Nyheder

BILLEDER Millioner af yogaentusiaster fejrer international Yogadag

Overblik

  1. BILLEDER Millioner af yogaentusiaster fejrer international Yogadag
    • Indiens premierminister, Narendra Modi, udfører yoga med over 35.000 andre for at markere den internationale dag for yoga, i New Delhi i Indien. (Foto: Adnan Abidi © Scanpix)
    • Titusindvis af deltagere udførte yoga på Rajpath i New Delhi i forsøget på at slå verdensrekord for den største yoga klasse på en enkelt mødested. Premierminister Narendra Modi deltog også. (Foto: Vijay Kumar © Scanpix)
    • Yogaudøvere holder en massesession på en åben mark for at markere den første internationale dag for Yoga på Peking Universitet i Beijing, Kina. (Foto: Rolex Dela Pena © Scanpix)
    • Også i Paris blev international Yogadag fejret. (Foto: Thomas Samson © Scanpix)
    • Hundredvis af mennesker deltager i en yogasession under Eiffeltårnet i Paris. (Foto: Thomas Samson © Scanpix)
    • Tusindvis af skoleelever praktiserer yoga. (© Scanpix)
    • Studerende praktiserer yoga i Chennai Indien. (Foto: STRINGER/INDIA © Scanpix)
    • Medlemmer af det nationale Cadet Corps (NCC) deltage i en masseyoga session for at markere den internationale Yogadag i Kolkata i Indien. (Foto: Dibyangshu Sarkar © Scanpix)
    • Markering af international Yogadag på Colon torv i Madrid, Spanien. (Foto: Pierre-Phiippe Marcou © Scanpix)
    • Fængselsindsatte fejrer også Yogadag i Bhopal, Indien. (Foto: Sanjeev Gupta © Scanpix)
    • Yogaentusiaster udfører yoga under den Internationale Yogadag i Bangalore, Indien. (Foto: Manjunath Kiran © Scanpix)
    • International Yogadag i Nairobi, Kenya. (Foto: Simon Maina © Scanpix)
    • Yogaentusiaster udfører yoga under den Internationale Yogadag i Bangalore, Indien. (Foto: Manjunath Kiran © Scanpix)
    • I Ranchi, Indien blev dagen også brugt på at skabe harmoni mellem krop og sind. (Foto: STR © Scanpix)
    • Yogaklasse i Kathmandu, Nepal. (Foto: Prakash Mathema © Scanpix)
    • Tusindvis af mennesker deltager i en kæmpe yogasession for at markere den internationale Yogadag i Jodhpur, Indien. (Foto: STR © Scanpix)
    • International Yogadag bliver også fejret ved Stonehenge i Salisbury, UK. (Foto: Kieran Doherty © Scanpix)
    1 / 17

    Yogaentusiaster bøjede og snoede deres kroppe i komplekse stillinger i hele verden for at markere den første internationale Yogadag nogensinde, den 21. juni.

    Yoga har været praktiseret i Indien i århundreder, og er senere smittet af på resten af verden. Det siges, at man gennem åndedrætsteknikker og stillinger kan forene og skabe harmoni mellem kroppen og sindet og derved have brug for mindre søvn.

    Indiens premierminister Narendra Modi, som selv krediterer yoga for hans evne til at arbejde mange timer på lidt søvn, opfordrede til en dag dedikeret til yoga, da han talte under FN's generalforsamling i september 2014. Han fik sit forslag igennem, og kan nu fejre international Yogadag med resten af verden.

    Premiereministeren deltog selv i en kæmpe udendørs yogasession, med over 35.000 yogaelskere i New Delhi.

    Arrangørerne har håb om en verdensrekord i "største yogaklasse" på et enkelt mødested. Den aktuelle titel, ifølge Guinness hjemmeside, blev sat af 29.973 elever i Gwalior, Indien, i 2005.

    Se billeder fra den international Yogadag i toppen af artiklen.

  2. Danmark og Gidsel skal spille finale for anden gang i år: 'Wow en præstation af hele holdet'

    Danskerne er ved at være vant til, at det danske herrelandshold i håndbold skal spille finaler. Sådan har det været ved de seneste to VM-slutrunder og OL-finalen i Rio for fem år siden.

    Torsdag lykkedes det igen, da Danmark vandt et drabeligt opgør mod Spanien i OL-semifinalen med 27-23.

    Den danske højre back Mathias Gidsel, der tog danskerne med storm under VM-slutrunden i januar, er da heller ikke helt utilfreds med at skulle spille sin anden finale på et år.

    - Vi skal spille finale for anden gang på et halvt år. Det er ikke noget, der er givet på forhånd. Det er helt fantastisk. Wow en præstation af hele holdet i dag.

    - Spanien bliver ved med at fedte sig med i kampen og bliver ved med at hænge på. Nu skal vi endelig til at nå målet om en finale. Det gør det hele værd, siger han.

    Du kan høre hele interviewet med Mathias Gidsel i videoen i toppen af artiklen.

    Du kan se Danmarks OL-finale mod Frankrig på lørdag klokken 14 på DR1 og DRTV eller følge kampen i tekst på DR.dk.

    Mathias Gidsel scorede fem mål mod Spanien i semifinalen. (Foto: Tatyana Zenkovich © Ritzau Scanpix)
  3. Bomberydder kaldt til Danmarks vestligste punkt

    Der er fundet en "granatlignende genstand" ved Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk Fyr.

    Det skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

    Derfor er der blevet sendt en patrulje til stranden, og bomberydder er tilkaldt, skriver politiet i opslaget.

    Blåvandshuk ligger sydvest for byen Oksbøl i Vestjylland.

  4. Halvdelen af de 12-15-årige har takket ja til coronavaccination

    Tre uger efter at de 12-15-årige modtog deres invitation til at blive vaccineret mod covid-19 har halvdelen af de unge i aldersgruppen nu takket ja til tilbuddet.

    Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    Særligt set i lyset af, at vi er midt i sommerferien, er det meget tilfredsstillende, mener styrelsens direktør Søren Brostrøm.

    - Vi er meget tilfredse med, at halvdelen af de inviterede i alderen 12-15 år allerede er enten vaccineret eller har tid til vaccination, siger han i meddelelsen og gør det klart, at han selvfølgelig gerne ser, at flere tager imod tilbuddet.

    Over 83 procent af alle inviterede danskere har modtaget første stik med en coronavaccine, mens 63 procent er færdigvaccinerede.

  5. Agent afviser Eriksen-citat om at spille fodbold igen

    Den italienske avis Corriere dello Sport citerede tidligere torsdag Christian Eriksen for at sige til holdkammerater i Inter, at han har planer om at vende tilbage på banen om fire-fem måneder. Men det sagde danskeren ikke under onsdagens besøg i fodboldklubben, mener Christian Eriksens agent, Martin Schoots.

    - For at være helt ærlig har jeg ikke hørt ham sige det. Og jeg er sikker på, at han ikke sagde det. Der er intet pres og ingen tidshorisont, skriver Schoots i en besked til Ritzau.

    Avisen beskrev dagen, hvor han lagde vejen forbi klubbens træningsanlæg. Her krammede han sine holdkammerater, og der var både grin og alvorlige snakke, skrev Corriere dello Sport i sin reportage.

    - Om fire-fem måneder går jeg i gang med at spille igen, lød det præcise citat fra Christian Eriksen ifølge avisen, hvilket agenten afviser, at han har sagt.

    Eriksen faldt om og fik hjertestop i Parken i København 12. juni under EM-kampen mod Finland. Han fik førstehjælp, og det lykkedes at genoplive fynboen, som blev fragtet til Rigshospitalet til yderligere undersøgelser. Senere fik han indopereret en avanceret pacemaker i hjertet.

    Ritzau

  6. Lukasjenko vil lukke for grænsen til Litauen efter stigning i antallet af migranter

    Der skal sættes en stopper for, at migranter, der bliver afvist i Litauen, kan vende tilbage til Hviderusland - eller Belarus, som det også hedder.

    Det siger den hviderussiske præsident, Alexander Lukasjenko, der har beordret landets sikkerhedsstyrker til at lukke den over 650 kilometer lange grænse mellem de to lande.

    Det sker efter, Litauen er begyndt at afvise migranter, der i kraftigt stigende antal har forsøgt at komme ind i EU-landet over de seneste par måneder.

    I Litauen og EU anklager man de hviderussiske myndigheder for at guide migranter over grænsen, og Lukasjenko anklages for bevidst at have åbnet flyruter til Minsk fra Irak for at straffe EU, der har pålagt styret en række sanktioner for at have slået brutalt ned på demonstranter, journalister og oppositionsfigurer i landet.

  7. Danske Bank erkender risiko for fejl i op mod 16.000 konkurssager

    I op mod mellem 14.000 og 16.000 konkurssager kan Danske Bank have givet forkerte informationer til domstolene.

    Det skriver Finans og TV 2, og Danske Bank bekræfter tallet overfor DR.

    Fejlinformationerne kan betyde, at banken har fået for mange penge ud af konkursboer, og at andre kreditorer dermed har fået for lidt.

    Sagerne skal nu genoptages.

    - Efter de foreliggende oplysninger fra Danske Bank er der tale om et potentielt stort antal sager, der skal genoptages ved skifteretterne, skriver Domstolsstyrelsen i en mail til Finans.

    Til sammenligning behandlede de danske byretter 12.000 og 11.000 civile sager i 2019 og 2020, skriver Finans.

    Styrelsen oplyser til erhvervsmediet, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal finde ud af, om byretterne kan få hjælp til sagsbehandlingen, fordi antallet af sager kan være så omfattende.

  8. Danmarks håndboldherrer er i OL-finalen: Slår Spanien i semifinalen

    Danmark er klar til OL-finalen på lørdag mod Frankrig.

    Det blev sikret med en 27-23-sejr mod Spanien i semifinalen.

    Særligt Mikkel Hansen spillede en stor kamp for Danmark, og han noterede sig 12 scoringer.

    Danskerne kom hurtigt foran, og takket være en scoring fra netop Hansen gik Danmark til pause med en føring på fire mål.

    I anden halvleg kom spanierne tættere på, og periodevis var føringen helt nede på et enkelt mål. Hver gang den var det, diskede Niklas Landin dog op med en verdensklasseredning.

    Til sidst løb danskerne fra Spanien og sikrede sejren.

    I finalen venter Frankrig. Kampen spilles lørdag klokken 14.00 og kan ses på DR.

  9. Advokater skal undersøge, hvordan grønlandsk borgmester kom foran i vaccinekøen

    Hvordan gik det til, at borgmester Charlotte Ludvigsen fra partiet IA i Sermersooq Kommune kom foran i køen til en coronavaccine i Nuuk 22. juli?

    Det skal en advokatundersøgelse nu finde ud af, skriver det grønlandske medie KNR.

    Ifølge en vaccinekoordinator på en skole i Nuuk kom en embedsmand ind på vaccinationsstedet og sagde, at borgmesteren og to embedsmænd ville vaccineres, inden dørene blev åbnet for andre i køen.

    Koordinatoren har forklaret, at hun følte sig presset til at vaccinere dem, fordi hun blev truet med, at kommunen ellers ville trække støtten til vaccinationsindsatsen.

  10. Hviderussisk OL-sprinter blev advaret af sin bedstemor: 'Du skal ikke komme hjem. De taler dårligt om dig i tv'

    Det var blandt andet et opkald fra Kristina Tsimanovskajas bedstemor, der fik OL-sprinteren til at tage beslutningen om ikke at vende tilbage til Hviderusland eller Belarus, som det også er kendt som.

    Den 24-årige sprinter har fået humanitært visum i Polen, efter hun ifølge hende selv blev trukket ud af OL i Tokyo efter at have kritiseret sine trænere og det belarusiske atletikforbund.

    Men da hun blev bedt om at pakke sine ting og vende hjem, ringede hendes bedstemor og fortalte hende, at hun ikke skulle vende hjem, fordi hun blev talt dårligt om på tv. Ifølge Tsimanovskaja frygtede hun, at hun kunne ende i fængsel eller på hospitalet.

    Ifølge Tsimanovskaja ankommer hendes mand i dag også til Polen, hvor hun gerne vil blive og fortsætte sin atletikkarriere. Hun siger dog samtidig, at hun er bekymret for sin familie, der stadig befinder sig i Belarus.

    - Men jeg vil gerne vende tilbage til et "frit" Belarus en dag, jeg har ikke forrådt landet, det er mit hjemland, siger hun.

  11. Jeanie Nørhave om falsk underskrift i Meld-sag: 'Hele min verden brød sammen'

    Det var en tydeligt berørt Jeanie Nørhave (DF), der gav forklaring i straffesagen mod Morten Messerschmidt.

    Sagen handler om svindel med EU-støttekroner og dokumentfalsk.

    I retten fortalt sekretariatschefen fra Dansk Folkeparti, hvad der skete, da hun i 2015 underskrev sig som hotelchef på Color Hotel i Skagen.

