Nyheder

BILLEDER Dronningen fejres i København

Overblik

  1. 16. apr 2015
    BILLEDER Dronningen fejres i København
    • Dronningen så glad ud, da hun klokken 8.30 i morges blev vækket med sang og tillykke-råb fra de fremmødte venner og familie ved Fredensborg Slot. (© DR)
    • Rigtig mange mennesker var mødt frem på Amalienborg Slotsplads for at se dronningen vinke fra balkonen. (© DR)
    • Også en hel del børn var blandt de fremmødte på slotspladsen. (© DR)
    • Livgarden ankommer til Amalienborg. (© DR)
    • Her kommer dronningen ud på balkonen og bliver mødt af et hav af Dannebrog. (© DR)
    • Dronningen vinker fra balkonen. Desværre er prinsgemalen ikke ved hendes side, da han er ramt af influenza. (© DR)
    • Prins Joachim og prinsesse Marie og de fire prinser og prinsesser (fra venstre), Nikolaj, Athena, Felix og Henrik. (© DR)
    • Kong Konstantin og dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte. (© DR)
    • Den norske kongefamilie var også ude på en balkon på Amalienborg. (© DR)
    • Til sidst kom hele den danske kongefamilie ud på den samme balkon. Fra højre er det kronprins Frederik, prins Christian, kronprinsesse Mary, prinsesse Athena, dronning Margrethe, prins Joachim, prins Nikolaj, prinsesse Josephine, prinsesse Marie, prinsesse Isabella, prins Felix, prins Henrik og prins Vincent. (© DR)
    • Garderhusarerne rider afsted som fortrop for kareten på ruten fra Amalienborg til Rådhuspladsen. (© DR)
    • Dronningen og kronprinsparret i kareten. (© DR)
    • Dronningen i kareten. Manden til højre i billedet er en livvagt, som løber hele turen ved siden af kareten. (© DR)
    • Og her kareten forfra. (© DR)
    • Kareten på vej ned gennem St. Kongens Gade. (© DR)
    • Ved Hotel D'Angleterre får dronningen en buket blomster, som sikkerhedsvagten lige når at hjælpe med at få ombord i kareten. (© DR)
    • Her er buketten til dronningen. (© DR)
    • Her er dronningen ankommet til Københavns Rådhus, hvor overborgmester Frank Jensen tager imod hende og kronprinsparret. (Foto: DR)
    1 / 18

    Dronning Margrethe er blevet fejret hele dagen på sin 75 års fødselsdag. Vi har samlet de bedste billeder fra dagen, som begyndte med morgenvækning på Fredensborg Slot.

    Vi opdaterer billedserien løbende.

  2. 40 min. siden

    Finansloven er på plads - aftalen præsenteres på et pressemøde klokken 11.30

    Finansminister Nicolai Wammen (S) er klar til at præsentere en ny finanslovsaftale. Det sker på et pressemøde klokken 11.30 i Finansministeriet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

    Aftalen præsenteres af regeringen sammen med SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, som man altså må gå ud fra er de partier, der er med i aftalen om finansloven for næste år.

    De første dele af finansloven er faldet på plads over de seneste dage. Først med en aftale om klima og miljø i lørdags og siden med en aftale på sundhedsområdet i går. I dag præsenteres den samlede aftale så.

  3. 41 min. siden

    Soldater og beredskabsfolk skal coronateste i Midtjylland

    Fra i dag skal redningsspecialister fra Beredskabsstyrelsen og soldater fra Forsvaret hjælpe med at vaccinere og coronateste borgere i Region Midtjylland, skriver regionen i en pressemeddelelse.

    Forsvaret og Beredskabsstyrelsen støtter indsatsen med 36 mænd og kvinder dagligt.

    - Podepinde bliver redningsspecialisternes primære værktøj. Det vil først og fremmest være sundhedsfagligt personale, samt personale der er er i gang med en sundhedsvidenskabelig uddannelse, som sørger før vaccinationer.

    - Personalet bliver fordelt, så kompetencerne bliver brugt bedst muligt og på en måde, som også opleves så trygt som muligt for borgerne, lyder det i pressemeddelelsen fra regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

  4. I dag kl. 07:52

    Vi har næsten halveret vores forbrug af plastikposer på fire år

    I 2017 brugte vi i Danmark 343 millioner plastikposer. Det er omkring 59 poser per person.

    Men det tal er faldet gevaldigt siden, og i år forventes det tal at lande på omkring 183 millioner poser, eller 32 poser hver.

    Dermed er Danmark også kommet under EU's målsætning om et forbrug på under 40 plastikbæreposer per person om året. Et mål, der skulle nås inden 2025.

  5. I dag kl. 07:24

    I Wales får alle husstande lov til at plante et gratis træ

    Der skal plantes flere træer i Wales for at bekæmpe klimaforandringer.

    Derfor vil den walisiske regering nu give alle husstande i hele landet mulighed for at plante et træ helt gratis. Det skriver Ritzau.

    Med den nye ordning kan man vælge et træ, man kan få med hjem og plante helt gratis. Man kan også vælge, at myndighederne planter træet på ens vegne.

    - Vi er nødt til at plante mange flere træer, hvis vi skal nå vores klimamål inden udgangen af dette årti. Vi er nødt til at plante 86 millioner nye træer i Wales, siger viceklimaminister Lee Waters.

  6. I dag kl. 07:08

    Nyhedsbureauer: Myanmars afsatte leder idømt fire års fængsel

    Aung San Suu Kyi blev afsat ved et militærkup i februar. (Foto: CHRISTOPHE ARCHAMBAULT © Ritzau Scanpix)

    Den afsatte leder i Myanmar, Aung San Suu Kyi, er blevet idømt fire års fængsel. Det oplyser unavngivne kilder i regeringen ifølge nyhedsbureauerne AFP, AP og Reuters.

    Hun er blevet idømt henholdsvis to års fængsel for at opildne til oprør mod militæret og to års fængsel for at bryde landets coronaregler.

    Også den afsatte præsident, Win Myint, er blevet idømt en fængselsstraf på fire år, skriver Reuters.

    Domsafsigelsen bliver formentlig blot den første af mange, da den 76-årige Aung San Suu Kyi i alt er tiltalt for 11 lovovertrædelser. Hun nægter sig skyldig i alle anklager.

    Hun og den daværende regering blev afsat under et militærkup i Myanmar i februar. Kuppet skete efter anklager fra militæret om, at Aung San Suu Kyi og hendes parti havde begået valgsvindel, da de vandt valget i november 2020. Anklagerne er blevet afvist af både internationale observatører og Myanmars egen valgkommission.

    Siden har hun og flere fremtrædende medlemmer af regeringen siddet fængslet.

  7. I dag kl. 06:51

    Ugen starter med roligt vintervejr

    Snebygerne holder pause i dag, til gengæld kommer solen frem de fleste steder. Her er det udsigten over Aabenraa fjord. (Foto: Roland Olsen)

    Oven på sidste uges gevaldige velkomst til vinterårstiden, starter denne uge betydelig mere roligt.

    Temperaturen er stadig lav, og mange steder kan den holde sig på nul grader eller derunder i dag.

    Det bliver varmest i de sydlige egne med omkring tre grader. Det holder tørt i dag, og der er også pæne solchancer i hele landet. Kulden kommer fortsat fra en kølig østlig kant, i dag med let til frisk styrke, men op til hård vind ved de kyster, der vender mod øst. Stadig risiko for glatte veje i morgentimerne.

  8. I dag kl. 06:47

    Demonstranter kaster med stole under kaotisk vælgermøde for omstridt præsidentkandidat

    Det kom i går til voldsomme sammenstød mellem tilhængere og modstandere af den franske præsidentkandidat Éric Zemmour, da han holdt valgmøde nær Paris.

    Her var mange hundrede franskmænd mødt op - både for at støtte og for at demonstrere imod den højreorienterede kandidat, som i den grad deler vandene i Frankrig blandt andet på grund af hans islamkritiske holdninger.

    Under valgmødet kastede anti-racistiske demonstranter og Zemmour-støtter blandt andet stole efter hinanden.

    Urolighederne gik også ud over kandidaten selv, der fik en hård medfart, da en demonstrant greb fat om halsen på ham, mens han var på vej op på scenen under valgmødet.

    Den 63-årige Zemmour, der er kendt som politisk kommentator og har fået tilnavnet "Frankrigs Trump", fik en mindre skade i håndleddet under sammenstødet.

  9. I dag kl. 06:19

    SAS genindfører mundbind

    Fra i dag skal man igen finde mundbindet frem, hvis man vil flyve med et SAS-fly i Skandinavien, skriver Ritzau.

    Kravet blev ellers fjernet midt i oktober, da mange andre coronarestriktioner også var fjernet, men nu er det tilbage i takt med, at smittetallene er stigende over hele Europa.

    - Når de skandinaviske myndigheder nu begynder at genindføre krav og anbefalinger vedrørende brugen af mundbind, genindfører SAS også kravet for alle flyvninger som en sikkerhedsforanstaltning, skrev SAS til det svenske nyhedsbureau TT torsdag.

    Udenfor Skandinavien blev kravet aldrig fjernet, så der skal man altså også bære mundbind.

  10. I dag kl. 05:55

    Læger og sygeplejersker siger stop: 'Kan ikke være den sygeplejerske jeg gerne vil være'

    Signe Fuglesang Larsen har taget orlov som sygeplejerske på Holbæk sygehus på grund af dårlige forhold. (Foto: Trine Warrer Juul - DR Sjælland)

    Det er ikke kun sygeplejersker, der flygter fra Region Sjællands sygehuse på grund af et massivt arbejdspres.

    På akutafdelingen på Holbæk Sygehus har syv speciallæger sagt op i løbet af de seneste tre år.

    Det vil sige, overleveringen bliver lidt mangelfuld eller fejlagtig, og lige pludselig ligger den her patient på gulvet og er død.
    Thomas Christensen, afdelingslæge på akutafdelingen på Holbæk sygehus.

    Her har Thomas Christensen i ti år været afdelingslæge, men til nytår er det slut. Han har nu også sagt sin stilling op i frustration over forholdene på en afdeling, der i lang tid har haft massiv overbelægning samtidig med en personaleflugt.

    Det seneste halve år er antallet af patienter, som afdelingen er normeret til steget fra 65 til 90, og det har konsekvenser for patienterne.

    - Det vil sige alle skal løbe stærkere, og der er mere kaos på afdelingen. Det betyder, at vi er endnu mere afhængige af, vi kan komme af med vores patienter til et hospital, der i forvejen er overfyldt og heller ikke kan tage imod patienter.

    Og med den travlhed har Thomas Christensen set til, når travlhed ender fatalt.

    - En ambulance kommer ind med en patient, der bliver lagt på gangen. Kommunikationen fejler lidt, fordi der er så mange patienter. Det vil sige, overleveringen bliver lidt mangelfuld eller fejlagtig, og lige pludselig ligger den her patient på gulvet og er død, siger han.

    Thomas Christensen er en af flere læger, der i årenes løb har sagt op på Holbæk sygehus og i Region Sjælland. (Foto: Trine Warrer Juul - DR Sjælland)

    Speciallægerådet på Holbæk sygehus har i oktober afleveret en såkaldt bekymringsskrivelse til sygehusledelsen og regionen, hvor de påpeger at overbelægning og personaleflugt betyder en dårligere behandling af patienterne.

    Derudover har Arbejdstilsynet også været på besøg på flere afdelinger på sygehuset herunder akutafdelingen, siger lægefaglig vicedirektør Dan Brun Petersen.

    - Arbejdstilsynet har gjort os opmærksom på højt arbejdstempo og følelsesmæssige belastning i akutafdeling, men er ikke kommet med en endelig konklusion. Men det er også nogle af de ting, vi arbejder på at gøre noget ved.

    Han mener også, at sygehuset ledelse har lyttet til de bekymringer om travlhed.

    - Vi gør meget for at lytte, vi gør meget for at tage ideer ind, vi gør meget for at afhjælpe arbejdspres og prøve at gøre arbejdsforholdene bedre, siger han og fortsætter.

    - Men der er også ting, der er svære at løse for os som ledelse. Enten fordi det bare er svære problemer eller fordi det er uden for vores kontrol. Så kan vi bringe det opad i systemet.

    Signe Fuglesang Larsen er en af de sygeplejersker, der har vendt sit erhverv ryggen. Hun plejede at arbejde som sygeplejerske på medicinsk afdeling på Holbæk Sygehus, men er nu på orlov i et år.

    Folk dør ikke, når vi har travlt hos en tandlæge. Det gør de på sygehuset.
    Signe Fuglesang Larsen, tidligere sygeplejerske på Holbæk sygehus.

    - Jeg kunne ikke se mig selv blive i faget, og nogle vilkår gør, at jeg ikke kan være den sygeplejerske, jeg gerne vil være.

    Nu arbejder hun i stedet som tandklinikassistent, som hun uddannede sig som, før hun blev sygeplejerske, og her er hverdagen anderledes og lønnen bedre.

    - Det er en hel anden hverdag, og der er også travlt, men folk dør ikke, når vi har travlt hos en tandlæge. Det gør de på sygehuset.

    Skulle hun vende tilbage til Holbæk sygehus, så har hun nogle klare krav for at trække i sygeplejerskeuniformen igen.

    - Der skal bedre arbejdsvilkår til, og grundlønnen skal hæves, siger Signe Fuglesang Larsen, der også ønsker at få politikerne til at prioritere hvilke opgaver sygeplejerskerne skal nå, når de er på arbejde, for det er ikke muligt at nå alt det, de gør nu.

    Højere løntillæg og flere faggrupper til at hjælpe på sygehusene, er også nogle af de initiativer som Sjællands regionsråd i dag skal tage stilling til som løsning på, at der er mangel på personale på særligt akut- og medicinske afdelinger.

  11. 2 min. siden

    Under 10 procent i Afrika er fuldt vaccinerede mod corona – og det vil også få konsekvenser for dig

    Sydsudan er et at de lande i verden, hvor færrest er blevet vaccineret mod coronavirus. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © DR)

    Rejser du til Portugal, er hele 88 procent af befolkningen fuldt vaccinerede mod corona.

    Men tager du i stedet til Sydsudan, udgør andelen af færdigvaccinerede kun lidt over 1 procent af befolkningen.

    Vaccineuligheden i verden er stor, og det kan også give problemer for os i Danmark.

    - Før vi er sikre på, at pandemien er under kontrol alle steder, vil vi altid være i risiko for, at der opstår en variant, vi ikke kan gardere os imod. Og som kan sprede sig meget hurtigt til vores del af verden, fortæller Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

    Før vi er sikre på, at pandemien er under kontrol alle steder, vil vi altid være i risiko for, at der opstår en variant, vi ikke kan gardere os imod.
    Flemming Konradsen, professor i global sundhed

    44 procent af verdens befolkning er færdigvaccinerede mod coronavirus. I Danmark er tallet 77 procent.

