Nyheder

BILLEDER Egon raser og vandstanden stiger

  • BILLEDER Egon raser og vandstanden stiger
    • Vandet kaster sig ind over Hammerhavnen Bornholm. (Foto: Jesper Christensen © Brugerbillede)
    • Hanne Majlandt traf Egon i Hanstholm. (Foto: Hanne Majlandt © Brugerbillede)
    • Hanne Majlandt fik et billede af Egon, der rammer Nørre Vorupør. (Foto: Hanne Majlandt © Brugerbillede)
    • En forbipasserende bil forsvinder i skum på Hirtshals havn, skriver Junita D. Karlsen til sit billede. (Foto: Junita D Karlsen © Brugerbillede)
    • Man skulle tro, det var et snelandskab, Amanda stod midt i. Men stormen har skabt skum på vandet, der har lagt sig på Hirtshals havn. (Foto: Junita D Karlsen © Brugerbillede)
    • Flere færger ligger stille i stormen, men tidligere på dagen var blandt andet Ærøfærgerne på vandet i det sydfynske øhav. (Foto: Knud Erik Christensen © Brugerbillede)
    • Havet slår ind over det nye havbad i Nørre Vorupør. (Foto: Poul Arne Hebsgaard © Brugerbillede)
    • DMI har varslet om forhøjet vandstand, og her i Rørvig Havn er bådbroerne allerede druknet. (Foto: Claus Holmgaard © Brugerbillede)
    • Man kan lige ane Ærøfærgen i det stormfulde vejr. (Foto: Knud Erik Christensen © Brugerbillede)
    • Også på Enø ved Næstved havde Egon allerede taget godt fat lørdag klokken 15.18. (Foto: Jan Lundstrøm © Brugerbillede)
    • Man risikerer at blive godt våd, hvis man tager en gåtur på Hirtshals Havn i dag. (Foto: Jens-Peter Skagen Bylund © Brugerbillede)
    • Åbningen af Ny Nørreport station i dag i stormende vind. (Foto: Sean Bodin © Brugerbillede)
    • Stormen Egon giver flotte bølger. Taget lørdag eftermiddag oppe ved Svinkløv Badehotel, skriver Annette Svendsen. (Foto: Annette Svendsen © Brugerbillede)
    • Et oprørt hav ved stranden ved Kanhavekanalen på Samsø. (Foto: Morten Kjeldgaard © Brugerbillede)
    • Den voldsomme blæst pisker Vesterhavet til skum som malerisk hvirvles over vestmolen, skriver Tommy Jensen til sit billede. (Foto: Tommy Jensen © Brugerbillede)
    • Jens-Peter Skagen Bylund var en tur forbi Hirtshals Havn i eftermiddag. - Egon er dårligt kommet i gang her klokken 14.30. Så der skal nok komme gang i den, skriver han til billedet. (Foto: Jens-Peter Skagen Bylund © Brugerbillede)
    • Billedet er taget et stykke fra Mårup Gamle kirke, hvor Egon virkelig viste tænder, skriver Bo Folmer. (Foto: Bo Folmer © Brugerbillede)
    • Kresten Skak Jensen har taget dette billede, hvor bølgerne slår imod stenene, der beskytter stranden ved Stolbro strand. (Foto: Kresten Skak Jensen © Brugerbillede)
    • Indkørslen til Lakolk Strand på Rømø. Taget lørdag ved 15.30-tiden. (Foto: Henning Kühl © Brugerbillede)
    • Blæst og højvande men også opklaring på vej, skriver Jens Dejgaard Jensen til sit billede fra Frederiksværk Havn. (Foto: Jens Dejgaard Jensen © Brugerbillede)
    1 / 20

    Lørdag trækker endnu en storm indover Danmark, der vil fortsætte ud på natten.

    Stormen, der har fået navnet Egon, vil flere steder have vindstød med storm- eller orkanstyrke.

    Egon rusker godt i det danske land, og flere steder står bølgerne ind over molerne.

    DR Vejrets brugere har i løbet af dagen sendt deres billeder ind fra det hæsblæsende vejr. Vi har samlet nogle af de bedste i billedserien i toppen af artiklen.

    Har du nogle billeder af stormen Egon, du gerne vil dele med DR Vejret, så kan du enten maile dem til 1212@dr.dk eller til vejret@dr.dk.

    Seneste Nyt

  • Overborgmester optimistisk om EM-fest på trods af corona

    32 dage.

    Så løber Simon Kjær, Christian Eriksen og resten af det danske landshold på banen til den første kamp ved EM i fodbold. På hjemmebane i Parken.

    Og selvom stadion ikke bliver propfyldt, coronaen raser og storskærmsarrangementerne går en usikker fremtid i møde, så er overborgmester i København, Lars Weiss (S), optimist.

    - Det er stort. En af verdens største sportsbegivenheder, der kommer til København samtidig med, at vi er i gang med genåbningen. Det bliver en fest uden lige, siger Lars Weiss.

    Også DBU’s administrerende direktør, Jakob Jensen, ser glasset som halvt fyldt frem for halvt tomt.

    - Fodbold er en magisk kraft. Der kommer nok ikke titusindvis af tilskuere på Rådhuspladsen som i 1992, hvis vi vinder. Men der skal nok blive masser af fest, energi og støtte fra hele Danmark til det her arrangement, siger Jakob Jensen.

    Lars Weiss, Michael og Brian Laudrup, Flemming Povlsen og Jakob Jensen med EM-trofæet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Ekspert efter endnu en europæisk IS-kvinde er dømt: 'Tydeligt, at den danske regerings politik er uholdbar'

    Flere europæiske lande har lykkedes med at retsforfølge nogle af de tidligere IS-kvinder, der igen befinder sig på europæisk jord. Foto: DR Nyheder.

    I dag blev en 43-årig italiensk IS-kvinde idømt fire års fængsel for medvirken til terror.

    Retten i Milano slog fast, at kvinden vidste, hvad hun rejste ned til, da hun tilsluttede sig Islamisk Stat i Syrien. Derudover vurderede retten også, at hun i samarbejde med sin mand havde forsøgt at radikalisere sine børn.

    Dommen over den 43-årige kvinde er langt fra den første, der er faldet i Europa.

    I sidste uge blev også en 30-årig norsk IS-kvinde idømt tre et halvt års fængsel for deltagelse i terrororganisation Islamisk Stat.

    Og fælles for den norske og italienske sag er, at de begge er blevet dømt, selvom det har været svært at dokumentere, hvad kvinderne præcis har foretaget sig i Syrien.

    Modsat den italienske regering har den danske regering ikke hjemtaget IS-kvinder for at retsforfølge dem.

    Og det stigende antal domme over europæiske IS-kvinder er ifølge Jørn Vestergaard, der er professor emiritus i strafferet ved Københavns Universitet, udtryk for, at den danske regerings politik er direkte uholdbar.

    - Den italienske tilgang er endnu et eksempel blandt flere på, at andre lande tager deres ansvar for dels at komme egne statsborgere i lejrene til undsætning og dels at retsforfølge dem for selve tilslutningen til IS, siger han og fortsætter.

    - Det bliver mere og mere tydeligt, at den danske regerings politik, om at kvinderne har vendt Danmark ryggen, og derfor må sejle deres egen sø, er uholdbar, siger Jørn Vestergaard.

    Da der i sidste uge faldt dom i retssagen mod den norske IS-kvinde, slog Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører og medlem af retsudvalget Rasmus Stoklund fast, at regeringen, stadig ikke ønsker at retsforfølge kvinderne i Danmark.

    - Vi har ikke noget mål om at hente voksne, der med åbne øjne har tilsluttet sig Islamisk Stat, tilbage til Danmark. Dét, at der er faldet en dom i Norge, ændrer ikke noget, sagde Rasmus Stoklund.

    Domsfældelsen af den 43-årige kvinde er ikke den første af sin slags i Italien, fortæller DR'S Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

    - Der har været flere sager mod italienske kvinder. Så sent som i 2016 var der en italiensk kvinde, der blev dømt uden deres tilstedeværelse, fordi man ikke vidste, hvor hun befandt sig. Det har vi set flere tilfælde af. De kvinder vil Italien meget gerne have fat på, så de kan blive bragt hjem og retsforfulgt, forklarer Anna Gaarslev.

    Og ifølge Europa-korrespondenten adskiller Italiens politik for hjemtagelsen af statsborgere fra de to fangelejre al-Hol og al-Roj sig fra den linje, den danske regering har lagt for dagen.

    - Situationen med kvinderne i lejrene er ikke kun et dansk problem. Vi ser det over hele Europa. Og i Italien er man altså bevidst om, at man ikke nødvendigvis i andre lande deler opfattelsen af, hvad der er den bedste løsning, siger hun og fortsætter.

    - Set fra et italiensk synspunkt, så skal de kvinder der er italienske statsborgere, og som har begået noget ulovligt, hjem for at blive retsforfulgt for deres handlinger.

    I september 2020 hentede italienske specialstyrker den 43-årige kvinde og hendes fire børn hjem til Italien.

    Det var en evakuering, hvor kvinden blev arresteret i lejren, og derefter transporteret til Italien, hvor hun siden den 29. september sidste år, har siddet varetægtsfængslet.

    Syriske kvinder i al-Hol-lejren. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

    En del af det bevismateriale, der har været i sagen mod kvinden, er billeder af hendes børn i kampuniformer, hvor de peger op mod himlen.

    Hendes mand mødte hun på sin arbejdsplads, hvorefter de giftede sig i 2008.

    - Kvinden er født og opvokset i Italien, og har haft et ganske normalt liv. Det er først i årene efter, at de gifter sig, at kvinden og hendes mand bliver mere og mere religiøse, forklarer Anna Gaarslev.

    I 2015 pakkede kvinden og hendes mand deres kufferter og rejste til Syrien. Med sig havde de deres tre børn. I Syrien fik de endnu et barn. Manden er død i Syrien, og kvinden og de fire børn endte i al-Hol-lejren efter kalifatet brød sammen.

    Kvinden tog i retten afstand til Islamisk Stat og fortalte, at hun er forandret og ikke længere er den kvinde, hun var en gang.

  • Én kommune er lukket, mens tre snuser til grænsen: 'Nålestiksoperationer' skal redde de kritiske patienter

    I Holstebro, København og Brøndby holder man vejret.

    Mens genåbningen buldrer afsted landet over, står tiden anderledes stille i Hørsholm Kommune i den nordøstlige del af Sjælland.

    Her har for høje smittetal tvunget kommunen til at lukke skoler, butikker og restauranter igen, og en række andre kommuner skæver nervøst til smittekurverne i frygt for at ende samme sted. I en tredje nedlukning.

    Din kommune bliver nemlig automatisk lukket, hvis der er over 250 smittede per 100.000 indbyggere. Og det gælder altså lige nu kun én kommune, men i tre andre kommuner ligger man ifølge Statens Serum Institut for tæt på den grænse. Det gælder Brøndby, Holstebro og København.

    Søndag lukkede kommunen, og det var en tung fornemmelse, fortæller borgmester Morten Slotved (K).

    - Det er jo rigtig ærgerligt. Vi havde jo nogle topmotiverede skoleelever, og vi havde et erhvervsliv, som var klar. Omsætningen var tilbage, og de var optimistiske i forhold til, at man kunne redde noget af det tabte hjem. Det er meget hårdt at få sådan et slag, siger han.

    På grund af høje smittetal lukkede Hørsholm Kommune ned søndag den 9. maj 2021. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

    Borgmesteren fortæller, at det særligt er de unge mellem 16 og 20, som har båret smitten frem. Det er især omkring gymnasiet i Rungsted, hvor smittetallene er blevet skubbet op.

    Ifølge Morten Slotved har man fået inddæmmet problemerne, og dagens testjusterede incidenstal i Hørsholm Kommune ligger på 249,08.

    Skal en lukket kommune åbne igen, skal smittetallene ligge under 250 syv dage i træk. Det er dog muligt, at områder eller skoler 'som vurderes ikke at være i nærliggende fare for påvirkning af smitte', kan genåbnes hurtigere.

    Og her øjner Morten Slotved en åbning.

    - Vi kommer til at henvende os til Erhvervsministeriet og sige, at de skal tage det op med Epidemikommissionen. Det er en overreaktion at holde erhvervslivet lukket. Det er dem, der skal betale regningen, så det går ikke, siger han.

    - Jeg mener, at vi også i Rungsted har fået inddæmmet smitten. Jeg ville også turde åbne de fleste ting i Rungsted, tilføjer han.

    Se hvordan det går i din kommune.

    Befolkningen i Brøndby Kommune er blandt andet kendetegnet ved, at mange bor tæt og har job, hvor man er i tæt kontakt med mennesker, siger kommunaldirektøren. (Foto: Mathias Svold © Scanpix)

    I vestegnskommunen Brøndby har man været helt oppe på 223 smittede per 100.000.

    - Det var jo snublede nær en nedlukning, siger Peter Kjærsgaard Pedersen, der er kommunaldirektør.

    Nu ligger kommunen i 'gul zone' og er kategoriseret som en kommune med 'høj incidens', som kommuner med over 150 smittede per 100.000 indbyggere bliver det.

    Som noget nyt kan kommuner selv gå ind og lave små, hyper-lokale nedlukninger, og det har de gjort i bydelen Brøndby Strand.