    Det skete ifølge Jeanie Nørhave, fordi en betroet medarbejder bad hende om det.

    - Jeg husker, at han kom ind på mit kontor og sagde, at det skulle være her og nu, forklarede hun.

    - Var du bekendt med, at du skrev under på vegne af hotellet?, spurgte anklageren.

    - Nej, det var jeg ikke.

    Jeanie Nørhave blev derefter tydeligt berørt, fordi anklageren spurgte ind til hendes reaktion, da hun fandt ud af, at hun havde sat en forkert underskrift.

    - Jeg har altid sørget for, at vi ikke har fået en eneste antegnelse i vores revisionsbog. Så at jeg blev foranlediget til at skrive under på noget, jeg ikke skulle skrive under på, så brød hele min verden sammen.

    Ifølge Jeanie Nørhave var det personer i DF's gruppebestyrelse, som sammen med Messerschmidt havde diskuteret muligheden for at afholde Meld-konference samtidig med sommergruppemøde.

    Følg sagen her.

  12. 932 nye coronasmittede det seneste døgn

    Det seneste døgn er der registreret 932 nye coronasmittede. Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut.

    De smittede er fundet blandt 53.634 test. Dermed har 1,73 procent af de testede har været smittet.

    Der er samtidig sket to dødsfald blandt coronasmittede. Dermed er det samlede antal dødsfald oppe på 2.552.

    Antallet af indlagte med coronavirus på hospitalerne er steget med 3 siden i går, så der nu er 62 indlagte. 9 af dem er indlagt på intensiv afdeling, mens 8 har behov for respirator.

  13. Flere unge bor hjemme ved mor og far, og de stigende boligpriser får skylden

    Særligt unge i København bliver i stigende grad boende hos deres forældre. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    De fleste kan helt sikkert huske den næsten mytologiske følelse af for første gang at dreje nøglen om i døren og træde ind i sit første hjem - nærmere bestemt sit første hjem uden mor og far.

    Men kigger man på landets 18-24-årige, så er der færre af dem, der kan nyde den glæde, end der var for ti år siden, skriver Politiken.

    Politikerne snakker, men måske skulle de bare til at få fingeren ud. Det er noget, man skal tage alvorligt.
    Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

    Mens det i 2011 var 38,8 procent i aldersgruppen, der var hjemmeboende, så er tallet i dag 42,7 procent, viser tal fra Danmarks Statistisk.

    Kigger man på København er tallet steget fra 16 til 22 procent, og det er der én bestemt grund til, mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der har forsket i unges boligforhold.

    - Jeg har længe kunnet se, at det kan være svært at flytte hjemmefra med de stigende boligpriser. Det her med at bygge ungdomsboliger og billige boliger, det kan godt være, at der er blevet snakket om det, men det er jo ikke rigtig blevet til noget, siger hun.

    Det samme peger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, på. Derudover mener han, at kombinationen af et stigende antal unge i København, mangel på billigere boligere og et udlejningsmarked, der har fået nye muligheder i form af Airbnb, gør det ekstra svært at finde en bolig, man kan betale.

    - Vi kunne kalde det den perfekte storm mod de unge, siger Curt Liliegreen.

    Ann Lehmann Erichsen ser også problemet som størst i København, men ser også tendensen i andre studiebyer.

    Ann Lehmann Erichsen opfordrer politikerne til at få fingeren ud. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

    - I Århus, Aalborg og Odense ser vi de samme problemer, men de er jo helt sikkert mindre, siger hun.

    Og kigger man på de københavnske boligpriser, forstår hun godt, at de unge vælger at brugen starten af voksenlivet hjemme ved mor og fars kødgryder.

    - Der bliver mindre og mindre af SU’en, når huslejen stiger, så jeg kan da godt forstå, at man bliver boende hjemme, siger hun.

    Og fortsætter udviklingen, bliver det ikke sidste gang, at undertegnede vil kunne skrive denne artikel.

    - Vi er stadigvæk ikke helt derovre, hvor vi kan kalde det italienske tilstande, men det kan godt betyde, at de unge enten må indstille sig på at leje et lille værelse ved nogen, de ikke kender, eller blive boende ved deres forældre.

    Men er det også svært at finde en billig bolig på for eksempel Vestegnen? Er de unge blevet mere forkælede og vil bo i København?

    - Jeg tror ikke, at de unge er blevet mere kræsne, end de var for ti år siden.

    - Jeg er da sikker på, at de fleste helst vil bo på en af broerne, men det handler også om, hvor lang tid, man skal bruge på transport, og den økonomisk belastning, der kan komme fra det.

    Situationen får både Curt Liliegreen og Ann Lehmann Erichsen til at efterspørge politisk action.

    - Hvis man skal være sikker på at få bygget noget, der også er betalbart, også uden støtte fra forældrene, så kræver det, at vi får gang i det almene boligbyggeri.

    - Det er ikke lykkedes særlig godt i København. Der har været mange gode intentioner, men når vi ser på, hvor mange der egentlig er blevet færdiggjort i de sidste 15 år, så er det meget få ud af det samlede boligbyggeri. Vi er nede på omkring fem procent almene boliger ud af alle de boliger, der er blevet færdiggjort, siger Curt Liliegreen.

    Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) anerkender, at der er problemer med at få boliger for de unge. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Også fra Ann Lehmann Erichsen er kritikken hård.

    - Politikerne snakker, men måske skulle de bare til at få fingeren ud. Det er noget, man skal tage alvorligt. Enten må de bygge flere studieboliger, eller også må man tænke alternativt og bygge nogle midlertidige boliger. Vi har jo set flere containerboliger i København, som jeg tror, at folk er glade for.

    Til Politiken siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S), at der er brug for at bygge almene boliger, og han er åben over for mere national styring af byggeriet i København.

    - Det er et væsentligt og nationalt problem, at vi er nået til en situation, hvor mennesker med almindelige lønninger og deres børn ikke kan bo i vores hovedstad. Der er blevet bygget for lidt alment, og vi skal stramme op på, at 25 procent af det, der bygges, er alment, siger han.

  14. Rihanna er verdens rigeste sangerinde med en formue på knap 10,7 millarder kroner

    Ifølge Forbes ejer Rihanna 50 procent af Fenty Beauty, og hun tjener ligeledes kassen på lingeri-brandet Savage x Fenty. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    1,7 milliarder dollars eller hvad, der svarer til omkring 10,8 milliarder danske kroner, står der på Rihannas opsparing.

    Dermed er hun blevet dollar-milliardær og verdens rigeste sangerinde, skriver erhvervsmagasinet Forbes.

    Samtidig er hun den andenrigeste kvinde i underholdningsbranchen, kun overgået af talkshow-dronningen Oprah Winfrey.

    Det er især Rihannas kosmetik-brand Fenty Beauty, der har fået pengepungen til at vokse. Brandet blev stiftet i 2017 og udgør 1,4 millarder dollars (svarende til knap 8,8 milliarder kroner) af hendes formue.

  15. Du aner ikke, hvad du får ind i kroppen: Meget tatoveringsblæk indeholder potentielt farlige stoffer

    I mange tilfælde kan ikke regne med, at listen over ingredienser stemmer overens med det indhold, som rent faktisk er i blækket. En ny undersøgelse viser, at tatoveringsblæk i høj grad indeholder potentielt farlige stoffer, selvom etiketten siger noget andet. (Foto: Jakob Eskildsen)

    Lige siden jeg var barn, har jeg hørt skrækhistorier om tatoveringer, som bliver betændte og nærmest frastødt af kroppen.

    Historierne har ofte været skarpt efterfulgt af en løftet pegefinger og en klar melding om, at tatoveringer ikke var noget, jeg skulle udsætte mig selv for. Slet ikke med farver i.

    Alligevel ser jeg efterhånden tatoveringer på næsten hvert eneste menneske, jeg går forbi på gaden.

    Især den yngre del af befolkningen har mønstre, streger og figurer på kroppen i stor stil. Både i pangfarver og sorte nuancer.

    Og når jeg kigger ned på min egen arm, stirrer indtil flere detaljerige ansigter da også tilbage fra den totempæl, jeg har tatoveret fra albue til håndled.

    Jeg har flere store tatoveringer, og jeg må ærligt indrømme, at jeg på intet tidspunkt har været nervøs for at lægge arm til nål og blæk.

    De danske tatovører er topprofessionelle, hygiejnestandarden er tårnhøj, og de ønsker at arbejde sikkert. Samtidigt ønsker det danske samfund at undgå farlig kemi i alt fra legetøj til make-up.

    Et nyt studie fra svenske forskere viser dog, at rigtig meget tatoveringsblæk indeholder en række potentielt risikable stoffer.

    Faktisk levede kun syv procent af de testede blæktyper op til de krav til tatoveringsblæk, som fra den 4. januar næste år bliver gældende i alle EU-lande. 61 procent af blæktyperne indeholdt decideret stoffer, som forbindes med en potentiel sundhedsrisiko.

    Det fortæller svenske Yolanda Hedberg, som er lektor i kemi på Western University i Ontario, Canada – og står bag undersøgelsen.

    - Det står soleklart efter vores undersøgelse, at tatoveringsblæk i høj grad indeholder potentielt farlige stoffer. Meget tyder på, at forbrugerne skal være mere forsigtige, fordi det er så svært at kontrollere, siger hun.

    Der er lige nu ingen lovmæssige krav til det blæk, som tatovører må bruge i EU-lande som Danmark, men skrappe regler indføres fra den 4. januar 2022.

    Producenter har hidtil haft relativt frie hænder i forhold til produktmærkning, hvor det eneste reelle krav har været, at de skal overholde en paragraf i markedsføringsloven, som siger, at man ikke må vildlede forbrugeren.

    Og når det kommer til at efterprøve, om ingredienslisten stemmer overens med indholdet, er det ikke en let opgave, fortæller Yolanda Hedberg.

    - Det er en virkelig svær, dyr og omstændig proces at gennemføre kemiske tests, som afslører, at en blæktype indeholder potentielt farlige stoffer. Derfor er det næsten umuligt for tatovører og myndigheder at kontrollere, hvad blækket reelt indeholder. I Europa er det faktisk kun myndighederne i Tyskland og Schweiz, som har etablerede analyseprogrammer. Og derfor er det meget frustrerende og problematisk, at man ikke kan stole på det, der står på etiketten, siger hun.

    De danske tatovører gør alt, hvad de kan for at udføre så sikkert et arbejde som muligt. Men den usikre blækkvalitet er en svær udfordring, siger Jørgen Serup. (Foto: Claus Bonnerup)

    Én producent havde direkte svindlet og skrevet den præcis samme liste af ingredienser på 20 forskellige blæktyper, som havde forskellige farver, mens andre havde skrevet ét pigment udenpå blækflasken, men puttet et andet i.

    Derfor er det svært at sikre sig mod de potentielt farlige stoffer, som helst skal undgås i tatoveringer, understreger Yolanda Hedberg.

    - Langt oftest vil kunden således få uønskede stoffer ind i kroppen, når vedkommende får en tatovering. Her snakker vi om stoffer, som kan give en allergisk reaktion. Vores undersøgelse understreger et globalt problem, som desværre også gør sig gældende i lande som Danmark, siger hun.

    Ideen til at teste et stort udpluk af det blæk, der er på markedet i dag, kommer fra en periode, hvor Yolanda Hedberg arbejdede hos en hudlæge i Stockholm.

    Patienter med svære allergiske reaktioner i tatoveringer var et kendt problem i klinikken.

    Det billede gør sig også gældende i Danmark, fortæller Jørgen Serup, som er professor og chef for tatoveringsklinikken på dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

    - Når tatoveringsblæk kommer ind i huden, sker der med tiden en biologisk ændring af indholdsstofferne. Dette kan efter måneder eller år resultere i et nyt stof, som udløser allergi i tatoveringen, hvilket er langvarigt og plagsomt. Det, der udløser allergien, findes faktisk ikke i blækflasken, men opstår med tiden i vævet, fordi det forbinder sig til vævsproteiner i kroppen. Det ses især i røde tatoveringer, forklarer han.

    På Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital kommer omkring 100 patienter om året ind for at få behandling for slemme reaktioner i en tatovering.

    I de allerværste tilfælde kan det blive nødvendigt at operere tatoveringen og fjerne farvestoffet for at få den allergiske reaktion til at stoppe.

    Ved allergiske reaktioner i en tatovering, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at operere på tatoveringen for at fjerne pigmenterne fra huden. (Foto: Sara Gangsted © Scanpix/Sara Gangsted)

    Men alligevel er bivirkningerne ved de almindelige tatoveringer ikke nær så hyppige eller slemme, som man kunne frygte ud fra studier i cellekulturer og smådyr. Den potentielle fare ved tatoveringer på mennesker har ikke vist sig at være så stor, som man tidligere har mistænkt, siger Jørgen Serup

    - Der er gennemført mange studier i både Danmark og udlandet, hvor det er blevet undersøgt, om tatoveringer øgede risikoen for alvorlige bivirkninger som hudkræft, indre skader eller ufrivillig abort - men det kan på ingen måde påvises. I nyere tid er ingen påvist døde af at blive tatoveret begrundet i det kemiske indhold, siger han.

