:32

    Jesper Jensen: Mia Rejs knæ skal scannes senere i dag

    Mia Rej blev båret fra banen. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Omfanget af Mia Rejs skade er endnu uafklaret, slog den danske landstræner, Jesper Jensen, ved et pressemøde i dag.

    Bagspilleren blev skadet under Danmarks åbningskamp mod Tunesien ved VM i håndbold torsdag aften. Den 31-årige Mia Rej skal undersøges i løbet af i dag, fortæller Jesper Jensen.

    - Hun undergik en forundersøgelse i går, og så er der en scanning i dag. Der kommer forhåbentligt et resultat så hurtigt som muligt, for uvisheden kan nogle gange være lige så slem som resultatet, siger landstræneren til DR Sporten.

    Michala Møller fra Team Esbjerg er hentet ind som supplement til truppen, men Mia Rej er fortsat en del af holdet.

  20. I dag kl. 12:18

    Politiet er massivt til stede ved skyderi i Rødovre

    Politiet er massivt til stede i forbindelse med et skyderi på Islevbrovej i Rødovre, efter der er løsnet skud på vejen.

    Det skriver Ritzau.

    Københavns Vestegns Politi er i gang med at undersøge sagen og efterlyser vidner til skyderiet.

    De har ikke yderligere at tilføje lige nu, skriver de på Twitter.

  21. I dag kl. 11:53

    Indenrigsminister bliver Østrigs nye kansler

    Karl Nehammer bliver manden, der overtager posten som kansler i Østrig.

    Han er blevet valgt af sit parti, det konservative ÖVP, som ny formand og dermed altså også kommende kansler.

    Han overtager fra Alexander Schallenberg, der allerede havde meddelt, at han ville trække sig, når ÖVP havde fundet en afløser for Sebastian Kurz, der har trukket sig fra politik efter en skandalesag om mulig korruption.

    Karl Nehammer forlader posten som indenrigsminister.

    Karl Nehammer bliver den nye mand i spidsen for Østrig. (Foto: Leonhard Foeger © Ritzau Scanpix)
  22. I dag kl. 11:45

    Landstræner indkalder ny spiller efter skade til Mia Rej

    - Der er ikke noget nyt i forhold til Mia Rej.

    Sådan begynder landstræner Jesper Jensen pressemødet dagen efter Danmarks åbninsgsejr over Tunesien ved VM.

    Den danske bagspiller udgik, med hvad der lignede en grim skade, i begndelsen af anden halvleg. Men selvom det ikke så godt ud, er der stadig ingen afklaring på skadens omfang.

    - Vi undersøger knæet, og skal have tjekket det helt igennem. Når vi ved mere, melder vi ud med det samme. Der er en rækkefølge som både Mia, holdet og hendes klub er enige om, lyder det fra landstræneren.

    Mia Rej er altså stadigvæk en del af den danske trup, som Jesper Jensen dog har suppleret med Michala Møller fra Team Esbjerg.

    - Vi har valgt at indkalde Michala Møller, som er på vej herned i dag. Hun ankommer til truppen i eftermiddag eller aften. Hun skal igennem den obligatoriske kviktest, hvor hun lige skal vente en halv time, men ellers satser vi på, at hun er klar.

  23. I dag kl. 11:35

    Regeringen: Årets finanslov bliver forsinket

    Dette års finanslov er nu officielt forsinket.

    Det er erkendelsen i et brev fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Folketingets formand.

    Regeringen havde planlagt, at den sidste afstemning om finansloven skulle finde sted i Folketinget den 15. og 16. december - altså om knap to uger.

    Men det når regeringen ikke, lyder erkendelsen i brevet.

    - På vegne af regeringen skal jeg derfor anmode om, at der fastsættes en ny dato for 3. behandlingen – forventeligt i uge 51, skriver finansministeren.

    Forklaringen på forsinkelsen er ganske enkel. Det er endnu ikke lykkedes for regeringen at lave en finanslovsaftale. I øjeblikket forhandles der stort set dagligt med støttepartierne Enhedslisten, SF og De Radikale.

    En ny finanslov skal være stemt igennem Folketinget inden det nye år. Det følger af grundloven. Når regeringen ikke at få flertal, skal der i stedet fremsættes en midlertidig bevillingslov.

  24. I dag kl. 11:32

    Smittede efter stort udbrud i Norge viser tegn på milde symptomer

    En julefrokost i Norges hovedstad, Oslo, har dannet rammen om det, der potentielt er det største kendte udbrud af coronasmitte med Omikron-varianten.

    60 er blevet smittet, og 15 til 20 af prøverne peger i retning af, at der er tale om mulig Omikron, der menes at være mere smitsom end andre varianter.

    De første meldinger fra Sydafrika, hvor den først blev opdaget, har været, at symptomerne til gengæld er relativt milde ved Omikron, og det billede genkender de i Oslo fra dem, der mistænkes at have pådraget sig den.

    - De mennesker, som vi har overblik over i Oslo, har symptomer som hovedpine eller ondt i halsen. Nogle har også hoste. Men de har, hvad vi kalder milde symptomer, siger ledende overlæge Tine Ravlo ifølge Ritzau.

  25. I dag kl. 11:24

    Lars Høgh optages i Fodboldens Hall of Fame

    Lars Høgh nåede at spille 817 kampe for OB, otte A-landskampe og vandt prisen som årets målmand fem gange. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Den danske fodboldlegende Lars Høgh er blevet optaget i Fodboldens Hall of Fame.

    Det meddeler DBU fredag middag.

    Lars Høgh fik beskeden om optagelsen i Fodboldens Hall of Fame torsdag d. 2. december, og hovedpersonen selv er stolt og glad for at blive en del af den prestigefyldte klub.

    - Fodbold har betydet rigtig meget for mig i hele mit liv. Det er der, jeg har haft kæmpe oplevelser, både som spiller og som træner. Og det er her, jeg har mødt rigtigt mange fantastiske mennesker, som jeg i dag betragter som nære venner.

    - Både min familie og jeg er meget stolte over optagelsen i Fodboldens Hall of Fame, siger Lars Høgh til DBU.

  26. I dag kl. 11:17

    Akutafdelingen i Holstebro har fået påbud af Arbejdstilsynet

    Arbejdsmiljøet på akutafdelingen i Holstebro halter.

    Sådan lyder konstateringen fra Arbejdstilsynet, der netop har givet Hospitalsenheden Vest et påbud om at rette op på forholdene.

    I påbuddet bliver det beskrevet, hvordan sygeplejersker ofte må stå alene med stærkt smertepåvirkede patienter uden at kunne tilkalde hjælp.

    Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet med patienterne ikke er blevet udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

    DR har tidligere beskrevet, hvordan sygeplejerskerne på afdelingen i stor stil er blevet tvunget til at tage ekstravagter, for at få driften til at hænge sammen.

    Senest den 8. februar skal hospitalet orientere om, hvordan man vil efterkomme påbuddet. Og sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke forsikrer, at de gør alt for at rette op på problemerne.

  27. I dag kl. 10:57

    Skole er lukket efter mistanke om Omikron: 'Det er utrolig mange mennesker, det går ud over, hvis det kun er en mistanke’

    Efter formodet smitte med Omikron er en hel skole lukket ned. (© (C) DR/Katrine Holst)

    Torsdag aften tikker en besked ind på Aula hos forældrene til børnene på Aalestrup Skole i Vesthimmerlands Kommune.

    En lærer på skolen er formodet smittet med den nye coronavariant Omikron, og derfor lukker skolen ned i tre dage ud fra et forsigtighedsprincip, står der i beskeden.

    Den lærer, der er smittet, har været i nærkontakt med fem øvrige lærere, og de lærere har været i kontakt med andre lærere. Det betyder, at der er et stort potentiale for, at en stor andel kan være smittet.
    Jesper Poulsen, Skoleleder på Aalestrup Skole

    Derudover har retningslinjerne for Omikron dog også gjort, at man simpelthen står stort set uden medarbejdere på skolen, fortæller Jesper Poulsen, der er skoleleder på Aalestrup Skole.

    - Den lærer, der er smittet, har været i nærkontakt med fem øvrige lærere, og de lærere har været i kontakt med andre lærere. Det betyder, at der er et stort potentiale for, at en stor andel kan være smittet, siger han.

    Ved de "almindelige" coronavarianter, er det kun nære kontakter i første led, der skal gå i selvisolation.

    Men ved den nye Omikron-variant er der skærpede retningslinjer.

    De betyder, at ikke bare alle nære kontakter til en smittet med Omikron skal gå i selvisolation, men også nære kontakter til de personer, der er nære kontakter til den Omikron-smittede.

    På dag et, fire og seks skal man tage en PCR-test. Selvisolation kan ophæves, hvis man får et negativt svar på den sidste test.

    Statens Serum Institut oplyste til DR Nyheder i morges, at man endnu ikke har svar på den prøve, der skal afgøre, om læreren er smittet med Omikron.

    Når en coronatest registreres som positiv, så underlægges den efterfølgende en såkaldt PCR-variant-test.

    Den undersøger blandt andet mutationer på spike-proteinet, der kunne indikere, at der er tale om en Omikron-variant. Viser testen mistanke om det, vil den smittede blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed, som det er sket med læreren fra Aalestrup Skole.

