Nyheder
23. sep 2011

GRAFIK: Mellemøsten

Den israelsk-palæstinensiske konflikt har stået på i årtier. Kortet her viser blandt andet den kontroversielle mur - eller sikkerhedsbarriere - som Israel opfører på Vestbredden.

Redigeret september 2011

Nyheder

  1. I går kl. 23:40

    Se årets første fuldmåne – den såkaldte ’ulvemåne’

    • Årets første fuldmåne bag en lejlighedsblok i den thailandske hovedstad, Bangkok. I løbet af 2022 vil der være fuldmåne 12 gange. (Foto: JACK TAYLOR © Ritzau Scanpix)
    • Sådan så fuldmånen - den såkaldte ulvemåne - ud i Caracas, Venezuela. (Foto: MIGUEL GUTIERREZ © Ritzau Scanpix)
    • En mand kigger på fuldmånen, mens han går i vandet ved Seapoint Beach i Dublin, Irland. (Foto: Clodagh Kilcoyne © Ritzau Scanpix)
    • Her ses fuldmånen over en ulvestatue i Hunstanton, Storbritannien. (Foto: Andrew Couldridge © Ritzau Scanpix)
    • En folkemængde har samlet sig i Glastonbury, Storbritannien, for at se fuldmånen stå op bag St. Michaels Tårn på bakken Glastonbury Tor. (Foto: Toby Melville © Ritzau Scanpix)
    • Årets første fuldmåne står op bag skyskraberen The Shard i det centrale London. (Foto: Justin Tallis © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    For første gang i år er der i nat fuldmåne, også kendt som ”ulvemåne”. Det sker helt nøjagtig klokken 00.51 i nat dansk tid.

    Årets første fuldmåne er i flere århundreder ofte blevet omtalt som ulvemåne.

    Navnet stammer fra de oprindelige indianere i det nordlige og østlige USA, som efter sigende ofte hørte ulve hyle i de kolde vinternætter på denne tid af året - og derfor opkaldte månen efter de pelsede rovdyr.

    Se her, hvordan fuldmånen har lyst himlen op forskellige steder.

  2. I går kl. 23:19

    Flere partier vil have svar på regeringens rolle i FE-sag

    Flere partier vil have, at regeringen redegør for sin rolle i FE-sagen, hvor fem personer er sigtet, herunder mangeårig chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

    Det skriver Berlingske.

    Martin Lidegaard, der er udenrigsordfører for Radikale Venstre og tidligere udenrigsminister, siger til avisen, at forløbet rejser en række kritiske spørgsmål, som partiet vil have svar på.

    Han understreger, at det skal ske i fortrolighed i enten Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne eller Udenrigspolitisk Nævn, hvor Martin Lidegaard er formand.

    Også Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil have en redegørelse i sagen, ligesom Frie Grønne vil have klarlagt forløbet.

    Venstre og De Konservative ønsker ikke at stille op til interview i Berlingske om sagen.

  3. I går kl. 22:20

    Svensk politi er på jagt efter droner over Stockholm

    Svensk politi har fået en række henvendelser fra borgere, der mener at have set droner rundt omkring i den svenske hovedstad, Stockholm.

    - Privatpersoner har gjort forskellige observationer, siger Daniel Wikdahl ved Stockholms Politi til Aftonbladet.

    - Vi har også selv gjort flere observationer af droner. Det er flere forskellige steder i hovedstadsområdet.

    Tidligere på dagen blev der også set en drone omkring atomkraftværket Forsmark.

    De første meldinger om droner kom allerede tidligere på ugen, hvor store droner fløj over atomkraftværkerne Forsmark, Oskarshamn og Ringhals, beretter Aftonbladet.

    Andre droner blev set over det centrale Stockholm og over lufthavnene i Luleå og Kiruna.

    Hændelserne bliver nu undersøgt af det svenske Rigspolitis efterretningsvæsen, Säpo.

  4. I går kl. 22:00

    Trods skidt start sejrer landsholdet stort i sidste EM-gruppekamp

    Det danske herrelandshold i håndbold fik en dårlig start på aftenens EM-opgør mod Nordmakedonien, som Danmark endte med at vinde 31-21.

    De danske verdensmestre kom bagud 0-4, men takket være fem scoringer fra Niclas Kirkeløkke overtog Danmark sagerne i første halvleg og kunne gå til pause med en firemålsføring 15-11.

    Dominansen fortsatte efter pausen, hvor særligt de danske skytter var årsagen til, at Danmark trak yderligere fra. Niclas Kirkeløkke, der spillede stort set hele kampen i Mathias Gidsels fravær, blev dansk topscorer med 9 mål.

    Med sejren har Danmark vundet alle tre EM-gruppekampe og tager derfor to point med over i mellemrunden.

  5. I går kl. 21:29

    Amerikanske senatorer lover Ukraine våbenstøtte

    Under et besøg i Ukraines hovedstad Kiev i dag lovede en delegation af amerikanske senatorer at støtte Ukraine med våben.

    I samme ombæring advarede de Rusland om at indlede en militæroffensiv i landet.

    Det skriver Reuters.

    Udmeldingen kommer i en tid med store spændinger mellem Rusland på den ene side og Ukraine og Vesten på den anden side.

    Rusland menes at have udstationeret 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, hvilket skaber frygt for en forestående invasion - noget som Rusland afviser.

  6. I går kl. 21:01

    27-årig mand i detaljeret manifest: Mit mål her i livet er at slå så mange mennesker ihjel, inden jeg dør

    Iført en grå hættetrøje, jeans og sneakers sætter en 27-årig mand sig midt retslokalet i Aalborg. Han er spinkel af bygning, og hans hår falder ned over skulderen.

    På bordet foran sig lægger han en blok og sætter en tom colaflaske fyldt med vand.

    Han tager håret om bag ørerne, inden han retter blikket mod højre side af rummet, hvor en mand med jakkesæt sidder med en bunke papirer.

    - Hvordan var din barndom?

    - Perfekt som himlen på jord, svarer han med selvsikkerhed i stemmen.

    Spørgsmålene handler til at begynde med mest om uddannelse, familieforhold og boligsituation. Men undervejs ændrer de karakter.

    For på den 27-årige mands computer har politiet fundet et manifest på omkring 150 sider.

    Der er skrevet detaljerede tanker ned om drab, og hvordan manden er fascineret af drabsmænd som norske Anders Breivik og amerikanske skoleskydere, som har flere liv på samvittigheden.

    - Mit mål her i livet er at slå så mange mennesker ihjel, inden jeg dør, står der i den 27-åriges manifest.

    - De fleste mennesker forstår ikke, at jeg ønsker at slå unge eller børn ihjel, men jo yngre, jo mere forebygger jeg.

    Selv kalder han skriblerierne for fantasi - tanker der aldrig bliver ført ud i livet.

    Politiet og anklagemyndigheden har en anden opfattelse.

    De mener, at den 27-årige gennem en årrække har planlagt et eller flere skyderier på skoler og uddannelsesinstitutioner i Nord- og Østjylland.

    I morges begyndte retssagen mod den 27-årige mand, som sidder tiltalt for forsøg på manddrab.

    Retslokalet var fyldt med journalister og andre tilhørere, som ønskede at få kendskab til sagen, som ellers har været holdt væk fra offentlighedens søgelys i omkring et år.

    Klokken 9.03 begyndte retssagen, og specialanklager Kim Kristensen fra Nordjyllands Politi kunne løfte sløret for dele af politiets efterforskning.

    I anklagerens forelæggelse kom det blandt frem, at den unge mand specifikt havde søgt oplysninger om tre skoler og uddannelsesinstitutioner i foråret 2020.

    - It-undersøgelser har vist, at manden i april 2020 via Google har søgt på Tilst Skole i Østjylland. Hans stationære computer er blevet brugt til at tilgå skemaer på 16 forskellige klasser, oplyste anklageren i retten.

    Derudover havde manden ligeledes søgt på Borremose Efterskole i Himmerland og Mariagerfjord Idrætsskole i Hobro.

    Selv fortalte den 27-årige mand, at hans tanker og forberedelser til et skoleskyderi stoppede længe før søgningerne - nemlig i 2018. Og at det derfor var noget, han havde lagt bag sig for længe siden.

    - Har du haft lyst til at slå mennesker ihjel, ville anklageren vide under dagens retsmøde.

    - Det var en fantasi, som hørte op i august 2018. Jeg havde sat dato på, men jeg havde ikke motivation eller lyst, da vi nærmede os datoen, sagde han, mens hånden flere gange kørte gennem håret.

    - Jeg har en spændingsafhængighed, og jeg tager det til grænsen.

    Den 27-årige mand blev allerede anholdt i december 2020, men har siden 19. april i år siddet varetægtsfængslet i såkaldt surrogat på en psykiatrisk afdeling. I dag begyndte sagen ved Retten i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    DR Nyheder har tidligere kunnet fortælle, hvordan den 27-årige mand gennem en årrække har været særdeles aktiv på såkaldte incel-foraer på nettet, som dyrker kvindehad.

    - Det er bare en masse mænd, der har det dårligt og søger en kæreste. Man skal overgå hinanden for at få opmærksomhed fra de andre, forklarede den 27-årige i retten.

    I retten forklarede den 27-årige også, at han havde været en del af incel-miljøet, og at han havde skrevet flere voldsomme ting på nettet.

    - Man overdriver tit for at få noget opmærksomhed derinde. Hvis nogen skriver noget voldsomt, så skal man overgå det.

    Og det var også via indlæg på internettet, politiet kom på sporet af ham.

    Den 10. juni 2020 fik Nationalt Cyber Crime Center under Rigspolitet (også kaldet NC3) en politianmeldelse fra organisationen Digitalt Ansvar, der tager sig af at undersøge digitale krænkelser. De var bekymrede over en dansker, de var stødt på online.

    To dage efter lykkedes det NC3 at identificere manden som værende den 27-årige nordjyde, og samme dag ransagede Nordjyllands Politi mandens bopæl.

    På adressen blev der fundet og beslaglagt våben, ammunition og taktisk beklædning. Desuden beslaglagde politiet breve, computer og en telefon.

    Tidligt på efteråret samme år fik PET mulighed for at undersøge computeren. Her lykkedes det efterretningstjenesten at finde flere interessante dokumenter - heriblandt manifestet.

    Specialanklager ved Nordjyllands Politi, Kim Kristensen, havde i retten i dag en række spørgsmål, som drejede sig om det "manifest", som blev fundet på den 27-åriges computer. (© DR Nyheder)

    Politiet foretog derfor en hemmelig ransagning af den unge mands bopæl. Den 16. december 2020 slog de til og anholdte ham. Kun tre dage forinden havde han oprettet et ordre på det mørke internet for at købe en riffel.

    Ifølge anklageskriftet havde den 27-årige våbentilladelse til de våben, politiet fandt på hans adresse. Desuden havde han lært at skyde med blandt andet en Glock-pistol, som anklageren viste billeder af i retten.

    Den 27-årige forklarede, at han havde været medlem af en skytteforening siden 2015, og at det var en ”familieaktivitet” at komme i klubben.

    Men samtidig forklarede han også, at han anså tiden i skytteklubben som træning til den dag, hvor han ville dræbe så mange som muligt, før han ville tage sit eget liv.

    Den 27-årige slog flere gange fast over for anklager Kim Kristensen, at der var tale om en fantasi, som kun eksisterede i hans hoved.

    Derfor nægter han sig også skyldig.

    Anklagemyndigheden er dog af en anden opfattelse. De mener ikke, den 27-årige stoppede sine planer, men tog derimod yderligere skridt.

    Ifølge mentalerklæringen peger det i retning af, at den 27-årige mand er sindssyg - og der er derfor nedlagt påstand om, at han idømmes en behandlingsdom på psykiatrisk afdeling.

    Sagen fortsætter ved Retten i Aalborg i morgen og onsdag i denne uge. Herefter følger to retsdage sidst i denne måned, og den sidste retsdag er planlagt til den 3. februar.

  7. I går kl. 20:58

    Ultranationalistisk fransk præsidentkandidat roser Danmark: 'Det store folk i det lille land forsvarer sig fremragende'

    - De har intet at gøre her. De er tyve, de er mordere, de er voldtægtsmænd. Det er alt, de er, og de skal sendes tilbage.

    Sådan sagde den franske ultranationalist Eric Zemmour om uledsagede migranter under en tv-udsendelse i 2020. Det kostede ham i dag en bøde på 10.000 euro for hadtale - hans tredje af slagsen.

    Men når snakken falder på Danmark, så er tonen en helt anden.

    DR Nyheder mødte i dag Eric Zemmour i den internationale presseklub i Paris, hvor den kontroversielle præsidentkandidat fastslog, at Danmark er hans politiske forbillede, når det handler om indvandringspolitik og EU-politik.

    - Det store folk i det lille land forsvarer sig fremragende, lød det blandt andet fra Zemmour, der roser regeringens linje i forhold til blandt andet "hjemsendelse af illegale indvandrere, begrænsning af sociale ydelser og begrænsning af beboere med indvandrerbaggrund i socialt boligbyggeri".

    - De danske socialdemokrater og den danske venstrefløj har i modsætning til Frankrigs venstrefløj ikke opgivet sit folk, lyder det blandt andet den højrenationalistiske Zemmour.

    DR Nyheder mødte Eric Zemmour i eftermiddag i Paris til et møde i den internationale presseklub, APE.

    Zemmour roste også Danmark for at være gode til at forhandle danske interesser i EU. I det hele taget lyste han op i et stort smil, da snakken faldt på Danmark, fortæller DR's internationale korrespondent Stéphanie Surrugue.