    Det intense fokus på frygt for cancer har ifølge Jørgen Serup gjort, at den gængse opfattelse af tatoveringer har taget en overdreven drejning med hensyn til risiko. I forhold til hvordan virkeligheden ser ud for tatoverede mennesker i Danmark, er der opstået en urimelig stor overforsigtighed, mener han.

    - EU har efter megen usikkerhed besluttet, at tatoveringsblæk fremover skal omfattes af det såkaldte REACH-system, som indeholder omkring 28.000 registrerede kemiske enkeltstoffer. REACH anvendes normalt ikke til komplicerede færdige produkter med meget varierende ingredienser, og derfor burde tatoveringsblæk i stedet have fået deres helt eget regelsæt, som vi ser det med for eksempel legetøj eller maling, siger han og fortsætter

    - De stoffer, som REACH fremover vil begrænse, gør ikke, at vi vil se færre komplikationer af tatoveringer i vores klinik i fremtiden. Det allergiskabende stof findes ikke i selve blækflasken, men dannes med tiden i huden. De hyppigste bivirkninger vil fortsat forekomme, selvom reguleringen indføres – og forbrugernes problem bliver derfor ikke mindre af det nye regelsæt. Det samme gælder de sygdomsfremkaldende bakterier som også findes i mange typer blæk.

    Hvis vi skal vende tilbage til ideen om, at tatoveringer i Danmark trods alt ikke er særligt risikable, så tyder den svenske undersøgelse alligevel på, at blæk til tatovering udgør en stor usikkerhed, fordi de er svære eller umulige at kontrollere.

    Man skal heller ikke glemme, at tatoveringer er et aktivt valg, som gør mange mennesker glade. Tatoveringer er virkelig populære, og kunderne lægger frivilligt krop til nål og blæk hver eneste dag, understreger Jørgen Serup.

    Når en tatovør skal tatovere en kunde, skal han/hun oplyse om de risici, der er ved at gå under nålen. På den måde er det et valg, som kunden selv tager på en oplyst baggrund. (Foto: BAX LINDHARDT © BAX)

    Og derfor skal man passe på, at blækreglerne ikke bliver strammet så meget, at det kan få negative konsekvenser, selvom hensigten bag dem er god, siger han.

    - Tatoveringsbranchen får enormt svært ved at leve op til de strenge blækkrav, som kommer til at gælde i EU-landene fra næste år. Det kan medføre, at tatovering i langt højere grad kommer til at foregå uden for de professionelle klinikker med høje standarder for hygiejne. Det kan meget hurtigt skabe et marked, hvor amatører får mange kunder, selvom forholdene til at tatovere ikke er gode nok, og det scenarie skal vi for alt i verden undgå.

    Når alt kommer til alt, gør professionelle tatovører i lande som Danmark nemlig allerede nu deres bedste for at sørge for så sikre tatoveringer som muligt, fortæller Jørgen Serup.

    - Danmark regnes for at være et af de sikrere steder i verden at få en tatovering. Hygiejne og håndværk er i top, men studiet fra Sverige illustrerer, at usikkerheden omkring blækkvaliteten er en uløst udfordring for en ellers velfungerende branche, som frivilligt har gjort stort fremskridt i retning af hygiejnisk tatovering, siger han.

  16. OSCE dropper at sende valgobservatører til Ruslands parlamentsvalg

    Det bliver meget småt med internationale valgobservatører, når russerne i midten af september skal stemme ved Duma-valget. Her ses den russiske præsident, Vladimir Putin, i stemmeboksen ved forrige præsidentvalg i 2018. (Foto: POOL New)

    Når russerne i næste måned går til valg for at udpege de kommende medlemmer af det russiske parlament, Dumaen, så vil der ikke være nogen uafhængige valgobservatører fra OSCE at finde ved valgstederne.

    Det oplyser organisationens kontor for demokratiske institutioner og menneskerettigheder, ODIHR, i en pressemeddelelse. Beslutningen kommer efter, at Rusland har begrænset antallet af tilladte observatører. Officielt som følge af corona-restriktioner.

    - Vi er meget kede af, at vores observation ved det kommende valg i Rusland ikke vil være mulig. Men evnen til selvstændigt at fastsætte det nødvendige antal af observatører, der skal til for at observere effektivt og troværdigt, er helt essentiel for al international observation, lyder det i en pressemeddelelse fra ODIHR’s direktør, Matteo Mecacci, som fortsætter:

    - De russiske myndigheders insisteren på at begrænse det antal af observatører, som vi må sende, uden nogen klare pandemi-relaterede restriktioner, har desværre gjort dagens beslutning uundgåelig.

    Rusland har været med i OSCE siden 1993, og det bliver dermed første gang i 30 år med russiske valg, at ét løber af stablen uden internationale observatører til stede.

    Beslutningen er endnu flanke, hvor Rusland trækker sig fra multinationalt samarbejde og tidligere fælles principper, siger DR's korrespondent i Rusland, Matilde Kimer.

    Oppositionspolitiker og aktivist Ljubov Sobol blev for nylig idømt 1,5 års såkaldt "begrænset frihed" for at opfordre til demonstration for den fængslede Aleksander Navalnyjs. Ligesom andre knyttet til hans anti-korruptionsfond, der er stemplet som en ekstremistisk organisation, er hun bandlyst fra at stille op ved valget til september. (Foto: Yuri Kochetkov)

    Og de internationale observatører kommer til at glimre ved deres fravær ved et valg, der allerede er stærkt udfordret på legitimiteten.

    - Der er heller ikke så mange lokale valgobservatører, som der plejer at være, man får ikke lov til at videovervåge, som man plejer at gøre. Samtidig er valghandlingen spredt ud over tre dage, i stedet for én dag, hvilket også gør det gevaldigt svært at holde styr på, hvad der sker på de enkelte valgsteder, forklarer hun.

    Både OSCE og OSCE’s Parlamentariske Forsamling var inviteret af Ruslands Centrale Valgkommission til at observere valget, som finder sted fra den 17. til den 19. september.

    Begge fik dog efterfølgende at vide, at antallet af observatører var begrænset til henholdsvis 50 og 10 observatører - altså 60 i alt.

    Det gør os simpelthen ikke i stand til at udføre vores arbejde på en effektiv og grundig måde.
    Margareta Cederfeld, direktør i OSCE's Parlamentariske Forsamling

    Ifølge de russiske myndigheder skyldes grænsen de nuværende corona-smittetal i landet, som har været stigende siden midten af juni. I OSCE mener man dog ikke, at der er noget i de nuværende restriktioner, der er til hinder for, at organisationen møder op med fuldt observatørhold.

    Hvis man spørger de stemmer i Rusland, der er kritiske overfor Putins styre, så har begrænsningen formentlig også meget mere at gøre med det politiske klima, end den har med corona-pandemien, fortæller Matilde Kimer.

    - Hvis man kigger på de regeringskritiske medier og analytikere, der er i Rusland, så mener man, at det her bare er endnu et eksempel på, at det bliver tæt ved umuligt at kontrollere det her valg, hvor man jo også har set, at både partier og kandidater bliver afvist. Man ser det som styrets forsøg på at passe på sig selv og at passe på et valgresultat.

    Det tilladte antal observatører er da også langt mindre, end det antal, som OSCE har vurderet som nødvendigt for at foretage en troværdig vurdering af den russiske valghandling.

    En delegation vurderede tidligere på sommeren, at observationen ville kræve 80 observatører på lang sigt og 420 observatører på kortere sigt.

    Organisationen kan ikke udføre deres arbejde på en troværdig måde, hvis blot 60 observatører skal dække blot en brøkdel af Ruslands omkring 200.000 valgsteder - og derfor har man nu kastet håndklædet i ringen.

    - OSCE blev begrænset til kun at sende en lille brøkdel af de observatører, som vi havde tiltænkt, og det gør os simpelthen ikke i stand til at udføre vores arbejde på en effektiv og grundig måde, lyder det fra lederen af OSCE's Parlamentariske Forsamling, Margareta Cederfeld.

  17. Lovlig doping: Tre måder at fremme den fysiske præstation

    Koffein snyder hjernen til at tro, vi er mere friske, end vi er, selvom kroppen i princippet er lige så træt som før. (© Unsplash)

    De Olympiske Lege er i fuld gang.

    Her skal de bedste atleter i verden dyste i alt fra skateboarding til synkronsvømning.

    Hvis du selv er et konkurrencemenneske, kender du lykkerusen ved at vinde.

    Jagten på førstepladsen og den dejlige rus, har gennem tiden fået atleter til at tage ulovlige hjælpemidler i brug.

    Listen med såkaldte præstationsfremmende midler er lang, og hvis en atlet bliver taget i at bruge dem, bliver de diskvalificeret for snyd.

    Men der er også lovlige former for ‘doping’, som man kan ty til for at sætte kroppen i et ekstra højt gear.

    (© Unsplash)

    Kaffe, energidrikke og cola indeholder store mængder koffein.

    Du har måske oplevet effekten, når du snupper den tiltrængte morgenkaffe.

    Koffein påvirker kroppen ved at øge mængden af adrenalin og dopamin i centralnervesystemet.

    Den blokerer også for de receptorer, der fortæller hjernen, at du er træt. Og det er ikke kun smart, hvis man har en lang arbejdsdag foran sig.

    Det er veldokumenteret, at dén effekt også kan ses på hvor hurtigt og langt, vi kan bevæge os.

    - Koffein snyder hjernen til at tro vi er mere friske end vi er, selvom kroppen i princippet er lige så træt som før. Koffein påvirker muskler, kredsløb og dæmper følelsen af smerte. Det er et centralstimulerende stof - ligesom LSD og kokain, siger Stefan P. Mortensen, der er professor i hjerte-, kredsløbsfysiologi ved Syddansk Universitet.

    (© Unsplash)

    Selvom mange ikke forbinder astma med noget, der går hånd i hånd med store sportspræstationer, så er der en forbindelse.

    Astmamedicin modvirker irritation i luftvejene, som opstår under et astmaanfald. Medicinen hjælper altså mod forsnævrede luftveje og slim, der kan opstå i luftvejene.

    I medicinen findes der nogle midler, der får bronkierne i luftvejene til at udvide sig, så luften lettere kan passere.

    Med astamedicin nærmer vi os derfor gråzonen for, hvad der bliver anset som doping.

    Noget astmamedicin kan du endda finde på Dopinglisten med en øvre grænse for, hvor meget der må blive indtaget.

    - Astamedicin kan vi måle i kroppen. Vi ved, at der er en større del af atleter, der tager astamedicin set i forhold til resten af befolkningen. Det er blevet lidt et stof, der bliver indtaget, fordi man regner med, at alle andre også tager det, siger Stefan P. Mortensen.

    For de atleter, der er nødt til at tage astmamedicin, skal de dog ikke frygte at blive diskvalificerede, så længe de holder sig til de korrekte doser.

    Atleter med astma har heller ikke en fordel, hvis de kun tager lovlige doser. Her har medicinen nemlig ingen effekt på præstationen.

    (© Unsplash)

    I din køkkenskuffe finder du med stor sandsynlighed natron, der ofte bliver brugt til bagning.

    Men natron kan også give kroppen et lille boost.

    Når du løber, bliver der frigivet mælkesyre i dine muskler, som kan give en sviende og udtrættende fornemmelse.

    Så for at udskyde, hvornår musklerne bliver trætte, drikker nogle natron opblandet i vand.

    - Det, der sker i kroppen, er, at man øger ph-værdien i blodet, og det gør at grænsen for, hvornår musklerne udtrættes, bliver udsat en lille smule, siger Stefan P. Mortensen og fortsætter:

    - Særligt på kortere distancer som 100 meter løb, har studier vist, at præstationen bliver bedre.

    Men vælger du at kaste et glas natron-vand ned inden træning, vil du nok kunne mærke det i maven. Det basiske stof hjælper nemlig til at regulere mavesyren, og der sker en gasdannelse dernede.

    Så du skal nok overveje denne form for ‘doping’ før en tur i træningscenteret. Det kan give akut dårlig mave, og så må du bruge resten af dagen på toilettet.

  18. Regeringen og Folketingets partier skal diskutere afghanske tolkes sikkerhed på mandag

    På mandag mødes udenrigsminister Jeppe Kofod (S) med Folketingets partier for at diskutere, hvad der skal ske med de lokale ansatte, som har været ansat på den danske ambassade i Afghanistans hovedstad, Kabul, og som tolke for Forsvaret.