    Tobias Høj er far til en datter, der går på Aalestup Skole. Da han i aftes læste beskeden på Aula, var han allerede i kontakt med smitteopsporingen.

    Tidligere på ugen var han nemlig til et møde på skolen med læreren, der er formodet smittet med omikron. Og det betyder selvisolation til hele familien. - Det er efterhånden ved at være hverdag det her med at være nære kontakter. Jeg synes ikke, vi er forskrækkede over det, men det er bare ved at være irriterende at skulle have det med i sin hverdag hele tiden, siger Tobias Høj.

    Hvis det kun er en mistanke, er det jo endnu mere ærgerlig, at så mange mennesker ikke kan få lov til at gå på arbejde.
    Tobias Høj, forælder til datter på Aalestrup Skole

    Da Tobias Høj sammen konen har været nærkontakt i første led, skal de personer, de har været i kontakt med i løbet af ugen, også isolere sig og testes.

    - Vi har været i gang med at kontakte vores nære kontakter, så en del af min kones kollegaer skal også gå i selvisolation, siger han.

    Ifølge Tobias Høj er det meget at sætte igang, når der kun er tale om et formodet smittetilfælde med Omikron-varianten.

    - Jeg tænker, at det er utrolig mange mennesker, det går ud over, så det er jo et kæmpe arbejde. Hvis det kun er en mistanke, er det jo endnu mere ærgerlig, at så mange mennesker ikke kan få lov til at gå på arbejde, påpeger han.

    Borgmester i Vesthimmerlands Kommune Per Bach Larsen opfordrer alle forældre og elever til at lade sig teste, derfor er de lige nu i gang med at sikre testkapaciteten.

    - Vi har været i dialog med Region Nordjylland i forhold til at få testkapacitet til Aalestrup i morgen, så vi kan få elever og børn testet, siger han.

    Ifølge Per Bach Larsen kan de ikke på nuværende tidspunkt sige, om skolenedlukningen kommer til at fortsætte efter tirsdag i næste uge, eller om de vil tage yderligere restriktioner i brug.

    - Når vi kommer hen til mandag, hvor vi skal teste anden gang, så har vi det fulde billede, men jeg håber da ikke, at vi skal til at holde skolerne lukket i længere tid, siger Per Bach Larsen.

    I Vesthimmerland er der også et højt smittetryk andre steder i kommunen, og derfor er det svært at sige helt præcist, hvad der kommer til at ske, siger borgmesteren.

  28. I dag kl. 10:51

    Alec Baldwin afviser i stort interview, at han er ansvarlig for drab på filmset

    Her ses Alec Baldwin til Emmy Awards i 2017. (Foto: Mike Blake © (c) Ritzau Scanpix)

    Torsdag har Hollywood-skuespiller Alec Baldwin for første gang givet et længere interview om den skudulykke, der den 21. oktober kostede filmfotografen Halyna Hutchins livet under optagelserne af westernfilmen 'Rust'.

    For nu føler Alec Baldwin, at han ikke længere kan vente med at sætte ord på sin egen oplevelse.

    Han fortæller nemlig, at han ikke selv føler sig ansvarlig for ulykken.

    - Nej. Jeg føler, at... Nogen er ansvarlig for, hvad der skete, men jeg kan ikke sige, hvem det er, men jeg ved, at det ikke er mig. Jeg sværger ved Gud, hvis jeg følte mig ansvarlig, havde jeg taget livet af mig selv. Og det mener jeg.

    Skuespilleren forklarer, at han slet ikke affyrede pistolen.

    - Jeg trykkede slet ikke på aftrækkeren, fortæller han.

    Ifølge ham skete ulykken, da Hutchins var i færd med at finde den rigtige vinkel på Baldwins pistol i forhold til kameraets vinkel. Det var altså hende, der dirigerede ham i, hvordan han skulle holde og sigte pistolen i hendes retning, forklarer han.

    Angående aftrækkeren forklarer han:

    - Det var ikke meningen, at jeg skulle trykke på aftrækkeren i den scene. Jeg ville aldrig sigte på nogen og trykke på aftrækken. Det er jeg oplært i ikke at gøre.

    Baldwin skulle i stedet spænde hanen, eller hammeren, på pistolen, en Colt.45, så langt som muligt, uden at den spændtes helt. Det var da han gav slip på hanen, at pistolen affyrede et skud direkte mod filmfotografen og instruktøren. Mod forventning.

    Den høje lyd fra pistolskuddet skabte derfor også stor forvirring på settet, fortæller Baldwin. Han troede selv først, at Hutchins var besvimet af forskrækkelse, da hun faldt til jorden. Og han forstod ikke, hvorfor Souza skreg af smerte.

    - Tanken om muligheden for, at der kunne have været en rigtig kugle i den pistol, plantede sig først hos mig omkring 45 minutter efter skuddet, fortæller han.

    En tanke, der siden blev bekræftet af politiet flere timer efter ulykken.

    Det var under den halvanden time lange afhøring på politistationen i Santa Fe kort efter ulykken, at politiefterforskeren lod en telefon med et billede af en kugle glide hen over bordet til ham med beskeden om, at den er blevet fundet i Joel Souzas skulder.

    Det var først her, at Baldwin fandt ud af, at det var rigtig ammunition i pistolen, forklarer han i interviewet.

    Det var også først her, at Baldwin får at vide, at Halyna Hutchins er afgået ved døden.

    I tiden efter ulykken har flere våbeneksperter og sågar Hollywood-stjerner som George Clooney udtalt, at man aldrig må sigte et våben mod andre på et set, og at man i øvrigt altid selv skal tjekke, om våbnet rent faktisk er "cold", som det ifølge Alec Baldwin hedder på fagsprog, når der ikke er ammunition i.

    - Hver gang jeg får overleveret en pistol på et set, ser jeg på det, jeg åbner det, jeg viser det til personen, jeg skal sigte på, og vi viser det til mandskabet, fortæller Clooney i et interview i podcasten WTF.

    Skuespiller George Clooney har været offentlig i sin kritik af Baldwins håndtering af våben på settet til 'Rust'. En kritik som Baldwin i interviewet siger "ikke rigtig hjalp på situationen". (Foto: HENRY NICHOLLS)

    For en del af den efterfølgende kritik af Baldwin har netop gået på, at han eftersigende ikke selv tjekkede om pistolen var "cold", og at han desuden både sigtede og affyrede pistolen direkte rettet mod Hutchin.

    Baldwin forklarer i interviewet, hvordan han i sin karriere har fået besked på, at han ikke skal røre yderligere ved et våben, når han får det overleveret af en våbenansvarlig.

    Han havde desuden ingen grund til at tro, at den våbeansvarlige Hannah Gutierrez Reed ikke havde styr på, hvad hun lavede.

    - Jeg formodede, at hun var klar til jobbet, eftersom hun var blevet hyret til det.

    Det er dog ikke kun folk, der ikke var en del af settet, der anklager den 63-årige Alec Baldwin for sin håndtering af pistolen på settet.

    Mamie Mitchell, der var filmens manuskript-supervisor, og som i øvrigt foretog opkaldet til alarmcentralen efter ulykken, har den 16. november lagt sag an mod blandt andet Baldwin, våbenmesteren og filmens producere.

    - Alec Baldwin har bevidst og uden grund eller undskyldning ladt og affyret pistolen, selvom der ikke indgik affyringen af våbnet i den scene, der skulle filmes.

    Et søgsmål der i øvrigt følger efter et søgsmål fra produktionens lysmand, Serge Svetnoy, der stod så tæt på Halyna Hutchins, da skuddet blev affyret, at hans briller blev ridset, og han hørte kuglen flyve forbi.

    I interviewet spørges Baldwin også ind til, om karrieren er ovre efter den tragiske ulykke på ’Rust’-optagelserne, og her svarer han prompte at "det kunne den godt være," mens han tilføjer:

    - Min familie er alt, hvad jeg har, og min karriere rager mig ærlig talt ikke en skid længere.

    Filmfotografen Halyna Hutchins blev tilbage i 2019 udråbt som en af de nye stjerner inden for filmfotografi af American Cinematographer magazine. (Foto: SWEN STUDIOS © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke for at gøre sig selv til et offer, at han nu stiller op til interviewet, understreger han.

    - Jeg vil gerne sikre mig, at jeg ikke lyder, som om jeg er offeret. For der er et offer. Der er en kvinde, der døde, og min ven (Joel Souza, red.) blev skudt, fortæller han og omtaler desuden Hutchins som ”en ny ven”, da han mødte hende på settet for første gang 10 dage inden ulykken.

    Baldwin og de to våbenansvarlige på settet, Hannah Gutierrez Reed og instruktørassistenten Dave Halls, er desuden stadig blandt de personer, der indgår i politiets efterforskning af sagen, skriver The Hollywood Reporter.

  29. I dag kl. 10:50

    Svindlere forklædt som politi og bankfolk går målrettet efter at franarre dankort fra kvinder over 80 år

    Svindelmetoden er i stigning, men ikke ny, fortæller politiet. Illustration: Søren Winther Nørbæk

    Da en politimand ringede og fortalte 88-årig Tove Frederiksen, at der var blevet svindlet for 14.000 kroner med hendes dankort, troede hun på det.