    - Til gengæld var han anderledes kortfattet, da han blev spurgt til sin tredje dom for hadefulde ytringer om indvandrere. Zemmour fastslog blot, at han agter at appellere dommen og i øvrigt står ved sine ord, siger Stéphanie Surrugue.

    Eric Zemmour forsøger med sine kommentarer om Danmark at få sin politik til at fremstå mere mainstream, vurderer Stéphanie Surrugue.

    - Når han erklærer, at hans stærkt indvandringskritiske politik er delvist inspireret af Danmark, forsøger han at vise både Frankrig og Europa, at han ikke er så kontroversiel, som mange mener, siger hun.

    - Zemmour forsøger at vise, at han blot foreslår politik, som allerede er mainstream i andre europæiske lande. Man skal dog ikke lede ret længe for at finde betydelige forskelle på den politik, Zemmour er fortaler for, og den politik, som føres i Danmark, fortæller korrespondenten.

    - Endelig håber den EU-kritiske Zemmour også at kunne skabe stærke bilaterale bånd til andre europæiske lande, og ét af de lande er Danmark, som Zemmour altså erklærer sig som stor beundrer af.

    Mens præsidentkandidaten forsøger at vise, at han ikke er så kontroversiel, så er protesterne mod ham massive, siger Stéphanie Surrugue.

    - Hele det politiske spektrum i Frankrig lægger afstand til Zemmour, siger korrespondenten, der peger på hans nu tre domme for racistiske ytringer.

    - Samtidig har han stået stille i meningsmålingerne i mange uger. Han har simpelthen svært ved at overbevise den brede befolkning om, at han er "præsidentiel" nok til at kunne stå i spidsen for Frankrig og i øvrigt varetage landets internationale relationer, ansvar og interesser.

    Eric Zemmour ligger i øjeblikket nummer fire i meningsmålingerne - bag præsident Macron, den højrenationale Marine Le Pen og konservative Valérie Pecresse. Ifølge de vægtede målinger hos Politico ligger han til 12 procent af stemmerne. (Foto: Francois Nascimbeni © Ritzau Scanpix)

    Eric Zemmour, som udenlandske iagttagere ynder at kalde ”Frankrigs Donald Trump”, annoncerede sit kandidatur i november til præsidentvalget i april og har i mange år været en kendt skikkelse i den franske offentlige debat.

    Den 63-årige forfatter og tv-stjerne har nemlig i årtier provokeret med sine udsagn om, at islam er Frankrigs største problem, og at en ”befolkningsudskiftning” er i fuld gang, hvor muslimer langsomt overtager Frankrig.

    "Det er ikke tid til at reformere Frankrig, men at redde det", lød det fra Zemmour, da han i november officielt offentliggjorde sit præsidentkandidatur:

    Zemmour står blandt andet bag den opsigtsvækkende bestseller 'Det Franske Selvmord’ fra 2014, der er solgt i mere end én million eksemplarer.

    Her diagnosticerer han fransk kultur, sprog og suverænitet som en terminal patient. Ifølge islamkritikeren er kuren at stoppe indvandringen og kræve total assimilation for ”de senest ankomne”.

    Han har ligeledes foreslået en lovændring, der skal gøre, at alle nyfødte i Frankrig skal have et fransk fornavn.

    • Zemmour vækker store følelser hos frankmændene. Her ses en demonstration mod præsidentkandidaten i Paris i sidste måned. (Foto: SARAH MEYSSONNIER © Ritzau Scanpix)
    • Det endte med regulært håndgemæng, da moddemonstranter blev smidt ud af et af hans vælgermøde den 5. december. (Foto: Reuters Tv © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Islamkritikeren, der splitter franskmændene, får dog ikke kun kritik på grund af sine holdninger. Zemmour er også blevet skandaliseret efter offentliggørelsen af billeder af den 63-årige forfatter i, hvad der ligner en omfavnelse af sin 28-årige medierådgiver.

    For ikke alene er Zemmour gift, franske medier beretter, at han har kendt Sarah Knafo siden hun var 13 år gammel, fordi han er en ven af hendes familie, der som han selv er jødisk med algeriske rødder. Det fik efterfølgende flere støtter til at skifte mening.

  8. I går kl. 20:35

    En britisk kvinde har mistet livet efter undersøisk vulkanudbrud i Tonga

    Kvinden, 50-årige Angela Glover, var bosat i Tonga med sin mand. Sammen drev de et shelter for herreløse hunde, og det var i forsøget på at redde nogle af de hunde, at hun mistede livet.

    Det oplyser hendes bror, Nick Eleini, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    New Zealands statslige tv-station TVNZ har tidligere rapporteret, at Glover var meldt savnet.

    Ifølge australske embedsmænd tyder det ikke umiddelbart på, at lørdagens vulkanudbrud har kostet mange mennesker livet. Australsk politi har besøgt nogle af de ramte områder og melder dog om betydelige skader.

  9. I går kl. 19:51

    Hækkerup afviser, at regeringen har blandet sig i sigtelser i FE-sagen

    Justitsminister Nick Hækkerup siger, at han har tillid til den måde, som efterretningstjenesterne har håndteret sagen på. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Justitsminister Nick Hækkerup afviser, at regeringen har blandet sig i de sigtelser, der er blevet rejst i FE-sagen.

    - Man rejser ikke sigtelser af politiske grunde. Politiet foretager efterforskning, og det er ikke noget, jeg blander mig i, siger han.

    I sagen er fem personer, heriblandt mangeårig chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), sigtet for at videregive statshemmeligheder.

    - Jeg er orienteret om det, men det er jo noget helt andet end at tage stilling til, om der skal sigtes eller ej, siger Nick Hækkerup.

    Hvad de fem personer præcist er sigtet for er uvist. Men Claus Hjort Frederiksen, som var forsvarsminister fra 2015 til 2019, har ved flere lejligheder bekræftet, at Danmark og USA samarbejder om at tappe data fra kabler.

  10. I går kl. 19:41

    Fodboldlandsholdet vinder Fair Play-pris

    Det danske herrelandshold i fodbold samt trænerne og lægestaben omkring holdet har mandag fået en stor international anerkendelse.

    De har således vundet Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) Fair Play-pris for 2021 for deres ageren omkring Christian Eriksens hjertestop under EM-kampen mod Finland 12. juni i Parken.

    Prisen, der bærer navnet The Best Fifa Fair Play Award, blev uddelt i forbindelse med et show i schweiziske Zürich. Det bestod primært af prismodtagere og gæster, der deltog online.

    Prisen har under forskellige navne eksisteret siden 1987 og er tidligere blevet vundet af blandt andet spillere, hold, fans, forbund og organisationer.

    /ritzau/

    Aftenens pris er ikke den første, som er røget landsholdets vej efter hændelsen den 12. juni sidste år. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
  11. I går kl. 19:16

    Flere danske profiler kommer ikke på banen i sidste gruppekamp ved EM

    Helt som ventet sidder flere af de vigtigste danske spillere over i den sidste gruppekamp mod Nordmakedonien ved EM i håndbold.

    Landsholdsassistent Henrik Kronborg oplyser halvanden time før kampstart, at Mathias Gidsel, Niklas Landin, Henrik Møllgaard og Magnus Saugstrup får et hvil.

    De flankeres på tribunen af skadede Johan Hansen, der ikke er rejst hjem.

    Gidsel har døjet med et slag, han fik i slutningen af kampen mod Slovenien lørdag aften, men ifølge Kronborg er den unge GOG-spiller i bedring.

    /ritzau/

  12. I går kl. 19:06

    Igen normal biltrafik på Storebælt

    I retning mod Fyn er Storebæltsbroen åben for biltrafik igen, skriver Sund & Bælt på Twitter.

    Der blev ved 18.30-tiden lukket for biltrafikken, da Falck skulle fjerne en væltet varevogn.

  13. I går kl. 18:38

    Storebæltsbroen er der lukket for al biltrafik i retning mod Fyn

    I retning mod Fyn er der lukket for al biltrafik på Storebæltsbroen.

    Det skriver Storebæltsforbindelsen i en varslingsmeddelelse.

    Der må forventes kø, lyder det i meddelelsen.

    Broen forventes åbnet igen klokken 19:00.

  14. I går kl. 18:28

    Efterforskere mener at have opklaret, hvem der opgav Anne Franks skjulested til nazisterne

    Efter års granskning af enorme mængder data, mener et hold af internationale efterforskere nu at have afgørende nyt i en af historiens helt store gåder.

    Formentlig var det juristen Arnold van den Bergh, der i sin tid forrådte Anne Frank og en række andre jøder og angav deres skjulested til nazisterne under Anden Verdenskrig.

    Van den Bergh var selv jøde og stak formentlig sine trosfæller for at redde sin egen familie.

    Det skriver flere internationale medier - blandt andre BBC - på baggrund af efterforskningen, hvor store datamængder er blevet analyseret ved brug af kunstig intelligens.

    Anne Frank døde i en nazistisk koncentrationslejr i 1945 som 15-årig efter to år i skjul.

    Hendes dagbog, der først blev offentliggjort efter hendes død, er en af de mest berømte førstehåndsberetninger om jødisk liv under krigen.

    I to år skjulte familien Frank og fire andre jøder sig for nazisterne i et baghus i Amsterdam. Men i 1944 fandt en SS-kommando dem, og alle blev de sendt i koncentrationslejr. Kun Anne Franks far Otto Frank overlevede. (Foto: ho © Scanpix Danmark)
  15. I går kl. 18:19

    Mette Frederiksen efter fald i indlagte på intensiv: Det er tid til at genoverveje coronarestriktioner

    Smittetallet har været meget højt i mere end fjorten dage. Så hvis man skulle forestille sig en stigning i antallet af intensivpatienter, så havde vi med meget stor sandsynlighed allerede set det nu, lyder det fra Steffen Christensen, der er overlæge på intensivafdelingen på Aarhus Universitetshosptial. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Smitten stiger fortsat i samfundet, og det seneste døgn er der registreret 28.780 nye smittetilfælde.

    Men hos landets intensivafdelinger er der tale om en faldende kurve.

    Den 6. januar toppede intensiv-indlæggelserne med 82, og siden har der været et konstant fald i antallet af intensivpatienter i Danmark. I dag er tallet faldet til 52.

    Og det er et tegn på, at vi kan møde de kommende uger med sindsro, fortæller Anders Perner, der er overlæge på intensivafdelingen på Rigshospitalet i København.

    - Antallet af svært syge patienter på intensivafdelingerne er støt faldende trods den høje smitte. Især i Region Hovedstaden hvor vi har set den største smitte. Så samlet set er det et rigtig godt tegn, siger han.

    Også statsminister Mette Frederiksen konstaterer, at det kan se ud til, at kurven er knækket, hvad angår de indlagte på intensiv.

    - Og så er vi selvfølgelig et sted og i en situation, hvor vi skal genoverveje ikke alene de nuværende restriktioner, som der ikke er mange af tilbage, men hvordan vi håndterer situationen i det hele taget. Det er i hvert fald det, som vi gør i regeringen lige nu, siger Mette Frederiksen til Ekstrabladet.

    Der var en stor bekymring, da omikron begyndte at sprede sig, fortæller Anders Perner fra Rigshospitalet.

    - I slut december var vi fyldt op, og nogle dage fyldt til randen. Vi var meget bekymrede for, hvad en stor bølge af coronapatienter ville gøre ved vores kapacitet.

    Men udviklingen tyder på, at omikron nok ikke kommer til at belaste intensivafdelingerne.

    - Vi havde et efterslæb af deltapatienter, der blev indlagt i december, som lå hos os i lang tid. De er ved at blive udskrevet, og nogle er desværre døde. Men pladserne er ikke blevet fyldt op igen i samme grad af omikronpatienter, siger han.

    - Det bliver mere og mere usandsynligt, at intensivafdelingerne vil blive belastet af omikronpatienter. Jeg er rimeligt sikker på, at kurven ikke kommer til at gå opad igen.

    Samme optimisme lyder fra Steffen Christensen, der er overlæge på intensivafdelingen på Aarhus Universitetshosptial.

    Her falder det samlede antal intensivpatienter, og lige nu har Region Midtjylland seks covidpatienter indlagt på intensiv.

    - Der var begrundet frygt for, at vi ville blive oversvømmet med svært kritiske coronapatienter med omikron. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Trods høje smittetal i samfundet har det ikke afspejlet sig i flere indlæggelser på intensiv, snarere tværtimod har tallet være faldende.

    Ifølge Steffen Christensen skyldes det formentlig, at omikron ikke medfører så alvorlig sygdom som tidligere coronavarianter.

    - Smittetallet har været meget højt i mere end fjorten dage. Så hvis man skulle forestille sig en stigning i antallet af intensivpatienter, så havde vi med meget stor sandsynlighed allerede set det nu.

    Lige nu er seks patienter indlagt på Rigshospitalets intensivafdeling. Kun to ud af de seks er syge på grund af coronavirus. De andre er indlagt med anden svær kritisk sygdom, og deres smitte er fundet tilfældigt, fordi alle patienter testes.

    Og i den kommende tid forventer Anders Perner fra Rigshospitalet, at der bliver sat større fokus på, at en tredjedel af de registrerede coronasmittede på intensivafdelingerne, ifølge ham, ikke vil være syge af corona, men med corona.

    - Det tal er vigtigt at få beskrevet så godt som muligt, for det viser mere reelt den belastning, der er af corona på intensivafdelingerne. Statens Serum Instituts tal overestimerer den samlede byrde for sundhedsvæsenet. Man bliver nødt til at samarbejde om at få mere præcise tal.