    Mødet er rykket to dage frem i forhold til først planlagt og kommer dagen efter, at en tidligere forsvarschef kom med et opråd om at hjælpe afghanerne, så de ikke ender i Talebans kløer.

    Udenrigsminister Kofod understreger, at regeringen 'ikke lader nogen i stikken'.

    - Hvis der viser sig behov for at tilpasse tolkeaftalen for at sikre den nødvendige hjælp, så er regeringen fortsat fuldt indstillet på at drøfte det, siger han.

  19. Plus size-model blev kaldt en hval af tabloidavis: Nu raser hun over deres kåring af bedste og værste strandkroppe

    Tess Holliday langer ud efter National Enquirer i et Instagram-opslag, der har fået hundredtusindvis af likes. (Foto: Rob Latour/Shutterstock)

    "Dette års 50 bedste og værste strandkroppe. Den gode, den onde og den grusomme".

    Sådan lyder overskriften på forsiden af seneste udgave af den amerikanske tabloidavis National Enquirer, suppleret af paparazzibilleder af skuespillere som Jennifer Lopez, Kate Hudson og Gérard Depardieu.

    Flere på Twitter er provokeret af forsiden:

    Inde i artiklen kan man se badetøjsbilleder af skuespilparret Kurl Russel og Goldie Hawn, der begge er i 70'erne, ledsaget af teksten:

    "Når han hælder lækker mad og alkohol ned i sin 180 centimeter høje klump af en krop, lander Kurt Russel, 70 år, på omkring 113 kilo, siger sundhedseksperter. Han pralede af sin ballon-mave på en yacht, mens partneren Goldie Hawn, 75 år, viste sin slaskede mave og klumpede lår".

    Også den 42-årige skuespillerinde Katie Holmes bliver hængt ud for at have folder på maven, da hun sidder ned iført en bikini, mens den 66-årige model Janice Dickinson bliver udskammet for at have rynket hud på maven, armene og benene.

    Alle de kendte figurerer under overskriften "for meget at håndtere?", ligesom det er tilfældet for Tess Holliday, der er plus size-model og blogger, og som i National Enquirer beskrives som "en hval" i teksten til hendes badedragtsbillede.

    Det har fået Tess Holliday til at reagere på Instagram, hvor hun blandt andet skriver:

    - LOL, jeg er blevet kåret som den værste strandkrop i år, og det gør mig vred, fordi det er 2021, og vi publicerer stadigvæk lort som det her?!!!

    - Medierne bliver altid chokeret, når kendte bryder sammen mentalt, men de fastholder urealistiske kropsidealer og påtvinger os alle en giftig slankekurs-kultur.

    Opslaget, hvor hun kritiserer medierne for fortsat at forfølge et urealistisk kropsideal, har fået knap 250.000 likes.

    Forsidehistorien om strandkroppene falder heller ikke i god jord hos Maja Madsen, der er tykaktivist og foredragsholder:

    - Det er fatshaming i sin reneste form, og det er skadende for mennesker i alle størrelser. Hvis selv de smukkeste i Hollywood bliver udskammet for at have helt naturlige folder på maven, så er der godt nok langt for os andre, siger hun med henvisning til billedet af Katie Holmes.

    Maja Madsen holder foredrag og workshops om det at være tyk. På Instagram hedder hun En fed feminist. (Foto: PRIVAT)

    Samme toner lyder fra tykaktivist, foredragsholder og en af de medvirkende i dokumentarfilmen 'Fat Front' fra 2019, Helene Thyrsted.

    - Det bliver ekstremt stillet op i National Enquirer, og det virker tonedøvt i forhold til, hvor debatten har været de seneste par år. Vi burde være kommet længere, men vi er ikke stoppet med at udpege folks fejl, siger hun.

    Helene Thyrsted påpeger i øvrigt det ironiske i, at netop Tess Holliday bliver hængt ud af National Enquirer for sin størrelse, når det netop er den, der har gjort, at hun har fået en succesfuld karriere som plus-size model.

    Helene Thyrsted, der på Instagram går under navnet Chubby Dane (buttet dansker, red.), er dog ikke overrasket over forsiden på National Enquirer.

    - Det ser måske ekstremt ud, fordi det er en tabloidavis, men danske medier gør det jo også. Bare mere subtilt, som når de netop nu viser billeder af kronprinsesse Mary i badetøj, siger hun.

    Helene Thyrsted fra Aarhus får også kommentarer fra folk, når hun "går ned ad gaden i shorts eller går på stranden i bikini". (Foto: (Privat foto))

    I sidste uge havde ugebladet Her & Nu billeder af kronprinssesen i badetøj på forsiden.

    - Vi dømmer stadig kendte mennesker, også når vi fremhæver folks tyndhed – se her, hvor flot og slank Mary er, siger Helene Thyrsted.

    Ifølge Maja Madsen er forsider som National Enquirers temmelig problematisk:

    - Er man ikke "perfekt", bliver man dømt ude. Det er et voldsomt pres at lægge på os mennesker, der jo oftest gerne vil være en del af fællesskabet. Nu kan man så læse, at man ikke må tage på stranden, uanset om man er tyk eller tynd, siger hun.

    National Enquirer er blevet et stort og magtfuldt medie i USA, men der er ofte kontroverser omkring tabloidavisen, og avisens sladderhistorier har de seneste år haft både rigmænd og toppolitikere på nakken.

    Amazon-grundlægger Jeff Bezos har tidligere anklaget avisen for at afpresse ham og true med at udgive nøgenbilleder af ham selv og en kæreste.

    I 2016 kontaktede den tidligere model Karen McDougal ejerselskabet bag avisen, A.M.I., for at sælge en historie om, at hun havde en affære med Donald Trump i 2006-2007. Det endte med, at A.M.I. betalte 150.000 dollar for rettighederne og begravede historien.

    Det vakte også stor forargelse blandt Whitney Houstons fans, da tabloidavisen bragte et billede af den døde sangerinde i sin åbne kiste i forbindelse med begravelsen.

  20. Messerschmidts EU-medarbejder: Falsk underskrift var ikke for at snyde

    En EU-medarbejder bedyrer sin uskyld i den såkaldte Meld-sag mod Morten Messerschmidt.

    Det kom frem i Retten i Lyngby i dag, hvor svindelsagen kører. Her er EU-medarbejderens forklaring blevet læst op.

    Det var EU-medarbejderen, der stod for dele af praktikken vedrørende udbetaling af EU-tilskud, der blev brugt til at betale for et arrangement på Color Hotel i Skagen i 2015.

    - Han havde opfattet Meld-sekretariatet som hans garant for alt. De gik meget op i reglerne. Han havde ingen grund til at tro, at noget var gjort forkert, lød det i forklaringen.

    EU-medarbejderen er selv tiltalt for dokumentfalsk i sagen.

    Han erkender også, at han beder Jeanie Nørhave underskrive sig som hotelchef på en kontrakt, selvom hun retteligt arbejder for Dansk Folkeparti.

    Det sker på dokumenter, der sendes videre til Meld.

    - Det var på grund af tidspres, og at alt skulle være originaler. Men der var ingen tvivl om, at det skulle have været hotellets underskrift, lød det i afhøringen.

    - Der var ingen intention om at være i ond tro eller for at snyde.

    I stedet kalder EU-medarbejderen det en 'kunstfejl'.

  21. Modernas coronavaccine viser stadig høj effektivitet efter seks måneder

    Coronavaccinen fra Moderna er også ganske effektiv efter et halvt år.

    For fire til seks måneder efter andet stik viser vaccinen en effektivitet på 93 procent, oplyser Moderna ifølge Ritzau. Det er stort set sammme effektivitet som de 94 procent, man fandt i de første kliniske studier af vaccinen.

    Danmark er et af de lande, der modtager vacciner fra Moderna.

  22. Nye rejsevejledning for Estland - går fra grøn til skraveret orange

    Rejsevejledningen for Estland er blevet ændret, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.

    Det baltiske land går nu fra grøn til skraveret orange, der betyder, at alle ikke-nødvendige rejser til landet frarådet på grund af betydelige rejserestriktioner.

    Estland har indført nye krav om selvisolation i 10 dage, hvis man ikke er færdigvaccineret eller har haft corona. Der er flere undtagelser og muligheder for at komme hurtigere ud af isolationen, og dem kan du læse mere om her.

  23. Niklas Larsen misser medalje i omnium

    Niklas Larsen kørte et defensivt pointløb på de første 80 omgange, og det viste sig ikke at være nok til en medalje. Danskeren slutter samlet som nummer fem i omnium-konkurrencen ved OL.

    Pointløbet var den fjerde og sidste disciplin i omnium, og danskeren skulle indhente en del point, for at køre sig frem til medaljepladserne efter de første tre discipliner.

    Han hentede en omgang til sidst, men han var alligevel ni point fra bronzemedaljen.

    Briten Matthew Walls vandt guld foran newzealandske Campbell Stewart, mens italienske Elia Viviani får en bronzemedalje.

  24. Italiensk mafiaboss anholdt i Spanien

    Spansk politi har anholdt Domenico Paviglianiti, en af lederne i en af verdens største mafiaorganisationer 'Ndrangheta, skriver italienske medier.

    Paviglianiti, tidligere kendt som "bossernes boss", blev arresteret i Madrid med et falsk portugisisk pas, seks telefoner og 6.000 euro, svarende til 45.000 danske kroner.

    - Lederen af den calabriske 'Ndrangheta er arresteret i Madrid. Han betragtes som en af de mest eftersøgte flygtninge fra Italien, skriver det spanske politi på Twitter.

    Domenico Paviglianiti menes at være involveret i over 140 mord, samt en række andre mafiarelaterede forbrydelser. Han er tidligere idømt fængsel på livstid, men blev fejlagtigt løsladt i oktober 2019 efter en regnefejl begået af det italienske retssystem.

    Hvis du er interesseret i at blive klogere på den italienske mafiaorganisation 'Ndrangheta, kan du se denne explainer:

  25. Nu kan midtjyder også snart få et stik uden at bestille tid

    Fra næste uge vil midtjyder, som måtte ønske det, kunne gå ind i et hvilket som helst vaccinecenter i regionen og få det første stik med en coronavaccine uden at have bestilt tid til det.

    Det oplyser Region Midtjylland til DR.

    Tilbuddet om vaccine uden tidsbestilling kommer, fordi mange ikke har bestilt tid, selv om de har fået en invitation. Det betyder, at der er rigeligt med vaccinedoser på lager, som man derfor risikerer at måtte smide ud.

    - Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at undgå at kassere vacciner, og det er gået godt indtil videre. Men det kan ikke udelukkes, at vi ender med at kassere nogle af dem på grund af holdbarheden, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

  26. Brand i hybridbil sætter fut i efteruddannelse hos brandfolk

    En brændt hybridbil i Sorø i sidste uge har nu sat skub i efteruddannelse af brandmænd i flere brandkorps i Region Sjælland.

    Brandslukningen skal nemlig håndteres på en helt anden måde, når batteriet i en el- og hybridbil står i flammer, end når det er diesel- og benzinbiler.

    Når en elbil går i brand, skal den brænde ud og afkøles, hvilket kan tage op til 24 timer. Ved brand i diesel- og benzinbiler tager brandslukningen op til en halv time.

    - Sådan en oplevelse som i Sorø giver stof til eftertanke, og det betyder, vi sætter ekstra turbo og fokus på undervisning i brand i elbiler, siger Lars Karlsen, der er beredskabsdirektør i Vestsjællands Brandvæsen.

  27. Københavnske boligpriser holder unge hjemme ved mor og far

    På ti år er andelen af københavnske unge mellem 18-24 år, der bor hjemme ved deres forældre, steget fra 16 procent til 22 procent. Det skriver Politiken.

    Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen har forsket i unges boligforhold, og hun er ikke i tvivl om, at de stigende boligpriser er grunden til stigningen.

    - Det her med at bygge ungdomsboliger og billige boliger, det kan godt være, at der er blevet snakket om det, men det er jo ikke rigtig blevet til noget, siger hun.

    Ifølge Politiken bor 16.900 københavnske unge i aldersgruppen, der bor ved deres forældre.

  28. Positive toner om Christian Eriksen i italiensk medie

    Rettelse: I den første version af denne artikel fremgik det, at Christian Eriksen havde sagt direkte til Corriere dello Sport, at han vil spille igen om fire-fem måneder. Det er ikke tilfældet.

    Ifølge Ritzau med den italienske avis Corriere dello Sport som kilde skulle han have udtrykt sig positivt om muligheden for at vende tilbage om fire-fem måneder, da han mødte og fik kram af sine holdkammerater i Inter onsdag.

    Den danske midtbanespiller var onsdag forbi sin klub Inters træningsanlæg i Milano, og herfra var meldingen da også, at han har det godt og er i fin form.

    Det er knap to måneder siden, at Christian Eriksen faldt om med hjertestop og blev genoplivet under en EM-kamp mod Finland i Parken i København.