    Derfor gik hun også med til at udlevere kortet til en anden politimand, der kort efter troppede op ved hendes hjem i Tune ved Roskilde på Sjælland.

    - Det ringer på døren, og der kommer en mand ind med sorte bukser og en hvid skjorte og mundbind på, fortæller hun.

    - Når han siger, at det er en politimand, så tror man på det. Det er man jo opvokset med, at når det er politiet, der ringer, så er der noget om det, fortæller Tove Frederiksen til P1 Orientering.

    Derfor udleverede hun også sit dankort og sin pinkode, så politiet kan optrævle sagen. Men det var ikke politiet, der havde kontaktet Tove, og svindlerne hævede efterfølgende i alt 160.000 kroner i kontanter fra hendes konto.

    Mennesker, der har et meget højt tillidsniveau, er meget sårbare. Det er det, som de her banditter ved.
    Mads Skovlund Pedersen, bankdirektør, Nordea

    Dermed var hun blevet seneste offer i en form for svindel, hvor de kriminelle går specifikt efter kvinder på 80 år eller derover med navne som Grethe, Tove, Olga og andre navne, som er typiske for den generation. Den type svindel er i stigning, lyder det fra Danske Bank, Nordea og Sydbank.

    - Vi ved desværre, at der er ældre og typisk ældre kvinder, der bliver udsat for det her. Det er typisk dem, som de kriminelle går direkte efter, når de ringer ud, siger Ketil Clorius, leder af Danske Banks afdeling for svindelbekæmpelse.

    - Mennesker, der har et meget højt tillidsniveau, er meget sårbare. Det er det, som de her banditter ved, og det er derfor, de går efter typisk enlige ældre, fortæller Mads Skovlund Pedersen, bankdirektør i Nordea med ansvar for privatkunder.

    For svindlerne var det ikke nok at slippe af sted med Tove Frederiksens dankort. Den falske politimand ringede tilbage til hende, for at svindlerne kunne købe sig tid til at foretage de mange kontanthævninger.

    - Han siger også, at jeg ikke må sige det til nogen, for det var strafbart, fortæller hun.

    Svindlerne gik så langt som til at aftale, at Tove Frederiksen, der bruger rollator, skulle komme til et møde på politigården, så de kunne drøfte sagen. Et møde, der kort tid før blev aflyst.

    Da Tove Frederiksens søn spurgte til hendes dankort, fordi han skulle købe ind for hende, nægtede hun at fortælle ham sandheden.

    - Jeg siger, at han får det ikke ud af mig, hvor det er blevet af, siger hun.

    Sønnerne fandt dog ud af, hvad der var sket og anmeldte sagen til Midt og Vestsjællands Politi.

    Her har man i den seneste tid haft fire sager af den slags i Roskilde-området. Vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard mener, at sagerne hænger sammen.

    - Det er de samme, som man udgiver sig for at være. Og de personer, der henvender sig på adressen, har nogenlunde samme signalement, siger han.

    Mindst en af gerningsmændene, der hævede fra Toves konto, er fanget på videoovervågning, men vedkommende bærer mundbind og foretager hævningen om natten.

    Vi opklarede en sag fra sidste år, som der er faldet dom i, hvor man gik efter personer, der hedder Grethe.
    Lars Krogsgaard, vicepolitiinspektør, Midt og Vestsjællands Politi

    - Vi har simpelthen ikke været i stand til indtil videre at identificere personen, men vi er rimeligt fortrøstningsfulde. Jo mere vi får efterforsket de her sager, jo mere videoovervågning får vi også frem, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

    Svindelmetoden er i stigning, men ikke ny, fortæller han.

    - Vi opklarede en sag fra sidste år, som der er faldet dom i, hvor man gik efter personer, der hedder Grethe. Fordi man ved, at så er det som udgangspunkt en, der er lidt ældre, siger Lars Krogsgaard fra Midt og Vestsjællands Politi.

    Det er ikke kun ældre kvinder i Roskilde-området, der er ofre. Sydbank har dette efterår haft flere sager i Aarhus-området, fortæller Malene Morsing, chef for svindelbekæmpelse i Sydbank.

    - Det, vi typisk ser, er, at det er kriminelle, der kontakter kvinder over 80 år. I vores tilfælde har det været koncentreret omkring Aarhus-området, men vi har også netop modtaget en sag fra en kunde i trekantsområdet, siger Malene Morsing

    I disse sager har svindlerne udgivet sig for at være bankfolk.

    I Tove Frederiksens bank, Nordea, ærgrer direktør for privatkunder i Danmark Mads Skovlund Pedersen sig.

    - Først og fremmest bliver jeg enormt trist over, at der er mennesker, der kan finde på at udnytte den tillid, vi har til hinanden. Den sammenhængskraft, vi er kendt for i Danmark, siger han.

    Han fortæller, at Nordea har valgt at dække det meste af Tove Frederiksens tab.

    - Det gør vi ikke i alle sager, men her lægger vi til grund, at Tove er i super god tro. Hun er blevet svindlet af et meget professionelt setup, som man ikke kan forvente, at en dame på Toves alder skal kunne gennemskue, siger Mads Skovlund Pedersen.

    Sagen har også fået banken til at overveje sine procedurer.

    - Vi kigger også på sådan en sag og spørger: Hvorfor er vi ikke hurtigere til at reagere? Hvorfor kommer den ikke ud til behandling, hvor vi har folk til at kigge på sagen? Det er sådan nogle ting, vi gerne vil lære af, siger bankdirektøren.

    Gerningsmændene hævede beløb fra 3.000 til 15.000 kroner ad gangen fra Tove Frederiksens konto. Nordea er ved at undersøge, hvordan det kunne ske, og man vil overveje, om hævegrænserne skal ændres, siger Mads Skovlund Pedersen.

    - Det er en af de actions, vi tager på den her sag. Kan vi reducere størrelsen på kontanter, man kan hæve i vores automater?

    Til kunderne lyder rådet:

    - Mit bedste råd er desværre at være semi-mistroisk over for folk, man ikke kender. Få ringet til politiet eller banken, men via et nummer, som man selv finder, siger Mads Skovlund Pedersen fra Nordea.

  30. I dag kl. 10:50

    Frankrig skærper tonen over for Storbritannien: I sidder med nøglen til at standse migrantkrisen i Den Engelske Kanal

    En migrantfamilie ankommer til den engelske sydkyst, efter at de i slutningen af november blev hjulpet i land af de britiske myndigheder. (Foto: Ben Stansall © Ritzau Scanpix)

    Det er briterne selv og ikke franskmændene, der har hovedansvaret for at løse den alvorlige migrantkrise, der for tiden udspiller sig i Den Engelske Kanal.

    Det er meldingen fra den franske regering, efter at flere end 26.000 personer fra især Mellemøsten siden årsskiftet har taget den farefulde færd fra Frankrig til den engelske sydkyst i små, ofte skrøbelige både. Senest druknede 27 mennesker, da de i slutningen af november forsøgte at krydse farvandet mellem de to lande.

    Det er kun jer, der kan svække de kriminelle menneskesmuglernetværk ved at etablere lovlige immigrationsveje for de mennesker, der har legitime grunde til at tage til jeres land.
    Jean Castex, Frankrigs premierminister

    Ifølge premierministerminister Jean Castex bør den britiske regering gøre endnu mere for at forhindre, at migranterne overhovedet får lyst til at tage overfarten. Det skal ifølge premierministeren ske ved, at de britiske myndigheder bliver bedre til at sende de mennesker, der ulovligt er kommet til landet, tilbage til deres hjemlande igen.

    Samtidig bør den britiske regering gøre det lettere for udlændinge, der har gode grunde til at slå sig ned i Storbritannien, at komme dertil.

    - Det er kun jer, der kan svække de kriminelle menneskesmuglernetværk ved at etablere lovlige immigrationsveje for de mennesker, der har legitime grunde til at tage til jeres land. Det er kun jer, der kan sikre, at jeres arbejdsmarked er så tilstrækkeligt reguleret, at det kan afskrække dem, der gerne vil arbejde der ulovligt, lyder det ifølge avisen Financial Times i et brev fra Jean Castex.

    Det er den franske premierminister, Jean Castex, og ikke præsident Emmanuel Macron, der har besvaret sidste uges omstridte brev fra den britiske premierminister, Boris Johnson. (Foto: OLIVIER HOSLET © Ritzau Scanpix)

    Brevet kommer blot en uge efter, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i særdeles udiplomatiske vendinger kritiserede sin britiske kollega, premierminister Boris Johnson, for at have offentliggjort et brev om migrantkrisen på sin Twitter-profil.

    I brevet, som var adresseret den franske præsident, havde premierminister Johnson blandt andet oplistet en håndfuld forslag til, hvordan de to lande i fællesskab kunne forsøge at løse krisen – heriblandt fælles søpatruljer i hinandens farvande for at holde øje med migranterne.

    Derudover havde han opfordret franskmændene til at tage alle de migranter, som ulovligt krydser Den Engelske Kanal, tilbage igen.