    Men sådan er billedet ikke endnu på landsplan.

    På intensivafdelingen i Aalborg var der, ifølge ledende overlæge Morten Freundlich, i morges 11 indlagte, hvor ti af dem var på grund af corona, og kun én var med corona.

    Og Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital og formand for intensivlægerne, vurderer, at langt de fleste coronaindlagte på intensivafdelingerne i Danmark stadig er indlagt på grund af corona.

    - Men det vil formentlig ændre sig de kommende uger, fordi omikron gør folk mindre syge, samtidig med at smitten er høj i hele samfundet og dermed vil påvirke tallet på intensiv, siger han.

    De generelle inlæggelsestal har gennem længere tid også været faldende. Men siden i går er antallet af indlæggelser steget med 68, så der nu i alt er 802 indlagte.

    På trods af det ser man også positivt på udviklingen hos Region Sjælland, der nu skruer ned for deres coronaberedskab.

    Det betyder, at man skærer ned på antallet af sengepladser reserveret til patienter med corona, fortæller lægefaglig koncerndirektør i Region Sjælland Jesper Gyllenborg.

    -Vi har igennem nogle uger set stabile indlæggelsestal på trods af den stigende smitte. Og vi tror nu på, at det holder.

  16. I går kl. 18:15

    Beijing strammer coronagrebet op til vinter-OL: 'Lad være med at bestille ting fra udlandet'

    Kina griber hårdt ind for at holde covid-19 nede. Som her i Tianjin i sidste uge, hvor byens 14 millioner indbyggere skulle i isolation og testes efter omkring 20 bekræftede coronatilfælde. (Foto: CHINA DAILY © Ritzau Scanpix)

    I næste måned starter vinter-OL i Kina, og dermed venter der en stor mulighed for det kinesiske styre for at promovere landet.

    Men med det oplagte udstillingsvindue ligger der også en risiko for ridser.

    For mens optakten i den vestlige verden i høj grad har handlet om flere landes diplomatiske boykotter, så er omikronvarianten også begyndt at spøge.

    I dag nåede de kinesiske coronatal nemlig det højeste niveau siden marts 2020, beretter The Guardian.

    Og det bliver der ikke taget let på fra kinesisk side.

    De kinesiske smittetal er lave, men myndighederne frygter større spredning op til vinter-OL. Bemærk, at dagens stigning ikke er med i grafen. (© Ourworldindata.org)

    Siden i går har Kina registreret 223 nye coronatilfælde.

    Det er et tal, som de fleste lande nok ville tage imod med kyshånd, men i Kina er der indført en såkaldt nul smitte-strategi, og i de seneste uger har Kina flere gange indført drastiske restriktioner for at kvæle lokale udbrud.

    Herunder i den nordkinesiske by Tianjin nær Beijing, hvor megabyens 14 millioner indbyggere for en uge siden fik besked om at isolere sig, indtil de er blevet testet, efter omkring 20 personer var blevet konstateret smittet med covid-19.

    Borgerne i Tianjin kunne ikke få en "grøn" kode på deres smitteopsporings-app, før de testede negativ. Den grønne kode er et krav i Kina, hvis man vil bruge offentlig transport samt i mange andre situationer. (Foto: CHINA DAILY © Ritzau Scanpix)

    Kort forinden gjaldt det storbyen Xi'an med 13 millioner indbyggere, som blev lukket ned ned.

    Derudover har landet fortsat indrejseforbud med få undtagelser.

    Nu opfordres borgerne i Beijing, hvor vinter-OL finder sted, så til at være særligt opmærksomme på pakker fra udlandet.

    - Omikronvarianten spredes hurtigt, så vær opmærksomme, lad være med at bestille ting fra udlandet, sørg for at bære handsker, undlad at åbne pakken indendøre. Hvis du bliver nødt til det, så rens pakken med sprit og vask dine hænder, lyder opfordringen i dag fra Pang Xinghuo, der er næstformand for Beijings svar på Statens Serum Institut, skriver The Guardian.

    Opfordringen kommer, efter myndighederne i den kinesiske hovedstad er nået frem til, at et lokalt tilfælde af omikron, som blev opdaget i byen i weekenden, kom fra en pakke sendt fra Canada - og altså ikke en af de kinesiske provinser, hvor der er små lokale udbrud.

    Myndighederne har reageret prompte ved at sætte den smittede persons familie, postbuddet og flere end 60 nære kontakte i karantæne, mens 16.000 personer i vedkommendes nabolag er blevet coronatestet.

    Det er ikke første gang, at de kinesiske myndigheder beskylder udenlandske varer for at være skyld i smittetilfælde, men flere eksperter stiller spørgsmålstegn ved teorierne, påpeger The Guardian.

    Almindelige kinesere får ikke mulighed for at købe billet til det forestående vinter-OL. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Tilbage i september oplyste Kina, at årets vinter-OL i Beijing bliver uden udenlandske tilskuere på grund af frygt for smittespredning. I dag blev coronaskruen så strammet yderligere.

    De kinesiske arrangører oplyser nemlig, at næste måneds olympiske lege bliver afviklet uden et bredere publikum. Det betyder, at der ikke på normal vis vil blive solgt billetter, men at de i stedet vil blive distribueret til målrettede grupper af folk. Det oplyses ikke i detaljer, hvordan billetterne fordeles.

    De fleste af de kinesiske smittetilfælde er lokaliseret i Tianjin-provinsen nær Beijing, og det skaber frygt for en opblussen på det værst tænkelige tidspunkt omkring hovedstaden.

    En række kinesiske byer har allerede hævet coronaberedskabet, fordi Kina i dag tager hul på landets store rejseperiode i forbindelse med kinesisk nytår i slutningen af måneden.

    • Sådan så en af de store rejsedage op til kinesisk nytår ud i 2019. (Foto: China Stringer Network © Ritzau Scanpix)
    • I år foregår det under langt mere kontrollerede forhold på grund af covid-19. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Højtiden har tradition for at være verdens største menneskevandring, og de kinesiske myndigheder frygter, at lokale smitteudbrud breder sig, når flere hundrede millioner kinesere bevæger sig rundt i landet. Derfor kræver myndighederne nu, at rejsende indrapporterer deres rejseplaner flere dage i forvejen, skriver Reuters.

    I millionbyen Yulin i det sydlige Kina kræver bystyret ifølge The Guardian, at tilrejsende kinesere udfylder en formular online inden indrejse - et system flere europæiske lande benytter ved udlandsrejser.

    Vinter-OL begynder 4. februar og varer 17 dage.

  17. I går kl. 18:15

    Byggeriet af Lynetteholm er begyndt – men retssag og kritik lurer

    Lynetteholmen ventes at være færdigbygget i 2070. Grafik: Søren Winther Nørbæk

    Det var under protester fra fremmødte demonstranter, da der i dag blev taget første spadestik til den nye bydel Lynetteholm, der skal ligge ud for Københavns havn.

    Det gigantiske byggeprojekt ventes at være færdigbygget i 2070 og skal omfatte metro, havnetunnel og boliger til 35.000 borgere.

    Desuden skal Lynetteholm beskytte København mod voldsomt vejr. Og den kunstige ø får en størrelse på 400 fodboldbaner.

    • Politiet måtte fjerne en demonstrant, der lagde sig på det stykke jord, hvor første spadestik skulle tages. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • En demonstrant får en snak med overborgmester Sophie Hæstorp Andersen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Transportminister Benny Engelbrecht, København overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og adm. direktør for By & Havn Anne Skovbro tager det første første spadestik på Lynetteholm ved Lynetteholms byggeplads på Refshaleøen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Under talerne kom demonstranterne med kritiske tilråb. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Her ses politi og demonstranter sammen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Før transportminister Benny Engelbrecht (S), Københavns Kommunes overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), og den administrerende direktør i det offentligt ejede By & Havn, Anne Skovbro, kunne stikke spaderne i jorden, måtte politiet fjerne en demonstrant, der havde lagt sig på pladsen.

    Og under talerne afbrød demonstranter med kritiske tilråb.

    Det var især transportministeren og overborgmesterens udtalelser om, at Lynetteholm skal sikre København mod forhøjede vandstande, der fik demonstranterne til at beskylde projektet og politikerne for "løgn" og for at ødelægge Øresund.

    - Jeg håber, at de på sigt kan se, at det er et velgennemtænkt og fornuftigt projekt, sagde transportministeren om kritikerne i sin tale.

    Men hvad er op og ned med projektet? Få et overblik nedenfor.

    Anne Skovbro og anlægschef Hans Vasehus ved det område hvor Lynetteholm skal opføres. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Ritzau Scanpix)

    Lynetteholm bliver ikke et billigt byggeri. Faktisk løber prisen på den nye bydel op i intet mindre end 20 milliarder kroner.

    Derfor var der også flere eksperter, der løftede øjenbrynet, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester Frank Jensen (S) på et pressemøde proklamerede, at øen ikke ville koste skatteyderne en krone, da den kan betales med de penge, man vil tjene på salget af byggegrundene og ejendomme på øen.

    BT kunne nemlig sidste år fortælle, hvordan rapporten om finansiering og organisering af Lynetteholm viste, at der er stor usikkerhed om, hvor stort et afkast boligsalget på halvøen vil give.

    Helt konkret kan indtægterne på grund af skiftende boligpriser svinge fra 8,6 milliarder kroner til 39,8 milliarder kroner.

    Med en pris på 20 milliarder kroner kan Lynetteholm altså ende med at blive alt fra en overskudsforretning til at efterlade danskerne med en milliardregning.

    Frygt for forurening gør, at Den Blå Planet ikke tør pumpe vand fra Øresund ind til sine hajer, fisk og andre havdyr, mens opgravningen til Lynetteholm står på. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix Denmark)

    Medlemmerne i Facebookgruppen "Stop Lynetteholm!" og de fremmødte demonstranter ved dagens første spadestik frygter negative konsekvenser for Øresund og har blandt andet brugt slagordet "Pløresund".

    I weekenden demonstrerede omkring 100 både med sejlere og fiskere ombord, mod klapningen – i folkemunde dumpningen – af såkaldt havbundsmateriale i Køge Bugt.

    Ifølge miljøvurderingen, der er foretaget på vegne af Trafikstyrelsen, skal der opgraves godt 2,5 millioner kubikmeter havbundsmateriale i Lynetteholms område, som derefter skal ud i Køge Bugt.

    De første knap 500 kubikmeter blev smidt i havet natten mellem 5. og 6. januar 2022 på trods af massiv modstand.

    Modstanderne kritiserer projektet for at belaste havmiljøet unødigt.

    Akvariet Den Blå Planet har fortalt til TV2 Lorry, at man ikke som sædvanlig vil pumpe vand ind i akvarierne fra Øresund i den periode, hvor opgravningen står på. Akvariet frygter, at vandet bliver forurenet, men det afviser By & Havn.

    Ifølge en række eksperter ved man ikke, hvad byggeriet kommer til at betyde for dyrelivet i Øresund.

    Og foreningen Klimabevægelsen har fået tilkendt fri proces af Civilstyrelsen til at stævne Transportministeriet om planlægningen af Lynetteholm. Fri proces betyder, at staten betaler udgifterne til retssagen.

    Myndighederne har i første omgang valgt, at kun en del af projektet – selve etableringen af øen – skal tages med i miljøvurderingen, den såkaldte VVM, der siger god for projektet.

    De efterfølgende byggerier i forbindelse med øen er derimod ikke regnet med.

    Det er ifølge Klimabevægelsen og flere eksperter – blandt andet professor i miljøret på Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse og professor i miljøret på Københavns Universitet Peter Pagh – ikke lovligt.

    På den svenske side af Øresund er man heller ikke tilfreds med fremgangsmåden. Skåne Län, en region bestående af 33 kommuner, ønsker, at Lynetteholm-projektet bliver sat i bero, til miljøkonsekvenserne er undersøgt til bunds.

    Byggeriet af selve Lynetteholm betyder i første omgang, at der frem mod 2035 skal fyldes 80 millioner ton jord og 28 millioner kubikmeter sand ned i Øresund ud for Trekroner Fortet for at skabe den tre kvadratkilometer store ø.

    80 millioner ton jord – eller omkring 2,5 millioner lastbillæs – skal køres igennem København for at komme til sin destination ved Lynetteholm.

    Trafikberegninger viser, at man eksempelvis ved Nørre Søgade ved Søerne i København kan se frem til hvert kvarter, ti timer om dagen, 250 dage om året, de næste 30 år at lægge vej til en lastbil på vej mellem Lynetteholm og et nyt jorddepot på Amager, der åbner i 2023.

    På tværs af byen kommer 700-800 daglige lastbiltransporter til at skulle igennem byen 250 dage om året.

    Det har fået kritik for at give støjgener og øget trafik i byen.

    Ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) er det ikke muligt at gennemføre et så stort projekt som Lynetteholm uden at genere nogen, men gevinsten ved projektet vil være "ret stor", sagde han mandag i Ring til Regeringen på P1.

    - Vores vej ind i det er gået gennem den overvejelse, at man skulle lave en kystsikring, og at man har en del jord, man skal af med.

  18. I går kl. 18:14

    Zalando reklamerer med bæredygtighed - trods forbrugervagthundens løftede pegefinger

    Zalando har titusindvis af varer på deres hjemmeside, som har et grønt bæredygtighedsmærke.

    På Danmarks største netshop Zalando kan man købe bukser, trøjer og make-up, der ifølge et grønt mærke er bæredygtige.