    Christian Eriksen følger i øjeblikket en plan, som er blevet lagt af danske læger i København. Inters lægestab orienteres løbende om hans tilstand.

    Det er endnu uklart, om Christian Eriksen kan spille videre i Italien, efter at han har fået indopereret en hjertestarter - en såkaldt ICD-enhed.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Inter Milan og Christian Eriksen, men indtil videre uden held.

    Ritzau har været i kontakt med Christian Eriksens agent, Martin Schoots. Han skriver i en besked til nyhedsbureauet, at der hverken er pres på Christian Eriksen eller nogen tidshorisont for danskeren.

    Opdatering klokken 16.58: Overfor Ritzau afviser Martin Schoots nu, at Christian Eriksen skulle have udtalt, at han vender tilbage om fire-fem måneder.

    - For at være helt ærlig har jeg ikke hørt ham sige det. Og jeg er sikker på, at han ikke sagde det. Der er intet pres og ingen tidshorisont, skriver Schoots i en besked til Ritzau. Læs mere her:

  29. Frankrig planlægger at give sårbare og ældre et tredje vaccinestik - på trods af anbefaling fra WHO om at vente

    Frankrig arbejder på, at sårbare og ældre borgere skal kunne få et tredje vaccinestik mod covid-19 fra september. Det fortæller den franske præsident, Emmanuel Macron, på sin Instagram-profil.

    I går bad generaldirektøren for WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, ellers om, at de velstående lande skulle stoppe arbejdet med booster-vacciner, minimum indtil udgangen af september.

    Det skyldes, at mange udviklingslande stadig mangler at få vaccineret deres befolkninger.

  30. Tis og lort skal sikre, at coronasmitten ikke løber løbsk

    I takt med at flere bliver vaccineret, bliver vi testet langt sjældnere. Derfor skal 200 rensningsanlæg i hele landet kontrollere spildevandet for coronavirus.

    Tre gange om ugen vil Statens Serums Institut bruge vores efterladenskaber til at holde øje med smittespredningen.

    Testene er et godt supplement til de almindelige tests, påpeger seniorforsker på Statens Serum Institut Steen Ethelberg.

    • Maskinen, der automatisk tester spildevandet i løbet af dagen, ser sådan her ud. (Foto: Simon Hellberg © DR)
    • Den har succesfuldt testet vandet i Thisted i juli. (Foto: Simon Hellberg © DR)
    1 / 2

    For det er nem måde at holde øje med den generelle smitte, fordi man tester rigtig mange husstande ad gangen. Testene kan dog ikke vise, hvem der er smittet.

    20 rensningsanlæg har i juli med succes testet metoden, der nu bliver bredt endnu mere ud.

  31. Region Hovedstaden indfører vaccination uden tidsbestilling fra 16. august

    Fra 16. august kan man møde op og blive vaccineret helt uden tidsbestilling i alle vaccinationscentre i Region Hovedstaden mellem klokken 9 og 18.

    Samtidig laver regionen nogle 'teams' af vaccinationsfolk, der kan køre ud i forskellige områder og vaccinere op mod 1.000 mennesker om dagen, skriver regionen i en pressemeddelelse.

    Kommunerne i regionen vil selv kunne bede om at få en ekstra vaccinationsindsats i kommunen, men områder med lav tilslutning til vaccinerne vil blive prioriteret.

    Lige nu har omkring 280.000 borgere i region hovedstaden fået invitation til vaccination uden at have booket tid til et stik.

  32. TikTok-tendenser med konsekvenser: 'Jagten efter likes er virkelig vigtig'

    Spis kun gule ting i 24 timer. Det er også en challenge, men i den mere harmløse kategori. Og dem findes der mange af, understreger både Red Barnet og Børns Vilkår. Illustration: Nathalie Nystad + Colourbox (Foto: (C) DR © (c) DR)

    En dreng er død i Oklahoma. En pige har mistet livet i Italien.

    Det var overskrifter på to af de historier, der fik mig til at kigge nærmere på fænomenet TikTok-challenges.

    Challenges, der gennem min research har vist mig videoer af små børn, der både spiser vanvittige mængder is og danser til de største hits på Spotify.

    Men også børn, der udsætter sig selv for ting, jeg egentlig ikke har lyst til at komme nærmere ind på, af frygt for at vække en farlig interesse.

    Børn og unge er i de sociale år, hvor det med venner og venners meninger påvirker dem rigtig meget. Derfor kan gruppepres spille en enorm rolle.
    Camilla Mehlsen, digital medieekspert ved Børns Vilkår.

    Hvorfor dukker de her challenges op? Hvorfor er de spændende for børn? Hvad er der sket på sociale medier, siden jeg selv kom på Facebook for snart 13 år siden? Og hvorfor lokker 50 fiktive TikTok-point teenagere til at have sex i 'Hot Girl Summer'-challenge, hvor man få point for at udføre forskellige opgaver?

    De sociale medier er fyldt med børn, der bruger masser af tid foran skærmen.

    Derfor tager jeg fat i Red Barnet og Børns Vilkår, der begge har fokus på børns liv på de sociale medier. Jeg vil vide, hvorfor børn bliver draget af den slags.

    - Børn er nysgerrige væsener, der har lyst til at undersøge ting. Challenges kan være sjove og spændende for børn. Det kan det også være noget, deres venner har gjort eller nogle, de ser op til, som influencers, siger Nina Kinch Sohn, seniorrådgiver med fokus på børns fællesskaber ved Red Barnet.

    Hos Børns Vilkår mener digital medieekspert Camilla Mehlsen også, at det er en af årsagerne:

    - De er i identitetsår og skal finde ud af, hvem de er. Børn og unge er i de sociale år, hvor det med venner og venners meninger påvirker dem rigtig meget. Derfor kan gruppepres spille en enorm rolle.

    Det er ikke fordi, at forældre skal ind og overvåge børns digitale adfærd. Og de skal heller ikke tro, at bare fordi børnene sidder for sig selv online, så foregår der de sygeste challenges.
    Camilla Mehlsen, digital medieekspert ved Børns Vilkår.

    Men hvad er det helt præcis børn føler, når de når i mål med sådan en challenge?

    - Der er nogle, der bare er sjove og fuldstændigt ufarlige, som bare går ud på at have det sjovt. Der giver det en god følelse, og noget man kan grine af sammen med vennerne. Så det kan give stolthed og glæde, forklarer Nina Kinch Sohn fra Red Barnet.

    Og selvfølgelig har antallet af likes også betydning:

    - Vi lever i en kultur, hvor jagten efter likes er virkelig vigtig, og hvor grænseoverskridende indhold får mest opmærksomhed online. Så de søger mod indhold, der er mere grænseoverskridende, påpeger Camilla Mehlsen

    Da jeg gik i folkeskole var den ting, man så frem til at gennemføre, konfirmationen. Her gik man fra barn til voksen, og flere snakkede om, at efter den dag måtte de drikke alkohol. Så heldig var jeg ikke selv, så mit overgangsritual var måske i højere grad den første dag på gymnasiet.

    Måske er det den samme følelse, som børn og unge har på sociale medier, når de udfører challenges. De vil have følelsen af, at noget forandres inde i dem.

    Børn er nysgerrige væsener, der har lyst til at undersøge ting. Challenges kan være sjove og spændende for børn.
    Nina Kinch Sohn, seniorrådgiver med fokus på børns fællesskaber ved Red Barnet.

    Det spørger jeg Morten Nielsen, antropolog og forskningsprofessor ved nationalmuseet, om:

    - Det er et overgangsritual, men et meget problematisk overgangsritual, fordi det er så flygtigt. Det tilbyder, at man bliver en del af fællesskabet, men fordi der er en eksplosion af mulige fællesskaber, så sker der det, at lige så hurtigt, som du har fået muligheden for at blive en del af det, lige så hurtigt falder fællesskabet fra hinanden, svarer han.

    Ifølge Børns Vilkår er mange danske børn under 13 år på sociale medier trods aldergrænser. Et af dem, der har vundet frem de seneste år, er TikTok. (Foto: DADO RUVIC © Ritzau Scanpix)

    Han forklarer, at overgangsritualer eksisterer, for at vi kan systematisere vores hverdag, der ellers ville være et stort kaos af valg og muligheder.

    - Vi bruger ritualerne til at gøre vores samliv nemmere. Det har vi brug for, fordi der er for mange muligheder for, hvordan vi kan systematisere verden, siger han.

    Og det kan være svært at vide i præcis, hvilken retning man skal gå, og svært at vide, hvordan man kan blive en del af et fællesskab. Og her kan challenges blive centrale:

    - Det, som de her medier gør, er, at man står uden for døren, og så skal man finde den rigtige nøgle til at komme ind. Og den nøgle hjælper en challenge med at finde, siger Morten Nielsen.

    Nu vender vi tilbage til de forfærdelige dødsfald i Oklahoma og Italien. To børn, der mistede livet i den såkalte 'Blackout-challenge'.

    Den går ud på, at brugeren kvæler sig selv, for at besvime på kamera. Men flere gange har det ført til, at man i stedet for at besvime mister livet.

    Og ifølge digital medieekspert i Børns Vilkår Camilla Mehlsen får de også henvendelser fra børn, hvor det er gået galt i mødet med konkurrencerne.

    - Vi får henvendelser fra børn, der har tabt en konkurrence og måske bliver presset til at sende et nøgenbillede.

    Men hvor går grænsen, og hvordan skal man som forældre agere?

    - Det vi anbefaler er, at man som forældre spørger nysgerrigt, hvad det er, de handler om. Og måske får lov til at se med på deres telefon, så man ved, hvad det handler om, siger Nina Kinch Sohn fra Red Barnet

    Det er vigtigt, at børnene tør åbne sig for forældrene, hvis de skulle opleve noget ubehageligt i forbindelse med en challenge.

    - Der er det bedste, man kan gøre som forældre - at man ikke dømmer, men lytter og også er åben for det sjove aspekt i det, så barnet også vil komme til forældrene, når det måske ikke er så sjovt.

    Nogle børn vil nemlig først mærke, at deres grænser er overskredet, når det er for sent, forklarer hun.

    Det, som de her medier gør, det er, at man står udenfor døren, og så skal man finde den rigtige nøgle til at komme ind. Og den nøgle hjælper en challenge med at finde.
    Morten Nielsen, antropolog og forskningsprofessor ved nationalmuseet

    Og derfor skal forældre træde varsomt, siger Camilla Mehlsen fra Børns Vilkår

    - Man skal ikke stå med den store løftede pegefinger, hvis teenageren kommer til en efter en 'Hot Girl Summer' der gik for langt.

    Den voldsomme 'Blackout Challenge' har ført til, at TikTok har fjernet muligheden for at søge challengen frem. Og på platformen i Italien har de bedt alle brugere om at registrere deres alder igen, så der ikke er brugere under 13 år, skriver Forbes. Det tiltag blev gjort, efter at den italienske pige mistede livet.

    Men hjælper det at udelukke børn under 13 år? Da jeg lavede en Facebookprofil tilbage i 2009, kendte alle tricket med at indtaste en falsk fødsesldato.

    - Vi ved, at rigtig mange børn under 13 år er på de sociale medier. Der mener vi i Børns Vilkår, at de sociale medier skal gøre meget mere for at opretholde grænsen, siger Camilla Mehlsen fra Børns Vilkår.

    Derfor skal der gøres mere, hvis det står til dem:

    - Platformene har et ansvar for skadeligt indhold, særligt over for børn. Hvis de ikke vil have brugere under 13 år, skal de gøre meget mere for, at de ikke er der.

    Men forældre ikke skal være fuldstændig skræmte for udfordringerne online:

    - Det er ikke fordi, at forældre skal ind og overvåge børns digitale adfærd. Og de skal heller ikke tro, at bare fordi børnene sidder for sig selv online, så foregår der de sygeste challenges. Men man skal selvfølgelig være opmærksom og ikke være kritisk over for det, men derimod spørge til at det sjove, siger Camilla Mehlsen.

    Men der er stadig et spørgsmål, der presser sig på hos mig. Hvad får teenagere til at dyrke sex med et incitament på 50 fiktive TikTok-point?

    - Det kan være, fordi man selv synes, at det er sjovt og spændende, men det kan også være på grund af et gruppepres. Det er rigtig vigtigt, at man som barn og ung lærer at kende sine grænser, siger Camilla Mehlsen og slutter:

    - Hvis man gør det for andres skyld og på grund af et gruppepres, så kan det få store personlige konsekvenser.

  33. 'Vi tager ansvaret': Australien giver erstatning til tvangsfjernede indfødte børn

    Den australske regering tager ansvaret for de overgreb, der fandt sted mod landets oprindelige befolkning og deres børn og kompenserer nu ofrene for "den stjålne generation", siger premierminister Scott Morrison. (Foto: Lukas Coch © Ritzau Scanpix)

    75.000 australske dollar – eller 350.000 kroner.