    Der er lige nu sat en pause på al indendørs idræt, kulturhuset er lukket, og da 5. til 8. klasserne i sidste uge kunne komme tilbage i skolen på fuld tid landet over, valgte man i Brøndby at holde det på de 50 procent i den bydel.

    - Vi har lavet nålestiksoperationer for at holde smitten ned, men også for at undgå, at erhvervslivet bliver ramt i hele kommunen. Så vi håber, at det er det, vi ser effekten af nu, siger Peter Kjærsgaard Pedersen.

    I dag er der 149,2 smittede per 100.000, så det går den rigtige vej.

    Brøndby Kommune har dog haft høje smittetal gennem hele pandemien, og derfor er der også sat ind med 'den klassiske pakke': Test og sms'er, mens Styrelsen for Patiensikkerhed har været ude og banke på døre.

    Støt stigende kurver presser også den vestjyske kommune Holstebro, som lige nu bøvler med et smittetal på 181,6.

    Det er særligt børn, unge og voksne på op til 30 år, som er smittede med coronavirus, fortæller Lone Becker Kjærgaard, der er direktør for Social og Sundhed i kommunen.

    Derfor opfordres både forældre og lærere i skolerne til at tale med de unge om det, mens kommunen sætter ind med en særlig indsats over for det, de kalder 'det uorganiserede festliv'.

    - Det er unge, der mødes og fester, hvor vi sender opsøgende medarbejdere ud. Der er ingen sanktioner, men derfor kan vi godt snakke med dem, om de er testet, og om det nu er fornuftigt, siger Lone Becker Kjærgaard.

    I Holstebro er man mere end godt bekendt med særlige coronatiltag. Kommunen har tidligere huset mange minkfarme, og har tidligere haft udbredt smitte med de såkaldte minkvarianter. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

    Der er desuden sendt 44.000 sms'er ud, oprettet tre nye testcentre og så opfordrer myndighederne til, at man vender tilbage til sine små coronabobler.

    Lone Becker Kjærgaard tør dog ikke gætte på, hvor tæt Holstebro er på at lukke ned.

    - Det kan jeg ikke vurdere, men jeg er da bekymret, for vi har set det støt stigende hen over weekenden, siger hun.

    I dag har Holstebro Gymnasium valgt at lukke ned i en uge af hensyn til smitteudviklingen.

    Med sine over 630.000 indbyggere bevæger Københavns Kommune sig langsomt men stabilt i retning op mod nedlukningesgrænsen.

    Her er der 154,6 smittede per 100.000, og det er altså, som med alle andre kommuner korrigeret efter, hvor mange test der bliver udført.

    Det vækker bekymring i kommunen, siger folkesundhedschef Katrine Schjønning.

    - Smitten er stort set ud over hele byen, men vi kan se, at smitten særligt er blandt unge mellem 20 og 29 år. Det er cirka 40 procent af smittetilfældende, siger hun.

    Det er særligt de unge mellem 20 og 29 år, som er smittet med coronavirus i København. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

    Og det er en klar overvægt, fordi den aldersgruppe udgør knap 24 procent af københavnerne.

    - Det er det, der bekymrer os lige nu. Men det er svært, når smitten er spredt ud over hele byen, og der er jo en generelt genåbnigen af hele samfundet, og det sætter sig i smittetallene, siger hun.

    I går blev Tingbjerg Sogn lukket ned, men i kommunen tør de ikke gætte på, hvornår København risikerer at løbe ind i en tredje nedlukning, men der er fortsat et stykke ved.

  • Aftale skal sikre tidligere tvangsfjernelse af udsatte børn: 'Flyver under radaren i for lang tid'

    Social- og ældreminister Astrid Krag (S) præsenterede i dag en aftale som skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Da Mette Frederiksen (S) holdt sin første nytårstale som statsminister 1. januar 2020, var det med budskabet om, at det var et mål i sig selv, at flere børn skulle tvangsfjernes.

    - Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag, sagde statsministeren.

    I dag kunne regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier så præsentere aftalen, der skal indfri løfterne fra den selverklærende "Børnenes statsminister".

    Men ved dagens præsentation var der mindre fokus på tal. Og mere fokus på tidlig indsats og nye rettigheder til børnene.

    Som en del af aftalen skal den nye "Barnets Lov" blandt andet sikre, at børnene allerede fra 10-årsalderen får ret til sige nej til samvær med deres biologiske forældre, og de får tydeligere ret til at bede om anbringelse. Grænsen for, hvornår børnene får selvstændig partsstatus i deres egen sag, flyttes til 10 år mod 12 år i dag.

    Social- og ældreminister Astrid Krag (S) beskriver aftalen som et vigtigt skridt i den "værdikamp", som statsministeren indledte i sin nytårstale.

    - Vi tog et stort skridt i 1997, da det blev forbudt at slå sine børn. Nu tager vi de næste skridt med tidligere hjælp, så udsatte børn ikke flyver under radaren, og stærkere børnerettigheder i den nye Barnets Lov, siger hun i en pressemeddelelse.

    Flere børn vil blive anbragt, og flere børn vil blive anbragt tidligere.
    Astrid Krag (S), social- og ældreminister

    Bag aftalen står regeringen Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Kun Nye Borgerlige står udenfor.

    Som en vigtig del af aftalen får kommunerne pligt til at lave børnefaglige undersøgelser af søskende under 15 år, så de ikke bliver overset, når ét barn i en søskendeflok anbringes. Det bliver også et krav at der er to sagsbehandlere på de tunge sager, hvor en tvangsanbringelse kan komme på tale.

    Aftalen løfter området med to milliarder kroner i årene 2022-2025, og når den er fuldt indfaset tilfører den området 734 millioner kroner om året.

    Som en del af aftalen er der også afsat 300 millioner kroner til oprettelsen af familiehuse over hele landet, hvor udsatte familier kan få hjælp.

    Flere partierne bag aftalen noterer sig med tilfredshed, at måltal for antallet af anbringelser IKKE er en del af aftalen.

    - Anbringelser og flere adoptioner er erstattet af et massivt fokus på det forebyggende og på familien, siger De Radikales familieordfører, Henrik Vinther.

    Torsten Gejl fra Alternativet bemærkede, at "der er løbet meget vand i åen, siden statsminister Mette Frederiksen for et par år siden annoncerede, at flere anbringelser var et mål i sig selv".

    - Jeg synes, at vi har nået en langt mere afbalanceret aftale, siger han.

    Astrid Krag afviser dog, at aftalen er endt langt fra statsministerens udmelding.

    Hun siger, at det ikke giver mening, at arbejde med måltal, da det altid vil være en konkret vurdering, om der er behov for at tvangsfjerne et barn. Alligevel mener hun, at antallet af tvangsfjernelser vil stige.

    - Flere børn vil blive anbragt, og flere børn vil blive anbragt tidligere. For vi kan jo se i dag, at vi anbringer syv gange så mange 16-årige som 1-årige, 2-årige eller 3-årige. Så der er nogle børn, der flyver under radaren i for lang tid, siger hun.

    I Børns Vilkår glæder man sig over aftalen. Direktør Rasmus Kjeldahl kalder den "en milepæl". Han forventer, at den vil føre flere anbringelser.

    - Der er mange forældre, der får for mange chancer, fordi man tager mere hensyn til deres rettigheder end til barnets trivsel. Når det er sagt, er vi glade for, at den nye aftale lægger op til at støtte hele familien med en tidligere indsats, siger Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.

    I Mødrehjælpen kalder direktør Ninna Thomsen aftalen for "supergod". Hun mener også, at aftalen kan føre til flere anbringelser, fordi man sætter tidligere ind og blandt andet ser på søskende, lige så snart et barn er blevet anbragt.

    - Så det kan godt blive konsekvensen, men det er ikke et mål i sig selv, og det er jeg rigtig glad for, siger Ninna Thomsen.

  • Aftale om EU's coronapas kan lande i løbet af de kommende uger

    En aftale om coronapas i EU kan falde på plads i løbet af de kommende uger.

    Sådan lyder det fra Tysklands EU-minister, Michael Roth, efter forhandlingerne om coronapasset skrider frem.

    Dog er den tekniske udformning af certifikatet langt fra på plads, skriver Ritzau.

    Certifikatet skal åbne døre for turister og andre rejsende i Europa til sommer.

    Forslaget om et coronapas blev fremlagt af EU-Kommissionen i marts. Det omfatter både information om vaccination, test og immunitet efter overstået sygdom.

    EU-Kommissionens forslag til et coronacertifikat skal fungere via en QR-kode med en digital signatur. Hvad certifikatet kan åbne af døre, er op til medlemslandene at afgøre.

  • Rådne coronamink skal brændes 13 steder i landet: Sådan kommer det til at foregå

    Sådan så det ud, da tonsvis af mink blev aflivet og efterfølgende gravet ned i efteråret 2020. Nu skal minkene graves op og forbrændes på flere anlæg rundt om i landet.

    I et halvt år har 13.000 tons aflivede mink ligget i grave i Nr. Felding ved Holstebro og Kølvrå ved Karup.

    Men nu skal de tilintetgøres.

    13 forbrændingsanlæg fordelt over hele landet, står klar til at bortskaffe de rådne dyrekroppe - lige fra Hjørring i nord, til Sønderborg i syd og Amager i øst.

    - I stedet for at brænde dem af tæt på gravene i større bål, der ville ose en masse, brænder vi dem af under kontrollerede forhold med det formål, at det skal gå til varmeenergi, siger indsatschef fra Fødevarestyrelsen, Kasper Klintø.

    Første testopgravning og -afbrænding sker nu på torsdag. Her bliver det øverste jordlag skrabet af én af gravene, indtil maskinerne når minklaget, der ligger mindst én meter under jorden.

    - Vi er lidt spændte på at se, hvordan laget er dernede, når vi kommer ned til minkene, siger Kasper Klintø.

    - Vi har nogle beskrivelser af, at det skal være sæbeagtigt. Men konsistensen, hvor tør eller våd massen er, ved vi faktisk ikke, før det hele kommer op. Men vi forventer, det kommer til at lugte, siger han.

    Herfra bliver de rådnende dyrekroppe kørt i lækagesikrede lastbiler til forbrændingsanlæggene i fastlagte processer. På den måde undgår man, at den lugtende masse hober sig op ude på forbrændingsanlæggene.

    - Når det kommer ind, er det på et forudbestemt tidspunkt, og det bliver brændt af med det samme i forbrændingsanlæg, der er vant til at håndtere lugtende affald, fortæller Kasper Klintø.

    • - Jeg forventer, at det kommer til at køre stille og roligt. Vi har en systematisk tilgang til det, siger Fødevarestyrelsens indsatsleder Kasper Klintø, der får det daglige ansvar under opgravning af de nedgravede mink. (Foto: DR Midt & Vest)
    • I efteråret blev nyaflivede mink også brændt af på blandt andet Reno Nord i Aalborg. Her lavede kranføreren nogle små huller i det øvrige restaffald og læssede minkene deri. Herefter blev hullerne hurtigt dækket til med almindeligt restaffald. "Og så sad kranførerne stille og roligt og lavede et miks af mink og restaffald, så der ikke var en overflade af mink at se i vores silo, men var gemt ned i det øvrige restaffald. Det er den erfaring fra efteråret, vi vil bygge videre på," siger Henrik Skov, driftschef ved forbrændingsanlægget Reno Nord. (Foto: Dr)
    • Det er denne grab, der skal blande minkmassen med det andet restaffald på forbrændingsanlægget Reno Nord i Aalborg. (Foto: Dr)
    • ARKIVFOTO De aflivede coronamink blev overhældt med desinfektionsvæske og kalk, da de for et halvt år siden blev gravet ned. Ingen ved præcis, hvilken konsistens de har, når de fra på torsdag skal graves op igen. (Foto: Anders Davidsen - DR Midt & Vest)
    1 / 4

    Affalds- og energivirksomheden Reno Nord i Aalborg er ét af de steder, der står klar til at tage imod. Her forventer man at modtage 30 tons ad gangen, indtil arbejdet er færdiggjort midt i juli.

    Rent teknisk adsiller opgaven sig ikke fra det daglige arbejde på stedet.

    - Men det er selvfølgelig lidt en dark horse i og med, at der ikke er nogen, der har set det, der skal graves op, endnu. Så det bliver lidt spændende på torsdag, siger driftschef Henrik Skov.

    Artiklen fortsætter under klippet, hvor driftshchefen hos Reno Nord svarer på, om beboerne i tæt ved forbrændingsanlægget vil blive generet af lugtgener.

    For at sikre den bedst mulige forbrændingsproces skal kranføreren på forbrændingsanlægget lave et miks af minkkadavere og det øvrige restaffald, de normalt brænder af på stedet.

    - Det bliver blandet op, inden det bliver fyret ind i vores forbrændingsovn og på den måde tror vi, at vi kan brænde det på normal vis. Men det må testen på torsdag jo vise, siger Henrik Skov.

    Selvom det er rådne mink, der skal gå op i røg, så kommer det ikke til at rive i næsen på folk, der bor nær forbrændingsanlæggene.

    - Al lugt bliver suget ind i forbrændingsovnen, og så bliver det i øvrigt brændt ved 850 grader i et par sekunder, inden røgen passerer igennem det store avancerede røgrensningsanlæg, inden det kommer ud gennem skorstenen. Så vi forventer ikke lugtgener, siger han.