    Men særligt de fattigste lande har en lav vaccineprocent, for kun seks procent i lavindkomst-lande har fået mindst ét stik ifølge Our World in Data. Det gælder blandt andet lande som Kenya og Sudan.

    Se her, hvor mange der er færdigvaccinerede på hvert kontinent:

    Det er ikke længere mangel på vaccinerglobalt plan, der udgør det største problem, mener Flemming Konradsen.

    - Vi står ikke i den samme situation som for et år siden, hvor der var en meget stor mangel på vacciner. Produktionskapaciteten er gået op, fortæller han.

    Konradsen mener også, at det burde det være muligt at få langt flere vaccineret.

    - Hvis vi fordelte vaccinerne endnu mere effektivt og lod være med at holde dem på lager, burde vi om nogle få måneder være i en situation, hvor vi kunne levere vacciner både til de rige og til de mindre rige lande, påpeger han.

    Så hvad er egentlig årsagen til, at mange lande har en så lav vaccineprocent?

    DR's korrespondenter fortæller om tre steder i verden, hvor det især halter med at få vaccineret befolkningen og giver her deres bud på, hvorfor situation ser ud, som den gør.

    Det kontinent i verden med den klart laveste vaccinedækning er Afrika, hvor kun 7,7 procent er fuldt vaccinerede.

    I flere afrikanske lande har under to procent fået første stik – det gælder for eksempel Nigeria, Etiopien og Sydsudan.

    Før musen over hvert land på verdenskortet for at se, hvor mange der er færdigvaccinerede:

    Netop Sydsudan har DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, besøgt. Her har man fået leveret kun 330.000 vacciner til en befolkning på 12-14 millioner, fortæller han.

    Vi var på to dages rejse med båd for at nå ud til et samfund, der skulle bruge 60.000 vacciner. Vi havde 50 vacciner med på den operation.
    Søren Bendixen, DR's Afrika-korrespondent

    Her er det store problem ikke kun at skaffe vaccinerne, men også at få dem ud til befolkningen. For i Sydsudan halter infrastrukturen gevaldigt, og et vejnet med asfaltveje er nærmest ikke-eksisterende. Det oplevede Bendixen, da han var med på en mission for at få vacciner ud til et sydsudansk samfund.

    – Vi var på to dages rejse med båd for at nå ud til et samfund, der skulle bruge 60.000 vacciner. Vi havde 50 vacciner med på den operation. Det siger meget godt, hvor vanskelig en operation det er, hvis en større del af befolkningen skal blive vaccineret. Der er rigtig, rigtig langt igen, fortæller Bendixen.

    Denne båd skulle bringe coronavacciner ud til et samfund i Sydsudan via Den Hvide Nil, fordi det ikke var muligt at transportere dem over land. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © DR)

    Ifølge Bendixen er der generelt tre problemer, der gør det udfordrende at få vaccineret afrikanerne:

    1. 1

      Mange lande har ikke råd og adgang til vacciner.

    2. 2

      Infrastrukturen er så dårlig, at vaccinerne ikke kan komme ud til befolkningen.

    3. 3

      Der hersker mange konspirationsteorier, som gør, at folk frygter, at vaccinen blandt andet kan slå én ihjel eller gøre én steril.

    – En ting er at få råd til at købe vaccinen. Men hvis man ikke har råd til at få den rullet ud, der hvor befolkningen bor, så er man jo temmelig ilde stedt. Det er ikke nogen nem operation at bringe vacciner, som skal holdes under nogle bestemte forhold, helt ud på landet, fortæller Bendixen.

    I flere mellemøstlige lande er det også en udfordring at få vaccineret befolkningen, fortæller DR's Mellemøsten-korrespondent, Michael S. Lund.

    – Vaccinesituationen i Mellemøsten er meget, meget ulige. I en række rige lande, som Israel og Golfstaterne, har man vaccineret rigtig mange. I de fattigste lande, hvor der er krig og konflikt, er der meget få, der er vaccinerede. For eksempel i Syrien, Yemen og Irak, fortæller han.

    Jeg var inde på et hospital i det nordøstlige Syrien, som var en gammel kyllingefarm, man havde omdannet til et coronahospital. Det var i øvrigt et af de bedste hospitaler i det område
    Michael S. Lund, DR's Mellemøsten-korrespondent

    Årsagen til, at så få er vaccinerede, er blandt andet, at man ikke har råd og adgang til vaccinerne.

    – Disse lande er bagud, fordi de har været bagerst i køen, og ikke har haft råd til at købe vaccinerne. Så de er afhængige af at vente på, at der kommer nogle gratis vacciner, der enten bliver doneret af WHO eller af lande, som gerne vil hjælpe. Og det går altså bare langsomt, fortæller han.

    Han fortæller også, hvordan hospitalerne i landet har svært ved at følge med. Det oplevede han for eksempel i Syrien, hvor kun fire procent af befolkningen er færdigvaccinerede på nuværende tidspunkt.

    – Jeg var i maj inde på et hospital i det nordøstlige Syrien, som var en gammel kyllingefarm, man havde omdannet til et coronahospital. Det var i øvrigt et af de bedste hospitaler i det område, og det siger lidt om standarden. Man havde ikke engang respiratorer, fortæller S. Lund.

    • Billede fra det coronahospital, som Michael S. Lund besøgte i maj. En sygeplejerske hjælper en covid-19-patient op at sidde på hospitalet i det nordøstlige Syrien. Ingen af personalet var vaccineret, da der stort set ikke var vacciner til rådighed i området. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    • Bygningen var oprindeligt en kyllingefarm, indtil den blev lavet om til et af områdets få covid-19-hospitaler. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    • Hospitalets leder, Imad al-Nada, viser her generatoren frem, som leverede al strøm til hospitalet. Gik den i stå, stoppede maskinerne med at sende ilt til patienterne. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    • Hospitalets nødgenerator blev overbelastet på 10 minutter og brød sammen. Derfor var hele hospitalet og patienterne afhængige af en enkelt generator. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    1 / 4

    Flere lande i Østeuropa har en meget lav vaccinationsgrad. For eksempel er 27 procent nu færdigvaccinerede i Ukraine, i Bulgarien er det 26 procent og lidt mere end hver tredje i Rusland.

    Ifølge DR's Rusland-korrespondent, Matilde Kimer, er det ikke adgangen til vaccinen, der her er det store problem.

    – Folk siger nej til vaccinen, fordi rigtig mange i Østeuropa har en så iboende mistillid til systemet. Det er ikke noget argument her, at myndighederne siger, "vaccinerne er for dit eget bedste".

    På nogle statskanaler lod man folk sige, at man risikerede at få abe-DNA, hvis man lod sig vaccinere.
    Matilde Kimer, DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent

    Ikke kun myndighederne møder skepsis, men også selve vaccinen. Der hersker flere konspirationsteorier, som Kimer mener, har sin rod i den måde, man har omtalt vacciner på, blandt andet på stats-tv.

    – Man har for eksempel kaldt AstraZeneca-vaccinen for 'abe-vaccinen'. På nogle statskanaler lod man folk sige, at man risikerede at få abe-DNA, hvis man blev vaccineret med den. Andre fik frit spil til at hævde, at andre vacciner end Sputnik kunne gøre dig steril, fortæller Kimer.

    Nu giver retorikken omkring vaccinerne bagslag, for russerne er også skeptiske over for Sputnik-vaccinen, som er den russisk producerede coronavaccine, påpeger Kimer.

    For nylig havde vi et læk fra 'the dark web', hvor en halv million russeres navne var på. Altså folk som havde købt vaccinations-cerfikater uden at være blevet vaccineret
    Matilde Kimer, DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent

    Rusland prøver derfor at få flere til at blive vaccineret ved at sætte hårde begrænsninger for dem, der endnu ikke har fået et stik med corona-kanylen.

    Fra den 1. februar er det for eksempel ikke længere nok at have en pcr-test, hvis du i Rusland skal med offentlig transport – du skal også være vaccineret.

    Det har fået flere til at købe falske vaccinebeviser på nettet, fortæller Kimer.

    – Der er folk, der tyer til forfalskningspapirer. For nylig havde vi et læk fra 'the dark web', hvor en halv million russeres navne var på. Altså folk, som havde købt vaccinations-certifikater uden at være blevet vaccineret.

    Her kan du sammenligne udviklingen i, hvor stor en del af befolkningen der er færdige med at blive vaccineret i verdens lande:

  12. I dag kl. 05:40

    Danskerne er nået i mål fire år før tid og bruger nu 32 plastikposer om året

    I år forventes det, at danskerne ender med at have brugt 183 millioner plastikbæreposer. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix Denmark)

    32.

    Så mange plastikbæreposer forventes du – og alle andre danskere – i gennemsnit at bruge i hele 2021.

    Og dét er markant færre bæreposer end for bare fire år siden. Faktisk er vi danskere blevet så gode til at have en pose med selv, når vi er ude at handle ind, at vi allerede sidste år nåede EU’s målsætning om et forbrug på under 40 plastikbæreposer per borger om året.

    Egentlig skulle det mål først være nået i 2025.

    - Vi kan sætte flueben nu. Det er flot af det danske marked og de danske forbrugere, siger Jakob Zeuthen, der er miljøpolitisk chef hos Dansk Erhverv. Det er tal herfra og fra Skat, som viser den store nedgang i forbruget.

    Folk har let ved at forholde sig til plastikposer, og det er noget, man relativt let kan gøre noget ved.
    Kristian Syberg, miljø- og plastikekspert ved RUC.

    - Borgerne er i stigende grad blevet rigtig gode til at tage sine egne poser med, som de putter deres varer ned i og bringer hjem, siger Jakob Zeuthen.

    - Hvis man går ned og handler ind, så oplever jeg også selv, at der i dag næsten er flere mennesker, som har sin egen pose med.

    Svaret på hvorfor du er begyndt at stoppe en genbrugspose i lommen eller i stedet tyer til muleposen, skal ifølge en ekspert findes i en kombination af flere ting. For det første skyldes det i første omgang en ændret tankegang.

    - Jeg tror, det skyldes en øget bevidsthed i hele samfundet om konsekvenserne af vores ressourceforbrug. Plastikposer har folk let ved at forholde sig til, og det er noget, man relativt let kan gøre noget ved, fortæller Kristian Syberg, der er miljø- og plastikekspert hos RUC.

    Ifølge ham skyldes faldet også, at politikerne har fået mere fokus på emnet. Men overraskende nok er det ikke den lovpligtige pris på minimum fire kroner per pose, som blev indført 1. januar 2021, som har fået os til at skære så markant ned på forbruget.

    Siden starten af året er forbruget faktisk kun faldet med fem procent.

    I 2017 brugte vi danskere 343 millioner plastikposer. I år ventes tallet af lande på cirka 183 millioner ifølge tallene fra Skat og Dansk Erhverv.

    Det er jo symbolske mængder i forhold til det samlede forbrug af plast. Men det har en stor betydning alligevel.
    Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef hos Dansk Erhverv.

    - Det er præcis den vej, vi skal. Det er en tendens, som er meget vigtig at tage fat i. For hvorfor sker det her nu? Fra mit perspektiv viser det også et engagement. Det viser, at folk rent faktisk gerne vil gøre noget, siger Kristian Syberg.

    Selvom plastikposerne samlet set kun udgør cirka 1,5 procent af danskernes samlede årlige forbrug af plastik, så skal betydningen af de skrottede poser ikke undervurderes, mener Jakob Zeuthen fra Dansk Erhverv.

    - Det er jo symbolske mængder i forhold til det samlede forbrug af plast. Men det har en stor betydning alligevel, fordi plastikposen er blevet det sted, hvor forbrugerne vågner op.

    Den udlægning er plastikekspert Kristian Syberg enig i.

    - Det kan godt sprede sig som ringe i vandet. Hvis man bliver opmærksom på, at man skal bruge færre plastikposer, så skal man måske også bruge mindre af andre ting og tænke sig om.

    Generelt handler det ifølge Kristian Syberg om, at vi skal blive mere bevidste om, at de materialer, vi bruger i vores hverdag, skal bruges korrekt.

    - Vi skal udskifte engangsprodukter med produkter, som vi kan bruge mange gange. Når vi har dem, kan de godt være mange forskellige typer materialer, hvor plastik godt kan være en del af løsningen.

  13. I dag kl. 05:40

    Regioner og organisationer håber, at en ekstra milliard til sundhedsvæsenet kan lokke nye og gamle hænder

    Sygeplejerskerne har længe råbt på mere i løn. Det får de ikke med aftalen, men formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener alligevel, at aftalen falder på et tørt sted. (Arkiv) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Det danske sundhedsvæsen er presset. Så presset, at der er behov for akut hjælp, så det kan klare sig gennem en vinter, hvor coronavirus og manglende hænder igen står tegnet i sneen.

    Derfor har regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne valgt at afsætte én milliard kroner til sundhedsvæsenet.

    Pengene er ekstraordinære midler hvis primære funktioner er at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på sygehusene.

    Det er dog op til regionerne at beslutte, hvor pengene i sidste ende skal bruges. Det skal ske i dialog med de faglige organisationer.

    Hos Dansk Sygeplejeråd er man glad for milliarden, og at mange partier står bag aftalen, ligesom man ser frem til dialogen med regionerne.

    - Det er simpelthen nødvendigt. Sygehusvæsenet er i knæ. Og det er rigtig vigtigt, at man nu kan fastholde medarbejdere og sikre aktivitet på hospitalerne, ved at regionerne går ind og laver særskilte aftaler for de forskellige medarbejdergrupper, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

    Under coronakrisen har der været stor fokus på især sygeplejerskernes arbejdsvilkår og løn.

    Derfor er ingen ifølge Grete Christensen længere i tvivl om, hvordan sygeplejerskerne har det arbejdsmæssigt i øjeblikket, hvorfor hun også har en klar forventning om, at regionerne vil gøre noget for hendes gruppe.

    - Eftersom sygeplejersker er den største medarbejdergruppe, så har vi også en forventning om, at de vil komme med nogle klare bud på, hvordan de kan fastholde og måske også tiltrække nogle af de sygeplejersker, som har forladt jobbet på sygehusene, og få dem tilbage igen, fortæller hun.

    Og netop manglen på hænder er det helt store problem i sundhedsvæsenet, mener Stephanie Lose (V), der er regionsrådsformand i Region Syd og formand for Danske Regioner.

    Det er stadig alt for tidligt at sige noget om, hvor pengene lander henne, men de kunne ifølge hende blandt andet gå til vinterbonus til dem, "der har givet den en ekstra skalle vinteren over".

    - Man kan måske få nogle af dem, der enten har forladt sundhedsvæsenet, fordi de ønsker at lave noget andet, eller er gået på pension, til at vende tilbage i en periode og på den måde bruge midlerne til rekruttering, som samlet set kan understøtte, at vi kan få sundhedsvæsenet gennem vinteren, siger Stephanie Lose.