    Så meget er personer fra Australiens oprindelige befolkning, der blev tvangsfjernet fra deres familier som børn, berettiget til, som kompensation for den skade, som Australiens regering i sin tid påførte dem.

    Det oplyser landets premierminister, Scott Morrison, i det australske parlament tidligere i dag.

    - Vi gør det her for at sige helt formelt, at vi ikke bare er dybt kede af, hvad der er sket, men at vi tager ansvaret for det, siger premierministeren.

    Beslutningen kommer, efter en gruppe af overlevende fra den oprindelige befolknings såkaldte "stjålne generation" i april måned rejste en sag mod regeringen. Her søgte de økonomisk kompensation for at være blevet tvangsfjernet i perioden mellem 1910 og 1970.

    I denne periode gjorde den australske regering sig nemlig til værge for samtlige børn under 16 år fra den oprindelige befolkning og tvangsfjernede mere end 100.000 af dem fra deres familier og lokalsamfund.

    Børnene blev efterfølgende placeret på genopdragelsesskoler eller hos hvide familier, hvor de fik nye, vestlige navne og blev fralært deres egen kultur og sprog i et forsøg på at assimilere dem i Australiens hvide, vestlige samfund.

    Tiltaget skete som led i en ideologi, hvor de oprindelige kulturer forventedes at uddø af sig selv eller, om muligt, at dets medlemmer blev assimileret ind i det hvide samfund. Børnene blev fjernet med en forventning om, at de var mere modtagelige for vestlig indoktrinering end voksne.

    Erstatningerne vil gå til personer fra den oprindelige befolkning, både aboriginerne og personer fra Torres Strait-øerne, der blev fjernet fra hjemmet, mens de var under 18 år, som var bosat i Australian Capital Territory, Northern Territory og Jervish Territory, oplyser Scott Morrisson.

    Overlevende fra ”den stjålne generation” får også muligheden for at fortælle deres historie og få en personlig undskyldning fra landets regering, plus mulighed for yderligere kompensation på cirka 32.000 kroner til blandt andet psykologhjælp.

    Samtidig afsætter regeringen midler til kampen mod social ulighed i Australiens oprindelige samfund.

    Vores folk har ventet lang tid på kompensation til de overlevende fra "den stjålne generation".
    Pat Turner, chef for aboriginernes nationale sundhedsorganisation

    Blandt den oprindelige befolkning bliver tiltaget budt velkommen. Det siger chefen for aboriginernes nationale sundhedsorganisation, Pat Turner.

    - Dagens forpligtelse fra premierministeren er meget betydningsfuld. Vores folk har ventet lang tid på kompensation til de overlevende fra "den stjålne generation", sagde hun på et pressemøde umiddelbart efter udmeldingen fra Scott Morrison.

    - Jeg vil også sige, hvor meget det her betyder for mig personligt. Det er en vigtig anerkendelse. På den anden side ved jeg også, hvor mange overlevende der er døde, mens de har ventet på den her anerkendelse - min mor var en af dem, sagde en tydelig berørt Pat Turner på pressemødet.

    Erstatningerne har da også været længe undervejs.

    Allerede i 1997 anbefalede en undersøgelseskommission nedsat af regeringen selv, at de overlevende fra "den stjålne generation" blev økonomisk kompenseret for de overgreb, der blev begået mod dem. Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Det er ikke første gang, at Australien undskylder for sin behandling af landets oprindelige befolkning.

    I 2008 undskyldte daværende premierminister Kevin Rudd for første gang for behandlingen af ”den stjålne generation” og kaldte tvangsfjernelsen af de mange børn for ”en skamplet på nationens sjæl”.

    Medlemmer af den oprindelige befolkning krammer og klapper, efter daværende premierminister Kevin Rudd gav sin officielle undskyldning, efter at have set undskyldningen på storskærm i Canberra, den 13. februar 2008. (Foto: Anoek de Groot © (c) Ritzau Scanpix)

    Indtil for lidt mere end 200 år siden var aboriginerne de eneste mennesker, der boede i Australien. Det menes, at landets oprindelige befolkning har levet på det australske kontinent i 60.000 år, indtil Storbritannien i 1788 oprettede en straffekoloni, der hvor hovedstaden Sydney ligger i dag.

    Det blev startskuddet til den kolonisering, som i dag har bragt Australiens befolkning op på 26 millioner mennesker.

    Australiens oprindelige befolkning udgør i dag omkring 700.000 af landets samlede befolkning på 26 millioner. Ligesom det er tilfældet andre steder i verden, er den oprindelige befolkning også i Australien socialt, økonomisk og sundhedsmæssigt udsat.

    Selvom de kun udgør to procent af befolkningen, så er 27 procent af de indsatte i Australiens fængsler ifølge nyhedsbureauet AP personer fra den oprindelige befolkning. Samtidig er den gennemsnitlige levetid for en person fra den oprindelige befolkning otte år kortere end for end for personer, der ikke er en del af den oprindelige befolkning.

    Der er stadig lang vej til forbedringer i livet for vores folk over hele landet og for at forskellen i levetid bliver mindsket, men det er et vigtigt skridt fremad.
    Pat Turner, chef for aboriginernes nationale sundhedsorganisation

    Så selvom tiltaget bliver budt velkommen, så er der stadig lang vej igen, siger Pat Turner fra aboriginernes nationale sundhedsorganisation.

    - Der er stadig lang vej til forbedringer i livet for vores folk over hele landet og for at forskellen i levetid bliver mindsket, men det er et vigtigt skridt fremad. Sammenslutningen af aboriginale folk og Torres Strait-øernes befolkning vil arbejde sammen med regeringerne over de næste 10 år for at sikre, at vi gør, alt hvad vi kan for vores folk og for at sikre, at den her aftale bliver fuldt implementeret, siger hun til AP.

    Australien er ikke det eneste land, der i denne tid er i gang med et opgør med fortiden, når det kommer til, hvordan hvide migranter fra primært Europa har behandlet det oprindelige folk i de lande, de har koloniseret.

    Også i Canada har landets behandling af den oprindelige befolkning givet anledning til stor refleksion.

    I 2008 undskyldte regeringen for første gang for den tvungne genopdragelse af den oprindelige befolknings børn. Siden har man ifølge CBC Canada udbetalt mere end 15 milliarder til 28.000 ofre for skolerne, hvoraf de sidste først lukkede dørene i 1990'erne.

    Opgøret med fortiden er i den seneste tid blusset op igen, ikke mindst udløst af fundet af hundredvis af børnegrave ved Canadas såkaldte genopdragelsesskoler, hvor man ligesom i Australien anbragte børn, der var blevet fjernet fra deres forældre, for at fralære dem deres egen kultur.

    Børn lagde hundredvis af børnesko, bamser og blomster ved Portage La Prairie-skolen i Manitoba Canada, efter 215 børnegrave blev fundet ved den tidligere genopdragelsesskole. (Foto: Shannon VanRaes © Ritzau Scanpix)

    Også i Danmark har regeringen måttet svare for behandlingen af børn fra Grønland, som blev hentet til Danmark for at blive genopdraget.

    Det har indtil videre udløst en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen, men regeringen har afvist økonomisk kompensation.

    De 22 grønlandske børn i alderen 5-8 år blev i 1951 hentet til Danmark som en del af et eksperiment ført an af Red Barnet og Røde Kors, hvor børnene skulle lægge det grønlandske fra sig for at blive en del af en dansktalende elite i Grønland. Da børnene vendte hjem til Grønland, fik de ikke lov til at vende hjem til deres egne familier, men blev i stedet anbragt på børnehjem.

    Også Red Barnet og Røde Kors har siden undskyldt for deres rolle i eksperimentet.

  34. 'Mistænkeligt forhold' i Herning er drab, oplyser politiet

    En 22-årig mand er død, efter at han i nat omkring klokken tre blev stukket i brystet i Herning, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    - Alt tyder foreløbigt på, at der er tale om et internt opgør i en gruppe med relation til narkomiljøet i Herning, udtaler vicepolitiinspektør Kristian Larsen, der er stationsleder for lokalpolitiet i byen.

    Tidligere på formiddagen meldte politiet ud, at dele af byen var afspærret på grund af et 'mistænkeligt forhold', men der er altså tale om drab.

    Manden kunne selv ringe til alarmcentralen og få tilkaldt en ambulance, men hans liv stod ikke til at redde.

  35. Milliardæren Rihanna er nu verdens rigeste sangerinde - men ikke på grund af musikken

    Er man blandt de 103 millioner, der følger Rihanna på Instagram, ved man, at det ofte er billeder af sangerinden i Fenty-undertøj, der bliver uploaded. (Foto: Fenty via Bestimage © Fenty via Bestimage)

    'Work', 'Umbrella', 'Diamonds', 'We Found Love' og 'Only Girl (In the World)'.

    Listen over hits fra Rihannas 16 år lange karriere er lang. Og udover at være en sand hitmaskine siden den første udgivelse fra 2005, kan hun nu også kalde sig milliardær. I dollars vel at mærke.

    Med en samlet formue på 1,7 millarder dollars, svarende til knap 10,7 millarder kroner, er hun dermed verdens rigeste sangerinde. Det skriver erhvervsmagasinet Forbes.

    Samtidig er hun den anden rigeste kvinde i underholdningsbranchen, kun overgået af talkshow-dronningen Oprah Winfrey.

    Men det er ikke Rihannas musikkarriere, der har gjort hende til milliardær. I stedet er det hendes kosmetik-brand Fenty Beauty, som har fået pengepungen til at vokse.

    Brandet blev stiftet i 2017 og udgør 1,4 millarder dollars (svarende til knap 8,8 milliarder kroner) af hendes formue. Ifølge Forbes ejer Rihanna 50 procent af Fenty Beauty, og hun tjener ligeledes kassen på lingeri-brandet Savage x Fenty.

    Da Rihanna i 2017 stiftede Fenty Beauty var det ifølge The Guardian med en drøm om at skabe et kosmetikfirma, som skulle få alle kvinder til at føle sig inkluderet. Hun mente nemlig ikke, at de kendte kosmetik-brands havde nok valgmuligheder i forhold til hudfarver- og toner.

    Derfor lancerede Fenty Beaty foundation i intet mindre end 40 forskellige nuancer. Ifølge In Style blev de mørkeste nuancer udsolgt hurtigst. I dag er antallet af nuancer udvidet til 50.

    - Det har altid været vigtigt for mig, at alle kvinder føler sig inkluderet i dette brand. Vi er alle sammen så forskellige med vores egne specielle hudtone, så vi startede med at lancere 40 foundations til markedet, sagde hun i 2017 til magasinet Time.

    Rihanna stiftede for blot fire år siden brandet Fenty, der nu har gjort hende til dollar-milliardær. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Netop dette move var en af grundstenene til Fenty Beautys øjeblikkelige succes, hvis man spørger Chris Pedersen, der er modeekspert og redaktør på Børsen:

    - Rihanna forstod, at der var en masse kvinder, der ikke var hvide, som også brugte make up. Dermed ramte hun fuldstændig præcist ned i sin målgruppe og den kulturelle samtale, der handlede om diversitet, siger han.

    Chris Pedersen peger på de samtaler, der er opstået især de seneste 4-5 år om identitetspolitik og minoriter, blandt andet i kølvandet på Black Lives Matter og MeToo. De samtaler tappede Fenty Beauty ifølge Chris Pedersen med det samme ind i, modsat store, kendte og ældre brands som L'Oréal, Lancôme og Victoria's Secret.

    Samme år som brandet blev lanceret, blev det af magasinet Time kåret som en af de 25 bedste opfindelser i 2017.

    Rihanna har desuden fået ros for at have eksempelvis bh'er i alle slags størrelser og bruge både plus-size og nonbinære modeller i sine modeshows. Ved Vogue Beaty Awards i 2018 vandt hun en pris for sit fokus på diversitet.

    Hun har også med Fenty Skin lanceret kønsneutrale hudprodukter, der altså kan bruges af alle køn.

    Rihanna er langt fra den eneste kendis, der er blevet rig på at lancere kosmetikprodukter. Det samme er tilfældet for Kylie Jenner, det yngste medlem af Kardashian-Jenner-familien.

    Rihanna viser en af sine nye kosmetikprodukter frem i en reklame for Fenty Beauty. (Foto: RUBA © Copyright © 2020 BACKGRID UK)

    Kylie Jenner kunne i 2019 som blot 21-årig kalde sig den yngste milliardær nogensinde, takket være hendes kosmetik-brand Kylie Cosmetics.

    Også hendes storesøster Kim Kardashian tjener kassen på sit brand KKW Beaty, mens skuespillerinden Jessica Alba gør dte samme med sit brand Honest Co.