    For eksempel et lyserødt Adidas-træningssæt, som ifølge beskrivelsen er lavet af mellem 50 og 70 procent økologisk bomuld. En prikket skjorte, der er fremstillet af "mindst 50 procent materiale fra mere ansvarlig skovbrug". Og en lyserød lipgloss med ferskenduft, som har mærket "Kærlighed til Dyr" med en lille kanin på, fordi det er verificeret af en dyrevelfærdsgruppe.

    Vi kunne se, at de her tøjfirmaer pyntede sig med så mange grønne fjer og udokumenterede påstande.
    Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk

    Problemet med alle tre ting er, at de ifølge den danske markedsføringslov højst sandsynligt ikke er bæredygtige.

    - Hvis et produkt er bæredygtigt, så skal hverken produktionen, anvendelsen eller bortskaffelsen belaste jordens ressourcer eller miljøet på en måde, som forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

    Hun vil ikke kommentere direkte på Zalandos brug af ordet, men siger, at det generelt er problematisk at kalde et produkt bæredygtigt.

    - Hvis man skriver, at ens produkt er bæredygtigt, så har man jo sådan set nået målet. Det er det, som den grønne omstilling går ud på, og så er der jo ikke, om man så må sige, mere at arbejde for. Det er nok de allerfæreste producenter, der vil kunne skrive det, siger hun.

    Et produkt bliver altså ikke bæredygtigt, fordi producenten har lavet nogle enkelte grønne tiltag. For eksempel brugt økologisk bomuld eller taget hensyn til dyrevelfærd. De skal derimod kunne dokumentere - gennem en livscyklusanalyse af produktets råvarer, fra det bliver produceret, til det kasseres - at produktet er bæredygtigt hele vejen.

    Derfor anmeldte Forbrugerrådet Tænk sidste år Zalando og en række andre webshops til Forbrugerombudsmanden for ikke at overholde reglerne.

    - Vi synes ikke, at Zalando lever op til det, siger Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet Tænk.

    - Vi kunne se, at de her tøjfirmaer pyntede sig med så mange grønne fjer og udokumenterede påstande.

    Sagen kører endnu og er i forhold til Zalando overgivet til de tyske myndigheder, da Zalando er tyskejet. Men mens de andre webshops er stoppet med at kalde deres varer bæredygtige, efter de blev anmeldt, fortsætter Zalando med det.

    Det betyder lige nu, at det lyserøde træningssæt fra Adidas for Zalandos kunder ser ud til at være bæredygtigt, mens det samme træningssæt i andre webshops ikke er det.

    Siden forretningerne blev anmeldt, har Forbrugerombudsmanden indskærpet reglerne i en ny guide, der blev sendt ud kort før nytår. Forbrugerombudsmanden påpeger, at det er vigtigt, at virksomhederne overholder reglerne, så forbrugerne kan stole på de grønne løfter.

    - Hvis vi forbrugere mister tilliden til markedsføringen, fordi den ikke er korrekt, så mister vi også muligheden for, at vores forbrug kan drive den grønne omstilling. For så vil vi forbrugere have vanskeligere ved at vurdere, hvilke produkter vi skal vælge for at bidrage til den grønne omstilling, siger Christina Toftegaard Nielsen.

    Christina Toftegaard Nielsen, forbrugerombudsmand (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

    Zalando har i alt 25 forskellige mærker, som hver især er nok til at få stemplet "bæredygtighed". Nogle af dem er anerkendte mærker, men omkring halvdelen har Zalando selv opfundet.

    Ud over at det ikke er nok at leve op til et enkelt kriterie for at være bæredygtig, er det også problematisk at indføre egne mærker, siger Jannick Schmidt, der er professor på Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser, som han også laver i sit eget firma.

    - Det er problematisk at lave sit eget mærke, fordi man dermed laver sine egne kriterier for, hvornår man er bæredygtig. Hvis man laver en vurdering af sig selv, så falder den typisk anderledes ud, end hvis en anden laver vurderingen, siger han.

    På Zalandos hjemmeside kan man som kunde ikke se dokumentationen for de forskellige produkters mærker.

    På siden, hvor man kan købe lipgloss'en med mærket "Kærlighed til dyr", står der blandt andet kun, at produktet er verificeret af tredjeparts dyrevelfærdsgrupper, men det er ikke oplyst, hvilke dyrevelfærdsgrupper der er tale om, eller hvori verificeringen består.

    Under den prikkede skjorte, der er lavet af "mindst 50 procent materiale fra mere ansvarlig skovbrug", står der ikke noget videre om, hvad det egentlig betyder.

    Zalando har ikke selv ønsket at stillet op til interview, så vi kunne spørge dem, hvorfor de har valgt at fortsætte med at kalde deres varer bæredygtige.

    I en mail svarer de, at de ikke hævder, at "produkter, der sælges på vores platform, er "bæredygtige", og at de ønsker, at deres kunder kan "identificere varer, der stemmer overens med deres værdier".

    - For at gøre dette har vi brugt det bredere udtryk "bæredygtighed" som en klar og let identificerbar markør til at fremhæve produkter med en eller flere bæredygtighedsfordele, lyder det i mailen.

    De besvarer i mailen ikke spørgsmål om, hvorvidt produkterne på deres hjemmeside er livscyklusanalyseret, da det ikke fremgår nogen steder på hjemmesiden. Ligesom de ikke svarer på, hvad den betydningsmæssige forskel er på ordene "bæredygtig" og "bæredygtighed".

    Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at der er forskel på de to ting.

    - Som forbruger oplever vi jo ikke nogen forskel. Når vi hører noget med bæredygtig eller bæredygtighed, så har vi en masse positive fornemmelser af det ord og derfor bliver det også brugt som en slags salgsslogan. Det er to sider af samme sag, siger Anja Philip.

    Et argument, der ofte går igen i diskussionerne om grøn markedsføring er, at der endnu ikke findes god nok data til overhovedet at analysere, hvor meget en vare har belastet kloden.

    For at lave en livscyklusanalyse kræver det, at alt er regnet med. Tager man for eksempel en t-shirt kræver det altså, at man ved, om der er blevet fældet skov til at anlægge marker til bomuldsproduktionen, hvor meget strøm der bliver brugt på fabrikken, hvor t-shirten bliver fremstillet, transporten og så videre.

    Men selv om det lyder omfattende, kan det ifølge Jannick Schmidt sagtens lade sig gøre at lave i dag.

    - Der findes allerede eksisterende databaser, så man skal ikke til at undersøge, hvordan man fremstiller elektricitet i Indien, det er der nogen, der har gjort i forvejen. Og hvordan man fremstiller gødning, det er der også nogen, der har gjort i forvejen. Så der findes rigtig mange data, man kan tage fat på, siger han.

    Hvorfor er det overhovedet vigtigt at lave livscyklusanalyser?

    - Fordi hvis man enøjet går efter at lave nogle forbedringer, så vil det i langt de fleste tilfælde være på bekostning af noget andet. Det kan være, man vil lave økologisk bomuld. Det bruger så mere areal, der presser mere på afskovning, der udleder mere CO2, end hvad man ville spare i et økologisk produktionssystem, siger han.

    Men risikerer man ikke at stille så høje krav til den grønne markedsføring, at ingen firmaer overhovedet orker at forbedre deres produktion?

    Nej, lyder det fra Forbrugerombudsmanden, som understreger, at virksomhederne blot skal undlade at overdrive. Bruger de økologisk bomuld må de gerne skrive det, men ikke samtidig skrive, at det for eksempel gør varen bæredygtig eller grøn.

    - Det er jo altid lovligt, at oplyse det, man faktisk gør. Oplysningerne skal være korrekte og så skal de selvfølgelig ikke overdrive betydningen af det, man gør, siger Christina Toftegaard Nielsen.

    - Efter min mening er kravene til virksomhederne ikke høje. Kravet er helt elementært, at man ikke må lyve over for forbrugerne. Det er utrolig vigtigt ikke mindst for at nå den grønne omstilling.

    finansloven er der afsat syv millioner kroner årligt fra 2022 til 2025 til at styrke Forbrugerombudsmandens indsatst mod greenwashing. Forbrugerombudsmanden oplyser, at man regner med at modtage flere klager over grøn markedsføring og også selv tage sager op.

  19. I går kl. 18:14

    Flere skal ringe 112, hvis de går i stå på motorvejen

    Hvis man går i stå midt på motorvejen, opstår mange uheld ved, at man forsøger at klare situationen selv. Det skal man ikke. Ring i stedet 112. Det er budskabet i ny kampagne. (© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    Forestil dig, at du kommer kørende med 110 kilometer i timen på motorvejen. Pludselig går din bil i stå. Og dér holder du midt på kørebanen, mens biler drøner forbi.

    Vil du selv forsøge at få din bil ind i nødsporet, eller vil du straks ringe 112?

    Undersøgelser fra Vejdirektoratet viser, at for få trafikanter trykker 1-1-2 på telefonen og ringer til alarmcentralen, hvis de oplever mindre uheld på motorvejene.

    Det kan for eksempel være uheld som en punktering, motorstop eller benzinmangel, hvor der altså ikke er tale om personskader, men i stedet skader eller defekter på køretøjet, der gør, at man går i stå og pludselig står i en potentiel farlig situation.

    Vejdirektoratets Trafikcenter registrerer omkring 2.300 uheld på motorvejen hvert år. Heraf lyder deres vurdering, at der cirka er 800 køretøjer om året, som befinder sig i en situation, hvor det er nødvendigt at ringe 112.

    Derfor har Vejdirektotatet sammen med politiet lavet en ny kampagne, der skal få flere til at ringe 112, når de har et uheld eller holder stille på motorvejens vognbaner.

    Kampagnen kommer til at køre de næste tre måneder. Og her kommer den til at foregå på de sociale medier, som bannerreklamer på de store avisers hjemmesider, og der vil blive sat billboards op på ti af landets største rastepladser.

    Er det ikke lidt i overkanten at ringe 112, når ingen er kommet til skade?

    - Nej, lyder det fra Vejdirektoratet, politiet og transportministeren.

    - Jeg tror, at vi alle sammen har den grundopfattelse, at vi ikke ringer 112, medmindre det er virkelig vigtigt. Sådan er jeg opdraget, og det tror jeg, at rigtig mange danskere også er, siger transportminister Benny Engelbrecht.

    Han understreger, at vi helt generelt selvfølgelig ikke skal bebyrde myndighederne, hvis ikke det er strengt nødvendigt. Men det er en alvorlig situation, hvis man holder stille i en vognbane midt på motorvejen.

    - Hvis vi på den ene eller anden måde stopper på en motorvej, så er vi i en faresituation - også selvom det bare handler om, at vi er løbet tør for benzin, eller at bilen er punkteret, siger han.

    I videoen her fortæller transportminister Benny Engelbrecht om den nye kampagne.

    Også Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet, mener, at det kan være en kritisk situation.

    - Det er farligt at opholde sig på motorvejen, og der er risiko for følgeuheld, siger Charlotte Vithen og tilføjer, at mange, der kommer i en situation, hvor de er gået i stå, ikke tror, at situationen er alvorlig nok til at ringe 112.

    Charlotte Vithen er Områdechef i Vejdirektoratet og står bag den nye kampagne, der skal få flere til at ringe 112, hvis de går i stå på motorvejen. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix Denmark)

    Både Charlotte Vithen og Benny Engelbrecht påpeger, at folk ikke selv skal forsøge at skubbe bilen ud i nødsporet.

    Martin Borg, der er falckredder, siger, at de farlige situationer typisk opstår, når billister prøver at tage sagen i egen hånd.

    - Vi har været ude for, at folk i stedet for at ringe efter hjælp eller assistance, så prøver de selv at få bilerne væk fra vejen, siger Martin Borg.

    - Vi oplever mange uheld, hvor folk selv står derude og klarer det og kører videre, siger han.

    Charlotte Vithen siger, at det allervigtigste er at bringe sig selv i sikkerhed og få tændt havariblinket.

    Hvis man holder helt inde på motorvejen, og der ikke er noget autoværn, så anbefaler hun, at man bliver i bilen.

    Og så gælder det dernæst om at få ringet 112 hurtigst muligt og afvente hjælp.

    Hvis man holder i nødsporet, skal man selv sørge for assistance. Her skal man altså ikke ringe 112. Det gælder kun, hvis man holder i de spor, hvor der er trafik.

    - Man skal altid ringe til 112, uanset om man selv står i situationen, eller man ser andre stå i situationen. Altid en gang for meget, siger Charlotte Vithen.

    Når man har ringet 112, vil der blive sendt beredskab ud for at hjælpe.

    - Vi sender en TMA-enhed og en tavlevogn derud, og så sender vi en ladvogn afsted samtidig med, at politiet sender en patruljevogn, siger Martin Borg, der er falckredder.

    I videoen her fortæller falckredder Martin Borg, hvad der sker, når man ringer 112.

    TMA-enheden er en vogn, der afspærrer selve hændelsesstedet og signalerer på en tavle til de andre trafikanter, om de skal køre til højre eller til venstre, eller om de slet ikke kan komme forbi.

    Hos Vejdirektoratet håber man, at kampagnen kan være med til at få flere i fremtiden til at ringe 112.

    - Vi ved, at der skal et langt og sejt træk til det at ændre adfærd. Bare det at køre med sikkerhedssele har været et langt og sejt træk, siger Charlotte Vithen, der tror på, at de ved at gentage budskaberne igen og igen kan gøre folk opmærksomme på, hvor vigtigt det er at tilkalde hjælp.

    Transportminister Benny Engelbrecht håber også, at kampagnen vil give mere tryghed og sikkerhed på motorvejene i fremtiden.