    Milliarden vil fordele sig ud fra bloktilskuddet. Det vil sige, at fordelingen til regionerne vil være kendt, men hvordan de fordeles inden for regionerne, vil man finde ud af i de enkelte regioner, forklarer hun.

    Hos Overlægeforeningen er man også godt tilfreds med aftalen, og formand Lisbeth Lintz kan godt se for sig, at man for eksempel kan trække på reserverne.

    De har foreslået, at man bruger for eksempel lægestuderende, ligesom aftalen også giver mulighed for, at pensionerede læger, sygeplejersker eller andre faggrupper kan vende tilbage, uden at de bliver trukket i pensionen.

    Rigtig mange vil sige, at det var ikke det, vi bad om, men lige her og nu er det vigtigt at sige, at det ikke er hver dag man får en milliard i finansloven til et særskilt område.
    Grete Christensen, Dansk Sygeplejeråd

    Derudover forsøger partierne bag aftalen at gøre op med, at det kan tage lang tid at finde ud af, om man som læge, sygeplejerske eller tandlæge fra et tredjeland, må komme ind i Danmark og arbejde.

    Og det vækker glæde hos Overlægeforeningen.

    - Vi har længe i fællesskabet af læger peget på, at det var et kæmpemæssigt problem, at vi på den ene side manglede især speciallæger. Og på den anden side står der udenlandsk uddannede læger, som ikke kan få godkendt deres autorisation alene på grund af bureaukrati, i forhold til at man mangler personale til at vurdere deres kompetencer, siger Lisbeth Lintz.

    Både politikere, læger og sygeplejersker er enige om, at den ekstra milliard ikke hjælper på de strukturelle udfordringer, som sundhedsvæsenet også kæmpede med, inden den første coronabølge ramte Danmark.

    Der er behov for, at sundhedsvæsenet bliver mere bæredygtigt, siger Stephanie Lose.

    - Det er klart, at der er den begrænsende faktor, at det er engangsmidler. Derfor kommer det ikke til at understøtte de langsigtede løsninger, som sundhedsvæsenet også har brug for.

    Grete Christensen er også udmærket klar over, at aftalen ikke er det, som sygeplejerskerne har kæmpet for de sidste mange måneder og år.

    Hun kan allerede mærke presset fra de ansatte i kommunerne, der vil spørge sig selv, hvad med os?

    - Rigtig mange vil sige, at det var ikke det, vi bad om, men lige her og nu er det vigtigt at sige, at det ikke er hver dag, man får en milliard i finansloven til et særskilt område.

    Og hos FOA tror landsformand Mona Striib også, at hendes medlemmer i sundhedsvæsenet vil føle sig anerkendt med aftalen.

    - Det at blive set, hørt og anerkendt med andet og mere end et honningkagehjerte, tror jeg betyder rigtig meget, siger hun.

  14. I dag kl. 05:23

    Amnesty: Taliban løslader mænd dømt for hustruvold

    En burkaklædt kvinde ses her søndag på vej ud af en butik i Afghanistans hovedstad, Kabul. Kvinderettighedsaktivister understregede i weekenden, at de vil fortsætte deres kamp for at sikre kvinders ret til uddannelse, arbejde, socialliv og deltagelse i politik - også under Talibans styre. (Foto: PETROS GIANNAKOURIS © Ritzau Scanpix)

    Den militante gruppe Taliban, der sidder på magten i Afghanistan, har løsladt en lang række mænd dømt for hustruvold og lukket flere kvindekrisecentre.

    Det viser en rapport fra menneskerettighedsgruppen Amnesty International.

    Amnesty har gennemført 26 nye interviews med kvinder, der har været udsat for partnervold, samt ansatte, der sædvanligvis hjælper kvinderne.

    Mange af dem frygter at blive udsat for vold eller at blive dræbt. Det siger Amnesty Internationals generalsekretær, Agnès Callamard.

    - Kvinder og piger, der har overlevet kønsbaseret vold, er reelt blevet ladt i stikken i Afghanistan. Deres støttenetværk er blevet skilt ad, og deres tilflugtssteder er mere eller mindre forsvundet.

    - Det er ufatteligt, at Taliban har åbnet fængselsdørene over hele landet uden at tænke over, hvilken risiko dømte forbrydere udgør for voldsramte kvinder og piger og dem, der har hjulpet dem, siger generalsekretæren.

    En Taliban-kriger går forbi en lukket skønhedssalon i Shar-e-Naw-kvarteret i den afghanske hovedstad, Kabul, umiddelbart efter magtovertagelsen i august i år. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)

    Taliban overtog kontrollen over Afghanistan den 15. august.

    Det skete, da gruppen indtog landets hovedstad, Kabul, i kølvandet på at have indtaget en stribe provinsbyer på kort tid.

    Undervejs løslod Taliban tusindvis af fanger fra landets fængsler.

    En jurist, som Amnesty har talt med, siger, at hun var involveret i domme for hustruvold mod over 3.000 mænd i året op til Talibans magtovertagelse.

    - Alle steder, hvor de kom, løslod de fanger. Kan I forestille jer det? Over 3.000 løsladt i alle provinser i Afghanistan i løbet af en måned, siger hun.

    Jeg får trusler fra Taliban, Islamisk Stat, dømte forbrydere og deres familiemedlemmer. Dagligt.
    Afghansk kvinde

    Flere kvinder melder om at have modtaget daglige trusler.

    - Jeg får trusler fra Taliban, Islamisk Stat, dømte forbrydere og deres familiemedlemmer. Dagligt, lyder det fra en kvinde.

    En anden kvinde tilføjer:

    - Jeg fik tre opkald hver dag fra mænd, der var sluppet ud fra fængslet. Da jeg også begyndte at få opkald fra Taliban, skiftede jeg til et nyt nummer.

    Taliban har hævdet, at gruppen ikke vil holde landet i lige så stramt et greb, som det var tilfældet, sidst den var ved magten. Det var fra 1996 til 2001.

    Flere meldinger - blandt andet de nye fra Amnesty International - tyder dog på, at bevægelsen ikke lever op til de løfter.

    /ritzau/

    Fuldt tildækkede kvindelige studerende med Taliban-flag i hænderne lytter til en forelæsning på Shaheed Rabbani Education University i Kabul den 11. september 2021. (Foto: AAMIR QURESHI © Ritzau Scanpix)
  15. I dag kl. 05:18

    Grønland strammer coronarestriktionerne

    I Grønland indfører man nu strammere restriktioner over hele landet, der gælder fra i dag. Det skriver Ritzau.

    Restriktionerne er allerede gældende i eksempelvis Nuuk, men bredes nu ud. Det betyder blandt andet krav om vaccination eller en negativ test for at få adgang til offentlige steder såsom restauranter, biografer og frisører.

    Der skal også bæres mundbind i alle byer og bygder, hvor der inden for de seneste 14 dage er blevet registreret et coronatilfælde med ukendte smittekilder. Og så strammes reglerne for indenrigsrejser, så man skal være vaccineret eller have en negativ test for at komme fra sted til sted. Er man ikke vaccineret, skal man i karantæne i 14 dage efter ankomst - eller indtil man kan fremvise en negativ test.

  16. I går kl. 23:18

    Sygeplejeformand: Delaftale er ikke løsningen på alle de strukturelle problemer

    Formanden i Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen, kalder regeringens og aftalepartiernes delaftale på finansloven, der skal sikre en milliard kroner til sygehusene, for nødvendig.

    - Ingen er i tvivl om, hvordan sygeplejerskerne har det arbejdsmæssigt i øjeblikket. Og at de også har forventninger om, at de her penge kan bruges til, at de kan få nogle tillæg for at blive i deres stillinger, siger hun.

    Det er regionerne selv, der skal beslutte, hvordan pengene skal fordeles, men eftersom sygeplejerskerne er den største medarbejdergruppe, regner Grethe Christensen med, at de vil mærke noget til milliarden.

    - Det er ikke løsningen på alle de strukturelle problemer, der har været der rigtig længe, men nu kan man i hvert fald gøre noget for at holde fast på dem, man har.

    - Rigtig mange vil sige, at det var ikke det, vi bad om, men lige her og nu er det vigtigt at sige, at det ikke er hver dag man får en milliard i finansloven til et særskilt område, siger hun.

  17. I går kl. 22:58

    Belgisk politi affyrer tåregas ved ny coronademonstration

    Søndag var cirka 8000 mennesker på gaden i Bruxelles for at demonstrere mod coronarestriktioner. (Foto: OLIVIER HOSLET © Ritzau Scanpix)

    For anden gang på to uger, har der søndag været en stor demonstration mod coronatiltag i den belgiske hovedstad, Bruxelles.

    Cirka 8000 mennesker deltog, og fra mængderne blev der blandt andet affyret fyrværkeri.

    Det skriver Ritzau.

    Demonstranterne er imod obligatoriske coronatiltag som eksempelvis brug af mundbind, nedlukninger og coronapas.

    Selvom søndagens demonstration var knap så stor som demonstrationen for to uger siden, havde politiet alligevel behov for at tage tåregas og vandkanoner i brug for at holde styr på folk.

    Derudover blev demonstranterne blokeret af pigtråd og kampklædte betjente, da de nærmede sig en rundkørsel ved EU's hovedkontor.

  18. I går kl. 22:11

    Suveræne Norge kører Iran over ved VM i håndbold

    Rollen som favoritter lå godt nok ikke på Irans landshold inden VM-opgøret mod Norge.

    Selvom iranerne forsøgte ihærdigt, og endda også kom foran 2-1 efter få minutters spil, endte de med blot at at score ni mål hen over hele kampen.

    Ja, det norske landshold var ganske enkelt flere niveauer bedre, og nordmændene sikrede sig dermed en overbevisende sejr på hele 41-9 over Iran.

    Du kan se et udpluk af de norske mål i videoen herunder.

    Norge har vundet begge af sine to første opgør ved VM i Spanien, men det gælder også Rumænien, der er i samme pulje som nordmændene. De to hold mødes tirsdag.

    I de øvrige af dagens sene kampe vandt Montenegro med 30-20 over Angola, mens Serbien slog Cameroun med 43-18.

  19. I går kl. 22:00

    Mere sundhedspersonale fra tredjelande skal ind på de danske sygehuse

    Det skal ikke længere tage så lang tid at finde ud af, om man som læge, sygeplejerske eller tandlæge fra et tredjeland, må arbejde i Danmark. Særligt ikke, når vores sundhedsvæsen er så presset.

    Det fortæller regeringen og aftalepartierne i forbindelse med præsentationen af den delaftale på finansloven.

    - Der er årelange køer i Danmark for mennesker med lægelig uddannelse, der bare står og venter. Det er ikke særlig meningsfuldt, når vi netop akut mangler læger og meget andet sundhedspersonale, siger Sofie Carsten Nielsen, der er politisk leder af De Radikale.

    I delaftalen afsættes der 11,3 millioner kroner i 2022 og 11,8 millioner kroner i 2023 til at nedbringe puklerne, der er i ansøgninger fra sundhedspersonale, fra tredjelande.

  20. I går kl. 22:00

    FOA efter delaftale: Glad for andet end honninghjerter

    Hos FOA, der blandt andet organiserer sosu-medarbejdere på sygehusene, er man yderst positive over for den delaftale om en milliard ekstra til sygehusene, som regeringen og aftalepartierne har præsenteret her til aften.

    Det siger forbundsformand Mona Striib.

    - Det er en pakke, der er yderst velkommen. Det er en yderst kritisk situation, vi har på sygehusene, og derfor skulle der ske noget nu, siger hun.

    Ifølge Mona Striib har det stor betydning for medarbejderne i sygehusvæsenet, at der nu er flere penge på vej, der kan fastholde medarbejderne.

    - At man oplever, at det anerkendes at arbejdsmiljøet er voldsomt presset, og at det er meget svært at få øje på, hvis ikke man gør noget ganske særligt, hvordan man så overhovedet kommer gennem de næste mange måneder, siger hun.

    - Det at blive set, hørt og anerkendt med andet og mere end et honningkagehjerte, tror jeg betyder rigtig meget.

  21. I går kl. 21:45

    Pensionerede sygeplejersker kan hjælpe til uden modregning et år endnu

    Ordningen, der gør, at pensioneret sygehuspersonale, der kommer ind for at tage en ekstra tørn under corona, ikke modregnes i deres pension for at hjælpe til, skal forlænges.

    Det fortæller regeringen og aftalepartierne i forbindelse med præsentationen af den delaftale på finansloven, som de har præsenteret her til aften.

    Man undtages dog kun for modregningen i pensionen, hvis pengene er tjent i forbindelse med håndteringen af covid-19.

    Ordningen blev aftalt i februar i år, og nu skal den altså forlænges, så den varer til udgangen af 2022.

  22. I går kl. 21:03

    Én milliard kroner sættes af til sygehusene

    1.000.000.000 eller én milliard kroner.

    Så meget sætter regeringen og et flertal i Folketinget ekstraordinært af til at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på sygehusene i en delaftale på finansloven.

    Der er tale om penge til midlertidige initiativer, og anvendelserne af midlerne kan tilgodese alle personalegrupper i sundhedsvæsenet.

    - Der er sikkert nogle, der vil spørge, om det her er et permanent lønløft til nogle. Der er svaret nej. Det her er midlertidigt, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

    - Der er ingen tvivl om, at det her ikke løser alle problemer. Det er der ingen, der påstår. Men det er en saltvandsindsprøjtning, siger han også.

    Midlerne skal fordeles lokalt af regionerne, som selv skal aftale udmøntningen med alle de relevante organisationer.

    Flertallet består af regeringen, Socialistisk Folkeparti, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

  23. I går kl. 21:47

    Coronavinterpakke giver en milliard ekstra til et presset sygehusvæsen

    Finansminister Nicolai Wammen er klar med endnu en delaftale til finansloven for 2022. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er blevet enige om en ny delaftale til finansloven.

    Aftalen betyder, at der afsættes én milliard kroner ekstraordinært til at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på sygehusene i en meget presset tid.

    Der er tale om penge til midlertidige initiativer, og anvendelserne af midlerne kan tilgodese alle personalegrupper i sundhedsvæsenet, står der i aftaleteksten.

    - Ikke mindst grundet corona er vores sundhedsvæsen under et gevaldigt pres, og derfor har vi besluttet ekstraordinært at afsætte en milliard kroner til en midlertidig indsats henover vinteren, så vi bedst muligt kan holde hånden under vores sygehusvæsen, vores ansatte og vores patienter, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

    Pengene bliver givet til regionerne, der nu i samarbejde med personaleorganisationerne skal beslutte, hvor pengene kan gøre den største forskel, siger Nicolai Wammen.

    Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) én milliard kroner nok til at gøre en forskel.

    - Det er meget usædvanligt, at man som led i en finanslov giver en milliard til et område på den måde. Men det er også en usædvanlig situation, siger han.