    Det faldt dog ikke i god jord hos Emmanuel Macron. Han betegnede det som useriøst at offentliggøre et fortroligt brev på de sociale medier. Og den britiske indenrigsminister, Priti Patel, fik samtidig annulleret sin invitation til et krisemøde i den franske by Calais, som hun ellers skulle have deltaget i med repræsentanter fra blandt andet Frankrig, Belgien og Europa-Kommissionen.

    Det er dette danske militærfly, som tidligere har været brugt i blandt andet Spanien, som skal holde øje med migranterne i Den Engelske Kanal. (Foto: Screenshot fra Twitter © Frontex)

    Her kom det blandt andet frem, at EU's grænseagentur, Frontex, vil stille et overvågningsfly fra Danmark til rådighed, der skal spotte migranter og menneskesmuglere ved den franske kyst.

    Forholdet mellem Storbritannien og Frankrig har længe været anspændt. Senest som følge af striden om fiskerettigheder i Den Engelske Kanal efter brexit. Den franske premierminister afviser da også blankt det britiske forslag om fællespatruljer i hinandens farvande.

    - Vi kan eksempelvis ikke acceptere, at britisk politik eller militær patruljerer vores kyster. Det er vores suverænitet, der er på spil, understreger Jean Castex ifølge den franske avis Libération.

    Han tilføjer dog også, at franskmændene på andre punkter gerne vil styrke samarbejdet med briterne. Og fra fransk side har man eksempelvis foreslået, at de britiske myndigheder begynder at kontrollere migranternes asylansøgninger på fransk territorium, inden de sætter sig ombord på bådene. Det har den britiske regering dog afvist.

    Ifølge briterne vil det kun få endnu flere mennesker, som ønsker at slå sig ned i Storbritannien, til at rejse mod Europa.

    En migrant betaler ifølge franske medier mellem 20.000 og 50.000 kroner for en plads på en gummibåd. Hvis tallene holder, så har menneskesmuglerne indtil videre i år haft en omsætning på omkring en milliard kroner. (Foto: Peter Nicholls © Ritzau Scanpix)

    Premierminister Jean Castex tilføjer dog i brevet, at Storbritannien og EU-landene bør styrke samarbejdet på migrationsområdet, og at der er mulighed for at finde "en ny ramme for samarbejdet mellem EU og Storbritannien". Ifølge onlinemediet Politico vil det blive taget op på det kommende EU-topmøde om to uger.

    Ifølge Frankrigs kystvagt har flere end 33.000 migranter forsøgt at krydse kanalen i 2021. Til sammenligning forsøgte færre end 10.000 migranter at nå Storbritannien via samme rute i 2020.

    Den britiske regering har endnu ikke svaret på brevet fra den franske regering.

  31. I dag kl. 10:26

    Modemagasin dropper alt indhold med pels

    Elle har som det første internationale modemagasin besluttet, at det fremover skal være slut med pels i alle afskygninger.

    Det gælder både på hjemmesiden og i magasinerne, hvor artikler og annoncer om pels bliver udfaset, fordi det 'ikke længere flugter med vores værdier', siger Elles internationale direktør, Valeria Bessolo ifølge dw.com.

    - Pels er blevet gammeldags, slår hun fast.

    Elle har allerede droppet pels i 13 af sine magasiner, der udgives i 45 udgaver verden over. 20 stopper fra årsskiftet, mens de sidste gør det et år senere.

    Flere af de store modehuse såsom Gucci, Versace og Prada er allerede stoppet med at bruge pels.

  32. I dag kl. 10:10

    Brasiliansk mesterskabseufori: Fodboldklub uddeler gratis tatoveringer

    Torsdag aften var tusindvis af fans samlet i gaderne i Belo Horizonte, hvor veje var afspærret, og fyrværkeri kunne ses over hele byen. (Foto: CRIS MATTOS © Ritzau Scanpix)

    De nykårne mestre fra Atletíco Mineiro vil fejre deres første brasilianske mesterskab i et halvt århundrede ved at give gratis tatoveringer til deres fans.

    Atletíco Mineiro vandt det brasilianske Serie A-trofæ torsdag aften ved at slå Bahia 3-2.

    Efterfølgende fortalte Atletíco Mineiros sponsor, at den vil betale for gratis tatoveringer til klubbens fans i næste uge.

    Det rapporterer radiostationen Rádio Itatiaia. Sponsoren, byggefirmaet MRV, vil afsløre flere detaljer fredag, lyder det. MRV er i øjeblikket ved at opføre et nyt stadion til Atletíco Mineiro.

    Det er endnu ikke blevet oplyst, hvilken størrelse tatovering eller hvilket design sponsoren vil betale for.

    - Aktionen, som starter i morgen klokken 09.00, vil foregå efter et først-til-mølle-princip, skriver Rádio Itatiaia på sin hjemmeside.

    Det er første gang siden 1971, at Atletíco Mineiro vinder det brasilianske mesterskab.

    /ritzau/Reuters

  33. I dag kl. 09:48

    Bramsen: Dansk forsvar har ikke observeret ufoer

    En amerikansk rapport om uidentificerbare flyvende objekter (ufoer) har ledt til, at De Konservatives Niels Flemming Hansen har spurgt forsvarsminister Trine Bramsen, om Forsvaret i Danmark har observeret fysiske flyvende objekter, som bevæger sig på uforklarlige måder, de seneste ti år.

    Det skriver Ritzau.

    Den amerikanske rapport handler om observationer af ufoer. I den hedder det, at 143 ud af 144 uforklarlige luftfænomener observeret mellem 2004 og 2021 er "fortsat uforklarlige".

    Men den danske forsvarskommando har altså ikke observeret nogle flyvende objekter, hvis adfærd og oprindelse var uforklarlig, skriver ministeren i et svar til Niels Flemming Hansen.

  34. I dag kl. 09:42

    To personer fremstilles i grundlovsforhør efter skuddrab på Nørrebro

    To personer fremstilles nu i grundlovsforhør efter et skuddrab på Nørrebro i går aftes.

    Det skriver Ritzau.

    Grundlovsforhøret starter klokken 10.45, og anklagemyndigheden vil begære lukkede døre. Det oplyser politiet, der ikke har yderligere oplysninger om sagen.

  35. I dag kl. 09:36

    Viktor Axelsen kåret som verdens bedste badmintonspiller

    Viktor Axelsen vandt i august OL-guld. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Viktor Axelsen er kåret som årets mandlige badmintonspiller for 2020-2021 af Det Internationale Badmintonforbund, BWF.

    Det blev afsløret ved en videostreamet prisoverrækkelse tidligt fredag dansk tid.

    Axelsen bliver dermed den første dansker siden 1999, der modtager prisen. Det år blev Camilla Martin hædret, efter at hun var blevet verdensmester.

    Prisen blev introduceret i 1998, hvor Peter Gade fik prisen. Frem til 2007 var prisen fælles på tværs af køn, men året efter gik man over til at kåre både årets mandlige og kvindelige spiller.

    Axelsen er nået frem til finalen i 9 ud af 11 individuelle turneringer i 2021 indtil videre. Seks af dem har han vundet, to blev tabt i tætte kampe, mens coronasmitte forhindrede ham i at stille op i EM-finalen.

    Han vandt suverænt OL-guld i Tokyo og har desuden vundet Super 1000-turneringerne Yonex Thailand Open, Toyota Thailand Open, Denmark Open og Indonesia Open.

    Fynboen kan endda nå at vinde endnu to store titler i 2021. Aktuelt spiller han World Tour Finals, hvor han er klar til lørdagens semifinaler, og senere i december er han favorit til at vinde VM.

  36. I dag kl. 09:30

    428 kilo ulovligt fyrværkeri er fanget i tolden

    Ulovligt fyrværkeri tilbageholdt i slutningen af november 2021. (Foto: Toldstyrelsen © Toldstyrelsen)

    Kanonslag, batterier, røggranater, romerlys og nødraketter.

    I Toldstyrelsen kan det godt mærkes, at nytårsaften nærmer sig, for der er blevet beslaglagt masser af ulovligt fyrværkeri den seneste tid.

    I alt er 428 kilo blevet konfiskeret siden årsskiftet. Sidste år var mængden 608 kilo, og det var ny rekord.

    Når tolderne beslaglægger ulovligt fyrværkeri, bliver sagerne overdraget til politiet, og de kan resultere i bødestraf.

    I Danmark starter fyrværkerisalget den 15. december og løber til og med 31. december. Men man må kun affyre det fra den 27. december til og med 1. januar.

  37. I dag kl. 08:34

    Ny Vollsmose-læge har fordoblet antallet af patienter på et halvt år

    540 patienter har tilmeldt sig ny praktiserende læge i Odense-bydelen Vollsmose. Det viser tal, DR Nyheder har fået fra Region Syddanmark.

    Ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE skal en lægeklinik have 1500-1600 patienter for at være bæredygtig. Læge Peder Ahnfeldt-Mollerup, som er stifter og medejer af klinikken, siger, at klinikken på rette vej, og han lover, at der er en læge i Vollsmose også om fem-ti år.

    - Det er der helt sikkert. Vi bliver her.

    Da klinikken åbnede for 15 måneder siden, havde Vollsmose, som huser knap 10.000 indbyggere, været uden læge i 16 år.