    - Jeg håber først og fremmest, at vi får endnu færre tabte liv på vejene, men også at vi får færre køer i forbindelse med færdselsuheld, siger transportminister, Benny Engelbrecht.

  20. I går kl. 18:00

    Mette Frederiksen efter fald i indlagte på intensiv: Det er tid til at genoverveje coronarestriktioner

    Der er ikke den sammenhæng mellem smitte og antal indlagte med coronavirus, som "der var engang".

    Derfor er det tid til overvejelser om restriktionerne i samfundet, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Ekstrabladet.

    Overvejelserne er faktisk i gang i regeringen, tilføjer hun.

    Statsministeren konstaterer, at det kan se ud til, at kurven er knækket, hvad angår de indlagte på intensiv, skriver Ritzau.

    - Og så er vi selvfølgelig et sted og i en situation, hvor vi skal genoverveje ikke alene de nuværende restriktioner, som der ikke er mange af tilbage, men hvordan vi håndterer situationen i det hele taget. Det er i hvert fald det, som vi gør i regeringen lige nu, siger Mette Frederiksen.

  21. I går kl. 17:46

    Trods rekordhøje smittetal: Antallet af indlagte på intensiv falder og falder

    Selvom der det seneste døgn har været 28.780 smittede - en rekord under hele pandemien - så er der godt nyt fra landets hospitaler.

    Antallet af coronapatienter på intensiv og i respirator falder nemlig samtidig. Kun 52 er på intensiv landet over, mens 37 har brug for en respirator.

    Og den udvikling mærker de også på intensivafdelingen på Rigshospitalet i København, hvor kun to patienter lige nu er indlagt på grund af corona.

    - I slut december var vi nogle dage fyldt til randen og meget bekymret for, hvad en stor bølge af omikronpatienter ville gøre for vores kapacitet. Men de sidste ti dage har vi set et konstant fald, siger intensivafdelingens professor og overlæge, Anders Perner.

  22. I går kl. 17:02

    Syv mænd skal i fængsel for smugling af over 400 kilo hash

    405 kilo hash. Så meget er syv mænd i dag blevet dømt for at smugle ind i Danmark ved Retten i Nykøbing Faster.

    Mændene, der er mellem 20 og 66 år gamle, blev alle idømt fængselsstraffe på mellem tre og tre et halvt år. Desuden er to blevet idømt udvisning af Danmark, mens én har fået en advarsel om udvisning.

    Udover de mere end 400 kilo hash har politiet blandt andet konfiskeret over en halv million kroner i kontanter i sagen.

    Alle syv dømte har bedt om betænkningstid i forhold til at anke afgørelsen.

  23. I går kl. 16:36

    Kristian Thulesen Dahl smittet med corona kort før DF-landsmøde

    Afgående formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl er smittet med coronavirus.

    Han fik symptomer i weekenden og blev testet i dag.

    - Den er positiv. Har det dog godt - er indtil nu kun ramt svarende til en mild influenza, skriver han på Facebook.

    Smitten kommer på et rigtig dårligt tidspunkt, da Thulesen Dahl på søndag skulle have takket af på DF's ekstraordinære landsmøde, hvor der også skal vælges ny formand.

    Så om han når at blive rask og kan deltage er endnu usikkert.

    - Selvom det er ualmindelig træls - og forstyrrende for mine planer - er det trods alt graden af sygdommen, der er det vigtige, skriver han i opslaget.

  24. I går kl. 16:21

    Belarus: Russiske tropper er i landet forud for øvelse

    Russiske soldater og militært materiel ankommer i øjeblikket til Belarus, også kendt som Hviderusland, forud for en fælles militærøvelse mellem landene.

    Sådan lyder meldingen fra Belarus' præsident, Alexander Lukasjenko.

    Præsidenten siger, at tropper fra de to lande i februar vil foretage en fælles militærøvelse i den vestlige og sydlige del af Belarus, som grænser op til Ukraine.

    I en video beder Lukasjenko sin forsvarsminister om at komme med en specifik dato for øvelserne, "så vi ikke bliver beskyldt for at samle tropper her ud af det blå, som om vi forbereder os på krig".

    Udmeldingen kommer i en tid med store spændinger mellem Rusland på den ene side og Ukraine og Vesten på den anden side. Rusland menes at have udstationeret 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, hvilket skaber frygt for en forestående invasion - noget som Rusland afviser.

  25. I går kl. 16:09

    VIDEO: Se kæmpe sky af aske og røg efter underjordisk vulkan i øriget Tonga

    Kæmpe sky af røg og aske efter underjordisk vulkan gik i udbrud lørdag. (Foto: TONGA GEOLOGICAL SERVICES © Ritzau Scanpix)

    Det undersøiske vulkanudbrud i øriget Tonga i Stillehavet udløste - udover tsunamivarsler - også en kæmpe sky af aske og røg.

    Telefon- og internetforbindelser er stadig nede mandag lokal tid, og omfanget af ødelæggelserne efter vulkanen Hunga-Tonga-Hunga-Ha'apai står stadig i det uvisse.

    Et stort oprydningsarbejde forestår nu, da vulkanasken har dækket det meste af hovedstaden.

  26. I går kl. 15:49

    Undervisningsminister opfordrer til ikke at straffe coronafravær

    Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) opfordrer til, at elever på ungdomsuddannelserne ikke bør blive sanktioneret, hvis de har coronarelateret fravær.

    Det gør hun i et brev, der er sendt til lederne på ungdomsuddannelserne.

    Reaktionen kommer, efter at det er kommet frem, at flere gymnasieelever er bange for at blive hjemme i isolation, da de er bange for at få fravær.

    - Vi skal sørge for, at ingen elever, der er smittet eller nær kontakt, møder op på skolerne af frygt for at få fravær.

    - Derfor vil jeg kraftigt opfordre til, at coronarelateret fravær ikke bliver sanktioneret, skriver ministeren.

  27. I går kl. 15:13

    Knap 4.000 irakere, der var fanget på grænsen til EU, er rejst tilbage igen

    Det vakte stor opsigt, da tusindvis af migranter sidste år forgæves forsøgte at komme ind i EU ved at krydse grænsen fra Belarus til nabolandene Polen, Litauen og Letland.

    En stor del af dem var irakere, og fra EU's side opfordrede man dem til at rejse tilbage igen frem for at forsøge at krydse EU's ydre grænse. Det ser ud til at have haft en vis effekt.

    Siden den 18. november sidste år har myndighederne i Irak nemlig hjemtaget 3.817 statsborgere, der blev fanget på grænsen mellem Belarus og de tre EU-lande. Det fortæller den irakiske udenrigsminister, Fuad Hussein.

    De irakiske myndigheder har ifølge EU-mediet Euractiv organiseret 10 flyafgange fra Belarus til Irak. Der er dog fortsat irakere ved den belarussiske grænse til EU, men ifølge udenrigsministeren er det uvist, hvor mange der er tale om.

  28. I går kl. 14:58

    Lyntest via et pust må sælges i EU - giver svar på 45 sekunder

    En lyntest foretaget via et pust kan være på vej til det europæiske marked.

    Lyntesten er udviklet i Finland, og den har fået CE-mærkning, der betyder, at den kan sælges i EU, skriver det finske medie YLE.

    Man skal puste ind i et håndholdt apparat, hvor nanocensorer analyserer for coronavirus. Testresultatet kommer inden for 45 sekunder.

    Den finske kviktest menes særligt at være brugbar ved coronatjek ved for eksempel grænseovergange og i lufthavne, hvor ekstra hurtige svar kan være nyttige, skriver Ritzau.

  29. I går kl. 14:37

    Irer, der forsvandt efter aarhusiansk bytur, er fundet død i havn

    En 29-årig irsk mand, der i december forsvandt efter en bytur i Aarhus, er fundet død.

    Det oplyser Østjyllands Politi.

    Manden blev fundet mandag i havnen ved Navitas i Aarhus af en borger.

    De pårørende er underrettet, skriver Ritzau.

    - Vi skal nu have klarlagt dødsårsagen og har ikke yderligere information på nuværende tidspunkt, lyder det i et tweet fra Østjyllands Politi.

  30. I går kl. 14:28

    Fransk præsidentkandidat idømt bøde for hadtale

    Eric Zemmour er blevet idømt en bøde på 10.000 euro for hadtale, beretter nyhedsbureauet Reuters.

    Ud over at være forfatter og tv-stjerne er den 63-årige ultranationalist også kandidat ved det franske præsidentvalg, der løber af stablen i april.

    Den kontroversielle franskmand straffes for udtalelser, han kom med under en tv-udsendelse i 2020, hvor han om uledsagede migranter sagde:

    - De har intet at gøre her. De er tyve, de er mordere, de er voldtægtsmænd. Det er alt, de er, og de skal sendes tilbage.

    Zemmour har i årevis plæderet for, at den franske og vestlige civilisation er truet af udslettelse på grund af islam, indvandring og venstreorienteret identitetspolitik. (Foto: Francois Nascimbeni © Ritzau Scanpix)

    Zemmour, som udenlandske iagttagere ynder at kalde ”Frankrigs Donald Trump”, annoncerede sit kandidatur i november og har i mange år været en kendt skikkelse i den franske offentlige debat.

  31. I går kl. 14:20

    27-årig tiltalt for planlægning af skoleskyderier: 'Jeg havde sat en dato'

    Den 27-årige mand, som i dag sidder tiltalt for at have planlagt et eller flere skyderier på danske skoler, fortæller i Retten i Aalborg, at han havde sat en dato i sit hoved, hvor han ville udføre et masseskyderi. Han nægter sig skyldig.

    - Jeg havde sat en dato, men jeg havde ikke nogen motivation eller lyst til at gøre det, da datoen kom.

    Han fortæller også, at han i årevis havde fantaseret om at begå en forbrydelse, men at han mistede interessen i 2018.

    - Fra 2015 og frem til 2018 troede jeg, at jeg havde lyst til det, siger han og fortæller, at det hele bare var en fantasi. Jeg har en spændingsafhængighed, og jeg tager det til grænsen.

    Anklagemyndigheden mener dog, at planlægningen af angrebet fortsatte frem til, at han blev anholdt i december 2020. I foråret samme år havde han blandt andet søgt på en række skoler og elevskemaer.

  32. I går kl. 13:55

    En baby kan vælte læsset: Sårbare familier i Odense får hjælp allerede tidligt i graviditeten

    Adriana Marcela og Patrick Due fra Odense har haft stor glæde af tidlig hjælp og vejledning i forhold til at blive forældre.

    I august sidste år blev Adriana Marcela og Patrick Due fra Odense forældre for første gang.

    De fik en lille pige - Khaleesia. Og med helt tæt på i de første dage hos de nybagte forældre var deres familiebehandler, Jane Magaard fra Odense Kommune.

    Familien er en del af et projekt i Odense, hvor kommunen sætter ind med hjælp til nybagte familier meget tidligt i forløbet.

    - Vi havde sagt til familie og venner, at de første 14 dage, der havde vi helle. Men Jane var en del af de her første dage, fortæller Patrick.

    Faktisk var Jane med på sidelinjen allerede en måned inde i Adrianas graviditet.

    På grund af sin egen svære opvækst var Adriana stærkt i tvivl om, om hun kunne magte moderskabet og var derfor meget usikker på dét at få et lille barn.

    Her har det gjort en forskel med ugentlige besøg fra enten deres familiebehandler eller sundhedsplejerske allerede i graviditeten.

    - For mig har det været meget rart at vide, at de kommer. Vi har snakket meget om mig og min psyke, og der er kommet ro på, fordi vi har snakket om, hvordan jeg skal håndtere det - så det gav en ro, inden hun kom ud, siger Adriana.

    Projektet, der hedder FAMKO, har kørt siden 2017 og er et fælles tilbud, som Odense Kommune og Odense Universitetshospital står bag.

    Familiebehandler Jane Magaard får i det her tilbud mulighed for at arbejde med familierne, allerede mens baby vokser i maven.

    Denne meget tidlige og nære kontakt viser indtil videre, at familierne får mere ro til at blive klar til forældreskabet.

    - Vores indsats kan både være meget praktisk eller mere personlig, og vi oplever, at det skaber ro og tryghed til, at de som familie kan gro. Den ro, de når at få opbygget i graviditeten, kan de også tage med ind i deres forældreskab, når baby er kommet til verden, siger Jane Magaard.

    Når en familiebehandler eller sundhedsplejerske kommer fast en gang om ugen hos en sårbar familie og er den primære indgang til andre tilbud i kommunen, så giver det en tryghed, fordi familierne ikke skal håndtere en masse forskellige mennesker.

    - Når vi får hjulpet med at skabe ro, så er der jo lidt bedre plads til, at de kan tage imod deres barn. Og hvis familien har for store udfordringer, så er vi også døråbner til at få taget kontakt til andre, som også kan hjælpe med at få den her familie til at lande rigtig godt på fødderne i deres forældreskab, siger familiebehandler Jane Magaard.

    Det viser sig også i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, hvor erfaringerne med projektet indtil videre er rigtig gode.

    Det fortæller familie- og forebyggelseschef Sonja Serup Hansen.

    - Vi kan jo allerede se, at ved, at vi støtter på den måde, som vi gør - helt tidligt på tværs - så får vi mindre indgribende foranstaltninger lidt senere i barnets liv.

    Den meget tidligere kontakt med familierne er værdifuld, fordi den kan være med til at sørge for, at kommunen ikke kommer for sent ind i en familie, hvor nogle ting måske allerede er blevet til mistrivsel eller værre, forklarer Sonja Serup Hansen.