    Aftalen kommer blot en dag efter, at selvsamme partier præsenterede en anden delaftale af finansloven.

    Den betyder, at der skal produceres to gigawatt mere strøm fra havvindmøller i Danmark frem mod 2030. Det er næsten dobbelt så meget som i dag.

    SF har tidligere foreslået en lignende pakke, hvorfor man også er godt tilfredse med aftalen, siger formand Pia Olsen Dyhr.

    - Men vi løser selvfølgeligt ikke det store problem med ligeløn eller sundhedsvæsenet generelt. Det er en akutløsning, der er brug for i en meget, meget presset tid efter to år med corona.

    Radikale Venstres politiske leder, Sophie Carsten Nielsen, bilder sig heller ikke ind, at man løser alle problemerne i sundhedsvæsenet med én milliard kroner, men det er en god hjælp her og nu.

    - Vi er rigtig godt tilfredse med, at det er regionerne, der udmønter det. Det er dem, der har ansvaret, siger hun.

    Finansminister Nicolai Wammen, sundhedsminister Magnus Heunicke, fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye samt repræsentanter fra SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne præsenterede aftalen foran Finansministeriet. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Mai Villadsen, der er politisk ordfører for Enhedslisten, takkede sundhedspersonalet for at råbe op om vilkårene.

    - Det gør, at vi handler nu. Jeg tror ikke, vi havde stået her, hvis ikke det havde været for jeres ord og opråb, siger hun.

    Hos Kristendemokraterne, der er det eneste borgerlige parti blandt aftalepartierne, mener man, at man med aftalen hjælper med et akut problem, men ligesom resten af partilederne, fastlår formand Isabella Arendt, at den ikke løser de strukturelle udfordringer.

    - Der er stadig problemer med tjenestemandsreformen, der problemer med, at der ikke er nok kollegaer og stadig problemer med ordentlige arbejdsvilkår. Det ved vi, siger hun.

    Alternativet havde ikke mulighed for at være til stede ved pressemødet.

    Hos FOA, der blandt andet organiserer sosu-medarbejdere på sygehusene, er man yderst positive over for aftalen, siger forbundsformand Mona Striib.

    - Det er en pakke, der er yderst velkommen. Det er en yderst kritisk situation, vi har på sygehuse, og derfor skulle der ske noget nu. Hvad det helt konkret kommer til at betyde for blandt andre FOA’s medlemmer er dog alt for tidligt at spå om, siger Mona Striib.

    Det at blive set, hørt og anerkendt med andet og mere end et honningkagehjerte, tror jeg betyder rigtig meget.
    Mona Striib, FOA

    Det kommer an på situationen på de forskellige sygehuse og hos de forskellige faggrupper. Der er dog forskellige mulige scenarier.

    - Det kan betyde, at nogle går fra deltid til fuldtid i en periode, at nogle har særligt meget merarbejde, og at man flitter opgaver mellem personalegrupper midlertidigt. Vi kommer til at se en hybrid af forskellige løsningen, fortæller Mona Striib.

    Ifølge Mona Striib har det stor betydning for medarbejderne i sygehusvæsenet, at der nu er et kontantbeløb på vej.

    - At man oplever, at det anerkendes at arbejdsmiljøet er voldsomt presset, og at det er meget svært at få øje på, hvis ikke man gør noget ganske særligt, hvordan man så overhovedet kommer gennem de næste mange måneder, siger hun.

    - Det at blive set, hørt og anerkendt med andet og mere end et honningkagehjerte, tror jeg betyder rigtig meget.

    Det indeholder aftalen

    • En milliard kroner ekstraordinært til midlertidige indsatser i sundhedsvæsenet hen over vinteren.

    • I foråret lavede regeringen sammen med en række partier en aftale om, at personer, som har en ekstraindtægt som følge af covid-19, ikke skal modregnes i pension. Det betyder, at man som pensionist eksempelvis kan arbejde med at teste for covid-19, uden at det bliver modregnet i ens pension. Den bliver forlænget til og med 2022. I øjeblikket står den til at udløbe 31. december 2021.

    • Der afsættes også midler til, at udenlandske læger, tandlæger og andet sundhedspersonale kan få en kortere sagsbehandling, før de kan arbejde i Danmark. I øjeblikket kan det tage flere år for en udenlandsk læge at få autorisation i Danmark, hvis vedkommende kommer uden for norden eller EU. Partierne bag aftalen vil afsætte 11,3 millioner næste år, og 11,8 millioner i 2023 til at nedbringe sagsbehandlingen hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

    • Kilde: Finansministeriet.

    • /ritzau/

  24. I går kl. 20:54

    Islamisk Stat-fange til DR-korrespondent: ’Vi havde dræbt dig i kalifatet’

    Foto: Torben Kjærsgaard Madsen

    Han bliver ført ind i et lille lokale med en slags sort hætte over hovedet.

    På hænderne sidder et par håndjern. Et par vagter holder konstant øje med ham.

    Bag hætten gemmer sig en 30-årig mand, som har været en del af Islamisk Stats hemmelige celler i Syrien. Og som intet fortryder.

    - IS eksisterer på Guds vilje, og det er min overbevisning. Og hvis jeg slipper ud herfra, vil jeg være af samme mening og udføre det samme arbejde, siger han roligt.

    Han er langt fra alene.

    DR har mødt den 30-årige Abdul Razzaq, der sidder fængslet i Syrien og har været en del af terrororganisationen Islamisk Stats celler. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen)

    Selvom Islamisk Stat for længst har mistet gruppens såkaldte kalifat og ikke længere kontrollerer store områder i Syrien og Irak, så har gruppen i år udført over 1.227 forskellige angreb i de to lande ifølge tal fra analysevirksomheden ExTrac, der kortlægger angreb fra ekstremistiske grupper.

    - De har et omfattende netværk i Irak og Syrien. De er ikke så stærke som i for eksempel 2015, men de er stærkere end for ti år siden. Og det er vigtigt ikke at tro, at det er bekæmpet, for de er stadig meget aktive, siger Charlie Winter, der er forskningsdirektør i ExTrac og tilknyttet tænketanken International Center for Counter-Terrorism.

    Et af angreb, som IS har taget skylden for, skete på et marked i i Baghdad i juli, hvor omkring 30 personer blev dræbt. (Foto: WISSAM AL-OKAILI)

    IS-fangen i håndjernene har selv været en del af gruppens hemmelige celler, der står bag likvideringer, vejsidebomber og morterangreb.

    I dag sidder han i et fængsel i det nordøstlige, efter han blev arresteret af lokale styrker i en rutinekontrol. Han havde falske identitetspapirer, men blev afsløret som efterlyst IS-medlem efter nogle måneder i fængslet.

    Han indrømmer gerne at have været en del af Islamisk Stats celler. Han er ligefrem stolt af det.

    - Cellerne opererer på samme måde, som da vi kontrollerede områderne. Der er en leder, og så har alle deres specifikke funktion. Nogle laver bomber, andre planlægger likvideringer. Det foregår hemmeligt, men det er vidtrækkende, siger Abdul Razzaq, som han hedder, mens han dog ikke vil fortælle om sin præcise rolle i den celle, han var en del af.

    Her kan du se, hvordan angrebene har fordelt sig i Irak og Syrien:

    Selvom IS’s såkaldte kalifat er styrtet i grus, har gruppen i år udført over 1.200 angreb i Syrien og Irak. Kortene her viser, hvor angrebene har fundet sted. Jo mørkere området er, desto højere er koncentrationen af angreb. En stor del af angrebene er netop i IS' tidligere højborge i landene. (Foto: Grafik:Extrac)
    (Foto: Grafik: ExTrac)

    Fængslet, han sidder i, kontrolleres af det kurdisk-dominerede selvstyre i Syrien, som har været Vestens partner i kampen mod Islamisk Stat.

    I selvstyret advarer man om, at Islamisk Stat er særdeles aktive, selvom de vestlige lande fokuserer mindre på gruppen i dag.

    - Vi har vundet en militær sejr over Daesh (andet navn for IS, red.), og de har ikke noget territorium. Men der er dusinvis af sovende celler i vores område. Deres ideologi lever, og vi har brug for stabilitet i Syrien og økonomisk udvikling, hvis vi skal bekæmpe terroristernes evne til at rekruttere folk, siger Abdulkarim Omar, der er udenrigsansvarlig i det kurdiskdominerede selvstyre i Nord- og Østsyrien.

    - Vi har besejret Daesh (IS, Red.), men kun militært og geografisk. Vi har ikke udslettet terroren, og vi kan ikke besejre terroren kun med militær, siger Abdulkarim Omar. (Foto: Michael S. Lund)

    Jeg har selv mødt mange af IS' ofre i Syrien og Irak.

    Fra civile ofre for terrorangreb til kvinder fra yazidi-minoriteten, der blev taget som slaver og voldtaget af Islamisk Stat-medlemmer.

    Når jeg tidligere har mødt IS-fanger, har de ofte taget afstand fra IS' mest ekstreme gerninger – enten oprigtigt eller for at stille deres sag i et bedre lys.

    • Den 30-årige Abdul Razzaq smiler og ler flere gange under interviewet, mens han køligt fortæller, at DR’s udsendte nok var blevet likvideret, hvis rollerne var byttet om. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen)
    • (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen)
    1 / 2

    30-årige Abdul Razzaq er anderledes.

    - Vesten kæmper mod IS og vil udrydde den. De dræber os, og vi dræber dem.

    Men at dræbe civile er da forkert?

    - De er vantro…

    Men for eksempel angrebene i Paris? Det var almindelige mennesker på gaden?

    - Men kristne og andre. Vi bekæmper de kristne. Enten bliver de muslimer eller betaler jizya (religiøs skat, red.). Vi er forpligtet til at bekæmpe dem, der modsætter sig Guds vilje.

    Også det omfattende slaveri, som nogle IS-medlemmer mente var en fejl, støtter den 30-årige fange.

    - Hvis jeg siger, det ikke er en god ting, vil det være imod sharia, og det er blasfemi.

    Men hvis en anden gruppe tog din kone som slave, ville du vel ikke synes, det var godt?

    - Hvis jeg var vantro, ville det være ude af min kontrol. For mig personligt ville det selvfølgelig ikke være godt, men det er sharia.

    Fangen er konstant iført håndjern under interviewet, som lokale vagter overværer. Ifølge de lokale myndigheder har Abdul Razzaq været en del af en IS-celle, som har udført en lang række angreb i Syrien. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen)

    Det store flertal af muslimer i Syrien og Irak støtter ikke Islamisk Stats brutale ideer, og en lang række islamiske religiøse ledere har taget afstand fra gruppens fortolkning af sharia-lovene.

    Samtidig har langt størstedelen af IS' ofre i Syrien og Irak været muslimer, hvilket jeg forsøger at påpege over for manden i håndjernene.

    - For IS er de ikke muslimer. De er frafaldne. Muslimer bekæmper ikke Islamisk Stat, siger han uden at fortrække en mine.

    Ifølge det amerikanske militær opererer omkring 8-16.000 IS-medlemmer i Irak og Syrien, og eksperten Charlie Winter advarer om at undervurdere gruppen, alene fordi den ikke kontrollerer større områder.

    - IS kan vinde meget bare ved at vente på den næste mulighed. Det har vi set gentagne gange, og hvis vi stopper med at se dem som en vigtig trussel, vil vi stå om et par år og se, at det var en fejl. Og når IS signalerer, at de kan udføre angreb, sender det signaler til støtter over hele verden, også i Vesten, siger eksperten.

    Den danske ekspert Tore Hamming er ph.d. og forsker i jihadisme. Han følger Islamisk Stat tæt og ser en gruppe, der langt fra er slået.

    - Der har været en fortælling om, at IS var en nedkæmpet gruppe i Irak og Syrien, men de her mange angreb vidner om, at de er særdeles aktive. De henretter magtfulde folk ude i landområderne, der opponerer mod IS, og de er i gang med at skabe et fundament og nedbryde de barrierer i samfundet, der bekæmper dem, siger han og fortsætter:

    - Så de er i gang med at forberede næste fase, hvor de igen kan fremstå som en meget stærk organisation.

    Vi har i syv år været i gang med at bekæmpe dem og har brugt milliarder på projektet, men er på ingen måde i mål, når de på daglig basis slår lokale ihjel.
    Tore Hamming, forsker i jihadisme

    Ifølge Tore Hamming er man nødt til at gøre mere og andet end at bekæmpe IS militært i deres tidligere højborge i Irak og Syrien.

    - Vi har i syv år været i gang med at bekæmpe dem og har brugt milliarder på projektet, men er på ingen måde i mål, når de på daglig basis slår lokale ihjel, siger han.

    - Det kræver også en mere strategisk social, politisk og økonomisk indsats, hvis man i fremtiden skal sikre, at de her folk vælger et andet liv frem for jihadismen, lyder det fra eksperten.

    Han peger samtidig på vigtigheden af at fratage IS mulighederne for at tjene penge gennem afpresning og beskyttelsespenge i Irak og Syrien.

    I cellen er mit interview med IS-fangen Abdul Razzaq ved at være slut.

    Kritiske spørgsmål preller af på manden i håndjernene.

    Han besvarer de fleste af dem med referencer til IS' fortolkning af hans religion og diverse religiøse citater.

    Det eneste, jeg egentlig har fået ud af interviewet, er en bekræftelse af, at IS' brutale ideologi stadig lever ufortrødent hos mænd som ham.

    30-årige Abdul Razzaq sidder i fængsel i det nordøstlige Syrien. Han er en af omkring 10.000 mistænkte IS-medlemmer i områdets fængsler. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen)

    Jeg har selv haft kolleger, der er blevet henrettet af IS, dengang gruppen havde sit såkaldte kalifat. Hvad var der egentlig sket, hvis rollerne var byttet om, og jeg havde mødt Abdul Razzaq i kalifatet, spørger jeg.

    - Hvis du er muslim, er du velkommen.

    - Det er jeg ikke.

    - Så havde vi taget dig til fange.

    - Og sat mig for en domstol? Og halshugget mig?

    - Nej, nok ikke halshugget. Men sådan her, siger Abdul Razzaq og lader som om, han affyrer en pistol med fingrene.

    To vagter fører ham tilbage til hans celle i det syriske fængsel. På vej ud sender han en sidste hilsen til mig.

    - Om Gud vil, ser jeg dig snart i kalifatet.

  25. I går kl. 20:50

    Dramatisk grandprix sørger for dødt løb mellem Hamilton og Verstappen inden sidste løb

    (Foto: Andrej Isakovic © Ritzau Scanpix)

    Det var dramatisk, da Mercedes' Lewis Hamilton lukkede hullet til Max Verstappen i mesterskabsduellen i Formel 1.

    Briten tog sin tredje løbssejr i træk, da kørerne søndag aften konkurrerede på den nye Jeddah Corniche Curcuit i Saudi-Arabien.

