Nyheder

BILLEDER Skuddrama på Østerbro

Overblik

  1. BILLEDER Skuddrama på Østerbro
    • Skuddene faldt mod Krudttønden omkring klokken 15.30. (© Scanpix)
    • Der blev afholdt debatarrangement om ytringsfrihed i Krudttønden, da skuddene blev affyret. Den svenske tegner Lars Vilks, der tidligere har tegnet profeten Muhammed som en hund, deltog i arrangementet. (© Scanpix)
    • Politiopbud med hunde umiddelbart efter der var blevet affyret skud mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. (© Scanpix)
    • Kriminalteknikere arbejder efter skudepisoden. (Foto: Claus Bjorn Larsen © Scanpix)
    • Området fra Gunnar Nu Hansen Plads til Jagtvej blev afspærret efter episoden. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)
    • En civil blev dræbt og tre betjente såret. (Foto: Lars Rønbøg © Getty Images)
    • Politi med hunde gennemsøger området nær gerningsstedet. (© Scanpix)
    • Politi gennemsøger området omkring gerningsstedet. (Foto: Mathias Øgendal © Scanpix)
    • Stærkt bevæbnet politi gransker området. (Foto: Mathias Øgendal © Scanpix)
    • Tre betjente blev såret og en civil person blev dræbt. (Foto: Claus Bjorn Larsen © Scanpix)
    • Mens kriminalteknikere gennemsøger området, er politiet på jagt efter en enkelt gerningsmand. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)
    • Statsminister Helle Thorning-Schmidt holder pressemøde ved kulturhuset. (Foto: Claus Bjorn Larsen © Scanpix)
    • Tungt bevæbnet politi er mødt op på Østerbro. (Foto: Lars Rønbøg © Getty Images)
    1 / 13

    Omkring klokken 15.30 lød i nærheden af 30 skud pludselig mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København, der dannede rammen om et debatarrangement om kunst og ytringsfrihed. Blandt deltagerne var den svenske tegner Lars Vilks, der tidligere har tegnet profeten Muhammed som en hund.

    Øjenvidner har fortalt, at der blev skudt udefra og ind i foyeren til kulturhuset.

    Skudepisoden, der bliver eftersøgt som et terrorangreb, har kostet en civil person livet. Tre betjente er såret af skud, men er uden for livsfare.

    Politiet leder nu efter en mand, som de mener står bag angrebet.

  2. Fløjkrigen breder sig hos DF: Vil have Kofod ind og Thulesen Dahls tro væbner ud

    Anders Vistisen forsøger at genvinde sin plads i hovedbestyrelsen, hvor han vil arbejde for at gøre Peter Kofod til organisatorisk næstformand. (Foto: Jens Dresling)

    Den ulmende magtkamp og interne fløjkrig bryder nu ud i lys lue forud for Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden.

    På årsmødet skal der vælges tre medlemmer til partiets hovedbestyrelse.

    Den tidlligere EU-parlamentariker Anders Vistisen sidder i hovedbestyrelsen og genopstiller lørdag. Og det bliver med en klar mission. Vistisen siger nu, at han fra en plads i hovedbestyrelsen vil arbejde for at gøre sin allierede Peter Kofod, der sidder i EU-Parlamentet, til partiets organisatoriske næstformand.

    Det er en post, som Carl Christian Ebbesen har siddet på siden 2004. Han har gennem årene været en tro væbner og fast støtte til den nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl.

    - Helt overordnet er det tid til, at Dansk Folkeparti finder sammen igen forud for det kommunalvalg, som vi står overfor. En måde at gøre det på er at indsætte Peter Kofod på den ene af de to næstformandsposter i partiet, så vi stiller i den stærkeste holdopstilling frem mod kommunalvalget.

    - Jeg ser Morten Messerschmidt og Peter Kofod som de to største talenter, Dansk Folkeparti har fostret i vores tid. Derfor mener jeg, det er passende, at det er de to, der besætter de to næstformandsposter i partiet.

    Det er jo Carl Christian Ebbesens job – et job, han har haft et siden 2004. Er det ikke en udfordring af Kristian Thulesen Dahl?

    - Nej, jeg har ikke noget problem med hverken Kristian eller med Carl Christian. Jeg synes, Carl Christian Ebbesen skal fortsætte sit dygtige arbejde for organisationen i Dansk Folkeparti. Men det er mest medlemsstyring og økonomistyring, og det kan man lige så godt gøre i en ny post som landskasserer. Og så kan vi have et mere politisk formandskab med Kristian Thulesen Dahl i spidsen, og så Morten Messerschmidt og Peter Kofod som sekunderer ham.

    Med de tre i spidsen, så tror du, at I er på rette vej?

    - Vi trænger først og fremmest til at finde mere sammen i stedet for at fokusere på alt det, der splitter. Hvis jeg var Kristian Thulesen Dahl, vil jeg foretrække at have gode folk omkring mig i stedet for at skubbe dem væk – derfor håber jeg da også, at hovedbestyrelsen kan se en god pointe i at give Peter Kofod en mere fremtrædende rolle. Det vil være med til at skabe en masse ro i partiet, tror jeg, lyder det fra Anders Vistisen.

    Dansk Folkeparti har to næstformænd. Morten Messerschmidt er valgt af folketingsgruppen som politisk næstformand. Den organisatoriske næstformand er valgt af hovedbestyrelsen.

    Tre mand er på valg til hovedbestyrelsen. Det er udover Anders Vistisen tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen og den nordjyske regionrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen. Derudover har fire andre kandidater indtil videre meldt sig i kampen om de tre pladser.

    Valget udstiller den interne ballade, der har præget Dansk Folkeparti de seneste måneder. For det har først og fremmest været en kamp, hvor Peter Kofod og Anders Vistisen har stået på den ene side over for Martin Henriksen og Erik Høgh-Sørensen på den anden.

    Konflikten, der kører side om side med nedgang i meningsmålinger, kom for alvor op til overfladen i sommer, da statsminister Mette Frederiksen (S) blev vaccineret mod corona. Forklaring følger her:

    Da Mette Frederiksen blev vaccineret, lagde hun et billede på Instagram. Det viste, at hun blev vaccineret af en kvinde med tørklæde.

    - Jeg synes egentlig, at det er ret godt gået, at statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet altid lige formår at lave et reklameindslag for islam - den største trussel mod vores frihed - stort set hver gang muligheden byder sig, skrev Martin Henriksen efterfølgende på Facebook.

    Billedet, som satte gang i fløjkrigen i Dansk Folkeparti.

    Det fik Peter Kofod til at røre på sig på de indre linjer. Politiken kunne afsløre en mail, han skrev til de andre medlemmer af hovedbestyrelsen. Her kaldte han kommentaren fra Martin Henriksen for 'over stregen'.

    Det kritiserer Erik Høgh-Sørensen, som også stiller op til hovedbestyrelsen.

    - Peter Kofod har været særdeles kritisk over for Martin Henriksen i sagen om sharia-tørklæder, og det forstår jeg ikke. Så sent som sidste år var det Dansk Folkepartis politik, at man skulle forbyde sharia-tørklæder i offentlige institutioner, Jeg kan ikke forstå, det bliver så stor en sag for Peter Kofod, at det er Martin Henriksen, der fremfører det synspunkt, siger Erik Høgh-Sørensen.

    Han siger, han stiller op til hovedbestyrelsen for at skærpe partiets politik i forhold til EU og islam.

    - Jeg ser helst, at Dansk Folkeparti strammer sin linje over for islam og EU. Det er nødvendigt ud fra det politiske landskab, som er nu.

    Er der nogen i Dansk Folkeparti, der mener noget andet?

    - Til dels. Man har i den senere tid kunne se angreb på Martin Henriksen, når han har fremført det, der hidtil har været Dansk Folkepartis politik.

    Martin Henriksen er blandt andet blevet kritiseret af Peter Kofod og Anders Vistisen. Handler valget også om, hvem der har størst opbakning i baglandet hos Dansk Folkeparti?

    - Ja, i høj grad. Det gode ved kampvalget er, at det er et demokratisk valg, hvor medlemmerne af Dansk Folkeparti bliver dem, der udstikker kursen.

    Er det en fløjkrig?

    - Jeg kan ikke lide ordet fløjkrig, men der er uenigheder.

    Erik Høgh-Sørensen retter også en hård kritik af, at en intern mail fra hovedbestyrelsen ender i medierne.

    - De anonyme lækager fra hovedbestyrelsen er fuldstændig uacceptable for mig. Det er en uærlig måde at undergrave den siddende formand på, siger han.

    Det vakte også opsigt, da Jyllands-Posten for nylig kunne afsløre en video fra et internt møde hos Dansk Folkeparti i Hjørring, hvor Martin Henriksen talte om, at der var forskellige fraktioner i partiet, og at han mente, den politiske kurs skulle skærpes.

    I artiklen kritiserede Anders Vistisen de udtalelser, som Martin Henriksen kom med. Det forstår han ikke.

    - På et tidspunkt fik jeg faktisk til opgave at komme med nogle bud på, hvordan vores parti kunne komme videre efter valget i 2019. Det har jeg gjort. Og i forlængelse af det blev jeg af og til inviteret ud til lokalforeninger rundt omkring i landet, som gerne vil høre mere om min mening. De forslag er så blevet mødt med kritik, og det forstår jeg ærlig talt ikke, siger Martin Henriksen.

    Uroen har nu nået et stadie, hvor nogle lokalformænd vil have partistifter Pia Kjærsgaard til at gribe ind.

    De lokale formænd fra Aalborg, Odense, Aarhus og København har i et brev sendt en appel til Pia Kjærsgaard. DR Nyheder kender til indholdet af mailen, hvor de direkte opfordrer Pia Kjærsgaard til at gøre comeback, eventuelt for en midlertidig periode, for at få ro på partiet.

    Lokalformændene ønsker ikke at kommentere deres mail.

    Rita Rahbek, der er formand for Dansk Folkeparti i Gentofte, siger til Berlingske, at hun har opfordret Pia Kjærsgaard til at vende tilbage.

    - Jeg har spurgt hende et par gange, om ikke hun kunne tænke sig at træde til som formand. Det ville simpelthen være fantastisk. Vi trænger til at få Pia-kræfter igen, siger Rahbek.

    Hun fortæller, at Pia Kjærsgaard har modtaget opfordringen "med tænksomhed".

    Pia Kjærsgaard har ingen kommentarer.

    For at forstå, hvorfor der kan opstå et rivekilde om at sidde i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, skal man forstå, hvilken forum det egentlig er. Og her er der også delte meninger blandt de partimedlemmer, som DR har været i kontakt med.

    Ifølge nogle er hovedbestyrelsen det eneste forum i partiet, hvor der reelt kan tages diskussioner og debatter og uenigheder op om den politiske linje. Det er her, der kan være kampe. Det er her, man kan lufte sine uenigheder.

    Ifølge andre er hovedbestyrelsen nærmest kun et organisatorisk forum, der planlægger møder krydret med enkelte politiske drøftelser, som reelt ingen indflydelse har på den førte politik.

    I hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti sidder der formelt 12 personer – men reelt er det kun 11 personer, der har stemmeret i en given sag. Partisekretæren har nemlig ingen stemme i hovedbestyrelsen – blandt andet fordi vedkommende aldrig er på valg.

    Men det er ikke kun hovedpersonerne i striden, der forsøger at vinde en plads i det magtfulde organ. Balladen har fået en række andre kandidater til at melde. Først og fremmest, fordi de er trætte af ballade.

    En af de fire kandidater er Danny Rosenkilde, der er lokalformand i Brønderslev. Han er træt af interne diskussioner.

    - Der har gennem længere tid været rigtig meget uro på de indre linjer i hovedbestyrelsens med lækager her og der. Det kan vi som parti ikke blive ved med at holde til.

    - Hovedbestyrelsen består næste udelukkende af politikere, folketingsmedlemmer eller kandidater, der ikke fik en plads til Folketinget. Hvis baglandet også er repræsenteret i hovedbestyrelsen, vil det give ligevægt og arbejdsro. Vi sidder der ikke for at profilere os selv, men kun arbejde for organisationen og bakke op om den ledelse, der sidder, siger Danny Rosenkilde.

    Dansk Folkepartis nuværende organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen, er ikke vendt tilbage på DR's henvendelser.

  3. Lige flyttet hjemmefra? Sådan gør du din nye hverdag både billigere og grønnere

    (Foto: Becca McHaffie © Unsplash)

    De røde tal på kontoen, opvask og vasketøj kan hurtigt hobe sig op, når man flytter hjemmefra og står for det hele selv for første gang.

    Nu hvor du selv skal betale regningerne, er her fem hacks, der hjælper din bankkonto og gør dit liv lidt mere bæredygtigt.

    Det er nok ikke de her fem råd, der sætter en stopper for CO2-udledningen i verden, men det er nemme tiltag, der kan mindske din udledning.

    (Foto: Etienne Girardet © Unsplash)

    Du har helt sikkert hørt din mor eller far sige 100 gange, da du boede derhjemme: ‘Sluk lyset efter dig’.

    Selvom det kan være svært at huske, er det en god idé, hvis du vil leve mere bæredygtigt.

    Når lyset er tændt, kræver det strøm. For at få strøm skal man bruge energi.

    Selvom vi har meget grøn i energi i Danmark fra eksempelvis vindmøller og solceller, kommer dele af strømmen stadig fra fossile brændstoffer, der ikke er bæredygtige.

    Fossile brændstoffer er olie, kul og gas, der alt sammen udleder CO2, når det bliver brændt af, så du kan få strøm.

    - Selvom vi har fået pærer, der bruger meget mindre energi end tidligere, er det stadig en god idé at slukke efter sig, siger Frede Blaabjerg, der er professor i elektrisk energiteknik ved Aalborg Universitet.

    Helt overordnet forklaret er der kun en vis mængde grøn strøm i Danmark, som kommer fra bæredygtige kilder. Hvis vi bruger mere energi end det, får vi den resterende strøm fra fossile brændstoffer.

    Derfor er det en god idé at slukke efter sig, uanset om man får sort eller grøn strøm.

    (Foto: Dan Gold © Unsplash)

    Når du har spist aftensmad, skal du ikke smide den sidste omgang kødsovs i skraldespanden.

    Det er bedre at fryse resterne ned eller gemme det i køleskabet.

    Om du spiser masser af kød, kun fylder tallerkenen med grøntsager eller ligger et sted midt i mellem, så bør du være opmærksom på madspild, hvis du vil være mere bæredygtig.

    - Op til 30 procent af vores fødevarer bliver smidt ud. Det er derfor også et stort skridt i den rigtige retning, hvis du mindsker dit madspild.

    Sådan siger seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet Marie Trydeman Knudsen i denne artikel.

    - Forskere anslår, at udledningen af drivhusgasser fra fødevarer kan reduceres med 12-13 procent, hvis man reducerer madspild. Madspild er en stor post, hvor man virkelig kan gøre noget som forbruger, hvis man mindsker det, siger hun.

    (Foto: Charles Deluvio © Unsplash)

    Når det bliver koldere udenfor, kan det være fristende at forkæle sig selv med en ny vinterfrakke.