    - Vi får skabt en relation mellem en sundhedsplejerske, familiebehandler og familien på et meget, meget tidligt tidspunkt. Det giver familierne mulighed for at få hjælp meget tidligere end ellers, hvor det kan være løbet af sporet og faktisk næsten er for sent, siger hun.

    Familiebehandler Jane Magaard fortæller, at hun kun oplever positive tilbagemeldinger fra familier, der gladeligt kontakter hende om alt mellem himmel og jord.

    Men i starten kan familierne være urolige og skeptiske overfor, hvem hun er.

    Den skepsis kan Adriana Marcela godt genkende.

    - I starten var jeg lidt skeptisk. Jeg havde den der bange anelse om; 'Nå - er det nogen, der lige holder øje med en?' Men sådan som tiden gik, og vi lærte Jane at kende, så fandt vi egentligt ud af, at det faktisk var supergodt, og vi var rigtig glade for det.

    I starten var jeg lidt skeptisk. Jeg havde den der bange anelse om; 'Nå - er det nogen, der lige holder øje med en?'
    Adriana Marcela, mor til Khaleesia

    Hos Patrick og Adriana har det være meget værdifuldt, at Jane kommer en gang om ugen helt fast, og at de ved, at de det kan kontakte hende, hvis der opstår noget, de har brug for at vende.

    - Jeg synes stadigvæk, at det er en udfordring at kalde mig selv mor. Nogle gange kan jeg ikke se mig selv som mor. Andre gange kan jeg jo godt se mig selv som mor. Det er sådan nogle ting, der også er meget rart at få snakket om, siger Adriana Marcela.

    - Usikkerheden blev lagt lidt væk. I stedet for at jeg gik rundt med en masse tanker, så er det rart, at vi fik snakket om det og fik sat ord på. Så var det, som om at de tanker forsvandt.

  33. I går kl. 13:54

    28.780 nye coronasmittede - det højeste under pandemien

    28.780 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

    Det er det højeste antal smittede på 24 timer i hele pandemien.

    1.815 af de nye tilfælde har tidligere været smittet, viser tal fra Statens Serum Institut.

    Antallet af indlagte stiger med 68 til 802.

    11 personer er døde.

    Dagens smittetal er baseret på 170.095 PCR-test. Det giver en positivprocent på 16,91.

  34. I går kl. 13:53

    Microsoft afslører nyt cyberangreb mod Ukraine: Det kan få store konsekvenser

    Skulle det være Rusland, der står bag angrebet, ville det ikke være første gang, at nationen viste muskler ud i cyberkrigsførelse. (Foto: (© Grafik Nathalie Nystad))

    'Vær bange og forvent det værste'

    Sådan afsluttedes den melding, der fredag tonede frem på flere statslige, ukrainske hjemmesider. Beskeden kom dog ikke fra myndighederne selv, men på grund af et omfattende cyberangreb, der lagde flere hjemmesider ned.

    Jeg ved det jo ikke, men hvis jeg var en af dem, der skulle efterforske det her, så ville jeg selvfølgelig have en gul post-it, hvor der stod Rusland på.
    Flemming Splidsboel, seniorforsker DIIS

    Verdenspressen kastede sig straks over angrebet, der landede lige i hjertet af den betændte konflikt mellem Ukraine og Rusland, da sidstnævnte lige nu har omtrent 100.000 soldater udstationeret langs den ukrainske grænse.

    Nu oplyser Microsoft, der har undersøgt angrebet, at der udover fredagens angreb har været endnu angreb. Et langt mere alvorligt et af slagsen, siger DR's tech-korrespondent Henrik Moltke.

    - Der er faktisk to angreb. Det, der skete mellem torsdag og fredag, er i mine øjne ikke så alvorligt. Det er det, der hedder defacement, og er en form for digital graffiti, hvor man går ind og laver om på en række myndigheders hjemmesider.

    Ukrainere! Alle jeres personoplysninger er uploadet til det offentlige netværk. Alle lokale data er blevet slettet og kan ikke genskabes. Al information om dig er blevet offentliggjort, vær bange og forvent det værste, stod der på de hackede hjemmesider. (Foto: VALENTYN OGIRENKO © Ritzau Scanpix)

    - Her i weekenden er Microsoft så ude at sige, at der har været et andet angreb, der har spredt en malware, altså en kode, der kan ødelægge og slette meget, meget store mængder data. Det er meget værre og kan få store konsekvenser, siger Henrik Moltke til P1 Morgen.

    Indtil videre har malwaren dog ikke haft konsekvenser, men den ligger nu på rigtig mange ukrainske computere, hvor hackerne - hvem de så end er - kan aktivere den, når de vil.

    - Microsoft melder det her ud, fordi vi er midt i en højspændt politisk konflikt mellem Rusland og Ukraine, hvor mange frygter, at russerne snart vil begynde en invasion.

    Ukrainske tanks træner nær grænsen til det russiskannekterede Krim. (Foto: General Staff of the Armed Force © Ritzau Scanpix)

    - Og det her med at kunne lægge landets IT-infrastruktur ned er jo et meget effektivt redskab, og vi har virkelig set russerne gå til stålet med cyberangreb tidligere.

    Her peger Henrik Moltke på to episoder, hvor cyberangrebene i den grad viste deres effektivitet.

    - De har blandt andet lukket to atomkraftværker i Ukraine. En gang i 2015 og en gang i 2016, og så så vi et stort angreb i 2017, hvor man gennem et regnskabsprogram, som 90 procent af alle ukrainske virksomheder bruger, ramte erhvervslivet i meget stort omfang og destabiliserede landet, siger han.

    Det vides endnu ikke, om det er Rusland, der står bag malware-angrebet på Ukraine, og det diskuteres også, hvorvidt Rusland kommer til at krydse grænsen til landet.

    Men gør de det - og er det dem, der har kontrollen over malwaren - så har de fået et ekstra kort på hånden med cyberangrebet. Det vurderer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker i global sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier.

    - Man kan manipulere med varmeanlæg, trafiklys og betalingssystemer og dermed vanskelliggøre et forsvar. Hvis man lukker samfundet ned, så er det meget svært at mobilisere og for eksempel indkalde værnepligtige, forklarer han.

    Russiske finskytter tog i sidste uge del i en militærøvelse i Rostov, der grænser op til Ukraine. (Foto: SERGEY PIVOVAROV © Ritzau Scanpix)

    Samtidig kan et effektivt cyberangreb også rykke på støtten til en militær indsats ved at skabe uro i befolkningen.

    - Prøv at forestille dig bare et par dage her i Danmark, hvor vi ikke kan bruge vores Dankort, vores rejsekort eller købe billetter på nettet.

    - Det kan jo også skabe en følelse af, at ledelsen af ens land er inkompetent. Og det kan skabe splid i befolkningen og mindske opbakningen til krigsindsatsen, forklarer Flemming Splidsboel.

    Microsoft tør jo ikke gå ud og pege på russerne som dem, der står bag det her. Hvem tror du står bag?

    - Jeg ved det jo ikke, men hvis jeg var en af dem, der skulle efterforske det her, så ville jeg selvfølgelig have en gul post-it, hvor der stod Rusland på.

    Selvom cyberangrebene ikke hænger sammen med en større geopolitisk konflikt, så er det stadig problematisk, når malware-angreb rammer store netværk, forklarer Henrik Moltke.

    - Ved cyberangrebet i 2017 havde Maersk en computer i Odessa, der havde det "inficerede" program, så spredte det sig lynhurtigt til en række internationale firmaer og lukkede ned for Maersk. Det kostede dem to milliarder kroner.

    - Ukraine ligger i et computernetværk ikke særlig langt fra Danmark, og derfor tror jeg, at både den danske forsynings- og energisektor og hele den europæiske er rigtig meget på cyberdupperne, siger Henrik Moltke.

  35. I går kl. 13:46

    Vinter-OL i Beijing bliver uden 'bredere publikum'

    Når vinter-OL løber af stablen om små tre uger, bliver det uden et bredere publikum.

    Der vil nemlig ikke blive solgt billetter til vinter-OL i Beijing på normal vis grundet risiko for spredning af coronavirus, oplyser de kinesiske arrangører ifølge Reuters, skriver Ritzau.

    Billetterne vil kun blive distribueret til målrettede grupper af folk. Det oplyses ikke i detaljer, hvordan billetterne fordeles.

    Det er det seneste tiltag for at undgå coronasmitte. I forvejen har Kina indført en lang række restriktioner. I efteråret oplyste arrangørerne, at der ikke ville blive tilladt tilskuere fra udlandet. Det skyldes også coronapandemien.

    Vinter-OL begynder 4. februar og varer 17 dage.

  36. I går kl. 13:19

    Første spadestik til Lynetteholm er taget trods protester

    Transportminister Benny Engelbrecht, Københavns Kommunes overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, og den administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, har taget hul på byggeriet af Lynetteholm. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    I dag er det første spadestik til den kunstige ø Lynetteholm i Københavns Havn blevet taget.

    Det sker trods massive protester over, at der derved flyttes to millioner kubikmeter slam fra havbunden i København til Køge Bugt.

    I weekenden var der en protestsejlads, og i dag forsøgte en demonstrant at forhindre ceremonien, hvor transportminister Benny Engelbrecht (S) og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), satte spaderne i jorden.

    En miljøvurdering har slået fast, at det kun vil medføre begrænsede skader på miljøet at dumpe slammet ud for Køge Bugt - i et område mellem Sverige og Danmark.

    Rapporten er fra flere sider dog blevet kritiseret for ikke at vise det fulde billede af konsekvenserne ved byggeriet.

    • En demonstrant lagde sig på det stykke jord, hvor første spadestik skulle tages. Først med politiets mellemkomst blev hun fjernet. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • En demonstrant får en snak med overborgmester Sophie Hæstorp Andersen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Her ses politi og demonstranter sammen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  37. I går kl. 13:12

    Statsrevisorerne finder it-sikkerheden i fem statslige myndigheder utilfredsstillende

    De seneste år er antallet af cyberangreb mod både stater og virksomheder steget. Derfor har Statsrevisorerne og Rigsrevisionen også påpeget, at det er vigtigt for statslige myndigheder at have styr på cybersikkerheden.

    Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at fem statslige myndigheder ikke lever op til de tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i staten.

    Det skriver Statsrevisorerne i en pressemeddelelse.

    Siden 1. januar 2020 har alle statslige myndigheder skullet efterleve 17 tekniske krav til it-sikkerhed, og 1. juli 2020 blev yderligere tre krav føjet til.

    Statsrevisorerne anbefaler, at Finansministeriet stiller sig i spidsen for fokus på it-sikkerheden. Derudover konstaterer man ligesom Rigsrevisionen, at fire af minimumskravene er upræcise og derfor bør konkretiseres.

  38. I går kl. 12:23

    Region Sjælland går ned i corona-beredskab

    Der er nu så få patienter indlagt med coronavirus i Region Sjælland, at man har valgt at gå ned i beredskab, skriver regionen i en pressemeddelelse.

    Det betyder, at man skærer ned på antallet af sengepladser reserveret til patienter med corona.

    - Lige nu går det i den rigtige retning, og i modsætning til hvad vi forventede, er vi så småt på vej mod en mere normal drift på sygehusene. Så jeg er fortrøstningsfuld, siger Jesper Gyllenborg, lægefaglig koncerndirektør i Region Sjælland.

    Ændringen betyder også, at en del af personalet, der ellers har givet en hånd med på coronaafsnittene, igen kan vende tilbage til deres normale patienter. Dermed kan flere planlagte operationer og aftaler gennemføres i den kommende tid.

  39. I går kl. 11:45

    Anklager: 27-årig mand undersøgte tre skoler under planlægning af skoleskyderi

    Tre skoler blev undersøgt af en 27-årig mand, som lige nu sidder tiltalt for at ville begå et eller flere skoleskyderier i Danmark.

    Det fortæller anklager Kim Kristensen under sin præsentation af sagen i Retten i Aalborg.

    Der er tale om Borremose Efterskole, Mariagerfjord Idrætskole og Tilst Skole.

    - It-undersøgelser har vist, at manden i april 2020 via Google har søgt på Tilst Skole i Østjylland. Hans stationære computer er blevet brugt til at tilgå skemaer på 16 forskellige klasser, siger anklageren.

    Manden havde den 26. marts 2020 også lavet en søgning på Google med teksten 'hvornår åbner skoler igen'. Det var under coronanedlukningen.

    Derudover havde den tiltalte ifølge anklagemyndigheden skaffet sig taktisk udstyr og våben, ligesom han havde skrevet et manifest, hvor han fortalte om sin planlægning - og han havde lavet videoer med samme indhold.

    Den tiltalte nægter sig skyldig.

    Hans forsvarsadvokat forklarer i retten, at den 27-årige erkender at have været fascineret af skoleskyderier, og at han kan have lavet nogle forberedelser til en fantasiforbrydelse uden at ville føre det ud i livet.

  40. I går kl. 11:07

    Ældre grækere skal fra i dag betale bøder, hvis de ikke er vaccinerede

    I Grækenland er man gået drastisk til værks for at få de ældste borgere til at lade sig vaccinere mod corona.

    Fra i dag koster det en månedlig bøde på 100 euro for alle grækere over 60 år, der ikke har fulgt myndighedernes opfordring om at lade sig stikke.

    De græske sundhedsmyndigheder vil overlevere navnene på ikkevaccinerede ældre borgere til finansmyndighederne, der står for at udskrive bøderne. Pengene vil gå til hospitaler i Grækenland, skriver Ritzau.