    Flere gange krydsede de to kamphaner klinger i det betydningsfulde grandprix. Mest dramatisk blev det, da Hamilton ramte Red Bull-kørerens bagdæk i et forsøg på at overhale.

    Alpines' Esteban Ocon var på vej mod en tredjeplads, men Valtteri Bottas fra Mercedes overhalede ham lige før målstregen.

    Lewis Hamilton og Max Verstappen ligger helt lige i toppen af mesterskabet. Derfor skal det hele afgøres, når kørerne drager mod Abu Dhabi til sæsonens sidste og afgørende grandprix i næste weekend.

    Vinder Verstappen mesterskabet, vil det være hans første i karrieren. Hamilton har vundet i alt syv mesterskaber.

    /ritzau/

  26. I går kl. 20:49

    Vulkanudbrud koster 14 personer livet - og dækker alt i aske

    Helt grå aber, dækket i aske fra top til tå. Døde køer, brændt og nærmest begravet i lava.

    Det er bare nogle af de syn, der har mødt indbyggerne på øen Java i Indonesien, efter en af de over 130 aktive vulkaner i går gik i udbrud.

    Det er knapt et år siden, Semeru sidst viste tænder, men dengang kostede det ikke menneskeliv. Sådan er det ikke gået denne gang.

    Mindst 14 personer er blevet dræbt, og over 50 er såret efter nedfald. Aske og lava er væltet ned over de omkringliggende landsbyer og indhyllet store dele af området i grå masse.

    Indonesiens meterologiske institut forventer ifølge nyhedsbureauet Reuters regn de kommende dage, og det kan vanskeliggøre det i forvejen svære redningsarbejde og evakueringer på øen.

  27. I går kl. 20:47

    Mens vi venter på tredje stik: Kom helt tæt på Sydsudans uhyggelige coronavirkelighed

    I verdens yngste land midt i det afrikanske kontinent ligger Sydsudan. Et land med rigtig mange udfordringer, og bare én af dem er manglende vacciner mod den verdensomspændende Covid-19-virus.

    Kun 0,8 procent af den over 12 millioner store befolkning er vaccineret. Og testfaciliteter, iltapparater samt respiratorer skal man kigge rigtig langt efter.

    Hvilket står i skærende kontrast til vores del af verdenen, hvor op mod 80 procent af befolkningerne er vaccineret med de bedste vacciner.

    Sydsudan er på størrelse med Frankrig men rummer blot 80 km asfaltveje, så alt skal enten flyves ellers sejles ud gennem de oversvømmede tropiske områder. Alting inklusive vaccinedoser mod covid-19.

    Sådan en tur har DR’s afrikakorrespondent været på, hvor det tog seks timer med båd for at levere blot 50 vaccinedoser til en lille landsby på Nilens bred, som i virkeligheden skulle bruge 60.000 doser.

    Se hans fortælling om, hvor stort et indtryk rejsen og landets situation gjorde på ham, i videoen her.

  28. I går kl. 20:40

    5 stjerner! 'Frustrerende' og 'til tider kedelig' film blæser anmelder bagover

    'The Hand of God' er skrevet og instrueret af italienske Paolo Sorrentino, der tidligere har vundet en Oscar og Den Gyldne Palme for henholdsvis 'Den store skønhed' og 'Youth'. (Foto: GIANNI FIORITO © Netflix)

    Først var det hende den omtrent 50-årige dame nogle rækker til højre, der rejste sig og gik.

    På det tidspunkt var der kun gået 15-20 minutter af filmen.

    Så var det en ældre herre nogle rækker længere fremme, til den anden side, der sneg sig ud. Og sådan fortsatte det. Gennem den første halve time af 'The Hand of God'.

    Men hvorfor? Var det ikke en af nationens stolte sønner, der viste sin nye Netflix-film frem på årets filmfestival i Venedig?

    Burde italienerne ikke netop støtte landets måske mest berømte nulevende filmmager?

    Især med 'The Hand of God', hvor Paolo Sorrentino for første gang vender blikket mod sig selv og sit eget liv – i stedet for at beskrive politiske berømtheder som Giulio Andreotti og Silvio Berlusconi i 'Il Divo' og 'Silvio og de andre'? Og i stedet for at at hylde henholdsvis ungdommen i 'Youth' og Rom i 'Den store skønhed'?

    Otte til ti italienske typer valgte at skride meget hurtigt under verdenspremieren på 'The Hand of God' i Venedig – de fleste af dem under den lange sekvens, hvor Sorrentino præsenterer sit alter ego, Fabietto Schisa, og hans store, tossede familie ved en frokost i bakkerne udenfor barndomsbyen Napoli.

    Måske var det et slags statement at smutte tidligt.

    'The Hand of God' er Paolo Sorrentinos mest personlige film hidtil, hvor hans interesser for film og fodbold bliver skildret gennem et familiedrama og kærlighed og tab. (Foto: GIANNI FIORITO © 2021 Netflix)

    Italienerne er trods alt ikke så ensartet og konsensussøgende et folkefærd som vi danskere. Måske pisser Sorrentino mange italienske filmfans af med sin flamboyante stil, sine store armbevægelser, sin evige fascination af poetisk storhed. Og sine referencer til Italiens måske største filmnavn gennem tiderne, Federico Fellini.

    Hvis man er fan af socialrealisme og politisk aktivisme, er det i hvert fald ikke Sorrentino, man dyrker.

    Men hvorfor dog ikke vente og se, hvordan Sorrentino beskrev de store pejlemærker i hans ungdom – tanten, der fodrede hans natlige fantasier, og filmkunstneren, der inspirerede ham til at blive instruktør?

    Og de helt store pejlemærker: Det store familietraume, da unge Paolo var blot 16 år. Og fodboldguden Diego Maradona, der på næsten mirakuløs vis sagde "ja tak" til at komme til fattige Napoli, og som siden førte byens fodboldhold til sine to første (og eneste) mesterskaber. Måske kunne de udvandrende tilskuere bare ikke fordrage Napolis fodboldhold?

    Måske havde de allerede fornemmet, hvor det bar henad med titlen 'The Hand of God'. Eller som den italienske originaltitel siger: 'Det var Guds hånd'.

    Måske irriterede det dem, at Sorrentino ville kæde sit filmtalent sammen med noget guddommeligt – uanset at det refererer til Maradonas første mål mod England under VM i 1986, hvor han scorede med hånden.

    Måske genererede det dem på forhånd, at Sorrentino ville koge Napoli, tanten, Maradona, forældrene og traumet sammen til en typisk ekstravagant Sorrentino-suppe – fyldt med lækre kamerature og smukke landskaber, proppet med pludrende og maniske halvtosser, men med meget lidt struktur. Og så godt som ingen klare pointer eller moraler.

    Hovedrollen som Fabietto Schisa (til højre) bliver spillet af den italienske skuespiller Filippo Scotti, der til filmfestivalen i Venedig vandt prisen for bedste unge skuespiller. (Foto: GIANNI FIORITO © 2021 Netflix)

    Det var af de samme grunde, den her anmelder havde det svært med Sorrentinos serie 'Den unge pave'. Masser af lækkerier og spydige finurligheder. Men meget lidt konkret at forholde sig til.

    Ja ja, lad dem bare smutte.

    Men så går de glip af alt det, der gør Sorrentino til en original billedfortæller nu om dage. Det er de færreste, der som ham kan slippe afsted med at ignorere det, vi kalder en historie eller en handling.

    Sorrentinos film begynder bare et sted, som regel med en lækker kameratur. Så står de groft sagt stille i deres egen filmglæde i et par timer. Inden de slutter et andet sted.

    Undervejs har os, der bliver siddende, fået en rejse af sjælden og uforglemmelig skønhed.

    Nogle gange frustrerende. Til tider kedelig. Men altid på jagt efter magi, efter poesi, efter skønhed og med en stor nysgerrighed på at finde de usynlige sammenhænge, der skaber noget utroligt for næsen af os.

    (© kino.dk)
  29. I går kl. 19:37

    USA strammer indrejsekrav til flyrejsende - gælder fra i morgen tidlig

    Det er om planlægge din tur til USA fornuftigt - og med skarpt øje på tiden, for det må ikke tage dig for længe om at nå frem.

    Fra midnat - eller tidlig morgen dansk tid - træder nye indrejsekrav i kraft, og det betyder, at alle flyrejsende - vaccinerede som uvaccinerede - skal fremvise en negativ test, der er ikke er mere end en dag gammel fra afrejsetidspunktet.

    Kravet blev præsenteret tidligere på ugen og ifølge det amerikanske Center for sygdomskontrol- og forebyggelse (CDC) er det særligt den nye variant af coronavirus, omikron, som er årsag.

    Samtidig skal man være fuldt vaccineret eller kunne dokumentere, at man har været syg med covid-19, hvis man som udenlandsk statsborger flyver til USA. Der er dog visse undtagelser.

  30. I går kl. 19:02

    Pressemøde om 'corona-vinterpakke' til sundhedsvæsenet klokken 21

    Finansminister Nicolai Wammen (S) inviterer til pressemøde klokken 21 i aften, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

    Her vil han fortælle om om en såkaldt corona-vinterpakke til sygehusvæsnet, der er en delaftale til finansloven.

    Til pressemødet vil også sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) og repræsentanter fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne også deltage.

    Vi sender pressemødet live her på DR.dk.

    Aftalen kommer blot en dag efter, at selvsamme partier præsenterede en anden delaftale af finansloven.

    Den betyder, at der skal produceres to gigawatt mere strøm fra havvindmøller i Danmark frem mod 2030. Det er næsten dobbelt så meget som i dag.

  31. I går kl. 18:48

    Nu kan du få tredje stik mod corona allerede efter fem en halv måned

    Nu fremrykkes invitationer til tredje strik med coronavaccinen, så man fremover modtager invitationen 165 til 167 dage efter andet stik. Det svarer til fem en halv måned.

    Det oplyser Sundhedsministeriet.

    I en pressemeddelelse skriver ministeriet, at 100.000 personer i går modtog indkaldelse til det trejde stik - også kaldet booster-stikket. Og i næste uge vil yderligere cirka 375.000 blive indkaldt til det tredje stik.

    På fredag har alle børn i 5 til 11-årsalderen modtaget en invitation til vaccination mod covid-19.

    Det sker for at intensivere vaccinationsindsatsen, skriver ministeriet.

    Derudover er det planen, at man fremover kan komme hurtigere til, efter man har modtaget sin invitation, uanset om man skal have første, andet eller tredje stik.

  32. I går kl. 17:02

    Chelsea og Pernille Harder vinder FA Cup-finale foran 41.000 tilskuere

    (Foto: Ben Stansall © Ritzau Scanpix)

    Den danske landsholdsspiller Pernille Harder har med sin engelske fodboldklub, Chelsea, sikret sig FA Cup-trofæet med en 3-0-sejr på udebane over Arsenal og landsholdskollegaen Simone Boye.

    Finalen i den engelske pokalturnering blev udsat i 2020/21-sæsonen og blev altså først spillet søndag foran knap 41.000 tilskuere på Wembley i London

    Med sejren har Chelsea vundet både den engelske liga, Liga Cuppen og FA Cuppen. Chelsea vandt seneste FA Cuppen i 2018, hvor også Arsenal blev henvist til andenpladsen.

    Francesca Kirby skulle kun bruge tre minutter af søndagens finale, før hun sendte Chelsea på sejrskurs. Australske Samantha Kerr, der assisterede 1-0-målet, fordoblede føringen i starten af anden halvleg. Kerr var dog ikke færdig og scorede kampens sidste mål til 3-0 i det 78. minut.

    Pernille Harder blev sendt på banen efter 74 minutter og havde kort efter en god mulighed for at score. Simone Boye blev først skiftet ind i det 86. minut.

  33. I går kl. 17:00

    Endnu et ja til tysk regeringskoalition

    Den såkaldte trafiklys-regering i Tyskland er kommet et skridt nærmere, efter landets liberale parti (FDP) netop har godkendt den.

    Regeringskoalitionen består af FDP, Miljøpartiet og de tyske socialdemokrater fra SPD, der i går også sagde ja til det fremtidige samarbejde.

    På det liberale partis kongres stemte 535 delegerede for koalitionen, 37 stemte imod og otte undlod at stemme.

    Miljøpartiet sender i modstætning til de andre to partier regeringsplanen ud til alle partiets medlemmer, men hvis der også her bliver sagt ja, er den kommende tyske regering med socialdemokraten Olaf Scholz i spidsen en realitet.

    Det forventes, at Scholz allerede på onsdag bliver godkendt af den tyske Bundestag som afløser til Tysklands konservative kansler, Angela Merkel.

  34. I går kl. 16:54

    Mexicansk journalist myrdet af narkokartel: Jeg er ikke bange, for I kan ikke dræbe mig to gange

    Den mexicanske journalist Javier Valdez modsatte sig narkokartellet i Sinaloa-delstaten. Det kostede ham livet. (Foto: JAVIER VERDIN © AFP or licensors)

    Mange mexicanere kendte Javier Valdez på stråhatten. Han bar den altid. Også en varm forårsdag for fire år siden, da han skulle hjem til frokost fra avisen, hvor han arbejdede i Sinaloa ved stillehavskysten. Han satte sig ind i sin bil og begyndte den sædvanlige tur hjem.

    Men han nåede ikke længere end rundt om hjørnet. En bil kørte ind foran ham og tvang ham til at standse.

    - Det var en forfærdelig dag. Javier ringede og spurgte, om jeg lavede frokost. Jeg sagde nej, fordi vi havde rester fra dagen før, som vi kunne spise. Det var sidste gang, vi talte sammen, fortæller Griselda Triana.

    Griselda er Javier Valdez' enke. I dag bor hun skjult i Mexico City langt fra Sinaloa, hvor de to blev gift og fik to børn. Hun har lavet hvide bønner og kød i mole, en mexicansk sauce.

    Griselda Triana og Javier Valdez levede sammen i Sinaloa ved Stillehavskysten. I dag bor Griselda alene i Mexico City, i skjul fra hjembyens narkokartel. (Foto: Jacob Albert Lorenzen © DR Nyheder)

    På computeren foran hende kører en video med manden. Han har en lyserød skjorte og stråhatten på.

    - Jeg er Javier Valdez, lyder det fra den dårlige computerhøjtaler. Den 15. maj 2017 blev jeg myrdet af nogen, der ikke kunne lide, hvad jeg skrev. Alligevel taler jeg til jer i dag.

    - Jeg blev kontaktet af en organisation, der hjælper journalister i Mexico, fortæller Griselda, Dem, der bliver truet, og de dræbtes familier. Jeg besluttede at sige ja til at være med til at lave videoen, fordi jeg godt kunne lide ideen om at lade Javier tale igen. Jeg lånte dem Javiers hat.

    Her kan du se et kort klip fra deep fake-videoen med Javier Valdez. Du kan også se videoen i dens fulde længde på Youtube.