    Men i bæredygtighedens navn (og for din bankkontos skyld) er det en god idé at tage et kig på de jakker, du har i forvejen.

    For lige meget hvor bæredygtigt, dit tøj er produceret, nytter det ikke meget, hvis du hele tiden køber nyt tøj og glemmer det gamle.

    - Det mest bæredygtige tøj, du kan få, er det, du allerede har i garderoben. Det er allerede produceret og transporteret hjem til dig, siger Else Skjold i denne artikel. Hun er lektor på Det Kongelige Akademi, hvor hun forsker og underviser i design og bæredygtighed.

    Det kan derfor være en god idé at sende frakken til rens, hvis den er blevet lidt træt i looket, eller at finde sytøjet frem, hvis du aldrig får jakken brugt, fordi den har tabt en knap.

    . (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Efteråret har ramt os, og det bliver koldere udenfor. Det er snart tid til, at der bliver tændt for radiatorerne.

    Et bæredygtigt hack er her, at du skruer op og ned for varmen - en lille smule ad gangen.

    - Hvis din radiator står på tre eller fire hele dagen, kan du skrue den ned på to, når du ikke er hjemme eller ikke er i rummet. Du kan skrue ned for varmen, når du tager ud på dit studie eller sover i soveværelset om natten, siger energiprofessor Frede Blaabjerg.

    På den måde kan du spare energi. Og præcis ligesom med at slukke lyset efter dig, er det en god idé, da det sparer på ressourcerne.

    Din varme i radiatorerne kommer typisk fra kraftværker eller forbrændingsanlæg. Det kan eksempelvis være kulkraftværker, der udleder CO2.

    Men taktikken med at skrue en smule ned for varmen nytter ikke noget, hvis du banker radiatoren op på fem, når du kommer hjem, fordi du fryser.

    - Det er uhensigtsmæssigt at skrue så meget ned, at du herefter skal varme rummet eller lejligheden ekstra meget op efterfølgende. Derfor skal du heller ikke slukke helt for radiatoren, siger han.

    (Foto: Piotr Cichosz © Unsplash)

    Et fjernsyn hører sig da til i en stue eller hvad?

    Hvis du lige er flyttet hjemmefra, og skal ud og købe et nyt fjernsyn, kan du tænke dig om en ekstra gang, hvis du vil være mere bæredygtig.

    Hvis du alligevel ser film og serier på din computer eller tablet, er der måske ingen grund til, at et fjernsyn skal hænge og samle støv i stuen, eller at du skal have et ekstra fjernsyn i soveværelset.

    - Om du ser film på fjernsynet eller computeren, er lige godt i forhold til strømforbrug. Men et nyt fjernsyn kræver materialer, siger Frede Blaabjerg og fortsætter:

    - Derfor kan det ud fra et bæredygtighedsprincip være lige så godt at bruge sin computer, som allerede er produceret, hvis man er lige tilfreds, uanset om filmen ses på computeren end fjernsynet.

    Det gør sig gældende for alle elektroniske ting i din lejlighed - helt ligesom med dit tøj.

    Får du brugt et panini-jern og har du brug for en ny kaffemaskine, eller fungerer den gamle lige så fint?

    - Hvis det ikke er nødvendigt, er det et godt sted at være mere bæredygtig, så der ikke bliver brugt ressourcer på apparater, der er unødvendige, siger han.

  4. Rapstjerne spreder vaccine-rygter om impotens og "hævede testikler"

    Nicki Minaj til MTV Video Music Awards i 2018. Rapstjernen er nu kommet under hård kritik fra sundhedseksperter for at sprede falske rygter om bivirkninger ved coronavaccine. (Foto: Carlo Allegri)

    Rapperen Nicki Minaj er en superstjerne, som har lavet hits på samlebånd med mange hundrede millioner afspilninger på Spotify.

    Hvor vi står nu, er der ingen indberetninger om sådan en bivirkning eller et slemt tilfælde af hævede testikler i Trinidad.
    Terrence Deyalsingh, sundhedsminister i Trinidad & Tobago

    Musikkarrieren har givet hende et enormt talerør på Twitter, hvor hendes over 20 millioner følgere kunne læse en foruroligende historie tidligere på ugen.

    - Min fætter i Trinidad vil ikke tage vaccinen, fordi hans ven tog den og blev impotent. Hans testikler hævede, skrev den kvindelige rapper, der er født i det caribiske land Trinidad & Tobago.

    Vennen med de hævede testikler fik endda aflyst sit bryllup, lød påstanden fra Minaj, der opfordrede sine følgere til ikke at lade sig presse til vaccination, hvis ikke de følte sig tilpas.

    Nu er Trinidad & Tobagos sundhedsminister gået i rette med historien, som han ser som en"falsk påstand".

    - Hvor vi står nu, så er der ingen indberetninger om sådan en bivirkning eller et slemt tilfælde af hævede testikler i Trinidad, lød det fra Terrence Deyalsingh, der er sundhedsminister i det lille caribiske land.

    Sundhedsministeren siger, at myndighederne i det lille caribiske land faktisk har brugt tid på at undersøge sagen, fordi man tager indberetninger om bivirkninger alvorligt, men at sagen har været "spild af tid" for myndighederne.

    Ministeren opfordrede til ikke at sprede påstande uden beviser.

    Den amerikanske regerings øverste sundhedsrådgiver, Dr. Anthony Fauci, anser det også som misinformation i et interview med den amerikanske nyhedskanal, CNN.

    - Der er ingen beviser for, at det sker, og der er heller ingen grund til at tro, det skulle ske, lød det fra Fauci.

    Den amerikanske immunolog advarede også mod misinformation på sociale medier.

    - Jeg beskylder hende ikke for noget som helst, men hun burde tænke en gang mere over, at udbrede information, der ikke har noget grundlag på nær en enkelt anekdote, og det er ikke sådan videnskab fungerer, siger Fauci til CNN.

    Den britiske regerings sundhedsrådgiver har også været ude og kritisere rapstjernen i skarpe vendinger.

    - Der er mange myter, som flyver rundt, og nogle er helt åbenlyst latterlige, og nogle er åbenlyst skabt til at skræmme, siger Chris Whitty og tilføjer, at Nicki Minaj burde skamme sig. Det skriver BBC.

    Nicki Minaj skrev tidligere på ugen, at hun havde besluttet ikke at blive vaccineret for at deltage i det årlige velgørenhedsevent, The Met Gala, fordi hun ville lave sin egen 'research', før hun besluttede at blive vaccineret. Senere skrev hun, at hun nok alligevel ville tage vaccinen for at kunne tage på turné. (Foto: Charles Sykes)

    Den amerikanske regering er nu gået aktivt ind i sagen som et led i en kamp mod misinformation og falske nyheder om coronavaccinen.

    Onsdag tilbød de rapperen, at hun kunne få besvaret alle sine spørgsmål af en læge ansat i præsident Joe Bidens administration.

    Nicki Minaj har skrevet, at hun har tænkt sig at tage imod en invitation fra Det Hvide Hus og møde op med sine spørgsmål. Men Det Hvide Hus siger til nyhedsbureauet AP, at rapperen kun har fået tilbudt et telefonopkald.

    Hele året har Det Hvide Hus kæmpet med at overbevise flere amerikanere om, at de skal lade sig vaccinere.

    Især er der stor skepsis blandt unge republikanere, skriver nyhedsbureauet AP. Joe Bidens regering har peget på falsk og vildledende information om vaccinerne som hovedårsagen til, at mange er modvillige.

    54 procent af den amerikanske befolkning er i skrivende stund færdigvaccineret ifølge CDC, som er det amerikanske center for sygdomskontrol. I Danmark er det over 73 procent.

    Flere kendte amerikanere har været kritiske over for coronavaccinen. Senest har den kendte radiovært, Joe Rogan, skabt kontrovers ved at melde ud, at unge og friske mennesker ikke behøver vaccinen. Selvom han senere har sagt, at han ikke er imod coronavaccinen, som han vil opfordre folk til at tage.

    Præsident, Joe Biden, sammen med skuespiller og popstjerne Olivia Rodrigo som et led i en PR-kampagne for at få flere unge mennesker til at tage coronavaccinen. (Foto: Cameron Smith © This photograph is provided by THE WHITE HOUSE as a courtesy and may be printed by the subject(s) in the photograph for personal)

    Den amerikanske regering har forsøgt at kæmpe igen ved at bruge kendisser i deres vaccinationskampagne. Tidligere på året inviterede de teenage-popstjernen, Olivia Rodrigo, til Det Hvide Hus i et forsøg på at opfordre unge amerikanere til at blive vaccineret.

  5. Hvorfor rammer jordskælv nogle lande hårdere end andre?

    14. august ramte et voldsomt jordskælv Haiti, og mere end 2200 mennesker omkom. Tragedien vakte forfærdelige minder i store dele af verden.

    For det er ikke første gang, at Haiti rammes af jordskælv.

    Siden 1994 er landet blevet ramt af fire kraftige jordskælv.

    Flere hundredetusinde mennesker blev dræbt i 2010, da et voldsomt jordskælv ramte tæt på Haitis hovedstad, Port-au-Prince. Og i 2018 blev landet også ramt, hvor mere end 600 mennesker blev dræbt og såret.

    Men hvorfor rammer jordskælv nogle lande så hårdt?

    Det har vi undersøgt nærmere i videoen over artiklen.

  6. Trine Dyrholm spiller legendarisk dronning i en af Danmarks dyreste film: 'Det har virkelig været guf'

    (© SF Studios)

    Med et utal af filmpriser hjemme på reolerne er hun dronningen af dansk film.

    Hun spillede dronning uden egentlig at være det i filmen 'Dronningen', hvor det ellers perfekte liv som familiemor med fedt hus og lækker bil pludselig bliver til en affære med stedsønnen. Med alt det snavs, man overhovedet kan forestille sig.

    Men nu er dansk films dronning tilbage. Denne gang som ægte dronning. I hvert fald på biograflærredet. Og så i en film med et budget på omkring 70 millioner kroner - en af de dyreste dansksprogede spillefilm nogensinde.

    I filmen 'Margrete den Første' spiller Trine Dyrholm Margrete 1., der stod i spidsen for datidens EU – nemlig Kalmarunionen. En union, hvor Danmark, Norge og Sverige efter flere års krig havde besluttet sig for at samle sig – blandt andet for at stå stærkere mod tysken i syd i stedet for at bruge kræfterne på at slå hinanden ihjel herhjemme.

    Selvom historien om Margrete 1. kunne være nok til en hel tv-serie i flere sæsoner, har filmholdet valgt at zoome ind på en lidt aparte periode, der minder om en uge, i den magtfulde dronnings liv.

    Margrete mistede under halvmystiske forhold sin søn, kongen Oluf, som døde, inden han fyldte 18. I mangel af bedre adopterede hun Erik fra Pommern og gjorde ham til konge.

    Morten Hee Andersen spiller Erik af Pommern, som Margrete 1. får til Danmark. (© SF Studios)

    Men flere år efter Olufs død, og mens Margrete er i gang med at skabe alliance med englænderne ved at gifte Erik med den britiske prinsesse Philippa, dukker en halvgalning pludselig op og påstår, at han er Oluf og dermed den retmæssige konge. Og det er altså de få dage, filmen, som meget ligner en dansk omgang 'Game of Thrones', handler om.

    - Det er en storfilm, og det er jo ikke noget, vi så tit gør herhjemme, og det har været kæmpeluksus at være med i. At spille sammen med skuespillere fra hele Norden og med det apparat af store, tunge kostumer, kongekroner, smykker og heste har virkelig været spændende. Og så har det været en fantastisk og kompleks karakter at hoppe ind i, siger Trine Dyrholm.

    Inden hun fik rollen som Margrete 1., vidste Trine Dyrholm egentlig ikke så meget om danmarkshistoriens måske nok mest magtfulde kvinde. Ikke andet end at hun var afgørende for Kalmarunionen, men hun kendte ikke meget til forvirringen om den ægte eller uægte søn, der pludselig dukker forvildet op.

    - Jeg er fuld af ærefrygt ved at spille hende, og jeg føler mig dybt privilegeret over at være den, der sætter ansigt på hende. Det har virkelig været guf at dykke ned i karakteren og finde ud af alt det, der ligger i sådan en kvinde, siger Trine Dyrholm.

    Optagelserne af filmen foregik i området omkring Prag, hvor der både var slotte og kæmpe studier at optage i. Forud for det har der været et kæmpe researcharbejde for at skabe så troværdige optagelser som muligt. (© SF Studios)

    Selvom Margrete levede dengang, man ikke engang havde opfundet den trykte bog, og inden Leonardo da Vinci overhovedet kunne have tænkt på at male Mona Lisa, mener hun, at man stadig i dag kan lære en masse af Margrete. Både som magtmenneske, mor, kvinde og som en, der vil gå så langt at ofre sig selv for noget større.

    - Filmen handler jo om at tilsidesætte egne behov for en sag, man tror på. Det er jo det, hun gør. På en eller anden måde, er det jo også det, vi har gjort, mens vi har stået i situationen med corona. Det har vist, at hvis vi står sammen, så står vi alle bedre.

    - Selvom Margrete også var et magtmenneske, og alt måske ikke var så lyserødt, så var hendes vision jo fred og fællesskab på tværs af grænser. Og det, synes jeg, er spændende, siger Trine Dyrholm.

    Se traileren til 'Margrete den Første' her:

    Netop det med ikke at gøre karaktererne alt for lyserøde – eller for ensidige – er det, som Trine Dyrholm elsker, når hun spiller. Hvis hun bare skal spille den perfekte mor, så forsøger hun altid at finde sprækkerne i figuren, som viser, at hun ikke altid kan være den gode mor. For ellers er karakteren ikke menneskelig, mener hun.

    Den tvivl, som Margrete kommer ud i om ham, der påstår, at han er hendes søn, bringer nemlig også sårbarhed, kaos, moderfølelse, længsel og ensomhed med sig.

    - Hun kommer i kontakt med den sorg, som hun ikke har taget sig af, og det er et ekstremt spændende rum at være i, mener Trine Dyrholm.

    Selvom filmbranchen generelt har fået verbale lussinger for i for høj grad at handle om mænd fremfor kvinder, så virker det, som om, at nye toner er på vej.

    Udover 'Margrete den Første' får 'Hvidstengruppen – De efterladte' premiere til jul. Her følger man både de kvinder, hvis mænd blev henrettet af tyskerne under Anden Verdenskrig, men også de kvinder, der blev taget til fange og sendt til Nazityskland.

    Og den ændring glæder Trine Dyrholm.

    - Der er kommet mere fokus på de kvinder, der ikke har fået den store plads, de fortjente, førhen. Jeg har selv fulgt med i Gry Jexens podcast og bog 'Kvinde, kend din historie' og har tænkt på, hvilke karakterer jeg godt kunne tænke mig at spille. Så det er skønt, men også på tide, at det kommer, siger hun.