    • - Ja, ved du hvad, den [forbrændingsanlæggets skorsten] er over 50 meter høj, så længe vinden er i syd, er jeg sådan set ligeglad. Vi må da bruge de forbrændingsanlæg, vi har. Vi skal bare af med dem hurtigst muligt, siger Svend Thomsen, pensioneret Falckredder og nabo til forbrændingsanlægget i Hørsholm, der også skal brænde døde mink. (Foto: Dr)
    • - Jeg kan sagtens se, at det forurener der, hvor det er gravet ned. Så selvfølgelig skal de af med dem på en eller anden måde. Jeg synes, det er i orden, siger Jørgen Wagn Petersen, pensioneret edb-tekniker og nabo til forbrændingsanlægget i Hørsholm. (Foto: Dr)
    • - Umiddelbart synes jeg ikke, det er fedt, men de skal jo brændes af, og det skal jo væk på en eller anden måde. Det har forurenet jorden deroppe, og jeg ved ikke, hvad det gør i luften her, Men man vil jo altid helst have, at det ikke er der, hvor man selv bor, men sådan kan vi jo ikke alle sammen sige, siger Gitte Basbøll, lærer og familiekonsulent og nabo til forbrændingsanlægget i Hørsholm.
    1 / 3
  • Corona-kage og et ekstra glas vin: Danske kvinder har levet mere usundt under nedlukning

    Undersøgelsen viser, at borgerne i Italien og Spanien (modsat mange danskere) har haft en sundere livsstil end normalt under første nedlukning. (Foto: William WEST © Scanpix)

    Hvis du har hygget lidt ekstra hjemme på sofaen med snolder eller har fået et ekstra glas vin til maden, er du ikke alene.

    I hvert fald ikke hvis du er dansker.

    En ny dansk spørgeskemaundersøgelse viser, at 30 procent svarede ja til, at de under første lockdown havde spist flere søde sager og drukket mere alkohol og sodavand end almindeligvis.

    Det er især kvinderne, der har spist mere usundt end normalt.

    På samme tid viser undersøgelsen, at cirka 30 procent af os dyrkede mindre motion end normalt under første nedlukning.

    Der kan være mange forklaringer på, at vi spiste og drak mere usundt end normalt under første nedlukning.

    Det kan skyldes, at vi hyggede os mere derhjemme med lækkerier.

    En del af forklaringen kan også være, at nogle trøstespiser.

    Det fortæller Davide Giacalone, der er lektor på Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

    - Vi ved fra den videnskabelige litteratur, at stressede situationer kan gøre, at vi spiser mere usundt. Her bliver maden en form for trøst, siger han og fortsætter:

    - Hvis man tænker tilbage på første nedlukning, var det en helt ny og uvant situation for de fleste, hvilket kan være meget stressende, siger han.

    Han understreger dog, at vi ud fra den nye undersøgelse ikke kan sige præcis, hvorfor flere danskere har haft usundere madvaner, men at trøstespisning kan være et bud.

    I lande som Italien og Spanien, hvor coronapandemien virkelig har ramt hårdt, kunne man også fristes til at tro, at de ville trøstespise.

    Men det er ikke tilfældet.

    Den nye danske undersøgelse er en del af et større internationalt studie, hvor madvaner og motionsvaner er undersøgt i 16 lande.

    Her kan forskerne se, at borgerne i Italien og Spanien har spist sundere end almindeligvis.

    Davide Giacalone mener, at en forklaring kan være, at coronapandemien ramte særligt hårdt i Sydeuropa. Her har der været hårde nedlukninger, hvor der ofte har været udgangsforbud på visse tidspunkter af døgnet.

    Forskerne kan se et mønster, hvor borgerne i lande, der har haft hårde nedlukninger, har haft sundere spisevaner end normalt.

    - Jeg tror, at en forklaring kan være, at sundhed som begreb er blevet mere centralt i disse lande. Det kan have været et wake-up-call til at spise og leve mere sundt, siger Davide Giacalone.

  • Dansk dyrepark strammer regler, efter dyrepasser blev angrebet af gepard

    En gepard fotograferet i et naturreservat i Kenya. Billedet har altså intet med Ree Park på Djursland at gøre. (Foto: RADU SIGHETI © Scanpix)

    Når dyrepasserne fremover skal give rovdyr mad i dyreparken Ree Park, skal dyrene sluses ind i et andet rum, før passerne må gå ind i buret.

    Det sker, efter en dyrepasser i april blev angrebet af en gepard, da han skulle give den mad. Det skriver Fagbladet 3F.

    Dyrepasseren blev revet og bidt på arme, skuldre og ben, før en kollega fik trukket ham ud af buret. Efterfølgende blev han hentet af en ambulance og kørt på hospitalet, hvor han blev syet og fik antibiotika.

    Dyrepasseren - eller andre medarbejdere i Ree Park - skal derfor aldrig ind gepardanlæggene igen, fastslår direktør i Ree Park, Jesper Stagegaard, over for Fagbladet 3F.

  • STIL SPØRGSMÅL til Jalal fra 'Macho': Hvordan er det at stå frem som transkønnet?

  • Medicinalgigant får stor bøde for støtte til V-profil

    Medicinalvirksomheden Orifarm bliver nu straffet for at have overført penge til folketingspolitiker Troels Lund Poulsens (V) valgkamp før valget i 2019.

    Det skriver Politiken, som har afdækket sagen, tirsdag.

    Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (Enli) har udstedt en bøde til virksomheden på 95.000 kroner.

    Det er den hidtil største bøde herhjemme i en sag, der vedrører partistøtte til politikere.

  • Slovakiet sætter brugen af AstraZeneca-vaccine på pause

    Slovakiet har sat brugen af AstraZeneca-vaccine på pause. Det oplyser de slovakiske sundhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Beslutningen er truffet efter en 47-årig kvinde i sidste uge mistede livet efter vaccination med AstraZeneca.

    Personer, der allerede har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen, vil også blive tilbudt stik nummer to, men vaccinen vil ikke blive tilbudt til ikke-vaccinerede.

    Danmark droppede brugen af AstraZeneca-vaccinen i midten af april. I Norge bliver brugen af vaccinen fra AstraZeneca frarådet.

    Slovakiets præsident Zuzana Caputová var tirsdag formiddag på besøg på Statens Serum Institut i København.

    På sit besøg i Danmark har Zuzana Caputová også mødtes med kronprins Frederik og senest statsminister Mette Frederiksen.

  • Bjarne Corydon efter snyd med coronakompensation: 'Vi skal give en undskyldning'

    Bjarne Corydon. (Foto: søRen Bidstrup © Scanpix)

    Fire medarbejdere er i dag blevet afskediget, efter at en advokatundersøgelse har vist, at der blev manipuleret med annonceindtægter på Børsen. Det skete angiveligt for, at avisen kunne få mere i corona-støtte.

    Ingen medarbejdere har haft personlig økonomisk vinding. Det understreger avisens ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør Bjarne Corydon, som anser det for en meget alvorlig sag:

    - Vi skal give en undskyldning, og det er mig, der skal give den. Det er de færreste mennesker eller organisationer i verden, der kan gardere sig fuldstændig mod fejl og også alvorlige fejl, siger han til Ritzau.

  • En måned til EM: Trofæet lægger vejen forbi København

    I dag er der én måned til EM i fodbold begynder.

    Det er med København som vært for fire kampe, herunder Danmarks tre gruppekampe.

    I den forbindelse er EM-trofæet på rundtur rundt i de 11 værtsbyer, og i dag var turen så kommet til København. Og DBU-direktør Jakob Jensen glæder sig til slutrunden begynder.

    - Det er en kæmpe glæde at kunne præsentere pokalen og kunne tage hul på den fest, som allerede begynder nu. Ikke kun i København, men i hele Danmark.

    - Vi glæder os meget til at turneringen går i gang og til at hele Danmark skal have en kæmpe fest, siger han.

    Flere af de danske landsholdskoryfæer var med ved Henri Delauney-trofæets besøg i København, heriblandt Michael Laudrup og EM-vinderne Brian Laudrup og Flemming Povlsen.

    - Gensynsglæden er altid stor, når man ser noget, man godt kan lide.

    - Jeg var selvfølgelig lige henne og tjekke at de havde stavet Danmark rigtig i indgraveringen. Det havde de, så der er plads til et dansk skilt en gang mere, siger Flemming Povlsen.

  • Ny politisk aftale giver kommunerne lov til at bortadoptere børn ved fødslen

    En bred politisk aftale om tvangfjernelser er kommet på plads.

    Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige er blevet enige om en aftale, der blandt andet skal sikre børn flere rettigheder samt give bedre forhold for anbragte børn og unge.

    En del af aftalen betyder, at det fremover bliver muligt for kommunerne at bortadoptere børn umiddelbart efter fødslen. Børnene vil efter fødslen komme med adoptivfamilien hjem, uden først at skulle anbringes i en plejefamilie.

    Regeringen præsenterede i januar sit udspil til en børnereform, og netop elementet med bortadoptioner, som besluttes inden fødslen, vakte stor debat dengang.

    Lige nu er der pressemøde om den nye aftale. Det kan man følge her.

  • LIVE-TV: Bred politisk aftale om udsatte børn og familier

    (Arkivfoto) Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal hjælpe udsatte børn og familier. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)
  • Chelsea-træner melder dansk forsvarsspiller klar til CL-finale og EM

    Det satte straks gang i frygten hos danske fodboldfans, da Andreas Christensen måtte lade sig udskifte med en baglårsskade i Chelseas 2-1-sejr mod Manchester City i weekenden.

    Men nu er der godt nyt. Det fortæller Chelseas træner, Thomas Tuchel, på et pressemøde.

    - Det ser meget bedre ud for ham, end vi frygtede.

    - Sæsonen er forhåbentlig ikke slut for ham. Realistisk set er han senest tilbage til kampen mod Aston Villa, lød det fra Thomas Tuchel.

    Det var ellers frygtet, at Andreas Christensen i værste fald kunne gå glip af resten af sæsonen og være tvivlsom til EM-slutrunden.

    Champions League-finalen spilles 29. maj, mens Danmark spiller første kamp ved EM 12. juni.

  • Venstre-formand forstår ikke beslutningen om at droppe Johnson & Johnson-vacciner

    Det giver ikke mening for Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, at sundhedsmyndighederne har taget coronavaccinen fra Johnson & Johnson ud af det danske vaccineprogram.

    - Den beslutning forstår jeg simpelthen ikke. Som jeg forstår det, har 15 millioner mennesker fået vaccinen i USA. Ud af dem har én fået en blodprop, og nul har mistet livet. Sammenholdt med hvad vi hører om de lidelser, folk har fået på grund af corona, forstår jeg ikke beslutningen, siger Jakob Ellemann-Jensen.

    Statsminister Mette Frederiksen kalder beslutningen 'særegen'.

    - Beslutningen afviger fra andre lande. Som jeg forstår det, afviger beslutningen fra alle andre EU-lande, siger Mette Frederiksen.

  • Nick Hækkerup beklager, at han ikke delte PET-vurdering om børn i Syrien

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) beklager, at han ikke oplyste Folketinget om en trusselsvurdering af børn med dansk tilknytning i Syrien.

    Det siger han tirsdag på et samråd.

    - Jeg er oprigtig ked af, at vi sidder her nu og har den debat, for jeg har på intet tidspunkt haft et ønske om at forholde Folketinget nogen oplysninger.

    - Hvis jeg kunne spole (tiden, red.) tilbage, ville jeg have sagt det, og det beklager jeg, at jeg ikke gjorde, siger han.

    Det blev ikke præsenteret for ham som en ny oplysning af embedsværket, og det var en del af et omfattende materiale, han som ny minister skulle sætte sig ind i, uddyber han.

  • Gymnasiet i Holstebro lukker ned fra i dag og en uge frem

    Smitteudviklingen i Holstebro Kommune og tre nye smittetilfælde på skolen får rektor Peter Damgaard til at sende alle elever hjem.

    - Vi gør det her for at vise den rette indsats på det rette tidspunkt. Vi har været i dialog med sundhedsmyndighederne, der vurderer, at det er den rigtige beslutning, fortæller han.

    Incidenstallet i Holstebro Kommune ligger lige nu på 319, men det er endnu uvist, hvad de korrigerede testtal viser.

  • Denne uges kontakttal ligger igen på 1,1

    Denne uges kontakttal ligger igen på 1,1, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

    Det betyder, at 10 personer smitter 11 andre.

    - Det viser en fortsat let stigende epidemi. Vi kan holde det her niveau, hvis vi fortsat har fokus på de gode vaner, som sammen med test, opsporing og vacciner er vores supervåben mod corona, lyder det fra Magnus Heunicke.

  • 925 coronasmittede og to døde

    Der er registreret yderligere 925 coronatilfælde i det seneste døgn. Det fremgår af de seneste tal fra Statens Serum Institut.

    Samtidigt stiger antallet af indlagte med 12 til 165.

    Af de indlagte er 32 på intensiv afdeling og 19 er i respirator.

    Der er registreret yderligere to coronarelaterede dødsfald.

    Dagens smittetal er baseret på 192.141 pcr-test. Det svarer til, at 0,48 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er indtil videre vaccineret 1.531.336 personer, hvilket svarer til 25,7 procent af befolkningen. De personer har minimum fået første stik med vaccine.