    På væggen ved spisebordet hænger der billeder af familien. Sønnen og datteren med deres forældre på ferier og til fester. Hun har tændt stearinlys på en kommode under billederne.

    Det var vores liv, siger hun og fortæller så videre om dagen for fire år siden.

    Kort efter den sidste samtale med manden ringede telefonen igen. Denne gang var det redaktøren på avisen. Med gråd i stemmen fortalte han, at Javier var blevet angrebet, og at hun skulle skynde sig at komme.

    - Jeg troede jo, at når jeg kom til stedet, så ville jeg se Javier få behandling i en ambulance. Men sådan var det ikke. Der var ingen ambulance. I stedet for var området afspærret med gul tape, han var dækket af et blåt tæppe, og hans hat lå på jorden.

    Javier Valdez ligger på gaden, hvor han blev skudt og dræbt af Sinaloa-narkokartellet, den 15. maj 2017, i byen Culiacan i Sinaloa-delstaten i Mexico. (© (arkivfoto) Scanpix)

    Javiers Valdez sidste artikel handlede om lederne af Mexicos mest magtfulde narkokartel, Sinaloa-kartellet. Javier beskrev en af dem som en ”ynkelig gangster”.

    Det var den ”ynkelige gangster”, der som hævn betalte de to lejemordere, der kørte deres bil ind foran Javier Valdez. De beordrede ham ud af bilen, ned på knæ. Så dræbte de ham med 12 skud.

    - Jeg tror, jeg var i chok, da jeg stod der. Det eneste, jeg kunne tænke på, var mine børn, siger hun langsomt og stille og får tårer i øjnene. Hvordan skulle jeg dog fortælle dem, at nogen havde dræbt deres far?

    Mordet på Javier Valdez er langt fra enestående.

    Mexicanske narkokarteller og bander har nærmest tradition for at true og myrde journalister. Men i takt med, at krigen mellem kartellerne de seneste år er eskaleret med titusinder af ofre hvert år, så er angreb på journalister også taget til.

    I år er ni journalister myrdet, femten er savnet, og menneskeretsorganisationer kalder nu Mexico for det farligste land i verden for journalister.

    - Vi lavede videoen med Javier Valdez for at få politikerne til at stoppe drab og trusler. Og for ikke at bringe flere journalister i fare ved at eksponere dem, fik vi ideen at bruge journalister, der allerede er blevet myrdet.

    Sådan fortæller Sara Landeros, som er leder Propuesta Civica, organisationen bag videoen. De har brugt Deep Fake teknologi til at skabe levende billeder af en mand, der er død.

    Sara Landeros. leder af Propuesta Civica (Foto: Jacob Albert Lorenzen © DR Nyheder)

    På grund af narkokartellernes magt mange steder i Mexico og udbredt korruption bliver kun et ud af 10 mord opklaret. Derfor har Propuesta Civica planlagt at fortsætte deres kampagne med andre myrdede mexicanske journalister

    - I Mexico er der praktisk talt ingen, der bliver straffet for mord.

    - Vi har besluttet at genoplive journalisternes stemmer og lade dem tale til præsidenten. Politikerne skal stilles til regnskab for ikke at have den politiske vilje til at gøre noget ved problemet, siger Sara Landeros.

    Griselda Triana, Javier Valdez' enke. (Foto: Jacob Albert Lorenzen © DR Nyheder)

    Efter mordet på hendes mand, fik Griselda selv trusler og fandt ud af, at hendes telefon blev aflyttet. Derfor har hun besluttet at menneskemyldret i Mexicos hovedstad er det sikreste sted at bo.

    Selvom hun ikke tror på, at kartellederen, der gav ordre til at dræbe hendes mand bliver stillet til regnskab, så håber hun på retfærdighed.

    - Som det lyder i videoen, så kan Javier ikke blive myrdet to gange. Men på den anden side, hvis retfærdigheden ikke sker fyldest, så er det lidt det samme som at dræbe ham to gange, siger Griselda Triana.

    Du kan se meget mere om Javier Valdez og andre som ham i "Horisont: Narkokartellet og stemmen fra graven" på DRTV.

    Familie og venner samlet om Javier Valdez' kiste under hans begravelse i maj 2017. På hver sin side af Griselda står parrets to børn. (© Scanpix)
  35. I går kl. 16:46

    Ti tilfælde af smitte med Omikron til Martin Jensen-koncert

    Det er nok en god idé at blive testet for corona, hvis du var til Martin Jensen-koncert 27. november i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvis ikke du er blevet det endnu.

    Styrelsen for Patientsikkerhed bekræfter nemlig over for TV2 Nord, at der er registreret ti tilfælde af smitte med coronavarianten Omikron efter koncerten.

    Mistanken om smitte opstod ifølge TV2 Nord 30. november. Dagen efter blev alle koncertgæster efterfølgende opfordret til at lade sig teste.

    Der var omkring 1500 deltagere til koncerten.

  36. I går kl. 16:42

    FC Midtjylland slår Brøndby og tager første stik i kvartfinalen

    (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Et velspillende og veloplagt FC Midtjylland-hold dominerede søndag Brøndby på vestegnen og tog en sikker 2-0-sejr i det første af to kvartfinaleopgør i Sydbank Pokalen.

    Der var klasseforskel på holdene, og ellers formstærke Brøndby leverede en frygtelig indsats i første halvleg.

    Brøndby kunne slet ikke sætte noget sammen på grund af mange tekniske fejl og tabte bolde, og det blev afgørende mod FCM, der spillede en stærk defensiv kamp.

    Brøndby blev gennem det meste af kampen holdt fra de store chancer med undtagelse af en gigantisk chance til superligatopscorer Mikael Uhre ved 0-0.

    Han brændte dog på overraskende vis, og så kunne Charles og Junior Brumado kalde sig matchvindere med et mål hver.

    Returopgøret spilles i næste weekend.

    /ritzau/

  37. I går kl. 16:40

    Nicolaj Kopernikus ser på gamle billeder: 'Se lige, hvor tynd jeg er! Jeg tabte åndssvagt mange kilo'

    Nicolaj Kopernikus er lige nu aktuel som Henrik i DR-serien 'Hvor ligger Løkken?'. Det er blot den seneste af utallige roller, han har haft i sin mangeårige karriere som skuespiller. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Der er to spor i Nicolaj Kopernikus' karriere som skuespiller – et sjovt og et alvorligt.

    Begge spor har givet ham mange succeser på hånden.

    Tænk for eksempel på hans skøre og pinlige eskapader i de tre 'Klassefesten'-film, der alle blev kæmpe hit i de danske biografer med over 500.000 solgte billetter. Eller på dengang, han tog fusen på alle, da han viste sig at være morderen i 'Forbrydelsen'.

    Den folkekære Nicolaj Kopernikus rummer det hele.

    - Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg har fået lov til at arbejde med så mange forskellige ting – både alvorlige og sjove. Det håber jeg, jeg kan fortsætte med, siger Nicolaj Kopernikus godt tilfreds.

    Lige nu kombinerer han komik med et pift af alvor i anden sæson af serien 'Hvor ligger Løkken?', der kan ses på DRTV. Her spiller han en kok, der ikke ligefrem har styr på sine ting – og som roder rundt i kærligheden – og dét er noget, seerne kan lide.

    I hvert fald fik seriens første sæson så pæne seertal, at den altså nu har fået en runde mere i tv-manegen.

    Så hvorfor ikke bruge 'Hvor ligger Løkken?' som anledning til at kigge lidt tilbage på skuespillerens imponerende karriere? Vi tog en stak gamle billeder under armen og mødtes med Nicolaj Kopernikus, der herunder reflekterer over sine roller og livet i rampelyset.

    'Bænken', der handler om en alkoholiseret mand i bunden af samfundet, blev den helt store Bodil-vinder i 2001, og her vandt Nicolaj Kopernikus prisen for 'Bedste mandlige birolle'. Ved hans side ses instruktør Per Fly, hovedrolleindehaver Jesper Christensen og producent Ib Tardini. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix)

    I 2001 vandt Nicolaj Kopernikus en Bodil for 'Bedste mandlige birolle' for sin rolle i 'Bænken'.

    - Guuud, ja. Hvor er det et sjovt billede! Dét bliver jeg nødt til lige selv at tage et billede af. Det er jo fra 'Bænken', hvor vi alle fire fik en Bodil. Nogle gange går ting bare op i en højere enhed, og det gjorde det med 'Bænken'.

    - Det var en helt fantastisk, vild produktion. Per Fly var vidunderlig at arbejde med, og så var der noget research-arbejde, der var ret spændende. Hver morgen i to uger tog jeg ud til Avedøre Stationsby, hvor jeg hang ud med en fyr, der havde et alkoholproblem. Jeg prøvede at hægte mig på ham, så godt jeg kunne.

    - Det er helt sikkert på min top tre over produktioner, jeg har været med i. Det var virkelig en fin film at lave.

    - Det virker, som om Lars kigger på mig, mens jeg underholder, men det havde egentlig været mere naturtro, hvis det var omvendt. Som regel er det Lars, der underholder, siger Nicolaj Kopernikus om sin kollega Lars Ranthe. (Foto: Christian T Jørgensen © Scanpix)

    I filmen 'Forbrydelser' spillede Nicolaj Kopernikus blandt andet over for Lars Ranthe. Her poserer de for pressen under filmfestivalen i Berlin i 2004.

    - Aj, hvor ser vi unge ud! Der havde vi sgu lidt birollebetændelse, mig og Lars, for vi boede ikke på det fine hotel. Men vi fik da lov til at gå på den røde løber. Så dér sidder vi og fyrer den af. Jeg kan da se, at vi havde det ret sjovt, og det er da også skidesjovt at være i Berlin med en film. Man sover bare ikke meget.

    - Vi optog 'Forbrydelser' på Nyborg Statsfængsel, og da det var en dogmefilm, var der nogle regler. Man måtte for eksempel kun have sit eget tøj på til rollen. Jeg spillede fængselsbetjent, men ejede ikke en uniform. Heldigvis var instruktøren med på, at så længe jeg bare selv bestilte tøjet på nettet, så var jeg dækket ind.

    Vi bliver nødt til at nævne det – for ja, det var Nicolaj Kopernikus' rolle Vagn, der dræbte Nanna Birk Larsen i successerien 'Forbrydelsen'. Her ses han med i en scene med Bjarne Henriksen. (Foto: Tine Harden © DR)

    Nicolaj Kopernikus' rolle som Vagn i DR-serien 'Forbrydelsen' gjorde ham til allemandseje. Serien blev også et hit i blandt andet Storbritannien.

    - Det er jo fra første sæson af 'Forbrydelsen', der bestod af 20 afsnit, så arbejdet stod på i to år on and off. Det var en helt utrolig tid. Vi fik at vide meget tidligt, at ingen måtte vide, hvem der var morderen, så det gik først op for os, hvem det var, da vi havde læseprøve på sidste afsnit.

    - At det så endte med, at det var mig, var en ret vild ting – for alle danskere var optaget af, hvem der var morderen. Da det gik op for folk, at det var Vagn, gik det amok, og jeg blev bange for, om folk forstod, at det bare var noget, jeg spillede.

    - Jeg kan huske en aften i byen, hvor en mand kom hen til mig og sagde: "Jeg skal lige snakke med dig!". Jeg tænkte, at nu får jeg én over nakken, men så gav han mig en kæmpe krammer og sagde: "Det er sgu fedt, at DR kan lave sådan nogle fede serier".

    Første halvdel af den første sæson af 'Forbrydelsen' blev i 2007 nomineret til en Emmy - og det samme gjorde anden halvdel i 2008. Derfor kunne Sofie Gråbøl og Nicolaj Kopernikus i 2008 tage til New York og mærke "buzz'et" omkring serien. (Foto: Andrew H. Walker © Getty Images)

    'Forbrydelsen' blev både i 2007 og 2008 nomineret til en Emmy. Her ses Nicolaj Kopernikus med hovedrolleindehaver Sofie Gråbøl på den røde løber i New York i 2008.

    - Se, hvor flotte vi er, hva'. Bortset fra … hvad handler det der lidt for store jakkesæt om? Nå, det var nok moderne. Vi vandt desværre ikke prisen, men det var en forrygende uge derovre. Der var en masse med fra holdet, og vi var ude til middage.

    - Der var meget buzz om serien derovre, og det var sjovt – men det der rød-løber-liv er en uendelig lillebitte del af det at være skuespiller. Til gengæld er det også ret skønt, at der nogle gange er en form for ophøjethed omkring det, man har lavet. Ligesom der også er på filmfestivaler.

    Nicolaj Kopernikus havde sagt nej flere gange, men til sidst gav han efter og takkede ja til at deltage i 'Vild med dans'. Det har han ikke fortrudt ét eneste sekund. (Foto: JEPPE MICHAEL JENSEN © Scanpix)

    I 2011 deltog Nicolaj Kopernikus i ottende sæson af 'Vild med dans', hvor han dansede med Viktoria Franova.

    - Jeg var blevet spurgt flere gange, og til sidst tænkte jeg: "Hvad er egentlig din modstand mod det?" Der var jo faktisk en god hyre, og så kunne jeg komme i god form og lære at danse. Så jeg syntes, det lå i lige linje med mit skuespilfag.

    - Jeg var virkelig glad for at være med. Viktoria var god at danse med, og hun lærte mig at visualisere hele dansen fra start til slut i hovedet med alle detaljerne. Det er faktisk også ret brugbart, når man øver teater. Så jeg vil til enhver tid anbefale andre at sige ja til at være med i 'Vild med dans'.

    - Og se også lige, hvor tynd jeg er. Jeg tabte åndssvagt mange kilo, så jeg fik spaghettiarme.

    Med filmen 'Klassefesten' fik vennerne Troels Lyby, Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus et fælles hit på hånden. Her er de fotograferet i anledningen af premieren på 'Klassefesten 3' i 2016. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

    Nicolaj Kopernikus har været venner med Troels Lyby og Anders W Berthelsen siden teaterskoletiden. Sammen har de lavet tre 'Klassefesten'-film, et teaterstykke og to shows.

    - Vi havde aldrig arbejdet sammen alle tre, men så fik vi mulighed for at lave teaterstykket 'Panik' på Bellevue Teatret. Det handlede om mænd midt i 40'erne, der er i livskrise. En aften kom Tomas Radoor, der var producer hos Nordisk Film, og så forestillingen og sagde, han gerne ville lave en film om en gammelelevfest. Det blev til 'Klassefesten'.

    - Ingen havde regnet med, at 'Klassefesten' ville blive sådan et kæmpe hit. Og slet ikke hos kvinderne, men de følte åbenbart, at de kom med som en flue på væggen hos mændene. Så den var både et hit hos mænd og kvinder – og det affødte så en toer og treer.