  38. I dag kl. 08:20

    Formel 1-verdensmester kritiserer Saudi-Arabiens 'skræmmende' lovgivning for homoseksuelle

    Lewis Hamilton har vundet syv verdensmesterskaber og en Formel 1-sportens allerstørste stjerner. (Foto: Andrej Isakovic © Ritzau Scanpix)

    Formel 1-køreren Lewis Hamilton er ikke imponeret over, at han i weekenden skal køre løb i Saudi-Arabien.

    Han kalder landets lovgivning, der blandt andet forbyder homoseksualitet, for 'skræmmende'.

    - Føler jeg mig tilpas her? Det vil jeg ikke sige, at jeg gør, men det er ikke min beslutning. Det er sporten, der har besluttet at være her, siger han ifølge The Guardian.

    Den syvdobbelte verdensmester har tidligere højlydt talt for ligestilling og tolerance, og i det forrige løb i Qatar bar han en regnbuefarvet hjelm.

    Samme hjelm vil han også køre med i Saudi-Arabien for at vise sin utilfredshed med landets diskrimination.

    - Hvis nogen vil læse op på lovgivningen for LGBT+-samfundet, er den ret skræmmende. Der skal forandringer til, siger Lewis Hamilton.

    Lewis Hamilton i sin regnbuefarvede hjelm i Qatar, og som han vil køre med i både Saudi-Arabien og Abu Dhabi de kommende uger også. (Foto: Noushad Thekkayil © Ritzau Scanpix)
  39. I dag kl. 07:55

    Nordjysk skole lukker ned, fordi lærer er formodet smittet med Omikron-varianten

    Aalestrup Skole i Vesthimmerlands Kommune er lukket til og med tirsdag i næste uge, fordi der er mistanke om, at en lærer på skolen er smittet med den nye coronavariant Omikron.

    Skolen bliver nu nedlukket til og med tirsdag i næste uge – altså i alt tre skoledage, oplyser Vesthimmerlands Kommune.

    Anbefalingen lyder, at alle lader sig teste to gange - lørdag og mandag - fordi det er fjerde- og sjettedagen efter den sidste mulige kontakt med den smittede lærer.

    I starten af ugen lukkede en skole i Odense, fordi der var mistanke om et udbrud med Omikron-varianten, men det viste sig ikke at være tilfældet.

  40. 18. nov kl. 08:14

    Minkkommissionen dag 21: Stabschef med slettede sms'er skal afhøres

    Kommissionen har tre medlemmer. Landsdommer Michael Kistrup i midten er formand. De øvrige medlemmer er professor Helle Krunke fra Københavns Universitet og advokat Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Hvad: Dagens to vidner kommer fra Statsministeriet. Mest central er Martin Justesen, som er stabschef og særlig rådgiver for Mette Frederiksen. Han er en af dem, der har slettet sin sms-beskeder.

    Dagens program er:

    Kl. 9: Martin Justesen.

    Kl. 13: Nicholas Rahui Webster Rømer.

  41. I dag kl. 07:13

    Ny forskning afslører: Julefrokosten straffer din lever hårdt

    Julefrokosterne er over os, men du skal være varsom med såkaldt binge-drinking - altså alt for mange snaps og julebryg over kort tid.

    Ny forskning fra Syddansk Universitet viser nemlig, at din lever lider dobbelt så meget som resten af kroppen under akut druk.

    - Det kommer bag på os, at leveren tager så mange tæsk. At have en dobbelt så høj promille som resten af kroppen, det er virkelig meget, siger læge og lektor på SDU Maja Thiele.

    I et forsøg drak forskerne 39 testpersoner fulde, og allerede dagen efter kunne de konstatere, at der var dannet arvæv i forsøgspersonernes lever. Arvæv i for store mænger er årsagen til skrumpelever.

  42. I dag kl. 06:59

    Weekenden byder formentlig på mere sne for nordjyderne, men det bliver ikke så voldsomt

    Sne på vejene omkring og på E45 Nordjyske Motorvej i Jylland torsdag i går. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Nord for Limfjorden får de formentlig en omgang sne igen henover weekenden, mens resten af landet bliver spist af med regn, hvis der kommer nedbør.

    De kaotiske scener, der udspillede sig tidligere på ugen, skal man dog ikke forvente en gentagelse af i Nordjylland, siger Frank Nielsen, der er vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut.

    - Det her helt ragnaroks-agtige vejr, vi har set nogle steder på det seneste, får vi ikke at se i weekenden, men det er blevet vintervejr, og det har også sneet flere steder hen over natten.

    I dag kommer temperaturerne til at ligge mellem frysepunktet og fem graders varme.

  43. I dag kl. 06:07

    Gadaffis søn får lov til at stille op til præsidentvalget i Libyen

    En domstol i Libyen har givet grønt lys til, at Saif al-Islam Gadaffi kan stille op til det kommende præsidentvalg i landet.

    Som efternavnet afslører, er han søn af den tidligere mangeårige leder af landet Muammar Gadaffi, der blev myrdet af oprørere i 2011.

    Saif al-Islam Gadaffi, der i dag er 49 år, var en af sin fars nærmeste medarbejdere og betroede.

    Han var i første omgang blevet erklæret uegnet som præsident af en valgkommission, fordi han er tidligere dømt, men den beslutning er nu blevet omgjort, skriver Ritzau.

    I 2011 efter sin fars fald blev han taget til fange og dømt til døden, men han blev alligevel løsladt efter seks år.

    Første runde i det libyske valg afholdes den 24. december.

  44. I dag kl. 05:56

    For tre år siden lovede Socialdemokratiet fødende en rettighed: 'Regeringen svigter på det område'

    Støttepartier presser regeringen til at holde deres løfte om bedre forhold på fødegangene.

    Da Socialdemokratiet for tre år siden op til valget lancerede et stort anlagt sundhedsudspil, var der godt nyt til kommende forældre.

    For fremover skulle alle nybagte forældre have ret til at blive to dage på hospitalet, hvis de ønskede det. Men løftet er endnu ikke indfriet.

    Regeringens støttepartier kritiserer nu skarpt, at rettigheden her tre år senere fortsat ikke er indført på barselsgangene og ikke fremgår af regeringens finanslovsudspil.

    - Det er rigtig, rigtig sølle og dybt bekymrende for alle dem, der venter sig eller har familiemedlemmer, der gør, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

    - Vi kan ikke være tjent med den her situation og da slet ikke over for de jordemødre, som er så vigtige for os alle sammen. Det skal der gøres noget ved. Jeg synes, regeringen svigter på det område.

    En af dem, det ellers kunne have gavnet, er Natascha Hussein Møllesøe og hendes mand, der fik sønnen Noah den 24. august 2019 på Rigshospitalet.

    Men oplevelsen på hovedstadsområdets største hospital endte "ulykkeligt".

    Bare tre og en halv time efter fødslen fik den nybagte mor og far besked om, at de ikke kunne blive på barselsgangen. De skulle i stedet hjem.

    - Jeg var både utrolig lykkelig og utrolig ulykkelig. Man er slet ikke klar i hovedet på det her tidspunkt. Jeg var fuldstændig angst over, at vi skulle skal hjem, og hvad der så ville vente der, fortæller hun.

    SF-formand Pia Olsen Dyhr betegner situationen som "hovedrystende".

    - Det er helt absurd, at regeringen ikke har leveret på det løfte, de gav før valget. Det er jo det, alle går og venter på stadigvæk. De har ikke haft pengene på bordet, trods de adskillige gange har sagt, de nok skulle komme med pengene, siger hun.

    Da Natascha Hussein Møllesøe kom hjem tidligt om morgenen fra Rigshospitalet, løb den lille familie ind i et problem. Selvom amningen havde fungeret på hospitalet, så kørte det bare ikke, da de kom hjem, og nyfødte Noah havde svært ved at få mad. Derfor ringede de til Rigshospitalet for at få hjælp.

    - De siger, at der ikke er plads til os på barselsafsnittet, så vi kan ikke blive indlagt for natten, men at vi er velkommen til at komme på fødegangen, fordi det stadigvæk er under 24 timer siden, at han er født. De vil dog forberede os på, at de ikke har hænder til at hjælpe os, fortæller hun.

    Men efter de havde kæmpet med amningen i flere timer, så valgte den nybagte familie alligevel at tage tilbage på Rigshospitalet.

    Det er simpelthen kritisabelt. Det skal der gøres noget ved. Der er intet sket, siden regeringen kom med deres løfte,
    Mai Villadsen, politisk ordfører, Enhedslisten.

    - Jeg er desperat, så vi kører derind og bliver placeret i et rum. Og rigtigt nok, der er ikke nogen, som kan hjælpe os. De løber simpelthen rundt.

    Efter at have ventet i nogle få timer, så tog Natacha og familien hjem igen uden at have fået noget konkret hjælp.

    Situationer som den Natascha oplevede kunne være undgået, hvis regeringen havde leveret på det løfte, som den gav inden valget. Dengang var det Socialdemokratiets daværende sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, der betegnede en rettighed til to dage på hospitalet som "kun rimeligt".