    Optagelserne af filmen blev stoppet, da corona lukkede hele verden ned i marts. I sommeren 2020 mødtes filmholdet igen i Prag, hvor de igen optog. (© SF Studios)

    Det ser ud til at gå rigtig godt for din karriere, men mange kritiserer, at det er svært for kvinder i en vis alder at få roller. Er det noget, der bekymrer dig?

    - Ja, man kan sige, det går rigtig godt, og jeg føler mig privilegeret, fordi jeg kan være med til at skabe de her karakterer. Jeg er ret optaget af det blik, vi har. Og der kan vi godt have en tendens til at se ældre kvinder på en anden måde end ældre mænd.

    - Der er mere restriktive kasser, man som kvinde skal forsøge at passe ned i, hvor mænd nogle gange bare har nemmere ved at blive opfattet charmerende, når de bliver ældre.

    Hvilke kasser er det?

    - Det handler om, hvordan du ser ud. Og det bliver vi nødt til at gøre op med. Jeg har ikke noget imod, hvad andre gør for at se godt ud. Alle er frie til at gøre det ene og det andet. Men det blik, vi ser med, er spændende at snakke om. For hvorfor vil vi ikke se på rynker og gamle mennesker?

    - Jo ældre vi bliver, jo flere historier er der at fortælle – og jo mere komplekse kan historierne blive. Min forhåbning er da også, at alle på tværs af køn og alder kan spejle sig i Margrete.

    'Margrete den Første' har biografpremiere i dag.

    (© SF Studios)
  7. Freder forældre: Kommune trækker ikke i børnepenge - selvom de må

    Med coronaepidemiens slutning blev det igen muligt for kommuner at trække forældre i børnepenge, hvis deres børn har for meget ulovligt fravær. (© (c) DR)

    Skoledagen er ved at være tilbage til normalen. Klasserne er fyldt med elever igen, alt i mens afstandstagen og massetest er væk de fleste steder.

    Men det betyder også, at forældre igen kan blive trukket i børnepenge, hvis deres børn har mere end 15 procent ulovligt fravær i skolen - altså fravær der ikke skyldes sygdom eller andre gode grunde.

    Reglen har ellers været sat på pause under coronanedlukningen, men blev aktiv igen i maj, da skolerne genåbnede.

    Der er dog stor forskel på, hvordan kommunerne sanktionerer forældrene.

    I Gladsaxe Kommune har man valgt ikke at fratage forældre deres børnepenge, selvom de har flere, der kunne blive trukket.

    - Set i lyset af corona er der mange familier, der har haft det ekstra hårdt - både personligt men også økonomisk. Derfor har vi valgt ikke at trække dem i børnepenge, siger Claus Wachmann (R), der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Kommune.

    Det er dog ikke alle kommuner, der gør som Gladsaxe.

    20 kilometer længere sydpå, i Ishøj Kommune, har man gjort det modsatte.

    Borgmester i Ishøj, Ole Bjørstorp fra Ishøjlisten, mener, at det er en god idé at trække i børnepengene hos forældre, hvis børn har for meget fravær i skolen. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    Kommunen har siden maj haft 13 sager, hvor elever har haft for meget ulovligt fravær, og i alle 13 sager er familierne blevet trukket i børnepenge.

    Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (Ishøjlisten), mener, at det er et godt værktøj til at rette op på elevernes høje fravær.

    - Det er vigtigt at kunne sige til forældrene, at hvis deres børn har så højt fravær, så sanktionerer vi dem, siger borgmesteren, der oplever, at de fleste elevers fravær mindskes efter, at man har trukket pengene hos forældrene.

    Men det kan skabe både frygt og vrede hos børn og deres forældre, når man straffer dem ved at fratage børnepengene.

    Det mener Rasmus Edelberg, der er formand for Skole og Forældre, en organisation der varetager forældre med folkeskolebørns interesser.

    - At gøre sårbare familier endnu fattigere løser ikke problemet. Det er det helt forkerte værktøj, man hiver op af kassen, siger han.

    Vi vil hellere skabe en dialog med familierne fremfor bare at sanktionere dem
    Claus Wachmann, formand, Børne- og Undervisningsudvalget, Gladsaxe Kommune, Radikale Venstre

    Hos Børns Vilkår, der er en interesseorganisation for udsatte børn, har man undersøgt årsagerne til, at børns fravær stiger, og ifølge direktør Rasmus Kjeldahl er der næsten altid en god grund til, at et barns fravær stiger.

    - Det kan være mobning, dårlig trivsel eller ubehandlede psykiske diagnoser, der ligger til grund for et barns fravær. Og det løser man ikke ved at fratage børnepengene fra forældrene, siger han.

    Derfor har han også sympati med Gladsaxe Kommune, der ikke vil sanktionere forældrene.

    I stedet vil kommunen stable et samarbejde på benene med forældrene til de fraværende børn.

    Det håber Claus Wachmann (R), der formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Kommune, vil løse udfordringen med det høje fravær.

    - Vi vil hellere skabe en dialog med familierne fremfor bare at sanktionere dem. Det skal være sidste udvej, siger Claus Wachmann.

  8. Politiet advarer badende om symptomer efter kemiudslip

    Personer, der torsdag har været i vandet i Ringkøbing Fjord ved Hvide Sande, skal være opmærksomme på eventuelle symptomer på kontakt med jernklorid.

    Advarslen kommer, efter at der er sket et udslip af det farlige stof jernklorid i forbindelse med en brand på en laksefabrik i Hvide Sande onsdag aften.

    Det vedrører personer, der har været i vandet i Ringkøbing Fjord fra Langsand i Hvide Sande og ned til Karen Brands Vej, 1.000 meter ud fra kysten. Advarslen gælder frem til fredag, oplyser politiet.

    Personer i området skal desuden undlade at bade i fjorden og i øvrigt undgå kontakt med jernklorid, som kan genkendes ved, at vandet er rødt.

    Derudover skal fisk og andre havdyr, som måtte være fanget i det berørte område, destrueres.

  9. George Floyds drabsmand er anklaget i ny sag

    Former Minneapolis police officer Derek Chauvin addresses his sentencing hearing and the judge as he awaits his sentence after being convicted of murder in the death of Floyd in Minneapolis, Minnesota, U.S. June 25, 2021 in a still image from video. Pool via REUTERS (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Politibetjenten, der blev dømt for at have slået George Floyd ihjel, sidder igen på anklagebænken i en helt anden sag.

    Ifølge nyhedsbureauet AP er Derek Chauvin anklaget i en sag fra 2017, hvor han angiveligt skulle have misbrugt sin magt overfor en 14-årig sort dreng.

    Anklagemyndigheden hævder, at Chauvin holdt drengen omkring hans hals, slog ham i hovedet med sin lommelygte og lagde sit knæ på den 14-åriges nakke og øverste del af ryggen. Drengen lå på jorden med håndjern uden at gøre modstand, lyder det.

    Chauvin, der nægter sig skyldig, blev i juni idømt 22,5 års fængsel for drabet på George Floyd.

  10. Treårig dreng død efter ulykke på legeplads

    Den treårige dreng, der i går eftermiddags blev alvorligt kvæstet i en ulykke på legepladsen i Naturbørnehaven Myretuen i Ullerslev, er afgået ved døden.

    Der har siden ulykken i går eftermiddags været krisepsykologer til stede i naturbørnehaven til at understøtte børnehavens personale, være omkring børnene og stå til rådighed for de forældre, der afhentede børn.

    Politiet efterforsker fortsat omstændighederne omkring ulykken.

    - Min dybeste medfølelse og tanker går til familien og de efterladte, udtaler borgmester i Nyborg Kommune Kenneth Muhs (V).

    - Vi vil nu bruge de kommende dage på at gøre alt, hvad der står i vores magt for, at alle omkring institutionen - det være sig familier, pårørende og ansatte - kommer bedst muligt igennem denne helt igennem ulykkelige situation.

  11. Danmark har evakueret i alt 1.038 personer fra Afghanistan

    1.038 personer er i alt blevet evakueret fra Afghanistan som en del af den danske evakueringsmission i landet.

    Det oplyser Udenrigsministeriet i en oversigt over de evakuerede.

    Ud af de 1.038 personer er 954 kommet til Danmark, mens resten opholder sig i andre lande.

    De evakuerede er blandt andet nuværende lokalansatte og personer, der har været lokalansat på den danske ambassade inden for de seneste to år, tolke og deres familier.

    60 af de 1.038 personer er dog blevet evakueret, selvom de ikke opfyldte "kriterierne i den politiske aftale og forståelse".

    Personerne har på baggrund af et "humanitær skøn oftest foretaget under stærkt tidspres i lufthavnen i Kabul" fået grønt lys til at blive evakueret, skriver ministeriet i en fodnote.

    Evakueringen tæller desuden tre personer, hvor der har været tale om forveksling eller brug af falsk identitet, oplyser ministeriet.

  12. Myndigheder udsender varsel om vulkanudbrud på spansk ferieø

    Indbyggere og turister på øen La Palma er blevet bedt om at have en taske stående pakket med de mest nødvendige ejendele, mobiltelefon og vigtige papirer.

    Torsdag advarer det regionale styre nemlig om risiko for et vulkanudbrud på den spanske ferieø.

    Det skyldes tusindvis af små jordskælv, der har ramt øen de seneste dage.

    - Vi kan ikke komme med en prognose på kort sigt, siger IGN's direktør for De Kanariske Øer, Maria José Blanco, til avisen El Pais ifølge Ritzau.

    - Men alt tyder på, at det vil udvikle sig til større jordskælv, der vil være mere intense og kunne mærkes af befolkningen.

    Sidst vulkanen Teneguia gik i udbrud på La Palma var i 1971.

  13. Thulesen Dahl afviser at gå af: Jeg fortsætter på posten

    Trods åbenlyse stridigheder i Dansk Folkeparti har formand Kristian Thulesen Dahl ingen planer om at trække sig fra formandsposten.

    Det siger han til TV2.

    - Jeg stiller op som formand for Dansk Folkeparti også lørdag. Jeg fortsætter på posten, hvis jeg har baglandets, de delegeredes, opbakning, siger Kristian Thulesen Dahl.

    Meldingen kommer efter massiv uro i Dansk Folkeparti. Blandt andet har tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen kritiseret DF’s linje på udlændingepolitikken.

    Samtidig har lokalformanden for DF i Gentofte, Rita Rahbek, opfordret Pia Kjærsgaard til at tage over som formand for partiet.

    Men balladen har ikke fået Kristian Thulesen Dahl til at overveje at trække sig.

    - Nej, det har jeg ikke. Og det kommer jeg heller ikke til at gøre i denne weekend, siger han til TV2.

  14. Her er de tre danske Oscar-kandidater

    Den danske Oscar-komité har nu udpeget de tre film, der har chancen for at blive den næste Oscar-kandidat ved prisuddelingen i 2022.

    Filmene er 'Flugt' af Jonas Poher Rasmussen, 'Margrete den Første' af Charlotte Sieling og 'Skyggen i mit øje' af Ole Bornedal.

    Den endelige Oscar-kandidat udpeges mandag 25. oktober.

    På et senere tidspunkt afgøres det så, om Danmarks bidrag bliver en af de nominerede i kategorien ’Bedste udenlandske film’.

    I år vandt Thomas Vinterbergs 'Druk' prisen.

  15. Drab på 1.428 delfiner fører til undersøgelse af fangstens fremtid på Færøerne

    (Foto: Sea Shepherd)

    Den store fangst, hvor 1.428 delfiner søndag blev drevet ind i en bugt på Færøerne og dræbt for deres kød, fører nu til en undersøgelse.

    Det skriver den færøske lagmand i en pressemeddelelse.

    - Vi tager sagen meget alvorligt. Selvom fangsten betragtes som bæredygtig, vil vi se nærmere på jagten på delfiner, og hvilken rolle den skal spille i det færøske samfund, skriver lagmanden Bárdur á Steig Nielsen.

    - Regeringen har derfor besluttet at indlede en undersøgelse af reglerne for at fange de hvidsidede Atlanterhavs-delfiner, siger han i pressemeddelelsen.

    Det har i århundereder været en tradition at fange grindehvaler ved at drive flokke ind i fjordene og aflive dem på stranden, men den usædvanlig store fangst af en flok delfiner er blevet kritiseret både internt på Færøerne og af internationale dyreaktivister.

  16. Tilsyn udbygger kritik: Forsvarets Efterretningstjeneste gav forkerte oplysninger

    Sidste år rettede Tilsynet med Efterretningstjenesterne historisk hård kritik mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvorefter FE-ledelsen blev hjemsendt.

    Blandt andet lød kritikken, at der ved en af FE’s aktiviteter var risiko for ulovlig indhentning af oplysninger om danskere, og at FE-ledelsen har vildledt tilsynet. Kort efter kunne DR afsløre, at kritikken omhandler et samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om aflytning af internetkabler ind og ud af Danmark.

    Nu er der nye oplysninger i sagen:

    Den nye FE-ledelse har opdaget, at FE yderligere – ved en fejl – har givet tilsynet forkerte oplysninger. De forkerte oplysninger blev givet tilbage i august 2018 og har ifølge tilsynet siden da spillet en ”ikke uvæsentlig” faktor, når tilsynet har vurderet, hvor stor en risiko der er for lovbrud ved dele af FE’s indhentning af oplysninger.

    Det fremgår af en redegørelse fra tilsynet, som opsummerer kontrollen med FE det seneste år.

  17. Lokalformand er frustreret over interne DF-stridigheder: 'De er i gang med at måle pik'

    Op til DF’s landsmøde i weekenden er de interne fløjkrige i partiet brudt ud i lys lue. Og de åbenlyse stridigheder i partiet frustrerer lokalformand Linda Kofoed Persson for Dansk Folkeparti på Bornholm.

    - Jeg er så træt af det, som Martin Henriksen, Anders Vistisen og Erik Høgh har gang i, siger Linda Kofoed Persson.

    - De er i gang med at måle pik, og jeg kan ikke have det, jeg gider det ikke.

    Tidligere folketingsmedlem for DF Martin Henriksen har åbent kritiseret DF's linje på udlændingepolitikken for at være for slap.

    En af flere meldinger, der har fået tidligere medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen og nuværende medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod til at kritisere Martin Henriksen i skarpe vendinger.

  18. 19-årig idømt 14 år for drab: Stak kvinde ihjel og satte ild til liget

    Retten i Nykøbing Falster har torsdag idømt en 19-årig mand 14 års fængsel for drab på en 18-årig kvinde.

    Kvinden blev 3. april i år udsat for mindst ti knivstik, hvilket hun døde af. Drabsmanden har ifølge Ekstra Bladet under sagen forklaret, at drabet skete i forlængelse af et samleje mellem de to.

    Efter drabet overhældte han kvindens lig med brandbar væske og antændte det. Også det er han dømt for.

    Derudover er han dømt for at have udsat andres liv for fare i forbindelse med brandstiftelsen.

    Den unge mand erkendte sig skyldig ved torsdagens retsmøde og har ifølge anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi valgt ikke at anke dommen til landsretten.

  19. Arbejdsnedlæggelser udløser bod til sygeplejersker

    Det har Arbejdsretten netop afgjort.