    Lovforslaget blev vedtaget i november, og straks efter steg vaccinetilslutningen markant blandt de ældre grækere. På de seks uger er cirka 217.000 borgere over 60 år blevet vaccineret, og tilslutningen i aldersgruppen er nu på 90 procent.

  41. I går kl. 10:59

    Fordobling i antallet af danskere med en aktiesparekonto

    Med en aktiesparekonto kan man få et lavere skattetræk på sit afkast på aktier end et normalt depot i banken.

    Den mulighed kastede 114.000 danskere sig over sidste år, hvilket er en stigning på 110 procent fra forrige år, hvoraf en mindre del skyldes en ændring i opgørelsesmetoden.

    Det viser tal fra Finans Danmark, der er brancheorganisation for danske banker, skriver Ritzau.

    Aktiesparekontoen blev indført i 2019 efter en politisk aftale, der skulle få flere til at investere i aktier. Man kan indbetale op til 103.500 kroner på en aktiesparekonto.

    Samlet har 217.000 i Danmark nu en aktiesparekonto.

  42. I går kl. 10:51

    Nato har sendt hollandsk krigsskib til Østersøen

    I løbet af weekenden ankom det hollandske skib til Øresund. Ifølge den svenske avis Aftonbladet sejlede det under Øresundsbroen i lørdags. Billedet er et arkivfoto. Foto: Kees Torn (under licens fra Creative Commons). (Foto: Kees Torn)

    Forsvarsalliancen Nato har sendt et hollandsk krigsskib til Østersøen syd for Bornholm.

    Der er tale om det 163 meter lange landgangsfartøj "HNLMS Rotterdam", skriver den svenske avis Aftonbladet.

    - Vi er der for at udvise nærhed og solidaritet med hele alliancen, siger en talsmand for Nato til avisen.

    Ifølge Nato er skibet sat ind for at overvåge situationen i området.

    - Det er en planlagt udsendelse. Styrken står altid til rådighed til at udføre forsvarsopgaver lige fra øvelser til missioner, siger Nato-talsmanden til Aftonbladet.

    Krigsskibet, der tilhører den hollandske flåde, sejlede lørdag gennem Øresund og befinder sig nu i østersøområdet - et godt stykke syd for Bornholm.

    Magnus Christiansson, der forsker i militærstrategi ved Försvarshögskolan i Sverige, siger til avisen, at det ikke er usædvanligt, at Nato er til stede i østersøområdet.

    Men tidspunktet for udsendelsen kan ifølge ham kædes sammen med den anspændte sikkerhedssituation i Europa, hvor Rusland har mobiliseret styrker ved grænsen til Ukraine.

    Forskeren i militærstrategi fortæller desuden til Aftonbladet, at Nato har "tilpasset sig Ruslands aggressive og uforudsigelige" handlemåde. Derfor foretager Nato i stigende grad flere øvelser i Østersøen.

    Det sker samtidig med, at der på det seneste har været flere hændelser ved både Østersøen og andre steder i Sverige, som har fået svenskerne til at styrke deres militære tilstedeværelse rundt omkring i landet.

    Onsdag i sidste uge sejlede tre russiske landgangsfartøjer ind i Østersøen via Danmark, fredag blev der observeret flere store, uidentificerede droner ved flere svenske atomkraftværker.

    Og så har der været meget aktivitet omkring Gotland, hvor der både er observeret skibe og fly fra russisk side.

    Som konsekvens blev der tidligere på ugen og igen søndag indsat soldater i gaderne i Gotland.

    Det er dog ikke usædvanligt, at der er russisk aktivitet i Østersøen, fortæller Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

    - Men med situationen med Ukraine og Rusland i baghovedet tænker man: det var da mange på det her tidspunkt. Eksperter siger, at der er mellem dobbelt og tre gange så mange, som der plejer at være. Derfor er svenskerne ude og markere for at sige: vi ser jer, og vi holder øje med jer. De vil minde omverdenen om, at de er vågne.

    • Gotlands Regiment på patrulje ved grænsen med militærkøretøjer. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)
    • I sidste uge blev der også sendt flere soldater til at patruljere i Gotland. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge det svenske forsvar ses her et russisk militærfartøj på vej ind i Østersøen. Billedet er fra den 11. januar. (Foto: SWEDISH ARMED FORCES © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Noget kunne dog tyde på, at der vil være mindre russisk aktivitet fremover i Østersøen.

    I hvert fald fortæller det svenske forsvars indsatschef, Michael Claesson, at der her til morgen er flere russiske fartøjer på vej ud af Østersøen. Det skriver SVT.

    I sidste uge blev Sveriges tilknytning til alliancen gjort til en del af striden mellem Rusland og Ukraine og dets vestlige allierede. Det skete i forbindelse med forhandlingerne mellem Rusland og blandt andre Nato og USA.

    Her slog Rusland endnu engang fast, at man ikke vil acceptere, at tidligere Sovjet-lande som Ukraine og nærliggende lande som Sverige og Finland slutter sig til Nato. Det krav har Nato afvist flere gange.

    Sverige er ikke medlem af Nato, men har et tæt militært samarbejde med forsvarsalliancen og flere af dens medlemslande, som blandt andet tæller Danmark.

    Argumentet, som svenske politikere bruger for ikke at være fuldgyldigt medlem, skal ses i den historiske kontekst: Sverige har været et neutralt land, som derfor også har kunnet være mere uafhængig, og det skal bevares. På den anden side er der en diskussion om, hvad man egentlig kan bruge den frihed til, når situationen er, som den er lige nu.

    - Svenskerne er ikke nervøse for en krig på svensk grund eller en invasion, siger Anna Gaarslev.

    - Men de er da nervøse for, hvad udviklingen betyder for dem. De er og føler sig lidt mere udsatte end et fuldgyldigt Nato-medlem som Danmark.

    Den svenske statsminister, Magdalena Andersson, har sagt, at man er interesseret i at styrke samarbejdet med Nato, men der er ingen formelle ændringer på vej i forhold den svenske tilknytning til Nato. Det slog den svenske forsvarsminister, Peter Hulquist (S), fast i et interview i går.

  43. I går kl. 20:46

    Støttepartier tager kritik af overvågning til nyt niveau: 'Det er knaldhamrende ulovligt, og regeringen ved det godt'

    Argumentet for den omfattende overvågning af danskernes mobil-aktivitet er at give politiet de bedste muligheder for at efterforske forbrydelser. (© DR Grafik Nathalie Nystad)

    Rettelse: Det har tidligere fremgået af denne artikel, at alle, der har en mobiltelefon bliver 'overvåget konstant'. Formuleringen er ændret til 'registreret konstant', da statens adgang til oplysningerne kræver en kendelse.

    Hvilke internetsider besøger du? Hvem ringer du til? Hvem har du sms'et med? Hvor ofte har I kontakt? Hvor længe taler I sammen, når I taler? Hvor opholder du dig, mens du gør det ene eller det andet? Og hvor tit befinder du dig dér?

    Staten - i form af politiet - kan i princippet tilgå alle svarene. Oplysningerne om dig, mig og alle danskere, der har en mobiltelefon, bliver registreret konstant.

    Det er ikke normalt, at alle jurister og eksperter siger: "Den holder ikke" og advarer om ulovlighed, og så fortsætter man bare.
    Eva Flyvholm, teleordfører for Enhedslisten

    Det er dét, ordet datalogning dækker over, og den skal fortsætte, mener regeringen.

    Det mener Enhedslisten, SF og Radikale Venstre ikke.

    Men støttepartierne har indset, at de er magtesløse.

    For de nye såkaldte logningsregler, som justitsminister Nick Hækkerup (S), har lagt frem, bliver ifølge støttepartierne med al sandsynlighed stemt igennem Folketinget med hjælp fra de borgerlige partier.

    Derfor skruer støttepartierne nu gevaldigt op for retorikken.

    - Det er ikke normalt, at alle jurister og eksperter siger: "Den holder ikke" og advarer om ulovlighed, og så fortsætter man bare, siger Eva Flyvholm, som er teleordfører for Enhedslisten.

    Logningsoplysningerne kommer fra teleselskaber, som ifølge både de nuværende og fremsatte regler er forpligtede til at gemme informationerne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    SF's retsordfører, Karina Lorentzen, tøver ikke med at kalde regeringens lovforslag for en blåstempling af 'ulovlig masseovervågning', og ifølge Samira Nawa fra Radikale Venstre burde den slags 'aldrig nogensinde være blevet fremsat'.

    - Én ting er, hvad regeringen og vi har af uenigheder - det er politik. Men nu er der en hel stribe af organisationer, som kritiserer regeringen. Det er arrogant ikke at tage bestik af det, siger hun.

    Når det drejer sig om logning, er vi ude i en balancegang mellem politiets mulighed for at efterforske strafbare forhold og helt almindelige borgeres ret til privatliv, som for eksempel oplysninger om opkald, internetbesøg eller lokation.

    Når teleselskaberne gemmer den slags data i dag, er det en krænkelse af retten til privatliv, har EU-domstolen afgjort, og derfor er regeringen nødt til at lave reglerne om.

    Problemet er bare, at de reelt ikke bliver lavet så meget om med det lovforslag, regeringen har lagt frem.

    - Det her lovforslag tager den nuværende lov og sminker den om, men reelt har det fuldstændigt samme indhold. Hele befolkningen bliver registreret, forklarer direktør i IT-Politisk Forening Jesper Lund.

    Louise Holck, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder, mener, at Danmark går langt ud over det tilladelige.

    - Regeringen lægger op til en model, som rækker ud over den ramme, som EU-domstolen har sat i forhold til balancen mellem kriminalitetsforebyggelsen og retten til privatliv, siger hun og tilføjer:

    - Det er vores vurdering, at hvis man vedtager det her, så vil Danmark efter al sandsynlighed kunne blive dømt ved EU-domstolen for at gå for langt.

    Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, er ikke i tvivl. Regeringens forslag lever ikke op til EU's dom om retten til privatliv. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix Denmark)

    De to står ikke alene.

    Justitsministeriets lovforslag udløste i efteråret en bølge af høringssvar med sjældent skarpe formuleringer.

    Risikoen for 'et uproportionalt overvågningssamfund' blev påpeget af Danske Advokater, mens tænketanken Justitia tolker forslaget som 'en de facto udvidelse af den nuværende (ulovlige) logningsordning'.

    Ingeniørernes fagforening, IDA, fandt det 'uacceptabelt, at Justitsministeriet ikke arbejder for at sikre danske borgeres grundlæggende rettigheder' og Retspolitisk Forening vurderede, at 'den foreslåede ordning ville placere Danmark i toppen internationalt set af overvågningsramte lande, uden at kriminalitetsstatistik eller terrortrusselsituationen kan siges at fordre det.'

    Og så er vi tilbage ved støttepartiernes kritik.

    Man laver en lovgivning, som man dybest set godt ved ikke holder i retten.
    Karina Lorentzen, retsordfører for SF

    - Det er en dybt bekymrende kurs at slå ind på, at man med åbne øjne går ind i at få en sagsanlæg på halsen, som man ser ud til at tabe med et brag, siger Karina Lorentzen fra SF.

    Hun kalder regeringens ageren forkastelig.

    - Man laver en lovgivning, som man dybest set godt ved ikke holder i retten og ikke kan stå i et gennemsyn, og så lever man højt på at kunne bevare det her system måske fem-seks år endnu.

    De fem-seks år er hendes estimat for, hvor lang tid EU-domstolen skal bruge på at gå regeringens regler efter i sømmene. I den periode, kan logningen fortsætte.

    - Det er jo slutresultatet, istemmer Samira Nawa fra Radikale Venstre.

    Mistanken om, at regeringen reelt bare trækker tiden, har også slået rod hos Enhedslistens Eva Flyvholm.

    - Man gør det alligevel, fordi man er så forhippet på at fortsætte, og man ved, at det kan tage tid, før den kommer igennem EU-domstolen, siger hun.

    • Enhedslistens teleordfører, Eva Flyvholm, er forarget over, at regeringen negligerer eksperter, der siger den imod. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    • Man har ret til ikke at blive overvåget af staten, mener Karina Lorentzen. Hun er retsordfører for SF. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Samira Nawa, som er retsordfører for Radikale Venstre, påpeger, at andre lande har rettet ind. Danmark bør gøre det samme, mener hun. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Når de tre ordførere påpeger, at regeringen godt ved, at noget er galt, er det fordi, Justitsministeriet i de såkaldte bemærkninger til lovforslaget skriver, at der er en "væsentlig procesrisiko".

    Det er af flere juridiske eksperter blevet oversat til, at Danmark er nærmest sikker på at tabe sagen ved EU-domstolen.

    - Jeg er aldrig i min tid som retsordfører stødt på, at man er villig til at imødegå en væsentlig procesrisiko. Det er et vildt skridt, siger Karina Lorentzen.

    Eva Flyvholm har næsten svært ved at beherske sin forargelse:

    - Det er knaldhamrende ulovligt, og regeringen ved det udmærket godt!

    Det har taget flere år for skiftende regeringer at tage tilløb til at ændre logningsreglerne.

    Justitsministeriet oplyser, at lovforslaget efter ministeriets vurdering 'ligger inden for rammerne af EU-retten'.

    Den enkeltes frihed er på spil, når vi får skabt et overvågningssamfund.
    Samira Nawa, retsordfører for Radikale Venstre

    - Regeringen går så langt som muligt inden for rammerne af EU-retten for, at politiet får mulighed for at benytte loggede oplysninger som værktøj så meget som muligt. Derfor er regeringen også indstillet på at tage en såkaldt væsentlig procesrisiko på et punkt, hvor EU-retten ikke er helt klar, skriver Justitsministeriet i en mail til DR Nyheder.