    - Det er kun rimeligt, at mor og barn får tid til at komme sig oven på fødslen og til at få amningen til at fungere. Og man skal altså ikke sendes hjem midt om natten i en taxa få timer efter, man har født, hvis man i virkeligheden har behov for at være på sygehuset en dag eller to ekstra og lige lande i hele situationen, sagde han til Berlingske.

    SF-formand Pia Olsen Dyhr mangler stadig at se regeringen levere de penge, der skal til, før man kan levere den rettighed til nybagte forældre.

    - Sundhedsministeren har flere gange været ude og sige, "det skal vi nok levere på", og "vi har pengene". Jeg mangler at se pengene.

    Jeg synes ikke vi kan kalde os et velfærdssamfund,og så byder vi det her til de fødende
    Natascha Hussein Møllesøe, mor og selvstændig.

    Også Mai Villadsen efterlyser, at man i finanslovsforhandlingerne får sikret de fødende rettighederne, så de ikke bliver "busset rundt i aktiv fødsel".

    - Det er simpelthen kritisabelt. Det skal der gøres noget ved. Der er intet sket, siden regeringen kom med deres løfte, siger hun.

    Partierne står ikke alene med en undren. Også Venstre kritiserer regeringen for at sidde på hænderne. Venstre ville indføre rettigheden som en del af den sundhedsreform, som VLAK-regeringen indgik med Dansk Folkeparti i 2019.

    Natascha Hussein Møllesøe har mange lykkelige minder fra den første tid efter hendes søn Noah kom til verden. Men oplevelsen på Rigshospitalet, hvor jordemødrene havde alt for travlt, var 'ulykkelig', fortæller hun.

    Reformen blev dog aldrig gennemført, da Socialdemokratiet vandt valget. Venstre har i de seneste to finanslovsudspil afsat penge til området - 125 millioner kroner årligt.

    Politisk ordfører Sophie Løhde ærgrer sig over, at der ikke er sket noget.

    - Foreløbigt har regeringen valgt aktivt at sidde på hænderne i 2,5 år. Det synes jeg ikke er i orden, siger hun.

    Hvorfor indførte I det ikke bare selv, da I sad i regering?

    - Desværre valgte den Socialdemokratiske regering som en af sine første gerninger at rive vores sundhedsreform i stykker. Det er beklageligt, for vi havde afsat penge til det.

    For Natascha Hussein Møllesøe gjorde den hurtige hjemsendelse og den manglende hjælp til amning, at hun fik en dårlig start på sin nye tilværelse.

    - Fødselsoplevelsen var rigtig god, og min jordemoder var helt fantastisk – men tiden efter var dybt ulykkelig. Jeg følte ikke, jeg kunne få den tryghed og vejledning, som jeg havde brug for, de første 48 timer efter fødslen, fortæller hun.

    Natacha vidste godt, at de på Rigshospitalet har "ambulante fødsler", hvor det er planlagt, at man både som førstegangs- og flergangsfødende bliver sendt hjem cirka fire timer efter fødslen, hvis alt er gået godt. Men selvom hun var forberedt på, at familien kunne blive sendt hjem kort tid efter fødslen, så var virkeligheden bare en anden.

    Så du ville gerne havde blevet på Rigshospitalet lidt længere?

    - Det ville jeg i hvert fald, fandt jeg ud af. Det troede jeg ikke, men da vi kommer hjem, og vi ikke kan få den her amning op og køre, der havde jeg enormt meget brug for at være i nogle trygge rammer med nogle jordemødre eller noget sundhedspersonale, som kunne guide og sige "han ser normal ud", og "prøv at gør sådan her, så kan det være han griber fat", fortæller hun.

    - Jeg synes ikke, vi kan kalde os et velfærdssamfund, og så byder vi det her til de fødende.

    Hos de to støttepartier er erkendelsen imidlertid, at en rettighed til nybagte forældre ikke kan stå alene i den nuværende situation, hvor der er akut mangel på jordemødre.

    Socialdemokratiet og regeringen er godt i gang med at indfri alle sine valgløfter, men da der jo er langt tid tilbage af valgperioden, så er der også tid endnu til at indfri nogle af de valgløfter, som stadigvæk udestår.
    Christian Rabjerg Madsen, finansordfører, Socialdemokratiet.

    I Region Hovedstaden er 80 ud af 560 stillinger til jordemødre ikke besat. I Region Syddanmark mangler de at få besat 19 stillinger på sygehusene i Odense og Svendborg. Region Sjælland oplyser, at de har ledige stillinger i Roskilde og på Nykøbing Falster Sygehus. Det præcise antal kender de ikke, men det er anslået, at 20 til 30 procent af de normerede stillinger i øjeblikket er 'vakante' - altså ubesatte.

    - Der skal flere hænder til. Vi kommer ikke uden om den her udfordring uden, at der skal være flere ansatte på vores fødegange rundt omkring i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr.

    Astrid Krag, Mette Frederiksen samt Flemming Møller Mortensen præsenterede Socialdemokratiets sundhedsudspil ved Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen på Frederiksberg, fredag den 12. oktober 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Enhedslisten har "meget svært" ved at se en finanslovsaftale, uden der er fundet penge til fødegangene.

    - Vi skal have et løft af fødegangene på den nuværende finanslov. Det arbejder vi benhårdt for i de her timer. Situationen er så akut og presserende, siger Mai Villadsen.

    Hvis man spørger Natascha Hussein Møllesøe, så er hun ikke i tvivl om, hvad hun mener, der skal gøres på fødselsområdet.

    - Jeg synes helt klart, at alle regioner skal kunne tilbyde alle fødende at være på et barselsafsnit i 24 til 48 timer efter deres fødsel. Det er måske ikke alle, som vil tage imod det, og det er ikke alle, som har det ligesom mig, at det vil de gerne, men jeg synes absolut, at det skal være et tilbud, som vi kan give de fødende, siger hun.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen. Hans pressefolk henviser til Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.

    Se hvad Socialdemokratiet siger til kritikken i interviewet herunder med partiets finansordfører.

    Christian Rabjerg Madsen, i 2018 lovede Socialdemokratiet, at man vil indføre den her rettighed til fødende om, at man kunne blive to døgn på et barselshotel eller på fødegangen. Hvorfor er det ikke blevet indført endnu?

    - Socialdemokratiet og regeringen er godt i gang med at indfri alle sine valgløfter, men da der jo er langt tid tilbage af valgperioden, så er der også tid endnu til at indfri nogle af de valgløfter, som stadigvæk udestår.

    Der er gået tre år. Vi hører masser af eksempler på kvinder, der har haft dårlige oplevelser ved, at de skulle være ude allerede efter fire timer. Svigter Socialdemokratiet ikke de fødende kvinder her?

    - Nej det mener jeg bestemt ikke. Socialdemokratiet og regeringen er i gang med at gennemføre de valgløfter, som vi er gået til valg på, men da der stadigvæk er lang tid tilbage af indeværende regeringsperiode, så er der også tid endnu til at indfri de løfter, som forsat udestår.

    Jeres støttepartier finder det meget kritisabelt, at der ikke er fundet penge til det her endnu. Hvorfor er der ikke det?

    - Jeg kan bekræfte, at forholdene for landets fødende er en del af forhandlingerne til næste års finanslov. Hvordan sagen i øvrigt står, tager vi ikke i medierne, men ved forhandlingsbordet.

    Så vidt jeg kan forstå, så er det noget, som de andre partier har bragt til forhandlingsbordet. Det er ikke en del af jeres udspil til finansloven. Hvorfor er det ikke det?

    - Jeg kan bekræfte, at i forbindelse med årets finanslovforhandlinger, så drøfter vi også forholdene for de fødende på landets fødeafdelinger. Og hvordan sagen i øvrigt står, det tager vi ved forhandlingsbordet.

    Men det er ikke regeringen selv, som vil afsætte de her penge?

    - Regeringens finanslov er jo velkendt. Nu drøfter vi så, hvad der øvrigt er af forslag til næste års finanslov. Og i den forbindelse kan jeg bekræfte, at vi diskuterer forholdene for landets fødende, og hvordan sagen i øvrigt står, det tager vi sammen med de andre partier og ikke i medierne.

  45. I dag kl. 05:53

    Årsagen til strømafbrydelser i Nuuk er fundet - men fejlen kan tage uger at udbedre

    I Nuuk i Grønland har der de seneste dage været store problemer med strømafbrydelser, og nu er fejlen fundet.

    Ifølge Kasper Mondrup, der er direktør for energiselskabet, er det et bånd, der holder strømkablerne sammen, der er begyndt at trevle op.

    Det har resulteret i, at kablerne løsner sig og støder sammen og dermed forårsager flere strømafbrydelser.

    Kablerne skal nu skiftes, omend det er et omfattende arbejde, der skal i gang, siger Kaspar Mondrup til mediet Sermitsiaq.AG.

    - De kabler, der skal skiftes, ligger på landjorden og kan repareres lokalt. Men reparationen er omfattende, og det kan tage dage eller uger, før vi kan få stabil elforsyning fra vandkraftværket i Buksefjorden.

  46. I dag kl. 05:50

    Hvis du troede, det var koldt nu, så bare vent til næste uge

    De første to dage af december blev Danmark ramt af voldsomme mængder sne, men kulden tager endnu et nyk opad i næste uge. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    December blev skudt i gang med de kraftigste snemængder, der er målt siden 2018, og selvom sneen nu er stilnet af, så kan vi godt forberede os på, at vi går nogle meget kolde dage i møde.