    902.930 personer er færdigvaccinerede og har fået begge stik. Det gælder for 14,8 procent af befolkningen.

  • Skandinavisk streamingtjeneste vil satse på udlandet: Laver første engelske film med mesterinstruktør

    74-årige Lasse Hallström skal instruere den komme film 'Hilma', mens hans kone, Lena Olin (højre), og hans datter, Tora Hallström, deles om titelrollen som Hilma af Klint. (Foto: NENT Group © NENT Group)

    Viaplay vil ikke bare være stor i Skandinavien.

    Den nordiske streamingtjeneste satser hårdt på at få fat i et internationalt publikum.

    Nordic Entertainment Group (NENT), der står bag Viaplay, skal inden udgangen af 2023 lanceres på ti internationale markeder, og derfor vil underholdningsselskabet udkomme med nordiske film på engelsk.

    Derfor har man hyret en af Skandinaviens største filminstruktører, svenske Lasse Hallström, til at stå i spidsen for den første film.

    Den 74-årige filminstruktør er blevet Oscar-nomineret i 'Bedste instruktør'-kategorien to gange, og han står blandt andet bag klassikere som 'Chocolat' med Johnny Depp, 'Æblemostreglementet' med Tobey Maguire og 'Hva' så, Gilbert Grape' med Jonny Depp og Leonardo DiCaprio.

    Lasse Hallström kommende film hedder 'Hilma' og bliver samtidig Viaplays første originale film på engelsk.

    - Jeg har ikke arbejdet på et filmset de seneste tre år, så det var på tide nu, siger den svenske instruktørlegende Lasse Hallström med et smil over et Zoom-opkald fra Stockholm.

    Den svenske kunstner Hilma af Klint levede i årene 1862-1944 og anses som en af pionererne indenfor abstrakt kunst. Årstallet for fotoet er ukendt. (© ©Zeitgeist Films/Courtesy Everett Collection)

    Meget af de seneste tre år har han brugt på at researche på den svenske pioner inden for abstrakt kunst, Hilma af Klint (1862-1944), der først efter sin død blev anerkendt og hyldet.

    Hun blev født i Stockholm og udviklede et abstrakt billedsprog allerede i 1906 - længe før mandlige kunstnere som Wassily Kandinsky og Piet Mondrian, der ellers er blevet betragtet som forløberne til 1900-tallets abstrakte kunst.

    - Hilmas livshistorie er historien om en kunstners ubarmhjertige søgen efter sandheden om universet og os selv på et tidspunkt, hvor mænd definerede alle regler. I den virkelighed formåede Hilma, på trods af uoverkommelige forhindringer, at skabe kunst, der påvirker og ændrer folks liv den dag i dag, siger Lasse Hallström.

    En af årsagerne til, at Hilma af Klint først blev anerkendt og hyldet efter sin død, var, at hendes værker ikke blev udstillet, mens hun var i live.

    I sit testamente skrev skrev hun nemlig, at de abstrakte værker ikke måtte vises for offentligheden før mindst tyve år efter hendes død, da hun var overbevist om, at omverdenen først dér ville forstå deres betydning.

    Her ses store malerier af Hilma af Klint, som er udstillet på Guggenheim Museum i New York. (Foto: Johannes Schmitt-Tegge © Scanpix)

    Værkerne blev først kendt af et større internationalt publikum for omkring ti år siden, og i dag anses hun som en af Sveriges mest kendte kunstnere.

    Optagelserne til 'Hilma' går i gang til september i Sverige, hvor instruktøren Lasse Hallström får familiært selskab på settet.

    Rollen som Hilma af Klint er nemlig blevet tildelt til både hans kone, Lena Olin, og hans datter, Tora Hallström, som begge er skuespillere.

    Og det er noget, som den rutinerede instruktør ser frem til.

    Det her er virkelig passionsprojekt for mig, og jeg glæder mig på en måde, som jeg sjældent gør.
    Lasse Hallström, filminstruktør

    - Det bliver fantastisk at have min familie omkring mig på settet. Jeg har arbejdet med min kone før på film, mens jeg kun har arbejdet med min datter, hvor hun har haft mindre roller, i to film.

    - Det her er virkelig passionsprojekt for mig, og jeg glæder mig på en måde, som jeg sjældent gør, fordi vi har et stort budget, hvilket betyder, at jeg kan fortælle hele hendes livshistorie. Det er meget spændende, siger den svenske instruktør.

    'Hilma' får efter planen premiere på Viaplay i 2022, og streamingtjenesten har som mål at udkomme med to engelsksprogede film om året.

    I en digital præsentation lagde NENT Group vægt på at lave nordiske historier om kendte nordiske personligheder.

    Her viste man blandt andet klip af H.C. Andersen, Karen Blixen, arkitekten Bjarke Ingels og den danske legetøjsgigant Lego, hvilket kunne indikere, at produktioner om disse personer og virksomheder kunne være på vej de kommende år.

  • Skyderi på russisk skole: Børn sprang ud af vindue for at undslippe gerningsmand

    En forælder omfavner et barn efter det voldsomme skoleskyderi i byen Kasan i det sydlige Rusland. (Foto: MAX ZARECKIY © Scanpix)

    Mindst syv skolebørn og en lærer er i dag blevet dræbt i et skyderi på en folkeskole i byen Kasan i det sydlige Rusland.

    Ifølge politiet gik en 19-årig gerningsmand ind på skole nummer 175 tirsdag morgen og åbnede ild mod børnene. De gik alle i 8. klasse.

    Da skyderiet fandt sted, befandt flere end 700 personer sig på skolen. Her blev gerningsmanden anholdt, og han er nu tiltalt for massemord.

    Skolen, hvor angrebet fandt sted, ligger i den russiske by Kasan. Det er Ruslands femtestørste by og ligger omkring 800 kilometer øst for Moskva

    To børn omkom, da de sprang ud af et af skolens vinduer for at undslippe gerningsmanden. Mindst 18 børn og fire lærere er nu indlagt til behandling på et hospital. Seks af de indlagte børn er i kritisk tilstand.

    Skolen ligger i byen Kasan, der er hovedstad i republikken Tatarstan i det sydlige Rusland, omkring 800 kilometer øst for Moskva.

    - Det er en frygtelig tragedie. For republikken, for landet. Vi er så kede af det, der er sket, siger præsidenten i Tatarstan, Rustam Minnikhanov.

    Gerningsmanden var ifølge myndighederne en tidligere elev, der gik ud af skolen i 2017. Hans motiv er endnu ukendt.

    I morges lagde den 19-årige formodede gerningsmand en meddelelse på beskedtjenesten Telegram, forklarer DR's Rusland-korrespondent, Matilde Kimer:

    - Her skrev den 19-årige, at han vil skyde et stort antal mennesker og derefter sig selv. Derudover kan man høre ham sige i en video, hvor han bliver afhørt, at han hader alle. Der er derfor meget, der tyder på, at han er den skyldige, siger Matilde Kimer.

    Politi og ambulancer foran skole nummer 175 i Kasan i Rusland. (Foto: ROMAN KRUCHININ © Scanpix)

    Den 19-årige gik til angreb med et skydevåben, som han havde våbentilladelse til.

    Ruslands præsident Vladimir Putin har nu beordret myndighederne til at stramme våbenlovningen for private ejere.

    - Præsidenten kondolerer dybt til de pårørende til de børn, der blev dræbt af gerningsmanden. Putin ønsker de sårede skolebørn en hurtig og god bedring, udtaler Putins talsperson.

    Skoleskyderier hører heldigvis til sjældenhederne i Rusland, men i 2018 dræbte en 18-årig studerende 19 personer og sårede 70 på et universitet på Krim-halvøen, inden han skød sig selv.

    Ordensmagten og redningsfolk har været massivt til stede, siden skolen blev forvandlet til et gerningssted:

  • Har du tabt dig? Danske forskere finder opskriften på at holde vægttabet

    75 minutters kredsløbstræning om ugen med så høj puls, at du ikke kan tale, kan hjælpe dig til at holde dit vægttab. (Foto: Alora Griffiths © Unsplash)

    Har du skruet op for motionen og ned for kalorierne, er du måske endelig nået i mål med et vægttab.

    Men selvom du er lykkedes med et større vægttab, er det en helt anden sag at holde vægten nede år efter år. Hvis du, ligesom så mange andre, har prøvet at være rutsjebaneturen igennem, så er der godt nyt til dig.

    Kroppen husker den fedtmasse, den har haft. Derfor søger den hele tiden tilbage til den øvre høje vægt.
    Signe Torekov, professor på Københavns Universitet.

    Et hold forskere fra Københavns Universitet og Hvidovre Hospital er netop kommet frem til hemmeligheden bag at holde vægttabet ved lige. Det skriver The New England Journal of Medicin.

    - Vi har sammensat et motionsprogram, der med dokumenteret effekt kan holde vægten nede efter en lav kalorie diæt. Det skal naturligvis kombineres med sund kost, siger Signe Torekov, der er professor på Københavns Universitet.

    I forskernes ugentlige motionsprogram, skal du enten dyrke minimum 150 minutters moderat motion, 75 minutters motion med høj intensitet eller en tilsvarende kombination af de to.

    Knap to timer om ugen investeret på cyklen, løbeturen, i svømmebassinet eller en anden form for kredsløbstræning kan ifølge undersøgelsen være nok, hvis du det meste af tiden får din puls så højt op, at du ikke kan tale samtidig.

    Hormoner i dine tarme oplyser din hjerne om, at du skal spise mere. De hormoner frigives oftere efter et stort vægttab. (© Mathis Duus Birkeholm)

    Faktisk er der en god grund til, at mange tager på i vægt igen. I din krop er der en række biologiske processer, der kæmper imod dit vægttab. De sætter ind for at sikre, at kroppens fedtdepoter bliver fyldt op igen.

    - Når vi har tabt os, sker der en modreaktion i kroppen. For det første bliver appetitten sat op af nogle hormoner i mave-tarm-systemet. Samtidig falder et appetithæmmende hormon på grund af mindre fedtvæv. Derfor får du lyst til at spise mere og dermed genvinde de kilo, du lige har tabt, siger Signe Toreskov.

    Men det er ikke kun din tarm og mindre fedtmasse, der gør, at du tager på igen. Faktisk nedsætter hele kroppen sit energiforbrug for at spare på kalorierne og kæmpe imod din nye, lavere vægt.

    - Derudover skruer kroppen ned for forbrændingen. Derfor oplever mange at tage på igen efter et større vægttab, siger hun.

    Tilsammen giver det en biologisk cocktail, der gør at det kan være ekstremt svært at komme kiloene helt til livs, hvis du først har været overvægtig.

    - Kroppen husker den fedtmasse, den har haft. Derfor søger den hele tiden tilbage til den øvre høje vægt, siger Signe Torekov.

    Over et år har forskerne fulgt og vejet knapt 200 deltagere gennem deres vedligeholde af vægttab.

    Undersøgelsen startede ud med en lav kaloriediæt, der gjorde at hver person i gennemsnit tabte sig 13 kilogram.

    Derefter startede forsøget op med fire forskellige grupper, for at finde frem til den mest effektive måde at holde vægten nede det kommende år.

    Video: Københavns Universitet med Anton Willemann (video) og Karina Kjærgård Kranker (grafik).

    Resultaterne viste, at både de, der kun trænede, og de, der kun tog fedmemedicin, kunne holde vægttabet på ca 13 kg.

    De mest markante forbedringer skete i gruppen, der både motionerede og fik appetitnedsættende medicin. Her så forskerne et yderligere vægttab på cirka tre og et halvt kilogram efter et år.

    Kropsvægten for de fire grupper der trænede, tog medicin, trænede og tog medicin og placebo-gruppe. (Foto: Karina Kjærgård Kranker. © københavns universitet)

    Ikke kun kropsvægten havde flyttet sig. Fedtmassen var mindre, blodsukkeret lavere, konditallet højere og muskelmassen bevaret.

    - De to grupper med motion øgede både deres kondital, tabte fedtmasse og tog på i muskelmasse. Det kunne tyde på, at det var et sundere vægttab end dem, der kun tabte fedtmasse, men uden at øge kondital. Det er et vigtigt aspekt at fremhæve, da man ikke nødvendigvis får en sundere krop af at tabe sig, hvis man samtidig taber muskelmasse,” siger Signe Torekov.

    Kontrolgruppen, der kun modtog vejledning om kost og ikke havde motioneret efter et program eller taget medicin, havde taget omkring seks kilogram på igen efter et år.

    - Forskningen viser, at man kan vedligeholde et stort og sundt vægttab med et motionsprogram. Vi kan se, at det er vigtigt, at vi har et system for at holde vægttabet. Det handler om, at vi som samfund giver nogle rammer, så der er mulighed for, at man får noget støtte efter vægttabet, siger Signe Torekov.

    Hver deltager fik tildelt en træner som kontaktperson. Derudover blev alle deltagerne opfordret til at deltage i holdtræninger to gange om ugen og selv træne to gange om ugen (cykling, rask gåtur, løbetur).

    Alle deltagere havde altså et mål for bevægelse per uge, der enten var at træne i 150 minutter ved moderat intensitet eller 75 minutter ved høj intensitet eller en tilsvarende kombination.

    Træningsprogrammet var fleksibelt, så holdtræning kunne erstattes af individuel træning og omvendt.