    Men Rihanna skiller sig ud fra flokken, mener Chris Pedersen:

    - Med nogle af de andre kendis-brands virker det, som om de skal malke markedet. Men med Rihanna virker det hele autentisk. Hun kan lave make up-videoer, så man tror på, at hun synes godt om produkterne, og hun virker helt klart som én, der gerne selv vil gå i sit eget undertøj.

  36. Tokyo registrerer rekordmange coronatilfælde

    OL-værtsbyen Tokyo har det seneste døgn registreret 5.042 nye tilfælde af coronavirus, og det er en kedelig rekord i antal smittetilfælde på et enkelt døgn, skriver nyhedsbureauet AP.

    Byen oplever for tiden en stigende smitte, der kommer samtidig med afholdelsen af OL, der dog er uden udenlandske tilskuere. Japans premierminister, Yoshihide Suga, har afvist, at smittestigningen skyldes OL.

    I stedet, påpeger AP, skyldes det muligvis en stigende træthed i befolkningen over restriktioner.

  37. Al togdrift gennem Herning stoppes i mindst en time på grund af 'mistænkeligt forhold'

    Der kommer ikke til at køre tog gennem Herning i mindst en times tid.

    Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

    Politiet skal det næste stykke tid lave nogle undersøgelser i et område omkring togskinnerne.

    Et område i det centrale Herning er lige nu spærret helt af, og politiet er massivt til stede på grund af noget, som politiet kalder et "mistænkeligt forhold". De vil dog ikke sige, hvad det mistænkelige forhold drejer sig om.

    Tilføjelse klokken 10:45: Politiet oplyser nu, at der er tale om et knivstikkeri på en 22-årig mand, der siden døde af sine kvæstelser.

  38. 200 millioner har nu været registreret smittet med coronavirus

    Antallet af smittede med coronavirus på verdensplan har nu oversteget 200 millioner. Det viser en opgørelse fra amerikanske Johns Hopkins University.

    Der er tale om registrerede smittede, og der kan derfor godt have været flere smittede, der bare aldrig er blevet testet positive.

    Det er især udbredelsen af den smitsomme Delta-variant, der har fået tallet til at stige hurtigt, skriver amerikanske New York Times.

  39. Afhøringen af Morten Messerschmidt fortsætter lige nu i retten

    Her til formiddag bliver Morten Messerschmidt igen afhørt af anklagerne, men også af sin forsvarer, i sagen om svindel med EU-midler.

    Det er ikke kun hovedpersonen, der bliver afhørt i dag, men også de to første vidner i sagen.

    Afhøringen af Messerschmidt er allerede i gang, og du kan følge retssagen ved at klikke HER.

    Du kan se Messerschmidt ankomme til retten her:

  40. Britiske musikere får alligevel lov at turnere uden visum eller arbejdstilladelse i 19 EU-lande

    Nye regler efter brexit har betydet, at britiske musikere siden starten af i år ikke automatisk har kunnet optræde i EU-lande, hvis ikke de havde visum eller arbejdstilladelse i landet.

    Det ville de godt nok ikke have haft mulighed for alligevel på grund af covid-19, men den tid er jo ovre på et tidspunkt.

    Reglerne har mødt stor kritik fra blandt andre Elton John og Ed Sheeran.

    Men det bliver der lavet om på nu. Den britiske regering melder ifølge The Guardian, at man har forhandlet en aftale på plads med 19 EU-lande om, at musikerne kan tage på korte ture til de pågældende lande - blandt andre Danmark - helt uden visum.

  41. Australien: Delstaten Victoria lukker ned efter otte tilfælde af coronavirus

    Australiens næststørste delstat målt på befolkning, Victoria, indledte i nat en syvdages lockdown, efter at otte personer viste sig at være smittede med coronavirus i tirsdags.

    Det skriver 7news.

    Indbyggerne i Victoria, herunder Melbourne, må kun forlade hjemmet under følgende fem omstændigheder:

    1. Indkøb - indenfor en radius af fem kilometer. 2. Motion i op til to timer - indenfor en radius af fem kilometer. 3. Pleje og omsorg. 4. Arbejde og uddannelse, hvis det ikke kan gøres hjemmefra. 5. Vaccination ved nærmeste vaccinationssted.

  42. Brande hærger områder nær OL's fødested, Olympia

    Her ses det antikke Olympia og det olympiske akademi omringet af brande. Billedet er fra i går. (Foto: Eurokinissi / AFP © Ritzau Scanpix)

    Mens den olympiske fakkel brænder i Japan, kæmper de græske myndigheder for anden dag i træk mod flammerne omkring Olympia, hvor legene første gang blev afholdt omkring 776 år før vor tidsregning.

    Det græske brandvæsen har natten over forsøgt at inddæmme branden for at skåne det antikke Olympia fra skovbrandene, der i øjeblikket hærger flere steder i Grækenland.

    Det skriver den græske avis Kathimerini.

    174 brandfolk deltager i redningsarbejdet med hjælp fra både brandslukningsfly og helikoptere. Det olympiske område samt syv landsbyer i nærheden er blevet evakueret som følge af brandene.

  43. Rolling Stones-legenden Charlie Watts melder fra til stor turné

    Charlie Watts er blevet opereret, oplyser bandet i en pressemeddelelse, hvor det dog ikke fremgår for hvad. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix Denmark)

    Rolling Stones' kommende USA-turné bliver uden bandets legendariske trommeslager, Charlie Watts.

    Det skriver Deadline.

    80-årige Watts melder fra af helbredsmæssige årsager.

    Watts afløses af Steve Jordan, der tidligere har spillet med på Keith Richards soloplader.

    - For en gangs skyld har min timing været lidt dårlig. Jeg arbejder hårdt på at blive fuldstændig rask, men jeg har i dag accepteret, efter råd fra eksperterne, at det vil tage et stykke tid. Efter alle fansens lidelser forårsaget af corona, ønsker jeg virkelig ikke, at de mange RS -fans, der har billetter til denne turné, skal blive skuffede over endnu en udsættelse eller aflysning. Jeg har derfor bedt min gode ven Steve Jordan om at afløse mig, siger Watts i en udtalelse.

  44. Nasa skaber 3D-billede af overfladen på Mars med billeder fra rumhelikopter

    3D-billede af Mars' overflade. Ifølge Nasa opleves 3D-effekten bedst med rød-blå 3D-briller. (Foto: NASA/JPL-Caltech/Free)

    Det er lykkedes Nasa at skabe et tredimensionelt billede af Mars' overflade med billeder taget af rumhelikopteren Ingenuity.

    Det skriver Nasa i en pressemeddelelse.

    Ingenuity landede på den røde planet tidligere på året sammen med køretøjet Perseverance. Rumhelikopteren hjælper Nasa-teamet med billeder fra oven, som Perseverance senere kan undersøge på nært hold.

    Det er med to af disse billeder, at Nasa har skabt 3D-billedet af overfladen, som udover at være flotte at kigge på, også vækker nysgerrigheden hos forskerne.

    - Ved nærmere eftersyn kan man se spøjse linjer hen over overfladen af flere sten. Er det vinden og støvet, der har trukket disse streger, eller er det dele af fortællingen om vand på Mars? Vi ved det ikke endnu, siger Nasa-forsker Kevin Hand.

    Billede af Mars' overflade taget den 24. juli. (Foto: NASA/JPL-Caltech/Free)
  45. Australien tilbyder erstatning til tvangsfjernet oprindeligt folk

    Australien tilbyder nu en erstatning på 75.000 australske dollar svarende til knap 350.000 kroner til omkring 3.600 personer fra landets oprindelige befolkning, aboriginals, som blev tvangsfjernet fra deres familier som børn.

    Det skriver ABC News.

    For at kunne modtage erstatningen er kravet, at man var under 18 år, da tvangsfjernelsen fandt sted. Mange af dem er i dag over 80 år gamle.

    Tilbage i april sagsøgte flere af de tidligere tvangsfjernede børn Commonwealth, som styrede området, hvor tvangsfjernelserne fandt sted.

  46. Andelen af skoler med over 30 procent ikke-vestlige elever er uændret trods S-løfte

    - Ingen skoler i Danmark bør i fremtiden have mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

    Sådan lød det fra Socialdemokratiet i et storstilet udlændingeudspil i 2018.

    Men her to år efter Mette Frederiksen (S) blev statsminister, er antallet af folkeskoler med over 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst på samme niveau, som da Socialdemokratiet lancerede sin ambition.

    Dengang, var det godt fem procent af landets folkeskoler, der havde en elevfordeling, hvor over 30 procent af eleverne var af ikke-vestlig herkomst, og sådan er det stadig, viser en ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

  47. I nat blev der koldt med ned til seks grader

    Det har været en kølig nat flere steder med ned til seks grader i det jyske, oplyser DMI.

    Heldigvis er vi jo i august, så temperaturen stiger i løbet af dagen til op mellem 18 og 23 grader. Der kan dog komme enkelte byger, især i det vestjyske.

  48. To danskere med helt fremme i golfturneringen

    De danske golfspillere Nanna Koerstz Madsen og Emily Kristine Pedersen har haft en strålende runde to på Kasumigaseki Country Club i dag.

    Emily Kristine Pedersen gik hele otte slag under par på dagens runde, avancerede 14 pladser og ligger i skrivende stund på en delt andenplads.

    Den deler hun med indiske Aditi Ashok og så sin landskvinde Nanna Koerstz Madsen, der gik en næsten lige så forrygende runde i dag med syv slag under par.

    De to danskere og indiske Ashok er samlet ni slag under par.

    Golfturneringen føres lige nu af amerikanske Nelly Korda, der er 10 slag under par samlet. Hun er dog ikke færdig med anden runde endnu.

  49. Ventetiderne er stadig alt for lange på akuttelefonen i hovedstadsområdet

    På lørdage og søndage i juli 2021 måtte borgere, der ringede til akuttelefonen i Region Hovedstaden, vente i alt for lang tid på at få hjælp. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix Denmark)

    Tilføjelse: Preben Hansen, vagtcenstralchef i Region Hovedstaden, er tilføjet.

    Hvis man har ringet til akuttelefonen i Region Hovedstaden i løbet af lørdage og søndage i juli, så har telefonkøen været væsentligt længere end det, man som borger er blevet stillet i udsigt.

    Lørdag den 17. juli var medianventetiden på at komme igennem til en sundhedsmedarbejder fx 40 minutter og 31 sekunder, hvilket betyder, at knap halvdelen af borgerne altså har ventet længere tid. Og kun seks procent af opkaldene blev besvaret inden for tre minutter.

    Det viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået.

    Den politiske målsætning om, at mindst 70 procent af borgernes henvendelser skal besvares inden for tre minutter set over en måned er heller ikke nået i juli – det bekræfter Preben Hansen, vagtcentralchef i Region Hovedstaden.

    Når man ringer til akuttelefonen, kan det eksempelvis være, fordi ens barn er syg, eller man har skåret sig i fingeren.

    Og ifølge Danske Patienter kan de lange svartider have alvorlige konsekvenser for de borgere, der har brug for hjælp og råd, da man i weekenderne ikke har mulighed for at ringe til de praktiserende læger.

    - Som borger skal man være sikker på, at uanset hvornår man bliver syg, eller hvis der opstår akut sygdom, så skal man kunne komme igennem til akuttelefonen, siger Morten Freil, der er direktør i interesseorganisationen Danske Patienter.

    - De lange ventetider vi ser - på 40 minutter og mere - er alt alt for lange ventetider, og det skaber utryghed og risikerer i sidste ende at gå ud over borgernes helbred.

    Det er ikke første gang, at der har været kritik af de lange ventetider.

    Tidligere var målsætningen, at 90 procent af opkaldene til akuttelefonen skulle besvares inden for tre minutter, men fordi man ikke kunne leve op til det, valgte man i juli 2020 at sænke den til 70 procent.

    Derfor mener Danske Patienter også, at det er dybt problematisk, at man heller ikke kan leve op til den i weekender og ferier.

    - Det skal der rettes op på. Det handler om, at man får lavet en ordentlig planlægning, så der også er bemanding i ferier og weekender, siger Morten Freil.

    Hos Region Hovedstaden erkender regionsrådsformand Lars Gaardhøj, at svartiderne ikke er gode nok. Men det er særligt manglen på arbejdskraft, der gør det svært at overholde målene for at komme hurtigt igennem til 1813.

    Det skal der rettes op på. Det handler om, at man får lavet en ordentlig planlægning, så der også er en bemanding i ferier og weekender.
    Morten Freil, direktør i Danske Patienter

    Han fortæller, at man allerede er i gang med rekrutteringskampagner blandt andet på de sociale medier, hvor man rekrutterer sygeplejersker.

    - Det er sygeplejerskerne, der er vores udfordring, så dem skal vi have fundet nogle flere af. Og så skal vi sørge for et godt arbejdsmiljø, så de bliver hængende hos os på 1813, siger Lars Gaardhøj.

    At 70 procent af alle opkald skal besvares inden for tre minutter er dog slet ikke realistisk, mener professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Jakob Kjellberg.