    - Min rolle i vennegruppen? At jeg kommer med utrolig mange håbløse ideer helt ucensureret, og så er de andre to heldigvis i stand til at holde lidt igen. Vi har rejst en del sammen også, og dér er Troels og Anders altid meget afslappet med, hvad vi skal. De står sent op, mens jeg gerne vil styre, ha ha.

    Birgitte Hjort Sørensen, Marie Askehave, Ann Eleonora Jørgensen og Nicolaj Kopernikus medvirkede alle i afsnit 100 af den populære krimiserie 'Kriminalkommissær Barnaby'. Samarbejdet var ment som en cadeau til seriens mange danske fans. (Foto: All3Media © DR)

    Afsnit 100 af den britiske krimiserie 'Kriminalkommissær Barnaby' blev delvist filmet i Danmark og med danske skuespillere i birollerne. Her spillede Nicolaj Kopernikus præst.

    - Denne rolle blev affødt af 'Forbrydelsen', for instruktøren havde set mig dér. Det var skidesjovt at være med. For nogle mennesker er 'Barnaby' jo håbløs gammeldags og træls, men for andre er serien simpelthen så seværdig. Du kan jo godt nå at hente en kop kaffe og stadig følge med i handlingen.

    - Billedet er taget under en læseprøve i London, men ellers filmede jeg kun i Danmark. Jeg har godt nok haft engelske agenter, men de senere år har jeg ikke gjort så meget ved det. Der er meget arbejde i det, men jeg sender da indimellem nogle castingvideoer derover.

    Nicolaj Kopernikus holder meget af at lave teater og kan godt lide, hvis der er én forestilling om året i hans kalender – ved siden af hans film og tv-opgaver. Her ses han i 'Biedermann og brandstifterne' i 2018. (Foto: Laura Bisgaard Krogh © Scanpix)

    Nicolaj Kopernikus har lavet masser af teater. Her ses han i 'Biedermann og brandstifterne' på Aarhus Teater.

    - De fastansatte ved de danske teatre knokler megahårdt – og ensemblet på Aarhus Teater er virkelig fedt. Det var enormt dejligt at arbejde der. Jeg fik lov til at komme ind og spille hovedrollen her, hvilket jo er skønt, for når man er med hele vejen i fortællingen, får man hele rollens rejse med.

    - Jeg har lavet meget teater, men det har bare den pris, at man er meget væk hjemmefra. Til gengæld synes jeg, at man kan komme mere i dybden med sit arbejde på teatret. Man har jo prøvetid på syv uger, hvor man roder rundt med materialet – sådan er det ikke med film. Men kombinationen af teater, film og tv er virkelig skøn.

    Nicolaj Kopernikus poserer for kameraerne sammen med sønnen Louis til premiere på 'Star Wars: The Rise of Skywalker'. (Foto: Michael Stub © Scanpix)

    Nicolaj Kopernikus' søn, Louis Næss-Schmidt, er gået i sin fars fodspor. I år har han blandt andet været med i Netflix-hittet 'Kastanjemanden' og lagt stemme til hovedrollen Aske i 'Ternet Ninja 2'.

    - Nåh, det er jo Louis. Han er blevet meget højere nu, skulle jeg hilse at sige. Det er faktisk Louis' eget projekt, at han er begyndt at lave så meget tv og film – og helt hans egen fortjeneste. Han knokler virkelig for det, og på hans vegne glæder jeg mig virkelig over, at det går så godt for ham.

    - Jeg var så heldig at lave en kortfilm sidste år, der hedder 'Stenofonen'. Den handler om en situation i min fars liv, da han var 12 år gammel, og her spurgte jeg Louis, om han ville spille rollen, og det sagde han heldigvis ja til. Og jeg fangede ham lige inden, han begyndte at vokse. Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg har fået lov til at arbejde med ham. Det var skønt og superprofessionelt.

    - Det er sjovt at mærke, at folk har været glade for serien, så jeg tænker da, at vi sagtens kan lave en tredje sæson. Faktisk kunne der også godt være en spillefilm i de to karakterer, siger Nicolaj Kopernikus om 'Hvor ligger Løkken?'. (Foto: Jonas Berlin © DR)

    Sidste år spillede Nicolaj Kopernikus og Lise Baastrup parret Henrik og Stephanie i DR-komedieserien 'Hvor ligger Løkken?'. Den blev en succes og har netop fået en sæson to.

    - Jeg elsker komedier, der har en alvorlig baggrund, og kan godt lide, når de fortælles gennem rigtige mennesker af kød og blod med rigtige problemer. Det har Henrik og Stephanie. De har begge mange løse ender, og navnlig Henrik får ikke gjort sine ting færdigt. Det er altid brandslukning med ham, og han ender tit med at lyve.

    - I første sæson cyklede de fra København til Løkken, og i den nye sæson fandt de på, at vi skulle sejle dertil. Det var meget nærliggende, når jeg nu havde været med i 'Over Atlanten' (realityserie på Kanal 5, red.), og vi skulle sejle ret meget i 'Hvor ligger Løkken?'. Derfor kunne jeg også mærke, hvor glad jeg blev over, at jeg faktisk kunne bruge min sejlererfaring her.

    Begge sæsoner af 'Hvor ligger Løkken?' kan ses lige nu på DRTV.

  38. I går kl. 16:31

    Speedskater booker dansk billet til vinter-OL

    (Foto: Jeffrey Swinger © Ritzau Scanpix)

    Det danske hold til vinter-OL fortsætter med at blive større og større, selvom det allerede er rekordstort. Danmark har nemlig sikret en OL-billet i speedskating.

    Kvalifikationen kom i hus, efter Viktor Hald Thorup lørdag aften skøjtede over stregen som nummer to i disciplinen fællesstart i sæsonens tredje World Cup-stævne, der bliver afholdt i Utah i USA.

    Dermed sikrede han Danmarks første World Cup-medalje nogensinde.

    Danmark har god mulighed for at få endnu en speedskater med til vinter-OL, da Stefan Due Schmidt ligger nummer 15 forud for det sidste kvalifikationsstævne. Kun de 24 bedste får en billet.

  39. I går kl. 16:04

    Kampklædt politi var klar til at anholde mand med kniv - men det var bare en tryllestav

    Lørdag aften anholdt kampklædt politi en mand i Odense, efter de havde modtaget en anmeldelse fra en bekymret borger, om en mand der gik og viftede med en stor kniv.

    Men hvis ellers man ikke tror på trolddom, var der ikke så meget at være bekymret for. Manden gik nemlig rundt med en tryllestav.

    - Da man får kontakt til ham, udviser han lidt mistænkelig adfærd, som gør, at man vælger at anholde ham, forklarer Milan Holck Nielsen.

    Men en tryllestav udløser altså ikke en sigtelse. Derfor blev manden løsladt igen.

    Ifølge fyens.dk melder historien ikke noget om, hvorfor manden gik rundt med en tryllestav lørdag aften.

  40. I går kl. 14:33

    Drømmekasse sikrer Sønderjyske sejren i pokalkvartfinale

    Mads Albæk rundede rutinerede Kim Aabech og trykkede bolden op i målhjørnet fra distancen i kampens sidste minutter. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Sønderjyske var presset i store dele af pokalkvartfinalen mod Hvidovre, men et drømmehug fra Mads Albæk i det 86. minut sikrede alligevel hjemmeholdet 1-0-sejren i det første af to opgør.

    Hvidovre havde ellers flere store muligheder mod de seneste to sæsoners pokalfinalister, heriblandt to skud på stolpen i løbet af anden halvleg, men gæsterne manglede den sidste skarphed.

    Kort for tillægstiden tog indskiftede Mads Albæk dog sagen i egen hånd langt uden for feltet, hvor han sparkede bolden på undersiden af overliggeren og ind i målet.

    Dermed har Sønderjyske sikret et godt udgangspunkt, inden de to hold mødes til returopgør på fredag den 10. december.

    I søndagens øvrige pokalkvartfinaler mødes Brøndby IF og FC Midtjylland klokken 14.30, mens Randers FC og OB mødes klokken 18. Du kan følge opgørene i LIGA på P3 og se Randers mod OB på DR2.

    Herunder kan du se Mads Albæks drømmehug.

  41. I går kl. 14:25

    Politiet efterforsker skyderier på højtryk: 'Det, der foregår, er fuldstændig uacceptabelt'

    Den 39-årige mand, der i går blev skudt på Frederiksberg er stadig i en kritisk tilstand.

    Det fortalte politiinspektør Rasmus Bernt Skovsgaard i dag på et pressemøde om opklaringsarbejdet.

    Der har været tre skudepisoder inden for kort i København og omegn.

    En af teserne er, at der kan være en sammenhæng mellem de tre skyderier, hvor to er dræbt og flere er blevet såret.

    - Det er en teori, der fylder mere og mere for os, siger politiinspektør Rasmus Bernt Skovsgaard.

    Han finder hændelserne, der har kostet to personer livet og såret adskillige, rystende.

    - Det, der foregår, er fuldstændig uacceptabelt. Der efterforskes på højtryk, siger Rasmus Bernt Skovsgaard.

    Om offeret oplyste politiinspektøren følgende:

    - Det vi ved, det er, at han ikke har en direkte relation til en bande, men han har færdedes i miljøet omkring bander.

  42. I går kl. 14:12

    183 er smittet med Omikron-varianten i Danmark

    Der er i alt fundet 183 tilfælde af den nye Omikron-variant i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

    32 af tilfældene er konstateret ved helgenomsekventering, mens de resterende er fundet ved PCR-test.

    I forhold til i går, hvor der i alt var konstateret 135 tilfælde, er det en stigning på 48 tilfælde.

    - Vi ser en bekymrende stigning i antal omikron-smittede i Danmark. Der er nu igangværende smittekæder, hvor smitten ses blandt folk, der ikke har været ude at rejse eller har forbindelse til rejsende, siger Henrik Ullum, der er administrerende direktør i Statens Serum Institut.

  43. I går kl. 14:11

    Fransk bjergbestiger belønnet for at have fundet ædelstene efter flystyrt i 1966

    En tragedie i form af et flystyrt i 1966 blev 48 år senere en fransk bjergbestigers held.

    I 2013 fandt han på bjerget Mont Blanc et skrin fyldt med ædelstene som safirer og rubiner.

    Den retskafne bjergbestiger indleverede dem til myndighederne, og nu har han så fået udleveret halvdelen, fordi det ikke lykkedes at finde frem til ejerens slægtninge.

    De tilbageværende ædelstene har en værdi på 150.000 euro (1,15 mio. kr.), skriver BBC.

    Den anden halvdel af skrinets indhold har de lokale myndigheder beholdt.

    Myndighederne mener, at skrinet i sin tid havnede på bjerget som resultat af et flystyrt i 1966. Alle 117 om bord på Air India-flyet omkom.

    Ligdele og bagage er efterfølgende blevet fundet på Mont Blanc.

  44. I går kl. 14:05

    Lidt over 3.000 coronatilfælde er konstateret det seneste døgn

    Der er det seneste døgn konstateret 3.026 nye tilfælde med corona, skriver SSI.

    Antallet af indlagte stiger med 13 til 447. Yderligere 7 er døde.

    Det er første gang siden 27. november, at antallet af daglige smittetilfælde falder til under 4.000.

    Det skal dog ses i sammenhæng med et lav antal PCR-test, som er dem, der podes i halsen.

    Der indgår svar fra 121.604 PCR-prøver i opgørelsen, hvilket er en del lavere end de op mod 200.000 PCR-test, som er blevet foretaget dagligt de foregående dage.

  45. I går kl. 13:55

    LIVE-TV: Københavns Politi giver status på de seneste dages skyderier

  46. I går kl. 13:16

    Video: Paven besøger lejr på Lesbos efter fordømmelse af migranternes forhold

    Det er anden gang, at paven er på besøg på Lesbos i Grækenland. (Foto: LOUISA GOULIAMAKI POOL © Ritzau Scanpix)

    Pave Frans har søndag formiddag været på besøg i en flygtninge- og migrantlejr på den græske ø Lesbos, og det kommer i kølvandet af, at han fredag var ude med skarp kritik af verdens håndtering af flygtninge og migranter.

    - De er havnet i koncentrationslejre, hvor kvinderne bliver solgt, og mænd tortureret, sagde han.

    I lejren Mavrovouni var der både tid til håndtryk, selfies og snakke med migranterne for Paven.

    Paven er på en tur i Cypern og Grækenland, der startede torsdag, hvor hovedtemaet har været migranters forhold og broderskab.

    Paven var også på Lesbos for fem år siden. Se video fra dagens besøg her:

  47. I går kl. 12:11

    Over 100 anholdt efter voldsomt drab i Pakistan

    Over 100 mennesker er blevet anholdt i Pakistan, efter at en fabriksdirektør fra Sri Lanka blev pryglet ihjel for påstået blasfemi. Det oplyser Pakistans premierminister, Imran Khan, ifølge Ritzau til AFP.

    Drabet på fabriksejeren, der skete fredag, har vakt harme. Khan siger, at det var "en skammens dag for Pakistan". Den pakistanske regeringschef siger, at han har talt med Sri Lankas præsident om drabet.

    I et tweet skriver Khan: "Jeg har talt med Sri Lankas præsident, Gotabaya Rajapaksa, i dag i De Forende Arabiske Emirater og givet udtryk for vores nationale vrede og skam over lynchingen af Priyantha Diyawadana i Sialkot".

    Khan garanterer, at de anholdte vil blive retsforfulgt.

  48. I går kl. 12:06

    Norsk superspreder-julefrokost udvikler sig stadig: Nu er over 120 smittet

    Antallet af smittede efter en meget omtalt julefrokost i Oslo sidste weekend fortsætter med at stige.

    Nu er det konstateret, at flere end 120 har pådraget sig smitten efter festlighederne på Louise Restaurant & Bar, skriver NRK.

    Når lige det smitteudbrud får særlig opmærksomhed, skyldes det, at flere af deltagerne er smittet med Omikron-varianten.

    Indtil videre viser over halvdelen af prøverne, at der sandsynligvis er tale om den særlige Omikron-variant, der vurderes at være særlig smitsom. I går var 13 tilfælde bekræftet.

    70 af de smittede er fra samme julefrokostselskab. En af de ansatte havde netop været i Sydafrika. Selskabet sad i eget lokale, indtil stedet blev omdannet til en natklub med flere gæster.

    Af dem er mellem 45 og 50 nu konstateret smittet. Hvilken variant, der er tale om, er stadig uvist.

  49. I går kl. 11:48

    Ahmed Samsam blev dømt som terrorist: Nu hiver han efterretningstjenester i retten

    Over fire år.

    Så længe har en 31-årig dansk statsborger ved navn Ahmed Samsam siddet fængslet for en terrordom fra Spanien, hvor myndighederne stemplede ham som 'en meget farlig jihadist'.

    Lige så længe har han kæmpet for at komme ud, fordi han mener, at dommen er forkert.

