Indvandrere skal undervises i sukkersyge

Borgere med arabisk og tyrkisk baggrund bliver oftere ramt af sukkersyge end befolkningen generelt. Men med øget lokal indsats kan dette billede ændre sig. Det konkluderer en ny rapport, som præsenteres i dag.

Borgere med arabisk og tyrkisk baggrund bliver oftere ramt af sukkersyge end befolkningen generelt. Men med øget lokal indsats kan dette billede ændre sig. Det konkluderer en ny rapport, som præsenteres i dag.

En skole, der underviser i sukkersyge, kost og motion. Det har været hverdag for 31 tyrkiske og arabiske mænd og kvinder fra Gellerup i Århus, som har medvirket i et projekt om at udbrede viden om sukkersyge.

Det er Aarhus Universitet og Region Midtjylland, som i rapporten evaluerer projektet, hvor etniske minoriteter har fået større viden om, hvordan man forebygger og behandler sukkersyge.

Projektet var en succes

Skolen har vist sig at være en succes. Patienterne er blevet undervist i kønsopdelte hold, og det har de sat pris på. Mange patienter vidste allerede, at mad og drikke havde stor betydning for sukkersyge. Hvad der til gengæld kom som en overraskelse for dem var, at motion også havde betydning for regulering af sukkersyge.

Nu bliver skolen et permanent tilbud for borgere med arabisk og tyrkisk baggrund. Dermed kan praktiserende læger og ambulatorier på hospitalerne henvise patienterne til undervisning i sukkersyge.

Sundhedskonsulent Inge Wittrup siger:

- Deltagernes væsentligste konklusion er, at det er svært at leve med sukkersyge, og at de har brug for lokal støtte, vejledning og mere viden. Vi håber derfor at kunne bruge vores erfaringer fra diabetesskolen til at udvikle særligt målrettede tilbud og glæder os meget over Århus Kommunes beslutning med det nye Sundhedscenter.

Facebook
Twitter