    Fagforeningen Dansk Sygeplejeråd (DSR) oplyser til DR Nyheder, at knap 1.200 sygeplejersker kan se frem til en bødestraf.

    Derudover forhøjer Arbejdsretten bøden til 86 kroner per time til de sygeplejersker, som er fortsat med at strejke, efter Arbejdsretten i sidste uge påbød dem at gå i arbejde igen.

    DSR har gentagne gange taget afstand fra de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

  20. Badende og surfere skal op på land: Kemiudslip farver fjordvand rødt

    I forbindelse med branden på en laksefabrik i Hvide Sande onsdag aften, er der sket et kemiudslip, som kan være ætsende ved berøring.

    Kemiudslippet har farvet noget af fjordvandet i området rødt.

    Politiet er i færd med at få badende, surfere og andre i området til at søge op på land.

    - Politiet er til stede ved surfstedet syd for Hvide Sande, også med både for at få folk i land, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

  21. Apoteker bedøvede og voldtog ung pige på hotelværelse

    En i dag 45-årig apoteker har torsdag fået skærpet sin straf for, at han tilbage i juni 2019 bedøvede en 21-årig kvinde med et lægemiddel, hvorefter han forulempede hende seksuelt.

    Landsretten har lagt tre måneder oven i straffen fra byretten, så dommen nu lyder på fængsel i et år og ni måneder, oplyser senioranklager Henrik Plæhn til Sjællandske Nyheder ifølge Ritzau.

    Apotekeren, som er indehaver af Roskilde Dom Apotek, har ifølge Sjællandske Nyheder nægtet sig skyldig under sagen.

    Ifølge ham havde de to mødtes på Hotel Scandic i Ringsted og haft en seksuel kontakt, men det havde kvinden været indforstået med.

    Kvinden forklarede imidlertid, at hun var vågnet omtåget op og var gået hjem til en veninde. Først senere opdagede hun, at der var foregået noget seksuelt, skriver Sjællandske Nyheder.

    Kemiske undersøgelser kunne efterfølgende fastslå, at der i kvindens hår var spor efter det bedøvende stof, som blandt andet gives til epileptikere for at modvirke rystelser.

    Apotekeren er dømt for "voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje" - en bestemmelse i straffeloven, som sidestiller forskellige former for seksuelle overgreb med en vaginal voldtægt.

  22. DF-lokalformand til Pia Kjærsgaard: Overtag formandsposten

    Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl bør trække sig som formand og lade Pia Kjærsgaard tage over.

    Det siger Rita Rahbek, formand for Dansk Folkeparti i Gentofte til både Berlingske og Ekstra Bladet.

    Hun understreger, at hun godt kan lide Kristian Thulesen Dahl, men ikke mener, at hans force ligger som formand for partiet.

    - Jeg vil slet ikke sige noget negativt om Kristian, fordi jeg kan rigtig godt lide ham, men jeg tænker, at det bedste for DF må være Pia, siger Rita Rahbek til Berlingske.

    Opfordringen til Pia Kjærsgaard kommer op til partiets landsmøde, der skal afholdes denne weekend.

    Der har de seneste uger været skrevet om flere interne stridigheder i partiet, blandt andet har tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen talt åbent om uenigheder i partiets udlændingepolitik.

  23. Tysk politi anholder fire mistænkte efter trussel mod synagoge

    Tysk politi har anholdt fire mistænkte efter det, der beskrives som en ekstremistisk trussel mod en synagoge. Det skriver det lokale politi i en pressemeddelelse.

    Politiet modtog onsdag oplysninger om et muligt angreb på en jødisk synagoge i den tyske by Hagen - samtidig med den jødiske højtid Yom Kippur.

    En 16-årig er blandt de anholdte, oplyser det lokale politi på Twitter.

    Nordrhein-Westfalenes indenrigsminister, Herbert Reul, har beskrevet det mislykkede angreb på synagogen i Hagen som en "islamistisk motiveret trusselsituation", skriver det tyske medie Spiegel.

  24. Test din viden: Er der mere nikotin i nikotinposer end i cigaretter?

    Nikotinposer og snuslignende produkter bliver mere og mere populært blandt unge. (Foto: Melissa Kühn Hjerrild © Scanpix)

    Vi er vant til at se cigaretskod ligge og flyde i naturen.

    Men i de senere år er gader og parker også begyndt at vrimle med bittesmå, hvide poser.

    De stammer fra nikotinposer og snuslignende produkter, også kaldet røgfri produkter.

    Det er nemlig blevet mere og mere populært at erstatte smøgerne for eksempel nikotinposer.

    Normalt putter man poserne op under læberne, hvor man optager indholdet gennem slimhinderne. Men særligt blandt unge brugere bliver der nu også eksperimenteret med nikotinposer under forhuden, i vagina og endetarmen.

    Men hvor meget ved du egentlig om nikotinposer og snuslignende produkter? Test din viden lige her.

  25. Anklager: Tidligere drabschef skal have bøde for at videregive oplysninger om krimisager 

    Den tidligere drabschef i Københavns Politi Jens Møller Jensen sad i dag selv på anklagebænken i Københavns Byret.

    Her er han tiltalt for at have videregivet fortrolige oplysninger i forbindelse med udgivelsen af sin erindringsbog 'Opklaret' i 2018.

    Han er også tiltalt for at have lavet 17 opslag i politiets sagssystem Polsas, uden han ifølge anklagemyndigheden havde en god grund til at gøre det.

    Anklagemyndigheden mener, at Jens Møller Jensen skal idømmes en bøde på ikke under 50.000 kroner, hvis han kendes skyldig.

    - I vores sag er der et hensyn til, at dømte og forurettede skal have fred. De skal ikke hele tiden mødes med skriverier af personer, som har haft sagerne tæt inde på livet professionelt, sagde anklageren under sin procedure.

    Den tidligere drabschef nægter sig skyldig i alle forhold.

    Han og forsvarsadvokaten lægger vægt på, at flere oplysninger har været fremme i pressen.

    - Er det en videregivelse af oplysninger i straffelovens forstand? Nej. Videregivelsen forudsætter, at der er merværdi. Der skal tilføres bogen en viden, som Jens Møller eksklusivt har, lød det fra forsvaret.

    Der falder dom 28. september.

  26. 313 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    313 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    To personer er døde.

    Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i sin seneste opgørelse.

    Gårsdagens smittetal var 370.

    Antallet af indlæggelser falder med 14 personer, så der nu er i alt 102 indlagte.

    26 personer er indlagt på intensiv, heraf er 19 i respirator.

    Dagens smittetal er baseret på 41.211 PCR-test.

    Der er samtidig foretaget 32.988 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

  27. Bog: Trumps topgeneral tog hemmelige skridt for at begrænse præsidentens militære muligheder

    General Mark Milley har siddet i stillingen som chef for USA’s militær, siden han blev indsat af præsident Trump i 2018.

    I de sidste måneder af Donald Trumps embedsperiode var chefen for USA’s militær, general Mark Milley, så bekymret for præsidentens mentale helbred, at han tog flere skridt for at forhindre, at Trump startede en militær konflikt.

    General Li, vi har kendt hinanden i fem år nu. Hvis vi skulle angribe, så vil jeg ringe til dig, inden det sker.
    General Mark Milley i et opkald til Kina den 30. oktober 2020

    I to hemmelige telefonopkald til chefen for Kinas hær, general Li Zuocheng, forsikrede den amerikanske general sin kinesiske modpart om, at stabiliteten ikke var gået fløjten i USA, og at amerikanerne "ikke havde tænkt sig at angribe Kina".

    Samtidig bad generalen andre af det amerikanske militærs ledere om ikke at følge mulige ordrer om et angreb uden at inddrage ham i processen.

    Det skriver de to journalister Bob Woodward og Robert Costa i en ny bog med titlen ”Peril” – "Fare" – der handler om de måneder, hvor Trumps præsidentperiode sluttede, og Joe Bidens begyndte.

    Afsløringerne af Mark Milleys opførsel i de sidste måneder af Trumps præsidentperiode har ikke overraskende skabt stor vrede blandt republikanere – ikke mindst hos Trump selv.

    Han har efterfølgende kaldt Milleys opførsel for forræderi og afvist, at han nogensinde har haft intentioner om en militær aktion mod Kina.

    - Hvis historien om "Fjolset" general Mark Milley er sand, så vil jeg gå ud fra, at han vil blive stillet for en domstol for forræderi, fordi han har talt med sin kinesiske modpart bag præsidentens ryg, lyder det blandt andet fra Donald Trump i en udtalelse.

    Den republikanske senator Marco Rubio, som er den ledende republikaner i Senatets efterretningskommission, har også opfordret præsident Joe Biden til at afskedige general Milley på grund af hans ”underminering af USA’s øverstkommanderende” og for at stå bag et ”forræderisk læk af fortrolige informationer til Kinas Kommunistparti". Den samme opfordring er kommet fra andre republikanere.

    Det er der dog ikke umiddelbart noget, der tyder på kommer til at ske. Præsident Biden blev i går blev spurgt af journalister, om han mente, Milley havde gjort det rette. Til det svarede han:

    - Jeg har stor tiltro til general Milley.

    De første opkald mellem den amerikanske general og hans kinesiske modpart fandt sted den 30. oktober 2020, fire dage før Trump tabte præsidentvalget. Det næste den 8. januar, blot to dage efter at Trump-støtter havde stormet kongresbygningen i Washington D.C. i protest mod valgresultatet.

    Ifølge bogens forfattere forsikrede Milley i det første opkald ikke bare den kinesiske general om, at der ikke var et militært angreb på vej mod Kina, men også at han ville give besked på forhånd, hvis situationen skulle ændre sig.

    - General Li, vi har kendt hinanden i fem år nu. Hvis vi skulle angribe, så vil jeg ringe til dig, inden det sker. Det vil ikke komme som en overraskelse, lød det ifølge bogen fra generalen under det første opkald. Det skriver New York Times.

    Kort tid forinden havde amerikanske efterretninger nemlig vist, at kineserne frygtede, at præsident Trump ville igangsætte et angreb på Kina for at skabe en national krise, som han kunne løse i sidste øjeblik – og dermed vinde vælgernes gunst.

    På grund af Kinas voksende militære styrke blev generalen ifølge New York Times bekymret for, at en simpel misforståelse kunne udløse en strid mellem de to supermagter. Ifølge bogen var det ikke Milleys overbevisning, at Trump ønskede en krig - men at han måske kunne finde på at igangsætte et militært angreb, der kunne sætte gang i en kædereaktion og føre til krig.

    Den bekymring delte han ifølge bogen senere samme dag i en telefonsamtale med Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

    I samtalen, hvor Nancy Pelosi også udtrykker bekymring for præsidentens mentale helbred og flere gange kalder ham skør, forsikrer generalen hende om, at han ikke vil tillade, at præsidenten gør noget "ulovligt eller skørt".

    - Jeg giver dig mit ord. Det bedste, jeg kan gøre, er at give dig mit ord, og jeg kommer til at forhindre, at noget lignende kommer til at ske i det amerikanske militær, siger han ifølge bogen.

    Vi er 100 procent stabile. Alt er fint. Men nogle gange er demokrati noget rod.
    General Mark Milley i et opkald til Kina den 8. januar 2021

    Den kinesiske general tog ifølge bogen imod forsikringerne fra Milley under den første telefonsamtale. Det samme var dog ikke tilfældet under den halvanden time lange samtale, der fulgte mellem de to generaler få dage efter stormen på Kongressen den 6. januar.

    - Det ser måske lidt ustabilt ud. Men det er demokratiets natur, general Li. Vi er 100 procent stabile. Alt er fint. Men nogle gange er demokrati noget rod, lød det da fra Milley.

    Men generalen lykkedes ikke med at berolige general Li Zuocheng, og efterfølgende fortalte han heller ikke præsidenten om opkaldet.

    Senere samme dag indkaldte han dog til et hemmeligt møde blandt militærets øverste ledelse på sit kontor i Pentagon. Her mindede han de tilstedeværende om, at procedurerne for affyringen af atomvåben eller andre store, militære angreb krævede hans medvirken.

    - Uanset hvad, I får besked på, så følger I procedurerne. I følger processen. Og jeg er del af den proces, lød det ifølge bogen fra generalen under mødet.

    Det amerikanske forsvarsministerium har efterfølgende bekræftet, at opkaldene til Kina har fundet sted, og at Milley forsikrede den kinesiske general om, at der fortsat var stabilitet i USA for at ”at sikre strategisk stabilitet”. Opkaldene var "rutine", skriver blandt andre Axios.

    En talsmand for generalen selv har også forsvaret opkaldene som værende helt på linje med Milleys opgaver som chef for militæret.

    - Opkaldene til kineserne og andre i oktober og januar var i forbindelse med hans pligt og ansvar for at formidle tryghed og bevare den strategiske stabilitet, lyder det i den skriftlige udtalelse fra talsmand oberst Dave Butler.

    Det bliver også understreget i udtalelsen, at samtlige af generalens opkald i forbindelse med hans arbejde er koordineret sammen med Forsvarsministeriet.

    General Mark Milley (t.v.) sammen med den daværende præsident, Donald Trump, den 4. januar 2020, fire dage inden Milley for anden gang ringede til Kina for at berolige landets militære ledelse. (Foto: OLIVIER DOULIERY © Ritzau Scanpix)

    Med afsløringerne skriver Milley sig ind i rækken af topembedsmænd i Trump-administration, der har ageret direkte i strid med præsidentens ønsker.

    Et andet eksempel er den tidligere justitsminister William Barr, der i december 2020 direkte modsagde præsidenten, da han fortalte journalister, at der ingen beviser var for omfattende valgsvindel, der kunne have ændret på resultatet ved præsidentvalget måneden forinden - trods Donald Trumps vedholdende påstande om det modsattte.

    Den tidligere forsvarsminister, Mark Esper, fik også en fyreseddel i december 2020, efter han ad flere omgange havde ytret kritik af præsidentens ønsker, blandt andet forslaget om at indsætte soldater i de amerikanske gader som respons på de omfattende Black Lives Matter-demonstrationer, der ramte USA i løbet af sommeren 2020.

    Andre er som Milley gået mere stille med dørene i deres forsøg på at modarbejde præsidenten.

    Journalisten Bob Woodward har i en af sine tidligere bøger blandt andet beskrevet, hvordan Trumps tidligere økonomiske rådgiver, Gary Cohn, i flere tilfælde fjernede dokumenter, der skulle underskrives, fra præsidentens bord, blandt andet ét, der skulle ophæve en handelsaftale mellem USA og Sydkorea. Ifølge Cohn selv gjorde han det for at "beskytte den nationale sikkerhed". Præsidenten opdagede det ikke, lyder det i bogen.

  28. Sundhedsstyrelsen: Borgere får mulighed for selv at vælge coronavaccine

    Fremover får borgerne lov til selv at vælge, hvilken coronavaccine de vil vaccineres med.

    Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    Det danske vaccinationsprogram mod COVID-19 indeholder lige nu 2 vacciner; én fra Moderna og én fra Pfizer-BioNTech.

    Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen har 86 procent af alle danskere påbegyndt et vaccinationsforløb. Styrelsen har en målsætning om at få den samlede vaccinationstilslutning op på 90 procent, og derfor bliver det nu muligt selv at vælge.

    ”Vi ved, at nogle borgere har fravalgt vaccination, fordi de gerne selv vil bestemme, hvilken vaccine de skal have. Derfor har vi nu gjort det til en mulighed, at de selv kan vælge mellem de to vacciner,” fortæller enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg.

    Tilbuddet gælder kun for personer, der nu skal have første stik. Skal man have et tredje, skal det være med den samme som ved de forrige stik.

  29. RS-virus hos spædbørn presser hospitaler til at udskyde operationer

    Landet over er hospitalernes børneafdelinger lige nu fulde af børn, der bliver indlagt efter at være blevet smittet med RS-virus. Det fortæller Dansk Pædiatrisk Selskab. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Antallet af småbørn indlagt med RS-virus på landets børneafdelinger er lige nu omkring dobbelt så højt, som det plejer at være i højsæsonen.

    Derfor må børneafdelingerne nu tage forskellige værktøjer i brug for at kunne håndtere de mange indlagte.

    Blandt andet må man nogle steder aflyse planlagte aftaler og operationer.

    - Det er alle sygehuse, der oplever en stigning i antallet af indlagte lige nu. Udfordringen er stor, og den er større, end vi har oplevet tidligere. Derfor er vi nødt til at tage særlige foranstaltninger, siger formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, Klaus Birkelund Johansen.

    Udfordringerne bliver løst forskelligt på landets afdelinger. På Aalborg Universitetshospital er man allerede nu ved at hente lægestuderende ind, som skal hjælpe med bemandingen.

    - Vi kan risikere, at antallet stiger endnu mere. Det er i hvert fald det, vi ser nu. Det bekymrer os selvfølgelig, og derfor er vi i gang med at opruste, så vi kan modtage endnu flere børn, fortæller ledende overlæge på Aalborg Universitetshospitals børne- og ungeafdeling Charlotte Rittig.

    • I knap en uge var Christian på to måneder indlagt med RS-virus på Aalborg Universitetshospital. (© (Privat foto))
    • Christians forældre tog til vagtlægen, efter han havde stoppet med at ville spise og trak vejret hurtigt. Herefter blev de indlagt på hospitalets børneafdeling. (© (Privat foto))
    • I weekenden blev Christian igen udskrevet og ud over at hoste en lille smule, spiser han og er igen glad og opmærksom, fortæller hans mor, Ane Aagaard Rasmussen. (© (Privat foto))
    1 / 3

    Lige nu har man på børneafdelingen i Aalborg 27 indlagte. Ud af dem er 19 indlagt med RS-virus.

    De mange indlæggelser betyder også, at der på børneafdelingerne sidder dobbelt så mange forældre, som våger over deres børn ved hospitalssengene.

    I weekenden blev Ane Aagaard Rasmussens to måneder gamle søn, Christian, udskrevet, efter at have været indlagt en lille uges tid.

    Op til indlæggelsen havde drengen ikke villet spise og haft problemer med vejrtrækningen.

    - Da han blev indlagt, fik han lagt en sonde, så kan kunne få noget mad og havde kræfter til at bearbejde sygdommen. Og lidt efter indlæggelsen fik han også lagt nogle slanger omkring næsen, som skulle hjælpe ham med at bruge lungerne, fortæller Ane Aagaard Rasmussen.

    De skal have hjælp, hvis de er små og får RS-virussen. Det er fordi, de laver en masse slim nede i lungerne, som de ikke har kraft til at hoste op.
    Charlotte Rittig, overlæge

    Selvom Christian i dag har det godt igen, var det en voldsom oplevelse at se sit barn ligge i en hospitalsseng på den måde.

    - Først lidt efter gik det op for mig, hvad det var sket. Så jeg skal ikke afvise, jeg havde en tudedag inde på sygehuset, hvor jeg egentlig bare sad og græd i frustration, over at jeg ikke kunne hjælpe ham på nogen måde, fortæller Ane Aagaard Rasmussen.

    - Han lå i seng egen seng koblet til slangerne og ledningerne, og man kunne ikke rigtig tage ham op og være der for ham, som man gerne vil være der for sin lille baby.

    Bliver børn smittet med RS-virus er det heldigvis normalt ikke noget, der er til stor fare for barnet. Det bliver det kun, hvis ikke de får hjælp.

    - De skal have hjælp, hvis de er små og får RS-virussen. Det er, fordi de laver en masse slim nede i lungerne, som de ikke har kraft til at hoste op. Når børnene bliver større, har de selv kræfter til at hoste slimklatterne op, så de ikke blokerer luftvejene, fortæller Charlotte Rittig.

    Hun understreger, at det stort set kun gælder de alleryngste børn. Men dem skal man til gengæld også være ekstra opmærksomme på.

    - Hvis det drejer sig om et spædbarn, så skal man opsøge lægen, hvis barnet har en mærkelig vejrtrækning, trækker vejret hurtigt eller ikke vil spise på flasken eller ved brystet.

    Selvom RS-virus er en helt normal gæst, som besøger Danmark hvert år, så rammer den altså lige nu tidligere og hårdere.

    RS-virus er ifølge Statens Serum Institut en virus, som særligt rammer børn. I Danmark indlægges cirka tre procent af børn cirka én gang med virusset inden for de to første leve år.

    - Vi ved ikke, hvornår det topper, for det er ikke noget, vi har prøvet før, at RS-virussen starter så tidligt. Normalt topper det først i februar måned, siger Charlotte Rittig.

    RS-virus er ifølge Statens Serum Institut en virus, som særligt rammer børn. I Danmark indlægges cirka tre procent af børn cirka én gang med virusset inden for de to første leve år.

    For at blive klogere på, hvad man kan forvente på de danske børneafdelinger, har man kigget mod udlandet. Blandt andet Australien og New Zealand, som har overstået deres vintre.

    - Der kan man se, at deres spidsbelastning var tre gange så stor. Så det udgangspunkt, vi har, er, at vi skal være klar til at kunne modtage tre gange så mange patienter, som vi plejer, fortæller Charlotte Rittig.

  30. Sverige vil tilbyde vacciner til børn ned til 12 år

    Når efterårsferien i Sverige er overstået, vil skal alle børn ned til 12 år tilbydes at blive vaccineret mod covid-19.

    Det har den svenske statsminister, Stefan Löfven, netop fortalt på et pressemøde.

    - Vaccinen vil blive gjort tilgængelig for børn mellem 12 og 15 år, siger han ifølge SVT.

    Det er vigtigt for børns trivsel, at skolerne er så åbne som muligt. Vaccinen vil beskytte børn og unge i den alder, og det vil hjælpe med at holde skolerne åbne, supplerer undervisningsminister Anna Ekström.

  31. Omdiskuteret klip i Gift ved første blik er blevet fjernet - nu forklarer DR-chef hvorfor

    28-årige Pernille Lundsgaard og 36-årige Michael Lundberg oplever deres første uenighed i episode fem af 'Gift ved første blik'. (© DR)

    I ugens episode af 'Gift ved første blik' har DR valgt at klippe en sekvens ud kort før sendetid med det nygifte par Michael Lundberg og Pernille Lundsgaard.

    I sekvensen ligger ægteparret, der er langt fra hinanden rent politisk, i sengen og debatterer politik, og som flere medier i dag beskriver, er det især ét navn, der får uenighederne frem. Det drejer sig om partileder for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, og diskussionen går på, om man kan tillade sig at kalde hende racist eller ej.

    Programmet handler om parforhold, kærlighed, og hvordan man som par udvikler sig. Det er ikke et program, hvor man skal konfronteres eller stå på mål for diverse overbevisninger.
    Anne Garlichs, programchef for fællesskaber på DR1

    Men inden aftenens udsendelse er det pågældende klip nu blevet fjernet i klipperummet, så udtalelserne om den navngivne politiker ikke længere er at finde i afsnittet - dog efter at afsnittet var blevet sendt rundt til flere medier på forhånd.

    Nu forklarer Anne Garlichs, programchef for fællesskaber på DR1, at beslutningen om at klippe programmet om blev taget, fordi der var sket en fejl.

    - DR sendte i starten af ugen et afsnit af 'Gift ved første blik' til pressen. I afsnittet indgik en kritisk udtalelse om Pernille Vermund, som ikke var forelagt for hende. Derfor er denne udtalelse klippet ud i det færdige program, der bliver publiceret i dag på DRTV. DR opdagede fejlen sent og rettede med det samme, siger hun i en skriftlig udtalelse.

    Pernille og Michael har rigtig meget tilfælles på mange punkter, men rent politisk er de langt fra hinanden, har det vist sig. (© DR)

    Ifølge programchefen var den omtalte sekvens ikke afgørende i forhold til fortællingen om Pernille og Michaels forløb og udfordringer, da seerne for længst har fået indblik i, at parret har to meget forskellige standpunkter rent politisk.

    - Programmet handler om parforhold, kærlighed, og hvordan man som par udvikler sig. Det er ikke et program, hvor man skal konfronteres eller stå på mål for diverse overbevisninger, lyder det fra Anne Garlichs.

    Demokratiet er på vej til et skidt sted, hvis man på statsfinansieret tv kan slippe af sted med at komme med sådanne udtalelser, uden at DR stopper det.
    Pernille Vermund, Nye Borgerlige

    Hun forklarer dog, at det ikke er i strid med nogen procedurer at ændre i afsnittet lige til op deadline.

    - Af og til bliver der klippet helt op til sendetidspunktet, og det var det, der skete i går. Vi ser frem til at dele afsnit fem med alle seerne i dag.

    Selvom den omtalte sekvens nu er klippet ud, er Nye Borgerliges Pernille Vermund oprørt over, at klippet, hvor ægteparret taler specifikt om hende, overhovedet blev bragt i første version.

    - Jeg tror, at de fleste danskere kan forestille sig, hvordan det måtte være at blive udråbt som racist i bedste sendetid på en statsfinansieret tv-kanal. Jeg tvivler på, at andre ville synes, det ville være okay. Jeg mener, det er groft injurierende, siger Pernille Vermund til dr.dk.

    Selvom hun er en offentlig politiker, som går ind for ytringsfrihed, mener hun ikke, at diskussioner på tv om, hvorvidt hun er racistisk eller ej, er noget, der følger med jobbet.

    - Nej, det er det absolut ikke. Man har ikke udvidet ret til at injuriere, bare fordi man gør det mod folketingspolitikere. Demokratiet er på vej til et skidt sted, hvis man på statsfinansieret tv kan slippe af sted med at komme med sådanne udtalelser, uden at DR stopper det.

    Nye Borgerliges Pernille Vermund mener, der er tale om grove injurier, når DR i deres oprindelige version af aftenens 'Gift ved første blik'-afsnit valgte at tage et klip med, hvor der diskuteres, om hun er racist. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    I aftenens udsendelse er klippet væk, så er alt ikke i skønneste orden nu?

    - Nej, for det er sendt ud til en bredere kreds af medier, som har siddet derhjemme og set det, så det nok er kommet endnu bredere ud. Og nu sidder du og skriver om det. I går aftes måtte jeg informere mine børn om, at mit navn i dag ville blive koblet sammen med ordet "racist".

    Pernille Vermund bebrejder dog ikke 'Gift ved første blik'-deltager Michael Lundberg personligt.

    - Det er 100 procent DR, der hænger på ansvaret her. Han bliver måske fanget i udtalelsen uden at vide, det kommer ud på tv, så DR har ansvaret.

    Vil du gå videre med sagen?

    - Jeg har tænkt mig at tage en snak med min advokat for at høre, hvordan vi skal forholde os til det. For injurier er ulovlige, fordi de kan have store konsekvenser for ens fremtidige renommé og virker, og det ser jeg som meget groft.

    Det omtalte femte afsnit af sæsonens 'Gift ved første blik' er tilgængeligt på DRTV nu og bliver desuden vist på DR1 i aften klokken 20.

  32. Nets taber sag om forskelsbehandling: Skal betale over ni millioner kroner i erstatning

    Forestil dig, at du går på barsel. Mens du er på barsel, får de øvrige medlemmer af din virksomheds ledelsegruppe mulighed for at købe aktier i Nets til en fordelagtig pris. Forestil dig så, at det går rigtig godt for Nets, at dine kollegaer tjener millioner, og at du aldrig blev spurgt, om du også ville købe aktier.

    Lyder det uretfærdigt?

    Østre Landsret har netop fældet dom i en sag, hvor netop det er tilfældet. Landsretten konkluderer, at det var ulovligt, at Nets undlod at vurdere, om kvinden skulle tildeles aktiekøbsrettigheder.

    Og det betyder, at hun nu kan se frem til en erstatning på over ni millioner kroner fra Nets.

    Det oplyser Lederne i en pressemeddelelse.

    Da Nets ikke har kunnet dokumentere, at det skyldtes andet, end at kvinden var på barsel, har Landsretten konkluderet, at der er tale om forskelsbehandling efter ligebehandlingsloven.

  33. Coronaudbrud i Vladimir Putins stab sender ham i isolation dagen før valg

    Adskillige folk i den russiske præsident, Vladimir Putins, inderste kreds er blevet ramt af corona.

    Og selvom man er et af verdens mest magtfulde mennesker, betyder det, at man skal en tur i isolation.

    - Der er ikke kun tale om en eller to, men om adskillige personer. Så nu skal jeg gå i selvisolation i flere dage, siger han ifølge Ritzau.

    Der er tale om uheldig timing, da der i morgen er valg i Rusland. Men ifølge en talsmand skal Vladimir Putin nok komme til at afgive sin stemme.

    Hvordan man praktisk klarer det, er endnu uvist.

    - Det kommer vi til at informere jer om sidst på dagen. Men uanset hvad, så kommer præsidenten til at stemme, siger talsmanden.

  34. Så faldt hammeren i Frankrig, der har suspenderet 3.000 uvaccinerede sundhedsansatte

    Lad jer vaccinere eller bliv suspenderet fra jeres job uden løn.

    Sådan lød det kontante budskab til blandt andet hospitalsansatte, plejehjemspersonale og brandfolk i juli fra Frankrigs præsident.

    Emmanuel Macron gav de frem til den 15. september til at have fået mindst et stik, og nu mærker dem, der har valgt ikke at følge hans ordre, konsekvensen.

    - Cirka 3.000 suspenderinger blev i går meddelt til ansatte i sundhedssektoren, som ikke er blevet vaccineret, siger sundhedsminister Olivier Véran til den franske radiostation RTL.

    Ifølge Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC) er 80,7 procent af voksne franskmænd blevet færdigvaccineret.

    I Danmark er tallet for færdigvaccinerede voksne 87,6 procent ifølge ECDC.

  35. Tysk kanslerkandidat forsvarer spydige svar til børnereportere: De blev instrueret af voksne

    Den kristendemokratiske kanslerkandidat, Armin Laschet, ærgrer sig over at være hoppet i en børne-fælde i slutspurten af den uhyre tætte tyske valgkamp.