    - Hvis man gerne vil i gang med fysisk træning, så kan det være en god idé at starte med at cykle. Det overbelaster ikke knæene, og man kan få pulsen godt op. Hvis man samtidig har gennemført et vægttab, kan man tale med sin læge om den appetitregulerende medicin, siger Signe Torekov.

  • 'Dér tog han Danmark med storm': Her er 5 af Johannes Møllehaves allerbedste bøger

    Forfatter og præst Johannes Møllehave døde i går, mandag, på plejehjem. Han blev 84 år gammel. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

    - Først og fremmest var Johannes et fyrværkeri af ord. Og det er ment i allerbedste betydning.

    Sådan karakteriserer Ole Sønnichsen forfatteren, præsten og foredragsholderen Johannes Møllehave, der døde i går. 84 år gammel.

    Ole Sønnichsen er forlagsredaktør ved Lindhardt & Ringhof, som har udgivet flere af Johannes Møllehaves bøger, og han er skribent bag biografien 'Møllehave – Jagten på lyset og kærligheden' fra 2010, som sidste år blev genudgivet i en revideret udgave.

    Og Ole Sønnichsen mener, at Danmark i går mistede en kulturperson med en helt unik evne.

    - Hans evne til at fortælle og gøre os nysgerrige på det, han fortalte om, var helt formidabel. Han havde talentet til at få personligheder som Fjodor Dostojevskij, Storm P og H.C. Andersen til at fremstå så skarpe, nærværende og levende, at man ville vide endnu mere om dem. Den energi var så beundringsværdig, siger Ole Sønnichsen.

    Han fortæller, at Johannes Møllehave i sin storhedstid havde en foredragsliste på 48 forskellige emner og personligheder, som han var betaget af, og som han præsenterede til foredrag rundt i landet.

    Og han kunne det helt ned til fingerspidserne.

    - Hans største ønske var, at vi alle fik den samme oplevelse, som han havde haft ved at læse en forfatter, se en film eller opleve et teaterstykke, siger Ole Sønnichsen.

    Vi har bedt Ole Sønnichsen om at sortere lidt i den massive fyrværkeripakke af ord og udvælge fem af de mest betydningsfulde og interessante bøger, Johannes Møllehave selv skrev eller medvirkede i.

    Selvom en udvælgelse blandt over 100 bøger nødvendigvis vil sortere gode bøger fra, som burde have været med, så giver han her sit bud på bøger, der viser, hvor bredt Johannes Møllehave kunne favne.

    'På myrens fodsti' er udgivet af Lindhardt & Ringhof.

    - Denne bog er hans debut som forfatter og samtidig et erindringsværk. Han tog Danmark med storm med den bog, der sætter sig i barnets perspektiv og giver en erindringsskildring i børnehøjde.

    - Bogen er helt sublimt skrevet, og den får læseren til at tænke over ens egen barndom. Bogen er en af de mange erindringsbøger, han lavede, men den man bør starte med. Det giver et indblik i ham som person, men viser også, hvor ekvilibristisk hans sprog var.

    'Læsehest med æselører' er udgivet af Lindhardt & Ringhof.

    - Denne type bøger lavede han mange af, og det viser netop hans evne til at fortælle om andre af de store forfattere og kulturpersonligheder. I denne bog fortalte han om de danske bøger, som han havde haft gode oplevelser med, og her formidler han den glæde videre.

    - Hvis man skal læse hans forfatterskab, bør man også læse om de forfattere, han selv læste, og hvad de læseoplevelser har betydet for ham, siger Ole Sønnichsen.

    'Den ender godt' er udgivet på Kristeligt Dagblads Forlag.

    - Erik Bjerager (chefredaktør på Kristeligt Dagblad) stod bag denne samtalebog med Johannes Møllehave, der kom ret sent i Johannes' liv. Det er en fantastisk bog, der handler om et de helt svære emner: døden.

    - I bogen sætter Johannes ord på døden, sorgen og det at miste kærligheden. Det er han virkelig mester i. Han kan tale om lette og tunge ting helt uden besvær. Bogen giver håb på mange måder og står som en af de væsentlige i hans virke, fordi den siger meget om, hvad han kunne som person og som præst.

    'Børnebibelen' er udgivet af Bibelselskabet og illustreret af Charlotte Pardi.

    - Johannes Møllehave var præst, og troen og interessen for bibelen går naturligvis igen i det, han foretog sig. 'Børnebibelen' er noget, som mange giver i dåbsgave, og derfor er det også det første bekendtskab, børn får med Johannes Møllehave.

    - Det er en slags gengivelse af kristendommens grundfortælling og nogle af bibelens vigtigste beretninger, som han genfortæller med sine egne ord i et letforståeligt sprog.

    'Det skal mærkes at vi lever' er udgivet på JP/Politikens Forlag.

    - Denne bog er svær at komme udenom, fordi det er samtalebogen, der var startskuddet på genren i Danmark, men primært fordi det var to af de store nationalikoner, der satte sig ved samme bord og talte sammen – nemlig Johannes Møllehave og Benny Andersen. Det er i sig selv en gave.

    - Vi har den nationale fortæller på den ene side og nationaldigteren på den anden, selvom Benny Andersen helst ikke ville kaldes det. Men det var han altså. De to mænd fortæller om livet og de store ting i det, og det er både en god læseoplevelse, men også en rablende oplevelse, fordi Johannes Møllehave hele tiden stjæler billedet fra den lidt mere forsagte digter.

  • Fire ansatte på Børsen stopper efter snyd med coronakompensation

    Fire medarbejdere må forlade Børsen som følge af en sag om uberettiget og mulig snyd med kompensation under coronakrisen.

    Der er tale om tre ansatte i annonceafdelingen og avisens komercielle direktør, Frederik Gundorph Olesen.

    - Børsen skal ikke modtage en krone mere i kompensation, end vi er berettiget til. Jeg vil gerne undskylde sagen over for læsere, myndigheder og det øvrige samfund, siger ansvarshavende chefredaktør Bjarne Corydon.

    Han modtog i april en henvendelse fra en whistleblower, og den førte til, at avisen satte en ekstern advokatundersøgelse i gang.

  • Amerikansk olieindustri ramt af kæmpe cyberangreb: 9.000 kilometer rørledning lammet

    Den 9.000 kilometer lange rørledning Colonial Pipe er blevet ramt af et kæmpe cyberangreb. (Foto: DRONE BASE © Scanpix)

    Astronomiske 378 millioner liter olie.

    Det er, hvad USA's største rørledning - den 9.000 kilometer lange Colonial Pipeline - hver eneste dag transporterer hele vejen op ad den amerikanske østkyst fra Houston i Texas og hele vejen op til storbyen New York.

    Men noget er bestemt ikke, som det plejer.

    Med mindre, at de har fået det løst tirsdag, så er de i store problemer. De første områder, der bliver ramt er Atlanta og Tennessee - og så rammer domino-effekten New York.
    Gaurav Sharma, olieanalytiker

    Rørledningen er nemlig blevet ramt af et massivt cyberangreb - det største angreb mod amerikansk energi-infrastruktur nogen sinde.

    Og det betyder, at der nu siden i fredags har været lukket fuldstændig for hanerne på rørledningen, der leverer næsten halvdelen af den amerikanske østkysts brændstofforsyning.

    Det skaber nu frygt for, at det vil sende de amerikanske energipriser i vejret.

    - Vores hovedscenario er, at det her løses hurtigt, men hvis det ikke sker, bliver de amerikanske benzin- og dieselpriser nødt til at stige markant for at tiltrække tilstrækkelig import fra Europa, siger Robert Campbell, der er chef for forskning i olieprodukter i konsulentvirksomheden Energy Aspects, til Financial Times ifølge Berlingske.

    En anden ekspert fortæller til BBC, at det er en kamp mod tiden, hvis det ikke skal gå ud over de amerikanske energipriser.

    Lige nu er tonsvis af olie nemlig strandet på raffinaderier i Texas.

    - Hvis ikke de får styr på det i løbet af tirsdag, så er de i store problemer. De første områder, der bliver ramt er Atlanta og Tennessee - og så rammer domino-effekten New York, siger olieanalytiker Gaurav Sharma.

    I byen Marion i staten South Carolina kan beboerne allerede mærke konsekvenserne ved den nedlukke olieledning. Flere tankstationer er nemlig tørlagt for brændstof.

    Den amerikanske præsident taler om Colonial Pipe ved en pressebriefing i Det Hvide Hus. (Foto: DREW ANGERER © Scanpix)

    Når de helt store kriser risikerer at ramme amerikanerne, så er der ikke noget om, at den på et eller andet tidspunkt ender på præsidentens bord.

    Og der var ikke nogen tvivl om, at Joe Biden var velforberedt, da han blev spurgt ind til cyberangrebet under en pressebriefing i Det Hvide Hus i går.

    Vores mål er at tjene penge - ikke at skabe problemer for samfundet.
    Hackergruppen DarkSide

    - Myndighederne har arbejdet hurtigt for at afbøde konsekvensener for vores energiforsyning, sagde præsidenten.

    Han afviste samtidigt spekulationer i internationale medier om, at Rusland har haft en finger med i spillet.

    - Jeg skal mødes med præsident Putin, og lige nu er der ikke beviser for - baseret på oplysninger fra vores efterretningstjenester - at Rusland er involveret, sagde Joe Biden.

    Hackergruppen DarkSide har taget skylden for angrebet. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

    DarkSide.

    Det er navnet på den hackergruppe, som har taget skylden for angrebet.

    Ifølge en meddelelse de har lagt ud på det såkaldte 'dark web', har de kun haft et mål med at hacke sig adgang til rørledningen: Penge.

    Det er ikke godt for forretningen, når den amerikanske regering og FBI bliver involveret.
    Lior Div, sikkerhedsekspert.

    - Vi er apolitiske, og vi deltager ikke geopolitik. Der er ingen grund til at koble os til en specifik regering eller at lede efter andre motiver, skriver gruppen.

    - Vores mål er at tjene penge - ikke at skabe problemer for samfundet. Fra i dag vil vi tjekke alle selskaber, som vores partnere vil hacke for at forhindre sociale konsekvenser i fremtiden, lyder det videre fra hackergruppen, som hos flere nærmest er blevet tolket som en undskyldning.

    DarkSide er ifølge en ekspert en relativ ny hackergruppe.

    - De er meget nye, men de er organiserede, siger Lior Div fra sikkerhedsfirmaet Cybereason til Reuters.

    Han vurderer dog, at de måske har gjort i nælderne denne gang.

    - Det er ikke godt for forretningen, når den amerikanske regering og FBI bliver involveret. Det er det sidste, de har brug for, siger Lior Div.

  • Mette Frederiksen vil indkalde til forhandlinger om ytringsfrihed og censur

    Statsminister Mette Frederiksen vil indkalde til forhandlinger om ytringsfrihed og censur. Det siger hun i Folketingssalen, hvor der er i dag er spørgetime med statsministeren.

    Det sker efter spørgsmål fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der spurgte ind til netop det.

    Kristian Thulesen Dahl henviste til DR's historie om en underviser på Københavns Professionshøjskole, der modtog trusler, efter hun på sin private Facebookside havde tilkendegivet, at hun ville begynde at bruge Muhammedtegningerne i sin undervisning.

    Trusler, der har medført, at hun i dag har hemmelig adresse og fast kontaktperson hos PET og ikke længere har intentioner om at bruge tegningerne.

    - Det er et indgreb i friheden og noget, som vi ikke kan acceptere. Det er et knæfald for alt det forkerte, når vi begynder at censurere os selv. Det er ligegyldigt, om det er i vores egen tale, i aviserne eller i klasselokalerne. Det kan vi ikke acceptere, siger Mette Frederiksen.

    DF-formanden ville vide, om statsministeren ville indkalde til forhandlinger om ytringsfrihed og censur, hvilket hun altså har svaret ja til.

  • Betjent beslaglagde fire køretøjer for vanvidskørsel på tre timer

    En betjent fra Østjyllands Politi havde en vellykket aften i kampen mod vanvidsbilisme mandag aften.

    På tre timer stoppede han fire bilister, der alle kørte så hurtigt, at de fik inddraget deres køretøjer.

    Han havde til en start taget opstilling på en vej, hvor den tilladte hastighed var 50 kilometer i timen. På to timer stoppede han en 23-årig mand, der kørte 112 kilometer i timen på sin motorcykel og to unge mænd, der kørte om kap.

    På vej hjem blev han overhalet af en bil på motorvehen. Den blev målt til at køre 206 kilometer i timen. Det betød, at den 18-årige kvindelige bilist fik beslaglagt køretøjet og mistede førerretten.

  • Aftale vil hjælpe elever og studerende med handicap

    29,2 millioner kroner fra Satspuljen for 2019 skal blandt bruges på at forlænge erhversuddannelsernes grundforløb med op til 50% for studerende med handicap, også kendt som Team Danmark-modellen.

    Derudover bliver de videregående uddannelsesinstitutioner tilbudt faglig rådgivning, så de bedre kan vurdere, hvilke behov studerende med handicap har.

    - Handicap må ikke være en hindring for, at man kan forfølge sine drømme. Med den her aftale kommer vi en smule tættere på målet og får ryddet nogle af forhindringerne af vejen, siger Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil.