    Ifølge DMI bliver det fredag og i weekenden en smule mildere i vejret, men så vender kulden ellers stærkt tilbage fra på mandag.

    Dagtemperaturerne kommer ifølge Danmarks Meteorologiske både mandag og tirsdag til at ligge omkring frysepunktet, og om natten kan vi få helt ned til syv-otte graders frost.

    Det betyder, at vi sandsynligvis får vinterens første isdøgn, altså et døgn hvor temperaturen forbliver under frysepunktet både dag og nat.

    - Fra på mandag får vi noget af et køligt indslag, og vi kan nok også godt forvente, at vi får mere slud og sne over det meste af landet, selvom det bliver lidt mere spredt, siger Mette Zhang, der er vagthavende meteorolog i DMI.

    • Onsdag aften, da snestormen for alvor satte ind, opstod der kaotiske tilstande på vejene omkring Aalborg. Snerydningen blev besværliggjort af islag og fastkørte biler. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Dagen derpå var trafikken mange steder i Nordjylland lammet af de store snedriver. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Det var ikke kun bilister, der havde problemer. Onsdag var der mange steder i Nordjylland faldet 20-30 centimeter sne, og det gjorde det mildest talt vanskeligt at cykle. Her er vi igen i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Sneen skabte også glæde og sandsynligvis julestemning, da den satte sit præg på træerne i Mølleparken i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Mange steder i Nordjylland frarådede politiet først på dagen al udkørsel på grund af de store mængder sne. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Snemålingerne viste, at der torsdag morgen lå op til 30 centimeter sne mellem Hobro og Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    Hun tilføjer, at man i Nordjylland også godt kan forvente at få mere sne i løbet af fredag, men understreger, at det er slut med de store mængder nedbør, som der er faldet de første to dage af december.

    Man tænker ikke umiddelbart, at der vil være is på vejene, fordi det ikke har sneet ret meget, men lige pludselig begynder det at fryse, og så bliver det altså bare glat.
    Mikael Jarnvig, vært på DR Vejret

    Ifølge DMI fortsætter kulden sandsynligvis indtil i hvert fald torsdag i næste uge, men skal man tro DR Vejrets vært, Mikael Jarnvig, så bliver det ikke ligefrem smukt julevejr.

    - Det bliver mere sådan noget med spredte byger, lidt regn og lidt sne, men ikke noget der bliver liggende eller noget, man kan have det sjovt med. Det bliver mest bare lidt irriterende, siger han.

    Til gengæld bliver der stor risiko for spejlglatte veje, forudser Mikael Jarnvig. Både slud, regn og smeltet sne fryser nemlig til is om natten, når frostgraderne for alvor rammer.

    - Det er det mest lumske og farlige. Man tænker ikke umiddelbart, at der vil være is på vejene, fordi det ikke har sneet ret meget, men lige pludselig begynder det at fryse, og så bliver det altså bare glat.

    - Specielt hvis der ligger store snedynger, som der gør lige nu i Nordjylland, så smelter de og løber ud på vejene, og det kan give sådan nogle tunger af is.

    Derfor er det ikke sikkert, at vi har set de sidste trafikale problemer, og både DMI og Mikael Jarnvig opfordrer til, at alle danskere, uanset hvor i landet man bor, husker vinterdæk på bilen og kører lidt mere forsigtigt end normalt.

    • Morgenen efter snestormen havde mange bilister problemer med at få deres biler fri i Nordjylland. Her forsøger en lastbilchauffør at grave hjulene på sin lastbil fri. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • De store mængder sne gjorde også landskabet vintersmukt, ligeså snart man kom uden for byen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Det var ikke kun Nordjylland, der vågnede op til hvide veje. Snevejret ramte også hovedstaden og Frederiksbergs juelpyntede gader. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Torsdag Aften lå sneen stadig i høje driver i Aalborg.
    1 / 4

    Meldingen om koldere vintervejr kommer som bekendt efter, at landet de to første dage af december har været ramt af voldsomme mængder sne.

    Både onsdag og torsdag var særligt den nordlige del af Danmark på mange måder lammet af snevejret. Politiet frarådede al udnødvendig udkørsel, og beredskabet havde svært ved at at få ryddet vejene for sne. De blev blandt andet udfordret af islag og fastkørte biler.

    Den kollektive trafik var også mere end almindeligt udfordret.

    Busserne fra Nordjyllands Trafikselskab holdte stille i mange timer, mens både væltede træer og en nedfalden køreledning betød aflyste tog flere steder i landet - blandt andet over Storebæltsbroen.

    Men det var ikke kun den rene elendighed. En lille gruppe mennesker fik sig også en lidt anderledes oplevelse, da de strandede i sneen og måtte overnatte i Ikea i Aalborg. Her fik de lov til frit at vælge en Ikeaseng at sove i og blev ovenikøbet bespist med svinekam, brun sovs, lune kanelsnegle og risalamande.

  47. I dag kl. 05:47

    Hvem kommer først? 15.300 patienter opsiges hos deres egen læge

    Der bliver kapløb om en fast plads hos lægen i Hedensted. (Foto: Grafik: Diede Linnet Van De Mosselaar © DR)

    De praktiserende læger i Hedensted Lægehus har kastet håndklædet i ringen. De har de seneste to år forsøgt at ansatte nye læger, men uden held.

    De er otte praktiserende læger til 15.300 borgere. Lige nu er der op til seks ugers ventetid på at få en almindelig tid hos lægen. Og om morgenen skal patienterne også væbne sig med tålmodighed for overhovedet at komme igennem, fortæller en af lægerne og medejerne, Troels Arent Olesen.

    Vi kan se køen i vores telefonsystem. Der ligger mellem 30 og 50 i kø de første fire timer stort set hver dag.
    Troels Arent Olesen, læge og medejer af Hedensted Lægehus

    - Vi kan se køen i vores telefonsystem. Der ligger mellem 30 og 50 i kø de første fire timer stort set hver dag. Det betyder formentligt også, at der er nogle, der ender med at lægge på.

    I november besluttede lægerne i Hedensted Lægehus, at det ikke kunne gå længere. At det ikke hænger sammen med antallet af læger, patienter og opgaver. Derfor bad de Region Midtjylland om at skære i antallet af patienter.

    Løsningen bliver at alle 15.300 borgere bliver opsagt på én gang. Og så skal de ellers tilmelde sig lægehuset igen efter først til mølle-princippet. Men der er 2.400 færre pladser at få. Så de langsomste skal finde en ny praktiserende læge.

    Det er uretfærdigt. De bliver efterladt på perronen. De står bare tilbage der, når dem, der er hurtige på tasterne, har valgt.
    Annelise Jørgensen, pårørende til patient

    Hedensted Lægehus er Hedensteds eneste lægehus. Derfor vil der være nogle, som ikke længere kan beholde deres egen læge i den by, de bor i.

    Hvorfor kun "nogle"? Fordi det ikke er alle, der er tilknyttet lægehuset, der bor i byen.

    Men det gør Ronni Jørgensen, en voksen mand, der har Downs syndrom. Han er jævnligt forbi Hedensted Lægehus på sin cykel. Det nærmeste alternativ er 12 kilometer væk.

    Ronni Jørgensens mor, Annelise Jørgensen, synes, at fremgangsmåden med at opsige alle og lade de hurtigste komme tilbage stiller de svageste dårligst.

    - Det er uretfærdigt. De bliver efterladt på perronen. De står bare tilbage der, når dem, der er hurtige på tasterne, har valgt. Den mulighed har de ikke. De er næsten på forhånd dømt til at være dem, der taber, siger Annelise Jørgensen.

    Annelise Jørgensen frygter, at hendes søn, Ronni Jørgensen, ikke når at få læge i Hedensted og dermed skal 12 kilometer væk hjemmefra til en ny læge

    Region Midtjylland får også kritik fra den lokale afdeling af interesseorganisationen Ældre Sagen, der mener, at også ældre, der ikke er superbrugere af NemID og e-Boks, risikerer at miste deres praktiserende læge.

    - Man burde gå ind og vurdere borgerne: hvem kan flyttes, og hvem kan ikke, siger formand Erik Christensen.

    Annette Roed, der er socialdemokratisk regionsrådsmedlem og formand for regionens Udvalg for nære sundhedstilbud, forklarer, at fremgangsmåden stiller alle patienter lige.

    - Vi har en forpligtelse til at sikre, at der er frit lægevalg. Det gælder for alle. Og det at stille alle patienter lige er så det princip, vi udmønter på den her måde.

    Hun afviser, at der kan tages særlige hensyn.

    - Fordi i det øjeblik, vi skal begynde at lave nogle præferencer for nogle, risikerer vi, at vi i virkeligheden kommer til at gøre forskel på folk.

    Annette Roed mener ikke, at der er grund til bekymring for de 2.400, der ikke kan blive patienter i Hedensted Lægehus igen.

    - Det er jo sådan, at vi som region skal sikre, at man får en god læge inden for 15 kilometer af, hvor man bor. Så der er ingen grund til at være bange for, at det ikke lykkes på en god måde.