    Han blev nemlig mødt med en byge af kritiske spørgsmål, da han i denne uge besøgte to børnereportere i tv-programmet Late Night Berlin på kanalen ProSieben. Børnenes insisterende spørgsmål fik den 60-årige kanslerkandidat til at svare spydigt og sarkastisk tilbage.

    Nu forklarer han sin reaktion, der har trukket overskrifter om en ”storsnudet” Laschet:

    - Sådan taler børn ikke. Det var et meget specielt tv-format, siger en tydeligt irriteret Armin Laschet i dag ifølge avisen Welt.

    - De havde sådan en snegl i øret, tilføjer Laschet, der går ud fra, at børnene undervejs i interviewet blev instrueret i, hvilke spørgsmål de skulle stille.

  36. København må vente: Elton John udskyder sin farvel-turné til 2023

    Ingen 'Rocket Man', 'Crocodile Rock' eller 'Sacrifice' i Royal Arena i denne omgang. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)

    Royal Arena kommer alligevel ikke til at være vært for Elton John-koncerten, som skulle have været afholdt 28. september.

    Den britiske popkonge har valgt at udskyde hele sin ’Farewell Yellow Brick Road’-turné og rykke den til 2023, skriver koncertarrangøren Live Nation i en pressemeddelelse.

    Beslutningen er kommet, efter at Elton John i sommer faldt på et hårdt underlag og siden har kæmpet med smerter i hoften.

    - Selvom jeg har fået intens behandling, fortsætter smerten med at blive værre og gør det sværere for mig at bevæge mig, siger Elton John, der derfor snart skal opereres.

    Koncerten i Royal Arena vil i stedet blive afholdt 5. juli 2023.

  37. Tysk togkonflikt, der påvirkede trafikken over grænsen, er afsluttet

    Igennem en længere periode har togpersonalet og de tyske statsbaner Deutsche Bahn ligget i overenskomstkonflikt syd for grænsen.

    Det har i perioder betydet, at der blandt andet ikke har kørt tog fra Danmark til Hamborg, men nu har parterne tilsyneladende fundet en løsning, skriver Tagesschau.

    Det var uenighed om lønnen, der førte til konflikten.

  38. Arbejdsretten behandler, om sygeplejersker skal have større bod for strejke

    I eftermiddag er der igen møde i Arbejdsretten, som sammen med Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Danske Regioner skal behandle de arbejdsnedlæggelser, som flere grupper af sygeplejersker i øjeblikket udfører flere steder i landet.

    Det er allerede afgjort, at de strejkende sygeplejersker kan få en mindre bod på 56 kroner hver, da de nuværende strejker er i strid med reglerne for, hvordan og hvornår man må strejke.

    Arbejdsretten skal nu afgøre, om de sygeplejersker, der fortsætter med at strejke, skal have en højere bøde.

    DSR har flere gange taget afstand fra strejkerne og opfordret sygeplejerskerne til at gå tilbage i arbejde.

  39. Fodboldikonet Pelé har forladt intensivafdelingen: 'Jeg vil spille 90 minutter plus tillægstid'

    Fodboldlegenden Pelé fik for nyligt fjernet en tumor i tyktarmen, og nu er den 80-årige brasilianer kommet sig så meget efter operationen, at han har forladt intensivafdelingen.

    Det meddeler en storsmilende Pelé på Instagram, hvor han har delt et billede og en besked til sine mere end syv millioner følgere.

    Pelé har de senere år været plaget af helbredsproblemer og har ad flere omgange været indlagt.

    Men heller ikke denne gang har ikonet, der er bredt anerkendt som værende en af historiens bedste fodboldspillere, tænkt sig at lade sig udskifte fra livets store fodboldkamp.

    - Jeg fortsætter og har store planer om at spille 90 minutter plus tillægstid. Vi er snart sammen igen, skriver Pelé.

  40. Ekspert foreslår samme tiltag mod influenza, som vi har haft succes med mod corona

    Influenzaen kan ramme ekstra hårdt denne vinter, fordi der ikke er den samme immunitet i befolkningen, som der plejer at være.

    Vi kan - måske - stå over for en vinter, hvor influenzaen kommer til at sprede sig, mere end vi er vant til efter halvandet år med nedlukninger og restriktioner.

    En influenza-sæson, der derfor vil kunne tage livet af en del ældre mennesker på samme måde, som coronavirus har gjort. Skulle det ske, at influenzasæsonen denne vinter bliver ekstra hård, så bør vi overveje at tage nogle af de samme værktøjer i brug, som vi har brugt til at bekæmpe coronavirus.

    Vi kan jo gøre alt det samme for at forhindre død af influenza, som vi kan for at hindre død af covid-19. Tiltagene, værktøjerne og tilgangen er identisk.
    Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme

    Det mener Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

    - Der er nogle læringer, der gør, at vi som land står meget bedre rustet til også at håndtere andre udbrud, som udvikler sig meget hurtigt.

    - Det håber jeg på, at også det politiske system vil bakke op omkring, at man tager noget af det og bruger det – ikke for at undgå ethvert influenzaudbrud, men hvis det virkelig bliver massivt, siger han til DR.

    Professor Jens Lundgren har siddet i den ekspertgruppe, som regeringen har sat sammen for at komme med bud på en strategi for håndteringen af coronavirus i et genåbnet Danmark. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Coronarestriktionerne viste, at influenzaen kunne forhindres i en grad, som vi ikke før har kendt. For sidste vinter var influenzaen stort set fraværende i Danmark. Jens Lundgren mener, at vi skal lære af den succes:

    - Nu har vi i halvandet år gjort meget for at undgå, at ældre får alvorlige covid-19-infektioner og måske ligefrem dør af det. Kan vi så tillade os, at 100 eller 1.000 dør af influenza, som det skete i årene, før coronavirus kom til landet? Og hvis ja, hvorfor denne forskel?

    - Vi kan jo gøre alt det samme for at forhindre død af influenza, som vi kan for at hindre død af covid-19. Tiltagene, værktøjerne og tilgangen er identisk, uddyber han i et interview med Politiken.

    Halvandet år med coronarestriktioner viste sig nemlig at skabe svære tider for influenzaen.

    Det betød, at langt de fleste danskere slap for vintersæsonens evigt tilbagevendende sygdomme sidste år.

    Ifølge Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, betyder det, at influenzaen kan ramme ekstra hårdt i efteråret og vinteren:

    - Alle de rigtigt mange coronarestriktioner betød jo, at influenzavirus ikke fik mulighed for at sprede sig. Derfor var der ikke mange, der blev syge, og derfor er immuniteten mod influenza ikke særligt høj.

    - Det er simpelthen for lang tid siden, at folk har stiftet bekendtskab med influenzavirus, siger han.

    Kombinationen af en lav influenzaimmnunitet og et restriktionsfrit efterår og vinter kan betyde, at influenzaen kan blusse voldsomt op i de kommende måneder.

    - Vi skal huske, at det er en ubehagelig situation at have både influenzavirus og coronavirus cirkulerende på samme tid. Det er ikke nogen god cocktail at blive smittet med begge ting på samme tid, siger Hans Jørgen Kolmos, der dog ikke forholder sig til, om det bør føre til nye restriktioner.

    I går holdt en ekspertgruppe, som regeringen har nedsat, pressemøde om deres forslag til en fremtidig strategi for håndteringen af coronapandemien i et genåbnet samfund.

    Når man opholder sig mere indendørs, har alle luftvejsinfektioner bedre muligheder for at sprede sig. Det gælder både corona, influenza og RS-virus.
    Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi

    Her sagde Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi på Oxford University, også, at en kombination af coronavirus og influenza kan blive et problem denne vinter.

    - Når vi kommer ind i den mørke og kolde tid, opholder vi os mere indendørs. Når man opholder sig mere indendørs, har alle luftvejsinfektioner bedre muligheder for at sprede sig. Det gælder både corona, influenza og RS-virus.

    Derfor vil antallet af indlagte med coronavirus sandsynligvis stige. Kommer der en masse influenzapatienter oveni, kan vi igen stå med et problem med belastede sygehuse.

    - Vi ved ikke, hvor hård sæsonen bliver. Men hvis vi bare ser på sygehusvæsnets kapacitet, så vil den blive presset, hvis man oveni et forhøjet antal coronaindlagte også får endnu flere influenzaindlagte end normalt.

    - Det kommer man til at se på, når vi skal vurdere, hvad vores hospitalsvæsen kan klare på et givent tidspunkt. Det kan vi ikke forudsige endnu, siger Astrid Iversen.

    DR har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke om, om han kan forestille sig at tage restriktioner og lignende i brug for at dæmme op for en hård influenzasæson. Det er ikke lykkedes.

    I et skriftligt svar til Politiken skriver han, at han ikke ser for sig, at man lukker landet ned på grund af influenza.

    - Influenza kan være en alvorlig sygdom, men den er hverken kategoriseret som alment farlig eller samfundskritisk. Derudover er det en sygdom, vi kender, er vant til at behandle, og som vi har vacciner imod. Og det er få uger om året, at den for alvor hærger, skriver han til Politiken.

  41. Ketty fra Grindsted er skuffet: Fik ikke alle oplysninger efter stor helbredsundersøgelse i byen

    Ketty Hjøllund fra Grindsted mistede sin mand, Thorkild, til nervesygdommen ALS for syv år siden. Hun undrer sig over, at det først nu kommer frem, at to forskere har opfordret til flere undersøgelser af forekomsten af ALS i østbyen i Grindsted. (Foto: DR Trekanten)

    Fra udestuen har Ketty Hjøllund udsigt til sensommerhaven.

    Huset, hun bor i, ligger i Grindsted i nærheden af den store forurening, som stammer fra det tidligere Grindstedværket.

    Netop forureningen har i mange år gjort hende og mange andre i byen bekymret for, om den er skyld i, at flere lider af alvorlige sygdomme.

    Ketty Hjøllunds egen mand døde af muskelsvindsygdommen ALS i 2014. Og for år tilbage var hun med til at skubbe på, for at få Region Syddanmark til at lave en undersøgelse af sundheden i Grindsted.

    Den konkluderede, at borgerne ikke skulle være bekymrede, og det var en lettelse for Ketty Hjøllund.

    - Det var rigtig, rigtig dejligt, at få at vide, siger hun.

    Men nu viser en aktindsigt, som DR har fået, at to forskere kraftigt opfordrede til at forske videre i forekomsten af ALS.

    Men embedsmændene i Region Syddanmark vurderede, at den oplysning ikke var så væsentlig, at den skulle med oplægget til den politiske behandling i regionsrådet.

    -Sidder der to forskere, som har den samme bekymring, som jeg har. Og at vi på intet tidspunkt har fået det fortalt. Det kan ikke være rigtigt.
    Ketty Hjøllund, borger, Grindsted

    Så hverken borgere eller politikere fik kendskab til de to forskeres opfordring.

    Og det skuffer Ketty Hjøllund.

    - Sidder der to forskere, som har den samme bekymring, som jeg har. Og at vi på intet tidspunkt har fået det fortalt. Det kan ikke være rigtigt, siger hun.

    Hun føler, at deres ønske om flere undersøgelser er blevet puttet ind under gulvtæppet.

    - Hvorfor har man holdt det skjult, spørger hun.

    Undersøgelsens konklusion kom ud sidste år.

    Den skulle en gang for alle vise, om forureningen har gjort borgerne mere syge end andre steder.

    Den blev gennemført af Statens Institut for Folkesundhed som en såkaldt registerundersøgelse – det betyder, at den sammenlignede sygdomsbilledet i Grindsted med, hvor mange syge der er i andre sammenlignelige byer.

    Herefter blev undersøgelsens konklusioner diskuteret af en gruppe af eksperter som bestod af 11 forskere. Blandt andet læger fra Region Syddanmarks sygehuse, Herlev sygehus og Syddansk Universitet.

    Et flertal mente ikke, at det var nødvendigt med flere undersøgelser. Det som regionen kaldte fase to undersøgelser.

    I gruppen deltog to forskere fra Københavns Universitet. De var uenige i, at der ikke skulle sættes gang i flere undersøgelser og mente netop at tallene gav grundlag for at gå videre.

    Både fordi de mente, at have en bedre metode til at undersøge forekomsten af ALS, og fordi de mente, at tallene gav grund til mistanke i dele af Grindsted.

    Dermed var de to forskere fra Københavns Universitet i mindretal som 2 ud af 11 forskere.

    De skrev efterfølgende et langt brev til Region Syddanmark, hvor de kraftigt opfordrede til at forske videre i forekomsten af ALS og Parkinsons netop i Østbyen i Grindsted, hvor Ketty Hjøllund bor.

    Forskerne argumenterede for, at den metode, som blev brugt i undersøgelsen, ikke var særlig god til at måle forekomsten af sjældne sygdomme.

    De mente også, at tallene viste, at der muligvis var for mange tilfælde af ALS i den del af byen

    - Hvad angår det specifikke spørgsmål, som arbejdsgruppens undersøgelse begyndte med - den tilsyneladende stigning i ALS i dele af byen, må vi imidlertid konkludere, at der faktisk er beviser i rapporten til støtte for påstanden om, at der er en øget forekomst af denne sygdom i et bestemt område i byen, og at der ikke er tilstrækkeligt statistisk styrke i undersøgelsesdesignet til at opnå en pålidelig konklusion om at afvise hypotesen om en stigning i forekomsten af ALS i byen generelt.
    Uddrag af kommentar fra Claire Francesca Meehan, Aase Frandsen, forskere, Københavns Universitet

    Heller ikke politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark fik vist brevet, hvor forskerne opfordrede til at forske yderligere i blandt andet ALS.

    Og det kalder Vibeke Syppli Enrum (EL) fra regionsrådet for et tillidsbrud

    - Det er ikke acceptabelt, at et dokument, som må betragtes som væsentligt, ikke formidles til det politiske niveau, siger hun.

    - Det er ikke acceptabelt, at et dokument, som må betragtes som væsentligt, ikke formidles til det politiske niveau, siger hun.
    Vibeke Suppli Enrum (EL), medlem af regionsrådet, Region Syddanmark

    Hun mener, at det er en forudsætning for demokratiet at politikere har adgang til alle oplysninger.

    - Og så er det torskedumt, fordi det risikerer at svække Grindstedborgernes tillid til den politiske beslutning, som blev truffet dengang, siger Vibe Syppli Enrum (EL).

    Også et andet medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Villy Søvndal (SF), er utilfreds med, at udtalelsen fra de to forskere ikke er nået frem til ham.

    - Det er lidt ærgerligt, at vi ikke får det fulde grundlag oplyst. Både når det er politiker og befolkning, skal de have så oplyst et grundlag som muligt at træffe beslutninger på, siger Villy Søvndal.

    Han tror dog ikke, at det havde fået ham til at anbefale flere undersøgelser.

    - Jeg ville have sagt, at det nok alligevel er bedst, at vi ikke går videre, siger Villy Søvndal.

    Koncerndirektør Kurt Espersen fra Region Syddanmark forsvarer, at brevet fra de to forskere ikke blev gjort offentligt tilgængeligt.