  • LIVE-TV Spørgetime med statsministeren

    Mette Frederiksen (S) er i spørgetime på Christiansborg, hvor partilederne på skift kan stille spørgsmål direkte til statsministeren. (Foto: Emil Helms © Scanpix)
  • Lejere i boligbestyrelser skal lære om faresignaler efter skandalesag

    Lejere, der sidder i bestyrelsen for deres boligselskab, skal klædes bedre på for at forhindre fusk og svindel, foreslår en arbejdsgruppe.

    Det sker efter skandalen om svindel for op mod 20 millioner kroner i Østjysk Bolig. Alle 130 bestyrelsesmedlemmer af boligforeninger i Aarhus skal nu samles for at høre, hvad der gik galt.

    Det kan nemlig få alvorlige konsekvenser og medføre erstatningsansvar, hvis bestyrelsesmedlemmerne ikke er opgaven voksen, forklarer leder af det kommunale tilsyn med boligforeningerne, Bente Lykke Sørensen.

    Arbejdsgruppen mener, at tilsynets afgørelser skal lægges åbent frem, så bestyrelsesmedlemmer ved det, når tilsynet for eksempel kommer med kritik af boligforeningernes ledelse for eksempelvis høje cheflønninger eller inhabilitet.

  • EU-kommissær: Italien har brug for hjælp til at håndtere 1.400 nye migranter

    Italien har brug for ekstra hjælp fra de andre EU-lande, efter at flere end 1.400 migranter her i weekenden ankom til øen Lampedusa.

    Det er budskabet fra Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender, som nu opfordrer Danmark og de andre medlemslande til at tage imod nogle af de nyankomne.

    - Jeg ved, det er mere besværligt i disse pandemitider, men jeg tror dog, det kan lade sige gøre. Tiden er inde til at udvise solidaritet med Italien, siger hun ifølge Euractiv.

    Som EU-reglerne er i dag, skal man som udgangspunkt søge om asyl i det første land, man ankommer til. Det har lagt et stort pres på Italien og andre 'frontlinjestater', der gerne vil have det ændret.

    EU-landene forsøger for tiden at blive enige om en ny asyl- og migrationspolitik.

  • Ny københavnsk festival gennemfører med 5.000 gæster i august

    Et væld af festivaler har allerede trukket stikket for sommeren 2021 på grund af coronarestriktionerne.

    Men arrangørerne af den nye Øresound Festival har ikke opgivet håbet, og i dag har de præsenteret en model, der gør, at festivalen kan afholdes med 5.000 gæster. Det kan opjusteres til 10.000, hvis restriktionerne tillader det.

    Gæsterne vil blive inddelt i ti zoner, hvor hvert område vil have adgang til mad, drikke, toiletfaciliteter og et sceneområde samt et lounge-område. Der skal fremvises coronapas hver dag.

    Festivalen løber over tre dage på Tiøren på Amager fra den 12. til den 14. maj.

    Det er første år, at Øresound Festival skal afholdes.

  • Unge har taget formiddagsfærgen hjem: I dag vaccineres 300 læsøboere

    Ligesom flere andre danske øer har Læsø fået lov at se bort fra vaccinationskalenderen.

    Derfor begynder man på kattegatøen i dag at vaccinere alle borgere over 16 år.

    Vaccinen er blandt andet blevet tilbudt 36 unge mellem 16 og 18 år, der har folkeregisteradresse på øen, men til dagligt går i skole på fastlandet. Ud af dem har 20 sagt ja.

    - De er kommet med formiddagsfærgen, og så tager de fleste tilbage med aftenfærgen, så de kan komme tilbage i skole, fortæller forvaltningschef for ældre- og sundhed på Læsø, Helle Christensen.

    Mere end 300 læsøboere uden for den oprindelige vaccinekø bliver vaccineret i dag.

  • Italiensk IS-kvinde idømt fire års fængsel

    En italiensk IS-kvinde er netop blevet idømt fire års fængsel for medvirken til terror.

    Hun har siddet varetægtfængslet siden den 29. september 2020.

    Retten har vurderet, at kvinden har været bevidst om, hvad hun rejste ned til, og at hun i samarbejde med sin mand har forsøgt at radikalisere sine børn.

    I 2015 forlod kvinden Italien med sin mand og deres tre børn for at rejse til Syrien og tilslutte sig det såkaldte kalifat. Det er uvist, hvad kvinden helt præcist har foretaget sig i kalifatet.

    I Syrien fik den nu dømte IS-kvinde og hendes mand et barn mere. Kvinden og de fire børn blev evakueret fra al-Hol-lejren i september 2020. Manden er formentlig død i dag.

  • Von der Leyen giver opsang til EU-lande, der ikke har blåstemplet konvention mod kvindevold

    Vold mod piger og kvinder, hvad enten det er fysisk eller psykisk, er en forbrydelse, der skal bekæmpes i alle henseender.

    Derfor er det også "fuldstændig uacceptabelt", at en række EU-lande, heriblandt Bulgarien, Tjekkiet og Ungarn, endnu ikke har godkendt den såkaldte Istanbul-konvention, der skal forhindre netop det.

    Det er meldingen fra EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, på dagen, hvor konventionen fylder ti år.

    - Flere medlemslande har endnu ikke ratificeret konventionen, og andre overvejer at træde ud af den. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger hun.

    Kommissionsformanden så gerne, at EU som samlet hele tiltræder konventionen, men det har flere medlemslande blokeret for. Derfor vil Europa-Kommissionen senere på året "fremlægge nye regler, der skal forhindre og bekæmpe vold mod kvinder."

  • Har du mod på mere corona? Experimentarium åbner ny corona-udstilling i dag

    Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, havde også tid til at afprøve eksperimenterne, da han åbnede ny corona-udstilling på Experimentarium i Hellerup. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Experimentarium i Hellerup har i dag slået dørene op for nysgerrige børn og voksne, som på eksperimenterende vis vil lære mere om, hvordan corona og andre vira smitter.

    Direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, har i dag åbnet en interaktiv corona-udstilling på Experimentarium i Hellerup. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, åbnede officielt udstillingen, som byder på fem forskellige interaktive elementer.

    Coronatemaet er en mindre udstilling, som består af fem forskellige vidensoplevelser. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Du kan blandt andet prøve at vinde over virusset i et computerspil eller dyste om, hvem som er bedst til at vaske virus af hænderne.

    I udstillingen kan du også teste din viden om corona og andre kendte vira. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Flere børn dræbt skoleskyderi i Rusland - 19-årig anholdt

    En indsatsstyrke fra russisk politi ankommer til skolen i Kazan i Tatarstan i det sydlige Rusland. (Foto: MAX ZARECKIY © Scanpix)

    Flere børn og en skolelærer er blevet dræbt af en eller flere gerningsmænd på en skole i den russiske by Kasan.

    Det præcise antal dræbte er endnu uklart - det samme gælder antallet af sårede.

    På en video fra skolen kan man se to børn springe ud af et vindue for at undslippe skyderiet.

    Ifølge det russiske nyhedsbureau RIA er en 19-årige mand anholdt. På video kan man se en politimand holde ham mod jorden foran skolen. Tidligere har der forlydender om to gerningsmænd. Motivet er ukendt på nuværende tidspunkt.

    Byen Kasan ligger i den muslimske republik Tatarstan i det sydlige Rusland, 800 km øst for hovedstaden Moskva.

  • Sophie Hæstorp Andersen ønsker at stoppe som regionrådsformand

    Socialdemokraten Sophie Hæstorp Andersen har i dag meddelt, at hun vil trække sig fra posten som regionrådsformand i Region Hovedstaden.

    - Jeg træder tilbage for at hellige mig den opgave, jeg har taget på mig som overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet i København, siger hun om sin beslutning i en pressemeddelelse.

    Hun har siddet på posten i næsten otte år.

    Regionsrådet skal på et møde den 22. juni tage stilling til, om de kan imødekomme hendes anmodning og tage stilling til, hvem der skal sætte sig i formandsstolen i resten af denne valgperiode.

  • Ni børn blandt de dræbte i Gaza efter voldsomme raket- og luftangreb

    Palæstinensere begraver en dreng i den nordlige del af Gazastriben. Han blev dræbt under den eskalerende vold i Israel og Gaza. (Foto: MOHAMMED SALEM © Scanpix)

    Luftsirenerne hylede igen i løbet af natten og ud på morgenen, mens røgskyer steg op gennem morgendisen, efter Israels forsvar og palæstinensere i Gaza igen udvekslede raket- og luftangreb.

    Flere end 200 raketter er siden i aftes blevet afsendt fra Gazastriben, der er kontrolleret af den palæstinensiske organisation Hamas, mod mål i det sydlige Israel.

    Kampfly fra det israelske militær, IDF, svarede igen og har ramt omkring 140 mål i Gaza, heriblandt en Hamas-leders bolig og to tunnelsystemer, skriver nyhedsbureauet AP.

    Ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder i Gaza er 23 personer, heriblandt ni børn, i Gaza blevet dræbt, og 107 er sårede. 31 israelere er kommet til skade, efter raketter slog ned ved den israelske kystby Ashkelon tæt på Gaza, skriver avisen Jerusalem Post.

    Angrebene kommer efter voldsomme sammenstød mellem palæstinensiske demonstranter og israelsk politi ved Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem.

    Disse optagelser fra israelsk politi viser nogle af dagens kampe ved moskéen:

    Kampene udspringer af en konflikt i bydelen Sheikh Jarrah i det østlige Jerusalem, hvor en lov giver mulighed for at konfiskere omkring 70 palæstineneres ejendomme.

    Demonstrationerne her har nu spredt sig til andre byer, hvor der bor både israelere og palæstinensere.

    - Man ser nu den arabiske befolkning i byer som Haifa, Jaffa og Ramla uden for Tel Aviv demonstrere i sympati med deres palæstinensiske brødre på Vestbredden og i Gaza. Det har man set før, men er en ny udvikling i denne konflikt, fortæller Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent, Allan Sørensen, fra Jerusalem.

    Flere end 700 er blevet såret i sammenstødene siden mandag.

    Arabiske studerende i Israel har også meddelt, at de vil strejke i dag. Det hebræiske universitet i Jerusalem har meddelt, at alle lektioner kommer til at foregå online på grund af sikkerhedssituationen i byen, skriver avisen Haaretz.

    FN's sikkerhedsråd mødtes i går for at debattere den eskalerende konflikt i den hellige by. Der er endnu ikke kommet en fælles udtalelse fra rådet, da USA tilsyneladende ikke vil optrappe konflikten yderligere, skriver nyhedsbureauet AP.

    USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, opfordrer dog parterne til at deeskalere konflikten:

    - Vi er ekstremt bekymrede for raketangrebene, der skal stoppe med det samme, og for volden og de provokerende handlinger ved Tempelbjerget. Israel har selvfølgelig ret til at forsvare sit territorium, lød det fra udenrigsministeren.

    Antony Blinken har været USA's udenrigsminister, siden Joe Biden blev indsat som præsident 20. januar i år. (Foto: pool © Scanpix)

    EU's udenrigschef Josep Borrell udtrykte også sin bekymring for volden på et pressemøde i går.

    Det er nødvendigt med diplomati for at nedtrappe konflikten, forklarer Allan Sørensen:

    - Jeg tror hverken, at Hamas eller den israelske regering har interesse i en reel krig i øjeblikket, men på den anden side så tror jeg ikke, at de er i stand til at løse det sammen, da de ikke taler sammen direkte. Der skal noget diplomati på banen for at få parterne til at dæmpe gemytterne.

    - Først og fremmest kan Egypten og Qatar lægge pres på Hamas. Og så skal USA på banen, som den store afgørende spiller, hvis Israel skal overtales til at køle tingene ned, fortæller mellemøstkorrespondenten i Jerusalem.

    Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kan kampene dog fortsætte et stykke tid.

    - Terrorgrupperne i Gaza har overtrådt en rød linje og angrebet os med raketter i udkanten af Jerusalem. Alle, der angriber os, vil betale en høj pris, sagde han mandag.

    Ifølge talspersonen for Israels militær, Hidai Zilberman, har de "foden på pedalen" og er klar til at flere modangreb, hvis Hamas fortsætter raketangrebene, lyder meldingen.

  • Lærerforeninger: 'Nej tak' til krav om at bruge Muhammed-tegninger i undervisningen

    Dansk Folkeparti vil gøre det til et krav, at tegninger af profeten Muhammed skal indgå i undervisningen i landets klasselokaler. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

    Skal eleverne se tegninger af profeten Muhammed i undervisningen?

    Hvis du spørger Dansk Folkeparti, er det svar et rungende JA. De har nemlig foreslået, at tegningerne af profeten Muhammed skal være en obligatorisk del af undervisningen på de danske folkeskoler og videregående uddannelser.

    - Det skal være et krav, at man underviser i Muhammed-tegningerne, for på den måde er det en pligt, og så vil man stå stærkere som lærer over for dem, der ikke vil have, at man underviser i de ting, siger Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti.

    Den reaktion kommer som følge af, at flere lærere har meldt ud, at de ikke vil bruge tegningerne i undervisningen af frygt for deres sikkerhed. Senest har en lærer på Københavns Professionshøjskole undladt at bruge tegningerne i sin undervisning på grund af trusler på blandt andet Facebook.

    Men der skal ikke lovgives om et krav om at bruge tegningerne af profeten Muhammed i undervisningen. Sådan lyder det enstemmigt fra Danmarks Lærerforening og Gymnasieskolernes Lærerforening.