    Han mener, at de spanske myndigheder har dømt ham for at tilslutte sig Islamisk Stat, selvom det aldrig skete, og at han rejste til konfliktzonen i Syrien på de danske efterretningstjenesters foranledning.

    Hele vejen gennem sagen har Ahmed Samsams advokater forsøgt at få efterretningstjenesterne til at erkende den fejlagtige anholdelse og siden dom.

    Det er ikke sket.

    Derfor går Ahmed Samsam nu rettens vej.

    Ahmed vil ikke acceptere, at han er stemplet som terrorist.
    Erbil Kaya, advokat

    I fredags stævnede advokat Erbil Kaya både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ved Københavns Byret med påstand om, at efterretningstjenesterne 'tilpligtes til at anerkende', at Ahmed Samsam blev sendt på missioner til Syrien.

    - På almindelig dansk skal efterretningstjenesterne anerkende, at Ahmed Samsam har arbejdet for dem og rejst med deres accept, fortæller Erbil Kaya.

    DR har set stævningen.

    Her fremgår en række detaljer om Ahmed Samsams rejser til Syrien, pengeoverførsler, møder og samtaler, som man beder PET og FE bekræfte.

    Det er for eksempel detaljer om, at Ahmed Samsam i 2014 skulle have fået træning på et militært øvelsesområde i Nordsjælland, og at han efterfølgende tog mod Syrien i en firhjulstrækker med campingvogn betalt af FE.

    Heri lå ifølge stævningen også udstyr som afstandsmålere, natkikkert og skudsikre veste.

    - Ahmed havde gerne været den her stævning foruden og har i lang tid forsøgt at få løst situationen i mindelighed. Han er dømt med urette, og når efterretningstjenesterne ikke har hjulpet ham med at komme ud af den her situation, så er det her eneste mulighed, siger Erbil Kaya om stævningen.

    - Han vil ikke acceptere, at han er stemplet som terrorist.

    Flere kilder fortæller til DR, at Ahmed Samsam har rejst på missioner for både PET og FE med et mål om at samle informationer om danske syrienkrigere.

    Kilderne oplyser, at Ahmed Samsam fik betaling for opgaverne.

    Berlingske har i en række artikler tidligere afdækket sagen og konsekvenserne for Ahmed Samsam.

    Ahmed Samsam i Syrien. Billedet er fra 2012. Privatfoto

    Ahmed Samsam blev anholdt under en ferie til Spanien i juni 2017.

    Han var ifølge eget udsagn taget derned for at få ro på og komme væk fra konflikter med bandemiljøet.

    Det spanske politi Guardia Civil havde fundet hans færden på den spanske solkyst mistænkelig, og da politiet ved anholdelsen fandt en telefon fyldt med billeder af Ahmed Samsam med våben i Syrien og poserende foran et sort IS-lignende flag, blev han sigtet efter terrorbestemmelserne.

    Efter et års varetægtsfængsling blev han idømt otte års fængsel for at have tilsluttet sig terrorbevægelsen Islamisk Stat. DR var til stede under retssagen.

    Her fortalte Ahmed Samsams spanske forsvarsadvokat, Iván Aybar, at han flere gange havde forsøgt at tage kontakt til efterretningstjenesterne herhjemme, men han var blevet mødt af en mur af tavshed.

    Han fik desuden ikke lov af retten til at præsentere nogen beviser fra Danmark.

    Erbil Kaya mener, at man allerede dengang kunne have løst sagen 'under radaren'.

    - Man kunne under hånden havde bekræftet for spansk politi eller anklagemyndigheden, at det var rigtigt, han havde været agent. Jeg mener, at det havde været tilstrækkeligt til, at spansk politi havde løsladt ham og lukket sagen, siger advokaten.

    Ahmed Samsam fortalte efter anholdelsen i 2017 til DR, at han næsten med det samme fortalte spansk politi om sit samarbejde med efterretningstjenesterne. Det samme gjorde han under retssagen.

    - Hvis jeg havde tilsluttet mig en terrororganisation, var jeg nok blevet dømt i Danmark. Det har jeg ikke, og efterretningstjenesterne vidste alt, hvad jeg lavede, sagde Ahmed Samsam under retssagen.

    Den spanske anklager oplyste dengang, at hun ingen oplysninger havde fået fra de danske efterretningstjenester.

    Ahmed Samsam blev for knap et år siden overført til afsoning i Danmark efter at have siddet 3,5 år i et spansk højsikkerhedsfængsel.

    Ved Retten i Glostrup blev den spanske dom på otte år konverteret til seks års fængsel, som var den maksimale strafferamme for overtrædelsen efter dansk lov på tidspunktet.

    Sagen har påvirket ham meget, fortæller Erbil Kaya.

    - Han har været igennem en opslidende og sej kamp i Spanien først og nu i Danmark. Han har siddet under barske forhold i Spanien, og han føler, at hans ære og værdighed er væk.

    - Han har hjulpet nogen og bliver straffet for det, så hans retfærdighedssans er skudt i sænk, siger Erbil Kaya.

    I stævningen beder Ahmed Samsam PET om at bekræfte, at han blev hvervet som kilde i 2012, fordi PET havde set dette indslag om Ahmed Samsams første tur til Syrien:

    For professor ved juridisk fakultet på Syddansk Universitet Frederik Waage bliver sagen 'særdeles interessant' at følge.

    - Det her er retshistorisk. At man stævner efterretningstjenesterne på den her måde, er ikke set før, og at retten nu skal tage stilling til, hvorvidt han var agent eller ej, er også meget atypisk.

    Han mener, at det er det eneste værktøj at tage i brug, hvis Ahmed Samsam i fremtiden skal have omstødt dommen.

    Det kan dog alligevel blive svært at Ahmed Samsam og advokat Erbil Kaya at få udtalelser fra efterretningstjenesterne. For selvom man i en retssal har pligt til at tale sandt, så kan ansatte i PET og FE påberåbe sig tavshedspligt.

    - Problemet er bare, at der er en regel om, at hensynet til statens sikkerhed og hensynet til fremmede magter gør, at man kan undlade at vidne eller fremlægge dokumenter, siger Frederik Waage.

    - Derfor kan retten ikke tvinge PET eller FE til at bekræfte, om Ahmed Samsam har været agent eller ej.

    PET har ingen kommentar til stævningen.

    FE er ikke vendt tilbage på DR Nyheders henvendelse.

  50. I går kl. 11:43

    De bedste tricks til hjemmelavede julegodter - og én ting, du IKKE må gøre

    Lad dig ikke skræmme: Det er faktisk ret nemt – og sjovt – at lave din egen juleslik, mener kogebogsforfatter Martin Wiese. (Foto: Grafik: Nicolai Bruun © DR)

    Juleskum, pebermyntepastiller, vaniljekranse, sukkerstokke og lakridskonfekt.

    Listen er uendelig, når det kommer til al den sukkersøde juleknas, der indtager slikskålen i denne tid.

    Og som om det ikke var lækkert nok i sig selv, kan du faktisk også forholdsvist nemt blive en juleslikmester i dit eget køkken.

    Det mener i hvert fald Martin Wiese, der selv elsker juleslik. I en sådan grad, at han faktisk har skrevet en hel opskriftsbog, der ganske enkelt hedder 'Hjemmelavet juleslik'.

    - I min egen familie er julegodterne noget, der kan samle folk og være med til at skabe den særlige julehygge – og det tror jeg, der er mange, der kan nikke genkendende til, siger han.

    Det er en helt anden og mere tilfredsstillende oplevelse. Hellere lidt men godt, er det ikke sådan, man siger?
    Martine Wiese om at lave sit eget slik

    Salget af slik i Danmark tyder i hvert fald på, at Martin Wiese og hans familie ikke er de eneste i landet med hang til slik.

    Danskerne er indehavere af den sukkersøde rekord for størst årligt indtag af slik per indbygger, nemlig 6,6 kilo om året. Tæller man chokolade med, skal man endda lægge 5,7 kilo oven i hatten.

    Det er med Martin Wieses kyndige vejledning og opskrifter, at vi nu skruer op for juleplaylisten og den gode stemning i køkkenet. For nu bliver det både hyggeligt og sødt.

    Men hvorfor overhovedet kaste sig ud i slikproduktionen, når nu man bare kan købe sig til herlighederne, spørger du måske.

    - For mit eget vedkommende, så sætter jeg langt større pris på at spise det slik, jeg selv har lavet, hvorimod det, jeg køber, ofte bliver kastet mere eller mindre tankeløst i munden, mener Martin Wiese.

    - Det er en helt anden og mere tilfredsstillende oplevelse. Hellere lidt men godt, er det ikke sådan man siger?

    Hvis du vil skabe dine egne julegodter i år, kan du her lure Martin Wieses bedste tips og opskrifter.

    Det var egentlig ikke oplagt, at det var det søde køkken, 26-årige Martin Wiese fra Randers skulle forelske sig i. For tidligere såvel som nu vælger han faktisk hellere en forret end en dessert, når han er på restaurant. Da han i 2018 vandt tv-konkurrencen ’Sukkerchok’ på TV 2 Fri, var der dog ingen vej tilbage. (Foto: David Bering © Montgomery /Turbine forlaget)

    Inden vi kaster os ud i det, har Martin Wiese dog et enkelt, men vigtigt råd, der er afgørende for din succes som slikmester i eget køkken: Du må ikke afvige fra opskriften!

    - Min egen mor er den bedste kok, jeg kender. Men det er kun én ud af fem af hendes kager, der smager godt, fordi hun freestyler, når hun er i det søde køkken. Og det går altså ikke, griner han.

    For modsat det salte køkken, hvor man kan slippe af sted med at finde på og improvisere undervejs, er det søde køkken mindre forstående over for spontane input.

    - Det handler meget om at ramme den rette konsistens i det søde køkken, og små ting kan betyde, at noget enten bliver for hårdt eller for blødt, fordi man både arbejder med sukker og forskellige temperaturer.

    Fordi det er så afgørende, at du overholder opskrifternes mål og rækkefølge, så gør dig selv den kæmpe tjeneste at måle alle dine ingredienser af, inden du går i gang.

    - Det skaber et meget bedre overblik og overskud, når du først går i gang, tipper Martin Wiese.

    Du behøver ikke at købe den dyreste version af de ingredienser, du skal bruge. Men lige med chokoladen er det godt givet ud at købe rigtig god kvalitet, tipper Martin Wiese. (Foto: Tetiana Bykovets © unspalsh)

    Du kan i øvrigt hurtigt købe dig fattig i forme, polynesiske vaniljestænger og udstyr, når du kaster dig ud i det søde køkken. Men når det gælder sliklavningen, så behøver det faktisk slet ikke være hverken dyrt eller kompliceret, mener Martin Wiese.

    Her er fem ingredienser, Martin Wiese råder til at have i køkkenet, så du altid kan røre lidt mundgodt sammen.

    1. 1

      Sukker. Og masser af det.

    2. 2

      Glukosesirup, som bruges til at forhindre sukkeret i at krystallisere.

    3. 3

      Husblas, som bruges til vingummier, skumfiduser og lakrids.

    4. 4

      Chokolade. Her er det godt givet ud at købe god kvalitet.

    5. 5

      Æggehvider, som bruges til flødeboller, skumfiduser og pebermyntepastiller.

    Hvis du også har noget citronsyre, sirup og smagsforstærkere gemt inde i skabet, er der intet, der kan stoppe dig.

    Juleskum har været at finde i sin nuværende form i danske supermarkeder ved juletid siden 1960'erne. (Foto: David Bering © Montgomery / Turbine forlaget)

    Er lyserøde, hvinende søde julemænd også en favorit hos dig, så vil det nok glæde dig at vide, at det rent faktisk er ret nemt at genskabe barndomsklassikeren i dit eget køkken.

    Martin Wiese holder selv meget af den svampede sukkersnack og har derfor perfektioneret sin egen skumfidusopskrift.

    - Skumfiduser er blevet min ting. Jeg har brugt virkeligt lang tid på at nørde den rette konsistens.

    Af samme grund ved han, at for at få en luftig skumfidus, som han selv bedst kan lide, så er det vigtigt at bruge æggehvider.

    Er du begejstret for en skumfidus, der er lidt sej i konsistensen, anbefaler han desuden, at du væbner dig med lidt tålmodighed. For jo længere de nylavede skumfiduser får lov til at passe sig selv i en beholder, jo sejere bliver de at tygge i.

    Husk i øvrigt at lave en stor portion, når du alligevel er i gang.

    - De forsvinder altså lynhurtigt fra slikskålen, når først de bliver serveret.

    Martin Wiese har valgt at kalde sin egen juleversion af karamelklassikeren for juleknas. Og han sørger altid for at lave en stor portion af de små knasende stykker, da de klart er hans egen julefavorit. (Foto: David Bering © Montgomery / Turbine forlaget)

    Du kender helt sikkert den lille knasende karamel med overtrukket chokolade, der er pakket enkeltvis ind i knaldrødt plastik. Daim.

    Men ved du så også, at du faktisk selv kan lave din egen – og muligvis bedre – version af karamelklassikeren på 30 minutter?

    Det kom også bag på Martin Wiese, hvor nemt og hurtigt det rent faktisk er at lave den selv.

    Her får du et bud på, hvordan du ovenikøbet kan tilføre karamelgodten et juletwist i form af krydderier og hvid chokolade.

    - Hvis jeg kun måtte spise én slags juleslik, så ville jeg vælge denne her, griner Martin Wiese, der også har en svaghed for karamel.

    De sprøde marcipankiks toppet med karamel og overtrukket med chokolade fik julelysene frem i øjnene på Martin Wiese egen familie sidste år. Derfor er opskriften naturligvis også med i hans nye bog, 'Hjemmelavet juleslik'. (Foto: David Bering © Montgomery /Turbine forlaget)

    Hvis din familie og venner også er vilde med juleslik, men du føler, at du mangler et ekstra særligt trumfkort i ærmet for at imponere både dem og deres smagsløg, så har Martin Wiese også din ryg.

    Der var i hvert fald ikke et øje tørt, da han sidste år serverede disse marcipankiks med karamelfyld for sin egen familie.

    - De blev årets store hit og fik hurtigt ben at gå på, husker han med et grin.

    Lad dig i øvrigt ikke skræmme af, at der i opskriften indgår temperering af chokolade.

    For selvom smeltning af chokolade er blevet en disciplin, der med programmer som 'Den Store Bagedyst' har fået ry for at være en nervepirrende affære, så kan det aldrig for alvor gå galt.

    - Selv hvis chokoladen ikke lige får det berømte "knæk", og du ikke rammer tempereringen perfekt, så smager chokoladen altså alligevel godt, beroliger Martin Wiese.

  51. I går kl. 11:41

    I 2017 gik det grueligt galt: Kom med til Grønland, hvor Forsvaret forbereder sig på den næste tsunami

    (Foto: Steffen Fog)

Mere fra dr.dk