    Region Midtjylland vil ifølge Annette Roed forsøge at oprette en ny lægeklinik i byen. Men de ved endnu ikke, om det kan lade sig gøre.

    Opsigelsen af borgerne og tilmeldingen igen forventes at ske inden april.

  48. I dag kl. 05:42

    Første tilfælde af Omikron i New York og Berlin

    Coronavarianten Omikron fortsætter med at sprede sig verden over.

    I USA er der nu konstateret fem tilfælde af smitten i delstaten New York.

    - Lad mig gøre det klart: Der er ingen grund til at gå i panik. Vi vidste, at denne variant var på vej, og vi har redskaberne til at stoppe spredningen, skriver Kathy Hochul, delstatens guvernør, på Twitter.

    I går kunne amerikanske medier fortælle om det første amerikanske tilfælde, der blev konstateret i Californien.

    Også i Berlin har sundhedsmyndighederne for første gang registreret et tilfælde med smitte af den nye variant, skriver Ritzau.

  49. I dag kl. 05:40

    Mangler din jul lidt uhygge? Netflix' nye danske nissegys er vellykket og creepy

    'Nisser' er instrueret af Roni Ezra, der også står bag den populære serie 'Sygeplejeskolen'. Den er skrevet af Stefan Jaworski, der også har skrevet julekalendere som 'Tinka og kongespillet' og 'Jul i Valhal'. (Foto: Henrik Ohsten © 2021 Netflix)

    Jeg lagde en story op på Instagram om, at jeg var ved at skrive om det danske julegys 'Nisser' på Netflix. Straks dukkede der spørgsmål op om, hvorvidt man kan se den med børn, og hvor gamle de skal være. Så lad os starte der.

    Hvis jeg skulle sætte en konkret alder på, ville jeg nok sige cirka 10 år, men det kommer selvfølgelig fuldstændigt an på de pågældende børn og forældre.

    Personligt er jeg faktisk lidt tilhænger af, at børn ser uhyggelige ting tidligt, men sammen med en vågen og kærlig forælder, der er klar til at snakke de uhyggelige ting igennem bagefter. Netflix selv skriver 13+, så fortsæt på eget forældreansvar, selvfølgelig.

    Der er en del suspense med uhyggelig musik og et enkelt afhugget hoved. Men der er også en superenkel historie med klare temaer og et ekstremt nuttet væsen, der er al uhyggen værd.

    Herunder er tre grunde til at se Netflix' nye julegyser i december:

    Bag serien 'Nisser' står det samme hold, som var med til at lave Netflix' første originale, danske serie 'The Rain'. (Foto: Henrik Ohsten © 2021 Netflix)

    Jeg elsker den krydsbestøvning, der er sket de seneste år mellem vores julekalendertradition for børn og andre genrer som fantasy, sci-fi og gys. Også selvom det ofte giver anledning til semi-rasende debatindlæg om manglen på nisser.

    De nordiske guder i 'Jul i Valhal', tidsrejserne i 'Tidsrejsen', engle og dæmoner i 'Juleønsket' og så selvfølgelig sidste års 'Julefeber', der foregreb 'Nisser' på en del punkter.

    'Julefeber' var også en coming of age-fortælling, hvor nisserne ikke bare var nogle søde små nørder, der gemmer sig på loftet og sørger for, at det bliver jul. I 'Julefeber' var det barnets kropslige vokseværk, der var det creepy element. Bjørn, der pludselig ikke kunne styre sin krop i forandring.

    I 'Nisser' er det snarere det mentale vokseværk, der skaber uhyggen. Josefine og hendes bror Kasper vil begge gerne være store. Der er noget voksent, der presser sig på.

    Josefine vil gerne tage sig af noget, men hun må ikke få en hund. Hendes forældre tror ikke på, at hun kan tage ansvar:

    - Hver gang du gør, hvad du vil, brækker du en arm, siger de til hende.

    Men de skulle nok have ladet hende få en hund. For i stedet finder hun et sært væsen i skoven, som hun skjuler på loftet af laden på den gamle gård, hvor de holder juleferie.

    Hvis du kunne finde på at se 'Jurassic Park' og 'Gremlins' med dit barn, eller hvis I har set de sidste 'Harry Potter'-film, er I på hjemmebane med 'Nisser'. (Foto: Henrik Ohnsten © 2021 Netflix)

    Væsenet, som Josefine finder, har forældrene har ramt med bilen på vej til gården, hvor de skal holde juleferie.

    De har lejet et sted langt ude på landet på en isoleret ø for rigtigt at få fred for byens larm og have kvalitetstid med familien.

    De stikker af fra den slagne vej og kører gennem et mystisk aflukket naturområde, hvor de rammer noget levende, der tilsyneladende stikker af, men efterlader en gusten, klæbrig, sort væske på bilen.

    Forældrene insisterer på, at der ikke er noget. Men Josefine ved bedre, så hun finder væsenet og passer på det. Men væsenet har omvendte E.T.-vibes. Den starter med at være sød, modsat E.T., der starter med at være uhyggelig, hvorefter børnene hen ad vejen finder ud af, at den er sød. Så kan du selv gætte, hvordan det går i 'Nisser'.

    En af de afgørende overgange fra barn til voksen er, at man finder ud af, at man kan have hemmeligheder for sine forældre. Men konsekvenserne er jo uoverskuelige for et barn og dermed pisseuhyggelige. Især hvis det, man holder hemmeligt, ikke bare er et stjålet tyggegummi fra kiosken, men et rovdyr med store nuttede øjne, dræberpotentiale og et kegleformet hoved.

    De har gjort sig umage med væsenet, hvilket virkelig er afgørende med den centrale rolle, det spiller. Det er tydeligvis lavet på computer det meste af tiden, men det har et meget livagtigt, dukke-agtigt udtryk, der lander et dejligt nuttet-klamt sted mellem Mogwai fra 'Gremlins' og Baby Groot fra 'Guardians of the Galaxy'.

    På rollelisten står blandt andre Ann Eleonora Jørgensen, der var med i DR's 'Herrens Veje', Rasmus Hammerich, der medvirkede i 'Når støvet har lagt sig', Peder Thomas Pedersen, Lila Nobel og Lukas Løkken. (Foto: Henrik Ohsten © 2021 Netflix)

    I det større kulturelle billede er 'Nisser' en slags moderniseret folkeeventyr. Altså en opdatering af historierne fra dengang, hvor de havde til formål at få børnene til at makke ret og følge de sociale spilleregler, fordi verden var sygt farlig, og det var ekstremt upopulært at være anderledes.

    Det moderniserede folkeeventyr har spredt sig ind i vores kulturkreds de seneste år, især litterært og på film. Blandt andet gennem forfatteren John Ajvide Lindqvists historier, der både tæller forlægget til Ali Abbasis 'Grænse' og Thomas Alfredsons 'Lad den rette komme ind'. Begge er fortællinger, der prøver at opdatere mytologiske væsener til en genkendelig nutid.

    Det moderniserede folkeeventyr er ofte mere indfølende end de gamle folkeeventyr.

    De handler ikke altid om at skubbe det uhyggelige fra sig, så naturens orden kan bestå, men snarere om, at vi skal rumme det og lære af det. Men det er i sagens natur en uhyggelig proces.

    Som voksen kan det være svært at huske, hvordan overgangen fra barn egentlig var. Mødet med det indre pres for at vokse, der må opleves ekstremt fremmed, måske endda monstrøst.

    Det går samtidig op for én, at de voksne har holdt alt muligt hemmeligt. At julemanden ikke findes. At seksualitet findes. At klimaet er fucked. Hvad har de ellers skjult for os? Den tanke kan man få et solidt gys ud af, og det gys giver 'Nisser'.

    'Nisser' kan ses i seks afsnit på Netflix.

  50. I dag kl. 05:28

    Fransk brexit-forhandler bliver ikke præsidentkandidat

    Franskmanden Michel Barnier indtog en prominent rolle i brexit som chefforhandler for EU.

    I sommer meddelte han så, at han ville være præsidentkandidat for det republikanske parti.

    Men det bliver ved drømmen for Michel Barnier. Efter en elektronisk afstemning blandt partiets medlemmer står det klart, at der ikke var opbakning til ham, og han er derfor ude af kampen om at blive Frankrigs næste præsident.

    De to kandidater fra det republikanske parti bliver i stedet regionsrådsformand i Paris og tidligere minister Valerie Pecresse og EU-parlamentarikeren Eric Ciotti fra Nice.

    Franskmændene går til præsidentvalg den 10. april næste år.

  51. I dag kl. 05:20

    14-årig er fundet i god behold efter at have været meldt savnet i flere dage

    I nat kunne politiet sætte punktum for eftersøgningen af en pige på 14 år, der havde været meldt savnet siden den 27. november.

    Klokken 03.00 blev hun fundet hos en bekendt, og hun er nu tilbage hos sin familie i Præstø.

    I går blev hun efterlyst med navn og billede, og det gav politiet lidt at arbejde med, fortæller vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

    - Hun har jo været efterlyst i medierne, så der er flere, som har henvendt sig, fordi de har set hende, siger han.

    Pigen har på ingen måde lidt overlast, oplyser politiet også.

Mere fra dr.dk