    - Man skal ikke centralt fra træffe beslutninger om, hvorvidt lærerne skal undervise i Muhammed-tegningerne. Det er afgørende, at vi holder fast i, at det er den enkelte skole og lærer, der vurderer, hvilket materiale der er nødvendigt for undervisningen, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

    Man ønsker fra lærernes side altså ikke yderligere politisk indblanding i undervisningen. Det vurderer Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

    - Jeg synes, en politisk ensretning og indholdsstyring er en farlig tendens, for hvis man først åbner Pandoras æske, så kan det stikke af i alle mulige retninger, siger han.

    En af de lærere, der engang har vist en tegning af profeten Muhammed i klasselokalet, er Anna Heebøll. Hun er lærer på Tornbjerg Gymnasium i Odense.

    - Politikere skal ikke detailstyre indholdet i undervisningen, det må de regne med, at vi godt selv kan finde ud af
    Anna Heebøll, gymnasielærer, Tornbjerg Gymnasium

    I undervisningen en dag havde hun sat et billede af profeten Muhammed ind på et slideshow, hvilket skabte en stærk reaktion fra en af klassens elever. Han var fornærmet og erklærede højlydt, at tegningen skulle fjernes.

    - Jeg var ret overrasket over hans reaktion, så jeg endte bare med at sige undskyld. Jeg underviser jo ikke for at støde nogen, siger Anna Heebøll.

    Efterfølgende fjernede hun tegningerne fra materialet. I dag vil hun ikke bruge tegningen igen, medmindre det er meget nødvendigt for undervisningen.

    - Jeg er nået frem til, at hvis det giver mening i et forløb i skolen, vil jeg overveje brugen af tegningerne i undervisningen, for eksempel i forbindelse med ytringsfrihed, men jeg vil ikke opsøge det bevidst, siger hun.

    Hun slår også fast, at hun i sin undervisning ville tage afstand fra selve tegningerne, men ikke deres betydning.

    - Jeg synes, tegningerne i sig selv er unødigt provokerende, men det har nu engang spillet en stor rolle i den nyere danmarkshistorie, siger hun.

    Men at gøre tegningerne af profeten Muhammed obligatoriske i undervisningen, er for Anna Heebøll ikke løsningen.

    - Politikere skal ikke detailstyre indholdet i undervisningen, det må de regne med, at vi godt selv kan finde ud af, siger hun.

    Men Anna er også sikker på, at det ville skabe unødig utryghed blandt hendes kolleger, hvis tegningerne blev en obligatorisk del af undervisningen.

    - Flere af mine kolleger ville føle, de blev pålagt noget, der var farligt. Den frygt løser vi ikke ved at gøre tegningerne obligatoriske i undervisningen, for pågældende islamistiske terrorist ville ikke skelne mellem noget, der var blevet pålagt folk politisk, eller som en enkelt lærer står og underviser i, siger hun.

    Fra politisk hold oplever Dansk Folkepartis forslag da heller ikke den store opbakning i den nuværende form. Men flere partier svarer enstemmigt, at der skal handles, så landets lærere ikke står med en frygt for at undervise i et specifikt materiale.

    - Regeringen vil se på, hvordan det at true andre til tavshed kan give højere straf, for i Danmark skal man kunne undervise i det, man tror på, uden at føle sig truet på sin familie og sikkerhed, siger Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister.

    Fra Gymnasieskolernes Lærerforeningen lyder løsningsforslaget dog lidt anderledes.

    - Der skal ikke herske tvivl om, at man som lærer skal føle sig tryg ved at undervise, og som ledelse på skolen, skal man sørge for, at lærerne får opbakning og ikke står på mål som enkeltperson, siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

  • Tv-station dropper Golden Globes efter shitstorm: 'Det er en hel kultur, der skal gøres op med'

    Næste års Golden Globe Awards kan hænge i en tynd tråd, efter tv-stationen NBC har valgt at droppe samarbejdet med Hollywood Foreign Press Association (HFPA), der står bag prisuddelingen. Her ses Tom Cruise med den Golden Globe, han vandt i 1996 for sin rolle i 'Jerry Maguire' - og som han nu har sendt retur. (Foto: Kim Kulish © Scanpix)

    Én ulykke kommer sjældent alene, lyder et gammelt ordsprog.

    Det kan Hollywood Foreign Press Association (HFPA), der uddeler de eftertragtede Golden Globe-priser, i dén grad skrive under på for tiden.

    I løbet af den seneste uges tid har både Netflix og Amazon Studios valgt at droppe alt samarbejde med organisationen, ligesom den Oscar-nominerede skuespiller Scarlett Johansson har beskyldt organisationen for sexisme.

    Nu har tv-stationen NBC, der viser Golden Globes-showet på amerikansk tv, så valgt helt at trække stikket på den glitrende prisuddeling, der har fundet sted hvert år siden 1944.

    - Vi tror fortsat på, at HFPA er dedikeret til at indføre en meningsfuld reform, siger en talsperson for NBC i en erklæring ifølge Variety.

    - En omvæltning af denne størrelse tager dog tid og kræver arbejde. Og vi føler stærkt, at HFPA har brug for tid til at gøre det på den rigtige måde. Derfor vil NBC ikke sende Golden Globe-uddelingen i 2022. Vi går ud fra, at organisationen fører sin plan ud i livet og håber derfor på, at vi kan sende showet i januar 2023.

    Herudover har skuespiller Tom Cruise også meldt sig i koret af kritikere: Han har nemlig valgt at sende sine tre Golden Globe-statuetter tilbage i protest over den manglende diversitet i HFPA, skriver blandt andet The Hollywood Reporter og The Guardian.

    HFPA består af journalister og skribenter, som dækker den amerikanske filmbranche i USA, og organisationen har siden 1944 uddelt filmpriserne The Golden Globes. (Foto: Robyn BECK © AFP or licensors)

    DR's filmekspert og anmelder Maria Månson hilser den seneste tids udvikling velkommen, da hun mener, at det er "på høje tid", at der sker noget i HFPA.

    - Jeg har prøvet at finde noget sympati for HFPA, men jeg synes, det er på tide med den her kritik. Det er en organisation, som i årtier har udnyttet sin lukrative position, og som har gjort sig uvenner med ikke blot journalistkollegaer, men også pr-firmaer og skuespillere. De har virkelig gjort brug af ufine metoder.

    Hun understreger dog, at NBC's beslutning om at droppe Golden Globes ikke nødvendigvis er permanent.

    - NBC siger, de stadig har tiltro til, at HFPA kan levere på reformplanen, men at det tager tid, og at de ikke tror, at det kan nå at blive ændret på et år. Det betyder ikke, de ikke vil sende showet i fremtiden, men det bliver i hvert fald ikke næste år. Spørgsmålet er, om der er nogen, der vil prikke mere til den betændte byld lige nu. Det tror jeg ikke, der er.

    Hvordan kan det være kommet så vidt?

    - Det kan det, når magt står uimodsagt for længe, som det har gjort i forhold til HFPA's position. Det er en hel kultur, der skal gøres op med, siger Maria Månson og uddyber:

    - Det handler om etik, og det handler om almindelig opførsel overfor kollegaer og de personer, de interviewer. Det er en organisation, som i årevis har været bundrådden: Der har været sager om voldsomt sexistiske interviews. Der har været sager om mistanke om korruption. Og der har været sager om, at der er blevet givet gaver for at få film nomineret. Det er godt, der sker noget nu.

    Jeg tror, Golden Globes kommer til at tage en pause næste år. HFPA skal lære at opføre sig ordentligt og stoppe den her selvgode attitude, der har præget dem i årtier. Nu må de gribe i egen barm og starte forfra.
    Maria Månson, filmekspert og anmelder

    Tina Tchen, der er præsident og administrerende direktør i Time's Up-organisationen, der blandt andet støtter ofre for seksuelle krænkelser, hilser også NBC's beslutning velkommen:

    - Det her er et definerende øjeblik for Hollywood. Vi har sagt et magtfuldt og dybt forfejlet prisuddelingssystem imod, og nu kan vi se, at det har givet os muligheden for at gentænke en mere retfærdig branche.

    Også skuespiller Mark Ruffalo takker NBC for at gøre "det rigtige":

    NBC's beslutning om at droppe prisuddelingen kommer efter flere måneders heftig kritik, der for alvor tog fart i marts. Her kom det frem, at HFPA ikke havde nogen sorte medlemmer blandt organisationens 87 medlemmer.

    Torsdag den 6. maj vedtog omkring 75 af HFPAs 87 medlemmer så en reformplan, der tillader organisationens bestyrelse at hyre et rekrutteringsbureau til blandt andet at finde en ny administrerende direktør samt en direktør for diversitet, lighed og inklusion.

    Herudover betød resultatet af afstemningen også, at organisationen skal til at udbygge medlemsskaren med det samme. Man har nu som erklæret mål at finde 20 nye medlemmer i løbet af det næste år, mens antallet af HFPA-medlemmer i alt skal være øget med 50 procent inden for de næste to år.

    Værterne Tina Fey (til venstre) og Amy Poehler (til højre) var i henholdsvis New York City og Los Angeles, da Golden Globe-priserne tidligere i år blev uddelt virtuelt på grund af corona. (Foto: NBC © 2021 NBCUniversal Media)

    Men det ændrer altså ikke på, at NBC ikke vil associeres med Golden Globes, som sagerne står nu.

    - Det er pissehårdt for de hårdtarbejdende journalister, der også er medlemmer af organisationen, men man må også bare erkende, at den ikke har kørt ordentligt, lyder det fra Maria Månson, der slutter:

    - Jeg tror, Golden Globes kommer til at tage en pause næste år. HFPA skal lære at opføre sig ordentligt og stoppe den her selvgode attitude, der har præget dem i årtier. Nu må de gribe i egen barm og starte forfra.

    HFPA's præsident Ali Sar har tidligere forholdt sig til kritikken ved at invitere Netflix til et møde for at tale om de "meget specifikke initiativer, der allerede er undervejs" for at afhjælpe organisationens diversitetsudfordringer.

    Nu har man så fremlagt en detaljeret tidsplan for implementeringen af en række forandringer i HFPA. Her fremgår det blandt andet, at der skal optages nye medlemmer samt præsenteres en ny bestyrelse i organisationen senest den 2. august.

    Vi arbejder i øjeblikket på at få en kommentar fra HFPA.

  • Dyrlæger føler sig hængt ud på Facebook i ophedet debat om dyrevelfærd i nationalparker

    Dyrlæge Sophie Ladefoged er blevet politianmeldt, men har fået et brev fra anklageren om, at der ikke bliver gået videre med sagen. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal og privatfoto)

    Debatten om dyrevelfærd hos heste og kvæg i nationalparker er denne vinter og forår blusset op.

    Det sker efter sager om udsultede kvæg i Mols Bjerge og senest de voldsomme billeder af en pony med dybe sår i hovedet får folk til at rase på Facebook.

    Debatten optager både politikere og naturelskere, fordi de store dyr er en hjørnesten i planerne om 15 nye naturnationalparker i landet, hvor dyrene skal holde græsset nede for at skabe mere biodiversitet.

    Blandt andet er to dyrlæger blevet genstand for kritikken.

    - Det er utroligt, at hun kan bedømme de tynde dyr i orden.

    - Hun har ikke forstand på det, hun laver.

    - Hun burde fratages retten til at føre tilsyn med dyr, for det har hun tydeligvis ikke forstand på.

    Det er nogle af de kommentarer, som embedsdyrlæge i Fødevarestyrelsen Anne Hels har læst om sig selv på Facebook, da hendes navn dukkede op i debatten. Hun har været på kontrolbesøg i Mols Bjerge to gange på Molslaboratoriet.

    - Folk må gerne have en holdning til, hvad Fødevarestyrelsen gør og ikke gør. Det må man gerne have, understreger Anne Hels.

    I gruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld” er Anne Hels kontrolbesøg blevet diskuteret, og hun synes, at det er ubehageligt, at hun bliver nævnt med navn, når hun er ude i Fødevarestyrelsens ærinde.

    Men det har ramt hende, at hendes navn bliver en del af debatten.

    - Hvis de havde skrevet ”embedsdyrlægen”, havde det også været noget andet. Men når de nævner mit navn og tagger min private Facebook-profil, så føler jeg mit privatliv hængt ud på den måde, siger hun.

    Hun ærgrer sig over, at kritikken er rettet mod hende som privatperson.

    Hverken Anne Hels, eller de andre dyrlæger som har ført tilsyn med dyrene, er direkte ansvarlige for, at dyrene hos Naturstyrelsen og Molslaboratoriet har lidt overlast.

    Dyrlæge Sophie Ladefoged har skrevet en kritisk tilsynsrapport om Naturstyrelsens kvæg, der har ført til, at styrelsen nu er sigtet for at overtræde dyrevelfærdsloven.

    Men hun har også selv modtaget en politianmeldelse for ikke at leve op til sin dyrlægegerning.

    - Anmelderen er en privatperson, som mener, at jeg skulle anmeldes til politiet for ikke at gribe ind i god nok tid på trods af, at jeg har skrevet en kritisk rapport og råbt op om dyrenes velfærdsproblemer, siger hun.

    Sophie Ladefoged har siden fået brev fra politiets anklager om, at efterforskningen mod hende er stoppet. Anklageren skriver, at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.