    Han siger, at signalet fra de øvrige forskere i regionens rådgivningsgruppe var så klart, at det ikke var nødvendigt.

    - Vi har skrevet, at generelt var forskernes anbefaling, at vi ikke skulle gå videre med en fase to undersøgelse. Signalet var så klart, siger han.

    Kurt Espersen mener, at de har leveret den bedste vare, de kan, både til forretningsudvalget og regionsrådet.

    Formand for Region Syddanmark, Stephanie Lohse (V) har først set udtalelsen fra de to forskere i forbindelse med DR´s aktindsigt.

    - Jeg har tillid til, at det er den samlede vurdering af, om der skulle være foretaget yderligere undersøgelser, som vi har fået præsenteret.
    Stephanie Lohse (V), regionsrådsformand, Region Syddanmark

    Har I som politikere kunnet træffe den rigtige beslutning om ikke at foretage flere undersøgelser, når I ikke har set brevet?

    - Det er jeg helt overbevist om. Selv hvis brevet havde været vedlagt som bilag, er det et brev, der hviler på en lang række statistiske formuleringer, som vi som lægpersoner ikke har noget grundlag for at vurdere, siger Stephanie Lohse (V).

    Hun tror ikke, at brevet havde ændret hendes holdning, hvis det havde været omtalt under den politiske behandling.

    - Jeg er helt sikker på, at det var blevet den samme beslutning som tidligere, siger Stephanie Lohse (V).

    Tilbage i Grindsted mener Ketty Hjøllund, at regionen skal lytte til de to forskeres opfordring om at undersøge byen nærmere for ALS.

    - Ja, selvfølgelig. Når to forskere arbejder med neurologiske sygdomme, og de har en bekymring, så kan man ikke sidde det overhørig, siger hun.

    Ketty Hjøllund mener også, at det er vigtigere end nogensinde at få fjernet forureningen fra det tidligere Grindstedværket.

    - Der skal ryddes op nu. Det er jer i staten, der gav tilladelse til al den her forurening, så er det også jeres forpligtelse at få ryddet op så hurtigt som muligt, mener Ketty Hjøllund.

    Hun understreger, at hun er meget glad for Grindsted, hvor hun og hendes familie har boet i 40 år. Men hun er også træt af, at forureningen fra Grindstedværket hænger som en sort skygge over byen.

    - Jeg står frem for at få fremskyndet oprydningen. Så derfor går jeg ind i kampen igen, siger Ketty Hjøllund.

    Forskerne Caire Francesca Meehan og Aase Frandsen fra Københavns Universitet fortæller til DR, at de står ved formuleringerne i deres brev. Men det har ikke været muligt at få et uddybende interview.

  42. Britney Spears side om side med Harry og Meghan på liste over de mest indflydelsesrige personer i verden

    Popstjernen Britney Spears (til venstre) samt de tidligere medlemmer af det britiske kongehus, prins Harry og hertuginde Meghan, er blandt de 100 mest indflydelsesrige personer i verden i 2021. I hvert fald ifølge Time Magazine. (Foto: Mario Anzuoni og Damir Sagolj © Scanpix)

    Hvad har popstjerner og musikere som Britney Spears og Dolly Parton til fælles med prins Harry og hertuginde Meghan?

    Måske ikke meget ved første øjekast. Ikke desto mindre figurerer de nu side om side på Time Magazines traditionsrige, årlige liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden.

    På listen finder man også sportsstjerner som tennisspiller Naomi Oskaka og gymnast Simone Biles, storhittende musikere som Billie Eilish, Lil Nas X og Bad Bunny og a-liste-skuespillere som Scarlett Johansson, Kate Winslet og Daniel Kaluuya.

    De 100 udvalgte personer på listen er ikke prioriteret, men opdelt i fem kategorier: Pionerer, kunstnere, ledere, titaner og ikoner.

    De bliver desuden alle præsenteret af andre profilerede navne. Britney Spears bliver således introduceret af Hollywood-influenceren Paris Hilton, mens Dolly Parton får ord med på vejen af sin guddatter og musiker Miley Cyrus.

    Prins Harry og hertuginde Meghan bliver præsenteret af den spanske kok José Andres, der arbejder for parrets velgørenhedsorganisation, Archewell Foundation.

    Han holder sig ikke tilbage med at hylde parret, der skabte overskrifter verden over, da de for halvandet år siden officielt meldte sig ud af den kongelige familie i Storbritannien:

    - Det er ikke det, som Harry og Meghan gør, eller hvem de er... I en verden, hvor alle har en mening om folk, de ikke kender, har hertugen og hertuginden medfølelse for folk, som de ikke kender. De sørger ikke bare for at have en mening. De kaster sig ud i kampen, skriver Andres i magasinet.

    Prins Harry og hertuginde Meghan blev gift den 19. maj 2018 i St George's Chapel på Windsor Castle i Storbritannien. I januar 2020 meddelte de deres brud med den britiske kongefamilie. (Foto: PARI DUKOVIC FOR TIME © Scanpix)

    Som nævnt er også popstjernen Britney Spears med på listen. Det sker efter et mildest talt turbulent år for den amerikanske popstjerne:

    Tilbage i februar udsendte The New York Times dokumentaren 'Framing Britney Spears', der for alvor sætter spørgsmålstegn ved den måde, stjernen er blevet behandlet af retssystemet, offentligheden og sine nærmeste.

    I juni udtalte Britney Spears sig for første gang offentligt om værgemålet, og i august kom det frem, at Jamie Spears (Britney Spears' far) han har i sinde at træde af som værge for sin datter.

    Næste høring i sagen bliver den 29. september, hvor det ventes, at det 13 år lange værgemål officielt vil ophøre.

    Britney Spears' igangværende værgemålssag har skabt overskrifter over hele kloden i det meste af 2021. Nu er popstjernen for første gang med på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer. (Foto: VALERIE MACON © Ritzau Scanpix)

    Hun hyldes nu i Time Magazine af Paris Hilton:

    - Ja, vi har set Britney slå rekorder og levere hit efter hit til hele verden. Men bag scenen har hun overlevet mere end et årti med traumer og misbrug fra hendes værgemål (...) Vores hjerter gik i stykker, da Britney fortalte om sin smerte, lyder det blandt andet fra Hilton:

    - Vi står side om side med hende og hepper, mens hun forvandler smerte til formål, alt imens hendes urokkelighed er stærkere end nogensinde.

    Men tilbage til listen over de 100 udvalgte personer på Time Magazines liste.

    For er det ikke bare rygklapperi blandt kollegaer med sådan en liste, sidder du måske tilbage og tænker.

    Svaret er nej ifølge Helle Kannik Haastrup, der er lektor og forsker i film, medier og celebritykultur ved Københavns Universitet.

    Da sidste års liste blev offentliggjort, sagde hun, at især de kulturelle personligheder på listen "vidner om den kæmpe soft power, kulturen har".

    - Kultur fortæller os noget om, hvem vi er. Det er en referenceramme for, hvad vi lytter til, hvad vi ser, og hvad vi læser. Populærkulturelle personligheder afspejler, hvad der rører sig i folkedybet. De er med til at skabe mening for os, og vi kan identificere os med dem, sagde hun dengang til dr.dk.

    Sidste år var blandt andre musikere som The Weeknd, Meghan Thee Stallion og Selena Gomez med på listen.

  43. Unge skal have sværere ved at skaffe nikotinposer og mangler viden, mener ekspert

    Unge eksperimenterer med nikotinposer ved blandt andet at sætte dem ind under forhuden og skubbe dem op i vagina eller endetarmen.

    Det er næsten en uundgåelig naturlov, at vi mennesker skal eksperimentere og gøre mindre kloge ting i løbet af vores ungdom. Og for det meste går det heldigvis godt alligevel.

    Men når det kommer til unges eksperimenter og omgang med nikotinposer og lignende produkter, er der alligevel grund til stoppe op og være bekymret.

    Det mener blandt andre Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet og en af landets mest erfarne eksperter på området.

    Udmeldingen kommer, efter DR i dag kan fortælle, at særligt unge brugere af nikotinposer eksperimenterer med produkterne, ved blandt andet at sætte dem ind under forhuden og skubbe dem op i vagina eller endetarmen.

    - Man gør jo mange dumme ting, når man er ung, og oftest slipper man godt fra det. Problemet er her, at vi har at gøre med et ekstremt afhængighedsskabende produkt, så konsekvenserne kan følge en resten livet.

    Derfor mener hun, at det skal være sværere at få fingrene i nikotinposer og lignende produkter - og samtidig har særligt unge brug for meget mere information om konsekvenserne ved at krænge poserne op under overlæben.

    (Foto: grafik: Morten Fogde Christemsen © DR Nyheder)

    Nikotinposer indeholder ikke tobak. Men, som navnet afslører, indeholder de nikotin. Og det er dette stof, som også findes i cigaretter, der gør produkterne problematiske.

    Alligevel bruger 19-årige Ditte Greve selv poserne med nikotin. I hendes omgangskreds bliver der også eksperimentet med nikotinposerne, som sammen med lignende produkter hos de fleste blot går under navnet ”snus.”

    - Snus er ikke noget, der overhovedet bliver set som farligt på samme måde, som cigaretter gør, fortæller hun.

    Ditte Greve bruger selv nikotinposer og har også prøvet at bruge flere poser snus på én gang. (Foto: Agnes Dalhoff Pedersen © DR Nórdjylland)

    Ditte Greve har set eksempler på at hendes venner har eksperimenteret ved at bruge mange nikotinposer på én gang. Men også ved at placere poserne forskellige steder på kroppen. For eksempel under øjenlågene, i sår eller ved at stoppe dem op intime steder.

    - Man kan måske godt begynde at kede sig. Hvis man tager rigtig meget snus, mister man effekten, og så kan det lige pludselig ikke blive vildt nok, siger hun.

    Når man bliver udsat for nikotin i den tidlige ungdom, kan man have en øget risiko for at få kognitive skade. Det kan eksempelvis være problemer med hukommelsen, opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD samt risiko for at udvikle angst og depression.

    Det siger professor Charlotta Pisinger, som fortæller, at forskning peger på, at nikotin i særdeleshed kan være skadeligt for unge hjerner, der endnu ikke er færdigudviklede.

    - Jo yngre man er, desto højere er risikoen, og der er også meget højere risiko for at blive afhængig af nikotinen, jo yngre man er, når man begynder, siger hun.

    De seneste år er der sket en kraftig stigning i antallet af unge, der bruger nikotinposer og andre snuslignende produkter.

    Alene hos drengene på danske gymnasier er forbruget femdoblet i perioden fra 2014 til 2019. Og samtidig med at de runde bøtter med nikotinposer har fundet vej ned i lommerne hos mange, bliver der skabt en afhængighed.

    Lige præcis dét hører sundhedskonsulent i Hjørring Kommune, Charlotte Rømer, også fra de unge, hun til dagligt har kontakt med.

    - Vi ved, at når de først har prøvet det et par gange, så er afhængigheden allerede skabt. Og så vil de have mere og mere, siger hun.

    - Når jeg taler med unge, siger de, at de har brug for at få det her stof, fordi de ellers ikke føler, de kan vågne, sove eller spille en god fodboldkamp. Og så er de ude på en glidebane, for så er det selvmedicinering.

    Nikotinposer, tyggetobak og snus kan nemt forveksles med hinanden. I grafikken kan du se forskellen på de forskellige produkter.

    En række unge, DR har talt med, fortæller, at de også eksperimenterer med stærke snuslignende produkter, som kan købes på nettet. Andre stopper mange poser op under overlæben på samme tid. De fortællinger bakkes op af eksperter og fagfolk på området.

    Ved at eksperimentere på disse måder kan man få en stor mængde nikotin i kroppen på en gang. Eksempelvis kan én enkelt af poserne købt på nettet indeholde lige så meget nikotin som op mod 10 cigaretter, fortæller Charlotta Pisinger.

    - Det er klart, at når man tager en nikotinpose, som har et nikotinindhold, der svarer til 10 cigaretter, så har man for det første en høj risiko for at få en nikotinforgiftning. Men man udvikler også en massiv nikotinafhængighed, som er uhyre vanskelig at komme ud af igen.

    Både Ditte Greve og hendes venner har prøvet noget lignende, når de er kommet til at tage for meget.

    - Man får det varmt, får koldsved og så bliver man nødt til at brække sig. Det sker tit. Der sker så tit, at det næsten er normalt. Jeg kender en, som brækkede sig ud ad vinduet på skolen.

    En del af løsningen på problemet omkring de unge brugere er ifølge Charlotta Pisinger, at de skal oplyses bedre om risikoen ved at bruge nikotinposer. Men det er ikke gjort alene med bedre information.

    - Som samfund skal vi sørge for, at de unge generelt ikke har adgang til produkterne – eller i hvert fald så svær adgang som overhovedet muligt.

    Desuden langer hun særligt ud efter prisen, der kan være helt nede omkring 30 kroner for en bøtte, og markedsføringen af produkterne, der tilsyneladelse er målrettet unge mennesker.

    - Æskerne er smarte, og de markedsføres ofte med, at de for eksempel smager af jordbær, lime eller lakrids, som de unge virkelig godt kan lide.

    - Man skal heller ikke undervurdere, at der her produkter er utrolig billige. En dåse nikotinposer er ofte billigere end at gå ned og købe en pose vingummi. Det er jo meget bekymrende, siger Charlotta Pisinger.

  44. Croptop kommer på museum efter forbudsdebat: 'Et vigtigt nedslag i kønnenes kulturhistorie'

    Efter debatten om, hvorvidt skolebørn på Firehøjeskolen i Vejle Kommune måtte gå i croptop i skoletiden vil Museum KØN i Aarhus nu udstille en af de bluser, der blev brugt under en demonstration mod forbuddet, der siden blev trukket tilbage. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad)

    Det gav stor debat, da Firehøjeskolen i Vejle Kommune forbød deres elever at gå i croptop og derved vise maveskind.

    Hashtagget #deterbaremaver opstod i kølvandet på debatten, og skoleelever landet over iførte sig en croptop og demonstrerede mod forbuddet, der siden blev trukket tilbage.

    Museum KØN i Aarhus, der tidligere hed Kvindemuseet, har modtaget en croptop fra en initiativtager til en af demonstrationerne, og den skal nu udstilles på museet.

    - Den skal på museum, fordi historien og debatten, der fulgte i kølvandet på det her croptop-forbud udgør et rigtig vigtigt nedslag i kønnenes kulturhistorie, og det er det, vi varetager på vores museum, siger museumsdirektør Julie Rokkjær Birch.

    Museumsdirektør Julie Rokkjær Birch kalder croptop-debatten for et 'vigtigt nedslag i kønnenes kulturhistorie'. (Foto: KØN fotograf Kasper Heden)

    Ifølge museumsdirektøren er det egentlig ikke forbuddet, men mere reaktionen, der er værd at samle på for et museum.