    Derfor bør regionen overveje at revidere målsætningerne.

    - Man kan overveje, om det er jordens undergang, hvis man siger, at den her gruppe skal vente fem eller syv minutter for på den måde at have en mere ærlig kommunikation om, hvad man egentlig kan forvente, siger han.

    Ifølge ham bør det ikke have nogle sundhedsmæssige konsekvenser at opjustere målsætningen for svartiderne med et par minutter.

    Faktisk kan der være flere gevinster at hente, hvis man ændrer målsætningen.

    - Det gør det ikke lettere at rekruttere sit personale, hvis man hele tiden er bagud på point i forhold til at leve op til sine servicemålsætninger. Så høje ambitioner kan også have en påvirkning på arbejdsmiljøet, siger Jakob Kjellberg.

    Men hos Region Hovedstaden er planen ikke umiddelbart at skrue ned for ambitionerne, siger Lars Gaardhøj. Det er nemlig vigtigt, at borgere kommer hurtigt igennem og får hjælp, når der er brug for det, mener han.

  50. Tre år efter S-løfte: Andelen af skoler med over 30 procent ikke-vestlige elever er uændret

    Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil efter sommerferien indkalde til politiske forhandlinger for at sikre, at ingen skoler i Danmark har over 30 procent ikke-vestlige elever. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    - Ingen skoler i Danmark bør i fremtiden have mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

    Sådan lød det fra Socialdemokratiet i et storstilet udlændingeudspil i 2018.

    Men her to år efter Mette Frederiksen (S) blev statsminister, er antallet af folkeskoler med over 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst på samme niveau, som da Socialdemokratiet lancerede sin ambition.

    Dengang, var det godt fem procent af landets folkeskoler, der havde en elevfordeling, hvor over 30 procent af eleverne var af ikke-vestlig herkomst, og sådan er det stadig, viser en ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

    Og det giver anledning til kritik fra både rød og blå blok.

    - Indtil nu er der sket for lidt, siger de Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod.

    - Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt, for det er vigtigt, at vi går i skole med hinanden. At klasserne er blandede, så vi møder hinanden på kryds og tværs, og skolerne ikke er så opdelte, siger hun.

    Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt mener, at regeringen har svigtet.

    - Det halter gevaldigt. Alle ved, at det er enormt skadeligt for undervisningen og for roen i klassen, at der er så mange tosprogede, især muslimer, på visse folkeskoler, siger Morten Messerschmidt.

    Det kommer jo ikke af sig selv. Det kræver jo, at man laver en plan
    Lotte Rod, Radikale Venstre

    Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtrykker forståelse for, at partierne synes, at det går for langsomt.

    - Ja, det kan jeg fuldstændig godt forstå. Jeg har selv børn i folkeskolen. Jeg synes, det er afgørende vigtigt, at børnene får den balance i, at eleverne afspejler befolkningssammensætningen. Det, mener jeg, simpelthen er en vigtig del af deres dannelse. Men vi kan ikke hekse, og vi mistede et år på corona, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

    Hun hæfter sig ved, at Socialdemokratiet ikke har lovet, at målsætningen skulle være indfriet inden for ganske få år.

    - Valgløftet går på, at vi skal nå derhen inden 2030. Det er trods alt ikke noget, man gør med et fingerknips, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

    Ærgrer du dig over, at I ikke er kommet nærmere? At det stadig er samme niveau, som det var dengang?

    - Jeg tror, vi alle sammen ærgrer os over corona, kan man sige. Selvfølgelig er jeg da ærgerlig over, at det år jeg havde forestillet mig, jeg skule bruge på at lave om på skolesektoren, der har vi skullet have med en global pandemi at gøre, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

    Nu er corona så småt på vej væk. Hvornår kan du love, at I lever op til denne her ambition?

    - Vores valgløfte er, at vi når vi når 2030, så skal vi være under 30 procent på alle skoler. Det står vi sådan set ved. Og så har vi mistet et år på grund af corona i forhold til at kunne nå den målsætning. Men det, der så er sket i mellemtiden, er faktisk, at vi har fået landet en bred politisk aftale om elevfordeling på gymnasieområdet. Og det betyder, at der er politisk vilje til det, og det er jeg rigtig glad for, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

    Hun henviser til den brede politiske aftale, som blev indgået før sommerferien om elevoptaget på landets gymnasiale uddannelser.

    Hvor elever i dag i høj grad får plads på gymnasiet alt efter, hvor de bor, skal det fremover også være deres forældres indkomst, som skal afgøre, hvilken skole de kan komme på.

    Dansk Folkeparti mener, at regeringen nu bør indkalde til forhandlinger for at få skred i udviklingen, så ingen skoler har over 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst.

    Skal man tvangssprede eleverne?

    - Præcis hvordan det skal gøres, synes jeg, at regeringen må komme med en plan for. Det er dem, som har spillet ud med det her krav, og det er dem, som mangler at levere på det, siger Morten Messerschimidt og tilføjer:

    - Vi vil i øvrigt gerne have tallet længere ned end 30 procent.

    De radikale mener, at regeringen bør lave en plan sammen med landets kommuner for dermed at sikre, at målsætningen om ingen skoler har flere end 30 procent ikke-vestlige elever, bliver realiseret.

    - Selvfølgelig kan det jo nogle steder godt tage noget tid, hvis man skal bygge en helt ny skole, men det kommer jo ikke af sig selv. Det kræver jo, at man laver en plan, siger Lotte Rod (R).

    Allerede efter sommerferien sker der noget, lover ministeren.

    - Når vi kommer over på den anden side af sommerferien, så kan vi faktisk komme i gang. Og selvfølgelig haster det. For vi har jo elever, der går i folkeskolen lige nu, og de skal selvfølgelig have så god en skolegang som muligt. Med alt det dannelse, der ligger i at vi mødes på kryds og tværs, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

    På spørgsmålet om man så skal busse folk meget langt væk. Der må man sige nej, det er ikke tilfældet
    Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet

    Hvad regeringen helt konkret vil gøre for at sikre, at ingen skoler i Danmark har over 30 procent elever med ikke-vestlig baggrund, fortæller Rosenkrantz-Theil ikke noget om. Det er især i de største byer som København, Aarhus samt på den københavnske vestegn, at der er folkeskoler, hvor andelen af elever med ikke-vestlig baggrund er over 30 procent.

    Skal børnene køres i busser til den anden ende af byen?

    - Det vi har fået af erfaringer efter aftalen om elevfordeling på gymnasieområdet der er, at på spørgsmålet, om man så skal busse folk meget langt væk. Der må man sige nej, det er ikke tilfældet, siger ministeren og tilføjer:

    - En rigtig stor del af det kan man løse ved sammensætningen af skoledistrikter. Så jeg er overbevist om, at vi kan lave en model, hvor man slipper for det der med, hvor folk skal køre rundt i busser. Det ved jeg ikke, hvor hensigtsmæssigt det er. Så mon ikke vi kan få fundet en bedre løsning på det, siger Rosenkrantz-Theil.

  51. Tyske katastrofe-ofre omringer kanslerkandidat i oversvømmet by: 'Hvor bliver hjælpen af?'

    Kanslerkandidat og ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen, Armin Laschet, blev mødt af vrede borgere, da han mandag besøgte en af de hårdt ramte byer i delstaten. (Foto: Sascha Steinbach © Ritzau Scanpix)

    Beboerne var tydeligt frustrerede, da den kristendemokratiske kanslerkandidat, Armin Laschet, i mandags besøgte Swisttal - et af de mange områder, der stadig kæmper med oprydning og genopbygning efter de voldsomme oversvømmelser midt i juli.

    Den 60-årige kanslerkandidat blev omringet af en større flok beboere på åben gade. En video af optrinnet viser, hvordan de slyngede deres frustrationer ud i munden på hinanden, mens Armin Laschet lyttede og forsøgte at svare, men blev afbrudt af flere vrede tilråb:

    - Ved du, hvordan det er at skovle mudder i en hel uge?

    - Hvorfor blev vi ikke advaret? Hvor var sirenerne?

    - Det er en uforskammethed. Vores politikere er kæmpe tabere! Det kommer I til at mærke ved valget.

    Under sit besøg i Swisttal mærkede Armin Laschet mandag ”Die Wut nach der Flut” (vreden efter oversvømmelsen, red.), som avisen Bild beskriver det. (Foto: LEON KUEGELER © Ritzau Scanpix)

    Udover at være kandidat til at efterfølge partifællen Angela Merkel på kansler-posten ved valget til september, er Armin Laschet også ministerpræsident for delstaten Nordrhein-Westfalen, hvor Swisttal ligger.

    Området var evakueret og afspærret i hele fem dage, efter de voldsomme oversvømmelser, der har kostet mindst 180 tyskere livet.

    - Der er gået 2,5 uger, og jeg har endnu ikke mødt nogen fra regeringen eller de lokale myndigheder. Det er de unge frivillige, der har hjulpet med at rydde op, siger en beboer i Swisttal ifølge Zeit Online.

    En anden konstaterer tørt til avisen, at Armin Laschet ikke havde behøvet besvære sig ud i mudderet:

    - Han kunne bare være blevet på sit kontor og have sendt nogle containere ud til os. Det havde han ikke behøvet at komme her for. Det er bare valgkamp.

    Tyskerne går til valg den 26. september, hvor Angela Merkel efter 16 år som kansler ikke genopstiller. Armin Laschet håber at blive hendes efterfølger. Deres partier, CDU/CSU, ligger stadig bedst i målingerne. Men de to kristendemokratiske søsterpartier har tabt terræn siden oversvømmelserne.

    Og det ser endnu værre ud for Armin Laschet personligt. Hans popularitet er styrtdykket efter styrtregnen.

    I den seneste måling fra ZDF taber han hele 12 procentpoint i personlig tilslutning. Kun 35 procent af de adspurgte mener, at han egner sig som kansler. 59 procent finder ham ikke egnet til embedet.

    Tyskerne er ikke alene utilfredse med Armin Laschets krisehåndtering og de manglende advarsler om oversvømmelserne. Mange tvivler også på selve hans karakter, efter han blev fanget i et upassende grin få dage efter katastrofen havde ramt hans hjemstat.

    Det vakte stor forargelse, da Armin Laschet få dage efter styrtregnen stod og grinte i baggrunden, mens præsident Frank-Walter Steinmeier holdt tale om katastrofens kolossale konsekvenser. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Mens redningsfolk stadig ledte efter overlevende, og præsident Frank-Walter Steinmeier holdt en alvorlig tale om katastrofens kolossale konsekvenser, fangede kameraerne Armin Laschet stå og grine i baggrunden.

    Det blev lynhurtigt et hashtag på de sociale medier: #LaschetLacht – Laschet griner. Og den store tabloide avis Bild konstaterede: ”Laschet griner, mens hele landet græder”. Armin Laschet beklagede med det samme, men grinet forfølger ham endnu.

    Selvom deres kanslerkandidat kun bliver mere og mere upopulær, kan kristendemokraterne trøste sig med, at tyskerne går mere op i partier end kandidater. 69 procent af de adspurgte i ZDF-målingen svarer, at det vigtigste er, hvilket parti der vinder magten. Kun 22 procent svarer, at det vigtigste er, hvem der bliver kansler.

    Mens Armin Laschets personlige popularitet styrtdykker, kan begge hans modkandidater til kanslerposten notere sig en lille fremgang på dén front siden oversvømmelserne.

    Miljøpartiet De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, går et enkelt procentpoint frem: 25 procent af de adspurgte i ZDF-målingen finder hende egnet som kansler.

    Socialdemokratiets kanslerkandidat, Olaf Scholz, går tre procentpoint frem til 54 procent og er dermed den kandidat, flest af de adspurgte finder egnet til embedet.

    CDU-kanslerkandidaten Armin Laschet og SPD-kanslerkandidaten Olaf Scholz besøgte tirsdag den hårdt ramte by Stolberg, hvor de lovede hjælp til genopbygningen fra både delstat og forbundsregering. (Foto: Sascha Steinbach © Ritzau Scanpix)

    Udover at være kanslerkandidat er Olaf Scholz også vicekansler og finansminister i Angela Merkels regering. Det var med dén kasket på, han tirsdag besøgte den hårdt ramte by Stolberg, hvor Armin Laschet som ministerpræsident tog imod ham.

    I silende regn forsikrede de to konkurrerende kanslerkandidater – den ene som repræsentant for forbundsregeringen, den anden som repræsentant for delstaten Nordrhein-Westfalen – at Berlin og delstaterne vil stå sammen om genopbygningen.

    Forbundsregeringen og de ramte delstater har foreløbig udbetalt 215 millioner euro i nødhjælp til de berørte borgere, fortalte Armin Laschet. Men den store genopbygning vil komme til at koste yderligere mange milliarder euro, tilføjede Olaf Scholz.

Mere fra dr.dk