    Men for Anne Hels er det ikke politianmeldelsen, der er det værste.

    - Ved politiet har man en retssikkerhed og enhver er uskyldig til det modsatte er bevist. Men Facebook er en folkedomstol, som man ikke rigtig kan argumentere imod, siger hun.

    Siden billederne af udsultet kvæg på statens arealer kom frem i marts, har Naturhistorisk Museums fremskudte forskningsstation, Molslaboratoriet, været under massivt pres.

    For selvom det sultne kvæget ikke er ejet af Molslaboratoriet, men af Naturstyrelsen, kom der fokus på Molslaboratoriet, som ejer vilde ponyer i samme område, der af princip aldrig bliver fodret.

    Mandag i forrige uge kom det frem, at en hoppe havde store kødsår i hovedet, fordi Molslaboratoriet har ladet en GPS-halsbånd sidde forkert for længe. Der eksploderede internettet, fortæller museumsdirektør Bo Skaarup.

    - Vi har oplevet en sand shitstorm, tillader jeg mig at kalde det, på alle vores medieplatforme. Vi har også midlertidig måtte lukke ned for nogle dialogrum, som jeg ellers sætter stor pris på i forhold til vores publikum, fordi jeg sætter en stor ære i at besvare alle henvendelser, siger han.

    Kommentarerne her er fra gruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld.”. Bo Skaarup bruger dem som eksempler på, hvordan medarbejdere bliver hængt ud. Her er det biolog Morten D.D. Hansen. Andre medarbejdere har oplevet det samme, men vil ikke stå frem med navn.

    Samtidig er museet i gang med at undersøge, om det er muligt at skærme ponyerne for offentligheden

    Men Bo Skaarups største bekymring lige nu er medarbejderne

    - Jeg har flere medarbejdere, som jeg må yde en særlig beskyttelse og assistance til. Jeg har medarbejdere, som jeg er bekymret for som arbejdsgiver, og hvor faglige organisationer står mig bi. Vi undersøger, hvad vi kan gøre for, at man som medarbejder kan møde tryg ind, gå trygt herfra og være tryg i sit eget hjem, siger han.

    Medarbejderne på Molslaboratoriet har været under beskydning længe.

    Samtidigt er der afgivet utallige politianmeldelser mod både stedet og medarbejdere.

    I gruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld.” er brugerne blevet opfordret til at bombardere museet. Det mærker direktør Bo Skaarup, som har måtte lukke ned for flere dialogrum.

    Bo Skaarup erkender, at Molslaboratoriet har begået en fejl ved at lade hoppen med de store sår lide unødigt.

    - Vi skulle have taget hånd om det tidligere, end vi gjorde, men det betyder ikke, at hele museet står på et råddent fundament. Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt, at folk mener, siger han.

    Østjyllands Politi skal nu afgøre, om Molslaboratoriet skal sigtes for brud på dyrevelfærdsloven.

    Vilde heste og køer kan sagten afgræsse statens arealer og have det godt, mener forskere fra Aarhus Universitet, der nu melder sig i debatten, om store dyr skal være en del af statens 15 nye naturnationalparker.

    Det er ikke enten eller, siger dyrevelfærdsforsker Janne Winther Christensen.

    - Det er blevet trukket lidt op, som om det ikke er muligt at kombinere det bedste fra begge verdener, men det tror jeg faktisk, at det er. Vi vil gerne bidrage til at finde de bedste løsninger, siger hun.

    Forskerne fra Aarhus har masser af viden om tamme husdyrs følelse af for eksempel smerte og sult.

    Den viden kan bruges på de græssere, der bruges til naturpleje.

    Dermed behøver det ikke være et gæt, om en vild hest sulter, fortæller dyrevelfærdsforsker Janne Winther Christensen.

    - Nogle gange synes folk, at det er synd for dyrene, men vi kan spørger dyrene, da vi kan måle deres belastning. Det giver objektiv data, hvor vi bedre kan identificere de reelle udfordringer, forklarer hun.

    Lektor i kritiske sociale mediestudier på Aarhus Universitet Jakob Linaa Jensen er ikke overrasket over den hårde tone.

    - Der er nogle gange en hård tone på sociale medier. Især når det handler om kriminalitet, udlændinge, børn og dyr. Det kalder på de store følelser, da de fleste relaterer til de her højerestående pattedyr som for eksempel heste, siger han.

    Han mener ikke, at der havde været den samme ballade, hvis der var tale om myrer eller stankelben.

    Og så er der klassikeren med, at det kan være lettere at sige noget i et kommentarspor end i den virkelige verden.

    - Online kan man finde på at sige ting, som man ikke vil sige ansigt til ansigt. Der er er også en lidt usynlig fjende, for hvem står egentlig bag? Er det staten eller nogle biologer, der har ansvaret? Folkedomstolen er i gang med at placere en skyld, forklarer Jakob Linaa Jensen.

    Han kender til lignende eksempler fra politikere, som fortæller, at de skal finde sig i stigende grad i grove påstande og tilsvininger.

    Derfor kommer han med en opfordring.

    - Tænk før du taler. Det starter i opdragelsen og handler om, at vi alle skal tænke over, hvordan vi taler, når vi bliver ophidsede. Der skal være en øget bevidsthed, og det kræver debat og omtanke. Når vi tilsviner nogen, så er der et menneske bag. Det er jo ikke maskiner, vi taler til, siger han.

  • Sønderjyske-spiller tester positiv kort inden pokalfinale

    Med to dage til pokalfinalen har Sønderjyske netop meddelt, at en af fodboldklubbens spillere er testet positiv for corona.

    - I onsdags i sidste uge blev et medlem af sønderjyskestaben testet positiv for covid-19, og siden har sønderjysketræningen været aflyst eller gennemført med stramme restriktioner helt i henhold til covid-19-protokollerne, skriver klubben.

    - Siden er alle testet negative flere gange, men mandag var der igen en positiv test, da trup, stab og den øvrige besætning omkring holdets dagligdag blev testet.

    Derfor skal hele truppen og alle omkring holdet testes igen tirsdag og onsdag frem mod pokalfinalen torsdag mod Randers FC.

    Dog skal ingen i isolation, da der denne gang er ingen nære relationer til den smittede spiller, lyder det.

  • Næsten ingen stemmer ved Danmarks mest oversete valg: Selv valgforsker dropper det

    Der er ikke mange, der stemmer, når deres forsyningsselskaber holder valg til bestyrelsen. Arkivfoto. (Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

    Der tages beslutninger for milliarder, er problemstillinger indenfor klima, og miljø er højt på dagsordenen – og du kan selv præge beslutningerne ved at stemme.

    Det lyder som noget, der vil være stor opmærksomhed om, men virkeligheden er en helt anden.

    For i år skal der landet over være såkaldt forbrugervalg. Det dækker over valg af en forbrugerrepræsentant til bestyrelsen i dit lokale forsyningsselskab. Det er dem, der blandt meget andet skal holde styr på dit drikkevand og dine kloakker.

    Jeg må ærligt sige, at jeg ikke har tænkt mig at stemme. Jeg går ellers rigtig meget op i demokrati.
    Roger Buch, kommunalforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    Men det er langt de færreste af os, der bruger vores demokratiske ret til at stemme ved dette valg.

    Sidste gang, der var valg, var i 2017 - og der var i rigtig mange forsyningsselskaber under to procent af de stemmeberettigede, der satte kryds.

    Direktør for Blue Kolding, Per Holm, undrer sig over den lave stemmeprocent. Se mere i videoen herunder.

    Og det er ærgerligt, lyder det fra forsyningsselskaberne. Eksempelvis Blue Kolding, der drømmer om at hive stemmeprocenten op omkring fem, når der er valg her i maj.

    - Det rager dig, fordi klima og vandmiljø faktisk er enormt højt på dagsordenen, og det har vi i Blue Kolding enormt stor indflydelse på, siger kommunikationschef Tue Knudsen.

    - Når man skal bruge tid og kræfter på at sætte sig ind i det her, er det, fordi man får indflydelse på, hvor stor en rolle vi og Kolding kan spille i den grønne omstilling og i en mere klima- og miljørigtig verden fremover, siger han.

    Tue Knudsen, kommunikationschef hos Blue Kolding. Brændestablen i baggrunden er i virkeligheden en godt camoufleret bygning, som Blue Kolding bruger som teknikrum. Foto: Thomas Gammeltoft-Pedersen.

    Samme toner lyder fra Mikael Schultz, der er direktør i Vejle Spildevand.

    - Jeg synes jo, det er et fantastisk spændende område, hvor man arbejder med miljø, badevand og grøn energi, og vi har rigtig store investeringer. I den kommende bestyrelsesperiode skal vi nok bruge over en halv milliard på nye anlæg, så det er da enormt vigtigt, siger han.

    Men uanset hvor spændende direktøren synes det er, er det ikke noget, der er trængt igennem i de danske hjem.

    - Vi har haft tre tidligere valg, og vi kan konstatere, at selv om vi prøver at gøre det interessant, så er det begrænset, hvor mange stemmer, der kommer. Det er ærgerligt, for man har stor mulighed for at få indflydelse på vigtige investeringer, siger Mikael Schultz.

    Måske er det faktisk på tide at gøre op med, at der overhovedet skal afholdes sådan et valg. Det mener Roger Buch, der er kommunal- og valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – og ellers indædt tilhænger af demokratiet.

    - Jeg må ærligt sige, at jeg ikke har tænkt mig at stemme. Jeg går ellers rigtig meget op i demokrati, og jeg har brugt meget af mit liv på demokrati, men lige præcis det her valg, der vælger jeg ligesom stort set hele befolkningen ikke at stemme, siger han.

    Ifølge Roger Buch handler den lave tilslutning blandt andet om, at vi egentlig synes, at det kører, som det skal. Der kommer vand ud af vandhanen, og så skal vi egentlig ikke bede om mere.

    Kommunalforsker Roger Buch mener ikke, at det giver mening at afholde et valg, som stort set ingen stemmer ved.

    - Normalt siger jeg, at vi ikke kan få for meget demokrati, men her er vi på en deltagelse, der er så ekstremt lav, at det er spørgsmålet, om det overhovedet giver mening at have de her valg, siger Roger Buch.

    Der sidder i forvejen kommunalpolitikere i bestyrelserne rundt omkring i de danske forsyningsselskaber, og Roger Buch foreslår, at de skal have en mere fremtrædende rolle.

    - Det er en central ting for kommunerne, at der er styr på vandet, kloakkerne og klimasikringen. Det arbejder kommunerne i forvejen rigtig meget med, så det er oplagt at sige, at det kunne være kommunalpolitikerne og kommunerne, der skulle tage endnu mere ansvar for det her område, siger han.

    Det er forskelligt, hvornår landets respektive forsyningsselskaber afholder forbrugervalget, men fælles for dem alle er, at det sker i år.

  • Har du haft corona? Nu ligger dit coronapas også klar i MinSundhed-appen

    Hvis du har en positiv corona-test, som er mellem 14 og 180 dage gammel, kan du nu nemt få dit coronapas for coronaimmunitet i appen MinSundhed.

    Det oplyser Sundhed.dk, som står bag appen MinSundhed.

    Tidligere skulle man logge ind på Sundhed.dk og selv finde sit gamle positive svar for at bevise, at man har været smittet.

    Dit coronapas for coronaimmunitet gælder dog kun, hvis du er testet positiv for corona på baggrund af en PCR-test. Det vil sige, at det ikke er nok med en lyntest i næsen.

    Coronapasset er stadig din adgangsbillet til for eksempel at tage i biografen eller på restaurant.

  • USA affyrer varselsskud mod iranske skibe

    13 iranske både, udrustet med maskingevær, sejlede tæt på amerikanske militærskibe i går, mandag. De bevægede sig væk igen efter 30 varselsskud. (Foto: - © Scanpix)

    Et amerikansk militærskib har i går affyret varselsskud mod 13 iranske skib, som kom lidt for tæt på den amerikanske flåde, som var i gang med at transportere en missil-ubåd.

    Det skete i området omkring Hormuzstrædet, som forbinder Den Persiske Bugt og Omanbugten.

    De iranske både bevægede sig ind på en rækkevidde af 140 meter.

    Derefter sejlede de væk igen, efter at 30 varselsskud var affyret, oplyser Pentagon.

    John Kirby, talsperson for Pentagon, har omtalt de iranske bådes opførsel som "meget aggressiv".

    Iran har ikke officielt udtalt sig om episoden, der er den anden på to uger.

  • Britiske eksperter var bedre end almindelige briter til at gætte coronakrisens udvikling

    Er eksperter eller helt almindelige borgere bedst til at gætte, hvordan en epidemi udvikler sig?

    Det spørgsmål satte et hold britiske forskere sig for at undersøge sidste år, da covid-19 ramte Storbritannien, skriver videnskab.dk.

    140 eksperter og 2.086 borgere uden nogen faglig indsigt blev bedt svare på en række spørgsmål. Blandt andet hvor mange der ville være døde som følge af pandemien ved udgangen af 2020.

    Nu har forskerne gennemgået svarene, og 44 procent af eksperternes svar viste sig at være nogenlunde korrekte. Markant højere end de almindelige briter, der kun ramte plet med 12 procent.

    Du kan læse om 'gættekonkurrencen' i det videnskabelige tidsskrift Plos One her.

Mere fra dr.dk