    - Det vidnede om, at vi er i nogle år, hvor der er en stærk bevidsthed omkring køn og sexisme. Argumentet om, at de stakkels drenge ikke kunne koncentrere sig, blev brugt, og der sætter man mænd og kvinder i nogle ret fastlåste roller, som at kvinder er krop og seksualitet, og mænd er fornuften, siger Julie Rokkjær Birch.

    Det er blusen her, der i fremtiden er at finde på Museum KØN i Aarhus. Foto: Museum KØN

    Diskussionen om påklædning i det offentlige rum var også i fuld sving tidligere på ugen, da SDU i Odense blev mødt af kritik for et forbud mod træning kun iført sports-bh. Et forbud, der også siden blev trukket tilbage. Og det er nogle af de samme ting, der var på spil i debatten om croptops, mener Julie Rokkjær Birch.

    - I virkeligheden er det en lidt sølle position at sætte de unge fyre i, som om de er sådan nogle små liderbasser, der slet ikke kan styre, hvis de ser noget bart maveskind, siger hun.

    Det er Edith Vels, der har doneret blusen til museet. Hun går i 2.g på Aarhus Katedralskole og var initiativtager til en demonstration, der skulle vise solidaritet med pigerne på Firehøjeskolen og støtte deres ret til at gå i det tøj, de havde lyst til.

    - Jeg synes, det er en genstand, der er med til at skrive historie. Det peger tilbage på mange historiske perioder i ligestillingens historie, og så synes jeg, det er vigtig at have nogle genstande fra den periode, der er i feminismens historie netop nu, siger Edith Vels.

    - Metoo-bevægelsen efterlader jo ikke mange genstande af affektion for den her bevægelse, men det gjorde den her demonstration, og jeg synes, feminisme i det 21. århundrede er at tage ejerskab over egen krop og ikke lade sig begrænse. Og sagen viser, at femismen og ligestilling stadig er noget at kæmpe for, selv om vi er godt på vej, siger hun.

    Hvornår man så helt præcist kan besøge Museum KØN og se en croptop fra en af demonstrationerne mod skolens forbud, er endnu for tidligt at sige.

    - Vi skal have lavet en scenografi for den på museet, men det er en længere proces, når noget kommer på museum. Den skal eksempelvis fryses, fordi der kan være utøj, siger museumsdirektør Julie Rokkjær Birch.

    - Men når alt er gået igennem, bliver den en del af dansk kulturarv, fordi vi er et statsanerkendt museum. Så på den måde kommer den til at være en del af den danske kulturhistorie på linje med guldhorn og kronjuveler, siger hun.

  45. Bioetiker om delfindrab: 'Hvis det havde været 1.400 grise, havde vi været fløjtende ligeglade'

    En af de mere end 1.400 dræbte delfiner. Hændelsen har vakt stor debat internt på Færøerne. (Foto: Sea Shepherd)

    Billeder og videoer af de 1.428 delfiner, der søndag blev dræbt for deres kød på Færøerne, er de seneste dage blevet delt flittigt på sociale medier.

    I kommentarsporene hos medier verden over går debatten højt.

    - Der er intet forsvar for den slags i 2021. Nogle "traditioner" burde for længst være afskaffet, skriver en bruger på britiske BBC's facebookside.

    - De dræber dem i deres eget farvand. No big deal, så længe det er bæredygtigt, hvilket det lader til at være, skriver en læser hos amerikanske ABC News.

    - Og de kalder sig selv civiliserede, skriver en bruger hos tv-stationen Al Arabiya.

    Delfindrabet har sat gang i en debat om dyrevelfærd, og det er ikke tilfældigt, mener Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Københavns Universitet.

    For hændelsen i Skálafjørdur, der også er blevet kritiseret på Færøerne, er som skabt til at sætte vores ikke-altid-lige-logiske forhold til de dyr, vi spiser, til debat.

    Når det kommer til dyreetik, bor vi alle i et glashus.
    Mickey Gjerris, bioetiker

    - Hvis det nu havde været 1.400 grise, så havde vi været fløjtende ligeglade, for dem er vi vant til at slå ihjel, mens delfiner bliver set som meget intelligente dyr. Der er en helt anden fortælling. Det er lidt lige som, hvis de havde taget hundehvalpe og kattekillinger, siger han og tilføjer:

    - Det viser meget godt, at forskellige kulturer vurderer forskellige dyr forskelligt. I Indien er køer hellige. I Danmark er de malkefabrikker.

    Netop sammenligningen med de danske stalde er også noget, mange færinger nævner, når de skal forsvare den færøske tradition, hvor man med motorbåde driver grindehvaler og altså også delfiner ind i fjordene, hvor de bliver slået ihjel på stranden.

    Det færøske folketingsmedlem Sjúrdur Skaale siger således til DR:

    - I Danmark holder man 30 millioner grise i fangenskab. Intelligente dyr, der lever og dør i fangenskab, og som måske går på et betongulv. Det er langt værre end både grindedrab og delfindrab. Sådan ser vi på det, siger han, selvom han også er kritisk over for delfindrabet i søndags.

    Færingerne har en pointe, mener bioetikeren Mickey Gjerris.

    I mange vestlige lande skærmes forbrugeren mod realiteterne bag kødet i køledisken. Problemet i denne sag er derfor den synlige - og for nogle brutale - drabsmetode.

    - Når man slår grise ihjel, så sker det på en måde skjult. Hvis slagterier var bygget af glas, så blev der slået færre dyr ihjel, som han formulerer det.

    - Men det, at andre gør noget forkert, gør ikke det, vi selv gør, mere rigtigt. Når det kommer til dyreetik bor vi alle i et glashus, siger han.

    I Skálafjørdur var problemet også ifølge blandt andre den lokale formand for grindefangerne, at der var for mange dyr, og at aflivningen derfor kom til at trække ud.

    Delfinerne kom derfor til at lide unødigt, vurderer Mickey Gjerris.

    - Det kan godt være, at selve drabet foregår relativt hurtigt, hvis man ellers får ramt rigtigt, men selve situationen og den tid, der går, fra man begynder, til man har fået slået dem alle ihjel, er rimelig lidelsesfuld for det enkelte dyr, siger han.

    Det tog for lang tid at slå delfinerne ihjel, da de var drevet sammen i bugten, mener flere færinger. (Foto: Sea Shepherd)

    Hændelsen har også vakt stor debat på Færøerne, hvor mange slet ikke er enige om spørgsmålet om delfindrab, fortæller retoriker Turid Nolsøe.

    Hun er opvokset på Færøerne og ph.d.-studerende på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i danske mediers fremstilling af Færøerne.

    - Der er nogle, der vil sige, at det er en færøsk tradition, og at vi ikke skal lade os kue af udlandets normer, mens der er andre, der siger, at delfinfangsten ikke er en del af den færøske kultur på samme måde som hvalfangsten, og hændelsen på Skálafjørdur derfor ikke kan legitimeres.

    Delfinerne på Færøerne blev aflivet ved at skære ned i rygraden med en traditionel hvalkniv. Grafik: Søren Winther Nørbæk.

    Især er mange stadig uenige om, hvorvidt fangsten af delfiner er bæredygtig, da der ikke findes klare tal på, hvor stor bestanden i virkeligheden er.

    - Derfor er der nok ligeså mange eller flere, der er imod delfinfangst, da den strider mod de principper, som hvalfangsten med tiden er kommet til at stå for, siger hun.

    Traditionen ville måske dø ud, hvis man ikke blev ved med at fokusere på den. Det er i udfordringen af ens identitet, at man føler, at det er nødvendigt at forsvare den.
    Turid Nolsøe, retoriker og ph.d.-studerende

    Den færøske drivfangst på grindehvaler har i årtier været kritiseret og udsat for kampagner fra dyreaktivister, blandt andet organisationen Sea Shepherd. Derfor reagerer mange færinger også voldsomt på igen at blive angrebet.

    - Det er en del af identiteten og noget, man er blevet kritiseret for i lang tid, og der har især tidligere også været en meget ensidig dækning af Færøerne og hvalfangsten, siger hun.

    Færøerne er til dels blevet fremstillet som et barbarisk jægersamfund, og grindefangsten som en ren blodrus. En mere sober dækning ville fremhæve den interne dialog og uenighed, der er om emnet på Færøerne, mener hun.

    Til gengæld har den internationale opmærksomhed og kritik fået færingerne til at gøre fangsten mere human, og blandt andet forbudt flere drabsredskaber.

    - På mange måder er fangsten blev fremstillet værre, end den var, men den har også været værre, end den er nu, siger hun.

    Kritikken udefra har dog samtidig haft den omvendte effekt end måske forventet, og fået mange færinger til at holde mere fast i grindefangsten som et udtryk for deres kultur, vurderer Turid Nolsøe.

    - Traditionen ville måske dø ud, hvis man ikke blev ved med at fokusere på den. Det er i udfordringen af ens identitet, at man føler, at det er nødvendigt at forsvare den, siger hun.

    Faktisk advarer de færøske sundhedsmyndigheder befolkningen mod for ofte at spise kød fra de store havpattedyr, da det er forurenet med tungmetaller og toksiner.

    Hvalkødet har heller ikke den samme betydning for, at færingerne kan få protein i kosten som før, siger Turid Nolsøe.

    - Men man er blevet stærkere til generelt at forsvare det bæredygtige i hvalfangst, som argument for at holde fast i traditionen, selvom nødvendigheden ikke er lige så præsent længere. Det er mere blandt de ældste generationer, at hvalfangsten har været del af hverdagen, selvom kritikken af den kan sætte følelserne i gang hos de fleste, siger hun.

  46. Mexicansk narkobarons konfiskerede hus blev udloddet i lotteri

    Hvad gør man, hvis ingen vil købe et hus, der har tilhørt den fængslede narkobaron Joaquin 'El Chapo' Guzman?

    I Mexico besluttede regeringen at udlodde det som en præmie i et lotteri, hvor der i går blev fundet en vinder, skriver AFP.

    Huset i delstaten Sinaloa dannede rammen om en af Guzmans mange spektakulære flugter, da politiet i 2014 forsøgte at anholde ham. Det lykkedes dog narkobaronen at flygte igennem et underjordisk system af gange.

    Lige lidt hjalp det ham, for seks dage senere blev han anholdt. Blot for senere at flygte på samme underjordiske vis fra det supersikrede fængsel, han blev placeret i.

    Guzmans hus var en af 20 konfiskerede bygninger, der var med som præmie i lotteriet.

    'El Chapo' blev i 2016 anholdt igen og udleveret til USA, hvor han i dag afsoner fængsel på livstid.

    Joaquin 'El Chapo' Guzman sidder i dag fængslet i USA. (Foto: HENRY ROMERO © Ritzau Scanpix)
  47. Ubetalte bøder bliver trukket over lønnen: 230 millioner er inddrevet på et halvt år

    Hvis du har fået en bøde for at køre for stærkt, eller ikke har fået betalt sagsomkostninger for en overstået retssag, så kan Gældsstyrelsen nu trække beløbet i din løn.

    Den situation står cirka 40.000 danskere i.

    I 2020 blev Rigspolitiet koblet til Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM, og det har betydet, at der i de første seks måneder af dette år er inddrevet 230 millioner kroner.

    Til sammenligning blev der i hele 2020 kun inddrevet 90 millioner kroner, og der er altså tale om næsten en tredobling på den halve tid, oplyser Skatteministeriet.

    Der er dog endnu et stykke vej, før det hele er betalt tilbage, for i alt har borgerne cirka 12,8 milliarder kroner misligholdt gæld til Rigspolitiet.

  48. Kontroversiel løbetræner får stadfæstet dom

    To år efter den oprindelige dom har løbetræneren Alberto Salazar fået stadfæstet sin karantæne på fire år af Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

    Det meddeler CAS på sin hjemmeside torsdag morgen.

    Stadfæstelsen inkluderer også en karantæne på fire år til lægen Jeffrey Brown, som behandlede mange af Salazars atleter på Nike Oregon Project i Portland, hvor Salazar var den ledende træner.

    Salazar og Brown blev i begyndelsen i oktober 2019 idømt karantæner på fire år af USA's Antidopingagentur, Usada, for at "orkestrere og facilitere forbudt dopingadfærd".

    Som følge af skandalen valgte Nike at nedlægge Nike Oregon Project få uger efter. Salazar har også tidligere været træner for løbestjernen Mo Farah.

    /ritzau/

  49. Sygeplejersker nedlægger igen arbejdet på Aalborg Universitetshospital

    Sygeplejersker foran Aalborg Universitetshospital. I midten ses Bettina Lundsgaard. Foto: Christine Nørgaard

    'Nok er nok - protesten mod indgrebet fortsætter'.

    Sådan lød det i flere Facebookopslag, hvor en gruppe sygeplejersker på Aalborg Universitetshospital opfordrede kolleger til at nedlægge arbejdet torsdag morgen mellem 7:45 og 8:45 – og den opfordring valgte omkring 200 sygeplejersker at følge.

    Bettina Lundsgaard havde været på nattearbejde på intensivafdelingen, men hun valgte at blive en time længere, så hun kunne støtte op om arbejdsnedlæggelsen

    - Jeg er klar til at blive fyret. Nok er nok. Vilkårene for sygeplejersker er simpelthen for dårlige, siger Bettina Lundsgaard

    Arbejdsnedlæggelsen bliver efter planen gentaget fredag i samme tidsrum.

  50. Croptop kommer på museum efter forbudsdebat

    Det skabte ophedet debat, da Firehøjeskolen i Vejle Kommune i august forbød deres elever at gå i croptops og derved vise maveskind.

    Hashtagget #deterbaremaver opstod i kølvandet på debatten, og skoleelever landet over iførte sig croptops og demonstrerede mod forbuddet, der siden blev trukket tilbage.

    Museum KØN i Aarhus har modtaget en croptop fra en initiativtager til en af demonstrationerne, og den skal nu udstilles på museet.

    - Den skal på museum, fordi historien og debatten, der fulgte i kølvandet på det her croptop-forbud, udgør et rigtig vigtigt nedslag i kønnenes kulturhistorie, og det er det, vi varetager på vores museum, siger museumsdirektør Julie Rokkjær Birch.

  51. Magasin udnævner Billie Eilish og Britney Spears blandt de 100 mest indflydelsesrige personer

    Britney Spears er blandt årets mest indflydelsesrige personer, mener Time Magazine. (Foto: VALERIE MACON © Ritzau Scanpix)

    Den ene er popmusikkens nye superstjerne, mens den anden efterhånden må regnes som et ikon inden for samme genre.

    Men både Billie Eilish og Britney Spears er blandt de 100 personer, som optræder på Time Magazines årlige liste over verdens mest indflydelsesrige personer.

    For Britney Spears har det seneste år været kendetegnet ved hendes kamp for at genvinde kontrollen over eget liv fra hendes far, der fungerede som hendes juridiske værge. Et opgør, der har givet momentum til #FreeBritney-bevægelsen.

    Med på listen, som du kan se i sin helhed her, er også prins Harry og hertuginde Meghan, der har kappet båndene til det britiske kongehus.

    Billie Eilish pryder også forsiden af Time Magazine. (Foto: PARI DUKOVIC FOR TIME © Ritzau Scanpix)

Mere fra dr.dk