    Den indstilling gør IT-Politisk Forenings direktør, Jesper Lunds, frustration større.

    - Det er meget problematisk, at Justitsministeriet ser domme om beskyttelse af ytringsfrihed, retten til privatliv - menneskerettigheder - som noget, man bare skal omgå, siger han.

    Hele processen omkring lovforslaget har nærmest karakter af teater, mener han.

    - Det er usædvanligt, at der er så stor enighed blandt hørringspartnerne, og at vi så bliver ignoreret.

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) har tidligere kaldt det "ærgerligt, at EU-Domstolen har besluttet, at politiet ikke længere i samme grad som i dag må bruge digitale spor i efterforskningen". (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Jeg ser det lidt som en del af en generel tendens, hvor man strammer skruen og går længere end til grænsen, når det gælder vores frihedsrettigheder, fortsætter Jesper Lund.

    Det store spørgsmål er, hvor det ender.

    - Den enkeltes frihed er på spil, når vi får skabt et overvågningssamfund, konstaterer Samira Nawa.

    Problemet er bare, at vi ikke rigtig lægger mærke til det, påpeger Eva Flyvholm.

    - Hvis en fysisk person, fulgte med dig rundt og noterede alle de her ting, ville man føle det vildt ubehageligt. Nu sker det bare digitalt, og så skaber det ikke furore, siger hun.

    Den digitale karakter er nærmest det værste ved det hele, mener Karina Lorentzen. For én teknologi er nem at koble til en anden.

    - Lige om lidt sidder vi i saksen - så er banen for masseovervågning kridtet op, og lur mig, om der ikke snart kommer et krav om ansigtsgenkendelse eller et eller andet, siger Karina Lorentzen.

    Alle tre er de enige om, at justitsministeren og regeringen løber fra sit ansvar.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S), men han har tidligere udtalt, at det er "ærgerligt EU-Domstolen har besluttet, at politiet ikke længere i samme grad som i dag må bruge digitale spor i efterforskningen," og at regeringen vil kæmpe for, "at politiet får de bedst mulige værktøjer i kampen mod de kriminelle".

  44. I går kl. 10:50

    En halv million kroner er stadig forsvundet, og nu lægger museum sag an mod kunstner

    Rammerne her skulle have indeholdt masser af pengesedler. Men i stedet for det lovede værk, afleverede kunstner Jens Haaning i efteråret to tomme billedrammer til kunstmuseet Kunsten i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Det skulle tilsyneladende tages helt bogstaveligt, da kunstneren Jens Haaning tilbage i efteråret tog den halve million kroner, som kunstmuseet Kunsten i Aalborg havde stillet til rådighed for ham, og i stedet skabte værket "Take the Money and Run".

    Her til morgen skulle der være dukket 532.549 kroner op på kunstmuseets bankkonto, for ved midnat udløb fristen for kunstneren for at betale pengene tilbage.

    Vi har fået at vide, at vi ikke får pengene, og vi kan også se på vores bankkonto, at de ikke står der her til morgen.
    Lasse Andersson, direktør for Kunsten

    Men pengene er stadig væk, fortæller direktør for Kunsten, Lasse Andersson.

    - Vi har været i kontakt med Jens Haaning via mail og gennem hans advokat og gallerist. Vi har fået at vide, at vi ikke får pengene, og vi kan også se på vores bankkonto, at de ikke står der her til morgen.

    Da Jens Haaning ikke har tænkt sig at betale tilbage, tager kunstmuseet nu det næste skridt, som betyder, at sagen er på vej i retten.

    - Vi har overdraget sagen til vores advokat og bedt ham om at indlede et civilt søgsmål mod Jens.

    Jens Haaning skulle have leveret et kunstværk bestående af to billedrammer fulde af pengesedler til Kunstens udstilling ’Work it Out’, som kørte på museet frem til årsskiftet. Men i stedet sendte han museet to tomme billedrammer og en mail om, at de udgjorde det nye kunstværk.

    Pengene skulle have været leveret tilbage, efter udstillingen sluttede, og derfor ser museet nu altså ingen anden udvej end at gå rettens vej.

    - Udstillingen er skabt med midler fra store private fonde, og vi har et ansvar over for dem. Vi har også et ansvar over for vores publikum om at få så meget ud af de midler som muligt, siger Lasse Andersson i dag til DR.

    - Vi mener også, at vi lever i et samfund, hvor man overholder de kontrakter, som er indgået, og at man ikke bare kan tage en halv million kroner.

    DR har her til morgen og i løbet af formiddagen forsøgt at få en kommentar fra Jens Haaning, men uden held.

    Vi synes i virkeligheden, det er en ulykkelig sag, for kunstnerne er jo vores vigtigste samarbejdspartnere.
    Lasse Andersson, direktør for Kunsten

    - Nej, selvfølgelig får de ikke deres penge at se på deres konto mandag morgen, sagde han.

    Tilbage i efteråret ville Jens Haaning ikke løfte sløret for, hvor pengene var blevet af, da han blev interviewet i P1 Morgen, kort efter museet havde modtaget hans nye værk.

    - Det, synes jeg, er en ubetydelig detalje. Måske på en eller anden bankbog eller gravet ned i en skov. Det er ikke så vigtigt.

    Direktør Lasse Andersson har tidligere anerkendt, at Jens Haaning har skabt et interessant kunstværk. Men han ærger sig over, at sagen nu er endt, hvor den er gjort.

    -Vi synes i virkeligheden, det er en ulykkelig sag, for kunstnerne er jo vores vigtigste samarbejdspartnere, så det er ikke en sag, vi ser med glæde på.

    I kunne jo også have politianmeldt Jens Haaning. Hvorfor har I ikke valgt at gøre det?

    - Det ville være at eskalere sagen, og det synes vi overhovedet ikke er nødvendigt. Vi har udmærkede retsinstanser, vi kan gøre det igennem. Så det vælger vi at gøre, fordi vi ikke synes, det er en sag, som skal eskaleres yderligere.

    Det oprindelige kunstværk består af to billedrammer. Den ene billedramme skulle indeholde eurosedler, der svarede til en østrigsk gennemsnitsindkomst. Den anden skulle vise en dansk indkomst med danske pengesedler. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Selvom Jens Haaning ikke leverede det aftalte kunstværk, endte hans nye værk altså med at indgå i Kunstens udstilling ’Work it Out’, som skulle sætte fokus på fremtidens arbejdsliv.

    Både kunstner og kunstmuseum har fået massiv omtale i en lang række medier både herhjemme og i udlandet. Alt lige fra det tyske medie Spiegel til New York Times har fortalt om historien.

    - Jens har fået meget omtale på den er sag, ligesom vi selvfølgelig har fået det. Vi har været glade for, at vores gæster har oplevet en stor og spændende udstilling, hvor Jens’ værk indgik.

    Men museets gode besøgstal for anden halvdel af 2021 skyldes ikke kun omtalen af "Take the Money and Run", fortæller Lasse Andersson.

    - Jens er en anerkendt kunstner, så han ved godt, hvad han laver, og vores gæster har oplevet værket her på museet, så det anerkender vi også helt.

    Var det en fejl at stille de her penge til rådighed?

    - Jeg forholder mig til, at vi lavede en kontrakt med Jens. Værket er skabt tidligere i Herning, hvor pengene også blev stillet til rådighed. Så vi har ikke nogen indikationer på, at det var forkert, det vi gjorde. Det var en del af en udstilling, og nu forholder vi os til kontrakten, svarer Lasse Andersson.

    Umiddelbart inden udstillingen 'Work it Out' skulle åbne, modtog Kunstens ansatte en mail, hvor Jens Haaning fortalte, at han i stedet for de aftalte kunstværker havde lavet værket 'Take the Money and Run". (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Kunstmuseets oprindelige aftale med Jens Haaning var, at de skulle udstille to værker, som Jens Haaning tidligere har lavet og udstillet i Herning i 2010.

    Værkerne består af to billedrammer fulde af pengesedler. Det ene værk indeholder en gennemsnitlig dansk årsløn, mens det andet indeholder en gennemsnitlig østrigsk årsløn.

    Men da værkerne var flere år gamle, skulle lønningerne opdateres til 2021-niveau, og derfor stillede Kunsten helt præcist 532.549 kroner til rådighed for Jens Haaning.

    Men ifølge ham ville det koste 25.000 kroner ud af egen lomme at genetablere værkerne. Så i stedet for at genetablere de gamle værker, fik han i stedet ideen til det nye, forklarede han til DR, kort efter museet havde åbnet pakkerne med to tomme billedrammer.

    Men Kunstens direktør afviser, af betalingen ikke skulle have været fair.

    - Jens Haaning har igennem hele sagen påpeget, at han ikke er blevet aflønnet ordentligt. Det har vi i høj grad gjort, og for hele udstillingen som helhed, der har vi udbetalt over 1,2 millioner kroner til kunstnere i form af honorarer og støtte til at skabe værkerne, siger Lasse Andersson.

    - Jens kan have en pointe omkring de generelle forhold for kunstnere, men det gælder faktisk ikke i denne sag.

  45. I går kl. 10:37

    Over 30.000 har nu udelukket sig selv fra spil og gambling

    Stadig flere danskere har så store problemer med gambling, at de udelukker sig selv fra at spille om penge.

    Det kan de gøre i Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS), der blev oprettet i 2012 og siden bare er blevet større og større.

    Siden 2016 har mindst 4.000 ladet sig registrere årligt, og det er fortsat i 2021, hvor der var 30.451 navne i ROFUS-registret. Det viser en opgørelse fra Spillemyndigheden.

    Det er fortsat de unge mænd, der hovedsageligt vælger at udelukke sig fra spil. 76 procent af de registrerede er mænd, og 26 procent er mænd i alderen 20 til 29 år.

  46. I går kl. 10:26

    27-årig nægter sig skyldig i sag om planlægning af skoleskyderier: 'Fantasiforbrydelse'

    Retten i Aalborg har i dag indledt en sag, hvor en 27-årig mand sidder tiltalt for at ville dræbe flere personer ved et eller flere skoleskyderier.

    Ifølge anklagemyndigheden havde den unge mand planlagt skoleskyderierne. Han havde blandt andet rekognosceret på flere skoler, indhentet oplysninger om elevantal og skemaer, lyder det.

    Derudover havde han adgang til skydevåben, og han havde søgt flere gange på skoleskyderier.

    Manden nægter sig skyldig i sagen.

    Hans forsvarer forklarede i retten, at den 27-årige erkender at have været fascineret af skoleskyderier, og at han kan have lavet nogle forberedelser til en fantasiforbrydelse.

    Mentalundersøgelsen af den 27-årige mand peger på, at han er sindssyg. Der er derfor nedlagt påstand om, at hvis han bliver dømt, så skal han dømmes til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

  47. I går kl. 09:28

    Novak Djokovic kan måske få lov til at rejse ind i Australien trods karantæne

    Efter ti dage med hidsig debat, hvor Novak Djokovic forsøgte at få lov til at blive i Australien for at spille Australian Open, blev han i går deporteret. I dag er han landet i Dubai, hvor billedet er fra. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Tennisspilleren Novak Djokovic kan måske vende tilbage til Australien før tid.

    Serberen, der i går blev deporteret ud af landet, inden Australian Open gik i gang, er ellers blevet pålagt en indrejsekarantæne på tre år.

    Men premierminister Scott Morrison vil ikke afvise, at en lempelse kan komme på tale.

    - Det (indrejseforbuddet, red.) gælder i en treårig periode, men der er mulighed for at vende tilbage under de rigtige omstændigheder, og de skal vurderes til den tid, siger han ifølge BBC.

    Balladen om den uvaccinerede tennisstjernes visum har overskygget optakten til den prestigefulde grandslam-turnering, som Novak Djokovic har vundet ni gange.

  48. I går kl. 08:46

    Virksomheders udgifter ser største stigning nogensinde

    Virksomhedernes omkostninger er i øjeblikket kraftigt stigende, hvilket især skyldes stigende energipriser.

    Et indeks for producentpriserne, der dækker over virksomheders priser på blandt andet råvarer, energi og transport, steg i december 33 procent sammenlignet med året før.

    Det er den største stigning nogensinde, viser tal fra Danmarks Statistik, skriver Ritzau.

    Danske virksomheder er ramt af voldsomme prisstigninger. (© Danmarks Statistik)

    Og det kan forbrugerne også komme til at mærke, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

    - Inflationen er allerede steget til det højeste i 13 år. Det her er et udtryk for, at der kan være bredere prisstigninger på vej til danskerne, hvor en større del af forbruget kan blive ramt.

  49. I går kl. 08:31

    Havde planlagt skoleskyderi i flere detaljer: I dag starter retssag mod 27-årig dansker

    Retten i Aalborg tager i dag hul på en alvorlig sag, hvor en 27-årig mand sidder på anklagebænken.

    Anklagemyndigheden mener, at den 27-årige mand i omkring fem år havde planlagt at dræbe flere personer ved et eller flere skyderier på skoler eller lignende institutioner i Nord- og Østjylland.

    Ifølge anklageskriftet var manden i besiddelse af skydevåben, havde opnået skydefærdigheder og havde været ude og rekognoscere på flere skoler og uddannelsesinstitutioner.

    Derudover havde han også indhentet oplysninger om ringetider, elevantal og undervisningsskemaer.

    Han havde desuden oprettet ordre på det mørke internet på køb af en AR-15-riffel kun tre dage, inden han bliver anholdt, står der i anklageskriftet.

    Den tiltalte nægter sig skyldig.

Mere fra dr.dk